Naturen hvor du bor, lange ben 2015

NATUREN

HVOR DU BOR Naturens Dags inspirationsmateriale for skoler og institutioner 2015

NATUREN HVOR DU BOR

1

VILDE OG LÆRERIGE UDEOMRÅDER

2

PÅ MUSEFANGST OMKRING SKOLEN

4

6

NATUREN I GRÆSSET

8

NATUREN UNDER LUP

MØD NATUREN INDENFOR NATUREN PÅ CYKEL

10

11 12

NATUREN I GRØFTEKANTEN NATUREN I SKOVEN

14

NATUREN VED STRANDEN

16

NATUREN VED VANDHULLET NATUREN I MOSEN

18

19

NATUREN OM NATTEN

20

Titel: Naturen hvor du bor Naturens Dags inspirationsmateriale for skoler og institutioner Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening august 2015 Tekst og ideer: Susie Langebæk, Ole Laursen.

Illustrationer: Theis Andersen, Knud Andersen.

Fotos: Ditte Valente, Cyklistforbundet, Naturkatapulten/DN, Biopix og Colourbox.

Layout: Søstrene Sandhed Grafisk Design Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s Udgivet med støtte fra Nordea-fonden.

Hæftet kan hentes som en pdf eller bestilles hos skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening på www.dn.dk/skoletjenesten

54

1P ri

n t e d m atte Rosendahls

5 r4

7

NATUREN HVOR DU BOR Tak fordi I er med til at arrangere Naturens Dag på jeres skole eller institution.

Børn skal have naturoplevelser – både for deres egen og for naturens skyld. Ved at bruge naturen i hverdag og undervisning – til leg og læring – er vi med til at klæde børnene på, så de i fremtiden kan træffe gode, kloge og rigtige beslutninger omkring samfundet og naturgrundlaget.

Ud med børnene En ny undersøgelse, som Danmarks Naturfredningsforening har foretaget sammen med Gallup i foråret 2015, viser, at børn tilbringer mindre end halvt så meget tid i naturen, som deres forældre og bedsteforældre gjorde, da de var børn.

Det bekymrer, når vi ved, at børn, der kommer ud og oplever naturen, bliver sunde, glade, ansvarsfulde og kloge. De vokser sandsynligvis op som ansvarlige voksne, der benytter og beskytter naturen.

Børn trives bedre, når de er meget ude. God plads, frisk luft, motion og lys giver mindre stressede og syge børn. Sunde, glade og tilfredse børn får mere energi til at opleve, lære og udvikle sig. Prøv at spørge børnene selv!

Børn, der leger meget i naturen: • • • • • • • • • •

Oplever, at de har mere plads Har glæden ved at tumle og bevæge sig i naturen Får frisk luft og lys Oplever mindre støj Er mindre syge Får en bedre motorik Bliver gode til at fordybe og koncentrere sig Bliver mere kreative Bliver mere hensynsfulde og skaber færre konflikter Får et mere aktivt og engageret forhold til naturen Giv børnene plads og ro. Mange børns hverdag er stresset og planlagt ned til de mindste detaljer. Børn har brug for både frirum til at fordybe sig i detaljen og til at bryde grænser. Der skal også være plads til at gøre det, der virker lidt farligt.

Naturen – ikke kun i weekenden Naturen skal ikke kun være noget, vi besøger en gang imellem. Naturen bør være en del af alle børns hverdag. Store uberørte naturområder er fantastiske, men alle de små naturoplevelser, der venter på legepladsen, i haven eller krattet, er måske endnu vigtigere. Glæden ved at betragte en myre, bygge en hule, grave i mudderet, dufte til krydderurterne, holde en snegl, mærke regnen og solen på ansigtet og tumle i de visne blade. Naturen starter for mange børn i det øjeblik, de træder uden for husets firkantede rum. Årets tema for Naturens Dag 2015 er ”Naturen hvor du bor”, og i inspirationshæftet her har vi samlet en række gode ideer og forslag til at arbejde med temaet.

Naturoplevelser På Naturens Dags hjemmeside finder I masser af inspirationsmateriale og links og henvisninger: Naturensdag.dk -> Skoler og institutioner -> Materialer og links Rigtig god fornøjelse!

1

VILDE OG LÆRERIGE UDEOMRÅDER Naturens Dag kan være anledningen til, at lærere, pædagoger, ledelse, elever og forældre arbejder med udvikling af skolens udearealer.

De fleste skoler har fine muligheder for at udvikle arealerne omkring skolen til spændende udendørs læringsrum, naturlegepladser, levesteder for dyr og planter og grønne stillezoner til ro og fordybelse.

Brug ideerne her til inspiration og følg op med fysiske undersøgelser og ”ekspeditioner” ud i de små hjørner omkring skolen. Husk at tage fotos og kig også på oversigtskort og tegninger. Det hele kan samles i en masterplan eller ønskeseddel for udvikling af grønne udearealer og mere natur, hvor I bor.

Inviter naturen indenfor Naturen har brug for en hjælpende hånd, hvis den skal være mangfoldig og spændende. De vilde dyr har brug for mad, vand, et rent miljø og gemmesteder, hvor de kan skjule sig og få ro til at yngle. Planterne har brug for jord, lys og vand i forskellige mængder. Det kan sagtens kombineres med et område, hvor børn har lov til at lege og larme. Naturen er for det meste robust, og den inviteres nærmere på skolens betingelser.

• Sæt yngle- og overvintringskasser op til fugle, pindsvin, egern, humlebier, flagermus, padder og insekter.

• Plant en ”skoleskov” eller tænk over, hvor der kan plantes flere træer.

• Sørg generelt for vilde hjørner med buskads, stendynger og grenbunker.

• Lav et lille lavvandet vandhul eller en ”havedam”.

• Plant et sommerfuglebed og lav en insektvold.

• Lad være med at bruge gift på udearealerne.

2

Sciencefagene flytter ud Eksperimenter og undersøgelser kan gøres konkrete med udendørs arbejdsrum med plads og natur.

• Byg et vandværksted til eksperimenter med opsamlet regnvand.

• I sommerhalvåret er det fint med udendørs terrarier og akvarier til dyr, I har fanget.

Se fx udviklingen af haletudser og sommerfugle. Lav et myrebo eller følg regnorme, svampe og bænkebidere, når de nedbryder organisk materiale.

• Sæt webcams i jeres dyrekasser og følg fugleunger m.m.

• Lav en planteskole, hvor I kan så frø og lave stiklinger fra vilde planter.

• Lav forsøg med solvarme, vindenergi og andre former for vedvarende energi.

Hjemkundskab med jord under neglene Naturen er vores livsgrundlag, og det giver allerbedst mening, når man kan hente sin mad direkte ved skolen.

