Danmarks Biblioteker nr. 2, 2016

Nr2. 2016

DANMARKS BIBLIOTEKER

ODENSE: DERFOR SATSER VI PÅ MUSIKKEN! Velkommen til Horsens & DB Topmøde 2016 • Den udfordrede musikbetjening Kulturkonference i Flensborg: Tænk kultur & biblioteker som udviklingsdynamo Mogens Brabrand om DBC, DBB og fremtiden • Fra kartotekskort til Linked Data Leder: Biblioteket i prime time

LEDER Forside: Odense, der har en stærk tradition for et godt og selvstændigt musikbibliotek, har til huse i byens gamle stationsbygning.

I nær fremtid rykker man sammen med hovedbiblioteket, når dette renoveres og udvides få gadenumre væk. Foto: Odense Bibliotekerne.

BIBLIOTEKET I PRIME TIME Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 20 årg., nr. 2 april 2016 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 2: 15 juni 2016 Tidligere numre og artikler Se www.db.dk Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.000 ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, kst. bibliotekschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand, Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Inge Dines (A), Ikast-Brande, Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, John Larsen, biblioteksleder, Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg og Martin Lundsgaard-Leth, kultur- og biblioteksleder, Ikast-Brande

Forleden råbte min kone fra stuen, at jeg skulle komme og se DRs populære udsendelse Hammerslag. Programmet var nemlig på besøg i Herning, og naturligt nok var TVholdet taget ind på byens nye bibliotek for at vise hele byens sjæl samlet i et hus. En historie vi ofte fortæller i bibliotekskredse, men som altså også er værd at fortælle i prime time i et af DR’s mest populære programmer.

Herning kommune har valgt at bruge biblioteket strategisk. Og har tænkt i synergi med erhvervslivet ved at lade biblioteket rykke ind midt i den skrantende del af gågaden. At flytte det ellers velfungerende hovedbibliotek – den mest besøgte kulturinstitution med 300.000 årlige besøg – fra industriområdet til bymidten var et godt træk og gav stor lokal begejstring. Det nye bibliotek midt i byen øgede samtidig ‘omsætningen’, så det nu har ½ mio. besøg om året. Noget, det omkringliggende handelsliv nyder godt af, og et kulturtilbud, som stadig flere borgere bruger.

Herning Hovedbibliotek virkeliggør og understøtter kommunens idé om et kæmpestort, moderne forsamlingshus, som byens borgere strømmer til. Til stedets café, kulturarrangementer eller for at lære og finde viden og nye kulturoplevelser. Her lader de sig inspirere og møder andre. Og så er der masser af bøger, som er systematisk placeret i den underste etage – også kaldet (For)dybet.

En tænkning i biblioteket som den moderne formidlingsinstitution, der skaber rammen om menneskers møde, og som faciliterer oplevelser, læring og kulturel aktivitet, er ikke bare guld værd i omsætningsperspektiv. Det er også en udvikling, vi ser mange andre steder i landet, hvor man tilfører bykernen ny dynamik og omskaber det fysiske bibliotek, så det står tidsvarende og attraktivt og fungerer som borgernes foretrukne kultur- og mødested.

Biblioteket spiller en vigtig rolle i mange menneskers liv og er jo også landets mest besøgte kulturinstitution. Men biblioteket spiller også en stadig mere central rolle i kommunernes udviklingsstrategier, hvor man nu stadig flere steder inddrager biblioteket i byplanlægningen og bruger biblioteket til at skabe en positiv udvikling og levende byer.

Noget også DB Kulturkonferencen i Flensborg sidst i februar understregede.

Biblioteket tilbyder en hverdagskultur, som spiller en vigtig rolle for det enkelte menneske, men bibliotekets rolle rækker langt ud over den dannende rolle for den enkelte. Biblioteket styrker evne og lyst til at lære og læse, til at bruge digitale ressourcer – noget samfundet nyder godt af. Biblioteket som det rum, hvor mennesker mødes bliver stadig vigtigere i en digitaliseret verden. Og biblioteket kan så dertil spille en aktiv rolle i kommunernes udviklings- og bosætningsstrategier.

Den rolle skal vi styrke og synliggøre på den politiske dagsorden. Det vil også være et vigtigt tema på det bibliotekspolitiske Topmøde i Horsens den 14.-15. april, hvor jeg ser frem til debat om, hvordan vi styrker vores fælles dagsorden og biblioteket!

INDHOLD Hvad sker der med musikken? Trods sidestilling med bøger i biblioteksloven synes betjeningen pt. ude på et hastigt nedadgående skråplan i bibliotekernes formidling og samlinger. Læs hvorfor Odense modsat de fleste andre satser stort på musikken. Og læs indslaget med Susanne Buus-Pedersen, som kommenterer tendenserne ’set fra min egen stol’.

Det giver endog rigtig god mening at investere både politisk og biblioteksfaglig opmærksomhed og ressourcer i kultur, og i særdeleshed i biblioteker. Læs hele reportagen fra DB Kulturkonferencen i Flensborg, der også byder på nye indspark til formidlingen i Litteraturen bryder grænser.

DBC runder et skarpt hjørne i oktober. Følg med i virksomhedens opgaver – se interview med direktør Mogens Brabrand Jensen.

Alt kan lade sig gøre i Horsens: Velkommen til DB Topmødets værtsby.

2

Biblioteket i prime time

5

Kulturpris 2016 til Høeg & Ikast-Brande

6

Alt kan lade sig gøre i Horsens Lisbeth Christensen

8

Krimimessen Horsens 2016 Morten W. Rasmussen

10

Klip fra DB Kulturkonference 2016 i Flensborg Kulturen som udviklingsdynamo.

Muligheder og grænser Hellen Niegaard

13

Hvordan bryder litteraturen grænser?

Martin Lundsgaard-Leth

14

Med litteraturen i Flensborg Peter Høybye

15

Bibliotekskompasset rundt Per Nyeng

16

25 år med DBC Interview med Mogens Brabrand Jensen Hellen Niegaard

19

Fra kartotekskort til Linked Data Leif Andresen

20

Musikken og biblioteket Derfor satser Odense på Musikbiblioteket Jens Winther Bang Petersen

22

Musikken og biblioteket

22

Den udfordrede musikbetjening Vejen frem Susanne Buus-Pedersen

24

Mange biblioteker brøler højere end et enkelt Sonja Ibach Nissen

27

Er tiden inde til en lovrevision?

Nanna Kann-Rasmussen og Elsebeth Tank

28

BIMUS viser vejen – partnerskab i Roskilde Naja Bjørn Nielsen

31

Livlig debat blandt bibliotekscheferne Naja Bjørn Nielsen

33

I stadig front for DB Lone Knakkergaard er gået på pension Kirsten Boelt

34

Travlt år med flere store udfordringer for IVA Per Hasle

Hellen Niegaard

Klar-parat-start. DB Kulturkonferencen åbner lige om lidt

... 10

Musikfyrtårnet i Odense tilbyder også lydstudie og øverum

... 20

Stærkt medarbejderdrevet fællesskab gi’r inspiration/ressourcer ... 28

De beds bedste te forslag dig forslag ttil il di g

%$#"! $ " " " " $ $ " ! #" " $ " $ ! " " " # " "$ $ " ! ! " "$ # # " ! $

"$ " " "$ " $ " "

" " " " " " $ $ # # "

# # "

" " "$ "$ " " "$ "$

2016.

2 016.

" " "

" $ " " # # " # " $" " " ! "$ " " " " " " " " "!! "

V I DE N T I L VIDEN E TIL E JJE VE – V

DBC as Tempovej -11 T e empovej 77-11 2750 Ballerup 2750 B allerup

Tlf.: 86 6 77 77 Tlf.: 44 8 Mail: dbc@dbc.dk c@dbc.dk Mail: db WWW.DBC.DK WWW.DBC.DK

A K T U E LT

Holdet bag Mit rum for læring og oplevelser: Hans Erik Pedersen, Peter Høeg og Martin Lundsgaard-Leth modtog Biblioteks- og Kulturforeningen i Region Midtjyllands Kulturpris af en begejstret formand, Steen B. Andersen (A).

Foto: Tom Laursen.

Kulturpris 2016 til Høeg & Ikast-Brande Banebrydende litteratursamarbejde hædret med Kulturpris Torsdag den 17. marts kunne Steen B. Andersen, som formand for Biblioteks- og Kulturforeningen i Region Midtjylland, på foreningens generalforsamling på Herning Hovedbibliotek med stor glæde uddele regionens kulturpris til den verdenskendte danske forfatter Peter Høeg, Ikast-Brandes Bibliotek og Nørre-Snede Skole.

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 2

”Jeg er stolt over at kunne overrække prisen til jer for Mit rum for læring og oplevelser. Wow var min reaktion, første gang jeg hørte om projektet”, lød det bl.a. i formandens tale til årets prisvindere.

Prisen på 10.000 kroner fik treenigheden for projektet Mit rum for læring og oplevelser. ”Jeres indsats er banebrydende og nytænkende”, lød det fra formanden, der fandt projektet forbilledligt i sin komposition af lokale kræfter og et godt skolebibliotekssamarbejde. Og Peter Høeg for modigt

at give sig i kast med 7. klasses unge – ik- Såvel Kultur- og biblioteksleder Martin ke altid ’lige den letteste årgang at arbejde Lundsgaard-Leth som skoleleder Hans Erik med’.

Pedersen var glade for prisen og som Lundsgaard-Leth understregede ”Nu gælPeter Høeg bor i Nørre-Snede og kastede der det om at få de gode erfaringer bredesig med stort engagement ud i kommu- re ud.” nens bibliotekssamarbejde med skolens 7. klasser. Resultaterne: Ikke alene har for- Ikast-Brande projektet er en del af et større løbet knyttet skolen og biblioteket tættere projekt omfattende samarbejde mellem sammen, men nok så vigtigt har det givet biblioteker og skoler. Struer, Lemvig, Re’eleverne fantastiske oplevelser med litte- bild, Thisted, Skive, Nyborg og Ikast-Branratur, som de vil bære med sig videre i li- de samt Sydslesvig har deltaget. vet’, lød det ved den festlige prisoverræk- Danmarks Biblioteksforening har siddet i kelse. følgegruppen for projektet, der er støttet af ”Det drejer sig om at lade bogen så at sige Slots- og Kulturstyrelsens udviklingsmidtrænge ind i kroppe og hjertet og virke dér ler og af Danmarks Biblioteksforenings i stedet for udelukkende at gøre læsningen Fond til en studierejse til Finland, tidligere til et intellektuelt eller mentalt ærinde”, omtalt i bladet. sagde Peter Høeg, der også fortalte, at det hele for ham var startet én dag, da han var HELLEN NIEGAARD på ’Martins bibliotek’ og de faldt i snak.

5

V E L KO M M E N T I L HO RS E N S

... Europæisk Middelalder Festival, Teaterfestival, Bruce Springsteen, Holmboe Festival, MakerSpace, sprogindsats til små børn o.m.a. blomstrer på bibliotekerne og i Horsens Kommune

ALT KAN LADE SIG GØRE I HORSENS Horsens, værtsby for DB Bibliotekspolitisk Topmøde 2016, er nu Jyllands hurtigst voksende kommune og en stærk profil også på kulturfronten.

Kulturelt samlingspunkt med fokus på læsning og digitale kompetencer, lyder visionen for bibliotekerne.

V

elkommen til Horsens! Horsens Kommune har gennem de seneste 10-15 år været inde i en rivende udvikling – med kraftig vækst og masser af dynamik. Horsens Kommune er nu Jyllands hurtigst voksende kommune med sine godt 86.500 indbyggere, og på landsplan er det kun Furesø Kommune og Københavns Kommune, der vokser hurtigere end Horsens.

I mange år var Horsens mest kendt for sit statsfængsel, og byen havde et ry som kriminel og nedslidt industriby. Der var negativ befolkningstilvækst, og for mange virksomheder og borgere var byen et ‘no choice’. Horsens var ikke et sted, man etablerede virksomhed eller slog sig ned for at bo.

Fra fængsel- til kulturimage En helt bevidst satsning på et forbedret image og dermed bedre muligheder for vækst i antallet af borgere, arbejdsplader og virksomheder har imidlertid medvirket til en forrygende forvandling fra “grim ælling” til “smuk svane”.

En forvandling, der for alvor tog fart fra år 2000 og årene efter, 6

da Horsens kunne invitere til unikke koncerter med blandt andet Bob Dylan, David Bowie, Elton John, Poul McCartney, R.E.M., Madonna, Rolling Stones, Depeche Mode, AC/DC, U2, Bon Jovi, Deep Purple, Metallica, One Direction og Bruce Springsteen (juli 2016).

Krydret med de årligt tilbagevendende festivaler – blandt andet Europæisk Middelalder Festival, Teater Festival, Blues Festival, den klassiske Holmboe Festival samt en fantastisk populær litterær Krimimesse – har Horsens Kommune et enestående ry for, at store arrangementer håndteres med professionalisme og entusiasme ud fra devisen: I Horsens løfter vi i flok.

Horsens Kommune er og skal være en vækstkommune. Brandingen af Horsens skaffer ikke vækst i sig selv, men et positivt image kombineret med lave hus- og grundpriser, beliggenhed ved motorvejen og tæt ved Aarhus, gode servicetilbud, smuk natur og masser af kultur er et rigtig godt miks i forhold til at skabe vækst i bosætning.

Å R E T S T O P M Ø D E V Æ R T S BY

Bibliotekerne Udover hovedbiblioteket i Horsens tilbyder kommunens biblioteksstruktur lokalbiblioteker i Brædstrup, Gedved, Hovedgård, Østbirk, Søvind og på Endelave. Alle biblioteker har betjent åbningstid, og herudover er fire selvbetjente biblioteker.

Det nyeste selvbetjente bibliotek ligger i Gedved, hvor biblioteket er flyttet fra et klasselokale på skolen til et nyistandsat Kultur- og medborgerhus. Det har givet mulighed for langt flere aktiviteter, og besøgstallet er tredoblet det første år.

