Natur & Miljø nr. 2, juni 2013

Danmarks Naturfredningsforening · Nr. 2 · juni 2013

interview tema

Natur og landbrug

Natur forsvinder Gør vi nok for at stoppe tilbagegangen i naturen

Ny avis

Natur & Miljø har fået en søster Avisen Natur & Miljø kommer tættere på dig og vores resultater for naturen

naturportræt

Det Vilde Svin nu i Danmark – genindvandret fra Tyskland

Mød Jørn Jespersen, eksformand for natur- og landbrugskommissionen

Fakta

Biogas – godt for både natur, landbrug og forbrugeren

Greenland Parka Light Sommerudgave. Uforet, lang parkaversion af den klassiske Grønlandsjakke. Syet i slidstærkt g-1000 som også er vandafvisende.

Varenr: 81780

Totepack No.1 Smidig taske i kraftigt vokset stof, som kan bæres både på skuldrene, i hånden og på ryggen. Lynlås i åbningen og sikkerhedslomme.

Varenr: 24203

Nils Trousers Robust buks med mellemhøj talje og klassisk pasform i blødt G-1000 Silent med g-1000-forstærkninger. Sikkerhedslomme og standardlængde.

Varenr: 81752

Fjällräven inviterer Bliv vild med naturen på

NATURENS DAG 2013 8. sep

Find oplevelser og deltag på

www.naturensdag.dk

Greenland Parka Light En ny klassiker

allerede i 1968 blev den første variant af Grønlandsjakken lanceret. I år tager vi en ny model ud af garderoben, Greenland Parka Light. Udviklet i slidstærk g-1000 stof, som både er vind- og vandafvisende. Du kan nemt

forstærke g-1000 stoffets egenskaber med Greenland Wax. Nu kan du ovenikøbet besøge en af vores forhandlere med en voksstation og lade deres specialuddannede personale gøre det for dig. Læs mere på www.fjallraven.dk

Fenix Outdoor Danmark oplyser nærmeste forhandler på tlf:. 8620 2075 eller www.fjallraven.dk Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

Naturens stemme |

Kom nu i gang! t års intenst arbejde for at præge de næste mange års natur og miljøpolitik er nu afsluttet. Danmarks Naturfredningsforening fik sat store og stærke natur- og miljøpolitiske aftryk i de anbefalinger, som Natur og Landbrugskommissionen netop er kommet med.

Vi har søgt indflydelse fra start til slut ved at give konstruktive og helhedsorienterede bud på et landbrug, der giver plads til en rig og mangfoldig natur. Vi ser gerne, at landbruget får et løft, men det kan ikke – som hidtil – ske ved at forarme natur og miljø. Det er der nu mulighed for at ændre. Anbefalingerne samtænker nemlig løsningerne for naturen med bedre økonomi i landbruget. På den vis bør alle parter kunne se sig selv i en

ny start for natur og landbrug, og anbefalingerne får dermed en større chance for rent faktisk at blive gennemført modsat anbefalingerne fra tidligere tiders grønne kommissioner og udvalg.

Anbefalingerne er en lakmusprøve på regeringens reelle grønne vilje. En række af dem kan uden videre sættes i værk. Anbefalingen om en naturfond, der skal forstærke indsatsen for natur og biologisk mangfoldighed blandt andet ved at købe sårbare landbrugsjorder op, kan der umiddelbart arbejdes videre med.

Registreringen af værdifulde naturarealer og den bindende udpegning af beskyttet natur ligger lige til højrebenet, mens det også haster med at få sprøjtegifte væk fra naturen og få beskyttet grundvandet og dermed sikre fremtidens rene drikkevand.

Vi er særlig glade for de anbefalinger om et nationalt naturnetværk. Og vi er helt enige i, at der skal være mere natur på alle landbrugsarealer, og at EU’s landbrugsstøtte skal bruges til natur og miljøformål og dermed til fælles goder.

I vores optik er der ingen tid at spilde. Hvis politikerne tøver nu, skubber de både den økonomiske såvel som den økologiske regning foran sig, og begge vokser sig blot endnu større. Antallet af ynglende viber i Vadehavet er halveret på blot 16 år, og på bare ti år er to ud af tre kirkeugler forsvundet, mens sommerfugle og humlebier er truede, fordi vilde blomster forsvinder. Det skal ses i lyset af, at vi skal have vendt tilbagegangen i naturen senest i 2020. Så opfordringen herfra lyder: Kom nu i gang, og hellere i dag end i morgen!

Af Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening

BevarNATUREN naturen BEVAR ogTJEN tjenLIDT lidt EKSTRA ekstra OG Vi er en flok seniorer, der sammen har en masse positive oplevelser.

Vi er en flok seniorer, der sammen har en masse positive oplevelser.

Samtidig vi lidt at sælge Vi medlemskaber.

Vi arbejder hjemmefra, Samtidig tjener vitjener lidt ekstra ved ekstra at sælgeved medlemskaber. arbejder og telefonen er vores værktøj. hartravlt travltogog derfor brug for dig. hjemmefra, og telefonen er vores værktøj. Vi Vi har harhar derfor brug for dig.

Medlemstegner hos danmarks naturfredningsforening BLIV Bliv MEDLEMSTEGNER HOS DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING Kontakt: Lene Smith mellem påeller tlf.: 31 19 32 08 Kontakt: Lene Smith mellem kl. 9-16 på tlf.:kl.

31 9-16 19 32 08 sendeller en mail til ls@dn.dk. på www.dn.dk/job send en mailLæs til mere ls@dn.dk.

Læs mere på www.dn.dk/job 3

e-mail: nm@dn.dk Telefon: 39 17 40 00 Ansvarshavende: Vibeke Lyngse e-mail: vl@dn.dk Redaktør: Kristian Ørsted Pedersen e-mail: kop@dn.dk Design: Morten Gorm, www.mortengorm.dk Annoncesalg: DG Media tlf.: +45 70 27 11 55, e-mail: epost@dgmedia.dk

Side 22 iljø, natur og landbrug skal fremover gå hånd i hånd. Det er præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen og den nu afgåede formand for Natur og Landbrugskommissionen, Jørn Jespersen enige om. Nu gælder det om at få politikerne til at tage ansvar, fastslår de samstemmende. Læs fra s. 22

Kontrolleret oplag: 135.501 i perioden 1. juli 2010 - 30. juni 2011.

Læsertal: 310.000 for 2. & 3. kvt. 2011 Kilde: Index Danmark/Gallup

Danmarks Naturfredningsforening · Nr. 2 · juni 2013

www.dn.dk

#1 juni 2013

faKta

BiogaS

– godt for både natur, landbrug og forbrugeren

DA N M ARKS NAtuRfReDNINgSfoReNINg

nu i Danmark – genindvandret fra tyskland

tVUnGEt til at REnSE

Det VilDe SVin

Mød jørn jespersen, eksformand for natur- og landbrugskommissionen

Hvidovre Kommune har renset sit drikkevand i 18 år, fordi sprøjtegifte har forurenet grundvandet.

Der kan gå årtier endnu, før vandet er rent.

dRikkEVandEt

avisen Natur & Miljø kommer tættere på dig og vores resultater for naturen

s. 5

Ny avis

Natur & Miljø har fået en søster

Læs mere

2013

33 14 51 50 info@friluftsland.dk www.friluftsland.dk

iNterview

Natur og landbrug

Naturportræt

til BAM er hurtigt nedbrydeligt.

Men selve BAM’en sivede altså ned i vandet, og det vidste vi ikke, fortæller daværende miljø- og forsyningschef i Hvidovre Kommune, Carsten Raad Petersen.

Derfor banede fundet vejen for strammere politiske reguleringer af brugen af sprøjtemidler, som vi kender dem i dag.

|

FRILUFTSLAND KUNDESERVICE

store mængder af sprøjtegiften BAM i fem af seks kommunale drikkevandsboringer. Det kom som en kæmpe overraskelse for kommunen og myndighederne, at sprøjtegiften overhovedet kunne forurene grundvandet. Man troede, at jordens naturlige lerlag beskyttede mod nedsivning.

– Producenterne af det her middel hævdede, at deres produkter blev nedbrudt. Det er også rigtigt nok, at selve moderstoffet

n r. 2

år borgerne i Hvidovre åbner for hanerne, kommer vandet ikke direkte fra grundvandet. I Hvidovre har drikkevandet været igennem en rensning med aktivt kul.

Sådan har det været siden 1995, hvor kommunen fandt

TELEFON: E-MAIL: WEBSHOP:

Af Sarah Risbøl Jacobsen

Vi er altid klar til at hjælpe dig.

KØBENHAVN: Field’s KØBENHAVN: Fisketorvet ODENSE: Rosengårdscentret

Freelancejournalist

|

N

Danmarks største udvalg i The North Face.

Hjælp til natURSViGtEdE BØRn

THE NORTH FACE STORES

21.000 danske børn kommer aldrig ud i natur s. 6

10% billigere FRILUFTSLAND BUTIKKER KØBENHAVN: Frederiksborggade 44 & 50-52 LYNGBY: Lyngby Hovedgade 49D ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4 ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6 KOLDING: Kolding Storcenter AARHUS: Østergade 30 AALBORG: Bispensgade 34

Til kamp i det nære

Natur & Miljø

Tag med Dn på tur

4 |

ulven er velkommen

100% oplevelser 10% rabat på markedets bedste friluftsudstyr! DN Grøn Fordel samarbejdspartner.

Friluftsland er Danmarks førende kæde af forretninger med speciale i udstyr og beklædning til rejse- og friluftsliv.

Når du handler i en af vores forretninger får du: Seriøs vejledning fra ekspedienter, der har “prøvet det selv”, højeste kvalitet i produkter & konkurrencedygtige priser.

Nr. 2 · juNi 2013

DN Grøn fordel: Lone Gudiksen Møller e-mail: lgm@dn.dk

gør vi nok for at stoppe tilbagegangen i naturen

Mød et af DN’s unge aktive medlemmer s. 13

Udgiver: Danmarks Naturfredningsforening Præsident: Ella Maria Bisschop-Larsen Masnedøgade 20, 2100 København Ø, Telefon: 39 17 40 00, e-mail: dn@dn.dk, Telefax: 39 17 41 41, hjemmeside: www.dn.dk Danske Bank konto nr. 4180 4180222391 Giro nr. 642-2330 Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via www.dn.dk Kontingent: Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister.

Historisk allé fredet

teMa

Natur forsvinder

DN_2013_4.indd 1

Af Kristian Ørsted Pedersen, redaktør

TREKKINGSTØVLER REJSE- & VANDRESKO VANDRESANDALER REJSERYGSÆKKE SOVEPOSER TELTE REJSEBEKLÆDNING UNDERTØJ FLEECE GORE-TEX KLATREUDSTYR

ulven har dræbt Sven Joensens får, men det har ikke gjort ham til ulvehader s. 14

• • • • • • • • • • •

Sommeren byder på naturoplevelser landet over s. 8

I denne Udgave ser vi på

Forside: Naturepl.com Tur-redaktør: Sofie Richter Bruhns e-mail: ture@dn.dk Faste deadlines for indberetning af ture Nr. 1 udkommer 1. mar. dækker perioden 5. mar. - 4. jun.

Indberetningsfrist 15. januar.

Nr. 2 udkommer 1. jun. dækker perioden 5. jun. - 4. sep.

Indberetningsfrist 15. april.

Nr. 3 udkommer 1. sep. dækker perioden 5. sep. - 19. nov.

Indberetningsfrist 15. juli.

Nr. 4 udkommer 15. nov. dækker perioden 20. nov. - 4. mar.

Indberetningsfrist 1. oktober.

Lokale ildsjæle reddede den 90 år gamle rønneallé i Midtjylland s. 15

DaNMarKs NaturfreDNiNgsforeNiNg

Danmarks Naturfredningsforening • Masnedøgade 20 • 2100 København Ø

HVidoVRE

341905

Tryk: Evers-Druck GmbH Emas-certificeret Papir: GraphoMatt.

15-04-2013 11:33:29

truet natur.

Planter og dyr og deres levesteder forsvinder mellem hænderne på os, mens du læser dette. Vi har forpligtet os til at stoppe tilbagegangen i 2020, efter det ikke lykkedes med en tilsvarende målsætning i 2010. Men hvordan står det egentlig til i 2013, og hvad skal der til for at lykkedes med målsætningen, og vil vi det nok? Hvis vi valgte at bruge bare 50 øre for hver 100 kroner, en gennemsnitsborger betaler i kommunalskat, ja, så svarer det faktisk til en tredobling af budgettet til miljø- og naturbeskyttelse. Læs temaet om truet natur side 12.

Det er ikke kun ulve, der er genindvandret sydfra. Vildsvinet er for alvor kommet tilbage til den danske natur. Læs naturportrættet om den store naturentreprenør på side 28.

Og så har magasinet Natur & Miljø fået en søster. Tag godt imod Avisen Natur og Miljø, der fremover udkommer sammen med magasinet. Her vil vi gøre det endnu tydeligere, hvad dit medlemskab betyder for dig og naturen. Læs om andre medlemmers engagement, om vores indsatser og resultater for Danmarks natur og miljø. I Avisen finder du også dine medlemsfordele og hundredvis af ture ud i naturen.

Det – og meget andet – kan du læse om i dette nummer af magasinet. God fornøjelse.

indhold |

Side 12 Truet natur. Natur forsvinder, mens du læser dette. Forskellen på, hvad der bør gøres, og hvad der reelt gøres, er for stor. Læs temaet om truet natur. s. 12

Naturens stemme

3

Kom nu i gang

Nyheder og noter

6

Sidste nyt fra naturens verden

Fakta

8

Biogas – godt eller skidt?

Biogas

10

Ren energi

Tema: Truet natur

12

Gør vi nok?

Naturportræt. Vildsvinet. s. 28

Interview: Jørn Jespersen

22

Eksformanden for Naturog landbrugskommissionen taler ud

Naturportræt: Vildsvin

28

Naturentreprenøren

Lystfiskernaturen

MMMMM MMMMMM |

Danmarks Naturfredningsforenings ret til et rejse fredningssager ved fredningsnævnene - på lige vilkår med miljøministeriet og kommunerne - er langt ældre end du tror! Og dette stærke redskab blev ikke givet under en munter kroferie med Thorvald Stauning og Erick Struckmann i 1936.

DN’s unikke ret er i dag indskrevet direkte i naturbeskyttelsesloven, men blev tildelt foreningen tre dage før Danmarks første naturfredningslov trådte i kraft - i 1917!

ORD SØREN OLSEN FOTO MMMMM MMMMMMM

redninger har gennem årtier været et enestående redskab for Danmarks Naturfredningsforening (DN) i arbejdet for at beskytte Danmarks natur. I naturbeskyttelsesloven af 1992, der senest blev revideret i 2009, læser man i paragraf 33 (stk. 3): ”En fredningssag kan rejses af miljøministeren, kommunalbestyrelsen eller Danmarks Naturfredningsforening.”

Det betyder, at når miljøministe-

24 |

Natur & Miljø

|

n r. 2

|

riet, kommunerne eller DN foreslår en fredning, så skal det lokale fredningsnævn tage sagen op og kan herefter afgøre, om området skal fredes. Når en fredningssag rejses, påbegyndes i princippet en retssag, og DN’s juridiske rolle er som en beskikket advokat.

DN’s unikke rolle som uafhængig advokat for naturen er blandt andet årsag til, at man kan stå på Skagens Gren med benene ben i hver sit hav og nyde synet af de vindblæste havklitter. Ved at rejse en fredningssag lykkedes det DN at beskytte dette nationale naturklenodie mod planlagte sommerhusbyggerier. Det samme gælder den mageløse udsigt ved Tystrup-Ba-

velse Sø på Vestsjælland. Når man kan nyde den i dag, er det fordi DN har haft fredningsvåbnet i brug.

Men det er ikke alle, der synes om DN’s rolle som naturens advokat, og et par gange har spørgsmålet været oppe at vende. I et foreløbigt udkast fra naturfredningskommissionen, der fremsatte en betænkning i 1967, var DN’s ret til at rejse sager ved fredningsnævnene og til at udpege repræsentanter til fredningsplanudvalgene, bortfaldet.

Den seneste alvorlige sag indtraf for omkring 10 år siden, da DN rejste en fredningssag angående Kongens Have i Odense, hvilket forpurrede en udvidelse af Odense Teater.

Bit modi volenda nulpa quo mi, nulpa volese cus.

Di beriae et fugitis aris volo optaquam et repta voluptio maionseque doluptas apelenis demque corit et volupta ventur rerit et as nulparum ium audipid esciasim ad que int omnim fuga. Ut res ut as vollo ipiende rnatem aperunt repudio nsequatus qui tenimagnatis modi coriatem. Tur

Dette fik det fynske folketingsmedlem Lars Christian Lilleholt (V) til at forlange, at DN skulle fratages sin ret til at rejse fredninger. Det var der dog ikke flertal for i Folketinget.

Men sådanne trusler er kun teatertorden, for DN’s ret til at rejse fredningssager er lovgivningsmæssigt både ældgammel og stærkt grundfæstet.

Justitsministeriel anerkendelse i 1917 DN blev stiftet tilbage i 1911 under navnet Foreningen for Naturfredning, og dens virksomhed var da begrænset til Sjælland, LollandFalster og Bornholm. Fra begyndelsen arbejdede man på en naturfredningslov i samarbejde med andre foreninger gennem Fællesudvalget af 1914; datidens grønne kontaktudvalg.

Dette førte til Lov om naturfredning af 8. maj 1917, som trådte i kraft den 1. juli 1917. Loven hørte under justitsministeriets ansvarsområde, og tre dage før den trådte i kraft, den 28. juni, udsendte ministeriet bekendtgørelse nr. 335, som omhandlede ”Anerkendelse af Naturfredningsforeninger”.

Det drejede sig om følgende tre foreninger: Foreningen for Natur-

42

fredning, Den Danske Turistforening og Udvalget for Naturfredning, som alle var medlemmer af Fællesudvalget af 1914. De fik en anerkendelse i forhold til lovens paragraf 4 og 21, som handlede om hvem der kunne udpege medlemmer af et naturfredningsråd og hvem der kunne stille krav om færdselsret til en privatejet strand.

Denne anerkendelse medførte også en ret til at rejse en fredningssager ved fredningsnævnene.

Den Danske Turistforening udgav Turisttidende, som indeholdt masser af naturfredningsartikler. I maj 1917 optrykte tidsskriftet hele naturfredningsloven, og om de tre foreninger læser man: ”Navnlig følger det saaledes af sig selv, at naar … Naturfredningsforeningen, Turistforeningen, Udvalget for Naturfredning … indsender et Forslag, maa det paa Forhaand antages, at det er saa gennemarbejdet, saa vel underbygget, at Nævnene ikke kan vægre sig ved at behandle det, hvilket vel heller ikke vil ske.”

