DB årsberetning 2015

BERETNING 2015 DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING

BIBLIOTEKET & SAMFUNDSOPGAVERNE

BIBLIOTEKET, KOMMUNERNE & STATEN

INTERNATIONALE TRENDS

MEDIEMARKEDET & E-BØGERNE

KOMMUNIKATION & SAMARBEJDE

FOLKEOPLYSNING & REGIONALE MØDER

DB FORENINGSUDVIKLING

DB OG BIBLIOTEKERNE I SYV TEMAER TÆNKETANKEN FREMTIDENS BIBLIOTEKER

BERETNING 2015

Biblioteket og Vi skal sammen

TEMAER 1

2

3

Steen B. Andersen, formand

BIBLIOTEKET, KOMMUNERNE & STATEN > Derfor fortjener Lov om biblioteksvirksomhed et eftersyn > Bekæmp et skævt biblioteksdanmark > Hvad siger loven? > DB OPFORDING > Biblioteksafgiften > DB OPFORDRING

6 6 6 6 7 7

BIBLIOTEKET & SAMFUNDSOPGAVERNE > DB OPFORDRING > Bibliotek og digitalisering > Bibliotek og demokratiudvikling > Biblioteket og folkeskolen > Flygtninge og integration

8 9 9 9 9

E-BØGERNE > DB OPFORDRING > eREOLEN version 2016

10 10

År 2015 startede med flere markante biblioteksudmeldinger. Bibliotekerne er en overskudsforretning, lød det bl.a. i Danske Kommuner nr. 4 i forlængelse af en ny rapport fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker. De store forlag kom tilbage til eReolen.dk efter forsøg med deres eget eBib-projekt. Dagbladet Information fandt, at ’Biblioteket forfalder’ og ’Hvorfor diskuterer vi ikke bibliotekets rolle mere?’. Mens Folketingets kulturpolitikere i Danmarks Biblioteker nr. 1 alle fremhævede biblioteket som en vigtig medspiller, når folkestyret skal styrkes og udvikles – og den enkelte borger skal sikres adgang til viden og kultur af kvalitet.

Meldinger som hver især viser nogle af de mange facetter af det paradigmeskift, folkebiblioteket er midt i. Og som vi i Danmarks Biblioteksforening har fokus på og hele tiden arbejder med. Alene og sammen med vore mange kontakter og partnere.

DB strategi og fokus 4

5

6

7

INTERNATIONALE TRENDS > EBLIDA 2015 og EU Copyrightreform > EBLIDA 2015 og FN 2030 Agendaen > ØVRIGT INTERNATIONALT

11 11 11

KOMMUNIKATION & SAMARBEJDE > Netværk og platforme > Konferencer og projekter > Dagsorden- og debatskabende > DB sekretariatet

12 12 12 12

FOLKEOPLYSNING & REGIONALE MØDER > Folkemødet på Bornholm > Kulturmødet på Mors > BogForum 2015

13 13 13

DB FORENINGSUDVIKLING > Medlemsudviklingen > Resultatopgørelse for 2015

14 14

TÆNKETANKEN – FASE II > 2-års status

15

Fotos: Colourbox, Carina Lindgård Stubager/Slagelse Bibliotekerne, Odense Centralbibliotek, Aalborg Bibliotekerne.

Forandringerne går stærkt i biblioteksdanmark. Ikke så mærkeligt, da bibliotekerne afspejler samfundet og borgernes ændrede behov samt de politiske krav, som konstant er foranderlige. Et stadigt mere væsentligt spørgsmål er således: Hvordan skaber vi et fælles værdigrundlag og nye fælles rammer for fremtidens biblioteker?

Derfor vil min beretning i år tage sit udgangspunkt i DB Strategi 2020 vedtaget på Topmødet i april i Aarhus og konkretiseret i virksomhedsplan 2015 og 2016. Grundlaget er den nye vision, som alle sider af biblioteksforeningen bidrog til i 2014-2015, og som blev præsenteret på Topmødet i 2015, samt strategiens tre indsatsområder: LÆRING, DIGITALISERING og BIBLIOTEKSRUMMET. Baggrunden for valget af netop disse strategiske områder skyldes de udviklingstendenser, vi ser overalt. Bibliotekerne er stadig den langt mest besøgte kulturinstitution og spiller i mange kommuner en stadig større rolle i den strategiske udvikling.

At der stadig er 36 mio. besøg samtidig med, at der er fald i de fysiske udlån, beror på, at borgerne bruger bibliotekerne til meget andet end at låne. Samtidig ses en konstant og voldsom vækst i det digitale brug på bibliotekerne, primært i forhold til e-bøger og net-lydbøger. En glæ-

brugen af biblioteket forandrer sig: fortælle historien – hver dag!

for Danmarks Biblioteksforening delig udvikling, der rækker ud mod de kommende brugere i fremtidens samfund, men samtidig en udvikling med væsentlige udfordringer indbygget. Helt konkret når det handler om markedets tackling af e-materialer, nødvendigheden af opdatering af biblioteksafgiften samt EU's arbejde med copyright, som uddybes i Tema 1 og 4.

Brugen af biblioteket forandrer sig – den historie arbejder vi hver dag med at fortælle. Det er helt centralt, at denne historie fortælles af både jer og af DB.

Biblioteksbrug under forandring Andre glædelige tendenser handler om borgernes flittige brug af den længere åbningstid og bibliotekernes egne folkeoplysende og kulturelle aktiviteter samt aktiviteter sammen med andre partnere som Borgerservice og siden Folkeskolereformen – det udvidede samarbejde mellem skoler og biblioteker lokalt.

Selv om antallet af biblioteker har været konstant i de seneste år, og der er blevet besparet, har landets biblioteker i stort set alle kommuner alligevel formået at udvide åbningstiden væsentligt, så borgerne både kan få adgang i den fagligt betjente tid og i dagens ubetjente ydertimer.

Antallet af åbningstimer er blevet fordoblet siden 2010 ifølge Slots- og Kulturstyrelsens barometeroplysninger.

Det skyldes primært de over 260 såkaldt ‘åbne biblioteker’, der i realiteten er biblioteker med differentieret betjening med og uden bemanding, hvor den selvbetjente åbningstid sidste år udgjorde 61%.

Samtidig ses en enorm vækst i antallet af lærings-, kulturog debatarrangementer. Sidste år var der over 18.000 arrangementer på de 98 kommuners biblioteker, hvilket er en stigning på 38 % siden 2011.

