Lungenyt 3, 2018

2018 NR. 3

Lungeforeningens medlemsblad

Tema

Styrk elsen forebygg

Allan klarede det: HjĂŚlp udefra gjorde hele forskellen

08

Et frisk pust pĂĽ arbejdspladsen

19

Din lĂŚge overtager kontrollen

24

Flere potentielle organdonorer

LEDER

Forebyggelse skal finde sin plads i den virkelige verden Det er altid bedre at forebygge end at behandle. Det er logik for burhøns. Men hvordan sikrer vi, at forebyggelsen giver den enkelte bedre muligheder for at leve det liv, han eller hun ønsker? ”Jeg siger bare, at man skal være glad for vejret, så længe man kan trække det,” sagde Storm P. Dette citat hænger på væggen hos Lungeforeningen for at minde os om, at vi skal passe godt på de lunger, vi har.

Men der kan være mange grunde til, at vejret og lungerne alligevel svigter. Dårligt arbejdsmiljø, forurening, arvelighed, skader på lungerne i barndommen og rygning.

Fagbevægelsen og arbejdsgiverne har kæmpet for bedre arbejdsmiljø, politikerne gør meget for et grønnere Danmark og forskerne arbejder for at bryde koderne for gendefekter og arvelighed. Men hvem går i front for befolkningen, når det gælder tobakkens skadelige indtog i lungerne?

Problemet med forebyggelse er nemlig, at det endnu ikke har fundet sin naturlige plads i den virkelige verden – især ikke når det gælder tobakken. ”Det må være den enkeltes frie valg, om man vil ryge eller ej” og ”Børns rygning er bare et spirende ungdomsoprør” fjerner fokus fra det faktum, at ikke alle har den viljestyrke, den viden og den opbakning, der kræves for at stå imod fristelsen og afhængigheden.

Lungeforeningen er aktiv på mange arenaer for at bringe forebyggelse af lungesygdomme ud i virkelighedens verden.

Fx på arbejdspladser sammen med blandt andre 3F, som vi fortæller om på side 8. Vi gør det på skolerne sammen med Team Rynkeby, hvor vi sammen giver børn en større forståelse for luft, lunger og sundhed. Og vi gør det også ved i samarbejde med bl.a. Københavns Kommune at udvikle metoder til at hjælpe samfundets svageste og mest udsatte til røgfrihed.

Det er blot nogle af vores bidrag til at komme på forkant med udviklingen af lungesygdomme hos børn, unge og voksne.

2

www.lunge.dk

Derfor er jeg stolt af, at dette nummer af Lungenyt netop zoomer ind på, hvor man kan opsøge hjælp og få en god snak om forebyggelse. I stedet for at det først sker, når det er ”for sent”, og man er blevet syg.

Og nu vi er ved stærke samarbejder, vil jeg også gerne fremhæve artiklen på side 24 om Dansk Center for Organdonations utrættelige arbejde for at sikre donororganer til landets ventelistepatienter. Det er kvalitetssikring i sundhedsvæsenet, som vi alle kan være stolte af.

Til slut kan du få en forsmag på temaet i det næste Lungenyt, som udkommer i november. På side 19 i dette nummer møder du praktiserende læge Jesper Lykkegaard, der er tilknyttet Forskningsenheden for almen praksis ved Syddansk Universitet.

Han tager hul på at fortælle om noget af det, som vil ske, når din egen praktiserende læge fremover kommer tættere på dig og behandlingen af din lungesygdom.

Forskning har allerede vist, at empatiske læger giver raskere patienter. Deri ligger nøglen til bedre forebyggelse – og bedre behandling.

Lungeforeningen Børnelungefonden Danmarks Lungeforenings Fond Strandboulevarden 49, B-8, 2100 København Ø

Tlf: 38 74 55 44

Tlf. tid: Man, ons, tors og fre 10-14, tirsdag 11-16 info@lunge.dk, www.lunge.dk www.lunge.dk/snakomlunger www.livilungerne.dk Lungeforeningen er sekretariat for: Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS) Foreningen af Yngre Lungemedicinere (FYL) Lungeforeningens Kystsanatorie i Hjerting Sanatorievej 6, 6710 Esbjerg V Forstander: Dorte Lismoes www.lunge.dk/hjerting

Redaktion Birgitte Skøtt Lenstrup (ansvarshavende) Carsten G. Johansen Design og produktion Mediegruppen as Tryk Aller Tryk Oplag 24.000 Annoncering Mediegruppen as Lars Burchardt lars@mediegruppen.net, tlf. 76 40 64 10 Fotograf til forsiden Peter Halskov Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise materiale, der strider imod bladets linje.

Ideer og forslag til redaktionen kan sendes til info@lunge.dk Næste Lungenyt udkommer i november 2018 Lungeforeningen står ikke inde for kvalitet og troværdighed i annonceindhold og påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkters og ydelsers kvalitet og virkning. Budskaber i annoncer i Lungenyt udtrykker ikke Lungeforeningens holdning eller anbefalinger.

Med forbehold for fejl og ændringer.

Direktør Anne Brandt

Lungenyt er svanemærket. Det vil sige, at magasinet er trykt med miljøfarver og på miljørigtigt papir, der ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer.

INDHOLD

De faste

Myter går op i røg

Omsorg i stedet for tobak

Opråb fra lungerne

Mere luft til svær KOL

Vær opmærksom på disse fem hårdnakkede myter om rygestop

Socialt udsatte kvitter tobakken, når de mødes med omsorg

Lungerne skal mere på dagsordenen i den offentlige debat

Nyt dansk studie hjælper patienter med svær KOL

Side 10

Side 14

Side 20

Side 22

4

16

Nyt fra Lungeforeningen

22

Lungernes verden

26

Brevkassen

28 Opslagstavlen 30 Lokale

lunger – arrangementer, netværk og aktiviteter for dig

Tema

Styrk elsen forebygg

Rådgivning Ring til Lungelinjen Sygeplejerske Marie Lavesen tlf. 30 13 79 46 (man. 11-12) Socialrådgiver og familieterapeut Susanne Kitaj tlf. 30 13 79 48 (man. 16-17) Sygeplejerske Vibeke Skivild tlf. 30 13 07 38 (man. 19-20 kun ulige uger) Ergoterapeut Stine Kaarsberg tlf. 30 13 09 44 (man. 20-21)

I dette nummer 4 Ekstra motivtion gjorde Allan røgfri – for altid 8 Et frisk pust på arbejdspladsen 10 Fem myter om rygestop 12 Undervisning om luft, lunger og sundhed i børnehøjde forebygger også 14 Kærlighed kvitter smøger 19 Din egen læge overtager kontrollen 20 Mysteriet om de svigtede lunger 24 Mulighed for flere organdonorer 29 Danskernes sundhed – De seneste undersøgelser siger...

Psykolog Ingeborg Farver-Vestergaard tlf. 30 13 63 24 (tirs. 13-14) Fysioterapeut Agnete Haarder (vedr. voksne) tlf. 30 13 59 68 (tirs. 14-15) Sygeplejerske og sexolog Louise Kofoed Stender tlf. 30 13 52 43 (tors. 11-12) Fysioterapeut Lue Drasbæk Philipsen (vedr. børn) tlf. 30 13 62 07 (læg dit navn og tlf. nr. og bliv ringet op) Læge Henrik Hallas (vedr. astma, allergi og børnelungesygdomme) tlf. 30 13 72 07 (indtal dit navn og tlf. nr. på svareren og bliv ringet op) Læge Vibe Ryberg (vedr. voksne og lungesygdomme) tlf. 30 13 78 34 (indtal dit navn og tlf. nr. på svareren og bliv ringet op) Spørg om træning, mad, sex, rygestop, sociale og retslige forhold, luft og miljø, livet med lungesygdom, KOL, astma, allergi og andre lungesygdomme.

NR. 3

september 2018

3

HJÆLP TIL DIN HVERDAG

Ekstra motivation gjorde Allan røgfri – for altid

Tema

Styrk elsen forebygg

40 cigaretter om dagen. Det var Allan Tommy Nielsens daglige indtag af nikotin i årevis. Indtil han for tre år siden tog en beslutning om at kvitte smøgerne – og fastholde rygestoppet én gang for alle.

Af: Freja Fredsted Dumont Foto: Peter Halskov

M

an bliver en slave af tobakken. Jeg er ikke en fanatisk ex-ryger, men jeg råder alle rygere til at gøre, som jeg har gjort. Siden jeg tog beslutningen om at stoppe helt, har jeg ikke rørt så meget som en halv cigaret – jeg har simpelthen ikke lyst mere, siger Allan.

Men lysten havde Allan engang. Og den fik oftest overtaget i hans tidligere forsøg på at stoppe rygningen.

Motivation blev et nøgleord i kampen mod tobakkens dominans i Allans liv. For han havde prøvet at stoppe før.

Mange gange. Men motivationen og lysten havde altid manglet.

Så var det vinter og koldt – og derfor hyggeligt med den varme røg. Eller også var det en lidt travl periode, som krævede noget beroligende. Og hvad med det sociale på arbejdspladsen, hvis han ikke længere havde en cigaret at tale over? Undskyldninger var der nok af, og rygestoppet kunne altid udsættes lidt.

En frisk start I en alder af 60 tog Allan beslutningen om at skifte job. Ikke bare arbejdsplads, men branche. Efter et langt arbejdsliv som brøndborer skulle der ske noget nyt – og de tonstunge boremaskiner blev skiftet ud med buskørsel for busselskabet Keolis i Aalborg.

4

www.lunge.dk

Allans far fik KOL i så alvorlig grad, at han til sidst kun havde 20% lungekapacitet tilbage. De nye omstændigheder gav Allan motivationen til at holde ved.

NR. 3

september 2018

5

HJÆLP TIL DIN HVERDAG

Resultat: Mere luft i lungerne og energi til lange ture med hunden Jango som fast følgesvend.

– Mit tidligere job var meget frit og foregik udendørs. Her kunne jeg ryge, når det passede mig. Og der blev røget, skal jeg da lige love for. Min daværende chef røg dobbelt så meget som mig – og det siger ikke så lidt, siger Allan og fortsætter: – Men som buschauffør holder vi jo tit bare et minut. Og så kunne jeg alligevel ikke nå at få en smøg. Og det, synes jeg egentlig, blev noget bøvl.

Udover at det blev mere besværligt at ryge, fik Allans far også KOL i så alvorlig grad, at han til sidst kun havde 20% lungekapacitet tilbage. De nye omstændigheder gav Allan motivationen til at kvitte smøgerne.

Hjælpen blev altafgørende Chancen for at blive røgfri er fem gange større, hvis du får hjælp til det. Det havde Allan og hans kone fået fortalt, og derfor takkede de begge to ja til Sundhedscenter Vesthimmerlands tilbud om gratis hjælp til rygestop. Det blev startskuddet til et liv uden røg og nikotin. Og en månedlig besparelse på ca. 4.000 kroner.

– Rygestopkonsulenten gav mig de værktøjer, som jeg ikke selv havde – eller ikke tænkte over. Og så var hun bare supergod 6

www.lunge.dk

til at motivere mig til at fortsætte mit liv uden røg, siger Allan.

Alt eller intet Allans tidligere forsøg på at stoppe rygningen har været præget af panik, når han ikke var i besiddelse af en pakke Prince. De første tre måneder i sin rygestopperiode havde han derfor altid en pakke på sig.

– Hvis nu alt skulle gå fuldstændig i kage, kunne jeg altid sætte mig på busterminalen og få en smøg. I starten måtte jeg tage én om dagen. Men pludselig var jeg oppe på fem. Og jeg vidste med mig selv, at jeg måtte stoppe helt – ellers ville det eskalere, siger Allan.

Før i tiden havde cigaretterne en beroligende effekt på Allan, når han var ked af det eller stresset. Og da hans far for to år siden døde, var han da også fristet til at inhalere den beroligende nikotin igen. Men lysten blev undertrykt. Det røgfri liv var blevet vigtigere end et lindrende hiv.

– Siden jeg tog beslutningen om at stoppe helt, har jeg ikke rørt så meget som en halv cigaret. Lysten er der heller ikke mere.

Befri dig selv fra slaveriet En af Allans betænkeligheder ved at droppe tobakken var vægten. Og han tog da også 12 kg på i starten af rygestoppet.

– De ekstra kilo er jeg kommet af med nu – og mere til endda. Jeg har fået luft i lungerne og energi til at gå lange ture med min hund, Jango. Jeg har også en idé om, at jeg skal til at løbe nu. Alt udstyret er på plads, så nu mangler jeg ”bare” at komme i gang, griner Allan.

Allan fortæller, at det bedste ved at være stoppet er, at hans helbred er blevet så markant bedre. At han kan trække vejret ordentligt, smage sin mad og dyrke motion. Og at han aldrig mere skal stresse over en cigaret.

– Når først motivationen er på plads, er mit bedste råd at søge hjælp. Og ikke gå i panik, når der ikke er en pakke tobak i lommen. Det har kun været positivt for mit vedkommende at rive mig løs, siger Allan.

Få gode råd og vejledning om røgfrihed under Få hjælp til rygestop på lunge.dk under Hjælp til din hverdag.

Faktaboks NIV-behandling: Behandlingen foregår, mens du sover med et apparat og tilhørende maske. Den sørger for, at du får den luft, du skal have, så du ikke ophober kuldioxid.

KOL og NIV-behandling Lider du af KOL, og plages du af gentagne hospitalsindlæggelser, kan NIV-behandling i hjemmet være den rigtige behandling til dig.

Dette tilbydes nu på de danske sygehuse.

Spørg din behandler om råd.

ResMedMaribo.dk

”MIN GEORG GJORDE DET ...

