NYT HÅB FOR MENNESKER
MED SVÆR ASTMA:
nu løber jeg igen’
PÅVIRKER MEDICIN
DIN STEMME?
Få forklaringen og gode råd
HVERDAGSMESTEREN
FRA HOLBÆK
Mød en frivillig i Lungeforeningen
TAGER ANGSTEN OVERHÅND?
Få ro på med psykologens råd
FASTELAVNSBOLLER
Fyldt med æble, kanel og flødeskum
Lungeforeningen kæmper for et samfund, hvor alle har sunde lunger for livet. Vi arbejder for, at lungesyge får den nødvendige hjælp og støtte, og at der forskes i ny og bedre behandling. Ved at betænke Lungeforeningen i dit testamente, giver du håb for fremtiden til alle lungesyge i Danmark.
At oprette et testamente behøver ikke at være svært. Lungeforeningen kan formidle kontakt til en uafhængig lokal advokat, der kan hjælpe dig. Samtidig giver vi et
tilskud på 5.000 kr. til omkostningerne. Du kan få svar på dine spørgsmål og hjælp på lunge.dk/arv eller ved at kontakte vores arvekoordinator:
Marianne Mader
Arvekoordinator
Tlf.: 28 12 05 39
Mail: mma@lunge.dk
Formanden, der trænede sig til et nyt liv
Kender du en, som vil støtte lungesagen og have medlemsfordelene?
Bliv medlem på lunge.dk/medlem
Telefon: 60 37 73 13
Mail: medlem@lunge.dk
Er stemmen påvirket af medicin, kan du gøre noget ved det
Patienttopmøde: Hvordan skaber vi bedre rammer for behandling af svær astma?
Lars fik rigtig diagnose og biologisk medicin
Kort nyt
Læserne fortæller: Drømmer om luft
advarer: E-cigaretter, snus og nikotinposer er ikke en genvej til rygestop
Angsten kom som et lyn en tidlig morgen
Angst og bekymringer må ikke sætte livet i stå
Opskrifter: Lækker mad til hygge og fastelavn
28 Lungelægens bord: Stille KOL-patienter går glip af livsændrende operation
30 Formanden, der trænede sig til et nyt liv
33 Kort nyt
34 Er stemmen påvirket af medicin, kan du gøre noget ved det
38 Krop og træning: Træningen giver mig livskvalitet
40 Lokale lunger: Aktivitetskalender
42 Lokalafdelinger og netværk
Træningen giver mig livskvalitet
MILAN MOHAMMAD LÆGE
Telefon: 26 47 24 10
Torsdag kl. 19:30-20:30
SUSANNE KITAJ SOCIALRÅDGIVER OG PÅRØRENDELINJEN
Tlf. 52 14 41 86
Onsdag
Kl. 10.00-12.00
LINE HUST
STORGAARD
SYGEPLEJERSKE
Telefon: 28 43 90 03
Tirsdag kl. 15:00-16:00
DORTE CHABERT PSYKOLOG, PATIENT- OG PÅRØRENDERÅDGIVER
Tlf. 53 19 08 05
Tirsdag Kl. 11:00-12:00
Strandboulevarden 49, 8.1
2100 København Ø Lungeforeningens sekretariat
Telefontid: Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-15
Torsdag kl. 10-18, på tlf. 60 37 73 13
Mail: info@lunge.dk
Vedr. medlemskab: medlem@lunge.dk
PÅRØRENDELINJEN
TLF: 52 14 41 86
ONSDAG KL. 10-12
METTA LINDELÖF
SYGEPLEJERSKE
Telefon: 28 43 90 06
Onsdag kl. 13-14
Fredag kl. 13-14
TORBEN SIGSGAARD PROFESSOR, MILJØ OG INDEKLIMA
Tlf. 52 14 41 86 (Lungeforeningens rådgivningstelefon)
LISA CARLSON HANSE LÆGE raadgivning@lunge.dk
Du er også velkommen til at skrive til raadgivning@lunge.dk, ligesom du kan ringe på telefon 52 14 41 86. Herfra kan du både få rådgivning og blive guidet videre til den rådgiver, der bedst kan hjælpe dig. Telefontiden er tirsdag og fredag kl. 10.00 – 12.00.
Ansvarshavende redaktør: Ann Leistiko
Redaktør: Lotte Bentzen, lob@lunge.dk
Korrektur: Helle Rieck
Design og produktion: New Beginning, www.newbeginning.dk
Tryk: Aller Tryk
Annoncering: Media-Partners hanne@media-partners.dk
Forsidefoto: Joachim Rode
Oplag: 25.900 eksemplarer
Næste Lungenyt udkommer i uge 23, 2025 Lungeforeningen står ikke inde for kvalitet og troværdighed i annonceindhold, og påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkters og ydelsers kvalitet og virkning. Budskaber i annoncer i Lungenyt udtrykker ikke Lungeforeningens holdning eller anbefalinger. Med forbehold for fejl og ændringer.
SCAN OG LÆS MERE OM VORES RÅDGIVNING
For et par måneder siden var vi i Lungeforeningen med til at arrangere et patient-topmøde på Bispebjerg Hospital sammen med bl.a. professor Celeste Porsbjerg. Topmødet satte fokus på behandling af svær astma og de udfordringer, mange patienter stadig møder i forsøget på at få den rette diagnose og optimale behandling.
Problematikken rejser vigtige spørgsmål om, hvordan vi over en bred kam kan forbedre patientforløb og behandling – en diskussion, der i den grad fortjener opmærksomhed.
Styrken ved topmødet var, at det var patienterne, som fyldte mest i salen, og dermed deres erfaringer, som kom frem i lyset. En af deltagerne var Lars Nørgaard, som løber på forsiden af dette magasin. Hans historie og kamp for den rigtige diagnose og behandling gjorde dybt indtryk – læs hele hans historie på side 10.
Pointen er, at vi skylder alle, uanset typen af lungesygdom, et godt og effektivt forløb og behandlingstilbud, uafhængigt af, hvor i landet man bor. På KOL-området er vi i gang med kronikerpakkerne, og processen er nu også sat i gang i forhold til svær astma. Som en udløber af topmødet lander om kort tid en rapport, som forhåbentlig kan være med til at hjælpe beslutningstagerne med at pege på de gode løsninger, når vi taler svær astma.
Arbejdet er i fuld gang
at udvikle kronikerpakkerne, så de ender med at gøre en vigtig forskel for jer, der lever med lungesygdom.
Kom rigtigt i gang med et rygestop
Pointen er, at vi skylder alle, uanset typen af lungesygdom, et godt og effektivt forløb og behandlingstilbud, uafhængigt af, hvor i landet man bor.
Vi skal stadig hjælpe flere med at stoppe med at ryge, og det er bestemt ikke nemt for den enkelte. Har man planer om at lægge tobakken på hylden, må man ikke lade sig lokke af snak om, at e-cigaretter, snus og nikotinposer er mindre skadelige end cigaretter. Skifter man cigaretterne ud med nikotinprodukter, som ikke er godkendt til rygestop, er risikoen, ifølge Charlotta Pisinger, Danmarks eneste professor i nikotin- og tobaksforskning, at man bliver afhængig af både cigaretter og nikotinprodukter. Hendes opfordring lyder kort og godt: Brug det, vi ved virker til rygestop, og kom godt fra start. Læs interviewet med Charlotta Pisinger på side 16.
Hvor bliver indholdet i kronikerpakkerne af? Formelt skal pakkerne være klar i 2027, men vi er allerede i fuld gang med arbejdet. Udrulningen af sundhedsreformen kan forekomme usynlig og meget lidt konkret, hvis man ikke er direkte involveret i arbejdet. Men som medlem i Lungeforeningen spiller man faktisk en vigtig rolle i forhold til fundamentet, vi arbejder på. Det gør man, hvis man fx for nylig har svaret på Lungeforeningens medlemsundersøgelse. Den viden, der kommer ud af undersøgelsen, bærer vi nemlig med i det videre arbejde med
Leistiko Direktør, Lungeforeningen
Spørgsmålene i BREVKASSEN kommer både fra lungepatienter, pårørende, og fra dem, der ønsker en generel viden om lungesygdomme.
Vi har samlet nogle af de oftest stillede spørgsmål. Måske de også passer på noget, du oplever.
Jeg bliver altid så forpustet, når jeg skal spise. Her mærker jeg virkelig, hvordan min lungesygdom begrænser mig. Jeg har sjældent den store appetit pga. åndenøden. Har du nogle gode råd?
Der er flere gode råd og fif, som kan give ro på måltidet. Du kan fx vænne dig til at hvile en halv times tid før hvert måltid, og huske at ‘spidse mund’ mellem bidderne – altså puste ud, ligesom hvis du skulle puste et lys ud. Det giver ro på åndedrættet. Tag dig god tid til maden og forsøg at undgå at blive forpustet, da åndenød avler åndenød. Når du spiser, så sid oprejst med albuerne i bordet og fødderne solidt i gulvet. Det kan være med til at øge udvidelsen af brysthulen.
Hvis du har hjemmeilt, kan det være fristende at skrue op for ilten. Men husk, at dette altid skal aftales med lungelægen.
Helt generelt er regelmæssig motion, hvor pulsen kommer op, godt for både lungesyge og raske. For personer med KOL kan åndenød opstå på grund af fysisk aktivitet alene, uden at det nødvendigvis skyldes fugt eller klor i svømmehallen. Hvis du kan dyrke anden motion, der er lige så effektiv som svømning, uden at få åndenød, kan det tyde på, at fugten eller kloren forværrer symptomerne.
SE DE ENKELTE
RÅDGIVERES
TRÆFFETIDER
OG KONTAKTOPLYSNINGER
PÅ S.4
Vær også opmærksom på, at du spiser mad, som er nem at tygge og sluge:
• Kog grøntsagerne, så de er nemmere at tygge
• Spis hakket kød, som evt. kan blendes
• Spis kartoffelmos i stedet for kartofler og kog pasta ordentligt, så den er blød
• Drik mælk og gerne forskellige smoothies, hvor du lader isen tø godt, før du drikker
Venlig hilsen Milan Mohammad, læge
Læs også om synkebesvær på vores hjemmeside lunge.dk/viden-hjaelp/vores-raad/svaert-ved-at-synke
Har du velkontrolleret astma, er der som regel ikke noget til hindring for at svømme, hvis det giver dig livskvalitet og glæde.
Store svømmehaller med god ventilation eller udendørs bassiner tåles ofte bedre end små, lukkede pools, fx i sommerhuse, hvor ventilationen kan være dårligere.
Venlig hilsen
Milan Mohammad, læge ( i samarbejde med Howraman Meteran, læge og ph.d.)
Vi er forældre til en pige på 13 år. Hun har en lungesygdom som gør, at hun ofte er fraværende fra skole. Hun er kvik og velfungerende, og vi er i stand til at hjælpe hende fagligt, når hun ikke kan komme i skole. Vi har også en robot, som vi har fået gennem Lungeforeningen. Via robotten kan vores pige følge med i skolen, som dog ikke altid er så velvillige til at bruge robotten. Vores pige er glad for skolen, og elsker at lære. Vi har nu været indkaldt til en skole-fraværssamtale, hvor skolens socialrådgiver også skulle deltage. Det viste sig på mødet, at skolen vil lave en underretning til familieafdelingen. Det har gjort os meget forskrækket, og jeg kan faktisk ikke sove på grund af det. Jeg spekulerer på, om de mistænker os for ikke at kunne passe godt på vores pige.
Svar fra Susanne Kitaj, socialrådgiver og familieterapeut: Jeg er ked af at høre at I, som i forvejen har mange udfordringer, oplever, at skolen ikke hjælper jer, men giver jer bekymringer.
En underretning er pga. historier i pressen blevet noget, man som forældre bliver forskrækket over. Men underretning bruges i dag også som en mulighed for, at skole- og familieafdelingen kan arbejde sammen om børn, som har særlige behov. Særlige behov er også, når man har fravær pga. sygdom.
Generelt er kommunerne meget opmærksomme på de mange børn, som har udviklet skolevægring, og derfor har mange kommuner indført procedurer, hvor socialrådgiverne inddrages ved højt fravær.
I forhold til jer tænker jeg, at familieafdelingen inddrages, fordi der kan være behov for at hjælpe jer med andre tiltag – og det er familieafdelingen, som har adgang til det. Det kan fx være tilbud om samtaler til jer forældre, hvis I er pressede, eller det kan være støtteordninger til jeres pige, så hun fx kan deltage i fritidsaktiviteter eller andre muligheder, som familieafdelingen råder over. Det kan også være, at man blot konkluderer, at I jo har styr på situationen og må henvende jer, hvis I får behov.
Min konklusion er, at I faktisk kan være tilfredse med underretningen, som i bund og grund ikke handler om, at jeres barn ikke trives og har det godt.
KAN MAN TRÆNE LUNGER, NÅR MAN HAR KOL?
Forskning har vist, at man ved at være fysisk aktiv - uanset om det er konditionstræning eller styrketræning - kan forbedre livskvalitet, muskelstyrke, funktionsevne, træningskapacitet samt øge det mentale velvære og nedsætte risikoen for depression. Men man har dog endnu ikke kunnet bevise, at fysisk aktivitet fører til aktive forandringer i selve lungevævet, som fx en forbedring af lungefunktionen.
Venlig hilsen Milan Mohammad, læge
KAN ALLE MED LUNGESYGDOM TRÆNE – ELLER ER DER TIDSPUNKTER, HVOR MAN SKAL TÆNKE SIG OM?
Som udgangspunkt er træning, og det at være fysisk aktiv, en meget sikker ”behandling”, men man skal altid lytte efter, hvordan ens krop responderer. Som tommelfingerregel skal man konsultere sin læge, inden man kaster sig ud i de store træningsudfoldelser, hvis man lider af en eller flere af følgende tilstande:
• Ubehandlet forhøjet blodtryk i lungerne
• Feber/kendt infektion
• Brystsmerter ved anstrengelse
• Har en ubehandlet rytmeforstyrrelse i hjertet
• Udtalt svimmelhed
Venlig hilsen Milan Mohammad, læge
Det er udfordrende at få diagnosen svær astma, og endnu mere udfordrende at få den rigtige behandling. 420.000 lider af astma og mellem 10.000-30.000 har svær astma. På patient-topmødet på Bispebjerg Hospital blev eksperterne, nemlig patienterne, sat stævne for at besvare spørgsmålet: Hvordan får vi bedre og mere effektive patientforløb?
Størst indtryk gjorde de mange historier fra patienterne, som både fortalte fra topmødepanelet og fra salen. En patient var så berørt, at hun begyndte at græde, fordi hun endelig har fået biologisk medicin for sin astma – og nu frygter hun, at den kan blive taget fra hende igen.
