Danmarks Biblioteker nr. 4, 2012

DANMARKSBIBLIOTEKER

Nr 4. 2012

Med EBLIDA & NAPLE-Forum i København Europæisk debat om e-bogsmodeller, biblioteker og demokrati • Personalet løb med udliciteringen • Anja Philip: Biblioteket & mig • Vejle designer fremtidens bibliotek Tænketanken rykker • Mere om ACTA • Social kapital og litteraturens potentialer Brøndbyerne satser på børn og læring • Leder: En bedre fremtid for børn og unge

LEDER

Forside: I anledning det danske EU-formandskab afholdt EBLIDA, den europæiske copyright- og biblioteksorganisation, sammen med NAPLE-Forum, council og konference i maj i København. Godt 130 deltog i den store konference. Foto: Jakob Boserup.

Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin 16 årg., nr. 4, juni 2012 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør).

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 5: 15.8. 2012 Tidligere numre og artikler Se www.danmarksbiblioteker.dk Annoncer Formater og priser: www.db.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.033 ISSN nr.: 1397-1026 Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Vagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand Henrik Olsen (A), Ishøj Steen B. Andersen (A), Århus Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Århus Tine Vind, afdelingschef for kultur-, idrætsog fritidsområdet i Lyngby-Taarbæk Kirsten Westh, HK Kommunal, Fmd. Biblioteksudvalget Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg Kommune

EN BEDRE FREMTID FOR BØRN OG UNGE Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Biblioteker spiller en vigtig rolle for børns udvikling. Det viser alle erfaringer og mange undersøgelser underbygger dette. En af de nyeste undersøgelser er Danmarks Biblioteksforenings undersøgelse, der nu dokumenterer entydigt, at biblioteksbrug som barn og ung øger sandsynligheden for, at man senere gennemfører en uddannelse.

Derfor er det vigtigt at skabe og tilbyde et godt og sammenhængende bibliotekstilbud til vores børn og unge. Politisk kan dette forhold ikke understreges kraftigt nok og Danmarks Biblioteksforening vil gerne over for omverdenen nu og til stadighed sende et signal om, at alle relevante parter bør stå sammen om børn og unges hele biblioteksliv. Så børn og unge fremover får tilbudt et biblioteksmæssigt forløb, som understøtter deres mulighed for uddannelse, videnadgang og kulturoplevelse.

Vi går efter at få styrket samarbejdet på flere måder til gavn for børnene uanset, om de er på skolebiblioteket eller på folkebiblioteket. Vi har derfor på forskellig vis lagt os i selen for at skole- og folkebibliotekerne får et meget tættere samarbejde.

På kommunalt plan arbejdes der gennem dialog med de forskellige parter i biblioteksog skolesektoren, således at der udvikles nye og frugtbare samarbejdsformer mellem de to bibliotekstyper. Ikke bare til gavn for det enkelte barn, men for hele lokalsamfundet.

Undervisningsministeriet er i gang med at revidere folkeskoleloven. Vi vil gerne opfordre til, at den tilrettes således, at den fremover også giver mulighed for at samle ledelsen af både skole- og folkebibliotekerne i folkebiblioteksregi til gavn for et mere helhedsorienteret bibliotekstilbud. Det, der rykker, er for mig at se medarbejderne. Altså når de to bibliotekstypers medarbejdere i det daglige arbejde har mulighed for at arbejde sammen omkring bibliotekstilbuddet.

Der skal også åbnes for flere eksperimenter med forskellige former for biblioteker. Naturligvis under hensyntagen til lokale forhold og den politiske dagsorden, men først og fremmest for at styrke gode rammer og vilkår for børn og unges muligheder for viden og uddannelse.

Endelig er vi internt i Danmarks Biblioteksforening som bekendt også i dialog med Kommunernes Skolebiblioteksforening om mere samarbejde mellem de to bibliotekstyper. Og selv er vi rykket tættere sammen og har nu et kontorfællesskab.

Jeg håber, at man både i kommunerne og i Undervisningsministeriet også kan se nytten af bedre og mere fleksible rammer for arbejdsfællesskabet mellem skole- og folkebibliotekerne. Til gavn for det enkelte barn og den enkelte unge - og for hele samfundet.

Børn og unge skal vi ikke konkurrere om, men sammen skabe de bedste rammer for!

INDHOLD

Sats på biblioteket, giv os bøgerne tilbage og se så at få løst copyright og e-bogsproblematikken, og find nogle ordentlige e-bogsmodeller! Sådan lød hovedbudskabet fra den 20. EBLIDA konference med Danmark som vært som led i EU-formandskabet. Og med DB som praktisk arrangør. Læs om det hele på s. 5 og s. 12-13.

Udviklingspuljens 2013-indsatsområder er lige lanceret af Kulturstyrelsen: Opfølgning på folkebibliotekernes fælles strategi Folkebibliotekerne i vidensamfundet, Bedre læsekompetencer for unge og voksne, Biblioteksbetjening henholdsvis af børn og unge, Formidling i åbne biblioteker samt Biblioteker og borgerservice. Bladets artikler giver input til dem alle. Bl.a. med Mobilstrategi i Sønderborg, Læselyst man vokser af, om børnene i Brøndby der kom tilbage til biblioteket og ikke mindst til temaet de åbne, selvbetjente biblioteker - fra Købehavn, Frederikssund og Randers.

Sommeren er over os – og Anja Philip, ny formand for Forbrugerrådet, giver tip til ferielæsningen.

Bladet ønsker alle en fin ferie med gode læseoplevelser i bogform eller som e-bog!

2

En bedre fremtid for børn og unge

4

Personalet løb med udliciteringen Per Nyeng

5

Biblioteket er ikke i krise!

5

EBLIDA konference 2012 i København

6

Tænketanken rykker Michel Steen-Hansen

7

DB-enqueten: Anja Philip

8

De designer fremtidens bibliotek i Vejle Majbritt Chambers og Birthe Mogensen

10

Nyt bibliotek i Brøndby Kommune

10

Da børnene kom tilbage til biblioteket i Brøndbyerne Stine Buch-Larsen

12

Demokratiudvikling i nyt mediemiljø EBLIDA og NAPLE konference i København Hellen Niegaard

14

Om læselyst man vokser af Hellen Niegaard

16

Læsetimerne i Den blå Café i Ikast Lisbeth Bjørn Hansen

18

Tanker om ACTA Harald von Hielmcrone

19

Om frivillige, dagpenge, organisering og skattefradrag Mona Madsen

Anja Philip: Let adgang for alle til et bibliotek er helt afgørende for et vidensamfund som Danmark 7

Vejle Bibliotek sætter fokus på indretning og service med assistance fra ti meget forskellige designere 8

SELVBETJENTE BIBLIOTEKER 20

Debatten om de ‘åbne’ selvbetjente biblioteker Carl Gustav Johannsen

21

Borgerne strømmer til de ‘åbne’ biblioteker

22

Selvbetjente biblioteker i Frederikssund

23

Selvbetjente biblioteker i Randers

25

Netti-Nysse: Finsk IT-succes på hjul Pernille Carneiro Juel

26

Mobilstrategi i Sønderborg Carsten Nicolaisen

28

100.000 indlæg og nyt design på Boggnasker Anne-Mette Kjærbye Jakobsen og Finn Wraae

30

Borgerservice gav nye kunder på Galten Bibliotek Anni Heiberg

29

Nyt fra byggefronten: Aarhus, Vejen, Frederikssund og Greve

31

Aalborg Bibliotekerne tilbyder ‘Værtensklasse’

Finsk superbogbus med topmoderne it-auditorium og 11 computere på besøg i Roskilde 25

A K T U E LT

FRA BIBLIOTEKSFRONTEN I SVENSKE NACKA: PERSONALET LØB MED UDLICITERINGEN Mens det – endnu – er stærkt begrænset, hvad der på folkebiblioteksområdet i Danmark har været af entrepriseforsøg og udliciteringer af biblioteksdriften til f.eks. private firmaer, oplysningsforbund og foreninger har der på den anden side af Sundet været adskillige tilfælde af den skuffe. Og selvom de opnåede resultater på de udliciterede biblioteker ikke på nogen måde har været bemærkelsesværdige, og at der endnu ikke er ført bevis for, at indførelse af alternative driftsformer på folkebiblioteksområdet i sig selv giver effektivere og mere attraktive og innovative biblioteker, så er der stadigvæk svenske kommunalpolitikere, som mener, det skal være vejen frem. Det smager jo lidt af privatisering.

Det har på det sidste været tilfældet i Nacka kommune i Stockholms län. Allerede for 5-6 år siden udliciteredes her driften af Dieselverkstadens bibliotek – i første omgang til et personalekooperativ, som senere forvandledes til et personaleejet aktieselskab – og i slutningen af 2010 vedtog det kommunalpolitiske flertal i henhold til loven om “offentlig upphandling” at driften af kommunens øvrige fem folkebiblioteker også skulle udliciteres (se Danmarks Biblioteker, 2011:1).

Lysten til at byde sig til som driftsbestyrere har dog ikke været imponerende.

Kun fem virksomheder lagde billet ind på opgaven, og af dem trak de to sig inden den endelige udvælgelsesfase satte ind, heriblandt personalet ved Orminge bibliotek. Af de tre tilbageværende valgte politikerne i slutningen af april i år et tilbud fra Aktiebolaget Dieselverkstadens bibliotek omfattende bibliotekerne i Älta og Saltsjöbaden. Det var det tilbud, der i forhold til de opstillede kriterier fik flest point. Pudsigt nok blev det således ikke en udefra kommende privat virksomhed, der løb af med opdraget. Det bliver i familien.

Beslutningen indebærer, at bibliotekerne i Älta og Saltsjöbaden nu skal smeltes 4

Nacka kommune i Stockholms län udliciterede i 2006 driften af Dieselverkstadens bibliotek. Og for halvandet år siden blev det besluttet også at udlicitere driften af kommunens øvrige fem folkebiblioteker. Helt så gelinde, som det politiske flertal i starten forestillede sig, forløb processen dog ikke sammen med Dieselverkstadens bibliotek og drives af et aktieselskab, som ejes af personalet ved de tre biblioteker.

At få Nackas tre andre biblioteker – dem i Forum, Fisksätra og Orminge – udliciteret mislykkedes. I hvert fald i denne omgang, så de skal fortsat drives i kommunalt regi.

Ovennævnte beslutning var dog langt fra enstemmig. Socialdemokratiets, Vänsterpartiets, Folkpartiets og Miljöpartiets repræsentanter i det 10 mand store kommunale kulturudvalg stemte imod.

“Det er et helt unødvendigt eksperiment”, fremholder folkpartisten Gertrud Lindgren. Hun tvivler på, at det kan føre til kvalitative forbedringer for kommunen og dens godt 80.000 borgere. “Men resultatet er da til at leve med. Det er ikke umiddelbart en katastrofe”.

Kulturudvalgets 2. næstformand, Socialdemokratiets Anders Selin er endnu mere skeptisk: Udliciteringen var allerede fra starten en dårlig idé, og at så få bød ind på opgaven er jo også et svaghedstegn, fastslår han og fortætter: “Biblioteket skal værne om det frie ord, og det er jeg da ikke så sikker på, at private virksomheder er de bedste til”. Selin frygter, at kvaliteten nedprioriteres til fordel for det forretningsmæssigt mest givtige.

I pressen og den brede offentlighed i og uden for Nacka og – ikke mindst – i forfatterkredse har udliciteringen vakt en del postyr. Og tifold mere ris end ros. At kommunalpolitikerne på denne måde lægger afstand til kommunens vigtigste kulturpolitiske foranstaltning og fremover ønsker at have langt mindre hånd i hanke med den lokale biblioteksudvikling, opfattes af mange som politisk ansvarsforflygtigelse.

Optimismen hos kulturudvalgets formand, centerpartisten Hans Peters er dog helt intakt. Han synes, modstandersiden har bevæget sig op i et alt for skingert toneleje, og at farerne ved en udlicitering groft overdrives. Som han oplever den gennemførte proces, har den skabt større gennemsigtighed på biblioteksområdet, og han tror, der i den nye driftsform ligger et stort udviklingspotentiale, og at nyordningen vil give gode synergieffekter lokalt.

Også Margareta Swanelid er begejstret.

Og andet ville da også overraske. Hun er nemlig både bestyrelsesformand for AB Dieselverkstadens bibliotek og chef for samme bibliotek: Med den større personalebemanding vil vi opnå en større vifte af kompetencer, og vi bliver fremover mere offensive i vores arbejde, lover hun.

Bl.a. i forhold til skolen og i betjeningen af ældre og handicappede. Og når det gælder digitale satsninger, læsefremmende indsatser og undervisning af brugerne.

Kommunens kontrakt med AB Dieselverkstadens bibliotek forventes underskrevet inden sommeren sætter ind. Kontrakten med dens angivelse af mål og midler, og hvad kommunen skal punge ud med for at få biblioteksdriften varetaget, vil spænde over 4 år, med mulighed for 2 års forlængelse. Hvorefter en ny udbudsrunde skal iværksættes.

PER NYENG

A K T U E LT

BIBLIOTEKET ER IKKE I KRISE!

Flere indlæg her i bladet giver ny inspiration til hvordan og viser bl.a., at bor-

Det kan godt være, at bibliotekerne suger på lappen, men de er ikke i

gerne strømmer til. De seneste års læn-

krise. De er både velfungerende og i front, når det handler om innovati-

gere åbne og delvist selvbetjente bibli-

on og nytænkning af service i det offentlige.

oteker har faktisk for alvor gjort biblio-

Faktisk er de en succes, fastslog Aslak Sira Myhre på Norsk Bibliotekfor-

tekerne til lokalsamfundets mødested

ening’s årsmøde i Stavanger. Og den tidligere politiker og nuværende

og til borgernes sted. Et bud på det er

leder af Litteraturhuset i Oslo har ret. Biblioteket har ikke, som han sag-

f.eks. det nye bibliotek i Ørestaden,

de, brug for en revolution. ”Biblioteket er en levende institution – en

som om kort tid for alvor slår dørene

mødeplads for alle uafhængig af alder og race. En institution med fag-

op!

folk med stor kompetence.” Det gælder også her i landet. Ikke alene er

Noget andet er så, at bibliotekerne og-

bibliotekerne – både de fysiske og netbibliotekerne – attraktive, de bru-

så står over for en række gedigne ud-

ges også rigtig godt, selv om det altid kan blive bedre.

fordringer. Lad mig bare nævne tre: bedre og billigere e-bogsløsninger, etablering af ét fælles Danmarks Digitale Bibliotek og drift af nyt fælles it-system. Alt sammen noget, som gerne skal bidrage til udviklingen og finansieringen af den store transformation, bibliotekerne er inde i og hvis mål er: fremtidens bibliotek.

Alligevel kommer man ikke uden om, at et afgørende redskab i forandringsprocessen er ordentlige biblioteksbudgetter. Lad det være en opfordring til de kommende budgetforhandlinger.

De allerførste borgere besøger Ørestadens bibliotek. Foto: By & Havn

Hellen Niegaard

EBLIDA KONFERENCE OM DEMOKRATI I NY MEDIEVIRKELIGHED I anledning af det danske formandskab for EU afholdt den europæiske copyright- og biblioteksorganisation EBLIDA sin 20-års jubilæumskonference i København fredag den 11. maj 2012 sammen med NAPLE-Forum, de europæiske, statslige ’biblioteksstyrelser’. Borgmester for kultur og fritid i København, Pia Allerslev (V), åbnede og bød de 130 delegater fra 30 lande velkommen til hovedstaden og debat om bibliotekets e-udfordringer.

EU-parlamentsmedlem, Tarja Cronberg, og international blogger-aktivist og forfatter, Cory Doctorow, stod sammen med prominente europæiske forlags- og boghandlerfolk for en intens debat om biblioteker, e-bøger og copyright.

Der blev også afholdt fire interaktive workshops om de mest presserende spørgsmål i bibliotekssektoren lige nu: “Bibliotekernes rolle i en mediekontekst under hastig forandring”, “Copyright som styrende (og bremsende) for al udvikling”, “E-bogs-modeller” og “Metoder til at skabe politisk momentum, motivation og fokus om e-bøgerne”.

Se workshopprogram, taler og andre danske og udenlandske bidragydere på www.db.dk/copenhagen2012. Se også mosaikken på s. 12 og 13.

Foto: Jakob Boserup

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 4

5

UDVIKLING

TÆNKETANK FOR FREMTIDENS BIBLIOTEKER RYKKER NU

H

vis vi fortsat skal udvikle bibliotekerne til gavn for samfundet, bliver vi nødt til at gøre det i fællesskab. Vidensamfundets bibliotek står i en situation, hvor de vilkår, som oprindeligt var med til at bestemme dets rolle og udformning er ændret.

Megatrends som globalisering, digitalisering, individualisering og fremvækst af vidensøkonomi ændrer rammebetingelserne for bibliotekerne, mens sektoren ofte har svært ved at skabe en rammefortælling om fremtidens bibliotek og dets brug. Derfor har Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Kommunernes Skolebiblioteksforening og Bibliotekschefforeningen taget initiativet til Tænketanken.

Projektet vil skabe en modelbeskrivelse af Fremtidens bibliotek i et flerårigt perspektiv – den skal bl.a. se på: Hvordan ser det ud, og hvad indeholder det?

Hvordan sikres fri og lige adgang til information og viden, også i en digital verden?

Hvem er dets brugere og hvad efterspørger de i fremtidens bibliotek?

Projektet vil over en periode på to år identificere fremtidens bruger af det moderne bibliotek og dets udformning.

På baggrund af forskellige samfundsanalyser vil vi identificere fremtidens behov for kultur, læring, information og kommunikation og hvordan vi på baggrund af dette skaber fremtidens biblioteker.

Vi vil sætte det moderne bibliotek til debat og få udviklingen på dagsordnen gennem en række debatmøder, oplæg og debatpublikationer. Vi vil med en række forskellige undersøgelser skabe politisk opmærksomhed på biblioteket som dynamo i videnssamfundet og på den moderne vidensinstitution.

Vi vil også tegne scenarier for fremtidens biblioteker og brugen af dem. Skabe modeller som kan omsættes til lokale forhold og bruge dem som pejlemærker for den fremtidige udvikling. Vi vil udvikle brugerperspektivet og udfolde det i en politisk kontekst i de langsigtede strategier.

Vi vil etablere forudsætningerne for at skabe en samlet modelbeskrivelse eller forskellige scenarier af, hvad fremtidens bibliotek er og indeholder, hvordan det ser ud, hvilke services der tilbydes og hvilke forventninger der er hos brugeren.

Første tænketanksmøde er afholdt. Her enedes de over 50 deltagere om, at vi nu sætter fuld kraft på undersøgelserne, de debatskabende elementer og fremtidsscenarierne, og at vi ansætter en projektleder til at binde det hele sammen.

Følg arbejdet på db.dk/tænketanken - og der er plads til flere!

Kontakt undertegnede på msh@db.dk. Velkommen til arbejdet!

Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteksforening

DB-ENQUETEN BIBLIOTEKET & MIG nja Philip, udpeget som Forbrugerrådets formand fra april i år, er ivrig biblioteksbruger. Danmarks Biblioteker har inviteret hende til at deltage i bladets løbende enquete om biblioteket.

A

Hvornår kom du første gang på biblioteket?

Jeg har ikke været særlig gammel, før jeg blev introduceret til biblioteket. I 1. klasse lærte jeg selv at tage bussen derhen, så jeg kunne hente ugens 10 bøger, som jeg så slugte råt. Jeg var også tidligt medlem af en af bibliotekets børneklubber.

Har du et forslag til et biblioteksmotto?

Har det været brugt før: “En verden af viden”?

Ellers er “Biblioteket - et ocean af oplevelser” måske en ide?

Er du gået i gang med e-bøger og ’låner’ du bøger fra eReolen.dk ?

Desværre ikke endnu. Jeg har først lige fået en Ipad, der har gjort det relevant, og så må jeg sige, at jeg holder rigtig meget af at holde en trykt bog i hånden efter meget lange arbejdsdage ved skærmen.

Hvad læser du lige nu, og har du et par gode tips til læsning i sommerlandet?

Jeg har gang i både Karl Ove Knausgårds Min Kamp og min medarbejder, Torben Munksgårds nyudgivelse, Sort Hund. Men desværre har jeg utrolig travlt i øjeblikket, så min fritidslæsning er primært dagens avis.

Gode sommerferiebøger har jeg selv haft i islandske Kristin Marja Baldursdottirs to bøger: Kaos på lærred og Karitas uden titel, Haruki Murakamis Kafka på Stranden og Halvbroderen af den norske forfatter Lars Saabye Christensen.

Anja Philip vil som forbrugernes nye formand arbejde for at give forbrugerne et ansigt og en stemme. “Jeg vil gerne bidrage til at sikre forbrugerne indflydelse, tryghed og sikkerhed. Vi skal i Forbrugerrådet hjælpe den enkelte til at kunne træffe det bedste valg for dem”, siger Anja Philip til Danmarks Biblioteker. Hun kommer fra en stilling som projektleder i Kræftens Bekæmpelse og før det fra DR’s Viden om. Ud over at være journalist er hun cand.scient. i cellebiologi fra Københavns Universitet.

Kristian Granquist

Hvad betyder biblioteket for dig, og hvad bruger du biblioteket til?

Let adgang for alle til et bibliotek er helt afgørende for et videnssamfund som Danmark. Bibliotekerne sikrer, at der kan ske en fortsat overlevering af vores kulturarv fra den ene generation til den næste. Bibliotekerne er den solide vidensbase, vi borgere kan trække på til fortsat opbygning af viden, til fortsat inspiration og udvikling af vores kompetencer.

Det er vigtigt, at man på biblioteket kan få kvalificeret hjælp og vejledning til at finde det, man søger, men også til at få udvidet sin horisont og blive skubbet i nye retninger. Og så synes jeg, det er vigtigt, at vores børn og unge selv kan komme på biblioteket og blive hjulpet ind i den store verden, biblioteket rummer, af et uddannet personale.

Selv bruger jeg det til både at skaffe relevant fag- og skønlitteratur, skaffe noder, film og musik. Indimellem deltager jeg også i forskellige kulturtilbud på biblioteket.

ANJA PHILIP OM BIBLIOTEKET, SOMMERLÆSNING OG SIN NYE FORMANDSPOST

EN VERDEN AF VIDEN Når den nye formand skal koble af, løber eller rider hun en tur, sætter sig måske og klimprer lidt på klaveret. “Eller begraver mig med en god bog. Det er skønt nogle gange at træde ind i et univers, der handler om noget helt andet end det, jeg normalt beskæftiger mig med, og der synes jeg ikke, der er noget, der slår oplevelsen af at læse en god bog”, fortæller hun.

Anja Philip køber dog ikke mange nye bøger selv. “Nej, så vidt muligt prøver jeg at dele med andre. Jeg udveksler med venner og naboer – for tiden går jeg for eksempel og venter på, at en af mine kolleger er færdig med at læse Murakamis nyeste. Og så bruger jeg biblioteket, som jeg virkelig synes er en gave.

Alle de fantastiske oplevelser, der ligger der og venter helt gratis.

Jeg er meget glad for at se, at mine børn også er blevet stamgæster der, og at de er på fornavn med bibliotekaren”, fortæller forbrugernes nye formand.

Danmarks Biblioteker ønsker Anja Philip og læserne en dejlig sommer!

Hellen Niegaard

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 4

7

DE DESIGNER

Designandelen er et organiseret netværk og platform for designrelaterede virksomheder, der arbejder med at øge anvendelsen af design og styrke de kreative erhverv i regionen. Projektet er etableret som et samarbejde mellem regionale designvirksomheder, Spinderihallerne i Vejle, House of Design i Kolding, Syddansk Universitet, Designskolen Kolding, Væksthuset Syddanmark, IDEA og Dansk Design Center. Projektet er støttet af Syddansk Vækstforum og EUs Regionalfond.

SERVICE OG INDRETNING I VEJLE

FREMTIDENS BIBLIOTEK! Folkebiblioteket er under forandring, og Vejle Bibliotek har taget konsekvensen og sat fokus på service og indretning i samarbejde med Designandelen. 18 ansatte fra Vejle Bibliotek og 10 meget forskellige designere satte en forårsdag hinanden stævne med ét mål: at støbe idéer til et bibliotek til fremtidens brugere Hvorfor et designprojekt?

“Vi mangler i høj grad at modernisere Vejle Bibliotek. Vi forventer med dette projekt at kunne ‘forvandle’ biblioteket, så det bliver et spændende tilbud til endnu flere af byens borgere. Og det er noget, vi har ventet på længe!”

Lone Knakkergaard, bibliotekschef i Vejle “Dér, hvor jeg som designer kan gøre en forskel, er ved at have andre briller på og hjælpe med at gøre biblioteket til et sted, hvor man har lyst til at komme” Bo Virkelyst Jensen, illustrator, designer og indehaver af addSoul “Det er også dét, kunst kan. Og kunst kan skabe et rum, hvor vi er fælles i. Man kan skabe sociale rum, hvor man har lyst til at komme. Det kræver bare, at man er med på legen. Vi, voksne, glemmer helt at lege” Flemming Jarle Mikkelsen, billedhugger og -kunstner

Bibliotekets fremtid er elektronisk. E-bøger, digitale lydbøger og nyheder på webben. Det er det, især de unge vil have. Det skal kombineres med bibliotekets analoge tilbud, hvor der kan bladres i bøger, mens roen og fordybelsen nydes. Flere brugere, gerne unge, skal suges til biblioteket, som skal være levende, og hvor fortællingerne i bøgerne skal ud, så de inspirerer gæsterne.

Designandelen har sat et tværfagligt team af designere og ansatte fra Vejle Bibliotek stævne i workshoppen “Fremtidens Bibliotek”, med et enkelt – og alligevel komplekst – mål: at udvikle koncepter til Vejles ‘nye bibliotek’. Et bibliotek, der strækker sig langt ind i fremtiden.

Ud på de små, sjove veje De biblioteksansatte skal tvinges ud på sidevejene, hvor de uventede og sjove oplevelser ligger gemt. Scenen sættes og workshoppen styres med hård hånd af Mette Ullersted, der er facilitator og innovationsrådgiver. Målet er at styre uden om ‘motorvejstænkning’, hvor man kører ad velkendte, brede veje.

Workshoppen er et rigtigt godt eksempel på, hvordan biblioteker og det offentlige i det hele taget med stor fordel kan bruge

designkompetencer til at blive skarpe på at tænke udefra og ind.

Tage udgangspunkt i brugerens behov og skabe gennemdesignede biblioteksoplevelser.

Rammen, miljøet og processen for workshoppen er nøje planlagt for at sikre tryghed og flow. En af Designandelens forcer er matchmakerens rolle: at sammensætte det faglige team med den udfordring, som biblioteket står overfor. Så man sikrer, at der tænkes ud af boksen, og viden deles på baggrund af brugerundersøgelser, indsigt, strategi og analyser. Designandelens ti designere fra Region Syddanmark gav deres bud på, hvordan fremtidens bibliotek kan se ud. De fokuserede på design, kreativitet, brugerrejse og service. På sigt skal deres og Vejle Biblioteks medarbejderes bud meget gerne kunne fremme brugeroplevelsen og stimulere mange flere til at bruge biblioteket.

Et møde mellem to faggrupper = innovation Det hverken støvede eller støjede, da designerne og de biblioteksansatte stødte sammen i Spinderihallerne i den ni timer lange workshop. Fra bibliotekets side fandt vi processen enormt givende. Det er bogstavelig talt fornøjeligt at se, hvad der er kommet ud af workshoppen. Det er gået over al forventning. Alt, der er kommet frem, er kommet i samspillet mellem de biblioteksansatte og designerne.

Det handler om innovation. Og nu bliver det spændende at se, hvad der sker i fremtiden! Hvad der kan realiseres. Alle idéer, tanker og modeller er samlet. De næste måneder arbejder indretningsgruppen på Vejle Bibliotek og en udvalgt designer fra Designandelen videre med at forvandle Vejle Bibliotek til et moderne mødested for byens borgere.

Følg resultaterne fra workshoppen “Fremtidens bibliotek” på designandelen.dk og i Vejle Bibliotek i løbet af efteråret.

Majbritt Chambers, projektleder fra Designandelen Birthe Mogensen, leder af central formidling, Vejle Bibliotek projektleder for bibliotekets nyindretning Foto: Flemming Hansen fotografi

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 4

9

Nyt bibliotek på Nygårds Plads i Brøndby Kommune Den 10. november 2011 blev første spadestik til det nye bibliotek taget af formand for Kulturudvalget Carsten B. Nielsen (C). Kilden, det nuværende kulturhus, inkl. nyt bibliotek bliver indviet lørdag d. 15. september Faktisk er der tale om, at biblioteket vender hjem fra en periode i eksil, mener kulturudvalgsformanden. Grundlaget for det hele er den nye lokalplan for Nygårds Plads ved kulturhuset Kilden, som det nye bibliotek skal bygges sammen med.

Byggeriet og det færdige resultat vil markere afslutningen på en ‘eksil’-æra for biblioteket i Brøndbyøster, som i dag ligger på Brøndbyøster Boulevard. “Biblioteket har altid indgået som en naturlig del af Nygård Plads, men den tidligere biblioteksbygning havde ikke en ordentlig standard. Derfor blev det flyttet til Brøndby Boulevard, men det ligger ikke så centralt, og det har nok kostet os lidt i besøgstallet”, mener Carsten B. Nielsen og fortsætter: “Og så har det altid ligget i kortene, at biblioteket skulle tilbage på Nygård Plads på et tidspunkt!”

Samtidig bliver biblioteket markant forbedret. Det får samme åbningstid som Kilden, det vil sige fra klokken 9 om morgenen til 21 om aftenen med selvbetjening. Det vil også være betjent i nogle timer. Desuden vil man hjemmefra kunne booke en bibliotekar, hvis man vil have hjælp til at finde materiale om et bestemt emne. Det nye bibliotek på Nygård Plads forventes åbnet i september i år.

Tre øjebliksbilleder: Kulturudvalgsformand Carsten B. Nielsen klipper snoren til det nye børnehavebibliotek i Børnehuset Nattergalen i Brøndby Strand og glade børn myldrer ind

DA BØRNENE

Om læring, læring og læring – faste biblioteks

B

ørnehaveuge, børnehavebio, julearrangementer, stigning i udlånstallene og et nyt børnehavebibliotek. Dette er historien om en gedigen succes.

En succes, der er arbejdet hårdt for at skabe. Stedet er Brøndby Strand og Brønden, og det hele startede med ønsket om at skabe landets længste guirlande.

Juleguirlanden Men nu til baggrunden og begyndelsen. Brøndby Strand Bibliotek lukkede i 2008, fordi bygningen blev solgt, og bydelen havde kun en bogbus, indtil Kulturhuset Brønden blev bygget og åbnede i 2009. I den periode og gennem Brøndens første år havde kontakten til områdets institutioner og børnefamilier ligget temmelig stille. Men behovet for, at der igen skulle fokus på Brøndby Strand, var tydelig for personalet ved Brøndby-Bibliotekerne. Derfor tog personalet fat med et julearrangement i december 2010: Alle børnehaver i Brøndby Strand blev opfordret til at lave deres bidrag til en fælles guirlande. For igen at skabe kontakt med og for på ny at skabe samhørighed mellem institutionerne i området. Det blev en kæmpe succes. Guirlanden kunne være nået tre gange rundt om Brønden. Da børnehaverne kom og afleverede deres bidrag, blev de underholdt med højtlæsning og små tegnefilm.

Børnehaveuge og Bogstart Foto: Brøndby Bibliotekerne

10

I foråret 2011 fulgte biblioteket op med en børnehaveuge. Igen kom alle institutioner på besøg og blev forkælet med nogenlun-

B Ø R N E H AV E S E R V I C E & B O G S TA R T

KOM TILBAGE TIL BIBLIOTEKET

stilbud til kommunens yngste de samme koncept – højtlæsning, tegnefilm, lidt godt til ganen og muligheden for at låne en masse gode bøger med hjem.

Det gav blod på tanden. For institutioner og for biblioteket. Efter dialog med personalet i institutionerne startede man på børnehavebio i Brønden hver den første tirsdag i hver måned. Der er fuldt hus hver gang. Flere måneder har personalet simpelthen måtte arrangere ekstra dage med forestillinger.

For de helt små har Brøndby-Bibliotekerne siden 2009 også deltaget i projektet Bogstart, der administreres af Kulturstyrelsen.

Personale fra biblioteket har besøgt familier med børn fra seks måneder op til tre år og givet dem i alt fire boggaver. Erfaringer fra disse besøg har vist et stort behov for fokus på børn under skolealderen.

Sidste skud på stammen er det nye Bogstartbibliotek i Børnehuset Nattergalen, som en del af Bogstartsprojektet. Biblioteket blev indviet torsdag den 2. februar i år af kulturudvalgsformand Carsten B. Nielsen (C). Børnene og deres forældre i Nattergalen har taget rigtig godt imod biblioteket.

Læring gennem bevidst stimulering Nu lyder det hele måske som den rene sjov og underholdning.

Men det, der ligger bag ved alt, hvad vi foretager os sammen med børnene, er læring. Ønsket om at lære børnene ‘noget’, gøre dem nysgerrige og motivere dem til at ønske at vide mere.

Når vi finder film til børnehavebio, bruger vi tid på at finde kvalitetsfilm, ofte på filmstriben.dk. Hvis børnehaverne er i gang

med et tema, så opfordrer vi dem til at fortælle os om det, så vi kan tilpasse filmene til temaet. Vi gør det for at støtte op om de projekter, de laver i de forskellige institutioner. Håbet er, at det også kan smitte af på den private brug af biblioteket – så børnene kommer igen – og igen – også med deres forældre og får en fælles oplevelse hos os.

For at imødekomme de mange børn og voksne, der allerede kommer i vores åbne bibliotek og for at gøre det nemt at finde rundt, har vi delt alle billedbøger op i emner. Så kan lånerne nemmere selv orientere sig, når vi som personale ikke er tilgængelige.

Og det virker. Det kan vi se på udlånstallene, der er steget på billedbøger. Når børnehaverne har været på besøg, er afleveringsvognene fyldt op med materialer. Og de samme institutioner vender tilbage igen og igen.

Næste skridt er at følge op på succesen med Bogstartbiblioteket i Nattergalen. Og det skal ske ved at udvide kontakten til områdets skolebiblioteker, lærere og andre, der har med skolebørn at gøre. De skal også have glæde af de mange nye erfaringer, som relationerne til områdets børnehavebørn, har givet os.

Stine Buch Larsen, børnebibliotekar, Brønden/Brøndby-Bibliotekerne Fotos: Niels Ole Nørgaard Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 4

11

EBLIDA & NAPLE

DEMOKRATIUDVIKLING I ET

NYT MEDIEMILJØ EBLIDA og NAPLE-Forum blev fejret, og fremtidens e-bogsmodeller, demokrati og biblioteker ivrigt diskuteret på europæisk konference i København

Flere end 130 bibliotekarer, forlæggere, forfattere og politikere fra godt 30 lande deltog. Konferencen blev afviklet sammen med NAPLE-Forum, de europæiske statslige ‘biblioteksstyrelser/-sekretariater’, der samtidig rundede 10-året.

Under overskriften “Democracy Development in a New Media Environment” blev der diskuteret e-bøger, rettigheder og bibliotekernes rolle som demokratiske institutioner i en stadig mere digitaliseret verden. Hovedtalerne, Tarja Cronberg, finsk medlem af Europa Parlamentet for De Grønne, og Cory Doctorow, aktivist, blogger og forfatter, talte begge varmt for bibliotekernes betydning i en forsat demokratiudvikling og om liberalisering af copyright lovgivningen.

Se fotos, video og oplæg på www.db.dk/copenhagen2012.

SATS PÅ BIBLIOTEKET!

GIV OS BØGERNE TILBAGE!

Udfordringen i dag, demokratiudvikling i en ny medievirkelighed, handler ikke bare om bibliotekernes fremtid, fastslog Tarja Cronberg, men er i virkeligheden et fundamentalt spørgsmål for hele vores demokrati og verden. Hun slog et varmt slag for bibliotekerne og for fri og lige adgang til viden, som ikke er nogen selvfølgelighed i dag – hverken i udviklingslande eller i vores del af verden, men noget vi til stadighed skal kæmpe for.

Cronberg fremhævede bibliotekerne som helt afgørende for at sikre ’Knowledge that empowers’ og desuden for bibliotekernes indsats som digitale frontløbere. Vi skal helt klart have en løsning af de aktuelle e-bogsproblematikker på plads. De hindrer i dag lige adgang, og det kan ikke gå for hurtigt, fandt parlamentarikeren.

Tarja Cronberg aftalte efterfølgende med EBLIDA at arbejde for etablering af en library-action-gruppe i EU-parlamentssamenhæng.

Cory Doctorow er en markant fortaler for liberalisering af copyrigt lovgivningen og fortaler for Creative Commons licenser, som han selv anvender som forfatter, hvorfor flere af hans bøger er til fri benyttelse. Doctorow mener, at loven om ophavsret bør liberaliseres for at give mulighed for fri deling af alle digitale medier.

Noget provokerende for de tilstedeværende forlæggerfolk og morovækkende for de fleste andre delegater handlede første del af Doctorows indlæg om Piraterne. “En gruppe af stærke anticopyright-aktivister ude i virkeligheden, der forsøger at ødelægge bogen, der vil ødelægge ophavsret og ingen respekt har for vores ejendom, og som i højstemt retorik altid taler om, hvordan de er de sande forsvarere af og arvinger til kreativitet.

De hævder, det handler om etik, men enhver, der selv tænker, kan se, at det handler om profit. Disse pirater er ikke børn, der downloader ebøger uden at betale for dem. Nej – det er de forlag, hvis ekstreme ophavsretslige position truer selve bogen!”, lød det i oplæggets del I “Pirates”.

I

anledning af det danske formandskab for EU havde den europæiske copyright og biblioteksorganisation EBLIDA lagt sit årsmøde og sin 20-års jubilæumskonference i København i dagene 10.-11. maj 2012.

12

e-ACTION NU! Det kontante resultat af møderne og konferencen er bl.a. en ny EBLIDA e-book policy og ny e-action gruppe

D

agene igennem både på formøder, council og især på hovedkonferencen fredag førte de mange deltagere fra hele Europa en til tider noget ophidset debat om, hvordan vi sikrer borgerne adgang til information og viden, når bøgerne bliver digitale. Hvor hverken borgere eller biblioteker kan ‘købe’ selve e-bogen, men kun kan købe licens til at bruge den, så længe forlaget giver adgang!

Det er disse helt centrale spørgsmål, vi skal have løst ifølge konferencens to hovedtalere, parlamentsmedlem Tarja Cronberg, og den internationalt kendte blogger og aktivist, Cory Doctorow.

Efter de to fremragende hovedtaler gik de begge ind i formiddagens store paneldebat om bogverdenens aktører og deres vilkår i det nye mediebillede sammen med Gerald Leitner, afgående EBLIDA formand, Maria Antonia Carrato, NAPLE-Forums formand, og to andre centrale aktører, Fergal Tobin, De europæiske forlæggeres formand samt John McNamee, De europæiske boghandleres formand. Efter en livlig debat og udveksling af synspunkter med både panel og salen om copyright og e-bogsaftaler mv. blev Fergal Tobin drevet ud i strid modvind.

Forlæggerforeningens formand, tydeligvis noget pikeret over Doctorows beskrivelse af forlæggerne som vor tids sande pira-

ter, afstod på vegne af forlæggerne fra et reelt udspil og vægrede sig ved at give tilsagn om biblioteksrelevante modeller og aktiv medvirken til den nødvendige dialog om en løsning på e-bogsfeltet. Det blev trods flere både diplomatiske og mere konfronterende kommentarer ved vage udsagn om ‘ønsker om samarbejde’. Siden fulgte fire interaktive workshops, omtalt side 5.

Skønt der, som forventeligt, ikke kom endelige løsninger på de store problemområder, så blev konferencens deltagere på EBLIDAs opfordring enige om en ny vej fremad og om nye konkrete mål. Under EBLIDAs nye e-actiongruppe, der i lighed med konferencens formiddagspanel også vil omfatte alle aktører, skal der tages fat på både en kortsigtet og en langsigtet strategi.

I “An e-book policy for libraries in Europe”, et nyt såkaldt position paper vedtaget i København, vil og skal EBLIDA arbejde for: A. A memorandum of understanding with the Federation of European Publishers for “Fair Licensing Models” – på kort sigt.

B. An updating of the copyright regime for e-books, e-lending and e-content in order to enable libraries to continue to perform their services for all European citizens – på længere sigt.

Hellen Niegaard Foto: Jakob Boserup

Maria Antonia Carrato og Gerald Leitner skærer for

De fire dages europæisk debat med Danmarks Biblioteksforening som praktisk arrangør og koordinator af diverse formøder 9. maj i Vartov, EBLIDA Council i Diamanten 10. maj og selve hovedkonferencen fredag den 11. maj i IDAs (ingeniørforeningens) mødecenter på Kalvebod Brygge - kulminerede med middag på Carlsbergs gamle museum og afsluttede med en studietur til Helsingør til Kulturværftet og Kronborg lørdag den 12. maj.

Arrangementet blev afviklet af DB i samarbejde med en stor gruppe danske partnere og med EBLIDA’s ledelse ved direktør Vincent Bonnet og den afgående præsident Gerald Leitner, direktør for den østrigske biblioteksforening. De danske partnere er mange. Først og fremmest Kulturstyrelsen, hvis afgående områdedirektør, Jens Thorhauge, stod for velkomsten og for et effektivt kick-off til konferencens workshops.

Desuden: Det Kgl. Bibliotek og dets direktør, Erland Kolding Nielsen, samt Biblioteksparaplyens organisationer, særligt HK STAT og Kommunals Biblioteksudvalg, Bibliotekarforbundet, Danmarks Forskningsbiblioteksforening og Bibliotekschefforeningen. Og endelig af Kulturværftet/Helsingør Bibliotek. Konferencen har også modtaget støtte til oplægsholdere o.l. fra Sekretariatet for internationale bibliotekskonferencer ved Aarhus og Københavns Biblioteker.

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 4

13

VALG TIL EBLIDA 2012

Social kapital og litteraturens poten

OM LÆSE

Ny EBLIDA præsident Under EBLIDAs council blev Klaus-Peter Böttger, biblioteksdirektør i Essen i Nord Rhein-Westphalen og opstillet af den tyske biblioteksforening, valgt som EBLIDAs nye præsident, mens Gerald Leitner, direktør for Østrigs biblioteksforening, efter fem år på denne post valgte at stille op og blev valgt til EBLIDAs styrende komité og som formand for den ny e-action gruppe.

Nyt dansk medlem af EBLIDAs øverste organ Lone Knakkergaard, bibliotekschef i Vejle og medlem af DBs Repræsentantskab – og tidligere bl.a. DB 2. næstformand i perioden 2004-2008, blev valgt til EBLIDAs styrende komité.

Tidligere dansk medlem af komitéen er Lene Byrialsen, der i år er trådt ud af Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg og nu også af EBLIDA, og tiltrådt som ny forstander for Højskolen Performers House i Silkeborg.

14

Personlig vækst og givende samvær er den store drivkraft bag bibliotekernes mange hundrede læsegruppers succes.

Hvad der umiddelbart måske fremstår som hyggeklubber i biblioteksregi handler i virkeligheden ofte om noget meget større. Og det hele bunder i læsningens potentiale. En særlig type af læsegrupper baseret på ‘Guidet fælles læsning’ har med stor succes fokus på fælles højtlæsning

D

R’s, Litteratursidens og bibliotekernes mange, mange romanklubber af forskellig art har de senere år sammen med DR2s Læsegruppen Sundholm med Mikael Bertelsen og Mads Brügger m.fl. i 2011 gjort fællesskab om læsning ikke bare aktuel, men decideret hot. På en velbesøgt temadag på Åby Bibliotek i foråret handlede det om højtlæsningsgrupper for læsesvage og socialt udsatte. Fire biblioteker fra henholdsvis Midtjylland, Fyn og hovedstadsområdet står bag det nu afsluttede projekt Læselysten voks(n)er, baseret på den unikke læseform ‘Guidet fælles læsning’, som bibliotekarer fra de enkelte biblioteker har lært sig.

Projektets læsegrupper har med udtrykt tilfredshed fra alle medvirkende fungeret ud fra metoden udviklet af den engelske organisation The Reader, og herhjemme formidlet af Læseforeningen. En frivillig

forening, der arbejder med det formål at udbrede glæden ved at læse litteratur til så mange mennesker som muligt.

Bibliotekerne havde sat hinanden, mange af projektets involverede og andre interesserede stævne for at markere projektets afslutning og udgivelsen af idékataloget Læselysten voks(ne)r, udarbejdet til brug for andre biblioteker og kommuner.

Men særlig for at få belyst, hvad højtlæsningsgrupper på biblioteker kan betyde i forhold til livskvalitet og social inklusion for deltagerne.

Hvad sker der, når vi læser?

Det at dele litteratur og dele oplevelser drejer sig om at give indblik i hinandens verdener og er med til at skabe fælles referencerammer, fortalte Gitte Balling, adjunkt, Ph.D ved Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), i sit indlæg om litteraturens potentialer. Under læsningen skaber vi mening via billeddannelse, genkendelse og identifikation – perspektivering i forhold til vores eget liv eller henter inspiration til ting i eget liv – hvorved læsning kan give os løsningsmodeller og virke som en igangsættende faktor og ligefrem booste ens egen selvtillid. Ikke mindst fiktion (med dens mange betydningslag) kan virke både rensende, udvidende, inspirerende og lærende. Og kollektiv læserefleksion, fælles læsning, ikke alene bidrager til at forbedre læsefærdigheder, men også egne formuleringsevner, og stimulerer derudover til drøftelse af le-

LÆSEKREDSE

ntialer

ELYST, MAN VOKSER AF! Litteratur som teknologi

Læseklubbernes ingredienser til alle tider: Facilitator, tekst, (højt)læsning, gruppen, fællesskabet, rummet, kaffe og kage! Tegning af Fritz Jürgensen, 1861

vevilkår gennem dialog med andre medlæsere om et fælles emne. Ofte for nogen man i øvrigt ikke kender. Hvilket i sig selv måske netop gør, at man kan udtale sig langt mere vidtgående, end man gør i sine egne kredse, hvor man så at sige skal stå til regnskab for sine holdninger i forhold til sin hverdag.

Der er ikke noget nyt i det. Fra tidernes morgen, også når man selv læste, læste man højt. Også de lærde. Og her taler vi fra før bogens masseudbredelse og demokratisering af læsefærdigheder, der ikke altid har været for alle som i dag. Højtlæsning er og var ifølge Gitte Balling en enkel måde at dele bøger og oplevelser via bøger på. Når læsekredse og højtlæsningsgrupper har fået en revanche i dag, skyldes det bl.a. “Vores atomiserede dagligdag og familiehverdag. Den gør det simpelthen attraktivt at samles om fælles læsning og læseoplevelser”. Desuden er det ifølge Balling i dag langt mere legalt at ytre sig om romaner, og ikke som for få år tilbage noget som kun eksperter udtrykte sig mere bredt om.

Tillid som social kapital Tillid er klart en vigtig forudsætning for givende deltagelse i læsegrupper. Her trækker man på egne erfaringer og synspunkter og skal kunne gøre det i tillid til hverken at blive belært eller latterliggjort.

Projektet Læselysten voks(n)er’s gennemslagskraft handler i høj grad om tillid – og for nogle deltagere er succesoplevelsen også øget selvtillid. Gert Tingaard Svendsen, professor i Offentlig politik ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, introducerede ‘Tillid som social kapital’.

Tillid er noget, vi tager for givet, men ifølge Tinggaard Svendsen er den høje grad af tillid til andre, som danskerne har, endog grundlaget for, at danskerne ligger blandt verdens lykkeligste folk og landet blandt verdens rigeste lande. At hele 78% af befolkningen mener, at man kan stole på andre, gør os unikke. Et forhold, der udgør hele 25% af forklaringen på landets velstand, mens de andre 50% beror på arbejdskraften og dens kompetencer og de sidste 25% på den fysiske kapital i form af infrastrukturen.

Gennem fælles læsning ændrer vi altså os selv og ændrer opfattelse af omverdenen.

Her bringes mennesker af enhver baggrund ind i læsning af en fælles tekst og historie, og derigennem skabes stærke læsefællesskaber. ‘Ind i bogen, ud i livet’!

Mette Steenberg, post.doc., Institut for Antropologi, Aarhus Universitet og Læseforeningen, har arbejdet med fælles læsning som mentalt værktøj i psykiatrien, men også generelt.

Om hvorfor netop Læseforeningen og bibliotekerne skal samarbejde om at løse denne opgave, sagde hun: “For at styrke læsefærdigheder hos den enkelte borger, bruger og læser. Men først og fremmest er der tale om en samfundsmæssig nødvendighed”. Ifølge Steenberg om: Nødvendigheden af at være læser for at kunne indgå i demokratiet – den sociale dimension. Og nødvendigheden af at være læser for at kunne leve vores liv – den eksistentielle dimension.

Biblioteket er den helt oplagte spiller her, og opgaven med at fremme og understøtte læsning, også i disse ‘store’ og overordnede sammenhænge, ligger, understregede Mette Steenberg, helt i forlængelse af formålsparagraffen i biblioteksloven og dens krav om, at bibliotekerne skal fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet (§1). Om Læseforeningens vinkel præciserede hun, at ganske vist er der tale om en frivillig forening, men en forening der tager afsæt i, at dette samfund forudsætter, at man kan læse! Læsning er i det hele taget – ligesom fri adgang til viden mv. – en forudsætning for ethvert demokrati.

>>>

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 4

15

LÆSEKREDSE

LÆSETIMERNE EN OASE MIDT I KAOS Ind i bogen, ud i livet På mødet præsenterede flere af projektets læsegrupper sig. To grupper var lokale og dækkede hele socialskalaen: Læsegruppen for de hjemløse på værestedet Tre Ege i Aarhus og Læsegruppen på biblioteket i Åby. De blev begge meget engageret og medrivende præsenteret af henholdsvis Solveig Holsegård-Rasmussen og Grethe Gjølme.

Laura Michelsen, bibliotekar ved Tårnby Bibliotek og nu uddannet hos Læseforeningen til læsegruppeleder, fortalte, hvordan hun på biblioteket en regnvejrsdag havde mødt sin læsegruppe. Amager Skovhjælperne fra Friluftshuset, en rummelig arbejdsplads for mennesker med funktionsnedsættelse og særlige behov, ved Amager Naturcenter, var pga. vejrliget gået på biblioteket.

Det førte til en fast læsegruppe hver anden onsdag. Her mødes Laura og skovhjælperne til kaffe, snølfer og småkager og snakker om den tekst, bibliotekaren læser op. Det har bl.a. været novellen Den retskafne af Svend Åge Madsen. Hvilket gav anledning til en snak om både manipulerende kærester, egne dumheder og meget andet afledt af deltagernes egne liv og oplevelser.

I Tårnby holder man fast i læsegruppeaktiviteterne, fortæller bibliotekschef Jens Lauridsen: “Vi fortsætter med læsegrupper, læsekredse, oplæsning og litteraturcaféer: Levende rum. Her er tale om intensiv og relevant litteratur- og kulturformidling, og der er mange andre på biblioteket, som er med på holdet”, fortæller bibliotekschefen.

Hent idékataloget på: http://www.aakb.dk/ files/file_attachments/2012-05-09_0507/erfaringsrapport_laeselysten_voksner.pdf

Hellen Niegaard

16

E

fter at have læst med en gruppe brugere af Den blå café, der hører under Socialpsykiatrisk Afdeling i Ikast kan vi se tilbage på rigtig mange gode stunder omkring fælles læseoplevelser.

Hele 12 gange, i perioden fra november 2011 til slutningen af februar 2012, har jeg læst med læsegruppen på Den blå café.

Caféen besøges af mange forskellige mennesker, der alle har det til fælles, at hverdagene kan blive vanskelige at overskue og håndtere bl.a. på grund af angst, depression og lignende symptomer.

Hver gang er jeg mødt op til det fælles kaffebord, som alle læsetimerne er indledt med, med en vis spænding. Hvor mange kommer der i dag? Hvordan vil de tage mod den valgte historie? Bliver det en god oplevelse for os alle osv.?

Metoden er altid den samme. Rummet indrettes med blomster samt et pænt antal fyrfadslys – til at give den rette stemning. Historien er kopieret til alle, så alle kan læse med, hvis de ønsker det. Fortællingen er gennemsnitligt på 10 sider.

Historien læses højt i et roligt tempo. Af

hensyn til den ofte svigtende koncentration gør vi et ophold for ca. hver halve side og taler om, dels hvad vi lige har læst – og dels den deraf følgende association – som ofte giver anledning til at bringe forhold til debat, som fylder meget i tankerne hos de enkelte deltagere lige nu.

Stemningen har været god, tillidsfuld, og åben. Ikke fordi vi udelukkende har drøftet positive emner; tværtimod – flere har undervejs givet luft for mange af deres følelser – både positive og negative. Det har langt fra altid været historiens indhold, der har haft fokus, men derimod har den været igangsætter af en debat. Ofte har jeg oplevet, at det har virket forløsende, og læsegruppemedlemmerne har vist en glæde over at blive lyttet til.

Alt er acceptabelt: lige fra at man melder ud, at der er så meget kaos i ens hoved, at man blot deltager for hyggens skyld, men ikke kan bidrage med noget – til at man slapper så meget af, at man falder i søvn, eller at man kun kan deltage, hvis man holder en mobiltelefon i hånden.

At opleve at andre bekræfter, at de kan føle på samme måde som en selv, giver en god fornemmelse af ikke at være den eneste i verden med lige dette problem. Læsestunden varer en times tid, og vi giver os altid god tid, så alle kan komme til orde, og alle føler, at de bliver taget alvorligt.

Ud over at læsegruppens deltagere har givet udtryk for, at de – ofte mod forventning – har fået en god læseoplevelse, så har der samtidig hersket en stemning af tilfredshed med, at de i løbet af læsestunden oplever forhold, de kan håndtere.

Modsat så mange andre ting i deres tilværelse, som de er nødt til at give op overfor. – Ingen tvivl om, at læsetimerne har givet en oase midt i deres til tider kaotiske liv.

Lisbeth Bjørn Hansen, koordinator, Ikast-Brande Bibliotek

D E B AT & K O M M E N TA R E R

TANKER OM

A©TA

Harald von Hielmcrone, dansk copyright ekspert og chefkonsulent ved Statsbiblioteket

U

dgangspunktet for ACTA var, at man ville forsøge at få sat en stopper for den udbredte handel med kopivarer, dvs. ulovligt fremstillede kopier af ophavsretligt beskyttede mærkevarer, det være sig møbler, tøj og andre former for designvarer, der er markedsført under et beskyttet mærke. Det er noget vi i Danmark og i øvrigt i Europa og USA lever af at designe og producere, og som i fortrinsvist fjernøstlige lande i vid udstrækning plagieres og eksporteres til Europa, hvor det sælges som ægte. Det er denne ulovlige handel, man gerne vil til livs, og eftersom der er tale om handel, er midlet en handelsaftale, Anti Counterfeit Trade Agreement, eller på dansk, Handelsaftale om bekæmpelse af forfalskning.

forum, hvor de største syndere sidder med ved bordet, og som i øvrigt kun kan træffe beslutning ved konsensus. Ærligt alt, hvad har man forestillet sig?

Efter et stykke tid kom internethandel også på banen, og dermed også spørgsmålet om bekæmpelse af digital piratkopiering og ulovlig fildeling. Og det er især disse bestemmelser, debatten nu drejer sig om. Det er ganske rigtigt, at der har været fremsat forslag om drakoniske sanktioner af typen “three strikes and you are out” forstået således, at internetbrugere efter tre sager om ophavsretskrænkelser skulle kunne få kappet forbindelsen til internettet. Men disse forslag er lige så stille blevet luget ud, og det, der står tilbage, er, at deltagerne skal sørge for, at sådanne krænkelser kan retsforfølges.

Derudover kan en kontraherende part i overensstemmelse med sine love og forskrifter give sine kompetente myndigheder beføjelse til at pålægge en onlinetjenesteudbyder hurtigt at give en rettighedshaver tilstrækkelige oplysninger til at identificere en abonnent, hvis konto angiveligt er blevet brugt til krænkelser. Forudsætningen herfor er, at rettighedshaveren har fremsat en i retlig henseende fyldestgørende anmodning. “Disse procedurer skal gennemføres på en måde, hvorpå man undgår, at der opstår hindringer for lovlig aktivitet, herunder ehandel, og hvorved grundlæggende principper som f.eks. ytringsfrihed, retfærdig rettergang og privatlivets fred overholdes i overensstemmelse med denne kontraherende parts lovgivning. “ (art. 27, stk. 4) En sådan lovgivning er allerede indført i

I løbet af de seneste måneder har der været en intens debat om ACTA, også i sidste nr. af Danmarks Biblioteker, hvor der var en kritisk omtale. Jeg har fulgt ACTAs tilblivelse fra sidelinjen, og jeg kan kun undre mig over det postyr.

Helt fra starten var der fra forskellige sider indvendinger imod, at disse forhandlinger ikke skete i fuld offentlighed og i WIPO regi. (Wipo = World Intellectual Property Organisation.) Nu er det for det første normal procedure, at handelstraktater ikke forhandles i fuld offentlighed.

ACTA forhandlingerne adskilte sig altså ikke fra normal praksis i så henseende. Og for det andet er WIPO ikke stedet, hvor man forhandler handelsaftaler. En global traktat på det handelspolitiske område skulle i givet fald være foregået i regi af WTO, men det var og er urealistisk at få gennemført en traktat inden for WTO på nuværende tidspunkt. Så meget om det formelle.

Når det er sagt, vil jeg gerne tilføje, at det måske heller ikke er en indlysende god idé at forhandle en traktat om bekæmpelse af fremstilling og salg af kopivarer i et

18

De kontraherende parter skal således sørge for, at deres håndhævelsesprocedurer vedr. ophavsretskrænkelser også finder “... anvendelse på krænkelse af ophavsret eller beslægtede rettigheder der sker over digitale netværk, hvilket kan omfatte ulovlig anvendelse af metoder til omfattende distribution i krænkelsesøjemed.

Disse procedurer skal gennemføres på en måde, hvorpå man undgår, at der opstår hindringer for lovlig aktivitet, herunder ehandel, og hvorved grundlæggende principper som f.eks. ytringsfrihed, retfærdig rettergang og privatlivets fred overholdes i overensstemmelse med denne kontraherende parts lovgivning.” (art. 27, stk. 2) Disse muligheder for retshåndhævelse følger allerede af eksisterende internationale traktater (Bernerkonventionen og Trips-aftalen) samt gældende EU-direktiver, herunder retshåndhævelsesdirektivet fra 2004.

Danmark, hvor rettighedshavere efter en dommerkendelse kan få udleveret oplysninger om formodede krænkeres identitet, hvilket vel også burde være en selvfølge i et retssamfund.

Det er vanskeligt at se, hvorledes en lovgivning, baseret på de nævnte principper, skulle kunne true ytringsfriheden, krænke privatlivets fred eller være en fare for friheden på internettet – andet end friheden til at begå lovbrud. Ikke desto mindre er det lykkedes modstanderne af ACTA ved hjælp af dygtigt spin at fremkalde den opfattelse hos så mange EU-parlamentarikere, at der nu ser ud til at være et flertal for at nedstemme traktaten i Parlamentet.

Det turde høre til sjældenhederne, at der i et parlament kan etableres et flertal for at forhindre håndhævelsen af love, som

§ §

Om frivillige, dagpenge, organisering og skattefradrag Kommentar fra Mona Madsen, fritids- og kulturchef, Solrød Bibliotek og kommune

samme parlament har vedtaget. Sker det, skal man imidlertid ikke tage det som udtryk for, at EU Parlamentet også vil ændre i den gældende ophavsretslovgivning til gunst for brugerne. Der er intet der tyder på en mindre rettighedsorienteret holdning i den lejr. Det drejer sig nok snarere om en magtkamp med Kommissionen om indflydelsen på handelstraktaterne.

Efter de gældende regler har Parlamentet ikke indflydelse på forhandlingerne; det kan kun godkende eller forkaste en aftale, således som den er færdigforhandlet. Det ønsker Parlamentet ændret, og nu vil et flertal tilsyneladende benytte sig af en populistisk stemningsbølge til at legitimere et nej i et forsøg på at fremtvinge en ændring af procedurerne. Det vil dog næppe være ACTAs endeligt. Efter en passende tid og nogle kosmetiske ændringer skal Parlamentet såmænd nok vedtage traktaten.

Som jeg ser det, er der tale om en skindebat, hvor ACTA er blevet taget som gidsel i en større dagsorden, som for nogle går ud på at udfordre ophavsretten, og for andre drejer sig om beslutningsprocesserne i EU's organer. Det er gode og reelle spørgsmål, som det kan give god mening at debattere, men det gør man ikke, for man vil ikke det samme.

Gentofte Kommune har ifølge Danmarks Biblioteker nr. 3/2012 udarbejdet en Frivillig Guide – “Kom godt i gang med frivillige”. Guiden tager udgangspunkt i, at den frivillige tilknyttes en kommunal arbejdsplads – men selv om der angives en juridisk medarbejder som medophavskvinde, mangler der vigtige oplysninger for kommunale arbejdsgivere. Eksempelvis står der på den allerførste side om Efterløn eller dagpenge, at: “Frivilligt arbejde kan medføre fradrag i efterløn/dagpenge. Det er A-kasserne/ kommunen, der træffer konkret afgørelse i hvert enkelt tilfælde med hensyn til, hvilken form for frivillig indsats den enkelte må udføre, uden at det medfører fradrag.”

Men nej - hvis den frivillige arbejder for en kommune, så er der ikke spillerum for en vurdering.

Frivilligt arbejde for en kommune eller en kommunal institution vil altid medføre fratræk i dagpenge eller efterløn, lige fra den første time.

Frivilligt arbejde for en forening eller organisation, hvor man som frivillig indgår i aktiviteter, der ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde, medfører ikke fratræk i dagpengene eller efterlønnen.

Hvis man laver frivilligt, ulønnet arbejde, der ville kunne udbydes som almindeligt lønarbejde, må man derimod kun arbejde op til fire timer om ugen uden fratræk.

Hvis det frivillige arbejde består af primært drift eller vedligeholdelse i foreningen, sker der fratræk for alle timerne – også de fire første hver uge.

Disse forhold står heldigvis bedre beskrevet på side 9 i folderen, men det er meget uheldigt, hvis de kommunale institutioner kaster sig ud i et frivilligprojekt på

baggrund af det oven for gengivne citat fra side 1. Jeg kan anbefale at læse mere om reglerne for frivillige på dagpenge eller efterløn på frivillighed.dk.

På grund af disse særregler skal kommunerne altså grundigt overveje, hvordan frivillige i kommunale projekter organiseres. Der er flere muligheder: De frivillige organiseres i en eksisterende forening, f.eks. Røde Kors. Alternativt kan man oprette et selvstyrende netværk eller en mini-forening for de frivillige, der skal være med i projektet. Frivillige kan også organiseres i et frivilligcenter, hvis det er en selvstændig forening (ikke kommunalt).

Gentoftes guide nævner i øvrigt ikke muligheden for skattefrie godtgørelser til frivillige. Frivillige kan normalt få godtgørelser for faktiske udgifter af forskellig art som kørsel/befordring, rejseudgifter, telefon- og internet o.a. Ligningsloven giver også mulighed for, at ulønnede bestyrelsesmedlemmer i en forening eller frivillige, ulønnede medhjælpere kan modtage skattefrie godtgørelser. Men også her er der fra statsligt hold lagt an til et benspænd over for kommunerne, for: Godtgørelser kan ikke udbetales skattefrit, hvis den frivillige udfører arbejdet direkte for en kommune eller en kommunal institution. Ifølge SKAT kan skattefrie godtgørelser kun gives til ulønnede medarbejdere i kommunen, hvis de er en del af eller arbejder for et lovpligtigt råd i kommunen.

Man kan undre sig over, at der er sådanne hindringer for at anvende frivillige i den offentlige virksomhed, samtidig med at frivillighed er et stort tema i den politiske diskurs. Men så længe reglerne er som de er, er det vigtigt for os som kommunale arbejdsgivere at kende dem grundigt.

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 4

19

D E B AT & K O M M E N TA R E R

DEBATTEN OM DE

’ÅBNE’ SELVBETJENTE BIBLIOTEKER Etablering af mere end 100 selvbetjente folkebiblioteker – de fleste inden for de seneste to år 2011 og 2010 – kan betegnes som en af de mere markante forandringer i det danske bibliotekslandskab i nyere tid.

D

okumenterede erfaringer med bibliotekstypen internationalt er forholdsvis begrænsede. Danmark er med andre ord et foregangsland på området. Ikke desto mindre har debatten om denne gennemgribende innovation været relativt begrænset i fagpressen, dvs. i Bibliotekarforbundets blad Perspektiv og her i Danmarks Bibliotekers spalter. Ligesom den i år – modsat tidligere år – ikke gav anledning til nogen voldsom debat på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i marts i Frederikshavn.

Udover omtaler af bibliotekstypen og debatindlæggene i fagpressen har Styrelsen for Bibliotek og Medier, nu Kulturstyrelsen, haft iværksat en undersøgelse. Den resulterede, som tidligere omtalt her i spalterne, primo januar 2012 i 48 siders rapport Åbne biblioteker – et kortlægningsprojekt af undertegnede.

Rapporten bygger på data fra ca. 80 åbne eller selvbetjente biblioteker indsamlet via et elektronisk spørgeskema i efteråret 2011 suppleret med observationer og kvalitative analyser af 15 udvalgte, selvbetjente biblioteker. Rapporten omhandler benyttelse (besøg, udlån) og brugerne af de selvbetjente biblioteker plus en række konkrete og afprøvede råd og vink med hensyn til, hvad man kan gøre for at optimere tilbuddet om åbne biblioteker.

I debatten om selvbetjente biblioteker har deltaget både biblioteksfolk med direkte egne erfaringer på området og debattører med meninger om fænomenet. Typisk har elementer som besparelser og bredere kulturpolitiske dagsordener indgået. Positionerne har fordelt sig fra forbeholdne og skeptiske attituder til overvejende positive markeringer.

Til de mere forbeholdne kan nævnes Martin Lundsgaard-Leths (DB, nr. 2, 2011) erfaringer fra tre selvbetjente filialer i IkastBrande kommune. Her er tale om 100 % selvbetjente filialer og om et fald i udlånet på 20%. Herudover er der tale om brug af frivillige i 3 timer om ugen. Nu er 100 % selvbetjente biblioteker meget langt fra det normale; i rapporten udgør de tre filialer i Ikast-Brande kommune således halvdelen af landets 6 totalt ubetjente biblioteker, idet brugen af frivillige ikke er registreret som betjening i rapporten. I øvrigt er det langt fra alle selvbetjente biblioteker, der har oplevet udlånsstigninger. Af de 25 biblioteker, hvor før og efter udlånstal haves for det selvbetjente bibliotek, har de 11 rent faktisk oplevet en større eller mindre tilbagegang i udlånet.

20

Relationer til besparelser er temaet for DBs formand Vagn Ytte Larsens leder i Danmarks Biblioteker nr. 2. I lederen vil han gerne nuancere billedet med tre små historier. Den ideelle situation er, hvor den bemandede åbningstid øges samtidig med, at vi nærmer os 24/7 åbningstid med selvbetjening. Den pæne præstation finder vi, hvor en af besparelser lukningstruet filial reddes og især hvor betjent åbningstid fastholdes. Dette er, når vi ser på tallene for de sidste par år, den almindeligste kontekst, selvom kun ca. 1/3 af tilfældene i rapporten angiver, at det selvbetjente bibliotek er etableret som led i besparelser på biblioteksbudgettet. Worst case eksemplet er til stede, hvor den professionelle betjening helt fjernes – det vil sige, hvor alle åbningstimer er selvbetjente eller bemandede med frivillige. Denne situation er relativt sjælden, og som nævnt næppe gældende for mere 8 % af de åbne eller selvbetjente biblioteker.

Formandens indlæg gør derimod ikke så meget ud af, hvilke fordele de selvbetjente biblioteker giver brugerne i form af øget fleksibilitet og tilgængelighed. Servicerevolutionen med selvbetjente biblioteker er nemlig på mange måder baseret på teknologi-revolutionen som service enablers (Bechmann, S. 2010.

“Servicedesign”, Academica. s. 22). Det er f.eks. teknologien, der har gjort det muligt for brugeren at få gennemført alle sine biblioteksgøremål: aflevering og lån, informationssøgning, læsning m.m. i den ubemandede tid og under trygge rammer – sikret af bl.a. overvågningskameraer.

Mogens Larsen (DB, nr. 2, 2011) fra Silkeborg lægger derfor vægt på at karakterisere selvbetjent adgang til biblioteket som et “uomgængeligt element i en moderne serviceprofil, som ethvert bibliotek bør tilbyde sine brugere”. Pointen er her, at det selvbetjente bibliotek har nogle selvstændige kvaliteter bl.a. i forhold til lokalsamfundet, som en slags tredjested, et lavintensivt mødested, som i bogstaveligste forstand lyser op som det eneste ikke-kommercielle mødested og opholdssted en kold og mørk vinterformiddag i f.eks. en jysk stationsby.

Det skal blive interessant at se, om brugerne holder fast i deres begejstring for de ‘åbne tilbud’ og ikke mindst om også den nyeste tendens med ubemandet åbning af landets hovedbiblioteker for alvor bider sig fast fremover.

Carl Gustav Johannsen, lektor, IVA (Det Informationsvidenskabelige Akademi)

ÅBNE BIBLIOTEKER

Borgerne strømmer til de ÅBNE, SELVBETJENTE biblioteker Borgerne indfinder sig gerne fra klokken 8.00 på Københavns Hovedbibliotek i Krystalgade, og allerede fra morgenstunden kan der købes friske boller og nybrygget kaffe i caféen. I denne eksamenstid benytter f.eks. mange unge og studerende sig af muligheden.

Foto: Lars Andrén

Fra København til Haderslev. Tendensen er den samme. Nu åbner også landets hovedbiblioteker for adgang i ydertimerne – uden bibliotekarisk bemanding. Kolding var først ude med idéen, som bl.a. også hovedstaden har taget op.

På Københavns Hovedbibliotek holder man ekstra åbent om morgenen fra klokken 8 til 10.

Her er personale til stede, men man kan først få hjælp fra kl. 10. Den første måned kom over 5.500 besøgende mellem 8 og 10. Mange unge bruger de to timer til at mødes og arbejde på pc’en alene eller sammen.

Fantastisk tilbud I forvejen har hundredvis af københavnere taget godt imod, at to af kommunens andre biblioteker nu kan bruges uden for normal åbningstid morgen og aften, hvor biblioteket er ubemandet.

Siden februar har Københavns Biblioteker kørt et forsøg med at udvide åbningstiderne markant ved at holde åben morgen og aften, uden der er personale til stede. Vigerslev Bibliotek og Islands Brygge bibliotek har dagligt åbent fra 8 morgen til 22 om aftenen. Fra brugerne lyder der stor ros. En af brugerne, Inger Christensen, har taget tilbuddet til sig og kommer flere gange

om ugen på Islands Brygges Bibliotek, både morgen og aften – hun betegner tilbuddet som fantastisk.

Borgerne passer på biblioteket Som bruger af åbne biblioteker skal man lade sig registrere i den almindelige åbningstid. Herefter bruger man sit sundhedskort og sin kode til at lukke sig ind på biblioteket. Der er opsat video ved indgangen, hvilket skaber tryghed hos brugerne og sikrer den nødvendige dokumentation ved eventuelle tyverier. Foreløbig har det ikke været nødvendigt generelt set og heller ikke i Købehavn. Her oplyser Signe Jarvad, chef for Kultur Valby og Vigerslev Bibliotek, at borgerne, der har benyttet biblioteket, har passet rigtig godt på det. Der har ikke været nogen skader eller hærværk i forbindelse med den ubemandede åbningstid. Også Københavns kultur- og fritidsborgmester, Pia Allerslev (V), er glad: “Vi har været spændte på, om det fungerede, men allerede nu tyder meget på, at københavnerne har taget muligheden til sig. Det er derfor noget, vi arbejder videre med, så borgerne kan bruge vores tilbud, når de har tid og lyst.” Ordningen kommer også til at gælde på det nye Ørestad Bibliotek, der åbner i juni i år.

De åbne, delvist selvbetjente bibliotekers udbredelse sker som en løbeild over hele landet – følg med på Aviserneskriver.dk. Og se, hvad brugerne mener om fænomenet i Frederikssund og Randers kommuner på de følgende sider. /HN

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 4

21

FREDERIKSSUND

Fra åbningen af Frederikssunds tredje selvbetjente bibliotek i Skibby

Brugerundersøgelse af åbne, selvbetjente folkebiblioteker i Jægerspris og Slangerup: Blandt 302 besvarelser fra 233 voksne og 69 børn er stort set alle er klart positive.

Godt 60% er piger/kvinder og knap 40% er drenge/mænd. Bibliotekerne bruges i stigende grad som lokalt møde- og samlingssted. Modellen giver også mere arbejde til medarbejderne

F

rederikssunds to første åbne, selvbetjente biblioteker i Slangerup og Jægerspris blev taget i brug henholdsvis 12. april og 9. maj 2011. Et halvt år efter gennemførtes en undersøgelse baseret på to forskellige spørgeskemaer – et til voksne og et til børn. Her skulle brugerne over cirka tre uger svare på, hvordan de brugte de åbne biblioteker, om brugen var blevet anderledes, og om hvordan de oplevede den tekniske adgang og selvbetjeningen.

Fleksibiliteten alletiders Gennemgående er brugerne ‘for’ fleksibiliteten ved de åbne biblioteker. Den betyder, at man kan komme, når man har lyst, og at man har mulighed for at komme med hele familien samlet og mødes med andre. Derudover har bibliotekerne også oplevet en markant stigning i antallet af udlån, siden bibliotekerne overgik til såkaldte åbne biblioteker. Siden åbningen er udlånet i Jægerspris således steget med 20%, mens stigningen i Slangerup lyder på 17,5%.

Kommentarerne i undersøgelsen viser, at bibliotekerne mere og mere fungerer som det lokale møde- og samlingssted for borgerne, hvilket også var et klart formål med at overgå til åbne biblioteker i Frederikssund Kommune i det hele taget, siger kommunens bibliotekschef, Kirstine Lundsgaard, til Danmarks Biblioteker. Hun fortæller også, at der den 20. marts i år kunne indvies et lignende bibliotekstilbud i kommunens tredje biblioteksfilial i Skibby - se foto.

Voksne om brug af de nye tilbud Det er tydeligvis ikke vanskeligt at bruge den nye biblioteksmodel. Hele 95% i Jægerspris og 91% i Slangerup oplyser i undersøgelsen, at de bruger de to biblioteker uden for den bemandede åbningstid. Og blandt de voksne, der har besvaret undersøgelsen, finder hovedparten det let at bruge selvbetjeningsautomaterne og dørfunktionen. Her ligger tallene på pænt over 80% i begge biblioteker. Det er mindre let at bruge søgefunktionen på hjemmesiden og søgeskærmen. Her er tallet på 54% for Jægerspris og 69% for Slangerup – og en del er blanke, så her er der plads til mere vejledning. Desuden oplyser 31% i Slangerup, at de mødes med andre på biblioteket og anvender det som udflugtsmål/værested, mens tallet i Jægerspris er på 11%.

22

Lån, mødested og internet Børnene finder også de nye biblioteker lette at bruge. I Slangerup gælder det simpelthen alle, og i Jægerspris svarer 87% ja til spørgsmålet. Blandt børnene, fortrinsvis over 10 år, oplyser 93%, at de kommer i Jægerspris uden for de bemandede timer, og i Slangerup er tallet 89%.

Børnene kommer både alene og sammen med familie og venner. De bruger først og fremmest biblioteket til at låne bøger mv.

– her er tallet 93% i Jægerspris og 83% i Slangerup. Dernæst mødes de med venner og hygger sig; det gælder en tredjedel i Jægerspris og en femtedel i Slangerup. Desuden kommer 27% også for at bruge internettet/spille i Jægerspris, mens tallet for Slangerup er på 13%.

Hvad betyder det for personalet?

Internt i Frederikssund Bibliotekerne har der været en løbende dialog efter indførelsen af den nye biblioteksmodel, både om de ændrede vilkår og om de rent praktiske ting, der skulle justeres og ændres, oplyses det i undersøgelsen. Erfaringerne og undersøgelsen viser, at de to åbne biblioteker med stigende udlån og stigende brug af lokalerne har medført ændringer i arbejdet.

For det første er der en betydelig større mængde materialer, der skal sorteres, sættes på plads eller sendes til andre biblioteker.

Der skal dertil også bruges mere tid på oprydning, så det sikres, at alt er i orden og indbydende. Der skal desuden arbejdes anderledes, når man arbejder med opgaver i et betjeningsløst rum.

Det er vigtigt, at man i den bemandede tid er 100% parate til brugerne, når de skal have assistance. Der er kort sagt kommet mere arbejde ud af de selvbetjente biblioteker, men, understreges det, så er man i personalet enige om, at dette opvejes af de mange positive reaktioner på indførelsen af den åbne, selvbetjente biblioteksmodel.

Få undersøgelsen ved kontakt til bibliotekschef Kirstine Lundsgaard på KLUND@frederikssund.dk.

/HN

RANDERS

Stor brugerundersøgelse viser hvem, der bruger de nye åbne, selvbetjente biblioteker, og hvordan de gør det i Randers. Knap tre ud af fire er kvinder fra 35 til langt over 65, hver fjerde en mand. Næsten halvdelen kommer sammen med familie eller venner. Mens 42% kommer forbi på vej til eller fra job. Og så er 31% nye brugere. Brugerne vil gerne have endnu mere fleksibilitet – og vejledning, forlyder det

R

anders-undersøgelsen af, hvordan borgerne bruger de åbne biblioteker, og hvilken tilfredshed der er med dem, bygger på omkring 400 besvarelser. Den viser, at jo længere tid et bibliotek har fungeret som åbent, selvbetjent bibliotek, jo flere nye lånere kommer der til, de kommer oftere og de kommer i weekenden.

Længere åbent = flere besøg og nye brugere I Randers er brugerne af de åbne, selvbetjente, biblioteker meget tilfredse med, at de kan gå på biblioteket, når det passer bedst for dem. Tilbuddet har fået mange af dem til at bruge biblioteket meget mere end tidligere. Det viser brugerundersøgelsen, som Randers Bibliotek har gennemført på Randers Bibliotek Øst, Randers Bibliotek Syd og Langå Bibliotek. På Langå Bibliotek svarer 73%, at de er blevet (nye) lånere efter den nye mulighed, og 66% svarer, at de bruger biblioteket hyppigere end tidligere. Besøgs- og udlånsstatistik fra Randers Bibliotek bekræfter, at de tre åbne biblioteker har fået nye lånere, der kommer oftere. Tilfredsheden med de åbne bibliotekers muligheder og indretning ligger også i top. Hele 98% af brugerne svarer, at de er meget tilfredse med indretning og overskueligheden på bibliotekerne. Ligesom de er både tilfredse og fortrolige med de tekniske låne- og afleveringsmuligheder.

Endnu mere fleksibilitet og styrket vejledning ønskes Undersøgelsen viser imidlertid, at den type biblioteker stadig har et udviklingspotentiale. Brugerne siger nemlig, at de gerne vil have endnu mere fleksibilitet i form af endnu længere åbningstid, oplyser Randers Biblioteks kommunikationskonsulent Allan Malver. De vil også have flere muligheder for at blive inspireret og få gode råd og vejledning, selv når de kommer i perioder uden personale. Undersøgelsen forventes derfor, oplyser Randers Bibliotek, at danne udgangspunkt for målrettet videreudvikling af både tilgængeligheds- og formidlingsmulighederne på de åbne biblioteker.

Sådan bruger vi tilbuddet Lidt over halvdelen, 51% af brugerne, svarer, at de bruger bibliotekstilbuddet alene, mens 49% oplyser, at de bruger det sammen med andre. Heraf kommer 40% sammen med familien,

mens 9% kommer sammen med venner. 42% fortæller, at de bruger biblioteket på vej til og fra arbejde.

Undersøgelsen viser også, at de fleste benytter sig både af muligheden for betjening og for at komme i tiden uden betjening.

16,8% af brugerne svarer dog, at de ikke bruger de tre biblioteker i den ubetjente tid. I alt 89,8% oplyser, at de kommer i den betjente tid. Samlet set oplyser 81,8%, at de kommer i den ubetjente tid. To tredjedele, 65,8%, oplyser desuden, at de bruger biblioteket i weekenden.

Storbrugerne er kvinder over 35 år Aldersmæssigt er det ikke overraskende især voksne, der benytter sig af de åbne, selvbetjente tilbud. Hovedparten af brugerne er ifølge undersøgelsen kvinder. Mændene står for 27% af de brugere, der har besvaret undersøgelsen, mens godt og vel 2,5 gange så mange, 70,6%, er kvinder. Herudover er 2,4% institutioner.

Aldersgruppen 0-7 år tegner sig for under 1% af brugen. Her viser undersøgelsen, at forældre står for lån til de yngste grupper.

I alle tilfælde oplyser hele 26,45 % af de voksne brugere, at de låner til deres børn.

Børn og unge i alderen 7-16 år udgør 11,3 % af brugerne. Mens aldersgruppen 17-24 år er den ringest repræsenterede med bare 1,6%. De efterfølges af aldersgruppen 25-34 år, som står for 7,4%.

Storbrugerne er de 35-44 årige og de 45-54 årige, begge grupper tegner sig for godt 18%. De 55-64 årige er også ivrige benyttere af tilbuddet med 16,5%. Aldersgrupperne over 65 år er slået sammen til en og udgør i alt 26,4%.

Omkring en tredjedel, 31%, angiver desuden, at de er blevet (nye) lånere efter at biblioteket er overgået til at være åbent, selvbetjent bibliotek.

Brugerundersøgelsen er indtil videre en af de største, der er lavet af åbne, selvbetjente biblioteker. Undersøgelsen er del af en evaluering af denne type biblioteker, som er færdig til august.

Til den tid undersøges også, hvor brugerne geografisk kommer fra. Brugerundersøgelsens resultater kan downloades på www. randersbib.dk/brugerundersoegelse-2012 /HN

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 4

23

MOBIL SERVICE

FINSK IT-SUCCES PÅ HJUL

I den sydfinske by Tampere har det lokale stadsbibliotek gjort alvor af at yde digital hjælp dér, hvor borgerne er og har brug for det. Lastet med et topmoderne auditorium og 11 computere kører en opsigtsvækkende gul bus hver dag rundt i området. To faste instruktører hjælper borgerne med at udnytte computeren og internettets mange muligheder. Med stor succes Hvordan sikrer vi, at alle borgere bliver fortrolige med it? Hvordan kommer vi i kontakt med de borgere, som behøver hjælp til it, men som ikke selv opsøger den? Mange biblioteker forsøger sig i disse år med nye læringsformer for at klæde borgerne på til den hastigt accelererende digitalisering i samfundet.

- “Når vi underviser, afholder arrangementer og workshops i bussen bærer det altid præg af en legende og åben tilgang til it. Vi kommer ud til folk og gør det nemt for dem at komme i gang. Ved at komme folk i møde, opnår vi en meget ligeværdig og åben dialog med borgerne.

Ret simple virkemidler – men de virker.”

Et godt eksempel på et tiltag, der når bredt ud med digital hjælp til borgerne, finder man i den finske bus Netti-Nysse.

For nylig slog den vejen forbi Roskilde, og en række danskere fik dermed lejlighed til at blive inspireret og høre om de gode erfaringer.

It for alle

Kilden til succes

Anledningen til Netti-Nysses besøg i Roskilde var en afsluttende konference om projektet “It for alle”. I godt et år har bibliotekarer fra Roskilde og Køge arbejdet med at undersøge og udvikle nye bibliotekstilbud til gruppen af “it-uvante brugere i den erhvervsaktive alder mellem 25 og 50 år”.

For leder af Netti-Nysse, Elina Harju, har det fra starten været afgørende at lægge vægt på ‘gulerod frem for pisk’ i mødet med borgerne. Om strategien bag bussen fortæller Elina:

Projektgruppen har blandt andet været i dialog med lokale fagforeninger 3F, FOA og Metal Roskilde ud fra en strategi om via partnerskaber at være i kontakt med

nogen, der allerede kender målgruppen godt.

Om mødet med Netty-Nysse fortæller bibliotekar Susanne Kierkegaard, - “Når det handler om at nå målgrupper, som ikke i forvejen besøger de fysiske biblioteker, er det ekstremt vigtigt, at vi er mobile og orienterer os mod borgernes behov i hverdagen. Alt det moderne itudstyr i Netti-Nysse er en stor investering. Omvendt siger alle beregninger, at der er rigtig mange penge at spare ved at oplære borgerne til digital selvbetjening.”

Netti-Nysse, der er tilknyttet Tampere Stadsbibliotek har været på farten siden 2004.

Pernille Carneiro Juel, kommunikationsmedarbejder, Roskilde Bibliotekerne

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 4

25

M O B I L I T- L Æ R I N G & S E R V I C E

UD ...

Hvordan får man bedst introduceret de mange nye mobile enheder og deres muligheder til borgerne?

I Sønderborg har de skabt et mobilt tårn og en læringstrolley: Prøv selv de mobile gadgets! Nu også i dit lokale bibliotek.

Det tog ikke lang tid før, der var behov for yderligere tårne, således at lokalbibliotekerne og børnebiblioteket kunne tilgodeses

26

SØNDERBORG MOBILSTRATEGI

TIL BORGERNE D

a biblioteket her i Sønderborg i sommeren 2011 fik installeret og markedsført bibliotekets nye applikation til smartphones som en let genvej til diverse services, gav det biblioteket et nyt fixpunkt for en udbygget mobilstrategi. Og i dag er de immaterielle app’s da også allerede en naturlig del af det samlede mediebillede og en berigende teknisk udvikling. Omtrent samtidig væltede det nærmest frem med fysiske mobile enheder med nye tablet-computere og forskellige ebogslæsere. Flere og flere af vore lånere spurgte til ebogslæserne, og hvordan de fungerede. Så efterhånden formulerede biblioteket en strategi om, at en fysisk formidling af de nye gadgets og deres indhold ligeledes var helt relevant for lånerne. Spørgsmålet var, hvordan formidlingen lettest kunne ske?

Succesfuldt it-tårn I efteråret havde en kreativ sjæl blandt bibliotekarerne tegnet et firkantet tårn, hvor ebogslæserne kunne monteres med tyverisikring og med oplysninger om læserne. Det bærende element i konceptet var muligheden for, at lånerne kunne teste ebogslæserne. Det blev en stor succes.

Tårnet præsenterede lånerne for otte forskellige ebogslæsere, det kunne flyttes og tillige placeres fleksibelt i biblioteksrummet. En lokal snedker havde fremstillet tårnet med en finish, så tårnet fremstod enkelt og professionelt. Det tog ikke lang tid før, der var behov for yderligere et tårn, så lokalbibliotekerne også kunne tilgodeses.

Idéen inspirerede også børnebiblioteket, som udviklede et spiltårn, som på lignende vis præsenterede nye konsolspil. Tårnene præsenterer mobile enheder eller gadgets, men er også i sig selv et mobilt møbel, som turnerer rundt i Sønderborg Kommunes ni folkebiblioteker.

Hvert bibliotek har et tårn 14 dage ad gangen, og så sendes det videre til næste bibliotek. Flere andre folkebiblioteker har allerede rekvireret tegninger eller bestilt færdige tårne ved den lokale snedker. I forlængelse af dette koncept er det sidste

skud på stammen af bibliotekets fysiske mobile enheder også blevet udviklet: – et mobilt undervisningslokale.

Mobilt læringstrolley Bibliotekets forskellige undervisningsinitiativer og øvrige kampagner om “Lær mere om IT”, biblioteket udstedelse af NemId m.v. bliver afholdt på alle lokalbibliotekerne, men undervisningsfaciliteterne er af meget forskellig standard. Kun hovedbiblioteket har i realiteten to tilfredsstillende undervisningslokaler. Biblioteket har endvidere haft flere henvendelser fra frivillighedsgrupper og folkeoplysningsforbundene om ikke alene samarbejde, men i lige så høj grad undervisningsudstyr. Her er rigtigt mange forskellige aktører. Aktører som har de samme interesser med hensyn til at kunne udbyde it-undervisning for borgerne, men som også oplever, at det tekniske udstyr og undervisningsfaciliteterne ofte er en mangelvare. På denne baggrund etablerede vi et tværfagligt samarbejde mellem biblioteket, borgerservice og kommunens it-afdeling. Med udgangspunkt i det mobile koncept med tårnene i lokalbibliotekerne blev et lignende koncept udviklet – et mobilt undervisningslokale.

Det mobile undervisningslokale – lokalt kaldet “en trolley” – er en vogn med ni undervisnings pc’er og adgang til bibliotekets hotspot. Trolley’en kan reserveres og udlånes via biblioteket og indgår desuden i bibliotekets kørselsordning. Trolley’en kan rekvireres af frivillighedsgrupperne, folkeoplysningsforbundene og selvfølgelig bibliotekerne hver især.

Bibliotekets tilbud med et fleksibelt mobilt undervisningslokale har skabt en platform, som har hævet standarden af undervisningsfaciliteterne generelt for de nævnte aktører. Herudover har det medvirket til at danne et nyt undervisningsnetværk på tværs af de involverede aktører. Det har givet en bedre og mere målrettet undervisningsindsats i samarbejde med borgerservice – og ikke mindst givet en fremadrettet dialog med kommunens it-afdeling. Tilbage står kun et

ønske om flere mobile trolleys, således at den samlede undervisningsindsats i kommunen kan intensiveres. Børnebiblioteket bruger også trolleyen, men her bliver den brugt til de spilaftener, som nu også kan afholdes lokalt såvel som centralt.

Mobile løsninger – en genvej til 2015 Mobile enheder er ikke kun højteknologi i miniformat, der giver mulighed for formidling af immaterielle services. De kan også omsættes til fleksible og praktiske løsninger med fysiske enheder, som kan blive en del af biblioteksrummet. På den måde kan disse enheder blive bindeleddet mellem borgerne og den nye teknologi i fysiske decentrale løsninger af høj kvalitet. Udnyttelsesgrad af udstyret er tillige meget høj, idet mobiliteten af enhederne gør udnyttelsen optimal.

Hvis den offentlige digitaliseringsstrategi mod 2015 skal lykkes, kan det kun ske i et samarbejde med og mellem kommunale aktører og i et tæt samspil med frivillighedsforeninger og folkeoplysningsforbundene. Disse indsatser skal koordineres og udfoldes, og her kan bibliotekerne blive en central aktør både operationelt og ikke mindst strategisk, når mobile og fleksible enheder er en del af strategien og konceptet.

Carsten Nicolaisen, stadsbibliotekar, Sønderborg Kommune Foto: Sønderborg Bibliotek

Sidste nye mobiltiltag Sønderborg har efter artikelaflevering erhvervet sig en større bus, som tidligere har været kommunens sundhedsbus – den skal nu også være en del af bibliotekets mobile strategi! Det nye er, oplyser Carsten Nicolaisen, at man i første omgang indretter bussen som en rullende digital demovogn spækket med alskens teknik, som en præintroduktion til Danskerne Digitale Bibliotek. Bussen er under indretning og nydesignes, så den kan køre ud i september/oktober

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 4

27

BIBLIOTEKET PÅ NETTET

I NYE KLÆDER De unges eget litteratursite, landets største, har rundet de 100.000 indlæg og nås nu også med en app Boggnasker.dk lancerer nyt design og kan med stolthed meddele, at der nu er over 100.000 indlæg på forummet. Siden 1996 er unge brugere strømmet til Boggnasker.dk, som administreres fra Odense Centralbibliotek. Dermed er sitet blevet Danmarks største site for unge om litteratur. Og der kommer stadig flere brugere til.

Hvor finder man knap 5.000 læse- og skriveglade unge samlet på ét sted? Det gør man på Boggnasker.dk. Sitet har ikke blot mange aktive brugere, der tilsammen nu har produceret over 100.000 indlæg i form af boganmeldelser, kommentarer, blogs og egne litterære skriverier. Det kan også bryste sig af at være et forum, hvor der er rum og opbakning nok til, at de unge kan publicere deres egne, ofte meget personlige, værker og modtage konstruktivt feedback fra andre brugere.

Udover stor aktivitet og kvalitet er rummelighed og en god tone blandt de største kvaliteter ved sitet. Noget som Finn Wraae, leder af Børne- og Ungeafdelingen på Odense Centralbibliotek og ophavsmand til Boggnasker.dk, har lagt stor vægt på i udviklingen af sitet. Og det har vist sig: De unge kommer ikke med hvad som helst. Ifølge Finn Wraae er det virkelig godt og gennemtænkt, det brugerne anmelder og selv skriver. Hvilket også gør, at de unge forholder sig objektivt til det, andre poster på sitet.

For unge, der vil læsningen!

Boggnasker.dk retter sig mod unge i aldersgruppen ca. 12-20+.

Sitet henvender sig som udgangspunkt til alle, der elsker at læse og skrive, men det kræver et vist sprogligt niveau at interagere på siden. Forummet bygger på de unges egne ord og initiativ og egner sig derfor ikke som f.eks. et led i generel klasseundervisning. Der er tale om brugere, der vil læsningen og vil udfolde sig på skrift, og derfor fordeler aldersgruppen sig f.eks., som den gør.

For de aktive brugere er alder dog ikke en hindring. Det skrevne er det afgørende, og dét der gives feedback på. Så spiller det ingen rolle, om debatten finder sted mellem en bruger, der går i 6. klasse og en bruger på gymnasieniveau. Emner, genrer og kvalitet er fællesnævnere frem for alder, og det skaber virtuelle ven-

28

skaber. Flere brugere har endda på eget initiativ arrangeret Boggnasker-træf for andre Boggnaskere ‘ude i det virkelige liv’.

Nyt design og national kampagne Boggnasker.dk har fået et ansigtsløft og lanceres i maj 2012 med nyt design og nyt slogan.

Sitet oplever en stadig tilgang af brugere, og det nye design sørger for, at sitet fremstår inspirerende og tidssvarende.

For at gøre det endnu lettere for de skrivelystne brugere at kommentere og skrive nye indlæg, lanceres en Boggnasker-app til både iPhone og Android. Via app’en kan man tilgå sitet og benytte stort set alle funktioner fra mobil eller tablet. Så er der altid mulighed for at komme ud med ordene, når inspirationen melder sig.

I kølvandet på det nye design udsender Boggnasker.dk en kampagne målrettet biblioteker og lærere i Danmark som formidlere af sitet til unge læseheste og forfatterspirer. Her vil der være mulighed for at tilpasse kampagnematerialet til det enkelte biblioteks og den enkelte skoles behov, f.eks. på web, plakater eller flyers. Hold øje med kampagnen, hvis dit bibliotek skal tilbyde børn og unge med hang til god litteratur lidt ekstra.

Yderligere information om Boggnask-er.dk og kampagnen fås ved henvendelse til Finn Wraae, Odense Centralbibliotek, mail: fwfp@odense.dk eller tlf.: 65 51 44 22.

Anne-Mette Kjærbye Jakobsen, kommunikationskonsulent, og Finn Wraae, områdeleder, begge Odense Centralbibliotek

NYT FRA BYGGEFRONTEN

HOVEDBIBLIOTEKET I AARHUS SAT TIL SALG!

A

arhus Kommunes hovedbibliotek i Mølleparken er sat til salg. Indtægten fra salget skal bidrage til den igangværende opførelse af Multimediehuset på havnen. Kommunens store byggeprojekt Urban Mediaspace Aarhus – også kaldet Multimediehuset – er i fuld gang.

Netop nu gælder det udbuddet af de sidste entrepriser med prækvalifikationer til 18 fagentrepriser svarende til 500 millioner kroner. Noget usædvanligt for et så stort projekt, men valgt for at sætte ekstra gang i byggebranchen, der har lidt under den kraftige opbremsning af bolig- og er-

hvervsbyggeriet, oplyser borgmester Jacob Bundsgaard (A). Han siger: “Vi har valgt en udbudsform, som tilgodeser mindre og mellemstore virksomheder i og udenfor Aarhus. For at sikre mangfoldighed, kvalitet og økonomisk attraktive tilbud.” En beslutning som også rådmand for Kultur og Borgerservice Marc Perera Christensen (C) glæder sig over fordi: “Dette udbud er med til at vise, at investeringer i kultur kan sikre og skabe arbejdspladser”. Selv anser rådmanden det nye byggeri Multimediehuset for: “At være et vigtigt skridt i at fastholde Aarhus som en aktiv og levende by”.

Læs mere på urbanmediaspace.dk.

Onsdag den 30. maj om morgenen havde hovedbiblioteket i øvrigt inviteret til ‘åben byggeplads’ – hvor man kunne møde medarbejdere, partnere og netværk. Byggepladsen er, oplyser hovedbiblioteket, ‘bibliotekets nye laboratorium til test og forsøg, der skal gøre Hovedbiblioteket klar til Multimediehuset i 2014’.

Byggeprojektet omfatter Multimediehuset med hovedbibliotek og borgerservice, multisal, børneteatersal, café og arealer til udleje samt parkeringsanlæg med 1000 pladser, nye havnepladser, klimasikring af midtbyen, frilægning af den sidste del af Aarhus Å og omlægning af infrastrukturen i området.

ANDRE PROJEKTER Vejen satser på et nyt bibliotek i Alfahøjhus, skriver Jydske Vestkysten 21. maj 2012. Fremtidens bibliotek har fokus på borgeren og et bredviftet kulturtilbud, hvilket kræver en fleksibel indretning, der langt fra kan honoreres i det nuværende hovedbibliotek, fastslog en rapport i 2007. Nu ser det ud til, at der kommer gang i realiseringen. “I 2007 blev rapporten skudt til hjørne på grund af økonomien. Nu er vi bedre stillet”, siger Jørgen Thøgersen (A), formand for Vejen Kommunes Udvalg for Sundhed, Kultur og Fritid til avisen.

I august sidste år afsattes 32 millioner kroner til de 3.400 kvadratmeter, som en arbejdsgruppe anslår, der er brug for. “Nu vil vi se på, hvad vi kan få for de 32 millioner, vi har. Så må projektets styregruppe tage stilling til, om vi skal skære ned på ønskerne eller skaffe flere penge. Vi har jo et overskud i 2011, som nu indgår i bud-

getforhandlingerne”, oplyser formanden.

Styregruppen, som bl.a. omfatter borgmester Egon Fræhr (V), kommunaldirektør Ole Slot, kulturchef Henning Steen Jensen og biblioteksleder Anette Månsson skal også se på placeringen. En temamødedrøftelse i byrådet har vist, at et flertal mener, det nye bibliotek skal ligge så bynært som muligt. “Kan vi få det lige ved siden af jernbanen, vil det være et scoop”, mener Thøgersen, der oplyser, at det lokale byggefirma Oxdal A/S har planer om at bygge et højhus ved Alfa, den gamle landskendte margarinefabrik (18981992). Det kan komme i spil, mener udvalgsformanden.

Afgørelse på vej om nyt hovedbibliotek i Frederikssund, kunne Frederiksborg Amts Avis oplyse 24. maj 2012. Tirsdag den 12. juni skal Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget tage stilling til, hvad der

skal ske med hensyn til et nyt hovedbibliotek i Frederikssund. Byrådet har fået forelagt to inspirationsoplæg til et nyt bibliotek fra arkitektfirmaerne Mangor & Nagel og Schmidt, Hammer og Lassen, og ifølge borgmester Ole Find Jensen (A) skal der snart ske en politisk beslutning om det skal være nu, der skal bygges nyt bibliotek, hvor det skal være, og hvordan det skal se ud.

Nyt bibliotek for hjerne og hjerte åbner 2. juli i Karlslunde i Greve Kommune, skrev Sydkysten 15. maj 2012. Det nye profilbibliotek i Karlslunde Stationscenter er indrettet efter et overordnet tema: “Sundhed og kultur”. Det vil være åbent hele ugen kl. 7-21 med selvbetjening. Biblioteket er dog fortsat bemandet i den nuværende og velkendte åbningstid: 34 timer om ugen. /HN

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 4

29

SKANDERBORG

Borgerservice har givet nye lånere på biblioteket. Her betjener Dorthe Petersen (tv.) og Gerd Skou-Hansen (midt) Ane Marie Væggemose

BIBLIOTEK OG BORGERSERVICE

DEJLIGT MED NYE KUNDER Da Borgerservice rykkede ind på Galten Bibliotek i 2009, kom der nye kunder i butikken.

Til gavn for biblioteket og borgerne og til glæde for biblioteksmedarbejderne.

- Det er rigtig sjovt. Jeg brænder for Borgerservice.

Ordene kommer fra Dorthe Petersen, biblioteksmedarbejder og tovholder på Galten Biblioteks Borgerservice. Kollegerne rundt om bordet nikker: Borgerservice på biblioteket er en god idé. For borgerne, for biblioteket og for medarbejderne.

I Skanderborg Kommune tilbyder bibliotekerne i Skanderborg, Hørning, Ry og Galten borgerservice, og det er Galten Bibliotek, der får flest henvendelser.

- Forklaringen er nok, at vi ligger længst væk fra rådhuset i Skanderborg, og at der ikke går så mange busser fra Galten til Skanderborg, siger teamkoordinator Gerd Skou-Hansen.

Biblioteksmedarbejderne kan dårligt huske, hvordan de havde det, da de i sin tid

30

blev introduceret for idéen. Her mere end tre år og 11.000 borger-henvendelser senere er betænkelighederne langt væk.

- Det virkede som en stor opgave dengang, men opgaverne er spændende, og mange ting ligger naturligt for os. Vi er vant til at søge oplysninger og servicere folk. Nu er vi vejvisere ind i kommunen, og der er ikke længere nogen i Galten og omegn, der ikke ved, hvor biblioteket er, siger Gerd Skou-Hansen.

Alle biblioteksmedarbejdere i Galten deltager i betjeningen i Borgerservice, og alle har været på kursus for at håndtere de nye opgaver.

- Vi har en livline og et rigtigt godt samarbejde med den centrale Borgerservice i Skanderborg. Og så har vi en tjekliste.

Den er nødvendig for os, og den bliver he-

le tiden opdateret, fordi mange ting ændrer sig, siger Dorthe Petersen.

Nye lånere Når der kommer en ældre mand ind på biblioteket med en kuvert i hånden, så ved medarbejderne, hvad der skal ske. Så skal kørekortet fornys. Og det hænder, at manden går derfra med en bog under armen: Borgerservice-kunden er blevet ny låner.

- Vi er ikke missionærer, men vi er bevidste om at stille bøger og tidsskrifter, så kunderne i Borgerservice får øje på dem, siger Gerd Skou-Hansen.

- Folk opdager, at her er hyggeligt, og at vi er flinke, siger Brita Rodam og fortæller om den ældre herre, der var så tilfreds med betjeningen, at han spurgte, om han måtte give hende et knus.

Vil I have et bibliotek i værtensklasse?

Tag med på temadag for ledere og beslutningstagere i danske biblioteker!

En ældre borger får fornyet kørekortet. Fra venstre Brita Rodam, Gerd Skou-Hansen og Jens Rasmussen

- Det måtte han. Han kom for at skifte læge, og han kunne endda ikke få den læge, han helst ville have. Men folk er tilfredse, når de går herfra, smiler hun.

At bibliotekets Borgerservice er en succes ses af den kø, der ofte venter ved døren, når biblioteket åbner klokken 13. Successen kunne også aflæses i størrelsen på den kage, en borger sendte medarbejderne en fredag i februar. Og et helt nyt tiltag, Netværkstedet, bidrager til endnu flere tilfredse kunder.

- Hver onsdag holder vi åbent hus i Netværkstedet. Her kan borgerne få computerhjælp til for eksempel at bruge kommunens hjemmeside eller borger.dk. Det er en succes, og der kommer mange hver gang, fortæller Gerd Skou-Hansen.

Light-udgave Pas og kørekort hører til topscorerne blandt henvendelserne i bibliotekets Borgerservice, men man kan også få nye batterier til sit høreapparat eller brevstemme på biblioteket.

Det hænder dog, at Borgerservice i Galten må skuffe folk. Som nu den borger, der kom for at låne et par krykker. Eller ham, der ville aflevere sine nummerplader.

- Folk tror, vi kan en masse, men vi kan ikke det hele. Så viser vi folk videre. Ingen går herfra uden at få hjælp på et eller andet niveau, siger Brita Rodam.

Bibliotekernes Borgerservice kan ikke tilbyde helt samme service, som den centrale Borgerservice på rådhuset. Det kan være frustrerende for både borgere og biblioteksmedarbejdere.

- Vi er en light-udgave i forhold til Adelga-

de, og det kan folk ikke adskille. Der går ikke en dag, uden vi må skuffe nogle, for eksempel hvis man skal have internationalt kørekort. Det er ærgerligt, men det er lidt som SuperBrugsen og Dagli’Brugsen.

Vi har ikke de samme varer, og det bør vi signalere mere, siger Gerd Skou-Hansen.

God udvikling Henvendelserne til Borgerservice kan dreje sig om dødsfald, skilsmisse og andre vanskelige situationer, men det klarer biblioteksmedarbejderne.

- Vi er gode til at hjælpe hinanden som kolleger, og jeg synes, det negative bliver vendt til noget positivt, fordi folk får hjælp og går lettet og hjulpet herfra, siger Brita Rodam.

Og tilfredse borgere er kendetegnende for Galten Bibliotek. Det har borgerservicefunktionen på ingen måde ændret på.

- Borgerservice på biblioteket er en god idé, og det er naturligt, at biblioteket får nye funktioner. Samfundet og verden udvikler sig, og vi får aldrig fred, smiler Gerd Skou-Hansen.

- Jobbet var spændende før, men det er mere spændende nu. Vi ved aldrig, hvad dagen bringer, siger Dorthe Petersen, mens Brita Rodam tilføjer: - Man føler virkelig, man har gjort gavn for sin løn, når man går hjem fra arbejde.

Det er dejligt.

Anni Heiberg, freelance journalist Foto: Ole Nissen

Værtskab er på dagsordenen i mange sammenhænge. Aalborg Bibliotekerne har gennem det seneste halvandet år arbejdet med værtskab i bibliotekskontekst i projekt Biblioteket i Værtensklasse, støttet af Kulturstyrelsen og Edvard Pedersens Biblioteksfond. For at skabe service i verdensklasse er det ikke altid nok at inddrage medarbejderne i front - alle bør tage del i processen og meget står og falder med ledelsen, som skal turde tænke værtskab ind allerede i bibliotekets strategi.

Nu er vi klar til at dele vores erfaringer med bl.a. Mystery shopping og uniformering - og vi er efter temadagen parate til sammen med “Danske Værter” at tilbyde Jer et skræddersyet kompetenceudviklingsforløb, hvor vi giver vores bud på, hvordan I får et bibliotek i Værtensklasse.

På temadagen kan du møde ledelsen, der som de første blev bedt om at holde et spejl op foran sig selv; projektets ildsjæle der turde gå forrest i mødet med gæsten; konsulenten Marianne Hvid, som hele vejen igennem holdt os fast på målet og udfordrede vores grænser. Vi skal også høre, hvordan gæsterne har taget imod vores tiltag. Endelig kan I få inspiration fra en helt anden branche og høre om deres måde at arbejde med værtskab på.

Tid og sted: 12. september 2012 i Aalborg, Utzon Center & Aalborg Bibliotekerne Kontaktperson: Værtskabskoordinator Inge Tang Nannerup, 99 31 43 57, itn-kultur@aalborg.dk

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 4

31

Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K SORTERET MAGASINPOST

ID: 42781

Velkommen til IFLA 2012 den 11.-17. august TILMELDINGEN ER ÅBEN REGISTRÉR DIG - FOR HELE KONFERENCEN - ELLER FOR EN DAG PÅ http://conference.ifla.org/ifla78/registration

"LIBRARIES NOW - INSPIRING, SURPRISING AND EMPOWERING” Med dette tema skal verdenskongressen diskutere værtslandet stærke biblioteker. I Finland er bibliotekerne en væsentlig del af samfundet og den offentlige infrastruktur. De er meget benyttede, og deres aktiviteter politisk anerkendte. Største udfordring i dag er – som i de mange hundrede lande, der sender delegater – at udvikle innovative tjenester, der fortsat kan inspirere, overraske og berige nye generationer af bibliotekets brugere. Deltag og bidrag selv til debatten i Helsinki!

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!