• Dyrk en skolehave med egen kompost og regnvandsopsamling.

• Byg et udekøkken eller en bålplads til hjemkundskabstimerne og SFO’en.

• Hold høns og bier.

• Plant frugttræer og buske overalt.

De stille grønne rum Indret udeområderne, så der er små afskærmede grønne oaser med ro til læsning, gruppearbejde og fordybelse.

Byg en pilehule eller platforme oppe i træerne.

Skærm af med buske og træer og sørg for klukkende vand.

Sørg for borde og bænke, store sten eller træstubbe, der inviterer til ophold udenfor.

Bevægelse i din nærnatur 45 minutters bevægelse og idrætsundervisningen kan gøres mere spændende med indretning med klatretræer, græsbakker, grønne stier, store sten, træstammer, træstubbe, legepladser af naturmaterialer og måske et naturfitnessrum udenfor.

PÅ MUSEFANGST OMKRING SKOLEN Når vi taler om pattedyr, falder tankerne tit på de store. Isbjørne, elefanter, pandaer, tigre og hvaler er fantastiske, men der findes også mange spændende pattedyr i den danske natur – og ganske tæt på, hvor vi bor.

Hvis I vil helt tæt på nogle af Danmarks pattedyr, er det en god ide at starte med musene. De er nemme at fange og sjove at kigge på. Mange mennesker synes, at alle mus ligner hinanden, men der findes mange slags. Musearterne lever forskellige steder og ser også meget forskellige ud.

På musefangst Når I skal fange mus, skal I bruge nogle musefælder, lokkemad og et stort glas eller et plastikterrarium med låg, så I kan kigge nærmere på de mus, I fanger.

Fælder I skal bruge en kassefælde, der ikke dræber musene. De kan som regel købes hos en isenkræmmer eller i et byggemarked. Hvis I kan få fat på fælder af trådnet, kan I se med det samme, om der er fangst. Det er en god ide at have mange fælder, så I kan sætte dem forskellige steder.

Lokkemad De forskellige mus spiser forskellige ting, men ingen af dem er særlig kræsne. Hvis I bruger en blanding af korn, frø, rugbrød, æble, pølse og et par insekter, skal der nok komme gevinst. Æblet eller andre grøntsager giver musene væske, så de ikke tørster.

Hvor skal vi stille fælderne?

Det er en god ide først at gå en tur omkring skolen, hvor I skal sætte fælderne. Sæt dem varieret i buskads, under træer, i grøftekanter, på marken, ved stendiger, tæt på vandet, under huset og så videre. Se efter musehuller og andre tegn på mus i området. Tegn et kort eller hæng en markering op, hvor I har sat fælderne, så I ikke glemmer nogen.

4

Tømning Musefælderne skal tømmes mindst to gange hver dag. Gerne morgen og aften. Put frisk lokkemad i fælderne hver gang.

Hvis I har fanget en mus, hældes den meget forsigtigt op i glasset eller terrariet. De fleste af musenes fjender kommer oppefra, og de bliver derfor mere rolige, hvis I kigger på dem fra siden. Husk, at nogle mus kan hoppe højt, så der skal et låg med lufthuller på. Sæt hurtigt musene ud, hvor I har fanget dem.

Hvad kan vi fange?

Her er nogle af de mest almindelige mus, I kan få i musefælderne.

Musene kan deles op i ægte mus og studsmus.

Husmus (Ægte mus) Husmus har spidse snuder, store ører og en hale, der er næsten lige så lang som resten af musen. Husmusene er grå.

De kan både være lysegrå og mørkegrå på ryggen og en lysere grå på maven. En husmus kan presse sig gennem en åbning, der kun er 7-8 millimeter, og den kan derfor komme ind mange forskellige steder. Den træffes sjældent længere væk end 100 meter fra beboelse. Husmusen spiser næsten alt og er den mus, der lugter stærkest.

Mus er gnavere Musene hører til gnaverne. Det er den slags pattedyr, der findes flest forskellige arter af. Egern og bævere er også gnavere. Gnaverne kan blandt andet kendes på tænderne. De har fire kraftige fortænder, to i overmunden og to i undermunden. Tænderne er knivskarpe, og de bruges til at gnave og bide i de planter, som de fleste gnavere lever af. Gnavernes fortænder vokser hele tiden, men de slides også hurtigt.

Halsbåndmus (Ægte mus) Halsbåndmusen kaldes også den store skovmus. Den er dobbelt så stor som en husmus. Halsbåndmusen er nøddebrun på ryggen og hvid på maven. Mellem de to forben løber et brunt bånd, som har givet musen sit navn. Den har store øjne, ører og følehår. Den klatrer godt og lever mest i skoven. Om vinteren søger den ind i bygninger, hvor man kan møde den – ligesom husmusen.

Skovmus (Ægte mus) Skovmus holder meget af gran- og fyrrekogler. De gnaver koglerne helt rene for frø, så der kun ligger en afgnavet stilk fra midten af koglen tilbage. Skovmusen ligner halsbåndmusen, men er lidt mindre og har ikke et brunt bånd mellem forbenene, men en brun plet.

På trods af navnet er skovmusen den mest almindelige mus på de dyrkede marker. Skovmusene har lidt større ører end husmusene, men de voksne mus er mere brune og har en hvid eller hvidlig mave.

Rødmus (Studsmus) Rødmusen er en lille studsmus. Studsmusene har kortere snuder, en tykkere og kortere krop og kortere ben end de ægte mus. Rødmusene kendes på ryggens rødbrune farve. Rødmusen lever især i skov og krat, men kan også findes andre steder. Rødmus spiser mest friske plantedele og rødder. De er normalt meget rolige, når I fanger dem.

Markmus (Studsmus) Markmusene har kort snude, små ører og små øjne. Kroppen er lille og rund, og halen er kortere end hos mange andre mus.

Benene er også korte, og markmusene hopper ikke højt som for eksempel skovmus og halsbåndmus. Markmusene spiser græs og planter.

5

NATUREN I GRÆSSET Kigger I ud over græsset i haven eller ved legepladsen, kan I måske ikke umiddelbart få øje på noget liv.

Men slå jer ned og kig godt efter.

Det myldrer af liv dernede…

Edderkopper i mængder Efter en kølig nat kan man i de tidlige morgentimer se en mængde spind i duggen i græsset. Især når de første solstråler rammer dem og får dem til at lyse op i sølv og hvidt. Da går det op for en, hvor mange edderkopper, der må gemme sig dernede. Og det gør der også: Tæppespinderne, som er den største danske familie af edderkopper, kan forekomme med flere hundrede individer pr. kvadratmeter.

