Natur & Miljø nr. 1, marts 2015

Danmarks Naturfredningsforening · Nr. 1 · mar. 2015

AKTIV I NATUREN

Opdag skoven i løbesko Trailrunning

INTERVIEW

MED GOD SMAG I MUNDEN

Dan Jørgensen om landbrug og bæredygtighed

WWW.DN.DK #1 MARTS 2015

DA N M ARKS NATURFREDNINGSFORENING

K O M M U N E R

S Y LT E R N AT U R A F G Ø R E L S E R Det er ikke sjældent, at Danmarks Naturfredningsforening må klage over det samme overgreb på natur og miljø både to og tre gange. Simpelthen fordi kommunerne ikke efterkommer Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser.

Af Søren Schaadt Larsen

Freelancejournalist

DET RØDE Ø HITTER

N

år en kommune giver en bygherre lov til at bygge eller en landmand lov til at udvide, så undersøger Danmarks Naturfredningsforening (DN) tilladelsen for at sikre, at natur, miljø og landskab respekteres, som loven foreskriver.

Vurderer DN, at loven udfordres, sendes sagen videre til Na-

tur- og Miljøklagenævnet, som træffer en afgørelse. Hvis de giver afslag, ryger sagen tilbage til kommunen, som så må sørge for at bringe sagerne i orden.

Men det sker, at en kommune blot udsteder en ny tilladelse, som overtræder de selvsamme bestemmelser, som sagen blev afvist på.

DN sidder med flere af den type bygge- og landbrugssager – og er nogle gange nødt til at klage over den samme sag, med de samme overtrædelser, både to og tre gange.

– Det er ikke usædvanligt, at vi

klager over samme tilladelse tre gange. Det sker flere gange om året, siger Annette Eigaard, som er natur- og miljøpolitisk medarbejder hos DN. – Og det er dyrt for samfundet.

Myndighederne er jo nødt til at blive ved med at behandle sagerne, siger hun og nævner flere eksempler på sager, hvor det ser ud til, at nævnets afgørelse bliver overhørt.

NATURPORTRÆT

Hugormen Soldyrkende slange

AVISEN NATUR & MILJØ Økologien er blevet folkelig – og en helt ny type brand s. 4

Læs mere

s. 3

Natur i byen

Den er overalt, vi bemærker den bare ikke s. 8

Flere spande, tak!

LÆS OM ...

I Rødovre sorterer borgerne alt deres affald s. 6

Tag med ud i foråret DN byder på naturoplevelser landet over s. 14

Byen og økologien

Ny formand til kamp for økologi og vild bynatur s. 12

KOMMUNER SYLTER NATURAFGØRELSER / FORÅRSTURE / NATUR I BYEN / ØKOLOGI HITTER / STYR PÅ AFFALD

TEMA

Ny vej for dansk landbrug?

Räven Jacket W

Övik Sweater W

Övik Trousers Curved W

ÖVIK

I vores hjemby Övik kan vi godt lide at gå ud efter arbejde

övik er en serie af robust hverdagstøj, der er designet, så det passer lige så godt til bylivet som til en tur ud i skoven.

Tøjet har navn efter Fjällrävens hjemby Örnsköldsvik, der med sine billedskønne omgivelser indbyder til et aktivt friluftsliv. Örnsköldsvik ligger ved Höga Kusten, som er optaget på unescos verdensarvsliste.

Fjällrävens slidstærke og funktionelle g-1000-materiale går igen i jakker og bukser i Övik-serien, mens skjorter, trøjer og huer er fremstillet af naturfibre såsom uld og bomuld.

Hele serien har en enkel og tidløs stil, der er perfekt både til arbejdsbrug og til hverdagens oplevelser efter arbejdstid.

www.fjallraven.dk

e-mail: kop@dn.dk Telefon: 39 17 40 00 Ansvarshavende: Vibeke Lyngse e-mail: vl@dn.dk Redaktør: Kristian Ørsted Pedersen e-mail: kop@dn.dk Design: Morten Gorm, www.mortengorm.dk Annoncesalg: DG Media tlf.: +45 70 27 11 55, e-mail: epost@dgmedia.dk

NORD IS

5041-0520 TRYKSAG

Soldyrkende slange

&

Fo

Automat m

Go u

Kontrolleret oplag: 134.384 i perioden 1. juli 2012 - 30. juni 2013.

Læsertal: 279.000 for 2. & 3. kvt. 2013 Kilde: Index Danmark/Gallup

WWW.DN.DK

Kokosnød

NATURPORTRÆT

Hugormen

Tryk: Stibo Printing Solutions Papir: GraphoMatt.

#1 MARTS 2015

klager over samme tilladelse tre gange. Det sker flere gange om året, siger Annette Eigaard, som er natur- og miljøpolitisk medarbejder hos DN. – Og det er dyrt for samfundet.

Myndighederne er jo nødt til at blive ved med at behandle sagerne, siger hun og nævner flere eksempler på sager, hvor det ser ud til, at nævnets afgørelse bliver overhørt.

DA N M ARKS NATURFREDNINGSFORENING

tur- og Miljøklagenævnet, som træffer en afgørelse. Hvis de giver afslag, ryger sagen tilbage til kommunen, som så må sørge for at bringe sagerne i orden.

Men det sker, at en kommune blot udsteder en ny tilladelse, som overtræder de selvsamme bestemmelser, som sagen blev afvist på.

DN sidder med flere af den type bygge- og landbrugssager – og er nogle gange nødt til at klage over den samme sag, med de samme overtrædelser, både to og tre gange.

– Det er ikke usædvanligt, at vi

K O M M U N E R

år en kommune giver en bygherre lov til at bygge eller en landmand lov til at udvide, så undersøger Danmarks Naturfredningsforening (DN) tilladelsen for at sikre, at natur, miljø og landskab respekteres, som loven foreskriver.

Vurderer DN, at loven udfordres, sendes sagen videre til Na-

S Y LT E R

N

Af Søren Schaadt Larsen

ls e n

Af Søren Schaadt Larsen

Freelancejournalist

s. 3

d ha

Det er ikke sjældent, at Danmarks Naturfredningsforening må klage over det samme overgreb på natur og miljø både to og tre gange. Simpelthen fordi kommunerne ikke efterkommer Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser.

DET RØDE Ø HITTER

Læs mere

#1 MARTS 2015

N AT U R A F G Ø R E L S E R

klager over samme tilladelse tre gange. Det sker flere gange om året, siger Annette Eigaard, som er natur- og miljøpolitisk medarbejder hos DN. – Og det er dyrt for samfundet.

Myndighederne er jo nødt til at blive ved med at behandle sagerne, siger hun og nævner flere eksempler på sager, hvor det ser ud til, at nævnets afgørelse bliver overhørt.

Ny formand til kamp for økologi og vild bynatur s. 12 WWW.DN.DK

DA N M ARKS NATURFREDNINGSFORENING

K O M M U N E R

S Y LT E R

Freelancejournalist

Dan Jørgensen om landbrug og bæredygtighed

til

Byen og økologien

tblanding

Det er ikke sjældent, at Danmarks Naturfredningsforening må klage over det samme overgreb på natur og miljø både to og tre gange. Simpelthen fordi kommunerne ikke efterkommer Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser.

rd til jord rbo e

Art. 93035 kr. 129,40 x 33 x 12 cm

e rm

N AT U R A F G Ø R E L S E R

de

tur- og Miljøklagenævnet, som træffer en afgørelse. Hvis de giver afslag, ryger sagen tilbage til kommunen, som så må sørge for at bringe sagerne i orden.

Men det sker, at en kommune blot udsteder en ny tilladelse, som overtræder de selvsamme bestemmelser, som sagen blev afvist på.

DN sidder med flere af den type bygge- og landbrugssager – og er nogle gange nødt til at klage over den samme sag, med de samme overtrædelser, både to og tre gange.

– Det er ikke usædvanligt, at vi

ga ra

Kun kr. 159,-

fedt & frø ed

rø

Nu kan du langtidsfodre, og samtidig sikre, at det kun er de små fugle, der kan komme ind til foderet. Fedtgiganten er let at skille ad, når den skal genfyldes eller rengøres.

32 x 27 cm

Trailrunning

N

5 års

24 cm foderautomat (metal), 1 kg solsikkerkerner

Er store fugle til gene?

Fedtgigant - til langtidsfodring

d er Fo

Art. 98286

Pakkepris kr. 129,-

MED GOD SMAG I MUNDEN

SLAGTILBUD

n

98075

ca. 300 g kr. 15,kun kr. 12,- / stk kun kr. 10,- / stk

SLAGTILBUD

Med 1 kg egernblanding, sammen med foderhuset, kan du godt regne med at egernet kommer et smut forbi. Dine børn, børnebørn og nok også dig selv, vil hoppe af glæde og begejstring når egernene er i haven. Du vil hurtigt lære deres besøg at kende, på lågets ’klap-lyd’.

år en kommune giver en bygherre lov til at bygge eller en landmand lov til at udvide, så undersøger Danmarks Naturfredningsforening (DN) tilladelsen for at sikre, at natur, miljø og landskab respekteres, som loven foreskriver.

Vurderer DN, at loven udfordres, sendes sagen videre til Na-

10084 Fra 10 stk.

Fra 20 stk.

Egernpakken

INTERVIEW

Foderblokken er lavet specielt med henblik på rødhalsen. Vivaras patenterede fedtblanding, tilsat malede jordnødder, frugt, frø og tørrede melorme. Blokken har dog vist sig at være en tilløbsstykke for alle havefugle.

Kun kr. 129,-

DN byder på naturoplevelser landet over s. 14

98058

Tag med ud i foråret

Denne bestseller pakke, som består af foderhuset ”Moldau” og 4 foderblokke a 300 g: en original, en frøblok, en insektblok og en blok med bær er en ægte fuglemagnet. Prøv også SLAGTILBUDDET til højre, som er elsket af alle havens fugle!

Økologien er blevet folkelig – og en helt ny type brand s. 4

Foderblok til rødhalsen

Blokpakken

Opdag skoven i løbesko

DET RØDE Ø HITTER

Flere spande, tak!

Kvalitets & miljøvenlige naturprodukter til havens dyr (fugle, egern, pindsvin, m.fl .). Gratis forsendelse ved ordre over 500 kr. Ved ordre under 500 kr pålægges der 50 kr i fragt og eksp. gebyr.

AKTIV I NATUREN

Natur i byen

Danmarks Naturfredningsforening • Masnedøgade 20 • 2100 København Ø

Vivara Naturprodukter

Den er overalt, vi bemærker den bare ikke s. 8

I Rødovre sorterer borgerne alt deres affald s. 6

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

landbruget, det landbrug, som selv italesætter en tilstand af krise og har gjort det i mange, mange år. Gæld, elendig dyrevelfærd og naturødelæggende produktion.

Vejen ud af problemerne er mere af det, vi plejer at gøre under lempeligere miljøkrav, siger landbrugskloge. Men er det ikke præcis det, der har skabt problemerne for landbruget? Thorkild Kjærgaard er klar: “For at kunne betale på den voldsomme gæld, kun få evner at fatte størrelsen af, tvinges vi til at acceptere en naturødelæggende form for landbrug, som den vi bedriver i dag, og som vi skal have mere af, bare for at holde det hele i gang og undgå konkurser.” I vores tema ryster vi posen og undersøger om økologi kunne være en bedre vej for landbruget. Bedre for naturen, bedre for landbruget og bedre for os alle sammen. Læs temaet side 12. Engang var madens nuværende minister, Dan Jørgensen, ikke enig med de landbrugskloges løsninger. Nu siger han, at det bliver svært at ændre noget uden at have landbruget med. Fødevareministeren forklarer sig i interviewet på side 22.

Forårets første solstråler nyder mange. Og det gør hugormen også. Følg med, når naturportrættet går tæt på Danmarks soldyrkende krybdyr: Hugormen. Husk, at magasinet Natur & Miljø har en søster. Nemlig Avisen Natur og Miljø. I Avisen finder du også dine medlemsfordele og ture ud i naturen.

God fornøjelse.

94550 Ekskl. Foderblok

10110 min. 350 gram 30,Fra 8 stk. kr. 25,- /stk.

12059 5 kg kr.165,12060 10 kg kr.295,2 x 10 kg kr.270,-/10 kg

kr. 215,-

På tlf. 33 31 33 26 & www.vivara.dk kan du afgive din bestilling eller GRATIS bestille det 148 siders katalog med megen information og mange nyttige tip.

Annoncens priser gælder til og med 15. april 2015.

Nyt Gratis 148 siders katalog

AVISEN NATUR & MILJØ Økologien er blevet folkelig – og en helt ny type brand s. 4

Natur i byen

Den er overalt, vi bemærker den bare ikke s. 8

Flere spande, tak!

Læs mere

s. 3

LÆS OM ...

I Rødovre sorterer borgerne alt deres affald s. 6

NR. 1 · MARTS 2015

Af Kristian Ørsted Pedersen, redaktør

MILJØMÆ

ISSN 0107-1653 Danmarks Naturfredningsforening · Nr. 1 · mar. 2015

i! nt

I DENNE UDGAVE SER VI PÅ

K

G NIN RK

M

arkernes krybende larver – de levende hegn – er et mere og mere sjældent syn. Landbruget har udviklet sig til en gældsplaget industri ude af balance med naturen og ude af balance med en større og større del af os forbrugere. Læs temaet om landbruget og om en ny og naturvenlig udvikling side 12.

Tag med ud i foråret DN byder på naturoplevelser landet over s. 14

Byen og økologien

Ny formand til kamp for økologi og vild bynatur s. 12

KOMMUNER SYLTER NATURAFGØRELSER / FORÅRSTURE / NATUR I BYEN / ØKOLOGI HITTER / STYR PÅ AFFALD

TEMA

Ny vej for dansk landbrug?

Forside: Thomas Steen Sørensen, COLORRANGE PHOTOGRAPHY Faste deadlines for indberetning af ture Nr. 1 udkommer 1. mar. dækker perioden 5. mar. - 4. jun.

Indberetningsfrist 15. januar.

Nr. 2 udkommer 1. jun. dækker perioden 5. jun. - 4. sep.

Indberetningsfrist 15. april.

Nr. 3 udkommer 1. sep. dækker perioden 5. sep. - 19. nov.

Indberetningsfrist 15. juli.

Nr. 4 udkommer 15. nov. dækker perioden 20. nov. - 4. mar.

Indberetningsfrist 1. oktober.

Udgiver: Danmarks Naturfredningsforening Præsident: Ella Maria Bisschop-Larsen Masnedøgade 20, 2100 København Ø, Telefon: 39 17 40 00, e-mail: dn@dn.dk, Telefax: 39 17 41 41, hjemmeside: www.dn.dk Danske Bank konto nr. 4180 4180222391 Giro nr. 642-2330 Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via www.dn.dk Kontingent: Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister.

3

Naturens stemme Den nationale formue

5

Nyheder og noter Sidste nyt fra naturens verden

6

Landbrugslandet Portræt af et landskab

8

Tema: En ny vej Landbrug i krise

12

Interview: Dan Jørgensen Minister under pres

22

Naturportræt: Hugorm Forårets soldyrker

28

Aktiv i naturen: Trailrunning Oplev skoven med løbesko

32

Billedgalleriet Send dit bedste billede og vind

36

Landbrugslandet Søren Ryge Petersen skriver s. 8

Sande soldyrkere Lær hugormen at kende s. 28 4 |

Natur & Miljø

|

n r. 1

|

2015

Side 22 Velbekomme! Madens minister, Dan Jørgensen, har travlt.

Landmændene, der producerer vores mad, er i dyb krise.

Landbruget er forgældet og kæmper med et dårligt image som følge af elendig dyrevelfærd og forurening, og her skal fødevareministeren finde acceptable og bæredygtige løsninger inden for et system, der synes fastlåst. Natur & Miljø har givet ministeren en lille pause til en snak om situationen og dens mulige løsninger.

38

Madmarked Fokus på madspild

40

Biodiversitet Nyt projekt på Skovsgaard

42

Bognyt Bøger om natur & miljø

44

Spis naturen Spis invasivt

46

Naturkatapulten Fuglevenlig have

48

Naturen på kryds og tværs Løs, send ind og vind

Trailrunning Få ekstra kolorit på løbeturen. s. 32

Biodiversitet på Skovsgaard Nyt projekt. s. 40

NATURENS STEMME |

DEN NATIONALE FORMUE t lands naturskønhed er en nationalformue, hvoraf slægt på slægt gennem sekler skal leve. Én eneste generation kan lægge den øde; ikke snese af generationer kan bringe den på fode igen. Intet slægtled med tilbørligt fremsyn og med respekt for det overleverede vil gå med til et sådant ødelæggelsesværk.

De erhvervskilder, der vel i øjeblikket øger en nations kapital, men samtidig forringer summen af national lykkefølelse ved at færdes i hjemlandets natur, som nedsætter naturens kunstneriske værdi og formindsker dens inspirationsværdi for en fremtids digtere, tapper i virkeligheden nationens hjerteblod; de bidrager til formindskelse af fremtidens nationalfølelse, og de forringer den jordbunds kvali-

tet, hvori kærlighed til egen jord skal slå sine dybeste rødder.

Opretholdelse af et lands oprindelige naturskønhed har intet med føleri at gøre; ødelæggelse af den for øjeblikkelig vindings skyld særdeles meget med brutalitet.”

I år er det akkurat 100 år siden, at zoologen Carl Wesenberg-Lund (1867-1955) skrev sin naturerklæring. Den rammer bemærkelsesværdigt præcist ind i den naturkamp, der i dag pågår med uformindsket styrke.

Landbruget, som har 62 % af landet som produktionsgulv, forlanger mere gødning og sprøjtegift – selv i vores beskyttede natur. Erhvervets politiske bagland bakker op. Samtidig kan vi konstatere, at vi som følge af landbrugets intensivering blandt andet har mistet mere end hver

tiende af vores dagsommerfuglearter, agerlandets typiske fuglearter er gået tilbage med ¾ del.

Med en natur i en historisk dårlig tilstand kan vi ikke tillade os at sjakre om indsatserne.

Vi ved, hvad der skal til. Naturen mangler plads og sammenhæng – både i det dyrkede land og i skovene.

Mens de sidste 100 års tab af vores fælles naturrigdomme nok kunne forklares med en vis grad af politisk uvidenhed, så dur den forklaring ikke for politikere anno 2015. Jeg vil derfor med Carl Wesenberg-Lunds ord holde vores folkevalgte politikere op på deres ansvar for vores fælles natur og ansvaret for, at formuen ikke formøbles af nuværende generationers grådighed. Jeg opfordrer til, at I gør det samme.

Af Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening

BEVAR NATUREN BEVAR NATUREN OG LIDTLIDT EKSTRA OGTJEN TJEN EKSTRA Vi er en flok seniorer, der sammen har en masse positive oplevelser.

Vi er en flok seniorer, der sammen har en masse positive oplevelser.

Samtidig tjener vi lidt ekstra ved at sælge medlemskaber. Vi arbejder hjemmefra, Samtidig tjener vi lidt ekstra ved at sælge medlemskaber. Vi arbejder og telefonen er vores værktøj. Vi har travlt og har derfor brug for dig. hjemmefra, og telefonen er vores værktøj. Vi har travlt og har derfor brug for dig.

BLIV MEDLEMSTEGNER HOS DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING Kontakt: Lene Smith mellem 9-16 på tlf.:NATURFREDNINGSFORENING 31 19 32 08 BLIV MEDLEMSTEGNER HOS kl.

DANMARKS eller sendLene en mail til mellem ls@dn.dk.

Læspå mere Kontakt: Smith kl. 9-16 tlf.: 31på 19www.dn.dk/job 32 08 eller send en mail til ls@dn.dk. Læs mere på www.dn.dk/job 5

Kampen om Danmarks natur

OM DANSK LANDBRUG

1

96% Sprøjtegift solgt til landbruget udgør 96 % af den samlede miljøbelastning

NY BOG på vej. Journalist og forfatter Søren Olsen beretter i en kommende bog om, hvordan naturelskere og grønne foreninger, staten og naturfonde gennem de sidste lidt over 200 år har kæmpet og virket til gavn for en bedre og rigere dansk natur. Ud over at beskrive de vigtigste begivenheder om emnet vil fokus være på de mange ildsjæle – amatører såvel som professionelle – der tålmodigt har arbejdet til gavn for naturen.

Kampen om Danmarks natur af Søren Olsen udgives af Gads forlag AS, pris: 399,95 kr.

Udkommer 10. april 2015

PADDEHEGN

2

S T Å R NY UDSTILLING K L A R

Landbruget bidrager med 19 % af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser

3 Mere end 80 % af det danske landbrugsareal bruges til produktion af foder til husdyr

4

Kilde Sådan ligger landet – tal om landbruget 2014

Mere end 75 % af de danske slagtesvin er bærere af den multiresistente svinebakterie MRSA CC398

5 Landbrugets gæld er mere end fire gange så stor som værdien af produktionen 6 |

Natur & Miljø

|

n r. 1

|

2 0 15

Den grønbrogede tudse skal ikke lide under anlægsarbejdet med Femern-tunnelen Den store grønbrogede tudse er blevet en vigtig herre i Femern Bælt-projektet.

Tudsen er sjælden og fredet i Danmark, men en af de større bestande findes netop på Lolland, hvor de indledende anlægsarbejder til den 18 kilometer lange sænketunnel mellem Rødby og Puttgarden er i gang.

Femern A/S er allerede nu ved at etablere de første etaper af et paddehegn, der skal gå hele vejen rundt om det område, hvor tunnelelementfabrik og tunnelbyggepladsen kommer til at ligge. For her plejer tudserne at yngle i nogle af vandhullerne og raste i sten- og grusbunker. Femern A/S etablerer også en række nye vandhuller som erstatning for dem, der ligger i det kommende tunnelproduktionsområde.

Trækfugle Johannes Larsen Museet nyeste udstilling drejer sig om trækfugle – og der udstilles værker af først og fremmest kunstner og ornitolog, Jens Gregersen, som igennem 15 år jævnligt er rejst til de arktiske egne for registrere og tegne de fugle, som man om sommeren kan møde her. Du vil også kunne opleve et udvalg af Johannes Larsens og Leif Rydengs flotte fugleværker på udstillingen, som i den grad bliver noget for naturelskere.

Udstillingen vises til og med 31. maj.

Johannes Larsen Museet Møllebakken 14, Kerteminde

NYT & NOTER |

MALARIA-FRI SAFARI SYDAFRIKA

Foto “Mabeck”

OPBAKNING TIL DN’S AFFALDSINDSAMLING Plastik kan genanvendes Arla Harmonie® og Bilka vil have indsamlet plastiklåg fra Arlas kartoner. De to virksomheder donerer 5 øre pr. indsamlet låg til DN’s affaldsindsamling den 19. april.

“Vi er glade for fokusset på, at plastik kan genanvendes. Mælkekartoner har længe indeholdt plastik, fordi det beskytter mæl-

ken. Med initiativet fra Arla og Bilka viser vi, at dele af denne plast kan genanvendes i stedet for at blive brændt i affaldsforbrændingsanlæg,” siger Susanne Herfelt, direktør i Danmarks Naturfredningsforening.

Du kan tilmelde dig DN’s Affaldsindsamlingen på www.dn.dk/affald

JUBILÆUM. Et par toneangivende mærker, det succesrige danske Ø-mærke og det nordiske Svanemærke, har begge rundet 25 år. Siden de første varer med røde Ø-mærker blev lagt i indkøbskurvene, er salget af økologi vokset markant. Økologiske indkøb udgør ca. otte procent af det samlede danske fødevaresalg. I 2013 blev der i DK omsat for mere end 6,5 mia. kr. af 8.000 svanemærkede produkter og serviceydelser. Hele produktets livscyklus fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering er med i vurderingen, når kravene til svanemærkede produkter fastsættes.

Tag med til biologernes private paradis i det smukke, vildtrige Waterberg reservat.

Danske biologer/medejere er dine expert-rejseledere i et oplevelsesmættet kvalitets-program.

Max. 12 deltagere, 12 eller 15 dage all-inclusive: 17.990 hhv. 22.990 kr.

Okt./nov. og feb. www.biotravel.dk eller 4585 8512 / 2484 9392

Strømlund udlejes til ferieophold

M e r r i l d s Ferielegat Medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening kan søge “Mathilde og Karl Merrilds og Birte og Erik Merrilds Feriefond” om et legat til et ferieophold i Danmark.

Ansøgningsskema kan hentes på www.dn.dk/merrildsferielegat.

Det udfyldte skema skal være fonden i hænde senest den 20. april 2015 på merrildsferielegat@dn.dk for at ansøger kan komme i betragtning ved legatuddelingen pr. 1. maj 2015.

Meget dejligt beliggende gård på Norddjursland med nyistandsat stuehus omkranset af smuk natur udlejes. Tæt på skov, strand, golf og Djurs Sommerland. Over 200 kvm beboelse med sovepladser til 12 personer.

Priser fra kr. 4.900,- pr. uge (10% rabat til DN medlemmer) www.wivet.dk · truels@wivet.dk · 2671 1851

7

8 |

Natur & Miljø

|

n r. 1

|

2 0 15

LANDBRUG |

L ANDBRUGSL ANDET I Danmark består omkring 75 procent af landskabet af såkaldt åbent land. Heraf er 85 procent landbrugsland. Langt det meste består af dyrkede marker, hegn, veje og landbrugsbygninger. Størrelsen er nogenlunde stabil, men det er indholdet langt fra.

ORD SØREN RYGE PETERSEN FOTO JENS H. PETERSEN

L

andbrug slås sammen, forladte stuehuse forfalder, gamle læhegn sløjfes eller erstattes med nye, afgrøder skifter, og maskinparken vokser. Og det er den udvikling, fotografen Jens H. Petersen har forsøgt at indfange med sin smukke og nøgterne fotobog ”Landbrugslandet”.

Her præsenteres et lille udvalg med tekster af Søren Ryge Petersen.

En meget stor del af indholdet i disse fotografier ville have været identisk, om de var optaget for 50 år siden. For jeg kan genkende det fra mine drengeår på landet. Himlene og lyset var det samme.

Sneen, regnen, morgendisen og aftentågen, fuglene, blomsterne og markvejene var også det samme.

Selv sandstormen i april var det samme. Alt det usagte er uforandret. I hele landet.

Men markene, deres udstrækning og afgrøder er forvandlet. Gårdene og maskinerne endnu mere. I de 50 år er der sket en revolution uden sidestykke i dansk landbrug, og den er beskrevet og begrædt og lovprist igen og igen, fordi den er så voldsom.

At et erhverv, dengang Danmarks bærende, er reduceret fra at være en livsform til at være en industri. At 200.000 landbrug er blevet til 20.000.

Alt dette har Jens indfanget i den anden halvdel af sine billeder, og det er flot set og gjort. Desuden nødvendigt, fordi en så voldsom revolution har brug for øjenvidner, som ser andet og mere end udbytter og overskud.

Landbrugslandet Søren Ryge Petersen har skrevet fortryllende tekst til Jens H. Petersens smukke fotobog, Landbrugslandet, der er udgivet på Gyldendals forlag i efteråret 2014.

Hegn Hvis der ikke var hegn mellem markerne og langs med vejene i Danmark, ville landet være bart og fattigt. Hegn er godt og nødvendigt. De markerer skel mellem markerne, de giver læ, og dette er indiskutabelt. Man ser også, at de forsvinder, fordi 9

markerne skal være så store som muligt. Dette er lidt trist, for de store mønstre af levende hegn i landbrugslandet er af uvurderlig betydning. For insekter, dyr og fugle. For vilde blomster. Og for os alle, der færdes derude. De er kulturarv på linje med stendiger, kirker og fortidsminder, og den slags passer man på.

Agre Det er et smukt ord, ager, men det er ved at gå af mode. Det er ældgammelt og betyder ”jord, der dyrkes”. Nu siger vi ”mark” om det samme, for en mark er et større stykke jord, hvad enten det er en slagmark, en jagtmark, en majsmark eller en græsmark. Desuden er en ager altså noget småt, og den slags går slet ikke i vore dage, hvor markerne skal være så store som muligt for at give plads til maskinerne, der også skal være så store som muligt.

10 |

Natur & Miljø

|

n r. 1

|

2 0 15

Veje Tænk, der er 60.000 kilometer kommuneveje i Danmark. Næsten ingen steder i landet skal man køre omveje for at komme fra en by til en anden, den være sig nok så lille. Langt de fleste veje ligger som asfaltbånd igennem dyrkede marker. De er så brede, som den slags skal være, og derefter begynder marken – nogle steder en halv meter fra asfalten.

Hvorfor er der ikke meterbrede rabatter langs med kommuneveje? Arealer, som aldrig bliver pløjet, højest klippet en gang om året, og med plads til den vilde plantevækst, som alle sukker så meget efter. Vi ser det nogle steder, men lige så mange steder er der næsten ingenting, fordi det er landmanden, der bestemmer, hvor tæt på vejen han vil pløje. Hvis det passer ham, må han også sprøjte den smule rabat, der er. Mod ukrudt, som er lig med vilde blomster.

LANDBRUG | Landbrug Det er godt at huske, bare en gang imellem, at det er 6.000 år siden, at menneskene begyndte at dyrke jorden i Danmark. Tænk, hvis der havde eksisteret fotos fra dengang. Så ville der være skov over det meste af landet, men rundt omkring var der små åbne arealer, hvor skoven var fældet og brændt af, og hvor der gik mennesker og rodede i jorden med primitive hakker af flint og træ. De såede hvede i jorden, for det havde de lært af folk, der kom sydfra.

Landbrugets historie fylder altså 6.000 år i Danmark, og i begyndelsen af 2000-tallet fotograferede Jens det. Noget af det samme som dengang.

Landskabets former har ikke ændret sig væsentligt. Kyster, fjorde, søer og vandløb er de samme; vejret og årstiderne også – i grove træk. Den store, totale forandring er menneskene, og den er foregået i én lang, glidende udvikling igennem de 6.000 år, stille og roligt. Men i de sidste 50 år er det gået ufatteligt hurtigt. Mekaniseringen blev en revolution, som vendte op og ned på landbrugskulturen.

Derfor ser markene og afgrøderne ud, som de gør.

Derfor er de i hundredtusinder af arbejdende bønder forsvundet fra landskabet. Tilbage er de rigtige gårde. Det kan ses på lang afstand, når det er en gård, der har deltaget i den store revolution, for den er vokset til ukendelighed.

Hvorfor er der ikke meterbrede rabatter langs med kommuneveje? Arealer, som aldrig bliver pløjet, højest klippet en gang om året, og med plads til den vilde plantevækst, som alle sukker så meget efter

11

Landbruget er i krise Hvad kan bringe landbruget ud af krisen?

Første skridt må være at identificere årsagerne til krisen, og på den baggrund træffe beslutninger, som hjælper dansk landbrug mod en omstilling til langsigtet bæredygtighed til glæde for både landmandens og samfundets økonomi samt for naturen, miljøet og menneskers og dyrs sundhed. DN har regnet på, om økologi kunne være en vej ud krisen.

