Affaldsindsamling, inspirationshæfte 2014

Danmarks Naturfredningsforenings

AFFALDSINDSAMLING 2014

Ideer og aktiviteter til leg og lĂŚring om affald #visamleraffald

Landsindsamling af affald

1

Affaldsindsamling 2013 − inspiration til en god dag Affaldstrekanten Affaldsnøgle Mindre madspild Kompostering

4 6 8

10

Papirproduktion og genbrug Elektronikaffald

2

12

14

Fra skraldespand til genbrugsplads Affaldsleksikon i miniudgave

16

18

Mere inspiration - den store plastikø

20

Titel: Danmarks Naturfredningsforenings Affaldsindsamling 2014 − Ideer og aktiviteter til leg og læring om affald Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening, marts 2014 Tekst: Susie Langebæk, Majken Sundahl og affald.dk Illustrationer: Knud Andersen, Theis Andersen Fotos: DN, Ditte Valente, affald.dk, vuggetilvugge.dk, Chris Jordan Layout: Jakob Andresen Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S Hæftet kan hentes som en pdf eller bestilles hos skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening på www.dn.dk/skoletjenesten

54

57 1T RY K S A G 4

Landsindsamling af affald Hvert forår deltager børn fra hele Danmark i Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling i naturen.

Børnene er med til at fjerne mange tons affald. Samtidig lærer børn og voksne rundt omkring i skoler, fritidsordninger og børnehaver en masse om affald, genbrug, sortering, kredsløb, ressourcer og naturen. Takket være den store, fælles indsats får vi en renere og smukkere natur, der også bliver et sikrere levested for de vilde dyr.

I Danmarks Naturfredningsforening vil vi være med til at sikre, at børn kan vokse op i et land, hvor vi passer godt på vores naturressourcer, og hvor vi kan møde smuk, spændende og ren natur med masser af liv og oplevelser.

Inspirationshæftet her er udgivet både til jer, der deltager i indsamlingen, og til alle andre, der gerne vil arbejde aktivt med affald, genbrug og natur.

I kan bruge m o s , r e t e it ogle aktiv Vi har lavet n rvisningen e d n u il t t n e som supplem sjovt! r e t e d i d r o f , : – eller bare eret som æftet nnem h

e De er ig

is kategor

ed. være m e ll a n a her k de.

Nemt – kræven e r e 1 DÅSE: m t g! : Lid 2 DÅSER Her er udfordrin : 3 DÅSER

Læs mere om indsamlingen – også om søndagsindsamlingen for familier, foreninger og andre, som har lyst til at være med til at rydde op i naturen.

På hjemmesiden www.dn.dk/affald kan I læse meget mere om affaldsindsamlingen. Følg med i, hvor meget der bliver samlet ind, og hvad børnene finder. Tilmeld jer årets indsamling, og find links til mange andre gode affaldshjemmesider, -materialer og -projekter.

1

AFFALDSINDSAMLING 2014 Inspiration til en god dag De sidste mange år har hundredtusindvis af børn i alle aldre og lærere og pædagoger deltaget i affaldsindsamlingen. Der har været fantastiske projektuger for alle 700 børn på en skole og spændende og sjove forløb på en time for to småbørn hos en dagplejemor.

Det har givet en masse erfaring og ideer, som vi gerne vil give videre i dette hæfte. Her er to ideer til forløb – et kort og et lidt længere. Skal I planlægge større/længere forløb eller arbejde med et bestemt tema, kan I finde masser af aktiviteter på hjemmesiden.

2 Det lidt læn

gere forløb

1

er) b (et par tim ø rl fo e rt o k Det est er

are m knap, eller I b Hvis tiden er så er her sindsamling, ld a ff a n ta n til spo gevel får hvordan I alli l, ti d rå e kk en ræ t lille og overdagen. Find e f a d u t e g e m n af skolen de i nærhede skueligt områ gen laver I . På selve da n e n o ti u it st .I eller in aldssortering uktion til aff d o tr in rt ko je en sæk med nø bringe en lille d e m t. ev n n ka sorteres. De ld, som skal udvalgt affa mmenindeligt foreko lm a e ld o h e d skal in etal, papir og f.eks. glas, m m so ld a ff a de plastik. ejs i indrterer underv o vs ro g e n e Børn dem i hold, kan evt. dele I . n e g lin m sa rnene pe affald. Bø ty n e r le m sa som hver r prøvet tes, så de få if sk js e rv e d kan un llige typer ere de forske rt so g o le m at sa ere og tale f med at sort a t lu S . ld a ff a Hvor mmer det fra? ko r vo H t. e om affald ges til? d kan det bru va H n? e h t e skal d i naturen? et ikke ligge d l a sk r o rf Hvo

2

Som forbere delse til selv e affaldsindsa mlingen kan I lave et tema om aff aldssortering . Snak også gerne med b ørnene om n edbrydningst id, genbrug og genanven delse. I kan læ se mere og h ente materialer elekt ronisk her: w ww.dn.dk/aff ald – klik på ’skoler og institutioner’.

Hvis I har tid til

det, kan I be søge den loka le genbrugsplads.

Nogle stede r har de en fo rmidler, der viser rundt p å pladsen. H usk at lave e n aftale i forvejen! Fin d en oversig t over ”besø gspladser” på www.affa ld.dk. Måske har I allerede en ide om, hvor I vil samle affald . Ellers kan I tage på en gåtur og finde et egn et sted med både natur og affald. Må ske vælger i to forskellige steder, hvor I kan sa mmenligne a ffaldet – f.eks . strand og skov. Hvis I på indsamlin gsdagen får brug for nogle ekstra hænder, kan I spørge, om nogle forældre kan hjæ lpe. Slut af m ed at sortere og tale om affaldet.