En kvadratmeter skov kan huse op til 500 edderkopper. På grund af deres store antal, æder de tilsammen flere insekter end fuglene.

Flyvende sommer For at komme videre fra sted til sted, vælger edderkoppen at flyve. Det gør den ved at kravle op i toppen af en plante eller på hegnstråd. Så rækker den numsen i vejret og spinder en tråd ud i vinden. Når vindens træk kan bære, slipper edderkoppen sit underlag og flyver af sted mod nye mål. Hvorfor er det smart?

Snegle i massevis I Danmark findes der mange forskellige snegle, faktisk mere end 100 arter. De landlevende snegle deles op i to grupper: snegle med og uden skal. Landsnegle har stor betydning for omsætningen i naturen. De lever af både friske og rådnende planter, dyrelorte og af andre snegle, gerne artsfæller. Sneglene er også en vigtig fødekilde for mange andre dyr, ikke mindst arter som pindsvin, grævling og ræv. Også mange fugle spiser snegle, og de er dermed en vigtig brik i økosystemet. Prøv at tage sneglene i hånden og mærk, hvordan de føles – lidt slimet måske?

Snegleslimen kan lyse helt sølvhvidt op, når det tørrer. Her har flere snegle holdt fest om natten!

6

Tæl vinbjergsnegle De fleste snegle lever kun et års tid. Men vinbjergsneglene bliver op til 6-8 år, måske endnu ældre. Hvis I har vinbjergsnegle i nærheden, kan I lave et lille forsøg: Skriv et tal med en vandfast tusch på skallen af alle de snegle, I finder. Hold styr på, hvilket tal I er nået til, så I kan fortsætte resten af året. Året efter kan I skrive med en anden farve eller skrive bogstaver i stedet. Så kan I altid se, hvornår sneglen er fra, når I finder den igen. Bliver den på samme sted, eller kommer den langt omkring? Ser I samme snegl flere år i træk?

Og hvor mange vinbjergsnegle har I?

Stor forfatter – stor naturelsker H. C. Andersen holdt meget af naturen og beskrev den i mange af sine eventyr. Han elskede at give dyr og planter stemmer og ikke mindst personlighed, og så fortalte han historier gennem dem, så man lærte om deres – og menneskers – liv. Prøv fx at læse disse historier og se, hvor mange planter og dyr der optræder i dem:

Sneglen og rosenhækken Hurtigløberne Springfyrene Skarnbassen Skrubtudsen Den lykkelige familie Vanddråben De små grønne Hørren Den store søslange Fem fra en ærtebælg

Vinbjergsneglen er indført i middelalderen af munke, som under fasten ikke måtte spise kød. Snegle blev ikke anset for at være kød, men fisk! I øvrigt er det i Frankrig en delikatesse at spise vinbjergsnegle i hvidløg.

Gåseurten Sommerfuglen Hyldemor Hvor mange af dyrene og planterne kender I? Måske kan I lave jeres egen historie om dyr eller planter?

Tror I, børn i dag har lige så mange minder om naturen, som børnene på H. C. Andersens tid?

7

NATUREN UNDER LUP En lup gør verden større. Ikke kun fordi linsen forstørrer det, vi kigger på, men også fordi luppen giver os adgang til en ny verden af forunderlige farver, strukturer og sammenhænge, som kan skabe ny forståelse og mening. Derfor er luppen et smart værktøj, når vi skal helt tæt på den nære natur.

Luppe findes i mange forskellige typer og størrelser.

Den simple linse Den mest simple lup er en slebet samlelinse, og når den forsynes med en kant og et håndtag, har vi den klassiske Sherlock Holmes-lup. Den er let at bruge og ”indstilles” blot ved at flytte lidt på linsens afstand fra øjet. Den slags luppe forstørrer fra 2 gange og helt op til 15 gange. Den er rigtig god til døde smådyr, planter, snegle, sten, svampe og andre ting, der ikke bevæger sig alt for meget.

Dåseluppe Dåseluppen kan hjælpe jer med at holde styr på det, I kigger på. Særligt små levende dyr, der kan fanges inde i glasset.

Derfor er dåseluppen en rigtig ”jagtlup”. Nogle dåseluppe er indrettet, så man kan se på dyrene fra flere vinkler og både oppefra og nedefra. Det er naturligvis vigtigt, at I husker at tømme dem efter brug.

Elektroniske luppe Mange elektroniske luppe giver mulighed for at tage nærbilleder og måske endda små videoklip af det forstørrede. De mest simple er gratis apps til din smartphone eller tablet. De kan forstørre via det indbyggede kamera. Mere avancerede elektroniske luppe har indbygget lys og giver et skarpt billede i stor forstørrelse. De kan trådløst kobles op til en mobiltelefon, tablet eller en endnu større skærm.

De elektroniske luppe giver gode muligheder for dokumentation og formidling til flere på en gang.

Stereoluppe Når de almindelig luppe må give op, så kan en stereolup overtage opgaven. Her kan man komme op på 20-40 gange forstørrelse. Stereoluppe har indbygget lys, og de findes i biologi- og fysiklokaler på mange skoler.

8

Hvad skal vi kigge på?

Opdagelsesrejsende Vi skal på opdagelse i en del af naturen, som vi normalt ikke har adgang til. Luppen er nøglen til den nye verden, og det virker som regel godt at slippe børnene løs i nærnaturen med lup og give dem den opgave, at de skal vende tilbage med en god ”opdagelse” og historie til de andre. Lad dem samle sammen i små beholdere og tage med tilbage, så de kan dele deres opdagelser.

Smådyr Det er spændende at se nærmere på myrer, bænkebidere, snegle, edderkopper, regnorme, sommerfugle, bladlus og andre smådyr.

Det kan være en god ide at tale om, hvilke dyr I gerne vil finde og se på, før I går i gang. Led gerne efter små døde dyr – fx i vindueskarme.

De er lidt lettere at undersøge – særlig, hvis I ikke har en dåselup.

I kan sortere de døde dyr i små petriskåle eller glas, så alle har mulighed for at kigge nærmere på dem. Måske kan I også kigge lidt på, om dyrene fx er insekter eller ej. Hvor mange ben har de? Har de hår, vinger, flerdelt krop? Hvordan ser deres mund og øjne ud?, osv.

Blomster, blade, stængler og svampe Planter og svampe ser helt anderledes ud, når man kommer tættere på. Brug luppen til at fortælle om blomsternes bestøvning og opbygning. Hvorfor har frø, blade og stængler hår, pigge eller huller? Kan I finde smukke mønstre i blade, under svampe og i frugtlegemer?

