Danmarks Biblioteksforenings Beretning 2018

BERETNING 2018 DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING

BIBLIOTEKET, KOMMUNERNE & STATEN

BIBLIOTEKET & SAMFUNDSOPGAVERNE

MEDIEUDVIKLING, COPYRIGHT & FORMIDLING

KOMMUNIKATION NETVÆRK & SAMARBEJDE

INTERNATIONALE TRENDS

FOLKEOPLYSNING & REGIONALE MØDER

DB FORENINGSUDVIKLING

DB OG BIBLIOTEKERNE I SYV TEMAER TÆNKETANKEN FREMTIDENS BIBLIOTEKER

BERETNING 2018

FOLKEBIBLIOTEKSDE Drøftelserne om fremtidens folkebibliotek tog til Danmarks Biblioteksforening og DB-formandens store tilfredshed for alvor fart i 2018.

TEMAER 1

> > > > 2

Pejlemærker for fremtidens biblioteker Pejlemærker 2018 Det samarbejdende biblioteksvæsen under pres DB OPFORDRING

3

DB OPFORDRING Folkebiblioteket, folkeoplysningen og demokratiet Folkebiblioteket, uddannelserne og samfundet Folkebiblioteket, ORDet og demokratiet Folkebiblioteket, Fake News & Fakta

e-bøgerne og copyright Formidling digitale tjenester Formidling til læsesvage DB OPFORDRING

11 11 11

KOMMUNIKATION, NETVÆRK & SAMARBEJDE > > > >

DB – i netværk og på platforme DB sætter dagsordenen Via debat, idéudveksling og kampagner Via magasin, nyhedsformidling og oplæg

12 12 12 12

■ 2018 har på mange måder været både et godt år for biblioteksområdet og samtidig et år, hvor bibliotekernes fælles basis udfordres. Godt fordi debatten om bibliotekerne omsider fik luft under vingerne og bredte sig ud i samfundet. Udfordrende bl.a. fordi det sammenhængende biblioteksvæsen i den form, vi kender det, står over for ændringer på flere fronter. Beretningen er opdelt i indledningen her fulgt af flere aktuelle TEMAer.

Loven & Læsningen To spørgsmål fyldte rigtigt meget for DB og i offentlighedens og mediernes biblioteksfokus sidste år – kulturministerens bebudede lovtjek og hendes og KLs opfølgning på dette samt Danmarks Biblioteksforenings forslag om en National Læsestrategi.

Om lovtjekforløbet fører til nye tiltag, er det her ved begyndelsen af 2019 noget svært at dømme om, det ved vi først, når Det Bibliotekspolitiske Topmøde har fundet sted midt i april i år. At læsestrategien bliver en realitet, ved vi allerede nu. Ikke alene har den afgående regering ved undervisningsminister Merete Riisager (LA), som en af dens sidste initiativer, ultimo januar i år valgt at sætte ekstra fokus på læsning i en treårig projektindsats i skolerne. I efteråret 2018 har en ny DB koalitionsgruppe med bred samfundsmæssig repræsentation desuden gjort spørgsmålet om en National Læsestrategi til deres.

FOLKEOPLYSNING & REGIONALE MØDER > Folkemødet i Allinge > Kulturmøde Mors > BogForum 2018

7

10 10 10 10

INTERNATIONALE TRENDS > EBLIDA 2018 > IFLA 2018 > Øvrigt internationalt

6

8 9 9 9 9

MEDIEUDVIKLING, COPYRIGHT & FORMIDLING > > > >

5

6 6 7 7

BIBLIOTEKET & SAMFUNDSOPGAVERNE > > > > >

4

Formand Steen Bording Andersen (A) om 2018

BIBLIOTEKET, KOMMUNERNE & STATEN

13 13 13

DB FORENINGSUDVIKLING > Medlemsudvikling > Resultatopgørelse for 2018

14 14

Ministertjekket

TÆNKETANKEN 2018 Et år med fokus på børns læselyst

15

LÆSERNES BOGPRIS

16

Fotos: Colourbox.dk eller arkivfotos fra danske biblioteker.

Om kort tid og senest den 17. juni skal Danmark igen til valgurnerne, når vi skal stemme til Folketingsvalget 2019, og mit ønske for den kommende valgperiode og til det kommende Folketing, er: Tag vare på bibliotekerne og vær med til at styrke deres centrale opgaver omkring kultur, viden, demokrati og som mødested – som et af samfundets vigtige, lokale støttepunkter.

Året har på den politiske bane været præget af, at kulturminister Mette Bock (LA) tog handsken op og satte turbo på en diskussion af rammerne for folkebibliotekerne. En debat Danmarks Biblioteksforening startede helt tilbage i 2016, hvor vi stillede spørgsmålet: Kan BIBLIOTEKSLOVEN rumme det moderne bibliotek? Kan DET MODERNE

BATTEN FIK LUFT UNDER VINGERNE BIBLIOTEK rummes i biblioteksloven? Spørgsmål afledt af de stadigt flere nye opgaver, 10 års stramme budgetter og behov for nyt fokus på kerneopgaverne: At understøtte læsning, folkeoplysning i nye formater og demokratisk dannelse.

Baggrunden for kulturministerens idé med at tage en debat om folkebiblioteket udtrykte hun sådan: .. ”digitaliseringen og ændrede brugervaner udfordrer vores traditionelle måde at tænke biblioteker på...” allerede i sommeren 2017, og hun ville bruge 2018 til at ”afklare, om biblioteksloven (fra år 2000) fortsat er tidssvarende”. En drøftelse, som KL også gerne ville deltage i, og som blev gennemført ved fire indbudte biblioteksdebatter i efteråret 2018 rundt om i landet. De præcise konklusioner fra disse møder står p.t. lidt dunkle, men indtil videre lyder det ikke som om, at hverken KL eller kulturministeren vil ændre biblioteksloven.

Dét bliver vi forhåbentligt klogere på, når Det Bibliotekspolitiske Topmøde sætter fokus på disse drøftelser og afsluttes med en stor debat, hvor kulturminister Mette Bock og formanden for KL’s Kultur-, Erhvervs- og Planudvalg, Leon Sebbelin (B), begge deltager.

Mere vægt på viden – mindre vægt på format Formålet i biblioteksloven, at ”Fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet....”, er faktisk fortsat højaktuelt, men er redskaberne dækkende for det, vi som samfund vil med biblioteket i dag?

For at løse opgaven fremadrettet og fremtidssikret er der i mine øjne bl.a. behov for at sætte læsning og vidensformidling i centrum og desuden for at nedtone betydningen af et bestemt format, det fysiske. Bibliotekernes digitale universer er jo under hastig udvikling, og borgernes medie- såvel som biblioteksbrug er under stadig forandring.

Den digitale udvikling kan dog ikke stå alene. Det fysiske møde med bibliotekaren, med ’læsesalens’ rum for fordybelse og med andre mennesker via foredrag og møder, hænger tæt sammen med det at tilegne sig ny indsigt og viden.

Viden og dannelse udvikles lige så meget i samtaler mellem mennesker, som i bøger – trykte eller digitale - alene.

Derfor skal bibliotekerne, som lokalsamfundets eneste fælles og åbne sted for kulturoplevelser og personlig læring, også lægge rum til debatter, til forfatterforedrag, til studerende, til pensionister – og til samtalerne mellem dem. Det har biblioteket til en vis grad altid gjort, men som den gedigne interesse for at bruge de fysiske biblioteksrum understreger, er denne del af bibliotekets folkeoplysende arbejde og som åbent fælles mødested under kraftig udvikling.

Det moderne menneske læser og tilegner sig kort fortalt

Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

viden på mange måder – og via mangeartede formater.

Og det er til enhver tid folkebibliotekets opgave at få flere til at tage del i det og i samtalen i samfundet. Derfor er jeg også spændt på, hvilke konklusioner kulturminister Mette Bock og KL-formand Leon Sebbelin bringer med sig fra deres proces til vores Bibliotekspolitiske Topmøde i april.

I det forløbne år har der fra forskellig kant været en del diskussioner og indlæg om folkebibliotekerne og loven.

Bibliotekernes Dialogforum samler alle biblioteksorganisationerne i Danmark og søger at sætte en fælles kurs for den nødvendige biblioteksudvikling med Danmarks Biblioteksforening som koordinator. Her formulerede man i fællesskab på tværs af de Pædagogiske Læringscentre, Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbibliotekerne samt folkebibliotekernes organisationer ”Fem pejlemærker for fremtidens Biblioteker” – se Tema 1 – til brug for KL og kulturministeriets forløb og for at skabe et fælles grundlag for debatten om rammerne.

National Læsestrategi Hele debatten om bibliotekernes rolle ligger fint i tråd med og spiller også enormt godt op til det andet hovedfokus, Danmarks Biblioteksforening har haft i det forløbne år, og som vil være tema for Det Bibliotekspolitiske Topmøde i år.

DB BERETNING 2018 / 3

■ DB STRATEGI 2030

VISION Danmarks Biblioteksforening er drivkraften, talerøret og rådgiveren, når biblioteker udvikler rammerne for demokrati og fællesskab.

MISSION Danmarks Biblioteksforening er det politiske og faglige netværk for landets politikere og fagprofessionelle.

Danmarks Biblioteksforening vil: - Inspirere til borgerinddragelse, samskabelse og partnerskaber - Inspirere til at flere læser mere, og at alle børn læser af lyst - Facilitere debatter om fremtidens biblioteker - Være katalysator for gode ideer og platform for erfaringsudveksling - Være stedet for demokrati, kultur og biblioteksudvikling

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand, Jane Jegind (V) Odense, politisk næstformand, Jakob Lærkes, bibliotekschef, Gladsaxe Bibliotekerne, faglig næstformand. Øvrige: Paw Østergaard Jensen (A) Albertslund, Evan Lynnerup (V) Roskilde, Inge Dinis (A) Ikast-Brande, Kim Valentin (V) Gribskov, Thomas Angermann, leder af kultur og biblioteker i Gentofte, Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg, og Annette W. Godt, bibliotekschef i Allerød.

Alle Repræsentantskabets medlemmer ses her: www.db.dk/Rep1821

Foto: Dokk1

Tænketanken Fremtidens Biblioteker stod sidste år bag den største læseundersøgelse lavet blandt børn om unge. Konklusionen var klar: Danske børn og unge læser mindre og mindre af lyst. Faktisk er det ikke kun en dansk tendens men en global udvikling som følge af de ændrede, stadig mere digitale medievaner. Det kan på mange måder skabe udfordringer, hvis de kommende generationer læser mindre og mindre af lyst.

Det fik Danmarks Biblioteksforening til at foreslå en fælles en National Læsestrategi. Direktøren og jeg har i den sammenhæng holdt møde med både undervisningsminister Merete Riisager og kulturminister Mette Bock om forslaget. Det var de ikke afvisende over for, uden dog at ville stille sig i spidsen for indsatsen eller bevilge midler til det.

Derfor hilser jeg det også velkomment, at regeringen nu så småt har taget fat på problematikken og i et folkeskoleforlig med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti netop sætter fokus på læsning og beskriver en treårig læseindsats, der skal bidrage til at reducere antallet af svage læsere ved at øge læselysten, læseundervisning og faglig læsning fra 2.-9. klasse.

Undersøgelser viser dog ikke alene, at nutidens børn læser mindre af lyst, men også at de primært forbinder det at læse med skole og pligt. Dertil at danske børns læselyst ligger helt i bund sammenlignet med de øvrige OECD-lande. Undersøgelser viser desuden, at når børn læser af lyst, er det efter påvirkning primært fra kammerater, film og mødre, mens lærere og bibliotekarer ligger længere nede på listen. Derfor er det ikke en udfordring, der kan løses af skolen alene, men som skal tages op sammen med alle, der har med børn at gøre. Og som vil påtage sig ansvaret.

Læsning og idéen om en national strategi var også fokus og temaet på årets Folkemøde og Kulturmøde, hvor vi sammen med Bibliotekarforbundet, Centralbibliotekerne og Bibliotekschefforeningen satte kulturministeren og KL stævne til en snak om de kommende generationers lyst (og evne) til at læse, også de lidt længere tekster. Og det var der da også en anerkendelse af fra de mange deltagere; dog mente enkelte fra skoleverdenen i vores debat på Kulturmødet, at det ikke var et problem, blot skolerne lærte børne at læse.

Skønt jeg selv er skolemenneske, må jeg sige, at jeg er lodret uenig i den vurdering. Læsning – og ikke mindst læsning til ens egen glæde – handler om meget mere end det at lære at læse. Det drejer sig i lige så høj grad om andre processer som det at møde god og relevant litteratur gennem f.eks. bibliotekernes formidling, læsegrupper og mange andre kultur- og dannelsesinitiativer.

Vejen til ny læsekultur Lad mig derfor også her slå fast – der findes ikke nogen nemme snuptagsløsninger. Vi må sammen i gang med et langt sejt træk, der skaber en læsekultur, som giver alle lyst til at læse mere i deres fritid. Spørgsmålet fremover er, hvordan bryder vi vanetænkningen og får skabt varige alliancer på tværs med de, der forsøger at finde nye veje til læsning, sådan at ikke kun the usual suspects gør mere af det samme. Hvordan inddrager vi alle relevante parter ikke kun på tværs af ministerier og kommuner, men også forældre, forlag, forfattere, meningsdannere, SoMe influencers og ikke mindst børn og unge selv. Dét ser vi frem til at arbejde videre med i det kommende år.

Vi har i Danmarks Biblioteksforening allerede taget fat på opgaven og nedsat en bred koalitionsgruppe, men vil gerne have flere med og have koordineret arbejdet med centrale politiske initiativer. For dette er en udvikling, vi alle – forældre, fagpersoner, beslutningstagere og politikere – skal handle på. Læsning af litteratur har nemlig en lang række positive effekter, som er vigtige nu og i fremtiden – for børnene. Og for samfundet, fordi: • Læsning styrker børns identitetsdannelse, empati og dannelse. Gennem læsningen sætter de sig ind i andres livsvilkår og får en forståelse for, at verden kan se anderledes ud.

• Læsning træner de læsekompetencer, der stadig er afgørende, fordi læsning er fundamental i uddannelsessystemet og for deltagelse i samfundslivet.

• Læsning styrker børns evne til at fokusere og bringer mange mentale processer i spil. Den er en af de bedste måder til at træne opfattelsesevne, hukommelse og ræsonnement.

Koalitionsgruppen er i fuld gang med at drøfte og udarbejde et udkast til National Strategi. Når det er færdigt, arbejder DBs Lærings- og Digitaliseringsudvalg med at skabe en konference, hvor alle interessenter, centrale politikere og meningsdannere inviteres med for at skabe fælles front om den fælles udfordring.

re del af folkebibliotekernes opgave, der vedrører folkeoplysning som grundlag for bl.a. den enkeltes udvikling og demokratiudvikling. Nemlig Kampagnen: Ordet er dit.

Samarbejdet med folkeoplysningsforbundene, nogle af landets andre folkeoplysere. Udbredelse af kendskabet til den digitale biblioteksservice. Deltagelse i de store regionale kulturmøder og i det internationale biblioteksarbejde. Samt ikke at forglemme udviklingen omkring det bibliotekskompleks, der i daglig tale går under betegnelsen: Det samarbejdende Biblioteksvæsen. Alle er emner, der tages op i de følgende TEMAer.

Fra vores egne rækker - om DB Kommunevalget i 2017 betød både nyt DB Forretningsudvalg og Repræsentantskab i 2018. Endvidere valg til formandspost og de to næstformænd på Det Bibliotekspolitiske Topmøde. Jeg er naturligvis utrolig glad for at blive genvalgt til anden periode. Men mindst lige så glad for valget af Jane Jegind og Jakob Lækes som henholdsvis politisk og faglig næstformand samtidig med at vi også fik et Forretningsudvalg og Repræsentantskab, som i den grad brænder for sagen. Det tegner virkelig godt for vores fælles forening.

Et af resultaterne af det arbejde kan I se i form af STRATEGI 2030, hvor både Forretningsudvalg og Repræsentantskab har arbejdet med at sætte kursen for vores forening. Et nyttigt og udbytterigt arbejde, fordi vi har fået skærpet vores holdninger og præciseret og fokuseret på, hvad Danmarks Biblioteksforening skal sigte efter i de kommende år.

Vi har også oplevet et år med medlemsfremgang. Tre nye kommuner er kommet til, så vi kunne sige velkommen til Odder, Svendborg og Egedal. Og Struer har meldt sig ind i 2019. Dejligt at flere vil stå bag arbejdet med folkebiblioteket, som et af samfundets centrale støttepunkter lokalt.

■ Sæt bibliotekspolitik, læsning og dannelse

på dagsorden

Folkeoplysningen og alt det andet

Det Bibliotekspolitiske Topmøde afholdes i år torsdag den 11. til fredag den 12. april i Esbjergs Musikhus i samarbejde med Esbjerg Kommune og dens biblioteker.

Meget andet end loven og læsningen har også fyldt i biblioteksforeningens virksomhed i det forgangne år. Lad mig blot nævne en håndfuld emner, som DB har været optaget af, og som i bund og grund handler om den sto-

På gensyn i Esbjerg!

n DB OPFORDRING

Brug bibliotekerne til at skabe udvikling Danmarks Biblioteksforening opfordrer kommunalpolitikerne til: - At diskutere bibliotekers betydning for borgerne og hele kommunens udvikling - At skabe aktive lokale kultur- og biblioteksstrategier/-politikker - At tage del i debatten om det moderne folkebibliotek DB BERETNING 2018 / 5

TEMA 1 BIBLIOTEKET, KOMMUNERNE & STATEN

n

PEJLEMÆRKER FOR FREMTIDENS BIBLIOTEKER

Folkebiblioteket som idé og konkret fænomen vandt i det forløbne år for alvor momentum og fra mange sider blev der budt ind på dets udvikling og mulige fremtidsscenarier med mere eller mindre opfindsomme visioner henholdsvis mere eller mindre dommedagsagtige profetier.

Danmarks Biblioteksforening koordinerer arbejdet i Bibliotekernes Dialogforum, som samler alle biblioteksorgani-

sationerne i Danmark. Her blev der i foråret formuleret et sæt fælles, centrale pejlemærker. De blev sendt som åbent brev til kulturministeren og KL’s udvalgsformand for Kultur, Erhverv og Plan som optakt til deres debat om biblioteket.

Pejlemærkerne blev formuleret for at sikre en fælles kurs, men også for at skabe et fælles grundlag for debatten fremadrettet om biblioteket og dets rammer.

PEJLEMÆRKER 2018 Formål • Bibliotekets formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, samt demokratisk deltagelse.

• At formidle alle former for viden og kultur og give adgang til fysiske og digitale materialer, informationsressourcer og relevant teknologi.

Fokus • Biblioteket er en dannelsesinstitution, der sikrer fri, lige og gratis adgang til viden, information og kultur baseret på principper om kvalitet, alsidighed, aktualitet og uafhængighed.

• Biblioteket er det professionelle offentlige omdrejningspunkt for litteratur, sprog og udvikling af læselyst, som sker i samarbejde med skoler, daginstitutioner og civilsamfund.

• Biblioteket understøtter borgerne i livslang læring, dannelse og i at kunne være aktive deltagere i samfund og demokrati, også i en digital verden.

• Biblioteket er det lokale mødested, som systematisk arbejder med at skabe debat, fællesskab og partnerskaber.

• Biblioteket og dets fysiske rum indgår i samspil med resten af byrummet, lokalsamfundets institutioner og borgerne.

• Biblioteket sikrer på tværs af sektorer og administrative grænser borgerne adgang til at søge i og bestille materialer via en fælles national fysisk og digital infrastruktur.

Foto: Colourbox

6

n

DET SAMARBEJDENDE BIBLIOTEKSVÆSEN UNDER PRES

Det samarbejdende biblioteksvæsen er den krumtap, som sikrer et effektivt og smidigt dansk bibliotekssystem med en række elementer af fælles karakter: Overordnet infrastruktur, digitale tjenester, udviklingsfokus og helt elementært let adgang til at bl.a. at hjemlåne materialer fra andre, for blot at nævne nogle få.

Spillerne er mange, og flere står midt i en ny udvikling. Alle af betydning for alle landets folkebiblioteker: ■ Dansk BiblioteksCenter står for produktion af infrastrukturen. Staten afhænder sin tredjedel af DBC-aktierne, og ifølge et lovforslag overtages de af KL, mens udgiften omlægges til bloktilskud. Betyder det reelt en fordyrelse af DBC-produkterne for bibliotekerne, hvis midlerne i sidste ende ikke går til bibliotekskontoen?

Afledt heraf ventes bestilleropgaven overfor DBC at rykke fra DDB (Danskernes Elektroniske Bibliotek) til Kombit, hvilket, sammenholdt med den digitale udvikling i øvrigt, gør en kortlægning af DDB’s virksomhed relevant, og spørgsmålet er, hvad det på sigt vil betyde for bibliotekerne?

■ Det Kgl. Bibliotek, der i 2017 fusionerede med Statsbiblioteket og siden med andre biblioteker, skal nu overtage DEFF (Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek) og dets licensopgaver fra Slots- og Kulturstyrelsen og hvem ved måske også andre opgaver. Vel at mærke samtidig

med at KB også trækkes med en voldsom budgetudhuling afledt af regeringens løbende 2%-omprioriteringsbidrag. Dét er ikke holdbart.

■ Slots- og Kulturstyrelsens biblioteksengagementer skrumper umærkeligt mellem styrelsens i øvrigt meget omfattende opgaveområde. Ender vi en situation, hvor det er bedre at rykke hele biblioteksdelen til f.eks. KB? Biblioteksrådet holder ikke møder mere, er der behov for en revision og nytænkning af governance-feltet?

Centralbibliotekernes kontrakter skal genforhandles med staten men er blevet forlænget et år mere med tid til drøftelse af fremtidens overbygning.

DB vil med sine medlemmer og samarbejdspartnere tage alle disse spørgsmål op i 2019, så vi også fremadrettet sikrer en smidig og effektiv overbygning med solide fælles løsningsmodeller.

n DB OPFORDRING

Skab en klar, fremadrettet ramme om folkebiblioteket og dets opgaver Danmarks Biblioteksforening opfordrer ministeren og regeringen til: - At deltage aktivt i at skabe en National Læsestrategi, så flere læser mere - At sikre adgang til viden og kulturoplevelser uafhængigt af algoritmerne - At styrke biblioteket som lokalsamfundets uformelle, fælles mødested - At styrke det samarbejdende biblioteksvæsen med et fornyet mandat

DB BERETNING 2018 / 7

n DB OPFORDRING

Brug bibliotekerne strategisk Danmarks Biblioteksforening opfordrer kommunerne til: - At støtte etablering af fælles udviklingsplaner for folkeoplysning og folkebiblioteker - At styrke biblioteksbetjening af børn og unge på uddannelser i kommunen - At skabe attraktive og nyudvikle fysiske biblioteker/biblioteksrum lokalt

Middelfart Bibliotek. Foto: Kim Wendt

TEMA 2 BIBLIOTEKET & SAMFUNDSOPGAVERNE n FOLKEBIBLIOTEKET, FOLKEOPLYSNINGEN OG DEMOKRATIET Dansk Folkeoplysnings Samråd og DB udformede sidste år et samarbejdspapir, der beskriver, hvordan de folkeoplysende organisationer og landets folkebiblioteker i fællesskab og i endnu højere grad kan skabe en aktiv demokratiudvikling, som kan styrke den lokale debat og deltagelse. Der var en opfordring til kommunerne om at skabe udviklingsplaner for området. Det blev sendt til alle de nyvalgte lokalpolitikere, til alle folkebibliotekerne og oplysningsforbundene med opfordring om at skabe fælles udviklingsplaner.

Alligevel har vi i årets løb oplevet enkelte aftenskoler være ude med riven og råbe op om konkurrenceforvridning.

Derfor gik DFS og DB igen sammen, nu med en opfordring i pressen til at få skabt de lokale samarbejder.

Det er vigtigt at understrege, at folkebiblioteker og folkeoplysning er to sider af samme sag, og at demokratiet skriger på folkeoplysning som aldrig før. Vi har derfor nedsat et fælles udvalg, der skal komme med oplæg til, hvordan vi skaber fremtidens livslange læring.

n FOLKEBIBLIOTEKET, UDDANNELSERNE OG SAMFUNDET Adgang til gode biblioteker er et must for uddannelsessøgende, og også DB er opmærksom på nedlæggelser og besparelser i uddannelsesbibliotekerne. Nogle steder fjerner man dem uden at sætte andet ind eller sikre nye ressourcer til at løse opgaven et andet sted. Det går ikke.

For studerende er adgang til faglitteratur, specialiserede bibliotekarer og søgningskompetence meget vigtig. Det er, som om man tænker, ’de kan bare gå på Google’.

Det går ikke at satse på en kommerciel søgemaskines algoritme-tyranni, når samfundet samtidig forventer, at de unge skal blive klogere og gerne vil tage både spændende og relevante uddannelser.

Her skal der samarbejdes med folkebiblioteket, som de studerende i forvejen kender, og ligger det langt væk, må der etableres en anden form for samarbejde om betjening.

n FOLKEBIBLIOTEKET, ORDet OG DEMOKRATIET Biblioteket gi’r dig ORDet: Igen i det forløbne år stod DB bag en fælles kampagne sammen med Danmarks biblioteker. Uge 37 var Danmarks Biblioteksuge 2018, og en meget stor del af landets biblioteker var hele ugen fyldt med ORD på anderledes og kreative måder. 89 kommuner havde tilmeldt en kampagneambassadør, som koordinerede de lokale aktiviteter.

Specielt konkurrencedelen om Danskernes Yndlingsord

fik omtale i lokale og nationale aviser samt i DR P1 eftermiddag, P1 Morgen, TV2 Aftenshowet, Go Morgen Danmark, TV2 22 Nyheder m.m. ORDet blev: Pyt! At ORD var valgt, skyldtes ønsket om at sætte fokus på sproget og evnen til at bruge det og ikke mindst læse det.

Med den store opbakning og omtale planlægger DB derfor at forsætte med kampagnesporet i 2019 med et endnu mere fokuseret LÆS LØS- tema.

n FOLKEBIBLIOTEKET, FAKE NEWS & FAKTA Demokrati og frihed er under pres af Fake News, digitale trolde, spin og skjult reklame. Ytringsfrihed er afgørende i den demokratiske debat. Men hvad nytter det med frihed til at sige, hvad man mener, hvis man ikke ved, hvad der er op og ned? Som i 2016 og i 2017 understøttede DB via landets biblioteker, gymnasier og skoler indsatsen mod Fake News under sloganet ”Sådan spotter du FAKE NEWS” med plakat, bog og bogmærker.

I begyndelsen af 2019 viste en undersøgelse foretaget af DB sammen med Megafon, at biblioteket kommer ind

som topscorer og ligger højt i forhold til adgang til troværdig information og viden. Højest faktisk i forhold til spørgsmålet ”Hvor går man hen, når man søger troværdig information?”. Facebook lå i bunden.

Undersøgelsen blev offentliggjort i forbindelse med ”Dit bibliotek 24:7 – som ingen andre steder” – en national kampagne skabt som optakt til Folketingsvalget i et samarbejde mellem DBC og DB sammen med landets biblioteker.

DB BERETNING 2018 / 9

TEMA 3 MEDIEUDVIKLING, COPYRIGHT & FORMIDLING n E-BØGERNE OG COPYRIGHT nationalt for at samle alle gode kræfter bag fælles høringssvar ifm. Europa-Parlamentets direktivforslag om ophavsret på det digitale marked – og i EU via EBLIDA, hvor Steen Bording Andersen, DBs formand, sidder i bestyrelsen. DB har prioriteret dette arbejde, da det kan få stor betydning for bibliotekernes mulighed for at købe, opbevare, bruge og udlåne digitale materialer.

I skrivende stund er det endnu uafklaret, hvordan det endelige direktiv udformes. Beklageligvis blev det dog ikke EU’s store projekt med en Digital-Single-Market Strategy sådan, at bibliotekernes formidling af digitale materialer har DB i årets løb beskæftiget sig en del med. Med forsla- og e-bøger her sidestilles på linje med den ret, biblioteget til nye copyright-bestemmelser har DB arbejdet både kerne har til at købe og udlåne papirbøger.

E-bøgernes gennembrud er lanceret i flere omgange. For eReolen.dk, bibliotekernes fælles ebogs-service, blev 2018 dog reelt et forløsende år til stor tilfredshed i DB, hvor vi i flere år har opfordret til og arbejdet for et bredt samarbejde mellem biblioteker og forlag. Med kulturminister Mette Bocks ånde i nakken fandt eReolen og de store forlag hinanden igen, og benyttelsen er markant stigende. Flot og godt, at det hele omsider faldt på plads og lykkedes.

n FORMIDLING DIGITALE TJENESTER Formidling er nøglen til biblioteksservice af kvalitet. I forlængelse af rapporten Digitale Biblioteksstrategier fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker har DB arbejdet for en styrkelse af området og herunder direkte opfordret landets kommuner og deres biblioteker til at udarbejde lokale strategier for digital formidling.

Det er derfor godt at se, hvordan rigtigt mange af landets biblioteker i det forgangne år fik sat skub i den opgave.

Der skal et langt sejt træk til ikke alene for at udbrede kendskabet til de mange udmærkede tjenester, men endnu vigtigere for at sikre, at disse medinddrages i bibliotekernes daglige formidling face-to-face med brugerne.

n FORMIDLING TIL LÆSEVAGE Borgere med læsevanskeligheder har generelt savnet opmærksomhed. Med inspiration fra IFLA, den internationale biblioteksorganisation, var DB derfor med til at bakke op om og medinitiere projektet Gør-det-lettere i samarbejde med Gladsaxe og Vejle Bibliotekerne. Målet var at gøre bibliotekets tilbud mere tilgængelige for ordblinde og læse-

svage voksne og samtidig uddanne store grupper af biblioteksansatte til bedre at kunne betjene målgruppen. Det er gået over al forventning: 549 biblioteksansatte på 25 biblioteker har i 2017-2018 deltaget i projektet. Arbejdet fortsætter, bl.a. er Nota.dk (national biblioteksservice for ordblinde og synshandicappede) gået aktivt ind i opgaven.

n DB OPFORDRING

Styrk den digitale formidling Danmarks Biblioteksforening opfordrer kulturministeren og regeringen til i EU og internationalt: - At sikre bibliotekerne ret til formidling af digitale ressourcer på linje med fysiske bøger bibliotekerne, deres ledelser og kommuner til lokalt: - At understøtte læsning via fælles skole- og biblioteksindsats - At udvikle biblioteket som den troværdige adgang til information 10

TEMA 4 INTERNATIONALE TRENDS Danmarks Biblioteksforening er også foreningen, som bakker op om bibliotekernes internationale engagement, specielt fordi der ikke er ret mange andre, der støtter dette nødvendige arbejde. Et engagement vi finder utroligt vigtigt i en stadig mere global verden, hvor digital lovgivning o.l. bliver stadig mere international. Hovedfokus er at sikre adgang, også i en digital tid.

Vi søger derfor at få valgt danskere til de centrale organer i både den globale biblioteksorganisation IFLA og den europæiske EBLIDA. Det er da heldigvis også lykkedes – ikke mindst pga. de mange ildsjæle, som trofast kæmper bibliotekernes sag, også når den bliver fremmedsproget.

n EBLIDA 2018 – FORMIDLING DIGITALE TJENESTER Steen Bording Andersen, DB formand, er medlem af og aktiv i EBLIDA’s Executive Committee.

Hovedfokus i 2018 har været at markere sig i Bruxelles og andre relevante steder som indspark til EU-præsident Claude Junckers Digital Single Market Strategy-proces.

Den startede i 2015 og afsluttes i foråret 2019 inden valget til Europa-Parlamentet den 26. maj 2019. Det handler om EU's indsats for at sikre smidige vilkår bredt set for videreudvikling af det digitale samfund, herunder bl.a. se på ophavsretten, se TEMA 3.

n IFLA 2018 – FRA VISION TIL HANDLING, DANSKE INDSPIL DB er i IFLA-regi repræsenteret af Knud Schulz, tidl. chef for Aarhus Bibliotekerne, der sidder i organisationens styrende organ: Governing Board.

DB finansierer desuden dansk deltagelse i to fagsektioners komitéer: Jakob Lærkes, Gladsaxes bibliotekschef, i Public Library Section og Søren Dahl Mortensen, bibliotekar og projektleder ved Odense Bibliotekerne, i Children and Young Adults Section.

På et internationalt DB møde 23. maj i Dokk1 bidrog ca. 30 danske biblioteksmedarbejdere og samarbejdspartnere med forslag til IFLA Global Vision. I sammenhæng med visionen etablerer IFLA i 2019 en database, der kan bruges som værktøj til såvel den kommunale som den nationale opgave med at informere borgerne, offentligheden og konkrete målgrupper om bibliotekets styrke og service. Den 14. maj 2019 planlægges et tilsvarende møde med fokus på FN2030-agendaen og lokal indsats.

n ØVRIGT INTERNATIONALT DB formand Steen Bording Andersen, politisk næstformand Jane Jegind og faglig næstformand Jakob Lærkes samt chefkonsulent/redaktør Hellen Niegaard deltog i IFLA 2018 i Kuala Lumpur. På årets store kongres diskuteredes bl.a. IFLA’s arbejde med den nye Global Vision, der er opbygget af indspark fra hele verden.

I tillæg til hovedprogrammet afholdt DB igen i år en særlig session med indslag fra Australien, USA og Finland vedr. 2030-verdensmålene omsat til lokale biblioteksmål, bibliotekets som læringsinstitution og de samfundsmæssige effekter heraf samt nytænkning af det fysiske bibliotek som demokratiets uformelle sted for læseoplevelser, vidensformidling og samfundsinnovation. I mødet deltog også repræsentanter fra de nordiske biblioteksorganisationer.

Studiebesøg til Danmark er efterspurgte, og DB bistår med oplysninger/planlægning ifm. udenlandske biblioteksbesøg ved Hellen Niegaard. Henvendelserne i 2018

kom fra Norge, Canada, Japan, Israel, Letland, Tyskland og Catalonien.

Heraf et par besøg, som resulterede i oplæg om danske biblioteksforhold i henholdsvis maj i DB for en canadisk delegation ved Lotte Dhyrbye, Tænketankens leder, og i august for en lettisk delegation på Det Kgl. Bibliotek ved Hellen Niegaard. I begyndelsen af 2019 gjorde Michel Steen-Hansen det samme i DB, denne gang for tyske biblioteksfolk og politikere.

IFLA 2018: Af ca. 140 posters fra omkring 50 lande valgte juryen Tænketankens posterpræsentation som den bedste. Fra højre ses Steen Bording Andersen, Lotte Hviid Dhyrbye og aftrædende direktør fra EBLIDA, Vincent Bonnet.

DB BERETNING 2018 / 11

TEMA 5 KOMMUNIKATION, NETVÆRK & SAMARBEJDE I centrum for Danmarks Biblioteksforenings virksomhed står information, deltagelse og relationer. Gennem formelle og uformelle møder og kommunikationskanaler formidler DB sine holdninger og stillingtagen til aktuelle biblioteks-, kultur- og samfundsspørgsmål bl.a. til lovgivning på området. DB deltager ved sit formandskab, repræsentantskabsog foreningsmedlemmer samt sekretariat i mange forskelligartede typer af samarbejde og partnerskaber.

n DB I NETVÆRK & PÅ PLATFORME Når det gælder mødevirksomhed og direkte kontakt er DB løbende i dialog med kulturministeren, Folketingets kulturordførere, KL, Slots- og Kulturstyrelsen og andre centrale aktører som bl.a. DBC. Naturligvis også med biblioteksorganisationerne i Bibliotekernes Dialogforum, hvor formandskabet går på skift, mens DB bl.a. står for udarbejdelse af fælles høringssvar og indkaldelse til møder.

DB er repræsenteret i en lang række råd og udvalg ved medlemmer af Repræsentantskabet bl.a. i Biblioteksrådet og i Udvalget vedr. Udviklingspuljen. DB har initieret og er vært for Tænketanken Fremtidens Biblioteker, der fungerer som en selvstændig organisation, men deler adresse med DB. Se Tænketankens beretning side 15.

n DB SÆTTER DAGSORDENEN > Via debat, idéudveksling og kampagner

> Via magasin, nyhedsformidling og oplæg

DB møder omverdenen på mange forskellige måder.

Ikke mindst i form af udtalelser og kommentarer i pressen og på de sociale medier, men i høj grad også ved egne og andres møder, seminarer og konferencer. De fem seneste år desuden gennem Folkemødet på Bornholm, Kulturmøde Mors og Bogforum. DB er aktiv i disse sammenhænge for at skabe og påvirke debatten om bibliotekernes udvikling, promovere egne dagsordener og kommentere på andres, hvor det er relevant.

DB anvender også undersøgelser som et indsatsområde i bestræbelsen på at sætte dagsorden. I 2018 bl.a. med en undersøgelse af, hvad der får os i gang med at læse, gennemført af Moos-Bjerre blandt 1.500 repræsentativt udvalgte borgere i alderen 15 år og derover. Det gør familien, venner og biblioteket. e-bogsformatet er ikke længere ukendt – 41% har læst en e-bog. Det fremgår også, at 58% er aktive biblioteksbrugere.

En årlig national, fælles kampagne blev for anden gang gennemført af DB sammen med landets biblioteker: Kampagne 2018 i uge 37 skabte særlig opmærksomhed om al det, biblioteker kan med ORD. DB og landets biblioteker stod også bag en afstemning om at finde danskernes favoritord. Efter megen medieomtale, opbakning og en professionel juryvurdering landede valget på PYT som 2018ordet, jvf. TEMA 2.

Danmarks Biblioteker, biblioteksforeningens kulturmagasin (6 numre årligt), bringer indslag om aktuel biblioteksog samfundsudvikling bl.a. kulturministerens og KL’s tjek af bibliotekernes aktuelle opgaver i forhold til biblioteksloven og den stigende digitalisering.

Andre temaer i 2018 var nytænkning af biblioteksrummet og -konceptet, overbygningsstrukturen, kerneopgaver, læsning og dannelse, personalisering af information, aktuelle tendenser og behov, internationalt biblioteksstof samt interviews med forfattere, centrale biblioteksaktører og politikere.

Ajour kommer man som medlem og biblioteksinteresseret med DBs aktualitetsservices, Overblikket, en ny DB online-orientering samt DB på Twitter og Facebook. Foreningens hjemmeside, www.db.dk, giver adgang til viden, onlineartikler, konferenceindslag, høringssvar, foreningens pressemeddelelser og direktørens blog.

Direktør Michel Steen-Hansen og chefkonsulent Hellen Niegaard leverer endvidere mødebidrag og -omtaler, når det er relevant. I 2018 har direktøren gentagne gange deltaget med strategioplæg i lokale, kommunale biblioteksog kulturdebatter med byråd og kulturudvalg.

SÆRNUMMER

KB AARHUS: Bibliotekshave til de studerende

Uro på biblioteket – hvad handler det om • NOTA udflyttes til Nakskov FBS: Brugere og Kombit gør status • St. St. Blicher Årets Klassiker 2018 Mette Moestrup: Mit Drømmebibliotek • Montréal BAnQ kan det hele Leder: Kampvalg og gedigen politisk interesse for biblioteksdebatten

TEMA: Transformation, byrum og byggeri - Hvordan tænke nyt lokalt?

Rolf Hapel: Folkebibliotekernes fremtid • Jens-Erik Mai: Gearskifte nu Jane Wiis: Infrastruktur og biblioteksservice • Velkommen til Herning Leder: KL giver kulturen og bibliotekerne mere plads

Danmarks Biblioteker 2018 - nr.

SØNDERBORG: Multikulturhuset åbnet

12

DANMARKS BIBLIOTEKER

Nr6. 2018

DANMARKS BIBLIOTEKER

Nr5. 2018

DANMARKS BIBLIOTEKER

Nr4. 2018

DANMARKS BIBLIOTEKER

Nr3. 2018

DANMARKS BIBLIOTEKER

Nr2. 2018

Nr1. 2018

DANMARKS BIBLIOTEKER

METTE BOCK: Vær ambitiøse og offensive

THISTED: Dørene er slået op til KULTURRUMMET

TINGBJERG Bibliotek\ Kulturhus: Vildt anderledes

HALIFAX: Canadisk. Dansk. Og lysende smukt!

DB Topmøde 2018: Biblioteket som værdiskaber & Fællesskabets rum Udviklingspuljen 2019 • Virtual Reality i Viborg • Sommerlæsning Tips Akkari-interview: Mod til at tvivle – bibliotekerne er alles universitet Leder: EU-copyright gambler med borgernes adgang til viden

Krom & dækspark – landsbymobilisering med bogbusserne • Folkemødet Nationens tilstand: Jakob Lærkes interview • Med Randers i Galaksen Marie Østergård: Et år i Dokk1’s varme stol • Ny DDB vision: CMS & app Leder: Hvem skal få de unge til at læse?

Personalisering eller Privacy-by-design • Brobygning på Kulturmødet Nationens tilstand: Jane Jegind interview • IFLA 2018 Kuala Lumpur School 7: Public Library 2018 • VOXPOP: Infrastruktur & Overbygning Leder: Den nødvendige debat

Stærk biblioteksprofil på Bogforum • FN 2030: Hvad gør biblioteket Køge står på bussen • Kommentar: Hvorfor tilbyde personalisering Nationens tilstand: Steen Bording Andersen interview • Oodi åbnet Leder: Folkebiblioteket er for alle

TEMA 6 FOLKEOPLYSNING & REGIONALE MØDER Folkeoplysning har mange former og omfatter bl.a. dialog og debat om aktuelle spørgsmål af interesse for hele Danmark. For femte år i træk var Danmarks Biblioteksforening med på landets tre største møder for oplysning, debat, kultur og bøger: Folkemødet i juni på Bornholm, Kulturmøde Mors i august og Bogforum i oktober i Bella Center. DB står bag ”Danmarks Biblioteker”, når det gælder forberedelse og gennemførelse af biblioteks- og kulturevents alle tre steder i et bredt samarbejde med en række af landets biblioteker, andre biblioteksorganisationer, leverandører, centralbibliotekerne og Tænketanken Fremtidens Biblioteker.

n FOLKEMØDET i Allinge slog alle rekorder med 113.000 besøgende til ca. 3.000 programindslag. Bl.a. tre spændende biblioteksdebatter arrangeret af DB i samarbejde med BCF, BF, Centralbibliotekerne, Bornholms Bibliotek og Tænketanken. Her var bibliotekernes fremtidige rolle til diskussion under temaerne ’ensomhed og fællesskaber’, ’den kommende generations læsevaner’ og ’kulturpolitik i ghettoen’. Læs om de tre biblioteksdebatter på kortlink.dk/fremtidensbiblioteker/x7w3 < Intens paneldebat om kulturtilbud til ghettoen med Kent Skov Andreasen (Odense Bibliotekerne), Hamide Kara (Køge Bibliotekerne) og forfatterne Aida Ammary og Ahmad Mahmoud.

Foto: Torben Jensen.

n

KULTURMØDE MORS med 24.000 besøg, over 48 timers kultursamtale og et hav af indslag bl.a. 20 små og store events organiseret af DB og bibliotekerne. Fra lyrikbingo og forfattermøder til kultur på recept samt to kulturpolitiske paneldebatter ’At bygge bro til en teenager – om unge og læsning’ og ’Hvornår er børns læsning vigtig?’. Bag biblioteksindslagene stod Bibliotekerne i Region Nordjylland, DB Biblioteks- og Kulturforening, BCF, BF og DB.

< Anders Taylor Hansen får hjertelige litteraturråd af biblioteksleder Ilse Klink Jakobsen og forfatter og TV-vært Flemming Møldrup.

Foto: Lars Horn/Baghuset.

n

BOGFORUM er landets største bogtræf med godt 33.000 læseivrige danskere, massevis af forfattere og bunker af biblioteks- og forlagsfolk samt kulturpolitikere.

På bibliotekernes store stand var der igen i år god interesse for og fin tilstrømning til de tre dages debat- og litteraturprogram. Bag standen står 18 biblioteker, eReolen.dk og Danmarks Biblioteksforening med støtte fra DBC, BF, HK og BCI.

< Indspark til en ny National Læsestrategi, Forfatterforeningens fmd.

Morten Visby og DB fmd. Steen Bording Andersen (A), udfordres af Gertrud Højlund: Kan et nationalt fælles, kulturpolitisk træk stimulere børns læselyst og -færdigheder. Foto: Thomas Evaldsen.

DB BERETNING 2018 / 13

TEMA 7 DB FORENINGSUDVIKLING MEDLEMSUDVIKLING Pr. 31. december 2018 har Danmarks Biblioteksforening 79 medlemskommuner. Medlemstallet er således stabilt med en lille stigning og hertil ønsker Struer Kommune medlemskab fra 2019. Også DBs andre medlemskategorier holder et stabilt niveau med 288 personlige medlem-

mer inkl. 23 studerende samt 29 institutions- og organisationsmedlemmer; en lille afgang fra disse grupper er de seneste år sket i forbindelse med sammenlægning af institutioner hhv. pensionering.

RESULTATOPGØRELSE FOR ÅR 2018 (i t. kroner) Budget 2019

Regnskab 2018

Budget 2018

Kontingenter Salgs- og driftsindtægter Annonceindtægter Tilskud Projektindtægter Tænketanken INDTÆGTER I ALT:

5.837 2.383 75 350 813 9.458

5.664 2.224 104 234 2.529 10.755

5.494 2.564 75 350 0 8.483

Direkte udgifter Projektudgifter Tænketanken Udgifter vedrørende møder, rejser m.v.

Andre eksterne udgifter Personaleudgifter Afskrivning m.v.

UDGIFTER I ALT:

3.820 813 1.079 882 3.381 0 9.975

3.504 2.529 1.185 791 3.342 0 11.351

3.920 0 1.204 723 3.342 0 9.189

RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT Finansielle indtægter Finansielle omkostninger

-517 50 0

-596 87 266

-706 50 0

ÅRETS RESULTAT:

-467

-775

-656

BALANCE

14

Balance 2018

Balance 2017

AKTIVER: Finansielle anlægsaktiver Varebeholdning Tilgodehavender salgsindtægter / kontingenter Andre tilgodehavender Periodeafgræningsposter Moms Likvide beholdninger AKTIVER I ALT:

3.139 12 622 103 92 0 1.560 5.528

3.294 12 534 42 133 278 2.397 6.690

PASSIVER: Egenkapital Leverandørgæld Hensættelser Periodeafgrænsningsposter Anden gæld PASSIVER I ALT:

4.098 348 30 381 671 5.528

4.853 698 50 0 1.089 6.690

2018 – ET ÅR MED FOKUS PÅ BØRNS LÆSELYST Tænketanken Fremtidens Biblioteker har haft et godt 2018 med fuld fart på. Året har været spækket med en lang række spændende aktiviteter særligt med fokus på børns læsning med undersøgelsen Børns Læsevaner 2017. Og med alt, hvad der fulgte med den. I det nye år har vi fortsat opmærksomhed på læsning med en række projekter, ligesom Tænketanken er med til arbejdet med at formulere forslag til en national læsestrategi.

n

Børns læsevaner 2018 har kort sagt været et læsningens år for Tænketanken. Den 28. februar 2018 afholdt tanken en stor lanceringskonference i forbindelse med undersøgelsen Børns læsevaner 2017: Overblik og indblik med blandt andre undervisningsminister Merete Riisager (LA) som oplægshol-

der. Undersøgelsen har givet anledning til styrket fokus på læsningens betydning, nye projekter og indsatser og desuden til Danmarks Biblioteksforenings initiativ til en National Læsestrategi.

n På vej mod National Læsestrategi I forbindelse med læsestrategiarbejdet gennemførtes i efteråret et strategisk forarbejde for DB. Her blev en bred tværsektoriel aktørkreds samlet og slog de første kridtstreger til, hvad en kommende strategi skal indeholde og have fokus på. En strategi, der skal få flere børn til at læse, at læse mere og at læse af lyst. Arbejdet fortsættes i

første halvdel af 2019, hvor Tænketanken står for opgaven med forslag til en endelig strategi.

De indledende dele af processen er samlet i publikationen Strategiske trædesten, som kan læses på: kortlink.dk/ fremtidensbiblioteker/x7vw

n Vinder af IFLA Poster Award 2018 At børn læser mindre i fritiden, viser ikke alene Tænketankens undersøgelse, det er også en global trend. Tænketanken deltog på årets IFLA kongres i Kuala Lumpur med informationsposteren ’Children’s Reading Habits in a Di-

gitized World’ og vandt IFLAs eftertragtede formidlingspris for bedste poster blandt ca. 140 posters fra hele verden.

n Ældrefællesskaber og biblioteker Projektet Ældrefællesskaber & biblioteker afsluttedes i 2018 med tre workshops i Odense, Slagelse og Aalborg, og en konkurrence ’Skab fællesskab’. Her vandt Holbæk Bibliotek og Randers Bibliotek hver især 50.000 kr. til at kickstarte deres lokale arbejde med ældre og fællesskan Mere formidling og ny inspiration Tænketanken Fremtidens Biblioteker er derudover generelt optaget af at formidle kendskabet til tankens virksomhed men også til fremtidige udfordringer for landets biblioteker og for sektoren som sådan. I 2018 bl.a. for de faglige organisationer BF og DFFU. Tænketanken var også med til at sætte bibliotekernes fremtidige rolle til debat på

ber. Tænketanken er efterfølgende blevet inviteret til at deltage i en faglig arbejdsgruppe med oplæg til national handlingsplan for ”Det gode Ældreliv” nedsat af Sundhedsstyrelsen. Læs mere om projektet på tankens hjemmeside eller bestil håndbogen: kortlink.dk/xdqh

Folkemøde 2018 og deltog i de tre spændende debatter.

Emnerne ’ensomhed og fællesskaber’, kulturpolitik i ghettoen’, og den kommende generations læsevaner blev drøftet, se side 13. Du kan læse mere om debatterne på tankens hjemmeside: kortlink.dk/x7w3

n

Netværket Next Generation I Tænketankens netværk tager en gruppe på ca. 25 engagerede biblioteksfolk debatten om fremtidens bibliotek. Vi har i årets løb blandt andet drøftet ’Bibliotekskritikken’, ’Det debatskabende bibliotek’, ’Informationssøgning’, ’Innovation og involvering” (sammen med BCF), ’Bibliotekets rolle som adgangsgivende eller ligestillende institu-

tion med fokus på brugere med særlige behov’ og ’Kulturinstitutionerne og den ny oplysningstid’.

Endelig har vi været ude og holde en række oplæg på en masse workshops, møder og konferencer i Danmark og en enkelt i Grækenland. Ud over undertegnede er det projektleder Lisbet Vestergaard.

Lotte Hviid Dhyrbye Leder af Tænketanken

DB BERETNING 2018 / 15

SARA OMAR VANDT LÆSERNES BOGPRIS 2018 Danmarks Biblioteksforening og Berlingske uddelte i 2018 Læsernes Bogpris for 15. gang.

I flot samarbejde med landets biblioteker blev alle borgere inviteret til at stemme om den bedste danske bogudgivelse fra 2017. Med ca. 1/3 af alle stemmer løb Sara Omar med prisen på 100.000 kr. for debutromanen Dødevaskeren. Prisen blev overrakt på Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2018 i Herning.

Bogen solgte i løbet af den første måned 50.000 eksemplarer, og bogen har fået flotte anmeldelser overalt. Litteratursiden.dk skrev bl.a. om bogen: ”Dødevaskeren er en meget vigtig roman.

Behandlingen af kvinder i muslimske samfund er et

sprængfarligt emne at stille til offentligt skue, hvilket også gjorde, at Sara Omar først stod frem som forfatter ved bogens udgivelse, og at hun efterfølgende har været under politiets beskyttelse.”

Sara Omar er født i Kurdistan i 1986. Ganske ung måtte hun flygte fra Kurdistan, bl.a. på grund af Golfkrigen. Hun kom til Danmark i 2001 og er i dag bachelor i statskundskab og er p.t. kandidatstuderende i statskundskab.

Læsernes Bogpris 2019 fejres på Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2019 på festaftenen torsdag den 11. april i Esbjerg Musikhus.

DB BERETNING 2018:

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING Farvergade 27 D. 2 sal • 1463 København K • Tlf.: 33 25 09 35 • db@db.dk • www.db.dk

STÆHR GRAFISK

HVAD SKER DER I BIBLIOTEKERNE? HVORDAN TACKLES TIDENS STORE UDFORDRINGER? HVAD ARBEJDER DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING MED?