Danmarks Biblioteker nr. 4, 2014

Nr 4. 2014

DANMARKS BIBLIOTEKER

Den åbne folkeskole og det alsidige folkebibliotek - set lidt fra oven af Anna Mee Allerslev, københavnsk borgmester og formand for KL's Børne- og Kulturudvalg

Interview med KL-politiker Anna Mee Allerslev DB & Bibliotekerne på BogForum 2014 • E-bogen kommet for at blive • Tak til biblioteket!

Biblioteker styrker læselyst og uddannelse • Derfor Folkemøde • Hedemarken: Det 3. sted Kronprinsessen & Sommerbogen • Rebild: Bøger til mænd i store maskiner • Statistik 2013 Leder: Det nødvendige samspil mellem folkeskolen og folkebiblioteket

LEDER Forside: På tærsklen til den nye ’åbne’ folkeskoles start i august i år fortæller Anna Mee Allerslev om skolereformens oplagte muligheder for samarbejde med folkebiblioteket.

Den radikale politiker er ikke alene borgmester for beskæftigelses- og integrationsområdet i Københavns Kommune, men også siden kommunalvalget ny formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg.

Foto: allerslev.tumblr.com – AMAs hjemmeside.

DET NØDVENDIGE SAMSPIL:

FOLKESKOLEN OG FOLKEBIBLIOTEKET Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 18 årg., nr. 4 august 2014 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 5: 15. oktober 2014 Tidligere numre og artikler Se www.db.dk Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.000

For nøjagtigt 200 år siden blev der indført fem års undervisningspligt i Danmark – oven i købet året efter statsbankerotten. Der gik yderligere knap 70 år før folkebibliotekerne kom på banen omkring 1890erne. Men sigtet var det samme. Dannelse og uddannelse for alle borgere i Danmark.

I disse uger tager man i folkeskolen fat på en af de mest omfattende reformer og omvæltninger i mange år. Og her kan og skal folkebibliotekerne spille en aktiv rolle, netop fordi de to institutioner i vid udstrækning har samme formål. Men også fordi skolen og biblioteket kan berige hinanden, når det gælder stimulation af læselyst, kulturindblik og demokratiforståelse.

Jeg ved, at der allerede er mange initiativer i gang, men jeg vil kraftigt opfordre til, at folkebibliotekerne ser nøje på alle igangværende samarbejder igen og vurderer, i hvor høj grad tilbuddene bliver benyttet, og om de giver mening for de lokale skoler.

DB mener nemlig, at der skal tages fordel af skolereformens tanker om en langt mere åben folkeskole og dens invitation til lokalt samarbejde. Det er en unik lejlighed til at sætte bibliotekerne i spil, på et samfundspolitisk set meget vigtigt område.

Bibliotekerne og deres tilgang til og søgning efter viden kan aktiveres i forhold til at styrke uddannelsesniveauet både i grundskolen og i det videre uddannelsesforløb.

Og samtidig også aktivt bidrage til at stimulere læse- og skrivelyst, som jo er fundamentet for det hele.

DB vil eksempelvis selv tage initiativ til et tættere samarbejde med forfatterne og de to forfatterforeninger bl.a. med det formål at få dem til at komme oftere ud på biblioteket til inspiration for grundskoleelever i forhold til deres egne tekster og/eller som katalysatorer for skriveworkshops. Også et tættere samarbejde mellem musikere/ tekstforfattere er en mulighed, der f.eks. kunne føre til lokale RAP-værksteder. Aktiviteter som begge vil kunne stimulere lysten til at lege med og bruge sproget, og som kan sætte biblioteket i centrum med hensyn til læring og kultur i kommunen.

ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, mediechef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand, – Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Michael Kjeldgaard (A), Odsherred, Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, John Larsen, biblioteksleder, Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg og Lone Hedelund, bibliotekar, Aarhus.

Også i år udarbejdede vi i DB en sommerundersøgelse om af brugen af biblioteket.

Resultatet er opsigtsvækkende – 2/3 af alle unge har brugt biblioteket til at gennemføre deres ungdomsuddannelse. Det er et markant og flot resultat! Men måske kan vi også her gøre det endnu bedre.

Internettet udgør en herlig mængde uoverskuelig information, men langt fra alle er skolet i at sortere blandt de mange søgehits og forskellige former for viden. Det kunne systematiske bibliotekarer være med til at råde bod på, bl.a. med et nødvendigt info- og projektarbejdskursus på biblioteket til gavn for både elever og institutioner.

Biblioteker og skoler skal bruge hinanden og samarbejde på kryds og tværs med et vågent øje for fællesflader og mulige arbejdsfælleskaber. Sådan skaber vi efter min mening et stærkt og effektivt samfund med sammenhængskraft og plads til alle. Så BYD ind og vær med hver gang biblioteket kan tilbyde noget til (lokal)samfundet!

INDHOLD Hvordan kommer vi fra en traditionel og produktorienteret til en innovativ projektorganisation og bedre bibliotekstilbud? Vesthimmerland har et konkret bud. Bibliotekarerne skal mase på og bibliotekerne ud, hvor folk færdes! – opfordrer Folkets Bibliotek, et designantropologisk projekt, der peger på nye fælles servicekoncepter.

Som barn elskede kronprinsesse Mary at læse. Den glæde har hun nu givet videre til hundredvis af feriebørn på Roskilde Bibliotek ved Sommerbogens åbning. Opfordring til bog-, sprog- og læseglæder ligger også bag Rebild Bibliotekernes besøg på Hobrodyrskue og bag Aalborgs Sprogfitness for kommunens børnehave- og O. klassebørn.

Folkeskolen skal løftes. Endelig kom august 2014, hvor den ’åbne folkeskole’ trådte i kraft. Lidt af et prøveår mener Anna Mee Allerslev, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, om det næste års tid. Lyt til og lær af hinanden, siger hun om reformens invitation til samarbejde med bl.a. folkebiblioteket. Kommunerne skal hjælpe til med gode og fleksible aftaler, se interviewet side 10.

Hellen Niegaard, redaktør

2

Det nødvendige samspil: Folkeskolen og folkebiblioteket

4

DB og bibliotekerne på BogForum 2014

5

E-bogen er kommet for at blive

5

Temadag: Biblioteket som dynamisk læringsrum

6

Ny DB-undersøgelse: Biblioteket fremmer læselyst og uddannelse

7

Tak til biblioteket Brev fra en taknemmelig biblioteksbruger

8

Kronprinsesse Mary kickstartede Sommerbogen Pernille Carneiro Iuel

Sommerbogen åbnede i Roskilde med kronprinsesse Mary. 8

10 Den åbne skole og det alsidige bibliotek

Interview med Anna Mee Allerslev Hellen Niegaard 12 Hold fast i mødet mellem mennesker,

siger Anna Mee Allerslev, KL 13 Flere læseklubber og voksende brug

af digitale tilbud – Statistik 2013 Ulla Kvist 14 DB’s formand: Omstillingen tager fart 15 Biblioteksstatistik 2013 Kirsten Brun 18 Rapport fra BIBZONEN og Folkemødet 2014 Michel Steen-Hansen

Kulturquiz på Folkemødet 2014. 18

19 Derfor Folkemøde Michel Steen-Hansen 20 Bibliotekskompasset rundt Per Nyeng 22 Folkets Bibliotek

Et designantropologisk projekt Lotte Hviid Dhyrbye 24 Innovativ projektorganisation

og bedre bibliotekstilbud Mette Nissen, Brian Stephansen og Jens Thorhauge

Hedemarken: Et levende, aktivt møde- og værested. 26

26 Det 3. sted: Bibliotek og medborgercenter

i Hedemarken Nan Dahlkild 29 Bøger til mænd i store maskiner

Danmark Læser

29 Kulturmøde Mors 2014 sætter fokus på bibliotek og litteratur 30 Sprogfitness i biblioteksregi

Leg, læring og samarbejder Dorthe Svendsen

A K T U E LT

MØD BIBLIOTEKET PÅ UDEBANE Mantraet i disse år – Kom ud af biblioteket og mød borgerne, hvor de færdes – betyder, at tusindvis af mennesker denne sommer har kunnet møde bibliotekerne i sommerlandet, på strandene, på landets musikfestivaler og, som man kan læse sidst i bladet, på dyrskuet i Hobro.

Tilsyneladende tages der lige så godt imod disse anderledes tilbud som f.eks. de mange bogfestivaler. Fra Horsens Krimimesse til Ordkraft eller København Læser.

Men det er ikke det hele. For bibliotekerne og Danmarks Biblioteksforening stiller også op på landets store debat- og kulturmøder. Fra Folkemødet i juni på Bornholm – læs Michel SteenHansens reportage side 18-19 – til Kulturmøde Mors sidst i august.

Opsang til biblioteket – vi ses på BogForum 2014 Lige nu knokler en række biblioteksfolk, biblioteker og Danmarks Biblioteksforening med noget helt nyt: Forberedelsen af en stor stand på BogForum 2014. Her, på hele landets bogmesse i Bella Center, skal der fra 7. til 9. november slås et gedigent slag for biblioteket og for læsning, læring, oplevelser og folkeoplysning i bredeste forstand. Her kan man bl.a. deltage i læseklub, låne, tjekke netservices, få NemID og meget andet.

Til standens debat-lounge forberedes masser af forskellige aktiviteter bl.a. under Faglig Fredag. Hver dag indledes nemlig med en opsang til biblioteket leveret af ‘skrappe mostre og engagerede kulturmennesker’. Fredag den 7. november tager Lone Kühlmann og tre folketingsmedlemmer bladet fra munden og stiller krav til biblioteket. Lørdag den 8. har Knud Romer ordet om bibliotekerne og kvaliteten, og søndag den 9. vil Uffe Elbæk og andre se på om biblioteket faktisk gør en forskel.

Følg med på www.db.dk og www.bogforum.dk.

På gensyn i Bella Center.

Ellen på 5 et halvt år i fuld gang med at låne fra et af Samsøs små sommerbiblioteker. Placeret på trafikmæssigt centrale busstoppesteder kunne man, uanset alder på Kattegat-øen og sommeren lang, let hente dejlige læseoplevelser i sommervarmen.

BOGFORUM 2014 / 7.-9. NOVEMBER / FREDAG 10-19 LØRDAG 10-18 / SØNDAG 10-18

VELKOMMEN TIL FAGLIG FREDAG SEMINARER 7. NOVEMBER 2014 BogForum tilbyder i år et helt nyt fagligt og aktuelt indhold til fagfolk fra biblioteker og skoler – i form af to seminarer. Har emnet interesse for andre, f.eks. politikere og forældre, er de også meget velkomne.

Seminar om Inklusion kl. 9 – 12 Foredrag ved Bent Madsen og Charlotte Brønsted fra Inklusionsakademiet Praktisk del / "værktøjskasse" ved Lene Jørgensen, Heidi Stæhr og Pernille Brahms, medarbejdere fra Børnehuset Lunden, og Naja Frost Friis, Lindevangsskolen.

Seminar om børnelitteratur og læsevaner kl. 12 – 15 Foredrag ved Stine Reinholdt Hansen, Center for Børnelitteratur, og fagbogsaktuelle Kirsten Jordal og Merete Flensted Lausten.

Praktisk del / "værktøjskasse" ved konsulent Merete Brudholm om læseforståelse og læsevejleder Helle Dyhr Fauerholdt om at knække læsekoden.

---Pris: 250 kr. inkl. moms pr. seminar.

Prisen er inkl. adgang til BogForum, samt kaffe / croissant / kage.

Seminarerne foregår i Auditorium 15 og på henholdsvis Bellascenen og Børnescenen (praktisk del).

Deltagelse: Billetter til Faglig Fredag købes via BC Tickets. Billetterne sættes til salg i august.

Yderligere information ved: projektleder Stinne Hjortlund Kristoffersen: skr@forumcopenhagen.dk

4

KO RT N Y T E-BOGEN ER KOMMET FOR AT BLIVE Mere end hver 3. har nu prøvet at læse en e-bog, viser ny undersøgelse. Samtidig er der klart flere unge, der læser ebøger end ældre. For folk under 40 år gælder det generelt, at jo yngre aldersgrupper det handler om, jo flere læser e-bøger. Tallene stammer fra en ny undersøgelse lavet for Danmarks Biblioteksforening af Epinion og Moos-Bjerre analyse, - omtalt på de følgende sider.

I en tilsvarende undersøgelse sidste år angav 24 %, at de havde prøvet at læse en e-bog, mens det i den dugfriske undersøgelse er hele 37 %, som angiver, at de har prøvet at læse en e-bog. ”At især den yngre del af befolkningen bruger e-bøgerne så markant, er et klart signal for fremtiden. Det er interessant at se, hvordan borgerne tydeligvis kaster sig over e-bogen. Jeg er ikke i tvivl om, at især bibliotekernes e-bogs tjeneste eReolen har været en vigtig faktor for e-bogens gennembrud i Danmark, og at bibliotekerne generelt er en frontløber for den teknologiske udvikling for e-bogens udbredelse i Danmark” siger Steen B. Andersen (A) formand for Danmarks Biblioteksforening, i anledning af den nye undersøgelse.

Undersøgelsen viser, at 43 % af landets biblioteksbrugere har prøvet at læse en e-bog, mens kun 25 % af dem, som ikke bruger biblioteket, har læst en e-bog. Biblioteket har altså en positiv effekt på udbredelsen af kendskabet til e-bogen.

Bibliotekerne indsats med at udlåne e-bøger går dog ikke ud over det kommercielle e-bogs marked. Sidste års undersøgelse viser, at bibliotekernes indsats for at øge kendskabet til e-bogen både har betydet, at flere låner e-bøger på biblioteket, men at lige så mange også vælger at købe e-bøger.