Som patient skal man være vidende og vedholdende
Overlæge og professor Celeste Porsbjerg og hendes team stod bag Patient-topmødet. Hos Porsbjerg behandler de omkring 200 af de ca. 1200 med svær astma, og derfor kender hun de mange forløb, hvor patienterne har kæmpet hårdt for at blive hørt:
– Som astmapatient skal man både være tålmodig, vidende, opsøgende og, ikke mindst, vedholdende, for at få en behandling, der virker. Heldigvis er der et stort potentiale for at forbedre behandlingsprocessen, og det skal vi have frem i lyset, så vi kan sikre bedre forhold for patienterne, forklarer hun bl.a. om baggrunden for Patient-topmødet, der var arrangeret i samarbejde med Lungeforeningen.
I diskussionen om vejen mod bedre patientforløb for denne gruppe har Celeste Porsbjerg en væsentlig pointe: – Vi mangler i høj grad at høre patienternes stemme. For at kunne gøre det bedre, mangler vi at høre de erfaringer, patienterne har gjort sig i forhold til hvad et godt og effektivt behandlingstilbud skal rumme. Derfor tog vi initiativet til dette topmøde, for at sætte de virkelige eksperter stævne – de mennesker, der lever med svær ast-
ma. I en tid med behov for store forandringer i sundhedsvæsnet, har vi brug for deres viden og erfaringer til at skabe reelt bedre og mere effektive patientforløb.
Håndgribelige løsninger til den kommende sundhedsreform Udover de mange patienter, som bidrog med værdifulde fortællinger, var der undervejs også fokus på, at det koster om-
Vibeke Linde og Lars Nørgaard har begge svær astma, og deltog på patient-topmødet. Læs Lars' historie på næste side. Vibekes historie kan du læse på vores hjemmeside: lunge.dk/hun-har-faaet-livet-tilbage-med-biologisk-medicin/
kring 100.000 kr. at behandle svær astma med den effektive biologiske medicin: – De biologiske behandlinger har været revolutionerende i behandlingen af svær astma, men det er afgørende, at vores patienter får tilbudt behandlingen, når der er brug for det. Mange venter længe, og når at blive så kronisk syge, at de aldrig kan få en normal livskvalitet igen, selv med behandlingen, siger Celeste Porsbjerg og fortsætter:
– Med rettidig behandling kan vi derimod se, at vores patienter vender tilbage til et aktivt liv – også på arbejdsmarkedet – og vi opnår dermed den bedst mulige effekt af behandlingen, også på den lange bane. Derfor er det afgørende at sikre, at der er mere viden blandt patienter og læger om svær astma, om hvordan det påvirker livet, og om de behandlinger, der findes.
Topmødet munder ud i en rapport med konkrete forslag til løsninger, som beslut-
Oskar Trieb (t.v.), som har svær astma, fortalte om sit forløb med at nå frem til rette behandling. Patient- topmødet var arrangeret i et samarbejde mellem blandt andre Ulla Møller Weinreich, professor og formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab, Celeste Porsbjerg, professor på Bispebjerg Hospital og Ann Leistiko, direktør i Lungeforeningen. Læge og journalist Peter Qvortrup Geisling styrede debatten undervejs.
ningstagerne kan bruge i den kommende reform af sundhedssystemet, så patienter med svær astma kan få den nødvendige behandling uanset, hvor de bor, eller hvilke ressourcer, de har i hverdagen.
Læs også Lars Nørgaards historie om kampen for at få den rigtige diagnose og behandling på side 10.
SVÆR ASTMA
OG BIOLOGISK MEDICIN
• 10.000 - 30.000 danskere lider af svær astma.
• 1200 modtager biologisk medicin - heraf 200 patienter hos Celeste Porsbjergs team på Bispebjerg Hospital.
• Biologisk medicin er en antistofbehandling. Den virker ved at blokere relevante signalveje i immunforsvaret.
• Behandlingen har en meget præcis effekt, men den virker kun på grupper af patienter med bestemte typer af svær astma med allergi eller forhøjede eosinofile celler i blodet.
• Behandlingen koster 100.000 kroner om året.
• Alle fem regioner tilbyder biologisk behandling. Du skal kontakte egen læge, der vurderer, om du kan komme i betragtning til henvisning på den lokale lungemedicinske afdeling. Her vil de først undersøge, om der kan være andre årsager til forværring af din sygdom, inden biologisk medicin kommer på tale.
Lars Nørgaard er i dag en lykkelig mand, som både løber og går til spinning. Men sådan så livet ikke ud for syv måneder siden, hvor astma i løbet af bare to år lukkede hans liv ned. Lars var en af dem, der fortalte sin historie på Patient-topmødet på Bispebjerg Hospital.
Det begyndte i januar 2022 med en næse, som løb så meget, at Lars Nørgaard vågnede på en våd hovedpude og måtte pudse næse omkring 50 gange om dagen. Hans kone mente, at sådan var det at blive en ældre herre, og Lars godtog i første omgang forklaringen.
Den dengang 63-årige Lars Nørgaard var stoppet med at ryge 10 år tidligere, og havde skiftet cigaretterne ud med løb.
– I stedet for at få en lykkefølelse fra rygning, fik jeg den nu fra de endorfiner, man får af at motionere. Jeg blev vild med at løbe og løb 10 km på 48 minutter, fortæller Lars Nørgaard.
I januar 2022 løb han stadigvæk. Nu med masser af papirlommetørklæder.
– I marts begyndte jeg at hoste ret meget, og i maj kunne jeg pludselig i løbet af få dage kun løbe en km. Samtidig blev jeg helt vildt forpustet, husker Lars.
’De blev faktisk lidt sure på mig’
Han kontaktede en læge, som sendte ham til røntgen og tog en lungefunktionsmåling. På baggrund af resultaterne og Lars' historie med rygning lød konklusionen: Du har KOL.
Lars Nørgaard er taknemmelig for livet i dag, og løber igen flere gange om ugen. Det er kun syv måneder siden, at han fik sin første behandling med biologisk medicin. Seks timer efter kunne han trække vejret igen.
– Jeg vidste bare, at jeg i hvert fald ikke havde KOL. Jeg havde googlet alt muligt og vidste, at KOL er en ’snigersygdom’, som ikke kommer i løbet af et par dage. Jeg havde også forstået, at man ikke kan se, hvorvidt man har KOL eller astma på et røntgenbillede, forklarer Lars.
Jeg vidste bare, at jeg i hvert fald ikke havde KOL. Jeg havde jo googlet alt muligt og vidste, at KOL er en ’snigersygdom’
Han var ikke overbevist om diagnosen, og derfor ville han ikke tage medicin. Hans indtryk var, at sundhedspersonalet blev lidt sure på ham. Bundlinjen blev, at han blev henvist til Bispebjerg Hospital.
I månederne inden Lars Nørgaard fik tid på hospitalet, oplevede han det, som alle frygter: – Jeg sov i et andet værelse end min kone pga. hoste. En nat vågnede jeg, og kunne overhovedet ikke få luft. Jeg kunne ikke engang råbe om hjælp. Jeg troede, at jeg skulle dø. Jeg kæmper mig ud af sengen og vælter ting undervejs. Derfor vågner min kone og råber ’hvad sker der?’. Det var frygteligt, husker Lars.
Jeg græd bare. Du drømmer ikke om, hvad det har betydet. Jeg har stadig armene over hovedet her syv måneder efter.
Astma-diagnose på en halv time Omsider kom indkaldelsen til Bispebjerg Hospital. Indenfor en halv time fik Lars en FeNO-test (se boks) med et apparat, som praktiserende læger normalt ikke har. Testen viste alvorligt forhøjede NO-værdier. Til gengæld var hans lungefunktionsmåling på 90. Lægerne bekræftede, at han havde astma og ikke KOL, og han fik forskelligt medicin med hjem.
ASTMA OG
NÆSEPOLYPPER
HÆNGER SAMMEN
Næsten hveranden med næsepolypper har også astma (44 %). Af dem med svære næsepolypper har hele 65 % også astma. Læs mere på Lungeforeningens hjemmeside.
HVAD ER EN FENO-TEST?
En FeNo-test (fraktioneret ekshaleret nitrogenoxid-test) måler niveauet af nitrogenoxid (NO) i den luft, du udånder. Nitrogenoxid er en markør for betændelse i luftvejene, især relateret til eosinofil inflammation, som ofte ses ved astma.
Han fik også konstateret næsepolypper – masser af næsepolypper – og fik dermed en forklaring på løbenæsen. Han har med egne ord ’fået hele pakken’, og blev indstillet til operation for polypperne (se boks om sammenhæng mellem astma og næsepolypper).
’Jeg kan garantere dig, at jeg var blevet fyret’
Da Lars’ problemer startede i 2022, var han stoppet med at arbejde. I det efterfølgende halvandet år stoppede resten af hans liv:
– Jeg havde jo ikke noget liv mere. Jeg havde kraftig hoste og meget slim. Folk kiggede, når jeg stod på gaden og hostede slim op. Det rendte ned af mit tøj, og var simpelthen så ulækkert. Jeg isolerede mig også, og stoppede med at gå i biografen og ud at spise.
Hvis Lars havde haft et arbejde, er han sikker på, at han var blevet fyret.
– Jeg havde ikke kunnet arbejde. Jeg kan garantere 110 pct., at jeg var blevet
fyret, siger Lars, som har arbejdet mange år i finansverdenen.
Forholdet til børnebørnene, som var en stor sorg for ham:
– Pigerne plejede at cykle på deres små cykler ved siden af mig, når jeg løb. De var simpelthen så imponeret over, at ham morfar kunne løbe så stærkt. Men vi måtte jo sige til dem, at nu kunne morfar ikke løbe mere. Jeg følte, at jeg var reduceret til ingenting.
Forvandling på bare seks timer
Det var professor Celeste Porsbjerg og hendes team på Bispebjerg, som dykkede nærmere ned i Lars Nørgaards forløb, og indstillede ham til biologiske medicin, fordi hans lungefunktion blev ved med at falde, uanset hvor meget medicin, herunder prednisolon, han fik.
– Jeg havde læst om biologisk medicin. Men det var dyrt, og man skulle være meget syg. Jeg tænker, at det nok også var derfor, der gik noget tid, før jeg fik det. Men på det tidspunkt var der ikke ret meget tilbage af mig. Da jeg fik tilbuddet, tænkte jeg bar ’YES’, husker Lars.
Han fik den første sprøjte en formiddag for syv måneder siden. Samtidig fik han at vide, at der kunne gå et par måneder, før det virkede. Måske ville det slet ikke virke på ham.
– Men efter seks timer forsvandt trykket totalt fra mit bryst, og jeg kunne trække vejret normalt. Jeg hostede heller ikke. Næste dag løb jeg – eller forsøgte på det, for jeg var jo helt ude af form, husker han, og fortsætter:
– Jeg græd bare. Du drømmer ikke om, hvad det har betydet. Jeg har stadig armene over hovedet her syv måneder efter.
I dag går Lars Nørgaard til spinning to gange om ugen, og styrketræner to gange om ugen. Han løber også, så nu synes konen, at det er lige i overkanten:
– Men det er jo, fordi jeg har fået livet tilbage. Det er ligesom om, at jeg skal indhente noget. Det har været et stormfuldt forløb for mig, men i dag er jeg bare så taknemmelig, lykkelig og glad for livet, siger Lars Nørgaard.
Find strikkepinde, malegrej og træsnit frem. For måske er en times strik lige så god som en times psykoterapi. Og måske kan man bryde angstfyldte tanker, fx om sin sygdom, ved at gribe strikketøjet eller bygge LEGO. Væver og psykolog Anne Kirketerp forsker i craft-psykolog,i og formidler viden om alle de sundhedsfremmende effekter, som håndarbejde og håndværk har.
Læs interview med Anne Kirketerp på Lungeforeningens hjemmeside lunge.dk/viden-hjaelp/vores-raad/ brug-haenderne-og-fordyb-dig
Børnelungefonden uddeler hvert år penge til forskning i lungesygdomme hos børn og unge. Pengene kommer fra Team Rynkebys store indsats med bl.a. Børne- og Skoleløbet.
I 2024 kunne Børnelungefonden støtte hele 11 forskningsprojekter med ikke mindre end 8.753.220 kr.
Vil du vide mere om de enkelte projekter, så dyk ned i dem her lunge.dk/stoettede-projekter-2024
Glæd dig til en times tid i selskab med Lungeforeningen, vores medlemmer og frivillige. Som medlem kan du være med til at vælge, hvem der skal sidde i Lungeforeningens bestyrelse.
TID OG STED FOR GENERALFORSAMLINGEN
Tirsdag den 27. maj 2025, kl. 13:30 til 15:00
Kræftens Bekæmpelses lokaler i stueetagen
Strandboulevarden 49 2100 København Ø
Læs mere om generalforsamling 2025 på lunge.dk/gf
De senere års høje inflation kan desværre også mærkes i Lungeforeningen, især på vores udgifter til det vigtige arbejde for lungesyge og deres pårørende. Derfor har vi valgt, for første gang siden 2018, at hæve prisen på dit medlemskontingent med 4 kr. om måneden. Lungeforeningens medlemskontingent koster således pr. 1. marts 345 kr. om året. Vi har også informeret dig via e-mail eller brev.
Hvis du har spørgsmål til kontingentændringen, er du velkommen til at kontakte medlemsservice på medlem@lunge.dk
VIL DU OGSÅ
FORTÆLLE?
Har du en historie om dit liv med lungesygdom, som du vil dele?
→ Skriv til lob@lunge.dk
Louise Meyer har skrevet om at have lungebetændelse og ligge i sengen som en satellit i familien og drømme om hverdag, frisk luft og cykelturen langs vandet til arbejdet. Louise er 33 år, gift, og har tre børn. Hun arbejder som kulturjournalist på mediet Heartbeats. Louise fik konstateret bronkiektasi i 2021.
Nu er den her igen. Lungebetændelsen. Som en tyv om natten har den stjålet pladsen i mit bryst. Jeg genkender den med det samme, for den har været på besøg så mange gange før.
Alle de små tegn, der pibler frem som forvarsler, men som jeg alligevel hver gang prøver at camouflere i håb og bortforklaringer. “Det var også en lang dag på arbejdet.” “En god nats søvn kommer til at hjælpe.” “Det er sikkert bare røgen fra det bål, vi ristede pølser på, der driller lidt.”
Hvis jeg tænker det nok, kan det være, at tyven ombestemmer sig og giver mig pladsen tilbage.
Men de fornægter sig sjældent, tegnene. Den dårlige smag i munden af betændelse, der er alt for vedholdende til at lade sig slå ud af ingefær-te og tyggegummi, og som giver selv det blødeste stykke chokolade og den sprødeste salat en bismag. Kroppen, der er tung og træt. Feberen, der står på spring lige under huden. Følelsen af, at en granvoksen mand har placeret sin støvle midt på min brystkasse. Slimen, der står på spring i svælget, og gør det ubehageligt at sluge så meget som en tår vand. De grønne seje klatter, der leger tagfat med drøblen og refluksen.
