Danmarks Biblioteker nr. 4, 2017

Nr4. 2017

DANMARKS BIBLIOTEKER

METTE BOCK: Analyse af bibliotekets rolle i 2018 Fremad - ikke tilbage: 11 politikere & biblioteksledere gi’r input til analyse Kulturhavn Gilleleje med unikt kulturhuskoncept samt alternativ økonomi Nota: Magisk læsedrage • Herning: E-pakke til døren • NEXT • Folkemøde Leder: Lad os fortælle, hvorfor bibliotekerne stortrives

LEDER Forside: Kulturminister Mette Bock (LA) Foto: Bjarke Ørstad

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 21 årg., nr. 4. August 2017 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 5. 16 oktober 2017 Tidligere numre og artikler Se www.db.dk Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk/danmarksbiblioteker Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.100 ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, bibliotekschef, Aalborg Bibliotekerne og 2. næstformand, Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Inge Dinis (A), Ikast-Brande, Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, John Larsen, biblioteksleder, Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg og Martin Lundsgaard-Leth, kultur- og biblioteksleder, Ikast-Brande

LAD OS FORTÆLLE HVORFOR BIBLIOTEKERNE STORTRIVES

Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening I sommerens løb har der været stor medieinteresse for folkebibliotekerne. Dagbladet Politiken kickstartede en debat om bibliotekerne og deres ændrede rolle på forsiden den 14. juli med overskriften “Vi går oftere på biblioteket, men ikke for at låne bøger og musik” og fortsatte hen over sommeren med artikler og læserindlæg.

Avisen startede med at spørge “hvorfor går vi på biblioteket, når vi kan finde alle mulige oplysninger på søgemaskiner som Google, finde den musik, vi vil høre på Spotify, se film og tv-serier på Netflix og læse e-bøger og lytte til lydbøger på bogtjenester som Mofibo?” Politiken indkredsede herefter selv, hvorfor det moderne bibliotek spiller en stadig større rolle i manges liv, selvom der udlånes færre fysiske materialer. Avisen lader bibliotekar Ida Jensen fra Aalborg Bibliotekerne forklare den udvikling med ordene: “Fordi biblioteket er det eneste sted, hvor du kan få hjælp uden at betale noget, det eneste sted, hvor du kan være, uden at nogen forventer noget af dig, og det eneste sted, hvor du kan møde folk fra alle samfundsklasser.”

Vi besøger bibliotekerne oftere end for få år siden, viser en ny Megafon-måling. 31% af danskerne oplyser, at de besøger et kommunalt bibliotek mindst en gang om måneden.

Væsentligt flere end i den seneste store Kulturvaneundersøgelse fra 2012. Andelen af danskere, der aldrig sætter deres ben på et bibliotek, er tillige væsentligt lavere end i 2012. Dengang svarede 22%, at de aldrig kom på biblioteket. I Megafon-målingen er det blot 10%.

Artiklerne affødte også debat i andre medier og blev nogle steder til “Bibliotekerne styrtbløder” og “Bibliotekers udlån styrtdykker - men det vrimler med gæster”, bl.a. på baggrund af en kritik fra Ole Münster, der et stykke tid har skrevet flere steder om bibliotekerne. Mit svar på det er, at nok udlånes færre og færre bøger, cd'er og andet på bibliotekerne i min kommune Aarhus, men bibliotekerne forsøger netop at favne den moderne kultur- og informationsbruger. Og folkeoplysning er ikke det samme som for 20 år siden, hvor udlånet var eneste målepunkt. I dag tilbyder bibliotekerne masser af folkeoplysning i form af eksempelvis debatmøder. Desuden gør biblioteksforeningen meget for at få en løbende debat om bibliotekernes udvikling. Blandt andet indgår foreningen i en tænketank med fokus på fremtidens bibliotek. Vi skal nemlig til stadighed fortælle, at biblioteket udvikler sig til gavn for det enkelte menneske og for samfundet.

Det er også baggrunden for, at Danmarks Biblioteksforening fra uge 41 og op til kommunalvalget sammen med landets biblioteker sætter fokus på bibliotekets betydning for demokratiet. For nok er informationer og oplysninger i dag tilgængelige på alle mulige platforme, men bibliotekerne sikrer en objektiv vidensformidling. Vigtigt i en tid, hvor Fake News og mere eller mindre sande historier drøner rundt på sociale medier, som bibliotekaren fra Aalborg Bibliotekerne desuden påpegede til Politiken. Og så formidler biblioteket både kultur, viden og oplevelser, som man ikke får andre steder i samfundet.

“Bibliotekerne er stadig en platform for demokrati og medborgerskab. De sikrer fundamentet for den frie meningsdannelse og et bredere perspektiv på verden”, som Ida Jensen også sagde til Politiken.

Så jeg håber, at alle Danmarks biblioteker vil være med til at sætte fokus på bibliotekerne og demokratiet i uge 41!

INDHOLD Biblioteksundersøgelse er på vej, oplyser kulturministeren i juli til Politiken. For “digitaliseringen og ændrede brugervaner udfordrer vores traditionelle måde at tænke biblioteker på“. Derfor vil Mette Bock (LA) i 2018 have analyseret bibliotekernes rolle i dag blandt andet for at “afklare, om biblioteksloven fortsat er tidssvarende“. 11 politikere og biblioteksledere kommer med indspark til projektet.

Borgerne strømmer til unikt nyt kulturhus og bibliotek i Gilleleje. Historien bag Kulturhuset og bydelen Kulturhavn Gilleleje handler om et byråd, der satte gang i ny udvikling uden selv at have midler til det. Læs om huset, dets 220 frivillige og historien om en alternativ byudvikling.

Flere tusinde delegater er på vej til IFLA 2017 i Polen. Læs om IFLA’s nye Global Vision og om polsk turn-around med tredobling af benyttelsen i Gdansk.

Hellen Niegaard 2

Leder

5

Nyhedsklip

5

Temadag om hverdagskultur

6

Kulturhavn Gilleleje. Bredt lokalt engagement Hellen Niegaard

10

Kulturhavn Gilleleje.

En fortælling om alternativ kulturudvikling Hellen Niegaard

11

DB Sommerundersøgelse: Internettet holder øje med dig ...

12

Kulturministeren ønsker ny biblioteksundersøgelse i 2018

13

Rundspørge om ny biblioteksundersøgelse Hvad skal med?

18

Fremtidens bibliotek - hvad er opgaven?

Kirsten Boelt og Michel Steen-Hansen

20

Polsk turn-around tredobler benyttelsen Jens Thorhauge

22

Nyt fra biblioteksfronten

23

Byggenyt fra Frederiksberg

24

NY Nota App til Lydbøger Morten Nielsen

24

Magisk Drage skal hjælpe 5.000 børn med læsevanskeligheder Mark Benfeldt Kjær

26

En pakke med e-bøger til døren i Herning Lise Nørskov-Thomsen

28

NEXT LIBRARY 2017 Hellen Niegaard

30

Folkemødet 2017 og bibliotekerne Folkemødet – se ud, se ind og bliv set Lotte Hviid Dhyrbye, Louise Agger Nexø

31

Public service, Fake News og fællesskabets dannelsesinstitutioner Michel Steen-Hansen

Kulturhuset – Kulturhavn Gilleleje giver nyt liv til bymidten

…6

Gdansk laver litteraturformidling via spil og skattejagt i gaderne … 20

Charmerende Norma guider NEXT LIBRARY delegater på Dokk1

HUSK 24.-26. august

… 28

[NYHEDSKLIP...] kere. På standen kan man ud over bibliotekernes egne folk bl.a. møde folketingsog kommunalpolitikere og kulturminister Mette Bock. Blandt de mange forfattere, som kommer inden om, er i år Olga Ravn, Jesper Stein, Lone Theils, Morten Ramsland, m.fl.

Arrangerer jeres bibliotek besøg til Bogforum for de lokale læsere? Så giv os et praj på db@db.dk – mærket Bogforum 2017.

BOGFORUM 2017 OG BIBLIOTEKERNE Hvor der er bøger, litterære diskussioner og kulturdebatter, er der biblioteker og biblioteksfolk. Også på Bogforum 2017 fra den 10. til 12. november på den store velbesøgte hjørnestand i hal C3.

Bag standen står 18 kommuner sammen med Danmarks Biblioteksforening. De 18 er: Albertslund, Ballerup, Frederiksberg, Frederikssund, Gladsaxe, Gribskov, Helsingør, Herlev, Hillerød, Holbæk, København, Lyngby-Taarbæk, Næstved, Odense, Roskilde, Tårnby, Vejle og Aalborg.

Standen byder også på masser af debatter, forfattermøder og litterære indslag. Et af de mere utraditionelle er Den Store Litteraturquiz med Adrian Hughes, der afholdes hver dag kl. 13 med deltagelse af forfattere, anmeldere, biblioteksfolk og politi-

stærkt problematisk udvikling for både den enkelte, forskning, erhvervsliv og myndigheder, som i stigende grad netbaserer deres kontakt med borgerne. I Berlingskes avisserie i august peger EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, på DBs sommerundersøgelse, der klart viser, at et flertal af danskerne er skeptiske omkring f.eks. de private net-moguler Googles og Facebooks brug af deres data – og i øvrigt en understregning af behovet for biblioteker som steder for informationsadgang og -søgning. Læs mere om undersøgelsen her i bladet.

STATISTIK 2016. Normalt bliver biblioteksstatistikken offentliggjort i den første uge i juli. I forbindelse med dataindsamlingen af 2016-data har man i år været særligt udfordret. Mange af filindberetningerne fra folkebibliotekerne har vist sig fejlagtige i forbindelse med bibliotekernes overgang til Cicero systemet, og det har bevirket en forsinkelse i udgivelsen, som p.t. er planlagt til at ske 26. september, oplyser Danmarks Statistik til redaktionen.

Den årlige oversigt her i bladet bringes i Danmarks Biblioteker nr. 5.

IFLA 2017. Flere tusinde biblioteksfolk og politikere fra hele verden er på vej til Wroclaw. Fra den 19. til 25. august afholder den internationale biblioteksorganisation IFLA, International Federation of Library Associations & Institutions, sin kongres i Polen med overskriften: Libraries.

Solidarity. Society. Under kongressen lanceres første udspil til den nye globale vision for biblioteker.

KAMPEN OM INTERNETTET og den voksende indskrænkning af borgernes informationsfrihed spiller lige ind i DB og bibliotekernes aktuelle debat om uhindret adgang til viden i en digital verden. En

Læs Michel Steen-Hansen og Kirsten Boelts indslag om visionsoptakten samt om polsk turn-around i biblioteksregi i Jens Thorhauges artikel. Følg IFLA-kongressen på DB Facebook.

HVERDAGSKULTUR – DB TAGER TEMPERATUREN OP TIL VALGET 7. SEPTEMBER PÅ DOKK1 14. SEPTEMBER PÅ TÅRNBY HOVEDBIBLIOTEK Mød Mads Thimmer, Imran Rashid og Schmidt Hammer Lassen-arkitekterne Trine Berthold og Anette Bjerring Gammelgård DB Temadage 2017: Hverdagskultur er mange ting, bl.a. biblioteker og kulturliv. DB sætter fokus på tre trends som en optakt til kommunalvalget og kommunernes nye kulturstrategier. Nytænkning af kulturrum, det digitale liv og den digitale hverdag.

PROGRAM OG TILMELDING PÅ DB.DK/WEBFORM/DB-TEMADAGE-2017 5

INTERVIEW

KULTURHAVN GILLELEJE Bredt lokalt engagement og lokale kræfter er nøglen til unikt kulturhus Midt i Gilleleje by mellem station og havn vokser en ny bydel frem: Kulturhavn Gilleleje. Opdelt i tre byggefaser, hvoraf den seneste, nummer 2 med kulturhus - bibliotek, biograf, udstillingsplads, lounge og spisehuset Bolværket placeret langs Søborg Kanal - blev taget i brug lige før jul i december 2016.

E

t halvt år senere på en solskinsdag sidst i juni har jeg sat Vibeke Steen, bibliotekschef i Gribskov Kommune, stævne for at se huset og dets herligheder. Og for at høre nærmere om historien bag. Den er ikke helt almindelig.

Borgernes Hus

Vibeke Steen

6

“Et kulturelt mødested og et samlingssted. Dét har i mange år været stærkt savnet og efterspurgt.” Svaret falder prompte fra Vibeke Steen på spørgsmålet om, hvorfor en ny bydel på en stor nedlagt parkeringsplads med nye boliger, møbelhus, supermarkeder og lokale forretninger (Fase 1) lige netop skulle suppleres med et kulturhus. Vibeke Steen fortæller med stor entusiasme: “Ønsket er opfyldt til fulde. Kulturhavns kulturhus er skabt sammen med borgerne. Et fælles sted hvor mennesker, brugerne af huset, i meget høj grad selv er med til at bestemme og udvikle, hvilke kulturtilbud, der skal være i husets indre.”

