Danmarks Biblioteker 05/15

Nr5. 2015

DANMARKS BIBLIOTEKER

DOKK1: BANEBRYDENDE BIBLIOTEK & BYGNING IVA Aalborg lukker • Ny Finanslov vil skære i Udviklingspuljen • Kista: Årets Bibliotek Donna Scheeder: Libraries, A call to action • Norsk biblioteksstrategi: Hvad skal staten?

Målrettet bibliotek-skolesamarbejde i Finland • IFLA 2015 • Bibliotek, unge og demokrati Leder: Vi skal i fællesskab vise bibliotekernes samfundsværdi

LEDER Forside: Et smukt øjebliksbillede af forundring, nysgerrighed og udforskningslyst. Fanget af arkitekt Thomas Mølvig på Dokk1.

VI SKAL I FÆLLESKAB VISE BIBLIOTEKERNES SAMFUNDSVÆRDI Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 19 årg., nr. 5 oktober 2015 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 6: 1. december 2015 Tidligere numre og artikler Se www.db.dk Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.000 ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, mediechef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand, – Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Inge Dines (A), Ikast-Brande, Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, John Larsen, biblioteksleder, Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg og Lone Hedelund, bibliotekar, Aarhus.

Folkebibliotekernes rolle i samfundet bliver til stadighed mere synlig. Ikke kun når det handler om adgang til information og kultur, men også som et omdrejningspunkt for læring i videnssamfundet.

Vi er derfor i DB glade for den store opbakning til bibliotekerne i befolkningen.

Og vi er sikre på, at synliggørelsen af deres nytte og værdi vil resultere i, at samfundet også på sigt investerer i denne vigtige vidensinstitution.

Vi er også glade for, at så mange har valgt at bakke op om Tænketanken Fremtidens Biblioteker i en ny udgave. Danmarks Biblioteksforening har selv, på trods af nye nedskæringer, valgt at investere i den, når den starter i sin nye version den 1. oktober 2015. Sammen med Bibliotekarforbundet, Bibliotekschefforeningen og Det Informationsvidenskabelige Akademi. En tænketank, hvis formål er at vise og undersøge, hvor og hvordan biblioteket kan gøre en forskel – og som har gjort det i dens første to leveår med bl.a. den store segmentundersøgelse i 2014 og med analysen af folkebibliotekernes samfundsmæssige betydning fra januar i år.

I de senere år har folkebibliotekerne stået for skud, når der er lavet besparelser ude i kommunerne. Med de seneste udmeldinger fra den nye regering, skal man ikke være nogen stor spåmand for at forudse, at kommunerne nok heller ikke slipper i de næste år.

Alle bliver desuden berørt af det såkaldte omstillingsbidrag, hvor samtlige kommuner skal spare 1%. I Danmarks Biblioteksforening er vi smerteligt bevidste om den udvikling. Derfor lægger vi også op til endnu engang at nedsætte foreningens kontingent tilsvarende. Vi er klar over, at 1% måske ikke betyder det helt store beløb på den enkelte kommunes eller biblioteks budget, men vi vil gerne udvise solidaritet med kommunerne. Siden kommunalreformen har vi skåret DB-kontingentet ned med to gange 10%, vi har slanket organisationen betydeligt og skåret ind til benet, lige som mange folkebiblioteker har måtte gøre det.

I det stærke kommunale biblioteksfælleskab som DB udgør, vil vi til stadighed udvikle nye redskaber og vise den værdi, samfundet har og kan få, hvis der investeres i biblioteket som vidensinstitution frem for at fortsætte den perspektivløse nedskæring. Den rolle kan vi i DB kun styrke i fælleskabet, og styrken i dette viser sig ofte tydeligst i sparetider. Lad os i fællesskab vise og sørge for det.

INDHOLD Dynamiske biblioteker kræver ’Adgang, udvikling og forandring’, lyder hovedbudskabet fra IFLA 2015 verdenskongres afholdt i Sydafrika. Det gælder der, og det gælder her. Alligevel vil regeringens finanslovforslag, som kommenteres i bladet, spare på pengene til bibliotekernes udviklingspuje. Læs også om bibliotekernes deroute i Johannesburg og om Cape Town Declaration 2015, hvormed en række afrikanske stater vil styrke bibliotekerne. Norge vedtog i august ny biblioteksstrategi med fokus på netop statslig indsats for biblioteksudviklingen. Læs også om finsk succes med samarbejdet mellem skoler og biblioteker.

Og snyd ikke dig selv for Dokk1-anmeldelserne af bibliotek og bygning, side 10 til 15.

Hellen Niegaard

2

Vi skal i fællesskab vise bibliotekernes samfundsværdi

4

Temperaturen i bogbranchen Michel Steen-Hansen

5

IVA Aalborg lukkes

5

Fra Kulturnatten 2015

5

Dokk1 udlejning ulovlig

6

Mød Danmarks Biblioteker på Bogforum 2015

7

Finansloven skærer i Udviklingspuljen Hellen Niegaard

8

International begejstring over danske biblioteker Bo Jacobsen

10

Dokk1: Banebrydende biblioteksbyggeri Hellen Niegaard

14

Dokk1: En hjørnesten i byens nye havnefront Thomas Mølvig

16

Bibliotekskompasset rundt Per Nyeng

Velkommen til debat og udstilling på Bogforums biblioteksstand ... 6

18

Penge haves - Nytænkende ansøgninger ønskes af Edvard Pedersens Biblioteksfond

19

Fra forfatterpris til medarbejdernes litteraturpris

20

IFLA 2015 CAPE TOWN Dynamic libraries: Access, Development and Transformation

21

Ny IFLA-præsident: A Call to Action

21

IFLA 2016-2021 strategi søsat Kirsten Boelt

Reportage fra IFLAs verdenskongres med over 3.000 deltagere

... 20

Flygtningenstrømmen og bibliotekerne

... 17

22

Vigtigt at involvere sig Jakob G. Lærkes

26

Hvad kan vi lære af skole-bibliotekssamarbejdet i Finland?

Hanne Marie Knudsen

22

Spændende chance til at styrke opsøgende børnebiblioteksarbejde Søren Dahl Mortensen

27

Makerspace, musik og interaktiv læring

28

Biblioteket sætter scenen: Unge og demokratiudvikling Kambiz Kalantar Hormoozi

29

Kista: Public Library of the Year 2015

30

Jeppe Aakjær som tango – Kulturmødet Mors Britta Bitsch og Jim Højbjerg

23

25

En uforglemmelig oplevelse i Sydafrika JoachimSvendsen Ny norsk biblioteksstrategi Jens Thorhauge

A K T U E LT Kulturministerens udvalg Rapporten er en udløber af en mangeårig debat, som i 2013 også ramte daværende kulturminister Marianne Jelveds bord.

Debatten handlede dengang lige som i dag om, hvor meget der tjenes på bøger – og af hvem.

Kulturministerens udmelding var, at bogbranchen får masser af støtte i form af en kvart mia. kr. om året, hvoraf en ikke uvæsenlig del udgøres af de 175 mio. kr., som landets forfattere hvert år modtager i biblioteksafgift. Bogbranchen ønskede sig tilbage til de gode gamle dage og spillede ind med, at man ville have de faste priser tilbage for at øge indtjeningen.

Nogle ret fastlåste og kendte positioner, hvor det gerne fyger med tal om manglende avance, men hvor det ikke ligefrem flyder med offentligt tilgængelige data.

Derfor oprettede ministeren Bog- og litteraturpanelet, som skulle følge bogmarkedets udvikling.

TEMPERATUREN I BOGBRANCHEN Bogen og litteraturens vilkår 2015, en stor analyse, er lige udkommet. Og som kulturminister Bertel Haarder slog fast ved præsentationen: Den vidner overordnet om, at bogbranchen har det godt og er i positiv udvikling.

T

endensen med flere års faldende omsætning for forlagene lader til at være brudt. Forlagene oplever især en stigning i den del af omsætningen, der kan henføres til det digitale salg. Et marked som bibliotekerne med deres eReolen.dk i høj grad har været med til at løbe i gang.

Det digitale marked og bibliotekerne Rapporten fremhæver da også, at “digitale tjenester som eReolen og Mofibo kan være en del af forklaringen på den digitale fremgang.” Det hilser vi i DB-regi velkomment, da foreningen ser bibliotekerne som medvirkende til at stimulere markedet og udvikle produkterne til gavn for borgerne. På samme vis er det positivt, at rapporten skaber bedre overblik og større

4

gennemsigtighed i markedet. Specielt i forhold til en digital udvikling på et nyt marked er det vigtigt, at vi i fælleskab kan bygge og udvikle på baggrund af fakta frem for kortsigtede interesser i forhandlingssituationerne.

Aktuelt er prissætningen af e-bøger og betingelserne for at udlåne dem udfordringen for bibliotekerne. Specielt når markedet er så uigennemskueligt, og kun få ved, at biblioteker betaler forlagene op til 17 kr. pr. e-lån. Også fordi enkelte forlag og forfattere med jævne mellemrum truer med, at bibliotekerne slet ikke kan købe eller udlåne deres e-bøger. Det kan være vanskeligt at forklare skatteborgerne, hvorfor de i perioder ikke kan låne ebøger.

Panelet står bag den aktuelle rapport, som viser, at omsætningen er stigende.

Og at bibliotekernes ‘indkøb’ også medvirker til den digitale fremgang. Samtidig viser den også, at bibliotekernes indkøb af fysiske bøger er faldet lidt, hvis man inflationskorrigerer tallet.

Materialeudgifterne, både totalt set og for bøger isoleret, er steget de seneste tre år, men ligger dog stadig lavere end niveauet for 2009. Det skal ses i lyset af, at der er færre betjeningssteder og et væsentlig fald i bogbestanden på de danske folkebiblioteker samtidig med store økonomiske besparelser på bibliotekerne i kommunerne.

En spændende nyskabelse i rapporten er, at man analyserer statistikken på tværs af kilder. Det er et afsnit med mange pointer, og jeg tror, det er en analyseform, vi skal forfølge. Og et redskab til at afdramatisere og klarlægge udviklingen.

Rapporten kan downloades her: www.kulturstyrelsen.dk/bogen-2015/

MICHEL STEEN-HANSEN direktør, Danmarks Biblioteksforening

A K T U E LT

IVA Aalborg lukkes I 1973 åbnede Danmarks Biblioteksskole i København en selvstændig afdeling i Aalborg. Men snart er der ikke længere mulighed for at uddanne sig i informationsvidenskab og kulturformidling i den nordjyske hovedstad. Årsagen er ikke økonomisk, forlyder det.

Den selvstændige bibliotekaruddannelse fik universitetsstatus i 1998 og skiftede i 2010 navn til Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) for i 2013 at fusionere med Københavns Universitet. Her vurderer man nu, at tilgangen af studerende er så lav i Aalborg, at en lukning er relevant. Der er for få studerende til, at universitetet kan opretholde et stærkt studie- og forskningsmiljø på afdelingen.

Især de nordjyske biblioteker har gennem årene haft tradition for et nært samarbejde om projekter og praktik med Aalborg-uddannelsen. Til dem siger IVA Institutleder Per Hasle, at man fortsat vil bevare en tæt dialog og have forskningsprojekter i samarbejde med nordjyske biblioteker.

Uddannelsen afvikles over tre år for både bachelor- og kandidatuddannelserne. Herefter kan studerende vælge at blive overflyttet til IVA i København.

Åbnet på Kulturnatten 2015:

Banebrydende byggerier, der ændrede verden Vidste du, at Storebæltsbroen er Europas længste hængebro?

Eller at Bella Sky Hotel i Ørestad er skævere end selv det skæve tårn i Pisa?

De to byggerier og 98 andre kan nu og til januar opleves på Dansk Arkitektur Center i udstillingen ’Banebrydende byggeri –

100 danske gennembrud, der ændrede verden’, som åbnede på Kulturnatten den 9. oktober. Udstillingen stiller skarpt på de gennembrud i dansk byggeris historie, som ikke bare løste ét enkelt byggeris udfordringer, men satte en ny standard og rykkede vores opfattelse af, hvad der er muligt. Se mere på dac.dk.

DOKK1 udlejning ulovlig Undervejs i finansieringsprocessen for Dokk1 vedtog Aarhus byråd at udvide byggeriet af et nyt bibliotek og borgerservice på havnen med 10.000 ekstra kvadratmeter for ad den vej at medfinansiere Aarhus’ mest prestigiøse kommunale kulturprojekt i mange år. Det giver nu problemer.