Disse forandringer er gennemført på trods af, at folk låner stadig færre fysiske bøger, og at de kulturelle besparelser i særlig høj grad har ramt bibliotekerne. Det er nemlig sjældent, at biblioteket og kulturen står øverst på den politiske dagsorden. Det skal vi på alle måder arbejde for, at de kommer.

For man kan også konstatere, at nogle har svært ved blot at holde trit med kerneopgaven i tillæg til nyere ind-

satsområder som Borgerservice o.l. Hvilket nogle steder uheldigvis efterlader borgerne med et bibliotekstilbud på nedsat blus.

Værdier og opgaver under pres Det, der ikke må ske, er, at bibliotekernes kerneopgave ’fremme af oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet’ via først og fremmest formidling af faglitteratur, onlineinformation og -viden samt formidling af den gode litteratur sættes under pres og udvandes. Blot fordi bibliotekerne ligger inde med kompetencer, som er oplagte ved løsning af andre samfundsopgaver som NemID-brug og andre IT-læringsopgaver, styrkelse af læsning o.l.

Sandt er det, at bibliotekerne har meget at komme med qua deres mangeårige frontløber-position i forhold digital søgning og indholdsformidling. Noget prioriteringerne omkring etableringen af Danskernes Digitale Bibliotek og udviklingen af det nye fælles bibliotekssystem Cicero afspejler; selv om det forgangne år også har vist, at disse investeringer og systemomlægninger kræver meget af vore biblioteksressourcer rent tids- og kompetencemæssigt. Det lykkes forhåbentlig alt sammen i sidste ende.

For den digitale udvikling og biblioteksservice er kommet for at blive og vil kun skulle styrkes og udbygges fremover – det uddybes i alle beretningens temaer.

Samlet set kræves der, som jeg ser det, en mere grundig debat af det folkebibliotek, vi ønsker fremover – fagligt som politisk. Dertil har vi brug for mere viden om borgerne, deres reelle brug og deres ønsker til bibliotekerne. Og for drøftelser med landets Folketings- og kommunalpolitikere i tilknytning til de indledende møder om ny fælles national strategi, som Slots- og Kulturstyrelsen i 2015 tog de første skridt til.

Kampagner, undersøgelser & Tænketank Vi er i DB ganske bevidste om, at der kræves en ekstra indsats i forhold til det politiske niveau. Der skal mange flere tiltag til for at få bibliotekerne op i toppen af den politiske dagsorden, for kulturen er trængt fra flere sider.

Det måtte sandes ved sidste Folketingsvalg, hvor DB ellers lavede en aktiv kampagne rettet mod centrale politikere, som kunne bruges lokalt af alle vore medlemmer. Vi lavede en række undersøgelser som viste, at aktiv kultur-

DB BERETNING 2015 / 3

“

Bibliotekerne er sat i verden for at styrke det demokratiske samfund.

Det lever de til fulde op til ved til stadighed at finde nye veje til at styrke borgernes viden. Det kræver nemlig nye veje når borgerne og samfundets behov ændres. Kan de eksisterende rammer rumme det?

politik kunne flytte stemmer, specielt tvivlerne. Men ser vi på selve valgdebatten, så fik kulturen ikke samme opmærksomhed og slet, slet ikke så mange spaltemeter i medierne som ellers.

Senere lavede vi i samarbejde med Moos-Bjerre og Lange en undersøgelse, der viste, at kultur er helt afgørende for, hvor folk bosætter sig. Jo bedre uddannet man er, jo mere vægtes den lokale kultur. Det bør kunne sætte kultur og kulturinvesteringer højt på dagsordenen i vore kommuner; vi arbejder jo alle i disse år målrettet med at skabe vækst via bosætning. Og også set i lyset af regeringens vækstinitiativer og udflytning af statslige arbejdspladser.

Det nye bibliotek Borgerne holder af deres biblioteker og er gerne med til at udvikle dem i nye retninger, fordi deres medie- og mødestedsbehov er under forandring. Det afspejles i de fysiske ændringer, vi ser på mange af landets biblioteker.

Både i form af store spektakulære, identitetsskabende nybygninger og i mindre ombygninger eller nyindretninger, der skal kunne rumme ny brug og nye aktiviteter. Og det afspejles i digitaliseringen. En rivende udvikling, som de kommunale folkebiblioteker skal kunne favne.

Som Slots- og Kulturstyrelsen udtrykker det i Folkebibliotekerne i tal 2014: ’Et bibliotek fungerer i 2014 som et uformelt lærings-, inspirations- og mødested, der tilpasser sig lokale forhold med forskellige typer af brugere samtidig med, at det indretter sine tilbud efter 24/7-samfundet.

Mange steder er det kombineret med andre tilbud – specielt borgerservice – eller indgår som et af elementerne i et kommunalt kultur- eller medborgerhus.’

Bibliotekerne er sat i verden for at styrke det demokratiske samfund. Det lever de til fulde op til ved til stadighed at finde nye veje til at styrke borgernes viden. Det kræver nemlig nye veje, når borgerne og samfundets behov ændres. Bibliotekerne forandrer sig, når borgernes og samfundets behov ændres. Kan de eksisterende rammer rumme det?

Flere medlemmer og nye samarbejdspartnere DB selv er også under forandring og har i dag 77 kommuner som medlemmer. En mere end sidste år. I det forløbne år fik vi to nye medlemskommuner, Holstebro og Mariagerfjord. Og i skrivende stund har en tredje, Skive Kommune, meldt sig ind, og vi er i kontakt med flere andre. Så DB er i vækst, selv om vi med beklagelse i det for4

løbne år tillige har måttet sige farvel til to medlemskommuner; begge med begrundelsen, at de er ramt af ekstraordinære store besparelser. Desværre er antallet af personlige medlemmer dalende, oftest pga. overgang til pension. Her planlægges en ekstraordinær indsat i de kommende to år.

Den positive kommunale medlemsudvikling betyder, at DB efter nogle år med kraftige administrative nedskæringer har en økonomi, som tillader nye udviklingsprojekter på trods af, at kontingentet fra 2016 blev sat ned med 1 %. I stedet for at fremskrive med de 1,6 % KL anbefaler reduceredes kommunekontingentet med 1 %. Et beskedent beløb for den enkelte kommune, men et signal om, at DB også tager sin del af de konstante nedskæringer, som mange biblioteker oplever ude i kommunerne.

At DB for tredje gang siden Kommunalreformen vælger at nedsætte kontingentet skyldes også, at vi nu takket være minimerede driftsudgifter, ekstraordinære indtægter fra nedlagte regionsforeninger, renter og afkast samt flere betalende konferencedeltagere, er velsitueret som forening. Derfor kan DB nedsætte kontingentet samtidig med, at vi investerer lidt mere i udvikling og projekter.

