Året der gik 2013

D A N M A R K S

N A T U R F R E D N I N G S F O R E N I N G

Ă…ret der gik

2013

INDHOLD Vi passer på natur og miljø............................................................................................... 3 Biodiversitetsbarometer................................................................................................... 4 Dødt ved bliver i skovene efter storm...........................................................................

4

Ugunstige skove – når sandheden kommer frem....................................................... 5 Afsluttede vandløbsfora udstillede vandskel.............................................................. 6 EU’s fiskerireform................................................................................................................ 6 Kystfiskeriet.......................................................................................................................... 6

Året der gik 2013

EU lukker muslingesagen mod Danmark....................................................................... 7 Ny muslingepolitik – et skridt i den rigtige retning..................................................... 7 Jagtpolitk............................................................................................................................... 8 Ulve........................................................................................................................................

9

Handlingsplan for fredninger............................................................................................ 10 Ansvarshavende: Vibeke Lyngse Email: vl@dn.dk Redaktion: Dn’s sekretariat Redaktør: Kristian Ørsted Petersen E-mail: kop@dn.dk layout: Jakob Andresen Tryk: Hillerød Grafisk

Fredning er for evigt............................................................................................................ 10 Her blev naturen fredet..................................................................................................... 11 Vi fik overblik over, hvad vi ved – og ikke ved – om grundvand og drikkevand..... 12 Projekt ”Rent drikkevand” har fået luft under vingerne............................................. 12 Ringere beskyttelse af drikkevandet blev afværget.................................................. 13 Kampagne sætter fokus på det danske grundvand................................................... 13 Ytringsfriheden vandt........................................................................................................ 13

Fotos og illustrationer: DN fotoarkiv, colourbox.dk, Jakob Andresen, Birgitte Bang Ingrish, Ole Laursen, Claus Nissen, Knud Andersen

Kobber.................................................................................................................................... 14 Soja........................................................................................................................................

15

Natur- og Landbrugskommissionen................................................................................ 15 Bæredygtig omstilling........................................................................................................ 16 Undersøgelse blandt forbrændingsanlæg.................................................................... 17 Ressourcestrategi............................................................................................................... 17 Sortering betaler sig.......................................................................................................... 17 Klima....................................................................................................................................... 18 Miljøgodkendelser................................................................................................................ 18 Produktionspolitik............................................................................................................... 19 Skifergas................................................................................................................................ 19 173.000 var vilde med Naturens Dag.............................................................................. 20 Summercamp....................................................................................................................... 21 Naturens Universitet.......................................................................................................... 21 Over halvdelen af DN’s afdelinger udsender nyhedsbreve................................................. 21

Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø www.dn.dk Tlf.: 39 17 40 00

REP-møder, der inspirerer.................................................................................................. 22 Varme hænder og hjælpsomme køer plejer naturen.................................................

Skolerne i Lejre arbejdede med økologi og rent vand...................................................... 23 Samarbejder med erhvervslivet...................................................................................... 24 Grønne medlemsfordele...................................................................................................

© Danmarks Naturfredningsforening 2014

22

26

Folkemøde med fokus på landbrug og rent vand........................................................ 27 Ny ledelse i DN....................................................................................................................

27

DN’s grundfortælling.......................................................................................................... 27 En stærk organisation i fokus.......................................................................................... 27 Et kæmpe medie-år for DN............................................................................................... 28 Sociale medier..................................................................................................................... 29 Dn.dk og DN Nyhedsbrev................................................................................................... 29 Magtfuld præsident i DN................................................................................................... 29 Natur & Miljø – magasinet og avisen............................................................................. 30 Sådan ligger landet............................................................................................................. 31

2

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2013

Vi passer på natur og miljø Ella Maria Bisschop-Larsen, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening gør en betydelig forskel i arbejdet for natur og miljø. Vi bidrager helt konkret til et smukkere landskab og en rigere natur. Det vidner de mange aktiviteter, der i år har været både lokalt og på landsplan, om. 2013 blev året, hvor vi for alvor fik sat natur og miljø på den politiske dagsorden.

I Danmarks Naturfredningsforening glæder vi os over alle de mange danskere, der hver dag gør en uegennyttig indsats for vores natur og miljø. Vores frivillige kæmper hver dag for, at naturen, hvor de bor, bevares og får lov at udvikle sig rigere og mere mangfoldigt. Et så stærkt lokalt engagement er baggrunden for, at vi i 2013 igangsatte et storstilet naturprojekt ”Biodiversitet Nu”, der i årene fremover vil sende hundredvis af danskere ud for at måle naturen. Projektet kører frem til 2020.

Fredning af naturen er en hjertesag for os, og vi fik i 2013 en ny fredningsaftale

på plads med Kommunernes Landsforening og Miljøministeriet. Målet er at få fredet naturperlerne, sikre de større sammenhængende naturområder og uforstyrrede landskaber. Indsatserne skal understøtte den Naturplan Danmark, vi mener er afgørende for at få målrettet naturindsatsen i staten, kommunerne og hos private. I DN har vi brugt mange kræfter på at overbevise folketinget om nødvendigheden af at få klare mål og retning på naturarbejdet.

Efter pres fra blandt andet DN kom en national naturfond på Finansloven i 2013, og der tales nu politisk om behovet for at afstå landbrugsarealer til natur, miljø og klimaformål.

2013 blev også året, hvor det lykkedes at give ulven permanent opholdstilladelse i Danmark, og dermed bliver naturen rigere og vildere.

Vi har i det forgangne år eftertrykkeligt fået sat beskyttelse af vores rene

vand på dagsordenen. Vi satte med en landsdækkende kampagne fokus på det danske grundvand og viste de folkevalgte, at beskyttelse af vores rene vand er et folkekrav. Det lykkedes os også at afværge, at beskyttelsen af drikkevandsområder med en lovændring blev forringet.

Overalt i Danmark sætter vi fokus på natur og miljø, og opbakningen er stor.

Vi har vores Affaldsindsamling, der med afdelingernes ihærdige indsats også i 2013 fik kolossal opbakning og fik børn og voksne ud for at gøre naturen forårsklar. I 2013 trak Naturens Dag fulde huse, og ud over Kronprins Frederik deltog 173.000 børn og voksne for at fejre naturens mange muligheder for gode oplevelser.

2013 blev et godt år for DN, og vi kan konstatere, at takket være vores fælles og vedvarende engagement og ildhu har vi gjort Danmark lidt grønnere til gavn og glæde naturen og for os alle.

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2013

3

Biodiversitetsbarometer

DN

har igen taget pulsen på regeringens indsats for at indfri de 20 Aichi-biodiversitetsmål. De globale mål skal udmøntes senest i 2020, to mål skal allerede nås i 2015. Konklusionen er, at Danmark i 2013 har taget store skridt for at implementere planer for bæredygtig produktion og forbrug. Men vi har til gode at se den strategi og handlingsplan for biologisk mangfoldighed, der skal være under implementering allerede i 2015.