Læs temaet om en anden vej for dansk landbrug

12 |

Natur & Miljø

|

n r. 1

|

2 0 15

Der er bedrevet landbrug i Danmark i 6.000 år. I cirka 5.940 år har landbruget været i balance med natur og miljø. Omkring 1950 satte en udvikling ind, som ændrede landbruget radikalt ORD KRISTIAN ØRSTED PEDERSEN MALERI FRITZ SYBERG, JOHANNES LARSEN MUSEET ILLUSTRATION LOUISE THRANE JENSEN

Satte

man sig i en flyvemaskine omkring 1950 og kiggede ud over det danske landskab, ville man se et fintmasket net af små marker omgrænset af hegn og diger. Byer fyldte kun lidt, og sammen med veje og jernbaner udgjorde de ikke mere end omkring otte procent af landskabet. Andre otte procent lå hen som heder, klitter, moser og søer. Skoven fyldte cirka 10 procent, og resten var landbrugsjord.

Jævnt fordelt lå omkring 200.000 landbrug, og korn spirede på halvdelen af landbrugslandet.

Græs, kløver og andet grøntfoder udgjorde cirka 25 procent, og resten var rodfrugter, roer og kartofler.

På enge og overdrev gik 3 millioner kvæg, og nogenlunde det samme antal svin tilbragte livet på de danske gårde dengang. 400.000 heste var i arbejde, og de traskede sammen med bonden 125 millioner kilometer hvert år, når der skulle pløjes. Antallet af traktorer var i omegnen af 18.000, og de bidrog til arbejdet på en tredjedel af landbrugsarealet.

“Dansk landbrug anno 1950 befandt sig i en form for ligevægt. Antallet af husdyr og brugen af pesti-

TEMA | LANDBRUGETS FREMTID

cider og kunstgødning befandt sig på et niveau, der var i tålelig balance med naturen. Landbruget var langt hen ad vejen økologisk – uden at vide det. Der var viber, harer og agerhøns. Åerne var fyldt med fisk. Der var alting,” siger historikeren, dr.phil.

Thorkild Kjærgaard, som har været øjenvidne til landbruget år 1950, og i dag er lektor ved Grønlands Universitet.

I 1950 kulminerer det klassiske landbrug som system med høj beskæftigelse, lav gældsætning, stor social sammenhængskraft, massiv politisk og kulturel indflydelse og minimal miljøpåvirkning. Herfra tager en mekanisk revolution fat, og landbruget bliver en industri. I løbet af 20 år erstattes alle arbejdsheste med traktorer, der i 1970 vokser til 175.000. Forbruget af giftstoffer stiger voldsomt, og mængden af kunstgødning firdobles.

“Vi kommer fra et bæredygtigt og gennemreguleret landbrug, hvor jorden var om ikke formelt så reelt socialiseret: Man kunne ikke tilkøbe jord, og man kunne ikke købe andre gårde og slå dem sammen, og der var bopælspligt, hvad der altsammen betød, at der ikke var nogen jordspekulation og

jordpriserne blev holdt nede på et overkommeligt niveau, havde nærmest karakter af en forbrugsafgift.

En energisk bondedreng som min egen far kunne spare op og som 26-årig købe en lille gård, som han kunne leve af og på resten af sine dage og forsørge en familie med,” fortæller Thorkild Kjærgaard.

Antallet af husdyr og brugen af pesticider og kunstgødning befandt sig på et niveau, der var i tålelig balance med naturen.

Landbruget var langt hen ad vejen økologisk – uden at vide det 13

IE

100% DANSK

S

AR N E C

ORD JOHANNE GABEL ILLUSTRATION LOUISE THRANE JENSEN

Kløver,

køer, fedekalve og natur præger landet. Der er færre kornmarker og svin og ingen vækstfremmere. Ingen kunstgødning, sprøjtegift eller importeret soja. Alligevel er svinebøndernes samlede indtægt næsten den samme som i dag. Danmark kan gå ind i et nyt eksporteventyr, der er et højt udviklet land værdigt.

Færre svin, nye arbejdspladser. Mindre forurening, mere natur. Danmarks Naturfredningsforening har sat tal på et scenarie for Danmark med 100 procent økologisk landbrug. Trods mange ubekendte ser det ud til, at ligningen kan gå op for både natur og økonomi. Landmændene kan eksempelvis få stort set den samme indtægt på svineproduktion som i dag. Uagtet at variablen, antallet af slagtesvin reduceres fra godt 18 til seks millioner årligt.

Regnestykket er stort og, selvfølgelig, fyldt med tal. Tal på forædlingsprocent, foderenhe-

14 |

Natur & Miljø

|

n r. 1

|

2 0 15

der, slagtepriser, landmandsindtægt og eksport. Vigtige tal for landmanden, hans ansatte, folkene på slagterier og mejerier – og for alle os andre.

Milliardindtægten holder Ét tal er især værd at hæfte sig ved: 23 milliarder kroner. Det er den samlede landmandsindtægt på slagtesvin og mælkeproduktion. Tallet er næsten det samme som i dag. Hvis de økologiske udbytter øges med 15 procent, vil indtægten tilmed stige til i alt omkring 30 milliarder kroner. Altså flere milliarder mere end i dag.

I mellemregningerne befinder sig, som det mest opsigtsvækkende, at vi går fra i dag

18,7 millioner slagtesvin til seks millioner svin. En simpel konsekvens af, at landbrugsjorden dyrkes økologisk, og en stor del bliver lagt om fra korn (svinefoder) til græs. Det er et økologisk landbrug, der kan give meget god mad, men altså ikke fodre så store mængder svin.

Kløver, køer og kalve Danmark ser meget anderledes ud. 400.000 hektar jord er taget ud af intensiv drift til naturarealer. De store kornstrøg, naturørkener, er afløst af langt mere varieret sædeskifte, enge og kløvergræs. Alle de danske malkekøer er på græs – uden pres. Derfor giver de lidt min-

ØKOLOGI

TEMA | LANDBRUGETS FREMTID

Q&A

Susanne Herfelt, direktør i Danmarks Naturfredningsforening, om dansk landbrug.

Hvad dre mælk. Til gengæld får deres ejere en højere pris for økomælken, hvilket betyder, at danske mælkebønder får cirka en halv milliard kroner mere om året i omsætning. Græsset giver også mulighed for at fede flere tyrekalve op til slagtning.

Tyrekalve som i dag aflives umiddelbart efter fødslen.

Næringsstofkredsløbet går op, blandt andet fordi kløvermarker og hestebønner ikke har brug for lige så meget gødning. Den massive import af soja fra Sydamerika er unødvendig, og vi skal ikke tænke over, at vi sælger og spiser flæsk produceret på destrueret regnskov. Endelig sparer landmændene flere milliarder, når

de ikke længere skal importere soja, gødning og sprøjtegift.

Merværdi i økologi Når den samlede landmandsindtægt på svin og mælk er næsten i samme størrelse som i dag, skyldes det ikke talmagi, men ganske enkelt at prisen for for eksempel et kilo økologisk svinekød er omtrent tre gange så høj som prisen på et kilo konventionelt produceret svinekød. Vil økologien så gavne beskæftigelsen? Det er langt fra sikkert, men det er til gengæld en kendsgerning, at andelen af pølser, bacon, røgede skinker og konserves, som i 1980 udgjorde omkring halvdelen af dansk landbrugs svinekødseksport, i dag er nede på ni procent. Udviklingen er gået i retning af, at det er råvarer i form af hele grise og udskæringer, der eksporteres. Hvis vi i stedet selv kunne forarbejde og sælge økologiske pølser til for eksempel Kina, kan der blive skabt både merværdi og arbejdspladser, på trods af at antallet af svin falder.

er problemet for dansk landbrug i dag?

Et problem er den store gæld på 350 mia. kr. Det gør det svært at låne til nye investeringer som omlægning til økologisk landbrug, selvom der er udsigt til god afsætning. Landbruget har udviklet et hovedspor med konventionel produktion med fokus på eksport. Det betyder stor produktion af foder, hvor sprøjtegifte og tab af næringsstoffer påvirker naturen, vandmiljøet og drikkevandet. Og det betyder stadig flere svin med antibiotika-resistente bakterier, mangelfuld dyrevelfærd og ammoniak i naturen.

Hvad kendetegner miljøindsatsen i landbruget?

Vandmiljøplaner og pesticidhandlingsplaner har afløst hinanden gennem mange år for at imødegå landbrugets miljøproblemer. Der mangler en ansvarlig, bæredygtig og langsigtet udviklingsstrategi! En strategi, der kan skabe rentabilitet i landbruget og arbejdspladser, men uden at presse miljø og natur, som efterfølgende skal repareres af skattekroner.

15

Hvor er dansk landbrug på vej hen?

Hovedsporet er “mere af det samme”, flere svin, mere gødning, færre og større landbrug, og dermed det tilbagevendende spørgsmål om, hvor balancen mellem landbrugets miljøpåvirkning og produktivitet skal ligge. Når vi eksporterer ornesæd, smågrise, slagtesvin og staldteknologi er det et spørgsmål om tid, før produktioner bliver bygget op og teknologier udviklet andre steder.

Så vil også denne del af dansk landbrug komme i “inderbanen” og blive overhalet af andre lande.

Hvad kunne være et alternativ? Økologi. Både plante- og husdyrproduktionen giver i dag en højere værdi pr. hektar end den konventionelle produktion. Udvikling af protein fra planter i Danmark kunne overflødiggøre import af soja til svineproduktionen. Og dyrkning af grøntsager og græsfrø kan åbne for mere forarbejdning, som giver højere kilopris og flere arbejdspladser.

Hvad er de største barrierer for en omstilling af dansk landbrug? Økologi løser ikke alle miljø- og klimaproblemer i landbruget. Nogle økologiske produktioner har større miljøgener end de tilsvarende konventionelle målt pr. produceret enhed. Men den højere værdi af produkterne er netop afsættet til, at der kan produceres mindre med færre miljø- og klimagener, men med en bedre indtjening.

For mange egne af Danmark er landbrug en central spiller for beskæftigelsen. Risikoen for tab af arbejdspladser har stor betydning for de politiske beslutninger. Men effektiviseringer æder hurtigere arbejdspladserne, end væksten skaber dem. Også her vil en omstilling til økologi bremse den onde spiral. Økologi kan give flere arbejdspladser.

Der er brug for mod og vilje til at udnytte potentialet og investere storskala i en omlægning til økologi, forarbejdning og udvikling af f.eks. protein. Mod og vilje skal findes både hos den enkelte landmand og hos banker og finansieringsinstitutionerne og bakkes op af politiske målsætninger og handlinger – parallelt med, hvad vi har set på energiområdet, hvor vi fik en politisk målsætning om fossilfri energiforsyning og en indsats, der forfølger målene.

Hvad kunne være et første skridt?

Et første skridt kunne være oprettelse af økologifonde, der omlægger arealer til økologi, og at en langt større andel af landbrugsstøtten reserveres til omlægning. Et vigtigt første skridt vil også være at bruge teknologimidler til udvikling af økologiske produktionsformer med mindre tab af næringsstoffer.

16 |

Natur & Miljø

|

n r. 1

|

2 0 15

TEMA | LANDBRUGETS FREMTID ORD JOHANNE GABEL ILLUSTRATION LOUISE THRANE JENSEN

SLIP

LØS

ØKOLOGIEN

Økologien kan blive en sneboldeffekt, der tager forbrugerne med sig og ruller langt ud over Danmarks grænser. Men det kræver, at politikerne griber bolden og kaster i den rigtige retning. Interview med Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Salget af økologisk svinekød fra Friland steg sidste år med 34 procent i Danmark. Vores samlede økologiske fødevareeksport steg med 31 procent fra 2012 til 2013 og udgjorde godt 1,5 milliarder kroner. Hvordan synes du, at det går for økologisk landbrug i Danmark?

“Tallene for den økologiske omsætning viser, at udviklingen på nogle områder går rigtig godt.

Danske forbrugere er meget optagede af at købe økologisk, detailhandlen er meget opsat på at sælge økologien, de offentlige køkkener lægger om til økologi, og der er kampagner for økologi. Derfor har vi set, at det økologiske fødevaresalg stiger konstant. Også efter finanskrisen, hvor det øvrige fødevaresalg

stagnerede. Omvendt er der store problemer i erhvervet, som kæmper med stor gæld og er seriøst udfordret. Derfor er regeringens mål om en fordobling af det økologiske areal heller ikke indfriet.

Udviklingen i det økologiske areal er gået i stå.

COOP’s prisnedsættelser fra årsskiftet har givet 40 procent stigning i det økologiske fødevaresalg. Hvad siger det om markedet?

“Det viser, at der er en enorm prisfølsomhed. De økologiske varer udgør i dag otte procent af det samlede fødevaresalg. Potentialet er meget større. 80 procent af alle danskere køber økologisk i løbet af en måned. Det er altså meget få, som afviser at købe økologisk. Derfor kan det blive en sneboldeffekt. Hvis det først ruller, så tager det rigtig meget med sig. Men de økologiske varer er dyrere i dag, selvom det ikke er en naturlov, at det skal være en fordel af bruge kemi, og at der skal være større avancer og dermed mere moms på de økologiske varer. Hvis vi kan ændre fortegnet, så kan man sagtens forestille sig, at fremtidens fødevarer i Danmark som hovedregel er økologiske – i stedet for omvendt.”

Danmarks Naturfredningsforening har regnet på betydningen af 100 procent økologisk landbrug. Det betyder blandt andet en omlægning fra de nuværende 18-19 millioner svin til sekssyv millioner svin. Hvad siger du til det?

“Det lyder jo umiddelbart som en meget radikal omlægning. Men omvendt så er det ikke givet, at vi skal leve af at eksportere svin i Danmark. Der er jo også en meget tvivlsom økonomi i svineproduktionen i dag. Derfor er DN’s regnestykke et meget spændende indspil til, hvordan vi kan producere nogle andre svin og markedsføre det. Det er ikke en urealistisk måde at stille et helt centralt spørgsmål til dansk landbrug og til udfordringen med den eksisterende svineproduktions omkostninger for miljø, dyrevelfærd og antibiotikaforbrug. Skal vi løse det, så er der nemlig ingen vej uden om de økologiske produktionsformer.”

Kan forbrugerne købe sig til den omstilling?

“Forbrugerne kan godt købe sig til omstilling. Men der skal også mange andre aktører på banen, som skal sørge for strukturelle omlægninger af f.eks. afgifter og merpriser. Den økologiske landmands omkostninger kan mærkes direkte i prisen. Mens de omkostninger, som den konventionelle landmands produktion har for miljø og sundhed, ikke er indregnet i prisen i dag. Hvis det sker, og hvis man kan skabe et stabilt marked for de økologiske fødevarer, så vil erhvervet være langt bedre stillet.

Og så skal vi også skabe et eksportmarked, hvor vi afsætter færre grise, men som højt forædlede fødevarer og til en højere pris end i dag.”

17

COOP og økologien

ORD JOHANNE GABEL ILLUSTRATION LOUISE THRANE JENSEN

Sammen med Økologisk Landsforening har COOP en vision om at gøre økologi til hvermandseje og fordoble det økologiske fødevaresalg inden 2020, fra i dag godt 5 milliarder kroner til 10 milliarder kroner årligt.

Ifølge COOP vil en fordobling betyde: 70.000 hektar mere jord bliver dyrket uden sprøjtegift O ver en million dyr mere vil hvert år komme ud i det fri 100 milliarder liter nyt grundvand om året beskyttes for rester af sprøjtegift Naturen slipper årligt for 120.000 kg sprøjtegift og 35 millioner kg kunstgødning Styrkelse af økologisk produktion og forarbejdning til gavn for arbejdspladser og innovation i fødevareerhvervet I de første to måneder af 2015 nedsætter COOP priserne på økologiske fødevarer i sine i alt 1.100 butikker. COOP investerer i alt 200 millioner kroner i prisfald årligt i fem år.

