Danmarks Biblioteker nr. 2, 2011

DANMARKSBIBLIOTEKER

Nr 2. 2011

BERETNING 2010 Program for Årsmøde 2011 på Kulturværftet • Man går ind ad en port & Fire lokale fyrtårne i Helsingør • Læserbrev: Skal Danmark ha’ et Internationalt Bibliotek?

S T E D E T H V O R K U LT U R P O L I T I K E R E M Ø D E S !

VELKOMMEN TIL DB ÅRSMØDE 2011 Forsidefoto: Fra åbningen af Kulturværftet i Helsingør som kulturhus og hovedbibliotek den 10.10.10 kl. 10.10.

Foto: Helsingør Kommunes Biblioteker.

Danmarks Biblioteker Et biblioteksmagasin 15 årg., nr. 2, marts 2011 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: dbf@dbf.dk www.dbf.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@dbf.dk), ansvarsh.

ONSDAG DEN 9. MARTS 17.00

19.30-22.00 Kulturaften. Helsingør Kommune byder velkommen på Kulturværftet.

Bl.a. overrækkelse af Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris torsdag TORSDAG DEN 10. MARTS 9.00

Morgensang og velkomst ved formand for DB, Vagn Ytte Larsen

9.15

Præsentation af Helsingør ved borgmester Johannes Hecht-Nielsen, Helsingør

9.30

Demokratihåndbogen, bibliotekerne og aktivt medborgerskab ved skuespiller Flemming Jensen og filosof Lene Andersen

10.15

Udstillingsbesigtigelse og kaffe

10.45

Generalforsamling, 1. del. Formandens beretning

11.00 11.00

Valggruppe A, partigruppemøder Valggruppe B, valg af 2. næstformand samt temamøde

12.00

Frokost og udstillingsbesigtigelse

13.00

Generalforsamling, 2. del. Debat om formandens beretning

14.00

De danske metropolers biblioteksstrategi • Hvorfor satser Århus på nyt centralt hovedbibliotek?

Rådmand i Århus, Marc Perera Christensen (C) • Hvorfor satser København på decentral biblioteksstruktur?

Næstfmd. i Københavns Kommunes kulturudvalg Simon Strange (A) Ordstyrer: Pernille Drost, fmd. BF

15.00

Udstillingsbesigtigelse og kaffe

Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Andrew Cranfield, Inger Skamris, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør).

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 3: 4.4. 2011 Tidligere numre og artikler Se www.danmarksbiblioteker.dk Annoncer Formater og priser: www.dbf.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk

Generalforsamling. Nyt Dansk Litteraturselskab

15.30-17.30 Kulturudflugter 15.30-17.30 Digitise it and we'll use it. Can public libraries and their users benefit and profit from projects such as Europeana or the GOOGLE Books Library Project?

Jill Cousins, Director of Europeana Foundation Bas Savenije, Director at The Royal Library, Den Haag Leonid Taycher, Technical Lead of the Book Search Metadata and Rights group, Google Ordstyrere: Charlotte C. Pedersen og Andrew Cranfield 19.00

Ankomst til festaften på Hotel Marienlyst

19.30-01.00 Festaften bl.a. med uddeling af Læsernes Bogpris 2011, underholdning og dans.

Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.033

FREDAG DEN 11. MARTS fredag 9.00

Morgensang og indgangsbøn

9.10

Hvad så, biblioteker? Biblioteket – borgernes indgang til samfundet.

Hvordan lever biblioteket op til borgernes forventninger og hvordan medvirker de til samfundsudviklingen?

Ved direktør i DB, Michel Steen-Hansen

9.30

Innovation og partnerskaber. Modeller og udbytte – hvordan bidrager vi til folkebibliotekerne i vidensamfundet?

Ulrich Breuning, MPLC Flemming Munch, Statsbiblioteket Lise Vandborg, Litteratursiden Axiell Scandinavia DBC

10.30

Udstillingsbesigtigelse og kaffe

11.00

Fra højre mod venstre. Hvordan bliver Danmark verdens bedste vidensamfund og hvilken rolle skal bibliotekerne spille i fremtidens vidensamfund?

Martin Ågerup, direktør i CEPOS Jens Jonatan Steen, direktør i CEVEA Ordstyrer og provokatør: Bjarke Møller, chefredaktør Mandag Morgen

12.00

Opsamling ved Niels Jensen, Organisationen Danske Museer

12.15

Tak for denne gang og på gensyn i Frederikshavn i 2012 Kulturudvalgsformand i Frederikshavn, Mogens Brag Formand for DB, Vagn Ytte Larsen

ISSN nr.: 1397-1026 Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Vagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand Henrik Olsen (A), Ishøj Steen B. Andersen (A), Århus Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Århus Tine Vind, bibliotekschef, Ballerup Kirsten Westh, HK Kommunal, Fmd. Biblioteksudvalget Lene Byrialsen, Odense

12.45-14.30 Reception. Danmarks Biblioteksforenings formand, Vagn Ytte Larsen, fylder 70 år

INDHOLD

Generalforsamlingen og årsmøde 2011 nærmer sig med hastige skridt. Beretningsnummeret rapporterer om Danmarks Biblioteksforenings politiske arbejde og aktiviteterne i 2010.

Bladet bringer ud over programmet på side to også et par introduktioner til årets værtsby Helsingør: det nye hovedbibliotek på Kulturværftet og fire andre bibliotekstilbud. Desuden bringes beretninger fra Styrelsen for Bibliotek og Medier samt fra IVA, Det Informationsvidenskabelige Akademi.

Læs også om Clausens, Morten Ramslands og Henning Mankells biblioteker.

FORMANDENS BERETNING 4

9

PROJEKTAKTIVITETER

11

DB UNDERSØGELSER 2010

12

INFORMATION & KOMMUNIKATION

15

DB KULTUREVENTS

16

INTERNATIONALT

19

DB – RÅD OG UDVALG

22

REGNSKAB

23

DB I TAL

24

DB SEKRETARIAT

25

CITATER & BIBLIOTEKER

26

REPRÆSENTANTSKABET

27

DB REGIONERNE 2010

28

Man går ind ad en port ...

Suzanne Schytt præsenterer Kulturværftet i årsmødebyen Helsingør

31

Fakta om Kulturværftet og Kulturområde Helsingør

33

Fire lokale fyrtårne: Lokalbibliotekerne i Helsingør Kommune

34

Biblioteksbenyttelsen vokser Jens Thorhauge

36

Fra skole til AKADEMI Per Hasle

38

Lad os få et internationalt bibliotek!

Rubina K. Afzal

39

Årsmøde 2010 slår alle rekorder

39

Omsider! DB til frokostmøde med kulturminister Per Stig Møller

40

Invitation til konference om “Kultur som middel til at fastholde udenlandske medarbejdere”

Læs præsentationen af Kulturværftet i årsmødebyen Helsingør 28-33

Projektorienteret, netværkspartner og debatskabende. Se DB projekter 9-10

DB INTERNATIONALT

DB og den internationale biblioteksdagsorden 16-18

Fra DB-enqueten: Hva’ sir’ forfatterne om bibliotekerne 25

DB BERETNING

2010

FORMANDENS FEM spørgsmål har i det forløbne år

STRATEGIUDVIKLING OG ANBEFALINGER

især karakteriseret dagsordenen i Dan-

Folkebibliotekerne i vidensamfundet har i år fyldt rigtig meget ikke bare i DB, men i hele biblioteksverdenen. Kulturministerens Udvalg om folkebibliotekerne i vidensamfundet barslede den 22. marts med en rapport, fuld af kendte synspunkter, men heldigvis også med en serie fremadrettede relevante rekommandationer på fem hovedområder: Åbne biblioteker, Fokus på inspiration og læring, Danskernes Digitale Bibliotek, Sats på partnerskaber og Professionel udvikling.

marks Biblioteksforening (DB).

I MARTS kom det nationale udspil om en strategi for folkebibliotekernes fremtid, som DB har efterlyst i efterhånden en del år: Folkebibliotekerne i vidensamfundet.

Samtidig påbegyndte det nyvalgte Repræsentantskab og Forretningsudvalg sit arbejde og her har især arbejdet med DBs STRATEGI 2011-2015 og vedtagelsen af en skriftlig STRATEGI FOR DBs INTERNATIONALE ARBEJDE fyldt meget.

DIGITALISERING har også på flere leder og kanter været et vigtigt omdrejningspunkt. Hertil kom i efteråret DBs store tendensundersøgelse af BUDGETTERNE FOR 2011.

Og så skal det da også tilføjes, at DB fik ny adresse. Den 1. maj flyttede sekretariatet til Vartov i Farvergade

4

DB har efterfølgende deltaget særdeles aktivt i arbejdet. Direktøren sad i selve udvalget bag rapporten og flere andre fra foreningen har deltaget i forskellige undergrupper. Bl.a. har jeg selv siddet i gruppen om partnerskaber.

Vi kan vist uden at bryste os for meget godt sige, at det var DBs skyld, at arbejdet kom i gang. Vi rejste debatten og holdt i flere år fast i kravet om, at Danmark naturligvis burde have en national biblioteksstrategi. En strategi, som kunne dække de ændrede opgave- og servicevilkår, som globaliseringen og it-teknologien har ført med sig. Forhold som loven om biblioteksvirksomhed fra 2000 faktisk ikke afspejler. Krav som blev til en forespørgselsdebat i Folketinget. Og resultatet af den debat var daværende kulturminister Carina Christensens nedsættelse af udvalget.

Derfor var det også naturligt, at udvalgsrapporten blev lanceret i forbindelse med DBs årsmøde sidste år i marts i Esbjerg. Den har i det forløbne år været debatteret i rigtigt mange forskellige fora, hvori også DB har deltaget aktivt, ligesom der har været afholdt en del lokale og regionale debatter om rapporten. Derudover førte den til to høringer i Folketinget i efteråret i 2010. Nu mangler vi så en opsamling og konkretisering fra kulturministeren og siden en politisk vedtagelse af strategien for bibliotekerne i vidensamfundet.

Det er især Danskernes Digitale Bibliotek (DDB), reelt et helt nyt forslag, som vækker interesse. Emnet har været genstand for drøftelser i alle mulige sammenhænge, fordi det vil give landets borgere én digital indgang til vores biblioteker. En anden vinkel er mulighederne for at strømline landets bibliotekssystemer og tænke i nationale løsninger. Hvor det hele ender, står lige nu åbent, men sagen er med i KL’s nye store digitaliseringsstrategi, og det kom den på forslag fra DB og landets øvrige biblioteksorganisationer i et fælles høringssvar til KL senere på året.

Jeg synes også godt, at DB kan tage en stor del af æren for, at de to høringer blev gennemført i Folketingets Kulturudvalg. Den ene handlede om digitaliseringen af kulturarven og den anden var en regulær høring om folkebibliotekerne i vidensamfundet.

DB’s direktør, Michel Steen-Hansen, deltog med oplæg i begge høringer. I den sidstnævnte med et oplæg om Perspektiver for nye partnerskaber, som jo netop er et af DBs egne tre indsatsområder for 2010-2011. Dem vender jeg tilbage til.

BERETNING KONTAKTER OG NETVÆRK Det lykkedes ikke at mødes direkte med Per Stig Møller, der afløste Carina Christensen som kulturminister lige omkring DBs Årsmøde 2010. Modsat sædvanen deltog kulturministeren ikke i årsmødet i 2010. Per Stig Møller meldte desværre afbud, og vi skal først mødes med ministeren i det nye år. Året var præget af ministerens ulyst til at indgå i direkte dialog.

Ministerens manglende deltagelse i biblioteksdebatten har faktisk været genstand for stor debat sidst på året anført af dagbladet Politiken. En debat som også jeg deltog i, og som jeg fulgte op med en kritik, hvor jeg endnu engang inviterede ministeren til Årsmøde 2011 i Helsingør, som han også har meldt afbud til. Året har dog været præget af en rigtig god kontakt til Folketinget og politikerne i forbindelse med de to høringer. Der har også været tale om flere møder direkte med medlemmerne af Folketingets Kulturudvalg, bl.a. med formanden Karin Nødgaard (O) og medlemmet Mogens Jensen (A).

DB har mange andre relationer og samarbejdspartnere, som vi løbende holder møder med. I årets løb har vi bl.a. mødtes med repræsentanter for KL, Bibliotekarforbundet, Bibliotekschefforeningen, Kommunernes Skolebiblioteksforening, Styrelsen for Bibliotek og Medier, IT og telestyrelsen, samt en lang række biblioteksrepræsentanter og konsulenter. Og dertil kommer en række debatmøder i kommunerne med oplæg fra DB. Også på den internationale front har vi haft møder med vores samarbejdspartnere, ligesom vores chefkonsulent Hellen Niegaard har bidraget med oplæg og lignende i udlandet. Endelig har vi også arbejdet med og vedtaget en skriftlig strategi for foreningens internationale arbejde, som det fremgår af et senere kapitel i beretningen.

DIGITALISERING Digitalisering er klart et af de vigtigste områder for udviklingen af bibliotekerne i de kommende år og gennemsyrer da også alle vore indsatsområder. Digitaliseringen og e-ressourcerne spiller en større og større rolle i bibliotekernes formidling. Man kunne måske fristes til at tro, at folk kunne klare sig med Google, men den går ikke. Google giver hundreder, nogen gange tusinder, af hits – og langt de fleste mennesker kommer ikke gennem mere end de første par stykker, når de søger efter viden og information på nettet. Der er derfor endnu mere brug for bibliotekernes professionelle bistand end nogensinde i forhold til at søge og til at sikre kvalificeret vidensadgang og brug af viden. Her bakker DB op på flere måder. Dels skal vi have kulturarven digitaliseret, dels skal vi nytænke virksomheden og formidlingen i forhold til digitaliseringen.

DB har derfor nedsat et Digitaliseringsudvalg, der er gået i gang med at se på vilkårene for bibliotekernes brug af digitalt materiale, herunder muligheder for forbedrede licensaftaler. DBs formand og direktør har desuden haft en kommentar i dagbladet

Politiken om digitaliseringen – herudover deltog DB som sagt i ekspertpanelet i Folketinget om Digitalisering af Kulturarven.

Et af de væsentligste emner i rapporten om Folkebibliotekerne i Vidensamfundet er skabelsen af Danskernes Digitale Bibliotek.

Et projekt som DB bakker fuldt ud op om, bortset fra det lidt dumme navn, det har som arbejdstitel. Det er jo ikke kun danskernes, men hele Danmarks Digitale Bibliotek. I øjeblikket arbejder vores nye Digitaliseringsudvalg på at arrangere en konference om digitalisering og Danskernes Digitale Bibliotek. Lige som Digitaliseringsudvalget gennem DBs direktørs deltagelse i Koordinationsgruppen for netbibliotekerne, løbende spiller ind med idéer til at realisere visionen om Danskernes Digitale Bibliotek, hvor også kulturarven spiller en stor rolle.

DB har også taget initiativ til, at der er blevet nedsat et nordisk digitaliseringsudvalg med medlemmer fra de nordiske biblioteksforeninger. DB er sekretariat for dette udvalg, som holder sit første møde i begyndelsen af 2011.

DBS STRATEGI 2011-2015 Et væsentligt udgangspunkt for årets arbejde er foreningens nye strategi, som udpeger nogle af de store udfordringer, bibliotekerne står over for i det moderne videns- og informationssamfund.

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 2

5

DB BERETNING

Det var bl.a. det, vi sidste år beskrev som: Fra en konsensusorganisation, der skaber indflydelse ved at udsende meldinger om, hvordan bibliotekerne bør udvikle sig.