Kulturelt samlingspunkt med fokus på læsning og digitale kompetencer Der arbejdes til stadighed på at gøre bibliotekerne til lokale kulturelle samlingspunkter, bl.a. gennem en lang række aktiviteter såsom arrangementer og kurser for borgerne. Bl.a. har man i flere år arbejdet aktivt sammen med kommunen i forhold til at styrke borgernes IT-kompetencer og med biblioteket som vigtig medspiller omkring IT-vejledning. Et andet af bibliotekernes helt store indsatsområder er naturligt nok at bidrage til at fremme alle borgeres læsning, og der er etableret læsegrupper og forskellige typer samarbejder bl.a. med uddannelsesinstitutionerne.

I fællesskab med Dagtilbuddet og Sundhedsplejen bidrager bibliotekerne til at sætte fokus på en tidlig sprogindsats over for de alleryngste børn. Aktuelt er vi i færd med at iværksætte en række nye initiativer, bl.a. tilbud om læseinspiration til alle forældre til 1-årige børn. Desuden en omfattende biblioteksservice til dagplejere i en række byområder. Det sidste projekt følges af en forsker, og resultaterne forventes at kunne måles i 2017/18.

greres til en række andre IT-systemer, f.eks. CPR-data, økonomisystemer, digital post og SMS-services. Både i Aabenraa og i Horsens er der arbejdet intenst med at gøre systemet flyveklart, så det kan tages i brug af andre folkebiblioteker i løbet af foråret 2016.

Bibliotek og borgerservice fusioneres På det organisatoriske område har byrådet tidligere besluttet at samorganisere bibliotek og borgerservice inden for samme administrationsområde, og nogle borgerservicefunktioner i Brædstrup ligger nu på biblioteket. I forbindelse med budgetaftalen for 2016 blev det besluttet, at bibliotek og borgerservice fusioneres. Processen er i fuld gang i en planlægningsgruppe, som bl.a. har til opgave at beskrive formål og vision for den nye fælles organisation.

Fremtidens Bibliotek i Horsens Kommunens nuværende hovedbibliotek blev etableret i Tobaksgården i 1988 i forbindelse med lukningen af Petersens & Sørensens Tobaksfabrik få år før. Indretningen bærer præg af byggeriets industrielle fortid og er indrettet til omkring 600 medarbejdere og tobaksproduktion, og ikke altid lige hensigtsmæssig i forhold til overskuelighed og moderne biblioteksvirksomhed. Højt på ønskesedlen står derfor et tidssvarende nyt bibliotekshus, og det skal indtænkes i udviklingen af Horsens by. For som Horsens borgmester siden 2012, Peter Sørensen (A), formulerede det i et stort interview med Danmarks Biblioteker i 2014: ”Biblioteket er nemlig ikke bare en fantastisk institution, det er også et klart økonomisk aktiv.”

Cicero frontløber Horsens kommunes biblioteker er sammen med Aabenraa Bibliotekerne frontløbere på det nye bibliotekssystem Cicero, som i de kommende år skal dække ca. 98 % af alle danske folkebiblioteker. Systemet er designet, så det gerne skulle give forbedringer på langt sigt i og med, at det er et ’åbent’ system, der kan inte-

LISBETH CHRISTENSEN Bibliotekschef Horsens Kommunes Biblioteker

Horsens kommunes biblioteker i tal 2015 – anslåede tal Fysiske udlån Download af e-bøger og netlydbøger

497.523

Besøg Hjemmesidebesøg Besøg til arrangementer for voksne og børn, incl. Krimimessen Kursusdeltagere

299.000 349.990

34.109

11.400 890 Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 2

7

KRIMIMESSEN HORSENS 2016 Højdepunkter fra årets festival for krimi og spænding 12.-13. marts

K

rimimessen 2016 er overstået – med stor succes. En messe som vores byder på en sand overflod af indtryk, arrangementer, foredrag og interviews med nogle af ikke bare Danmarks, men også verdens største krimiforfattere. Horsens Fængsel er en perfekt ramme for denne store litteratur-event, der i år slog rekord og tiltrak over 6.000 besøgende. Vi oplevede mange skæve, sære, sjove eller kloge højdepunkter i løbet af weekenden. I år lærte vi bl.a., at man godt kan skrive en krimi i en lastbil, og at Dennis Jürgensen ved et og andet om fugle.

Den kinesiske forfatter Mai Jia flankeret af kulturminister Bertel Haarder og Horsens borgmester Peter Sørensen. Foto: Horsens Bibliotek.

Kulturminister Bertel Haarder stod for den officielle messeåbning i år. Ministeren fremhævede sin begejstring for krimigenren og trak et par litterære tråde ud til Poe og Dostojevskij.

Haarder afslørede også, at han så krimigenren som væsentlig funktion i forhold til at berette om skyggesiderne af et samfund, og at han som læser i øvrigt er ret ligeglad med, hvem morderen er.

Norske Gunnar Staalesen fulgte efter med en jubilæumstale for Krimimessen og tog publikum med på en rejse tilbage til messens første år på Horsens Ny Teater. Dengang som nu arrangeret af Horsens Bibliotek. Efter talen drog Staalesen og en stor del af publikum ned til Gyldendals stand, hvor der blev budt på en spritny Varg Veum-snaps, brygget på urter fra Bergens omegn – den var go’.

8

Årets forfattersamtaler er utallige og startede med et miks af kendte danske forfattere som f.eks. Sara Blædel, Leif Davidsen og Jesper Stein, og nogle af de nye og mere ukendte her i landet som f.eks. den kinesiske thrillerforfatter Mai Jia. Han udgives dog i millionoplag i hjemlandet og har netop fået sin første roman Afkodet udgivet på dansk. En spændende fortælling om Kina gennem det 20. århundrede før og efter Kulturrevolutionen, om det kinesiske efterretningsvæsen og Rong Jinz-hen, et matematisk geni, der blandes ind i en verden af koder og kontraspionage.

På messens otte parallelle scener er der stor forskel på stemningen. I Magasinet er der som en gloende smeltedigel med masser af stande til forlag, boghandlere og f.eks. Litteratursiden samt tre åbne scener. De andre steder er den mere intim, og publikum, forfattere, anmeldere og andre mediefolk kommer meget tættere på hinanden. F.eks. i fængslets gamle Gymnastiksal, i værkstederne Trykkeriet og Snedkeriet eller i Forsamlingshuset, hvor man kunne opleve ét arrangement og én stemme ad gangen. Hvis man da ikke lige skulle en tur i Arresten og besøge caféen eller af sted og opleve en af messens prisuddelinger; Sara Blædel fik eksempelvis den nystiftede Publikumspris.

Palle Rosenkrantz Prisen, årets bedste krimi/spændingsbog 2015, gik til Gard Sveen for Den sidste pilgrim, Harald Mogensen Prisen fik Ane Riel for Harpiks, mens debutantdiplomet gik til Finn Halfdan for Et nødvendigt offer. Ulrik Langen fik også diplom for Tyven – den utrolige historie om manden, der stjal guldhornene.

Det var 15. gang Krimimessen slog dørene op for krimifans, 10. gang på Fængslet, og der var over 100 danske og udenlandske forfattere og over 200 programpunkter fordelt på to dage.

Det hele startede uden for murene, hvor forventningsfulde krimifans mødte op lørdag morgen kl. 9.30, og folk strømmede ind.

Der er altid en vrimmel af mennesker, der er klar til at sikre sig en plads til netop deres yndlingsforfatter. Folk kommer fra hele landet, nogle endog i stopfyldte busser. Kom og oplev det hele selv i 2017. På gensyn den 1. og 2. april!

MORTEN W. RASMUSSEN Horsens Bibliotek

Ses vi til topmødet toopmød p ø et i april? appril?

Systematic har udgivett en temaa temaavis kssystem om det Fælles Bibliotekssystem. dt andet læ I denne kan man blandt læse om visionerne og planernee for frem fremtiden. earning N Download Library & Learning News på .da.systematic.com www.da.systematic.com www

Klip fra DB Kulturkonference 2016

KULTUREN SOM UDVIKLINGSDYNAMO MULIGHEDER OG GRÆNSER Med lige knap 140 deltagere var der fuldt hus og super god stemning i mødesalen på Dansk Centralbibliotek i Flensborg hele torsdag den 25. februar. Danmarks Biblioteksforenings store kulturkonference planlægges og arrangeres af DB Kulturudvalg hvert andet år i samarbejde med den lokale værtsby.

I år altså Flensborg ved Dansk Centralbibliotek, hvis ledelse og medarbejdere på alle måder kræsede op omkring de mange politikere, biblioteks- og kulturfolk, som havde valgt at drage over grænsen til Sydslesvig.

Bliver kulturen og biblioteket i medie- og barristasamfundet mere overflade og mindre kultur? Giver det overhovedet mening at satse på kultur? lød det i invitationen til kulturkonferencen.

Byudvikling, kunst, kultur og bibliotek kobles nemlig stadig oftere sammen, når kommunerne tager fat på de store byfornyelser.

Et bibliotek som for tiden samtidig udfordres af nye opgaver, inddragelse af frivillige og formidlingen af nye formater som f.eks. e-bøgerne. Derfor har vi fundet det vigtigt at se nærmere på både kultur og biblioteker, lød det bl.a. i velkomsten fra Nadja Hageskov (C), formand for DB Kulturudvalg og formand for sport-, fritid- og kulturudvalget i Hørsholm om dagens konfe-

renceprogram. Dette blev også i version 2016 afrundet af kulturindslag i form af tre litteraturoplevelser.

Kim Andersen (V), formand for Folketingets Sydslesvigudvalg, bød velkommen til regionen, mens Christian Jürgensen, formand for Dansk Centralbiblioteks bestyrelse, bød velkommen på biblioteket. Det rundede i januar de 125 år og er i dag er midt i en større nytænkningsproces under ledelse af bibliotekschef Jens Henriksen og souschef Anni Søndergaard.

Se fotos, video og hent oplæggene fra konferencen på: www.db. dk/kulturkonference2016.

Tør vi gå linen ud og reelt satse på placemaking? Bevidste brobyggende visioner holder byens borgere sammen. Dagens keynotetaler kom fra SDU, og temaet var Placemaking – deltagelse, demokrati og transformation.

Når vi indretter vores byrum, ude som inde, tilrettelægges de ofte ud fra en idé om frivillig selvregulering. Det kan man med en reel placemaking-strategi udfordre og bruge meget mere målrettet til at skabe gode rammer for borgerinddragelse og -fællesskab, påpegede Hjørdis Brandrup Kortbek, kulturforsker ved SDU, i sin introduktion til begrebet placemaking og dets iboende muligheder. Afgørende er, at man som bibliotek og kommune vil/tør udfordre ‘politi-logik’, når man etablerer et fælles offentligt rum. For når der tales om borgerinddragelse i bibliotekssammenhænge, sker det nemlig ofte ret kontrolleret. Der er sjældent tale om fuldstændig åbenhed over for byens borgere, snarere om udvalgte, ‘inviterede’ grupper blandt borgerne. Det kan meget let blive (for) pænt og appellere mindre til folk. Ligesom det slet ikke inviterer f.eks. ikke-brugere indenfor.

Dagens to meget livlige panelsessioner startede med et temaindslag fra hver af de tre paneldeltagere efterfulgt af fælles debat med indspark fra salen og moderatorer. Begge panelrunder viste, hvordan der, trods store aktuelle udfordringer i medieudviklingen, de mange nye biblioteksopgaver og en stram økonomi, er god mening i at investere både politisk som faglig opmærksomhed og ressourcer i kultur og i særdeleshed i en offensiv og bevidst udadvendt biblioteksudvikling.

Hjørdis Brandrup Kortbek 10

D B K U LT U R K O N F E R E N C E 2 01 6

Nadja Hageskov (C)

En styrke og nødvendig kraftkilde i lokalt fællesskab og identitetsskabelse såvel som i bosætnings- og integrationspolitik. Sådan lød skudsmålet om biblioteket som et sted med væsentlig kulturpolitisk værdi i en digital tid. Både i formiddagens session, Forventninger, muligheder og grænser?, og i sessionen om Lærings lab, community center og maker spaces – hvor går grænsen? blev betydningen af kultur og biblioteker som aktiver i strategisk samfunds-, by- og kommuneplanlægning understreget. Ikke mindst i en digital tid.

Også i en digital tid er der brug for biblioteket og dets særlige rolle som et væsentligt åbent, fælles sted. For den digitale tid skaber endnu større klassedeling i samfundet. Anke Spoorendonk (SSW), justits-, kultur- og europaminister for delstaten Slesvig-Holsten, fortalte om statens konceptuelle kulturpolitik og kulturplan, hvor man tager fat på de brudflader, der er i et område med flere kulturer og sprog. Foruden tysk og dansk tales der i Slesvig-Holsten også frisisk og dertil kommer et romamindretal, så ‘fokus på kultur er nødvendigt for, at vi kan være sammen alle sammen, og at alle kan være med i demokratiet’, sagde Spoorendonk. Bibliotekerne som fælles mødested, åbne for alle spiller en vigtig rolle i den udvikling, hvorfor man meget målrettet har arbejdet for at få en bibliotekslov.

- Det handler om at udbygge landets kulturelle infrastruktur og om at udbygge bibliotekerne, så alle generationer og samfundslag tilgodeses.

Modsat hvad planlæggere og politikere regner med, betyder nemlig også kultur, f.eks. biblioteker noget for folk generelt. Michael Moos-Bjerre, Mogens-Bjerre & Lange, præsenterede

Anke Spoorendonk

Moos-Bjerre

Fra venstre Christian Jürgensen og Jens Henriksen hilser på Kim Andersen (V)

analyser af kultur- og fritidslivs betydning for kommunal bosætningstrategi ud over skatteniveau og f.eks. børneinstitutioner.