Blodbad i dåseluppen Hvis I sætter mariehøns eller mariehønelarver sammen med bladlus, starter et ædegilde. Store løbebiller, jagtedderkopper og græshopper er også rovdyr, som hurtigt vil rydde godt op i de andre smådyr, I sætter dem sammen med.

Byg en enkel insektsuger Små dyr kan fanges med en insektsuger. Der er mange modeller, men den mest enkle kan I lave af to stykker slange, lidt gaze og et stykke tape. Skær to stykker slange – en tynd og en tyk – på cirka ti centimeter hver. Klip et lille stykke gaze, og sæt de to slanger sammen med gazen imellem.

Sæt det fast med et stykke tape omkring samlingen. Se på tegningen hvordan.

Med en insektstøvsuger kan I fange meget små insekter, uden at de bliver mast. Put det tynde rør i munden og sug forsigtigt insektet ind i det store rør. Pust derefter forsigtigt dyret ned i en dåselup.

9

MØD NATUREN INDENFOR Når dagene bliver køligere, er der mange smådyr, som søger ind i vores huse.

Nogle for at finde noget at spise, nogle for at lægge æg et lunt sted. Men der er også smådyr, som er her hele året. Normalt er vi ikke glade for kryb og kravl indendørs, men der er faktisk nogle interessante opdagelser, I kan gøre ved at studere de små kræ på nærmere hold.

Edderkopper Efterår er edderkoppetid. Sommerens edderkoppeunger er vokset op og blevet til små rovdyr, som spinder net til at fange deres bytte i. Vi synes, spindelvæv er irriterende at have i krogene i huset, men de hjælper til med at fange de andre smådyr, som vi ikke er så glade for at have indendørs. Så måske er det meget godt at have sådan en ”fluefanger” alligevel? Edderkoppen selv hænger ikke fast i sine egne tråde. Den smører sine ben ind i olie, så de ikke sidder fast. Inden vinteren lægger hunnen æg og beskytter dem med et net. Hvis I åbner et vindue, kan I tit finde de små ’edderkoppereder’ i kanten af vinduesrammen. Prøv at kigge på sådan en ’netkugle’ gennem lup eller mikroskop. Kan I se æggene?

Myg I kender det sikkert: Man har lagt sig i sengen for at falde i søvn, og pludselig summer det omkring ens hoved! Myg. En lille stikkende fredsforstyrrer, der meget gerne vil have et måltid på jeres arm. Det er kun hunmyggen, der suger blod. Den skal bruge næring for at kunne lægge æg. Hanmyggene ses tit udenfor i små sværme, hvor de danser imellem hinanden for at lokke hunner til. Men de stikker altså ikke.

Sølvkræ Der har levet sølvkræ længe før, dinosaurerne fandtes. Flere hundrede millioner år. Mange af vores nulevende insekter stammer sandsynligvis fra sølvkræene, så de regnes blandt de såkaldte ur-insekter. Der skal være tilpas fugtigt omkring dem, så derfor dukker de altid op på badeværelset eller i bryggers, køkken eller kælder. De æder stort set alt, hvad de kan finde af madrester og kan som et af de få dyr få noget ud af at spise papir.

Så pas på med at sætte skolebøger i en fugtig kælder.

Frugtfluer Kaldes også for bananfluer, eddikefluer eller vinfluer. De tiltrækkes nemlig hovedsageligt af gærende frugt og grøntsager, og derfor findes de ved frugtskålen eller omkring den åbne vinflaske. De formerer sig hurtigt og kan på deres ganske korte levetid nå at lægge helt op til 200 æg. Selvom man mest ser dem om sommeren, kan de yngle indendørs året rundt.

Dyr i maden Melbille er, som navnet siger, en bille. Den voksne bille bliver 14-16 mm lang, men vi kender den nok bedst som larve – en melorm. Melorm lever af mel, gryn og korn. De bliver tit brugt som levende foder, hvis man har terrarium, akvarium eller burfugle.

Udviklingen fra æg til voksen kan tage flere måneder, men både larver og biller kan vandre langt og sprede sig til andre rum fra melskuffen. I kan godt ”holde” melorme og se dem udvikle sig til små biller, men hold dem fra køkkenskabene.

Fluer i vasken

10

Somme tider er der nogle bittesmå ’fluer’ omkring eller i håndvasken på badeværelset. Det er sommerfuglemyg. De er kun få millimeter store og har en lidt kluntet måde at flyve på. De nærmest hopper af sted. De udvikles fra æg i det slam, der ophober sig i vandlåse og afløbsrør. De gør ingen skade – de er højst lidt irriterende.

Prøv at se på en under lup. De har nogle fine mønstre på vingerne.

NATUREN PÅ CYKEL Nogle har naturen lige uden for døren, andre må lidt længere væk. Men så er det godt at have en cykel, så man kan komme hurtigt af sted til sjove oplevelser.

Mange fordele Ingen ventetider til bus og tog, ingen billet, der skal købes først, ingen osende og larmende bil. En cykel giver frihed, frisk luft og kort vej fra tanke til handling. Og så får I oven i købet god motion samtidig med, at I kommer let og hurtigt omkring. Og da cyklen ingen benzin bruger, er den også et meget billigt og miljøvenligt transportmiddel.

En cykel kan komme ad stier og småveje, som man ikke kan komme til i bil. Den kan parkeres hvor som helst, og den er lydløs, så I ikke skræmmer dyrene væk, inden I er kommet tæt nok på til at betragte dem. Der er kort sagt rigtig mange fordele ved at bruge cyklen, når I skal ud i naturen.

Før I tager af sted Sørg for, at cyklerne fungerer, som de skal. Er bremserne i orden?

Er dækkene pumpet?

Sørg for, at alle har cykelhjelm på.

Snak om færdselsregler og trafiksituationer.

Tjek vejrudsigten, og tag tøj på efter forholdene.

Lav en plan for, hvor I tager hen, og udskriv gerne et kort over området. Skal I have grej med, så sørg for, at det er pakket forsvarligt sammen. Fordel bagagen. Hvor lang skal turen være?

Skal I eventuelt have mad og drikke med?

Sørg for, at alle kan følge med, når I cykler sammen.

Del jer eventuelt i to grupper og aftal et ”opsamlingssted”.

Husk, at den korteste rute ikke nødvendigvis er den sikreste.

For en sikkerheds skyld kan I tage lidt lappegrej og en pumpe med.

ABC – Alle Børn Cykler I kan kombinere Naturens Dag med en anden vigtig kampagne. I samme periode afholder Cyklistforbundet nemlig deres kampagne ”Alle Børn Cykler”.

