Danmarks Bibioteker 02/2014

Nr 2. 2014

DANMARKS BIBLIOTEKER

DB PRIS TIL KULTURMINISTER MARIANNE JELVED! Velbesøgt Årsmøde i Vejle • Drop budgetudhuling - styrk folkebiblioteket • Følelsesladet debat - opbakning til politikken • Kampvalg til Repræsentantskabet • Guerilla Marketing Indkøber bibliotekerne for populært? • Interview: Sissel-Jo Gazan • Hvorfor Makerspaces?

Ny formand: Steen B. Andersen • Leder: Gang i biblioteket og i DB

LEDER Forside: Kulturminister Marianne Jelved modtog på DBs årsmøde Danmarks Biblioteksforenings Fonds Bibliotekspris for sit initiativ til kampagnen Danmark Læser. Se mere side 28.

Foto:Torsten Frøstrup

GANG I BIBLIOTEKET OG I DB Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 18 årg., nr. 2, april 2014 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 3: 15. juni 2014 Tidligere numre og artikler Se www.db.dk Annoncer Formater og priser: www.db.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.000 ISSN nr.: 1397-1026

Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Det er med gåpåmod og stor lyst men også med en vis ydmyghed, jeg tager hul på mit formandskab for Danmarks Biblioteksforening. Bibliotekerne blev skabt for at sikre borgerne adgang til viden, kultur og som en platform for demokrati. Alt sammen vigtige forudsætninger for sammenhængskraften i vores samfund. DBs opgave er at medvirke til, at bibliotekerne - i et samfund i rivende udvikling - fortsat er centralt placeret og fortsat kan tilbyde borgerne relevant kvalitetsservice. Det kræver et aktivt og bredt forankret DB, og det vil jeg sammen med jer medlemmer, Repræsentantskabet og sekretariatet arbejde stenhårdt for at opnå.

Jeg kender, efter fire år i Forretningsudvalget, DB inde fra. Der er i perioden søsat mange sødygtige skibe. Men bibliotekerne er også ude i høj sø og har masser af udfordringer foran sig lige nu, bl.a. kommunale nedskæringer og behov for nye digitale forretningsmodeller.

Samtidig står bibliotekerne i de kommende år foran både store og spændende udviklingsmuligheder. Bibliotekerne skal i stigende grad opleves som borgernes naturlige indgang til den offentlige sektor. De er blandt de mest troværdige og innovative offentlige organisationer. Jo mere digitalt samfundet bliver, jo mere behov er der for bibliotekets særlige ekspertise og som den menneskelige indgang til den offentlige sektor – ja efter min mening til hele samfundet. Med et kompetent og serviceorienteret personale, der udover udlåns-/formidlingsopgaven tilbyder it- og søgekurser samt kulturoplevelser til alle, der vil, er biblioteket et sted at mødes og søge viden – borgernes lokale mulighed for selv at orientere sig og deltage i udviklingen.

Lige for står den nye folkeskolereform og helhedsskolen. Her kan bibliotekerne komme til at spille en spændende og udviklende rolle som skolernes partnere ved f.eks. at bidrage til at gøre eleverne informationskompetente og digitalt dannede og vidende. Læseløft og litteraturformidling kunne også være et andet vigtigt samarbejdsområde.

DB arbejder både nationalt og internationalt, for vi har meget at byde på, men også fordi vi i Danmark har brug for det og kan blive inspireret.

Jeg vil sige tak for den brede opbakning og kvittere ved at lægge op til en mere politisk aktiv forening, hvor vi skal have flere i sving. Når Repræsentantskabet mødes midt i maj for at konstituere sig og vælge Forretningsudvalg, vil jeg lægge op til flere nye udvalg, som skal spille en mere fremtrædende, men også arbejdsom rolle. DB skal sætte dagsordenen både i Danmark og internationalt i et stadig mere globalt samfund.

Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Danmarks Biblioteksforenings Formandsskab Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, mediechef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand

Bibliotekerne skal være med, hvor det sker. Hvad enten der er tale om Folkemøde på Bornholm, høringer i Folketinget, Bogforum i Bella Center, Kulturelle Tænketanke, internationale udviklingsfora eller når Aarhus skal være Europæisk Kulturhovedstad i 2017.

Biblioteket skal ikke være til at komme udenom, og dét skal Danmarks Biblioteksforening være garant for.

Mere om Steen B. Andersen som ny formand for DB, og om hvor han står kulturpolitisk i stort interview i næste nummer: Danmarks Biblioteker nr. 3. Magasinet udkommer 15. juni.

INDHOLD Stop udhuling af budgettet og styrk folkebiblioteket – for borgernes og demokratiets skyld! Vagn Ytte Larsen har sat punktum for otte år som DBs markante formand. Steen Bording Andersen, byrådsmedlem fra Aarhus, blev valgt som hans efterfølger på DB Årsmøde 2014.

Godt 450 deltog i årsmødet 27.-28. marts i Vejle. Læs om det hele og om en engageret og til tider ret intens debat.

Biblioteket er civilsamfundets ubestridte mødested, fremhævede kulturminister Marianne Jelved blandt andet i sin tale. Hun modtog DBs nye pris for sit initiativ Danmark Læser, læs hvorfor.

Læs også interviewet med Sissel-Jo Gazan, som fik Læsernes Bogpris 2014.

Hellen Niegaard, redaktør

2

Gang i biblioteket og i DB

4

Kampvalg til DBs Repræsentantskab

5

DB får ny formand og nyt formandsskab

6

En rigtig god storyteller

6

Bibliotekerne er geniale Interview med Sisse-Jo Gazan, vinder af Læsernes Bogpris 2014

8

Nyt hovedbibliotek på strøget i Herning Hellen Niegaard

10 Bibliotekskompasset rundt

Per Nyeng

Herning åbner nyt hovedbibliotek til sommer. 8

12 Indkøber og formidler bibliotekerne for populært?

14 DB ÅRSMØDE 2014 16 Formandens mundtlige beretning

Hellen Niegaard 18 Følelsesladet vedtægtsdebat,

men klar politisk opbakning Hellen Niegaard 22 Anker Brink-Lund: Skab diversitet i biblioteket

Hanne Pigonska 24 Bertel Haarder om Den gode Debat

Elsebeth Tank

Tag budgetkampen - klip fra årsmødedebatten. 18

25 Tre bibliotekschefer om samarbejdet

med lokalpolitikerne Jette Lin Nielsen 26 Hvem har ret til at have ret – diskuterede Jacob

Mchangama og Rune Engelbrecht Larsen Elsebeth Tank 27 Jubilæumsbog om Vejle Centralbibliotek

Anmeldelse ved Jens Thorhauge 28 Fornem DB-pris til Marianne Jelved, der

brændte klart igennem på årsmødet Annette Brøchner Lindgaard 30 Far er død, og mor gider ikke læse højt

Silkeborg satser på Guerilla-marketing. 36

Birthe Birkebæk 35 IFLA-Trends: rapport om informationssamfundets udfordringer 31 Største undersøgelse af bibliotekernes målgrup-

per ved Tænketanken Fremtidens Biblioteker

36 Guerilla-marketing. I krig med de unge!

Betina Agerbo 32 Makerspaces i USA og i Randers

Simon Bojesen

38 “Det går nok alt sammen” er ikke længere nok

Organisations- og ledelsesudvikling ved Ole Bisleth 34 Just make it! Derfor makerspaces på biblioteket

Pernille Carneiro Juel

39 Klassiker 2014: Gustav Wied

A K T U E LT

KAMPVALG TIL DBs REPRÆSENTANTSKAB Stærk jysk opbakning til Danmarks Biblioteksforening. Af Repræsentantskabets i alt 51 pladser tegner jyderne sig for langt over halvdelen.

A

t biblioteket både i sig selv, som videns- og kulturinstitution, men også som udviklingsfaktor vejer tungt i landets næststørste kommune, Aarhus, er velkendt. Interessen viser sig

også i opbakningen til landets biblioteksforening og dennes virksomhed. Aarhus satte sig således denne gang på fire pladser. Med i alt tre kommunalpolitiske kandidater, fra tre forskellige partier, og der-

til en repræsentant fra DBs professionelle medlemsskare, med en af kommunens bibliotekarer.

Se valgudtalelser o.a. på www.db.dk/ valg2014.

De nye kommunalpolitiske medlemmer – valggruppe A Vinteren faldt i år især i uge fem. Det afholdt dog ikke kommunalpolitikere landet over fra at deltage i valget til DBs Repræsentantskab. Der blev således afholdt valgmøder i de fem regionale valgkredse de første fire dage af uge 5 i år. På disse møder valgte foreningens valggruppe A, de politiske medlemmer, fem kandidater i hver valgkreds. På alle valgmøderne var der god opbakning og livlig debat – og kamp om de fem pladser.

Den samlede fordeling af disse femogtyve politiske mandater set i relation til kommunalvalgets landsresultat betyder, at der yderligere er indkaldt det maksimale antal tillægsmandater på 10.

De valgte kandidater er: Anders Nørgaard (A), Favrskov, Anders W. Berthelsen (A), Odense, Anette Simoni (V), Køge, Anne Mette Knudsen Andersen (V), Esbjerg, Bjarne Kongsted (V), Holbæk, Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Cæcilie Lyndgaard Andersen (Ø), Aalborg, Dan Arnløv Jørgensen (C), Vejle, Dan Skjerning (A), Vejle, Evan Lynnerup (V), Roskilde, Frederik Pedersen (O), Slagelse, Frode Thule Jensen (V), Frederikshavn, Hanne Pigonska (V), Odsherred, Hans Skou (V), Aarhus, Helle Bak Andreasen (V), Jammerbugt, Inge Dines (A), IkastBrande, Inger Plauborg (V), Sønderborg, Jens Otto Madsen (Ø), Thisted, Kirstine Bille (F), Syddjurs, Knud N. Mathiesen

(O), Aarhus, Lisbet Rosendal (V), Varde, Mads Duedahl (V), Aalborg, Michael Kjeldgaard (A), Odsherred, Nadja Maria Hageskov (C), Hørsholm, Ole S. Nielsen (O), Halsnæs, Peder Bisgaard (A), Hillerød, Rabih Azad-Ahmad (B), Aarhus, Sabine Dedlow (A), Furesø, Samina Jasmin Shah (C), Viborg, Steen B. Andersen (A), Aarhus, Sven Bertelsen (T), Hjørring, Troels Christensen (I), Slagelse, Ulla Dræby (A), Gribskov, Poul Henrik Hedeboe (F), Frederikssund og Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund.

De nye medlemmer af valggruppe B Også blandt valggruppe Bs medlemmer var der tale om kampvalg til dens del af Repræsentantskabets pladser. Ved direkte elektronisk valg i perioden 15. januar til 15. februar 2014 blev denne del af valgproceduren gennemført. Hele 18 personer var opstillet som kandidater til de 12 pladser i Repræsentantskabet, som besættes af personlige medlemmer fra foreningens valggruppe B. Mens seks personer havde meddelt deres kandidatur til de fire pladser i Repræsentantskabet, som besættes af institutionsmedlemmer og brugerråd fra foreningens valggruppe B. Hvor interessen for at stille op og deltage i DBs arbejde var stor både på den politiske og på den professionelle side, så var stemmeprocenterne på den sidste ikke noget at skrive hjem om. Med en stem4

meprocent på vel under halvdelen. Og med 36,4 % af de i alt 283 personlige medlemmer, som var stemmeberettigede til valget, blev selve valget altså ikke det helt store tilløb. Samme tendens gjorde sig gældende for de fire andre pladser i valggruppe B. For kun omkring hver femte af de i alt 59 institutions- og brugerrådsmedlemmer mv. valgte denne gang at stemme.

De valgte kandidater har dog alle som én givet udtryk for stort engagement i bibliotekssagen og de 16 nye medlemmer af Repræsentantskabets valggruppe B er i valgt rækkefølge: Kirsten Boelt, Aalborg Bibliotekerne, Lars Bornæs, Silkeborg Bibliotekerne, Lone Knakkergaard, Vejle Bibliotekerne, Kent Skov Andreasen, Odense Centralbibliotek, Sara Jørgensen, Herning

Bibliotekerne, Peter Høybye, Roskilde Bibliotekerne, Pia Henriette Friis, Kolding Bibliotekerne, Martin Lundsgaard-Leth, Ikast-Brande Bibliotek og Kommune, Lone Hedelund, Gellerup Bibliotek, Aarhus Kommune, Hanne M. Sørensen, Biblioteket i Sønderborg, John Larsen, Odsherred Bibliotek, og Maria Sjøblom, Aalborg Bibliotekerne. Samt Meta Fuglsang, AOF Danmark, Anne-Sophie Lunding-Sørensen, Dansk Forfatterforening, Erland Kolding Nielsen, Det Kongelige Bibliotek og Claus Vesterager Pedersen, Roskilde Universitetsbibliotek. Desuden er Georg Buhl valgt for Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg. Tilforordnet DB er desuden formanden for Kommunernes Skolebiblioteksforening, p.t. Liselotte Hillestrøm (A) fra Hedensted Kommune. /HN

D B VA L G

DB FÅR NY FORMAND OG NYT FORMANDSKAB Danmarks Biblioteksforenings øverste ledelse udgøres af et triumvirat. På DB Årsmøde 2014 i Vejle fik DB den 27. marts nyt formandskab.

Efter generalforsamlingens partigruppemøder, afholdt mellem beretning og beretningsdebat, indstillede og anbefalede den socialdemokratiske gruppe ved både afgående formand Vagn Ytte Larsen og Paw Østergaard, byrådsmedlem i Albertslund, Steen Bording Andersen, socialdemokratisk byrådsmedlem i Aarhus og formand for kulturudvalget, til posten. Steen Bording Andersen, der blev valgt uden modkandidater af repræsentanter fra samtlige politiske partier i foreningens medlemskreds, har allerede et godt kendskab til bibliotekssagen. Han har de sidste fire år været medlem af DBs Forretningsudvalg og i samme periode været formand for foreningens Digitaliseringsudvalg. Han blev i øvrigt i januar i år genvalgt som formand for Biblioteks- og Kulturforeningen i Region Midtjylland.

Også til DBs to næstformandsposter – den politiske og den faglige – var der tale om fredsvalg. Jakob Lose (V), kulturudvalgsformand fra Esbjerg, pegede på forslag af Venstres partimøde på Hanne Pigonska til endnu en runde som 1. næstformand for DB. Hanne Pigonska (V), byrådsmedlem fra Odsherred, har allerede godt fem år på bagen på posten og har i den forgangne periode desuden været formand for den nu nedlagte Biblioteksforening i Region Sjælland. Tilsvarende blev DBs 2. næstformand, faglig næstformand Kirsten Boelt, mediechef ved Aalborg Bibliotekerne, genvalgt under Valggruppe Bs generalforsamling og temamøde.

Alle valgt med applaus. Se det nye triumvirats individuelle kommentarer i videooptagelser fra årsmødet på www.db.dk/presserum2014. /HN

Kirsten Boelt

Hanne Pigonska

Steen Bording Andersen 5

A K T U E LT

EN RIGTIG GOD STORYTELLER

“

BIBLIOTEKE

Og Danmark, når det er bedst, mener

Det siger Berlingskes litteraturredaktør Søren Kassebeer om vinderen af læsernes egen bogpris. Han holdt talen for Sissel-Jo Gazan, da hun modtog DBs og Berlingskes fælles Læsernes Bogpris ved DBs Årsmøde i Vejle den 27. marts.

Klip fra Jeppe Bangsgaards artikel ’Hun forsker gennem krimier’, bragt på b.dk den 11. februar 2014 i forbindelse med optakten til afstemningen om Læsernes Bogpris: »Svalens graf« er nemlig ikke som så mange andre krimier det rene skønlitterære opspind; et velkomponeret plot skabt i hovedet på en ferm krimiforfatter. Historien om den uhyggelige sandhed, som den unge biolog Marie Skov opdager i de data om børnevaccinationer, hendes professor indsamlede i Afrika, inden han begik selvmord, er baseret på autentiske begivenheder. Skabt efter flere års research og i et intensivt samarbejde med forskere. »I virkeligheden er alt det videnskabelige i bogen måske nok kun et udsnit, men 100 procent korrekt. Det har været en ambition for mig i den her roman, at hvis noget er usandt, så er det med fuldt overlæg. Det er i hvert fald ikke, fordi jeg ikke har researchet ned til mindste detalje,« siger Sissel-Jo Gazan.

Den sande skandale består kort fortalt i, at en dansk forskergruppe kan bevise, at særligt én af de vacciner, DTP-vaccinen mod difteri, stivkrampe og kighoste, som bliver givet over hele verden på WHOs anbefaling, snarere får dødeligheden blandt børn i udviklingslandene til at stige end til at falde. Og i det at forskergruppen overhovedet ikke kommer igennem med deres epokegørende opdagelse.

En historie Sissel-Jo Gazan, der selv er uddannet biolog, fik fra en dansk forsker. Christine Stabell Benn, professor ved Statens Serum Institut, tog kontakt til Sissel-Jo Gazan, efter at hun havde læst »Dinosaurens fjer«. Det blev til et langt samarbejde, hvor et forskerteams kamp mod systemet blev gjort til en krimi.

Hvad er det, videnskabskrimien som form kan? »Da jeg første gang skrev en videnskabskrimi med »Dinosaurens fjer«, var det lidt en tilfældighed. Jeg læste mange krimier selv, og så var det også – hvis jeg skal være helt ærlig – et forsøg på at nå et bredere publikum. Men jeg blev virkelig tændt på den genre. Det er en fed vej til at kunne formidle noget svært på en måde, så folk uden særlige naturvidenskabelige forudsætninger kan forstå det.«

Læserne var ikke i tvivl i år. Deres danske favoritbog udgivet i 2013 er Svalens graf af Sissel-Jo Gazan, en selvstændig anden del af hendes roman Dinosaurens fjer fra 2008. Hun arbejder og bor i dag sammen med mand og børn i Berlin.

Danmarks Biblioteker har stillet forfatteren syv spørgsmål for bl.a. at høre, hvornår vi kan vente den næste bog, hvad den handler om og så selvfølgelig for at høre noget om Sissel-Jo Gazans egne biblioteker.

Biblioteket & mig I dag kommer Sissel-Jo Gazan på biblioteket i Berlins Brunnenstraße i Stadtmitte. På spørgsmålet hvorfor, fortæller hun: “Her er der masser af bøger, spil osv. for børn. Og så ligger der en hyggelig café foran biblioteket, den hedder ‘Ozelot, not just another bookstore’. Men det sker ikke så tit, da jeg helst selv læser på dansk”, forklarer forfatteren, der med egne ord er fuldkommen lykkelig og overvældet over, at læserne har stemt på hendes roman til Danmarks Biblioteksforenings og Berlingskes fælles Læsernes Bogpris i år.

Hvad betyder biblioteket for dig, og hvornår kom du første gang på folkebiblioteket?

SJG: Biblioteker er geniale og Danmark, når det er bedst. Jeg kan tydeligt huske turene på Aarhus Hovedbibliotek i Mølleparken med min mor, da jeg ikke var ret gammel. Jeg lyttede mest til historier, mens min mor fandt det, hun skulle bruge. Man kunne sidde i sådan nogle stole og lytte gennem et gammeldags telefonrør. Sjov indretning.

Siden har jeg faktisk ikke brugt folkebiblioteket så meget, selvom jeg elsker det og elsker at komme der nu, hvor jeg holder mange foredrag på biblioteker. Det skyldes mest, at jeg bor i Tyskland og ikke så gerne læser på tysk. Men også at jeg er ‘venner’ med mange forlag og udkommer eller har udkommet på mange forlag, og derfor er den heldige modtager af mange dejlige bogpakker.

Bruger du bibliotekernes online-tjenester f.eks. bibliotek.dk?

SJG: Nej, men min mor gør.

6

INTERVIEW

ERNE ER GENIALE årets vinder af Læsernes Bogpris Sissel-Jo Gazan.

Den næste bog og andres stærke bøger Sissel-Jo Gazan fik i 2008 sit store gennembrud med Dinosaurens fjer. Bogen er ifølge forlaget Gyldendal læst af over 110.000 læsere herhjemme og er oversat til 16 sprog. Sidste år kom så den længe ventede anden del, romanen Svalens graf. Igen med et plot funderet i et videnskabsmiljø og igen med efterforskeren Søren Marhauge.

dansk i 2009 og er inspireret af virkelige narkobegivenheder i Mexico og New York.

En børnebog, jeg stadig er meget glad for, er Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte (1973) om brødrene Tvebak og Jonathan, om sygdom og død – og ikke mindst om det fantastiske eventyrland Nangijala.

Sissel-Jo Gazan digitalt Hvad skriver du på lige nu, og kan vi vente en fortsættelse af Dinosaurens fjer og Svalens graf?

SJG: Det bliver ikke en 3'er lige med det første! Jeg skriver på et nyt univers med nye figurer. Det foregår i Aarhus og i Berlin, berører min barndom i Aarhus og min nutid i Berlin og handler også om street-art. Jeg har endnu ikke helt besluttet, om det skal være en krimi, men mon ikke?

Hvad læser du selv lige nu?

SJG: Jeg er næsten færdig med Signe Langtved Pallisgaards debut Et andet sted som var fin at læse, og bagefter skal jeg læse Jesper Wung-Sungs nyeste Men. Det glæder jeg mig til!

Hvilke skønlitterære bøger har/har haft stor betydning for dig?

SJG: Det bliver to voksenromaner og en børneklassiker. Den amerikanske forfatter Alice Hoffmans Den syvende himmel. En medrivende bog fra starten af 1990’erne om et tilsyneladende pænt villakvarter beboet af traditionelle familier på Long Island omkring 1960, og på hvad der sker bag facaderne, hvilket viser sig, da den fraskilte Nora Silk og hendes børn slår sig ned. Og Don Winslows superspændende I hundenes vold. Den kom på

Forfatterens bøger udkommer i alle formater fra tryk til e-bog.

På spørgsmålet om hun selv er i gang med at læse e-bøger, lyder svaret: SJG: Ja og nej. Jeg fik en Sony e-bogslæser af min mor forrige jul og nyder meget at læse på den i forhold til lys/det at have den i hånden/bladre osv. Blandt andet fordi jeg tit ligger vågen om natten, og så er det rart at kunne læse uden at tænde lys, (og min har indbygget lys i coveret).

MEN jeg synes simpelthen, det er så gudsjammerligt besværligt det med at få bøgerne over på e-bogslæseren og ikke mindst låne dem på biblioteket. Det er jo helt til grin.

Når det bliver lidt lettere, lige så let som det er at betjene min Iphone osv., så er jeg helt sikker på, jeg vil gøre det meget mere.

Sissel-Jo Gazan er datter af journalisten Paul Gazan og forfatteren og foredragsholderen Janne Hejgaard. Hun er cand.scient. i biologi fra Københavns Universitet og debuterede som forfatter med Når man kysser i August i 1995. Hun slog for alvor igennem med Dinosaurens fjer i 2008, der vandt DRs Romanpris og blev kåret som årtiets krimi af de danske bibliotekers krimilæseklubber.

Hellen Niegaard

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 2

7

A K T U E LT

OPLYSNINGENS INSTITUT ION: 9. FRA OPLYSNINGENS HJEM TIL HALVDEL DET 20. ÅRHUNDR EDES FØRSTE TENDENSE R I UDVIKLINGEN I

Nan Dahlkild

BIB LIO TEK ET I TID OG RUM Arkitektur, indretning og formid ling ENING DANM ARKS BIBLIO TEKSFO R

FRA SUPERMAR TIL SUPERBI Herning åbner til sommer kommunens nye

L BLIV KLOGERE PÅ BIBLIOTEKET BESTIL DBs PUBLIKATIONER PÅ WWW.DB.DK 8

ige nu er der tryk på ombygningen af det gamle supermarked, den tidligere Super Best/Schou & Epabygning. “Der bliver faktisk tale om en helt ny bygning”, sagde kommunens bibliotekschef Pernille Schaltz til Danmarks Biblioteker i marts. På spørgsmålet om, hvor meget der bliver nyt, og hvor meget man skal genbruge af gammelt, forklarer chefen for Hernings biblioteker siden 2011, at det gamle supermarked vil opleves som noget helt andet, når biblioteket slår dørene op lørdag den 30. august 2014. “Der er tale om helt ny indretning inden døre. Vi river ned og gør ved, så omtrent kun skallen står tilbage af super-

markedet. Biblioteket får desuden helt nyt inventar.”

Hovedbiblioteket kommer til byen Herning har siden 1903, hvor Foreningen Herning Folkebogsamling oprettedes, haft egen bogsamling – med udlån fra 1904. Siden har biblioteket holdt til flere steder i byen. I 1965 blev Herning også centralbibliotek og fik opgaver i forhold til de omliggende kommuner. Samtidig tog planer om en ny bygning på Brændgårdvej i byens nordvestlige udkant fart.

Byggeriet blev indviet i 1970. Den dengang meget moderne bygning, tegnet af arkitekt Flemming Lassen, blev senere

B I B L I OT E K S BY G G E R I

Visualisering: GPP arkitekter A/S

KED BLIOTEK

BøH-landet - zone for de 0-6 årige. Visualisering: Lammhults

hovedbibliotek midt på Østergade i byens centrum. udvidet i 1990’erne ved inddragelse af et åbent gårdrum. I 2012 besluttede byrådet at flytte hovedbiblioteket til centrum. Fra da af har biblioteket og alle andre omkring det arbejdet på højtryk med planer og nytænkning.

Siden slutningen i 2013 har man desuden arbejdet på at planlægge flytningen fra Brændgårdvej. Bibliotekschefen fortæller, at der er en frygtelig masse ting, der skal tages stilling til. Og en masse logistik som skal på plads. Gamle reoler o.l. skal tilbydes rundt omkring, og nye skal anskaffes. En lokal virksomhed arbejder desuden med at udforme en serie af

såkaldte eksponeringsmøbler, hvor bøger og andre materialer skal præsenteres.

Vi gi’r den gas Med den langt mere centrale placering forventer man også flere besøgende. Til det nuværende bibliotek kommer først og fremmest kernebrugerne på grund af bibliotekets placering. Fremover kan man bare droppe indenfor, når man alligevel er i byen. Noget andet er, at man samtidig med flytningen gearer hovedbiblioteket og dets afdelinger og service til fremtiden.

“Alle på biblioteket ser frem til flytningen, der på mange måder vil give herningenserne et helt nyt bibliotekstilbud. Vi laver

en rigtig stor folkefest. Vi giver den gas, for det her er meget stort. Det er ikke bare byen men hele kommunen, der får en ny institution, så det skal være en lang og flot fest!”, siger Pernille Schaltz. Alle, der er biblioteksinteresserede, er naturligvis meget velkomne til at kigge forbi og se hele herligheden til åbningsfesten eller senere på året, slutter bibliotekschefen.

Hellen Niegaard

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 2

9

BOMBER OG ARABISK KULTURARV

TILBYD SNOWDEN ASYL I DANMARK! Whistleblowere. Den internationale biblioteksforening, IFLA’s komité for Freedom of Access to Information and Freedom of Expression (FAIFE) har netop udgivet en video, hvor Ville Oksanen fra Electronic Frontier Finland interviewes om det finske borgerinitiativ Lex Snowden. Et initiativ, som støtter whistleblowere. Kommende som nuværende. Og ikke mindst Edward Snowden.

Det er efterhånden trekvart år siden, at den amerikanske whistleblower i samarbejde med The Guardian, Washington Post og Der Spiegel påbegyndte afsløringen af den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agencys masseovervågning af amerikanske såvel som udenlandske borgeres, politikeres, institutioners og organisationers netaktiviteter og telekommunikation. Og selvom Snowden ved flere lejligheder har ytret ønske om at opnå asyl i et andet land, har han i næsten ligeså lang tid måttet opholde sig i Rusland. På Vladimir Putins tvivlsomme nåde og barmhjertighed.

Denne dybt uretfærdige situation ønsker den danske aflægger af International PEN bragt til ophør. Dansk PEN har derfor i en henvendelse til statsminister Helle Thorning-Schmidt opfordret den danske regering til at give Snowden asyl i Danmark og overfor USA protestere mod forfølgelsen af Snowden.

Han har udvist et stort personligt mod og gjort demokratiet og det åbne, civile samfund en tjeneste, skriver Dansk PEN. Med tanke på hvor ødelæggende en overvågning og registrering af borgernes biblioteksbenyttelse vil være for forholdet mellem dem og deres bibliotek, og på hvor grundlæggende og vigtigt et begreb som privacy er for bibliotekerne, så må organisationerne i den danske biblioteksparaply uden videre kunne støtte PEN’s opfordring.

Demonstrationer for asyl til Snowden er verdensomspændende her i Berlin 2013. Foto: Tobias Schwarz

10

Ægypten. Det, mange troede eller håbede skulle blive et arabisk forår, udartede mange steder ret hurtigt til borgerkrigslignende tilstande. Med voldsomme civile tab, etniske konflikter og stadig mere vind i sejlene for ekstreme religiøse kræfter. Alt sammen noget der i store dele af den arabiske verden også har ført til alvorlige ødelæggelser af den rige arabiske kulturarv. Af biblioteker, museer og andre kulturelle institutioner.

Heldigvis går det dog ikke altid så grueligt galt som kulturens marodører stræber efter. Således ikke i Cairo den 24. januar i år, hvor en bombe blev bragt til eksplosion foran den neomamlukbygning, der bl.a. rummer Dar al-Kutub Bab al-Khalq, et sattellitarkiv og -bibliotek under det 144 år gamle ægyptiske nationalbibliotek og -arkiv, Dar al-Kutub. Enten var bomben for svag eller fejlplaceret eller også var murene for tykke. I hvert fald slap institutionens enestående samlinger af manuskripter, bøger, kalligrafier, billeder, mønter og gamle videnskabelige instrumenter så godt som uskadte gennem bombeattentatet.

Blot fem dage før havde manuskriptarkivet og -biblioteket ved en festlighed markeret, at dets samling af manuskripter og effekter fra mamelukkernes glansperiode fra ca. år 1250 og 250 år frem netop var blevet optaget på UNESCO Memory of the World Register. Det er tredje gang, at Dar al-Kutub Bab al-Khalq har fået en af sine samlinger optaget i dette fornemme register.

KULTURENS NYE STORSTUER I NORGE Norge. Under valgkampen havde Fremskrittspartiets leder Siv Jensen godt nok talt for, at nogle af Norges oliemilliarder blev brugt på velfærd her og nu. Det var dog næppe kulturområdet, hun tænkte på i denne forbindelse. Og efter at Høyre og Fremskrittspartiet med Kristelig Folkeparti og Venstre som parlamentarisk grundlag i oktober 2013 dannede regering med Høyres leder Erna Solberg som statsminister, har Siv Jensen, nu finansminister, været ligeså utilbøjelig til at slippe noget af oliekapitalen løs som Erna Solberg. Ligesom heller ikke noget tyder på, at den borgerlige regering vil forfølge det mål, Jens Stoltenbergs centrum-venstre-regering havde sat sig og næsten opfyldt.

Nemlig at 1 % af nationalbudgettet skal bruges til kulturformål.

For de norske folkebiblioteker gør det dog ingen større forskel. Økonomisk set er de jo kommunalt funderede. Så selvom biblioteksbudgetterne lige så lidt som i Danmark forgyldes i disse år, tværtimod, så er der også eksempler på, at et kvalitativt og bredspektret bibliotekstilbud prioriteres højt.

Det gælder i Oslo, hvor bystyret i 2013 med 55 stemmer for og 4 imod vedtog at bygge et nyt hovedbibliotek – Nya Deichman – til 2,6 milliarder norske kroner; beliggende i Bjørvikakvarteret, tæt på det seks år gamle operahus. Og tegnet af Atelier Oslo og

Lund Hagum Arkitekter. Det første spadestik skal tages i år, og i 2016/17 forventes det nye hovedbibliotek indviet.

På listen over fremgangsrige norske bibliotekskommuner lige nu glimrer dog især Hamar i Midtnorges indland. Med fanfarer, et gigantisk opbud af artister, velkomst ved dronning Sonja og et væld af glade borgere både indenfor og på Stortorvet udenfor, hvor festlighederne vistes på storskærm, indviedes den 14. marts et kulturhus i Hamar med nyt hovedbibliotek. Pris 700 mio. no. kr. Med transparens som nøgleord har det danske arkitektfirma Vandkunsten, assisteret af den lokale tegnestue andersen+fremming a/s stået for udformningen.

Udover hovedbiblioteket, som strækker sig over 1.600 kvadratmeter fordelt på to etager, og som har en klar ambition om at blive Norges mest moderne folkebibliotek, rummer kulturhuset – i folkemunde kaldet Hamars nye storstue – bl.a. teaterscene, biograf, udstillingsfaciliteter, konferencesal, kunstværksteder, galleri , 20 øverum og café.

LITTERATURENS MAGISKE HOVEDSTAD Tjekkiet. Biblioteket som et dampskib, lyder titlen på billedet til venstre af den tjekkiske kunstner Vaclav Stajeh. Hentet fra det pragtværk - Prague city of literature - der med forfatteren Pavel Mandys som pennefører i 2012 blev udgivet af det store, centrale folkebibliotek i Prag i anledning af bibliotekets 120 års jubilæum. Veloplagt, uhyre informativt og stringent opridses hele det litterære kredsløb og den tjekkiske litteraturs udvikling fra de første middelalderskrifter og frem til dagens situation, hvor den trykte bog som bærer af litteratur har fået følgeskab af de elektroniske medier, og hvor også Tjekkiet i takt med globaliseringen i stadigt større omfang oversvømmes af engelsksproget litteratur. Noget der slår negativt ind på salget af tjekkisk litteratur.

Også flere af de biblioteker og andre institutioner, tidsskrifter og forlag, som gør sig gældende på området, omtales. Ligesom et helt afsnit vies de caféer og værtshuse, hvor litteraturens håndgangne kvinder og mænd – udøvende som formidlende eller bare medlemmer af den læsende offentlighed – gennem tiderne har slået et slag for poesien, fiktionen og det frie ord.

