Danmarks Biblioteker nr. 5, 2014

Nr 5. 2014

DANMARKS BIBLIOTEKER

Odense Bibliotek: Salman Rushdie kiggede forbi Biblioteket kan alt, hvor går grænsen? • Rosan Bosch: Tænk Nyt - Skolen ind i biblioteket Animation i verdensklasse – også til Viborg Kommune • Gustav Wied munter misantrop IFLA udfordrer FN: Biblioteker vejen til bæredygtig fremtid • Styrk børn & unge på nettet Leder: Copyright’en og bibliotekerne

LEDER Forside: Hans Christian Andersen Literature

Award 2014 gik til Salman Rushdie, - der med fornøjelse stillede op til højtlæsning og interview på Odense Centralbibliotek. Større bliver det næsten ikke. Foto: Anja Ankerstjerne.

COPYRIGHT’en OG BIBLIOTEKERNE Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 18 årg., nr. 5 oktober 2014 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 6: 2. december 2014 Tidligere numre og artikler Se www.db.dk Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.000 ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, mediechef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand, – Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Michael Kjeldgaard (A), Odsherred, Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, John Larsen, biblioteksleder, Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg og Lone Hedelund, bibliotekar, Aarhus.

Borgerne har altid lagt stor vægt på bibliotekernes rolle med at skabe adgang til information og viden. En rolle som ikke bliver mindre i en stadig mere digital verden.

Grundlæggende bør der ikke være forskel på om viden eller kulturoplevelser formidles i fysisk eller i digital form, men sådan forholder det sig ikke altid.

E-bøgerne har fået en halv million nye læsere i år, viser DBs seneste undersøgelse. Og der er ingen tvivl om, at borgerne i fremtiden vil efterspørge mere digtalt indhold.

Biblioteket har fortsat til opgave at sikre alle borgere adgang til information og viden; det ændrer sig ikke af, at verden bliver mere digital.

I forhold til e-bøger så har bibliotekerne dog kun lov til at købe eller udlåne e-bøger, hvis rettighedshaverne ønsker det. Den ret har bibliotekerne i forhold til fysiske bøger takket være politisk vedtagne undtagelser fra ophavsretten. Noget DB allerede kæmpede for på den politiske scene i 30’erne og 40’erne; indtil et folketingsflertal i 1947 sikrede bibliotekernes ret til at købe og udlåne de bøger, de ønskede.

I slutningen af september i år inviterede Folketingets Kulturudvalg til en høring om digital innovation og vækst, som DB deltog i. Jean-Claude Juncker, formand for den nye EU Kommission, har varslet skærpet fokus på copyright, og dagens spørgsmål var, om vi i Danmark skal afvente det nye udspil fra EU eller gå foran og på forhånd give landets egen lov et eftersyn i relation til den digitale verden. I stil med hvad bl.a.

Storbritannien og Irland har gjort.

På høringen kom der ikke noget klart svar på det spørgsmål og den udfordring. Men der skal ikke herske tvivl om, at vi i DB anbefaler en nærmere analyse af den danske ophavsret og dens effekt .

Det er der flere gode grunde til. Et element, som er af afgørende betydning for borgernes adgang til kultur og viden via biblioteker i dag, er, som nævnt, når den fysiske bog bliver til en e-bog. Så ændrer bogen karakter i forhold til, hvordan man kan købe, eje, sælge eller overdrage den til andre.

Biblioteker og forlag har i Danmark tradition for i dialog at skabe nye forretningsmodeller. Også for udlån af e-bøger, f.eks. gennem bibliotekernes eReolen.dk. Hvilket er nærmest unikt på globalt plan. Sådanne modeller kan godt aftales inden for den nuværende lovgivning.

Beklageligvis kan ophavsretsindehaverne i dag imidlertid vælge at blokere for bibliotekers køb/udlån af e-bøger, modsat tilfældet med de fysiske. Hvilket kan være en udfordring i forhold til at opfylde biblioteksloven og stille viden mv. til rådighed for borgerne, udvalgt af bibliotekerne.

Derfor vil vi i Danmarks Biblioteksforening gerne medvirke til, at de danske ophavsretsbestemmelser tilpasses digitale bøger, så borgernes adgang til viden ikke forringes og folkebibliotekets målsætning kan udfyldes.

INDHOLD Bibliotekerne løser flere opgaver end nogensinde: Borgerservice, læringstilbud, IT-hjælp og meget mere i tillæg til kerneydelserne med at stille information, viden og kulturoplevelser til rådighed.

Hvor går grænsen – og skal der være en grænse? Læs om bibliotekernes og ministerens holdning i artiklen om biblioteket som lokalsamfundets drivkraft.

Marianne Jelved er ikke bare engageret men også flittig og synlig, og hun lader sig inspirere, som det ses flere steder i dette nummer. Kulturministeren brugte Danmarks Biblioteksforenings debat på Mors Kulturmøde til at lancere ny formidlingspris.

Alle taler om biblioteker og læring. Designer Rosan Bosch har en opfordring til bibliotekerne: Tænk ikke biblioteket ind i skolen – Tænk skolen ind i biblioteksrummet! Hent inspiration her.

Og i øvrigt i den store reportage fra IFLA 2014 i Lyon. God læselyst!

2

Copyright’en og bibliotekerne

4

To DB-temadage om bibliotek og læring

4

Allerød satser på læringstilbud sammen med brugerne

5

Ny deklaration fra IFLA til FN

5

Årets Gates-pris gik til et netværk af e-biblioteker i Sri Lanka

6

Når Salman Rushdie kigger forbi Michael Linde Larsen og Jens Bang Petersen

9

Fornem dansk bladtegnerpris uddelt: Niels Bugge Cartoon Award 2014

Hellen Niegaard, redaktør

Bibliotekets sikkerhedstjek var grundig, men folk tog det i stiv arm.

Salman Rushdie er kult. 6

10 Viborg: Animationsuddannelse i verdensklasse

Hellen Niegaard 12 Interview med Rosan Bosch:

Brug biblioteket som dynamisk læringsrum Hellen Niegaard 14 Bibliotekskompasset rundt

Per Nyeng 16 Fremtidens kulturbrugere og det digitale

– Kulturstyrelsens Årsmøde 2014 Annette Brøchner Lindgaard 18 Mange perspektivrige nyskabelser

Rapport fra IFLA forkonference i Birmingham Jens Thorhauge

Verdens bedste animationsuddannelse findes i Viborg og kommunen tager fordel. 10

19 Introduktion til IFLA 2014 konferencen i Lyon

Hellen Niegaard 20 Derfor IFLA.Interview med Kent Skov Andreasen

Hellen Niegaard 22 IFLA 2014 set af en Newcomer: Overvældende!

Ane K. Schlage 22 Biblioteker og menneskerettigheder

Hanne Pigonska 24 Styrk børn og unge på nettet og i rummet

Kirsten Boelt 25 Ny formidlingspris til biblioteker

fra kulturministeren på kulturmødet på Mors Michel Steen-Hansen

Nysgerrighed, begejstring og fordybelse. Rosan Bosch-rum kan bare det dér. 12

28 Gustav Wied den muntre misantrop

Johan Rosdahl 29 Hvorfor gamification i biblioteksregi?

26 Biblioteket som lokalsamfundets drivkraft

Pernille Carneiro Iuel 28 Klassikerdagen 2014

30 Sats på engagerende biblioteksformidling.

Prøv med gamification Lisbeth Overgaard Nielsen

A K T U E LT

TO DB-TEMADAGE OM BIBLIOTEK OG LÆRING Til Danmarks Biblioteksforenings to temadage i september ’Brug biblioteket som dynamisk læringsrum’ på NordVest Biblioteket i København og i Mølleparken i Aarhus kunne deltagende biblioteker vælge at indsende eksempler på aktuelle lokale projekter, hvilket en del havde gjort.

To blev udvalgt til præsentation her i bladet som eksponent for digital kommunikation. Og man ønsker at gøre det på mere henholdsvis små og større projekter. Neden for introduceres kort attraktive måder end hidtil.

Allerød Biblioteks idé, mens Silkeborgs meget omfattende læringsprojekt tages op i Danmarks Biblioteker nr. 6.

- Højt på dagsordenen står et (udvidet) samarbejde med de Begge koncepter vil kunne ’genbruges’ af andre kommuners biblokale folkeskoler. Naturligvis initieret af folkeskolereformen lioteker. og idéen om at invitere lokalsamfundet mere indenfor. Og hvordan det kan ske i praksis er et påtrængende spørgsmål.

Fire udviklingsopgaver Konkret arbejder flere med at skabe nye tilbud til skolens Stort set alle landets biblioteker står lige nu over for at skulle opældste klasser og helt unge studerende. Det handler om alt fra kvalificere deres læringstilbud. Det kan handle om mange ting. etablering af nye læringsrum til at skabe nye unge-rum i biblioMen generelt pegede de indkomne projekter på, at bibliotekerne teket sammen med de unge. skal se på fire opgaver: - Makerspaces, med f.eks. adgang til 3D-printere og meget andet - Styrke læringsaspektet generelt i lokale tilbud og rum med og videreudvikling af disse, står også højt på programmet. Fra særlig vægt på intuitiv læring. Ikke mindst i de såkaldt som ofte hidtil at være en slags arrangementstilbud ved ‘åbne biblioteker’, hvor der ikke er adgang til professionel særlige lejligheder/sommerferietilbud o.l. til at blive en service bistand hele tiden. og et mere bevidst, permanent ’lærings- og produktionstilbud’.

- Man vil desuden gerne styrke (selv-)læringsaspektet omkring Læs mere om temadagene på www.db.dk/temadag14-kbh biblioteksorientering, netsøgning og digital dannelse. Herunder hhv. – aarhus. skabe fokus på netadfærd og vurdering af netkilder/offentlig

/HN

Illustration: Primus Arkitekter

ALLERØD SATSER PÅ LÆRINGSTILBUD SAMMEN MED BRUGERNE Lær mere om IT – i fællesskab Afsættet for dette projekt er Allerød Biblioteks omfattende og igangværende renovering, hvor bibliotekets publikumsfunktioner samles i stueetagen. 1. salen bruges som forenings/pensionisthus og der etableres en fælles multisal.

Allerød Bibliotek vil skabe et rum, hvor IT-svage kan få hjælp. Der er stigende forventninger til den enkelte borgers IT-kunnen. At kunne begå sig digitalt er ikke længere et valg, men en nødvendighed. Allerød Bibliotek har tidligere afholdt IT-kurser i et lukket undervisningsrum og vejledt enkelte borgere efter be4

hov, men har lyst til at styrke borgernes IT-færdigheder og sociale netværk ved at inspirere borgerne til at hjælpe hinanden. Man ønsker samtidig at bruge indretningen til at signalere, at forskellige pc’ere kan bruges til forskellige formål – man skal både kunne bruge en pc privat og diskret, men der skal også være mulighed for at benytte PC’er i et læringsfællesskab.

Det er endnu ikke fastlagt, hvorvidt man skal organisere hjælpen i form af frivillige, der kommer på bestemte tidspunkter eller uformel hjælp ved at skabe et miljø, hvor man hjælper hinanden eller begge dele.

Vi ønsker at skabe et rum, der lægger op til, at man hjælper hinanden og deler sin viden, evt. på tværs af generationer, skriver Melissa Wieser fra Allerød Bibliotek.

A K T U E LT

IFLA 2014 I LYON: “LIBRARIES, CITIZENS, SOCIETIES: CONFLUENCE FOR KNOWLEDGE”

STÆRK IFLA-OPFORDRING TIL FN Visse spørgsmål som ophavsret, e-bogsadgang, overvågning og IT- og læsefærdigheder kræver ikke bare politisk indsats på nationalt plan men meget ofte fælles indsats på tværs af lande og biblioteker på globalt plan.

IFLA har netop vedtaget en ny deklaration: Lyon-Deklarationen. Det skete på den internationale organisations årlige konference og kongres i Lyon i august i år.

“We therefore call upon the Member States of the United Nations to make an international commitment to use the post-2015 development agenda to ensure that everyone has access to, and is able to understand, use and share the information that is necessary to promote sustainable development and democratic societies.” Lyder det, se lyondeclaration.com.

I FN’s igangværende internationale arbejde og kommende forhandlinger om at skabe en global opfølgningsstrategi på de såkaldte Millennium Mål 2015 for fattigdom og uddannelse m.v. har betydningen af ’viden og adgang til viden’ i de hidtidige drøftelser stået svagt.

IFLA-deklarationen fremhæver, hvorfor adgang til information er afgørende for en sådan samfundsudvikling. Og hvorfor vore politikere i FN skal sikre, at denne afgørende menneskerettighed kommer med i de nye mål. ”Adgang til kundskab og information handler om demokrati og menneskerettigheder. Og biblioteker i hele verden bidrager hver dag til bæredygtig udvikling”, understregede Sinikka Sipilä, IFLAs finske præsident, i Lyon. Læs den store IFLA-reportage i dette nummer. /HN

ÅRETS GATES-PRIS GIK TIL ET NETVÆRK AF E-BIBLIOTEKER I SRI LANKA Bill and Melinda Gates særlige bibliotekspris – Access to Learning Award (ATLA) – er i år gået til The e-Library Nenasala Program i Sri Lanka. Et af regeringen etableret net af e-biblioteker, som har til formål at styrke digitale færdigheder og fri adgang til information via computere og internet i landets fjerne og ofte meget fattige landområder. Prisen på 1 mio. US dollars uddeltes i forbindelse med den internationale biblioteksforening, IFLAs årskongres i Lyon i august.

Nenasalas-bibliotekerne har oftest til huse i religiøse institutioner – buddhistiske og hinduistiske templer, muslimske moskeer og kristne kirker. Men er åbne for beboerne i de omkringliggende områder uanset religiøst tilhørsforhold eller social status.

Prisen vil ifølge modtagerne blive brugt til at forbedre Nenasalas hardware, introducere tablets, der kan udlånes til borgerne samt udvikle et undervisningsrelateret software til børn i afsides dele af landet, hvor kompetente lærere ofte savnes.

Det var 15. og også sidste gang, ATLA uddeltes.

Første prisuddeling fandt sted i år 2000, og siden da er ca. 14 mio. US dollars blevet tildelt biblioteker, nonprofitorganisationer og initiativer i 15 lande.

Blandt de tidligere prismodtagere er Helsinki stadsbibliotek og Århus Kommunes Biblioteker, men ellers er prisen hovedsageligt gået til institutioner og e-baserede aktiviteter i den tredje verden.

PER NYENG Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 5

5

H . C . A N D E R S E N L I T E R AT U R E A W A R D 2 014

NÅR SALMAN RUSHDIE Eller historien om hvordan biblioteket har sin helt naturlige placering, når Odense De fleste danskere forbinder Odense med H.C. Andersen, og på trods af nogle års metaltræthed efter 200-års fejringen i 2005, så sker der igen mange tiltag i H.C. Andersens og eventyrets navn i byen.

Det seneste tiltag er Hans Christian Andersen Festivals, der er Odenses nye tiltag i forbindelse med skabelsen af en årlig ‘storbyfest’ med H.C. Andersen og eventyret som paraply over en uges festligheder og med internationalt islæt. Festivalen er baseret på et solidt økonomisk tilskud fra en håndfuld af byens store virksomheder i samarbejde med Odense kommune.

Eksempelvis uddeles Hans Christian Andersen Literature Award, og det er en pris, der er kommet for at blive. Prisen er Danmarks største litteraturpris og bliver uddelt hvert andet år til en verdenskendt forfatter, som på en eller anden måde er inspireret af Andersen.

Både når det gælder H.C. Andersen Festivals og Andersen Literature Award er sigtet internationalt. Begge initiativer er primært drevet af privat økonomi, men understøttes af kommunen og dens institutioner med både økonomi og arbejdskraft.

I år var festivalen og litteraturprisen for første gang slået sammen, og prisuddelingen markerede starten på festivalugen. Og hvilken start...

6

Sir Salman Rushdie på biblioteket Det allerførste offentlige arrangement i prisuddelingsweekenden foregik i Odense Centralbibliotek, hvor Salman Rushdie lagde vejen forbi for at møde 100 engagerede tilhørere i en time med både interview og oplæsning fra bogen Luka and the fire of life. Det var en magisk time i selskab med en veloplagt og velformuleret hovedperson, mesterligt interviewet af Søren Frank og Sten Moslund, lektorer i litteraturvidenskab ved SDU og begge med stort kendskab til Rushdie.

Den time var kulminationen på ugers forberedelse. Rushdie tiltrækker stadig det helt store sikkerheds-setup, så tidsplanen for besøget på biblioteket med forudgående pressemøde blev revideret mange gange, før den var på plads på minuttal, og biblioteket blev i detaljer sikkerhedsscreenet af PET og politi. På selve dagen var der om morgenen bombehunde gennem huset, og lydmandens udstyr og alle gæster fik gennemgået deres tasker og kropsvisiteret på vej ind. Men alt gik nemt og blev af tilhørerne taget som en del af oplevelsen.

Samarbejde er sagen - også når vi taler verdenslitteratur For Odense Centralbibliotek og vores brugere er det noget helt enestående at forfatterbesøgene bliver tænkt ind i Hans Christian Andersen Literature Award.

KIGGER FORBI markerer sig internationalt som eventyrets by!

Ud over Rushdie har Isabel Allende lagt vejen forbi biblioteket, og J.K. Rowling deltog i 2010 i Harry Potter Festivalen, som biblioteket står for hvert år i efterårsferien – i øvrigt i et tæt samarbejde med kommunen, Cityforeningen og en række andre partnere og sponsorer.

Sammen med glæden ved at kunne præsentere de kendte forfattere, er vi også lidt stolte af at være et naturligt litterært stoppested på vejen mod uddelingen af prisen i Odense Koncerthus senere på dagen.

Det er de kommercielle initiativtagere bag prisen, der har ønsket biblioteket som stedet, hvor prisvinderne under intime rammer kan møde læserne. Og selvom vi som bibliotek har en selvforståelse, der omfatter at være den kommunale arena for litteratur, så er det meget opløftende på denne måde at få bekræftet den antagelse. Samarbejdet falder også fint i tråd med vores ønske om at være en stærk kulturel medspiller i byen. Jo flere netværk af såvel offentlig som privat karakter vi indgår i, både som kommunal institution og som attraktiv partner, des stærkere ser vi os selv.

Arrangementet kom desuden til at ligge fint i forlængelse af sidste års meget mediedækkede biblioteksarrangement med Yahya Hassan og det internationale Fribyforfatterprogram for forfulgte forfattere under organisationen ICORN. Et projekt, som biblio-

teket også er stærkt involveret i. Odense Centralbibliotek har inden for det sidste år bestræbt sig på at skabe flere arrangementer med ‘kant’ – og gerne med internationalt islæt. Her er nu spillet tre stærke kulturelle kort, der alle også inddrager den principielle debat om ytringsfrihed.

Vi gør det igen Forfatterne elsker det – hverken Isabel Allende eller Salman Rushdie var til at få ud af biblioteket. Hele 6 minutter gik Rushdie over den afsatte time (hvilket er rigtig meget, når PET er involveret med en nøje tilrettelagt tidsplan!). Det var i hvert fald ved at give prisoverrækkelsens arrangører sved på panden.

Vi havde også sved på panden, da arrangementet var overstået.

Men det var glædens sved over at have været med til at præsentere Sir Salman Rushdie for byens borgere.

Vi gør det igen om 2 år, når Hans Christian Andersen Litterature Award uddeles næste gang.

Michael Linde Larsen og Jens Bang Petersen, teamleder hhv. publikumsog hovedbibliotekschef, Odense Centralbibliotek Fotos: Anja Ankerstjerne Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 5

7

For 75 ür siden kom DBC’s forgÌnger, Folke

Det markerer vi med publikationen ’Veje til viden. Bibliotekssamarbejde i 7 5 ür’.

De 11 arrttikler giver tilsammen et indblik i, hvordan biblioteksvĂŚsenet og DBC er

kommet derrttil, ti hvor vi er i dag – og kaster samtidig et blik ind i den digitale fremtid.

Du kan bestille jubilĂŚumspublikationen uden beregning (sĂĽ langt oplaget rĂŚkker) pĂĽ vores hjemmeside www.dbc.dk.

Arrttikelforfattere: Leif Andresen, Michael Cotttta-Schønberg , Anne Mette RahbĂŚk, Michel Steen-Hansen, Jens Thorhauge, Jane Wiis, Kim Ă˜strup, Carsten H. Andersen, Christian Boesgaard, Hanne Hørl Hansen, Mogens Brabrand Jensen og Per Mogens Petersen.

V I DE N T I L VIDEN J E TIL V E JE – VE

8

DBC as Tempovej -11 T emp e ovej 77-11 2750 Ballerup 275 0B allerup

Tlf.: 86 6 77 77 Tlf.: 44 8 Mail: dbc@dbc.dk c@dbc.dk M ail: db WWW.DBC.DK .DBC.DK WWW

NIELS BUGGE CARTOON AWARD 2014 Det hører til sjældenhederne, at en dansk pris og udstilling omtales i The Huffington Post og udstilles i FN-regi. Det skete i år, da den internationale bladtegner-pris skabt af blandt andre Poul Nielsen, kroejer i Viborg, blev uddelt for 2. gang

Under temaet ‘Oceans are in our hand’ gik prisen til Markus Grolik (Tyskland), Andrei Popov (Rusland) og Pawel Kuczinsky (Polen). Prisen er blevet noget af en stor begivenhed blandt satiretegnere i hele verden.

rost af bl.a. den kontroversielle og meget respekterede amerikanske internetavis The Huffington-Post.

Fra Viborg til FN

Sådan spørger vi i Danmarks Biblioteksforenings Kulturudvalg. Udvalget er inviteret af Viborg Kommune til at holde sit første arbejdsmøde dér af Samina Shah. Ikke alene konservativ politiker og til 10. september i år medlem af Viborg Byråd, hvor hun dog flyttede til Aarhus, men også til da formand for DBs nykonstituerede Kulturudvalg.

Pawel Kuczinsky

Hvad drejer det sig om – og hvem er så Niels Bugge?

Markus Grolik

Ude i Dollerup Bakkers skønne natur ligger Niels Bugges Hotel, som prisen har navn efter, og Restaurant SKOV, begge ejet af Poul Nielsen og hans kone Gitte. En tilfældig kontakt under en forretningsrejse til Tyskland mellem Poul Nielsen og Zoran Petrovic, en eks-jugoslavisk tegner bosat i Karlsruhe i Tyskland, og andre medlemmer af den internationale bladtegnerorganisation FECO (Federation of Cartoonist Organizations) førte for et par år siden til idéen om Niels Bugge Cartoon-konkurrencen opkaldt efter den ene kro. I år uddelt for 2. gang og

DB kulturudvalgets møde er henlagt til Restaurant SKOV, den ene af Poul Nielsens kroer, for at vi samtidig kan se udstillingen og høre historien om, hvordan man kan skabe en international kulturpris med base i Danmark.

“Med prisen har vi forsøgt at skabe en samlende aktivitet omkring satiretegninger, og derfor har vi også været fokuseret på et særligt tema. Dette års tema var noget, der kunne samle på tværs af kulturer, religioner og samfund – klimaudviklingen med særligt fokus på de truede oceaner og livet i dem under titlen Oceans are in our hands”, forklarer Poul Nielsen sammen med kulturdirektør i Viborg, Lars Stentoft. Kommunen støtter nemlig sammen med mange andre initiativet, der har vakt opsigt verden over og bl.a. ført til en udstilling i forbindelse med en af FN’s store verdenskongresser.

I juryen sidder blandt andre repræsentanter for den internationale bladtegnerforening, men også for den danske nemlig Lars Refn og Claus Seidel. Takket være Claus Seidel kom en udstilling om den første pris, der handlede om vores mad, op at stå på Det Kgl. Bibliotek. Kontakt Poul Nielsen for at høre mere om prisen – via nielsbuggeskro.dk . /HN Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 5

9

K U LT U R U D DA N N E L S E O G F O R M I D L I N G

ANIMATION I VERDENSKLASSE - DET ER I VIBORG, DET SNER I byen findes et af verdens mest interessante bud på animationsmiljøer og -uddannelser.

Skabt af fremsynede lokale kræfter og politikere, og af et stort kontingent super kreative animationsfolk. Det vil kommunen nu bruge i sin borgerkommunikation.

Viborg står stærkt, ikke bare herhjemme men også i udlandet. “Sig Viborg i det internationale animationsmiljø, så ved de, hvad det handler om”, fortæller samstemmende en glad projektkoordinator Erik Barkman, The Animation Workshop, og en mindst lige så begejstret Lars Stentoft, kulturdirektør i Viborg. Danmarks Biblioteksforenings Kulturudvalg havde den store fornøjelse at besøge animationsworkshoppen på en af augusts sidste varme sommerdage. Tankevækkende på alle ledder og kanter i forhold til både kultur, kommunikation, uddannelse, oplevelsesøkonomi og erhvervsudvikling.

10

Joakim Skovgaards enestående fresker i Viborg Domkirke – eller for at drage ud på Hærvejens 280 kilometer lange vandrerute, der netop starter fra kirken. De sidste år er der kommet helt andre boller på suppen takket være kasernens afvikling.

Fra fresker til animation

Kommunen købte hele kaserneområdet i 2001, og det er efterfølgende blevet brugt til uddannelsescampus, studenterhus, børnekulturinstitutioner, skole, beskæftigelses- og iværksætterprojekter samt egnsteatret Carte Blanche. Og på Kasernevej kan man så nu opleve et af landets mest spændende, nyere og meget fremadrettede uddannelsestilbud: The Animation Workshop.

For mange står Viborg som en af Midtjyllands ældste byer, gammel garnisonsby fra 1865 til 2001 og en lidt stille provinsby.

Smukt beliggende i bakkelandet og en by man især lagde vejen indenom for at se

At stedet og dets uddannelser har et engelsk navn matcher fuldstændig med den internationale atmosfære, man straks mødes af som besøgende. The Animation

Workshop, Videncenter for Animation, spænder i dag meget bredt fra uddannelse, kulturudvikling og kommunikation til produktion og samarbejde med erhvervsliv af forskellig art, og har mere end 130 beskæftigede plus omkring 350 studerende. Samt en årlig omsætning på ca. 225 mio. kroner.

For 13 mio. kroner tegnefilm Kulturdirektør Lars Stentoft løfter under rundvisningen sløret for et stort samarbejdsprojekt mellem The Animation Workshop og Viborg Kommune. Som bekendt skal al kommunikation mellem det offentlige og borgerne fremover ske digitalt fra november i alle kommuner og i staten. I Viborg går de langt videre.

Over tre år vil kommunen ændre sin kommunikationsstrategi fra at være 100% tekstbaseret til i højere grad at bygge på

BOGFORUM 2014 7.- 9. NOVEMBER

MØD DANMARKS BIBLIOTEKER » Politiske og litterære debatter med fol ketings- & kommunalpolitikere, fagfolk og forfattere. Klassikerquiz med Adrian Hughes. Højtlæsning for voksne og Nem-ID/Digital post. Palles Gavebod for børn.

Mød dit bibliotek på Bogforum!

"One of the most dedicated animation institutions in the world" Richard Williams Verdensanerkendt canadisk-britisk animator kendt bl.a. som Animation Director på Disney/Amblin's Who Framed Roger Rabbit, What’s new, Pussycat? og Pink Panther filmene.

Ovenfor ses nogle af de studerendes produktioner.

animation. “Vi har som politikere og embedsmænd været meget opmærksomme på de fantastiske resultater og de priser, som The Animation Workshop og rektor Morten Thorning hele tiden kan vise, og nu vil vi tage fordel af det”, fortæller han.

Kommunen har vedtaget at skabe en ny kommunikationsprofil byggende på animation, som her går fra at være en kunstart til at yde konkret og praktisk information. Et kommunikationsformat, man i Viborg Kommune er overbevist om, vil styrke kontakten med borgerne og borgernes serviceoplevelse. Samtidig, og det lægger man ikke skjul på, er det en støtte, der kan bidrage til også at styrke animationsmiljøet i relation til fremtidig kommerciel factions-produktion.

Kreativt uddannelsesog erhvervsmiljø Som del af VIA University College, etable-

ret i 2008 som landets 3. største universitet efter København og Aarhus og med campus i flere forskellige jyske byer, tilbyder The Animation Workshop flere former for uddannelse. Udover f.eks. en fast åben animationsworkshop er det efteruddannelse, mere traditionelle tegnekurser og tre bacheloruddannelser. Karakteranimation, Computer Graphic Arts og Grafisk Fortælling, som varer mellem 3½ til 4 år, og alle er engelsksprogede. Undervisningen varetages nemlig af både danske og internationale topfolk fra animations-, tegneserie- og spilbranchen.

Hvert år afholder man desuden en animationsfestival samt flere større konferencer. I år bl.a. en om animation og læring. Følg selv med på animwork.dk .

» Tjek udstilling og det store loungeprogram på db.dk/bogforum-2014.

Arrangeret af Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med en række biblioteker og støttet af bl.a. DBC, Dantek, HK og BF. Stand C3-003A. » FAGLIG FREDAG Seminarer - et nyt fagligt og aktuelt tilbud til fagfolk fra f.eks. biblioteker. Se mere på Bogforum.dk.

Seminar om Inklusion kl. 9-12 Foredrag og værktøjskasse. Med bl.a. Bent Madsen og Charlotte Brønsted fra Inklusionsakademiet m.fl.

Seminar om Børnelitteratur og læsevaner kl. 12-15 Foredrag og værktøjskasse. Med bl.a. Stine Reinholdt Hansen, Center for Børnelitteratur og fagbogsaktuelle Kirsten Jordal og Merete Flensted Lausten m.fl.

Pris: 250 kr. inkl. moms pr. seminar.

Billetter til Faglig Fredag købes via BC Tickets.

DB medlemspris: 200 kr. inkl. moms pr. seminar på: db@db.dk

Hellen Niegaard Fotos: The Animation Workshop

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 5

11

LÆRINGSRUMMET

BRUG BIBLIOTEKET SOM DYNAMISK LÆRINGSRUM HVAD SKAL DER TIL? Design og indretning skal baseres på læringselementer som nysgerrighed, inspiration – og glæde, mener den internationalt anerkendte designer Rosan Bosch. Hun opfordrede på DBs temadage “Brug biblioteket som dynamisk læringsrum” i september danske biblioteker til i større stil at turde tænke begejstring og det uventede ind i læringsrummet! Uanset hvilke biblioteker der er tale om.

Bosch’ bud på nyt samarbejde med folkeskolen er radikalt: Tænk ikke biblioteket ind i skolen – Tænk skolen ind i biblioteksrummet!

Tendenserne er mangeartede og læringsaspektet trænger sig i alle bibliotekstyper stadig mere på i forhold til at skabe ordentlige, optimale rumforhold omkring ‘det at lære’. Rosan Bosch Studio, et kreativt kunst-, arkitektur- og designbureau, arbejder ud fra en overbevisning om, at de fysiske rammer gør en forskel for menneskers måde at agere på i verden.

Biblioteket & læring Biblioteket står i dag, trods en voksende digitalisering, stærkere end nogensinde som fysisk sted for læring. Som konsekvens af den informationsteknologiske udvikling og brugernes ændrede adfærd set i forhold til få årtier tilbage. Men også som følge af flere nye konkrete læringsopgaver.

Det gør det f.eks. som samfundets sted nr. 1 for IT-læring og netsøgning omkring borger.dk og NemID. Som arbejdssted for grupper af unge og studerende eller som klassisk læsesalstilbud med individuelle studiepladser. Som stedet hvor små børn med deres forældre eller børnehaver for første gang møder bøger og læsning. Som sted for store litteratur- og musikoplevelser for besøgende i alle aldre. Som lokalt community-center og adgang til viden om sundhed og helbred og i sammenhæng med f.eks. sprog- og læseprojekter. Som sted for samfundsdebatter og foredrag. Og naturligvis som sted med internetadgang og informationssøgning. Samt som – relativt nyt – sted for kreativ egenproduktion, innovation og aktivitet med makerspaces og lignende tilbud. De nærmeste år udvides bibliotekets rolle desuden i takt med folkeskolereformens implementering og i takt med folkebibliotekets øgede samspil med folkeskolerne lokalt.

Læringsaspektet opleves som nærmest massivt voksende. Det stiller krav om ny og mere bevidst tænkning omkring biblioteket, og hvad der kan understøtte det som dynamisk læringsrum.

12

Tør biblioteker tænke anderledes Til at nytænke læring i biblioteket kræves imidlertid ny tilgang.

Vi skal med indsigt i læring som sådan og langt mere målrettet se på, hvordan design og indretning kan understøtte og styrke biblioteket som dynamisk læringsrum. Rosan Bosch benytter design og indretning som aktive redskaber til at skabe forandring, nytænkning af formidlingsmetoder og oplevelsesdesign.

Gennem bevidst og målrettet kortlægning af bibliotekets brugere, brugersituationer og f.eks. biblioteket som rum skaber hun super attraktive nye rum. Ikke bare i biblioteker, men også i bl.a. skoler og muséer verden.

Rosan Bosch er inspireret af Francisco Mora’s idéer. Han arbejder med kognitiv neurovidenskab, kendes i dag fra bl. a. neuroarikitektur, og har specialiseret sig inden for læring, og omtaler det som ‘neuroeducation’ jf. hans bog Neuroeducación / Neuroeducation: Solo se puede aprender aquello que se ama / You can only learn what you love”(spansk paperback-udgave fra Alianza Editorial Sa, 2013).

Bosch arbejder netop i sit design i forhold til elementerne glæde, nysgerrighed, inspiration – og begejstring. Hun betragter

ROSAN BOSCH

dem som helt grundlæggende for at undgå monotoni/kedsomhed og som afgørende aspekter i forhold til reelt at understøtte og stimulere læring. Med fokus på disse elementer og på aspekterne koncentration og bl.a. plads til at prøve af og fejle og derved lære, har hun og hendes studio videreudviklet på forskellige kendte måder ‘at være til og agere på’ i et læringsrum, et bibliotek mv. og udviklet et sæt basale situationer på fem i alt. For nemheds skyld omsat til fem ikoner til brug for enhver proces, der skal styrke læring i et konkret rum. MountainTop, Cave, CampFire, Watering Hole og Hands-On (Laboratory).

Kast jer ud i det Der skal altså sættes nyt fokus på selve læringsprocessen i bibliotekets tilbud i kombination med, hvordan vi lærer. Og her kan det være en god idé at have mere fokus på funktion fremfor på målgrupper.

Biblioteket skal være ‘det, du ikke kan derhjemme’. Det uventede, det, der stimulerer nysgerrighed, skal ‘til alle tider’ også medindtænkes langt mere aktivt. Biblioteket må ikke, sådan som det ofte gør, fremstå som ‘fast forankret (bog) samling med adgang til et sæt kedsommelige pc-lærings- og søgearbejdspladser’.

Endelig for at sikre at læring reelt kan finde sted, skal de såkaldte basics – lyd, lys og klima – være i orden. Ikke noget med at spare på det, man ikke umiddelbart kan se, som f.eks. akustik, det hævner sig.

En formel Kunne ifølge Rosan Bosch lyde: ‘Et stærkt læringsmiljø på biblioteket = Læring = Lyst, udvikling, nysgerrighed’.

Og et konkret bud fra designeren i forhold til folkeskolereformen og det udvidede samarbejde lød: Tænk ikke biblioteket ind i skolen – Tænk skolen ind i biblioteksrummet. Bogstaveligt talt!

Læs meget mere om Rosan Bosch og hendes projekter verden over på rosanbosch.com.

Hellen Niegaard Fotos: Rosan Bosch

... SKOLEN IND I BIBLIOTEKSRUMMET! Rosan Bosch Studio har omdannet fællesområderne på den svenske skole Vittra Södermalm til et inspirerende læringsmiljø, der nedbryder grænsen mellem undervisning og fritid.

Skolen huser ca. 350 elever i en historisk bygning midt i Stockholm.

Det nye design har til formål at understøtte skolens særlige pædagogik og give lærere og elever mulighed for at arbejde i forskellige rammer afhængig af læringssituationen Skolens store fællesområde er med det nye interiør blevet omdrejningspunkt for både undervisning, selvstudier og sociale aktiviteter. Midt i rummet udgør en kæmpestor sort boks med bølgende rød grafik den utraditionelle ramme for skolebiblioteket. Biblioteket indeholder både bøger tidsskrifter, ipads, laptops, og arbejdsmateriale og lokker med sine farver og indbyggede lys i reolerne.

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 5

13

SPREDNING AF BIBLIOTEKSDIGITALISEREDE VÆRKER

VAND, ELEKTRICITET OG BIBLIOTEKER Myanmar. Det vakte opsigt og glæde i i Kawmhu-distriktet – ca. to timers kørsel fra Myanmars hovedstad Rangoon – da der sidste år startede en mobil biblioteksbetjening af områdets ca.

123.000 indbyggere. Ikke at der i Kawmhu har manglet biblioteker. Af områdets 126 landsbyer har de 28 et folkebibliotek. Adskillige dog mere af navn end af gavn. Ligesom de fleste biblioteker i Myanmars øvrige landdistrikter er der tale om nedslidte lokaler, en stærkt begrænset materialebestand og dårlige og upålidelige netforbindelser. Og at de 70 procent af Myanmars befolkning, der bor udenfor Rangoon og de andre store og større byer, for en stor dels vedkommende mangler elektricitet, internetadgang og ordentlige forsyninger af rindende vand er også forhold, bibliotekerne må leve med.

Det er Daw Khin Kyi Foundation (DKKF) – en fond oprettet af menneskerettighedsaktivisten, politikeren og modtageren af Nobels Fredspris i 1991, Aung San Suu Kyi, til minde om sin moder – der har stået for indkøbet af Kawmhu-bogbussen og forsynet den med en bogbestand, der i omfang og kvalitet langt overgår de små faste biblioteker. Bidraget har endvidere the Asia Foundations Books for Asia-program og Hino Motors.

Bogbussen besøger skoler og folkebiblioteker i 23 landsbyer hver anden uge. Udover bogbusvirksomheden har DKKF også startet et undervisningsprogram i edb-anvendelse.

FRANKRIGS STATSBANER ÅBNER SIT FØRSTE DIGITALE BIBLIOTEK Frankrig. I midten af september i år indviede de franske statsbaner – Société Nationale des Chemins de fer Francais – sit første digitale bibliotek på strækningen Nancy-Metz-Luxembourg. Med en særlig kode kan passagererne her frit og let tage for sig af både klassikere og moderne franske forfattere. I første omgang er der tale om et forsøg af 6-12 måneders varighed, og alt efter, hvordan evalueringen af det falder ud, tages der stilling til, om dette nye bibliotekstilbud skal omfatte hele Frankrig.

14

EU-dom. EU s såkaldte Infosoc-direktiv lægger ikke til hinder, at biblioteker i unionens medlemsstater via deres terminaler tilgængeliggør værker fra deres samlinger uden tilladelse fra rettighedshaverne. Det fastslår en nylig afgørelse ved EU-domstolen i Luxembourg.

EU-dommen har sit udspring i en strid mellem et forlag og delstats- og universitetsbiblioteket ved Darnstadts tekniske højskole i Tyskland. Biblioteket havde ikke accepteret forlagets tilbud om at købe en lærebog i e-bogsformat, fordi biblioteket i forvejen havde den i papirformat. I stedet digitaliserede det den trykte bog og gjorde den tilgængelig fra bibliotekets elektroniske studiepladser. Og hvad EU-domstolen nu har meldt ud, er, at alene et tilbud om en købs- eller licensaftale fra et forlags side ikke ophæver bibliotekets ret til at overføre egne trykte værker til elektronisk form og stille dem til rådighed for studier og forskning på selve biblioteket.

Biblioteksbenytterne må dog ikke afskrive digitaliserede værker eller dele af det. Eller lægge det på en USB-nøgle. Med mindre nationale bestemmelser tillader noget sådant. Men i så fald skal rettighedshaveren have en rimelig kompensation.

TO JUBILÆER USA. Det er i år ti år siden den amerikanske kongres vedtog The Children’s Internet Protection Act, og i en rapport fra den amerikanske biblioteksforening ALA – Fencing Out Knowledge – redegøres der indgående for de hidtidige erfaringer med de anvendte filterprogrammer. Herunder de ødelæggende konsekvenser for børns og unges brug af og udvikling af et kritisk forhold til internettet, som usmidige filtreringsmekanismer og en overdreven og alt for nidkær filterpraksis kan få.

Den amerikanske Library Bill of Rights fylder i år 75 år. Med dens kraftige understregning af alle borgeres ret til biblioteksbetjening og lige adgang til ucensurerede informationer, idéer og tanker har LBOR været et af de mest indflydelsesrige bibliotekspolitiske dokumenter i relation til intellectual freedom. Ikke bare i forhold til udviklingen af det amerikanske biblioteksvæsen, men også når der i adskillige andre lande skulle udarbejdes bibliotekslove og -programmer.

LBOR blev vedtaget på ALA’s årskonference i San Francisco i 1939, og det er siden blevet revideret seks gange, sidst i 1996.

KULTUREN I VALGKAMPEN Sverige. I en valgkamp, der har været domineret af spørgsmål som skole og uddannelse, sundhedsvæsen, miljø, beskæftigelse og flygtninge- og indvandrerpolitik, har kulturelle anliggender – ikke videre overraskende – været næsten fraværende i den offentlige debat og de politiske udspil op til det svenske riksdags- og kommunalvalg d. 14. september i år. Kulturen er ikke noget, man kan vinde et valg på, har holdningen åbenbart været hos de svenske partier. Dertil kommer så, at det ikke er på kulturområdet, de politiske vande skilles særlig meget. I den henseende er der ikke synderlig forskel på svenske og danske tilstande.

Det har dog ikke ført til fodslæbende resignation hos DB’s søsterorganisation, Svensk Biblioteksförening. I en henvendelse til de to statsministerkandidater, den hidtidige statsminister Fredrik Reinfeldt og Socialdemokraternas formand siden januar 2012, den tidlige formand for svensk Metall, Stefan Löfven, har foreningen opfordret til, at der i løbet af den kommende regeringsperiode udarbejdes en national strategi for, hvordan landets biblioteksvæsen skal udvikles og borgernes fri og lige adgang til viden, information og kultur garanteres. Med Miljöpartiets Alice Bah Kuhnke, en af Sveriges hidtil største sprintstjerner og tidligere tvvært og generaldirektør for Ungdomsstyrelsen, som ny kulturminister, er der en vis sandsynlighed for, at dette ønske omsider opfyldes.

SB har også udarbejdet en guide, der kan bistå vælgerne med at finde det parti, de i kulturspørgsmål er mest enige med, og som lægger størst vægt på dette område.

Endelig har SB helt konkret fremholdt, hvad der årligt skal til af ekstra midler, hvis bibliotekerne skal stå distancen. Nemlig 1,5 milliarder sv.kr. til bemanding af skolebibliotekerne, 592 mio. kr. til styrkelse af folkebibliotekernes bemanding, 125 mio. kr. til styrkelse af folkebibliotekernes materialebudgetter og 4 mio. kr. til arbejdet med at tilvejebringe en national biblioteksplan.

At dømme efter en enquete i Dagens Nyheter fire dage før valget udtrykker de fleste partier i øvrigt stor velvilje, når det gælder øgede statslige kulturbudgetter. Hvis ellers statsfinanserne tillader

“

det, som Socialdemokraterna understreger. Enkelte sætter ligefrem tal på. Miljöpartiet vil tildele kulturen én milliard kr. ekstra de kommende år og de forkætrede Sverigedemokraterna hele 2,2 milliarder. Mens Vänsterpartiet slår til lyd for, at 1 procent af statsbudgettet fremover skal gå til kultur. Til forskel fra i dag, hvor kulturen lægger beslag på 0,8% af statsfinanserne.

Libraries are the neutral hub of our communities.

We have all the clay in our hands for making a case for libraries.

Sagt af princesse Laurentien på IFLA s årskonference i Lyon i august i år. Prinsessen er initiativtager til Nederlandenes Reading and Writing Foundation.

BIBLIOTEKSKOMPASSET RUNDT ved PER NYENG

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 5

15

K U LT U R S T Y R E L S E N

FREMTIDENS KULTURBRUGERE OG DET DIGITALE

“

Det er en stor opgave for kulturinstitutionerne, at give alle børn og unge adgang til oplevelser af kunst og kultur. Det digitale er primært et middel, der kan give adgang og rum til kulturen, og det digitale kan aldrig erstatte den autentiske kulturoplevelse.

Sådan indledte kulturminister Marianne Jelved årets møde mellem Kulturstyrelsen og de ca. 600 fremmødte kulturaktører fra hele landet. Både årsmødets tema og ministerens tale understregede det faktum, at ‘det digitale’ stadig er en fremmed størrelse i de allerfleste kulturinstitutioner. Alle har taget digitale værktøjer i brug, men helt integreret i vores arbejde er de, af mange forskellige grunde, stadig ikke. Årsmødets første dag bød på masser af inspiration og ansporing til eftertanke.

I museernes verden Efter frokost deltog jeg i et møde om digitalisering af kulturarven. Måske havde jeg ikke læst programmet godt nok, for der dukkede, mod forventning, ingenting op om digitalisering af den litterære kulturarv. Det hele drejede sig om museernes arbejde med udfordringen.

Når jeg alligevel blev hængende, så var det fordi, jeg blev vældig optaget af det, der kom frem mellem linjerne. Der mangler tilsyneladende klare definitioner af, hvad digitalisering af kulturarv i bund og grund går ud på. Med lidt god vilje kunne man ane en skelnen mellem indhold, metadata og formidlingsværktøjer.

Den skelnen, som vi kender rigtig godt fra bibliotekerne, og som

16

vi også kæmper med at holde styr på. Især i forhold til Danskernes Digitale bibliotek. Snakker vi om digital formidling af fysisk indhold eller digital formidling af digitalt indhold? Her er hverken vi eller museumsfolkene på fast grund.

Dette er ikke en stenøkse En anden og mere filosofisk overvejelse handler om digitalisering af genstande. Vi kan nok blive enige om, at en digitaliseret bog stadig er en bog med de samme litterære kvaliteter som en trykt bog, men er et digitaliseret maleri stadig et maleri, eller er det et digitalt billede af et maleri? I hvert fald kan et billede af en lerkrukke eller en stenøkse vel aldrig blive andet og mere end et billede – heller ikke selv om det bliver printet ud på en 3D-printer.

Nå, men museumsfolkene har overvejelser om fælles standarder for registrering af museumsgenstande. Et område, hvor vi biblioteksfolk i hvert fald har vores på det tørre.

Nye ritualer Hvis man efterlyser reelle mentale skift i forhold til digital formidling, så gav Sarah Ellis fra The Shakespeare Company et virkelig kvalificeret bud. Det var helt fantastisk at høre om arbejdet med at bygge en scene “in the online space” og med at trække et medskabende publikum ind i hjertet af forestillingen ved hjælp

Å R S M Ø D E 2 014

af digitale værktøjer. Takket være et “proper partnership” med Google kunne det lade sig gøre at skabe nye kulturelle ritualer.

På samme måde talte Andrew Marcus og Claire Sussums fra London Museum om at komme ind under huden og skabe en passion for deres by. De bruger digitale værktøjer til at nå flere mennesker og engagere hver eneste skoleelev i byen.

So where are we now?

Carsten Andreassen fra Google illustrerede på overbevisende måde, hvordan udviklingen bare eksploderer igen og igen, og hvordan alt, inklusive vores fundamentale behov, er i konstant forandring.

Få, eller ingen, i forsamlingen hørte til de digitale indfødte, så en udmattet misstemning begyndte at snige sig frem fra Hotel Nyborg Strands rødbrune murstensvægge, men så kom heldigvis Carsten Beck fra institut for Fremtidsforskning og trak os i land igen. For hvor meget kan det enkelte menneske egentligt rumme, og vil behovet for fordybelse ikke manifestere sig igen og igen som en modtendens?

Jo heldigvis, og tak for det. Vi skal tage ansvaret for vores eget liv, men kun ved at være medskabende og fremtidsorienterede. Flere, bl.a. Abraham Lincoln, har sagt, at den bedste måde at for-

udsige fremtiden på er at skabe den selv. Det er jo sådan, man tager ansvaret for eget liv. Så på med vanten og frem over stepperne. Der er ingen vej tilbage.

En ny guldalder?

Tilbage til vores kloge kulturminister der taler om sprogets betydning og om hvordan, guldalderens store personligheder var medvirkende til, at det videnskabelige sprog og det kunstneriske sprog var to sider af samme sag. Den kloge kone bliver glad, når den ultimative regnedreng kalder finanslovsforslaget “Et stærkere fællesskab”, og hun slutter med at sige, at vi skal have det digitale etableret dér, hvor det giver mening, men vi skal sikre, at det sker på fællesskabets præmisser. Sådan!

Annette Brøchner Lindgaard, bibliotekschef, Esbjerg Kommune Foto: Asbjørn Kristensen Høgsbro

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 5

17

I F L A F O R KO N F E R E N C E

IFLA FOLKEBIBLIOTEKSKONFERENCE BIRMINGHAM 2014

MANGE PERSPEKTIVRIGE NYSKABELSER Fra ikon- og læringsbibliotek i Birmingham over USA’s første rent digitale bibliotek til finsk møde-og multimediebogbus, en italiensk 24/7 udlånsautomat og et dansk Folkelab!

Det internationale folkebibliotekslandskab bliver i stigende grad præget af forskellighed i sine løsninger samtidig med at forskellige og kreative former for læringstilbud er et klart fælles fundament. Begge dele blev tydeligt demonstreret på IFLA Satelitte Conference for folkebiblioteker i Birmingham, afholdt i august i år umiddelbart forud for den årlige IFLA-kongres i Lyon.

Konferencen var lagt på Library of Birmingham, der var en vigtig del af konferencen. For biblioteket er som et centralt beliggende, kæmpestort prestigebyggeri tænkt som et vigtigt redskab til forandringen af Birmingham. Fra nedslidt industriby med stor arbejdsløshed, ringe sundhed og lave indkomster til pulserende ’vidensby’ med vægt på uddannelse og læring. Biblioteket, åbnet i 2013, vil med en række erklærede læringsmål bl.a. medvirke til at styrke de mange unge arbejdsløses jobchancer og forbedre borgernes liv gennem ny sundhedsoplysning. Strategien ser umiddelbart ud til at lykkes. I alle tilfælde har biblioteket i dag 10.000 daglige besøgende.

Spændende nyskabelser i bibliotekslandskabet Konferencens 17 oplæg kan ikke refereres her, men kan ses på www.cilip.org.uk. Her er nogle highlights.

I Bexar County i Texas, der er et område med voksende befolkningstal men spredt over et stort område, åbnede sidste efterår et rent elektronisk bibliotek helt uden analoge medier, men med en stærk satsning på kurser og hjælp til brugerne. Således går 90% af personalets tid i direkte kontakt med brugerne. Bibliotekets mission er at give alle borgere adgang til den ny teknologi, forbedre deres evne til at udnytte den og udstyre borgerne med de nødvendige redskaber til at fungere som borgere i det 21. århundrede. Det sker først og fremmest gennem lærings- og medieformidlingsindsatsen, men også gennem udlån af hardware.

Filosofien bag Bexar er, at biblioteket skal komme ud til folk med et læringstilbud. Det er også filosofien bag den nye biblioteksbus i Espoo i Finland. Det er en multimediebus, men hovedidéen er, at den er så rummelig og fleksibel, at den bruges som et mobilt mødested, hvor der både er kurser og arrangementer for op til 40 deltagere. Dens store succeser spænder fra koncerter med de lokale børnebands til både unge- og senior læring.

En opmuntrende case der viser, at bogbussen ikke behøver at dø, men kan være sprællevende, selv i et bymiljø.

18

I N T R O : I F L A 2 014 I LYO N

VIDEN & UDVIKLING: SAMMENTÆNK BIBLIOTEKER, BORGERE OG SAMFUND Omkring 3.200 delegater og godt 300 frivillige gjorde Lyon Convention Centre – i den internationale bydel 10 minutter fra centrum klos op af floden Rhône – til et livligt sted i dagene fra den 16. til den 22. august under temaet “Libraries, Citizens, Societies: Confluence for Knowledge”.

Det oplæg, der vakte størst spørgelyst, var præsentation af en udlånsmaskine installeret på hospitalet i Nuneaton i England.

Den er tænkt som en service til hospitalets 250.000 årlige patienter og ansatte.

Og som en serviceudvidelse skabt under faldende budgetter. Men maskinen bruges mest intensivt af lokalbefolkningen – som det reelle 24/7 bibliotekstilbud den er. Den italienskbyggede maskine kostede 1 mio. kr. og indeholder 400 bøger, den kan både klare lån og afleveringer.

En helt anden boldgade var Roskilde Bibliotekernes præsentation af Folkelab som en dybt original tilgang til at skabe innovationsworkshops i lokalsamfundet, en ambition flere andre biblioteker også delte.

Og så var der det uforglemmelige videoklip fra den daglige åbning af Sun Yatsen biblioteket i Kina, hvor flodbølger af brugere løber om kap for at få en af de 2.000 stole i biblioteket, der i gennemsnit har 21.000 besøgende om dagen. Sådan!

Jens Thorhauge, Thorhauge Consulting

Med en ny fælles konsulentvirksomhed, Scandinavian Alliance Group, har Jens Thorhauge fra 2014 indgået et samarbejde med Vigdis Moe Skarstein, indtil 2014 leder af Nationalbiblioteket i Norge, tidligere rigsbibliotekar Gunnar Sahlin, Sverige samt Tomas Lidman, der både har været rigsbibliotekar og rigsarkivar i Sverige. Alle tre har desuden været universitetsbibliotekschefer.

I alt 132 lande var repræsenteret ved dette års IFLA-konference i Frankrig, som også har udråbt 2014 som bibliotekernes år. Fra Danmarks Biblioteksforening deltog formand Steen B. Andersen (A), 1. næstformand Hanne Pigonska (V) og faglig næstformand Kirsten Boelt samt direktør Michel Steen-Hansen og chefkonsulent og redaktør Hellen Niegaard.

IFLA (International Federation of Library Associations & Institutions) er bibliotekernes internationale stemme og taler deres sag i forhold til FN, UNESCO og WIPO (World Intellectual Property Organization) m.fl. Danmark har været medlem siden organisationen blev født tilbage i 1927.

“IFLA er en enestående anledning til at følge med i, hvad der rør sig internationalt og til at høre spændende og givende indlæg. Men først og fremmest er IFLA for mig en oplagt anledning til at møde mennesker, og drøfte det, der brænder på lige nu. Danmarks Biblioteksforening mødtes bl.a. med IFLA’s vicegeneralsekretær Stuart Hamilton og Ellen Broad, ophavsretskonsulent, for at drøfte arbejdet med at få videreudviklet og tilpasset gældende lovgivning til den digitale hverdag, bibliotekerne har i dag. Derudover vendte vi så også IFLA-deklarationen til FN, som Danmarks Biblioteksforening naturligvis bakker op om,” siger Steen B. Andersen.

På spørgsmålet om hvorfor DB ikke – som mange andre organisationer – straks underskrev den, siger formanden med et bredt smil. “I DB tror vi faktisk på demokrati og medindflydelse, så selv om vi umiddelbart kunne være enige i deklarationens intentioner, så skulle vi først have den op på vores efterfølgende forretningsudvalgsmøde.” /HN

Poster Sessions Ud over en stor professionel udstilling på omkring 1.100m2 med et væld af nye produkter fra informations- og biblioteksleverandører, franske og internationale, var der også i år mulighed for at besøge flere hundrede Poster Sessions. Miniudstillinger, hvor fagfolk kan præsentere egne lokale/nationale projekter og nye initiativer.

Blandt de danske var Lotte Hviid Dyhrbye med Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Hun ses her i fuldt sving med en præsentation af Tænketankens store segmentundersøgelse af danske biblioteksbrugere (og ikkebrugere).

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 5

19

I F L A 2 014

DERFOR IFLA! Om IFLA Lyon Declaration, MOOCS og erfaringsudveksling på IFLA 2014 Bibliotekschef i Odense, Kent Skov Andreasen, medlem af DBs repræsentantskab, blev sidste år genvalgt til IFLAs øverste organ Governing Board. Til Danmarks Biblioteker fortæller han her om IFLA 2014-konferencen i august, om dens væsentligste debatter og resultater samt hvilken betydning IFLA har set fra en dansk biblioteksstol.

Overordnet og set i forhold til politik og strategi er det danske GB-medlem helt klar i mælet, når det gælder dette års største resultat. ”Det er helt bestemt drøftelserne om og vedtagelsen af IFLA Lyon-deklarationen – et indspark til FN Post2015-Agenda om en bæredygtig udvikling og et bedre liv for alle, som IFLA og vi andre nu opfordrer alle medlemslande til at underskrive og støtte inden december i år. Sådan at den kan få indflydelse i den FN sammenhæng, den er rettet mod. Med den bevæger IFLA sig et markant skridt ind på den øverste globale agenda og bidrager for alvor til at sætte en international informations- og vidensdagsorden. Deklarationen understreger betydningen af bibliotekerne og vores arbejde med at sikre adgang til information for borgerne. Og den manifesterer bibliotekerne som en af grundpillerne i borgernes rettigheder og velfærd – også på globalt niveau,” mener Kent Skov Andreasen.

På det mere konkrete plan peger han på, at IFLA desuden i stigende omfang lykkes meget bedre med at gøre den knap 90-årige organisations indsats mere nærværende og brugbar for det enkelte medlemsland/-institution. Det er en udvikling, han in-

teresserer sig meget for og har arbejdet med i hele sin periode som GB-medlem – det at IFLA også agerer imellem de store årlige konferencer. IFLA blev stiftet helt tilbage i 1927 af nogle få lande, og Danmark har været på banen fra start. Derudover fremhæver han også etableringen af et internationalt lederprogram, hvor det første hold blev færdigt i år. Samt ikke mindst den internationale forenings styrkede fokus på ophavsrettigheder og på adgang til e-ressourcer.

IFLA TREND REPORT – et år efter I Singapore sidste år i august offentliggjorde IFLA fem megatrends, som siden har været debatteret verden over, og som fortsat er højaktuelle. Både Danmarks Biblioteksforening og en del af (central-)bibliotekerne har efterfølgende haft tilrettelagt orienterings- og debatmøder, hvor tendenserne har dannet udgangspunkt for en bred diskussion både internt og – hvor det er lykkedes – også med politikere og andre fagfolk. Debatten har bl.a. handlet om bibliotekernes rolle i fremtiden og relationerne til f.eks. uddannelsessystemet og informationssamfundet.

Kent Skov Andreasen på 1. række ved IFLA General Assembly sammen med de øvrige GB-medlemmer.

20

INTERVIEW

Der var trængsel i Poster Session-området.

“Nogle af os har derudover været heldige og har kunnet deltage i den internationale trend-debat. Blandt andre havde jeg selv mulighed for at supplere med idéer og eksempler fra de nordiske biblioteker i en bredere dialog på Sinikka Sipiläs, den siddende IFLA-præsident, første internationale forårsmøde i maj i Helsinki.

Jeg mener, at trendrapporten stadig udgør et godt grundlag for debat – også med vore politikere og også lokalt. Nu har vi med Danmarks Biblioteksforenings oversættelse af rapporten et redskab til lokalt at fokusere og gå dybere ind i de mega-tendenser, der specifikt er relevante for folkebiblioteksområdet. Vi skal grave lidt ned i rapporten og bruge den til den vigtige diskussion om vore egne bibliotekers udviklingsmuligheder og udfordringer”, opfordrer Kent Skov Andreasen.

Opfordringen er hermed givet videre! Rapporten kan hentes på db.dk.

MOOCs, digitalt fokus og erfaringsudveksling Blandt dette års hundredvis af sessioner og debatter fremhæver Kent Skov Andreasen to af særlig interesse for danske biblioteksfolk og -politikere. ”Læring er et voksende element i bibliotekets service alle vegne. Derfor vil jeg gerne pege på sessionen om de såkaldte MOOCs. Det står for Massive Open Online Courses og er nye virtuelle læringssystemer og -tilbud. Det felt er kun i sin allertidligste vorden i folkebibliotekssammenhæng. Her har vi et formidlingsfelt, som vi skal se nærmere på og indtænke i vores eget udviklingsarbejde. I den sammenhæng vil jeg også gerne hive sessionen om Knowledge Management frem. Den beskrev tendenserne inden for de nye informationsteknologier og de utallige formidlingsmuligheder, de rummer, og hvoraf vi kun har set toppen af isbjerget endnu. Her var der, synes jeg, en understregning og bekræftelse af, at det giver rigtig god mening at arbejde med digitale ressourcer, også i det fysiske bibliotek.”

Hent evt. oplæggene via http://conference.ifla.org/ifla80 - Programme.

Noget andet som altid efter Kent Skovs opfattelse er interessant at følge, er de mange små Poster Sessions. ”De giver et godt og aktuelt billede af den brede udviklings- og projektpalet, som bibliotekerne i hele verden er optaget af. De mange mindre udstillinger og folkene bag dem tilføjer kongressens mere formelle udstilling et uhøjtideligt, levende og spændende fagmiljø. Det er

fint at mødes med de engagerede bibliotekarer og fagfolk fra hele verden, når de præsenterer de projekter, de arbejder med. Fra Danmarks deltog i år bl.a. Tænketanken Fremtidens Biblioteker, og leder af tænketanken, Lotte Dyhrbye, fortalte så levende om den store segmentundersøgelse fra marts, at flere kolleger fra de nordiske lande ville overveje noget lignende.”

Derfor IFLA og internationalt fokus Dette års IFLA-konference er en god begrundelse for Danmarks Biblioteksforenings og danske bibliotekers engagement i IFLA. Kent Skov er temmelig sikker på, at hvis vi ikke havde IFLA som bibliotekernes samlede internationale talerør og samlende organisation, så måtte vi opfinde noget tilsvarende. ”Der er så meget pres og styring fra de kommercielle informationsudbydere i forhold til styring af information og af vores adfærd og brug af informationer, trods det at folk måske går rundt og tror, at vi befinder os i et land med en fri og ‘demokratisk’ adgang til information. Bibliotekerne er for mig at se vigtigere end nogensinde i rollen som en sikring den enkelte menneskes adgang til information og viden. Og den kamp er da svær nok endda i forhold til at få lov til at udfylde den rolle”, pointerer Kent Skov Andreasen.

Selv er han meget optaget af de spændende sessioner på højt niveau inden for Knowledge Management om de nye teknologier inden for uddannelse, det fornyede fokus på læring og f.eks. Literacy & Reading. Emner der også herhjemme er aktuelle for bibliotekerne. Kent Skov nævner her bl.a. kulturminister Marianne Jelveds igangværende Danmark læser-kampagne og den nye skolereform, som bibliotekerne jo allerede er involveret i stort set over hele landet. ”Så var Lyon for mig desuden et overraskende interessant kulturelt bekendtskab, og en smuk og spændende grøn cykelby. Jeg fik også lejlighed til at se byens hovedbibliotek og fik et par gode samtaler med lokale biblioteksfolk. Noget der giver nye vinkler på vores eget arbejde – og det er ikke det mindst vigtige ved IFLA,” slutter Kent Skov Andreasen med et smil og minder om, at næste års IFLA Konference afholdes i Cape Town i Sydafrika i dagene 15.-21.august, mens den i 2016 er placeret i Columbus, Ohio.

Hellen Niegaard

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 5

21

I F L A 2 014

IFLA 2014 SET AF EN NEWCOMER

OVERVÆLDENDE og fuldstændig FORRYGENDE. Alle bør prøve det mindst en gang!

Lidt om mig: Jeg er til daglig bibliotekar og webredaktør på Glostrup Bibliotek, Bestyrelsesmedlem af Referencefaggruppen under BF og stor fan af bibliotekskonceptet. Turen til IFLA 2014 i Lyon er blevet til, takket været midler fra Danmarks Biblioteksforening, Referencefaggruppen og Glostrup Bibliotek.

Hanne Pigonska under afstemning på IFLA-generalfor

Overvældende, er nok det ord der bedst dækker førstehåndsindtrykket på verdenskonferencen for 2014.

Fuldstændigt forrygende, må være det prædikat, jeg sætter på hele oplevelsen.

IFLA står for International Federation of Library Associations and Institutions, og hvert år afholder de World Library and Information Congress (WLIC). Og hvilke erfaringer har jeg så gjort mig omkring det at være til en IFLA konference, og hvad har jeg oplevet, som andre skal vide?

er meget stor spredning i emnerne, der bliver holdt oplæg om, og det kan varmt anbefales at overvære en session med et emne, man måske ikke lige brænder vildt for. Jeg fik f.eks hørt om, hvordan man ved hjælp af lysteknologi har fundet skjulte oplysninger på selve United States’ Declaration of Independence fra 1776 og andre fantastiske ting.

Selve kongrescentret På hele kongresområdet stod der hjælpsomme frivillige parat til at guide en det rigtige sted hen. Ved alle indgange, trapper, hjørner og det nærmeste busstoppested, var der en hær af folk med letgenkendelige turkise veste, som var parate til at hjælpe. Det eneste tidspunkt, jeg var en lille smule i knibe, var, da jeg skulle regne ud, hvordan oversætterheadsets fungerer. Der missede jeg lige et par minutter af et kinesisk oplæg. I det hele taget er jeg imponeret over, hvor velsmurt et maskineri hele kongressen var.

BIBLIOTEK MENNESKE

- hvad har de me Jeg står tilbage efter årets IFLA både opløftet og magtesløs.

Opløftet, fordi IFLA gør det, organisationen kan bedst – sætte en verdensomspændende dagsorden. Og magtesløs fordi de mange brud på menneskerettighederne i forbindelse med det IT-tog, som drøner i fuld fart derudaf, synes uden mulighed for reel kontrol.

Først det positive: IFLA vil på FNs Post2015-Agenda. Super, tænker jeg. Er der noget en verdensomspændende interesseorganisation kan, er det vel netop det at sætte sig på bl.a. FN s dagsorden.

IFLA skubber til FN Planlægningen

Kulturel aften

Det er en rigtig god idé at starte planlægningen i god tid. Allerede i januar begyndte jeg at holde mig orienteret på IFLAs hjemmeside, hvor de lagde alle tidsfrister og oplysninger om konferencen op. Her kunne man finde overnatningsmuligheder, flyforbindelser og i det hele taget få assistance i forbindelse med sit ophold.

En fest bestående af folk fra biblioteksverdenen kan måske godt lyde lidt tam. Men tilsæt god vin, masser af lækker mad og dans, og så kører det. Til den kulturelle aften var der rig mulighed for at komme til at tale med andre end lige ens rejsefæller.

Og samtaleemnet var jo også lige til at gå til: Libraries!

Det bør være alle forundt, at deltage på WLIC bare én gang. Ikke alene bliver man virkelig inspireret, men man får også lige genopfrisket, at biblioteker er en vigtig faktor, når det kommer til understøttelse af demokrati og uddannelse.

Programmet Selvfølgelig havde IFLA udarbejdet en app, hvor programmet for konference var tilgængelig. Her kunne man se, hvor der foregik hvornår, og markere det, man gerne ville se. Og ikke mindst finde ud af om der var sammenfald mellem det, man havde valgt, og så må man jo vælge. Der

22

Ane K. Schlage bibliotekar, Team Formidling, Glostrup bibliotek

Bibliotekerne vil, via IFLA, ind på FN 2015-agendaen for udviklingen i verdens lande. Det er en stærk målsætning. Hovedoverskriften for IFLA er, at der for det første skal være fri og lige adgang til information. Og for det andet, at det kan ske under respekt for den enkeltes ret til at være privat, herunder hvordan borgerne via bibliotekerne kan blive opmærksomme på lokale love og retningslinier mm.

Det handler om, at mægtig- og myndiggøre de enkelte nationers befolkninger via bibliotekerne. Derfor vedtog IFLAkongressen i august den såkaldte Lyon Declaration, som også Danmarks Biblioteksforening har valgt at underskrive.

Vi kan, som europæere i demokratiske lande, måske forledes til at tænke, at det-

I F L A 2 014 LYO N

rsamlingen.

ER og ERETTIGHEDER

ed hinanden at gøre? te henvender sig til de andre! Dem uden ‘rigtige’ borgerrettigheder og demokratier. Men gør det nu også det?

Hvis jeg kigger på vores lille smørhul Danmark, så har vi allerede adgang til information, og vi har allerede bibliotekarer, som er parate til at hjælpe med at finde og forstå snart sagt alt. Men betyder det så, at vi alle er så myndig- og mægtiggjorte, at vi formår at udnytte og overskue de informationer, vi har til vores rådighed? Har vi fortsat i Danmark grupper i befolkningen, som ikke er helt klar over, hvordan vores demokratiske styreform er struktureret? Har vi fortsat borgere, som ikke udøver kildekritik?

Jeg vil mene, at det har vi.

Så Lyon Deklarationen fra IFLA til FN er i høj grad ligeså relevant for danskerne, som den er for nationer med færre borgerrettigheder. Vores fokus skal blot ligge et andet sted. Vi skal sikre adgang til informationer og viden også til de, hvor det at læse og forstå er svært. Det er en opgave, vi endnu ikke har løst. Derfor er IFLAs Lyon Deklarationen i høj grad også væsentlig af nationale hensyn. Jeg skal gøre, hvad jeg kan, for at deklarationen får en stemme – det skal vi alle bakke op om.

Overvågning – vores allesammens bekymring Så til bekymringen. Vi bliver desværre i høj grad overvåget!

Overvågning har til alle tider været et redskab, som regeringer har anvendt, og det vil de også i fremtiden. Med den stigende grad af digitalisering er det blot blevet meget lettere for andre at følge med på nettet, hvilket så også medfører, at helt almindelige menneskers liv overvåges.

Det er ikke kun staten, men også kommercielle virksomheder, der via vore mobiler og internetbrug, har nem og direkte adgang til at indsamle data om vores gøren og laden. Vores fundamentale FN-menneskerettigheder og ret til privatliv bliver dermed krænket konstant. Netop retten til privatliv er imidlertid fundamental for de øvrige menneskerettigheders betydning f.eks. ytringsfrihed.

En ting er statens kontrollering af befolkningen. En anden, og mindst ligeså bekymrende, er de kommercielle virksomheders indsamling af vores ageren på nettet. Hvilke websites vi ser på, hvor vi handler, alder, bopæl osv. Disse oplysninger handles der med legalt – BIG DATA – og illegalt. Der er med andre ord et reelt marked for salg af personlige oplysninger.

I IFLA og på bibliotekerne bekymrer man sig om denne udvikling. Hvordan kan bibliotekerne sikre borgernes og brugernes fortsatte integritet i deres videnssøgning og netbrug – deres menneskerettigheder og privatliv? Igen i forhold til de websites brugeren besøger, men også i forhold til læsevaner og andre data, som bibliotekerne ligger inde med i deres databank. Det kan ikke stoppes. Spørgsmålet er nok mere, hvordan kan vi styre det og sikre gennemsigtighed? Hvordan kan vi stille krav, og hvilke krav er relevante?

Det er vel rimeligt, at overvågning/systematisk indsamling af data opfylder følgende kriterier: - der skal være et legitimt formål - nødvendigheden af overvågningen skal bevises - overvågningsgraden må være proportionalt med truslen - der må være gennemsigtighed i kriterierne og udøvelsen - der må være principper for opsamling af data - evt. overførsel mellem systemer skal foregå åbent - der skal vel være et kriminelt sigte, før det overhovedet er rimeligt at data indsamles.

Især gennemsigtigheden er super relevant og essentiel. Er vi som borgere i det hele taget opmærksomme på, at vores data indsamles? Ville det ikke være rimeligt, om vi blev varslet, fik en lille SMS eller mail hver gang?

Information er magt! Såvel i demokratiske som i diktatoriske stater. Så mig bekymrer det faktisk, at gennemsigtigheden er så ringe, og at mine menneskerettigheder i det hele taget så massivt og systematisk krænkes.

IFLA var endnu engang en god oplevelse på godt og ondt. Men også en erkendelse af, at kun ved at forene kræfterne World-wide, kan vi overvinde de kolossale udfordringer, vi står overfor.

Hanne Pigonska, DBs 1. næstformand, Medl. af Odsherreds byråd for Venstre

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 4

23

I F L A 2 014

STYRK BØRN OG UNGE på nettet – og med kreative aktivitetsrammer IFLA-Sektionen, der arbejder med bibliotekstilbud til børn og unge, havde tre vigtige fokuspunkter under dette års IFLA konference i Lyon. Ud over bibliotekernes rolle i forhold til at lære børn og deres forældre om adfærd på de sociale medier var det biblioteksbetjening af unge og en revitalisering eller nytænkning af bibliotekstilbuddet til børn.

Social media, children and young people @ the library–guidelines on safety, privacy and online behavior er titlen på de guidelines, som sektionen har arbejdet med de sidste års tid – tidligere omtalt her i bladet.

Børn og tryghed på nettet Det vigtigste budskab i de nye guidelines er: At bibliotekerne spiller en vigtig rolle, både i forhold til børn og forældre. Det gælder både i forhold til at give adgang og i forhold til at vejlede og give gode råd.

Bibliotekets rolle i praksis er blandt andet derfor: • At give adgang til internettet og de sociale medier • Lære børnene om sikkerhed og online adfærd • Give information, instruktion og informationsmateriale til forældrene • Hjælpe børn og forældre med at håndtere problematiske situationer • Formidle klar information omkring lovgivning.

De nye guidelines kan læses på www.ifla.org/node/8937?og=51. Sektionens medlemmer modtager gerne kommentarer og nye vinkler, så guidelines kan være så opdaterede som muligt.

Unge, makerspaces og biblioteker Vi ser rigtig mange nye tiltag i forhold til at inddrage børn og unge i bibliotekernes aktiviteter for tiden, ligesom der også opstår nye og interessante måder at skabe

bibliotekstilbud på sammen med de unge. På konferencen blev der præsenteret flere bud, især i den session der hed: Libraries creating content for/with children and young adults.

Et eksempel var fra byen Hattula i Finland, hvor de har et helt fantastisk ‘makerspace’ i biblioteket. De unge laver trailere for de bøger, de bedst kan lide, laver animationer og små film. Brugen af mobil teknologi i forhold til at skabe indhold med børn og unge er blevet en integreret del af deres arbejde, og de har bygget et makerspace med 3D printere og robotter i biblioteket i løbet af sommeren 2013.

Der var også et dansk oplæg fra Karen Siercke, Hyggefactory, som har hjemsted i København. Sammen med bl.a. Frederiksbergs og Københavns og 20 andre biblioteker har man udarbejdet et tilbud, som udfordrer de unge til at eksperimentere med deres egen kreativitet. Der er skabt en ramme og en plads, så de unge kan arbejde med deres egne udtryk i biblioteksrummet.

Der var derudover andre spændende eksempler fra Kina, USA og også fra Burkina Faso, hvor problematikken er en ganske anden, nemlig at få skabt bøger så børn og unge kan få stimuleret deres læselyst og -evner. Se flere oplæg her: http://conference.ifla.org/ifla80/node/336.

Globale projekter Sektionen har gennem de sidste fire år ar-

bejdet med projektet Sisterlibraries. Et projekt hvor biblioteker samarbejder på tværs af landegrænser. Det drejer sig ikke kun om, at professionelle arbejder sammen. Flere af samarbejderne har resulteret i, at børn udveksler historier, billeder og meget mere. Det norske Fagforbundet har netop bevilliget midler til Sisterlibraies, som gør det muligt at drive projektet videre.

Et andet projekt, The World Through Picture Books, er mere end en liste over de ti mest velegnede billedbøger fra de deltagende lande, men en udstilling og en række aktiviteter, der kan bruges i bibliotekerne. Billedbøgerne bruges ofte f.eks. af partnerbibliotekerne som afsæt til at snakke om børns vilkår i de forskellige lande.

Tværgående samarbejdsprojekter står højt på børne- og ungesektionens arbejdsprogram. Vi udarbejder desuden guidelines samt udveksler erfaringer og idéer, som kan være med til at udvikle bibliotekstilbuddet. Ikke mindst i de medlemslande, hvor mulighederne er få og midlerne meget små.

Sektionen har en Facebook-side, hvor alle projekter og aktiviteter kan følges: www.facebook.com/#!/IFLACYA. Kirsten Boelt, DBs 2. næstformand, mediechef, Aalborg Bibliotekerne

Kirsten Boelt tager ordet på IFLA sektionsmødet 24

Ny formidlingspris til biblioteker på DBs kulturmødearrangement!

Fra venstre: Steen B. Andersen, Johannes Riis og Egon Clausen lytter til ministeren

Marianne Jelved tog spontant initiativ til Formidlingsprisen for bedste formidling på bibliotekerne i en debat på Kulturmødet. Gyldendals redaktør, Johannes Riis, kritiserede bibliotekernes formidling for at være fyldt med krimier. Ministeren var uenig, og formidlingsprisen skal sætte fokus på alle de aktiviteter, der sker og videreformidles på bibliotekerne.

I slutningen af august var der for anden gang Kulturmøde på Mors. For Danmarks Biblioteksforening en succes. I DB er vi yderst tilfredse med den opmærksomhed, vi fik på Kulturmødet på Mors, da kulturministeren brugte vores debat til at lancere en ny formidlingspris for biblioteker.

Livlig og givtig biblioteksdebat Vores seance, arrangeret sammen med Morsø Folkebibliotek, var et tilløbsstykke.

Ikke kun havde vi kapaciteter som kulturminister Marianne Jelved (B), formand for Danmarks Biblioteksforening og kulturudvalgsformand i Aarhus, Steen B. Andersen (A), Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis, og næstformand i Dansk Forfatterforening, Egon Clausen, på scenen.

Vi havde også et fuldt telt af interesserede publikummer.

Forud for debatten havde Egon Clausen ulejliget sig med at skrive en kronik i Berlingske, som blev bragt samme dag. Om at bibliotekerne efter hans opfattelse kunne gøre det bedre. Det var et glimrende afsæt for debatten, omend Clausens horisont

var ret tilbageskuende i forhold til det moderne bibliotek. I dag står samlingen ikke nødvendigvis på hylderne på det lokale bibliotek, men er alligevel tilgængelig for borgerne, om ikke andet ved at man med bibliotek.dk kan bestille tingene hjem. Hvilket DBs formand Steen B. Andersen da også efterfølgende har skrevet om i samme avis.

Debatten på mødet var livlig, selv om alle ikke kunne blive enige om alt. Men at bibliotekerne og litteraturen altid har haft et gensidigt afhængighedsforhold, og at det ikke bliver mindre i fremtiden, uanset om bøgerne bliver digitale, var der bred enighed om. I den kontekst bliver formidlingen blot stadig vigtigere, og det understregede kulturministeren så ved at indstifte en formidlingspris for bibliotekerne for de næste tre år. En pris med fokus på den formidling, der sker i selve biblioteksrummet.

Politisk gennemslagskraft DB har som tidligere nævnt i spalterne her gode erfaringer med at deltage i Fol-

kemødet på Bornholm. Flere har spurgt om forskellen på det møde og Mors-mødet, og de adskiller sig i den grad. Først og fremmest ved at Folkemødet tiltrækker (mange) politikere, hvilket ikke er lykkedes for Kulturmødet ... endnu. Selvfølgelig var der lokale politikere til stede, men ikke specielt mange fra Folketinget og andre steder fra. De, der var, kunne tælles på en hånd, ligesom det ikke ligefrem vrimlede med kommunalpolitikere.

Mest tydeligt var det til debatten ’Folketingets Kulturudvalg tager imod’. Her var fra start kun formanden Flemming Møller Mortensen (A) til stede. Senere dukkede så kulturordfører fra DF, Alex Ahrendtsen, op. Men med den overskrift kan man vel ikke være tilfreds med en så svag opbakning fra kulturudvalget 29 medlemmer.

Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvad målet med kulturmødet er. Det er godt, at Region Nordjylland og Morsø Kommune og vil lægge så mange ressourcer i at arrangere et kulturmøde.

Det er dejligt, at der er bevågenhed fra

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 5

25

pressens side på kulturlivets debatter, men som kulturpolitisk debat har dette møde én væsentlig mangel, og det er indtil nu den brede politiske interesse. Man bør derfor spørge sig selv om, hvad der skal til for at opnå en tilstrækkelig kulturpolitisk interesse?

I Danmarks Biblioteksforening har Forretningsudvalget vedtaget, at foreningen bakker op, og DB deltager også næste år, men udvalget understreger samtidig, at der på sigt kræves større politiske deltagelse – og det vil vi gerne involveres i at opnå.

Som forfatter og debattør Per Højholt udtrykte det ”Politik er det muliges kunst.

Kunst er det umuliges politik. Man må have nogen til at håndtere det umulige. Ellers forfalder det og bliver muligt.”

Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteksforening Fotos: MSH

BIBLIOTEKET SOM LOKALSAMFUNDETS DRIVKRAFT Vi kan alt, så hvor går grænsen?

Dagens program gav en række aktuelle eksempler på biblioteker, der spiller positivt med på tidens udvikling af kulturhuse og community-centre. Forvaltningschef Rolf Hapel fra Aarhus Kommunes Borgerservice og Biblioteker talte varmt for at udvikle makerspaces, hvor partnerskaber og tæt samspil med borgerne er vigtige ingredienser. Bibliotekschef ved Bornholms Biblioteker, Jon Madsen, fortalte om deres succes med at indrette åbne biblioteker som det foretrukne mødested i lokalsamfundet. Leder af Bibliotek og kulturhus i Odsherred, John Larsen, videregav sine erfaringer med at udvikle biblioteket i samtale med borgerne, nedlægge skranker og formidle i øjenhøjde. Fælles for de tre eksempler var et stærkt fokus på tilstedeværelse og en åbenhed overfor nye opgaver i takt med borgernes og tidens skiftende behov.

De mange muligheder

DB-debatten sluttede med en musik-event, det skulle ikke være snak det hele. Denne understregede i den grad, hvad det er KULTUR kan.

Nemlig skabe oplevelse, berige os og knytte os sammen. Tre unge lokale musikere – Emile Grangé-Pradéras på guitar, harmonika og sang, sammen med Otto Dahlgaard Mikkelsen på guitar og cajun samt Kristian Futterup på kontrabas – spillede op med deres egne kompositioner, og straks blev teltet befolket af en noget yngre gruppe mennesker, som efterhånden helt overtog siddepladserne fra det mere modne publikum, som hastede videre til endnu en snak om kultur.

26

Men hvis bibliotekerne er alt dette – er der så overhovedet noget, som bibliotekerne ikke er? Der var bred enighed om, at bibliotekerne skal holde sig tilbage fra at være kommercielle. Men kunne man forestille sig, at bibliotekerne fremover stod for at udlevere batterier til de ældres høreapparater, pakkepost eller håndkøbsmedicin?

“Det er da en mulighed”, lød det flere steder fra. Det var tydeligt, at mange efterspurgte grænser for bibliotekernes opgaver og rolle uden at nogen ville sætte dem.

Men så kom ministeren.

Biblioteket som bindeled Kulturminister Marianne Jelved (B) indledte sit oplæg med rosende ord om de mange biblioteker, der skaber liv i landets hårdt trængte landkommuner. Bibliotekerne udfylder en vigtig rolle som mødested og omdrejningspunkt for borgernes aktiviteter. Men for ministeren trænger

en anden og meget vigtig opgave sig på for bibliotekerne.

“Der mangler i dén grad kommunikationslinjer mellem civilsamfundet og fagpersoner – og os på Christiansborg. Bibliotekerne er allerede i kontakt med folk og med dét følger en forpligtelse til at inddrage borgerne, oplyse og skabe grundlag for en aktiv deltagelse i demokratiet. Det er lige her, at bibliotekerne skal placere sig i fremtiden”, sagde Marianne Jelved.

Frie og åbne mødesteder Ministeren påpegede en tiltagende individualisering i samfundet, som har negative konsekvenser for demokratiet. Her kan bibliotekerne tilbyde et vigtigt fællesskab. Hun fremhævede stigningen i antallet af læsegrupper som et godt eksempel på, at folk søger mod fællesskaber og gerne bruger litteraturen til at mødes omkring. Marianne Jelved kommenterede også flere gange tendensen med at placere borgerserviceydelser på bibliotekerne.

“Vi skal passe på, at vi ikke skaber forvirring om, hvad folk kan forvente på bibliotekerne. Det handler om at fastholde og udvikle bibliotekerne som frie og åbne

B I B L I OT E K S U D V I K L I N G

Bibliotekerne løser i dag flere opgaver end nogensinde: Borgerservice, læringstilbud, IT-hjælp og meget mere. Der er snart ikke grænser for, hvad borgerne kan få på biblioteket.

Men bør der være det?

120 biblioteksfolk fra hele landet var for nylig samlet på en konference i Roskilde for at diskutere netop dét spørgsmål. Blandt dem var det småt med grænsedragningen. Men Kulturministeren var ikke i tvivl! arbejde med at tydeliggøre eksistensberettigelse og værdi. Det sidste arbejder Tænketanken Fremtidens Biblioteker med p.t. En rapport om emnet udkommer i slutningen af året.

Også et decentralt tilbud

mødesteder – og træde varsomt med at påtage sig myndighedsopgaver”, sagde hun.

Det store fremmøde på dagens konference viste, at emnet er højaktuelt. Ved paneldebatten bemærkede leder af Roskilde Bibliotekerne, Mogens Vestergaard, at man skal passe på ikke at skabe for snævre rammer for bibliotekerne. Han opfordrede i stedet til, at man tager stilling i de enkelte tilfælde: “Bibliotekerne er kommunernes og derfor skal der være vide grænser for, hvilke opgaver man vælger at løse lokalt. Mine grænser er meget brede, så længe det foregår i dialog mellem politikerne, fagfolk og borgerne”.

Andre bemærkede, at bibliotekerne er nødt til at flytte sig efter tidens skiftende behov.

Men ingen var i tvivl om, hvad ministeren mente. “Hold jer fra at udlevere batterier og udlåne boremaskiner. Hold i stedet fast i den oprindelige værdi: Folkeoplysningen og fællesskabet!”, lød det klare budskab afslutningsvis fra ministeren.

Dagens tema perspektiveredes i øvrigt både af højskolernes og folkebibliotekernes

En sidevinkel på dagens debat handlede om bibliotekets betydning for de mindre samfund og udkanterne af Danmark. Her var ingen i tvivl. Biblioteket som netop bindeled og mødested og sted for civilisation – det vil sige for adgang til viden, kulturoplevelser og dialog – er utrolig væsentlig i en tid, hvor den demografiske udvikling i øvrigt er ved at tømme vore landsbyer og fjernere egne for indhold.

Det må ikke ske, var holdningen. Derfor var der også generel tilfredshed med, at de senere års bibliotekslukninger er stagneret. Og med etableringen af de mange mindre bibliotekstilbud eller servicepunkter, som de kaldes, i form af f.eks. hot-spots i Brugser og kulturhuse.

I Odsherred Kommune går man endog bevidst i den modsatte retning: “Vi har udover hovedbiblioteket, fem lokalbiblioteker og et Demokratek i Egebjerg. Og vi vil gerne åbne flere lokale bibliotekstilbud”, lød det fra biblioteksleder John Larsen. Her blev forsamlingen dog udfordret. En ting er sikker, fremhævede nemlig lektor Jørgen Møller, Aalborg Universitet, Institut for planlægning: “- der skal prioriteres, og laves nye lokale strategier omfattende både superbiblioteket og lokaltilbud af kvalitet.”

Konferencen “Biblioteket som lokalsamfundets drivkraft” var arrangeret i samarbejde mellem Bornholms Biblioteker, Danmarks Biblioteksforening og Roskilde Centralbibliotek. Diverse oplæg fra dagen findes på www.db.dk

Pernille Carneiro Iuel, Roskilde Bibliotekerne

Fra venstre: DBs direktør Michel Steen-Hansen, kulturminister Marianne Jelved og Mogens Vestergaard, formand for Bibliotekschefforeningen og leder af Roskilde Bibliotekerne

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 5

27

K L A S S I K E R 2 014 GUSTAV WIED – BLEV FEJRET MED MANÉR UNDER ÅBNINGEN PÅ HOVEDBIBLIOTEKET I KØBENHAVN. Efter en flot festtale ved Michael Eigtved, cand.mag. og ph.d. samt direktør ved Frederiksbergmuseerne fulgte oplæsninger ved forfatterne Jan Sonnergaard og Jens Blendstrup. Begge læste op af Wieds og af egne værker, mens skuespiller Nis Bank-Mikkelsen fik lov af runde dagen af!

Vært var Klassikerkomitéen i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening og Københavns Hovedbibliotek i Krystalgade.

Jens Blendstrup diverterede de mange fremmødte med et forrygende møde mellem ham og Klassikerdagen. Læs den i sin helhed på klassikerdagen.dk. Foto: Stiften.dk

Gustav Wied – den muntre misantrop Introduktion til forfatteren og forfatterskabet ved lektor Johan Rosdahl Gustav Wied, årets klassiker, blev født i et relativt velhavende proprietærmiljø i 1858. Hans forældre er nærmest klassiske i fordelingen af egenskaber: faderen streng, moderen følsom.

Gustav blev sat i boghandlerlære, men ville være student og det lykkedes ham i 1886. Fra 1887 levede han som forfatter og slog igennem i 1891 med novellesamlingen Silhouetter. Allerede her viser Wied, hvad der er forfatterskabets styrke: De præcist aftegnede situationer, portrætter og replikker - og den skarpe sans for menneskelig dumhed. Nok er det synd for menneskene – men han kan stadig grine ad dem.

I 1896 gifter han sig. Parret slår sig året efter ned i Roskilde, som bliver centrum for mangt et værk af Wied. Klassikerne her er Livsens Ondskab (1899) og Knagsted (1902), som allerede i samtiden blev populære og hovedpersonerne, tolderen Knagsted og overlærer Clausen blev siden udødeliggjort i TV-dramatisereingen fra 1972.

Men ved siden af de fornøjelige fortællinger og romaner skriver Gustav Wied andre værker, der nok har satiriske og morsomme sider, men som helt grundlæggende er pessimistiske grænsende til det uhyggelige. Og her er det ikke kun enkeltkarakterers finurligheder, der tages fat på: Det er som hos den jævnaldrende Herman Bang og mangfoldige forfattere i tidens Europa slægten som billede på hele menneskeheden der er pilrådden og degenereret. Det er forfald hele vejen rundt: kærligheden er dyrisk og venskab altid en beregning af, hvad der kan betale sig, kort sagt: et moralsk fordærv der gælder hele samfundet og alle grupper. Ikke mange

28

finder nåde for Gustav Wieds groteske beskrivelser i Slægten (1898) og Fædrene æde Druer (1908), Som titlerne antyder er der (som hos Bang) tale om de håbløse slægter der ikke længere, fordi de har arvet den dårlige moral, kan leve op til bare de mest enkle bud om omsorg og ansvar. Gustav Wied har dermed med sin forfaldsskildringer strammet naturalismen – at alt kan forklares ved naturlove – ud over det sædvanlige. I en regelret realistisk litteratur opererer man sjældent med at dårlig moral, perversioner osv. kan nedarves. Men Wied er desperat og ligeglad.

For ham er det vigtigst at udstille den moralske elendighed og det dyriske i mennesket for at pege på elendigheden. Den eneste modgift er den barnlige og umiddelbare kærlighed - og den finder man stort set ikke i Wieds værker.

Ved siden af forfatterskabets prosa udvikler Gustav Wied en særlig dramatik, først de såkaldte ‘stillelivsstykker’ og senere de nyskabende ‘satyrspil’. Ligesom prosaen har de deres styrke i de prægnante situationer, de omhyggeligt aflyttede replikker og træfsikre ‘one-liners’, hvoraf mange har fået status som ordsprog og bevingede ord. “Måner har den farve måner skal have.

Og vil du så tænde lampen” fra Skærmydsler (1901) hører til de mest kendte. Men det særlige ved satyrspillet som ny, selvstændig genre er, at her er regibemærkningerne, altså forfatterens anvisninger og ikke kun replikker og handling af allerstørste betydning. Det er her den grumme satire og overdrevne morskab folder sig allerstærkest ud, måske som det er blevet sagt er det “dansk Litteraturs frodigste Præstationer i komisk Kraft efter Holberg” (Ejnar Thomsen).

Gustav Wied er som det uartige barn der ikke uden videre køber de voksnes anvisninger og moral. Han er, som Tom Kristensen har bemærket, oven i købet måske typisk dansk ved ikke uden videre at bøje sig for den gode smag og politiske korrekthed, f.eks. som turisten der hjemmefra har læst sig til at dette eller hint kunstværk absolut skal beundres, men som ikke falder i svime som man bør. Men respektløsheden er alvorlig. Gustav Wied er som Søren Kierkegaard dybt optaget af spørgsmålet om den enkeltes ansvar, men har ikke den religiøse filosofs svar på spørgsmålet. Han er kierkegaardsk humorist, for hvem intet er helligt men uden Kierkegaards spring ud i troen. Desillusion, foragt og spot, men også medfølelse og længsel karakteriserer Wieds tekster. Og de bedste af dem har klassikerens vandmærke: den unikke form om et væsentligt, almengyldigt indhold.

Se hele introduktionen på Klassikerdagen.dk

FORMIDLING

HVORFOR GAMIFICATION I BIBLIOTEKSREGI? Læring og nye formidlingsmetoder står højt på dagsordenen i landets biblioteker. Dels i sammenhæng med indførelse af mere intuitiv biblioteksbrug, herunder søgning efter viden, og dels i relation til de stadig flere læringselementer, der indgår i biblioteksvirksomheden. Samt endelig i relation til folkeskolereformens invitation til lokalsamfundet inkl. bibliotekerne om at bidrage til læring f.eks. i forbindelse med læsning eller IT-kompetencer.

Projektet Gamification, støttet af Kulturstyrelsen og

omfattende kommunerne Guldborgsund, Hjørring og Aarhus, formulerer og udgiver ved projektafslutningen med udgangen af oktober måned et fælles digitalt koncept til brug for andre kommuners biblioteker. Dette vil både formidle og anskueliggøre, hvad feltet indebærer af udfordringer, og hvordan man kan arbejde med gamification som aktiverende kulturformidling.

Her fortæller de tre involverede biblioteker, hvorfor de i det hele taget har arbejdet med fænomenet.

”Gamification giver os nogle redskaber til at gentænke, hvordan vi kan vise borgerne nye sider af biblioteket. For os har det været sjovt at prøve af, hvad der sker, når vi ikke bare stiller os til rådighed, men også beder borgerne om at tage aktivt del i formidlingen.”

Tone Lunden, Hjørring Bibliotekerne

”Med gamification-projektet Skjulte skatte afprøver vi en interaktiv guide til Nykøbing Falster. Her går lokale borgere og turister gennem en række gåder og opgaver på opdagelse og får forhåbentlig en ny og spændende vinkel på byen.”

Jan Holmquist, Guldborgsund-bibliotekerne

”Erfaringen viser, at gamification kan være med til at skabe merværdi for brugerne, fordi det bliver sjovere og mere motiverende at engagere sig. Vi vil gerne undersøge, hvordan vi kan styrke og opdatere formidlingen ved at bruge metoder fra gamification.”

Steen Nielsen, Hovedbiblioteket i Aarhus/Dokk1

Kort & leksikalsk: Gamification er gammel og velkendt markedsføringsstrategi, der med afsæt i game design elementer, søger at engagere brugeren på en for formålet meningsfuld måde. I markedsføring vil det oftest være øget forbrug/køb.

Gamification-teknikker stræber efter at udnytte folks naturlige behov for socialt samvær, indlæring, beherskelse, konkurrence, præstation, status, selvudfoldelse m.m.

Gamification har i de senere år både som praksis og teori bevæget sig mere seriøst ind på lærings- og undervisningsom-

rådet. Dels fordi børn notorisk behersker spilverdenen, næsten før de kan alfabetet, dels fordi gamification kan styrke motivationen for deltagelse i undervisningen og dermed i læringsprocessen. Herfra har gamification bredt sig til andre områder, hvor inddragelse og øget engagement fra brugerne har været ønskeligt. Dels for via spilelementer at få flere brugere, dels for at inddrage brugerne i institutionernes udvikling og service.

Som i markedsføringen står brugeren fortsat i centrum!

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 5

29

NY LÆRING

SATS PÅ ENGAGERENDE BIBLIOTEKSFORMIDLING PRØV MED GAMIFICATION Nyt projekt udforsker og udfordrer traditionel biblioteksformidling med redskaber hentet fra gamification. Helt bevidst bruges elementer fra spilverdenen til at inddrage og engagere brugerne. Det overvejes nu om erfaringerne fra projektet blandt andet skal sættes i spil i det nye Hovedbibliotek i Aarhus, Dokk1.

Hvordan kan biblioteket involvere borgerne mere aktivt i bibliotekets tilbud? Og kan man gentænke måden, vi henvender os på til brugerne, så de motiveres til at deltage, dele viden eller ligefrem skabe god adfærd i bibliotekerne?

Det er nogle af de spørgsmål, som Aarhus Kommunes Biblioteker, Hjørring Bibliotekerne og Guldborgsund-bibliotekerne udforsker i projektet Gamification – aktiverende kulturformidling med støtte fra Kulturstyrelsen. Gamification er en metode, som ved hjælp af spilteknikker, spildesign og spilelementer kan skabe en mere engagerende formidling.

Gamification i Hjørring, Guldborgsund & Aarhus Det er ikke fordi, det som sådan er nyt at arbejde med spilteknikker som en del af formidlingen i et bibliotek. En velkendt metode er jo at engagere ungerne via en skattejagt eller formidle litteratur eller film gennem en quiz. Det nye i projektet her er for det første at undersøge gamification-potentialer i en biblioteks- og kulturformidlingskontekst. Dernæst at afprøve gamification som et strategisk redskab i forbindelse med forskellige biblioteksaktiviteter og tilbud. Og for det tredje at undersøge eventuelle faldgruber og etiske overvejelser.

De tre involverede biblioteker har hver især arbejdet med en særlig målgruppe.

Hjørring arbejder med unge/voksne, Guldborgssund med voksne og Aarhus med familier og børn. Men vi har grebet udforskningen forskelligt an.

Hjørring Bibliotek udviklede i samarbejde med en gruppe kunstnere en interaktiv

30

rundvisning på biblioteket, hvor brugerne oplever biblioteket fra nye vinkler og samtidig efterlader små spor til andre brugere. Bevæbnet med høretelefoner og en mp3-afspiller bliver brugerne guidet rundt i bibliotekets mange tilbud.

I Nykøbing Falster inviterede Guldborgsund-bibliotekerne derimod på interaktive gåture ude i byen. Med mobilen i hånden kan den nysgerrige falsterbo eller familien på ferie på Falster opleve byen på en helt ny måde.

Dokk1 – en ny verden af muligheder og udfordringer I Aarhus har man lavet mange små forsøg med gamification i stedet for én stor test. Ønsket har været at forbedre allerede eksisterende aktiviteter og services. Eksempelvis blev gamification afprøvet på de arrangementer, der kaldes International Breakfast. Her inviteres udenlandske familier til at spise morgenmad sammen, få en oplevelse sammen med andre nytilflyttere og forhåbentligt få et bedre netværk i byen. Der var et ønske om at få deltagerne til at tale mere sammen. Derfor blev gamification afprøvet som en metode til at skabe større lyst blandt deltagerne til at dele viden, snakke sammen og have det sjovt sammen.

I Aarhus har projektet imidlertid også skullet skabe inspiration og viden om, hvorledes gamification kan bruges som formidlingsværktøj i det nye hovedbibliotek i Dokk1. En fælles projekterfaring har været, at gamification er et godt udviklingsredskab, når man iværksætter nye aktiviteter. Projektet har udviklet værktøj, som vil blive sat i sparring med nye aktiviteter. Her spørges der f.eks. ind til deltagernes motivering, brugertyper, spiltyper

og adfærd. Spørgsmål som, uanset om man vælger at gamificere eller ej, er sunde at konfrontere sine aktiviteter med.

De tre gamificationfelter, vi overvejer at sætte i spil i Dokk1, kalder vi: The Fun Factor, Sustainability og Join.

Fun Factor indeholder en såkaldt adfærdsmotivering, der kan bruges til at gøre kedelige ting sjovere. F.eks. at rydde op efter sig selv i børneafdelingen eller sætte egen service tilbage i caféen eller til servicevogne. Dokk1 bliver et stort hus, og jo mere brugerne kan motiveres til at holde huset i orden, jo bedre. Et typisk og allerede eksisterende eksempel på fun factor er talende skraldespande, der kvitterer med en sjov replik, når man smider affald i dem.

Sustainability handler derimod om at gøre ressourcekrævende aktiviteter/services bæredygtige. Ideelt set skal disse aktiviteter kunne bære sig selv, og benyttes af brugerne alene uden at demotiveres eller forlade aktiviteten. Det forudses f.eks., at guidede ture rundt i huset kommer til at kræve en del ressourcer. Her forventer vi at udvikle selvguidende ture i huset, hvor deltagerne motiveres ved hjælp af gamificationelementer til ikke blot at begive sig ud på turen på egen hånd, men også få en god oplevelse ud af det og rent faktisk gennemføre hele turen og ikke stå af undervejs.

Join er det tredje felt. Her handler det om at motivere brugerne til at tage del i huset og være i dialog med medarbejderne og hinanden. Her kan der arbejdes med belønningsmekanismer. Ikke kun i form af

FORMIDLING

Foto fra spilmesse for skoleelver 2013 på Aarhus Hovedbibliotek afholdt i samarbejde med GameIT College. Foto: Steen Nielsen.

ydre motivationsfaktorer som præmier, men også i form af andre motivationsfaktorer som ‘status’, ‘adgang’ og ‘power’, der ifølge gamificationteori kan motivere brugerne til f.eks. at deltage og være med, hvis de herigennem opnår en særlig status.

Udover de nævnte tre områder kan man tænke gamification ind i områder som bl.a. medarbejderfusionering, medarbejderinddragelse, klassiske loyalitetspro-

grammer og brugerfeedback. Men områderne skal både behandles med omhu og omtanke, fordi for meget eller forkert anvendt gamification kan både føre til Gtræthed, G-immunitet eller uhensigtsmæssig adfærd i det fælles biblioteksrum.

koncept, der både formidler og anskueliggør, hvad feltet indebærer af udfordringer, og hvordan man kan arbejde med gamification som aktiverende kulturformidling.

Få del i erfaringerne i efteråret 2014 Projektet Gamification – aktiverende kulturformidling løber frem til 31. oktober 2014. Projektet udgiver et fælles digitalt

Lisbeth Overgaard Nielsen, rammeprojektleder og biblioteksudvikler, Hovedbiblioteket, Aarhus

Et klassisk gamificationelement kan være en pointskala eller ”progressionbar”, der løbende gør opmærksom på deltagernes status og motiverer til yderligere engagement. Her anvendt i forbindelse med en familiedyst på Hovedbiblioteket i Aarhus.

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 5

31

Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K SORTERET MAGASINPOST

42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!