Danmark mangler også for alvor at revidere de virkemidler – juridiske som økonomiske – der skal bidrage til opfyldelse af mange af målene. Derfor har det stadig lange udsigter at standse tabet af naturlige levesteder og sikre en tilstrækkelig beskyttelse af marin natur.

4

Dødt ved

bliver i skovene efter storm

Stormene i 2013 væltede mange træer i skovene

Døde træer er i løbet af deres formuldning nødvendige levesteder for en stor del af skovens dyr, svampe, laver og mosser. Især mange truede insekter og svampe er afhængige af dødt ved. Hvis skovejeren farer ud og rydder ethvert faldet træ op, så går skovens vilde beboere glip af den gave, som stormfældede træer er. DN fik efter stormene – sammen med andre stemmer i debatten – Naturstyrelsen til at efterlade de fleste stormfældede løvtræer til naturens egen nedbrydning.

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2013

Ugunstige skove – når sandheden kommer frem Skovsminkesagen blev vundet i 2013.

Natura 2000-områderne er kronjuvelerne i Danmarks og hele Europas natur.

Desværre er meget af naturen – også i disse områder – i elendig forfatning.

Det er slemt nok i sig selv, men endnu værre bliver det, hvis myndighederne åbent erkender, hvor galt det står til.

I skovene mangler der levesteder til dyr, planter og svampe. Der er alt for få gamle, døende og døde træer, vandhuller, lysninger og blomstrende buske, fordi skovene i flere hundrede år er blevet ensrettet efter en fast skabelon, som alene har fokuseret på træproduktion. I 2013 lykkedes det efter flere års hårdt pres fra DN og andre grønne organisationer at få Naturstyrelsen til at fortælle EU sandheden om naturen i skovene: Det står galt til! Formelt hedder det, at skovnaturtyperne har stærkt ugunstig bevaringsstatus. Ved den forrige indrapportering til EU i 2007 havde Naturstyrelsen ellers i modstrid med forskernes anbefalinger bestemt, at skovnaturen havde det fint nok, og altså havde gunstig bevaringsstatus.

Det blev kaldt Skovsminkesagen, og omsider vandt de grønne interesser denne strid. Nu er der håb om langsomme forbedringer af skovnaturen.

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2013

5

Afsluttede vandløbsfora udstillede vandskel Mange bække små og store DN ser efter mere end 30 mødedage i Naturstyrelsens fem vandløbsgrupper tilbage på en tung proces. Modstanden mod fakta og forskeres faglighed har i hvert fald været markant – særligt fremført af Bæredygtigt Landbrug og Danske Vandløb. Kogt ind til benet hedder mantraet fortsat – i 2014 – at vandet skal hurtigst muligt væk fra landbrugsjorden og sandelig om ikke også en veldrænet landbrugsjord regnes blandt klimatilpasningsværktøjerne!

Over for denne noget ortodokse fortolkning af vandløbslov og vandrammedirektiv har stået en meget fast og enig alliance mellem DN og Danmarks Sportsfiskerforbund – i al væsentlighed bakket op af KTC, KL, DANVA og konsulentbranchen.

Det triste er nok mest, at Landbrug & Fødevarer og et ellers fagligt rimelig objektivt Videnscenter for Landbrug, klart tilsluttede sig råbekoret af bredejere. Væk er den sunde indstilling til at holde på vandet så længe og så højt oppe i systemerne som muligt, og væk er hensynet til nedstrømsliggende byer.

Spørgsmålet er derfor, om vi skal over åen efter vand, og hvorvidt barnet røg ud med skyllevandet.

Kystfiskeriet

EU’s fiskerireform EU har i 2013 vedtaget en revideret fælles EU fiskeripolitik med tilhørende støtteregler. DN har som del af det omfattende grønne netværk OCEAN2012 og et engageret EU-Parlament bidraget til, at det blev den bedste fiskeripolitik, EU endnu har set. Bedst er det, at de fleste fiskebestande skal fiskes inden for sikre biologiske grænser i 2015, og alle i 2020. Der sættes kraftige begrænsnin-

6

ger i bifangster og tilladt udsmid. Der bruges mange flere midler til indsamling af data og til kontrol, og mulighederne for støtte til mere effektive fartøjer begrænses. Støtte kan tilbageholdes, hvis fiskere ikke overholder reglerne, og omsættelige fiskekvoter blev ikke gjort obligatorisk. At det kunne være bedre skal ikke overskygge glæden ved dette kæmpeskridt fremad.

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2013

DN har deltaget i Kystfiskerudvalget, som fødevareminister Mette Gjerskov nedsatte i januar 2013. Vores sigte har været, at et dansk kystfiskeri skal sikres fremover, ved at der kun må anvendes naturskånsomme fiskemetoder i denne del af fiskeriet, og at det belønnes ved bl.a. større fiskekvoter. Et langt stykke hen ad vejen lykkes vi sammen med andre grønne at fastholde det sigte, men vi fik ikke udelukket trawlfiskeriet af ordningen. Ærgerligt – for så kan kystfiskeriet ikke markedsføre deres fisk som bæredygtigt fangede – i hvert fald ikke med DN’s accept.

EU

lukker muslingesagen mod Danmark Det pres, DN har lagt siden sin første EU-klage over muslingeskrab i 2008, har betydet væsentlige forbedringer af konsekvensvurderingerne af muslingeskraberiet og en vidtgående beskyttelse af ålegræsset. Dette og den ny politik har fået EU til at afslutte traktatkrænkelses-sagen over det danske muslingeskrab i Natura 2000-områderne. DN anerkender, at

konsekvensvurderingerne – som tiden er gået – er blevet markant bedre og mere retvisende. Hermed er også forvaltningsrammerne for skrabet blevet mere klare og beskyttende – især over for ålegræs og stenrev, ligesom kontrolmulighederne er blevet stærkt forbedret med GPS, og DN tager derfor EU-Kommissionens lukning af sagen til efterretning.

Ny muslingepolitik – et skridt i den rigtige retning I juni 2013 udsendte regeringen sin nye muslingepolitik, som indebærer, at muslingeskrab sammen med andre menneskelige aktiviteter fremover kun må påvirke 13-15 procent af Natura 2000-områderne set over en 5-årig periode. Stenrev og ålegræsområder skal friholdes. Danmarks Naturfredningsforening mener i lighed med 18 andre grønne organisationer, at muslingeskrab ikke

hører hjemme i Natura 2000-områderne, fordi Natura 2000-områderne skal sikres som egentlige beskyttede områder. Det mål vil DN fortsat forfølge. Men DN har deltaget i en positiv dialog om den ny muslingepolitik og ser den som et vigtigt skridt i den rigtige retning. Politikken skal også sætte gang i udviklingen af alternativer til muslingeskrab i form af forskellige former for dyrkning.

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2013

7

vi har formuleret en visionær jagt- og vildtforvaltningspolitik

Jagtpolitik Efter en lang proces med gode og konstruktive input fra naturfagligt udvalg, jagtnetværket og repræsentantskabet, har vi fået formuleret en visionær jagt- og vildtforvaltningspolitik. Fremover vil vi arbejde målrettet for, at der i langt højere grad end i dag skal være en sammenhæng mellem et areals størrelse og bidrag til bestandene af jagtbare arter, som en forudsætning for at kunne ”høste” igennem jagt. I dag må man drive jagt på arealer ned til én hektar, uanset om det er en fin eng eller en gold stubmark.

Vi skal i Danmark skele til, hvad man gør i lande omkring os, hvor man har langt større arealkrav og nationale rammer for forvaltningen og er bedre til lokalt at fordele goder i form af jagt og byrderne i form af skader på afgrøder og skov.

8

Derfor rummer jagtpolitikken også et mål om, at der i Danmark skal være bedre forvaltningsmæssige rammer for jagten, hvor forvaltningsplaner for arter eller artsgrupper sætter nogle overordnede rammer for bestandenes forvaltning.

Og i modsætning til i dag ønsker vi, at man som udgangspunkt skal have en konkret tilladelse til at ”regulere” vildt i yngletiden – i det hele taget skal etikken i jagt have større fokus!

Ud over målene i jagtpolitikken vil DN i Vildtforvaltningsrådet også arbejde målrettet for, at de ikke-jagtbare arter får langt større fokus end i dag – de truede arter skal have mindre opmærksomhed, end arterne, der kan drives jagt på.

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2013

ULVE De seneste bekræftede oplysninger er, at der i Danmark er 3 eller 4 hanulve, som strejfer rundt. De er en del af den nordøsteuropæiske bestand. Ulvenes tilbagevenden indebærer en reel fare for angreb på husdyrhold og dermed konflikter mellem rovdyr og økonomiske interesser af helt nye dimensioner i Danmark.

Men de mange myter om ulvene giver store og følelsesmæssige udfordringer. Miljøministeren besluttede derfor at lave en forvaltningsplan, som skulle forebygge og håndtere angreb og formidle fakta i lokal dialog.

DN var sammen med bl.a. landbruget og skovforeningen en del af den nedsatte ulveforvaltningsgruppe, som lavede en indstilling til Vildtforvaltningsrådet. Her er det lykkedes at nå til enighed i både gruppen og Vildtforvaltningsrådet om en plan, der naturligvis både vil respektere de internationale forpligtelser, håndtere de reelle konflikter på en konstruktiv måde og indebære en løbende formidling og dialog lokalt for at luge ud i myterne.

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2013

9

Handlingsplan

for fredninger

– samarbejde der skaber fokus!

DN lavede sammen med Naturstyrelsen og Kommunernes Landsforening en ny handlingsplan for fredninger i 2013. Planen giver de overordnede rammer for, hvordan fredningsarbejdet skal prioriteres i de kommende år. Planen rummer tre hovedformål, som gives særlig høj prioritet i de kommende års fredningsarbejde.

For det første skal der være fokus på de større sammenhængende naturområder, da den stigende fragmentering og opsplitning af naturarealerne har medført, at spredningsmulighederne for dyr og planter er blevet forringet.

Handlingsplanen har allerede medført, at Naturstyrelsen nu vil frede en af deres egne perler, nemlig Dyrehaven

Fredninger er varige og kan ikke ophæves, blot fordi en kommune står med et akut behov eller ønske om f.eks. ferieboliger. Hvis fredninger kunne ophæves på den konto, så var de ikke mere værd end planer, som kan ophæves, når politikerne ønsker det.

For det andet bliver der fokus på de større uforstyrrede landskaber, som der stadig bliver færre af. Ved at sikre de mest værdifulde landskaber mod spredt bebyggelse, tekniske anlæg, terrænændringer og lign., sikres befolkningen mulighed for at opleve uforstyrrede landskaber med deres autentiske fortælleværdi om deres dannelse og kulturhistorien.

For det tredje vil der blive fokus på ”perlerne” som er de unikke, de vigtigste, og de nationalt værdifulde lokaliteter, som vi skylder både os selv og vores efterkommere at passe på.

Fredning er for evigT DN klager nogle gange over nye fredninger. Det er i de sjældne tilfælde, hvor kommuner rejser fredningssager for at ophæve eller udvande eksisterende fredninger. Nogle gange for at slippe for en besværlig plejepligt. Andre gange for at kunne bygge boliger, hoteller eller golfbaner. I 2013 vandt DN en klage over en fredning i Kalundborg, hvor kommunen prøvede at få en fredning ændret, så der kunne bygges ferieboliger.

Foreningens stærke fokus på, at fredninger er varige, betyder, at de ikke bør kunne ændres som f.eks. lokalplaner kan, blot privatøkonomiske eller kortsigtede politiske interesser presser tilstrækkeligt på.

10

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2013

Dalene ved Resenbro

Her blev naturen fredet DN rejste 9 nye fredningssager i 2013.

Disse sager spænder over en buket af landskabsfredninger, kulturhistoriske fredninger og fredninger af vigtige naturperler. En af sagerne rummer det hele, nemlig Dalene ved Resenbro i Silkeborg. Området, som ligger ved den store israndslinje i det midtjyske højland, har fantastiske udsigter, stejle skrænter, den brede Gudenådal og natur, der spænder over gammel skov, mose, eng, overdrev og hede. Som nabo til statens Nordskov lige øst for Silkeborg er området et vigtigt rekreativt udflugtsmål for mange.

En anden fredningssag handler om at beskytte landskabet omkring Ærøskøbing som et værdifuldt landskab, for at sikre en klar grænse mellem by og land.

Helt særligt for Ærøskøbing er det, at netop her kan bygrænsen, som den formedes gennem middelalderen, endnu opleves som kulturhistorisk element i direkte samspil med de landbrugsarealer, der grænser op til Ærøskøbing. Der er tale om et landskab, som rummer væsentlig kulturhistorisk værdi, fordi der ingen andre steder i landet findes en så velbevaret historisk afgrænsning mellem middelalderby og kulturlandskab.

DN har sammen med Hjørring Kommune rejst fredningssag for Nørlevkæret i Hjørring for at sikre, at området ikke gror til. Det har været afgræsset af kvæg i årtier, hvilket har medvirket til, at der findes en fuldstændig enestående ekstremrigkærsflora. Fredningen vil sikre den fortsatte græsning af hele dette område, så områdets vegetation holdes lav, og vækstbetingelserne for den unikke flora kan bevares i området.