DB INTERAKTIVE TEMADAGE 2014 BRUG BIBLIOTEKET SOM DYNAMISK LÆRINGSRUM Hvad skaber et stærkt læringsmiljø i biblioteket?

Kom på forkant med de nyeste idéer til udvikling af biblioteket som aktivt læringsrum, debattér jeres egne projekter og hent ny inspiration til lokale initiativer.

Danmarks Biblioteksforening sætter sammen med designeren Rosan Bosch fokus på biblioteket som en fælles portal til læring, det digitale samfund, og et sted, der samtidig udvikler og udfordrer sine brugere med kulturelle oplevelser.

Temadagene afholdes: i København den 15. september & i Aarhus den 17. september 2014.

Bemærk der er begrænset adgang og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.

15% rabat per person, hvis I er tre eller flere fra samme institution/kommune.

Program og tilmelding www.db.dk/temadage14 Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 4

5

NY DB-UNDERSØGELSE

BIBLIOTEKET FREMMER LÆSELYST OG UDDANNELSE

Hver anden dansker oplever, at biblioteket har hjulpet dem med skolegang og uddannelse. Og hele tre ud af fire mener, at biblioteket er med til at få folk til at læse, viser sommerundersøgelse af biblioteksbrug.

Uddannelse & biblioteket Hver anden borger her i landet har personligt oplevet, at biblioteket har hjulpet dem til at gennemføre skolen eller en uddannelse, angiver ny DB-undersøgelse.

For aldersgruppen 15-29 år er det næsten 2 ud af 3, som personligt har oplevet, at biblioteket har hjulpet dem. Således har 62 % af de 15-19 årige og 64 % af de 20-29 årige personligt oplevet, at bibliotekerne har hjulpet dem til at gennemføre skole eller uddannelse. Det er væsentligt flere end blandt de ældre grupper af borgere.

Resultaterne stammer fra en ny undersøgelse lavet for Danmarks Biblioteksforening af Epinion og Moos-Bjerre analyse.

“At hver anden dansker, og endnu flere blandt de unge, direkte har denne oplevelse af biblioteket, understreger for mig den store samfundsmæssige betydning, bibliotekerne har i dag. Bibliotekerne løser simpelthen en helt central opgave for rigtig mange danskere, som er under uddannelse. De nye tal bekræfter desuden resultatet fra en tidligere DB-sommerundersøgelse i 2011. Den dokumenterede, 6

at der er en klar sammenhæng mellem biblioteksbrug og uddannelsesniveau”, fortæller formand for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen (A) i anledning af den nye undersøgelse.

Særligt folk med en gymnasial uddannelse samt en mellemlang- eller lang videregående uddannelse har oplevet, at bibliotekerne har hjulpet dem med at gennemføre skole og uddannelse.

“Vi glæder os derfor også over, at folkeskolereformen lægger op til tættere samarbejde mellem bibliotek og skole, da bibliotekerne tydeligvis kan spille ind helt konkret med nogle nyttige elementer i danskernes uddannelsesforløb”, fremhæver Steen B. Andersen ved offentliggørelsen af undersøgelsens resultater.

Sammenholder man disse tal med det faktum, at bibliotekerne i høj grad er med til at motivere danskerne til at læse, tegner der sig et helt klart billede af den store rolle, bibliotekerne spiller for utrolig mange danskeres uddannelsesniveau.

Læselyst & bibliotek 76 % af befolkningen mener desuden ifølge undersøgelsen, at biblioteket er med til at få folk til at læse. Over halvdelen har personligt oplevet, at biblioteket har givet dem lyst til at læse, viser sommerundersøgelsen også. Særligt de yngste og de ældste aldersgrupper vurderer, at biblioteket har bidraget positivt til at få dem til at læse. Tallet er 58 % blandt de 15-19 årige. Og 64 % blandt folk over 70 år, af sidstnævnte angiver nemlig to ud af tre, at biblioteket som en vigtig årsag til, at de læser.

Det er Steen B. Andersen også godt tilfreds med. Han mener, at læsning er vigtig både for den personlige dannelse og for den demokratiske samtale.

“Vi lærer mere om os selv, når vi læser. Og rigtig mange bruger litteraturen som afsæt til gode samtaler, der også er med til at udvikle vores demokratiske forståelse.

Derfor glæder det mig rigtig meget, at så mange i undersøgelsen fortæller, at biblioteket spiller en stor rolle for dem i forhold til at læse,” siger DBs formand.

B I B L I OT E K O G U D DA N N E L S E

DER KOM ET BREV TIL BIBLIOTEKSFORENINGEN: FAKTA • 50 % har oplevet, at biblioteker har hjulpet med skole eller uddannelse • 76 % af befolkningen mener, at biblioteket er med til at få folk til at læse

TAK TIL BIBLIOTEKET Mine oplevelser i forbindelse med Biblioteket i Ølandsgade i Sundby er som følger:

• 51 % har personligt oplevet, at biblioteket har givet dem lyst til at læse • 2 ud af 3 over 70 år angiver biblioteket som en vigtig årsag til at de læser

Også i Dansk Forfatterforening glæder man sig over undersøgelsen: “Som forfattere er vi også rigtig glade for bibliotekernes indsats for at få folk til at læse mere. Det betyder meget, både for den enkelte forfatter og også for hele samfundet”, siger formand Jakob Vedelsby.

Bibliotekerne ser det som en meget vigtig opgave fortsat at give borgerne en masse positive læseoplevelser og samtidig udvikle bibliotekstilbuddet, så såvel den unge som den ældre generation også fremover kan få gode læseoplevelser med hjem fra folkebiblioteket.

Undersøgelsens grundlag er 1.160 gennemførte interviews med repræsentativt udvalgte danskere på 15 år og derover. Interviewene er gennemført i perioden 28. maj – 6. juni 2014. Se mere på db.dk.

Min mor læste mange af bibliotekets bøger, og det gjorde jeg også. Det var især de populære kemi- og astronomibøger: Jeg har siden købt George Gamow: Solens Saga og hans Mr. Thompkins i Drømmeland, og jeg har dem begge endnu. (Den sidstes engelske titel er udkommet i nye udgaver hvert eneste år siden 1940'erne!) Jeg begyndte at læse dem i 1944, da jeg var 13 år. Jeg har senere konstateret, at de ikke er almindeligt kendte i Tyskland og Frankrig. Desuden var der Milton Silverman: Mirakler på Flasker (om lægemidlers opdagelse). Mit uindbundne eksemplar er gået aldeles fra hinanden – læst af hundredvis af personer. Den kunne i dag danne grundlag for mange TV-serier!

Langt vigtigere var dog min brug af læsesalen samme sted. Jeg begyndte i 1947 på Sct. Jørgens Gymnasium på Frederiksberg. Vor lejlighed var lille og havde 6 beboere. Jeg lagde skolevejen ind om Ølandsgade bibliotek, der havde en meget stor læsesal med ro.

Endnu bedre, jeg havde adgang til alle håndbøgerne og brugte dem flittigt i forbindelse med skolerapporter. Jeg tog først hjem, når alt hjemmearbejde var udført.

Det er uklart nu, hvor længe jeg benyttede mig af læsesalen, mindst 1 eller 1½ år. Der er dog ikke den mindste tvivl om, at hele min karriere grundlagdes her.

Med venlig hilsen og i taknemmelighed, Leif Rasmussen Odense

BLÅ BOG Hilsenen til landets biblioteker kommer fra Leif Rasmussen. Professor emer., dr. phil., og bl.a. ansat i 1979 ved Anatomisk institut ved Odense Universitet (som det hed dengang). Hans særlige felt var cellebiologi, og han skrev sammen med en medarbejder den første moderne basisbog i cellebiologi på dansk. Fire udgaver udkom fra 1985 og frem.

DB modtog brevet fra Leif Rasmussen den 4. august i år i forlængelse af sommerundersøgelsen 2014 – som netop viser, at biblioteket hjælper flere med at gennemføre en uddannelse.

Et resultat som også understreges af Tænketanken Fremtidens Bibliotekers store segmentundersøgelse fra marts 2014. Læs mere på http://fremtidensbiblioteker.dk/wp/ wp-content/uploads/2013/04/Pixi_24_sider.pdf .

Hellen Niegaard Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 4

7

L Æ S E LYS T

KONGELIG KICKSTART AF SOMMERBOGEN Kronprinsesse Mary skød i år børnebibliotekernes fælles læsekonkurrence, Sommerbogen, i gang på Roskilde Bibliotek. Den festlige dag markerede starten på, at tusinder af danske børn kunne tage fat på at læse og anmelde bøger – af ren og skær lyst.

Sommerbogen handler om at læse – og om at gøre det af lyst.

Det står ikke på skoleskemaet, og læreren skal ikke vurdere præstationen. Børnene læser i deres ferie, simpelthen fordi det giver gode oplevelser. De anmelder desuden bøgerne, så andre kan få glæde af deres mening. Og netop dét fokus på læsning gjorde, at kronprinsesse Mary takkede ja, da hun blev inviteret til at forestå den officielle åbning 20. juni på Roskilde Bibliotek, for hun elskede selv at læse bøger som barn.

Arbejdet med læsning blandt børn ligger fint i forlængelse af kronprinsessens eget arbejde med trivsel og læsning blandt børn. I Mary Fondens regi står hun bl.a. bag projektet Læseleg, der handler om gøre læsning for børn i børnehavealderen mere aktiv og dialogbaseret.

Læseinitiativ med vokseværk Sommerbogen har nu eksisteret i mere end 10 år i form af loka-

le konkurrencer på biblioteker landet over. Da børnebibliotekerne i 2010 åbnede det nationale site, Pallesgavebod.dk, blev Sommerbogen samtidig digital som en del af sitet. Siden da har et voksende antal børn brugt tid på at læse og anmelde enten ved at skrive eller uploade en film fra deres mobil eller tablet.

I 2013 fik projektet over 3.000 børn til at læse mindst fem bøger og til at lave i alt næsten 17.000 anmeldelser på Pallesgavebod.dk. I år er læsekravet sat ned til tre bøger i håbet om, at endnu flere børn får lyst til at deltage. I sin åbningstale opfordrede kronprinsesse Mary børnene til at tage kampen op og slå sidste års rekord.

Noget kunne tyde på, at det vil lykkes. I løbet af den første weekend efter åbningen havde over 500 børn allerede leveret en anmeldelse på Pallesgavebod.dk. Siden er der fortsat kommet cirka 500 anmeldelser om ugen.

Kronprinsesse Mary og læseglade sommerferiebørn på Roskilde Bibliotek.

8

Sammen er vi stærkere Sommerbogen foregår på cirka 100 biblioteker hvert år, og tallet er stødt stigende. På den måde er Sommerbogen et godt eksempel på, at bibliotekerne kan nå langt, når de står sammen. Ved at samle kræfterne kan der skabes mere opmærksomhed omkring projektet, som dermed når ud til flere børn, og i sidste ende øger læselysten blandt danske børn.

Den vigtige læsning Også kulturminister Marianne Jelved er glad for projektet Sommerbogen. Uden at være en direkte del af ministerens Danmark Læser-kampagne støtter ministeren Sommerbogen. Hun fremhæver, at læsning af egen fri vilje er et af de mest effektive midler til at blive en dygtigere læser. Læsning er også ifølge Marianne Jelved en direkte genvej til personlig og kulturel udvikling, refleksion og selvstændig tænkning. Og dét gør i hendes øjne Sommerbogen til et vigtigt projekt.

Den gode historie Under sit besøg på Roskilde Bibliotek gav kronprinsesse Mary sig god tid til at snakke med børnene, og hun spurgte interesseret ind til børnenes erfaringer med Sommerbogen. Det var ikke den eneste store oplevelse, børnene fik dén dag. Da kronprinsessen havde vinket farvel, og det royale stjernestøv havde lagt sig, trådte forfatter Kenneth Bøgh Andersen op på scenen og læste op af sin skægge succesroman Antboy. Børnene blev tydeligvis suget ind i fortællingen om superhelten Pelle. Og alle blev mindet om, hvad det hele egentlig handlede om – nemlig den gode oplevelse i litteraturens univers.

Pernille Carneiro Iuel, kommunikationskonsulent, Roskilde Bibliotekerne Fotos: Timme Hovind

Derudaf med Sommerbogen Danske børn har stået i kø for at læse og anmelde bøger landet over. Næsten 7.000 anmeldelser var kommet i hus i børnebibliotekernes fælles læselystkampagne Sommerbogen ved redaktionens afslutning i starten af august. Og antallet tegner til at vokse med tilgang af ca. 1.000 anmeldelser om ugen. Interessen har været ekstra stor i år, hvilket uden tvivl hænger sammen med kronprinsesse Marys opfordring til alle danske børn om at læse i ferien ved åbningen i Roskilde den 20. juni. Åbningen og Mary’s tale blev i øvrigt vist på storskærm på andre biblioteker.

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 4

9

INTERVIEW MED ANNA MEE ALLERSLEV OM INVITATION TIL ET NYT STÆRKT SAMARBEJDE

DEN ÅBNE SKOLE OG DET ALSIDIGE FOLKEBIBLIOTEK Efter sommerferien trådte en ny skolereform i kraft – og dermed åbnedes på sigt en række nye spændende samarbejdsmuligheder. Målet er ambitiøst. Med konceptet om den “åbne skole” skal der udvikles en folkeskole, hvor børn lærer mere, og hvor alle børn motiveres og udfordres fagligt. Og samtidig en skole, der i højere grad spiller sammen med lokalsamfundets øvrige aktører. Herunder folkebiblioteket.