I en artikel om, hvordan en naturfredningssag rejses, skrevet af arkitekt og forretningsudvalgsmedlem Ejnar Dyggve, i DN’s årsskrift for 1926-27, nævnes at det vil ”være formaalstjenligt at støtte sig til Danmarks Naturfredningsforening”, fordi ”Naturfredningsloven, som er udarbejdet paa Initiativ af Naturfredningsforeningen, anerkender Foreningens Samfundsarbejde, og der er givet Foreningen justitsministeriel Anerkendelse til at Føre Sagerne for Fredningsdomstolen (Nævnet).”

Da Den Danske Turistforening skiftede navn til Turistforeningen for Danmark, fornyede justitsministeriet i 1926 sin anerkendelse med bekendtgørelse nr. 160. Det samme skete for Foreningen for Naturfredning, da den fra 1925 blev landsdækkende som Danmarks Naturfredningsforening. Det fremgår af ”Bekendtgørelse om Anerkendelse af ’Danmarks Naturfredningsforening’”, nr. 159 af 10. maj 1928, i henhold til ”Lov nr. 245 af 8. maj 1917 om Naturfredning”.

Derfor kunne landsdommer Albert Dornonville de la Cour, der

2 0 13

Fredningsretten. Få den sande historie om fredningsinstrumentet.s. 38

Billedgalleriet

36

44

Send dit bedste billede og vind

Fredningsretten

Spis naturen Vilde frikadeller

38

46

Den rigtige historie

Naturkatapulten Tænd bål med tøndersvamp

48 25

Bøger Nye bøger om natur og miljø

Er lystfiskeri godt for naturen?

Lystfiskerne og naturen. s. 32

DN’S HISTORISKE RET TIL REJSE FREDNINGSSAGER

32

Naturen på kryds og tværs Løs, send ind og vind

5

om truet natur 1

1-2 % af det samlede areal i Danmark er udlagt til vild natur. Der er ingen urskov tilbage i Danmark, men 4 % af det samlede skovareal betegnes som naturskov eller urskovslignede skov.

2

90%

af Danmarks 64.000 km vandløb er reguleret af mennesker.

De få uregulerede vandløb findes primært i Danmarks skove.

3

1.508

danske dyre-, plante- og svampearter er truede viser undersøgelse.

Men undersøgelsen dækker kun vurderingen af 8.119 arter eller ca.

33 % af den samlede danske artsbestand.

Der er ingen samlet overvågning med de truede arter i Danmark.

4

9x 9 sommerfuglearter er uddøde i Danmark siden 1960’erne, og 5 arter står på tærskelen til at uddø.

Det er især sommerfugle, der lever i Danmarks skove og overdrev, som uddør i disse år.

5

2 6 |

2 hjejle-par er endnu tilbage på den jyske hede. Opdyrkningen af heden har betydet kraftig tilbagegang for flere danske fuglearter, bl.a. blev den danske urfugl erklæret uddød i 2001.

Natur & Miljø

|

n r. 2

|

2 0 13

Dræbergopler overlever dansk isvinter Selv efter to isvintre findes der stadig dræbergopler i de danske farvande. Forskere fra Syddansk Universitet mener derfor, at den invasive art er kommet for at blive. Den cirka 10 cm store gople kommer fra Syd- og Nordamerikanske farvande og tåler ikke temperaturer under to grader. Så enten overvintrer den på dybt vand eller geninvaderer vores farvande sydfra hvert forår.

Stjæler føde fra sildefisk Dræbergopler er ikke farlig for mennesker, men de æder enorme mængder af zooplankton, som er en vigtig fødekilde for vores hjemmehørende sildefisk. Samtidig skaber fraværet af zooplankton opblomstring af planktonalger, der falder til bunds og går i forrådnelse. Resultatet er iltsvind og massedød blandt muslinger og andre bundlevende arter.

Har dræbergoplen fået en fjende?

For nylig er der også fundet eksemplarer af melongopler i Limfjorden og ved Kerteminde.

Melongopler findes i to arter, og den ene er dræbergoplens naturlige fjende. En DNAanalyse skal afgøre, om vi nu får hjælp fra naturens side til at holde dræbergoplen under bedre kontrol.

Tesla S har har som første motorkøretøj opnået 99 point ud 100 i en amerikansk biltest. Firmaet Tesla hører hjemme i Californien og har til dato leveret næsten 10.000 elbiler i 31 lande. Til sommer kommer modelen S til Danmark.

Minister sk i ft e r til elbil Snart kvitter klima- og energiminister Martin Lidegaard sin benzindrevne ministerbil til fordel for en eldrevet Tesla S i farven grøn, naturligvis. I et tidligere interview til DN forklarede ministeren, at PET’s sikkerhedskrav afholdt ham fra at skifte til en elbil. Men nu har elbilerne altså også indhentet fossilbilerne, hvad sikkerhed angår.

Bilen lades under møder Den nye ministerbils officielle rækkevidde er 480 km, og den kan transportere ministeren til alle dele af landet på én opladning. Mens ministeren holder møder, oplades bilen på en af de mange hurtigladestationer, der findes over hele landet.

Ta x aselsk ab

følger Skulle ministeren i stedet ønske at tage en hyrevogn til møder i hovedstadsområdet, kan det nu også gøres 100 % eldrevet.

TAXA 4x35 lancerer i samarbejde med Trafikstyrelsen fire eldrevne hyrevogne af typen Renault Fluence Z.E. Projektet støttes af Trafiksty-

trop

relsen og er blevet til i tæt samarbejde med Better Place, Clean Charge og EA Energianalyse samt en række vognmænd. Hvis initiativet er en succes, forudsiger selskabets CEO Jacob Gulmann, at hyrevognsselskaberne vil tage elbilerne til sig i stor stil.

nyheder | Når en gennemsnitsborger betaler

100 kr. i kommunalskat

Er det godt nok? 16,92 øre?

Så meget af din kommunalskat går til natur- og miljøbeskyttelse for hver 100 kroner en gennemsnitsborger betaler i kommunalskat.

Kilde: Dataanalysefirmaet Buhl & Rasmussen Så går de

16,92 øre KOMMUNEKASSEN

Tænkepause Ny bog. Rasmus Ejrnæs: Natur, 57 sider, 30 kr., kan downloades gratis på forlagets hjemmeside. www. da.unipress.dk/ bogserier/taenkepauser/

til natur- og miljøbeskyttelse

Å bn dør en f or biodi v ersi t e t

Renault Zoe – ny elbil med længere rækkevidde Rækkevidde er elbilernes største udfordring, men nu lancerer Renault bybilen Zoe, der officielt kan køre 210 km på en opladning. Under praktisk kørsel vurderer FDM, at det giver en realistisk rækkevidde på 150 km. Det er mere end alle andre elbiler – undtaget Teslas modeller, der også er langt dyrere.

Varmepumpe skåner batteriet Elvarme begrænser elbilernes rækkevidde, men i den nye model har Renault installeret en

varmepumpe, der er tre gange så effektiv som almindelige varmesystemer. For hver kWh el varmepumpen bruger, producerer den 3 kWh kabinevarme.

Bremseopladning og specialdæk Som noget nyt lader Renault Zoe også på batteriet, hver gang føreren træder på bremsen. Bilen er udstyret med specielle dæk, der har en lavere rullemodstand, så de spilder mindre af batteriets energi.

Den biologiske mangfoldighed har i mere end 100 år været i frit fald. Det ved seniorforsker Rasmus Ejrnæs på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, mere om end mange andre. Alligevel mener han, at store dele af biodiversiteten strengt taget er unødvendig, og at de fleste truede arter grundlæggende er unyttige for os mennesker. Økosystemerne skal nok klare sig, selvom biodiversiteten skulle kollapse, mener han. Men det er et spørgsmål, om vi mennesker kan leve med tabet, eller om vi oplever det som åndelig fattigdom, når arter forsvinder. I en af Aarhus Universitetetsforlags Tænkepauser-småbøger gør den østjyske forsker op med vante forestillinger og etablerede holdninger og vender naturforvaltningen på hovedet. Mennesket lever i en permanent skilsmisse med naturen, og det er ødelæggende for begge parter. I bogen Natur giver han forslag til fredelig sameksistens. Man kan for eksempel lave en blomstereng i haven, og desuden skal der dannes naturzoner i landskabet.

aog næsten f f a1 million ld dåser på fem år Det nytter noget at samle affald i naturen.

Hvis frivillige i hele landet ikke havde samlet affald de sidste fem år, havde der ligget 846 tons affald og næsten 1 million dåser mere ude i naturen. Årets affaldsindsamling var i uge 16, hvor 56.000 børn var tilmeldt til at samle i løbet af ugen og over 25.000 frivillige var ude og samle affald til søndagsindsamlingen 21. april.

7

ord Jens Rossen illustration ritzau

Gylle fra én ko dækker dit årlige elforbrug Ved at udnytte gylle i biogasanlæg kan man forsyne mange mennesker med el og varme. Som en ekstra gevinst er afgasset gylle bedre gødning og mindre ildelugtende. Det er bæredygtig udnyttelse af ressourcerne.

Fakta om biogasanlæg Biogas produceres i anlæg, hvor husdyrgødning, organisk affald, egnet industriaffald og eventuelle energiafgrøder blandes, opvarmes og afgasses

ved temperaturer på 35 eller 52 grader afhængigt af anlæggets type. I anlægget omdannes kulstof til biogas, der er en blanding af metan og kuldioxid. Hus-

dyrgødning afgasset i et biogasanlæg, reducerer udledningen af drivhusgasser fra landbruget. Gas brændt af i et kraftvarmeværk, erstatter fossil energi

Fra ko til el Én kos årsproduktion af gylle Methan (CH4), som uddrives af én m3 kogylle

20

m3

17,5

m3

10

Energiindhold i én m3 methan (CH4) Energiindhold i methan fra én kos årsproduktion af gylle Virkningsgrad ved omsætning fra methan til el i gasmotor

3.500 43

kWh/m3 kWh %

Energi af en kos årsgylleproduktion, som ender på el-nettet

1.500

kWh-el

Én danskers gennemsnitlige el-forbrug

1.500

kWh/år/pers.

Reaktort

Sådan virker et gylleanlæg

Nedkøles til 37°. G 28 dage og udvikle

Pasteuriseringstank Opvarmes til 70° i en time

Gylle transporteres fra landmanden med gyllevogn og læsses af i modtagertanken.

Gyllevogn

m

Modtagertank Blande tank

8 |

Natur & Miljø

|

n r. 2 1

|

2 0 13

70°

37°

Fakta | biogas

som kul og olie og reducerer udledning af drivhusgassen kuldioxid.

Biogas Det er muligt at separere kuldioxid fra gassen og udvinde ren metan, der kan sælges via naturgasnettet eller anvendes som brændstof i transportsektoren. Anvendelse af biogas til produktion af el støttes. Det er politisk besluttet også at støtte opgradering af biogassen, så den kan komme i naturgasnettet eller bruges i til transport f.eks. til busser, skraldebiler eller lignende. De nye støtteregler kræver en EU-godkendelse, der endnu ikke er på plads.

Kun DONG leverer i dag opgraderet biogas fra et rensningsanlæg i Fredericia til naturgasnettet.

20

m3

17,5

m3

10

3.500 43

kWh/m3 kWh %

1.500

kWh-el

1.500

kWh/år/pers.

Miljøfordele Den afgassede gylle, affald med mere er letflydende og har en højere gødningsværdi, fordi den indeholder mere ammoniumkvælstof, der er lettere for planterne at optage.

Landmændene kan spare kunstgødning, og der udvaskes mindre kvælstof til gavn for vandmiljøet. Lugten af afgasset gylle er væsentligt mindre markant, der er dog set eksemper på, at der kan være lugtgener ved selve biogasanlægget, men dette er noget, der i nye anlæg er ved at komme under kontrol.

I 1984 blev det første biogas-fællesanlæg i Danmark taget i brug. Op gennem 90erne blev mange nye etableret, og i 2011 var antallet vokset til 21.

Hertil kommer omkring 60 gårdbiogasanlæg og et antal anlæg, der producerer biogas på rensningsanlæg og lossepladser.

Investorerne tøver Aftalen om grøn vækst og energiforliget fra 2012 har gjort det mere attraktivt at producere biogas. Tilskuddet per kilowattime blev hævet, og anlægstilskuddet hævet fra 20 til 30 procent.

Men der er lang vej igen.

Manglen på lyst til at investere kombineret med en usikkerhed på, hvor stor

den fremtidige indtægt vil blive, får mange til at trække følehornene til sig.

Og det er svært at finde folk i branchen, der tror, regeringen vil nå sit mål om, at halvdelen af al gylle i 2020 skal afgasses i biogasanlæg.

"Det er en udfordring at nå målet," siger specialkonsulent i Energistyrelsen Bodil Harder, der er tovholder i den task force, styrelsen har nedsat for at undersøge og understøtte udbygningen af biogas frem mod 2020.

Hvis det viser sig, at udviklingen går for langsomt, skal der i 2014 drøftes andre muligheder for at fremme processen herunder aftagepligt.

Sekretariatschef i Brancheforeningen for Biogas, Bruno Sander Nielsen siger: "Vi skal fastholde målet. Men for at nå det, skal vi pristalsregulere tilskuddet per kilowatttime. Herudover skal der findes penge til nye anlægstilskud gerne kombineret med statsgaranti på lån til investeringer."

Reaktortank

REN GAS

Nedkøles til 37°. Gyllen ligger i 28 dage og udvikler methan-gas

Pasteuriseringstank

Klar til brug/distribution

Afsvovlningstank

Opvarmes til 70° i en time

methan-gas

70°

37°

Gasbeholder

Den afgassede gylle kommer tilbage til landmanden som lugtfri gødning, der optages meget bedre af planterne på marken

Afgasset gylle

Økologien og investeringerne I Danmark er der kun et økologisk biogasanlæg, der i 2009 blev opført på Elmegård ved Bording. På grund af vanskeligheder med at få anlægget til at håndtere energiafgrøderne, er det i dag opdelt i to linjer – en økologisk og en konventionel. Fire økologiske landmænd fik tilsagn om etableringstilskud, da der i 2012 blev udloddet 262 millioner kroner til etablering og udvidelser. Men det er usikkert, om de bliver etableret, da landmændene ikke kender de fremtidige indtægter.

DN anbefaler At al husdyrgødning så vidt muligt skal afgasses.

At alt bionedbrydeligt affald skal afgasses.

At fastsætte en afregningspris, der fremmer udbygningen af biogasanlæg.

At give mulighed for nye ejerformer af biogasanlæggene, f.eks. en åben andelsmodel, hvor andre aktører end landmændene kan være med.

At restprodukter fra biogasanlæg skal tilføres dyrkningsjorden.

9

ord Jens Rossen foto Lars Aarø

Det er ren energi På biogasanlægget i Hashøj omdannes 60.000 tons gylle og 20.000 tons bioaffald årligt til 7,5 millioner kubikmeter biogas. et er svært at finde noget ufordelagtigt at sige om biogas. Her skaber vi ren energi i en proces, der gavner vandmiljøet, lyder det fra Erik Lundsgaard. Han har brugt 20 år af sit liv på den gas, der dannes, når bakterier sætter gang i forrådnelsen i en kontrolleret proces. Siden 1993 har han været direktør for Hashøj Kraftvarmeforsyning. Året efter blev Hashøj Biogas etableret og er si-

10 |

Natur & Miljø

|

n r. 2 1

|

2 0 13

den blevet fem gange så stor. Undervejs har branchen fået et bedre ry. Takket være bedre filtrering er lugtgenerne mindsket væsentligt. Erik Lundsgaard er direktør for begge andelsforeninger, der er ejet af henholdsvis forbrugere og landmænd. Både biogas og naturgas ledes i lavtryksledninger til værkets to gasmotorer, der producerer strøm og en betragtelig overskudsvarme, der gennem rørsystemer ledes ud til de 483 forbrugere, der er tilsluttet fjernvarmenettet.

Ud af en strømproduktion i 2012 på 19.500 MWh kom de 17.500 MWh fra biogas.

Landmandens cyklus Gassen opstår under forrådnelse af gylle og organisk affald fra blandt andet slagterier, fiskefabrikker og medicinalindustri. Af de 20.000 ton bioaffald, der årligt afgasses i anlægget, kommer de 4.000 ton fra storkøkkener. En vognmand

henter gyllen hos landmanden og smider den af i Hashøj Biogas’ modtagertank. Det er også her, det øvrige organiske affald leveres. Når han har smidt den friske gylle, fylder han op med afgasset gylle fra en af anlæggets tre lagertanke og kører det ud til landmandens lagertank ved bedriften. Det sker også, at han kører til en af de ti ekstra lagertanke anlagt rundt omkring for at spare landmændene for lang transport, når de skal ud med gyllesprederen. Her er også landmænd, der selv henter afgasset gylle fra lagertanken.

Gylle, der lugter langt mindre markant, og i løbet af ingen tid bliver spredt på de omkringliggende marker. 21 landmænd er tilsluttet denne cyklus. Heraf leverer de 17 gylle, mens de sidste fire landbrug er baseret på planteavl. Når også de kan modtage afgasset gylle til markerne i samme mængder som svine- og kvægproducerende land-

Flankeret af vindmøller er Hashøj Biogas et vartegn for bæredygtig energiproduktion.

Biogaslageret består af en pvckuppel. Indvendig pustes en ballon op, efterhånden som gastrykket stiger. Herfra ledes gassen til Hashøj Kraftvarmeværk.

Med tilskud har Hashøj Biogas bygget dette anlæg foran reaktoren eller rådnetanken, der kan separere C02 fra biogas og producere ren metan.

Feature | biogas Erik Lundsgaard inspicerer den nyeste af de to gasmotorer på Hashøj Kraftvarmeværk.

mænd, skyldes det, at en fjerdedel af inputtet i biogasanlæggets modtagetanke består af organisk affald.

Processen i anlægget Fra modtagetanken føres gyllen og det organiske affald over i en blandetank og derfra videre til en knuser, så der sikres en ensartet blanding, der kan komme videre i rørsystemerne. Blandingen passerer tre varmelegemer, hvor den gradvist opvarmes til 70 grader.

Det er den påkrævede temperatur i pasteuriseringstanken. Dem er der tre af. Og her skal blandingen stå i en time, før den ledes videre.

Efter pasteuriseringen, og før blandingen når en af de to reaktorer, eller rådnetanke, tilsættes reststoffer fra alkoholproduktion, der indeholder myresyre og ethanol. En blanding, der har vist sig at være meget aktiv i produktionen af biogas. Når bakterier bearbejder

indholdet i reaktorerne, omdannes kulstof til biogas, der er en blanding af CH4 og CO2. Og temperaturen i rådnetanken reguleres ved hjælp af dosering af input af den pasteuriserede blanding til noget, der ligner den, der er i husdyrenes tarmsystemer.

Gennem to-tre uger dannes der gas af blandingen i rådnetanken, hvorefter blandingen ledes over i en af lagertankene. Gassen ledes over i en af de to gaslagre, hvoraf det ene af hensyn til eftergasningen ligger oven på en lagertank med afgasset gylle. Gaslagrene er beholdere med en indvendig ballon, der folder sig ud, når trykket stiger. Lagrene er buffere, indtil gassen gennem lavtryksledninger føres et par kilometer frem til en af de to gasmotorer på Hashøj Kraftvarmeværk.

Direktørens perspektiver "Der er perspektiver i at udbygge

biogasproduktionen. Og det kan lade sig gøre at udskille CO2 og dermed producere ren metangas til biler. Det kan erstatte benzin og diesel og give en renere trafik. Men jeg tror ikke på, vi når målene i Grøn Vækst-planen, om at halvdelen af husdyrgødningen skal bruges til produktion af biogas i 2020. Langt fra," siger Erik Lundsgaard. Problemet er, at der er for kort tid til afskrivning af nye investeringer. Så bankerne er tilbageholdende med at låne penge ud til nybygning og udvidelser.

Med det seneste energiforlig steg tilskuddet til biogas til kraftvarme fra 0,79 til 1,15 kroner per kwh. Men producenterne skeler til Tyskland, hvor producenterne får op til 23 eurocent eller 1,71 kroner per kwh.

"Statsgaranterede lån er en bedre ide, der vil lokke flere til at investere end med de nuværende anlægstilskud," mener direktøren.

11

Naturen forsvinder

ORD jan skriver illustration Llustra

enerelt er Danmark drænet, gødet og kultiveret i en grad, så grænsen mellem natur og kultur er trukket som efter en lineal.Naturen lider af mangel på plads, spillerum og kontinuitet.

Den er blevet splittet op i større eller mindre bidder, hvor der ofte

G

12 |

Natur & Miljø

|

n r. 2

|

2 0 13

er langt mellem godbidderne. Og det går ud over de kræsne specialister, der ikke bare kan flytte med kort varsel og etablere sig nye steder, hvis deres gamle levesteder går tabt.” ”Svampe, laver, vilde bier og insekter, der er knyttet til gamle løvskove med dødt ved, har det generelt meget svært i det danske landskab. Og dagsommerfuglene er gået dramatisk tilbage de senere årtier,” siger Rasmus Ejrnæs, der er seniorforsker på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Der skal meget til, før en art helt uddør i Danmark. Men der skal ikke nødvendigvis ret meget til for at indlede en nedtur. For et stigende antal arter i den danske natur, er der et faldende antal levesteder. Flere og flere arter hænger så at sige i en tynd tråd, selv om de fortsat står på listen over arter i Danmark. For 50 år siden var der måske 100 lokaliteter, hvor en given art fandtes, i dag er der måske kun en håndfuld områder fra Skagen til Gedser, hvor den pågældende art kan leve.

tema | truet natur I løbet af de seneste 200 år er det danske befolkningstal femdoblet, så der i dag bor godt 5.600.000 mennesker i Danmark. Byer, veje, havne, fabriksanlæg, råstofindvinding

Alle kan se naturen forsvinder Ofte forsvinder planter, svampe og laver i anonymitet, men hos de meget synlige dagsommerfugle er det tydeligt for mange mennesker, at der er sket et tab. Der kan være langt mellem levestederne for de kræsne arter. ”En halv snes arter af dagsommerfugle er uddøde i Danmark siden 1960’erne. Alene siden begyndelsen af 1980’erne har vi mistet seks arter af dagsommerfugle, der alle er knyttet til lyse skove og skovlysninger. Derudover balancerer en håndfuld arter af

og industrilandbrug har lagt beslag på størstedelen af landets 43.000 kvadratkilometer. Der bliver mindre og mindre natur tilbage. Passer vi godt nok på resterne?

dagsommerfugle knyttet til overdrev, hede, eng og skov på randen af udryddelse,” fortæller Rasmus Ejrnæs på baggrund af en aktuel analyse af ændringer i artsrigdommen blandt danske dagsommerfugle, som phd-studerende Anne Eskildsen er ved at lave.

Dagsommerfuglenes nedtur er med til at fortælle om de mest truede danske naturtyper. Gamle og lysåbne løvskove med faldne træer, der gradvist rådner og giver livsrum til et utal af insekter, er sammen med skovlysninger og skovenge bevokset af rige urte-

samfund blevet sjældne.

Det samme er næringsfattige, afgræssede og blomsterrige overdrev og våde hedeområder med klokkelyng og klokkeensian. ”En lang række arter af biller med den uddøde eghjort som den mest kendte er sammen med træbukke og smældere gået tilbage, fordi de danske skove er blevet fattige på svækkede træer og dødt ved. Også svampe er laver er gået tabt i vores mest artsrige naturtype, den ældgamle urørte løvskov.

Op imod en tredjedel af skovens arter lever på og af gamle svæk-

13

§3 beskyttet natur er truet natur

Alene siden begyndelsen af 1980’erne har vi mistet seks arter af dagsommerfugle

ORD jan skriver foto peder størup

kede træer og dødt ved. I dag har vi kun 4.500 hektar urørt løvskov i Danmark, der engang var et skovland. Det er under 1 promille af det danske landareal, siger Rasmus Ejrnæs.

Seniorforskeren påpeger, at de gamle danske løvskove ikke engang er beskyttet, og de kan afdrives i morgen og konverteres til nåletræ.

Beskyt gamle løvskove ”Hvis man vil beskytte mange af de truede arter, der er afhængige af urørt skov, bør staten købe flere gamle løvskove fri af al forstlig drift og sikre levestederne for de specialister, som har helt særlige krav til livet i skovmiljøet,” siger Ejrnæs.

Den kendsgerning, at Danmark har ondt i biodiversiteten, når det handler om specialiserede arter med beskeden mobilitet og ringe evne til at sprede sig, bliver ofte overskygget af glæden over de spektakulære arter, der vandrer ind og bliver mere almindelige. ”Det er bestemt glædeligt, at krondyr og dådyr er i fremgang, mens bæver og bison er hjulpet på vej, og ulven er kommet af sig selv. Også de store rovfugle, flere gæs, traner og svaner er i fremgang. Højmobile generalister skal nok klare sig, bare vi giver dem fred, men hvis vi vil bevare de sarte og kræsne, må vi sætte målrettet ind. Da handler det om at beskytte overdrevene, klitterne, moserne, de gamle løvskove, de uregulerede vandløb, kysterne og de rene søer med det hovedformål at sikre biodiversiteten,” siger Rasmus Ejrnæs.

14 |

Natur & Miljø

|

n r. 2

|

2 0 13

Danmarks overdrev er den lysåbne naturtype, der huser det største antal rødlistede arter i den danske natur, enten der er tale om insekter, svampe eller blomster.

I

disse år hører de meget artsrige afgræssede overdrev til den mest truede naturtype i det danske landskab. Men selv om kun en brøkdel af tidligere tiders overdrev er tilbage, og i princippet er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven, så fortsætter nedturen for overdrevene.

Det siger Peder Størup, der er manden bag hjemmesiden Naturbeskyttelse.dk, som siden foråret 2008 har stillet skarpt på og været advokat for Danmarks små oaser af moser, søer, heder, enge og overdrev, der formelt er beskyttet af paragraf 3 i Naturbeskyttelsesloven, men som alligevel fortsat bliver ødelagt som følge af byudvikling, næringsstofforurening og opdyrkning.

Mr. paragraf 3.

Peder Størup er en forkæmper for den natur, der egentlig burde være beskyttet, men som alligevel forsvinder.

Han står bag hjemmesiden naturbeskyttelse.dk

”I visse landsdele, hvor industrilandbruget præger landskabsbilledet, hersker der lovløse tilstande, hvor der ingen respekt er for paragraf-3-beskyttelsen af vores mindre naturområder,” siger Peder Størup. ”Her forsvinder der fortsat under ploven små oaser af artsrig natur.

De få tilbageværende overdrev ligger ofte meget isoleret som øer i landbrugslandet, og de er stærkt truede af næringsstoffer og pesticider. Mindst 3 ud af 4 danske overdrev er negativt påvirket af overskydende gødning fra landbruget,” siger Peder Størup, der på naturens vegne glæder sig over de søer og vådområder, som bliver genoprettet i disse år.

Men som han siger: ”Det er som om, at strukturudviklingen i industrilandbruget hele tiden overhaler de positive tiltag, der sættes i værk fra samfundets side. De nøjsomme arter som overdrevenes blomster og sommerfugle, der ikke tåler ret mange næringsstoffer, bliver taberne. Også fordi der mangler græssende dyr i landskabet. Danmarks overdrev er den naturtype, der er mest overset i vores miljøpolitik. Og desværre tyder intet på, at tabet af biodiversitet er bremset, når vi taler om den lysåbne natur i agerlandet,” siger Peder Størup.

tema | truet natur for andre. Men det har bevirket, at vi har mistet mange værdifulde naturområder, fordi der ikke i tide er blevet sat målrettet og massivt ind på at bevare guldet og deres klenodier af mange arter,” siger Morten DD Hansen, der er museumsinspektør på Molslaboratoriet, som er en del af Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Hvor blev guldet af ORD jan skriver foto kristian ørsted pedersen

Guldet i den danske natur er næsten væk, og der er blevet for meget sekunda-kvalitet og metervare uden gylden glans over alt for mange af de tilbageværende danske naturområder.

G

uldet er væk påpeger biologen, naturvejlederen og museumsinspektøren Morten DD Hansen, når talen falder på Danmarks truede natur og artsrigdom. ”Vort lands bedste heder, de bedste højmoser og de bedste overdrev

og rigkær er væk. Det samme er de mest fuglerige våde enge og de gamles skoves blomsterrige lysninger. Der har i vores forvaltning af naturen de senere år været en frygt for, at der kunne opstå en A- og en B-natur, hvis vi gjorde mere ud af nogle lokaliteter frem

Overdrev, der aldrig har været dyrket bliver mere og mere sjældent. Omvendt er det netop den slags overdrev, der huser mange truede og rødlistede arter, der med fordel kunne beskyttes bedre end tilfældet er i dag.

Bevar specialisterne Strukturudviklingen i landbruget har bevirket, at 58 procent af Danmarks areal er under plov, hvilket gør Danmark til verdens mest intensivt dyrkede land, mens Bangladesh ligger på andenpladsen i den henseende. Den intensive dyrkning har bogstaveligt talt revet gulvtæppet, eller skulle vi sige plantetæppet, væk under en mangfoldighed af dansk natur i det åbne land. ”Hvis vi vil bevare artsrigdommen bør vi målrettet beskytte de allerbedste naturområder i stedet for at sprede vores indsats. Begynd med at redde guldet og gå så ud fra de værdier, der er i det og som kan sprede sig derfra,” siger Morten DD Hansen. ”Det betyder for eksempel, at man konsekvent og målrettet skal sikre den afgræsning af de overdrev, hvor Danmarks sidste bakkegøgeliljer vokser,” siger biologen. ”Vi skal også sikre Tøndermarskens våde enge, så engrylen, brushanen, sortternen og den store kobbersneppe kan yngle. Og i skovene bør i det mindste staten gøre en større indsats for at optimere driften på arealerne, så den rigeste natur bliver tilgodeset og der sker en opprioritering af kampen for at bevare biodiversiteten.

Hvis ikke der snart bliver gjort en indsats for at sikre flere lysninger i ældre løvskove, vil den rødlige perlemorsommerfugl måske blive den næste art, som uddør i den danske natur,” siger Morten DD Hansen.

Som samfund skal vi opruste kampen for at bevare specialisterne og deres levesteder, for generalisterne skal nok klare sig.

Det kunne være mottoet ifølge Morten DD Hansen.

15

johanne gabel foto Bert Wiklund m.fl.

TOP

Natur & Miljø

|

n r. 2

|

2 0 13

Truede plantearter

16 |

Truede dyrearter

3

Truede naturtyper

ORD

Gammel løvskov

Med gamle træer, dødt ved og skovlysninger Udbredelse: har dækket det meste af Danmark, men udgør i dag under en promille af det danske areal. Der er kun cirka 4.500 hektar urørt løvskov tilbage. Trussel: Udryddelse af skov og skovdrift med dræning, hugst, tilplantning og udelukkelse af græssende dyr fra skoven. Gammel løvskov er langt dårligere beskyttet end f.eks. enge, overdrev og strande, som er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3.

Rødlig perlemorssommerfugl.

En af de sidste af vores skovlysningssommerfugle.

Udbredelse: har været meget udbredt i Danmark, men er gået ekstremt hurtigt tilbage. Trussel: Sommerfuglen forsvinder i takt med, at dens levested – den lysåbne skov, forsvinder. Er ikke beskyttet på i modsætning til sortplettet blåful, som er på Bilag 4 over strengt beskyttede arter i EU.

Hvid sækspore

Vokser på sure overdrev, og er afhængig af lys og lavt græs. Tåler ikke meget næring og forsvinder, hvis der bliver gødet på levestedet.

Udbredelse: I 1948 var den på 50 lokaliteter. I dag vokser den kun på tre overdrev i Jylland, og der er kun 20-25 planter tilbage.

Trussel: Orkideerne uddør, når levestedet gror til eller ødelægges af kvælstofforurening eller forsuring.

Våde naturområder

– herunder naturlige uregulerede vandløb og rigkær, sumpet el- og askeskov, næringsfattige renvandede søer og næringsfattige moser. Udbredelse: 85 procent af den oprindelige våde natur er forsvundet, fordi lavbundsjorde bliver drænet, vandløb reguleret og søer tørret ud. Der er ingen større intakte oprindelige vådområder tilbage i Danmark.

Trussel: Den naturlige dynamik, der skaber de våde naturområder er ødeligt af dræning og opdyrkning. De tilbageværende vådområder lider under mangel på rent, næringsfattigt vand.

Græsland (overdrev)

Hede og græsland med lang græsningskontinuitet Udbredelse: Historisk set den næstmest udbredte naturtype i Danmark. I dag udgør græsland kun cirka en procent af Danmarks areal. Tilbagegangen af hede- og græsland er mindst 90 procent af den oprindelige udbredelse.

Trussel: Historisk set er græsland og hede hovedsageligt forsvundet på grund af opdyrkning og tilplantning med nåletræer. I dag er den største trussel tilgroning på grund af manglende græsning og tilførsel af næringsstof fra luft og omkringliggende marker.

Hasselmus

Gnaver af syvsoverfamilie. Bevæger sig kun nødigt på jorden og er afhængig af at kunne flytte sig fra træ til træ uden at skulle ned på jorden.

Udbredelse: Der er i alt 56 lokaliteter i Danmark, men musen er i stærk tilbagegang.

Trussel: Musens levested, den lysåbne gamle løvskov, forsvinder og tilbageværende levesteder bliver splittet op, så bestanden bliver adskilt, hvilket gør musen sårbar, fordi den ikke kan bevæge sig fra et levested til et andet ved f.eks. at krydse en kornmark.

Engryle Strandengsfugl

Udbredelse: Engrylen er i løbet af de sidste cirka 100 år gået fra at være blandt Danmarks allermest almindelig fugle med 100.000 par til at være meget sjælden, så der nu kun er omkring 50 par.

Trussel: Strandengsfugle er stærkt truede, fordi det blå bånd mellem eng og hav bliver drænet, opdyrket eller gror til.

Sylblad

Udbredelse: Sylblad var i 1958 på 13 lokaliteter. I dag findes den kun to steder i Vestjylland og Thy. Trussel: Sylblad vokser i dyndet i renvandede klitsøer og kan ikke tåle belastning fra udvaskning af kvælstof, som giver opblomstrende alger næring til andre planter, der overskygger den.

Tørveviol

Tørveviolen vokser på fugtige enge med pilekrat.

Udbredelse: Violen er i stærk tilbagegang og findes kun på én enkelt lokalitet i Jylland og to-tre lokaliteter på Sjælland.

Trussel: Afhængig af fugtig eng og desuden følsom overfor klimaændringer, fordi Danmark udgør den sydlige grænse for dens udbredelse.

17

Kilde: Naturstyrelsen, Morten DD, Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Nikolai Friberg, Aarhus Universitet, Peter Wind, Aarhus Universitet, den danske rødliste, ’Danmarks Biodiversitet, 2011, DMU, ’Danmarks Natur frem mod 2020, Det Grønne Kontaktudvalg,

tema | truet natur

Hvad betyder det for os,

når natur forsvinder Betyder det egentlig noget for dig, at naturen forsvinder? Betyder det noget, at artsrigdommen bliver lidt fattigere hver dag? Her er svarene fra økonomer, landbrug, naturvidenskab og hjerneforskning.

ORD johanne gabel foto Kristian ørsted pedersen

vis for mange arter forsvinder, forringes den økologiske funktionalitet. Hvis eksempelvis for mange insekter forsvinder, bliver der ikke så mange fugleunger. Mange af vores trækfugle kommer herop, fordi her er mange insekter, som skal til for at fodre ungerne op. Begrænser vi fødegrundlaget i ynglesæsonen, så rammer vi fuglelivet.

Det er de færreste mennesker, der ikke værdsætter fuglesang eller synet af en sommerfugl.”

Peter Esbjerg, professor, K øbenhavns Universitet, I nstitut for plante - og miljøvidenskab

iodiversitet har værdi både i dag og i fremtiden. Det omfatter naturens stabiliserende funktioner ved omsætning af forurenende stoffer, CO2-lagring, vådområders vandtilbageholdelse, og naturens “bibliotek” som ressource i videnskaben og som “forsikring” mod fremtidige trusler mod arters overlevelse. Biodiversitet og produktionen hænger sammen i en række erhverv. Folk har en glæde ved erkendelsen af en mangfoldig natur, og ved at naturen bidrager positivt til rekreative oplevelser.”

De økonomiske råd, uddrag af vismandsrapport om biodiversitet, 2012

“H

kosystemer yder tjenester til mennesker. Det vil påvirke os meget, hvis atmosfærens sammensætning og iltindhold ændres. I sidste ende kan vi ikke trække vejret. Hvis ferskvandskredsløbet over tid ændres drastisk, har det også afgørende betydning for liv på jorden.

Det kan få meget store økonomiske konsekvenser for landbrugets afgrøder, hvis bierne ikke er der til bestøvning. Så vi skal holde fast i, at det er afgørende at bevare økosystemer og biodiversitet.”

