Danmarks Biblioteker nr. 2, 2012

DANMARKSBIBLIOTEKER

Nr 2. 2012

Tårnby kåret som Årets Bibliotekskommune Konzack: ACTA - sikring eller trussel • Lisbet Rosendahl og Eyvind Vesselbo: To venstreprofiler om DB, biblioteker og kultur • Debat: Fagfolk og Konceptudvikling forudsætning for det ’åbne bibliotek’ • Opfordring til DB: Vi vil kultur! • Årsberetninger fra Kulturstyrelsen og IVA • Leder: Aftale om Borgernes Digitale Bibliotek

LEDER

Forside: Masser af aktiviteter i Rotunden i det nyrenoverede Tårnby Hovedbibliotek. Foto: Jakob Boserup.

Borgernes digitale bibliotek

- Danmarks Digitale Bibliotek Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin 16 årg., nr. 2, marts 2012 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør).

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 3: 30.4. 2012 Tidligere numre og artikler Se www.danmarksbiblioteker.dk Annoncer Formater og priser: www.db.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.033 ISSN nr.: 1397-1026 Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Vagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand Henrik Olsen (A), Ishøj Steen B. Andersen (A), Århus Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Århus Tine Vind, afdelingschef for kultur-, idrætsog fritidsområdet i Lyngby-Taarbæk Kirsten Westh, HK Kommunal, Fmd. Biblioteksudvalget Andrew Cranfield, Hans Knudsen Instituttet

Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Bibliotekerne er her udelukkende for borgernes skyld. Bibliotekerne skal sikre fri og lige adgang til viden og kultur, det gælder både i den fysiske verden og i den digitale. Derfor hilser jeg varmt velkommen, at der nu er skabt en forståelse mellem KL og kulturministeriet om Danmarks Digitale Bibliotek.

Projektet, født som en hovedanbefaling i Folkebibliotekerne i Vidensamfundet i 2010, fik arbejdstitlen ‘Danskernes Digitale Bibliotek’. I Danmarks Biblioteksforening omdøbtes det til Danmarks Digitale Bibliotek, det er jo ikke kun for danskerne, så vi holdt os også til hverdagstitlen DDB. Skønt et oplagt projekt,har DDB-forberedelserne været præget af en til tider langsom proces.

DB har i politisk regi kæmpet for at få en løsning på plads. På foreningens repræsentantskabsmøde i efteråret drøftedes sagen indgående, og vi besluttede aktivt at agere brobygger mellem kulturministeriet og KL, hvilket efterfølgende er sket via møder og på anden vis. I DBs Digitaliseringsudvalg har der været udført et stort arbejde med at udrede forskellige elementer af DDB. Jeg har før på lederplan skrevet, at vi i DB opfordrede KL til at handle nu, og vi har løbende været i dialog med KL om, hvordan vi sikrer den fælles adgang for borgerne til digitale materialer uanset,hvilken kommune de bor i.

Nu håber jeg, at den fælles forståelse, der er skabt mellem KL og kulturministeriet, fører til, at processen speedes op. Så bibliotekerne meget snart på en mere rationel og økonomisk fornuftig måde kan komme vidensamfundet og dets borgeres krav om fri og lige adgang også til de digitale materialer – e-bøger, film, musik og hvad borgerne ellers efterspørger, og som loven forpligter bibliotekerne at stille til rådighed – i møde.

Det ser ud til, at der udover en styrings- og praktisk sekretariatsstruktur opbygges en fælles digital infrastruktur, i lighed med hvad artikler her i bladet i sommer var inde på, samt bl.a. en indkøbsenhed.

Det ser også ud til, at der bliver tale om en frivillig aftale for kommunerne. Derfor bliver det en vigtig opgave for os i DB at få så mange kommuner som muligt til at deltage, så vi når målet om, at alle borgere skal have adgang også til de digitale materialer.

Danmarks Biblioteksforening ser frem til, at KLs og kulturministeriets fælles rapport om, hvordan den samlede økonomi i aftalen bliver, offentliggøres. Så vi kan få beregnet, om vi kan gøre det nemmere og billigere ved at skabe fælles nationale løsninger.

Borgerne ønsker nemme og lovlige måder at få adgang til de mange digitale ressourcer på, og som der bliver stadigt flere af, senest set med e-bøgerne på eReolen. Det haster derfor også af den grund med at få realiseret DDB-visionen om et fælles digitalt bibliotek for hele Danmark. Vi hilser derfor resultatet velkomment og deltager naturligvis også i det fortsatte arbejde med udmøntningen af den politiske aftale.

Jeg anbefaler meget, at den fortsatte udvikling og udfoldelse af DDB-visionen kan ske i en åben dialog med alle berørte parter.

INDHOLD

Fra i år bringes Danmarks Biblioteksforenings egen årsberetning som særskilt publikation; 2011 Beretningen er vedlagt dette nummer af Danmarks Biblioteker. Planen er fremover at lave en ny form for beretning, modellen i år skal betragtes som en overgang.

Læs, som optakt til årsmødet, serien af forskellige indslag og debatindlæg om biblioteksudvikling i 2011 og i dag bl.a. set fra Kulturstyrelsen og Det Informationsvidenskabelige Akademi - og fra to venstrepolitikere, begge formænd for kultur og fritid i henholdsvis Gentofte og Varde Kommune.

Alle taler om ACTA, nummeret omfatter et stort indslag om aftalen og bl.a. bibliotekerne, skrevet af IVA-forsker Lars Konzack.

God læselyst og på gensyn i Frederikshavn den 28.-30. denne måned. Mere end 400 politikere, fagfolk og andre har p.t. meldt sig, og det tegner til at rekorden slås!

2

Borgernes digitale bibliotek - Danskernes Digitale Bibliotek

4

Sagt om biblioteket 2011: Benny Andersen, Merete Pryds Helle og Uffe Elbæk

5

BIB TO GO på Borup Station Randi Petersen

5

e-bøger, digitale medier og økonomiske konsekvenser Hellen Niegaard

6

Tårnby Bibliotek og Kommune hædret af Biblioteksforeningen Region Hovedstaden

Tårnby: Interview med Vibeke Rasmussen, formand for Tårnby Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg 6

DEBAT – DET ‘ÅBNE BIBLIOTEK’ 8

Fagfolk - nøglen til øget biblioteksbrug?

Martin Lundsgaard-Leth

9

Selvbetjening - led i en tidssvarende profil Mogens Larsen

10

ACTA - sikring eller trussel Lars Konzack

13

Vi vil kultur - øget DB fokus på kulturpolitik Malene Carmel og Martin Lundsgaard-Leth, for DBs Kulturudvalg

15

ACTA: Alle taler om det – hvad sker der? 10

Styrk den professionelle formidling Aktuelle kurser fra ODM - Organisationen Danske Museer

POLITIKERPROFILEN 16

Lisbet Rosendahl, Varde Hellen Niegaard

18

Eyvind Vesselbo, Gentofte Hellen Niegaard

20

Bibliotekerne gør det godt Kulturstyrelsens beretning 2011 Jens Thorhauge

Venstres kulturpolitikere tror på bibliotekerne 16-19

21

Kompetenceudvikling, licenser, DBB og projekter i 2011 Kirsten Boelt

25

Skru op for biblioteket. Nye markedsføringspotentialer med lydformidling Line Hoffgaard og Frank Helenius

22

Hjørring Bibliotek som kalender pin-up

26

22

NOTA går nye veje

Tværkommunalt udbud af ét folke-og skolebibliotekssystem - er det en god idé?

Annette Brøchner Lindgaard

22

Større søgning til IVA. Beretning 2011 Per Hasle

26

Det interaktive og kreative børnebibliotek International konference i juni

SAGT OM BIBLIOTEKET 2011

Biblioteket er simpelthen et underværk!

Jeg kommer fra en ret fattig, men overmåde læseglad familie. Min mor lånte såvel voksenlitteratur som børnebøger hjem fra det lokale bibliotek. da må I dag har jeg selv et stort privatbibliotek, men nu og værk, jeg på nærmeste kommunebibliotek for at opspore et som kan hjælpe mig i mit arbejde.

“

ForfatterEdv. Pedersens Biblioteksfonds Benny Andersen modtog 2011 ioteker nr. 3. og 4. 2011 pris. Læs mere i Danmarks Bibl

“

Biblioteket er det eneste sted i vores samfund, hvor alle kan komme, uden at være inviteret, uden at skulle noget særligt. Det er et udtryk for sandt demokrati. På biblioteket er viden, trykt og digitalt og af alle slags, tilgængelig for alle, og gennem biblioteket kan vi have en samtale med mennesker fra andre tider og andre steder. Dét synes jeg er stort.

Merete Pryds Helle, forfatter og pioner når det gælder digitale fortællinger og romaner. Hun lavede sammen med bl.a. DB og bibliotekerne i Aarhus i 2011 en sms-julekalender for voksne. Læs mere i Danmarks Bibliote ker nr. 1. 2011

Bibliotekerne spiller en helt særlig rolle i kulturlivet for os alle sammen, for bibliotekerne er det sted, som kan bringe forskellige partnere sam men. Et sted, hvor de kreative alliancer kan tet til etableres, hvis vi skal genopfinde et nyt Danmark rus fremtidens udfordringer.

“

i stort kale kulturminister Uffe Elbæk - udtalte den nyudpegede, radi nr. 7. 2011 interview i Danmarks Biblioteker

4

A K T U E LT

BIB TO GO - VERSION BORUP Fredag morgen den 10. februar opdagede pendlere fra Bor-

•

smartphone og tablet

up Station, at det lille læskur på perronen var forvandlet til et virtuelt bibliotek med e-bøger, de kan låne ved at scanne bøgernes QR-koder med deres smartphones.

Idéen til det virtuelle bibliotek kommer fra Sydkorea, hvor et supermarked satte virtuelle varehylder op i subway’en lige der, hvor tusindvis af passager dagligt står af og på toget. Med BIB TO GO vil Køge Bibliotekerne vise, at biblio-

hvor let man kan bruge biblioteket på sin

•

at biblioteket er lige dér, hvor man står.

Kampagnen løb frem til den 9. marts, og ved redaktionens slutning var der blevet taget godt imod den!