Og frem for alt præsenteres en vrimmel af forfattere, hvoraf flere allerede optrådte på den litterære og kulturpolitiske scene dengang mellem 1918 og 1938, hvor Tjekkoslovakiet udgjorde en demokratisk ø i et Central- og Østeuropa plaget og domineret af brutale diktaturer. Eller - som den tidligere amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright skriver i sine memoirer

Vinter i Prag - et fyrtårn for human regeringsførelse indtil det blev slukket af Hitler. Forfattere med tilknytning til det Prag, den surrealistiske bannerfører André Breton efter et besøg kaldte det gamle Europas magiske hovedstad. Fra prosaisterne Karel Capek og Jaroslav Hasek til lyrikerne Vitezslav Nezval og Jaroslav Seifert (Nobelprisen i litteratur i 1984).

“

Google kan give dig 100.000 svar.

En bibliotekar kan give dig det rigtige svar!

Sagt af den britiske, i Minnesota i USA bosatte forfatter, NEIL GAIMAN

BIBLIOTEKSKOMPASSET RUNDT ved PER NYENG

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 2

11

A K T U E LT

KVALITETEN TIL DEBAT Indkøber og formidler bibliotekerne for populært?

I kronikken Skal efterspørgsel styre bibliotekerne? den 27. marts i Berlingske skrevet af Jo Hermann, formand for Dansk Forfatterforening, og Lise Vandborg, redaktør af Litteratursiden.dk, råbes der vagt i gevær i forhold til bibliotekernes indkøb af litteratur og formidling. De to skribenter finder, at bibliotekerne uden nogen særlig debat er blevet et spejl af det kommercielle marked og har alt for stor vægt på f.eks. krimier. De to hævder, at materialevalget er blevet nedprioriteret i en tid med stadig flere udgivelser, og at bibliotekerne i for høj grad lader brugerfokus styre indkøbet. En udvikling, som også Bibliotekarforbundets nye formand Søren Kløjgaard, andetsteds i samme avis finder problematisk, mens Danmarks Biblioteksforenings formand derimod mener, bibliotekerne følger med tiden. Det affødte flere dages intens mediedebat.

vigtigt at bibliotekerne hele tiden arbejder med at finde den rette balance. “Den debat har vi heldigvis konstant på bibliotekerne. Jo Hermann og Lise Vandborg har en ret nostalgisk forestilling om fortidens materialevalg, hvor alle bibliotekarerne hver uge samledes og sad omkring et bord med alle bøgerne i hånden og valgte, hvad der skulle på hylderne”, mente DBs formand.

Det gør bibliotekerne ikke mange steder i dag, faktisk har flere outsourcet materialevalget til bl.a. virksomheden Biblioteksmedier A/S, der tilbyder servicen Valg+.

Både bredt og smalt

1. Er bibliotekernes nye måder at gennemføre materialevalg i dag for ringe?

Under debatten afviste Vagn Ytte Larsen, nu afgået formand for DB, at bibliotekerne er for folkelige og vælger for mange af de populære materialer. “Bibliotekerne er en public service institution, der både skal rumme det populære og samtidig kunne friste til det mere elitære. Men det populære kan altså også være kvalitet, og samtidig medvirke til at de søgende får øje på det de ikke kender – måske den smalle litteratur. Hvis bibliotekerne fortsat skal være den mest besøgte kulturinstitution, kræver det, at de både kan tilbyde det populære og den smalle litteratur til skatteborgerne.” Derfor, understregede Ytte Larsen, er det også

Danmarks Biblioteker har spurgt tre biblioteksledere, med hver deres særlige ansvar for materialevalg til mere end deres eget bibliotek, om deres syn på kvaliteten og formidlingen. De tre spørgsmål er:

2. Klædes bibliotekarerne ikke længere ordentligt på i forhold til at kunne formidle dansk og udenlandsk litteratur?

3. Og hvordan sikrer bibliotekerne i dag et kvalitetsorienteret materialevalg til henholdsvis eBib, eReolen og servicen Valg+? /HN

KOM OG SIG FARVEL TIL VAGN YTTE LARSEN Torsdag den 15. maj kl. 14-16 afholder Danmarks Biblioteksforening reception for Vagn Ytte Larsen, markant formand for biblioteksforeningen fra 2006 til 2014.

Alle medlemmer og samarbejdspartnere er meget velkomne!

Kom og tag del i den hyggelige reception på Kirkeby-Broen i Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København K. Hils samtidig på det nykonstituerede Repræsentantskab.

På gensyn!

Steen Bording Andersen, formand, og Michel Steen-Hansen, direktør.

12

D E B AT & K O M M E N TA R E R Jakob Heide Petersen, formand for eReolen og faglig chef i København samt chef for hovedbiblioteket Nej, det er ikke for ringe. Materialevalget foregår måske færre steder i dag, hvor der typisk så købes ind for flere. Det giver reelt mulighed for at anvende flere ressourcer og dermed også mulighed for specialisering og mere omhyggelig udvælgelse inden for et område. De, der foretager materialevalget, gør det skemalagt tid i arbejdstiden

For de bibliotekarer, der arbejder med formidling, er det en integreret del af arbejdet at være velorienteret. Jeg tror ikke, at det er hensigtsmæssigt at detailstyre den slags opgaver tidsmæssigt. Bibliotekarerne har samme forudsætninger som tidligere for at have viden om litteraturen og har med internettet også gode muligheder for at finde yderligere information. Dét, der savnes, er mere systematisk viden om de målgrupper, der formidles til og opfølgning på hvilke indsatser, der har størst effekt i formidlingen.

I eReolen foretages materialevalget af en gruppe sammensat af medarbejdere fra forskellige biblioteker. Desværre er der endnu forholdsvis få titler at vælge fra, men gruppen foretager materialevalget ud fra de samme kriterier, som anvendes i forhold til det fysiske biblioteksmateriale.

Lone Knakkergaard, chef for Vejle Bibliotekerne og bl.a. medlem af eReolens bestyrelse Nej, materialevalget er ikke for ringe, men sagen er, at materialevalget sker på en anden facon end det gjorde i gamle dage. I dag foretages materialevalget ikke altid lokalt men er ‘udliciteret’. Når vi, bl.a. for at styrke formidlingsopgaven, har valgt at lade valget ske mere eller mindre centralt, er der blevet mere tid til at læse og orientere sig i de titler, som det enkelte bibliotek faktisk anskaffer. Og enten har i egen bogsamling eller kan give adgang til via bibliotekernes fælles ebogs-tjenester – i dag eReolen.dk og i forsøget med eBib.dk.

Formidlingsmæssigt kan ingen bibliotekarer, heller ikke tidligere, nå at læse alle bøger, selv om de læser meget. Afgørende er, at bibliotekernes

Birte Bornæs, vicebibliotekschef ved Herning Bibliotekerne, der er konsulent for Valg+ I Herning har vi haft et efterspørgselsstyret materialevalg de sidste 20 år. Vi er centralbibliotek og køber derfor stort set alt, hvad der udkommer på dansk. Eksemplartallet for den enkelte titel er efterspørgselsstyret, jo større efterspørgsel, der er på en titel, jo flere eksemplarer købes. Kunsten for bibliotekets materialevælgere er at ramme nogenlunde rigtigt i første hug, suppleringskøb tager tid.

Derfor har vi altid haft stort fokus på materialevalgets organisering og har nu en gruppe på otte specialister, der vælger alle materialerne. Tidligere arbejdede vi med 23 fagreferenter, hvilket betød længere tid, før materialerne var tilgængelige for brugerne. Væsentligt er det selvfølgelig, at de otte også arbejder med betjening af brugere, så de kan trække på denne erfaring i valget af materialer.

medarbejdere er gode til at formidle deres viden om, hvor man kan skaffe sig mere kendskab til og nærmere viden om litteraturen. Dét kan de f.eks. på bibliotekernes fælles litteratursite: Litteratursiden.dk. Til den bidrager ikke alene brugerne selv med anmeldelser, men i høj grad også bibliotekarer fra landets biblioteker.

Når det gælder eBib.dk, så er det i vores del af region Syd os, Vejle Bibliotekerne, som foretager materialevalget for bibliotekerne i centralbiblioteksområdet. Det gør vi ud fra kriterier helt i overensstemmelse med Lov om biblioteksvirksomhed (2000) og dens §2 baseret på ‘kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelsen’. Dog indkøbes ikke normalt e-bøger over 130 kroner. Det vil imidlertid sige, at er der særlige væsentlige titler, som koster mere, kan de også købes.

Noget andet er, at vi ikke til eBib.dk køber titler, der findes i eReolen.dk. I eReolen’s regi, hvis bestyrelse jeg sidder i, foretages valget af en særlig materialevalgsgruppe bestående af seks bibliotekarer.

To fra hver af centralbibliotekerne i Odense, Vejle og Aalborg. Her i Vejle varetages valget af de samme personer, der i øvrigt også deltager i materialevalget for de trykte bøger.

Hvad betyder det at blive klædt ordentligt på? Som uddannet bibliotekar formodes man at have interesse for dansk og udenlandsk litteratur. Det gjorde man før, og det har vel ikke ændret sig væsentligt? Det har aldrig været hensigten, at bibliotekaren skulle læse bøgerne i arbejdstiden. Formidling af litteraturen sker i en dialog med brugeren og ud fra erfaring fra tidligere formidlingssessioner samt på baggrund af kollega-dialog. Det er vigtigere, at bibliotekarerne har dialogen med brugerne, enten i den direkte betjening eller som oplægsholdere i bogcaféer m.m. fremfor at bruge arbejdstid på at sidde og læse avisanmeldelser og lektørudtalelser. Den gode formidler kan i dag desuden trække på flere hjælpemidler end før i tiden, Litteratursiden.dk er en af dem.

Herning Bibliotekerne er konsulent for Biblioteksmedier A/S mht. materialevalgstilbuddet: Valg+. Materialevalget foretages efter en profil, udarbejdet af hvert enkelt bibliotek, som abonnerer på servicen. Profilerne er meget detaljerede og tilrettes løbende af bibliotekerne selv. Nogle biblioteker har outsourcet hele materialevalget, andre kun musikvalget eller børnematerialer.

De fleste beholder en mindre budgetdel til suppleringskøb eller til lokale udgivelser. Det er vores otte specialister fra den interne gruppe af materialevælgere, der også har ansvaret for valget til Valg +. Dette betyder, at det er specialister, vi har sat på opgaven og sikrer en høj grad af professionalisme.

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 2

13

SAMTALER DB ÅRSMØDE 2014

D B Å R S M Ø D E 2 014

BIBLIOTEKET - RAMMEN OM SAMTALEN Biblioteket – stedet for demokratisk debat og samtale Opbakning til politikken men diskussion af nye vedtægter Valg af ny formand og formandskab, og møde med det nye Repræsentantskab Moderne kulturinstitutioner og gode biblioteker er, viser senest Tænketanken Fremtidens Biblioteker’s store segmentanalyse offentliggjort i marts, centrale i borgernes liv.

Alligevel står biblioteket sjældent øverst på den politiske dagsorden. DB Årsmøde 2014 27.-28. marts tog fat både på dette forhold og på samtalens muligheder.

MANGE HUNDREDE TIL ÅRSMØDEDEBAT I VEJLE Også i år trak landets største møde for kulturpolitikere og fagfolk fulde huse med godt 450 deltagere. På DBs årsmøde 2014 i Vejle deltog både politikere, fagfolk og eksterne specialister, udstillere og centrale aktører.

Dialogen strakte sig over to døgn og understregede både samtalens og bibliotekets betydning for udviklingen af det moderne videns- og velfærdssamfund.

DB ÅRSMØDET ER VIGTIGT Måske allermest som sted for samtale og netværk. Stedet hvor de kommunale kulturpolitikere mødes til partimøder, og sektorens mange forskellige aktører kan træffe kolleger fra hele landet. Og ikke mindst det sted hvor landets politikere og biblioteksfolk sammen frit kan drøfte bibliotekets udvikling, nye muligheder og nødvendige tiltag. Hver fjerde var med for første gang, nok ikke overraskende efter kommunalvalget i november.

Tre ud af fire har været med før og lige så mange oplyser, at de forventer at komme til Aarhus i 2015 til DBs Bibliotekspolitiske Topmøde – betegnelsen for årsmøderne fremover.

BIBLIOTEKS- OG KULTURPOLITIKKEN Årsmødets topscorere er debatten om Biblioteket som socialt medie med Anker Brink Lund, DB-direktør Michel Steen-Hansens indlæg om borgernes forventninger, tendenser og fremtidens kulturinstitutioner samt mødet med kulturminister Marianne Jelved, der fik DBs nye kulturpris. Rigtigt mange, pænt over halvdelen, er glade for udstillingen inkl. trendspotter-projekterne og denne anledning til at se og høre noget om den nyeste udvikling. Noget der også var god mulighed for under fredagens nye Kom på sporet af-sessioner.

HER SKAL DANSES En DB festaftenen er altid noget særligt. I år overraktes Læsernes Bogpris til Sissel-Jo Gazan, I Hegnet underholdt, mens hele arrangementet var præget af vikingetakter. Alligevel er hver femte er ikke helt tilfreds med årets festaften. For første gang i mands minde var der nemlig ikke orkester til dansen. Orkestret var i år erstattet af DJ-musik. Men, lover den nyvalgte DB-formand, Steen Bording Andersen: Gem ikke danseskoene væk, næste år byder DB igen på swing og dans og levende danseorkester!

VEL MØDT 2015 I AARHUS På gensyn den 16.-17. april 2015 til DBs Bibliotekspolitiske Topmøde i formandens hjemby, Aarhus. Her bliver der samtidig god lejlighed til at besøge det nye Dokk1, Aarhus kommende hovedbibliotek på havnen – Nordeuropa største folkebibliotek.

Hellen Niegaard DBC var hovedsponsor for Årsmøde 2014. Mødets øvrige sponsorer var Vejle Kommune og Vejle Bibliotekerne samt Axiell Danmark AS. Fotos fra årsmødet: Torsten Frøstrup Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 2

15

D B Å R S M Ø D E 2 014

DB TAGER HUL PÅ EN NY

“

Styrk folkebiblioteket – for borgernes og demokratiets skyld! Og drop besparelserne, udhuling af økonomien vil sætte afgørende spor på kvalitet og udvikling af biblioteket.

Sådan lød Vagn Ytte Larsens opfordring til det politiske biblioteksdanmark, da han aflagde sin sidste beretning som formand for Danmarks Biblioteksforening på generalforsamlingen i Vejle.

16

T

orsdag den 27. marts i år tog DB hul på en ny æra. Her satte DBs formand siden sommeren 2006, Vagn Ytte Larsen (A), punktum for otte år i spidsen for den hjemlige bibliotekspolitik. En biblioteksudvikling præget først og fremmest af 2007-kommunalreformen og dens afledte konsekvenser, men naturligvis tillige af digitaliseringen.

“Det har været otte forrygende og fantastiske år med bl.a. besøg og møder med politikere, forvaltnings- og bibliotekschefer i næsten alle landets kommuner. Folkebiblioteket står stærkt i kultur- og vidensbilledet, ikke mindst pga. medarbejderne men også i kraft af biblioteket selv og den rolle, det fortsat har i borgernes bevidsthed”, fastslog Vagn Ytte Larsen på DBs årsmøde.

Overgangsår - og øget opgaveportefølje I sin mundtlige beretning udtrykte formanden stor glæde over at have lært hele området og sektoren nærmere at kende takket være Danmarks Biblioteksforening. Fra ‘bibliotekspolitikkens maskinrum’ hvor dagsordenen fra 2006 til i dag har været karakteriseret af en uafbrudt kamp for og arbejde med spørgsmål om nyudvikling af bibliotekerne i forlængelse af kommunal- og

U D D R AG A F D E N M U N D T L I G E B E R E T N I N G

opgavereformens og e-samfundets ændrede biblioteksbillede – vel at mærke i en tid, hvor et flertal af kommunerne, som DBs Budgetundersøgelser siden 2006 har vist, samtidig har valgt at spare, ikke på kulturen men på biblioteksopgaven.

“Tilbageblik på 8 år kan altid give et ujævnt billede. Men når regnebrættet skal gøres op, mener jeg, at DB har styrket sin profil. Har sat dagsordenen og været en kantspiller. Der er altid noget, der kan blive bedre f.eks. indsatsen for at få kommunalpolitikere til at forstå, at selv om folkebibliotekerne klarer sig supergodt i omstillingsprocesserne ift. nye opgaver som borgerservicering og it-læring, så vil udhuling af økonomi sætte afgørende spor på kvalitet og udvikling af biblioteket som sådan”, mente formanden. Vagn Ytte Larsen selv troede dog ikke på, at folkebiblioteket kommer til at stå stille. Dertil er dets iboende styrke og dets medarbejderes vilje til at tackle udvikling alt for kraftig.

ÆRA

Styrk folkebiblioteket – for borgernes og demokratiets skyld

Årsmødetemaet ‘Biblioteket – rammen om samtalen' fandt formanden helt centralt for bibliotekernes virksomhed i dagens Danmark.