Til en proaktiv debatskabende organisation for folkebibliotekerne, der øver indflydelse gennem stimulering af debatten om fremtidens biblioteker. Midlerne er bl.a. at opstille skarpe dilemmaer og tegne udfordrende scenarier.

Det var den strategi, som Årsmøde 2010 i Esbjerg vedtog i starten af året, og som vi i årets løb har fyldt en masse aktiviteter i.

Den kan ses på www.dbf.dk og på Årsmøde 2011 i Helsingør.

Strategien er et langsigtet værktøj, og et andet vigtigt element i den bygger på idéen om aktuelle indsatsområder.

Hvert år udpeger Forretningsudvalget nu to til tre indsatsområder, som der skal arbejdes særligt med for at sikre fokus på de helt væsentlige spørgsmål i biblioteksdriften. I 2010 vedtog årsmødet, disse tre:

• Fremtidens biblioteker skabes i partnerskab (er)

Her vil jeg blot nævne, at DB bl.a. vil have fokus på særligt relevante partnerskaber inkl. mere uformelle netværksdannelser og modeller for dette. Ligesom DB fortsat vil arbejde for, at bibliotekerne skal placeres som den institution, der lokalt sikrer, at alle borgere kan få de nødvendige kompetencer for at kunne tage del i det demokratiske samfund.

Derudover arbejder DB også for spørgsmål som udvidet åbningstid, men med differentieret betjening. Der skal tages udgangspunkt i borgernes behov, og personalets kompetencer skal løbende udvikles for at skabe kvalitet og sammenhæng i det digitale og fysiske bibliotek 24/7.

På vores FU-seminar var der et område, vi ofrede særlig opmærksomhed, nemlig integration og bibliotekernes rolle for en vellykket inklusion. Vi udsendte en pressemeddelelse med et forslag nr. 33 til regeringens Ghettoplan, som netop var offentliggjort, et forslag som kulturministeren efterfølgende har bedt os om at udbygge, hvorefter vi har sendt det til ham. Vi venter fortsat spændt på, om det bliver udmøntet i regeringens Ghettoplan.

• Læring i biblioteket BUDGETTERNE • 24 / 7 – det altid tilgængelige bibliotek Ud fra disse mål, har vi i Forretningsudvalget holdt et to-dages seminar på Fuglsang i Fredericia, hvor vi i en spændende fælles proces udarbejdede udkast til virksomhedsplan for 2011. Her drøftede vi også, om vi skulle lægge op til nye indsatsområder, men vi fandt, at de tre stadig er yderst aktuelle. Så det er med udgangspunkt i dem, vi har lavet den nye virksomhedsplan, der ses på www.dbf.dk i sin helhed.

6

Stort set ingen biblioteker fik løftet deres 2011-budget. Faktisk sparer tre ud af fire kommuner på biblioteksområdet i 2011.

Desværre viste vores store årlige tendensundersøgelse igen, at der har været og fortsat bliver store besparelser ude i kommunerne. Et dilemma, da der jo er stadig større brug af bibliotekerne på alle områder. Også her har DB spillet kraftigt ind i den offentlige debat med baggrund i undersøgelsen, hvor hovedresultatet viste, at 77% af landets biblioteker ser ud til at få budgetre-

FORMANDENS BERETNING

duktioner i 2011. Reduktionerne går især ud over personalekontoen, materialer og åbningstid. Og så er der varslet filiallukninger i op mod 1/5 af kommunerne. Vi har set en nærmest massiv pressedækning af undersøgelsen, som er fulgt op med debatindlæg i medierne og på web.

Vi fornemmer en stor interesse for, at DB deltager direkte ude i kommunerne for at få bibliotekerne på dagsordenen. Derfor har FU også planer om i det kommende par år at gennemføre en NY Tour Danmark, hvor vi i fællesskab drager ud i alle landets kommuner.

Situationen er uholdbar, det er utrolig trist at se, hvordan de senere års budgetreduktioner fortsætter. Siden kommunalreformen er biblioteksbudgetterne efterhånden reduceret med flere hundrede millioner kroner. Tendenser som går stik imod benyttelsen og besøgene, der stiger. Folk vil gerne bruge biblioteket – både det fysiske og det digitale, hvilket er glædeligt. Men vi ved også, at bliver der for langt til biblioteket, droppes det. Den udvikling skal der sættes en stopper for. Løsningen er både øgede budgetter, nytænkning omkring digitale og decentrale tilbud og længere åbningstider. Det kan bl.a. være udvikling af mobil service, men også de nye former for fysiske biblioteksrum og f.eks. etablering af åbne, delvist selvbetjente biblioteker med længere åbningstid samt biblioteker etableret i sammenhæng med andre lokale tilbud som borgerservice.

DEMOKRATI OG YTRINGSFRIHED

Når det gælder os selv, var 2010 jo også året, hvor vi valgte nyt Repræsentantskab og nyt Forretningsudvalg i foreningen. Et godt hold ser det ud til – og et engageret hold. Vi har på det konstituerende repræsentantskabsmøde i foråret og på efterårets møde haft gode og fremadrettede drøftelser og diskussioner.

REGIONER OG KOMMUNER Året blev indledt med generalforsamlinger i alle regioner, hvor formand og direktør deltog. Generelt var generalforsamlingerne godt besøgt, og der var valg til posterne de fleste steder. Så selvom vi løbende har debat om vores regionsstruktur, og om hvordan vi får større regionalt engagement og flere aktiviteter, så har der været interesse for at være med.

I de forskellige regioner har der været mange forskellige aktiviteter spændende fra traditionelle bestyrelsesmøder, debatarrangementer og flerdages konferencer. Fra centralt hold har vi forsøgt at deltage i de større regionale arrangementer, og når regionerne har inviteret os til at komme med oplæg. Alligevel har vi valgt at debatten om strukturen skal tages op i det kommende år, hvor vi inddrager regionerne i en idéproces om, hvordan vi skaber større politisk engagement og involvering i bibliotekssagen og vores forening frem mod næste valg.

Vores forskellige medlemmer ude i kommunerne har også lavet en del debatarrangementer. I årets løb har direktøren lavet omkring 15 debatoplæg i kommuner og biblioteker, ofte i forbindelse med opstart af bibliotekspolitikker og samarbejder med borgerservice samt præsentation af Folkebibliotekerne i vidensamfundet. Disse oplæg har været rettet mod personale eller politikere og ofte med begge grupper repræsenteret. Nogle af de særligt hotte emner har været partnerskaber, borgerservice og besparelser. Direktørens debatoplæg om Folkebibliotekerne i vidensamfundet er også blevet holdt på DBs regionsforeninger eller konferencer samt i andre organisationer og virksomheder bl.a. for Lammhults Biblioteksdesigns europæiske direktionsseminar og på teaterforeningernes årsmøde.

DBs vision er som bekendt at understøtte kvalificeret og opdateret biblioteksservice til borgerne gennem folkebibliotekerne, og herunder at sikre ytringsfrihed og de demokratiske rettigheder. Vi har altid fokus på den vinkel. Og den har flere gange været oppe at vende i det forgangne år. Første gang da Justitsministeriet fandt, at de mange frit tilgængelige internetopkoblinger på offentlige steder medfører stigende problemer for politiets efterretningstjeneste – og regeringen, som led i kampen mod terror og derfor overvejede at indføre påbud om, at brugere af offentlige tjenester skal identificere sig for at få adgang til tjenesterne. Dvs. ingen adgang til internettet på biblioteket uden at oplyse sit CPR-nummer. Vi tog, som mange andre sider af det danske samfund, klart afstand fra forslaget om en sådan øget personregistrering. Derudover har vi set et par sager omkring arrangementer i bibliotekerne. Én var i Lyngby, hvor borgmesteren øjensynlig på grund af en misforståelse ville gribe ind over for en plakat om et arrangement.

Politikere skal ikke sætte grænser for ytringsfriheden, så snart de synes emnerne bliver ubehagelige

“

“

Anden gang handlede sagen om foreningen Hizb-ut-Tahrir’s lån af et lokale på Det Kgl. Bibliotek, den kørte i december og januar. Her støttede vi, sammen med Bibliotekschefforeningen, direktør Erland Kolding Nielsens modstand mod at afvise foreningen pga. dens holdninger trods stærkt pres fra flere sider af offentligheden herunder fra politisk hold.

Den slags går ikke i Danmark. For ytringsfrihed kan ikke gradbøjes, og bibliotekerne er med udgangspunkt i biblioteksloven udtryk for den ytringsfrihed, der er et grundlæggende element i vores demokratiske samfund. På bibliotekerne er der fri og lige adgang til al information. Bibliotekerne giver alle legitime synspunkter plads lige fra Muhammed tegninger til Hizb-ut–Tahrir.

Bibliotekerne rummer netop alle synspunkter – også dem, man ikke kan lide at høre.

Politikere skal ikke sætte grænser for ytringsfriheden, så snart de synes emnerne bliver ubehagelige. Demokrati og ytringsfrihed går jo hånd i hånd, hvilket de danske politikere vist også var ganske enige om da sagen om Muhammed-tegningerne kørte, så hvorfor skal det være anderledes denne gang?

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 2

7

DB BERETNING

VORES HELT EGEN VERDEN I vores sekretariat har indsatsområdet om partnerskaber fyldt godt op. Foreningen fik nyt domicil på VARTOV i maj. Lidt færre kvadratmeter til kontorfaciliteter, til gengæld er der indgået et partnerskab med Organisationen Danske Museer om fælles mødelokaler. Dertil kommer muligheden for samarbejde og synergieffekt med ODM og de mange andre organisationer, som holder til på Vartov. I tillæg hertil er der desuden mulighed for at trække på Vartov’s professionelle mødefaciliteter til større arrangementer.

Med vores nye mødefaciliteter håber vi også at kunne udvikle os til bibliotekernes mødested, så det falder naturligt, at det er hos biblioteksforeningen, man holder konferencer, laver netværksmøder og starter de nye samarbejdsprojekter op.

Vi arbejder løbende på at have et godt og serviceorienteret personale, der er omstillingsparate og klar til at indgå i samarbejder og projekter. Netop projektorienteringen er et indsatsområde for sekretariatet i det kommende år, hvor vi med forskellige samarbejdsrelationer vil udbygge DB som den attraktive netværkspartner, som centrum for projektudvikling.

men. DB har lavet nye profiler og formidler både ord, billeder og film fra vore forskellige aktiviteter som nye numre af bladet og fra møder. F.eks. fra årsmødet og IFLA. Direktøren blogger også flittigt om aktuelle bibliotekstiltag, og på den måde får vi spredt vore budskaber ret bredt. I det hele taget arbejder vi på en offensiv kommunikationsstrategi, hvor vi hele tiden vil være til stede og skabe debat, hvad enten det foregår i aviser, de elektroniske medier eller sociale fællesskaber. I år er det da også lykkedes at slå igennem med en række udspil om biblioteksudvikling, den stigende brug af bibliotekerne samtidig med de økonomiske nedskæringer. Emner som både aviser, radio- og tv har lavet en del indslag om, som er blevet flittigt debatteret i de sociale medier.

For at skabe debat er det nødvendigt hele tiden at være oppe på beatet. Derfor har vi også et stykke tid arbejdet på forbedret tilgængelighed til DB’s viden og formidling, herunder platformsskift for hjemmeside og integration af alle artiklerne i Danmarks Biblioteker. I det forløbne år har vi indgået samarbejde med andre organisationer og DBC om at skabe det hele i fællesskab, så vi bl.a. kan skabe en fælles vidensbank for udviklingsprojekter og al den viden, som vi formidler igennem tidsskriftet Danmarks Biblioteker. Nu har vi sat en frist på, og den nye formidlingsplatform skal åbne i foråret 2011. Det ser vi meget frem til.

FORMIDLING I årets løb har vi også spillet ret offensivt ud på alle de sociale platforme som Facebook, Twitter, og hvad det hedder alt sam-

8

Vagn Ytte Larsen, formand, Danmarks Biblioteksforening

DB PROJEKTER

PROJEKTAKTIVITETER I den nye strategi har DB lagt vægt på at blive mere projektorienteret og på at være en attraktiv netværkspartner. Der er da også en del projekter, der har fyldt i årets løb, og som har genereret en del debat BIBLIOTEK & BORGERSERVICE I starten af året afsluttede vi vores projekt om borgerservice med publikationen BIBLIOTEK & BORGERSERVICE. Du er altid velkommen. Den belyser de forskellige aspekter og muligheder og har i det forløbne år været temmelig efterspurgt. Efterfølgende har direktøren været ude flere gange med oplæg om samme sag.

Publikationen bygger på den modeludviklingsproces, vi gennemførte sammen med konsulentfirmaet Knudsen Syd i 2009 med økonomisk støtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Emnet er dog langt fra uddebatteret. Sidst på året rejste f.eks.

Bibliotekarforbundet i forbindelse med dets kongres debat om konstellationen og stillede spørgsmålet: skal bibliotekarer til at udstede pas? Det har sat sindene noget i kog flere steder. Nu er det jo netop sådan, som publikationen viser, at der er mange niveauer for sammentænkning af de to opgaver, og p.t. er borgerserviceopgaverne nok kun fuldt integrerede i bibliotekets virksomhed relativt få steder.

Uanset hvordan, dén sag fortsætter vi med at have fokus på og vi laver en opfølgning i 2011. Kan DB desuden hente økonomisk støtte til det, så bliver det måske også til et forskningsprojekt sammen med SDU.

BIBLIOTEKETS BETYDNING Et element, vi også forfølger i DB, er opgaven med at belyse og påvise bibliotekernes betydning for den enkelte og dermed for samfundet som sådan. Jeg er overbevist om, at de har en god effekt på udviklingen af videnssamfundet og sammenhængskraften i samfundet generelt. At det betaler sig at investere i bibliotekerne. Og det skal vi vise.

Denne vinkel vil være noget af det, der bliver omdrejningspunktet på vores kommende TourDanmark. Og så er det noget af det, vi gerne vil presse på for at få udviklet redskaber til i forlængelse af det forprojekt, vi kaldte HVAD SKAL VI MED BIBLIOTEKER? og også arbejde en del med i 2010. Der er her tale om en antropologisk undersøgelse af, hvad fremtidens borgere vil bru-

ge bibliotekerne til. Idéen er at skabe en form for modelprogram for fremtidens biblioteksservice ud fra en etnografisk baseret undersøgelse. I år har vi med støtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier lavet første del, som er forundersøgelsen. Anden del skal indeholde en egentlig kortlægning og beskrivelse af bibliotekets brugere og ikke-brugere, samt undersøge muligheden for at udarbejde et modelprogram for fremtidens biblioteksservice til brug for både kommuner og staten. Projektet gennemføres i samarbejde med Copenhagen Living Lab, BCF og flere større biblioteker. Det vil man høre meget mere om, såfremt vi tildeles de ansøgte projektmidler til det – læs om forprojektet og intentionerne bag et egentligt projekt på www.hvadskalvimedbiblioteker.dk.