Kontakt Jeppe Bjerregaard Jessen, hvis I vil vide mere på jeppe.bjerregaard.jessen@koege.dk.

teket er mere end en bygning med bøger. Vi vil vise: •

de digitale tilbud, som borgene har adgang til

Jens Thorhauge fratræder

Randi Petersen, bibliotekar og markedsføringskoordinator, KøgeBibliotekerne

E-BØGER, DIGITALE MEDIER OG ØKONOMISKE KONSEKVENSER I 2011 kom det folkelige gennembrud for folkebibliotekernes digitale betjening af borgerne. Projektet eReolen.dk har lært brugerne, hvordan de

Efter 15 år på

let kan downloade bøger, og det gør de. Selvom projektet i første om-

posten som di-

gang er midlertidigt, viser det dog, at forlag og biblioteker kan samarbej-

rektør for Bibli-

de. eReolen har dog rejst mange spørgsmål, ikke mindst i forlags- og for-

oteksstyrelsen,

fatterregi. DB finder tilbuddet godt, men dets betalingsmodel for dyr og

Bibliotek og

uholdbar. Netop biblioteksøkonomien bliver også et af dette års hotte

Medier og

emner. Et centralt spørgsmål lyder: Kan vi holde ’den danske kvalitet’ i

senest som

fremtidens biblioteksservice?

områdedirektør

Budgetbesparelser siden 2007, sammenholdt med brugernes ønsker om

i Kulturstyrel-

’flere nye bøger’ og krav om øget adgang og tidssvarende digital service,

sen har Jens

kunne, paradoksalt nok sammen med brugersucces’en på e-bøgerne, føre

Thorhauge

til et vist økonomisk sortsyn. Mand og mand imellem, i kroge og hjørner,

valgt at gå på

har situationen ført til rumlen om evt. gebyrlægning. F.eks. på service-

pension med

områder, der – som man sagde for 10-15 år siden – ikke handler om ker-

udgangen af april måned. Han stopper

neopgaverne, og som dengang gik på bl.a. musik og film. Altså et tilba-

dog ikke helt med at beskæftige sig med

geskridt i forhold til Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000 og dens lige-

bibliotekerne. Fremover bliver det i stedet

stilling af videns- og kulturressourcer mv. Og et skridt, der ikke harmone-

som selvstændig konsulent.

rer med den kulturpolitiske grundholdning om, at biblioteket – ligesom folkeskolen – ikke skal gebyrbelægges. Ejheller med vidensamfundets vi-

Kulturstyrelsen afholder reception for

sion om biblioteket som borgernes lokale kultur- og læringssted med fri

Thorhauge tirsdag den 17. april kl. 14.30.

adgang til personlig, livslang udvikling.

Endnu peger intet dog på, at det skulle komme så vidt.

Hellen Niegaard, redaktør

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 2

5

INTERVIEW

TÅRNBY ÅRETS BIBLIOTEKSKOMMUNE 2012 Tårnby Bibliotek og Kommune blev torsdag den 9. februar hædret som den første modtager af prisen ’Årets Bibliotekskommune’, som Biblioteksforeningen i Region Hovedstaden har indstiftet.

To kommuner var nomineret, og Tårnby fik prisen af to grunde: Dels for sin nyindretning og renovering af hovedbiblioteket. Biblioteket fremstår i dag som et imødekommende, dejligt og tidssvarende bibliotek. Dels for kommunens vilje til at bevilge øgede midler til bibliotekets udvikling i en tid, hvor den generelle tendens er besparelser på biblioteksbudgetterne. Prisen består af 25.000 kr. og et diplom af tegneren Flemming Aabech. Hovedstadsregionens

MED BIBLIOTEK SKABER VI KULTUR, VIDE

biblioteksforening ønsker med prisen fremover at påskønne særlige initiativer på biblioteksområdet og at gøre opmærksom på bibliotekernes betydning og mangfoldige arbejde.

Vibeke Rasmussen (A), formand for Tårnby Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg, tog med stor glæde på kommunens vegne imod den nye pris: ”Det er en fornem anerkendelse af den praktiske nyindretning af vores hovedbibliotek og af den

bibliotekstænkning

som indretningen er et udtryk for. Jeg er stolt og glad for prisen, og jeg er ikke i tvivl om, at den vil være motiverende og inspirerende med hensyn til det fortsatte arbejde”, sagde hun ved prisoverrækkelsen, der fandt sted på det nye Nordvest Bibliotek i København i forbindelse med foreningens generalforsamling.

Den

T

årnbys hovedbibliotek er gennem de sidste år blevet renoveret og nyindrettet, så det danner en fantastisk ramme om det moderne bibliotek anno 2012: Et rum, der byder borgerne velkomne til en mangfoldighed af oplevelse, viden, information, kreativitet og læring. Biblioteket er oprindelig fra 1982, men fremstår nu lyst og åbent med gode muligheder for udvikling i takt med borgernes behov og trends i bibliotekerne.

Biblioteket har da også fået markant flere besøgende – et tegn på, at borgerne har taget det nye bibliotek til sig.

anden

nominerede

kommune og dens biblioteksvæsen var Albertslund.

Om valget af Tårnby sagde biblioteks-chef Anne Marie

Om brugernes holdning til ‘det nye hovedbibliotek’ fortæller Vibeke Rasmussen, socialdemokratisk kultur- og fritidsudvalgsformand og medlem af Tårnby kommunalstyrelse siden 1981 og i det daglige postfunktionær, til Danmarks Biblioteker: “Borgerne er særdeles tilfredse med det ‘nye’ hovedbibliotek. Besøgstallet steg med 22 procent fra 2008, før vi gik i gang og til 2011, hvor vi blev helt færdige og også fik mødesektionen på plads. I januar måned i år alene er besøgstallet steget med yderligere 21,8 %. Så der kommer rigtig mange borgere til biblioteket. Så mange at der ind imellem er endog godt og vel fyldt op!

– Og der går ikke en dag uden at tilfredse brugere udtrykker deres glæde over det

INTERVIEW

Jakob Boserup

KET EN OG LÆRING SAMMEN MED BORGERNE nyindrettede bibliotek,” siger en tydelig tilfreds udvalgsformand.

Prisen blev bl.a. givet til Tårnby Kommune for at bevilge øgede midler til biblioteket i en tid, hvor den generelle tendens er besparelser på biblioteksbudgetterne.

Hvordan harmonerer det så med byrådets beslutning om en stram økonomi også i budget 2012 besparelser?

Til Danmarks Biblioteker fortæller Vibeke Rasmussen, hvordan den sag hænger sammen: “Tårnby Kommunebibliotekers budget i 2012 er status quo, fuldt fremskrevet i forhold til 2011. Med udgangen af 2010 lukkede en filial. En besparelse i den sammenhæng blev med hensyn til personalereduktion først fuldt gennemført i forbindelse med tilretning af personalebudgettet for 2012.

Når det drejer sig om det nyindrettede hovedbibliotek, så er der blevet bevilget 3 x 1,5 million kroner til renovering i 2009, 2010 og 2011. I 2010 bevilgede vi så yderligere 1,5 million kroner, denne gang til inventar. Hertil kommer, hvad biblioteket har haft mulighed for at omprioritere inden for den eksisterende budgetramme.

Men altså alt i alt blev det til 6 millioner kroner som ekstra bevilling over tre år”, uddyber Vibeke Rasmussen, som ikke er tvivl om, at de penge er givet rigtig godt ud.

For Vibeke Rasmussen at se skaber biblioteket sammenhængskraft og identitet i Tårnby Kommune. Hun forklarer det sådan: “På den måde er biblioteket uvurderligt. Det er kulturpolitisk en fantastisk styrke for vores kommune, at vi har et sted som Hovedbiblioteket, der tiltrækker langt over 300.000 borgere om året. Biblioteket er et meget vigtigt offentligt sted med lige adgang for alle. Det handler om læsning, musik og spændende arrangementer. Det handler om et fint og attraktivt værested. Og det hele beror på et kompetent og imødekommende personale.”

I Tårnby ser man biblioteket som et unikt rum for borgerne, og et rum, der danner ramme om en mangfoldighed af oplevelser, viden, information, kreativitet og læring. Vibeke Rasmussen fortæller videre: “For den enkelte er biblioteket et tilbud om at kvalificere sig fagligt og men-

neskeligt. Og biblioteket er samtidig et sted, hvor man kan nyde livet.

I disse år yder vores biblioteker også en stor indsats for at kvalificere borgerne i forhold til de mange digitaliseringsprocesser, der er i gang i samfundet. På samme tid er det fysiske bibliotek i dag et samlingssted, som man kan besøge i længere tid: Se film, studere, lege, holde møder, se på udstillinger, modtage it-undervisning – eller engagere sig i den brede vifte af spændende arrangementer, der finder sted i løbet af den stadigt længere åbningstidsflade!”

Vibeke Rasmussen slutter med et varmt glimt i øjet: “Som det fremgår, har jeg det som socialdemokratisk politiker godt med vores bibliotek. Og vores nye vision er lige i øjet: Levende rum, vi skaber kultur, viden og læring sammen med borgerne”.

Interview: Hellen Niegaard

Fakta om Tårnby Bibliotek Før nyindretningen havde Tårnby et ret traditionelt bogbibliotek i et solidt hus fra 1983, tegnet af Gerd Bornebusch. Efter nyindretningen har man fået et bibliotek, der i langt højere grad kommer borgerne i møde med inviterende og kommunikerende rum. Her er stadig materialer og digitale tilbud, men biblioteket som en ramme om en mangfoldighed af aktiviteter og arrangementer er prioriteret højt: Mødesektionen, de nye ‘interne’ mødelokaler, studiearbejdspladser, film i Boxen, computerspil, foredrag og musik i Rotunden, avis- og tidsskriftslæsning, undervisnings og biblioteksintroduktioner i Læringsrummet m.v.

Ambitionen er, at Hovedbiblioteket, og også kommunens filial på Vestamager, skal være levende dynamiske rum, hvor der er en varieret kultur- og vidensaktivitet hen over en åbningstidsflade, som udvides ret markant pr. 1. september i år.

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 2

7

D E B AT I N D L Æ G :

FAGFOLK NØGLEN TIL ØGET BIBLIOTEKSBRUG? Erfaringer fra Ikast-Brande tyder på, at åbne biblioteker uden fagfolk kan have sine konsekvenser

Sats på et miks af almindelig åbningstid / book-en-bibliotekar / selvbetjening

“Et åbent bibliotek - et godt bibliotek?” Sådan spurgte Vagn Ytte Larsen, DBs formand, bl.a. i sin leder i sidste nummer af Danmarks Biblioteker i sammenhæng med de selvbetjente biblioteker. Siden begyndelsen af 2011 har de tre biblioteksfilialer i Ikast-Brande Kommune haft status af sådanne åbne biblioteker, her uden biblioteksfaglig betjening.