Hvor komme r det fra? Hvo r skal det hen? Hvad ka n det bruges til? Hvorfor sk al det ikke ligge i n aturen?

Som afslutn ing

på forløbet ku nne I måske kigge på klass ens/skolens egen affaldshåndtering o g -sortering.

Som indsamlere har I selv ansvaret for, at affaldet bliver sorteret og afleveret de rigtige steder efter indsamlingen. I kan måske få hjælp af pedellen og eventuelt tage kontakt til kommunen eller den lokale genbrugsplads. På den måde kan I være sikre på, at I kan komme af med affaldet og få det afleveret de rigtige steder.

Nogle steder har man løst problemet ved hjælp fra forældre, der kører på genbrugspladsen med affaldet.

Hvad sk al vi hav e med?

• Affaldss

• Hands

ække (fra

ker i bør n

deltager

estørrels

pakken)

e ande til glasaffa andre sk ld og arpe gen stande • Reflek sveste f or større synlighe • Vaskes d erviette r • Trækv ogn til s tørre aff ald • Affalds fanger (se boks en ’Tips og tricks ’) • En elle

r flere sp

TIPS OG TRICKS I kan meget nemt konstruere en ”affaldsfanger”. I skal bruge en stok, gren eller kæp. I den ene ende af stokken banker I et langt søm tværs igennem, så det stikker et stykke ud på den anden side.

I kan også skrue en lang skrue igennem. Sørg for, at stokken passer med jeres højde. Den skal være lige så lang som afstanden fra jeres fod til jeres hofte. Med søm-enden samler I affaldet op og slipper dermed for at bøje i ryggen, hver gang I finder et stykke affald.

I kan læse mere om affaldsindsamlingen på www.dn.dk/affald

3

Affaldstrekanten Når man snakker om affald, er der nogle måder, der er bedre at behandle det på end andre. Det kan illustreres som en affaldstrekant, hvor det bedste står forneden og det dårligste foroven. Ligesom I måske kender det fra kostpyramiden.

Hver gang vi smider noget ud, går der mange materialer tabt. Derfor er det bedst at undgå at lave affald. Det er bare ikke muligt at lade være med at smide noget ud, og derfor er det vigtigt at finde ud af, hvordan man behandler affaldet, så man bedst hjælper miljøet.

Når man har fundet ud af nogle forskellige måder at behandle affaldet på, kan man lave et affaldshierarki. Det kan man vise i en affaldspyramide.

Affaldshierarkiet prioriterer de forskellige ting, man kan gøre, sådan her: Mest fra bunden, mindst fra toppen. Jo længere op i pyramiden vi kommer, desto større ressourceforbrug – og forurening.

ld for affa g r e id t s hvor lan ydning e hører,

Nedbr

e, når d vi ikke rrasked e v o r ren, hvis e u v t li a b n e i n e der nd Børne , og om ve ligge t li e b ld il a v f f t a e nak om tid affald Tag en s . p o aturen. t e i d mide n s samler å m t od r t, man g 2-5 uge

r er noge e ll æ r sk eder g banan -12 mån o 3 in ls e App 1-5 år Aviser kod 5 år Cigarets mmi 13 år Tyggegu r 30-40 å æ Malet tr

r n 10-500 å le af nylo ia r e t a M 0 år r 100-100 msdåse 00 år Aluminiu 00.000.0 -1 0

0 r 0 e 4 s o Plastikp ker s Glasfla

? es affald lder vor o h e d in ? AfHvad en mobil i e d in r de Hvad er tår med det, du s n u k e k ks. har fald er ik mobil f.e n e – n i hånde o affald ange kil m t re e c produ uceret. n er prod e d r o v h der,

4

5

Deponering Et deponi er en slags losseplads. På deponiet ender ting, som vi ikke kan genbruge eller brænde. På deponiet bliver affaldet ikke brugt til noget fornuftigt/ nyttigt. Det er f.eks. tagplader med asbest, vi ikke kan genbruge eller brænde.

Eller badedyr af blød PVC, som vi ikke kan genbruge, og som skaber giftig røg i forbrændingsanlæggene.

4

Forbrænding Affaldet køres til et forbrændingsanlæg og det sorteres ikke først. Derfor er det vigtigt, at I kun smider ting i skraldespanden, som ikke kan genbruges. Og selvfølgelig heller ikke farligt affald. Ved forbrændingen laves elektricitet og fjernvarme – men det er stadig langt bedre at genbruge affaldet.

Ved forbrænding skabes et restprodukt, der hedder slagge.

3

Genanvendelse Når produktet skal omdannes, før det kan bruges igen, hedder det genanvendelse. For eksempel kan plastikflasker omdannes til fleece, der kan bruges til at fremstille tøj.

2

Genbrug Det kræver et minimum af energi og materialer, hvis et produkt kan bruges igen, som det er. Genbrug af møbler og tøj er gode eksempler.

1

Forebyggelse Det nemmeste affald at håndtere er det, der ikke er skabt. Forebyggelse handler om at producere og bruge produkter på en måde, som skaber mindst muligt affald. Men også at man som forbruger overvejer, hvad man anskaffer sig.

5

Affaldsnøgle Danskerne producerer flere hundrede kilo affald om året – hver.