Blandt andet har vi besluttet at afsætte midler til mere udadvendte projekter, hvor vi i det forløbne år har indledt intensive samarbejder med Mandag Morgen og med Frivilligrådet for at nævne nogle af de nye strategiske samarbejdspartnere. Vores samarbejde og bofælleskab med Organisationen Danske Museer forsætter og udvikles ligeledes.

Det største samarbejdsprojekt DB har investeret i er dog fase 2 af Tænketanken Fremtidens Biblioteker. I denne fase er det i øvrigt lykkedes Tænketanken Fremtidens Biblioteker at udvide partnerskabskredsen; det er flot og godt, at flere bakker om op fælles udviklingsaktiviteter som Tænketankens. Læs mere om det i dens selvstændige beretning side 15.

DB sætter dagsorden I DB har vi med den nye strategi og dens tre indsatsområder, LÆRING, DIGITALISERING og BIBLIOTEKSRUMMET, allerede taget hul på arbejdet. Vi har det seneste år haft lejlighed til at drøfte de forskellige problematikker først med den afgående kulturminister Marianne Jelved og senest på et møde med vores ny kulturminister, Bertel Haarder. Løbende med KL, Slots- og Kulturstyrelsen, andre centrale aktører som f.eks. Digitaliseringsstyrelsen,

Dansk IT, de øvrige biblioteksorganisationer, en række kommuner, forlag og forfattere og naturligvis i Repræsentantskabet.

Vi har gjort det i lukkede møder og i åbne fora som bl.a.

Folkemødet, Kulturmøde Mors, på Bogforum og på anden vis. Lad mig blot nævne et par konferenceeksempler her. I 2015 afholdt DB en velbesøgt konference sammen med Aalborg Bibliotekerne, ”Styrk det strategiske samarbejde i Kommunen”, en konference som vi gentager den 23. maj 2016 i Tårnby. I 2015 forberedte foreningens kulturelle udvalg den store DB Kulturkonference 2016, som løb af stabelen i et fornemt samarbejde med Flensborg Centralbibliotek den 25. februar 2016. Her drøftede 140 deltagere fra alle sider af bibliotekerne samt politikere ”Kulturen som udviklingsdynamo” og de mange muligheder og begrænsninger, der ligger i området og i bibliotekerne for kommunerne. Herunder eksempelvis i relation til den aktuelle flygtninge- og integrationssituation.

Også internationalt arbejder DB med tilsvarende spørgsmål, som det fremgår i Tema 4. Og vi holder fast i den nødvendige fremtidsdrøftelse på DB Bibliotekspolitisk Topmøde 2016 den 14.-15. april i Horsens.

DB STRATEGI 2020

VISION

Danmarks Biblioteksforening sætter dagsordenen, der synliggør værdien af kultur, læring og dannelse.

Danmarks Biblioteksforening er drivkraften, talerøret og rådgiveren, når biblioteker udvikler rammerne for demokrati og fællesskab.

Tid til tigerspring På Topmødet ønsker DB at igangsætte en debat om, hvorvidt lovens formål er dækkende for det moderne folkebibliotek med oplæg til, hvordan en eventuel fremtidig lov kunne indrettes. I den forbindelse er det fundamentalt at forholde sig til bibliotekernes fortsatte ret til at udlåne materialer, selv når de bliver digitale. Og hvordan vi fortsat sikrer biblioteket som det lokale ‘rum’ for demokratisk debat, som vi kender det fra den nyeste norske lov.

Hele samfundet er inde i en voldsom transformationsproces, hvor bibliotekets brug og opgave ændrer karakter.

Litteratur og læsning er stadig kernen, men halvdelen af borgerne kommer efter andre ting end blot at låne materialer. Det betyder, at vi skal være opmærksomme på at forandre biblioteket, så det stadig både løser de opgaver, som samfundet stiller, og de behov, som borgerne har.

Derfor bør vi også se på, om biblioteksloven reelt favner opgaven med formuleringen ”Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille... til rådighed.” Eller om der skal mere offensive formuleringer til.

Min opfordring til medlemmerne skal derfor være: Lad os så bredt som muligt – også lokalt – nu få talt systematisk og fordomsfrit med hinanden om, hvilke opgaver vi finder grundlæggende for folkebiblioteket i en digital tid.

Hvilke nye mål, der skal nås de kommende 5-10 år. Og hvilke instrumenter vi har brug for til at gøre det med. Sådan at biblioteksdanmark ikke i vor tid pludselig knækker over i to.

Det håber jeg, at vi kan få en god og engageret debat om på Topmødet og rundt om i landet i 2016!

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand, Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand, Kirsten Boelt, kst. bibliotekschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand. Øvrige: Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Inge Dines (A), Ikast-Brande, Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, John Larsen, biblioteksleder, Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg, og Martin Lundsgaard-Leth, kultur- og biblioteksleder, Ikast-Brande.

Se alle medlemmer af Repræsentantskabet på www.db.dk/Rep1417.

Velkommen til DB Topmødet i Horsens!

Foto: Adam Mørk/Dokk1

TEMA 1 BIBLIOTEKET, KOMMUNERNE & STATEN

LOV ELLER STRATEGI ELLER BEGGE DELE?

n Derfor fortjener Lov om biblioteksvirksomhed et eftersyn: Siden rammeloven blev vedtaget i 2000, har bibliotekerne undergået en kolossal udvikling. Deres folkeoplysende virksomhed er under forvandling. Biblioteket bruges i stigende grad som lokalsamfundets fælles opholds-, mødeog studiested. Åbningstimerne er mangedoblede, og besøgstallet er vokset. Stadig flere benytter sig af et voksende antal debat- og læringstilbud, og ikke mindst formidlingsaktiviteterne er under omlægning.

Medieformaterne og brugen af dem er også under markant ændring; selv om der fortsat udlånes millioner af fysiske materialer, er denne del faldende til fordel for et voksende digitalt brug. Helt i tråd med samfundets øvrige udvikling.

Hertil kommer nye opgaver i relation til Borgerservice, NemID og andre offentlige digitale tjenester.

n Bekæmp et skævt biblioteksdanmark Ifølge tal fra Danmarks Statistik for 2014, offentliggjort i juli 2015 og publiceret i Danmarks Biblioteker nr. 4, 2015, ligger gennemsnitsudgiften til folkebiblioteket pr. indbygger på ca. 450 kr. Udsvinget går fra kommuner, der bruger knap 300 kr. til kommuner, der bruger det tredobbelte, godt 900 kr. pr. borger. Sammenholdt med de voksende forskelle i service og adgang bidrager det til at skabe et skævt biblioteksdanmark. I modstrid med grundidéen om folkebibliotekets rolle som et åbent, fælles og demokratiunderstøttende kultur-, videns- og mødested for alle. Finansieret over skatten.