Åh nej, ikke igen. Bortforklaringerne virker ikke længere. Lungebetændelsen er her. Træk vejret ind. Pust ud. Gentag. I hvert fald seks gange. Fokusér på åndedrættet. Det siger jeg instinktivt til mig selv. For det plejer at være kuren mod et sitrende nervesystem, der gør sig klar til endnu en kamp.
Men lige nu er dybe vejrtrækninger ikke en lise, de er en smertefuld kraftanstrengelse. Det lyder som en tekande, der piber, en kaffemaskine, der trænger til at blive afkalket, når luften passerer mit respiratoriske system. Det buldrer, og det rasler. Hver vejrtrækning skærer sig vej gennem brystkassen.
“Lad det i det mindste være en hurtig omgang,” beder jeg til et eller andet kosmos, der er større end mig selv.
Så jeg lægger mig ned, med hovedet hævet på et bjerg af puder, og prøver at være musestille. Trække vejret gennem næsen, overfladisk, så jeg ikke starter maskinen, der er drevet af slim og hoste.
Når det lykkes at ligge der i den flygtige stilhed, tager min hjerne på drømmetogt. Jeg drømmer om at drikke luften i store slurke. At sætte i løb, uden at begynde at hoste. Læse historier og synge godnatsange for mine børn med min helt normale stem-
me, der er støvsuget for alle de grødede og næsten uhørlige frekvenser. Jeg drømmer om at cykle langs vandet til mit arbejde. At springe ubesværet op og ned ad trapperne med vasketøjet.
Lige nu er jeg en sengeliggende satellit i min familie. En skal af en mor, der er træt og besværet. Jeg drømmer om hverdagen, den luksus at kunne trække vejret. Jeg drømmer om luft.
Som medlem har du adgang til ekspertviden om fx bronkiektasi via arrangementer online. Tjek kalenderen: lunge.dk/arrangementer
Har du planer om at lægge cigaretterne på hylden, så lad dig ikke lokke af snak om, at e-cigaretter, snus og nikotinposer er mindre skadelige end cigaretter. Skifter du cigaretterne ud med nikotinprodukter, risikerer du nemlig Ifølge Danmarks eneste professor i nikotin og tobaksforskning at blive afhængig af begge dele. Hendes opfordring lyder: Brug det, vi ved virker, til rygestop.
Nikotin i sig selv er skadeligt, og mange af de nye produkter indeholder både giftige og kræftfremkaldende stoffer. Derfor er det problematisk, når røster i aviser, på sociale medier og i blogs fortsat pumper luft i myten om, at alternative tobaks- og nikotinprodukter er mere eller mindre uskadelige alternativer til rygning.
– Andelen af rygere har været faldende verden over, fordi vi har været gode til at oplyse, rådgive og hjælpe folk. Men det er skidt nyt for tobaksindustrien. Derfor satser de stærkt på udvikling af nye produkter med nikotin. Officielt sælger de dem til rygere, som ikke kan og vil holde op med at ryge. Og de betegner dem som skadesreducerende produkter, fordi det åbner døre til befolkningen og politikerne, når man kommer med såkaldte skadesreducerende
midler, forklarer Charlotta Pisinger, som er læge og Danmarks første professor i tobaksforebyggelse.
Hun er stærkt kritisk overfor de mange nikotinpræparater på markedet. Hun mener, at man bliver snydt, hvis man tror, at man kan bruge produkterne som trædesten mod et røg- og nikotinfrit liv. For
ofte ender det med, at man både ryger og bruger nikotinprodukter.
’Vi har talt nikotins skadelige virkninger ned i mange år’ I dag er de fleste enige om, at cigaretter er skadelige. Men fortællingen om, at alternative ryge- og nikotinprodukter er mindre skadelige, giver Charlotta Pisinger ikke meget for:
Folk køber det typisk, fordi de bliver lokket, og ikke skal slippe nikotinen helt. De tror, at så lægger de cigaretterne på hylden i første omgang, og så e-cigaretterne i anden omgang
– Både e-cigaretter og opvarmet tobak er meget skadeligt for lungerne. Alt, hvad der inhaleres, skader lungerne. Med hensyn til e-cigaretter har man fx lavet kikkertundersøgelser i lungerne og taget vævsprøver og spytprøver, og her finder man forandringer, som minder om tidlige stadier af KOL. Vi ved også, at e-cigaretter forårsager inflammation i vævet, forklarer Charlotta Pisinger, og fortsætter med at
• Uddannet læge og Danmarks første professor i tobaksforebyggelse
• Har skrevet de nationale retningslinjer for rygeafvænning og udgivet mange tobaksrelaterede publikationer og rapporter
• Benyttes af WHO og EU parlamentet som ekspert på tobaksog nikotinområdet
• Tidligere formand for tobaksgruppen i European Respiratory Society og sidder desuden i rådgivningsgruppen for Røgfri Fremtid og Den Nationale Rygestopdatabase
• Involveret i mange forskningsprojekter
forklare, hvorfor også nikotinposer og ’alt, hvad man putter i munden’, er skadeligt: – Nikotin i sig selv er skadeligt, og vi har talt nikotins skadelige virkning ned i mange år. Nikotin påvirker fx hjertekar-systemet negativt, så der er øget risiko for hjertesygdom. Derudover skader nikotin de unges umodne hjerner og giver nedsat koncentration, øget risiko for angst, depression og stress, ligesom unge bliver ved med at være mere impulsive. Alle, unge som gamle, der bruger nikotinposer, risikerer også skader i mundhulen, ”ætset” tandkød, høje tandhalse og sår og skader på mundslimhinden, forklarer Pisinger. Ifølge hende er der ikke noget lige nu, som tyder på, at nikotin i sig selv er kræftfremkaldende. Men:
– Hvis der er kræft – en kræfttumor som begynder at vokse – så accelererer
nikotinen tumorens vækst. I dyrestudier ser det også ud til, at hvis man behandler kræft med kemoterapi, så har det dårligere effekt på tumoren, hvis der er nikotin indblandet. Der er også studier, hvor man udsætter DNA for e-cigaretvæske. Her ser man, at DNA bliver påvirket og der kommer mutationer, og man har set udvikling af lungekræft i dyrestudier, hvor mus eller rotter var udsat for e-cigaret aerosol. Derfor har man en mistanke om, at der kan dannes kræft ved brug af e-cigaretter.
Kvinden, der ikke havde været i live i dag
Charlotta Pisinger var for år tilbage med i en arbejdsgruppe i det europæiske lungeselskab. Her sad også en kvinde med KOL, som repræsenterede patienternes stemme. Charlotta Pisinger fortæller:
– Da hun fik konstateret KOL fik hun at vide, at hun var nødt til at holde op med at ryge. Hun stoppede med det samme, men fortalte selv, at det var rigtig, rigtig svært for hende. Men pointen er, at hun var sikker på, at hvis hun havde fået diagnosen i dag, hvor der er produkter som e-cigaretter og opvarmet tobak på markedet, som lokkede med at være et godt alternativ, så var hun sandsynligvis skiftet til dem. – ”Og så havde jeg ikke været i live i dag”, som hun selv formulerede det. Hun var nemlig godt klar over, at de her produkter også skadede lungerne. Så kvinden var en stærk fortaler for, at vi oplyser om, at det er enormt fristende at skifte cigaretterne ud med et andet nikotinprodukt, fordi vi tror, at det er et skridt mod at blive røgfri, og at produktet er mere eller mindre uskadeligt.
At prisen på en pakke cigaretter skal op på mindst 100 kr., og tilsvarende prisstigninger skal indføres for andre nikotinprodukter, så man ikke vælger disse skadelige alternativer. Læs hele analysen
’Flere skal have hjælp til rygestop, hvis Danmark skal være røgfri’ på
udlandet. I England oplyser de engelske sundhedsmyndigheder fx i kampagner om, at vaping – altså e-cigaretter – er mindre usundt end at ryge.
gange, forklarer hun, og fortsætter med at understrege, hvor vigtigt det er, at man søger hjælp og støtte:
Sagen er, at de fleste, som skifter over til e-cigaretter og opvarmet tobak, ender med at bruge både cigaretter og e-cigaretter.
– Folk køber det typisk, fordi de bliver lokket af ikke at skulle slippe nikotinen helt. De tror, at så lægger de cigaretterne på hylden i første omgang, og så e-cigaretterne i anden omgang. Typisk dropper man cigaretterne et par uger eller måneder. Men så starter man igen med lidt festrygning og rygning i ferier, og pludselig er man tilbage igen. Og nu hænger man på både cigaretter og e-cigaretter, forklarer Pisinger.
I tobaksindustrien kalder man det ’poly-users’. Altså brugere, som både ryger, bruger e-cigaretter og/eller fx nikotinposer. Og det er noget, som Pisinger ser hyppigt: – Hvis man ikke kan ryge, fx hvis nogen har noget imod det, så bruger man e-cigaretter dér. Kan man ikke det, så tager man en nikotinpose. På den måde ender man med at få et højere nikotin-niveau i løbet af dagen, fordi man kan få nikotin hvor som helst og når som helst. Det gør det blot endnu sværere at holde op, understreger hun, og giver gerne anbefalinger til, hvad man så skal gøre, hvis man vil holde op. Dem kommer vi tilbage til.
Anbefaling på baggrund af ringe videnskab
Et af hovedargumenterne i myten om, at alternative ryge- og nikotinprodukter er mindre skadelige, er det, som foregår i
– I England har man en meget stor tiltro til e-cigaretter. Allerede i 2015 anbefalede de engelske sundhedsmyndigheder at bruge e-cigaretter til rygestop. De henviste til en rapport, som sagde, at e-cigaretter er 95 pct. mindre skadelige end almindelige cigaretter. Men jeg har aldrig set så dårlig videnskab i mit liv. At man kan basere et helt lands sundhedspolitik på sådan en rapport … det er helt ubegribeligt, siger Charlotta Pisinger som har noteret sig, at myndighederne i den seneste opdatering skriver, at de stadig mener, at e-cigaretter er 95 pct. mindre skadelige ’på kort sigt’: – Nu begynder de at åbne bagdøre. Det er langtidsskaderne, som interesserer os. Dem har de fuldstændig ignoreret i England, og det bliver de ved med, understreger hun.
– Ligesom med andre store beslutninger i livet – når man fx vil købe hus eller gifte sig - så går man og overvejer tingene og modner beslutningen. Når man er klar, er det godt at række ud til en rygestoprådgiver. Nøjagtig ligesom man vil kontakte nogen med forstand på huskøb, hvis man skal købe hus, forklarer hun.
Hvorfor rådgivning er så vigtig, forklarer hun ved at pege på de tre slags afhængigheder, der skal håndteres, når man vil stoppe med at ryge. Der er den fysiske, den psykiske og den sociale afhængighed.
Godkendte rygestopprodukter kan give ro på den fysiske afhængighed, fx rastløshed og nedtrykthed. Med ro på fysikken er der mere overskud til at arbejde med de to andre afhængigheder, som rygestopkonsulenten kan hjælpe med.
Charlotta Pisinger tøver heller ikke med at anbefale receptpligtig rygstopmedicin med fx cytisin, selv om der desværre ikke gives tilskud.
Man skal hele tiden have for øje, at man vil helt ud af afhængigheden – ellers ender det med, at man blot udskifter den ene afhængighed med den anden
Anbefaling til rygestop:
Brug det, der virker
Charlotta Pisinger lyser op, da Lungenyt spørger, hvordan man kommer uden om alle faldgruberne, når man vil stoppe med at ryge.
– I stedet for at lade sig lokke af industriens nye påfund, så skal man gøre det, som lægerne anbefaler, og som vi ved, virker. Det bedste er at få støtte til rygestop. Man femdobler sin chance for at blive røgfri, hvis man tager imod hjælp. Alle har ret til hjælp fra kommunen, som har rygestop-støtte i en eller anden form. Derudover findes Stoplinjen, som man gerne må ringe til flere
– Rådgivning kombineret med forskellige godkendte rygestopprodukter giver de bedste chancer for at gennemføre et varigt stop for både røg og nikotin. Men man skal bruge nikotinerstatningsprodukterne, især de hurtigvirkende som fx tyggegummi, med omtanke, og aftale med sin rådgiver, hvornår man trapper ud igen. Og så skal man hele tiden have for øje, at man vil helt ud af afhængigheden – ellers ender det med, at man blot udskifter den ene afhængighed med den anden.
MERE OM HJÆLP TIL RYGESTOP PÅ HJEMMESIDEN PÅ
Børnelungefonden tilbyder personlig legatstøtte til børn og unge op til 18 år med lungesygdom, der har behov for hjælp til at lette hverdagen.
Du kan som pårørende søge om legatstøtte til elcykler og el-ladcykler, der kræver mindre fysisk anstrengelse at køre på. Det kan gøre det muligt for børn og unge med lungesygdom at være aktive og deltage i hverdagens aktiviteter sammen med kammeraterne.
Læs mere og søg her
Vi er meget glade for el-ladcyklen, som har gjort livet meget lettere for Hubert og os.
FAR TIL HUBERT, DER ER LUNGESYG
Milton er tæt på at kunne cykle til og fra skole selv. En milepæl, vi aldrig troede, han ville nå!
RIKKE, MOR TIL MILTON, DER ER LUNGESYG
Børnelungefonden er stiftet på initiativ af Lungeforeningen. Fonden er sat i verden for at støtte lungesyge børn, unge og deres familier gennem styrket forskning, legatstøtte og målrettede aktiviteter. Team Rynkeby støtter Børnelungefonden hvert år gennem Skoleløbet og den over 1000 km lange cykeltur til Paris.
Nu ved jeg, at det nok skal blive fint med udflugterne på efterskolen.
BENEDICTE, DER ER LUNGESYG
Især os mænd er nogle røvhuller. Vi er ikke vant til at tale om den slags. Men der skal tales meget mere om de bløde værdier.
Thorvald havde aldrig følt angst før. Talte andre om angst, syntes han, at de skulle tage sig sammen. I dag har han en anden opfattelse. Nu tager han angsten seriøst. Læs Thorvalds historie og få psykologens råd til, hvordan du tøjler angst og bekymringer, når du har lungesygdom.
I2023 fik Thorvald Thorvaldsen en lungereducerende operation. Han har haft KOL i mange år, og operationen blev et vendepunkt.
– Jeg havde det så godt efter operationen. Jeg kunne alt muligt. Jeg kunne gå hurtigt, og arbejde i mit værksted. Sådan havde jeg det i 3-4 måneder. Men så vågnede jeg en morgen og kunne pludselig ikke få luft. Slet ikke, fortæller Thorvald.
Han blev kørt på hospitalet med blå blink, og fik behandling.
– Efterfølgende forklarede de mig, at det var angst, som gjorde, at jeg ikke kunne få luft. Det var angsten, der spillede ind. Det havde jeg aldrig prøvet før. Det var simpelthen angst fra underbevidstheden, som påvirkede mig, forklarer han.