Inge Røpke, Institut for planlægning, A alborg Universitet

“Ø

18 |

Natur & Miljø

|

n r. 2

|

2 0 13

et har værdi, at vi har en natur med stor artsrigdom, fordi det har praktisk betydning for os i fødevareproduktionen og medicinalindustrien. Men det har også en værdi i sig selv. Det er vigtigt, at vi husker og accepterer, at naturen er dynamisk, og der sker en ændring over tid. Arter udvandrer og indvandrer eller uddør – og sådan har det altid været. Vi skal ikke holde krampagtigt fast i en bestemt naturtilstand, men se på, hvordan naturen og arterne udvikler sig som et hele.”

Lars Hvidtfeldt, viceformand, Landbrug & Fødevarer

“D

“B

år vi arbejder og koncentrerer os, bruger vi den fokuserede opmærksomhed, som brænder glukose af i hjernen, og gør os trætte. Når vi er i naturen, bruger vi den receptive opmærksomhed, som giver fylde og lader batteriet op.

Vi mangler stadig at afdække den præcise årsag til naturens helbredende virkning. Men det er dokumenterbart, at naturen er en kur, som er virksom, gratis og uden bivirkninger.”

Kjeld Fredens, hjerneforsker, foredragsholder

“N

“Det skal ikke være menneskets arv, at der ikke er en masse liv med plads til de, der er sære og anderledes. Dermed ikke sagt, at fem en halv million danskere bliver gladere, fordi der stadig findes en bille som månetorbist, der er afhængig af en kokasse på en sydvent skrænt i et sandet overdrev på Møn. Men det er ganske enkelt vores pligt at forvalte denne her planet sådan, at der er plads til andre skabninger end mennesket selv.

Det er et bud fra Gud.” Morten D.D, biolog, naturvejleder og tv-vært

“D

tema | truet natur

Naturen skal

have førsteret

V

ariation, plads og førsteprioritet. Det er overskrifterne i naturens redningsplan. Ganske vist er planen ikke nedfældet. Men eksperter, almindelige naturelskere og verden venter på den. I foråret 2014 skal Danmark levere en plan til Biodiversitetskonventionens sekretariat. Vi har internationalt forpligtet os til at standse biodiversitetens deroute inden 2020. Desuden har regeringen længe lovet en ’Naturplan Danmark’.

Indspil til planen skorter det ikke på. De økonomiske vismænd, Det Grønne Kontaktudvalg, grønne organisationer, Danmarks Miljøundersøgelser, Københavns Universitet og Natur- og Landbrugskommissionen har lagt anbefalinger på bordet. De peger alle i samme retning: Hvis naturen skal holde sig oprejst, må den have rygrad i form af en sammenhængende plan, der gør op med fragmenteret og vigende naturbeskyttelse. ”Vi skal sikre områder, hvor naturen har førsteret, heriblandt nogle større sammenhængende arealer,” siger specialkonsulent ved Biolo-

72 procent af de danske dyre- og plantearter er i tilbagegang. Tallet taler for sig selv. Skal artsrigdommen og den truede natur overleve, kræver det en samlet plan, som giver naturen førsteret.

ORD johanne gabel foto Kristian ørsted pedersen

gisk Institut på Københavns Universitet, Anders Højgård Petersen.

Naturen som formål Svagheden ved den eksisterende naturbeskyttelse er, at de beskyttede områder ofte skal alt mulig andet end at være natur. Enge, som er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3, er ofte i landbrugsdrift. Private må lade arealerne gro til, så de ”vokser” ud af paragraffens beskyttelse. ”Vil man have eng eller overdrev, som virkelig gavner de truede dyr og planter, så skal de drives med naturen som formål,” forklarer Anders Højgård Petersen. Han fortsætter til en anden grundpille i naturbeskyttelsen: ”Natura 2000 områder beskytter meget specifikke arter og naturtyper, men sikrer ikke artsrigdommen bredt. Reelt er naturbeskyttelsen meget fragmenteret.” Ønsket om sammenhængende natur går igen i mange bud på en redningsplan. Det samme gør områder, der sikrer den truede natur.

Senest udtrykt i Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger af et naturnetværk og en naturfond, der kan frikøbe naturarealer. ”Arealer skal tages ud af den intensive skov- eller landbrugsdrift. For eksempel arealer, som ikke egner sig til rentabel landbrugsdrift som lavtliggende fugtige enge,” siger Anders Højgård Petersen.

Gammel skov kan redde meget Gammel løvskov er et overset men vitalt led i naturbeskyttelsen. Over halvdelen af de truede arter på den danske rødliste findes i de gamle skove. ”Hidtil har enge, overdrev og kyster været i fokus, mens skov er blevet opfattet som natur i sig selv. Men naturindholdet af vores skove er ikke beskyttet særlig godt,” siger Anders Højgård Petersen.

Mere urørt skov er hovedanbefaling i en ny evaluering af indsatsen for biodiversitet i skovene og i De Økonomiske Råds rapport om biodiversitet. Vismændene lægger vægt på, at indsatsen i skov er relativt billig.

Her skal vi sætte ind for at redde naturen: Sikre områder, hvor naturen har førsteret: Arealer skal tages ud af den intensive skov- og landbrugsdrift.

Naturpleje som landbrugsdisciplin: Naturpleje skal kunne få støtte fuldt ud på højde med det konventionelle landbrug og skovbrug.

Beskyt gammel skov: Skove skal omlægges til urørt skov uden skovdrift og afvanding.

Genskab vanddynamik: Den våde natur skal genskabes og sikres. Det kan blandt andet ske ved sløjfning af dræn og grøfter i områder med naturpleje.

Bedre beskyttelse af åben natur: § 3 beskyttelsen skal skærpes og forbedres, så den reelt sørger for et stop for nedlæggelse og ødelæggelse af arealerne i den åbne natur.

Overgangsnatur: Opdelingen mellem landbrug, skovbrug og byer har skabt skarpe skel mellem marker, skove, kyster og byer. En fjerdedel af vores arter er imidlertid knyttet til den overgangsnatur, der opstår i naturlige overgange fra for eksempel skov til åben natur. Næsten al overgangsnatur er fjernet, så den skal vi sørge for at genskabe eller sikre, hvor den endnu findes.

19

Hvad gør politikerne?

Biodiversitetskonventionen

Danmark har i 2010 underskrevet Biodiversitetskonventionen. I alt 192 har underskrevet konventionen. Samtidig blev der sat 20 arts- og biodiversitetsmål, som blandt andet betyder, at hvert land skal lave en strategi og handlingsplan for biologisk mangfoldighed. Planen skal være i gang senest år 2015.

EU’s 20 mål for 2020 EU Kommissionen har som opfølgning i 2010 vedtaget en strategi, der forpligter EU-landene på de internationale mål om at stoppe tabet af biodiversitet og økosystemydelser inden udgangen af 2020.

Blandt de 20 mål er også krav til omfanget af naturarealer på land og i vand, halvering af hastigheden for tabet af arter, og pligt til inden 2020 at udfase eller omdanne incitamenter og støtteordninger, som skader biologisk mangfoldighed.

Ministerens store løfte ORD johanne gabel foto kristian ørsted pedersen

Pia Olsen Dyhr lover det uden at blinke.

Denne regering kan, hvad forgængerne ikke har magtet: At gribe dansk natur i faldet mod fallitten. aturens regnskab er ellers ikke nemt at løfte. Næsten ¾ af artsrigdommen har røde tal.

Den svinder ind.

Men fungerende miljøminister, Pia Olsen Dyhr, siger med fast stemme, at der til foråret 2014 ligger en plan for biodiversiteten.

Planen vil vise, hvordan vi inden 2020 når de 20 mål for bevarelse af biologisk mangfoldighed, som Danmark har skrevet under på i Biodiversitetskonventionen.

N

Mangler 19 ud af 20 mål Foreløbig er ét mål nået. 19 mål mangler. Vi skal altså lige nå at

20 |

Natur & Miljø

|

n r. 2

|

2 0 13

Pia Olsen Dyhr er barselsvikar for miljøminister Ida Auken.

indregne værdien af biodiversitet i nationale regnskaber, fjerne støtteordninger der skader biodiversiteten og halvere tabet af alle naturlige levesteder. For blot at nævne nogle stykker. Hvordan gør vi? ”Vi skal have et sammenhæn-

Vi skal have et sammenhængende naturnetværk i Danmark

gende naturnetværk i Danmark.

Derfor skal vi se på, om vi kan forbinde de beskyttede naturarealer, vi har. Det får vi en udredning om til efteråret,” siger ministeren, der flere gange vender tilbage til de eksisterende Natura 2000-områder som løsningen.

Områderne er grundlaget for et naturnetværk, og de beskytter artsrigdommen.

Natura 2000 områder redder imidlertid ikke i sig selv de truede planter og dyr. Der er nemlig fortsat intensivt landbrug og skovbrug på arealerne. Hvordan vil ministeren lette presset på naturen her? ”Der er fokus på biodiversitet i Natura 2000 områderne med ek-

tema | truet natur Vi når ikke i mål

Natur- og Landbrugskommissionen

Natur‐ og Landbrugskommissionen blev nedsat af regeringen, og har haft et år til at komme med anbefalinger til, hvordan udfordringerne for dansk landbrug kan løses, samtidig med at natur, miljø og klima får det bedre.

Kan Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger bringe Danmark i mål med de internationale forpligtelser om at sikre biologisk mangfoldighed? ”Hvis vi gennemfører Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger om at etablere et naturnetværk og en uafhængig national naturfond, der kan finansiere netværket, så kan vi komme et godt stykke af vejen. Men vi når ikke i mål. Der er fortsat et behov for systematisk at gennemgå og tilpasse vores lovgivning og økonomiske virkemidler, så de i langt højere grad indrettes til formålet: At bevare og genskabe biologisk mangfoldighed. Desuden er der behov for en målrettet indsat for den biologiske mangfoldighed i skovene og i havet.”

Kommissionen fremlagde den 18. april 2013 i alt 44 anbefalinger med 144 konkrete forslag. Herunder: En ny model for anvendelse af gødning på de danske marker.

Ny regulering af staldanlæg til husdyrproduktion.

Et nationalt naturnetværk og oprettelsen af en national naturfond.

Markante ændringer af lovgivningen, bl.a. landbrugsloven og naturbeskyttelsesloven.

Nye muligheder for investeringer og kapitaltilførsel, bl.a. nye låne‐ og kautionsordninger.

Læs mere: www.naturoglandbrug.dk

sempelvis naturvenlig skovdrift.

Der er også afsat en pulje på 30 millioner kroner til beskyttelse af biodiversitet i private skove.

Og så skal landbruget spille mere med i de beskyttede områder.”

Pengene parkeret Om miljøministeren i den anledning vil gennemgå landbrugets støtteordninger for skadelige effekter på biodiversiteten parkeres med svaret: ”Det ser vi fremadrettet på.”

Det må stå til troende. I hvert fald er det ét af de 20 mål, som hun har lovet at nå. Fordelingen af støttekroner og andre kroner er desuden et helt centralt spørgsmål natur og landbrugs fremtid.

Skal landmænd kompenseres, hvis deres jord bliver vurderet som sårbar overfor gødning og sprøjtemidler? Skal arealer frikøbes af en naturfond, som foreslået af Natur- og Landbrugskommissionen? Bliver der overhovedet en naturfond? ”Det taler vi stadig om i regeringen,” siger Pia Olsen Dyhr og medgiver, at en naturfond næppe når med i finansloven for 2014.

Selvom der burde være rum for at afsætte flere midler til at indfri ministerens 20 løfter til naturen.

I 2013 står der kun naturbeskyttelse på 16 øre for hver 100 skattekroner.

Det bliver godt at se planen. Vi ringer til miljøministeren til foråret.

Ann Berit Frostholm, naturpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening

Det kan du selv gøre Meld dig ind i en kogræsserforening eller et høslætlaug og vær med til at redde den truede natur på enge, overdrev og heder. Her er plante- og dyrearter dybt afhængige af, at området bliver græsset ned eller slået, så det ikke gror til. Du kan sagtens bo i byen og være med i en forening, der passer på en af de nærmeste naturområder. Du kan også starte din egen forening. Læs mere på www.dn.dk/le

Mød op til arbejdsdage hvor åbne naturområder bliver slået og vedligeholdt.

Se hvornår der er arbejdsdage på www.dn.dk/le

www.dn.dk/natur

Hvis du ikke har tiden til at tage dig af den truede natur, kan du støtte Danmarks Naturfredningsforening i at gøre det for dig www.dn.dk/stot

Sæt den truede natur på den politiske dagsorden.

Spørg din kommune hvad de gør for den truede natur, hvor du bor.

Fortæl dine børn, forældre, venner og andre om rigdommen ved forskellige arter, at natur er meget mere end bare grøn, at edderkopper og andet kravl hører til i naturens spisekammer og er et tegn på biologisk velstand, at en rig natur ikke er pæn, lige og ensartet, men uforudsigelig, kringlet og forskelligartet.

21

22 |

Natur & Miljø

|

n r. 2 3 1

|

2013 2

interview | Jørn jespersen

Ny kurs for

natur og landbrug Der er forår i luften og anemoner i skovbunden, daNatur & Miljø mødes med Jørn Jespersen og Ella Maria Bisschop-Larsen. Den nu tidligere formand for Natur og Landbrugskommissionen og præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening har meget at tale om. Mødet i naturen kommer i kølvandet af Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger.

ord Tine Gjerløv foto territorium

i har en fantastisk chance nu til at rette op på den nedtur, der har ramt både landbrug og natur. Får vi ikke ændret kursen nu, så risikerer vi en mangeårig ørkenvandring, hvor der sker lidt eller intet på naturområdet, og hvor landbruget fortsætter, som det plejer, hvilket ikke er holdbart, fastslår Jørn Jespersen, der gennem et år har ledet arbejdet med at finde holdbare løsninger på naturens og landbrugets udfordringer. Han mener, at Danmark på begge områder er dårligere stillet, end vi behøver at være: Et landbrug med op mod 400 mia. kr. i gæld og en natur, der har for lidt plads, for lidt sammenhæng, ikke plejes nok, og hvor den biologiske mangfoldighed er truet.

Udfordringerne var sådan set enk-

le nok at skitsere for regeringens Natur og Landbrugskommission: Vend udviklingen i landbruget og giv naturen et løft!

Der stopper det enkle også, hvilket ses af de 44 anbefalinger og 144 forslag, kommissionen nu er kommet med. Det er dog ikke sværhedsgraden i anbefalingerne, Jørn Jespersen bekymrer sig om. Det er den politiske vilje – eller mod, om man vil, til at følge anbefalingerne, han spændt afventer.

Nu er det op til politikerne ”Det er helt afgørende, at politikerne ser ud over snævre politiske hensyn og interesser og i stedet ser på, hvad vi som samfund kan opnå. De anbefalinger, vi er kommet med, er nemlig en samlet pakke. Der kan ikke plukkes efter

23

behag i vores bud, for så falder de samlede gevinster til jorden. Den ene anbefaling er således den andens forudsætning. Det indebærer så også, at ingen kan få det hele, mens alle vinder på at tænke i helheder, balancer og kompromisser.

Det kræver lederskab og politisk ansvarlighed,” siger Jørn Jespersen med direkte henvisning ikke bare til Christiansborg, men også til lederne i landbruget og de grønne organisationer.

Kort fortalt ligger der i anbefalinger en række muligheder for, at landbruget skal kunne dyrke mere på visse jorder, end den nuværende regulering tilsiger. Miljøpåvirkningen skal således ikke længere reguleres ud fra antallet af dyr i staldene eller mængden af korn på marken men ud fra, hvor meget produktionen påvirker naturen. Og her skal den samlede påvirkning ned. For at styrke naturen skal der blandt andet tages jorder helt ud af landbrugsdriften, og det ekstensive landbrug skal udvides og styrkes med dyr på græs. Et øget areal med økologisk produktion skal være med til at gøre en del af landbrugsarealet markant mere miljøvenlig.

Danmarks Naturfredningsforening var også inviteret til at byde ind til kommissionen. Her var opgaven for foreningen netop at tænke i helheder. Det vil sige, at det ikke var nok blot at kræve mere og bedre natur på alle arealer, men også anvise en farbar vej for landbruget. Den opgave tog foreningen på sig og fremlagde en række gennemtænkte og konstruktive forslag, der både tilgodeser naturen såvel som landbruget. ”Jeg må sige, at medlemmerne i Danmarks Naturfredningsforening har fået god valuta for deres kontingent. I afsøgte, hvilke muligheder, der var, og fokuserede så indsatserne. Og så fandt vi ellers trådet. Det kom gode faglige input, god politisk sparring, og ikke mindst udviste I stor realpolitisk dygtighed. Derfor kan DN nu forhåbentlig i høj grad se sig selv i de endelige anbefalinger, siger Jørn Jespersen.

En af foreningens kongstanker – nemlig at tage den mest uprodukti24 | 24 |

Natur & Miljø Natur & Miljø

| |

n r. 1 n r. 2

| |

2013 2013

interview | Jørn jespersen Natur og Landbrugskommissionen

Natur og Landbrugskommissionen var en ekspertkommission med Jørn Jespersen for bordenden. Kommissionen blev nedsat af S-R-SF-regeringen og har haft et år til at komme med anbefalinger til, hvordan udfordringerne for dansk landbrug kan løses, samtidig med at natur, miljø og klima får det bedre. Forskellen mellem denne og tidligere kommissioner er, at anbefalingerne skulle samtænke en grøn men økonomisk bæredygtig omstilling af landbrugserhvervet, såvel som en sikring og udvikling af naturen.

Jørn Jespersen

Født 1955 Uddannelse: Civiløkonom, HD. Metier: 1994-2005: Medlem af Folketinget for SF 1994- : Indehaver af JJ Advice – rådgivningsvirksomhed inden for miljøpolitik og ledelse 2007- : Direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi 2009-2010: Formand for VK-regeringens Akvakulturudvalg I perioden også: Formand for Folketingets fødevareudvalg 1998-1999 Formand for Folketingets Miljøog Planlægningsudvalg 1999-2001.

ve landbrugsjord ud af landbrugsdriften, fordi den typisk har stort naturpotentiale, er med i Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger. Her foreslås en naturfond, der hvert år opkøber jord. Staten skal som en basis skyde 300 mio. kr. ind i fonden årligt for at vise private fonde, at fonden er levedygtig. Men her har udviklingen overhalet virkeligheden. Der er nemlig allerede nu udvist interesse fra en række fonde.