Danmarks Biblioteker har i den anledning interviewet Anna Mee Allerslev.

Den 30-årige radikale politiker er nemlig ikke alene borgmester for beskæftigelses- og integrationsområdet i København. Siden sidste kommunalvalg er hun tillige medlem af KL’s bestyrelse og ny formand for landsforeningens Børne- og Kulturudvalg.

“Reformen indebærer en helt ny måde at tænke skole på. Den største forandring, folkeskolen vil opleve, er det vi kalder “den åbne skole”.

Det er også her, jeg ser reformens største fordele, fordi man med dette nye skridt skaber en skole, der bygger på brede og forpligtende samarbejder. Der bliver simpelthen flere parter involveret i at skabe en bedre og mere motiverende og udfordrende skole”, siger Anna Mee Allerslev. “I den nye skole bliver både pædagoger, men også kultur- og fritidslivet og erhvervslivets aktører vigtige medspillere og får mulighed for at bidrage med nye perspektiver på læring og udvikling.

Reformen giver derfor nye muligheder for at styrke læring og trivsel – og for at få alle elever med.”

Reform med potentiale – løft til skolen I skolen lærer børn at læse, regne og skrive. Det er i hvert fald intentionerne, selvom det, som ofte omtalt i medier og på mange skolemøder, har haltet lidt de senere år. I skolen skal børn desuden lære mange andre ting. De skal lære at bevæge sig og dyrke motion. Og ligeså vigtigt er det, at de stifter bekendtskab med gode læseoplevelser og andre musiske fag og tilegner sig it-færdigheder, så de f.eks. kan søge og begå sig på internettet. Samt – ikke mindst – at de får et godt kendskab til det lokale samfund og lærer at være sammen med andre.

Et øget samspil med lokalsamfundet skal skabe en skole, hvor alle børn både lærer og udfordres mere. Idéen i folkeskolereformen er, at folkeskolen løftes, når den inviterer mange forskellige aktører inden for til at samarbejde om at skabe en god skole, understreger Anna Mee Allerslev i dette interview.

Men ingen torne uden roser, og ingen omvæltninger så omfattende som den nye reform uden massive udfordringer for børn og lærere. I alle tilfælde her i startåret. Som Anna Mee Allerslev ser det, bliver skoleåret 2014/2015 på mange måder et prøveår. “Mange parter skal 10

finde ud af, hvordan hverdagen kommer til at fungere. Det gælder også i nyetablerede samarbejder, hvor der er øget fokus på at skabe faglig synergi omkring børnenes læring og trivsel,” mener hun og pointerer: “Derfor gælder det om at lytte til hinanden og med åbent sind lærer af hinandens arbejdsmetoder, kulturer og kompetencer.”

Forventninger, aftaler og fleksibilitet Et af de greb, kommunerne med god effekt skal ty til for at sikre en så gnidningsløs overgang til den nye skoledag som muligt, er efter Anna Mee Allerslevs opfattelse afstemning af de forskellige parters forventninger.

“En del af grundtanken i den åbne skole er netop at styrke samarbejdet mellem folkeskolen og det omkringliggende samfund. Kommunerne skal derfor hjælpe med, at der bliver indgået gode lokale aftaler og samtidig give plads til fleksible løsninger. Både til gavn for folkeskolen og for kultur- og fritidslivet. Jeg tror, at det i høj grad handler om at kommunikere de gode historier ud, men også om at erfaringerne deles”, siger hun.

Ifølge Anna Mee Allerslev er en læsefremmende foranstaltning og en digital frontløber som folkebiblioteket i denne forbindelse en helt oplagt samarbejdspartner. “Folkebibliotekerne stiller enorme mængder viden til rådighed, og bibliotekarerne er uddannede til at agere vejvisere i informationssamfundet. Både når det gælder generelle informationskompetencer, og når eleverne skal løse konkrete opgaver,” påpeger hun. “Det er der allerede kommuner, der arbejder med, og jeg er sikker på, at flere vil kunne se en gevinst i det samarbejde.

En sidegevinst vil være, at bibliotekerne i kraft af deres brede tilbud kan pirre børnenes nysgerrighed også uden for skolens rammer og gøre dem fortrolige med alt det, de ellers kan finde på biblioteket.”

“

R E F O R M & PA R T N E R S K A B E R I bund og grund er det folkebibliotekernes opgave at sikre, at alle borgere har adgang til den viden, de har brug for, for at kunne begå sig i vores samfund. Det er kerneopgaven.

I disse år skal folkebibliotekerne særligt bidrage med at gøre det på to områder. Dels at få alle med på den digitale vogn, dels at etablere gode samarbejder med folkeskolen, der kan understøtte både læsning, informationskompetencer og digital dannelse hos børnene.

Bibliotekets kerneopgave Folkebibliotekerne har siden midten af 1990’erne været blandt den offentlige sektors frontløberinstitutioner, når det gælder digital omstilling. Men trods det står de i dag mange steder fortsat over for store udfordringer i omstillingsprocessen fra det klassiske bogbibliotek til det moderne bibliotek med både digitale services og fysiske bøger, med åbne delvist selvbetjente biblioteker og meget andet. En omstilling, som også er svær at følge med i for mange brugere.

Danmarks Biblioteker spørger derfor også Anna Mee Allerslev om, hvor hun ser folkebibliotekernes værdi og betydning; for den enkelte og for samfundet som sådant.

Hun svarer: “Folkebibliotekerne er det mest brugte kulturtilbud, vi har, og både for unge og gamle, børnefamilier, studerende, ledige og pensionister er jeg sikker på, at det lokale bibliotek gør en positiv forskel. Biblioteket er bemærkelsesværdigt, fordi dets betydning for den enkelte kan være så forskellig”.

Og hun uddyber: “Det kan være det sted, der giver plads til ro og fordybelse. Det sted, hvor man låner de første læs-let-bøger til sit barn.

Det sted, hvor man får råd og vejledning, når man er ny i Danmark.

Eller noget helt fjerde. Bibliotekernes styrke er deres mangfoldighed – også for samfundet. De er knudepunkter for den information og viden, der binder os sammen. Hvad enten det er helt konkret viden om, hvilke tilbud der er til borgerne i en kommune, eller om det er den kollektive hukommelse, der ligger i at indsamle og gøre de mange materialer tilgængelige for alle.”

KL’s nye formand for børne- og kulturområdet er helt klar i mælet her. “I bund og grund er det folkebibliotekernes opgave at sikre, at alle borgere har adgang til den viden, de har brug for, for at kunne begå sig i vores samfund. Det er kerneopgaven,” slår hun fast.

“I disse år skal folkebibliotekerne særligt bidrage med at gøre det på to områder. Dels at få alle med på den digitale vogn, dels at etablere gode og meningsfyldte samarbejder med folkeskolen, der kan være med til at understøtte både læsning, informationskompetencer og digital dannelse hos børnene.”

Formanden for KL’s Børne- og Kulturudvalg er her helt på linje med Danmarks Biblioteksforenings formand, Steen Bording Andersen (A), også formand for kulturudvalget i Aarhus og i øvrigt selv skolemand, der om reformen bl.a. har sagt: “Skal vi have visionen om den “åbne skole” op at flyve, så skal de nye samarbejdsmuligheder inkl. øget dialog med folkebiblioteker planlægges og op at stå”.

Kronerne – og prioriteringerne Det leder naturligt frem til et spørgsmål om udviklingen siden kommunalreformen: Hvordan harmonerer den betydning, som samfun-

Skal man tro de mange roser, hun fik på 30-årsdagen den 10. juli i år, så kommer vi til at høre meget mere til Anna Mee Allerslev i årene fremover. Hun har, udover en allerede lang politisk indsats bag sig i radikalt regi, også nået at erhverve sig to bachelorgrader i hhv. statskundskab og jura. Og de politiske skudsmål i pressen i forbindelse med fødselsdagen var flotte: Dygtig politisk tænker og taktiker. God til at skaffe sig ørenlyd, og langt mere moden og med større erfaring end mange politikere med flere år på bagen. Sådan!

Foto: Steen Brogaard

INTERVIEW det tillægger folkebiblioteket, med, at der i kommunerne siden kommunalreformen har været en tendens til ikke at spare på den eventprægede/spektakulære del af kulturen, men til gengæld på bibliotekerne?

Hvortil Anna Mee Allerslev svarer: “Det er rigtigt, at kommunerne de senere år har oplevet et behov for, at de leverer service på nye måder. På biblioteksområdet har vi set lukninger af flere af de mindre filialer, men til en satsning på de større, centrale biblioteker, der kan løfte nogle andre opgaver og nå ud til nye målgrupper.

Samlet set er der stadig rigtig mange, der bruger bibliotekerne – også til meget andet end at låne bøger. Samtidig er det klart, at kulturområdet lige som mange andre områder har stået for skud, når man har skullet finde de penge, der har manglet i kommunekasserne.”

Biblioteket & mig Anna Mee Allerslev er personligt meget glad for folkebiblioteket, og familiemæssigt set har hun en usædvanlig stærk biblioteksbaggrund. Hun fortæller: “Jeg kommer fra en biblioteksfamilie. Min morfar, mormor og bedstemor var alle bibliotekarer, og min far skolebibliotekar. Så jeg elsker bøger og biblioteker, og har altid brugt dem meget.”

Hun indrømmer dog, at hun nu mest køber bøger og tilføjer: “Når jeg får børn, vil jeg helt sikkert også gøre, hvad jeg kan for at få dem til at holde af bøger og få de mange oplevelser gennem bøgerne, som jeg har haft og stadig har. Vi vil bestemt også tage på bibliotekerne. Især fordi biblioteker i dag fortsat er bøger, men også så meget andet, og de er utroligt børnevenlige. F.eks. er et af vores nyere biblioteker her i København, Biblioteket i Nordvest, som jeg har besøgt en del gange, et fantastisk sted for hele familien.”

Interview: Hellen Niegaard

KL og aktuelle udfordringer

HOLD FAST I MØDET MELLEM MENNESKER Som KL’s formand for kulturområdet i kommunerne er Anna Mee Allerslev optaget af mange spørgsmål og overvejelser lige nu.

“Vi kommer fremover til at se kultur- og fritidsområdet i et meget bredere perspektiv. Tendensen ude i kommunerne er, at kulturområdet fylder mere og mere i velfærdsdebatten som helhed”, påpeger hun. Det er forholdet til sundhedsområdet et godt eksempel på, men også i relation til urbaniseringen er kulturen et centralt område i dag. “Mange kommuner arbejder målrettet for at brande kulturområdet som et led i at styrke den lokale udvikling, og blandt andre bibliotekerne er gennem deres kulturtilbud med til at gøre lokalsamfundet attraktivt.”

Bred kulturen ud I den varme sommers medie- og kulturdebat har flere indlæg og artikler været inde på, at de fleste udstillinger, teaterforestillinger og festivaler har svært ved at nå og at interessere store dele af nydanskerne. Mange af dem kritiseres for at foretrække ‘arabisk tv-un-

12

derholdning via diverse satellitkanaler’. Hvad er din kommentar til det, spørger Danmarks Biblioteker.

“Vi skal blive bedre til at brede kulturen ud og nå ud til flere målgrupper. Et af formålene med f.eks. folkeskolereformen er netop at mindske betydningen af de sociale baggrunde ved at præsentere eleverne for et mangfoldigt kulturliv. Grundlæggende mener jeg, at det er vigtigt at deltage og have en interesse for det samfund, man lever i. Men kultur har mange former, og man kan ikke måle integration og medborgerskab på antal solgte billetter til museer og friluftsteatre. Det er langt mere komplekst og mangesidet”, mener Anna Mee Allerslev.

En anden stor og kompleks udfordring handler ifølge Anna Mee Allerslev om omstillingen til et stadig mere digitalt samfund. “Vi står over for et paradigmeskifte på digitaliseringsområdet i forhold til kulturen. Det bliver lettere og lettere at opleve og forbruge kulturlivet gennem apps, sociale medier og streamingtjenester. Kunsten bliver derfor både at holde fast i det mellemmenneskelige møde og sikre de sociale rammer igennem f.eks. folkeoplysende foreninger og samtidig forholde sig til eksempelvis de juridiske barrierer, der ligger i distribution af digital kultur. Dét er en stor udfordring”, lyder det fra den unge københavnske politiker.

Hellen Niegaard Foto: Københavns Kommune/ AMAs hjemmeside

S TAT I S T I K 2 013

Foto: Simon Fals

TENDENSER I FOLKEBIBLIOTEKSSTATISTIKKEN OG BIBLIOTEKSBAROMETERET 2013:

FLERE LÆSEKLUBBER OG VOKSENDE BRUG AF DIGITALE TILBUD Bibliotekerne er fortsat landets mest besøgte kulturinstitution. Også i 2013 besøgte hver dansker biblioteket mere end seks gange. Det samlede besøgstal har siden 2009 svinget mellem 36 og 36,5 mio. og er dermed ret stabilt. Besøg på bibliotekernes hjemmesider, netbibliotekerne og bibliotek.dk har derimod oplevet stor fremgang fra 2012 til 2013 med en stigning på hele 12 %.

Der læses på livet løs – nu også e-bøger. Flere læseklubber, fald i fysiske bogudlån og stigning i lån af e-bøger kendetegner biblioteksstatistikken for 2013. Flere biblioteksbrugere end nogensinde har lyst til at dele deres læseoplevelser med andre. Antallet af læseklubber, støttet af bibliotekerne, nåede i 2013 sit foreløbige højdepunkt med i alt 1.135 klubber. Det er 287 flere klubber end året før og en stigning på i alt 34 %.