Kampagnen skal få flere børn til at cykle, og det kan fint tænkes sammen med kampagnen for Naturens Dag. Læs mere om mulighederne på www.abc-abc.dk

11

NATUREN I GRØFTEKANTEN Vi tilbringer mange timer i bil, mens vi kører ad de danske landeveje. Og langs landevejene er der grøftekanter, som vi altså har tilbragt mange timer med at kigge på.

Men de er værd at kigge nærmere på, for der gemmer sig et rigt liv af både dyr og planter. Grøftekanterne er i dag en af de sidste landskabstyper med blomstrende naturlig vegetation til gavn for insekterne, som suger nektar, og til glæde for de mennesker, der sætter pris på den vilde flora.

Masser af liv Kornblomst, valmue, kamille, okseøje, mælkebøtte, vild kørvel og gulerod. Der møder os et væld af farver og variation, når vi enten går eller kører forbi de mange kilometer grøftekant. Flyvende insekter som bier, svirrefluer, guldsmede og sommerfugle nyder godt af det store udvalg af planter. Og de insekter, som holder til ved jorden, som myrer, græshopper, biller, larver og edderkopper har mange gode gemmesteder. Også smådyr som mus, mosegrise og muldvarpe og fugle som lærke, vipstjert og agerhøne finder ly og ro til at spise og yngle i grøftekanten.

Om efteråret kan store flokke af bogfinke, grønirisk, kvækerfinke og spurve søge efter de eftertragtede frø fra for eksempel vejbred og pileurt her. Rævegrave finder man på skråningerne, hvor man tit kan se det opgravede jord eller grus under indgangen.

12

Grønne korridorer Grønne gange? Ja − gange, der fører fra et (natur) rum til et andet. Det skal dyrene bruge for at kunne komme rundt og på den måde sprede sig. Derfor er grøftekanterne vigtige som en meget blomsterrig kontrast til de ret ensidige kornmarker. Disse værdifulde naturområder fungerer som åndehuller og overlevelsessteder mellem de dyrkede marker, hvor levemulighederne for den vilde natur er begrænset.

Tit er de bevokset med en mangfoldighed af planter − mange af dem er læge- eller køkkenurter, som oprindeligt blev indført af munke i middelalderen.

Kulsukker, skvalderkål, rød hestehov, sødskærm, pastinak og ensidig klokke blev brugt enten som mad eller lægemidler.

Gode gemmesteder i diger

t hen på efteråret.

n blomstre til lang

orie ka Den smukke blå cik

Et andet vigtigt levested er de sten- og jorddiger, som tit ses langs skovkanter eller marker, ofte ved gamle herregårde, kirker eller klostre eller langs kysterne som værn mod vandstigninger. Et stendige giver mulighed for gode gemmesteder og overvintringsmulighed for firben, salamander, snog, hugorm, tudse, biller og mange andre smådyr. Digerne har stor biologisk betydning som grønne spredningsveje for dyr og planter. En stor del af digerne er derfor beskyttet efter museumsloven. Mere end 300 arter af urter kan man finde på diger, i skel og i hegn. Mange af dem er sjældne planter, som forskellige sorter af bregner, mosser og laver, som er beskyttede.

På visse stengærder kan der tælles op til 40 lav-arter. For eksempel almindelig væggelav, som kan opleves overalt i Danmark på sten, bark og murværk.

Prøv at grave et syltetøjsglas ned i jorden i en grøftekant. Lad kanten flugte med jordoverfladen. Kig til glasset næste morgen og se, om der er gået nogle smådyr i fælden.

Dæk hullet til igen bagefter.

13

NATUREN I SKOVEN Skoven giver os forårets hvide tæppe af anemoner.

Senere kommer de hvidløgsduftende ramsløg, og om efteråret kan vi lægge os på et grønt tæppe af blødt mos og bregner, samle mærkelige svampe og rulle os i de visne blade.

Skovens træer Bøgen er det mest almindelige løvtræ i Danmark, og den er udbredt over hele landet. Bøgens frugt kaldes bog, som er en lille skål med fire klapper med pigge på siderne. Inden i skålen sidder der to trekantede nødder. Særligt i gammel bøgeskov er der masser af dyreliv. Hvis I løfter en gammel, halvrådden træstamme, vil I se, hvor det myldrer med liv under den.

Egen kan blive meget gammel. Kongeegen i Jægerspris Nordskov er det ældste levende væsen i Danmark. Kongeegen regnes for at være over 1500 år gammel. Kongeegen var altså allerede 450 år gammel, da Harald Blåtand rejste Jelling-stenene, og 900 år ældre, da H.C. Andersen skrev sine eventyr. Over 800 arter af insekter er knyttet til egetræet. De lever rundt omkring i alle egetræets små boliger: blade, grene, bark, hulheder, dødt smuldret ved og mellem rødderne.

Skovbunden Frodig er nok det ord, der dækker bedst, når man taler om skovbund i løvskov.

Bregner, laver, mos og svampe er af stor betydning for dyrelivet og mikroklimaet.

Bregner findes i mange tusind arter. Bregner formerer sig ved hjælp af sporer, som normalt dannes på undersiden af bladene. De fleste hører til i let fugtige skove og på enge, og vokser gerne i forbindelse med halvrådne træstammer og på træstubbe. Lav er svampe, som er yderst nøjsomme. De kan gro på steder helt uden jord, som fx bark, sten og murværk. Mosser er primitive stedsegrønne planter, som ikke har rødder. Derfor gror mosser som regel i fugtige omgivelser. De danner gerne puder eller hele tæpper, og de kan vokse på både levende og dødt træ. Farverige svampe skyder op i skovbunden, især efter en periode med regn. De er med til at nedbryde det organiske materiale i skovbunden. Mange kan spises – nogle få er giftige. Men fælles for dem alle er, at de lever i symbiose med træerne – et gavnligt fællesskab mellem forskellige arter, hvor både træ og svamp får fordel af ”samarbejdet”.

Brug gerne den gratis e-bog ”Kanon Natur – Svampe”, som kan hentes på www.dn.dk/skoletjenesten Skovbunden i en nåleskov ser helt anderledes ud end i løvskove. Ofte står nåletræerne meget tæt, og så kommer der kun meget lidt lys ned. Derfor kan skovbunden godt virke lidt ”død”, for der er ikke meget, der kan gro uden lys. Men her er masser af nåle og gamle kogler fra gran og fyr, og der dufter helt særligt i en granskov. Både lidt jule-agtigt og sommerhus-agtigt på samme tid.

Hent ideer til undervisningen i skoven hos www.skoven-i-skolen.dk

Skovens små dyr Der findes mange slags tusindben, men de mest kendte er nok cylindertusindben og kugletusindben. Kugletusindben findes især i løvet under bøgetræer. Den kendes let på, at den ruller sig sammen til en kugle, når den forstyrres. Den har mange ben, dog ikke tusind. Tusindben lever af dødt, fugtigt plantemateriale og spiller en meget vigtig rolle i nedbrydningen af visne blade.

