Året der gik 2012

Ă…RET der gik

2012

INDHOLD Naturen er en hjertesag for befolkningen................................................................................ 2 Her blev naturen fredet............................................................................................................. 3 Ti nye fredningssager............................................................................................................................................................. 3 Ni Evighedstræer..................................................................................................................................................................... 4 Her fik naturen mere plads............................................................................................................................ 5 Randzoner – et vigtigt skridt på vejen til et rent vandmiljø....................................................................................... 5 Her fik naturen en hånd............................................................................................................. 6 Naturen vandt halvdelen af sagerne i 2012................................................................................................................... 6 DN kidnappede 25 sorte egern.......................................................................................................................................... 7 1000 deltagere på 68 naturplejedage gav naturen en hånd................................................................................... 7 Havet er også natur................................................................................................................................................................ 8 Lokale projekter sikrer værdifuld natur og adgang til at opleve den.................................................................... 9 Kysterne er Danmarks vildeste natur ............................................................................................................................. 10 Affaldsindsamlingen satte ny rekord: 100.000 danskere lettede naturen for næsten 200 tons affald..... 11 Hærvejsmotorvej og Motorring 5 vil ødelægge naturperler..................................................................................... 12 Flere hundrede tusinde danskere oplevede naturen i selskab med DN................................. 13 165.000 børn og voksne smagte på Naturens Dag..................................................................................................... 13 Kronprinsesse Mary åbnede kystvandringen ’Fra kyst til kyst’................................................................................ 14 Flere tusinde børn og lærere fik viden om natur og miljø.......................................................................................... 15 DN’s lokale afdelinger stod bag tusind ture i naturen om året................................................................................16 Her fik befolkningen adgang............................................................................................................................................... 16 DN kæmper for et bæredygtigt samfund................................................................................. 17 Danmarks første økologiske kommune fyldte et år.................................................................................................... 17 2012 stod i Natur- og Landbrugskommissionens tegn.............................................................................................. 18 Klimakommunerne fyldte fem år....................................................................................................................................... 18 Vedvarende energi for fremtiden...................................................................................................................................... 19 Skifergas..................................................................................................................................................................................... 19 Affald er en ressource, som skal genanvendes............................................................................................................ 20 Det skal være billigst og nemmest at handle bæredygtigt..................................................................................... 21 Grønne medlemsfordele....................................................................................................................................................... 22 DN dokumenterer....................................................................................................................... 23 Biodiversitet skal reddes med planlægning, pleje og mere plads.......................................................................... 23 Sådan ligger landet dokumenterer landbrugets konsekvenser for natur og miljø.......................................... 24 Havet omkring Danmark skal beskyttes......................................................................................................................... 24 Her sætter DN dagsorden.......................................................................................................... 25 Et år i medierne med affald, randzoner og naturoplevelser..................................................................................... 26 DN på folkemøde..................................................................................................................................................................... 27 1600 besøg på dn.dk om dagen......................................................................................................................................... 27 Sociale medier.......................................................................................................................................................................... 27 Natur og Miljø citeres i andre medier................................................................................................................................ 28 De støtter naturen..................................................................................................................... 29 Medlemmerne er grundlaget for Danmarks Naturfredningsforening.................................................................. 29 Tusindvis af frivillige timer i naturens tjeneste – hver uge........................................................................................ 29 2400 medlemmer deltog i DN’s demokrati..................................................................................................................... 29 Erhvervslivet støtter DN’s arbejde..................................................................................................................................... 30 500 blev klogere på Naturens Universitet...................................................................................................................... 30

© Danmarks Naturfredningsforening 2013.

Redaktion: DN’s sekretariat Redaktør: Gitte Holmstrup Layout: Jakob Andresen Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

541-916

NATUREN er en hjertesag for befolkningen Ella Maria Bisschop-Larsen, Præsident i Danmarks naturfredningsforening

Danmarks natur er en hjertesag for befolkningen, hvilket tydeligt ses af den overvældende og brede opbakning, vi fik til vore mange aktiviteter i 2012.

Det var året, hvor vi igen fik fredet en række vidunderlige naturområder til glæde og gavn for borgere overalt i landet. Det var også året, hvor danskerne i hundredtusindvis støttede op om Danmarks Naturfredningsforenings to store årlige arrangementer, ”Affaldsindsamlingen” og ”Naturens Dag”.

Danskerne bakkede ligeledes helhjertede op om vores ”Kystvandring”, hvor også kongehuset med kronprinsesse Mary med sin tilstedeværelse viste, at de danske kyster er noget af vores ypperste natur, som vi skal værne særligt om. Naturen fik desuden en hånd fra tusind danskere, der tog sig en dag i naturens tjeneste med vores ”Naturplejedage”, mens andre tusindvis af danskere nød godt af de flere end tusind ture, Danmarks Naturfredningsforenings dedikerede aktive medlemmer arrange-

rede i naturen overalt i Danmark.

I 2012 fejrede vi med betydelig stolthed vores ”Klimakommuner”s fem års jubilæum, hvor 73 kommuner havde meldt sig ind i klimaarbejdet og flere på vej.

Vores samarbejde med Lejre Kommune, som den første økologiske kommune, kunne fejre et succesrigt første års jubilæum i 2012 med fuld fokus på at omlægge landbrug og husholdninger til økologi til gavn for borgere, natur og miljø.

Vi satte et vedholdende fokus på, at genanvendelse af ressourcer som for eksempel affald er den eneste bæredygtige vej frem og dokumenterede, at det kan lade sig gøre. Vi fik sat fokus på, at fossile brændsler som skifergas intet har at gøre i en grøn omstilling, hvor teknologien tværtimod gør sol, vind og jordvarme til oplagte indsatsområder.

Danmarks Naturfredningsforening arbejde blev i 2012 for alvor båret med helt ind i folketingssalen på Christians-

borg. Her blev mange af vore anbefalinger og fokusområder de naturlige nedslagspunkter for regering og Folketing – blandt andet gennem den Natur- og Landbrugskommission, der skal anvise vejen frem for natur og landbrug.

I 2012 kom gennembruddet for etableringen af 50.000 ha dyrkningsfrie zoner om søer og vandløb, der naturligt vil dæmme op for forureningen af vores vandmiljø. Vi udgav desuden sammen med de øvrige grønne organisationer to statusrapporter om tilstanden af både den biologiske mangfoldighed på landjorden såvel i havene omkring Danmark.

Vi kom også med uomgængelige løsninger på de betydelige udfordringer, der er forbundet med biodiversiteten i Danmark.

På den måde blev 2012 året, hvor Danmarks Naturfredningsforening medvirkede til at rykke samfundet lidt nærmere foreningens mål om en rig og mangfoldig natur i et bæredygtigt samfund.

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

2

Her blev NATUREN fredet Hvert år rejser DN flere nye fredningssager for at sikre vigtige naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske værdier for eftertiden og samtidig ofte for at forbedre adgangen til disse områder. Uden disse fredninger ville fx Skagen Gren, Møns Klint og Hammershus på Bornholm ikke være, hvad de er i dag. Men det er ikke kun store og spektakulære områder, der sikres.

Også Københavns parker kan DN i meget høj grad tage æren for at have bevaret som byens grønne åndehuller til glæde for alle. DN har beskrevet alle ca. 3500 fredede naturområder i Danmark.

Ti nye fredningssager DN rejste i 2012 ti nye fredningssager. Et af forslagene var at fremtidssikre landskabet omkring Ledreborg Allé og Gl. Lejre sydvest for Roskilde. Det er et landskab, som rummer den kulturhistoriske fortælling om menneskets tilstedeværelse i området gennem de sidste 5000 år, og som har tydelige vidnesbyrd bevaret på trods af, at det hidtil kun har været delvist sikret gennem fredning. Udsigten til og fra Ledreborg Allé bliver samtidig sikret, da fredningen lægger op til, at der hverken kan graves grus eller tilplantes omkring alléen.

En anden fredningssag er Harlev-fredningen, der har til formål at bevare og udvikle 221 ha sammenhængende natur mellem Århus og Skanderborg. Et biologisk set værdifuldt område, der samtidig er en landskabelig perle, stort set ubebygget og bestående af gamle skove, søer, moser, enge og overdrev. Området rummer desuden nationale kulturhistoriske værdier fra oldtiden. Fredningen betyder, at offentligheden fremover vil få bedre adgang ad nye stier, og giver mulighed for ekstensivering af drift og bedre pleje.

På Anholt, som ligger midt i Kattegat, har DN lagt op til, at nogle af de sidste ikkefredede arealer fremover beskyttes som resten af øen, så der ikke kan bygges flere sommerhuse, og at stisystemerne sikres og forbedres. Endelig skal nævnes Søheden Skov i Brønderslev, som DN rejste fredningssag for, da Regionen truede med at udlægge en del af skoven til råstofgraveområde. Fremover skal dette område alene være et rekreativt naturområde.