Hele 57% angiver, at det har betydning for dem, at der er biblioteker i lokalområdet, 44% angiver at kulturtilbud som f.eks. lokale bibliotekstilbud har en betydning for, hvor de har lyst til at bo, mens 41% angiver at kulturelle tilbud som f.eks. et bibliotekstilbud i lokalområdet har betydning for, om de vil blive boende.

’Vi ser kulturen som løftestang i forhold til fælles identitetsskabelse og er meget bevidste om, at vi i Vejle lever med integration på flere måder’. Det handler om at skabe frugtbare relationer. Dan Skjerning (A), formand for Børne- og familieudvalget i Vejle, gav sit bud på kulturens betydning i relation til integration. Fra kommunesammenlægningen mellem Vejle og fire kommuner over lokale Balkan-erfaringer til expat-grupper og dagens flygtningesituation. Kunsten rummer et universelt sprog og udfordrer grænser. Her er det legalt at se tingene på forskellig måde. Det kræver, at man løsner op og åbner sig for andre: Det er afvæbnende. Kulturen er altid i forandring, også i en digital udvikling, identitetsbegrebet forandrer sig, men det gør ikke kulturen og dens mødesteder som bibliotekerne mindre vigtige.

Er bibliotekets egenværdi truet? Alle offentlige institutioner i dag må forholde sig til mange forskellige samfundshensyn.

Samfundet så komplekst, at de ikke kan nøjes med kun at forholde sig til én (oprindelig) samfundsopgave. Biblioteket kan ikke længere udelukkende ‘fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet’ ved udlån af materialer. Det skal som andre også gøre noget mere. Nanna Kann-Rasmussen, forsker ved

Dan Skjerning

Nanna Kann-Rasmussen 11

D B K U LT U R K O N F E R E N C E 2 01 6

Lena Bruun

Johs Poulsen

Det Informationsvidenskabelige Akademi/Københavns Universitet, mener i princippet sagtens, at biblioteket kan bære både udviklingen af maker spaces, læringslabs og community centers. Nemlig lige præcis eksempler på, at bibliotekerne prøver at vise dels nye opgaver, de kan løse, men også at de kan løfte den opgave, de er sat i verden for at løse på tidssvarende måder. Hvis samfundet ikke kun efterspørger boglig viden, men også performative eller entreprenørielle kompetencer er maker spaces vel et godt bud på, hvordan oplysning kan se ud anno 2016.

Biblioteket i andre rum eller ‘Biblioteket ind i rummet – ind i Ragnarock’. Danmarks Rockmuseum hedder nu Ragnarock.

Museet for ungdom, kultur og rock i Roskildebydelen Musicon lige over for Roskilde festivalpladsen. Det åbner 30. april i år, og her fortælles om rocken som ungdommens sprog. Sammen med en ny lokal højskole, som åbner ved siden af, skal vi være et bydelsfaciliteringssted, fortalte Lena Bruun, vicedirektør Ragnarock.

Biblioteket spiller en kæmpe rolle, som vores partner i forhold til at lave et lokalt community-center. Vi formidler i 11 temaer.

Vi genopfinder os selv her – både museet og biblioteket. Der er ikke tale om et bofællesskab, men ét sted. Faktisk er en forrygende pointe i relation til den aktuelle kassationsdebat: Vores kernefortælling. Vi kan her begge tilføre substans, sætte indhold ind og kuratere. Det skal ikke handle om genstande eller materialer, men om formidling for både os og for biblioteket. Mit indspark til jer: Vær skarpe på, hvor I som bibliotek vil hen!

Vi har brugt biblioteket aktivt til at være en game-changer. Vi har alle et billede af, hvad biblioteket var engang, det har vi forhåbentlig alle steder forladt i dag. Det vil være meget, meget mærkeligt, hvis man ikke i et biblioteksvæsen forholdt sig til hele medieudviklingen, og til hvordan vi kommunikerer med hinanden. Det kaster vores biblioteker sig stærkt ind i, inkl. bidrager med simpel rådgivning til borgerne, om hvordan man klarer sig digitalt i dag fra NemID til avanceret søgning. Dermed kan

Dagen afsluttedes med en guidet bytur

man som borger klare sig bedre og deltage i den demokratiske debat, fremhævede Johs Poulsen (B), formand for Kultur- og fritidsudvalget i Herning. Biblioteket er for os helt afgørende i forhold til at sikre folkeoplysning og dannelse, og det for flere og flere. Vores politiske målsætning: Vi vil have et bibliotek, som er helt i top, udviklingsorienteret og tør gå nye veje. Vi besluttede os derfor for få år tilbage til at flytte vores velfungerende centralbibliotek fra et yderområde ind i bykernen og i et gammelt supermarked skabe et superduper driver bibliotek. For biblioteket kan om noget give byudviklingen en vitaminindsprøjtning, og her har biblioteket været en helt afgørende spiller med stor vækst i besøg, og som dynamo for ny levende gågade.

n Det nye fælles narrativ: Der er al god grund til for alvor at drøfte biblioteket, dets kultur- og litteraturformidling samt folkeoplysningsprojektet anno 2016. For selv om der, som det blev fremhævet under debatten, er rigtig mange gode historier at fortælle om stærke nye lokale initiativer og perspektivrige nye bibliotekstilbud – fra Ragnarock i Roskilde til Hernings nye hovedbibliotek – så savnes en fælles offentlig bevidsthed omkring værdierne i det moderne bibliotek.

I Horsens på DB Topmødet 14.-15. april fortsættes dialogen, lovede DB formand Steen B. Andersen (A). Med debat om det moderne bibliotek, biblioteksloven og den ny fælles, nationale strategi, som Slots- og Kulturstyrelsen tog de første spæde skridt til i 2015. n Litteraturen, dens betydning og formidling af den lagde beslag på programmets tre sidste indslag. Inklusiv uddeling af Bibliotekernes Forfatterpris (Edvard Pedersens Forfatterpris) til en særdeles glad prismodtager Stine Pilgaard, se omtalen på de følgende sider.

HELLEN NIEGAARD Fotos: Tim Riediger

L I T T E R AT U R F O R M I D L I N G DB Kulturkonference 2016

HVORDAN BRYDER LITTERATUREN GRÆNSER?

Søren Fanø, der har trådt sine barnesko i Flensborg og er student fra Duborg Skolen, har en lang akademisk karriere bag sig. Hans forskning har fokus på børnelitteratur, børns læsning og mødet med litteratur. Fanø er cand. pæd, DPU 2001 og har en Master i børnelitteratur fra 2011.

I dag er han lektor ved VIA UC i Aarhus og sidder bl.a. i Kulturministeriets Børnelitteraturpriskomité.

Foto: Tim Riediger

Søren Fanø om oplevelser og nærvær i mødet med litteraturen.

P

å trods af det sene tidspunkt på en lang konferencedag fik mine erfaringer med Søren Fanø, denne snurrige og vidende mand, mig på forhånd til at rykke nysgerrigt frem i stolen.

andre kulturer og tider og – det vigtigste – udvikle den narrative fantasi: ‘it can transport us, while remaning ourselves, into the life of another’.

Det er ikke hver dag, der er tid til og mulighed for at høre et inspirationsindlæg om “Hvordan bruges litteraturen til at bryde grænser?” Fanø kender jeg fra Ikast-Brande Biblioteks samarbejde med forfatteren Peter Høeg på Nørre-Snede Skole i 2015.

Det overraskede mig ikke, at Søren som afslutning på ‘citatrejsen’ inddrog litteraturprofessor Marianne Stridsens ord om, at “Litteraturen er en stillekupé i vores højhastighedssamfund, hvor du kan synke ind i en verden og møde noget levet liv, som du kan bruge til at vende tankerne indad. Bogen har et kæmpe dannelsespotentiale som mødested for os mennesker..”.

For mig var det en stor inspiration at høre om litteraturen i tilknytning til det at være menneske. Litteratur er for mig at se ikke – kun – sprog og tekst i en ‘konstrueret’ verden. Litteratur handler også om livet, og om det at være menneske. Her er det biblioteket skal gøre sig gældende og blive tydeligere i landskabet. Mødet med og samtalen med andre om litteratur kan med fordel ske på biblioteket – eller udenfor biblioteket, initieret af biblioteket (hvis ansatte ved noget om emnet): I børnehaven, på skolen, det sociale boligbyggeri eller forsamlingshuse.

Søren Fanøs indlæg foldede sig ud som et essay. I et højt tempo tog han konferencedeltagerne med ud på et fascinerende flyvende tæppe vævet af mange års læseforskning, oplæsning og udvalgte citater om litteratur og læsning. Han lagde ud med en pointe om, at læsning ‘kræver og giver’ en viden om verden, tekster og sprog. Noget af det, som litteratur kan, er, som Astrid Lindgren har sagt, at oprøre og ‘ruske op i en sjæl som ellers sover’. Vi skal kunne græde og blive bange – børn og voksne.

Peter Høeg taler om, at bogen imødekommer et ønske om et

“I litteraturen findes en indsigt om individet og kollektivet, som man ikke finder noget andet sted.” Jan Kjærstad MARTIN LUNDSGAARD-LETH Kultur- og biblioteksleder Ikast-Brande

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 2

møde mellem mennesker: ‘Litteraturen er et instrument til at etablere kontakt mellem dig og mig’. Søren Fanø er her inde på litteraturens potentiale i forhold til de eksistentielle spørgsmål i livet og stiller spørgsmålet: Hvorfor vi overhovedet skal læse?

For filosoffen Martha Nussbaum er svaret, at litteraturen kan (ud-)danne os som demokratiske med- og verdensborgere. Litteraturen er med til at udvikle kritisk tænkning, give os viden om

13

L I T T E R AT U R P R I S E R DB Kulturkonference 2016

MED LITTERATUREN I FLENSBORG Stine Pilgaard og Bibliotekernes Forfatterpris Litteraturprisen på 50.000 kr. uddeles af Edvard Pedersens Biblioteksfond, der fra i år lægger særlig vægt på nye forfattere, der er brudt igennem og tegner lovende for fremtiden. Det er landets bibliotekarer, der har peget på Stine Pilgaard blandt ti kandidater, der er udvalgt med samarbejdspartneren litteratursiden.dk.

Foto: Tim Riediger

Valget var tydeligvis populært i salen, som fuldt ud bakkede op om nomineringen og talen holdt af Litteratursidens chefredaktør Lise Vandborg. Hun fremhævede bl.a. Pilgaards knivskarpe dialoger, nærvær og evne til at møde læserne, hvor de er i et kærligt billede af vores samtid og relationer: “Stine Pilgaard og hendes to romaner er ikke som en landevej uden kroer. Der er masser af oaser, hvor man kan stoppe op og grine, græde, kigge på stjerner eller nedsvælge en stor fadøl. Det er svært ikke at føle sig ramt af hendes prosa, som er både sarkastisk og til tider tragikomisk.” Lise Vandborg introducerede prismodtageren som en charmerende, litterær performer.

Det tog ikke mange sekunder for den tydeligt glade Stine Pilgaard at overbevise salen om netop det, da hun i sin tak for både pris og talen udbrød “Nu tør jeg næsten ikke sige noget” og bekendte, at prisen også er et stort skulderklap for hende, fordi den gives på et tidspunkt “hvor jeg endnu er i tvivl om, jeg overhovedet er forfatter”. Hun fik også takket bibliotekarerne for deres enorme engagement, når hun møder op og læser op af sine bøger Min mor siger og Lejlighedssange på landets biblioteker.

Hendes efterfølgende oplæsning bekræftede billedet af en humoristisk forfatter, der ironisk spidder sine personer med hverdagsscener, de fleste kan spejle sig i, men her leveret med et kærligt tvist.

Stine Pilgaard - en populær vinder af den store litteraturpris

Riebnitsky og skriveprocessen

Litteraturen afrundede en flot kulturkonference i Flensborg, da Stine Pilgaard fik Bibliotekernes Forfatterpris 2016 og charmerede salen med sin takketale og oplæsning, mens Anne-Cathrine Riebnitzsky spændende fik fortalt om processen bag hendes seneste værk Orkansæsonen og stilheden.

Anne-Cathrine Riebnitzsky kom derefter på scenen og præsenterede sig i flot kjole og stort hår som den nye Erling Jepsen med henvisning til hans rygskadeafbud til konferencen dagen forinden. Hun var en mere end værdig afløser, der også talte til salen om bibliotekarernes vigtige rolle i formidlingen: ‘Hvem ville sige nej til at tale for jer’. Hendes indlæg drejede sig især om den seje proces med at skrive Orkansæsonen og stilheden, hvorefter hun læste et par passager til en opmærksom sal, der tog godt imod hendes budskab om, at “der mangler lykkelige ægteskaber i dansk litteratur”, hvilket hun fik underbygget med en byge af gode eksempler.

Alt i alt en fin og populær introduktion til den levende litteratur og to kvindelige forfattere, der på hver sin måde lover spændende og underholdende for fremtiden både i teksten og på scenen!

PETER HØYBYE Vicechef Roskilde Bibliotekerne

14

Fra hellige skrifter til hebraisk rock Jerusalem. Et af Mellemøstens mest ansete og righoldige biblioteker – Israels Nationalbibliotek på Givat Ram campus ved Hebrew University – levede i flere årtier en så hensygnende skyggetilværelse, at det var på nippet til at lukke. Også selvom det var en uadskillelig og væsentlig del af det jødiske folks nyere histo-

rie. Biblioteket blev etableret i 1892 som det første offentlige bibliotek i Palæstina med det jødiske samfund som målgruppe.

Fem år senere afholdt The World Zionist Organization sin første kongres i Basel med det formål at få oprettet et “hjemsted for det jødiske folk” i Palæstina. I 1925 blev biblioteket fusioneret med universitetet, dengang ledet af den berømte filosof Samuel Hugo Bergman.

Efter proklamationen af staten Israel i maj 1948 i Tel Aviv blev biblioteket stærkt støttet af den nye nations første præsident, David Ben-Gurion, bl.a. i forbindelse med en gennemgribende affotografering af historiske hebraiske manuskripter. En samling, der i dag rummer 120.000 sjældne dokumenter, kopieret fra 1000 samlinger rundt omkring i verden.

Sine rige, enestående samlinger (5 mio. bind) til trods – ikke bare når det gælder jødisk litteratur og kulturarv, biblioteket rummer også en af verdens største islamiske samlinger – så faldt besøgstallet støt og stadigt. Især efter at universitetets afdelinger for humaniora i 1981 blev overflyttet til dets andet campus på Mont Scopus, og biblioteket dermed blev fysisk afskåret fra en væsentlig del af sit faglige bagland.

gave at vende den synkende skude. I en rapport fra komiteen to år senere lød konklusionen: “Biblioteket skal simpelthen genfødes. Først da vil det kreativt, kulturelt og læringsmæssigt kunne positionere sig som det bibliotek, ‘Bogens Folk’ ønsker og har brug for”. Ifølge den i hast udklækkede masterplan prioriteredes to spor: Så meget som muligt af samlingerne skulle digitaliseres, og biblioteket skulle også fysisk gøres langt mere attraktivt og appellere langt bredere end hidtil.

Derefter gik det slag i slag. Med den teknologiske modernisering.

Med at puste nyt liv i samlingerne, formidlingen og arrangements- og udstillingsvirksomheden. Ikke mindst på musikområdet blev der taget initiativer, der tiltrak mange nye brugere.

Blandt resultaterne i det første spor kan nævnes oprettelsen af JPress, et søgbart arkiv over historiske jødiske aviser.

Benyttelsen og tilstrømningen til det forvandlede nationalbibliotek har da også været så voldsom, at de hidtidige rammer for længst er sprængt. Og udgravningen til en helt ny bygning – tæt på Israel Museum – er nu påbegyndt. “Vi er stolte over, at dette bibliotek – den første moderne institution bygget af det jødiske folk i Eretz Yisrael – vil fortsætte med at udvikle og udfolde sig i det 21. århundrede. Både online og i sit nye hjem i Jerusalem”, lyder i den anledning en begejstret pressekommentar fra Aviad Stollmann – the Library’s Head of Collections. “Som ‘Bogens Folk’ er det vores forpligtigelse og mandat at sørge for, at alle disse tidløse kulturskatte er tilgængelige for alle, der ønsker at se dem, og sikre, at nye generationer i biblioteket har et sted, der kan bevæge og inspirere dem”.

Vi skal dog helt frem til 1996, før biblioteket sammenkaldte en international ekspertkomité, bl.a. med deltagelse af lederne af Library of Congres og Oxford Bodleian Libraries, som fik til op-

Sagt af den japanske forfatter Haruki Murakami

BIBLIOTEKSKOMPASSET RUNDT ved PER NYENG

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 2

“

If you only read the books that everyone else is reading you can only think what everyone else is thinking.

15

Interview med direktør Mogens Brabrand Jensen

25 ÅR MED DBC

Landets biblioteksleverandør af bibliografiske data og biblioteksinfrastruktur DBC, Dansk BiblioteksCenter A/S, kan 14. oktober fejre 25 års jubilæum. Danmarks Biblioteker drog derfor en tidlig og blæsende forårsdag til Tempovej i Ballerup for at mødes med virksomhedens direktør Mogens Brabrand Jensen til en snak om udviklingen, aktuelle udfordringer og fremtiden.

P

å mit spørgsmål om, hvor de store opgaver ligger for DBC lige nu, lyder svaret fra Mogens Brabrand Jensen, DBC’s adm. direktør siden 1991: “Den fundamentale opgave er at sikre og videreudvikle den bibliografiske infrastruktur. At gøre den viden og de kilder til kulturelle oplevelser, som ligger i dansk biblioteksvæsen, transparente og tilgængelige. Det forudsætter, at der produceres metadata, og at disse data bringes ind i en sammenhæng, så man kan søge i dem.

Sådan var det, da vi lagde ud i 1991, sådan er det også i 2016.

Det foregår så i dag i helt forskellige teknologiske klædedragter. Internettet er den ene af de teknologiske påvirkninger, den anden er selvfølgelig de systemer, som vi benytter os af, og hvor vi jo er i fuld gang med en proces bort fra de oprindelige, meget proprietære systemer som DanBib-søjlen og bibliotek.dk-søjlen over i en serviceorienteret arkitektur baseret på open-source og den nationale databrønd, der påbegyndtes for en god håndfuld år siden.”

IT-baseret samspil og udvikling En udvikling man tog fat i allerede i 2010, men dengang i et samarbejde alene mel-

DBC og 2015-økonomien Omsætningen lå i 2015 på ca. 159 mio. kroner. Heraf relaterede godt 63% sig direkte til hovedområdet, Den nationale infrastruktur, og 11% til relaterede produkter som materialevurderinger, emneord/Dk5, forsideservice, o.l. mens 13% omfattede indholdsprodukter som faktalink, forfatterweb og filmstriben, 5,4% fra konsulentopgaver, Palles Gavebod og DDB.

16

lem bibliotekerne i København og Aarhus og så DBC – det såkaldte TING-samarbejde. En væsentlig del af rationalet i den serviceorienterede arkitektur er mere generiske udviklingsresultater. De enkelte services kan bringes i spil i andre sammenhænge end den, de oprindeligt er udviklet til. F.eks som del af et fælles bibliotekssystem som det nye nationale system kaldet Cicero.

“Det betyder, at ca. en tredjedel af det nye bibliotekssystem stammer fra DanBib. Hvilket naturligvis også er en fordel for bibliotekerne, for når de har betalt for det i én DanBib-sammenhæng, så skal de naturligvis ikke betale for det en gang til”, forklarer Mogens Brabrand.

Med fingeren på pulsen DBC’s bestyrelse vedtog i 2015 en prisnedsættelse på DanBib på 6% pr. 1. januar 2016. Der er tale om den anden prisnedsættelse på to år. Prisen på katalogiseringsbidraget – kommunernes betaling for metadata, som DBC producerer, indsamler og bearbejder til biblioteksbrug – blev således nedsat med 7% fra 2015.

Udviklingen omkring priserne sammenholdt med DBC’s målsætning om til enhver tid at være på forkant med udviklingen på data- og infrastruktur-området, gør det rimeligt at spørge til, hvad der er baggrunden for, at DBC har kunnet forsvare at nedsætte prisen og samtidig fortsat skulle levere kvalitetsservice til landets biblioteker.

Det kan tilskrives flere ting, blandt andet den måde man på DBC tilrettelægger arbejdsopgaver og udvikling. Det sker ud fra den metode,som kaldes ’Agil udvikling’ og SCRUM-metodik. Den har man anvendt i flere år nu.

Hvad går den metode ud på, og hvad er fordelen ved den?

“Vi arbejder i sprints, i 14-dages forløb inkl. test. Modsat den traditionelle vandfaldsmodel, hvor der planlægges og udvikles i store forløb henover flere år. Baseret på ‘use cases’ og i såkaldte cross-functionelle scrum-teams med forskellige faglige kompetencer og ansvarsopgaver inkl. en product-owner for hvert team foregår udviklingsarbejdet inden for de to uger, baseret på dagsaktuelle vurderinger af de produkter, vi har, og af udviklingsbehovene”, siger DBC’s direktør.

Udviklingen sker således i mindre bidder, og selve udviklingsarbejdet er organiseret, så alle nødvendige kompetencer hele tiden bidrager til resultaterne, ligesom helt nye teknologier kan indarbejdes med det samme.

Metoden er dertil langt mere motiverende for medarbejderne – effekten af ens arbejde ses med det samme, mener Mogens Brabrand og uddyber: “Det kan naturligvis også opleves som meget udfordrende. Men det er vores oplevelse, at den ikke bare har ført til bedre produkter hurtigere, men også til god trivsel. Også fordi både udviklings- og driftsfolk samarbejder om at levere produkterne. Når de 14 dage er gået, står vi med et produkt, som straks kan tages i brug, fordi testforløb også er indbygget.”

Til spørgsmålet om, hvordan man sikrer, at udviklingen ikke løber af sporet og stritter i alle retninger, fortæller DBC-direktøren, at koordineringen ligeledes sker i en to ugers frekvens. Ledelsen mødes og tager de nødvendige beslutninger med product-ownerne ugentligt. Det har

“ Foto: Lone Rasmussen

været en længere proces og bl.a. krævet et stort uddannelsesforløb, men modellen holder helt klart og har sat DBC i stand til at reagere hurtigt på nye IT-muligheder samt efterspurgt service.

De helt overordnede linjer lægges i samarbejde med aftagerne, det vil sige i DBC’s forskellige råd og udvalg – gerne i workshops, og i samarbejde med Slotsog Kulturstyrelsen samt aftagere som bl.a. DDB.

DDB og DBC Tidl. kulturminister Marianne Jelved satte i et interview i sidste nummer af Danmarks Biblioteker et stort spørgsmål ved relevansen af konstruktionen Danskernes Digitale Bibliotek (DDB ) med opgaverne IT-infrastruktur, Formidling og Indkøb ‘når nu man har DBC, som driver den bibliografiske og systemmæssige infrastruktur til bibliotekerne i Danmark med bibliotek.dk og eReolen.dk’. Hvad er din kommentar til det?

orienteret medarbejdergruppe, sprængfyldt af gode idéer,” siger Mogens Brabrand med et varmt smil. Og tilføjer, at den allersidste trykte publikation, DK5, nu udgives for sidste gang og fremover alene vil være digital.

Hvordan tegner fremtiden for virksomheden her forud for et snarligt 25 års jubilæum?

Fremtidens DBC Dansk BiblioteksCenter har et kvart århundrede bag sig. Virksomheden blev etableret i kølvandet på, at den til Danmarks Biblioteksforening nært knyttede, selvejende Bibliotekscentralen (BC) efter 50 år på banen gik konkurs i 1991.

Efter nogen tumult og en del offentlig debat, bl.a. om hvem der ellers kunne varetage den nationalbibliografiske opgave, endte det med en form for fortsættelse på samme adresse på Tempovej i Ballerup.

Nu med en ejergruppe bestående af staten, KL, Københavns Kommune og Gyldendal. Og faktisk med udpegning af Mogens Brabrand, dengang afdelingschef i KL, som direktør. Siden er Gyldendal og Københavns gledet ud af ejerkredsen.

Hvordan vil du beskrive virksomheden dengang sammenholdt med det DBC, vi kender i dag?

“Det kan slet ikke sammenlignes. Det var en knuget virksomhed, flere opgaver blev ændret eller udgik, og en tredjedel af medarbejderstaben kom ikke med over i det nye selskab. Produktmæssigt var der tale om en produktions- og til dels industrivirksomhed med trykkeri og masser af typografiske opgaver. DBC i dag kan jeg bedst beskrive som en domæneforankret IT-virksomhed med en stærk udviklings-

“Dansk biblioteksvæsens it-infrastruktur repræsenterer jo noget så sjældent som en succeshistorie om offentlig it-anvendelse: Teknologisk state-of-the-art, udpræget standardisering, en sammenhængende og samarbejdende sektor på tværs af stat og kommune, faldende priser. Det er én af grundene til, at jeg ikke kan forstå, at KL og Kulturministeriet følte behov or at etablere DDB. Vi skal fortsat være en sådan succeshistorie", siger Mogens Brabrand.

“Forretnings- og produktmæssigt har vi i øjeblikket meget fokus på data science og machine learning og de muligheder, det rummer for viderudvikling af bibliotekernes søgemuligheder ud på andre platforme – dér hvor brugerne er.”

HELLEN NIEGAARD Bibliotek.dk: En online tjeneste, der giver adgang for alle til at søge og bestille i alle danske bibliotekers materialer.

DanBib: Et fælleskatalog og en it-infrastruktur for de danske biblioteker med både en bibliografisk database og en række fælles funktioner, som bl.a. bruges i lånesamarbejdet mellem bibliotekerne.

Netpunkt: En gateway til centrale databaser og værktøjer for bibliotekspersonale. Netpunkt.dk er adgang til databaser og services i Danbib. Søges i én base, kan man samtidig se antal hits i de andre baser, man har adgang til.

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 2

“Jeg har ingen kommentarer i forhold til DDB, når det handler om indholdssiden og licenserne. Brugerne, bibliotekerne, har jo også i DDB-tilfredshedsundersøgelsen for nylig vist, at man er glade for udviklingen dér. Men når vi taler national infrastruktur, skal jeg gerne indrømme, at jeg er helt på linje med Marianne Jelved – og har haft den opfattelse, siden de første tanker om DDB dukkede op: Hvorfor i himlens navn vil man etablere en parallel virksomhed i samme ejerregi? Hvis KL og Kulturministeriet er så utilfredse med, hvad der foregår på DBC, så gør dog noget ved det. Skift bestyrelsen ud, fyr direktionen – men lad da være med at etablere en parallel virksomhed.

Jeg har selvfølgelig hørt om de erklærede hensigter, nemlig at arbejde for konkur-

renceudsættelse via en flerleverandør-situation. Men når man lader DBB indgå en hovedaftale med DBC om at levere al infrastruktur, så er man da vist lige vidt. Jeg kan simpelthen ikke få øje på nogen merværdi fra DDB på infrastruktursiden. Til gengæld kan jeg se en masse meromkostninger, og det synes jeg er synd for bibliotekerne”, lyder det fra Mogens Brabrand.

Den fundamentale opgave er at sikre og videreudvikle den bibliografiske infrastruktur.

At gøre den viden og de kilder til kulturelle oplevelser, som ligger i dansk biblioteksvæsen, transparente og tilgængelige.

17

INLEAD

K ATA L O G I S E R I N G

PARADIGMESKIFT:

FRA KARTOTEKSKORT TIL LINKED DATA

Nu tager bibliotekerne det endelige og sidste skridt bort fra den gammeldags kortmetode og træder uigenkaldeligt ind i den digitale verden.

