Rikkes hjerte banker for lungesyge børn

Læge og ph.d.-studerende Rikke Mulvad

Mange spørgsmål melder sig, når små børn bliver diagnosticeret med en lungesygdom, blandt andet fordi helt små børn endnu ikke har et sprog.

Læge og ph.d.-studerende ved Dansk BørneLunge Center på Rigshospitalet Rikke Mulvad står til rådighed for en snak om diagnose, behandling og den vigtige samtale om livet med et lungesygt barn. Hun ved af erfaring, at der ikke altid er tid til en samtale på landets hospitaler, men som rådgiver i Lungeforeningen har hun tid og mulighed for at lytte og hjælpe.

Rikke har igennem flere år arbejdet som børnelæge. Børns umiddelbarhed og glæde er en vigtig motivation og inspiration i hendes hverdag. Som klinisk forskningsassistent og ph.d.-studerende ved Dansk BørneLunge Center på Rigshospitalet forsker hun i lungefunktionsmåling hos småbørn med cystisk fibrose.

I 2022 modtog Rikke midler fra Børnelungefonden til sin vigtige forskning i skånsom scanning af småbørn.

KONTAKT

Du kan ringe til Rikke Mulvad hver tirsdag kl. 20.30-22.00

Lungeforeningens R Dgivere

ALBERTE LUND

LÆGE

Tlf. 28 99 01 21 Mandag Kl. 15.00-16.00

PIA

KJERRUMGAARD

SYGEPLEJERSKE

Tlf. 30 13 09 44

Onsdag

Kl. 18.30-20.30

LAURA GYLLING SKOV

PSYKOLOG

Tlf. 30 13 72 07

Du modtager en sms, hvor I aftaler samtaletidspunkt.

DORTE CHABERT PATIENTRÅDGIVER

Tlf. 53 19 08 05

Tirsdag Kl. 11:00-12:00

SUSANNE KITAJ SOCIALRÅDGIVER OG FAMILIETERAPEUT

Tlf. 52 14 41 86

Onsdag Kl. 13.00-14.00

AGNETE HAARDER FYSIOTERAPEUT RYGESTOPRÅDGIVER (VOKSNE)

Tlf. 30 13 59 68

Tirsdag

Kl. 14.00-15.00

LUE DRASBÆK PHILLIPSEN FYSIOTERAPEUT (BØRN OG UNGE)

Tlf. 30 13 62 07

Indtal navn og tlf. nr., så bliver du ringet op.

CHARLOTTE ELVING

SYGEPLEJERSKE

Tlf. 52 14 41 86 (Lungeforeningens rådgivningstelefon)

TORBEN

SIGSGAARD

PROFESSOR, MILJØ

OG INDEKLIMA

Tlf. 52 14 41 86 (Lungeforeningens rådgivningstelefon)

RIKKE

MULVAD SANDVIK

LÆGE

Tlf. 30 13 07 38

Tirsdag Kl. 20.30-22.00

VIVI

SCHLÜNSSEN

PROFESSOR, PH.D.

ARBEJDSMILJØ

Tlf. 52 14 41 86 (Lungeforeningens rådgivningstelefon)

PÅRØRENDELINJE

TLF: 53 19 08 84

TIRSDAGE KL. 16-18

FREDAGE KL. 11-13

Spørgsmålene i BREVKASSEN kommer både fra lungepatienter, pårørende og dem, der ønsker en generel viden om lungesygdomme.

Vi har samlet nogle af de oftest stillede spørgsmål. Måske de også passer på noget, du oplever.

VIRKER LUNGEURT?

Jeg har hørt om lungeurt på et Facebook-forum for lungesygdomme, men jeg er usikker på, om det virkelig virker. Kan lungeurt hjælpe med at forbedre min lungesygdom, eller er det bare en gimmick?

Svar fra Mads Skøtt, reservelæge i lungemedicin: Der er meget begrænset viden omkring virkningen af lungeurt, og der forekommer ingen videnskabelig dokumentation for, at der skulle være en effekt.

Hvis du har prøvet lungeurt og haft en god effekt, så er det fint. Jeg vil dog anbefale, du søger egen læge og får en snak om din behandling.

KAN JEG FÅ HIGH FLOW-BEHANDLING?

Jeg har fast hjemmeilt, og jeg oplever tørre og irriterede slimhinder med tilhørende næseblod. Jeg har hørt om en mulig behandling, der hedder High Flow. Jeg ved ikke meget om det, men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvem der kan få det, og hvordan det fungerer? Hvor skal jeg henvende mig for at få det?