I en kommentar i årets første nummer af Danmarks Biblioteker skriver Vagn Ytte Larsen i bladets leder om succesen med ‘Åbne selvbetjente biblioteker’, som startede med, at Silkeborg Bibliotek via et projekt i Gjern tog fat om emnet, støttet af den daværende Biblioteksstyrelse, og frem til i dag, hvor der på få år er blevet etableret 81 af slagsen

I modsætning til de fleste andre kommuner, hvor der er etableret åbne biblioteker, er der i Ikast-Brande ikke mulighed for at møde en bibliotekar i åbningstiden. De åbne biblioteker er 100 % selvbetjente. I stedet for professionel betjening face-to-face har borgerne hvert sted mulighed for at få hjælp af en frivillig, der viser, hvordan man benytter selvbetjeningsmulighederne. Tilstedeværelsen af frivillige i tre timer om ugen er også ment som et forsøg på at skabe tryghed i et – måske – helt mennesketomt rum.

På trods af at åbningstiden er blevet mangedoblet, er udlånet samlet set overraskende faldet med 20 %. Noget af udlånsfaldet skyldes givetvis tekniske vanskeligheder med at få selvbetjeningen til at virke efter hensigten. Børnesygdomme, der ikke ændrer ved det bemærkelsesværdige i, at udlånet overhovedet er faldet.

Det plejer nemlig at betyde et pænt stigende udlån, når det åbne bibliotek gør sin entré.

Hvorfor det er gået sådan i Ikast-Brande, er endnu ikke undersøgt. Som jeg ser det, er der tre forklaringer på udlånsfaldet. For det første er materialesamlingerne ikke noget at juble over. For det andet har alle tre filialer i en årrække haft en vigende benyttelse; man kunne derfor spørge sig selv, om grundlaget for at etablere succesrige åbne biblioteker overhovedet har været til stede?

Den forklaring, jeg hælder mest til, er dog, at der på filialerne ikke har været mulighed for at kunne møde et andet menneske; in casu: en bibliotekar eller anden biblioteksmedarbejder. Ifølge Dorte Salling Kromann, SDU, der har forsket i landdistrikter og i benyttelsen af bogbusser og filialer, er det nemlig af afgørende betydning for bibliotekets brugere, at biblioteket opleves som et socialt mødested med et personale, “der skaber en stemning”. Tilstedeværelsen af frivillige har tilsyneladende ikke været tilstrækkeligt ‘stemningsskabende’ på de åbne biblioteker i Ikast-Brande.

Vi planlægger derfor nu at få kortlagt oplevelser med henholdsvis forventninger til de åbne biblioteker og til behovet for f.eks. faguddannet bistand. Det sker ved, at vi senere i foråret går ud og spørger borgerne direkte.

Martin Lundsgaard-Leth, biblioteksleder, Ikast-Brande Kommune

8

SELV LED I EN

En rigtig udvikling?

Jeg har siden fulgt med i debatten og har, som en af de første der arbejdede med modellen, deltaget i talrige konferencer, hvor succesen har været foldet ud. Både set ud fra den gode historie og fra de velbegrundede faglige motiver. Motiver som for mig stadigvæk er lige så vigtige som den øgede tilgængelighed, der er fulgt med denne serviceprofil. Jeg beklager personligt ligeså meget som Vagn Ytte Larsen, de biblioteker der udelukkende indfører åbne biblioteker som led i besparelse og rationalisering. For mig er selvbetjent adgang til biblioteket blevet et uomgængeligt element i en moderne serviceprofil, som ethvert bibliotek bør tilbyde sine brugere. Og selvfølgelig er alle biblioteker åbne – så jeg foretrækker stadig at betegne modellen selvbetjening.

Tre afgørende elementer Selv er jeg inspireret af bogen Servicedesign af Søren Bechmann. I dag er den øgende fleksibilitet i brug af biblioteket – via selvbetjent adgang – blevet et af de mest succesrige tiltag i nyere tid. Bl.a. fordi det tilgodeser brugernes behov for at få adgang til de materialer og ressourcer –

‘ÅBNE BIBLIOTEKER’

VBETJENING TIDSSVARENDE SERVICEPROFIL de biblioteksindkøb, som de selv har været med til finansiere over de kommunale budgetter - også når vi ikke kan være til stede som personale. Tre vigtige elementer i et moderne servicedesign er for mig et passende miks af: almindelig åbningstid / book-en-bibliotekar / selvbetjening.

og nemt skal hente eller bringe noget på det lokale bibliotek. Vi har givet dem en service, der optimalt tilpasser sig et livsmønster, som har mange forskellige udseender i en familie, hvor arbejde og fritid i højere grad smelter sammen – samtidig med at det oftere er fordelt over døgnets 24 timer.

Vi skal selvfølgelig stadigvæk give borgerne adgang til biblioteket i ‘almindelig’ åbningstid, hvor de bl.a. kommer for at blive inspireret eller bruge de ydelser, vi har på stedet. Samtidig kommer de også for at få social kontakt med et personale, som i højere grad får denne rolle, nu når vores materialer i en fortsat proces bliver tilgængelige uden for de fysiske bygninger – via download.

Et nyt koncept for lokal service Min pointe er, at alle disse tre tilgange til biblioteket udgør et servicekoncept, der komplementerer hinanden. Og det harmonerer ikke med ønsket om KUN at spare penge. Selvbetjening bør ses som et led i at udvikle biblioteket, så det holder trit med den tid og de brugere, som vi heldigvis stadigvæk formår at servicere med tilbud, der både skaber livsværdi samt faglig og personlig udvikling.

Men for at følge med kræver brugerne, at også vi følger med tiden – som heldigvis udvikler sig positivt både uden for og inden for biblioteket, bl.a. takket være selvbetjening!

Det andet element er at give brugerne mulighed for kyndig vejledning, når de har brug for hjælp til større projekter i job eller fritid. Denne service hedder ‘booken-bibliotekar’ og er en parallel til den service, vi bruger i banken, hvis vi har brug for en bankrådgiver og flere penge.

Det tredje element er den selvbetjente adgang. Ligesom vi i dag knap kan forestille os ikke at kunne hæve penge uden for bankernes åbningstid, er det åbne selvbetjente bibliotek en service, som rigtig mange benytter sig af, når de hurtigt Mogens Larsen, biblioteksudvikler, Silkeborg Bibliotek

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 2

9

Alle taler om ACTA, men hvad går aftalen egentlig ud på og hvorfor er der verden over demonstrationer imod den, og hvad betyder den for bibliotekerne. Lars Konzack, forsker ved IVA , introducerer her den komplekse situation og fremtidige perspektiver. P.t. er aftalen endnu ikke færdigbehandlet i EU-parlamentet eller ratificeret af Danmark og de øvrige EUlande, selv om de har underskrevet ACTA står for Anti-Counterfeiting Trade Agreement. Det er en multinational handelsaftale, der fastsætter standarder for håndhævelse af intellektuelle rettigheder. Aftalen søger at fastsætte en ramme for international lov på følgende områder: forfalskede varer, kopimedicin og krænkelse af ophavsret. Det er naturligvis navnlig det sidste, der er interessant for bibliotekerne, og det er den del, som vi her skal se nærmere på.

Det blev tydeligt, at der var noget særligt i gære, da EUs udnævnte chefundersøger og ACTA-rapportør, Kader Arif, i kølvandet på at 22 medlemslande skrev under på handelsaftalen, fratrådte sin stilling 26. januar 2012 med ordene: “Jeg ønsker at sende et stærkt signal og advare den folkelige opinion om denne uacceptable situation. Jeg vil ikke deltage i denne maskerade.”

Pludselig var det ikke længere blot en handelsaftale som alle andre, men noget som man åbenbart skulle advare den folkelige opinion om. Forud for dette lå et mærkeligt forløb, hvor handelsaftalen var blevet forhandlet og udfærdiget i hemmelighed, bortset fra at Wikileaks i 2008 uploadede hemmeligholdte forhandlingsdokumenter om aftalen. Hvis dette ikke var sket, så ville handelsaftalen været kommet i stand helt uden offentlighedens kendskab til den.

Efter underskrivelsen af ACTA begyndte der at brede sig en utilfredshed med forløbet, hvilket har ført til demonstrationer imod ACTA i en lang række europæiske lande – ikke mindst ført an af internetaktivistgruppen Anonymous og europæiske piratpartier.

10

A©TA – SIKRING Ifølge kulturminister Uffe Elbæk, erhvervs- og vækstminister Ole Sohn, handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr er der imidlertid ingen grund til bekymring. De fastslår, at ACTA er vigtig for væksten i Danmark, og de kreative kræfter kan have tillid til, at deres produkter ikke uden videre bliver kopieret og videresolgt, uden at virksomhederne får del i fortjenesten. De anfører, at det er en vigtig handelsaftale i en globaliseret verden.

Og de gør også opmærksom på, at aftalen ikke ændrer ved det ansvar og de forpligtelser, som internetudbyderne allerede har ifølge dansk lovgivning. Hertil skal siges, at dansk lovgivning på dette område er usædvanligt skrap. Fx har man ved lov formelt lukket adgangen til Pirate Bay, selvom loven omgås i praksis.

Alligevel er der folk, der drager aftalen i tvivl. IT-ekspert, cand. mag. Gunnar Langemark, en internet-veteran, har læst aftalen grundigt igennem, og han ser den som et angreb på privatlivets fred. Den aktør, der føler sine intellektuelle rettigheder krænket, kan få adgang til information om personer og aktiviteter til ethvert aspekt af det, som en krænket synes, vedkommer sagen – også hvad angår tredjeparter. Han kritiserer regeringerne for at tjene de store distributionsselskaber, der sidder på de immaterielle rettigheder, hvilket Gunnar Langemark advarer om kan få som konsekvens, at det vil sætte en stopper for den digitale udvikling. Han frygter, at dette er første skridt i retningen af, at kæmpekoncerner vil få mulighed for at kontrollere, hvad der overhovedet kan publiceres på nettet.

Et andet afgørende punkt i ACTA er expeditious remedies, der betyder, at myndig-

hederne får tilladelse til slå ned på rettighedskrænkelse baseret på mistanke – altså en forebyggende foranstaltning.

Dette anser Gunnar Langemark for at være ACTAs svar på preemptive strike, at folk opfattes som skyldige indtil det mod-

O P H AV S R E T

ELLER TRUSSEL? Konsekvenserne af ACTA kan derfor være: At det bliver en trussel mod internet-udbydere, der må have stærke økonomiske kræfter i ryggen for at kunne levere den aktive politiindsats eller risikere lukning. Internet-udbyderne vil også føle sig tvunget til at bortcensurere indhold på formodninger om rettighedskrænkelser. Familier og husstande bliver sårbare over for en påstået krænkelse og kan risikere at få lukket internettet og betale dyre erstatninger, selvom det er begået af et barn.

Fra demonstration i Frankfurt. Arkivfoto

satte er bevist. Gunnar Langemark ser ACTA som et forsøg på at sætte den teknologiske udvikling i stå for at tilgodese distributionsselskaber, der vil fjerne den fri konkurrence.

Spørgsmålet er så, om det også har konsekvenser for bibliotekerne. Umiddelbart rammer det jo ikke direkte den offentlige service, som bibliotekerne stiller til rådighed. Men så enkelt er det desværre ikke. I takt med at bibliotekerne følger den digitale udvikling vil nogle af de samme krav blive stillet til bibliotekerne, som der stilles til andre internet-udbydere. Bibliotekerne vil blive afhængige af de store distributionsselskaber.

Man kunne naturligvis hævde, at bibliotekerne allerede i dag er afhængige af distributionsselskaberne. Det er de for så vidt også, men netop internettet betyder, at vi ikke i fremtiden behøver være afhængige af distributionsselskaber. Faktisk er distributionsselskaber blevet det overflødige led i kæden. Når man kan distribuere via nettet, er det ikke længere nødvendigt at være afhængige af distributionsselskaber.

Tiden er inde til at gøre op med en forældet distributionsmodel. Et stykke af vejen er det korrekt, når regeringens ministre gør opmærksom på, at ACTA ikke ændrer noget. Det er netop problemet. Vi har brug for at ændre noget. Vi har ikke brug

Fra demonstration i Frankfurt. Arkivfoto

for at fastholde gammeldags og fordyrende distributionsmodeller, der primært er til for at sikre distributionsselskabernes og ikke forbrugernes og producenternes interesser. Vi har brug for at nytænke ophavsret i relation til det 21. århundredes distributionsteknologi i stedet for at lade lovgivningen blive domineret af fortidens.

Professor Mark Poster sagde allerede i 1990, at vi dengang “lod os overbevise om, at information for det første var en vare, og for det andet at den var bedst kontrolleret af markedskræfterne. Industrialismens økonomiske system forudsætter nemlig, at ressourcerne er knappe, og de derfor bedst lader sig allokere af markedskræfterne. Men information er ikke knap, men rigelig og billig. I informationssamfundet vender markedet problemstillingen på hovedet: Ved at begrænse information skabes netop den knaphed, som industriøkonomerne påstår, er et naturgivent faktum.”

Her kommer bibliotekerne ind i billedet som et alternativ til både distributionsselskaber og pirater. For de offentlige biblioteker vil i fremtiden være dem, der kan sørge for at distribuere viden og kunst gratis, da det ikke koster noget af betydning at fremskaffe en digital kopi. Det kan piraterne også, og så længe vi har de gamle distributionsselskaber, vil de blive ved med det. Men i modsætning til piraterne vil bibliotekerne som en offentlig service kunne forpligte sig på at værdsætte producenterne.

Lars Konzack, lektor i informationsvidenskab og kulturformidling på IVA

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 2

11

D E B AT I N D L Æ G

VI VIL KULTUR Fordi “vi ikke kun skal have noget at leve af i fremtiden, men også noget at leve for” (Dorte Skot-Hansen) DB SKAL STYRKE FOKUS PÅ KULTUREN!

K

ultur og kunst kan som bekendt ikke forklares eller begrundes med argumenter om nytteværdi.

På den anden side er der vel næppe tvivl om, at kultur spiller en vigtig rolle i menneskers udvikling og identitetsskabelse; ligesom alle vel har oplevet, hvordan kulturelle oplevelser i fællesskab med andre kan være med til at give ny erkendelse samt styrke følelsen af samhørighed. Dertil har efterhånden mange forskere fra forskellige steder i verden påpeget, at mennesker, der skaber eller oplever kultur, lever længere (Danmarks Biblioteker nr. 4, 2011 s. 4). Kultur er med andre ord godt, så lad os få noget mere af det og gerne med biblioteket som omdrejningspunkt. For – som IVA-forsker Dorte Skot-Hansen udtrykker det – er biblioteket “det sidste offentlige gratis møderum i lokalsamfundet”.

mange deltagere fra hele landet, der fandt tid til at deltage i konferencen, vidner om, at vi må have ramt noget med klangbund.

Vi vil her ikke gentage, hvad der allerede er skrevet fra konferencen (Danmarks Biblioteker nr. 6, 2011 s. 8-11). Blot fremhæve, at de mange perspektivrige og spændende oplæg fra Henrik Jensen, Dorte Skot-Hansen, Anne Middelboe Christensen og Lars Romann Engel har inspireret os til at give følgende anbefaling videre til både Danmarks Biblioteksforening (DB); det være sig Repræsentantskabet såvel som Forretningsudvalget. Vi synes, det er vigtigt, at DB, i sit virke overfor kommunerne, KL og kulturministeren, er med til at markere vigtigheden af dette.

DB skal derfor arbejde for: • At kommunerne – i højere grad end i dag – tænker kultur- og bibliotekspolitikken med, når der formuleres sundheds-, social- og skolepolitik

Kultur & Identitet Grunden til, at Danmarks Biblioteksforenings Kulturudvalg den 13. september afholdt DBs store kulturkonference med kultur og identitet sat i centrum, var dels, at det gode budskab jo ikke kan siges for tit og dels, at der i krisetider kan være en ekstra god grund til at pointere, hvor vigtig kultur er for os alle. Det gælder selvfølgelig også dér, hvor vi lever til daglig ude i kommunerne.

I de senere år har bibliotekerne oftest haft fokus på de informationsteknologiske muligheder, nye medieformer og den studieog erhvervsrettede kompetenceudvikling. Vægten har på mange måder været lagt på det nyttebetonede, og målbare. Vi er ikke i tvivl om, at bibliotekerne med disse vægtninger har vist rettidig omhu, men kulturen og formidlingen af kulturelle oplevelser har måske stået lidt i skyggen?

Med konferencen i september ønskede vi i udvalget at slå et ekstra slag for kulturen. Og gerne på eller med biblioteket. De

• At bibliotekerne forankres og videreudvikles som kulturcentre • At byplanlægning og kultur (-mødesteder) integreres • En pointering af, at kulturen er vigtig som identifikationsfaktor for alle mennesker i alle aldre • En pointering af, at mødet mellem mennesker i sig selv er kulturskabende, og at bibliotekerne af samme grund skal have gode rammer for, at borgerne kan mødes.

Malene Carmel og Martin Lundsgaard-Leth på vegne af DBs Kulturudvalg

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 2

13

Styrk den professionelle formidling med ODM KURSER 2012!

Organisationen Danske Museer har sin egen professionelle kursusvirksomhed og inviterer nu i et samarbejde med Danmarks Biblioteksforening landets biblioteker, folkesom forskningsbiblioteker, til at benytte sig af ODM’s forskelligartede formidlings- og servicekurser BRILLANTEN: FREMTIDENS UDSTILLINGSUDVIKLING OG REALISERING Kurset vil introducere det nyudviklede arbejdsredskab Brillanten, der kan bruges i hele udstillings-udviklingsprocessen. Under mottoet “Form følger funktion” vil kurset vise, hvordan I kan samle en udstillings udtryk og indhold i et klart fokus. Formålet er at inspirere deltagerne til at udvikle velfungerende udstillinger, der formidler et relevant fagligt indhold i en passende og formålstjenlig form. Brillanten er ikke en fast skabelon for, hvordan en udstilling kan/skal laves, men et arbejdsredskab, der skal sikre, videreudvikle og kvalificere mangfoldigheden i dansk udstillingspraksis.

Den 30. april - 2. maj og 31. maj - 1. juni 2012

BRUG MUSEUMSBUTIKKEN Kurset henvender sig til den, der vil udvikle museets (eller bibliotekets) butik. Ikke bare for at sælge varer og øge indtjeningen, men også for at udvikle butikken som formidlingsrum. Kurset ruster dig til professionel butiksdrift, og dermed også til en brug af butikken som en del af din institutions samlede kommunikation. Kurset sigter mod nyudvikling og øget indtjening via professionalisering af butikken.

Den 21.-22. maj 2012

DEL KULTURARVEN I PRAKSIS Et to-dages praktisk orienteret hands-on kursus i, hvordan kulturarvsinstitutioner kan anvende eksisterende platforme til at dele deres digitaliserede ressourcer, og komme i dialog med brugerne. På kurset vil vi undersøge mulighederne i platforme som f.eks. Foursquare, Flickr, Wikipedia, Youtube, SCVNGR, Soundcloud, bloggingplatforme som Tumblr og Wordpress, samt de sociale kommunikationsmedier Facebook og Twitter.

Den 7.-8. maj 2012

GOD PUBLIKUMSBETJENING Hvordan får man museets eller bibliotekets besøgende til at føle sig velkomne? Hvordan håndterer man krævende kunder? Hvordan udnytter man sine egne kompetencer til at være institutionens ansigt udadtil?

Kurset vil hjælpe frontpersonalet til at blive endnu bedre til at håndtere de mange forskellige typer kunder og situationer i museets eller bibliotekets hverdag. Kurset vil give bevidsthed om kundebetjening og kropssprog, kundetyper og konstruktiv adfærd, udnyttelse af rummet; samt redskaber og teknikker til at identificere egne kompetencer og talenter og til at udvikle dem yderligere.

Dato: Afholdes efter aftale på dit bibliotek/museum

Læs mere om indhold og priser og tilmeld jer på: http://db.dk/kurser-for-bibliotekerog-museer. Med mindre andet oplyses, afholdes kurserne på Vartov i København.

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 2

15

POLITIKERPROFILEN

VENSTREPOLITIKEREN LISBET ROSENDAHL - Inkarneret biblioteks- og kulturpolitiker: Udfordringen er, at finde en balance mellem medier og platforme

L

isbet Rosendal brænder med egne ord for både sit civile job i Varde Kommune og det politiske arbejde og erkender, at med kun 24 timer i døgnet, så går mange af timerne med jobbet og det politiske arbejde. Hvilket hun dog nøgternt set betegner som noget af et privilegium. Rosendahl trives med at “sætte en orm på krogen og smide snøren ud”. Hvilket i virkeligheden nok skal forstås i både bogstavelig og i mere overført betydning, når der tales politik og biblioteksudvikling. I alle tilfælde er politikeren Lisbet Rosendahl ikke bange for at gå nye veje. Hverken lokalt eller som medlem af Danmarks Biblioteksforenings Repræsentantskab, hvor hun har været medlem siden 2002. Hun mener, at bibliotekerne skal tilpasse sig den samfundsmæssige udvikling, ligesom DB, som forening, skal udvikle sig og bl.a. sikre indflydelse på både den nationale og den internationale dagsorden til fordel for medlemmerne.

Som formand for Kultur- og Fritidsudvalget, hvor ser du så de største udfordringer henholdsvis udviklingsmuligheder for bibliotekerne lige nu?

Lisbet Rosendahl, 2. viceborgmester og formand for Kultur- & Fritidsudvalget, trådte ind i Varde byråd første gang i 2002 for Venstre, hvor hun i dag sidder på sin tredje periode. Hun er oprindelig uddannet sygeplejerske og har efterfølgende læst videre til sundhedsplejerske.

Lisbet Rosendahl er direkte i mælet og ikke bange for at sige tingene, som de er; hun er gennem sine forældre både sønderjyde og vestjyde. Hun er inkarneret kulturog naturbruger. Hvilket hænger meget godt sammen med, at hun også siden 2008 har været formand for en af de få kulturregioner, Kulturregion Vadehavet, der ikke alene inddrager natur og naturaktiviteter, men også biblioteker i de kulturregionale projekter.

16

LR: Digitalisering af materialerne giver forbedrede muligheder i formidlingen. Udfordringen er, at det sker i konkurrence med private, f.eks. TDC, og interessant nok også i konkurrence med de eksisterende fastformsmedier. Der skal findes en balance mellem medier og platforme. Danskernes Digitale Bibliotek vil forhåbentligt skabe nye muligheder for forbedret servicering af borgerne.

De ‘åbne biblioteker’ giver kommunerne mulighed for at fastholde en decentral betjening. Brugt fornuftigt med bibeholdelse af betjeningstider er det en flot udvidelse af biblioteket til reelt at blive lokalsamfundets dagligstue. I sommer kunne jeg klippe snore til det seneste af vores selvbetjente biblioteker, biblioteket i Nr. Nebel.

Bibliotekernes budgetter reduceres igen i år i de fleste kommuner.

I sparer også set ift. budget 2011. Hvor meget drejer det sig om reelt, og hvad gør I lokalt for alligevel at give brugerne et tidssvarende bibliotekstilbud?

LR: Besparelsen i Varde er på 5% men den dækker perioden 2010-12. En filial er erstattet af bogbus, betjeningen af private børnehaver er ophørt, arbejdet med børnehavebiblioteker er rationaliseret, og bødetakster er hævet. Basisbetjeningen er bevaret og udlånstallet svagt stigende. Så biblioteket er stadig levende.

Samarbejdet mellem politikere og fagfolk er en enestående mulighed for sammen at skabe fremtidens bibliotek Bak op om DB På Danmarks Biblioteksforenings repræsentantskabsmøde i november var Lisbet Rosendahl en af talsmændene for en skærpet opmærksomhed og nye initiativer omkring Danmarks Biblioteksforenings kommunale medlemmer i lighed med bl. a. TurDanmark processen, hvor DB-politikere, besøger de enkelte kommuner og mødes med lokale politikere, forvaltnings- og bibliotekschefer. Rosendahl præciserede ved den lejlighed, at hun fandt det trist, når enkelte kommuner ikke ønsker at bakke op om bibliotekerne og Danmarks Biblioteksforenings indsats.

På spørgsmålet om hvordan Lisbeth Rosendahl ser på Danmark Biblioteksforenings rolle i dag, siger hun: “Danmarks Biblioteksforening er meningsdannende og lokalpolitikernes talerør inden for biblioteksområdet. Samarbejdet mellem politikere og fagfolk er en enestående mulighed for sammen at skabe fremtidens bibliotek”.

Kultur, indsigt, trivsel og demokratiudvikling Partnerskaber er et af tidens mantra. Afslutningsvis beder jeg Lisbet Rosendahl fortælle om den store palet af partnerskaber, som Varde Bibliotek er aktiv i, og som efter hendes mening ‘gør en forskel’. Hun nævner bl.a. et roadshow, Bibliotekets netmedier, der laves sammen med skolerne med præsentation af bibliotekets digitale medier ved fællessessioner i store forsamlinger.

Vardes 10 børnehavebiblioteker, Lektiecaféen på Ølgod Bibliotek, der drives i et samarbejde med Multietnisk Forening og Læseklub for læseuvante oprettet i samarbejde med medarbejderne i Café "Paraplyen", primært et tilbud til personer, der har trivselsproblemer, ensomhed - og/eller misbrugsproblemer.

Biblioteket arrangerer også mere klassiske kunst- og litteraturaftener sammen med Varde Kunstforening. Fra en aften om Kähler keramik og familiekrøniken bag til en aften med fokus på Broderskabet – den eksperimenterende forfatterskole med forfatter og idehistoriker Lars Morell. Ligesom man hvert år holder to forfatteraftener sammen med Danske Bank. Et partnerskab, der betyder, at man kan trække både flere deltagere til arrangementerne og har flere midler til de dyre forfattere. Projektet Natur-kultur-bevægelse er et sundhedsfremmende perspektiv og handler om at tilbyde aktiviteter for f.eks. dagplejen og institutionerne sammen med Varde Museum, Varde Musik- og Billedskole, Center for sundhedsfremme og Natur-Kultur-Varde. Ét projekt som har Lisbet Rosendahls særlige opmærksomhed: Vardes Kulturelle Rygsæk – oplæring til kulturelt demokrati.

“Det giver hvert år alle kommunens børn selvstændige erfarin-

ger med den ypperligste kunst, så de senere kan træffe egne kulturelle valg. 1. klasserne prøver således selv at danse ballet i vores samarbejde med Den Kongelige Balletskoles Kompagni B under ledelse af kompagniets unge dansere. På lignende måde er f.eks. Statens Museum for Kunst, Kunstmuseet Trapholt og Den ny Opera inddraget. Biblioteket er tovholder og deltager sammen med Kultur og fritid, Varde Musikskole, Varde Museum, skole- og folkebiblioteker i styregruppen og de 11 arbejdsgrupper, der sammen sikrer driften af rygsækken”, fortæller Lisbet Rosendahl.

Endelig har Varde Bibliotek et partnerskab med Skat/Borgerservice Varde kommune om kurser i selvbetjening og borger.dk.

Det har også skabt samarbejde med lokale datastuer, der har ønsket og fået lokale kurser (f.eks. i Agerbæk, Tistrup og Næsbjerg).

Hellen Niegaard

Varde Kommune har godt 50.000 indbyggere og bibliotekerne har et årligt udlån på ca. 840.000 bøger mv., dvs. et udlånstal på 16,7 udlån pr borger. Udgifter pr. indbygger pr. år i 2010: 463 kr. I 2009 havde man ca. 282.000 besøgende og samme år et antal downloads på 48.700 (Biblioteksstatistik 2009 og 2010).

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 2

17

POLITIKERPROFILEN

VENSTREPOLITIKEREN EYVIND VESSELBO - Dedikeret biblioteks- og kulturprofil: Udfordringen er, at fastholde bibliotekets fundament som kulturelt centrum samtidig med den digitale udvikling Eyvind Vesselbo er folketingsmedlem for partiet Venstre og også aktiv i kommunalpolitik. Han er 1. viceborgmester og formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Gentofte. Vesselbo er magister i kultursociologi fra Københavns Universitet og selvstændig erhvervsdrivende. Har tidligere både været ansat ved Danmarks Statistik, Danmarks Biblioteksskole og Kultursociologisk Institut, Københavns Universitet. Eyvind Vesselbo gik ind i landspolitik og kom i Folketinget i 2001, og har været aktiv i kommunalpolitik siden 1970’erne.

Først for Gentoftelisten, siden socialdemokraterne og i dag Venstre.

V

esselbo er ikke bleg for at mene noget andet end sit parti og dets toplinje. Og han ser gerne flere politikere med klare holdninger og kant.

Særlig i en valgkamp er det vigtigt, at vælgerne kender de enkelte kandidaters egen holdning til tingene, mener han.

Som både kommunalpolitiker i Gentofte og samtidig medlem af Folketinget, betragter Eyvind Vesselbo sine vilkår som kulturpolitiker noget nær et privilegium. I folketingsregi er Vesselbo medlem af Kulturudvalget og især optaget af film, musik og biblioteker. Noget som sammen med interessen for idræt også gjorde, at han ved kommunalvalget gik efter at blive formand for kultur- og fritidsområdet i Gentofte.

18

Hvor ser du som formand for Kultur- og Fritidsudvalget så den største udfordring for bibliotekerne lige nu?

EV: Først og fremmest den økonomiske prioritering om det man kunne kalde fundamentet. Altså det grundlæggende for biblioteket: den trykte bog og så de digitale medier. Selvfølgelig skal vi også satse på e-bøgerne, de er fantastiske, men så længe vi har de trykte bøger, skal vi også have dem på hylderne i biblioteket. Projektet med Danskernes Digitale Bibliotek er vigtigt for borgerne men også et dyrt projekt. Dertil kommer store fælles opgaver som en fortsat digitalisering af f.eks.

Det Kongelige Biblioteks samlinger og kulturarven. Noget jeg meget gerne kæmper for.

Eyvind Vesselbo er med egne ord næsten miljøskadet, når det gælder biblioteker.

Han var halvtidsansat på Det Kongelige.

Bibliotek de syv år, han læste. Efterfølgende underviste han flere år på Danmarks Biblioteksskole. “Bibliotekerne står mit hjerte nær og har en stor værdi, som kulturelt centrum. Som det sted, hvor folk både kommer for at låne, bruge og søge via it-baser og få nye oplevelser ved de mange arrangementer. Det skal vi fastholde”, mener han.

Hvordan ser du Danmark Biblioteksforenings rolle i dag, og hvorfor er det vigtigt at være medlem af DB? EV: Dét at vi har en overordnet forening med et fælles forum som Danmarks Biblioteksforening er enormt frugtbart. Der er jo sket dramatiske forandringer i biblioteket i de senere år, og her er det vigtigt, at vi har en bred forening der, som DB, tør går foran. Som laver arrangementer, udgiver blad og bøger, tager nye ting op, holder samtalen mellem politikere og fagfolk levende og skubber på, når det gælder nytænkning i bibliotekssektoren.

Der er jo sket dramatiske forandringer i biblioteket i de senere år, og her er det vigtigt, at vi har DB, som tør går foran

Bibliotekernes budgetter reduceres igen i år i de fleste kommuner. Hvordan ser situationen ud i Gentofte, og hvad gør I der - i en presset tid - for at give brugerne et tidssvarende bibliotekstilbud?

EV: I Gentofte ligger vi budgetmæssigt omtrent på status quo. Det er meget vigtigt, at vi fastholder og sikrer os – også som centralbibliotek – en vis kvalitet og standard. Så når det gælder personale og materialer mv., så skal vi ikke spare på biblioteksområdet ud over, hvad der ligger inden for almindelig effektivisering.

Samtidig vil vi gerne give en bedre service.

I efteråret gik vi i Jægersborg i gang med at realisere noget jeg har foreslået i flere år, nemlig at holde biblioteket åbent, når folk har fri. Det sker nu i Jægersborg, som andre steder, ved at lade folk bruge biblioteket i et øget antal timer og uden medarbejdere. Jeg holder fast i, at der skal være medarbejdere i den almindelige åbningstid – men den ekstra mulighed for, at lade folk lukke sig selv ind og betjene sig selv, er blevet godt modtaget. Det kræver selvfølgelig videoovervågning og så har vi en vagt, der kigger forbi. Det er også noget, at vi vil gøre andre stede.

Partnerskaber er løsningen Partnerskaber er et af tidens mantra for folkebibliotekerne, og Eyvind Vesselbo er i denne forbindelse især optaget af de unge. “Oftest er vi tilbøjelige til at tænke i børn og voksenaktiviteter, men i Gentofte Bibliotekerne har vi nu sat fokus på unge.

I samarbejde med de unge selv vel at mærke. De deltager som frivillige og har sammen med biblioteket lavet oplæg til, hvad vi kan gøre, bl.a. i det tværgående samarbejde i den nye kulturregion: KulturMetropolØresund”, fortæller Vesselbo.

I den nye kulturregion skal der laves projekter for et samlet beløb af 25,4 millioner

kroner. Kommunerne bidrager samlet med 9 mio. kr., Region Hovedstaden med 5 mio. kr. og Kulturministeriet med godt 11 mio. kr. Aftalen indeholder seks indsatsområder: børne- og ungeområdet, institutionernes møde med nye brugere, byens rum, kobling af kultur og idræt, store idrætsbegivenheder og vækst i de kreative kulturerhverv. Gentofte er med i hele fire projekter, der omfatter de unge.

At Eyvind Vesselbo i dag er Venstres socialordfører i Folketinget og stærkt optaget af sociale vilkår skinner igennem. Han fortæller med stor entusiasme om bibliotekets relativt nye café: ”Det er super ideelt. Med hovedbibliotekets Café Nema, som vi åbnede i eftersommeren, kan vi ikke alene tilbyde et hold mennesker meningsfyldte job, vi kan samtidig tilbyde bibliotekets mange daglige besøgende en rigtig god caféservice og fantastisk mad”.

Kulturudvalget har været forbi og prøvespist, og der er roser fra formanden, som synes, at kombinationen af det sociale og kulturen er en helt rigtig model. Café Nema hører under Nextjob, en del af Job- & Aktivitetscenteret i Gentofte kommune.

i kommunen: Bellevue Teatret, Ordrupgaard, Danmarks Akvarium, Øregaard Museum, Gentofte Kino, Experimentarium og Gentofte Bibliotekerne. De tilbyder i fællesskab et par attraktive særarrangementer og rabatter på andre aktiviteter. Klubben er efter nogle indledende øvelser ved at komme op i omdrejninger, og Eyvind Vesselbo håber og er også vis på, at konceptet vil tiltrække flere til de mange muligheder dette samarbejdsprojekt indebærer. For, som han understreger: “Vi vil jo gerne give borgerne i Gentofte rigtigt gode og stærke kulturoplevelser.”

Bedre kulturoplevelser med helhedstænkning Eyvind Vesselbo fortæller også med begejstring om Ordrup Bibliotek som et fint eksempel på tværgående tankegang i Gentofte. I dette tilfælde mellem biblioteket, gymnasiet og skolen. Det snart fireårige byggeri tilbyder både biblioteks-, kulturhus- og idrætsfaciliteter. Biblioteket selv har, som resten af husets funktioner, fokus på sund livsstil og idræt. Og det er efter Vesselbos opfattelse oplagt at tænke folke- og skolebibliotekstilbud sammen i det hele taget.

Endelig fremhæver Gentoftes kulturudvalgsformand Kulturklub Gentofte. Her kan man med en slags kulturklippekort nyde godt af syv lokale kulturinstitutioner

Hellen Niegaard

Gentofte Kommune har ca. 69.000 indbyggere og et årligt udlån på ca.

2.1 million udlån af bøger mv., svarende til 30,5 udlån pr. indbygger.

Det høje tal hænger bl.a. sammen med kommunens opgave som centralbibliotek og udlån til andre kommuner. Udgifter pr. indbygger pr. år i 2010: 613 kr. I 2009 havde bibliotekerne ca. 707.000 besøg og samme år et antal downloads på ca.

141.000 (Biblioteksstatistik 2009 og 2010).

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 2

19

BIBLIOTEKERNE GØR DET GODT

Kulturstyrelsens beretning 2011

S

tyrelsens udviklingsindsats overfor folkebibliotekerne følger de 22 anbefalinger i rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet fra 2010. Der er iværksat aktiviteter for samtlige anbefalinger. En overskuelig oversigt over disse aktiviteter kan ses på www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/udvalg-om-folkebiblioteker.

Digitalt gennembrud. Strategisk centralt står indsatserne for at skabe (endnu) et digitalt gennembrud for danske biblioteker.

Arbejdet med at tilvejebringe en konkret model for Danskernes Digitale Bibliotek har været central i det forløbne år. Den foreliggende rapport forventes offentliggjort efter KL’s bestyrelses behandling af indstillingerne i slutningen af februar. Den foreslåede samarbejdsmodel for DDB består i, at der etableres en selvstændig organisation med en styregruppe, en koordinationsgruppe og et sekretariat. At der desuden etableres en fælles indkøbsenhed. Der skal i DDB arbejdes på at udvikle en fælles infrastruktur for folkebibliotekerne på nettet. DDB må ses som et af de mest afgørende skridt på folkebiblioteksområdet i mange år. Her skabes rammerne for et udviklingsarbejde, der for alvor tager den digitale udfordring op for at udvikle nye services til brugerne.

Danskernes Digitale Bibliotek vil, hvis indstillingen følges, få en status, der ligner Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF), der er forsknings- og undervisningsbibliotekernes samarbejdsorganisation, der også er sekretariats- og bevillingsmæssigt funderet i styrelsen. DEFF lancerer i foråret en ny strategi, der også har perspektiv til folkebibliotekerne, fordi hovedidéen er at udvide målgruppen fra forskere og studerende på betalende institutioner til flere andre grupper. I første omgang fokuseres på at sikre adgang til licenser til de lukkede betalingsdatabaser for kandidater, der forlader universitetet. I dag mister de adgangen, når de er færdige med deres studier. Idéen er, at det vil styrke deres faglige arbejde at fortsætte med at bygge på ny forskningsbaseret viden også i deres egentlige arbejdsliv! Perspektivet er også, at om få år vil størstedelen af Danmarks arbejdskraft være uddannet med DEFF-ressourcer som et væsentligt integreret element i deres uddannelse. DEFF kan være et afgørende bidrag til en mere vidensorienteret arbejdskultur i fremtiden.

Den anden gruppe, der satses på at udvikle nye ydelser til, er små og mellemstore virksomheder, der på grundlag af mere systematisk brug af ny viden kan konsolidere innovationsindsatsen.

20

Der er også perspektiver i et samarbejde mellem folkebibliotekerne og forskningsbibliotekerne. Der er i 2011 igangsat et projekt med folkebibliotekshjælp til de mange virksomheder, der har problemer med web-baseret kontakt til det offentlige. I løbet af april vil bibliotek.dk give adgang til mere end 200 mio. videnskabelige artikler, som kan bestilles til gratis leverance (i print) på det lokale folkebibliotek. Denne service udvikles i samarbejde med Statsbiblioteket. Der er basis for et udvidet samarbejde mellem forsknings- og folkebiblioteker om betjening af denne målgruppe.

Et tredje gennembrud for digitaliseringsindsatsen er knyttet til projektet eReolen, som styrelsen har givet tilskud til og fulgt tæt.

Projektet skal afprøve forretnings- og formidlingsmodeller for ebøger. Efter en lang forhandlingsfase lykkedes det projektbibliotekerne at få en aftale med forlagssiden og pr. 1 november 2011 gik projektet i gang. Styrelsen har givet ekstra tilskud i startfasen, og i dag er alle danske kommuner med, ligesom forlæggerne generelt tilslutter sig, således at der i skrivende stund er mere end 80 forlag med i projektet. Borgerne tager fint imod. Dette Kulturstyrelsen er pr. 1 januar 2012 oprettet som en fusion mellem Bibliotek og Medier, Kulturarvsstyrelsen og Kunststyrelsen med følgende vision: Kulturstyrelsen vil • styrke samspillet mellem kunst, kulturarv, biblioteker og medier • styrke koordineringen af den statslige og kommunale indsats på kulturområdet • fremme udvikling og udnyttelse af den øgede digitalisering i kultur- og medielandskabet • udvikle nye tilbud og formidlingsformer til borgerne • styrke det internationale kultursamarbejde inden for alle fagområder • øge samarbejdet med bl.a. uddannelse, undervisning, forskning, miljø og natur samt erhvervsudvikling, herunder arkitektur og turisme.

Styrelsen består af fem centre, hvoraf de to, Center for Bibliotek og Medier og Center for Digitalisering og IT arbejder med biblioteksområdet. En central udviklingsopgave på biblioteksområdet er at koordinerer biblioteksudviklingen og samarbejdet mellem bibliotekerne i Danmark.

Kompetenceudvikling, licenser, DDB og projekter i 2011 er formodentlig starten på en hurtig stigning i omsætning af ebøger i Danmark.

Den digitale udvikling går imidlertid hånd i hånd med udviklingen af biblioteksrummet og de aktiviteter, der udfolder sig i det. Både den biblioteksstatistik, der nu er overgået til Danmarks Statistik, og den statistik styrelsen indsamler under navnet Biblioteksbarometer, fortæller om øget åbningstid, bl.a. på grund af vækst i antallet af åbne biblioteker. Der er øgede besøgstal både fysisk og virtuelt, øgede antal arrangementer i bibliotekerne, herunder flere ‘Lær mere IT’ kurser, lektiehjælp og romanlæseklubber. Der er desuden øget borgerservice på biblioteket og stadigt flere partnerskaber med både institutioner og civilsamfund.

Det er opmuntrende, det er flot. Bibliotekerne gør det godt.

Jens Thorhauge, områdedirektør for Bibliotek og Medier samt Digitalisering og IT

Vil du vide mere?

Den bedste måde at holde sig opdateret om styrelsens aktiviteter er ved at abonnere på nyheder fra vores hjemmeside. Du kan tilmelde dig nyhedsservice via www.kulturstyrelsen.dk/ presse-og-nyt. Du kan også abonnere på vores blad Bibliotek og Viden, der udkommer fire gange om året.

Desuden udgiver vi sammen med vores nordiske søsterorganisationer magasinet Scandinavian Library Quarterly, der orienterer om interessante tiltag i den nordiske biblioteksverden.

Til det årlige Biblioteksledermøde i november udarbejder vi en beretning, den seneste kan ses på www.bibliotekogmedier.dk/ publikationer. Her kan du også se de øvrige publikationer, vi har udgivet i 2011, bl.a. evalueringer af Åbne biblioteker, Bogstart og Børnehavebiblioteker samt rapporterne Demokratistøtte - Fremtidens offentlige mediestøtte og Anbefaling til implementering af Open Access i Danmark. /JTH

D

anmarks Biblioteksforening har én plads i Biblioteksrådet, som jeg er udpeget til. Her behandles generelle bibliotekspolitiske og biblioteksfaglige spørgsmål i forbindelse med planlægning og koordinering af det offentliges indsats på biblioteksområdet. Rådet mødtes to gange i 2011. Biblioteksrådet har eksisteret siden 1998 som et rådgivende organ først for Biblioteksstyrelsen, siden Styrelsen for Bibliotek og Medier og nu senest Center for Bibliotek og Medier under Kulturstyrelsen.

Rådet arbejder temabaseret og i juni var temaet kompetenceudvikling i bibliotekerne med bl.a. oplæg fra centralbibliotekerne, IVA og Det Kongelige Bibliotek, hvorefter vi drøftede behovet for kompetenceudvikling på tværs af folke- og forskningssektorerne og de forskellige roller for aktørerne på området. Hovedkonklusionen blev, at der ingen grund er til bekymring i forhold til IVA’s nu lukkede udbud af systematisk efteruddannelse. En række andre aktører som bl.a. centralbibliotekerne er i dag aktive på feltet.

Novembermødet drøftede udvikling inden for de enkelte bibliotekssektorer og mulige samarbejdsflader. Licensområdet er bl.a. et område, hvor et tættere samarbejde kan være med til at sikre en større udnyttelse af de dyre licenser, så der f.eks. ikke betales to gange for licenser til samme typer af brugere. Rådet følger også DDB-udviklingen ganske nøje, ligesom det fra efteråret skal kåre årets projekt, der blev præsenteret på Biblioteksledermødet.

Licenser til masserne blev Årets Projekt 2011; læs om projektet i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2011.

Fagligt Rådgivende Udvalg for udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker (RUF) rådgiver Center for Bibliotek og Medier i Kulturstyrelsen i forbindelse med behandlingen af indstillinger af ansøgninger til udviklingspuljen.

Danmarks Biblioteksforening har to repræsentanter i udvalget, nemlig Lone Knakkergaard og undertegnede. Udvalget mødes normalt først i januar måned, hvor vi drøfter de mange ansøgninger folke- og skolebiblioteker forud har indsendt til puljen 1. november hvert år. På mødet behandlede vi denne gang ca. 100 ansøgninger og drøftede desuden de strategiske indsatsområder, som ligger til grund for ansøgningerne og som aftales mellem styrelsen, KL og DB. Og som RUF også er inden om. På mødet drøftedes desuden, hvordan en mindre restbevilling bedst kunne anvendes. I 2011 blev den brugt til at sætte fokus på indsats for læsefærdighed og -fremme for unge og voksne.

Kirsten Boelt DBs 2. næstformand, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 2

21

STØRRE SØGN Hjørring Bibliotek som kalender pin-up

Årsberetning 2011

Det knap fireårige Hjørring Bibliotek har været flittigt besøgt - også i stor stil af udenlandske arkitekter og biblioteksfolk, hvoraf mange har kvitteret med artikler i fagmagasiner og omtaler i andre medier. I 2011 nåede Hjørring Biblioteks popularitet helt nye højder, da det fik status af kalender pin-up.

En ungarsk bibliotekskalender, Modern Könyvtarak 2012, bringer et foto af Hjørring Bibliotek juli måned. De øvrige 11 måneder viser biblioteker fra metropoler verden over.

NOTA går nye veje

N

OTA, det tidligere Danmarks Blindebibliotek, som står for biblioteksservice til blinde og svagtseende m.fl. med bl.a. portalen E17 har et overbygningsudvalg, hvor DB’s Repræsentantskab også har en plads ved Jytte Bræmer, bibliotekschef i Fredericia. Fra udvalget rapporterer hun i det følgende om det forløbne år.

Udvalget drøfter virksomhed og udviklingsplaner. Bl.a. har man talt om NOTA’s fokus, der i disse år ændres i takt med, at ordblinde og deres behov fylder mere og mere og udgør en stadig større del af virksomheden. Kommunikation og kontakt går i dag direkte mellem slutbruger og NOTA. Folkebibliotekernes rolle bliver i den forbindelse mere usynligt end før, hvor bibliotekerne var vigtige aktører i forhold til at formidle viden om og adgang til NOTA. NOTA’s professionelle samarbejdspartnere bliver i stadig større grad folkeskoler og lærere i forskellige skoletyper frem for folkebibliotekerne, og der er udviklingsplaner om at etablere et egentlig nationalt skolebibliotek med undervisningsmaterialer for læsehandicappede. Der planlægges imidlertid også etablering af NOTA-biblioteksambassadører på det enkelte bibliotek for at fremme dialogen mellem NOTA og folkebibliotekerne samt for at holde bibliotekerne opdaterede med den nyeste teknologiske udvikling indenfor området.

Det kan i øvrigt oplyses, at NOTA, også som led i den igangværende statslige besparelsesrunde, i dag vurderer, at kontakten til biblioteksverdenen nu er godt i mål, hvorfor der ikke længere er råd til alle de specialister på folkebiblioteksområdet, som hidtil bl.a. har varetaget kontakten mellem NOTA og bibliotekerne. Fire medarbejdere herunder bl.a. tidligere chefkonsulent Bente Dahl Rathje, som ofte de senere mange år har tegnet institutionen både nationalt og internationalt og vil være kendt af bladets læsere, er derfor blevet afskedigede.

Vil du vide mere om NOTA, så besøg stand nr. 24 på DBs årsmøde i Frederikshavn. /hn

22

D

et Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) fortsatte i 2011 markant den ny-orientering og udvikling af institutionens identitet, der blev påbegyndt i 2009, og som for alvor tog fart med navneskiftet fra ‘Danmarks Biblioteksskole’ til IVA i foråret 2010. Udviklingen berører alle institutionens relationer og opgaver, men den vigtigste enkelte parameter er søgningen af studerende til uddannelserne i informationsvidenskab og kulturformidling. I 2011 fortsatte den markante fremgang fra 2010 (jf. nedenfor).

Uddannelseområdet Pædagogisk udvikling har stået centralt i 2011. Al undervisning på IVA er i 2011 blevet organiseret i teams med udpegede teamkoordinatorer. IVAs store pædagogiske udviklingsprojekt ‘PUNK’ fokuserer nu på projektarbejde, ligesom der arbejdes med konceptet om studerende som aktører i egen uddannelse.

Med sigte på sammenhængen mellem uddannelse og efterfølgende arbejdsliv er der som noget nyt også ansat en karrierevejleder.

Søgningen af studerende udviste ligesom i 2010 en pæn vækst, med en fremgang på 55% i København og 21% i Aalborg. Dermed var søgningen til IVA den højeste siden 2000. Den samlede fremgang i 1. prioritets-ansøgninger er dog noget mindre, nemlig ca. 20% for hele IVA. Det er derfor et vigtigt mål at øge den samlede andel af 1. prioritets-ansøgninger. Fastholdelsen af studerende er forbedret ret markant fra en fastholdelse på 65% på 1. studieår i 2008 og 2009 til en fastholdelse på 76 % på 1. studieår 2011.

Også det fysiske studiemiljø har set en tydelig indsats i år, idet arealet omkring Samlingen er blevet ændret og stærkt forbedret som et moderne studiemiljø.

IVA har i 2011 taget skridt til at overdrage biblioteksassistentud-

NING TIL IVA dannelsen til COK og/eller Metropol. Der har været afholdt møder med interessenter, herunder HKs Biblioteksudvalg, og tiltaget har været hørt i og er blevet tiltrådt af Biblioteksrådet. IVA indgår aktivt i et udviklingsarbejde, der skal sikre uddannelsen en god fremtid hos nye udbydere med virkning fra 2013. Baggrunden for denne forandring er, at uddannelsen som en VVUuddannelse både fagligt og i henseende til bekendtgørelse bedre hører hjemme i regi af professionshøjskoler. IVA vil fortsat indgå i samarbejdet om uddannelsen.

Forskningsområdet I 2011 har IVA oplevet en pæn stigning i antallet af peer-reviewede artikler pr. forskningsårsværk. Dermed har en længere proces med det mål at højne forskningsaktiviteten båret frugt. Også to vigtige antologier redigeret af og med bidrag fra IVA-forskere og -studerende samt to vægtige bogværker fra IVA-forskere er udkommet i 2011.

IVA har øget sin indsats inden for videndeling og forskningskommunikation ganske betydeligt i 2011. På iva.dk er offentliggjort en lettilgængelig oversigt over alle IVAs forskningsprojekter, hvilket er blevet mødt med tilfredshed blandt IVAs interessenter – og ikke mindst i biblioteksverdenen. IVAs forskere og heriblandt rektor har deltaget i videnskabscaféer og i fire udsendelser i regi af Danskernes Akademi (som bringes i foråret 2012).

IVA-forskere har i forhold til institutionens størrelse været meget synlige i fagligt relevante offentlige debatter og ikke mindst i Forskningens Døgn.

PhD-området har været genstand for en ganske særlig indsats.

IVA har prioriteret opslag af tre ph.d.-stipendier, som alle er blevet besat – og som alle er båret af projekter, der fra forskellige vinkler adresserer relationen mellem information og kultur.

Ph.d.-studiemiljøet har en tilsvarende høj prioritet, fx gennem etablering af fælles ph.d.-seminarer pr. videolink, som afholdes i samarbejde med Humboldt Universitet (se Internationalisering), og hvor et pænt antal VIPer og ledere fra IVA deltager aktivt.

Internationalisering IVA har gennem en længere årrække haft en højt anerkendt status internationalt, men har inden for de seneste få år formået at omsætte denne langt mere markant. Dette er især sket gennem medlemskab af den internationale iSchool organisation (siden 2009) og herunder et særligt tæt samarbejde med Berlin School of Information ved Humboldt Universitet, som bl.a. har ført til etablering af fælles ph.d.-seminarer pr. videolink og udvikling af fælles EU-ansøgninger. Samtidig arbejdes der på at udvikle et fælles 1-årigt joint study programme. Dette vil køre i pilotform allerede fra sommeren 2012 med et semester i København fulgt af et semester i Berlin.

Internationaliseringsindsatsen vedrører naturligvis også andre

områder og partnere. Der prioriteres fortsat et tæt nordisk samarbejde, som bl.a. er udviklet gennem NORSLIS-samarbejdet 2004-08, og som nu fortsættes på forskellig måde.

Inden for iSchool-sammenhængen skal også fremhæves en særlig tæt relation til School of Information Management ved Wuhan Universitet. Dette har bl.a. resulteret i, at en professor fra Wuhan er tiltrådt som gæsteprofessor ved IVA for perioden 2/11-2011-31/08-2012.

Det internationale aspekt er i det hele taget blevet afgørende for IVA. Institutionens plads i international Library and Information Science er stadig mere afgørende for både IVAs identitet og den samfundsnytte, institutionen leverer.

Ressortændring fra Kulturministeriet til Uddannelsesministeriet Ved regeringsdannelsen d. 3. oktober 2011 skiftede IVA ressort til det nydannede Uddannelsesministerium. Ressortændringen har ikke haft større umiddelbare konsekvenser, men prægede naturligvis efteråret med en del møder og orienteringer. IVA vurderer, at dette skifte på sigt bidrager til den interaktion med andre universiteter, som også blev anbefalet for institutionen i Statusrapporten fra Kulturministeriets Struktur- og Samarbejdsudvalg i 2009, og som har været et væsentligt element i IVAs udvikling de sidste tre år.

Andre væsentlige forhold I 2011 måtte IVA lukke sin Kursus- og Konsulentafdeling, fordi den ikke længere kunne drives på vilkårene for indtægtsdækket virksomhed. Deltagerantallet på kurserne har de senere år været stærkt vigende, både som en følge af strammere offentlige budgetter og som en følge af hele udviklingen på kursusområdet – både blandt private udbydere og inden for biblioteksverdenen internt, hvor bl.a. centralbibliotekerne har udbudt flere kurser.

IVA vil dog fortsat være en central aktør ift. biblioteksverdenens uddannelsesbehov. Institutionen vil fremover øge fokus på den forskningsbaserede kompetencegivende efteruddannelse. Fra efteråret 2012 tilbydes en revideret masteruddannelse, hvor der også fortsat vil være mulighed for at tage enkelte moduler frem for hele uddannelsen. IVA vil også efter aftale arrangere et kursus eller en temadag, hvor der er ønske om det, og økonomien i øvrigt hænger sammen.

Aftagerpanelet har i 2011 holdt 4 møder, hvor bl.a. emner som dimittend-undersøgelsen, kompetencer, IVAs internationale engagement og nye veje i kulturformidlingen blev drøftet.

Per Hasle, rektor, Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Foto: Thomas Vilhelm/IVA

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 2

23

SKRU OP FOR BIBLIOTEKET Lyd og musik åbner op for nye potentialer i formidling til brugerne og markedsføring af biblioteket

Et hørbart bibliotekstilbud

På landsplan vokser antallet af åbne delvist selvbetjente biblioteker. Når biblioteket er selvbetjent og brugerne er på egen hånd, understreges behovet for at finde nye måder at udbrede kendskabet til bibliotekets tilbud, formidle personligt og ikke mindst at skabe en hyggelig stemning. I projektet Hvordan lyder biblioteket? støttet af Kulturstyrelsen har Aalborg Bibliotekerne, Hjørring Bibliotekerne, Brønderslev Bibliotek og Jammerbugt Bibliotekerne sat fokus på auditiv formidling.

D

et vil ikke nødvendigvis gå ubemærket hen at indføre musik og lyd på biblioteket, da nogle brugere har en forventning om biblioteket som det stille, non-kommercielle sted. Men samfundet og en anden og måske større brugergruppe er i forandring og stiller nye krav til vores formidling. Bibliotekssektoren henter i disse år i høj grad inspiration fra detailhandlen omkring indretning og vareeksponering, og brugerne opfattes som kunder eller gæster. Auditiv formidling giver mulighed for at nå brugerne på en ny måde, at brande biblioteket og dermed professionalisere bibliotekstilbuddet yderligere.

Effektiv markedsføring henvender sig til alle kundens sanser, og i andre brancher har man længe arbejdet strategisk med lydbranding. På bibliotekerne er der tradition for at holde sig til det skrevne ord i formidlingen af bibliotekets tilbud. Man kommer langt med ord og billeder, men når lyd og musik bliver en del af kommunikationen, åbner der sig nye perspektiver. Musik kan både bevidst og ubevidst vække følelser såsom glæde, vrede, minder og ikke mindst genkendelse. En biblioteksbruger lukker sig en mørk aftentime ind på det selvbetjente bibliotek og bliver mødt af et mennesketomt stille rum. Afstemt baggrundsmusik kan i denne situation være med til at gøre besøget til en hyggeligere oplevelse og måske tilmed ‘fremme salget’.

Projektet har sammen med lydbrandingfirmaet Sonic Minds udviklet en lydidentitet, som er den lyd, biblioteket gerne vil genkendes på. Kernen i lydidentiteten er et unikt lydlogo (en lydsignatur), som signalerer de værdier, biblioteket gerne vil stå for udadtil. Med tiden vil lydlogoet forhåbentligt blive genkendeligt i brugernes bevidsthed, så de automatisk associerer til biblioteket. Med udgangspunkt i lydlogoet er der også udviklet ventemusik til telefonsystemet, et instrumentalnummer som baggrundsmusik, underlægningsmusik til storskærme og podcasts m.v.

De åbne biblioteker har den udfordring, at de indimellem er uden personale til at ‘sælge varen’. Projektet ser derfor behov for nye måder til at nå de brugere, vi ikke mere møder personligt. I projektet er der fx arbejdet med reklameindslag for Netlydbog.dk, Bibzoom.dk og Filmstriben til afspilning i den selvbetjente åbningstid, hvor lydlogoet fungerer som et ‘hørbart blikfang’.

Høres vi ved?

Det er selvfølgelig vigtigt for den positive kundeoplevelse at bruge lyd som formidlingsværktøj på den rigtige måde og ikke ende ud i at skræmme nogle brugergrupper væk. Lyd skal tænkes ind strategisk, målrettes situation og produkt, ligesom der kan være overvejelser om kun at afspille lyd og musik i udvalgte zoner eller på bestemte tidspunkter. I projektet er lydidentiteten testet på personale og brugere med overvejende positiv respons, og auditiv formidling er noget Aalborg Bibliotekerne vil eksperimentere videre med, når lydidentiteten udrulles til alle biblioteker i 2012.

Med få justeringer vil lydidentiteten kunne blive et auditivt brand for bibliotekerne på landsplan. For at skabe genkendelse omkring brandet i brugernes bevidsthed er der brug for gentagen eksponering. Ved at flere biblioteker anvender lydlogoet eller hele lydidentiteten, jo større effekt vil det have samlet set.

Derfor er det også projektets håb, at andre har lyst til at prøve kræfter med lydidentiteten.

På www.aalborgbibliotekerne.dk/lydidentitet kan du frit downloade lydfiler og en lydmanual eller læse projektevalueringen.

Line Hoffgaard og Frank Helenius, Aalborg Bibliotekerne

Danmarks Biblioteker 2012 - nr. 2

25

D E B AT I N D L Æ G

Tværkommunalt udbud af ét folke- og skolebibliotekssystem

- ER DET EN GOD IDÉ?

G

ennem et halvt år har en gruppe på godt 80 kommuner arbejdet sammen med Kommunernes itfællesskab KOMBIT på at forberede et tværkommunalt udbud på et it-system til skole- og folkebiblioteker.

Formålet med udbuddet er gennem en konkurrenceudsættelse af eksisterende system(er) at tilvejebringe et moderne og tidssvarende bibliotekssystem baseret på en åben platform med anvendelse af anerkendte standarder, som sømløst muliggør integration til andre kommunale systemer (økonomi, debitor og (F)LIS) og øvrige tjenester og services.

Desuden har vi et stærkt ønske om et tidssvarende system, som kan tage højde for den nye infrastruktur, hvor de data, brugerne tilgår, ligger i den nationale databrønd, og som kan tænkes ind i arbejdet hen imod Danskernes Digitale Bibliotek. Ønsket om fra starten at sammentænke

skole- og folkebibliotek understøtter ønsket om at opnå størst mulig kvalitet og omkostningseffektivitet i den enkelte kommune og bygger bl.a. på de erfaringer, som en række kommuner allerede har gjort med at sammenlægge de to bibliotekstypers systemer.

Et nyt bibliotekssystem skal bygges til primært at have fokus på back-office funktionerne og skal understøtte beholdningsregistrering, status for hvert enkelt materiale, accession (indkøb), stregkodeog RFID læsere samt en række andre funktioner, hvilket i sig selv forventes at ville reducere systemets omfang og kompleksitet betydeligt.

KOMBIT og kommunerne i gruppen står over for to væsentlige udfordringer.

Den ene er at få så mange kommuner med i udbuddet som muligt. Der er brug for at understøtte arbejdet med kravspecifikationerne med stærke kompetencer og en solid økonomi.

Den anden udfordring er at få flere kommuner til at gå ind i arbejdet med både folke- og skolebiblioteker. De to bibliotekstyper har meget forskellige ledelsesmæssige og faglige strukturer, som kan vanskeliggøre beslutningsprocesserne.

I den sammenhæng er det væsentligt at understrege, at ønsket om at inddrage begge bibliotekstyper bygger på en grundlæggende respekt for forskelligheden. Der er tale om to forskellige opgaver og to eller flere forskellige brugergrupper.

Og netop derfor vil det være en kæmpe fordel, hvis alle kompetencer og fagligheder er repræsenterede i arbejdet med kravspecifikationerne.

På http://kort.bibudbud.dk/ ses de deltagende kommuner; Aarhus er projektleder og i spidsen for projektet står et forretningsudvalg.

Annette Brøchner Lindgaard, bibliotekschef, Esbjerg /på vegne af Forretningsudvalget for Bibudbud.dk

Velkommen til stor international konference om det interaktive og kreative børnebibliotek 11.-12. juni 2012 i København Konferencefokus: litteratur, arkitektur og design, byrummet og det digitale rum.

CHILDREN IN PERFORMATIVE SPACES 26

Arrangører og værter: Københavns Biblioteker og Aarhus Kommunes Biblioteker.

Sted: BIBLIOTEKET, Købehavns nye bibliotek og kulturhus i Nordvest, Rentemestervej 76.

Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K SORTERET MAGASINPOST

ID: 42781

TAG DEL I DEN EUROPÆISKE BIBLIOTEKSDEBAT! Velkommen til stor international konference: Program og tilmelding på www.db.dk.

Konferencested: IDA Kongressal, Kalvebod Brygge 33-35, København Arrangør: EBLIDA-NAPLE i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening, Kulturstyrelsen og Biblioteksparaplyen

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!