→ Du kan opleve de fredede områder på www.fredninger.dk

3

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

Fredshøj nord for Gl. Lejre er et stærkt kuperet randmorænelandskab med spor fra Vikingetiden.

Foto: Birgitte Bang Ingrisch

Ni Evighedstræer Som led i DN’s kampagne for at bevare store, gamle træer blev landets første Evighedstræ indviet i Kalundborg den 20. august 2012. I alt ni træer fik i 2012 status som Evighedstræ, og der er flere på vej. Landet over vil flere lokale DN afdelinger udvælge træer, som kan blive til Evighedstræer efter en frivillig aftale med kommunen eller den private ejer. Som ejer af et Evighedstræ indgår træejeren en frivillig aftale med DN om at tage ansvar for at bevare og pleje de gamle, store og særligt værdifulde træer. Aftalen er ikke en formel fredning af træet, men en hensigtserklæring der forpligter ejeren til at passe på træet så længe, det er muligt. Alle træer bliver mærket med et emblem, og ejeren får overrakt et diplom med angivelse af de enkelte Evighedstræer. →→ På www.dn.dk/evighed kan du finde alle Evighedstræer

Kalundborgs borgmester Martin Damm og DN’s præsident Ella Maria BisschopLarsen indvier det første Evighedstræ, et ca. 200 år gammelt morbærtræ i Kalundborg og Omegns museumshave.

Foto: DN

4

HER FIK NATUREN MERE PLADS

Her fik NATUREN mere plads

Randzoner

– et vigtigt skridt på vejen til et rent vandmiljø 1. september 2012 trådte loven om randzoner i kraft. Konkret betyder det, der skal udlægges ca. 50.000 ha randzoner langs søer og vandløb. DN ser det som en stor sejr, da randzonerne uden tvivl vil bidrage til at mindske udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet. De vil skåne vandløb og søer for sprøjtegifte og kan blive starten på et naturnetværk bygget op omkring vores vandløb. Landbruget har kritiseret

5

randzonerne for ikke at virke og for ikke at være målrettede nok. DN mener, at kritikken er forfejlet, og at randzonerne samlet set er et godt og tiltrængt skridt på vejen til et rent vandmiljø. Når vi med årene har fået mere viden, bør randzonerne tilpasses, så de beskytter naturen optimalt. Men det er vigtigt, at vi er kommet i gang og ikke skal afvente mere viden.

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

HER FIK NATUREN EN HÅND

Her fik NATUREN en hånd Naturen vandt halvdelen af sagerne i 2012 I 2012 rejste DN 185 klager og modtog 337 afgørelser på klager fra Natur- og Miljøklagenævnet. Heraf har DN vundet eller delvist vundet 168 klager og tabt 135 klager. Generelt vinder DN ca. 50 % af foreningens klager.

I Vesthimmerland vandt DN f.eks. en sag om placering af to nye store kyllingefarme i et værdifuldt kystlandskab. DN klagede og vandt, fordi der ikke var nogen grund til, at farmene skulle placeres i det værdifulde landskab, når de lige så godt kunne ligge et andet sted.

I en anden sag fra Ikast-Brande Kommune påklagede og vandt DN en sag, der handlede om en tilladelse til oprensning af en sø. Søer er levende og sprællende natur i børnehøjde, og der er grund til at passe rigtigt godt på begge dele. Mange mindre søer lever dog en udsat tilværelse, hvor dramatiske indgreb kan være en del af livet. Ikke alle ejere af søer har tilstrækkelig fornemmelse for, hvordan søer udvikler sig og trives bedst. Er et væltet birketræ i søens kant rod eller nye muligheder for svampe, insekter og fugle? Er vegetation ude i søerne et gode eller et onde? Det sidste var netop spørgsmålet i denne sag, hvor kommunen gav lov til omfattende oprensning i en ellers ret næringsfattig sø med mange flydeplanter - såkaldte vandaks. DN vandt sagen, fordi søen med sine flydeplanter har stor naturværdi, mens ændringen til åben vandflade efter endt oprensning ville have ødelagt dette.

Forbuddet mod oprensning af søen betyder, at de sjældne vandaks nu får lov til at flyde videre - ude midt i søen - til glæde for insekter og fugle de næste mange år.

Lovene for Danmarks natur og miljø vedtages i Folketinget og administreres i overvejende grad i kommunerne. Hvis et naturområde trues af en afgørelse truffet i kommunen, kan DN’s lokale afdeling indgive en klage og få Natur- eller Miljøklagenævnet til at vurdere sagen. I arbejdet med lokale sager fungerer DN således som naturens advokat i forhold til den måde, som lovgivningen administreres på. Til trods for det lidt negativt klingende ord er arbejdet med klager - eller lokale sager - derfor et af DN’s kernearbejdsområder. DN har en lokal afdeling i hver af landets kommuner. Afdelingerne består af personer fra lokalsamfundet, der interesserer sig for natur og miljø, og som følger den lokale udvikling i området. Hvert år gennemgår disse frivillige aktive omkring 15.000 lokale sager og kun ganske få procent af dem bliver til klager.

→ På www.dn.dk/lokalesager kan du læse mere om DN’s arbejde med lokale sager

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

6

HER FIK NATUREN EN HÅND

En skøn sommerdag i 2012 var 50 voksne og børn med til leslåning på Kildeengen ved Lejre, som er et af de steder, hvor der er startet et høslætlaug.

Foto: Søren Peter Pinnerup

DN kidnappede 25 sorte egern Der er mange vilde dyr i Danmark, som har brug for en hjælpende hånd. DN arbejder med en masse forskellige projekter og fredningsplaner, som skal forbedre vilkårene for de vilde dyr i Danmark - ofte i samarbejde med andre organisationer og ikke mindst de frivillige.

I ’Projekt Skovmår’ har redekasserne nu været opsat en del år. I 2012 fik vi for første gang taget et foto med et vildtkamera af en skovmår på en af de opsatte redekasser.

I ’Projekt Odder’ fik vi i 2012 tilladelse til at indfange og udsætte fem oddere.

Fælder blev opsat, og lokke-fodring indledt. Dyrene ventes fanget og flyttet i foråret 2013.

I ’Projekt Sort Egern’ har vi over to år fanget knap 30 sorte egern. De er alle DNA testet og udsat på Langeland, hvor de vides at have ynglet i 2012.

Det kan komme på tale at indfange og udsætte flere dyr i 2014. Af hensyn til ’donor-bestanden’ ved Faaborg fanger vi ikke i 2013.

I ’Projekt Små Mårdyr’ gik vi i 2012 sammen med DCE i gang med at planlægge et projekt for de små mårdyr, som er fuldstændig overset i forvaltningen

1000 deltagere gav på 68 naturplejedage NATUREN en hånd Frivillige aktive i DN har i 2012 afholdt 68 naturplejedage med over 1.000 deltagere. ’Hiv et træ på Melby Overdrev’, ’Kampen mellem biblomst og havtorn’ og ’Høslæt på Kildeengen’. Det var blot nogle af de endags arrangementer, som frivillige aktive i en tredjedel af alle DN afdelinger rundt om i landet tilbød medlemmer og andre interesserede, der gerne vil gøre en konkret forskel for naturen.

Et andet naturplejeinitiativ, som DN har støttet op om i de sidste 10 år er kogræsserforeninger, hvor nogle personer går sammen om at pleje noget natur og følge kødet fra jord til bord. I 2001 var der 15 kogræsserforeninger i Danmark. I dag er der ca. 70. DN hjælper løbende nye kogræsserforeninger i gang med rådgivning om både organisering og dyrehold.

→ På www.dn.dk/givnaturenenhaand kan du læse mere om lokale naturplejeinitiativer, få råd til hvordan du selv kommer i gang og finde din lokale kogræsserforening eller naturplejelaug.

→→ Du kan læse mere om projekterne på www.dn.dk/projekteromdyr

Odder ved fælde Foto: DN

7

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

Med sav, ørnenæb og le kan du give naturen en hånd. Gennem konkrete naturplejeaktiviteter gør projektet ’Giv Naturen en Hånd’ naturpleje til en sag for dig og mig. Du kan sammen med frivillige fra DN og sammen med dine børn, børnebørn eller forældre - helt uforpligtende gøre en konkret og synlig forskel for naturen. Foto: Kristian Ørsted Pedersen

HER FIK NATUREN EN HÅND

Havet er også NATUR Håb om en historisk stærk, GRØN fiskeripolitik i EU DN har i 2012 sammen med 177 andre grønne organisationer i OCEAN2012 arbejdet for en revision af den fælles europæiske fiskeripolitik, som afgørende bryder med tidligere årtiers overfiskeri. OCEAN2012 har blandt andet lobbyet for, at fiskebestandene skal genopbygges til bæredygtigt niveau senest 2015, at forbyde udsmidning af fisk, at fremme skånsomt og kystnært fiskeri. Et fornuftigt reformudspil fra EUKommissionen blev udvandet af EU’s fiskeriministre, men EU Parlamentet, som for første gang er med i beslutningsprocessen, har bragt reformen tilbage på sporet. Så nu er chancen der for en historisk stærk og bæredygtig reform.