Nøglen til denne del af Kulturhavn Gilleleje er et stærkt lokalt engagement hos lederen af den lokale brugsforening og hos en stor gruppe frivillige.

“Det nok helt unikke forhold her er, at det hele aldrig var blevet til noget, hvis ikke den lokale brugsdirektør og uddeler, Lars Corfitzen, havde fået den idé, at Gilleleje Brugsforening med sine over 100 år med hans egne ord ‘skulle give noget tilbage til lokalsamfundet’.” Det blev så til brugsforeningens køb af P-grunden, til tre byggefaser og herunder altså også etablering af et kultursted baseret på en særdeles bred lokal forankring. Inklusiv et nyt bibliotek. Det gamle biblioteks placering i en tilbygning til det gamle rådhus, kaldet Pyramiden, var uhensigtsmæssig og lå på vej ud af byen.

Dertil kom et stort frivilligt engagement. “Mange lokale gik oprindelig ind og bakkede op om kulturhusprojektet, fordi de savnede en tidligere, lukket biograf og engagerede sig med den dagsorden, at de som frivillige ville være med til at drive en biograf”, siger Vibeke Steen

B I B L I O T E K S BY G G E R I

Mellemrummet – plads til at være og til kultur

Tilstrømning og formidling At man virkelig har savnet et tilbud som Kulturhuset, viser besøgstallet. Fra omkring 1.100 besøgende pr. uge i det gamle bibliotek til over 7.000 i dag, og samtidig er udlånet steget.

“Jeg møder ingen, som ikke er glade for det nye kulturtilbud og bibliotek. Under de indledende diskussioner og forberedelser opstod en bekymret borgergruppe, “Pas på Gilleleje”, som mod-

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 4

Kulturhavn og Kulturhuset falder naturligt ind i bybilledet og ligger med en bro over kanalen til Gilleleje Hovedgade centralt i forhold til bibliotekets placering før. Her tilbydes ikke alene en række kulturelle tilbud og spisested, her tilbydes også et fælles sted at komme og være. For alle borgere i alle aldre.

Arkitekterne bag byggeriet, Skovhus Architects, beskriver ideprocessen lavet med input fra borgerne sådan: “Hurtigt opstod tanken om at lade det indre og det ydre rum forenes gennem en meget bevidst behandling af overgangene mellem det ydre og det indre rum. Mellemrummet opstod – et rum skabt af mødet og ønsket om et værested ud over det sædvanlige. Et rum, hvor man kan være sammen – men også alene og stadig føle ro og velvære. Mellemrummet er det mentale fællesrum for samfundet Gilleleje. Mellemrummet byder på ophold uden forpligtigelse, men stadig fyldt med oplevelser og inspirationer. Det nye Kulturhus må meget gerne blive det samlingssted, der afløser tvkiggeriet i isolerede små huse hver for sig. Det private, sociale værested får i dette hus sin renæssance efter indtoget af medietidsalderen.”

7

INTERVIEW standere af denne 2. Fase af Kulturhavnen, men heldigvis er folk, fra det øjeblik vi slog dørene op ved indvielsen den 3. og 4. december 2016, strømmet til. Vi oplever reel glæde omkring og begejstring for stedet. Og folk bruger gerne alle husets tilbud.

Også biblioteket er tilfreds, vi har langt bedre formidlingsvilkår i dag”, fortæller Vibeke Steen.

Biblioteksarealerne er placeret nede og oppe og brudt op af en lille serie af rum i rummet; nede i børnedelen under fortælletrappen og som små ‘formidlingshuse’ på første etage. Digitale løsninger er forbilledligt indtænkt i de enkelte huse/materialesektioner med reolskærme. Her vises ikke blot bogforsider o.l. til inspiration, her vises rent faktisk også om materialet er hjemme og til at låne eller ej. I det hele taget er det Vibeke Steens og hendes biblioteksteams ønske at gøre det let og indbydende at finde både materialer og viden via digitale hjælpemidler. Også fordi det gør benyttelse enkel uden for de bemandede timer. Huset er åbent fra klokken 7.00 til 22.00, eller når biografen lukker.

1. Sort bibliotek - med lyst indtryk 2. Den transparente yderskal og de mange vinduesflader inviterer ind og giver gode kig til Gillelejes kulturliv 3. Fortælletrappen 4. Ledlys i smalle grå metalskinner langs alle reolhylder gør det let at se titler og finde frem til materialer

Oprindelig var også et museum (Museum Nordsjælland) en del af planen, hvilket Vibeke Steen beklager ikke blev til noget, men hun forstår godt, at hele konceptet for huset som et åbent sted og et åbent rum ville gå fløjten, hvis et museum med genstande skulle passe ind. Men Nordsjællands Museums Gribskov afdeling i Gilleleje har alligevel fået eksponeringsplads i den nye bygning. Dels via udstillinger og montrer, dels via ny digital formidling. “Et samarbejde, vi er kommet rigtig godt i gang med”, forklarer Vibeke Steen og fremviser en særlig storskærm på 1. sal.

Via den gives direkte adgang til den lokale historie i form af en række Viden om-introduktioner og temasatte fortællinger. På samme sted er det muligt at holde mindre arrangementer.

Sort bibliotek – åben venlig atmosfære Lyst og imødekommende er sjovt nok det overordnede indtryk, jeg står tilbage med efter besøget i Kulturhuset og dets bibliotek.

Sjovt nok fordi væggene her, stik modsat mange andre nyere bibliotekers indretning, ofte er sorte og grå, og reolvalget er sort.

Møbleringen er, ejerskabet taget i betragtning, dog ikke overraskende med mange af Brugsens gedigne nye og gamle møbelklassikere, mens reoler og lignende er skabt til huset i et samarbejde med arkitekt, byggeledelse og en snedker. Bygningens gulve og trapper inkl. fortælletrappen fra stueetage til 1.sal er

1

2

3 8

4

B I B L I O T E K S BY G G E R I holdt i egetræ, reolerne består af sortlakerede stålvænger med hylder i sort støbekrydsfinér. Flere vægge er beklædt med akustikregulerende sorte træbetonplader.

I princippet består bygningen af et sæt bygningsrektangler i to etager set ude fra. Men oplevet indefra udgør biblioteket, udstillingsarealer, trapper og reposer, forhal og spisehus et stort åbent og sammenhængende areal. Dét forhold og det, at bygningen stort set til alle sider åbner sig med store vinduesflader ud mod kanalen, Peter Fjelstrup Vej og udeserveringen mod Fase 3-byggepladsen og dens kig over hovedgaden ned mod havnen, skaber sammen med lysindfald fra flere indgange en åben helhed. Lukkede rum er der tre af: De to biografer og så den eksisterende TDC-central. Samt naturligvis toiletter og køkkenfaciliteter.

At bygningen ikke opleves hverken bastant eller kedelig udefra, skyldes dens beklædning med vertikale træpaneler i gran, kaldet Superwood. De går igen inden døre og åbner sammen med interne vinduer fra f.eks. bibliotekets 1. sal og den lille biograf det indre hus op.

Økonomi og åbningstider Fonden Kulturhavn Gilleje og dens bestyrelse, hvori Vibeke Steen sidder, er ansvarlig for hele projektet herunder for driften på vegne af Gilleleje Brugsforening. Brugsforeningen ejer sammen med investeringsvirksomheden Innovator Fase 1. Kulturhuset Fase 2 er ejet af Gilleleje Brugsforening, og det skal den fortsat være. Indtægter kommer dels fra kommunens husleje for biblioteket og fra TDC for deres lokale central, som lå på pladsen i forvejen, og som nu er placeret som en lukket kerne i byggeriet. Desuden skal biograf og restaurant betale husleje, når startfasen er ovre.

Rent praktisk fungerer biblioteket som husets motor, mens en stor gruppe frivillige er hjulene, der får dets aktiviteter til at køre rundt. Fonden Kulturhavn Gilleleje har udgifter for ca. 7.5 mio. kroner om året – det er inkl. husleje, fællesudgifter m.m., men det samlede overblik har vi ikke helt endnu, fortæller Vibeke Steen og forklarer, at man nu efter sommeren skal i gang med en evaluering af de første måneder. “Biblioteket selv skal eksempelvis se på, hvordan omfanget af bemandede timer skal være, når det hele bliver lidt mere permanent. Her afsatte jeg fra starten rigeligt for at løbe det hele i gang; vi er der fra klokken 10 til 18.30 på hverdage plus om lørdagen.”

af, men også andre lokale kræfter. “De tilfører ud over timer også Kulturhuset et stort netværk i kraft af deres personlige, meget forskellige baglande til fordel for vores mange arrangementer og udstillinger. Vi startede frivillig-processen i september 2015 og indkaldte til møde i det gamle bibliotek: ’Er der nogen, der kunne tænke sig at være frivillige i det nye kulturhus?’ Cirka 60 personer mødte op, flere kom til efterfølgende. Da vi åbnede i december, var der 220.”

220 frivillige og mange arbejdsgrupper De frivillige fordeler sig i dag på 11 arbejdsgrupper. Alle med en tovholder. Som husets ansigt udadtil og daglig koordinator – og tovholder til de mange grupper og hver af deres tovholdere – har bestyrelsen ansat Frederikke Lynæs Strand. Og som opfølgning på processen med Inger Fair har man nu bl.a. etableret en sekretariatsgruppe, der hjælper den daglige leder med administration, pr og lignende. Andre grupper er f.eks. Børnegruppen, Debatforum, Musik- og Udstillingsgrupperne, mens flere af grupperne arbejder med biograferne. “Vi kunne sagtens være færre frivillige, og måske ville det i visse sammenhænge endda gøre tilrettelæggelsen mere effektiv”, lyder svaret fra Vibeke Steen på mit spørgsmål om, hvad man gør, hvis nogle af de frivillige må melde fra. Men siger hun: “Alle er modtaget med åbne arme.”

“Nogle frivillige er naturligt nok blot interesserede i at bidrage med pasning af enkelte vagter eller lignende, men flere er lokale ildsjæle, som lægger mange timer i både arbejdsgruppernes forberedende indsats og vagtdækning”, siger Vibeke Steen. Den store udfordring lige nu er i hendes øjne at skabe et godt intranet, som de frivillige kan bruge til at kommunikere imellem sig og i øvrigt at tilbyde de ældre blandt de frivillige, som ikke har brugt IT ret meget, at blive klædt på til opgaver som f.eks. at håndtere biografens elektroniske billetsystem og lignende. “Vi har faktisk indkøbt grejet, vi savner blot IT-understøttelse, så det kommer op at stå.” Et vilkår, når et kulturhus især er baseret på lokale kræfter.

Udfordringer og samarbejde “Jeg tror aldrig, jeg har været så udfordret på mine absolutter og forestillinger om, hvordan tingene skal være. Samtidig er her et helt utroligt, givende nyt lokalt fællesskab og samarbejde. Det er en stor oplevelse at være med til virkeliggørelsen af en idé som Kulturhuset. Jeg føler mig meget privilegeret”, tilstår Vibeke Steen afslutningsvis med et stort smil. Kig selv forbi.

Organisering

De frivillige er fortrinsvis aktive pensionister, som har tid at tage

At mange andre biblioteksfolk og kulturpolitikere kan være tiltrukket af koncept, organisering og indretning, oplever jeg selv under mit besøg, hvor jeg støder på kolleger fra Egedal. Der er mange gode grunde til at besøge Gilleleje Kulturhavn.

HELLEN NIEGAARD Skovhus Architects + Per S. Ransdal Hansen

Se mere på www.gribskovbib.dk/tags/gilleleje-bibliotek Læs også indslaget side 10: ”Kulturhavn Gilleleje – en fortælling om alternativ lokal kulturudvikling”.

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 4

Også når det gælder organiseringen af huset og dets drift har der været tale om finpudsning. “Betalt af Brugsforeningen og Lars Corfitsen har vi over et par måneder været igennem to udviklingsforløb. Det har været ekstremt hjælpsomt.” Bestyrelsen har gennemført en sparringsrunde med Stine Bosse, mens konsulentfirmaet Inger Fair A/S har kigget på frivillig- og opgaveorganiseringen. “Det første forløb var utroligt givende i forhold til at definere bestyrelsens rolle i et hus som dette i praksis og førte til en udvidelse med to mand til syv medlemmer, inklusiv en repræsentant fra de frivillige og en mere fra Brugsforeningen; vi fik ny formand, og jeg blev næstformand. Det andet forløb lavede vi for at skabe grundlag for en mere strømlinet og holdbar infrastruktur omkring den konkrete opgaveløsning og de frivilliges arbejde og ansvar,” forklarer Vibeke Steen.

9

INTERVIEW

KULTURHAVN GILLELEJE En fortælling om alternativ lokal kulturudvikling

Historien bag Gillelejes nye Kulturhus og hele etableringen af bydelen Kulturhavn Gilleleje handler om et byråd, der ville sætte gang i ny udvikling uden selv at have midler til det. Den fortjener at blive fortalt. Til overvejelse og inspiration for andre kommuner.