COOP’s butikker står i dag for halvdelen af det samlede danske økologisalg, som i alt udgør cirka otte procent af det samlede dagligvaresalg i Danmark.

COOP’s massive satsning på at gøre økologi til hvermandseje er en åben invitation. Forbrugerne slår til.

Men mange landmænd har ikke mulighed for at takke ja

En pose

økologiske æbler.

Før 24 kroner. Nu 16 kroner. Et prisfald på en tredjedel af førprisen bringer det økologiske alternativ næsten ned på niveau med æbler, der har fået sprøjtegift.

“Allerede her i januar 2015 har vi solgt tre gange så mange økologiske æbler som i januar sidste år. Vi har omsat for det dobbelte, og det betyder, at vi trods prisnedsættelsen har tjent mere på de økologiske æbler i år. Nu er der ikke flere økologiske danske æbler, så vi er nødt til at købe dem i Tyskland,” siger Thomas Roland, ansvarlighedschef i COOP, som fra årsskiftet har indledt en massiv satsning, der skal ’gøre økologi til hvermandseje’.

18 |

Natur & Miljø

|

n r. 1

|

2 0 15

Økologi er en bedre forretning

Forbrugerne vil nemlig gerne købe økologisk, men for mange er prisen en barriere. Det viser COOP’s forbrugerundersøgelser.

“70 procent af forbrugerne vil købe flere økologiske varer, hvis priserne falder,” siger Thomas Roland. Salget i årets første tre uger bekræfter undersøgelserne. Omsætningen på de nedsatte varer, økologisk frugt og grønt, er steget 40 procent.

Over de næste fem år vil COOP imødekomme kunderne med 200 millioner kroner årligt. I alt en milliard kroner. Det sker, lover Thomas Roland, uden at presse producenterne på prisen.

COOP bærer selv udgiften – eller rettere investeringen.

“COOP bærer selv prisreduk-

Sådan ser danskerne på økologisk og konventionelt landbrug YouGov analyse blandt 1.000 respondenter, november 2014, for COOP. Prioriteret rækkefølge. De ord, som flest har valgt, står øverst. Økologisk 1. Bæredygtigt 2. Hensynsfuldt 3. Idealistisk 4. Nytænkende 5. Moderne Konventionelt 1. Masseproduktion 2. Effektivt 3. Miljøbelastende 4. Kynisk 5. Realistisk

TEMA | LANDBRUGETS FREMTID

Flere kvalitetsbevidste kunder, tak

Kredit for dyrevelfærd

Det sidste ved COOP faktisk en hel del om fra sine talrige forbrugeranalyser. Den seneste analyse er fra november 2014, og den verificerer blandt andet, at økologisk mælk, æg og kød primært bliver købt med tanker for dyrevelfærd. Derfor regner COOP også med et boom i salget, når det billigere øko-kød rammer kølediskene i hele Danmark.

“Når vi går i gang med billigere økologiske kød, kommer der til at mangle økologisk okse- og svinekød. Alene det, at vi udvider sortimentet, så det også kommer ud i de mindre Brugser, vil give en salgsfremgang.

Så der vil nok komme flere udfordringer med flaskehalse i den danske økologiske produktion.”

Efterspørgslen er der. Forbrugerne stemmer rask væk med indkøbskurven. Men det skorter på økologiske kandidater blandt landmændene. De har ikke mulighed for at stille op. Eller stille om.

Derfor har Thomas Roland et ønske til de folkevalgte på Christiansborg: “Hjælp med den nødvendige omstilling i produktionen af især økologisk kød, hvor mange landmænd er dybt forgældede og bundet af investeringer i staldanlæg. De gammeldags tænkende realkreditinstitutter fastholder landmændene i et forældet produktionssystem. De kan ikke låne til at lægge om, der er for meget inerti i systemerne og for lille forståelse for, hvilket ansvar man har som kreditgiver.”

Tal på det økologiske marked Omsætningen af økologisk svinekød fra Friland steg i sidste regnskabsår (2013/2014) med 21 procent i alt og med 34 procent i Danmark i forhold til sidste regnskabsår. Friland er Europas største økologiske slagteri.

I 2013 eksporterede danske økologiske virksomheder for i alt 1.533 millioner kroner. En stigning på 31 procent i forhold til 2013. Det er ottende år i træk, at den økologiske eksport overgår sig selv.

Udviklingen i den økologiske markedsandel 1992 – 2013 % 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

2001

2000

1999

1998

1997

1996

1995

1994

1993

1992

Prisnedsættelserne er et af flere skridt til at realisere en vision, som er fælles for COOP og Økologisk Landsforening, nemlig at fordoble økologien i Danmark.

Hos COOP hænger visionen sammen med virksomhedens grundværdier.

“Vi er jo et forbrugerejet selskab, og der står i vores formålsparagraffer, at vi skal arbejde for at understøtte en bæredygtig samfundsudvikling. Vi vil altså hellere sælge de økologiske varer end andre varer, fordi vores folkelige mandat ønsker det af os. Desuden vil vi gerne bevare business,” siger Thomas Roland og forklarer, at det er svært at drive forretning på et marked, hvor priserne ikke har udviklet sig de sidste 20 år.

“Jeg så på en tilbudsavis fra 1993. Dengang kostede et kilo økologisk havregryn 14 kroner.

Prisen er den samme i dag. Tilsvarende kostede to kilo kartofler 11,95 kroner på tilbud. I dag er der fast lav pris på 12 kroner.

Det er svært at være i sådan en sektor, hvor vi ikke kan vokse.

COOP har en omsætning på 45 milliarder kroner om året, men kun et overskud på få promille.

Hvis vi skal udvikle vores forretning og blive bedre, så skal vi have flere forbrugere til at træffe kvalitetsvalg og oplyste valg. Økologiske forbrugere stiller

andre krav til kvalitet. Vores satsning på økologi er altså en måde at skabe en diskussion i Danmark om, hvilken kvalitet og hvilken produktion vi ønsker.”

19

Tal fra Friland, Økologisk Landsforening, Danmarks Statistik.

tionen, og vi vil holde fast i de lavere priser. Vi regner nemlig med at finde gevinster, der opvejer de lavere priser. Det skyldes, at alle andre led sparer på, at der kommer en større omsætning og dermed et mere stabilt stort flow igennem systemet. Det er billigere for vores butikker at have en mere konstant omsætning og undgå at kassere varer, som ikke bliver solgt. Ligesom det f.eks. er billigere for slagterierne, at båndet kører hele tiden,” siger Thomas Roland.

AP Pension er blevet økologisk gårdejer. Det er en fin forretning for selskabet ORD JOHANNE GABEL ILLUSTRATION LOUISE THRANE JENSEN

På

Vestsjælland ligger en ganske særlig gård. Ikke bare fordi den har økologiske malkekøer. Men fordi den er finansieret af AP Pension.

Det er første gang, at danske pensionspenge er investeret i et økologisk dansk landbrug.

“Det ville være tåbeligt at sige nej til en produktion, som der er afsætning for,” siger Torben Andersen, direktør i Dansk Farmland, AP Pension, som står for at vælge de rigtige gårde og landmænd til AP Pensions ny portefølje siden årsskiftet 2014: Danske gårde.

Modellen går kort sagt ud på at hjælpe unge dygtige landmænd med at få en sund forretning i gang på gårdene. AP Pension ejer bygninger og jord og indgår forpagtningskontrakt med landmanden, som driver gården i 10 år. Derefter har landmanden mulighed for at købe gården eller forlænge kontrakten.

Realitytjek “Vi skelner ikke mellem økologisk og konventionel produktion. Vi ser udelukkende på, om der er et fornuftigt budget og en dygtig og ambitiøs landmand, som vi tror på,” siger Torben Andersen, der ikke som sådan går ind og fremtidsvurderer markedstendenser, som f.eks. stigninger i økologisk dansk eksport. Det er forpagteren, der tager markedsrisikoen. Men: “Når vi køber en gård, hvis omsætning hviler på et fast pristillæg på mælken, så vurderer vi selvfølgelig, om vi tror på, at tillægget bliver der. Det troede vi på her, og det har så vist sig faktisk at blive

20 |

Natur & Miljø

|

n r. 1

|

2 0 15

større,” siger Torben Andersen, som kan fortælle, at det går rigtig godt på den økologiske mælkegård.

“Når vinteren er ovre, og vi får byggetilladelse, udvider vi med 60-70 køer.”

Fra fallitbo til drømmegård På den måde, forklarer Torben Andersen, kan AP Pension hjælpe en ung landmand i gang på sin første gård eller hjælpe en landmand, der er kørt økonomisk fast, f.eks. i et dyrt generationsskifte.

Torben Andersen har ikke svært ved at finde investeringsobjekter. Krisen i landbruget giver konkurstruede bedrifter og tvangsauktioner på gårde, og de

unge landmænd henvender sig selv til Torben Andersen. Det er jo eksempelvis de færreste, der kan hoste op med midlerne til selv at købe gårde til tocifrede millionbeløb.

“Vi kan hjælpe ham med at få sin drømmegård. Hvis der skal laves en tilbygning, udvides med ekstra køer, så er vi med på det, så længe det ligner en fornuftig forretning. Vi er ikke idealister for andre folks penge, men vi har heller ikke fordomme over for det, vi investerer i, og jeg tror på, at økologi er en del af fremtiden.”

Indtil videre har AP Pension investeret i syv gårde, og den næste økologiske bedrift er i kikkerten.

Landbrugets pensionskasse – AP Pension oreningen AP Pension f.m.b.a hed oprindeligt AndelsF Pensionsforeningen og blev oprettet i 1919. Foreningen opstod af andelsbevægelsen og altså det landbrug, som pensionsmidlerne nu blandt andet investeres i.

S elskabet er stadig en forening, som ejes 100 procent af pensionseller forsikringstagerne i AP Pension.

Foreningens formue er næsten 92 mia. kr. (2013).

AP Pension har som det første pensionsselskab oprettet en særlig investeringsfond, Dansk Farmland, med det formål at købe danske gårde. Fonden har en ramme på foreløbig 600 mio. kr.

VANDREKURSUS

NATURREJSE I

PÅ ULDUM HØJSKOLE

SENSOMMEREN

ØSTJYSKE LANDSKABER

– med kulinariske og kulturelle indslag.

3. - 9. august

Vandringer langs Gudenåen og de østjyske fjorde

15.-22. september:

Bestil på www.dnbutik.dk

SE FLERE VARER I AVISEN

Rejsen går til Castelvittorio, en autentisk landsby i de Liguriske Alper i Norditalien med daglige, lette natur-vandringer.

Pris: 9.300 kr.

– alt inklusiv Vi flyver til Nice, derfra ca. 1 time i bil til Castelvittorio.

Rejseledere: Biolog Claus Helweg Ovesen og rejsearrangør Pia Scharling www.pustrejser.dk tlf. 31 26 41 00

WWW.ULDUM-HOJSKOLE.DK

BUTIK

ØNSKEREJSER TIL ITALIEN

GRÅSPURVEKASSE Varenr. 3778 Medl. pris kr. 219,Ikke-medl. pris kr. 249,-

THE NORTH FACE M SS Hypress Skjorte Varenr. 4090 Medl. pris kr. 429,Ikke-medl. pris kr. 499,-

HAVENS FUGLE Varenr. 2045 Medl. pris kr. 129,Ikke-medl. pris kr. 149,-

Har du ikke adgang til internettet, kan varerne bestilles ved fremsendelse af en check eller ved betaling til vores konto i Danske Bank reg. 4183 konto 642 2330. Butikken fremsender ikke varer uden forudbetaling, så der kan ikke bestilles varer pr. telefon. Ved betaling med check eller kontooverførsel skal der tillægges et forsendelsesgebyr på kr. 45,- for medlemmer og kr. 69,- for ikke-medlemmer.

Ved spørgsmål: Ring 39 17 40 14, hverdage mellem kl. 10 – 14 eller send en mail til butik@dn.dk

Affaldsindsamling 2015 Vær med til årets affaldsindsamling søndag den 19. april. Det tager et par timer, og din indsats gør en stor forskel for naturen

Meld dig til på www.dn.dk/affald

21

GO

D SMA G

munden E

N

I

ORD JOHANNE GABEL FOTO TERRITORIUM

Hvornår kan vi med god samvittighed købe det billigste kød i køledisken? Dan Jørgensen har været den ivrigste til at spørge. Nu er det ham, der skal svare. Spørgsmålet bliver ikke lettere af at være madens minister, som skal tilgodese både pres og potentiale i produktionen af en god gang flæskesteg med sovs og kartofler.

22 |

Natur & Miljø

|

n r. 1

|

2 0 15

INTERVIEW | DAN JØRGENSEN

23

S

en eftermiddag på Slotsholmen. Godt et år er gået, siden Dan Jørgensen trådte ind i ministerkontoret med ni år i Bruxelles bag sig. En mur af tiltro og mistro foran sig.

Han har lige landet en ny plan for økologi. Til april er der en stort anlagt konference om bedre grisevelfærd. Trods det ulastelige jakkesæt er ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri en mand, der har smøget ærmerne helt op. Fra dag ét. For at nå at bryde ned og bygge op.

“Jeg står op klokken fem hver morgen og går sent i seng om aftenen. Alle vågne timer kæmper jeg for at gøre en forskel. Ofte skal jeg høre på, at jeg er ved at lukke dansk landbrug. Det kan godt være hårdt, men heldigvis føler jeg, at det går den rigtige vej,” siger Dan Jørgensen.

Om det batter Et par gummistøvler står ved skrivebordet. Klædeligt mudrede såler vidner om, at Dan Jørgensen er kommet ud i landbrugets virkelighed. For to og et halvt år siden, som medlem af Europaparlamentet, sagde han ligeud, at det ville være at gøre landbruget en tjeneste at gøre de økologiske regler for dyrevelfærd til minimumskrav, så alle med god samvittighed kan købe det billigste kød i køledisken. I dag kalder han sin kontante udmelding for ’en smuk vision’, selvom han stadig mener det af hjertet.

“Jeg ville ønske, at der ikke var behov for økologi som noget særligt. At hele det danske landbrug bare var naturligt. Men økologi bliver ikke overflødigt lige foreløbig, og derfor skal vi satse på det,” siger Dan Jørgensen.

Han er ærligt talt stolt af, at det overhovedet er lykkedes at lave aftaler med både landbrugets og dyrevenners underskrifter.

Det er eksempelvis ’Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin’, som han refererer til. Den frivillige aftale er fra juni 2014

24 |

Natur & Miljø

|

n r. 1

|

2 0 15

og sigter efter at frisætte søer i farestalden og begrænse dødelighed, mavesår, halekupering og kastration. Men der er ingen direkte krav om mere strøelse, dietid, udetid eller plads pr. gris.

Tror du, at det batter noget for grisene derude?

“Om det batter? Jeg rejser rundt i hele Europa og taler om denne her aftale, som er historisk,” siger Dan Jørgensen med eftertryk og rynker de karakteristiske skrå øjebryn.

“Jeg har lavet hardcore lovgivning, for eksempel loven om løsdrift i drægtighedsstalde for søer. Loven betyder, at søer i fremtiden ikke længere skal stå fastspændt halvdelen af deres liv. Det er et kæmpe fremskridt. Men hvad angår aftalen om bedre velfærd, så er det ikke en svaghed, at den er frivillig.

Det er en styrke. Flere af de problemer, som skal løses, er ikke noget, man kan forbyde sig ud af,” siger ministeren, der dårligt kan tro, at der bliver spurgt ind til styrken af hans arbejde for dyrevelfærd i dansk landbrug. Åbenmundet minister “Der er store problemer med dyrevelfærden i de danske stalde, og der skal gøres noget for at forbedre situation markant. Jeg har fra første dag været meget tydelig i tale og handling om det.”

Det kan der være noget om.

Dan Jørgensen er notorisk kendt som miljøforkæmper og dyreven. En profil, som trængte igennem fra Strasbourg til Danmark i løbet af hans år i Europaparlament. Han stod for kampagner for kortere transporttid for dyr, var formand for Intergruppen for Dyrevelfærd og blev udnævnt til Årets dyreven 2012 af Dyrenes Beskyttelse. Gennemslagskraften skyldtes ikke mindst de skarpe holdninger til en nødvendig omstilling af landbruget. Derfor delte han vandene, da han i december 2013 tog over i den danske andedam. Han

var enten en ønskedrøm eller et mareridt af en minister.

Siden har han arbejdet på at bygge bro mellem bredderne. Han er på økologiens side. Men frivillighed og lokkemad er vejen frem. Ikke mindst i den dugfriske Økologiplan Danmark. Her er i alt 400 millioner kroner fordelt i 2015 til at skabe gennemtræk på det økologiske marked. Stimuleret efterspørgsel på den ene side. Hektarstøtte til mere økologisk areal og produktion på den anden side.

“Vi skal bruge en vifte af virkemidler: økonomisk støtte, afsætningsfremme, hjælp til markedsføring, eksportindsatser, omlægning af offentlige køkkener. Det er det, vi har præsenteret i Økologiplan Danmark. Der er afsat 400 millioner kroner i støtte til økologisk landbrug, og vi omdirigerer for to milliarder EU-støttekroner fra den direkte landbrugsstøtte til Landdistriktsprogrammet, som blandt andet skal støtte økologi,” forklarer Dan Jørgensen.

Indsatsen sker for at opnå regeringens efterhånden mangeårige mål om at fordoble det økologiske areal i forhold til 2007. Trods store stigninger i salget af danske økologiske fødevarer både hjemme og ude er der ikke kommet meget mere økologisk dyrket areal ud af det. Skal målet indfris, skal der inden for de næste fem år omlægges cirka 120.000 hektar. Økokrav til forbrugerne Økologisk Landsforening såvel som Landbrug & Fødevarer har rost den ny økologiplan. Den falder i øvrigt sammen med, at COOP har sat massivt ind på at gøre økologi til hvermandseje, mest iøjnefaldende er de store prisnedsættelse på 200 millioner kroner årligt på økologiske varer.

Men hvis økologi skal blive reglen frem for undtagelsen, kræver det meget mere. Både Økologisk Landsforening og COOP har fra hver sin vinkel

“Er der nogen, der har italesat de her problemer i dansk landbrug, så er det mig. Der er ingen andre ministre, der har talt så direkte om det nogensinde før”

INTERVIEW | DAN JØRGENSEN

25

efterlyst gennemgribende tiltag, som f.eks. momsfritagelse på de økologiske fødevarer, så priserne kan komme i niveau med de fødevarer, der qua sprøjtegift, kunstgødning og vækstfremmere er billigere at producere. Eller en politisk håndtering af de finansieringsinstitutter, som til stadighed ikke vil investere fremsynet i økologisk landbrug.

“Vi kan jo ikke lave statsbanker, og jeg tror mere på den målrettede støtte end på afgiftslettelser for at sænke prisen over for forbrugeren. Jeg vil meget gerne have, at priserne kommer ned. Vi håber også, at det vil blive en effekt af den store støtte, vi giver til erhvervet. Desuden så kan man købe økologisk, hvis man vil. Jeg har selv været studerende og spist økologisk. Erfaringerne fra omlægningen af de offentlige køkkener viser også, at økologisk mad ikke behøver at blive dyrere, hvis man spiser efter årstiderne, spiser mindre kød og undgår madspild,” siger Dan Jørgensen, der er uddannet cand. scient. pol., inden han gjorde karriere i politik.

“I øvrigt viser COOP’s satsning, at det godt kan lade sig gøre for supermarkederne at sænke priserne, selvom de tidligere har sagt det modsatte,” anfører Dan Jørgensen. Ånden fra Auken På Dan Jørgensens kontor hænger et stort sorthvid fotografi af forhenværende klima- og energiminister Svend Auken på cykel. Svend Auken var mentor for unge Dan Jørgensen, da han startede sit politiske liv. Nu er det socialdemokratiske ikon bogstaveligt talt forbillede i ministerkontoret. På Facebook den 27. januar skrev Dan Jørgensen:

26 |

Natur & Miljø

|

n r. 1

|

2 0 15

Dan Jørgensen voksede op i Morud, vest for Odense, tæt ved søen, Langesø, hvis fugleliv kickstartede den senere ministers naturinteresse.

“Jeg vidste lige præcist, hvor mange Lappedykkerpar, der var, og hvis telefonen ringede meget tidligt i weekenden, så vidste mine forældre, at det var min biologilærer, der ringede for at fortælle, at der var fiskeørne ved søen,” siger Dan Jørgensen.

’… De borgerlige vil få landbruget ud af krisen ved at slække markant på naturbeskyttelse og dyrevelfærd. Jeg er selvsagt – i Svends ånd – dybt uenig.’

Nu er det jo dig, der er minister og ikke opposition. Svend Auken var ikke bleg for at lægge sig ud med et helt erhverv for at skære igennem på klimaets vegne. Hvorfor skærer du ikke igennem over for landbruget på dyrenes og miljøets vegne?

“Hvis jeg stiller for mange krav, så flytter grisene til Polen eller Ukraine, og det nytter jo ikke noget for grisene. Men man kan godt presse erhvervet en del, uden at produktionen flytter. Det er den balance, jeg hele tiden forsøger at finde,” siger Dan Jørgensen og understreger, at vi skal undgå at konkurrere på pris.

“Ligesom vi ikke skal give køb på arbejdsmiljø og lønninger, så skal vi heller ikke give køb på dyrevelfærd og miljø. Vi er i

stand til at producere anderledes og bedre i Danmark. Vi sælger allerede 40 procent af vores landbrugsprodukter til en pris, som ligger 20 procent over EUgennemsnittet. Så der er ikke nødvendigvis en modsætning mellem krav og konkurrenceevne. Men producenterne er pressede for at få det til at løbe rundt.

Der er kun én mulighed, og det er at få landmanden med selv.”

Stoltheden er økologisk At erhvervet er i klemme mellem økonomi og omdømme fremgår blandt andet af Danske Svineproducenters hjemmeside. Her vrimler det med indlæg med titler som ’Hetzen skal stoppes nu’ om omverdens syn på konventionel svineproduktion. I en storstilet imagekampagne fra Landbrug & Fødevarer ved pr-bureauet Mensch omtalte landbruget sig selv som ’et af de mest udskældte erhverv’ og kampagnen som ’et

INTERVIEW | DAN JØRGENSEN opgør med 25 års dårligt image’. En nylig stor undersøgelse af danskernes syn på landbruget viser, at forbrugerne beskriver industrielt landbrug som masseproducerende, kynisk og miljøbelastende, mens det økologiske beskrives som bæredygtigt, hensynsfuldt og nytænkende.

Hvad tror du, der skal til, for at vi bliver stolte af dansk landbrug igen?

“Vi skal have mere økologi og mere forarbejdning af fødevarerne i Danmark, så der følger endnu flere job med. Vi skal holde fast i at have høje ambitioner for landbrugets udvikling i den rigtige retning,” siger Dan Jørgensen.

Det harmonerer for så vidt rigtig godt med Danmarks Naturfedningsforenings store regnestykke om 100 procent økologisk dansk landbrug. Regnestykket viser, at hvis næringsstoffer og dyreenheder mv. skal gå op, så er konsekvensen en omstilling fra dagens godt 18 millioner slagtesvin årligt til seks millioner. Alligevel vil den samlede landmandsindtægt på mælke- og svineproduktion være stort set uændret fra i dag. Forelagt regnestykket siger ministeren: “Det er fint at illustrere de her pointer, og det er gode pejlemærker i diskussionen af fremtidens landbrug. Jeg er helt enig i, at der er merværdi i økologien. Men lige nu kæmper jeg altså med at nå den nuværende målsætning, og det er svært nok, som det er. Det går for langsomt, og derfor har vi fremlagt Økologiplan Danmark og øget støtten til økologisk produktion og omsætning,” slutter Dan Jørgensen.

DAN JØRGENSEN Født 1975 Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri siden 12. december 2013 Cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet i 2004.

Medlem af Europa-Parlamentet 2004-13 Gruppeformand for de danske socialdemokrater i Parlamentet 2009-13 Næstformand i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed Formand i Intergruppen for Dyrevelfærd Initiativtager til kampagnen mod lange dyretransporter www.8hours.dk Ekstern lektor på bl.a. Aarhus Universitet, 2010 og Seattle University, 201213 Forfatter til: Eurovisioner – essays om Europas fremtid (2006), Grøn globalisering (2007), Mellem Mars og Venus (2009), Grønt håb – Klimapolitik 2.0 (2010) 27

VARMEN ER VÆKKEURET I HUGORMENS VERDEN Sande soldyrkere smyger sig i disse uger frem i det gryende forårs stigende temperaturer. Solstrålerne smører rustne krybdyr og gør dem igen hurtige efter tre-fire måneder på vågeblus i naturens underverden. Hugormenes hanner skal have varmet deres sædceller, så de kan blive modne og parate til parringer, når de syvsovende fruentimmere slanger sig op i det fri senere på sæsonen ORD JAN SKRIVER

28 |

Natur & Miljø

|

n r. 1

FOTO NATUREPL.COM, JAN SKRIVER

|

2 0 15

NATURPORTRÆT | HUGORMEN et er flere timer siden, at vi krøb ud af fjerene til akkompagnement af solsortens sang med sæsonens første strofer. Solen er så småt ved at få magt, som den har agt i marts, hvor det ellers kan være lidt af en kamp at få temperaturen til at tage en pålidelig tørn i krybdyrenes varmestue. Nu skal der ses på slanger, mens de endnu opfører sig som sløve padder, om man så må sige.

Når varmen for alvor kommer i april og maj, får hugormen al sin hurtighed tilbage, og så kan den blive svær at dvæle ved og nærstudere i ro og mag.

I går bagte solen fra en næsten skyfri himmel. I dag er der udsigt til en genudsendelse, så der er lagt i kakkelovnen til en nærkontakt med Danmarks eneste giftslange, hugormen. ”Tjek lige udkanten af det brombærkrat, for dér var hugorme sidste år. Hugorme er yderst konservative, og de overvintrer, parrer sig og har sommerkvarterer i de samme områder fra år til år, hvis ellers naturen er stabil på levestedet. Derfor kan man tit finde dem solbadende på stort set de samme kvadratmeter som året før,” siger naturvejleder Mikkel Rødvig, der hvert forår skal af sted for lige at tjekke, om dyrene nu også kommer frem i denne sæson.

Han er medlem af Nordisk Herpetologisk Forening, hvor krybdyrentusiaster står sammen om deres interesse både for slanger i stueterrarier og de vilde under åben himmel.

D

Nøgen natur i mageløse marts ”Marts er en suveræn måned at lede efter hugorme i, ikke bare fordi hugormene på denne tid er mere sløve og langsomme, end de er senere på året. I marts er naturen nøgen. Her er ingen blade, der kan skjule krybdyrene. Tit ligger hugormene frit

Marts er en suveræn måned at lede efter hugorme i ...

fremme i vissent græs på skråninger, der vender mod syd og sydøst, eller også ligger de på grøftekanter nær krat og underjordiske skjulesteder og bruger solen som kilde til ny energi. De små hanner kravler altid først frem i terrænet, for de skal have varmet og modnet deres sædceller, så de er klar til at føre arten videre, når hunnerne vågner 3040 dage senere,” forklarer Mikkel Rødvig.

Så er der slange i sigte. I kanten af en bunke kvas ligger en hugorm og får solen til at smøre sit rustne vintermaskineri og kommende produktionsapparat.

Slangen er næsten flad, men det er med vilje, at den flader ud. Jo større overflade et krybdyr har, desto hurtigere kan solens varme gøre sin gode virkning. Men her midt på formiddagen fungerer den lille hugormehan kun i andet gear. Om få timer vil det store gearskifte mod topfarten finde sted. ”I middagsstunden er hugormene i reglen blevet så varme, at de er lynhurtigt væk, bare de fornemmer den mindste rystelse på jorden. Først på dagen er hugormene til at samarbejde med, så det er morgenmænd og -fruer, der får de bedste næroplevelser med hugorme,” siger Mikkel Rødvig.

Og så griber han forsigtigt

Krybdyr i kulden. Det virker ikke ligefrem snedigt at krybe frem i sneen, men det sker, at man kan opleve hugormen på glatis.

Forårstidlige hugorme er ikke så sjældne endda. Hugormen er et af verdens mest kuldetolerante krybdyr.

“Måsker er hugormens underjordiske gange blevet fyldt med vand på grund af tøvejr, så den har været nødt til at kravle frem,” siger biologen, Jan Kjærgaard, der tidligere år har set hugorme være fremme i græs og visne blade for at sole allerede 18. februar.

“De hanner, der kravler tidligst frem fra deres dvale, er ofte i stor risiko for at blive taget af for eksempel musvåger. Dels er terrænet nøgent i det tidlige forår, så hugormene er lette at få øje på, dels er slangerne ofte langsomme, når de kommer ud i det fri efter nattens kulde,” siger Jan Kjærgaard.

29

I Danmark er hugormen udbredt over det meste af landet, men der er flest i kystnære områder med klitter og lyngheder.

Grænseflader mellem to typer af landskaber er hugormens domæne. Levende hegn, udkanter af moser, nabolaget af skovsøer i lysåbne skove med mange skovbryn er gode levesteder for hugorme.

Jo mere kultivering, desto færre krybdyr.

Samsø og Als huser for eksempel ingen hugorme, mens arten er sjælden på Lolland, Falster og i Vestsjælland.

I naturen menes danske hugorme at kunne blive rundt regnet 10 år.

Ungedødeligheden er stor hos hugormen, der først bliver kønsmoden, når den er 4 år.

Slangerne kan godt lide et afvekslende bakkelandskab, hvor de hurtigt kan skifte mellem skygge og sol og på den måde selv regulere deres kropstemperatur.

30 |

Natur & Miljø

|

n r. 1

Hugormene parrer sig i solbeskinnede områder.

Hugormen føder levende unger i modsætning til snogen, der lægger æg. I reglen kommer hugormens unger til verden i august.

En frugtbar hun kan føde flere end en halv snes unger, der straks efter fødslen er klar til at bruge deres gift.

Hugormehunnen føder kun unger hvert andet år. I mellemtiden æder hun sig fed og fødedygtig.

|

2 0 15

NATURPORTRÆT | HUGORMEN hugormen i halen, mens han løfter den op, så vi kan studere dens elegante design med siksakstriben på det silkebløde skind. ”Der er folk, som tror, at slanger er slimede, men de er som det fineste stof at røre ved. Man skal dog ikke håndtere dyrene, hvis man ikke er vant til slanger. Deres temperament er ikke altid at spøge med. Der kan være meget aggressive hugorme, og så er der rolige gemytter som denne her,” siger han.

Et garnnøgle på 800 slanger Det hænder, at man i det tidlige forår kan finde adskillige hugorme tæt sammen, efter at dyrene har slanget sig i en kollektiv vinterdvale under jorden. Den danske rekord for et levende garnnøgle af hugorme er 130, der vred sig og langsomt krøb hver til sit en forårsdag nær Vust i Vejlerne i Nordjylland.