Fiskeripolitikken skal vedtages i løbet af 2013 gennem en forhandling mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet, og her står de grønne synspunkter nu rigtigt stærkt. → Du kan læse mere om forslaget på www.dn.dk/fiskeripolitik

WILHJELM +11 Havet under overfladen - ude af øje, ude af sind?

I november satte DN’s Studenterafdeling i København fokus på naturen i havet på konferencen Wilhjelm+11. Formålet med årets konference, som er støttet af Aage V. Jensens Fond, var at synliggøre havbundens tilstand i Danmark og præsentere konkrete løsninger og visioner, der kan sikre de tilbageværende rev og genskabe dele af det tabte stenrevsareal. → Du kan læse mere om Wilhjelm +11 på www.dn.dk/wilhjelm+11

Muslingeskrab hører IKKE hjemme i Natura2000

Langsand LAKS – nu uden miljøgodkendelse

Brug af bundslæbende redskaber hører ikke hjemme i Natura 2000 områder. Det synspunkt fremførte DN på en række møder med Fødevareminister Mette Gjerskov og NaturErhvervstyrelsen i efteråret 2012 om fremtidens muslingeproduktion. DN præsenterede en række konstruktive alternativer til, hvordan muslingeskrab kan udfases i de områder, hvor havets natur skal beskyttes, men hvor naturen i dag ødelægges af muslingeskrab. Desværre har fødevareministeren ikke taget DN’s forslag seriøst ombord bortset fra et par linjer i ministerens politikforslag om at undersøge mulighederne for yngelindsamling og vækstbanker. Ministerens holdning ved årsskiftet var fortsat at tillade bundpåvirkning fra muslingeskrab i 15 procent af Natura 2000 områderne, faldende til 13 procent over et par år. De 15 procent er ikke geografisk fastlagt inden for Natura 2000 området, men kan placeres frit, blot det ikke er på stenrev og i ålegræsområder. Forslaget er derfor nærmest status quo. DN kan ikke bakke op om det forslag og har fortsat en sag for EU- Kommissionen, der går på at få stoppet skrabningen i Natura 2000 områderne. DN fortsætter gerne dialogen med fødevareministeren, men målet om en reel forbedring af naturen i havet fastholdes i processen.

Natur- og Miljøklagenævnet har kendt Skjern Kommunes godkendelse af et recirkuleret saltvandsdambrug ved Hvide Sande for ugyldigt. Dambruget har en produktion på 1000 tons laks og er en type anlæg, som DN normalt støtter.

Men DN klagede alligevel over afgørelsen af flere grunde. For det første, fordi en udledning af N og P i det omfang ikke burde godkendes til Ringkøbing Fjord uden en samlet synlig plan for, hvordan fjorden kan opfylde sine miljømål efter vandrammedirektivet. For det andet, fordi de alternative udledningsmuligheder – nedsivning eller udledning direkte til Vesterhavet nord for Hvide Sandekanalen – ikke var undersøgt. For det tredje, fordi valget af laks og den deraf følgende risiko for feromon-forstyrrelser af Skjern Å-laksens op- og nedgang via Hvide Sande-kanalen gjorde projektet særdeles risikabelt. Og endelig for det fjerde, fordi risikoen for forstyrrelse af laksens vandringsmønster i sig selv burde føre til krav om ændrede udledningsforhold af hensyn til sikring af den Natura2000-beskyttede laks. Nu siger klagenævnet, at usikkerheden om forstyrrelser af Skjern Å laksens vandring skal komme laksen til gode ifølge habitatdirektivet, og det store opdrætsanlæg står derfor nu uden gyldig miljøgodkendelse. En stærk afgørelse fra klagenævnet.

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

8

HER FIK NATUREN EN HÅND

Hagested Bro blev indviet 3. juni 2012 Foto: Jørgen Findsen

Lokale projekter sikrer værdifuld NATUR og adgang til at OPLEVE den Flere af DN’s afdelinger arbejder med store projekter, som er finansieret af DN’s projektpulje og af forskellige offentlige og private puljer. DN’s engagement øger muligheden for flere midler til gavn for naturen og vores mulighed for at opleve den.

NATUR og MOTION i råstofområder I Sorø er en tidligere grusgrav og affaldsdepot reetableret således, at området, der rummer søer og skrænter med en rig natur, bliver tilgængeligt for publikum. Målet er, at publikum kan opleve et nyt varieret naturområde med naturformidling gennem plancher og foldere om danske træer og buske. Man kan også nyde udsigten fra jordbjergene og dyrke motion på de etablerede stier. En arbejdsgruppe under DN Sorø er ved at få etableret en afmærket skibakke. Her har Grønt Forum i Sorø Kommune givet midler til et snehegn. Deltagere i partnerskabet har bl.a. været DN Sorø, Sorø Kommune, Stiftelsen Sorø Akademi, Pedersborg gymnastik- og idrætsforening og Pedersborg Skole.

Projektet er finansieret af midler fra Naturstyrelsen, Grønne Partnerskaber, Udvikling Nordvestsjælland, NaturErhvervstyrelsen, grusgravejer Thomas Jull Olsen, Sorø kommune og Tips- og Lottomidler fra Friluftsrådet, samt ikke mindst ved frivilligt arbejde.

Hagested Engsti og bro over Landkanalen I Holbæk er en sti fra Hagested til Audebo-Svinninge Kanalen gjort færdig.

Der er bygget en 22 meter lang bro over kanalen til Audebo Plantage, Hagested Bro. Sti- og broforbindelsen giver lokale beboere og turister mulighed for at komme nemt og sikkert fra Holbæk til Hagested til det rekreative område og giver direkte adgang til Lammefjordstien. Med sti- og broforbindelsen er det nu muligt at cykle hele vejen fra Holbæk til Dragsholm og Sandobberne, stranden ved Sejrøbugten på stier og småveje. DN Holbæk er initiativtager til projektet. Deltagere i partnerskabet har bl.a. været Hagested Lokalråd, Entrepenør Morten C. Henriksen, Hagested, Holbæk Kommune og Anders Hvass, Hagestedgaard. Projektet er finansieret af midler fra Naturstyrelsen, Grønne Partnerskaber, Udvikling Nordvestsjælland, NaturErhvervstyrelsen, Holbæk Kommune, entreprenør Morten C. Henriksen og Tips- og Lottomidler fra Friluftsrådet samt ved frivilligt arbejde.

NATURSTI ved Biersted og Bjørnkær I Jammerbugt er et helt moseområde genskabt til glæde for den spidssnudede frø. Samtidig er der etableret en ny paddesø og skabt bedre adgang for befolkningen til naturen og disse vådområder. Der er etableret en ny natursti, en eksisterende banesti er ryddet, og der er lavet trapper og opsat informationstavler og bænke. Stiprojektet blev indviet i november 2012 med deltagelse af 80 lokale beboere. DN Jammerbugt har været tovholder på projektet.

Deltagere i partnerskabet har været Jammerbugt kommune, Friluftsrådet og lodsejer, Per Selvejer. Projektet er finansieret af midler fra Naturstyrelsen, Grønne Partnerskaber, Jammerbugt kommune, Tips- og Lottomidler fra Friluftsrådet, DN’s projektpulje samt ved frivilligt arbejde.

Lokale projekter er en oplagt mulighed for at arbejde med naturen og miljøet på en måde, som skaber positiv lokal opmærksomhed og opbakning om DN. Lokale projekter er en mulighed for at sætte dagsorden og rekruttere nye aktive til afdelingen. → Se retningslinjer for ansøgninger på www.dn.dk/lokaleprojekter 9

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

HER FIK NATUREN EN HÅND

KYSTERNE er Danmarks vildeste NATUR Danmarks kyster er enestående i international sammenhæng. De udgør størstedelen af Danmarks vilde natur og er om noget vores naturgeografiske særkende. Derfor mener DN, at den fri kystdynamik, hvor naturens kræfter former kystlinjen, skal bevares så mange steder, som overhovedet muligt.