“I et opdelt samfund med mange flimrende informationer ender den demokratiske samtale nemt med at blive kort, unuanceret og overflødig, og det fortjener demokratiet ikke. Derfor er jeg glad for, at vi har folkebiblioteket, for her er et frit mødested for alle”, mente formanden. I DBs optik er biblioteket nemlig ikke alene et sted for mødet mellem bøgernes indhold og det enkelte menneske og muligheden for at nå længere end til første side på Google i søgen efter viden og indsigt. Det er, ifølge Vagn Ytte Larsen, i høj grad også stedet for den demokratiske samtale.

“Her er mulighed for at nå længere end de hurtige replikskifter på de sociale medier tillader. Folkebiblioteket er stedet for fordybelse, viden og læsning, og det er vores fælles mødested. Derfor fortjener demokratiet, at folkebiblioteket bliver styrket”, lød det på en gang manende og samtidigt opfordrende til forsamlingen af flere hundrede politikere, fagfolk og ledere.

“Selv om folkebibliotekerne er langt den mest besøgte kulturinstitution, så er de også under pres som følge af den øgede digitalisering og de nye borgerserviceopgaver. Bibliotekerne er nemlig det sidste ikke-kommercielle mødested, hvor alle borgere kan komme og få hjælp,” understregede DBs afgående talsmand.

DB gør en forskel Hvilket meget apropos førte formanden over i årets forløb til arbejdet med de forskellige aktuelle biblioteksemner. Fra rammerne omkring Danskernes Digitale Bibliotek, der omsider er kommet på banen, samt e-bogsudviklingen og DBs forventninger til DDB og markedets øvrige aktører. DBs Kulturudvalgs succesrige fokus på biblioteket som udviklingsfaktor i byudviklingen i samarbejde med bl.a. Gehl Arkitekter. Og ikke mindst Tænketanken Fremtidens Biblioteker, som DB har initieret, og offentliggørelse af dennes segmentundersøgelse i starten af marts i år; den største nogensinde og et væsentligt redskab til bibliotekernes arbejde for bedre og mere målrettet biblioteksservice til flere.

Men også til efterårets store mediedebat om ytringsfrihed og biblioteker i relation til politiets aflysning af digteren Yahya Hassans oplæsning på Vollsmose Bibliotek. Hvilket formanden personligt og DB, som læsere af bladet vil vide, var gået kraftigt imod. Noget som bidrog til en større national debat om arrangementet i diverse medier og i sidste ende også til, at politiet tillod gennemførelse af oplæsningen. Omend på en nærliggende skole, der øjensynlig lettere skulle kunne politiopdækkes.

Et styrket DB I de forgangne år, fortalte formanden, har DB selv også forandret og fornyet sig. Efter en flerårig debatproces – og med vedtagelse af en ny struktur for DB på årsmødet i 2013 i København skal DB også selv agere i en anderledes kontekst og med nye vedtægter fra 1. januar i år.

“Ikke alene står vi i dag med et nyvalgt Repræsentantskab med 35 friske kommunalpolitikere og 17 veloplagte fagfolk – og lige om lidt også et nyt formandskab – vi har også udviklet vores organisation. Fremover skal vi i DB f.eks. kun afholde generalforsamling hvert fjerde år i forbindelse med kommunalvalgene og nyvalg til DBs styrende organer. De andre tre år skal vi have store bibliotekspolitiske topmøder og debatter. Nu er det tilmed også blevet muligt for alle medlemmer af byrådet at stille op til DB og for aktivt at bidrage til den største opgave på kommunernes kulturbudgetter”, fremhævede Vagn Ytte Larsen. Hvilket da også nogle enkelte blandt de 35 kommunalpolitikere ud af det nyvalgte Repræsentantskab har benyttet sig af.

Formanden ønskede forsamlingen tillykke med de nye muligheder og det nye Repræsentantskab held og lykke med opgaverne i de næste fire år. Formanden selv har hjemme i Odsherreds Byråd kastet sig over andre vigtige opgaver. Selv om han selv har valgt at stoppe i DB, bliver det nok lidt af ’en kold tyrker’.

“For når man har været rigtig glad for noget, kan det være svært at undvære det. Jeg synes, jeg er afklaret, men man ved jo aldrig”, sagde formanden med et stort smil.

Herefter blev beretningen sat til debat af dirigenten Dan Arnløv Jørgensen (C), formand for Kultur- og fritidsudvalget i årets værtsby Vejle.

Hellen Niegaard

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 2

17

D B Å R S M Ø D E 2 014

Lars Bornæs

Mogens Vestergaard

Liselotte Hillestrøm

FØLELSESLADET DEBAT OM VEDTÆGTERNE,

MEN KLAR OPBAKNING TIL DEN POLITISKE KURS

Under generalforsamlingsdebatten på DBs årsmøde i Vejle den 27. marts lød der stærke opfordringer til de tilstedeværende politikere til at stille op til øget kamp i kommunernes budgetforhandlinger. Men ellers var generalforsamlingen en af de mest stilfærdige og rolige i mange år. Med tilslutning til den førte politik og prioritering. Kun da et forslag til vedtægtsændring blev drøftet, opstod en - omend kort - så alligevel intens debat om konsekvensen af DBs nye vedtægter for personlige medlemmer, der nu træder i kraft. De blev betegnet som regulært udemokratiske. Det fremsatte ændringsforslag blev dog afvist af et markant flertal.

Rammen for selve beretningsdebatten var ud over formandens mundtlige og skriftlige beretning, udsendt før årsmødet – samt naturligvis regnskab og forretningsplan, som formelt godkendes i Repræsentantskabets regi; hvilket skete under formiddagens møde i det afgående Repræsentantskab.

Kæmp så blodet styrter Tag budgetkampen – kom ind i arenaen, lød beretningsdebattens mest heftige opfordring. Den kom fra Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg Kommune og medlem af DBs afgående Forretningsudvalg og netop indvalgt i det nye Repræsentantskab.

Bibliotekerne er populære, folk kommer til dem i hobetal, de er væsentlige på læringsområdet, på det kulturelle område og som sted for den demokratiske samtale, det er der konsensus om, så det fandt Bornæs det unødigt at dvæle ved.

“Dét, jeg vil snakke om, er den virkelighed, som viser, at vi fra 2013 til 2014 har set reduktioner i 2 ud af 3 kommunale biblioteksbudgetter. Nogen siger, man opper sig, når man får kniven, og jeg er ikke utilbøjelig til at give dem ret”, men, understregede han, ikke når det sker på 7. eller 8. år. Og han fremhævede, hvad

18

almindelig handelsskolelærdom siger os, nemlig at på et eller andet tidspunkt i en virksomheds livscyklus bliver der en ubestridt sammenhæng mellem resultater og investeringer.

“Hvorfor kæmper vi – politikere og fagfolk – ikke så blodet styrter inde på kommunernes budgetarenaer”, spurgte han. “Er det svigtende mod, manglende interesse eller manglende politiske prioriteringer, jeg skal ikke kunne sige det”, og han sluttede med en kraftig opfordring: “Tag fingeren ud og gå hjem og lav bibliotekspolitik. Ikke funderet i glittet papir men i handlinger. I tidssvarende biblioteksbudgetter! Gør vi ikke det nu, så tror jeg, vi bliver en branche fuld af smukke visioner om en masse fornuftige opgaver, som hviler på et fundament af varm luft”.

K L I P F R A D E B AT T E N

Følg DBs opfordring “Det er overordentlig værdifuldt for os med en åben forening som Danmarks Biblioteksforening. Uden DB var det f.eks. ikke muligt at løfte en opgave som Tænketanken Fremtidens Biblioteker, hvor også vi i Bibliotekschefforeningen er aktører. Undersøgelsen er med til at belyse bibliotekernes værdi for borgerne og for samfundet. Den dokumenterer faktisk, hvor meget befolkningen værdsætter bibliotekerne”. Mogens Vestergaard, formand for BCF og bibliotekschef for Roskilde Centralbibliotek, sparede ikke på sin anerkendelse af DB. Og han takkede formand Vagn Ytte Larsen såvel som DBs øvrige Forretningsudvalg, sekretariat og direktør for indsatsen.

Vestergaard erklærede sig som BCF-formand enig i beretningens centrale temaer og fremhævede særligt en formulering heri: ‘Vi må forlange, at der skabes sammenhæng mellem de mange nye opgaver, som bibliotekerne løser og de budgetter, som stilles til rådighed. Derfor opfordrer vi staten og kommunerne til at skabe en sådan sammenhæng’.

Mogens Vestergaard mindede i denne forbindelse om, at det i år er halvtreds år siden, at Folketinget vedtog den lov om bibliote-

ker, som fortsat er grundstammen for bibliotekerne med dens opgaveformulering om ’at fremme uddannelse, oplysning og kulturel virksomhed aktivitet’. Den har klaret tidens tand og er stadigvæk gældende, fremhævede han. “Min tilføjelse til DBkravet er endnu et krav: nemlig at vi også må forlange, at biblioteksloven respekteres. Sådan at de nye opgaver, der kommer oveni, løses med respekt for dén kulturpolitiske opgave, som bibliotekerne skal udføre”.

Dette, mente BCF-formanden, var ikke tilfældet overalt. På den ene side skal og er bibliotekerne parate til at løse deres del af de nye opgaver om bl.a. at kvalificere borgerne til det digitale Danmark m.v. På den anden side så han en uheldig tendens til, at der i mange kommuner, som dokumenteret i undersøgelse på undersøgelse, væltes nye opgaver over på bibliotekerne uden at det følges op budgetmæssigt. “Det er klart et dilemma, som konkret skal løses i de enkelte kommuner, og som bibliotekscheferne naturligvis vil bidrage konstruktivt til”, lovede BCF’s formand.

Kæmp sammen med helhedsskolen Som sidste år var også den nye, omdiskuterede store folkeskolereform et tema under debatten. Her ønskede Liselotte Hillestrøm (A), formand for Kommunernes Skolebiblioteksforening og formand for udvalget for Fritid & Fællesskab i Hedensted Kommune, et nyt og øget samarbejde mellem DB og KSBF samt mellem skole- og folkebiblioteker lokalt – eller skolernes pædagogiske læringscentre, som skolebibliotekerne kommer til at hedde i den nye bekendtgørelse. Hillestrøm fandt et sådant samarbejde oplagt i relation til folkeskolens fokus på læring og på de kompetencer, eleverne skal forlade skolen med. “Opgaverne ændres med helhedsskolen, og her ser jeg mange muligheder for samarbejde, og det håber jeg også, at DB gør”.

Liselotte Hillestrøm vil personligt arbejde for at få mere gang i samarbejdet. De nye pædagogiske læringscentre skal facilitere læring og sørge for, at forskellige former for læring kommer i

spil, nysgerrigheden pirres, og eleverne får lyst til at lære og læse mere. Derfor fandt hun det vigtigt at spille sammen med de forskellige aktører både i og uden for skolen, der kan bidrage.

“Skal vi lykkes med de her store forandringer, skal der skabes opmærksomhed om de handlemuligheder – og handlerum, der kan og skal etableres”, sagde hun og pegede derfor på relationen mellem skole- og folkebiblioteker.

Læringscentrenes opgaver skal løses af ressourcepersoner i bredt sammensatte teams. “Vi skal anerkende de fantastiske kompetencer, der findes i folkeskolen og dem, der findes i folkebibliotekerne, og bruge folkebibliotekernes ekspertise i forhold til kontakten med lokalområderne”, fastslog Hillestrøm, der også pegede på, at der er mange udfordringer i den sag. “Vi skal udfordre janteloven og skubbe til ’det vi plejer’”. Hun håbede meget, at DBs nye formand og Forretningsudvalg ville være interesserede i et samarbejde.

Finale Afgående formand Vagn Ytte Larsen takkede for både samarbejde med alle parter og for de faldne bemærkninger og fremholdt i relation til budget-indlæggene: “Dét har lokalpolitikerne nu hørt her – og de må bære det videre og se at få afbalanceret kulturbudgettet, så også bibliotekerne kan fungere!”.

Formanden erklærede sig i øvrigt enig i Liselotte Hillestrøms vurdering af betydningen af et nyt samarbejde omkring helhedsskolen mellem skoler og folkebiblioteker.

Herefter blev beretningen godkendt.

Hellen Niegaard

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 2

19

K L I P F R A D E B AT T E N

UDEMOKRATISKE ELLER RIMELIGE OG NØDVENDIGE? Nye vedtægter under intens debat på generalforsamlingen.

Leif Lørring

I

ndkomne forslag er efterhånden noget nær en sjældenhed på DBs generalforsamlinger. Men med vedtagelsen af ny struktur og nye vedtægter for Danmarks Biblioteksforening på sidste års generalforsamling i Bella Center ændrede en del af valggruppe B’s personlige medlemmer status. Således at personlige medlemmer fra 1. januar i år opdeles i ’medlemmer fra medlemskommuner og ikke-medlemskommuner, hhv. i valgbare og ikke-valgbare medlemmer’. Noget bibliotekschef i Solrød kommune, Mona Madsen, personligt medlem og ansat i en ikke-medlemskommune, havde stillet ændringsforslag til.

Se hele vedtægtsdebatten fra 2013 i Danmarks Biblioteker nr. 2, 2013, via www. db.dk/danmarks-biblioteker/årgang2013-nr-2.

Stor tak - men plet på renomméet Fra alle talere debatten igennem lød en enstemmig og anerkendende tak til Vagn Ytte Larsen for hans store indsats gennem de otte år i DBs formandsstol. Som formanden for Bibliotekschefforeningen Mogens Vestergaard formulerede det under beretningsdebatten: “Ingen kan være i tvivl om, at Vagn er og har været en markant person på posten, og at hans indsats for bibliotekerne har været utrættelig.”

Selv under dagens punkt 4 og vedtægtsdebattens noget fortættede stemning udtryktes entydig værdsættelse fra talerstolen. “Du har været en glimrende formand

20

Per Månson

for DB”, lød således bibliotekschef i Haderslev og tidligere formand for valggruppe B (DBs faglige medlemmer) Per Månsons hilsen til den afgående formand. Der var dog efter Månsons mening en lille, uskøn plet på Ytte Larsens karriere som formand. “Men den har du nu mulighed for at vaske væk”, lød hans opfordring til formanden.

Månson fandt nemlig opdelingen af personlige medlemmer i to dele – om man er ansat i en medlemskommune eller ikke – helt uforståelig i en organisation, der bygger på bibliotekstanken om demokrati og lighed. Han opfordrede derfor varmt til, at man støttede det fremsendte ændringsforslag fra Mona Madsen.

Hun var ikke selv til stede, men hendes

Poul Qvist Jørgensen

skriftlige begrundelse for forslaget lød: ’Alle, som kan optages i foreningen, bør have stemmeret og være valgbare. Med de nuværende vedtægter har personlige medlemmer, som ikke er ansat i en medlemskommune eller medlemsinstitution/- organisation, ingen stemmeret. Det udelukker en lang række engagerede, personlige medlemmer, herunder pensionister eller arbejdsløse, fra at deltage i medlemsdemokratiet, hvilket er urimeligt.’

Pensionisterne – stem ja Biblioteksforeningen kæmper for oplysning, demokrati og fri adgang på forbilledlig måde, og så er det dæleme underligt, fandt Leif Lørring, personligt medlem

D B Å R S M Ø D E 2 014

og tidligere rektor for Danmarks Biblioteksskole (nu IVA), at DB nu indtager en fuldstændig enestående position, hvor man for at genere ikke-medlemskommuner kommer til at indføre diskrimination af pensionister, så de ingen rettigheder har mere, modsat nordiske og andre biblioteksforeninger.

Lørring – selv en af dem, der som pensionist ikke har stemmeret længere – støttede derfor ændringsforslaget som værende i overensstemmelse med DBs mangeårige politik og demokratitankegang modsat tankesættet udtrykt i de nye vedtægter: “Det må være en bøf, som I er kommet til at lave. Lav den dog for himlens skyld om. Det er fuldstændig åndssvagt, at vi gamle, som fortsat færdes i den internationale biblioteksverden og promoverer foreningen og det danske biblioteksvæsen, ikke længere har stemmeret i DB, og nu må tale dårligt om foreningen på grund af dette”.

Tråden blev taget op af Poul Qvist Jørgensen (A), tidligere medlem af Folketinget og bl.a. af dets Kulturudvalg: “Demokrati er noget, der skal forsvares hver dag.

Og jeg vil gerne minde om, hvad min gamle modspiller Bertel Haarder sagde tidligere på dette årsmøde – det drejer sig

Direktør Michel Steen-Hansen og formand Vagn Ytte Larsen konfererer under debatten, mens dirigent Dan Arnløv Jørgensen informerer salen. Til venstre for ham sidder DB 1. næstformand Hanne Pigonska og yderst DB 2. næstformand Kirsten Boelt.

om at klare problemerne, ikke om at klare sig. Det kunne jeg godt tænke mig, at det afgående Forretningsudvalg og de af de tilstedeværende, som stemte for vedtægtsændringerne sidste år, indser. Uanset forklaringerne, så begik man sidste år en fejl eller en dumhed”.

