Danmarks Biblioteker nr. 1, 2018

Nr1. 2018

DANMARKS BIBLIOTEKER

SØNDERBORG: Multikulturhuset åbnet Uro på biblioteket – hvad handler det om • NOTA udflyttes til Nakskov FBS: Brugere og Kombit gør status • St. St. Blicher Årets Klassiker 2018 Mette Moestrup: Mit Drømmebibliotek • Montréal BAnQ kan det hele Leder: Kampvalg og gedigen politisk interesse for biblioteksdebatten

LEDER Forside: Sønderborg Multikulturhus før indvielsen den 3. november 2017.

Foto: Thomas Mølvig.

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 22 årg., nr. 1. februar 2018 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 2. 12 april 2018 Tidligere numre og artikler Se www.db.dk Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk/danmarksbiblioteker Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.100 ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, bibliotekschef, Aalborg Bibliotekerne og 2. næstformand, Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Inge Dines (A), Ikast-Brande, Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, John Larsen, Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg og Martin Lundsgaard-Leth, kultur- og biblioteksleder, Ikast-Brande

KAMPVALG OG GEDIGEN POLITISK INTERESSE FOR BIBLIOTEKSDEBATTEN Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Nu har alle de danske kommuner fået nye byråd, hvilket betyder, at bibliotekerne rundt om i landet har fået nye arbejdsgivere. Men det betyder også, at Danmarks Biblioteksforening skal have nyt repræsentantskab og forretningsudvalg. Og at der skal være valg til formandspost og de to næstformænd på Det Bibliotekspolitiske Topmøde den 12. og 13. april i Herning.

Den første del af valget har vi netop afsluttet. DB har nemlig afholdt valgmøder i alle fem regioner, hvorfra der skal vælges fem byrådsmedlemmer pr. region. Det har været positivt at opleve interessen for biblioteksområdet på valgmøderne. Der var tale om bred politisk interesse – fra Liberal Alliance til DF, og der var deltagelse fra Hjørring til Ærø.

Det betød, at vi i fire af de fem regioner oplevede egentlige kampvalg mellem de opstillede kandidater. Et par steder var der også omfattende debat og en livlig og intens valghandling. Det tolker jeg som en stigende politisk interesse for bibliotekerne og den betydning, de har for kommunerne. Men jeg vælger også at tolke det som en opbakning til Danmarks Biblioteksforening som den fælles politiske stemme for kommunernes biblioteker. Vi har således samtidig i år oplevet, at to nye kommuner har meldt sig ind i foreningen netop med den begrundelse, at sammen er vi stærkest, når vi skal udvikle fremtidens biblioteker.

Der er nok at tage fat på netop nu. Fra det mere overordnede perspektiv og f.eks. kulturministerens kommende analyse af det moderne bibliotek til dagsaktuelle fænomener som bl.a. uro i nogle af de selvbetjente ubemandede bibliotekstimer.

Et element har været helt tydeligt på alle valgmøderne nemlig bibliotekernes rolle med hensyn til at understøtte læsning og til at skabe flere læsere. Altså det, at biblioteket skal skærpe lysten til at læse i en tid, hvor bogen er ude for stor konkurrence fra en masse andre og mere visuelle medier, og hvor Tænketanken Fremtidens Bibliotekers nye undersøgelse viser, at stadig færre af eleverne i 3-6. klasse læser i deres fritid. Derfor er der politisk fokus på bibliotekernes rolle i at styrke læsningen som al lærings moder, samtidig med at fritidslæsningen skærper evnen til fordybelse, som forudsætning for forståelse.

Uanset om bogen er af papir eller digital.

Det klare politiske signal fra de regionale debatter er, at biblioteker skal styrke samarbejdet med forældre og skoler for at skabe mange flere lystlæsere blandt de unge. Ikke kun for samfundets, læringens og fordybelsens skyld, men også fordi det bare er fantastisk at læse den skønne litteratur.

