3 minute read

Safehouse – bedre behandling og mindre ensomhed

SAFEHOUSE

– bedre behandling og mindre ensomhed for KOL-patienter

Advertisement

VI HAR SPURGT DE FIRE AKTØRER I SAFEHOUSE, HVORDAN DE HAR OPLEVET AT DELTAGE I PROJEKTET OG HVAD, DE TAGER MED VIDERE.

Om Safehouse projektet Safehouse er et forsknings og innovationsprojekt, som Lungeforeningen har gennemført i samarbejde med Region Sjælland med støtte fra Innovationsfonden. Formålet med projektet har været at afbøde fysiske og psykiske konsekvenser af COVID19krisen for sårbare borgere og samfundet som helhed ved at tilbyde virtuelle onlineaktiviteter så som virtuel træning, lungekor, sociale arrangementer og foredrag. Lungepatienter fra tre kommuner i Region Sjælland har haft mulighed for at deltage. Ud over at deltage i projektets onlineaktiviteter, har de fået mulighed for at blive fulgt af sundhedsfagligt personale i Nærklinikken, som er et virtuelt behandlingstilbud til kronikere, hvor man via en tablet kan følges hjemmefra.

NÆRKLINIKKEN

Samarbejdet om Safehouse har været vellykket. Vi har kunnet understøtte med erfaringer fra Nærklinikkens arbejde og hjælpe med de digitale ting, Lungeforeningen har startet op, og vi har kunnet bridrage med viden om, hvad der kan understøtte borgeren i at mestre sin sygdom. Som kronisk syg lungepatient har meget været svært under coronapandemien. Projektet har gjort det muligt at få trænet og at tale med andre. Det kan være rart for nogle, som ellers ikke havde de muligheder i sådan en situation.

IBEN ASMUSSEN, SYGEPLEJERSKE I NÆR-KLINIKKEN, CENTER FOR OMSORG OG SUND HED, ODSHERRED KOMMUNE

LUNGEFORENINGEN

Lungeforeningen har opnået en stor viden i forhold til betydningen af virtuelle aktiviteter under COVID-19, og hvor meget glæde det skaber at mødes på skærmen, når man er isoleret. Den viden tager vi med os videre i forhold til at undersøge, hvordan vi kan udbygge tilbuddet til flere. Erfaringerne vil vi bruge til bl.a. at understøtte frivillige fra Lungeforeningen til at kunne afholde virtuelle møder med medlemmerne og skabe nye tilbud.

IDA CORINA JAHN, FRIVILLIGHEDSKONSULENT OG PROJEKTLEDER, LUNGEFORENINGEN

Projektet er en knopskydning fra et andet stort innovationsprojekt, som Region Sjælland er i gang med, og som hedder PreCare. Nærklinikken er en del af det projekt. Projektet undersøger, om det er muligt at holde KOLborgere i Odsherred Kommune hjemme gennem virtuelle tilstandsmålinger og opfølgning i den opbyggede NærKlinik.

Se mere om Innovationsfonden: →innovationsfonden.dk Se mere om Region Sjælland: → regionsjaelland.dk Se mere om Nærklinikken: → naerklinikken.dk

Projektet tilbyder virtuelle online-aktiviteter så som virtuel træning, lungekor, sociale arrangementer og foredrag.

OM NÆRKLINIKKEN

NærKlinikken er et tilbud til borgere med kronisk sygdom.

Formålet er at hjælpe patienter med at have kontrol over eget sygdomsforløb og undgå indlæggelser.

Behandlingen foregår virtuelt og via telefonsamtaler.

Tilbuddet er til borgere, der lever med KOL, lungefibrose og alfa1-antitrypsinmangel i Odsherred Kommune.

NærKlinikken er en del af forsknings- og innovationsprojektet PreCare, som er et samarbejde mellem Region Sjælland, Odsherred Kommune og en række andre aktører.

BORGER

Som deltager i Safehouse har jeg kunnet deltage i træning, sangkor og foredrag med fx. psykolog og familie-rådgiver. Ud over at være bruger, har jeg også været skærm-vært ved arrangementer. Vi troede, at sociale arrangementer ville være noget, folk ville deltage i, men erfaringer har vist, at der gerne skal være et konkret formål med at deltage virtuelt. Når vi så mødes om noget konkret, har vi kunnet dele erfaringer undervejs. I Lungeforeningen i Odsherred vil vi gerne fortsætte med at have virtuelle arrangementer, selv om Safehouse er afsluttet.

FINN WULFF, FORMAND FOR LUNGEFORENINGEN ODSHERRED LOKALAFDELING OG BESTYRELSESMEDLEM I LUNGEFORENINGEN

REGION SJÆLLAND

Samarbejdet med Lungeforeningen har bidraget med en forståelse for, at man ikke kan adskille sygdommen med det enkelte menneskes liv. Lungeforeningen har bidraget med en dyb indsigt i lungepatienters liv, som understreger, at det er vigtigt at huske, at vi er forskellige, og skal behandles forskelligt. Den indsigt kan vi bruge til at udvikle den måde, vi leverer sundhed på. Helt konkret kan vi bruge den, når vi fremover møder en borger på et af vores hospitaler/sygehuse.

MAHAD MUSSA HUNICHE, DIREKTØR FOR DATA OG UDVIKLINGSSTØTTE I REGION SJÆLLAND

This article is from: