Danmarks Biblioteker nr. 5, 2011

DANMARKSBIBLIOTEKER

Nr 5. 2011

KØBENHAVNS NYE IKON-BIBLIOTEK I NORDVEST Retten til fri information efter Utøya • Stor DB-undersøgelse om danskernes holdning til biblioteket • Krav til DDB: Helt ny formidlingsservice til borgerne • Fyrtårnsbibliotek i Birmingham • Styrk kloaknettet med grønne biblioteker • Statistik 2010

LEDER

Forside: Hovedstaden har fået et nyt gyldent biblioteksrum i NV: Bibliotek og Kulturhus på Rentemestervej. Foto: Laura Stamer.

EFTER UTØYA 2011

Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin 15 årg., nr. 5, august 2011

Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: dbf@dbf.dk www.dbf.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@dbf.dk), ansvarsh.

Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør).

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 6: 1.10 2011 Tidligere numre og artikler Se www.danmarksbiblioteker.dk Annoncer Formater og priser: www.dbf.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.033 ISSN nr.: 1397-1026 Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Vagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand Henrik Olsen (A), Ishøj Steen B. Andersen (A), Århus Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Århus Tine Vind, bibliotekschef, Ballerup Kirsten Westh, HK Kommunal, Fmd. Biblioteksudvalget Lene Byrialsen, Odense

Demokrati, ytringsfrihed og fri adgang til information

Når en terrorhandling rammer vores demokratiske samfund, sådan som vi oplevede det i Oslo nu i sommer, tænker vi ikke unaturligt over: hvad kan vi gøre for at undgå noget så frygteligt i fremtiden. I kølvandet på Utøya-katastrofen, har vi da også kunne læse og høre om diverse mere eller mindre opfindsomme forsøg på at forhindre demokratiet udspille sig i alle dets aspekter.

Fra Christiansborg har der været flere idéer fremme om flere forbud og regler. Justitsminister Lars Barfoed kigger nærmere på reglerne for salg af gødning, mens Socialdemokraterne og SF ønsker at undersøge mulighederne for mere kontrol med debatten på internettet.

At danske politikere fra mange sider vil ty til metoder, som mere hører hjemme i autoritære regimer, virker skræmmende. I et demokratisk samfund som det danske og de nordiske er ytringsfrihed en forudsætning – og fri og lige adgang til information en ret, som ikke skal begrænses af overvågning. I Danmarks Biblioteksforening tager vi klart afstand fra at begrænse ytringsfriheden som et muligt modtræk til terrorhandlinger.

Det gjorde vi også før angrebet i Oslo. Her reagerede vi tidligere i sommer skarpt mod et forslag fra en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, der, hvis det vedtages, vil føre til registrering af den enkelte borgers brug af internettet fra steder som biblioteket, internetcaféer o.l.. Danmarks Biblioteksforening er klart imod dette forslag lige som heldigvis mange andre er det. Det strider mod borgernes ret til at kunne skaffe sig informationer via folkebiblioteket uden at myndigheder eller andre kigger med over skulderen.

Og så efter Utøya vender Danmarks Biblioteksforening sig mod eventuel indskrænkning af de demokratiske rettigheder; uanset de voldsomme konsekvenser aktionen den 22. juli i Norge havde, så skal vi ikke begynde at indskrænke demokratiet.

En enkeltstående psykopatisk massemorder skal ikke have lov at begrænse vores demokratiske rettigheder.

Løsningen på terroraktioner kan og må aldrig blive en indskrænkning, men snarere en udvidelse af demokratiet.

Det demokrati som biblioteket, gennem dets fri og lige adgang til al information og dermed sikring af ytringsfriheden, er en så ypperlig repræsentant for. Lad os følge Stoltenberg-doktrinen og fortsætte kampen for demokrati, sammenhold og tolerance.

INDHOLD

Bruger du biblioteket som barn, vil du med stor sandsynlighed senere gennemføre en videregående uddannelse, lyder en af konklusionerne fra DBs sommerundersøgelse. DBs formand: Sats nu politisk på bibliotekerne!

Vi har taget pulsen på Danmarks Digitale Bibliotek – det kom der nye krav til formidlingen ud af.

Trods økonomisk trange tider i England er Birmingham p.t. i færd med at bygge et regulært fyrtårn af et hovedbibliotek. Danmark bygger også - senest i Københavns Kommunes Nordvestkvarter, læs anmeldelsen. I udlandet ses en voksende tendens: man bygger grønt. Rapport fra Seattle-forstaden Ballards lokalbibliotek, som aflaster det pressede kloaksystem. Efter en regnvåd sommer vel noget man burde medtænke i danske nybyggerier.

Flere besøg på færre biblioteker, sådan kan man sammenfatte Statistik 2010. Den viser også en let stigning i brug af de digitale ressourcer og tilsvarende fald i førstegangsudlån; Kirsten Brun, Aarhus, har for DB igen samstillet de enkelte kommunernes udlån pr. indbygger, pr. personaleenhed og set på biblioteksbudgetterne.

2

Demokrati, ytringsfrihed og fri adgang til information

4

Danskernes holdning til biblioteket Klip fra DBs undersøgelse af bibliotekets betydning for borgerne

6

Den tilgængelige og nære biblioteksbetjening i landdistrikter Dorthe Salling Kromann

7

Biblioteksprotest mod mere registrering af brugerne

8

Nyt ikon-bibliotek i Københavns Nordvestkvarter. Anmeldelse Nan Dahlkild

11

Grønne biblioteker i Seattle Hellen Niegaard

12

Fyrtårnsbibliotek til industribyen Birmingham Elsebeth Tank

14

Hvor langt er Danskernes Digitale Bibliotek (DDB)? Status, spørgsmål og udfordringer Hellen Niegaard

16

Nyt paradigme for bruger- og formidlingssiden Fire kommentarer til DDB: Leif Andresen, Esben Fjord, Hans Nielsen og Bo Fristed

18

Indtryk fra ALA 2011 i New Orleans Michel Steen-Hansen og Vagn Ytte Larsen

20

Statistik 2010: Hvad bruges biblioteket til?

21

Statistik 2010. DBs årlige statistikoversigt udarbejdet af Kirsten Brun

24

Hvordan bruger EBLIDA lobbyismen aktivt?

Lene Byrialsen

25

Er der censurforslag på vej i EU? Michel Steen-Hansen

Det rocker i Roskilde - i Danmarks nye rockbibliotek 30

26

Vidste du, at RFID gør selvbetjening nemmere?

29

26

Cycling for libraries 2011 kom i mål Susy Tastesen

Der er noget på spil i Skive Vibeke Galsbo

30

Rockbiblioteket i Roskilde - nu en realitet Pernille Carmeiro Juel

31

Biblioteksservice i det fri – i Italien

31

Multimediehuset i Aarhus modtager 17,4 mio. kroner fra A.P. Møller fond

27

28

Tænk som gæst - optræd som vært Inge Tang Nannerup, Ove Hesselbjerg og Sonja Ibach Nissen Mr. børnebibliotekar stoppet!

Rita Jakobsen

Danskerne glade for biblioteket, men dropper det hvis det ligger for langt væk. Ny undersøgelse 4

Bibliotek i ni etager med innovative kulturpartnerskaber skal revitalisere Birmingham 12

DANSKERNES HOLDNING

Bruger du biblioteket som barn vil du med stor sandsynlighed senere gennemføre en videregående uddannelse.

Sådan lyder en af de interessante konklusioner i DBs sommerundersøgelse 2011 om bibliotekets betydning for borgerne

At biblioteket med flere end 35 mio. årlige besøgende er landets største kultur- og læringsinstitution er velkendt. I den nye undersøgelse udført af Epinion og Moos-Bjerre Analyse & Rådgivning for Danmarks Biblioteksforening bores der dybere i bibliotekernes betydning for borgerne.

De helt friske resultater dokumenterer entydigt, at biblioteksbrug som barn og ung øger sandsynligheden for, at man senere gennemfører en videregående uddannelse. Brug af biblioteket synes altså at have en afgørende betydning for borgernes lyst til at uddanne sig.

Sammenholdes svarene med de adspurgtes uddannelsesniveau ses, at borgere, der som børn har brugt biblioteket meget, også har en langt større sandsynlighed for at få en højere uddannelse end borgere, som ikke brugte biblioteket som børn. Tendensen er klar på alle uddannelsesniveauer.

Det fremgår således, at i alt 80 % af de adspurgte er enig eller meget enig i, at de som barn og ung har anvendt biblioteker. Det fremgår samtidigt, at personer med studentereksamen, HF eller lignende (87 %), personer med mellemlang videregående uddannelse (91 %) eller lang videregående uddannelse (88 %) i

4

DB SOMMERUNDERSØGELSE

TIL BIBLIOTEKET højere grad end de øvrige har anvendt bibliotekerne. Resultatet er interessant og statistisk signifikant.

digheder i vidensamfundet”, siger formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen (A).

“Vi har længe haft det på fornemmelsen, rart at få det dokumenteret. For fra alle sider efterlyses der veluddannede borgere - det vigtigste danske råstof - og undersøgelsen viser klart, at politikerne i høj grad kan være med til at sikre dette. Hvis regeringen skal nå sit mål om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en uddannelse, så skal der altså satses massivt på biblioteker, når der nu er en så klar sammenhæng mellem de børn der bruger biblioteket og dem, der får en uddannelse. Vi skal hele tiden sørge for at have moderne biblioteker med relevante tilbud for alle, her har politikerne en vigtig opgave i forhold til at give borgerne de bedste muligheder for at tilegne sig de nødvendige fær-

Danmarks Biblioteksforening opfordrer derfor politikerne til at medtænke bibliotekerne aktivt, både i den lokale som nationale kultur- og videnspolitik. Med en klar politisk vedtaget rolle og retning for bibliotekerne sikres samtidig den bedst mulige udnyttelse af det store arbejde, som der dagligt lægges på små som store biblioteker over hele landet. Et arbejde, som blandt andet giver borgerne lyst til at uddanne sig!

Bliv klogere på biblioteket, hent hele undersøgelsen på www.dbf.dk.

MHL/HN

Andre resultater fra DBs sommerundersøgelse Danskerne er glade for biblioteket

Derfor bruger jeg ikke biblioteket

Af de flere end 1.000 adspurgte danskere svarede hele 98 %, at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres bibliotek, og 92 % af brugerne oplever, at biblioteket har stor værdi for dem.

Næsten 60 % svarede desuden, at biblioteket er et sted, de har udbytte af at besøge. Godt 36 % forbinder biblioteket med “et sted hvor jeg lærer noget”, mens 35 % mener, at biblioteket giver børnefamilierne værdifulde oplevelser.

Mini-undersøgelsen blandt ikke-brugerne viser, at der er mange forskellige årsager til, at man ikke benytter biblioteket. Her angiver 20 % af ikke-brugerne, at biblioteket ikke henvender sig til dem, 16% at biblioteket ikke har materialer og tilbud, der interesserer dem, 11 % angiver afstand og tilgængelighed som årsag, mens 10 % anfører manglende viden om bibliotekets tilbud, 9% at der er for store gebyrer for ikke at aflevere til tiden. Herudover har ca. 40 % sat kryds ved: Ved ikke, idet enkelte har markeret ved mere end en mulighed.

Hver anden dropper biblioteksbesøget, hvis det ligger for langt væk!

Af flere end 1.000 adspurgte danskere svarede 67 %, at de højst har 3 km til det nærmeste bibliotek. Samtidig svarede 55 %, at hvis afstanden steg til 5 km eller derover, ville de ikke længere bruge biblioteket.

Bibliotekernes image og samfundsmæssige værdi Næsten alle danskere mener, at bibliotekerne har en stor samfundsmæssig værdi. Således er 96 % af befolkningen enig eller meget enig i, at bibliotekerne har stor værdi for samfundet. De fleste borgere tænker på biblioteker som et sted, de har udbytte af at besøge. Dette udsagn forbinder 59 % af danskerne med biblioteker. 36 % forbinder biblioteket med “et sted hvor jeg lærer noget”, 35 % med “et sted der giver børnefamilier værdifulde oplevelser” og 34 % med “et moderne sted med tidssvarende tilbud”. Mens 7 % forbinder biblioteker med “et gammeldags sted med utidssvarende tilbud”.

Biblioteket giver børn lyst til at læse Hele 93 % af befolkningen mener, at biblioteket bidrager til børns læselyst.

Fra den 26. maj til 6. juni 2011 blev ca.

1.000 repræsentativt udvalgte danskere på 15 år og derover spurgt om deres brug af biblioteket. Formålet med undersøgelsen var at få en afdækning af befolkningens holdning til og vurdering af en række biblioteksrelevante emner samt brugen af bibliotekerne og herunder den værdi, de tilfører brugerne.

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 5

5

FORSKNING

F

or hundrede år siden fandtes der bogsamlinger eller sognebiblioteker i halvdelen af de ca. 1700 danske landsogne. I dag findes der hovedbiblioteker i alle 98 danske kommuner, og i en del af disse kommuner også filialer og bogbusser. Udviklingen kan forklares som en centralisering af den fysiske placering af folkebiblioteket.

I 2010 gennemførte jeg en interviewundersøgelse i Esbjerg, Varde, RingkøbingSkjern og Skive Kommuner i samarbejde med bibliotekerne, hvor der blev sat fokus på “hvornår biblioteksservice funge-

De fleste af de brugere, der ved en nedlæggelse af den nuværende landdistriktsbetjening vil falde helt fra, er børn, voksne med mindre børn og ældre, der har gangbesvær. Alder, tid og relationen til området er væsentlige parametre.

Nemt tilgængeligt Begrebet nærhed hænger sammen med, at biblioteket skal være nemt tilgængeligt.

Børnefamilier med et travlt arbejdsliv, hvor tiden er knap, giver udtryk for, at biblioteket er en mulig aktivitet, hvis det er nemt tilgængeligt.

Samtidig siges det, at for at bogbussen og filialen opleves som nemt tilgængelige, skal der være åbent om eftermiddagen og gerne om aftenen, og at ubetjente åbningstider kan indgå som et supplement i servicen. Noget tyder på, at det er vigtigere for brugerne, at der er adgang til biblioteksservicen på de ‘rigtige’ tidspunkter, end at der er åbent i mange sammenhængende timer.

Biblioteksudviklingen Var biblioteksbetjeningen så langt bedre dengang der fandtes op mod 1000 bog-

Den tilgængelige og nære biblioteksbetjening i landdistrikter rer i landdistrikter?” Med udgangspunkt i resultaterne fra denne undersøgelse skal afstanden og behovet for biblioteksservice i nærmiljøet omtales.

I nærheden Biblioteksservicen fungerer ifølge interviewpersonerne, når den er i nærheden.

Ligger biblioteket eller holder bogbussen inden for en kilometers afstand fra bopælen, er besøgene hyppigere end ved længere afstande. Sker der yderligere centraliseringer af biblioteksservicen, og bliver afstanden omkring 13 kilometer, giver flere af interviewpersonerne udtryk for, at de enten vil vælge en anden biblioteksløsning, eller, at de vælger biblioteket helt fra. De, der fortsat vil benytte biblioteket, vil oftest bruge biblioteket i en by, som de i forvejen har en relation til. Det kan være den by, hvor de arbejder eller en by, hvor de har familie. En af interviewpersonerne giver bl.a. udtryk for, at brugen af en bys bibliotek som aktivitet er afhængig af brugen af den pågældende by: “Jeg kunne ikke drømme om at køre til Varde for at tage ud på biblioteket, fordi vi kommer sjældent i Varde, og ikke når vi har et bibliotek her”. Og såfremt den nuværende biblioteksservice forsvandt, siger samme interviewperson: “Vi ville bare synes, så har vi ikke den mulighed... med tre børn og to der arbejder, så vil jeg ikke bruge min tid på at tage til Varde for at gå på biblioteket”.

6

Kan bibliotekerne bære en yderligere centralisering?

Noget tyder ifølge en stor interviewundersøgelse på, at ydereligere centraliseringer vil få en negativ indflydelse på antallet af brugere. Den peger også på, at mindre filialtilbud måske med fordel kan placeres i kulturfællesskaber med andre af landdistrikternes tilbud, der hvor folk kommer i forvejen Det omhandler afstand, men det handler også om f.eks. parkeringsforhold, afstanden til offentlige transportmidler og åbningstider. Det skal være nemt at komme derhen, og åbningstiderne skal være tilpasset brugernes hverdagsrytme. Er det ikke tilfældet, vil nogle brugere vælge andre løsninger eller opgive at benytte bibliotekets tilbud.

Betydningen af den fysiske tilgængelighed kommer bl.a. til udtryk omkring parkering. Her bliver bogbussen et plus frem for filialen, der endda ligger i en by, hvor brugeren af erhvervsmæssige grunde kommer. Om biblioteket i denne by, siges det: “Det er noget bøvl at parkere”. Om bogbussen: “Her er det nemt lige at køre op og sætte bilen udenfor og så få de bøger, som jeg har bestilt hjem via nettet”.

samlinger i de danske landsogne? Nej, det vil ikke være rigtigt at ræsonnere sådan.

Samlingernes standarder var langt dårligere, det var sværere at få adgang til materialer fra andre biblioteker, og mulighederne for andre aktiviteter var små.

Bogbusserne kommer ud i små landsbyer i landdistrikterne med opdaterede materialer. De interaktive muligheder giver en adgang fra hjemmecomputeren, som langt overgår fortiden, og mulighederne her er under stadig udvikling.

Kan bibliotekerne bære en yderligere centralisering? Noget tyder på, at yderligere centraliseringer vil få en negativ indflydelse på antallet af brugere. Derimod vil små filialer måske med fordel kunne placeres i kulturfællesskaber med andre af landdistrikternes tilbud som f.eks. den lokale sportshal. Steder, hvor folk kommer i forvejen, fordi biblioteket så stadigvæk vil opleves som tilgængeligt. Samtidig vil det beskytte den sociale interaktivitet, som det lokale bibliotek giver mulighed for.

Cand. mag. Dorthe Salling Kromann Biblioteker i tal Danskerne har i dag (2010-tal) adgang til folkebibliotekerne 525 steder, heraf er de 97 hovedbiblioteker (Fanø Kommune har betjeningsoverenskomst med Esbjerg). Herudover findes 353 filialer (369 i 2009) og 43 betjeningssteder (hvor man f.eks. kan afhente bøger på posthuse, i brugsen, har bibliotekshjørner i caféer o.l.) og tillige 32 bogbusser (33 i 2009).

Betjeningssteder i 2010 jf. Danmarks Statistik, juli 2011

OVERVÅGNING

BIBLIOTEKERNE PROTESTERER

mod yderligere registrering af brugerne Snart kan det blive lovligt for landets politi og efterretningsvæsen at registrere borgernes aktiviteter på nettet fra offentlige steder. Danmarks Biblioteksforening tager klart afstand fra forslaget

E

n arbejdsgruppe under Justitsministeriet vil have udvidet det fire år gamle logningsdirektiv, så registrering af den enkelte borgers brug af internettet fra steder som biblioteket, internetcaféer o.l. bliver muligt.

Det skal i givet fald ske via personlig identifikation, med f.eks. NemID eller cprnumre, de pågældende steder.

Danmarks Biblioteksforening er klart imod forslaget, som strider imod borgernes ret til at kunne skaffe sig informationer via folkebiblioteket, uden at myndigheder eller andre kigger med over skulderen. Forslaget vil medføre store omkostninger for både teleindustrien og de berørte offentlige institutioner, ligesom forslaget vil modarbejde og svække regeringens udtalte ambitioner om Danmark som et af verdens bedste og stærkeste vidensamfund. Samtidig vil det fortsat være uhyre let for personer med bevidst ‘ondt i sinde’ at få adgang til nettet fra andre steder udenom politiet og efterretningstjenesten.

Siden 2007 har teleselskaberne alene skullet registrere trafikken på bibliotekernes åbne netforbindelser. Med det nye forslag skal den enkelte bruger registreres

I strid med lovens ånd Også fra biblioteksfaglig side tages der afstand til forslaget.

Charlotte C. Pedersen, bibliotekschef i Middelfart og medlem af biblioteksforeningens Digitaliseringsudvalg, siger til Danmarks Biblioteker: “Jeg er mere end skeptisk over for idéen om registrering af internetbrugerne på bibliotekerne. Et overvågningstiltag med så vidtrækkende konsekvenser for den

først, inden der gives adgang til nettet, således at den enkeltes aktiviteter kan følges nøjere.

Formanden for DBs Digitaliseringsudvalg, og medlem af byrådet i Aarhus, Steen B. Andersen (A) deltog i juni i et dialogmøde i Justitsministeriet om det nye forslag.

“Forslaget er uacceptabelt. Den fri og lige adgang til information efter eget valg og uden myndighedsopsyn er i fare. Er vi ved at skabe et voldsomt overvågningssamfund, hvor vi i øvrigt ingen garanti har for, at det virker?”, spørger Steen B. Andersen.

“Forslaget er helt i modstrid med den nye rolle, som bibliotekerne skal varetage i vidensamfundet og spiller dårligt op mod et bredt digitaliseringsønske til biblioteker og til samfundet generelt. For Danmarks Biblioteksforening at se er der desuden tale om en stærkt undervurderet økonomisk udfordring, som kommer oven i en meget presset økonomi på biblioteksområdet med filiallukninger til følge. Bibliotekerne og deres opdragsgivere, kommunerne, burde koncentrere sig om “frie og lige adgang til information” strider for det første med intentionen i biblioteksloven. For det andet vil det kunne give juridiske og forvaltningsmæssige udfordringer for biblioteksadministrationerne. Endelig vil ressourceforbruget til registreringen være omfat-

kerneopgaven videns- og kulturformidling og ikke give sig til at jagte kriminelle.”

Forslaget, som også stort set alle politiske partier har taget afstand fra i medierne i løbet af sommeren, bryder helt med et af folkebibliotekets grundlæggende principper: Idéen om den enkeltes frie og uhindrede brug af biblioteket, som et led i det demokratiske samfund, som beskrevet i bl.a. den seneste udgave af IFLA/ UNESCOs Folkebiblioteksmanifest fra 1994. Deri hedder det desuden også, at: “Samlinger og ydelser bør ikke være underlagt nogen form for ideologisk, politisk eller religiøs censur eller kommercielt pres.”

Forslaget forventes ifølge Justitsministeriets oplysninger at blive sendt ud i høring en gang efter sommerferien og skal så siden behandles politisk. Justitsministeren har endnu ikke set papiret, oplystes det på det omtalte møde den 30. juni i ministeriet.

Hellen Niegaard

tende. Ligesom det rejser et væld af spørgsmål, hvis det gennemføres. Bare ét eksempel: Hvordan harmonerer det med Persondataloven? Den forhindrer i dag, at bibliotekerne gemmer oplysninger om, hvilke fysiske materialer den enkelte har lånt?”

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 5

7

Gyldne kuber på Rentemestervej:

Københavns nye IKON-BIBLIOTEK i Nordvestkvarteret Rentemestervej i Københavns nordvestkvarter bevæger sig fra et klondykeagtigt hulter-til-bulter af værksteder og småindustri til et næsten idyllisk grønt område med villaer og socialt boligbyggeri på kanten af Utterslev Mose. I midten ligger bydelens nye Bibliotek og Kulturhus som forskudte gyldne kuber, der balancerer højt over den foranliggende Shell-tank, så man ikke kan undgå at se bygningen fra den stærkt trafikerede Tomsgårdsvej. Et nyt lokalt multifunktionelt videns-, aktivitets- og værested

I

de senere år har der internationalt været stor interesse for bibliotekernes rolle som “placemaker” i byudviklingen, både som arkitektoniske ikoner, som økonomiske igangsættere og som sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle aktører i forbindelse med byfornyelse af problemområder. Som eksempel på det sidste kan nævnes forskellige initiativer i London, både i form af de såkaldte “idea stores” med et helt nyt biblioteksbegreb og biblioteket i Peckham som et stykke avantgarde-arkitektur i et nedslidt kvarter i det sydlige London. Kvarterhuset i Holmbladsgade på Amager kan nævnes som et lignende eksempel på bibliotekets betydning i forbindelse med kvarterløft og lokal udvikling.

I denne sammenhæng er biblioteket og kulturhuset med de gyldne kuber på Rentemestervej en lovende fortsættelse, der ikke står tilbage for sine forgængere. Det har sin egen identitet og spænder over kontrasten mellem store åbne rum og små nære steder som caféen, grotten og afdelingen for skønlitteratur. Det er både hårdført og indbydende og – når man ser rundt i huset fra caféen – ikke uden elementer af “det tredje sted”.

Det nye bygningskompleks er opstået ved en fusion mellem halvdelen af det gamle kulturhus og de to tidligere filialbiblioteker Bispebjerg og Ørnevej. Det gamle kulturhus er blevet renoveret og har fået en ny tilbygning som resultat af et politisk kompromis i forbindelse med udflytningen af Ungdomshuset fra Jagtvej 69. Det nye kulturhus indeholder således både bibliotek, borgerservice, Café Glad, Bispebjerg Lokaludvalg, værksteder, lokal-TV/lokalradio og medborgercenter.

Byggeriet er tegnet i et samarbejde mellem arkitekt- og byplantegnestuerne Cobe+Transform, som med det sammensatte projekt har taget udgangspunkt i stedets ånd: I nordvestkvarterets spraglede bymønster med dets på en gang både rå og industrielle, energiske og charmerende karakter. Cobe er en sammenføjelse af Copenhagen og Berlin og har base begge steder. Transform har udgangspunkt i Aarhus. Begge tegnestuer har arbejdet med urbane rum.

8

BYGGERI: DANMARK

Foto: Laura Stamer

Foto: Kåre Viemose

Øverst tv.: Facaderne på den ca. 2.000 m2 store nye bygningsdels kuber er beklædt med gyldent metal, mens den gamle bygningsdel fremstår gråfilset Th.: Grotten med legelandskab Tv.: Gadekunstneren HuskMitNavn’s facadekunstværk er mere end 10 meter højt.

Han har også bidraget til husets indre med biblioteksgængere i forskellige situationer

Selve foyeren er et spændende rum, der åbner sig som en indre gade mellem den gamle og den nye bygning. Sorte metaltrapper fører videre til de øvre etager, og i højden er der gangbroer, der forbinder de to bygninger.

Den nye gyldne biblioteksbygning består af 4 bokse – eller 4 bøger med hver sit indhold – der er lagt oven på hinanden.

En særlig kube med betjening, udstillinger, nye bøger og reservationer skyder sig frem forneden, og skranken består af kuber i forskellig størrelse af lyst fyrretræ, der skyder sig ind i hinanden.

Længere inde ligger børnebiblioteket Grotten, møbleret som et legelandskab med små kubiske kasser i lysegrønne, klart grønne, mørkegrønne, gule og hvide farver, som både kan bruges til klatring, som siddepladser, som reoler og til udstilling. De hvide lamper er kubiske i samme format.

Foto: HuskMitNavn

HuskMitNavn har tegnet. Når man nærmer sig kulturhuset, får man hurtigt øje på figurerne af to læsende lånere i hele den gamle gråfiltsede bygnings fire etagers højde i hans karakteristiske tegneseriestil.

På den anden side ligger den nye bygnings forskudte kuber med facade af gyldne perforerede metalplader og store glasvinduer.

Udsmykningen med læsende og musicerende lånere fortsætter ind i kulturhusets foyer, hvor man kan få en lun croissant i Café Glad. Cafeens serveringsskranke er bygget sammen med en reolvæg med aviser og tidsskrifter. Herfra er der også udsigt til Ungdomshusets kulørte graffiti.

Den gamle bygning rummer ud over cafeen også værksteder, sproglaboratorium, kontor for lokaludvalget og mødelokaler.

Ovenover ligger på første sal medieafdelingen med musik, film og spil og en ungdomsafdeling, som man træder ind i som en sølvfarvet Aladdins hule med edderkoppelignende lysekroner, sat sammen af læselamper.

På anden sal befinder sig voksenafdelingens Afdeling A med skønlitteratur og Afdeling B med faglitteratur. Afdelingen for skønlitteratur har fået bygningens hyggeligste rum med paneler og reoler af lyst fyrretræ og magelige læderstole. Et stort kvadratisk vindue har udkig til grøn bevoksning.

Afdelingen for faglitteratur er præget af rå minimalisme og er robust – måske for robust – møbleret med metalreoler og et meget solidt egetræsbord med kubiske bænke ligesom de kubiske taburetter foran et langt arbejdsbord ved vinduet. Til gengæld er udsigten til byens tårne gennem de store glasruder i hele rummets højde uventet og fantastisk.

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 5

9

BYGGERI: DANMARK

På tredje sal findes multisalen med sortmalet gulv til både koncerter, teater og møder, hvor vinduerne kan mørklægges eller åbnes mod udsigten. Her er der er plads til 300 mennesker. På denne etage er der også et åbent lyst rum, der vender ud mod en penthouse-lignende terrasse med udsigt over både nordvestkvarteret og ind mod byen. Kubernes tag er bevokset med klippeagtig vegetation.

Udenfor planlægges den foranliggende Shell-tank ud til Tomsgårdsvej nedrevet, således at der kan anlægges en plads eller et grønt område foran biblioteket. Et sådant anlæg vil yderligere fremhæve bygningen og forbinde den med omgivelserne.

Københavns robuste nordvestkvarter er blevet et gyldent biblioteksrum rigere.

Nan Dahlkild, Ph.D. i biblioteksarkitektur og lektor, Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Fotos venligst formidlet af Cobe+Transform

Københavns Kommune har bevilget ca. 61 mio. kr. til byggeriet, der blev igangsat efter en konkurrence i 2009. Biblioteket er åbent: 10-22 på hverdage undtagen onsdag (12-22) og lørdag (11-15). Borgerservice lukker kl. 19 alle dage.

Borgernes mening Borgerne har taget godt imod huset! – oplyser bibliotekets leder, Tine Garsdal til Danmarks Biblioteker. “Flere og flere brugere ser BIBLIOTEKET som møde- og værested. Her er rum med meget forskellige udtryk f.eks bibliotekshistorik i træbiblioteket, fleksibilitetet i værestederne og leg i småbørnsbiblioteket!

Der er ros for at samle mange funktioner i ét hus: borgerservice, bibliotek, medborgercenter, værksteder, café m.m. Ofte hører vi udtrykket ‘god stemning’. Vi har helt været forskånet for hærværk og bruger i øvrigt ikke ordet integration, da husets brugere repræsenterer næsten hele verden her i NV.”

Informations- og kulturprofil trækker unge til Det Informationsvidenskabelige Akademi

A

nsøgningerne til de videregående uddannelser slog alt i år og nåede op omkring 75.000. Rekordmange blev optaget; 57.000 kom ind. Heraf godt 27.000 på universiteterne. Også Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) oplevede markant fremgang i år med 55 % flere ansøgere i København og 21 % i Aalborg. Det er andet år i træk, specialuniversitet under Kulturministeriet, som i 2010 skiftede navn fra Danmarks Biblioteksskole, oplever en så markant fremgang, oplyser man.

En glad rektor, Per Hasle, mener, at tilstrømningen bl.a. skyldes de store forandringer, man inden for de sidste par år har gennemført med muligheder for tværfaglighed. Konkret kan man i dag bygge en IVA-uddannelse sammen med andre universitetsuddannelser gennem samarbejde med dels Københavns Universitets Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab og dels Aalborg Universitets Institut for Kommunikation, Humanistisk Informatik. IVA har, mener han, nu tydeligt markeret sig som en 10

fuldt udfoldet universitetsuddannelse med en klar profil indenfor feltet information og kultur. Per Hasle siger i en pressemeddelelse: “Vores uddannelse har fokus på videndeling mellem mennesker og på at finde og anvende information og kultur på tværs af medier. De unges valg viser en stigende interesse for at være med der, hvor information og kultur bruges til at skabe forbindelser og skabe nyt.”

Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening og medlem af IVA’s aftagerpanel er godt tilfreds med tilgangen: “Vi står over for stor aldersrelateret personaleudskiftning både i folke- og forskningsbibliotekerne, – dét forhold og de store udfordringer bibliotekerne har på det digitale område kræver masser af nye kræfter og nye kompetencer. Dejligt, at unge vil arbejde med videndeling, information og kultur og nu igen går efter en IVA-uddannelse!”

BYGGERI: USA

GRØNNE BIBLIOTEKER I SEATTLE Gør som Ballard Branch Library: Skab grønne oaser og styrk kloaksystemet med biblioteksbygningens tag

D

er satses i disse år kraftigt på grønnere byggeri og virksomhedsdrift, også på biblioteksområdet. Seattle er berømt langt ud over USA for sit unikke og skulpturelle hovedbibliotek tegnet af Rem Koolhass/ OMA Architects fra 2004, men der er andre grunde til at interessere sig for kommunens biblioteker. Bl.a. dets program for filial- og lokalbiblioteker.

Ballard Bibliotek fra 2005 og det tilliggende Ballard Neighbourhood Service Center, en art borgerservice og lokalt community center, er et af de mest attraktive tilholdssteder i denne Seattle-forstad.

Bygningen fremstår meget åben med dens megen brug af træ og glas; øjensynlig pga. områdets rødder i skandinaviske og maritime traditioner. Et stort tagudhæng giver ikke bare ly og skaber en imødekommende indgang til bygningen. Det grønne tag, en bølgeagtig bygningsstruktur, tilfører det regulær flagskibskvalitet og tiltrækker sig stor opmærksomhed blandt fagfolk og arkitekter. Ikke mindst

pga. de iboende klimamæssige foranstaltninger. Taget fungerer som en biologisk ‘opdagelseshave’ og omfatter et utal af ‘low-water-use’ planter, som bibliotekslånerne kan tjekke og komme på tæt hold af via bl.a. en periskopsfunktion.

Klimamæssigt absorberer det desuden store mængder regnvand og er på den måde med til at reducere presset på områdets kloakker, oplyses det. Dertil kommer tagets solcellepaneler, som reducerer el-udgifterne. Dets installation af ovenlysvinduer tilfører desuden bygningens indre et blødt, indirekte dagslys.

Dette giver ikke kun et behageligt opholds- og læsemiljø i biblioteket, men reducerer tillige behovet for anden belysning samt for indendørs køling. Tagets mange sensorer måler desuden på diverse vejrforhold, hvilket igen vises via et LED display.

Arkitekterne er Bohlin, Cywinski og Jackson med Swift & Co som landskabsarkitekter.

Se mere på www.spl.org/Documents/ branch/ BAL/Ballard_environmental_features.pdf.

Seattles hovedbibliotek, Seattle Central Library, og dettes fantastiske prisvindende arkitektur åbnede i maj 2004 og har siden haft en del danske besøg. Også her benytter man en række innovative teknikker til at opnå status af grønt bibliotek. Biblioteket er beliggende i et tæt byområde med adgang til offentlig transport og dets regnvandsafstrømning er gemt i en 40.000 liters tank og bruges til at overrisle det omliggende område. Byggeriets glasfacader har såkaldt tripel-glaserede glas, som bidrager til at reducere varmeudviklingen. Som en lille kuriøsitet kan nævnes, at 75 % af nedrivnings- og byggeaffald ifm. etableringen af det nye hovedbibliotek blev genanvendt. Mange andre grønne strategier anvendes. Læs om hele det overordnede biblioteksprogram i Libraries for all fra 2008 inkl. strategien for miljøvenlig biblioteksbygninger og -drift. Hent den på http://www.spl.org/Documents/about/libraries_for_all_report.pdf

Hellen Niegaard Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 5

11

BYGGERI

LIBRARY OF BIRMINGHAM Et FYRTÅRN i verdensklasse Genskabelse og revitalisering af den udtjente industriby gennemføres med et nyt ni-etagers hovedbibliotek og innovative kulturpartnerskaber som centralt omdrejningspunkt

K

ranføreren bruger 20 minutter på sin opstigning, før han når slutdestinationen i kranhuset 90 meter over Birmingham bycentrum med udsigt over Midland regionen. Herfra må han formodes at nyde landets mest spektakulære udsigt, mens han deltager i opførelsen af et af Europas nye ikon biblioteksbyggerier på hele ni etager; vel nok det største. Indtil videre er bygningens stilladser nået 5 etager op; men vores lille delegation fra Kulturforvaltningen i Malmø får bare adgang til og med tredje betondæk. Selv her er det nemt at forestille sig fascinationskraften i de fremtidige indendørs og udendørs terrasser, publikum om et par år vil fylde med liv.

Med sine 1 million indbyggere er Birmingham Storbritanniens næststørste by, kun overgået af selveste London. Med det nye biblioteksbyggeri opføres et ‘monsterbibliotek’, der har fået tildelt en hovedrolle i en overordnet strategi (The Big City Plan) for genskabelse og revitalisering af Birmingham. Som mange andre store, udtjente industribyer er Birmingham undervejs med en transformation fra industrikultur til videnkultur. Birminghams ambitioner er store; bystyret satser f.eks. på at processen vil bringe Birmingham fra plads 56 og ind på en plads i top 20 på ‘Mercers Index of World Cities’.

I lyset af Birminghams historie er biblioteksbyggeriet et helt vildt modigt stilskift. Alene at tildele et folkebibliotek en så markant rolle som drivkraft for byudvikling er ekstraordinært. Og

12

det ekstraordinære understreges af byggeriets arkitektur, som leveres af prisbelønnede, hollandske, avantgarde arkitekter i tegnestuen Mecanoo. De vandt den internationale arkitektkonkurrence om projektet i 2008 og gav ved den lejlighed bl.a. den danske tegnestue Schmidt, Hammer, Lassen baghjul.

I december 2009 og igen i januar 2010 stadfæstede bystyret beslutningen om biblioteksbyggeriet med en budgetramme på 190 millioner pund, og en placering i byens absolutte centrum. I naboskab med andre store kulturinstitutioner og et nyt internationalt, kongrescenter, der deler lokaler med Birmingham Symfoniorkester.

Idéen om delvis lokalefælleskab gentages i biblioteksprojektet, som bygges sammen med Birminghams største teater: The Rep. Bibliotek og teater skal dele indgangsområder, studiescener, bar, restaurant og andre faciliteter. Nærheden til teatret kunne være en af vejene til at puste nyt liv og kvalitet ind i et bibliotekskoncept under forvandling, lyder det fra biblioteksdirektør Brian Gambles.

Med reference til fortidens klassiske biblioteksbyggerier skabes en signifikant bygningsdel i en betagende rotunde, med langstrakte reolforløb tætpakket af bøger. Dette og andre karakteristiske bygningsindslag trækker linjer tilbage i tiden og viser respekt for historien. Det er faktisk saliggørende! Og det er ikke fordi, man har overset den trykte bogs vigende position. Ifølge

ENGLAND

Gambles får bogrotunden primært symbolsk betydning. Værdifulde fysiske samlinger, først og fremmest unikt foto- og arkivmateriale, får moderne lokaler med klimaanlæg og andre faciliteter, der er nødvendige af bevaringshensyn. Men i øvrigt ser man fremtidens ressourcekilder som digitale og netbårne. Og man ser, at bibliotek kommer til at handle om meget andet end autoriserede kilder til viden.

Det siger sig selv, at et biblioteksbyggeri af denne karakter forpligter og udfordrer på indholdssiden. Målsætningen er klædeligt ubeskeden. Man vil sætte nye standarder for biblioteksvirksomhed i det 21. århundrede. Det må betyde, at ledelse og personale står over for en kompleksitet af paradigmatiske udfordringer, som, hvis de lykkes, vil føre til forvandling i selvforståelse, arbejdsformer, relationer og kapacitet.

Som om det ikke var nok at slås med, skal vore britiske kolleger samtidig håndtere meget kraftige økonomiske nedskæringer og organisatoriske omlægninger, der sætter helt nye dagsordner for virksomheden. De seneste år er biblioteksbudgettet skåret ned, og inden udgangen af 2012 vil personalet på to år være reduceret med 50 stillinger ud af 150. Ifølge direktøren er mange af de afgående personer tæt på pensionsalderen, så på den måde ser han situationen både som en udfordring og en mulighed.

For som han fremhæver, det nye bibliotek stiller krav om andre og skiftende kompetencer f. eks. til gennemførelse af en styrket kulturvirksomhed, forretningsudvikling, innovation, fundraising og rådgivning. ‘Man kan ikke drive et bibliotek i verdensklasse med et personale skåret ind til benet’, fastslår Brian Gambles, der p.t. forsøger at genvinde de tabte, offentlige budgetmidler gennem appel til bystyret. Målet er 3.5 millioner pund retur; så er biblioteket på budgetniveauet for 3-5 år siden.

organisation ledet af en ‘Library of Birmingham Trust’. Herved følger biblioteket en trend, der gælder alle byens store kunst- og kulturinstitutioner, som fremadrettet drives under rammerne for non-profit, godgørende organisationer frisat fra den offentlige forvaltning. Fordelene siges at være nemmere adgang til eksterne finansieringskilder, og færre udgifter til offentlig overhead. Via den nye ’’trust’ håber Brian Gambles at kunne rejse 34 millioner private pund til medfinansiering af biblioteksbyggeriet. Adspurgt om ulemper ved ordningen peger han på det store ansvar som overføres til en privat bestyrelse og risici i forhold til demokratisk kontrol.

Den dårlige økonomi rammer naturligvis hele vejen rundt og betyder, at også de meget store stadsdelsbiblioteker har mistet ressourcer. Det gør ondt i områder med 100-200.000 indbyggere, med mange børn og unge og stor diversitet i befolkningssammensætning, med høj arbejdsløshed og med en afstand på 1416 km til Birminghams city center og kulturelle højborg. Situationen har ført til en hed offentlig debat om det lokale i forhold til det centrale og om nødvendigheden af at bygge nyt eksorbitant centralbibliotek, og dermed binde store pengesummer i mursten. Men nu er Storbritanniens svar på Seattle – og de andre nye store folkebiblioteksbyggerier – på vej. Library of Birmingham på vej åbner den 1. juni 2013.

Selvom det lykkes, skal der også skaffes midler af alternative kanaler. Bystyret har besluttet, at Library of Birmingham skal skifte styreform fra traditionel, offentlig virksomhed til privat

Elsebeth Tank, stadsbibliotekar i Malmø

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 5

13

DDB SOMMERSTATUS Udviklingen af landets nok mest ambitiøse biblioteksprojekt, Det Digitale Bibliotek (DDB), kører ifølge styrelsens projektleder for DDB, Michael Anker, i to spor: Et politisk spor og et projektspor.

Mht. det første afventer alle spændt p.t. på en rapport om rammer og formaliteter.

Mht. det andet er indledende struktur- og indholdsforberedelser så småt gået i gang.

Et område er helt åbent – et afgørende: Hvordan laver vi DDB, som når brugerne, og som de gider bruge?

14

P

olitisk er en rapport på vej – et beslutningsgrundlag til KL’s bestyrelse og Kulturministeriet for projektet som sådan – der udarbejdes i fællesskab af Styrelsen for Bibliotek og Medier, Kulturministeriet og KL. Den forventes i følge styrelsen p.t. at udkomme i sensommeren i år.

Projektmæssigt er der taget fat på de indledende forberedelser i SBM med konsulent Michael Anker som projektleder. Han fortæller til Bibliotekschefforeningen i sommer: “Der er en lang række projekter i gang, som ventes at blive vigtige bestanddele i DDB. Det er eksempelvis projekter om mikrobetaling, fælles udbud af bibliotekssystem, digitaliseret kulturarv, et e-bogsforhandlingsprojekt, et mobilt tilgangsprojekt til biblioteksressourcer og mange andre ting. Desuden har vi jo gang i rigtig mange ting allerede i biblioteksverdenen, som også vil komme til at spille en væsentlig rolle fremover. Her kan jeg f.eks. nævne Palles gavebod og Litteratursiden, som også må betragtes som en del af det kommende DDB.” Anker fortæller også, at styrelsens faste udvalg, Koordinationsgruppen for Netbiblioteker (KG), som på overordnet plan arbejder med nationale digitale indsatser i bibliotekssektoren, har fokus på sagen. I KG’s regi er der f.eks. afsat udviklingsmidler til i løbet af 2011 at uddele midler, som kan støtte DDB-relaterede projekter, oplyser Anker til Lars Bornæs og Jytte Bræmer fra Bibliotekschefforeningen den 16. juni – begge også medlemmer af Danmarks Biblioteksforenings Repræsentantskab og bibliotekschefer i henholdsvis Silkeborg og Fredericia, se www.bibliotekslederforeningen.dk

DDB

BRUGERFLADEN Skønt det er for tidligt at sige noget mere præcist om, hvad et DDB vil indeholde endsige, hvordan brugerne vil opleve DDB, så vil elementerne i DDB ifølge den kortfattede konceptbeskrivelse, der i dag findes på styrelsens hjemmeside, omfatte følgende tre lag: Data, Services og Præsentation, se http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/publikationer/andre_publikationer/20100810_beskrivelse_af_koncepttegning.pdf.

Og basis for DDB vil være alle digitale objekter, som bibliotekerne råder over, og det kan være alt fra bibliografiske poster til musik, film osv.; de lagres i en såkaldt brønd. Hvordan brugerne helt konkret kommer til at opleve DDB vides endnu ikke, men der bliver ifølge Michael Anker ikke tale om en DDB.dk – altså en slags hjemmeside. Han beskriver det sådan: “Måske nok snarere (et) bibliotek.dk, hvis man skulle have en central indgang, men det arbejder vi ikke med, man skal nok snarere se DDB som et hav af lokale hjemmesider, hvor det så er DDB, der understøtter og giver det lokale (niveau, red) mulighed for at hente indhold. Ét af de vigtigste formål er, at de elektroniske ressourcer bliver eksponeret på en helt anderledes tydelig måde, end tilfældet er i dag, hvor det er parallelle siloer, som bibliotekerne henviser til via deres hjemmesider. Den infrastruktur, vi har i dag, er et problem for den eksponering, der er mulig. Bibliotekerne gør deres bedste, men har nogle teknisk/strukturelle barrierer.

Det er det, som DDB skal løse.” Og her ligger nøglen til successen for et fremtidigt DDB.

D

fra 2000 sikres samme kvalitetsbaserede anskerne er glade for deres biblibiblioteksservice på internettet og i en dioteker, men kender for lidt til digital tidsalder, som de har fået hidtil. gitale tilbud og tjenester. 22 kommuners biblioteker og 13.765 brugeUdover rampen re er blevet spurgt om deres biblioteksvaÉn ting springer i øjnene, når man kigger ner i en ny undersøgelse udført af Rampå det foreliggende koncept for DDB, der bøll og centralbibliotekerne. Undersøgelaltså opdeles i de tre sen peger på, at bibliotekerne og sekto- “Hvor man allerede nu har arbej- hovedområder Daren som sådan skal det med indhold og identificering ta, Services og Præblive meget bedre til af relevante spillere og bidragyde- sentation (Kanaler at informere om det re, så ligger der ikke meget kon- og Formidling). Ingen omtale af hvilmoderne biblioteks kret på formidlingsområdet” ken vej eller hvilke service. rammer, der skal til for med dette tiårs nok mest ambitiøse Digital service - et uland nationale biblioteksprojekt at nå ud over Selv om benyttelsen af folkebibliotekerrampen og for alvor skabe kendskab og nes digitale service ifølge Danmarks Statiadgang til de digitale medier og ressourstiks 2010-opgørelse fra i sommer er sticer. gende, så kender langt fra alle danskere deres muligheder via biblioteket. Undersøgelsen viser, at kun omkring halvdelen af brugerne kender til f.eks. download af e-bøger, spil og musik. Og en del af de brugere, der kender til download-mulighederne, bruger dem ikke.

Bibliotekerne har en særdeles stor opgave og udfordring i på en effektiv og slagkraftig facon at få formidlet viden om digitale tilbud med mere, ikke mindst fordi stadig flere vidensressourcer vil fødes digitalt og peu-à-peu slet ikke komme i trykt format.

Borgerne skal i overensstemmelse med kravene i Lov om biblioteksvirksomhed

Hvad skal der til for at skabe den – lad mig kalde det – servicedel, som skal sikre, at alle brugere, også potentielle ikke-brugere, let og intuitivt kan anvende det kommende DDB? En stærkt brugervenlig brugergrænseflade?

Der kan ikke herske tvivl om, at dette forhold vil være alfa og omega ikke bare for borgernes DDB- og biblioteksanvendelse, men også for en bæredygtig biblioteksservice fremover i alle tilfælde set fra folkebibliotekernes side.

Hellen Niegaard

Fire skud fra hoften Danmarks Biblioteker spørger på de næste sider en god håndfuld biblioteksfolk om deres bud på en fremtidig brugergrænseflade. Både set på det nationale som det lokale plan. De har fået spørgsmålet: “Hvordan kan alle de fantastiske titler og ressourcer, som DDB formentlig vil rumme, bedst nå ud til brugerne? Hvordan skal brugergrænsefladen se ud og hvilke formidlingsformer og lignende kan efter din opfattelse bedst muligt sikre bred benyttelse af DDB?”

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 5

15

D I G I TA L S E R V I C E

Fire DDB-skud fra hoften: “Hvordan kan alle de fantastiske titler og ressourcer, som DDB formentlig vil rumme, bedst nå ud til brugerne? Hvordan skal brugergrænsefladen se ud og hvilke formidlingsformer og lignende kan efter din opfattelse bedst muligt sikre bred benyttelse af DDB?”

FAKTA OM DDB

DDB er, hvis det realiseres, en ny fælles digital formidlingsservice til danskerne. Med DBB kan biblioteket ud over fysiske materialer via en indgang tilbyde borgerne digitale medier som film, spil, musik og litteratur. Desuden vil brugerne få adgang til nye oplevelser, digitaliseret kulturarv og netværk med andre brugere via sociale medier. DDB skal fremstå som én fælles indgang til bibliotekerne på nettet og bidrage til, at borgeren møder biblioteket andre steder på nettet, hvor dette er relevant.

Idéen om at etablere et DDB stammer fra rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet, der udkom i marts 2009. Rapporten er forfattet af et udvalg om bibliotekernes rolle i dag og i fremtiden, der blev initieret og iværksat af de to foregående konservative kulturministre, Brian Mikkelsen og Carina Christensen. Rapporten er udgivet af Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Rapportens nye og helt centrale anbefaling er et DDB fælles for alle landets biblioteker. Projektet har siden marts 2009 været drøftet i en række politiske og faglige sammenhænge lige fra Danmarks Biblioteksforenings årsmøder til høring i Folketingets Kulturudvalg og er også behandlet ifm. KL’s nye digitaliseringsstrategi i 2010. DB bakker klart op om idéen. P.t. forestår en række politiske, teknologiske, design-, indholds- og ophavsretmæssige afklaringer og beslutninger.

16

Leif Andresen, chefkonsulent i Styrelsen for Bibliotek og Medier og her bl.a. ansvarlig for standarder, DanBib og bibliotek.dk-udviklingen

Esben Fjord, udviklingschef, Gladsaxe Bibliotekerne

“Visionen i DDB er ikke en snæver portaltænkning, men fælles services, som brugergrænseflader fra lokale biblioteker, bibliotek.dk og andre nettjenester kan trække på. Den vigtigste bliver en fælles databrønd, som DBC allerede har etableret.

For bibliotek.dk er visionen fortsat også at give adgang til bibliotekernes digitale materialer – i dag er der da også 1,6 mio. sådanne i bibliotek.dk. Indholdet af bibliotek.dk er på vej i databrønden og http: //bibliotek.dk vil medio 2012 give adgang til brøndens indhold og formentlig også yderligere digitalt materiale.

“Jeg ser DDB som et fantastisk udgangspunkt til realisering af det nye biblioteksparadigme ‘fra transaktion til relation’, hvor fokus flyttes fra et ensidigt syn på samlinger og udlån til et fokus, hvor det handler om formidling i en relationel kontekst såvel fysisk som på nettet.

Der er mange udfordringer i dette. En vigtig er rettighedshåndtering. Vi er startet på tekniske forberedelser af digital udveksling af rettighedsdata om brugere og digitalt materiale. En borger skal kunne identificere sig og få de optimale muligheder straks. En bruger har ofte rettigheder fra flere biblioteker og dertil sekundær adgang til f.eks. millionvis af artikler fra forskningsbibliotekers licenser, hvor der er mulighed for fjernlån.”

For at kunne realisere dette, skal der i højere grad fokuseres på bibliotekspersonalet og deres kompetencer, og på hvordan vi i højere grad kan synliggøre og bringe disse aktivt i spil i forhold til lånerne.

Jeg tror derfor, at den vigtigste udfordring i forhold til DDB er, at der skabes en række digitale formidlingsværktøjer, der gør bibliotekernes personale i stand til at bruge al den viden og de kompetencer, de ligger inde med i en formidlingsmæssig kontekst, og samtidig passe den ind i DDB’s infrastruktur, så den kan deles og udnyttes i mange forskellige sammenhænge.”

DDB

Realiseringen af det nye biblioteksparadigme ‘fra transaktion til relation’! De store udfordringer men også muligheder for et stærkt DDB ligger i nem håndtering af brugerrettigheder, nye personalekompetencer, personificering, platformsuafhængighed, enkel-klar-til-brug-services og EXTEGRATION

Hans Nielsen, IT-chef, Randers Bibliotekerne

Bo Fristed, leder af IKT-afdelingen, Borgerservice og Biblioteker i Aarhus

“Personificering, convenience og platformsuafhængighed bliver nøgleordene for succes med DDB, vurderer jeg.

Et DDB med en veludviklet personificering – Mit bibliotek-servicen på helt nye måder – vil kunne tilbyde højeste grad af relevans og det mest inspirerende formidlingslag. Systemet skal reagere intelligent på brugeradfærd ellers vil vores stadigt stigende mængde metadata virke som støj i alt for mange tilfælde.

Med DDB skal bibliotekernes ressourcer kunne nås og formidles på utallige måder. Med hjemmesider og landsdækkende netservices, formentlig helt anderledes end dem vi kender i dag, via bibliotek.dk og lokale hjemmesider – som i de næste 2-4 år fortsat vil være den primære indgang til bibliotekernes digitale ressourcer og services.

Facebook, Flipboard, StumbleUpon, iGoogle og andre services bliver i stigende grad borgernes primære indgang til indhold på nettet – som en slags personlige portaler for den enkelte, som selv definerer indhold og omfang. Den udvikling skal bibliotekerne understøtte, og det kan DDB hjælpe med til.

Brugergrænsefladerne ændres på samme måde. Traditionelle hjemmesider suppleres/erstattes af services, der ikke nødvendigvis tilgås via en browser. Vi vil se geointerfaces, hvor man gennem sin telefon eller tablet, kan lokalisere interessant information, og applikationer sammensat af den enkelte med netop de temaer og det indhold, man foretrækker.

Convenience, enkel-klar-til-brug-services, bliver afgørende for, om brugerne overhovedet vil benytte biblioteksressourcer i fremtiden. Meget af det, vi tilbyder digitalt, kan også hentes på andre mere eller mindre lovlige måder. Vi får ikke succes alene ved at være gratis, det skal også være lettere og smartere at hente indhold hos os end hos andre, og måske er det her, den største udfordring ligger.

Det betyder også, at skal vi have et DBB, der leverer varen lige godt uanset om det er på en pc, en smartphone eller en iPad.”

Vi skal benytte den chance DDB er, til at sikre, at ressourcerne kan tilgås alle steder fra. Det kaldes syndikering, men jeg vil introducere et helt nyt og videre begreb; EXTEGRATION. Vi skal kunne extegrere vores services, ressourcer, viden m.v. til andre(s) platforme, så bibliotekerne bliver digitalt understøttende for borgeren på en helt ny måde. Bibliotekernes ressourcer skal dukke op, hvor der er brug for dem, og med fælles datamodeller, autentifikationsløsning m.v. vil DDB hjælpe os på vej.

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 5

17

ALA NYT

ALA 2011 I NEW ORLEANS American Library Association’s Annual Conference & Exhibition er verdens største og mest dynamiske biblioteksforum. DBs formand og direktør deltog i New Orleans

A

LA’s store konference foregik 23.-28. juni i år i New Orleans. Med sine 30.000 deltagere sætter et så stort årsmøde naturligvis sit præg på en by. New Orleans oplevedes på overfladen som en fantastisk levende og festlig by. I centrum mærker man ikke, at byen for få år siden (august 2005) var total oversvømmet efter orkanen Katrina. Det, der først møder en, er et anderledes USA, hvor man fornemmer en næsten caribisk stemning, hvilket understreges af f.eks. deres cajun-køkken, som tilbydes alle vegne. Der er bare fyldt af små restauranter med mad af god kvalitet til næsten ingen penge set med danskerøjne.