Forestil jer, at det er det samme, som en ko vejer. Vi ligger dermed blandt de lande, som producerer mest affald pr. indbygger i EU. Ikke nogen smigrende placering.

Affaldsmængderne er faldet en smule det sidste år, måske pga. finanskrisen. Generelt bliver vi bedre og bedre til at genbruge og genanvende år for år. I Danmark genanvender og forbrænder vi det meste, men på globalt plan havner langt hovedparten på en losseplads. Stadig flere lande er imidlertid ved at erkende, at det ikke går i længden. Det smitter af på lysten til at finde nye løsninger. Men hvad er det egentlig, vi smider væk, og hvad er affald i det hele taget?

Affald er alt det, vi ikke kan bruge, og som vi smider enten i skraldespanden (dagrenovation) eller på genbrugspladsen.

Farligt affald skal afleveres på genbrugsstationen: almindelige pærer og sparepærer, alle slags spraydåser, emballager fra rengøringsmidler, rester af gammel maling, Vores affald vejer og fylder meget.

SJOVE TAL • 333 leverpostejbakker indeholder lige så meget aluminium som en ny cykel.

• Papir og pap kan genanvendes 7-10 gange.

• 50 plastflasker kan blive til en ny fleecetrøje.

6

Affaldstyper Elektronik

De indestik, keramik og glas. er fulde af metal, pla r ate par Ap . øm str ge, bare I husker at Apparater, der bruger genanvendes flere gan kan rne iale ter ma af . Mange n. Det gælder også holder også kemikalier r i elektronikforretninge genbrugspladsen elle på ter ara app gte d lyd! aflevere bru lys i og tillykke-kort me sehuer eller slips med blinkende børnesko, nis Batterier, sparepærer,

Farligt affald

kemikalier og medicin hører til farligt affald . Det er affald, som kan uren. Det må derfor ikk e smides i skraldespand på genbrugsstationen en, men skal afleveres eller ved miljøbiler og særlige indsamlinger.

Rester af lim og rengøringsmidler hører ogs å til denne gruppe. De r er tit faremærker på emballagen, så man kende det farlige affald kan . skade os selv eller nat

Glas

r findes flere typer t af smeltet sand. De las. Glas er fremstille teg syl pel em eks for n. Det sparer en Flasker og lles rene og bruges ige og sodavand kan sky øl , vin fra r ske fla af glas. Mange omsmeltning.

Det er simpelthen ord et

Dagrenovation/resta ffald

for alt det, vi som fam ilie smider i skraldesp anden.

Kompost

en have, kompost. Hvis man har dningen kan blive til god hol hus fra ald plads i aff nt Stort set alt grø nne affald. Det sparer postbeholder til det grø kom en e lav at g nin ådyr giver det rigtig god me bænkebidere, andre sm havens planter. Orm, til g nin gød god er giv masser af næskraldespanden, og det jord – kompost. Der er grønne affald til god det e lav at for ger sør og bakterier posten. ring til planterne i kom Metal: Jern, aluminium

Metal

, tin, bly osv. Det vil sig e dåser, bildele, cykels tel, indkøbsvogne, mø re ting. Der er masser af metal i vores hverda g, og det kan alt sam genanvendes. Derfor men er det vigtigt, at det kommer på genbrugss tationen. Øl- og sodava dåser skal i flaskeaut ndsomaten – ikke smides i naturen. Sådan noget som cykler og stegep indeholder aluminium ander . Metal hentes ved min edrift i bjerge eller i jord en. beldele og mange and

Pap

. Pap er re eller genbrugsfibre er fremstillet af træfib som e, rial ate irm pap pap, t Pap: Pap er et kraftig kelsen mellem papir og e. Karton, som er tyk lag bal em til st me ges meget holdbart og bru . pap som es skal sorter Papir bliver lavet af træ

Papir

fibre. Det kan være nyt papir, som er lavet af træ, og det kan være lavet af massen fra det pap ir, vi smider i genbrugsc dansker bruger rigtig ontaineren. Hver mange kilo papir om åre t. Tænk på, hvor meget hvor mange ting i jere I kop iere r hver dag, og s dagligdag, der er lav et af papir. genbrugspapir, som er

Plastik

ergrunden. Det er en som hentes op fra und stik udvindes af olie, pla ste me t De : re udtømt, og de nye stik Pla reserver er ved at væ nge af de kendte olie Ma . rce sou res r lede efter yba ikke-forn e. Og man begynder at re besværlige at udvind me og ere dyr er rme konbliv oliereserver uheld vil medføre eno råder, hvor eventuelle om re and og tis Ark olie i områder som miljø. sekvenser for natur og re ting, som I bruger ting og en masse and bler, emballage, køkken mø til ges bru stik . Mange ting af plastik Pla nylon eller polyester der det for eksempel hed Så . tøj så Og . ndt og kan ikke hver dag anden, bliver det bræ smider det i skraldesp I s hvi n me es, end kan genanv genanvendes.

7

Mindre madspild Madspild – hvad er det?

Madspild er madaffald, der kunne være spist af mennesker.

Hvert år smider hver dansker 63 kg mad i skraldespanden. Det svarer til, at 15-20 % af den mad, som vi køber, ryger i skraldespanden.

Og derudover smider fabrikker og butikker tonsvis af mad ud.

Det bliver til rigtig mange penge for hver familie. Så her kan der være rigtig mange penge at spare, hvis I tænker jer om, når I køber ind og laver mad derhjemme. Alle rester kan bruges, bare man har fantasi til at lave nye retter med de rester, man nu har.