Siden har han prøvet lignende episoder. Og hver gang har han det så slemt, at han siger farvel til sin kone på vej ud ad døren.
’Vi mænd er nogle røvhuller’
Thorvald har i mange år ment, at folk, der talte om angst, bare skulle tage sig sammen. Det mener han ikke mere, efter at han selv har mærket, hvor ubehageligt det er.
– Især os mænd er nogle røvhuller. Vi er ikke vant til at tale om den slags. Men der skal tales meget mere om de bløde værdier. Jeg er heldig at have en kone, som har hjulpet mig, og som jeg kan tale med om alt, siger Thorvald.
Han forklarer, at det formentlig er dødsangst, som i de senere år i perioder har overvældet ham.
– Jeg ved ikke rigtig, om jeg er bange for at dø. Men jeg er bange for at miste, og hver gang tænker jeg ’er det nu?’
Thorvald kan ikke forklare, hvad der præcist trigger angsten hos ham:
– Men hvis jeg bliver forpustet, når jeg laver noget, fx bukker mig eller børster tænder, så
• Født i 1955
• Bor i Dianalund med sin hustru, Marianne
• Tilsammen har de 9 børn og 13 børnebørn
• Har bl.a. arbejdet som vognmand, og kørt Europa tyndt i lastbil
• Har KOL, og måtte stoppe med at arbejde som 50-årig
• Er formand for Dianalund lokalafdeling og instruktør i træningsnetværket samme sted
kan det komme, og jeg når lige at tænke ’hov, nu sker der noget’. Det kommer altid helt uventet. Det kommer bare, og så kører det rundt i hele kroppen og hovedet, forklarer Thorvald.
Nervøs for bryllup og barnedåb Med angsten som følgesvend bruger Thorvald en del tid på at spekulere, forudse og planlægge. Når han fx skal noget, kan tankerne stikke af, og han går i gang med at forberede sig på, hvad han skal gøre, hvis der sker det ene eller det andet. – Nu skal vi fx til bryllup og barnedåb her i weekenden. Allerede nu er jeg skidenervøs, fordi vi skal være sammen med mange mennesker. Hvad nu, hvis jeg ikke kan få luft, eller der sker noget andet? Hvad skal jeg have med af medicin? Jeg vil jo ikke udstilles eller tiltrække opmærksomhed. Så ubevidst er jeg i gang med at forestille mig og forberede en masse scenarier, fortæller Thorvald.
PODCAST: HVORFOR BLIVER VI BANGE?
Vejle Sygehus har lavet en podcast om angst og åndenød med professor Anders Løkke. Hør bl.a. om, hvorfor det er en dårlig ide helt at undgå at blive forpustet, og hvorfor urolig og hurtig vejrtrækning kan stikke helt af og føre til angst, selvom der ikke er reel fare på færde.
tænker for ham, og er den bedste at tale med. Hun fortæller:
– Efterhånden har jeg lært at genkende angsten hos Thorvald, og hvad der kan forårsage den. Hvis han fx bliver træt og udmattet kan det udløse angst. Så jeg hjælper med, at han husker pauser og får hvilet sig. Som regel skal han lige nå det her og det der. Men så siger jeg ’nu stopper festen’.
Lyt til podcasten her
Det er altså mærkeligt, at man skal være så bange for at leve
Selv om han kan være mut undervejs, fordi han bruger mange kræfter på at være med til et arrangement, kunne han ikke drømme om at blive hjemme. Det vil han ikke være bekendt over for familien:
– Men det er altså mærkeligt, at man skal være så bange for at leve, funderer han, og gætter på, at angsten bl.a. opstår, fordi kroppen i dag er så meget anderledes end den stærke krop, han engang boede i.
Den bedste psykolog hedder Marianne, og er hans kone Hverken hospitalet, lægen eller den psykolog, som Thorvald har gået hos, har formået at give ham redskaber til at tøjle angsten. Den bedste ’psykolog’, han kender, er Marianne – hans kone. Hun
– Jeg kan se og mærke på ham, når noget går ham på. I forhold til fx det kommende bryllup, så taler vi om det. Hvad kan der ske, og hvad kan vi gøre, hvis det sker? Jeg prøver at tale med ham om, at det er folk, vi kender, som er med, og at vi kan trække os tilbage eller køre hjem, hvis der er brug for det, siger Marianne. Det er også hende, der har overblik over Thorvalds medicin, så der altid er nok, og at den altid står klar på samme sted. Det giver både Thorvald og Marianne en sikkerhed og er nødvendigt, hvis det skal gå hurtigt. Derfor brød Thorvald også grædende sammen engang hos lægen, som ikke ville udskrive den reserve-medicin, som giver stor tryghed, og som kan være med til at dæmme op for angsten.
Marianne har også lært sig noget, som virker næsten hver gang, hun fornemmer, at Thorvald er urolig, og der er optræk til et angstanfald. Nemlig at lægge en hånd på hans skulder eller arm eller på hans bryst, når de ligger i sengen:
– Så kan jeg mærke, at der kommer ro på. Han sagde det faktisk til mig forleden: ’Hvis du vidste, hvor meget det hjælper. Bare du lægger armen på min skulder – bare jeg kan mærke, at du er der’.
MEDLEMSTILBUD
ONLINE-
ARRANGEMENT: BLIV KLOGERE PÅ ANGSTEN
Tirsdag den 25. marts kl. 11–12 kan du være med online, når psykolog Ingeborg Farver-Vestergaard indleder med at tale om vejrtrækning og angst. Herefter kan du stille spørgsmål. Få dine pårørende til også at deltage i arrangementet, så de kan hjælpe dig med at styre angsten og bekymringerne.
Find arrangementet på Lungeforeningens hjemmeside
Angst og bekymringer kan hurtigt tage overhånd, når man lever med lungesygdom. Men du kan selv, sammen med dine pårørende, gøre meget for at håndtere angsten. Ifølge psykolog Ingeborg Farver-Vestergaard er målet ikke at slippe af med angsten, men at lære at leve med den.
Her deler psykologen gode råd til at tøjle angst og bekymringer.
OM INGEBORG
FARVER-VESTERGAARD
• Psykolog (cand.psych.) fra Aarhus Universitet 2013
• Lektor i sundhedspsykologi og lungesygdom ved Syddansk Universitet. Arbejder som psykolog med lungepatienter på Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus
• Har skrevet ph.d. om psykologisk behandling af patienter med KOL
• Har arbejdet videnskabeligt med mindfulness-træning af KOL-patienter
• Fik i 2023 Dansk Psykolog Forenings juniorforskerpris
• Er en af hovedkræfterne bag Luftspejlet. dk, hvor fagfolk formidler viden om vejrtrækning
Del tanker og bekymringer med dine nærmeste
At gå alene med angst og bekymringer kan få dem til at vokse sig store og uoverskuelige. At dele dem med nogen kan mindske følelsen af ubehag, og gøre det lettere at håndtere.
Hvad kan du gøre? Tal åbent med din partner, en ven eller et familiemedlem om, hvordan du har det. Det kan være en lettelse, og måske vil du opdage, at andre har det på samme måde.
Undersøg, hvad du er bange for Bekymringer og angst knytter sig til noget specifikt, du frygter, som fx ”Hvad nu, hvis jeg ikke kan få luft, når jeg er ude at gå en tur?”. Hvis du bliver klar over, hvad der præcist bekymrer dig, kan du også bedre finde løsninger eller få hjælp fra andre.
Hvad kan du gøre? Sæt ord på din frygt ved at skrive den ned eller sige det højt til en anden. For eksempel, ”Jeg er bange for at blive forpustet, når jeg går tur.” Det kan hjælpe dig og dine nærmeste med at forstå, og med at tage de rette hensyn.
Hjælp dig selv med vejrtrækningsøvelser og mindfulnessøvelser, som du finder på Lungeforeningens hjemmeside
Lad ikke angsten sætte dit liv i stå
Det er naturligt at undgå ting, der vækker frygt eller bekymring. Men hvis du hele tiden undgår fx at gå uden for dit hjem af frygt for ikke at få luft, kan du ende med at isolere dig. På den lange bane kan det gøre angsten værre.
Hvad kan du gøre? Tag små skridt. Hvis du er bekymret for at gå en tur, så start med en kort tur, og tag en ven med for at få tryghed. Med tiden kan du øge længden på turene i dit eget tempo.
Det handler ikke handler om at fjerne angsten helt
Angst kan minde lidt om en røgalarm, der advarer os mod fare. Men nogen gange ’larmer’ den uden grund, fx når en steg er i ovnen. Derfor er målet ikke at slippe helt af med angsten – men at lære at leve med den.
Hvad kan du gøre? Når du mærker angsten, så tænk på den som et signal, du kan undersøge nærmere. Spørg dig selv eller en sundhedsperson, om der reelt er fare, eller om angsten blot ’larmer’. Husk, at det er normalt at blive bange eller bekymret engang imellem. Det er en del af livet.
Søndag den 2. marts er det fastelavn. Ifølge gammel skik skulle man inden påske faste i 40 dage, og fastelavn var en fest, som blev holdt inden man gik ind i den strenge fastetid. Her ville man naturligvis gerne smovse i lidt af dét, der snart ville være forbudt. Ifølge visse kilder kal-
FARSBRØD MED HASSELBACK RODFRUGTER
En næsten klassisk forloren hare med masser af energi, rig på protein, og nem at tygge. Både farsbrød, rodfrugter og kartofler kommer i ovnen, og tilbehøret er frosne grønne bønner, som blot skal koges inden servering.
Tilberedningstid ca. 30 min. plus bagetid.
DET SKAL DU BRUGE:
Hasselback rodfrugter og kartofler
• 400 g rodfrugter, fx pastinakker, persillerødder eller gulerødder
• 200 g små kartofler
• 20 g smør
• Flagesalt og peber
Farsbrød med bacon
• 250 g hakket, magert svinekød
• 1 løg
• 1 æg
• 2 spsk. havregryn
• 2 tynde skiver bacon, 20 g
Sauce
• 2 ½ dl minimælk
• 2 tsk. majsstivelse
• ½ dl vand
• 1 spsk. sojasauce
• 1 spsk. gelé
Bønner
• 200 g frosne, grønne bønner
des alle dage op til fastelavn ’flæskedagene’, hvor man havde lov at mæske sig i fx kød.
Vi fejrer fastelavn her med opskrift på et lækkert farsbrød, hasselbagte kartofler og rodfrugter – og naturligvis en fastelavnsbolle som punktum.
SÅDAN GØR DU:
Hasselback rodfrugter og kartofler: Tænd ovnen på 210 grader varmluft. Smelt smørret i en gryde. Skræl rodfrugterne, skyl dem, og tør dem godt. Del dem i mindre stykker og skær et lille stykke af hver, så de står fast i bunden. Det samme gøres med kartoflerne. Skær i tynde skiver ca. 2/3 ned i rødder og kartofler, og fordel dem i et smurt ovnfast fad. Pensl med smørret og krydr med flagesalt og peber. Hvis du synes, at det er for energikrævende, så kom rodfrugter og kartofler i et fad og vend med smeltet smør.
Farsbrød med bacon: Pil og riv løget fint. Rør kød med salt, løg, æg og havregryn til en fars. Krydr med peber og kom farsen i et smurt,
ovnfast fad og form til en lille ’hare’. Halvér bacon og fordel på haren. Kom hare, rødder og kartofler i ovnen, og steg i ca. 15 min. Hæld 1 dl mælk i fadet til haren og steg hare, rødder og kartofler i yderligere 15 min. Sluk ovnen, lad haren blive i ovnen. Tag rodfrugterne ud og dæk dem til, så de holdes varme, mens saucen tilberedes.
Sauce: Kom resten af mælken i en lille gryde. Rør majsstivelse med vand og soja. Si skyen fra haren over i en gryde, og tilsæt majsstivelse. Kog saucen op under omrøring. Smag til med gelé og peber.
Bønner: Kog i ca. 5 min. og afdryp.
Energi pr.
Årets fastelavnsboller er nemme at lave, fordi vi bruger færdigkøbt butterdej. ’Bollerne’ gemmer på æbler kogt med kanel og naturligvis lidt flødeskum. Har du ikke så meget energi, så erstat æblerne med en god marmelade i stedet. Af opskriften bliver 6 fastelavnsboller.
Tilberedningstid ca. 30 min. plus tid til afkøling
DET SKAL DU BRUGE:
Kanelæbler
• 250 g æbler
• 1 tsk. stødt kanel
• 2 tsk. vaniljesukker
• ½ dl vand
• 50 g sukker
Fastelavnsboller
• 1 rulle butterdej
• 1 æg til pensling
• 1 spsk. perlesukker
• 2 dl piskefløde
• Lidt flormelis til drys
Kanelæbler: Skær æblerne i kvarte. Fjern kernehus, og skær æblerne i små tern. Kom æbler, kanel, vaniljesukker og vand i en gryde, og kog æblerne i ca. 15 min. ved svag varme, til æblerne er lidt netop møre. Rør i dem undervejs. Drys sukker i kompotten og vend rundt, til det er opløst. Tag gryden af varmen og afkøl kompotten.
Fastelavnsbolle : Tænd ovnen på 200 grader.
Rul butterdejen ud, og udstik til 12 stykker med en udstikker på ca. 8-10 cm. Fordel en spsk. æblekompot på halvdelen af dejstykkerne, og læg de andre stykker over.
Brug en gaffel til at lukke dejen sammen hele vejen rundt langs kanten.
Fordel bollerne på en bageplade med bagepapir, og pensl med sammenpisket æg.
Drys med perlesukker.
Bag bollerne i ovnen i ca. 12 min. til de er gyldne. Afkøl æblebollerne.
Servering: Pisk fløden til skum og fordel - evt. i en sprøjtepose med tylle. Skær forsigtigt bollerne igennem, og sprøjt fløden i bollerne. Læg låg på, drys med sigtet flormelis, og nyd straks.
Mindst 2.000 patienter med emfysem og svær åndenød kunne have gavn af en lungevolumenreducerende operation, som kan foregå på to måder. Tre danske hospitaler kan tilbyde behandlinger uden væsentlig ventetid, men patienterne bliver overset, og får derfor ikke den oplagte hjælp. Det vil ledende overlæge Michael Perch fra Rigshospitalet gerne lave om på.
To forholdsvis enkle og effektive indgreb mod “for store lunger” har i flere år været en mulighed for patienter med KOL og svær åndenød på grund af emfysem. Behandlingerne kan potentielt forbedre livet for langt flere end de 100 patienter, der årligt bliver opereret i Danmark.
Men en kombination af manglende kendskab til mulighederne og “stille patienter”, der ikke tiltrækker sig stor opmærksomhed, betyder, at alt for få får de relevante tilbud.
Michael Perch – hvem er “de stille patienter”? Det er en gruppe patienter med
KOL, som nok ofte bliver overset i sundhedsvæsenet. De har svær åndenød, men ikke mange andre symptomer. De har kun sjældent akutte, behandlingskrævende forværringer, og derfor fylder de ikke så meget på hospitalsafdelingerne. Måske har de slet ingen kontakt dertil.