Svar fra Line Hust Storgaard, projektsygeplejerske og MSc i Klinisk Videnskab og Teknologi:

Tørre og irriterede slimhinder er en meget kendt bivirkning ved hjemmeilt, da det ilt, der leveres, er meget tørt. High Flow er et apparat, som kan give dig et højt flow af luft (10-60 L/min), samtidig med, at det opvarmer og fugter luften til 34 eller 37 grader. Det unikke ved apparatet er, at det kan blande ilt fra dit iltapparat med almindelig atmosfærisk luft. Derved kan der gives et højere flow uden fare for, at du ophober mere affaldsstof i blodet (kuldioxid). Behandlingen gives på et specielt næsekateter, og kan også anvendes uden tilkobling af hjemmeilt.

Det høje flow kan medvirke til at forbedre iltningen af dit blod, forebygge ophobning af kuldioxid samt lette dit vejrtrækningsarbejde, så du har mere overskud til andre opgaver i hverdagen.

Den fugtige luft kan mindske forekomsten af sejt slim i luftvejene, og gøre det lettere at hoste op. Desuden kan den medvirke til at mindske antallet af forværringer af din lungesygdom.

Behandlingen gives til lungepatienter, som har svært ved at opretholde en acceptabel iltmætning (saturation), patienter, som døjer med tørhed og sejt sekret i luftvejene, og patienter, som har flere forværringer af deres lungesygdom årligt. Så ud fra din beskrivelse kunne du med stor sandsynlighed være kandidat til at afprøve behandlingen. Behandlingen skal ordineres af en læge på den lungemedicinske afdeling, hvor du er tilknyttet og går til kontrol. Du kan eventuelt kontakte dem for at høre om muligheden for at afprøve det ved din næste ambulante kontrol.

Held og lykke med det, og jeg håber du kommer af med dine luftvejsgener.

FØRER BRUG AF NIKOTINPRODUKTER TIL RYGNING?

Jeg er bekymret for mit barns stigende brug af nikotinprodukter, men jeg er også bekymret for, at det kan føre til tobaksforbrug og potentielle sundhedsrisici senere i livet. Er det sandt, at brugen af nikotinprodukter typisk fører til tobaksforbrug, og hvordan kan jeg hjælpe mit barn med at undgå dette?

Svar fra Mads Lind, seniorkonsulent i Hjerteforeningen:

Der er desværre et stigende brug af nye nikotinprodukter som nikotinposer og engangs e-cigaretter blandt børn og unge. Hvis der er tale om et dagligt forbrug, er der med stor sandsynlighed tale om en fysisk afhængighed, som gør det svært at stoppe. Dels på grundt af fysisk og mentalt ubehag, når nikotinniveauet i blodet falder. Dels fordi det kan være udfordrende ikke at tage nikotin, hvis de venner, man har, bruger nikotin, og man derfor føler sig udenfor fællesskabet, hvis man stopper med brug af produkterne.

Da det er nikotin, man bliver afhængig af, vil der selvfølgelig være en risiko for, at dit barn kan skifte mellem produkter. Der er ikke endnu nogen viden om, hvor mange unge, der skifter fra nikotinprodukter til cigaretter i Danmark, men det behøver ikke være en konsekvens. Dette vil formentligt være helt afhængigt af de sociale miljøer, som dit barn er en del af.

Alt andet lige er cigaretter jo det mest usunde produkt. Din barns alder fremgår ikke af spørgsmålet, men det vigtigste, du kan gøre, er på én gang at være tydelig med din bekymring overfor dit barn, men samtidigt også nysgerrig på, hvorfor dit barn bruger nikotin, og forstående overfor udfordringen med afhængighed og den klemme, man evt. kan være i i forhold til vennerne. Hvis der er tale om afhængighed og dit barn ønsker at komme ud af denne, så kan I ringe til Stoplinien og få tips til, hvordan man stopper. Hvis dit barn har et stort nikotinforbrug hver dag, så kan nikotinsubstitutionsprodukter, som fx plaster, være en hjælp. Der er mindre risiko ved disse medicinsk godkendte produkter og meget lavere nikotinkoncentratikoner, end ved nikotinposer og e-cigaretter. Så selv om de ikke er godkendte til brug blandt børn og unge, så er de at foretrække frem for et fortsat forbrug. Nogle kommuner har tilbud til børn og unge, så I kan også undersøge, om der er hjælp at hente i jeres kommune.

→ Stoplinjen har tlf. 80 31 31 31.

Du kan altid ringe til Lungeforeningens generelle rådgivning på tlf. 52 14 41 86. Se åbningstider på lunge.dk/rådgivning

Lungeforeningens frivillige rådgivere har forskellige træffetider, som du kan se på s. 5 og på lunge.dk/rådgivning