Mindst tyve af de tilstedeværende personlige medlemmer havde Poul Qvist Jørgensen noteret sig, var med de nye vedtægter så at sige blevet ’skubbet ned ad brættet og fritaget for indflydelse’. Han opfordrede derfor i sit meget engagerede indlæg ligeledes forsamlingen til at stemme for ændringsforslaget.

Forretningsudvalget – stem nej Efterfølgende tog Kirsten Boelt og Lars Bornæs fra Forretningsudvalget samt formanden ordet. De fastholdt alle rettidigheden og rimeligheden i de nye vedtægter, der fremover vil sikre foreningens tungeste medlemmer, kommunerne og medarbejdere i disse, en reel fordel. Hvilket ifølge dem ikke var tilfældet med de gamle vedtægter, hvor enkelte kommuner kunne vælge at køre frihjul og nøjes med at betale for et personligt medlemskab og samtidig opnå samme fordele som medlemskommmunerne. Forretningsudvalgets medlemmer opfordrede derfor forsamlingen til at stemme imod forslaget.

Herefter satte dirigenten forslaget til afstemning. For stemte 27, imod 89 og 25 undlod. Forslaget var således forkastet med de nødvendige totredjedele af de tilstedeværendes stemmer.

Hellen Niegaard

VELKOMMEN TIL VEJLE Arne Sigtenbjerggaard (V), Vejles borgmester, åbnede DB Årsmøde 2014 med en varm velkomst til kommunen, der i god overensstemmelse med biblioteksforeningen i sin vision selv har fokus på viden, vækst og velfærd.

Borgmesteren afslørede, at det faktisk er flere år siden, Vejle bød ind på opgaven som værtsby for landets største møde for kulturpolitikere og biblioteksfolk.

- Dengang havde vi rigtig store planer for biblioteks- og kulturområdet i Vejle. Mange af dem har vi gennemført, sagde en stolt borgmester. Og det trods finanskrise, kommunalreformens kommunesammenlægning af fem kommuner, arbejdet med at få styr på 10.000 medarbejdere og en trængt kommunekasse. Vejle er nået langt siden da.

På biblioteks- og kulturområdet har vi bl.a. fået en borger- og kulturhusstrategi i de fire centerbyer, fortalte borgmesteren. Heri beskrives, hvordan husene skal fungere som ramme om kulturelle aktiviteter, være lokalsamfundets mødested og samtidig, hvordan biblioteket aktivt skal være de enkelte byers og lokalområders katalysator ved at understøtte foreninger og andre aktiviteter.

- Vi har også store planer om et nyt hovedbibliotek, og lige nu er der gang i foranalyserne. Næste gang DB årsmødet kommer til Vejle, og det kan ikke vare længe, står det nye klart! I mellemtiden har vi taget de første skridt til fremtidens bibliotek i det gamle og nyindrettet det. I er meget velkomne til at besøge det.

Herefter fortalte borgmesteren begejstret om andre af kommunens kulturoplevelser bl.a. det enestående kulturarvsanlæg i Jelling. Et nyt Monument-område til 100 mio. kroner åbnede sidste år, og i 2015 åbnes et nationalt videnscenter for historie- og kulturarvsforskning til den nette sum af 250 mio. kroner.

Som en del af årsmødet inviterede Vejle Kommune deltagerne til at besøge nogle af områdets spændende kulturattraktioner: Kongernes Jelling, Økolariet, Spinderihallen & Kulturhistorisk Museum samt Vejle Bibliotek. /HN

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 2

21

D B Å R S M Ø D E 2 014

SKAB DIVERSITET I BIBLIOTEKET Om “Den civiliserede samtale – biblioteket som socialt medie” i et fragmenteret samfund, og om bibliotekets muligheder som genvej til en fælles dagsorden. Og det fysiske bibliotek som socialt medie!

Anker Brink Lund fra CBS

D

Vi mangler nemlig sammenhængskraft og fordybelse. Sammenhængskraft forstået som et fælles samlende punkt som f.eks. en tv-udsendelse eller en grundig, velresearchet nyhed var før. Alle zapper i dag rundt mellem mindst 30-40 kanalers og et utal af sociale mediers fragmenterede nyhedsinput. Sandsynligheden for, at vi får set det samme, er minimal, skønt vi ser eller tjekker nyheder og platforme døgnet rundt. Aldrig har så mange mennesker vidst så lidt om så meget. Lund refererede til en undersøgelse, der viser, at når folk på gaden godt nok generelt siger, at de følger og ser nyheder, men så samtidig skal referere en nyhed, de netop havde hørt – så står det svagt til. Vi hører simpelthen ikke ordentlig efter, for vi bombarderes med nyheder, bliver resistente og forholder os ikke til dem.

som aldrig før, men vi kan ikke finde rundt i dem. I dag er rigtigt mange af os brugere af sociale medier, men giver de mere socialitet? Der pågår en frygtelig masse samtaler i lukkede rum, som vender ryggen til det store fællesskab og dermed til sammenhængskraften. Netop her har bibliotekerne deres styrke og kompetencerne – bibliotekarerne kan finde nålen i høstakken. Desuden skal bibliotekerne bistå endnu mere aktivt til at mindske det spænd af forskellighed, der er mellem IT-habile brogere og andre, der har svært ved NemID o.l. At kunne finde frem til et givet indhold er naturligvis vigtigt, at bruge det på en hensigtsmæssig måde er endnu vigtigere. Informationsog rygtespredningen på de sociale medier er enorm. Bibliotekets civiliserende rolle er derfor også, mente Lund, at pege på, hvor informationen løber løbsk uden hold i virkeligheden. Bibliotekernes styrke er desuden, at de kan arbejde med det personlige, uden at det bliver intimt og privat. Og dertil, at du på biblioteket ikke kun møder dem, du allerede kender eller deler socialt (net)univers med. Dette sted for det uformelle møde er en unik mulighed for brobygning i vores samfund. Derfor, mente Lund, skal biblioteket i endnu højere grad indrettes som et samtalerum.

Tænk biblioteket fysisk som et socialt medie!

Bibliotekets civiliserende rolle

Styrk diversitet

Medieforskeren agiterede varmt for bibliotekerne som varetagere af den demokratiske samtale. Vi vælter os rundt i data

Forbruget af tid på massemedier m.v. er gået fra 30 til godt 80 timer i dag, det er da helt enormt. Tænk på alle de samtaler, vi

et var ren nydelse at overvære årsmødets første foredrag ved professor og medieforsker Anker Brink Lund fra CBS (Center for civilsamfundsstudier). Sød musik at høre hans klare opfordring til lokalpolitikere over det ganske land: Vær opmærksomme på, hvor lidt Christiansborg reelt regulerer kulturområdet og på, hvor god plads kommunerne selv har til at sætte pejlemærker for lokal kulturpolitik, et meget vigtigt område.

22

i stedet kunne have ført med hinanden!

Anker Brink Lunds konstatering af, at vi ikke forholder os til et fælles sigtepunkt og ikke har en fælles dagsorden, må vi ikke sidde overhørig. Ejheller hans konkrete opfordring til, at biblioteksledere og lokalpolitikere sammen overvejer: - Hvad vil vi med biblioteket - Bemandingen – ja, den er nødvendig, for man udlåner og formidler ikke kun, man skaber vejledning og rådgiver dem, der ikke kan selv - Showroom – tja, der er for meget event. Skab i stedet plads til den offentlige samtale - Skab diversitet i og med bibliotekerne.

Ikke mindst det sidste af budskaberne, mener jeg, vi skal arbejde med. Bibliotekernes rolle er bl.a. som Lund ser det, at være inspirator, ‘puffere’ og ‘ordstyrende’ – og de skal i højere grad se på, hvad vil vi lokalt og hvad brænder vi for. Vi skal sammen i kommunerne lave en strategi for den vinkel og pege på konkrete initiativer til at udmønte den.

Og vi skal, som lokalpolitikere, blive meget bedre til at styrke diversitet via bibliotekerne og ikke mindst til at turde gå foran og sætte dagsordenen. Men måske frem for alt tænke biblioteket som rum for den offentlige samtale.

Hanne Pigonska (V), 1. DB næstformand, byrådsmedlem i Odsherred

Tak for et godt årsmøde

Tak for et godt årsmøde, hvor vi i år satte fokus på de nationale it-services, som DBC leverer til biblioteker, undervisningsinstitutioner og resten af kultursektoren.

Vi har bevidst valgt at udvikle al vores it med åbne standarder og i serviceorienteret arkitektur.

i samklang med Kulturministeriets digitaliseringsstrategi og kravene til udvikling af offentlig it.

Det betyder, at vores løsninger kan genbruges og indgå i en række formidlingssammenhænge i kultursektoren.

For eksempel kommer mange af de nationale services, vi har udviklet til bibliotek.dk og DDB, også til at indgå i FBS, ligesom de allerede i dag bliver brugt i en løsning til professionshøjskolerne, på pallesgavebod.dk og kan genanvendes i arkiver og museers formidling.

Effektivt genbrug styrker den fælles udviklingskraft, sparer ressourcer og er

Læs mere om vores nationale it-services www.dbc.dk/om-dbc/publikationer

– VE JE TIL VIDEN

DBC as Tempovej 7-11 2750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77 Mail: dbc@dbc.dk WWW.DBC.DK

D B Å R S M Ø D E 2 014

DEN GODE DEBAT

Hvad går den ud på, og er der noget man kan lære sig?

B

ertel Haarder bød på ’stort og småt’ denne torsdag formiddag, hvor han, med karakteristisk nærvær, tyngde og insisterende vilje til fortsat at ville gøre verden til et bedre sted, leverede en interessant blanding af causeri og moralsk opsang til DB Årsmødets politikere og fagfolk i Vejle.

Hvem sætter dagsordenen?

Når man lytter til Bertel Haarder, forstår man, at han i januar 2014 blev æret med Den Berlingske Fonds Hæderspris 2014.

Ved uddelingen dengang, lagde Berlingskes chefredaktør Lisbeth Knudsen vægt på “Bertel Haarders indsats som samfundsdebattør, som iagttager af både stort og småt i den danske velfærdsmodel og som en politisk ener med et stort internationalt udsyn”. Det står at læse på partiet Venstres hjemmeside, ligeså vel som man på YouTube kan gense Bertel Haarders raseriudbrud over for en DR journalist under optagelserne til et TV interview.

Vi sætter alle vore digitale spor Bertel Haarder øser af samme kilde, som folkeoplysningen og højskolebevægelsen.

I sit bidrag startede han helt tilbage ved etableringen af det folkelige universitet i Sorø, som skulle hjælpe bønderne til at blive klogere. Han talte om debatformen, da han selv kom ind i politik, på det tids-

24

punkt, hvor Mogens Glistrup og Erhard Jacobsen skabte mange gode debatter.

I dag er det økonomiske og moralske høge, der sætter dagsordener. Kommunerne udnytter ikke deres budgetrammer og misser dermed muligheder. Hvor man tidligere gik i forbøn for andre, opsøger højskoleelever forstanderen for at få smidt normbrydere ud. Det sagde Haarder, og han må vel vide det.

Om vælgerkonservatisme og næste Folketingsvalg Tiden i dag karakteriserede han som præget af skepsis og vælgerkonservatisme, der bunder i en dybfølt tilfredshed med det eksisterende. “Vi er dem, der er gladest for os selv, det er også en form for lykke,” sagde han med ironisk henvisning til de mange målinger, der har ratet danskerne, som jordens lykkeligste folk.

Det kniber derimod med ratingen på troværdighedsskalaen for politikere og journalister. Begge grupper skraber bunden, “vi har forvaltet den smukke debatform fra højskole og oplysning for dårligt”, mente Bertel Haarder. Det kommer til udtryk i den politiske debat, som mangler substans. “Borgerne kan godt tåle at høre, at medlemmer af samme parti kan have forskellige meninger”, sagde han og var træt af, at debatten stort set føres bag luk-

kede døre, at partiernes landsmøder har fået karakter af de rene shows, og at der næsten ikke luftes uenighed.

Haarder efterlyste forestillinger om en bedre verden. “Nu er selv Enhedslisten ved at fjerne visionerne fra deres program”, konstaterede han, og længtes tilbage til ungdomsoprør og Vietnam demonstrationer, netop fordi de var båret af troen på det bedre.

“Næste folketingsvalgkamp bliver nok den mest visionsløse, vi nogensinde har oplevet. Regeringen og Venstre er enige om de 99.4 % af indholdet. Det bliver visionsløshedens parade.”

Hvad skal der så til for at skabe gode debatter, må man spørge?

Oplysning, sagde Haarder. Og så forudsætter god debat, at politikerne tager hinanden på ordet, at man tror på, at nogen mener, hvad de siger. Det synes som om, det i dag mere handler om at klare sig, end om at klare problemerne. Vi skal have respekten tilbage, for viden, for smagsdommere sågar for professorer, og så må vi ikke glemme tvivlens nådegave, med den har vi muligheden for at blive klogere.

Elsebeth Tank eTank.nu

N Å R FAG F O L K TÆ N K E R . . .

“JEG TROR PÅ DET KOMMUNALE DEMOKRATI” På Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde 2014 havde Valggruppe B i år fokus på den strategiske biblioteksudvikling. Under overskriften ’Når fagfolk tænker strategisk’ diskuterede tre bibliotekschefer, hvordan man inddrager lokalpolitikerne, og hvorfor det er en god idé.

E

t veldrevet og tidssvarende bibliotek, forudsætter ifølge alle tre panelister en ordentlig dialog og et godt samspil mellem kommunale politikere og bibliotek.

er sandsynligvis deres mest opdaterede billede. En god strategi er at få fortalt en opdateret historie.” Og en historie der viser det enkelte biblioteks særlige vilkår og potentiale.

“Det sker, at man som leder får et negativt syn på kommunalpolitik og ser politikere som modstandere. Jeg tror på det kommunale demokrati. På trods af de problemer det kan medføre”, indledte Annette Brøchner Lindgaard, bibliotekschef i Esbjerg og medlem af det afgående Repræsentantskab. Men hun erkendte også, at det kræver en stor indsats at få etableret

Selvom man som biblioteksleder ikke er politiker, så kan man ikke se bort fra, at bibliotekerne er en del af en politisk styret struktur. Jørgen Bartholdy fra Skanderborg Bibliotek understregede i sit indlæg, at det netop er ude i kommunerne, at det er muligt at komme i dialog med politikerne og bruge dem som sparringspartnere. “Politikerne skal involveres i forhold

flere år konsekvent havde flyttet penge fra personalekonti bl.a. som led i automatisering.

Rolf Hapel, forvaltningschef for Borgerservice & Biblioteker i Aarhus, slog på betydningen af at italesætte den ramme, som biblioteket fungerer i samfundsmæssigt set. Vi er selv nødt til aktivt at definere ledelsesrummet, for vi er i benhård konkurrence med andre væsentlige områder f.eks. ældreområdet, sport og andre kulturområder m.v. Vi får ingenting, hvis ikke vi offensivt går ind i budgetmæssige ‘håndgemæng’, mente Hapel. Lad os ikke stirre os blinde på totalbudgettet, opfor-

Fra venstre: Jørgen Bartholdy, Annette Brøchner Lindgaard, Kirsten Boelt (ordstyrer), Rolf Hapel, Ravinder Kaur-Petersen og John Larsen

biblioteket i politikernes bevidsthed. Man skal være udholdende og konstant præsentere dem for tanker og ideer, men omvendt kan bibliotekets ledelse blive beriget med perspektiver udefra. I Esbjerg har man rigtig gode erfaringer med at samarbejde via etablering af en særlig fælles platform – en lokal biblioteksbestyrelse.

Hvad med at omdøbe Danmarks Biblioteksforening til Danmarks Bibliotekers Forening, foreslog John Larsen, biblioteksleder i Odsherred og nyvalgt medlem af DBs Repræsentantskab. For bibliotekerne er, ifølge ham, ikke én samlet størrelse, som udvikler sig i den samme retning eller i det samme tempo. Dét er også afgørende at få forklaret politikerne: “Også politikere mindes deres barndoms bibliotek, og det

til visionerne. De har direkte kendskab til de muligheder, der findes. Vi taler ud i et tomt ekkorum, hvis det faglige ikke bliver udfoldet i samarbejde med andre.”

Hvad mener I om dét, der er allermest vigtigt – økonomien i en tid med nedskæringer og voksende opgaver. Er vi biblioteksledere berøringsangste her, spurgte Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg og medlem af DBs Forretningsudvalg. Slet ikke, sagde Bartholdy, og han pointerede bl.a., at når han ikke selv havde haft besparelser men budgetøgning i år, så handlede det om flere ting. Først og fremmest om en god dialog med politikerne om opgaverne – kig ikke så meget på pengene men på hvad et godt bibliotek betyder, sagde han. Han fortalte også, at han i

drede Ravinder Kaur-Petersen, bibliotekschef i Ballerup og nyvalgt medlem af Repræsentantskabet. Se på muligheder og på hvad, der sker i løbet af året, sagde hun og slog et slag for tillægsbevillinger. Hun opfordrede også til, at der arbejdes mere med veje til at tydeliggøre betydningen af bibliotekets indsats, herunder med at påvise effekten af bibliotekets service over for politikerne.