- HAR DU? ” Tal med familien, og giv danskerne din holdning til organdonation på sundhed.dk/info/organdonation Foreningerne bag

NR. 3

september 2018

7

VIDEN OG RÅDGIVNING

Et frisk pust på arbejdspladsen Allan Tommy Nielsens arbejdsplads, busselskabet Keolis, deltog i november sidste år i sundhedsprojektet “Et frisk pust”, som 3F og Lungeforeningen stod bag. Her var der blandt andet fokus på kost, motion, skadelige partikler på arbejdspladsen – og i særdeleshed på rygning.

Af: Freja Fredsted Dumont Foto: Adobe Stock & iStock

P

rojektet ”Et frisk pust” var et samarbejde mellem Lungeforeningen, 3F og fire større arbejdspladser. Det strakte sig fra 2015 til slutningen af 2016. Projektet var støttet af Sundhedsstyrelsen og havde til formål at skabe større fokus på medarbejdernes lungesundhed.

Et år senere er det lykkedes 41 procent af de medarbejdere, som takkede ja til et forløb hos Stoplinien, at holde sig røgfri i over 6 måneder.

– Det er et resultat, som vi godt kan være stolte af, siger Peter Hamborg Faarbæk, som er sundhedspolitisk konsulet i 3F og projektleder for ”Et frisk pust”.

En øjenåbner Svævestøv og dampe udgør den største sundhedsrisiko på arbejdspladsen. Hvis du samtidig også ryger, er din sundhed i ekstra fare. Der er desværre en klar sammenhæng.

Tobak, røg og støv samt skadelige partikler

fra forurening og trafik øger risikoen for sygdom. Effekten her er større end påvirkningen fra de enkelte forureningskilder – bedre kendt som cocktail-effekten.

– Der er otte gange så stor risiko for at få KOL, hvis du både ryger og færdes i et usundt arbejdsmiljø. Det giver altså en cocktail-effekt både at ryge og indånde farlige partikler dagligt, siger Peter Faarbæk.

Og lige præcis cocktail-effekten er flere af 3F’s medlemmer udsat for. De færdes

Cocktail-effekt på arbejdspladser Nogle brancher er særligt hårdt ramt af den farlige cocktail af mindst to forskellige typer af forurenet luft. Her ses en oversigt over, hvor stor en procentdel af arbejdspladserne, der er ramt.

39%

i transportbranchen

38%

i reparationsbranchen

32%

i bygge- og anlægsbranchen

24%

inden for fremstilling

Kilde: www.lungerpåarbejde.dk

Læs mere om Et frisk pust på tema.3f.dk/sundhed/frisk-pust

8

www.lunge.dk

VIDEN OG RÅDGIVNING

nemlig ofte i et arbejdsmiljø, som er fyldt med støv og partikler, der skader lungerne. Projektets formål var derfor at øge medarbejdernes bevidsthed omkring egne vaner og miljøet, de færdes i.

Opmærksomhed på lungesundheden En gruppe, som er specielt udsat for partikler i arbejdstiden, er buschaufførerne - noget som buschauffør Allan Tommy Nielsen tænker mere over efter sin deltagelse i ”Et frisk pust”.

– Busserne oser jo, og det skaber partikler i luften – hvilket naturligvis ikke er særlig sundt for os. Og hvis man så samtidigt pulser løs, er det klart, at det vil have en dobbelt skadevirkning. Det er noget, vi er blevet gjort ekstra opmærksom på. Og det har helt klart også været noget, som har motiveret mit rygestop, siger han.

Sammen står vi stærkere I kampen mod cigaretterne blev der også oprettet såkaldte ”makkerskaber” på arbejdspladserne. Makkerskaberne skulle fungere som støtte, motivation og klap på skulderen i forsøget på at kvitte røgen.

– Vi koblede folk sammen, så de kunne støtte hinanden i rygestoppet. Og det blev taget virkelig positivt imod derude, siger Peter Faarbæk.

Det har været en vigtig faktor, at kurset er foregået i arbejdsregi, da medarbejderne på den måde har kunnet støtte hinanden i processen.

Meget ofte hænger rygning nemlig sammen med kulturen og rygepolitikken på arbejdspladsen, og det er derfor et vigtigt sted at sætte ind, mener Peter Faarbæk.

Erhvervsskolerne er de næste i rækken I kølvandet på de gode erfaringer med projektet ”Et frisk pust”, er der opstået et nyt samarbejde mellem Lungeforeningen og 3F – denne gang henvendt til landets erhvervsskoler. ”Friske lunger i arbejde” kommer til at sætte fokus på, hvordan lungesundheden forbedres blandt eleverne, når de skal ud på arbejdsmarkedet, og projektet skydes i gang i januar 2019.

Det er et resultat, som vi godt kan være stolte af, siger Peter Hamborg Faarbæk, sundhedspolitisk konsulent i 3F." – Vi vil primært gerne ud på erhvervsskoler med linjerne Teknologi, Byggeri og Transport. Det er nemlig en målgruppe, som er meget udsat for både støv og sundhedsskadelige partikler. Og så er en stor del af dem også rygere, siger projektleder i 3F Mette Møller Groudt.

NR. 3

september 2018

9

HJÆLP TIL DIN HVERDAG

myter om rygestop Vi ser nærmere på de mange myter, der findes om rygestoppet. Uanset om du er forælder til en ung, der ryger eller om du selv har et ønske om at blive røgfri, så er myter og skrøner en trussel mod at lykkes.

Tema

Styrk forebyggels

en

Af: Birgitte Skøtt Lenstrup

M YTE 1 Rygestoppet lykkes med viljestyrke og karakter Nej, op mod 30 procent bliver røgfri, hvis de får professionel hjælp og rygestopmedicin i forbindelse med deres rygestop. Rygestop uden andre hjælpemidler end viljestyrke og motivation står kun for 4 procents succes.

Personlig vejledning er derimod en effektiv vej til røgfrihed. Den bedste effekt får man ved kombinationen af personlig rådgivning og et medicinsk hjælpemiddel til rygestop. Det vil sige den slags medicin, som lægen skal skrive en recept på eller nikotinprodukter som

10

www.lunge.dk

plastre, spray eller tyggegummi, du selv kan købe. Chancen for at blive røgfri er op til 5 gange større, hvis du får hjælp til dit rygestop.

I øvrigt er det ikke ualmindeligt med syv-otte forsøg med rygestop, før du lykkes helt med at holde op. Så giv ikke op.

MYTE 2 Jeg tager på, hvis jeg stopper med at ryge Ja, det risikerer du, men der er bedre måder at tabe sig på end ved at ryge. De fleste tager

De fleste tager under fem kilo på, så jo, der er lidt om myten. Rygning kan påvirke stofskiftet, så vægten er en anelse lavere, end hvad den ellers ville være – dette ses dog primært hos folk over 40 år."

HJÆLP TIL DIN HVERDAG

I forbindelse med et rygestop kan du opleve abstinenser, og du kan føle dig umulig. Det er helt normalt. Det går over efter tre til fire uger.

Rygestop er forskelligt fra person til person og fra gang til gang, og man kan derfor ikke nødvendigvis vide, hvordan man reagerer ved næste stop. "

under fem kilo på, så jo, der er lidt om myten.

Rygning kan påvirke stofskiftet, så vægten er en anelse lavere, end hvad den ellers ville være – dette ses dog primært hos folk over 40 år.

Med en fornuftig planlægning, sund mad og et let øget motionsniveau er det ikke umuligt at holde vægten – også gennem dit rygestop.

M YTE 3 Jeg kan sagtens klare kun at ryge ved festlige lejligheder Det er de færreste, der kan klare kun at ryge ved fester. For 9 ud af 10 ender det med fuldtids-rygning. Dette skyldes, at når kroppen først er blevet afhængig, så kan den ikke nøjes med at få tilført nikotin engang imellem.

M YTE 4 Jeg bliver umulig at omgås, hvis jeg ikke ryger I forbindelse med et rygestop kan du opleve abstinenser, og du kan føle dig umulig. Det er helt normalt. Det går over efter tre til fire uger.

Rygestop er forskellig fra person til person og fra gang til gang, og man kan derfor ikke nødvendigvis vide, hvordan man reagerer ved næste stop. Her kan rygestopmedicinen hjælpe og dulme abstinenserne.

Det øjeblik du er røgfri, stopper de ødelæggende processer, som tobakken har sat i gang nede i lungerne."

MYTE 5 Det er for sent at stoppe efter mange års rygning Nej, det er aldrig for sent. Selv i en sen alder kan et rygestop være gavnligt. Det øjeblik du er røgfri, stopper de ødelæggende processer, som tobakken har sat i gang nede i lungerne. Det betyder ikke, at lungerne bliver raske, men det begrænser skaderne.

FAKTA Salget af cigaretter i Danmark stiger for tredje år i træk efter knap ti års fald. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I 2017 blev der solgt 359 mio. flere cigaretter end året før, og dermed er salget steget med over 6% sammenlignet med 2016.

– Det er en markant stigning og bringer Danmark tilbage på niveauet fra 2013. Det kræver en samlet indsats med højere priser på tobak og et særligt fokus på unge, hvis vi skal vende udviklingen, siger Lungeforeningens direktør Anne Brandt.

Få hjælp til dit rygestop • R ing til Stoplinien på 80 31 31 31 eller læs mere på stoplinien.dk • Bliv ringet op af en rådgiver ved at sende en sms med teksten ”rygestop” til 1231 • Brug apps som fx Xhale og e-kvit • Spørg i kommunens sundhedscenter (mange kommuner giver tilskud til rygestopmedicin på deres ryge-stopkurser) • Tal med din praktiserende læge Kilde: www.lunge.dk

NR. 3

september 2018

11

STØT OS

I 2018 deltog 340 danske skoler – og mere end 100.000 elever – i Team Rynkeby Skoleløbet.

Undervisning om luft, lunger og sundhed i børnehøjde forebygger også Danske skoleelever har i to år løbet sundhed ind i kroppen og penge ned i kassen hos Børnelungefonden. Og det er præcis dét, der er ånden i Team Rynkeby: At det skal gøre en forskel for syge børn, lyder det fra én af løbets engagerede drivkræfter.

Af: Carsten G. Johansen Foto: Sune Gren

N

år mange tusinde mennesker bevæger sig på samme tid – så sker der noget!

Så simpelt kan man beskrive Team Rynkeby Skoleløbet – ikke mindst set fra Lungeforeningens perspektiv. I de seneste to år er overskuddet fra det velgørende

12

www.lunge.dk

motionsløb gået til Børnelungefonden, som har fået helt nye økonomiske muligheder.

Og samtidig har bunkevis af skoleelever fået viden om sunde lunger.

Sune Gren er én af de ildsjæle, der har været med Team Rynkeby i flere år – først som cykelrytter med kurs mod Paris, og

siden også som medarrangør af skoleløbet på bl.a. Holluf Pile Skole på Fyn, hvor han selv er ansat som lærer. Han er ikke i tvivl om succesen i samarbejdet.

– Ud fra Team Rynkebys vision om at gøre en forskel for børn med kronisk sygdom, så er fonden meget glad for samarbejdet med Børnelungefonden. Vi SKAL gøre en forskel, siger Sune Gren.

Stærkt undervisningsmateriale En donation på indtil videre næsten 18 mio. kroner til fonden taler sit eget tydelige sprog. Millioner der går til forskning i børnelungesygdomme og til aktiviteter for berørte børn og deres familier.

Men Sune Gren har været særligt tilfreds med at se, hvordan skoleelever har taget imod den medfølgende undervisning, som lærer dem at passe på deres lunger.

– Undervisningsmaterialerne, som Lungeforeningen har udarbejdet til skoleelever, er blevet rigtig godt taget imod. Jeg har selv benyttet dem med mine elever, og det fungerer rigtig godt, siger han.

En lille udfordring har været, at der endnu ikke er produceret materiale til at lave nye lungeprojekter på alle klassetrin.

STØT OS

Meget af vores fokus i Team Rynkeby handler naturligvis om, at medierne skal få øjnene op for, at der findes børn med kroniske sygdomme, og at vi skal gøre noget for at hjælpe dem."

– Men projektlederen hos Lungeforeningen var rigtig god til at rådgive mig om, hvordan jeg kunne udvikle det eksisterende materiale og bygge ovenpå, så det var interessant at bruge over for de samme elever igen året efter, smiler Sune Gren.

Alle deltagere i skoleløbet får et diplom, som dokumenterer deres indsats – og det gode formål, deres deltagelse er med til at støtte.

Lungeforeningen arbejder naturligvis med at skabe nye undervisningsmaterialer, som kan understøtte Team Rynkeby Skoleløbet i mange år fremover.

Skoleelever gør en forskel Alle de penge, som samles ind i forbindelse med Team Rynkeby Skoleløbet i Danmark, går ubeskåret til Børnelungefonden.

For Sune Gren, der selv er vant til et aktivt liv og til at aktivere skolebørn i forbindelse med sit job, giver det ekstra meget mening, at børnene lærer om deres lunger og lærer, hvordan de passer på dem.

– Eleverne oplever, at deres træning gør en forskel. På den måde er der et stort dannelsesaspekt i at arbejde med emnet – de lærer både om motion og om at gøre en fælles indsats for nogle, som har et særligt behov. Undervisningsdelen er en vigtig del af Team Rynkeby Skoleløbet. Som jeg hørte en elev sige: ”Nå, er lungesygdom ikke bare astma?!,” siger han.

– Det er også tydeligt, at lærerne ude på skolerne har det på samme måde. De har virkelig knoklet for at få Team Rynkeby Skoleløbet til at blive en succes.

Som eksempel nævner han Ejby Skole på Vestfyn, der i forlængelse af selve skoleløbet afholdt en markedsdag. Hele overskuddet fra markedsaktiviteterne gik med i donationsposen, som blev sendt til Team Rynkeby Fonden bagefter.

– Jeg synes, det var så fin en historie. For selvfølgelig er det godt, at eleverne lærer om lungerne og om at holde sig fysisk aktive, men det er jo mindst lige så vigtigt, at de lærer, at vi i fællesskab kan gøre en forskel for børn med en kronisk sygdom. Det er faktisk dét, der er hele formålet med Team Rynkeby.