Samtidig oplevede bibliotekerne, at udlånet af bøger faldt markant mindre end udlånet af musik og f.eks. spil. Tre ud af fire fysiske udlån var bøger, og tæller man e-bøgerne med faldt bogudlånet i 2013 kun med 2 % mod 18 % for musikudlån.

Stadigvæk er det de fysiske bøger, der er mest populære, men en stigning på 14 % fra sidste år i antallet af download af e-bøger, indikerer et begyndende skred mellem antallet af fysiske og elektroniske udlån. Udlånet af de elektroniske bøger udgør med

1, 4 mio. download dog stadig kun 5 % af det samlede udlån på 28,5 mio. bøger.

Flere åbne biblioteker og længere åbningstid I 74 kommuner er der medio juni etableret 246 selvbetjente biblioteker, hvoraf fem drives af frivillige. Den samlede ugentlige åbningstid steg fra 2012 til 2013 med 24 %.

Hvor filiallukninger en del år prægede årsstatistikken, er der sket en stabilisering. Samlet set er der fra 2012 til 2013 tale om en tilgang i antallet af betjeningssteder på 10.

Ud af de i alt 570 betjeningssteder i 2013, udgør hovedbiblioteker 97 (Esbjerg har overenskomst med Fanø Kommune). Der findes desuden 353 filialer og 33 bogbusser som i 2012 – og dertil nu hele 87 såkaldte servicepunkter – en tilgang på 10 steder fra året før. Det er steder, som f.eks. den lokale brugs o.l., hvor der kan hentes bestilte bøger, informationspjecer og andet.

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 4

13

S TAT I S T I K 2 013 Biblioteket er mere end bøger Som følge af en række samfundsmæssige og teknologiske forandringer har der i en årrække været en tendens til, at folkebibliotekernes profil har ændret sig. Biblioteket af i dag har således markant ændret karakter til også at varetage en række samfundsmæssige funktioner.

Bibliotekerne spiller således en vigtig rolle i at forberede borgerne på at blive digitale fra den 1. november. To ud af tre biblioteker har i dag en it-café, 697 kurser i digitalt udstyr blev afholdt i 2013, og 89 biblioteker afholdt kurser i offentlig digital selvbetjening som borger.dk, NemID og Skat. Kombinationen af borgerservice og biblioteker bliver mere og mere almindelig, to ud af tre biblioteker tilbød i større eller mindre omfang borgerservice på biblioteket i 2013.

Partnerskaber og nye kulturarenaer Den nyeste udvikling er ikke blot samlokalisering, men reelle eksperimenter med institutionsfællesskaber og udvikling af nye kulturelle arenaer. Samarbejdet kan have et teknisk, økonomisk, læringsmæssigt eller kulturelt perspektiv. Mange biblioteker (38,1%) har en bredere profil end udelukkende at være et bibliotek. Som de oftest forekommende nævnes biblioteker, der blander profil med medborgerhuse og kulturhuse.

Kommunernes turistbureauer har også fundet vej til bibliotekerne. 28,9 % af bibliotekerne har turistinformation som en fast del af profilen. Andre biblioteker drives i fællesskab med f.eks.

en biograf. Andre igen fungerer også som postkontorer eller som integrerede folke- og skolebiblioteker.

Flere biblioteker har samarbejde med museer i nærområdet, med lokalarkiver, musikskoler, lokale foreninger og højskoler.

70 biblioteker har således indgået i samarbejde med den lokale folkeoplysning.

Mødested og markedsføring Bibliotekerne lægger i stigende grad vægt på at være et inspirerende mødested i lokalsamfundet og et oplagt frirum for borgerne til at samles om i kraft af de mange kulturarrangementer biblioteker lægger scene til. I 2013 blev der afholdt 16.500 arrangementer på biblioteker, en stigning på 12 % fra 2012. Arrangementer som filmforevisninger, forfatterarrangementer, foredrag, kunstudstillinger og debatarrangementer.

Bibliotekerne har gjort en større indsats for at markedsføre bibliotekernes tilbud i 2013. 45 biblioteker har understøttet lokale events i kommune, andre 65 har eksponeret biblioteket med bannere og standere, og atter andre har taget mere utraditionelle metoder i brug for at udvide borgernes kendskab til bibliotekerne, f.eks. ved projekter som en autocamper-kampagne, biografreklamer mv. 89 biblioteker markedsfører således biblioteket via Facebook.

Ulla Kvist, bibliotekskonsulent, Kulturstyrelsen

DB KOMMENTAR:

OMSTILLINGEN TAGER FART Trods fald i de traditionelle fysiske udlån, holder borgerne fast i biblioteket.

Hvor brugerne tager godt imod bibliotekets nye tjenester, f.eks. e-bøger og IT-undervisning, viser de nye tal fra Danmarks Statistik, at de traditionelle udlån af fysiske bøger og andre materialer falder, sådan som det fremgår af omstående artikler. Udlån af fysiske bøger i 2013 faldt med 3% set i forhold til 2012, mens udlån af andre fysiske materialer faldt en hel del mere – multimedier og musik faldt begge med næsten en femtedel, hhv. med 20 og 18 %. Til gengæld steg brugen af andre biblioteksydelser. Tallene viser en klart stigende kurve for lån af ebøger i 2013 på +14% og for virtuelle besøg, der steg med ca.

6,5%. Også antallet af arrangementer og brugerundervisning voksede med hhv. ca. 11,5 og 34,5%. ”Udviklingen er ikke uventet, men omstillingen sker alligevel hurtigere end ventet. Vi skal nok indstille os på nogle ordentlige ryk i de vante tal og biblioteksforestillinger de nærmeste par år.

14

Vi bevæger os i stadigt stigende tempo der hen, hvor det klassiske bogbibliotek med hovedvægt på fysiske samlinger ændrer sig til fremtidens bibliotek. Et moderne bibliotek med stigende digital adgang og brug og med voksende anvendelse af biblioteket som lokalt møde- og læringssted”, fastslår Steen B. Andersen (A) formand for Danmarks Biblioteksforening Landets mest besøgte kulturtilbud Biblioteket er med et stabilt besøgstal på omkring 36 millioner årligt de seneste fire-fem år uden sammenligning landets mest velsøgte kulturtilbud. Det betyder, at hvert eneste menneske – gammel som ung – i snit kommer 6 gange årligt. ”Min sommeropfordring til kommunalpolitikere landet over skal derfor også være: tag fordel af jeres biblioteker, og styrk dem. Også i de lokale budgetforhandlinger, der foregår lige nu!”, slutter Steen B. Andersen.

Se Danmarks Statistik http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2014/NR356.pdf

S TAT I S T I K 2 013 Danmarks Biblioteksforening bringer også i år tre oversigter over landets kommuner og en del af biblioteksaktiviteterne: Udlån pr. indbygger, udlån pr. personaleenheder og biblioteksudgift pr. indbygger. Bemærk: Udlånstallene omfatter alene udlån af de fysiske materialer og er inkl. fornyelser.

Statistikken udarbejdes for DB af Kirsten Brun, Kultur og Borgerservice – Fællessekretariatet, Aarhus Kommune. Tallene bygger på de officielle 2013-oplysninger fra Danmarks Statstik.

UDLÅN PR. INDBYGGER I 2013 (INKL. FORNYELSER) Kommune

Gentofte Herlev Lyngby-Taarbæk Hørsholm Herning Allerød Furesø Hvidovre Fredensborg Rødovre Roskilde Glostrup Rudersdal Tårnby Albertslund Mariagerfjord Odder Gladsaxe Halsnæs Ballerup Egedal Helsingør Billund Frederikssund Svendborg Dragør Varde Frederiksberg Aalborg Århus Middelfart Hillerød Guldborgsund Silkeborg Lemvig Vejle Tønder Vordingborg Randers Morsø Nyborg Gribskov Brønderslev Holstebro Odense Sønderborg Ringkøbing-Skjern Struer Vejen Skanderborg Ishøj

Indbyggertal pr. 1.1. 2014

Udlån

Udlån/ indb.

Kommune

74.282 27.706 54.237 24.709 86.842 24.175 38.492 51.842 39.585 37.552 84.219 22.066 55.034 41.992 27.728 42.093 21.773 66.656 30.647 48.514 42.210 61.519 26.318 44.401 57.979 13.977 49.958 102.717 205.809 323.893 37.685 48.695 61.007 89.633 20.933 109.652 38.316 45.295 96.343 21.003 31.314 40.778 35.627 57.338 195.797 75.264 57.093 21.533 42.667 58.176 21.547

2.394.640 699.353 1.346.127 563.798 1.970.569 535.387 773.306 1.012.776 755.738 685.306 1.509.070 388.607 951.745 719.671 469.936 702.441 361.991 1.095.271 500.521 781.719 639.972 920.181 383.079 643.303 837.104 199.863 711.739 1.460.518 2.865.692 4.457.042 518.252 657.961 818.942 1.185.703 276.847 1.449.408 503.964 585.830 1.245.058 270.442 392.106 499.832 433.296 688.646 2.316.737 876.132 662.070 249.325 480.654 654.370 241.580

32,24 25,24 24,82 22,82 22,69 22,15 20,09 19,54 19,09 18,25 17,92 17,61 17,29 17,14 16,95 16,69 16,63 16,43 16,33 16,11 15,16 14,96 14,56 14,49 14,44 14,30 14,25 14,22 13,92 13,76 13,75 13,51 13,42 13,23 13,23 13,22 13,15 12,93 12,92 12,88 12,52 12,26 12,16 12,01 11,83 11,64 11,60 11,58 11,27 11,25 11,21

Hjørring Bornholm Kolding Høje-Taastrup Favrskov Faaborg-Midtfyn København Greve Sorø Slagelse Horsens Odsherred Solrød Viborg Køge Holbæk Haderslev Faxe Ringsted Aabenraa Norddjurs Brøndby Langeland Rebild Skive Stevns Fredericia Vesthimmerland Esbjerg Thisted Assens Næstved Frederikshavn Syddjurs Vallensbæk Kalundborg Lejre Jammerbugt Lolland Kerteminde Nordfyn Ærø Ikast-Brande Hedensted Samsø Læsø Sum

Indbyggertal pr. 1.1. 2014

Udlån

Udlån/ indb.

65.405 40.305 90.066 48.807 47.163 51.078 569.557 48.095 29.299 76.948 85.662 32.534 21.339 94.486 58.374 69.016 55.906 35.119 33.349 58.970 37.925 34.580 12.695 28.794 46.942 21.825 50.324 37.479 118.359 44.230 41.037 81.432 60.458 41.719 15.095 48.358 26.989 38.351 43.528 23.665 29.066 6.393 40.602 45.715 3.767 1.808

729.432 447.529 995.786 529.652 504.108 545.499 6.074.673 504.066 306.959 798.039 875.281 329.127 215.328 950.634 586.387 691.364 552.072 346.013 327.287 577.902 368.400 327.023 118.252 266.996 433.556 199.898 450.008 328.095 1.024.965 375.273 344.598 675.361 500.979 343.456 122.719 372.132 205.305 290.375 319.948 173.145 210.712 46.033 285.263 301.306 19.695 4.725

11,15 11,10 11,06 10,85 10,69 10,68 10,67 10,48 10,48 10,37 10,22 10,12 10,09 10,06 10,05 10,02 9,88 9,85 9,81 9,80 9,71 9,46 9,31 9,27 9,24 9,16 8,94 8,75 8,66 8,48 8,40 8,29 8,29 8,23 8,13 7,70 7,61 7,57 7,35 7,32 7,25 7,20 7,03 6,59 5,23 2,61

5.627.235

71.338.976

12,68

Kilde: Danmarks Statistik 2013

DB gør opmærksom på, at oversigterne vedr. udlån medtager samtlige udlån, dvs. også fornyelser. Det sker af sammenligningsgrunde og svarer til, hvad statistikken bragt her i bladet har omfattet i mere end 10 år.