Spild eller affald?

Man skelner mellem madspild og madaffald.

• Madspild er de indkøbte eller tilberedte fødevarer, som man smider ud i stedet for at spise det. Det kan være fordi, madvarerne er blevet dårlige, grøntsagerne er blevet bløde og rynkede, eller resten af middagsmaden ikke er blevet spist eller gemt.

• Madaffald er det, man smider væk under tilberedning af maden. Det er f.eks. skrællerne fra kartofler og æbler, kaffegrums, æggeskaller, osteskorper og det, man ikke kan spise af den tilberedte mad som knogler, ben og skind.

En masse af madspildet sker allerede inden, det kommer ind i huset derhjemme.

Der er spild i produktion, altså for eksempel hos landmanden eller erhvervsfiskeren, og der er spild der, hvor varerne bliver forarbejdet og eller distribueret. Madspildet afhænger af de mængder, som bliver produceret og af de processer, som fødevarerne skal igennem.

I butikkerne, hvor I køber madvarerne, er madspildet stort. Madvarerne bliver kasseret, når de har passeret sidste salgsdag.

Restauranter og storkøkkener har også et stort madspild.

8

ter

r med res

Opskrifte

ske husaf de dan % 4 5 t a erne 10 siger, ytter rest n d u Tal fra 20 g ri ld ra erligt, ldent elle rigtig ærg r e stande sjæ t e d Og så hurtismaden. år det og g fra aften å s g O . t af maden r så nem rdi en del for det e fo , n e d a aftensm gere med beredt. t ud og til re å e k s r e en bedst allerede at lave d i rt o p s iftes urtigt gå . I kan sk d a m Der kan h e t s lde re til ”refantasifu ive points g lt og mest e u t n eve milien og til det i fa huer.

1-5 kokke ra F ”. n e k k steko

LAV EN OMELET

1

og brug jeres rester som fyld.

LAV EN PIZZA

2

smør tomatsovs på den udrullede dej, brug jeres rester og kom til sidst et drys ost over.

Hvorfor skal vi undgå madspild?

•

Det koster samfundet rigtig mange penge.

•

Det virker moralsk og etisk forkert at smide mad ud, når andre mangler mad.

•

Vi skal spare på Jordens knappe ressourcer, for det kræver arealer (som ofte bliver sprøjtet) og det kræver energi at producere mad.

Vi skal begrænse CO2-udslippet og bremse den globale opvarmning.

•

Hvad kan I selv gøre?

Gode råd ved indkøb Lav en indkøbsliste hjemmefra, så I ved, hvad I skal have. Køb kun det, I skal bruge.

LAV FORÅRSRULLER

3

Brug gerne en færdig dej, for eksempel filodej, rul dejen sammen om jeres småtskårne rester, og steg rullerne på panden eller i ovnen.

r Tænk je

om

or en adplan f Lav en m den. d efter in b ø k g uge o il at tasien t Brug fan mad af lave god e. restern

Gode råd ved behandling af rester Er der rester efter aftensmaden, så pak dem hurtigt sammen og sæt dem straks på køl eller i fryseren. Så holder de sig bedre.

Gode råd ved brug af rester Resterne kan bruges til madpakken næste dag, eller I kan lave en ny ret med de rester, I har.

Gode ideer efterlyses Hvad synes I, man kunne gøre derhjemme, på restauranten, i butikkerne og i kantinerne?

Tjek også foreningen stopspildafmad.dk

Biogasanlæg, Biogasproces.

Madrester kan blive til kompost og biogas.

I kan arbe

jde mere med mad spild på www.a ffald.dk. H er ligger nogle we bquests o m madsp ild.

9

Kompostering Bord til jord og jord til bord Hvis man har en have, kan man næsten halvere det husholdningsaffald, vi smider i skraldespanden. Vi danskere smider hver dag en masse grønt ud, og det fylder meget i skraldespanden. Indholdet bliver kørt til forbrænding og laves godt nok til varme, men det kunne udnyttes på en anden måde, hvis alt det grønne havnede i en kompostbunke sammen med haveaffaldet i stedet. Herfra kan det give næring til nye grøntsager.

Ikke alt må sm ides på kom posten.

Tilberedt m ad som kødr ester eller stegte grøn tsager kan tiltrække rotter, så de t skal stadig i skraldespanden.

Her kan I se, hvad der kan – og ikke kan – ko mmes i kompostbe holderen.

Ormene gør arbejdet

I MÅ GERNE BRUGE: Frugt- og gr ønsagsaffa ld Æggeskalle r

Kaffegrums

og teblade Papirfiltre og køkkenrulle

Planteaffald fra haven Hø og halm fra små kæle dyr

I SKAL IKKE BRUGE: Kødrester og brød Aske Tilberedte gr øntsager Syge plante r

Det er nemt, og det giver en masse god jord til haven, hvor det giver næring til gulerødder og kartofler i køkkenhaven eller til havens andre planter. Orme, bænkebidere og andre smådyr sørger sammen med diverse bakterier for at omdanne det grønne affald til god kompost. De laver hele arbejdet – I skal bare sørge for, at de har et sted at gøre det! Og gøder man så sine grøntsager med den gode kompost, ja – så får man faktisk sit grønne affald ind på bordet igen. Det er da smart!

