Danmarks Biblioteker nr. 3, 2015

Nr 3. 2015

DANMARKS BIBLIOTEKER

TROMMEN NYINDRETTET: HØRSHOLM GØR DET IGEN DB Politisk Topmøde – Hvad er bibliotekets værdi? • Fuld opbakning til DB Strategi 2020 Interview: Puk Damsgård • Nudging vejen frem • Gilleleje: Brugsforening bygger bibliotek ORDKRAFT • Ordblinde – bedre service • Randers er Danmarks bedste læsekommune Leder: Skal fremtidens bibliotek indeholde bøger?

LEDER Forside: Større åbenhed og supermøbler, inspireret af Trommens form, kendetegner Arkitema Architects nyindretning af Hørsholm bibliotek og kulturhus i 2014. Foto: Trommen.dk.

SKAL FREMTIDENS BIBLIOTEK INDEHOLDE BØGER? Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 19 årg., nr. 3 juni 2015

Kunne man historisk forestille sig biblioteker, som ikke indeholder bøger? Eller som kun havde adgang til nogle få, og hvor man så kunne henvise til, hvor man kan købe resten?

Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk

For mig vil en vigtig del af biblioteket altid være at formidle litteratur og at give adgang til viden. Uanset om den findes i en fysisk bog, en database eller i en digital e-bog.

Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 4: 15. august 2015 Tidligere numre og artikler Se www.db.dk Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.000 ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse.

Det er en politisk vision, at borgerne skal have fri og lige adgang til information, læring og kulturel udfoldelse. Og det er resultatet af en politisk kamp, at det er blevet muligt for bibliotekerne at sikre denne ret. Siden starten af 1900-tallet har Danmarks Biblioteksforening kæmpet for, at bibliotekerne skal have ret til at købe og udlåne alle bøger. Den kamp blev vundet i 1947, hvor der blev indført en biblioteksafgift, en kulturstøtte til forfatterne, og til gengæld har bibliotekerne så fået undtagelser i ophavsretten, så de har ret til at købe og udlåne alle fysiske bøger.

Retten gælder nemlig ikke bøger, når de bliver digitale. Det synes jeg, er et helt centralt emne, når vi skal skabe grundlaget for fremtidens biblioteker. Den kamp er stadig politisk. At bibliotekerne får en ret til at købe og formidle viden og kultur, også når den bliver digital. Jeg er glad for, at eReolen.dk i Danmark har forhandlet sig frem til, at bibliotekerne kan formidle de fleste af de udgivne e-bøger, men vi skal også være bevidste om, at det er dyrt for bibliotekerne, og at aftalerne kun gælder et halvt år ad gangen. Forlagene kan nemlig helt selv afgøre om bibliotekerne må købe og udlåne deres bøger, og det kan jo godt presse prisen i vejret.

Det er blandt andet en af årsagerne til, at jeg stillede op og netop er blevet valgt til Executive Committee i EBLIDA – The European Bureau of Library, Information and Documentation Associations – på dennes årsmøde i Riga, Letland. Bibliotekernes mulighed for at sikre borgerne fri og lige adgang til information er nemlig bestemt af ophavsretslov, og den lovgivning bliver i høj grad udformet på europæisk plan.

Derfor har jeg valgt at bruge nogle kræfter i EBLIDA, hvis primære formål på EU-niveau er at sikre borgerne adgang til information og kultur via bibliotekerne. EBLIDA arbejder målrettet med ophavsret og den tilhørende lovgivnings indflydelse på bibliotekernes arbejde. F.eks. i samarbejde med IFLA, den internationale biblioteksorganisation.

Borgernes adgang til viden og adgang til at deltage i den demokratiske proces er under pres i et stadigt mere digitalt samfund. Jeg vil derfor, som medlem af EBLIDAs bestyrelse, arbejde for at styrke bibliotekernes mulighed for at give borgerne digital adgang til viden, kultur og information på tilsvarende vilkår, som de i dag har til trykt materiale.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, mediechef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand, – Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Inge Dines (A), Ikast-Brande, Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, John Larsen, biblioteksleder, Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg og Lone Hedelund, bibliotekar, Aarhus.

På e-bogsområdet ser jeg også store muligheder for, at der på europæisk niveau, med EBLIDAs mellemkomst og med afsæt i de danske erfaringer, etableres bedre forretningsmodeller biblioteker og rettighedshaverne imellem i samarbejde med europæiske politikere.

INDHOLD Aktuelt drøftes EU-kommissionens Digital Single Market Strategy og biblioteket. Særlig dets muligheder for også digitalt at leve op til den hidtil høje kvalitet. Spørgsmål som DBs Strategi 2020, der fik fuld støtte på DBs Årsmøde 16-17. april, tager fat på. Det har været et forrygende år, fortalte DBs formand, Steen B. Andersen, til det bibliotekspolitiske topmøde. Forrygende var også selve mødet ifølge de 500 deltagere bestående af politikere, fagfolk og specialister. Læs side 12-19.

Debat om folkebibliotekets værdi, og om man i det hele taget skal måle på det, var oppe at vende i begge dages diskussioner.

Politisk er der store forventninger til biblioteket. Som bibliotek – fysisk og digitalt. Som sted for dannelse, læring – livsmestering.

Og som demokratiets lokale mødested. Værtsbyen Aarhus viste, hvordan med byens store kulturbyggeri, Dokk1, på havnen. Det åbner den 20. juni.

Få også idéer til sommerlæsning fra interview med vinderen af Læsernes Bogpris, Puk Damgård. Og læs, hvordan litteraturen ændrede Dennis Kristensens liv. God sommer!

Hellen Niegaard

2

Skal fremtidens bibliotek indeholde bøger?

4

Højt til overliggeren – digitaliseringsstrategien Michel Steen-Hansen

5

Nyhedsklip

5

Svensk Biblioteksförening 100 år

6

Nudging i de ‘åbne biblioteker’ Jon Madsen

7

Ballerup viser vejen – gymnasiebetjening Tue Gaston

9

Litteraturen ændrede mit liv Martin Lundsgaard-Leth

10

Læsernes Bogpris Interview med Puk Damsgård Hellen Niegaard

12

Bibliotekspolitisk Topmøde

13

DB Årsmøde 2015 i highlights

14 15

Fuld opbakning til DB Strategi 2020 Hvad er folkebibliotekets værdi?

Politisk paneldebat Hellen Niegaard

Dennis Kristensen: Pelle Erobreren vigtig for vejen til formandsjob ... 9

17

Kan man måle kultur? Skal man?

Hanne Pigonska

18

DB Topmødet set af to IVA-studerende

19

Kulturministeren: Lad os lege i livstræets krone Annette Brøchner Lindgaard

20

Nye rum i rummet: Trommen i Hørsholm Hellen Niegaard

22

Bibliotekskompasset rundt Sverige: 100 år i tykt og tyndt Per Nyeng

24

ORDKRAFT – et reelt tilløbsstykke Hellen Niegaard

27

Fremtidens Bibliotek set fra Norge Elsebeth Tank

28

Kulturhavn Gilleleje

28

Randers: Danmarks bedste læsekommune

Bogbjerget. Knaldgult oplevelsesrum for børn i Trommen

... 20

Randers: Bedste læsekommune for fællesskabet i Nordbyen læser ... 28

30

Ordblinde er velkomne Helle Mortensen

31

Kulturkufferter til børn Ann Poulsen

32

NEXT konference

A K T U E LT

HØJT TIL OVERLIGGEREN Startskud gået til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 – og til bibliotekernes andel i den

Et af startskuddene til en ny udgave af Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi stod Digitaliseringsstyrelsen for i foråret med en temadag i Industriens Hus. Det handlede om målsætninger for og veje til fremtidens offentlige service.

Hvordan får vi sat skub i udviklingen for datadrevne myndigheder, så potentialerne realiseres, - hvor ses driverne, incitamenter og barrierer for udviklingen? Økonomi- og Indenrigsminister Morten Østergaard (B) affyrede det første skud. ”Vi skal være enestående ambitiøse, når vi med den nye strategi sætter retningen for den offentlige sektor i digitale rammer. Og det er bydende nødvendigt, at vi ikke sætter tilliden til det offentlige over styr undervejs”. Så var dagsordenen sat med højt til overliggeren.

Lige nu sker det hele på debatniveau. Det egentlige udspil ventes i efteråret, hvorimod KL’s udspil til Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi – inkl. omtale af bibliotekerne – blev udsendt i foråret med invitation til debat og høring i kommunerne. Personligt håber jeg, de to udspil bliver til ét.

I forhold til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi var bibliotekerne ikke direkte på dagsordenen. Heldigvis er de svære at komme uden om. Selvom der ikke var mange fra sektoren ud over dagens udsendte fra DB, kom en del af eftermiddagen til at dreje sig om dem og om mødet med borgeren, når det offentlige digitaliserer.

Hvordan sikrer vi, at brugerne får den nødvendige assistance, når de oplever udfordringer med de fællesoffentlige løsninger? Hvordan sikres det, at borgerne og virksomheder får en god og helhedsorienteret brugeroplevelse, når de søger hjælp? Svaret på det spørgsmål var og er jo i høj grad BIBLIOTEK. Det lå da også i kortene, da Thomas Jakobsen, direktør i Kultur- og Fritidsforvaltningen i København, fortalte om hvor aktivt bibliotekerne var tænkt ind i Københavns strategi, når det gjaldt om at understøtte borgernes brug af de digitale løsninger.

Hver workshop pegede på et konkret løsningsforslag, som man ønskede at spille ind til strategiarbejdet. Her kom der mange input om bibliotekerne, da de bedste bud blev præsenteret i den store sal i Industriens Hus. Simpelthen fordi bibliotekerne spiller en afgørende rolle, når det kommer til det led, der handler om at møde borgerne der, hvor de er.

Det skal vi også huske på, når der laves digitaliseringsstrategier ude i de enkelte kommuner. Vi skal gøre opmærksom på, hvilken afgørende rolle bibliotekerne spiller for en vellykket digitalisering, hvis alle borgere skal med. På samme måde, som vi skal råbe det højt, når der udarbejdes fælles offentlig digitaliserings strategi på landsplan, og det nye regeringsgrundlag skal skrives.

En af otte workshop handlede nemlig om ”Digital borger- og virksomhedsbetjening”, og hvordan vi sikrer hjælp og støtte.

VELKOMMEN TIL IFLA 2015 Dynamic Libraries: Access, Development and Transformation.

15-21 August i Cape Town, South Africa 4

MICHEL STEEN-HANSEN

Direktør, Danmarks Biblioteksforening

Information, program og tilmelding på http://conference.ifla.org/ifla81 http://vimeo.com/107146863

A K T U E LT

[NYHEDSKLIP...]

Ses vi på Folkemødet? Under temaet "Bibliotek - Demokrati - Læring" afholdes i dagene 11.-14. juni biblioteksdebatter i Bibzonen på midten af havnearealet i Allinge, Bornholm. For tredje år i træk bydes på et tætpakket program med debatter, kultur-

indslag, quizzer og meget andet godt lover Arbejdet starter for alle på IFLA-kongresarrangørerne bl.a. Statsbiblioteket og Dan- sen i august. marks Biblioteksforening. Følg FolkemøBiblioteksafgiftudspil i høring i april. Biblidet på db.dk. oteksparaplyen hilser en revision velkomAlle DB-kandidater til IFLA er valgt. Gloria men og bakker op om introduktion af en diPerez-Salmeron, Spaniens biblioteksfore- gital komponent i afgiften, men finder ikke ning, til IFLA President-elect. Kirsten Boelt, forslaget nytænkende og ambitiøst nok.

Aalborg bibliotekerne og DBs 2. næstfor- Udvalget bag udspillet foreslår, at der af mand, til den internationale biblioteksfore- den eksisterende biblioteksafgift afsættes nings styrende organ, Governing Board, en pulje, som stiger fra 4% til 8% i årene hvor Kent Skov Andreasen slutter sin peri- 2018 til 2021. Danmarks Biblioteksforening ode i år. Jakob Guillois Lærkes, Gladsaxe så gerne, at man lod den digitale kompoBibliotekerne, til Public Library Section nent stige automatisk i takt med digitale Committee, mens Søren Dahl Mortensen, udlån. Allerede i dag overstiger digitale Odense Centralbibliotek, kom ind i Chil- udlån procentsaten på 4%. dren & Young Adults Section Committee. Se db.dk – høringer.

JEG ER SÅ GLAD FOR, AT I FINDES! Ministeren elsker bogbussen. Den kom hver torsdag aften hjemme i Småland, hvor Bah Kuhnke, født i Malmø 1971 af svensk mor og gambiansk far, voksede op. - Bogbussen gav mig håb om, at man kunne noget andet, om at der er mange måder at leve på. Havde det ikke været for den, havde jeg ikke været den, jeg er i dag, lød hendes kærlighedserklæring til biblioteket og bøgerne. Siden blev det Lund Universitetsbibliotek og Malmø Stadsbibliotek, hvor hun bl.a. på ‘Menneskebiblioteket’ lånte en dansker.

Fordi jeg havde så mange fordomme om dem, tilstod den tidligere sportsstjerne og generaldirektør for Ungdomsstyrelsen.

Den svenske kultur- og demokratiministers, Alice Bah Kuhnkes (Miljöpartiet), biblioteksengagement er stort, og hendes tale til Svensk Biblioteksförenings 100-års dag den 6. maj 2015 i Lund på Akademiska Borgen på Lund Universitet blev mødt af en begejstret festsal.