FREMTIDENS BIBLIOTEKSBETJENING AF BØRN Samarbejde om fremtidsløsninger er vigtigt, når vi laver projekter. Det er også det bærende element i vores store udviklingsprojekt Børnene skal ha’ lyst til os, som er lavet i samarbejde med fire kommuner og flere biblioteksforeninger. Det handler nemlig om samarbejdet mellem skole og folkebiblioteker, og i dette tilfælde har DB samarbejdet med Bibliotekarforbundet, Kommunernes Skolebiblioteksforening og Danmarks Skolebibliotekarer om opgaven, der også har fået tilskud fra Styrelsens udviklingspulje. På praksissiden har projektet været baseret på

bibliotekernes samarbejde i de fire kommuner: Ikast-Brande, Høje-Taastrup, Kolding og Viborg. Og det er der kommet både en velbesøgt konference ud af i 2010 i Kolding og en publikation, som vi har udsendt til alle kommuners undervisnings- og kulturudvalg. Konkret anbefales det, at man lokalt skaber et nyt fælles udviklingsgrundlag og nye fælles mål for på den måde at bidrage til og styrke børns evner til at skabe, tolke og udveksle alle former for indhold i fysiske og digitale medier.

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 2

9

DB PROJEKTER

Foto fra: Børnene skal have lyst til os

ORDET FANGER – NYT STORT LÆSEPROJEKT Børn læser tilsyneladende mindre. Hvordan det helt præcist står til i dag, ved vi først, når vi har en ny Fritids- og kulturvaneundersøgelse. Den seneste udkom i 1985 og er baseret på 1984-tal og beskriver derfor ikke den virkelighed, danske børn i dag lever i. De mange nye it-muligheder som f.eks. spil både på mobil og computer optager en voksende del af den tid, børn ellers havde til f.eks. at læse. Da læsefærdigheder er afgørende både for den enkeltes egen udvikling men også for udviklingen af et bæredygtigt velfærdssamfund og et demokrati, er det helt afgørende, at bibliotekerne fortsat arbejder med at understøtte læsning og fremme læselysten.

Bibliotekerne er opmærksomme på situationen, og der arbejdes da også med sagen. Projektet Bogstart er et eksempel, et andet er

styrelsens Læselyst-projekt. Men der skal åbenbart endnu mere til for at få gjort opmærksom på, hvad læseoplevelser betyder.

Derfor har DB lige her omkring årsskiftet til 2011 besluttet at gå med i projektet Ordet fanger. Et landsdækkende initiativ oprindelig initieret ved reklamemanden Lars Møller i et samarbejde med bl.a. Gentofte Bibliotekerne og andre centralbiblioteker. Et perspektivrigt initiativ hvis nødvendighed der ikke kan herske tvivl om. Spørgsmålet er nu, om det vil lykkes at rejse den nødvendige økonomi til det. Dét tror og håber jeg meget, det er et flot projekt, som kombinerer både private og offentlige aktører, og som også Styrelsen for Bibliotek og Medier har vist interesse for.

Følg sagen på www.ordetfanger.dk.

ANDRE PROJEKTAKTIVITETER Danmarks Biblioteksforening følger løbende op på sine projekter, og vi forsøger hele tiden at videreudvikle dem. I det kommende år forsøger vi ud over de nævnte projekter også at arbejde med Model for implementering af integrerede biblioteker i Danmark. Vi har i samarbejde med Kommunernes Skolebiblioteksforening lavet en projektansøgning på baggrund af det nye integrerede bibliotek i Ørestad, der har folkebiblioteket som enstrenget leder.

Vi er derudover involveret i et projekt om BORGERNES IT-FÆRDIGHEDER OG AFPRØVNING AF DIGITAL SHOP sammen med en lang række folkebiblioteker, for it-færdigheder er et andet must i dagens samfund. Projekterne bliver dog som hovedregel kun igangsat, hvis der kan findes ekstern finansiering.

To projekter er aflyst; ét projekt vedr. bibliotekaruddannelsen med Bibliotekarforbundet er af forskellige årsager ikke blevet til noget, mens projektet om social kapital i samarbejde med Gentofte ikke gennemføres pga. manglende eksterne tilskud.

10

Mht. bibliotekaruddannelsen har vi i DB med stor tilfredshed set optagelsestallene bedre sig. Flere unge er interesserede i området. Årsagerne kan være flere, men en er sandsynligvis det nye navn og dets signalværdi. I 2010 ændrede Danmarks Biblioteksskole navn til Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA).

Dertil kommer studiets nye muligheder for ‘toning’ med nye kombinationer, så den enkelte kan forme studiet efter eget valg.

Nævnes skal også, at DBs chefkonsulent Hellen Niegaard i foråret 2010 deltog i evalueringen af Danmarks Biblioteksskole (nu IVA) under EVA (analyseinstituttet), og at direktør Michel SteenHansen sidder i IVA’s aftagerpanel.

DB har i 2010 ved siden af sin store årlige tendensundersøgelse af de kommende budgetter, denne gang opdelt i to dele, én om budgetter og én om politikker på biblioteks- og kulturområdet, desuden lavet to opinionsundersøgelser. Én om Borgerservice og én om it-læring på bibliotekerne, som viste, at over 90 % af bibliotekerne har lavet læringsaktiviteter under programmet Lær mere om it..., og i hvis styregruppe DB også deltager.

DBUNDERSØGELSER 2010 DB TENDENSUNDERSØGELSE AF BUDGETTERNE FOR 2011

Nulvækst og besparelser – 3 ud af 4 skal spare. Budget 2011 står på besparelser stort set over hele linjen. Hver tredje kommune har valgt at skære i bibliotekernes budget 2011. Det viser årets landsdækkende budgetundersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening. Det går især hårdt ud over personalet denne gang, stærkt fulgt af besparelser på materialer, åbningstid og – igen filialerne. Det får flere kommuner til at gå efter etablering af (delvis) selvbetjente filialbiblioteker i 2011, forlyder det. Med en svarprocent på knap 100% giver DB-undersøgelsen et klart billede af kommunernes biblioteksbudgetter i 2011. Hele 76% oplyser, at biblioteksbudgettet reduceres i 2011. Heraf oplever 77% besparelser på personale, 32% på materiale, 30% på åbningstider, 20% på filiallukninger samt 4% på bogbuslukninger. Desuden er der tale om andre typer af besparelser, f.eks. på et om-

råde som arrangementer. Kun for seks af kommunerne er der tale om mindre vækst i forhold til budget 2010 og heraf reelt kun i fire af kommunerne, mens man i 16 af kommunerne, svarende til 17 %, har vedtaget status quo-budgetter dvs., at budgettet fremskrives. Danmarks Biblioteksforening og andre var stærkt utilfredse over situationen, som det fremgår af formandens beretning.

BIBLIOTEKS- OG KULTURPLANLÆGNING ET MUST! Hvorfor er bibliotekerne ikke blevet væltet omkuld af de senere års kontinuerlige besparelser?

Bibliotekerne blev i november måned af dagbladet Berlingske Tidende fremhævet for sin evne til at tænke i nye løsninger i stramme økonomiske tider.

Anden del af DBs tendensundersøgelse fra oktober 2010 peger på, at det bl.a. skyldes bibliotekernes bevidste udviklings- og planarbejde. En af Danmarks Biblioteksforenings centrale anbefalinger til sine medlemskommuner de seneste fire-fem år har været en opfordring og konkrete indspark til at komme i gang med at få udarbejdet og politisk behandlet lokale planer for biblioteksområdet. Planer, der reelt forholder sig til borgernes ændrede mediebrug og videnssamfundets krav, og som peger på, hvordan den lokale biblioteksservice imødekommer udviklingen.

Stadigt flere kommuner arbejder nu med sådanne planer. Enten som regulære biblioteksplaner eller som del af en samlet kulturpolitik. De nye tal fra DB-undersøgelsen, som knap 98 % af kommunerne har svaret på, har hele 30 % en egentlig politisk vedtaget plan for biblioteksudviklingen – og i øvrigt oplyser over halvdelen, ca. 56%, at biblioteket indgår som en del af den lokale kulturpolitik. Endelig oplyser en del, at man er i færd med eller skal i gang med at opdatere den lokale planlægning.

På www.dbf.dk kan man via et Danmarkskort finde oplysninger om, hvem der i dag har henholdsvis arbejder med sådanne planer.

11

INFORMATION Danmarks Biblioteksforenings virksomhed udføres for en stor del gennem forskellige former for informations- og kommunikationsarbejde. Målet for hele DBs palet af kommunikationsaktiviteter er at påvirke og bidrage til den landspolitiske udvikling af biblioteksområdet. På den ene side drejer det sig om oplysning om foreningens biblioteks- og kulturpolitiske holdninger til aktuelle biblioteksspørgsmål. På den anden side om foreningens krav og ønsker til bibliotekernes service og udvikling af dem

S

om en fast medlemsydelse modtager medlemmer, og andre interessenter, Danmarks Biblioteksforenings magasin Danmarks Biblioteker og en række former for oplysningsmails. Informationsarbejdet i foreningen består herudover af bl.a. rekvirerede oplæg om enten foreningens arbejde eller om aktuelle biblioteksspørgsmål og en række pressemeddelelser.

Andre typer af informationsopgaven er udgivelse af publikationer samt af DBs årlige udgivelse Biblioteksvejviseren, en håndbog til den danske bibliotekssektor. Desuden arbejder foreningen med etablering af en form for vidensbank i forbindelse med foreningens hjemmeside.

DANMARKS BIBLIOTEKER Foreningens blad har som målsætning at styrke beslutningsgrundlaget i kommunalbestyrelser og biblioteker ved at tage aktuelle og udvalgte kultur- og bibliotekspolitiske emner op og ved at give indblik i bibliotekernes opgaveløsning, såvel som i principielle spørgsmål om bibliotekernes værdigrundlag, den demokratiske ret til fri adgang til viden i lokalsamfundet. Bladets ledere skrives af formanden, Vagn Ytte Larsen, i samarbejde med direktør Michel Steen-Hansen. Chefkonsulent Hellen Niegaard er ansvarshavende – og skrivende – redaktør. Online-udgaven af bladet publiceres på www.danmarksbiblioteker.dk to uger efter udsendelsen af den trykte udgave. Her kan man desuden altid finde tilbage til artiklerne fra tidligere årgange.

Bladets indhold og fokus har i 2010, ligesom foreningens dagsorden, været karakteriseret af indlæg relateret til de centrale anbefalinger om fremtidens bibliotek, som det kulturministerielle udvalg om Folkebibliotekerne i vidensamfundet, som nævnt i formandens beretning, kom med i sin rapport fra marts. Herunder med nyindretning af biblioteksrummet, digital biblioteksservice og de nye former for decentral biblioteksservice. Sidstnævnte omfatter bl.a. den voksende udbredelse af det åbne, del-

12

vist selvbetjente bibliotek. Men særligt har dét emne, som er blevet til rapportens hovedanbefaling – forslaget om et såkaldt Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) – fyldt en del i spalterne og forventes fortsat at gøre det.

Der er også indslag om de stadig flere (lokal-)biblioteker etableret i samarbejde med andre funktioner fra skolebiblioteker over kulturhuse til borgerservice, ligesom der har været skrevet om biblioteksservice i relation til medborgercentre.

Ny biblioteksbetjening til børn og anderledes børnetilbud har været et andet fokus i 2010. Herudover har Danmarks Biblioteker dækket nye arbejdsområder som samarbejde med IT- og telestyrelsen om bibliotekets indsats for at bidrage til “IT-kompetencer til borgerne” til nye tværgående kultursamarbejder med blandt andre museerne, ligesom bladet har bragt interview med politikere om deres syn på og ønsker til bibliotekernes udvikling og emner som f.eks. biblioteker og frivillige.

Endelig har bladet løbende rapporteret om international biblioteksudvikling – herunder også om udenlandske biblioteksbegivenheder, hvor emnet har haft en bredere interesse.

HJEMMESIDEN – WWW.DBF.DK Foreningens hjemmeside tilbyder ved siden af information om foreningen, dens organisering og aktiviteter desuden oplysninger om de regionale biblioteksforeninger. Dbf.dk opdateres løbende med informationer om aktiviteter, synspunkter og andet, som er relevant om DBs arbejde. Webredaktøren, informationskonsulent Michael Hartz Larsen, er ansvarlig for hjemmesiden, men alle medarbejdere og konsulenter bidrager på forskellig vis til hjemmesidens indhold.

Opgaven med at flytte hjemmesiden over på en ny platform har trukket ud, da identifikationen af det rigtige system har varet

&

&

KOMMUNIKATION

længere end forventet. Hjemmesiden og en række andre itfunktioner forventes integreret i den nye it-platform, som skal være klar medio 2011. For eksempel integreres onlineudgaven af DBs blad Danmarks Biblioteker. Desuden etableres en form for vidensbank bestående dels af artikler fra bladet dels af selvstændig information.

Herudover har han holdt foredrag om biblioteker og borgerservice i forlængelse af vores modelprojekt fra 2009, som i år blev afsluttet med en publikation om emnet.

Chefkonsulent Hellen Niegaard har holdt oplæg i udlandet om foreningen, og har skrevet artikler til en engelsk og en fransk bibliotekspublikation.

DB sekretariatet udsender løbende medlemsmails til foreningens medlemmer, som dermed direkte orienteres om aktuelle arrangementer og bibliotekspolitiske aktiviteter. Informationerne spredes i videst muligt omfang også via hjemmesiden og Facebook.

PUBLIKATIONER

Foreningens Facebook-side er i løbet af året opdateret og inddrages nu mere aktivt i formidlingen af nyheder. Det er ønsket, at DB med tiden vil kunne lægge endnu flere aktiviteter over på Facebook og andre relevante sociale medier.

Aviserneskriver.dk er en gratis ugentlig nyhedsservice, som både medlemmer og andre interesserede kan abonnere på. Den fremstilles af bibliotekskonsulent Kirsten Grubbe Jensen og informationskonsulent Michael Hartz Larsen.

OPLÆG OG ARTIKLER Danmarks Biblioteksforenings formand, direktør og chefkonsulent holder oplæg om foreningen, dens arbejde og synspunkter samt om ny biblioteksudvikling på danske biblioteksmøder.

I 2010 (og året før) deltog direktør Michel Steen-Hansen i det kulturministerielle udvalg vedrørende Folkebibliotekerne i vidensamfundet, ligesom formand Vagn Ytte Larsen deltog i en af udvalgets delgrupper. Direktøren har tillige holdt en række debatoplæg om bibliotekets udfordringer i vidensamfundet ved møder i regionerne, på enkelte biblioteker, ved teaterforeningernes årsmøde i Herning og som paneldeltager i to folketingshøringer.

Biblioteksvejviseren 2010/2011 blev udsendt kort før årets udgang. Der blev i løbet af sommeren indhentet oplysninger til den nye udgave, således at publikationen kunne gå i trykken i oktober måned. Der var ca. 660 abonnenter på vejviseren 1. november 2010. Den udgives så længe projektet kan bære sig selv og har en indtjening. Redaktører: bibliotekskonsulent Kirsten Grubbe Jensen og assistent Jeanette Fog Vogelius.

Børnene skal ha’ lyst til os, hedder en rapport om nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebiblioteker, når det gælder biblioteksbetjening af børn, udgivet af Danmarks Biblioteksforening i 2010.

Den anbefaler, at man lokalt skaber et nyt fælles udviklingsgrundlag og nye fælles mål for at styrke børns evner til at skabe, tolke og udveksle alle former for indhold i fysiske og digitale medier. Se mere under afsnittet projektaktiviteter.

DB samarbejder desuden med IVA, tidligere Danmarks Biblioteksskole, om udgivelse af publikationer og forskningsresultater af interesse for et bredere publikum. I 2010 har man drøftet og aftalt udgivelse af to publikationer. Den ene om biblioteksarkitektur af lektor og forsker Nan Dahlkild. Og den anden bl.a. om biblioteket som identitetskabende faktor, et Realdania-støttet forskningsprojekt, af forskerne Dorte Skot-Hansen, Casper Hvenegaard og Henrik Jochumsen. Begge forventes udgivet i 2011.

