Danmarks Biblioteker 05/16

Nr5. 2016

DANMARKS BIBLIOTEKER

MIDDELFART: KulturØens NYE SLARAFFENLAND Josefine Ottesen: Fantasy og læsning – en genvej til dannelse og identitet Dokk1: Verdens bedste bibliotek! • Aalborg vinder årets formidlingspris Sverige: Ny nationalstrategi • IFLA 2016: A Global Vision With Local Impact Leder: Borgerne kender bibliotekernes værdi – gør politikerne?

LEDER Forside: Middelfarts KulturØ er gentænkt, og biblioteket blevet en del af et nyt åbent slaraffenland med bl.a. knaldgule Skattekister.

Foto: Kim Wendt.

BORGERNE KENDER BIBLIOTEKERNES VÆRDI – GØR POLITIKERNE? Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 20 årg., nr. 5 oktober 2016 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 6: 2 december 2016 Tidligere numre og artikler Se www.db.dk Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk

I de seneste år har vi til stadighed fået flere og flere beviser på bibliotekernes betydning for hele samfundets udvikling, ikke kun som kulturens værdi i sig selv, men også effekten på samfundsøkonomien, integration, læseevne og uddannelsesmønstre. Som politiker og kulturudvalgsformand er det uvurderlige argumenter også over for regnearksdrengene, når vi skal lægge budgetter.

I alt beskedenhed er det Danmarks Biblioteksforening, der er gået foran i forhold til at skabe effektmålinger, kulminerende med etableringen af Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Den har siden formået at favne mange andre kræfter i bestræbelserne på at måle den samfundsmæssige værdi og effekt af bibliotekernes virke og beviset på, at det er en god idé at investere i dem.

Mange andre arbejder på at vise, hvordan borgerne bruger bibliotekerne, hvor tilfredse de er og i sidste ende hvilken betydning det har for det enkelte menneske.

Slots- og Kulturstyrelsen står bag en af de store bruger- og benchmarkundersøgelser, hvor 83 kommuner og 53.000 borgere deltaget i undersøgelsen.

To tredjedele af de adspurgte er “meget tilfredse” med bibliotekerne, og langt de fleste biblioteksbrugere vil gerne anbefale deres foretrukne bibliotek til andre.

• 96 % af brugerne er tilfredse med deres bibliotek. Det er generelt i de mindre landkommuner, hvor biblioteket ofte er det eneste kulturtilbud, at biblioteksbrugere er mest tilfredse.

• Bibliotekernes udbud af skønlitteratur passer ifølge 85 % biblioteksbrugerne godt til deres behov.

Tryk CS Grafisk A/S

• Næsten 2 ud 3 har brugt et selvbetjent bibliotek, og over 50 % svarer, at det selvbetjente bibliotek har fået dem til at bruge biblioteket mere.

Oplag 2.000

• Bibliotekets personale vurderes meget positivt, 85 % mener, at bibliotekets personale er både synligt og opmærksomt.

ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, bibliotekschef, Aalborg Bibliotekerne og 2. næstformand, Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Inge Dinis (A), Ikast-Brande, Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, John Larsen, biblioteksleder, Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg og Martin Lundsgaard-Leth, kultur- og biblioteksleder, Ikast-Brande

• Langt de fleste brugere vil gerne anbefale deres foretrukne bibliotek til andre – 7 ud af 10 vil “helt sikkert” anbefale det.

Sammenholder man det med den seneste statistik, Folkebibliotekerne i tal 2015, så er det svært ikke at være optimistisk i forhold til folkets opbakning til bibliotekerne. Samtidig må man også forvente, der er opbakning fra forfattere og forlag til den fortsatte udvikling, når litteraturen og formidlingen står så centralt i alle bibliotekernes aktiviteter.

I forhold til 2014 er der en stigning i udlån af bøger, når man tæller e-bøger, lydbøger og netlydbøger med. Desuden er der flere besøgende på bibliotekerne, og et større antal gør brug af de digitale tilbud – herunder eReolens hjemmeside. Der er generelt flere aktive lånere, og bibliotekerne afholder fortsat et stigende antal arrangementer, hvoraf mange har fokus på litteratur og læsning.

Nu er det så bare opgaven at vise politikerne det sande billede af bibliotekernes virke og få dem overbevist om, at der skal investeres i biblioteker – for vores alle sammens skyld.

Det gør DB. Bl.a. i en stor kampagne i 2017.

INDHOLD Litteraturen har det godt…send flere penge. Debat og handling efterlyses i flere indslag om bl.a. bibliotekernes tilstand, Fredagsslik og Rødding. Og i læserbrevet om, hvad der ikke kommer med i lektøranmeldelserne.

Forfatteren Josefine Ottesen er klar i mælet, når det handler om betydningen af læsning og den gode fortælling i børn og unges liv. Om kristendom og frisættelse. Men også om e-bøger, forlagsvirksomhed, sekundære rettigheder og bibliotekerne som samfundets fælled. Læs det store interview.

KulturØen i Middelfart har været i Rosan Bosch’s kærlige hænder og er genopstået i ny mere åben og attraktiv version.

Hellen Niegaard

2

Borgerne kender bibliotekernes værdi – gør politikerne?

4

Obamahilsen til IFLA Public Library of the Year Award 2016

5

Nyhedsklip Bibliotekernes Formidlingspris til Aalborg

7

Bogforum 2016

8

KulturØens indre landskaber. Version 2016 Hellen Niegaard

12

Fantasy og læsning - en genvej til dannelse og identitet.

Interview med Josefine Ottesen Hellen Niegaard

16

Ny svensk national biblioteksstrategi på vej Jens Thorhauge

17

”Fredagsslik, viagra & tre ryk, det er det, de unge vil ha’” Sanne Caft og Jens Bang Petersen

18

Litteraturen har det godt ... send flere penge Maria Sjøblom

20

Debat søges fortsat På Rødding med Pernille Schaltz

KulturØen, nu med bibliotekschefen i Videnskabet

…8

Udviklingsfortællinger for alle alderstrin er vigtige

…12

Med IFLA 2016 kongressen i Columbus, Ohio

… 26

21

Uforståeligt og uforskammet H. E. Sørensen

22

Bibliotekskompasset rundt Per Nyeng

24

Kulturmøde Mors i solskin Vita Andersen

26

Connections Collaboration Community!

IFLA 2016 Intro

27

A global vision with local impact Kirsten Boelt

28

IFLA 2016 nedslag Hanne Pigonska

30

Ordblinde og IFLA Marie Engberg

32

Hvordan jeg oplevede IFLA Inge Dinis

30

Målrettet tilgang til Columbus-bibliotekernes læringstilbud Jakob Lærkes

33

Biblioteket som arena for samskabelse Brian Stephansen og Louise E. Krogsgaard

34 31

IFLA 2016 set i børne- og ungehøjde Søren Dahl Mortensen

Social- og sundhedsskoleelever bliver klogere på biblioteket Troels Hedegaard Mortensen

A K T U E LT

IFLA: Præsident Barack Obama, USA

“

As you come together from across the globe and the United States around the importance of librarianship and information services, it is my pleasure to extend my warmest regards.

Our collective knowledge – borne out of centuries of inquiry and labor, and more interconnected and within reach today than ever before – represents the foundation of economic, cultural, and social progress made by generations of our peoples. This event reminds us of our duty, as an international community, to shape a future in which all people

can fully and freely access and contribute to the great, living bank of accumulated information we share as citizens of the world. As long as we endeavor to protect and expand this access – from addressing the barriers of censorship and suppression to fighting the forces of exclusion – we can bring about a future in which every person is freer and in which all our societies are more vibrant and defined by greater possibility.

You have my very best for a wonderful time in Columbus and an outstanding event.”

Foto: Adam Mørk

Præsidenten sendte en hilsen til alle årets delegater på IFLA 2016. Verdenskongressen blev afholdt i Columbus, Ohio, midt i august. Læs hvad de danske delegater fik med hjem i IFLA-reportagen fra side 26.

Public Library of the Year Award 2016 Da Dokk1 den 15. august på IFLA konferencen i USA blev kåret til verdens bedste folkebibliotek, vakte det naturligvis stor begejstring i den danske delegation, men også herhjemme. Bl.a. var kulturminister Bertel Haarder ude med rosende ord om Dokk1’s vellykkede møde mellem to smukke, danske traditioner. ”Ambitionerne om at åbne alverdens kundskab for alle generationer og samfundslag, og sansen for funktionel og smuk formgivning.”

Knap var prisen uddelt, før David Trads i sin JP-blog og andre medier fandt tildelingen skandaløs, fordi prisen er dansk initieret. Bag den tre år gamle pris står en jury under Slots- og Kulturstyrelsens Model4

program for folkebiblioteker, mens Systematic, IT-leverandør til bl.a. danske biblioteker, sponserer prisens 5.000 $. Juryen bag prisen på otte arkitekter, biblioteksledere m.fl., består godt nok fortrinsvis af danskere, nemlig seks ud af de otte. Fortsættes prisen, bør den vægtning justeres.

Også international presse er begejstret for byggeriet. Senest har det anerkendte tidsskrift Wired i september udråbt Dokk1 som nummer 1 på deres top 10 over de smukkeste biblioteker. Byggeriet er tegnet af Schmidt Hammer Lassen og blev indviet juni 2015.

Uanset hvad. Prisen er velfortjent. Dokk1 er ikke alene en arkitektonisk visionær bygning med et stærkt bibliotekstilbud, byggeriet har også en helt enestående placering i Aarhus, hvilket har gjort stedet til aarhusianernes mest benyttede kultur- og videnstilbud på rekordtid. Allerede i marts 2016 nåede besøgstallet den første million (heraf udgør ca. 10% Borgerservice-brugere).

Årets tre andre nominerede – og interessante – biblioteker er: Public Library, Chinatown Branch, USA, Geelong Library & Heritage Centre og Success Public Library, begge Australien.

Læs mere om prisen og alle fire biblioteker på http://modelprogrammer.slks.dk/ det-sker/public-library-of-the-year-2016. /HN

A K T U E LT

[NYHEDSKLIP...]

Bogens/litteraturens særlige sociale dimensioner og kraft skal undersøges. Et forskningsprojekt på SDU har fået 28 mio. kroner fra Danmarks Grundforskningsfond. I spidsen står professor Anne-Marie Mai og den internationalt anerkendte litteraturprofessor Rita Felski. Forskningen skal undersøge, hvilken rolle litteraturen spiller for vores opfattelse af os selv og af samfundet.

meget at hente på e-bogsområdet. Her afventes endelig domstolkning af en hollandsk retssag. Andre vigtige emner er datamining, brug af materiale til undervisningsformål, bevarelse af kulturav m.v.

Forslaget skal videre til forhandling i Europa-Parlamentet og Rådet. Herhjemme har kulturministeriet sendt udkastet til høring, frist 4. november.

Bogen og litteraturens vilkår 2016 er udkommet. Den skønlitterære bog står trods spådomme om det modsatte i en digital tid stærkt med flere udgivelser på dansk. Antallet er vokset med 50% siden 2009 til 1.503 nye skønlitterære titler på tryk i 2015, ikke mindst pga. selvudgivere og enklere trykmuligheder. Trods omfattende kassationer de senere år er bibliotekernes titeludbud bredere og mere nuancerede i dag.

Danmark får et samlet nationalbibliotek. Fra 1. januar 2017 udgør Danmarks to største national- og forskningsbiblioteker – Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek – én organisation med to fysiske placeringer under navnet Nationalbiblioteket. KB’s direktør, Erland Kolding Nielsen, fylder 70 år og går på pension fra januar. Statsbibliotekets direktør, Svend Larsen, bliver nationalbibliotekets direktør. Følg med og læs interviewene i Danmarks Biblioteker nummer 6/2016 og 1/2017.

Copyright – EU Kommissionens direktivforslag om Copyright in the Digital Single Market kom 14. september. Modsat forhåbningerne er der ikke umiddelbart

DBC fyldte 25 år den 14. oktober og skal have ny administrerende direktør. Mogens Brabrand Jensen er blevet 70 og har efter 25 år besluttet sig for at gå på pension.

Han har bl.a. stået for etablering af Danbib, bibliotekernes fælles database og itinfrastruktur, lancering af bibliotek.dk og et nyt fælles bibliotekssystem under udrulning netop nu i 96 kommuner. Læs stort interview med Mogens Brabrand Jensen i Danmarks Biblioteker 2/2016.

Direktør for marked og produkter, Heddi Mortensen, konstitueres foreløbig i stillingen. nORD, ny Nordisk Litteraturfestival på Kulturværftet trak fulde huse midt i september. – Én ting er vi enige om i byrådet: Vi er meget stolte af kulturområdet og litteraturen i Helsingør, lød det fra borgmester Benedikte Kjær (C), som lovede, der er tale om en tilbagevendende begivenhed.

Digteren Mette Moestrup åbnede herefter for litteraturen med et regulært kapowshow. Efterfulgt af en usædvanlig stærk samtale: Om litteraturens måde at tackle vold på mellem danske Carsten Jensen – Den første sten fra Afghanistan – og svenske Aris Fioretos, forfatter til romanen Mary om det græske militærdiktatur.

Aalborg Bibliotekerne vinder Bibliotekernes Formidlingspris Pludselig gik kulturminister Bertel Haarder lyslevende rundt på hovedbiblioteket i Aalborg. Forbløffelsen var stor blandt Aalborg Bibliotekernes medarbejdere, der var samlet til personaledag.

Men den var god nok. Ministeren kom for at uddele Bibliotekernes Formidlingspris, der gives til det bibliotek, der har været bedst til at formidle bibliotekets tilbud til borgerne.

I år har der været særlig vægt på formidling af bibliotekets litteraturtilbud til brugerne.

Bibliotekschef Kirsten Boelt er naturligvis stolt og glad for prisen: ”Jeg synes i al beskedenhed, at vi er knaldgode til at tænke formidling og ikke mindst litteraturformidling i nye sammenhænge, så jeg synes, det er så fortjent med den her pris. Og så er det da en fantastisk overraskelse til vores personale på personaledagen. Vi knokler hårdt hver eneste dag og brænder for vores fag, så det er skønt at kunne dele den her anerkendelse med hinanden i dag”. /HN Bertel Haarder overrækker prisen i Aalborg til en meget glad borgmester Thomas Kastrup Larsen (A).

5

VELKOMMEN TIL BOGFORUM 2016 11.-13. november I Fredag 10-19 I Lørdag 10-18 I Søndag 10-18 DANMARKS BIBLIOTEKER STAND C3-003A Debatter, Forfattermøder og Dagens Digter Bibliotekets ny fortælling – hvad siger kulturministeren På standens scene kan du deltage i Faglig Fredag og på alle dage træffe en lang række debattører, forfattere, og politikere fra Folketinget og kommunerne Klassikerquiz med Adrian Hughes – hver dag kl. 13.00 Mød eReolen.dk med tusindvis af e-bogstitler Prøv Poesimaskinen – Fælles digtning Faglig Fredag byder vi på et glas vin kl. 16.30 På gensyn!

Se hele programmet på db.dk/bogforum-program-2016 Bag Bogforums største biblioteksstand står 19 af landets biblioteker: Albertslund, Ballerup, Frederiksberg, Frederikssund, Gladsaxe, Gribskov, Helsingør, Herlev, Hillerød, Holbæk, København, Lyngby-Taarbæk, Næstved, Odense, Roskilde, Slagelse, Tårnby, Vejle og Aalborg i samarbejde med DB. Med støtte fra BF, HK, BCI/Lammhults Biblioteksdesign og DBC.

FAGLIG FREDAG 2016 BogForum tilbyder nyt fagligt indhold til fredagens mange besøgende fagfolk i auditorium 15.

Formiddagens program 09.00 Smart-generationen – 10 ting der ruster børn og unge til en digital fremtid ved Camilla Mehlsen, direktør og rådgiver i medieudvikling og uddannelse.

10.00 Børnebogen som terapeutisk værktøj ved Eva Zelander, narrativ psykoterapeut med speciale i mindfulness, stress og trivsel.

11.00 Formidling af faglitteratur til børn ved Anna Karlskov Skyggebjerg, Center for Børnelitteratur, Kristian Pedersen, DTU Space, og Tina Krogh, pæd. konsulent.

Eftermiddagens program 13.00 Læseforståelsens fantastiske fire ved Merete Brudholm, projekt- og proceskonsulent for skole- og læseudvikling.

14.00 Generation præstation ved Lone Ross Nylandsted, læge ph.d. og mindfulness instruktør med særligt fokus på børn.

15.00 Skoleudvikling: Hvorfor går det så langsomt? Ved Per Fibæk Laursen, professor i pædagogik ved DPU. Følg også FAGLIG FREDAG - debat i selve udstillingsområdet på Danmarks Bibliotekers stand C3-003A! Adgang til auditorium 15 kræver tilmelding. Billetter og programdetaljer på bogforum.dk/da-DK/Billetter.

Halv dag: 300 kr., hel dag 500 kr. inkl. kaffe og croissant.

Bella Center - Center Boulevard 5 - 2300 København S - Metro: Bella Center, Linje Vestamager.

B I B L I OT E K S D E S I G N

Foto: Benjamin Fritz-Jensen

KULTURØENS INDRE LAND VERSION 2016 Middelfarts karakteristiske pejlemærke på havnen mod Lillebælt, KulturØen, har været i Rosan Bosch’s kærlige hænder. Stueetagen er brudt op, og bygningens og bibliotekets indre er åbnet og udgør en ny helhed med en række nye landskabselementer.

B

ibliotekerne, brugen af dem og deres samlinger er, som medie-omtalen hele denne sommer gang på gang har vist, under markant forandring. Det bog- og samlingsorienterede biblioteksrum erstattes af biblioteker med meget mere plads til ophold, studier, fordybelse og ikke mindst møder. Møder bredt forstået: Møder mellem mennesker, møder mellem mennesker og medier – fysiske som digitale, møder om aktuelle debatspørgsmål og meget andet.

Flere andre faktorer gør sig gældende og sætter i stadig flere kommuner også sit præg på indretningen af landets biblioteker, først og fremmest to forhold. Tilbud om Borgerservice. Og i særdeleshed den prægnant udvidede åbningstid; med timer med eller uden bemanding – og differentieret betjening. Noget der alene er muligt takket være en massiv investering på selvbetjeningsområdet gennem snart 10-20 år.

I Middelfart har man et relativt nyt bibliotek, en del af KulturØen fra 2005. Alligevel har man nu fornyet indretningen. KulturØen på ca. 4.500 m2 omfatter ud over kommunens hovedbibliotek, konference- og møderum også café, turistinformation, biografen Panorama og restauranten Brasserie Svanen. Middelfart Bibliotek har i forbindelse med ombygningen ændret navn til Middelfart Kultur & Bibliotek og får nyt logo.

Åben scene og andre aktivitetsøer har erstattet væg ned gennem KulturØen ind til biblioteket 8

Ny bevægelse på vej “Jeg oplever, at en helt ny bevægelse er på vej. Folk raffinerer deres valg af oplevelsesformat, også når det vedrører læsning af skønlitteratur, flere og flere finder ro og afstresning i ‘offlinelæsning’ og i at samtale om litteraturen. Trenden er klar: Ikke alt skal hænge sammen med nye devices og gadgets. Der er næsten ingen grænser for, hvor mange læsekredse, læsecaféer og booktalks, vi kan sætte i gang. Middelfart er en endda meget læseflittig kommune,” fremhæver bibliotekschef Charlotte Pedersen med et bredt smil en tidlig sensommermorgen, hvor vi mødes i Oscars Kaffebar, KulturØens Café, over en kop friskbrygget kaffe.

Dén bevægelse og de helt konkrete ønsker om at skabe et langt mere åbent hus ligger bag den nye udgave af Middelfarts mest særegne bygning. “Åbning af biblioteket og KulturØen som sådan. Væk fra ‘enhver passer sit’ til en ny helhedsoplevelse og fælles værtsrolle samt ønske om mere gensidig inspiration var vores afsæt. Og dertil det helt prosaiske behov for en bedre varmesikring”, fortæller Charlotte Pedersen.

Riv væggene ned Med indretningen blev ikke alene en lang glasvæg, som delte bygningens stueplan i to og adskilte biblioteket fra alt det andet, nedlagt, også en mindre væg, der skabte et Turistkontor, røg. På den måde fik man én stor åben stueetage, hvor kun selve biografrummet i bygningens indre rotunde og restauranten fortsat har egne rum. Et mindre mødelokale lige inden for døren og den gamle biblioteksskranke røg også.

I stedet har man etableret en brugervenlig og vindtæt ny hovedindgang, der fører direkte ind i publikumsafdelingen. Nu kan brugerne færdes over det hele. Langt mere åbent og venligt og samtidig meget mere i overensstemmelse med et af bygningens særlige arkitektoniske kendetegn – et kæmpestort vinduesparti i hele bygningshøjden ud mod pladsen.

“Nu kan man både fra gade og plads kigge ind gennem det sto-

M I D D E L FA R T

SKAB

re glasparti og straks se, at vi er et sammenhængende kulturhus og bibliotek. Før bremsede især mødelokalet for dette vigtige signal”, forklarer Charlotte Pedersen.

Ny helhedsorganisation Med godt ti år bag sig i bygningen fra 2005 begyndte man på biblioteket allerede for nogle år siden at tale sig ind på behovet for at forny indretningen og arbejdsflowet. Man har finjusteret teamorganiseringen fra omkring 2005, men lagt et lag bestående af fire nye formidlings-zoner på: Ankomst/Biograf, Børn/Unge, IT/Faglitteratur og Litteratur/Fordybelse. Både opgavemæssigt og i indretningen.

Organisationen og opgaveområdet er også blevet udvidet. I dag er bibliotekschefen tillige ansvarlig for kulturaktiviteter, fællesområdet og funktionen turistinformation, ligesom de turistmedarbejdere, der står for den fysiske modtagelse af turister, er en del af organisationen. Konkret løses turistopgaven i to dele; VisitMiddelfart tager sig af alle de udadvendte turistopgaver og sidder i bibliotekets storkontor, mens Kultur & Bibliotek står for betjeningen på stedet i ankomstområdet. Kun biograf og restaurant drives selvstændigt, men man samarbejder tæt med biografen Panorama om temaer som aktuelle film, bogen bag filmen, operatransmissioner m.m., forklarer Charlotte Pedersen.

Idéerne bag landskabet

“Vi har fået et slaraffenland af nye aktivitetstilbud med de nye oplevelsesmøbler tegnet af Rosan Bosch, og et hus, der inviterer til interaktion og kulturoplevelser skabt i sammenhæng mellem og på tværs af alle de forskellige tilbud. Og brugerne virker allerede, som om de er meget glade for de nye rammer,” siger en engageret og glad bibliotekschef. Hun medgiver gerne, at den nye, mere tværgående opgaveløsning også kan være noget af en udfordring for medarbejderne, men er ikke i tvivl om betydningen for brugerne: “Vi kan se det allerede nu – de nye muligheder pirrer nysgerrigheden og inspirerer til leg, læring og oplevelser.

Til det ekstra du ikke selv havde tænkt på.”

Mere knald på farveskalaen til oplevelsesmøbler og til møbler i loungeområdet, brug af ‘lyse blå havfarver til møblerne ud mod Lillebælt’ skaber liv og supplerer de eksisterende reoler på en fin måde. Både de hvide, specialbyggede træreoler langs de buede vægge og de knaldsorte stålreoler. Mange steder er der flotte kig ud over vandet til Lillebælt som et glimt set gennem reolopstillinger. Ikke mindst på de to etagers balkoner ud mod den nyeste Lillebæltsbro.

Landskabselementer, kaj-penge og Slikland Betal dine havne-penge på biblioteket eller gå i Slikland. Noget af det lidt mere spøjse, men et par velbenyttede anderledes tje-

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 5

Når KulturØens indre landskab i dag opleves som noget helt særligt, skyldes det et samarbejdsprojekt med Rosan Bosch, den internationalt kendte designer og arkitekt, som man inviterede med om bord allerede i ønskefasen med fokus på åbenheden.

Rosan Bosch Studio har med egne ord udviklet et innovativt design til KulturØen med det særlige formål at understøtte synergien bag et udstrakt samarbejde og en større grad af fælles identitet mellem husets aktører. Reprogrammeringen af arealerne

og implementering af et nyt identitetsskabende og rumligt design danner i dag ramme om et forbedret samarbejde og understøtter tematiseret vidensamarbejde på tværs af husets institutioner.

Målsætningen er: At udnytte KulturØens potentiale ‘til fulde’, så stedet i højere grad kan agere platform for lokal forankring og udvidelse af det kulturelle fællesskab i Middelfart.

9

K U LT U R Ø E N

KulturØ med eget Slikland

nester er f.eks. KulturØens eget Slikland – ‘vi har jo biograf og slik skal der til’; det har vist kun få andre biblioteker. Benytter man marinaen lige uden for biblioteket, kan man også vælge at betale havne-penge her. Den nye tre-i-en knaldgule ekspedition, ikke langt fra indgangens bekvemme loungemøbler og tidsskrifter både for filmgængere og andre, består af tre dele: Café, Bibliotek- og Turistbetjening. Biografbilletter fås i Panoramaautomater. Bibliotekarbetjening fås inde i børneområdet og i 1. salens gule ekspeditions-ø.

Andre landskabselementer er: Knaldgule Skattekister både i stuen og på 1. sal. Udvidet brug af vejledende og inspirerende skærmformidling er en anden satsning, og via skærme og miniudstillinger formidler skattekisterne aktuel information. En fortæller bl.a. om børnefilm og -universer, en anden om årets ene klassiker, Jeppe Aakjær. I stuen findes: BØRN/UNGE samt selvbetjent udlån/aflevering, søge-ø med pc’ere dedikeret til enten bibliotek eller turisme.

Af de nye oplevelsesområder- og møbler kan nævnes: Gamingområde, Scenen, siddemøblet Sneglen og Makerspace-området

Undervisning på Bjerget

Lounge og skranke med biograf- og biblioteksservice

i stueetagen, hvor man også i et særskilt rum kan hente reserverede materialer. Førstesalen, VOKSNE/MUSIK, nås ad trappen eller en elevator, og her skaber Bjerget en ny instruktions- og fortælletrappe ud mod pladsen lige oven over indgangspartiet.

På dets bagside åbner Grotten sig med en større bogudstilling, p.t. om erotisk litteratur. I en større natur-oase kan man søge inspiration bl.a. med Systematic/Redia’s Digitale Boghylde og benytte sig af mange forskellige siddepladser til dialog.

Bagerst mod pladsen findes IT-hjørnet – uden en eneste pc, men med masser af god arbejdsplads omkring et meget langt organisk formet træbord – med WIFI adgang – og med masser af stik samt grønne planter.

Chefen sidder i udlånet En sidste ting, der skal fremhæves, er 1. salens nye mindre mødelokale Videnskabet. Det fungerer samtidig som chefens arbejdsplads. Charlotte Pedersen fortæller hvorfor: “Vi har ét storrumskontor og to mindre kontorer, hvor der er plads til alle. Alle er dog kun sjældent i huset på en gang, da vore tre lokalbiblioteker i Ejby, Nørre Aaby og Strib også skal betjenes. Lederkon-

M I D D E L FA R T Fakta om ombygningen Økonomi: Middelfart kommune 4,3 mio.

KulturØens Ejerforening (Middelfart Kommune, Middelfart Sparekasse og Kvickly Middelfart) 1,2 mio.

KulturØen a/s: 0,250 mio.

Panorama/Oscars kaffebar: 0,5 mio.

Energirenovering og brandsikring af huset finansieres over en årrække af Middelfart kommune (ca. 2 mio.)

Leverandører: Karl Rasmussen Arkitekter, Middelfart, havde entreprisen på bygningsændringer dvs. f.eks. flytning og nedrivning af vægge, energirenovering, ventilation og malerarbejder.

Rosan Bosch Studio har rådgivet vedr. den overordnede designlinie og den oplevelsesorienterede indretning.

Specialinventaret er bygget af Fredericia Maskinsnedkeri v. Ruben Sørensen.

Standardinventar er leveret af Holmris Designbrokers v. Povl Fisker.

Logo og grafik: ImageConsult v. Maria Arndal og Merete Paarup.

Oplevelsesdesign og programmel: Inlead Media v. Peter Rodenberg.

Ny sorteringsrobot og renovering af udlån/aflevering: Lyngsøe.

Væggrafik (indre rundbue og trappetårne): Niels Krogh Andersen.

Åbningstider: 07-22. Med betjening dagligt 10-17, lørdag dog 10-14.

Organisk IT-rum

toret er nedlagt, og i stedet er det udvidet noget og indrettet som mellemstort mødelokale, Tænketanken, til erstatning af det, der før var ved indgangen. Så ja, jeg og min bærbare holder fast til i udlånet i “Videnskabet” mellem faglitteraturen og udsigten til Lillebælt!”

Når hun altså ikke lige spurter rundt i huset, for der er gang i alle de medarbejdere, jeg møder denne fredag formiddag. Huset har besøg af børneinstitutions- og skolebørn samt unge, der laver opgave i den ene af førstesalens lydtætte, orange læsesofaer.

Den anden har plads til fire, og her er der gang i en romanlæseklub med fire damer, der bekymret spørger, om vi kan høre dem. Ikke en lyd. Sofaerne fungerer.

Er det noget, der ikke fungerer?

Lidt af en sensation Arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen står bag flere af landets skulpturelle biblioteks- og kulturbyggerier. Et af verdens p.t. mest omtalte, Dokk1 i Aarhus, indviet i 2015. Landets nationalbibliotek, Det Kgl. Biblioteks Sorte Diamant, fra 1999. Men også KulturØen på de omkring 4.500 m2 på havnen i Middelfart.

En sensation på sin vis.

Byggeriet understreger, at ikke kun landets største kommuner eller staten kan skabe anderledes og bemærkelsesværdige offentlige kulturbygninger. Det kan også mindre kommuner langt væk fra hovedstaden og de såkaldte metropoler, når de tænker utraditionelt og gør det i fællesskab med lokale kræfter som i Middelfart. KulturØen fra sommeren 2005 har fra starten tiltrukket mange besøgende. Egne borgere, folk fra de omkringliggende kommuner, fagfolk fra hele verden og turister. Her er med det nye kulturelle slaraffenland fortsat masser af gode grunde til at komme for alle. Og for fagfolk og politikere til at hente idéer og få ny inspiration.

Næste store projekt er nytænkning og inddragelse af KulturØpladsen og dens 875 m2 foran KulturØen modsat Lillebælt. Det sker i nær fremtid i sammenhæng med, at kommunens nye rådhusbyggeri afsluttes skråt over for, oplyser bibliotekschef Charlotte Pedersen lige inden vi skilles. Hun er klar til nye opgaver: “Kom endelig og se, når det er færdigt i løbet af sommeren 2017.”

HELLEN NIEGAARD Fotos: Kim Wendt

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 5

Det er naturligvis svært at vurdere ud fra et enkelt besøg. Kun to ting oplever jeg umiddelbart som noget, der skal genovervejes og arbejdes videre med. Den ene er manglende skiltning ved de enkelte oplevelsesmøbler. Det er et bevidst designvalg; de skal give sig selv. Det gør hovedparten sådan set også, men et enkelt navneskilt som på et skib ville lette navigationen rundt i det nye landskab.

Den anden udfordring er førstesalens fem hylder høje, laksorte reoler med skønlitteratur. De skygger for overblikket, for helheden og landskabsoplevelsen på 1. sal. “Vi ved det godt,” forklarer Charlotte Pedersen. “Det er en balancegang, vi har brug for hyldemeterne til efterspurgt litteratur. Vi kasserer naturligvis løbende, som man skal for at sikre en dynamisk og levende samling, men vi har en stor samling meget efterspurgt skønlitteratur. Så vi må tænke i andre kreative baner.”

KulturØens meget benyttede og efterspurgte konferencesal, Middelfartsalen, til knap 200 personer ligger på en indskudt etage øverst og er ikke berørt af ombygningen. Ud over at det nu

takket være åbningen af stueetagen er meget lettere at finde frem til trappen op til salen med Danmarks bedste mødeudsigt.

11

FANTASY OG LÆSNING

“

Jeg ser biblioteket som den sidste fælled, hvor alle har ret til at være, og hvor alle kommer. Det skaber et reelt mødested og er kulturpolitisk utroligt vigtigt.

INTERVIEW

Josefine Ottesen, forfatteren med flest bøger på landets folkebiblioteker, er klar i mælet, når det handler om betydningen af læsning og den gode fortælling i børn og unges liv. Om kristendom og frisættelse. Men også om e-bøger, forlagsvirksomhed, sekundære rettigheder og biblioteker som samfundets fælled.

– EN GENVEJ TIL DANNELSE OG IDENTITET “Måske er jeg Danmarks mindst eksperimenterende forfatter.

Jeg skriver egentlig altid om det samme. En grundfortælling om at gå fra barn til voksen. Om at være den, ens forældre synes man skal være, til at være den man er.” Josefine Ottesens smil er mildt med et glimt i øjet.

Forfatterens påstand er, at vi alle i større eller mindre grad anvender grundfortællingen i vores forståelse af verden – og af os selv. “I vores eget dannelsesprojekt. Så i virkeligheden er jeg nok mere historiefortæller end forfatter.”

Josefine Ottesen er optaget af, hvordan alle fortællinger i virkeligheden stammer fra en fællesforståelse af en histories grundstruktur, og hun synes, det er vigtigt for alle at få indsigt i denne basisfortællings struktur. Fordi man dermed får en måde til at forstå og fortælle ens egen historie og afkode omverdenen. En forudsætning for både personlig erkendelse og identitetsdannelse.

Fantasy og dannelse Jeg er på besøg i det røde hus i Svendborg, lige i skovkanten, og sidder i Josefine Ottesens arbejdsrum og helt eget univers med udsigt gennem grønne trætoppe til Svendborg Sund, hvor Ærøfærgen ind imellem anes. Forfatteren er elsket af børn og unge i hele landet og er, sammen med Bjarne Reuter, den mest indkøbte forfatter på landets biblioteker; hans bøger har flere sider, så han får flest bibliotekspenge. Hun skriver ikke, modsat ham, direkte for voksne, men hendes store forfatterskab for børn og unge kan ligesom Reuters sagtens læses af voksne, og bliver det da også i rigt mål. Hendes verdener er meget ofte fantasy og science fiction tilsat et solidt drys magi.

En hel række af Josefine Ottesens bøger er nemlig letlæsningsbøger – f.eks. serien Drageherren i 11 bind og Løvindens datter i seks. Hendes egen søn gad, da han begyndte at læse, ikke rigtig gøre det; de bøgers indhold, han kunne læse, oplevede han som kedelige. Men han blev optaget af fantasy, og det satte gang i Josefine Ottesen. Samtidig kontaktede forlaget Alrune hende om at skrive letlæsning.

“Jeg vidste intet om formatet eller om læseindlæring, og jeg har brudt mange regler. Bl.a. skrevet serier, hvor hvert bind leder historien videre til næste bind i stedet for afsluttede enkeltbind.

Fantasy-helte er jo heller ikke små børn, så mine hovedpersoner appellerer ikke kun til små børn, men kan også læses af ældre og voksne med læsevanskeligheder. Måske er det de bøger, jeg i dag er allermest stolt af. Det var en stor overraskelse for mig, at de blev så godt modtaget. Jeg møder ofte børn og unge, som fortæller, at mine bøger var dem, der fik dem i gang med at læse.

Selv om letlæsningsbøger ikke rangerer ret højt i boghierarkiet, så er det fantastisk. Og jeg er meget glad for de bøger. Hvis der skal stå noget på min gravsten, skal det være: “Jeg fik børn til at læse”. I dag er hun meget optaget af, hvad litteraturen specifikt kan.

“Det litterære medie kan fortælle historier på rigtigt mange planer, noget jeg er meget optaget af. Fordelen ved litteratur er, at man laver sine egne billeder. Med film overgiver man sig til instruktørens og fotografens ofte voldsomme billeder. Med mindre man lukker øjnene og stikker fingrene i ørerne, kan man ikke komme væk fra filmens mere barske verden. Litteraturen har den fordel, at her får man ikke mere, end man selv har kræfter til. Man sorterer det fra, som ikke er interessant for én selv, og det er, som jeg ser det, det særlige ved sproget som medie. Man er meget mere herre over iscenesættelsen.”

Spil og medieformater Selv om Josefine Ottesens bøger muligvis kunne være oplagte i interaktive udgaver, hvor man kunne leve sig ind i hendes figurerer og selv bringe dem videre f.eks. i spilform, så er det ikke noget hun tror på.

“Lige så snart du går over i visuelle medier i film eller spil, er du nødt til at forenkle din fortælling. Ofte kolossalt meget. Mine historier egner sig ikke så godt til at blive kogt ned til en enkelt handlingstråd. Jeg har selvfølgelig et hovedtema, men jeg har også massevis af bihistorier, der belyser temaet fra nogle andre vinkler. Det er også derfor, at mine læsere ofte siger, at hver gang de genlæser mine bøger, så opdager de noget nyt. Et lag de ikke så før.”

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 5

Hvad er det, den eventyrlige og magiske fantasy-ramme kan, som appellerer til dig som forfatter, og hvorfor bruger du den?

“Jeg vil nærmest beskrive fantasy, som et godt oppustet folkeeventyr med en kendt fortællestruktur om at gå fra at ‘være ingen til at være nogen’ og placeret i en ramme bygget tæt på grundfortællingen. Den følger jeg naturligvis ikke slavisk, men i de fleste tilfælde vil læseren have en forestilling om, hvor bogen ender, så udfordringen er at gøre selve ‘rejsen’ spændende og overraskende,” forklarer Josefine Ottesen.

Hvilket sammen med hendes helt fantastiske historier har skaffet hende de mange læsere. Og hun holder også gerne foredrag om formen og bøger, blot ikke for ofte. For eksempel på biblioteker og skoler; hun har bl.a. været husforfatter på Byskolen i Svendborg i en periode. Hun har solgt langt over 250.000 bøger.

Flere er oversat til andre sprog, bl.a. engelsk og tysk. Mange bruges i undervisningssammenhæng. Ikke mindst de mange populære letlæsningsbøger.

Litteraturens og læsningens betydning

13

INTERVIEW

Efter en lang tid, hvor alle har skullet være meget inter-modale, og alt skulle kunne udfolde sig til og fungere på alle medier, oplever forfatteren nu, at tingene bevæger sig i en anden retning, bl.a. med fokus på litteraturen. Hun er optaget af, hvad forskellen er på medierne. Ikke fordi nogle absolut er bedre end andre, men fordi de kan noget forskelligt.

Som gammel teatermenneske er hun så småt begyndt at lave noget teater igen. “Det er sjovt for mig. I bogen folder du billeder ud og folder ud og folder ud, men når du arbejder med dramatik, så folder du ind og folder ind, fordi der skal være plads til skuespilleren.” Hun arbejder med Svanen, Dansk Tjekkisk Dukketeater i Odense. “Vi er ved at lave en skøn opsætning af David og Goliat. En historie, der både findes i Koranen, Toraen og i Bibelen, en fælles kulturel fortælling, som man kan bruge som kulturmøde.”

Kreativitet, drama og helte Da Josefine Ottesen for godt og vel halvandet år siden med egne ord gik ned på grund af udmattelse – og for lavt stofskifte, havde hun en længere periode uden adgang til det kreative, som ellers falder hende let, og altid har gjort det på alle ledder og kanter.

Men hun havde skrevet over 100 bøger og tænkte ok, måske er det bare sådan. Men det var det ikke, og hun er stærkt på banen igen med flere projekter. Da hun for et lille års tid siden havde en snak med gamle teatervenner, gik der hul på kreativiteten.

“Jeg gik hjem og skrev en synopsis på tyve minutter. Og det efter ikke at have rørt ved drama og teaterstykker i tyve år.”

Oprindelig er forfatteren uddannet skuespiller og dramaturg, og har bl.a. været teaterinstruktur og ønskede ikke at blive forfatter.

Med både en skrivende mor, Thea Bank Jensen, og en ældre søster, Bodil Frederiksen, var forfatterkvoten ligesom brugt op.

Hun mener stadig, at teatret er et fantastisk medie på den måde, det forener stort set alle andre medier i sig.

Lige nu skriver Josefine Ottesen bl.a. på en ny udgave af de danske heltesagn til forlaget People’s Press. “Det er helt vildt sjovt at få lov til at gå ind i dem og prøve at få dem formidlet for nye læsere, for jeg har brugt så mange af de myter og sagn som inspiration undervejs. Man kan kalde det en moderne folkeliggørelse af stoffet i folkemindeforskeren Axel Olriks bog om heltesagn fra

1901, men jeg har flere historier med end Olrik. Ikke bare de rene danske folkesagn, men også Vølsungerne og Beowulf – de er en del af samme fortælletradition. Det er ofte voldsomt blodige og meget drabelige begivenheder.” Det er en almen fortælling, og den kan læses af alle, både børn, unge og voksne og egner sig til højtlæsning. Bogen udkommer i foråret en gang, og forfatteren har lige afleveret manus. Det er hverken en storroman eller et flerbindsværk, understreger hun.

Transformation og identitet En storroman er til gengæld fortællingen Helgi Daner, som kom i 2014 og blev flot modtaget. Over 500 siders medrivende fortælling inspireret af legenderne om Holger Danske, som blev nedskrevet i Frankrig omkring år 1000. Læserne følger hovedpersonen og lever sig ind i hans verden, fra han præsenteres for sin rigtige far, Danermarkens svage drot Gøtrik. Over hans tid som gidsel ved frankerkongen Karl den Stores hof. Hans møde med kristendommen og hans valg mellem at gøre det rigtige og gode, da fjenden truer Danermarken og gamle venner dukker op. En historie om identitet og dannelse. Helgi Daner fås som særudgave med mulighed for download af e-bog, lydbog og musik mm.

Josefine Ottesen fortæller om den: “Udviklingsfortællinger på alle aldersniveauer er vigtige. Ikke mindst fordi vi i dag ikke har én identitet hver især, men oftest mange forskellige. I forhold til baggrund, familie, lokalsamfund og de mange forskellige miljøer som unge går ud og ind af, men også i forhold til det overhovedet at have noget at tro på.” Et andet fokus for forfatteren, der selv har været søgende og som yngre meget skeptisk over for kristendommen; med en far som præst og en mor med jødiske aner. Hun anerkender i dag kristendommens frisættende betydning. For samfundets fælles ressourcer, hvor dets klaner i tidligere tider oftest brugte krig som løsning. Men også for den enkeltes egen identitet. Og hendes bøger italesætter alle betydningen og sider af egen identitet og relationerne med andre.

For Josefine Ottesen er relationerne den allervigtigste ting i hendes hovedpersoners liv. Og så forløbet omkring overgangen fra barn til ung og voksen. Fra man som lille bygger ens liv på de erfaringer, man har gjort sig og fået, til man kommer i puberteten og hormonerne pludselig vælter ind over én, og forvirrende og

Den roste storroman Helgi Daner bygger på legenden om Holger Danske og mødet mellem den gamle nordiske gudetro og kristendommen, og den udkommer i en bearbejdet udgave i 2017. Et samarbejde med Folkekirkens Skoletjeneste i forbindelse med en kampagne om kristningen af Danmark.

Oplaget er et enestående antal på 30.000 eksemplarer.

Josefine Ottesen har fået et hav af priser. Bl.a. Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris i 2004 for Krigeren, Børnebibliotekarernes kulturpris for Drageherren i 2004, DR’s ungdomslitteraturpris Orla-prisen for Dæmonernes Hvisken 2006 og Kulturministeriets Børnebogspris to gange. Først for Eventyret om fjeren og rosen i 1987 og igen i 2009 for Golak, bind 1 af serien Det Døde Land. Hun har også haft æren af at være nomineret til to af de vigtigste internationale børnepriser: IBBYs Hans Christian Andersen Award 2006 og ALMA (Astrid Lindgren Memorial Award) i 2010.

Læs mere på www.josefineottesen.dk.

14

J O S E F I N E OT T E S E N

nye følelser skal tackles, som hun beskriver det. Hun er en utrolig flittig forfatter og skriver lige nu på en bog om sanseligheden og den sanselige verden. Om en lille søalf, Lilja, og hendes venner og om mørke følelser, der også skal være plads til.

Fornyer og værdsat fortæller Skønt Josefine Ottesen betegner sig selv som traditionalist og ikke-fornyende forfatter, er kundskaben ikke enig. Børnebogskritikeren Steffen Larsen mener, hun i hele to omgange har fornyet børnelitteraturens landskab og fantasy-genren i Danmark (Forever changes, art. fra 2006) – ‘i Eventyret om fjeren og rosen fra 1986 satte forfatteren en ny national standard for det at skri-

ve fantasy i det hele taget’. Og ligeledes med Krigeren – en fortælling i tre bind om vikingedrengen Odd, skrevet for unge, men også for voksne. Også ifølge Steffen Larsen et mesterværk ‘som, hvis bogen var skrevet på engelsk, ville have opnået verdensberømmelse’. Josefine Ottesen udgav sidst i 2015 Havenisserne flytter ind, en eventyrlig fortælling, men også en barsk historie om at miste sit hjem og være på flugt. Den udkom den 8. november i forbindelse med Dansk Flygtningehjælps Landsindsamling og blev flot modtaget og set som et led i debatten om eftersommerens mange tusinde flygtninge. Men, understreger forfatteren, udover sine bøger ønsker hun ikke ellers at gå ind i den offentlige debat. Dertil er tonen alt for rå, mener hun.

OM E-BØGER, BUSINESS OG RETTIGHEDER

J

osefine Ottesen er ikke bare en flittig forfatter, hun er samtidig en dygtig forretningskvinde.

Det blev hun, da hun knap otte år efter udgivelsen af Eventyret om fjeren og rosen opdagede, at forlaget uden hendes vidende var i gang med at forhandle filmrettigheder med et tysk filmselskab. Bogen var blevet oversat til tysk.

“Det slog mig helt af pinden, at de kunne gøre det uden at spørge mig. Fra da af blev jeg meget opmærksom på forskellen mellem de primære og sekundære ophavsrettigheder til et værk, til mine bøger. Ét er, at du giver forlaget eneret til at udgive bogen i første omgang, det andet er rettigheder til værket i alle andre sammenhænge. Og lige siden har jeg holdt fast i de sekundære rettigheder selv. Hvilket har vist sig at være en rigtig god ide, især da hele digitaliseringsbølgen kom med muligheder for at udgive bøgerne i nye og andre formater. I en prøveperiode gav jeg forlagene ret til at bruge dem. Men jeg må tilstå, at jeg blev ret rystet over, at de for at producere bøgerne som e-bøger – stort set ‘to klik på en computer’, skulle have 75% for det!”

Det var for langt ude for forfatteren, så hun trak sine sekundære rettigheder hjem igen; og i dag har hun så nogle kvikke folk til at hjælpe sig med at få lavet bøgerne til e-bøger. Det er ret enkelt, selv om det naturligvis også er en udgift. På samme måde har hun købt retten til at lave lydbøger hjem. “Det interessante for mig er at få mine bøger og fortællinger ud. Mit fokus er på læsere, læsere og endnu flere læsere. Og jeg kunne se, at forlagene begyndte at være lidt påholdne med, hvad der skulle laves ebøger henholdsvis lydbøger af, så slog jeg bak”, siger forfatteren.

Biblioteket vores fælled Man skulle i øvrigt sætte mange flere penge af til landets biblioteker, mener Josefine Ottesen. “Jeg ser biblioteket som den sidste fælled, hvor alle har ret til at være, og hvor alle kommer. Det skaber et reelt mødested og er kulturpolitisk utroligt vigtigt. Det burde bruges endnu mere, end det allerede bliver. Jeg forstår slet ikke biblioteks- eller bogbuslukninger. Bibliotekerne er så vigtige for os alle. Det er ikke en skole, og du bliver ikke sagsbehandlet dér. Det er utroligt vigtigt for demokratiet. Ikke blot som mødested og fælled, men som stedet, der giver adgang til oplysning. Jo mere indsigt og adgang til viden, oplevelser og læsning, man har, jo mere kan man forstå og klare som menneske.”

Josefine Ottesen elsker sit bibliotek og sine bibliotekarer. “Uden Svendborg Bibliotek havde jeg ikke skrevet mine bøger; alle er helt enormt ihærdige, hjælpsomme og dygtige, når jeg er på jagt under min research til nye universer. Jeg kunne ikke klare mig uden.”

eReolen og forlagene Josefine Ottesen forstår ikke nogle forlags berøringsangst i forhold til eReolen, bibliotekernes fælles e-bogstjeneste på nettet.

HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 5

“Mine bøger skal være tilgængelige på alle platforme. Og hele tiden. Det er ganske enkelt betingelsen for, at der kan komme nye læsere til. Derfor begyndte jeg selv at udgive mine bøger. Hvert tiende år står vi med en nye generation, derfor skal bøgerne også genudgives med et layout, der fanger de nye generationer.”

Det sker ikke for alle Josefine Ottesens bøger, men for mange.

Hun er i øvrigt så heldig at bo i hus med eget studie, så hun indlæser også selv sine lydbøger. Det er ikke en egentlig forretningsplan, det er bare snusfornuft. Det gælder om at holde rettighederne tæt ind til sig.

Som hun ser det, er ordningen skruet meget fornuftigt sammen. “De nye bøger kører på en licens, hvor bibliotekerne betaler ‘så mange penge til forlagene for så mange digitale udlån’ via eReolen. Mens de lidt ældre titler kører på klik-ordningen, hvor man fra biblioteket side betaler forlagene pr. klik (udlån).”

Alt i alt en god model – for samtidig med at bøgerne får digitalt liv gennem biblioteket, så bliver de også en del af bibliotekets online formidling. Hun finder forlagenes idé om, at man kan erstatte den trykte bogs økonomi med en digital e-bogsøkonomi uholdbar. “Man må tænke på en helt anden måde; de færreste mennesker ønsker at eje digitale medier.”

Hun er kun sit eget forlag med alt det digitale, og så med Helgi Daner, som hun selv gerne ville markedsføre på nye måder med ekstramaterialer og direkte kontakt med læserne. Idéen var rigtig, men kræver meget. Bogen har p.t. solgt omkring 6.000 eksemplarer, men kommer ud i 30.000 i en bearbejdet udgave i en ny kampagne i 2017.

15

A N D R E B I B L I OT E K E R

NY SVENSK

NATIONAL BIBLIOTEKSSTRATEGI PÅ VEJ Delrapport peger på 10 konkrete hovedemner.

F

or to år siden fik Sverige en ny bibliotekslov, der skærpede formålsparagraffen: “Bibliotekerne skal virke for udvikling af det demokratiske samfund ved at bidrage til vidensformidling og fri meningsdannelse. Bibliotekerne skal fremme litteraturens stilling og interessen for dannelse, oplysning, uddannelse og forskning samt kulturel virksomhed i øvrigt. Alle skal have adgang til biblioteker.”

Som opfølgning på loven besluttede regeringen sidste år at iværksætte et udredningsarbejde om en national biblioteksstrategi. Der er fokus på at fremme samarbejde mellem bibliotekerne og skabe biblioteker af høj kvalitet, der opfylder lovens krav.

Regeringen afsatte 25 mio. SEK til udredningsarbejdet, der skal udføres i perioden frem til 2019. Der er nedsat en udredningsgruppe på tre personer. Formand er Erik Fichtelius, markant public-service journalist, Karin Linder, formand for DIK-förbundet og Krister Hanson, regionsbibliotekar. Sekretariatet er forankret på Kungliga Biblioteket.

Strategien skal sikre, at bibliotekernes opgaver, mål og metoder er klare i en ny digital kontekst, ophavsretslige barrierer skal overvindes og så skal den indgyde mod og selvtillid i en meget vigtig sektor, understreger hovedudreder og public-service journalisten Erik Fichtelius.

teksmyndigheder på statsligt, regionalt og kommunalt niveau. Vi har brug for en sammenhængende vision for, hvilken rolle bibliotekerne skal spille fremover.

Multifunktionelle biblioteker, der fungerer som et grundlag for at fremme demokratiet, er ikke en realitet for alle i dag, det skal det blive. Vi har også behov for at tydeliggøre opgaverne, fx med at fremme sprogudvikling og stimulere til læsning.”

Bred og åben dialog Svensk Biblioteksförening har arbejdet hårdt på at få dette strategiarbejde sat i værk siden 2007, fortæller formanden, Calle Nathanson: “Sverige har biblio16

Udredningsgruppen har arbejdet meget åbent og dialogorienteret. Der er afholdt debat- og informationsmøder med brainstorming. Der er oprettet en Facebookgruppe med 1.500 medlemmer, der hver uge er blevet inviteret til at svare på temaspørgsmål. Udrederne har inviteret folk til at skrive rapporter og bud på de grundlæggende spørgsmål: Hvad er situ-

ationen i dag, hvilke problemer har vi, hvordan vil vi gerne have det?

Første situationsrapport er publiceret Tidligere i år publicerede udredningsgruppen på dette grundlag den første situationsrapport, der fungerer som et problemkatalog. Rapporten identificerer 10 hovedtemaer, der skal arbejdes videre med. Det er biblioteksrummet og borgernes deltagelse, medier og digital inklusion, strukturer og samspil mellem bibliotekerne, samspil mellem by og land, biblioteksinfrastruktur, bibliotekarprofessionens rolle, højere uddannelse og forskning, samlingsopbygning og skolebiblioteker. Et særligt tema hedder ‘Alla!’ Det refererer til bibliotekslovens idéelle krav om, at alle skal have adgang til bibliote-

A K T U E L D E B AT

”FREDAGSSLIK, VIAGRA & TRE RYK, DET ER DET, DE UNGE VIL HA’” Det handler om biblioteket. Ordene faldt under en engageret debat i netværket NextGeneration på et seminar den 6. september i Ringe, hvor bibliotekets kerneopgave blev forsøgt indfanget. ker. Hvad indebærer det eksempelvis konkret for forpligtelsen til at tilbyde tjenester på andre sprog end svensk?

Forventningerne til og interessen for strategien i Bibliotekssverige er meget høje.

Men hvad forventer udredningsgruppen selv? Erik Fichtelius bud er ganske konkret: At bibliotekernes opgaver, mål og metoder bliver meget klare i en ny digital kontekst, men også idéelle: At overvinde nogle af de ophavsretslige barrierer, at indgyde mod og selvtillid i en meget vigtig sektor.

Samfundsanalyse ventes i 2017 Lige nu arbejder udrederne med at fastlægge arbejdsplanen for det kommende år. Fichtelius siger, at den respons, der har været på den åbne dialog i første fase af arbejdet er overvældende. Næste skridt er at præsentere en samfundsanalyse.

Det skal ske i efteråret 2017. “Vi er vældig tilfredse med den åbne dialog. Engagementet er stort og forventningerne nærmest urealistiske, selvom vi forventer at komme med en del konkrete forslag til forbedringer. Men lige nu ved vi ikke helt, hvordan vi skal anvende Facebookgruppen i det videre arbejde. Vi går nok ind i mere traditionelle arbejdsformer med workshops og udarbejdelse af skriftlige rapporter.”

Det bliver under alle omstændigheder spændende at følge arbejdet.

Se situationsrapporten her: biblioteksstrategi.blogg.kb.se

“Biblioteket er det demokratiske sted, hvor du alene og sammen med andre, frit kan blive dannet i mødet med mennesker, litteratur, kultur og information.”

- Som når børnefamilien søndag formiddag i børnebiblioteket finder de næste to bøger at læse højt og den første at læse selv.

- Som når den storlæsende senior får litteraturinspiration til forfattermødet i bibliotekets intime rammer onsdag aften.

- Som når ottendeklasseseleven undervises i informationssøgning og kildekritik af bibliotekaren inden sin opgaveskrivning og så kan finde de rigtige tekster.

- Som når musikelskeren kommer bag kulissen og tæt på musikeren i kunstnermødet i bibliotekets arrangementsrække tirsdag aften.

- Som når enkefrue Larsen som frivillig hjælper med lektiehjælp og styrer en debatklub onsdag og torsdag aften på biblioteket.

- Som når gymnasieeleven på bibliotekets hjemmeside finder de tre bedste tekster til sin afsluttende opgave dagen før aflevering.

Ovenstående er et bud på, hvad bibliotekets kerneopgave er. NextGen-netværkets bud. Hvorfor biblioteker er uomgængelige. Hvorfor de gør en forskel. Hvorfor de skal være her.

Som mange andre fagfelter er også bibliotekerne under forandring og i debat.

Hvis vi låner færre bøger ud, skal vi så bruge penge på biblioteker? Vi mener

Debatten om biblioteket formål og kerne er igang. Heldigvis. For bibliotekerne er en alt for vigtig kulturinstitution til ikke at blive udviklet hele tiden. Bibliotekerne er trods alt den kulturinstitution, der bliver brugt allermest af alle i Danmark.

SANNE CAFT, vicechef på Københavns Hovedbibliotek, og JENS BANG PETERSEN, publikums- og hovedbibliotekschef Odense Bibliotekerne. Begge medlemmer af NextGeneration.

NetxGeneration-netværket er en gruppe yngre biblioteksfolk, der brænder for at udvikle bibliotekerne. Gennem debat og møder drøftes alt fra biblioteksstrategi til kerneopgave og kompetenceudvikling.

Målet er at komme med kvalificerede bud på bibliotekets formål, rolle og form i den igangværende debat både inden og uden for bibliotekernes egne rækker. http://fremtidensbiblioteker.dk/netvaerk

Læsefærdigheder Forskning viser, at øget tidsforbrug på læsning i fritiden op til 30 minutter dagligt svarer til mere end et skoleår i læsefærdigheder (ifølge OECD-PISA 2010).

Derfor fokuserer bibliotekerne strategisk på fritidslæsning, dvs. den lystdrevne læsning. Der, hvor børn og unge læser, fordi de er blevet præsenteret for litteratur, de gider læse. For deres egen fornøjelses skyld. Fordi biblioteket har introduceret dem til gode bøger, hvad end deres interesse er.

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 5

JENS THORHAUGE jensthorhauge.dk scandinaviangroup.com

Egentlig er det ikke så svært. Biblioteket handler om bøger, det ved alle. Der gemmer sig også en tyssende bibliotekar i tresserne et sted mellem reolerne.

Og man kan altid gå på biblioteket og få hjælp, det ved alle også. Ikke at alle gør det. Eller ved, hvad biblioteket VIRKELIG kan bruges til.

ja, for læsefærdigheder og oplysning, dannelse er lige så vigtige, som de altid har været. Vi mener ja, for bibliotekerne er lokalsamfundets sted, hvor alle kan mødes. Og blive klogere. For vi vil gøre dig klogere eller mere dannet eller i stand til at agere i et demokrati.

Du skal møde litteraturen. Du skal møde andre meninger. Du skal møde kulturelle oplevelser. Du skal møde forfatteren, musikeren eller professoren. Du skal møde information og omsætte den til viden. Du skal bruge biblioteket. For du har ikke råd til at lade være.

17

A K T U E L D E B AT

LITTERATUREN HAR DET GODT ... SEND FLERE PENGE! Postkort fra en biblioteksvirkelighed Af MARIA SJØBLOM, områdeleder Aalborg Bibliotekerne og medlem af DB’s Repræsentantskab

H

ele sommeren har vi fået tudet ørene fulde af litteraturens trange kår på de danske folkebiblioteker. I Aalborg har vi bestemt også lagt mærke til, at udlånstallet er faldet over de seneste år. Fra 2013 til 2015 alene har vi mistet 100.000 udlån. I samme periode er vores digitale udlån steget med knap 50.000 udlån. – Så I runde tal har vi ‘kun’ mistet 50.000 udlån, hvilket svarer til et samlet fald på 5 %.

En stor del af det faldende udlån skyldes et fald i udlån af cd’ere. Dette fald er opstået som følge af den teknologiske udvikling på området og bibliotekernes manglende mulighed for at udlåne efterspurgte titler digitalt. Når vi korrigerer for musikkens store fald, bliver det samlede udlånsfald på mindre end 3 %.

“

Uanset hvor langt vi kommer omkring, og hvor store vores armbevægelser er, så står og falder hver eneste bogcafé med en god bog. Vi må kun fortælle, om de bøger vi brænder for. Det må aldrig blive rutine. Det er der heller ikke den store fare for. Vi tør mere nu. Vi stiller os op, og vi tør gå tæt på og give af os selv. Vi glæder os stadig hver eneste gang til at mærke sommerfuglene i maven og adrenalinen i blodet i minutterne før en ny bogcafé begynder.

Er det tegn på at litteraturen har tabt?

Hyler vi i Aalborg? NEJ, vi jubler! Aldrig har vi set SÅ mange litteraturinteresserede gæster på vores biblioteker. Kasserer vi ikke en masse bøger? Jo for pokker. Vi kasserer mange bøger. Eller rettere: Det gør vores topprofessionelle Logistikområde, som hele tiden knokler for at sikre, at vi har en indbydende og tidssvarende samling på reolerne. Faktisk stiger udlånstallet, lige så snart vi har kasseret nok bøger til at skabe plads på hylderne.

Det sikrer nemlig, at bibliotekets samling virker både inspirerende, aktuel og imødekommende. Køber vi så alt, hvad forlagene udgiver? Nej, for pokker. Vores indkøbere køber det, der er kvalitet. Det er nemlig lige nøjagtigt det, læserne gerne vil have.

Vi skal ikke købe flere bøger. Vi skal formidle litteraturen og gøre den relevant for endnu flere.

Når langt over 1.000 nye elever på ungdomsuddannelserne her i efteråret kommer ind på Hovedbiblioteket i Aalborg, så handler det ikke kun om informationssøgning, men i høj grad om at formidle værdierne ved skønlitterær læsning.

Gode litteraturoplevelser trækker Hver eneste måned holder vores formidlere Bogcafé, hvor de formidler gode litteraturoplevelser inden for et fælles tema bundet sammen med musik og lidt godt til ganen. Temaet skifter, men succesen er indlysende, når mere end 150 både unge og gamle bruger en fredag eftermiddag på at lade sig inspirere til nye litterære oplevelser.

Som bibliotekar Tine Eggertsen fortæller: Tine Eggertsen med fuldt hus til litteraturtræf på hovedbiblioteket i Aalborg.

18

Der er også fuldt hus, når hvert eneste af vores 12 lokale biblioteker får besøg af vores karavane med tre inspirerende bibliotekarer. De fortæller om nye romaner med gode læseoplevelser inden for alle genrer. Målet er at formidle noget af al den kvalitetslitteratur, som ikke markedsføres massivt i medierne. Og der er fuldt hus hver eneste gang!

En af bogcaféerne kommer helt ud, hvor kragerne vender, når vi i samarbejde med den kommunale indsats for landdistrikter sender vores bogcafé på turne til forsamlingshuse i hele kommunen.

Aalborg Bibliotekerne er dybt involveret i Ordkraft – Litteraturfestivalen, som igen 7.-9- april 2017 bringer forfattere og litteraturen helt tæt på hinanden. Vi har så sent som i dag måttet lukke tilmeldingen, da vi nåede op over 300 skoleelevers møde med forfatteren Jørn Jensen. Vi har aldrig før oplevet større tilstrømning til Aalborgs mange læseklubber. Det kan godt være, at de unge ikke gider at læse kedelige bøger. Men de gider altså godt snakke om kvalitet, møde en forfatter eller lave deres egen blog, hvor de kan anmelde bøger.

Når vi via det nationale temasamarbejde sætter litteraturen ind i en samfundsmæssig kontekst, bliver den aktuel på helt nye måder. Udlånet stiger, lige så snart vi anbefaler en bog på vores hjemmeside eller bare viser et billede af bogforsiden. Det er ret fantastisk, hvordan vi, også på den måde, kan sætte litteraturen i spil.

Danskerne tørster efter litteratur Min påstand er, at danskerne tørster efter gode læseoplevelser.

Min påstand er også, at bibliotekerne er knald hamrende gode til at formidle dem. Vi tænker litteraturen ind al vores formid-

Over 1.000 nye elever på ungdomsuddannelserne kommer ind på Hovedbiblioteket i Aalborg.

ling. Jeg mener, at folkebibliotekerne i Danmark skal og kan nytænke vores litteraturformidling konstant – og at vi har meget andet at bruge pengene på end at købe flere bøger.

Her går det godt! Send flere penge! Ikke til flere bøger på hylderne. Men til at styrke formidlingen af både litteraturen, musikken, kulturen og ikke mindst til at løfte borgernes digitale kompetencer.

Maria Sjøblom: Udlånstallet stiger, lige så snart vi har kasseret nok bøger til at skabe plads på hylderne. Det sikrer nemlig, at bibliotekets samling er inspirerende, aktuel og imødekommende.

19

A K T U E L D E B AT

FORTÆLLING FRA RØDDINGMØDET:

DEBAT SØGES FORTSAT! Af PERNILLE SCHALTZ, bibliotekschef i Herning

D

en 16-17. august havde kulturminister Bertel Haarder inviteret til “Røddingmøde” på Rødding Højskole. Det trak masser af mediespalter i de dage. Selv deltog jeg den ene dag.

Ministeren skrev i invitationen, at han i sit første år som kulturminister har oplevet, hvordan kultur og kunst skabes og formidles med hjerte og sjæl – og virkelig har fat i danskerne. Men at den offentlige kasse er under pres – de statslige kulturbudgetter skæres med 600 mio. kroner over de næste fire år – og derfor har vi en fælles opgave: Hvordan får vi mere og bedre kultur ud af færre penge? Ca. 100 aktører, alt fra chefer for nationale kulturinstitutioner til filmfolk, folk fra fonde, museer, filmverdenen, kunstnere, meningsdannere, journalister, politikere fra Folketingets Kulturudvalg m.fl., mødte op for at diskutere, hvordan gør man det? Er der noget, der skal vælges fra? Skal man tiltrække fonde og private donorer, skal der være brugerbetaling osv.

20

Tre temaer satte rammerne: “Kulturpolitikken i horisonten”; en grundlæggende diskussion om kulturpolitikken. “Succeshistorer”; hvordan kan man få succes som kulturinstitution under ændrede samfundsmæssige vilkår og “Kulturen som vækstdriver”; er kulturen nok i sig selv, eller kan den bruges som løftestang for vækst?

Undertegnede var desværre kun med den første dag, fordi kalenderen ikke kunne hænge sammen, og jeg var inviteret til at fortælle om, hvordan bibliotekerne har formået at fastholde brugerne i en tid, hvor digitale tilbud fylder mere og mere, og til at give mit bud på, hvad der skal til for at tilbyde kulturbrugerne det, de efterspørger i en ny tidsalder under hastig forandring.

Hvordan gøres innovation til en del af dagligdagen? Hvordan udnyttes de sparsomme ressourcer bedst muligt til at skabe for-

A K T U E L D E B AT

UFORSTÅELIGT OG UFORSKAMMET Læserbrev fra H. E. Sørensen

andring? Hvad kan resten af kulturområdet lære af erfaringerne fra biblioteksområdet? Det var helt sikkert en cadeau til bibliotekerne at være én af succeshistorierne – i mine øjne helt fortjent.

Jeg fortalte om den transformation, bibliotekerne har været igennem på baggrund af omverdensforandringer, og hvordan vi pga. stor ledelsemæssig fokus på at justere tilbud har så stor succes med at lave tilbud, som borgerne siger ja tak til. Og at f.eks. selvbetjening spiller en stor rolle i forhold til at kunne fokusere kræfterne på folkeoplysende aktiviteter i stedet for transaktionelle. Og jeg fortalte om Herning Bibliotekernes måde at udtænke og drive et nyt og moderne folkebibliotek – med flere og bedre tilbud – uanset et skrumpende driftsbudget.

Modtaget 14 september 2016 Om lektørudtalelser: DBC registrerer årligt omkring 17.000 trykte bøger til Dansk bogfortegnelse. (...) DBC tager stilling til, om bogen har bred relevans i folke- og skolebiblioteker og dermed skal bibliotekskatalogiseres, dvs. have en mere fyldig registrering med emneord, noter og andre oplysninger, som er nyttige i bibliotekerne.

Ca. 9.000 trykte bøger udvælges årligt til at blive bibliotekskatalogiseret. Det sker ud fra de samme overordnede principper om kvalitet, alsidighed og aktualitet, som bibliotekerne indkøber bøger efter, og ud fra mere specifikke kriterier, som vi løbende er i dialog med bibliotekerne om.

Cirka halvdelen af de bøger, der skal bibliotekskatalogiseres, bliver valgt ud til at få en lektørudtalelse. Det vil sige omkring 4.200 bøger om året. Vi vælger de bøger, hvor vi vurderer, at en lektørudtalelse vil være et godt supplement til bibliotekskatalogiseringen for bibliotekarer, der køber bøger ind til biblioteket og formidler dem til brugerne.

Kilde: #dbc · Nr. 4 · Oktober 2015

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 5

Debatten på dagen blev præget af en skønsom blanding af skælden ud over besparelserne og kunstnernes vilkår. Og skælden ud på besparelserne generelt. Nogle efterlyste klare visioner fra politikerne, andre hyldede armslængdeprincippet. Nogle holdt stædigt fast i status quo. Man råber gerne højt for at fortælle, hvor meget besparelser vil ødelægge for det eksisterende, men man diskuterer tilsyneladende helst ikke gerne, hvordan vi skal udvikle de statslige kunst-, kulturinstitutioner- og ordninger i en nutidig kontekst uanset de færre ressourcer. Atter andre understregede nødvendigheden af, at kulturinstitutionerne skal udvikle sig, og at det godt kan lade sig gøre, hvis man har lidt fantasi og mod. Og nogle mener fortsat, at hovedstaden får for meget i forhold til resten af Danmark. Ministeren har meldt tilbage, at han – trods den spredte fægtning – var glad for mødet. Og at han fik en masse med hjem. Nu går vi så spændt og venter på, hvad der skal ske af nyt på den nationale kulturfront.

Gad nok vide efter hvilke kriterier, DBC afgør, om en bog skal forsynes med en lektørudtalelse – eller vrages.

I november sidste år udsendte jeg bogen “Alle de skjalde – litteraturen i Sønderjylland og Sønderjylland i litteraturen” på 670 sider. Den rummer en gennemgang af skønlitteraturen i og vedrørende Sønderjylland fra runeindskrifterne til i dag.

Bogen fik meget fine anmeldelser i en række aviser og blade. Bl.a. kaldte Jyllandsposten den en “fremragende sønderjyske litteraturhistorie, ... et pionerværk, der for første gang leverer et kvalificeret og samlet overblik over litteraturen i Nordslesvig på dansk og tysk”, mens “Grænsen” kaldte det “et gennemsolidt og velkomment værk. Der er så godt, at der var én, der ville skrive det.”

Derimod resolverede Bibliotekscentralen, at der ikke skulle udarbejdes en lektørudtalelse. Altså, at man ikke fandt værket interessant for landets biblioteker. “Vi kan desværre ikke tilbyde at lave lektørudtalelse på en bog, der er så gammel”, skrev DBC efter en rykker fra forlaget et halvt år efter udgivelsen.

Lektørudtalelsen skulle selvfølgelig være kommet umiddelbart efter bogens fremkomst. Men bedre sent end aldrig.

En bog, der får anmeldelser som de nævnte, kan vel næppe være uden interesse for folkebiblioteker og studiebogsamlinger.

Men det mener altså DBC. Jeg har svært ved at karakterisere en sådan arrogance som andet end uforståelig og uforskammet. Ikke alene over for mig og mit forlag, men også over for de forfattere, der er omtalt i værket – og ikke mindst over for brugerne af landets biblioteker.

21

Tætteste netværk af biblioteker Tjekkiet. Ifølge en undersøgelse foretaget af Bill and Melinda Gates Foundation er Tjekkiet det land i verden, der i forhold til indbyggertallet har det tætteste netværk af biblioteker. Et bibliotek pr. knap 2.000 indbyggere – fire gange så mange som det europæiske gennemsnit og 10 gange så mange som USA kan byde på. Og selv om en del biblioteker i de senere år – faktisk 11% ud af 6.000 indenfor de sidste 5-6 år – er blevet nedlagt eller fusioneret med andre, så fylder bibliotekerne stadigvæk meget i tjekkernes hverdag.

Medvirkende til det er i høj grad, at landet efter opløsningen af det Østrig-ungarske dobbeltmonarki og proklamationen af Tjekkoslovakiet som selvstændig stat umiddelbart Fra Strahov-klostrets bibliotek i Hradcany-kvarterer i det centrale Prag. Et af metropolens smukkeste kulturelle tilløbsstykker. efter 1. verdenskrig allerede i om bøger og læsning, så får selv islændingene kam til deres hår.

1919 fik en bibliotekslov – et år før Danmark fik sin – og vel at Skønt de tjekkiske biblioteker er højt værdsat som mødesteder, og mærke en lov, der påbød kommunerne at oprette biblioteker. f.eks. også er de steder, hvor borgerne stemmer, når der er valg, og Som Vit Richter, direktør for det biblioteksvidenskabelige institut med arrangementer, nye medier og netadgang øger attraktionspå det tjekkiske nationalbibliotek, påpeger, så har tjekkerne også kraften betragteligt, så viser undersøgelsen fra Gates Founddation i dag nogle stærke læsevaner. Hvilket ikke bare kommer biblioteda også, at tjekkerne hårdnakket holder fast ved bogen, og at 92% kernes besøgstal til gode, men også boghandelen. Undersøgelser betragter udlån af bøger som hovedgevinsten ved et biblioteksbeviser nemlig, at dem, der benytter bibliotekerne i forhold til ansøg. dre, også køber flere bøger – i gennemsnit 11 årligt. Så handler det

Større gennemsigtighed i regeringsførelsen

22

USA. Allerede ved sin tiltrædelse som præsident havde Barack Obama på sit program et langt bedre indsyn for offentligheden i, hvad der på regeringsplan og i regeringens ministerier, organer og udvalg foregik af forhandlinger, undersøgelser og diskussioner som et led i den politiske beslutningsproces. Der skulle dog gå næsten otte år før den ønskede reform af the Freedom of Information Act (FOIA) og en i denne forbindelse styrkelse af U.S. Office of Government Information Services blev accepteret af kongressens to partier og underskrevet. Dermed er en af Obamas mærkesager omsider blevet realiseret.

frem for transparens i beslutningsprocessen. “Bibliotekerne er det første sted, borgerne går til, når de ønsker adgang til et sådant materiale, og med den nye lov i hånden får bibliotekerne langt bedre mulighed for at tilgængeliggøre, hvad der på regeringsplan foregår og dermed støtte borgernes basale ret til viden”.

Den nys vedtagne reform er, hvad den amerikanske biblioteksforening, ALA, i mange år har slået til lyd for. Den nye lov er da også af ALA blevet modtaget med begejstring. “Den indebærer et winwin for offentligheden og biblioteksverdenen”, siger ALA-præsident Julie Todaro i en pressemeddelelse. Ikke blot fordi den giver offentligheden langt videre adgang til protokoller, udvalgsreferater og politiske overvejelser og dermed stikker en kæp i hjulet for de kræfter, der hylder hemmelighedskræmmeri og lukkethed

Enkelte begrænsninger er der dog.

F.eks. omkring referater af interne drøftelser, der betragtes som så konfidentielle, at de kan fritages for indsyn de første 25 år.

Julie Todaro

Kvalifikationsløft og it-modernisering Myanmar. Var der noget, de skiftende styrende generaler i Myanmar ikke kerede sig om, så var det udvikling af landets biblioteker.

Så da der efter næsten 50 års militærregime i 2011 indtrådte mere demokratiske tilstande, var biblioteksvæsenet præget af forfald og stagnation og næsten helt isoleret i forhold til det internationale bibliotekssamfund. Med meget begrænsede og forældede samlinger, en infrastruktur i opløsning og en medarbejderstab, hvoraf kun få havde en biblioteksfaglig uddannelse. Meget hurtigt blev der dog samtidig med en uddannelsesmæssig oprustning af universiteterne i Rangoon og Mandalay igangsat en række reformer af biblioteksbetjeningen, som også ansporede til en udvikling af bibliotekerne bredt.

Medvirkende til det har i udstrakt grad været et tæt samarbejde med non-profit organisationen Electronic Information for Libraries (EIFL), som via en lang stribe samarbejdsprojekter i den tredje verden har som mål at indføre ny informationsteknologi for derigennem at give alle mennesker adgang til den viden, der skal til, hvis de skal kunne udfolde deres fulde potentiale.

I første omgang førte det til et firårigt projekt – the e-Library Myanmar Project – der strækker sig frem til december 2017, og som bl.a. har indebåret, at 166.000 studerende og 4.000 undervisere og forskere ved syv samarbejdede universitetsbiblioteker døgnet

Romersk helteepos i digital aftapning Vatikanstaten. Cirka 400 år efter at Vergil i årene før sin død i år 19 f.v.t. skrev sit eventyrlige epos om Æneads rejse fra Troja til Italien, skabte en mesterlig kaligraf og tre ligeså fremragende malere en illumineret udgave

Vild med karaoke

af Æneiden. Og det er fragmenter af dette værk – de første sider er gået uigenkaldeligt tabt – der nu som et led i et større digitaliseringsprojekt er blevet gjort frit tilgængelige on-line sammen med 3.000 andre sjældne værker i Biblioteca Vaticana. Bag projektet står en non-profit organisation – Digita Vaticana – tilknyttet Vatikanbiblioteket, og den tekniske side gennemføres i samarbejde med den japanske it-virksomhed NTT-DATA. Målet er at få digitaliseret hovedparten af Vatikanbibliotekets 80.000 manuskripter og tekster over de næste 15 år. 40 mio. sider forvandlet til bytes til en pris beregnet til ca. 50 mio. euro.

“

Folkebibliotekerne har altid været steder, hvor fagkyndige informationsspecialister bistår offentligheden i dens stadige jagt efter at forstå verden.

Sagt af den canadiske sience fiction-forfatter, blogger og journalist Cory Doctorow.

BIBLIOTEKSKOMPASSET RUNDT ved PER NYENG Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 5

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 5

Finland. Selvom Finland, hvad biblioteksbenyttelse angår, giver det øvrige Norden baghjul, er de fleste af landets biblioteker opsat på at få endnu flere brugere. Det ligger ligesom i deres urgen.

Et af de mange biblioteker, som går utraditionelt til værks for at få det, er Tikkurila Kirjasto nær Helsinki. For at bistå de borgere, der lider af sceneskræk og ikke ønsker i halvdrukken tilstand at udfolde sig i en karaoke på en overfyldt bar, har biblioteket installeret i karaokeboks, som af brugerne via deres lånerkort kan reserveres i op til to timer. I den kan de så i næsten private rammer udleve deres karaokedrømme og give sig i kast med nogle af de 3.000 tekster og melodier – finske som udenlandske – der er listet op på bibliotekets website. Fra A.S. Numminen til Black Sabbat. Desuden afholder biblioteket under sloganet “Be Brave, Sing Karaoke” et voksenkursus i denne populære disciplin.

rundt har fået adgang til 14.000 videnskabelige tidsskrifter og 150.000 e-bøger.

Sideløbende med den omfattende it-modernisering og materialefornyelse pågår der en kraftig uddannelsesmæssig opkvalificering af personalet, bl.a. ved hjælp af såkaldte Master Trainers og en praksis, hvor de første og bedst uddannede medarbejdere lærer næste hold kolleger at bruge den nye teknologi. Lige fra at søge på nettet og skrive e-mails til at kommunikere med brugerne over Facebook. Alt sammen noget, der har fremmet bibliotekarernes faglige selvbevidsthed, positioneret bibliotekerne stærkere i forhold til forskning, læring og Kopiservice på universitetsbiblioteket i Rangoon. I maj 2016 uddannelse og gjort etableredes et konsortium mellem dette og foreløbig seks andet nemmere at knytte dre af Myanmars universitetsbiblioteker. Så også organisatokontakter til udlandet. risk er der større, fælles fodslag på vej.

23

K U LT U R D E B AT

Mors 2016 25.-27. august

KULTURMØDET PÅ MORS I SOLSKIN Hvor er Danmark lige nu? Med fokus på kulturen lød temaet for årets 48 timers Kulturmøde på Mors 25. – 27. august.

B

ibliotekerne var også med i år repræsenteret af Danmarks Biblioteksforening, Biblioteks- og Kulturforeningen i Region Midtjylland, Bibliotekschefforeningen, Bibliotekerne i Nordjylland, Morsø Folkebibliotek og Bibliotekarforbundet.

Kulturmødet giver gode muligheder for at få beslutningstagerne i tale og til at møde vores brugere. For det var hovedsageligt de erfarne kulturbrugere, man så på pladsen. Heldigvis iblandet masser af børn fra de lokale skoler og børneinstitutioner og unge udøvende, som enten mødte biblioteket for første gang eller fra en helt anden vinkel.

Æblehaven Bibliotekerne har en fast base i Æblehaven, hvor Morsø Folkebibliotek skaber en oase under æbletræerne med retromøbler, dagens avis og saftige æbler til alle. I teltet var der børneaktiviteter, og i år stod Aalborg Bibliotekerne for et møde mellem lokale børn og lokale syriske flygtninge med æggespillet Serketî Hêkên og kuglespillet Miherkan under mottoet “Folkebiblioteket - dér hvor ALLE børn kan få lige adgang til verden”. Forfatterskoleelever fra Holstebro læste deres tekster højt og på Gasværksvej slammede unge fra Brønderslev Forfatterskole poetry.

For de lidt ældre unge havde Demokratistafetten en lejr i Campen ved havnen og diskuterede ungekultur med bl.a. Bertel Haarder, mens de trådte i pedalerne.

24

facetteret omgang, der gav nogle faglige input i den ellers meget polariserede diskurs om bibliotekernes formidling af skønlitteraturen. Samtalen endte da også i forbrødring i forhold til ikke at grave grøfter mellem forlag, meningsdannere og biblioteker, men i stedet sammen gå ind i udviklingen af litteraturformidlingen. Men det er tydeligt, at vi som biblioteker skal råbe meget højere om alt det, vi gør for at formidle litteraturen.

Anden debat, “Biblioteket som ramme om børns skaberglæde”, rørte sig primært omkring bibliotekarernes arbejde med børnene omkring mestring, dannelse og det at indgå i fællesskaber.

Når bibliotekaren er udfarende og fanger barnet ind i en aktivitet, har det en enorm betydning for barnets mod og lyst til at deltage og lære at mestre. Den digitale verden tiltrækker børnene, og det kræver voksne, der støtter dem i at udnytte alle de kreative muligheder der er. Helt konkret blev kodning, tegning, optræden, skrivning og fortælling fremhævet som de vigtigste felter, som bibliotekerne kan danne ramme om.

Ud over biblioteksdebatterne vil jeg fremhæve Dilemmaspillet torsdag aften. Clement Kjærsgaard havde inviteret partiernes kulturordførere ud på etiske isbaner, hvor det for os publikum var interessant at opleve, hvordan hver enkelt ordfører ræsonnerede, og hvor tydeligt det er, at erfaring tæller.

Debatterne

Rammer og smukt vejr

Mødets to biblioteksdebatter tog udgangspunkt i den verserende debat om litteraturformidling og i biblioteket som ramme for børns skabertrang. Den første debat “Vi tager pulsen på biblioteket – svigter bibliotekerne litteraturen?” blev en fri og mange-

Under Kulturmødet var der styr på det organisatoriske, og de frivillige ydede en stor indsats med at guide og rydde op på de flyvende PR materialer i fredagens kuling og regn. Ellers var vejret fantastisk, og aftenerne som en dansk sommeraften skal være.

M O R S 2 01 6

Ungdomsdebat i Campen.

Bertel Haarder deltog aktivt i Demokratistafetten.

Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening, liner deltagerne op til paneldebatten ’Vi tager pulsen på biblioteket – svigter biblioteket litteraturen’.

Især var lysskulpturerne i den lille skov ved Brøndums en underfuld oplevelse – sådan må det have været engang for længe side at se gravhøjen stå på gloende pæle.

VITA ANDERSEN Formidler og projektleder Aalborg Bibliotekerne

Se eller gense debatter fra Mors på http://kulturmoedet.dk/program2016

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 5

Musikprogrammet var præget af kvalitet hele vejen igennem med masser af klassisk, rytmisk, crossover og world. Men jeg savnede musikdebatter. Der kunne måske være grobund for at tage musikvinklen med fra bibliotekerne næste år, nu hvor der kører tre parallelle musikprojekter, der hver især kigger på forskellige udfordringer i forhold til fremtiden for musikken på folkebibliotekerne.

Alt i alt er Kulturmødet et overflødighedshorn af spændende debatter og kulturoplevelser, og der er masser af muligheder for at knytte nye forbindelser i sit netværk. Som jyde har det stor betydning at have et nationalt arrangement med gennemslagskraft, der har hjemme i provinsen.

25

I F L A 2 01 6 C O L U M B U S , O H I O

CONNECTIONS COLLABORATION COMMUNITY! IFLA 2016 opfordrer til ACTION for biblioteker gennem ny vision. Og til handling omkring bl.a. net-neutralitet og bekæmpelse af den digitale kløft via stærke biblioteker som en del af global, national og lokal indsats for FN’s 2030 mål.

26

“Jeg er glad for at kunne sige, at jeg her på dette møde har set både handling og en forpligtelse på positiv forandring!", opsummerede IFLAs amerikanske præsident Donna Scheeder under konferencens Closing Session. Præsidenten fornyede sin opfordring fra Cape Town om Action for libraries. Hun opfordrede alle til hver især at gøre biblioteksområdet stærkere gennem at sikre adgang og muligheder for alle borgere. Sheeder nævnte bl.a. udfordringerne med stigende omkostninger i forhold til bibliotekernes ressourcer og fremhævede vigtigheden af at sikre bæredygtig vidensadgang også i en digital kontekst og pegede endelig også på, hvordan biblioteker verden over kan bidrage til FNs 2030 initiativer.

Højt på IFLA’s og IFLA 2016-dagsordenen stod den digitale kløft debatteret på en række af kongressens sessioner og møder under forskellige overskrifter. Biblioteker og biblioteksfolk arbejder verden rundt på at skabe kendskab til og løsninger på nødvendig digital brobygning. Væksten i både internetadgang og tilgængeligt indhold har revolutioneret adgang til information og viden samt mulighederne for at udtrykke og udveksle idéer. Men digitale teknologier omfatter også mindre positive udviklinger. Bl.a. muligheden for at styre, hvad folk kan se. Skønt internettet i princippet er bygget til, at alle kan få adgang til oplysninger fra hele internettet, sker det i realiteten ikke. På en af sessionerne tirsdag den 16. august diskuteredes således spørgsmål og aspekter vedrørende net-neutralitet. Og IFLA lancerede et nyt statement om emnet.

Hent dokumentet på http://www.db.dk/ifla.

Alt i alt gik omkring 3.200 deltagere fra 137 forskellige lande gennem dørene til IFLAs verdenskongres WLIC 2016 i Columbus, delstaten Ohios hovedstad. Heraf var godt 2.000 fuldtidsdelegater, omkring 500 endagsdelegater og 386 frivillige, og endelig var der tale om et mindre antal ledsagere. /HN

NY IFLA VISION

A global vision with local impact Kirsten Boelt, bibliotekschef i Aalborg og faglig næstformand i DB, sidder i IFLA’s øverste organ, Governing Board, og rapporterer om et af 2016-verdenskongressens vigtigste resultater.

I

FLA konferencen i Columbus er vel overstået, og det overvejende indtryk af de mange møder og ikke mindst generalforsamlingen er, at IFLA står overfor en ny og spændende udvikling, hvor alle aktive i organisationen vil få mulighed for at bidrage.

Fra det globale til det lokale IFLA vil udvikle en global vision for bibliotekerne ved at engagere IFLA medlemmer, biblioteksverdenen og eksterne interessenter. Den skal være en del af grundpillerne i udviklingen af bæredygtige samfund, som er i stand til at tage udgangspunkt både i den enkeltes behov og i samfundsudviklingen. I overensstemmelse med FN’s 2030 mål.

I Columbus præsenterede IFLAs’s nye generalsekretær Gerald Leitner visionen som A global vision with local impact. Den skal der nu arbejdes videre med, og et første udkast vil blive drøftet på Governing Board arbejdsmødet i december og ikke mindst ved præsidentens møde i Athen til april 2017. For første gang i IFLA’s historie vil alle formænd og sekretærer fra alle sektioner og divisioner blive inviteret til mødet, vel at mærke med alt betalt. Det bliver et vigtigt møde, hvor retningen for IFLA’s videre udvikling vil blive drøftet. Efter aprilmødet vil visionen blive bearbejdet yderligere og derefter præsenteret og drøftet på IFLA 2017 i august i Wroclav i Polen. Hertil kommer afholdelse af en række regionale møder, hvor alle foreningsmedlemmerne af IFLA vil blive inviteret. I december 2017 besluttes den endelige vision på Governing Board møde. En lang proces. Ja, men det er en vigtig og en meget involverende proces, hvor DB som medlem også vil have en stemme. Efter selve beslutningen vil der blive udarbejdet et arbejdsprogram, som vil sikre, at visionen også føres ud i livet.

stede ved møderne. Hele processen bliver gjort mulig af en bevilling fra “Global Libraries” under Gates Foundation. Set i dette lys bliver konferencen i Columbus et vendepunkt og en ny start for IFLA.

Nyt fokus på læsefærdigheder – del af 2030 indsatsen Sideløbende med de strategiske møder tilbød konferencen mange spændende sessioner med FN’s 2030 mål som gennemgående og rød tråd: Hvordan biblioteker yder det ene bidrag efter det andet i forhold til at støtte samfundsudviklingen og den enkelte borgers muligheder. Ét emne fyldte især meget. Det var borgernes læsefærdigheder, da det er grundlaget for at kunne begå sig – uanset platform. Der var rigtig mange eksempler på tiltag og projekter, der arbejder med sproglig stimulering og læsning, og det er meget tydeligt, at der arbejdes strategisk med netop dette i mange lande, f.eks. ved hjælp af en national læsestrategi.

Her er der virkelig noget at hente for os! Jeg mener helt bestemt, at vil vi styrke danskernes læseevner, så skal der en national strategi til. Det må være en strategi, der selvfølgelig fokuserer på børns sproglige stimulering, læselyst og læseevner, men den voksne borger må bestemt også have en plads i strategien. Bibliotekerne har en kæmpe rolle i forbindelse med styrkelse af læselysten for børn og voksne, så derfor er en national læsestrategi en sag, bibliotekerne og Danmarks Biblioteksforening må arbejde målrettet med.

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 5

Det er nemlig vigtigt, at IFLA ændrer kurs og styrker udviklingen af hele biblioteksområdet og får understreget bibliotekets betydning i forhold til den generelle samfundsudvikling endnu stærkere end hidtil. Det er der selvfølgelig arbejdet med i mange år, men den store inddragelse på alle niveauer i organisationen, vil have stor betydning for den samlede indsats, der netop kan blive mere fokuseret og samlet. Med den i ryggen vil visionen forhåbentlig forankres meget stærkt i alle IFLA’s medlemslande – både i nationale og lokale strategier og politikkker. Det er i øvrigt også af stor betydning, at Governing Board får en vigtig rolle som aktør ind i processen, så den konkrete opgave her bliver mere tydelig og fører til andet og mere end blot at være til-

Gerald Leitner fremlægger visionen “A global vision with local impact”.

27

I F L A 2 01 6

IFLA 2016 nedslag Årets IFLA-kongres var et sandt overflødighedshorn af sessioner med foredrag, oplæg og debatter og en stor inspirationskilde til det videre arbejde i Danmarks Biblioteksforening (DB) med bibliotekernes rolle. Her kommer nogle nedslag.

“

Fortæl mig og jeg glemmer Vis mig og jeg husker Involver mig og jeg lærer Benjamin Franklin

Copyright

Naturligvis, havde jeg nær sagt, havde copyright en stor plads blandt de mange temaer; den rammer lige ned i bibliotekernes vilkår for at løse kerneopgaverne: Formidling, opbevaring og bevaring og de eksisterende begrænsninger og undtagelser, som gør, at vi kan låne fysiske bøger ud.

Tit taler vi om copyright world-wide ud fra en forståelse af, at vi forstår det samme ved begrebet, men sådan er det i virkeligheden slet ikke. Der er utrolig store forskelle nationerne imellem, og emnet er helt centralt i IFLA’s virksomhed på globalt plan.

Der er også mange variationer af kompleksiteterne. En bog kan f.eks. være fri af copyright for så vidt angår det skrevne, men ikke for illustrationerne. Vi har her i fællesskab en meget stor udfordring. Der mangler en ordentlig løsning på udfordringerne, der bestemt ikke blevet mindre af, at den digitale dimension er kommet til. EU Kommissionen har med sit aktuelle Digital Single Market fokus på nye løsninger, men det er ikke problemfrit og langt fra færdigt; dens afgørende udspil i bibliotekssammenhæng kommer i september og skal så til høring.

Fra v.: formand for IFLA Professional Committee, Maria Carme Torras i Calvo, IFLA president-elect Glòria Pérez-Salmerón, IFLA president Donna Scheeder og IFLA’s nye direktør Gerald Leitner.

28

Et helt kapitel for sig er billeder. Er det ulovligt at nuppe en selfie med Eifeltårnet i baggrunden og lægge på FaceBook? Hvornår har du sidst copypastet et billede på nettet? I virkeligheden giver copyright ingen mening at have i dag, da alle de devises, vi bruger, er konstrueret til at copypaste og lagre kopier. Måske er løsningen en mere fleksibel tilgang til copyright med få simple regler. Fred von Lohmann (advokat) var fortaler for, at reglerne omkring copyright skulle ændres med øget fleksibilitet og færre begrænsninger og undtagelser til følge. Han nævnte bl.a. muligheden af, at det skulle være tilladt, hvis man bruger tekst eller billede til noget helt andet, end det oprindelig var tiltænkt, hvis den, der har ophavsretten, ikke lider skade. Dette ville i hvert fald åbne op for helt nye muligheder.

Personligt tror jeg ikke, at drøftelserne om copyright forstummer foreløbig, dertil er der alt for mange interesser på spil, desværre. Bibliotekerne skal organisere alverdens viden og gøre den tilgængelig og brugbar. Teknologi i dag er billig, men har endnu ikke de samme copyright begrænsninger og undtagelser som i den fysiske sammenhæng, hvilket i sidste ende gør adgangen og formidlingen af digitale ressourcer unødvendig besværlig og dyr, så jeg tænker, at copyright vil være debatemne mange år endnu.

Hacking, tracking og slacking Et andet super relevant og spændende emne er den sårbarhed,

Fra generalforsamlingsdebatten.

C O P Y R I G HT – N ET S I K K E R H E D & M A R K E D S F Ø R I N G

vi alle udsætter os på ved at være online. Mere og mere af det, vi bruger i vores dagligdag, er net-opkoblet. Vi accepterer i et væk cookies, som følger vores vaner og adfærd. Eksempelvis hvis vi løber eller går tur og har et km-tæller program kørende. Bruger man fingeraftryk som login, kan disse også stjæles. Vi ved det jo godt, vi er under konstant overvågning, og vi gør faktisk intet rigtigt for at undgå det.

Malware ligger måske allerede på dine devices? Hvornår har du sidst chekket? Malware kan bruges helt legalt, faktisk brugte USA i en stor børnepornografisag malware til at finde frem til de kriminelle. Men det er ulovligt i USA, og sagen blev på den baggrund afvist. Lande som Kasakhstan har brugt malware i kampen mod oppositionen, og der blev i øvrigt nævnt rigtig mange eksempler af oplægsholder David Green.

Jeg ved ikke i hvilket omfang, det bruges i Danmark, men det krænker da klart retssikkerheden, når der ikke er lovhjemmel.

Det samme gælder naturligvis for de tracking-programmer, der følger vores adfærd; vi har ingen kontrol over, hvad disse oplysninger bruges til, og de er ikke nødvendigvis anonymiserede.

Det er derfor på høje tid, at lovgivningen på området følger med.

Mens vi venter på det, så er der forskellige programmer, som kan afhjælpe. F.eks. nævnte David Green følgende: “Privacy badger”, “Do not track policy”, og i øvrigt at checke din pc for malware regelmæssigt.

Sælger vi bibliotekerne professionelt nok?

Effektiv og korrekt markedsføring er en kunst, men hvad er egentlig ordentlig markedsføring? Vi mødes ofte med skodmarkedsføring af en telefonsælger en sen aften. Oftest forbinder vi markedsføring med salg, men markedsføring er også, når OBS (oplysning til borgerne) sender korte tv-annonceklip. Dr. Christie Koontz slog til lyd for mulighederne i ordentlig markedsføring, hvis potentiale hun fandt, at bibliotekerne slet ikke er opmærksomme nok på. For at gøre dette kræver det, at biblioteket har en veldefineret mission og ikke mindst sætter sig et mål for markedsføringen.

På bibliotekerne handler det om formidling, vel at mærke om at

- forundersøgelse (identificer potentialet, designmetoden og analyser) - segmentet (find den gruppe, du vil henvende dig til = målet) - mikset strategi (hvilket produkt vil du markedsføre, pris, sted og markedsføringsmetode) - evaluering (det er super vigtigt, at der evalueres, derfor skal der være sat et mål).

Jeg tænkte straks, at det er jeg ikke sikker på, vi er helt så gode til, altså ordentlig målrettet markedsføring og ikke mindst at få evalueret bagefter. Her kan den store segmentanalyse, som Tænketanken Fremtidens Biblioteker kom med i 2014 f.eks. være en hjælp. Mange kommuner gør rigtigt meget ud af at brande kommunen af hensyn til bosætning, virksomheder og turisme – måske bør vi også på bibliotekerne tænke professionel markedsføring ind i som et naturligt led i at nå nye som kendte brugere.

HANNE PIGONSKA (V) 1. næstformand DB Mdl. af Odsherreds Kommunalbestyrelse

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 5

IFLA 2016 blev afholdt i Columbus, Ohio i USA.

give den rigtige viden- eller litteraturydelse til den rigtige person på det rigtige tidspunkt. Det vil med andre ord sige, at vi på bibliotekerne skal give en meget forskellig service helt afhængig af den person, der står overfor os. På biblioteket har vi rigtig mange produkter: Personalet, biblioteksrummet, bøger (analoge og digitale), diverse services osv. Vi skal blot huske, at tidsforbrug, venteliste o. lign tæller med for kunderne. Derfor skal markedsføringen langt mere bevidst målrettes den gruppe af borgere, vi ønsker kontakt med. Det kræver ifgl. Christie Koontz fire trin:

29

I F L A 2 01 6

Inspiration & fokus

Tre af de danske IFLA-delegater, alle bus, hvad arbejder sektionen med –

MARIE ENGBERG EIRIKSSON, teamansvarlig for Team Kommunikation ved Gladsaxe Bibliotekerne og medlem af sektionen Library Services to People With Special Needs (LSN)

Lad os få en diskussion af det fællesnationale syn på brugere med særlige behov Det vigtigste overordnede budskab på IFLA i Columbus var, som jeg oplevede det: At bibliotekerne er en virkelig vigtig spiller i arbejdet med at opfylde United Nations 2030 agenda, og at vi skal være os det ansvar bevidst.

Sektionen arbejder meget bredt med tilgængelighed for brugere med fysiske eller sociale barrierer til biblioteket. Vi producerer bl.a. ny viden i form af best-practice og guidelines på forskellige områder og udbreder den viden. Vi prøver også at pointere vigtigheden af og hjælpe de andre sektioner og arbejdsgrupper med at gøre dokumenter, konferencer og events tilgængelige på mere lige vilkår for folk med forskellige typer af handicap.

Det kan man læse om www.ifla.org/lsn. Og i facebookgruppen www.facebook.com/groups/ifla.lsn Der er herhjemme et behov for at tage diskussionen om et mere fællesnationalt syn på brugere med særlige behov. Der er ikke fri og lige adgang til biblioteksservices, bare fordi døren til biblioteket er åben. Mange har samlinger, programmer eller projekter, men det er ikke et krav. Projekter og services målrettet mod brugergrupper med særlige behov er ressourcetunge at udvikle og drifte for det enkelte sted. Derfor ville det give mening, at tiltag, informationer og projekter produceres eller i hvert fald opsamles centralt, for derefter at kunne komme alle landets brugere til nytte.

Min pointe er ikke, at bibliotekerne skal lave socialt arbejde.

Men at man kigger på, hvordan man udligner brugernes forudsætninger og skaber den lige adgang, som loven foreskriver.

JAKOB G. LÆRKES, bibliotekschef i Gladsaxe og medlem af Public Library Section Committee

Målrettet tilgang til Columbus-bibliotekernes læringstilbud Min mest inspirerende oplevelse var oplægget fra Patrick Losinski, CEO på Columbus Metropolitan Library, som fortalte om den målrettede tilgang, biblioteket har til læring. Her er succeskriteriet ikke, hvor mange bøger der bliver lånt ud, eller hvor mange arrangementer der bliver holdt. Man ser også på outputtet og stiller spørgsmål som “Har vi forbedret andelen af børnehavebørn, der er klar til skolestart? Har vi hjulpet med at forbedre andelen, der består high-school, via lektiehjælpscentre osv?” Det handler om konkrete målbare indsatser og om at kunne

30

dokumentere resultaterne, og den tilgang til læring kan vi helt klart lære noget af i Danmark.

Jeg har også en personlig interesse i biblioteksdesign, og i løbet af konferencen så jeg nogle flotte biblioteker, som inspirerede mig. Eksempelvis Main Library Columbus, der er blevet renoveret med store åbne rum og med et generelt design og indretning, der overalt sætter brugeren i centrum og tænker biblioteket sammen med byrummet.

Endelig var det fantastisk at være med til Public Library of the Year Award – selvfølgelig at se jublen, da Dokk1 vandt prisen, men også at få et indblik i de andre nominerede biblioteker, som hver for sig er spændende og inspirerende bud på, hvordan fremtidens bibliotek kan se ud.

COLOMBUS OHIO

medlemmer af sektionskomitéer, fortæller her: Hvad var størst på IFLA i Columog hvad tager du med dig hjem i år, som danske biblioteker kan bruge?

SØREN DAHL MORTENSEN, bibliotekar/projektleder Odense Bibliotekerne og medlem af Children & Young Adults Section Committee

IFLA 2016 set i børne- og ungehøjde Skønt IFLA konferencen er stor, og der holdes rigtig mange forskellige oplæg og møder, er der generelt stor interesse for møderne i børn og unge-sektionen. Her gennemgår man de forskellige relevante interesseområder, og der informeres om arbejdet længere oppe i IFLA-systemet.

Specielt er interessen rettet mod arbejdet med bibliotekernes rolle i kampen mod analfabetisme særligt i udviklingslandene, men også med fokus på udsatte og belastede områder specielt omkring storbyer i hele verden.

Et godt eksempel, som jeg mener, vi også kan have glæde af i Danmark, var den målrettede indsats, som man på biblioteket i Columbus, Ohio, gennemførte med

understøttende programmer for at fremme læsning for småbørn. Biblioteket præsenterede et stort og grundigt program med forudgående undersøgelser af læseproblemer i forskellige områder i byen. Herefter lavede man læseprogrammer i samarbejde med lokalområdet – børnehaver og indskoling – hvor biblioteket ofte kom på besøg og lavede dialogisk oplæsning.

Et andet spændende indlæg kom fra et bibliotek i Finland, der udfører en målrettet indsats for unge med et klart slogan: “Boys Read”. Kendte unge bloggere blev kontaktet, og via dem kom der kontakt til mange unge om læsning og intro til spændende bøger.

Konferencen havde også fokus på ændrede bibliotekarroller og kompetencer – i det hele taget bibliotekernes rolle i samfundet.

Her druknede arbejdet med børn og unge desværre totalt, et problem, som mange, der arbejder med børn og unge i det danske biblioteksvæsen, nok godt kan nikke genkendende til.

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 4

EBLIDA på IFLA: Præsident Jukka Relander, forretningsudvalgsmedlemmer Barbara Lison, Steen B. Andersen samt direktør Vincent Bonnet.

31

I F L A 2 01 6

Mødeforberedelse: Steen B. Andersen, Søren Dahl Mortensen, Hanne Pigonska og Inge Dinis.

Inge Dinis (A), medlem af byrådet i Ikast-Brande og medlem af DB’s forretningsudvalg, fortæller om sin første oplevelse af en IFLAverdenskongres. Om ny inspiration og vigtige diskussioner.

H

ey, hvornår får man en mulighed for at komme til Ohio og møde mennesker, som brænder for det samme som en selv? Altså litteratur, hvordan børn motiveres til læsning, samarbejdet mellem folkeskoler og biblioteker – og kæmpe sammen internationalt for den samme sag?

Jeg fik muligheden for første gang i mit liv med dette års IFLA konference. Det var med største spænding, jeg tog med flyveren i Karup for at mødes med et par andre ‘biblioteks-tosser’ i Kastrup. En herlig flyvetur derover – og et dejligt – men et lidt underligt møde med Columbus. Jeg havde nok forestillet mig en by fuld af butikker og liv... Men vi mødte en by med hoteller, p-huse og konferencecentre.

Vi fik vores registreringspapirer – og kunne så sidde lige så stille og krydse af, hvad vi synes, var vigtigst. Der var nok af spændende og oplagte muligheder. Selvfølgelig skulle jeg til "New-comers-session". Det gav et godt overblik over selve IFLA-organisationen. Præsidenten, Donna Scheeder, holdt et velkomstoplæg og direktøren for biblioteksforeningen, Gerald Leitner, fremlagde dens strategier.

32

HVORDAN JEG OPLEVEDE IFLA Det var fint at kunne sætte ansigt på dem.

Der blev fortalt meget om Columbus og om selve konferencen. Det var beroligende at møde andre "New-comers".

Der var flere sessioner, hvor motivation til læsning var det største omdrejningspunkt. Noget, som jeg bed mærke i, var, at man i nogle lande har nationale læseog motiveringsprogrammer, der følges slavisk. Naturligvis på baggrund af forskning, som viser, hvor vigtigt det er at læse tidligt. Nogle lande arbejder med lånerkort ved indskrivningen i skolen. Det lyder meget interessant, og jeg mener, det er noget, vi kan lære af. Andre lande arbejder bevidst med ungdomslæsningen og har forskellige ungdomsorganisationer med i samarbejdet med gode resultater.

Der var lande, som fortalte om deres særlige indsats med små-børnefamilier.

Informationer, der var vand på vores mølle om ønsket om børns tidlige læsning – og fokus herpå. Vi så også nøje på udstillerområdet, og her traf vi mennesker, som vi aldrig ellers ville have truffet.

Det var så legende let at tale med dem, da vi jo alle her havde det samme fokuspunkt.

På kulturaftenen var der en helt speciel stemning. Stort og imponerende: Mad og kultur flød på en måde sammen. Pludselig kunne man blive fotograferet sammen med Elvis og Marilyn Monroe – rigtig amerikansk – men alle gjorde det. Vi besøgte ‘silent disco’, hvilket jeg aldrig tidligere har deltaget i. Et diskotek uden lyd mens personerne dansede rundt med høretelefoner på og kunne vælge mellem tre kanaler, blå, rød eller grøn. Så kunne man se, hvem der hørte den samme sang som en selv, og så bare danse med dem – eller lade være. Det var rigtig sjovt.

Jeg var senere inde og høre noget om "the right to be forgotten" – om kompleksiteten ved at kunne findes og måske kunne slettes igen – på Google. Problematikken om copyright og e-bøger blev også livligt diskuteret. På denne tur til Ohio mødte jeg også danskere, som jeg nu er meget stolte af at kende. Der blev f.eks. fortalt om Harry Potter i Odense, om Brønderslev Forfatterskole og meget andet. Jeg er rigtig taknemmelig for at så mange mennesker i verden bruger tid på det internationale samarbejde – og biblioteksområdet. Og kan kun opfordre til, at man forsøger at deltage selv.

PA R T N E R S K A B E R PÅ I F L A

Biblioteket som arena for samskabelse Dansk “Udkants-projekt” præsenteret på IFLA 2016

Brian og Louise møder delegater fra hele verden.

Selvfølgelig har biblioteket til alle tider samarbejdet med andre aktører, men det er Småt Brændbarts erfaring, at samskabelsesbegrebet skærper den strategiske opmærksomhed om, at folkebiblioteket langt mere målrettet og aktivt kan spille rollen som opgaveløser i forhold til yderkommunernes velfærdsudfordringer. Det er kommunens udfordringer, der er med til at definere bibliotekets indsatser og tilbud. Siden projektets begyndelse i februar 2015 er der blevet skabt 15 forskellige velfærdsaktiviter, der alle tager udgangspunkt i konkrete ‘udkantsudfordringer’, og velværdsaktiviteterne er formet i samskabelsesforløb med mere end 50 kommunale aktører såsom familiekonsulenter, SSP, ældrerådgivere, Røde Kors og sundhedsplejen.

elfærdssamfundet er under pres og nye løsninger efterspørges. Her har biblioteket vist sig at være en unik arena for innovation på tværs af kommunale aktører, virksomheder og frivillige. Bibliotekerne i Brønderslev, Morsø, Ringkøbing-Skjern, Aabenraa og Vesthimmerlands Kommune har i snart to år arbejdet med samskabelse i projektet Småt Brændbart – Biblioteket på Kanten. Projektet blev i august præsenteret på årets IFLA konference.

V

Temaet for årets IFLA konference var Connections, Collaboration og Community, der med tydelighed viser, hvordan samfundsvilkår er med til at definere bibliotekets samfundsrolle.

Den lave danske vækst og Projektposter på IFLA 2016

tiltagende urbanisering er særligt i yderområderne med til at skubbe til den kommunale velfærd. Når vi taler om yderområdernes udfordringer, bruger vi ofte en række billeder: Faldefærdige huse, skolen, der bukker under og den lukkede købmand. Billederne bygger på en fælles forståelse af et Danmark, der er ved at knække over på grund af urbaniseringen, og med urbaniseringen følger en tungere og tungere demografi. Derfor efterspørges nye måder at løse velfærdsopgaverne på.

Småt Brændbart har fået 1.5 mill. kr. i tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsens Udviklingspulje til at udvikle metoder til, hvordan folkebiblioteket gennem samskabelse kan fungere som ‘velfærds-løser’ i yderområder, og Edvard Pedersens Biblioteksfond har givet støtte til, at projektet kunne præsenteres og videreformidles på IFLA.

Der kommer grundlæggende mere helstøbte løsninger ud af, at de tænkes på tværs af forvaltninger, institutioner, frivillige, virksomheder, sundhed og kultur.

Pointen er, at samskabelse ikke forudsætter flere ressourcer.

Samskabelse handler om at kombinere de eksisterende ressourcer Netop samskabelse var højaktuelt på årets på nye måder med det mål at finde nye IFLA, og grundlæggende handler samska- løsninger, der kan knække koden på sambelse for bibliotekerne om at se sig selv som fundet udfordringer. Dét kræver en arena, en del af en større helhed. Er kommunen ud- hvor løsningerne kan skabes, og her synligfordret på mange ensomme ældre, flygtnin- gjorde IFLA folkebibliotekets unikke potenge eller udsatte børnefamilier, så skal op- tiale. mærksomheden være rettet mod, hvordan bibliotekets ressourcer og kompetencer er en af nøglerne til en løsning. Vel at mærke ikke ved, at biblioteket på egen hånd defineBRIAN STEPHANSEN rer en løsning, men ved at biblioteket inviteVesthimmerlands Biblioteker rer de kommunale aktører med ind, og samLOUISE E. KROGSGAARD men definerer de udfordringen og løsninBrønderslev Bibliotek gen.

33

B I B L I OT E K O G L Æ R I N G

SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEELEVER

BLIVER KLOGERE PÅ BIBLIOTEKET Københavns Biblioteker har oprettet et tilbud til elever på social- og sundhedsskolen SOPU. Formålet er at få eleverne til at bruge bibliotekerne mere både fagligt og privat. De første forløb har fået positive og lovende tilbagemeldinger.

K

øbenhavns Biblioteker har netop indgået et samarbejde med SOPU, som skal styrke elevernes brug af bibliotekerne. Det overordnede mål er at introducere relevante tilbud for en gruppe, der kun i mindre grad har brugt biblioteket tidligere.

“Bliv klogere på biblioteket” er et af de nye bibliotekstilbud, som Københavns Biblioteker har udviklet med fokus på at nå borgerne på en ny måde. I projektet Ny Biblioteksbetjening, som står bag, har nytænkningen været at udvikle et tilbud, der passer konkret til temaerne i elevernes undervisningsforløb. Det har været vigtigt, at eleverne får tilbuddet på det rigtige tidspunkt, så de føler, det er relevant for dem. Samtidig passer servicen til ambitionen om at nå flere potentielt nye brugere samlet.

Eleverne er både unge og lidt ældre. Nogle af dem er ikke så bogvante og har svært ved læsning eller har andre sprogproblemer. Eleverne på SOPU er derfor en strategisk udvalgt målgruppe, der kan få gavn af bibliotekstilbuddene, blive styrket fagligt og på den måde undgå at falde fra studiet. Helt konkret bliver eleverne inviteret ind på biblioteket, hvor de får et kursus i at bruge bibliotekstilbuddene.

Tilbuddet til eleverne fra SOPU har allerede givet positive resultater. Udover at kunne bruges som hjælp til studie og arbejde fik en hel del elever øjnene op for bibliotekets digitale tjenester, som de kan tilgå hjemmefra. Fx var det store udvalg af udenlandske aviser og tidsskrifter et hit.

Flere af de tosprogede elever fortalte, at de ville gå direkte hjem og fortælle deres familier om tilbuddet.

Elever som ambassadører Eleverne nævner også eReolen med lydog e-bøger og Filmstriben, hvor du kan

34

PA R T N E R S K A B E R

Martin Caspersen, tv., er biblioteksbruger, men har opdaget en lang række tilbud, som han ikke kendte til. Nicklas Pedersen har omvendt ikke været biblioteksbruger, men er glad for at nu at kende mulighederne.

streame film, som gode tilbud. Det kan SOSU-eleverne konkret bruge i deres arbejde og anbefale til borgere, de besøger. Eleverne bliver på den måde ambassadører for bibliotekerne, og flere borgere kan få gavn af litteraturen og tilbuddene.

For Martin Caspersen, en af de elever der har deltaget i kurset, er det ikke nyt at gå på biblioteket. Alligevel er han blevet præsenteret for tilbud, han ikke kendte til: “Jeg bruger biblioteket og låner tit bøger, men der er en masse, jeg ikke kendte til. Fx Press Reader, hvor man kan læse aviser fra hele verden. Det kommer jeg til at bruge – også i mit arbejde som Social og Sundhedsassistent. Og Filmstriben vil jeg helt sikkert kigge på en ekstra gang.”

Han sekundres af en anden elev, Nicklas Pedersen, som også fået øjnene op for nye tilbud: “Jeg har ikke før brugt bibliotekerne, men det var fedt at blive præsenteret for tingene. Filmstriben er det første, jeg vil kaste mig over.” Martin og Nicklas er ikke alene om at have fået åbnet øjnene for det ekstra, som bibliotekerne kan tilbyde, og generelt har eleverne fra SOPU været tilfredse.

Info-guide fra SOPU, Erik Poulsen, har også oplevet, at de første kursusgange var en succes for flere af eleverne. “For nogle var det ligesom at træde ind i en helt ny verden, ligesom første gang på et museum, og på den måde virkede det alment dannende.

Eleverne bliver klogere på bibliotekstilbuddene, og de kan se en relevans i forhold til deres studie og kommende arbejde”, fortæller han.

På SOPU ser man en klar fordel i, at eleverne for manges vedkommende bliver introduceret til et nyt univers, hvor de henter inspiration og viden privat såvel som fagligt – også gennem andre medier end bøger. De første kursusgange har været en succes, og er derfor nu blevet en fast del af uddannelsesforløbet.

På Københavns Biblioteker er man glade for, at samarbejdet gavner alle parter. Det understøtter således også bibliotekernes mål om at nå nye målgrupper og brede bibliotekerne ud til flere borgere.

Forløbet på SOPU • Indsatsen er et såkaldt en-til-mange-tilbud. Eleverne bliver introduceret til biblioteket, vist rundt og præsenteret for relevante tilbud, de kan bruge i forbindelse med studie og arbejde.

• Succeskriteriet for antal af elever, der skal gennem kurset årligt er 400. Det ser ud til, at målet bliver nået og endda overgås.

• “Bliv klogere på biblioteket” foregår på Vesterbro, men samarbejdet går på tværs af alle Københavns Biblioteker.

TROELS HEDEGAARD MORTENSEN Kultur og Kommunikation Hovedbiblioteket og Biblioteksudvikling Københavns Kommune

35

Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!