Danmarks Biblioteker 06/15

Nr6. 2015

DANMARKS BIBLIOTEKER

DB-KULTURKONFERENCE 2016 I FLENSBORG Spor på nettet: Hvad internettet ved om os • Bogforum 2015 – debatter, der batter Budget 2016: To ud af tre kommuner sparer • Politiovergreb mod Moskva-bibliotek Tårnby: Styrk flygtningeservice • IFLA 2016 USA • Små biblioteker og bæredygtighed Leder: Vi skal i fællesskab vise bibliotekernes samfundsværdi

LEDER Forside: Når unge mennesker forlader Flensborg for f.eks. at tage en uddannelse andetsteds, skal de aflevere en (1) sko, der hænges op over Nørregade, hvor Dansk Centralbibliotek ligger.

På den måde signaleres, at de unge nok kommer tilbage for at hente skoen - og så måske bliver i byen! Foto: Flensborg Bibliotek.

HVORDAN SKABER VI FÆLLES RAMMER FOR FREMTIDENS BIBLIOTEKER? Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 19 årg., nr. 6 december 2015 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 1: 15 februar 2016 Tidligere numre og artikler Se www.db.dk Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.000 ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, mediechef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand, – Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Inge Dines (A), Ikast-Brande, Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, John Larsen, biblioteksleder, Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg og Lone Hedelund, bibliotekar, Aarhus.

Forandringerne går stærkt, og i bibliotekerne er man ofte i front, når det handler om at udvikle sig til gavn for borgerne. Bibliotekerne er stadig langt den mest besøgte kulturinstitution, og i mange kommuner spiller biblioteket en stadig større rolle i den strategiske udvikling. Det på trods af, at folk låner stadig færre bøger, og de kulturelle besparelser i særlig høj grad har ramt bibliotekerne.

Borgerne holder af deres bibliotekerne og er med til at udvikle dem i nye retninger. Det kan man også se i de mange fysiske ændringer, der sker på landets biblioteker. Både i store spektakulære identitetsskabende nybygninger og i mindre omskabelser, der skal rumme nye aktiviteter.

Selvom antallet af biblioteker har været konstant i de seneste år, og der er blevet besparet, har bibliotekerne alligevel formået at udvide åbningstiden væsentligt samtidig med, at der er enorm vækst i antallet af lærings-, kultur- og debatarrangementer.

“Et bibliotek fungerer i 2014 som et uformelt lærings-, inspirations- og mødested, der tilpasser sig lokale forhold med forskellige typer af brugere samtidig med, at det indretter sine tilbud efter 24/7- samfundet. Mange steder er det kombineret med andre tilbud – specielt borgerservice – eller indgår som et af elementerne i et kommunalt kultur- eller medborgerhus”, som Kulturstyrelsen udtrykker det i Folkebibliotekerne i tal 2014.

Samtidig ser vi en konstant og voldsom vækst i det digitale brug på bibliotekerne, specielt for netlyd- og e-bøger. En glædelig udvikling der rækker ud efter kommende generationer af brugere i fremtidens samfund. Men også en udfordring. Det skaber nemlig et økonomisk krydspres både at skulle have en stor fysisk samling, mens det digitale forbrug stiger. Og det på et nyt marked, hvor bibliotekerne ikke har en lovgivningsmæssig ret til at udlåne de digitale materialer. Hvorfor der i dag konstant bruges ressourcer på at forhandle pris og vilkår, og hvor bibliotekerne i perioder slet ikke har adgang til de digitale bøger.

I hele den udvikling kan jeg ikke lade være at tænke på, om bibliotekslovens formålsparagraf er tilstrækkelig til at rumme det. Dens mål om at “fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet” er helt central, men er det nok at skrive, at det skal ske ved “at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier.”

Derfor ønsker DB at igangsætte en debat om, hvorvidt dette formål er dækkende for det moderne folkebibliotek samt at komme med oplæg til, hvordan en fremtidig lov kunne indrettes. I den forbindelse er det fundamentalt også at forholde sig til bibliotekernes forsatte ret til at udlåne materialer, selv når de bliver digitale. Og hvordan vi fortsat sikrer biblioteket som det lokale ‘rum’ for demokratisk debat, som vi kender det fra den norske lov.

Bibliotekerne forandrer sig, når borgernes og samfundets behov ændres, men kan rammerne rumme det?

INDHOLD Folkeoplysning i biblioteksregi har mange ansigter. Lige nu handler det også om oplysning til flygtninge og asylansøgere. Se hvordan Tårnby, i samarbejde med lokale partnere, håndterer den udfordring på side 26.

At bibliotekerne har en opgave her, slog en Bogforum-debat fast. Fra Nadja Hageskov (C), Evan Lynnerup (V) og Dan Skjerning (A) lød anbefalingen: Et besøg på biblioteket er en naturlig del af modtagelsen i en kommune, ligesom opsøgende service i modtagelsescentrene er vigtig. I det hele taget skal der langsigtet tænkes i kultur og integration. Det dur, lød det fra Vejle. Mere Bogforum side 5, 12-14.

Igen, igen. DB tendensundersøgelse af Budget 2016 peger atter på besparelser i over halvdelen af kommunerne, men der er også lyspunkter: side 5, 8 og 9.

Danmarks Biblioteker og DB-sekretariatet ønsker læserne en dejlig december – og et godt nytår!

2

Hvordan skaber vi fælles rammer for fremtidens biblioteker?

4

Spor på nettet Emilie Kleding Rasmussen

5

To ud af tre kommuner sparer på biblioteket

5

Bibliotekerne & Bogforum 2015

6

DB’s store Kulturkonference 2016 i Flensborg

7

Alt er i spil. Flensborg Bibliotek har sat kurs mod fremtiden

8

DB tendensundersøgelse: Budget 2016 Hellen Niegaard

9

Stop budgetudhulingen Steen Bording Andersen

9

Anlægsbudget 2016 og udviklingsmidler

11

Nyhedsklip

11

Velkommen til Holstebro og Mariagerfjord

12

Bogforum 2015 slog sidste års rekord Hellen Niegaard

14

Klip fra Bogforum 2015

14

Tænketanken Fremtidens Biblioteker: Europæiske budskaber Lotte Hviid Dhyrbye

16

Bibliotekskompasset rundt Per Nyeng

18

IFLA 2016 i Columbus, USA

18

Columbus: Vi bygger ‘My library’ Hellen Niegaard

20

Debat & Kommentarer: En national biblioteksstrategi Elsebeth Tank

21

Er biblioteket som institution ved at forsvinde for en hel generation?

Michael Jensen

22

Hvornår er små biblioteker bæredygtige?

Jens Thorhauge

23

Venskab i Norden: Nordisk biblioteksuge 2015

24

Årets Klassiker: Sophus Claussen-portræt Johan Rosdahl

26

Tårnby: Biblioteket og de mange flygtninge

27

Årets digitale initiativ 2015

28

Biblioteker hjælper ordblinde gennem studiet Miriam Lykke Schultz

Hellen Niegaard

Stor reportage fra bibliotekernes Bogforum stand

... 12

Et bibliotek i Kina bygget af flettede frugtgrene

... 17

Små biblioteker kan være bæredygtige - men hvor går grænsen? ... 22

29

Giv ordblindeservicen et eftersyn

30

Anmeldelser og nye publikationer: Nyt syn på biblioteksbrugerne Inge Tang Nannerup og Kirsten Boelt Sidste fagbibliografi på tryk Leif Andresen

D E T D I G I TA L E L I V

SPOR PÅ NETTET Fra ligeglad til skræmt til klogere: Da jeg fandt ud af, hvad internettet vidste om mig I sommer spurgte jeg 28 forskellige virksomheder, hvilke personoplysninger de indsamlede om mig. Fra Facebook til kommunerne var resultatet skræmmende.

Var det digitale liv det værd?

Oplevelserne fik mig til at miste tilliden og tvivle på, om det overhovedet var det værd. At have en Facebookprofil, når jeg ikke vidste, hvad de indsamlede om mig?

At søge på Google uden at vide, hvad de brugte mine søgninger til? At have en smartphone, der fortalte alt om min færden, mens jeg ikke selv kunne få det af vide?

Det er et dilemma og et valg, som kun den enkelte kan træffe – men også det viste sig sværere end som så.

S

om journalister på Politiken skrev min kollega og jeg i sommer en række artikler, som fuldstændig ændrede mit syn på privatliv i den digitale verden.

Det var ellers slet ikke meningen, da jeg først spurgte 28 virksomheder, hvad de vidste om mig. Ifølge lovgivningen har alle EU-borgere ret til at få indsigt i egne oplysninger, og derfor forventede jeg spandevis af data.

Så nemt var det imidlertid ikke. Ud af 28 virksomheder, levede 19 ikke op til lovgivningens krav. Store internationale firmaer som Facebook og Google udleverede ikke de oplysninger, jeg havde krav på, men svarede i stedet med en mur af tavshed. Fra Rejsekort og TDC fik jeg udleveret andre personers fortrolige oplysninger. Selv fra min egen arbejdsplads Politiken fik jeg ikke det, jeg spurgte efter.

4

Mange offentlige hjemmesider sender nemlig oplysninger til private firmaer, fandt analysefirmaet Cookie Information ud af for Politiken. Hele 62 procent af landets kommuner samt Skat.dk, Sundhed. dk, Cpr.dk, Jobnet.dk og Borger.dk’s ’Min side’ brugte i sommer tjenesten Google Analytics.

Det betyder, at hjemmesider, som mange borgere deler personfølsomme oplysninger med og ikke bare kan fravælge, sender data om vores adfærd på hjemmesiderne videre til Google Analytics – og dermed til Google, som ejer tjenesten.

Hvad der derefter sker med oplysningerne er op til Google.

Sådan blev jeg mere privat Flere af de offentlige tjenester ved måske ikke engang, at de deler ud af borgernes digitale adfærd. Eksperter har i hvert fald peget på, at der mangler fokus på området – så der er grobund for forbedringer.

Med hensyn til sociale medier, smartphone, mailadresse og dankort kan man i teorien vælge det hele fra. I realiteten er det dog – i hvert fald for mig – et valg mellem den moderne verden og total isolation. Jeg besluttede mig derfor for, at jeg ikke ville vælge mellem alt eller intet. Med en portion skepsis så jeg med nye øjne på de digitale tjenester, og jeg besluttede mig for en række gratis tiltag for at gøre mig mere privat: • Jeg slog lokalitetstjenester fra på min iPhone og iPad, så hverken Apple eller mine apps fik adgang til at spore min placering.

• Jeg droppede Google og skiftede til søgeværktøjerne duckduckgo.com og startpage.com.

• Jeg installerede gratisværktøjerne Ghostery og Disconnect, som blokerer cookies fra tredjeparter.

EMILIE KLEDING RASMUSSEN Journalist POLITIKEN

Under titlen Spor på nettet – hvad betyder det for den enkelte og for biblioteket som frirum blev Emilie Kleding Rasmussen på bibliotekernes Bogforumstand interviewet om sine sommererfaringer foran et meget interesseret og engageret publikum.

A K T U E LT

TO UD AF TRE SPARER PÅ BIBLIOTEKET Den store årlige DB tendensundersøgelse af det kommende (2016) budget peger atter på besparelser i de fleste kommuner. Nemlig i knap to ud af tre kommuner. Dog bespares lidt mindre end i 2015. Som sidste år skæres der først og fremmest på personale, materialer og åbningstider (med bemanding). Sådan som artiklerne side 8-9 viser. 91 af 98 kommuner har svaret.

Biblioteksudvikling – planer og midler skal der til. Knappe driftsbudgetter, anlægsbudgetter eller ej. Ændringerne i bibliotekernes virksomhed er mange i disse år og understreger behovet for en fælles politisk-faglig analyse af den nødvendige og ønskede service. Derfor spørger DB Budget2016-tendensundersøgelsen også, om kommunerne har en politisk vedtaget plan for biblioteket. I 65 kommuner indgår biblioteket som en del af den lokale kulturpolitik eller anden kom-

munal udviklingsstrategi. Men samtidig arbejder over halvdelen af kommunerne med særskilte, politisk vedtagne biblioteksplaner.

Hele 61 af 90 biblioteker planlægger i øvrigt udviklingsprojekter med ekstern finansiering i 2016 ifølge de indkomne svar. Her peger 80% på Kulturstyrelsens udviklingspulje som kilde, 43% på andre offentlige puljer mens 48% peger på andre muligheder såsom private fonde, det lokale erhvervsliv o.l. Som noget nyt har undersøgelsen spurgt til bibliotekets egne udviklingsmidler. Her oplyser ca. en tredjedel af de 90 kommuner, at man arbejder med en øremærket pulje. Blandt disse oplyser 26, at puljen er på op til 500.000 kroner. Mens den i tre kommuner er på mellem 500.000 og 1 mio. kroner. /HN

BIBLIOTEKERNE & BOGFORUM 2015 Interviews, litteraturoplevelser og debatter, der batter Bibliotekernes 90m2 store hjørnestand ’Danmarks Biblioteker’ på Bogforum var med sit tre dages debat- og interviewprogram noget af et overflødighedshorn og et regulært trækplaster.

Bemærkelsesværdigt er det, at ikke bare fagfolk og politikere, men også ’helt almindelige bogelskere’ i stor stil fandt stor interesse i de mange indslag.

Men hvorfor skal bibliotekerne være der?

Giver det noget ud over selvfølgelig 20-30 minutters herlig bog- og biblioteksgøgl?

Debatter, der rykker Svaret er ja. Standens aktiviteter rykker på noget. Helt bogstaveligt i form af nye alliance- og projektpartnere bibliotekerne og bogfolket imellem.

Fra bestsellerisme-debatten søndag ser det for eksempel ud til, at Hernings biblio-

tekschef Pernille Schaltz, forfatter Jan Thielke, og litteraturformidler Thorbjørn Zeuthen Tirsted skal mødes om en fælles lyrikformidlingsindsats i bibliotekerne. Ligesom selvudgiver og stifter af New Pub, Karsten Pers, og Allerøds bibliotekschef, Annette W. Godt, skal mødes og tale samarbejde. ’Efter det her vil vi rejse rundt med Digternes digter og vores: Sophus Claussen nu’, lød det fra cand. mag. Johan Rosdahl og hans makker, forfatteren Morten Søndergaard. Knud Romer ville bestemt vende tilbage til RUC og snakke mere med professor Bjørn Laursen og Steen Engler Thorlund om mulighederne i standens KÆMPEBOGEN og ABC’en. Dertil kommer de mange kulturpolitiske debatter, som – ligesom sidste år – giver nye vinkler til politikere og fagfolk efterfølgende.

’Vi mødes for lidt’, lød det fra de tre kommunalpolitikere, der diskuterede biblioteket i en digital tid og nødvendige aktuelle biblioteksopgaver som service til flygtninge. Endelig lovede journalist Emilie Kleding Rasmussen efter interviewindslaget Spor på nettet – hvad betyder det, at skrive en artikel her til bladet, som kan læses på modstående side.

Debattører og interviewofre repræsenterede også nærmest creme de la creme af forfattere fra Jessen til Leine, tre kulturordførere fra Folketinget, fire kommunalpolitikere, flere journalister og anmeldere, kultur- og litteraturformidlere bredt samt forlags- og biblioteksfolk. Dertil tre spændende lyrikere: Theis Ørntoft, Liv Sejrbo Lidegaard og Morten Søndergaard – og Tårnby Biblioteks Poesiklub. Læs mere om Bogforum side 12-14. /HN

Foto: Daniel Ackey

5

D B K U LT U R K O N F E R E N C E 2 01 6 I F L E N S B O R G

KULTUREN SOM UDVIKLINGSDYNAMO - MULIGHEDER OG GRÆNSER Om kulturens og bibliotekets rolle i det moderne samfund og byliv BLIVER KULTUREN I MEDIE- OG BARRISTASAMFUNDET MERE OVERFLADE OG MINDRE KULTUR? Byudvikling, kunst, kultur og borgerinddragelse tænkes stadig oftere sammen, når kommunerne tager fat på de store byfornyelser og gentænkning af byrummet. Danmarks Biblioteksforenings kulturkonference ser på nogle af teorierne bag, på den reelle effekt og

på, hvad biblioteket kan bidrage med. Et bibliotek, som for tiden udfordres og debatteres heftigt i takt med formidlingen af nye formater, borgernes ændrede medievaner, nye samfundsopgaver og et markant nyskred i servicen.

TEMAER • Placemaking – hvad går det ud på, hvad er effekten, og hvad sker der, når kulturaktører og biblioteker rykker ud i byrummet?

• Forventninger, muligheder og grænser? Kulturens betydning i grænselandet • Kulturen og bosætningsstrategi • Kulturen og integration • Er bibliotekets egenværdi truet?

• Putter vi som politikere flere ting ind i biblioteket på bekostning af kulturoplevelser og folkeoplysning?

• Hvordan bruges litteraturen til at bryde grænser?

• Edv. Pedersens Forfatterpris på 50.000 kr.

• Forfatteren Erling Jepsen fortæller og fabulerer fra/om grænselandet?

KONFERENCEN ER ÅBEN FOR POLITIKERE, BIBLIOTEKS- OG KULTURFOLK AF ALLE SLAGS SAMT BYPLANLÆGGERE OG ARKITEKTER. PÅ GENSYN I FLENSBORG TORSDAG DEN 25. FEBRUAR 2016.

Program og tilmelding på https://tilmeld.events/DB-Kulturkonference2016/tilmelding.html

P O R T R Æ T A F V Æ R T S BY E N

ALT ER I SPIL

Flensborg Bibliotek har sat kurs mod fremtiden Bibliotekets nye ledelse, bibliotekschef Jens M. Henriksen, som har afløst husets mangeårige chef, Alice Feddersen, der netop er gået på pension, og souschef Anni Søndergaard fortæller til Danmarks Biblioteker om bibliotekets aktuelle planer. Med den nye bibliotekschefs ord: “Vi bor siden 1959 i et hus, som på den ene side er dejligt stort, på den anden side fyldt med skavanker. Vi har derfor i overensstemmelse med vores bestyrelse nu sat et rådgivende ingeniørfirma til at gå vores store bibliotek i Nørregade med mange år på bagen grundigt efter i sømmene.”

“Biblioteket er jævnligt blevet renoveret. Senest for en håndfuld år siden, hvor publikumsafdelingerne blev nyindrettede i retrostil, som passede til de oprindelige intentioner. Med blågrønne gulvgader, en kæmpestor siddetrappe, masser af hvide langborde og en udtjent, men veltjent bogbus i børneafdelingen til leg og aktiviteter som filmforevisning”, forklarer Anni Søndergaard.

“Arkitektfirmaet Arkitema stod bag nyindretningen i 2010, men allerede i dag kan vi se ændringer i brugen af biblioteket som sådan, både i Danmark og her, ændringer som gør nytænkning af hele huset helt oplagt,” uddyber Jens M.Henriksen.

Plan og ambitioner Jens M. Henriksen fortæller med stort engagement: “Vi skal have et tidssvarende bibliotek i Flensborg. Vi råder over mange kvadratmeter (ca. 6.500m2 + parkering, red.) her i Nørregade.

Skal vi fortsætte med lave lappeløsninger i huset, skal det hele rives ned eller skal vi rykke biblioteket et andet sted hen? Intet er besluttet endnu. Her og nu har vi sat gang i en proces, og alt er åbent. Vi står klar til at begynde forfra – her eller på en anden adresse. Lige nu undersøger vi simpelthen alt.”

Bestyrelsen ved godt, at biblioteket står med en bygning, som trænger til mere end en kærlig hånd. I foråret blev bibliotekets vision og strategi, i forbindelse med indgåelse af en ny resultatkontrakt for årene 2016-2018, revideret. “Vi vil være stedet, hvor man møder alt det danske, og det skal ske ved at forstærke bibliotekets fokus på formidling af dansk sprog og kultur, og ved at nå bredere ud end i dag. Centralbiblioteket skal både være læsestedet, lærestedet og mødestedet – og det sted, hvor man samles om dansk sprog og kultur. Det skal vi nå frem til – gennem nytænkning af selve biblioteket, gennem et øget digitalt fo-

kus, kompetenceudvikling og ved udvidet samarbejde med andre og internt”, fortæller bibliotekschefen. “Vi skal kort sagt se på det hele – både her i huset og i forhold til vore omgivelser.”

Biblioteket finansieres gennem tilskud fra den danske stat, mindre offentlige tilskud fra Tyskland og enkelte indtægter. Forskningssamlingen alene af den danske stat.

Nørregade 59 Den nuværende indretning medfører masser af spildplads. På de fem etager er der i stuen velkomstområde med plads til mindre arrangementer f.eks. oplæsninger, samt avislæsepladser, der benyttes af mange daglige, faste brugere. På 1.etage findes to mødesale og udstillingsområde, mens selve bibliotekets publikumsafdelinger ligger på 2. etage. Det samme gør Den Slesvigske Samling, Forskningsbiblioteket. På 3. sal findes baglandet og bibliotekarkontorene mv., på 4. kursus- og undervisningslokaler og på toppen af det hele på 5. sal har ledelsen kontorer med en flot udsigt ud over Flensborg by og fjord. Den bliver svær at slå, erkender både Jens M. Henriksen og Anni Søndergaard, men det vigtigste er, at man får skabt et nyt tidssvarende bibliotekstilbud med appel til både vore kendte brugere og forhåbentlig til mange nye. Centralt i nytænkningen står idéen om at øge lokale partnerskaber og samarbejde endnu mere med andre lokale kultur- og undervisningstilbud, end man har mulighed for i dag.

Nordens smukkeste folkebibliotek Her er tale om et ganske særligt dansk centralbibliotek. Dansk Centralbibliotek befinder sig syd for den dansk-tyske grænse i delstaten Schleswig-Holstein og betjener det danske mindretal.

Bibliotekets fokus har i mange år være rettet mod dansk og nordisk sprog og kultur, og at lære at tale, forstå og læse dansk samt Slesvigs historie til alle tider fra Kongeå til Ejder.

Da biblioteket i Nørregade blev indviet i 1959, blev det omtalt som et af efterkrigstidens smukkeste nordiske folkebiblioteker.

Hvilket, sammen med det gode samarbejde med Flensborg Centralbiblioteks ledelse, også er baggrunden for, at Danmarks Biblioteksforenings Kulturvalg har valgt at lægge den store DB Kulturkonference her. På gensyn i Flensborg den 25. februar!

HELLEN NIEGAARD

7

D B T E N D E N S U N D E R S Ø G E L S E : B U D G E T 2 016

TO UD AF TRE SPARER PÅ BIBLIOTEKET Igen. Igen – lyder det fra en bibliotekschef. Og det trods nye opgaver, meget mere åbningstid og fortsat stort besøgstal. Den store årlige DB tendensundersøgelse af det kommende 2016-budget peger atter på besparelser i de fleste kommuner nemlig i knap to ud af tre kommuner.

Som sidste år falder de først og fremmest på personale, materialer og åbningstider (med bemanding).

U

ndersøgelsen i form af en rundspørge til alle kommuners bibliotekschefer er gennemført i oktober måned. Enkelte kommuners svar er dog først indkommet i november. Samlet har 91 kommuner besvaret spørgeskemaet; Esbjerg samlet for både sig selv og Fanø, som man har overenskomst med. Der arbejdes således med svar fra 90 kommuner. Heraf er enkeltes budgetter (fem) endnu ikke offentliggjort og endelig udmøntede. Resultaterne skal alene ses som en tendens og et fingerpeg om biblioteksbudget 2016.

svarende til 18 af samtlige 90 kommuner som har svaret, vil øge åbningstiden gennem selvbetjente biblioteker. Heraf skal over halvdelen, 10 af disse, gøre det med en specifik bevilling, 5 skal klare det inden for budgetrammen, mens det for 3 sker som led i besparelse.

Få får mere, omtrent hver 3. holder niveaet

Blot to kommuners biblioteker angiver, at budgettet øges i 2016.

Her kan den endelig budget udmøntning i kommunerne dog ende med et større antal.

Hele 31% oplyser, at man fastholder sit budgetniveau. Det vil siFølgende kommuner har ikke svaret: Assens, Guldborgsund, ge, at budget 2015 er fremskrevet med, hvad der svarer til KL’s Hvidovre, Høje-Tåstrup, Rødovre, Syddjurs og Læsø. fremskrivningsprocent på 1,6%. Øgningen for de to, som får mere, er ikke stor og ligger mellem 1 Hvor mange skal spare og 3%; de ekstra midler skal, oplyKnap to ud af tre biblioteker, 61%, Andelen af budgetreduktioner set i ser den ene kommune, anvendes af de, der har kunnet besvare unforhold til sidste års tendensunder- til personalekontoen. dersøgelsen, angiver reduktioner i budget 2016. En beskeden forbedring fra året før, hvor andelen af kommuner var 67%; det kan dog skyldes, at enkelte biblioteker på svartidspunktet ikke havde fået budgettet udmøntet.

søgelse: Besparelse Op til 1% 1% - 3% 3% - 5% 5% - 8% Mere end 8%

Blandt de indkomne svar fra kommuner som skal spare, ligger hovedparten på reduktioner under 3%, nemlig 71%. Mens 29% angiver, at de får besparelser fra 3% til 8% eller mere. Fordelingen i 2015-Budgetundersøgelsen sidste år var næsten den samme med henholdsvis 72%, og 28%.

Men ser man på omfanget af reduktioner i forhold til 2015, så viser tendensundersøgelsen en lille positiv forskydning i de 71%, som har besparelser under 3%. Idet halvdelen heraf skal spare mindre end 1%, hvilket er en forbedring i forhold til 2016. Ligesom kun 9% mod 13% sidste år angiver at de skal spare mere end 5% på budgettet i forhold til 2015. Til gengæld er gruppen med besparelser på op til 5% vokset med en fjerdedel. Se grafikken.

2016 35% 36% 20% 5% 4%

2015 24,5 47,5 15% 8% 5%

Budget 2016 i de enkelte kommuner

Hvad gør den enkelte kommune?

DBs landsdækkende budgetundersøgelser laves hvert år i oktober i umiddelbar forbindelse med kommunernes budgetvedtagelser og viser et samlet billede af tendenserne for biblioteksbudgetterne. Er man interesseret i budgetniveauet for den enkelte kommune – se Danmarkskortet på db.dk/budget2016.

Her oplyses det, om kommunen skal spare eller ej, og hvis ja med hvor mange procent i forhold til indeværende år. Samme sted angives omfanget af evt. anlægsbevilling. Vær dog opmærksom på, at man i mange kommuner først udmønter de nye budgetter i december-januar. For endelige oplysninger for budget 2016 henvises til onlinetidsskriftet Søndag Aften, der hvert år i februar ser på de kommunale budgettal på kulturområdet, som kommunerne har oplyst til Danmarks Statistik.

Besparelsesmønstret gentages Når det gælder områder, der spares på, så holder den overordnede tendens fra sidste år. Øverst på sparelisten står: personale, fulgt af materialer (bøger og musik-cd’er o.l.) og åbningstider.

Med hensyn til det sidste skal det dog bemærkes, at hele 20%, 8

HELLEN NIEGAARD

D B T E N D E N S U N D E R S Ø G E L S E : B U D G E T 2 016

“

STOP BUDGETUDHULINGEN

Bibliotekerne løser stadig flere opgaver. De er lokale litteratur- og kulturcentre, de lægger rum til stadig flere debatter og agerer demokratiets og borgernes rum. Man er i fuld gang med at motivere kommende generationers Læselyst og hjælper rigtig mange steder med at føre skolereformens ideer om den åbne skole ud i livet. Og man hjælper i næsten alle kommuner borgerne med IT og med at sikre, at de kan komme i kontakt med den digitaliserede offentlige sektor. Derfor har området snarere brug for yderligere midler end reducerede budgetter, som vi nu ser i mange kommuner.

Som formand for Danmarks Biblioteksforening ser jeg naturligvis helst, at man klarer sig uden besparelser i det hele taget. Jeg er dog glad for at se den omend meget beskedne reduktion i antallet af kommuner, som sparer. Herunder at DBs tendensundersøgelse i år peger på, at en tredjedel af dem, som sparer, sparer i et lidt mindre omfang. Det kan dog stadig blive bedre.

Ikke mindst fordi bibliotekerne har brug for solide budgetter til transformationen til det moderne bibliotek, som man er i fuld gang med. Med formidling af både trykte bøger og klassiske materialer samtidig med et voksende antal e-bøger og andre digita-

le ressourcer. For blot at nævne en enkelt af de udfordringer, bibliotekerne står over for nu.

Derfor er jeg også oprigtigt glad for at se, at lidt flere kommuner i år har afsat midler til anlægsopgaver. Det lover godt for fremtiden.

Det er også godt at se, at bibliotekerne arbejder systematisk med udviklingsopgaverne.

Gennem de lokale udviklingspuljer og med eksterne midler. Her er jeg dog nødt til at pege på det fatale i den netop vedtagne Finanslov og dens reduktion af landets centrale udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker. Selvom, som undersøgelsen også viser, at bibliotekerne er gode til at hente andre eksterne midler, så er det beskæmmende, at staten vælger at spare på udviklingsmidlerne til biblioteker. Folkebibliotekerne er i dag en af de få garanter, borgerne har for at kunne få adgang til viden og kulturoplevelser uden om kommercielle leverandører som f.eks. Google og andre.

STEEN BORDING ANDERSEN (A) Formand for Danmarks Biblioteksforening

ANLÆGSBUDGET 2016 OG UDVIKLINGSMIDLER Fortællingen om kommunernes biblioteksbudgetter er dog, hvis man kan tro DB tendensundersøgelse af Budget 2016, ikke alene en historie om besparelser. Rent faktisk oplyser lidt flere end sidste år, at man får midler på anlægsbudgettet.

Til hvad og hvor mange?

Midlerne går især til IT og selvbetjeningssystemer o.l., til renovering/nybygning af hovedbiblioteket eller filialer, herunder etablering af selvbetjente filialer (hvor kun en del af åbningstiden er bemandet). Hvor 31 kommuner sidste år angav, at man fik en anlægsbevilling, drejer det sig i 2016 om 37. Og flere får mere.

I 2015 fik 22 under 2 mio. kroner, mens fem fik mellem 2 og 5 mio. kroner, og to mere. I 2016 får 27 under 2 mio. kroner, mens fem får mellem 2 og 5 mio. og fem angiver, at man får over 5 mio. kroner. En voksende tendens er nyudvikling af hovedbiblioteket, idet syv oplyser, at dette skal renoveres, mens tre kommuner angiver, at de skal bygge nyt. Et rundt nul i undersøgel-

sens svarrubrik, betyder dog ikke altid nul anlæg og nyudvikling.

For som en kommune oplyser, så får man ikke anlægsmidler i 2016, men til gengæld i 2017-2018 til ombygning.

Odense Centralbibliotek og Gladsaxe Bibliotekerne er blandt dem, som skal i gang med hovedbiblioteksprojekter. I Odense har man med budgetaftalerne for 2016 valgt at lade en tidligere idé om evt. nyt hovedbibliotek blive til en større ud- og ombygning af hovedbiblioteket med omkring 2.500m2 i tillæg til de nuværende 8.000. Der er således i 2016 afsat 16 mio. kr. til at komme i gang. Herefter gennemføres HB-projektet i samarbejde med private investorer (ATP), der også putter et to-cifret millionbeløb i projektet. Planen er, at dette skal stå klart medio 2017.

HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 6

9

A K T U E LT

[NYHEDSKLIP...]

Varde Bibliotek vinder Kulturministeriets Formidlingspris 2015. Prisen på 50.000 kroner går til det folkebibliotek, der året forinden har været bedst til at formidle bibliotekets tilbud til borgerne.

Kulturminister Bertel Haarder overrakte fredag den 27. november prisen til Varde. Biblioteket får prisen, fordi dets formidling har udgangspunkt i det daglige liv og lokale partnerskaber og både et kulturelt og et socialt sigte.

I Varde er de begejstrede. Her har man i de sidste par år målbevidst arbejdet

med en fremadrettet biblioteksstrategi og udadrettet formidling. Også Lisbet Rosendahl (V), formand kommunens Udvalg for Kultur og Fritid, er meget glad: ’Prisen bestyrker os i, at det også er den vej, vi skal gå i fremtiden!".

Borgerne stormer ind i biblioteksklubben, forlyder det fra Kalundborg.

Alle borgere kan naturligvis bruge kommunens biblioteker. Det er lovbestemt.

De senere år ses imidlertid en anden tendens for borger-bibliotekskontakt. I

stadig flere kommuner tilbyder biblioteket nemlig et specifikt klubmedlemsskab med særlige oplevelser. Siden starten i sensommeren har 800 borgere meldt sig ind i Kalundborgs biblioteksklub, der giver en række medlemsfordele og rabatter, sådan som man kender det fra andre typer af medlemsklubber.

Derudover er det, fra bibliotekets side, dog også idéen, at borgerne gennem klubben involveres i udviklingen af fremtidens kulturelle tilbud på biblioteket.

VELKOMMEN TIL HOLSTEBRO OG MARIAGERFJORD KOMMUNER I Danmarks Biblioteksforening er vi rigtig glade for at kunne byde Holstebro og Mariagerfjord kommune velkomne som nye medlemmer af foreningen.

Et klart tegn på at opbakningen til DBs arbejde som interesseorganisationen for landets folkebiblioteker vokser, og en erkendelse af, at det er nødvendigt at stå sammen, når der er tendens til at beskære kulturen, siger DB-direktør Michel Steen-Hansen om foreningens to nyeste kommunemedlemmer. “I 2015 har vi desværre måtte sige farvel til Vordingborg og Guldborgsund kom-

mune som følge af store kommunale nedskæringer, men med tilgangen af Holstebro og Mariagerfjord kommuner peger pilen igen den rigtige vej for den fælles kamp for, at borgerne kan få endnu bedre biblioteker.”

Foreningens stemme har stor national vægt. Formandskab og direktør med flere har en løbende dialog med landets kulturminister, Folketingets Kulturudvalg, Kulturstyrelsen, KL og de mange andre centrale biblioteksaktører.

Ultimo 2015 er 75 af landets 98 kom-

muner medlem af DB. Disse kommuner dækker knap 85 % af befolkningen. På db.dk/medlemskommuner kan man tjekke, hvilke kommuner, der er medlem. Ud over de danske kommuner er også Flensborg kommunemedlem af DB. Biblioteksforeningen har desuden flere hundrede personlige og omkring 40 institutions- og organisationsmedlemmer samt et antal bibliotekarstuderende.

Er I/du endnu ikke medlem, kan indmeldelse ske på db.dk/medlem. /HN

Holstebro Kommune har 57.500 indbyggere. De betjenes af Holstebro Kommunes Hovedbibliotek tegnet af arkitekterne Dall & Lindhardtsen (1981).

Kommunen har to biblioteksafdelinger mere nemlig i Ulfborg og Vinderup.

Holstebro Bliblioteker har de sidste par år bl.a. satset på bibliotek-unge samarbejder og deltagelseskultur. Bibliotekerne arbejder således med Bookeaters

Convention, en alternativ litteraturfestival, med KomTek+, der er et tilbud støttet af Kulturstyrelsen til naturvidenskabeligt interesserede unge samt DemokratiStafetten. Endvidere holder Forfatterlinjen og Forfatterskolerne med tilhørende skriveværksted til på biblioteket. Endelig afvikles der populære Poesi-på-en-torsdag arrangementer i samarbejde med bl.a. Odin Teatret.

Mariagerfjord Kommune har 42.100 indbyggere. Mariagerfjord Biblioteker omfatter ud over hovedbiblioteket i Hobro også Arden Bibliotek, Hadsund Bibliotek, Mariager Bibliotek og en filial på Als skole. Hovedbiblioteket bor på Store Torv i det historiske centrum af Hobro. Her ligger også den fredede Bies Gård, som bl.a. indeholder Kunstetagerne, Rud Thygesen arkivet, Biecentret og foreningslokaler. Der er direkte, gratis adgang via biblioteket til Kunstetagernes 1.015 m2 store udstillingsareal.

Bibliotekerne arbejder tæt forbundet med kommunens mange lokale kulturelle aktiviteter for både børn og voksne om forfatteraftener, teater, foredrag, læsekredse m.m. Endelig er Mariagerfjord Biblioteker medredaktør på kommunens store kulturkatalog, Kulturfjorden, der udkommer hvert kvartal.

Der arbejdes med udvikling af bibliotekernes rolle som kultur-, oplysnings- og læringsinstitution i samspil med kommunens kulturskole, folkeskoler og andre uddannelsesinstitutioner.

Holstebro rådhus og bibliotek

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 5

Hovedbiblioteket i Hobro

11

Fotos: Bogforum

BOGFORUM 2015 SLOG SIDSTE ÅRS REKORD Også på bibliotekernes store stand 'Danmarks Biblioteker' var der dagene igennem tykt af besøg omkring de mange indslag og oplevelser. Igen i år viste de tusindvis af messebesøgende stor interesse for bibliotekernes debat- og litteraturprogram samt for eReolen.dk og RUC’s interaktive Kæmpebog.

S

tandens 2015-tema Biblioteket i en digital tid tiltrak fra Faglig Fredag den 6. til søndag den 8. november både fagfolk, bibliotekspolitikere og publikum mere bredt i stor stil. Helt efter planen. For her kunne man personligt opleve en række aktuelle kulturpolitiske og litterære diskussioner, forskellige forfattermøder og hver dag træffe en digter. Her slog bibliotekerne et slag for klassikerne med en noget anderledes klassikerquiz under Adrian Hughes kyndige og faste styring hver dag klokken 13 og bidrog, som sidste år, til at gøre den store biblioteksstand på årets Bogforum til noget helt særligt.

søjler. Atter i år uddeltes et par tusinde. Poserne var så populære, at de måtte rationeres allerede fra lørdag middag.

Blandt Bogforums andre biblioteksstande var to deciderede samarbejdspartnere: Litteratursiden.dk og DBC’s Forfatterweb.dk. For flere af standens store forfattermøder blev afhold i fællesskab med disse to. Bl.a. interviewet med Kim Leine lørdag eftermiddag og Ida Jessen-mødet samme dag. Herudover var Bogbidder.dk og Palles Gavebod.dk på messen, ligesom Det Kgl. Bibliotek var der på en fælles stand med Museum Tusculanums Forlag.

Biblioteket og bogmessen Hvad laver bibliotekerne på landets bogmesse, spurgte en gæst ikke i år, men i 2014. - Her handler det jo om bogbranchen og sæsonens mange nye bøger, lød det fra spørgeren. Det er netop derfor, at bibliotekerne til stede. For at vise, at bøger og biblioteker er to sider af samme sag.

Det gjorde man så på standen ved at sætte fokus på, at biblioteket også er ‘det uventede forfattermøde, samfundsdebatter og digitale bøger og tilbud’. Det blev afspejlet i standens aktuelle Faglig Fredag-debatter og i de øvrige indslag på scenen. Og understreget af eReolen.dk, der tilbød alle interesserede introduktion til servicen og hjælp til at komme på web og app. Og pointeret med messens største interaktive e-bog, Kæmpebogen, fra Roskilde Universitet.

Et sikkert hit blandt hundredvis af messegæster var i år ligesom sidst biblioteksstandens egen skulderpose til at bære bøger hjem i. Denne gang i en mere dristig model end den sorte 2014model: Nu nærmest selvlysende neongrøn som de store stand12

Rekord og refleksion Ikke alene var der i år generelt set tale om en flot, men også en velbesøgt bogmesse. Med masser af spændende nyudgivelser og forfattertræf. Det var derfor en meget glad ny leder af Bogforum, Andreas Nordkild Poulsen, som sammen med sit team ved lukningen søndag kl.18 kunne oplyse, at besøgstallet på lige knap 30.000, nemlig 29.822 besøgende, akkurat slog rekorden fra sidste år.

Nu er ballet forbi. Nu følger en refleksion over succes og forberedelser med en evalueringsrunde blandt de involverede biblioteker og med Bogforums ledelse. Den store stand på 90m2 er nemlig etableret i et gensidigt partnerskab mellem Bogforum og DB. Herefter skal Danmarks Biblioteksforenings forretningsudvalg tage stilling til evt. fortsættelse i 2016. Måske ses vi igen på Bogforum. Denne gang i dagene 4. til den 6. november næste år.

HELLEN NIEGAARD

B O G F O R U M 2 01 5

DE VAR OGSÅ MED PÅ DANMARKS BIBLIOTEKERS STAND Tine Jørgensen Jakob Heide Petersen Marianne Jelved Lone Frank Christine Bødtcher-Hansen Ida Jessen Rebekka Kinimond Carlson

Kim Leine

Liv Sejrbo Lidegaard

Adrian Hughes

Emilie Kleding

Theis Ørntoft Rikke Rottensten Tom Ahlberg

Poul Aarøe Pedersen

Jesper Stein

Christina Thiemer

KNUD ROMER

Rasmus Nordkvist

Annette Wolgenhagen Godt

Karsten Pers

Evan Lynnerup Søren Kassebeer Lotte Thrane

EVA MARIA FREDENSBORG Søren Mørk Petersen

Lars Romann Engel

Erland Kolding Nielsen

Anne Vindum

Pernille Schaltz Morten Dürr

Nadja Hageskov Heidi Korsgaard

Lone Theils

Jan Thielke

Thorbjørn Zeuten Tirsted

Inge-Helene Fly

Mogens Jensen

Hanne Pigonska Dan Skjerning

Garbi Schmidt

Anita Brask Rasmussen

Lotte Kaa Andersen

Morten Søndergaard

Anne-Sophie Lunding-Sørensen Johan Rosdahl

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 6a

13

B O G F O R U M 2 01 5

GÆT-SELV-EN-KLASSIKER 2015 Af de flere hundreder bogmessegæster, der overværede standens nu legendariske Klassikerquiz med Adrian Hughes hver dag klokken 13, valgte 178 i år at deltage i Gætselv en-klassiker for børn og voksne.

Alle indkomne svar var rigtige; det drejede sig naturligvis om Pippi Langstrømpe, og forfatteren er Astrid Lindgren. De tre heldige vindere af et boggavekort på 500 kroner er: Niels Michael Petersen, Lissi Kristiansen og Maria Teglkamp.

KÆMPESTOR INTERAKTIV ABC Professor i performance design ved RUC, Bjørn Laursen, står bag idéen om kæmpebogen – en omtrent mandshøj interaktiv art e-bog, hvor man som i et wii-sports-spil bladrer frem og tilbage med arme eller ben. Installationen er født med en kæmpe skitsebog om italiensk kunst, hvor man også kan høre relaterede lyde som kirkeklokker o.l.

På Bogforum gjorde dog især forfatteren Knud Romers billedbog fra 2014 ABC, smukt illustreret af John Kørner, lykke blandt små som store besøgende.

Bogen var venligst udlånt til formålet af forfatteren og forlaget. Den oprindelige skitsebog er udviklet til f.eks. museers formidling – i et praktisk samarbejde med Steffen Engler Thorlund, også tilknyttet Vikingemuseet.

HOLDET BAG ‘DANMARKS BIBLIOTEKER’: Standens store scene- og udstillerteam Camilla Duvald, Helle Brødsgaard, Michala Pernille Forsberg, Stine Bang Iversen, Frank Sejer Christensen, Per Gether Lauritzen, Lisbet Vestergård, Ulla Pagh Andersen, Annette Barlebo Andersen, Jens Winther Bang Petersen, Michael Linde, Jeanette V. W. Andersen, Christine Banke, Anja Rasmussen, Karen Margrethe Revsbæk, Ellen Marie Legarth Vig, Rikke Klæsøe, Hanne Meden, Trine Marie Ulleriks, Hans Henrik Francke.

Bibliotekerne Danmarks Biblioteksforening i et samarbejde med bibliotekerne i 18 kommuner: Albertslund, Ballerup, Frederiksberg, Frederikssund, Gladsaxe, Gribskov, Helsingør, Herlev, Hillerød, Holbæk, København, Næstved, Odense, Roskilde, Slagelse, Solrød, Vejle og Tårnby.

Sponsorerne Standen er støttet af Danmarks Biblioteksforening og af DBC, Systematic, Lammhults Biblioteksdesign/BCI, BF og HK.

De stod for eReolen og for Kæmpebogen Karin Lund, Britt Skjoldborg, Hanne Ougaard, Marie Engberg Eriksson, Emma Alnor og Daniel Ackey. Samt Steffen Engler Thorlund og Maria Do Carmo Lohse.

Foto: Daniel Ackey

14

ænketanken Fremtidens Biblioteker gennemfører i disse måneder et europæisk projekt, der bl.a. skal samle nationale undersøgelsesresultater i Europæiske budskaber og udveksle erfaringer i forhold til at bruge økonomisk argumentation. I sidste ende skal det være grundlag for en dialog med europæiske parlamentarikere om folkebibliotekernes samfundsmæssige betydning.

T

I starten af 2015 udkom Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi, udarbejdet af Copenhagen Economics for Tænketanken. Den vakte stor opmærksomhed og pegede på, at bibliotekerne bidrager med flere mia. til BNP ved deres indsats i forhold til at understøtte børns læsefærdigheder mv. Med det europæiske projekt tager Tænketanken tråden op fra analysen i et samarbejde med europæiske biblioteker for at se, hvordan man andre steder har arbejdet med samfundsværdi og for at skabe nye effektmålingsmetoder.

Bibliotekets sundhedseffekt i kroner og ører Hele 14 kroner per biblioteksbruger per år. Så meget sparer biblioteksbrugere hvert år det engelske samfund på sundhedsudgifter til lægebesøg. Det er ét af de fund, The Arts Council er nået frem til i et økonomisk impact-studie The health and wellbeing benefits of public libraries – der blev lanceret i foråret 2015.

Tænketanken mødtes for nylig med Brian Ashley, direktøren for Libraries/Arts Council, Midlands. Den engelske undersøgelse viser nemlig, at hyppige biblioteksbrugere generelt har et bedre helbred. Ved at koble disse data med et afledt reduceret lægebesøg har de engelske økonomer beregnet en samlet samfundsmæssig besparelse på 290 mio. pund, der alene kan henføres til biblioteksbrug: – se kortlink.dk/ org/hv2w.

INTERNATIONALT SAMARBEJDE

EUROPÆISKE BUDSKABER Ikke kun i Danmark søger bibliotekerne nye veje for at demonstrere deres samfundsmæssige rolle og værdi. Biblioteksvæsener i Spanien, Holland og England har gjort det, og flere lande er på vej bl.a. Kroatien.

Prøver vi et øjeblik at lave en tilsvarende regneøvelse for Danmark, baseret på de engelske resultater (og betragter sundhedssystemer- og udgifterne som værende sammenlignelige på trods af en mindre forskelle), bliver resultatet, at det danske samfund sparer ca. 23 mio. årligt på lægebesøg ved, at ca. 35 % af den voksne befolkning hyppigt bruger bibliotekerne.

Denne øvelse er interessant, fordi den netop viser at bibliotekerne spiller en vigtig rolle i forhold til det enkelte menneskes livskvalitet men også ift, sundhed, og at det på et samfundsøkonomisk niveau kan betale sig og samtidig er store potentialer. Særligt interessant er, at det, netop viser bibliotekernes effekt og samfundsrolle i grænselandet mellem kerneopgaver og velfærd. Et område, der er større og større fokus på inden for feltet kultur og sundhed.

Bibliotekets betydning fra output til impact Resultaterne fra Tænketankens undersøgelse Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi og den engelske undersøgelse er blot to forskellige eksempler på, hvordan der kan arbejdes med at give biblioteker og andre kulturinstitutioner nye redskaber til at demonstrere værdi, der går ud over antal besøg, udlån og tilfredshed. Altså en ny måde at opgøre effekt ved at flytte fokus fra output (virksomhedsstatistik) til impact, der kan bidrage til at få bragt nye perspektiver ind i debatten om folkebibliotekernes betydning og rolle.

Den engelske og den danske impactundersøgelse er to forskellige eksempler på, hvordan der arbejdes med at få bragt resultaterne i spil. Den engelske undersøgelse var tænkt ind i en korridorstrategi, hvor Tænketankens strategi var at få bragt politikere i tale gennem opmærksomhed i den bredere offentlighed. Og præcis potentialerne i økonomisk argumentation er årsagen til, at Kroatien valgte at deltage i projektet.

Tænketanken har netop besøgt Kroatien, som er et af EUs nyeste og fattigste medlemslande, til en velbesøgt workshop i City Library of Zagreb, hvor præsentationen af de to samfundsøkonomiske rapporter og resultaterne – herunder metoderne, adgang til data og risici ved at måle værdi – blev grundigt debatteret.

Der vil være store potentialer og vigtige samfundsmæssige perspektiver i at samle de forskellige undersøgelser og forsøge at løfte de enkelte regnestykker ud af en national kontekst og gøre dem anvendelige i de enkelte europæiske lande. Det vil give en bred og solid portefølje af samfundsøkonomiske impactstudier, der vil kunne anvendes i både lokale og nationale kontekster. Men det ligger i første omgang ikke inden for de aktuelle projektrammer.

Næste stop på touren er Barcelonas Municipal Libraries Networks, der selv har udgivet The Value of Public Libraries in Society, og i starten af 2016 skal Holland besøges. Ind imellem mødes Tænketanken med medlemmer af Europaparlamentet. Vi skal bl.a. tale med den danske politiker Rikke Carlsson (tidl. DF og medlem af EU-kulturudvalget).

LOTTE HVIID DHYRBYE Leder Tænketanken Fremtidens Biblioteker

Economic Impact of Public Libaries gennemføres af Tænketanken Fremtidens Biblioteker med støtte fra Reading & Writing Foundation readingandwriting.eu, Tænketanken selv og partnerne i England, Holland, Spanien og Kroatien.

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 6

Folkebibliotekerne i Kroatien oplever stort set samme udfordringer som i Danmark og England, og interessen for at kunne lave tilsvarende øvelser er derfor stor.

Perspektiver

15

Politiovergreb mod Moskva-bibliotek

Brobygger mellem lokalsamfund og flygtninge England og Wales. På linje med den svenske og den danske biblioteksforening er også biblioteksverdenen i England og Wales gået offentlig ud og har budt flygtningene varmt velkommen.

Både de 20.000, der er givet grønt lys for over de næste fem år, og de 150.000 flygtninge, asylansøgere og statsløse, som allerede befinder sig i England og Wales.

Både the Society of Chief Librarians (SCL) og the Association of Senior Chrildren’s and Education Librarians (ASCEL) fremhæver i denne forbindelse, at bibliotekerne er steder, hvor de nyankomne kan føle sig trygge, og som udover de materialetilbud, aktiviteter og faciliteter, som alle borgere frit kan nyde godt af, også rummer tilbud, som specielt flygtningene kan have gavn og glæde af, og som kan bidrage til, at de får den bedst mulige start i deres nye land. Samtidig understreger SCL og ASCEL, at bibliotekerne også skal spille en afgørende rolle, når det handler om at orientere og oplyse deres lokalsamfund om, hvorfor flygtningene har forladt deres oprindelige land og hvilke forhold, de er flygtet fra for også ad den vej at punktere eventuelle fordomme og falske myter til fordel for kendsgerninger.

På den europæiske biblioteksforening EBLIDA’s hjemmeside findes en oversigt over, hvad der i en række lande er taget af biblioteksinitiativer i relation til de mange flygtninge, der strømmer til Europa. Se www.eblida.org/special-event

16

Rusland. Fem maskerede politibetjente, bevæbnet med maskinpistoler, stod ved indgangen til det lille bibliotek i Trifonovskaya-gaden i det nordlige Moskva, som har specialiseret sig i ukrainsk litteratur, men også rummer russisk, da personalet mødte på arbejdet. Og indenfor var andre repræsentanter for ordensmagten ved at gennemrode biblioteket og forhøre dets leder, Natalja Sjarina. Men først efter også at have endevendt hendes hjem. Over 200 af bibliotekets bøger og flere dokumenter blev beslaglagt og Natalja Sjarina arresteret, anklaget for at misbruge sin stilling og sprede ekstremisme, antirussisk propaganda og had mellem befolkningsgrupper. Under ransagningen blev der ifølge et par af bibliotekets medarbejdere listet kompromitterende bøger af nationalchauvinistisk ukrainsk tilsnit ind på biblioteket. Noget de opdagede, fordi de plantede bøger i skyndingen ikke var blevet forsynet med det sædvanlige biblioteksstempel Det lyder som et scenario fra Stalintiden, men ovennævnte episode indtraf den sidste onsdag i oktober 2015. Omtalt i The Guardian dagen efter og i Berlingske d. 30. oktober. Som ét eksempel ud af mange på, hvordan konflikten mellem Rusland og Ukraine efter Ruslands annektering af Krim i marts 2014 også forpester kulturlivet, og på hvordan alt, hvad der er ukrainsk, i Putins Rusland forsøges rubriceret som ekstremistisk og antirussisk. Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch har da også efterfølgende protesteret mod de russiske myndigheders barduse fremfærd i denne sag. Den signalerer en foruroligende tilbagevenden til Sovjettidens totalitære metoder, hedder det her. I en presseudtalelse d. 12. november tager IFLA ligeledes stærk afstand fra razziaen mod det ukrainske bibliotek i Moskva og arrestationen af dets leder. Politimyndighedernes optræden forekommer helt ude af proportioner og unødvendig, mener den internationale biblioteksforening, og den opfordrer til, at sagen hurtigst muligt løses på en rolig og rimelig måde, og at biblioteket uhindret får lov til at fortsætte sin virksomhed.

Det lille ukrainske bibliotek etableredes i begyndelsen af 1900tallet. Det blev lukket under Stalin for i år 2000 at genåbne som et kommunalt støttet bibliotek med de mange tusinde moskovitter med ukrainsk baggrund som særlig målgruppe.

Baseballens specialbibliotek i New York USA. Alle dem, der har læst Don DeLillos great american novel, Underworld, fra 1997 (på dansk 1998: Underverden) husker sikkert, hvordan forfatteren tager handlingsmæssigt afsæt i finalekampen om mesterskabet i baseball mellem Dodgers og Giants på Polo Grounds i New York d. 3. oktober 1951.

Det er en af de legendariske kampe inden for denne amerikanske nationalsport, som også er nøje dokumenteret i baseballbiblioteket i 25Main Street, Cooperstory, New York. På National Baseball Hall of Fame Library – formentlig USA’s største sportsbibliotek – kan man i det hele taget finde alt, hvad der i tekst, billede og lyd er værd at fortælle om det 170 år gamle boldspil.

Stort som småt og registreret, bevaret, tilgængeliggjort og formidlet, bl.a. via udstillinger og arrangementer og kurser af en stab på 17 medarbejdere.

Biblioteket blev grundlagt i 1939, og i dag rummer det i alt 3 mio. materialeenheder heriblandt 35.000 bogtitler, hundredetusinder af fotografier og 14.000 timer filmoptagelser. 65.000 referen-

Indvendigt består biblioteket i Jiaojiehe af et stort aflangt rum med åbne reoler, poleret trægulv (fodtøj anbringes ved indgangen) uden borde og stole, men med hævede platforme, hvor de besøgende kan slå sig ned, læse og vegetere.

Landsbybibliotek i flettede frugttræsgrene Kina. I den lille landsby Jiaojiehe, omgivet af stejle bjerge og tæt på Beijing, er der fornylig indviet et bibliotek af den kinesiske arkitekt Li Xiadong, der som vigtigste byggemateriale har grene og kviste fra landsbyens tusindvis af kastanie-, fersken- og valnøddetræer. Både bibliotekets tag og ydre vægge består af flettede grene fra disse frugttræer, der bl.a. lader et behageligt dagslys falde ind og holder biblioteket varmt om vinteren og koldt om sommeren.

Li Xiadong, dimitteret fra Tsinghua Universitet i 1984, har modtaget flere priser, heriblandt den fornemme Moriyama R.A.I.C. International Price, opkaldt efter den canadisk-japanske arkitekt Raymond Moriyama, og i sin arkitektur lader Xiadong gerne den traditionelle kinesiske design og arkitektur spille sam-

men med en vestlig. Samtidig med at han – inspireret af den amerikanske arkitekt Frank Lloyd Wrights ideer om en organisk arkitektur – målrettet stiler mod en arkitektur, hvor bygninger er en integreret del af det bybillede eller landskab, de skal udfolde sig i.

Biblioteket, som ligger 4-5 minutters gang fra landsbyens midte, er blevet noget af et tilløbsstykke for gæster fra Beijing, der for en dags tid ønsker at lægge hovedstadens evige smog bag sig for i stedet at nyde en fredfyldt landlig skønhed og charme, og biblioteket har i høj grad skabt mere liv i den kun 50 husholdninger store landsby og bl.a. bidraget til at holde dens to restauranter i live.

“

Biblioteket var sindsygt vigtigt og livreddende for mig. De danske idealer om, at vi alle har lige ret til viden, har været med til at gøre mig til den, jeg er i dag. Det var det eneste sted, jeg mødte Danmark.

I stedet for at skære ned, så styrk dog bibliotekerne, opfordrer Ahmad Mahmoud, forfatter til “Sort Land” derfor til i et interview med Kristeligt Dagblad 6.11. 2015.

BIBLIOTEKSKOMPASSET RUNDT ved PER NYENG

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 6

cespørgsmål besvares årligt på stedet eller via telefon og email.

Om baseballmyten Willie Mays – baseballens svar på Pelé – og om Ted Williams home-run-rekord i 1946 i Foreway Park, Nationens ældste baseballarena. Om hvad eliteklubber som New York Yankees, baseballens Manchester United, og Red Sox, baseballens Liverpool, har underholdt USA’s mange baseballudøvere og aficionados med gennem tiderne; men også om alt det, der på området foregår bag kulisserne eller på græsrodsniveau.

17

COLUMBUS - OHIO

YOU’RE INVITED

IFLA 2016 13-19. August i Columbus, Ohio, USA Connections. Collaboration. Community I august 2016 drager verdens biblioteksfolk og andre biblioteksforkæmpere til Columbus, USA's 15. største by og hovedstad i staten Ohio.

Skal du/I med?

Tilmeldingen er åbnet og sker på http://2016.ifla.org/registration.

Columbus Metropolitan Library (CML) er i færd med at afslutte en ambitiøs 120 millioner US$ plan om at bygge eller renovere 10 biblioteker i sit system bestående af 21 afdelinger og hovedbiblioteket.

VELKOMMEN OG PÅ GENSYN! Patrick Losinki Adm. direktør for Columbus Metropolitan Library

Carol Pitts Diedrichs Vicerektor og bibliotekschef for The Ohio State University

I Ohio, USA, er folkebibliotekerne i Columbus, Columbus Metropolitan Library (CML), i gang med en stor foryngelseskur af kommunens folkebiblioteker og herunder nytænkning af biblioteksbygninger.

Målet er, som man formulerer det, at skabe næste generation af folkebiblioteksbetjening med udgangspunkt i – og så det passer til – borgernes faktiske liv og behov.

CML dækker hovedstadens ca. 840.000 indbyggere.

18

F

ra Patrick Losinski, adm. direktør for CML og den ene af USA’s IFLA 2016komites to formænd, lyder det bl.a.: “IFLA kongressens deltagere vil få en unik mulighed for at besøge en række nyopførte og renoverede, teknologiorienterede biblioteker, herunder CML Hovedbibliotek. Når ombygningen er klar i sommeren 2016, vil det blande moderne funktionalitet med den oprindelige klassiske Carnegie biblioteksbygning fra begyndelsen af det 20. århundrede.”

CML har været placeret som No. 1 library system in the nation’ i 1999, 2005, 2008 og igen i 2010. Ligesom CML i 2011 modtog Institute for Museum and Library Services National Medal. Faktisk er Columbus er i USA kendt som en stærk ‘library town’ med OCLC (Online Computer Library Center), den kendte verdensomspændende virksomheds hovedkontor, placeret i Columbus forstaden, Dublin og forskellige betydningsfulde universitets- og forskningsbiblioteker. Alle steder glæder man sig virkelig meget til at vise det hele frem til IFLA 2016-delegaterne.

I F L A 2 01 6 U S A

Foto: NBBJ

COLUMBUS METROPOLITAN LIBRARY:

VI BYGGER ‘MY LIBRARY’

Building Libraries to Inspire Reading, Share Resources and Connect People Under dette slogan sker bygningsfornyelsen bid for bid i en halv snes CML-afdelinger. “Med to nye filialafdelinger, Driving Park (2014) og Whitehall (2015), har vi nu vist lokalsamfundet vores vision for det 21. århundredes bibliotek”, siger man i ledelsen. Herudover handler det som nævnt om hovedbiblioteket, og dertil er syv andre filialer ligeledes under seriøs transformation. I hele det omfattende byggeprogram – både for nye og renoverede faciliteter – gælder, at bæredygtigheden er i fokus; målet er, at alle bygninger skal være langt mere miljømæssigt rigtige og energieffektive.

børn som forberedelse til den test, de skal tage og tilbydes i et samarbejde med frivillige fra lokalsamfundet.

I programmet Book Lessons hjælper bibliotekerne forældre med at lære deres børn at læse både som en-til-en tilbud og som gruppesessioner. Baggrunden: en succesfuld læsestart for børn stimuleres bl.a. af forældre, som hver dag læser med deres børn. Og i de lange sommermåneder, hvor læsefærdigheder let ruster lidt, satser man på gedigne læsetilbud, mens alle andre holder ferie. Tilbuddet er eftertragtet. I 2014 deltog 72.600 børn, teenagers og voksne i CML’s Summer Reading Club.

Helping customers with Life Skills Helping our Young Minds learn

Fra børnehavealderen til voksenlivet understøtter CML andre livsnødvendige færdigheder bl.a. brug af ny teknologi og det gerne i partnerskaber med andre institutioner og virksomheder. I partnerskab med Columbus State Community College (CSCC) har man eksempelvis skabt et særligt læringsprogram. På de mere en 800 offentlige computere findes

HELLEN NIEGAARD

Driving Park Filialen åbnet i 2014 har masser af store vinduespartier, som giver et inviterende og fint kig ind til bibliotekets mange tilbud samtidig med, at de skaber et behagelig lys inden døre.

Arkitekter: nbbj.

Biblioteket har haft en udlånsstigning på over 200%, en stigning på ca. 140% i lektiehjælpsbesøg, 70% flere tilmeldinger til computerbrug, mens antallet af besøg er steget med 60% i forhold til året før den nye bygning. Foto: nbbj.

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 6

Værd at se nærmere på i Columbus er CML-bibliotekernes store opmærksomhed rettet mod vidensdeling og læseunderstøttende programtilbud. Som f.eks.

Ready for Kindergarten – Family Storytime, Ready for K Classes og Reading Buddies. Sidstnævnte er for eksempel bibliotekets ‘efter-skoletid-tilbud’ til alle 3. klasse

et ikon, som med et klik giver de mange CSCC-studerende adgang til deres kursusopgaver. Og i Driving Park filialen har CSCC simpelthen et rum til et særligt vejlednings og distancelæringsprogram.

Desuden har man i fællesskab med et lokalt softwarefirma etableret kurser i programkodning med henblik på at understøtte voksnes muligheder for fremtidige job i dette voksende beskæftigelsesfelt.

19

D E B AT & K O M M E N TA R E R

M

ed Folkebibliotekernes aktuelle tilstand – en diagnose med forslag til kursskifte ønsker jeg at bidrage til en afklaring af tilstanden for at kvalificere overvejelser om fremtidige strategier. Teksten er tænkt som et debatindlæg i tilknytning til udvikling af en potentiel, national biblioteksstrategi.

Selvom e-bogen rummer forslag til kursskifte bliver en analyse af folkebibliotekernes tilstand aldrig en kioskbasker. Alligevel mener jeg, den kan have værdi, hvis vi ønsker at bevare, forsvare og inspirere til udvikling af folkebiblioteker i alle kommuner.

Som bogens analyse når frem til, har bibliotekerne gennem en lang årrække har været genstand for ekstraordinært store besparelser, fusioner og effektiviseringer. Afstanden i vilkår og handlemuligheder mellem kommunernes biblioteker vokser.

Visse steder er der fuld fart på udvikling, andre steder er bibliotekerne underdrejede og handlingslammede. Kommuner og stat samt branchens kommunal- og fagpolitiske organisationer må forholde sig til den kritiske situation.

Sammenlægning af folkebiblioteker og borgerservicecentre, ‘åbne biblioteker’ som udbredt koncept og andre alternative skridt har bidraget til en diffus identitet i og omkring mange biblioteker. I en travl hverdag er der sjældent tid til at sætte ord på det nye, der sker. Derved risikerer den enkelte biblioteksorganisation at miste en fælles forestilling om, hvorfor vi er til, og hvad vi kan og skal bidrage med?

Der kan aktuelt spores en uoverensstemmelse mellem biblioteksledelsernes fortælling om visioner og mål og medarbejdernes ditto. En større fælles afklaring er en metode til at nyttiggøre den enkelte biblioteksorganisations fulde potentiale.

I sin nye e-bog tager Elsebeth Tank fat på folkebibliotekernes fremtid og kommer med indspark til en national biblioteksstrategi e-Bogen er, oplyser Elsebeth Tank, et led i en serie udgivelser om bibliotekernes udvikling. Den er udgivet som e-bog i single format på forlaget SPITZEN Publish – http://spitzen.dk/boger. To andre følger i 2016 og 2017

20

At adressere uklarheden kan også være en tiltrængt hjælp til at opdage den nye professionalisme, som er under udvikling i bibliotekerne. Endelig tyder alle tegn i sol og måne på, at vi vil se en stigende intensitet i samspillet mellem biblioteker, borgere og eksterne partnere. Også det forhold kalder på afklaring og strategisk retning, både lokalt og nationalt.

I Folkebibliotekernes aktuelle tilstand... våger jeg et øje ved at motivere et strategisk kurskifte. Jeg begrunder, hvorfor tiden er inde til for alvor at genopdage biblioteket som kulturinstitution og kulturel platform samt at styrke et nationalt understøttet udviklingsarbejde fra dette perspektiv. Konkret foreslår jeg tre temaer for en sådan strategi: - Udvikling af kulturhusbiblioteker - Lokalt demokrati og samhørighed - Kommunikerende biblioteker.

Målgruppen er biblioteksansatte, kommunalpolitikere, branchens organisationer, studerende, Kulturstyrelse og Kulturministeriets departement.

ELSEBETH TANK etank.nu

D E B AT & K O M M E N TA R E R LÆSERBREV ...

Er biblioteket som institution ved at forsvinde for en hel generation?

Eller er den allerede tabt?

S

tår vi overfor større udfordringer end vi kan klare? Hvad er det præcis, vi kan, som den yngre generation ikke selv kan ved at bruge Google til snart sagt alt? Og kan vi finde ud af at fortælle dette videre?

Forleden så jeg en fjernsynsudsendelse med titlen “Sommer i Systemet”, hvor Anders Lund Madsen og Jubii-grundlæggeren Martin Thorborg besøgte et folkebibliotek efter lukketid. Den varme, de omtalte biblioteket med, og deres tydelige respekt for det biblioteket kan og står for, var virkelig rart at se og høre.

Thorborg kaldte i den forbindelse biblioteket for “en kommunal schweizerkniv” med masser af muligheder for snart sagt hvad som helst.

Men er det sådan vi opfattes i dag? Er biblioteket fortsat et sted, hvor folk søger fordybelse og viden? Er vi fortsat en dannelsesinstitution, eller er vi reduceret, via en stigende tivolisering og effektivisering, til at være SFO, legestue, Borgerservice, varmestue, netcafé og kopicentral?

Ud over kerneopgaverne, der blandt andet omfatter dannelse og oplysning, herunder via en del af de på stedet tilgængelige tilbud såsom avislæsning, nyeste magasiner og brugen af computer og internet, har biblioteket også en anden helt afgørende opgave: At følge med tiden og forholde sig til og afspejle den samtid det befinder sig i.

I efterhånden mange år er vi blevet tudet ørerne fulde om, at der snart ikke er mere fysisk materiale tilbage, og at det der er, hurtigere og hurtigere udfases. Det er ikke helt forkert. Det er heller ikke helt rigtigt.

Vi oplever her på stedet (Glostrup Bibliotek) fortsat lange reserveringskøer på populært og omtalt materiale, ligesom vi har en stor fast gruppe af brugere, der dagligt læser magasiner og aviser i papirform.

Endvidere har vi for nyligt (gen-)etableret en musiksamling af vinylplader, der stille og roligt, via aktiv formidling, lånes tilfredsstillende ud.

Omvendt, oplever vi bestemt også en stigende brug og efterspørgsel på elektronisk materiale, herunder eReolen.dk som det store flagskib; vi er ikke medlem af musiktjenesten Bibzoom, desværre.

Det, der undrer her, er blot, at brugerne af disse tilbud øjensynligt tilhører samme gruppe som ovenfor skitseret.

Hvad er det, der gør, at vi ikke har fat i den yngre generation fra de holder op med at

komme på børnebiblioteket til de begynder at studere på videregående uddannelser og så i øvrigt venter med at komme tilbage, til de har fået børn, og oftest holder op med at komme fra disse er blevet ældre til de selv går på pension. Naturligvis med undtagelser. Hvad holder generelt denne gruppe væk fra biblioteket?

Bibliotekerne burde gennemføre anderledes oplysningskampagner – i stil med højskolernes lige nu, der henvender sig til borgerne i det offentlige rum. Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at biblioteket har spillet en stor og central rolle i rigtig mange menneskers liv, kendte som ukendte.

Bibliotekerne bør, efter min mening, i den grad prøve at komme bredere ud, så de ydelser vi tilbyder ganske gratis (via skattebilletten), kommer meget længere ud. Biblioteket er, for mig at se, netop et af de få steder hvor der reelt er lige adgang for alle. Dette bør udnyttes og formidles endnu mere.

Det hænger for mig at se ikke sammen, at vi som institution, trods massivt politisk og økonomisk pres, skal stå tilbage for de kommercielle interesser, når det handler om at formidle oplevelser, viden mv. til befolkningen. Jeg tror, at det skaber faldende besøgstal ikke at være progressive og agere up-front. Fortsætter vi som hidtil ender den kommunale Schweizerkniv med et enkelt sløvt blad...

MICHAEL JENSEN Cand.Scient.Bibl.

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 6

I mit daglige arbejde får jeg vitterligt mange forskellige henvendelser om alt fra straffeattester, byggelove, musik, film, skønlitteratur, psykologi, historie og snart sagt alle andre emner inden for de faglitterære grupper. Det er dejligt dynamisk, og ikke to arbejdsdage er ens. Det, der bekymrer mig, er nu blot, at det stort set kun er fem grupper, der kommer og efterspørger min hjælp: Nydanskere, pensionister, sygdomsramte, studerende og børnefamilier.

Hvad med alle dem der ikke falder i disse kategorier? Kender de overhovedet biblioteket, og ved de, hvad de kan få for deres skattekroner hvis de vil?

21

A N D R E B I B L I OT E K E R

HVORNÅR ER SMÅ BIBLIOTEKER BÆREDYGTIGE?

Med kommunalreformen blev der som bekendt i Danmark ryddet grundigt ud i de små bibliotekers rækker, og vi har ikke siden diskuteret dette spørgsmål særlig meget. Men for de små samfund er det vigtigt. Og den nedre grænse er ret uklar.

Øverst: Folkebiblioteket i Fuglefjord kommune Tv: Kombineret folke- og skolebibliotek i Runavik Kommune

22

L Æ S E O P L E V E LS E R

Hvor stort skal et lokalsamfund være for at kunne bære et bibliotek? Det er naturligvis en politisk afgørelse.

H

avdrup, en sjællandsk stationsby med 4.000 indbyggere, har f.eks. ikke længere et bibliotek. Mens Billund med det samme indbyggertal arbejder på et nyt, imposant bibliotek, der skal indgå som en del af konceptet ‘Billund børnenes hovedstad’. Ok, der er LEGO til forskel, men alligevel!

I Strib er der 4.500 indbyggere. Her besluttede kommunalbestyrelsen i Middelfart at nedlægge biblioteket, men borgerne protesterede så voldsomt, at de fik lov at drive det videre med frivillig arbejdskraft i et år. Det gik ret godt. I dag understøtter Middelfart bibliotek Strib, hjælper de frivillige, køber materialer til dem og vejleder.

Bibliotekerne i alle kommuner på Færøerne På Færøerne, som vi i bibliotekssammenhæng heller ikke taler så meget om, er der 42.000 indbyggere, hvoraf næsten en tredjedel bor i Torshavn. Her er der både et flot folkebibliotek og Landsbiblioteket, der også fungerer som bibliotek for Færøernes Universitet. Men der er over tredive andre biblioteker på øerne. Hvis danske mål for biblioteksbæredygtighed gjaldt her, måtte de fleste nok tage til Torshavn for at gå på bibliotek.

Færøerne havde seneste kommunalreform i 2009, hvor der blev fastlagt en struktur med 30 kommuner. De har alle biblioteker.

Her er to eksempler på forskellige måder at drive dem på.

Klassisk bibliotek og turistinformation Fuglefjord kommune har 1.500 indbyggere og her ligger folkebiblioteket på bedste plads i bygden med udsigt over fjorden.

Det er den gamle skole, et klassisk smukt Færøsk stenhus med græstørvs tag. Biblioteket drives af en fuldtidsansat, faguddannet bibliotekar. Det er helt overvejende et klassisk bogbibliotek med en velholdt samling, hvor af dansk skønlitteratur udgør en væsentlig del. Biblioteket, der deler huset med turistinformationen, er fuld af litterær atmosfære. Den fine samling i Fuglefjord bibliotek har kun få brugsspor. Der opgøres ikke udlånsstatistik i Færøernes biblioteker, men bibliotekaren fortæller at udlånstallet er ca. 1000. Om året. Hun vil gerne sammenlægges med skolebiblioteket og måske med nabokommunens bibliotek, der kun ligger få kilometer væk. Men det er en politisk prioritering, at Fuglefjord Kommune har sit eget bibliotek

Kombineret folke- og skolebibliotek I Runavik Kommune er der 3.500 indbyggere. Her har de gjort noget af det, bibliotekaren i Fuglefjord drømmer om. Folkebiblioteket er lagt sammen med skolebiblioteket på byens smukke nye skole. Biblioteksrummet er ramme for kunstudstillinger og biblioteket kan bruge skolens aula til arrangementer. Jeg får ikke udlånstallet her, men der er både skoleelever og voksne brugere på en almindelig hverdag. Det er ikke kun størrelsen, det kommer an på. Konceptet og partnerskaberne er afgørende.

Skumringen som også blev til Morgengry At få læst en god historie højt bringer nye verdener og oplevelser til den, der lytter. At få læst en god historie højt, når man er flere sammen skaber desuden nyt fællesskab. Men at få læst en god historie højt, når man sammen sidder stille i stearinlysenes skær med al elektrisk lys slukket i, er en fortælleoplevelse for resten af livet.

Venskab i Norden I år slukkede man derfor det elektriske lys på bibliotekerne mandag den 9. november mange, mange steder i Danmark. Dels i de knap 300 biblioteker, skoler og lokale afdelinger af Foreningen Norden, som havde registreret sig som officielle deltagere til årets fortælledag. Dels de mange steder, som uden at være registreret, bare gjorde det. Nordens største højtlæsningsarrangement samler traditionelt omkring en kvart million mennesker.

Under det fælles tema “Venskab i Norden” læstes på samme tid overalt i Norden i morgengryet op fra forfatteren Maria Parrs Vaffelhjerte for børn, eller af Skriv i sandet for unge af Marjun Syderbø Kjelnæs – og i Skumringstimen af Islændingesagaerne for voksne.

Fælles nordisk fortælleoplevelse for 19. år i træk Siden 1995 har først biblioteker, siden kulturforeninger, institutioner og skoler med flere i samarbejde med Foreningen Norden på forskellig vis arbejdet med og gennemført en særlig fælles fortælleoplevelse. Udgangspunktet er et ønske om både at fremhæve vores fælles nordiske fortælletradition og nordiske sprog gennem den særlige stemning og oplevelse, som fælles højtlæsning giver for dem, der læser op og for dem, der lytter med. Første gang for voksne i Skumringstimen i november 1997 i rammen en første fælles Nordisk biblioteksuge. I 1999 kom også højtlæsning for børn ind i billedet, og i den sammenhæng blev der derfor også oplæsning i de tidlige morgentimer – i Morgengryet. Årets temaer og fælles bøger vælges af PR-foreningen for nordiske biblioteker, se mere på bibliotek.org.

/HN

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 6

JENS THORHAUGE jensthorhauge.dk scandinavianalliancegroup.com

Venskab i Norden: Nordisk biblioteksuge 2015

23

PORTRÆT AF SOPHUS CLAUSSEN

DIGTER

Sophus Claussen, årets klassiker, er ikke almindelig kendt på samme måde som Klaus Rifbjerg, Søren Kierkegaard eller Karen Blixen. Mange kender navnet og har måske hørt udtrykket ‘den store erotiker’ om ham, og der læses nok et par digte af ham i gymnasiet, hvis der er tid til det. Men han har ikke haft den samme almene gennemslagskraft som de andre klassikere.

De biografiske facts om hans liv og levned kan heller ikke uden videre blive til en spektakulær og dramatisk fortælling i sig selv – som det er tilfældet med f.eks. Kierkegaard eller Blixen. Hans værker er ikke ofte blevet genoptrykt i populære udgaver, hans digte kun i begrænset omfang sat i musik og ikke mange bevingede ord og talemåder fra Claussen har overlevet.

Er han for sær? For tidsbundet? I hvert fald kan han ikke hverken salgsmæssigt eller udlånsmæssigt hamle op med de klassikere, vi ellers fejrer.

Endelig er hans plads i de almindeligt udbredte, undervisningsrettede litteraturhistoriske fremstillinger ofte blot at være en del af trekløveret, der har Johannes Jørgensen og Viggo Stuckenberg som de to andre blade, og/eller som repræsentant for symbolismen. Men heldigvis også ofte med en bemærkning om hans særlige måde at skrive på og hans rolle som overgangsfigur mellem den ældre traditionelle digtning og det nye, der sker efter århundredskiftet omkring år 1900.

Adgang til verden Sophus Claussens plads i historien er altså ikke at være den folkelige, udbredte steady seller – og denne manglende folkelige gennemslagskraft nagede ham livet igennem. Men det er ved hans ihærdige, men besværlige, undertiden dunkelt klingende kunstneriske arbejde med at finde sig til rette i verden, at han skal huskes.

For hans digtning er ikke bare udfordrende, kompliceret, musikalsk og smuk, den er også et eksistentielt projekt om at erkende mere af, hvad det vil sige at være menneske – og kunstner.

Opgaven for Claussen bliver “at fastholde den oplevelse hvis væsen er, at den ikke kan fastholdes “(Peer E. Sørensen). Digte24

ren bliver en profet, en seer. Og derfor bliver metaforen så vigtig i Claussens lyrik.

Ikke underligt kunne man sige, for lyrik lever jo af billeder. I metaforen støder tilværelsens modsigelser mod hinanden i en ny syntese, der skaber og fastholder et poetisk syn. Der er nok af modsætninger og indbyggede paradokser at tage af: krop og sjæl, f.eks., eller kvinden som enten (eller netop både og) luder eller madonna.

Lyder det svært? Det er det også, men måske kan en simpel figur illustrere, hvad der er på færde i Claussens arbejde med sprog og verden. Se på dette udtryk: “Både Dydens Tidsel og Lastens Lavendel”.

Her er modsætningerne sat sammen og op i en krydsfigur, oxymeron er den litterært-tekniske betegnelse. Og det er i al sin kompakte enkelhed sådan, Sophus Claus sen digter. Selv siger han et sted: En Dumhed bragt i Form - det er en Tanke, Naar Verset ryster stolt sin Løvemanke Det handler om at få sproglig form på det kaos livet består af: “Galskab, Besættelse, Trolddom! Drifter som famler mod Form”, siger han et andet sted, men vel at mærke en form, der fastholder paradokset som derved bliver et meget præcist og klogt udsagn, den “kloge Ufornuft” eller “ufornuftige Visdom”, som en digterkollega kunne se i en anmeldelse. Og ja, det er netop kollegerne i digtning og kunst, der har blik for Claussens særlige skrift.

Således skriver Karen Blixen i et brev (til moderen i 1922) fra Afrika: “Jeg er saa ked af, at jeg ikke fik bedt Dig om at sende mig Sophus Claussens “Djævlerier” (...). Jeg havde en (...), men den er desværre blevet borte, og jeg kan daarligt leve uden den.

“Aphrodites Dampe” og “Mennesket” er et slags Evangelium for mig.”

Eller hør Per Højholts hyldestfanfare i hans “Månens gestus. En Sophus Claussen-identifikation”: Hvidglødende tautologier! det var af sådanne lynbrande du ryddede dit forland, væltede eg og bøg og væltede en husgavl for at lægge ny paradoksale vintre ind i skriften, du var nær død i den tomhed der knøg.

Å R E T S K L A S S I K E R 2 01 5

NES DIGTER – OG VORES Det, der fascinerer både Blixen og Højholt, er den komplekse erkendelse af, at verden er større, end man umiddelbart kan sanse – men ikke med udsigt til en anden, himmelsk verden bagved den kendte, sådan som Clausens ven Johannes Jørgensen opfattede det. Jørgensen konverterede til katolicismen. Nej, det er en ikke-gudelig religiøsitet, en “panteisme beslægtet med intet”, som det er blevet sagt.

Musikken

Den store erotiker Og det er altså – i hvert fald i udgangs-

Der findes saa mange sirlige smaa, som gav os en Dans og en Rose, Rejseminder og Alfe-Bedrag, der svinder for Dag over Mose!

Sophus Claussen blev ikke altid accepteret eller forstået, som når han f.eks. provokerende kunne skrive, at det er bedre at kysse 100 piger én gang end den samme pige 100 gange. Og forstået blev han heller ikke, når han mere alvorligt hævdede at kunne bygge et helt livssyn på den erotiske kærlighed, på elskov. “Af Elskov ledes alt som vil bestaa, Men hvorfor maa det ikke være saa?”, siger han i 1887 i digtsamlingen Naturbørn. Hans opgør med borgerskabets moral er centreret om erotikken, men omfatter også regulær politisk kritik af det bestående, som i skuespillet Arbejdersken, 1898, som i øvrigt blev en dundrende fiasko.

igennem læsning, men også og især gennem sit møde med repræsentanter for de nyeste strømninger i Paris. Hans ophold dér fra 1892 til 1894 bringer ham nemlig i kontakt med digteren Paul Verlaine (1844-1896), og han oplever og gennemlever det frie bohemeliv, som en rigtig digter skal have for ikke at miste sin frihed. Ulykkelig og lykkelig kærlighed hører med i billedet.

Den vigtigste inspiration er dog mødet med teksterne af Charles Baudelaire (1821-1867). I hans digte finder man storbyens moderne livs skyggesider. Det er Helvedesblomster (1857), der i et voldsomt og poetisk sprog beskriver alt det hæslige og grimme – men vel at mærke gør det i vers, der har en egen desperat skønhed. Kombinationen af helvede og blomster er den sammensatte modsigelse, som ovenfor er vist som den centrale figur i Claussens digtning. At det gode og det onde ikke er modsætninger, men netop hænger sammen, kan også forstås som et frontalangreb på borgerlig og kristen moral. Claussen arbejder med det onde og sataniske i Djævlerier (1904), hvor ophævelsen af traditionelle modsætninger bliver grundlaget for en ny æstetik: det hæslige er også skønt. Og det er netop et kendetegn for modernisme, at de vante forestillinger om skønhed bliver taget af bordet – også fordi digtningen skal være i overensstemmelse med oplevelsen af det moderne liv.

JOHAN ROSDAHL Cand.mag. og fmd. for Pontoppidan Selskabet Medlem af Klassikerkomitéen

Modernismen Sophus Claussens måde at skrive på, som har været antydet ovenfor, viser ham som en tidlig modernist, fordi han insisterer på digtningen som en erkendelsesform.

Sproget er ikke bare til for at afbilde en virkelighed, sproget skaber selv en virkelighed. – Det finder han selv ud af undervejs, men en afgørende inspiration er hans møde med fransk litteratur både

Vigtigste værker af Sophus Claussen Naturbørn (1887) Digte, Unge Bander (1894) Roman, Antonius i Paris (1896) Roman/rejsebog, Valfart (1896) Roman, Pilefløjter (1899) Digte, Djævlerier (1904) Digte, Danske Vers (1912) Digte, Løvetandsfnug (1918) Essays, Heroica (1925), Digte, Titania holdt Bryllup (1927).

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 6

Men når nu Claussens poesi er så besynderlig, paradoksal og fyldt med et besværligt billedsprog, hvordan skal vi så, de ‘almindelige’ læsere, gribe hans tekster an?

Man kan sige, som Inger Christensen sagde i sin tid da Sommerfugledalen (1991) skulle læses op: “Nu skal I bare tage det roligt og lytte. Ligesom hvis det var et stykke musik, I behøver ikke at forstå det hele, men lyt til digtet som til musik...” Og det er et godt råd: Sophus Claussens lyrik er musik, og det er et godt sted at begynde at opfatte den sådan. Lyren er et musikinstrument, lyrikken er rim, rytme, musik. Og ved at lytte tålmodigt åbner digtene sig mere og mere og overfører oplevelser af helt speciel karakter. Oplevelser der hele tiden holder fast i sansede virkelighedsbilleder, men samtidig hele tiden tvinger os til at tage disse billeder op til revision. Bedst som vi tror, at nu er der en helt almindelig, fortrolig scene i gang, markeres der et brud eller spring, der peger ud over situationen. Eller der markeres allerede i titlen på digtet, at noget fremmedartet uvant er i centrum, hvad, hvem, hvor er “EKBÁTANA”? Titlen på det vel nok mest udbredte digt (1896).

Hos Claussen er der altid uventede brud og overraskelser, ikke for effektens skyld, men fordi poesi for Claussen, som for mange af de digtere i modernisme der fulgte ham, er erkendelse. Og erkendelse som en møjsommelig færd ind i ukendt terræn der også overrasker digteren. Det er ved at skabe med ordene, ordmageriet, at den overskridende erkendelse, ordmagien, indfinder sig.

punktet – erotikken, det drejer sig om i Claussens poesi. Det er det helt dominerende tema og motiv i forfatterskabet, og det er lige fra små søde, næsten pæne digte om det tilfældige erotiske møde til besyngelsen af den store altomfattende eros. Den ‘almindelige’ erotik er imidlertid aldrig helt almindelig i Claussens lyrik.

Kvinderne kan være afvisende, og de kan være indladende. Men det spændende, ja, uhyggelige er, at de kan være begge dele på samme tid, “Dødsfjende – Hjertenskær”. Derfor er der ofte også en flygtighed i forholdet: Kvinden forsvinder eller forlades og tilbage er drømmen: “Først var det hende selv, jeg nød; saa var det en Drøm om hende. Saa var det en Drøm om en Drøm, indtil hele mit betagne Hjerte var fortæret”. Drømmen og længslen efter det afsluttede eller ikke fuldbyrdede bliver en fast figur i Claussens erotiske digtning:

25

KO RT N Y T

BIBLIOTEKET OG DE MANGE FLYGTNINGE Folkeoplysning i biblioteksregi har mange ansigter. Seks Tårnby-initiativer giver i samarbejde med lokale foreninger og frivillige flygtninge en hånd.

Hver onsdag aften mødes Venligboerne.dk i Tårnby og flygtninge på hovedbiblioteket. Biblioteket deltager også med introduktion til NemID. Første arrangement var den 30.9. i år med omkring 15-20 deltagere fra Eritrea, oplyser kommunens bibliotekschef Jens Lauridsen til Danmarks Biblioteker.

I samarbejde med Tårnby kommunes frivilligkoordinator bistår Tårnby Kommunebiblioteker og lokale kulturinstitutioner desuden med fem andre indsatser.

• Målrettet informationsformidling på alle storskærme: Det retter sig ikke kun til flygtninge, men også til lokale beboere med f.eks. efterlysning af ledige boliger o.l.

• Markeds-informationsdag: Her får det lokale Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og Venligboerne en bod i hovedbibliotekets centrale Rotunde, hvor flygtninge kan søge og hente bistand til at løse forskellige problemer.

• Sprogcafé: øvelser i samtaler på dansk.

• Levende læsegruppe: højtlæsning af danske noveller og digte – øvelse i at lytte til og tale dansk med litteratur i fokus.

• Min historie: mulighed for at sætte ord og billeder på egen historie og – lejlighed til at tale med andre om den.

Kontakt Tårnby Kommunebiblioteker for flere oplysninger om de lokale partnerskaber mm på bibliotek@taarnby.dk.

Henvendelse til Laura Michelsen eller Rikke Klæsøe.

Foto: Scrolleditorial CC

EVALUERINGSKONFERENCE: MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER! Om samarbejdet mellem folkebiblioteker og skolebiblioteker Torsdag d. 28. januar 2016 kl. 09.00- 16.00.

Evalueringstemaer ved Knudsen Syd og nedslag i projekterne fra Ikast-Brande Bibliotekerne, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i Flensborg, Lemvig Bibliotek, Nyborg Bibliotekerne, Rebild Bibliotekerne, Skive Bibliotek, Struer Infocenter og Bibliotek og Thisted Bibliotek. Hør også om finske erfaringer i samarbejdet samt oplæg ved professor Jeppe Bundsgaard fra DPU og ved lektor Tatiana Chemi, Aalborg Universitet.

Alle er hjerteligt velkomne både biblioteksfolk, skolefolk og politikere.

Sted: Kultur- og konferencentret Remisen i Brande, Remisevej 1, 7330 Brande.

Pris: 500 kr. inkl. frokost.

Tilmelding: På mail til Lisbeth Bjørn Hansen, Ikast-Brande Bibliotekerne lbhan@ikast-brande.dk senest fredag d. 15. januar 2016.

Projektet har fået støtte fra Kulturstyrelsens Udviklingspulje i perioden 2014-2015.

26

KO RT N Y T

ÅRETS DIGITALE INITIATIV 2015 Seks folkebiblioteker med i opløbet til Digitaliseringsstyrelsens pris til offentlige initiativer som stimulerer borgernes digitale kommunikation.

Blandt 90 indstillinger til denne pris var ni nominerede, hvoraf seks kom fra bibliotekerne i Ballerup, Skanderborg, Frederiksberg, Horsens, Tårnby og Aarhus.

Prisen gik dog til Aalborg Kommune og Tech College Aalborg for projektet PChjælp til ældre borgere – Generationer mødes .

Derfor er bibliotekerne IT-frontløbere At bibliotekerne siden midten af 1990’erne har været frontløbere og meget langt fremme i skoene, når det gælder nytænkning og digitale services og opgaveløsning er en kendt ting. Forklaringen er flersidet. Nemlig både et udtryk for bi-

bliotekernes naturligt stadige opmærksomhed omkring nye informationskanaler og formidlingsformater på den ene side.

Men på den anden side også et udtryk for det voksende pres, bibliotekerne i samme periode har oplevet og stadig oplever med hensyn til at finde nye, enklere løsninger på egne arbejdsområder plus nye former for selvbetjente brugere i takt med, at man som kommunal videns- og kulturinstitution tillægges øgede oplysningsopgaver som borgerservice og IT-instruktion – og i dag både skal servicere borgerne med trykte materialer og digitale.

Seks x nytænkning Ballerup Bibliotek har arbejdet med at styrke etniske minoriteters it-kompetencer. Frederiksberg har udviklet et læringsformat med ugentlig individuel vejledning for it-svage borgere. Horsens har arbejdet målrettet for at få kommunens unge til at tage digital selvbetjening til sig. Skanderborg bibliotek har tilbudt særlige undervisningstilbud til kommunens ældre. Tårnby Bibliotek har undervist grupper af nyankommne udlændinge i digital kommunikation med det offentlige. Aarhus har lavet et skægt filmbaseret læringskoncept, DigitalABC, til børn og unge - digitalabc.dk.

Ældre, nyankomne udlændinge og unge var blandt kampagnens målgrupper. Foto: Digitaliseringsstyrelsen

SMS JULEKALENDER 2015

Igen i år udgiver SMSpress en SMS-julekalender i samarbejde med landets biblioteker og Danmarks Biblioteksforening, og vi udbyder julekalenderen til samtlige danskere i hele landet uanset om det lokale bibliotek har tilmeldt sig projektet eller ej.

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 6

Over 15.000 læste en SMS-julekalender i 2014 via et af de 44 tilmeldte biblioteker. Det svarede til 48 læsere pr. 10.000 indbyggere. For at følge op på sidste års succes er det atter den populære fantasyforfatter Kenneth Bøgh Andersen, som har fået æren af at skrive dette års julekalenderhistorie.

I den SMS-julekalender 2015 kan man igen følge hele Danmarks superhelt Antboy, der roder sig ud i et nyt juleeventyr. Således vil børnene få SMS’er fra Antboy hver dag i december måned. Julekalenderhistorien hænger godt sammen med både bøger og film, men kan læses uafhængigt.

Yderligere oplysninger og download af kampagnemateriale på http://materiale.smspress.dk/

27

U DV I K L I N G S P RO J E K T E R

BIBLIOTEKER HJÆLPER ORDBLINDE GENNEM STUDIET Seks af landets biblioteker deltager i det nye projekt Duo, der hjælper ordblinde med studierne. Gennem netværksmøder og makkerdannelse deler ordblinde erfaringer og ny viden, som hjælper dem både personligt og på studiet.

Livet som studerende kan være svært for de fleste, men særligt for ordblinde indebærer studielivet både praktiske og følelsesmæssige udfordringer, der kan gøre det vanskeligt at gennemføre en uddannelse. Desuden er ordblindhed stadig tabubelagt, selv om omkring syv ud af 100 voksne danskere anser sig selv for at være ordblinde.

Det forsøger et nyt projekt nu at gøre op med. Projektet, der går under navnet Duo, er et samarbejde mellem seks af landets biblioteker og Nationalbiblioteket for mennesker med læsevanskeligheder, Nota.

Her skal ordblinde studerende fra samme

28

lokalområde dele faglige og personlige erfaringer med andre ordblinde. Noget, der foregår både i makkerpar og på lokale netværksmøder på bibliotekerne.

“Vi oplevede et stort ønske blandt de ordblinde studerende om en ordning, hvor man mødtes med en sparringspartner”, siger Bolette Willemann Jensen, der er antropolog og leder af projektet. Men eftersom ordblindhed er usynligt, kan det være svært at identificere, hvem man kan udveksle erfaringer med. Det hjælper netværket til,” forklarer hun.

Makkerparrene taler om alt fra de bedste værktøjer, gode studiestrategier, læse- og skrivehjælp, til hvordan man nemmest

får sagt til sin studiegruppe, at man måske ikke lige er den rette til at foretage korrekturlæsning på en opgave.

Videndeling hjælper i hverdagen Bibliotekerne planlægger og faciliterer hver især tre-fire lokale fællesmøder med faglige oplæg, sparring og socialt samvær i et trygt og uformelt rum.

Hos Herning Bibliotekerne, der er med i projektet, er man begejstrede for arbejdet med de ordblinde.

“Biblioteker kan mere end at udlåne bøger. Det har vi med dette projekt fået muligheden for at vise. Vi er glade for at kunne fungere som en ressource for de

IFLA Læs mere om projektet på www.nota.nu/ny-ordning-skal-hjaelpe-studerende-med-laesevanskeligheder

ordblinde ved at være mere integreret del af deres studieliv,”siger bibliotekar Tina Daugaard.

26-årige Malene Rønnow blev testet ordblind på andet semester af sin bacheloruddannelse og deltager i projektet for at møde ligesindede, der kan forstå hendes situation. Noget hun oplever, folk generelt har svært ved.

“Der er mange, der siger; ’du er jo klog, så du kan ikke være ordblind.’ Men sådan hænger det ikke sammen. At jeg har sværere ved at afkode bogstaver har intet med intelligens at gøre,” siger Malene Rønnow, der nu tager en kandidatgrad som civilingeniør på Aarhus Universitet i Herning.

“Ordblindhed er et usynligt handicap, så det er let at føle sig ensom. Det gør en forskel at opleve andre, der har det på samme måde. Vi genkender mange af hinandens oplevelser og frustrationer. Også

praktisk kan vi dele erfaringer om tekniske hjælpemidler, der hjælper os lettere gennem den store læsebyrde.”

Hun oplever biblioteket som den ideelle ramme til at udveksle viden, erfaring og oplevelser omkring ordblindhed.

“Det er ikke så formelt, som hvis det foregik på studiet. Man skal ikke præstere eller stå til regnskab for nogen. For en gangs skyld er det på de ordblindes præmisser, og det, synes jeg, er rigtig rart,” siger Malene Rønnow om det fortrolige rum, som biblioteket formår at skabe for de ordblinde studerende.

MIRIAM LYKKE SCHULTZ Journalist/freelancer Stickelberg.dk

GIV ORDBLINDESERVICEN ET EFTERSYN I begyndelsen af 2016 udsender DB den danske udgave af IFLA Guidelines for biblioteksbetjening af mennesker med ordblindhed til brug for både kommunernes børne- og skoleforvaltninger og landets biblioteker. I håb om, at landets kommuner og deres biblioteker vil give kontakten og servicen til lokale ordblinde et eftersyn.

Den nye vejledning, bearbejdet og oversat til dansk ved Helle Mortensen, er et praktisk værktøj for moderne service til ordblinde, og beskriver samtidig de udfordringer, mennesker med ordblindhed støder på hele tiden. Med den danske udgave er der ingen undskyldning for ikke at give ordblinde borgere en hånd i forhold til læsning og læring – og biblioteksbrug i det hele taget.

Målet er, at de nye guidelines vil inspirere endnu flere danske biblioteker til at gøre biblioteksbetjening af mennesker med læsevanskeligheder til et fast indsatsområde, og til at gøre det i samarbejde med eksterne partnere ikke mindst på uddannelsesområdet.

Tips og tricks til god service i rummet 1. En bygning med tydelige skilte og piktogrammer (ikoner) er mere tilgængelig og brugervenlig for alle besøgende 2. Sørg for at skiltene ikke skrives med versaler (store bogstaver) kursiv eller understregninger 3. Indret et inspirerende område med let læste materialer, hvor brugerne inviteres til at sidde ned og slappe af, mens de græsser i samlingen og udforsker itværktøjerne 4. Vælg møbler som indbyder brugerne til at græsse og slå sig ned og læse: præsentér materialerne med forsiden frem.

Brugerne og deres interessenter kan inddrages i udvælgelsen. Brug tydelig, genkendelig skiltning på hylderne 5. Placer de letlæste materialer i nærheden af lydbøgerne. Kombiner de trykte bøger med lydbogsudgaven. Lav tydelig genreopdeling med piktogrammer og labels på materialerne. /HN

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 6

Fakta om Duo-projektet Duo er et bud på en lærende og relationsbåren biblioteksbrug, hvor deltagerne får påvirket deres forståelse af læsevanskeligheder og styrket deres kendskab til og brug af relevante bibliotekstilbud Projektet er et samarbejde mellem Nota og fire central- og to hovedbiblioteker (Gentofte, Odense, Vejle, Herning, Aarhus og København). Forløbet varer fra september 2015 til og med februar 2016.

Projektet gennemføres med tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og pædagogiske læringscentre under Kulturstyrelsen.

GØR EN FORSKEL:

29

N Y E P U B L I K AT I O N E R

NYT SYN PÅ BIBLIOTEKSBRUGERNE Hvordan ser bibliotekerne/personalet på deres brugere? Carl Gustav Johannsen (CGJ), lektor ph.d. ved Det Informationsvidenskabelige Akademi, har taget fat på emnet og har skrevet en bog, som dels er en ‘brugsbog’ til bibliotekerne, og dels er en akademisk afhandling. Hertil kommer mange bibliotekshistoriske tilbageblik, som er med til at give en forklaringsramme til den virkelighed og de forståelser, vi står i nu.

Bogen tager et langt teoretisk afsæt, som er en forudsætning for at forstå de metaforer, der er bogens fokus, og som CGJ går i dybden med. Bogen behandler både forsknings- og folkebiblioteker, men hovedvægten ligger på folkebiblioteker, hvorfra der trækkes en lang række eksempler frem.

Det første kapitel behandler brugersegmentering i bibliotekerne. Først redegøres for de data som kan trækkes ud af bibliotekernes statistikker i forhold til brug af bibliotekernes serviceydelser. Dette kan give viden om, hvordan og i hvilket omfang bibliotekerne benyttes, men ikke af hvem. Dernæst beskrives den sociodemografiske kategorisering, hvor man ser på befolkningens sammensætning i forhold til alder, køn, uddannelse og jobsituation og sammenholder dette med gruppernes biblioteksbenyttelse. Herefter redegør CGJ for segmentering, der tager udgangspunkt i psykologisk og mere livsstilsrelateret viden om befolkningen. Kapitlet beskriver, hvordan bibliotekerne har brugt disse segmenteringsundersøgelser til at forstå brugsmønstre idenfor de enkelte segmenter. Segmentering gennem metaforer slutter dette kapitel. I denne forbindelse behandler CGJ de fem metaforer Borger, Klient, Kunde, Gæst og Partner.

Den sidste fagbibliografi på tryk:

DANSK LITTERATURHISTORISK BIBLIOGRAFI 30

Større trykte bibliografier er ikke længere hverdagskost og erstattes i dag oftest af databaser og netsøgning. Denne nye bibliografi er da heller ikke typisk – om end den meget vel kan blive den sidste større trykte danske bibliografi. Men det er ikke blot udgivelsen af trykte bibliografier, som er vigende – det er også brugen af online bibliografier i det hele taget. Efter der i 2014 blev åbnet for adgang til Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi online, fandt Det Kongelige Bibliotek det en god anledning til at synliggøre dette centrale og vigtige værktøj for litteraturhistorien og danskfaget med en trykt udgave.

Med Dansk litteraturforskning i det 21. århundrede. Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi 2000-2014 har KB skabt et samlet overblik over dansk litteraturforskning siden årtusindeskiftet og giver samtidig en introduktion og en appetitvækker til databasen dækkende tilbage fra 1967 til nu med løbende supplering. Men bibliografien har ikke det, som ofte ses som et vigtigt værktøj til brugen: et personregister! Tanken er netop at inspirere brugerne til at benytte KB databasen og derfor indeholder bogen også en søgevejledning specifikt til denne bibliografi.

En stor del af de registrerede artikler findes ikke på nettet – hverken registreret eller i fuld tekst. Artikler og bøger præsenteres i sammenhæng og med mange indholdsnoter og med anmeldelser af bøgerne. Det giver et overblik, som en Googlesøgning ikke giver. Den trykte udgave giver et anderledes overblik f.eks. over hvilke forfattere, som der er stor faglig interesse for blot

N Y E P U B L I K AT I O N E R I næste kapitel forklarer CGJ metaforbegrebet. Det forklares ud fra to forskellige teorier, dels en sproglig metafor teori og en organisatorisk teori med referencer til kendte teoretikere som Habermas, Røvik med mange flere. Vi får også forklaret selve metaforbegrebet i en bibliotekskontekst sat i forhold til de velkendte begreber som lånere og brugere, hvor betydningen er konkret og bogstavelig i modsætning til de 5 metaforer, hvor bibliotekerne henter begreber ind fra andre brancher og sammenhænge og tilfører dem værdier fra biblioteket. De 5 ovennævnte metaforer sættes ind i en tidsramme og forklares blandt andet ud fra de politiske strømninger og samfundsudviklingen op gennem anden halvdel af 1900 tallet og frem til i dag.

Borgeren og klientbegrebet hører 1970’erne og 1980’erne til, uden der dog er en klar skillelinje mellem de to metaforer. I metaforen ligger bl.a. oplysning og dannelse, og eksemplerne her er dels Citizen Advice Bureaus fra London og samfundsinformationsindsatsen i de danske biblioteker. Kundebegrebet kommer ind i 1990’erne i sammenhæng med, at New Public Management kom på dagsordenen, alt kan/skal måles og vejes, og der laves cost-benefit analyser på alt. I bibliotekerne ser man fx erhvervsservice og betalingsydelser, som er med i Biblioteksloven fra 2000.

Gæste- og partnerbegreberne er kommet ind i starten af 2000’erne. Gæst defineres bl.a. som en inviteret person, der kommer til ens hus for at blive underholdt, heraf værtskabstanken. Det er ikke en almindelig metafor, men foretrækkes i bibliotekerne frem for kunde, fordi det har færre kommercielle undertoner. Desuden ser gæstebegrebet ud til at passe bedre til en uformel relation mellem bibliotekarer og de mennesker, der serviceres i biblioteket. Eksemplerne her er fra danske biblioteker, og specielt Aalborg Bibliotekernes systematiske tilgang til det professionelle biblioteksværtskab er brugt. Partnerne er aktive deltagere i udviklingen af biblioteket, deltagere i produktion

ved omfanget af indførelser. Endvidere er registreret mange ikke-dansk sprogede bidrag om dansk litteraturhistorie. 28 % af registreringerne vedrører fremmedsprogede udgivelser.

Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi er således litteraturvidenskabens og litteraturhistoriens hovedfagbibliografi over, hvad der er udgivet om danske skønlitterære forfattere og litteraturvidenskaben som sådan og repræsenterer en enorm bibliografisk præstation gennem mere end en menneskealder af litteraturhistorikeren Aage Jørgensen.

Det Kongelige Bibliotek stiller et gratis eksemplar af den trykte udgave til rådighed for hvert af Dansklærerforeningens medlemmer indenfor gymnasiale uddannelser, erhvervsgrunduddannelser, læreruddannelsen og universitetsuddannelser.

LEIF ANDRESEN Chefkonsulent Det Kongelige Bibliotek

og design af biblioteksservicen. Med andre ord snakkes der her om brugerinvolvering.

Carl Gustav Johannsen har lavet en imponerende research, har mange referencer til peer-reviewed artikler og mange såvel danske som internationale eksempler. Det er både bogens styrke og svaghed, da det gør de teoretiske afsnit tunge og svært tilgængelige for den ‘almindelige’ bibliotekspraktiker. Afsnittene med den mere anvendelsesorienterede brug af metaforbegreberne er til gengæld letlæste og giver mange aha-oplevelser i forhold til de bibliotekshistoriske beskrivelser og bibliotekernes syn på brugerne. Bogen beskriver forandringen af synet på biblioteksbrugerne gennem tiden, og det er en væsentlig gennemgang af en del af bibliotekernes udvikling.

▪ Bogen er interessant og et væsentligt bidrag til forståelsen af bibliotekernes syn på brugerne og giver en ny metode til at diskutere, hvad vi vil med bibliotekerne, og hvad vi vil med borgerne, der kommer ind af døren. Bogen giver desuden et nyt afsæt til interaktionen mellem bibliotekets personale og borgerne i forhold til at inddrage borgerne i biblioteksudviklingen.

Library User Metaphors and Services. How Librarians look at their Users. DE GRUYTER SAUR, 2015 (Current Topics in Library and Information Practice). degruyter.com/view/serial/129254.

INGE TANG NANNERUP & KIRSTEN BOELT Værtskabskoordinator og leder af det biblioteksfaglige område Aalborg Bibliotekerne

Dansk Litteraturforskning i det 21. århundrede:Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi 20002014 ved Aage Jørgensen og redigeret af Leif Andresen.

Udgivet af Det Kongelige Bibliotek 2015.

(Danish Humanist Texts and Studies ; Vol. 53).

Prisen er 298 kr. og bibliografien kan købes hos Museum Tusculanums Forlag, mtp.dk.

Tjek Databasen her : http://rex.kb.dk/bibliografier.

Vælg Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi i menuen.

31

Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

42781

SÆT KRYDS I KALENDEREN NU VED DEN 14. OG 15. APRIL 2016

DB BIBLIOTEKSPOLITISK TOPMØDE 2016 I FORUM HORSENS

DB’s Bibliotekspolitiske Topmøde, hvor landets fagfolk og politikere mødes hvert år • Få perspektiv på, hvorfor det betaler sig at investere i den lokale kultur.

• Mød direktør Mette Højborg, Børnenes Hovedstad, som Billund og LEGO har skabt, og få indsigt i DB’s nyeste undersøgelser om kulturens betydning for bosætning.

• Kulturminister Bertel Haarder kommer: Hvad vil han sætte på dagsordenen?

• Hør forfatter Anders Hvid fortælle, hvordan vi formår at forstå og udnytte den fantastiske teknologiske udvikling og hvad adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen mener, teknologien gør ved os som følende og sociale individer.

Foto: Ulrik Tofte

• Kom på besøg i Horsens fængslende kulturelle investering.

FÆNGSLENDE KULTUR

Invitationer med program til topmødet udsendes og tilmelding åbner primo januar 2016

Vi glæder os til at se dig i Horsens!

Følg med på www.db.dk

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!