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 2

13

I N F O R M AT I O N & K O M M U N I K AT I O N

PRESSEMEDDELELSER Danmarks Biblioteksforening har i løbet af 2009 udsendt en række pressemeddelelser bl.a.: Kulturminister Per Stig Møller var direkte anledning til to pressemeddelelser i løbet af året. I februar bød foreningen ham velkommen. Formand Vagn Ytte Larsen udtrykte store forventninger om godt samarbejde og spændende visioner for biblioteksudviklingen. Men som året gik, faldt forventningsniveauet og i december efter næsten et helt år, hvor ministerens fravær i biblioteksdebatten havde været meget iøjnefaldende for alle, forsøgte DBs formand så at råbe kulturministeren op. Blandt andet i forhold til de økonomiske reduktioner, og deraf strukturelle udfordringer, som folkebibliotekerne har været udsat for i flere år, og som øjensynlig fortsætter i 2011.

Udgivelsen af rapporten Bibliotek & borgerservice i marts blev fulgt af en pressemeddelelse fra DB og Bibliotekschefforeningen. Heri opfordredes kommunerne til at se nærmere på de mange muligheder, der kan ligge i et tættere samarbejde mellem biblioteker og borgerservice lokalt.

Rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet udsendtes samme måned. DB gjorde over for pressen opmærksom på vigtigheden af, at rapportens anbefalinger bliver behandlet i Folketinget, så der skabes et politisk grundlag at udvikle bibliotekerne på. Et arbejde som blev fulgt op i oktober, hvor Folketingets Kulturudvalg afholdt en eksperthøring, hvor blandt andre DBs direktør Michel Steen-Hansen var paneldeltager.

kerne, og at de i voksende grad benytter sig af de digitale medier. DB udtrykte tilfredshed med bibliotekernes succes. Biblioteksforeningen advarede dog samtidig politikere og andre imod at tro, at bibliotekerne i uændret takt kan blive ved med at omstille og tilpasse sig borgernes ønsker uden også at få tilført nye midler. Udsigten til, at en række kommuner vil genåbne 2010budgetterne, kunne nemt gå hen og blive en endnu større økonomisk udfordring for bibliotekerne, påpegede DB. Med en mindre undersøgelse dokumenterede DB senere på måneden, at omkring 30% af bibliotekerne, på baggrund af genåbningen af 2010-budgetterne, skulle foretage yderligere besparelser i budgetterne. Nu er det for alvor på tide at sige stop, udtalte DBs formand. Samme undersøgelse bekræftede også, at bibliotekerne er et vigtigt omdrejningspunkt for rigtig mange borgeres mulighed for at tilegne sig nødvendige it-kundskaber. Flere end 90% af bibliotekerne udbyder it-kurser, som benyttes flittigt.

Senere på året påviste DBs årlige tendensundersøgelse af Budget 2011 fortsatte økonomiske reduktioner. Undersøgelsen viste denne gang, at omkring 70% af bibliotekerne på forskellig vis stod over for yderligere besparelser i budgetterne for 2011. DBundersøgelsen fra starten af november kunne pege på nedskæringer i forhold til personale, materialeindkøb, åbningstider og antallet af filialer. “Det er utroligt trist at se, hvordan de senere års reduktioner i bibliotekernes budgetter ser ud til at fortsætte med uformindsket kraft. Fra politisk side er der stadigt stigende krav og forventninger til bibliotekerne som borgernes indgang til samfundet, og så nytter det altså ikke noget, at bibliotekernes økonomiske fundament udhules igen og igen”, fastslog DB formand Vagn Ytte Larsen.

Op til sommerferien luftede Justitsministeriet tanker om, at internetadgang på bibliotekerne kun skulle tillades, hvis den enkelte bruger samtidig blev registreret med CPR-nummer. Hvilket skulle ses som en optrapning af kampen mod terror og organiseret kriminalitet. DB kunne ikke bakke sagen op og meldte ud, at det ville være et spild af i forvejen begrænsede ressourcer, eftersom der i forvejen er så mange andre steder i det offentlige rum, hvor kriminelle kan komme på nettet. “– og så har den allerede stigende overvågning jo alligevel ikke påvist nogen synderlig effekt på kriminaliteten”, påpegede DBs formand, Vagn Ytte Larsen.

I november udtrykte foreningen undren over, at regeringen i sin ‘ghettostrategi’ ikke medtænkte bibliotekerne. DB gjorde derfor opmærksom på de mange forskellige aktiviteter på bibliotekerne rundt om i landet, som bidrager til integrationen lokalt, og opfordrede kulturministeren til at arbejde for at synligog nyttiggøre bibliotekernes indsats i ghettoplanen.

Den årlige folkebiblioteksstatistik, udsendt i juli af Styrelsen for Bibliotek og Medier, viste, at borgerne strømmer til bibliote-

Læs alle pressemeddelelser i deres helhed på http://www.dbf.dk/presse

HØRINGSSVAR Danmarks Biblioteksforening har i løbet af 2010 afgivet høringssvar om: • Lovforslag om tilskudslov samt om udviklingsplan 2011 • Udviklingsplan 2011 for bibliotek.dk • EU-Kommisionens forslag til EU-Kulturprogram efter 2013

14

DB har desuden i fællesskab med de øvrige biblioteksorganisationer i Biblioteksparaplyen afgivet høringssvar om: • KL’s digitaliseringsstrategi 2010-2015 • Revision af lov om pligtaflevering Læs svarene på http://www.dbf.dk/dbsvar

D B K U LT U R E V E N T S 2 0 1 0

KLASSIKERDAGEN

KLASSIKERDAGEN

KAREN BLIXEN

TIRSDAG DEN 21. SEPTEMBER 2010

Layout: Stæhr Grafisk. Foto © Rungstedlundfonden

KLASSIKERDAGEN RUNDER 10-ÅRET Klassikerdagen 2010 fejrede, at man nu i ti år har skabt opmærksomhed omkring danske skønlitterære klassikere. Jubilæet markeredes landet over af møder tirsdag den 21. september om, ”Hvad er en klassiker – og Karen Blixen som klassiker”. På det centrale åbningsarrangement på hovedbiblioteket i København indledte kritiker, Lasse Horne Kjældgaard, med en gæsteforelæsning om, hvad en klassiker egentlig er og introducerede så årets klassiker: Karen Blixen i anledning af 125-året for den store forfatterindes fødsel. Herefter fulgte Karen Blixen-oplæsning ved tre nulevende, kendte danske forfattere: Harald Voetmann, Lis Vibeke Kristensen og Suzanne Brøgger.

HVAD ER EN KLASSIKER? Klassikerdagen fejrer 10-ÅRS JUBILÆUM tirsdag den 21. september 2010 med klassikereksemplet KAREN BLIXEN

TJEK IND PÅ WWW.KLASSIKERDAGEN.DK Danmarks Biblioteksforening • Samrådet for de litterære selskaber • Det Danske Sprog- og Litteraturselskab • Det Kongelige Bibliotek Klassikerdagen støttes af Kunstrådet, Gyldendal, Det Kongelige Bibliotek og Københavns Kommunes Hovedbibliotek

SKUMRINGSTID Den nordiske Biblioteksuge ”Skumringstid” blev afholdt i ugen fra den 8. til den 14. november. Det fælles arrangement for bibliotekerne i Norden sker i Danmark i et samarbejde mellem landets biblioteker, Danmarks Biblioteksforening og Foreningen Norden. Ugen igennem er der højtlæsning af samme værk(er) på biblioteker over hele Norden. Denne gang fra den islandske Edda og John Ajvide Lindqvists bog: Lad den rette komme ind. På ugens første dag fandt ”Morgengry” med oplæsning om morgenen for børnehave- og skolebørn af bl.a. Lene Kaaberbøls: Skammerens datter.

ÅRETS PRISER GIK TIL...

For 7. gang har Danmarks Biblioteksforening sammen med Berlingske Tidende uddelt “Læsernes bogpris” i tæt samarbejde med landets biblioteker. Vinderen af prisen blev Jussi Adler-Olsen for bogen Flaskepost fra P. Diplom, blomster og 75.000 kroner blev overrakt i forbindelse med DBs årsmøde i Esbjerg. Årsmødet i Esbjerg var også stedet, hvor Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris blev uddelt. Årets prismodtager blev forfatteren Janina Katz, som modtog de 25.000 kroner i forbindelse med Esbjerg bys velkomstaften på årsmødet.

DB OG DE STUDERENDE DB har nu i en årrække inviteret studerende med på årsmødet. 2010 var ingen undtagelse, hvor der igen blev udlovet fripladser til de tre studerende, som på den mest overbevisende måde kunne forklare, hvorfor netop de skulle med. De tre pladser gik til to studerende fra IVA, henholdsvis fra København og Aalborg samt en studerende fra SDU.

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 2

15

PRESSEMEDDELELSER

INTERNATIONALT Danmarks Biblioteksforening har en lang tradition for at være internationalt engageret. Af flere grunde men især af to.

Dels ud fra et ønske om at sætte den internationale dagsorden og stimulere en biblioteksservice i stil med den danske, hvor bibliotekerne ses som et vigtigt led i demokratiudvikling. Dels ud fra et ønske om kontinuerlig erfaringsudveksling med andre lande. En tradition, der de senere år er blevet stadig mere aktualiseret af globaliseringen, og af internettet og IT-teknologiens udbredelse.

Og ikke mindst af borgernes ændrede brug af de mange nye formater.

En udvikling, som deles af bibliotekerne verden over, og som har medført nye former for service, opgaver og arbejdsvilkår alle vegne. Forhold, som

sammen med en stram økonomi overalt, har accentueret behovet for konkrete, fælles initiativer på områder som bl.a. ophavsrettigheder og undtagelser for biblioteker og f.eks. licensaftaler. Men også på områder som nyudvikling af det fysiske bibliotek, etablering af netbaserede biblioteksydelser og af helt nye serviceområder.

DB FÅR INTERNATIONAL STRATEGI Et væsentligt indsatsområde for DB i 2010 har, som mange vil huske fra sidste årsmøde, været at få udarbejdet en samlet international strategi, hvor foreningens indsats på de internationale arenaer vurderes og prioriteres. Forretningsudvalget har på sit møde i oktober vedtaget den nye strategi, som nu konkret skal udmøntes i forhold til DBs forskelligartede internationale aktiviteter og samarbejdspartnere. I strategien lægger vi også op til en koordineret indsats mellem alle de danske organisationer, der er repræsenteret i Biblioteksparaplyen, hvilket har været drøftet på flere møder i 2010.

Strategien lægger særlig vægt på den politiske deltagelse på globalt plan. Vi har formuleret det sådan, at vi går efter maksimal indflydelse på den internationale arena, særligt i forhold til IFLA. Her vil DB tilstræbe at få placeret personer på relevante poster for at sikre den størst mulige indflydelse på det internationale arbejde. Vi har derfor afsat en særlig pulje på 50.000 kr. til politisk deltagelse i internationalt arbejde.

Tre helt centrale punkter i strategien er: • Arbejdet for ytringsfrihed og fri adgang til information • DB vil gerne placere danske/DB-personer på centrale internationale poster • DB tilstræber at være den koordinerende instans for internationale aktiviteter i DK Se den internationale strategi på http://www.dbf.dk/internationalt.

BESØG FRA UDLANDET I det forløbne år har DB som vanligt haft en del internationale besøg. Vi er altid glade for at kunne fortælle om det danske biblioteksvæsen og være vært for interessante diskussioner om udviklingen set i en global kontekst.

I år har der bl.a. været besøg fra så vidt forskellige sider som en delegation fra Estland, en forsker fra Slovenien og et par cyklende bibliotekarer fra Finland. De sidste støtter DB i forbindelse med et bibliotekscykelløb fra København til Berlin i foråret 2011. Det skal undervejs skabe opmærksomhed om det moderne bibliotek og dets udfordringer.

Man kan finde mere information og tilmelde sig i februar 2011 og frem på http://cyclingforlibraries.org.

16

D B I N T E R N AT I O N A LT

T nordiske biblioteksforeningers spritnye planer om en fælles copyright-gruppe, som især skal arbejde med bibliotekernes muligheder for at give adgang til digitale og netbaserede ressourcer.

DB stillede derudover med - og fik god respons på - en udstilling på den nye Library Avenue om DBs egen virksomhed og DBs seneste engelske udgivelse, Library Space – om betydningen af nyudvikling af det fysiske bibliotek som rum og inspiration.

IFLA Den danske biblioteksforening har altid været og er fortsat på forskellig vis stærkt engageret i IFLAs (International Federation of Library Associations and Institutions) internationale biblioteksarbejde, herunder i dens fagsektioner og i deres arbejde med nyudvikling, guidelines og standarder. Arbejdet foregår ikke mindst i relation til den store årlige verdenskongres. I 2010 blev den holdt i august i Göteborg.

Tusindvis af bibliotekarer, eksperter og politikere deltog i IFLA konferencen. Som noget nyt havde DB her arrangeret et møde for danske bibliotekspolitikere med IFLAs præsident, Ellen Tise, hvor DBs repræsentanter spurgte ind til IFLAs virksomhed og resultater. Præsidenten takkede i den forbindelse varmt for Danmarks og DBs IFLA-indsats. “Det er det, vi har brug for. For IFLA er jo i høj grad også jer, de nationale foreninger!”

Et at de store resultater i 2010 var, ifølge Ellen Tise, det styrende organ, Governing Board’s og hovedkvarterets arbejde med en ny strategi for 2010-2015, som offentliggjordes som optakt til konferencen. “For første gang indeholder vores strategi direkte prioriteret indsats, og nu bliver den store opgave at få IFLAs mange fagsektioner med på banen”, fastslog Ellen Tise. Den nye strategi indeholder GB’s konkrete prioriteringer for 2010 og 2011 med bl.a. udbygning af partnerskaber og alliancer med internationale spillere.

Ambitionerne fejler ikke noget. Spørgsmålet er, hvordan man vil nå målene. Dét satser DB på at kunne bidrage til ved at opstille en dansk kandidat, Kent Skov Andreasen, til IFLAs GB, det styrende organ. DB vil også fortsat være aktiv i komitéen for folkebibliotekssektionen og i komitéerne for børne- og foreningssektionenerne. I den første sidder Kent Skov Andreasen for DB, og i de to andre sidder hhv. DBs 2. viceformand Kirsten Boelt og DBs chefkonsulent Hellen Niegaard.

VIDENSDELING, VIDENSDELING OG VIDENSDELING Omtrent sådan kan man kort sammenfatte udbyttet af en IFLAkonference. Også i forhold til Danmarks Biblioteksforenings egne aktiviteter under årets konference. Startende med årets Nordic Caucus, som var arrangeret af DB. Her hørte 250 delegater fra Norden bl.a. om det aktuelle arbejde i GB og FAIFE, og om de

Om arbejdet i 2010 i IFLAs Standing Committee for Public Libraries Section 2010 fortæller Kent Skov Andreasen, konstitueret stadsbibliotekar ved Odense Centralbibliotek følgende: “I 2010 fokuserede komitéen mest på færdiggørelsen af den helt nyreviderede udgave af de internationale retningslinjer for folkebiblioteker, et vigtigt redskab for alle biblioteker. Den første udgave havde ti år på bagen, og udviklingen inden for sektoren er gået så stærkt, at behovet var påtrængende. Se http://www. ifla. org/ en/publications/ifla-publications-series-147.

Arbejdet i sektionen centreres ellers omkring de to årlige møder.