Nu fortsætter anden runde af valget til repræsentantskabet. Valget i de fem regioner skal ifølge vedtægterne d’Hondtskes op og supplerende politiske repræsentanter findes. Og samtidig skal online valget af de faglige repræsentanter afsluttes. Det endelige resultat vil foreligge på topmødet.

På gensyn i Herning!

INDHOLD I Sønderborg har man, som i flere andre havnebyer, i en del år arbejdet med at nytænke byens gamle industrihavn – her med en Masterplan af den internationalt anerkendte, canadisk-amerikanske arkitekt Frank Gehry og store visioner. Nu også med Multikulturhuset, der slog dørene op for borgerne i november 2017: Med både nyt hovedbibliotek, kunstskole og tysk bibliotek. Læs artiklen og besøg Sønderborg – smukkere beliggenhed fås stort set ikke.

Danmarks eneste regionale biblioteks- og kulturforening, DB Region Midtjylland, har holdt generalforsamling og satte et nyt stærkt hold til de kommende års biblioteksudvikling. Regionen stiller samtidig med fem politikere til det igangværende valg til Danmarks Biblioteksforenings styrende organer.

Bogmøder og læseevents står højt på danskernes dagsorden. Og bibliotekerne engagerer sig landet over i en stadig voksende buket af bogbegivenheder, hvis de da ikke selv tager initiativ til dem. Se oversigten i dette nummer.

Hellen Niegaard

4

Aktuelt: DB Generalforsamling 2018 DB Fonden - ansøgningsfrist 28.2.18

5

Nyhedsklip: Hesseldahl til Gyldendal Museerne er en kæmpesucces NOTA flytter til Nakskov

6

Uro på biblioteket Hellen Niegaard

9

Fælles Bibliotekssystem (FBS) 2018 En introduktion

10

Københavns Hovedbibliotek og Køge Bibliotek om fordele og udfordringer ved det Fælles Bibliotekssystem

12

FBS sætter kursen mod videreudvikling Interview med styregruppeformand Jørgen Bartholdy Susanne Rasmussen

14

Multikulturhuset i Sønderborg åbnet Hellen Niegaard

20

Drømmen om det totale omnibusbibliotek Jens Thorhauge

22

På arbejde med IFLA Knud Schulz

24

Mit Drømmebibliotek kurateret Nanna Damsgaard-Larsen

26

Litteraturpriser 2018: Blixenprisen og Læsernes Bogpris

27

Årets klassiker 2018: St. St. Blicher Bog & Læseevents 2018

28

Konference om børns læselyst og læsekultur

29

Stærkt DB-valg i Region Midtjylland

30

Ud af vagten – et mobilt bibliotekstilbud Hanne Marie Knudsen

Multikulturhuset Sønderborg ligger lige ud til Als Sund

… 14

Montréal: Nationalbibliotek, arkiver og folkebibliotek under én hat … 20

Foto: Henrik Lüthke

Leder

Foto: Thomas Mølvig

2

Forfatter Mette Moestrup skaber sit Drømmebibliotek i Herlev

… 24

Side 27

BOG & LÆSEEVENTS 2018

A K T U E LT

Bibliotekspolitisk Topmøde og generalforsamling 2018

Dagsorden til Danmarks Biblioteks- Bemærk endvidere reglerne om stemmeret (vedtægternes § 10): forenings Generalforsamling:

Torsdag den 12. april

4. Valg af formand

1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Orientering om det af Repræsentantskabet godkendte regnskab

5. Valg af 1. næstformand

MCH Herning Kongrescenter

6. Valg af 2. næstformand 7. Indkomne forslag 8. Eventuelt.

Bemærk venligst, at forslag der ønskes fremmet til afstemning (dagsordenens pkt.

7), skal være Repræsentantskabet i hænde senest fire uger før generalforsamlingen, dvs. torsdag den 15. marts 2018 pr. mail til db@db.dk.

Forslag indsendes til sekretariatet, hvorfra det udsendes til generalforsamlingens deltagere senest 2 uger før generalforsamlingen.