Fond med folkelig forankring ”Det er overraskende, men det vidner om, at det nu gælder om at komme i gang. Hurtigst muligt. Også fordi det er afsindigt vigtigt, at fonden får en folkelig forankring. Her behøver vi ikke afvente skæbnen for de øvrige anbefalinger. Så det er meget positivt, hvis det arbejde sættes i gang nu,” understreger Jørn Jespersen, der forestiller sig, at organisationer som Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening skal have en rolle i arbejdet med en naturfond.

For Jørn Jespersen er arbejdet som formand for kommissionen formelt afsluttet. At han alligevel stiller op til interview vidner om, at han vil gøre sit til, at anbefalingerne føres ud i livet. Her véd den tidligere formand for blandt andet Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, at det egentlige slag skal slås i Folketingssalen.

Og erfaringerne er ikke ubetinget gode. Således er anbefalingerne fra andre og for længst hedengangne grønne kommissioner endt med at samle støv i embedsmændenes skuffer med årelange konflikter mellem landbrug og natur til følge.

Grønt gennembrud Alligevel tror Jørn Jespersen på, at der denne gang er skabt basis for et gennembrud: ”Vi har inddraget alle parter denne gang, og vi har anerkendt, at får landbruget ikke et løft, så gør naturen det heller ikke. På den vis kan alle involverede se sig selv i vores anbefalinger og få ejerskab til projektet. Det er et godt udgangspunkt. Derfor er den største udfordring nu at få politikerne til at gå

25

Natur og landbrug i Danmark anmark er Europas hårdest udnyttede D landbrugsland.

62 procent af arealet dyrkes. aturen går tilbage som følge af store N udledninger af kvælstof og sprøjtegifte. andbrugets udledning af kvælstof til L vandmiljøet er på 65.000 ton årligt.

Forbruget skal næsten halveres. andbruget sprøjter næsten dobbelt L så ofte, som naturen kan bære og med stadigt mere miljøbelastende gifte. ver halvdelen af de undersøgte arter i O agerlandet går fortsat tilbage. aren er på den danske rødliste over H truede arter. å ti år er to ud af tre kirkeugler forP svundet. andbruget udleder 3185 ton CO2.

L Byerne i DK 134.

Kilde ”Sådan Ligger Landet”, DN

foran og udvise lederskab. De skal turde se bort fra de højest råbende på fløjene og anerkende, at kun ved at gennemføre anbefalingerne i sin helhed, skabes der goder for os alle sammen. Hvis politikerne sylter anbefalingerne eller blot bruger dem, der passer deres eget bagland bedst, så risikerer vi ti til tyve års stilstand og nye skyttegravskrige mellem parterne, mens naturens deroute fortsætter,” advarer Jørn Jespersen.

Han er ikke i tvivl om, at de grønne anbefalinger har befolkningens opbakning: ”Der er et udtalt og voksende ønske og behov fra befolkningen om god natur. Danskerne elsker den, efterspørger den og bruger den, når den er der. Og det kan jeg godt forstå. Jeg synes selv, at det er utroligt dejligt at få lærken tilbage i landbrugslandet, at høre frøerne kvække og i øvrigt opleve kryb og kravl myldre frem. Så det handler ikke kun om, at vi skal leve op til internationale forpligtelser men også om, at vi som borgere og samfund har et ønske om at bevare naturens mangfoldighed. Jeg håber, at vi nu for alvor kan komme i gang med arbejdet. Og hellere i dag end i morgen,” siger Jørn Jespersen.

Jeg må sige, at medlemmerne i DN har fået god valuta for deres kontingent.

I afsøgte, hvilke muligheder, der var, og fokuserede så indsatserne. Og så fandt vi ellers trådet.

26 |

Natur & Miljø

|

n r. 2

|

2013

Jeg synes, at det er utroligt dejligt at få lærken tilbage i landbrugslandet, at høre frøerne kvække og i øvrigt opleve kryb og kravl myldre frem, siger den nu tidligere formand for Natur og Landbrugskommissionen.

skønt landhus med rigt fugle- og dyreliv Snesere Torpvej 8 – 4733 Tappernøje

kontantpris: udbetaling: Brutto: netto:

1.995.000 110.000 10.785 9.703

Grundareal i m2: Bolig i m2: Opført: Udbygninger i m2:

88.757 197 1923/2008 283

Beliggende mellem Næstved og Præstø på en dejlig grund med både marker, levende hegn og to søer med rigt fugle- og dyreliv.

Haven er flot opdyrket med frugttræer, bærbuske, køkkenhave og drivhus med mange gode solkroge. Stuehuset (oprindeligt fra 1923) er løbende renoveret frem til 2008 og har i alt 193 m2 boligareal.

Se mere på www.landhuset.dk

Kontakt Estate på tlf. 55770051

Foto: Jacob Funder

Søg tilskud til friluftsliv

Har du en ide til et projekt, der skaber nye og bedre muligheder for friluftsliv og naturforståelse, kan du søge tilskud fra Tips- og Lottomidler til Friluftslivet.

Find inspiration til friluftsprojekter og kriterier for ansøgning om tilskud på www.friluftsrådet.dk/tilskud Der er ansøgningsfrist 1. marts, 1. juli og 1. november.

Friluftsrådet fordeler Tips- og Lottomidler til Friluftslivet og støtter hvert år 400 store og små friluftsprojekter med i alt 60 millioner kroner.

Frivillighed, partnerskaber og projekter, der kommer mange mennesker til gode prioriteres.

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del overskuddet fra Danske Spil.

27

At stü ansigt til tryne med et vildsvin hører til de helt store oplevelser i naturen. Meget taler for, at vildsvinet har overhalet ulven indenom og allerede har etableret sig i den frie danske natur adskillige steder i hovedlandet ord jan skriver foto JAN SKRIVER, Naturepl.com 28 |

Natur & Miljø

|

n r. 2

|

2 0 13

naturportræt | vildsvinet

eg følte mig mentalt høj, men en kende lavbenet, da jeg banede mig vej gennem den næsten navlehøje vegetation i den fugtige og forsommergrønne naturskov.

I går stod jeg ansigt til mule med mit livs første europæiske bison i hjertet af Bialowieza-skovene i det østlige Polen nær grænsen til Hviderusland. Nu ville jeg forsøge

at få skovens flyvende juvel, den sorte stork, i sigte. Det var med dén i baghovedet, at jeg nærmede mig en landskabelig lomme af lys over en af skovens moser, der var omgivet af saftige enge med alt godt i græsser.

Da var det, at jeg blev så forskrækket, at hårene rejste sig stift i min nakke, hvilket slet ikke siger så lidt, for det var moderne at være langhåret dengang. Der lød en hvi-

Gennem tiderne er vildsvinet blevet beskyldt for ganske meget, men prisen for det største roderi står grisen Limgrim nu alligevel for. Limgrim var en kæmpestor vildso med 11 grise, og hun gav

sig til at rode så voldsomt i jorden i Nordjylland, at hun skabte en rende, så havet trængte ind i landet. Det er den rende, vi i dag kender som Limfjorden, Danmarks største fjordområde.

29

nen, en grynten og en hvæsen, og ”noget større” brasede af sted i vild flugt i den frodige underskov.

Jeg kunne ikke se, hvad det var, men det lød alvorligt. Så fik jeg lugten af svin i næseborene, og straks var jeg med. Aha, jeg var kommet på sporet af vildsvin. Det viste sig at være en hel familie. Sådan da.

Svinefamilie Ornefædre er solister upåvirkede af tidens ånd; de tager kun del i familielivets indledende manøvrer.

Pludselig løb syv svin i kolonne frit frem i en lysning. Jeg havde forstyrret en vildso med smågrise, der pilede af sted i deres stribede pelse og lignede pyjamasklædte børn, som hang i deres mors skørter.

Den gamle og erfarne so førte an og ledte de små væk fra fjenden, den rygsækklædte skovturist fra Danmark. Og de stribede månedgamle grise gjorde sig deres første erfaringer med det farlige menneske, der sikkert lugter så fælt i en vildsvinetryne, at der står 1-1 imellem os, hvad kropsnær stank angår. Vildsvinene var hurtige som hunde og adrætte som hjorte.

Jeg havde forventet mig en noget anden og langsommere kadence af flæskestegens forfader. Der var ikke skyggen af dorske, fedladne tamsvin over de vilde svin. Dyrene var dog næsten lige så kompakte og kødfulde, som jeg kender dem fra tegneserien, når Asterix og Obelix vender hjem fra skoven med de gæve galleres livret på nakken.

Med al respekt for vildsvinet, så fremstår pattedyret som underskovens firbenede og terrængående kampvogn med en tryne så lang som en kanon og en rambuk af en forkrop ladet med rå og bisset urkraft. Fascinerende og frygtindgydende, men uden at det er for meget af det gode. Der gik under et halvt minut, så havde naturskoven opslugt vildsvinefamilien, og audiensen var forbi. Jeg havde set flere haler end tryner, men oplevelsen prentede sig dybt i natursjælen.

Danske oplevelser Så gik der en rum tid, og mine skovture i Danmark var ikke længere de samme efter at jeg havde

30 |

Natur & Miljø

|

n r. 2

|

2 0 13

besøgt Europas sidste ældgamle og bedst bevarede naturskove i Polen og set det vilde og farlige liv i øjnene. Ofte var det som at tage på rutineture i kulisser uden større dybde og rigt indhold for alvor.

Men en dag stak fornemmelsen af det uventede og overraskende på ny trynen frem. I kanten af det fugtige krat, hvor brændenælder dannede et tæppe, lød der snøften og grynten, og i løbet af et splitsekund var jeg mentalt tilbage i Polen med naturskovens sitrende spænding og hvad sker der nu-fornemmelse.

For pokker da, det var et vildsvin i den frie danske natur. En orne med stive børster og rejste nakkehår større end mine egne tilbageværende. Ornen stak af, da den fornemmede min odør. Men jeg stod tilbage med en god følelse af at have mødt en beboer med indfødsret i vores natur.

Vildsvin i Danmark I 1801 blev Danmarks sidste vildsvin i landets oprindelige bestand, der vandrede ind efter den seneste istid, skudt i skovene ved Silkeborg. Og en epoke var forbi. I nyere tid har der levet vildsvin i dyrehaver under hegn flere steder i Danmark, og de senere år er der tilsyneladende et stigende antal vildsvin, der etablerer sig i vores natur.

Nogle vandrer ind i landet på strejftog fra Tyskland, andre rømmer formentlig fra danske indhegninger og stifter familie i det fri. ”Der kan sagtens leve flere hundrede vildsvin netop nu i Jylland.

At der er flere vildsvin i vores na-

Da var det, at jeg blev så forskrækket, at hårene rejste sig stift i min nakke, hvilket slet ikke siger så lidt, for det var moderne at være

langhåret dengang

tur, end man umiddelbart skulle tro, bliver understreget af det stigende antal indrapporteringer til den årlige vildtudbyttestatistik fra jægere, der skyder vildsvin, og fra folk, som er vant til at spore dyr i naturen. Der er dog en del hemmelighedskræmmeri omkring vildsvinet. Langt fra alle lodsejere ønsker at fortælle, hvis de har vildsvin i deres område,” siger Bo Håkansson, der er biolog i Danmarks Naturfredningsforening (DN). ”Der lever faste bestande af vildsvin helt tæt på den dansk-tyske grænse, og selvfølgelig løber nogle af dyrene nordpå. Fra Tyskland ved man, at vildsvinet er uhyre mobilt og uden problemer krydser Kielerkanalen, som, man engang troede, var en barriere for indvandring af pattedyr sydfra,” siger biologen.

Naturens mangfoldighed DN hilser vildsvinet velkomment, for pattedyret er en gevinst for mangfoldigheden i naturen. ”Vildsvinet fungerer som en levende plov i skovbunden, og fra undersøgelser i Skåne ved man, at der er en rigere og mere artsrig flora i skove, der huser vildsvin, sammenlignet med vildsvinefri terræner,” siger Bo Håkansson.

Men det er ganske vist, at vildsvinet kan anrette betydelige skader på marker, fordi det nu engang ikke kan holde trynen fra afgrøder som kartofler, gulerødder, roer eller majs. Vildsvinet vil derfor uvægerligt blive en kilde til konflikter mellem landbruget og jagtens og naturens interesser. ”Det er meget vigtigt, at vi håndterer de reelle konflikter og fordeler goder og byrder i forbindelse med en eventuel større indvandring og et velkommen til vildsvinet,” siger Bo Håkansson. ”I DN ser vi oprettelse af lokale vildtskadefonde som en mulighed.

Der er ofte store indtægter i jagtleje, da vildsvin er et skattet jagtobjekt. Nogle af indtægterne fra jagtlejen kan så føres over i en fond, hvorfra landmænd kan få erstatning for de skader, som vildsvinene laver på de dyrkede marker,” siger Bo Håkansson.

naturportræt | vildsvinet

Rapporter hvis du ser et vildsvin

Hvor mange vildsvin lever i den frie natur i Danmark? Sådan lyder det overordnede spørgsmål i et projekt, som specialestuderende Astrid Moltke, Københavns Universitet, er ved at lave i et samarbejde med Landbrug & Fødevarer.

Lodsejere, skovgæster og borgere, der færdes i naturen, kan bidrage med brikker til billedet af vildsvinets danske udbredelse ved at fortælle om deres eventuelle observationer af vildsvin.

Følg dette link og fortæl om dine iagttagelser: www.l.dk /vildsvinjs

Fra at have været en skattet og uundværlig del af den daglige husholdning skiftede vildsvinet status, så det i stigende grad blev betragtet som et skadedyr, der åd afgrøder og rodede i markjorden. I skovbruget har vildsvinet, hvor det lever i passende naturlige bestande, ry for at være et nyttigt element, fordi det roder i jorden og reder op til skovens selvforyngelse.

I dag er vildsvinet fredløst i den danske natur. Pattedyret er lyst i band på grund af landbrugets interesser i industriel svineproduktion, der bliver eksporteret for milliarder af kroner.

31

LYS T F ISK ER ne er et gode f or DA NSK NAT UR

L ystfiskere er i høj grad ”brugere” af den danske natur – men de bidrager også til natur- og miljøpleje og lokaløkonomien. Lystfiskere har en unik tilknytning til naturen og kan være med til at gøre befolkningen mere natur- og miljøbevidste, både som mennesker og som forbrugere.

32 |

Natur & Miljø

|

n r. 2

|

2 0 13

Over en halv million lystfiskere Arne Kvist Rønnest fra ingeniørrådgivningsfirmaet COWI var projektleder på rapporten ”Lystfiskeri i Danmark”, som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri udgav i 2010. Rapporten redegør for størrelsesordnen og betydningen af lystfiskeri i Danmark. ”Lystfiskeri i Danmark er faktisk langt større end de fleste formoder,” fastslår Arne Rønnest. Det er en af de største fritidsbeskæftigelser herhjemme, og i vores rapport kunne vi konkludere, at 616.000 danskere er på fisketur mindst en gang om året. Og så er folk under 18 eller

lystfiskeri og natur | Lystfiskeri dyrkes af over en halv million danskere og er en af de mest populære udendørsbeskæftigelser herhjemme. Det påvirker selvfølgelig miljøet og naturen i Danmark.

Læs her hvordan.

ORD Gordon P. Henriksen foto Frederik Lorentzen

over 65 ikke engang talt med. Det svarer til 17-18 procent af befolkningen. Så effekten er stor på mange måder, og jeg er overbevist om, at den er overvejende positiv, når det gælder effekten på miljøet. I vores rapport nåede vi frem til en inddeling af lystfiskere i fem typer, hvoraf den største gruppe, som udgør 30 procent, er dem, vi kalder ”Lystfisker i naturen”, og som gerne vil ”føle sig et med naturen” og derfor prioriterer fiskesteder med naturoplevelse og god fiskevandskvalitet. Undersøgelsen fastslår også, at denne gruppe er meget villig til at bidrage økonomisk til forbedret fi-

skevandskvalitet. ”Og når nu vi taler økonomi, så viste undersøgelsen også nogle meget interessante tal.

Danske og udenlandske lystfiskeres samlede omsætning kan gøres op til 2,85 milliarder kroner, og de skaber beskæftigelse til ca. 2.500 personer rundt omkring i Danmark,” konkluderer Arne Rønnest om rapporten.

Fyn viser vejen Et af de mest ambitiøse vandløbsrestaurerings- og sportsfiskerprojekter i Danmark til dags dato er Havørred Fyn, som har eksisteret i mere end 20 år.

Lystfiskeri er også naturglæde. I rapporten ”Lystfiskeri i Danmark”, udarbejdet af COWI, var den største gruppering med omkring 30 procent af 616.000 personer de såkaldte ”lystfisker i naturen”, der prioriterer fiskesteder med naturoplevelse og god fiskevandskvalitet.

”Det er et glimrende eksempel på, hvordan lystfiskeri kan være omdrejningspunkt for natur- og miljøarbejde med bæredygtig brug af naturen. Projektet har vundet en sølvmedalje ved FN’s Environmentally Sustainable Project Award i USA og har foreløbigt fjernet mere end 200 spærringer og åbnet op for mere end 500 kilometer vandløb,” siger Martin Lerkenfeld, marketingkoordinator i Havørred Fyn, som en der med god grund kan være stolt over, hvad de har udrettet. ”Ti kommuner på Fyn samarbejder for at udvikle selvreproducerende havørredbestande og sikre et godt fiskeri samt forbedre turisterhvervets økonomi. Adskillige foreninger og frivillige lystfiskere bidrager også til arbejdet. Samarbejdet i Havørred Fyn genererer årligt en ekstra omsætning på cirka 38 mio. kr. alene fra sportsfiskerturisterne. De omkring tre mio. kr., som de 10 kommuner årligt investerer i projektet, får de tilbage gennem lokal meromsætning, og derved altså via kommuneskatten.

De beløb geninvesterer kommunerne i Havørred Fyn-projektet.

Pengene bruges til at restaurere og forbedre vandløbene og at hjælpe havørreden med at reproducere sig. Dette har nu affødt 28 fuldtidsstillinger i brancher relateret til samarbejdet og giver, foruden flere fynske ørreder, også et bedre fiskeri og atter flere ressourcer til at værne om naturen. Det er på moderne dansk en win-win-situation både for naturen, sportsfiskerne, lodsejere, turister, kommunerne, erhvervslivet og den lokale jobskabelse,” slutter Martin Lerkenfeld.