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 4

15

S TAT I S T I K 2 013

UDLÅN PR. PERSONALEENHED 2013 (INKL. FORNYELSER) Kommune

Odder Mariagerfjord Herning Egedal Lyngby-Taarbæk Allerød Halsnæs Gentofte Århus Morsø Ringkøbing-Skjern Furesø Hørsholm Skanderborg Herlev Frederikssund Kolding Tønder Vordingborg Rebild Varde Lemvig Fredensborg Rødovre Silkeborg Favrskov Nyborg Vesthimmerland Frederiksberg Bornholm Vejen Glostrup Middelfart Hillerød Sorø Randers København Haderslev Aabenraa Rudersdal Svendborg Holbæk Aalborg Horsens Faaborg-Midtfyn Jammerbugt Struer Gribskov Vejle Brønderslev

Personale

Udlån

Udlån/ Personale

9,0 21,9 69,1 22,6 49,0 19,8 18,6 89,1 166,8 10,5 26,5 32,6 23,8 28,0 30,2 27,8 43,1 22,0 26,1 11,9 32,3 12,6 34,5 31,4 54,5 23,4 18,3 15,4 69,0 21,2 22,8 18,5 25,5 32,5 15,2 62,8 307,9 28,1 29,5 49,6 43,7 36,1 150,0 46,1 28,9 15,5 13,5 27,1 78,6 23,5

361.991 702.441 1.970.569 639.972 1.346.127 535.387 500.521 2.394.640 4.457.042 270.442 662.070 773.306 563.798 654.370 699.353 643.303 995.786 503.964 585.830 266.996 711.739 276.847 755.738 685.306 1.185.703 504.108 392.106 328.095 1.460.518 447.529 480.654 388.607 518.252 657.961 306.959 1.245.058 6.074.673 552.072 577.902 951.745 837.104 691.364 2.865.692 875.281 545.499 290.375 249.325 499.832 1.449.408 433.296

40.221 32.075 28.518 28.317 27.472 27.040 26.910 26.876 26.721 25.756 24.984 23.721 23.689 23.370 23.157 23.140 23.104 22.907 22.446 22.437 22.035 21.972 21.905 21.825 21.756 21.543 21.427 21.305 21.167 21.110 21.081 21.006 20.324 20.245 20.195 19.826 19.729 19.647 19.590 19.188 19.156 19.151 19.105 18.987 18.875 18.734 18.469 18.444 18.440 18.438

Kommune

Personale

Udlån

Udlån/ Personale

20,1 39,9 52,6 19,2 38,5 11,2 132,1 51,0 59,6 47,0 20,5 23,0 47,1 20,0 10,6 13,3 26,8 7,4 19,8 14,0 101,3 23,1 55,7 34,3 14,0 49,2 19,6 22,5 26,1 31,9 78,2 14,7 18,0 24,7 36,0 41,3 39,2 46,4 26,7 85,9 31,5 4,2 11,3 90,4 80,8 0,7 3,4

368.400 729.432 950.634 346.013 688.646 199.898 2.316.737 876.132 1.012.776 798.039 344.598 383.079 781.719 327.023 173.145 215.328 433.556 118.252 301.306 210.712 1.509.070 343.456 818.942 504.066 205.305 719.671 285.263 327.287 372.132 450.008 1.095.271 199.863 241.580 329.127 469.936 529.652 500.979 586.387 319.948 1.024.965 375.273 46.033 122.719 920.181 675.361 4.725 19.695

18.328 18.282 18.073 18.022 17.887 17.848 17.538 17.179 16.993 16.980 16.810 16.656 16.597 16.351 16.334 16.190 16.177 15.980 15.217 15.051 14.897 14.868 14.703 14.696 14.665 14.627 14.554 14.546 14.258 14.107 14.006 13.596 13.421 13.325 13.054 12.825 12.780 12.638 11.983 11.932 11.913 10.960 10.860 10.179 8.358 6.750 5.793

3.801,2

71.338.976

18.767

Norddjurs Hjørring Viborg Faxe Holstebro Stevns Odense Sønderborg Hvidovre Slagelse Assens Billund Ballerup Brøndby Kerteminde Solrød Skive Langeland Hedensted Nordfyn Roskilde Syddjurs Guldborgsund Greve Lejre Tårnby Ikast-Brande Ringsted Kalundborg Fredericia Gladsaxe Dragør Ishøj Odsherred Albertslund Høje-Taastrup Frederikshavn Køge Lolland Esbjerg Thisted Ærø Vallensbæk Helsingør Næstved Læsø Samsø Sum

Kilde: Danmarks Statistik 2013

16

S TAT I S T I K 2 013

BIBLIOTEKSUDGIFTER PR. INDBYGGER I 2013 Kommune

Albertslund Helsingør Herlev Tårnby Dragør Hvidovre Gladsaxe Hørsholm Roskilde Ballerup Lyngby-Taarbæk Allerød Gentofte Glostrup Rudersdal Fredensborg Ishøj Rødovre Guldborgsund Køge Høje-Taastrup Halsnæs Greve Herning Vallensbæk Frederiksberg Hillerød Samsø Hjørring Gribskov Varde Furesø Solrød Odsherred Frederikssund Langeland Sønderborg Lolland Billund Faxe Brøndby Middelfart Lemvig Slagelse Svendborg Ærø Vordingborg Struer Horsens Mariagerfjord Esbjerg

Indbyggertal pr. 1.1.2014

Biblioteksudgifter (netto 1.000 kr.)

Udgifter pr. indbyg.

27.728 61.519 27.706 41.992 13.977 51.842 66.656 24.709 84.219 48.514 54.237 24.175 74.282 22.066 55.034 39.585 21.547 37.552 61.007 58.374 48.807 30.647 48.095 86.842 15.095 102.717 48.695 3.767 65.405 40.778 49.958 38.492 21.339 32.534 44.401 12.695 75.264 43.528 26.318 35.119 34.580 37.685 20.933 76.948 57.979 6.393 45.295 21.533 85.662 42.093 118.359

25.436 51.313 22.201 31.224 10.328 37.662 47.714 16.333 54.999 31.611 35.244 15.188 46.010 13.521 33.215 23.670 12.880 22.189 35.628 32.986 27.120 15.935 24.739 44.098 7.620 51.742 24.438 1.888 32.736 19.826 24.027 18.390 10.052 15.308 20.830 5.927 34.839 19.740 11.932 15.862 15.484 16.849 9.338 34.221 25.778 2.842 20.027 9.499 37.755 18.474 51.664

917 834 801 744 739 726 716 661 653 652 650 628 619 613 604 598 598 591 584 565 556 520 514 508 505 504 502 501 501 486 481 478 471 471 469 467 463 454 453 452 448 447 446 445 445 445 442 441 441 439 437

Kommune

Thisted Næstved Bornholm Holstebro Silkeborg Aabenraa Stevns Kolding Brønderslev Ringsted Viborg Norddjurs Holbæk Frederikshavn Læsø Aalborg Kalundborg Fredericia Randers Vejen Faaborg-Midtfyn Egedal Tønder København Vejle Odense Morsø Assens Nordfyn Århus Favrskov Syddjurs Skive Sorø Ringkøbing-Skjern Skanderborg Lejre Vesthimmerland Nyborg Jammerbugt Rebild Ikast-Brande Hedensted Kerteminde Haderslev Odder Sum Gennemsnit

Indbyggertal pr. 1.1.2014

Biblioteksudgifter (netto 1.000 kr.)

Udgifter pr. indbyg.

44.230 81.432 40.305 57.338 89.633 58.970 21.825 90.066 35.627 33.349 94.486 37.925 69.016 60.458 1.808 205.809 48.358 50.324 96.343 42.667 51.078 42.210 38.316 569.557 109.652 195.797 21.003 41.037 29.066 323.893 47.163 41.719 46.942 29.299 57.093 58.176 26.989 37.479 31.314 38.351 28.794 40.602 45.715 23.665 55.906 21.773

19.281 35.268 17.432 24.454 38.150 24.926 9.171 37.729 14.909 13.854 39.038 15.661 28.081 24.166 719 81.775 19.153 19.897 37.836 16.676 19.888 16.348 14.764 216.622 41.629 73.858 7.715 14.980 10.514 116.726 16.971 14.979 16.797 10.117 19.677 19.728 9.071 12.410 10.366 12.396 9.274 12.832 14.329 7.261 16.729 6.391

436 433 433 426 426 423 420 419 418 415 413 413 407 400 398 397 396 395 393 391 389 387 385 380 380 377 367 365 362 360 360 359 358 345 345 339 336 331 331 323 322 316 313 307 299 294

5.627.235 57.421

2.528.880 25.805

449

Kilde: Danmarks Statistik 2013

Kirsten Brun, Kultur og Borgerservice, Fællessekretariatet, Aarhus Kommune

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 4

17

F O L K E M Ø D E T 2 014

BIBZONEN

RAPPORT FRA BIBLIOTEKERNES TELT

I det skønne telt, Bibzonen, havde flere biblioteker og foreninger bygget op med en stor hoveddebat de tre første dage under Folkemøde 2014, 12.-15. juni i Allinge.

Suppleret med mindre temadebatter ind imellem ledet af Clement Kjersgaard samt en række kulturelle indslag. Det betød, at det flotte telt næsten hele tiden summede af liv. Lige fra morgenstunden, hvor vi tilbød læselounge med kaffe og aviser, til vi sluttede med musikalsk underholdning om aftenen, ofte i skæve relationer som f.eks. to filosoffer og Tobias Trier med sang og guitar. DB-direktør Michel Steen-Hansen omtaler her et par eksempler fra det omfattende program.

Public service i kulturen – bibliotekernes rolle i fremtiden Lød overskriften på første debat i Bibzonen. Kulturminister Marianne Jelved skulle som udgangspunkt konfronteres af mig med den udfordring, der ligger i stadige budgetnedskæringer på biblioteksbudgetterne samtidig med, at alle er enige om, at bibliotekerne spiller en nøglerolle som landets mest besøgte kulturinstitution og i forhold til at udvikle demokratisk deltagelse mm.

Debatten var eminent styret af Clement Kjersgaard, og ud over ministeren deltog også folketingsmedlem for SF, Jonas Dahl, Carl Christian Ebbesen, (DF) Kultur- og fritidsborgmester i København, og Mogens Vestergaard, formand for Bibliotekschefforeningen og altså undertegnede direktør i Danmarks Biblioteksforening.

Der blev ikke fundet entydige svar på rollen for fremtidens bibliotek. Men en ting var fælles for de politiske indspark. Man vil gerne biblioteket! Et bibliotek, som vel at mærke er for alle, og har et tilbud med bredde og en mangfoldighed af materialer. Selv om man, som Københavns kulturborgmester så det, ‘nogle steder skal blive bedre til at prioritere og fokusere’.

Mere public service-fokus: Bibliotekerne og bogbranchen Lørdag var biblioteker og bogbranche på programmet ud fra spørgsmålene: Styrkes eller svækkes bogmarkedets udvikling af mediedebatten om branchen? Og skal bibliotekerne stille alt til rådighed?

Buddene kom her fra DBs formand Steen B. Andersen, Pernille Drost, vicedirektør, Det Kongelige Bibliotek, Olaf Winsløw, direktør i Boghandlerforeningen, Karen Westman Hertz, indholdsansvarlig, Mofibo, og Kåre Bluitgen fra Dansk Forfatterforening.

Mange andre spørgsmål blev vendt i debatten, som f.eks. er det problematisk for samfundets mangfoldighed, at folk i større udstrækning end tidligere læser de samme bøger, altså de bestsellere man støder på i supermarkeder og medier? Får den digitale udvikling og den større tilgængelighed nogle mennesker, som ellers ikke ville læse, til at læse? Skal bibliotekerne vise forskellen på skidt og kanal, eller skal de blot stille alt til rådighed for borgerne på lige fod med kommercielle aktører?

Heller ikke her nåede vi frem til noget entydigt svar, men en ting stod dog lysende klart. Nemlig at biblioteket har et public service ansvar og skal påtage sig rolle som en dannelsesinstitution. Stik modsat f.eks. kommercielle tjenester som Mobifo, hvis strategi og mål naturligt nok er ‘så stort salg som muligt’ fremfor en materialeprioritering, der som bibliotekets er afbalanceret og baseret på en egentlig bogvalgspolitik i overensstemmelse med lovens rammer.

Bibliotekerne og den nye folkeskole – hvordan får vi succes sammen?

Hoveddebatten på anden dagen var “Bibliotekerne og den nye folkeskole – hvordan får vi succes?” Her medvirkede DBs formand Steen B. Andersen sammen med Lena Schnack Mertz, Formand, Danske Musik- og Kulturskoleledere, Mette Liv Skovgaard, koordinator i Skoletjenesten, Marlene Borst Hansen (B) Folketinget, Jørgen Arbo-Bæhr (Ø), Folketinget, Søren Kløjgaard, formand for Bibliotekarforbundet og Flemming Munch, områdedirektør, Statsbiblioteket. Fokus var, hvilke nye spændende og mulige samarbejder mellem skole og bibliotek, åbner Folkeskolereformen op for.

Debatten afslørede, at der ikke var enighed om, hvordan den nye reform skal udlægges. Men en ting var der enighed og opbakning til, nemlig at samarbejde mellem biblioteker og skoler skal der til. For det er til gavn for begge institutionstyper og vigtigst af alt for børnene. Som den radikale Marlene Borst Hansen udtrykte det: “Hvis man lægge de to folkeinstitutioners formålsparagraffer oven på hinanden, så er det altså svært at se forskel, så det er da oplagt, at de skal bruge hinanden”. Noget DBs formand kunne støtte. Han fastslog bl.a.: “Bibliotekerne har altid været en vidensinstitution, og det agter vi også at agere som i fremtiden”.

Her fremhævede DBs formand også biblioteksforeningens nye store sommerundersøgelse. Den viser, at hver anden dansker, 50 %, personligt har oplevet, at bibliotekerne har hjulpet dem til at gennemføre skole eller uddannelse.

18

F O L K E M Ø D E T 2 014

Kulturquiz Nævnes skal også et af de mere lystige indslag, hvor jeg fik lov at stå for Folkemødets sjoveste kulturquiz i Adrian Hughes’, sidste års quiz-vært, fodspor. Det var noget af en udfordring – men peppet op med lidt bajersk stemning og en knivspids Danmarks Biblioteksforening, så gik det sør’me alligvel. Ikke mindst på grund af fine flydende smagsprøver undervejs. Jeg giver gerne faklen videre til en anden næste år.

Bag Bibzonen står: Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek, Herning Bibliotekerne, Kulturstyrelsen, Bibliotekschefforeningen og Danmarks Biblioteksforening. Fotos: Lotte Hviid Dhyrbye.

“

DERFOR FOLKEMØDE Demokratiets Væsen beror paa, at man mødes og tales ved, at man gennem Samtaler naar til en bedre og rimeligere Forstaaelse og derudfra formaar at træffe en Afgørelse, som ikke alene tjener en enkelt Person eller Klasse, men som tager billigt Hensyn til Helheden.

Sådan skrev teolog og samfundsdebattør Hal Koch i en kronik i 1945 i Berlingske Aften-avis, og det synes jeg rammer folkemødets ånd ret præcist.

I dagbladet Information kaldte politisk redaktør Casper Dall lørdag den 14. juni Folkemødet på Bornholm for lobbyisternes juleaften, men konkluderede også, at folkemødet er oplysning til politikerne om samfundet.

"Politikerne på Christiansborg bliver hele tiden beskyldt for at være alt for langt væk fra danskerne. De har ingen føling med dagligheden, lyder kritikken. Men når de så rent faktisk opsøger indtryk og input fra nogle af de mennesker, der ved, hvad der sker i dagligheden – interesseorganisationerne – så er det også noget skidt. I stedet for at parterne mødes på lukkede kontorer i fjerne kroge af Christiansborg, foregår lobbyismen på Bornholm ude i det fri, hvor alt og alle kan se, hvem der taler med hvem."

Folkemødet er demokratisk samtale Jeg synes også, at folkemødet er en rigtig god ramme om samtalen mellem politikere, lobbyister og de mange borgere, som altså også er begyndt at deltage i rigt mål. Jeg har deltaget i de fire år, som folkemødet har været afholdt.

Godt nok er der kommet mange flere telte og lobbyister, men den største vækst er blandt FOLK – og vi ser stadig flere, som tager til folkemødet. For at se giraffen, få en på opleveren og/eller for at tage del i den demokratiske samtale. Så jeg synes, at vi i Allinge oplever et spillevende demokrati, når vi er på folkemøde. I

vores telt i år var der i hvert fald stuvende fuldt til stort set alle arrangementerne. Og de, der fyldte mest, var hverken lobbyister eller politikere.

Bibzonen I Danmarks Biblioteksforening har vi sammen med en række andre biblioteksaktører – med statsbiblioteket i spidsen – brugt en del ressourcer på at styrke den demokratiske samtale, der de sidste tre dage er foregået på Bornholm. Og jeg skulle hilse fra mange af de politikere, ministre, eksperter og borgere, der har deltaget i arrangementerne, og sige, at også på folkemødet er bibliotekerne en fantastisk ramme om samtalen. Både den politiske, den kulturelle og den underholdende. Vi har nemlig haft lidt af det hele som det fremgik af programmet, se www. db.dk/ FM14. Og af vores indslag på Twitter, hvor har vi løbende lagt statements, kommentarer og billeder på #Bibzonen.

Jeg er sikker på, at vi vender stærkt tilbage næste år. På gensyn 11. juni til den 14. juni 2015 i Allinge.

Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 4

19

INGEN FORSKELSBEHANDLING PÅ NETTET USA. Det bliver i USA ikke tilladt at prioritere eller favorisere nogle personers, virksomheders og organisationers adgang til internettet på bekostning af andres, f.eks. i kraft af betalingsordninger. Det forbyder en af kongressen netop vedtaget lov: The Online Competition and Consumer Choise Act of 2014. Et lovinitiativ, der falder helt i tråd med de synspunkter, den amerikanske biblioteksforening, ALA, ved flere lejligheder har forfægtet om et neutralt, åbent og innovativt internet. Til fremme af ytringsfrihed, uddannelsesmæssige fremskridt og økonomisk vækst.

Den nye lov har da også i ALA fået en nærmest entusiastisk modtagelse. “Internettet må fortsat fungere som en åben platform for informationsudveksling, intellektuel samtale, medborgerengagement, kreativitet, forskning, innovation, undervisning og læring”, hedder det i en kommentar fra ALA-præsident Barbara Stripling. “En betalt prioritering tillader kun dem, der har penge, at benytte internettets mange fordele”.

E-BOGEN TILTRÆKKER ISÆR BIBLIOTEKSBRUGERE Sverige. Læsning af e-bøger er betydeligt mere udbredt blandt personer, der benytter bibliotekerne og fremfor alt blandt dem, der trækker på bibliotekerne digitale tjenester. Det viser en undersøgelse fra SOM-instituttet (Samhälle, Opinion, Medier) ved Gøteborg Universitet.

Skønt antallet af e-bogsudlån ved de svenske folkebiblioteker på bare et år er steget med 42%, udgør det dog stadigvæk en forsvindende lille del, nemlig 2%, af det samlede udlån, og ifølge undersøgelsen mener en klar majoritet af svenskerne da heller ikke, at e-bøger kan erstatte følelsen af at bladre i en trykt bog.

Endvidere viser undersøgelsen, at en tredjedel af befolkningen mener, at det digitale format passer bedst til kortere bøger. At kvinder forholder sig mere skeptiske over for e-bøger end mænd. Og at en tredjedel af e-bogslæserne i løbet af det seneste år har købt eller betalt for e-bøger. Mens ca. en fjerdedel af deltagerne i undersøgelsen angiver, at muligheden for at læse ebøger indebærer, at de køber eller låner færre trykte bøger.

20

USA. Library build communities, lyder et kampagneslogan fra American Library Association, og en nys offentliggjort undersøgelse, foretaget af det ansete Pew Research Center, indikerer da også klart, at biblioteksbrugere engagerer sig mere i deres lokalsamfunds anliggender end amerikanerne generelt og over en bred kam tager mere del i de begivenheder og kulturaktiviteter, der foregår lokalt.

USA har ca. 9.000 folkebiblioteker med et befolkningsunderlag på 300 mio. eller 95,3% af landets befolkning. Det årlige besøgstal ligger på 1,53 milliarder (4,2 mio. besøg dagligt, ekskl. virtuelle besøg). Det samlede årlige udlånstal er på 2,44 milliarder materialeenheder eller 8,1 pr. indbygger. 89 mio. mennesker deltager årligt i bibliotekernes 3,81 mio. arrangementer og kurser. På bibliotekerne er der ca. 260.000 pc’ere med publikumsadgang til internettet.

Det viser den sidste statistiske melding fra The Institute of Museum and Library Services, som i dag samler statistik fra 98% af USA’s folkebiblioteker.

E-BOGEN OG DET LITTERÆRE KREDSLØB Norge. Bibliotekerne skaber læsere, og også på e-bogsområdet har de som uafhængige aktører i det litterære kredsløb en vigtig rolle at spille. Så naturligvis skal et så vigtigt sprogpolitisk virkemiddel som e-bogen indgå aktivt i den formidling, den norske bibliotekslov foreskriver, fastslår Mariann Schjeide, formand (leder) af Norsk Bibliotekforening, i en kommentar på Aftenposten.no 2. juli 2014. For bibliotekerne må det være underordnet, hvilken form litteraturen publiceres i, trykt eller elektronisk.

At det kommercielle salg af e-bøger skulle mindskes, fordi bibliotekerne også udlåner e-bøger, er der ikke belæg for, mener hun. Tværtimod trækker den ene aktør den anden med sig.

FAMILIEVÆRDIER OG HOMOSEKSUELLE PINGVINER Singapore. Sex mellem mænd er i henhold til en lovgivning, der stammer tilbage til den britiske kolonitid, forbudt i Singapore og kan i princippet straffes med op til to års fængsel. Og selvom det ikke er en lov, myndighederne håndhæver videre strengt, er homoseksuelle relationer ikke noget statsmagten eller – som tilfældet her viser – den øverste biblioteksmyndighed (The National Library Board) ser med milde øjne på. Og da slet ikke mellem pingviner.

Tilskyndet af forargede forældre og højtråbende religiøst-konservative borgere i den sydøstasiatiske bystat besluttede NLB – og med helhjertet opbakning fra informationsminister Yaacob Ibrahim – således tidligere på året at forbyde udlån af børnebogen “And tango makes three” af Justin Richardson og Peter Parnell – omhandlende to hanpingviner, der i en zoologisk have opfostrer en babypingvin af hunkøn – på Singapores 26 folkebiblioteker. Også enkelte andre bøger, der angiveligt var på kollisionskurs med de fremherskende familieværdier, har bibliotekerne fået påbud om at fjerne og destruere.

“Et samfund er aldrig statisk. Det forandrer sig over tid”, medgiver informationsministeren i en kommentar til den engelske avis, The Guardian d.

12. juli. “Men bibliotekerne skal afspejle de eksisterende sociale normer – normer som en overvældende majoritet af Singapores 5,4 mio. indbyggere deler – ikke udfordre eller forandre dem”.

Ministerens og NLB’s censurtiltag har dog vakt så stor furore blandt andre dele af Singapores borgere – bl.a. i form af en omfattende underskriftindsamling, oplæsning af bogen fra nationalbibliotekets trappe og trusler om boykot af bibliotekerne og deres arrangementer – at Yaacoob Ibrahim allerede en uges tid senere delvis vendte på tallerkenen. Ifølge The Guardian d. 18. juli er den tidligere beslutning blevet ændret til, at de kontroversielle titler skal fjernes fra Singapores børnebiblioteker, men overflyttes til voksenafdelingerne, så forældre, der ønsker at låne og læse bøgerne sammen med deres børn, kan få lejlighed til det. Medvirkende til den nye beslutning har formentlig også været, at Singapore sidste år var vært ved den internationale biblioteksforening, IFLA’s årskongres, og at omtalte censur ikke ligefrem harmonerer med de værdier, IFLA og det internationale bibliotekssamfund står for.

Den nye vending i sagen afspejler dog ifølge informationsministeren bare “en dybtfølt respekt i vores kultur for det skrevne ord”.

“

Jeg lærte at læse som seksårig, og indtil da læste min mor højt for mig.

Det var også hende, der sørgede for, at jeg fik lånerkort til børnebiblioteket, og det tror jeg er det bedste, nogen nogensinde har gjort for mig. For efterhånden som jeg læste mig igennem børnebiblioteket, gik jeg bare videre og læste alt inden for rækkevidde. Der var ingen, der blandede sig i, hvad jeg tog ned fra hylderne, ingen der anbefalede dit eller dat, det var skønt. Jeg vil faktisk sige, at jeg har fået min uddannelse på det bibliotek.

Sagt af Nadime Gordimer, der døde 13. juli i år. Fra Synne Rifbjergs interview med den sydafrikanske nobelpristager i litteratur, bragt i Weekendavisen 28. juli 2014.

BIBLIOTEKSKOMPASSET RUNDT ved PER NYENG

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 4

21

NY FORMIDLING

FOLKETS BIBLIOTEK Et designantrapologisk udviklingsprojekt peger på nye fælles koncepter og fem udviklingsspor som en del af folkebibliotekets fremtidige DNA.

I juni måned blev der sat punktum for et anderledes udviklingsprojekt gennemført af Tænketanken Fremtidens Biblioteker sammen med Kulturstyrelsen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og otte biblioteker.

2200Kultur Nørrebro, Aabenraa, Aalborg, Glostrup, Hedensted, Rudersdal, Vordingborg og Ærø biblioteker har samarbejdet med antropologer, designere og journaliststuderende for at identificere brugerbehov og udvikle nye idékoncepter til fremtidens folkebibliotek. Blandt elleve forskellige idéer er fire blevet udvalgt, nærmere udviklet og afprøvet i samarbejde med bibliotekerne. Det tidsmæssigt meget intense projekt har tillige defineret fem udviklingsspor, som kan anvendes i kommunernes biblioteker – hvad enten man er praktiker, leder eller udviklingsmedarbejder.

Nye koncepter som et fælles DNA Målet har været ved hjælp af designantropologiske metoder at tilvejebringe ny viden om brugernes (og ikke-brugeres) behov og oplevelser, bibliotekarrollen og aktuelle opgaveudfordringer – for herefter at udvikle en slags nationalt DNA for fremtidens bibliotek, som kan skabe fælles retning og rum for lokale prioriteringer. Biblioteket ses i projektet på forskellig vis i et interaktionsfelt mellem rum, relationer og roller, og fra vinkler som ‘sted med personlig betydning, et sted med social betydning og et sted med samfundsmæssig betydning’.

Deltagelse og involvering Projektet er afviklet i to faser og gennemførtes i perioden januar til juni i år. Først blev der indsamlet viden om bibliotekerne på de deltagende biblioteker, og en række idéer udkrystalliserede sig. Herefter blev såkaldte prototyper på nye idé- og servicekoncepter testet ude på bibliotekerne over tre uger af disses medarbejdere i samarbejde med projektteamets antropologer og designere m.fl.

22

Baggrunden for dette projekt er Kulturstyrelsens og Realdanias Modelprogram for Folkebiblioteker (2013) og Tænketankens Designantropologisk pilotprojekt fra 2013. Sidstnævnte bygger på feltstudier på biblioteker i Slagelse, Næstved, Roskilde og Ballerup udarbejdet af studerende fra både Danmarks Medieog Journalisthøjskole (DMJX) og Antropologi/KU. Udviklingsprojektet har været forankret på Danmarks Medieog Journalisthøjskole med antropolog Rikke Hoelgaard Andersen som projektleder i et tæt samarbejde med antropolog Toke Kyed Amlund og grafiker Karin von Schantz samt medarbejdere fra partnerinstitutionerne, Tænketanken og Kulturstyrelsen, samt naturligvis de otte biblioteker.

Mød brugerne i øjenhøjde Bibliotekarerne skal ud og sælge deres ydelser, og med en god gammel kliché ‘møde brugerne i øjenhøjde’, dér hvor de færdes.

Der er ifølge Folkets Bibliotek-projektet et enormt uudnyttet potentiale, men også mange udfordringer. “Bibliotekarer har det dårligt med at mase sig på. Men det er nødvendigt, for mange kender ikke bibliotekernes service godt nok og slet ikke de mange digitale muligheder. Især mangler de unge viden”, fortæller projektlederen Rikke Hoelgaard Andersen.