I Finland er der talt op imod 800 hugorme, der lå samlet ét sted efter en vinter i det samme bo.

En vis del af de danske hugorme er sorte. Der er flest på næringsrige egne med fed jord. I Nordøstsjælland er sorte hugorme almindelige, mens de sandede, næringsfattige områder i Midtjylland og de fleste steder langs Vestkysten stort set er uden sorte hugorme.

... det er morgenmænd og -fruer, der får de bedste næroplevelser med hugorme

Gamle skovegne, hvor der hersker halvskygge, tilgodeser tilsyneladende sorte slanger bedre end åbne landskaber, hvor det kan være en fordel at have en siksakstribet camouflage, som fjender lettere overser. Efter en have håndteret den lille grå hugormehan nogle få minutter, sætter Mikkel Rødvig ham forsigtigt tilbage i solvarmen i kanten af krattet.

Vi siger pænt tak for lån af slangetiden. Hurtigt kryber hugormen ind under brombærkrattets stikkende beskyttelse, hvor den finder en bar plet med sol. Vi leder videre, for der er helt sikkert flere slanger i sigte i solskinnet. Sidste år i marts fandt vi 20 hugorme på et område ikke meget større end en parcelhusgrund.

Det er på sådan en forårsdag, at man selv føler sig smidig som et slangemenneske.

Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at cirka 70 mennesker i Danmark hvert år bliver behandlet efter at være blevet bidt af hugorme. Slangegiften er stærk, men mængden er oftest ringe.

Der har kun været et kendt dødsfald på grund af hugormebid de seneste godt 50 år. Cirka hvert tredje hugormebid er et såkaldt “tørt bid”, det vil sige, at der ikke er gift i biddet. Kun 10-15 procent af de bid, der årligt bliver registreret, er alvorlige. Alle, der bliver bidt af en hugorm, opfordres dog til at søge læge. Børn, ældre, gravide, allergiske personer og svækkede mennesker er i risikogruppen for at få alvorlige reaktioner efter hugormebid.

Hugormen været fredet siden 1981, og det er forbudt at aflive, indsamle og flytte hugorme. Selv om hugormen lokalt kan være almindelig og talrig, er den gået meget tilbage i det danske landskab i løbet af de seneste cirka 100 år. Dræning af moser, afvanding af skovsøer, opdyrkning af heder og tilplantning af skovlysninger har ændret mange af hugormens tidligere levesteder, så de ikke længere kan huse og brødføde slangerne.

Hugormen lever primært af mus, fugleunger, firben og frøer.

31

Sport er mere end høj puls og sved på panden. Når man dyrker sin motion og passion i det fri, bliver sport en ny måde at opleve og sanse naturen på. Natur og Miljø er taget ud for at opleve, når Danmarks bølger, stride blæst, mindste skovstier og skiftende årstider får pulsen til at pumpe.

32 |

Natur & Miljø

|

n r. 1

|

2 0 15

| TRAILLØB| TRAILLØB AKTIV I NATUREN

ORD METTE IVERSEN FOTO THOMAS STEEN SØRENSEN

Opdag skoven med lobesko pa Løbetræning bliver en helt ny oplevelse, når underlaget under løbeskoene er skovens smalleste stier. Blæst, regn og forhindringer i form af trækævler eller mudrede pytter er ikke bare en del af oplevelsen – det er ligefrem en ren bonus for landets trailløbere.

33

L

uften er mættet af regn så fin som melstøv; højt over skovstien samler vandet sig i dråber på bøgetræernes blade, inden de skvulper ned på den plørede skovbund.

Himmelen går i ét med det mørkegrå vandspejl på Furesøen i Nordsjælland. For mange ville en lørdag morgen som denne invitere til at blive under dynen. Men andre har tværtimod glædet sig til at hoppe ud af sengen og bogstaveligt talt løbe ud i regnen: Torben Tronborg, Thomas Skals og Kristian Malchau dyrker nemlig trailløb. Og for trailløbere er en våd, halvmørk morgen som denne primetime.

“Regn og mudder gør naturoplevelsen lidt vildere. Fascinationen af trailløb ligger i, at løbet følger årstiderne, uanset om det regner, eller solen skinner. Det skærper oplevelsen, at man i regnvejr skal fokusere på, hvor man sætter fødderne,” fortæller Torben Tronborg, der er trailløbentusiast helt ud i de mudrede løbeskos snuder.

Glem pulsuret og oplev naturen Skovstien, som de tre løbere følger, snor sig gennem underskoven. Den er så smal, at de tre kammerater må løbe på række, og det er selv kernen i sporten. Trail går ud på at løbe på landets mindste naturstier: Vandreruter, løberuter og mountainbikeruter. Om det er skov, klitter eller hedelandskab betyder ikke så meget, men løberne skal væk fra asfalten og de brede grusstier.

Det mærkes tydeligt, da ruten rammer en asfalteret cykelsti.

“Så er det bare om at komme ind i skoven igen,” kommenterer Kristian.

“Løb kan nemt blive trivielt, hvis man løber den samme rute rundt om Søerne (i København, red.). I naturen får jeg en helt anden oplevelse,”

Fascinationen af trailløb ligger i, at løbet følger årstiderne, uanset om det regner, eller solen skinner

34 |

Natur & Miljø

|

n r. 1

|

2 0 15

Landets bedste trail-spots

Hammerknuden på Bornholm

Himmelbjerget Ved Silkeborg

SAdan kommer du i gang

Gear til trail

Du kan løbe trailløb i et hvilket som helst naturområde – det handler i bund og grund om at komme væk fra asfalt og grus, ud på de smalle stier. Find gerne et sted med lidt kuperet terræn.

Mange trailløbere laver løbeaftaler via sociale medier.

Løbesko Et almindeligt par kan bruges, men der findes særlige trailsko med tyndere og mere skridsikre såler.

Danske Trailløbere har en Facebook-side, hvor man kan finde løbemakkere eller tilmelde sig ture. Find også trailløb på www.motionslob.dk.

Visse løbeklubber har trailhold.

Børn kan typisk være med fra 10-årsalderen.

På www.udinaturen.dk og www.findveji.dk kan du let finde vandreruter, løberuter og mountainbikeruter, som er velegnede til trailløb.

Løbevest med lommer til vanddunk og en tynd regnjakke.

Pandelygte ifølge trailløberne er det en helt særlig oplevelse at løbe i mørke – løb gerne med andre.

Find udstyr på www.dansketrailloebere.dk

| TRAILLØB| AKTIV I NATUREN TRAILLØB fortæller Torben. Når de tre løbere springer hen over skovstien, er det vigtige ikke, om de holder farten, tilbagelægger en særlig distance eller opnår en vis forbrænding. Derimod er det vigtigt at lægge mærke til, hvordan bladene skifter farve med årstiderne, eller om en kævle på stien kræver et højt hop. Terrænet skal nok sørge for, at de får pulsen i vejret.

Vandpytter tester sko Stien hælder ned mod et mudderhul, men i stedet for søge en alternativ rute, svupper Torbens løbesko ufortrødent ned i pløret.

“Man kommer hjem og ligner en, der har hoppet rundt i en mudderpøl. Men det den bedste måde at teste mine løbesko på. På lange distancer skal jeg kunne løbe i timevis med våde sko uden at få vabler, så det skal afprøves,” lyder det fra ham. Året rundt afholdes en række trailløb med alt fra krævende maratondistancer til korte løb, hvor alle kan være med. Skråningerne på det nordlige Bornholm eller Himmelbjerget tilbyder de mest udfordrende ruter, men løbene afholdes i alle dele af landet. Ifølge de tre løbere er trail-events lige dele krævende konkurrence og hyggelig gentlemansport, hvor der er tradition for at hjælpe og opmuntre hinanden undervejs.

Da stien fører løberne ned til Furesøens bred, støder de på en tom Carlsberg-øldåse i skovbunden. Den får – heldigvis – ikke lov til at blive liggende, for de tre herrer samler dåsen op og finder plads til den i løbevesten. Hvilket er helt almindeligt blandt trailløbere – faktisk så almindelig, at der på det sociale medie Instagram er gået sport i at uploade billeder af skrald, man har samlet op i naturen under hashtagget Trailskrald. Naturen er den vigtigste spiller i sporten, så den bliver plejet.

35

EN VÅD VINTER Efter en årrække med kolde vintre med snedækkede landskaber tydeligt i erindringen, var sidste års vinter en våd en af slagsen, som kun bød på samlet to uger med vintervejr.

Skuffelsen var stor, da det lune 36 |

Natur og Miljø

|

n r. 1

|

2015

vejr fortsatte og vintervejret forsvandt lige så hurtigt, som det kom. Jeg synes, dette billede illustrerer en våd dansk vinter på en spændende måde, og det er en fin kontrast til en magisk vinter med spændende

lys og vejrforhold. Faktisk giver det mig blod på tanden og lyst til at gå ud på opdagelse i naturen, selv på en grå og ellers trist dansk vinterdag.

TEKST OG FOTO JESPER TØNNING

BILLEDGALLERIET |

PYNTEGRØNT Der kommer nogle dage på tærsklen mellem vinter og forår, hvor lyset er dæmpet, blødt og varmt. Sådan en dag vandrede jeg med kameraet på en øde kyststrækning på det nordvestlige hjørne af Limfjordsøen, Fur. Det var midt på eftermiddagen. Der var stille.

Ude over Livø trak mørke sky-

er sammen, og mit blik faldt på det grønne mos på molerstenene i strandkanten. Mosset glødede med en dyb varm farve, der fik mig til at tænke på grønne bølgende bakker på Færøerne. Men det var bare en forårsdag … ved Limfjorden.

TEKST OG FOTO MICHAEL JENSEN

Send dit billede til Billedgalleriet og vind 1.000 kromer.

Ligger du inde med et flot billede fra Danmarks natur, så send billedet på en cd til Danmarks Naturfredningsforening, mrk. Billedgalleriet, Masnedø­gade 20, 2100 København Ø.

Du kan også vedhæfte det i en mail og sende til kop@dn.dk.

Skriv en billedtekst på cirka 100 ord. Billedet skal som minimum være seks megapixel.

Deadline for indsendelse af billeder til næste nummer er den 15. april. Bladet udkommer den 1. juni. Billeder bragt i Natur & Miljø præmieres med 1.000 kroner.

37

Maden længe leve Skovsgaard MadMarked udnytter råvarerne til det yderste. At undgå madspild er en del af konceptet ORD JETTE PURUP FOTO BIRGER VOGELIUS ræskar? Det er da dem, vi udhuler og sætter lys i til halloween?

Nej, ikke på Skovsgaard, Danmarks Naturfonds gods på Langeland. Her laver børn og voksne lygter af roer i naturværkstedet.

Roelygter er en gammel, dansk tradition, og der er ingen grund til at bruge græskar, som er udmærket menneskeføde, lyder filosofien.

Så her, en grå vinterdag, er Kristina Holt i fuld gang med at sylte flotte, orange græskar, som er dyrket i Skovsgaards økologiske urtehave og opbevaret frostfrit i laden, indtil syltekonen fik tid til at tage sig af dem.

Stop spild af mad Kristina har nemlig hele tiden travlt med at sørge for, at intet går til spilde i Skovsgaard MadMarkeds køkken.

Fra sin bastion bag gryderne følger hun de økologiske råvarer hele vejen. De høstes i godsets store urtehave eller indkøbes hos andre fynske avlere og sættes friske til salg i butikken. Når de begynder at blive lidt overmodne eller slatne, kan de indgå i en salat til frokostbuffeten eller en ret ved den ugentlige torsdagsmiddag. Eller de kan syltes, puttes på glas og sættes til salg i butikken.

En rødbede, for eksempel, kan sælges frisk, tilberedes rå til salat, bages som tilbehør eller skives og syltes. Frugt bliver til marmelade. Tomater til 38 |

Natur & Miljø

|

n r. 1

|

2 0 15

FAKTA Skovsgaard MadMarked er en økologisk madbutik og en café med færdige retter til at spise på stedet eller tage med hjem. MadMarked findes på Skovsgaard Gods syd for Rudkøbing. Godset ejes af Danmarks Naturfond under Danmarks Naturfredningsforening.

Det har været drevet økologisk og naturnært siden 1989. Fra Skovsgaards økologiske køkkenhave og landbrug leveres grøntsager, korn og mel til MadMarked. Åbent: ugens dage kl. 12-17, torsdag kl. 12-21 med torsdagsmiddag.

ketchup. Kartofler fylder godt som kødforlængere i hakkebøffer og frikadeller. En rest salat gør god fyldest i vegetardellerne. Korn, mel og æg, som nærmer sig udløbsdatoen, bruges i brød og tærter, som kan fryses, hvis de ikke sælges eller spises samme dag. Rester af brownies fryses ned og forvandles til romkugler, når der er nok.

Kreative kokke For Kristina og Skovsgaard MadMarkeds direktør, Sus Larsen, er det en herlig udfordring at minimere madspildet. De hitter hele tiden på nye måder at forlænge holdbarheden for det, som er ved at blive for gammelt.

Det handler naturligvis først og fremmest om at skåne miljøet og leve op til MadMarkeds koncept om økologi og bæredygtighed.

“Men det er også et spørgsmål om økonomi. Hvis MadMarked skal løbe rundt, skal vi simpelthen udnytte alle råvarer optimalt, det hele skal bruges op, og intet smides ud,” siger Sus. Det kan være svært, for økologiske varer har kortere holdbarhed, og omsætningen på Skovsgaard går lidt i dvale i vintermånederne: “Men heldigvis har vi udvidet med et madmarked i Svendborg, som er kommet fint fra start her i vinter, og som kan sælge alt, hvad vi kan producere og mere til,” smiler Sus. Spørg løs Kristina er ved at være klar til at fylde de syltede græskar på glas. Smagen er himmelsk med noter af æble, ingefær, citron og vanilje.

“Brug det som tilbehør til en oksesteg eller som ingrediens i en crumblecake med kold flødeskum,” anbefaler syltekonen.

Og hvis man vil have flere gode forslag, er det bare at køre til Skovsgaard og spørge. Personalet i butikken og cafeen har ingen hemmeligheder, og de er fulde af gode opskrifter og ideer til velsmagende reste-retter.

Bli en fena på alla arter!

Pompano, fengömmare & vitblecka Lär dig allt om svenska fiskar och andra spännande arter i Nationalnyckeln. Beställ här: www.nationalnyckeln.se/fisk

Frivillige holder skarpt øje med naturen

I

25 år har Skovsgaard Gods været drevet både økologisk og naturnært. Landbrug og skovbrug har taget de videst mulige hensyn til den vilde flora og fauna, og sådan er det stadig.

Brug af sprøjtemidler og kunstgødning er bandlyst. Vandhuller renses jævnligt, enge og overdrev afgræsses af kreaturer og slås med le. Skov får lov at ligge urørt hen eller dyrkes som gammeldags stævningsskov, nye jordvolde etableres til glæde for snoge og firben.

Listen over initiativer er alenlang, men nytter det noget? Gavner de mange tiltag biodiversiteten på mark, eng og i skov? Styrker de mangfoldigheden?

Overlever planter og dyr, bliver der flere af dem?

Kommer nye arter til?

Systematisk har det aldrig været undersøgt, så ingen ved det.

Udviklingen overvåges Derfor hyrede Danmarks Naturfredningsforening og Skovsgaard sidste år en erfaren biodiversitetsforsker, Beate Strandberg fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, til at forestå en flerårig overvågning af udviklingen i flora og fauna på Skovsgaard.