Fishing Zealand – et ambitiøst projekt På Sjælland og i Nordjylland er succesen fra Fyn bestemt ikke gået ubemærket hen, og man er nu begge steder i fuld gang med at etablere lignende projekter, nemlig Havørred Limfjorden og Fishing Zealand. Paul Debois er chefkonsulent i Vordingborg Kommune og en af tovholderne i Fishing Zealand, et samarbejdsprojekt mellem Vordingborg og Odsherred kommuner

33

og Danmarks Sportsfiskerforbund, hvor alle Sjællands kommuner forventes at blive medlemmer på sigt. ”Oplevelsesbaseret turisme spiller rigtig godt sammen med forbedringer i vandmiljø og naturen.

Det er afgørende, at vi værner om miljøet, og lystfiskere kan bidrage til dette på mange måder. I forvejen er mange lystfiskerforeninger meget aktive i vandpleje og andre miljøprojekter. Lystfiskere har selvfølgelig en personlig interesse i et sundere vandmiljø, som giver flere fisk, men jeg oplever også, at lystfiskere er meget bevidste om deres effekt på miljøet. Vi ser i større og større grad frivillige genudsætninger af fisk og en prioritering af bæredygtigt lystfiskeri. Flere fisk gavner ikke kun lokale lystfiskere, men det giver også muligheder for lystfisketurisme, som det lokale erhvervsliv nyder godt af, og så bliver de også mere motiverede for at forbedre miljøet,” siger Paul Debois. ”Vi er stadig i de begyndende faser med Fishing Zealand, men vores ambitioner er store, og i løbet af de næste år har vi planer for bl.a. vandplejeprojekter, fokus på bæredygtig lystfisketurisme samt en meget stor indsats for at give børn og unge gode oplevelser i naturen.

Vi glæder os til fremtiden,” slutter Paul Debois. ”Værn vore vande” – lystfiskernes motto siden 1926 Verner W. Hansen er formand i Danmarks Sportsfiskerforbund, som tæller over 20.000 medlemmer. ”Lystfiskeri er ikke en hobby, men en passion,” fastslår han. Kun 5 procent handler om fangstoplevelser, de resterende 95 procent handler om naturoplevelser. Derfor fylder miljø og natur meget i lystfiskeres bevidsthed, og det har det gjort længe. Faktisk var det sådan, at da Danmarks Sportsfiskerforbunds forløber, Dansk Sportsfiskerforening, blev etableret i 1926, havde de mottoet: ”Værn vore vande”. Og således længe før miljøbevidsthed og mere moderne udtryk såsom bæredygtigt lystfiskeri dukkede op. Så selv om vi lystfiskere er ”brugere” af naturen, anser vi i også os selv som ”beskyttere” af

34 |

Natur & Miljø

|

n r. 2

|

2 0 13

Naturoplevelse er 95 procent, siger Verner W. Hansen, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund

den. Dette kan bl.a. ses ved lystfiskernes store frivillige natur- og miljøindsats, men også ved de krav vi stiller til os selv. For eksempel er der i mange foreninger indført strengere krav til mindstemål og fredningstider, end dem fiskerilovgivningen stiller. Mange lystfiskere sætter også en del af deres fisk ud igen, så der er nok til fremtidige bestande,” siger Verner W. Hansen. ”Når en ung lystfisker starter, er der ofte fokus på mange og store fisk, men gradvis ændrer det sig, så naturoplevelsen kommer til at fylde mere og mere. På den måde er lystfiskeri med til at gøre rigtig mange danskere mere naturbevidste med tiden til stor glæde for alle, der sætter pris på den danske natur,” konkluder Verner W. Hansen.

Fødevareministeren: Lystfiskere er guld værd for naturen Fødevareminister, Mette Gjerskov, bekræfter Verner W. Hansens betragtninger. ”Lystfiskere er både benyttere og beskyttere af naturen,” siger Mette Gjerskov, og fortsætter: ”Det går hånd i hånd. Jeg besøgte for nylig Havørred Fyn, hvor de siger, at ørreden er sin vægt værd i sølv på grund af den udvikling og arbejdspladser, lystfisketurister skaber. Hvis ørreden er sin vægt værd i sølv, så er lystfiskerne guld værd for naturen. Vores vandløb er en af de vigtigste livsnerver i vores natur, og det ved lystfiskerne.

Og hvad enten man besøger en genslyngning af en å eller et sted,

lystfiskeri og natur | ”Jeg er stor tilhænger af bæredygtigt lystfiskeri og tror på, at det sikrer, at kommende generationer kan opleve den samme fiskeglæde, jeg selv gør. Det er essentielt, at vi værner om miljøet og vores vande. Hvis vi fisker med omtanke, kan vi sikre fremtidige fisketure til glæde for alle,” siger Gordon P. Henriksen

hvor der udlægges gydegrus, så mærker man engagementet og begejstringen for naturen hos lystfiskerne, noget som naturen nyder godt af. Tit er lystfiskernes frivillige arbejde også med til at give naturgenopretningsprojekter en lokal forankring. De kender den lokale å eller sø, de kender lodsejerne, de kender kommunens folk.

Og dette samarbejde er vigtig for at få projekterne til at lykkes,” siger Mette Gjerskov. ”Samtidig er lystfiskeri en indgang til naturen for nye generationer. Og unges kendskab til naturen er hjørnestenen i fremtidens naturbeskyttelse. Jeg føler, at jeg har mange lystfiskere bag mig, når jeg insisterer på en grøn omstilling af landbrug og fiskeri,” slutter hun.

Miljøministeren: Det man elsker, passer man bedre på. ”Vi bruger mange penge på, at vores vandløb kan få en bedre vandtilstand,” forklarer Ida Auken. ”Skjern Å og Susåen er blevet genslynget, og så sent som i januar åbnede vi op for en tilskudsordning med 390 millioner i kassen, så flere kommuner kan lave vandløbsrestaurering. Gydegrus og småsten giver bedre forhold for ørred og laks, som lystfiskere fra hele verden kommer til Danmark for at fange. Hvis ikke der var den interesse fra kommunerne og lystfiskerne i at få gjort vandløbene til gode fiskesteder, så er det ikke sikkert, det ville gå så godt med at få genskabt nogle gode, sunde vandløb i Danmark,” siger Ida Auken. ”Det er også min klare fornemmelse, at jo mere man opholder sig i naturen, desto større interesse har man for at beskytte den. Derfor er det også noget af det, vi arbejder med i forhold til den nationale friluftspolitik. Vi skal have flere til at benytte sig af muligheden for at være aktive i naturen, hvad enten man er kitesurfer, orienteringsløber eller lystfisker. Det man elsker, passer man bedre på. Så når hundredtusindvis af danskere bruger naturen aktivt, så får vi lige så mange engagerede og dedikerede naturambassadører,” konkluderer Ida Auken.

DN’s præsident: Sammen kan vi flytte noget ”Lystfiskeri får mange ud i naturen, og det er glædeligt. Det giver både børn og voksne en mulighed for at få naturoplevelser. Det er vigtigt for os at kende naturen, men også for naturen at vi bruger den. Glæden ved naturen er nemlig en forudsætning for, at vi passer på den. Lystfiskerorganisationer spiller en væsentlig rolle for naturgenopretning af vandløb og fjernelse af spærringer for at sikre fri faunapassage. Det synes at være gået op for mange lystfiskere, at arbejdet for naturlige og rene vandløb med stærke, naturlige fiskestammer i en mangfoldig natur er den bedste måde at sikre, at der er fisk at fange. Det giver en større naturoplevelse end put and take-fiskeri. De mange lystfiskere, der færdes langs vandløb, søer og kyster bidrager også med en form for overvågning, som er med til at sikre, at naturen ikke lider overlast, og f.eks. udslip af gylle stoppes i tide. Lystfiskeri er med til at gavne samfundsøkonomien, og der omsættes for betydelige beløb. Havørred-Fyn projektet har demonstreret, hvordan naturindsatser kan være gavnligt for turismen,” siger Ella Maria BisschopLarsen.

Jeg håber, at lystfiskerorganisationer kan samle de mange lystfiskere om at fortsætte det gode arbejde for en rigere natur med selvproducerende fiskebestande Ella Maria Bisschop-Larsen præsident i Danmarks Naturfredningsforening

35

Frihed Billedet er taget på Fur under en fototur rundt i Nordjylland. Det var en helt fantastisk jagt efter et motiv, jeg har drømt om gennem længere tid. Et naturligt vildnis i al dets kaos og uorden, samtidigt med de 2 blomster i midten samler

36 |

Natur & o gM Mi il lj jøø

| | nnr.r. 25 | | 22001131

hele billedet. Jeg var opslugt, både af indhold, lys og framing. Elsker når fotoet får hjernen til at gå helt i stå, og man glemmer alt omkring sig.

Tekst og foto Pierre Stachurska

billedgalleriet |

Naturen langs mølleåen Den nordlige ende af dyrehaven er særlig smuk. Her løber Mølleåen de sidste af sine 36 kilometre, inden den munder ud i Øresund ved Strandmøllen. Ved Raadvad kan man vinteren igennem se vandstæren boltre sig i det iskolde vand og måske endda en isfugl, der spejder fra en pind lavt over vandet. Ved løvspring bliver farverne nærmest

syntetisk grønne, fuglekoret sætter for alvor i gang, og duften af ramsløg fylder luften. Det var sådan en formiddag, jeg fandt denne gamle Eg, som har stået hér i flere hundrede år og fulgt årets gang.

Det må være et lykkeligt træ, der har slået rod netop dette sted!

Tekst og foto David Buchmann

Send dit billede til Billedgalleriet og vind 1.000 kroner.

Ligger du inde med et flot billede fra Danmarks natur, så send billedet på en cd til Danmarks Naturfredningsforening, mrk.

Billedgalleriet, Masnedø­gade 20, 2100 København Ø. Du kan også vedhæfte det i en mail sendt til kop@dn.dk. Skriv også en billedtekst på cirka 100-150 ord. Billedet skal som minimum være seks megapixel. Deadline for indsendelse af billeder til næste nummer er den 15. juli. Bladet udkommer den 1. september.

Billeder bragt i Natur & Miljø præmieres med 1.000 kroner.

37

DN’s historiske ret til at rejse fredningssager Danmarks Naturfredningsforenings ret til at rejse fredningssager ved fredningsnævnene – på lige vilkår med miljøministeriet og kommunerne – er langt ældre, end du tror. DN’s unikke ret blev tildelt foreningen tre dage før Danmarks første naturfredningslov trådte i kraft – i 1917!

ORD Søren Olsen

redninger har gennem årtier været et enestående redskab for Danmarks Naturfredningsforening (DN) i arbejdet for at beskytte Danmarks natur. I naturbeskyttelsesloven af 1992, der senest blev revideret i 2009, læser man i paragraf 33 (stk.

3): ”En fredningssag kan rejses af miljøministeren, kommunalbestyrelsen eller Danmarks Naturfredningsforening.”

Det betyder, at når miljøministeriet, kommunerne eller DN foreslår en fredning, så skal det lokale fredningsnævn tage sagen op og kan herefter afgøre, om området skal fredes. Når en fredningssag rejses, påbegyndes i princippet en retssag, og DN’s juridiske rolle er som en beskikket advokat.

38 |

Natur & Miljø

|

n r. 2

|

2 0 13

DN’s unikke rolle som uafhængig advokat for naturen er blandt andet årsag til, at man kan stå på Skagens Gren med benene ben i hver sit hav og nyde synet af de vindblæste havklitter. Ved at rejse en fredningssag lykkedes det DN at beskytte dette nationale natur-klenodie mod planlagte sommerhusbyggerier. Det samme gælder den mageløse udsigt ved Tystrup-Bavelse Sø på Vestsjælland. Når man kan nyde den i dag, er det fordi DN har haft fredningsvåbnet i brug.

Men det er ikke alle, der synes om DN’s rolle som naturens advokat, og et par gange har spørgsmålet været oppe at vende. I et foreløbigt udkast fra naturfredningskommissionen, der fremsatte en betænkning i 1967, var DN’s ret til at rejse sager ved fredningsnævnene og til at udpege repræsentanter til fredningsplanudvalgene bortfaldet.

Den seneste alvorlige sag indtraf for omkring 10 år siden, da DN rejste en fredningssag angående Kon-

gens Have i Odense, hvilket forpurrede en udvidelse af Odense Teater.

Dette fik det fynske folketingsmedlem Lars Christian Lilleholt (V) til at forlange, at DN skulle fratages sin ret til at rejse fredninger. Det var der dog ikke flertal for i Folketinget.

Men sådanne trusler er kun teatertorden, for DN’s ret til at rejse fredningssager er lovgivningsmæssigt både ældgammel og stærkt grundfæstet.

Justitsministeriel anerkendelse i 1917 DN blev stiftet tilbage i 1911 under navnet Foreningen for Naturfredning, og dens virksomhed var da begrænset til Sjælland, LollandFalster og Bornholm. Fra begyndelsen arbejdede man på en naturfredningslov i samarbejde med andre foreninger gennem Fællesudvalget af 1914; datidens grønne kontaktudvalg.

Dette førte til Lov om naturfredning af 8. maj 1917, som trådte i

DN’s historie |

.

Kysten omkring Høllet ved Mariager Fjord er fritaget for bebyggelse, fordi DN i sin tid fik det fredet.

kraft den 1. juli 1917. Loven hørte under justitsministeriets ansvarsområde, og tre dage før, den trådte i kraft, den 28. juni, udsendte ministeriet bekendtgørelse nr. 335, som omhandlede ”Anerkendelse af Naturfredningsforeninger”.

Det drejede sig om følgende tre foreninger: Foreningen for Naturfredning, Den Danske Turistforening og Udvalget for Naturfredning, som alle var medlemmer af Fællesudvalget af 1914. De fik en anerkendelse i forhold til lovens paragraf 4 og 21, som handlede om, hvem der kunne udpege medlemmer af et naturfredningsråd, og hvem der kunne stille krav om færdselsret til en privatejet strand. Denne anerkendelse medførte også en ret til at rejse en fredningssager ved fredningsnævnene.

Den Danske Turistforening udgav Turisttidende, som indeholdt masser af naturfredningsartikler.

I maj 1917 optrykte tidsskriftet hele naturfredningsloven, og om de tre foreninger læser man: ”Navnlig følger det saaledes af sig selv, at naar … Naturfredningsforeningen, Turistforeningen, Udvalget for Naturfredning … indsender et Forslag, maa det paa Forhaand antages, at det er saa gennemarbejdet, saa vel underbygget, at Nævnene ikke kan vægre sig ved at be-

handle det, hvilket vel heller ikke vil ske.”

I en artikel om, hvordan en naturfredningssag rejses, skrevet af arkitekt og forretningsudvalgsmedlem Ejnar Dyggve i DN’s årsskrift for 1926-27, nævnes, at det vil ”være formaalstjenligt at støtte sig til Danmarks Naturfredningsforening”, fordi ”Naturfredningsloven, som er udarbejdet paa Initiativ af Naturfredningsforeningen, anerkender Foreningens Samfundsarbejde, og der er givet Foreningen justitsministeriel Anerkendelse til at Føre Sagerne for Fredningsdomstolen.”

Da Den Danske Turistforening skiftede navn til Turistforeningen for Danmark, fornyede justitsministeriet i 1926 sin anerkendelse med bekendtgørelse nr. 160. Det samme skete for Foreningen for Naturfredning, da den fra 1925 blev landsdækkende som Danmarks Naturfredningsforening. Det fremgår af ”Bekendtgørelse om Anerkendelse af ’Danmarks Naturfredningsforening’”, nr. 159 af 10. maj 1928, i henhold til ”Lov nr. 245 af 8. maj 1917 om Naturfredning”.

Derfor kunne landsdommer Albert Dornonville de la Cour, der også var 1. viceformand i DN, skrive følgende i en 25-års jubilæumsartikel om ”Behandlingen af Naturfredningssagerne”: ”Retlig Tilknytning til Fredningssagerne har Naturfredningsforeningen ved Justitsministeriets Bekendtgørelse nr. 159 af 10. Maj 1928, som afløser Ministeriets Bekendtgørelse af 28. Juni 1917, om Anerkendelse af Danmarks Naturfredningsforening i Henhold til Naturfredningslovens § 2 jfr. § 21 a, idet denne Anerkendelse betyder en Bemyndigelse for Foreningen til at rejse Naturfredningssager for Fredningsdomstolene, det i hver Amtsraadskreds værende Fredningsnævn.”

De juridiske spilleregler ændres over tid Som det ses, fik DN altså allerede fra og med naturfredningsloven af 1917 en særlig ret til at rejse fredningssager ved fredningsnævnene. Senere fik både Nationalmuseet og rigsarkivaren personlig også denne ret. I 1960’erne ønskede Friluftsrådet at

39

få denne juridiske ret, men fik den tilsyneladende ikke. De juridiske muligheder for at rejse fredningssager, både for DN og andre, ændrer sig dog for hver ny naturfredningslov.

I naturfredningsloven af 1937 nævnes det, at ”Fredningsnævnet er pligtigt at træde i Virksomhed, naar begæring herom fremsættes af et Ministerium, en Kommunalbestyrelse eller af en Forening eller Institution, der er anerkendt i henhold til § 6”. Med andre ord, de foreninger og institutioner, der havde en ”ministeriel Anerkendelse”, kunne nu tvinge fredningsnævnene til at tage sager op. Det var det nye i 1937-loven.

Naturfredningsloven af 1969 nævnte for første gang direkte, at ”en anerkendt forening eller institution” kunne rejse en fredningssag. Men herefter tilføjedes, at ”fredningsnævnet kan straks eller efter en foreløbig undersøgelse afvise sagen”, hvis nævnet fandt det hensigtsmæssigt. Det var en forringelse i forhold til 1937-loven, og på det punkt minder 1969-loven om 1917-loven!

Men hermed fulgte Folketinget det forslag, som naturfredningskommissionen havde fremsat i sin betænkning fra 1967, som stærkt anbefalede, at fredningsnævnene kunne afvise en sag. I løbet af 1970’erne og 80’erne kom der forskellige lovgivninger omkring forvaltning af naturen, og i 1992 kom lov om naturbeskyttelse, der afløste naturfredningsloven, såvel som naturforvaltningsloven og sandflugtsloven.

Naturbeskyttelsesloven er blevet revideret et par gange, blandt andet i 2004, hvilket fik stor betydning for DN’s ret til at rejse fredningssager.

Fra da af skulle man gøre op, hvad en fredning ville koste, før man rejste sagen. Der skulle udarbejdes et budgetoverslag, som skulle i høring i fire uger, hvorefter sagen kunne rejses. Denne ændring betød, at DN ikke længere kunne rejse akutte fredningssager, de såkaldte ”ambulancesager”, fordi en fredningssag nu skulle sendes til høring først.

Desuden måtte en sagsbehandling almindeligvis kun tage to år.

40 |

Natur & Miljø

|

n r. 2

|

2 0 13

Kroferien Stauning ikke var på!

