Danmarks Biblioteksforenings Beretning 2017

BERETNING 2017 DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING

BIBLIOTEKET & SAMFUNDSOPGAVERNE

BIBLIOTEKET, KOMMUNERNE & STATEN

INTERNATIONALE TRENDS

E-BØGERNE & MEDIEUDVIKLINGEN

KOMMUNIKATION NETVÆRK & SAMARBEJDE

FOLKEOPLYSNING & REGIONALE MØDER

DB FORENINGSUDVIKLING

DB OG BIBLIOTEKERNE I SYV TEMAER TÆNKETANKEN FREMTIDENS BIBLIOTEKER

BERETNING 2017 TEMAER 1

BIBLIOTEKET, KOMMUNERNE & STATEN > > > >

2

Fællesskabet bag effektive biblioteker Centrale udfordringer Analyse af bibliotekets rolle og love DB OPFORDRING

BIBLIOTEKET & SAMFUNDSOPGAVERNE > > > >

3

DB OPFORDRING Biblioteket og læsningen Biblioteket og byudviklingen Biblioteket og IT-kompetencerne

8 9 9 9

10 10 10

INTERNATIONALE TRENDS > IFLA 2017 og forberedelse af en ny global vision 11 > EBLIDA 2017 og EU’s Digital-Single-Market proces 11 > Andet internationalt 11

5

KOMMUNIKATION, NETVÆRK & SAMARBEJDE > > > >

6

DB – i netværk og på platforme DB sætter dagsordenen Via debat og idéudveksling Via magasin, nyhedsformidling og oplæg

12 12 12 12

FOLKEOPLYSNING & REGIONALE MØDER > Folkemødet på Bornholm > Kulturmødet på Mors > BogForum 2017

7

For både Danmarks Biblioteksforening og folkebibliotekerne var 2017 et travlt år.

Folkebibliotekernes rolle kom for alvor på dagsordenen.

E-BØGERNE & MEDIEUDVIKLINGEN > eReolen 2018 > Digital formidling halter bagefter > DB OPFORDRING

4

6 6 7 7

13 13 13

DB FORENINGSUDVIKLING > Medlemsudviklingen > Resultatopgørelse for 2017

14 14

TÆNKETANKEN 2017 Fokus på digitale strategier, ældrefællesskaber og biblioteket samt på børns læsning

15

Fotos: Hvor andet ikke er oplyst, er fotos fra bibliotekerne og arkivfotos.

Formand Steen Bording Andersen (A) om 2017

n For få måneder siden – i november 2017 – skulle vi alle sammen stemme til kommunalvalget om, hvilken hverdag vi ønsker i vores kommuner de næste fire år. Selv brænder jeg for et stærkt velfærdssamfund. Og for mig handler det ikke kun om f.eks. bæredygtige løsninger for drikkevand, trafik og klima. Eller om gode rammer for vores børn og unge i skole og daginstitutioner eller muligheder for ældres udfoldelse. Det gør det også. Men for mig er et velfærdssamfund et velfungerende samfund, hvor menneskers liv styrkes gennem kultur og ikke mindst biblioteker. Et godt liv handler nemlig også om et godt bibliotek. Af flere grunde.

I dag er vore folkebiblioteker i mange kommuner det sted, som er både åbent og fælles for alle. Stedet med adgang til viden og kulturoplevelser efter eget valg. En mulighed der værdsættes, uanset om vi taler unge og gamle, familier med børn, studerende i hobevis, nytilkomne til landet, hende, der søger en god murstensroman eller ham, der går efter hjælp til aktuelle netlydbøger. For blot at nævne nogle.

Den helt store oplevelse for mig i 2017 var den ugelange, store Demokrati Kampagne, som landets biblioteker og Danmarks Biblioteksforening i fællesskab gennemførte i efteråret som optakt til kommunalvalget. Med debat om demokratiet og med valg bl.a. for børn og unge. Tak for en fornem opbakning fra landets 91 kommuner. Det var første gang, vi gik sammen på denne måde. Det gør vi igen i 2018, hvor temaet bliver #ORD. Vi starter den 8. september og kører hele uge 37!

Hvilke ting var vigtigst for bibliotekerne i 2017?

Tre ting, der alle peger fremad. Set i bakspejlet er det: Kulturministerens udmelding om et biblioteks- og lovtjek i 2018. Læserapporten om forskydninger i børns lystlæsning og så helt klart udviklingen på e-bogs-området.

n Opgaverne og loven på dagsordenen Personligt er jeg godt tilfreds med kulturminister Mette Bocks beslutning om en analyse af bibliotekernes rolle herunder også et tjek af loven, så vi kan få afklaret, om biblioteksloven fortsat holder. Det har vi brug for. Jeg har efterlyst det ad flere omgange, f.eks. i 2013, hvor det var tema på Topmødet, og DB – som repræsenterer alle sider af bibliotekerne og kommunalpolitikerne – bidrager naturligvis gerne til processen. I nogle kommuner er man mere eller mindre altid på forkant, andre er ikke. I et land som Danmark har alle landets borgere imidlertid ret til et tidssvarende bibliotekstilbud. Dertil behøves både national og kommunal opmærksomhed og en fælles afklaring omkring og en vision for det moderne folkebibliotek og dets opgave og rolle.

Lovens formålsparagraf om at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet holder fortsat, men måden, man gør det på, ændrer sig. Fra blot at skabe adgang til også at omfatte aktiv formidling og opsøgende virksomhed.

Dertil kommer, at nye opgaver har udviklet sig ind i bibliotekerne. Eksempelvis udbredelse af Digital Dannelse, funktionen som lokalsamfundets fælles mødested og aktivitetskatalysator, såvel som en anden del af kommunens borgerrettede service: borgerservice.

Fører kulturministerens proces frem til en lovopdatering, skal vi samtidig være særdeles opmærksomme på ikke at udhule de danske folkebibliotekers kvalitet som det fælles sted for viden og uformel læring for alle borgere. Og ikke mindst læring på mange andre områder end blot ved ’at stille til rådighed’. Det vil sige på de helt grundlæggende principper omkring folkebiblioteket: Gratisprincippet, altså dét at biblioteket betales over skatten og ikke ved døren, så alle har adgang uanset pengepung. Respekten for det kommunale selvstyre, eftersom det er kommunerne, der driver bibliotekerne. Endelig – og lige så væsentligt: Kravene om kvalitet, aktualitet og alsidighed i servicen.

Forhold som reelt gør folkebiblioteket til noget helt særligt og forskelligt fra både de store privatejede søgemaskiner og andre kommercielle kulturtilbud. Og forhold som fortsat afspejler de danske folkebiblioteker relevans og nødvendighed i et demokrati som det danske.

Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

n Læsning på dagsordenen Bibliotekerne arbejder konstant på at fremme børns lystlæsning og sprogudvikling. Når det gælder læsning og læselyst, ser vi dog i dag nye generationer af opvoksende børn, som ikke bruger samme tid på at læse, som man gjorde før.

Børn læser mindre i fritiden i 2017 sammenlignet med 2010. Det viser en analyse af børns læse- og medievaner, hvis endelige resultater Tænketanken Fremtidens Biblioteker har arbejdet med i 2017 og nu har afsluttet. Børn bruger i stedet mere tid på sociale medier og mere rudimentære web-tekster og står derfor ringere, når vi taler om læsefærdighed. Det går jo ikke. I vores samfund er råstoffet læsende, vidende unge. Dét at kunne klare sig selv og få sig et godt job, uanset hvor, handler i høj grad om at kunne læse. Ligesom dét at kunne deltage og bidrage i et demokratisk samfund er nært forbundet med at kunne læse.

DB BERETNING 2017 / 3

DB STRATEGI 2020

VISION Danmarks Biblioteksforening sætter dagsordenen, der synliggør værdien af kultur, læring og dannelse.

Danmarks Biblioteksforening er drivkraften, talerøret og rådgiveren, når biblioteker udvikler rammerne for demokrati og fællesskab.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, bibliotekschef, Aalborg Bibliotekerne og 2. næstformand, Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Inge Dinis (A), Ikast-Brande, Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, John Larsen, Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg og Martin Lundsgaard-Leth, kultur- og biblioteksleder, Ikast-Brande Se alle medlemmer af Repræsentantskabet på www.db.dk/Rep1417.

4

Foto: NN - norden.org

For der er ingen tvivl om, at læsning udvikler både empati og kendskab til andre mennesker og verdener end ens egen eller bare giver den oplevelse, det kan være at læse en bog.

Derfor har Danmarks Biblioteksforening netop foreslået undervisningsministeren og kulturministeren, at de sammen med skoler, biblioteker og forældre skaber en national læsestrategi for at få flere børn og unge til at læse.

n e-bogen på dagsordenen Digitaliseringen betyder, at langt flere bøger og publikationer kommer som e-bøger eller i andet digitalt format. Enten fordi de er født sådan eller også som et supplement til den fysiske bogudgivelse. eReolen.dk er bibliotekernes fælles online bogtjeneste, men ad flere omgange har de store forlag valgt at trække sig fra den. Med udgangen af 2017 fik man så på opfordring fra kulturminister Mette Bock fundet frem til acceptable forretningsaftaler, og fra 1. januar 2018 kom Gyldendal og andre tilbage, så det nu kun er et par stykker, som ikke er med.

Det har længe været målet, og det er jeg som formand for Danmarks Biblioteksforening utroligt glad for, ligesom jeg er for effektueringen af den nye biblioteksafgift.

Fra 1. januar afsættes midler af kulturstøtteordningens omkring 180 mio. årlige kroner til e-bøger og netlydbøger. I første omgang svarende til 4%, men efterhånden stigende; det går langsomt, men i den rigtige retning.

To forhold, som vi i DB har efterspurgt og på forskellig vis arbejdet for.

Noget andet er, at vi fortsat savner afklaring om ophavsretten og e-bøger. EU-domstolen har ifm. en hollandsk sag fastslået, at biblioteket kan udlåne e-bøger. Men der mangler en undtagelse i lovgivningen i lighed med den, der er for de fysiske bøger, sådan at det kan ske fuldt ud og netop på linje med de fysiske materialer.

Forhåbentlig vil de danske parlamentarikere, den danske regering og dens samarbejdspartnere sørge for, at dette kommer på plads i sammenhæng med EU's DigitalSingle-Market proces, der forventes afsluttet senest i 2019. Et afgørende spørgsmål i forhold til borgernes biblioteksbetjening i en digital tid, som DB især sammen med biblioteksorganisationerne her og i de nor-

diske lande samt med europæiske EBLIDA og også den internationale biblioteksorganisation, IFLA, har arbejdet for at få en løsning på.

n Fremtidens bibliotek på dagsordenen Mange er optaget af folkebibliotekernes udvikling. Og området fik solid pressedækning i 2017. Biblioteket er under stadig transformation såvel som dets medier og service som følge af nye former for kultur- og vidensproduktion samt af befolkningens ændrede brug og behov. At bibliotekets rolle blev ivrigt debatteret i medierne understreger den betydning, de har i og for vores samfund.

Men mange, måske især lidt ældre, ser stadig biblioteket som bogbiblioteket; dét, der var en gang. De har ikke rigtig opdaget, hvad dagens bibliotek indeholder og den rivende udvikling, det har været gennem som led i bl.a. digitaliseringen og kommunalreformen mv. de sidste 10-15 år med en langt mere opsøgende og formidlende tilgang og med flere besøg.

Derfor er et mål for os i Danmarks Biblioteksforening tillige at sprede kendskab til og debattere biblioteket og dets rolle i dag. Dét arbejdes der på, f.eks. på de regionale møder – dvs. Folkemødet på Bornholm, Kulturmøde Mors og Bogforum i Bella Center. Og i de mange, mange andre møde- og konferencesammenhænge, som vi afholder enten alene eller sammen med vore samarbejdspartnere gennem året.

Hele 2017 var der stor mediebevågenhed omkring biblioteket bl.a. i sammenhæng med de tre ting, jeg netop har været rundt om. Men vi så også bekymrede indlæg. Bl.a. i en rapport fra Cepos, der med udgangspunkt i forfatter Ole Münsters bog om biblioteket, var inde på om bibliotekets dage var talte, nu der var fald i de fysiske udlån. Ligesom vi så bekymring udtrykt i artikler om uro på biblioteker med adgang i de ubetjente åbningstimer. Lad mig slå fast, at både når det gælder den ene og den anden bekymring, så er det ikke billeder, som jeg kan genkende fra mine utallige biblioteksbesøg.

Vel falder de fysiske udlån og indkøb, det ville med digitaliseringen i øvrigt være mærkeligt andet.

Og vel kan der opstå uro, når biblioteket ikke er bemandet, men jeg må sige, at modellen med selvbetjente timer i dagens ydertimer for mig at se er genial. Omsider kan

borgerne bruge biblioteket, når de har fri og det passer ind i deres hverdag. Og at de gør det, viser tallene. Noget andet er så, at eventuelle uromagere skal stoppes i tide; her må ledelserne ind og overveje, hvordan man kan omlægge bemandingen, så kommunale vagtordninger o.l. er undtagelsen, der kun tænkes ind i perioder med særlig megen uro.

n DB på dagsordenen Som altid efter et kommunalvalg skal Danmarks Biblioteksforening have nyt repræsentantskab. Valgproceduren, der både omfatter kommunalpolitikere, personlige medlemmer samt centrale institutioner o.l., er lidt kringlet.

Mens optakten til selve valgforløbet lå i de sidste måneder af 2017, så sker valgene i første kvartal af 2018 med valg af formand og næstformænd – en politisk og en faglig – på DBs generalforsamling. Det vil sige under Det Bibliotekspolitiske Topmøde den 12. april.

Et gennemgående element på de regionale valgmøder har været bibliotekernes rolle med hensyn til fortsat at understøtte læsning og i at skabe flere læsere. Læsning er al moders læring, og fritidslæsning og anden læsning skærper evnen til koncentration og fordybelse som forudsætning for forståelse og empati. En rolle og en opgave, som vil fylde meget for bibliotekerne i det kommende år – i tillæg til dannelse bredt og digitalt samt naturligvis i forhold til den kommende analyse af biblioteket og en drøftelse af loven og bibliotekernes rammeværk.

Den dialog ser vi i Danmarks Biblioteksforening frem til at tage – med ministeren, Folketinget, KL og Slots- og Kulturstyrelsen såvel som med vore samarbejdspartnere blandt de øvrige biblioteksorganisationer. Med bibliotekerne og deres folk og selvfølgelig med borgerne!

Trist, at Næstved i en svær budgetnedskæring valgte at sige farvel til foreningen. Glædeligt, at Svendborg og Egedal kom med, så vi nu er 77 kommuner i DB.

n Sæt bibliotekspolitik og dannelse på dagsorden DB Topmødet ligger i år i dagene torsdag den 12. til fredag den 13. april. Og det afholdes i Kongrescenter Herning i samarbejde med Herning Kommune og dens biblioteker.

PÅ GENSYN I HERNING!

n DB OPFORDRING

Brug bibliotekerne til at skabe udvikling Danmarks Biblioteksforening opfordrer kommunalpolitikerne til: - AT diskutere bibliotekers betydning for mennesker og for vores samfund - AT udvikle lokale kultur- og biblioteksstrategier/-politikker - AT tage del i debatten om det moderne folkebibliotek DB BERETNING 2017 / 5

TEMA 1 BIBLIOTEKET, KOMMUNERNE & STATEN

n

FÆLLESSKABET BAG EFFEKTIVE BIBLIOTEKER

Ensartede arbejdsmetoder, standarder og fælles løsninger kendetegner bibliotekerne og har historisk set gjort den danske bibliotekssektor til en af de mest veltilrettelagte og effektive i verden og er noget, som Danmarks Biblioteksforening altid har understøttet. Fra et veludviklet lånesamarbejde mellem både folke- og forskningsbiblioteker over fælles løsninger om udvikling af fælles tjenester som bibliotek.dk til materialevalg – fysisk som digitalt; ofte initieret af sektorens first-mover-biblioteker i kommunerne i samarbejde med centrale instanser som DBC (Dansk BiblioteksCenter), DDB (Danskernes Digitale Bibliotek), landets centralbiblioteker plus de to største folkebiblioteker København og Aarhus samt Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek – de to sidste fusioneret siden 1. januar 2017.

n

CENTRALE UDFORDRINGER

Netop sammenlægningen af landets to største biblioteker til Det Kgl. Bibliotek, samtidig med at det ny KB fremover skal varetage flere række andre biblioteksområder, er en stor udfordring. Ikke mindst set i sammenhæng med det fortsatte 2% omprioriteringsbidrag, regeringens årlige, automatiske budgetreduktion, som i sidste ende vil føre

En flot tagdækket bibliotekshave ved foden af bogtårnet i Aarhus blev åbnet i slutningen af februar 2018. Idé: Arkitekt Anna Kathrine Bisgaard, Arkitema Architects

6

til en uhensigtsmæssig udhuling af både KB’s overbygningsopgaver og i særdeleshed af opgaven som landets nationalbibliotek med et omfattende kulturarvsansvar.

Denne automatiske besparelsesmekanisme har haft sin værdi, men bør nu revurderes og indstilles, før den får fatale, uoprettelige følger.

Et andet felt, hvor DB også løbende følger udviklingen, er system- og søgeområdet, der har stor betydning for både borgernes oplevelse af folkebibliotekernes service og for disses funktionsvilkår.

System- og søgemæssigt har bibliotekerne det forgangne år oplevet uhensigtsmæssige bump og tidsforbrug i forbindelse med nedetid omkring søgningen og i forhold til implementering af nyt bibliotekssystem, FBS. En fælles systemløsning for både folke- og skolebiblioteker (pædagogiske læringscentre) med Kombit som opdragsgiver, og bygget på Systematics program Cicero. Sidste kommune tilslutter sig i 2018. Alle ser frem til gnidningsfri drift og konsolidering i 2018; men eftersom samarbejdsrelationen mellem de to bibliotekstyper endnu ikke er så tæt, som systemet egentlig er tænkt som, er der fortsat ekstra opmærksomhed både på skoledelen og på kapaciteten.

n

ANALYSE AF BIBLIOTEKETS ROLLE OG LOVEN

Digitaliseringen og ændrede brugervaner udfordrer vores traditionelle måde at tænke biblioteker på. Bibliotekets rolle skal analyseres, og vi skal have en afklaring af, om biblioteksloven fortsat er tidssvarende. Kulturminister Mette Bock var klar i sin 2017-sommermelding. Undersøgelsen iværksættes i 2018, og viser der sig behov for lovændringer, skal de ifg. ministeren ske hurtigt.

Der er mange grunde til at se folkebibliotekerne og deres rammer efter. De har siden vedtagelse af Lov om biblioteksvirksomhed i 2000 være gennem omfattende udvikling. Fire forhold har især skubbet biblioteket derhen, hvor det er i dag.

Digitaliseringen inkl. et ændret mediebillede og ændret brugeradfærd, kommunal- og opgavereformen med serviceomlægninger og kommunesammenlægninger og bl.a. borgerservice i biblioteksregi samt nytænkning omkring selvbetjening og øget åbningstid. Og som det fjerde element en ny, langt mere intens brug af de fælles byrum end før set.

Danmarks Biblioteksforening tror fortsat på bibliotekets kerneværdier, som fremhævet i beretningens indledning, men finder det også rigtigt med en opdatering af lov/bekendtgørelse og national strategi. Foreningen har derfor de seneste år været fortaler for et eftersyn af rammevær-

ket for det moderne folkebibliotek og dets samfundsmæssige opgaver og rolle.

Hvorfor?

Fordi kommunerne, landets borgere, bibliotekerne selv og ikke mindst den brede offentlighed har behov en samlet forståelse af dagens folkebibliotek og dets opgaver.

Herunder for en overordnet politisk, klar stillingtagen til disse og afledt heraf en vurdering af bibliotekernes lovmæssige ramme mv. Til understøttelse af læsning, søgekompetencer og kritisk brug af viden. Og til udbredelse af viden og dansk og udenlandsk kultur, litteratur og kunst – efter eget valg og uafhængigt af internettets private søgemaskiner. Til det enkelte menneskes personlige læring og fordel såvel som til understøttelse af en så bred samfundsmæssig innovation som muligt og af en fortsat demokratiudvikling.

n DB OPFORDRING

Skab en klar, fremadrettet ramme om folkebiblioteket og dets opgaver Danmarks Biblioteksforening opfordrer minister, regering og Folketing til: At fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet At sikre adgang til viden og kulturoplevelser uafhængigt af algoritmerne At styrke biblioteket som lokalsamfundets uformelle, fælles mødested AT sikre bibliotekerne ret til formidling af e-bøger på linje med fysiske bøger DB BERETNING 2017 / 7

n DB OPFORDRING

Brug bibliotekerne strategisk Danmarks Biblioteksforening opfordrer kommunerne til:

Foto: Odense Centralbibliotek

AT skabe en fælles National Læsestrategi sammen med bibliotek, skole og forældre AT sikre tilbud om Digital Dannelse til borgerne via skoler, folkeoplysning og biblioteker AT indtænke bibliotekets potentialer i lokal byudvikling

TEMA 2 BIBLIOTEKET & SAMFUNDSOPGAVERNE n BIBLIOTEKET OG LÆSNINGEN Bibliotekerne arbejder konstant på at fremme børns læsning og sprogudvikling. Det gør skoler og institutioner også, men ingen kan gøre det alene. En rapport fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker viser nu, se side 15, at børn generelt læser mindre i fritiden i 2017 sammenlignet med 2010, ligesom børn generelt bruger mere tid på sociale medier og web-tekster end på at læse bøger.

Derfor opfordrer DB undervisnings- og kulturministrene

til at skabe en national læsestrategi. DB arbejder med idéen om at nedsætte en task-force med fagprofessionelle på tværs af skoler, biblioteker og forskere samt naturligvis forældreorganisationer, som kan danne grundlag for en læsestrategi. Ikke alene for at bidrage til at sikre læsefærdigheder, men også for at bidrage til en reel, fortsat demokratiudvikling.

n BIBLIOTEKET OG BYUDVIKLINGEN De nye byråd er ved at sætte dagsorden og fokus på de næste fire års arbejde.

Et væsentligt punkt alle steder er bosætningsstrategier som vejen til stabil kommunal skatteudvikling, til lokal integrationspolitik og ikke mindst til bæredygtig byudvikling. Et attraktivt bibliotek er et helt centralt element, når det gælder om at skabe nyt liv i bykernen eller et lokalområde. Déts besøgende genererer ikke alene trafik, dets kultur- og videnstilbud og rolle som lokal aktivitetskataly-

sator tiltrækker alle slags borgere i alle aldre samt foreninger og netværk – og skaber samtidig et unikt fysisk rum, hvor borgere har lejlighed til at mødes uformelt. Biblioteket bidrager således til lokal fællesskabsoplevelse og identitetsdannelse.

En pointe som ikke alene kommunernes kulturpolitikere bør være optaget af men i høj grad hele byrådet, når man nu sammen med de enkelte forvaltninger skal se på opdatering af lokale planer, politikker og strategier.

n BIBLIOTEKET OG IT-KOMPETENCERNE Danmark er blandt de lande, som er længst fremme med digitaliseringen. Det giver fordele samfunds- og innovationsmæssigt. Det giver også udfordringer.

Ikke alene skal landets borgere selv og i stigende grad kommunikere med myndighederne online. De skal også sætte sig ind i de mange faldgruber nettet rummer og lære sig at søge viden kritisk samt tage kritisk stilling til den fundne information mv.

DB har derfor i 2017 haft og fortsætter i 2018 med at have fokus på Fake News og på udbredelse af kendskab til fænomenet via en praktisk guide. Det er sket i alle regionale aktivitetssammenhænge, se side 13, og det er sket i et publikationssamarbejde med Zetland; en fælles bog er sammen med guiden fortsat stærkt efterspurgt af landets biblioteker samt bl.a. folke- og gymnasieskoler.

DB BERETNING 2017 / 9

TEMA 3 E-BØGERNE & MEDIEUDVIKLINGEN n E-REOLEN 2018 To af de tre forhold, som har givet barrierer for bibliotekernes formidling af e-bøger o.l., som DB ihærdigt har været optaget af de seneste år, er kommet på plads. Kulturminister Mette Bocks opfordring til de store forlag og eReolen.dk om endeligt at finde en acceptabel forretningsmodel for begge parter inden udgangen af 2017 virkede. I alle tilfælde kom Gyldendal og Modtryk igen med i udvalget til landets brugere af bibliotekernes fælles online-service eReolen fra 1. januar 2018, hvor allerede hundredvis af forlagstitler findes og kan ‘downlånes’. Et andet vigtigt skridt

på vejen i forhold til at normalisere e-bøger på linje med fysiske bøger er vedtagelsen af den opdaterede Biblioteksafgift. Fra 1. januar 2018 afsættes også midler til forfattere oa. af e-bøger og netlydbøger. En på sigt afgørende hurdle skal fortsat ses i copyrightlovgivningen. Her arbejder DB sammen med bl.a. EBLIDA, den europæiske biblioteksorganisation, for at kunne sikre samme kvalitet i servicen som for de fysiske bøger via tilsvarende copyrightundtagelser for de digitale bøger. Se side side 11 om EU’s Digital-Single-Market proces.

n DIGITAL FORMIDLING HALTER BAGEFTER fektivt som de fysiske materialer, se side 15. DB bakker derfor 100% op om rapportens anbefalinger til bibliotekerne og ikke mindst bibliotekernes ledelser om at få vedtaget lokale formidlingsstrategier for denne voksende del af videns- og kulturpubliceringen, så kvaliteten i biblioteksbetjeningen ikke forringes.

Foto: Scanpix

De digitale medieformater fylder stadig mere både udgivelsesmæssigt og hos borgerne, og en voksende andel af bibliotekernes materialer er derfor i dag digitale og erhverves til udlån f.eks. via licensaftaler.

Forårets rapport fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker viser imidlertid, at der fortsat er et godt stykke at gå, før bibliotekernes formidling af disse ressourcer sker lige så ef-

n DB OPFORDRING

Styrk den digitale formidling Danmarks Biblioteksforening opfordrer – kulturminister og Folketing til AT arbejde for en europæisk copyright med adgang til e-bøger via bibliotekerne – bibliotekerne og deres ledelser til lokalt AT udarbejde dynamiske strategier for en styrket digital formidling 10

TEMA 4 INTERNATIONALE TRENDS Danmarks Biblioteksforening er omdrejningspunkt for dansk bibliotekspolitisk indsats i international sammenhæng og deltager aktivt i både europæiske EBLIDA (European Bureau of Library, Information and Documentation Associations) og i den internationale biblioteksorganisation IFLA (International Federation of Library Associations & Institutions).

Hovedfokus er også fortsat at sikre adgang i en digital tid. Konkret vil det sige, at der arbejdes med indsatsområder som opdatering af ophavsret på det digitale område og inddragelse af e-bøger o.l. som naturlig del af biblioteksvirksomheden samt videreudvikling af forretningsmodeller for bibliotekernes brug af disse.

E-bøger er i ophavsretslovgivningen ikke omfattet af samme undtagelser i forhold til biblioteker som fysiske bøger.

Denne problematik kæmper både Europas og andre landes biblioteker med at få løst gennem de to organisationer og i partnerskab med beslægtede fora således, at borgernes adgang til viden og kulturoplevelser via bibliotekerne ikke forringes i det digitale samfund.

n IFLA 2017 OG FORBEREDELSE AF EN NY GLOBAL VISION DB var i august 2017 i IFLA’s Governing Board repræsenteret af Kirsten Boelt, DBs faglige næstformand og chef for Aalborg Bibliotekerne. Herefter tog Knud Schulz over med flot stemmetal. DB finansierer dansk deltagelse i to af IFLA’s fagsektioners komitéer ved Jakob Lærkes, bibliotekschef i Gladsaxe, i Public Library Section og ved Søren Dahl Mortensen, bibliotekar og projektleder ved Odense Bibliotekerne, i Children and Young Adults Section.

På 2017-kongressen i Wroclaw i Polen diskuteredes bl.a. konkret udmøntning af den internationale 2030-Agenda.

Den sætter retning for verdenssamfundets og de enkelte FN-medlemslandes arbejde for at sikre en bæredygtig fremtid. Også det store forarbejde omkring en ny Global Vision for bibliotekerne var på bordet; helt konkret blev der åbnet for verdensomspændende afstemning om emnet. Den ventes klar i 2018 og vil også bliver drøftet i dansk regi.

Foto: Helene Bagger

EBLIDA NAPLE Conference 2017.

n EBLIDA 2017 OG EU’s DIGITAL-SINGLE-MARKET PROCES Sammen med Dokk1 Aarhus var DB praktisk arrangør og vært for EBLIDAs Councilmøde og den fælles årlige konference med NAPLE, de nationale biblioteksmyndigheders forum/Slots- og Kulturstyrelsen. ”Take down the digital barriers! Mr. President”, lød det til Claude Juncker i EBLIDA’s Aarhus Declaration 2017. Steen Bording Andersen, DB formand, er medlem af og aktiv i EBLIDA’s Executive Committee. Hovedfokus i 2017 har for EBLIDA været at markere sig i Bruxelles og andre relevante steder med indspark til EU-præsident Claude Junc-

kers Digital Single Market Strategy-proces, der startede i 2015 og ventes at løbe til 2018/19. Den handler om EU's indsats for at sikre smidige vilkår bredt set for videreudvikling af det digitale samfund, herunder bl.a. se på ophavsretten i den sammenhæng, og den omfatter en serie interessenthøringer, som DB har bidraget til både gennem EBLIDA og direkte som national forening i samarbejde med de øvrige danske biblioteksorganisationer i Biblioteksparaplyen og i et godt samarbejde med bl.a. tidligere Statsbiblioteket, nu Det Kgl. Bibliotek.

n ANDET INTERNATIONALT DB formand Steen Bording Andersen samt direktør Michel Steen-Hansen og chefkonsulent/redaktør Hellen Niegaard deltog i IFLA 2017 i Polen. DB har også assisteret ved planlægning af udenlandske biblioteksbesøg ved Hel-

len Niegaard. Bl.a. for en større gruppe politikere og fagfolk fra Barcelona, der i forsommeren besøgte flere af landets biblioteker og f.eks. i Aarhus også mødtes med flere byrådsmedlemmer.

DB BERETNING 2017 / 11

TEMA 5 KOMMUNIKATION, NETVÆRK & SAMARBEJDE I centrum for Danmarks Biblioteksforenings virksomhed står information, deltagelse og relationer. Gennem formelle og uformelle møder og kommunikationskanaler formidler DB sine holdninger og stillingtagen til aktuelle biblioteks-, kultur- og samfundsspørgsmål bl.a. til lovgivning på området. DB deltager ved sit formandskab, repræsentantskabsog foreningsmedlemmer samt sekretariat i mange forskelligartede typer af samarbejde og partnerskaber.

n DB – I NETVÆRK OG PÅ PLATFORME Når det gælder mødevirksomhed og direkte kontakt er DB løbende i dialog med kulturministeren, Folketingets kulturordførere, Slots- og Kulturstyrelsen, KL og andre centrale aktører som bl.a. DBC. Herunder naturligvis med de øvrige danske biblioteksorganisationer i Biblioteksparaplyen, hvor formandskabet går på skift, mens DB fungerer som sekretariat og bl.a. står for udarbejdelse af fælles hø-

ringssvar og indkaldelse til møder. DB er desuden repræsenteret i en lang række råd og udvalg ved medlemmer af repræsentantskabet bl.a. i Biblioteksrådet og i Udvalget vedr. Udviklingspuljen. DB har initieret og er vært for Tænketanken Fremtidens Biblioteker, der fungerer som en selvstændig organisation men deler adresse med DB. Se Tænketankens beretning side 15.

n DB SÆTTER DAGSORDENEN > Via debat og idéudveksling Det kan være som udtalelser og kommentarer i pressen, men sker i høj grad også gennem egne og andres temamøder, seminarer og konferencer. De seneste tre år også gennem de regionale mødeevents: Folkemødet på Bornholm, Kulturmøde Mors og Bogforum. DB er aktiv deltager i disse sammenhænge for at skabe debat om bibliotekernes udvikling, promovere egne dagsordener og for at kommentere på andres, hvor det er relevant.

Undersøgelser er en anden kanal, som DB anvender i sin virksomhed og et indsatsområde i DB’s bestræbelser på at sætte dagsorden. Eksempelvis gennemførte DB i 2017 Hvem styrer nyhederne på nettet? En undersøgelse med spot på borgernes brug af sociale medier, og på hvordan de bruger de informationer, de får derfra. Noget der har stor betydning for borgernes lyst og evne til at indgå i samtale med hinanden, som en af flere vigtige forudsætning for stadig demokratiudvikling.

Kampagne 2017 Netop DEMOKRATI var emnet for landets første store fælles bibliotekskampagne, der løb af stablen i uge 41. At Danmark er et demokrati ved alle, men hvad betyder det egentlig konkret? Det var der ufatteligt mange bud på, da Danmarks Biblioteksforening og 91 kommuners biblioteker aktivt satte spot på temaet nationalt og lokalt som op-

12

takt til Kommunalvalget den 21. november. Se omtalen i formandens indledende beretning, side 2.

> Via magasin, nyhedsformidling og oplæg Danmarks Biblioteker, biblioteksforeningens kulturmagasin (6 numre årligt), bringer indslag om aktuel biblioteksog samfundsudvikling f.eks. kulturministerens ønske om at se på bibliotekernes aktuelle opgaver og biblioteksloven, den stigende digitalisering og dens konsekvenser, nytænkning af biblioteksrummet og -konceptet, kerneopgaver, dannelse og læsning samt aktuelle tendenser og behov, internationalt biblioteksstof samt forfatter- og politikerinterviews.

Ajour kommer man som medlem og biblioteksinteresseret dertil løbende med DBs aktualitetsservices: Følg DB på Twitter, på Facebook DB og i nyhedsmails. Foreningens hjemmeside, www.db.dk, giver adgang til viden, onlineartikler, konferenceindslag, DB-publikationer, høringssvar, foreningens pressemeddelelser og direktørens blog.

Det er ikke det hele. Direktør Michel Steen-Hansen og chefkonsulent Hellen Niegaard deltager med mødebidrag og artikler i relevante sammenhænge. I 2017 har direktøren gentagne gange deltaget med strategioplæg i lokale, kommunale biblioteks- og kulturdebatter med byråd og kulturudvalg.

TEMA 6 FOLKEOPLYSNING & REGIONALE MØDER Folkeoplysning er mange ting bl.a. dialog og debat om aktuelle spørgsmål af interesse for hele Danmark. For fjerde år i træk var Danmarks Biblioteksforening med på landets tre største møder for oplysning, debat, kultur og bøger. Nemlig Folkemødet i juni på Bornholm, Kulturmøde Mors i august og Bogforum i november i Bella Center. Danmarks Biblioteksforening står bag ”Danmarks Biblioteker”, når det gælder forberedelse og gennemførelse af biblioteks- og kulturevents alle tre steder. Det sker alle vegne i et bredt samarbejde med en række af landets biblioteker, andre biblioteksorganisationer, leverandører, centralbibliotekerne og Slots- og Kulturstyrelsen.

n

Foto: Torben Jensen

FOLKEMØDET i Allinge var med mere end 3.000 programindslag et slaraffenland af debatter og kulturevents for årets omkring 90.000 besøgende, bl.a. et godt besøgt biblioteksprogram i Allinge Bibliotek med udsigt over hele Folkemødepladsen. Her drøftedes bl.a. betydningen af Public Service, Fake News og fællesskabets dannelsesinstitutioner som eksempelvis folkebiblioteket. Bag programmet stod DB i samarbejde med Bornholms Biblioteker, BCF, BF, Centralbibliotekerne og Tænketanken Fremtidens Biblioteker.

Fra venstre Lea Korsgaard, Mette Bock og Steen Bording Andersen.

n

KULTURMØDE MORS er et uformelt møderum med en 48 timer lang samtale suppleret med massevis af kulturoplevelser. Over 20.000 interesserede borgere strømmede til Mors for at møde både forfattere, kunstnere, biblioteksfolk og kulturformidlere samt politikere fra Folketinget og kommunerne. Kommunikations- og kulturdebatter profilerede biblioteksprogrammet sammen med skriveskole, bogcafé, børne- og ungeaktiviteter m.m.

Bag biblioteksprogrammet stod Biblioteks- og Kulturforeningen i Region Midt, Bibliotekerne i Region Nordjylland, BCF, BF, og DB.

Foto: Kjeldo

n

BOGFORUM er landets største bogtræf med over

35.000 læselystne danskere, massevis af forfattere og bunker af biblioteks- og forlagsfolk samt kulturpolitikere.

På bibliotekernes store stand var der igen i år god interesse for og fin tilstrømning til de tre dages debat- og litteraturprogram. Bag standen står 18 biblioteker, eReolen.dk og Danmarks Biblioteksforening med støtte fra DBC, BF, HK og BCI. Lørdag trak kulturminister Mette Bock og forfatter Sarah Engell fulde huse til en diskussion om ”Medieforbrugets ændringer, litteraturens rolle og hvordan får vi de unge i tale”.

Foto: Thomas Evaldsen

DB BERETNING 2017 / 13

TEMA 7 DB FORENINGSUDVIKLING MEDLEMSUDVIKLINGEN Pr. 31. december 2017 har Danmarks Biblioteksforening 77 medlemskommuner. Medlemstallet er således stabilt, med en enkelt udmelding pga. besparelser og en enkelt indmeldelse. Hertil kommer Egedal, der meldte sig ind i

starten af 2018. Endvidere 260 personlige medlemmer, 31 institutions- og organisationsmedlemmer plus 31 studerende medlemmer.

RESULTATOPGØRELSE FOR 2017 (i t.kr.)

Budget 2018

Regnskab 2017

Budget 2017

Kontingenter Salgs- og driftsindtægter Annonceindtægter Tilskud INDTÆGTER I ALT:

5.494 2.564 75 350 8.483

5.523 2.311 113 0 7.947

5.532 2.321 61 340 8.254

Direkte udgifter Udgifter vedrørende møder, rejser m.v.

Andre eksterne udgifter Personaleudgifter Afskrivning m.v.

UDGIFTER I ALT:

3.920 1.204 723 3.342 0 9.189

3.649 832 708 3.281 0 8.470

3.851 1.095 725 3.239 0 8.910

RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT Finansielle indtægter Finansielle omkostninger

-706 50 0

-523 169 0

-656 50 0

ÅRETS RESULTAT:

-656

-354

-606

BALANCE

14

Balance 2017

Balance 2016

AKTIVER: Finansielle anlægsaktiver Varebeholdning Tilgodehavender salgsindtægter / kontingenter Andre tilgodehavender Periodeafgræningsposter Moms Likvide beholdninger AKTIVER I ALT:

3.294 12 534 42 133 278 2.397 6.690

3.132 12 226 170 95 106 2.936 6.677

PASSIVER: Egenkapital Leverandørgæld Hensættelser Periodeafgrænsningsposter Anden gæld PASSIVER I ALT:

4.853 698 50 0 1.089 6.690

4.952 384 50 544 747 6.677

FOKUS PÅ DET DIGITALE BIBLIOTEK, BØRNS LÆSELYST OG INDSATS TIL ÆLDRE Tænketanken Fremtidens Biblioteker har i 2017 haft travlt med at afslutte, lancere og formidle tre store projekter omfattende rapporter, konferencer, workshops og formidlingsaktiviteter. Således udkom tre undersøgelser: Digitale Biblioteksstrategier, Ældrefællesskaber & Biblioteker og Børns Læselyst 2017. Der er også arbejdet på at sikre opbakning til en ny projektperiode fra oktober 2017 til oktober 2019. Tænketanken kommer i 2018 til at arbejde videre med nye nationale projekter, der skaber viden om bibliotekernes rolle og opgaveløsning.

n Undersøgelse: Digitale strategier for fremtiden I april 2017 udkom den store undersøgelse af det digitale bibliotek. Hovedrapporten omfatter en anvendelsesorienteret segmentering af borgerne og tværgående analyse af borgernes digitale adfærd og behov.

Den blev offentliggjort på en konference i april 2017 og er siden distribueret i det meste af landet. Efterfølgende blev n Vidensprojekt: Ældrefællesskaber og biblioteket November 2017 præsenteredes på en konference i Vartov resultaterne fra det store projekt, hvor fire biblioteker og fire almene boligområder fra Varde, Odense, Slagelse og København i 1,5 år har arbejdet sammen om at bryde ensomhed og øge livskvalitet hos ældre ensomme. Omdrejningspunktet har været, hvordan kulturelle aktiviteter med folkebiblioteket som katalysator kan anvendes til at bryde ensomhed. I forbindelse med konferencen blev håndbogen Ældrefællesskaber & Biblioteker introduceret. n Undersøgelse: Børns læsning I samarbejde med Københavns Biblioteker, videncentret Læremiddel.dk og Nationalt Videncenter for Læsning er projektet En generation af stærke læsere: Greb til læselyst igangsat. Det skal give ny viden om, hvordan vi skaber flere og bedre læsere for børn på mellemtrinnet.

Projektet lancerede i november 2017 Børns læsning 2017 – en kvantitativ undersøgelse af børns læse- og medievaner i fritiden med deltagelse af ca. 9.000 børn. Denne blev fulgt op af en kvalitativ undersøgelse med fokus på børn

3 workshops afholdt, hvor deltagerne kunne arbejde med egne lokale digitale strategier med metoden Lego Serious Play. Herudover har Tænketanken præsenteret undersøgelsen på en række biblioteker og med poster-udstilling på IFLA. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen (SLKS).

Efterfølgende er afholdt 2 workshops om, hvordan man konkret kan arbejde med målgruppen. Tænketanken starter et netværk i 2018 for aktører, der arbejder med målgruppen. Endelig er en konkurrence skudt i gang, hvor 2 biblioteker kan vinde 50.000 til aktivitetsrækker for ældre ensomme; vinderne præsenteres marts 2018.

Tænketanken deltog i 2018 på Velfærdens Innovationsdag med projektet. Projektet er støttet af VELUX FONDEN.

i 6. klasse. En samlet rapport udkommer februar 2018 og lanceres på en konference i København. I 2018 startes et læringsforløb for biblioteksansatte, der arbejder med børn og læsning. Endelig deltager Tænketanken på Danmarks Læringsfestival med projektet.

Der samarbejdes med de 6 Centralbiblioteker i projektet, som støttes af SLSK, DB’s Fond og Edith & Godtfred Kirk Christiansens Fond.

n

Tænketanken Fremtidens biblioteker 2017 – 2019 Tænketanken har igen sikret den nødvendige opbakning hos biblioteksmedlemmer, 30 i alt, og partnerne: Bibliotekschefforeningen ved Pia Henriette Friis, Bibliotekarforbundet ved Tine Segel, INF ved Camilla E. Moring, DFFU

n Next Generation Next Generation er tænketankens netværk for udvikling og debat. NG holder temabaserede netværksmøder ca. hver anden måned og har omkring 30 medlemmer.

Tænketanken deltager i flere andre netværk, konferencer

ved Bertil F. Dorch og Michel Steen-Hansen for Danmarks Biblioteksforening, der administrerer Tænketanken. Tænketanken har tilknyttet en fast leder, en medarbejder i midlertidig projektstilling, en praktikant og en student.

og andre debatfora. Bl.a. var Tænketanken med til at arrangere biblioteksdebatter på Folkemødet 2017 og deltager ligeledes i programplanlægningen i 2018.

Lotte Hviid Dhyrbye Leder af Tænketanken

DB BERETNING 2017 / 15

HENT ELLER FÅ RAPPORTEN TILSENDT VIA FREMTIDENSBIBLIOTEKER.DK

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING Farvergade 27 D. 2 sal • 1463 København K • Tlf.: 33 25 09 35 • db@db.dk • www.db.dk

STÆHR GRAFISK

DB BERETNING 2017: HVAD SKER DER I BIBLIOTEKERNE? HVORDAN TACKLES TIDENS STORE UDFORDRINGER? HVAD ARBEJDER DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING MED?