Mange af patienterne passer deres træning, de er holdt op med at ryge, og de tager deres medicin. Måske har de søgt hjælp og er blevet affærdiget med, at der ikke er så meget mere at gøre. Det slår de sig til tåls med, og derfor opsøger de ikke yderligere behandling, selvom de faktisk oplever, at det bliver sværere og sværere at trække vejret.
Mine kolleger og jeg vurderer, at der er mindst 2000 af den type patienter i Dan-
mark. Det tal er baseret på beregninger fra lande, der ligner os.
Hvorfor bliver de overset?
Mange af patienterne kommer kun til deres årlige KOL-kontrol hos egen læge. Her beskriver de ofte stigende åndenød og begrænset funktionsniveau, selvom de får den bedste medicinske behandling.
Men på grund af begrænset kendskab til muligheden for at få en lungereducerende behandling blandt både læger og patienter, kommer fokus til at være på at “håndtere” sygdommen og “leve med den” i stedet for at gøre noget for at forbedre tilstanden. Og det er ikke
Overlæge Michael Perch mener, at langt flere patienter med emfysem og svær åndenød kunne opereres, og dermed opnå en bedre livskvalitet.
fordi lægerne ikke vil hjælpe. Men kendskabet til lungevolumenreduktion er desværre begrænset blandt både praktiserende læger og på nogle hospitaler. Og det er frygteligt ærgerligt, for behandlingen er effektiv, og der er god dokumentation for, at den både kan forbedre livskvalitet og funktionsniveau. Men vi skal finde de patienter, der kan have glæde af den.
Hvis man er patient – hvad kan man så selv gøre for at finde ud af, om denne behandling er relevant?
Som patient har man en vigtig rolle i egen behandling. For det første ved at holde op med at ryge, dyrke regelmæssig motion,
Hvis jeg kunne ønske noget, så var det, at vi fandt patienterne og fik behandlingen ind på et tidligere tidspunkt i sygdomsforløbet. Nu ligger den på trin seks, som er det sidste trin på KOL-behandlingstrappen. Men den ville være relevant langt tidligere. Det kunne hjælpe mange patienter.
og tage sin medicin. Hvis man på trods af det oplever tiltagende symptomer, skal man tale med sin læge. Spørg om muligheden for at få en lungereducerende behandling. Tag eventuelt denne artikel med til konsultationen!
Det er ret enkelt at blive undersøgt. En såkaldt spirometri kan vise, om lungefunktionen er under 50 procent, hvilket er en indikation. Et røntgenbillede kan vise tegn på emfysem (store lunger) og understøtte diagnosen. På den baggrund kan lægen henvise til en speciallæge eller en specialiseret lungemedicinsk afdeling med henblik på lungevolumenreduktion.
Hvordan foregår en lungevolumenreducerende behandling?
Der er to muligheder. Den ene er at indsætte ventiler. Her går man ind via luftrøret og lukker den dårlige del af lungen med envejsventiler, så den tømmes for luft og skrumper ind. Det giver mindre tryk på brystkassen og mellemgulvsmusklen, som så får bedre plads til at arbejde med vejrtrækningen. Indgrebet kræver normalt kun én dags indlæggelse.
Den anden mulighed er en operation med kikkert, hvor kirurgen fjerner de dårligste dele af lungen. Det giver en bedre vejrtrækning, på samme måde som ved ventiler.
Der er ikke tale om en mirakelkur, men det lindrer åndenøden og giver øget funktionsniveau. Nye undersøgelser viser endda, at det også mindsker dødeligheden. Indlæggelsen varer normalt tre til fem dage, hvis der ikke opstår komplikationer.
Hvordan er succesraten ved disse indgreb?
Omkring 75 procent af patienterne oplever betydelige forbedringer i åndenød, gangdistance og livskvalitet. Mange patienter beskriver, at de kan gøre ting i hverdagen, som tidligere var umulige, såsom at gå en tur eller lege med deres børnebørn. For en stor gruppe betyder det også mindre angst forbundet med åndenød, og en større følelse af kontrol over deres liv. Objektivt set ser vi forbedringer i lungefunktion og gangdistance samt færre indlæggelser.
Hos en mindre gruppe er effekten begrænset, og nogle kan opleve komplikationer. Det er vigtigt at være opmærksom på dette. Men for langt de fleste patienter opvejes risiciene af de potentielle gevinster.
Men – er der egentlig kapacitet til at operere flere af “de stille patienter”? Ja. Vi har kapacitet på Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital og Odense Universitetshospital, og der er ikke ventetider af betydning. Så problemet er ikke kapaciteten, men at vi behandler for få.
Hvis jeg kunne ønske noget, så var det, at vi fandt patienterne og fik behandlingen ind på et tidligere tidspunkt i sygdomsforløbet. Nu ligger den på trin seks, som er det sidste trin på KOLbehandlingstrappen. Men den ville være relevant langt tidligere. Det kunne hjælpe mange patienter.
74-årige Erik Hansen er aktiv alle ugens dage. Én dag går han til gymnastik, en anden dag til kor, og en tredje til ballroom-fitness. Nogle dage når han det hele på én gang. Mød formanden, som står i spidsen for næsten 500 medlemmer i lokalafdelingen i Holbæk.
FRIVILLIG I
LUNGEFORENINGEN
Klokken nærmer sig 13, og i dag har Erik Hansen allerede været til kor og gymnastik med nogle af de andre fra Lungeforeningen.
– Men jeg skal også lige nå hjem og lave kaffe, som skal med til ballroom-fitness sidst på eftermiddagen, forklarer han, og trækker på smilebåndet.
Han kan godt selv høre, at det lyder vildt med alle de aktiviteter.
Formand i 2022 og Hverdagsmester i 2024
Erik Hansen gik på efterløn i 2011. Allerede dengang var han plaget af åndenød og KOL, og året efter fik han konstateret lungekræft.
Han bøvlede kort sagt med helbredet, som også talte 24 kg mere på sidebenene end i dag.
Frem til 2016 brugte han næsten al tiden på at passe sin hustru, som gik bort i 2016. Det var et møde samme år med kommunen om rehabilitering, som fik peget Erik i retning af Lungeforeningen.
– Det var først på det tidspunkt, at jeg havde tid og overskud til at gå til gymnastik.
I 2019 gik jeg så med i bestyrelsen. Der var ikke rigtig andre, som ville. Og i 2022 blev jeg valgt som formand, forklarer Erik.
I 2024 kunne han høste Holbæk Kommunes pris og titlen ’Hverdagsmester’ for sin store indsats som frivillig.
Hele ugen er faktisk besat. Jeg er i gang alle hverdage. Med kor, gymnastik, og ballroomfitness. Tirsdag og fredag er der også discgolf, hvis vejret tillader det.
KOM OG
VÆR MED
Du kan møde andre gennem lungeforeningens aktiviteter ude i lokalområderne. Der er både træning, kor, lungecaféer og meget mere, som du kan involvere dig i.
Se alle lungehold og netværk på
Vidste, hvad formands-jobbet indebar Erik har tidligere været arbejdsmand. Som ung i landbruget, senere bl.a. på et jernstøberi, hos en entreprenør, på Holbæk Havn og på en fabrik, som laver tilskudsfoder til dyr.
Talentet for foreningsarbejdet kommer måske fra hans bestyrelsesarbejde i foreningen Odsherred Familiebrug, som han for en del år siden også var engageret i: – På den måde vidste jeg jo godt, hvad det indebærer at stille op som lokalformand i Lungeforeningen og være en af drivkræfterne i foreningsarbejdet, siger Erik.
’Jeg har det bedre end i mange år’ Eriks forklaring på, at han bruger så meget tid på det frivillige arbejde i Holbæk er, at det holder ham i gang. Både fysisk og psykisk. Udover det administrative arbejde, som han tager sig af sammen med resten af bestyrelsen, deltager han også selv i aktiviteterne, og er endda tovholder på flere af dem.
– Hele ugen er faktisk besat. Jeg er i gang alle hverdage. Med kor, gymnastik, og ballroom-fitness. Tirsdag og fredag er der også discgolf, hvis vejret tillader det. Jeg går også til noget, der hedder bowles – og så står jeg for cykeludlejningen her i foreningen, forklarer Erik.
Cykeludlejningen er de seks elcykler, som foreningen fik fondsmidler til at købe i 2021, og som medlemmerne kan leje.
Selv har Erik Hansen kørt 2200 km på elcyklerne på halvandet år, så nu har han købt sin egen elcykel, som han cykler videre på. Det er i høj grad cyklerne og de øvrige aktiviteter, der er forklaringen på, at Erik siden 2021 har tabt 24 kg og er kommet i meget bedre form.
– Jeg har det bedre end i mange år, og har aldrig været indlagt med forværring.
Min diabetesmedicin er droppet, og min lungekapacitet er markant forbedret. Jeg ved godt, at man siger, at man ikke kan forbedre så meget, men mine tal viser i hvert fald, at min lungekapacitet er steget fra 33 pct. inden jeg startede træning, til 43 pct. målt sidste år, fortæller Erik Hansen.
Han har ingen som helst planer om at stoppe med hverken træning, kor, dans eller sit frivillige arbejde. Det er kun weekenderne, der ikke er besat. Men dér er der heldigvis alligevel medlemmer, som ringer med et eller andet, som han lige skal tage sig af. Og skulle der blive alt for stille hjemme i Holbæk, så pakker han bare bilen og kører ud og spiller en runde discgolf – med sig selv.
Jeg ved godt, at man siger, at man ikke kan forbedre så meget, men mine tal viser i hvert fald, at min lungekapacitet er steget fra 33 pct. inden jeg startede træning, til 43 pct. målt sidste år.
at vi samler alle vores opskrifter på hjemmesiden, hvor du altid kan dykke ned i dem?
Find flere her:
Lungeforeningens Forskningsfond uddeler hvert andet år cirka 1,2 millioner kroner til forskning i lungesygdomme. I 2024 fik ni forskningsprojekter støtte. Dyk ned i de enkelte projekter på Lungeforeningens hjemmeside
Vil du vide mere om de enkelte projekter, så dyk ned i dem her lunge.dk/lungeforeningensforskningsfond-stoettede-projekter-i-2024/
Forskere har påvist, at et B3-lignende vitamin kan mindske betændelse i lungerne hos KOL-patienter. Men trods lovende resultater maner forskerne alligevel til ro. For der er brug for yderligere studier for at bekræfte fundet, ligesom man skal undersøge de langsigtede effekter af vitaminet som mulig behandling af KOL.
Læs hele pressemeddelsen her: bit.ly/40j6NsQ
En stor blodprop i lungen kan være både livsfarlig og meget ubehagelig. Men 30 cm-lange blodpropper kan med nyt udstyr suges ud gennem lysken, så patienterne slipper for en række bivirkninger og risici. Rigshospitalet, som har taget den nye metode i brug, skriver i en pressemeddelelse, at man regner med at behandle 20-30 patienter om året.
Hvert år får
3.000 – 4.000 mennesker i Danmark en blodprop i lungen.
Læs mere her: bit.ly/42o1afz
Inhalationsmedicin kan påvirke stemmen, så du fx bliver hæs. Stemmen er en del af vores identitet, og derfor kan det være ubehageligt at lyde anderledes, når man åbner munden. Inhalationsmedicin kan også give andre problemer.
Læs lungesygeplejerskens og korlederens gode råd.
– Nogle af de patienter, som kommer her, har fået inhalationsmedicin i så mange år, at de slet ikke selv bemærker, at der fx er ændringer i stemmen. De har accepteret denne og andre bivirkninger. Derfor er det vigtigt, at vi som fagpersonale er opmærksomme på problemet og spørger ind til bivirkninger, lyder det fra Line Storgaard.
Hun arbejder på Lungemedicinsk Afdeling på Ålborg Universitetshospital, hvor hun er sygeplejerske med ansvar for udvikling og undervisning. Hun underviser også sundhedspersonale i kommuner og på hospitaler i korrekt inhalationsteknik –og så er hun rådgiver i Lungeforeningen.
Hæshed, tørhed, svamp og hoste
Der findes mange studier, som viser, at flere KOL- og astmapatienter tager deres inhalationsmedicin forkert. Forkert inhalationsteknik kan i mange tilfælde forklare og være den direkte årsag til bivirkningerne.
Line Storgaard møder mange patienter i sit arbejde, og dermed ser hun også rækken af problemer, der kan opstå. Hun møder endda patienter, der helt har droppet medicinen på grund af bivirkninger:
– Udover hæshed og stemmeændringer, fordi de aktive stoffer i medicinen
kan irritere slimhinderne i hals og stemmebånd, kan medicinen også give hoste, tørhed i mund og svælg og svamp i munden. Tørhed kan desuden påvirke tandsundheden, og give huller i tænderne, forklarer Line Storgaard, som mener, at problemerne med inhalationsmedicin faktisk er større, end vi umiddelbart tror, fordi mange blot accepterer bivirkningerne.
Skyld munden og børst tænderne
Hvis du oplever bivirkninger med inhalationsmedicin, kan du i første omgang bruge
de helt lavpraktiske greb, nemlig at huske at skylle munden grundigt og børste tænder, når du har taget medicinen:
– Det er let at glemme de gode vaner, og mange ændrer ubevidst over tid måden, hvorpå de tager og håndterer deres inhalationsmedicin. Derfor er det meget vigtigt, at vi tjekker inhalationsteknikken igen og igen og igen. Jeg havde fx en yngre person med lungesygdom, som hele tiden måtte i behandling for mundsvamp. Jeg var sikker på, at vedkommende kendte de vigtige forholdsregler, men spurgte alligevel. Og nej, dem kendte han faktisk ikke til, fortæller
Line Storgaard og tilføjer:
– Det viser vigtigheden af, at vi fortsætter med at tjekke inhalationsteknik og spørger ind til uønskede bivirkninger, også hos de erfarne KOL- og astmapatienter, som har taget inhalationsmedicin i mange år
Tager du medicinen rigtigt?
De problemer, man kan opleve med inhalationsmedicin, kan langt hen ad vejen afhjælpes.
– Der findes forskellig medicin og over 40 forskellige inhalatorer. Nogle skal man suge kraftigt i, mens man i andre skal suge knap så kraftigt. Det er meget vigtigt, at man bliver vejledt i at tage medicinen helt korrekt, så den havner det rigtige sted, og ikke giver uhensigtsmæssige bivirkninger som fx hoste og hæshed, siger Line Storgaard.
Bivirkningerne kan ofte afhjælpes ved at korrigere og træne korrekt inhalationsteknik. Men i flere tilfælde skal der måske skiftes til en anden inhalator, en
Inhalationsmedicin, især de typer, der anvendes til behandling af astma og KOL, kan påvirke stemmen på flere måder. Det skyldes de aktive stoffer i medicinen, som ofte er kortikosteroider eller bronkodilatorer. Stemmen kan påvirkes ved:
• Hæshed og stemmeændringer, fordi medicinen irriterer slimhinder i hals og stemmebånd.