Hver medlemskommune samt Sydslesvig råder over stemmer svarende til de fremmødte, dog maksimalt 7.

Fremmødte § 2, stk. 2 a-1-medlemmer (enkeltpersoner, ansat i medlemskommuner, medlemsinstitutioner og med lemsorganisationer) råder hver over 1 stemme.

Fremmødte § 2, stk. 2 a-2-medlemmer (øvrige enkeltpersoner, bortset fra studerende) er ikke stemmeberettigede.

Fremmødte § 2, stk. 2. b-medlemmer (institutioner/organisationer) råder hver over 3 stemmer.

Fremmødte § 2, stk. 2. c-medlemmer (f.eks. brugerråd) råder hver over 1 stemme.

Fremmødte § 2, stk. 2 d-medlemmer (studerende) råder hver over 1 stemme.

Fremmødte § 2, stk. 2 e-medlemmer råder hver over 1 stemme (pensionister).

Bemærk også, at der ikke kan stemmes ved fuldmagt. Stemmekort udleveres ved topmødebureauet.

DB FONDEN AF 2012 Formål Fonden kan give støtte til biblioteksfaglig dygtiggørelse og videreuddannelse i Danmark eller ved studierejser i udlandet. Støtte kan også i begrænset omfang ydes til uddannelse af unge og dygtige bibliotekarstuderende samt til uddeling af prisbelønninger til institutioner eller enkeltpersoner, der har ydet en særlig bemærkelsesværdig indsats for dansk biblioteksvæsen.

Ansøgningsfrist 28. februar 2018 Ansøgninger skal omfatte: Kort beskrivelse af formål, tidsramme, budget herunder angivelse af andre tilskudsansøgninger/ anden finansiering.

Intet ansøgningsskema.

Opnås tilskud forpligter man sig til afrapportering og regnskab senest 6 mdr. efter projektets afslutning.

Ansøgninger stiles til DB FOND af 2012 og sendes pr. mail til db@db.dk.

Danmarks Biblioteksforening, Farvergade 27D, 1463 København K 4

[NYHEDSKLIP...]

Hesseldahl til Gyldendal Spændingen er udløst. Forlagets mangeårige adm. direktør Stig Andersen afløses i foråret 2018 eller før af teaterchef på Det Kongelige Teater siden 2014, Morten Hesseldahl. Han har tidligere bl.a. været kulturdirektør i DR og før det i flere år ansat i forlagsbranchen.

De helt store opgaver og markedsudfordringer for den nye direktør og landets hæderkronede og største forlagshus, GylBiblioteksafgiften nu også for e-bøger.

Den 1. januar trådte en ny lov/bekendtgørelse i kraft, og i 2018 afsættes 4 procent af bevillingen til biblioteksafgiften til ebøger og netlydbøger. Beløbet vil blive opjusteret over de kommende år. Afgiften er en kulturstøtteordning (opr. i 1946) til dansk sprog og kultur og støtter forfattere m.fl., hvis værker benyttes på Danmarks folkebiblioteker og folkeskolens pædagogiske læringscentre. Tilskuddet opgøres efter bibliotekernes bestand. I 2018 drejer det sig om en samlet sum af 179,3 mio. kroner.

Gyldendal og Modtryk er igen med i eReolen.dk. Folkebibliotekernes online formidlingsservice af e-bøger omfatter titler fra flere hundrede forlag og sker via forskellige betalingsmodeller. Lånerne har i to år ikke haft adgang til Gyldendals bøger via ebogstjenesten, men fra 1. januar er

dendal, drejer sig om digitalisering af bogbranchen, nye distributions- og forretningsformer samt ændret kundeadfærd. ”Udfordringerne fra markedet og i større forstand fra den tid, vi lever i, gør, at vi måske skal tænke anderledes end tidligere, men det bør ikke forandre forlagets grundlæggende opgave: at udgive god, væsentlig og vigtig litteratur”, pointerede Hesseldahl selv ved offentliggørelsen af jobskiftet. det igen muligt. ”Markedet for e-bøger har forandret sig i de to år, vi ikke har været med. Nu er vi bedre rustet til at kunne agere hensigtsmæssigt på markedet. Vi har samtidig som koncern investeret kraftigt i at digitalisere store dele af vores bagkatalog”, siger Gyldendals forlagsdirektør, Elisabeth Nøjgaard.