Dertil kommer budgetnedgang over en bred kam udover effektiviseringsgevinsten siden Kommunalreformen. Alene fra 2015 til 2016 faldt biblioteksbudgetterne med 24 mio. kroner. At denne tendens er kortsigtet, viser analysen fra 2015, Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi, som Copenhagen Economics har udarbejdet for Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Det betaler sig på mange måder for samfundet at sikre og drive kvalitetsbiblioteker.

Danmarks Biblioteksforening hylder det kommunale selvstyre, men tilgangen af nye opgaver og et voksende mediespektrum i kombination med borgernes ændrede biblioteksbrug kalder på opjustering af det fælles rammeværk. En vurdering støttet af Folketingets kulturordførere i en DB-rundspørge i starten af 2015.

6

n Hvad siger loven?

Bibliotekerne skal ifølge lovens formålsparagraf 1, styk 1: ”Fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier.”

Hvordan dette skal ske, præciseres nærmere i lovens paragraf 2: - formålet opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelsen af materialet. I paragraf 4 oplyses, at ministeren efter forhandling med de kommunale parter kan fastsætte nærmere regler om folkebibliotekernes materialer og benyttelsen af disse.

Paragraf 5 understreger omfanget af opgaven i forhold til brugere og udlån: ”Folkebibliotekerne står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet og for udlån af materialer.

Forpligtelsen til udlån vedrører de materialer, der er nævnt i §1, styk 1.”

Noget andet er, at også lovens paragraffer om overbygningen – centralbiblioteksvirksomheden og f.eks. Statsbibliotekets opgaver i relation til folkebibliotekerne – også må have et eftersyn i forhold til det landsdækkende lånesamarbejde af fysiske materialer og mulighederne i digitale løsninger.

n DB OPFORDRING Loven trænger til et grundigt eftersyn: Bibliotekernes opgaver er under udvikling, medierne ændrer sig og borgerne bruger biblioteket på nye måder.

Det kan fint ske i sammenhæng med debat om en ny national fælles national strategi til afløsning af Folkebibliotekerne i vidensamfundet (2010).

DB starter debatten på Topmøde 2016 i april i Horsens.

n Biblioteksafgiften Efter flere års udvalgsarbejde om opdatering af ordningen så den matcher det digitale samfunds medieudvalg og borgernes mediebrug, afgav udvalget i april 2015 en rapport med anbefalinger til modernisering af den danske biblioteksafgiftsordning, så den fremover kommer til at inkludere e-bøger, netlydbøger og digital musik.

Biblioteksafgiften er med en årlig bevilling på finansloven en kulturstøtteordning til dansk sprog og kultur. Den har til formål at støtte forfattere, oversættere, illustratorer, fotografer, billedkunstnere og komponister, hvis værker findes på Danmarks folkebiblioteker og folkeskolens pædagogiske læringscentre. Ved uddelingen i april 2015 modtog 8.528 forfattere 174,6 mio. kroner tilsammen i biblioteksafgift – eller bibliotekspengene – som ordningen kaldes i det daglige. Rapporten blev af daværende kulturminister Marianne Jelved sendt i høring med frist for bemærkninger 14. maj 2015. Så blev Folketingsvalget udskrevet, og længere kom den sag ikke i 2015.

Danmarks Biblioteksforening, som har været repræsenteret i udvalget ved Lars Bornæs, medlem af Forretningsudvalget i DB og bibliotekschef i Silkeborg, finder udvalgets anbefalinger for beskedne i forhold til den faktiske medieudvikling. Derfor har DB som den eneste stillet ændringsforslag om, at afgiften afspejler det faktiske digitale forbrug og den digitale virkelighed. Ordningen kommer forhåbentlig snart til realitetsbehandling.

November 2015 blussede en debat op om minimumsgrænsen for at få del i bibliotekspengene. I den sammenhæng fastslog DB, at man gerne så en lavere nedre grænse end den nuværende bagatelgrænse på ca. 2.100 kroner. Kendte forfattere, som er storrepræsenteret, ville så få noget mindre, mens flere forfattere kunne få andel i den årlige udbetaling. Vi ser samtidig en stor vækst i ebogsmarkedet, og DB synes naturligvis, at det er alle vækstlag, der skal have del i kulturstøtten – både fysiske og digitale.

n DB OPFORDRING Hvert år udbetales 175 mio. kroner i kulturstøtte til de danske forfattere, afhængigt af hvor mange fysiske bøger de har stående på bibliotekerne. Det skal vi have ændret, så der også udbetales støtte baseret på, hvor mange e-bøger, bibliotekerne stiller til rådighed.

DB kæmper politisk for at få ændret biblioteksafgiften nu, sådan at kulturstøtten også understøtter den digitale omstilling.

Foto: Colourbox

DB BERETNING 2015 / 7

DB OPFORDRING Vi kan ikke love, at der er bøger nok på de sprog, som flygtningene taler på alle biblioteker, men vi vil gøre vores til, at de føler sig velkomne.

De danske biblioteker har i mange år med stor succes arbejdet ihærdigt med integration, så flygtninge, indvandrere og deres efterkommere i dag er flittigere biblioteksgæster end etniske danskere. Derfor skal de lokale biblioteker også være parate til at tage mod de nye gæster. Voksne som børn, alle skal være velkomne.

DB samler op på og deler alle bibliotekernes tilbud, så alle biblioteker kan gøre mere.

Foto: Colourbox

TEMA 2 BIBLIOTEKET & SAMFUNDSOPGAVERNE n BIBLIOTEK OG DIGITALISERING Med afsæt i de resultater, der er opnået med den nuværende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 20112015, påbegyndtes arbejdet med en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2016-2020 i starten af 2015. Her mener DB, at bibliotekernes rolle og potentiale bør reflekteres bl.a. i forbindelse med målsætningen om i endnu højere grad at udnytte digitalisering i den offentlige sektor. I

overensstemmelse med KLs nye fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020, der allerede foreligger, og som ventes afhandlet med/indkorporeret i den fællesoffentlige strategi. Og i forlængelse af den væsentlige betydning bibliotekerne reelt har haft i forhold til implementering af den nuværende strategi, når det gælder borger- og lokalniveau.

n BIBLIOTEK OG DEMOKRATIUDVIKLING DB arbejder til stadighed for at tydeligøre og videreudvikle folkebibliotekets demokratirolle.