Det praktiske arbejde udføres af omkring 20 frivillige, engagerede amatører, som brænder for sagen.

Gavner gammelt kvæg?

En gruppe arbejder med at undersøge virkningen af afgræsning af Påø Enge. I påsken sidste år blev store flokke af Ø-kvæg, en gammel dansk kvægrace, sluppet løs på strandengene, og nu skal det vise sig, om afgræsningen får positiv indflydelse på plantelivet.

Beate Strandberg har udpeget tre områder, såkaldte transekter, på 30 gange to meter, som de frivillige undersøger minutiøst for planter tre gange hen over sommeren. De registrerer alt, hvad de observerer, og skriver det ned i skemaer.

“De begyndte sidste sommer, og allerede nu har vi en basisviden om vegetationen tre forskellige steder på engene og om udviklingen hen over sommeren.

Dermed har vi også et grundlag for at finde ud af, hvordan vegetationen forandrer sig i de kommende år,” forklarer forskeren.

Nytter det at tage vide hensyn til natur og miljø?

En snes frivillige og en erfaren forsker registrerer systematisk udviklingen i flora og fauna omkring Skovsgaard på Langeland ORD JETTE PURUP FOTO BIRGER VOGELIUS 40 |

Natur & Miljø

|

n r. 1

|

2 0 15

Bræmmer til bier En anden gruppe beskæftiger sig med bier, men den går først for alvor i gang her i 2015.

Som noget nyt er der nemlig sået nogle såkaldte bi-bræmmer i kanten af et par af Skovsgaards græsmarker. Det er bræmmer med planter, som begynder at blomstre i forsommeren, og som er specielt attraktive for bier – kløver, lucerne, kællingetand og cikorie, for eksempel.

SKOVSGAARD | BIODIVERSITET De frivilliges opgave bliver at holde øje med, hvordan insekterne tager imod de nye “spisekamre”.

Gode forudsætninger En tredje gruppe overvåger fuglelivet på Skovsgaard: “Den består af erfarne amatør-ornitologer, som i forvejen er vant til at registrere fugle, og det bliver spændende at se udviklingen især i ynglefugle-livet på Skovsgaards arealer over nogle år,” siger Beate Strandberg.

Men hun tør hun godt spå forsigtigt om fremtiden: “Skovsgaard drives økologisk, og landskabet er vældig varieret. Det er gode forudsætninger for at lykkes med tiltag, der skal styrke biodiversiteten.”

GI’ EN HÅND ELLER TO Skovsgaard har et korps på omkring 60 frivillige, men der er brug for flere. Så hvis du har lyst til at gøre noget godt for naturen og Skovsgaard og bruge nogle timer i ny og næ i muntert selskab med andre natur- og kulturinteresserede: Kontakt Skovsgaards naturvejleder Marianne Krag Petersen 62 57 26 66 / mkp@dn.dk Du behøver ikke være medlem af DN for at arbejde som frivillig.

FRIVILLIGE Overvåger naturen (se artiklen) Plejer naturen (f. eks. stævner skov, slår enge med le) Passer skolehave og køkkenhave Formidler kulturhistorien Hjælper ved arrangementer Og en hel masse mere

Torkil Bruun er en af de meget aktive frivillige på Skovsgaard, med i både naturplejeog overvågningsgruppen. Her stævner han hassel på Uglebjerg og håber, at planter som tyndakset gøgeurt og storblomstret kodriver igen vil brede sig i skovbunden.

GRØNT GODS I 25 ÅR Skovsgaard Gods på Sydlangeland ejes af Danmarks Naturfond og drives i tæt samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.

Fonden har i 25 år – siden 1989 – drevet godsets 390 hektar jord økologisk og naturnært med landbrug og skovbrug.

Skovsgaards marker, enge og skove er åbne for besøgende året rundt.

41

BØGER OM NATUR OG MILJØ

Harrild Hede og Nørlund Plantage Historie og natur

Af Søren Olsen

Det myldrer med fugle ved kysterne, og en tur til havet bliver en større oplevelse, hvis man også kan sætte navn på de vingede kræ. Hvis man ikke er helt hjemme i ændernes, vadefuglenes og mågernes forskellige dragter gennem året, er der en fantastisk hjælp at hente i “Fugle ved kysten”, der udelukkende fokuserer på de arter, der ses her.

Det betyder, at der er god plads til flere fotos af den samme art.

Teksten beskriver udseende og forekomst. Stemmerne kan hentes via QR-koder. Lars Gejl & Ger Meesters: Fugle ved kysten.

196 sider, 200 kr. (Gyldendal).

GUIDEN TIL KYSTFUGLE

Rikke Goerlich

Kend din urt Det gode kvindeliv med naturens medicin

Klynggaard Forlag

KVINDE, KEND DIN URT!

FÅ BØRNENE MED UD I NATUREN

42 |

Natur & Miljø

|

n r. 1

|

2 0 15

Fra de tidligste tider har kvinder samlet bær, frugter og urter til gavn for deres familie. Kvinder har også altid brugt naturens medicin for at lindre eller forebygge sygdomme, og det gør mange stadig den dag i dag. Det er baggrunden for Rikke Goerlichs urtebog, som henvender sig til kvinder, der døjer med menstruationsproblemer, PMS, PCOS og ømme bryster. Bogen ser på myter og videnskab, og indeholder masser af brugbare opskrifter. Rikke Goerlich: Kend din urt – Det gode kvindeliv med naturens medicin. 248 sider, 299 kr. (Klynggaard Forlag).

Det er ofte svært nok i sig selv at lokke børnene med ud i naturen. Men for børn med autisme og særligt sensitive børn kan det være ekstra svært. Blot de uvante lyde og lugte kan virke afskrækkende. Naturvejleder Thomas Neumann giver et væld af helt konkrete forlag til, hvordan man kan man kan få gode naturoplevelser sammen med de udfordrede børn: Gode naturoplevelser - for børn med autisme og særligt sensitive børn. 106 sider. 248 kr. (Forlaget Pressto).

UD I ULVELAND

KOMPOSTERING PÅ ALTANEN

NATURKUNSTNERE PÅ FUGLEØEN

INSEKTER I DANMARK

Harrild Hede i Midtjylland er ikke bare et af landets smukkeste hedelandskaber, men også kerneområde for den genindvandrede ulv. Det fredede område huser også andre dyr og planter, hvilket fremgår af en bog, som 15 fagfolk har bidraget til. Bogen har mange gode og smukke fotos og slutter med flere turforslag. Niels Peter Brøgger & Bo Daugård (red.): Harrild Hede og Nørlund Plantage – Historie og natur. 184 sider, 169 kr. (Forlaget Boelund).

Selvom man bor i byen, og hverken har villa eller parcelhus, kan man godt holde op med at smide det grønne køkkenaffald direkte ud.

Det kræver blot et par gode råd, og det får man til overflod i bogen “Kompost i byen”, der både henvender sig til folk med altan, baggård og have. Komposten kan bruges i en grøn baggård eller til tomater i vindueskarmen. Marianne Mark: Kompost i byen. 48 sider, 100 kr. (Forlaget Vingefang).

En gang om året mødes en gruppe naturkunstnere, der er samlet i Danske Kunstnere for Natur og Miljø (DANE), og det har resulteret i bogen “Fugleøen – Vigelsø i Odense Fjord”. Den viser, at de 14 deltagere har stor fortrolighed med naturen. Der anvendes både akvarel, akryl, blyant, træsnit og stentryk. Kunstnerisk er bogen som en pose blandede bolsjer. Fugleøen – Vigelsø i Odense Fjord. 82 sider, 148 kr. (Johannes Larsen Museet).

Mere end 1.200 arter er proppet ind i “Insekter i Danmark”, som med sine 1.500 tegninger er yderst brugbar ude i naturen. Teksten er ultrakort med oplysninger om størrelse, findetid, levested, hyppighed og andre karakteristika. Som en yderligere hjælp med bestemmelsen er bogen forsynet med en nøgle til insektordenerne.

Bogen er en opdateret (og rettet!) andenudgave. Morten D.D. Hansen & Ole Jørgensen.

359 sider, 350 kr. (Gyldendal)

Kø BØGER | rs elv -fe rie me d

.nu

Idylliske dage ved Mariager Fjord

Rejser m

glæde ed

Se også vores sommerpakker på ww w.happ ® ydays.nu

.nu Hotel Amerika

Gæsternes bedømmelse 4,6 af 5

Rejse

.nu Rejser m

®

Rejser m

.nu

Rejser m

®

.nu

®

3 overnatninger 1.249,-

glæde ed

Ankomst mandag-fredag frem til 27.3. og 24.8.-14.12., mandag-torsdag 30.3.-18.6. samt valgfri 21.6.-21.8.2015.

999,-

®

.nu

Re jse klu bb Re en jse klu bb en

1 barn 0-5 år gratis.

2 børn 6-14 år ½ pris.

5 nætter 2.649,Weekend i foråret 1.099,-

Glomstad Gjestehus

Sommer i Gudbrandsdalen

Glomstad Gjestehus ved Tretten i Norge

Øland

• 5 overnatninger • 5 x morgenbuffet • 5 x 2-retters middag/buffet

2.449,-

pr. person i dbl.vær.

Glomstad Gjestehus er oprindeligt et pensionat med traditioner tilbage til 1600-tallet og ligger smukt hævet i de norske fjelde med panoramaudsigt over Gudbrandsdalen. Og omkring hotellet breder urgamle fjelde sig med solvarme sætere og alle Gudbrandsdalens unikke seværdigheder. Ringebu Stavkirke, Hunderfossen Familiepark ved Lillehammer og et utal af vandrestier her midt i Peer Gynts rige hører til de oplagte udflugtsmuligheder. Oplev f.eks. også Norges nationalfjeld Dovre (116 km).

Ankomst søndage 31.5.-20.9.2015.

Opholdet inkluderer kun slutrengøring.

Kalmar og Øland

Pris med rejsekode

Pris med rejsekode

1.549,-

• 3 overnatninger • 3 x morgenbuffet pr. person i dbl.vær.

• 2 x 2-retters middag inkl. kaffe Best Western Kalmarsund Hotell ★★★★ i Sverige Smukke Kalmar byder på middelalderbydel, domkirke og Kalmar Slot (1,7 km) og 6 km herfra ligger Øland, hvor naturen er noget ganske særligt.

Valgfri ankomst 21.6.-12.8.2015.

1 barn 0-5 år gratis.

2 børn 6-14 år ½ pris.

Opholdet inkluderer kun slutrengøring.

1 barn 0-5 år gratis.

2 børn 6-14 år ½ pris.

komster og billederu Se flere hoteller, anMIL ys.n JO på www.happyda OG Brug rejsekoden NATUR

Kurby på Lüneburger Heide Hotel Kieferneck ★★★★

• 3 overnatninger Pris med rejsekode • 3 x morgenbuffet Gut Gremmelin i Mecklenburg-Vorpommern pr. pers. i dbl.vær.

• 3 x middagsret Pristillæg fra 1.4.: 350,Den smukke herregård fra 1800-tallet forener den historiske • 1 x entre til stemning med moderne bekvemmeligheder. Høje, gamle Schloss Güstrow træer omkranser slotsparken og badesøen – og ellers breder Valgfri ankomst frem til 28.9.2015. den landskabelige skønhed sig hele vejen til Østersøen med 2 nætter fra 849,2000 søer, 1700 km kystlinje og en enestående historie.

1 barn 0-5 år gratis 4 nætter fra 1.449,-

1.099,-

Brug rejsekoden NATUROGMILJO for at få din ferie til specialprisen.

Bestil på

1.399,-

pr. pers. i dbl.vær.

3 nætter inkl. morgenbuffet, 1 x kaffe og kage, 2 x 3-retters middag og 10 % rabat på wellness.

Gut Gremmelin

Herregårdsferie i Tyskland

Pris med rejsekode

En særlig oplevelse i Toscana

Grand Hotel Nizza et Suisse ★★★★

3.349,-

7 nætter i kurbyen Montecatini Terme inkl. pr. pers. i dbl.vær. halvpension og prøvesmagning på vin og olivenolie.

Familieferie i Sachsen

Berghotel Ullr ★★★ Tyskland

Pris med rejsekode

2.099,-

pr. pers. i dbl.vær.

5 nætter inkl. morgenbuffet, 5 x 3-retters middag/buffet, fri Wi-Fi og værelse med balkon.

Åbent hverdage kl. 8-17.

www.happydays.nu eller ring 70 20 34 48

Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Børnerabat gælder ved 2 voksne. Ekspeditionsgebyr kr. 79,-. Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.

Pris med rejsekode

Vores gæster er glade Tjek os på Trustpilot.dk

Ta’ vennerne med

43

Vi er eksperter i grupperejser. Ring og hør nærmere.

glæde ed

®

• 2 overnatninger Pris med rejsekode • 2 x morgenbuffet • 2 x 3-retters middag • Velkomstkurv med pr. person i dobbeltværelse mousserende vin, frugt og chokolade glæde ed

Hotel Amerika ★★★★ Midt i bøgeskoven ned til Mariager Fjord ligger der en lille oase, der kan gøre noget særligt ved dine næste fridage. Hotel Amerika er en oplevelse af topkvalitet fra ankomst til afrejse, hvor alt fra den klassiske, rustikke indretning til køkkenets ønske om at give dig en god overraskelse, skaber en luksuriøs ramme om et par dage langt væk fra hverdagen. Inden du sætter dig til bordet i restauranten med udsigt til skoven, er det oplagt at benytte hotellets idylliske beliggenhed til en tur langs vandrestierne gennem Østerskoven – for eksempel ned til vandkanten af Danmarks efter sigende smukkeste fjord.

SPIS DE INVASIVE ARTER Japansk pileurt smager fantastisk i søde sager. Smagen er meget syrlig, næsten som citrus, men med en aroma der minder om rabarber. Den gør sig godt sammen med bær, især jordbær og hindbær. Japansk pileurt er en meget livskraftig invasiv art, så bare høst løs. Den betegnes af Naturstyrelsen som landskabsukrudt og udkonkurrerer andre arter. Den er derfor på sortlisten over arter, der ønskes udryddet i Danmark.

ORD & FOTO JOHANNE S. BJØRNDAHL & JULIE A. SWANE

JAPANSK PILEURT-CRUMBLEKAGE Fyld 500 g japansk pileurt, renset, flækket på langs og skåret i 4 cm-stykker 100 g sukker 200 g hindbær 1 vaniljestang Revet skal fra 1 citron Crumble 200 g mel 100 g smør 75 g brun farin 125 g sukker

Bland renset og skåret pileurt med hindbær, vanilje, sukker og citronskal i en skål. Lad det trække lidt. Lav crumble til låget ved at smuldre smørret med sukker, mel og farin. Kom pileurtfyldet i et ovnfast fad og tryk det lidt sammen. Fordel et jævnt lag crumble over fyldet med en ske. Bag i ca. 40 min ved 180 grader.

GRAN-PILEURT-SAFT 4 dl vand 1 dl sukker 300 g japansk pileurt (renset vægt) 75 g granskud En økologisk citron skåret i skiver

Første dag Rens og skær pileurt i skiver.

Kom vandet i en gryde og tilsæt pileurt, når det koger. Lad koge et par minutter. Sluk for blusset. Kom granskud i gryden. Rør det sammen. Tag af varmen, kom citron i, og lad det trække natten over.

Næste dag Si ingredienserne fra. Bring i kog i en ren gryde. Kom sukkeret i og lad det simre, til det er opløst. Smag til. Hældes på en skoldet flaske og opbevares i køleskabet. Fortyndes ved servering.

Servér med crème fraiche, lidt høvlet mørk chokolade og et glas crémant med gran-pileurtsaft.