M

ed Kulturhavn Gilleleje har byen fået en skarpere kulturprofil, og et nedslidt byområde er forvandlet til en attraktiv bydel midt i centrum ved hovedgaden og tæt ved havnen. Selv om flere har været skeptiske undervejs og Brugsforeningen – hovedinvestoren – presset økonomisk, så er realiteten, at projektet har tilført nyt liv til Gribskov Kommunes nordlige turistmagnet og ikke mindst til dens borgere.

Danmarks Biblioteker møder Børge Sørensen, en af lokalpolitikerne, der deltog i processen bag denne udvikling til en sommersamtale. Om forløbet og om de muligheder eller udfordringer, der ligger i at indgå partnerskab med lokale kræfter.

Børge Sørensen er i dag frivillig og engageret i Kulturhusets kommunikationsgruppe og tidligere bl.a. kommunalpolitiker i Gribskov Kommune for SF.

grund med parkering, en TDC central og en gammel fjernevarmestation til salg i Gilleleje bymidte. Det skete i form af en idéplan, hvor interesserede købere blev inviteret til at byde og samtidig fortælle, hvilke tanker man havde for området.

Kun ét bud på beskedne 5 mio. kroner kom ind. Fra Superbrugsen i Gilleleje.

Brugsen har været i byen siden 1892 og ville meget gerne give noget tilbage til byen.

– Ikke ret meget for en stor grund midt i byen på knap 7.200 m2. Men efter flere diskussioner slog det daværende byråd i slutningen af 2009 til, fordi man godt kunne se, at ingen andre kom til. Man skal huske, at den økonomiske krise kort før var slået igennem for alvor. Det næste byråd, hvor jeg var formand for Plan og Miljø, gik efterfølgende i 2010 i gang med at forhandle tilbuddets indhold nærmere.

Brugsens plan for grunden byggede på investeringer over flere faser. Fase 1 med to supermarkeder (Fakta og Irma, Brugsens datterselskaber), forretninger, boliger øverst og et læge- samt et tandlægecenter.

Grund til salg Gribskov Byråd udbød i 2009 en større

10

– Dét, de så sagde, de ville give tilbage til byen, det var et Kulturhus i Fase 2. Med biograf, bibliotek og museum – en slags fælles biblioteksmuseum – og en restau-

rant; senere gik man væk fra museumsdelen. Mens Fase 3, som snart skal i gang skråt nord for Kulturhuset ved kanalen, omfatter tilbygning med plejeboliger til naboen, Ellen Marie Hjemmet, mere serviceerhverv/detailhandel og ejerboliger.

Skridt for skridt Startprocessen tog lidt tid med drøftelser frem og tilbage og førte så til, at vi i 2010 kunne give byggetilladelse til den første etape. I forbindelse med gennemførelsen af den måtte Brugsforeningen ud og sælge en andel til investeringsvirksomheden Innovator; projektet var større, end der var budget til. Det skabte nogen snak. Det gjorde siden også kommunens salg af det gamle rådhus sammen med dets tilbygning Pyramiden, hvor biblioteket holdt til før. Det blev også brugt af foreninger og museet.

– Også det forhold, at midler fra dette salg viste sig at skulle finansiere bibliotekets indretning i Fase 2, skabte nogen debat.

Blandt lokale stillede nogle borgere via lokalgruppen “Pas på Gilleleje” spørgsmål ved hele projektet, f.eks. hvorfor en p-kælder var droppet. Dét skyldtes nu grundvandet, der kunne slet ikke laves kælder. På samme tidspunkt blev museumsdelen skilt ud. Det hele trak ud, men endelig i 2013 gav vi så byggetilladelsen til

D B U N D E RS ØG E LS E

Internettet holder øje med dig...

Fase 2. Denne etape 2 gik i gang i starten af den nuværende byrådsperiode, og i begyndelsen af december 2016 holdt Kulturhuset stor indvielse.

– Endelig, også sidst i 2016, gav det nuværende byråd grønt lys for Fase 3, som Skovhus arkitekterne er i gang med at finjustere på. Aktuelt ser vi en lokal diskussion om bygningen af de ekstra forretninger, og hvad det betyder for de øvrige handlende i byen. Handelsforeningen er lidt skeptisk lige nu, til gengæld er der allerede ventelister på lejlighederne.

Kraftcenter og ny bymidte – Idéen med Kulturhavn Gilleleje var, at der skulle skabes et nyt kraftcenter midt i Gilleleje. Det skulle hænge sammen med det gamle, det vil sige hovedgaden og torvet og havnen. Det viser benyttelsen af Kulturhuset og biblioteket, at vi har fået.

Her er hver dag nærmest det samme antal besøg, som det gamle bibliotek havde om ugen, så der nu er ca. 7.000 ugentligt. Liv og lys i huset fra tidlig morgen til sen aften. Det fungerer jo.

– Det helt enestående ved vores Kulturhus er driften. Den er 100% lokalt forankret og varetages af hundredvis af lokale frivillige i samarbejde med den daglige koordinator. Selvfølgelig med ansvar over for den private bestyrelse i Fonden Kulturhavn Gilleleje. Og meget vigtigt med biblioteket og bibliotekschef Vibeke Steen som en helt uundværlig motor.

Hvilket jo ikke er en given ting i et privatejet og -drevet kulturhus.

Kort Sagt

HELLEN NIEGAARD

Undersøgelsen viser bl.a., at 87% er af det indtryk, at de på nettet modtager målrettede reklamer, og 94% svarer, at de har indtryk af, at Google i en vis grad bruger oplysninger om den enkeltes aktivitet på nettet til at målrette reklamer og andet indhold til netop dem. Mens lidt over halvdelen, 51%, har indtryk af, at de modtager målrettede nyheder på nettet. ”Det ser ud til, at borgerne efterhånden har en ret klar opfattelse af, hvordan reklamer benyttes og placeres på nettet.

Til gengæld ligger der stadig et stykke oplysningsarbejde forude for at få slået fast, at nyheder også langt hen ad vejen vises afhængigt af ens øvrige ageren på nettet. Big data og algoritmer styrer nemlig rigtig meget af det, vi præsenteres for på nettet”, siger formand for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen (A). Troværdighed er netop et af de helt grundlæggende elementer bag Sådan spotter du FAKE NEWS indsatsen, som landets biblioteker ruller ud over hele landet i disse måneder via DB-plakaten om samme tema. www.db.dk/files/A0_fakenews_demokrati_tryk.pdf

3 ud af 4 er bekymret over registrering på nettet I undersøgelsen ser Danmarks Biblioteksforening nærmere på borgernes oplevelse af at benytte nettet, herunder de sociale medier, i så stort et omfang, som det er tilfældet for rigtig mange af os i dag. Undersøgelsen viser, at en markant del af danskerne er bekymrede over at få registreret deres adfærd på

nettet. Samtidig er der et tydeligt behov for mere oplysning om, hvordan de gemte data bruges.

Hele 71% er enig eller meget enig i udsagnet “Jeg er bekymret over, at f.eks.

Google og Facebook registrerer og gemmer mine aktiviteter på nettet”.

Mens 83% er enig eller meget enig i at ”Der er behov for mere information om, hvordan digitale medier bruger og gemmer min aktivitet på nettet til at målrette nyheder og reklamer.” ”Fra politisk side skal der arbejdes på at sikre folk nemme muligheder for at kunne sige fra, når de ikke ønsker, at deres private oplysninger bliver gemt.

Danmark er et af de lande, hvor digitaliseringen generelt og den personlige brug af de digitale muligheder for alvor er slået igennem. Det giver en masse fordele, men undersøgelsen dokumenterer også, at borgerne bliver stadigt mere bevidste om de negative sider, som det digitaliserede samfund også fører med sig. At der gemmes private oplysninger, når vi benytter nettet, er der tydeligvis stor bevidsthed om, men det er overraskende, at behovet for mere information om, hvordan private oplysninger gemmes er så stort, som undersøgelsen her viser”, siger Steen B. Andersen (A), kulturudvalgsformand i Aarhus og formand for Danmarks Biblioteksforening på baggrund af undersøgelsen.

Bibliotekerne er allerede gået i gang med at klæde borgerne på til at færdes mere sikkert på nettet. I samarbejde med Forbrugerrådet TÆNK er kampagnen ”Sikker når du klikker” blevet iværksat, og biblioteker i hele landet er med til at sætte fokus på de mange gode råd til sikker internetfærden, som kampagnen fortæller om.

Læs mere om undersøgelsen og dens delresultater på db.dk/undersøgelser 2017. /MHL

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 4

Budskabet til kommunernes kommende budgetplanlæggere og især til de nye byråd må altså være: Har man brug for nyt bibliotek eller kulturhus, skal man ikke give op, fordi kommunen muligvis ikke selv har midlerne. Der er flere veje at gå.

En af dem er, som i Gilleleje, at gå sammen med lokale virksomheder og borgere.

Læs også artiklen side 6 om Kulturhavn Gilleleje. Her fortæller Vibeke Steen, bibliotekschef, om Kulturhuset.

Danmarks Biblioteksforenings sommerundersøgelse har fokus på bl.a. borgernes brug af sociale medier og på hvordan de bruger de informationer, de får derfra. Noget som har stor betydning for vores lyst og evne til at indgå i samtalen med hinanden som forudsætning for demokratiet.

11

KULTURPOLITIK

KULTURMINISTER METTE BOCK:

Foto: LA

ANALYSE AF BIBLIOTEKERNES ROLLE I 2018 En biblioteksundersøgelse er på vej næste år, oplyser kulturminister Mette Bock (LA) i dagbladet Politiken den 22. juli. I en mail til avisen skriver ministeren, at “digitaliseringen og ændrede brugervaner udfordrer vores traditionelle måde at tænke biblioteker på“. Derfor vil hun i 2018 have analyseret bibliotekernes rolle i dag, blandt andet for at “afklare, om biblioteksloven fortsat er tidssvarende“.

Udtalelsen bringes i artiklen “Skal biblioteker have fri adgang til at udlåne forlagenes e-bøger?” af journalist Torben Benner.

DB formand ser gerne analyse Steen B. Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening og medlem af Aarhus byråd, hilser ministerens udmelding velkommen. Kulturministerens melding ligger helt i tråd med Steen B. Andersens holdning, og den debat om bibliotekernes opgaver i forhold til loven, som DB startede i 2016 under devisen “Kan det moderne bibliotek rummes i loven?”. Han siger: – Bibliotekernes rolle og opgaver er under stadig udvikling. I nogle kommuner er man altid på forkant, andre ikke. Alle landets borgere har imidlertid ret til et tidssvarende bibliotekstilbud. Dertil behøves både national og kommunal opmærksomhed i form af en bred biblioteksdebat og naturligvis på sigt både en lovrevision og i alle tilfælde en ny national strategi. Den seneste er knap 10 år gammel.

– Folkebibliotekerne har fra deres start for 100 år siden og til i dag haft en væsentlig samfundsopgave i forhold til at understøtte borgernes behov for, brug af og adgang til læsning, viden og kulturoplevelser lokalt. Digitale eller fysiske. For at den rolle ikke skal udhules, skal rammerne for bibliotekernes virksomhed afspejle de opgaver, bibliotekerne har i dag herunder den digitale virkelighed, de skal løse dem i.

– Det behøver vi, kommunerne og staten, redskaber til som en ny strategi og lov. Om vi får det i relation til kulturministerens analyse i 2018, må tiden vise. Men en analyse er vigtig, og den debat vi vil få, er overordentlig vigtig til at skabe opmærksomhed om borgernes og kommunernes lokale åbne sted for personlig adgang til viden, kulturoplevelser, dialog og læring.

Demokratisk dialog og styrket folkeoplysning Også på nordisk plan er biblioteksanalyser og lov på tegnebræt-

12

tet i disse tider. I Norge gav man i den nye lovopdatering i 2013 specifikt folkebiblioteket en ny folkeoplysende rolle: “Folkebibliotek skal være en uavhengig møteplass og arena for offentlig samtale og debatt”. Lige nu arbejdes i Sverige med en større biblioteksudredning og ny national strategi i forlængelse af loven, der trådte i kraft 1. januar i 2014, inkl. en omverdensanalyse, så bibliotekerne rustes til den aktuelle samfundsudvikling. I den svenske 2014-lov betones bibliotekernes betydning for en demokratisk samfundsudvikling, og i formålsparagraffen understreges det, at al offentlig finansieret biblioteksvirksomhed skal fremme litteraturens stilling og interessen for dannelse, oplysning, uddannelse, forskning og kulturel virksomhed i Sverige.

Den demokratiske dimension er væsentlig at få styrket i relation til bibliotekets grundlæggende folkeoplysningsindsats, mener DB formanden: – Det er vigtigt, at borgerne her i landet i et meget foranderligt og nogle gange uroligt Europa og en ditto verden, har et sted til regulær dialog om det danske samfund og dets muligheder og udfordringer som f.eks. Fake News lige nu.

I 2008 programsatte daværende kulturminister Brian Mikkelsen (C), inden han afløstes af partikollegaen Carina Christensen på posten, en granskning af bibliotekerne og deres formidling.