D

er har de sidste 20 år været stort fokus på, hvordan bibliotekerne præsenterer biblioteksmaterialerne mv. i onlinekataloger. Kartotekskort var gennem århundreder et særdeles godt redskab til at gøre en bibliotekssamling tilgængelig for publikum. Og ved overgangen til digitale kataloger overførte man stort set kartotekskortmetoden til den digitale verden, men det er ikke længere tilstrækkeligt. I dag er det ikke kun en lokal fysisk samling, som skal formidles til brugerne – det er langt mere. Med bibliotek.dk har man i Danmark f.eks. det samlede biblioteksvæsens katalogiserede materialer. En bruger efterspørger næsten aldrig en bestemt fysisk bog. I dag spørger brugeren oftest blot efter titlen – fysisk eller digitalt.

Tilgængelighed er nemlig ofte vigtigere end den konkrete udgave.

I 1998 udgav den internationale biblioteksorganisation IFLA Functional Requirements for Bibliographic Records (FRBR), og satte dermed retningen mod først og fremmest at præsentere brugerne for ‘værket’. Og dernæst for de enkelte konkrete udgaver frem for fra start at præsentere alle de konkrete udgaver af et værk.

Med udgangspunkt i FRBR er der nu i bibliotek.dk og lokale bibliotekssystemer udviklet metoder til at vise værker frem for udgaver. I bibliotek.dk sker det ved at flere udgaver samles i én præsentation på skærmen.

Lidt firkantet sagt, kan vi nu droppe den hidtidige metode, der betød, at vi i over 10 år har brugt mange ressourcer på at kompensere for, at bibliotekernes katalogiseringer har et forældet fokus.

Det endelige skridt væk fra kartotekskortet

Ny katalogisering: Ressource Description and Access (RDA) For 10 år siden startede arbejdet med at udvikle helt nye katalogiseringsregler.

Der blev sat et nyt skib i søen: RDA – Resource Description and Access. RDA er nu entydigt den nugældende internationale standard for katalogisering og er taget i brug i store dele af den angloamerikanske verden og Europa.

RDA dækker netop det omtalte paradigmeskifte i katalogisering og sætter os i stand til producere data, så de direkte kan anvendes til f.eks. værkvisning. Registreringen af biblioteksmaterialer kommer til at hænge direkte sammen med søgning og præsentationen.

National autoritetsrepositorium En vigtig ny ting i RDA er, at identifikation – og forskellige navneformer – af personer og korporationer behandles selvstændigt. For at gøre dette rationelt etableres en fælles base for identifikation og beskrivelse af forfattere. Formålet er at registrere personer og senere også korporationer, værktitler mv. én gang – og linke mellem og til denne registrering fra katalogisering af den enkelte udgave.

Brugen af autoritetsposter vil give en mere sammenhængende og stringent søgning og præsentation af personer og institutioner mv. F.eks. at en person beskri-

ves med én unik identifikation. Denne kan så have forskellige navneformer, men er én person. Den nationale autoritetsbase vil blive etableret i tæt samspil med den internationale fælleskatalog over autoritetsdata: The Virtual International Authority File (VIAF).

BIBFRAME Man var ikke kommet langt med arbejdet med RDA, før det blev klart, at der også var behov for et tilsvarende paradigmeskift for formatet. MARC-formaterne har tjent bibliotekerne godt i flere menneskealdre, men hænger ikke sammen med ny teknologi som f.eks. Linked Data, og har yderligere det problem, at de ikke kan forstås, håndteres og bruges udenfor biblioteksverden. Biblioteksverden må derfor tilpasse sig omverden.

Library of Congress har taget initiativ til et nyt tidssvarende format BIBFRAME. Den første færdige version foreligger i løbet af foråret, og Bibliografisk Råd er i gang med at forberede et dansk beslutningsgrundlag om BIBFRAME.

Implementeringen skal i gang Bibliografisk Råd, som er rådgivende for Slots- og Kulturstyrelsen, har afsluttet det forberedende analyse- og vurderingsarbejde til RDA og etablering af nationalt autoritetsrepositorium i marts 2016.

Umiddelbart herefter tilsluttede Biblioteksrådet sig indstillingerne, det er nu op til Slots- og Kulturstyrelsen at træffe den endelige beslutning. Og ikke mindst – at tage skridt til det konkrete implementeringsarbejde.

Det hele kan måske lyde lidt langhåret for udenforstående, men hele processen er nøglen til enklere og langt bedre oversigt og søgeresultater for brugerne af landets biblioteker og deres digitale som fysiske ressourcer.

LEIF ANDRESEN Chefkonsulent Det Kongelige Bibliotek

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 2

Dertil kommer, at Internettets generelle funktionalitet med links frem for gentagelser langt bedre harmonerer med det biblioteksspecifikke behov for at tilbyde brugeren, hvad en bruger har brug for: nemlig informationsindholdet i et værk frem for en tilfældig præsentation af en række forskellige udgaver. Det er en stor

opgave og stærkt nødvendigt at forlade bindingen til den fysiske samling og anvende ressourcerne på hele spektret også på nettet.

Så i stedet for at katalogisere alle oplysninger vedr. en udgave ind i en post som nu, er det mere nærliggende at registrere det indeholdte værk for sig, forfatteren til værket for sig, oplysninger om den aktuelle udgave mv. og samtidig forbinde alle disse enkeltdele via relationer. Dét giver et samlet billede af den aktuelle udgave og forbinder den aktuelle udgave til andre udgaver af samme værk, andre værker af samme forfatter mv.

Kort sagt: vi står over for at skulle skifte til denne type nye katalogiseringsregler.

19

Derfor satser Odense på Musikbiblioteket Danmarks Biblioteker har spurgt Jens Winther Bang Petersen, publikums- og hovedbibliotekschef i Odense: Hvorfor Odense Bibliotekerne modsat de fleste andre biblioteker i dag satser så meget på musik og musikformidling. Hvorfor er musikken, hvis den er, lige så vigtig som skønlitteraturen. Og holder Odense fast i cd’er og vinyl?

20

M U S I K K E N I B I B L I OT E K E T

F

or det første satser vi på musik, fordi musik ligesom litteratur er en helt uundværlig del af vores kulturelle ballast og dannelse. Musik gør os beviseligt klogere og gladere og giver os noget at snakke om og være sammen om.

For det andet har vi lige netop i Odense Bibliotekerne simpelthen forudsætningerne for at forblive ekstremt stærke på musikområdet. Vi har en usædvanligt stor og genremæssigt bredtfavnende samling – f.eks. landets ubetinget største samling af blues, country og heavy metal, og en klassisk samling, der ikke stiller sig tilfreds med at have én indspilning af hvert værk. Vi har over 100.000 cd’er, knap 20.000 vinyler og knap 25.000 musikalier. Dertil kommer godt 5.000 musik-dvd’er og ca. 7.500 bøger om musik.

Det er helt typisk, at vores lånere giver udtryk for, at de får en wow-oplevelse af at komme ind i huset, simpelthen fordi samlingen er så enorm. Det ville være ærgerligt at give afkald på denne særlige wow-faktor, vi som de eneste stadig kan tilbyde, i vores nye hus. Så ambitionen er at fastholde musikfyrtårnet og aktivitetsniveauet også i den kommende sammenhæng i et nyt, udvidet hovedbibliotek inklusiv musik, som er på budgettet fra i år, og som vi har på tegnebrættet lige nu.

Derudover er Musikbiblioteket bemandet med musikere og musikuddannede bibliotekarer, der gør det muligt at tilbyde vores brugere musik på mange andre platforme end den, der handler om materialeudlån. Personalet holder foredrag om både rytmisk og klassisk musikhistorie, underviser i hørelære og musikteori, arrangerer koncerter og artist talks, driver Musikbibliotekets lydstudie og øvelokale, er værter for lytteklubber, laver udstillinger og musikprojekter og fællessangsarrangementer og musikformidling på masser af forskellige platforme på nettet.

Musik for alle Folkebiblioteket skal jo være for alle, også for de alders- og befolkningsgrupper, der ikke streamer musik. Derfor hverken kan eller skal vi fravælge fastformsmedierne.

Hertil kommer, at der stadig er enorme mængder af biblioteksrelevant musik, der er vanskeligt eller slet ikke tilgængelig online. Det gælder nyudgiven musik, men især også bagkataloget.

Biblioteket skal kunne trække linjer ikke blot på tværs af genrerne, men også gennem historien. Og modsat f.eks. faglitteratur kan musik jo aldrig blive forældet! Desuden vil der ske et voldsomt informationstab, hvis fastformsmedierne ryger i skraldespanden – cd- og lp-covers er langt mere end plastik og pap.

Slots- og Kulturstyrelsens benchmarkundersøgelse viste for et par år siden, at Musikbiblioteket i Odense havde det største pro-

Odense Musikbibliotek har til huse i byens gamle stationsbygning. I nær fremtid rykker man sammen med hovedbiblioteket, når dette renoveres og udvides få gadenumre væk.

centuelle besøg af mænd og af unge. To målgrupper, de fleste biblioteker gør ekstra indsatser for at få fat på – det er en anden pointe, når vi taler stærke musiktilbud.

Udfordringer og problemer Nye forbrugsmønstre har givet brugerne andre forventninger til biblioteket end tidligere. De vil have oplevelser og oplysning, men de forventer også et stort udvalg, der er hurtigt tilgængeligt.

Derfor er musikbibliotekernes rolle meget bredere, end den var tidligere, men hvis vi slipper kerneopgaverne, mister vi også vores eksistensberettigelse. Med andre ord har biblioteksrollen traditionelt været hængt meget op på materialerne, og dem skal vi nu tænke ud over – men uden at forsømme dem, for så forsømmer vi brugerne.

Helt konkret er der for den indspillede musiks vedkommende sket en bevægelse over imod de netbårne materialer, som vi stadig er forpligtet til at udvælge og stille til rådighed. Her har bibliotekerne endnu ikke fundet deres ben at stå på, for hvordan gør vi bedst dét på en måde, der både tilgodeser økonomien, hensynet til brugerne og forpligtelsen over for staten?

Hvis vi skal kunne se os selv i øjnene, må de teknologiske fremskridt ikke veksles til en forringelse af det musiktilbud, vi giver vores brugere. Derfor skal vi fortsat kunne informere, inspirere og tilgængeliggøre mindst lige så godt, som vi hidtil har gjort, så udfordringen er at sikre, at datakvalitet, selektion og faglig ballast fortsat holder sit høje niveau – og gerne bliver endnu bedre.

JENS WINTHER BANG PETERSEN Publikums- og Hovedbibliotekschef Odense Bibliotekerne Fotos: Odense Bibliotekerne

Den udfordrede musikbetjening DMBF (Foreningen for Musik og Medier i Bibliotekerne) har i Bibliotekarforbundes blad Perspektiv 2/16 efterlyst en fælles indsats på musikområdet. Man er bl.a. bekymret for den kassation, der sker på musikalieområdet. DMBF mener, at ingen tager ansvar for musiktilbuddet og dets udvikling. Er du enig – eller var det en overvejelse helt at droppe lån af indspillet musik i biblioteksregi?

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 2

JWBP: – I Odense Bibliotekerne har vi altid sat en ære i at kunne tilbyde lånerne en stor og bred samling af noder, og lige som med den indspillede musik gælder det, at selv om brugen af den enkelte node kan gå op og ned, bliver nedskrevet musik i princippet ikke forældet. Så jeg er enig i, at både vi og andre aktører må tage ansvar for, at vi fortsat har noget at tilbyde vores lånere. Også andet end den mest brugte og mest aktuelle mainstream-musik.

At foreslå at droppe musikken giver ikke mere mening end at foreslå at skippe skønlitteraturen. Og hvis man tror, at bibliotekernes opgave dækkes af den kommercielle streaming, har man ikke forstået bibliotekets formål og rolle i samfundet! /HN

21

M U S I K K E N I B I B L I OT E K E T

Musikken & biblioteket Hvad sker der med musikken? Selvom området med Lov om biblioteksvirksomhed i 2000 blev sidestillet med udlån af bøger, synes det pt. at være ude på et hastigt nedadgående skråplan i bibliotekernes formidling og samlinger.

Borgerne kan hente musiknumre på mange kommercielle platforme og tjenester i dag – mest kendte er nok YouTube, iTunes, Spotify og TDC Play – og det er blot en af udfordringerne omkring musikformidling i dag. Andre er udtynding af fagekspertisen på musikområdet og uhensigtsmæssig kassationspolitik. I starten af januar meldte Bibzoom, bibliotekernes digitale musiktjeneste, som drives fra Statsbiblioteket i Bibzoom fore-

ningens regi, ud, at der ikke længere kan streames musik via tjenesten, men at servicen kører videre som et rent formidlingssite med artikler, lytteguides og musikanmeldelser.

Mens vi venter på, at Bibzoom arbejder på en ny og forbedret fælles musikplatform fra bibliotekerne sætter Danmarks Biblioteker fokus på musikken i dette og næste nummer. /HN

Danmarks Biblioteker har bedt Susanne Buus-Pedersen, en garvet formidler og ekspert udi musik via biblioteket, kommentere udviklingen i musikbibliotekerne. Hun har gennem mange år som musikbibliotekar arbejdet med musik på Københavns Hovedbibliotek, indtil hun begyndte at arbejde med de digitale musiktjenester og i den forbindelse tog en projektlederuddannelse.

Som projektleder for det hedengangne Netmus.dk var hun sammen med Kirsten Raith, Frederiksberg Musikbibliotek, med til at lancere det første digitale musikprojekt i Danmark.

Susanne Buus-Pedersen er for kort tid siden gået på pension og taler derfor på egne vegne her.

Den udfordrede musikbetjening DMBF (Foreningen for Musik og Medier i Bibliotekerne) har i Bibliotekarforbundets blad Perspektiv 2/16 efterlyst en fælles indsats på musikområdet. Man er bl.a. bekymret for den noget hårdhændede kassation, der sker på node- og musikalieområdet. DMBF mener, at ingen i dag tager ansvar for bibliotekernes musiktilbud og dets udvikling. Er du enig?

SBP: – Jeg mener, at det er korrekt, at der er kasseret alt for store mængder noder/musikalier på de danske biblioteker. Der er anvendt de samme kriterier på kassationen af musikken, som man har anvendt på det boglige materiale. Hvis materialet ikke låner ud, skal det kasseres.