Fejringen fandt sted under svenske Biblioteksdagarna 5.7. maj med omkring 620 deltagere. Programmet var bredt. Undertegnede deltog for DB i en paneldebat om internationalt samarbejde.

I kølvandet på opdateringen af den svenske bibliotekslov i 2013 (med virkning fra 2014) kommer nu omsider, ikke mindst på opfordring af biblioteksforeningen, en national biblioteksstrategi. Den svenske regering vil hermed styrke bibliotekerne og omsætte loven til praksis. Opgaven ligger hos Kungliga Biblioteket og resultatet forventes i 2018. Loven er fælles og omfatter både folke-, skole og høgskolabiblioteker samt universitetsbiblioteker.

Læs Per Nyengs omtale af Svensk Biblioteksförenings jubilæumsskrift side 23, og Elsebeth Tanks af mødets key-note tale: Fremtidens bibliotek set fra Norge ved Aslak Sira Myhre, side 27.

HELLEN NIEGAARD

HVAD ER MENINGEN MED FOLKEBIBLIOTEKET?

- For mig at se, er institutioner som bibliotekerne så fundamentale for vores samfund, at vi slet ikke kan forestille os et egentlig samfund uden, sagde ministeren.

Læs mere om hendes budskab i artiklen Lad os lege i livstræets krone side 19 – og læs hele reportagen fra årsmødet side 12-19.

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 3

- Forestil jer et samfund, der ikke havde den slags fælles steder, som biblioteket er en del af. Ingen biblioteker. Ingen forsamlingshuse. Ingen kulturhuse. Ingen sportshaller. Ingen spillesteder. Ingen parker. Ingen teatre. Tænk hvis man kun havde sin egen stue.

Og sin egen iPad ...

- Det ville være et meget fattigere samfund, sagde kulturminister Marianne Jelved (B) bl.a. i sin tale, der afsluttede DBs Årsmøde og Bibliotekspolitisk Topmøde 2015. - Og det ville ikke mindst være et meget fattigere demokrati. Jeg vil faktisk stille spørgsmålstegn ved, om det overhovedet ville være et demokrati. For hvor skulle vi kunne møde hinanden? Og udveksle spørgsmål og idéer? Hvor man kan udbrede sine synspunkter – og blive udfordret på dem. Og sammen finde en fælles mening med vores samfund?

5

Foto: Archive

S E LV B E TJ E N I N G

NUDGING I DE ‘ÅBNE BIBLIOTEKER’ Så kan de lære det!

Nudging vinder frem som anvendelig metode til at påvirke adfærd. Nu også på biblioteket i de timer, hvor brugerne må klare sig selv.

H

vordan kan personalet påvirke brugernes adfærd på biblioteket i den selvbetjente åbningstid, når personalet er gået hjem?

Spørgsmålet lyder umiddelbart kontradiktorisk, men fem biblioteker inden for Roskilde Centralbiblioteks betjeningsområde gik sidste år sammen om at undersøge mulighederne i et projekt, som har fået støtte fra Udviklingspuljen under Kulturstyrelsen. Vi havde sat os for at finde ud af, om nudging kunne være et brugbart redskab til at fremme en ønsket adfærd, når brugerne er alene på biblioteket, og vi hyrede firmaet iNudgeyou til at guide os igennem anvendelsen af det teoretiske og metodiske apparat, der ligger til grund for denne adfærdspsykologiske tilgang til problemstillingen.

Tænk ulogisk!

Nudging handler om at tilskynde folk til at vælge de rigtige løsninger ved at gøre det let for dem, ikke ved forbud. Som bibliotekarer er vi vant til at arbejde med logisk tænkning og have stærkt fokus på løsningsmuligheder, så hvor svært kunne det lige være?

Meget svært, skulle det vise sig: Folks valg styres nemlig i høj grad af ubevidste og ulogiske præferencer. For at forstå vores brugeres valg var vi derfor nødt til at lægge fagets logiske tænkning på hylden og i stedet tænke ulogisk. Desuden måtte vores løsninger vige for en nærmere analyse af, hvad der egentlig var problemet. Først da det viste sig, at vores problemer lå et helt andet sted, end vi troede, kom vi frem til nogle holdbare forslag til at løse dem; så var der til gengæld også en effekt som kunne måles.

Aktiver brugerne Der er ikke noget, der hedder nemme løsninger i virkelighedens verden. Vores projekt skulle holdes inden for den aftalte økonomiske ramme, og når de fleste penge gik til konsulentbistand, kunne vi ikke samtidig lave dyre ombygninger for at ændre brugernes adfærd. Det viste sig heller ikke at være nødvendigt. Da vi 6

først fik tænkt os om, stod vi med to forskellige problemstillinger. De handler begge om at få flere brugere til at hjælpe hinanden, således at en brugers besøg på biblioteket kan skabe værdi for en anden bruger. For hver problemstilling blev en løsningsmulighed afprøvet samtidigt i tre forskellige biblioteker, og så begyndte de statistiske optællinger af før- og eftersituationerne at blive spændende.

Skide godt, Egon!

Virkemidlerne kostede næsten ingenting, og indkøbslisten lignede nærmest en af Olsenbandens fikse idéer: Vi skal bruge en rulle røde, gule og grønne selvklæbende prikker, 2 meter grønt stof, 3 opslag i A4-størrelse, et kamera, en bøtte grøn maling og et par sætninger skrevet med dymo-tape og monteret på selvbetjeningsautomaterne. Alligevel viste det sig, at vores ganske enkle nudges havde en omgående effekt. Og det var den samme effekt overalt, hvor de blev afprøvet. Resultatet: Antallet af fejlalarmer fra udlånsautomaterne faldt med en tredjedel. Og brugerne begyndte at anbefale bøger til hinanden, da vi fandt en nem metode til at gøre det.

Vi har fået indført en ny norm på de åbne biblioteker: Det er nu tilladt at tilbyde sin hjælp til andre, og det er tilladt at modtage hjælp fra andre. Vi nåede vores mål om at få brugerne til at snakke mere sammen, og vi må derfor konkludere, at nudging er en anvendelig metode til at påvirke adfærd – også på biblioteket.

Projektdeltagerne: Roskilde Bibliotekerne, Vordingborg Bibliotekerne, Guldborgsund-bibliotekerne, Slagelse Bibliotekerne og Bornholms Folkebiblioteker. Der publiceres en rapport om projektet på Kulturstyrelsens Projektbank og www.centralbibliotek.dk til efteråret.

JON MADSEN Biblioteksleder, Bornholms Kommune

G Y M N A S I E B E TJ E N I N G

BALLERUP VISER VEJEN

Med 20 timers ugentlig bibliotekarbistand på Borupgaard Gymnasium er elevernes søgemønster efter information ændret fra ‘stort set ikke’ at bruge databaserne til at blive én af de skoler, der bruger dem mest i hele verden. Tue Gaston, gymnasiebibliotekar gennem halvandet år, fortæller om succesen.

2g’erne skal aflevere deres historieopgave i næste uge, og som altid er nazisme et populært emne. En elev fra en af mediefagsklasserne spørger, om han kan hjælpe med at finde noget om nazi-propaganda. Bibliotekaren Tue stiller et par uddybende spørgsmål, og samtalen drejer ind på Leni Riefenstahl. Hende vil eleven gerne læse mere om. Da samtalen slutter, har Tue en seddel med nogle noter og elevens mailadresse samt en aftale om at sende en mail senest næste dag med nogle flere artikler.

De fleste bibliotekarer er driftige folk, og han er ingen undtagelse – så Tue opdagede meget snart, at gymnasiebibliotekarer er nødt til at være opsøgende overfor lærere og elever, hvis de ikke skal komme til at kede sig.

Han kunne desuden se, at gymnasiet betaler ganske store beløb for nogle abonnementer på databaser, der dengang stort set ikke blev brugt. Derfor iværksatte han en kampagne rettet mod eleverne, der skulle øge deres bevidsthed, dels om databaserne, og dels om, hvad han kan tilbyde dem. Han lavede plakater, han talte på fællessamlinger, og han startede på systematiserede infosøgningskurser, så samtlige elever blev vejledt i brugen af databaserne.

Det virkede!

U

nge ‘gider ikke’ selv, men står hellere på nakken af hinanden i lange køer foran bibliotekarbordet på biblioteket, når der skal søges efter information og skrives opgaver, lyder det ofte. Måske handler det lige så meget om, at de simpelthen mangler kendskab til mulighederne. En aktuel succeshistorie om bibliotekernes og bibliotekarers rolle i almindelighed, og gymnasiebibliotekarernes i særdeleshed fra Ballerup og Borupgaard Gymnasium kunne tyde på det.

For det første er mængden af forespørgsler fra eleverne mangedoblet, for det andet bliver baserne brugt nu. Og ikke bare en lille smule – faktisk blev Tue her i foråret kontaktet af databaseudbyderen Gale Publishing, fordi Borupgaard Gymnasium nu er blevet den skole, der bruger World History in Context mest i hele Europa, Mellemøsten og Afrika!

- Det handlede simpelthen om fange elevernes opmærksomhed og øge deres bevidsthed om databaserne og om, hvad bibliotekaren kunne tilbyde dem. En historie, der er for god til ikke at dele.

Historien starter her.

Da Foto: Borupgaard Gymnasium

Starten og vendepunktet Det er en almindelig onsdag formiddag i Studiecenteret på Borupgaard Gymnasium. Studiecenteret – det var det, man kaldte et gymnasiebibliotek i gamle dage. Der er også stadig bøger, og der er også stadig en bibliotekar, men meget er alligevel ændret siden dengang. Centerets papirbøger bliver f.eks. kun brugt til mindre end hver tiende forespørgsel. I stedet hjælper bibliotekaren eleverne med at søge i de databaser, gymnasiet har abonnement på.

TUE GASTON Bibliotekar, Ballerup Bibliotek og Gymnasiebibliotekar, Borupgaard Gymnasium

7

D B Å R S M Ø D E 2 01 5

DENNIS KRISTENSEN:

Litteraturen ændrede mit liv Stærke ord fra FOAs formand en tidlig morgen i maj til en fyldt topmødesal på årsmødet i Aarhus. En fortælling der til fulde viser, hvad tidlig læsning og litteratur kan betyde for et menneskes udvikling. Og en fortælling, hvori også biblioteket spiller en rolle.

D

ennis Kristensen husker ikke, at hans forældre læste højt – med undtagelse af Slæbebåden Lille Tut! Alligevel blev bøgerne ikke overset. Lod Dennis og hans brødre f.eks. være med at fyre nytårsraketter af, vankede der bøger i belønning. På samme måde udløste gode karakterer i skolen ‘bogpræmie’.

Bogsluger for alvor Blandt de få bøger i forældrenes reol stod den tids Internet/Google, Hagerups Konversationsleksikon, et værk i mange bind, der til gengæld blev pløjet igennem fra a til z. Dennis Kristensen var med andre ord en bogsluger og tog først alle 81 Jan-bøger; de blev læst mindst fem gange og gerne to i løbet af en nat. Bøger, bøger – Dennis ønskede sig bøger og lånte bøger i massevis på Vanløse Bibliotek.

En afgørende begivenhed i Dennis Kristensens ‘litteraturhistorie’ var, da han i uddrag læste Martin Andersens Nexøs Pelle Erobreren i 2. real. Bogen “slog som en hammer... og måtte simpelthen læses i sin helhed”. Den fantastiske fortælling om Pelles opvækst og forholdet til sin far i en verden, hvor Danmark ændredes fra at være et landbrugssamfund til et industrisamfund, hvor arbejderbevægelsen gryede – i kampen for at give menigmand ‘en plads ved samfundets bord’ – gav Dennis blod på tanden og lyst til at læse mere af og om både Martin Andersen Nexø og arbejderbevægelsen.

Litteraturen ændrede mit liv

Biblioteket og arbejdspladsen Undervejs har biblioteket har også hjulpet ham. “Da jeg startede som portør på Amtssygehuset i Herlev i midten af 1970’erne,

Dennis Kristensen lægger ikke skjul på, at det er Martin Andersens Nexøs romaner og forfatterskab, politiske engagement og sociale indignation, der har sat et varigt aftryk. Martin Andersens Nexø ‘ramte noget’ i ham, der har været med til at forme hans måde at tænke og handle siden da. Dejligt og lidt uventet at møde en læsende mand, som sidder på stor magt på det danske arbejdsmarked og i øvrigt samtidigt har øje for de flere og flere magtesløse, der står uden for arbejdsmarkedet.

MARTIN LUNDSGAARD-LETH Biblioteksleder Ikast-Brande Kommune

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 3

En interesse som har holdt sig siden og på mange måder har været med til at føre Dennis Kristensen ind i det engagement og fagforeningsarbejde, der er årsag til, at han som formand for FOA blev inviteret med til DBs toppolitiske årsmøde som taler.

Siden Pelle Erobreren er stort set alt, hvad Dennis Kristensen har kunnet opstøve af Andersens Nexø blevet læst og købt (samlingen fylder næsten en hyldemeter). Købt, ikke mindst, hos de hedengangne københavnske antikvariater, der i dag næsten alle er væk. Kun værket Den tyske fascisme fra 1934 mangler, så hvis nogen har et eksemplar, er Dennis Kristensen meget interesseret!

I de kedelige timer og som kompensation for lektielæsning i folkeskolen og gymnasiet fik Dennis Kristensen – udover den livslange interesse for Martin Andersens Nexø – smuglæst bøger af Hans Kirk, Hans Scherfig og Otto Gelsted. Senere, i tiden som redaktionsbud og vaskerichauffør, hvor der forekom ledige stunder til læsning, blev den udvidet til Henrik Pontoppidan, marxistisk litteraturkritik og flere bøger om arbejderbevægelsens historie og personer.

fik jeg stor glæde af sygehusets patientbibliotek, som også udlånte bøger til personalet. Ikke mindst fik jeg glæde af en bibliotekar, som fangede min interesse for Nexø og af sig selv kom med både læseforslag og kopier af artikler og forskningsmateriale om Nexø, som jeg aldrig selv ville have fundet, fordi jeg ikke ville have vidst, hvor jeg skulle lede”, fortalte Dennis Kristensen blandt andet.

Hvilket han efterfølgende uddybede. “Jeg tror, at den del af biblioteksdriften er blevet kraftigt beskåret sidenhen. Det er synd.

Arbejdspladsen er en rigtig god måde at brede kendskabet til bibliotekernes muligheder ud på, og dermed en af måderne at få sat tryk under folkebiblioteket. For mig hænger kultur og oplysning sammen, og her er bibliotekerne måske den kulturinstitution, som når længst ud blandt danskerne. Gennem arbejdspladserne kunne vi måske nå endnu længere ud.”

Dennis Kristensen har ikke kun haft glæde af bøger fra biblioteket. “Også lydbånd og nu elektroniske bøger har været med til at give mig gode oplevelser – ikke mindst på bilture til udlandet, hvor hele familien har hørt med og på de tog- og bilture gennem Danmark, som jobbet for en landsdækkende faglig organisation medfører.”

9

P U K DA M S G A A R D

Med udlandsjourna

PUK DAMSGÅRD SKRIVER SIG IN

I Danmarks Biblioteksforening og på Berlingske vinderen af Læsernes Bogpris stor spænding om kunne nå frem til DBs Årsmøde. Eller om begive deling uden vinderens tilstedeværelse.

H Søren Kassebeer, Puk Damsgård og Steen B. Andersen

Suveræn fortæller Sådan skrev Jeppe Bangsgaard i Berlingske, da vinderen af Læsernes Bogpris blev fundet. Prisen på 100.000 kr., som Berlingske og Danmarks Biblioteksforening står bag, blev uddelt på Danmarks Biblioteksforenings toppolitiske årsmøde den 16. april 2015 i Aarhus.

Den journalistiske fortælling Hvor solen græder af Puk Damsgård blev af læserne, bibliotekerne og avisen valgt foran de øvrige ni nominerede forfattere: Helle Helle, Dy Plambeck, Jens Andersen, Theis Ørntoft, Jesper Stein, Iben Mondrup, Bent Vinn Nielsen, Sarah Engell og Lone Hørslev.

“Jeg er virkelig overrasket over, at flest har stemt på min bog om Syrien i dét felt af fremragende danske forfattere”, lød den umiddelbare reaktion fra Puk Damsgård. For som hun siger: “Jeg er jo bare en journalist, der ikke kunne lade være med at skrive om et emne, der rørte mig.”

Det er ærefrygtindgydende, mente Søren Kassebeer, Berlingskes litteraturredaktør. Han roste Hvor solen græder for dens suveræne blanding af coolness og empati, kompetence og nærvær. “Man bliver klogere på sagen. Krigen i Syrien. For den historie kan du selvfølgelig, og den redegør du for,” sagde Kassebeer. “Men man bliver også, og nok så vigtigt, klogere på mennesker, der oplever krigen, lider under den. Man får en kærlighedshistorie mellem to mennesker, og her er du helt tæt på. Kvinden i forholdet er din veninde, du kender hende. Hun er en privilegeret unge kvinde, der bliver forelsket i en oprører, og hendes liv forandres fuldstændig. Vi læser også om hendes og kærestens dagligdags bekymringer og skænderier midt i vanviddet, for i krigen er der også en hverdag. Det skildrer du fornemt.”

Læsernes bogpris uddeltes for 12. gang i år. Det er fjerde gang den går til en ikke-skønlitterær forfatter. Før Puk Damsgård har journalisterne Peter Øvig Knudsen og Tom Buk-Swienty samt kunsthistorikeren Hans Edvard Nørregård-Nielsen fået prisen.

10

eldigvis lykkedes det, og Puk Damsgård var en rigtig glad prisvinder. Og selvfølgelig glad for at hendes bog fra 2014 Hvor solen græder var blevet læst af tusindvis af læsere, men også af andre grunde.

- Jeg er først og fremmest fantastisk glad for, at danskerne har taget Syrien til sig. At de har villet læse om en krig, der umiddelbart virker langt væk. Derfor er jeg glad på udlandsjournalistikkens vegne. Det her viser, at der er en interesse i og et ønske om nuancer og dybde i udlandsdækningen. Blandt de mange tilbud på boghandlernes hylder – med fængende romaner, krimier og biografier – kan udlandsjournalistikken faktisk godt være med, fortalte hun under prismodtagelsen.

Puk Damsgård er en dygtig og værdsat udenrigsreporter. Sammen med sin kollega, Simi Jan, fik hun i 2012 Berlingske Fonds Journalistpris.

Ser du månen, Daniel På spørgsmålet om, hvornår den næste bog kommer, og hvad hun skriver på, fortæller hun til Danmarks Biblioteker, at hun lige nu arbejder på en bog, der skal udkomme til efteråret.

Titlen er Ser du månen, Daniel.

Hvad handler den om?

- Det er en dramatisk fortælling og et stykke Danmarkshistorie midt i verdenshistorien. Bogen handler om den danske fotograf Daniel Rye, der blev kidnappet i Syrien og sad tilfangetaget hos Islamisk Stat i 13 måneder. Han endte sammen med mange andre vestlige gidsler, heriblandt James Foley, der blev hans ven, i det nu verdenskendte IS-fængsel i Raqqa. Daniel selv, hans familie og andre, der har indgående kendskab til sagen, har ladet mig komme helt tæt på. Det er et vanvittigt spændende bogprojekt, der også kommer til at omhandle udviklingen af Islamisk Stat.

Siden sommeren 2011 har Puk Damsgård arbejdet for DR som korrespondent i Mellemøsten med base i først Beirut og nu Cairo, hvor hun bor med sin amerikanske mand. En baggrund, der altså tillige giver stof til hendes bøger.

Puk og bøgernes verden Overskriften på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde 2015 er “Biblioteket forandrer liv”, og Danmarks Biblioteker vil derfor gerne høre, hvordan Puk Damsgård selv bruger biblioteket. Hvis hun gør. Hun fortæller, at hun begyndte at komme på folkebiblioteket som barn og ung.

- Min mor lånte børnebøger, og jeg kan godt lide stemningen på biblioteker. Der dufter af papir, og der er ro. Da jeg boede i Kø-

INTERVIEW

listikken som udgangspunkt

ND I LÆSERNES HJERTER

e var der i timerne lige før afgørelsens time for m Puk Damsgård i givet fald overhovedet ville enhederne i Mellemøsten ville føre til en prisudbenhavn, brugte jeg biblioteket på Frederiksberg. Men efter jeg er flyttet fra Danmark, kommer jeg desværre sjældent på et bibliotek, og det er ikke noget, der er så meget af i de egne, hvor jeg færdes.

Du er meget på farten, læser du e-bøger?

- Jeg bruger sjældent e-bøger, selvom jeg ved, det er populært blandt rejsende. Jeg er fan af den fysiske bog. Ikke mindst fordi jeg ofte bruger mange timer på at kigge ind i en skærm. Så er det ret fantastisk ikke at gøre det, når jeg læser bøger.

Orker du overhovedet at læse romaner, når du er udsendt?

- Jeg læser både faglitteratur om Mellemøsten og romaner, helst nordiske. Romanerne er en verden jeg forsvinder – eller flygter – ind i, når mit eget fagområde bliver for meget.

Yndlingsromanerne Blandt de bøger, som har haft tidlig betydning for hende, fremhæver forfatteren Tine Brylds trilogi om provinspigen Liv og hendes udvikling fra en usikker 13-årig pige til en moden ung kvinde.

- Som teenager slugte og genslugte jeg bøgerne om Liv og Alexander. Jeg var simpelthen så forelsket i Alexander. Før det var det naturligvis Astrid Lindgrens bøger.

Er der nogle bøger, som har særlig betydning for dig?

- En anden af mine yndlingsforfattere er norske Lars Saabye Christensen, og hans roman Halvbroderen står tilbage for mig som ét af de store værker. En Oslo-roman om Barnum Nilsen og hans families dramatiske fortælling; den udkom i 2001, og det tog forfatteren 20 år at skrive den.

Jeg er også fan af den underfundige danske forfatter Mathilde Walter Clark, hvis bog Gips (2012), jeg har læst tre gange og grædt af grin over hver gang.

HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 2

Mens vi venter på Puk Damgårds nye bog, kan læsesultne lade sig inspirere af forfatterens egne romanoplevelser. Brug dem som tips til sommerferiens forhåbentlig lange dovne dage med bøger i hængekøjen.

“

Romanerne er en verden, jeg forsvinder – eller flygter – ind i, når mit eget fagområde bliver for meget.

Fotos: Thomas Søndergaard

Lige nu er Puk Damsgård i gang med at læse Lawrence of Arabia af Scott Anderson.

- Det er en perfekt blanding af virkeligt eventyr og vigtig historie, der formede Mellemøsten. På mit bord ligger også romanen Alt det Lys vi Ikke ser af Anthony Doerr (vinder af Pulitzer-prisen 2015, red), som jeg skal i gang med bagefter.

BIBLIOTEKSPOLITISK TOPMØDE

2015 I BILLEDER

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING

ÅRSMØDET I HIGHLIGHTS

Krystalklar støtte til DB STRATEGI 2020 og indsatsområderne Digitalisering, Læring og Rummet på DBs Årsmøde 16.17. april 2015 i Aarhus. Og stor tilfredshed med foreningens nye koncept: Bibliotekspolitisk Topmøde.

Største årsmøde nogensinde: flot deltagertal på små 500 Helt præcist deltog 483 kommunalpolitikere, biblioteks- og forvaltningsledere, biblioteksrepræsentanter og andre eksperter samt en række centrale spillere fra alle sider af bibliotekssektoren. Det er højeste deltagerantal siden 1986, hvor data er blevet gemt systematisk. Årsmødet tilbød også meget professionelle udstillinger på 36 stande inkl. Trendspotting-projekter i Scandinavia Radissons Konferencecenter.

DB Årsmødet er vigtigt – som landets største møde for debat om aktuel udvikling og brændende biblioteksspørgsmål. Her kan politikere, fagfolk og myndigheder sammen frit drøfte nødvendig indsats og nye muligheder. Her mødes kommunale kulturpolitikere til partimøder, og alle sektorens aktører træffer kolleger fra hele landet, mødes med kulturministeren og oplever helt nye trends. Knap 5 ud af 5 (97%) af politikerne har derfor også lyst til at deltage i Horsens 2016, mens tallet er godt 4 ud af 5, når det gælder chefer, fagfolk og udstillere.

Bibliotekerne fundamentale for vort samfund At ‘Biblioteket forandrer liv’ og konkret bidrager til den enkeltes og samfundets liv blev markeret i fredagens stærke plenumindlæg: FOA-formand Dennis Kristensens personlige ‘Litteraturen ændrede mit liv’, IFLA-præsident Sinikka Sipiläs ‘Strong Libraries, Strong Societies’ og kulturminister Marianne Jelveds kulturpolitiske visioner om bibliotekerne som fundamentale for vores samfund.

Biblioteks- og kulturdebatten Kan og skal man i det hele taget måle kultur? Thomas Nordahl, key-notespeaker og norsk professor, tog forsamlingen ud på en tankevækkende rejse gennem evidensbaseret forskning og tal, der viser betydningen af målbevidst kulturpolitisk indsats og det modsatte. Det førte lige over i torsdagens dynamitdebat om rapporten Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi, udarbejdet af Copenhagen Economics for Tænketanken Fremtidens Bibliotek, og en livlig panelrunde ved udfordrerne: Joy Mogensen, Mads Duedahl og Rabih Azad-Ahmad.

Stor ros til nyt toppolitisk mødekoncept Som noget meget sjældent for så store møder med så bred deltagelse og tæt program i to dage viser både hilsener og evaluering overordentlig stor tilfredshed med årsmøde 2015. Her bliver noget at leve op til for de kommende topmøder. Mødets seks workshop-tilbud blev vel modtaget. I top-tre lå: Talk Less – do more, Den digitale by og Kultur og kreativitet som vækstelement.

Enstemmigt JA til vedtægtsændringsforslag Intens debat på 2014-generalforsamling med vedtagelse af nye vedtægter resulterede i medlemskrav om stemmeret og mulighed for plads i foreningens repræsentantskab for pensionerede, personlige medlemmer. Den ekstraordinære 2015-generalforsamling gav fuld opbakning til Forretningsudvalgets forslag om et JA til dette.

Unikt Dokk1-besøg og stor danseglæde Interessen for et smugkig og et sent eftermiddagsbesøg på Nordeuropas største biblioteksprojekt, det nye hovedbibliotek med meget mere, på havnen i Aarhus, var voldsom og begejstringen til at tage at føle på blandt hundredvis af deltagere. Festaftenen og prisuddeling fandt sted i musikhuset. Danselysten var stor i år. Med DBformand Steen B. Andersen i spidsen svingede man sig til legendariske Le Freak.

DBC var hovedsponsor for Årsmøde 2015. Mødets øvrige sponsorer var Aarhus Kommune, Aarhus Kommunens Biblioteker samt Systematic A/S. Fotos fra årsmødet: Thomas Søndergaard

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 3

Vel mødt i 2016 i Horsens Kristian Dyhr (V), 1. viceborgmester og formand for kulturudvalget i Horsens Kommune, lovede et mindst lige så spændende årsmøde i 2016 og inviterede som værtsby alle til næste DB Bibliotekspolitiske Topmøde.

Sæt kryds i kalenderen den 14. og 15. april 2016!

13

D B Å R S M Ø D E 2 01 5

FULD OPBAKNING TIL DB STRATEGI 2020 Danmarks Biblioteksforening sætter dagsordenen, der synliggør værdien af kultur, læring og dannelse. DB er drivkraften, talerøret og rådgiveren, når biblioteker udvikler rammerne for demokrati og fællesskab. DBs netop vedtagne Vision.

“Det har været et forrygende år!” Steen B. Andersen kunne ikke skjule sit store biblioteksengagement, da han som ny formand (siden marts 2014) for Danmarks Biblioteksforening talte til det bibliotekspolitiske topmøde og de mange hundrede deltagere.

Det var en tilfreds og stolt formand, som orienterede om biblioteksforeningens nye strategi, vision og fokus for den kommende valgperiode. Udarbejdet i fællesskab i flere faser i Forretningsudvalget og Repræsentantskabet.

“Vi har sammen sat kursen mod fremtiden og fjerne horisonter for bibliotekerne”, fortalte formanden om strategien. Den og foreningens Virksomhedsplan 2015 sætter ny retning for opgaverne og skaber med sin indbyggede dynamik rum for løbende at kunne inddrage de aktuelle spørgsmål, som måtte vise sig at kræve hurtig indsats.

Skærpet fokus på læring, digitalisering og rummet “Jeg har i sandhed oplevet, hvordan det er at stå i spidsen for en aktiv og stormomsust forening i det forløbne års mediedebatter om biblioteker, e-bøger og meget andet. Jeg har også haft den store glæde at opleve ikke alene visionære, men også debatlystne medlemmer”, fortsatte formanden. Han var også godt tilfreds med, at Kulturstyrelsens tre pejlemærke-møder i foråret (2015) om en ny national biblioteksstrategi reflekterer DBs nye indsatsplan med fokus på læring, digitalisering og biblioteksrummet. Indsatsområder som hver især danner arbejdsgrundlaget for DB’s tre politiske udvalg.

Den nye DB Strategi skal sikre den enkelte borger (mindst) lige så god kvalitet biblioteksservice i fremtiden som nu, demonstrere ‘bibliotekets betydning for byens liv’ og ‘understrege byens identitet’.

DBs formand nævnte i denne forbindelse flg. strategibrikker: 14

Læring og sammenhængen med læselyst, fordi vi ved – fra fra utallige undersøgelser f.eks. fra OECD – at denne lyst er en afgørende motivationsfaktor for at lære.

Digitalisering i to spor. Biblioteket som borgernes indgang til det digitale samfund som stedet, hvor borgernes evne til at bruge de digitale muligheder understøttes på den ene front. På den anden front handler det om adgangen til alt det digitale, hvor vi – med respekt for forfattere/producenter og marked – skal diskutere ophavsret og lignende, så bibliotekerne får samme ret til at udlåne digitale materialer som de fysiske.

Rummet som rammen om formidling, der både giver indsigt og udsyn. Det sted lokalt, der kan føre til personlig udvikling, demokratisk debat og aktiv samfundsdeltagelse – og som fungerer som mødested.

“Det kræver udvikling af et bibliotek i mange udformninger, tilpasset de lokale behov”, understregede Steen B. Andersen.

Hvordan skal biblioteket bruges i jeres kommune?

Med strategitalen – ikke en mundtlig beretning, for en sådan forekommer nu kun hvert 4. år på de ordinære generalforsamlinger, jf. vedtægtsændringerne i 2014 og indførelsen af bibliotekspolitiske topmøder – inviterede Steen B. Andersen deltagerne til at komme frem med synspunkter på strategien.

Enkelte talere gav da også på baggrund af topmødets partigruppemøder strategien deres støtte med på vejen. Ellers havde salen ingen indvendinger, kun applaus. Formanden opfordrede afslutningsvis varmt til, at man i kommunerne tager afsæt i strategien i de lokale diskussioner om biblioteket og fremtiden.

Hent Strategien og se virksomhedsplanen på db.dk/strategi-og-planer.

B I B L I OT E K S P O L I T I S K TO P M Ø D E

Samfundsværdi, ambitioner og prioriteringer

HVAD ER FOLKEBIBLIOTEKETS VÆRDI OG SKAL VI OVERHOVEDET MÅLE DEN? Biblioteket skal ses som vigtig brik på livsmestringens vej. Som en folkeoplysningsmen også som en velfærdsydelse. En ny nødvendig biblioteksudvikling kommer ikke af sig selv. Sektoren og politikerne skal tage skeen i den anden hånd og satse noget mere i arbejdet med en ny strategi for folkebiblioteket.

For alle har ret til lige og fri adgang til viden og kulturoplevelser, og bibliotekets styrker skal mere offensivt i spil. Værdisætning er et vigtigt instrument i processen, som skal gennemføres samtidig med, at hele velfærdsmodellen er økonomisk under pres.

Christian Jervelund

Rabih Azad-Ahmad

En investering der batter?

Joy Mogensen

strategi for folkebiblioteket – lokalt som nationalt. “Helt på linje med, hvad en privat virksomhed gør, selv om nogle af jer nok hader, at jeg siger det”, lød det fra økonomen.

Topmødets vigtige og intense politiske debat torsdag formiddag fulgte i hælene på et key-noteindlæg af professor Thomas Nordahl – se side 17 – om betimeligheden i at måle på kultur og læring og hans konklusion: Ja, det har man pligt til, men også til at sikre, at denne viden reelt bruges i en konkret indsats. F.eks. omkring læsning, som er helt afgørende – ikke bare for den enkeltes adgang til kulturoplevelser, men også for tilgangen til uddannelse og dermed deltagelse i samfundets fællesskaber.

Rapporten er, som Jervelund så det, ikke bare et statement om bibliotekernes værdi. Den kan tillige anvendes til at træffe bedre beslutninger, optimere bibliotekets virksomhed og fungere som et første skridt i en kommende proces med en ny

Bibliotekerne er vigtige, og vi kan jo se her, at de har en effekt. Men hvad er det så der sker, når de hele tiden beskæres på økonomien? Er biblioteket blevet så fast en del af vores historie, af samfundet, at

Hvorfor spares der hele tiden?

vi mener, det sagtens lige kan strække økonomien lidt længere, spurgte mødets ordstyrer, konsulent Kåre Bach Kristiansen.

- Dét handler om de vilkår, der gælder for hele den offentlige sektor for tiden, mente borgmester Joy Mogensen.

Det er ikke nok at fortælle succeshistorierne. Man bliver nødt til at bevise dem, benhårdt. Og det inden folk har mistet lysten til at punge ud.

- Dét er en udfordring, medgav rådmand Mads Duedahl, Aalborg. Kommunerne befinder sig midt i en hardcore diskussion om samfundsmodellen, og her kan biblioteker og kultur blive udfordret, hvis ikke man forstår at fortælle de rigtige historier, og hvad det egentlig er, at bibliotekerne tilfører vores samfund. Af dannelse, læsning og muligheden for at mestre ens egen hverdag.

- Dét handler i sidste ende om prioriteringer og langsigtet tankegang, fastslog Rabih Azad-Ahmad. Også lokalt. For bibliotekerne skal også ses som en velfærdsydelse. Biblioteker og kultur er en vigtig

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 3

Med afsæt i januar-rapporten Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi, udarbejdet på initiativ af Tænketanken Fremtidens Biblioteker af Copenhagen Economics ved økonom Christian Jervelund, debatterede et politisk panel med den radikale rådmand Rabih Azad-Ahmad, Aarhus, Roskildes socialdemokratiske borgmester Joy Mogensen og Venstres rådmand Mads Duedahl, Aalborg, rapportens hovedkonklusioner. Konklusioner, der i januar kvartal trak mængder af overskrifter og stor mediedebat med deres påvisning af, at biblioteket genererer et gedigent input til samfundsøkonomien, bl.a. to milliarder af BNP ved at understøtte og styrke børns læsefærdigheder.

Mads Duedahl

15

D B Å R S M Ø D E 2 01 5 investering i forhold til at spare samfundet for udgifter i fremtiden. “Her er vi som politikere nødt til at være med til at italesætte den velfærdsværdi, der også ligger i bibliotekerne”, sagde Aarhusrådmanden.

Nye budgetkilder?

Biblioteket løfter i dag flere opgaver i den kommunale verden. Hvorfor finansieres det så kun af midler fra kulturområdet, lød det fra salen. Panelet var enige i, at det var værd at diskutere i konkrete sammenhænge. “Men det kræver, at I fra bibliotekshold selv spiller jer ind på banen. Og I skal også i det felt kunne dokumentere, at det hele holder. Her skal I være skarpe på, hvad det er, I kan komme med”, fremhævede Joy Mogensen.

Mads Duedahl fortalte fra Aalborg om et ændret fokus fra biblioteket som en samling af bøger og andre materialer til et samlingssted. For her mener man langt fra, at de fysiske rammer bliver irrelevante i en digital kontekst, de bliver bare moderniserede. I kommunens nye Sundheds- og Kulturforvaltning arbejdes der meget med dobbelte kompetencer, noget som biblioteket i høj grad kan være med til. Duedahl efterspurgte evidensbaseret viden om bibliotekets effekt. Selv om han medgav, at ikke alt kan gøres op i regneark, når vi taler om bibliotekets værdi.

Og fra Aarhus tilsluttede Rabih AzadAhmad sig dette. I Aarhus er bl.a. medborgercenter-tankegangen noget, man med stor succes har arbejdet med, også til at løse spørgsmål af sundhedsmæssig

16

værdi. Aarhusrådmanden opfordrede i den sammenhæng til, at borgerne i højere grad inddrages, når det gælder om at vælge og definere nye indsatsområder.

Det kunne f.eks. ske med borger-budgetter, hvor borgerne er med til at bestemme, hvor og hvordan bestemte midler skal anvendes.

Visioner, fremtid og livsmestring Bibliotekerne kan meget mere, men spørgsmålet er, om de skal meget mere, mente økonom Christian Jervelund. Den type beslutninger fandt han skulle tages efter en regulær strategiproces. Som oplæg til en beslutning kunne man lokalt kigge på de nye ting, bibliotekerne flere steder arbejder med, og derefter gå ind og kvalificere beslutningen ved at se på, hvad indsatsen faktisk skaber af reel værdi. Ud fra det kan alt det, som ikke stemmer overens med det, som biblioteket grundlæggende er stærke til, skæres fra.

Mads Duedahl pegede på det væsentlige i, at det lokalt diskuteres, hvilken retning udviklingen skal tage. I Aalborg har man netop vedtaget en overordnet målsætning for den vej, man vil gå: “Vi vil understøtte borgerne i det, der handler om livsmestringens vej, fordi biblioteket er for alle og en neutral base, hvor rigtig mange borgere kommer. En institution, som er helt unik, og som mange har et specielt forhold til. Her kan vi løfte nogle opgaver, som vi ikke gør i dag.”

Samtidig med, at bibliotekerne holder fast i det, de er bedst til og ind imellem vover pelsen, handler det også om både at værdisætte biblioteket og at blive ved

med at udvikle de styrker, biblioteket har”, lød det fra Roskilde borgmester Joy Mogensen. Forstået sådan, at bibliotekerne selv skal være proaktive i at sætte nye opgaver i det rette perspektiv i forhold til bibliotekets fire grundsten: læring, inspiration, møder og skabelse. “Således at borgerservice på bibliotekerne bliver ‘mere medborger end myndighed’. At folkeskoleopgaver bliver mere som inspirator end underviser. Og kulturstedsfunktionen mere rammesættende for foreninger o.a. og mere inkubator for en idé end konkurrent til det kommercielle mainstream.”

Demokratiunderstøttelse “Det, der er vigtigt for mig, er, at vi bliver ved med at fastholde den historiske satsning på bibliotekerne i forhold til, at borgerne, store som små og uanset deres økonomiske, uddannelsesmæssige og etniske baggrund skal have lige og fri adgang til at få oplysning”, påpegede Aarhusrådmand Azad-Ahmad. “At vi rundt omkring i byen har det her neutrale sted for alle borgere”.

Det handler altså langt fra bare om udlån, downlån og besøgstal alene. Vigtigt er det at få belyst, hvordan folkebiblioteket konkret understøtter læse- og it-kompetencer, mente DB’s formand Steen B. Andersen ved debatten. Han ser den økonomiske rapport som en ny grundsten for den måde og de pejlemærker, man fremover vil måle folkebibliotekerne på.

HELLEN NIEGAARD

B I B L I OT E K S P O L I T I S K TO P M Ø D E

KAN man måle kultur?

SKAL man?

Sprog og læsning er indgangen til kultur, sociale fællesskaber og kundskaber, men læser du ikke fornuftigt som 8-årig, vil det præge dig resten af dit liv. Har samfundet råd til at understøtte tidlig sprog- og læseindsats? Og har biblioteket en rolle her?

Hanne Pigonska mener ja. Læs hvorfor i hendes indslag fra DBs toppolitiske møde. nder artiklens overskrift holdt den norske professor Thomas Nordahl et yderst inspirerende oplæg på DBs 2015årsmøde. Thomas Nordahl har foretaget en del studier med fokus på læring primært over norske men også over survey-undersøgelser fra europæiske lande. Her viser det sig tydeligt, at læsning har særlig betydning for, om børn lærer.

– Jo lavere karakterer, des lavere sandsynlighed for at gennemføre ungdomsuddannelsen – Af 24-årige på socialhjælp i Norge har 2% en ungdomsuddannelse, mens 20% ingen har.

Thomas Nordahl slog fast, at rapporten ikke overdriver. Den underdriver.

Tidlig sprog- og læseindsats afgørende

Bibliotekets opgave

Der er bl.a. foretaget en evidensbaseret praksisundersøgelse, hvor man målte på børn i hhv. 4 og 7 årsalderen. De dygtigste 4årige i Norge kunne tre gange så mange ord og begreber, som de svageste 4-årige norske børn. Da man så på børnene igen som 7årige, var der den samme store forskel. Det vil med andre ord sige, at evnen til at udvikle sprog og læseforståelse lægges meget tidligt.

John Hattie, professor i læring ved Melbourne Univercity, og i øvrigt meget brugt i Danmark i forhold til synlig læring, har udtalt, at hvis du ikke læser fornuftigt som 8-årig, så holder dette resten af livet. En funktionel læser skal læse mere end 100 ord i minuttet.

Sprog og læsning er indgangen til kultur, sociale fællesskaber og kundskaber. Her er sprog tilgangen og forudsætningen, og dermed bliver læsning en forudsætning for mundtlige og skriftlige færdigheder senere i livet.

Derfor har bibliotekerne også i denne sammenhæng en endog meget stor rolle. Vi har brug for ny forskning, der dokumenterer, hvordan vi sikrer, at de løfter denne opgave bedst. Også på biblioteket er det afgørende vigtigt at vide, hvad der virker, når vi sætter tiltag i gang, som skal støtte de helt små og de lidt større børn samt de unge i at få bedre læsefærdigheder.

Som politiker finder jeg disse forhold tankevækkende. Ikke at disse forhold er ny erkendelse i Danmark, men Nordahl satte med sit indlæg fokus på læsningens betydning for børn og den betydning det har for børn i deres senere voksenliv og dermed i et større perspektiv for samfundets udvikling.

For mig er der ingen tvivl. Bibliotekerne skal i øget grad inddrages i at øge børns læsning. Naturligvis i samarbejde med folkeskolerne, men der er stor forskel på det miljø, der er på en skole, og det vi tilbyder på bibliotekerne.

De tiltag, der skal sættes ind med, skal ske på baggrund af evidensbaseret forskning. Jeg ser derfor rigtig gerne, at vi i DB som led i vores aktuelle indsatsområde Læring i højere grad har fokus på at støtte forskning til gavn for bibliotekernes udvikling.

Og ikke mindst så Danmarks børn og unge sikres ballast til at mestre deres senere voksenliv.

Matematik er også et sprog John Hattie fremdrog en undersøgelse som viste, at den vigtigste faktor for at eleverne klarer sig godt i matematik er, at børn læser godt. For ‘matematik er også et sprog’. Samtidig har en undersøgelse i Norge med fokus på betydningen af læsning ift. ungdomsuddannelse vist: – At 20% i Norge har ringe mulighed for at klare en ungdomsuddannelse

HANNE PIGONSKA (V), 1. næstformand DB Mdl. Odsherred Kommunalbestyrelse

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 3

U

17

Å R S M Ø D E 2 01 5 S E T A F T O I V A - S T U D E R E N D E

DB TOPMØDE I ÅRHUS Givende, overraskende og lærerigt, mener Kristine Højen og Jes Hansen, to studerende fra Det Informationsvidenskabelige Akademi, om deres deltagelse i landsmødet.

Deres første egentlige bibliotekskonference med både fagfolk, politikere og andre biblioteksaktører.

Kristine Højen, er ved at skrive sin bachelor på IVA, Aalborg: - Mine tanker på vej hjem fra Danmarks Biblioteksforenings Topmøde kan opsummeres til: “Hvorfor i ALVERDEN er der ingen af mine studiekammerater, der var med?”, for jeg havde netop et af de fedeste døgn i mit liv.

DB Top var på mange områder langt mere givende end meget af den undervisning, jeg har haft i mine tre studieår på IVA. Det, der rykkede allermest for mig, og det, der gør, at jeg føler, jeg har fået så meget ud af Topmødet, var muligheden for at møde og se nogle af de mennesker, der arbejder inden for den profession, jeg en dag gerne vil arbejde indenfor.

Jeg fik i løbet af Topmødet lov til at snakke med en masse uddannede bibliotekarer og udvekslede erfaringer fra dengang, de gik på Danmarks Biblioteksskole og nu. Vildt spændende at høre, hvilke fag de havde haft dengang, de gik på det institut, jeg er tilknyttet i dag.

Min dobbelte kasket til topmødet, som både deltager og studenterrepræsentant gjorde, at jeg fik mulighed for at snakke med mange. Bl.a. med en repræsentant fra Lindhardt og Ringhof omkring frivillighed indenfor forlagsbranchen, da jeg har flere studiekammerater, der gerne vil bruge deres uddannelse fra IVA til at arbejde med eller i forlag. Til festaftenen var jeg så heldig at få lov til at sidde til bords med medarbejdere fra både Axiell og Kulturstyrelsen og med en fra Tænketanken Fremtidens Bibliotek, hvilket jeg aldrig ellers ville have gjort. Derudover deltog jeg fredag i workshoppen “Hvordan kommer der læring ud af folkeskolereformen og folkebiblioteker?”Også spændende, da jeg skriver min bachelor inden for det emne.

Alt i alt jeg taknemmelig og glad for at have deltaget i DBs Topmøde og håber, at jeg får mulighed for at komme med igen i 2016. Forhåbentligt sammen med nogen af mine studiekammerater.

Jes Hansen, kandidatstuderende ved IVA, København: - Jeg vidste ikke på forhånd, hvad jeg skulle forvente af Topmødet i Aarhus, som er min første konference, hvor bibliotekerne og interessenterne rundt om dem var stærkt repræsenteret. Mi-

ne forhåndsforestillinger varierede bredt og havde op til flere stereotyper i spil. Fra en forsamling af sweaterbærende, bolsche-spisende med deres briller i snor til jakkesæts-uniformerede, overparfumerede, new-public-management forherligende typer med et cigaretetui af sterling. Hvad jeg opdagede var, at det er svært at sætte professionen bibliotekarer i bås. Det er der simpelthen for meget liv og diversitet blandt de involverede i nutidens biblioteker til.

Det, der overraskede mig mest, var, hvor meget grøde der er i den offentlige biblioteksdebat, og hvor engagerede bibliotekerne er i at gribe fremtiden, og gøre den til en styrke frem for en hæmsko. Mødetemaet ‘Biblioteket forandrer liv’ oplevede jeg netop som at være rettet imod ‘fremtiden’ med økonomirapporten fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker som katalysator og omdrejningspunkt for meget af debatten. Imponerende hvor veltalende og velforberedte mange af de involverede fremstod på scenen, og i det hele taget var det imponerende, hvor tjekket tingene var hele vejen rundt i Århus.

Særligt indtryk blandt mange fremragende oplæg gjorde to.

Paneldebatten i Valggruppe B (personlige medlemmer, mens kommunalpolitikerne gik i partigrupper) havde tre spændende deltagere i Knud Schulz, Mogens Vestergaard og Lars Bornæs.

Med hver deres take på hvordan bibliotekerne bedst ville klare sig i fremtiden ud fra deres erfaring som biblioteksledere. Talestrømmen fra panelet flød hurtigt i aktivt samspil med salen. Jeg blev en del klogere på de udfordringer, der er i at lede et folkebibliotek i dag og på de valg, man står overfor, når man skal gøre biblioteket interessant både for niche-interessenter såvel som den brede offentlighed.

Også oplægget fra Thomas Nordahl var meget lærerigt – om sammenhængen imellem det at kunne læse fra en tidlig alder og evnen til succesfuldt at fuldføre en videregående uddannelse.

Jeg kan kun anbefale at høre oplægget via db.dk, hvis man missede det i Århus.

Stor tak til Danmarks Biblioteksforening for at tage så godt imod vi studerende. Det var en udpræget fornøjelse.

Læs de to studerendes udvidede årsmødeomtale på db.dk/2015. Foto: IVA/Bodil Christensen Danmarks Biblioteksforening stod for mødegebyr og overnatning, mens IVA tog sig af rejseudgifterne.

18

B I B L I OT E K S P O L I T I S K TO P M Ø D E

LAD OS LEGE “ I LIVSTRÆETS KRONE

Med en stilfærdig og underfundig tale afsluttede kulturminister Marianne Jelved et godt DB Årsmøde. I 2014 havde ministeren fundet bibliotekspolitisk fodfæste. I år kunne hun konsolidere sine mærkesager og lægge yderligere ledetråde ud.

M

en forud for ministerens tale lå et velkomponeret og relevant årsmøde, der i sjælden grad byggede bro mellem det faglige og det politiske. Stort set alle programpunkter havde dybde og relevans. Det var dejligt at opleve tre kulturpolitikere fra henholdsvis Aarhus, Roskilde og Aalborg, der fra hver deres ståsted fulgte op på Tænketanken Fremtidens Bibliotekers rapport om bibliotekernes samfundsmæssige værdi. Det er tydeligt, at mange kommuner igen har fået øjnene op for bibliotekernes værdi som trækkraft og ressource i forhold til fællesskaber, læring, kultur, medborgerskab og mental sundhed.

Ministeren nærer en dybtfølt bekymring for tendensen til at

Det ville være skønt, hvis de stærke bibliotekskommuner, der

Jelved har før talt om litteraturens og bøgernes betydning for fællesskabet, og hun understregede ved denne lejlighed endnu engang sin store glæde over Danmark Læser og hele det kæmpe engagement, der præger dette fremstød. På årsmødet uddelte hun endnu en gang roser til bibliotekernes indsats i Danmark Læser. Ministeren kvitterede desuden for indsatserne omkring unge og demokrati samt formidling, der nu har fået sin egen pris. Dermed holder hun et spejl op for bibliotekerne, så vi kan se hvornår og hvordan, vi gør en forskel.

i disse år markerer sig, smittede af på de kommuner, der fortsat hænger i bremsen. Der er stadig kommuner, hvor der er langt imellem de fremadrettede visioner, og hvor bibliotekerne kun fylder på den politiske dagsorden, når der skal spares.

Og det er præcist det, Marianne Jelved vil.

Nytteværdi er langt fra alt. Det er centralt for mennesker, at de er i et fællesskab og bliver anerkendt som nogen, der har ret til at være med i fællesskabet. Det har afgørende betydning for os som mennesker, at vi kan spejle os i hinanden, og få respons på det vi siger og gør.

På samme måde holder Aarhus Kommune et stort spejl op for sine borgere og siger til dem: “I har fortjent et hus, som DOKK1. I søger efter svar, fællesskaber og mulige fremtider – I skal have et bibliotek, der står mål med jeres potentiale”.

ANNETTE BRØCHNER LINDGAARD Bibliotekschef, Esbjerg Kommune

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 3

Aarhus Kommune var vært for årsmødet, og inviterede os ind i et univers af overskud og store visioner. Det nye hovedbibliotek på havnefronten blev præsenteret og allerede nu, to måneder før det er indflytningsklart, kan man fornemme, at der er tale om intet mindre end verdensklasse. DOKK1 er et levende bevis på, hvad der sker, når et fællesskab sætter sig for at skue de blå horisonter. En kommune, der vil sit eget bedste, og som tør give borgerne det, de efterspørger. Før de selv ved det. Og uden at gøre rationalet til et mål i sig selv.

ville måle og veje abstrakte begreber som f.eks. bibliotekernes samfundsmæssige værdi. Tænk nu, hvis man ikke kan måle og veje den. Er det så et tegn på, at den ikke er der? – værdien altså.

19

BY G G E R I

Nye RUM i rummet Hørsholm gør det igen. Øget åbenhed, flere besøgende samt mulighed for flere aktiviteter er baggrunden for en spændende ombygning af Trommen – og endnu et bemærkelsesværdigt biblioteksrum.

I

august i år er det et år siden, Hørsholm kunne slå dørene op til sit nye kulturhus og bibliotek. Efter en tocifret millionombygning af Trommen og dens udeareal.

Arkitema Architects har stået for projektet, som har givet både bibliotek og kulturaktiviteter bedre sammenhæng og flow og skabt bygningsmæssigt større åbenhed. Indenfor står selve Trommen, den store sal, stort set uforandret, men ved nedrivning af vægge og kontorer har man åbnet byggeriet, så foyer, café og bibliotek er bedre bundet sammen, og der er på forskellig vis skabt nye rum. Mod vest har man desuden etableret en Alfabetlegeplads (Monstrum.dk) og bibliotekshave med mulighed for udeservering i relation til caféområdet. Mod øst er facaden underskåret, og huset åbnet mod byens liv.

Cirklen og supermøbler skaber nye rum Kulturhuset rummer nu også en ny multisal, Lilletrommen, til højre for foyeren og flere mødelokaler. Inspireret af trommen og dens cirkelform har man derudover skabt et nyt bibliotekstilbud med en række nye rum i rummet. Selv om biblioteket i Trommen omfatter to publikumsetager, er publikumsrummet grundlæggende set indrettet som étrumsbibliotek med en 1. sal i form af en åben balkonetage.

De nye rum-i-rummet er skabt ved hjælp af det, man fra Arkitemas side kalder supermøbler. For eksempel Bogbjerget, der og-

20

så kan bruges som scene, Eventyrhulen, Projektrummet og Vidensværkstedet – med udsigtsetage – samt Øen, hvor børne- og voksenbibliotekarer fungerer sammen. Skranken er væk. I stedet findes Servicebaren tæt ved selvbetjeningen. Baren forbinder bibliotek og café/foyer og udgør hver sin halve cirkel.

Den oprindelige biblioteksindretning var sval og præget af de hvide reoler. Nye farver er gul, orange, brun og mørkeblå og materialerne naturlige som skind og træ. Ombygningen og ændringerne er sket med afsæt i en serie input fra politikerhold, borgermøder og medarbejderprocesser.

Åbenhed og interesse Åbenheden handler også om langt flere åbningstimer – baseret på selvbetjening/det såkaldt åbne biblioteks-princip. Huset er åbent fra kl. 8 til 22 alle årets dage, mens betjeningen følger de gamle åbningstider med 11 til 18 mandag til fredag og lørdag fra 10 til 14.

Nadja Hageskou, konservativ formand for kommunens Kulturudvalg, er begejstret for det nye bibliotek. Udvalget og byrådet drøftede flere gange nødvendigheden af at gentænke Trommen.

I 2011 blev det så politisk besluttet at ombygge biblioteket og Trommen til et nyt Kulturhus Trommen.

“Vi ønskede at skabe et mere visionært og fremtidssikret hus. Et mere åbent hus med udvidet åbningstid. Det er lykkedes, og vi er rigtig glade for, at så mange flere bruger det nye tilbud”, siger

HØRSHOLM

Nadja Hageskou. Hun fortæller også, at det for nogle af de faste brugere har været lidt af en omstilling, bl.a. at børnene nu holder til i stueetagen. Men samtidig har netop denne ændring og placering af børnebiblioteket tæt på café og udearealer tiltrukket mange flere børnefamilier og ikke mindst fædre med børn. I øvrigt er der skabt et stille-rum og ved omflytning skabt bedre plads til besøgende skoleklasser og andre borgergrupper.

Den enkle runde form fra Trommen er brugt til på flere måder at give sammenhæng og identitet i den nye indretning.

Fotos af interiører: Arkitema Architects.

Skulpturelt pejlemærke

uden for byen, blev dette bibliotek ifølge en artikel i Danmarks Biblioteksforenings daværende magasin Bogens Verden af Sven Plovgaard fra Bibliotekstilsynet, dengang karaktereriset som en virkelig nyskabelse. Både hvad angår det bygningstekniske, det æstetiske og det biblioteksmæssige. Nogle årtier senere rykkede man så biblioteket ind i bymidten i to tempi og skabte her i slutningen af 1980'erne et helt usædvanligt bibliotek i det nye kulturhus Trommen. Nu er det så genskabt med fællesskab og nye platforme for øje.

I 1988 indviede Hørsholm Kommune første gang Trommen. Et kulturbyggeri i tæt forbindelse med Hørsholm Midtpunkt og indkøbscenter åbnet i starten af 1970’erne som et af Danmarks første overdækkede indkøbscentre og beliggende i bymidten for enden af byens gågade. Tegnet af den prisbelønnede danske arkitekt Knud Munk, udgør Trommen en veritabel skulptur midt i Hørsholm. Med bygningselementerne, gule og røde tegl, som brydes af blåglaserede teglbånd, har den lidt tunge skulpturelle arkitektur et let og venligt udtryk. Trommen blev da også fra start Hørsholms Kommunes nye pejlemærke.

Étrumsbibliotek siden 1950’erne

Går man i andre kommuner i ny- eller ombygningstanker? Eller trænger bibliotekets indretning til en make-over, så er Hørsholm Bibliotek bestemt et besøg værd. Kontakt i givet fald Marianne Wulff – mwu@horsholm.dk.

DBs Kulturudvalg holdt et arbejdsmøde på biblioteket i maj, og fik her en introduktion til de nye indretningselementer.

HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 3

Hørsholm har tidligt markeret sig med et anderledes, fremsynet biblioteksbyggeri. Kommunens tidligere hovedbibliotek fra 1956, tegnet af Jørgen Juul Møller og Holger Næsted, betegnes ofte som det første danske fleksible étrumsbibliotek. Med lave og glasprægede facader og en placering i et grønt område, lidt

En fabelagtig Alfabetlegeplads er med til at give biblioteket synlighed og skabe liv udendøre. Foto: Monstrum.dk.

21

100 år i tykt og tyndt med den svenske biblioteksforening To amerikanske kampagneuger USA. Siden 1958 har de amerikanske biblioteker med biblioteksforeningen ALA som indpisker og hovedsponsor haft en uge i april, hvor der i særlig grad blev slået på tromme for bibliotekssagen. Og med alle typer af biblioteker som deltagere.

I de første år fokuseredes der i denne National Library Week især på læsning og bøger. “Wake up and read”, lød det allerførste slogan således. De årlige slogans, enkelte gentaget eller varieret i forhold til foregående år, fik dog efterhånden et langt bredere sigte. Her kommer ti med appel og aktualitet også i en dansk bibliotekssammenhæng: Reading is the key; Read – keep growing; Be all you can be – read; America’s greatest bargain – the library; Get a head – start at The Library; Libraries Changes Lives; Read, Learn, Connect @ your library; Changes your world @ your library; Unlimited possibilities @ your library.

En anden spektakulær, årligt tilbagevendende begivenhed i amerikansk biblioteksvæsen er Banned Books Week. Her er det ALA’s Office for Intellectual Freedom, der i vid udstrækning står for kampagnematerialet og støber de kugler, der skal stoppe eller i det mindste dæmme op for censur af bibliotekernes materialevalg, specielt mange skolebibliotekers.

Sverige. To år efter at Norge og 10 år efter at Danmark fik en biblioteksforening, fik også Sverige et nationalt talerør for bibliotekssagen: Sveriges Allmänna Biblioteksförening (SAB). Foreningen konstitueredes på et møde i Lærerindeseminariets lokaler på Riddargatan i Stockholm 7.-9. januar 1915 under nærværelse af Folkbildningsförbundets æresformand, prins Eugen, og i august samme år afholdtes i Lund det første årsmøde.

En inspirerende kraft bag oprettelsen var i høj grad bibliotekspioneren Valfrid Palmgren (Munch-Petersen), som under en studierejse til USA var blevet glødende grebet af den på disse kanter voksende ‘library spirit’, og her havde set, hvordan den amerikanske biblioteksforening ALA havde formået at gøre sin indflydelse gældende.

Skønt flere af initiativtagerne til den nye forening kom fra de videnskabelige biblioteker, blev fokus ret hurtigt tippet til især at beskæftige sig med folkebibliotekernes ve og vel. Hvilket formentlig var en af grundene til, at forskningsbiblioteksverdenen allerede i 1921 etablerede sin egen organisation, nemlig Svenska Bibliotekarie Samfundet (SBS). Først i år 2000 fusionerede denne forening med SAB til Svensk Biblioteksförening (SB). I det jubilæumsskrift, der, med Margareta Lundberg Rodin som redaktør, er udgivet i anledning af jubilæet, er et helt kapitel da også viet SBS. Samme år, som SAB oprettedes, udsendte bestyrelsen et opråb, hvor alle med interesse for biblioteksvæsenets udvikling, men især bibliotekarer og medlemmer af landets biblioteksbestyrelser, opfordredes til at slutte op bag foreningen. I det blev foreningens formål angivet til at give nye impulser og ny kraft til biblioteksarbejdet. Men også at arbejde for, at bibliotekarstandens ønsker tillagdes større vægt. Fra det første årsmøde kom der li-

Lånekort til purunge skotter Skotland. Intet er vigtigere end at sikre, at ethvert barn kan læse ordentligt. En dårlig læseevne kan forfølge mennesker i hele deres voksenliv og forhindre, at de udnytter deres potentiale.

Sådan lød skoleminister Nick Gibbs begrundelse for den britiske regerings beslutning om at tilskynde alle folkeskoler til at forsyne deres elever med et lånekort og medlemskab af et bibliotek fra 7-8-årsalderen.

Det er dog langt fra tilstrækkelig, hvis det står til den skotske kulturminister Fiona Hyslop. Hun har lagt sig i spidsen for et forsøg med allerede fra fødslen at give Skotlands borgere et lånekort.

For på denne måde at få børn og deres forældre til fra det tidligst mulige tidspunkt at opdage, hvad bøger og læsning kan give af glæder og fremme af menneskelig udvikling.

I en kommentar til projektet medgiver Fiona Hyslop, at der også i Skotland er lukket biblioteker i de senere år – alene fra 2008 til 2013 har 3,6 % måttet dreje nøglen om. Men det er trods alt langt færre end i England (7,9%), Wales 7,9% og Nordirland 11,5%).

22

En glad førstegangslåner på Central Library i Edinburgh. Foto: Radarsmum67/Flickr CC

gefrem en udtalelse adresseret til landets biblioteksbestyrelser om, at de, der arbejdede på bibliotekerne, burde modtage en rimelig godtgørelse for deres indsats, og at dette i længden var en forudsætning for udviklingen af landets biblioteksvirksomhed.

Ret hurtigt nedtonedes dog anden del af formålet. Blandt andet fordi bibliotekarerne organiserede sig fagforeningsmæssigt.

Bibliotekerne er “grundbulten i folkbildningen och den demokratiska utvecklingen”, noterer SAB’s nuværende formand, Calle Nathanson, adm direktør for Folkets Hus og Parker, i sit forord til omtalte skrift. “Till det mänskliga ordets trygga beredskap och värn”, lyder den noget højstemte titel, hentet fra det digt, Karl Asplund skrev i forbindelse med foreningens 25-årsjubilæum i 1940. Nu genoptrykt først i skriftet.

At det biblioteksvæsen, den svenske biblioteksforening gennem de mange år har slået til lyd for, skal have en samfundsforandrende og demokratifremmende rolle, er da også, hvad der som en undertone glider gennem flere af bogens bidrag. Og noget, der ved årtusindskiftet førte til en stribe teser om bibliotekernes rolle og opgaver i den demokratiske proces: Mötesplats i tid och rum; Grogrund för delaktighet; Uppleva, leva sig in i, leva samman; Utsikt, insyn, insikt, åsikt; Kunskapsväg till makt; Mångfald och möjligheter; Frizon för alla.

Samtlige bidragydere til jubilæumsskriftet har været eller er stadigvæk involveret i biblioteksforeningens arbejde, som ansatte i foreningsapparatet eller på formands- og bestyrelsesplan. Noget, der formentllig er medvirkende til, at foreningens fortjenester i hvert fald ikke undervurderes. Uden at det dog udarter til et glansbillede.

Generelt gælder dog, at jubilæumsskriftets 13 artikler er velskrevne og giver et solidt og indgående, ind imellem ligefrem underholdende billede af foreningens organisatoriske forhold, mærkesager, interne bråvallaslag og udadvendte indsats i relation til den kultur- og samfundsudvikling, der gennem de hundrede år har præget biblioteksverdenen. Af tidsskriftet BBL, det internationale engagement, den bibliotekariske metier og lønog arbejdsforhold. Som bilag bringes oversigter over alle dem, der i tidens løb har modtaget en af SAB’s/SB’s mange priser og plaketter, bl.a. Årets Bogbuspris og Niels Holgersson- og Elsa Beskow-plaketterne.

Af et indslag i jubilæumsbogen om foreningens relation til Bibliotekstjänst (Sveriges pendant til Bibliotekscentralen/DBC i Danmark) fremgår det, at SB som hovedejer af denne virksomhed i 2003 solgte 50% af sine aktier for i 2008 helt at trække sig ud af BTJ. Det fik SB i alt 221 mio. sv. kroner ud af.

Det er derfor en i økonomisk henseende særdeles velkonsolideret forening, der nu lægger sine første hundrede år bag sig. Hvad det betyder for den fremtidige indsats, afholder Inga Lundén, tidl. stadsbibliotekar i Stockholm og SB-formand fra 2009-14, sig klogeligt fra at spå om. For, som hun skriver i bogens udgangskapitel: “Om fremtiden ved man bare én ting med sikkerhed.

Den bliver aldrig, som man har forestillet sig”. Men samtidig understreger Inga Lundén, at den fremtidige biblioteksudvikling og SB’s rolle i den jo i vid udstrækning afhænger af, “hvilket samfund, vi ønsker os for vore børn og deres børn”. Selv er hun ikke i tvivl. Det skal være et samfund, hvor den frie adgang til information fortsat sikres og styrkes. Og det samfund må vi kæmpe for allerede nu, slutter hun.

© Jacob Forsell

“

För mig och jag hoppas för 90 procent av svenska folket, är biblioteket ett hem som rymmer allsköns lycka. Det man har fått på bibliotek är en lycka som är omätlig. Jag skulle vilja skrika till dem som bestämmer ifråga om nedläggningar: Rør inte biblioteken!

BIBLIOTEKSKOMPASSET RUNDT ved PER NYENG

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 3

Sagt af den svenske børnebogsforfatter ASTRID LINDGREN

23

O R D - O G L I T T E R AT U R F E S T I V A L

ORDKRAFT – ET REELT TILLØBSSTYKKE Snapshots fra NORDKRAFT

Forårets femte omgang Ordkraft rykkede med sin store mediebevågenhed for alvor ord- og litteraturfestivalen ved Limfjorden ind i den seje kerne af danske litteraturbegivenheder.

Program 2015 cementerede således både projektets levedygtighed og viste også, at leg-med-ord og læselysten har det godt og lever fortrinligt i Nordjylland og Vendsyssel.

Over tre dage, fra torsdag den 9. til lørdag den 11. april, blev der diskuteret, læst op og talt bøger og forfatterskaber til den helt store guldmedalje på Nordkraft i Aalborg.

24

Fra Johnny Hefty over WUWU til Benny Andersen De kom i hundredvis, ja i flere tusinder – og de kom i alle aldre. Med sin brede målgruppe rækker Ordkrafts program fra de yngste børn, over skolebørn og unge til voksne i alle aldre. Og de var der.

Med et veloplagt sprogshow gav Aalborgs rap-regent Johnny Hefty og Ordet På Gaden – og kendte jyske rappere – den fuld gas på åbningsaftenen med masser af rap, rim og poetry slam i Kedelhallen godt suppleret af nye lokale talenter. Og WUWU – det for børn og på ipad ved forfatteren Merete Pryds Helle inviterede på

O R D K R A F T 2 01 5

tredjedagen de små og deres forældre til WUWU-sammenkomst og familielørdag med interaktiv fortælling på ipad’en.

Imens stimlede de ældre aldersklasser sammen til en snak med Benny Andersen og en smagsprøve på hans musik – arrangeret af Fokus KulturKlub.

Ordkraft åbnede den 9. april på 75-årsdagen for Danmarks besættelse, hvilket bl.a. afspejlede sig i flere programpunkter og i et indslag med Poul Henningsens sang, “Man binder os på hånd og mund”, sunget af Ulla Henningsen.

Funky Fredag Konceptet er unikt for landets litteraturbegivenheder og retter sig direkte til folkeskolens mellemtrin. Dette års Funky Fredag samlede allerede tidligt fredag morgen 600-700 børn og deres lærere til en særdeles aktiv orddag. Arrangørerne inviterer hvert år 5.-6.klasser fra hele regionen til et møde med sprogets og bogens verden. Efter god musik blev der budt på møder med interview med forfattere, hver i ca. 30 minutter. Herefter fik børnene selv mulighed for at stille spørgsmål. I kedelhallen lagde de ud med Daniel Zimakoff efterfulgt af Glenn Ringtved og Kirsten Sonne Harild.

Ikke bare de gode historier fik plads. Der var også afsat tid til debat om at være Ung på kanten i 2015 – hvad laver man, hvilke bekymringer og tanker har man om fremtiden? De unge kom fra 8. klasse i Asaa, Hirtshals, Brønderslev, Vesthimmerland, Frederikshavn, Thisted og Aalborg og havde lavet egne korte lommefilm som optakt til det hele.

De kendte forfattere stod i kø

De nye forfattere Kan man lære at være forfatter – at skrive, lød et spørgsmål undervejs fra en skoleelev. Svaret blev ja – det handler selvfølgelig om disciplin og teknik, men samtidig om sans for sproget og for at se de gode historier omkring én. Og så, nå ja – en bunke held til at fange opmærksomheden hos et forlag. Hvis man da ikke satser på at blive selvudgiver. Konkret bød Ordkraft på forfatterskoleindslag på flere niveauer. Brønderslev Forfatterskole havde en stand, hvor man hver dag kunne møde nogle af Brønderslev Forfatterskoles tidligere elever, som fortalte om deres oplevelser.

South Gate Society – School of Creative Writing, Nordjyllands nye svar på Forfatterskolen, havde på både stand og forfatterworkshops for 18-25 årige. Som forsmag til den egentlige forfatterskole kører der nu et projekt i Ordkraft-regi, som er støttet af Region Nordjylland. Skolen tilbyder – udover online-work-shops – seks seminarkurser hvert semester og en 1. og en 4.-årig uddannelse. Det er håbet, at den nye uddannelse kan starte efter sommerferien. Ansøgningsperioden 1. marts til 30. juni.

Se mere på TheSouthGateSociety.com.

Ordets fascination – vi gør det igen Bag Ordkraft står centrale spillere fra Aalborgs kulturliv, ikke mindst Aalborg Bibliotekerne, der har en stor rolle i både forberedelser og gennemførelsen. Midt under Funky Fredag tog to af Ordkrafts bagmænd fra Aalborg Bibliotekerne – Kirsten Boelt, leder af det biblioteksfaglige område, og Ove Hesselbjerg Rasmussen, bibliotekar og projektleder for Ordkraft – sig tid til en kort snak med Danmarks Biblioteker om Ordkraft og om bibliotekets andel i sagen. Og om hvorfor biblioteket er med.

– Det ligger lige til højrebenet, siger Kirsten Boelt. Ordkraft er et sted og et arrangement, som viser alle afskygninger af sproget. Og alt, hvad der sker her på Ordkraft, ligger i klar forlængelse af bibliotekernes ønske om at formidle litteraturen.

Vel at mærke i forhold til alle aldre af biblioteksbrugere. Derfor har Ordkraft også en lidt anden struktur end de fleste andre litteraturaktiviteter med en stor en del af

Nordkraft, tidl. energiforsyning, kulturhus.

programmet rettet mod skolerne og deres elever. Det er en helt bevidst prioritering.

Også vores samarbejde med folkeskoler og andre parter her i Aalborg og i Region Nord.

– En anden væsentlig ting er, tilføjer Ove Hesselbjerg Rasmussen, vores samarbejde med regionens biblioteker. De lægger med lokale arrangementer op til Ordkraft og bidrager til den brede interesse og deltagelse. Trods den endog meget omfattende arbejdsindsats, som ord- og litteraturfestivalen også kræver af bibliotekerne og deres medarbejdere, er de begge entusiastiske og ser allerede frem til Ordkraft 2016.

Årets iværksætter og gennemslagskraften Kun få dage efter den store ord-, sprogog litteraturfestival Ordkraft var afviklet fik den et anerkendende klap på skulderen, da Rotary-klubberne i Aalborg udnævnte Ordkraft Festivalen som modtager af Rotarys iværksætterpris.

Den kunne også have fået en pris for sit ekstraordinært gode lokale partnerskab.

Bag foreningen Ordkraft står således stort set alle aktører i det nordjyske medie- og kulturliv, og sammensætningen af foreningens styregruppe og dennes kompetencer demonstrerer nok bedre end mange ord, hvorfor det er lykkedes Ordkraft at slå igennem – ikke bare i det nordjyske, men også i resten af landet.

I styregruppen sidder p.t.: Jørgen Pyndt, formand og tidligere TV2 Nord, Kirsten Boelt, mediechef, Aalborg Bibliotekerne, Kim Harboe, marketingdirektør NORDJYSKE Medier, Per Jensen, redaktør TV2 Nord, Ernst Trillingsgaard, direktør Aalborg Kongres & Kultur Center, Marianne Knudsen, redaktionschef DR Nordjylland, Jens Lohfert Jørgensen, adjunkt Aalborg Universitet, Jens Uggerhøj, direktør Uconnect Aps og Ove Hesselbjerg Rasmussen, bibliotekar og projektleder for Ordkraft. Og mange andre samarbejdspartnere står bag det store arrangement.

HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 3

En flot buket af landets store og aktuelle forfattere var også draget til Nordkraft for at fortælle om deres seneste udgivelse.

Helle Helle fortalte om Hvis det er, Jesper Stein om Akrash, Iben Mondrup om Godhavn, Lone Hørslev om Dyrets år, mens Kirsten Thorup og Katrine Guldager var inviteret til samtale om ‘den store roman’ og deres flerbindsværker. Mange andre var også i Aalborg – Leif Davidsen, Peter Øvig Knudsen, Åsne Seierstad for blot at nævne nogle få. Endvidere flere forfattere med relationer til det nordjyske – bl.a.

Knud Sørensen, Per Gammelgaard og Claus Mørkbak Højrup samt Carsten Jensen, der tilbragte en del af sin barndom i Aalborg. Han blev interviewet af journalist Charlotte Rørth om sin kom-

mende roman, Den første sten, som er en fortælling fra Helmand og udkommer til november.

25

B I B L I OT E K S U DV I K L I N G

Mange har et bud på biblioteket i fremtiden, få har for hele det næste århundrede. Aslak Sira Myhre, ny mand i spidsen for Norges Nationalbibliotek og landets biblioteksudvikling gav sin version på Svensk Biblioteksförenings 100-årsjubilæum under Biblioteksdagarna 2015. Med en fast tro på bibliotekets relevans og gennemsyret af norsk kampvilje og kulturelt entreprenørskab.

Elsebeth Tank rapporterer.

Efter at have lyttet til Biblioteksdagarnas fredags ‘key-note’ med den ambitiøse overskrift “Bibliotek for det næste århundrede”, kvitterede en fyldt sal med sjældent, begejstret applaus. Det højt værdsatte bidrag blev leveret med passion og fremtidstro af Norges nye Nationalbibliotekar, Aslak Sira Myhre, som talte lige ind i mange, lettere rådvilde, svenske bibliotekarhjerter. Myhre tror på de trykte bøgers berettigelse og udlånet af samme de næste 50 år. Alligevel konstaterede han, at forestillingen om det analoge bibliotek er knyttet til det 20. århundrede, og at den oprindelige idé om folkebiblioteket som nødvendighed ikke kan eller skal genoplives.

Google vs Biblioteket

Sted for dannelse og kulturelle eksperimenter Myhre bragte også andre perspektiver centralt ind i refleksionerne om folkebibliotekernes fremtid. F.eks. biblioteket som dannelsesinstitutionen, der kan tage ansvar, skabe sammenhænge, være lokalsamfundets lim og eksperimentere uden kommercielle hensyn. Eller biblioteket som mødeplads og kulturel arena, hvor mennesker kommer af lyst og engagement, ikke af nødvendighed, for en sådan nødvendighed findes ikke længere.

Reducér ikke bibliotekarrollen Helt på tværs af den danske bibliotekstrend, der overdrager stadig mere ansvar

til frivillige medborgere, mente Myhre, at de fleste mennesker foretrækker at være tilskuere fremfor at skulle ses, høres og involveres, når de holder fri. Han advarede også imod at reducere biblioteksrollen ved først og fremmest at forstå folkebibliotekerne som leverandører af kultur og læring, målrettet såkaldt svage samfundsgrupper. Samlet set mente han, at pointen stadig er folkebiblioteker som vidensog kulturinstitutioner for alle, hvor man kommer af lyst, blandt andet fordi der bydes på faciliteter som spisesteder, scener og store variationer af programvirksomhed.

- Er der så noget nyt under solen, spurgte en svensk kollega mig, da vi var på vej ud af salen efter brandtalen? Måske ikke, men det var og er inspirerende at møde en afklaret stemme båret af norsk kampvilje og kulturelt entreprenørskab.

ELSEBETH TANK eTank.nu

Med en baggrund som historiestuderende, journalist, ungdomspolitiker og drivende kraft bag udviklingen af Oslos succesrige ‘Litteraturhus’, tiltrådte Aslak Sira Myhre stillingen som øverste chef for Nationalbiblioteket i november 2014. Nationalbiblioteket står i Norge for biblioteksudvikling generelt efter nedlæggelsen af den norske ABM-styrelse.

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 3

Årsagen er først og fremmest internettet og digitalisering; men i Myhres optik spiller overfloden af digitale og tilgængelige informationer ikke bibliotekerne af banen, tværtimod. Store mængder af viden kræver biblioteker og bibliotekarer, der kan håndtere, navigere i og formidle på et

demokratisk grundlag og være garanten for offentlig indsigt og kontrol.

“Bibliotekarerne skal tilsammen være bedre end Google til at søge og formidle fra verdens data”, mente Myhre. For på den måde kan bibliotekerne fungere som påkrævet korrektiv til de dominerende søgemaskiner, der behandler og formidler informationer på nettet i et uigennemskueligt, kommercielt funderet informationshierarki, som, fremfor andet, giver os de svar, Google tror, vi er villige til at betale for.

Vi kan ikke fuldstændig forlade os på søgemaskiner, der uden offentlig kontrol, lagrer vores digitale spor og savner ydmyghed overfor begreber som indholdsmæssig kvalitet og relevans. Tiden kalder på store, samarbejdende, digitale bibliotekssatsninger, som f.eks. det norske nationalbiblioteks omfattende digitaliseringsprojekt, sagde Myhre.

Aslak Sira Myhre. Foto: Thomas Wiborg

FREMTIDENS BIBLIOTEK SET FRA NORGE

27

BY G G E R I

DANMARKS

TILLYKKE til Randers som har få Marianne Jelveds landsdækkende ve Danmarks bedste læsekommu ambassadører og udfarende bibli

Kulturhavn Gilleleje byder på boliger, butikker, biograf og bibliotek Med et ønske om at styrke Gillelejes udvikling står Gilleleje Brugsforening med direktør Lars Corfitzen bag et storstilet byudviklingsinitiativ på Sjællands Nordkyst. Foreningen ønsker ikke at se byen forfalde, men føler tværtimod et medansvar for, at byen udvikler sig og har derfor sat sig i spidsen for et flere hundrede millioner kroner stort byggeprojekt. Kulturhavn Gilleleje A/S er et 100% ejet datterselskab af Gilleleje Brugsforening.

Målsætningen er klar: “At Gilleleje i mange år endnu vil fastholde og udbygge sin position som en toneangivende by på Nordkysten. Denne position kan kun op-

retholdes, såfremt vi investerer i vores fremtid. En fremtid, som vi mener indeholder en by, der aktivt inkluderer sine borgere og sit opland, tiltrækker investeringer fra resten af landet, udbygger sit handelsfundament og konstant videreudvikler og eksperimenterer med sit kulturelle udbud.”

“Noget af det fantastiske ved at læse en bog er de efterfølgende samtaler, hvor vi hører hinandens tanker og refleksioner.

Det styrker vores forståelse for hinanden og skaber på den måde fællesskaber. Med Nordbyen Læser har man formået at skabe en kulturforandring og gjort læsning relevant for en målgruppe, der sjældent gik på opdagelse i litteraturen”. Sådan hedder det i motiveringen fra et uvildigt dommerpanel under Danmarks Læser.

Kulturminister Marianne Jelved, der besøgte Nordbyen i december, er begejstret for læseinitiativet fordi “man i Randers har haft fællesskabet omkring læsningen i centrum”.

Man har allerede taget en etape 1 i brug med dagligvarebutikker, boliger og sundhedshus. Etape 2 omfatter bibliotek, biograf og kulturbro og er lige gået i gang.

Etape 3 med torvemarked og flere boliger forventes klart i 2016. Følg projektet på kulturhavngilleleje.dk. /HN

Kåre V. Poulsen, redaktør DR, fra dommerkomitéen, overrækker diplom til bibliotekschef Lene Byrialsen

Om Nordbyen Læser

Fotos: Skovhus Arkitekter

28

Projektet, som løb i perioden 15.8.2014 til 1.3.2015, henvendte sig til Randers Kommunes kvarter Nordbyen. Læseambassadører har bragt litteraturen med sig til områdets beboere på flere måder. De har blandt andet kunnet møde skønlitteraturen under fællesspisning med oplæsning, bogcaféer, læseklubber og bålfortællinger. For litteraturen bliver lettere at gå til, hvis man kan tale med andre om det.

Man har også kunnet møde forfattere, hente gratis bøger i rullende pop up-biblioteker rundt omkring i bydelen eller på dens grillbarer eller vaskekældre. For som aktørerne siger: “Hvad skal man lave, mens man venter på bussen eller på tørretumbleren? Man læser da en bog – og snakker med nogen om den bagefter”.

DA N M A R K L Æ S E R – R A N D E R S

BEDSTE LÆSEKOMMUNE

ået æren for projektet Nordbyen Læser. Som et led i kulturminister e kampagne Danmark Læser har 12 kommuner konkurreret om at bliune. Prisen gik til den østjyske kommune bl.a. for dens lokale læseoteksinitiativer, der fik gang i fælles læsning i en hel bydel.

Eksempel på hvordan lokalområdets træer var fyldt med bøger

Tine Vind, kontorchef i Kulturstyrelsen, Adnan Barzange, Nordbyen (lokal deltager i projektet) og borgmester Claus O. Jensen (V), Randers Kommune

Læseambassadørerne, frivillige fra Nordbyen, som læser litteratur i forvejen og gerne ville give glæden ved læsning videre, er blevet fundet og klædt på til indsatsen i et otte ugers fælles forløb på biblioteket.

Fortsættelse følger

- Der vil fortsat være læseaktiviteter i nordbyen. Præcist hvordan og i hvilket omfang kan vi ikke sige endnu, men vi vil fastholde kontakten og fortsætte det gode samarbejde, hvor det er muligt. Biblioteket vil fortsat forsyne fuglekasserne med bøger, og understøtte de forskellige oplæsningsinitiativer med litteraturforsyning.

Derudover har vi nogle nye projekter, som vi lægger i Nordbyen. En Nyhedslæseklub for kvinder. Fædreklub – inden for rammen ‘demokrati og medborgerskab’, der skal udvikles initiativer med fædre.

Præcist indhold og profil kendes ikke endnu. Endvidere Kulturkufferter, som vi er med i, og her har vi tre fritidshjem i Nordbyen som målgruppe.

Ros til Randers og bibliotekets rolle “Med projektet Nordbyen Læser og med

en grundlæggende tro på, at der i litteraturen ligger noget forløsende for alle, er Randers gået praktisk til værks og har formået at flytte bibliotekets og andre samarbejdspartneres kompetencer ud af biblioteket til folk i Nordbyen. Det har ikke alene mindsket den geografiske, men også den mentale afstand til de gode læseoplevelser!,” understreges det i lykønskningen fra Danmarks Biblioteksforening ved direktør Michel Steen-Hansen. Også Bibliotekschefforeningen ønsker Randers tillykke med titlen. Foreningens formand Mogens Vestergaard udtaler: “Vinderprojektet fra Randers illustrerer, hvorledes bibliotekerne spiller en fremtrædende rolle i styrkelsen af borgernes læselyst i kraft af stærke biblioteksfaglige kompetencer, en solid forankring i lokalområderne og tæt samarbejde med lokale aktører.” /HN

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 3

Lene Byrialsen, bibliotekschef for Randers Bibliotekerne, er glad: “Nordbyen Læser har bragt biblioteket i spil uden for dets vante rammer, og vi og alle samarbejdspartnerne er meget stolte over, at lysten til at læse vokser i et område som Nordbyen, hvor der normalt ikke læses så meget – og ikke mindst fordi vi nu kan kalde os Danmarks bedste læsekommune.”

Lene Byrialsen fortæller til Danmarks Biblioteker, at man i Randers holder fast i de gode erfaringer.

Direktør Erik Mouritsen og borgmester Claus O. Jensen samt vicedirektør Morten Lautrup-Larsen, Kulturstyrelsen, ved fuglebur med litteratur

29

SERVICE TIL LÆSEHANDICAPPEDE

ORDBLINDE ER VELKOMNE PÅ BIBLIOTEKET bundet med ordblindhed, og hvad man skal lægge vægt på i bibTidligere blev ordblindhed opfattet som et uddannelsesmæslioteksbetjeningen. Herefter kan man dykke ned i rapporten og sigt problem, som kunne ‘behandles’ ved hjælp af specialunfå en mere detaljeret beskrivelse af ideerne. Målsætningen har dervisning. Nyere forskning har været med til at ændre forværet at udvikle et praktisk værktøj, at videregive og samle inståelsen af ordblindhed til at være mindre medicinsk og mere formation og at beskrive de udfordringer, mennesker med ordsocial. blindhed støder på.

Nu forsøger man i højere grad at støtte med mere kreative De nye guidelines er baseret på accept og respekt. Håbet er, at løsninger og alternative måder at læse og skrive på i stedet for at mennesker med læsevanskeligfokusere på at lære at læse og stave korrekt – i mange tilfælde til heder får en anden opfattelse af ingen nytte. biblioteker, at de får lyst til I et sæt nye guidelines fra at læse og til at bruge alle IFLA kan man få idéer, finde tilbud, bibliotekerne de eksempler og forslag til, har. hvordan man identificerer biblioteksbrugere med ordDet har været spændende blindhed, hvordan man at være med i arbejdshenvender sig til dem, og gruppen bag de nye guihvordan man forbedrer bibdelines. Danmark har lioteksbetjeningen. Fokus er meget at bidrage med – ikfolkebiblioteker, men mange ke mindst letbib.dk har af forslagene og anbefalingerne været en inspirationskilde kan forhåbentlig også inspirere ligesom de tidligere guideliandre bibliotekstyper. nes, som den danske biblioDet er IFLA-sektionerne Litekar Gyda Skat Nielsen brary Services to People with blandt andet står bag.

Special Needs (LSN) og Libraries Serving Persons with Biblioteksbetjening af mennesker med ordPrint Disabilities (LPD, som blindhed kræver målrettet indsats. Nye revi- Dansk oversættelse har udviklet et sæt nye guiderede og udvidede guidelines fra den inter- I løbet af 2015 udsendes en dansk oversættelse i samardelines. Der er tale om en helt nationale biblioteksorganisation, IFLA, har bejde med Danmarks Bibliony udgave af de tidligere guifokus på folkebiblioteker, men de praktiske teksforening. Den engelske delines fra 2001. Projektet er forslag vil også kunne anvendes i andre udgave af rapporten og tjekgodkendt og støttet af IFLA bibliotesktyper. listen kan downloades fra projektmidler.

IFLAs hjemmeside.

Vidensbank Formålet med de nye guidelines er at hjælpe biblioteker med at etablere biblioteksbetjening af mennesker med ordblindhed og andre grupper med læsevanskeligheder. De er tænkt som et arbejdsredskab til både det erfarne og mindre erfarne bibliotekspersonale med eksempler på god praksis samt en vidensbank med baggrundsinformation. Vidensbanken vil blive løbende opdateret med nye eksempler på god praksis og ny viden om ordblindhed. Oplysningerne vil være tilgængelige via IFLA’s hjemmeside på www.ifla.org/lsn

Praktisk værktøj Start med at få et hurtigt overblik ved at bruge tjeklisten. Her præsenteres en oversigt over de læsevanskeligheder, der er for-

30

Mit håb er, at de nye guidelines vil inspirere endnu flere danske biblioteker til at gøre biblioteksbetjeningen af mennesker med læsevanskeligheder til et indsatsområde i samarbejde med eksterne partnere ikke mindst på uddannelsesområdet.

HELLE MORTENSEN Corresponding member af LSN til 2017

Downloads: ifla.org/files/assets/lsn/publications/guidelines-for-libraryservices-to-persons-with-dyslexia_2014.pdf ifla.org/files/assets/lsn/publications/dyslexia-guidelineschecklist.pdf

K U LT U R T I L B Ø R N

Cato Thau-Jensen har illustreret kulturkufferten, der kan bruges til at lege teater med. Foto: Mette Udesen, Kulturstyrelsen

Kulturkufferter sikrer børn kontakt med kunst og kultur H

ele 1.600 kulturkufferter med bøger, film og et kulturpas til lokale tilbud er på vej ud til dagtilbud, indskolinger og til børn med udfordringer i boligområder i otte kommuner: Hjørring, Mariagerfjord, Randers, Horsens, Vejle, Aabenraa, Sønderborg, Odense og Helsingør. Disse kommuner har fået støtte til at sende kufferterne ud. I Kulturministeriet er der afsat fire millioner til en ny pulje til kulturkufferterne.

Kufferternes indhold er sammensat i samarbejde med eksperter på området, og kulturpasset giver adgang til mindst fem forskellige kulturoplevelser, hvoraf nogle også til forældre og søskende.

Flere kommuner har mulighed for at søge om en bevilling, næste ansøgningsdeadline er 1. oktober. Man kan i øvrigt læse mere om kufferter og pulje på kulturstyrelsen.dk/kulturkuffert.

Kulturkufferten er en del af Marianne Jelveds Børn- og ungestrategi fra maj 2014. Dens mål er på forskellig vis at understøtte alle børns kunst og kulturoplevelser, også dem, der ellers ikke kommer på museum eller møder kunst og kultur. Strategien er opdelt i tre målgrupper: Små børn, Skolebørn og Unge. Ministeriet har i alt afsat 40 mio. kroner til relaterede initiativer. Se mere på kum.dk/temaer/boerne-og-ungestrategi/om-boerne-ogungestrategien.

“

ANN POULSEN Specialkonsulent, Kulturstyrelsen

DBs faglige næstformand, Kirsten Boelt, siger om projektet: Det er et fantastisk godt initiativ, som vil ramme mange børn.

Børns møde med og fordybelse i kunst og kultur er vigtige byggesten til dannelse og er helt uundværlige, som del af et godt børneliv. Dejligt med nye muligheder for samarbejde omkring kunst og kultur mellem de institutioner, hvor børnene er mange timer, og bibliotekerne.

Danmarks Biblioteker 2015 - nr. 3

Kulturminister Marianne Jelved fortæller om projektet: - Børn har mange forskellige vilkår og muligheder i deres liv. Når de møder kunsten, er de på lige fod. Man kan se, høre, føle på den og opleve den umiddelbart. Det kræver ikke særlige bogsproglige eller fagsproglige forudsætninger. Kunst og dens æstetik er en sensitiv vej til læring, erkendelse og erfaring. Med kulturkufferten vil jeg gerne medvirke til, at alle børn får muligheden for at deltage i de fællesskaber, der opstår, når de møder kunsten, taler om den og sanser den.

Det begynder med børn

31

Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!