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2013

11

Vi fik overblik over, hvad vi ved – og ikke ved – om grundvand og drikkevand Sidst på året lå DN’s nye udgivelse, ”Sådan ligger landet... – tal om grundvand og drikkevand 2013” klar. Den indeholder en stor mængde dokumentation og blev sendt til Folketinget og til nye borgmestre og byråd i hele landet. Publikationen er også sendt til alle DN’s afdelinger.

Den nye udgivelse giver os et godt overblik over vores påvirkning og udnyttelse af grundvandet. Samtidig bliver det tydeligt, hvor meget viden der mangler.

Den seneste opgørelse af grundvandsressourcen er mere end 10 år gammel, og kommunernes indberetning af vandindvinding er mangelfuld. Der mangler også data for antallet af lukkede boringer og årsagerne hertil for de seneste år. Samtidig kan vi se, at sprøjtegift stadig er et stort problem i grundvandet.

Dokumentation er vigtig i dialogen med politikerne, både lokalt og nationalt, og publikationen giver os et solidt grundlag for arbejdet med at beskytte vores dyrebare grundvand.

Projekt ”Rent drikkevand”

har fået luft under vingerne De sidste to måneder af 2013 blev DN’s arbejde for rent drikkevand for alvor synligt i omgivelserne. DN satte rent drikkevand på dagsordenen både i Folketinget, i pressen, på internettet og i samarbejdet med andre organisationer.

12

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2013

Kampagne sætter fokus på det danske grundvand I slutningen af året begyndte muldvarpen, haren og ormen at dukke op på internettet med besked om, at ”det er noget lort, når vores grundvand bliver forurenet”. Kampagnen med de tegnede dyr bruger en humoristisk vinkel til at sætte rent grundvand og drikkevand

på dagsordenen. Samtidig håber vi, at flere får lyst til at støtte DN’s arbejde for at sikre grundvandet mod forurening. Kampagnen omfatter også en lille quiz og mulighed for at blive klogere på grundvandet gennem fem mails, og den fortsætter ind i 2014.

Ringere beskyttelse af

drikkevandet blev afværget Miljøministeren fremsatte midt i november et lovforslag, som ændrede drikkevandsbeskyttelsen. Der skulle ikke som hidtil udarbejdes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i alle indvindingsoplande og områder med særlige drikkevandsinteresser – 40 % af landets areal. Miljøministeriet kaldte det en ”præcisering”, når planerne i fremtiden kun skulle omfatte de mest sårbare arealer, som udgør 15 % af Danmark.

DN satte ind med et massivt pres for at for at få ændret lovforslaget. Tre ugers intensivt lobbyarbejde sammen med vandværkernes forening, DANVA, og kommunernes forening, KL, gav resultat. I december, lige inden loven skulle vedtages, fremsatte ministeren et ændringsforslag. Ændringen betyder, at kommunerne fortsat kan udarbejde indsatsplaner for de store områder – og finansiere det.

Ytringsfriheden vandt I slutningen af året 2013 faldt der dom i en usædvanlig sag, som protestorganisationen Bæredygtigt Landbrug havde anlagt mod DN’s tidligere direktør, René la Cour Sell. Dommen slår fast, at DN gerne må sige, at forurening med sprøjtegifte fra landbruget er skyld i, at der

er lukket hundredvis af drikkevandsboringer. Det er en stor sejr, både for miljøsagen og for ytringsfriheden, og det sikrer, at vi åbent kan diskutere landbrugets miljøpåvirkning uden at risikere en retssag.

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2013

13

(...) hjortevildt kan dø af kobberforgiftning ved fodring med kobberholdigt foder

Kobber Kobber anvendes i stigende mængder i den danske svineproduktion, hvor det tilsættes foderet for at forebygge diarre hos smågrisene. Men i modsætning til den øvrige industri og i affaldshåndteringen er landbrugets anvendelse af kobber til husdyrproduktion ikke underlagt nogen form for kontrol, og på ejendomme, der producerer smågrise, er der årligt tale om betydelige mængder af kobber, som bringes ud på landbrugsjorden. Det er kendt viden, at husdyr som får og kaniner er meget følsomme over for kobber, og fra udlandet er det beskrevet, at hjortevildt kan dø af kobberforgiftning ved fodring med

14

kobberholdigt foder. Det er derfor nærliggende at tænke, at kobberforgiftning kan forklare, hvorfor der i visse egne af Danmark er sket en kraftig reduktion af harebestanden, og at der findes afmagrede og døde rådyr. Både af hensyn til de vilde dyr og af hensyn til påvirkningen af mennesker er DN gået ind i arbejdet for at få klarlagt, hvilken betydning landbrugets anvendelse af kobber har, og for, at der fremover bliver opstillet klare regler og begrænsninger for anvendelsen kobber i landbruget. Problematikken har været beskrevet i avisen Natur og Miljø, og det er en del af vores lobbyarbejde på Christiansborg.

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2013

Soja DN har igennem de sidste 4 år haft særligt fokus på det store arealforbrug, Danmark har i Sydamerika, gennem vores store import af sojaprotein til husdyrfoder. Arbejdet har været koordineret i en sojaarbejdsgruppe med andre organisationer som WWF, Verdens Skove og Concito. Indsatsen har blandt andet resulteret i en fælles kronik i Information om sojaproblematikken, og vi har koordineret vores lobbyarbejde for at bringe problemet højt op på den politiske dagsorden. Arbejdet har været succesfuldt, og Fødevareministeren og Udviklingsministeren har i fællesskab nedsat en arbejdsgruppe, som i løbet af foråret 2014 skal udarbejde en dansk køreplan for indførelsen af 100 % certificeret soja og palmeolie i Danmark. For DN er dette dog kun det første skridt i arbejdet for en bæredygtig landbrugsproduktion, da certificeringsordninger langt fra løser alle de problemer, der er med dyrkning af soja og palmeolie.

Derfor arbejder vi sideløbende med at mindske behovet for import af proteinfoder til de danske husdyr.

Natur- og Landbrugskommissionen I april udgav Natur- og Landbrugskommissionen sin længe ventede rapport med 44 anbefalinger til, hvordan naturen får et markant løft samtidig med, at Danmark opretholder et stærkt og bæredygtigt landbrugserhverv.