Udover et arbejdsmøde i vinteren drejer det sig om IFLAs årlige verdenskonference i august. Her samles op på de løbende projekter, og her organiserede vi de faglige sessioner på selve IFLA konferencen, der blev afholdt i august i Göteborg. Her stod sektionen også for en forkonference i Malmø med temaet Building strong communities: unleashing the potential of public libraries to build community capacity, engagement and identity. Forkonferencen var spændende og tiltrak et stort deltagerantal”.

Fra IFLAs Standing Committee komité for Section of Libraries for Children and Young Adults oplyser Kirsten Boelt: “Sektionen holdt to formelle møder i 2010 samt flere andre uformelle undervejs på selve IFLA konferencen i august i tillæg til sit vinterarbejdsmøde. På dette midtårsmøde planlagde vi program og de mange oplæg på de tre sessioner, som sektionen arrangerede på hovedkonferencen blandt andet sammen med skolesektionen. Sektionens projekt Sisterlibraries har fyldt meget i år og interessen er stor. Nu deltager der mere end 90 biblioteker verden over. Projektet inviterer børnebiblioteker fra hele verden til at bygge partnerskaber med andre, til at udveksle erfaringer og idéer og ikke mindst til at samarbejde direkte på forskellig vis.

Her er også plads til danske biblioteker”.

Tjek http://sisterlibraries.wordpress.com/.

Chefkonsulent Hellen Niegaard holdt i øvrigt oplæg om DBs virksomhed og om at drive en national biblioteksforening på en workshop for afrikanske biblioteksforeninger. Den var arrangeret af IFLAs regionale kontor i Stellenbosch som optakt til det årlige møde i MLAS-sektionen for biblioteksforeninger forud for IFLA-præsident Ellen Tise’s første præsidentielle konference om biblioteksudvikling i Sydafrika i februar 2010.

DBs tidligere direktør Winnie Vitzansky er desuden involveret i IFLA’s nye program: Building Strong Library Associations (BSLA), som understøtter opbygning af biblioteksforeninger i udviklingslande.

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 2

17

EBLIDA På EBLIDA’s (den europæiske biblioteksorganisation) generalforsamling i starten af maj i Helsinki var hovedfokus på foreningens nye vedtægter, som nu også giver institutioner stemmeret.

På Council-mødets tilknyttede konference, der blev arrangeret sammen med NAPLE (de nationale biblioteksstyrelser o.l.), var årets tema “Afskaf barriererne: bibliotekernes rolle i en fortsat udvikling af Europa”. Det finske parlament lagde lokaler til begge dele i sin nye anneksbygning Parliament Annex Little Parliament. Fra DB deltog direktør, formand og DBs repræsentant i Executive Board, Lene Byrialsen, tidligere stadsbibliotekar i Odense.

Europa er under forandring, men det er ikke altid klart for politikerne, at bibliotekerne også er under forandring og spiller en stor rolle i den transformation. Det er vigtigt, at vi viser, at bibliotekerne og vores profession kan være proaktive og faktisk en del af løsningen på de problemer, som præger EU’s dagsorden såsom fattigdom, social integration, konkurrenceevne og beskæftigelse. Og vi er nødt til klart at vise hvilke barrierer, der forhindrer os i at være proaktive og komme med bud på, hvordan de kan fjernes. På konferencen handlede det meget om at skabe adgang til indhold og de forhindringer som ophavslovgivningen skaber, men det blev også klart, at der er store forskelle i Europa, hvor forhindringerne i de skandinaviske lande er ganske minimale i forhold til det centrale og sydlige Europa.

NORDISK FOKUS OG OPHAVSRET Nordisk samarbejde mellem de fem landes biblioteksforeninger rækker langt tilbage og bygger på en slags uformel netværkssamarbejde, hvor foreninger skiftes til at huse et fælles møde.

Under det årlige møde i juni 2010 i Island blev det aftalt, at DB arrangerer en workshop eller konference om bibliotekernes organisering i Norden i samarbejde med de danske og nordiske biblioteksorganisationer. Det har vi arbejdet med i forbindelse med den såkaldte Halmstadskonference, NEXT LIBRARY. Og den finder næste gang sted i 2011 fra den 19. til 21. juni i Aarhus.

Her håber vi at se mange af vores medlemmer. Hent mere information og tilmeld jer på http://nextlibrary.net.

Vi er også gået i gang med at opbygge en Nordic Copyright Committee, en art nordisk pendant til DBs nye Digitaliseringsudvalg, med deltagere fra de nordiske lande. DB initierer arbejdet og planlægger første møde primo 2011. DB vil ligeledes være sekretariat for udvalget, foreløbig for det første år. Dette arbejde blev påbegyndt på en nordisk konference i Oslo i februar og fortsatte på de nordiske biblioteksforeningers møde i Island i sommer.

Vores finske søsterorganisation rundede de 100 år i september, og det blev markeret med bl.a. deltagelse af udenlandske foreninger - herunder DB. Mødet var godt, for her var der lejlighed til også at holde et lille arbejdsmøde mellem de fem foreninger og de baltiske søsterorganisationer.

ALA – WILD ABOUT LIBRARIES Igen i år deltog formand og direktør i den amerikanske biblio-

18

teksforenings (ALA) kæmpekongres. I år var der over 29.000 deltagere. På sådan en kongres er det tydeligt, at amerikanerne sætter stor pris på deres biblioteker og den rolle, de spiller i den demokratiske udvikling. Man oplever deres entusiasme på mange måder, f.eks. i deres bevidsthed om bibliotekernes betydning for at sikre alle borgere adgang til information og læring. Man oplever dét også på anden vis, f.eks. når man ser hvordan rigtig mange bærer deres navneskilte med stolthed. Ikke kun når de deltager i selve kongressen, men også når man færdes rundt i byen.

Kongressens indhold blev oplevet som langt mere fragmenteret end den store målrettethed, der blev lagt for dagen i 2009. Vi deltog begge i en 15-20 forskellige sessioner, hvor vi havde plukket i det meget omfattende program (en regulær bog på over 300 sider). Man kunne også have valgt at deltage i nogle på forhånd fastlagte ‘tracks’, spor, som i år var så forskellige som “Digital Information & Technologies”, “User Services”, “Human Resources and Staff Development”, “Children & Young Adults”, “Authors, Literature & Cultural Programming” og meget andet.

Noget andet vi oplevede i USA var kampen for og arbejdet med at sætte bibliotekerne på dagsordenen – meget relevant på grund af det pres, der også er på bibliotekerne på grund af den økonomiske krise. Det blev tydeligst manifesteret ved en stor demonstration foran Senatet “Vote for libraries”, hvor også vi to aktivistiske danskere selvfølgelig deltog. ALA’s årsmøde er klart en af de vigtigste begivenheder for biblioteksverdenen. Ikke kun fordi det er langt det største, men fordi det er her, man mærker vingesuset og kan spotte hele udviklingspektret omkring bibliotekerne.

BARCELONA, ISO OG ICE CAMP Chefkonsulent Hellen Niegaard har deltaget i en gruppe af internationale rådgivere over for Barcelonas folkebiblioteker ved udarbejdelse af storbyens fremtidige biblioteksstrategi og har skrevet artikler om det moderne bibliotek til et par udenlandske bibliotekspublikationer.

Hellen Niegaard har i et par år, med tilskud fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, medvirket i en arbejdsgruppe vedr. biblioteksstatistik for biblioteksbyggeri under ISO. Udvalgsarbejdet er formelt set afsluttet og et høringsudkast til en såkaldt teknisk rapport for ‘tal for biblioteksbyggeri’ forventes udsendt i januar kvartal 2011.

I forsommeren var Hellen Niegaard, som redaktør for Danmarks Biblioteker, inviteret til at deltage i en såkaldt ‘boot camp’ i Island om bibliotekernes aktuelle udfordringer. En gruppe nordiske bibliotekarer arbejder over tre år på at identificere problemstillinger, samtidig med at man peger på mulige løsninger og nyudvikling af servicer. Hvert år mødes man i en camp, denne gang i Island, med pressen inviteret om bord. Som man har kunnet læse, er bl.a. ‘brugerne som producenter og bibliotekets samspil med dem’ en af fremtidens nye udfordringer.

DB – RÅD OG UDVALG INTERNT FORRETNINGSUDVALGET Vagn Ytte Larsen (A), formand Hanne Pigonska (V), 1. næstformand Kirsten Boelt, 2. næstformand Henrik Olsen (A) Steen B Andersen (A) Jørn Rye Rasmussen (F) Henrik Vestergaard (V) Tine Vind Kirsten Westh Lene Byrialsen

DBs FOND Vagn Ytte Larsen (A), DB formand Thomas Funding (A), udtrådt 31.12.2010 Lis Olsen (V) Kent Skov Andreasen Martin Lundsgaard-Leth

PRISUDVALGET FOR EDV. PEDERSENS BIBLIOTEKSFONDS FORFATTERPRIS Grethe Olsen (F) Bjarne Kongsted (V) Martin Lundsgaard-Leth Erland Kolding Nielsen

DBs KULTURUDVALG Malene Carmel (C), formand Ole Beckmann Andersen, (A) Inge Pedersen (A) Grethe Olsen (F) Lone Hedelund Martin Lundsgaard-Leth Hellen Niegaard, DBs chefkonsulent

ÅRSMØDEUDVALGET Vagn Ytte Larsen (A), DB Formand Inger Andersen (A) Leif Bæk (V) Andrew Cranfield Charlotte C. Pedersen

Foreningen Norden, Repræsentantskabet Inger Andersen (A) Klassikerkomitéen Hellen Niegaard, DB chefkonsulent Kommunernes Skolebiblioteksforenings bestyrelse Vagn Ytte Larsen (A), DB formand (tilforordnet) Michel Steen-Hansen, DB direktør (tilforordnet) Kunstrådets Repræsentantskab Lene Byrialsen Læsernes Bogpris Annette Brøchner Lindgaard NOTA, Overbygningsudvalget Jytte Bræmer

BIBLIOTEKSPARAPLYEN DIGITALISERINGSUDVALGET Steen B. Andersen (A) Peter Sejersen (A), udtrådt dec. 2010 Steen Egede Jensen (O) Marc Perera Christensen (C) Lars Bornæs Charlotte C. Pedersen Claus Vesterager Pedersen Michel Steen-Hansen, DB direktør Michael Hartz Larsen, webredaktør

INTERNATIOANAL ARBEJDSGRUPPE DBs formandskab.

Udvalgets øvrige medlemmer udgøres af de personer, som udsendes af og repræsenterer DB i internationale organisationer, foreninger, på seminarer og konferencer og i andre internationale sammenhænge DBs direktør er født medlem af udvalget

Vagn Ytte Larsen (A), DB formand Michel Steen-Hansen, DB direktør DB er sekretariat for Biblioteksparaplyen og har formandskabet i 2009 og 2010.

EKSTERNT Biblioteksrådet, Styrelsen for Bibliotek og Medier, Michel Steen-Hansen, DB direktør Dansk Standard S-28 U8 Statistik gruppe, Hellen Niegaard, DB chefkonsulent Det Danske Filminstitut, Kontaktudvalget Michel Steen-Hansen, DB direktør Det Danske Filminstitut.

Rådet for Kort- og Dokumentarfilm Martin Lundsgaard-Leth

SDU Bachelorudd. i Bibliotekskundskab.

Følgegr.

Andrew Cranfield Statens Kunstfond. Repræsentantskabet Erna Reutzer Stipendiefonden Jytte Bræmer Andre under Styrelsen for Bibliotek og Medier: Fagudv. vedr. bibliotek.dk Martin Lundsgaard-Leth Kontaktudv. for den digitale borger Annette Brøchner Lindgaard Koordinationsgruppen. Netbibliotekerne Michel Steen-Hansen, DB direktør

MEDIEUDVALGET Lone Loklindt (B) Andrew Cranfield Inger Skamris Fra sekretariatet: Hellen Niegaard, ansv. magasinredaktør Michael Hartz Larsen, webredaktør

BIBLIOTEKSVEJVISER Redaktionbsudvalg: Leif Andresen, Styrelsen for Biblioteker og Medier Erland Kolding Nielsen, Det Kongelige Bibliotek Kirsten Boelt, DBs 2. næstformand

Edv. Pedersens Biblioteksfond Vagn Ytte Larsen (A), DB formand EBLIDA. Bestyrelsen Lene Byrialsen EBLIDA. Ekspertgruppen for Professional LIS EDUCATION Carl Gustav Johannsen Foreningen Norden, Gruppen vedr.

SKUMRINGSTID Hanne Pigonska (V), DBs 1. næstformand Kirsten Grubbe Jensen, DB sekretariatet

Rådgiv. Udv. for Udviklingspuljen Kirsten Boelt, DB 2. næstformand Lone Knakkergaard Udv. vedr. Udviklingsopgaver af overbygningskarakter Kent Skov Andreasen

Læs indkomne rapportnotater fra eksterne udvalgsrepræsentanter på www.dbs.dk - Årsberetning.

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 2

19

DB BERETNING

REGNSKAB Resultatopgørelse for år 2010

22

(I T.KR.)

Budget 2011

Regnskab 2010

Opdateret budget 2010

Kontingenter Salgs- og driftsindtægter Annonceindtægter Tilskud Tilskud til internationalt arbejde INDTÆGTER I ALT:

5.875 1.679 166 255 208 8.182

5.924 1.660 140 771 250 8.745

5.992 1.679 172 175 208 8.226

Direkte udgifter Udgifter vedrørende møder, rejser m.v.

Andre eksterne udgifter Personaleudgifter Afskrivning m.v.

UDGIFTER I ALT:

2.689 699 932 4.111 60 8.490

2.912 665 1.075 3.801 32 8.484

2.793 715 1.049 4.036 107 8.700

RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT Finansielle indtægter Finansielle omkostninger ÅRETS RESULTAT:

-308 90 0 -218

261 53 0 313

-475 170 0 -305

BALANCE

2010

2009

AKTIVER: Materielle anlægsaktiver 20 Finansielle anlægsaktiver 2.019 Varebeholdning 151 Tilgodehavender salgsindtægter / kongtingenter 49 Andre tilgodehavender 2 Periodeafgræningsposter 326 Moms 0 Likvide beholdninger 1.511 AKTIVER I ALT: 4.079

51 134 227 83 228 117 0 3.310 4.150

PASSIVER: Egenkapital Leverandørgæld Periodeafgræningsposter Anden gæld PASSIVER I ALT:

3.041 548 0 561 4.150

3.354 279 0 446 4.079

DB I TAL 2001 2002

10

2003 2004 2005 2006 2007

2008 2009

500

200

400 150 300 100 200 50

100

0

0

Kommuner 2010: 88

Personlige medlemmer 2010: 414

Ved indgangen til 2011 er medlemstallet 88, da Mariager Kommune har meldt sig ud. Til de 88 kommer Sydslesvig.

Årets medlemstal er stort set uændret.

200

80

150

60

40

100 74 48 50

20

0

0

Studerende medlemmer 2010: 188

Institutioner 2010: 37

Det er glædeligt at konstatere, at medlemsfremgangen blandt de studerende fortsat er markant i 2010.

Set over de seneste fem år ligger institutionstallet ret stabilt.

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 2

23

DB sekretariat: Fra Vesterbrogade til Vartov DB Sekretariatet har i 2010 fået ny adresse: Vartov, Farvergade 27D, 1463 København K.

muligheder som faciliteter til møder, konferencer og lignende.