Jette Lin Nielsen, kommunikationsmedarbejder, Tænketanken Fremtidens Biblioteker

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 2

25

D B Å R S M Ø D E 2 014

Fra venstre ses Jacob Mchangama, Rune Engelbreth Larsen og ordstyrer Troels Mylenberg

HVEM HAR RET TIL AT HAVE RET? Vi har den frihed, vi fortjener. Vi må tage os sammen. Der skal siges fra! Så længe vi lader politikerne gennemføre tiltag, som de nyligt vedtagne ændringer af offentlighedsloven, uden nævneværdigt modspil, har de ingen grund til at lade være. Og, bibliotekerne skal blive ved med at sætte dagsordener for vigtige samfundsdebatter. Politikerne må stoppe den voldsomme nedskæring og sende flere penge. Spredning af bibliotekstilbuddet har også noget med oplysningsarbejde.

Næppe mange tilhørere til debatten mellem Jacob Mchangama (JAM), chefjurist i den liberale tænketank Cepos og Rune Engelbreth Larsen (REL), forfatter og debattør, havde forventet ovennævnte opfordringer, som afslutning på programpunktets refleksioner.

Forinden havde debattørerne opmalet et relativt enigt og dystert billede af det danske samfunds generelle tilstand. Selvom en international undersøgelse netop har placeret Danmark som topscorer på rettighedsområdet, lagde JAM ud med at mene, at det går den forkerte vej, når det gælder frihedsrettigheder og retsstatsprincipper. Han underbyggede sit synspunkt med nogle karakteristiske træk i tiden, f.eks.: - Hensynet til sikkerheden, der bruges som argument for, at systemets repræsentanter overskrider hidtil anerkendte grænser over for borgerne. Det sker, når politiet arresterer en formodet terrorist under CUP 15 i København, tilbageholder ham i mange timer, sparker dørene ind til hans kones lejlighed, opdager at der er tale om en forveksling af navne og siden er ude af stand til at finde de betjente, der foretog handlingerne. Og når det offentlige Danmark i forbindelse med et kinesisk statsbesøg lader tibetanske flag fjerne fra en fredelig demonstration, fordi potentielle kinesiske investeringer på 18 mia kr. vægtes højere end de borgerlige frihedsrettigheder.

- Symbollovgivning, der ses som en effekt af den døgnovervågning, medierne praktiserer i dag, hvor politikere ringes op og afkræves svar ved hver given lejlighed og reagerer med spontane forslag til politiske indgreb, ikke fordi de hjælper; men fordi de demonstrerer politisk handlekraft.

26

- Hensynet til systemet, der i stigende grad, går forud for borgernes frihed og retssikkerhed. Det er tilfældet, når f.eks. Skat, uden retskendelse, kan få udleveret dokumenter af personlig karakter ved mistanke om socialt bedrageri. Dertil kommer, at ændringer, der tidligere ville være sket af lovgivningens vej, i mange tilfælde klares administrativt via bekendtgørelser og dermed uden offentlig indsigt.

REL delte opfattelsen af, at borgeres privatlivsdomæne reduceres og invaderes, samtidig med at systemet lukker sig om sig selv. Han mente, at “de ledige spændes foran en vogn, som er med til at underminere det samfund, vi lever i”, og vendte sig imod nyere kommunal praksis, der angiveligt overvåger folks seksualliv, foretager kontrolopringninger til deres familiemedlemmer, følger deres liv på Facebook, for at afsløre muligt socialt bedrageri. “Det skaber jo ikke flere job”, konstaterede han, og gjorde opmærksom på, at der har været fejl i 95 % af de sager, hvor bidragsmodtagere har fået frataget sociale ydelser efter stikprøvekontrol.

REL nævnte ’proportionsforvrængning’ som et andet problematisk træk i tiden. Han benævnte integrationsområdet som “en slags skraldespand, hvor alt ender, hvis det har noget med indvandrere at gøre” og kritiserede pressen for at lade eksempelvis Pia Kjærsgaard slippe af sted med at påstå, at alle indvandrere lever i middelalderen, eller at massevoldtægter er kommet i kølvandet på indvandringen. “Man diskuterer tonen i debatten ikke, hvorfor der siges noget, som er substantielt forkert og forvrøvlet”.

Begge de herrer talte for at afskaffe racisme- og blasfemiparagrafferne og leve uden regulering på området, fordi kun de grupper, der allerede er politisk accepteret, har kapaciteten til at opnå beskyttelse, og fordi majoriteten altid vil have definitionsretten.

Elsebeth Tank etank.nu

JUBILÆUM

FLOT MARKERING AF 100 ÅRET FOR DET FØRSTE CENTRALBIBLIOTEK I VEJLE Anmeldelse ved Jens Thorhauge Centralbibliotekerne har været for bibliotekerne, hvad andelsmejerierne har været for landbruget: En genialt enkel idé om en ny type organisation baseret på vidensdeling og fælles produktion, der med nogle relativt enkle greb på kort tid skabte et kolossalt kvalitetsløft.

Den 1. april i år er det 100 år siden de to første centralbiblioteker med et beskedent statstilskud blev sat i søen, i Holbæk og Vejle. Grundidéen var, at centralbiblioteket skulle hjælpe amtets andre biblioteker, både med at skaffe den litteratur bibliotekerne ikke selv rådede over og med råd og udvikling.

Idéen bag Vejle bibliotekerne markerer jubilæet med et smukt og gedigent værk om centralbibliotekets begyndelse. Denne historie er i forvejen kortlagt i store træk, blandt andet af Harald Hvenegaard Lassen, der var den første centralbibliotekar i Vejle, i hans De danske Folkebibliotekers Historie 18761940, hvor han dog underbelyser sin egen helt afgørende rolle i udviklingen af et centralbiblioteks koncept. Det råder Helle Hvenegaard-Lassen (barnebarn, bibliotekar og forfatter til flere bibliotekshistoriske værker) nu bod på med en grundig gennemgang af Vejle Centralbiblioteks tilblivelse og første 10 leveår frem til 1924, hvor Harald Hvenegaard Lassen blev leder af det nye centralbibliotek i Odense.

Vi følger idéens fødsel og gennembrud, som reelt var Det Kongelige Biblioteks chef, H.O. Langes, berømte foredrag, “Bibliotekssagen uden for København”, holdt på Landsudstillingen i Aarhus i 1909. Det var faktisk læsningen af den pamflet, der blev udgivet med foredraget, der fik Hvenegaard til at beslutte sig for Bibliotekssagen. Men da der stort set ingen egentlige stillinger var i 1911, hvor Hvenegaard blev cand. mag., opsøgte han H.O. Lange, der foreslog ham at tage til USA for at gå på Biblioteksskole. Det gjorde han og ‘blev fyldt til randen af begejstring over det han havde set’.

Kampen og resultaterne Størstedelen af bogen er en detaljeret og spændende beretning med Hvenegaard i centrum om kampene for at realisere idéer som en moderne læsesal, undervisning af skoleelever i at benytte håndbøger og måske mest spektakulært: oprettelse af en børnelæsesal og et børneudlån fra 1918 i et æstetisk gennemtænkt og inspirerende lokale.

Børnebibliotekets fødsel var hård, for skolelærerne var imod idéen, fordi den gik ind på deres gebet.

Børnebiblioteket i Vejle viser sig at have været forbløffende moderne med mange forskellige kreative og lærende initiativer, som kendes i detaljer, fordi børnebibliotekarerne førte dagbog mellem 1918 og 1942.

En anden spændende historie er den politiske kamp for at bevare biblioteket som centralbibliotek for amtet på trods af, at Vejle byråd i 1918 beslutter, at kommunen skal overtage biblioteket, hvad den gør, med opløsning af foreningen bag biblioteket som følge.

Med hjælp fra alle gode kræfter lykkes det at overbevise de to socialdemokrater, der mente, at biblioteket kunne nøjes med at betjene Vejle by, om at centralbiblioteksidéen var rigtig.

For den bibliotekshistorisk interesserede er det spændende læsning, der bidrager til at belyse, hvordan en biblioteksudvikling, der kom til at danne fundament for Danmarks folkebiblioteker med en uhørt succes og gennemslagskraft, blev drevet af ganske få personer. Ligesom der her er dokumentation for, at den kreativitet og innovationskraft bibliotekerne i dag dyrker, har været et kendemærke fra første færd.

Helle Hvenegaard-Lassen: Da bibliotekssagen vågnede.

Vejle Bibliotekerne, 2014. 221 s

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 2

27

A K T U E LT DB PÅ MØDER OG KONFERENCER 2014

KULTURMINISTEREN FIK FORNEM DB-PRIS

Folkemødet finder i år sted 12.-15. juni. DB deltager igen i et samarbejde med Statsbiblioteket og mange andre med teltet BibZonen.

Deltag selv – hent oplysninger om program, udstillere m.fl. på www.brk.dk/folkemoedet

Marianne Jelved modtog på DBs Årsmøde i Vejle Danmarks Biblioteksforenings Fonds Bibliotekspris. Valget er faldet på ministeren, fordi hun har lanceret kampagnen Danmark Læser, som skal få flere danskere til at læse skønlitteratur.

“

Når prismodtageren er ingen ringere end kulturminister Marianne Jelved, så skyldes det hendes initiativ Danmark Læser, som hun for første gang lancerede på DBs Årsmøde i 2013. “Det er ikke kun en helt særlig og bemærkelsesværdig indsats for læsning og dansk biblioteksvæsen, men en vigtig indsats for hele Danmark og den demokratiske samtale,” sagde DBs afgående formand Vagn Ytte Larsen i forbindelse med prisoverrækkelsen.

EBLIDA Council & Conference 2014 Libraries in Transition: Changes? Crisis? Chances?

Athen, Grækenland den 13.-14. maj 2014.

Program & tilmelding: http://eblida2014.eebep.gr/registration/

Kulturministeren var oprigtigt glad for prisen: “Den betyder noget særligt for mig, fordi den viser, at fagfolk bakker op om projektet. Det er vigtigt for mig. Skønlitteraturen har en stor betydning for vores liv og vores forståelse for hinanden. Den binder os sammen som folk og er på den måde et vigtigt fundament i vores demokrati. Jeg håber, at Danmark Læser får flere danskere til at læse skønlitteratur – og denne anerkendelse fra Danmarks Biblioteksforening viser, at vi er på rette vej. Det takker jeg for”.

Om læsekampagnen Kulturminister Marianne Jelved har afsat 20 mio. kr. over fire år til initiativet. Der bl.a. indeholder en konkurrence mellem kommunerne om, hvem der kan finde på de mest kreative og spændende tiltag, der kan få flere til at læse. Kommunerne og deres lokale samarbejdspartnere får hver især op til en halv million kroner til læsefremmende tiltag for danskere, som sjældent eller aldrig læser skønlitteratur. I alt 12 kommuner er udvalgt som sådanne modelkommuner og skal dyste om titlen som Danmarks bedste læsekommune. De udvalgte er Aabenraa, Frederikshavn, Furesø, Greve, Hillerød, Horsens, København, Odsherred, Randers, Rebild, Ringkøbing-Skjern og Sønderborg .

Prisen, en figur af kunstneren Keld Moseholm, blev overrakt i forbindelse med kulturministerens deltagelse på DB Årsmødet i Vejle fredag den 28. marts 2014.

/HN

Information og tilmelding på http://conference.ifla.org/ifla80 28

D B K U LT U R P R I S 2 014

Fra venstre bibliotekschef fra Rebild, Lone Skov Sørensen, kulturminister Marianne Jelved og bibliotekschef Sys Sigurd fra Hillerød på Danmark Læser-standen i Vejle

BIBLIOTEKET – PLATFORM FOR NYE STÆRKE TRADITIONER OG EN VIGTIG UDVIKLINGSPARTNER Kulturminister Marianne Jelved brændte klart igennem og kom på Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde biblioteksverdenen i møde på en langt mere åben og anerkendende måde end tidligere.

Via oplysning, dannelse, læring og fællesskaber kom ministeren frem til fællesskabet omkring læsning: “Litteraturen giver os lov til at spejle os i andres liv”. Derfor er bibliotekernes modtagelse af og kvittering for initiativet Danmark Læser en manifestation af biblioteket som civilsamfundets mødested – på trods af alle omvæltninger.

Jeg ved jo ikke hvem, der havde skrevet den radikale kulturministers tale til DBs årsmøde, og det er i grunden også lige meget.

Den var god, og hun lød, som om hun mente, hvad hun sagde.

Det kan skyldes, at biblioteksverdenen kom Marianne Jelved i møde og overrakte hende Biblioteksforeningens nye bibliotekspris for initiativet omkring Danmark Læser. Ministeren virkede oprigtigt glad og rørt over prisen, og harmonien var fuldstændig, da det viste sig, at hun nu har lagt sine tidligere forbehold over for folkebibliotekerne på hylden.

Bibliotekerne skal danne ramme om den livslange dannelsesproces, der sker i mødet mellem mennesker, og være med til at sikre, at der også i det kommunale demokrati træffes beslutninger på et oplyst grundlag, fastslog ministeren om bibliotekernes betydning og sluttede sin tale samme sted, som hun begyndte.

Det kan lyde, som noget en kulturminister skal sige ved en lejlighed som denne, men forinden var ministeren omkring flere af de mere konkrete udviklingstiltag, der præger folkebibliotekerne i disse år.

Helhedsskolen – to fagligheder giver dobbelt styrke

Vigtig digital spiller – og civilsamfundets mødested Danskernes Digitale Bibliotek blev omtalt som et eksempel på, hvordan folkebibliotekerne klogt samarbejder om at finde nye forretningsmodeller og initierer løsninger på, hvordan vi indretter bibliotekerne i en kompleks fremtid. Så hvis nogen tidligere har kunnet fortolke ministerens taler som om, hun opfatter digitalisering som en trussel imod bibliotekets kerneopgave, ser hun nu det digitale bibliotek som en ny platform for en stærk tradition.

Men den største klapsalve blev udløst af Marianne Jelveds “omvendelse”. Hvor hun førhen har været en forkæmper for en skarp adskillelse af skole- og folkebibliotek, er hun nu, ifølge eget udsagn, blevet klogere og kan se det gode i tætte samarbejder mellem de to bibliotekstyper. Dog med den væsentlige pointe, at samarbejdet skal baseres på en fastholdelse af de forskellige fagligheder, som derved giver en dobbelt stærk faglighed.

Om det er udtryk for en generelt bevægelse imod en mere åben folkeskole, udtryk for en ny anerkendelse af bibliotekarisk faglighed eller muligvis begge dele er underordnet. Det væsentlige er, at der er tegn i sol og måne på, at et strategisk og kvalitativt samarbejde, frem for blot et økonomisk og praktisk samarbejde, bliver en mulighed i de kommende år.

Opfordring til kommunalpolitikerne Den radikale kulturminister Marianne Jelved sluttede med et citat af den amerikanske tv-reporter, journalist Walter Cronkite: “Whatever the cost of our libraries, the price is cheap compared to that of an ignorant nation.” Og jeg tror, det var en opfordring til de tilstedeværende kommunalpolitikere om at tænke sig godt om, før de gennemfører flere besparelser på bibliotekerne og til os andre om bare i det hele taget at tænke os godt om.

Annette Brøchner Lindgaard, bibliotekschef, Esbjerg Kommune

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 2

29

FORMIDLING & LÆSNING

E

n vej er etablering af lokale projekter, som kan skabe sammenhæng mellem læsningen, bogens fiktive univers og børns egen virkelighed. På Gellerup Bibliotek har vi med afsæt i kommunens bogpakke for aldersgruppen arbejdet med problematikken via kreative workshops for 3-6 årige børn. Bogstartpakken for de 3 årige omfatter bogen Plasterpigen af Annette Bjørg Koeller og Min egen malebog.

Levende Plasterpige

Plasterpigerne i stort format er laserskåret på Godsbanen, Multiværkstedet/Lasercutter. Projektet er støttet af Gellerup Kulturmidler og Lokalbibliotekerne.

FAR ER DØD –

og mor gider ikke læse højt Sådan fortæller en 3-årig pige i en workshop på Gellerup Bibliotek, da hun opfordres til at få sine forældre til at læse "Plasterpigen" højt, når hun kommer hjem. Og dette er nok et autentisk billede på højtlæsningsvilkårene for en del børn. For der er ikke altid en far eller en mor, der orker at fortælle historier og læse bøger, og som forstår værdien af at læse højt sammen.

Det gør det ekstra nødvendigt, at andre, bl.a. biblioteker og børneinstitutioner, tager ansvaret på sig og introducerer børn til læsning og bogglæder.

30

I begyndelsen af 2014 besøgte 100 børn vores plasterworkshops. I uge 6 var det inviterede børn og voksne fra institutioner, og i uge 7 var det et åbent tilbud uden tilmelding i forbindelse med den lokale Børnefestival i Globus 1, et multiaktivitetscenter og en idrætsbørnehave etableret af Aarhus Kommune sammen med Brabrand Boligforening. De fleste børn kom sammen med personalet fra daginstitutioner. Ganske få forældre og større søskende kom med børn, der gerne ville være med i workshoppen. Hovedpersonen i Plasterpigen, Asta, var i forvejen laserskåret i en MDF plade i formatet 2x1,5 m, og i 4 eksemplarer. Figurerne hang frit i udlånet/idrætshallen, omgivet af 3 etablerede workshops.