Hva’ ska’ jeg med kommunen?, hed et to-årigt projekt om nye måder at formidle digitale services til unge mellem 15 og 25 år i forhold til deres aktuelle livssituation: Bolig, uddannelse, læringsforløb mv. Projektet blev afsluttet med en konference og rapport i marts 2015. Bag projektet står

biblioteker og borgerservicecentre i Billund, Skanderborg, Stevns, Nordfyn, Kerteminde, Vesthimmerland og Næstved Kommuner, konsulentfirmaet Knudsen Syd samt Danmarks Biblioteksforening i et samarbejde med lokale unge og med støtte fra Kulturstyrelsen, nu Slotsog Kulturstyrelsen.

n BIBLIOTEKET OG FOLKESKOLEN Danmarks Biblioteksforening har siden Folkeskolereformen trådte i kraft på forskellig vis opfordret til nytænkning og udvidelse af samarbejdet mellem de lokale biblioteker og folkeskolen. Fra starten af året den 23. februar 2015 med konferencen Trick or treat , hvor det helt konkret handlede om, hvad folkebibliotekerne har og skal byde ind med i udvikling og implementering af den nye folkeskolereform. Konferencen var arrangeret i et samarbejde

mellem DB, Kulturstyrelsen, nu Slots- og Kulturstyrelsen, og Bibliotekschefforeningen. Og senest den 6. november, hvor DB’s tre politiske udvalgsformænd på Bogforum diskuterede hvad skoler og biblioteker gør, når litteratur, læring og oplevelser bliver digitale.

Spørgsmålet er langt fra uddebatteret, reformen er stadig i sin vorden, og DB følger op på forskellig vis.

n FLYGTNINGE OG INTEGRATION Sensommeren 2015 eksploderede flygtningevandringer gennem Tyrkiet mod EU-landene væk fra krig og elendige levevilkår fra bl.a. Afghanistan og ikke mindst Syrien. En udfordring af gigantiske dimensioner, som EU's statsledere og medlemslande til stadighed arbejder med at håndtere. Også Danmark har taget imod tusindvis af mennesker på flugt mod en bedre fremtid. Det kræver ny indsats fra alle sider af det danske samfund – også bibliotekerne.

dencenter for biblioteksbetjening af etniske minoriteter og BibzoomWorld samt biblioteksservices som f.eks. Lektier Online.

I det hele taget kom landets mange lektiecaféer – drevet af frivillige fra bla. Røde Kors og andre i samarbejde med og på de lokale biblioteker – oprindelig op at stå som et hjælpemiddel for indvandrere og nydanske børn, hvis forældre ikke kender til eller kan hjælpe med dansk skolegang.

Bibliotekerne har en årtier lang erfaring med integrationsstøttende service til indvandrere og flygtninge bl.a. i form af det tidligere centrale Indvandrerbibliotek og den tidligere portal Finfo.dk, som via de lokale folkebiblioteker kunne understøtte med litteratur og viden om det danske samfund. Opgaver der i dag løses af Statsbibliotekets Vi-

I en del folkebiblioteker både i Danmark og i andre EUlande arbejdes der som omtalt i Danmarks Biblioteker i 2015 med nye måder at bistå de mange, der har behov for viden om faktiske og praktiske forhold og med at formidle viden om både dansk og flygtningenes kultur som genvej til forståelse og fredelig sameksistens.

DB BERETNING 2015 / 9

TEMA 3 E-BØGERNE

n eReolen.dk VERSION 2016 2015 startede lovende med, at de store forlag efter forsøg med et eget eBib igen tilsluttede sig eReolen. Imidlertid kun for en periode for med årets udgang og genhandling af aftalerne trak man sig atter. Først og fremmest med henvisning til fald i salg. Det er stærkt beklageligt.

E-bøger er et kerneprodukt i det digitale samfund, og deres reelle bruger- og markedsgennembrud her i landet, ikke mindst takket være eReolen for et par år siden, kan på mange måde sidestilles med Gutenbergs trykte bog. Som den tegner også den digitale teknologi en vej til yderligere udbredelse af viden og kultur til nye befolkningsgrupper. eReolen er ikke et kommercielt tilbud, men et udvalgsog formidlingsinstrument, der afspejler bibliotekernes fælles indkøb og udvalg af e-bøger. Altså bibliotekernes fælles e-bogssamling modsvarende bibliotekernes fysiske samlinger.

DB OPFORDRING DB opfordrer varmt til en ny kontakt mellem de store forlag og eReolen. Denne gang med en mere permanent aftalemodel til gavn for landets læsere. Vi har brug for en ny visionær kurs, som kan sikre tidssvarende biblioteksservice.

DB er i løbende dialog med alle parterne: forfattere, forlag og eReolen.

Foto: Colourbox

Den konstante og markante vækst i det digitale brug på bibliotekerne, primært i forhold til e-bøger og net-lydbøger, er en glædelig udvikling, som stimulerer til læsning blandt brugere såvel som ikke-brugere og i de opvoksende generationer. Men også en udfordring for kommunernes biblioteksbudgetter, da det skaber et økonomisk krydspres, både at skulle have en stor fysisk samling, mens det digitale forbrug stiger. Samtidig er også bibliotekerne i et permanent pres, da de ikke har ret til at købe og udlåne de digitale materialer. Det indebærer, at der konstant skal forhandles pris og vilkår for at kunne udlåne digitale lyd- og e-bøger.

E-bøger omfattes p.t. ikke af samme undtagelser i ophavsretsloven som fysiske bøger. Her har bibliotekerne ret til at købe og udlåne alle udgivelser på markedet, som så til gengæld udløser biblioteksafgift i modsætning til e-bøger, se Tema 1 om afgiften. I EU-regi iværksattes i december 2015 et større udviklingsprojekt af det digitale marked, herunder nyudvikling af copyright, se Tema 4.

TEMA 4 INTERNATIONALE TRENDS Danmarks Biblioteksforening er omdrejningspunkt for dansk bibliotekspolitisk indsats i international sammenhæng og deltager på forskellig vis aktivt i såvel europæiske EBLIDA og i den internationale biblioteksorganisation IFLA; både i deres kongresser og i deres arbejde.