Medarbejderstaben pr 31.12.2010 Samlet set har sekretariatet ikke fået mere plads på den nye adresse, men pladsen er noget mere hensigtsmæssig indrettet.

Derudover rummer det nye lejemål andre

Anette Fomsgaard, sekretariatsmedarbejder Bonnie Nørr, regnskabskonsulent Hellen Niegaard, chefkonsulent

og redaktør af DanmarksBiblioteker Jeanette Fog Vogelius, assistent og årsmødeansvarlig Kirsten Grubbe Jensen, bibliotekskonsulent og sekretær for FU Michae Hartz Larsen, informationskonsulent og webredaktør Michel Steen-Hansen, direktør.

Kender du LæseLyst?

NDL udstiller sin spændende letlæsningsserie på stand nr. 1 i Kulturværftet ved Danmarks Biblioteksforenings årsmøde den 9.-11. marts.

NDL er medsponsor af Omar Marzouk på festaftenen.

Se mere på www.ndl.dk

“Først og fremmest kommer jeg der for at slappe af og gå på jagt efter nogle bøger med historier, som jeg ikke vidste eksisterede...

Biblioteket er en oase. Men jeg må nu også sige, at nogle biblioteker kan virke lidt for institutionelle efter min smag. Lad os få lidt mere fest og ballade.

Biblioteket skal udfordre borgerne og det pænt etablerede.

Det skal konfrontere dem med og belyse de mange virkeligheder og få dem ud, hvor det blæser, og hvor man risikerer at blive blæst omkuld” Filmmanden Erik Clausen, tilbragte flere timer på Hvidovre Bibliotek på en af sommerens regnvejrsdage.

Danmarks Biblioteker nr. 5, 2010

CITATER & BIBLIOTEKER

Klip fra Danmarks Biblioteksforenings magasin, Danmarks Biblioteker, og serien DB-ENQUETEN ”Jeg går på biblioteket for at læse og for at tænke...

Formodentlig lærte jeg mig lige så meget i skolens bibliotek, da jeg var lille, som jeg gjorde i selve skolen.

Et godt biblioteksmotto kunne være: Libraries are temples of dignity!”

Forfatteren Henning Mankell taler på IFLA 2010 i Göteborg.

Danmarks Biblioteker nr. 6, 2010

”Jeg er altid kommet meget på biblioteket, også som barn så længe jeg kan huske tilbage. Min mor tog mig med, og dengang var det selvfølgelig børnebøger og tegneserier, jeg lånte.

Jeg bruger især bibliotekerne til at låne børnebøger til mine børn, jeg har tre børn på mellem to og otte år, og de kan konsumere ret store mængder billedog oplæsningsbøger. Og så låner jeg lydbøger til den ældste på otte.

Desværre har jeg aldrig været ret god til at få afleveret til tiden, så selv om bibliotekerne er gratis, så er der en vis månedlig udskrivning til biblioteksbøder. Men dem tager jeg med.

Jeg har tidligere lånt store mængder skønlitteratur til mig selv på biblioteket og låner stadig også en engang imellem, men ellers er det mest (fag)litteratur til research, som jeg låner, opstøver eller bladrer igennem på biblioteket”.

Forfatteren Morten Ramsland, modtager Danske Banks Litteraturpris på 300.000 kroner på Bogforum 2010.

Danmarks Biblioteker nr. 8, 2010

Repræsentantskabet DBs REPRÆSENTANTSKAB

Formandskabet 2010-2013

Lisbet Rosendahl (V), Varde

Foreningens hovedmedlems-

Vagn Ytte Larsen (A), Odsherred,

Peter Sejersen (A), Nyborg

formand

(udtrådt 31.12.10)

gruppe, den såkaldte valggruppe

Hanne Pigonska (V), Odsherred,

A, er kommunerne repræsente-

1. næstformand

Henrik Vestergaard (V), Århus

ret ved deres kulturpolitikere.

Kirsten Boelt, Aalborg Bibliotekerne,

Lene Aalestrup (C), Rebild,

2. næstformand

(udtrådt 31.12.10)

Kulturpolitikerne – valggruppe A

Gert Wiencke, Dansk Centralbibliotek for

Inger Andersen (A), Faxe

Sydslesvig

Foreningens anden medlemsgruppe, valggruppe B, består af biblioteksfagligt personale, kul-

Knud Jager Andersen (F), Esbjerg

turinstitutioner og studerende.

Ole Beckmann Andersen (V), Ishøj

Liselotte Hillestrøm, Kommunernes

Steen B. Andersen (A), Århus

Skolebiblioteksforening

Danmarks Biblioteksforening har

Sven Bertelsen (L), Hjørring

en formand og to næstformænd.

afløser Thomas Funding, Odense

Personlige og institutionsmedlemmer – valggruppe B

Formand og første næstformand

Leif Bæk (V), Silkeborg

Kent Skov Andreasen, Odense

er valgt blandt foreningens kom-

Malene Carmel (C), Helsingør

Centralbibliotek

Marc Perera Christensen (C), Århus

Lars Bornæs, Silkeborg Bibliotekerne

munalpolitikere, mens anden

Anders W. Berthelsen (A), Odense,

Inge Dinis (A), Ikast-Brande

Jytte Bræmer, Fredericia Bibliotek

næstformand er valgt blandt de

Michael Frederiksen (A), Faxe

Lene Byrialsen, Odense

biblioteksfaglige medlemmer og

Lena Holm Jensen (V), Lejre,

Andrew Cranfield, Hans Knudsen

kulturinstitutionsmedlemmer.

afløser Birgit Pedersen, Roskilde

Instituttet

Lykke Jensen (A), Bornholm

Lone Hedelund, Borgerservice

Steen Egede Jensen (O), Odsherred

og Biblioteker i Aarhus

Birgit Jonassen (O), Herning

Carl Gustav Johannsen, IVA – Det

ændringer i valggruppe A, hvor

Dan Arnløv Jørgensen (C), Vejle

Informationsvidenskabelige Akademi

to medlemmer er udtrådt og af-

Michael Karlborg (V), Hjørring

Lone Knakkergaard, Vejle Bibliotekerne

løst af deres suppleanter. To

Bjarne Kongsted (V), Holbæk

Annette Brøchner Lindgaard,

Anne-Dorte Krog (F), Aalborg

Esbjerg Kommunes Biblioteker

I løbet af året er der sket enkelte

medlemmer er desuden udtrådt

Lone Loklindt (B), Frederiksberg

Martin Lundsgaard-Leth,

ved årsskiftet og deres afløsere

Anders Nielsen (A), Slagelse

Ikast-Brande Bibliotek

forventes udpeget ved regioner-

Ole Søhøj Nielsen (O), Halsnæs

Charlotte C. Pedersen,

nes generalforsamlinger i 2011.

Anders Nørgaard (A), Favrskov

Middelfart Bibliotek

Grethe Olsen (F), Frederikssund

Claus Vesterager Pedersen,

Henrik Olsen (A), Ishøj

Roskilde Universitetsbibliotek

Lis Olsen (V), Frederikssund

Inger Skamris, Randers Bibliotek

Inge Pedersen (A), Jammerbugt

Tine Vind, Ballerup Bibliotekerne

Mads Sølver Pedersen (V), Aalborg

Kirsten Westh, HK Kommunal,

Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg

Biblioteksudvalget

Niss Ribergaard (A), Hjørring

26

DB REGIONERNE

DB Regionerne 2010 Danmarks Biblioteksforening organiserer siden 1. januar 2007 sine medlemmer af alle kategorier (kommuner, personlige medlemmer, institutioner m.v.) i fem regionale biblioteksforeninger. De regionale biblioteksforeninger udgør hver især et regionalt netværk omkring biblioteks- og kulturpolitiske spørgsmål, ligesom de arrangerer konferencer, kurser og kulturelle udflugter for medlemmerne.

Forretningsudvalget planlægger derfor et temamøde i januar kvartal eller først på foråret med regionernes formandskaber.

Historisk baggrund: På Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i 2006 blev det vedtaget, at de hidtidige amtsbiblioteksforeninger skulle nedlægges i løbet af 2006, og at foreningen i stedet for organiserer sig via fem regionale biblioteksforeninger. Disse er oprettet i løbet af november 2006. De regionale foreninger fungerer som fem selvstændige foreninger og fastsætter bl.a. selv størrelsen af kontingentet, som kan opkræves af Danmarks Biblioteksforening.

Klik på Danmarkskortet på http://www.dbf.dk/De-

Nye regionbestyrelser

fault.aspx?ID=4154 og se, hvad der er aktuelt plan-

I 2010 fik de regionale biblioteksforeninger nye bestyrelser. Det betød også, at flere foreninger fik nyt sekretariat, idet man lod sekretariatsfunktionen følge formandsposten. I Region Hovedstaden flyttede sekretariatet fra Albertslund til Ishøj. I Region Sjælland skete flytningen fra Roskilde til Odsherred. Biblioteksog Kulturforeningen i Region Midtjylland flyttede sekretariatet fra Herning til Århus. Alle regionsforeninger har også foretaget valg til hovedforeningens Repræsentantskab. Hver regionsforening har valgt to politikere med hver sin suppleant til Repræsentantskabet. De fem regioners nye formandskaber ses her:

lagt i de enkelte regioner.

DB og regionalstrukturen Danmarks Biblioteksforening vil, ifølge DBs Virksomhedsplan 2011 (www.dbf.dk), se nærmere på foreningens regionale struktur. På repræsentantskabsmødet i efteråret 2010 blev der rejst debat om den regionale struktur og dens gennemslagskraft, ligesom der bl.a. efterlystes scenarier for en ny og bedre struktur.

Biblioteksforeningen i Region Nordjylland Formand Anne-Dorte Krog (F), Aalborg Byråd Næstformand Børge Søndergård, udviklingschef ved Hjørring Bibliotekerne Biblioteks- og Kulturforeningen i Region Midtjylland Formand Steen B. Andersen (A), Århus Byråd Næstformand Jørgen Bartholdy, Skanderborg Bibliotek

DB Syd, Biblioteks- og kulturforeningen i Region Syddanmark Formand Knud Jager Andersen (F), Esbjerg Byråd Næstformand Anni Jensen, ledende børnebibliotek ved Svendborg Bibliotek

Biblioteksforeningen Region Sjælland Formand Hanne Pigonska (V), Odsherred Byråd Næstformand Nanna Dreyer Stryhn, bibliotekschef i Næstved

Biblioteksforeningen i Region Hovedstaden Formand Henrik Olsen (A), Ishøj Byråd Næstformand Kirstine Lundsgaard, bibliotekschef i Frederikssund

27

HELSINGØR

Man går ind ad en port ...

– sådan lyder titlen på en bog fra 70’erne, som handler om industriarbejderes barske arbejdsliv bag fabriksportene. Og indtil 1982 strømmede arbejderne dagligt ind ad den store port til Helsingør Værft, som i hundrede år var byens puls og livsgrundlag for tusinder af familier.

Porten er der stadig – og atter strømmer mennesker ind på værftet – men ikke længere til slid og hårdt arbejde. Porten leder nu ind til et værft for oplevelser og viden – et Kulturværft.

I Kulturværftets bibliotek – kan man mødes, studere, fordybe sig, alene eller sammen med andre – alle ugens dage: Hverdage 10-21, lørdage og søndage 1016. Man bliver budt velkommen af bibliotekspersonale i forhallens reception, hvor man kan hente information og købe billetter til bibliotekets og det øvrige Kulturværfts mange aktiviteter og arrangementer. Personalet er også klar til at yde service, hvis udlån og aflevering ikke kan klares ved selvbetjening,

Udsigt og indsigt I biblioteket, i Værftsmuseet, i Kulturværftets teaterforestillinger, udstillinger og koncerter har man lokalhistorien, fortællin-

28

gerne, drømmene, dramaerne, teorierne og tallene. Herfra kan man rejse ud og opdage verden, som var man ombord på et af værftets store skibe.

Eller bare ‘gå i dok’ – sidde og se over mod Kronborg, de travle færger, Sverige og sejlerne på sundet, mens man funderer over ‘at være eller ikke være’ – som det ses på billederne.

Det fjerne og det nære – afspejles i de mange formidlingsrum på bibliotekets tre publikumsetager.

På tredje etage er 100 decimalklasser transformeret til otte emne-distrikter. Og der er planlagt opsætning af elektroniske skærme i hvert distrikt til formidling af e-resurser. Et af distrikterne er Horisonten, hvor tidsskrifter og aviser kan læses med Kulturværftets bedste udsyn til den sydøstlige horisont. Og rejserne ud i verden finder man i Kloden, en globeformet reol, som man kan opholde sig i. I Helsingør-rummet findes Helsingørs fortid og nutid på tryk. Her er plads og redskaber til slægtsforskning som kursus eller selvstudium, og her tager man imod erindringsstof om folk og steder i Helsingør og omegn og viser, hvordan det kan lægges på www.helsingorleksikon.dk – en wiki, som drives i

ÅRSMØDE VÆRTSBY 2011

Foto: Helsingør Kommunes Biblioteker

“

KULTURVÆRFTET ER FANTASTISK!

“ et samarbejde mellem Helsingør Kommunes Museer og biblioteket. Nutidens aktuelle stof om kommunen og regionen er grupperet omkring Torvet – et meningernes torv til små nærdemokratiske debatmøder.

Opdage det ukendte At have plads til at skabe rum i rummet til udstillinger og arrangementer har givet nye muligheder for formidling. Et stort aktiv er de mange studierum, hvor der arbejdes og studeres på livet løs, samt rum til bibliotekets mange kurser i brug af internettet.

Og der er masser af plads til at ‘hænge’ ud – med og uden den bærbare pc! ‘Grottens’ røde trappeunivers finder man på anden etage sammen med ‘salonen’ med mulighed for tilbagelænet nydelse af klassisk musik og jazz. Ved ‘spillerummet’, hvor højlydt spillelidenskab er tilladt, findes graphic novels, rock og country, musik- og it-værksteder. Desuden eksperimenteres med opdelingen af skønlitteratur for at skabe ny inspiration - film, bøger, musik samles i temaudstillinger.

Det er ikke kun det nye, der udstilles – tværtimod – bibliotekets styrke er at have materialer, som ikke længere kan fås og præ-

sentere dem i aktuelle sammenhænge. At gå på biblioteket skal være en opdagelsesrejse, hvor man møder det ukendte.

Sådan er det også i Kulturværftets børnebibliotek, hvor børnene f.eks. kan gå på besøg hos skibsværftsarbejder Bamse Hansen eller udforske pansertorsken og den hvide flåde. Børnebibliotekets spændende formidlingsuniverser er beskrevet nærmere i Danmarks Biblioteker nr.1, 2011.

Store forandringer – store forventninger De seneste år har været turbulente: Ny organisation, nye medarbejdere, flytning, mange udviklingsprojekter, indførelse af chip-løsning og sorteringsanlæg, og vores ny hjemmeside www. helsbib.dk , som vi udvikler i samarbejde med bl.a Københavns og Århus Kommuners Biblioteker og DBC. Kulturværftet åbnede den 10.10.10 – skønt stadig en byggeplads. En del inventar, elektronisk udstyr og installationer er undervejs, men der er ikke mangel på positive forventninger, nye idéer og visioner – Kulturværftet er fantastisk!

Suzanne Schytt, specialkonsulent Helsingør Kommunes Biblioteker

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 2

29

ÅRSMØDE VÆRTSBY 2011

Kulturværftet 10.10.10 lød den gamle værftsfløjte atter ud over Helsingør for første gang i 28 år for at markere forvandlingen fra skibsværft til kulturværft. Værftsbygningerne på havnen blev vakt til live igen. De rummer nu flere kulturinstitutioner og danner ramme om samarbejde mellem et hav af forskellige aktører – internt i huset, i byen og videre ud i verden.