Anvendte vilde planter Japansk pileurt (Fallopia japonica) Planten vokser i haver, ved vandløb og fugtige hegn, langs veje, jernbaner og ved lossepladser. Det er en kraftigt voksende, flerårig urt med store tætte bestande. Planten bliver op 2,5 m høj med kraftige, hule og rødplettede stængler, der er leddelte og kan minde om bambus. De store blade sidder spredt på stænglen og er hel-

44 |

Natur & Miljø

|

n r. 1

|

2 0 15

randede, ægformede med lige afskåret basis. De spæde skud og blade er rødlige, de modne blade er græsgrønne på oversiden med lysgrøn underside.

Den blomster i septemberoktober med hængende toppe fra de øverste bladhjørner.

Blomsterne er små og flødefarvede, frøene er trekantede nødder. Japansk pileurt deler sig gavmildt ved rodskud og spirer i april-maj.

Høst Det er de helt nye skud, der kan spises. Planten skyder 5-10 cm om dagen og høstes helst, inden skuddene bliver over en meter høje. De øverste 10-30 cm skæres eller klippes af planten. Men husk at komme alle plantedele, du ikke bruger, i en affaldsspand. Smid endelig ikke rester af japansk pileurt i komposten, da selv små plantedele kan danne rødder.

Forveksling Japansk pileurt kan forveksles med Kæmpe/ Pileurt Fallopia sachalinensis og en krydsning mellem disse to – alle tre arter er spiselige.

Denne opskrift er fra bogen SANK – Spis af naturens køkkenhave. Bogen udkommer til maj på forlaget Turbine.

SPIS NATUREN |

1 Færdig crumble 2 I blomst 3 I køkkenet

01

02

03

04

05

06

07

08

09

4 Klar til crumble 5 På vej gennem asfalt 6 Snittet og klar

7 Spæde skud 8 Ung plante i byen 9 Unge skud

45

OPLEVELSER MED NATURKATAPULTEN.DK Oplevelser i naturen gør os sundere, gladere og klogere. Få friske ideer for hele familien.

Musvit

ORD SUSIE LANGEBÆK, NATURKATAPULTEN ILLUSTRATION THEIS ANDERSEN, KNUD ANDERSEN, BIOPIX

Gærdesmutte

Solsort

Blåmejse

En fuglevenlig have Snart kan vi igen høre de velkendte lyde over vores hoveder: kvidren, fløjten, pippen og skræppen fra alle de fugle, som vender tilbage efter deres vinterophold sydpå. Viben er en af de første forårsbebudere, og dens vuii-o-vuiip-vip-vip lyder snart over de våde enge.

Man fyldes med glæde og varme forårsfornemmelser.

Trækfugle

Trækfugle er fugle, der kun er i Danmark en del af året – for eksempel i den lyse og varme forårstid – for at yngle. Nogle af dem har tilbagelagt mange tusind kilometer for at komme hertil. Her er mange insekter om sommeren, og især de mange lavvandede kystområder byder på store mængder mad i form af smådyr. Også mange sangfugle vender tilbage, og dem vil vi gerne have fornøjelse af i vores haver. Det kan man gøre noget ved.

Byd dem indenfor En fuglevenlig have vil tiltrække sangere og spurvefugle. De er ikke bare sjove at se på og hyggelige at have i haven, de er også meget nyttige. De hjælper med at holde bestanden af skadelige insekter nede, fx bladlus. Et 46 |

Natur og Miljø

|

n r. 1

|

2 0 15

musvitpar skal fange mange tusind insekter og larver for at opfostre et kuld.

Sørg for Buske og træer med bær og frugter og tæt bevoksning til gemmesteder.

Et ’vildt’ hjørne, hvor I ikke rydder for meget op – et buskads eller en brændestabel. Tilgængeligt vand.

Kun få ledige lejligheder De fugle, der yngler i huller, kaldes hulrugere. Mange af de fugle, vi kender, har brug for huller til at bygge reder i. Det er fugle som musvit, blåmejse, sortmejse, stær og spurve. Der er benhård konkurrence hvert forår om de ledige pladser. Der er nemlig ikke så mange gamle hule træer i vores haver mere, og vores huse har heller ikke så mange hulrum, de kan benytte.

Gråspurv

FAMILIEOPLEVELSER | FUGLE I HAVEN

Blåmejseunger i reden

Byg et bo

I kan hjælpe fuglene ved at bygge redekasser og sætte dem op i haven. Det er et nemt projekt, som hele familien kan deltage i.

Ikke alene giver det en sjov aktivitet, I kan være sammen om – det er en stor glæde at følge med i livet omkring fuglekassen, når først et par har indtaget boligen. Hvem mon flytter ind?

Det skal I bruge Et bræt, der er 180 centimeter langt, 15 centimeter bredt og 1,5 centimeter tykt.

Køb gerne lærk eller andet hårdt træ. På den måde holder redekasserne længe, og I undgår at skulle male dem eller købe trykimprægneret træ. Det er nemlig ikke godt for hverken fuglene eller miljøet. Træet må gerne være med ru overflade, da ungerne skal kunne klatre op inden i kassen.

Søm, som ikke ruster, 38 millimeter lange til at samle kassen med.

Små søm til at sætte hængsel fast med.

Snor til ophængning af kassen.

Et stykke læder eller cykelslange til hængsel.

Hammer, sav, bor til huller.

Ophængning Også ophængningen er vigtig. Fuglene har forskellige ønsker til højde over jorden og afstand til andre redekasser.

Se nærmere på naturkatapulten.dk. Men generelt skal kassen være i skygge og med flyvehullet mod nord/øst, gerne med en gren eller andet i nærheden, som fuglene kan mellemlande på.

Nyd livet Det er helt fantastisk at se, når de første beboere flytter ind. Hvis kassen hænger i nærheden af terrassen eller et andet sted, hvor I sidder, kan I betragte forløbet: De voksne kommer med redemateriale, så bliver der stille, mens der ruges, men så snart ungerne er ude af æggene, får forældrene travlt. Der skal hentes masser af mad til de sultne små, og I kan sikkert høre dem pippe i reden, når der er servering. Undgå at forstyrre dem, så vil I få glæde og underholdning i timevis.

Sådan bygges redekassen Sav planken ud i seks stykker som vist på tegningen. Bor flyvehullet i den ønskede størrelse i forsiden og et lille hul i bunden, så vandet kan løbe ud, hvis kassen ikke er helt tæt. Søm bagside, sider, forside og bund sammen som på tegningen. Kassen placeres midt på bagsiden, så der er cirka 11 centimeter bagside både over og under kassen. Søm skind eller cykelslange fast på tag og bagside, så det fungerer som hængsel. På den måde kan I åbne kassen, undersøge den og rense den.

Størrelsen er vigtig Flyvehullets størrelse er afgørende for, hvilke fugle der vil bo i kassen.

Gråspurv: 3,4 cm Skovspurv: 3,2 cm Blåmejse og sortmejse: 2,8 cm Musvit: 3,2 cm Stær: 5 cm

Gulspurv

Se vejledningen til redekassen og andre gode fugleoplevelser på w w w.naturkatapulten.dk 47

VIND 300 KR. TIL BRUG I DN’S BUTIK Indsend løsninger til opgave@dn.dk eller med post til Danmarks Naturfredningsforening, mrk. opgave, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Skriv på et postkort eller bag på en lukket kuvert. Der sendes ingen kvittering.

Blandt de indsendte, rigtige løsninger trækkes lod om et gavekort på 300 kr. til DN’s internetbutik.

Vinderne får direkte besked.

Sidste frist for indsendelse er den 15. april.

Løsningen på “Kryds” i sidste nummer var “skovskade”.

Vinder blev Karen Laursen, Strandby. Løsningen på “Naturkryds” var “genanvendelse”.

Vinder blev Rie Freitag, Odense SV.

4488 ||

N Naattuurr & &M Miilljjøø

|| nnr.r. 41 || 22001144

Bornholm. Tættere på end du tror

Der er kun 90 km’s kørsel fra København til færgen i Ystad. Sejlturen tager lidt over en time, og så triller du af på øen med Danmarksrekord i solskinstimer, og oplevelser du ikke finder andre steder i landet. Til borde dækket med de berømte, lokale råvarer. Til hvide sandstrande og enestående natur, der leder tankerne meget længere væk end 90 km’s kørsel fra København.. Find inspiration til din ferie på Bornholm på bornholm.info.

Havudsigt, Havudsigt og Havudsigt

SENIOR-TOUR M. HAVUDSIGT

(PS1)

• 7 nætter i ferielejl. med havudsigt på Nordbornholm • Fiskebuffet på røgeri med lokale specialiteter • Entré til Bornholms Kunstmuseum • Færge Ystad-Rønne t/r i egen bil • Øresundsbron t/r • Forsikring.

2.099,-

pr. pers. v/2 pers.

Ank. man- el. torsdag, 26/3-18/6 & 17/8-21/10 2015.

Max. 2 pers., heraf 1 pers. fyldt 65 år.

nu

Bornholms største udvalg!

Bestil din ferie på www.bornholmtours.dk eller tlf. 5649 3200

Sandkås Søpark • 5 nætter i flot lejlighed med havudsigt • Færge Ystad-Rønne tur/retur med bil • Rengøring ved ankomst og afrejse • Strømforbrug, varme og forsikring • Totalpris for 2 personer: 3.595,• Ankomst før 24/6 eller fra 10/8 Vi har også mange andre gode tilbud. Ring 56 95 85 66 nu eller se mere på www.teambornholm.dk 49

NATURBUTIKKEN.DK

Dansk Ornitologisk Forening

AT B A R % 5 1 Få ker i 2015

og tas .dk på sko, tøj turbutikken a n å p 5 1 4 tkode DN5 Benyt raba

www.naturbutikken.dk - Vesterbrogade 138 - København V annonce natur og miljoe10.02.15.indd 1

2/10/2015 2:26:30 PM

Team Island – en del af KulturRetur A/S 8612 1849 / torben@team-island.dk

KulturRetur

Island / 7, 8 eller 9 dage. De fleste af disse ture, er med nogle dages ophold på hyggelig bondegård.

19.6.-28.6. / 9 dage / med Vrå Højskole (telefon 98 98 10 10) / fra Billund (tur C-17)

Island – vil du opleve det hele øen rundt? / 11 dg.

Regner med kun at besøge Island én gang i dit liv, er denne tur perfekt for dig. Island er 2½ gange Danmarks størrelse! Vil du have tid til at færdes uden for bussen, trave fine ture og have lidt ro på, er dette den rigtige tur for dig. Dansk-talende rejseledere.

Kr. 16.750 pr. person inkl. værelser med privat bad/toilet (3-4 nætter) og fælles bad/toilet (6-7 nætter), morgenmad, 9 middage, inkl. sejltur til Vestmannaøerne, sejltur blandt isbjerge og hvalsafari.

Periode: 29.6.-9.7. 2015 / fra Kastrup UDSOLGTE: 6.7.-16.7. og 20.7.-30.7. / fra Kastrup.

50 |

Natur & Miljø

|

n r. 1

|

2014

11.7.-17.7. / 7 dage / med Vestmannaøerne / fra Kastrup (tur A-6) 1.8-7.8. / 7 dage / med Vestmannaøerne / fra Billund (tur A-7) 16.8.-22.8. / 7 dage / fokus på Njals Saga og kulturhistorie / fra Kastrup (tur A-8) 19.8.-26.8. / 8 dage / med Foreningen Norden, Roskilde / fra Kastrup (tur C-29)

team-island.dk

Dit medlemsnummer er de første tal over dit navn, se bagsiden

Brug medlemsbeviset til at: • Få rabat i butikker og serværdigheder, DN Grøn Fordel (www.dn.dk/fordel) • Få rabat i DN’s egen butik, DN Butikken (www.dn.dk/butik) • Få adgang til gratis guidede lokale ture (www.dn.dk/ture) • Få adgang til lokale årsmøde i din kommune (www.dn.dk/aarsmoeder)

2015

LAD DANMARKS NATUR ARVE Skriv testamente til Danmarks Naturfredningsforening En arv behøver ikke være et stort beløb. Alle gaver, store som små, er af betydning for naturen. Og du kan testamentere til DN, uden at dine arvinger får mindre ud af det.

Få mere at vide om at testamentere til naturen: 1. Klik ind på www.dn.dk/testamente 2. Ring til medlemsservice tlf. 3917 4040 og få tilsendt folderen ”Lad Danmarks natur arve” 3. Bestil folderen ved at udfylde og indsende kortet herunder – portoen er betalt

JA TAK – SEND MIG VENLIGST FOLDEREN ”LAD DANMARKS NATUR ARVE” Navn: ........................................................................................................

Adresse: ..................................................................................................

Postnummer/by: ...................................................................................

Tlf. nr:. ..................................... E-mail: ......................................................

Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, tlf.: 39 17 40 00

Danmarks Naturfredningsforening + + + 11594 + + + 0893 Sjælland UFS B

Danmarks Naturfredningsforening • Masnedøgade 20 • 2100 København Ø

Vivara Naturprodukter

Kvalitets & miljøvenlige naturprodukter til havens dyr (fugle, egern, pindsvin, m.fl .). Gratis forsendelse ved ordre over 500 kr. Ved ordre under 500 kr pålægges der 50 kr i fragt og eksp. gebyr.

Foderblok til rødhalsen

Blokpakken Denne bestseller pakke, som består af foderhuset ”Moldau” og 4 foderblokke a 300 g: en original, en frøblok, en insektblok og en blok med bær er en ægte fuglemagnet. Prøv også SLAGTILBUDDET til højre, som er elsket af alle havens fugle!

SLAGTILBUD &

Automat Art. 98286

Kun kr. 159,-

Art. 93035 kr. 129,40 x 33 x 12 cm

e rm

tblanding

ti

ød

Go u

m

fedt & frø ed

lr

Er store fugle til gene?

h a ls e n

Nu kan du langtidsfodre, og samtidig sikre, at det kun er de små fugle, der kan komme ind til foderet. Fedtgiganten er let at skille ad, når den skal genfyldes eller rengøres.

32 x 27 cm

94550 Ekskl. Foderblok

rd til jord rbo e e d

24 cm foderautomat (metal), 1 kg solsikkerkerner

Pakkepris kr. 129,-

Fedtgigant - til langtidsfodring

ga ra

n

Med 1 kg egernblanding, sammen med foderhuset, kan du godt regne med at egernet kommer et smut forbi. Dine børn, børnebørn og nok også dig selv, vil hoppe af glæde og begejstring når egernene er i haven. Du vil hurtigt lære deres besøg at kende, på lågets ’klap-lyd’.

d er Fo

5 års

SLAGTILBUD

i! nt

Egernpakken

98075

ca. 300 g kr. 15,kun kr. 12,- / stk kun kr. 10,- / stk

Fo

10084 Fra 10 stk.

Fra 20 stk.

Kun kr. 129,-

Kokosnød

98058

Foderblokken er lavet specielt med henblik på rødhalsen. Vivaras patenterede fedtblanding, tilsat malede jordnødder, frugt, frø og tørrede melorme. Blokken har dog vist sig at være en tilløbsstykke for alle havefugle.

10110 min. 350 gram 30,Fra 8 stk. kr. 25,- /stk.

12059 5 kg kr.165,12060 10 kg kr.295,2 x 10 kg kr.270,-/10 kg

kr. 215,-

På tlf. 33 31 33 26 & www.vivara.dk kan du afgive din bestilling eller GRATIS bestille det 148 siders katalog med megen information og mange nyttige tip.

Annoncens priser gælder til og med 15. april 2015.

talog Nyt Gratis 148 siders ka