I år deltog Vagn Ytte Larsen, formanden for Danmarks Biblioteksforening, og jeg i American Library Associations (ALA) stort anlagte årsmøde. Dets hovedfokus var denne gang bedst-praksis i det 21. århundredes nye biblioteksmiljø, herunder lær at lede i en økonomisk stram tid; underemner var bl.a. advocacy og marketing, samarbejde, lederskab samt fysiske biblioteksrammer. Vi har tidligere deltaget i ALA-konferencen, og også selv haft indlæg, men i år stod den på deltagelse og formidling af alle de nye tiltag, vi er stødt på. Det har vi løbende gjort på vores blogs, som kan ses på www.dbf.dk .

Mitch Landrieu, New Orleans borgmester, indledte konferencen og fortalte med stor entusiasme om det kæmpe arbejde byen havde haft med genopbygningen siden orkanen. Særligt lagde han vægt på den store opbakning, man havde fået fra omverdenen. I denne sammenhæng fremhævede borgmesteren særligt ALA’s, den amerikanske biblioteksforenings, specielle indsats med indsamling af midler og store støtte i det hele taget. Mitch Landrieu sluttede med at fortælle om byens opbygningsstrategi og satsning på biblioteksområdet. Her etablerer man 18 nye biblioteker og community centre som omdrejningspunkt for byens lokale videnstrategi.

ALA’s årsmøde er en fantastisk, stor, visionær og til tider lettere uoverskuelig konference. Men først og fremmest bliver man ret inspireret af at opleve alle de nye tendenser, der introduceres. I år var programmet på i alt 340 sider, så der var nok at vælge imellem for de tusindvis af biblioteks- og informationseksperter, forfattere, illustratorer, forlag, leverandører osv. osv. Vi har plukket lidt i vores indtryk og valgt at fokusere på Social Opac og fremtiden her i bladet, men se selv mere på vores blogs på www.dbf.dk og selvfølgelig på http://www.alaannual.org/.

18

Social OPAC - brugerne er vilde med det Et af de mest fascinerende oplæg, jeg hørte, drejede sig om, hvordan man i mange amerikanske biblioteker inddrog brugerne meget aktivt i bibliotekernes interaktive internet aktiviteter. Det bliver lidt nørdet, når man skal fortælle det, men jeg vil håbe, at de danske biblioteker kan blive inspireret af den udvikling, ikke mindst i sammenhæng med hele udviklingen af Danskernes Digitale Bibliotek.

Lige som i Danmark er der i USA fuld knald på at bygge sites i DRUPAL. Et open source content managemnet system, som kan noget med indholdsstyring og desuden omfatter forskellige moduler, som man selv kan bruge til at opbygge egne systemer med.

Det har San Mateo County – biblioteker gjort, og samtidig har de brugt en speciel OPAC. Den giver brugerne en mulighed for direkte adgang til alle materialerne og mulighed for at respondere selv direkte ved f.eks. at tagge eller skrive anbefalinger. De har i deres sites indtænkt en masse sociale teknologier, som Flickr-, event-og book carousel samt indbygget blogs, så personalet kan lægge elementer ud og være i dialog med brugerne.

Derudover har de også taget en ny OPAC i brug. En såkaldt Social OPAC (SoPAC), der giver brugerne en adgang, næsten gennem ‘Single sign on’, og en nem mulighed for at lave egne profiler samt for at berige materialerne med tags, anmeldelser, anbefalinger, kommentarer og ratings. Og det er ikke kun henvisninger til materialer, som man så kan reservere. Nej, det handler om fuldtekst e-bøger, lydbøger og hvad man nu ellers efterspørger. Og direkte fra bibliotekets hjemmeside, når man først er logget ind én gang.

Folkene fra San Mateo County kunne fortælle, at brugerne havde taget meget positivt imod denne mulighed for selv at være med i opbygningen. Og også om hvordan det havde rykket personalet, fordi de pludselig kunne se, hvordan det virker, når bibliotekets folk selv er aktive og opsøgende på nettet. At det rykker f. eks. selv at skrive på sin blog og dele det med andre.

ALA NYT

Fremtiden er her Søndag den 26. juni deltog jeg i en meget interessant session “The digital bridge to somewhere” – om den digitale bro ‘til et eller andet sted derude’. Den var bygget op omkring flere oplæg og en god dialog med nogle opponenter. Undervejs kom vi langt omkring fra digitale biblioteker og de elektroniske ressourcer til byggeri og faciliteter og strategisk planlægning.

Både brugerne og personalet er altså tilsyneladende vilde med det. Det bør vi nok dyrke lidt mere i Danmark.

Du kan se mere om den sociale OPAC her www.thesocialopac.net og se også et par af de sider der bruger den SoPAC’en på http://www.darienlibrary.org/ og www.smcl.org.

Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteksforening

Især var jeg begejstret for en af oplægsholderne, Stephen Abram, vice president for strategisk partnerskab og marked i Gale Cengage, som leverer et utal af online tjenester o.l. til biblioteker og uddannelsessteder. Helt centralt stod e-bøger og e-bogs læsere set i forhold til det fysiske bibliotek, og ikke underligt blev der givet et ordentlig skud til e-bogs markedet – så langt så godt.

Opponenterne, arkitekter og bibliotekarer var villige til at diskutere evolutionen af e-bøger og digitale medier, og der faldt stærke udsagn fra flere sider. Konklusionen var klar: Den digitale udvikling er så kraftigt i gang, at biblioteker nu skal indrettes til fremtiden – lød konklusionen fra flere sider. Som Jeffrey Hoover fra ALA skarpt konstaterede, at hvis ikke bibliotekarerne fik fat nu, ville de være at betragte som guldfisk i et lille akvarium i deres egen verden, mens samfundet tordnede forbi.

Fra salen kom der selvfølgelig kommentarer og spørgsmål, som rettede sig mod dette udsagn. En bibliotekar mødte f.eks. stort set ikke efterspørgsel på e-bøger. Derfor var han ikke sikker på, at udviklingen ville gå så hurtigt. Det kan også være svært for brugerne at efterspørge noget, som ikke findes eller markedsføres på biblioteket, var replikken.

At det fysiske bibliotek ville bestå, var alle enige om. Altså såfremt biblioteksfolket steg på vognen nu. Arkitekten Jeffrey Scherer gav strålende eksempler på, hvordan de fysiske biblioteker kunne indrettes.

Ødelæggelserne og ofrene fra Katrina mindes bl.a. med skulpturer som denne rundt omkring i byen.

Kunstner: Sally Heller.

Foto: MSH

Jeg ved, at mange biblioteker i Danmark arbejder hårdt på at komme den ny tid i møde. Mange inspireret af vores egen bog om biblioteksrummet, som nærmest blev revet væk, da den kom for et par år siden. Der sker dog meget nyt hele tiden, og vi skal i Danmarks Biblioteksforening prøve at samle et nyt udvalg af fremtidens biblioteker i Danmark og andre steder – ikke kun nybygninger, men også eksisterende. Til inspiration for arbejdet i kommunerne med det nye bibliotek, og med de rammer og den service, det skal kunne yde til dagens samfund.

Vagn Ytte Larsen formand, Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 5

19

S TAT I S T I K 2 0 1 0

HVAD BRUGER VI BIBLIOTEKET TIL? t af redskaberne til at vurdere kommunernes biblioteker og deres virksomhed på er den årlige biblioteksstatistik; den udkommer hvert år i juli. Hidtil varetaget af Styrelsen for Bibliotek og Medier men fra i år overgivet til Danmarks Statistik (Statistikbanken.dk). Det giver både fordele og ulemper for brugere af statistikken. Fordele bl.a. fordi DS også står for anden kulturstatistik. Ulemper fordi biblioteksområdet nu ikke længere beskrives så grundigt som hidtil. Om DS-statistikken er tilstrækkelig, må de næste par år klargøre. DB følger løbende op på området. Styrelsen oplyser, at man i en årrække forventer at fortsætte de såkaldte Tiårs-oversigter. Den første forventes p.t. offentliggjort i septembernummeret af styrelsens blad Bibliotek og Medier.

E

viteter og få service af forskellig art – og tillige et digitalt og virtuelt bibliotek. Der var i 2010 godt 36 mio. besøg på selve bibliotekerne. Dertil kom knap 23. mio. virtuelle besøg på websites og downloads af digitale materialer; sidstnævnte steg til ca. 11,4 mio. downloads mod ca. 7,3 mio. året før og vokser i takt med, at borgerne får kendskab til det moderne bibliotek.

Et Biblioteksbarometer udarbejdes af styrelsen hvert år i tillæg til tallene i statistikken ved bibliotekskonsulent Ulla Kvist. Det ser på konkrete opgaveområder – se www.bibliotekogmedier.dk – og på hvordan bibliotekerne arbejder på nye måder med oplysning, kulturelle aktiviteter, debat og inddragelse. Eksempler er bl.a. de i alt 1.712 afholdte Lær mere om it-kurser i 2010 og de 210 romanklubber, som findes i dag.

Generelle tendenser

“Det åbne bibliotek “

2010-statistikken viser kun få store udsving i forhold til året før.

Den mest markante er stigningen på godt 20% i antallet af udlånstimer. Den hænger sammen de såkaldt åbne (delvist) selvbetjente bibliotekers samlede ugentlige åbningstid på 3.202 timer. Lægges dertil den betjente åbningstid har folkebibliotekerne samlet set åbent 16.415 timer hver eneste uge. Ellers er tendenserne som de senere år. Dels med et gradvist stigende digitalt brug og en mindre nedgang i lån af bøger (førstegangslån).

Dels med et fald i antallet af betjeningssteder. Antallet af hovedbiblioteker er naturligvis det samme med 97 hovedbiblioteker (Fanø Kommune har betjeningsoverenskomst med Esbjerg).

Herudover findes 353 filialer mod 369 i 2009 og tillige 32 bogbusser mod 33 året før. Hertil kommer 43 betjeningssteder (f.eks. ’bibliotekshjørner’ på posthuse, i brugsen og caféer o.l.).

Filialtallet på 353 omfatter også de selvbetjente biblioteker, hvis antal er stigende til 67 i dag.

Af statistikoversigterne for 2010 på de følgende tre sider fremgår det bl.a., at udlån af fysiske materialer alt i alt (bøger og andre fastformsmedier) og inkl. fornyelser var på godt 76 mio. enheder. Biblioteket er meget andet end udlån af bøger, lydbøger, cd’er o.l. Det er også et fysisk rum, hvor man kan deltage i akti-

Ifølge Biblioteksbarometer 2010 er det såkaldt ‘åbne bibliotek’ den nye store attraktion. Et ‘åbent bibliotek’ er et bibliotek, der udover den normale, bemandede åbningstid, har en udvidet åbningstid, hvori borgerne kan betjene sig selv. I dette tidsrum vil bibliotekets brugere kunne låse sig ind i biblioteket ved hjælp af deres lånerkort og benytte sig af bibliotekets tilbud. Hvis der er brug for en bibliotekar, vil denne kunne kontaktes med et opkald til hovedbiblioteket. Attraktionen består i, at der er åbent på alle tider af døgnet, og at disse filialer er velredigerede fra bibliotekspersonalets side.

Der foreligger ikke samlede statistikker og analyser af borgernes brug af dette nye betjeningstilbud. Som tidligere omtalt her i bladet bør disse filialer ikke etableres i spareøjemed men som en forbedring af servicen i lighed med Sønderborg Kommunes biblioteksstrategi, selv om det modsatte synes at være tilfældet flere steder.

DB opfordrer styrelsen til at iværksætte et forskningsprojekt omkring denne model og til at få analyseret dens kvaliteter og evt. ulemper nærmere, herunder borgernes adgang til faglig betjening. /HN

Det multifunktionelle bibliotek

ad eller reservér og afhent på dit lokale bibliotek), biblioteksvagten.dk (online-læsesal), litteratursiden.dk og det nye børnesite pallesgavebod.dk.

Meget andet end bøger og arrangementer fylder imidlertid bibliotekernes hverdag. Over halvdelen deler hus med andre funktioner, f.eks. turistkontor, kulturhus, advokatvagt, sundhedsplejerske eller sågar togstation, som tilfældet er i Hinnerup (foto).

En femtedel varetager borgerservice for kommunen og rigtig mange har partnerskaber med blandt andre lokale foreninger og erhvervsliv, oplyser Styrelsen for Bibliotek og Medier i en pressemeddelelse i juni om Barometer 2010.

I dag fungerer de fysiske biblioteker som både mødested, informations-, oplevelses- og læringssted.

På bibliotekerne kan borgerne få vejledning i f.eks. søgning på nettet og brug af offentlige tjenester som borger.dk, men også i brug af bibliotekstjenesterne på nettet – de såkaldte netbiblioteker. Eksempelvis bibliotek.dk (søg, find, downlo-

20

S TAT I S T I K 2 0 1 0

Danmarks Biblioteksforening bringer igen i år tre oversigter over landets kommuner.

Biblioteksudgift pr. indbygger, udlån pr. indbygger og udlån pr. personaleenhed. Statistikken laves for DB af Kirsten Brun, Magistratsafdelingen for Kultur & Borgerservice i Aarhus, og tallene bygger på de officielle 2010-statistikoplysninger fra Danmarks Statistik, juli 2011

UDLÅN PR. INDBYGGER I 2010 Kommune

Gentofte Herlev Herning Hvidovre Lyngby-Taarbæk Allerød Hørsholm Tårnby Gladsaxe Furesø Ballerup Frederiksberg Roskilde Rudersdal Glostrup Rødovre Billund Odder Mariagerfjord Varde Aarhus Vejle Fredensborg Egedal Helsingør Svendborg Favrskov Aalborg Dragør Frederikssund Holbæk Silkeborg Middelfart Halsnæs Albertslund Holstebro Brønderslev-Dronninglund Hillerød Odense Struer Lemvig København Ishøj Morsø Køge Hjørring Guldborgsund Tønder Vordingborg Kolding

Indbyggertal pr. 1.1. 2011

Udlån

Udlån/ indb.

71.714 26.597 85.852 50.081 52.754 24.096 24.415 40.835 64.951 38.286 47.930 98.782 82.542 54.765 21.384 36.524 26.155 21.852 42.572 50.351 310.956 107.218 39.341 41.614 61.368 58.713 46.894 199.188 13.717 44.307 69.521 88.913 37.701 31.056 27.800 57.161 35.789 47.916 190.245 22.190 21.554 539.542 20.797 21.600 57.271 66.473 62.583 39.464 46.170 89.210

2.188.640 772.217 2.153.168 1.177.204 1.239.244 532.305 498.994 832.381 1.288.108 753.583 935.018 1.872.215 1.499.210 985.551 378.197 623.355 444.713 370.435 719.339 839.301 4.997.063 1.712.808 625.915 645.724 951.020 908.819 698.767 2.943.999 201.324 649.319 1.018.622 1.298.308 550.020 451.865 393.453 778.133 486.265 644.662 2.545.478 295.748 283.564 7.094.977 272.482 282.420 734.100 842.745 790.486 488.091 562.212 1.083.277

30,52 29,03 25,08 23,51 23,49 22,09 20,44 20,38 19,83 19,68 19,51 18,95 18,16 18,00 17,69 17,07 17,00 16,95 16,90 16,67 16,07 15,98 15,91 15,52 15,50 15,48 14,90 14,78 14,68 14,66 14,65 14,60 14,59 14,55 14,15 13,61 13,59 13,45 13,38 13,33 13,16 13,15 13,10 13,08 12,82 12,68 12,63 12,37 12,18 12,14

Kommune

Indbyggertal pr. 1.1. 2011

Odsherred Høje-Taastrup Skanderborg Faaborg-Midtfyn Slagelse Esbjerg * Overensk. m. Fanø Sønderborg Greve Brøndby Horsens Bornholm Vejen Norddjurs Solrød Vallensbæk Ringsted Nyborg Viborg Randers Sorø Stevns Ringkøbing-Skjern Skive Læsø Frederikshavn Faxe Fredericia Aabenraa Haderslev Næstved Rebild Ærø Syddjurs Kalundborg Vesthimmerland Thisted Lejre Assens Kerteminde Jammerbugt Lolland Ikast-Brande Langeland Nordfyn Hedensted Samsø Gribskov Sum

Udlån

Udlån/ indb.

32.845 47.753 57.717 51.926 77.442 118.397 76.193 47.978 34.021 82.835 41.802 42.683 38.029 20.964 14.445 32.890 31.499 93.498 95.318 29.499 21.855 58.068 47.986 1.949 61.576 35.277 50.104 59.795 56.117 80.963 28.940 6.663 41.734 49.088 37.864 45.145 26.764 41.635 23.758 38.733 46.111 40.571 13.322 29.507 45.980 3.885 40.700

394.304 567.688 684.235 612.727 909.944 1.384.061 888.410 557.264 389.166 943.491 475.790 483.897 431.135 234.273 161.351 366.822 350.741 1.038.295 1.057.363 318.442 226.920 590.668 485.042 19.313 609.910 343.457 486.360 579.473 543.774 776.354 267.029 60.214 375.564 436.147 335.740 398.179 234.988 363.723 186.690 301.188 346.432 303.512 96.371 213.218 317.308 26.632 115.954

12,01 11,89 11,86 11,80 11,75 11,69 11,66 11,62 11,44 11,39 11,38 11,34 11,34 11,18 11,17 11,15 11,14 11,11 11,09 10,80 10,38 10,17 10,11 9,91 9,91 9,74 9,71 9,69 9,69 9,59 9,23 9,04 9,00 8,89 8,87 8,82 8,78 8,74 7,86 7,78 7,51 7,48 7,23 7,23 6,90 6,86 2,85

5.560.534

76.624.405*

13,78

* Sum inkl. fornyelser. Kilde: Danmarks Statistik 2010

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 5

21

S TAT I S T I K 2 0 1 0

UDLÅN PR. PERSONALEENHED 2010 Kommune

Odder Favrskov Billund Herning Rebild Varde Hørsholm Kolding Aarhus Skanderborg Herlev Gentofte Egedal Allerød Vejle Holbæk Lyngby-Taarbæk Lemvig Haderslev Frederiksberg Hjørring Vesthimmerland Tønder Furesø Frederikssund Halsnæs Sorø Brønderslev-Dronninglund Faaborg-Midtfyn Silkeborg Sønderborg Hvidovre Vejen Viborg Ringkøbing-Skjern København Brøndby Holstebro Morsø Mariagerfjord Svendborg Middelfart Aalborg Hillerød Horsens Rødovre Nyborg Norddjurs Odense Fredensborg Slagelse

22

Personale

Udlån

Udlån/ Personale

9,0 25,0 17,0 83,0 11,0 35,0 21,0 47,0 219,0 30,0 34,0 98,0 30,0 25,0 82,0 49,0 60,0 14,0 27,0 93,0 42,0 17,0 25,0 39,0 34,0 24,0 17,0 26,0 33,0 70,0 49,0 65,0 27,0 58,0 33,0 400,0 22,0 44,0 16,0 41,0 52,0 32,0 173,0 38,0 56,0 37,0 21,0 26,0 154,0 39,0 57,0

370.435 698.767 444.713 2.153.168 267.029 839.301 498.994 1.083.277 4.997.063 684.235 772.217 2.188.640 645.724 532.305 1.712.808 1.018.622 1.239.244 283.564 543.774 1.872.215 842.745 335.740 488.091 753.583 649.319 451.865 318.442 486.265 612.727 1.298.308 888.410 1.177.204 483.897 1.038.295 590.668 7.094.979 389.166 778.133 282.420 719.339 908.819 550.020 2.943.999 644.662 943.491 623.355 350.741 431.135 2.545.478 625.915 909.944

41.159 27.951 26.160 25.942 24.275 23.980 23.762 23.048 22.818 22.808 22.712 22.333 21.524 21.292 20.888 20.788 20.654 20.255 20.140 20.131 20.065 19.749 19.524 19.323 19.098 18.828 18.732 18.703 18.567 18.547 18.131 18.111 17.922 17.902 17.899 17.737 17.689 17.685 17.651 17.545 17.477 17.188 17.017 16.965 16.848 16.847 16.702 16.582 16.529 16.049 15.964

Kommune

Personale

Udlån

Udlån/ Personale

Rudersdal Jammerbugt Ballerup Glostrup Tårnby Lejre Syddjurs Struer Bornholm Stevns Kalundborg Køge Gladsaxe Vordingborg Ringsted Solrød Assens Randers Greve Hedensted Ikast-Brande Faxe Odsherred Aabenraa Kerteminde Ishøj Esbjerg * Overensk. m. Fanø Roskilde Skive Guldborgsund Dragør Fredericia Frederikshavn Ærø Thisted Næstved Nordfyn Vallensbæk Helsingør Høje-Taastrup Langeland Lolland Samsø Albertslund Læsø Gribskov

62,0 19,0 59,0 24,0 53,0 15,0 24,0 19,0 31,0 15,0 29,0 49,0 87,0 38,0 25,0 16,0 25,0 74,0 40,0 23,0 22,0 25,0 29,0 43,0 14,0 21,0 108,0 117,0 38,0 62,0 16,0 39,0 50,0 5,0 34,0 69,0 19,0 15,0 97,0 58,0 10,0 38,0 3,0 45,0 3,0 29,0

985.551 301.188 935.018 378.197 832.381 234.988 375.564 295.748 475.790 226.920 436.147 734.100 1.288.108 562.212 366.822 234.273 363.723 1.057.363 557.264 317.308 303.512 343.457 394.304 579.473 186.690 272.482 1.384.061 1.499.210 485.042 790.486 201.324 486.360 609.910 60.214 398.179 776.354 213.218 161.351 951.020 567.688 96.371 346.432 26.632 393.453 19.313 115.954

15.896 15.852 15.848 15.758 15.705 15.666 15.649 15.566 15.348 15.128 15.040 14.982 14.806 14.795 14.673 14.642 14.549 14.289 13.932 13.796 13.796 13.738 13.597 13.476 13.335 12.975 12.815 12.814 12.764 12.750 12.583 12.471 12.198 12.043 11.711 11.252 11.222 10.757 9.804 9.788 9.637 9.117 8.877 8.743 6.438 3.998

Sum hele landet

4.512

76.624.405*

16.982

* Sum inkl. fornyelser. Kilde: Danmarks Statistik 2010. Kilde - personaletal: Danmarks Statistik 2010; statistikbanken, Kultur og Kirke, sammenlignende folkebiblioteksstatistik efter område og nøgletal, personaleårsværk

S TAT I S T I K 2 0 1 0

BIBLIOTEKSUDGIFTER PR. INDBYGGER I 2010 Kommune

Indbyggertal pr. 1.1.2011

Herlev Albertslund Helsingør Tårnby Hvidovre Gladsaxe Dragør Rudersdal Høje-Taastrup Glostrup Lyngby-Taarbæk Roskilde Ballerup Fredensborg Ishøj Brøndby Gentofte Rødovre Guldborgsund Hørsholm Furesø Køge Allerød Vallensbæk Frederiksberg Greve Hillerød Halsnæs Egedal Herning Gribskov Middelfart Hjørring Solrød Ærø Varde Morsø Frederikssund Slagelse Fredericia Horsens Esbjerg * Overensk. m. Fanø Faxe Mariagerfjord Viborg Samsø Billund Silkeborg Vordingborg Frederikshavn

26.597 27.800 61.368 40.835 50.081 64.951 13.717 54.765 47.753 21.384 52.754 82.542 47.930 39.341 20.797 34.021 71.714 36.524 62.583 24.415 38.286 57.271 24.096 14.445 98.782 47.978 47.916 31.056 41.614 85.852 40.700 37.701 66.473 20.964 6.663 50.351 21.600 44.307 77.442 50.104 82.835 118.397 35.277 42.572 93.498 3.885 26.155 88.913 46.170 61.576

Biblioteksudgifter (netto 1.000 kr.)

Udgifter pr. indbyg.

26.437 25.826 54.249 32.709 38.212 48.453 10.192 39.102 32.854 14.605 35.556 54.313 31.490 24.982 13.081 20.991 43.961 22.170 37.362 14.429 22.282 32.129 13.156 7.685 51.861 25.045 25.012 16.087 20.765 41.638 19.455 17.908 31.375 9.853 3.132 23.313 9.893 20.248 35.314 22.447 36.944 52.687 15.663 18.732 41.139 1.702 11.430 38.855 20.176 26.786

994 929 884 801 763 746 743 714 688 683 674 658 657 635 629 617 613 607 597 591 582 561 546 532 525 522 522 518 499 485 478 475 472 470 470 463 458 457 456 448 446 445 444 440 440 438 437 437 437 435

Kommune

Indbyggertal pr. 1.1.2011

Biblioteksudgifter (netto 1.000 kr.)

Udgifter pr. indbyg.

58.713 13.322 22.190 95.318 45.145 80.963 35.789 21.855 32.890 76.193 41.802 59.795 32.845 89.210 21.554 69.521 46.111 57.161 199.188 190.245 49.088 539.542 38.029 42.683 310.956 107.218 29.507 41.734 51.926 39.464 58.068 47.986 31.499 46.894 41.635 26.764 57.717 40.571 38.733 29.499 37.864 1.949 28.940 56.117 23.758 45.980 21.852

25.540 5.742 9.564 40.796 19.322 34.571 15.246 9.310 13.978 32.382 17.724 25.293 13.828 37.290 9.010 28.990 19.182 23.436 80.273 75.718 19.292 210.961 14.831 16.561 120.029 41.172 11.242 15.901 19.680 14.562 21.311 17.563 11.277 16.460 14.572 9.127 19.624 13.470 12.821 9.735 12.382 624 9.000 17.228 6.842 13.196 6.184

435 431 431 428 428 427 426 426 425 425 424 423 421 418 418 417 416 410 403 398 393 391 390 388 386 384 381 381 379 369 367 366 358 351 350 341 340 332 331 330 327 320 311 307 288 287 283

5.560.534 56.740

2.568.967 26.214

462 462

Svendborg Langeland Struer Randers Thisted Næstved Brønderslev-Dronninglund Stevns Ringsted Sønderborg Bornholm Aabenraa Odsherred Kolding Lemvig Holbæk Lolland Holstebro Aalborg Odense Kalundborg København Norddjurs Vejen Aarhus Vejle Nordfyn Syddjurs Faaborg-Midtfyn Tønder Ringkøbing-Skjern Skive Nyborg Favrskov Assens Lejre Skanderborg Ikast-Brande Jammerbugt Sorø Vesthimmerland Læsø Rebild Haderslev Kerteminde Hedensted Odder Sum Gennemsnit Kilde: Danmarks Statistik 2010

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 5

23

EBLIDA OG LOBBYISMEN Hvordan gøres det mest slagkraftigt?

D

a EBLIDA for næsten 20 år siden blev grundlagt, var det, fordi man også dengang så betydningen af at have en fælles europæisk organisation, der kunne stå værn om bibliotekernes helt fundamentale mission: at sikre fri og lige adgang til information og viden, uanset medieform.

Kvalificering af midlet – lobbyisme er fortsat omdrejningspunktet i møder og aktiviteter i EBLIDA.

Jeg ser også gerne, at vi opprioriterer at få en dansk repræsentant i hhv. EGCIS (kultur) og EGDO (digitalisering). Det vil matche DBs prioritering, hvor vi i denne periode har etableret et digitaliseringsudvalg.

Gruppen mødes hovedsageligt i det virtuelle rum, via skype og mail, så det skal ikke være økonomi, der holder os tilbage fra at engagere os her. Et af gruppens fokusområder pt. er hele e-bogsproblematikken.

En europæisk bibliotekspolitik I den aktuelle EBLIDA Strategi, der gælder for årene 2010-2013, står det utvetydigt, at foreningens hovedopgave er at lobbye for biblioteker i Europa. Men hvordan gør man så det?

Foreningens formand, Gerald Leitner, direktør for den østrigske biblioteksforening, har for nylig sagt: “EBLIDA is fighting daily to build a strong European library community.”

For at kvalificere arbejdet er der nedsat 5 såkaldte Expert Groups (EG). Det drejer sig om: EGIL: EG on Information Law (dansk formand, Harald von Hielmcrone), ILEG: Information and Library Education Group (Carl Gustav Johannsen), EGDO: joint EBLIDA-LIBER EG on Digitisation and Online access, EGCIS: EG Culture and Information Society, og EGELL: EG on Education and Lifelong Learning.

I EGIL er der til tider hektisk aktivitet, og det er her alt det komplicerede arbejde vedrørende ophavsret finder sted. Hvorimod ILEG og EGELL ikke er særligt aktive p.t. Personligt mener jeg, at det ville styrke EBLIDAS profil, hvis disse to nedlægges.

24

De seneste år har EBLIDA samarbejdet med NAPLE (national library authorities), og på årsmødet i Wien i 2009 blev den såkaldte Wien-Deklaration vedtaget. Heri er en af anbefalingerne, at der skal samarbejdes om at udarbejde et “white paper” om folkebibliotekerne i vidensamfundet.

EBLIDA og NAPLE påbegyndte et fælles arbejde hen mod en europæisk bibliotekspolitik, og det er EBLIDAs ønske og håb, at alle europæiske biblioteksorganisationer vil samarbejde om sådan et papir, med den fælles vision “a library policy for Europe”.

Derimod forekommer det ikke realistisk – og måske er det heller ikke ønskværdigt bl.a. på grund af forskellighed i national lovgivning – at få vedtaget et europæisk biblioteksdirektiv. Men at få vidensamfundets biblioteker på EU-politikernes dagsorden har vi en fælles interesse i. Om det helt væsentlige copyrightarbejde samarbejder EBLIDA bl.a med IFLAs CLM- Committee on Legal Matters.

Det konkrete lobbyarbejde udføres primært af EBLIDAs formandskab og sekretariat sammen med repræsentanter fra

Expert Groups. Der fremsendes høringssvar og notater, afholdes møder og konferencer og der søges direkte kontakt til enkelte EU-politikere.

EBLIDA til Bruxelles På det seneste årsmøde i Malaga 26. maj 2011 blev muligheden for at placere lobbyvirksomheden direkte i Bruxelles diskuteret. EBLIDA har som andre internationale biblioteksorganisationer hovedkontor i Haag, vedtægter er udarbejdet i henhold til hollandsk lovgivning, så der er en række praktiske forhold, der gør, at man ikke “bare” kan flytte foreningen.

Som en mulighed blev nævnt, at EBLIDA måske kan få/leje et lokale i et nyt Hovedbibliotek, der planlægges bygget i Bruxelles. At være fysisk til stede giver oplagt muligheder for at udøve lobbyvirksomhed på en anden nærværende og aktuel måde.

Foreløbig arbejder sekretariatet videre og undersøger de forskellige muligheder, som vil blive diskuteret nærmere, formentlig på executive committees næste møde i begyndelsen af november, sandsynligvis i Stockholm. Måske også præsenteret ved 20-års jubilæet og årsmødet den 10.-12. maj 2012 i København – under Danmarks EU-formandskab.

Lene Byrialsen, medlem af EBLIDAs Executive Board og DBs Forretningsudvalg

FRA DIREKTØRENS BLOG

ER DER CENSURFORSLAG PÅ VEJ I EU? EU-kommissionen er tilsyneladende i gang med et forslag, der kan få konsekvenser for den virtuelle ytringsfrihed. Det gemmer sig bag ord som ACTA, harmonisering på europæisk plan kaldet “virtuel Schengen” I disse dage deltager jeg i EBLIDAs (European Bureau of Library, Information and Documentation Associations) årlige konference. Fra Danmarks Biblioteksforening deltager vores formand og vores medlem af EBLIDAs bestyrelse Lene Byrialsen. En del af generalforsamlingen gik med en strategidiskussion om, hvordan bibliotekerne forsat kan sikre fri og lige adgang til information i en digitaliseret verden. Både at skabe den “rigtige” forretningsmodel, så bibliotekerne får råd og at sikre at det digitale materiale faktisk også er til rådighed og ikke bestemt af om forlag og ophavsrettighedshavere vil stille det til rådighed. Nu er det sådan, at de kan fjerne adgangen til deres materialer, fordi bibliotekerne typisk betaler for licens til en samlet “pakke”, men indholdet kan ændre sig over tid. Bibliotekerne har derfor ikke længere kontrol over, hvad de stiller til rådighed.

I februar 2011 diskuterede Rådet for Den Europæiske Unions “Law Enforcement Work Party” (LEWP), et forum for samarbejde om spørgsmål som bekæmpelse af terrorisme, told og bedrageri, et foruroli-

gende forslag om at skabe en “Great Firewall of Europe” ved at blokere “ulovlig” webmateriale ved i EU med den hensigt “at foreslå konkrete foranstaltninger til at skabe et fælles sikkert europæisk cyberspace.”

Det kan jo lyde harmløst, men ifølge forslaget vil det “sikre europæisk cyberspace” indeholde en “virtuel Schengengrænsen” og “virtuelle access points”, hvor “ Internet Service udbydere skal blokere ulovligt indhold på grundlag af EU's sorte liste”.

Det som EU-kommissionens overvejer er tilsyneladende en harmonisering på europæisk plan kaldet “virtuel Schengen” – som kan få vitale konsekvenser for ytringsfriheden, da denne grænse kommer til at regulere adgangen til websteder uden for EU. Man overvejer at etablere et system, hvor man kan blokere for adgangen til ulovligt (illicit) materiale. Det betyder, at vi i Danmark får samme regler for internetformidling som andre lande. Man kan f.eks. forestille sig, at EU kan kræve, at man ikke må give adgang til nazistisk propaganda på nettet, fordi det er ulovligt

i Tyskland, og at adgangen til serveren derfor skal lukkes. Der er i EU's medlemsstater store forskelle på, hvad man betragter som ulovligt. Med fælles regler for adgang til udenlandske websteder, vil det blive de lande med de mest restriktive regler, som vil kunne bestemme over, hvad det er lovligt at formidle. Specielt i en dansk kontekst, hvor vi generelt har en liberal holdning, vil dette måtte opfattes som alvorlige indgreb i informationsfriheden. Prøv selv at google ‘virtuel Schengen’.

Et sådant forslag lugter fælt af censur og bør tænde advarselslamperne hos alle, der mener, at informations- og ytringsfrihed er en grundlæggende rettighed.

Lad os kæmpe for åbenhed og mod de tiltag som åbenbart er under forberedelse i EU's korridorer – lad os få en åben debat om, hvordan vi forhindrer censur og sikrer ytringsfriheden – også i den virtuelle verden.

Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening

Vidste du, at RFID gør selvbetjening nemmere Når bibliotekerne i dag i stigende udstrækning kan arbejde med selvbetjening f.eks. i forbindelse med udlån og aflevering, beror det i høj grad på bibliotekets brug af RFID-tags. De erstatter stille og roligt landet over eksisterende stregkoder. RFID-teknologien og bibliotekerne er begge udsat for en rivende udvikling.

Styrelsen for Bibliotek og Medier har nu publiceret en vejledning til bibliotekerne: Råd & Vink om anskaffelse af RFID i danske biblioteker.

Styrelsen ønsker med denne publikation, at give råd og vejledning til bibliotekerne om anskaffelse af RFID til biblioteker. Der er ifølge Leif Andresen, chefkonsulent i styrelsen, “ikke tale om den højere videnskab”, men vejledningen skal ses som det bedste bud primo 2011. Styrelsen har i en række år arbejdet med standarder for RFID i biblioteker for at sikre interoperabilitet og gennemsigtighed, således at bibliotekerne ikke bliver fastlåst til én leverandør. Det er sket både med anbefalinger og med deltagelse i standardiseringsarbejde, nationalt i Dansk Standard og internationalt i ISO. De overordnede krav ud fra et nationalt synspunkt er bl.a.: At et bibliotek med en RFID-løsning kan fungere i det interurbane lånesamarbejde. At en RFID-løsning skal fungere i forhold til et vilkårligt bibliotekssystem og at leverandøruafhængigheden sikrer, at det i praksis skal være muligt for bibliotekerne at købe RFIDtags fra flere kilder – som det siges. At der kan matches ift. eksisterende stregkoder.

Og så selvfølgelig i en global informationstid, at en dansk løsning skal være i overensstemmelse med internationale standarder.

Download eller køb den på www.bibliotek ogmedier.dk/publikationer.

26

Biblioteker for fremtiden

“Cycling for libraries” Lørdag d. 28. maj startede næsten 90 cyklister fra København – fra pladsen foran Diamanten – på en spektakulær cykeltur på 650 km til Berlin, hvor de efter planen ankom d. 7. juni – lige i tide til at blive modtaget ved åbningen af den årlige tyske “Bibliothekartag”.

Vi i København sørgede for at de kom godt af sted!

Om fredagen før afgang var der nemlig stor Kick-off fest på Københavns Hovedbibliotek for den rullende konference. Festen forløb glimrende: Med over 100 deltagere, dejlig mad – og rigeligt – og glad musik ved Orkestar Baxtalo – en god blanding af klezmer og balkan. Helt fantastisk blev det, da to vogne blev cyklet ind igennem centralsalen og man begyndte at udskænke kaffe og servere is.

Cykel-konferencen (eller måske snarere non-ferencen), som er initieret af kreative finske bibliotekarer, fandt sted for første gang i år i samarbejde med tyske og danske biblioteksfagfolk og med deltagere fra 15 forskellige lande så langt væk fra som bl.a. Canada, Australien, Rusland og USA. En af deltagerne fra Københavns Biblioteker, Rasmus Fangel Vestergaard, fortæller om den usædvanlige konference: “På turen gennem Danmark var kollegerne meget gæstfri og bakkede op om turen. På Falster havde omtale i den lokale presse medført, at en lille flok mennesker på omkring 20 stykker var kørt til stranden for at se os passere på vores rute!

Men det var intet i forhold til, da vi så ankom i Rostock. Her var helt anderledes smæk for skillingen. Vi kørte alle først fra

“Tænk som gæst - optræd som vært! færgen, da dens klap gik ned, og blev mødt af både tv-hold og politieskorte.

Efter nogle bevingede ord fra de lokale myndigheder og biblioteksvæsen kørte vi gennem Warnetunnelen, der var afspærret til ære for os. Så var tonen ligesom lagt for Tyskland. Cyclingforlibraries blev meget lanceret og brugt meget pr-aktivt på turen i Tyskland. Mange steder står de foran massive bibliotekslukninger og overgang til frivillig-biblioteker”.

Temaerne for dagens diskussioner handlede da også meget om frivillighed – og spørgsmålet: er ordet ‘bibliotek’ overhovedet den rette betegnelse for bogsamlinger med frivilligt personale?

Første dag i Berlin havde vi vores egen konference Shifting Traditions – Librarians on the Move, og næste morgen stod den på paradekørsel, som endte i konferencecenteret til pressekonference og åbning af den tyske Bibliothekartag. Initiativet lykkedes. Her er tale om en gigant af et rullende pr- og informationsarrangement, som alle deltagere håber gentages næste år. Om det så bliver København-Helsinki, en tur via Baltikum, eller om vores nordamerikanske venner får stablet en westcoast rute på benene, er for så vidt underordnet. For med cyclingforlibraries når alle altid frem til et eller andet sted på et eller andet tidspunkt”, mener Rasmus Fangel Vestergaard.

Gruppen af cyklister ankom tirsdag d. 7. juni til Berlin, glade, men trætte efter 10 dages cykling afvekslende med besøg på biblioteker og livlige diskussioner. Vi håber at ses til næste år på vej mod Helsinki.

Man kan læse alt om turen her: http://www.cyclingforlibraries.org/

Sådan lyder én af udfordringerne med at skabe nye formidlingsmetoder til bibliotekerne i udviklingsprojektet ‘Værtensklasse’ Medarbejdere, ledere – alle er kommet på arbejde i Aalborg og skal nu lære at agere som den gode vært for bibliotekets brugere. I et nyt projekt er opgaven systematisk at afprøve metoder til formidling i mødet med gæsterne i biblioteket og derud fra at definere et nyt servicebegreb for bibliotekerne.

der projektgruppen som ambassadører blandt kollegaer bl.a. med interne dialogmøder og sjov fredag, hvor arbejdsglæden er i fokus. Med en ekstern konsulent gennemføres grundkurser i værtskab for alle personalegrupper, ligesom ledelsen coaches i værtskabsledelse for at sikre projektets forankring på alle niveauer.

Metoderne tager deres afsæt i detail- og turistbranchen, men også i en videreudvikling af vore egne erfaringer. Det kan være metoder omkring floorwalking, mersalg, uniformering, personligt salg – alle begreber vi kender fra andre brancher. Men det er nødvendigt for bibliotekerne at definere disse metoder og servicebegrebet til det rum, som bibliotekspersonalet agerer i samt i forhold til vores faglighed.

Her arbejdes med bibliotekets værdier og hvor grænsen skal sættes i forhold til projektet. Vaner og rutiner sættes under lup, og når grundlaget er lagt indadtil skal der arbejdes med værtskab udadtil. Først træner vi og herefter testes målrettet værtskabs- og formidlingsmetoder over for vores gæster.

Projektet Værtensklasse søger at finde svar på, hvordan vi som bibliotekspersonale kan arbejde med netop de meta- og relationskompetencer, der nævnes i Folkebibliotekerne i vidensamfundet. Unikt for projektet er, at disse svar skal danne udgangspunkt for en ny teori på området, der sammen med erfaringerne er grundlaget i et kompetenceudviklingsforløb, som tilbydes biblioteker i hele landet.

For at kunne udvikle et servicebegreb, som alle kan arbejde ud fra, er det naturligvis nødvendigt med en fælles ramme, og der arbejdes derfor i starten af projektet med værtskab indadtil ud fra devisen: Smiler vi selv, så gør vore gæster det også.

For at få hele organisationen med arbej-

Konsulentfirmaet Danske Værter med Marianne Hvid er inspirator og medspiller, Carl-Gustav Johannsen fra IVA er følgeforsker og vores kollegaer fra Herning og Silkeborg leger med i projektet, som løber indtil 31. marts 2012. Projektet er støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier og Edvard Pedersens Biblioteksfond.

Følg projektet her i bladet og på centralbibliotek.dk.

Inge Tang Nannerup, projektleder Ove Hesselbjerg Rasmussen, bibliotekar Sonja Ibach Nissen, projektkoordinator Alle Aalborg Bibliotekerne

Susy Tastesen, afdelingsbibliotekar, Københavns Biblioteker

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 5

27

MR. BØRNEBIBLIOTEKAR STOPPET! Lars Aagaard bragte meget nyt med sig til Flensborg Bibliotek bl.a. festholdelse af årstiderne med f.eks. fastelavn og Halloween. En dag en rød djævel, en anden en ildelugtende trold, Lars elskede at klæde sig ud og fandt det oplagt, at biblioteket markerede sig også på den måde. For festerne er fortællingerne om det, der står i bøgerne. Og de rigtig mange gæster vidner om, at den måde at formidle kultur og oplevelser på – også dur for biblioteker.

pænding og en anelse skepsis. Det var den følelse, mange af medarbejderne her havde i foråret 2000.

Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig havde netop ansat “Mr. Børnebibliotekar”, Lars Aagaard. Verdensberømt ildsjæl i den danske og internationale børnebiblioteksverden. At han netop havde modtaget en pris på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde for sit enestående børnekulturelle engagement gjorde ikke benovelsen mindre. Dertil kom så rygterne om Lars som kollega. Ikke sådan lige at styre, vældig hitte-på-agtig, flytter rundt på biblioteksindretningen uden at spørge kollegerne først – og den slags. 11 år er gået – intet er som før. Med udgangen af juni i år gik Lars Aagaard på pension efter at have flyttet godt og grundigt om i det sydslesvigske bibliotekslandskab. På den gode måde. Inden han stoppede, interviewede jeg ham om hans mange gøremål og bibliotekernes fremtid.

S

På spørgsmålet, hvorfor han valgte at tage til Sydslesvig, sagde Lars Aagaard meget åbent: “Jeg trængte simpelthen til et nyt job. Jeg var på Rødovre Bibliotek, og den ene dag var jeg børnebibliotekar, den anden dag chef, den tredje noget helt fjerde. Det var ikke til at holde ud i længden.

Så fik jeg en kulturpris af Danmarks Biblioteksforening, som jeg stadig er meget stolt af. Men jeg fandt ikke selv på Sydslesvig”, røber han. “Jeg blev spurgt, om jeg ville komme til Sydslesvig og man fortalte mig om udfordringerne. Det tiltalte mig rigtig meget, at Sydslesvig er et sted,

28

hvor man ikke bare kan stille med de almindelige ‘danske’ standardløsninger.

Det hele skal opfindes på ny. Du skal tænke så radikalt anderledes. Du skal altid spørge dig selv: Hvilken virkelighed er der her? Hvad er det for en kultur? Hvad er opgaven? Hvordan opfatter folk biblioteket? Den udfordring var tricket for mig.

Det sagde klik. Og det klik har været det hele værd”, fortalte Lars Aagaaard.

medarbejdernes kompetencer og opfange de mange naturtalenter blandt medarbejderne, det kan ikke gå hurtigt nok. Vi skal være dygtige på internettet, dygtige kommunikatører, dygtige projektmagere, ja dygtige til alt!”

Af opgaver, der har betydet mest for ham, på disse kanter nævnte Lars Aagaard ‘at få et godt og fornuftigt samarbejde omkring børnenes skolebiblioteker op at stå som det ene – et af de største samarbejder mellem sydslesvigske organisationer’. Og som det andet ‘det konstruktive og effektive arbejde med en ny VISION’, der gjorde, at man i november 2010 kunne slå dørene op til et ‘genfødt Flensborg Hovedbibliotek – i retrodesign’ med en attraktiv nyindretning for børn.

Lars Aagaard mener at: “Biblioteket nu er gearet til fremtiden. Det nyindrettede bibliotek er en åbenbaring (se DB 08.10, s.

5). Men vi/I skal være enormt vakse og vågne for at følge med – og skarpe i forhold til omverdenen, for der er megen forandring på vej uden om biblioteket.

Kerneopgaven med udlån og kulturelle arrangementer vil være den samme længe endnu, men der sker kvantespring inden for vidensformidling, oplevelsesformidling og biblioteksdrift.”

Lars Aagaard er ofte selv blevet berømmet for sin utraditionelle måde at være bibliotekar på. R. Lysholt Hansens Pris blev tidligere uddelt på Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde og gik i 2000 sædvanen tro til en af bibliotekernes ildsjæle, til Lars Aagaard dengang chef i Rødovre. I sin motiveringstale sagde daværende formand for DB, Mogens Damm (A), bl.a.: “Lars, du får denne pris for dit lange seje træk for børnekulturen. I din karriere som bibliotekar har du altid prioriteret børnene og børnebibliotekerne, og du har givet dem din entusiasme, dit engagement og dit hjerte.. i udvikling af materialetilbuddene til børn i Sønderborg, i Rødovres Børne- og ungepolitik og senest i dit internationale engagement i IFLA, den internationale biblioteksforening, hvor du repræsenterer os i Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekarforbundet i det internationale børnebiblioteksarbejde. Fra børnene går Lars’ blik til den omverden, der skal støtte og fremme børnene i deres udvikling. Lars er en uovertruffen netværksbygger. På det punkt er han et eksempel for os alle”, sagde Mogens Damm dengang.

“Udviklingen går rivende stærkt, og det er ekstremt vigtigt at udvikle biblioteket og

Rita Jakobsen Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

NY BIBLIOTEKSSERVICE

DER ER NOGET PÅ SPIL I SKIVE!

Når man kan kombinere børns samlermani med deres lyst til at spille – i dette tilfælde kort - er succesen hjemme. Det har vi i hvert fald følt på Skive Bibliotek, hvor vi siden begyndelsen af februar har drevet en kortklub for børn

D

e samler, bytter og spiller forskellige kort inden for genren fantasy kortspil. Magic the Gathering eller bare Magic, som et af disse spil hedder, er det ældste. Siden det blev opfundet af en matematiklærer i USA engang i 90’erne har det bredt sig i rollespils-kredse over hele jorden. Der er på nuværende tidspunkt udkommet mere end 18.000 forskellige kort til Magic, så for børn med samlerinstinkt er der noget at gå i gang med.

Interessen for at deltage i børnebibliotekets kortklub var fra begyndelsen helt overvældende. Vi startede klubben op en lørdag i februar, så forældre, der gerne ville vide, hvad det gik ud på, havde en mulighed for at deltage. Med forældre var der i alt 60 deltagere – et godt stykke over det forventede antal og alle ledige borde og stole måtte tages i brug. De efterfølgende tirsdage har der været mellem 40 og 50 deltagere, og der kommer hele tiden nye til, så kortklubben i dag tæller over 100 medlemmer. De spiller, snakker, bytter kort og hygger sig et par timer efter skoletid hver tirsdag i børneafdelingen, hvor vi har opstillet spilleborde på lange rækker.

Børnene er i alderen 8-26 år. Der er absolut flest drenge men også enkelte piger. De kommer fra hele kommunen og fra mange forskellige skoler. Nogle kender hinanden på forhånd, andre lærer nye at kende. Vi sørger for, at alle har nogen at spille med, så ingen føler sig udenfor og de drevne kortspillere hjælper nybegynderne.

Som ugerne gik og succesen var hjemme, satte vi nye aktiviteter i gang: Der blev arrangeret en spilleturnering en lørdag, hvor 23 drenge og 1 pige deltog. Af hensyn til en fornuftig afvikling af turneringen, havde vi sat grænser for, hvor mange der kunne deltage. Alle skulle helst spille det meste af tiden, og det gjorde de i 6 1/2 time fra 10-16.30.

Næste aktivitet var en spillenat, hvor vi ud over kortspil også arrangerede gammeldags brætspil og wii. Børnene mødte op på biblioteket kl. 19 og var først færdige med at spille næste morgen. Det havde været en kanon oplevelse for alle – også de voksne fra biblioteket!

Kortklubben har givet os lyst til at indrette forskellige spillemiljøer i børnebiblioteket. De første deciderede spille-pc’ere er blevet anbragt og taget i brug – flere følger efter, så vi har forskellige tilbud til forskellige aldre og præferencer. Spillelysten stimulerer læselysten, og der lånes bøger og tegneserier om spillene som aldrig før.

Vibeke Galsbo, vicestadsbibliotekar, Skive Bibliotek

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 5

29

NY BIBLIOTEKSSERVICE

ROSKILDES NYE ROCKBIBLIOTEK Danmarks Rockmuseum og Roskilde Bibliotekerne indgik som omtalt i Danmarks Biblioteker et samarbejde sidste år i det håb hurtigt at skabe synlige resultater for borgerne: nu er rockbiblioteket en realitet – foreløbig i en satellitversion

M

ed indvielsen af et nyt, fælles RockBib på Dronning Margrethes Vej 14 og en række konkrete og nyskabende musiktilbud i maj er samarbejdet mellem bibliotek og museum kommet godt fra start.

Rockbiblioteket 2011 En helt ny scene. Et ‘backstage-område’, hvor man kan fordybe sig med musikmagasiner og -bøger. Lytteposter og info-plancher med viden om dette og hint inden for musikken. Indbydende sofaer, hvor man kan slænge sig med sit yndlingsband i ørerne. Roskilde Musikbibliotek har inden for den sidste måned undergået stor forvandling.

Frem til Danmarks Rockmuseum åbner på Musicon med sit eget bibliotek, vil RockBib fungere som Rockmuseets satellit i midtbyen. På RockBib tester rockmuseet og musikbiblioteket nye måder at formidle på med lytteposter, scene og backstage.

Alle erfaringer bringes med til Musicon, når RockBib flytter ud på Musicon som en del af Danmarks Rockmuseums åbning i 2014.

Ny scene På den nye scene bliver der også mulighed for at opleve mindre events så som små koncerter, film, konkurrencer, musikquizzer, debatter og foredrag. Lokale musikere, samarbejdspartnere og andre borgere inviteres til at komme med gode forslag til, hvad scenen ellers kan bruges til. Har du selv en god idé, så send en sms til 1999. Skriv BIB ROCK efterfulgt af din besked i tekstfeltet.

Back-stage lyttepost 30

Unikt samarbejde Ideen om at knytte museum og bibliotek fysisk sammen er banebrydende og ligger helt i tråd med Roskilde Bibliotekernes visioner for de kommende år.

Bibliotekschef Mogens Vestergaard fortæller: - “Vi prioriterer samspil med resten af byen meget højt. Vi vil gerne bidrage til dynamik og liv i byen, og vi er hele tiden på udkig efter nye, relevante partnerskaber. Det nye RockBib er et godt eksempel på, at samarbejde på tværs kaster mange gode tilbud af sig, ikke mindst for borgerne i Roskilde”.

Også borgmester Joy Mogensen (A) ser positivt på samarbejdet mellem Roskilde Bibliotekerne og Rockmuseet: - “RockBib understøtter én af Roskilde Kommunes hovedstrategier, nemlig strategien om at udvikle “det musiske Roskilde”.

Det handler om at prioritere og samle de mange stærke kulturelle kræfter, som Roskilde Kommune rummer. Med bibliotekets 500.000 besøgende om året og Rockmuseets faglige viden og dynamik, skal det blive spændende at følge udviklingen i de kommende år.”

Også internationalt har samarbejdet mellem Rockmuseet og biblioteket skabt opmærksomhed. I september 2010 blev det hædret med The InterregIVB North Sea Region Programme’s internationale pris for “Best Collaboration Award 2010”.

Læs mere på www.roskildemusikbib.dk og www.danmarksrockmuseum.dk.

Pernille Carneiro Juel, informationskonsulent, Roskilde Bibliotekerne

Joy Mogensen og Mogens Vestergaard

SIDSTE NYT Biblioteksservice i det fri – i Italien

Multimediehuset i Aarhus modtager flot milliondonation

Det er ikke kun i Skive, der er noget på spil!

I Massa, en provinsby nord for Pisa, fyldes byens gågader 2-3 gange om ugen i sommermånederne af mellem 150-200 børn samt forældre. Børnene spiller alle former for kort og spil. 4-5 børn pr. bord + 1 stk forældre.

Det er byens bibliotek – med 5-6 faste medarbejdere til at betjene ca. 80.000 indbyggere – der i mange år har arrangeret “Giochiamo insieme!” Det betyder: Lad os spille - sammen! Med tyk streg under ‘sammen’. Og det er en vidunderlig fredfyldt og hyggelig oplevelse.

Ingen råben og skrigen, ingen spiritus eller øl, ingen store bananer, der vil lave larm – kun en tæt koncentreret mumlen samt latter fra de mange børn og voksne. De bliver ved til efter midnat - og så godnat. Borde og stole flyttes tilbage til de caféer, butikker, terasser, private lejligheder etc., der har lånt dem ud. En halv time efter er gaderne ryddet. Affald er der ikke noget af – det er nemlig kun i Napoli, man smider affald på gaden, hedder det i Massa!

En donation på 17,4 mio. kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal vil skabe fornemme rammer for såvel voksne som børns fremtidige kulturoplevelser på hovedbiblioteket.

Pengene er givet til Multisalen og en Børnesal af høj arkitektonisk og funktionel standard – centralt og iøjnefaldende placeret i det kommende hovedbiblioteks niveau 1. Indvendigt bliver salene bestykket med stærk fokus på akustik, teknik, belysning og brugerkomfort. Donationen er et stor løft til hele Multimediehuset, udtalte den nu afgåede borgmester Nicolai Wammen (A). Med den kan man leve op til projektets vision om at skabe nogle helt særlige faciliteter og indrette salene så fleksibelt, at de kan rumme en meget bred vifte af arrangementer, forskellige mødetyper og -størrelser.

Borgere og foreninger vil kunne holde møder, events, debatter, høringer, foredrag, børnearrangementer af alle slags og andre begivenheder i attraktive rammer af høj standard.

Multisalen vil kunne rumme ca. 300 personer, mens Børnesalen vil kunne have arrangementer med op til 150 personer. Multimediehuset, Nordens største hovedbiblioteksprojekt, bygges på havnefronten og forventes færdigt 2015. Første spadestik blev taget i 8. juni i år. Følg projektet på www.multimediehuset.dk.

/CPS

/HN

Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K UDGIVERADRESSERET SORTERET MAGASINPOST ID: 42781

Tag med til Innovation Lab’s NEXT 2011 Årets digitale mindbooster får besøg af de største tænkere fra Google, AT&T, Time Inc og Ferrari.

Konference og Udstilling afholdes på Aarhus Rådhus og i Ridehuset.

Program og tilmelding: http://www.nextaarhus.com/conference HUSK! For DB-medlemmer 20% specialrabat

Pris 5.000 kroner incl. (fuld pris 6.250 + moms) Angiv DBF-medlem i tilmeldingens bemærkningsfelt.

På gensyn tirsdag 30. og onsdag 31. august 2011!