Hun fremhæver bl.a. som meget oplagte idéer lokalt at tage fat på koncepter som ‘Ring og bestil en bibliotekar til din læseklub eller jeres lokalarrangement’, ’Slip magten og lad de unge komme til og ind og forme biblioteket, som de vil’ og ‘Skab et lækkert magasin i Ud & Se-stil med alt det fede, man kan tilbyde på biblioteket’.

Slutrapporten med de forskellige udviklingsspor og de nye idékoncepter kan frit anvendes af alle landets biblioteker.

Mere viden og praktisk vejledning kan hentes på bl.a. Kulturstyrelsen. dk – Folkets Bibliotek. Gå til midten af rapporten.

Lotte Hviid Dhyrbye

S E RV I C E U DV I K L I N G

Fem spor Brugere som deltagere Biblioteket som værested og værksted Tilstedeværelse indenfor og udenfor biblioteket Kommunikation med omverdenen Samarbejde og systematisk videndeling Og fire idéer Idéteket, Bladet, Ungekorpset og Bibliotekaren ud af BIB.

Hvad har projektforløbet betydet for jer?

Det har været interessant, tankevækkende og sjovt. Det, der tiltalte os her på Ærø Folkebibliotek var, at det var en anderledes tilgang til at finde nye indgangsvinkler til at løse nogle af de udfordringer, som bibliotekerne bruger så meget tid på at løse.

Det var interessant, at der både var et antropologisk syn samt en designvinkel på hele processen. Og i det hele taget, at det var folk som så på os med helt nye øjne. Tankevækkende, fordi vi blev klar over, hvor lidt der skal til, når man rammer målgruppen rigtigt. Sjovt, fordi det lykkedes.

Lasse Wilsdahl, biblioteksleder, Ærø Kommune

Hvilke af de fem spor og de forskellige idékoncepter vil I selv arbejde videre med, og hvorfor?

Det er lidt svært at pege på et bestemt spor, da der er flere som i mine øjne hænger sammen. Dog vil vi hovedsageligt tage afsæt i Brugere som deltagere. Grunden er, at vi arbejder videre med det Ungekorps, som vi testede i projektforløbet.

Vi fik lavet et rigtig godt samarbejde med nogle unge som var fyldt med energi og engagement, og det vil vi helt klart gøre meget mere ved. Det var rigtig udviklende og lærerigt. Og vi fik en lille puf til at tænke på en anderledes måde.

Hvad har projektforløbet betydet for jer?

Det har været et godt projektforløb, der har givet anledning til at se på os selv lidt udefra. Vi har især været begejstret for den antropologiske tilgang. Det har givet os nogle anderledes vinkler end dem, vi har fra andre undersøgelser. Værktøjerne har givet god mening og vi kan se, hvordan vi selv kan bruge dem videre frem – også som dialogredskab til vores gæster og brugere.

Tina Bang Jakobsen, udviklingschef, Aalborg Bibliotekerne

Hvilke af de fem spor og de forskellige idékoncepter vil I arbejde videre med, og hvorfor?

Vi vil helt klart arbejde videre med Brugerne som deltagere, fordi det er det, vi har sværest ved. Det vil være godt at tænke som samudviklere og at turde slippe styringen. Vi har arbejdet meget målrettet med værtskab, og det er interessant at stille spørgsmål som: Hvordan er man vært, hvis det er andre, der står for både maden og borddækningen?

Biblioteket som værested og værksted vil vi desuden tage med over i et andet projekt med støtte fra Kulturstyrelsen: Temasamarbejde med DR. Når vi arbejder tematisk og gerne vil involvere borgerne er det nemlig vigtigt at tænke hele vejen rundt.

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 4

23

B I B L I OT E K S U D V I K L I N G

INNOVATIV PROJEKTORGANISATION OG BEDRE BIBLIOTEKSTILBUD Hvorfor har nye initiativer svært ved at blive implementeret efter projektforløbet, og hvad spænder ben for ønsket ny udvikling? En ny type organisation – med inspiration i spaghetti-modellen – skaber reel innovation på Vesthimmerlands Biblioteker.

Vesthimmerlands Kommunes biblioteker er på mange måder ærketypiske biblioteker i små byer, Løgstør, Farsø, Aars, Aalestrup. Som andre knokler vi for at give en relevant og up-to-date service til borgerne (37.479, 2014), og vi har erkendt, at vidensamfundet er over os og at læringsformer og oplevelsesformer og dagligt liv med medier forandrer sig i rasende fart.

Vi erkender, at materialerne ikke spiller den samme rolle i bibliotekerne som tidligere.

Vi er som mange inspirerede af mål og anbefalinger i rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet og dens 4-rumsmodel (Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2010) og af opfølgningen Modelprogram for folkebiblioteker (http://modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk/ ).

Vi har konsekvent gjort alle vores biblioteker åbne 7-22, og vi har som andre arbejdet målrettet med at udvikle digitale tilbud, læringstilbud og arrangementer,.

Vi tænker i 4-rumsmodellen med inspirationsrummet, læringsrummet, møderummet og det performative rum.

– Alligevel var det svært for alvor at få hul på og fastholde udviklingsarbejdet.

Opdagelsen af benspænd Den opdagelse, vi gjorde, er måske nok banal, men vi ser rundt omkring, at mange ikke har gjort den, og derfor vil vi gerne

dele vores erfaringer. Forenklet sagt opdagede vi, at når vores projekter ikke holdt tidsplaner og højde, var det oftest fordi daglig drift ikke lod tid og kræfter til overs til det ekstra, som projekterne var.

Og vi oplevede, at vores måde at arbejde på og organisere os på var traditionelt bestemt af håndteringen af vores materialer. Vi så i øjnene, at vi var 'produktorienterede’ i vores arbejdsprocesser, og vi havde brug for en række ændringer for for alvor at kunne tage udgangspunkt i brugerne.

Det greb, vi brugte til at kickstarte processen, var en øvelse for alle ansatte. Vi tog den yderste konsekvens af den ændrede materialesituation og sagde: Forestil dig, at vi er et bibliotek uden materialer og stil så spørgsmålet, om der er tilbud nok på biblioteket til, at der alligevel kommer folk. Vi erkendte, at vores tilbud slet ikke var stærkt nok, og med den erkendelse gik vi i gang med et systematisk udviklingsarbejde. Resultatet er her to år efter en helt forandret arbejdsdag for de ansatte og gradvist et bibliotek med mange flere aktiviteter for og med borgerne.

Det tredje værktøj eller greb er organisationsforandring. Det er i denne sammenhæng det vigtigste. Og vanskeligste. Vi tog udgangspunkt i behovet for at skabe nye tilbud og besluttede, at alle medarbejdere skulle være involveret i projekter. For at hindre at den daglige drift skulle kvæle initiativerne, blev udvikling såvel som daglig drift integreret i samtlige projekter.

Vi fik inspiration i den såkaldte spaghetti organisation, som Lars Kolind skabte i Oticon og blandt andet skriver om i bogen Unboss (2012). Hovedpointen er at fjerne hierarkier og se organisationen som et ubegrænset socialt netværk, hvor der er plads til innovation. Ressourcen er at gøre hver eneste medarbejder til en innovativ medspiller, der tager ansvar for de nye mål.

Biblioteket lige nu er 12 projekter Nye redskaber – idéhuse, action learning og organistionsforandring Vores erfaring er, at der er tre redskaber, der især har været nyttige i denne proces.

Det ene kalder vi idéhuse, der er en forløbsmodel til at udvikle nye koncepter og visioner, som inddrager alle involverede.

Modellen fungerede godt for os i den forstand, at alle medarbejdere faktisk blev involveret i idéudvikling, og vi fik rigtigt mange idéer på bordet som grundlag for at udvikle nye tiltag.

Det andet værktøj er action learning, en model for learning by doing. Action learning er en dialogbaseret metode til at udvikle nye færdigheder i samspil med

24

andre. Metoden tager udgangspunkt i de fire enkle spørgsmål: Hvor, hvem, hvornår, hvad? Action learning er en hjælp til at sætte aktiviteter i gang, som man ikke mente, man havde kompetencer til i det gamle bibliotek.

Status er, at vi i dag arbejder i tolv projekter. Vi har modificeret projektorganisationen sådan, at vi nu har en husansvarlig i hvert af de fire biblioteker. Det er praktisk, at der er en, der ved, hvor tingene er. Ellers fastholder vi, at vi arbejder i en ren projektorganisation, hvor vi styrer mod at nå de forskellige målsætninger for projekterne.

Konkret blev projektorganisationen til ved at dekonstruere den gamle organisation. Hvor man traditionelt ville få 4-rumsmodellen til at passe ind i den eksisterende organisation, har vi valgt at bygge en ny op omkring modellen. Dermed sikrer vi, at organisationen er gearet til de løben-

I M I N D R E L O K A LSA M F U N D

ste, at det er en radikalt anden og mere produktiv måde at arbejde på end tidligere. For der andet, at der kommer bedre og mere matchende bibliotekstilbud ud af omstillingen.

de forandringskrav, som stilles til folkebibliotekerne. Omstillingen er sket smertefrit, hvilket vi tilskriver, at personalet har haft stort medejerskab til processen, fordi de har været involveret i hele forløbet. Fra idéudvikling til sammensætning af projektgrupper.

Test som udviklingsprojekt

Projekter er f.eks. det aktive bibliotek, der sikrer en løbende strøm af læsekredse, caféarrangementer, datastuer, filmvisninger og meget mere. Alt sammen noget mange andre gør, vi har bare intensiveret aktiviteterne. Projekt 2 handler om vores indretning, og målet er at bygge konsekvent på 4-rumsmodellen. Andre projekter handler om nye brugergrupper, målrettet markedsføring, biblioteket ud af boxen og at møde borgerne uventede steder. Skolereformen og heldagsskolen, nye relationer til børn på biblioteket og mange flere. Under alle de 12 projekter ligger et meget omfangsrigt idékatalog.

Essensen af vores erfaringer er for det før-

Oven i de 12 projekter har vi lige nu et ekstra projekt: Vi skal teste vores model for udviklingsarbejde på to andre kommuners biblioteker. Udviklingspuljen har givet tilskud til projektet Modelprogrammet og fremtidens organisation. Idéen er, at medarbejdere fra Vesthimmerland og projektets konsulent faciliterer FaaborgMidtfyn og Mariagerfjord bibliotekerne i forhold til at afprøve ét eller flere af vore værktøjer.

Begge kommuner er sammenlagt af firefem mindre kommuner, som tilfældet er i Vesthimmerland, ligesom størrelsen på bibliotekssystemerne er nogenlunde ens.

Processen er godt i gang, men det er for tidligt at konkludere andet end, at hvis det

virker, vil Vesthimmerlands Biblioteker invitere til en åben konference for alle.

Vi tror ikke, vi har fundet de vises sten, men gode sten til at skærpe de knive, der skal skære organisationen til på fremtidens folkebibliotek.

Mette Nissen og Brian Stephansen, bibliotekarer i Vesthimmerland Kommune og Jens Thorhauge, konsulent på udviklingsprojektet Fotos: Vesthimmerlands Biblioteker

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 4

25

DET 3. STED - I ALBERTSLUND:

BIBLIOTEK OG MEDBORGERCENTER I HEDEMARKEN Et aktivt, levende mødested, og en indbydende hjemlig atmosfære, der oser af idealer om fælles livsrum - og udstråler hjemlig indretning til få penge. Et sted, hvor man hele tiden arbejder med den hårfine balance mellem aktivitetsprofilen og biblioteksservicen.

26

DET 3. STED

Fra lokalbibliotek til medborgercenter Hedemarken har fungeret som lokalbibliotek siden 1978, men fik fra 2009 en ny profil med nøgleord som brugerinddragelse, medborgerskab og mødested. Med støtte fra den daværende centrale biblioteksstyrelse fik man bevilget et treårigt forløb til etablering og udvikling af et medborgercenter i et udsat boligområde. Tanken var at etablere et åbent rådgivnings-, læringsog aktivitetscenter uden krav om medlemskab eller registrering.

Det traditionelle bibliotekstilbud skulle stadig stå stærkt, men samtænkes med behovet for at skabe sociale relationer mellem beboere, frivillige organisationer, foreninger og øvrige lokale aktører. Overordnet var målet at indarbejde biblioteket i boligsociale sammenhænge. En egentlig ombygning og nyindretning startede i 2010, og projektet udvikler sig stadig.

Anonymt ydre – hjemligt indre Udefra virker bygningen med den officielle betegnelse Bibliotek og Medborgercenter nærmest anonym i Hedemarkens omgivende blokland, men dette indtryk ændrer sig overraskende, når man træder ind i biblioteksrummet med den på en gang spraglede, eksotiske og hjemlige indretning. Pludselig befinder man sig midt i et aktivt, levende mødested, hvor man sporer ideerne bag projektforløbet. Indretningen oser af idealer om livsverden og ‘tredje sted’.

Bibliotekets store, lyse rum er møbleret som stuer med lysebrune lædermøbler, polstrede lænestole i stærke farver og små sofaborde. Billedet af kronhjorten ved skovsøen og lamper med orange og sort skærm signalerer retro og hjemlig hygge. Der er gjort mange gode fund i Den Blå Avis. På de lave træreoler og sofabordene ligger bøger, der frister til læsning. Det hjemlige præg er ikke blot visuelt. Man kender og bruger også hinandens navne.