DN har bakket op om rapportens anbefalinger, selv om det ikke er nogen hemmelighed, at nogle anbefalinger er vigtigere for os end andre. En af de

anbefalinger vi først tog fat på, var etableringen af en naturfond. Selv om der ikke udadtil er sket meget i forhold til at få ført anbefalingerne ud i livet, gik Miljøministeriet og Fødevareministeriet hurtigt i gang med arbejdet for at kunne indføre de centrale anbefalinger om ny miljøregulering. DN deltager her i de relevante arbejdsgrupper og i Månegrisprojektet, som også er en udløber af anbefalingen om ny husdyrregule-

ring. Arbejdet med at føre Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger ud i livet er en lang proces, der vil tage mange år. Vi følger arbejdet omkring de centrale anbefalinger om natur, miljøregulering, drikkevand, planlægning og økologi tæt for at sikre, at kommissionens målsætning om at sikre en grøn omstilling af landbruget og en styrkelse af naturen aldrig bliver overskygget af andre hensyn.

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2013

15

Bæredygtig omstilling Et bæredygtigt samfund har en bæredygtig håndtering af ressourcer, og det gælder også ressourcen affald.

Den 21. april afsluttede Danmarks Naturfredningsforening den årlige affaldsindsamling. Mere end 25.000 var ude at samle affald. Der blev igen i år indsamlet en masse affald, herunder knap 100.000 dåser uden pant. Det indsamlede affald ender på genbrugsstationen, hvor meget går til småt brændbart. Herfra bliver det kørt til forbrænding på et af landets 30 affaldsforbrændingsanlæg. Vi brænder nemlig meget af i Danmark. Ifølge Dansk Affaldsforening forbrændte vi i Danmark i 2011 3,6 mio. tons affald.

Men affald er ressourcer – udvundet fra jorden. Ressourcer, som bliver mere og

16

mere knappe, og som derfor også bliver dyrere og dyrere. I DN arbejder vi for et bæredygtigt samfund, hvor jordens ressourcer skal bruges igen og igen. Vi mener derfor, at vi skal afbrænde meget mindre og genanvende langt mere.

Danmark har over de seneste 30 år satset ensidigt på affaldsforbrænding.

I branchen mener man, at hvis vi brænder effektivt, udnytter energien og skaber varme og el fra forbrændingsanlæggene, så kan vi ikke gøre det bedre.

Men den indstilling holder ikke i dag, og den hæmmer omstilling til en bæredygtig fremtid. For når affaldet først er forbrændt, er mange af ressourcerne ”væk” i form af luftforurening. Tilbage er enorme mængder af slagge – en sammensmeltet, grå masse af alt det,

der ikke kan brænde, og som nu er gjort meget svært tilgængeligt for genanvendelse – faktisk bliver 18 procent af det affald, vi brænder af, til slagge. Det betyder, at der hvert år kører 10.000 af de helt store lastbiler med slagge fra affaldsforbrændingsanlægget til bearbejdelse et andet sted i landet.

Sagen om udvidelse af Amagerforbrænding sluttede ikke, da året 2012 blev til 2013. Derfor forsatte DN med at holde fokus på, at det er den forkerte vej at gå at bygge et nyt anlæg med en større kapacitet. Da der i marts skulle tages første spadestik til det nye anlæg, var DN på plads med bål og brænde for at vise vores protest mod denne udvidelse, som koster de 5 ejerkommuner 4 milliarder kr. Se filmen på: www.dn.dk/Default.aspx?ID=37125

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2013

Undersøgelse blandt forbrændingsanlæg Vi har spurgt de danske affaldsforbrændingsanlæg om deres forventninger til fremtiden, og svarene viser, at DN’s anbefaling om mindre forbrænding og øget genanvendelse ikke stemmer overens med de 18 anlægs forventninger til fremtiden.

12 af de 18 anlæg forventer således, at de forbrænder samme mængde affald om 5 år som i dag. På 5 anlæg forventer man at brænde mindre, og et anlæg forventer at forbrænde mere. Blandt de 18 besvarelser mangler vi nogle af de helt store anlæg, som i disse år netop bygger større anlæg. Det er tankevækkende, at 15 af 18 forbrændingsanlæg har kapacitet, de ikke bruger i dag. I runde tal betyder det, at vi har en overkapacitet på 230.500 tons om året – bare på disse 15 anlæg.

Undersøgelsen tyder på, at der blandt anlæggene er planer om at forsætte med investeringer, der binder os til at brænde ressourcer af i de næste mange år. Og hvis ikke det er dansk affald, så importeres der affald. Samtidig hører vi fra flere sider, at vi om 10-15 år nok kun skal have 7-10 forbrændingsanlæg i Danmark. I DN mener vi derfor, at der er behov for en national planlægning af, hvilke affaldsforbrændingsanlæg der skal være en del af fremtidens affaldshåndtering, så vi ikke får en masse fejlinvesteringer i anlæg, vi ikke burde bruge. For DN er det centrale ikke, hvor mange anlæg vi har om 10-15 år, men hvor mange tons affald vi brænder af, og de 3,6 mio. tons, vi brænder af i dag, skal reduceres kraftigt. Derfor er der behov for en national ressourcestrategi, der sætter rammerne for en ny måde at behandle ressourcerne på.

Ressourcestrategi 2013 var året, hvor alle, der interesserer sig lidt for affald og ressourcer, ventede på regeringens ressourcestrategi. Der blev i hele 2013 varmet op til denne strategi med masser af fokus på affaldshåndtering. I oktober 2013 kom ressourcestrategien så. Det er den, der sætter rammerne for fremtidens affaldshåndtering i Danmark. Men det slutter ikke her, i 2014 skal ressourcestrategiens mål ud over rampen – og der skal udarbejdes lokale affaldshåndteringsplaner i alle kommuner.

Det er glædeligt, at der nu bliver lagt op til, at affald er en ressource, som skal genanvendes og ikke brændes af.

Ved at genanvende affaldet får vi mange vigtige ressourcer tilbage. F.eks. skal plastaffald i fremtiden blive til nye plastprodukter. Og det organiske affald skal i et biogasanlæg, så vi får både energi og gødning tilbage til mar-

kerne. Det er vigtigt, at vi også kommer i gang med at sortere det affald, som indeholder de særligt værdifulde ressourcer. Derfor skal vi også have fokus på småt elektronik og metal fra dagrenovationen, som i fremtiden skal genanvendes i nye produkter.

Det er det første vigtige skridt i retning af en mere bæredygtig håndtering af vores ressourcer. Landene omkring os har i mange år været langt foran os, når det gælder sortering og genanvendelse. Med ressourcestrategien kommer vi næppe til at overhale vores nabolande på ressourceområdet, men der er en chance for, at vi kommer på niveau med de lande, vi ellers sammenligner os med.

Læs mere om, hvad DN mener om affald på: www.dn.dk/omaffald

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2013

Sortering betaler sig Som optakt til en national plan for affaldshåndtering satte vi også fokus på, at sortering betaler sig.

Sortering er blandt andet en god forretning for storcenteret Fields.