Få øje på børn med kronisk sygdom For Sune Gren er det også tilfredsstillende at være med til at give Børnelungefonden et tiltrængt rygstød.

– Meget af vores fokus i Team Rynkeby handler naturligvis om, at medierne skal få

18 mio. kroner Skoleløbet, der arrangeres af Team Rynkeby Fonden, bygger på idéen om, at eleverne skal gøre noget godt for sig selv, mens de gør noget godt for andre.

Det første år, hvor Børnelungefonden modtog indsamlingen fra skoleløbet, gik der 10,4 mio. kroner til forskning og aktiviteter. I år var det indsamlede beløb på 7,5 mio. kroner.

De næsten 18 mio. kroner har givet Børnelungefonden mulighed for at sætte gang i livsnødvendig forskning, da 70 procent af midlerne går til forskning i lungesygdomme hos børn.

Læs mere på www.team-rynkeby.dk og på www.børnelungefonden.dk

øjnene op for, at der findes børn med kroniske sygdomme, og at vi skal gøre noget for at hjælpe dem. Dér kan jeg godt glæde mig over at se, hvor meget mere medieopmærksomhed Team Rynkeby har givet Børnelungefonden i de seneste to år.

– Det er tydeligt, at folkene bag Børnelungefonden glæder sig over alt det, de kan gøre med pengene fra Team Rynkeby Skoleløbet. Det kan jo ikke undgå at smitte af på os, der har været med til at få projektet til at hænge sammen, siger Sune Gren.

NR. 3

september 2018

13

VIDEN OG RÅDGIVNING

Kærlighed kvitter smøger Omsorg, opmærksomhed og en masse rygestopmedicin.

Det er opskriften på at få mennesker på kanten af samfundet til at droppe cigaretterne én gang for alle, viser resultater fra det treårige projekt Røgfrihed for alle.

Af: Charlotte Nygaard Foto: Adobe Stock

R

ygning er én af topdræberne i Danmark, og omfanget af rygning er allerstørst blandt mennesker, som lever på kanten af samfundet.

Derfor gik Lungeforeningen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Københavns Kommune, Region Hovedstaden og Kræftens Bekæmpelse, med støtte fra Sundhedsstyrelsens tobakspulje, i 2015 sammen om projekt Røgfrihed for alle.

Målgruppen var brugere af væresteder, og målsætningen var at få så mange som muligt til enten at kvitte smøgerne eller i hvert fald nedsætte forbruget.

MÅLGRUPPEN Gennemsnitligt er der flere mænd end kvinder på væresteder. Blandt deltagerne i det treårige projekt var 74 procent daglige rygere. Det største nikotinforbrug er hos de plus 35-årige, hvorefter forbruget falder, når man passerer 55 år.

De fleste rygere i målgruppen har flere sundhedsmæssige udfordringer. Fx misbrug af alkohol eller stoffer, er hjemløse og/eller har en sindslidelse.

14

www.lunge.dk

– Inden projektet blev sat i søen, herskede der en del fordomme om målgruppen, og om hvorvidt det overhovedet nyttede at sætte ind med rygestop, når de har mange andre sundhedsmæssige udfordringer. Omvendt var vores håb, at vi med et succesfuldt rygestop kunne slå hul på bylden i deres bestræbelser på at få et bedre helbred, siger Mathias Vestergaard Nielsen, projektleder i Lungeforeningen.

Stort ønske om rygestop Fordommene gik også den anden vej.

Hjemløse og brugere af væresteder har mødt mange lukkede døre i systemet, så det gjaldt om at møde dem dér, hvor de var.

– Vi valgte at tage rygestopkurserne med ud på væresteder, og det viste sig at være en rigtig god idé. Ved at give dem nærvær, omsorg og opmærksomhed kunne vi nå langt. For det er noget, de i hverdagen ikke møder meget af i kontakten med systemet. Samtidig opdagede vi, at mange af dem faktisk selv har et stort ønske om at stoppe med at ryge.

Kigger man med evidensbaserede briller på resultatet af den treårige indsats, er tallene ikke overvældende. Ifølge Københavns Kommune skyldes dette bl.a., at projektet har med en særlig målgruppe at gøre.

Det kan lykkes – Vi havde ikke nok deltagere til at sige noget klart om tendensen, og vi øgede også

tilskud til rygestopmedicin i forhold til andre rygestopkurser. Vi så, at mange af dem, der fulgte kurserne, enten helt stoppede med at ryge eller nedsatte deres forbrug, siger Katrine Schjønning, som er folkesundhedschef i Københavns Kommune.

Hun understreger, at man netop skal kigge specifikt på målgruppen, som er en svær gruppe at motivere og fastholde i rygestop, så på den måde var det en succes.

– Det kræver, at man investerer tid og giver opmærksomhed, og at man erkender, at det koster mere at hjælpe de mest udsatte i vores samfund. Men vigtigst af alt er, at det kan lade sig gøre, siger folkesundhedschef Katrine Schjønning.

Vi har oplevet en utroligt positiv respons blandt vores beboere på forløbene.

Stort set alle, der ryger, har et ønske om at stoppe med at ryge, og vi har tre beboere, det helt er lykkedes for at stoppe med at ryge."

Røgfrit bosted På Bostedet Vestergårdsvej er personalet også meget imponeret over forløbene.

– Vi har oplevet en utroligt positiv respons blandt vores beboere på forløbene.

Stort set alle, der ryger, har et ønske om at stoppe med at ryge, og vi har tre beboere, det helt er lykkedes for at stoppe med at ryge. For en af dem, der stoppede i forløbet, var det endda første gang, hun overhovedet havde forsøgt sig med et rygestop.

Så det er virkelig en succes, siger Mona Adamsen, der er ansat på bostedet og tilføjer: – Faktisk oplever vi, at folk er meget optaget af, hvordan det går med deres rygestop, og det er med til at motivere de andre.

Vi taler allerede om, at det ville være fantastisk, hvis vi kunne blive det første røgfrie bosted i Danmark.

VIDEN OG RÅDGIVNING

RØGFRIHED FOR ALLE Lungeforeningen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Københavns Kommune, Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse og COWI gik sammen om det treårige projekt Røgfrihed for alle, som Sundhedsstyrelsen støttede.

Projektet løb 2015-2017.

Projektet handlede om ulighed i sundhed, og ved at inddrage brugerne på væresteder blev der taget fat i nogle af de seriøst socialt udsatte i Danmark. 9 ud af 10 i målgruppen ryger dagligt og er det, man vil betegne som storrygere.

Tesen bag projektet var, at hvis man kunne bryde rygevanen, kunne man forbedre helbredet generelt.

Projektet er i dag en integreret indsats i Københavns Kommune og er desuden mundet ud i en guide med gode råd til et succesfuldt rygestop blandt socialt udsatte til landets øvrige kommuner. Herudover er der etableret et netværk, hvor kommuner og væresteder kan sparre direkte med hinanden.

Læs rapporten om projekt Røgfrihed for alle på www.lunge.dk under ”Rapporter og undersøgelser”. Her kan du også downloade guide til kommunerne.

Tema

Styrk elsen forebygg

5 GODE RÅD Det er vigtigt at klæde rygestopvejlederne godt på inden rygestopkurserne på værestederne, og at de tilbydes løbende supervision.

Placer rygestopkurserne ude hos brugerne. Det er dømt til at mislykkes, hvis du afvikler kurset på et kommunekontor eller i et sundhedscenter.

Sørg for at få værestedernes opbakning til projektet – ikke mindst fra personalet, som ofte også er rygere.

Sørg for, at der er rigeligt med rygestopmedicin. Målgruppen har typisk brug for dobbelt så meget som andre målgrupper.

1

2

3

4

Hvis en bruger behandles med psykofarmaka, bør han eller hun opsøge sin læge inden et rygestop. Nikotin hæmmer nemlig optagelsen af psykofarmaka i kroppen, så når du fjerner nikotinen, skal medicinforbruget som regel sættes ned.

5

NR. 3

september 2018

15

Nyt

reningen

fo fra Lunge

Det er nemlig de færreste, der har prøvet at deltage i forskning, og det er heller ikke noget, som vi danskere taler om.

Men nu får du muligheden for at deltage i et forskningsprojekt og være med til at styrke dansk lungeforskning.

Som medlem i Forskningspanelet vil du blive orienteret om de forskningsforsøg, der foregår tæt på, hvor du bor, og som er relevante for dig.

Vil du deltage i et forskningsprojekt?

Har du selv deltaget i forskning, eller kender du én, som har? Nej, vil de fleste personer svare.

Forskningspanelet er et dansk patientfællesskab med over 15.000 medlemmer, som stiller op til forskning på de danske hospitaler.

Læs mere om at deltage i lungeforskning på forskningspanelet.dk

Sådan er du forskningsdeltager: • Det er gratis og uforpligtende at være medlem.

• Du modtager en mail, når der er et relevant forskningsstudie for dig • Du kan altid sige nej tak til at deltage Lungeforeningen samarbejder med Forskningspanelet.

Lungeforeningen er med til at ændre fremtiden

Nyt kontingent Ved Lungeforeningens generalforsamling i juni 2018 stemte medlemmerne for at hæve kontingentet til 300 kr. årligt. Ændringen gennemføres fra 1. oktober 2018.

Læs mere på lunge.dk/medlem

16

www.lunge.dk

I Lungeforeningen bliver vi ofte opfordret til at tage ansvar for de kommende generationer. Og det gør vi naturligvis også. Lungeforeningen er aktiv i tobaksforebyggelsen blandt andet i partnerskabet Røgfri Fremtid sammen med 80 andre organisationer og virksomheder. Semmen med dygtige eksperter som professor i tobaksforebyggelse Charlotta Pisinger, der fornylig blev udnævnt til Lungeforeningens helt, arbejder vi for en større politisk opbakning til det, vi ved der virker bedst, nemlig en meget højere pris på tobak. Går prisen op, så falder forbruget.

I anledning af WHOs årlige markering af kampen mod tobak, World No Tobacco Day 31. maj, fortalte organisationen, at tobakken på verdensplan nu årligt dræber 7 millioner mennesker. Det er flere, end vi er mennesker i Danmark. I Danmark dør ca.

14.000 af tobaksrelaterede sygdomme. Det

Tiden flyver. Hvis vi ikke ændrer noget nu, er der ikke noget, der ændrer sig, lyder det i Røgfri Fremtids seneste kampagne.

er merer end, hvad alkohol, fysisk inaktivitetet, usund kost, fedme og mental sygdom forårsager tilsammen.

I Lungeforeningen mener vi, det er et fælles ansvar at nedbringe antallet af unge, der ryger, og sørge for, at Danmarks børn og unge aldrig tænder den første cigaret.

Læs mere på røgfrifremtid.dk

AKTIVITETER OG NETVÆRK

Lungeforeningen fik et fantastisk Folkemøde 2018

Lungeforeningen og Kræftens Bekæmpelse nød godt af samarbejdet på Folkemøde 2018, hvor mange mennesker strømmede til Kræftens Bekæmpelses telt for at få målt deres lungefunktion.

På dette års Folkemøde på Bornholm var Lungeforeningen bl.a. inviteret med i debatter om akutplanlægning hos Sundhedsstyrelsen og om det nære sundhedsvæsen hos Praktiserende Lægers Organisation (PLO), hvor vi talte lungepatienters sag.

Sammen med Børnelungefonden var vi medarrangør for en debat hos PFA Brug Livet Fonden om de udfordringer, som pårørende til kritisk/kronisk syge oplever.

Og i tre dage i træk rykkede Lungeforeningens lungekorps ind hos Kræftens Bekæmpelse med tilbud om lungetjek og en snak om lungerne. Vi tilbød ligeledes lungefunktionsmålinger i teltet hos 3F. Rigtig mange folkemødedeltagere i alle aldre kiggede forbi og fik et lungetjek.

TAK til alle for deres bidrag til, at lungesagen fik plads og stemme på Folkemødet 2018.

Vi ses til næste år!

Læs mere på lunge.dk under nyheder.

Familiefar cyklede til Paris – og lungesyge Victoria fulgte med I den første uge af juli måned fik Michael Hyldal Præstekjær en af sit livs største oplevelser. Michael cyklede med Team Rynkeby Øresund hele vejen til Paris, hvor hans familie tog imod ham.

I Lungeforeningen er Michael og hans kone Ditte kendte ansigter, efter de etablerede det velgørende arrangement Spin for Lungerne, hvor hele overskuddet går til Lungeforeningen. Spin for Lungerne, hvor deltagerne skal holde spinningcyklen i gang i 12 timer, afholdes til efteråret for fjerde år i træk.

På det tidspunkt er Michael forhåbentlig kommet sig over strabadserne af mere end 1.000 km cykling fra København til Paris, hvor han på sin første tur for Team Rynkeby også er med til at gøre opmærksom på kroniske lungesygdomme hos børn.

Michael har en personlig grund til at engagere sig i disse arrangementer, da han er

far til 6-årige Victoria, der lider af en invaliderende lungesygdom og immundefekt.

Victoria har hele sin barndom levet isoleret fra andre pga. sin immundefekt, men nu er hun lige startet i skolen. Inden da fik hun den store oplevelse at se sin far cykle ind i Paris. Sammen med sine to søskende og mor Ditte kørte Victoria efter Team Rynkeby-holdet, så de kunne hilse farmand velkommen i den franske hovedstad.

I dette års udgave af Team Rynkeby Cykelløbet deltog 1.900 motionsryttere fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Færøerne og Island. Deres indsamling doneres ubeskåret til Børnecancerfonden.

Michael og Ditte Hyldal Præstekjær lægger desuden en stor frivillig indsats ved afholdelsen af det årlige Team Rynkeby Skoleløbet, der samler ind til Børnelungefonden. Læs mere om skoleløbet på side 12.