Som modspil til den megen hjemlighed er der indrettet et langt arbejds- og undervisningsbord med moderne designermøbler, hvor der bl.a. er it-undervisning. Man kan vælge at slå sig ned i de bløde lænestole, men der er også mulighed for computerrådgivning, kreativt værksted og lektiehjælp.

Albertslund er en af den københavnske vestegns mest planlagte forstæder, hvor byplanlæggernes gode hensigter om lys, luft, grønne områder og sociale fællesskaber er gået hånd i hånd med store planer og montagebyggerier. Det gælder både det store område Albertslund Syd med sine mange gårdhavehuse, og det gælder Hedemarken med sin treetagers bebyggelser.

Begge steder er indtrykket af de ens betonelementer og lige linjer i dag mildnet af haver og beplantninger, som er vokset op i årenes løb.

Kulturpolitisk har Albertslund i årtier været præget af høj prioritering af biblioteker og forskellige kulturelle tilbud. Det i 2004 fuldstændig fornyede hovedbibliotek suppleres bl.a. af et områdebibliotek i Hedemarken, som betjener ca. 3000 borgere, hvoraf mere end halvdelen har en anden baggrund end dansk.

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 4

27

DET 3. STED

Også børnebiblioteket er originalt indrettet med et lille lyseblåt køkken med blå emaljerede køkkenting, som kombinerer leg og folkelig kulturarv. En væg er dekoreret med plakater for børnebiblioteker, og et skab er hulet ud som grøn ‘lyttebox’.

Tværfaglighed som drivkraft Stedets personale har ligesom projektets tænkning en tværfaglig sammensætning. Lederen er antropolog og driver stedet med en HK’er, en cand.scient. soc. og en bibliotekar.

Henriette Lind Nissen, stedets bibliotekar, serverer kaffe og fortæller om udviklingen fra pionertidens fælles udflugter og beboermiddage til de mange aktiviteter, der stadig er i gang. Den bærende idé er at arbejde med og udvikle interessefællesskaber.

En tværfaglighed hun i øvrigt gerne så mere reflekteret i IVAs undervisning. Og en tværfaglighed, der kommer ganske tæt på de engelske Idea-Stores, dog uden det farverige ydre som disse centre bruger til at markere sig med i det omgivende samfund.

Taber biblioteket pusten På det uundgåelige spørgsmål om biblioteksbegrebets grænser og ophævelse af bibliotekets identitet i et medborgercenter som Hedemarken svarer Henriette Lind Nissen, at det er problemstillinger, man er meget opmærksom på. Balancen mellem forskellige aktiviteter er meget vigtig.

Målet er i bibliotekssammenhængen at sætte litteraturen i spil på nye måder og ad den vej skabe fællesskaber gennem refleksi-

28

oner og oplevelser med litteraturen. Derfor prioriteres traditionelle biblioteksaktiviteter højt. Fra formidling af bøger til litterære arrangementer. Fremme på borde og reoler ligger skønlitterære bøger af Pablo Neruda og Einar Mar Gudmundsson og faglitterære bøger som København i en jazztid og Historiens fantastiske byer. De mange sociale aktiviteter har i nogle tilfælde netop tiltrukket ny læsere, der ellers ikke ville være kommet på biblioteket.

Hedemarken – som det tredje sted I modsætning til flere nye biblioteksbyggerier er biblioteket og medborgercenteret i Hedemarken ikke noget iøjnefaldende arkitektonisk ikon. Til gengæld er stedets ånd i mine øjne nærmere Ray Oldenburgs begreb om ‘det tredje sted’ end mange andre steder. Ud over det generelle princip om ‘et hjem uden for hjemmet’ er stedet åbent, inkluderende og uformelt. Møbleringen er inviterende og original. Der er balance mellem genbrugsfundene og de mere stilige møbler, som hver for sig signalerer forskellige afdelinger og funktioner. Den tværfaglige tænkning og sammensætning af personale er udfordrende, nyskabende og perspektivrig. En yderligere fornyelse kunne være en mere tydelig markering af bygningens funktioner udadtil.

Nan Dahlkild, lektor, Ph.D., Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), Københavns Universitet Fotos: Gitte Lotinga

DA N M A R K L Æ S E R

BØGER TIL MÆND I STORE MASKINER Bogbussen fra Rebild Bibliotekerne har været på dyrskue i Hobro her i sommer.

Bibliotekarerne var på udkig efter landmænd, ansatte på maskinstationer og andre for at give et rigtig godt tilbud. En invitation til at være med i Danmark Læser-kampagnen.

Hør’ mens du kør!

Rebild er en af de 12 kommuner, som har været så heldige at få bevilget midler (100.000 kr.) til at lave opsøgende arbejde blandt potentielle læsere. Kommunens biblioteker står for projektet og satser på at skabe læselyst blandt folk,

der arbejder alene. På marken, i skoven eller for eksempel på kirkegårde. Rebild Bibliotekerne vil primært slå et slag for lydbøger til målgruppen.

Skønlitteratur har stor betydning for vores egen udvikling og for vores forståelse af hinanden, men mange voksne læser ikke bøger eller læser kun faglitteratur. Kulturminister Marianne Jelved har derfor iværksat Danmark Læser, som skal få flere danskere til at læse. Kampagnen løber over flere år, og lige nu tester man i 12 modelkommuner, hvad der skal til for at fremme læsningen. Re-

sultater og erfaringer skal siden deles med landets øvrige kommuner.

Det forlyder, at besøget i Hobro blev mødt af pæn interesse blandt dyrskuets deltagere, og nu venter man spændt på, om landmændene kommer på besøg på biblioteket og får meldt sig til initiativet.

Her i august er det planen, at kulturministeren selv kommer på besøg på Støvring Bibliotek for blandt andet at høre nærmere om indsatsen, skriver Nordjyske Stiftstidende, 30. juli 2014.

Mon ikke det giver yderligere blod på tanden i Rebild. Læs mere på www.danmarklaeser.dk.

LITTERATURENS ROLLE I BIBLIOTEKET – BIBLIOTEKETS ROLLE I LITTERATUREN FREDAG DEN 22. AUGUST KL. 10.00-12.00 Danmarks Biblioteksforening sætter sammen med Morsø Folkebibliotek spot på litteraturens og bibliotekets betydning i samfundet.

Kulturmødet debatterer bl.a. følgende emner: Bibliotekerne er den største formidler af litteratur og den kunde, der køber flest bøger i landet.

• Hvilken betydning har bibliotekerne for forfattere?

• Hvad betyder bibliotekernes litteraturformidling for borgerne og deres lyst til at læse?

• Hvilken rolle spiller biblioteket for samfundet og den demokratiske samtale?

Der lægges op til debat om disse emner og meget andet i den litterære verden.

Velkomst ved Michel Steen-Hansen, direktør Danmarks Biblioteksforening • • • •

Ideen bag Danmark Læser og bibliotekernes betydning for dannelse Marianne Jelved, kulturminister Folkebibliotekets betydning for borgerne Steen B. Andersen, kulturudvalgsformand i Aarhus og formand for Danmarks Biblioteksforening Bibliotekets betydning for Litteraturen Egon Clausen, næstformand i Dansk Forfatterforening En demokratisk samtale om litteraturens og bibliotekers betydning for samfundet Michel Steen-Hansen lægger op til debat

Vi lægger herefter op til en tidlig weekendbegyndelse med Jazz'n'Poetry og bobler.

På gensyn på MORS Bibliotek!

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 4

29

Man skal da være stille på et bibliotek, ikke?

Dét skal man heldigvis ikke på Aalborg Bibliotekerne, men alligevel manglede kompetencerne for at sætte bevægelse og kropslighed på dagsordenen.

Det gør de ikke længere. Lærere, pædagoger og bibliotekarer har i samarbejde med University College Nordjylland skabt en Sprogfitnessdag, som flere tusinde børn og pædagoger ved debuten i maj tog imod med stor entusiasme.

Initiativet fortsætter.

SPROGFITNESS LEG, LÆRING OG Biblioteket har blandt meget andet til opgave at stimulere sprogudvikling og læselyst, men hvordan gør man bedst det i virkeligheden? I forbindelse med en idéudviklingsdag sammen med eksterne partnere op til ansøgningsfristen på Kulturstyrelsens Udviklingspulje, skabte vi i Aalborg en fælles drøm om at sætte kropslige læringsstile, bevægelse og sjov sammen med glæden til sproget og lysten til at lege med ord. Heldigvis opnåede projektet støtte og drømmen om 2.600 børn i fuld gang med Sprogfitness skulle blive til virkelighed.

Spændende samarbejdsprojekt Vi havde som bibliotek slet ikke nok viden om hverken kropslige læringsstile eller pædagogiske metoder, men kunne heldigvis trække på dygtige samarbejdspartnere lokalt. Hele vejen fra idéudvikling til realisering af projektet.

Børnehaven Fyrtårnet, Herningvej Skole og University College Nordjylland (UCN) 30

/UCN-Pædagog har været med lige fra det øjeblik, hvor idéen blev udtænkt og frem til udarbejdelse af et idékatalog og den afsluttende Sprogfitnessdag den 9. maj 2014 i Aalborg.

Fagligheder i spil Når man sætter lærere, pædagoger og bibliotekarer sammen omkring et fælles projekt, sker der to ting. For det første bliver hver især mere bevidste om, hvad deres egen faglighed rummer og for det andet spredes synergien i idéudviklingen.

For biblioteket var det vigtigt at understrege, at vi vil give børnene glæde ved og lyst til sproget – ikke nødvendigvis lære dem noget bestemt. Det lærte vi og vore partnere her. Samtidig blev vi selv og andre bevidste om, hvor professionelle vi faktisk er til projektledelse, formidling og planlægning. For hvordan er det nu lige, at vi koordinerer 2.600 hoppende, legende og lærende børn?

Fra teori til praksis – god synergi Ret hurtigt stod det klart, at de kompetencer og fagligheder, som de studerende på UCN har, spiller enormt godt sammen med de fagligheder biblioteket har.

Sprogfitnessdagen kan sammenlignes med skolernes motionsdag, men har fokus på læsning samt på taktile og kinæstetiske (dvs. sanse og bevægelses-) læreprocesser.

De pædagogstuderende, som havde været med til at udvikle legene, ville også være med til at afholde Sprogfitnessdagen. Med et utroligt engagement, som kan gøre selv en børnebibliotekar misundelig, kastede de sig på dagen ud i legene.

For de studerende var selve Sprogfitnessdagen en oplagt mulighed for at få praksis ind i deres uddannelse. De fik lov til at omsætte en stor del af deres viden til konkret praksis og de fik en sjov og anderledes oplevelse med i bagagen.

PA R T N E R S K A B E R

2.600 børn – fra børnehaver og 0.klasserne i Aalborg – kastede sig med stor fornøjelse ud i Sprogfitnessdagens tilbud.

I BIBLIOTEKSREGI G SAMARBEJDE Sprogfitnessdagen – en drøm blev til virkelighed Skolegrupperne i børnehaver og 0. klasser på alle skolerne i Aalborg Kommune fik en invitation, og snart begyndte tilmeldingerne at strømme ind. Alle tilmeldte institutioner fik tilsendt et Sprogfitnesskatalog inden selve dagen, hvorefter lærere og pædagoger kunne inkorporere legene i børnenes dagligdag.

Imens lå projektledelsen og Aalborg Bibliotekerne vandret i et forsøg på at gennemtænke alle logistiske udfordringer inden dagen endelig oprandt i maj 2014.

Der blev lavet farvekodede områder med matchende parykker til værterne fra Aalborg Bibliotekerne og studerende fra UCN. Og sikke et syn det var, da børnene begyndte at strømme til fra alle afkroge af kommunen. Kildeparken var fyldt til bristepunktet med 2.600 entusiastiske børn og pædagoger. Alle børnene fik et diplom, hvor de blev udnævnt til Sprogfitnessme-

ster 2014, og hver institution fik en boggave fra Carlsen og ikke mindst et USB stik med materiale til legene, som kunne genbruges hjemme i institutionerne.

Heldigvis vakte dagen både politisk og mediemæssig bevågenhed. Der var lutter glade deltagere – og ingen i projektgruppen var i tvivl om, at dagen helt sikkert skulle gentages.

Mere sprogfitness på vej Sprogfitness 2015 er i støbeskeen og bliver endnu større end i år. UCN har desuden indarbejdet sprogfitness-konceptet i deres læreplaner. De studerende skal have et forløb, hvor de i samarbejde med Aalborg bibliotekerne skal udvikle helt nye lege, som supplerer legene i kataloget. Og dertil kommer, at en ny samarbejdsrelation er dannet mellem universitetet, kommunens pædagoger og lærere og os. Biblioteket kan helt sikkert drage nytte af den pædagogiske faglighed i andre aspekter af børnebiblioteksarbejdet.

Allerede nu har flere kommuner vist interesse for sprogfitness-konceptet. Aalborg Bibliotekerne har selv sat den årlige dag i drift og kan faktisk nu se en række udviklingspotentialer. F.eks. vil vi overveje at inddrage det musiske, det fabulerende eller simpelthen arbejde med specifikke målgrupper.

Kig endelig forbi den 8. maj 2015! Her leger vi igen sprogfitness i Kildeparken i Aalborg.

Vil du/jeres kommune vide mere om projektet kontakt enten min kollega Anine Sander Kaas, anine.kaas@ aalborg.dk, eller undertegnede, dorthe.svendsen@ aalborg.dk.

Dorthe Svendsen, projektleder, Aalborg Bibliotekerne Foto: Aalborg Bibliotekerne.

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 4

31

Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K SORTERET MAGASINPOST

42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!