• Svampeinfektion, fordi medicinen kan nedsætte immunsystemets funktion lokalt i mund og hals.
• Tørhed i hals og mund, fordi spytproduktionen er nedsat.
anden type medicin, eller medicinen skal tages gennem en spacer.
Problemet må ikke vokse
Line Storgaard opfordrer fagpersonale til hele tiden at spørge ind til inhalationsteknik og eventuelle problemer med medicinen. For det er vigtigt at få fat om problemerne, så de ikke vokser:
– Tørhed i svælget kan give hoste, som kan føre til, at man fx isolerer sig fra at deltage i arrangementer. På den måde fører det oprindelige, uløste problem pludselig til et socialt problem. Og det er ærgerligt, hvis det skyldes forkert inhalationsteknik, og kan løses ved at prøve en anden type medicin, siger Line Storgaard.
Man skal ikke acceptere bivirkninger, når der kan findes løsninger. Det
er
helt ok jævnligt at bede om et tjek, og det skal man gøre for sin egen skyld.
LINE STORGAARD, SYGEPLEJERSKE
Hun opfordrer tilsvarende alle, der bruger inhalationsmedicin, til at få tjekket op på teknikken, og være opmærksomme på symptomer og bivirkninger:
– Man skal ikke acceptere bivirkninger, når der kan findes løsninger. Det er helt ok jævnligt at bede om et tjek, og det skal man gøre for sin egen skyld, lyder det fra Line Storgaard.
• På hospitalet, hvor du går til kontrol
• Hos din egen læge
• På apoteket
• På Medicin.dk – i kategorien ’Borger’
– kan du søge på den inhalationsmedicin, du får. I mange tilfælde ligger der en video med instruktion til, hvordan du tager medicinen korrekt.
Da Emmy Førster-Christensen startede på inhalationsmedicin blev hun hæs, og stemmen forsvandt. Det gjorde, at hun holdt op med at deltage i samtalen, når hun var til arrangementer.
Emmy Førster-Christensen på 76 år har svær KOL. Det blev konstateret i 2010. Selv er hun sikker på, at hun har haft det i lang tid forinden. KOL ligger åbenbart til familien, for både hendes far, storebror og ældste søster havde det. For omkring fem år siden fik Emmy inhalationsmedicin, som langsomt gjorde hende hæs og tog stemmen fra hende.
– Det kom over tid, hvor jeg efterhånden blev hæs. Jeg er ikke den type, der render til læge, så jeg tænkte, at det nok ville gå over, siger Emmy FørsterChristensen.
På grund af hæshed oplevede hun, at det pludselig var svært at være med til arrangementer og deltage i samtalen:
– Var jeg i et selskab og forsøgte at deltage i samtalen, kunne jeg miste
stemmen. Jeg kunne ikke rigtig deltage, og holdt efterhånden op med at sige noget. Og det er svært at miste stemmen, når man har en stor og talende familie, siger Emmy, som dog stædigt holdt fast ved fortsat at deltage i det sociale.
Den årlige kontrol fangede problemet
Emmy har været formand for den lokale afdeling af Lungeforeningen i Høje Taastrup i 14 år. Også når hun skulle holde oplæg her, kunne stemmen svigte.
– Det føles ligesom, når man skal rømme sig for at klare stemmen. Men det hjalp bare ikke at rømme sig, forklarer hun.
Det var Emmy selv, der bragte problemet med stemmen på banen til den årlige kontrol hos lægen:
Vi er flere i koret, som kan mærke en lille forbedring i helbredet, og at vi har det bedre, når vi har sunget
I dag har Emmy Førster-Christensen ingen problemer med sin stemme. Men hun har tidligere oplevet, hvor svært det kan være at deltage i fx sociale arrangementer, når man er hæs og stemmen svigter.
– Her snakkede vi om det, og lægen foreslog, at jeg skiftede medicin. Det prøvede vi så, men der gik ret lang tid, inden hæsheden gik væk. Faktisk næsten et år, før stemmen var helt god igen, huske Emmy.
I dag nyder hun at gå til lungekor i Taastrup, hvor korleder Rose Marie Majlund Kent underviser. Her bliver der både sunget og trænet lyde og korrekt vejrtrækning, som også støtter stemmen:
– Vi er flere i koret, som kan mærke en lille forbedring i helbredet, og at vi har det bedre, når vi har sunget, lyder det fra Emmy Førster-Christensen, som glæder sig over, at koret i Taastrup nu får mulighed for at synge hver uge i stedet for kun hver 14. dag.
Rose Marie Majlund Kent er korleder i Lungeforeningens kor i Taastrup ved København. Hun er uddannet i korledelse fra musikvidenskab ved Københavns Universitet, benytter sig af den evidensbaserede metode Singing for Lung Health, og interesserer sig for sangstemmens betydning. I sit arbejde med lungekoret møder hun mange med lungesygdom, som har problemer med stemmen.
– Det er mere ualmindeligt, at folk ikke har stemmeproblemer. Det klassiske symptom er en hæs og rusten stemme uden kraft. Folk kan snakke og synge i starten, men så har de ikke mere lyd at give af, fortæller Rose Marie Majlund Kent.
At stemmen er en stor del af vores identitet, forklarer hun på denne måde:
– Stemmen er vores lydaftryk, og vi kan ikke gemme os bag den. Det er den, vi møder andre med, og stemmen er tæt forbundet med vores måde at udtrykke os på, og vores identitetsfølelse. Oplever vi ændringer i stemmen, så kan det også ændre oplevelsen af, hvem vi er.
Syng dig til en bedre stemme
Har man udfordringer med stemmen, kommer man nemt til at presse den og overkompensere. Det fører til slid på stemmen, og kan gøre den endnu svagere.
– Stemme og vejrtrækning er uløseligt forbundet. I koret arbejder vi blandt andet med lyde, som styrker stemmen, og som er sunde for stemmelæberne. Vejrtrækningen er enormt vigtig, og med til at påvirke den kraft og det lufttryk, som kommer ud gennem stemmelæberne, forklarer Rose Marie Majlund Kent og fortsætter:
– Jeg møder mange, som har en overfladisk vejrtrækning, og som spænder op i hele kroppen. På grund af lungesygdom er det blevet deres naturlige måde at trække vejret på, og det kan være med til at forværre stemmeproblemerne. Derfor er det vigtigt at få hjælp fra nogen, som ved noget om stemme og vejrtrækning, og som kan hjælpe med sunde mønstre.
Fem gode vaner, som aflaster
Rose Marie Majlund Kent har fem forslag, som kan aflaste stemmen i løbet af dagen:
• Drik rigeligt vand og væske, som giver stemmen de bedste betingelser.
Her kan du træne din stemme og synge dig til et godt humør.
Og husk, at du også kan synge med online
• Øv dig i god vejrtrækning: Når vejret trækkes ind, udvider maven og siderne sig. Når du puster ud, søger maven mod rygsøjlen.
• Husk at afspænde nakke, skuldre og kæber flere gange om dagen.
• Lav små stemmeøvelser et par gange om dagen ved at sige stemte lyde – fx en stemt z-lyd, en stemt ch-lyd eller en stemt v-lyd – når du ånder ud.
• Lav læberul. Forestil dig, at dine læber er let presset sammen, nok til at de rører hinanden, men stadig kan vibrere frit. Begynd at puste luften ud gennem læberne, og lad dem vibrere. Målet er at skabe en blød, kontinuerlig ”brummende” lyd, som om du imiterer en bilmotor. Læberne skal vibrere naturligt, mens luften passerer.
TEKST HANNE HAUERSLEV FOTO PRIVAT, SHUTTERSTOCK
ONLINE TRÆNING
Hver torsdag træner 73-årige Peter Mønning fra Skive med fysioterapeut
Grace Macaree fra Lungeforeningen. Det foregår over computerskærmen, og sammen med andre lungepatienter. Her får de i løbet af en lille times tid rørt sig, og det giver inspiration til at gentage øvelser i løbet af ugen.
Livet er værd at leve. Men der skal arbejdes for det.
Sådan lyder det fra Peter Mønning, der har et positivt livssyn, og som gerne opmuntrer andre KOL-patienter til at bevæge sig.
– Min lungekapacitet ligger på 30, og jeg ved, at det kun går ned ad bakke. Sådan er det at leve med KOL. Men det hjælper at træne, og jeg siger til alle med samme sygdom: Gør noget fysisk. Og med online træningen hos Lungeforeningen er
det supernemt at komme i gang – du melder dig, til og kobler op med din computer på det tidspunkt, hvor du har tilmeldt dig. Ja, og så skal man selvfølgelig lige huske, hvornår det er, fortæller Peter Mønning med sin underspillede nordjyske humor.
Selv startede han med at tilmelde sig Lungeforeningens lokale gymnastikhold og lungekor.
– Det får jeg det virkelig godt af. Men det foregår den samme dag i ugen – og hvad så med alle de andre dage? Det er jo
ikke altid, at man har lyst til at gå en tur i regnvejr. Derfor blev jeg glad for at høre om online lungetræning med Grace. Jeg tilmeldte mig straks torsdagsholdet siger han, og fortsætter:
– Vi får rørt forskellige muskler. Jeg tænker jo for eksempel ikke altid selv på lige at få skuldrene trukket godt tilbage, så mine lunger arbejder bedre. Men når jeg gør det sammen med Grace, kan jeg mærke, at det er virkelig godt, og så er det at jeg husker på det en anden dag
– altså at jeg lige skal strække mig eller svinge med armene.
Træningen tager tre kvarter. Og det er lige tilpas, mener Peter Mønning.
– Når det handler om KOL er det meget forskelligt, hvad man kan klare. Derfor er det så fint, at Grace altid siger, vi skal lave øvelserne i vores eget tempo. Skal vi for eksempel lave ti øvelser, er det fint kun at nå de tre. Kan du lave 20 øvelser, er der heller ingen der peger fingre ad det. Bare kroppen er med, og man har det godt. Og så er der jo den fordel, at du kan slukke for kameraet, så de andre ikke kan se dig –selvom Grace jo gerne vil kunne se hjem til os i stuerne, så hun kan rette lidt på os undervejs, siger Peter Mønning, der understreger, at træningen højner hans livskvalitet.
Det er jo ikke altid, at man har lyst til at gå en tur i regnvejr. Derfor blev jeg glad for at høre om online lungetræning med Grace.
Eksperten: Ja, hjemmetræning virker
At onlinetræning virker, er ikke noget, der kommer bag på Henrik Hansen, som er fysioterapeut, seniorforsker, og som i en ph.d. har undersøgt effekten af telerehabilitering - det vil sige sundhedsfaglig vejledt træning via en computerskærm. På spørgsmålet om online træning er lige så godt som den træning, der foregår fysisk og sammen med andre, er hans helt korte svar: Ja.
– Forskningen viser, at træning derhjemme via skærm virker på fysisk funktion, symptomer, angst og livskvalitet, præcis som den fysiske træning i kommune og på hospital. Hertil kommer, at det er lettere at fastholde træningen, når du kan gøre det hjemme. Det hænger sammen med, at du som person med
KOL bruger en stor del af dit batteri på blot at komme hen til dit træningssted. Og du skal jo også hjem igen. Ofte falder henimod halvdelen fra et træningsforløb, siger han.
Hvor meget der skal til for at få en positiv effekt når du træner hjemme, handler blandt andet om at presse sig selv.
– Det er vigtigt at øge belastningen og aktiviteterne gradvist over tid. Mærk efter, om du bliver udmattet i musklerne, som gerne må syre til, og træn gerne indtil du får åndenød. Hold en pause før åndenøden bliver for meget. Få styr på din vejrtrækning og gentag træningsøvelsen. Husk, at det er sundt at blive forpustet. Det gælder os alle – også når du har en lungesygdom.
KOM MED
TIL ONLINE
TRÆNING
MED LUNGEFORENINGEN
Via Lunge.dk er det let at blive en del af holdet, som træner i eget hjem. Træningen foregår ud fra princippet om, at det er vigtigt at mærke efter, hvor meget du kan klare. Som medlem af Lungeforeningen er det gratis at deltage
ARRANGEMENTER, NETVÆRK OG AKTIVITETER FOR DIG SOM ER MEDLEM
Lungeforeningen har over 140 netværk og flere lokalafdelinger rundt om i landet, som drives af flere end 300 fantastiske frivillige. Du kan altid holde dig opdateret om arrangementer ved at kontakte frivillige i dit lokalområde eller holde øje på lunge.dk
FÆLLES LUNGECAFÉ
- KØBENHAVN-FREDERIKSBERG
Oplæg om inhalationsmedicin:
Lungesygeplejerskespecialist Naja Rouat fra Frederiksberg sundhedscenter gennemgår de forskellige inhalatortyper, indholdsstoffer og inhalationsteknik. Medbring gerne din egen inhalationsmedicin.
Sted: Frederiksberg sundhedscenter, stuen, Stockflethsvej 4, 2000 Frederiksberg
Onsdag d. 5. marts kl 16.30-18
Ida Timm, frivilligkonsulent i Lungeforeningen, tlf. 53 19 08 12, mail ikt@lunge.dk
FÆLLES LUNGECAFÉ
- KØBENHAVN-FREDERIKSBERG
Oplæg om træning og rehabilitering.
Nærmere info følger
Sted: Center for Lungesygdomme, Randersgade 60, 4. sal, 2100 København Ø.
Onsdag d. 4. juni kl 16.30-18
Ida Timm, frivilligkonsulent i Lungeforeningen, tlf. 53 19 08 12, mail ikt@lunge.dk
HALSNÆS LUNGECAFÉ
Spis dig stærk og glad i go´ mad.
Maden er livslinen for mennesker med KOL. Klinisk diætist Jonna Sylow kommer med gode ideer til, hvordan du skal sammensætte din kost, både hvis du er lidt for rund, og også hvis du gerne vil tage på i vægt. De er gennem maden du får kræfterne til at trække vejret.
Sted: Valseværksstræde 5, 3300 Frederiksværk
Tirsdag d. 11. marts kl kl. 14.30 til 16.30
Kontaktperson Ingelise Biering tlf. 21 68 07 41, 2biering@mail.dk
HALSNÆS LUNGECAFÉ
Syng dig glad.
Vi fylder lungerne med luft og synger sammen med Jens Vangsgaard og hans guitar frit fra højskolesangbogen, samt sange af John Mogensen med flere.
Sted: Valseværksstræde 5, 3300 Frederiksværk
Tirsdag d. 8. april kl. 15.00 - 17.00
Kontaktperson Ingelise Biering tlf. 21 68 07 41, 2biering@mail.dk
HELSINGØR LOKALAFDELING
Oplæg: “Pårørendes roller og opgaver: Pligt eller meningsfuld rolle?”Socialrådgiver og familieterapeut i Lungeforeningen Susanne Kitaj, Lungeforeningen, kommer og holder oplæg om pårørenderollen.