Da Team Rynkeby Cykelløbet blev skudt i gang på Rådhuspladsen i København, var Michael Hyldal Præstekjær og Victoria på scenen sammen med Børnelungefondens direktør Anne Brandt, som også er direktør i Lungeforeningen.

NR. 3

september 2018

17

AKTIVITETER OG NETVÆRK

Lungekonference og koncert på Moesgaard Museum Lungeforeningens Nationale Lungekonference afholdes i 2018 i unikke omgivelser, hvor kultur og natur mødes med konferencens tema om musik og sundhed.

Lungeforeningen afholder konference og lungekoncert på Moesgaard Museum, som er kendt for sin enestående arkitektur midt i et skønt naturområde.

Konference: Hænger musik, lunger og sundhed sammen?

Onsdag 12. september fra kl. 12-16 fyldes auditoriet på Moesgaard Museum ved Aarhus først på dagen med fagfolk til en konference med temaet ”Musik og sundhed”, hvor nogle af landets dygtigste specialister deler ud af deres viden. Konferencen sætter fokus på sammenhængen mellem musik og sundhed i et perspektiv, der hjælper mennesker med

lungesygdomme – uanset om man er barn eller en voksen.

Koncert: Komponist Frans Bak og lungekor fra Region Midt Samme aften fra kl. 17-19 afholder Lungeforeningen samme sted en enestående koncert med korsangere og deres pårørende fra lokale lungekor.

Lungekoncerten er blevet til i samarbejde med den verdenskendte danske filmkomponist Frans Bak. Lungeforeningens egne lungekor i Aarhus og Region Midt giver koncert med sange specielt komponeret af komponist Frans Bak. Læs mere på lunge.dk/lungekonference

Mød Lungeforeningens helt i september Helle Timm er magister i kultursociologi og fik en ph.d i sundhedsvidenskab i 1997. I 2013 blev hun udnævnt til professor og er i dag forskningsleder i REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation.

– I fagsprog taler vi om rehabilitering og palliation. I hverdagssprog drejer det sig om at fungere bedst muligt og om at få den rigtige hjælp, støtte og lindring, når alvorlig sygdom gør det sværere at klare hverdagen og fremtiden er usikker, siger Helle Timm om sit virke.

Helle Timms engagement som forskningsleder for REHPA og hendes bidrag til både at italesætte behovet og gøde jorden for palliation og lindrende behandling til lungepatienter er enestående.

Sammen med Lungeforeningen var hun og andre i 2013-14 med til at sætte fokus på palliativ indsats for mennesker ramt af KOL. Det resulterede i en rapport, der viste, at alvorligt KOL syge slet ikke får den hjælp, de har brug for – og at der er meget mere at gøre. Lige siden har Helle Timm arbejdet utrætteligt, vedholdende og kreativt på at 18

www.lunge.dk

Kom til temadag for forældre til lungesyge børn og unge

Professor og forskningsleder i REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Helle Timm. Lungeforeningens fire årlige helte modtager blomster og et diplom som tak for deres store engagement i lungesagen.

forbedre livet for lungesyge og deres nærmeste. Derfor er hun én af Lungeforeningens helte.

Lungeforeningens netværk Lungebarn inviterer til temadag 27. oktober 2018. Temadagen er for forældre, som ønsker ny viden om de sociale og psykologiske aspekter i forbindelse med at have et barn med lungesygdom i familien.

Læs mere på lunge.dk/arrangementer/forældre og tilmeld dig.

HJÆLP TIL DIN HVERDAG

Din egen læge overtager kontrollen Snart skal behandling af kronisk syge lungepatienter ud af sygehuset og hjem til egen læge. Forskellen vil mærkes af de færreste – til gengæld får lægerne mere forstand på lungesygdomme.

Af: Carsten G. Johansen Foto: Privat

S

ygehuse tager sig af de syge, og specialafdelinger tager sig af specielle tilfælde.

Når din lungesygdom er korrekt diagnosticeret og under kontrol, er du hverken ”syg” eller ”speciel” længere.

Sådan er logikken bag de praktiserende lægers nye overenskomst, som giver dem nogle ekstra patienter med lungesygdom.

Det er primært patienter med KOL – velbehandlet KOL! – der fremover kan nøjes med at besøge deres egen læge.

Det skal understreges, at det ikke handler om akutte lungesygdomme."

Lungeforeningen ser frem til udrulningen af ”det nære sundhedsvæsen”, som det kaldes. Forventningen er, at det vil give mennesker med en lungesygdom nogle fordele i behandlingen – og sådan ser de praktiserende læger også på det.

– Lægerne i almen praksis fører i forvejen kontrol med 9 ud af 10, der har en KOL-diagnose. Så man kan bestemt ikke sige, de mangler viden. I gennemsnit betyder den nye plan, at hver læge får mellem 5 og 10 af de mennesker med en lungesygdom, der tidligere var tilknyttet lungeambulatorierne, forklarer Jesper Lykkegaard, som ud over at have egen praksis er tilknyttet Forskningsenheden for almen praksis ved Syddansk Universitet.

– De patienter, der er tale om, har ofte andre kroniske sygdomme, som lunge-

ambulatoriet ikke kunne behandle. Det kan den praktiserende læge. Samtidig får jeg som læge nemmere adgang til at kontakte lungeambulatoriet, når jeg har brug for at spørge specialisterne til råds, siger han.

Mindre ventetid hos lægen For de fleste patienter bliver der altså ingen stor forskel – på nær at du kan nøjes med lidt færre kontrolbesøg hos din egen læge.

– Det skal understreges, at det ikke handler om akutte lungesygdomme. Hvis man er akut lungesyg, skal man fortsat ringe til vagtlægen, sygehuset – eller 112 – og kan stadig blive indlagt ved behov.

– Ændringen handler om kontrolbesøg og opfølgning på kronisk sygdom, understreger Jesper Lykkegaard.

Når det er gennemført, bliver adgangen til et lægebesøg endda mere direkte end tidligere.

Hvis du skal på lungeambulatorierne, er der en række procedurer i forbindelse med hvert besøg – blodprøvetagning, etc. – som kan medføre en temmelig lang ventetid.

Hos den praktiserende læge bliver ventetiden meget kortere og procedurerne mindre tunge.

Nemmere hjælp til små udfordringer I mange almene lægepraksis er der i dag ansat sygeplejersker, og i praksis vil sygeplejerskerne komme til at få en stor del af kontakten med lungepatienter. Sygeplejersken har både stor viden og stor erfaring med lungesyge mennesker – og der er mere viden på vej.

– I forbindelse med ændringen er der arrangeret en række efteruddannelseskurser, som vil sikre, at patienter med lunge-

Praktiserende læge Jesper Lykkegaard tilknyttet Forskningsenheden for almen praksis ved Syddansk Universitet

sygdomme bliver taget godt imod ude i de almene klinikker. Rigtigt mange af kurserne er målrettet sygeplejerskerne, fortæller Jesper Lykkegaard.

Et af de områder, hvor den almene læge – eller klinikkens sygeplejerske – kan give ekstra god støtte til mennesker med en lungesygdom, handler om brugen af inhalationsmedicin.

Der findes mange forskellige typer inhalator, og de skal ikke bruges på samme måde. Hvis patienten ikke bruger inhalatoren korrekt, virker medicinen ikke så godt, som den kunne.

– Her vil det være betydeligt rarere for patienten at få en tid hos sin egen læge i næste uge. På lungeambulatoriet risikerer du en ventetid på 2 måneder, siger Jesper Lykkegaard.

Hvis patienten har mere gennemgribende behov, skal der laves en henvisning til lungeambulatoriets eksperter. Det gælder fx i tilfælde, hvis man kan have behov for hjemme-ilt. Det er altid lungeambulatoriet, som henviser lungepatienter til transportabel ilt og lærer dem at bruge det korrekt.

I NÆSTE NUMMER Næste gang Lungenyt udkommer i november, kan du læse mere om realisering af regeringens lungesatsning og andre vigtige initiativer, der vil betyde, at lungepatienter bliver fundet tidligere og får deres behandlingsplan hos egen læge.

NR. 3

september 2018

19

VIDEN OG RÅDGIVNING

Mysteriet om de svigtede lunger

Tema

Morten Grønbæk er læge og direktør for Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

D

er er mange måder at styrke sine lunger på.

Desværre er der også mange måder, lungerne kan tage skade. Røg, støv, mados, stearinlys, forurening fra trafikken og brændeovne. Men én ting gør meget, meget mere skade på danskernes lunger end alt andet: Tobak.

I Danmark er det ca. 16 procent af de unge, der ryger hver dag."

Den gode nyhed er, at vi ved, hvordan vi kan skåne tusindvis af lunger for tobak i de kommende år. Desværre er den dårlige nyhed, at vi ikke gør det. En paradoksal situation, mener direktør for Statens Institut for Folkesundhed Morten Grønbæk.

– Fra mit perspektiv mangler der ikke mere viden. Vi kan se, hvad der virker i 20

www.lunge.dk

Du kan ikke leve uden Styrk lunger, og de er meget svære elsen forebygg at erstatte. Alligevel er det svært at få forebyggelse af lungeskader på politikernes dagsorden, selvom vi ved præcis, hvad der vil være allermest effektivt.

Af: Carsten G. Johansen Foto: Privat & Adobe Stock

andre landes tobaksforebyggelse, så det er egentlig bare at komme i gang, siger han.

Men i dag, et årti efter indførelsen af rygeloven i 2007 og et stort efterfølgende fald i antallet af rygere, begynder udviklingen at gå den anden vej. Politikerne tøver med at stramme lovgivningen endnu en gang, mens flere unge, end vi har set i mange år, begynder at ryge.

Unge påvirkes af prisen – Hver dag vi venter, begynder 40 nye unge under 18 år at ryge. Dermed grundlægger de en vane, som de kan kæmpe imod resten af livet, siger Morten Grønbæk.

I Danmark er det ca. 16 procent af de unge, der ryger hver dag. I Norge, hvor cigaretter koster det dobbelte af de ca. 40 kroner, som er prisen for en pakke i Danmark, ryger kun 3 procent af de 16-24-årige.

– De unge bliver ikke påvirket af information – ”skræmmekampagner”. Det kan de slet ikke forholde sig til, for de ryger for at skabe en identitet. De synes, mennesker på 30 år er oldgamle, så det siger dem ikke

noget, at de har udsigt til at leve 8-9 år kortere end deres ikke-rygende kammerater.

Statens Institut for Folkesundhed er et nationalt forskningsinstitut. Ét af dets vigtigste formål er at kortlægge befolkningens sundhedstilstand og rådgive myndighederne om, hvordan befolkningen kan blive sundere og leve længere.

Instituttet oplyser bl.a. via udgivelse af Den Nationale Sundhedsprofil (senest i 2017). Rådgivning af myndighederne kan bl.a. omfatte forslag om lovgivning og om opbygningen af sundhedsvæsenet.

Instituttet blev stiftet i 1950 og havde som oprindeligt formål at forebygge imod tuberkulose.

VIDEN OG RÅDGIVNING

Tidligere var jeg jævnligt i debatter med politikere, som var skeptiske over for stramninger af rygelovgivningen. Men i den senere tid er tendensen, at politikerne ”ikke har tid til at deltage”, når der indbydes til en diskussion om tobak.

Morten Grønbæk, direktør for Statens Institut for Folkesundhed

– Men unge bliver meget påvirket af prisen. Vi kan gøre rigtig meget ved at hæve tobaksafgifterne markant, siger Morten Grønbæk.

Eksempler på tiltag, som i andre vestlige lande har haft stor positiv påvirkning på kampen for at holde de unge fra tobakken, er at forbyde reklamer for tobaksprodukter eller indføre neutrale pakker.

Politisk tøven på dagsordenen Men i Danmark går det lige nu i den modsatte retning, selvom detailhandelen samarbejder positivt for at håndhæve forbuddet mod at sælge til unge under 18 år og friske undersøgelser viser, at et stort flertal i befolkningen støtter en skrappere tobakspolitik.

Alligevel ser vi altså en stigning af unge rygere, og vi ser cigaretfabrikanter indgå i store sponsorlignende aftaler med fx musikfestivaler og det københavnske Distortionarrangement, hvor tusindvis af unge fik en let og billig adgang til at komme i gang med rygningen.

Morten Grønbæk konstaterer, at det er blevet sværere at få politikerne til at deltage i debatter, hvor rygning er på dagsordenen.

– Tidligere var jeg jævnligt i debatter med politikere, som var skeptiske over for stramninger af rygelovgivningen. Men i den senere tid er tendensen, at politikerne ”ikke har tid til at deltage”, når der indbydes til en diskussion om tobak, undrer Morten Grønbæk sig over.

Måske er der heller ikke så mange politiske argumenter tilbage imod afgiftsstigninger. Ofte har der været henvist til muligheden for stigende grænsehandel, og Skat har vurderet, at manglende indtægter fra tobaksskatter kan koste omkring 600 danske arbejdspladser. Men hvorfor vejer det

tungere end de 13.500 mennesker, der årligt dør af rygerrelaterede årsager?

Sundere lunger livet igennem Lungeforeningen arbejder hver dag for at skabe mere opmærksomhed omkring de lunger, vi alle sammen er så afhængige af. ”Sundere lunger livet igennem” er et motto, medlemmer af Lungeforeningen støder på mange gange.

Med sin rolle i forebyggelsespolitikken har Morten Grønbæk forståelse for, at det kan være svært at skabe opmærksomhed om lungerne i sundhedsdebatten. Det er som om, der eksisterer et hierarki mellem vores organer i debatten.

– Det er nemmere at trænge igennem med budskaber om fx hjertet eller hjernen, end det er med lunger. Jeg har arbejdet en del med alkoholforebyggelse, og vi oplevede den samme udfordring med leveren.