10

Biogas

Biogasanlæg

Nogle kommuner tilbyder borgerne, at de kan sortere deres organiske affald fra i særlige beholdere hjemme på bopælen. Det organiske affald kan nemlig blive til energi i et biogasanlæg og kompost til jorden. Det er planen på længere sigt, at vi skal blive meget bedre til at sortere – også bioaffald, altså for eksempel kødrester og frugt- og grøntaffald. Giver jeres kommune jer mulighed for at sortere madaffald fra, så er det det bedste at gøre.

Sjove opgaver 1

LAV EN ORMEGÅRD

Brug et gammelt akvarium. Hvis I ikke har et, kan I sikkert finde et billigt på et loppemarked. Læg skiftevis et lag fugtigt sand og et lag fugtigt jord ned i ormeboet, til det er halvt fyldt. Slut af med et fem centimeter tykt lag af blandet grøntaffald og lidt visne blade fra haven. Grav 10 regnorme op i haven og læg dem ned i boet. Ormene kan bedst lide fugtigt mørke, så stil akvariet et køligt sted og læg en avis eller et stykke pap over. Jorden skal være fugtig – ikke våd.

Nu kan I holde øje med, hvordan ormene graver, spiser og nedbryder blade og andet grønt til ny muldjord. Efter et par dage kan I sikkert se de fine gange, ormene har gravet.

3

2

Følg naturens kredsløb

1

I skal bruge: (ikke-imprægneret træ) • 6 stolper (10x10 cm) 130 cm lange • 24 brædder, 14 cm brede ca. 1,5 cm tykke og 1 meter lange • Søm og hammer • Spade til at grave stolperne ned

2

1: Grav stolperne 30 cm ned i jorden.

2: Seks brædder bankes på hver af de tre af siderne.

3: På forsiden lægges de sidste seks brædder løst ned i mellemrummene, så de kan tages op, når man skal vende rundt i bunken eller hente den færdige kompost ud forneden.

4: Fyld så det grønne affald i kompostbeholderen og kom lidt vand på. Det må hverken blive for vådt eller tørt. Efter et års tid kan I ”høste” det første læs kompost fra bunden af beholderen og bruge det som gødning i haven.

3 I kan finde flere øvelser om kompost på affald.dk

Nedbrydning af planterester, døde dyr og andre organismer er et led i naturens kredsløb. Følg et æbleskrog fra skrog til jord. Brug et akvarium til jeres forsøg. Tag en skovlfuld jord fra haven/skolegården og læg i akvariet. Læg et æbleskrog oven på jorden og dæk akvariet til. Nu kan I følge med i, hvad der sker med skroget, efterhånden som jordens smådyr og mikroorganismer går i gang med arbejdet.

Hvor lang tid tager det? Prøv eventuelt med andre ting også.

Byg jeres egen kompostbeholder

4

11

Papirproduktion og genbrug Enormt papirforbrug Vi bruger papir hver dag: til aviser, reklamer, toiletpapir, køkkenrulle, kaffefiltre, tebreve, kopipapir og A4-blokke. For blot at nævne et par eksempler.

I Danmark smider vi rigtig meget papir ud. Så meget, så det giver os en kedelig andenplads på listen over storforbrugere af papir. Til gengæld er vi ret gode til at genbruge det brugte papir, men der er plads til forbedring. Vi bruger stadig kun cirka 55 % af vores papir igen. Det både kan og skal vi blive bedre til.

Papir af træ Papir er lavet af træ. Træet bliver fældet i skoven og kørt til en fabrik. Her bliver det afbarket og hugget i småstykker. Så koger man det med vand og kemikalier, så fibrene i træet bliver bløde. De bliver igen blandet med en masse vand til en papirmasse, som bliver hældt ud på store net, hvorefter det bliver presset, tørret og rullet op på kæmpe ruller. Så er papiret færdigt til at blive skåret op i forskellige størrelser og taget i brug. Når vi har brugt papiret, kan det meste af det bruges igen. Vi skal bare sørge for at lægge det til genbrug. Det kan være de store beholdere foran supermarkedet eller på genbrugspladsen.

Fra brugt til nyt Kommunen sørger for, at papiret bliver hentet og sendt til papirfabrikken.

Der opløser man det brugte papir i vand. Så fjerner man farver, tape og clips. Den grødmasse, der bliver tilbage, laver man nyt papir af. Når man genbruger papir, så slipper man for først at skulle fælde nyt træ, afbarke, lave flis, blande kemikalier i og så videre. Derved sparer man en masse energi, vand og kemikalier. Papir kan genanvendes 7-10 gange.

Hvad kan bruges?

Aviser og andet ”rent” papir kan genanvendes. Rudekuverter må gerne kommes i papircontaineren, men papir med plastbelægning kan ikke bruges til genanvendelse. Arkene skal derfor til ”småt brændbart”/restaffald.

Det gælder også papir og pap med madrester. De er også uegnede som genbrugsmaterialer. Det skal altså i den almindelige skraldespand. Lægger man papir i skraldespanden i stedet for til genanvendelse, ender det i forbrændingsanlæggene. Så bliver det til strøm og fjernvarme.

Bjerge af genbrugspapir

12

Sjove opgaver 1

RIV PAPIR OG KIG PÅ PAPIRFIBRE Prøv at rive (ikke klippe!) et ark papir i stykker. Tag både en avis og et stykke A4-papir. Læg papiret på en overheadprojektor (eller i stereolup) og se, hvordan kanten flosser – det er fibrene, man ser.

Er der forskel på, hvilket papir I bruger? Prøv at rive det over først på den ene led og så på den anden led. Hvad sker der med kanterne?