Efter et par års drøftelser og forberedelser i regi af den daværende Styrelse for Bibliotek og Medier udsendte denne strategirapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet med en række udviklingsanbefalinger i marts 2010. Hvoraf stort set alle er blevet implementeret i landets folkebiblioteker.

Lov om biblioteksvirksomhed fra år 2000 er fremsynet ved, som en af verdens første, at sidestille adgang til viden via internettet og multimedier på linje med trykte materialer. Men den omfatter f.eks. ikke hele det opgavesæt, som hovedparten af landets kommuner har lagt over til bibliotekerne omkring borgerservice eller deres særlige indsats omkring integration.

/HN

KULTURPOLITIK

FOLKEOPLYSNING FREMFOR MATERIALESAMLING? Sommertid er agurketid, hvilket i år bl.a. gav masser af medieomtale til bibliotekerne – og ny ministermelding.

Der var spalter til DB undersøgelsen af borgernes holdning til den information og de barrierer, man oplever på nettet, og om fakta-tjekning. Til bl.a. åbne biblioteker og uro. Til faldende (fysiske) udlån. Og til Dagbladet Politikens juli-serie ved journalist Torben Benner om bibliotekernes udfordringer og muligheder. Dén gav folkebibliotekerne både forside, masser af spalteplads og medieomtale, ligesom serien affødte flere kommentarer fra sektoren selv og ude fra. Den serie handler det om her. Eller rettere et resultat af den.

En særlig interessant melding kom nemlig i en Benner-artikel om bibliotekernes digitale udlån og deres adgang til at formidle (via licenskøb o.lign.) samme titler digitalt som i fysisk bogformat. Meldingen kom fra landets kulturminister Mette Bock og går i korthed ud på, at ministeren i 2018 vil have analyseret bibliotekernes rolle i dag bl.a. for at afklare, om biblioteksloven fortsat matcher den virkelig, bibliotekerne agerer i.

Danmarks Biblioteker har bedt en række kommunalpolitikere og biblioteksledere give deres spontane bud til dét initiativ. Reaktionen og tilbagemeldingerne er interessante og spænder vidt, selv om visse ting går igen.

Ja til analyse Ingen anfægter grundlæggende idéen om en analyse. At danskernes biblioteks- såvel som medieforbrug er under konstant forandring disse år, og at nye medieplatforme trænger sig på i både borgernes hverdag og i bibliotekerne, har rapporter fra forskellig side gentagne gange vist. Og forventningen er, at det vil brugen fortsat være.

Bredt ja til loveftersyn De fleste af de adspurgte har kontante indspark til elementer, der bør drøftes og idéer til en eventuel lovrevision. Skønt enkelte er lidt lorne ved betimeligheden af en lovrevision.

Betænkeligheden ved at diskutere loven hænger sammen med det kommunale selvstyre samt ikke mindst obligatoriet: At slutbrugeren, borgeren, kan bruge biblioteket gratis – det er som bekendt skattefinansieret. Gustne greb som forsøg på at ændre ved gratisprincippet eller kommunens ret til at fastlægge biblioteksservicen inden for rammeloven frygtes, hvis loven om bibliotekerne kommer til revision.

Andre, hovedparten, ser flere gode grunde til at få Lov om biblioteksvirksomhed (2000) til eftersyn.

Fremad – ikke tilbage Der er nok at tage fat på. Hovedformålet holder, men en analyse af det daglige arbejde nu giver fuldstændig mening. Den skal være ambitiøs og modig, lyder det. Og der er nok af emner og vinkler, som skal belyses.

Biblioteket som mødested, som sted for personlig læring, dannelse og medborgerskab. Præcisering af demokrati-, integrations- og digitaliseringsopgaverne. Udbyg biblioteket med lokale opgaver som borgerservice og IT-læring.

Styrk eksterne partnerskaber og medskabelse.

Og det er ikke alt – læs de enkeltes svar og overvejelser på de følgende sider.

HELLEN NIEGAARD

>>>

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 4

Behov for lovbundne opgaver frem for en rammelov. Er midlerne tilstrækkelige? Behov for politisk stillingtagen til nye roller i et digitalt samfund. Ligestillingen af materialerne og de digitale ressourcer i praksis og i fremtiden.

Bedre digital formidling. E-bøger og musik med alt, hvad dertil hører – bl.a. rettighedsafklaring. Skal litteraturen have en særlig rolle i forhold til dens betydning for læsning og læring? Betydningen af det samarbejdende biblioteksvæsen, der binder bibliotekerne sammen og gør dem i stand til at levere et af verdens bedste og mest effektive bibliotekstilbud. Biblioteksvirksomheden skal indgå og afspejles i fremadrettet kommunal politisk planlægning.

Hvorfor er det lokale udtryk, det kommunale selvstyre, så vigtigt for biblioteket? Hvordan skal folkebibliotekerne, Det Kgl. Bibliotek og DR fordele opgaverne med at formidle litteratur, viden og kulturarv mellem sig.

13

“

RUNDSPØRGE

Kulturministeren vil udarbejde analyse af bibliotekets rolle i 2018 “for at afklare, om biblioteksloven fortsat er tidssvarende.”

Hvad, mener du, bør med og belyses i sådan en analyse?

Jakob Heide Petersen Chef for Københavns Hovedbibliotek og Biblioteksudvikling Den nuværende Lov om Biblioteksvirksomhed har et stærkt fokus på (fysiske) medier som midlerne til at realisere lovens formål. Det er næppe tvivl om, at lovens formål om at ”fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet” fortsat er relevant, men en analyse kunne bl.a. undersøge om kommunernes forskelligartede prioritering af biblioteksområdet skaber et behov for flere lovbundne opgaver eller om rammelovgivning fortsat er den rette løsning. Samt i hvilket omfang lovens angivelse af midler er nødvendige og tilstrækkelige til at realisere formålet.

Analysen kunne desuden se på følgende spørgsmål: • Om ligestillingen af materialer fortsat er relevant, eller om litteraturen bør tildeles en særlig rolle baseret på dens betydning for læsning og læring.

• Om bibliotekets betydning for formidling og adgang til (di-

gital) litteratur bør omsættes i udlånsrettigheder. Herunder hvad den digitale udvikling betyder for lånesamarbejdet.

Endelig når det gælder læring og demokrati, kunne man overveje: • Om det vanskelige samarbejde om biblioteksbetjening af folkeskole og ungdomsuddannelser kalder på en mere klar lovmæssig regulering.

• Om folkebibliotekerne skal have en særlig rolle i forhold til folkeoplysningsområdet og livslang læring.

• Om der er behov for en mere eksplicit formulering af bibliotekets demokratiske rolle og forpligtelsen til at skabe debat og andre aktiviteter for at understøtte en borgerlig offentlighed som man har gjort med revisionen af den norske bibliotekslov.

Den nuværende lovs fokus på medier er ikke begrænsende for bibliotekernes aktiviteter, da de fleste biblioteker anlægger en udvidende fortolkning og fokuserer på lovens formål, men loven fastholder muligvis et meget traditionelt billede af folkebibliotekerne.

Kirsten Boelt DB Faglig næstformand og bibliotekschef i Aalborg Kommune Når jeg læser Lov om biblioteksvirksomhed, er jeg ikke i tvivl om, at den trænger til en revision. Så en ministeranalyse af bibliotekernes rolle i 2018 er relevant. Lovens formålsparagraf er OK, indtil vi kommer til ”ved at stille bøger... til rådighed”. Her knækker tråden, for bibliotekerne skal fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet gennem hele paletten af bibliotekets tilbud, herunder også funktionen som det demokratiske mødested, der hvor borgere mødes og debatterer med hinanden. Mere folkeoplysning end bogsamling.

14

Jeg mener så ikke, at vi skal begynde med at se på loven. Vi skal have en oplysningskampagne og en debat allerede nu, om hvad et tidssvarende bibliotek er og rummer. Vi skal i sektoren vise, hvad bibliotekerne kan løfte, og så tage debatten om loven senere. Der er et stort behov for, at kendskabet til bibliotekernes funktion og roller bliver større.

Derfor hilser jeg Danmarks Biblioteksforenings og bibliotekernes nationale kampagne her til efteråret i uge 41 meget velkommen, for den tager netop fat her. Og via kampagnen koblet med det formidlingsarbejde, der allerede foregår i bibliotekerne, er vi på vej til at vise det tidssvarende bibliotek.

Og folkebibliotekets potentialer i det demokratiske samfund.

KULTURPOLITIK

Evan Lynnerup (V) Fmd. for DBs Digitale Udvalg, medl. af Roskilde Byråd og Regionsrådet i Region Sjælland Bibliotekerne er i disse år inde i en rivende udvikling. Nogen steder mere end andre. Det giver selvfølgelig udfordringer for den gældende lovgivning, men også for rammerne for, hvad bibliotekerne skal tage sig af.

Hele digitaliseringsområdet giver store udfordringer både for bibliotekerne og brugerne. Der tales meget om digital dannelse – altså hvorledes opfører vi os i den digitale verden, og hvorledes bør vi forholde os til det, vi ser. På det område har bibliotekerne en stor opgave.

Men udviklingen væk fra kun at låne bøger over til at omfatte mange andre tiltag betyder også, at vi får behov for at sætte grænser. Hvad er bibliotekets opgave, og hvad er f.eks. de folkeoplysende foreningers opgave. Er det biblioteket eller LOF, som skal holde foredraget? Det kommer vi til at tage stilling til.

Jeg ser frem til en fordomsfri drøftelse – det fortjener bibliotekerne.

Bibliotekerne skal ud af huset – ud og lave samarbejder med både offentlige og private aktører. I Roskilde har vi bl.a. haft stort udbytte af bibliotekets viden i forbindelse med etableringen af det nye Rockmuseum Ragnarock. Bibliotekerne har ofte en systematisk tilgang til opgaverne, som andre kan have stort udbytte af.

Mette Høxbro Bibliotekschef, Vejle Bibliotekerne Biblioteket er ikke en ø ... længere! Indledningsvis synes jeg, det er rigtig positivt, at kulturministeren vil kigge nærmere på folkebibliotekerne. I mine øjne har bibliotekerne ofte kørt lidt efter devisen, ”den der lever skjult lever godt”, når vi i virkeligheden langt oftere burde stå med megafon og rumsterstang nede på torvet og udbrede til alle, der måtte lytte, hvordan vi i mange sammenhænge er tæt på uundværlige.

Sat på spidsen, er tiden mere end inde til, at vi rører meget mere positiv nysgerrighed i bibliotekernes grund-DNA. Bibliotekerne og det offentlige kulturområde savner indimellem at være mere ‘let på tå’. Det, mener jeg ikke, er et spørgsmål om lovgivning, men snarere et spørgsmål om organisering og faglighed. I dag findes folkebibliotekerne jo i mange konstellationer, og det, tror jeg faktisk, har været sundt.

Fordi folkebiblioteket i dag ikke længere er en ø, men et tilbud, der knytter an til rigtig mange dagsordener.

Bibliotekerne er en public service institution, og det betyder, at vi skal være – og ofte er – trail blazers, gå forrest, og turde flytte os sammen med den generelle informations- og vidensudvikling.

Husk på, biblioteket er måske verdens ældste deleøkonomi.

Poul Henrik Hedeboe (F) Medlem af DBs Repræsentantskab og af kommunalbestyrelsen i Frederikssund Jeg har ikke fulgt Politikens artikelserie om biblioteker, men jeg mener i relation til en kommende analyse og evt. lov-opdatering, at det er meget vigtigt, at bibliotekerne udbygges med lokale opgaver.

Derfor vil det være relevant at indtænke borgerservice, IT-læring, sprogkurser o.l. i det fremtidige bibliotek – selvfølgelig også E-bøger med hvad deraf følger.

Lokalsamfundene er rigtig mange steder blevet tømt for offentlig service – sammenlægning af rådhuse, skoler, ældreinstitutioner o.l, og her er biblioteket en af de sidste bastioner for offentlig nærhed i lokalområder.

15

RUNDSPØRGE

Mia Sørup Biblioteksleder, Sorø Kommune En undersøgelse af bibliotekerne skal være ambitiøs og modig. Den skal turde sætte fokus på bibliotekernes mangfoldige og vidtfavnende rolle i kommunerne, som er meget forskellige. Både i behov og lokalt fokus.

Der skal undersøges, hvordan hverdagskulturen løftes ud i alle kroge af landet.

Det kan gøres ved at undersøge bibliotekernes samarbejde med andre aktører.

Kulturen kan via bibliotekerne løfte sundheden i kommunerne, skabe sociale samlingspunkter, yde borgernær borgerservice, fremme lysten til læsning og mødet med litteraturen og være med til at udvikle og sikre et velfærdssamfund; og det

sker allerede mange steder. I dag skal bibliotekerne understøtte dannelse og være et rum for mødet mellem mennesker.

Undersøgelsen skal handle om meget mere end fysiske materialer! Samtidig skal undersøgelsen være ambitiøs på de digitale medier med grundige analyser af bl.a. rettighedsbenspændene, der er i dag.