Nu er det bare sådan, at interessen for f.eks. det klassiske repertoire, skifter meget i forhold til, om et værk f.eks. skal opføres eller en komponist pludselig bliver aktuel igen, fordi en eller flere kunstnere begynder at indspille/genindspille vedkommendes 22

kompositioner. Jeg mindes selv nogle eksempler på, at et bibliotek har kasseret stort set alt på noder af en specifik komponist, hvorefter vedkommende pludselig bliver aktuel igen.

Den gængse holdning i bibliotekerne er efterhånden blevet, at kan man bare sige, at materialet kan skaffes fra Statsbiblioteket, så er alt godt. Det dur bare ikke for den låner, der står og skal bruge noderne til et eller andet klassisk værk her og nu. Det er en af de væsentlige årsager til, at musiklånerne har forladt bibliotekerne.

M U S I K K E N I B I B L I OT E K E T

Vejen frem D

engang bibliotekerne kunne tilbyde store musiksamlinger, betjente musikafdelingerne masser af lånere. De kom til biblioteket med endog meget specifikke ønsker om hjælp. Det kunne være forespørgsler på specielle indspilninger af et klassisk værk eller oplysninger om musikeres medvirken på andre kunstneres indspilninger. Den type forespørgsler – og den type lånere – kan bibliotekerne stort set ikke hjælpe i dag. Og ofte kan man heller ikke finde oplysningerne på de kommercielle tjenester.

Det var desuden normen, at landets store musikafdelinger havde et meget velkvalificeret bibliotekarisk personale – ofte med en musikoverbygning fra Danmarks Biblioteksskole (nu IVA, red). I dag forfægtes den holdning over en kam i bibliotekerne, at hvem som helst, der har taget en bibliotekaruddannelse eller en kommunikationsuddannelse, kan betjene musiklånerne. Det er efterhånden også rigtigt (en selvopfyldende profeti?), for musiklånerne er nemlig stort set forsvundet.

De store udfordringer i dag Med hensyn til den indspillede musik er den største udfordring helt indlysende den, at der er adgang til meget store mængder musik via nettet, og det koster reelt ikke ret meget for borgerne.

Derfor skal bibliotekerne kunne tilbyde noget ekstra, hvis det skal give mening at vælge bibliotekernes tilbud frem for f.eks. kommercielle Spotify eller iTunes.

De digitale tjenester bygger på den samme platform – en database, hvor de metadata, der er tilknyttet musikken, er af meget ringe kvalitet. Det betyder måske ikke det store, om man kan læse sig til, hvem der medvirker som musiker på en eller anden populær kunstners seneste hit, men det betyder utroligt meget, når vi bevæger os over i den klassiske musik eller jazzen.

anden form, noder samt musiklitteratur. Hvis bibliotekerne ønsker at vægte musiktilbuddet, er der ingen problemer med hverken at stille noder eller musiklitteratur til rådighed for lånerne.

Det er den indspillede musik, der er problemet.

Den digitale musik Bibzoom er det seneste navn for en musiktjeneste, der startede med at hedde Bibliotekerne Netmusik, og som i sin oprindelige form var en digital download tjeneste, der teknisk ligger på en platform, som er udviklet af Statsbiblioteket. Statsbiblioteket har bygget Bibzoom oven på den database, som de fleste kommercielle musiktjenester også anvender. Det vil sige, at der er nøjagtig så mange – eller rettere sagt så få – metadata, som man finder i den kommercielle musikverden.

Da de danske bibliotekers første digitale musiktjenester blev lanceret, var det af nogle meget engagerede musikbibliotekarer, der ønskede at skabe et digitalt musiktilbud, som på sigt skulle kunne matche det fysiske musiktilbud. De små projekter slog sig sammen om at arbejde hen mod en national løsning. Men desværre gik der politik i det. I stedet for at udvikle et tilbud, der kunne være et lødigt alternativ til de kommercielle digitale musiktjenester, lavede man blot en kopi af dem – med en lidt mere besværlig brugergrænseflade. Man gjorde intet musikfagligt for at tilbyde kvalitetsmusik, og man gjorde intet for at forbedre på de elendige metadata, som musikmaterialet var behæftet med.

Min påstand er, at hvis man havde valgt at lade Bibliotekernes Netmusik – nu Bibzoom – være drevet af kvalitetsbevidste musikbibliotekarer med stor musikfaglig viden, så havde vi måske nu haft en digital musiktjeneste, som bibliotekerne kunne være bekendt, og som ville have kunnet fastholde de mange musiklånere, der nu er forsvundet fra bibliotekerne.

Derfor er musikken vigtig Vejen frem Jeg synes, at bibliotekerne skal gå i dialog med de digitale streamingtjenester, som findes i forvejen. Som ‘modydelse’ for at få lov til at anvende deres musik via bibliotekernes platforme for en rimelig betaling, skal vi prøve at sælge dem idéen om et fagligt samarbejde og tilbyde at berige deres mildt sagt elendige metadata. Der findes stadigvæk dygtige fagfolk i bibliotekerne, som ville kunne påtage sig et sådant stykke arbejde.

Nogle kunne måske mene, at det ikke ville give os nogen merværdi, men kun hjælpe de allerede eksisterende tjenester til at kunne præsentere et bedre produkt. Det er jeg ikke enig i.

Det ville gøre underværker for bibliotekernes formidling, at den digitale musik kunne søges frem på de lokale hjemmesider og smelte sammen med den formidling, der heldigvis stadigvæk produceres på en del danske biblioteker. Vi kommer, som jeg ser det, aldrig igen til selv at ‘eje’ musikken. Jeg tror på, at adgang til branchens metadata kombineret med en faglig formidling er vejen frem.

Kvalitetsservice i en digital tid Et musiktilbud skal indeholde den indspillede musik i en eller

SUSANNE BUUS-PEDERSEN

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 2

Musik er lige så vigtig som litteratur. Det mener jeg personligt.

Og det har mange sagkyndige – filosoffer, psykologer, pædagoger m.fl. – ment op gennem historien. Derfor er det utroligt trist at være vidne til, at et område, som tidligere har haft så stor bevågenhed i bibliotekerne, nu bliver mere eller mindre slagtet.

Hvis vi går nogle år tilbage, tog man musikken så alvorligt, at man ligefrem videreudviklede på opdelingen inden for DK 78 (Decimalklassesystemet, red.) for at gøre specialsøgning på f.eks. noder mere smidig. Nu er cd'erne næsten væk mange steder eller i hvert tilfælde stærkt decimerede.

Det er ikke udelukkende bibliotekernes fejl, da udviklingen går i den retning, men indtil videre har man ikke noget reelt tilbud at sætte i stedet. Oveni kasserer man desuden størsteparten af det, man kunne kalde sekundær-noderne. For at fuldbyrde hele miseren fjerner man – som kronen på værket – den kvalificerede musikfaglige betjening. Når lånerne så holder op med at komme, siger man: Der kan I selv se, der er ikke længere brug for musikafdelinger i bibliotekerne.

23

S A M A R B E J D E PÅ T V Æ R S

Mange biblioteker brøler højere end et enkelt Bibliotekernes gennemslagskraft styrkes gevaldigt, når mange går sammen. Det viser et modelprojekt om tværkommunalt temasamarbejde om landsdækkende kampagner i samarbejde med bl.a. DR.

N

år mange biblioteker går sammen i et nationalt temasamarbejde, giver det bibliotekerne de muskler, der skal til for at indgå effektivt samarbejde med store nationale mediepartnere og andre eksterne samarbejdspartnere. Og det giver dem kræfter til at nå længere ud og til at råbe den almindelige dansker op af sofaen med topaktuelle debatskabende temaer.

24

Ud fra et ønske om at styrke koordination, ressourcer og effekt har udviklingsprojektet Model for temasamarbejde på de danske biblioteker i 2014-15 udviklet en model for, hvordan bibliotekerne kan arbejde sammen i et tværkommunalt samarbejde omkring formidling af udvalgte temaer. Aalborg Bibliotekerne har haft koordinatoropgaven og fortsætter som sådan efter projekt-

L A N D S K A M PA G N E R

afslutningen. Projektet er støttet af Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre under Slots- og Kulturstyrelsen.

I projektet har bibliotekerne testet to fælles kampagner: “Ensomhed” i foråret 2015 og “Iværksætteri og innovation” i efteråret 2015. Samlet set har 56 biblioteker og 10 netmedier bakket op om kampagnerne, Danmarks Radio har været fast mediepartner og det prisvindende reklamebureau, Det nye sort, har leveret den grafiske identitet og pakke til begge kampagner.

Den dybe tallerken De danske biblioteker har tradition for samarbejde, men har for første gang fået et professionelt samarbejde omkring temaer.

Afsættet for begge projektkampagnerne og for kommende initiativer er, at bibliotekerne sammen udvikler idéer til aktiviteter til bibliotekernes forskellige formidlingskanaler: aktiviteter, det fysiske rum, skærme, web og sociale medier. Idéerne opsamles i et fælles inspirationskatalog, der også indeholder fælles tiltag, som f.eks. quizzer, udstillinger og filmklip.

På en fælles portal har bibliotekerne mulighed for at dele deres øvrige idéer og materiale, og her findes også en fælles grafisk pakke med bl.a. logo, grafik, billeder, tekster, skabeloner, plakater, flyers, lyd- og filmklip og vejledninger til at bruge materialerne. De nationale partnere har også ofte materiale, som deles på portalen. Alt sammen så bibliotekerne kan bruge og tilpasse det deres lokale kampagne.

På den måde udnytter bibliotekerne deres forskellige kompetencer og økonomiserer med bibliotekernes mere og mere knappe ressourcer.

“Ved at løfte i flok, kan man løfte opgaver, der er tungere end ellers. At arbejde på tværs af bibliotekerne med vægtige samarbejdspartnere har givet meget mere indhold i vores markeringer af, hvad der er på den nationale dagsorden. En fælles idégenerering, et fælles grafisk udtryk og fælles produktion af katalog og effekter, giver desuden et professionelt udtryk, som det enkelte bibliotek har svært ved at skabe selv – her hjælper vi hinanden videre," fortæller eksempelvis Iben Østerbye, formidlingschef ved Herning Bibliotekerne.

Nye måder at arbejde på

Biblioteket som en attraktiv samarbejdspartner Gennem temasamarbejdet er det lykkedes bibliotekerne at positionere sig som aktuelle og debatskabende på en måde, som

Skal dit bibliotek være med?

Vi kører et tema om foråret og et tema om efteråret. Den næste kampagne, “Kvinde”, kører i uge 19-10 og lægger sig op af den internationale konference “Women Deliver”, som afholdes i København fra 16.-19. maj. Udover Women Deliver samarbejder bibliotekernes kampagne med Danmarks Radio, The Why Foundation, Dansk Industri, Sex og Samfund, Kvindemuseet og flere andre nationale partnere. 49 biblioteker er allerede med, heriblandt de seks centralbiblioteker, Aarhus og København og flere netmedier bakker op omkring kampagnen.

Er dit bibliotek endnu ikke tilmeldt kampagnen, kan det nås endnu. Send en mail til undertegnede national koordinator: sonja.nissen@aalborg.dk .

Se den praktiske og færdigudviklede model samt evaluering af projektet Model for temasamarbejde på de danske biblioteker på: http://centralbibliotek.dk/groups/temasamarbejde-på-dedanske-biblioteker

SONJA IBACH NISSEN Projektleder og koordinator Aalborg Bibliotekerne Illustrationer: Aalborg Bibliotekerne

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 1

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 2

Kampagnerne har åbnet døre til nye idéer, nye netværk og samarbejdspartnere, men også nye og anderledes måder at arbejde med formidling på og ikke mindst nye brugergrupper.

Også for netmedierne har den nye måde at samarbejde på givet gevinst “For DBC har det været en kærkommen lejlighed til at sætte vores og bibliotekernes digitale indholdstjenester i spil i en fælles og specifik indsats for at synliggøre diversiteten i bibliotekernes tilbud”, siger samarbejdspartner Peter Danelund, produktchef hos DBC. “Det ser vi gerne meget mere af. Det ligger fint i tråd med det cross-promotion samarbejde, vi i DBC har med f.eks. eReolen og Litteratursiden. Vore tjenester anvendes af mange biblioteksbrugere hver dag, men gennem målrettede temasamarbejder er der ingen tvivl om, at vi når ud til nye målgrupper, som ikke i forvejen kender Faktalink, Forfatterweb og Filmstriben”.

andre institutioner i samfundet, ifølge brugerne, ikke har mulighed for. Det skyldes ikke mindst, at når bibliotekerne er mange sammen, bliver de en attraktiv samarbejdspartner for store nationale partnere.

Bibliotekerne har nogle helt unikke kvaliteter, som kampagnernes partnere nyder godt af. “DR samarbejder med bibliotekerne, fordi det giver mulighed for at komme ud blandt danskere i alle aldre på tværs af geografi, køn og uddannelsesniveau. Bibliotekerne har den lokale forankring og kan derfor tage debatten om et emne helt ind i nærmiljøet”, forklarer Line Nordbo Witzel, redaktør i DR Medier

25

MØD OS PÅ BIBLIOTEKSPOLITISK TOPMØDE I HORSENS

AXIELL - DET ER OS MED BIBLIOTEKSSYSTEMET Mød os og Bibliotheca på Bibliotekspolitisk Topmøde den 14. og 15. april.

Vi står parate på stand 20 og 22 - og glæder os til at fortælle om vores mange spændende løsninger og videreudviklingen af DDElibra: •

Du kan bl.a. selv teste personalets nye super værktøj: DDElibra GO i kombination med den effektive hyldelæser fra Bibliotheca

•

Og se den nye miniautomat, der anvendes til Popup-biblioteker

•

Se også “Bogskabets” nye muligheder for udlån af andet end bøger

Husk at udstillingsområdet er åbent for alle interesserede!

Vi glæder os til at se dig!

Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk

26

D E B AT & K O M M E N TA R E R

ER TIDEN INDE TIL EN LOVREVISION?

DBs formand, Steen B. Andersen, ønsker en revision af biblioteksloven og dens formålsparagraf. I Danmarks Biblioteker 2015, nr. 6 opsummerer han sin leder med følgende udsagn: ”Derfor ønsker DB at igangsætte en debat om, hvorvidt dette formål (bibliotekslovens formålsparagraf) er dækkende for det moderne folkebibliotek samt at komme med oplæg til, hvordan en fremtidig lov kunne indrettes.”

Den gældende bibliotekslov har rødder i det 20. århundrede, men blev senest revideret på kanten af årtusindskiftet og trådte i kraft 1. januar 2000. Selvom ordvalget var lidt anderledes dengang, var en væsentlig intention med revisionen at udstyre bibliotekerne med lovhjemmel til at praktisere i en digitaliseret virkelighed. I bemærkningerne til lovforslaget hedder det: “Med dette lovforslag sigtes der primært mod at give folkebibliotekerne bedre rammer for at løse deres informations- og kulturpolitiske opgaver i informations- og videnssamfundet”. Et væsentligt middel var at udvide formålsparagraffen så formidling af “musikbærende medier, og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier” blev ligestillet med trykte medier og derved obligatorisk for alle folkebiblioteker.

Spørgsmålet er, om der er brug for en forandring af formålsparagraffen. Hvis man ser på de dybtgående forandringer, folkebibliotekerne har undergået siden lovændringen, er det svært, måske endda ikke muligt, at fremlægge eksempler på konkrete, ønskede forandringsinitiativer, som ikke har kunnet realiseres på grund af bibliotekslovens formålsparagraf. Forandringerne har i praksis demonstreret den reviderede lovs rummelighed.

Bibliotekerne har i stort format fusioneret eller på andre måder udviklet forpligtende samarbejder med kommunernes borgerservicefunktioner. De har ligeledes eksperimenteret med åbne, ubetjente biblioteker og sat dem i drift over hele landet. De har samlet kræfterne om udvikling af Danskernes Digitale Bibliotek og forsøgt at finde nye modeller for formidling af ophavsretsbelagt e-materiale.

Gennem stort set hele perioden fra 2000 til i dag har bibliotekernes budgetter været genstand for tilbagevendende reduktioner. Det er en god forklaring på, at ovennævnte, dominerende, strategiske greb fremfor alt har været motiveret af økonomi og effektiv ressourceudnyttelse. Mens selvbetjening og lettere sagsbehandling har gået sin sejrsgang over landets biblioteker, har fraværet af strategiske idéer, motiver og argumenter, forankret i et kulturelt og biblioteksfagligt værdigrundlag, været slående. Forandringerne de seneste 10-15 år har, efter vores opfat-

telse, skabt ubalance i forholdet mellem biblioteket som en institution for digitalisering og læring og biblioteket som kulturelt og litterært omdrejningspunkt. Skiftet er sket uden nævneværdig diskussion om konsekvenser for værdigrunden og den biblioteksfaglige kvalitet. Der mangler en diskussion om, hvad bibliotekerne er blevet til, og hvad man ønsker, de skal være.

Den ureflekterede forandring, der er sket indenfor bibliotekernes mure, forplanter sig udenfor og reflekteres for eksempel i en voksende afstand mellem forfattere og de ledende biblioteksorganisationers repræsentanter. Hele biblioteksvæsenets optagethed af effektiviseringsstrategier og løsning af opgaver, der ligger udenfor bibliotekernes faglige kerne, har – på den store skala – flyttet fokus fra emner som litteratur og læsning og fra idéen om biblioteket som kulturinstitution.

I denne kontekst kan radikale kassationsprocesser, som eksempelvis i disse år gennemføres i de københavnske biblioteker, medvirke til at mistænkeliggøre bibliotekernes motiver og beklikke deres legitimitet. Når man tilmed, som i den københavnske biblioteksstrategi, italesætter den samlede aktuelle brugergruppe som tilhørende “de mest ressourcestærke borgere”, der må klare sig med selvbetjening eller vejledning i grupper, fordi der skal flyttes ressourcer til “borgere, der bl.a. har det svært med den øgede digitalisering og/eller hører til blandt målgruppen af udsatte borgere”, risikerer man yderligere at måtte vinke farvel til den mangfoldighed i brugerskaren, der bereder fundamentet for samskabelse og selvorganisering, der skulle medvirke til at give bibliotekerne tyngde som demokratiudviklende organisationer og styrke forbindelserne mellem borgere med forskellige historier og vilkår.

Hvis loven skal revideres bør bibliotekernes opgave som institutioner, der understøtter kulturel aktivitet styrkes. Tiden kalder på processer, der kan tydeliggøre bibliotekernes værdigrund, identificere deres faglige kvalitet i en moderne tid og formulere eventuelle nye, prioriterede idealer for deres fremtid.

NANNA KANN-RASMUSSEN ELSEBETH TANK

Nann Kann Rasmussen (tv.) er forsker og ansat som lektor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi, KU. Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 2

Elsebeth Tank er selvstændig udviklingspartner i etank.nu og har tidligere bl.a. været direktør for NOTA og stadsbibliotekar i Malmø

27

SHARING IS CARING

BIMUS VISER VEJEN ROSKILDE:

FÆLLES BIBLIOTEKSOG MUSEUMSUDVIKLING Hvordan sikrer vi, at vores biblioteker og museer hele tiden udvikler sig, så de fortsat er relevante for borgerne?

Med afsæt i dette spørgsmål besluttede Roskilde Bibliotekerne og Roskilde Museum (nu:Romu) i 2013 at se hinanden lidt dybere i øjnene. Det blev starten til et dynamisk udviklingsprojekt BIMUS. I dag et stærkt partnerskab til fordel for både byen, borgerne og de to kulturinstitutioner.

U

d fra forudsætningen om, at medarbejderne skal kunne se sig selv i samarbejdet og betragte det som en kollegial udvidelse, har BIMUS udviklet sig til en succesfuld ekstraressource i dagligdagen hos både Roskilde Bibliotekerne og Romu, og resulteret i en række nytænkende projekter til borgerne i Roskilde.

Formidling som afsæt BIMUS er opstået ud fra en erkendelse af, at begge institutioner – bibliotek og museum – har formidling til fælles, men det sker på baggrund af meget forskellige fagligheder. Tilsammen ville mødet mellem faglighederne skabe meget frugtbare miljøer for udvikling. Dertil kom den gensidige læring af forskellige praksisformer og erfaringer. Så målet blev fra starten ønsket om at dele ressourcer, kompetencer og viden – og at gå så langt, som det er muligt uden reelt at fusionere.

Med udgangspunkt i Roskilde Bibliotekernes bibliotekspolitik og Romu’s strategi blev BIMUS således sat i verden for at undersøge mulighederne for at drage nytte af ressourcer på tværs, og sammen løse udfordringer på nye måder. For ser man på biblioteks- og museumsloven, er der klare ligheder i vores formålsbestemmelser. Ligesom vi er fælles om at interessere os for løbende at tilpasse vores formidling og øvrige kulturelle aktiviteter, så vi fortsat er relevante for nutidens borgere i deres søgen efter oplysning, viden og dannelse.

Ny inspiration og ekstra ressourcer

BIMUS er en forkortelse af Bibliotek og Museum, og logoet er udviklet ud fra tanken om, at selv to massive og veletablerede institutioner sagtens kan danne et nyt rum for fælles udvikling.

28

Strategien bag BIMUS har været bottom-up. Samarbejdet skulle vokse op nedefra og være medarbejderdrevet. På den baggrund er samarbejdet vokset støt og roligt de første år, og nu sker der for alvor noget. Medarbejderne har lært hinanden bedre at kende på tværs, dels gennem erfaring med fælles projektudvikling, dels via løbende fælles personalemøder og -arrangementer. Således er man blevet klogere på hinandens fagområder og samtidig blevet skarpe på egne professionelle styrker og svagheder, hvilket gør det muligt at identificere, hvor det giver god mening at løse opgaver i fællesskab.

FÆ L L E S B I B L I O T E K S - O G M U S E U M S U D V I K L I N G

Organisering og styring De to institutioner har i alt omkring 200 medarbejdere. For størstedelen er samarbejde oplagt og umiddelbart givende, mens det for andre ikke er noget, der konkret berører deres hverdag og arbejdsopgaver. Alle medarbejdere kender dog til BIMUS og samles årligt til fire fælles personalemøder, hvor der orienteres om konkrete projekter, afholdes workshops eller eksterne oplæg om for eksempel borgerinddragelse, kultur som sundhedsfremme, eller et kursus i at blive en god ambassadør for sin institution.

Personalemøderne suppleres af et månedligt BIMUS nyhedsbrev, hvor der orienteres om de fælles projekter, nye medarbejdere præsenteres, og der opfordres til at deltage i relevante konferencer og debatter. Samtidig arrangeres løbende inspirationsworkshops og foredrag internt. I år kan medarbejderne eksempelvis tilmelde sig en temadag om ‘Design Thinking’ faciliteret af biblioteket eller en temadag om ’Udstillingsdesign’ faciliteret af museet.

Roskilde Kulturstrøg og den parallelle Algade blev i 2015 lyst op af et rekordstort antal besøgende, der alle var kommet for at fejre Allehelgensaften på ægte lysfest-manér.

Langs Kulturstrøget bød Roskilde Domkirke, Kunsthuset Palæfløjen, Museet for Samtidskunst, Byens Hus, Roskilde Museum, Roskilde Kloster og Roskilde Bibliotek indenfor til særlige arrangementer for børn og voksne i alle aldre. Foto: Roskilde Kommune/Kristian Brasen.

Andre igangværende BIMUS-projekter dækker over alt fra udviklingen af en håndværkscafé for flygtninge i Roskilde, hvor en BIMUS-ansøgning har resulteret i midler til tolkebistand, til implementering af en række selvbetjente bogskabe til lokalområdet, hvor borgerne kan låne bøger og genstande ud fra en række forskellige temaer. Blandt de afsluttede BIMUS-projekter kan nævnes Erindringskufferterne, der består af tematiske samlinger af genstande, bøger og fotos, der gennem anvendelse og samtale kan hjælpe erindringen på vej hos demensramte på plejecentre. Et andet eksempel er projektet ROCKBIB, hvor musikbibliotekarerne har været med til at udvikle forskellige formidlingstiltag til Danmarks nye rockmuseum, Ragnarock, der officielt åbner den 29. april i år.

Fremtiden – ingen vej tilbage Organisatorisk består BIMUS af en styregruppe, en mellemledergruppe samt en række konkrete projektgrupper defineret af medarbejderne selv. Udviklingsmidler fra Slots- og Kulturstyrelsen og institutionernes egenfinansiering har gjort det muligt at finansiere projekter, studieture, personalearrangementer, fælles grafisk identitet og sekretærbistand, der alt sammen har været med til at sikre en positiv udvikling.

Håndværkscafé til flygtninge og drivkraft bag Roskilde Kulturstrøg

NAJA BJØRN NIELSEN Rum & Kommunikation Roskilde Bibliotekerne

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 2

Med BIMUS står Roskilde Bibliotekerne og Romu som en stærk medspiller i udviklingen af lokalsamfundet. Eksempelvis udgør BIMUS sekretariatsfunktionen for Roskilde Kulturstrøg, hvor syv kulturelle aktører i Roskilde bymidte er gået sammen om at skabe en aktiv bymidte med alternativer til handelslivet. Og efter medarbejdernes eget ønske er der blevet ansat en koordinator, der, finansieret af BIMUS, kan sikre fremdrift af projektet med tæt tilknytning til de enkelte institutioner.

I 2016 planlægges en fælles sommerfest og en fælles julefrokost, der erstatter både bibliotekets og museets egne traditionelle julefrokoster. Vi fusionerer dog ikke lige med det samme, men der er godt gang i de fælles arbejdsgrupper, og stadigt flere medarbejdere inddrager hinanden i nye udviklingsprojekter. Men fælles projekter betyder også, at vi skal ændre praksis og rutiner for planlægning og ressourceallokering. Det er dette lange seje organisatoriske træk, der kan sikre BIMUS sin fortsatte berettigelse og forankring i vores dagligdag. Og der er ingen vej tilbage heldigvis!

29

TagVision ApS www.tagvision.dk

Tranevang 2 Tlf. 4810 5300

DK 3450 Allerød info@tagvision.dk

Empowering Europe!

Libraries opening up new perspectives EBLIDA Council & Conference 2016 National Library of the Netherlands, The Hague 9-10 May 2016 Program & Registration: www.eblida.org/empowering-europe 30

B I B L I O T E K S C H E F F O R E N I N G E N 2 01 6

“

- Som chefer i det offentlige skal vi naturligvis arbejde for at give borgerne det bedste tilbud inden for de rammer, der vedtages af vores arbejdsgivere, politikerne.

Men den oprindelige tanke med biblioteksloven var at sikre, at alle borgere kunne få adgang til viden, information og kultur på ligelige vilkår gennem et samarbejdende biblioteksvæsen.

Den er ved at gå fløjten, fordi der efterhånden er store forskelle på bibliotekerne. Forudsætningen for et samarbejdende biblioteksvæsen er, at der er et rimeligt tilbud i hver kommune, så man ikke skal trække unødigt på de øvrige kommuner.

Lød det i BCF-formand Morgens Vestergaards skriftlige beretning til årsmødet som optakt til debatterne.

Livlig debat blandt bibliotekscheferne Fra Bibliotekschefforeningens årsmøde den 11.-12. februar 2016 DEBAT 1: BERMUDATREKANTEN I Munkebjerg blev scenen sat under overskriften “Bermudatrekanten”. For er bibliotekerne i fare for at miste retningen og måske endda på vej til at forsvinde helt på uforklarlig vis i takt med den digitale udvikling og med nye opgaver?

En ny spørgeskemaundersøgelse udført af BCF blandt bibliotekslederne i DK viser, at en af de største udfordringer er, at kunne advokere for sin sag i det daglige.

Hele årsmødet illustrerede på bedste vis den store udfordring, vi har med at forklare, hvad det moderne bibliotek er, skal og kan.

BCF har noteret sig de mange gode input fra årsmødet og går nu i gang med at formulere det skarpe svar på spørgsmålet: “Hvad vil vi mangle, hvis biblioteket forsvandt?”

DEBAT 2: eReolen.dk Debatten gik ikke mere stille for sig, da BCF inviterede forlag og forfattere til at diskutere synspunkterne omkring eReolen. Man kan roligt konkludere, at der er uenigheder!

Forlagsverdenen, sekunderet af nogle forfattere, opfatter tydeligvis bibliotekerne som kannibaler, der æder markedet for e-bøger. I deres optik burde bibliote-

kerne holde sig til at købe fysiske bøger.

Det er deres kerneopgave. Holdningen var, at flere bøger på hylderne giver flere udlån (og i hvert fald flere penge til forlagene og til dels forfatterne). En enkelt debattør gik næsten så vidt som til at mene, at bibliotekerne burde forbydes at købe e-bøger, og at de penge, der er blevet brugt til det, passende kunne overføres direkte til forfatterne.

En enkelt forfatter skilte sig ud og argumenterede for, at forfatterne burde se positivt på forholdet mellem biblioteker og forfattere – uden om forlagene. En interessant vinkel.

NAJA BJØRN NIELSEN Rum & Kommunikation Roskilde Bibliotekerne

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 2

Vi mangler en stærk samlet fortælling, baseret på velformulerede beskrivelser af kerneopgaven – en elevatortale, der kan

fænge udadtil, og give retning og basis for samarbejde indadtil.

31

I stadig front for DB Lone Knakkergaard er gået på pension. Uddrag af tale til afskedsreceptionen den 15. januar, holdt af Kirsten Boelt, DB 2. næstformand og kst. bibliotekschef, Aalborg Bibliotekerne.

YOU’RE INVITED

IFLA 2016 13-19. August i Columbus, Ohio, USA Connections. Collaboration. Community I august 2016 drager verdens biblioteksfolk og andre biblioteksforkæmpere til Columbus, USA's 15. største by og hovedstad i staten Ohio.

Skal du/I med?

Tilmeldingen er åbnet og sker på http://2016.ifla.org/registration.

VELKOMMEN OG PÅ GENSYN! Patrick Losinki Adm. direktør for Columbus Metropolitan Library

Carol Pitts Diedrichs Vicerektor og bibliotekschef for The Ohio State University

På vegne af Danmarks Biblioteksforening vil jeg gerne sige dig en stor og varm tak for dit store engagement og arbejde i foreningen gennem mange år. Du har ydet en kæmpe indsats for de danske bibliotekers fælles sag.

Jeg lærte dig at kende, da vi kom i DB Forretningsudvalg. Dengang arbejdede du som førstebibliotekar på Statsbiblioteket, og det var rigtig fint at have en kollega med netop fra SB, som blandt andet er overbygning for folkebibliotekerne i landet.

Der gik ikke lang tid, inden chefjobbet her på Vejle Centralbibliotek blev ledigt, og så skiftede du hertil.

Et job som så ud til at passe rigtig godt til dig!

Vi har siddet i DB Forretningsudvalg sammen i flere valgperioder. Også med dig som faglig næstformand fra 2004 til 2009, hvor jeg fik faklen. Her var du synlig, aktiv i rigtigt mange sammenhænge, og du har været fantastisk god at samarbejde med i mange sager. Det er meget kendetegnende for dit engagement i bibliotekssagen og i DB, at du fortsatte arbejdet i DB’s repræsentantskab efter din næstformandstid.

Du har desuden været aktiv i mange råd og nævn, ofte som DB’s repræsentant. Vi har begge været med i Det Rådgivende Udvalg for Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre. Her var du altid super velforberedt og i stand til at se perspektiver i ansøgningerne og lige så vigtigt – at holde kursen i forhold til de forskellige indsatsområder. Det har været en stor fornøjelse og en stor inspiration at arbejde sammen med dig.

Også på den internationale scene har du bevæget dig, sidst som DB’s repræsentant i EBLIDA, den europæiske bibliotekslobby organisation. Her har copyright generelt og især adgang til digitalt indhold været i fokus. Det er ikke et nemt område, du har blandt andet beskrevet problematikkerne i Danmarks Biblioteker. Dit arbejde i EBLIDA var vigtigt, da den danske røst ind i copyright-debatten er helt nødvendig. Nu har formand for DB, Steen B. Andersen, overtaget stafetten og fortsætter arbejdet.

Det er egentlig svært huske alle de områder, vi har arbejdet sammen på.

Men et står meget klart for mig: Dit overblik, dit mod, din arbejdsomhed og din redelighed. Det lyder alvorligt alt sammen, men det har også været sjovt – du har humoren med dig, og du har et godt grin!

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 2

Du har virkelig været med til at skubbe meget udvikling i gang, både i Vejle og på det nationale plan. Tak for det! Du ønskes et dejligt liv, fyldt med spændende indhold og tid til at smække benene op ind imellem.

33

TRAVLT ÅR MED FLERE STORE UDFORDRIN Årsberetning fra Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA)

V

i har igen i 2015 haft et travlt år på IVA. Vi har løftet flere store opgaver og fået udarbejdet ny forskningsstrategi, implementeret ny BA-studieordning og søsat en ny KA-studieordning. Året vil imidlertid også blive husket som det år, hvor afvikling af IVA Vest i Aalborg meget beklageligt blev en nødvendighed. Både uddannelsen og forskningen her har været en vigtig del af IVA's historie, og en fortsat tilknytning til det Nordjyske vil derfor være en af vores fremtidige prioriteter.

FORSKNINGSOMRÅDET Forskningen på IVA blev i 2015 rammesat inden for fire strategiske indsatsområder: Information Seeking, Digital Cultural Heritage, Digital Literacy og Methodological Approaches to Research Information.

Forskningsresultaterne favner bredt og flere af dem har været omtalt i Danmarks Biblioteker.

Ud over en lang række artikler i førende internationale tidsskrifter skal der på publikationssiden særligt nævnes lektor Carl Gustav Johannsen bog Library User Metaphors and Services – How librarians look at their users og lektor Jack Andersen antologi Genre Theory in Information Studies, begge udgivet på førende internationale forlag hhv. SAUR og The University of Chicago Press. Og året bød på fire ph.d.-forsvar på IVA om henholdsvis bibliometri, mobil museology, hukommelsesbiblioteket i Alexandria og den digitale borger.

34

Huse, der har formet os, en meget velbesøgt udstilling i Rundetårn om arkitekturhistorien bag vore offentlige rum i juliaugust, var kurateret af lektor Nan Dahlkild i et samarbejde med Danmarks Kunst-bibliotek. Mens professor JensErik Mai i august holdt et internationalt seminar om Global and Local Knowledge Organization.

Af øvrige forskningsprojekter kan nævnes entreprenørskab og partnerskaber, bibliometriske analyser af henholdsvis lægemiddelforskning og forskeres præstationer samt eye-tracking. En anerkendt international analyse placerede i 2015 IVA som nr. 8 på verdensplan i forhold til publikationer inden for feltet, og nr. 3 blandt de lande, hvor engelsk ikke er nationalsproget.

kandidatstudieordning vil inden for ganske kort tid blive realiseret. Det markante tiltag på kandidatuddannelsen er, at de studerende vælger mellem to linjer, en med profil i informationsarkitektur og brugerstudier og en med profil i kulturformidling.

IVA udbyder desuden i samarbejde med Aalborg Universitet en master i informationsforvaltning og records management (MIR).

IVA har indgået et frugtbart samarbejde med Institut for Medier, Erkendelse og Formidling samt Institut for Kunst- og Kulturvidenskab om undervisning i entreprenørskab, hvor de studerende gennem tværfaglig praksis omsætter deres viden til rigtige projekter i samarbejde med kommuner, kulturinstitutioner mv.

UDDANNELSESOMRÅDET Fald i ansøgertallet. De sidste mange år har IVA oplevet en fremgang i ansøgertallet, særligt i København. Dette vendte dog føleligt i 2015, hvor der blev optaget 212 på BA-uddannelsen mod 276 i 2014. Faldet skyldes blandt andet nye optagelseskrav som følge af fusionen med Københavns Universitet og skal også ses i relation til det generelle fald i ansøgere til humanistiske uddannelser. Søgningen er dog fremdeles markant bedre end for få år tilbage. Målt i 2015 er der stadig tale om en stigning på over 200 % siden 2009.

Den nye bachelorstudieordning er kommet godt fra start, og arbejdet med en ny

IVA har dertil gennem hele 2015 arbejdet med et stort udviklingsprojekt med fokus på studiemiljø. Undervisere og studerende har i fællesskab udviklet koncepter eksempelvis for studieprocessamtaler, karriereplanlægning og innovationsbaseret undervisning.

OMVERDENSRELATIONER IVA's aftagerpanel har gennem hele året bidraget særdeles aktivt med kreativ sparring i forhold til udvikling af IVA's uddannelser. Aftagerpanelet spiller en helt essentiel rolle i forhold til arbejdsmarkedets fortsatte dialog om behov for kompetencer både nu og i fremtiden.

B I B L I OT E K E R N E S U D DA N N E LS E

I 2017 flytter IVA fra den traditionsrige adresse på Birketinget 6, 2300 København S til det nye KU Søndre Campus. Foto: Bygningsstyrelsen

GER FOR IVA IVA har fået sin egen alumneforening, og vi ser frem til at byde alle velkommen til et frugtbart samarbejde og en masse diskussioner om nye fagligheder og et arbejdsmarked i konstant bevægelse.

Fra alle sider blev det understreget, at uddannelse og bibliotekssektoren har gensidig gavn af at mødes. Et tilsvarende møde med fokus på samarbejdet med folkebibliotekerne er under planlægning.

En række forskere fra IVA bliver i øvrigt ofte citeret i pressen om blandt andet sociale medier, museer og biblioteksspørgsmål. Men 2015 startede faktisk med en velbesøgt filmpremiere, og en del presseomtale, på filmen The Imitation Game.

IVA’s gæsteprofessor Jack Copeland talte om datalogiens grundlægger Alan Turing.

I slutningen af august var IVA vært for det tredje møde mellem de nordiske iSchools, som udover IVA tæller Sektionen för biblioteks- och informationsvetenskap, Högskolan i Borås, Institut for Arkiv-, bibliotek- og informasjonsfag, Høgskolen i Oslo og Akerhus samt School of Information Sciences, Tampere Universitet.

IVA deltager også i Tænketanken Fremtidens Biblioteker og har i det hele taget været aktiv i mange biblioteksrelaterede aktiviteter. Vi håber og forventer på denne måde at få inspiration og information, der kan indgå i det løbende arbejde med vores uddannelser, og samtidig at give det samme tilbage fra forskningen til biblioteksverdenen.

Et samarbejde med Bibliotekarforbundet om vidensorganisering, bibliometri, nye fænomener på nettet mv. blev udfoldet i regi af Torsdagsuniversitetet, som fortsætter i 2016 med nye forelæsere og nye emner.

Den på alle måder beklagelige beslutning om at måtte lukke IVA’s afdeling i Aalborg skyldes flere faktorer. Først og fremmest Uddannelsesministeriets dimensioneringsmodel og dens loft over hvor mange studerende vi må optage. Hertil kommer markante besparelser på uddannelsesområdet generelt og ikke mindst det faldende optag af studerende på IVA i 2015, mest markant på IVA Vest. Elementer der gør, at vi ikke fremover ser os i stand til at oppebære og udvikle et forsknings- og undervisningsmiljø af en sådan størrelse, som der kræves i dag. IVA vil dog fortsat understøtte forsknings- og udviklingsprojekter i Nord- og Midtjylland.

Alle medarbejdere har mulighed for at forsætte deres ansættelse på IVA i København, og en række foranstaltninger er igangsat med henblik på at understøtte

Lige nu ser vi fremad og glæder os til at flytte til helt nye lokaler på Københavns Universitets Søndre Campus (“KUA”).

Formentlig allerede i januar 2017, hvor både studie- og forskningsmiljøet for alvor og fuldt ud vil kunne profitere af at være blevet en del af KU’s Humanistiske Fakultet.

PER HASLE, professor, direktør på IVA Fotos: Christian Friis/ Københavns Universitet.

Danmarks Biblioteker 2016 - nr. 2

I oktober afholdt IVA et velbesøgt dialogmøde med DFFU (Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker). Oplæg og diskussioner tegnede et billede af fremtidige samarbejdsflader med fokus på bl.a. bibliometri, big data og e-læring.

AFVIKLING AF IVA VEST

de studerendes færdiggørelse af uddannelsen frem til sommeren 2018. Alle, der kan og vil, tilbydes desuden overførsel til København.

35

Afsender: Danmarks Biblioteksforening

SORTERET MAGASINPOST

Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

42781

Systematic tilbyder kurser i det Fælles Bibliotekssystem

Systematic tilbyder kurser til folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre, som er med i det Fælles Bibliotekssystem. Vi har en række standardkurser, som du kan tilmelde dig til her og nu fra Systematics hjemmeside. Vi udvikler også kurser, hvis der for eksempel er emner, som ønskes gennemgået lidt dybere.

Undervisning er nøglen til at komme godt i gang med en ny løsning og sikre, at overgangen sker let og ubesværet.

Det er Systematics erfaring, at undervisning leveret lige inden ibrugtagning, giver det optimale udbytte for vores kunder.

I øjeblikket udbyder vi superbrugerkurser i det Fælles Bibliotekssystem både i Aarhus og København.

Kurserne målrettes henholdsvis folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre.

Hold jer opdateret på aktuelle kurser og tilmeld jer på www.systematic.com/library-learning

Tjek priser på vores hjemmeside. Kurserne foregår enten hos kommunen eller hos Systematic.

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!