Skolopenderen er en lidt flad slægtning til tusindbenet. Den har også mange ben og er et rovdyr. Skolopendre har kraftige kæber og giftkroge, som den dræber byttedyrene med. Bænkebideren er et landlevende krebsdyr, som kræver høj luftfugtighed for ikke at tørre ud. Den ånder ved hjælp af en slags gæller, der hele tiden skal holdes fugtige. Myren ser man alle vegne. I har sikkert set en myresti, der går tværs over skovstien. Det er gerne den store røde skovmyre. Den kan blive op til en centimeter lang. Følg myrens vej hen til myretuen. Tuen kan blive næsten 2 meter høj og kan rumme over 100.000 myrer. Myrerne samarbejder om at samle mad, gøre rent i tuen og forsvare den mod fjender.

I trætoppene Uglen er skovens lydløse musefanger. På sine store brede vinger kan den glide uden en lyd gennem nattens mørke og derfor lave et overraskelsesangreb på den intetanende mus. Vores mest almindelige ugle er natuglen. I kan være heldige at se en ugle i skumringen. Den spiser også småfugle og frøer. Egernet holder tit til i nåleskoven, for her er masser af kogler, som er en af de ting, der står øverst på menukortet. Skællene gnaves af, så egernet kan komme ind til de næringsrige kerner. Også flagspætten holder meget af koglernes frø. Den sætter en kogle fast i en revne i et træ eller en træstub, og så hakker den løs.

Den har gerne et fast spisested. Det kaldes et spætteværksted.

Skovens farligste dyr Skovflåt regnes af mange for at være skovens farligste dyr. Skovflåt er en lille mide, som bider sig fast i huden på en ”vært” for at suge blod. Skovflåten sætter sig yderst på græsstråene, og når et dyr eller menneske stryger tæt forbi, griber den fat. Dens foretrukne ”bloddonor” er rådyr, men flåten suger også blod af fx mennesker, hunde, katte og køer. Nogle dyr indeholder bakterier, der kan give mennesker grimme sygdomme, især Borreliose. Bakterierne overføres til flåterne, når de suger blod på mindre dyr. Prøv at stryge et hvidt klæde gennem græsset og se, om der er nogle flåter, der har sat sig fast. Så kan I nærstudere dem under lup.

Både bregner, laver, mosser og svampe formerer sig ved hjælp af sporer – bittesmå ’frø’, der sidder i sporesække eller sporehuse og bliver sendt af sted med vinden eller spredes med forbipasserende dyr. Prøv at kigge på undersiden af et bregneblad eller en svamp gennem en lup.

15

NATUREN VED STRANDEN Vandkanten og strandbredden er et af de mest fascinerende steder i naturen. På kanten af havet og landjorden vrimler det med liv og død. I sandet, på sandet, i den opskyllede tang, under stenene og selvfølgelig i vandet. Her er dyr, alger og landplanter fremme hele året, så det er altid muligt at få en spændende tur på stranden. Her kan både samles, fanges og sanses. Husk varmt og tørt tøj.

Rejerov og krabbefangst På det lave vand kan I fange mange smådyr, hvis I har en såkaldt rejehov.

Det er et net med en flad side, som man stryger lavt hen over sandbunden.

Så kan der kommer rejer, småfisk og krabber i nettet, som I kan nærstudere.

Hav en spand med havvand parat til at putte dem op i. Prøv at give en krabbe et lille stykke fisk og se, hvordan den spiser det.

Sort sand Sand er bittesmå sten, som sikkert engang har været en del af et stort bjerg. Vind og vejr har med tiden nedbrudt de store sten til mindre og mindre sten. Det meste sand i Danmark er lyst, men tit kan man finde et mørkt bælte af såkaldt tungsand. Tag en lille pose af det med hjem og lad det tørre helt i en ovn eller bredt ud på aviser i solen. Læg derefter sandet på et stykke hvidt papir og træk en stærk magnet under papiret.

Hvad sker der? Kig i et mikroskop eller en stereolup på det, der bliver tilbage.

Tang Tang er sort, slimet og snasket, lugter råddent, er klamt at svømme i, og så er det fyldt med kravlende, hoppende og bidende natur. Men det er også spiseligt, sundt og velsmagende og meget dekorativt. Men det, man spiser, skal selvfølgelig være friskt og hentet i rent havvand. Blæretang, savtang, søsalat og carrageentang kan plukkes på det lave vand. Tang kan også bruges til en flot collage. De har nemlig mange flotte farver. På Naturkatapulten.dk kan I finde en vejledning til collager med tang.

Roser og strandkål Der er flere spiselige ting, I kan finde ved stranden.

Strandkål er en høj robust plante, hvor både blade, stængler og blomster er spiselige. De er bedst om foråret, men frøene kan spises om sensommeren.

Rosen er en smuk blomst, der dufter dejligt. Vi har mange slags vilde roser i Danmark, blandt andet klitrose, hunderose og hybenrose. Mange har bredt sig kraftigt langs kysterne. I sensommeren får de hyben, og de er rigtig gode til at lave marmelade af. Smid de små frø i skraldespanden, når I renser hyben, så roserne ikke spreder sig yderligere.

16

Springfyre Når I løfter tang på stranden, kan I ofte se en sværm af små dyr, der springer højt til alle sider. Det er sandhoppere eller tanglopper, som gemmer sig under den fugtige tang. Prøv at fange en af dem og kig på dem med en lup.

De er krebsdyr som rejer og krabber. Kan man se det på dem? Hvor højt kan de mon hoppe?

Naturens kunstværker Når træstykker og småsten har ligget længe og skvulpet rundt i vandkanten, kan de tit få de flotteste former.

Lav jeres eget minde om turen til stranden. Saml fx små stykker drivtømmer, smukke skaller, sneglehuse, søstjerner og tomme krabbeklør og sæt dem i en flot uro, når I kommer hjem.

SANSETUR VED STRANDEN Lugt til: tang, blomster, muslinger, saltvandet Lyt til: mågernes skrig, bølgerne, der slår ind på stranden Smag på: salt, friskfangede rejer, bidende stenurt, strandkål Føl: sandet mellem tæerne, det kolde vand, sneglenes snoninger, vandmanden Se på: de våde stens farver, tanglopperne, der hopper 17

NATUREN VED VANDHULLET På jagt ved vandhullet På en tur til vandhullet kan man få et indblik i en ny og spændende verden. Under vandoverfladen lever et mylder af smådyr, som lader sig fange og kigge på af nysgerrige børn. I Danmark har vi cirka 120.000 søer og vandhuller, så der er altid et i nærheden, men husk at undersøge, om det er tilladt at færdes ved vandhullet. Bredden ved søer og vandhuller kan tage skade ved for meget færdsel.