Jeg mener, vi f.eks. skal undersøge fælles nationale platforme for e-læring; sådan at biblioteket kan møde borgeren meget bedre digitalt, end vi gør i dag. Både litterært og vidensmæssigt.

Bibliotekernes rolle er at skabe møder mellem mennesker.

Møder, som giver kulturoplevelser, viden, lyst til litteratur, rum for selvudfoldelse og en grundlæggende sammenkitning i samfundet. Hvordan vi gør det i fremtiden, skal undersøgelsen belyse.

Paw Østergaard Jensen (A) Medlem af DBs Forretningsudvalg og af Albertslund Kommunalbestyrelse Jeg er ikke sikker på, at vi har behov for en ny bibliotekslov. For jeg tror aldrig, en lov kan være fuldt dækkende. Slet ikke i en tid hvor forandringer sker så hurtigt som nu.

Så en analyse af det daglige arbejde for at forbedre dette giver fuldstændig mening. Men at ville skrive dette ind i en ny lov eller remse en række konkrete værktøjer op i en lov, vil være det samme som at pålægge sig selv at lave ny bibliotekslov hvert 3. eller 5. år.

Jeg mener, det vigtigste for en kommende analyse må være, om der overhovedet kan laves en dækkende lov, medmindre den er så vidtspændende som den nuværende rammelov.

Dette er et spørgsmål om holdning, ikke om analyse af det bibliotek, vi kender i dag. Den lov, vi har, er udtryk for en tid med større respekt for det lokale selvstyre, og jeg kan være bekymret for, om en kommende lov vil have den samme respekt. En analyse-idé ville være, hvorfor det lokale udtryk er så vigtigt på biblioteket.

Man kan analysere på det, man kender, men ikke på hvilke metoder, der vil være til rådighed om 5-10 år.

Kent Skov Andreasen Medlem af DBs Repræsentantskab og bibliotekschef i Odense Kommune Bibliotekernes stærke udvikling med stigende besøgstal trods udlånsfald vækker opmærksomhed internt i kommunernes udvikling af den offentlige service. Tværgående samarbejde med skoler, frivillige og andre samarbejdspartnere øges, og der tilføres flere kerne(?)opgaver.

Bibliotekernes brede berøringsflade til borgerne og folks tilvalg af biblioteket som meningsfuldt mødested udgør en god, direkte og uformel kanal mellem kommune og borgere. I en tid med begrænsede ressourcer og økonomi kan lokalpolitiske visioner om øget nærhed og optimering af det tværgående samarbej-

16

de udrulles med bibliotekerne som katalysatorer. Noget bibliotekerne er gode til. Men bibliotekerne er pressede på økonomi og ressourcer midt i udbygningen af nye virkeområder og udviklingen af digitale tilbud og i kampen om rettigheder til samme. Lige nu hæmmes især formidlingen af lovbundne områder som musik og bøger til en digital nu- og fremtid både økonomisk og rettighedsmæssigt. Selv om vi længe har været klar til at levere.

En analyse bør afklare hos både borgere og politikere, hvilke opgaver (lokal)samfundet mener, at bibliotekerne bør varetage og sikre fundamentet til det. En skarpere, men ikke strammere formuleret lov kan bidrage til at sikre grundlaget. Men det må ikke ske på bekostning af bibliotekernes rummelighed, fleksibilitet og immaterielle og unikke værdi. Det kan en analyse i bedste fald være med til at afdække.

KULTURPOLITIK

Rolf Hapel Forvaltningschef, Borgerservice og Biblioteker Aarhus Kommune Biblioteksloven fik sin sidste store revision ved UBIS-betænkningen udmøntet i loven af 2000. Loven har således udgangspunkt i et tankesæt fra perioden 1995-97. Det var lige efter world-wide-web (1994), noget før Google (1998), længe inden Facebook (2004) og IPhone (2007). Så jo, der er behov for en politisk stillingtagen til bibliotekernes rolle i et stadig mere digitalt samfund.

Industrisamfundets lånebibliotek, baseret på deling af trykte artefakter, synger på sidste vers, og bibliotekets de facto instrumentelle roller som støtte for digitaliseringen, integrationsindsatsen og innovationsdagsordenen samt sted for lokalt demokrati, medborgerskab og samskabelse kunne gøres tydeligere, ligesom de klassiske roller som fremmer af læseevne og -lyst, litteratur/kulturtilegnelse og -skabelse kunne expliciteres.

Glidningen fra udlånsbibliotek hen mod medborgercenter med programaktiviteter er jo for længst en realitet, der ganske vist er ujævnt fremskreden i kommunerne.

Hvad der taler for en ny lov er, at den kunne skabe fundamentet for en hurtigere og mere balanceret udvikling af folkebiblioteket hen mod at være en samfundsinstitution og skaber af social kapital med relevans også i resten af det 21. århundrede.

Imod taler risikoen for svækkelse af obligatorier og indgreb i det kommunale selvstyre.

Søren Mørk Petersen Bibliotekschef, Helsingør Kommunes Biblioteker Vi kender målet: Borgerne skal have fri og lige adgang til information og viden, så vi som biblioteker kan bidrage til at styrke demokratiet. Det skal stadigvæk være styrende, men vi bør i en analyse af biblioteksområdet anno 2017 tage højde for de mange forskellige måder, dette gøres på – udover at give adgang til materialer – for at belyse de mange vigtige opgaver, bibliotekerne løfter.

Vi er heldigvis mange institutioner, der er sammen om at løfte opgaven. For at afklare om biblioteksloven fortsat er tidssvarende, skal den derfor ses og analyseres i den helhed, den er en del af.

Lad mig nævne nogle eksempler: Hvilken rolle skal public service medier spille fremover? Hvilken betydning har den nye struktur for Det Kgl. Bibliotek for det samlede danske bib-

lioteksvæsen? Hvilken relation skal der fremadrettet være mellem folke- og forskningsbiblioteker? Hvordan skal folkebibliotekerne, Det Kgl. Bibliotek og Danmarks Radio fordele opgaverne mellem sig med at formidle litteratur, viden, kulturarv osv.? Dertil kommer øvrige institutioner, overlap og sammenhænge.

Det hele er et tætvævet tæppe, der danner et fantastisk mønster, og som er ganske slidstærkt. Men trådene er gensidigt afhængige af hinanden, og det er netop denne afhængighed, som en analyse skal tage højde for.

Johs Poulsen (B) Medlem af DBs Kulturudvalg og af Herning Byråd

Problemfelter som f.eks. e-bogsområdet, skal også belyses.

Og endelig er jeg optaget af, at en undersøgelse har fokus på det sammenhængende og samarbejdende danske biblioteksvæsen. Bevarelsen af de strukturer, der binder bibliotekerne

sammen, og gør dem i stand til at levere et af verdens bedste og mest effektive bibliotekstilbud. Som samtidig faktisk er økonomisk rationelt.

Helt grundlæggende skal en eventuel undersøgelse tage afsæt i og bygge på et moderne og fremadrettet blik på folkeoplysning i et postfaktuelt samfund, sådan at det også er dette, der afspejles i en potentiel ny bibliotekslov – vi skal fremad, ikke tilbage.

Til inspiration for undersøgelsen, men også for overvejelserne om en ny lov, kan man i øvrigt kigge til f.eks. Holland eller Norge, som er et par af de europæiske lande, der har fået progressive, nye bibliotekslove inden for de senere år.

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 4

De danske biblioteker gør hver dag information og viden tilgængelig, de faciliterer læring og fremmer læsning og kultur – og faciliterer debat og mødet mellem mennesker. De servicerer alle danskere i alle aldre og spiller en væsentlig rolle som et frit demokratisk rum og mødested i landets kommuner. Bibliotekerne virker og samarbejder bredt ind i den kommunale virkelighed bl.a. på skole- og dagtilbudsområdet, med PLC’erne og borgerservice.

Jeg forventer, at en evt. undersøgelse er grundig og omfatter alle aspekter af bibliotekernes virksomhed i lokalsamfundene, og dermed også f.eks. omfatter de fremadrettede, kommunale politiske planer eller strategier, der er på området.

17

I N T E R N AT I O N A LT

FREMTIDENS BIBLIOTEK - HVAD ER OPGAVEN? Under parolen Sammen skaber vi fremtiden er IFLA midt i stor udviklingsproces for ny global vision og drøftelser om bibliotekernes opgaver og rolle i fremtiden.

18

De udfordringer, som alle biblioteker møder i den stadig mere digitaliserede verden, kan kun tackles og klares af en forenet bibliotekssektor. Vel at mærke forenet på globalt niveau.

Derfor har IFLA, den internationale biblioteksorganisation, siden november 2016 og frem til juli i år gennemført en række diskussionsworkshops med deltagelse af nøglepersoner fra omkring 140 lande rundt omkring i hele verden.

Together we create the future Danmark har også deltaget aktivt i debatten. Kirsten Boelt, bibliotekschef i Aalborg og medlem af IFLA’s styrende organ Governing Board 2015-2017, deltog i Kick-off Mødet i Athen 3.-6. april, hvor alle sektioner m.v. deltog, mens DB-direktør Michel Steen-Hansen var med på den sidste afsluttende og europæiske workshop 4. til 6. juli i Madrid. Om deres forventninger og processen rapporterer de to følgende.

IFLA GLOBAL VISION

Kirsten Boelt: Energifyldt IFLA satser på fælles mål IFLA står midt et vigtigt skifte, hvor organisationen er på vej mod en mere åben og aktiv position. Workshops med alle dele af den store IFLA organisation samt inddragelse af medlemsorganisationer som eksempelvis DB er en ny måde at arbejde med strategi på, men for mig at se, er det helt nødvendigt, hvis IFLA for alvor skal lykkes med at skabe “en samlet biblioteksverden med et fælles mål”. Processen

Michel Steen-Hansen: En global vision for verdens biblioteker På juli måneds Madridmøde med europæiske biblioteksfolk var opgaven at skabe et europæisk bidrag til IFLAs nye vision for verdens biblioteker sammen med repræsentanter fra næsten 30 lande.

En vision, som skal være kronen på en proces, der blev starten for fire år siden, da man i 2013 udgav IFLA Trend Report.

En analyse af udviklingen i informationssamfundet med fokus på både muligheder og udfordringer. Rapporten præsenterede fem trends formuleret som udsagn

Startskud for Online afstemning

Der er vildt meget energi i IFLA lige nu, og der er ingen tvivl om, at medlemmerne oplever reel inddragelse, hvilket også er en forudsætning for at lykkes med at skabe visionen. Visionen er global, men sig-

om nogle af de helt centrale udfordringer, alle skal holde øje med, når informationsmængderne vokser og nye teknologier disrupter. En rapport, som ikke handlede om biblioteker, men viste, at bibliotekerne kunne være en vigtig del af svaret på en del af informationssamfundets udfordringer, hvis man greb det strategisk an.

Sidste år lykkedes det på enestående vis at få adgangen til information og evnen til at bruge den på FN 2030 Agenda som et af mange væsentlige udgangspunkter for at skabe udvikling. Det blev nemlig et del-

og stem inden da. Følg med på globalvision.ifla.org.

Målet, den nye Global Vision, offentliggøres i rapportform i begyndelsen af 2018. Foreløbig præsenteres ‘konklusionerne’ fra den første workshopfase på IFLA’s årlige kongres, som i år altså finder sted fra 19. til 25. august i Wroclaw, Polen.

Her vil debatten fortsætte i både enkelt

tet er, at den skal have en regional og lokal betydning. Her skal vi, Danmarks Biblioteksforening, tage visionen op og arbejde med den her i DK. Der vil være afsæt for både debat og aktiviteter, også her i landet, for grundlæggende handler det om at vise bibliotekernes betydning for den generelle udvikling i samfundet og det enkelte menneskes mulighed for udvikling.

mål på FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig global udvikling.

At adgangen til information kom ind på linje med adgang til drikkevand og økologi skyldtes ikke mindst bibliotekerne og vores verdensorganisation IFLAs målrettede lobby indsats med udgangspunkt i de udfordringer, informationssamfundet står over for, hvis alle skal have en mulighed for at deltage.

grupper og plenum og online via afstemningen. Siden samler IFLA og Governing Board op på det hele til den endelige rapport, der ventes i starten af 2018.

Fra august bliver det med Knud Schulz, Aarhus, som nyt dansk medlem af Governing Board, og Kirsten Boelt træder ud.

HELLEN NIEGAARD Fotos: IFLA

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 4

IFLA inviterer alle til at bidrage til visionsprocessen gennem en online afstemning, så den virkelig bliver global.

Den lanceres mandag den 21. august under IFLA 2017 i Polen. Seks spørgsmål – hver med 10 valgmuligheder – er øjensynlig udvalgt som output fra workshopdebatterne. Deadline for at stemme er 30. september. Sæt dit eget præg på visionen

er vigtig, for en samlet biblioteksverden opstår ikke af sig selv, f.eks. skal der bygges bro mellem de forskellige bibliotekstyper og arbejdes med forståelse for den fælles vision set fra såvel forskningsbiblioteker som folkebiblioteker.

19

A N D R E B I B L I OT E K E R

POLSK TURN-AROUND MED TREDOBLING AF BENYTTELSEN Et kulturkort fælles med andre fritidstilbud, danskinspireret konceptudvikling og målrettet synlighed uden for bibliotekerne løfter – sammen med massiv videreuddannelse til medarbejderne – biblioteksbrugen i Gdansk.

P

olsk biblioteksudvikling har i en årrække fået stor hjælp fra Gates Foundation, der har støttet flere tusinde mindre biblioteker med automatisering. Alligevel har mange af bibliotekerne kæmpet med faldende benyttelse.

Et af de biblioteker, der har vist en ny vej, er folkebibliotekerne i Gdansk, som siden 2011 har tredoblet besøgstallet.

Det helt centrale greb har været bibliotekets lancering af ‘Kulturkortet’. Det er et kort, som både fungerer som traditionelt lånerkort med adgang til alle regionens biblioteker og som et rabatkort til mange andre fritidstilbud. Kortet, der kan erhverves af alle for den symbolske sum af 1 zloty (1,75 kroner), har været banebrydende for et aktivt samarbejde med næsten hundrede partnere. Fra traditionelle kulturinstitutioner over sprogskoler, fitness-centre til caféer og restauranter. Gdansk har en halv million indbyggere, 30 folkebiblioteker og stærke kulturtraditioner. Bl.a. åbnede det første folkebibliotek i 1793. Byen er en del af det sammenhængende byområde, Trebyen, der også omfatter Gdynia og Sopot, et område i heftig udvikling i det nordlige Polen.

Nyt bibliotekskoncept Kortet alene har imidlertid ikke gjort det.

20

Bibliotekets leder siden 2009, Pawel Braun, fortæller, at han systematisk har arbejdet på at skabe et nyt bibliotekskoncept, bl.a. med inspiration fra det danske modelprogram for folkebiblioteker.

Opskriften er velkendt i Danmark, men ny i Polen: Iværksættelse af nye ydelser, IT-kurser, præsentation af nyheder som 3D printere, tilbud om download af ebøger. Nyt syn på indretning. Iværksættelse af events og festivals, bl.a. en tegneseriefestival, en Joseph Conrad festival (forfatteren Joseph Conrad lægger navn til hovedbiblioteket), stand-up komikere, litterære frokostmøder, debatter, masser af forfatterarrangementer. Uddeling af bogpakker til bogstart, forskellige former for kulturkort og kulturpas til børn er ligeledes med til at skabe en ny synlighed. Alt i alt en solid turn-around for et samlingsorinteret bogbibliotek gennemført på få år.

Ny synlighed i bybilledet En særlig indsats er bibliotekets aktiviteter for at blive synligt i byen uden for bibliotekets mure. Udlån af bøger i byens sporvogne skabte opmærksomhed.

Strandbiblioteker om sommeren var en anden oplagt lavthængende frugt. Mere kompliceret er de spil, som biblioteket nu har afprøvet flere gange med stor deltagelse, hvor borgerne bliver sendt på jagt i

byens gader efter bøger eller brikker til en historie. Et spil hed Sherlock Holmes i Gdansk og var skruet sammen efter historien i Conan Doyles roman De fires tegn.

Her sendte meddelelser på de sociale medier deltagerne rundt i byen på opgaveløsning. Et andet spil er en regulær skat-

P O LS K T U R N - A ROU N D

1: Strandbibliotek om sommeren og 2: Skattejagt i centrum af Gdansk samt 3: Forfattermøder er nogle af elementerne bag den voksende biblioteksbenyttelse i byen.

Den danske skuespiller og forfatter Marie Tourell Søderberg var omkring bibliotekerne for at introducere sin bog, Hygge - The Danish Art of Happiness, en topsælger i den britiske julehandel 2016 og oversat til polsk, spansk, japansk og koreansk.

En væsentlig del af svaret er en massiv satsning på videreuddannelse for alle medarbejdere. Fra 2014-16 arrangerede biblioteket således 173 personalekurser.

1

2

Skræddersyet efteruddannelse De fleste af de aktiviteter, der er sat i gang

i Gdansk, er kendt i Danmark. Det helt usædvanlige er den hurtige omstilling af et meget stort bibliotekssystem. Og naturligvis den eksplosive effekt, de nye aktiviteter har haft på benyttelsen af bibliotekerne. Hvad er hemmeligheden bag det?

“Fremme af læsning og litteratur er stadig en kerneaktivitet, og vi har succes med det”, siger Pawel Braun. “Men metoderne må udvikles. De spil vi skaber, som De fires tegn og Bogjagten ændrer det stereotype billede af biblioteket, og det er nødvendigt.

JENS THORHAUGE jensthorhauge.dk

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 4

tejagt efter kriminalromaner. Spillet er inspireret af Pokemon Go og foregår også i byrummet. Mere end 5.000 borgere har deltaget i disse spil i de seneste to år.

3

Vinklingen af denne indsats har haft flere spor. For det første en bred opdatering af medarbejdernes digitale kompetencer og samtidig opbygning af et digitalt bibliotek og forståelse for nyt bibliotekskoncept.

For det andet træning i team-management, fordi biblioteket måtte drives mere projekt- og teambaseret end det traditionelle bogbibliotek. For det tredje – og måske især – kurser målrettet en helt specifik ny aktivitet: Hvordan skaber man spil? Hvordan laver man forfatterkonferencer og festivaller? Hvordan moderer du kulturarrangementer? Hvordan laver du booktalk?

21

N Y T F R A B I B L I OT E K S F R O N T E N

DBC: Janne Wiis ny DBC direktør Den 7. august tiltrådte Jane Wiis stillingen som administrerende direktør for Dansk BiblioteksCenter A/S. Hun afløser Heddi Mortensen, der har været konstitueret i stillingen siden november 2016, da Mogens Brabrand Jensen efter 25 år på posten gik på pension.

Virksomheden ejes af staten og KL, og dens hovedopgave er at drive og udvikle den bibliografiske og systemmæssige infrastruktur til bibliotekerne i Danmark. Det gør man bl.a. at udarbejde den danske nationalbibliografi og en brugerrettet bibliotekskatalogisering, drive og udvikle Danbib, som er folke-, uddannelses- og forskningsbibliotekernes fælleskatalog, og som understøtter lånesamarbejdet mellem landets biblioteker. Og ved at drive og videreudvikle bibliotek.dk, borgernes direkte online indgang til de danske bibliotekers samlinger.

Selv om DBC’s nye topchef kommer fra stillingen som kommunaldirektør i Slagelse Kommune, har hun forinden som direktør i KL haft ansvaret for digitaliseringsområdet i KL og har derigennem tilegnet sig et indgående kendskab til DBC. 52-årige Jane Wiis glæder sig “- til at stå i spidsen for den ‘digitale nerve’, som DBC er i det samlede biblioteksvæsen. DBC har en betydelig del af æren og ansvaret for, at bibliotekerne har været et godt stykke foran det meste af den øvrige offentlige sektor, når det gælder udviklingen af IT-infrastruktur, herunder borgerens muligheder.

DBC’s betydning, når det gælder transformationen af bibliotekerne til at kunne håndtere det digitale bibliotek side om side med det analoge bibliotek, har været og er stadig afgørende”, siger Jane Wiis om sit nye job og arbejdsopgaven. /HN

IVA: Jens-Erik Mai bliver institutleder Professor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi, Københavns Universitet, Jens-Erik Mai, afløser professor Per Hasle som institutleder 1. september.

IVA havde i 2016, inkl. den nu lukkede Aalborgafdeling, samlet 717 studerende fordelt på Bachelor-, Bibliotekar DB- og Kandidatuddannelserne; en stor del af de studerende finder ansættelse uden for bibliotekerne og i den private sektor.

Jens-Erik Mai, Ph.D. i biblioteks- og informationsvidenskab fra The School of Information ved University of Texas i Austin er oprindelig selv kandidat fra IVA. Han har tidligere bl.a. været professor og vice-, hhv. fungerede dekan ved Faculty of Information, University of Toronto. Han er optaget af informationsfænomener i dagens samfund, og har bl.a. beskæftiget sig med privatlivets fred og den overvågning, sociale medier fører med sig.

Per Hasle vil fortsat være tilknyttet IVA som forsker. Han kom til den dengang selvstændige institution Danmarks Biblioteksskole i 2008 som rektor. Siden skiftede skolen navn i 2010 og fusionerede i 2013 med Københavns Universitet. Den 2. januar 2017 rykkede IVA fysisk ud fra biblioteksuddannelsens mangeårige hovedadresse på Amager, Birketinget 6, og ind på Søndre Campus som en del af det nye KUA3. /HN

22

BY G G E N Y T F R E D E R I K S B E R G

Nyeste skud på Frederiksbergs bibliotekstræ Medborgercenteret med bøger på Nordens Plads åbnes officielt 16. september og har allerede borgernes interesse ligesom KU.BE, der åbnede sidste år.

I Danmark er vi traditionelt ikke så vilde med højhuse, men alligevel ret stolte af dem, vi har. I et af dem, Frederiksbergs vartegn, Domus Vista (1969) på Nordens Plads, og et landets p.t. 10 højeste bygninger på 102 meter ifølge Wikipedia, festes der på livet løs lørdag den 16. september. Her har det nye Medborgercenter Nordens Plads – med bøger – sin officielle åbning.

Centret på 500 m2 afløser en gammel biblioteksfilial i bygningen og vil fremover fungere som ’omdrejningspunkt for det lokale liv omkring Nordens Plads’. Biblioteket Frederiksberg står for drift og udvikling, mens områdets beboere selv er med til at skabe og fylde noget i rammerne.

Tre ansatte, hvoraf Jacob Brønnum er daglig leder, har opgaven som værter i de bemandede timer. På sigt er der også åbent ud over disse timer, nemlig fra klokken 8 til 23.

Kultur- og bevægelseshus med bibliotek Også sidste år åbnede Frederiksberg Kommune et nyt og anderledes bibliotekstilbud. I KU.BE, et 3.800 m2 nyt mødested for de af byens borgere, der ’udforsker grænserne mellem kultur, sundhed og bevægelse’. Byggeriet tilbyder ud over café fantastiske legefaciliteter for alle aldre bl.a. også BIBLIOTEKET med Tankeområde til fordybelse og masser af inspiration i form af samling af udvalgte bøger. Projektet er gennemført med støtte fra Realdania og Lokale og Anlægsfonden.

/HN Fotos: Adam Mørk og Gitte Lotinga for Realdania.

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 4

Pang-farver på væggene, anderledes og skægge møbler, gratis kaffe og store skærme, der hele tiden fortæller om lokale aktiviteter og om alt, hvad der sker på Frederiksbergs biblioteker, kendetegner sammen med anden teknologi og bøgerne det nye sted. Indretningsarkitekt Pernille Pals fra arkitektfirmaet mtre har i samarbejde Biblioteket Frederiksberg stået for farvevalget.

En wow-oplevelse, mener Jacob Brønnum. Stedets aktiviteter tilrettelægges og styres efter fire pejlemærker: Det nære og lokale, frivillighed, mangfoldighed og kultur.

Stedet bakkes op lokalt, og allerede for et år siden blev de gamle biblioteksbrugere informeret om planerne. ”Her er en særlig landsbystemning. Alle de eksisterende aktiviteter, drevet af borgerne, er lige som lektie-og IT-caféen, nørkledamerne og Fortælleklubben rykket med. De og nogle af de faste brugere bliver video-og filmklubben Zoom, Domusklubben og Mænds Mødesteder. Også andre frivillige er klar til at bruge det nye tilbud, der bl.a. har et stort multirum, Hjerterummet, midt i lokalet, et mindre mødelokale og et stort lokale med plads til 40-50 personer”, siger den daglige leder og inviterer alle til at kigge forbi.

23

N O TA A P P & LY D B Ø G E R

Notas lydbøger kan nu høres offline i ny app Notas medlemmer med for eksempel ordblindhed og synshandicap kan fremover høre lydbøger fra Nota på en ny app, også når de er offline. Appen kan hentes i App Store og Google Play og er gratis.

Tusindvis af bøger til mennesker med syns- eller læsehandicap Gennem Nota har over 125.000 mennesker, medlemmer af Nota, adgang til både skøn- og faglitterære titler i digitale formater og som punktbøger. Med et dokumenteret syns- eller læsehandicap som betyder, at man ikke læser almindelige bøger, men gerne lydbøger, punkt eller e-bøger, kan man blive medlem af Nota og benytte tusindvis af bøger i Nota Bibliotek.

App’en i sig selv udvider Notas bibliotek, så medlemmerne kan høre lydbøger offline. Den er udviklet til Notas medlemmer, som har brug for en god tilgængelighed på forskellige måder. Og medlemmerne har taget godt imod muligheden. I den første uge har mere end hvert tredje aktive medlem downloadet appen.

Om Nota Nota gør almindelige trykte tekster tilgængelige som e-bøger, lydbøger eller punkt – og udlåner til medlemmer, der har dokumenterede syns- eller læsevanskeligheder.

MORTEN NIELSEN Kommunikationskonsulent

MAGISK DRAGE SKAL HJÆLPE 5.000 BØRN MED LÆSEVANSKELIGHEDER Nyt samarbejde mellem Nota – Danmarks bibliotek for folk med læsevanskeligheder – og en læse-app kombinerer læsning med leg for at motivere og hjælpe en stor gruppe børn med læsevanskeligheder. Et pilotprojekt viser, at børn er 70% mere motiverede for at læse med app’en.

F

or børn med læsevanskeligheder som ordblindhed kan det være svært at finde motivation til og glæde ved at læse bøger. Når man læser langsommere end klassekammeraterne, kan det blive en sur pligt med meget få succesoplevelser.

Derfor har Nota, landets nationale bibliotek for mennesker med synshandicap eller læsevanskeligheder under Kulturministeriet, startet et samarbejde med firmaet bag app’en Maneno, der kombinerer læsning med spil, så barnet belønnes for at læse minimum et kvarter dagligt.

Nota: Vigtigt at børn motiveres Brug af Nota kræver medlemskab og biblioteket har stor medlemstilgang af børn fra 12-årsalderen, det skyldes blandt andet den nationale ordblindetest. På Nota er man glad for at have endnu et redskab til at ramme det yngre publikum, der er mest modtagelig over for at lære at læse. Troen på, at børn kan blive bedre til at læse, når de får succesoplevelser, er baggrunden for app’en. “Vi indgik samarbejdet omkring app’en for at tilbyde børn et værktøj, der er både sjovt og lærerigt, så det stimulerer børn til at læse mere, end de ellers ville gøre”, forklarer Michael Wright, direktør for Nota.

Dragen vokser når barnet læser Maneno er en app udviklet til iPad, hvor børn kan læse fra et bibliotek af populære bøger. Barnet har en ‘læsedrage’, som vokser fra et lille æg til en stor drage i takt med, at barnet læser.

24

L Æ S E VÆ R K TØ J F O R B Ø R N

Maneno en ny læse-app som hjælper børn til at læse bedre gennem “gamification”. Når de passer og plejer en ’læsedrage’, vokser den, hver gang børnene læser.

Barnet optjener samtidig point til at forbedre og ændre dragen, og konceptet er delvist inspireret af de japanske Tamagotchier, der var populære for tyve år siden.

App’en indeholder også værktøjer, der gør læsningen nemmere.

Dels ved muligheder for oplæsning af svære sætninger, fremhævning af ord og opdeling af lange ord. På den måde holdes både børn med og uden læsevanskeligheder i hånden, så de ikke går i stå i bøgerne. Samtidig måler Maneno også brugerens læseniveau, så den ikke anbefaler bøger, der er for nemme eller svære for barnet.

10 år går i fjerde klasse og er en af de 200 personer, der har afprøvet Maneno hver dag i en måned, Maneno har p.t. 6.700 brugere og får 1.500 flere hver måned p.t.

Firmaet bag Maneno, Knowl’ge, blev stiftet i 2015 og har modtaget 500.000 kr. via Innobooster-forløb, og 1 million fra Undervisningsministeriet. Se maneno.dk.

Adgang til app’en er gratis for brugere af Nota, men kan købes af alle via App Store.

Min datter læser det dobbelte Der er nu blevet lavet et pilotprojekt blandt Nota-medlemmer., Her fik 200 8-12-årige medlemmer en mulighed for at afprøve app’en. Hele 70% af forældrene i projektet oplevede, at deres børn blev mere motiverede til at læse, og 61% af forældrene tror, at deres børn vil blive ved med at bruge det dagligt.

MARK BENFELDT KJÆR Pressekoordinator

Bliv medlem af Nota - nota.dk/om-nota/bliv-medlem.

Nota har p.t. over 125.000 medlemmer og havde over 2 mio. udlån i 2016. Læs mere på Nota.dk.

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 4

“For en pige, der ikke synes, det er det sjoveste at tage sin læsebog frem hver dag, så er det virkelig godt fundet på med en virtuel verden, som jo bare virker på børn. Hun læste ikke kun det anbefalede kvarter, men ofte det dobbelte. Hun sagde, at når man skal passe dragen hver dag, så vil man jo læse mere, og da hun er let ordblind, satte hun stor pris på at kunne få læst ord op ved at klikke på dem. Og så er det godt, at der er et bredt udvalg af bøger”, siger Birgitte Enkebølle Zachariassen, hvis datter på

25

D I G I TA L F O R M I D L I N G

EN E-PAKKE

Herning Bibliotekerne tilbyder abonne digitale magasiner og artikler – målre

B

orgere i Herning kan melde sig ind i en abonnementsordning, hvor biblioteket sender en sms eller en mail med forslag til digitale materialer, målrettet den enkelte borger. Servicen er gratis for kommunens borgere, og målet er at åbne det enorme digitale univers, der er tilgængeligt på biblioteket.

Ønsket med abonnementsordningen er at få så mange målgrupper som muligt i tale – for eksempel travle kvinder, der egentlig gerne vil have en god bog til weekenden eller et par artikler med inspiration til boligindretning eller havetrends, men som måske synes, det er svært at nå at køre på biblioteket om fredagen.

Med abonnementsordningen finder biblioteket præcist de materialer, der interesserer den enkelte borger. Vi udvælger det, der matcher den enkeltes behov og interesser. Man kan sammenligne princippet med de kasser med råvarer og opskrifter, man kan abonnere på hos eksempelvis Aarstiderne. Her får kunden hver uge leveret en kasse med de råvarer, der passer til familiens ønsker, smagsløg og størrelse.

Ordningen kan også være smart for borgere, der bor langt væk fra et bibliotek. Og helt generelt er det bare en god ny service til både børn og voksne, der gerne vil have bragt nøje udvalgt litteratur og oplevelser, der matcher ens ønsker, hjem til sig selv.

Biblioteket leverer godt nok ikke en fysisk kasse til døren, men vi leverer en samling ‘godter’ direkte i brugerens indbakke. Vi leverer altid det, der efterspørges plus en overraskelse. Overraskelsen kan være spændende nyt – en udgivelse eller et arrangement, som abonnenten måske ikke kendte til i forvejen.

Nye målgrupper i tale Indtil videre er der udviklet seks forskellige abonnementspakker, som borgere i kommunen kvit og frit kan tilmelde sig. Abonnementet kan til hver en tid siges op.

26

Abonnementsordningen åbner op for de mange e-bøger, lydbøger, film, tegnefilm og digitale magasiner, bibliotekerne tilbyder elektronisk. I mailen vil abonnenten også finde informationer om events og aktiviteter, der ligger inden for interessefeltet, og som finder sted på kommunens biblioteker. Det kunne for eksempel være et foredrag med en af de forfattere, som abonnenten har læst e-bøger af.

En stor andel af borgerne i Herning Kommune bruger aktivt Herning Bibliotekerne, ikke mindst det nye hovedbibliotek i Herning by. Men det halter lidt med kendskabet til, hvor meget materiale, man rent faktisk kan finde elektronisk, og som biblioteket køber adgang til. Den digitale udvikling gør det ganske enkelt naturligt for os at udvikle nye formidlingstilbud og services som eksempelvis abonnementsordningen her.

HERNING

TIL DØREN

ementsordning med e-bøger, film, ettet bibliotekets brugere.

“

Det her er folkeoplysning, bare på en ny måde.

Pernille Schaltz

Sidste udgave af Din virtuelle weekendtaske rummede således både artikler fra Golf World, opskrifter fra Simple Living via Zinio og forslag til kommende rejseplanlægning med Lonely Planet. Som Pernille Schaltz, Hernings bibliotekschef, understreger det: “Det her er folkeoplysning, bare på en ny måde. Ambitionen er, at mange tilmelder sig et abonnement, prøver det af, og herefter finder ud af, at de ikke kan leve uden, simpelthen fordi det er godt at få bragt biblioteket hjem i dagligstuen – og blive inspireret på samme tid.”

Næste skridt Ordningen videreudvikles i lighed med formidling af fysiske materialeformater til stadighed. Efter sommerferien suppleres de seks nuværende pakker af abonnementet Rytmisk musik, der er for alle med interesse i rytmisk musik, digitale musikartikler, lytteguides og lokale musikarrangementer og koncerter.

På sigt planlægges bl.a. en familieweekendpakke og et klubtilbud vedr. sprogstimulering.

Ud over de abonnementer, der retter sig mod borgerne, har Herning også planer om abonnementer, der henvender sig til professionelle i kommunen for eksempel medarbejdere på folkeskoler og i daginstitutioner.

Med målsætningen om at formidle digitale tilbud langt mere effektivt og nå længere ud vil vi i Herning Bibliotekerne løbende se på både formidling til nye målgrupper og på nye områder.

LISE NØRSKOV-THOMSEN Digital redaktør/projektleder Herning Bibliotekerne

Hundredvis af titler

Abonnementsordningen folder alle onlinesamlinger ud digitalt inden for den enkelte pakkes tema – og har både kurateret indhold fra nettjenester og de mere databasebaserede licenser.

Abonnementsordningen er et initiativ under Herning Bibliotekernes digitale formidlingsstrategi. Biblioteket har fået støtte fra projekt ”Bedre formidling af digitale ressourcer”, startet af DDB’s Formidlingsgruppe, og støtten er bl.a. gået til grafisk udformning af abonnementstegningen, til layout af de enkelte abonnementer og til seks korte reklamefilm for løsningen med omtale af en række licenser. Distributionskanalen er MailChimp.

Se og læs på www.herningbib.dk/abonnement.

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 4

Det er pt. muligt at tilmelde sig følgende abonnementer: Din virtuelle weekendtaske, Tid til litteratur, Diskutér sammen – og med biblioteket, Det’ for drenge: Inspiration til nærværende samvær med din familie, Grinebideren og Pigeliv. Herning Bibliotekernes abonnementsordning har været i luften siden slut marts 2017 og har i dag 540 tilmeldte.

27

I N T E R N AT I O N A LT

NEXT LIBRARY 2017 Literacy / The Learning Library / Emerging Trends / Community Engagement and Democracy / Strategic Partnerships / Design Thinking/Play – biblioteksdrift i nyt regi, nye rammer eller som nytænkte koncepter.

M

ed fine rammer på Dokk1 om de 350 deltagere fra 36 lande blev årets NEXT Library i juni et af de større NEXT events. Traditionen tro var programformatet på det internationale møde baseret på interaktivitet og masser af programvarianter mandag til onsdag. Konferencen lagde ud i dejligt sommervejr på startdagen søndag den 11. juni. Herefter stod barometret på vekslende vejr med både blæst, sol og regn næsten synonymt for dagenes NEXT program, hvis 110 energifyldte bidrag vekslede mellem oplæg og debatter i større eller mindre fora. Fra samlende keynote-talere i plenum over en bred vifte af interaktive sessioner til hver dags serie af Ignite-indslag med engagerede danske og internationale projektpræsentationer. Kun afbrudt af velbesøgte, sociale aftentræf og krydret med biblioteksbesøg efter eget valg.

The Joy of Reading Award 2017 Analfabetisme er et globalt problem. Den Systematic-sponserede pris på 10.000$ gives til læseprojekter, som promoverer læselyst, styrker læring og bekæmper analfabetisme. Årets prisvinder blev organisationen FunDza Literaty Trust i Sydafrika.

Fra sin start i 2011 til 2016 med har det enestående projekt nået omkring 600.000 børn, fortalte Mignon Hardie, direktør for organisationen. Projektet sikrer gennem mobile devices som smart phones o.l. online biblioteksservice i form af nye tekster på sprog, børnene kan læse, og i miljøer, som børnene kan genkende fra egen hverdag. Mange af de bidragydende forfattere er

selv unge afrikanere, som børnene kan relatere til og bruge som rollemodeller. Prinsesse Laurentien af Holland, præsident for den hollandske Reading & Writing Foundation holdt nomineringstalen og overrakte prisen til FunDza ved Mignon Hardie tirsdag i selskab med Martin Brøchner-Mortensen, Systematic, og prisens jurymedlemmer.

Co-creation - et must for biblioteker Bibliotekernes opgave er som bekendt at give og skabe adgang til viden og kulturoplevelser. I dag er det ikke nok – bibliotekets rolle er samtidig at skabe ekstra værdier i den sammenhæng. Ikke alene, men sammen med borgerne. Samme dag som den royale NEXT-deltager stod for prisuddelingen holdt prinsesse Laurentien morgenens keynote-tale: Co-creation, var hendes budskab. Tænk frit og uafhængigt af alle formidlings- og professionelle strategier. Mød borgeren som menneske og medlem af det lokale samfund. Og glem ikke opfordrede hun de mange tilstedeværende bibliotekseksperter: “Det hele begynder med jeres egen attitude... Når det gælder om at skabe nye læsevaner og opbygge læsefærdigheder, skal I ikke tage udgangspunkt i jeres muligheder, men i de mennesker, der ikke kan læse, og i deres styrker. Stop the serving mode og start the co-creativity mode.

Dét skaber reel brugerinvolvering og rykker”, lød det fra prinsessen, som siden 2004 har kæmpet mod analfabetisme i Holland gennem Reading & Writing-fonden og for adgang gennem biblioteker i organisationen Public Library 2020 de sidste par år.

Et samarbejdestøttet af både Bill Gates Foundation og IFLA.

Fra venstre ses: Martin Brøchner-Mortensen, Systematic, Prinsesse Laurentien af Holland, vinder af prisen Joy of Reading Award 2017, FunDza Literaty Trust i Sydafrika ved Mignon Hardie, Kirsten Boelt, DBs 2. næstformand, og Henriette Romme Lund, Nationalt Videncenter for Læsning.

28

I N N O V AT I O N

“

Libraries are civic spaces ..

Help citizens practise their skills.

Peter McLeod

Keynote speaker Peter McLeod

Demokratier behøver biblioteker “Libraries are civic spaces”, pointerede Peter McLeod, Canada's ledende ekspert i ‘public engagement and deliberative democracy’. Han talte om den stigende ulighed, vi alle ser i vores samfund, og om folkebibliotekets naturlige rolle i den sammenhæng. Som det sted der er åbent for alle, og som giver adgang til viden og kultur, læring og oplevelser efter den enkeltes eget valg. Og om kløfterne mellem dem der har, og dem der ikke har; ikke bare ejendom og penge, men i lige så høj grad dem der har en platform i dette vidensamfund eller ej. Og McLeod talte om aktiv demokratiudvikling lokalt. “Help citizens practise their skills”, – det er vejen til den enkeltes transformation og til reelle, demokratiske tilstande.

MIT Media Lab – Hack Biblioteket En anden medrivende keynote blev leveret af Philipp Schmidt, MIT i Cambridge, USA. Hacking the library: “ – ulydighed i forhold til traditionel professionel tankegang skaber fremtidens stærke biblioteker og nye bibliotekstjenester, fysisk som online.

Vi oplever lige nu en masse snak om disruption og stort fokus på

innovation, dét der virkelig flytter på tingene er ‘hacking the library’.” Men lød det hurtigt: “But don’t break things’. I skal turde at turde noget andet og prøve noget andet ved gå nye veje.

Bl.a. ved at invitere nye partnere om bord og så turde give slip.

Start med at sige: We are open to business – og lad hackerne/ partnerne arbejde med jeres service og gå til dem på egne måder. Dét skaber reel innovation, og fornyr tiltrækningskraften”, lød det for eksempel.

Mød Robotten Norma NEXT bød også på helt uventede sammenhænge. Fordybelse og bevidsthed fylder stadig mere i vores moderne virkelighed, hvor teknologi og informationer hele tiden kræver vores opmærksomhed, postulerede en session. Kunne biblioteket guide os til ny ro og fordybelse?

Madison Public Library og Dokk1 præsenterede lokale eksperimenter i sessionen “Library as a retreat space”, og efter flere meditative forløb bl.a. under venlig guidning af den charmerende robot, Norma, diskuteredes folkebiblioteket som sted for ro og helt anderledes oplevelser. Biblioteket som sted for fordybelse er ikke ny og helt naturlig i ethvert bibliotek, var alle enige om.

Nyt var, nok lidt overraskende, Normas bidrag i den sammenhæng.

Der kunne fremhæves mange andre perspektiver og tankevækkende sammenhænge fra NEXT-sessionerne og de mange Ignite-bidrag, blot skal her nævnes to af de danske. Fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker ved Lotte Hviid Dhyrbye og Louise Agger Nexø om hhv. Digitale Strategier i bibliotekerne og Kultur & Empowerment.

Havde du ikke selv mulighed for at være med på NEXT LIBRARY, så tjek #nextlibrary2017.

Næste NEXT LIBRARY Satellite Conference finder sted fra 12. til 15. september i Berlin næste år.

HELLEN NIEGAARD Fotos: Sophie Dreijer

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 4

Meditativt forløb med den charmerende robot, Norma, som en illustration af bibliotekets muligheder for at være et sted for ro og fordybelse. Se seancen: https://vimeo.com/222177883.

29

FOLKEMØDET OG BIBLIOTEKERNE Folkemødets formål er at styrke demokratiet og dialogen i Danmark ved at skabe nye rammer om møder mellem landets forskelligartede interesseorganisationer, beslutningstagerne og politikere fra Folketinget, EU og kommunerne. Det sker midt i Allinge på Bornholm, så borgerne får mulighed for at møde landets beslutningstagere ansigt til ansigt. Derfor er Danmarks Biblioteksforening selvfølgelig også til stede på Folkemødet.

F

olkemødet 2017 omfattede lige godt 3.000 events og arrangementer og fandt sted i dagene 15. til 18. juni som sædvanlig med mange, mange tusinde deltagere. Michel Steen-Hansen rapporterer fra debatten om dannelse og Fake News i et digitalt højhastighedssamfund, mens Tænketanken sætter den store kikkert for øjet og ser på Folkemødet som fænomen.

Danmarks Biblioteksforening har været med på Folkemødet fra starten i 2011, hvor 10.000 mennesker deltog. De første gange deltog foreningens direktør i forskellige debatter. Siden 2013 har DB sammen med andre biblioteksaktører haft eget program; fra 2013 til 2015 havde man endog eget telt, BIBZONEN, lige midt i menneskemylderet. Sidste år var man en del af Kulturens Telt, mens man i år holder til i Allinge Bibliotek.

Programaktiviteterne er udarbejdet i fællesskab med Bornholms Biblioteker, Bibliotekschefforeningen, Bibliotekarforbundet, Centralbibliotekerne og Tænketanken Fremtidens Biblioteker; tidligere var også Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek (nu fusioneret til Det Kgl. Bibliotek) med. Folkemødet i 2018 finder sted i Allinge i 14. til 17. juni.

Folkemødet - se ud, se ind og bliv set og fagfolk. Ingen tvivl om, at det for bibliotekerne er en oplagt mulighed for at se og forstå sig selv ud over den kulturpolitiske kontekst. I mødet og diskussionerne med ‘det andet’ får man en fantastisk mulighed for at se sig selv i et andet perspektiv og med andre øjne.

Og endelig er det en helt naturlig platform at være til stede på med et fælles biblioteksaftryk: En oplagt mulighed for at sende et signal til politikere, embedsmænd og brugerne – for de er der nemlig også – om, hvad det moderne bibliotek rent faktisk er for en størrelse. Et ‘samlet’ folkebibliotek, der selvfølgelig skal være tilstede på et Folkemøde.

For femte gang deltog Tænketanken i Folkemødet. Og det giver anledning til at standse lidt op og se mere overordnet på fænomenet. På bibliotekernes forskellige placeringer gennem tiden og satsninger på folkemødet, de biblioteksfaglige diskussioner og drøftelser om nødvendigheden af at deltage med en fælles stand på Folkemødet og de offentlige debatter om en Roskildefestival for DJØF’ere.

Rammen på Folkemøde 2017

Folkemødet er en fest. En demokratifest hvor alle, både borgere, NGO’er, interesseorganisationer, lokale og nationale politikere og andre beslutningstagere mødes for at drøfte alt, hvad der optager et levende demokrati i et helt særligt frit rum midt i Alllinge.

Men – og det er vigtigt at få frem – det er meget mere end bare ‘politiske’ pro- og contra-debatter. Det er nemlig også en unik mulighed for at se den verden, der er uden for ens egen faglige hønsegård. Se og opleve, hvad der ellers sker, og hvilke dagsordener der ellers optager politikere

I år blev Kulturens Telt desværre ikke til en realitet, så en ny ramme om bibliotekernes fælles aktiviteter skulle findes. Det er blevet en temmelig dyr fornøjelse at være telt-ejer på Folkemødet eller købe sig til tidsslots i andres telte, så vi var glade, da bibliotekschef Jon Madsen og Bornholms Biblioteker havde lyst til at lægge rum til vores aktiviteter i Allinge Bibliotek, centralt beliggende med udsigt over folkemødepladsen.

Når formålet med vores indsats på folkemødet netop er at skabe opmærksomhed om bibliotekets rolle, som vigtig dannelses-aktør i et digitalt og demokratisk samfund, gav det god mening at kunne invitere folkemødedeltagerne indenfor i et vaskeægte, velfungerende bibliotek.

Huset fungerede desuden godt som et roligt frirum midt i alt hurlumhejet. Her kunne vi udover vores debatter, workshops og poetry slam-show også byde på praktiske fordele som ordentlige toiletforhold og et dejligt udsyn over menneskemyldret og havet.

Næste år flytter Allinge Bibliotek adresse og kommer til at ligge lidt yderligere i forhold til folkemødeområdet, så der kommer vi til se, om det stadig giver mening at fortsætte det fine samarbejde med Jon og hans gode folk.

LOTTE HVIID DHYRBYE & LOUISE AGGER NEXØ Leder og Projektleder Tænketanken Fremtidens Biblioteker 30

F O L K E M Ø D E 2 017

Public service, Fake News og fællesskabets dannelsesinstitutioner “Jeg skulle hilse fra 6. klasserne og sige, at de ikke har behov for at lære om de digitale muligheder, for det lærer de hinanden”, var kulturminister Mette Bocks (LA) lidt provokerende indledning på Danmarks Bibliotekers debat om Public service, Fake News og fællesskabets dannelsesinstitutioner på Folkemødet 2017.

Hendes udmelding stammede fra det første af syv borgermøder på en skole i Haderslev, som hun afholder forud for de kommende medieforhandlinger.

Om kritiske mediebrugere og bibliotekets rolle Ministerens indledning satte gang i debatten og skabte fra start en god ramme for diskussionen om, hvordan vi i et stadig mere digitalt samfund sikrer mennesker mulighed for at kunne tage del. Altså blive digitalt dannede. Og hvilken rolle biblioteket kan spille i det. Lea Korsgaard, Zetland, og Lisbeth Knudsen, Mandag Morgen, spillede ind ved at understrege mediernes og den enkelte journalists rolle i at skabe ordentlig og valid information. Men de gjorde samtidig også opmærksom på vigtigheden i at lære folk at være kritiske mediebrugere – et krav, som forstærkes af et digitalt højhastighedssamfund, som det blev sagt. Mens folketingspolitiker Rasmus Nordqvist (Å) fremhævede bibliotekets rolle som et sted, hvor folk mødes, erhverver sig ny viden og bl.a. lærer sig at navigere på nettet.

Bibliotekets ansvar Debatten mundede ikke ud i en klar konklusion, men blandt alle paneldeltagerne var der en opbakning til, at bibliotekernes ansvar ikke alene handler om at oplyse borgerne om nettets faldgruber, men også om bibliotekets rolle som en troværdig kilde til information. Kulturministeren hilste også bibliotekernes indsats omkring det, at være borgernes foretrukne mødested som den mest besøgte kulturinstitution, velkommen. Den digitale udvikling øger sammen med de digitale kommunikationsformer nemlig samtidig behovet for steder, hvor vi kan møde andre i den fysiske verden for at gå i dialog.

Formanden for biblioteksforeningen sluttede debatten med at fremhæve og understrege biblioteket rolle som modvægt til en postfaktuel verden, hvor stadig flere dagsordener sættes af Fake News, ved endnu engang at henvise til DB undersøgelsen.

MICHEL STEEN-HANSEN Direktør Danmarks Biblioteksforening Fotos: Torben Jensen

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 4

Formanden for Danmarks Biblioteksforening, Steen B. Andersen (A), var ikke enig med ministeren i, at der ikke er behov for en forstærket indsats for at lære den opvoksende generation mere om de digitale faldgruber. Han tog udgangspunkt i den undersøgelse, som foreningen netop hav-

de fået foretaget forud for Folkemødet, som viste, at 51% af de adspurgte har indtryk af, at de modtager målrettede nyheder på nettet og 95% f.eks. har indtryk af, at Google i en vis grad bruger oplysninger om den enkeltes aktiviteter på nettet til at målrette reklamer og andet indhold til netop dem, samt at 87% er af det indtryk, at de på nettet modtager uopfordrede målrettede reklamer.

På baggrund af det mente DB formanden, i modsætning til kulturministeren, at der stadig er et stort behov hos os alle sammen for at lære meget mere om de algoritmer, der styrer vores informationsstrøm, og det, vi præsenteres for på nettet. Som Steen B. Andersen udtrykte det: “Det ser ud til, at borgerne efterhånden har en ret klar opfattelse af, hvordan reklamer benyttes og placeres på nettet. Til gengæld ligger der stadig et stykke oplysningsarbejde forude for at få slået fast, at nyheder også langt hen ad vejen vises afhængigt af ens øvrige ageren på nettet. Big data og algoritmer styrer nemlig rigtig meget af det, vi præsenteres for på nettet.”

31

Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER PÅ WWW.DB.DK