– Men når vi kan konstatere, at det er svært at skabe opmærksomhed med de kendte metoder – altså at det er svært at påvirke den offentlige holdning med fakta om, hvad der ville virke – så er det jo vigtigt at gå andre veje, end vi er vant til, siger direktøren for Statens Institut for Folkesundhed.

Hans institut arbejder i disse år med at beregne tal, som illustrerer problemet. Fx at 40 unge starter med at ryge hver dag. Eller ved at omregne, at de 13.500 mennesker, som hvert år dør af rygerrelaterede dødsfald i Danmark, svarer til, at 27 Boeing-jetfly styrter i døden fuld af passagerer.

– Overordnet går det heldigvis kun én vej med tobaksforbruget: Nedad. Men det går for langsomt, så vi må tage et ansvar for at lede efter de mest effektive måder at påvirke holdninger og lovgivning, konkluderer Morten Grønbæk.

Én ting er sikkert: Lungeforeningen vil fortsætte sit virke for, at alle mennesker bliver bevidste om, hvor vigtige deres lunger er, og hvor meget livskvalitet vi får ud af at passe på vores lunger.

SÅ MANGE DANSKERE RYGER

I alt oplyser 16,9 procent, at de ryger dagligt, mens 5,5 procent oplyser, at de ryger engang imellem.

Samlet set betyder det, at 22,4 procent af danskerne ryger, hvilket svarer til ca. 1,06 mio. personer.

De fleste rygere er i aldersgruppen 55-64 år.

Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2017

NR. 3

september 2018

21

VIDEN OG RÅDGIVNING

Lungernes verden

Pårørende lærer at tackle hverdagen i hele landet Samtlige 98 danske kommuner tilbydes nu økonomisk støtte til at udbyde pårørendeindsatsen LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende med midler fra satspuljen på ældreområdet.

33 kommuner er allerede gået i gang med at udbyde kurset, der er målrettet alle voksne pårørende til syge. Det kan være en partner, forældre, søskende eller en nær ven, der er

ramt af sygdom fx kræft, lungesygdom, depression, blodprop eller demens.

På kurset får deltagerne redskaber til at passe på sig selv, bede om hjælp og bevare sociale relationer.

Desuden har de pårørende stor gavn af at møde ligestillede, der forstår deres udfordringer og problemer.

LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende er et kursus, som er udviklet af Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med Københavns Kommune.

Læs mere på laerattackle.dk hvor du kan se, hvad kursisterne siger om ”hverdagen som pårørende”.

Effektiv behandling til meget syge KOL-patienter Et særligt ilt-apparat, som tilsluttes, mens man sover om natten, kan stabilisere tilstanden hos svært syge lungepatienter, som samtidig får væsentligt højere livskvalitet.

Et studie, foretaget på Lungemedicinsk afdeling på Ålborg Universitetshospital, blev for nylig offentliggjort i tidsskriftet International Journal of COPD, og det har vakt stor opmærksomhed som det første i verden af sin art.

Resultatet af ”The Aalborg Study” viste nemlig markante forbedringer i tilstanden hos den halvdel af 200 meget syge KOL-patienter, der fik mulighed for en såkaldt High Flow-behandling.

High Flow-behandlingen består af tilførsel af fugtmættet luft ved hjælp af et særligt apparat. Patienterne havde High Flow-apparatet med hjem og blev typisk tilkoblet om natten, når de sov. High Flow-behandlingen blev givet i kombination med patienternes normale behandling med medicin, terapi osv., og det forløb over et helt kalenderår.

I takt med brugen af High Flow har der været en nedgang i antallet af indlæggelser og en betydelig reduktion i antallet af forværringer af sygdommen. Efter studiets afslutning har kontrolgruppen af patienter også fået udleveret High Flow-apparater, mens den oprindelige forsøgsgruppe har fået lov at beholde deres apparater.

Studiet i Ålborg blev udført af overlæge, ph.d. Ulla Møller Weinreich og sygeplejerske Line Storgaard fra Lungemedicinsk Afdeling.

Læs mere på lunge.dk 22

www.lunge.dk

Enestående studie: High Flow behandling kan reducere KOL-forværringer.

VIDEN OG RÅDGIVNING

Overlæge Ejvind Frausing, Hvidovre Hospital.

Professor, overlæge, dr. med.

Ole Hilberg, Vejle Sygehus.

Tillykke til ny lungeprofessor Danmarks sundhedssystem har fået en ny professor i lungemedicin. Det er 57årige overlæge, dr.med. og formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab Ole Hilberg fra Medicinsk afdeling på Vejle Sygehus.

Ole Hilberg har primært forsket i lungesygdomme og lungeinfektioner. Han har været speciallæge i lungemedicin siden 2004 og er forfatter til mere end 100 videnskabelige artikler og 10 lærebogskapitler. Den nyudnævnte lungeprofessor har været konsulent i Patientsikkerhedsstyrelsen gennem 10 år og retslægerådet gennem tre år, og han er repræsentant i Videnskabsetisk komité i Region Syddanmark.

Lungeforeningen er glad for, at Ole Hillberg med sit store engagement har ydet en betydningsfuld indsats for mennesker med lungesygdomme i Danmark.

Ilt-robot skal hjælpe lungepatienter Gennem syv år har Hvidovre Hospital arbejdet på maskinen O2Matic, som skal overtage sygeplejerskernes opgave med konstant at regulere ilttilførslen hos indlagte lungepatienter.

O2Matic er en slags robot, som via en klemme på fingeren kan måle patientens iltmætning i blodet og automatisk give mere eller mindre ilt.

O2Matic testes lige nu på KOL-patienter på Lungemedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital. Robotten forventes at kunne øge patientsikkerheden, forkorte indlæggelsestiden og frigøre ressourcer hos personalet, forklarer overlæge Ejvind Frausing, som har udviklet robotten.

Når KOL-patienter har det værst, kan en sygeplejerske være nødt til at tjekke deres ilttilførsel op til 25-30 gange om dagen.

Derfor begyndte Ejvind Frausing i 2011 arbejdet med iltrobotten O2Matic.

Robotten har også en alarmfunktion, der tilkalder personalet, hvis der sker ændringer, som er voldsomme og uden for normen.

Den foreløbige test af robotten viser allerede gode resultater, og den forventes at komme i produktion til efteråret. Projektet er bl.a. støttet af Innovationsfonden med 7 mio. kroner.

Læs mere på lunge.dk

Overvægtige piger risikerer astma Der er stor risiko for, at overvægtige piger bliver indlagt med svær astma, når de bliver voksne. Det viser ny forskning fra Hvidovre Hospital.

Professor og overlæge Charlotte Suppli Ulrik stod i spidsen for en gennemgang af data for mere end 300.000 københavnske skolebørn fra 1930 til 1989. Resultatet viste, at der for piger er en klar sammenhæng mellem overvægt i barndommen og senere indlæggelser for astma. I en tid med flere og flere overvægtige – også børn – kan det blive en stor udfordring, fordi astma er en kronisk sygdom. Charlotte Suppli Ulrik vil dog ikke

nødvendigvis proklamere fokuseret vægttab til pigerne og deres forældre.

– Fremfor vægttab vil jeg hellere slå på, at de kommer ud og dyrker noget mere motion og på den måde kan regulere vægten. De skal ud og bruge deres krop noget mere, siger Charlotte Suppli Ulrik.

Af ukendte årsager viste studiet, at det hos drengene mere var de undervægtige børn, som risikerede at udvikle svær astma.

Læs mere på lunge.dk NR. 3

september 2018

23

VIDEN OG RÅDGIVNING

ORGANDONATION

Mulighed for flere organdonorer Undervisning af personalet på udvalgte sygehusafdelinger skal finde flere patienter, som er potentielle organdonorer. Både læger og sygeplejersker ønsker mere viden, så de kan identificere mulige donorer på andre afdelinger end intensivafdelingen.

Af: Redaktionen Foto: Adobe Stock

F

or at organdonation kan blive aktuelt, skal mulige donorer overflyttes til en intensiv afdeling og kobles til en respirator. Dansk Center for Organdonation er sat i verden for at styrke organdonationsområdet og har længe haft fokus på at styrke indsatsen med en ny undervisning.

KOM MED I …

Netværket Nye Lunger , som er et landsdækkende netværk for ventelistepatienter, transplanterede og deres pårørende, der mødes både fysisk og digitalt.

Læs mere om netværket på lunge.dk/netværk

Lungekor der giver mere luft, end du tror.

Læs mere på lunge.dk/lungekor

24

www.lunge.dk

Sundhedsstyrelsens anbefaling Sundhedsstyrelsen udsendte i 2015 en anbefaling til sygehusene om organdonation.

Her blev der bl.a. opfordret til, at akutmodtagelser og andre afdelinger overfører patienter med hjerneskade til en intensivafdeling, når skaden kan føre til hjernedød.

Ud over akutmodtagelse gælder det især neurologiske afdelinger og andre medicinske afdelinger.

Undervisning af neurologer Neurologerne er en vigtig samarbejdspartner i den fælles indsats for at finde donorer.

I 2016 undersøgte Dansk Center for Organdonation det neurologiske personales viden og holdning til organdonation. I den forbindelse efterlyste mange neurologer mere viden og flere kompetencer, så de kunne indgå i forløb med organdonation.

Derfor er en arbejdsgruppe i gang med at udvikle et kursusforløb til neurologer.

Arbejdsgruppen består af specialister på det neurologiske område samt repræsentanter fra Dansk Center for Organdonation.

Flere kurser på tegnebrættet Også personalet på de fælles akutmodtagelser ønsker undervisning i organdonation.

Det kom frem i en undersøgelse, som Dansk

Ud over et kursustilbud skal der også udarbejdes værktøjer til støtte for personalet i den såkaldte visitationsproces, hvor pårørende får besked om dels patientens risiko for hjernedød og dels muligheden for organdonation."

Center for Organdonation sidste år lavede på Århus Universitetshospital.

Internationale erfaringer viser, at jo bedre personalet kan støtte og rådgive de pårørende, når de skal træffe beslutning om organdonation, jo flere beslutter sig for at sige ja til donation.

Derfor arbejder en anden arbejdsgruppe på at udvikle et nyt undervisningstilbud til personale på akutmodtagelser, neurokirurgiske afdelinger og neurointensive afdelinger. Arbejdsgruppen består af læger og sygeplejersker fra hele landet.

VIDEN OG RÅDGIVNING

374 patienter blev transplanteret med ét eller flere organer i 2017.

35 patienter fik nye lunger

448 stod aktivt på venteliste ved udgangen af 2017.

www.sundhed.dk/info/organdonation Her registrerer du dig i donorregistret

Ud over et kursustilbud skal der også udarbejdes værktøjer til støtte for personalet i den såkaldte visitationsproces, hvor pårørende får besked om dels patientens risiko for hjernedød og dels muligheden for organdonation.

10 års jubilæum Torsdag 14. juni fejrede Dansk Center for Organdonation 10 år som nationalt center på området for organdonation. 10 år som samlingspunkt for de mange patientforeninger med interesse i organsagen – heriblandt Lungeforeningen.

– Med en National Handlingsplan, styrket organisering plus opmærksomhed på donation via fx Organdonationsdagen har Dansk Center for Organdonation gjort en stor forskel i disse år. For hele organdonationsområdet i Danmark og for os i patientforeningerne, som repræsenterer den menneskelige stemme fra dem, der står på venteliste til et organ, fortæller Lungeforeningens direktør Anne Brandt, på vegne

af alle patientforeningerne med interesse i organsagen i et jubilæumshæfte, som Dansk Center for Organdonation udgav i anledning af jubilæet.

Dansk Center for Organdonations 10 års dag blev fejret på et symposium med mange både spændende og rørende indlæg."

10 års jubilæet blev fejret på et symposium med mange både spændende og rørende indlæg – og et par sange fra Lungeforeningens kor i Aarhus, hvis korsang var med til at gøre dagen festlig.

Helt særligt festligt blev det, da MF Lise-Lott Blixt, som er formand for Folketingets Sundheds- og ældreudvalg, under

symposiet offentliggjorde, at Dansk Center for Organdonation fremover vil få en øget bevilling med en million kroner yderligere for hvert af årene i 2019–2021. Samtidig afsættes der i 2018 en halv million kroner ekstra til en ny oplysningskampagne om organdonation.

MERE INFORMATION Læs mere om bevillingen til Dansk Center for Organdonation på www.organdonor.dk Her kan du også læse om den kommende Organdonationdag 2018, som markeres over hele landet 13. oktober.

NR. 3

september 2018

25

Skriv til VIDEN OG RÅDGIVNING

Spørg os

Lue Drasbæk Philipsen Fysioterapeuten giver råd om træning, motion og hverdagen med en lungesygdom for børn og unge.

Henrik Hallas Lægen svarer på spørgsmål om udredning og behandling af børneastma og allergi.

Susanne Kitaj Socialrådgiveren svarer på spørgsmål om sociale og retslige forhold vedr. børn og voksne.

Marie Lavesen Sygeplejersken giver råd til hverdagen med lungesygdomme og svarer på generelle spørgsmål om behandling.

Vores panel Send spørgsmål til socialrådgiver, sygeplejerske, læge, fysioterapeut, ergoterapeut, diætist, sexolog og psykolog .

os

lunge.dk/ g rådgivnin

Hvilken motion er bedst til mine lunger?

Er det virkelig ligegyldigt, om jeg: Danser zumba i en time, går i rask tempo en time eller løber en halv time?

Eller er den ene slags motion at foretrække frem for den anden, når jeg forsøger at holde mine lunger fit så længe som muligt?

Svar Det korte svar på dit spørgsmål er faktisk: Ja. Det er stort set ligegyldigt.

Hvis man bruger en skala over forpustethed på 0-10, hvor 0 er ingen forpustethed og 10 er meget voldsomt, så skal du i din træning ligge mellem 5-8 på den skala. Det kan du rette dig efter, når du går, løber eller laver zumba.

Lue Drasbæk Philipsen, fysioterapeut

Kan jeg forbedre min astmabehandling?