Se filmen på: www.dn.dk/video-sortering

17

Klima Danmarks Naturfredningsforening støtter op om regeringens mål om at reducere Danmarks CO2-udledning med 40 % inden 2020. 34 % af reduktionen skal hentes via energiforliget fra 2012, og de sidste 6 % skal hentes i landbruget, på transportsektoren og hos borgerne. Derfor kom Klima-, Energi- og Bygningsministeriet i efteråret med et virkemiddelkatalog, også kaldet klimaplan over, hvor disse 6 % kunne hentes. I Danmarks Naturfredningsforening gik vi sammen med andre grønne organisationer for at pege på de virkemidler, vi mener, der skal og kan sættes i gang her og nu. Der var især fokus på virkemidler som jord ud af omdrift – et virkemiddel, som indeholder en lang række synergi-effekter.

Miljøgodkendelser Indsatsen på godkendelsesområdet har de tidligere år været rettet mod godkendelser af husdyrbrug.

Selvom der stadig i 2013 har været mange husdyrbrug, så har DN rejst et stigende antal af sager inden for energi- og affaldssektoren.

Fokus har derfor været rettet mod disse typer af virksomheder. Det er samtidig de to virksomhedstyper, der forbrænder store dele af organisk materiale stammende fra skov og landbrug. Selvom klageindsatsen ikke direkte har båret frugt i antal vundne sager, så har DN’s fokus skabt et solidt pres på sektoren, som nu er i gang med omstillingen fra forbrænding til en øget genanvendelse.

18

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2013

Produktions-

politik

DN har udarbejdet en politik for fremtidens produktion – med respekt for natur og miljø, der skal ligge til grund for arbejdet med miljøgodkendelser af virksomheder – herunder husdyrbrug.

Politikken tager udgangspunkt i nogle prioriteringshierarkier, som kendes fra reguleringen af affald. Forebyggelse skal prioriteres højest, dernæst genanvendelse og til sidst forbrænding og deponi. For virksomhedernes emissioner er det forebyggelse (renere teknologi), rensning/filtrering og til sidst fortynding. Derudover er fokusområderne dialog og inddragelse af civilsamfundet tidligere i udviklingsforløbene og omstilling til cirkulær økonomi bl.a. via en langt mere bevidst brug af økonomiske virkemidler.

Skifergas I 2013 lykkedes det DN sammen med andre gode kræfter at overbevise Frederikshavn byråd om, at en fuld VVM af den kommende prøveboring efter skifergas var at fortrække frem for en VVM screening. Dette lykkedes allerede i starten af 2013, men mens man ventede på den fulde VVM, lå debatten om skifergas ikke stille. Det franske energiselskab begyndte med de første overflyvninger af Nordsjælland for at finde frem til, hvor de skal foretage prøveboringer efter skifergas. Der bliver konstant pustet til debatten, da der hele tiden kommer ny viden frem, som ikke sætter skifergas i et fordelagtigt lys. I DN er holdningen klar – lad skifergassen blive dernede! Læs mere på www.dn.dk/skifergas

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2013

19

NATURENS

DAG 2013

173.000 var vilde med Naturens Dag Under septembers blå himmel fejredes Naturens Dag 2013 af over 173.000 børn og voksne. Årets tema var ’Vild med Naturen’. Kronprins Frederik åbnede en hel uge med naturarrangementer, hvor 103.000 børn fra mere end 2000 skoler og daginstitutioner var ude at prøve kræfter med den vilde danske natur.

20

Søndag kulminerede det hele med mere end 250 arrangementer med naturoplevelser i den danske sensommer. De naturglade kunne blandt andet fornøje sig med kajakture, svampejagt, skovparkour, fiskeri og bueskydning.

Se mere på www.naturensdag.dk

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2013

SummerCamp 2013

SummerCamp Naturens 25 unge brugte deres universitet sommer på at lære om naturpleje Skovsgaard Gods på Langeland var rammen om DN’s første summercamp, som tiltrak 25 flittige unge fra hele landet.

En uge med fokus på naturpleje, hvor de unge – ud over at hygge sig sammen – blandt andet byggede insekthotel, lærte at slå med le, byggede nyt hus til gederne, registrerede blomster, slyngede honning og lavede snaps af urter, de samlede i naturen.

Naturens Universitet er et tilbud til de frivillige i DN-afdelinger og netværk, hvor man kan dygtiggøre sig inden for en lang række faglige emner, som man arbejder med i en DN-afdeling. I 2013 deltog ca. 400 aktive DN’er i de forskellige kursusaktiviteter. Naturens Universitet skaber rammerne for, at DN’s aktive får den nyeste viden og henter inspiration til gavn for DN’s sager og projekter og ikke mindst til gavn for medlemmerne.

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2013

Over halvdelen af DN’s afdelinger udsender nyhedsbreve I 2013 udsendte 57 DN-afdelinger og to studenterafdelinger nyhedsbreve. Samlet blev det til mere end 200 nyhedsbreve, hvor modtagerne kommer tæt på den lokale natur med fortællinger om afdelingens arbejde, om naturen i kommunen og med invitationer til lokale ture og arrangementer.

21

REP-møder, der inspirerer Efter anbefalinger fra DN’s organisationsudvalg gav sekretariatet sig i efteråret 2013 i kast med at arrangere repræsentantskabsmøder på en ny måde.

Efterårsmødet i Oksbøl blev således stykket sammen af 3 elementer: Beslutning, drøftelse og inspiration. Dette udmøntede sig i, at der på mødet bl.a. blev afholdt workshops om DN’s aktuelle arbejde, indført elektronisk stemmesystem og tilføjet en inspirerende debattør, Rune Engelbreth, der gav DN en kærlig opsang. Efter positive tilkendegivelser i evalueringen fra repræsentantskabet vil erfaringerne tages med til fremtidige møder.

Foto: Claus Nissen

Varme hænder og hjælpsomme køer plejer naturen Leer, save, ørnenæb og køer blev brugt flittigt i 2013, hvor DN var vært ved 76 naturplejearrangementer med 1200 deltagere rundt omkring i Danmark. Naturplejen bidrager til en smukkere og mere varieret natur over hele landet.

Særligt den lysåbne natur har stor gavn af de mange lokale høsletaktiviteter og kogræsserforeninger, der blev hjulpet på vej med kurser og rådgivning fra sekretariatet.

22

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2013

Skolerne i Lejre arbejdede med økologi og rent vand

I foråret 2013 besøgte DN sammen med tv-værterne Martin og Ketil alle de kommunale skoler i Lejre Kommune. Med en nyskrevet sang og en lang række materialer til undervisningen kickstartede de skolernes arbejde med økologi og vand i undervisningen i projekt ”Rent vand i en økologisk kommune”. Skolerne fik blandt andet højbede, økologiske frø, æbletræer, udekomfurer, vandtønder og bøger til undervisningen.