Hovedfokus i disse år er e-bøgerne som naturlig del af biblioteksvirksomheden, forretningsmodeller for bibliotekernes brug af og ikke mindst ophavsret til digitale ressourcer og bøger. E-bøger er i ophavsretsloven f.eks. ikke omfattet af samme undtagelser i forhold til biblioteker, som fysiske bøger. Denne problematik kæmper både Europas og andre landes biblioteker med at få løst gennem de to organisationer og i partnerskab med beslægtede fora, således at biblioteksservicen ikke forringes i det digitale videnssamfund. Såvel EBLIDA som IFLA tog bl.a. spørgsmålet op i efteråret på generalforsamlingen i WIPO (World Intellectual Property Organization).

n EBLIDA 2015 OG EU-COPYRIGHTREFORM Med støtte fra ikke mindst danske og nordiske partnere blev Steen B. Andersen, DBs formand, indvalgt i EBLIDAs Executive Committee ved EBLIDA Council & Conference i maj 2015 i Riga; her sad før Lone Knakkergaard, bibliotekschef for Vejle Bibliotekerne. Under hovedtemaet Building a Europe of Readers drøftede årsmødet bibliotekernes rolle i læseudvikling og -understøttelse, samt hvordan bibliotekerne bedst bistår borgerne i EU-landene med at sikre adgang til information og viden i en Googletid. Her har bibliotekerne en utrolig vigtig opgave i at formidle kendskab til kritisk netsøgning, validering af værker og kilder o.l.

Den helt store opgave i 2015 for EBLIDA har været at markere sig i Bruxelles og andre relevante steder som optakt

til EU-præsident Claude Junckers Digital Single Market Strategy-indsats fra juni: EU's indsats for at sikre smidige vilkår bredt set for videreudvikling af det digitale samfund, herunder bl.a. se på ophavsretten i den sammenhæng. Den omfattende proces blev for alvor iværksat 9. december 2015 med Towards a modern, more European copyright framework, og den kommer til at vare det meste af første halvår i 2016 og formodentlig endnu længere med omfattende interessenthøringer.

Danmarks Biblioteksforening bidrager både gennem EBLIDA og direkte som national forening i samarbejde med de øvrige danske biblioteksorganisationer i Biblioteksparaplyen og i samarbejde med bl.a. Statsbiblioteket.

n IFLA 2015 OG FN 2030-AGENDAEN På IFLA 2015-kongressen i august i Cape Town blev Kirsten Boelt, DBs faglige næstformand og leder af det biblioteksfaglige område ved Aalborg Bibliotekerne, valgt til IFLAs Governing Board; hun afløste Kent Skov Andreasen, bibliotekschef for Odense Bibliotekerne. Herudover finansierer DB deltagelse i to af IFLAs fagsektioners komitéer: Jakob Lærkes, Gladsaxes bibliotekschef, blev indvalgt i Public Library Section og Søren Dahl Mortensen, bibliotekar og projektleder ved Odense Bibliotekerne, i Children and Young Adults Section med virkning fra IFLAkongressen 2015. Den flotte danske repræsentation skyldes ikke mindst solid opbakning fra både danske, nordiske og internationale samarbejdspartnere.

På kongressen i Cape Town markeredes og diskuteredes vedtagelsen af FN 2030-Agendaen, som på baggrund af tre års seje og langvarige forhandlinger sætter retning for verdenssamfundets og de enkelte FN-medlemslandes arbejde for at sikre en bæredygtig fremtid. Her skal fremhæves det internationale bibliotekssamarbejdes kamp for, med IFLA i front, at få udbredelse af læsning, adgang til information og kamp mod analfabetisme som nøgle for udvikling med i anbefalingerne.

IFLA Statement om Public Lending Right vedr. bibliotekers ret til offentlig udlånsvirksomhed har været drøftet i 2015 og er i starten af 2016 blevet opdateret til også at inkludere digitalt indhold – e-bøger.

n ØVRIGT INTERNATIONALT Af øvrige internationale møder kan nævnes: DB formand Steen B. Andersen, politisk næstformand Hanne Pigonska og direktør Michel Steen-Hansen deltog i den amerikanske ALA-kongres 2015 med fokus på bl.a. biblioteket som drivkraft i innovation og iværksætteri. Hellen Niegaard

deltog i Svensk Biblioteksförenings 100 års jubilæum i maj 2015. Fællesmødet mellem de nordiske biblioteksforeninger blev afholdt i starten af februar 2016 i Reykjavik med deltagelse af formand og direktør. DB fik besøg af en tyrkisk delegation i slutningen af januar 2016.

DB BERETNING 2015 / 11

TEMA 5 KOMMUNIKATION & SAMARBEJDE En stor del af arbejdet i en landsdækkende interesseorganisation som Danmarks Biblioteksforening handler om kommunikation og formidling af kendskab til biblioteker og kamp for nødvendig biblioteksudvikling. Meget foregår på store og åbne møder landet over. Men endnu mere foregår på mindre, ansigt-til-ansigt møder og for lukkede døre. Her gives en oversigt over mødetyper og de mange kommunikationsplatforme, DB anvender i sin virksomhed

n Netværk og platforme DB mødtes i 2015, først og fremmest ved formand Steen B. Andersen og direktør Michel Steen-Hansen, med den tidl. og den nuværende kulturminister, Folketingets politikere/kulturordførere, Slots- og Kulturstyrelsen, KL og KL’s Børne- og Kulturudvalg, DBC, BCF’s og BF’s formand, Forfatterforeningen, Forlæggerforeningen, Digitaliseringsstyrelsen, DDB-sekretariatet, andre centrale leverandører, enkelte forlag, biblioteker og mange, mange andre.

Fokus for møderne har været: Bibliotekerne og loven, ny formidlingsindsats, e-bogsudvikling og forretningsmodeller, ophavsret, den digitale borger, folkeskolesamarbejde, målemetoder m.m. På dagsordenen var kulturpolitiske drøftelser om ændringerne i bibliotekets rolle som fysisk sted, som sted med digitale tjenester, for litteraturformidling og for læsning samt public-service-opgaver og folkeoplysning anno 2015-2016.

Herudover har DB ved sit formandskab og Repræsentantskabets medlemmer været repræsenteret i en række eksterne råd og udvalg. Se db.dk/udvalg-fonde-og-priser.

DB fungerer som uformelt sekretariat for Biblioteksparaplyen, hvor BF p.t. har formandskabet. I dette forum drøftes fortrinsvis fælles anliggender som ophavsret, diverse høringer, nationale og internationale spørgsmål.

n Konferencer og projekter DB initierer og stimulerer som nationalt talerør for bibliotekerne nødvendig ny biblioteksudvikling via oplæg på lokale og nationale møder, egne og partneres konferencer, landsdækkende offentlige debatter og projekter.