Lav et fangstnet Et godt, solidt fangstnet kan laves af en køkkensi, der bindes fast på et kosteskaft. Lav fangstnet i flere længder, så de små børn også kan ”styre” deres eget net. Tag også hvide plastbakker eller opvaskebaljer med, så I kan undersøge fangsten nærmere.

Da mange af dyrene er meget små, er det fint med et par lupper. I kan måske læse H.C. Andersens eventyr om vanddråben på turen. Tag også en bog med om smådyr i sø og å.

Et mylder af liv Træk nettet igennem vandet med rolige tag. Kom godt ned på bunden og omkring vandplanterne.

Hæld indholdet op i plastbakken, og lad der falde ro over indholdet. Er der noget, der bevæger sig?

Kig på dyrene gennem en lup. Læg mærke til munddele, gæller og haler.

Guldsmedelarve: Guldsmeden lægger sine æg i vandhullet om foråret, og hurtigt udvikler larven sig til et rovdyr med glubende appetit. Den lever det meste af sit liv i vandet, inden den kravler op på en sten eller et siv, hvor den forvandler sig til det flotte færdige insekt, vi kender. Gennem en lup ser man, hvor frygtindgydende den må være for de mindre dyr. Se på dens enorme mund, som kan skydes ud og gribe byttet.

Dafnier: Dafnier er vigtige smådyr i vandhullet. De lever af de alger, der gør vandet uklart, og de er byttedyr for en lang række af vandhullets andre beboere. Og så er de rigtig sjove at se på, som de hopper rundt i vandet med deres antenner.

Andre små dyr, I kan finde: Vandkalv, vårfluelarve, rygsvømmer, vandlopper, skøjteløbere, snegle, igler.

PAS PÅ! Nogle af dyrene kan stikke, så brug en ske, når I skal fange dem i undersøgelsesbakken. Andre større dyr, I kan møde: Frø, salamander, tudse, snog og småfisk som hundestejle, skalle og aborre.

Vandhulsakvarium Hvis I vil have nogle af dyrene med hjem, kan I indrette et lille akvarium i en gennemsigtig beholder. Tag vand og planter med fra vandhullet, og husk at lukke dyrene ud samme sted efter nogle dage. Tag eventuelt billeder af dem, mens I har dem på tæt hold. Hvis I har et mikroskop, kan I kigge på dafnier eller endnu mindre vanddyr i stor forstørrelse. Lav en lille bog med billeder og tegninger fra jeres vandhulstur.

I mikroskop kan man se tøffeldyr. De er bittesmå, encellede meget almindelige dyr i ferskvand og findes især i damme og pytter og ofte i blomstervand. I mikroskopet kan man se deres fimrehår, som de bruger til at bevæge sig med. Hvis man forstyrrer dem, begynder de at rotere hurtigt om sig selv. De findes i alt stillestående vand med rådnende materiale i.

18

NATUREN I MOSEN Mose er et vedvarende sumpet vådområde. Moser forekommer, hvor grundvandsspejlet ofte står så højt, at jorden er vandmættet – men ikke så højt, at jordoverfladen altid er vanddækket. Vandmætningen kan give anledning til tørvedannelse. Moser har et naturligt plantedække af urter, buske og træer, som trives med den høje fugtighed. Der er både lavmoser og højmoser.

Mosser i mosen Måske kender I spagnum hjemme fra haven, hvor det bruges som jordforbedring, fx hvor man gerne vil dyrke de såkaldte surbundsplanter som rhododendron eller blåbær og tyttebær. Men hvad er spagnum? For at finde ud af det, skal vi dykke helt ned i mosebunden. Her vokser tørvemos (spagnum), som danner den tørv, som bliver brugt i haverne. En tørvemose består mest af døde planter, idet kun den øverste del er levende. Det er en lillebitte plante, men den vokser uendeligt med 5-7 cm om året og danner brede tæpper, som kan hæve sig op over terræn. Så kaldes det en højmose. Tørven blev i gamle dage brugt som brændsel. Det har også været brugt i bleer på grund af dens sugeevne. Og under første verdenskrig som sårkompres, fordi det også har en antibiotisk virkning. Tørv anvendes nu mest som jordforbedringsmiddel.

Navnet Sphagnum er latin og kommer af græsk sphagnos ’en art vellugtende mos’.

Spagnum i moser i større mængder viser sig at modvirke oversvømmelser, da spagnum kan holde vand op til 20 gange sin tørvægt.

Der findes omkring 250 arter af tørvemosser i verden. I Danmark har vi cirka 38.

Mange padder, som fx frøer og snoge, holder meget af det fugtige miljø i moserne, hvor de går på jagt efter insekter og smådyr.

Insekter – pas på!

Soldug er en af de insektædende planter, vi har i Danmark. Rundbladet soldug har blade, hvor der sidder lange stilkede kirtler, som er klistrede i spidsen. Når små dyr som fx fluer og små sommerfugle lander på bladene, hænger de fast. Så lukker bladet sig langsomt sammen om dyret, og et enzym udskilles og ”fordøjer” dyrets bløde dele. Kun en tør skal bliver tilbage af dyret. Soldug vokser i næringsfattige moser og er almindelig udbredt i Jylland. Prøv at kigge på et blad gennem en lup. Sidder der et dyr?

Mad i mosen Mose-pors, også bare kaldet porse, er en lav busk, som på grund af de duftende stoffer, den indeholder, har gjort planten populær som øl- og snapsekrydderi.

Blade og stængler af mose-pors blev tidligere lagt i sengehalm for at holde lus og lopper væk, og afkog har været anvendt som sårmedicin. Planten indeholder antibakterielle stoffer, som har været brugt i creme mod uren hud.

Tranebær er en krybende, stedsegrøn dværgbusk med små tynde stængler.

Bærrene er røde og sidder som perler på en snor. De kan bruges til saft og syltning. De indeholder benzoesyre, der er et naturligt konserveringsmiddel. De har et højt indhold af C-vitamin. Blåbær og tyttebær trives også i mosens sure bund, og deres farverige bær er fine til syltning, og for blåbærs vedkommende også som friske bær på morgenhavregrynene eller som dessert.

Allerede i Egtvedpigens grav fra ældre broncealder fandtes pors som bestanddel af en drik, der virker som en blanding af øl og mjød.

19

NATUREN OM NATTEN Også om natten er der et mylder af liv i naturen.