Jeg har haft astma i mange år, de sidste 30 år under god kontrol med forebyggende og behovsmedicin. Jeg har til tider lidt besvær med at trække vejret helt igennem. Jeg har lavet en lungefunktionstest på 103%, og min behovsmedicin virker 20-50%, når jeg tager den.

Kan det passe, at jeg ikke kan optimere behandlingen, selvom jeg har god lungefunktion?

Svar Selvom din lungefunktion er god, kan den muligvis stadig blive bedre. Det vigtigste er dog, at du kan leve en hverdag uden vejrtrækningsbesvær. Lungefunktionen er lavet ud fra en normalbefolkning, og også i denne vil der være nogle, der har god lungefunktion, og nogle, der har dårlig.

Normalområdet ligger mellem 80% og 120%. Det er lige så "normalt" at have en lungefunktion på 80% som på 120%, og gennemsnittet ligger på 100%. Har man astma, er det mest karakteristiske, at lungefunktionen er meget svingende, og indimel-

lem (når man har allerflest astmasymptomer) vil lungefunktionen være længst nede. Tager man behovsmedicin, udvides luftvejene, og lungefunktionen forbedres.

Er man i optimal forebyggende astmabehandling, vil man aldrig mærke symptomer, og lungefunktionen vil ikke kunne forbedres (eller kun marginalt forbedres), når man tager behovsmedicin. Der er dog nogle, som er så præget af deres astma, at de ikke vil kunne opnå dette. Men målet er stadig, at de har så få lungesymptomer i hverdagen som muligt.

Henrik Hallas, læge

Arbejdsulykke har skadet mine lunger Jeg er en mand på 39 år, som har været ude for en arbejdsulykke. Jeg skulle fuge en silo.

I siloen var der udviklet svovlbrintesyre, som jeg indåndede i ca. en times tid. ATP vil dog ikke anerkende ulykken som en arbejdsulykke.

Jeg står nu i den situation, at jeg siden 2014 har kæmpet med kommune, ATP, læger, fagforening, Jobcenter mm. uden nogen form for resultat. Lægerne har dog anerkendt, at jeg ikke har mere end 50% lungekapacitet.

Vores økonomiske situation er meget medtaget af min manglende arbejdsevne, og min kone kan ikke længere holde til at skulle varetage to fuldtidsjob pga. min sygdom. Min familie og jeg er nu kørt helt ned og har virkelig brug for juridisk hjælp/ vejledning i forhold til tab af erhvervsevne og arbejdsskade.

Svar Du kan i det sociale system søge om økonomisk hjælp vedr. tab af erhvervsevne.

Det betyder, at kommunen skal vurdere, hvordan de kan hjælpe dig, så du igen kan blive selvforsørgende helt eller delvist.

Din unge alder taget i betragtning, og 50% erhvervsevne i behold, vil du sandsynligvis ikke få pension, men tilbydes omskoling/ revalidering eller fleksjob. Du vil skulle igennem et jobafklaringsforløb/ressourceforløb.

I din private forsikring kan du muligvis, hvis du har tegnet en forsikring, få økonomisk hjælp til tab af erhvervsevne. Alt efter din forsikring, vil jeg ikke udelukke muligheden for en eller anden grad af økonomisk

VIDEN OG RÅDGIVNING

Annonce

hjælp. Arbejdsskade er et vanskeligt spørgsmål. Jeg vil henvise dig til en advokat eller gratis retshjælpsrådgivning.

Susanne Kitaj, socialrådgiver

Gir vandpiberygning vand i lungerne?

Jeg er ude i folkeskolen for at lave rygeforebyggende undervisning, og eleverne fortæller, at de har hørt, man kan få vand i lungerne af vandpiberygning. Jeg kan ikke finde noget viden omkring det.

Håber du kan hjælpe?

Svar Jeg har aldrig hørt, at vandpiberygning kan give ”vand i lungerne”, hvilket i sundhedsfaglig terminologi svarer til det, som hedder lungeødem. Det kommer som udgangspunkt, når hjertet ikke pumper optimalt eller ved andre sygdomme.

Det, som de unge måske tænker på, er vanddampen, som kan komme i luftvejene og ligesom røgen kan skade lungevævet. Ligeledes kan brug af samme mundstykke til rygningen bidrage til smitte af forskellige lungesygdomme, ligesom smitten kan ske gennem selve tilberedningen af tobakken.

Du kan læse mere på www.lunge.dk/vandpiberygning.

Fresubin® 2 kcal DRINK

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt

Gå på apoteket og få en snak om, hvordan du generelt kan forbedre din KOL. Besøg også vores hjemmeside: www.fresenius-kabi.dk

Fresubin® er fødevarer til særlige medicinske formål.

Marie Lavesen, sygeplejerske

15/12/17 13.06

Annonce

376212_FK_Fresubin_2kcal_Lungenyt_Annonce_87x113.indd 1

Tjek, om du bruger din inhalator rigtigt – se hvordan på min.medicin.dk

Husk! Du kan også se filmene på mobilen - find din inhalator på min.medicin.dk NR. 3

september 2018

27

AKTIVITETER OG NETVÆRK

Lungef

...

eningen i r o

Syv lungekor er starte t i: Odder, Ringkøbing, Skj ern, Randers x 2, Horsens og Hedensted. Her ses Ho rsens Lungekor i fuld gang med stemmeopvarmning.

Hele syv nye lungekor i det midtjyske

æk LokalLyngby-Taarb Deltagerne på shold får sved på panden. ning afdelings træ

I foråret/sommeren 2018 fik Lungeforeningen hele syv nye lungekor i det midtjyske, og flere følger i efteråret.

Korene er opstået i samarbejde mellem Lungeforeningen, kommuner, musikskoler og Region Midts Kulturpulje. Lunge kor hjælper til større kontrol over vejrtrækningen og skaber en fantastisk ramme for et fællesskab med andre, som også har en lungesygdom. Leder du efter et lungekor tæt på dig, så tjek oversigten over Lungeforeningens kor bagerst i dette blad eller på lunge.dk/lungekor

Endnu et hold superseje instruktører har gennemført Lungeforeningens instruktørkursus i Aabenraa. De 12 nye instruktører glæder sig til at undervise borgere med lungesygdomme ude i deres træningsnetværk i det sønderjyske.

Kurset er støttet af TrygFonden.

Flittige deltagere ”in action” på instruktørkurset i Aabenraa.

per inviterede i Præstø netværksgrup grupper til en sjov april andre netværks æstø, Stege, Ringog lærerig dag. Fra Pr Næstved mødte sted, Solrød, Fakse og fælles træning og 35-40 deltagere op til , som er formand oplæg ved Ole Wayland lokalafdeling i Rosfor Lungeforeningens sit sygdomsforløb kilde. Ole fortalte om og frem til hans som ung lungesyg far i 2003. Der var lungetransplantation spørgelyst, hvor efterfølgende en stor gav anledning til emnet organdonation t. en god og seriøs deba

VIDEN OG RÅDGIVNING

DANSKERNES SUNDHED

De seneste undersøgelser siger…

Forebyggelse af rygning blandt børn og unge. Hvad virker?

Vidensråd for Forebyggelse har for første gang indsamlet, sammenfattet og vurderet den nyeste videnskabelige forskning om, hvad der virker bedst til at forebygge, at børn og unge starter på cigaretterne.

Af: Birgitte Skøtt Lenstrup Foto: Adobe Stock

Danskernes Rygevaner 2017 Mere end hver femte dansker ryger. Det viser den årlige undersøgelse af danskernes rygevaner foretaget af Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Lungeforeningen.

Det betyder, at andelen af mennesker, der ryger, ikke har ændret sig de seneste seks år.

For selv om mange har held til at stoppe med at ryge, kommer der stadig nye rygere til.

Dertil kommer, at Danmark generelt er blevet dårligere til at kontrollere tobaksområdet. Det viser den årlige rangliste over de europæiske landes forebyggende tiltag over for rygning. Siden 2010 er Danmark rykket ned fra en 13.-plads til 23.-plads.

Danskernes Sundhedsprofil Andelen, der ryger dagligt, er stagneret. I alt oplyser 16,9% af befolkningen, at de ryger dagligt, og 5,5% ryger indimellem. Samlet set er der 22,4%, der ryger, hvilket svarer til 1,06 millioner voksne rygere.

Tre ud af fire rygere vil gerne holde op med at ryge. Især er der en stor andel blandt mænd og kvinder i alderen 25-34 år, der ønsker at stoppe med at ryge.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Danskernes Rygevaner 2017

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Den nationale sundhedsprofil 2017

39 %

På baggrund af gennemgangen henviser Vidensrådet til otte indsatser, som er særligt virksomme til at forebygge rygestart blandt børn og unge.

Det drejer sig om:

Høj pris på tobak

2

Røgfri hjem

3

F lerstrengede indsatser i skolen, der fx kombinerer undervisning med en forældreindsats

4

Ændringer i skolemiljøet

5

Reklameforbud

6

Forebyggelseskampagner

7

åndhævet forbud mod H salg af tobak til mindreårige

Danskernes Rygevaner Undersøgelse der foretages årligt i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Lungeforeningen. Her ses udviklingen i andelen af danskere, der ryger, fra 1994 og frem.

34 % 28 % 24 %

22 % 21 % 22 % Regeringens mål er at komme ned på

8

5% 1994

1

2000

2005

2010

2015

2016

2017

åndhævet rygeforbud på H skolens matrikel samt ung til ung-indsatser

Kilde: www.vidensraad.dk

i 2030 NR. 3

september 2018

29

AKTIVITETER OG NETVÆRK

Lokale lunger

Arrangementer, netværk og aktiviteter for dig

Region Hovedstaden

Region

30

Arrangør

Beskrivelse

Sted

Tid

Kontakt

Amager netværksgruppe

Kanalrundfart med spisning i Christiansborg Slotstårn.

Kanalrundfart

Onsdag 5. sept. kl. 13.00-15.00

Tovholder Henrik Nielsen på 40 24 10 86 eller henriknielsen07@gmail.com

Amager netværksgruppe

Oplæg ved lungelæge Sebastian Sundhedshus Amager Lund Karlsson fra Bispebjerg Hans Bogbinders Allé 3 Hospital. Om status på KOL. opgang 7

Onsdag 4. okt. kl. 15.00

Tovholder Henrik Nielsen på 40 24 10 86 eller henriknielsen07@gmail.com

Amager netværksgruppe

På tur til Heeringsgård.

Heeringsgård

Onsdag 7. nov. kl. 13.00-15.00

Tovholder Henrik Nielsen på 40 24 10 86 eller henriknielsen07@gmail.com

Ballerup Lokalafdeling

Generalforsamling 2018 Der er kaffe på kanden og småkager til den søde tand.

Sundhedshuset Gl. Rådhusvej 13 2750 Ballerup (teorilokalet i uddannelseskøkkenet)

Torsdag 27. sept. kl. 14.00-16.00

Sekretær Steen Daugbjerg Christiansen på: 23 65 87 49 eller steendc1@gmail.com

Ballerup Lokalafdeling

Sundhedsuge i Ballerup.

Kom og mød jeres Lokalafdeling. Vi byder på en snak med medlemmerne og en kop kaffe med kage.

Sundhedshuset Gl. Rådhusvej 13 2750 Ballerup

Lørdag 29. sept.

Lungecafé kl. 10.0013.00 i udd.køkkenet – fysisk træning i træningssal C kl. 11.00-13.00

Sekretær Steen Daugbjerg Christiansen på: 23 65 87 49 eller steendc1@gmail.com

Ballerup Lokalafdeling

Lungecafé med oplæg v. lungesygeplejerske MarieLouise Pagh om brugen af ilt til lungepatienter.

Sundhedshuset Gl. Rådhusvej 13 2750 Ballerup (teorilokalet i uddannelseskøkkenet)

Torsdag 25. okt. kl. 14.00-16.00

Sekretær Steen Daugbjerg Christiansen på: 23 65 87 49 eller steendc1@gmail.com

Egedal Lokalafdeling

I forbindelse med træning i Egedal Sundhedscenter, er det muligt at få udført en kropsanalyse på den professionelle kropsanalysevægt fra TANITA. Vejning tilbydes en fredag en gang i kvartalet.

Egedal Sundhedscenter Dronning Dagmars vej 200 3650 Ølstykke

Fredag 2. nov. kl. 14.30-16.00

Birgit Tüchsen på 30 64 14 40 eller birgit@tuchsen.dk Carina Obbekær på 40 14 92 45 eller carinapinha@yahoo.dk

Helsingør Lokalafdeling

Cafémøde i Pusterummet.

Oplæg v. fotograf og filmfotograf Ole Bram, som var en del af ASA Filmstudierne i Lyngby (Danmarks Hollywood), der lavede dansk films allerstørste filmsuccesser: “De rigtige” Far Til Fire-film. Ole fortæller med smittende vital humor om sin tid hos ASA Film.

Frivilligcentret Kronborgvej 1C, 2. sal 3000 Helsingør

Onsdag 10. okt. kl. 16.00-17.30

Lokalformand Tove Tafdrup på 24 21 68 62 eller lungef.lokalafd@gmail.com

Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Gladsaxe

Foredrag om ”Om egen indflydelse på lungesygdommen” 1. Lisbeth Jensen fra LJ CONSULT om den gavnlige virkning, laserbehandling /biostimulering har på immunsystemet.

2. Læge, postdoc Ulrik W. Jepsen, Ph.D. Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet, har forsket i KOL og træning. Han fortæller om de sidste nye resultater.

Træningscenter Møllebo Lyngby Hovedgade 1A, cafeen på første sal (elevator) 2800 Lyngby.

Mandag 17. sept. kl. 17.30-ca. 20.00

Tilmelding: 15. sept. til Lokalformand: Anette Garsdal 28 87 67 54

www.lunge.dk

Der går bus til døren

AKTIVITETER OG NETVÆRK

Region Hovedstaden

Region

Arrangør

Beskrivelse

Sted

Tid

Kontakt

Østerbro Netværksgruppe

Netværksmøde Program er endnu ikke bestemt, så forslag modtages gerne.