Visionen er, at “Kulturværftet skal være et kulturelt center for kundskab og kreativitet, oplevelse, uddannelse og identitet fyldt med liv i alle døgnets vågne timer – syv dage om ugen. Det skal være stedet, hvor mennesker mødes: børn, unge, voksne, de lokale og turisterne – med andre ord: mødestedet for det lokale og det globale”.

Kulturområde Helsingør Kulturværftet indgår i en større helhedsplan, der omdanner landskabet omkring Kronborg og Helsingør Havn til et nyt kulturområde og binder byen, Kronborg og havnen sammen til glæde for både borgere, turister og erhvervsliv.

Kulturområde Helsingør består af fire projekter:

1. Kulturhavn Kronborg Kulturhavn Kronborg er et landskabsprojekt, som fremhæver Kronborgs enestående beliggenhed, genskaber det historiske forsvarsanlæg og moderniserer Helsingør Havn.

2. Kulturværftet Kulturværftet er et nyt samlingspunkt for byen med bibliotek, teater- og koncertsale, værftsmuseum, udstillingslokale, møderum og café. Og på sigt er det visionen, at en ny bydel med et aktivt kultur- og vidensmiljø skal vokse frem på det gamle værftsområde.

3. Søfartsmuseet Et nyt nationalt Søfartsmuseum etableres nede i og omkring en tidligere tørdok mellem Kulturværftet og Kronborg.

4. Kronborg Kronborg Slot og fæstning bliver restaureret, og der er fokus på formidlingen og nye aktiviteter for de besøgende.

Med investeringer på over en milliard kroner får Helsingør et kulturelt kraftcenter af internationalt format. Hele området ventes at være færdigbygget i 2012. Læs mere på www.kulturomraade.dk og www.kulturvaerftet.dk.

FINANSIERING AF KULTUROMRÅDET Helsingør Kommune Slots- og Ejendomsstyrelsen Fonden Realdania 11 fonde I alt

Kulturhavnen 52 mio.

26 mio.

213 mio.

Kulturværftet 331 mio.

291 mio.

331 mio.

Søfartsmuseet

Kronborg 250 mio.

300 mio.

300 mio.

250 mio.

I alt 383 mio.

276 mio.

213 mio.

300 mio.

1.172 mio.

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 2

31

Intelligente biblioteksløsninger Lyngsoe Library Systems udvikler kontinuerligt produkter baseret på behov og ønsker fra biblioteker, hvilket gør, at vi i dag har markedets mest omfattende og brugervenlige sortiment af selvbetjenings- og automatiseringsløsninger til biblioteker.

Vi hjælper biblioteker med at forbedre deres kundeservice og lette arbejdet for de ansatte gennem automatisering af materialehåndteringsopgaver såsom sortering og returnering af materialer til hylderne. Vores produktsortiment omfatter løsninger til alle typer og størrelser af biblioteker, fra en enkelt selvbetjeningsautomat og til automatisering af hele afleverings- og sorteringsprocessen. Sortiment inkluderer også vejrbestandige selvbetjeningsautomater, der kan sættes op i indgangsområdet eller uden for biblioteket, så de er tilgængelige for aflevering uden for bibliotekets åbningstid.

Besøg vores stand på Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde 2011 på Kulturværftet i Helsingør og hør mere om hvad vi kan gøre for dit bibliotek. På Kulturværftet i Helsingør kan du endvidere se et Lyngsoe sorteringsanlæg i drift.

Lyngsoe Library Systems

Tlf.: 96 980 980

Lyngsø Allé 3

www.LyngsoeLibrary.com

9600 Aars

Library@Lyngsoesystems.com

ÅRSMØDE VÆRTSBY 2011

FIRE LOKALE FYRTÅRNE Hovedblioteket i Kulturværftet er selvfølgelig det store kulturelle fyrtårn, som interessen p.t. samler sig om. Men Helsingør Kommune udmærker sig ved at have fire gode lokalbiblioteker. Desuden er der mulighed for at hente og aflevere materialer i Kulturhuset Bølgen i Ålsgårde og få hjælp til søgning af en bibliotekar nogle timer om ugen. Næsten alle kommunens 61.000 indbyggere har således et bibliotek i nærområdet, og hvert af bibliotekerne har deres helt specielle identitet.

VAPNAGÅRD BIBLIOTEK

ESPERGÆRDE BIBLIOTEK

Vapnagård Bibliotek, som er placeret centralt i et stort socialt boligbyggeri, er også et familiebibliotek med et fint samarbejde med boligområdets helhedsplan og Medborgercenterprojektet.

Biblioteket driver desuden en meget velbesøgt informations- og lektiecafé i samarbejde med 11 frivillige fra Dansk Flygtningehjælps lokale netværksgruppe. Biblioteket arbejder med integration lokalt, men også på tværs af Sundet, bl.a. omkring en årlig succesfuld cirkusskole.

I syd finder vi Espergærde Bibliotek, som med sine gode faciliteter og attraktive placering mellem station og center er velbesøgt, og et efterspurgt udstillingssted. Biblioteket er det levende centrum for Espergærdes kulturliv i meget tæt samarbejde både med Espergærdes skoler og med erhvervslivet i Espergærde Centeret, som er med til at brande biblioteket. Med Bosch & Fjord som konsulenter fik biblioteket i 2008 et nyt indgangsparti, der fungerer som inspirationstorv, café og scene for fx. Kulturnat, lokalt forfattertræf og børnebogmesse. Også det nyindrettede børnebibliotek lokker med kunstnerisk udsmykning, lege- og spillemuligheder, ‘magiske døre’ til materialerne, lektiehjørne mv.

HORNBÆK BIBLIOTEK I nord ligger Hornbæk Bibliotek, som er en integreret del af Hornbæks liv både vinter og sommer, når befolkningen flerdobles. Biblioteket huser også turistinformationen og har gennem mange år haft et rigtig godt samarbejde med områdets børneinstitutioner, foreninger og erhvervsliv. Aktivitetsniveauet er højt og inddrager ofte lokale aktører.

I februar 2011 bliver Hornbæk bibliotek delvist selvbetjent bibliotek – 27 timer med personale og 40 timer med selvbetjening.

ABILDVÆNGETS BIBLIOTEK Abildvængets Bibliotek i Helsingørs nord-vestkvarter fik ny profil som familiebibliotek i 2007 og benyttes i stigende grad af alle aldergrupper. Bogstart-projektet, hvor boligområdets familier med småbørn får besøg af en bibliotekar med en boggave, udgår fra biblioteket, der fylder 40 år den 11. marts.

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 2

33

BIBLIOTEKSBENYTTELSEN

VOKSER

B

iblioteksstatistikken bekræfter igen de seneste års meget tydelige udviklingsbillede med én markant undtagelse: faldet i udlån af bøger synes at stagnere – samtidig med at stigningen i benyttelse af de digitale tilbud fortsætter og antallet af besøgende i bibliotekerne – blandt andet til deltagelse i det voksende antal arrangementer – stiger. Det er grundlæggende en positiv udvikling, hvor styrelsen endnu engang må fastslå, at de forkætrede filiallukninger ikke synes at føre til mindre benyttelse af bibliotekerne, måske i virkeligheden tværtimod!

Rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet udkom op til Danmarks Biblioteksforenings årsmøde 2010. Rapporten har sat dagsordenen for biblioteksudviklingen lige siden. Kogt ned til det absolut minimale er rapportens anbefalinger, at vi skal arbejde med et mere åbent bibliotekskoncept med læring, oplevelse, deltagelse og aktiv skaben som centrale elementer. Vi skal desuden skabe en organisation til at organisere folkebibliotekerne på nettet i en fælles serviceorienteret arkitektur. Og vi skal for det tredje arbejde med partnerskaber som udgangspunkt for serviceudviklingen – både i forhold til civilsamfundet, markedet og den offentlige sfære.

Styrelsen har på en lang række møder rundt omkring i landet præsenteret rapporten og ser med stor tilfredshed dens tænkning aftegnet i de lokale biblioteksudviklingsplaner. Folkebibliotekerne i Danmark synes at være parate til den strukturforandring som en fælles organisering af bibliotekstilbuddet på nettet vil blive.

Et udvalg med deltagelse fra Kulturministeriet, KL og Styrelsen for Bibliotek og Medier blev i efteråret nedsat med den opgave at finde modeller for, hvordan idéen om ‘Danskernes Digitale Bibliotek’ kan realiseres med særligt henblik på at kortlægge infrastrukturen. Rapporten fra dette udvalg forventes at foreligge i første halvår af 2011. Rapporten skal indgå i beslut-

34

ningsgrundlaget for den politiske beslutning om, hvordan den fremtidige organisering af bibliotekerne på nettet skal være.

Udviklingspuljens indsatsområder blev justeret med anbefalingerne i Folkebibliotekerne i vidensamfundet og 39 projekter ud af 101 fik støtte. Bibliotekernes kreativitet er stor i forhold til at skabe udviklingsprojekter og styrelsen konstaterer med tilfredshed et højt professionelt niveau i de fleste projekter.

Koordinationsgruppen for netbibliotekerne, hvor styrelsens bevillinger til netbiblioteker behandles, har ligeledes udvidet sit felt og arbejder i realiteten med visionen for Danskernes Digitale Bibliotek for øje.

Det nye børnewebsted, PallesGavebod.dk, blev præsenteret i en testversion i foråret og gik i drift i august. Udviklingen af PallesGavebod er sat i værk af Koordinationsgruppen og finansieret af styrelsen, der også har haft projektledelsen. Sitet er et virtuelt bibliotek for børn mellem 8 og 12 med masser af forskellige funktionaliteter og muligheder for at bidrage. Modtagelsen var positiv og samarbejdet med bibliotekerne om at skabe indhold til sitet fungerer virkelig godt. Idéen er at skabe sammenhæng mellem websted og det fysiske børnebibliotek gennem et univers og de seks fiktive ‘medarbejdere’ i gaveboden. I sitet indgår der også et samarbejde med DRs børnekanal Ramasjang, der også i 2010 fik støtte fra Udviklingspuljen til Ramasjang Live-studiet i Børnebiblioteket i Aalborg. I 2011-12 har vi givet støtte til en fortsættelse af samarbejdet, hvor det faste studie i Aalborg erstattes af en Ramasjang Karavane bus. Det er tanken, at den skal besøge op til 40 biblioteker i 2011, hvor vi lægger op til et samarbejde mellem DR og bibliotekerne om indhold i udsendelserne, som vil foregå i og omkring bibliotekerne.

Udviklingen med ‘åbne’ eller ‘selvbetjente’ biblioteker er fortsat i 2010 – også efter at styrelsens tilskud er ophørt. Det har fra

første færd været styrelsens politik, at der skulle være betjening i en del af åbningstiden, og det har altid stået klart, at et selvbetjent bibliotek kræver professionel tilrettelæggelse og præsentation af tilbuddet. Styrelsen følger udviklingen. Den nye bibliotekstype er en spændende nyskabelse, borgerne tager godt imod tilbuddet, men det er et tilbud, der skal ses som et supplement til det fulde bibliotekstilbud.

Styrelsen har i 2010 fornyet samarbejdsaftaler med IT- og Telestyrelsen og Integrationsministeriet om Lær mere IT-programmet og en række integrationsaktiviteter i bibliotekerne, og vi forhandler med flere parter om tilsvarende partnerskabsaftaler, der kan danne grundlag for nye aktiviteter i folkebibliotekerne. På bedding er aftaler med IBM om Kidsmart, et it-læringsprogram for små børn og med Det Danske Filminstitut om film-X Online, der også er et program for udvikling af børns mediekompetencer.

En milepæl i 2010 var også Lektier Online finansieret af styrelsens bevilling fra Satspuljemidlerne. Med Statsbiblioteket som projektleder er projektet nu testet og i gang med at blive rullet ud i større skala som et online tilbud om lektiehjælp, en online pendant til de mange lektielæsningscaféer på bibliotekerne.

Det gode samarbejde med DBC fortsatte i 2010 og førte bl.a. til en ny brugergrænseflade til bibliotek.dk og de mange nye funktionaliteter i PallesGavebod. Bibliotek.dk er fortsat rygraden i det danske bibliotekssystem. En af de udviklinger styrelsen følger med stor interesse er samarbejdet mellem DBC og et voksende antal kommuner om TING. Databrøndsprojektet, der integrerer bibliotek.dk med metadata fra de mange digitale tilbud.

Jens Thorhauge, direktør, Styrelsen for Bibliotek og Medier

BERETNING 2010

Styrelsen for Bibliotek og Medier er statens centralorgan på biblioteksområdet. Styrelsen rådgiver regeringen i biblioteks- og informationsspørgsmål, forvalter bibliotekslovene og er udviklingsog forvaltningsansvarlig for bibliotek.dk, nationalbibliografien, resultatkontrakter med centralbibliotekerne, den nationale kørselsordning, Udviklingspuljen og en række andre tilskudsordninger.

Styrelsen forvalter biblioteksafgiften og den centrale bevilling til Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) og er vært for Børnekulturens Netværk’s sekretariat.

Styrelsens centrale udviklingsopgave er at koordinere udviklingen og samarbejdet mellem bibliotekerne.

Styrelsen varetager desuden en lang række opgaver i forhold til avis-, blad- og tidsskriftstøtte samt opgaver på radio- og tv-området og er sekretariat for henholdsvis Dagbladsnævnet og Radio-tv nævnet.

Styrelsen er ansvarlig for Kulturministeriets IT-sikkerhed og arkitektur og applikationsudvikling.

10 vigtige resultater for folkebibliotekerne i 2010 • Rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet udkommer og bliver særdeles positivt modtaget. Rapportens anbefalinger implementeres i mange bibliotekers handlingsplaner.

• Idéen om Danskernes Digitale Bibliotek vækker genklang, og der nedsættes en arbejdsgruppe med KL, Kulturministeriet og Styrelsen som deltagere til at udvikle scenarier for en realisering.

• Det fælles børnewebsted PallesGavebod.dk – som er en prototype på et virtuelt børnebibliotek – går i drift. Aftale om overdragelse til centralbibliotekerne og Århus og København indgået.

• Lektier online: over 1400 elever har si-

den februar 2010 oprettet brugerprofil på www.lektier-online.dk, og som aktiviteten ser ud lige nu, kommer der hver uge 50 nye brugere på. Der gennemføres mellem 100 og 120 lektiehjælpssessioner om ugen. Tallet forventes at være tredoblet med udgangen af 2011.

Lektier Online har p.t. åbent 4 gange om ugen – bl.a. søndag aften – mellem 17 og 20.

• Samarbejde med DR: videreførsel af Ramasjang som karavanebesøg til skiftende biblioteker.

• Stigende benyttelse af folkebiblioteker ne – både på det lokale bibliotek og virtuelt.

• Ny grænseflade til bibliotek.dk.

• Udvidelse af projektbanken påbegyndt (Overbygningsprojekter og deff projekter) + brugen af projektbanken også i form af lænkning udefra (fx fra centralbibliotek.dk) er voksende.

• Ny samarbejdsaftale med It og Telestyrelsen om fortsættelse af ’Lær mere IT’ på plads og ny samarbejdsaftale med Integrationsmiinisteriet. Ny samarbejdsaftale om borger.dk på vej.

• 39 nye projekter får tilskud fra Udviklingspuljen.