Plasterworkshops Efter højtlæsning af Plasterpigen blev børn og voksne præsenteret for tre mulige workshops, alle med det formål at inspirere børnene til at lave plastre til de store Plasterpiger. Bogen Plasterpigen handler om Asta, der vågner en morgen uden plaster. Det ændrer sig, da det er en rigtig dårlig dag, hvor fantasifulde plastre hjælper Asta til at få det bedre, og siden udvikler det hele sig.

I én workshop kunne man lave plastre som collage af farvet og mønstret papir, i en anden gjaldt det om at lave aftryk med gulerødder, løg og clementinere i acryl og i en tredje blev tyl, stof og perler monteret på karton. Færdige plastre blev monteret på Plasterpigerne med elefantsnot, og børnene bestemte selv, hvilken Plasterpige de ønskede at hjælpe, og hvorvidt det var gå-pinen, mavepinen eller tandpinen, der skulle fjernes med farvestrålende plastre.

A K T U E LT

Bogstartpakke til det enkelte barn Som opfølgning på de kreative aktiviteter blev børnene præsenteret for Bogstartpakken, bogen om Plasterpigen og en malebog. Alle børn fik en lille udgave af Plasterpigen i karton og plastre i miniformat, begge dele til montering i malebogen. En aktivitet pædagogerne blev opfordret til at følge op på hjemme i institutionen og siden sammen med forældrene.

Generelt er børnene motiverede, dels for at lytte til historien og dels selvfølgelig for at lave de spændende plastre. Alle bruger tid på at overveje, hvor på Plasterpigen deres plaster vil gøre størst gavn. Nogle børn fortæller, hvordan plaster har hjulpet dem, når de har slået sig, og nogle fortæller om familiemedlemmer, der også har haft glæde af plaster. Børnene er optaget af historien og engagerede i at lave plastre. Og de har deres egen mening om, hvor på Plasterpigen deres plaster vil gøre godt.

Det handler altså om at skære ind til benet i en given historie og finde en central ting, som kan levendegøres tilstrækkeligt til, at potentielle læsere kan identificere sig med denne ting og derigennem få lyst til at høre historien. Ved eksponering af en historie er det vores opgave som biblioteker og fagfolk at oversætte noget væsentligt identificerbart, som målgruppen kan indleve sig i. Metoden kan anbefales i alle biblioteker.

Betydningen af højtlæsning for børn kan ikke undervurderes, det handler om mange ting f.eks. om sprogudvikling og personlig identifikation, men også ganske enkelt om at formidle læse-glæde.

Birthe Birkebæk, Plasterpige projektleder, Gellerup Bibliotek, Aarhus Kommune

STØRSTE UNDERSØGELSE NOGENSINDE AF BIBLIOTEKERNES MÅLGRUPPER Den store segmentanalyse fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker udkom i marts både i fuld rapportudgave og i en enklere ’pixi-version’.

Der er tale om den største undersøgelse nogensinde af sin art herhjemme, og den giver mange fingerpeg om bibliotekernes målgrupper og brugere. Tænketanken har undersøgt 10 målgruppers biblioteksvaner og deres fremtidige forventninger. 2.000 danskere har deltaget i undersøgelsen.

Biblioteket skal gå i spidsen for fællesskabet, fastslog kulturminister Marianne Jelved om fremtidens biblioteker i anledning af undersøgelsens lancering 5. marts i Nørrebro Teater. Kulturministeren gav sin utvetydige opbakning til initiativet fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker og ærgrede sig over ikke selv at have taget initiativ til rapporten. Marianne Jelved fremhævede ikke alene bibliotekernes centrale betydning for fællesskabet, både det lokale, nationale og globale. Hun noterede sig desuden, at selv om bibliotekerne er Danmarks mest velbesøgte kulturinstitution med mere end 36 millioner besøgende årligt, så kan antallet af brugere øges – bl.a. ved hjælp af rapportens analyse.

Hele 46% af danskerne forventer i fremtiden at være brugere af det digitale udlån, mens 56% siger, at de forventer at bruge det fysiske bibliotek, viser analysen.

En af de 10 grupper, som ifølge Tænketankens leder Lotte Hviid Dhyrbye , har overraskende høje forventninger til at benytte de digitale tilbud, er de såkaldte kulturelle superbrugere. Her angiver 99 %, at de i fremtiden forventer at være digitale brugere. Det er overraskende, fordi denne gruppe ifølge undersøgelsen normalt ikke er særligt digitalt orienteret. Gruppen tæller typisk veluddannede kvinder over 40 år, der i stor stil forbruger kulturtilbud. Det viser, at bibliotekerne kan bidrage til at nedbryde digitale barrierer.

Undersøgelsen viser dog også helt klart,

at de fysiske biblioteker og de fysiske bøger fortsat er helt afgørende for bibliotekerne. I alle de undersøgte brugergrupper er hovedinteressen fortsat lån af fysiske materialer fra bøger og musik og film på henholdsvis cd og dvd.

En stor gruppe af ikke-brugerne efterspørger digitale tilbud. Kan bibliotekerne derfor skabe øget kendskab til de mange digitale muligheder, så vil flere borgere formentlig benytte bibliotekerne i fremtiden. Det er imidlertid også en opgave at øge kendskabet til de digitale tilbud blandt brugerne. “For selv om man er flittig biblioteksbruger, viser det sig også, at det ikke er sikkert, at man samtidig er flittig digital bruger,« siger Lotte Hviid Dhyrbye, leder af Tænketanken, som er etableret af Danmarks Biblioteksforening sammen med Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Kommunernes Skolebiblioteksforening, Bibliotekschefforeningen og en lang række biblioteker og centrale aktører i bibliotekssektoren. Læs mere om de 10 målgrupper i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2013 eller i selve rapporten.

Både undersøgelsen og pixiudgaven kan downloades på fremtidensbiblioteker.dk eller fås pr. post hos Jeanette Fog Vogelius – jfv@ db.dk. For Tænketankens medlemmer er de første fem rapporter gratis, derefter er prisen 100 kroner per styk. For ikke-medlemmer er prisen 175 kroner.

/HN Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 2

31

N Y F O R M I D L I N G / D E T P E R F O R M AT I V E R U M

h 4t y. ra rar f t b Li uk od blic r p Pu ce pa oga s o er ak ttan m a t Ch tiv ea r på r K o o Fl

MAKERSPACES I USA OG I RANDERS

Fænomenet er et velkendt formidlings- og inspirationskoncept i USA og muligvis i fremtiden et tilbud til børn på Randers Bibliotek

D

e seneste år har konceptet makerspace vundet indpas i flere danske bibliotekarers bevidsthed og på flere danske biblioteker som projekttilbud. Makerspace har som begreb været på radaren siden midten af 00’erne, hvor især FabLab-organisationen (fabrication lab) ved MIT (Massachusetts Institute of Technology) i Boston ses som en af de væsentligste katalysatorer inden for bevægelsen. Herhjemme er Copenhagen FabLab, der har til huse i Valby Kulturhus, værd at fremhæve som eksempel på Makerspace i Danmark. Begge dele er omtalt i den efterfølgende artikel af Pernille Carneiro Juel.

Makerspace er den overordnede paraplybetegnelse for et offentlig tilgængeligt og åbent værksted, der stiller lokaler, værktøjer og specialudstyr til rådighed for brugerne. Dette er som oftest it og elektronikrelateret, og særligt 3D-printere og CNCfræsere til fremstilling af ting i plastik er rigtig populære.

Teach a man to fish I spørgsmålet om, hvilken plads biblioteket skal tage i samfundet i morgen og i fremtiden, er et af forslagene, at det skal fungere som et performativt rum for brugerne. Det betyder ifølge Kulturstyrelsens Modelprogram for folkebiblioteker, at “[rummet skal] understøtte brugernes kreativitet og innovation... gennem værksteder, faciliteter og programmer, som borgerne ikke har adgang til i hjemmet.”

Særligt den sidste del om at sikre adgang, giver anledning til at se på et andet sted, hvor makerspace’et og bibliotekets veje krydses nemlig i idéen om empowerment af brugeren. Makerspace fordrer i dets natur en DIY-tilgang (do-it-yourself/gør det selv), hvor man som deltager vil opleve en højere grad af myndiggørelse i erkendelsen af, at man faktisk selv kan være ska-

32

bende. Dette udvikler, hvad nogen, lidt kluntet, kalder prosumers, der er sammentrækningen af producer og consumer, men som ganske rammende beskriver makerspace’ets formål.

Samfundsmæssigt er det en god idé - alle vegne efterlyses innovation og nye skaberinitiativer. Og her ser jeg samtidig makerspace som en naturlig forlængelse af de projekter, som bibliotekerne allerede længe har beskæftiget sig med. Jeg tænker særligt på bibliotekernes it-relaterede hjælp-til-selvhjælp tilbud som f.eks. vejledning til NemID og det offentlige hos Den Digitale Borger og Lær mere om it. Her ser jeg makerspace som den kreative og sjovere pendant til disse tilbud, men samtidig som et, der er ligeså nødvendigt.

I det mindste noget maker-agtigt...

Makerspace er blevet kritiseret for ikke at være tilstrækkeligt inkluderende, og i kraft af dets tekniske fokus for primært at henvende sig til den mandlige del af befolkningen. Omend der hos denne brugergruppe givet er en særlig tiltrækningskraft, findes der også eksempler på det modsatte.

I Fayetteville, tæt på Syracuse, nordvest for New York, har det lokale bibliotek i forbindelse med deres FabLab indrettet “Little Makers”. Her kan børn i 5-8 års alderen ‘skabe’ ting og sager med forskellige former for kreativt legetøj som Knex (byggesæt) og Lego, samt diverse tegne/male-redskaber som de kendes fra skolens formningslokaler. Dette er i en dansk sammenhæng ikke specielt innovativt, men jeg vil bruge eksemplet som springbræt til, hvordan man kan lade sig inspirere af makerspace-tilgangen.

I Central Falls, nord for Providence i staten Rhode Island, der er en af de fattigste bydele i området, mødte jeg en bibliotekarstu-

N Y F O R M I D L I N G / D E T P E R F O R M AT I V E R U M derende, der havde fået til opgave at lave et sommerferietilbud til byens unge, der ellers ikke havde noget at tage sig til, når skolerne var lukkede. Hans største udfordring var, at han – uden noget budget – måtte tage til takke med de aldrende computere han kunne skrabe sammen fra skolens overskudslager. Den sommer lavede han således et “how to make video games” forløb to gange om ugen i en måned. Her kunne interesserede unge lære at lave små 2D-spil i det gratis program GameMaker Studio. Og her var idéen, i tråd med empowerment-tanken fra tidligere, at de unge ville opleve en følelse af “selv at kunne skabe noget i deres liv” ved at beskæftige sig med en ting, de ellers normalt kun var forbrugere indenfor.

Også noget for Randers Netop denne historie inspirerede mig til at foreslå et forløb i den stil til Randers Bibliotek. For mig var det oplagt også at benytte GameMaker som omdrejningspunkt, fordi spil-emnet var interessant for børn og unge, og fordi det samtidig havde karakter af noget maker-agtigt.

Min tanke var først og fremmest, at biblioteket skulle stille computere til rådighed og samtidig tilbyde hjælp og undervisning i programmet. Derudover skulle biblioteket forsøge at understøtte en lokal kultur omkring projektet. Det kunne eksempelvis ske ved at lave spilarkade med de unges egne spil. Samtidig skulle projektet også have et online-element i form at spilplatformen Steam, som GameMaker er tilgængeligt igennem. På den måde vil det også være muligt at kunne deltage i noget, der foregår på biblioteket hjemmefra, via platformen, som mange af brugerne allerede kender.

Samtidig vil det på den måde også være muligt at lade biblioteket blive et sted, der giver adgang til værktøjer, som brugerne ikke selv har. Hvilket i dette tilfælde er de dyrere versioner af Gamemaker, der eksempelvis gør det muligt at lave spil til iOS og android.

Men hvor er 3D-printeren?

Målet med min artikel her har, udover at slå lidt på tromme for maker-spaces på biblioteket, også været at vise, at selve konceptet ligger i klar forlængelse af, hvad bibliotekerne allerede arbejder med og samtidig drage nytte af maker-tankegangen uden at skulle investere i dyrt specialudstyr. Langt hen ad vejen kan man uden videre benytte sig af gratisprogrammer og udstyr, som biblioteket allerede råder over. Om de realiserer idéen i Randers, står endnu åbent.

Simon Bojesen

Denne artikel er skrevet på baggrund af et ’erhvervsrelateret projekt’, hvor Simon Bojesen, nyuddannet bibliotekar fra Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) i København først var gæstestuderende på University of Rhode Islands Media Education Lab og skrev inspirationsrapport om fænomenet makerspaces, og efterfølgende lavede et forløbsforslag om computerspilsudvikling for børn for Randers Bibliotek i efteråret 2013.

DET PERFORMATIVE RUM OG MAKERSPACES Et af de senere års vigtige indspark til debatten om folkebibliotekets rolle og opgaver i det 21. århundrede er Folkebibliotekerne i vidensamfundet, en rapport udgivet af udvalget af samme navn af Styrelsen for Bibliotek og Medier (i dag del af Kulturstyrelsen) i marts 2010.

Blandt udvalgets fortjenester er idékonceptet for det tidssvarende folkebiblioteks ’fire rum’ udarbejdet af Dorte Skot-Hansen centerleder, Center for Kulturpolitiske Studier samt de to forskere Casper Hvenegaard-Rasmussen og Henrik Jochumsen, alle tre ansat ved Det Informationsvidenskabelige Akademi. Det handler kort fortalt om: Inspirationsrummet, læringsrummet, mødestedet og det performative rum.

Hvor de tre første rum mere eller mindre giver sig selv og relaterer direkte til kendte indsatsområder i biblioteket, er det performative rum mere ubeskrevet. Et af de nyere og mest konkrete bud på dette rum kan ses i Hjørrings Hovedbibliotek (indviet i 2008). Det meget velbesøgte bibliotek er så at sige lay-outet, ikke bare i en række rum-irummet, men tilbyder også ’scener’ for brugernes egne aktiviteter.

Et andet bud på det performative rum ses i Helsinki’s Bibliotek 10, der på mange måder giver borgerne plads for egen udfoldelse, som en væsentlig del af læring og kulturoplevelser. Andre tiltag og bud til det performative rum og ny læring er de makerspaces, der, som det fremgår af de to artikler af henholdsvis Simon Bojesen og Pernille C. Juel i dette nummer, kan noget helt andet i forhold til borgerne. /HN

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 2

33

N Y F O R M I D L I N G / D E T P E R F O R M AT I V E R U M

JUST MAKE IT! Makerspaces – bibliotekernes nye performative oplevelsesrum – er ikke til diskussion.

De skal bare startes nu, og borgerne skal inviteres med fra start, lyder konklusionen fra en landskonference 1. april i år om fænomenet.

S

æt mennesker sammen, der har lyst til at skabe noget i fællesskab – og gå så i gang. Omtrent sådan kunne en meget forenklet opskrift på et makerspace lyde. Overalt i verden pibler de frem. Folk mødes i kældre for at nørde med it, folk samles til repair-café og giver nyt liv til ting, der er gået i stykker, og folk udveksler kreative ideer på nettet.

Rygtet om, at de kan noget, disse makerspaces, har også bredt sig til bibliotekerne, sådan som flere projekter i bl.a. København, Aarhus og Roskilde biblioteker det seneste år har vist.

Nysgerrigheden var derfor stor, da biblioteksfolk tirsdag den 1. april i år var samlet til en national konference om maker-kulturens potentiale inden for biblioteksverdenen.

Fællesskabet som grundidé Hvad går det hele ud på? Konferencen gav en række eksempler på vellykkede makerspaces i både ind- og udland. Gennemgående for dem alle var idéen om at bringe borgernes kreative kompetencer i spil. I do nothing alone, lyder et af maker-kulturens mantraer, og det understreger, hvor vigtigt fællesskabstanken er for maker-kulturen. Når alle medbringer noget, så opstår der et rigt fællesskab med vidt forskellige værdier og kompetencer.

På mange måder minder makerspaces og bibliotekerne om hinanden. Begge vil gerne stimulere borgerne til læring og samtidig øge det samlede vidensniveau. Begge har en vision om at inte34

grere vidensformidling i de nye medier. Og begge arbejder for at styrke kontakten til lokalsamfundet og andre netværk. Så hvad er det nye ved maker-kulturen? Og kan vi bruge den til at ruste bibliotekerne til fremtiden?

Det handler ikke om materialer Et af de mere kendte eksempler herhjemme er Fablab i Valby.