Kysten har været særligt beskyttet, siden den blev omfattet af naturbeskyttelsesloven i 1937. De sidste 10 år er kystbeskyttelsen blevet afløst af flere lempelser i lovgivningen til beskyttelse af kysten. Samtidig er naturen på tilbagetog og klimaudfordringen reel. Derfor udarbejdede DN i 2012 en kystpolitik med anbefalinger til regering, folketing og kommuner om at sikre kystens natur, landskaber og frie dynamik. → Du kan læse DN’s Kystpolitik på www.dn.dk/kyst

For at SIKRE KYSTNATUREN MOD KLIMAFORANDRINGER forslår DN, at • der udlægges arealer til KLIMABUFFERZONER, der giver naturen plads til at bevæge sig ind i landet i takt med, at havet stiger • den FRI KYSTDYNAMIK skal råde så mange steder som muligt. Derfor bør der kun kystsikres, hvor der er væsentlige samfundsmæssige tab ved ikke at kystsikre For at BEGRÆNSE BYGGERI VED KYSTEN peger DN på, at • staten bør gøre indsigelse mod byggeri på arealer truet af havstigninger, og at ny bebyggelse så vidt muligt sker ved at omdanne og forny eksisterende byggeri frem for at inddrage nye arealer ved kysten Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

10

HER FIK NATUREN EN HÅND

Affaldsindsamlingen satte NY REKORD − 100.000 danskere lettede naturen for næsten 200 TONS AFFALD 198.488 kg. Så meget affald blev samlet i løbet af den mest omfattende affaldsindsamling, som DN nogensinde har afholdt. 100.000 deltog i indsamlingen, heraf over 70.000 børn fra skoler og institutioner, og de har gjort nogle mærkværdige fund undervejs. En gruppe skolebørn fra Himmelev ved Roskilde fandt to nedgravede rifler med kikkertsigte, lys og ammunition, og en københavnsk børnehave fandt fire store dunke med benzin-lugtende væske. Ud over de mere kuriøse effekter var der også en del gengangere: Hundeposen, cigaretskoddet og aluminiumsdåsen er tre velkendte affaldssyndere, og de er som tidligere år blevet fundet i store mængder. → Se flere resultater på www.dn.dk/affald

Affaldsindsamlingen satte ny rekord i 2012

For 100 år siden arrangerede DN den første affaldsindsamling og udskrev i den sammenhæng en digtkonkurrence, hvor ovenstående digt vandt. I forbindelse med jubilæet blev der udskrevet en ny konkurrence. Vinderdigtet 2012 er skrevet af Grethe Frandsen fra Skive. og lyder: ”Aludåser - plast og flasker.

Pak det ned i dine tasker.

Tænk på - at det først forgår, om sådan cirka 100 år”

11

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

HER FIK NATUREN EN HÅND

Hærvejsmotorvej og Motorring 5 vil ødelægge NATURPERLER Fredede og unikke naturområder vil blive ødelagt, hvis planerne om en ny motorvej - Hærvejsmotorvejen - ned gennem Jylland og planerne om Motorring 5 på Sjælland bliver en realitet. I 2012 havde DN derfor meget fokus på de to relativt gamle planer.

I 2012 mødtes DN’s sekretariatet og de afdelinger, der kan blive berørt af Hærvejsmotorvejen, med Hærvejskomitéen, som arbejder for en kommende hærvejsmotorvej. Mødet blev afholdt i Vejle, hvor de store knaster med hensyn til at forene natur og motorvejsplaner er. Mødet tog udgangspunkt i en rundvisning i de skønne naturområder, som vil blive berørt af Hærvejskomitéens bud på en linjeføring. Den lokal presse

En hærvejsmotorvej vil skære lige gennem den beskyttede natur ved Vejle ådal, som er en del af den danske Naturkanon. Foto: Mads Volquartz

var inviteret og deltog i rundvisningen.

Mødet blev fulgt op af læserbreve og debatindlæg om hærvejsmotorvejen.

HH gruppen er et lobbynetværk af offentlige aktører, erhvervsliv og interesseorganisationer fra Danmark og Sverige, der arbejder for en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg. En fast forbindelse vil medføre en ny Motorring 5 rundt om København, som vil skære gennem store områder med værdifuld Natura 2000 natur, habitatområder og fredede arealer. Motorring 5 hjælper først og fremmest den svenske erhvervs eksport til kontinentet, og det mener DN ikke, at borgere og natur i Nordsjælland skal betale prisen for.

→ Se DN’s film om konsekvenserne for naturen, hvis planerne om hærvejsmotorvejen føres ud i livet på www.dn.dk/haervejsmotorvej → Se DN’s film om, hvilke naturområder, der vil blive ødelagt af Motorring 5 på www.dn.dk/motorring5

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

12

Flere hundrede tusinde danskere o med Danmarks Naturfrednings 165.000 børn og voksne smagte på NATURENS DAG 165.000 danskere i alle aldre deltog i september i naturarrangementer over hele landet. Anledningen var Naturens Dag, som i 2012 handlede om at smage på naturen. Mange steder i landet gik den vilde jagt på lækre spisesvampe,

mens der andre steder blev bagt urtesnobrød, kogt marmelade og lavet most af naturens bugnende overskudslagre. Urtesnaps, lavet på naturens egne urter, var også på bordet flere steder, og på havnen i nordjyske Gjøl

→ Du kan læse mere om Naturens Dag på www.naturensdag.dk

blev lækkerbiskner i skal hevet op af havet og omdannet til frisk muslingesuppe. Det er DN og Friluftsrådet, som står bag Naturens Dag, der i særlig grad har fokus på at få børnene ud i naturen.

Igen i 2012 satte antallet af deltagere og Arrangementer arrangementer til Naturens Dag rekord

Deltagere

Gudhjem Naturbørnehave var en af vinderne af fotokonkurrencen i forbindelse med Naturens Dag

13

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

oplevede NATUREN i selskab sforening Kronprinsesse Mary åbnede kystvandringen ’Fra kyst til kyst’ 3.500 danskere trodsede den 10. juni det tvivlsomme sommervejr og vandrede ad syv ruter langs de danske kyster. Kronprinsesse Mary åbnede kystvandringen i Juelsminde og på Marielyst Strand på Falster stod Anders Lund Madsen for åbningen. Og overalt var de mange frivillige fra DN og Hjerteforeningen klar til at hjælpe deltagerne gennem ruterne.

H.K.H. Kronprinsesse Mary åbnede officielt Kystvandringen 2012 i Juelsminde. Foto: DN

DN og Hjerteforeningen stod bag Kystvandringen, som blev finansieret af TrygFonden. Ideen var at gøre befolkningen opmærksom på det væld af muligheder for fysisk udfoldelse, som Danmarks godt 7.000 km lange kyststrækning rummer. Kysterne udgør en helt særlig del af den vilde danske natur, og på en gåtur langs vandkanten kan man både få god motion og undervejs blive klogere på naturen. Der er masser af ting at se, lugte og røre ved.

→ På www.kystvandringen.dk kan du se videoer fra åbningen i Juelsminde og Marielyst og læse mere om kystvandringen Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

14

Flere hundrede tusinde danskere oplevede naturen i selskab med Danmarks Naturfredningsforening

Flere tusinde BØRN og lærere fik VIDEN om natur og miljø Vi ved, at børn, der bruger naturen, er sunde, glade og kloge og vokser op som ansvarlige voksne, der benytter og beskytter naturen. En Gallupundersøgelse viser imidlertid, at børn i dag er halvt så meget i naturen, som deres bedsteforældre var, da de var børn. Derfor arbejder DN få at flere naturoplevelser ind i hverdagen i skoler, institutioner og familier.

• Temaet for Naturens Dag 2012 var ’Smag på naturen’, og i den anledning udgav DN et inspirationshæfte til undervisere, ’Smag på naturen’, og en opskriftsbog med fem kendte kokkes bud på bålmad. Vi sendte materialet ud til de 1.960 tilmeldte skoler og institutioner.

• Til årets affaldsindsamling for skoler og institutioner udgav vi i samarbejde med Amagerforbrænding en ny såkaldt ’myldrebog’, ’Team Grøn’, som især var beregnet til de mindste deltagere. Knap 3.000 pakker blev sendt ud til de omkring 1.150 deltagende skoler.

• I projekt Vandtjek nåede vi i løbet af året op på 570 tilmeldte vandhuller, der bliver overvåget af skolerne. De 30 er tilmeldt i 2012. Alle tilmeldte skoler har fået tilsendt et klassesæt af vores bog ’Vandtjek’, som er udgivet til formålet.

• DN’s skoletjeneste har tilknyttet cirka 3.500 kontaktpersoner, fordelt på knap 3000 skoler og institutioner. I 2012 har vi udgivet to nye titler i serien ’Kanon Natur’: ’Kanon Natur – Padder og krybdyr’ og ’Kanon Natur – Fisk’. Bøgerne bliver sammen med vores øvrige materialer solgt på skoletjenestens hjemmeside. I alt er der i 2012 sendt 62.885 eksemplarer af vores materialer ud til skoler og institutioner.

• Materialer og arrangementer formidles gennem to elektroniske nyhedsbreve: ’Nyt fra skoletjenesten’, som har godt 2.000 abonnenter, og ’Ugens Naturoplevelse’, som har 4.200 abonnenter. På Naturguideuddannelsen er der uddannet 10 nye naturguider og yderligere 60 på vej.

Naturformidling på Skovsgaard Gods Skovsgaard Gods ligger ved østkysten af Sydlangeland og fungerer som økologisk landbrug, museum og ikke mindst som et centrum for naturformidling for alle aldre. Skovsgaard Gods ejes af Danmarks Naturfond, som er stiftet af DN. Fondens formål er at beskytte naturen og at drive fondens ejendomme og områder så naturligt som muligt – til glæde for os alle.