Det er en almindelig antagelse, at DN først fik lovgivningsmæssig ret til at rejse fredningssager ved fredningsnævnene med naturfredningsloven af 1937. Det antages også, at DN’s formand, Erick Struckmann, under en kroferie overbeviste statsminister Thorvald Stauning om, at det var en god idé. Begge antagelser er forkerte!

N

aturfredningsloven af 1937 var en god og fremsynet lov, der med rette blev omtalt som ”Nordens stærkeste Naturfredningslov”. Og da det først og fremmest var juristerne i DN, der havde støbt lovteksten, kan det ikke undre, at man var stolte af den. Denne stolthed har i nyere tid affødt en god historie, som i en kort version lyder sådan: I 1936 ønskede Stauning at få en ny naturfredningslov, og han inviterede derfor Erick Struckmann og juristen Frederik Vinding Kruse fra DN på en kroferie sammen med sin departementschef, Frederik Petersen. Det foregik på Fredensborg Store Kro, og i en opløftet stemning og under indtagelse af både

Sagen kort

vådt og tørt blev man enige om hovedpunkterne i loven.

Men Struckmann måtte i en sen nattetime argumentere godt og grundigt for, at hvis naturfredningsarbejdet skulle lykkes, var det nødvendigt med en stærk organisation til at føre an. Og det bedste redskab ville være, at DN kunne rejse fredningssager. Hvilket fik landsfaderen til at stryge sig eftertænksomt og tavst over sit lange, tvedelte fipskæg, hvorefter han nikkede og sagde de bevingede ord: ”Det gør vi!”

Denne kroferie har alle kendetegn på en god vandrehistorie: en markant fortælling, virkelige personer og et reelt ’gerningssted’.

Men også den manglende dato, der

1917 1932 1934 Danmarks første naturfredninglov.

En bekendtgørelse giver tre foreninger ret til at rejse fredningssager.

DN fremlægger et fuldt færdigt forslag til en ny naturfredningslov.

En strandfredningskommission nedsættes, men fremsætter først sin betænkning i november 1936.

DN’s historie | Åhalsen i Svartingedalen på Østbornholm. DN har fået den smukke sprækkedal fredet, så der er offentlig adgang.

ville gøre det muligt at kontrollere beretningen. Det er også påfaldende, at Kanslergadeforliget, som Stauning er mest kendt for, tog knap et døgn, mens forhandlingerne med Struckmann tog mindst tre dage. Og alligevel er samtlige stauningbiografier tavse om denne kroferie!

Tilblivelsen af 1937-loven Allerede i 1925 havde DN fremlagt et forslag til forbedringer af naturfredningsloven, uden at der var sket noget. Men i 1931 lod Stauning sin justitsminister, C. Th. Zahle, rette henvendelse til DN om et lovforslag, som var klar i foråret 1932.

Herefter skulle fredningsnævnene høres og komme med forslag.

Men det, der for alvor trak lovarbejdet i langdrag, var nedsættelsen af en strandfredningskommission i maj 1934. Den skulle udarbejde retningslinjer for landets kyster efter at have beset dem. Betænkningen kom først i november 1936, og Stauning fremsatte den nye naturfredningslov i Folketinget den 15. december 1936. Efter tre behandlinger blev den vedtaget den 7. maj 1937, og den trådte i kraft den 1. juli samme år.

Der var Frederik Vinding Kruse, der fik forhandlet loven på plads i samråd med først departementschefen i justitsministeriet i 1932-34 og så departementschefen i statsministeriet i 1935-36. Der er ingen vidnesbyrd om, at Struck-

mann og Stauning var i direkte forhandlinger om loven, men de kan måske have talt om det i forbindelse med DN’s 25-års jubilæumsfest.

Fredensborg Kro eksisterede ikke i 1936!

DN’s 25-års jubilæumsfest blev afholdt om aftenen den 3. juni 1936 hjemme hos Struckmann, og Stauning var æresgæst. Under alle omstændigheder kan et møde mellem de to på Fredensborg Store Kro helt udelukkes, alene af den grund at kroen ikke eksisterede i 1936.

Den var revet ned og under nyopbygning gennem hele 1936!

Den kongelige kro blev opført i 1723, men nedbrændte i 1908, hvorefter en ny bygning blev opført. I 1933 købte Frantz Christensen kroen på tvangsauktion og lod den nedrive, og han fik arkitekt Sven Risom til at tegne den nuværende bygning. Den blev indviet den 22. december 1936. Dengang hed den i øvrigt Hotel Frederik den 4. I kommunens byggesagsarkiv kan man følge byggeplanerne fra 1933 til 1936.

I slutningen af 1960’erne var kroen ofte i pressen. I 1967 boede nogle af gæsterne ved prinsesse Margrethes og prins Henriks bryllup på kroen, og i 1968 boede nogle gæster ved prinsesse Benediktes bryllup ligeledes på kroen.

I 1968 forhandlede udenrigsminister Per Hækkerup om kildeskattens indførelse på kroen bag hermetisk lukkede døre og over flere dage. Denne begivenhed, der er veldokumenteret, minder utrolig meget om Staunings – fiktive – kroferie!

1936 1937 1967 1969 1992 2004 Fredensborg Kro nr.

2 er nedrevet og kro nr. 3 står færdig i december.

Ny og bedre naturfredningslov.

Fredningsnævnene er nu forpligtede til altid at tage en fredningssag op.

Naturfredningskommissionens betænkning.

DN var tæt på at få frataget sin ret til at rejse fredningssager.

Ny naturfredningslov.

DN kan fortsat rejse fredningssager, men nævnene kan nu vælge at afvise dem.

Naturbeskyttelsesloven afløser naturfredningsloven og nævner DN blandt dem, der kan rejse fredningssager.

Visse ændringer, så DN ikke længere kan rejse akutte fredningssager, da der skal udarbejdes budgetoverslag.

41

Bøger om natur og miljø Af Søren Olsen Grønt er godt og sundt

Sådan kender du fuglene

Dyr i sne og is

Uanset om man er fuldtidsvegetar, har lyst til at skære ned på kødforbruget, eller søger inspiration til grønsagsretter, så er ”Spis grønt hele ugen” den helt rigtige bog. Den indeholder lækre, sobre opskrifter med indbydende fotos, lige fra morgenmad til festmåltider, og har desuden et godt register og en ordliste. Undervejs er der trin-for-trin vejledninger, for eksempel om, hvordan man selv kan lave yoghurt eller nøddemælk. Mange af opskrifterne er dog temmelig tidskrævende og kræver forberedelse eller specielle ingredienser, men resultatet er anstrengelserne værd. Alice Hart: Spis grønt hele ugen. 256 sider, 300 kr. (Lindhardt og Ringhof).

Bogen ”Kend fuglen” er en fuglebog, der henvender sig til den seriøse nybegynder.

De fleste oplever fuglene som sorte silhuetter, mens de flyver forbi. Det er sjældent, at man ser dem sidde stille og roligt, mens man blader i en fuglebog. Derfor viser denne bog både silhuetter, flugtbilleder og nærfotos af særlige kendetegn, som hale, næb. Bogen indeholder QR-koder til fuglestemmer, og er en god hjælp til at lære fuglenes hovedgrupper.

Lars Gejl: Kend fuglen. 167 sider, 230 kr.

(Gyldendal).

Grønland er et af de vildeste, koldeste og mest barske steder på Jordkloden, men alligevel findes der et rigt dyreliv, som det fremgår af bogen ”Grønlands dyreliv”. I en spændende og velskrevet tekst, der ledsages af de smukkeste fotos, berettes om pattedyr og fugle. Billederne alene er grund nok til at have bogen i egen reol. Det er dyrefortællinger på den gode gammeldags måde, altså på doktor Lieberkinds måde, og tak for det. Mogens Trolle & Uri Golman: Grønlands dyreliv.

280 sider, 250 kr. (Gyldendal).

En fuglekasse med bog

Ræveunger for børn

I naturen er der som regel boligmangel hos de fugle, der bygger rede i hule træer. Med bogen ”Fugle i haven” følger en fuglekasse i samlesæt, hvilket er en supergod idé. Glæd fuglene med lidt nabohjælp og få samtidig liv i haven. Bogen beskriver havens mange fugle, lige fra spurvehøg til gulspurv, med en omtale af udseende, levevis og føde. Billederne er en hjælp til at identificere fuglene. Et godt begyndersæt! Lars Serritslev: Fugle i haven. 80 sider + fuglekasse, 249 kr.

(Forlaget Globe).

Ræven er snu og skildres i mange eventyr som den listige skurk. Men den er også elsket, og dens virkelige liv er spændende. I bogen ”Rævehvalpen”, af biolog Sussie Pagh og naturfotograf Morten Hilmer, fortælles for børn og unge om ræveungen Line, der bor med sin familie på den fredede ø Vorsø i Horsens Fjord.

Bogen er en blanding af fiktion og virkelige oplevelser og er den første i en serie om vilde dyr i Danmark. Flot, stort format.

Sussie Pagh & Morten Hilmer: Rævehvalpen. 63 sider, 200 kr. (Naturforlaget).

De vilde bier Alle kender honningbier og humlebier, men der findes også vilde bier, som er knap så sociale. Blandt de vilde bier er der nogle, der lever alene, mens andre bor i kolonier, uden dog at samarbejde, som vi kender det hos honningbierne.

I dette nummer af Natur og Museum fortælles om danske, vilde bier, og det er utrolig flot te insekter. Teksten er velskrevet og let at forstå. Desværre er de vilde bier, som er vigtige blomsterbestøvere, i tilbagegang. Hæftet fortæller om årsagerne til tilbagegengen og giver konkrete forslag til, hvordan man kan hjælpe de vilde bier. Henning Bang Madsen & Yoko Luise Dupont: Vilde bier.

Natur og Museum, nr. 1, 2013. 36 sider, 60 kr. + forsendelse (Naturhistorisk Museum, Aarhus).

Har vi ikke råd til biler?

Information ser både til højre og venstre I dag har vi alle adgang til en flod af gratis nyheder. Et abonnement på Information giver dig noget helt andet. Vi søger refleksioner. Vi spørger dem, der ved mest.

Vi stiller nye spørgsmål og bliver ved, indtil vi får nye svar.

Information omdanner den passerede virkelighed til nye erkendelser. ØKONOMER: K R . 2 0,0 0 € 2 ,6 6

UAF H Æ N G I G AF PART I P OL I T I S K E OG ØKON OM I S K E I N T E R E S S E R

Krigsskeptiker i spidsen for USA’s hær

FREMTIDEN ER SVÆR AT SPÅ OM

SIDE 10-11

Få nye erkendelser i fire uger gratis.

Gå ind nu på information.dk/4ugergratis 42 |

Natur & Miljø

|

n r. 1

4 |

2 013

SIDE 12-13

T I R S DAG 8. JA N UA R 2 0 1 3

Pædofili – den mest forbudte fantasi SIDE 14-15 & KLUMME SIDE 2

Bondo: Ny folkeskole kan laves uden ny arbejdstidsaftale

Prøv uger grati s

På en ekstraordinær kongres i dag vil formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, præsentere et udspil til indfrielse af regeringens folkeskolereform uden om de igangværende overenskomstforhandlinger. KL holder fast i krav Af Amalie Kestler og Casper Dall

M

ålene i regeringens reform af folkeskolen kan indfries uafhængigt af overenskomstforhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening, KL, og Danmarks Lærerforening. Det er hovedbudskabet fra formand Anders Bondo Christensen på en ekstraordinær kongres i dag i Danmarks Lærerforening. Her vil lærerfor-

SK

HU

Informations Venner Bliv medlem af Informations Venner www.informations-venner.dk Informations Venner etableret 1951

manden præsentere et omfattende modsvar på regeringens udspil til en folkeskolereform i form af oplægget Sammen gør vi en god skole bedre. »Vores budskab er, at vi kan indfri regeringens målsætninger og samtidig se konturerne af en aftale, som vi kan få stemt hjem.

Vi ønsker ingen konflikt. Derfor kommer vi nu med et bud på en anden måde at se tingene på, som vi skal drøfte på vores kongres,« siger Anders Bondo Christensen.

Lærerforeningen kommer i udspillet med forslag til, hvordan elevernes undervisningstid kan øges ved hjælp af en mere sammenhængende skoledag og genfremsætter et tilbud fra før jul om, at lærerne kan forpligte sig til at undervise 25 timer om ugen. Herudover foreslår lærerne bl.a. en trepartsaftale om efteruddannelse, et nyt »forpligtende samarbejde« mellem forskere, politikere og lærere om folkeskolens fremtid, samt at folkeskolen fremover skal stå til rådighed for eleverne hele dagen. Det hele kan ifølge Danmarks Lærerforening laves inden for rammerne af den nuværende arbejdstidsaftale fra 2008. »Udspillet er et forsøg på at bløde op på den fastlåste situation,« siger Anders Bondo Christensen og tilføjer, at han er klar til at diskutere en opdatering af den nuværende arbejdstidsaftale. »Vi kunne lave en ny arbejdstidsaftale,

Var Hitler tysker, og var Stalin russer? Blev Holocaust iværksat af Hitler? Er Mein Kampf forbudt? Det og meget andet får man svar på her, hvor myter om Anden Verdenskrig be- eller afkræftes på en faktuel og underholdende måde.

171 SIDER KR.

199,-

INFORMATIONSFORLAG.DK

hvor vi slår fast, at lærerne skal undervise 25 timer om ugen. Det er vi klar til.« – Men KL har jo tidligere kaldt jeres forslag om 25 timer for optisk bedrag? Tror du, at I kommer nogen vegne med det her? »Det håber vi.« Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) glæder sig over, at lærerne kommer med konkrete indspark, men ønsker ikke at kommentere arbejdstidsaftalen.

Formanden for KL’s løn- og personaleudvalg Michael Ziegler (K) er afvisende. »For mig at se har det karakter af røgslør. Nu synes jeg, vi skal stoppe med det her. Der er ingen grund til at gå fra en rigid arbejdstidsaftale over til en anden rigid arbejdstidsaftale.« amk@information.dk / cda@information.dk Læs mere side 4-5

Rejse til Estland, Letland og Litauen 8-dages bustur med afgang 17. maj og 7. juni

En enestående kultur- og studierejse, hvor vi bliver klogere på de tre baltiske lande.

Vi vil møde lokale i både Vilnius, Riga og Tallinn. De fortæller om landene, der bliver guidede byvandringer og oplæg i bussen. På hjemturen oplever vi den meget smukke sejltur ind i Stockholms skærgård.

Prisen er 6.300 kr.

DEO

www.deo.dk

Tlf. 70 26 36 66 LÆS MERE PÅ EU-debat – mere spændende – mindre fastlåst

BØGER |

Tæt på Afrikas dyr Man forstår godt, hvorfor fuglen træskonæb har fået sit navn, for træsko er det første, man tænker på, når man ser dens hovedform. Bogen ”Løvebrøl og fuglekvidder – i Afrika” er en bog for store børn og unge, der vil vide mere om det fantastiske dyreliv. Mange af dyrene kan ses i danske dyreparker, og så er det jo rart at vide, om en flodhest kan bide en krokodille over. Fotos og layout er i top, men teksten måske lidt for leksikonagtig.

Mogens Boman: Løvebrøl og fuglekvidder – i Afrika. 184 sider, 299 kr. (Turbine)

Alt om krydderurter

1

Sulen på Christiansø 2012 - og den har endda slået sig ned Mogens T. Kofod

2

40

Bison - det første år Ulla Haase

44

Udsætning af uddøde danske arter - nu er det eghjortens tur Morten Top-Jensen

46

Mykologiske indtryk fra en oktobervisit Tobias Guldberg Frøslev

51

Grotteedderkoppen - årets dyr 2012.

Finn Hansen

4

Stor skallesluger - en kassesucces - årsopgørelse Jan Riis-Hansen

54

Signalkrebs - en ny og uvelkommen art på Bornholm Søren Berg

7

Sporfossilet Rosselia Jens Kofoed

59

Forslugen ugle Carsten Andersen

62

Sløruglers svære ungdom - slørugleunger og hård vinter er en dårlig cocktail Sune Riis Sørensen & David Nestved

65

Optælling af ederfugle - voksne og ællinger ved de bornholmske kyster 2012 Mogens T. Kofod & Kurt Buchmann

14

Fugleklo-bukkehorn 18 - genfundet på Bornholm efter mere end 100 år.

Mogens T. Kofod 21

Soldaterhaver på Ertholmene Tino H. Bjerregaard & Klaus H. Petersen

Pilblad - en ny planteart for Bornholm samt status over nogle andre mere eller mindre almindelige vandplanter.

Finn Hansen

Galæbler Morten Top-Jensen

68

Korttået lærke - første fund for Bornholm Morten Kofoed-Hansen

72

22

Naturen siden sidst Morten Top-Jensen

76

30

NaturBornholm Peter Haase

80

www.naturpaabornholm.dk

11. Årgang 2013

Peber-skørhat - ny svampeart for Bornholm fundet i Paradisbakkerne Margot Nielsen

2013

Natur på Bornholm

BugBook Publishing

Den bornholmske natur Hvis man vil vide, hvad aktive naturfolk på Bornholm går og oplever på klippeøen, skal man have fat i deres naturårsskrift. I det nyeste fortælles om en sule på Christiansø og om grotteedderkopper, signalkrebs, edderfugle, bæklampret, bison, eghjort, stor skallesluger og meget mere. Årsskriftets artikler handler nok om bornholmske forhold, men har interesse for alle naturfreaks. Og så er det fantastisk flot illustreret. Morten TopJensen (red.): Natur på Bornholm 2013.

82 sider, 98 kr. (BugBook Publishing).

Fra græs til brød Der findes flere hundrede sor ter af græsarten rug, blandt andet den gamle art svedjerug, der har et meget højere proteinindhold end de almindelige sorter.

Om rugsorter, såning og høst kan man læse i bogen ”Vi bager med rug”, der er en anderledes bagebog. Den har nemlig

en faglig vinkel foruden at indeholde opskrifter på lækre kager, brød og boller.

Opskrifterne er inddelt efter hævemetode og kan bruges af både rutinerede og helt nye hjemmebagere. Line Friis: Vi bager med rug. 48 sider, 100 kr. (Forlaget Vingefang).