Vi opfordrer alle til at have en pårørende (ægtefælle, barn, god ven) med til mødet.
Sted: Minicentret, Fiolgade 17D, 3000 Helsingør Onsdag d. 26. marts kl. 16:00 til 17:30
Tove Tafdrup, tove.tafdrup@gmail.com, Tlf. 24 21 68 62
ROSKILDE LOKALAFDELING
Generalforsamling i Roskilde lokalafdeling. Der afholdes generalforsamling med foredrag, emner meddeles senere.
Sted: Himmelev Sognegård, Fynsvej 69, 4000 Roskilde
Onsdag d. 26. februar kl 14.00
Tilmelding til formand Birgit Schelde-Holde på birgit@schelde-holde.dk
GULDBORGSUND LOKALAFDELING
Besøg på Tåsinge Egnsmuseum. Nærmere info følger
Sted: Nørre Boulevard 1A, 4800 Nykøbing F. Onsdag d. 4. juni kl Kl 8.45 - 17.00
Kontakt Lise Landgren tlf. 40 74 86 91, liselandgren@mail.dk
GULDBORGSUND LOKALAFDELING
10 års jubilæum i Lungekoret Pulmones. Nærmere info følger
Sted: Lokation følger. Lørdag d. 17. maj kl 12-17.
Kontakt Lise Landgren tlf. 40 74 86 91, liselandgren@mail.dk
HOLBÆK LOKALAFDELING
Udflugt til Oplevelsescenter Nyvang i Holbæk. Oplev livet og hverdagen i en landsby og en lille stationsby i midten af 1900-tallet. Vi får en rundvisning i byen, hvor man bl.a. kan besøge postbuddet, landbetjenten, sygeplejersken, husmandsstedet og andre huse. Vi spiser smørrebrød i Café Madam Blaa, og der vil være kaffe og kage undervejs.
Program: Kl. 10.45: Vi mødes ved indgangen til Nyvang kl. 11.00: Rundvisning i Nyvang kl. 12.30: Smørrebrød i Café Madam Blaa – derefter tid på egen hånd Kl. 15.00: Kaffe og kage i Café Madam Blaa
Sted: Oplevelsescenter Nyvang, Nyvangs Allé 4, 4300 Holbæk
Onsdag den 28. maj kl. 10.45 - 15.30
Pris: 100 kr. som opkræves efter tilmelding. Tilmelding senest den 9. maj til Birgit Barasinski på bsinski@mail.dk eller tlf. 41 10 85 13.
Foto: Oplevelsescenter Nyvang
FAABORG-MIDTFYN LUNGECAFÉ
Hvad kan HUSET i Faaborg og Frivilligcenter/ Selvhjælp i Ringe tilbyde?
Anne Lassen, leder af HUSET i Faaborg og Christina Bülow, centerleder af Frivilligcenter/Selvhjælp i Ringe inviterer alle interesserede indenfor. Her vil de fortælle om de aktiviteter og grupper, der findes i husene. Pårørende til KOL- og lungepatienter er meget velkomne.
Der opfordres til ikke at bruge parfume eller andre dufte til arrangementet, da der er personer, der ikke tåler dette.
Sted: Tømmergaarden 6, 5600 Faaborg
31 marts kl. 14:30 til 16:30
Entré 40 kr. Kontant betaling eller MobilePay til tlf. 23 90 48 40. Der serveres kaffe, te og kage. Kontakt Lone P. Jeppesen på loneogborge@gmail.com eller tlf. 23 90 48 40
FAABORG-MIDTFYN LUNGECAFÉ
“Musik fra hjertet”.
Fællessang, musik og fortælling for voksne ører. Bredt repertoire med nyt og gammelt og ind imellem sangene serveres der små fortællinger, anekdoter m.m. Bodil Rytter synger og Hans Rytter spiller på harmonika. Pårørende til KOL/lungepatienter er velkomne. . Der opfordres til ikke at bruge parfume eller andre dufte til arrangementet, da der er personer, der ikke tåler dette.
Sted: Tømmergaarden 6, 5600 Faaborg
Mandag d. 26. maj kl 14.30-16.30
Entré 40 kr. kontant eller MobilePay til 23 90 48 40. Tilmelding til Lone P. Jeppesen på loneogborge@gmail.com eller tlf. 23 90 48 40
FAABORG-MIDTFYN LUNGECAFÉ
Er der en sammenhæng mellem hjerte og lunger i forhold til KOL?
Lars Kristensen, læge på lungeafdelingen på Svendborg Sygehus, vil fortælle om der er en sammenhæng mellem hjerte og lunger og hvordan det kan påvirke KOL.
Pårørende til KOL/lungepatienter er meget velkomne. Der serveres kaffe, te og kage.
Der opfordres til ikke at bruge parfume eller andre dufte til arrangementet, da der er personer, de ikke tåler dette.
Foredraget er arrangeret af Netværksgruppen KOL/ lungepatienter samt pårørende i Faaborg-Midtfyn Kommune
Sted: Tømmergaarden 6, 5600 Faaborg
Mandag d. 28. april kl 14.30-16.30
Entré 40 kr. kontant eller MobilePay til 23 90 48 40. Tilmelding til Lone P. Jeppesen på loneogborge@gmail.com eller tlf. 23 90 48 40
NYE LUNGER
Netværket Nye lunger inviterer til møde i Aarhus.
Sted: Skelagervej 33, 8200 Aarhus N Lørdag d. 1. marts kl 11.00-15.00
Kontaktperson Hanne Jensen, hlj1957@hotmail.dk tlf. 30 72 21 09
SKANDERBORG LOKALAFDELING
Gåture i Skovby ved naturområde bag Tinbækparken med Lis hver onsdag, distance 2 -5 km. Mødested OK-tankstation på Hørslevvej i Skovby.
Sted: OK-tankstationen, Hørslevvej 35, 8464 Galten
Onsdage kl 10-11
Kontaktperson Lis Christensen: mormor_ch@hotmail.com
SKANDERBORG LOKALAFDELING
Tema-møde om Tele-KOL og indlæg om ventiloperation:
Sociolog Litten Raun Christensen fra Region Midt fortæller om TeleKOL og dets muligheder som sundhedstilbud, herunder hvilke erfaringer der er gjort på området indtil nu. Derefter indlæg af Jette Bach og Peter Overgård, der begge har gennemgået en ”ventiloperation” og fortæller om deres erfaring efter operationerne. .
Sted: Bellis`s lokaler i Sundhedshuset, Sygehusvej 7, 8660 Skanderborg
Onsdag d. 12 marts kl 14-17
Tilmeldningsfrist d. 7. marts , til Lis Christensen tlf. 30 42 76 18 eller på mail:mormor_ch@hotmail.com. Der vil som sædvanlig blive serveret kaffe m.m.
SKANDERBORG
Årets sommerhur med Lungeforeningen: I år går turen til Molsbjerge og det vidunderlige terræn der omkring. Herefter finder vi et dejligt sted hvor vi kan få stillet sulten. Efter lækker mad kører vi til Århus, hvor vi skal nyde en spændende sejltur, så vi ser Århus by fra sø-siden. Det er igen i år Ry-bussen der sørger for transporten, og der vil som tidligere være plads til rollatorer, og mulighed for hjælp (en arm) til dårligt gående. Nærmere information udsendes medio april, men husk at reservere datoen.
Sted: Birkevej 20, 8680 Skanderborg
Onsdag d. 14. maj kl 09.00-17.00
Kontaktperson Erling Sørensen, erlingsorensen44@gmail.com, tlf. 29 87 53 40
VIBORG-SKIVE LOKALAFDELING
Pepfløjter og motion.
Vi får besøg af fysioterapeut Anne-Marie Thomsen fra Lungeklinikken Viborg-Skive Sygehus.
Sted: Ll. Sct. Hans Gade 7, 8800 Viborg
Onsdag d. 23. april kl 15.30
Kontaktperson: Mona Vistisen mona_vistisen@msn.com
VIBORG-SKIVE LOKALAFDELING
Petanque i Løvel
Incl. kaffe, kage og gevinster til vinderne
Sted: Engvej 20, 8830 Tjele
Tirsdag d. 6. maj kl 14
Kontaktperson Conny Larsen
VIBORG-SKIVE LOKALAFDELING
Sejltur på Skanderborg sø
Incl. bus, frokost på båden samt kaffe og kage på
Ejer Bavnehøj
Sted: Parkvej 10, 8660 Skanderborg
Søndag d. 25. maj kl 11.30
Kontaktperson: Mona Vistisen mona_vistisen@msn.com
AALBORG LUNGECAFÉ
Oplæg om sorg:
Præst ved Vejgård Kirke, Pia Ploug Kirkegård og fortæller om sorg og hvordan man takler den. Sted: De frivilliges Hus, Hadsundvej 35, 1. sal, 9000 Aalborg. Bus 11 og 12 kommer forbi og der er elevator i nordlig ende af huset.
Tirsdag d. 25. februar kl 15-17.30
Gratis adgang. Max 24 deltagere. Tilmelding til Jette tlf. 98 16 77 57 (ring mellem 17 og 18)
AALBORG LUNGECAFÉ
Besg af Lungeforeningens formand Torben Mogensen.
Nærmere invitation følger.
Sted: De frivilliges Hus, Hadsundvej 35, 1. sal, 9000 Aalborg. Bus 11 og 12 kommer forbi og der er elevator i nordlig ende af huset.
Onsdag d. 26. marts kl 15-17.30 Tilmelding til Axel på axelj.petersen@gmail.com
AALBORG LUNGECAFÉ
Besøg af farmakonom fra Vejgaard apotek. Nærmere invitation følger.
Sted: De frivilliges Hus, Hadsundvej 35, 1. sal, 9000 Aalborg. Bus 11 og 12 kommer forbi og der er elevator i nordlig ende af huset.
Onsdag d. 30. april kl 15-17.30
Max 24 deltagere. Tilmelding til Axel på axelj.petersen@gmail.com
Lungeforeningen tilbyder også onlinearrangementer i Lungeforeningens digitale mødested ’Frirummet’. Se den fulde liste over arrangementer og tilmeld dig på: www.lunge.dk/frirummet
Hop i noget behageligt tøj, find vanddunken frem, og kom med og træn hjemme med Nanna Vive. Der er opvarmning, og de forskellige motionsøvelser bliver tilpasset dit niveau. Træningen har et legende element, og er en blanding af styrke- og konditionstræning.
UGENTLIG ONLINE LUNGEKOR:
Kom og syng dig glad med dine yndlingssange sammen med korleder Margrethe Debel.
Guldborgsund Træningsnetværk
– Idestrup
Lise Landgren Tlf. 40 74 86 91
Guldborgsund Træningsnetværk
Aabenraa Træningsnetværk
– Aabenraas Optimister
Jürgen Christiansen Tlf. 23 90 63 71
Aarhus Træningsnetværk
– Beder Malling – onsdag
Kate Helshøj Tlf. 20 36 84 99.
Aarhus Træningsnetværk
– Hasle – mandag
Lene Pedersen Tlf. 30 23 12 96
Aarhus Træningsnetværk
– Midt – mandag
Ina Hvid Tlf. 26 16 73 02
Aarhus Træningsnetværk
– Risskov – onsdag
Jane Petersen Tlf. 28 66 82 89
Aarhus Træningsnetværk – Rygklinik
Mathias Holmquist Tlf. 86 22 22 10.
Aarhus Træningsnetværk – Tilst – fredag
Kirstine Pedersen Tlf. 26 51 60 27
Aarhus Træningsnetværk – Tranbjerg
Jette Mortensen Tlf. 27 37 34 68
Aarhus Træningsnetværk – Viby – mandag
Hanne Larsen Tlf. 50 57 03 07
Allingåbro Træningsnetværk NY – torsdag
Torben Frandsen Tlf. 40 94 64 38
Billund Træningsnetværk – mandag og torsdag
Gurli Jensen Tlf. 40 15 90 33
Bramming Træningsnetværk
Hanne Hansen Tlf. 61 72 33 16
Brønderslev Træningsnetværk:
Ove Rønnov Tlf. 24 22 82 70
Dianalund Træningsnetværk
Thorvald Thorvaldsen Tlf. 29 25 66 35
Esbjerg Træningsnetværk – mandag og fredag
Mette Rasmussen Tlf. 20 28 55 29 Faaborg–Midtfyn Træningsnetværk – Faaborg mandag og onsdag
Lone P. Jeppesen Tlf. 23 90 48 40 Faaborg–Midtfyn Træningsnetværk – Ringe, mandag og torsdag
Lone P. Jeppesen Tlf. 23 90 48 40 Favrskov - Ulstrup Træningsnetværk Ole Tage Frederiksen Tlf. 22 16 86 22
Faxe Træningsnetværk – tirsdag
Ivan Larsen Tlf. 21 62 70 35
Fredericia Træningsnetværk – mandag – De Morgenfriske
Frank Østergaard Tlf. 21 27 75 32
Fredericia Træningsnetværk – mandag – eftermiddagshold
Ina Rimmer Tlf. 50 90 01 70
Fredericia Træningsnetværk
– torsdag – De Morgenfriske
Frank Østergaard Tlf. 21 27 75 32
Fredericia Træningsnetværk
– torsdag – eftermiddagshold
Ina Rimmer Tlf. 50 90 01 70
Frederikssund Træningsnetværk
– tirsdag
Svend E, Flugt Tlf. 21 74 78 22
Grenå Træningsnetværk - NY
Dorthe Riber Tlf. 61 34 64 02
– Nykøbing F. mandag og torsdag
Lone Juul Jensen Tlf. 50 80 45 46
Guldborgsund Træningsnetværk
– Sakskøbing
Sussi Kyhlwein Tlf. 30 82 21 07
Guldborgsund Træningsnetværk
– Stubbekøbing tirsdag og torsdag
Allan Christensen Tlf. 29 60 61 56
Guldborgsund Træningsnetværk
– Væggerløse, tirsdag og fredag
Lise Landgren Tlf. 40 74 86 91
Haderslev Træningsnetværk
– mandag
Frede Christensen Tlf. 22 56 61 81
Haderslev Træningsnetværk
– Midt
Jan Madsen Tlf. 51 62 40 13
Ester Nørgaard Tlf. 51 52 44 80
Haderslev Træningsnetværk
– Humletoften
Gitte S. Petersen Tlf. 23 36 34 08
Haderslev Træningsnetværk
– Gå–Gruppe
Frede Christensen Tlf. 22 56 61 81
Helsingør Træningsnetværk
– Gå–Gruppe
Tove Tafdrup Tlf. 24 21 68 62
Helsingør Træningsnetværk – mandag
Paul Stilling Tlf. 20 99 24 02
Herlev Træningsnetværk
Judy Hindsgaul Tlf. 60 70 27 50
Hillerød gågruppe
Ib Petersen Tlf. 21 97 30 27
Hillerød Træningsnetværk – Åndehullet
ma.he@privat.dk Tlf. 26 41 91 23
Hillerød Træningsnetværk – tirsdag eftermiddag
Hanne Buch Tlf. 26 21 78 72
Holbæk Bowling
Aase Lundholm Tlf. 26 62 45 45
Holbæk Træningsnetværk
Bodil Nielsen Tlf. 51 21 29 81
Holbæk Træningsnetværk – Regstrup
Anita Jensen Tlf. 29 11 45 32
Holbæk Træningsnetværk – Discgolf
Erik Hansen Tlf. 20 47 70 32
Holbæk Træningsnetværk – Varmtvandsbassin
Eyd Kragesteen Tlf. 21 69 17 29
Holbæk Træningsnetværk – Ballroom Fitness
Margrethe Bjerre Tlf. 28 60 29 31
Holbæk Træningsnetværk – Bordtennis
Pia Wiggers Tlf. 28 15 24 13
Holstebro Træningsnetværk – mandag
Jette Ottow Tlf. 22 32 09 55
Horne trænings- og lungecafé
Gunhild Lauridsen Tlf. 23 23 31 84
Hvidovre Træningsnetværk
– tirsdag og fredag
Ole Wolrath wolrath53@gmail.com
Ikast–Brande Træningsnetværk – mandag
Margit Frank Tlf. 25 47 15 33
Kom og træn med andre, få en snak over en kop kaffe, syng i kor, og få viden om din sygdom. Ring til din lokale kontaktperson og hør mere om aktiviteterne i dit lokalområde.