Gennem sit brede kontaktnetværk har DB fra starten af 2015 til starten af 2016 haft fokus på læring, digitalisering og biblioteksrummet – og på bibliotekets public-serviceforpligtelser over for de nye opgaver og i relation til Lov om biblioteksvirksomhed, som beskrevet i formandens indledende beretning. Det er f.eks. sket i et samarbejde med DBs tre fagudvalg og deres medlemmer: Kulturelt Udvalg med formand Nadja Hageskov (C), Læringsudvalget med formand Dan Skjerning (A) og Digitaliseringsudvalget med Evan Lynnerup (V) som formand.

n Dagsorden- og debatskabende DB skaber og bidrager til biblioteks- og samfundsdebatten ad en række forskellige kanaler.

12

Oplæg og moderering: DBs formand, direktør og chefkonsulent holder efter aftale oplæg i danske og udenlandske mødesammenhænge.

Undersøgelser: Årlige, som DB Sommerundersøgelserne sammen med Moos-Bjerre og Lange og DB Budgetundersøgelsen; men også adhoc-undersøgelser som bl.a. bibliotekernes service til flygtninge sammen med BF Danmarks Biblioteker: Landets biblioteks- og kulturmagasin. Fokus har udover ovennævnte temaer i år eksempelvis været på forhold omkring nye biblioteksbyggerier, biblioteker og lokal byudvikling, ledelse og biblioteker herunder på nyskredet i prioriteringer og servicemål. Bladet bringer i seks numre årligt – udover formandens leder – interviews, reportager, artikler om ny udvikling, statistik, debat og kommentarer mv. Bladet kan hentes som e-magasin samt som enkeltartikler på www.db.dk/danmarksbiblioteker.

På www.db.dk, foreningens hjemmeside, hentes dagsaktuelle synspunkter og kommentarer, presseudtalelser, høringssvar, kalender og mødeinvitationer, onlinepublikationer og en serie af relevant temasat stof. Her findes al information om DB som forening samt f.eks. priser som Læsernes Bogpris, der drives i samarbejde med Berlingske. Hjemmesiden er også genvej til DB på Facebook, Twitter og til direktørens blog.

AviserneSkriver.dk – om bibliotekerne i medierne – er også en DB-service ligesom DB Nyhedsmails. Begge dele kan der abonneres på via db.dk.

n DB Sekretariatet Medarbejderstaben udgøres pr. 1. januar af fire fastansatte, heraf en på deltid: Michel Steen-Hansen, direktør. Hellen Niegaard, chefkonsulent og redaktør af Danmarks Biblioteker, Michael Hartz Larsen, informationskonsulent og webredaktør samt Jeanette Fog Vogelius, assistent og ansvarlig for Topmødet. Herudover har DB tilknyttet Tove Kusier/ResultatKompagniet en dag ugentlig som ekstern bogholder. Leder af Tænketanken Fremtidens Biblioteker, Lotte Hviid Dhyrbye, har kontor hos DB på Vartov.

TEMA 6 FOLKEOPLYSNING & REGIONALE MØDER Folkebibliotekets historie er folkeoplysningens historie. Måden, det sker på, skifter og udvikler sig i takt med samfundet og borgernes brug af information og viden. Bibliotekerne har med god effekt de seneste år prioriteret digital indsats plus en langt stærkere udadvendt formidling. Det sidste har også Danmarks Biblioteksforening gjort.

Med foreningsstrukturen fra 2013 og efterfølgende reduktion af regionalforeninger fra fem til en, organiserer DB centralt biblioteksdebat i regioner uden egen forening. Først og fremmest på landets tre store folke- og kulturoplysningsmøder: Folkemødet på Bornholm, Kulturmødet på Mors og Bogforum i København.

Det sker med stor opbakning og deltagelse af politikere, kultur- og samfundsdebattører, forfattere og forlæggere til fordel for en bred kultur- og bibliotekspolitisk debat med landets folkevalgte, opinionsdannere og offentligheden. Og alle steder i partnerskab med biblioteker og andre centrale aktører.

n Hverken frygten for dårligt fremmøde pga. Folketingsvalget den 18. juni eller det store sikkerhedsopbud pga. den hollandske politiker Gert Wielders besøg lagde en dæmper på Folkemødet den 11. til 14. juni. Samlet lagde ca. 100.000 vejen forbi; mange bl.a. til BIBZONEN for at lytte til og drøfte biblioteksudvikling og kulturpolitik.

Med Statsbiblioteket som ankermand stod DB, BCF, Det Kgl. Bibliotek og Herning Bibliotekerne samt Slots- og Kulturstyrelsen bag zonens mange aktiviteter.

Foto: SB

n Omkring 17.000 besøgte Kulturmøde Mors i dagene fra den 20. til 22. august. Fra den ny kulturminister Bertel Haarder til Café Hacks Søren Dahl. Under ‘Bibliotekssamtalerne’ blev bl.a. bibliotekets rolle som demokratiets sted og igangsætter af lokal dialog drøftet. De bød også på SMS-novelle af Smærup, ordfitness med bibliotekarer og møder under æbletræerne i Morsø Biblioteks have.

Bag biblioteksaktiviteterne stod DB i samarbejde med Biblioteks- og Kulturforeningen Region Midtjylland, BCF, Nordjyllands biblioteker og Morsø Folkebibliotek.

Foto: Jim Højberg

Foto: Bogforum

n Med knap 30.000 besøgende satte Bogforum 2016 fra den 6. til 8. november rekord. På bibliotekernes hjørnestand tiltrak eReolen og debat- og litteraturprogrammet m.m. flere tusinde besøgende. De fik samfundsdebatter om biblioteket i en digital tid, aktuelle biblioteksopgaver, bestsellerisme, selvudgivelser samt forfattermøder med bl.a. Kim Leine, Ida Jessen og lyrikerne Theis Ørntoft, Liv Sejrbo Lidegaard og Morten Søndergaard – og ikke mindst Klassikerquizzen & Adrian Hughes.

Bag standen stod DB og 18 biblioteker i samarbejde med RUC og Litteratursiden med støtte fra bl.a. DBC.

DB BERETNING 2015 / 13

TEMA 7 DB FORENINGSUDVIKLING MEDLEMSUDVIKLINGEN Pr. 31. december 2015 havde DB 76 kommunemedlemmer, dækkende ca. 85 % af befolkningen. To kommuner har meldt sig ind og to ud (pga. større besparelser). En kommune mere er kommet ind i starten af 2016, mens en til er på vej. Derudover er Flensborg Kommune medlem

af DB. DB har 36 institutions- og organisationsmedlemmer. Når det gælder personlige medlemmer og studerende er der for begge kategorier tale om et fald, så der i dag er 298 personlige medlemmer og et halvt hundrede studerende. Dét adresseres i en ny kampagne midt i 2016.

RESULTATOPGØRELSE FOR 2015 (i t.kr.)