Hvorfor er der forskel?

2

OPLØS PAPIR OG KIG PÅ PAPIRFIBRE

Prøv at opløse papir i vand – prøv for eksempel tegnepapir, ugeblade/reklamer, aviser og toiletpapir. Er der forskel på fibrene (og hvor hurtigt de optager vand)?

3

LAV EN GENBRUGSSKÅL AF PAPMACHE I skal bruge: • En god stak aviser eller andet papir • vand • en stor balje • tapetklister • plastfolie • madolie • en skål som form • maling

Hvad kan vi selv gøre?

I kan gøre rigtig meget selv for at formindske jeres brug af papir. Både hjemme og på skolen kan I for eksempel sige nej tak til reklamer og gratisaviser. I kan måske også lave regler og aftaler om, hvornår og hvor meget I kopierer og printer ud.

Riv papiret i stykker og læg det i blød i rigeligt vand natten over.

Næste dag presser I det meste af vandet ud af papiret. De fugtige klumper af papir skal nu æltes godt sammen med tapetklister. Massen skal ende med at ligne gråt ler.Smør lidt madolie på indersiden af skålen og læg plastfolie oven på olien. Olien holder folien på plads og sørger for, at I kan lægge massen fint og glat i skålen. Folien sørger også for, at massen ikke hænger fast. Læg nu et lag papmache oven på plastfolien. Det skal være cirka en centimeter tykt. Sørg for, at massen hænger godt sammen, og ret kanterne til, så de bliver lige.

Lad det hele tørre i en uges tid.

Løft den nye skål ud af den gamle og tjek, om den er helt tør. Herefter kan I male den og eventuelt give den en gang lak, så den holder bedre.

13

Elektronikaffald El-skrot dækker over alle de apparater og småting, der bruger strøm.

Man skal aflevere de brugte apparater for sig selv. I må altså ikke smide jeres MP3-afspiller, mobiltelefon, radio eller computer i skraldespanden. I stedet skal de afleveres på kommunens genbrugsplads eller der, hvor I har købt dem. Husk, at der også er elektronik i både blinkende sko, fødselsdagskortet med indlagt melodi og fars juleslips med lyd!

Reglen er indført, fordi elektronik indeholder stoffer, der kan være farlige for vores miljø. Desuden er der masser af materialer i elektronik, der kan bruges igen.

Vidste I det?

14

•

Jo rigere vi er blevet i Danmark, jo mere elektronik får vi derhjemme

•

Da jeres oldeforældre var børn, havde de fleste hjem kun elpærer og radioer.

•

Da jeres bedsteforældre blev født, kom fjernsynet og de første maskiner til køkkenet.

•

Da jeres forældre var børn, kom der farvefjernsyn og videomaskiner i almindelige i danske hjem

•

Det er ikke længe siden, at computere, spillekonsoller, dvd-afspillere og mobiltelefoner blev udbredt til de fleste danske hjem.

Sjov opgave

HVAD ER DER INDENI ELEKTRONIKKEN?

Det skal I bruge: Skruetrækkere af forskellig størrelse, arbejdshandsker, en gammel computer til hver gruppe.

SÅDAN GØR I Saml ind: Forløbet kræver, at I har en gammel computer (ikke skærme) til rådighed for hver gruppe. Mange skoler har et lager af gamle computere stående, som ikke benyttes længere. Forløbet er ikke testet på hverken tablets, Apple-computere eller bærbare computere.

Skil det ad: Lad være med at pille elektronikken helt fra hinanden. Men sørg for at danne jer et overblik over, hvad der er indeni – skriv ned, hvad I finder, og del det ind i forskellige kategorier.

For at kunne skelne mellem metallerne, kan I bruge en magnet.

Alle jernforbindelser (f.eks. stål) er magnetiske.

Aluminium, kobber, messing m.v. er ikke magnetisk.

Her er eksempler på nogle af de dele, der er i en computer PRINTKORT Et printkort er en plade med et net af ledninger, der som regel er små, tynde kobberstreger.

BATTERI For at kunne gemme elektriske informationer, når apparatet ikke får strøm fra kontakten, har mange elektriske apparater et eller flere batterier.

ELEKTROLYT‐KONDENSATORER En kondensator gemmer/lagrer elektrisk strøm. Elektrolyt‐ kondensatorer ligner almindelige cylindriske batterier; men er som regel påtrykt et tal efterfulgt af enheden µF. LODNINGER Almindeligt sølvfarvet loddetin indeholder både tin og 25 % sølv.

Lodninger kan også være af bly (et blødt, mat gråhvidt metal).

LEDNINGER Ledninger er ofte af kobber (et rødt metal) og beklædt med PVC‐-plastik.

Ledningerne kan dog også være lavet af aluminium (et sølvhvidt metal) LCD‐DISPLAYS Fladskærme indeholder giftige organiske stoffer.

Find beskrivelse af ovenstående forløb på affald.dk under undervisningsmaterialer 15

Fra skraldespand til genbrugsplads Når Danmarks Naturfredningsforening hvert år arrangerer en affaldsindsamling, er det dels for at få ryddet op i naturen, men også for at være med til at give især børn og unge en forståelse for, at affaldet er en ressource, som er vigtig at udnytte.

Først oprydning – så sortering Når I har været rundt og samle affald i jeres lokalområde, så skal affaldet sorteres.

Gør sorteringen så let som muligt: Sæt en række papkasser, sække eller spande op og sæt skilte på: Pap, papir, metal (fx dåser), elektronik, plast, glas, storskrald.

16

Sjove opgaver 1 FIND CONTAINERE Ved I, hvor kommunens og skolenscontainere står? Gå rundt i jeres område og noter, hvilke containere der findes, og hvor de står. Er der containere til alt jeres affald?

3

2 HVAD NU? Når I har sorteret jeres indsamlede affald og smidt det i de rette containere, hvad er så tilbage? Det, der er tilbage – som ikke er restaffald som f.eks.madaffald, mælkekartoner og slikpapir – skal på genbrugspladsen. Tag en tur derhen og se, om I kan komme af med resten af affaldet. Men husk at aftale besøg først!

BESØG PÅ FORBRÆNDINGSANLÆG Kontakt et forbrændingsanlæg og få aftalt en dag, hvor I kan komme på besøg. I kan sikkert få en rundvisning og en god snak om affald og håndtering. Skriv gerne nogle spørgsmål ned hjemmefra, så I er lidt forberedte. Se på affald.dk, hvilke pladser og forbrændingsanlæg der tager imod elever.

Hvad kan I selv gøre?

• Minimér emballage n: Vælg de varer, som er pakket mindst ind.

• Brug med omtank e: Brug for eksempel kun sølvpapir til varm e fødevarer – brug madpapir til ma dpakken.

• Sortér: Sortér jeres affald derhjemme og aflever det (rent og tø brugsstationen, så res rt) til gensourcerne fra affalde t kan genanvendes.

Prøv at tøm

me jeres sk raldespand derhjemme ud på en st r: madaffald or presennin , glas, meta g. l, plastik, pa meget affa pir, pap, ba ld burde hav tterier osv. e været sort H vo e Lav en optæ ret og aflev r eret på gen lling og skri brugspladse v ned. Prøv at sortere i n? med. Efter nogle uger. en uge elle Få hele fam r to kan I prø ilien ve at tømm igen og se, e skraldesp om I er bleve a nden t bedre.

Sortér efte

Hvorfor skal vi sortere?

Når affaldet bliver sorteret rigtigt, betyder det mindre forurening, flere ressourcer til nye ting og et bedre miljø. Noget affald kan genbruges direkte, altså som det er. Det gælder for eksempel nogle typer af glasflasker, som kan vaskes og bruges igen. Og tøj, legetøj og møbler, som bliver givet til for eksempel loppemarkeder, hvor andre kan få glæde af de brugte ting. Andet affald skal først bearbejdes, så råstofferne eller dele af det kan genanvendes. Det affald, der ikke kan genanvendes, bliver enten brændt og udnyttet til fjernvarme og strøm eller deponeret på en losseplads.

17

Affaldsleksikon i mini-udgave Affaldsminimering Bedst er det selvfølgelig at mindske mængden af affald. Det sker gennem mindre forbrug, mindre emballage og mere direkte genbrug af ting, der allerede er brugt energi og ressourcer på at producere, transportere osv. Involver engelsk, og se filmen på www.storyofstuff.org

Deponi Affald, der ikke kan genbruges eller forbrændes, fordi det er farligt eller kræver særbehandling, lagres i depoter. Det er for eksempel blød PVC, porcelæn, asbest eller mineraluld. Deponi er den dårligste løsning.

Emballage Emballage er det, man pakker ting ind i. Det gør man for at beskytte tingene, få dem til at se bedre ud, bevare deres kvalitet og forlænge holdbarheden.

Fjernvarme Fjernvarme bruges til opvarmning af huse. Varmen stammer fra varmt vand eller damp, som sendes ud fra et kraftvarmeværk. Det løber i kilometervis af rør ud til radiatorerne i over en million danske hjem.

Forbrænding Affald fra skraldespanden brændes på forbrændingsanlæg. Varmen fra ovnene bruges til fjernvarme og strøm. Den slagge, der bliver tilbage efter afbrændingen (cirka 20 %), indeholder problematiske stoffer og kan kun bruges, når der bygges veje. Det affald, I ikke sorterer, men kommer i jeres skraldespand, ender på forbrændingsanlægget. Så tænk meget over, hvad I smider i skraldespanden.

Genbrug Kan man bruge en ting igen direkte, kalder man det genbrug. Det kan f.eks. være tøj og møbler, som I selv har brugt, men ikke har brug for mere. Det er der andre, der kan få glæde af, hvis I giver jeres gamle legetøj, mobiler, spil eller tøj til f.eks. Røde Kors eller nogle af de mange loppemarkeder.

Genanvendelse Når vi sorterer affaldet i metal, glas, papir, plastik osv., sparer vi energi og råstoffer, og vi beskytter naturen, hvor råstofferne ellers skal hentes. Glas bliver smeltet om til nye ting af glas. Papir bliver lavet til nyt papir. Haveaffald bliver lavet til kompost. De mange aluminiumsdåser, vi finder i naturen, er et godt eksempel på affald, der burde genanvendes og smeltes om til nye dåser eller andre ting. Se noget om genanvendelse på www.affald.dk

18

Organisk affald Affald fra levende ting kalder man for organisk affald. Det er for eksempel blade, smågrene, plantedele og døde dyr. Og fra køkkenet er det kartoffelskræller, æbleskrog, kaffegrums og visne potteplanter.

Bæredygtighed Forurening og overforbrug belaster både natur, miljø og klima. Hvis fremtidens generationer skal have samme muligheder, som vi har i dag, er en bæredygtig udvikling nødvendig. Vi har brugt i stor stil af klodens ressourcer i stedet for at genanvende dem. Og vi har brændt enorme mængder af værdifulde ressourcer af i vores kraftværker. Det kan vi ikke blive ved med. På et tidspunkt slipper de op eller bliver for dyre og besværlige at udvinde, og hvad skal de næste generationer så gøre?

Bæredygtighed vil sige, at man ikke nedslider naturen med vores levevis.

Vi skal kunne leve af og i naturen, uden at det går ud over ressourcerne og mangfoldigheden. Vi skal frem til at genanvende de ressourcer, vi har, så de kommende generationer ikke står med en stor bunke affald og ingen ressourcer. Vi skal have en vedvarende energiforsyning, altså fx vind- eller solenergi. Vi skal sortere mere, genanvende mere og brænde mindre af.

Vugge-til-vugge Vugge-til-vugge-princippet går ud på at tilrette vores levevis og forbrug på en sådan måde, at vores affald ikke hober sig op på en losseplads, men bliver til ressourcer for nye produkter eller organismer. I høj grad inspireret af naturen, hvor alt indgår i et kredsløb og genbruges igen og igen. Produktets ”livscyklus” skal dokumenteres og være til mest mulig gavn for naturen.

Det giver store udfordringer til både ny tankegang og nye tekniske løsninger. Eksempler er bygninger, der producerer mere energi, end de selv bruger. Dvs. at de kan gemme på solenergi og bruge regnvand til bl.a. toiletskyl. Tekniske produkter skal kunne skilles ad i rene materialer, der kan cirkulere uden at miste kvalitet.

19

Mere inspiration - den store plastikø Vi har i mange år haft en brug-ogsmid-væk-kultur. Alene antallet af plastflasker fra vand og sodavand løber op i et millionforbrug hvert år.

Meget plast bliver smidt i naturen. Her vandrer det med floder og åer ud i havet. Ved hjælp af havstrømmene flyder det langt omkring og havner i Stillehavet.

Især i det nordlige Stillehav mellem Hawaii og Japan samler der sig meget affald, som er smidt ud fra land, boreplatforme og skibe. Der er nu dannet flere store flydende øer af plastik – der dækker et område, der er på størrelse med Afrika! Affaldet tiltrækker dyr, der enten kvæles i det, eller dør, fordi de har spist det. Ifølge FN’s miljøbeskyttelsesprogram UNEP dør 100.000 pattedyr i havet hvert

20

år af plastaffaldet og flere end en million havfugle går til. Prøv at google: plastikøen.

Heldigvis er der nogle, der er gået i tænkeboksen for at finde ud af, hvad man skal stille op med al den plastik, der ligger som en mere eller mindre opløst plast-suppe og er til stor fare for havmiljøet. En af de gode historier er Det svenske firma Electrolux, der laver støvsugere og andre husholdningsmaskiner. De ”høster” af plastikøen og laver bland andet nye støvsugere af genbrugsplast.

HVAD SYNES I? Hvad kunne man genbruge plastaffaldet til, og hvordan kunne man samle det op?

Hvad kan I selv gøre for at nedbringe mængden af plastikaffald?

HVAD KOSTE R en plas tikpose f r a en dagligv arebut ik, og h mange vor køber I om åre at regn t ?

Prøv e det u d for h ver enk elev og elt for hele klasse n.

Hvad m ed pan t på pos er?

Kan en hundelort slå en indkøbsvogn?

Prøv at spille affaldskort mod computeren og se, om I kan slå den.

Læs mere på www.affaldskort.dk

Sære fund

Hvis I mangler in spiration til affaldsfund, så ka n I læse, hvad der blandt ande t blev fundet under affaldsind samlingen 2013 på www.dn.dk/a ffaldsfund

www.d

n.dk/o

Affald

maffald

slinks:

(Se film

om sor www.a tering) ffald.d k www.e conet.d www.d k aasery dderen www.d .dk ansk-re tursys www.h tem.dk olddan markre nt.dk www.g roentfl a g.dk www.v uggetil v u g ge.dk www.f olkece nter.dk

21

Inspiration til

Landsindsamlingen af affald Hvert forår deltager børn fra hele Danmark i Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling i naturen. Børnene er med til at fjerne mange tons affald. Samtidig lærer børn og voksne rundt omkring i skoler, fritidsordninger og børnehaver en masse om affald, genbrug, sortering, kredsløb, ressourcer og naturen.

Takket være den store, fælles indsats får vi en renere og smukkere natur, der også bliver et sikrere levested for de vilde dyr.

I Danmarks Naturfredningsforening vil vi være med til at sikre, at børn kan vokse op i et land, hvor vi passer godt på vores naturressourcer, og hvor vi kan møde smuk, spændende og ren natur med masser af liv og oplevelser.

Inspirationshæftet her er udgivet både til jer, der deltager i indsamlingen, og til alle andre, der gerne vil arbejde aktivt med affald, genbrug og natur.

Læs mere om indsamlingen , og meld jer s om indsamle re På hjemmesiden www.dn.dk/affald kan du læse meget mere om affaldsindsamlingen. Følg med i, hvor meget der bliver samlet ind, og hvad børnene finder. Tilmeld dig årets indsamling, og find links til mange andre gode affaldshjemmesider, -materialer og -projekter.

Del fotos på Instagram #visamleraffald Del fotos og historier på Facebook facebook.com/visamleraffald

WWW.DN.DK/AFFALD