• På Skovsgaard Gods på Langeland deltog næsten 6000 børn og voksne i 109 arrangementer, blandt andet i forbindelse Skolekøkkenhaver, Udeskolekøkken, Økologisk skolegård, Åbent naturværksted, Naturguideuddannelsen og Kys Frøen, som inspirerer familier til at udforske naturen på egen hånd.

• I tilknytning til Skovsgaard Naturformidling er etableret en 1.200 m2 økologisk køkkenhave til formidling af økologiske principper og lokale råvarer.

Skolehaven indgår sammen med naturværkstedets udekøkken i aktiviteter for skoleklasser og i forbindelse med offentlige arrangementer.

• Skovsgaard Naturformidling har i samarbejde med en gruppe formidlere omkring Det Sydfynske Øhav oprettet hjemmesiden www.lejrskoleportalen.dk.

Hjemmesiden inspirerer, giver overblik og tilbyder undervisningsforløb, der gør det lettere, at vælge naturen som undervisningsrum.

→ Læs mere om børn og natur på www.dn.dk/skoletjenesten 15

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

Flere hundrede tusinde danskere oplevede naturen i selskab med Danmarks Naturfredningsforening

Det er frivillige DN’ere, der arrangerer turene og deler ud af deres store viden om og engagement i den lokale natur. Som her, hvor flere end 130 mennesker var med på tur rundt om Holmgård Sø sammen med DN Holstebro Foto: Arne Christensen, DN Holstebro.

DN’s lokale afdelinger stod i 2012 bag tusind ture i naturen En af fordelene ved at være medlem af DN er, at man bliver inviteret med til spændende naturoplevelser. I 2012 stod DN’s lokale afdelinger bag knap 1000 ture og arrangementer. Ud over Naturens Dag, Affaldsindsamlingen,

Kystvandringen og en masse forskellige naturplejearrangementer, har hver eneste uge budt på oplevelser af enhver art: Fugleture, svampeture og blomsterture, ture på eng, skov, strand, spændende foredrag og sjove oplevel-

ser for børnene. Man kunne høre klokkefrøer og nattergale, tage på sælsafari og flagermusjagt, smage engens urter og skovens svampe, fange og mærke vandhullets kriblende liv, bygge fuglekasser og meget meget andet.

→ Du kan se en oversigt over alle ture på www.dn.dk/ture, eller du kan abonnere på din afdelings nyhedsbrev og få besked direkte i mailboksen

HER fik befolkningen adgang I Fredericia har den lokale DN afdeling kæmpet en lang og sej kamp for at få myndighederne til at træffe en afgørelse om en ulovligt opført kystsikring. Sagen har i årevis cyklet frem og tilbage mellem Kystdirektoratet, advokater og Transportministeriet. I september 2012 rykkede DN Fredericia transportminister Henrik Dam Kristensen for at få myndighederne til at afgøre sagen. Resultatet blev, at stenene skal fjernes. Dermed bliver adgangsmuligheden langs kysten genoprettet. Målet med at forfølge disse sager er at gøre opmærksom på, at Danmarks strande og kyster næsten uden undtagelse skal være åbne for offentlig adgang til fods og, at strandgrundejerne skal søge tilladelse til stort set alle slags anlæg på og ud for kysten.

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

Det er urimeligt og ofte også ulovligt at forhindre folk i at gå langs stranden.

Og sikkert er det, at kystsikringen, som foretages rundt om i de indre fjorde, er unødvendig. Foto: Ole Klottrup

16

DN kæmper for et BÆREDYGTIGT samfund DN arbejder for, at produktion, forbrug, transport, affaldshåndtering og andre menneskelige aktiviteter foregår på en måde, der skader naturen og miljøet så lidt som muligt, og sikrer naturen og befolkningen mod forurening af vand, jord og luft.

Danmarks første økologiske kommune fyldte et år

Lejres Økologiske Fødevarefællesskab, LØFF, får lokalt produceret frugt og grønt fra blandt andre den lokale økologiske frugtplantage, Assers Mølle. Foto: Assers Mølle

I september fyldte ’Lejre – Den Økologiske Kommune’ et år. DN og Lejre Kommune har i samarbejde med bl.a.

Landbrug og Fødevarer og Økologisk Landsforening sat gang i en indsats for økologien i Lejre Kommune på en lang række områder. Det gælder både for kommunen som virksomhed og for kommunens borgere. Lejre kommune sigter f.eks. på at servere mindst 75 % økologi i alle offentlige måltider senest i 2016. Desuden planlægger kommunen at drive alle sine arealer økologisk ved bl.a. at plante frugtbuske og frugttræer til glæde for alle. Med støtte fra Fødevareministeriet har 300 landmænd fået tilbud om et gratis såkaldt omlægningstjek, som kan hjælpe landmanden med

at vurdere om økologi er en mulighed.

En lokal virksomhed, G. Vestergaard, har sponseret et økologisk havekursus, hvor mere end 30 familier i løbet af sommeren kom rundt i hinandens haver og lærte om praktisk økologi helt nede i græshøjde. Lejres Økologiske Fødevarefællesskab, LØFF, blev etableret og har nu over 100 medlemmer, som én gang om ugen henter lokalt dyrkede økologiske grøntsager. Danmarks første økologiske kirkefestival fandt sted i september, og landsbyen Jystrup, som ligger lige uden for Lejre Kommune, søger nu om at blive adopteret af Lejre Kommune for også at få del i de økologiske aktiviteter.

→ Du kan læse mere om ’Lejre – Den Økologiske Kommune’ på www.dn.dk/projektlejre, og på det økologiske danmarkskort se, hvordan det står til med økologien i din kommune 17

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

DN kæmper for et bæredygtigt samfund Tidligere på året havde DN inviteret Klimakommunernes borgmestre ud for at se på solceller og til at møde klima- og energiminister Martin Lidegaard. Transporten foregik i el-biler.

37 borgmestre – eller ca. halvdelen af klimakommunernes borgmestre - tog imod tilbuddet.. Foto: Sine Beuse Fauerby

2012 stod i Naturog LandbrugsKLIMAKOMMUNERNE fyldte fem år kommissionens tegn Den 1. november fejrede DN KlimakomArbejdet i Natur- og Landbrugskommissionen blev igangsat med en åbningskonference den 30. april. DN’s præsident Ella Maria Bisschop-Larsen præsenterede DN’s bud på udviklingsveje for både natur og landbrug. Hovedbudskabet var, at vi skal væk fra vanetænkning og mere af det samme og i stedet fokusere på varige løsninger, som på én gang kan gavne naturen og give mulighed for et levedygtigt landbrug. DN har haft plads i Natur- og Landbrugskommissionens følgegruppe, har holdt flere møder med Kommissionen og dens sekretariat, samt deltaget i adskillige workshops afholdt af Kommissionen. DN har derudover udarbejdet en række notater til brug for Kommissionen og sammen med Landbrug og Fødevarer afholdt en ekskursion for Kommissionen, hvor man så på konkrete løsninger, der kan bidrage til, at vi får plads til både en rig natur og et rentabelt landbrug. Natur- og Landbrugskommissionen forventes at aflevere sine anbefalinger i foråret 2013 og vil sætte rammerne for de næste mange års miljøregulering og udviklingen af både natur og landbrug. → Du kan læse mere på www.dn.dk/naturoglandbrugskommissionen

munernes fem års fødselsdag. 44 Klimakommuner var med til at fejre dagen, som havde fokus på inspiration og netværk. Ud over konkrete oplæg og underholdende indslag blev fødselsdagen også brugt til at sende et kraftigt signal til klima- og energiminister Martin Lidegaard om at tage mere aktivt del i kommunernes klimaarbejde.

Den stod på kunst og kage, da Klimakommunerne fejrede 5-års fødselsdag Foto: DN

Når en kommune laver en ’Klimakommune-aftale’ med DN forpligter kommunen sig til at nedbringe CO2-udslippet fra egne aktiviteter med minimum to procent om året. Aftalen hjælper kommunen til at iværksætte konkrete lokale klimainitiativer. Siden DN lancerede Klimakommuner i 2007, har 73 af Danmarks 98 kommuner indgået forpligtende aftaler med DN. I løbet af 2012 forlængende to kommuner deres aftaler, der var udløbet, og tre nye klimakommuner kom til.

→ På www.dn.dk/klimakommuner kan du læse mere om klimakommunerne og se, om din kommune er klimakommune. → På www.dn.dk/fodselsdag kan du se eller gense klip fra fødselsdagen.

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

18

DN kæmper for et bæredygtigt samfund

Vedvarende energi for fremtiden Som opfølgning på DN’s energiforsyningspolitik har DN også i 2012 haft fokus på at fremme en bæredygtig omstilling af den danske energiforsyning til 100 % vedvarende energi. Det kræver en strategisk energiplanlægning og det rette mix af forskellige vedvarende energiteknologier som f.eks. vindmøller, solceller, solvarme, geotermi, biogas og forskellige typer biomasse. DN arbejder generelt for at fremme vedvarende energiteknologier og går gerne ind i en konstruktiv dialog om placering af anlæg, om hvor biomasse skal komme fra, om mulighederne for at omdanne organisk affald til biogas, og om hvordan vi får tænkt på tværs af sektorer og kommunegrænser, så vi får en national og lokal energiplanlægning, der fremme omstillingen til vedvarende energi.