Ishøj Træningsnetværk
– mandag og torsdag
Jens Ravnborg Tlf. 42 30 12 43
Kalundborg Træningsnetværk – fredag
Grethe Husted Tlf. 21 28 99 52
Kalundborg Træningsnetværk
– mandag
Grethe Husted Tlf. 21 28 99 52
Kalundborg Træningsnetværk
– onsdag
Grethe Husted Tlf. 21 28 99 52
Kerteminde Træningsnetværk
Joan Hansen Tlf. 20 63 42 52
Kolding Træningsnetværk
– tirsdag
Lisa Henriksen Tlf. 27 41 02 93
Kolding Træningsnetværk – torsdag
Lis Kofoed Tlf. 61 30 55 88
Korsør Træningsnetværk
Anja Keinicke Tlf. 40 17 57 15
Køge Træningsnetværk
Inga Tinning Tlf. 25 65 60 88
Mariagerfjord Træningsnetværk
Henrik Palmhøj Tlf. 40 26 07 52
Morsø Træningsnetværk
Ulla Henriksen Josefsen Tlf. 23 95 24 71
Nordborg Træningsnetværk
Marie Meyer Tlf. 24 22 08 82
Odense Træningsnetværk NY
– mandag
Sarwa Sharif Tlf. 60 61 29 98
Odder Træningsnetværk
Inga L. Andreasen Tlf. 27 12 99 06.
Odsherred Træningsnetværk
– Fårevejle
Karen Kastbjerg Tlf. 23 35 54 78
Odsherred Træningsnetværk
– mandag og onsdag
Karen Kastbjerg Tlf. 23 35 54 78
Padborg Træningsnetværk
Ina Juhl Tlf. 30 91 41 83
Præstø Træningsnetværk
– fredag
Anne Højholt Tlf. 40 84 22 64
Præstø Træningsnetværk
– tirsdag
Anne Højholt Tlf. 40 84 22 64
Randers Træningsnetværk – fredag
Kirsten Inger Stougaard Tlf. 22 34 01 39
Rudersdal Træningsnetværk
Michael Burgess: michaelburgess@outlook.dk
Rødekro Træningsnetværk
– onsdag Lungelogen
Ulla Berg Petersen Tlf. 21 66 16 125
Rødekro Træningsnetværk
– tirsdag
Pia Rasmussen Tlf. 26 37 10 82
Rødovre Træningsnetværk
Hanne Dalsgaard Tlf. 23 28 57 85
Skanderborg Træningsnetværk 1
– udendørstræning
Erling Sørensen Tlf. 29 87 53 40
Skanderborg Træningsnetværk 2
– indendørstræning
Erling Sørensen Tlf. 29 87 53 40
Skive Træningsnetværk – mandag
Peter Mønning Tlf. 26 11 80 09
Skive Træningsnetværk – onsdag
Gitte Ørskov Tlf. 50 57 03 75
Skærbæk Træningsnetværk
Heidi B. Ortega Tlf. 74 75 10 35
Slagelse Træningsnetværk
Rikke Kabbel Tlf. 21 19 08 25
Solrød Træningsnetværk
Preben Jensen Tlf. 26 47 96 00
Stevns Træningsnetværk
Susanne Uhde Pedersen Tlf. 22 17 06 58
Struer Træningsnetværk
Lizzi Andersen Tlf.
Sønderborg
Suzan Jønsson hellokittythepuppy@hotmail.com
Vojens – Gram Træningsnetværk
Vojens Træningsnetværk
– Kronikermotion
Didde Scherrebeck dids@haderslev.dk
Vojens Træningsnetværk
– mandag Knud
Vojens Træningsnetværk – onsdag Knud
Vordingborg Træningsnetværk
– onsdag
Marianne Schäffer marianne.schaffer@gmail.com
Vordingborg Træningsnetværk
– Stege onsdag
Inger Anna Bach Tlf.
Vordingborg Træningsnetværk
– tirsdag
Aalborg Lungecafé
Axel Petersen Tlf. 23 95 12 52
Aarhus Lungecafé
Hanne Larsen Tlf. 50 57 03 07
Esbjerg lungecafé NY
Henning Hommelgaard Tlf. 29 90 13 33
Fredericia lungecafé
Solveig Knudsen Tlf. 24 97 61 27
Frederikshavn lungecafé
Palle Poulsen Tlf. 20 27 27 65
Faaborg-Midtfyn lungecafé
Lone Jeppesen Tlf. 23 90 48 40
Frederiksberg lungecafé
Jørgen Hesse Tlf. 29 88 33 07
Haderslev lungecafé
Frede Christensen Tlf. 22 56 61 81
Ballerup Lungekor
Annette Hahn-Thomsen Tlf. 60 45 05 00
Billund Lungekor
Billund Kulturskole Tlf. 79 72 70 30
Brøndby Lungekor – KOLibrierne
Torben Pøhler Tlf 28 55 29 56
Brønderslev Lungekor
Frank H. Andersen Tlf. 24 85 18 06
Ebeltoft Lungekor
FOF Djursland Tlf. 86 32 55 88
Favrskov Lungekor
Ib Østergaard Tlf. 22 88 07 16
Faxe Lungekor – Sangen har vinger
Vibeke Bastrup Tlf. 23 45 73 55
Fredensborg Lungekor
Ida Timm Tlf. 53 19 08 12
Fredericia Lungekor
Kirstine Kjærulf Ravn Tlf. 21 46 64 06
Frederiksberg Lungekor
LOF-skolen Tlf. 45 80 67 00
Frederikshavn Lungekor
DOF Frederikshavn Tlf. 70 22 21 09
Faaborg-Midtfyn Lungekor
Lone Poulsen Jeppesen Tlf. 23 90 48 40
Favrskov Lungekor
Kirsten Bundgaard Tlf: 22 88 07 16
Gilleleje Lungekor
DOF Gribskov-Halsnæs Tlf. 60 52 70 70
Grenaa Lungekor
– Man-/fredagshold
FOF Djursland Tlf. 86 32 55 88
Greve Lungekor
Torben Bøhling-Petersen Tlf. 24 89 93 00
Gribskov Lungekor
Hasse Bohn Tlf. 23 98 62 31
Guldborgsund Lungekor
Lise Landgren Tlf. 40 74 86 91
Haderslev Lungekor
Susanne Tiede Tlf. 61 10 70 77
Helsinge lungekor
Inger Petersen Tlf. 20 27 82 21
Helsingør Lungekor
Tove Tafdrup Tlf. 24 21 68 62
Herlev Lungekor
Judy Hindsgaul Tlf. 60 70 27 50
Herning Lungekor
DOF Herning Tlf. 70 22 21 09
Ikast Lungekor
LOF Tlf. 61 70 97 16
Halsnæs lungecafe
Ingelise Biering Tlf. 21 68 07 41
Halsnæs lungecafé – Kolde Forening
Helmer Seiling Tlf. 27 28 56 56
Halsnæs lungecafé – KOL-café
Anja Berill Tlf. 48 29 54 83
Hjørring lungecafé
Poul Mortensen Tlf. 20 94 88 50
Hillerød lungecafé
Hanne Sloth Wengel Tlf. 48 29 39 70
Hvidovre lungecafé
Ida Timm Tlf. 53 19 08 12
Korsør lungecafé – Café Lungen
Anja Keinicke Tlf. 40 17 57 15
København-Frederiksberg
Fælles Lungecafé
Ida Timm Tlf 53 19 08 12
Nørre Nebel lungecafé
Birthe Lis Jensen Tlf. 61 69 92 85
Jammerbugten Lungekor
Jammerbugt kulturskole Tlf. 72 57 82 40
Helsinge lungekor
Inger Petersen Tlf. 20 27 82 21
Hillerød lungekor - mandag
Hanne Buch Tlf. 26 21 87 72
Hjørring Lungekor
Marianne Hestbech Tlf. 72 33 56 13
Holbæk Lungekor
Lis Nielsen Tlf. 51 34 48 80
Holstebro Lungekor – Oxygen
Inger Kold Tlf. 23 42 96 86
Hornslet Lungekor
FOF Djursland Tlf. 86 32 55 88
Horsens Lungekor
Horsens Musikskole Tlf. 76 29 31 05
Hvidovre Lungekor – PUST
Johanne Elise Schack von Brockdorff, Hvidovre Musikskole Tlf. 72 17 02 22
Høje-Taastrup lungekor
Emmy Førster-Christensen Tlf. 26 11 17 22
Ishøj Lungekor
Claus B. Skovsgaard Tlf. 22 26 92 85
Kalundborg Lungekor
Grethe Husted Tlf. 21 28 99 55
Kerteminde Lungekor
Jette Østergård Tlf. 51 33 75 12
Kolding Lungekor
DOF Kolding Tlf. 70 22 21 09
Korsør Lungekor
LOF-Korsør Tlf. 58 52 56 81
Køge Lungekor
Lilli Højlund Tlf. 21 26 00 05
Lemvig Lungekor
Lemvig Musikskole Tlf. 96 63 13 80
Lyngby-Taarbæk Lungekor
Birgitte Jacobsen Tlf. 31 52 64 69
Mariagerfjord Lungekor
Maj-Lis Hoffer Henriksen Tlf. 61 13 10 07
Nibe Lungekor
Den Rytmiske Nordkraft Tlf. 98 16 70 77
Nyborg Lungekor
Sussi Andkær Tlf. 29 67 97 36
Næstved Lungekor
Tina Christiansen Tlf. 42 24 33 99
Odder Lungekor
Marianne Eriksen Tlf. 20 21 70 84
Odsherred Lungekor
Finn Wulff Tlf. 23 35 55 34
Præstø Lungekor
Anne Højholt Tlf. 40 84 22 64
Randers Lungekor
DOF Randers Tlf. 70 22 21 09
Odense lungecafé
Carsten Simonsen Tlf. 30 14 04 37
Præstø lungecafé – Pusterummet
Anne Højholt Tlf. 40 84 22 64
Skælskør lungecafé
Cecilie Madsen Tlf. 58 19 46 86
Slagelse lungecafé – Café Åndenød
Kirsten Christensen Tlf. 60 68 82 58
Sønderborg lungecafé
Bo Boisen Pedersen Tlf. 21 43 73 07
Tønder lungecafé
Svend Lorenzen Tlf. 21 62 12 24
Viborg lungecafé – spille/strikke-café
Mona Vistisen Tlf. 61 35 10 06
Vojens lungecafé – netværksgruppe
Knud B.Nielsen Tlf. 28 26 27 73
Østfyn Lungecafé – Kerteminde-Nyborg
Lotte Bøgelund Tlf. 50 68 32 65
Ringe (Faaborg-Midtfyn) Lungekor
Lone Poulsen Jeppesen Tlf. 23 90 48 40
Ringkøbing Lungekor
Musikskolen Ringkøbing-Skjern Tlf. 99 74 13 89
Ringsted Lungekor
Mona Merete Jørgensen Tlf. 26 22 36 47
Roskilde Lungekor
Birgit Schelde Holde Tlf. 23 86 38 05
Rødovre Lungekor
Hanne Dalsgaard Tlf. 23 28 57 85
Rønde Lungekor
FOF Djursland Tlf. 86 32 55 88
Silkeborg Lungekor
Kaspar Ginnerup Knudsen Tlf. 20 28 10 99
Skanderborg Lungekor
Ulla Nymann Jørgensen Tlf. 24 59 75 89
Skive Lungekor
Peter Mønning Tlf. 26 11 80 09
Slagelse Lungekor
Kurt A. Nissen Tlf. 23 74 48 21
Struer Lungekor
Johanne Jensen Tlf. 26 25 02 68
Sønderborg Lungekor
Ida Timm Tlf 53 19 08 12
Thisted lungekor NY
Kontakt Musikskolen Thy Tlf. 99 17 38 40
Thy-Mors Lungekor
Inger Dengsø Tlf. 97 99 12 21
Tønder Lungekor
Elin Andersen Tlf. 21 42 39 41
Catrine Nissen Tlf. 40 20 15 13
Vallensbæk Lungekor
Remi Lewerissa Tlf. 47 97 41 02
Vanløse Lungekor – KOL-bøtterne
Ann Dybdal Eriksen Tlf. 26 79 44 78
Vejen Lungekor
DOF Vejen Tlf. 70 22 21 09
Vejle Lungekor
Sonja Meyer Tlf. 25 46 62 90
Viborg Lungekor
DOF Viborg Tlf. 70 22 21 09
Videbæk Lungekor
Kulturskolen
Ringkøbing-Skjern Tlf. 99 74 13 89
Vordingborg Lungekor
Lisbet Trøstrup Beck Tlf. 29 38 71 35
Aabenraa Lungekor
Ina Juhl Tlf. 30 91 41 83
Aalborg Lungekor
Natasja Vinther Tlf. 98 16 70 77
Aarhus Lungekor
Magrethe Bogner Tlf. 20 20 20 71
Lungebarn
Heidi Skjelmose Tlf. 38 79 90 22
Berit Sys
Netværk for LAM Helene Tind Tlf.
Helene.tind@gmail.com
Sine
Netværk for sjældne lungesygdomme
Sønderjylland
Thy-Mors
Viborg-Skive Lokalafdeling
Vordingborg Lokalafdeling
Når vi er mange
sammen, bliver
vores stemme endnu stærkere
Kender du en, som også vil have del i medlemsfordelene og som støtter lungesagen?
Bliv medlem på lunge.dk/medlem