Her følger man MITs (Massachusetts Institute of Technology, Boston) mange kriterier for et fablab om fine maskiner og dyre 3D-printere. Men man har samtidig et ønske om at være et åbent og let-tilgængeligt makerspace. For i bund og grund handler fablabs og andre makerspaces hverken om teknik eller it-udstyr. Det handler om at stille nogle fleksible rammer til rådighed og lade folk selv lære sig noget nyt og lade dem udvikle videre – gerne sammen - meget mere end det handler om teknik og isenkram.

For os som biblioteker kan det være en skræmmende tanke at lægge mindre vægt på de fysiske materialer. Traditionelt set er vores services bygget op omkring dét at finde relevant information frem og at låne materialer ud, fysisk eller digitalt, og dén tankegang hænger stadig ved. Men hvad nu hvis folk i stedet for en bog fik en færdighed med hjem, når de havde været på biblioteket? Hvad nu hvis biblioteket var dét sted, hvor man hang ud med andre guitar- og musikinteresserede på linje med bibliotekernes læseklubber?

IFLA TRENDS

FEM VÆSENTLIGE TRENDS VIL ÆNDRE VORES INFORMATIONSADGANG OG -MILJØ IFLA (International Federation of Library Institutions and Associations), den globale biblioteksorganisation, har skabt en særdeles spændende trendrapport. I den analyserer prominente fag- og informationseksperter udviklingen i informationssamfundet.

Rapporten er inddelt i fem trends, formuleret som udsagn om nogle af de helt centrale udfordringer, alle skal holde øje med, når informationsmængderne vokser og nye teknologier kommer til.

TREND 1: NY TEKNOLOGI VIL BÅDE UDVIDE OG BEGRÆNSE, HVEM DER HAR ADGANG TIL INFORMATION TREND 2: ONLINE UDDANNELSE VIL DEMOKRATISERE OG FORANDRE GLOBAL LÆRING I USA er makerspaces en megatrend, hvor det kan være svært at se bøgerne for bare byggematerialer og it-dimser som her på MIT Media Lab. En vigtig pointe er nok, at vi ikke skal lade os forblænde af teknikken – som her hvor man kunne frygte, at det en dag blev bibliotekaren, der blev afløst af en robot.

TREND 3: GRÆNSERNE FOR PRIVATLIV OG DATABESKYTTELSE VIL BLIVE REDEFINERET TREND 4: DET HYPERFORBUNDNE SAMFUND VIL ÅBNE MULIGHED

Prøv det!

Udover fællesskabet, så er hurtighed en vigtig del af maker-kulturen. Her er ingen stiftende generalforsamlinger og ingen tætskrevne kommissorier. Har man en idé, skal den udvikles og afprøves – ikke gennemtænkes og gennemskrives. Måske er det i virkeligheden hér, bibliotekerne har mest at lære af makerspaces. For ser man på bibliotekerne, er der en tendens til, at vi laver vores egne projekter helt færdige, førend vi serverer dem som færdige services og slipper dem løs for brugerne.

Hvis vi i stedet blev bedre til at lave nogle foreløbige modeller, som man kan teste og udvikle på blandt virkelighedens brugere, så kunne vi måske blive endnu bedre til at ramme brugernes behov og lave endnu bedre tilbud.

Med konferencen blev der sat punktum for et toårigt samarbejdsprojekt mellem Aarhus Biblioteker og Borgerservice samt Roskilde Bibliotekerne. Men bibliotekernes udvikling af makerkultur er kun lige begyndt. Den 9. maj inviterer Aarhus Bibliotekerne til Mini Maker Faire specielt for bibliotekspersonale. Find viden og inspiration på www.folkelab.dk.

FOR, AT NYE STEMMER OG GRUPPER VIL BLIVE HØRT TREND 5: DEN GLOBALE INFORMATIONSØKONOMI VIL BLIVE GRUNDLÆGGENDE FORANDRET AF NYE TEKNOLOGIER Disse trends vil påvirke hele samfundet på afgørende vis både de offentlige institutioner, de private virksomheder og alle borgere. De er også vigtige pejlemærker, når vi skal videreudvikle bibliotekerne.

På den baggrund har Danmarks Biblioteksforening fået oversat de fem trends til dansk til brug for kommunale som nationale diskussioner og strategier.

Pernille Carneiro Juel, kommunikationsspecialist, Roskilde Bibliotekerne

Se mere på db.dk og www.ifla.org.

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 2

35

MARKEDSFØRING

Silkeborg Panda Crew

GUERILLA MARKETING – I KRIG MED DE UNGE!

Silkeborg Bibliotekerne har bl.a. med en skatende Panda startet en regulær offensiv for at nå ud til flere unge.

S

om nyansat i et vikariat ved Silkeborg Bibliotekerne blev jeg Dag 10 kaldt ind på chefens kontor.

“Jeg kunne godt tænke mig at eksperimentere med guerilla marketing”, sagde min chef Lars Bornæs veloplagt. Jeg sank en klump i halsen og svarede helt sikkert lidt for begejstret: “God idé, chef!”.

Trods adskillige år i reklamebranchen, stod guerilla marketing ikke lige øverst i mit bagkatalog, men det blev meget værre, for chefen fortsatte i bedste Lars von Trier-stil med yderligere to benspænd: “Jeg tænker i forhold til de unge, som vi har så svært ved at nå. Nye undersøgelser

36

viser, at det er bedst at kombinere med ung-til-ung metoden ift. Bibliotekerne i et videnssamfund, - Mindspot Aarhus og du ved,...”

Resten hørte jeg ikke. Guerilla markedsføring – og UNGE!? Den absolut sværeste målgruppe at nå, overhovedet. Ung til ung og guerilla-metoder. Jeg var paralyseret. “Du har to uger til at få sendt en ansøgning af sted til Kulturstyrelsen!” Tilbage ved mit nye skrivebord, kiggede jeg rådvildt rundt på kollegerne, så slukkede jeg pc en, tog min taske og gik. En æra i krig og kaos var begyndt.

Ret skal være ret – guerilla marketing er åbenbart noget, der hitter. For det gik sådan set hurtigt med at finde nødvendige samarbejdspartnere, en antropolog og et reklamebureau med speciale inden for branding, så en ansøgning kom af sted.

Og den blev til alles glæde, og min meget store lettelse, godkendt.

Kamp og nyt univers for biblioteket Guerilla marketing handler om – oftest med få midler og gerne på anarkistisk vis – at kæmpe for en sag her biblioteket. Vi gik dog lidt mere traditionelt og helt systematisk til værks: branding-analyse, måling af rigets – læs bibliotekets – til-

TIL DE UNGE

stand i de unges øjne og interview med fokusgrupper. Vi fik håndplukket en intern gruppe til forankring af vores nye marketingsværktøj inden for bibliotekets mure og mindre traditionelt: en gruppe af unge guerilla-krigere til at tage kampen uden for murene.

Et nyt Panda-univers og en strategi “På mission for viden” blev udviklet. De unge krigere producerede en hverve-video for at få andre unge til at “Join(e) the PandaCrew”. Videoen spredte sig nærmest som en viral-kampagne blandt byens unge og inden for et døgn var den oppe over 2000 visninger. Over night havde vi flere venner end tidligere mønsterprojekter og var pludselig “talk-of-the-town” i ungemiljøet. Succesen ville ingen ende tage – til få dage efter, hvor INGEN UNGE havde meldt sig til optagelse i militsen. Om igen.

Bibliotek - nu på gadeplan Vores håndplukkede ungegruppe var (og er) heldigvis trofast og fortsat med os.

Sammen lavede vi “Marketing on wheels” med vores maskot Pandaen på skate gennem byen for en Graffitti Festival, som vi lavede i samarbejde med byens ungdomshus.

Vi forstyrrede en morgensamling på Silkeborg Gymnasium med en sketch om den uddøende race “Den stramtantede bibliotekar, Libiris Biblio-thecaris”. Vi satte valgplakater op for “Panda – På mission for viden” med opfordring til at stemme ved kommunalvalget, afholdt interaktiv valgaften med sms-afstemninger i regi af Youglobe, foreningen der arbejder for at motivere børn og unge til at tage aktiv del i deres omgivelser og samfundet som helhed.

Og vi deltog med valgsedler om frit valg og mulighed for flere krydser ved bibliotekets ungetilbud til byens “FestiVALG”.

Vi overraskede med en musikvideo og dans ved en forestilling i den lokale biograf – og mest af alt, lærte vi de unge at kende på en ny måde og vice-versa, mens vi grinede og fik skubbet til hinandens fordomme.

Resultat og kampudbytte: Nye mind-set på begge sider af fronten og en helt anderledes måde at arbejde sammen med

unge i bibliotekets regi er vokset frem.

Noget vi helt sikkert vil fortsætte med også efter endt projektperiode. Chefen er heldigvis godt tilfreds.

Fortsat action!

Gruppen af unge guerilla-markedsføringskrigere er siden udbygget med en lille stab af unge Panda-Crew-ambassadører, som mødes på biblioteket en gang om måneden for udvikling og sparring omkring Silkeborg Bibliotekernes ungetilbud.

Projektet er støttet af Kulturstyrelsen.

Se projektrapporteringen, herunder link til videoer og PandaCrews Facebookside, i Kulturstyrelsens projektbank under “Guerilla Marketing for unge – bibliotekerne på gadeplan”.

Kontakt mig gerne om inspiration til jeres lokale guerillaarbejde “systematisk kaotisk” med unge via guerilla markedsføring som metode: ban@silkeborgbib.dk.

Betina Agerbo, projektleder, Kommunikation og Marketing, Silkeborg Bibliotekerne

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 2

37

O R G A N I S AT I O N S U D V I K L I N G

“DET GÅR NOK ALT SAMMEN” ER IKKE LÆNGERE NOK

B

ibliotekspersonalet inkl. biblioteksledere bør have en ambition om at blive kommunens vigtigste ressource i forhold til folkeoplysning samt borger- og kulturformidling i bred forstand. Tendensen til, at bibliotekscheferne får flere kommunale opgaver, er en kæmpe chance for at synliggøre og skabe kendskab til personalets ressourcer og kompetencer.

Og det er samtidig personalets chance for at revitalisere deres rolle og værdi.

Udfordringerne står i kø Biblioteket står over for en række kritiske udfordringer. Undersøgelsen af Danskernes Kulturvaner (2013) peger på, at antallet af brugere er dalende og især blandt unge. Undersøgelsen viser, at kun godt halvdelen af befolkningen bruger bibliotekerne mod tidligere to tredjedele en gang om året eller hyppigere. Samtidig er der stadig en social slagside i brugermønstret. Der er grupper af borgere, som biblioteket slet ikke når ud til.

Brugen af egne digitale medier samt lokalt indkøb af (digitale) bøger, musik og film, synes at være under hastig udbredelse.

Den traditionelle biblioteksbruger kan i øget omfang selv.

I forlængelse heraf peger en anden undersøgelse – undersøgelsen af Tænketanken Fremtidens Biblioteker – på, at personlig bemanding af biblioteker ikke er afgørende for brugshyppighed.

Hvilket blandt andet succesen i forhold til åbne selvbetjente biblioteker og efterspørgsel på mere (ubemandet) åbningstid vidner om.

Ifølge den offentlige biblioteksstatistik (Danmarks Statistik) i 2012 er besøgstallet på over 36. 5 mio. besøg, de fysiske udlån på 42 mio. enheder + fornyelser, og der er tale om et markant voksende downlån på 14 mio.

Biblioteket er kommunens menneskelige ansigt udadtil – her kan man møde den enkelte i øjenhøjde og individualisere en formidling med mange faglige ansigter. Her er brugeren ikke kun et sagsnummer; i biblioteket foregår der et ligeværdigt og tvangsfrit møde mellem mennesker, hvor samtalen er kernen.

Hvis ikke brugerne kommer pga. personalet – må personalet kunne rykke ud og få fat i brugerne dér, hvor brugeren er, f.eks. ved stædigt og begavet at være opsøgende og indgå i flere projektrelaterede samarbejdskonstellationer med andre kompetenceområder indenfor kultur, erhverv, børn og unge som man allerede har eksperimenteret med mange steder.

Personalet kan i højere grad blive kommunens vært, facilitator for brugerinddragelse, omdrejningspunkt for frivillighed og for folkeoplysningsbaseret adgang til livslang læring samt fællesskab. Bibliotekspersonalet kan give det lille kærlige ‘puf’, der kan give den enkelte bruger tro på, at det kan lade sig gøre at være en god udgave af sig selv.

Nye krav til biblioteksledelse

En af de største udfordringer i det selvbetjeningsbillede der tegner sig, handler om at revitalisere personalet som en styrke og vigtig ressource med henblik på at skabe værdi for brugerne. At få brugerne til at komme på biblioteket på grund af personalet.

For at blive klogere sammen med personalet. I lige så høj grad som brugerne kommer for rummet, det digitale og materialet.

Tendensen til centralisering i bibliotekets ledelsesstruktur hvor bibliotekschefen får flere kommunale opgaver – indenfor eksempelvis turisme-, fritids-, erhvervs-, kultur- og borgerserviceområdet – kan i denne sammenhæng vise sig at være en stor fordel.

Bibliotekschefen får en mere tværgående rolle, bliver mere opsøgende og kan nyskabe sit engagement i kommunens politiske prioriteringer. Bibliotekschefen skal afsøge flere muligheder for hybrid samarbejde, og bibliotekschefen bliver nødt til at kæmpe for sine ressourcer og lægge “det går nok alt sammen attituden væk”.

Det drejer sig bl.a. om at modernisere, konceptualisere og implementere et unikt formidlingsparadigme. En formidling der sigter på udvikling af kompetente medborgere, hvor omdrejningspunktet er bibliotekets værdier og vision og ikke mindst kernekompetence.

Bibliotekschefens rolle bliver således i øget omfang at sælge og synliggøre styrken ved sit personale og koncept, han/hun skal sidde med ved forhandlingsbordet og bringe de kompetencer, som personalet repræsenterer, i spil opadtil i systemet og i øget omfang til nye partnere.

Nye krav til bibliotekspersonalet

38

Samtale og værtskab

KLASSIKER 2014 GUSTAV WIED – DEN MUNTRE MISANTROP

Bibliotekschefen skal med aftræk i en dyb indsigt i sit biblioteks værdier og med basis i en sikker tro på sin vision søge fusion, integration eller endnu mere samlokalisering med andre ressourceområder. Det handler om at åbne biblioteket som folkeoplysningskoncept op mod andre samfundsinstitutioner, organisationer og virksomheder med hvem, man deler samme værdier og vision. Via et tættere institutionelt samarbejde og projektdeltagelse vil man kunne skabe ny synlighed, nå nye brugere og bringe personalet i spil uden for vante rammer.

Bibliotekschefens kommunikation af værdier, vision og effekt af virksomheden opadtil og til partnere bliver vitalt for at nå målet.

Bibliotekschefen er selvsagt afhængig af at have en velfungerende organisation bag sig. Bibliotekschefen har brug for en optimering og udvikling af sit personale. Bibliotekspersonalet skal være indstillet på hverdagsinnovation, og personalet skal bruge tiden på det vigtige og ikke mindst rigtige.

Hertil kommer strategiske stillingtagen til fordelagtige institutionelle samarbejds- og organiseringsformer samt det interne arbejde med ledelsesgrundlaget, udvikling af projektledelse og selvstyrende grupper, og ikke mindst indgåelse af en kontrakt om medledelse og medlevelse blandt medarbejderne. Det er strategisk ledelse.

Det kan lyde som en stor mundfuld, men mange steder er bibliotekscheferne rigtig langt allerede.

Ole Bisleth, chefkonsulent, Pluss Leadership

Klassikerdagen 2014 er tirsdag den 23. september.

I efteråret, den 24. oktober, er det 100 år siden, at en af Danmarks store forfattere, Gustav Wied, døde i Roskilde. Med et skarpt øje for den karakterskabende replik, med megen humor og ironi og til stadighed samfundsrevsende skabte Gustav Wied en række litterære figurer, som både samtiden og eftertiden har taget til sit hjerte.

Wied og hans forfatterskab markeres på Klassikerdagen med arrangementer og udstillinger på landets folkebiblioteker.

Hent inspiration til lokale arrangementer og download årets plakat på www.klassikerdagen.dk fra 25. april.

Ved det centrale åbningsarrangement, som afholdes af Klassikerkomitéen i samarbejde med Københavns Kommunes Hovedbibliotek, fejres Gustav Wied med fokus på værket Fædrene æde Druer.

- Gustav Wied blev født i et relativt velhavende proprietærmiljø i 1858. Hans forældre er nærmest klassiske i fordelingen af egenskaber: faderen streng, moderen følsom. Gustav blev sat i boghandlerlære, men ville være student og det lykkedes ham i 1886. Fra 1887 levede han som forfatter og slog igennem i 1891 med novellesamlingen Silhouetter. Allerede her viser Wied, hvad der er forfatterskabets styrke: De præcist aftegnede situationer, portrætter og replikker og den skarpe sans for menneskelig dumhed. Nok er det synd for menneskene, men han kan stadig grine ad dem.

Sådan skriver Johan Rosdahl medlem af Klassikerkomitéen i sin introduktion til forfatteren og hans arbejde. Læs hele artiklen på klassikerdagen.dk.

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 2

39

Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K SORTERET MAGASINPOST

42781

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!