Den vurdering har Social- og Indenrigsministeriet nu afvist. Der henvises til, at en kommune ikke må overdimensionere et

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 5

Da bl.a. nogle medier og enkelte politikere tidligere satte spørgsmålstegn ved denne model, blev sagen tjekket i Statsforvaltning Midtjylland. Her kunne man i april 2013 meddele, at kommunen ikke ville bryde loven ved at bygge mere, end man selv havde brug for og udleje den ekstra plads.

res af, at der er indgået lejeaftaler – snarere tværtimod. Erhvervslejemål er i den henseende anderledes end boliglejemål, hvor det oftest er en ulempe at sælge en bolig med eksisterende lejemål. Til gengæld vil et frasalg af de pågældende lejemål jo forhindre den overgang til kommunal anvendelse på langt sigt, som jo hele tiden har været hensigten. Kommunen ville jo i så fald være tvunget til at skulle tilbagekøbe de pågældende arealer til en pris, Hvad nu? På spørgsmålet fra Danmarks det næppe vil være muligt at betale.”

Biblioteker fortæller Rolf Hapel, forvaltningschef, Borgerservice og Biblioteker, Det kan tilføjes, at kommunen i dag selv Aarhus Kommune: ”Der er kontakt på højt benytter 2.000 af de ekstra kvadratmeter, niveau med Social- og Indenrigsministeri- så der vil i givet fald blive tale om salg af et, og det er ikke muligt på nuværende omkring 8.000 kvadratmeter. tidspunkt at sige, hvordan udfaldet bliver. Læs anmeldelser af bibliotek og bygning Generelt kan man sige, at et evt. salg af side 10-15. /HN udlejningslokalerne ikke vil besværliggøkommunalt byggeri uden konkrete kommunale formål. Noget sent må man sige.

Sagen blev indbragt for ministeriet for to et halvt år siden, lyder det fra kommunens forundrede stadsdirektør, Niels Højberg, 29. september i Aarhus Stiftstidende. Ifølge avisen fastslår Social- og Indenrigsministeriets udtalelse, at Aarhus Kommune skal bruge Dokk1 selv eller sælge de ledige kvadratmeter.

5

VELKOMMEN TIL BOGFORUM 2015 6.-8. november I Fredag 10-19 I Lørdag 10-18 I Søndag 10-18 DANMARKS BIBLIOTEKER STAND C3-003A Debatter, Forfattermøder og Dagens Digter Biblioteket i en digital tid! Eje eller pege På standens debatscene kan du deltage i Faglig Fredag – og på alle dage træffe en lang række debattører, forfattere, politikere fra Folketinget og kommunerne Kæmpe e-bog – Mød eReolen.dk live Klassikerquiz med Adrian Hughes – hver dag kl. 13 Faglig fredag byder vi alle på et glas vin kl. 16.30 På gensyn!

Se hele programmet på db.dk/bogforum-2015 Bag BogForums største biblioteksstand står 18 af landets biblioteker: Albertslund, Ballerup, Frederiksberg, Frederikssund, Gladsaxe, Gribskov, Helsingør, Herlev, Hillerød, Holbæk, København, Næstved, Odense, Roskilde, Slagelse, Solrød, Tårnby og Vejle og Danmarks Biblioteksforening. Med støtte fra BF, HK, DBC, BCI/Lammhults Biblioteksdesign, Systematic og RUC. Kontaktperson: Hellen Niegaard, hn@db.dk

FAGLIG FREDAG – DIGITAL LÆSNING, LEG OG LÆRING BogForum tilbyder nyt fagligt indhold til fredagens mange besøgende fagfolk på skoler og biblioteker:

Formiddagsprogram 09.00 10.00 11.00

Hvad kan børn og voksne skabe og få ud af at bruge en iPad? Stine Liv Johansen, ph.d., Aarhus Univ.

Hjernen og skærmen. Andreas Lieberoth, forsker i spilpsykologi, Aarhus Univ.

Sociale medier i skole og fritid. Lotte Nyboe, lektor SDU

Eftermiddagsprogram 12.00 13.00 14.00

Skabelsen af digital litteratur. Merete Pryds Helle, forfatter Formidling af digital litteratur - hvad findes der, muligheder og faldgruber - praktiske erfaringer Martin Campostrini, cand. mag. IT-Universitetet Digital læsedidaktik. Dorthe Carlsen og Jens Jørgen Hansen, lektorer UC Syddanmark + SDU

Billetter inkl. entre til en halv eller hel dag for 300 hhv. 500 kr. Købes her: bogforum.dk/faglig-fredag Bella Center - Center Boulevard 5 - 2300 København S - Metro: Bella Center, Linje Vestamager.

A K T U E LT

FINANSLOVEN SKÆRER EN TREDJEDEL AF BIBLIOTEKERNES UDVIKLINGSPULJE Regeringens forslag til finansloven for næste år har især været omtalt for store besparelser på miljøet, forskningen og udviklingsbistanden. Men kulturområdet går heller ikke ram forbi og foreslås besparet med 600 mio. kroner; ministeriets budget for i år er på 6,5 mia. kroner. Udover besparelser i forbindelse med omprioriteringsbidraget gennemføres også en række andre besparelser. Herunder ca. 7 mio. kroner på folkebibliotekernes udviklingsmidler.

P

å folkebiblioteksområdet står kommunerne for hovedparten af de årlige driftsudgifter med godt 2,5 mia. kroner, mens staten står for løsning af faste centrale opgaver og giver bidrag til udvikling, som Kulturstyrelsen uddeler. I samarbejde med KL og Danmarks Biblioteksforening har man hvert år i styrelsen således udpeget nogle indsatsmål, som bibliotekerne har kunnet søge udviklingsmidler til. Denne pulje reduceres nu markant; hvis forslaget går igennem med 33%.

Ærgerlig opbremsning for eksperimenter I den anledning har Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekschefforeningen meldt offentlig ud, hvor bekymrende denne udvikling er.

“Hvert år har vi i Danmarks Biblioteksforening sammen med KL udpeget nogle indsatsmål, som bibliotekerne har kunnet søge udviklingsmidler til. Selvom det har været en begrænset pulje på 20 mio. kr., har det været et godt sigtepunkt for de 98 kommuners biblioteks- og skolevæsener, når der har skullet tænkes i fælles udviklingsprojekter", siger formand for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen (A) og fortsætter: “Jeg synes, det er så ærgerligt, når en statslig politik bremser udvikling og investering i vidensinstitutioner, som vi ser med universiteter og nu altså også biblioteker.”

nu kun ca. 13 mio. kr. synes muligvis ikke af meget, når den samlede årlige udgift til bibliotekerne ude i kommunerne er over 2,5 mia. kroner.

Men netop det, at staten viser, at det nytter at udvikle i fælleskab har været et vigtigt signal, som har startet mange af de innovative løsninger, vi kender fra bibliotekssektoren i dag. F.eks. de mange digitale løsninger til udviklingen af de rum og services, som Danmarks mest besøgte kulturinstitution, biblioteket, har udviklet.

Gang på gang er bibliotekerne blevet fremhævet som foregangsinstitutioner i forhold til omstilling, nytænkning, teknologisk udvikling osv. – blandt andet takket være udviklingsmidlerne. Derfor er der også så ærgerligt, at man vælger at beskære en i forvejen meget lille pulje med en tredjedel.”

Udviklingspuljens 2016-fokus Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre er etableret jf. §18 i Lov om biblioteksvirksomhed fra år 2000. Puljens strategiske indsatsområder for 2016 er offentliggjort og består af fire temaer: • Biblioteksbetjening af børn • Det fysiske bibliotek • Det pædagogiske læringscenter som didaktisk sparringspartner og vejleder • Littaturens rolle på fremtidens bibliotek

Digitale omstillingsinitiativer sat på ‘hold’ Bibliotekschefforeningens formand Mogens Vestergaard er enig og siger: “Beskæringen af udviklingsmidlerne fra 20 mio. kr. til

Efterårets finanslovsforhandlinger vil vise, hvor galt det kommer til at gå. /HN 7

C Y C L I N G F O R L I B R A R I E S 2 01 5

INTERNATIONAL BEGEJSTRING OVER DANSKE BIBLIOTEKER 10 dages 740 km cykelstrabadser, tre lande, tre færger og 30 biblioteksbesøg.

Sådan var ruten for dette års Cycling for Libraries, der sluttede med deltagelse i årets NEXT Library konference på Dokk1.

Læs rapporten fra bibliotekernes internationale cykelkaravane ved bibliotekschef Bo Jacobsen, der deltog for fjerde år i træk.

8

F

orestil dig at være på lejrtur med 80 bibliotekarer fra hele verden. Forestil dig så at besøge over 30 biblioteker på 10 dage OG at det hele foregår på cykel. Tosset? Måske for nogen.

Men for deltagerne i årets Cycling for Libraries var det en helt naturlig, sjov og inspirerende måde at møde kolleger fra 20 forskellige lande. Og med deltagere fra bl.a. Canada, Australien, Rumænien, Italien og Estland var der lagt op til vidensdeling, ikke bare på tværs af lande, men også af kontinenter.

Cycling for Libraries er en tilbagevendende begivenhed, der er vokset støt siden første tur i 2011. Målet er flersidet. Ud over at berige cykelholdet både fysisk og fagligt, ønsker man også at skabe opmærksomhed omkring bibliotekerne og deres igangværende udvikling i besøgsbyerne og i lokalpressen undervejs.

I år gik turen fra 1. til 10. september rundt i Sydskandinavien.

Feltet lagde ud i Oslo med regn, blæst og lange distancer mellem bibliotekerne; men med godt humør. Med et spændende fagligt indhold gjorde de norske biblioteker et positivt indtryk på alle deltagerne. Det positive indtryk og høj vandstand på cykelstierne fortsatte i Sverige, hvor bibliotekerne lå tættere, men bakkerne var tilsvarende stejlere. Derfor var der stor glæde at spore, da vi nåede den danske sensommer, og den viste sig fra sin bedste

Bo Jacobsen (th) i TV-interview.Turen fik solid pressedækning i alle medier.

Cycling for Libraries blev grundlagt i 2011 og er en international 'un-konference' for bibliotekarer og bibliotekssupportere. Den har til formål at sætte fokus på bibliotekerne og øge kendskabet til de værdifulde tjenester og ressourcer, som de tilbyder fællesskabet.

Cycling for Libraries er politisk og økonomisk uafhængig, men modtager sponsorater.

I år var temaet 'Ny Nordisk', og turen gik fra Oslo ned langs Sveriges vestkyst og sluttede i Aarhus. 10 dage, 740 km og deltagere fra hele verden.

Tilsvarende cycling-events har tidligere været afholdt i andre europæiske lande samt i USA.

Foto: Cycling for Libraries

side samtidig med, at det flade jyske terræn gjorde indtrykket af Danmark endnu bedre.

På turen gennem Jylland gjorde cykelkaravanen stop ved biblioteker i Frederikshavn, Sindal, Hjørring, Brønderslev, Aalborg, Aars, Aalestrup, Ørum, Viborg, Randers og Aarhus. Udover folkebibliotekerne i de respektive byer rummede turen også besøg på Aalborg Universitetsbibliotek, Det Informationsvidenskabelige Akademi, Statsbiblioteket og Open Space Aarhus. Alle biblioteker bød på en lille forfriskning og en kort præsentation af forskellige lokale biblioteksindsatser, hvorefter bibliotekarerne trampede videre til næste bibliotek. Og alle vegne var pressedækningen god. I Danmark blev turen således omtalt af bl.a. adskillige regional- og lokalaviser, ligesom både TV2Nord, TVMidtVest og TV2Østjylland har dækket begivenheden.

Netop de mange biblioteksstop og de mange fælles cykeldage

De danske biblioteker gjorde stort indtryk på de internationale gæster, der blandt andet fremhævede de åbne biblioteker og de fremsynede ambitioner igen og igen. Men vigtigst er nok, at de mere end 740 km i benene og over 30 biblioteksbesøg har skabt et særligt netværk blandt deltagerne, som efterfølgende giver mulighed for nye samarbejder på tværs af landegrænser.

Næste års rute er ikke helt på plads endnu; men det er planen at gå over Atlanten og afvikle turen i forbindelse med årets IFLA konference, der afholdes i Columbus, Ohio i midten af august 2016.

Vel mødt til næste års rute. Følg det cyklende og diskussionslystne netværk på cyclingforlibraries.org.

BO JACOBSEN Bibliotekschef Vesthimmerlands Biblioteker

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 5

adskiller denne rullende uformelle, såkaldte un-konference fra traditionelle lange og komprimerede konferencedage. Et biblioteksbesøg varer maksimalt halvanden time, hvorefter bibliotekarerne diskuterer det faglige input – på cykel. Cycling for Libraries er dog meget mere end fagligt indhold og inspiration.

Det intense og anderledes program skaber et helt særligt bånd

mellem deltagerne. Et sammenhold der mærkes, hvad enten det drejer sig om at heppe alle over bakkerne, at brøle kampråb eller i begejstring, når der bydes op til undervisning i traditionel dansk folkedans. Kombinationen af det biblioteksfaglige og det sociale engagement gør oplevelsen helt speciel, og får bibliotekarer til at deltage år efter år.

9

Dokk1, afløseren for det nedslidte hovedbibliotek i Mølleparken, skal være borgernes sted for viden og oplevelse i syvende potens. I et stærkt samspil med lokalsamfundet.

Aarhus Kommunes nye attraktion rager op og skaber liv i inderhavnens nye byrum. Dokk1 – bibliotek og borgerservice – er siden åbningen den 20. juni til 31. august besøgt af over 300.000. I august alene af 140.000, hvoraf 6%, 8.500, havde ærinde hos borgerservice.

Danmarks Biblioteker kigger nærmere på bibliotek og bygning.

Foto: Adam Mørk

BANEBRYDENDE BIBLIOTEKSBYGGERI Hvad skal der til for at gøre et kæmpestort råt betonhus til et 18.000 kvadratmeter attraktivt bibliotek inkl. borgerservice? Hvordan trække de tusinder af brugere fra det gamle klassiske hovedbibliotek i Mølleparken ned på en vindblæst havnemole.

Er det overhovedet muligt?

S

varet er ja. Man skaber en solid bygningsskulptur i beton i flere lag. En syvkantet futuristisk lagkage eller – som en anmelder i Politiken skrev – en burger. Som bund et betondæk i svimlende syv meters højde stående på søjler. På den en bygningskrop indrammet af glas til niveau 1 og 2. Det hele toppet med en syvkantet tagetage ragende langt udover kroppen. Lidt i stil med Operaens store tag, blot hele vejen rundt og langt mere sofistikeret med et let skru i forhold til resten af byggeriet.

Med Dokk1 har scmidt hammer lassens architects skabt et exceptionelt byggeri. I klar forlængelse af tegnestuens andre havneplacerede danske biblioteker: Den Sorte Diamant (1999) og Middelfarts KulturØen (2005). Hvor disse to bibliotekers facader fremstår elegante i henholdsvis marmor og patinerede zinkfacader matchende deres lokale byrum, har man i Aarhus skelet til den store industrihavn længere ude og skabt en anderledes rå bygning, som kan hamle op med kraner og skibscontainere. I alt 28.000m2, hovedparten til bibliotek og borgerservice, resten til underjordisk p-anlæg og udlejning.

Stedet virkeliggjort I al sin enkelthed er byggeriet det første gennemgribende bud på biblioteket som sted. Samfundets fælles, åbne mødested, som vi har talt om i årevis. Med plads til alle.

‘Stedet for nye relationer mellem idéer, viden, oplevelser og mennesker’, som konceptet lyder, er udviklet i en sjælden grundig forberedelsesproces. Over ti år har formidlings- og it-projekter af alle typer samt ønsker og behov hos potentielle brugere, medarbejdere, lokale samarbejds- og byggepartnere været oppe at vende. Med fokus på gentænkning af kendte ydelser og inddragelse af ny digital formidling. Samt med en god portion ambitioner. Ikke mindst fra politisk hold om at komme med et stærkt og overbevisende bud på en fremtidsrettet samfundsinstitution – et moderne demokratisk folkebibliotek. Hvor biblioteket skaber mulighed for den enkelte til at kunne skabe forandring i eget liv.

Generøs planløsning

Mens man p.t. i Aarhus politisk diskuterer løsninger på byggeriets nu ulovliggjorte ekstra udlejningskvadratmetre (se side 5) strømmer aarhusianerne da også til Dokk1 – kommunens nye hovedbibliotek. Biblioteket har i både ind- og udland i flere år været ventet med spænding pga. dets omfang, placering og dets servicemæssige fokus. Spændingen er nu udløst, og lad det være sagt med det samme: Det blev et BIBLIOTEK. Men som byggeriet selv et ganske særligt et.

Den nærmest ødsle planløsning sikrer godt med plads i stort set alle hjørner af biblioteket og tilsvarende usædvanlig mange gode opholds- og arbejdsmuligheder. Både for den enkelte, for børn og familier og – ikke mindst – for mange af kommunens ca.

50.000 studerende fra byens ni videregående uddannelsesinstitutioner – de nærmest valfarter til huset. Den transformation, som er i gang i alle biblioteker væk fra at være et hus for materialesamlingerne til et borgernes sted, opleves her som gennemført og det meget konkret. Vel at mærke trods hundreder og atter hundreder af reolmetre bøger, som også findes.

Spektakulære, skulpturelle biblioteksbyggerier er set før, men fire elementer løfter biblioteket op i en liga for sig efter et grundkoncept med elementerne: stedet, design- og servicestrategien, partnerskaberne og rummeligheden. Hele vejen igennem er der desuden i såvel byggeri som tekniske løsninger tilstræbt bæredygtighed. Dokk1 er opført i Lavenergiklasse 2015.

Projektets overordnede målsætning – Dokk1 Biblioteket skal være byens hjerte for viden og kultur – er bygget op om et sæt af syv kerneværdier, vedtaget af byrådet: Borgeren som udgangspunkt; Livslang læring og fællesskab; Mangfoldighed, samarbejde og netværk; Oplevelser og kultur; Brobygger mellem borger, teknologi og viden; Fleksibel og professionel organisation;

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 5

Dokk1 ligger som en futuristisk lagkage på havnen og for enden af Europaplads, når man kommer fra bymidten langs Aarhus Å.

En central bygningskrop rummer bibliotek og borgerservice samt disses baglande, fortrinsvis som åbne kontorer.

Foto: Adam Mørk

11

DOKK1 Bæredygtigt ikon for Aarhus. Tre måneder efter åbningen tyder de store mængder besøgende på, at disse syv ledetråde er det helt rigtige miks.

Nye og gamle funktioner Biblioteket tilbyder masser af medier – fysiske og digitale – og alle de faciliteter, som skaber et hovedbibliotek. Café, Store og Lille sal, møde- og undervisningslokaler, projektrum og studierum. De kan alle bookes. Derudover findes også en regulær læsesal, nabo til Forvandlingsrummet med scenemulighed som også kan bruges til udstillinger.

Blandt de største nye rum er Rampen. Den og dens trappe bruges til trafik, ophold og planlagte oplevelser og leder fra niveau 1 op til niveau 2 med kig til de forskudte etager og kontorer længere oppe i bygningen. En anden er Udsigten, en formidabel vandrehal med byens bedste udsigt. Fra å-udløbet i den sydlige ende over havnebassinet og frem til den gamle toldbygning, domkirketårnet og længere ude mod nord til Risskov. Omtrent midt på denne er Scenetrappen for både spontane og programlagte oplevelser. Her har Dokk1 nok Danmarks stærkeste bibliotekstilbud til børn og familier. Med lege- og læringstilbud af mange slags – med pusterum og ammerum og en Minirampe.

Og overgang til Tweens, Gaminggaden og et Makerspace.

Brugerdesignede services Det borgerrettede, innovative og medskabende element indgår i alle services. I samarbejde med Chicago-bibliotekerne og designvirksomheden IDEO har man tidligere udviklet et tool-kit for det offentlige rum, som allerede har bidraget til og fortsat skal sikre borgerinddragende videns- og inspirationsformidling/-deling. Og skabe en ramme for bibliotekets funktioner som et åbent uformelt lærings- og oplevelsesrum med tilbud om den nyeste teknologi som f.eks. interaktive borde og avanceret sensor-lysstyring. Aarhus er med Dokk1 aktiv i Smart Cities, der arbejder med nye teknologiske muligheder og udfordringer.

Hjælp fra bibliotekarer og biblioteksmedarbejdere hentes – ud over i husets overraskende beskedne informationsskranke i forhallen ved siden af Borgerserviceområdet umiddelbart inden for hovedindgangen – i to Support-punkter. Et på niveau 1, hvor der mellem Musikken og Faglitteraturen er 1-2 bibliotekarer på vagt af gangen. Og et tilsvarende på niveau 2 i Børn og familier.

“Med den organisation, vi skabte for et par år siden, møder

Informationsskranken. Foto: Adam Mørk

medarbejderne folk der, hvor de er i gang med en aktivitet”, forklarer hovedbibliotekets chef Knud Schulz. Den ny organisation er opdelt i to – med en dialog- og community-leder og en daglig biblioteksleder – simpelthen fordi fokus er kraftigt udvidet i forhold til lokale samarbejder og fælles initiativer med mange slags partnere.

Udlån og aflevering er baseret 100% på automatiseret selvbetjening. Som et nyt engagerende formidlingsværktøj har man i forberedelsesarbejdet tænkt i gamification i forhold til at stimulere selvhjulpenhed, deltagelse og dialog med andre brugere. Herunder til at gøre ‘kedelige ting sjovere’ som at rydde op efter sig.

Alt sammen afgørende for en dagligdag i et så stort og komplekst bibliotekstilbud.

Rummelighed og stram farveplan Planløsningen for Bibliotek og Borgerservice på niveau 1 og 2 ville formentlig være lidt kedelig, hvis det ikke var for to ting.

Nemlig bygningskroppens kæmperampe, der bryder etagerne op og skaber et rum i stadig bevægelse med flere niveauforskydninger. Og det fantastiske udsyn, der er stort set 360 grader rundt gennem vinduespartierne fra gulv til loft. Disse samt store lysskakter befordrer det nødvendige dagslys, som skaber gode læse- og arbejdsforhold og liv i rum med mange reoler, og giver lyst til at gå på vandring i biblioteket. Når huset opleves som åbent, skyldes det også interne gulv-til-loft vægge af glas stort set all vegne. Alle kan følge med i det hele.

Farvesætningen sikrer helhed og ro. Når det store hus trods mangeartede tilbud, rum og aktiviteter ikke virker forvirrende, hænger det ud over skiltningen i høj grad sammen med indret-

Vandrehal med lege- og læringstilbud. Foto: Adam Mørk

12

B I B L I OT E K E T Ambitioner og mangler BIBLIOTEK står der på væggen på kæmpestore bogstaver. Det ligner et bibliotek, og det er et bibliotek. I betragtning af hvor oplevelsesstærkt et sted Dokk1 er blevet, fremstår enkelte områder lidt blegt og forbavsende traditionelle: Musikafdelingen og filmtilbuddet har i modsætning til andre frontløberbiblioteker hverken produktionsrum eller særlig eksponering. Det kan være, det kommer.

Minirampen. Foto: Thomas Mølvig

ningens grundlæggende farvestrategi. Hvert niveaus farver er temasat efter omgivelserne. Niveau 0 er i blå-grønne farver, 1 og 2 i farver som matcher henholdsvis byens tegl og skovene i syd og nord, Marcelisborg og Risskov, mens niveau 3 afspejler himmelrummet. I kontrast til bygningens egne materialer, beton, glas og aluminium, som alle har en lys farvekarakter, har en række rum fået stærke farver.

Lokalsamfundets motor I Dokk1 arbejder man med samarbejdspartnere og partnerskaber på vidt forskellige niveauer og indenfor mange forskellige områder. Fra enkeltpersoner og organisationer som FOF over Aarhus Universitet til netværk som Coding Pirates. Det vigtigste er, at samarbejdet gavner borgerne.

“Vi stiller hver dag en lang række kompetencer, erfaringer, medier, ressourcer, kulturoplevelser og lokaler til rådighed for borgere og samarbejdspartnere”, forklarer Knud Schulz. “Derfor kan vi klare os inden for de økonomiske rammer, vi har. Kun sammen med andre kan vi reelt skabe det biblioteksmiljø med oplevelsespræget innovativ leg og læring, vi fra starten er gået efter. Og med den fleksibilitet, vi mener, er afgørende for, at vi til stadighed kan sikre et levende og attraktivt bibliotek.”

Det gælder inde som ude. Dokk1s store hovedtrappe til betondækket og indgangen vender mod vest, åen og bymidten.

Mens tre andre store trappepartier er placeret mod syd, øst og nord og giver god adgang til Kloden, dækkets fantastiske legeplads, åben for alle også uden for åbningstiderne. Den består af Isflagerne, Ørnen, Aben, Dragen og Bjørnen. Menneskelig udvikling – også i leg – går igen i det samlede indtryk af biblioteket og Dokk1. Her kommer børn i alle aldre, institutioner og plejemødre og f.eks. Aarhus Universitets ‘legegruppe’.

Udsigten! Foto: Thomas Mølvig

På mit spørgsmål om de store ambitioner nu er opfyldt, lyder svaret klart og principielt: Ja. Også selv om biblioteket ifølge bibliotekschef Knud Schulz kun er 80% færdigt. “Netop i dag fik vi vores store e-Reolen skærm sat op at køre. Men her mangler stadig en del, og der sker noget hver eneste dag.” Han peger også på funktioner, hvor man med huset fuldt af brugere kan se, at der skal en ekstra indsats og revurdering til.

“Venteområdet foran Borgerservices’ 26 personalearbejdspladser til brug for personlig betjening er et eksempel. Et andet ligger lige over for, nemlig DOKKSTART, en særlig plads for iværksættere. Den funktion skal vi sammen med lokale iværksættere have gentænkt. Desuden tager vi os af bygningen inkl. servicering af husets andre beboere – lige bortset fra P-anlægget. Det er alt i alt noget af en mundfuld. Vi ser på det hele og rykker eventuelt rundt efter 1. november. Præcis hvor vi lander, kan ingen sige, men vanvittigt spændende er det”, storsmiler Knud Schulz og haster ud til næste aftale med interesserede journalister fra et af de store tyske dagblade. Tydeligvis og helt forståeligt nærmest høj af de 4.500 daglige brugeres klare bevis på, at ganske meget er gjort helt rigtigt.

Noget for sig selv Tilbage i foråret 2014, mens det hele stadig var en kæmpe byggeplads, kunne man godt gribes af skepsis over det massive betonpalads, der som en gøgeunge i hurtig takt tonede frem klods op af byens velbesøgte å-miljø, bymidten og næsten-nabo til Sct. Clemens, byens domkirke. Her hvor de gamle dsb-færger tidligere lagde til. Men uanset om man er til gigantbiblioteker i beton-og-glas eller ej, så er Dokk1 – biblioteket og bygningen – i en klasse for sig. Snyd ikke jer selv for et besøg!

Biblioteket er åbent på hverdage 8-21, uden betjening 8-10 og 19-21, og i weekenden fra 10-16. Borgerservice fra 10-16 på hverdage, torsdag dog til 18.

HELLEN NIEGAARD Redaktør

Foto: Adam Mørk

13

DOKK1

EN HJØRNESTEN I BYENS NYE HAVNEFRONT Arkitekt Thomas Mølvig anmelder schmidt hammer lassen architects’ nye Aarhusbyggeri.

PROLOG For hundrede år siden var bugten og Aarhus tæt forbundet.

Strandlinjen gik helt op til byen kun adskilt af Kystvejen og jernbanen. Promenader, livlige havnekajer og “Nordens smukkeste lystbådehavn” var en del af byens ansigt. Gamle fotografier fortæller historien om en by med en pragtfuld beliggenhed.

I 1960-erne begyndte havnen at ekspandere kraftigt. Den økonomiske vækst var god for Aarhus, men skidt for byplanen. Industrihavnen blev udvidet kontinuerligt, og udsigten til Mols og Samsø forsvandt bag olietanke, containere og fabriksbygninger.

Mens byen blomstrede indadtil, så visnede dens kontakt med det store blå rum mod øst.

En gigantisk udbygning i 90-erne resulterede i et folkeligt oprør mod industrihavnens dominans. Det førte til, at der i 1999 blev afholdt en international idékonkurrence om de bynære havnearealer. Vinderprojektet – tegnet af arkitekterne Knud Fladeland Nielsen og Peer Teglgaard Jeppesen – var en genial masterplan med kanaler og karrébebyggelse blandet med rekreative arealer.

Byen og bugten skulle igen forenes.

I den nye visionære bydel var der bl.a. placeret to bastioner i form af markante bygninger, som tilsammen dannede et grandiost havnerum med en stor åben plads imellem sig. Her opstod idéen om, at den ene af disse bygninger kunne blive et nyt hovedbibliotek, mens den anden f.eks. kunne rumme en uddannelsesinstitution. Sammen med Domkirken blev der dermed skabt et meget stærkt bycentrum med vandet som en integreret del af helheden.

Nu – efter 16 år – er den nye byplan langsomt ved at blive en fysisk realitet, og DOKK1 er en af hjørnestenene. Mennesker, vand og kulturhus er og bliver en dynamisk cocktail. Tænk bare på Jørn Utzons operahus i Sydney.

14

En rå skulptur Lad det være sagt med det samme: DOKK1 er på mange punkter et fremragende svar på drømmen om et visionært kulturhus.

Det er tegnet af schmidt hammer lassen architects (SHLA), som er et af Danmarks helt store arkitektfirmaer. Det er en spektakulær bygning helt i tråd med tidsånden, og den kantede skulpturelle form har fra første åbningsdag ændret et anonymt sted i byen til et aktivt brændpunkt. Samtidig med opførelsen er Aarhus Å blevet genåbnet på den sidste strækning ud i havnen.

DOKK1 knytter by og havn sammen med sin retningsløse hovedform. Den fungerer som et megahængsel, der skaber forbindelse mellem det urbane bagland og selve bugten. Arkitekturen er ikke specielt nordisk. Der er utrolig mange referencer til ny hollandsk arkitektur og til bygningsværker af en af tidens helt store helte blandt arkitekter, Rem Koolhaas. Et usentimentalt formsprog, hvor det mere er funktionerne og analysen, der dyrkes end raffinerede facadedetaljer. Bygningen tilpasser sig ikke omgivelserne, men skaber sit eget univers, der af mange kan opleves brutalt. På et mere følsomt sted i byen ville DOKK1 have været en regulær katastrofe, men på den vindblæste havnekaj opleves arkitekturen som en forfriskende mavepuster i et råt miljø.

Mere end 300.000 har besøgt bygningen, siden den blev indviet i sommer. Både borgerne og medierne har rost den til skyerne.

Den har simpelthen den wow-effekt, som Aarhus har brug for til at profilere sig på i 2017, hvor byen er Europæisk Kulturhovedstad. Arkitektonisk kvalitet kan dog ikke måles på popularitet alene, og en række dispositioner kan diskuteres. Der er plads til forbedringer i det store kompleks til svimlende 2,1 mia. kroner.

Det ydre Huset er hævet op på søjler, og det giver det store volumen en visuel lethed. I gadeniveauet er der indkørsel til parkering og stoppested for den kommende letbane. Det fuldautomatiske parkeringsanlæg placerer op til 1.000 biler i lag under jorden, og når det fungerer optimalt, er det en fantastisk oplevelse at se sin bil forsvinde i dybet. Når det ikke virker, er det utroligt frustrerede at vente tyve minutter på en bil, der ikke vil op igen. Det store serviceareal under bygningen er nemlig et forblæst område med åbne sider til fire verdenshjørner. Et dunkelt overdæk-

Trappeanlæget med 43 trin

ket uderum, som ville fungere fint i Sydspanien, men som – i sin nuværende form – virker komplet uegnet til det nordiske klima.

Bygningen har i alt fire store skulpturelle trappeanlæg, der vender mod hvert sit verdenshjørne. På lune dage er de populære opholdsteder. Her kan man slikke sol og hænge ud med vennerne med flotte kig til by og havn. Trapperne er desværre konstrueret for stejle med det resultat, at de opleves som ubehagelige at gå på. Med kun ét repos til 43 stejle trin er det nærmest fysisk udmattende at bevæge sig opad eller nedad. En uforståelig disposition, da smukke velproportionerede trappeforløb er børnelærdom på arkitektskolerne.

Indvendigt er lofter og vægge partielt beklædt med aluminium i forskellige varianter. Overflademønstrene angiver meget raffineret forskellige etageniveauer. Strækmetal er højeste mode blandt mange arkitekter, og de grovmaskede overflader er – sammen med de rå betongulve – med til at give interiøret et uformelt præg. Den øverste etage rummer kantine og kontorlejemål.

På mange måder ligner interiøret en lufthavn i sin kølige elegance. Lufthavns-analogien begynder i kælderen med et gigantisk P-anlæg. Borgerservice er indtjekning, aflevering af bøger minder om sikkerhedstjek, bogreolerne er Tax Free, og fra lækre lænestole kan man skue ud over startbanen / havnen.

Interiør Indgangspartiet til huset er påfaldende anonymt. Indendørs mødes man af Borgerservice til højre, bibliotek til venstre og lige frem en underdimensioneret informationsskranke til huset som helhed. Ankomsten er temmelig diffus, og ventende brugere til Borgerservice står og flagrer frit i ganglinjen, netop der hvor rulletrappen fra gadeniveauet også lander.

Huset rummer et hav af funktioner udover selve biblioteket. Det hele er knyttet sammen af fine rumforløb, hvor indretningen skiftevis fortættes og åbner sig op. Hjertet i bygningen er den såkaldte medierampe, der forbinder to etager. Her er trapperne heldigvis utroligt behagelige at bevæge sig på. I hele bygningens periferi er der store glasfacader, som giver pragtfulde kig over både by og bugt.

Øverst: Borgerservice. Nederst: Et kig i Gongen

EPILOG Bygningen er som helhed voluminøs, men rigtig mange kvadratmeter har intet at gøre med biblioteket som funktion. NårDOKK1 lanceres som “Nordens største folkebibliotek”, så spænder man derfor buen til det yderste og sætter fokus på kvantitet frem for at sælge det på mere kvalitative parametre. Tiden vil vise om bygningen kan indfri de høje ambitioner på længere sigt.

Om 30 år ser byens skyline meget anderledes ud, bilerne kører af sig selv, og fysiske bøger er formentlig fortid. Længe leve DOKK1!

Tekst og foto: THOMAS MØLVIG Arkitekt MAA

Rampen

Aluminium og strækmetal

Attituder og ønskemål

Obamas eftermæle

Foto: Popsugar CCO

USA. Mens Barack Obama i sin anden præsidentperiode er energisk optaget af at gennemføre nogle af de løfter, han afgav forud for valget i 2008 og med at skabe mere tålelige forhold for de mange amerikanere, der lever under fattigdomsgrænsen, skrider også opførelsen af et bibliotek i hans navn planmæssigt frem.

Et bibliotek, som i tekst, lyd og billeder skal dokumentere og udbrede kendskabet til Obamas liv og levned. Med vægten lagt på de otte præsidentår. Det bliver det 14. præsidentbibliotek i USA. Det første kom i 1933, tilegnet Herbert Hoover. Flere universiteter har udtrykt interesse for at huse Obamabiblioteket, men det blev University of Chicago, der løb af med opgaven.

Biblioteket for USA’s 44. præsident skal placeres i et parkområde på Chicagos South Side tæt på campus – et område, som i dag er præget af stor arbejdsløshed, vold og stofmisbrug, men som i kraft af det nye bibliotek og et forventet årligt besøgstal på 800.000 nu får et økonomisk løft. Det forventes indviet i 2021.

Det var i Chicago, Obamas politiske karriere startede. Eller som byens borgmester, Rahm Emanuel, udtrykker det: “This is where president Obama’s journey began in public life. He walked these streets, knocked on these doors”.

Det var i Chicago, Obama blev voksen, her han mødte Michelle, og her deres to døtre kom til verden.

USA. Modsat de fleste andre af de store institutioner i det offentlige liv har de amerikanske biblioteker formået at fastholde deres popularitet. Besøgstallet har været lidt vigende de sidste 2-3 år.

Men til gengæld er tallene for, hvor ofte borgerne via deres mobiltelefon trækker på bibliotekernes ressourcer, stigende.

At amerikanerne bakker op om deres biblioteker er da også, hvad en nys offentliggjort, diger Re- En 89 år gammel ALA-plakat, men budskabet port About American er fortsat gyldigt Public Libraries fra analyseinstituttet Pew Research Center i høj grad bekræfter, se mere på www.pewinternet.org/2015/09/15/libraries-at-the-crossroads/ Af rapportens gennemgribende kortlægning af befolkningens benyttelse af og ønsker til biblioteket, byggende på telefoninterviews med et repræsentativt udvalg af amerikanere over 16 år, fremgår bl.a.: At 91% af de adspurgte finder bibliotekerne meget vigtige eller vigtige. At 46% har besøgt biblioteket indenfor det sidste år. At 65% mener, bibliotekerne bistår dem med at afgøre, hvilken information de kan stole på. Og at 71% mener bibliotekerne bidrager til at gøre borgerne mere fortrolige med den nye teknologi (fra e-bøger, smart-phones og apps og 3D printere). 30% ser gerne, at bøgerne får en mindre fremskudt placering i publikumsarealerne til fordel for high-tech centre, møde- og læserum og kulturelle arrangementer. Det er 25% imod, mens 40% siger “måske”.

Undersøgelsen viser også, at der er bred tilslutning til, at bibliotekerne yder en særlig indsats i forhold til uddannelser, erhvervsliv og iværksættere på lokalt plan og overfor immigranter og 1. generations amerikanere.

Foto: Arkiv

Biblioteksmæssig deroute i Johannesburg

16

Sydafrika. Set med afrikansk målestok har det sydafrikanske biblioteksvæsen i adskillige år placeret sig i forreste led.

Og både i 2007 (Durban) og 2015 (Cape Town) var republikken da også vært for IFLA’s årskongres. At det ikke var Sydafrikas største by, Johannesburg, der bød den internationale biblioteksforening velkommen, synes til gengæld langt fra tilfældigt. I hvert fald ikke, hvis den bredside Sipho J. Mabaso, tidligere præsident for Johannesburg City Library og i dag formand for ReaderWorld, leverede i den sydafrikanske avis, Sunday Independent den 7. juni, står til troende.

Her beskrives forholdene på Sydafrikas største bibliotek, Johannesburg City Li-

Foto: CC-BY-SA 4.0

Flygtningestrømmen og de svenske og danske biblioteker Sverige/Danmark. I regeringserklæringen ved åbningen af riksdagen d. 15. september varslede statsminister Stefan Löfven en indkaldelse til national samling – Sverige tillsammans – om løsningen af de udfordringer og opgaver, som ankomsten af de mange tusinde nytilkomne flygtninge og migranter, stiller Sverige overfor.

Samme dag var Svensk Biblioteksförening (SB) under overskriften “Biblioteken tillsammans för nyanlända” ude med en pressemeddelelse, der fastslog, at de svenske biblioteker gerne tager handsken op og med støtte i biblioteksloven betragter medmennesker med et andet modersmål end svensk som en prioriteret målgruppe, der skal tilbydes litteratur på både deres eget sprog såvel som letlæst svensk litteratur. “Bibliotekerne er åbne og inkluderende samlingsteder, hvor alle er velkomne, og derfor en tilgang i forbindelse med modtagelsen af de nytilkomne”, hedder det. SB forventer på den baggrund, at bibliotekerne får del i de ekstra midler til de nyankomnes etablering, som regeringen vil stille forslag om i statsbudgettet for 2016. Så kommu-

“

Bland det första jag gör, när jag kommer till en ny stad, är att ta reda på var biblioteket ligger. Jag går dit, bläddrar i tidningarna, tar en kopp kaffe och min dag får en mening. Det är det bästa vid biblioteken. De ger mig alltid en känsla av att livet inte är meningslöst.

Sagt af den græsk-svenske forfatter Theodor Kallifatides

BIBLIOTEKSKOMPASSET RUNDT ved PER NYENG

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 5

brary, således: Haven er blevet en narkohule maskeret som en skateboardbane, med pushere faldbydende stoffer selv til skoleelever, væggene er smurt til med graffiti, trappen op til hovedindgangen er dækket af snavs, ligesom rulletrapperne er møgbeskidte, boghylderne er så godt som tomme, og på et tidspunkt var biblioteket uden aviser, fordi byen ikke havde betalt leverandørerne.

Og her er vel at mærke tale om et bibliotek, noterer Mabaso, som under apartheidårene og forud for en mellem 2008 og 2012 gennemført istandsættelse til 200 mio. Rand var et bibliotek i verdensklasse. ”Vi må forstå, at en nation, som ikke prioriterer videnscentre som biblioteker, som kasserer visdom som den store værdi i livet, og som dermed sætter vore børns fremtidsudsigter på spil, mister sin sjæl”.

Med adresse til den sydafrikanske kulturminister Nathi Mthethwa slutter han: ”We must take damm good care of our libraries. Minister Mthethwa. Do your job!”.

nerne også i forhold til de mange flygtninge og migranter kan leve op til bibliotekslovens krav.

Fire dage før havde formanden for SB’s søsterorganisation, Danmarks Biblioteksforening, Steen B. Andersen, været ude med en pressemeddelelse, som henviste til de danske folkebibliotekers stolte tradition med at byde alle velkomne. Døren er åben for alle! “Derfor byder bibliotekerne naturligvis også alle de flygtninge velkomne, der i disse dage kommer til landet. Vi kan ikke love, der er bøger nok på alle biblioteker på de sprog, som flygtningene taler, men vi vil gøre vores til, at de føler sig velkomne. De danske biblioteker har i mange år – med stor succes – arbejdet ihærdigt med integration, og de herboende flygtninge, indvandrere og deres efterkommere er i dag flittigere gæster på de danske biblioteker end etniske danskere”.

Og udtalelsen konkluderer: “Derfor er de lokale biblioteker også parate til at tage mod de nye gæster, som kommer til kommunerne, og bibliotekerne vil gøre alt, hvad de kan, for at få dem til at føle sig trygge. Ikke kun børnene, men også de voksne”.

17

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

PENGE HAVES Nytænkende ansøgninger efterlyses af Edvard Pedersens Biblioteksfond.

Næste deadline er den 1. november.

H

Fondens kapital er anbragt i værdipapirer og beløber sig i dag til 7. mio. kroner. Fondsbestyrelsen kan hvert år i to omgange uddele afkastet minus 15%, der, når administrative midler er afholdt, går tilbage til fonden. I år betyder det reelt uddeling af omkring 180.000 kroner til projekter og legater. Samt to forfatterpriser på 70.000 kroner i alt. Den ene til folkebiblioteker og den anden til skolebiblioteker.

Fondens midler er oprindelig tilvejebragt ved en tiårig ydelse svarende til 2% af bruttoomsætningen i den daværende Indbindingscentralen, oprettet i 1949 og oprindelig startet som et samarbejde mellem bogbindermester Edvard Pedersen og det tidligere Folkebibliotekerne bibliografiske kontor; siden overtaget af DBC medier i 2002 og udskilt heraf til den private virksomhed Biblioteksmedier as i 2008.

Hvem kan få del i pengene?

“Der ydes ikke støtte til drift eller projekter, som understøtter ansøgerens egen kommune alternativt egen virksomhed”, fortæller Annette Brøchner Lindgaard. Der er ikke nogen begrænsninger i beløbsstørrelse, men tildelingerne ligger typisk mellem 5.000 op til 50.000 kroner.

Fonden støtter udvikling af dansk biblioteksvæsen, specielt folke- og skolebiblioteksvæsenet, udviklingsprojekter og projekter vedr. løsning af særlige opgaver, men da også støtte til studie-rejser, blot skal de tilføre dansk eller andre landes biblioteksvæsen noget nyt og værdifuldt. “Så vi ser altid positivt på ansøgninger, som flere parter vil få udbytte af. Vi brænder i fondsbestyrelsen for initia-

18

Hvilke ansøgninger mangler?

I jagten efter løsninger for ‘fremtidens bibliotek’ mere generelt savner fondsformanden oftest fokus på metaforståelsen af biblioteket i en digital tid. Det vil sige på kernen i bibliotekernes opgaveportefølje og idégrundlaget i en opdateret version. “Kernen bør vi bruge al vores energi på. Uden en grundforståelse af den får vi ikke ‘dagligdagsbibliotekaren’ og de kvaliteter, der ligger her med over på den anden side i den digitale verdens nye bibliotek med fatale konsekvenser for biblioteksservicen til følge”, lyder det fra formanden for Edvard Pedersens Biblioteksfond siden 2006. Derfor ser Annette Brøchner Lindgaard personligt gerne projekter, som kan bidrage til den del af biblioteksvæsenets arbejde med det nye folkebibliotek i ansøgningsbunken til fondens næste runde.

Hvordan gør fonden en forskel?

ar du eller jeres bibliotek et vigtigt projekt under opsejling?

Så har vi fonden, lyder det fra Annette Brøchner Lindgaard.

Til daglig bibliotekschef i Esbjerg og derudover bl.a. formand for Edvard Pedersens Biblioteksfond, der efter at have været påvirket af finanskrisen i 2013 og 2014 nu i 2015 igen har en pæn pose penge at dele ud af.

Annette Brøchner Lindgaard, bibliotekschef i Esbjerg

tiver, som giver direkte output for slutbrugere, som fremmer ny udvikling og gør det til manges fordel.” Planlægger man en studierejse, kan man altså kun være heldig at komme i betragtning, såfremt rejsens udkomme også er af betydning for andre i bibliotekssektoren end én selv.

Blandt de ansøgninger, som fonden før har givet til, er Annette Brøchner Lindgaard selv begejstret for eksempler som: Hygge factory, der har modtaget støtte to gange. I 2011 til projekt Ordskælv! om døden for unge mellem 13 og 18 år, mens man i 2014 modtog støtte til en inspirationsbog for Hygge FactoryModellen.

Et andet eksempel kunne være tilskud til Helle Mortensen, tidligere Lyngby Bibliotek, der fik støtte til sin IFLA-deltagelse i fagsektionen Library Services to People with Special Needs.

Et tredje er Ilse Christensen og Dorthe Buur Pedersen, IkastBrande Biblioteker, og deres Kenya-projekt, som sikrer bøger til afrikanske børn i et kombineret kvinde- og børneprojekt. På spørgsmålet om den type batter noget, lyder svaret: “Måske er det kun en dråbe i havet, men ikke desto mindre har vi her 100 afrikanske børn, som bliver bedre til at læse. Og det er ikke bare 100 afrikanske børn, som læser bedre, hvilket er vigtigt i sig selv.

Projektet er samtidig et eksempel til lokal inspiration”, mener formanden.

De fordeler pengene I fondens bestyrelse sidder tre fødte medlemmer. Nemlig en efterkommer til Edvard Pedersen, i dag hans datter, sexolog Janne Jaaks. Endvidere formændene for Danmarks Biblioteksforening, Steen B. Andersen, og for Kommunernes Skolebiblioteksforening, Liselotte Hillestrøm. Plus fire andre valgt blandt personer ‘engageret i dansk folke- og skolebiblioteksvæsen’. Udover formanden er det bibliotekscheferne Jytte Dahl, Køge, og Kristine Nygaard Ledet, Skive, samt skolebibliotekskonsulent Flemming Torsvik-Lund, Halsnæs; disse vælges for fire år og kan genvælges. Fonden har egen hjemmeside og her fås vejledning til ansøgningerne, der ikke skal ske i særlige formater eller på særlige blanketter. Hent vejledning og se mere om bl.a. egen/medfinansiering på edvardp.dk.

Annette Brøchner Lindgaard vil være glad, hvis biblioteksverdenen fremover vil se Edvard Pedersen Fonden som en omend lille spiller, men også en mulig partner!

HELLEN NIEGAARD

Fondens forfatterpris bliver til medarbejdernes litteraturpris Fremover tildeles prisen til nye danske forfattere yngre end 40 år eller med debut inden for de sidste fem år. Siden 2013 har Edvard Pedersens Biblioteksfond ikke uddelt sin pris. Sidste prismodtager var Mette Winge. Tidligere er prisen givet til Anne Lise Marstrand Jørgensen, Benny Andersen, Bent Haller og Janina Katz for blot at nævne nogle få. Årsagerne er flere. Udover økonomien har det handlet om ændringer i den omgivende verden inkl. helt praktisk omlægningen af DB’s årsmøder fra tre dage til to-dages topmøder.

“For ikke at konkurrere med Læsernes Bogpris på 100.000 kroner, som uddeles på topmødets festaften, har vi valgt at flytte uddelingen af vores forfatterpris til DB’s store Kulturkonferencer. De finder sted hvert andet år. Tidligere var prisen på 25.000 kroner og fra 2016, hvor vi igen uddeler den, er den på 50.000 kroner”.

Også selve udpegningen er helt ændret med et netop vedtaget kommissorium.

En prisnomineringskomité, der udpeges af Danmarks Biblioteksforening for fire år af gangen, fin-

Tidligere prismodtagere: Bent Haller, Anne Lise Marstrand Jørgensen, Janina Katz, Benny Andersen og Mette Winge

der i november frem til 10 relevante kandidater. “Herefter inviterer vi alle landets biblioteksmedarbejdere til at stemme og bestemme, hvem af de 10 der skal have prisen.”

“Prisuddelingen sker på DB’s Kulturkonference 2016, torsdag den 25. februar i Flensborg, hvor konferencen holdes næste gang”, røber Annette Brøchner Lindgaard. “Så sæt allerede nu kryds i kalenderen”, opfordrer hun. /HN

19

Gcina Mhlophe

IFLA 2015 CAPE TOWN

DYNAMIC LIBRARIES: ACCESS, DEVELOPMENT AND TRANSFORMATION Gcina Mhlophe leverede afrikansk storytelling. Om Mother Africa og om hvordan kreativitet og musik blev født for længe siden på kontinentet, blev glemt og nu er på vej ud til alle folkeslag. Mzansi Youth Choir hilste varmt i dans og sang alle velkomne ved åbningen af dette års verdenskongres i Sydafrika. Under temaet Dynamic Libraries: Access, Development and Transformation diskuterede de knap 3.200 delegater fra 112 lande en kølig uge i august, hvordan ny biblioteks- og samfundsudvikling kan skabes.

FN 2030-Agendaen med 15 års mål for bæredygtig samfundsudvikling, netop vedtaget, fyldte meget i både plenarmøder og debatter på de utallige delmøder. Og i den sammenhæng især hvordan IFLA skal tackle sit videre arbejde med at styrke bibliotekssagen internationalt som nationalt. Emnerne var mange på de 200 sessioner. Fra bibliotekernes rolle og fremtidige indsats imod analfabetisme – og for læsefærdigheder og IT-kompetencer – over copyrightlovning og formidlingsvilkår i en digital kontekst til udformning af det moderne biblioteksrum. Herunder hvor IFLA selv skal hen og en ny 2016-2021 strategi.

Fra Danmarks Biblioteksforening deltog formand Steen B. Andersen, direktør Michel Steen-Hansen og chefkonsulent, redaktør Hellen Niegaard. Fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker kom Lotte Hviid Dhyrbye med en poster om Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi, som tiltrak sig stor opmærksomhed.

Cape Town Declaration 2015 Kun få dage før kongressens officielle åbning, søndag den 16. august, holdt 13 afrikanske landes ministre og kulturelle repræsentanter et andet møde i Cape Town. Her drøftede de – med deltagelse af Sinikka Sipilä, IFLAs afgående præsident og tidlige-

20

re direktør i Finlands biblioteksforening – status for biblioteker og adgang til oplysninger på det afrikanske kontinent. Mødet resulterede i Cape Town Declaration 2015.

En erklæring, som omhandler løsninger for, hvordan man kan tilvejebringe de nødvendige ressourcer for udviklingen af afrikanske biblioteker generelt samt deres aktuelle udfordringer ved at tilbyde adgang til digital viden. Hvordan man kan fremme brugen af e-bøger og virtuelle biblioteker for at lette og styrke kulturel og videnskabelig udveksling på kontinentet på den ene side og på den anden tilskyndelse til at indsamle og bevare historier fra oprindelige afrikanske samfund. Følgende stater deltog og underskrev erklæringen: Angola, Burkina Faso, Kap Verde, Côte d'Ivoire, Guinea, Lesotho, Madagaskar, Malawi, Mozambique, Nigeria, Sydsudan, Swaziland og Sydafrika.

Som Nathi Mthethwa, Sydafrikas kulturminister, udtrykte det ved IFLA åbningen – biblioteker gør en forskel som steder, der kan ‘revolutionere’ og transformere folks liv til det bedre ved at fremme social inddragelse og være åbne for alle.

Læs indslaget side 16 om den biblioteksmæssige deroute i Johannesburg. /HN

I F L A 2 01 5

LIBRARIES: A CALL TO ACTION Tag fat på barrierer og udfordringer omkring bibliotekerne og adgangen til at formidle viden i en digital verden! Donna Scheeder, IFLAs nytiltrådte præsident, opfordrer verdens biblioteker og biblioteksorganisationer til handling.

Gennem sine to år som president-elect har Donna Scheeder, tidligere Library of Congress, været utrolig aktiv i IFLA og i relation til det internationale arbejde med at få bibliotekernes opgaveområde afspejlet i FNs nye 2030-Agenda. Hun startede dog et helt andet sted. Nemlig med en hilsen til kongressen og ikke mindst dens IFLA-newcomers.

“Aldrig i mine vildeste drømme har jeg forestillet mig, at jeg en dag skulle stå her som præsident. Jeg husker, hvordan jeg på min første IFLA-kongres kiggede på de mange notabiliteter på scenen og tænkte, hvad i alverden har det med mig at gøre. Så kig jer godt omkring, måske vil én her i salen, en førstegangsdeltager, en dag stå i spidsen for IFLA.” Meget har været sagt om fremtiden for biblioteker og bibliotekarer, noget af det godt og noget ikke, mente IFLAs præsident frem til 2017. “Det, vi alle ved med os selv i vore hjerter, er, at biblioteker er meget vigtige. Vi kan ændre folks liv. Men hvis vi skal fastholde denne position, skal der handles”, pointerede præsidenten.

KIRSTEN BOELT.

Donna Scheeder refererede til sit præsidentielle tema og fokus Libraries: A Call to Action. Og til hvordan vi i dag lever i en verden i konstant forandring, hvor al ting sker hurtigere end nogensinde før – også for bibliotekerne og deres virksomhedsområde. Hun er bl.a. meget optaget af, hvordan teknologien udfordrer alle former for aktiviteter, vilkår og aftaler. Som for eksempel vilkår for forlagsudgivelser og for biblioteker til at formidle viden, information og kultur i en digital verden lige så effektivt, som de kan i den analoge.

“Hvad vi ved om forandring er: At det er bedre for en hvilken som helst organisation selv at tage skridt til nødvendige ændringer, end at få dem pålagt af andre. Vi ved også, at det bedste tidspunkt at igangsætte forandring på er: Før du er tvunget til det!”, lød det fra Donna Scheeder.

Derfor, for at fastholde bibliotekernes service og gennemslagskraft, skal bibliotekssektoren selv sætte og gennemføre den nødvendige dagsorden. Det skal starte nu!

Nyvalgt til IFLA Governing Board og leder af det biblioteksfaglige område ved Aalborg Bibliotekerne

NY IFLA 2016-2021 STRATEGI SØSAT NU VENTER DET HÅRDE ARBEJDE Første møde som medlem af IFLA’s styrelse, Governing Board, foregik stille og roligt. Med den nye præsident, Donna Scheeder, tidligere USA Library of Congress, som indbød os alle til debat, kom vi godt i gang med arbejdet. Præsentationsrunden afslørede, at mange af mine nye kolleger repræsenterer imponerende kompetencer fra den akademiske bilbioteksverden, mens vi kun er nogle få stykker fra folkebibliotekerne. Så vi skal derfor være ekstra aktive og skarpe.

Under opgavefordelingen og GB fordelingen af udvalgspo-

Vi skal bl.a. drøfte, hvordan man kan give biblioteker og bibliotekarer en stærkere stemme på globalt plan, men også i national kontekst. Det skal ske ved at udvikle en fælles advocacy-dagsorden. Det handler om at styrke IFLA-medlemmers evne til mere bredt og effektivt offentligt at kæmpe bibliotekernes sag og slå til lyd for biblioteker som centrale aktører i politiske, økonomiske og sociale forandringer.

I december tager vi for alvor arbejdshandskerne på, når GB mødes i IFLA-hovedkvarteret i Haag den 7. til 9. december. Følg med på www.ifla.org/news/all

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 5

ster, blev jeg valgt til IFLAs Professional Committee. Det er jeg meget glad for. Derigennem kan jeg være med til at præge IFLA i forhold til, hvordan og hvad divisionerne og de mange fagsektioner og deres standing committees skal have fokus på. Traditionelt har Danmark været optaget af de to særligt politisk orienterede komitéer: FAIFE (ytringsfrihed og retten til viden) og CLM (copyright), begge etableret i 1997, da Danmark var vært for IFLA-kongressen. Desværre var der rift om pladserne, så at sidde her må jeg gå efter, hvis jeg stiller op til en to-årig fase mere i stil med Kent Skov Andreasen fra Odense Centralbibliotek, som netop er trådt ud efter fire års vigtigt GB-arbejde. FAIFE gik til Victoria Owen, Canada, og CLM til Frederick Zandt fra USA, som hele sin karriere har arbejdet med copyright. Det giver god mening.

IFLA-arbejdet sker i høj grad gennem strategiske målsætninger som f.eks. Lyon Declaration 2014, en optakt til FNs 2030 mål. Den nye IFLA Strategic Plan 2016-2021 omfatter fire overordnede såkaldte Strategic Directions: Libraries in Society, Information and Knowledge, Culture Heritage og Capacity Building. Hver af disse har et sæt prioriteringsmål, Key Initiatives, gældende to år af gangen. I GB udpegede vi også, hvem der skal arbejde med hvad. Her kom jeg med i Libraries in Society – og skal i øvrigt sidde i en arbejdsgruppe om udvikling af biblioteksforeninger. Så det hænger rigtig godt sammen med vores arbejde i DB.

21

JAKOB G. LÆRKES.

Bibliotekschef i Gladsaxe, nyvalgt til Public Library Section SC

VIGTIGT AT INVOLVERE SIG IFLA er på godt og ondt er en stor organisation, som dækker hele bibliotekssektoren. Det er inspirerende og lærerigt at høre, hvad der sker i Asien, Afrika og Australien, men omvendt er det tydeligt, at der også er mange interesser og kulturelle forskelle at favne – og ikke mindst meget at sætte sig ind i.

Arbejdet sker reelt mellem konferencerne og møderne i sektionen, for det er, hvis vi skal rykke ved noget, ikke nok at ses en til to gange om året. Derfor er det vigtigt at involvere sig i sektionernes projekter – det er her, det for alvor bliver spændende.

I Public Libraries sektionen og dens Standing Committee har vi disse fem overordnede indsatser: • Folkebibliotekernes rolle i det moderne samfund • Biblioteksdesign og -byggeri, der understøtter folkebibliotekernes rolle • Kompetenceudvikling og rekruttering af bibliotekspersonale til ledelsesvejen • Folkebibliotekernes rolle i at sikre kulturarven verden over • Adgang til digitalt indhold for borgerne.

SØREN DAHL MORTENSEN.

Punkterne indgår i en strategi for sektionens arbejde, som igen forholder sig til IFLAs overordnede strategiske plan for 2016-2021.

At blive valgt ind i sektionen og kunne deltage i IFLAs aktiviteter giver en helt særlig mulighed for at være med til at påvirke og sætte retning for, hvad der sker med folkebiblioteker internationalt. Jeg mener, at de nordiske lande har utrolig meget at bidrage med i sektionen, men samtidig sker der rigtig meget på verdensplan. Vi er nødt til også at kigge ud, hvis vi vil have et bibliotekssystem i verdensklasse.

Personligt interesserer jeg mig meget for biblioteksdesign, og hvad der er godt biblioteksbyggeri. Jeg har derfor specifikt engageret mig i sektionens arbejde med Library of the Year Award, som er Kulturstyrelsens pris til interessante biblioteker. Her kan jeg være bindeled til IFLA og være med til at sætte fokus på biblioteksbyggeri og design.

Bibliotekar/projektleder, Odense Centralbibliotek, nyvalgt til Children and Young Adults Section SC

SPÆNDENDE CHANCE TIL AT STYRKE OPSØGENDE BØRNEBIBLIOTEKSARBEJDE Sektionens vigtigste formål er at støtte tilvejebringelsen af biblioteksservice og læsefremmende initiativer for børn og unge i hele verden. Det var med nysgerrighed, jeg mødte op til komitéens arbejde i Cape Town. Jeg var blevet valgt ind, men hvad bestod arbejdet i, og hvilke forventninger er der?

Efter en lang nats flyvning med flere pitstop landede jeg i Cape Town, SA – og allerede i lufthavnen blev jeg mødt af IFLA-frivillige, som kunne guide mig ind til konferencecentret og hotelområdet. Det første møde med min nye sektion blev afholdt to timer efter min ankomst, og det var med spænding, jeg fandt frem til det. Heldigvis med god guidning fra Kirsten Boelt fra Aalborg, som har arbejdet i gruppen igennem flere år og gik af som sekretær på mødet.

Komitéen består af små 20 medlemmer, og en del af agendaen forekom fjernt fra min hverdag. Med ny formand afventer vores komité udspil om det fremtidige arbejde. Et forslag på mødet var fokus på Best Practices for biblioteksarbejdet med børn og unge. Sektionen har før arbejdet med bl.a. en guideline for gode billedbøger og biblioteksveje til at hjælpe børn og unge ud af analfabetisme og understøtte læsning i udviklingslandene.

Best Practices kan indeholde mange aspekter. Jeg meldte mig til dette arbejde. Umiddelbart syntes det at være det mest spændende. Med et håb om at kunne være med til at sætte en dagsor22

den omkring det opsøgende biblioteksarbejde, hvor mine interesser er arbejdet med børnehavebiblioteker og arrangementer i byrummet i samarbejde med andre kulturinstitutioner. Internationalt kan jeg se nogle perspektiver til at styrke bibliotekstilbud til børn og unge ad den vej, som jeg håber at være med til at præge.

IFLA 2015 var et meget spændende møde – langt væk – og med udfordringer langt fra min/vores hverdag, men også med idéer, som jeg umiddelbar kunne tage med hjem og dele med andre, f.eks. flere af de læsefremmende initiativer og projekter.

Jeg har tidligere arbejdet med internationalt arbejde i IPA – International Play Association, som arrangerer konferencer om børns muligheder for leg og udfoldelse i byrummet. Jeg har deltaget et par år i IPA’s konferencer, den ene gang med oplæg om Odense Centralbiblioteks store Harry Potter festival, som vi arrangerer hvert efterår i byrummet. Internationalt arbejde giver normalt gode kontakter og mulighed for at finde ny inspiration og samarbejdspartnere.

Med mit arbejde i IFLA håber jeg, at kunne få gode idéer til den type aktiviteter, og at kunne give gode idéer videre fra det danske biblioteksvæsen.

JOACHIM SVENDSEN

rapporterer som newcomer om IFLA i Capetown:

EN UFORGLEMMELIG OPLEVELSE Om mig: Nystartet bibliotekar på Dokk1 med forhenværende arbejdsplads på Sønderborg Bibliotekerne. Turen til verdenskongressen IFLA 2015 blev mulig gennem et rejselegat fra DB syd og midler fra Biblioteket Sønderborg, hvilket begge endnu en gang skal takkes mange gange for.

og professionelt et arrangement af den størrelse kan afvikles.

Fælles udfordringer

IFLA er, som det sikkert er mange bekendt, en international biblioteksorganisation, der arbejder for at fremme biblioteksudvikling, det bibliotekariske arbejde og internationalt samarbejde.

Organisationen afholder hvert år sin World Library and Information Congress (WLIC).

Ikke overraskende kan det være ret kompliceret at planlægge en rejse og ophold til en konference, der ofte ligger langt væk fra det hjemlige. Heldigvis har IFLA garvede hænder i afviklingen af WLIC, og dens hjemmeside er veludstyret med hjælp til alt det praktiske. Både med ophold, flyrejse og om man skal vaccineres.

Da kongressen dette år foregik i Afrika, var mange af sessionsoplæggene også herfra, og det var virkelig interessant at se, hvor forskellige udfordringerne og ressourcerne er rundt omkring i verdenen. Men også at opleve, at selvom vores opgaver og værktøjer kan være vidt forskellige, er det vildt inspirerende at høre, at vores endelige mål er det samme: Nemlig at facilitere muligheden for læring og viden i alle sine former. Om det så er for at understøtte et lands befolkning, så de kan begå sig som velinformerede demokratiske borgere i et komplekst vidensbaseret samfund. Eller det er hjælp til at lære at læse og skrive og bruge andre basale værktøjer, der er essentielle for at læring og viden kan nå et højere niveau.

Kongressen

Alle burde prøve det

Med over 3.000 deltagere og et slaraffenland af mere end 200 sessions er kongressen ikke en af de mindre. Men med anbefalede sessions fra DB og en velfungerende app med kort over konferencecentret og session liste, var det uproblematisk at navigere rundt. Selv det mindre end imponerende wifi kunne ikke pacificere app’en, hvis essentielle funktioner fungerede offline.

Alt i alt er det meget tydeligt, at det ikke er første gang IFLA arrangerer WLIC, og jeg var meget imponeret over, hvor smertefrit

Jeg kan kun anbefale IFLA kongressen, og jeg ville ønske, at vi kunne sende alle Danmarks bibliotekarer af sted. Man kommer tilbage med alle passionsbatterierne for sit fag helt opladede og et brændende ønske om samarbejde på kryds og tværs.

Hvad er IFLA og WLIC

IFLA 2015 åbnede med begejstret sydafrikansk dans og sang ved Mzansi Youth Choir.

JOACHIM SVENDSEN Bibliotekar, Dokk1 Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

Lotte H. Dhyrbye præsenterede Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi på årets Poster Session.

23

B I B L I OT E K S P O L I T I K

NY NORSK NATIONAL BIBLIOTEKSSTRATEGI – har særligt fokus på statens ansvar for biblioteksudviklingen og på, hvordan Nasjonalbiblioteket skal stimulere udviklingen af folkebiblioteker. Håbet er, at NB vil påtage sig en mere offensiv rolle. Dets leder, Aslak Myhre, ser bibliotekets folkeoplysende opgave som stadig vigtigere.

National bibliotekstrategi 2015-18 hedder det dokument, som den norske kulturminister lancerede i august i år. Men undertitlen er mere retvisende: Statens opgaver og ansvar for udvikling af folkebibliotekene. For 18 af de 23 indsatser, som strategien fremlægger, vedrører Nasjonalbiblioteket, der efter nedlæggelsen af ABMutvikling (statsligt organ for arkiv, bibliotek og museum 2003-2010), fik det statslige ansvar for folkebiblioteksudvikling.

Strategien er således en ‘afsender-strategi’, der ikke har særligt blik for folkebibliotekernes konkrete virkelighed, fordi dette er et kommunalt ansvar. For eksempel forholder dokumentet sig ikke til et af de helt grundlæggende problemer i det norske folkebibliotekssystem, nemlig den norske kommunalstruktur med 428 kommuner, heraf rigtigt mange med hver sit bibliotek med én – ofte ikke fuldtids – ansat. Sådanne biblioteker kan ikke alene gennemføre den nødvendige udvikling. Problemet nævnes, fordi den norske kommunalstruktur står overfor reformer, men det adresseres ikke.

alle biblioteker. Desuden skal Biblioteksøk udvikles som en national tjeneste med mulighed for samsøgning i alle biblioteker, således som vi kender det i bibliotek.dk. Interessant er det, at også idéen om et nationalt lånerkort er på tegnebræt tet. Derimod mangler en national kørselsordning for fjernlån på listen, selvom en sådan er stærkt efterspurgt.

Siden lanceringen har der været bred diskussion både på Biblioteknorge-bloggen og i den norske bibliotekspresse om udspillet. Strategien er en opfølgning på den store norske kulturudredning fra 2014, hvor det blev fastslået, at de norske folkebiblioteker er systematisk underfinansierede. Derfor har der i biblioteksoffentligheden været forventninger om flere penge, og man har – lidt spøgende – talt om den kommende ‘biblioteksmilliard’. Det er blevet til 48,5 millioner. Og det er skuffende for mange.

Ellers er reaktionerne overvejende resignerede positive. Det er godt, det der står, men perspektivet findes for begrænset i forhold til de udfordringer bibliotekerne står overfor.

Min vurdering er, at denne strategi giver håb om, at Nasjonalbiblioteket vil påtage sig en mere offensiv rolle i forvaltningen af biblioteksudviklingsopgaven og tage fat på vigtige forbedringer.

Og bibliotekets engagement træder tydeligt frem i den nye direktør Aslak Sira Myhres indledning, der rummer en klar og smuk vision for fremtidens bibliotek, hvis folkeoplysende opgave og som demokratiets mødeplads og debatarena, han anslår til at blive stadig vigtigere. “Det moderne biblioteket må være en digital kunnskapsressurs... En moderne bibliotekar vil ikke kunne erstattes av Google, men kunne gi deg som bruker hjelp Google ikke klarer”, hedder det blandt andet.

Hent strategien på regjeringen.no.

JENS THORHAUGE jensthorhauge.dk scandinavianalliancegroup.com

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 5

Strategien rummer fire indsatsområder: 1) Nationalbibliotekets rolle som udvikler. Målet er, at bibliotekets rolle som udvikler kal styrkes betydeligt.

2) Biblioteksudvikling med projekt og udviklingsmidler. Her er det vigtigste en målrettet indsats for at realisere intentionen i den nye norske bibliotekslov om, at folkebibliotekerne skal være en debatarena og et uafhængigt mødested. Det skal ske ved at give tilskud til arrangementer og til ændring af de fysiske rum. Lokale digitale tjenester og nye formidlingsmetoder er også på agendaen.

3) Digitalt indhold, som Nasjonalbiblioteket skal sørge for at forbedre og øge tilgangen til. Det skal bl.a. ske ved at udvikle formidlingen af Nasjonalbibliotekets egne hurtigt voksende digitale samlinger og ved at udvikle en model for køb og lån af ebøger. Det sidste skal ske i samarbejde med den norske forlæggerforening.

4) Fælles infrastruktur, hvor en populær indsats er, at Nasjonal biblioteket fremover skal give gratis adgang til katalogdata for

Fra et åbent møde 2014 på Deichmanske bibliotek, Oslo, om bibliotekernes rolle som debatarena. Foto: Anders Ericson

25

F O L K E S KO L E N

Hvad kan vi lære af samarbejdet mellem skoler og biblioteker i Finland?

Finske børns fine PISA-læseplaceringer kommer ikke af ingenting. De afhænger af målrettet indsats baseret på tre faktorer: Forældrenes opbakning og bibliotekers og skolers indsats, lyder konklusion fra en studietur.

D

anske folke- og skolebiblioteksfolk har været på en fire dages rejse for at hente ny inspiration til det skole-bibliotekssamarbejde i Danmark, som skolereformen har skabt ny opmærksomhed omkring. 21 bibliotekarer og skolebibliotekarer fra udviklingsprojektet Mit rum for læring og oplevelser (støttet af Udviklingspuljen) har med støtte fra Edv. Pedersens Biblioteksfond kunnet tage på studiebesøg på syv biblioteker og skoler i Finland. Målet: At få inspiration til øget kvalitet i samarbejdet mellem folkebibliotekerne og skolerne set i lyset af skolereformen.

Målrettede tilbud og kreative metoder Der er flere konklusioner at hente fra turens program. Blandt de vigtigste er følgende to. Finske biblioteksmedarbejdere er utroligt dygtige til at relatere bibliotekernes tilbud til de enkelte klassetrins læringsmål. En anden konklusion: Det handler om kreative læse- og skrivemetoder vel at mærke i forhold til den enkelte elev. Og netop det skal kombineres med underskrevne samarbejdsaftaler om bar-

nets læsning. Såkaldte Agreements mellem forældre og skole. Det er hemmeligheden bag finske børns imponerende læseresultater.

Det er altså ikke uden grund at finnerne fortsat scorer højest blandt de nordiske lande i Pisa-undersøgelserne over unges læsefærdigheder. Ymmersta skolen i Espoo med 330 elever mellem 7 og 12 år fordelt på seks klassetrin har stærkt fokus på læring og læsningsaktiviteter. F.eks. er skolebiblioteket helt centralt og snor sig op gennem tre etager. Det er ifølge skoleinspektøren, Hannele Frantsi, ikke tilfældigt, for børns læsning afhænger af forældrenes opbakning og af bibliotekers og skolers indsats. Hun fortæller, at ca. 50% af alle finske elever kan læse, allerede når de starter i børnehaveklassen som 6 årige.

Forældrene lærer nemlig deres børn at læse. Så meget desto mere er det vigtigt med en samlende fælles indsats fra skolestart.

På skolen i Espoo handler det om at finde de rette bøger og materialer til børnene, hvoraf 50% er multikulturelle. Samtidig

Børn bygger robotter. Makerspaceworkshop på Sello Bibliotek i Helsinki. Foto: CC 26

lægger de engagerede lærere vægt på at skabe et inspirerende, venligt og kreativt læringsmiljø. F.eks. er Historiebroen et fortælletelt med oplæsning på elevernes originalsprog og efterfølgende oplæsning og samtale om teksten på finsk.

Tæt samarbejde mellem skole og bibliotek Den nuværende finske bibliotekslov gælder kun for folkebiblioteker. Det betyder, at det er op til den lokale skoleinspektør at beslutte, hvor mange ressourcer der skal afsættes til biblioteksservices i skolen. Der er imidlertid skabt tradition for et tæt samarbejde mellem skoler og folkebiblioteker om bl.a. børns litterære kompetencer, f.eks. det at fortælle og at lytte.

Men der er også fokus på børns informationskompetencer som at søge, forstå og at stille spørgsmål.

Niveaudelt biblioteksservice Studietursdeltagerne oplevede, at finske biblioteksmedarbejdere er skrappe til at relatere biblioteksservices til folkeskolens læringsmål efter de enkelte elevers niveauer.

O G F O L K E B I B L I OT E K E R N E

Et eksempel på niveaudelt biblioteksservice er: Klassetrin 1: • At lære sit bibliotek at kende • Mit helt eget bibliotekslånerkort • Bogpræsentationer (Booktrailers) • At finde spændende bøger Klassetrin 4-10: • Besøg af forfattere og sangskrivere • Skriveworkshops Klassetrin 1-10 (alle): • Informationssøgninger: Viden om, hvad man kan finde på et bibliotek • Workshops: Medieuddannelser Arbejdet relateres til ministeriets nationale læseplaner udarbejdet for hvert klassetrin med emnelister.

Sammenholdt med det danske skole- og folkebibliotekssamarbejde kunne man konstatere, at vi i Danmark har et noget mere bredspektret læringstilbud i vores pædagogiske læringscentre. “Spørgsmålet er nok, om vi ind imellem mister fokus på læsning”, som koordinator og skolebibliotekar Eva Nielsen, Nyborg Bibliotekerne, formulerede det. Turen har i alle til fælde give god anledning til nye overvejelser om ‘rum for læring’.

Finnerne er dygtige til læringsprocesser og til at tage udgangspunkt i det enkelte barn. Men gruppen af danske bibliotekarer har især fået inspiration til at fokusere yderligere på kerneydelser om understøttelse af børns læsekompetencer.

Birgit Bundgaard (tv.) hører om lydstudiets muligheder

Makerspace, musik og interaktiv læring Bibliotekerne i Finland arbejder med mange indfaldsvinkler til folkebibliotekernes nye roller både som værested og som lærested. Tre andre elementer, som studietursholdet også kunne hente ny inspiration til, var netop makerspaces, musik og interaktive tilbud.

Flere makerspace-idéer er lige til at taHANNE MARIE KNUDSEN Konsulentfirmaet Knudsensyd Knudsensyd.dk

“MIT RUM FOR LÆRING OG OPLEVELSER” INDBYDER TIL KONFERENCE I BRANDE DEN 28. JANUAR 2016

STED: KULTURHUSET REMISEN I BRANDE

Musikmæssigt er man i Finland – modsat de fleste steder – også optaget af bibliotekernes rolle i musiksammenhæng.

Mange biblioteker gør meget ud af at levendegøre musiksamlingerne og tilbyder ofte muligheder for, at borgerne selv aktivt kan producere musik, bl.a. i form af

Ildsjælene skaber interaktiv læring i skolerne. På Vuores, en nybygget skole i Tampere-området, er skolebiblioteket knapt nok taget i brug. Men også her er biblioteket tænkt ind som ‘hjertet’ i skolen trods meget beskeden bemanding og service fortrinsvis via en stationær, meget spil-centreret samling. Forklaringen er bl.a. et ugentligt bogbusbesøg med lånetilbud fra hovedbiblioteket i Tampere.

Engagementet hos både folkebibliotekaren og skolebibliotekaren er i top trods sparsomme ressourcer: En læseklubordning fra 1. klasse er igangsat. Og læseoplevelserne kombineres med dukketeater som en måde at (gen)fortælle historierne for de andre elever. Også i Finland synes det som om, det er folkebibliotekerne, der har taget têten i samarbejdet mellem skolerne og folkebibliotekerne.

HMK

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 5

Hør mere om børnebibliotekar Marjukka Peltonens spændende og sjove arbejde, om finnernes gode erfaringer med skole- og bibliotekssamarbejdet og om udviklingsprojektet.

ge op og behøver ikke at koste en bondegård. Kvaliteten i de finske makerspaces og læring ad den vej er høj. På Sello Bibliotek, det travleste bibliotek i hele Helsinkiområdet med et gennemsnitligt besøgsantal på 100.000 besøgende hver måned, så vi værkstedstilbud med 3D Print, syborde, IT-hjælp, scene til et morgenstudie med direkte sendetid, aktivitetsbord til brugerne og et mødested, hvor borgerne kan hjælpe hinanden.

gode lydstudier. På Hovedbiblioteket i Tampere mødte vi bibliotekarer, der arrangerer musikalske book-talks, musikoptrædener, musik workshops, live-arrangementer og 3. verdens musikoplevelser i samarbejde med skolerne.

27

D E M O K R AT I U D V I K L I N G

BIBLIOTEKET SÆTTER SCENEN - og unge har hovedrollerne Det giver mening at deltage i demokratiet og at spille en rolle i fællesskabet.

Det viser et nyt Odenseprojekt Ta' nu stilling! – Meningsdannelse på bibliotekerne om demokrati og læring for unge udsatte mellem 15 og 29 år med biblioteket som omdrejningspunkt. De unge har både noget på hjerte og tør ytre sig.

P

å projektets debatmøde den 14. september 2015 debatterede unge politikere Hundeloven og Våbenloven med elever fra Elsesminde Odense Produktions-Højskole. Før og efter start af debatten blev det unge publikum bedt om at tage stilling til de omtalte love med et Ja eller Nej. Efter de unge politikeres oplæg kom der gang i argumenterne fra flere af de unge deltagere. De kunne knytte emnerne til deres egne personlige oplevelser, og samtidig forholdt de sig kritiske til de politiske dele af spørgsmålene. Følgende meningstilkendegivelser kom frem i lyset: “Hvem har så ansvaret – samfundet eller ejeren?”

“Lov om kørekort til hundeejer” “Ansvaret er hos hundeejerne” “Man kan godt ændre hundes adfærd” “Hunde skal behandles som mennesker - med en vis værdighed”

“I tilfælde af slagsmål, hvor man ikke har en kniv, bruger man noget andet f.eks. flasker, der kan være endnu farligere!”

“Vi er jo ikke kriminelle, fordi vi bruger kniv i vores fritid eller på arbejdet”.

Efter diskussionerne var der klare og tydelige tegn på holdningsskifte hos flere af de unge. De unge blev nemlig bedt om at forholde sig til og stemme på samme spørgsmål, som ved starten af arrangementet.

Om projektet Ta' nu stilling! – Meningsdannelse på bibliotekerne tager afsæt i de unges virkelighed, ønsker og udfordringer, bl.a. også i ønsket om større gennemskuelighed og

De unge markerer stillingtagen før og efter. Forskellen er tydelig: 28

forståelse af politik og demokrati. Det gøres ved debatteater og -arrangementer med unge-til-unge-tiltag, der på nyskabende vis giver de unge oplevelsen af, at de er en del af demokratiet, og at deres mening betyder noget. Projektet udvikles og afvikles i samarbejde med Elsesminde Odense Produktions-Højskole samt VUC FYN-Odense. Det er bibliotekerne, der iscenesætter og unge har hovedrollerne!

Projektet er finansieret af Kulturstyrelsens Udviklingspulje og afsluttes i marts 2016.

Før

KAMBIZ KALANTAR HORMOOZI Udviklingskonsulent og projektleder Odense Centralbibliotek Foto: Hamid Aminrezai

Efter

PUBLIC LIBRARY OF THE YEAR AWARD 2015 – gik til Kista Bibliotek og Læringscenter i Stockholm kommune.

I

konkurrence med fire andre biblioteker fra Australien, Kenya, New Zealand og Spanien løb Stockholms nyeste bibliotek i den nordlige bydel Kista af med prisen.

Kista Bibliotek och Lärcenter blev indviet i 2014 og er tegnet af arkitekterne Wester + Elsner. Biblioteket er på 2.400 m2 og åbent 362 dage om året fra kl. 10-21.

Biblioteket er en del af Kista Galleria, et kæmpe center og et trafikalt knudpunkt på det stockholmske tunnelbanenet.

Foto: Kista Bibliotek

Gennem omkring 10 år har man arbejdet med at nyudvikle Kista via udvidelse af vejnettet, arbejdspladser og boliger og på at forvandle området fra et industrisamfund til et blandet byrum med muligheder for oplevelser.

Biblioteket fik prisen for sin bevidste kombination af det digitale, virtuelle og det fysiske, analoge bibliotek og for sine legende og fleksible arkitektoniske løsninger i rummet. Og berømmes særligt

for sin rolle i det omgivende flerkulturelle lokalsamfund. Med fokus på mangfoldighed og på børn og læring skal 40% af dets tilbud være på andre sprog, og 50% skal være for børn.

Prisen på 5.000 US$ uddeles af Kulturstyrelsen og sponsoreres i år af Systematic.

Det er andet år, prisen uddeles, og det fandt sted søndag den 16. august i Cape Town under IFLA-kongressen. /HN

K U LT U R M Ø D E

O

mkring 17.000 deltog i dagene 20. til 22. august i mødets over 200 debatter, samtaler og kulturelle indslag. Kulturmøde 2015 blev ifølge arrangørerne den succes, man havde håbet på – og lidt til.

JEPPE AAKJÆR SOM TANGO Mors var i hele 48 timer ramme om kulturelle diskussioner og samtaler, som blev krydret med mange flotte kulturoplevelser.

Kulturfolket mødtes Mange havde taget turen til Nykøbing for at deltage i de 48 timers kulturdebat og -sansninger. Ikke alle var kommet fra København, og et af de store tilløbsstykker var Niels Hausgaard i samtale med kulturminister Bertel Haarder og Søren Dahl fra Café Hack. Kulturprinsen fra Viborg stod også for spændende diskussioner og var med til at give provinsen stemme. Men i alt dette formåede også biblioteket at sætte et lille aftryk.

På Morsø Bibliotek Det var en helt speciel oplevelse, da vi på Kulturmødet besøgte Morsø Bibliotek. Der var stole og borde, sofaer og sofaborde, og der lå aviser og pjecer, man kunne læse i. Men det specielle ved biblioteket var, at det lå i en have – en æblehave. Det var et fantastisk billede på biblioteket som et dejligt sted at være, og der var ikke apple computere i biblioteket, men friske æbler man kunne spise. Dejligt. Biblioteket var fuldt af overraskelser. Der var ordfitness af bibliotekarer med parykker fra Aalborg Bibliotekerne og meget andet, der kunne sætte fut og farver i de mange besøgende.

Nabo til biblioteket var “Jenle Litteraturselskab”. Pludselig kommer der en mand derfra lige ind i biblioteket og begynder at spille en ‘frisk’ guitar. Så begynder han at synge “Nu er det længe siden ...” om den kære rug, der skal ind. Efter første vers kommer en dame ind og begynder at danse tango til resten af sangen.

Det skal man til Mors for at opleve.

Biblioteket i æblehaven. Foto: Jim Højbjerg 30

Palleland. Foto: Lars Dahl

M O R S 2 01 5

Demokrati stafetten Fra ungdomsbyen i Nykøbing, der var bygget af paller, og derfor som en selvfølgelighed blev kaldt Palle-land, hvilket gav os to gamle børnebiblioteksudøvere en aha oplevelse, nemlig rent fysisk at være i Palleland, vil vi nævne bibliotekets helt specielle tiltag – en samtalecykel. Det var ikke Walk and talk, men ‘cykel og bliv klogere’ på alle dine medcyklisters mening. Og da cyklen til 10 personer fik et nedbrud – ikke et demokratisk nedbrud, men et rent teknisk – måtte bagmændene prøve at finde en cykelhandler, der havde forstand på sådanne ting. De henviste straks til Ford-biler, der havde til opgave at servicere Kulturmødet. De unge mekanikere så noget overraskede ud, da de skulle reparere en demokrati-cykel. Med begejstring kastede de sig over opgaven, og da det kom til betalingen, var de enige om, at en cykeltur og en fadøl til hver var en rimelig betaling. Og snart kom et hold mekanikere cyklende og gad vide, hvad de snakkede om, og hvordan det kommer med i den demokratiske stafet?

Bibliotekssamtaler “Digitaliseringen og Demokratiet” blev sat til diskussion på to samtaler omkring og arrangeret af bibliotekerne. Hvilket vil sige Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med Biblioteks- og Kulturforeningen i Region Midtjylland, Bibliotekschefforeningen, Bibliotekerne i Nordjylland og Morsø Folkebibliotek.

Som et eksempel på at den trykte bog blot er et af mange litterære formater, udgav Jens Smærup Sørensen en SMS-novelle på og om Kulturmødet på Mors på opfordring af bibliotekerne.

Pludselig blev sted og personer fiktion, litteraturen blev en del af virkeligheden. Diskussionen havde formidling som omdrejningsakse og forløb med kun et enkelt hint til e-reolen.

Demokratisamtalen startede med Geeti Amiris personlige og

netop nu aktuelle indlæg om, hvordan hun som familiesammenført med sin far, der var politisk flygtning, fandt et personligt ståsted via bl.a. brugen af biblioteket.

Efter en fin og perspektivrig diskussion om bibliotekets rolle som demokratisk sted og evt. igangsætter af dialog, afsluttedes den flot af filosof Anders Fogh Jensen, der sagde, at selvom institutionen bibliotek måske falder, så vil opgaven altid bestå. Således opløftet over at det, vi laver, er vigtigt, kunne vi trække os tilbage og fortsætte samtalen over en fadøl.

Kulturoplevelser Her til slut lige en omtale af en danseforestilling af teaterselskabet Don Gnu. Fire dansere dansede meget symbolsk på et overdimensioneret vippebræt. Kan alt komme i balance? Blot en træder ved siden af, falder det hele til jorden. En fantastisk oplevelse at mærke personernes fysiske kraft, der satte alt på et bræt og drev forestillingen frem ved hjælp af tyngdekraften.

Man følte sig selv slynget ud i natten i udkants Danmark.

Kulturmøde 2016 afholdes i Nykøbing Mors den 25.-27. august 2016.

BRITTA BITSCH Specialkonsulent, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune JIM HØJBJERG Teamkoordinator, Team Børn Vejle Bibliotekerne

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 4

Stemningsfuld kulturdebat. Foto: Lars Dahl 31

Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!