Året bød også på lærerkurser og en ny hjemmeside til skolerne, og i løbet af året har fem ud af otte kommunale skoler i Lejre fået Det Grønne Flag. Projektet er støttet af SAS & Coca-Cola Environmental Foundation.

Se mere på www.økoskoler.dk

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2013

23

Samarbejder med erhvervslivet

Danmarks Naturfredningsforening har i 2013 samarbejdet med udvalgte virksomheder, hvor der har været et match i vores værdier og interesser. Det har givet en ægte win/win/win/win-situation.

1.

Virksomhederne optimerer ressourceforbruget og producerer mere miljøvenligt.

2. Naturen bliver rigere og miljøet bliver renene.

3. Forbrugerne får flere grønne varer at vælge imellem.

4. Danmarks Naturfredningsforening øger indtægterne til vores vigtige arbejde.

24

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2013

◀

SEAS NVE og Danmarks Naturfredningsforening har arbejdet tæt sammen om udviklingen af GlobalEnergi, og produktet bærer tydeligt præg af, at Danmarks Naturfredningsforenings fagspecialister har været involveret. Yderligere er vi repræsenteret i bestyrelsen i SEAS-NVE’s Klimafond og deltager løbende i beslutninger om, hvordan fondens midler skal investeres.

Det har resulteret i: •

Et effektivt og klimaneutraliseret el-produkt til de danske elforbrugere.

•

Sikkerhed for, at produktet har en reel og betydningsfuld klimaeffekt.

•

Cirka 10.000 forbrugere har valgt at købe GlobalEnergi, og tallet vokser måned for måned.

Hjertelig tak til virksomhederne, som i 2013 har samarbejdet og støttet DN’s arbejde: SEAS NVE/GlobalEnergi, WaterCircles Forsikring, Fjällräven Danmark, SodaStream, Politiken, Merkur Andelskasse, Matas, Firmajulekort.dk, Bilka, Green Express, Hess Danmark, Guruerne Reklamebureau Tak til de virksomheder, som har støttet DN’s arbejde: 3D Connection, Action Tour Bornholm, Admiral Strand - v/ Henrik Lynggaard, Advokataktieselskabet A. Hjulmand, Arkitekt & Design, Arkitektfirmaet Kamp ApS, Asylgadens Børnehave, AV Fusion A/S, Blind Owl Tatoo , Børnehuset Spiloppen, Børnehuset Unoden, Cementvarefabrikken Randal A/S, Cowi A/S, Daka a.m.b.a., Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Folkeferie, Eccocon Miljø ApS, Entreprenørfirmaet Anton Chri-

stensen ApS, Fanøslagteren, Frederik Nielsens Eftf. Nyborg A/S, Grundejerforeningen HumlebækGrundejerforeningen Kobæk Sønderstrand, Grundejerforeningen Strandøre, H/F Frederikshøj, Helsam A/S, Helstrup Tømrer & Snedker, Herregården Odden, Hørsholm Golf A/S, Kolonihaveforbundet for Danmark, Kortegaard Export-Import ApS, Linatech A/S, Lægehuset, Lægerne Frandsen, Kofoed & Skou, Malerfirmaet Bent Pe-

dersen A/S, Museum Sydøstdanmark, Mykva, Naturstyrelsen Vestjylland, Nordisk Energirådgivning, Nordjyske Bank, Nørresundby Bank A/S, Pejse Centret, Randlev Malerfirma ApS, Rødby Sportsfiskeriforening, Sauer & Roldskov Advokatfirma, Speciallægeselskabet Erik la Cour ApS, Stabil-Riste ApS, Tamo Function ApS, Tembo ApS, Tuwo Daugård, Vikingemuseet Ladby, www.blikkenslageren.dk, Aage V. Jensens Fonde.

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2013

25

Fred’s World/ Green Cotton

Som medlem kan man via DN Grøn Fordel blandt andet få 40 % rabat på økologisk og blomstmærket børnetøj hos Fred’s World/Green Cotton.

Grønne medlemsfordele DN Grøn Fordel

Hjertelig tak til virksomhederne, som i 2013 var med i DN Grøn Fordel: Friluftsland (friluftsudstyr), Batec (solvarme), DN Butikken (DN’s egne varer), Love of Green (grøn mode), Middagsfred (økologisk mad), Merkur Andelskasse (almennyttigt bank), Naturens Bedsta (bæredygtige rejser), Pure Green (grøn købmand), Scandic Hotels (svanemærket overnatning), Seas NVE (Global Energi), Watercircles Forsikring (grøn forsikring). Green Cotton (Økologisk børnetøj), One2One Photobook (personlige fotobøger). SmileEnergi (Vandsparer).

Dansk Malersammenslutning (Blomstermærket maling), 123Hjemmeside (Gratis hjemmeside). Hytten Egelund (Leje af naturhytte), Nyordgård (Leje af feriebolig). Påøgård og Lundstedet (Leje af feriebolig), Årstiderne (Økologisk mad)

gør det nemmere og billigere at være grøn forbruger og DN-medlem. På www. dn.dk/fordel kan medlemmer finde tilbud, som bidrager til bedre naturoplevelser, samt købe produkter, der ikke skader forbrugeren og miljøet – og samtidig få en god medlemsrabat.

Kulturtilbud, som i 2013 var med i DN Grøn Fordel: Aqua, Energi Museet, Fjord & Bælt, Herregården Odden, Gasmuseet, Herregården Odden, Hytten Egelund, Johannes Larsen museet, Jyllands Akvariet, Kattegatscentret Grenaa, Kystcentret, Museum Sydøstdanmark, Mønsted kalkgruber, Naturama, Naturhistorisk Museum Århus, Ribe Vikinge Center, Skandinavisk Dyrepark, Sporvejsmuseet, Samsø Labyrinten, Skonnerten Britta Leth, Skovsgaard Gods, Øhavets smakkecenter.

26

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2013

Folkemøde med fokus på landbrug og rent vand Ved årets Folkemøde på Bornholm inviterede Danmarks Naturfredingsforening miljø- og fødevarepolitikere til debat om beskyttelse af det rene drikkevand og om potentialet i økologisk landbrug. DN’s præsident og Landbrug & Fødevarers formand Lars Hvidtfeldt

Ny ledelse i DN DN fik i foråret 2013 en ny ledelse bestående af fire sidestillede direktører med hvert sit ressortområde og et fælles ansvar for den overordnede ledelse og udvikling af DN. Det skete et år efter, at foreningens tidligere direktør René la Cour Sell forlod direktørstolen i 2012 og efter en ekstern evaluering, der dannede baggrund for Forretningsudvalgets beslutning om at udnævne foreningens fire vicedirektører til direktører i den ny fælles ledelse.

tog også fremtidsbrillerne på og kom med hver deres bud på, hvordan natur og landbrug har det i 2023 – altså 10 år efter Natur-og Landbrugskommissionens 44 anbefalinger.

Vi inviterede også både top-politikere, Greenpeace-aktivister, folkeskoleelever og dusinvis af andre morgenfriske folkemøde-deltagere ud på DN’s fem kilometer lange naturpolitiske orienteringsløb med ruter rundt i den smukke fredede natur omkring Allinge.

DN’s grundfortælling

En stærk organisation i fokus

DN fik i 2013 lavet en grundfortælling, som i kort form beskriver DN’s arbejde og virke med fokus på fem prioriterede emner: Beskyt natur, mere natur, Bæredygtighed, Rent drikkevand og Oplev naturen. Grundfortællingen skal bruges eksternt til at beskrive DN’s brede vedtægtsgrundlag og på den måde gøre det klart, hvorfor DN’s sag er god at støtte.

Efter et års arbejde vedtog Repræsentantskabet i efteråret 2013 en ny strategi for DN. Strategien tager udgangspunkt i foreningens udfordringer og sætter mål og retning for de indsatser, DN skal prioritere i de kommende år, så DN fortsat kan vedblive at være den største og stærkeste grønne organisation i Danmark.

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2013

27

Et kæmpe

medie-år for DN

2013 blev et af Danmarks Naturfredningsforenings største år i nyere tid, målt på omtale i medierne. Flere end 13.600 gange blev foreningen, præsidenten eller foreningens aktiviteter og kampagner nævnt i radio, tv, aviser og på webmedierne rundt om i Danmark.

Det er i sig selv ikke så mange flere medieklip end andre år, men gennemslagskraften var meget større, da nogle af landets største medier, som for eksempel Politiken og DR.dk, omtalte DN mange gange i løbet af året, og det betød, at foreningen samlet set nåede ud til næsten dobbelt så mange mennesker som året før.

Det var især historier om ulve og sæler, der tog mediebilledet sammen med nogle af de mere miljøpolitiske emner som rent drikkevand og Natur- og Landbrugskommissionen, som også blev omtalt hundredvis af gange i løbet af året.

En typisk måned indeholder godt 1000 DN-medieklip, og omtalen af foreningen topper ved forårets affaldsindsamling og omkring efterårets Naturens Dag. Men også november bragte i 2013 markant flere klip end normalt.

Det var især på grund af Ella Marias udtalelser i forbindelse med vedtagelsen af den nationale naturfond, Østre Landsrets frifindelse af tidligere DNdirektør, og historien om vores Gallupundersøgelse, der viste, at otte ud af ti danskere støtter DN’s arbejde for at få forbudt sprøjtegifte der, hvor drikkevandet dannes.

28

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2013

Sociale medier DN er bredt repræsenteret på sociale medier: Facebook, Twitter og Google Plus. Derudover anvender vi videotjenesten Vimeo.

Sociale medier er centrale, når vi kommunikerer til og er i dialog med vores målgrupper. På Facebook når vi det brede publikum, mens vi på Twitter når politikere og journalister og fagligt interesserede i natur og miljø. DN’s faglige medarbejdere og DN’s præsident blev i 2013 repræsenteret på Twitter.

2013 bød på stor vækst i vores fanbase på Facebook. Ved årets start havde DN ca. 15.000 fans på Facebook. Ved årets udgang var det steget til 22.000 fans.

En stigning på godt 46 %. En vækst, der forventes fortsat i 2014.

DN.DK En forandringsproces, der skal sætte medlemmer og potentielle medlemmer i centrum på dn.dk, blev sat i gang – med udgangspunkt i en webstrategi for de næste 3 år.

Nyhederne på hjemmesiden fik et debatmodul tilknyttet, så det nu er muligt for brugerne at kommentere.

Antal besøg i alt var 481.390. Heraf var unikke besøg 321.394.

DN Nyhedsbrev DN Nyhedsbrev, som sendes ud én gang om ugen med nyhederne fra dn.dk, fik nyt layout og ny funktion, som gør det muligt at dele de enkelte nyheder på Facebook og Twitter direkte fra nyhedsbrevet.

Magtfuld præsident i DN Der lyttes til Danmarks Naturfredningsforening. Berlingske Nyhedsmagasin placerer i en omfattende analyse af interesseorganisationernes indflydelse Danmarks Naturfredningsforening og DN’s præsident Ella Maria Bisschop-Larsen

på en fornem tredjeplads og foran dygtige og nødvendige organisationer som Kræftens Bekæmpelse og Forbrugerrådet. Placeringen er sket ud fra en vurdering af muligheden for at få indflydelse på det danske samfunds udvikling.

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2013

29

Septemberudgaven af Narur & Miljø og avisen, 2013

NATUR & MILJØ

– magasin og avis Magasinet Natur & Miljø fik i 2013 en søster. Natur & Miljø består nu af Magasinet Natur & Miljø og Avisen Natur & Miljø. Bladpakken udkommer hvert kvartal med et oplag på 142.000 og har ifølge Index Danmark 302.000 læsere.

Magasinet er på 52 sider. Avisen er på 16 sider.

Bladpakken Natur & Miljø, magasin og avis, skal tilsammen styrke medlemmernes kendskab og opbakning til DN’s arbejde og samtidig være et attraktivt medlemstilbud, som frister ikke-medlemmer til at blive medlemmer.

30

Magasinet Natur & Miljø formidler glæde og kærlighed til naturen, naturviden, naturoplevelser, ”gør det selv”-tips og historier fra hverdagen. I Magasinet finder man desuden baggrund for at forstå behovet for at beskytte natur og miljø og behovet for mere natur.

I Avisen kan medlemmerne læse om DN’s arbejde, mærkesager, synspunkter og resultater. Det er også her, de kan læse om andre medlemmers engagement i naturen og finde inspiration til selv at gøre en indsats. Endelig giver Avisen overblik over medlemstilbud og hundredvis af ture i naturen.

Læs Natur & Miljø og avisen på

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2013

www.dn.dk/naturogmiljoe

Sådan ligger landet

DN’s dokumentationsserie ’Sådan ligger landet’ blev udvidet med dokumentation om grundvand og drikkevand. Og landbrugsfolderen blev opdateret med de seneste tal på landbrugets konsekvenser for natur, miljø, dyrevelfærd og sundhed. Begge foldere blev sendt til alle DN’s afdelinger, relevante folketingsudvalg og ministre, presse og samarbejdsparter i de andre grønne organisationer.

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2013

Du kan finde ’Sådan ligger landet’ på www.dn.dk/saadanliggerlandet

31

ÅRET der gik 2013 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø www.dn.dk Tlf.: 39 17 40 00 © Danmarks Naturfredningsforening 2014