Bibliotek og Medier kommunikerer – bredt og dybt om sine aktiviteter via forskellige medier: • Hjemmesiden www.bibliotekogmedier.dk er det løbende informationsorgan. Det er gratis at abonnere på styrelsens elektroniske nyhedsservice. Der kan abonneres på forskellige emner og interesseprofiler • Bibliotek og Medier, kvartalsblad, der udkommer både i trykt og elektronisk version. Gratis • Biblioteksstatistikken, der årligt udkommer med en analyse af de statistiske tendenser

• Beretning til det årlige biblioteksledermøde, der udsendes i trykt form til bibliotekerne og som publiceres på hjem mesiden • Scandinavian Public Library Quarterly, et engelsksproget tidsskrift om nordisk folkebiblioteksvirksomhed, der udgives i et samarbejde mellem de nordiske statslige folkebiblioteksmyndigheder, p.t. Finland som ansvarlig og praktisk udgiver. Abonnement på e-version gratis for alle og i trykt version gratis for institutioner

• Øvrige publikationer, som er udkommet i 2010 er 130 lektietilbud på 3 år succes og synlighed på biblioteker og skoler, evaluering af projekt 100 lektiecaféer. Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket. Rapporten er også ud kommet på engelsk. Nordic public libraries 2.0, der er udgivet på engelsk i samarbejde med de statslige biblioteksmyndigheder i Sverige, Norge og Finland.

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 2

35

I VA B E R E T N I N G 2 0 1 0

FRA SKOLE TIL AKADEMI Året 2010 vil for Det Informationsvidenskabelige Akademis vedkommende gå over i historien som et af institutionens mest markante udviklingsår. En meget synlig og umiddelbar manifestation heraf er selve det nye navn Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) samt en omfattende nyudvikling, og til dels også re-orientering, inden for både uddannelse, forskning og omverdensrelationer

Å

ret har haft usædvanligt store yderpunkter. IVA kunne først og fremmest glæde sig over en markant fremgang i optaget for efteråret 2010 – efter alt at dømme et vendepunkt efter en konstant nedgang siden 2002. Men 2010 blev også det år, hvor IVA blev nødsaget til at tage ufrivilligt afsked med 11 ansatte, på grund af en væsentlig divergens mellem aktivitetstal og bevillingsforudsætninger. Ud over disse yderpunkter har 2010 også budt på mange andre tiltag, som det vil fremgå i det følgende.

Igennem de senere år måtte det i stigende grad erkendes, at tiden var løbet fra navnet Danmarks Biblioteksskole. Derfor skiftede institutionen i maj 2010 navn til Det Informationsvidenskabelige Akademi.

Samtidig skiftede uddannelsen navn fra Biblioteks- og Informationsvidenskab til Informationsvidenskab og Kulturformidling. Navneprocessen blev udført med inddragelse af det velrenommerede bureau MAKE, og ændringen af institutionens navn blev håndteret ikke blot som et spørgsmål om branding, men også om den videre udvikling af institutionens identitet. Studerende, medarbejdere og omverdens-interessenter blev i stort omfang inddraget i arbejdet. Videnskabeligt markerer navneskiftet, at institutionen i dag er eksponent for en videnskabelig disciplin, som ikke er begrænset til eller defineret ud fra et bestemt funktionsområde. Navneskiftet markerer også, at IVA’s kandidater i dag går til mange og forskelligartede sektorer i samfundet. Dette modsiger dog ikke institutionens traditionelle og vigtige sammenhæng med biblioteksverdenen.

Parallelt med navneprocessen blev der arbejdet på IVA’s organisationsstruktur.

Fokus har været på at skabe en større fleksibilitet i forhold til dannelse af forskningsgrupper og sikre et dynamisk samspil mellem uddannelse og forskning, og

36

ligeledes var det ønsket at forenkle den overordnede ledelsesstruktur. I foråret 2010 blev den nye organisationsstruktur implementeret. Dette indebar etablering af et samlet ledelsesforum. De to afdelinger København og Aalborg fik begge en lokal institutleder, og forskningsprogrammerne blev erstattet af 6-7 forskningsgrupper.

I juni 2010 var IVA vært for Persuasive 2010 - The Fifth International Conference on Persuasive Technology - sammen med Oulu Universitet og Aalborg Universitet.

Konferencen blev holdt på Det Kongelige Bibliotek. Kulturminister Per Stig Møller åbnede konferencen, og Conference Proceedings er udgivet i den velestimerede serie LNCS på Springer Verlag.

Endelig skal nævnes yderligere en tilpasning af IVA’s organisation i 2010: IVA’s Kursus- og Konsulentafdeling blev nedlagt som selvstændig enhed ved udgangen af 2010, men planlagte aktiviteter gennemføres som udbudt, jf. IVA’s kursuskatalog, idet de fremover varetages som en integreret del af arbejdet i IVA’s øvrige enheder. Denne disposition er udtryk for en omprioritering i forhold til IVA’s formidlende aktiviteter – og altså ikke en reduktion. Forskningsformidling og vidensudveksling vil blive intensiveret fra 2011.

IVA ønsker sammen med Kulturministeriets andre uddannelsesinstitutioner at styrke den internationale udveksling i årene fremover. Dette arbejde foregår overordnet inden for rammerne af internationaliseringsbestræbelser under Kulturministeriets Rektorkollegium (KUR), og for IVA’s vedkommende specielt inden for den internationale iSchool-organisation; en international sammenslutning af universiteter, der arbejder inden for det informationsvidenskabelige felt. Aktuelt arbejdes der på dannelsen af en europæisk gruppe af iSchools med fokus på mulighederne for fælles-europæiske indsatser.

Forskere fra IVA har i det forløbne år været mere synlige i pressen og i den offentlige debat end nogensinde tidligere.

Det gælder generelt, men særligt kan nævnes Forskningens Døgn og et åbent seminar om Persuasive Design med over 200 deltagere. En decideret strategi for forskningsformidling er under udarbejdelse og vil blive en del af IVA’s samlede forskningsstrategi.

Hidtil har IVA som et led i overgangen til fuld universitær stillingsstruktur haft en overvægt af ph.d.-studerende, som samtidig var lektorer ved IVA. De fleste i denne gruppe har nu færdiggjort deres afhandling, og for at skabe ny dynamik på dette område og fremtidssikre institutionens forskning satser IVA derfor i de kommende år på at få flere ordinære ph.d.-studerende og at udvikle et egentligt ph.d.-studiemiljø.

Centralt på det nationale plan står samarbejdsaftalerne med Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, INSS, på Københavns Universitet og Aalborg Universitet, AAU. Disse aftaler er væsentlige elementer i den nye åbenhed og dynamik, som præger IVA’s uddannelsesområde. Samarbejdet mellem IVA og INSS har ført til sporskifte- og tilvalgssamarbejde, udveksling af gæste-studerende og udvikling af en fælles tilvalgsuddannelse.

Pr. 1. september kunne IVA som nævnt glæde sig over en markant fremgang i antallet af optagne studerende til uddannelsen. Den positive udvikling har imidlertid alene fundet sted i København, og der er behov for en indsats for også at øge ansøgertallet i Aalborg. IVA har nedsat en rekrutteringsgruppe, som arbejder på at styrke det samlede optag ved uddannel-

sen. Blandt andre generelle forhold indenfor uddannelsesområdet skal nævnes udfærdigelsen af dels en kommunikationspolitik og dels et årshjul for uddannelsessiden. Samtidig er der blevet organiseret faste teams for hvert semester, som befordrer både faglig og praktisk sammenhæng mellem de forskellige studieaktiviteter. Sideløbende er der arbejdet med pædagogisk kompetenceudvikling inden for et større projekt kaldet PUNK. Der arbejdes også med udvikling af studiemiljøet, bl.a. i forbindelse med projektet Fremtidens Studiebibliotek med støtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier.

IVA’s bachelor- og kandidat-studieordninger har gennemgået lettere revisioner, som både skulle reflektere de ændrede organisationsforhold og de nævnte pædagogiske udviklinger. For masteruddannelsen foreligger en ny studieordning med to toningsmuligheder. I efteråret 2010 opnåede IVA’s bachelor- og kandidatuddannelser at blive positivt akkrediteret.

I 2010 blev IVA’s aftagerpanel virksomt, og panelet forventes igennem det næste år at bidrage til IVA’s arbejde med at skabe uddannelse med blik for udviklingstendenser på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed. Nogle af de temaer, som panelet sammen med IVA vil arbejde med, er markedsførings- og rekrutteringsstrategier samt kandidaternes kompetencer set fra et uddannelses- og et arbejdsmarkedsperspektiv.

Sammenfattende har IVA i 2010 haft en betydelig fremgang, men også store organisatoriske udfordringer og tilpasninger.

Fremover skal IVA udvikle og grundfæste den ændrede identitet, som året 2010 på mange måder har bragt til syne. Dette skal bl.a. afspejle sig i fornyelser i studieordningerne og forskningen og i det daglige samspil mellem forskning, undervisning og administration. IVA skal ramme den rette balance mellem en nødvendig og ønskelig udvikling hen imod at være en institution, der uddanner kandidater til hele samfundet (og forsker i Informationsvidenskab og kulturformidling indtil højeste niveau), og en institution, der fortsat er den primære leverandør af medarbejdere og samspilspartnere til biblioteksvæsenet. Og så skal IVA sidst – men absolut ikke mindst – fastholde det nye og højere niveau for antallet af ansøgere til IVA.

Per Hasle, rektor, professor ph.d., Det Informationsvidenskabelige Akademi

Danmarks Biblioteker 2011 - nr. 2

37

LÆSERBREV

Danmarks Internationale Bibliotek!

Lad os få et internationalt bibliotek! Skal erhvervslivets konkurrenceevne styrkes, skal Danmark have et Internationalt Bibliotek. Dét mener BITA, Bibliotekarer i Tværkulturelt Arbejde, som nu foreslår Danmarks Biblioteksforening at bakke op om og medvirke til at sætte fokus på muligheden

TIL DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING Det er ved at gå op for regeringen, at vi ikke kan klare os alene med engelsk som fremmedsprog. Undervisnings- og videnskabsministeren har nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til en national strategi for fremmedsprog. Det er et arbejde, der har fået genklang i vide kredse og et vidnesbyrd om, at mange deler ministrenes synspunkt om, at sprogkompetencer giver indsigt i handelsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle sammenhænge, der vil styrke Danmarks erhvervs- og konkurrenceevne på den globale scene.

Set i det perspektiv giver det utrolig god mening også at bringe oprettelsen af et åbent internationalt bibliotek på banen. Derfor rettede BITA i efteråret 2010 henvendelse til kulturminister Per Stig Møller. Med det mål at åbne op for en debat om de ressourcer, der ligger i den kulturelle mangfoldighed. En mangfoldighed, som Danmark sprogligt, kulturelt og erhvervsmæssigt kan drage fordel af, ved at tænke sprog, politik, litteratur- og kulturproduktion ind i et internationalt og globalt samfundsperspektiv.

Danmarks Internationale Bibliotek!

De seneste mange års – helt nødvendige integrationsarbejde – har medført, at bibliotekerne er kommet længere og længere væk fra en kultur- og litteraturformidling, der rækker videre end det daglige biblioteksarbejde, hvor arbejdet med sprogligt og kulturel integration i det danske samfund er blevet det primære omdrejningspunkt for biblioteksbetjening af etniske minoriteter. At bibliotekernes arbejde med integration er nødvendigt og rammer en vigtig målgruppe, hersker der ingen tvivl om. Men vi bliver nødt til at gå på to ben, hvis vi vil understøtte regeringens bestræbelser på at klæde danskerne bedre på til en mere og mere globaliseret samtid.

Dét kan vi gøre ved målrettet at udveksle litteratur og kultur; ikke kun for de etniske minoriteters skyld, men fordi vi mener, det åbner vores hjerter og sind. Der er dog ikke tale om ren filantropi. Hvad vil det ikke kunne betyde for det danske erhvervslivs konkurrenceevne, hvis danske erhvervsfolk havde en stor og aktuel viden om ikke-vestlige kulturer. Og hvis man kunne begå sig bedre socialt f.eks. ved at kunne strø om sig med litteraturreferencer på serbisk, arabisk og urdu? Dét vil sætte nye standarder for, hvor belæste og vidende vi er som nation – en indsigt, vi kan udnytte både personligt og ved kultiveret samtale med omverden.

Desværre gik vi forgæves til kulturministeren. I hvert fald i første omgang. Og derfor vil vi med endnu større røst opfordre Danmarks Biblioteksforening til at bakke op om spørgsmålet og tage fat på debatten om et åbent internationalt bibliotek.

På vegne af BITA, en faggruppe under Bibliotekarforbundet Rubina K. Afzal, vicebiblioteksleder, Halsnæs Bibliotekerne

38

SIDSTE NYT Årsmøde 2010 slår alle rekorder!

Interessen for at deltage i Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i Helsingør den 9. til den 11. marts i år er et sandt tilløbsstykke. Lige før trykstart, med tre uger tilbage før årsmødet fløjtes i gang, har mere end 425 tilmeldt sig, og virksomheder står i kø for at udstille. Der er tale om en rekord, siger en tilfreds direktør Michel Steen-Hansen. Han finder det nu ikke så mærkeligt. Årsmødet, der har temaet “Biblioteket i 3D, det lokale, det nationale og det globale” stiller spørgsmålet: Hvad er bibliotekernes vigtigste opgaver i dag?

Onsdag den 9. marts er afsat til Repræsentantskabsmødet, mens bl.a. selve generalforsamlingen og internationale oplæg finder sted om torsdagen den 10. marts. Fredag den 11. stilles der skarpt på, hvordan Danmark bliver verdens bedste vidensamfund? Med bud fra både højre og venstre ved tænketankene CEPOS og CEVEA. DB Årsmødet er en enestående lejlighed til at drøfte bibliotekernes virksomhed og f.eks. nedskæringerne og mange andre aktuelle spørgsmål. Samtidig byder årsmødet på landets mest omfangsrige udstilling af produkter til bibliotekssektoren. “Og nok så væsentligt, det hele afvikles i en atmosfære af kultur med litteraturpriser, besøg på Kulturværftet m.m.”, afslutter direktøren, der ser frem til at møde landets kulturpolitikere, biblioteks- og forvaltningschefer og de mange andre delegater og samarbejdspartnere.

Omsider! DB til frokostmøde med kulturministeren Kritikken af kulturminister Per Stig Møllers ‘usynlighed’ på biblioteksområdet i medierne op til jul, omtalt i beretningen, førte til en invitation fra den konservative minister. DBs formand og direktør deltog fredag den 11. februar i et møde med ministeren sammen med lederne af centralbibliotekerne, Københavns og Aarhus biblioteker samt BF’s og BCF’s formænd.

“Der var tale om et uformelt frokostmøde, hvor vi meget indledende havde lejlighed til at møde ministeren og mere generelt informere Per Stig Møller om bibliotekernes udvikling. Der blev ikke talt om konkrete projekter, selvom vi naturligvis kort var inde over Folkebibliotekerne i vidensamfundet og bl.a. Danskernes Digitale Bibliotek. Nu lægger vi stridsøksen væk, og vi vil i Danmarks Biblioteksforening se frem til et konstruktivt samarbejde med kulturministeren fremover”, fastslår DBs formand, Vagn Ytte Larsen (A), til Danmarks Biblioteker efter mødet.

I mødet deltog også departementschef Karoline Prien Kjeldsen og afdelingschef Steen Kyed samt direktør for Styrelsen for Bibliotek og Medier, Jens Thorhauge.

Afsender: Danmarks Biblioteksforening. Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST ID: 42781