Store Kongensgade 40C

Store Kongensgade 40C

Ja tak,Ja jegtak, vil jeg gerne vil gerne bestillebestille et gratis et gratis abonnement abonnement Navn: Navn: Adresse: Adresse: Postnr. Postnr. / By: / By: Telefon:Telefon: E-mail: E-mail: Jeg er studerende Jeg er studerende (med henblik (med henblik på senere på rabat) senere rabat)

Information Information + + + +10383 + + 10383 ++++++ 0893 0893 Sjælland Sjælland USF BUSF B

modmod nye erkendelser nye erkendelser Send kuponen, Send kuponen, ring 70 10 ring 1970 30,10sms 19 30, “TILBUD” sms “TILBUD” til 1241 eller til 1241 besøg ellerinformation.dk/4ugergratis besøg information.dk/4ugergratis Information Information udkommer udkommer mandag -lørdag. mandag Tilbuddet -lørdag. Tilbuddet gælder til gælder 01.07.2013 til 01.07.2013 og gælder ogkun gælder husstande, kun husstande, der ikkeder harikke abonneret har abonneret de seneste de 12 seneste måneder.

12 måneder.

Prøvetilbuddet Prøvetilbuddet er gratiseroggratis uforpligtende. og uforpligtende.

Sms Sms koster 0 koster kr. + alm.

0 kr.sms-takst, + alm. sms-takst, betales via betales mobilregning. via mobilregning.

UdbydesUdbydes af Information, af Information, Store KongensStore Kongensgade 40C, gade 126440C, København.

1264 København.

Avisen stopper Avisen automatisk stopper automatisk efter de efter 4 uger. deVed 4 uger. levering Ved levering til udlandet til udlandet opkræves opkræves porto. porto.

Natur og Miljø

Yngelpleje Morten Top-Jensen

36

Dobbelt lynnedslag på Chr.ø - to nye danske fuglearter på kun otte dage i oktober Andreas Bruun Kristensen

Natur og Miljø

Indhold

Bæklampret - en ganske særlig og sjældent set skabning på Bornholm Søren Berg

Årsskriftet Natur på Bornholm

Krydderurter er for alvor blevet en del af vores kost og hjemlige hygge. De har ofte deres egen skønhed, dufter dejligt, er gode til maden og sunde for kroppen.

Lene Tvedegaard har begået det, der må betegnes som den ultimative bog om krydderurter. Om de vilde og dyrkede, om deres historie og virkning i mad og for helse. Bogen omfatter gode madopskrifter. Alle sider af sagen belyses grundigt, og der er masser af både smukke og instruktive fotos. Lene Tvedegaard: Krydderurter – Bogen for urteelskere. 365 sider, 388 kr. (Koustrup & Co.)

43

“Vilde deller”

Hvidmelet gåsefod med perlebyg og gedeost

orD Johanne S. Bjørndahl & Julie A. Swane foto Lars ranek

S

ommeren byder på et væld af bladgrønt og blomster, der kan anvendes i madlavningen. Blomster fra hindbær, brombær, solbær er alle spiselige og yndige i salatskålen eller som pynt på desserter, og der er fine smagsnuancer at hente hos kløverblomster.

Skvalderkål og brændenælde To grønne favoritter er skvalderkålen, som har en skøn krydret smag, og brændenælden, der er dyb og tæt i smagen. Begge indgår i ”vilde deller” med et lille tvist af skovmærke. Når du plukker skvalderkål og brændenælder til farsen, skal du gå efter de friske blade. De helt spæde skvalderkål kan du bruge i salaten. Skovmærke vokser i løvskov og minder lidt om estragon i smagen. Du kan både bruge blade og blomster. En anden gavmild ukrudtsplante er hvidmelet gåsefod. Den kommer gladelig op, hvor jorden er vendt.

Ofte kan du finde hvidmelet gåsefod i jordbærmarker, så spørg om du må luge lidt, hvis du henter jordbær fra en gård.

Blomster Tusindfryd og mælkebøtter gror, hvor græsset slåes med jævne mellemrum. Du kan spise hele blomsterhovedet af tusindfryd. Af mælkebøtteblomster er det kun de gule kronblade, du skal bruge.

Når du har plukket dine blomster, så lad dem ligge på et fugtigt klæde i 10 minutter, så insekter kan nå at flygte. Tusindfryd skal i salaten frisk, ellers lukker de sig. Skyl salaten og bland den med blomsterne, gem lidt blomster til at pynte med.

Har du lidt spæde skvalderkål, så kom også dem i salaten.

44 |

Natur og Miljø

|

n r. 2

|

2013

vilde deller Til 4 personer 400 g hakket svinekød 2 æg 50 g brændenælde 50 g skvalderkål 10-15 skovmærker Revet skal af 1/2 til 1 citron 1 1/2 dl dansk vand 1 dl sesamfrø 1/4 dl hvedemel 1/2 fed hvidløg Salt og peber Smør og olivenolie til stegning Skyld de vilde urter grundigt og slyng dem i en salatslynge, fjern stænglerne fra skovmærkerne og hak alle urterne fint.

Rør alle ingredienser grundigt sammen og lad farsen hvile ca. 1 time. Du kan godt lave farsen dagen før og lade den stå og trække i køleskabet. Test farsen ved at stege en enkelt delle og smag, om den er tilpas krydret. Varm smør og olie, til det er skummet af, og steg dellerne i mundrette hapser, til de er faste og gennemstegte.

Grøn salat med blomsterdrys 1 hovedsalat 1 dl tusindfryd blomster 1/2 dl mælkebøtte kronblade Lys vineddike Olivenolie Salt og peber Kom vineddike og olivenolie over salaten med let hånd og krydr med lidt salt og peber. Bland salaten og pynt med de resterende blomster. Et køligt glas hvidvin med isterninger med bellisblomster i passer fortrintligt hertil. Velbekomme.

1/2 kg hvidmelet gåsefod 2 dl kogt perlebyg 30 g gedeost 25 g smør Salt og peber

Skyl og kog perlebyggen efter anvisning (kogetid ca. 20 minutter). Sæt byggen til afkøling.

Skyl gåsefoden godt, og tag det nederste af stænglerne fra. Fjern så meget væde som muligt med en salatslynge.

Varm smørret, til det buser, og kom gåsfoden i, drys med salt og peber. Sauter i 2-3 minutter og tag det straks af panden.

Væde-rest koges lidt ind og hældes over. Vend perlebyggen i og smuldr gedeosten hen over.

spis naturen |

Hvem er vi?

Johanne S. Bjørndahl og Julie A. Swane arbejder med at sanke spiselige planter og udvikle opskrifter til vild hverdagsmad. De har sammen udgivet kogebogen, Mad med Gran. Se mere på www.vingefang.dk

45

På tur med Naturkatapulten.dk Oplevelser i naturen gør os sundere, gladere og klogere. Få friske ideer til sjove, slidstærke og grønne minder for hele familien på www.naturkatapulten.dk Ord Thomas neumann foto Carsten Snejbjerg

Naturoplevelser med ild og tøndersvamp Sommer er lig med udeliv og skønne midsommeraftner med bål, ristede pølser eller skumfiduser og snobrød eller stegte æbler. Bålet tændes med tøndersvamp.

ørn og andre barnlige sjæle elsker at kaste alt muligt ind i flammerne for at se, hvad der sker. Grankogler og friske grangrene giver forskellige lugte, forbrænding og farver. Hav rigeligt med tændstikker, og lad børnene prøve sig frem med at tænde små barkstykker, spåner og kviste, indtil bålet er i gang.

B

Tænd med tøndersvamp Vores forfædre brugte tøndersvampen til at tænde ild og til at

46 |

Natur og Miljø

|

n r. 2

|

2 0 13

transportere ilden over større afstande. På den 9.000 år gamle boplads Mullerup i Åmosen på Sjælland er der fundet tøndersvamp, pyrit og flint, som sikkert har været båltændingsudstyr. Helt op til tændstikkerne blev almindelige i 1800-tallet, har man brugt tøndersvamp i sit fyrtøj.

Mød tøndersvampen i naturen Tøndersvampen ligner en gråstribet hestehov, der vokser på døende og døde stammer af gamle bøgetræer og nogle gange på birketræer. Hvert år får den en eller

familieoplevelser | tøndersvamp

Lav jeres egen stenalderlighter

to nye ringe på ”hoven”. Den er hård og træagtig på oversiden, og kan blive op til 50 centimeter bred og 25 centimeter tyk. Tøndersvampen er en poresvamp, med bittesmå huller på undersiden af svampen. Porerne er enderne på nogle meget tynde rør, og her sidder svampens mikroskopiske sporer. En svamp kan sende op til 78 millioner sporer ud i luften hver dag. Det bliver til mange milliarder på en sæson.

Svampen svækker træerne, så de knækker over, og giver dermed bolig til mange andre svampe, insekter, fugle og smådyr.

Navnet Tøndersvampen har sit navn fra det tyske zünder, der betyder at tænde. Det er derfor, den også kaldes fyrsvamp på dansk.

Find svampen I ældre bøgeskove, hvor træerne er mere end 100 år gamle, er der størst chance for at finde tøndersvampen.

Ofte er træet knækket på midten, så sidder frugtlegemerne gerne på stammen eller på de stammer, der ligger i skovbunden. Bræk en af de mindre svampe af og tag den med hjem.

Tøndersvampen saves i 2-4 cm skiver i den del af svampen, der er oven for porelaget, ellers fænger svampen ikke ordentligt. Skiverne koges en times tid i halvt vand og halvt aske. Den basiske opløsning gør svampen lettere modtagelig for gnisten. Derefter lægges de kogte stykker til tørre. Bank på de tørre stykker, så de bliver bløde igen og får en flosset kant. Tag et stykke af svampen og stryg et ildstål eller en tændstik over svampen. Når en glød lander på fyrsvampen, begynder det at ryge. I kan nu holde gløden i live ved at puste forsigtigt på den. Læg den glødende svamp tæt på små stykker af birkebark, træspåner, tørt græs, dun fra dunhammer, papir eller andet brandbart materiale. Pust videre for at få ilden til at fænge. Pust forsigtigt – og læg gradvist større og større stykker pinde på, indtil I har et bål.

Transport af ild Prøv at tage en lidt større glød fra bålet og læg det på porresiden af et stykke ubehandlet tøndersvamp. Gløden kan nu ligge i rigtig mange timer og måske dage. Den metode brugte vores forfædre, når de var på farten.

Ildstål Der findes forskellige slags ildstål, men man kan i friluftsbutikker købe en meget brugervenlig børnemodel, som er nem og sjov at bruge. Start med lidt vat som brandmateriale, så får de en god start. Så er det ellers lidt øvelse.

Få flere ideer til skønne naturoplevelser på www.naturkatapulten.dk 47

Vind 300 kr. til brug i DN’s butik Indsend løsninger til opgave@dn.dk eller med post til Danmarks Naturfredningsforening, mrk. opgave, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Skriv på et postkort eller bag på en lukket kuvert. Der sendes ingen kvittering.

Blandt de indsendte, rigtige løsninger trækkes lod om et gavekort på 300 kr. til DN’s internetbutik.

Vinderne får direkte besked.

Sidste frist for indsendelse er den 15. juli.

Løsningen på “Kryds” i sidste nummer var “søstjerne”.

Vinder blev Helle Vibeke Nielsen, Struer. Løsningen på “Naturkryds” var “klimakommune”. Vinder blev Hanne Petra Katballe, Ringkøbing.

48 |

Natur & Miljø

|

n r. 2

|

2013

Tilmeld dig nu på www.kystvandringen.dk

Tag familien med på Danmarks store kystvandring søndag den 2. juni 2013.

Kystvandringen er en ny motionsbegivenhed for hele familien skabt af Danmarks Naturfredningsforening og Hjerteforeningen. En folkelig vandring langs Danmarks mest vilde og mest uberørte natur – kysterne. Med ruter af forskellig længde fordelt rundt i landet kan alle være med til at få en skøn oplevelse med hele familien.

Læs mere og tilmeld dig nu på www.kystvandringen.dk

Sko, outdoortøj og -tasker Naturbutikken gi’r 20% rabat til DN’s medlemmer i 2013 Gælder også ved køb på www.naturbutikken.dk

www.naturbutikken.dk - Vesterbrogade 138, Kbh

49

BUTIK

IRLAND Påsken 2014 for naturelskere!

Se og bestil de mange nyheder og gode tilbud på www.dn.dk/butik

799,-

SPAR 400,-

Lough Hyne, Cape Clear, Dingle, Cliffs of Moher, Burren og Connemara m.m.

Planter, dyr, fugle, geologi og historie er i højsædet.

Få tilsendt program med pris og forhåndstilmeld dig/jer.

Dumas-Johansen www.dumas-johansen.dk dj@dumas-johansen.dk Telefon 8648 4813

Tidligere landsbyskole i hjertet af Djursland til salg Her er rummelighed med plads til alle arter af kreativitet, og fantasien kan blomstre. Huset er opført som landsbyskole i 1906 og har været underlagt fortløbende vedligeholdelse. Et af byens ældste huse og med en righoldig historie bag sig.

Centralt beliggende i Auning nord for kirken og ved foden af Porsbakkerne.

Stor have med mangeartede træer, hække, buske og hyggekroge.

Original og anderledes arkitektur, røde mursten, skifertag, lysindfald og ruminddeling gør, at huset udstråler ro og velvære. Her er bogstaveligt talt højt til loftet og plads til liv og virke.

Kattegat samt Løvenholmskovene med hver deres storslåede naturområder, ligger i fornuftig afstand fra bopælen. Byen har pæne indkøbsmuligheder, bibliotek, god skole og sportstilbud. Gode vejforhold til Århus, Grenå og Randers.

For flere oplysninger og evt. fremvisning: Ring og aftal tid, så alle mulighederne og de smukke proportioner kan ses med egne øjne samt salgsopstilling tilsendes.

Dumas-Johansen Telefon 8648 4813 dj@dumas-johansen.dk

Praktiske feltnøgler til din tur til kysten, søer og åer eller i skoven.

Smarte og praktiske feltnøgler, der fylder minimalt og tilsammen dækker de mest almindelige dyr og planter i den danske natur.

Foldetavlerne er trykt i fire farver på et robust plastmateriale, som er vand- og rivefast. De er holdbare til mange års brug. Efter brug kan foldetavlerne blot tørres af med en klud, foldes sammen og er klar til den næste tur i felten.

Summercamp blandt vilde dyr og planter

SodaStream Source - skøn danskvand til hele familien

Format, plano: 42 cm x 60 cm Format, foldet: 10 cm x 21 cm.

Smart og simpel sodavandsmaskine, som kan minimere antallet af dåser og plastflasker i familiens hverdag.

Skov Varenr. 3901 – Planter.

Varenr. 3902 – Smådyr, kravl og kryb.

Varenr. 3903 – Pattedyr og fugle.

Så tag med Danmarks Naturfredningsforening på SummerCamp 2013 den 9.-12. juli, ved Skovsgaard Gods på smukke Langeland.

På Skovsgaard og i den omkringliggende natur vil vi lave naturpleje, se på planter og vilde dyr, arbejde med økologi, lave mad over bål og spotte flagermus om natten.

Kyst og hav Varenr. 3904 – Fisk og havpattedyr.

Varenr. 3905 – Bløddyr, krebsdyr, smådyr, opskyl og planter.

Varenr. 3906 – Fugle.

Hele herligheden for kun

SodaStream har i samarbejde med Yves Béhar designet en smuk og tidssvarende maskine med patenteret ’snapn-lock’-funktion, der gør det ultralet at fastgøre flaskerne uden besvær - man trykker bare let på maskinens overdel, og så tilsættes kulsyren automatisk.

Små lysdioder viser hvor meget kulsyre, der er blevet tilsat. Lav din egen danskvand eller prøv at lave dine egne sunde sodavand ved saft fra havens bær. Der medfølger en enliters PET-flaske med plastikbund og låg, samt en kulsyrepatron.

Kampagnepris for DN medlemmer: Kr. 799,- Spar kr. 400,-.

Ikke medl.pris: Kr. 1.199,Sort varenr. 3892. Hvid varenr. 3893

50 |

Natur og Miljø

|

n r. 2

|

2 0 13

Sø og vandløb Varenr. 3907 – Insekter og smådyr.

Varenr. 3908 – Krybdyr, padder, fisk og planter.

Varenr. 3909 – Pattedyr og fugle.

Medl.pris pr. stk: Kr. 29,-.

Ikke medl.: Kr. 39,- Spar kr. 10,Hele serien 9 stk. Varenr. 3910.

Medl.pris: kr. 215,Ikke medl.: kr. 351,- Spar kr. 46,-

Drømmer du også om sommerferie i smukke omgivelser med god mad og sjove aktiviteter sammen med andre unge?

800 kr!

For mere information og tilmelding www.dn.dk/summercamp2013

Dit medlemsnr. er de første tal over dit navn, se bagsiden

Brug medlemsbeviset til at: • Få rabat i butikker under DN Grøn Fordel (www.dn.dk/fordel) • Få rabat på kultur og overnatninger under DN Grøn Fordel • Huske dit medlemsnummer, når du logger ind i DN Grøn Fordel • Få adgang til gratis guidede ture

2013

Eventyrlige

ferieoplevelser i naturen Tag på tømmerflådefærd i Värmland i Sverige eller på en klassisk bjergvandretur rundt om Mont Blanc.

HELDINGgrafiker.dk

Oplev naturen på egen hånd eller sammen med en rejseleder.

LANGELAND · KØBENHAVN

w w w. va g a b o n d t o u r s . d k

Danmarks Naturfredningsforening • Masnedøgade 20 • 2100 København Ø

• • • • • • • • • • •

TREKKINGSTØVLER REJSE- & VANDRESKO VANDRESANDALER REJSERYGSÆKKE SOVEPOSER TELTE REJSEBEKLÆDNING UNDERTØJ FLEECE GORE-TEX KLATREUDSTYR

100% oplevelser

10% billigere

10% rabat på markedets bedste friluftsudstyr! DN Grøn Fordel samarbejdspartner.

Friluftsland er Danmarks førende kæde af forretninger med speciale i udstyr og beklædning til rejse- og friluftsliv.

Når du handler i en af vores forretninger får du: Seriøs vejledning fra ekspedienter, der har “prøvet det selv”, højeste kvalitet i produkter & konkurrencedygtige priser.

FRILUFTSLAND BUTIKKER

THE NORTH FACE STORES

FRILUFTSLAND KUNDESERVICE

KØBENHAVN: LYNGBY: ROSKILDE: ODENSE: KOLDING: AARHUS: AALBORG:

Danmarks største udvalg i The North Face.

Vi er altid klar til at hjælpe dig.

KØBENHAVN: Field’s KØBENHAVN: Fisketorvet ODENSE: Rosengårdscentret

TELEFON: E-MAIL: WEBSHOP:

Frederiksborggade 44 & 50-52 Lyngby Hovedgade 49D Karen Olsdatters Stræde 4 St. Gråbrødrestræde 6 Kolding Storcenter Østergade 30 Bispensgade 34

33 14 51 50 info@friluftsland.dk www.friluftsland.dk