Masser af smådyr er aktive om natten, fordi mørket giver en vis beskyttelse, så de kan yngle og søge føde i nogenlunde fred for fjender. Om dagen sidder de i skjul under bark, sten og planter, så vi ser dem ikke. I har sikkert set masser af insekter flakse omkring gadelamperne eller lyset fra vinduer. De tiltrækkes af lyset. Tag ud i natten og oplev dem.

Sov ude Det er noget helt særligt at opleve naturen om natten. I Danmark må man gerne overnatte på stranden og i statsskovene. Det er ikke tilladt at slå telt op, men I kan lave en simpel bivuak eller bruge et af de mange shelters, der findes rundt omkring. I kan også bare slå telt op i haven.

Tag en lommelygte med og en rød cykelbaglygte. Sørg selvfølgelig for, at I har tøj nok med.

Nattesyn Mens mørket langsomt sænker sig, vænnes jeres øjne gradvist til at se i mørket. Kommer I direkte fra et lyst værelse og ud i teltet, kan I nok ikke se ret meget, men vent et stykke tid, så vil I opleve, at I får nattesyn. Prøv at finde vej i mørket. I kan bruge cykelbaglygten.

Det røde lys forstyrrer ikke jeres nattesyn.

Lyde Der er mange nye lyde om natten. Insekter, ugler, ræve, mus og andre dyr laver lyde. Der er vinden i træerne, måske bølgeskvulp, en bæk, der risler. Og når man dårligt kan bruge synssansen, bliver høresansen forstærket. Lydene bliver tydeligere – I bliver bedre til at lytte. Kan I høre en ugle eller andre fugle?

Se og lyt til flagermus Et af de nataktive pattedyr er flagermusen. Især i skumringen kan I se dem flyve rundt på jagt efter insekter. Flagermus orienterer sig ved ultralyde, der er så høje, at vi ikke kan opfatte dem. Det kræver derfor teknik, hvis vi skal høre et flagermusskrig. Der findes flere typer af flagermus-detektorer, som gør os i stand til at høre en flagermus. Med sådan en detektor bliver lydene fanget ind og ”omsat” til vores lydområde, så vi kan høre forskel på de forskellige arter. Når flagermusen nærmer sig et byttedyr, øges antallet af skrig pr. sekund.

Fang natsommerfugle Messingugle, spidsvingemåler, husmoderugle, tigerspinder, pileborer, natsvalehale. Er det fugle, redskaber eller krybdyr? Nej, det er natsommerfugle. Og dem er der mange flere arter af end dagsommerfugle. For at se nærmere på dem kan I fange dem med lyslokning. Læg et hvidt lagen ud på græsset, når det begynder at blive mørkt. Sæt en lampe op midt på lagnet og læg eventuelt et par æggebakker ved siden af, som sommerfugle og insekter kan gemme sig i. Kig til fælden en gang imellem.

20

NaturTjek Bliv naturforsker!

Alle kan være med til Det Store NaturTjek. Vi er allerede i gang, men har stadig brug for naturelskere i alle aldre og på tværs af hele kongeriget, når naturens tilstand skal tjekkes. Hent appen NaturTjek, og vær med til at kortlægge biodiversiteten i Danmark. Læs mere på www.biodiversitet.nu I kan hjælpe os med at registrere de dyr, planter og levesteder, I finder. Enten der, hvor I bor, eller hvor I kommer til daglig eller på ture ud i det danske landskab. På hjemmesiden findes en række forslag til, hvordan I kan bruge NaturTjek i undervisningen.

Sådan kommer du i gang 1. Download NaturTjek på din telefon og opret en personlig profil.

2. Smut ud i naturen med din smartphone i baglommen og se, om du kan være med til at plotte dyr, planter og levesteder ind på landkortet.

3. Når du har set en af de 42 planter, dyrearter eller levesteder, som efterspørges, markerer du den i appen, og via din gps registreres det, hvor og hvornår du har fundet den. Fortvivl ikke, hvis din telefon ikke har dækning eller har 3G, for NaturTjek gemmer din indtastning og registrerer det, når du igen forbindes til nettet.

Masser af ideer og inspiration Har I fået mod på flere ideer til naturoplevelser, eller er der ting, I gerne vil fordybe jer lidt mere i, kommer her nogle gode sider, hvor I kan hente mere inspiration.

<< friluftsraadet.dk << udinaturen.dk << naturguide.dk << naturstyrelsen.dk (sneglenøgle) << naturkatapulten.dk (Naturoplevelser. Her finder I også opskrifter til selvbyg af redekasser og insektbo). << obsnatur.dk << skoven-i-skolen.dk Projekt Biodiversitet Nu skal skabe ny viden om, hvordan Danmarks natur har det. Det gøres ved at kigge på, om det går frem eller tilbage for udvalgte dyr, planter og svampe i den danske natur. Projektet er støttet af Aage V. Jensen Naturfond.

ADGANG TIL NATUREN Husk at undersøge, hvordan I må færdes i skoven. Der gælder forskellige regler for Naturstyrelsens skove og privatejede skove: I Naturstyrelsens skove må man færdes til fods hele døgnet, også uden for veje og stier. Det er tilladt at cykle på veje og stier hele døgnet. I de privatejede skove må man færdes fra kl. 6 til solnedgang, men kun på veje og stier. Find links til, hvor og hvordan I må færdes i skoven på www.naturensdag.dk

OM NATURENS DAG Naturens Dag er Danmarks Naturfredningsforenings og Friluftsrådets mærkedag for naturoplevelser. Formålet er at åbne naturen for børn og voksne. Hvert år har et tema – i år er det ”Naturen hvor du bor”. Dette undervisningsmateriale er sendt ud til de skoler og institutioner, som har tilmeldt sig Naturens Dag, og henvender sig til undervisere og elever på folkeskolens mellemtrin.

Kom ud med klassen I ugen op til den 13. september 2015 vil skoler landet over arbejde med Naturen hvor du bor som tema. Målet med inspirationshæftet er, at det kan inspirere til nye, spændende aktiviteter og give undervisere og elever muligheden for at komme tættere på naturen – ved at opleve og udforske den!

Find masser af inspiration til gode naturoplevelser med udfordringer på www.naturkatapulten.dk

Naturens Dag – hver dag Hent mere inspiration Hvis I vil gøre hver dag til naturens dag, er der masser af inspiration og gode tips at hente til ting, man kan gøre, prøve, eksperimentere med og opleve i naturen – både i bøger og på nettet. r på

e naturoplevelse Find mange fler

pulten.dk www.naturkata

NATUREN HVOR DU BOR

NATURENS DAG 2015 13 sep

Find oplevelser på www.naturensdag.dk