Finder vi ikke et emne, hygger vi med kaffe/te, kage/frugt, mens vi får en god snak.

Sundhedshuset Randersgade 60, 1 sal, lokale 108 2100 København Ø

Tirsdag 25. sept. kl. 13.00-15.00

Tovholder Winnie Bethnas på 39 29 43 17/ 26 14 43 17 eller winnie@bethnas.dk

Østerbro Netværksgruppe

Oplæg v. fysioteapeut og Ph.Dstuderende Henrik Hansen, om resutatet af teletræning. Er KOL-rehabilitering via skærm bedre end traditionel KOLrehabilitering? Kom og hør om resultater og erfaring. Det er ikke så mystisk, som det lyder.

Sundhedshuset Randersgade 60, 1 sal, lokale 108 2100 København Ø

Tirsdag 30. okt. kl. 13.00-15.00

Tovholder Winnie Bethnas på 39 29 43 17/ 26 14 43 17 eller winnie@bethnas.dk

Østerbro Netværksgruppe

Julebanko Kom og vær med til at ønske god jul og vind små præmier i vores bankospil (præmierne er der sørget for).

Få nyt fra Lungeforeningen v. frivilligkonsulent Heidi Hoelgård Sunesen.

Sundhedshuset Randersgade 60, 1 sal, lokale 108 2100 København Ø

Tirsdag 27. nov. kl. 13.00-15.00

Tovholder Winnie Bethnas på 39 29 43 17/ 26 14 43 17 eller winnie@bethnas.dk

Onsdag 3. okt. kl. 15.30-17.00

Yderligere oplysninger: Lokalformand Lise Landgren på 40 74 86 91 eller liselandgren@mail.dk

Region Sjælland

Se Region Hovedstadens mange faste arrangementer på www.lunge.dk Guldborgsund Lokalafdeling

Lungernes anatomi og fysiologi.

Oplæg v. anæstesisygeplejerske Martine Landgren om nedsat lungefunktion. Hvad er det nu med de lunger? Hvordan ser de ud? Og hvordan virker de?

Guldborgsund Lokalafdeling

Formand for Frivilligcentret "Pårørende i Danmark", Marie Banegårdspladsen 1 A Lenstrup, fortæller om op4800 Nykøbing F. mærksomhed om pårørendes vilkår og indsats, om viden og redskaber til at løfte pårørenderollen samt om pårørendes eget liv og helbred, mens de varetager plejeopgaver.

Mandag 22. okt. kl. 16.00-18.00

Tilmelding senest 15. okt. til: Lokalformand Lise Landgren på 40 74 86 91 eller liselandgren@mail.dk

Guldborgsund Lokalafdeling

Lungecafé – Emne følger

Frivilligcentret Banegårds-pladsen 1 A 4800 Nykøbing F.

Onsdag 7. nov. kl. 15.30-17.00

Yderligere oplysninger: Lokalformand Lise Landgren på 40 74 86 91 eller liselandgren@mail.dk

Guldborgsund Lokalafdeling – Lokalafdeling Trekantsområdet

Vi synger julen ind.

Med fællessange, der handler om julen samt andre af Lungekoret Pulmones sange.

Frivilligcentret Banegårdspladsen 1 A 4800 Nykøbing F.

Onsdag 5. dec. kl. 15.30-17.00

Yderligere oplysninger: Lokalformand Lise Landgren på 40 74 86 91 eller liselandgren@mail.dk

Halsnæs lungecafé

Oplæg v. overlæge Thomas Ringbæk fra Hvidovre Hospital om de seneste nyheder indenfor behandlingen af KOL.

Skjoldborg Valseværksstræde 5 3300 Frederiksværk

Torsdag 20. sept. kl. 15.00-17.00

Tilmelding ikke nødvendig.

Alle er velkomne.

For mere information kontakt Ingelise Biering på 21 68 07 41 eller 2biering@mail.dk

Halsnæs lungecafé

Førstehjælp Kom og hør en erfaren falckredder, Johnny Svanholm Møller, fortælle om, hvor vigtigt det er at kunne førstehjælp, og hvilke symptomer man skal være særlig opmærksom på.

Skjoldborg Valseværksstræde 5 3300 Frederiksværk

Torsdag 11. okt. kl. 15.00-17.00

Tilmelding ikke nødvendig.

Alle er velkomne.

For mere information kontakt Ingelise Biering på 21 68 07 41 eller 2biering@mail.dk

Frivilligcentret Banegårdspladsen 1 A 4800 Nykøbing F.

NR. 3

september 2018

31

AKTIVITETER OG NETVÆRK

Region Sjælland

Region

Arrangør

Beskrivelse

Sted

Tid

Kontakt

Holbæk Lokalafdeling

KOLcafé. Oplæg v. præst Bjarne L. Henriksen, som har KOL. Med humor beskriver han livet med KOL, de mange tanker og overvejelser, der er, når man lever med en kronisk lungesygdom.

Sundhedscentret Elisabethcentret Carl Reffsvej 2, 1 4300 Holbæk

Mandag 17. sept. kl. 16.00-18.00

Tilmelding senest 13. sept. pga. begrænset plads til sundhedskonsulent Birthe Pugholm på 72 36 42 32 eller birps@holb.dk

Holbæk Lokalafdeling

Generalforsamling 2018 Efter generalforsamlingen serveres en sandwich.

Sundhedscentret Elisabethcentret Carl Reffsvej 2, 1 4300 Holbæk

Mandag 24. sept. kl. 16.00-19.00

Tilmelding senest 18. sept. til sundhedskonsulent Birthe Pugholm på 72 36 42 32 eller birps@holb.dk

Holbæk Lokalafdeling

Syng med på julens sange og salmer. Korleder fra Holbæk Lungekor, Helle Nerup, præsenterer julesange og guider os gennem fællessang, hvor vi får motioneret vores lunger.

Sundhedscentret Elisabethcentret Carl Reffsvej 2, 1 4300 Holbæk

Tirsdag 11. dec. kl. 17.00-19.00

Tilmelding senest 7. dec. til sundhedskonsulent Birthe Pugholm på 72 36 42 32 eller birps@holb.dk

Region Midtjylland

Se Region Sjællands mange faste arrangementer på www.lunge.dk (NYT) Hedensted Lungekor, "Pustekoret"

I Hedenssted Lungekor er der Sundhedshuset plads til alle. Der bliver arbejdet Ny Skolegade 4 med vejrtræknings- og sang8723 Løsning teknik, og der bliver sunget en masse gode sange.

Korleder: Operasangerinde Rikke Damkjær.

Tirsdage fra 28. aug. kl. 16.00-17.00 Pris: 450 kr. for 15 gange

Karin Iversen på 29 63 32 34 eller Karin.Iversen@Hedensted.dk

Viborg-Skive Lokalafdeling

Generalforsamling med efterfølgende foredrag.

Bentas Cafeteria og selskabslokaler Vinkelvej 15A Nr. Søby 7840 Højslev

Onsdag 12. sept. kl. 19.00-21.30

Tilmelding senest 3. sept. til Lokalformand Mona Vistisen på 61 35 10 06 eller mona_vistisen@msn.com

Viborg-Skive Lokalafdeling

Julefrokost.

Traditionen tro holder vi julefrokost med dejlig julebuffet og amerikansk lotteri.

150 kr. for medlemmer 300 kr. for ikke medlemmer

Hjarbæk Golfcenter Stavildvej 2a 8832 Skals

Onsdag 28. nov. kl. 12.00

Tilmelding senest 21. nov. til lokalformand Mona Vistisen på 61 35 10 06 eller mona_vistisen@msn.com mobil

Aarhus Lokalafdeling

Generalforsamling og medlemsmøde.

Aftenen byder på foredrag, kaffe og kage, samt Amerikansk Lotteri.

Hasle Lokalcenter Rymarken 120 8210 Århus V

Onsdag 19. sept. kl. 19.00

Tilmelding senest 12. sept. til Resi Henningsen på 22 97 20 62 eller Resihen@gmail.com

Aarhus Lokalafdeling

Bustur med naturguide og frokost til Industrimuseet i Horsens.

Afgang/Ankomst kl. 9.00 - ca. kl.16 fra Musikhuset og Kl. 9.15 - ca. 16 fra Viby Torv (ved kirken)

Torsdag 11. okt. med afgang fra kl. 9.00 og 9.15

Tilmelding på 20 23 69 39 eller helga-holger@hotmail.dk Senest torsdag 20. sept. Turen koster 75 kr., som indbetales på konto 1935 – 8983329242 med navn og adresse

27. sept. kl. 13.30-15.30

Tilmelding senest 21. sept. til tovholder Poul Anton Krogsgaard på 21 47 69 96. Gerne SMS, men har du ikke mulighed for dette, er du velkommen til at ringe.

Region Nordjylland

Se Region Midtjyllands mange faste arrangementer på www.lunge.dk

32

Hjørring Netværksgruppe

Hjørring Netværksgruppe

Kom og vær med til at bestemme, hvilke kommende arrangementer netværksgruppen skal lave i fremtiden.

Pårørende er meget velkomne.

Østergade 9, 1. sal 9800 Hjørring

KOL-kaffe i samarbejde med Hjørring Netværksgruppe og Sundhedscenter Hjørring.

– Program følger senere.

Østergade 9, 1.sal 9800 Hjørring

www.lunge.dk

Pris: 30 kr. pr. person for kaffe og brød.

Torsdag 25. okt. kl. 13.30-15.30

Tilmelding senest 5 dage før til Marianne Hestbech Kristensen, på 72 33 56 13 eller mhk@hjoerring.dk

AKTIVITETER OG NETVÆRK

Region Nordjylland

Region

Arrangør

Beskrivelse

Sted

Tid

Kontakt

Hjørring Netværksgruppe

Vi spiller pakkespil samt hygger med gløgg og æbleskiver.

Medbring en pakke til 20 kr.

Pris: 30 kr. pr. person til forplejning.

Østergade 9, 1.sal 9800 Hjørring

Torsdag 6. dec. kl. 13.30-15.30

Tilmelding senest 29. nov. til tovholder Poul Anton Krogsgaard på 21 47 69 96. Gerne SMS, men har du ikke mulighed for dette, er du velkommen til at ringe.

Aalborg Netværksgruppe

Møde i Hasseris kirke.

Emnet er endnu ikke fastlagt, se evt. lunge.dk.

Krypten i Hasseris kirke Thorsens Alle 2 9000 Aalborg

Tirsdag 25. sept. kl. 13.00-15.00

Tilmelding senest 21. sept. til Knud Drews på 98 29 44 11 eller på mail: drews@dukamail.dk

Aalborg Netværksgruppe

Møde i Haseris kirke.

Emnet er endnu ikke fastlagt se evt. lunge.dk.

Krypten i Hasseris kirke Thorsens Alle 2 9000 Aalborg

Tirsdag 30. okt. kl. 13.00-15.00

Tilmelding til Knud Drews senest 26. okt. 2018 på 98 29 44 11 eller på mail: drews@dukamail.dk

Aalborg Netværksgruppe

Vi ønsker hinanden god jul og godt nytår med julefrokost og spiller pakkespil, husk 2 stk. pakker pr. person á ca. 20 kr.

Krypten i Hasseris kirke Thorsens Alle 2 9000 Aalborg

Tirsdag 27. nov. kl. 13.00-?

Tilmelding til Knud Drews senest 20. nov. på 98 29 44 11 eller på mail: drews@dukamail.dk

Region Syddanmark

Se Region Nordjyllands mange faste arrangementer på www.lunge.dk Faaborg-Midtfyn Netværksgruppe

Oplæg v. overlæge Tina Brandt Sørensen om, hvordan er det at have KOL. Og nye behandlingsmuligheder.

Tømmergården 6 5600 Faaborg

Mandag 24. sept. kl. 14.30-16.30

Tovholder Lone P. Jeppesen på 23 90 48 40 eller loneogborge@gmail.com

Faaborg-Midtfyn Netværksgruppe

Fra fysisk inaktiv til seriøs motionist. Douglas fortæller om sit KOL-sygdomsforløb: Udfordringen med et rygestop og omlægning af sit liv.

Tømmergården 6 5600 Faaborg

Mandag 29. okt. kl. 14.30-16.30

Tovholder Lone P. Jeppesen på 23 90 48 40 eller loneogborge@gmail.com

Faaborg-Midtfyn Netværksgruppe

Juleunderholdning med "De andre" fra Årslev Spillemandslaug.

Pårørende er velkomne.

Der kan købes gløgg, æbleskiver og klejner.

Tømmergården 6 5600 Faaborg

Mandag 26. nov. kl. 14.30-16.30

Tovholder Lone P. Jeppesen på 23 90 48 40 eller loneogborge@gmail.com

Nyborg Lokalafdeling

Generalforsamling og efterfølgende oplæg v. Nyborg Apotek.

Bastionen Nørrevoldgade 63 5800 Nyborg

Torsdag 20. sept. kl. 14.00-ca. 16.00

Tilmelding senest 13. sept. til kasserer Anna Hansen på 65 31 17 21 eller folmertrans@c.dk

Odense Netværksgruppe

Oplæg ved psykolog Didde Dynesen: Hvordan får vi en fælles forståelse for vores liv som patient og pårørende?

Bolbro Brugerhus Stadionvej 50, Indgang L 5000 Odense V

Onsdag 19. sept. kl. 16.00-18.00

Tilmelding: Birgit Pedersen på tlf. 21 24 92 17 – helst som sms – senest onsdag den 12. september

Se Region Syddanmarks mange faste arrangementer på www.lunge.dk

Arrangementer i Lungeforeningens landsdækkende netværk Arrangør

Beskrivelse

Sted

Tid

Kontakt

Nye Lunger Vest

Kom til møde i Nye Lunger Vest og vær med til at sætte lungetransplantation og organdonation på dagsorden. Vi har ogsåbrug for din hjælp.

Lokalcenter Skelager, festsalen Skelagervej 33 8200 Aarhus N

Lørdag 27. okt. kl. 13.00 til ca. 16.00

Tilmeld dig senest torsdag 11. okt. til Heidi Hoelgård Sunesen på 61 70 95 22 eller hhs@gmail.com

Handicapvenlig adgang Alle arrangementer er tilstræbt handicapvenlige – dvs. der er handicapparkering, elevator osv. Hvis du har særlige behov eller ønsker, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til den angivne kontaktperson forud for arrangementet.

Mere info om arrangementer Hvis du ønsker mere information om de enkelte arrangementer, kan du læse en mere detaljeret beskrivelse på www.lunge.dk/arrangementer. Du kan også kontakte arrangementets kontaktperson eller Lungeforeningens frivillighedskonsulent Heidi Hoelgård Sunesen på e-mail: hhs@lunge.dk eller tlf. 61 70 95 22.

NR. 3

september 2018

33

AKTIVITETER OG NETVÆRK

Mød andre i vores lokalafdelinger og netværk Kom og træn med andre, få en snak over en kop kaffe, syng i kor og få viden om din sygdom.

Ring til din lokale kontaktperson og hør mere om aktiviteterne i dit lokalområde.

Lokalafdelinger Ballerup Jørgen Larsen

Farsø Anne-Marie Hansen Tlf. 44 77 17 22

Egedal Ole Larsen

Tlf. 47 10 73 40

Esbjerg Merete Jensen

Tlf. 20 94 53 66

Frederiksberg Alice Munk

Tlf. 20 66 63 96

Guldborgsund Lise Landgren

Tlf. 40 74 86 91

Helsingør Tove Tafdrup

Tlf. 24 21 68 62

Herlev Knud H. Kluge

Tlf. 24 80 77 25

Holbæk Svend Aage Heitmann

Tlf. 22 79 26 14

Horsens Klaus Skjærlund

Tlf. 22 66 72 55

Høje-Taastrup Emmy L. Førster-Christensen

Tlf. 26 11 17 22

Køge Claus Steffensen

Tlf. 20 31 34 01

Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Gladsaxe Anette Garsdal Tlf. 20 63 86 49 Nyborg Lene Beck Hansen

Tlf. 20 11 19 56

Odsherred Finn Wulff

Tlf. 23 35 55 34

Roskilde Birgit Schelde Holde Ole Wayland Hansen

Tlf. 23 86 38 05 Tlf. 20 95 95 26

Rødovre Pia Lindqvist Sønderjylland Klaus Bodo Paul Jensen Thy-Mors Inger Dengsø Vallensbæk-Ishøj Thomas Joakim Binder Viborg-Skive Mona Vistisen Vordingborg Dorrit Helgesen Aarhus Margrethe Bogner

Tlf. 20 31 90 53

Tlf. 21 62 70 35

Præstø Anne Højholt

Tlf. 40 84 22 64

Randers Kirsten Inger Stougaard

Tlf. 22 34 01 39

Regstrup Jan Olsen

Tlf. 61 34 21 33

Ringsted Rona Jensen

Tlf. 20 63 19 81

Rødekro Hans Lytzen

Tlf. 20 40 08 05

Rødovre Britta Kragenskjold

Tlf. 26 81 49 16

Sakskøbing Sussi Kyhlwein

Tlf. 30 82 21 07

Skanderborg Ulla Nymann Jørgensen

Tlf. 24 59 75 89

Skive 1 Bjarne Jensen

Tlf. 97 51 37 17

Skive 2 Anny Andersen

Tlf. 23 44 26 48

Skærbæk Laura L. Stubkjær

Tlf. 74 75 10 35

Slagelse Ole Vendelbo Pedersen

Tlf. 26 21 98 33

Slagelse Lungecafé Pernille Gøttske

Tlf. 24 84 29 93

Solrød Preben Jensen

Tlf. 26 47 96 00 Tlf. 25 48 60 46 Tlf. 51 74 50 09

Fredericia Solveig Knudsen Frank Østergaard

Tlf. 24 97 61 27 Tlf. 21 27 75 32

Frederiksberg Alice Munk

Tlf. 20 66 63 96

Frederikshavn Palle Poulsen

Tlf. 20 27 27 65

Frederiksværk Ingelise Biering

Tlf. 21 68 07 41

Faaborg-Midtfyn Lone Poulsen Jeppesen

Tlf. 23 90 48 40

Gentofte Anette Garsdal

Tlf. 20 63 86 49

Glostrup Kirsten Carlsen

Tlf. 28 83 03 12

Gørlev Lilly Nyenstad

Tlf. 26 24 06 03

Haderslev Solveig Gajda Xenia Rose Thorsø Friborg

Tlf. 26 79 45 62 Tlf. 23 20 20 06

Halsnæs Irene Friberg

Tlf. 28 52 84 26

Tlf. 47 17 09 06

Hillerød Marianne Henriksen

Tlf. 26 41 91 23

Hillerød Lungecafé Charlotte Elving

Tlf. 48 29 39 33

Tlf. 31 39 60 76

Hjørring Poul Anton Krogsgaard

Stege Dorrit Helgesen Erik Madsen

Tlf. 21 47 69 96

Tlf. 22 17 06 58

Tlf. 20 31 90 53

Holbæk Lungecafé Birthe Pugholm

Stevns Susanne Uhde Pedersen

Tlf. 72 36 42 32

Tlf. 21 22 09 52

Tlf. 97 99 12 21

Holbæk Svend Aage Heitmann

Stubbekøbing Jytte Anita Nielsen

Tlf. 22 79 26 14

Tlf. 22 67 15 56

Tlf. 51 31 14 91

Horne Gunhil Lauridsen

Sønderborg Kirsten Gregersen

Tlf. 23 23 31 84

Tlf. 20 31 90 53

Tlf. 61 35 10 06

Holstebro Jette Ottow

Sønderborg Syd Bo Boisen Pedersen

Tlf. 22 32 09 55

Tlf. 20 31 90 53

Tlf. 25 48 60 46

Horsens Annie Simonsen

Toftlund Klaus Bodo Paul Jensen

Tlf. 20 65 87 85

Tlf. 30 29 85 14

Tlf. 20 20 20 71

Horsens Lungecafé Karen Marie Brøste Wells

Tølløse Rudy Johansen

Tlf. 20 31 90 53

Amager Henrik Nielsen

Tlf. 40 24 10 86

Billund Bodil Poulsen

Tlf. 50 45 42 54

Bornholm Birgit Kristensen

Tlf. 42 22 85 10

Bramming Hanne Hansen

Tlf. 61 72 33 16

Brønderslev Ove Rønnov

Tlf. 98 80 10 67

Dianalund N.B.Thorvaldsen

Tlf. 29 25 66 35

Esbjerg Annie Jespersen

Tlf. 20 68 58 28

www.lunge.dk

Padborg Klaus Bodo Paul Jensen

Halsnæs/Frederikssund/ Nordsjællands Hospital Lungecafé Anja Berrill

Lokale netværksgrupper

34

Faxe Ivan Larsen

Tlf. 98 66 20 42

Tlf. 78 42 78 00

Høje-Taastrup Emmy L. Førster-Christensen

Tønder Klaus Bodo Paul Jensen

Tlf. 26 11 17 22

Kalundborg Randi Carlsen

Tlf. 25 67 24 77

Vanløse Leila Lehman Yvonne Petersen

Tlf. 28 50 34 53 Tlf. 38 74 18 49

Kerteminde Mogens Rasmussen

Tlf. 63 97 00 55

Vejle Sonja Armlund

Tlf. 24 48 45 30

Kolding Lisa Gerda Henriksen

Tlf. 27 41 02 93

Viborg Fænja Hansen Anette Kellmer

Tlf. 51 34 47 54 Tlf. 86 67 67 60

Lemvig Ena Dagny Dalby

Tlf. 21 48 48 11

Vojens Lone Weuge Pedersen

Tlf. 29 26 31 27

Tlf. 20 64 81 61

Vordingborg Erik Pedersen

Tlf. 20 49 42 51

Tlf. 61 69 92 85

Østerbro Winnie Bethnas

Tlf. 26 14 43 17

Tlf. 20 92 24 94

Aabenraa Optimisterne Charlotte Wive

Tlf. 22 42 80 89

Tlf. 23 35 55 34

Aabenraa-Rødekro Pia Rasmussen

Tlf. 26 37 10 82

Næstved Anne-Marie Nørre Nebel Birthe Jensen Odense Lisbet Thomsen Odsherred Finn Wulff

Aalborg Knud Drews Aarhus Hasle Hannah Winsløv Aarhus Midt Bente Griffith Aarhus Vejlby Hannah Winsløv Aarhus Tilst Kirstine Pedersen

Tlf. 98 29 44 11

Køge Bent Clausen

Tlf. 25 85 49 42

Tlf. 28 74 75 45

Lyngby-Taarbæk Anette Garsdal

Tlf. 20 63 86 49

Tlf. 28 59 93 70

Mariagerfjord Maj-Lis Hoffer Henriksen

Tlf. 61 13 10 07

Tlf. 28 74 75 45

Næstved Tina Christiansen

Tlf. 42 24 33 99

Tlf. 26 51 60 27

Odder Marianne Eriksen

Tlf. 20 21 70 84

Odsherred Finn Wulff

Tlf. 23 35 55 34

Ringkøbing og Skjern Musikskolen Ringkøbing-Skjern

Tlf. 99 74 13 89

Ringsted Mona Merete Jørgensen

Tlf. 26 22 36 47

Roskilde Birgit Schelde Holde

Tlf. 23 86 38 05

Aarhus Tranbjerg Jette Mortensen Freddy Werner

Tlf. 27 37 34 68 Tlf. 29 63 78 73

Aarhus Viby Inger Meier

Tlf. 23 70 65 25

Landsdækkende netværk Lungebarn Ditte Hyldal Præstekjær Heidi Skjelmose Berit Sys Christensen

Tlf. 60 22 66 94 Tlf. 38 79 90 22 Tlf. 23 11 74 97

Rødovre Annette Kloster

Tlf. 25 14 39 30

Lungefibrosenetværket Bill Arne Sørensen

Samsø Else Marie Bach

Tlf. 30 76 17 33

Tlf. 29 21 40 18

Silkeborg Kaspar Ginnerup Knudsen

Tlf. 20 28 10 99

Slagelse Pernille Gøttske

Tlf. 24 84 29 93

Solrød Louise Leilund

Tlf. 56 18 24 21

Netværk for LAM Marianne Hoppe Hansen

Tlf. 24 91 39 80

Netværk for sjældne lungesygdomme Dorte Chabert Tlf. 26 24 26 86 Nye Lunger, Vest Heidi Hoelgård Sunesen

Tlf. 61 70 95 22

Nye lunger, Øst Janne Hornhof

Struer Lizzi Andersen

Tlf. 41 44 01 47

Tlf. 21 45 00 52

PCD-netværket Glen Winzor Sara Brown

Sønderborg Pia Lorenzen

Tlf. 88 72 71 69

Tlf. 22 55 03 98 Tlf. 61 68 10 63

Thy-Mors Inger Dengsø

Tlf. 97 99 12 21

Sarkoidosenetværket Merete R. Mortensen

Tlf. 45 89 41 25

Vallensbæk Remi Lewerissa

Tlf. 47 97 41 02

Tlf. 60 62 61 07

Vejle Donna Andersen

Tlf. 27 41 76 65

Vordingborg Ulla Hemmningsen

Tlf. 29 46 68 72

Aarhus Magrethe Bogner

Tlf. 20 20 20 71

Ungenetværket Marianne Obed Madsen

Lungekor Faxe Vibeke Bastrup

Tlf. 23 45 73 55

Faaborg-Midtfyn Lone Poulsen Jeppesen

Tlf. 23 90 48 40

Greve Carsten Brøsch

Tlf. 43 90 42 56

Gribskov Hasse Bohn

Tlf. 23 98 62 31

Guldborgsund Lise Landgren

Tlf. 40 74 86 91

Hedensted Karin Iversen

Tlf. 29 63 32 34

Helsingør Tove Tafdrup

Tlf. 24 21 68 62

Herlev Knud H. Kluge

Tlf. 24 80 77 25

Hillerød Charlotte Elving

Tlf. 48 29 39 70

Hjørring Poul Anton Krogsgaard

Tlf. 21 47 69 96

Holbæk Birthe Pugholm

Tlf. 72 36 42 32

Horsens Horsens Musikskole

Tlf. 76 29 31 05

Kalundborg Heide Ellingsen

Tlf. 61 99 94 76

Kerteminde Anne Kühl

Tlf. 24 25 39 78

København (Vesterbro) Merete Sørensen

Tlf. 22 71 23 83

Annonce

AKTIVITETER OG NETVÆRK

Få bedre vejr Husk Lungedagen 21. november 2018 På Lungedagen hvert år 3. onsdag i november kan du få et lungetjek, når sundhedsprofessionelle sammen med frivillige i Lungeforeningen afholder arrangementer rundt om i hele landet.

Sæt kryds i kalenderen og vær med på Lungeforeningens store mærkedag.

Læs mere på lunge.dk/lungedag

Se alle Lungeforeningens aktiviteter på www.lunge.dk

NR. 3

september 2018

35

AL HENVENDELSE TIL: LUNGEFORENINGEN, STRANDBOULEVARDEN 49, B-8, 2100 KØBENHAVN Ø, TLF. 38 74 55 44, INFO@LUNGE.DK, WWW.LUNGE.DK

Fresubin® 2 kcal DRINK

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt

Gå på apoteket og få en snak om, hvordan du generelt kan forbedre din KOL. Besøg også vores hjemmeside: www.fresenius-kabi.dk

Fresubin® er fødevarer til særlige medicinske formål.