Budget 2016

Regnskab 2015

Budget 2015

Kontingenter Salgs- og driftsindtægter Annonceindtægter Tilskud Nedlæggelse af regionale foreninger INDTÆGTER I ALT:

5.340 2.375 20 0 0 7.735

5.557 2.904 69 0 26 8.556

5.496 2.229 60 140 0 7.925

Direkte udgifter Udgifter vedrørende møder, rejser m.v.

Andre eksterne udgifter Personaleudgifter Afskrivning m.v.

UDGIFTER I ALT:

3.339 985 705 3.015 12 8.056

3.726 830 645 2.960 20 8.181

3.406 988 848 2.945 30 8.217

RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT: Finansielle indtægter Finansielle omkostninger

-321 50 0

375 117 0

-292 50 0

ÅRETS RESULTAT:

-271

492

-242

BALANCE

14

Balance 2015

Balance 2014

AKTIVER: Materielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Varebeholdning Tilgodehavender salgsindtægter / kontingenter Andre tilgodehavender Periodeafgræningsposter Moms Likvide beholdninger AKTIVER I ALT:

6 2.985 15 333 116 167 0 3.099 6.721

25 2.847 64 41 412 134 140 2.758 6.421

PASSIVER: Egenkapital Leverandørgæld Hensættelser Moms Periodeafgrænsningsposter Anden gæld PASSIVER I ALT:

4.952 384 50 44 544 747 6.721

4.440 947 70 0 337 627 6.421

TÆNKETANKEN – FASE II Tænketanken er trådt ind i sin anden fase efter de første to aktivitets- og projektår. Her skal bl.a. arbejdes nærmere med den digitale udvikling og den måde, borgerne bruger digitale tilbud og medier på. Andre indsatsområder er: Folkebiblioteket og velfærd, samspil med civilsamfundet og nye kompetencer til advocacy-arbejde.

n Ny bred konstellation Bibliotekernes tænketank, Tænketanken Fremtidens Biblioteker, startede en ny to-årig projektperiode i oktober 2015 i en ny, meget bredere konstellation med over 30 biblioteker, leverandører og de største aktører på biblioteksområdet. Bibliotekarforbundet, Det Informationsvidenskabelige Akademi, Bibliotekschefforeningen, Danmarks Biblioteksforening og Danmarks Forskningsbiblioteksforening sidder i den ny styregruppe og skal her sæt-

te retning for viden og debat om Fremtidens Biblioteker.

I 2015 har Tænketanken haft fokus på at genetablere en organisering både økonomisk og indholdsmæssigt. Lotte Hviid Dhyrbye er per 1. oktober genansat som leder af Tænketanken i en projektperiode med evaluering af projektet efter det første år.

n

Samfundsøkonomisk værdi Tænketanken lancerede januar 2015 under Fase I i samarbejde med Copenhagen Economics undersøgelsen Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi. Det første studie af sin art i Danmark og en undersøgelse af, hvilken samfundsøkonomisk værdi folkebiblioteket bidrager med. Undersøgelsen udkom i et oplag på 1500 eks., og gav anledning til omfattende politisk debat om fremtidens biblioteker både lokalt og nationalt. Tænketanken oplevede samtidig stor interesse fra biblioteksvæsenet, andre lande og fagområder omkring impact-studier og li-

brary advocay og politisk bevidsthed. Tænketanken deltog, med stor interesse til følge, i IFLA2015 i Cape Town med en poster om undersøgelsen.

Siden har Tænketanken med afsæt heri igangsat et europæisk projekt om videndeling og komparativt studie af anvendelsen af impact-studier som led i at styrke fokus på biblioteker, demonstrere værdi, library advocacy og supplere gængse kvantitative og kvalitative metoder. Deltagere: Catalonien, England og Holland samt Kroatien, der kun lige er startet. Projektet støttes af Reading & Writing Foundation, Library 2020, og afsluttes medio 2016.

n Undersøgelse: Digitale strategier for fremtiden Tænketanken har modtaget støtte på ca. 950.000 kroner fra Slots- og Kulturstyrelsens overbygningspulje til Digitale Strategier for Fremtiden. Målet er at skabe et anvendelsesorienteret vidensgrundlag om borgernes digitale adfærd, efterspørgsel og behov med henblik på omsætning i lokale digitale udviklingsstrategier. Strategier, der

kan bidrage til at skabe, udvikle og ikke mindst formidle det digitale bibliotekstilbud, så det svarer til borgernes faktiske behov og kompetencer i den enkelte lokale kontekst. Projektpartnere er: Centralbibliotekerne, eReolen.dk og DDB, mens en lang række andre aktører inddrages undervejs. Bl.a. inddrages Danmarks Biblioteksforenings Digitale Udvalg og Læringsudvalg.

n

verse netværk o.l. Behovet og interessen for at styrke ledere og medarbejderes kompetencer inden for bibliotek ’advocay’ er stor – og det gælder på tværs af biblioteksområder. Tænketanken arbejder derfor også i 2016 med projektdesign og finansiering af et meningsdannelseskoncept.

Tema: Folkebiblioteket og velfærd Under dette tema planlægges flere aktiviteter i 2016; alle placerer bibliotekerne ind i en bredere innovations- og velfærdspolitisk dagsorden, herunder kultur og sundhed, det sociale område m.m.

Tænketanken deltager desuden i, opretter og faciliterer di-

Herudover har Tænketanken i 2015 haft fokus på igangværende og kommende projekter:

Lotte Hviid Dhyrbye Leder af Tænketanken

DB BERETNING 2014 15

STYRK DET STRATEGISKE SAMARBEJDE I KOMMUNEN Den 23. maj 2016 lægger den Blå Planet rammer til en konference, hvor der sættes fokus på tværkommunal samskabelse og samarbejdsdreven innovation. Konferencen henvender sig til politikere, forvaltninger samt ledende medarbejdere på biblioteker og kulturinstitutioner.

Konferencens mål er at skærpe opmærksomheden på øget offentlig innovation og på, hvilke nye potentialer dette åbner for virksomheder, institutioner, biblioteker og for kommunen.

Konferencen arrangeres af Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med Bibliotekschefforeningen, Centralbibliotekerne i Roskilde og Gentofte samt Tårnby kommune.

Se mere på www.db.dk/strategisk-samarbejde

DB BERETNING 2015: HVAD SKER DER I BIBLIOTEKERNE? HVORDAN TACKLES TIDENS STORE UDFORDRINGER? HVAD ARBEJDER DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING MED?

Farvergade 27 D. 2 sal • 1463 København K • Tlf.: 33 25 09 35 • db@db.dk • www.db.dk

STÆHR GRAFISK

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING