Danmarks Biblioteker nr. 6, 2018

Nr6. 2018

DANMARKS BIBLIOTEKER

HALIFAX: Canadisk. Dansk. Og lysende smukt!

Stærk biblioteksprofil på Bogforum • FN 2030: Hvad gør biblioteket Køge står på bussen • Kommentar: Hvorfor tilbyde personalisering Nationens tilstand: Steen Bording Andersen interview • Oodi åbnet Leder: Folkebiblioteket er for alle

LEDER Forside: Halifax Central Library i Nova Scotia Canada, åbnet 2014, er tegnet af Schmidt Hammer Lassen Architects og har modtaget en ranking som et af verdens ti smukkeste biblioteker.

Foto: Gitte Larsen.

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 22 årg., nr. 6. december 2018 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 1. 15 februar 2019 NB: Pga. Post Nords omdelingsterminer kan DB ikke garantere, at den trykte udgave leveres i overensstemmelse med DBs udgivelsesplan.

E-magasin Det nye nummer findes fra udgivelsesdagen på forsiden af www.db.dk.

Tidligere numre og artikler Se www.db.dk/bladarkiv Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk/danmarksbiblioteker Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.100 ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand, Jane Jegind (V) Odense, politisk næstformand, Jakob Lærkes, bibliotekschef Gladsaxe og faglig næstformand, Paw Østergaard Jensen (A) Albertslund, Evan Lynnerup (V) Roskilde, Inge Dinis (A) Ikast-Brande, Kim Valentin (V) Gribskov, Thomas Angermann, leder af kultur og biblioteker Gentofte, Lars Bornæs, bibliotekschef Silkeborg, og Annette W. Godt, bibliotekschef Allerød.

FOLKEBIBLIOTEKET ER FOR ALLE Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening, Jane Jegind (V) og Jakob Lærkes, hhv. politisk og faglig næstformand.

De politiske prioriteringer af fremtidens biblioteker bør træde tydeligt frem, når Kulturministeren og KL sammen har lagt op til debat med et udvalgt publikum fire steder rundt om i landet. Det er også baggrunden for, at denne leder helt undtagelsesvis er skrevet af både formand og næstformænd, for vi repræsenterer henholdsvis socialdemokratiet, venstre og bibliotekerne og har en klar fælles prioritering, når det kommer til folkebibliotekerne.

Kulturministeren og KL har afholdt fire debatmøder om fremtidens biblioteker og samlede i Berlingske op med tre klare borgerønsker: 1: Man ønsker adgang til litteratur - både trykte bøger, e-bøger og lydbøger.

2: Der er et stort behov for fysisk at samles om litteratur i læsekredse, ved forfattermøder etc.

3: Man vil have adgang til vejledning fra bibliotekarer.

Det stemmer i hovedtræk ret godt overens med de mange store undersøgelser, der er lavet blandt brugere og ikke-brugere. Folkebiblioteket handler om at skabe rum og mulighed for, at mennesker frit kan deltage i fællesskabet, og at vi alle kan søge information til at blive klogere og beriget med oplevelser.

I kommunerne arbejder vi konstant på at indrette bibliotekstilbuddet efter borgernes og samfundets behov, så alle har mulighed for at læse mere og deltage i fællesskabet og for at få hjælp. Undersøgelser viser, at meget få KUN bruger digitale tilbud, men næsten altid bruger det lokale bibliotek som indgang til at ville vide, opleve eller læse mere. Borgerne har i den grad taget bibliotekerne til sig som lokalsamfundets folkeoplysende mødested.

En af de største udfordringer for det moderne samfund er, hvordan vi skaber lyst for flere til at tage del i det demokratiske fællesskab. I tider, hvor vi udfordres på at skelne sandheder fra påstande, finder vi det afgørende, at bibliotekerne kan hjælpe alle til - på neutral grund - at kunne søge hjælp til at finde frem til fakta.

Cepos foreslog for nyligt at indføre direkte brugerbetaling på at låne bøger ud fra en logik om, at når “e-platforme som Mofibo er produceret, koster det ikke mere at tilslutte hele befolkningen, og det vil være enormt besparende uden at forringe kvaliteten.” Regner man efter, vil det koste over 6. mia. kr. på de nuværende markedsvilkår. En væsentligt større udgift end det samlede bibliotekstilbud koster i dag – og hvor vi får så meget mere end e-bøger nemlig godt 400 biblioteker, hvor mennesker kan mødes, låne bøger, få vejledning og deltage i kulturaktiviteter.

Dét mener vi ikke er vejen frem til at sikre fri og lige adgang til viden og berigende oplevelser. Selv en ganske beskeden brugerbetaling får væsentligt færre borgere til at bruge bibliotekerne viser f.eks. erfaringerne fra Holland. Det er godt med private boghandleres tilbud om køb af e-bøger og bøger, men det er ikke et argument for, at vi så kan undvære bibliotekerne. Kommercielle e-bogstjenester og boghandlere er et godt supplement for den enkelte, men kan ikke erstatte den frie og lige adgang til viden på bibliotekerne. I Danmark har vi indrettet vores folkebiblioteker sådan, at alle har en mulighed for at bruge dem. En væsentlig årsag til, at de er landets mest besøgte kulturinstitution.

Vi er i DB enige i, at bibliotekets formål fortsat er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Den opgave mener vi kun kan løses gennem en forstærket udbygning af partnerskaberne mellem bibliotekerne, undervisningssektoren samt civilsamfundet.

Et sådan fokus er helt nødvendigt for at udløse folkebibliotekernes fulde potentiale og hele baggrunden for borgernes stadigt stigende benyttelse af bibliotekerne.

INDHOLD Mediebrug og læsevaner er under ændring, og vi savner en ny Kulturvaneundersøgelse til debatten om bibliotekernes fremtid. Nu har kulturministeriet sat fart på en ny metodemodel – vi ser frem til 2019 og en mere dynamisk løsning. Folkebiblioteksstatistikken er omsider kommet på gaden. Der er både gode og dårlige nyheder: Besøgstal og digitalt brug stiger, men til gengæld må visse centrale tal for 2016 og 2017 pga. systemskifte beklageligvis bare undværes – for altid.

Bæredygtig udvikling kommer ikke af sig selv. FN’s 2030 mål skal omsættes til dagligdag og bibliotekerne skal bidrage, læs hvordan.

Visionær biblioteksarkitektur er blevet symbol på stærke samfund og kvalitetsbiblioteker: Snyd ikke dig selv for introduktion til både Halifax i Canada og Oodi, spritnyt finsk bibliotek bygget i anledning af 100-året for Finlands uafhængighed. God læselyst og på gensyn i det nye år!

Hellen Niegaard

2

Leder

4

Stærk biblioteksprofil på Bogforum 2018

5

Nyhedsklip Ordblinderapport fra Egmont Fonden Kulturministeren nedsætter nyt Bogpanel DB Fonden – ansøgningsfrist

6

Kan kulturstatistik være fremadrettet?

Michel Steen-Hansen

8

FNs verdensmål 2030 Hvad gør bibliotekerne for at nå dem?

10

Musikanalyse midtvejs Niels Mark

12

Menneskerettigheder i syv årtier – bibliotekets opgaver

13

KøgeBibliotekerne står på bussen

14

Nationens Tilstand Interview med Steen Bording Andersen, DB formand Hellen Niegaard

19

Klumme ’Don’t take it personal’ 2 Jens-Erik Mai og Sille Obelitz Søe

20

Kommentar: Hvorfor tilbyde personalisering i det digitale bibliotek?

Søren Mørk

21

Set fra Seattle Rolf Hapel

22

Halifax Central Library er lysende smukt Jens Thorhauge

24

Rapport 2018: Bogen og litteraturens vilkår Leif Andresen

26

Frivillige får børn til at læse bedre Hanne Marie Knudsen

28

Fagforening & Interesseorganisation Bibliotekarforbundets generalforsamling 2018

30

Mens vi venter på analyse af Fremtidens forskningsbiblioteker: Fra DFFU årsmødet

31

OODI - Helsinki Centralbibliotek åbnet Hellen Niegaardd

Musikanalyse – får vi ny online-service?

…10

Biblioteket en vigtig medspiller for samfundet

…14

Set fra Seattle: Minoriteter og rummelighed

…21

Fokus på fællesskab og forandring fra BF’s generalforsamling

…28

BOGFORUM

“... og hvilken romantitel er jeg mon nu?”, spørger litteraturquizmaster Adrian Hughes de forbløffede quizdeltagere og publikum om, mens han ivrigt basker med armene og plirrer med øjnene som en ... fugl. Der i øvrigt skydes ned 5 sekunder senere af samme Hughes. Gæt og se svaret nederst. Folk lå flade af grin!

STÆRK BIBLIOTEKSPROFIL PÅ BOGFORUM Veloplagte digtere, forfattere, bogfolk og politikere på scenen og ikke mindst et stort udpluk af læsere skabte god stemning, spændende indslag og livlig debat på Bogforums store biblioteksstand Danmarks Biblioteker.

Med hele 21 indslag af hver cirka en halv times varighed plus permanent personlig introduktion til eReolen lykkedes det igen i år de 18 biblioteker og samarbejdspartnere bag biblioteksstanden Danmarks Biblioteker at skabe et enestående formidlings- og debatunivers. Og dét lige midt i Bogforums mylder af forfattersamtaler og bogsalg i tusindevis. Der deltog ca. 54 scenegæster fordelt på tre dage, og der var service fra 37 stand- og eReolen-vagter, værter og interviewere.

En forrygende oplevelse for alle involverede. Og bedst af alt ikke mindst for de mange af Bogforums 33.338 besøgende, der lagde vejen indenom.

På tapetet var ud over oplæsninger, nye bøger og hele forfatterskaber, dagens digter m.m. også spørgsmål om samarbejde mellem forlag og biblioteker samt kulturpolitik med vægt på idéen om en national læsestrategi. Tak til alle, der besøgte standen og til dens bagmænd og -kvinder, der sammen gjorde det muligt at vise, hvad bibliotekerne også kan,

når det handler om at skabe anderledes formidlingsoplevelser. Via tre skarpe og utraditionelle litteraturquizzer, ny adgang til lyrik hver dag, forfattermøder, nordisk litteratur, podcast-virksomhed samt kultur- og bibliotekspolitiske debatter mm.

Nyt indslag lørdag var uddeling af årets Edvard P. Forfatterpris. Den går til en nyere dansk forfatter, som fagfolk på alle landets biblioteker finder. Prisen på 50.000 kroner gik til Malene Sølvsten for hendes evne til at koble nutidens danske ungdomslitteratur med barsk virkelighed, fantasyens eskapisme og glimt af håb. Med udgangspunkt i nordiske sagn og fortællinger spinder hun en ny form for fantasyhistorier frem som i triologien: Ravnenes hvisken.

På gensyn den 15.-17. november 2019 på Bogforum. /HN

■ Bag den store biblioteksstand står 18 biblioteker: Albertslund, Ballerup, Frederiksberg, Frederikssund, Gladsaxe, Gribskov, Helsingør, Herlev, Hillerød, Holbæk, København, Lejre Bibliotek & Arkiv, Lyngby-Taarbæk, Odense, Roskilde, Tårnby, Vejle og Aalborg sammen med Danmarks Biblioteksforening. I et samarbejde med Bogforum og Bella Center samt Litteratursiden.dk og eReolen.dk. Med støtte fra Bibliotekarforbundet, HK Kommunal, Dansk BiblioteksCenter (DBC) og Lammhults Biblioteksdesign (BCI). Ønsker jeres bibliotek og kommune at bidrage til biblioteksstanden 2019, så skriv til db@db.dk.

Dræb ikke en sangfugl af Harper Lee

4

[NYHEDSKLIP...] blinde Hera dét at være ordblind i rappor- Det nye Bogpanel skal specifikt have fokus ten. En af de ca. 50.000 med udfordringen. på børn, læsevaner og digitalisering.

Hvem der skal sidde i dette panels følgeEgmont Fonden har opstillet tre mål, man gruppe og sikre perspektivet til virkeligheinviterer til et samarbejde om: Alle ord- dens interessenter, er p.t. ikke oplyst. Her blinde børn skal opspores – så tidligt som sad i den første for Danmarks Biblioteksmuligt. Karakterforskelle i grundskolen forening, vicebibliotekschef i Roskilde, Pemellem ordblinde børn og andre skal mi- ter Høybye. Danmark er internationalt annimeres. Den sociale baggrunds betyd- erkendt for sine stærke børnebiblioteksning for, om ordblinde unge gennemfører folk, og de bør naturligvis også bidrage til en ungdomsuddannelse, skal minimeres. det nye panel.

Fonden har nu øremærket 20 mio. kroner Læs mere om den aktuelle rapport og sidtil området og til et bredt samarbejde om ste rapport fra Bog- og Litteraturpanelet i den kolossalt vigtige og omfattende opga- artiklen ”Bogen og litteraturens vilkår” her ve.

i bladet af Leif Andresen.

Følg med på www.egmontfonden.dk.

Kulturministeren nedsætter nyt BogpaSammen kan vi lette ordblinde børns

nel med fokus på børn og læsning i en di-

vej til uddannelse. Det begynder med, at vi

gital tid. Panelet afløser Bog- og Litteraturlytter til børnene og de unge selv. Sådan panelet, som Marianne Jelved etablerede i lyder et af de centrale budskaber i Egmont 2014 med professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Stig Hjar-

Hvert år sætter fonden fokus på en væ-

vad, som formand, og som siden gennem

sentlig samfundsudfordring. I 2017 var det

undersøgelser samt årlige rapporter har

f.eks. Vi kan godt! om, hvordan kan vi styr-

taget temperaturen på bog- og litteratur-

ke anbragte børns læring og livsduelig-

sektoren.

Foto: HN

Rapport 2018 Let vejen.

hed.

To medlemmer går igen. Anne-Marie Mai, ”Som ordblind skal man knokle mere end professor i dansk litteratur ved SDU, skal andre for at klare sig godt i skolen og for at nu være formand, mens øvrige medlemfå en uddannelse. Det er som at være med

mer er forskerne Lars Handesten, Nina i et maratonløb, hvor ordblinde har en ti ki- Christensen, Rasmus Helles, Rasmus Grøn lo rygsæk på”, beskriver den 13-årige ord- (også tidl. medlem) og Stine Reinholdt.

DB FONDEN AF 2012 Formål Fonden kan give støtte til biblioteksfaglig dygtiggørelse og videreuddannelse i Danmark eller ved studierejser i udlandet. Støtte kan også i begrænset omfang ydes til uddannelse af unge og dygtige bibliotekarstuderende samt til uddeling af prisbelønninger til institutioner eller enkeltpersoner, der har ydet en særlig bemærkelsesværdig indsats for dansk biblioteksvæsen.

Ansøgningsfrist 28. februar 2018 Ansøgninger skal omfatte: Kort beskrivelse af formål, tidsramme, budget herunder angivelse af andre tilskudsansøgninger/ anden finansiering.

Intet ansøgningsskema.

Opnås tilskud forpligter man sig til afrapportering og regnskab senest 6 mdr. efter projektets afslutning.

Ansøgninger stiles til DB FOND af 2012 og sendes pr. mail til db@db.dk.

Danmarks Biblioteksforening, Farvergade 27D, 1463 København K 5

A K T U E LT

KAN KULTURSTATISTIK VÆRE FREMADRETTET? Ny kulturvaneundersøgelse undervejs – denne gang baseret på ny metode.

Og så er biblioteksstatistikken udkommet - delvist.

Statistik er i sin natur tilbageskuende og et udtryk for, hvad folk har gjort.

Til gengæld kan man godt bruge statistik fremadrettet, hvis man bruger den rigtigt.

Det oplevede jeg en snert af, da Kulturministeriet forleden inviterede til deres og Danmarks Statistiks nye fælles rådgivende udvalg for kulturstatistik. Her lægges op til en helt ny måde at lave kulturvaneundersøgelser på, hvor der løbende og fire gange årligt spørges ind til folks kulturvaner. En metode som forhåbentlig kan give os et mere dynamisk billede af danskernes kulturvaner i 2019.

På biblioteksområdet er man også i gang med nyskabelser, hvor der tages udgangspunkt i registerbaseret statistik. Det betyder, at vi fremover kan forvente individbaseret biblioteksstatistik, hvor man også kan sammenligne med brugernes grunddata og deres øvrige kulturvaner.

Selvfølgelig i anonymiseret form, men det bliver et interessant værktøj fremover at kunne bruge og give indsigt i brugernes geografiske, erhvervs- og uddannelsesmæssige baggrund.

Når Kulturministeriet og Danmarks Statistik ligefrem nedsætter et rådgivende udvalg for statistik, skal det ses i lyset af, at de har aftalt at styrke den statistiske dækning af kulturlivet. Statistikken skal udbygges med nye emner, og eksisterende statistikker skal udvides med mere detaljerede opgørelser. Både udviklingen af området og anvendelsen af data vil ske i et tæt samarbejde med brugerne. Målet 6

er at skabe det bedst mulige grundlag for statistik og analyse, der understøtter forskning på kulturområdet og vidensgrundlaget for både de aktører, der er direkte er støttet med offentlige midler, og for det kommercielle kulturliv samt grundlaget for politikudvikling.

Det kan der også være behov for. I bibliotekssektoren har vi jo arbejdet med det længe, og etableringen af Tænketanken Fremtidens Biblioteker er jo netop et udtryk for, at sektoren tænker fremadrettet.

Det bliver spændende at følge, hvordan vi kan udvikle samarbejdet og nye målemetoder.

■ Seneste kulturvaneundersøgelse udkom tilbage i 2012. Kulturministeriet forestår ca. hvert femte år en sådan undersøgelse af danskernes kultur- og fritidsaktiviteter. Denne gang tog det så lidt længere tid, men med den nye metode skulle de lange tidsintervaller og langsommelige informationsindsamlinger nu formentlig være historie.

STIGNING I BÅDE DIGITALT OG FYSISK BRUG I 2017 Omsider kom den længe efterlyste biblioteksstatistik – eller det sige – en del af den.

For samtidig med det nye udvalg kom så også biblioteksstatistik for 2016 og 2017.

Eller en del heraf og en form for statistik,

da bibliotekernes overgang til fælles Bibliotekssystem ikke har gjort det muligt at måle på ret meget. For 2016 og 2017 vil tal om udlån, bestand, tilvækst og afgang af materiale samt antal aktive lånere og fjernlån derfor, som det oplyses, overhovedet ikke blive offentliggjort – meget beklageligt! Derimod forventes biblioteksstatistikken for 2018 at udkomme i sin helhed til sommer.

Men de tal, der er målt på i øvrigt, viser en tendens, som vi i Danmarks Biblioteksforening har været særdeles opmærksomme på de seneste år. Der er voldsom vækst i det digitale brug af bibliotekerne samtidig med, at der kommer stadig flere ind ad døren.

Antallet af e-bogs-visninger er næsten fordoblet fra omkring 1,6 mio. i 2014 til næsten 3,0 mio. i 2017. Visninger af ebøger omfatter her alle digitale udlån, dvs. både antal downloads, online læseadgang til e-bøger og digitale lydbøger.

Samtidig med det havde bibliotekerne over 38 mio. besøgende i 2017, hvilket svarer til, at hver dansker besøgte biblioteket 6,6 gange. Besøgstallet er steget siden 2010 og er for 2017 det hidtil højeste.

I forhold til 2010 er antallet af besøgende på folkebibliotekerne i 2017 steget med over 2 mio., en stigning på 6%, og fra 2016 til 2017 med 2,6%.

S TAT I S T I K

Foto: Dreamstime

En dobbeltrettet tendens, hvor digitaliseringen medfører, at alle har adgang hjemme fra sofaen, jobbet osv., men samtidig kommer stadig flere ind ad døren på biblioteket.

Det, tror jeg, skyldes, at den digitale adgang til litteraturen giver lyst til mere. Ikke mindst lyst til at deltage mere i fællesskabets rum og aktiviteter. Det er bl.a. også derfor, at vi ser den store vækst i aktiviteter på bibliotekerne, både hvor borgere og foreninger m.fl. selv arrangerer læseklubber og debatarrangementer, og hvor bibliotekernes egne oplysnings- og formidlingsaktiviteter som forfatterarrangementer, debataftener, skriveværksteder o.l. tiltrækker stadig flere brugere.

■ Kort fortalt: Den digitale adgang får flere til at mødes og være fysisk sammen, ikke mindst fordi vi i bibliotekerne har fået videreudviklet de digitale muligheder. Og det samtidig med at man har opdateret de fysiske rum i langt de fleste kommuner. Det er da ikke så ringe endda.

MICHEL STEEN-HANSEN Direktør, DB

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 6

Se tallene her: kortlink.dk/statistikbanken/q2x6

7

BESKYT GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER OG GIV AKTINDSIGT 16.10: “Der skal sikres offentlig adgang til information og beskyttelse af fundamentale frihedsrettigheder i henhold til international lovgivning og internationale aftaler.”

FN Verdensmål 2030

HVAD GØR BIBLI TEKERNE FOR AT NÅ DEM? Bæredygtig udvikling kommer ikke af sig selv. I forlængelse af FN’s Millennium Goals med tidsbestemte mål for fattigdoms-, uddannelses- og sundhedsindsats vedtog FN i 2015 den såkaldte 2030dagsorden for bæredygtig udvikling inkl. de tilhørende 17 verdensmål.

Målene ’Sustainable Development Goals’ (SDG) omhandler bæredygtig udvikling – økonomisk, socialt og miljømæssigt og har både en national og en international dimension. De omhandler langt fra alene verdens udviklingslande. De gælder også på vore breddegrader. Og også lokalt.

Der er flere veje at gå viser to aktuelle eksempler.

I Odense Kommune har man afsat flere hundrede tusinde kroner til en 2030-start. Bl.a. er biblioteket i gang med en foredragsrække og andre læseunderstøttende initiativer følger.

I Gladsaxe Kommune har man indarbejdet sagen både i biblioteket men også på et overordnet plan. Praktisk i kommunens årshjul og med Gladsaxestrategi 2018-2022; med den sætter byrådet retning for udvikling af bæredygtig vækst og velfærd i Gladsaxe.

8

FNs VERDENSMÅL

Konkret vedtog regeringen i marts 2017 en handlingsplan, der f.eks. henstiller til, at ny dansk lovgivning, når det er relevant, skal vurderes i forhold til verdensmålene. Og som tidligere finansminister og formand for FN’s generalforsamling, Mogens Lykketoft, ihærdigt understregede på DB Topmødet 2017, er der med vedtagelsen måske grund til en forsigtig optimisme, men under alle omstændigheder nok at tage fat på. For os alle. Verdensmålene er efterfølgende også kommet på dagsordenen i danske kommuner, og nu er turen kommet til bibliotekerne.

På et IAP-møde i juni i New York med Brooklyn Public Library og New York Public Library som værter blev 2019 fremhævet som et ‘Crucial Year’, hvor uddannelse, beskæftigelse og adgang til information skal på dagsordenen. Som det i den sammenhæng blev understreget, er vi kun ved begyndelsen. 2019 bliver et afgørende år for biblioteker til for alvor til at bidrage til FN-diskussionerne. Især omkring SDG 4 (Quality Education), 8 (Decent Work) og 16 (Access to Information). IAP Convening-mødet var en del af det forberedende arbejde, IFLA har igangsat.

- FN’s verdensmål giver bibliotekerne muligheder for at sætte mange af de aktiviteter og services, der arbejdes med, ind i en global og bæredygtig sammenhæng, og samtidig udfordres bibliotekerne også af målene til at overveje aktiviteter på relevante områder, hvor der ikke hidtil har været aktiviteter. Bibliotekerne har dermed muligheder for at påvirke kommunernes dagsordener og arbejde for, at kommunerne i stadig større udstrækning relaterer sine aktiviteter i forhold til de globale mål. Mange kommuner har indarbejdet SDG’ere i forskellige politikfelter, og der plads til, at bibliotekerne kan bidrage til konkrete muligheder for aktiviteter og synliggørelse, fastslår Knud Schulz, dansk medlem af IFLA Governing Board.

- Kommunerne udarbejder løbende nye planer for de kommunale aktiviteter, herunder biblioteksaktiviteterne, hvor det i flere sammenhænge kan være relevant at indarbejde biblioteksaktiviteter. Barrieren er i denne sammenhæng måske ikke, hvad der kan etableres af sammenhænge og aktiviteter, men nærmere manglende kendskab til SDG’ernes indhold og evnen til at omsætte disse til relevante aktiviteter, der både har fokus på kommunens og bibliotekernes værdi, påpeger Knud Schulz, bibliotekschef i Aarhus indtil 2017.

- IFLA har i startprocessen været involveret i formulering af flere af SDG’erne og de 169 undermål. IFLA (den internationale biblioteksorganisation, red) har efterfølgende selv etableret aktiviteter med et ‘International Advocacy Programme’ (IAP) for at støtte bibliotekernes rolle i opnåelsen af SDG-målene. Adgangen til information anses som en hjørnesten i bibliotekernes bidrag (16.10). - Alle SDG-målene kan ud fra et biblioteksperspektiv betragtes som relevante indsatsområder, hvor bibliotekerne afhængigt af lokale/kommunale fokuseringer af politik og interesser kan bidrage. I en dansk sammenhæng vil jeg vurdere, at der skal et lokalt perspektiv ind i udvælgelsen af, hvilke af de 169 mål, der må være de mest relevante, mener Knud Schulz.

■ Danmarks Biblioteksforening følger op i december i foreningens internationale udvalg og efter nytår på DB Forretningsudvalgets første møde. Som Knud Schulz fremhæver – det drejer sig for bibliotekerne både om at skabe kendskab til Verdensmålene og deres betydning og samtidig til i kommuners og bibliotekers virksomhed aktivt at vurdere, hvor der skal sættes ind og hvordan, og så i øvrigt sikre, at det faktisk udføres. Vi står med et af de væsentligste redskaber til et fælles og mere bæredygtigt samfund.

Læs mere på kortlink.dk/nteg og kortlink.dk/w2wf

/HN

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 6

9

MUSIK

MUSIKANALYSE MIDTVEJS På DBC's Musiktemadag den 22. november 2018 var flere vigtige ting på dagsordenen. Bl.a. introducerede Michael Moos-Bjerre en status for analysearbejdet vedrørende en ny digital musiktjeneste, mens Thue Iversen, KODA, præsenterede tendenser i musikforbrug baseret på KODA’s undersøgelse af danskernes musikvaner.

Kim Flyvbjerg, redaktør og udgiver af Groovy, fortalte om det nye magasin, der specialiserer sig i vinyl og alternativ musik.

Se mere på kortlink.dk/w3zg

Foto: Odense Centralbibliotek

10

NY MUSIKSERVICE

En omfattende analyse af musikområdet ved analysebureauet Moos-Bjerre A/S viser, at danskerne og brugerne er ivrige musiklyttere specielt på de digitale medieplatforme.

Midtvejs er det dog stadig for tidligt at spå, om det på sigt vil være muligt at etablere en ny musiktjeneste med bibliotekerne.

V

i nærmer os efterhånden slutningen på 2018. Og på tærsklen til det nye år er vi samtidig nærmere en afslutning på den lange og grundige undersøgelse af brugernes og borgernes tanker om, hvorvidt en biblioteksbaseret musiktjeneste giver mening for dem.

Her kommer en rapport om forløbet indtil nu på vegne af Styreog referencegruppen for Analyseprojekt: Undersøgelse af muligheder for en digital musikformidlingstjeneste i bibliotekerne.

Dette er blevet efterfulgt af eksperimentelle observations- og ‘tænke højt’-studier. Her blev der yderligere inddraget en række interviewpersoner, som spænder bredt over forskellige aldersgrupper samt repræsentation af både private og professionelle potentielle brugere. De private er brugere, der potentielt ville bruge en musiktjeneste fra biblioteket i deres private liv, mens de professionelle er rekrutteret på baggrund af potentielt brug i arbejdsøjemed, f.eks. folkeskolelærere, musikskolelærere, musikanmeldere m.m.

Status-indikatorer Siden sommer har analysefirmaet Moos-Bjerre A/S gennem flere undersøgelsesetaper taget temperaturen i befolkningen, blandt eksperter og hos forskellige målgrupper for at undersøge, hvilken ny musiktjeneste fra bibliotekerne, der ville kunne være relevant.

På baggrund af resultaterne fra forstudiet og ekspertinterviews var grundlaget lagt for den næste undersøgelsesfase: En spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, der endte med at omfatte knap 1.800 danskere.

Undersøgelsen blev afsluttet tirsdag den 20. november 2018.

Vi står midt i undersøgelses- og analyseprocessen, så det er for tidligt at drage nogle endelige konklusioner. Foreløbige resultater indikerer dog, at danskerne er ivrige musiklyttere og brugere – og de er det i særdeleshed på digitale medier. Det indikeres også, at der er ønsker om, at et evt. nyt tilbud giver mulighed for at lytte til musik inden for ens favoritgenre via radio, playliste eller podcast eller via adgang til streaming on demand. Undersøgelsen tyder desuden på en væsentligt brug af dansk musik og en ikke uvæsentlig interesse for et tilbud med dansk indhold.

Hvad nu?

På stort set alle de undersøgte punkter er der en markant forskel afhængig af danskernes alder, og især de yngste synes at skille sig ud mht. både vaner og ønsker. Det er for tidligt at vurdere, hvorvidt der kan identificeres en tilstrækkelig stærk interesse for et nærmere bestemt og afgrænset tilbud, så en større gruppe med sandsynlighed vil benytte en ny musiktjeneste med bibliotekerne som afsender. Det afventer nærmere statistisk analyse og en afprøvning i nogle udviklingsworkshops.

Allerede på nuværende tidspunkt er der mange interessante elementer og resultatindikationer i undersøgelsen. De vigtigste af disse danner grundlag for formulering af forskellige scenarier for, hvordan indholdet af en eventuel biblioteksbaseret musiktjeneste kan se ud. Disse scenarier vil blive afprøvet på en gruppe af slutbrugere på udviklingsworkshops, der gennemføres lige nu.

Den samlede undersøgelse afsluttes i de første uger af det nye år. Analyseundersøgelsen er som bekendt finansieret af DDB’s projektpulje. Derfor vil de endelige resultater, så snart de er kommet på plads, blive fremlagt overfor Slots- og Kulturstyrelsen, inden resultaterne offentliggøres bredt ud i bibliotekssektoren.

På baggrund af undersøgelsens resultater tages der stilling til, om de har relevans i forhold til at etablere en ny biblioteksbaseret musiktjeneste, der kan tage over efter den eksisterende musiktjeneste Bibzoom.

Undersøgelsens faser indtil nu Første fase af undersøgelsen, et forstudie af musikområdet med desk-research, dannede grundlaget for det videre arbejde på lige fod med en teoretisk markedsanalyse af eksisterende musiktilbud. Markedsanalysen skabte med fokus på, hvad øvrige tjenester tilbyder, et godt billede af hvilke ‘huller’ i det eksisterende udbud af tjenester, som en biblioteksbaseret musiktjeneste ville kunne udfylde.

NIELS MARK Teamleder, Odense Musikbibliotek

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 6

En efterfølgende længere række af interviews med centrale branchefolk, der tæller forskere, rettighedshavere, bibliotekschefer, biblioteksfolk, samarbejdspartnere (heriblandt DR), musikskoleledere, festivalarrangører, musikere og musikkonsulenter, har skabt et godt billede af eksperters syn på bibliotekets rolle på musikområdet og givet perspektiver på fremtidige muligheder set ud fra deres optik.

11

A K T U E LT

“Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.”

FN Menneskerettighedserklæring artikel 19

Foto: Nicoelnino | Dreamstime.com

MENNESKERETTIGHEDER I SYV ÅRTIER

12

I en tid, hvor nyhederne omtrent hver eneste dag bringer information om knægtelse af ytringsfrihed, undertrykkelse og overgreb på folkegrupper, er 70årsdagen for Menneskerettighedserklæringen, den 10. december 2018, en anledning for landets biblioteker til at skabe kendskab til rettighederne med en udstilling eller debat for alle kommunens borgere – selv eller sammen med lokale foreninger og andre.

og udviklingsmæssigt verden over. Efter 2. verdenskrig vedtog knap et halvt hundrede af FN’s medlemslande i 1948 den globale Menneskerettighedserklæring bl.a. på baggrund af krigens overgreb mod civilbefolkningerne. I dag har hovedparten af FN’s 192 lande skrevet under, inkl. Danmark. Faktisk blev Danmark den 12. oktober i år i New York med 167 stemmer valgt til FN’s Menneskerettighedsråd for første gang nogensinde.

Som det siges på FN's eget 1948-2018 site, er det langt fra alle mennesker, der kender erklæringen og dens betydning, skønt det ifølge Guinness World Record er det mest oversatte dokument. På sitet opfordres man til at læse den artikel op, man finder mest vigtig, og oploade den som video.

Som det fastslås i artikel 27.1: “Enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv, til kunstnydelse og til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder.”

Skønt erklæringen ikke er juridisk bindende, bruges dens 30 artikler om menneskers basale rettigheder både politisk

De seneste år er rettighederne kommet under pres bl.a. i forbindelse med flygtningesituationen efter krigene i Afghanistan og Syrien. I 2016 udgav således Institut for Menneskerettigheder i Danmark bogen Kampen om Menneskerettighederne. Men selvom der kan være uenigheder om menneskerettighederne, og selvom de i stigende grad synes at være under pres, er der næppe tvivl om, at menneskerettighederne stadig har stor indflydelse på det danske samfund, hedder det på instituttets site. “Selve idéerne om, at alle har ret til et ligeværdigt liv, at man er uskyldig til det modsatte er bevist, og at ingen bør udsættes for tortur, ligger dybt

forankret i det danske samfunds værdier.

Jeg tror, at uanset hvem du taler med, så kan vi alle blive enige om gyldigheden i menneskerettighedernes grundlæggende principper,” siger Anette Faye Jacobsen, den ene af bogens redaktører.

Det handler dog langt fra alene om krigssituationer og frihed fra diskrimination og vilkårlig fængsling. Det drejer sig også om retten til uddannelse, arbejde, religionsfrihed og sundhed. Desuden en række individuelle rettigheder som meningsfrihed og ytringsfrihed, som er indeholdt i artikel 19 – som igen og igen citeres i bibliotekspolitiske sammenhænge, fordi den også omfatter den enkeltes ret til frit at søge og modtage information såvel som til at meddele oplysning. Forhold vi på vore breddegrader tager for givet i dag. I tillæg til artikel 27.1.

FAIFE, IFLA’s Freedom of Access to Information and Freedom of Expression (FAIFE) Advisory Committee, har udarbejdet en enkel oversigt over erklæringens rettigheder om ytringsfrihed, retten til at søge og meddele viden, til indsigt i kultur,

KØG E

kunst og videnskabelige fremskridt samt til privacy plus copyright. Hent den på kortlink.dk/db/w5cf.

■ Når vi taler om rettigheder her i landet, sker det udover grundloven netop ofte med henvisning til FN’s Menneskerettighedserklæring henholdsvis Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der er vedtaget af Europarådet.

Hent mere information om FN’s Human Rights her: Menneskeret.dk, Amnesty.dk, Faktalink.dk, denstoredanske.dk og wikipedia. /HN

■ Artikel 1: Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.

■ Artikel 2: Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, for eksempel på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling.

■ Artikel 3: Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.

’Åbent til otte, så alle kan nå det’ Det kække slogan med enderim er valgt blandt en række brugerforslag, fordi det er let at huske: ’Åbent til otte, så alle kan nå det’! Den betjente åbningstid på biblioteket i Køge by er udvidet med 8 timer til i alt 52 timer ugentlig. Benyttelsen af den nye og sene åbningstid kaldte dog på, at det glade budskab blev spredt længere ud og især der, hvor de potentielle brugere kunne være. Derfor kører busser på linje 201A og 202A nu rundt med en reklame for den udvidede åbningstid på tværs af byen og forbi stationen og CAMPUS Køge. De unge, der boltrer sig på reolerne, har også meldt sig frivilligt til modelopgaven for at støtte op om biblioteket.

■ Reklamen kører i 4 uger på bagsiden af 2 busser og med to andre med tilsvarende reklamer på højresiden af 2 busser. De efterfølgende 4 uger kører med en større version af sidereklamen på venstresiden af 4 busser.

Mens busserne kører byen tynd, står Køge Bibliotek klar til at tage godt imod såvel kendte som nye biblioteksbrugere, fortæller bibliotekschef Jytte Dahl.

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 6

Der skal heller ikke gøres nogen forskel på grund af det lands eller områdes jurisdiktionsforhold eller politiske eller internationale stilling, til hvilket en person hører, hvad enten dette område er uafhængigt, under formynderskab eller er et ikke selvstyrende område, eller dets suverænitet på anden måde er begrænset.

KøgeBibliotekerne står på bussen

13

B I B L I OT E K S P O L I T I K

NatIoNENS tILStaND: MØD DBs forMaNDSKaB I NY INtErvIEwSErIE På tur fortæller i omvendt rækkefølge: formand Steen Bording andersen (a), 2. valgperiode, samt politisk næstformand Jane Jegind (v) og faglig næstformand bibliotekschef Jakob Lærkes - begge valgt for første gang - om aktuelle biblioteksspørgsmål.

BIBLIOTEKET er en vigtig medspi ved løsning af centrale samfunds Den fortælling er omsider ved at trænge igennem blandt politikere, forvaltningsfolk og i den brede offentlighed. Steen Bording Andersen (A), 58 år, fortsætter med stort engagement sin 2. valgperiode som formand for Danmarks Biblioteksforening.

Valget står for døren, pres på loven “At folketingsvalget kommer inden for de næste seks måneder og senest den 17. juni i det nye år skal ikke afspore biblioteksdebatten og sløre fokus fra de to brændende platforme, vi lige nu arbejder intenst med: Børn og unges læsevaner og så især lovspørgsmålet”, fastslår Steen Bording Andersen.

Lov om biblioteksvirksomhed er fra år 2000, blev forberedt og formuleret i sidste halvdel af 1990’erne og afspejler en tid, hvor Internettet og elektroniske formater var helt nye kultur- og vidensmedier. Det har givet nye muligheder og nye udfordringer – som ikke er adresseret i den nuværende lov. Danmarks Biblioteksforening har derfor længe ønsket den efterset også afledt af, at biblioteket i hovedparten af landets kommuner siden kommunalreformen i 2007 på forskellige niveauer er blevet koblet sammen med bl.a. Borgerservice og IT-læringskampagner.

Kulturminister Mette Bock (LA) har her i efteråret for alvor taget handsken op og sammen med KL igangsat en diskussion om bibliotekernes fremtid. Til dagbladet Berlingske, siger kulturministeren bl.a. om debatten, at hun “ikke nødvendigvis” lægger op til en ændring af biblioteksloven, som pålægger bibliotekerne at “fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed”. Det er rigtigt fint, men digitaliseringen har skabt nogle forandringer, som vi må forholde os til.”

Ministeren og Leon Sebbelin (B), formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg, har besøgt fire byer og her mødt fortrinsvis ikke-brugere. Derudover har man lavet Facebook-gruppen “Ordet er frit - biblioteket er dit”, hvor alle kan bidrage, og endelig vil hun og Sebbelin deltage i to møder med bibliotekssektoren: Bibliotekschefforeningens årsmøde i februar og i Danmarks Biblioteksforenings Topmøde i april.

14

Steen Bording Andersen (A), formand for DB siden 2014 og kulturudvalgsformand i Aarhus: Folkeoplysningsopgaven er med til at understøtte læsefærdigheder, viden og kundskab og har fulgt folkebiblioteket siden 1920-loven. Dét gør den fortsat, men i udvidet model. Det skal biblioteksloven af i dag også afspejle. Foto: Thomas Evaldsen.

I N T E R V I E W – N AT I O N E N S T I L S TA N D

Foto: Adam Mørk

ller opgaver Det prisbelønnede Dokk1 – borgernes eget hus på havnefronten – afløste det gamle slidte hovedbibliotek i Aarhus i 2015. Det er tegnet af Schmidt Hammer Lassen Architects.

Hvad er din kommentar til lovprocessen til nu?

“Godt, at vi er kommet i gang med debatten, vi er dog langt fra i mål. Det er også okay, politik tager tid. Jeg vil hellere have en god og gennemarbejdet lov end en, som lige kun kradser i overfladen og ikke er fremadrettet.

Også rigtig godt, at KL er med. Dets udvalg på området har indtil nu ikke spillet den store rolle for bibliotekerne; idrætsfaciliteter, erhvervsfremme og planloven har fyldt mest”, mener formanden, som dog finder den hidtidige lovdebat om fremtidens bibliotek VOXPOP-agtig.

“Det er er ikke noget galt i at spørge ikke-brugere, det kan bare ikke stå alene”, fremholder Steen Bording Andersen. Han er som DBs formand meget glad for, at processen kom i gang, men understreger, at idéen og indsigt i områdets udfordringer og grundopgaver kræver noget mere end et par rundspørger.

Biblioteksloven sikrer borgerne adgang til viden, kultur og f.eks. litteratur via kommunernes folkebiblioteker (understøttet af et overbygnings- og lånesamarbejde med centralbiblioteker og statsligt støttede uddannelses- og forskningsbiblioteker samt NOTA). Helt i tråd med den første bibliotekslov fra 1920, hvor folkebiblioteket skal ‘Udbrede Kundskaber og almindelig Oplysning’. Dét jubilæum skal naturligvis markeres og fejres. I DB formandens øjne ville det være optimalt at fejret 100-året med en ny og opdateret lov, der reelt kan matche den kolossale udvikling og transformation, som biblioteket er inde i.

At udfolde folkebibliotekets fulde potentialer optager ved siden af lovsnakken især Steen Bording Andersens (A) opmærksomhed lige nu. Han er ikke alene formand for DB siden sidste kommunalvalg, men også byrådsmedlem i Aarhus og formand for kommunens kulturudvalg.

Grundlæggende ser Steen Bording Andersen en stor demokratisk værdi i folkebiblioteket som vores lokale folkeoplysningsinstitution, der understøtter og skaber viden og dannelse. I dag på andre måder end før, og det kunne være rigtig fint, hvis også biblioteksloven afspejlede den udvikling.

“Kerneopgaven er udlån af bøger og andre materialer, bidrage til at udbrede og styrke læsning og litteratur samt udbredelse af oplysning og kulturoplevelser gennem hele livet. Selve biblioteketsrummet sikrer et kommunalt sted for demokratisk samtale, fordybelse og eftertanke. Det måske allervigtigste er, at folkebiblioteket er spredt godt 400 steder ud over hele Danmark som det lokale omdrejningspunkt for kultur, foreningsliv, oplysning og dannelse. En vigtig samfundsopgave, som alle skal have mulighed for at bruge.”

“Jeg var for nylig i Holland, hvor de i en årrække har haft brugerbetaling – et lånerkort koster årligt 350 kroner pr. familiemedlem. Effekten er tydelig: I gennemsnit har man kun 20-25% aktive biblioteksbrugere.

I Danmark ligger dette tal over 60%.

Det er bemærkelsesværdigt at se, hvor stor en negativ – og næsten skadelig – effekt, brugerbetaling har på biblioteksdeltagelsen. Det betyder faktisk, at borgere, der har en svag økonomi, udelukkes fra en vigtig kultur- og dannelsesinstitution. Jeg mener ikke, det er gangbart i et demokrati som det danske. Det går

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 6

Bibliotekets værdier og potentiale

“Mange kommuner er gode til at nytænke deres folkebibliotek og er i gang med transformationsprocessen fra bogsamling til videnssted. De ser folkebiblioteket som et centralt og offentligt byrum, som kulturrum, rum for uddannelse, for dannelse og demokrati – men det er der desværre stadig nogle kommuner, som ikke for alvor har fået øjnene op for. For at sikre at alle kommer med, må vi tydeliggøre fortællingen om vores biblioteker – få fortalt, hvad folkebibliotekets fulde potentiale er.”

15

B I B L I OT E K S P O L I T I K

jo stik mod intensionerne i loven”, uddyber formanden for Danmarks Biblioteksforening. Brugerbetaling er ikke på nogen måde ønskelig i en ny bibliotekslov.

“Vi skal derimod sikre, at den positive udvikling i borgernes benyttelse af bibliotekerne fortsætter og understøttes. Nylige undersøgelser viser da også massiv opbakning til folkebibliotekerne – uden brugerbetaling.”

Besparelser og fortælling Bibliotekerne og deres ejere, kommunerne, skal dog ikke bare læne sig tilbage, for der er nok at tage fat på herhjemme. Eksempelvis har besparelser mange steder siden kommunalreformen i 2007 været på dagsordenen, og biblioteket udgør kommunernes besparelsesobjekt nummer et på kulturområdet.

Ovenikøbet i samme periode, hvor man har tildelt bibliotekerne nye opgaveområder.

Hvordan hænger det sammen med bibliotekets værdi og betydning?

Det er der både gode og mindre gode grunde til ifølge Steen Bording Andersen.

“

Nogle af nedskæringerne har været reelle effektiviseringstiltag, mens andre nedskæringer sker, fordi man blot opfatter bibliotekerne som steder for bogudlån og ikke udnytter bibliotekets potentiale.

Det ER en udfordring.

Derfor er fortællingen om dette potentiale noget af det, vi gennem de sidste fire år har arbejdet intenst med sammen med vores samarbejdspartnere. Men vi skal ikke være naive.” For, medgiver formanden, “vi lever i en periode, hvor der er en stram økonomi i hele den offentlige sektor. Det kræver fokus på kerneopgaven og på at lave tingene i samarbejde med andre partnere, der også bidrager økonomisk til de fælles projekter.”

udvikling hjælper os, tingene kan gøres på nye, anderledes og nogle gange smartere måder digitalt – det administrative må gerne fylde noget mindre.”

Nogle vil hævde den proces har været i gang længe, at man allerede har kapitaliseret på effektiviseringen. Hvad skal de gribe til?

“Det stopper nok aldrig. Vi ser hele tiden nye teknologiske landvindinger, og opgaven er konstant at medtænke dem i opgaveløsningen. Dertil kommer en anden trend, som ikke bare angår bibliotekerne.

Borgerne og foreningerne er meget interesserede i at bidrage til aktiviteter gennem frivillighed og partnerskaber. At få orkestreret dette på en god måde er en udfordring. Men jeg ser tegn på, at frivillighed en del steder bliver brugt, uden at det går ud over fagligheden. Snarere som et tillæg til bibliotekets kompetencer.

Nogle spørger, hvorfor man ikke bare lader medarbejdere tage sig af de her ting. Men lever vi i et samfund, hvis ressourcer skal fordeles på en anden og stadig fornuftig måde, så involveringsmodellen kunne måske være en vej. For mig at se kan det aldrig skade, at vi involverer borgerne.

Det gør også medejerskabet til biblioteket endnu større, men selvfølgelig skal det omfavnes rigtigt. Det kræver lokal afklaring af: Hvad er kerneydelsen, og hvilke ting skal der ikke røres ved.

Det er en måde til at gøre biblioteket endnu mere til borgernes hus. Dog altså uden at fagpersonalet skal føle, at de løbes over ende”, fastslår Steen Bording Andersen.

Samtalen bevæger sig ind på, hvordan man lokalt sikrer et godt og tidssvarende bibliotek, og hvad det lige nu giver mening at fokusere på i en opdatering af biblioteks- og kulturstrategier ude i kommunerne for at sikre målet: At alle borgere får et tidssvarende bibliotekstilbud.

“Ved siden af selve fortællingen – hvad er det, vi vil med vores biblioteker – bør tre områder klart sættes i fokus: Dannelse og læselyst, digitalisering og byudvikling. Drøftelsen skal tages mellem biblioteket og politikerne. Kun i fællesskab får vi en stærk biblioteksudvikling.”

Udvikling og demokrati Steen Bording Andersen betegner ligefrem udviklingen af folkebiblioteket de sidste 10-15 år for tæt på revolutionerende.

Hvad kunne det for eksempel være?

“Det er altid det svære. Vi skal se på, hvad der kan lægges over til andre, som biblioteket ikke behøver at gøre. Men til gengæld sikre, at man laver mere af det, som borgerne og samfundet efterspørger. Vi ser f.eks. et øget aktivitetsniveau og brug af bibliotekets kompetencer – udstrakt formidling på nye platforme, vidensspredning og et udbygget arrangementsprogram samt stigende brug af digitale tilbud, hvilket alt i alt betyder et øget behov for medarbejdere. Bibliotekets egne medarbejdere, men desuden folk fra skoler, kulturskoler og foreninger. Partnere som også skal bidrage med økonomi og tid. Vi skal derudover huske at invitere borgerne ind i et samarbejde. Mange aktiviteter kan laves i tæt samarbejde med borgerne, hvor bibliotekarens rolle bliver at være igangsætter. Jeg tror også, den digitale

16

Revolutionerende, hvordan det?

“En vigtig byggesten i demokratiet er viden, det er også nøgleordet i al innovation og anden virksomhedsudvikling.

Biblioteket har altid været et sted for litteratur – både fag- og skønlitteratur – og læsning. Det er i dag i høj grad også en demokratisk institution, som favner samtale og møder lokalt mellem borgerne. Samtidig er det blevet et endnu bedre læringssted, fordi biblioteket sammen med partnere som foreninger og andre her mødes om formidling af ny indsigt og oplysning til borgerne. Alene det gør, at vi skal have en ny lov – det skal lovfæstes. Det er vigtigt for den enkelte borger og bruger, men bestemt også for samfundet som sådan.

Desuden spiller den digitale udvikling ind. Der skal formidles

I N T E R V I E W – N AT I O N E N S T I L S TA N D

nye medieformer og skabes kendskab til viden og kultursøgning digitalt, så digital dannelse og digital mestring understøttes. Og dermed også spørgsmål som privacy og retten til egne data. Her er jeg sikker på, at biblioteket er en stærk partner for civilsamfundet – f.eks. på den måde, som bibliotekerne er og har været det for kommunerne i forbindelse med myndighedernes digitale omlægning. Regeringens kommende sammenhængsreform “Digital service i verdensklasse” vil som bekendt ved hjælp af digitalisering og nye teknologier videreudvikle den offentlige sektor og bl.a. skabe en indgang i form af et ‘Mit overblik’. Et mål der ligesom NemID-overgangen vil kræve en stor oplysningsindsats af bibliotekerne og deres lokale partnere. Der er nok at tage fat på for biblioteket som samfundets partner.”

rettet hen mod en varig indsats og ikke blot en enkelt kampagne. Dannelse, forstået som lysten til at læse, er en af de måske stærkeste drivere til at få løftet læseniveauet, og heri består bibliotekets centrale opgave”, påpeger Steen Bording Andersen.

Et levende hus, en levende by Biblioteket rummer også på anden måde stor værdi for kommunen, fremhæver Steen Bording Andersen. Bl.a. som vægtigt element i ny byplanlægning. Det har ført til investeringer i en del nye biblioteksbyggerier i flere kommuner. I formandens hjemby kunne man f.eks. i 2015 indvie Nordeuropas største bibliotek på havnefronten, for enden af bymidtens å-løb.

Læsning under pres - national læseindsats I det hele taget har den digitale hverdag betydet ændringer, som kalder på ny indsats af både biblioteker og andre. Ligesom der skal sættes fuld tryk på digital dannelse, skal der også tales læsning. Danmark ligger i top, når det gælder udbredelse og brug af digitale teknologier og blev f.eks. kåret af FN’s “E-government survey 2018” som verdensledende, men hele den trend kræver ny indsats på helt andre basale færdighedsområder. Nu viser undersøgelser fra bl.a. Tænketanken Fremtidens Biblioteker og andre nemlig, at børn og unge bruger mindre tid på at læse bøger og litteratur. Det påvirker dels den elementære læsefærdighed, og desuden forringes evnen til fordybelse og koncentration, hvilket på sigt er en bombe under en stabil og stærk samfundsudvikling. Danmarks Biblioteksforening har derfor i samarbejde med en lang række centrale aktører igangsat forberedelser til en national læsestrategi.

Hvorfor ikke en national biblioteksstrategi?

“Opgaven kan ikke løses af bibliotekerne alene, men de har en vigtig rolle at spille. Det handler ud over børn og unge og bibliotekerne også om forfattere, forlag, forskere, forældre og ikke mindst skolerne. Her i efteråret deltog 50 interessenter fra alle sider i første formulering af vejen til en national læsestrategi. En idé som i øvrigt bakkes op af både kulturminister Mette Bock (LA) og undervisningsministeren Merete Riisager (LA). Det er utrolig godt, at vi kan samle så bredt et felt. Det afspejler opgavens betydning og samtidig dens kompleksitet. Men også, at folk er ved at forstå, at biblioteket er et naturligt omdrejningspunkt i forhold til læsning.”

Steen Bording Andersen, selv lærer, glæder sig virkelig over opbakningen, som han med lidt store ord finder afgørende for fremtiden, for den enkelte og for Danmark.

Hvad kan de store nye biblioteker, som f.eks. Dokk1 gøre for en by?

“For det første er det generelt set vigtigt, man designer nogle nye byrum med ‘tag’. Ikke-kommercielle, fælles byrum. Moderne og indbydende. Det er meget tydeligt, at borgerne efterspørger den slags rum, det ser vi på borgernes benyttelse, og de kommer i alle aldre. Faktisk findes der ikke ret mange af den type åbne steder. Her inspireres man på forskellig vis, og der er gratis adgang betalt via skattebilletten.

Her mødes vi alle. Det gør vi måske også i IKEA o.l. steder, men folkebiblioteket er vores, lokalsamfundets, fælles sted uden et bestemt, snævert formål. Alle kan bruge det og er velkomne, når det passer ind i ens egen hverdag. Biblioteket genererer mennesker. Dét har en klar byplanmæssig funktion og har i høj grad en betydning for lokal sammenhæng.” Derfor skal og bør biblioteket ifølge DBs formand medinddrages i kommunens udvikling og byplanlægning.

“Det er ikke nyt. Folkebiblioteket har i mere end 100 år været stedet for personlig adgang til oplysning, viden, kultur og litteratur lokalt. Det nye er, at folk elsker at opholde sig der, og de bruger det på mangfoldige måder. I Aarhus er det jo meget tydeligt, men også i Hernings hovedbibliotek, der har genoplivet bykernen, og mange andre steder.

Jeg tror på stedet, på biblioteket. Det er dæleme ikke mange steder, vi ser så stor en mangfoldighed af borgere. Når du har så-

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 6

“Klart, at en strategi er væsentlig for bibliotekerne, men det gælder ligeså meget for de andre institutioner og private samarbejdspartnere og alle med en aktie i det at kunne læse, lystlæsning og læsefærdigheder.

Det er dejligt at se en samlet bog-sektor, se forfatterne gå aktivt ind i sagen, og at forlæggerne finder det enormt vigtigt at bidrage ligesom skolefolkene.

Der er nu fremlagt en fin proces-bane, en række trædesten. Den giver tid til, at vi lærer hinanden godt at kende og arbejder mål-

Foto: Helene Bagger

17

B I B L I OT E K S P O L I T I K

danne store steder, opstår der plads til forskellighederne. Børnefamilierne kommer der, de studerende bruger det, folk i alle aldre som mig selv, der bruger dets digitale muligheder, og de litteraturinteresserede, jo især den voksne kvinde, men også manden, der skal finde en avis eller lignende. De er hver på deres måde kommet, fordi de er nysgerrige og mødes side om side i et fælles rum.

Vi har som demokrati alle vegne brug for mødesteder som folkebiblioteket, hvor forbrug ikke er i centrum.

For at kunne se og møde hinanden. Vi har kort sagt brug for folkebiblioteket som det ikke-kommercielle byrum med tag på.

Det er stærkt, når det når alle og på tværs af alle grupper. Det perspektiv er centralt for byplanlægningen. Ikke bare i byen, men måske lige så meget på landet – og betyder under alle omstændigheder meget for bosætningen. Det holder et lokalsamfund levende. Den betydning må ikke glemmes eller undervurderes.”

Sport og Kulturcampus – Gellerup Steen Bording Andersen er også for anden gang formand for Kulturudvalget i Aarhus, og her arbejder man efter Europæisk Kulturby 2017 på at bevare Aarhus som en stærk kulturby. Man er lige på trapperne med et erhvervs-kulturkontaktudvalg.

“Det skal bl.a. se på, hvordan vi kan lave nogle kulturelle investeringer, som kan fastholde og tiltrække arbejdskraft. Og på hvordan kulturinstitutionerne kan være med. P.t. er vi desuden optagede af Sports- og Kulturcampus Gellerup. Det fylder meget

i hele ghetto-debatten og i forhold til at åbne lukkede, nedslidte byområder mere op bl.a. med kultur og idræt for at skabe attraktive og spændende steder at bo for alle borgere. Der er allerede forsvundet en del bygninger, og der skal ryge et par blokke mere, og så bygger vi noget nyt op. Til at sikre boliger til alle har vi afsat et antal på 1.500 nye lejligheder, som opføres andre steder. Bl.a. andet skal det gamle bibliotek rives ned og rykke ind i et nyt Sports- og Kulturcampusbyggeri.”

“En stor opgave i det hele taget i denne valgperiode er at sikre, at alle lokalbiblioteker er i live og har det godt. Vi skal hele tiden skabe bedre formidling og forsøge at nå grupper, der ikke bare lige søger hen på folkebiblioteket. Vi har også en vigtig opgave i at understøtte uddannelsesbiblioteker af forskellig art.”

■ Lige nu skriver man i Aarhus på en ny biblioteksstrategi for de næste fire år, der skal vedtages i foråret 2019.

“Det handler om at understøtte national læsestrategi, at nå bredt ud og styrke biblioteket som en demokratiske platform.

En af de største udfordringer for det moderne samfund er at skabe lyst for flere til at tage del i det demokratiske fællesskab. Bibliotekerne skaber mulighed for brugerne til at læse mere, deltage i fællesskabet og for at få hjælp, når man har behov for det.

Det man kan kalde dannelse. Bibliotekerne skal være tydelige og indbydende – og vidende på det her område!”

HELLEN NIEGAARD

Sport- og Kulturcampus Gellerup, tegnet af Schmidt Hammer Lassen Architects, er et kæmpe byfornyelsesprojekt, hvor kultur bruges bevidst som bydelsløfter og skabe et attraktivt byt byliv og -miljø.

Det ventes åbnet i 2020. Visualisering: Schmidt Hammer Lassen Architects 18

KLUMME

"Don’t take it personal 2"– Privacy and information in an algorithmic age.

"Don't Take it Personal" - Privacy and information in an algorithmic age er et nyt fireårigt multidisciplinært forskningsprojekt på Institut for Informationsstudier, Københavns Universitet. Projektet har modtaget 5,7 mio. kr. i støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond | Kultur og Kommunikation.

Privatliv og information

V

ores brug af og adgang til information ændres fundamentalt i disse år. Hvor kampen de sidste 100 år har været at sikre befolkningens adgang til information, viden og kultur, bliver kampen de næste år at sikre den lige adgang til information – samt måske endda at mindske adgangen til bestemte former for information. Hvor vi tidligere havde brug for professionelle gatekeepers til at sikre befolkningens adgang til information, overvældes befolkningen i dag med information fra en bred vifte af aktører. Men vi overvældes ikke af den samme information.

Hvor to forskellige personer tidligere fik det samme svar på det samme spørgsmål, får vi i dag personaliserede svar afhængigt af, hvem vi er, hvilke interesser vi har, og hvad vi tidligere har søgt efter. De personaliserede svar afhænger også af, hvem vi er venner med – logikken er, at vi primært er venner med andre, der ligner os selv.

Den personaliserede informationssøgning er gjort mulig ved indsamling af vores personlige information. Vi er således selv med til at generere den information, der overvælder os. Denne information bruges til at genere profiler af os ved hjælp af algoritmer – ofte i såkaldte black boxes, hvor vi ikke helt ved, hvordan algoritmerne virker, samt hvad der egentlig foregår.

Det er dette misforhold, der er udgangspunktet for “Don’t take it personal” projektet. Overordnet spørger vi til forholdet mellem personlig information og retten til privatliv. Hvordan kan vi i en datadreven tid, hvor tjenester er baseret på profilering og personaliserede services, gentænke, hvad det vil sige at have ret til privatliv? Hvordan forstår og beskytter vi ‘personlig information’; når information om den enkelte kan udledes af hver eneste handling, der foretages online? Og når brugere i stigende grad bevidst vildleder og dermed ‘gamer’ den personlige profil, som platformene opbygger? Vi vil undersøge disse spørgsmål både konceptuelt og via dataindsamling om brugeres og platformes perspektiver på personlig information, personlige profiler, privatliv og regulering.

■ Om projektet: Teamet bag “Don't Take it Personal - Privacy and information in an algorithmic age” består af lektor Taina Bucher, (Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, KU), lektor Bjarki Valtýsson (Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, KU), seniorforsker Rikke Frank Jørgensen (Institut for Menneskerettigheder) samt post.doc. Sille Obelitz Søe og professor Jens-Erik Mai (begge Institut for Informationsstudier, KU). Derudover ansættes der yderligere en post. doc. samt en ph.d-studerende på projektet. Projektet blev startet op i september 2018 og afsluttes i sommeren 2022. Projektets website findes på http://donttakeitpersonal.net/

JENS-ERIK MAI OG SILLE OBELITZ SØE

Om forfatterne: Jens-Erik Mai er institutleder og professor på Institut for Informationsstudier, og Sille Obelitz Søe er post.doc. på Institut for Informationsstudier.

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 6

På den måde kan vi sige, at dette er algoritmernes tidsalder.

En tidsalder, hvor personlig information er blevet en valuta, der ved hjælp af algoritmer omsættes til personlige profiler og ikke mindst svimlende milliardbeløb. På platforme så som Facebook og Google bliver profilerne styrende for de personaliserede nyheder, søgeforslag, reklamer og informationer, som vi præsenteres for. Dette til trods er platformsudbydere ikke interesserede i os personligt, men ‘blot’ i vores sociale mønstre, netværk og præferencer. Des mere information des bedre profiler. Og det er disse profiler, der er platformenes egentlige vare.

“Don’t take it personal” – “Tag det ikke personligt” – er ofte de data-drevne platformes svar til os, deres brugere, når de indsamler information og genererer profiler. Vi skal ikke tage det personligt, at platformene bruger vores personlige information – de er jo ikke er interesserede i os personligt – de er blot interesserede i information om os, i anonymiseret form naturligvis. Undersøgelser viser imidlertid, at mange brugere faktisk tager det personligt. De oplever, at de har mistet kontrollen over, hvilken information der opsamles om dem, og hvordan den information anvendes, og i hvilket omfang den deles med andre. Dette betyder, at deres ret til privatliv bliver udfordret.

Men det kan synes uoverskueligt at gøre noget ved det – især at holde på retten til privatliv. For platformene leverer jo nogle gode services, og hvordan er det egentlig lige man holder kontakt med det sociale netværk eller interagerer med det offentlige uden? Måske man kan snyde algoritmerne?

19

KLUMME KOMMENTAR

Af Søren Mørk Petersen, formand for DDB’s koordinationsgruppe og bibliotekschef for Helsingør Kommunes Biblioteker.

Hvorfor tilbyde personalisering i det digitale bibliotek? løsning er, at den kan udvikles, så den hjælper brugeren til at undgå at cirkle rundt i et lukket lånermønster: En velovervejet personaliseret anbefalerløsning præsenterer brugeren både for materialeforslag, der tydeligt ligger i tråd med brugerens historik, og for materialeforslag, som ligger på kanten af historikken, og derfor kan inspirere brugeren til at afsøge nye områder – på samme måde som udstillinger og bibliotekspersonale kan gøre det i det fysiske rum.

Tak til Sille Obelitz Søe for i en klumme i Danmarks Biblioteker nr. 5 at adressere et vigtigt emne: Et digitalt personaliseret bibliotekstilbud.

I Danskernes Digitale Bibliotek har vi i 2018 sat gang i arbejdet med Det sammenhængende bibliotek – en vision for udviklingen af DDB CMS og app’en Biblioteket de kommende tre år. Personalisering står her som ét af fire centrale fokusområder, fordi vi i dialog med brugere, biblioteker og eksperter er blevet bekræftet i, at det er funktioner, som flere brugergrupper efterspørger.

Gennemsigtighed fastholder troværdighed. Løsninger, der kan give personaliserede forslag, baserer sig på data. Det kan være stamdata om brugeren, data om brugerens adfærd og data, som brugeren aktivt har oplyst, f.eks. interesseområder.

Søe peger på, at data per definition er historisk og derfor ikke (nødvendigvis) fortæller os noget om brugerens næste

skridt. Søe advarer derfor mod at fastholde brugeren i et øjebliksbillede. Det er en væsentlig pointe. Samtidig er det jo dette billede, der giver os den flig af viden om brugeren, der i det digitale univers kan hjælpe os til at give relevante materialeforslag til brugeren. Når vi udvikler personaliseringsløsninger, er det derfor centralt, at løsningerne er gennemsigtige for brugeren, så brugeren ved, hvad anbefalingerne bygger på, og hvordan man kan sige stop, hvis man ikke ønsker at give sine data i bytte for en mere personlig digital biblioteksoplevelse. Den gennemsigtighed er afgørende for at opretholde bibliotekets troværdighed i brugernes optik; og den er essentielt i overholdelsen af persondataforordningen.

Et fravalg af personaliserede anbefalinger må ikke betyde ringere kvalitet for brugeren. Vi kan vælge at skabe et digitalt

Vi vil give borgerne det rette materiale på det rette tidspunkt. I det fysiske rum har bibliotekerne med tiden udviklet greb, der kan vække brugernes interesse for materialesamlingens bredde – relevante udstillinger, inspirerende rum, kompetent og opmærksomt personale. I takt med at flere brugere benytter sig af bibliotekets digitale platforme, bliver det vigtigt at finde en måde, så vi også her kan arbejde med at tilbyde brugeren ‘det rette materiale på det rette tidspunkt’ – en måde, hvor bibliotekets samling også i den digitale kontekst bliver synlig, overskuelig og relevant. Et personaliseret tilbud kan være en del af svaret.

En personaliseringsfunktion kan være med til at udvide brugerens horisont.

Styrken ved en personaliseret anbefaler-

20

Eksempel på søgning d.d i Bibliotek.dk på Tigerens vej med forslag nederst “Måske er du også interesseret i:”

SET FRA SEATTLE bibliotekstilbud, hvor brugeren både har mulighed for at være anonym og uafhængig af historik og mulighed for at få et personaliseret tilbud. Trygheden i det oplyste og reelt frie valg bliver central. Derfor lægger vi i DDB vægt på, at personalisering i bibliotekssammenhænge er et tilvalg – og at de brugere, som ikke tilvælger den mulighed, stadig mødes af et velfungerende og inspirerende digitalt bibliotekstilbud.

Næste skridt. Et mere personaliseret digitalt bibliotekstilbud kan få væsentlig betydning for brugerne og for folkebiblioteket som institution. Som sektor skal vi blive skarpe på, hvordan vi ønsker at forme udviklingen. Den drøftelse vil jeg som formand for DDB’s koordinationsgruppen gerne være med til at sætte på dagsordenen, og jeg vil opfordre mine kollegaer rundt omkring i landet til at bidrage.

Minoriteter og rummelighed Et brændende tema i både USA’s landspolitiske og uddannelsespolitiske debat drejer sig om race, køn og identitetspolitik. Der er fokus på systemisk undertrykkelse og på den uvidenhed, der hersker om de mekanismer, der virker diskriminerende.

At uligheden i samfundet herovre er enorm, skal man være blind for ikke at se (nu skal jeg vare mig for ikke selv at bruge et sprog, der kan virke undertrykkende). Det kræver heller ikke nogen universitetseksamen at konstatere, at visse grupper defineret ved race eller køn har vanskeligere vilkår end f.eks den veluddannede hvide middelklasse.

Uligheden i udgangspunktet i forhold til uddannelse bliver italesat her på iSchool, og universitetet har et ”Office of Minority Affairs & Diversity”, der laver kurser og har udgivet en diversitets-ordbog, der definerer mange af de begreber, som anvendes i debatten.

På iSchool kommer man ikke ind som studerende eller underviser uden at have udfyldt et diversity statement, som bliver nøje vurderet på linje med akademiske og andre kompetencer.

Midterm-valget var i øvrigt en stor opmuntring for de liberale kræfter og LGBT-segmentet, der fik flere valgt ind end nogensinde tidligere, næsten alle demokrater, mens en række af de mest bigotte republikanere blev stemt ud af Repræsentanternes hus. Også Trump-administrationens forsøg på at smide transkønnede ud af hæren er blevet stoppet af domstolene, så måske er der lysere tider forude.

ROLF HAPEL University of Washington’s Information School, Seattle

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 6

Supplerende inspiration kan straks søges.

Selvom nogle af reaktionerne fra enkelte i udsatte grupper kan virke hypersensitive – og der er eksempler på overdreven hensyntagen og politisk korrekthed – er der ingen tvivl om, at universiteterne gør et stort og vigtigt arbejde for at gøre undervisere og studerende bevid-

ste om de ofte ubevidste undertrykkelsesmekanismer, der kan gøre det vanskeligt for African-Americans, First Nation Tribes, transkønnede eller andre minoriteter at gennemføre en videregående uddannelse.

21

A N D R E B I B L I OT E K E R

Halifax Central Library er lysende smukt Thorhauges rapport fra et af verdens 10 smukkeste biblioteker og et af Canadas fremmeste biblioteker åbnet december 2014 og tegnet af danske arkitekter.

H

alifax (ca. 400.000 indbyggere) er hovedstad i den canadiske delstat Nova Scotia, en driftig universitetsby, der i 2010 udskrev en international arkitektkonkurrence om et nyt hovedbibliotek. Konkurrencen blev vundet af Schmidt Hammer Lassen Architects (der i øvrigt netop er overtaget af det store amerikanske arkitektfirma Perkins+Will) sammen med et lokalt firma.

Schmidt Hammer Lassen står for en række meget vellykkede biblioteker, bl.a. herhjemme Den sorte Diamant, Dokk1 og Kulturøen i Middelfart. Også biblioteket i Halifax er særdeles vellykket og har modtaget en stribe internationale arkitekturpriser – herunder en ranking i det amerikanske tidsskrift Wired som et af de ti smukkeste biblioteker i verden.

Det, der gør biblioteket særligt interessant, er, at det ikke bare i arkitekturen er dansk, men også i hele bibliotekskonceptet er

22

dybt skandinavisk præget. Det nye bibliotek åbnede i december 2014. Det ambitiøse succeskriterium baseret på hidtidige besøgstal var en mio. besøgende det første år. Målet blev nået i maj 2015 – og siden har huset konsolideret sin rolle som møde-, være- og lærested. Den vagthavende bibliotekar fortæller begejstret og stolt over at vise en dansk kollega rundt, at huset fungerer perfekt, der har ikke været et eneste klagepunkt.

De arkitektoniske greb Biblioteket ligger centralt på en stor hjørnegrund tæt ved havnen og med udsigt over vandet og downtown. Det er en glas- og stålkonstruktion med høj transparens i fem etager, der rummer 11.000 m2. Designet er i det ydre med tre forskudte niveauer inspireret af en bogstak, som vi kender det fra biblioteket Nordvest i København. Det indvendige rum er præget af en overdæk-

C A N A DA

S. 20: Halifax Central Library - en glas- og stålkonstruktion med høj transparens i fem etager.

S. 21: Øverst det transparente Halifax Living Room, der skyder sig ud som et svævende element fra bygningens korpus.

Nederst den store atriumgård, der går gennem alle etager.

tilbud om hjælp til familielivets kriser, karriereplanlægning, hjælp til iværksættere m.m.

ket atriumgård, der går gennem alle etager i lighed med ‘Skåret’ i Den sorte diamant. Det store atrium er gennemkrydset af trapper og gangbroer, der skaber et helt unikt rum.

Hovedgrebet i indretningen er, at der er børnezone, legerum og skaberrum med uro og bevægelse i stueetagen, hvor der også er en stor og velbesøgt café. Børnezonen inviterer til deltagelse og aktivitet med et charmerende rod. I stueetagen er der også en lounge med tidsskrifter, modtagelse og kvikservice. Som man stiger op gennem huset, er der stadig mere ro og plads til arbejde og fordybelse. På anden etage er der mange arbejdspladser.

På de næste bliver samlingspræsentationen tættere og stadig mere specialiseret, og der er placeret flere stillezoner. På øverste etage finder man det transparente Halifax Living Room, hvor lyset vælder ind, og hvor man kan gå ud på den fine udendørsterasse og både dér og inde nyde den gode barista kaffe, der serveres i den lille café her. På alle etager er der gode steder at sidde. Der er en sal og en række multifunktionelle ‘Community Rooms’, der benyttes flittigt.

Sådan siger bibliotekaren. Formidlingen er derefter: Bred og alsidig. Der annonceres overalt på skærme, read and stream og med tilbud om hjælp. Virtuelle, bibliotekar-bebrillede Susie er parat 24/7, og et bredt spektrum af møder, arrangementer, rådgivnings- og læringstilbud er vanskelige at overse. Her er der

Halifax Central er ikke mainstream Jeg har tidligere i denne klumme skrevet begejstret om et andet canadisk bibliotek, Le grand Bibliothèque, i Montreal. Canadiske kolleger forsikrer imidlertid om, at de to biblioteker er blandt de allermest succesrige i landet, og derfor bevarer de også deres budgetter intakt i modsætning til mange mindre biblioteker – som jeg da også har besøgt – i byer, hvor vilkårene åbenlyst er helt anderledes. Men under alle omstændigheder er Halifax biblioteket en perle, der inspirerer alle, der besøger det.

Mere om Halifax: kortlink.dk/w2nn JENS THORHAUGE jensthorhauge.dk Foto: Gitte Larsen

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 6

‘Everybody wants to use us’

Læringsprogrammerne har bl.a. en meget skarp profil rettet mod indvandrere. Der er sprogstimulering for børn, og English Conversation Groups der er åbne for alle. Men også mere forpligtende tilbud om English Language Learning, der er målrettet immigranter. Her tildeles man en tutor, der på 1 til 1 basis underviser både i engelsk og i lokalsamfundets kultur og funktion i ugentlige to-timers forløb. ‘Literacy help and upgrading’ er et program, der tilbyder hjælp på biblioteket også på 1 til 1 basis for voksne over 19 år, der har været ude af skolesystemet i mindst et år og forladt det uden eksamen. Der er hjælp til at forbedre læse-, skrive- og matematikfærdigheder med henblik på at bestå General Education Development test, der giver adgang til videre uddannelsestilbud. Læringstilbuddene og rådgivning drives af frivillige og i samarbejde med forskellige partnere.

Der er selvfølgelig også ‘Teennights’, gaming, kurser i bagning, diskussioner, musikarrangementer og masser af sociale aktiviteter.

23

A N M E L D E LS E

Bogen og litteraturens vilkår

Foto: Bogforum 2018, Lindhardt & Ringhof

Bog- og Litteraturpanelets årsrapport 2018 anmeldes af Leif Andresen, chefkonsulent, Det Kgl. Bibliotek.

B

og- og Litteraturpanelet udgiver en gang om året en oversigt over de aktuelle vilkår for det kommercielle bogmarked.

Rapporten for 2017 giver som de tre tidligere rapporter et overblik over bogens situation i Danmark.

Med 52 sider og en lang række tabeller belyses bogens – herunder også lydbogens – situation i Danmark. Der beskrives mange forskellige vinkler og en kort anmeldelse kan i sagen natur kun omtale et mindre udvalg.

Læsning og medieudbud Der er gennem de senere år været et fald i de mest flittige læsere, forstået som dem, der læser ugentligt eller tiere. Det gælder særligt aldersgruppen 30-59 år, der bruger noget mindre tid på skønlitteraturen sammenlignet med tidligere. Det er især for de højtuddannede, at dette fald er tydeligt. Der er altså ikke tale om de dropper skønlitteraturen, men blot at de læser lidt mindre hyppigt. Samtidig er der et stigende forbrug af netlydbøger.

Der er mediemæssigt et stort fokus på e-bogslæsning og biblioteksudlån af e-bøger. Men den store udbredelse af e-bogen i danskernes læsevaner er der ikke tale om. Der er over de sidste fire år tale om et fald i andelen af personer, der aldrig læser ebøger og en stigning i gruppen, der læser sjældent – altså en forskydning fra ‘aldrig’ til ‘sjældent’ og ikke et egentlig gennembrud.

Bog- og Litteraturpanelet giver som forklaring på denne udvikling, at der i kraft af et voksende og mere sammensat medieudbud gennem det sidste årti foregår en skærpet kamp om forbrugerens opmærksomhed, hvor tiden til litteraturlæsning kommer under pres fra andre medietilbud. Når netlydbøger har succes i

24

disse år, hænger det således også sammen med, at det tillader brugeren på at indpasse litteraturlytning i flere af hverdagens gøremål såsom transport til og fra arbejde.

Biblioteker Den manglende folkebiblioteksstatik for 2016 og 2017 betyder igen i år, at folkebibliotekernes udlån ikke kan kommenteres.

Der er igen i stedet er brugt statistiske udtræk af Biblioteksafgiftens registre, hvilket så i år igen fokuserer på kassationerne i folkebiblioteker. Der peges ganske rigtig på, at en udtynding af titelmassen på folkebibliotekerne har som konsekvens, at lånerne via bibliotek.dk trækker på andre bibliotekers bestand via det interurbane lånesamarbejde. Det kunne faktisk være belyst bedre ved brug af forskningsbiblioteksstatistikken, som er udkommet for 2016 og 2017.

Der er tale om en mangel på kendskab til biblioteker, når der i rapporten står “ligesom en vækst i de såkaldt interurbane udlån vidner om, at titler i voksende grad bringes hjem til låneren fra andre filialer”. Interurbane lån er lån mellem biblioteksvæsener, mens flytning mellem filialer i et biblioteksvæsen ikke opgøres. Men det ændrer ikke ved, at der er tale om et forøget træk på andre biblioteker for at kunne betjene egne lånere. Kort sagt så trækker folkebibliotekerne mere på ikke mindst Nationalt Lånecenter (Det Kgl. Bibliotek – Aarhus), en del af bibliotekernes overbygningsstruktur jf. lov om biblioteksvirksomhed.

Læremidler Digitale læremidler udgør den største del af det digitale marked for forlagene. Salget af læremidler udgør fortsat mere end en tredjedel af forlagenes omsætning. I uddannelsessektoren inve-

“

B O G - O G L I T T E R AT U R M A R K E D E T

Gruppen af højtuddannede i alderen 30-59 bruger lidt mindre tid på læsning af skønlitteratur.

Men bogstakke og forfattermøder har voksende tiltrækning og skaber fulde huse til bogudsalg og bogmesser.

steres der i disse år kraftigt i digitale teknologier, og denne udvikling bidrager til en udvikling væk fra den traditionelle lærebog. Digitale læremidler består ikke af bøger i en snæver forstand, men består af digitale ressourcer knyttet sammen i digitale læringsrum, der understøtter elevernes opgaveløsning, lærerens feedback m.m. Der er således tale en udvikling væk fra bøger og dermed længere sammenhængende forløb over til kortere tekster.

Salgsveje Forlagenes største salgskanaler er de fysiske boghandlere og det direkte salg til institutioner – begge med over 30 % de sidste fire år med nogle udsving. Øvrige forhandlere – herunder ikke mindst supermarkeder – ligger også stabilt. I store træk er udviklingen et stigende salg via internetboghandlere og et fald i direkte salg til private og virksomheder, herunder bogklubber.

Ifølge Danske Forlags årsstatistik 2017 fremgår det, at stigningen i salget til supermarkeder stort set udelukkende består af salg af trykte bøger og det hænger blandt andet sammen med, at Coop.dk Shopping i efteråret 2017 begyndte at sælge bøger. Det vil sige, at omsætningen via internetboghandel og supermarkeder samlet set er steget med næsten 50 mio. kr.

■ Bogen og litteraturens vilkår 2018 giver sammen med de tidligere årsrapporter et godt indblik i bogbranchens udvikling. Men måske er det vel rigeligt at forsøge at komme hele spektret rundt hvert år. Nok sker der en udvikling, men så hurtigt går det heller ikke. En række af tabellerne viser tal for fem år, hvilket er kort tid til at trække tendenser ud af. Når det går lidt op og ned over fem år, så er der ikke megen grund til at kommentere.

Bog- og litteraturpanelets syv medlemmer har leveret panelets sidste årsrapport. Deres periode udløber, og kulturministeren vil nedsætte et nyt panel, der for perioden 2019-22 fortsætter med at observere udviklingen, generere statistisk overblik og rejse debatter for at give et fælles afsæt for dialog om bogbranchens og litteraturens udfordringer i Danmark.

LEIF ANDRESEN Chefkonsulent Det Kgl. Bibliotek

Forlagssektoren Der er særligt fokus på forlagene, og der i 2018 udgivet en særlig rapport Forandringer i forlagsbranchen, som dokumenterer en udvikling med et stigende antal forlag med få udgivelser og begrænset salg. Dette er sket parallelt med en koncentration på færre store forlag siden årtusindeskiftet.

Bogen og litteraturens vilkår: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport.

Download fra: https://slks.dk/bogen-2018

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 6 3

25

FRIVILLIGE ...

Læseløftprojektet styrker også børnenes tilgang til Natur & Teknikfaget i Herlev.

Herlev Bibliotek

FRIVILLIGE FÅR BØRN TIL AT LÆSE BEDRE Frivillige i Frederikssund, Egedal og Herlev kommuner har deltaget i projektet “Stjernelæser”, som har gjort børn til bedre læsere.

M

ange gode kræfter har fokus på, hvordan børns læsning styrkes. Bl.a. arbejdes der aktuelt på initiativ af Danmarks Biblioteksforening med idéen om en national læsestrategi. Der er mange veje at gå. Her introduceres Læseløft-samarbejdet mellem biblioteker, skoler og frivillige i de tre kommuner.

Frivillige kan være med til at knække læsekoden og gøre børn med læsevanskeligheder til bedre læsere. Det er én af konklusionerne fra udviklingsprojektet Læseløft for de 10-13 årige med frivillige i skoler og biblioteker (også kaldet Stjernelæser-projektet), som bibliotekerne i Frederikssund, Egedal og Herlev har deltaget i de sidste to år. Samtidig viser projektet også, at læsestunderne én-til-én med en frivillig har været både hyggelige, men også effektive og har haft stor betydning for børnenes motivation og læselyst.

Frivillige gør en forskel – også i kommunale institutioner Det er velkendt for de fleste biblioteker at samarbejde med frivillige om forskellige typer af opgaver i bibliotekerne bl.a. med lektiecaféer, it-caféer og it-undervisning. Det er dog første gang, biblioteker og skoler går sammen for at afprøve og udbyde forskellige modeller for, hvordan bibliotekerne kan understøtte skolernes arbejde på læseområdet ved hjælp af frivillige på bibliotekerne i fritiden (Egedal og Frederikssund) og i skolen i skoletiden (Herlev).

26

Inspiration fra Hollands biblioteker I Holland er man længere fremme med involvering af civile borgere og har mange gode erfaringer med at involvere frivillige også i læsning. Læseaktiviteter med hjælp fra frivillige foregår således både i skolerne, i bibliotekerne og i de private hjem. Som et supplement til skolernes undervisning. Det var derfor naturligt at hente inspiration herfra til afprøvning i de tre kommuner.

Projektets mål og resultater Læseløftprojektet har haft som mål at motivere og inspirere børn i alderen 10 til 13 år til at læse mere uanset trin/niveau. Det er lykkedes. Projektet har bestemt haft en positiv effekt på børnenes læselyst og læsemotivation. Bibliotekerne i de tre kommuner har haft forskellige måder at måle og registrere effekten af de lokale initiativer.

I Egedal Bibliotekerne valgte læsevejleder og biblioteksfolkene at benytte de almindelige læsetest før og efter projektperioden.

Her viste resultaterne en imponerende udvikling i børnenes lixtal. De flotte resultater fra Egedal viser med al tydelighed, hvad al forskning også peger på: Elever, der har skriftsproglige vanskeligheder og en langsom udvikling, skal have mulighed for at læse og bruge sproget hyppigt.

I Frederikssund har børnenes egne tilbagemeldinger vidnet om

LÆSNING

Stjernelæsere Anne og Lea. Frederikssund.

fremgang: Til at de nu læser næsten hver dag eller flere gange om ugen – mod tidligere kun “sjældent”.

Også i Herlev lyder tilbagemeldingerne, at børnene ikke alene har haft det sjovt – de har desuden fået et andet og mere nuanceret syn på faget Natur & Teknik, som her var fokus for projektet.

Overordnet fastslår læsevejledere og tovholdere i bibliotekerne, at læseudviklingen hos den enkelte elev har været en succes i sig selv. Andre resultater af projektet er også, at bibliotekerne nu har opbygget et tæt samarbejde med kommunernes læsekonsulenter og læsevejledere ude på skolerne. Og at der er opnået nye kontakter til børn, som ikke normalt kommer på bibliotekerne.

Endelig er der opbygget et tæt samarbejde med engagerede og dedikerede frivillige, som brænder for at gøre en forskel i forhold til børns læseudvikling.

interesserede til også at fortsætte ud over projektperioden. Der vil derudover blive samarbejdet med skolerne om, hvordan projektidéerne forankres i skolerne frem over. I fremtiden vil aktørerne desuden yderligere bruge inspiration til læsetræningen fra den canadiske læseforsker Adrienne Gears læsepowermodel Undervisning i læseforståelse og metakognitive strategier, Dafolo, 2018. Gears beskriver fem læsepowers, der går ud på, at: • Skabe forbindelse til sin forhåndsviden som hjælp til at skabe mening i teksten • Stille spørgsmål før, under og efter læsningen for at få en klarere og dybere forståelse af teksten • Visualisere og skabe billeder for sit ‘indre blik’ under læsningen for at skabe mening i teksten • Danne inferencer eller følgeslutninger for at udfylde, hvad der ikke direkte står i teksten • Transformere/tolke for at skabe ny tænkning baseret på både teksten og egen tænkning.

Hvilke metoder virker?

De vigtigste metoder ifølge deltagerne er: At være 1 til 1 – den gode, positive og personlige relation mellem den frivillige læseven og det enkelte barn, hvor der er tid til at snakke om ”udenoms ting” f.eks. fælles interesser.

At der er god tid og ro omkring læseaktiviteten.

At den frivillige ved, hvad der skal til for at skabe variation i læsningen. F.eks. skifte mellem barnets læsning og snakke om teksterne, eller hvor barnet og den frivillige læser højt for hinanden, og hvor den frivillige forstår at skabe variation i læsestunden, bl.a. med spil undervejs, hvis barnet bliver læsetræt.

I forhold til den frivillige gælder følgende: At læsevennen er til en personlig samtale med den lokale tovholder i biblioteket omkring forventningsafstemning og afklaring af den frivilliges egne ønsker og interesser.

På projektets evalueringskonference i oktober på Kulturøen i Middelfart kunne skolelærere, forvaltningsfolk og folkebibliotekarer også hente idéer til, hvordan man skaber begejstring og opbakning fra både børnene, forældrene, de frivillige og lærerne, og hvad der skal til for at klæde de frivillige på fagligt og pædagogisk, og hvad der skal til for at få dem til at blive... med inspirationsoplæg fra bl.a. bibliotekschef Jacqueline Roelof fra Groningen i Holland; her samarbejder de 170 biblioteksansatte med ca. 800 frivillige!

■ Ønsker andre kommuner at tage modellen op, kan man i projektets egen evalueringsrapport, Projekt Læseløft, hente masser af hjælp. Bl.a. i form af en opskrift på det gode læsemiljø og den gode læsestund, anbefalinger og gode råd i forhold til samarbejdet mellem biblioteker, skoler og lærere og i forhold til de frivillige. Fra hvordan et frivilligt jobopslag kan se ud, til hvordan man rekrutterer frivillige og skaber læselyst hos børn.

Den kan downloades på kortlink.dk/vw2k.

HANNE MARIE KNUDSEN knudsensyd.dk Fotos: Frederikssund Bibliotekerne: Mette Sonnenborg Herlev Bibliotekerne: Toke Frello Hansen

Det lokale fremtidsperspektiv I Frederikssund, Herlev og i Egedal kommuner er der stor opbakning til at fortsætte projektet. Bibliotekerne vil i alle tre kommuner arbejde på at fastholde de frivillige, der har meldt sig som

Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen i 2017-2018 og er gennemført i tæt samarbejde med konsulentfirmaet Knudsen Syd, som også har stået for udarbejdelse af aktivitetshæftet.

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 6

At det handler om de tre S’er: Sagen, at man gerne vil hjælpe andre og gøre en forskel. Det er vigtigt, at det foregår Sammen med andre, og så skal det være Sjovt!

Disse tre motivationsfaktorer, de tre S’er, har været udgangspunktet for indholdet i både de åbne, nationale seminarer og i de lokale workshops for de frivillige.

Det gode læsemiljø og mere inspiration

27

N Y T F R A B I B L I OT E K S F R O N T E N

FAGFORENING & INTERESSEORGANISATION Fokus på fællesskab og forandringer. Fra Bibliotekarforbundets generalforsamling 2018 10.-11. november i Aarhus. den private sektor), mens øvrige enten er studentermedlemmer, pensionistmedlemmer (p.t. den største faggruppe), passive medlemmer eller medlemmer uden fast arbejde. Samtidig er gruppen af 6165årige i dag den største blandt de af BF’s medlemmer, der betaler fultidskontingent, og blandt dem forventes hovedparten at gå på pension inden for de næste 5 år. Først fra 2022 vil de pensionsrelaterede udmeldelser fra BF falde. En markant udfordring for en aktiv fagforening.

Nedgang i medlemstallet presser selv-

Tine Segel. Foto: Jakob Boserup.

- Vi skal blive bedre til at vise den samfundsmæssige værdi, som BF’erne repræsenterer, pointerede BF-formand Tine Segel i sin leder op til generalforsamlingen. - Vi tror på, at det kan være med til at skabe større bevidsthed, flere jobs og bedre løn blandt medlemmerne.

Derfor fremlagde hovedbestyrelsen (HB) et forslag til BF’s formålsparagraf om at tilføje en synliggørelse af den samfundsmæssige værdi, BF’erne skaber ved at bevare og styrke adgangen til kultur, information og viden. Forslaget fik som praktisk taget alle ændringsforslag bred støtte og blev vedtaget som fremsat.

Baggrunden for ændringen til, som det udtrykkes, ‘en interesseorganisation’ er forbundets nedgang i medlemstallet de senere år. BF tæller p.t. 4.300 medlemmer. Heraf dog kun ca. 2.800 i job (1.800 i kommunerne, ca. 700 i staten og ca. 300 28

følgelig økonomien og forbundets handlemuligheder. Ledige stillinger på bibliotekerne går i dag ifølge forbundet lige så vel til bibliotekarer – dimittender fra Institut fra Informationsstudier (Kbh’s Universitet) eller Bibliotekskundskab og videnskommunikation (SDU) – som til andre med anden uddannelse og dermed også ofte til medlemmer af andre fagforeninger. At vinde flere medlemmer uden en biblioteks-/informationsmæssig uddannelsesbaggrund gennem en indsats over for andre fagkompetencer på bibliotekerne samt over for de studerende er da netop også en opgave, som skal gives øget fokus i de kommende års arbejde.

Alle HB forslag til vedtægtsændringer blev drøftet og godkendt. Dog med et par præciseringer i forlængelse af ovenstående under forslag 4, organisationsområdet, til at omfatte: “Andre personer beskæftiget med data, information, viden eller kultur”.

Også i den politiske strategi blev der foretaget en ændring, som gik på en tilføjelse af ungdomsuddannelser, til følgende: “I BF har vi en vision om, at bibliotekarers

og informationsspecialisters faglighed skal være en integreret og naturlig del af danskernes vej gennem uddannelsessystemet fra folkeskole over ungdomsuddannelse til mellemlang eller videregående uddannelse”.

Ændret generalforsamlingstakt bliver en anden måde at styrke økonomien på.

Selv om argumentationen var et lidt anden, betyder den nu vedtagne ændrede frekvens for både generalforsamlingen (lige år) samt det Faglige Landsmøde (ulige år) fra en gang hvert 2. til hvert 3. år både i kroner og ører og i sekretariatstimer en del. Det vil nemlig alt andet lige, som man pegede på i relation til forslaget, naturligvis også skabe bedre tid til HB’s arbejde med politikdannelse generelt og tid til at følge op på Princip- og arbejdsprogram mv., og vil, som det også blev sagt, være en fordel for nyvalgte HB-medlemmer og give dem bedre tid til at sætte sig ind i hovedbestyrelsesarbejdet.

Kontingentændringer – et andet økonomisk baseret initiativ – blev også vedtaget; der reguleres fremover med 2% årligt i den kommende generalforsamlingsperiode. Samlet set skulle disse initiativer bidrage til “at opretholde et højt aktivitetsniveau til gavn for medlemmerne, afsøge potentialer for tilgang af nye medlemsgrupper. Samt styrke indsatsen med at påvirke arbejdsmarked og uddannelsessystem i en retning, der er gunstig for nuværende og nye medlemmer”. Forbundet er dog grundlæggende godt polstret og ikke ude i økonomisk krise. Egenkapitalen er p.t. på 16.5 mio. kroner, og lægges BF Aktionsfondens formue til, er den godt 46 mio. kroner.

B I B L I OT E K A R F O R B U N D E T

Formand for BF, Tine Segel, på talerstolen i Aarhus. BF er fagforening for bibliotekarer, informationsspecialister, kulturformidlere og andre akademikere, der arbejder med information, data, kultur og viden. Fotos: Simon Klein-Knudsen.

Blandt mange opgaver siden sidste GF i 2016 fremhævede Tine Segel – ved siden af arbejdet med forbundets princip- og arbejdsprogram fra 2016 – mere konkret bl.a. BF’s store indsats under OK18 med sloganet #BFairOK18, der viste at ‘selv om man er lille, kan man godt gøre en forskel’ samt vedtagelsen af en pensionspolitik/udbud i 2017. Endvidere deltagelsen i det kommende arbejde med en national læsestrategi og samarbejdet med de øvrige biblioteksorganisationer – bl.a. også om formulering af fælles pejlemærker som indspark til kulturministerens servicetjek af loven.

Endeligt omtalte Tine Segel den særdeles smalle arbejdsgruppe, der er nedsat til at se på udviklingen af hele forskningsbiblioteksområdet. Her var det dog lykkedes BF sammen med DM og HK at få et møde med kulturministeriet, hvor man var blevet lovet regulær dialog i forbindelse med arbejdsgruppens forslag (der er lige på trapperne, red.). Som formanden pointerede: I alle sammenhænge handler det om bedst muligt at sikre indflydelse på de

rammevilkår, BF’erne på folke- og forskningsbibliotekerne udøver deres faglighed inden for.

Det handler dog også i høj grad om BF som selvstændig organisation. Her er etablering af et nyt lederkollegie et andet spændende resultat fra generalforsamlingen i Aarhus, som formanden glæder sig til arbejde videre med.

“Blandt BF’s medlemmer har der længe været et ønske om, at BF fokuserer mere på ledelse på tværs af ansættelse og sektorer. Vi har allerede en del tilbud i form af arrangementer og rådgivning, men der er potentiale for at arbejde yderligere med ledelse i BF.” Tine Segel selv er dog på vej på barsel, og det bliver derfor i første omgang Jette Fugl, næstformand i BF, som kaster sig ud i arbejdet sammen med det nye HB, hvis medlemmer vælges blandt urafstemning med frist den 4. december i år.

/HN

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 6

■ Tine Segel, BF’s formand siden 2015, blev genvalgt uden modkandidat, og fortæller til Danmarks Biblioteker, at hun er rigtig godt tilfreds med generalforsamlingens forløb og resultat og ikke mindst med: “At vi nu i BF har udvidet vores formålsparagraf, så den afspejler, at BF også er en interesseorganisation, og at vores medlemmer er med til at fremme og styrke adgangen til information, viden og kultur i samfundet.

Samtidig er beslutningen om et udvidet optagelsesområde – at BF’ernes arbejdsmarked er udvidet i forhold til dem, der arbejder med data, information, viden eller kultur – også et stærkt signal i en tid, hvor potentielle medlemmer af BF ikke udelukkende er uddannet fra INF eller SDU. Derudover sendte generalforsamlingen et stærkt signal til de studerende om, at BF giver dem øget indflydelse. Nu har de studerende stemmeret og også en studenterrepræsentant med stemmeret i hovedbestyrelsen.”

29

DFFU Fra DFFU Årsmøde 2018

Mens vi venter på analysen af Fremtidens Forskningsbiblioteker M

ens hele den danske bibliotekssektor spændt venter på en afslutning af arbejde og analyse i kulturministeriets lille, lukkede seksmandsgruppe for Fremtidens Forskningsbiblioteker, oprindelig ventet i efteråret og nu inden årsskiftet, bringes her en rapport fra Billund og årsmødet i Danske Fag- Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker.

Analysearbejdet imødeses med stor spænding af hele sektoren. Ikke kun i forskningssektoren men i høj grad også af folkebibliotekerne eftersom bl.a. Det Kgl. Bibliotek står for en central del af overbygningsbetjeningen af landets borgere jf. Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000.

Samtidig er der tale om et arbejde, der er overordentlig interessant set i lyset af, at Det Kgl. Bibliotek i dag står for en stigende del af forskningssektorens opgaver og fylder temmelig meget. Dels som konsekvens af fusionen for et par siden mellem Det Kgl. Bibliotek og daværende Statsbiblioteket. Dels efter Det (nye) Kgl. Bibliotek har fået indlemmet flere andre biblioteker, herunder står for drift af Roskilde Universitetsbibliotek mm.

- Det er noget, vi skal tale om. Formand Bertil F. Dorch, til daglig direktør for Syddansk Universitetsbibliotek, holdt sin beretning ved som en anden Søren Vinterberg at italesætte bibliotekernes udviklingspotentialer i form af tre taler på årsmøde 2018 i slutningen af september i år på Hotel LEGOLAND i Billund. En blå, en rød og en lilla. Så kunne man selv gisne om, hvilken tale, der var hvilken farve, og hvad der i øvrigt reelt taltes om mellem linjerne.

Først kom en tale med afsæt i besparelser i forsknings- og uddannelsessektoren baseret på en forestilling om, at bl.a. digita-

30

lisering vil lede til større effektivitet gennem centralisering og øget styring samt outsourcing. En anden med udgangspunkt i behovet for investeringer i sektoren og forestillingen om at bl.a. øget specialisering giver større relevans og bedre samfundsmæssig udnyttelse af dens kompetencer – f.eks. gennem udflytning af centrale dele. Men også af nye former for partnerskaber som kunne indebære innovation af bibliotekstjenester. Og endelig den tredje tale, hvor behovet for forandringer samt en forestilling om at bl.a. nye arbejdsgange og services vil give samfundsmæssige fordele; eller sagt på en anden måde: Forsknings- og uddannelsessektoren er i forandring, og derfor bør også bibliotekerne forandre sig. Hertil behøves pejlemærker.

Bestyrelsens strategi for DFFU for 20192022 skal derfor bl.a. være med til at konkretisere pejlemærker plus markedsføre foreningen og FFU-bibliotekerne. I forlængelse af de fælles overordnede pejlemærker, som biblioteksorganisationerne i Bibliotekernes Dialogforum har fremsendt til kulturminister Mette Bock – apropos hendes aktuelle folkebiblioteksog lovtjek, omtalt i Danmarks Biblioteker nr. 5 i år – har man selv formuleret en håndfuld strategiske pejlemærker for DFFU’s virke bl.a.: > Et FFU-bibliotek er en dannelsesinstitution, der sikrer fri, lige og gratis adgang til viden, information og kultur baseret på principper om kvalitet, alsidighed, aktualitet og uafhængighed. > Vi sikrer – på tværs af organisation og administrative grænser – forskeres og studerendes adgang til viden via en moderne såvel fysisk som digital infrastruktur.

Og forsikrede formanden: - Foreningens målgruppe er fortsat danske fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker, deres moderinstitutioner, det samlede biblioteksvæsen i Danmark og andre beslægtede organisationer i ind- og udland.

Branding i en ny kultur: Bibliotekets rolle i læringsmiljø, studiemiljø og forskningsmiljø var der fokus på i resten af Årsmøde 2018. Branding som metode var emnet i mødets keynoteindlæg “Library marketing and communication” ved Ned Potter, Academic Liaison Librarian at University of York og i flere andre indlæg samt i en paneldebat, se mere på kortlink.dk/w53u.

■ DFFU, Danske Fag- Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker (tidl. Danmarks Forskningsbiblioteksforening) rundede samtidig i år i al stilfærdighed de 40 år.

Foreningen blev stiftet tilbage i 1978 som en fælles forening for fag- og forskningsbiblioteker i Danmark og deres medarbejdere. Her forlod man Danmarks Biblioteksforening bl.a. i protest mod DBs overvejende fokus på folkebibliotekerne og voksende kommunale vægtning. Indtil 1978 havde Forskningsbibliotekerne og deres medarbejdere været organiseret som medlemsgrupper i DB. I øvrigt i lighed med hvad bibliotekarerne havde været ind til 1969, hvor disse brød ud og dannede en egentlig fagforening, Bibliotekarforbundet.

DFFU består fortsat af to selvstændige valggrupper: Sammenslutningen af Danmarks Forskningsbiblioteker (SDF) og Foreningen af Medarbejdere ved Danmarks Forskningsbiblioteker (FMDF). /HN

B I B L I O T E K S BY G G E R I

Foto: Tuomas Uusheimo

OODI - Helsinki Centralbibliotek åbnet Som de siger: Finland tager biblioteker dybt alvorligt!

D

et illustrerer Oodi, Helskinki’s netop åbnede, helt enestående nye centralbibliotek på fornem vis. Med en unik placering midt i hovedstaden lige over for parlamentet og ved siden af Kiasma, museum for samtidskunst, og Helsinki Music Centre (musikhuset) i kort gåafstand fra Centralstationen. Tegnet af finske ALA Architects.

Det er en kendt sag, at finnerne elsker bøger og er blandt de flittigste biblioteksbrugere. Det drejer sig dog langt fra alene om et nyt fantastisk boghus. “Biblioteker skal i dag betragtes som et fælles fysisk rum, en platform for aktiviteter som læsning, læring og offentlig diskussion.

De giver også adgang til forskellige former for udstyr, datanetværk eller ekspertise”, fastslog Katri Vänttinen, biblioteksdirektør i forbindelse med åbningen, og understregede desuden den digitale adgang allevegne fra også f.eks. mobiler.

Men ingen kan være i tvivl om, biblioteket stadig er et bogens hus. På 3. sal findes læseområder, oaser og 100.000 bøger.

Bygningens 2. etage er helliget kreativitet med studier, musik- og medierum samt Maker Spaces med diverse udstyr fra 3Dprintere til symaskiner. I grundplan ankommer og mødes man – her er bl.a. biograf, informationsområder, café og restaurant. Afslutningen på anlægsprojektet er den store forplads og udenomsfaciliteterne, der ventes klar i foråret 2019.

Alle er velkomne og indbydes til at lægge vejen forbi! www.oodihelsinki.fi/en /HN

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 6

Med en samlet investering på omkring 98 mio. euro i ryggen kunne Oodi den 5. december for første gang slå dørene op til de nye biblioteksfaciliteter, mødelokaler, gruppearbejdsrum, Maker Spaces, levende laboratorium, studio med redigeringslokaler, café, auditorium, multifunktionshal, udstillingsfaciliteter og informationsstande fordelt på over ca. 17.250 m2. At åbningsfestlighederne faldt den 5. december og dagen efter på Finlands uafhængighedsdag er ikke tilfældigt. Byggeriet blev faktisk vedtaget i 2015 som en markering af Finlands 100 års uafhængighed i 2017.

“

Not just a library.

Your interface to everything: Helsinki’s new central library, Oodi, is the place to go if you want to read a book, meet up with your friends, borrow a cello or cut metal with lasers.

31

Afsender: Danmarks Biblioteksforening

SORTERET MAGASINPOST

Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv

42781

VELKOMMEN TIL

DET BIBLIOTEKSPOLITISKE TOPMØDE 2019 “LÆS FREMTIDEN” Musikhuset Esbjerg 11. og 12. april 2019 Topmødet hvor kulturpolitikere og biblioteksfolk mødes Folkeoplysning i en ny tid: To dage fyldt med nye tendenser, vidensdeling og intensiv networking blandt 500 lands- og lokalpolitikere samt biblioteks- og kulturfolk fra hele landet.

Mød kulturministeren og KL – og deltag i de afsluttende drøftelser af Fremtidens Bibliotek – processen oven på debatten med borgerne, chefer og nu politikere og andre aktører.

Skal f.eks. biblioteksloven opdateres?

Mød også Politikens chefredaktør Christian Jensen og hør hans bud på, hvordan litteratur og læsning er en nøgle til at forstå nutidens komplekse problemstillinger og gå imod antidemokratiske strømninger.

Se udstillingen og hør nyt fra landets vigtigste biblioteksfirmaer - og meget, meget mere.

Program og tilmelding til Det Bibliotekspolitiske Topmøde fra starten af det nye år www.db.dk/2019.

På gensyn i Esbjerg!

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER PÅ WWW.DB.DK