I 2012 var DN på banen, da der skulle gives input til en omlægning af solcelleordningen. DN var med, da der blev snakket om bæredygtighedskriterier for biomasse. DN var vært for en workshop om det biobaserede samfund, hvor målet var at identificere DN’s bud på et sæt af bæredygtighedskriterier for biomasse. Dette arbejder vi videre med i 2013. Derudover arbejdede DN på at påvirke S-R-SF-regeringens kommende klimaplan og klimalov, så den bliver så ambitiøs som mulig, har konkrete virkemidler og finansiering. → Læs DN’s bud på fremtidens energiforsyning på www.dn.dk/energi

Skifergas I 2012 blev skifergas for alvor sat på dagsorden i Danmark. Det franske energiselskab Total har fået licens til at lede efter forekomster af skifergas i den danske undergrund i henholdsvis Frederikshavn og Nordsjælland. Efter planen skulle disse licenser udnyttes i 2012, men stor aktivitet fra blandt andre DN’s lokale afdelinger har indtil videre medført, at Frederikshavns Byråd har besluttet, at der skal foretages en fuld VVM-undersøgelse, før det franske energiselskab Total kan få lov til at starte prøveboringerne efter skifergas.

DN mener, at en efterforskning og senere indvinding af skifergas er en tvivlsom affære, som kan sætte udviklingen af vedvarende energi helt i stå og udsætte grundvandet for forurening med

kemikalier. DN satte derfor massivt ind over for disse prøveboringer. Først og fremmest for at afdække, hvad skifergas er, hvilke problemer der knytter sig til det, og hvad DN mener om sagen. Efterfølgende har DN arbejdet på at stoppe de indledende prøveboringer ved at tage sagen op med klimaminister Martin Lidegaard og andre folketingspolitikere, deltage i debatmøder, skrive debatindlæg og brev til Frederikshavn byråd og til de folketingspolitikere, der er valgt i området. De lokale DN’ere har blandt andet haft et tæt samarbejde med en lokal borgergruppe, skrevet oplæg til debatmøder og optrådt i både lokale og landsdækkende medier. Sekretariatet har understøttet de aktives arbejde og koordineret indsatsen over for medier og politikere.

→ Læs mere på www.dn.dk/skifergasfrederikshavn

19

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

DN kæmper for et bæredygtigt samfund

Foto: www.energypicturesonline.com

Affald er en ressource, som skal GENANVENDES Med den årlige affaldsindsamling sætter DN fokus på problemerne med henkastet affald i naturen. Men i 2012 satte DN også ’affald som ressource’ på dagsordenen hos politikerne og i pressen. En rundspørge til landets kommuner om, hvordan de håndterer det organiske affald, viste blandt andet, at kun 16,4 % af de adspurgte kommuner giver deres borgere mulighed for at kildesortere det organiske affald, og at den igangværende biogasudbygning ikke er tænkt sammen med potentialet i det organiske affald.

Genanvendelse var budskabet i DN’s ny affaldsfilm, der sætter fokus på de ressourcer, der tabes ved forbrænding i stedet for at blive genbrugt i nye produkter. På blot to timer fandt DN’s medarbejdere i den almindelige dagrenovation en masse ressourcer, der ikke bør brændes af i et bæredygtigt samfund – f.eks. en mobiltelefon, cykellygter, glas, papir og meget mere.

Genanvendelse var også budskabet i forbindelse med DN’s involvering i sagen om udbygningen af det store affaldsforbrændingsanlæg på Amager, Amagerforbrændingen. De fem ejerkommuner havde ønsket at fremtidssikre affaldsbehandlingen, som man kender den fra de sidste 30 år. Københavns miljøborgmester Ayfer Baykal var med på DN’s linje om at stoppe for udbygningen af affaldsforbrænding og at satse langt stærkere på genanvendelse og genbrug samt bioforgasning af det organiske affald. DN var meget aktiv i sagen, der dog endte med, at finansminister Bjarne Corydon blandede sig og fik omgjort beslutningen. Så nu skal der alligevel bygges et stort affaldsforbrændingsanlæg, der vil hæmme omstillingen til genanvendelse de næste 30 år.

→ Du kan se læse mere om affald og se DN’s film på www.dn.dk/omaffald → Læs mere om Amagerforbrændingen på www.dn.dk/amagerforbraendingen

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

20

Det skal være billigst og nemmest at handle BÆREDYGTIGT Det er hovedbudskabet i DN’s forbrugspolitik ’Fremtidens forbrug - med respekt for natur og miljø’, som er DN’s bud på, hvordan især politikerne kan bidrage til en bæredygtig omstilling. Forbrugspolitikken udkom i 2012 og blev i løbet af året præsenteret og diskuteret med flere politikere i Folketinget, samt med DN’s lokalafdelinger, netværk og studenterafdelinger. Budskaberne fra forbrugspolitikken har været præsenteret i klummer i gratisavisen 24 Timer

med emner som reklamer, grønne afgifter,

tobinskat, affaldsforbrænding og elbilopladning. Derudover har DN deltaget i og sat sit tydelige præg på afrapporteringer fra to væsentlige udvalg - Erhvervspanel for grøn omstilling og Tænketanken for bæredygtigt forbrug og grønne forretningsmodeller – begge nedsat af miljøminister Ida Auken.

DN har været med til at sætte bæredygtig omstilling på dagsordenen, bl.a. ved oplæg og diskussion i Danske Banks hovedsæde, som paneldeltager ved et CSR-møde med tyve større danske virksomheder, på videnskabelige møder på DTU og AAU samt i regi af Ingeniørforeningen.

Illustration: Bo Secher

Af andre indsatser omkring forbrug kan nævnes, at DN i Miljømærkenævnet arbejder sammen med Forbrugerrådet og CO-Industri for skrappe krav til svane- og blomstmærkede produkter. I samarbejde med de andre organisationer i 92-gruppen har DN fået etableret en klageinstans på området for samfundsmæssig ansvarlighed. På energiområdet har DN i samarbejde med Det Økologiske Råd holdt øje med el-leverandører, der har haft tilbøjelighed til at bruge vildledende markedsføring. Endelig har DN i forhold til klimaarbejdet i kommunerne opdateret og udgivet en ny version af CO2-opgørelsesvejledningen, som bruges af mange aktører næsten som en standard for klimaopgørelser i Danmark. Og så deltager DN i bedømmelsesudvalget for EU’s Miljøpris, hvor vi er med til at fremhæve danske frontløbervirksomheder inden for bæredygtige løsninger. → Du kan læse DN’s forbrugspolitik på www.dn.dk/forbrug

21

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

DN kæmper for et bæredygtigt samfund

Som DN-medlem kan man via DN Grøn Fordel f.eks. få 10 % rabat på solfangere og solvarmeanlæg.

Foto: www.energypicturesonline.com

GRØNNE medlemsfordele DN Grøn Fordel er et nyt medlemsforum, som i praksis gør det nemmere og billigere at være grøn forbruger. Her kan DN’s medlemmer købe den gode vandrestøvle, økologisk mad, grøn mode og livsstil, bøger om natur og miljø, solceller til huset, grønne forsikringer, el- og bankydelser og DN’s egne varer. Og det er også her, man kan finde spændende kulturtilbud, svanemærkede hoteller, miljøvenlige rejser og få overblik over DN’s egne guidede ture og aktiviteter for børn og voksne. Det primære mål med DN Grøn Fordel er at give DN’s medlemmer en medlemsfordel. Men DN Grøn Fordel giver også indtægter til DN’s arbejde og sætter fokus på de grønne løsninger til gavn for både forbrugere, forhandlere og miljø. DN Grøn Fordel startede for alvor op i 2012, og udbuddet af grønne medlemstilbud vil vokse i de kommende år.

TAK til virksomhederne, som i 2012 var med i DN Grøn Fordel: Friluftsland (friluftsudstyr), Batec (solvarme), DN Butikken (DN’s egne varer), Dyrup (svanemærket træbeskyttelse), EcoEgo (grøn livsstil), Love of Green (grøn mode), Middagsfred (økologisk mad), Merkur Andelskasse (almennyttigt bank), Naturens Bästa (bæredygtige rejser). Pure Green (grøn købmand), Saxo.com (boghandel), Scandic Hotels (svanemærket overnatning), Seas NVE (Global Energi), Watercircles Forsikring (grøn husforsikring).

Kulturtilbud, som i 2012 var med i DN Grøn Fordel: Aqua, Energi Museet, Fjord & Bælt, Herregården Odden, Hytten Egelund, Jyllands Akvariet, Kattegatcentret Grenaa, Kystcentret, Naturama, Naturhistorisk Museum Århus, Ribe Vikinge Center, Samsø Labyrinten, Skonnerten Britta Leth, Skovsgaard Gods, Øhavets smakkecenter.

→ På www.dn.dk/fordel kan DN’s medlemmer finde grønne services og produkter og samtidig få en god medlemsrabat

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

22

DN dokumenterer Danmarks Naturfredningsforening laver hvert år undersøgelser, faktatjek og rapporter, som dokumenterer naturens tilstand.

Biodiversitet skal REDDES med planlægning, pleje og mere plads Foto: Therese Goodley Dannisøe Nissen

Den 15. marts 2012 var DN vært for offentliggørelsen af Det Grønne Kontaktudvalgs rapport ’Danmarks natur frem mod 2020 – om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed’. I rapporten giver 42 forskere deres anbefalinger til, hvad politikerne skal gøre for at vende tab af biodiversitet til fremgang. Forskerne peger entydigt på, at en række områder i skovene, i det åbne land og i havet skal sikres, så hensynet til naturen går forud for andre interesser.

Samtidig skal der tages hensyn til naturen på alle arealer. Forskerne peger også på, at manglende planlægning, kortlægning og overvågning af naturen udgør et af de største problemer for at kunne forvalte den danske artsrigdom mere effektivt. → Du kan finde rapporten på www.dn.dk/biodiversitetskalreddes

23

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

DN dokumenterer

Sådan ligger landet dokumenterer landbrugets konsekvenser for NATUR og MILJØ 56 % af Danmarks areal er under plov, og 80 % af det danske landbrugsareal bruges til produktion af husdyrfoder.

Halvdelen af de danske vandløb er under EU’s standard for god økologisk tilstand. Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end forudsat i pesticid-

handlingsplanerne, og sprøjtegiftenes belastning af natur og miljø er steget med mere end en tredjedel på fem år.

Over halvdelen af de undersøgte arter i landbruget går fortsat tilbage, og en tredjedel af fuglene i det åbne land er forsvundet.

→ Du kan finde ’Sådan ligger landet’ på www.dn.dk/saadanliggerlandet

’Sådan ligger landet’ sætter tal på landbrugets konsekvenser for natur og miljø.

Publikationen blev opdateret i 2012 og sendt til alle DN’s afdelinger, folketingspolitikere og relevante ministre, pressen og samarbejdsparter i de andre grønne organisationer.

HAVET omkring Danmark skal beskyttes Danmark udleder stadig dobbelt så meget kvælstof til vandmiljøet, som det kan klare, og havbunden gennemtrawles flere gange om året. Havets natur er så forsømt, at DN sammen med 17 andre grønne organisationer i Det Grønne Kontaktudvalg gik til regeringen med rapporten ’Havets natur – et oplæg til handleplan for Danmarks marine biodiversitet’. Rapporten dokumenterer havets tilstand og giver forslag til, hvordan havets natur og biologiske mangfoldighed kan genoprettes. Helt konkret ønsker Det Grønne Kontaktudvalg at få udpeget tre nye store sammenhængende beskyttede områder på havet.

Rapporten er sendt til de centrale ministre for havmiljøet - miljøminister Ida Auken, fødevareminister Mette Gjerskov og transportminister Henrik Dam Kristensen - samt til folketingets miljøudvalg, fødevareudvalg og transportudvalg, som inspiration for den kommende Naturplan Danmark.

→ Du kan finde rapporten på www.dn.dk/faellesfrontforhavet Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

24

Her sĂŚtter DN dagsorden

25

Ă…ret der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

Her sætter DN dagsorden

Et år i MEDIERNE med affald, randzoner og naturoplevelser DN’s medieomtale i 2012 toppede i april med affaldsindsamlingen og igen i september med Naturens Dag. DN havde omkring 50 procent flere medieklip i de to måneder og langt større gennemslagskraft end i årets øvrige måneder. Affaldsindsamlingen blev markeret med historier om, at det var 100 år siden, DN’s aktive drog ud på den første affaldsindsamling, og sluttede med endnu en historie om de tyske dåser, som miljøminister efter miljøminister har lovet at få styr på.

MARTS

JUNI, JULI, AUGUST

SEPTEMBER

NOVEMBER, DECEMBER

Haren og ålen er truede arter

Sommer med randzoner og ulovlig gødning

Naturens Dag på alle kanaler

Skifergas og Klimakommuner

Randzoner blev afløst af Naturens Dag i september, som blev åbnet ved Knudshoved Havn, hvor TV-Avisen gik med i

November var endnu en bølgetop i mediehavet. DN blev citeret i en række større mediesager, blandt andre om skifergas

vandet og bragte en veloplagt reportage i aftenens 18.30 udsendelse.

i Nordjylland og kritik af miljøministeren Ida Aukens pesticidhandlingsplan. Det var også den måned, hvor Klimakommunerne fejrede fem års fødselsdag med fine resultater, og DN’s Gallupundersøgelse viste, at danskerne elsker at bruge naturen og får det godt af det.

I december sendte vi en stribe julehistorier ud om julelys, julemad og genbrug af juletræer.

Vi fortalte også om fredningen af Brorfeldes nattemørke, som Aftenshowet var vilde med. Året sluttede med en enkelt ulv eller to, og det gav også en del klip til DN.

Midt i marts offentliggjorde DN sammen med Det Grønne kontaktudvalg den store biodiversitetsrapport ’Danmark frem mod 2020 – om at standse tabet af biologisk mangfoldighed’.

Rapporten fastslog blandt andet, at der må politisk handling til, hvis biodiversiteten skal bevares, og fik stor opmærksomhed i radioavisen, P4 Formiddag, Radio 24/7 og DR Update sendte direkte fra pressemødet i Botanisk Have.

Dagbladet i Ringsted bragte en artikel om, hvordan Allindelille Fredsskov er med til at holde liv i mangfoldigheden, og Politiken bragte et debatindlæg af DN’s præsident Ella Maria Bischoff-Larsen og hovedbestyrelsesmedlem i DOF, Hans Meltofte, og behandlede også emnet i klummeform på nettet. I alt blev rapporten omtalt i omkring 40 medier.

→ www.dr.dk/p3/programmer/ gomorgen-p3/2012/03/15/ haren-og-alen-er-truede-dyrearter

→ www.dn.dk/biologiskmangfoldighed

Starten af sommeren var præget af en heftig debat om landbrugets ulovlige import af sprøjtegift og gødning i Politiken, i DR Nyheder og stort set alle andre medier af betydning.

DN var på banen med et krav om, at brug af ulovlig sprøjtegift skal koste retten til at drive landbrug, hvilket blev omtalt i mange medier. Motorvejene rumlede i 2012 både i øst og vest, og DN har været i medierne med historier og debatindlæg om, hvor meget natur, der bliver ødelagt, hvis Hærvejsmotorvejen eller Ring 5 i Nordsjælland, bliver en realitet.

Sommerferien var stille, og DN kom i TV-Avisen med et forslag om leasing af mobiltelefoner. De lokale medier skrev om en række veloplagte DN-arrangementer som f.eks. krabbeture og le-slåningskurser. Den 1. september trådte loven om randzoner i kraft, hvilket smittede eftertrykkeligt af på medieomtalen og især på debatsiderne, hvor landmænd rasede over de nye regler. DN mindede om, at der også er gode argumenter for randzoneloven, og mange DN afdelinger sendte læsebreve til deres lokale aviser.

Sjældent er Naturens Dag kommet så vidt omkring i mediebilledet. DR Aftenshowet bragte indslag med børn og bål, og DRs børneprogram Ramasjang sendte direkte fra Naturens Dag på stranden ved Århus I Politikens weekendtillæg Lørdagsliv fik Naturens Dag både sektionsforsiden og et helt billedopslag ud af mødet med Skoletjenesten og en flok børn på en strand i Humlebæk.

PÅ DEN NEGATIVE SIDE Et par lokale klagesager har i løbet af efteråret givet en del negativ omtale, som har fyldt især de lokale og regionale debatsider. Blandt andre historierne om vognmanden på Fyn, som gerne vil have sin lastbil parkeret ved sit hus i skovbrynet, klagen over reklame-julemanden i Torrild i Midtjylland, og den efterhånden tre år gamle sag om legehuset ved Dyrehaven nord for København. Historien trak nye overskrifter, da Naturog Miljøklagenævnet gav DN ret i, at legehuset er ulovligt. Og så var det oven i købet bo for flagermus, lød det fra legehusets ejer. De sorte egern fik igen-igen omtale i de lokale medier, hvor denne overskrift i Den Lille Avis på Sydfyn vist tager prisen for mest kreative nyhedsvinkling: Danmarks Naturfredningsforening indrømmer: Vi har kidnappet 25 sorte egern.

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

26

Her sætter DN dagsorden

Traditionen tro inviterede DN morgenfriske folkemødedeltagere på Naturpolitisk Orienteringsløb i den skønne bornholmske natur ved Madsebakke, nord for Allinge. Foto: Thyge Nygaard

DN på FOLKEMØDE DN var med ved Folkemødet på Bornholm den 14.-17. juni. Virksomheders naturansvar, klodens ressourcer og landbrug var nogle af de emner, vi de-

batterede. I Allinge Havn kunne man besøge DN’s stand til en snak om rent drikkevand og et kig på fremtidens skraldespand.

Sociale medier DN er bredt repræsenteret på sociale medier: Facebook, Twitter, Google, Plus og YouTube. Sociale medier er centrale, når vi kommunikerer til og er i dialog med vores målgrupper. Således er vores fanbase på Facebook et meget godt udtryk for vores målgrupper i øvrigt.

1600 besøg på dn.dk OM DAGEN

Køn og alder på DN’s fans på Facebook

DN’s hjemmeside dn.dk fik i efteråret 2012 en større ansigtsløftning. Siden fik opdateret det grafiske udtryk og blev samtidig tilgængelig i en mobiltilpasset version. Efter opdateringen udgør besøg på dn.dk fra en mobil enhed 20 % af alle besøg, mod 13 % inden opdateringen.

Generelle tal for 2012 dn.dk: Antal besøg i alt på dn.dk: 576.994 Heraf unikke besøg: 372.446 Antal besøgte sider pr. besøg: 3,11 Gns. Besøgstid (minut:sek.): 02:21 27

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

Her sætter DN dagsorden

Natur & Miljø CITERES i andre medier Med Natur & Miljø, der er DN’s medlemsmagasin, ønsker DN at præge den folkelige debat. Derfor planlægger vi altid mindst en citathistorie i hver udgave af magasinet. Det vil sige en historie, hvor andre medier henviser til Natur & Miljø i deres videre bearbejdning af historien.

I 2012 blev samtlige temaer citeret i andre medier. De fleste gange henviser medierne direkte til Natur & Miljø. Andre gange starter de en debat og benytter de samme kilder, som har optrådt første gang i Natur & Miljø. I 2012 tog Natur & Miljø blandt andet til genmæle

→ Du kan læse Natur & Miljø online på www.dn.dk/naturogmiljoe

over for det traditionelle landbrug ved at anskueliggøre, at økologisk produktion kan brødføde verden. Vi tog også til genmæle over for de etablerede motorjournalisters og FDM’s lidt ensidige behandling af elbiler. I et helt tema fortalte vi en mere nuanceret version af historien. En Gallup-undersøgelse om danskernes holdning til elbiler, foretaget for Natur & Miljø, blev citeret i flere medier.

I 2012 satte satte Natur & Miljø fokus på el-biler, menneskets forhold til natur og brug af natur, retten til natur som optakt til Naturens Dag, og på forbrug og DN’s nye forbrugspolitik. Foto: DN

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

28

De støtter naturen Medlemmerne er GRUNDLAGET for Danmarks Naturfredningsforening 133.662 medlemmer valgte i 2012 at bakke op om DN’s arbejde. Det er en svag fremgang på godt 500 medlemmer i forhold til det foregående år. Flere end 50.000 af vores trofaste medlemmer støtter hver måned med et beløb på mellem 50-100 kr.

Kontingent og bidrag fra medlemmer udgør det økonomiske fundament for Danmarks Naturfredningsforeningens arbejde, idet kontingenter og bidrag fra medlemmer står for ca. 80 % af foreningens indtægter. Over 6 mio. kr. af indtægterne i 2012 stammer fra testamenter, hvor 13 personer har betænkt DN. Denne uegennyttige opbakning er en uundværlig håndsrækning til indsatsen for Danmarks natur.

Tusindvis af frivillige timer i naturens 2400 medlemmer DELTOG i DN’s tjeneste – hver uge demokrati Hver eneste uge lægger 1400 frivillige

De frivillige lægger så mange timer i DN, fordi de mener, at det er vigtigt for naturen og for dem selv. Det er en mulighed for at skabe vigtige resultater og indgå i et givende fællesskab. Der er en stærk fællesskabsfølelse i de lokale afdelinger, og 95 % af de adspurgte i Frivilligundersøgelsen oplever, at der er en god stemning i afdelingen.

→ På www.dn.dk/frivillig kan du læse mere om arbejdet som frivillig i DN

29

i DN’s lokale afdelinger tusindvis af timer i arbejdet for naturen. En ny undersøgelse viser, at næsten halvdelen af DN’s frivillige bruger mellem to og fem timer hver eneste uge. 15 % bruger endnu mere. De mange timer bliver først og fremmest brugt på at tjekke, om myndighedernes afgørelser inden for natur- og miljøområdet skader naturen og miljøet. Der er ca. 15.000 afgørelser om året på landsplan, så det er en stor, vigtig og tidskrævende opgave.

De mange frivillige timer bliver også brugt på at planlægge og afholde de knap 1000 årlige ture og arrangementer for DN’s medlemmer, på naturplejeaktiviteter og på forskellige projekter, som fx etablering af stier.

Hvert efterår holder DN’s lokale afdelinger årsmøde. Her kan alle medlemmer komme og høre om, hvad der er sket i afdelingen i det forløbne år og få indblik i nogle af de spændende lokale projekter. Samtidig er der valg til afdelingsbestyrelsen, så man som almindeligt medlem har mulighed for at tage aktivt del i DN-arbejdet. I 2012 deltog omkring 2.400 medlemmer i årsmøderne i landets 95 afdelinger, og godt 130 medlemmer valgte at gå ind i afdelingen og blive aktiv DN’er. → Du finder din afdeling og kan se, hvad den har af aktiviteter på www.dn.dk/afdelinger

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

De støtter DN

Erhvervslivet STØTTER DN’s arbejde DN er Danmarks største grønne organisation og samarbejder med en række virksomheder om konkrete projekter eller kampagner. Konkret betyder det, at DN modtager økonomisk støtte fra virksomhederne til arbejdet for natur og miljø. Men gennem samarbejdet får DN også startet en dialog med virksomhederne om grønne løsninger og dermed givet den grønne omstilling et skub i den rigtige retning. For virksomhederne betyder samarbejdet, at de får mulighed for at vise socialt og miljøvenligt ansvar og samtidig fortælle det til omverdenen.

DN samarbejder med virksomheder på flere niveauer. En virksomhed kan f.eks. støtte DN’s Affaldsindsamlingen økonomisk og få mulighed for at vise, at de tager ansvar for at holde naturen ren. Et andet samarbejde kan f.eks. gå ud på, at DN indgår i miljøfaglig sparring omkring grønne løsninger og dermed hjælper virksomheden til at optimere produktionen på den mest miljøvenlige måde. En tredje måde, som virksomheder kan vælge at støtte DN’s arbejde på, er at blive Natursponsor. Her har virksomhederne mulighed for at bakke op om DN’s arbejde ved blot at støtte økonomisk. → Se listen over Natursponsorer på www.dn.dk/virksomheder

DN og McDonald’s samarbejdede i 2012 om Affaldsindsamling.

Formålet var at sætte fokus på at holde naturen ren for affald.

McDonald’s støttede kampagnen økonomisk og hjalp samtidig DN med at sprede budskabet og markedsføre kampagnen i alle deres restauranter.

TAK til virksomhederne, som i 2012 har støtte DN’s arbejde: WaterCircles Forsikring (Markedsog fagligt samarbejde). Matas (Produktsalg og fagligt samarbejde). McDonald’s (Kampagnestøtte, Affaldsindsamling). Toyota (Kampagnestøtte, Affaldsindsamling). Amagerforbrændingen (Kampagnestøtte, Affaldsindsamling).

SEAS NVE/Global Energi (Eventstøtte Kystvandringen og fagligt samarbejde). Øllingegård (Mediestøtte, Naturens dag). Politiken og 24 timer (Mediestøtte, Affaldsindsamling og Naturens Dag). Firmajulekort.dk (Julekortsalg). Guruerne Reklamebureau (Julekortsalg).

Hammers (Eventstøtte, Folkemødet på Bornholm).

500 blev KLOGERE på Naturens Universitet På Naturens Universitet tilbyder DN gratis kurser til alle DN’s frivillige aktive. På kurserne kan man bl.a. lære, hvordan man arbejder med lokale sager og med fredninger, hvordan man kommunikerer, laver hjemmesider og nyhedsbreve og ikke mindst, hvordan man bliver en god naturguide. I 2012 blev de første Naturguider færdiguddannet. De havde gennemgået et forløb med fire kurser om, hvordan man afholder gode arrangementer i naturen. I alt blev der afholdt omkring 25 kurser i Naturens Universitet rundt omkring i landet. Kurserne giver de frivillige en masse viden om og inspiration til arbejdet for naturen og hyggeligt samvær med andre frivillige. 96 % af deltagerne synes, at kurserne er gode eller meget gode.

Året der gik | Danmarks Naturfredningsforening | 2012

30

ÅRET DER GIK 2012 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Vi ta’r naturens parti. www.dn.dk Tlf.: 39 17 40 00

© Danmarks Naturfredningsforening 2013