NOTA udflyttes til Nakskov. Løkkeregeringens aktuelle udflytningsmanøvre omfatter også NOTA, tidligere Danmarks BlindeBibliotek. NOTA, landets nationalbibliotek for mennesker med syns- og læsevanskeligheder, rykker fra ydre Østerbro til Nakskov. Hvad det vil koste, og hvornår det sker, er det er umuligt at sige noget

Arkivfoto

om nu, oplyser NOTA-direktør Michael Wright til Danmarks Biblioteker.

Om denne udflytningsrunde 2, der omfatter fire statslige institutioner på kulturområdet, siger kulturminister Mette Bock (LA) bl.a.: ”Regeringen har en ambition om at skabe flere arbejdspladser uden for hovedstadsområdet. På Kulturministeriets område har vi valgt fire statslige institutioner – Det vil komme Bogense, Nyborg, Nakskov og Aarhus til gode.”

Den ene er NOTA, og man må så håbe, at dens tusindvis af brugere også føler sig tilgodeset.

Pudsigt nok rykker NOTA’s svenske søstervirksomhed MTM (Myndigheten för tillgängliga medier) nu tæt på København.

I en januar-udmelding oplyser Löfvenregeringen, at MTM skal omlokaliseres fra Johanneshov, Stockholm, til Malmø fra 2020.

Foto: Thomas Rahbek, Slots- og Kulturstyrelsen

Museerne er en kæmpe succes muntrende at høre Mette Bock give Henrik Tvarnø ret i, at museerne er en kæmpe stor succes”, lyder det i et nyhedsbrev fra Organisationen Danske Museer (ODM) den 30. januar.

ODM finder det også betryggende at erfare, at flertallet alene betragter de to forslag som visionsgruppernes springbræt for nye drøftelser om statens engagement i museerne.

Se visionsgruppernes forslag på https://kum.dk/temaer/visioner-for-fremtidens-museer /HN

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 6

Den enorme tillid, som både kommuner, fonde og turistsektoren viser det danske museumsvæsen ved at investere bredt og omfangsrigt i museerne, understreger deres succes. Det var der bred enighed om den 25. januar, hvor kulturminister Mette Bock (LA) havde samlet mere end 300 museumsfolk, fondsdirektører og kulturchefer fra kommunerne til debat om fremtidens museer og de forslag til ny tilskudsstruktur, som to visionsgrupper på ministerens foranledning er kommet med.

Det ”kører fantastisk godt for museumsdanmark”, mente A. P. Møller Fondens direktør, Henrik Tvarnø, og ”det var stærkt op-

5

A K T U E LT

URO PÅ BIBLIOTEKET Fænomenet kommer og går og har gjort det siden biblioteket midt i 1960’erne for alvor udviklede sig til mere end et tys-tys sted. Lige nu oplever en voksende andel af landets biblioteker problemer angiveligt som følge af tilbuddet om at benytte biblioteket i de selvbetjente timer. Det er dog ikke hele forklaringen.

At uro flere steder kan forpeste dagligdagen for brugere og medarbejdere i biblioteket viser to nye undersøgelser fra henholdsvis Bibliotekarforbundet og Slots- og Kulturstyrelsen.

Det er der flere grunde til, og ikke alene fordi et bibliotek med åben adgang uden betjening i dagens ydertimer kan være lokkende for unge uromagere. Andre forhold spiller også ind og de handler om hjemløse uden et sted at være og psykisk syge med uforløste kontaktbehov o.l.

“Vagtværn og folkebiblioteker harmonerer dårligt”, lød det i en artikel i Berlingske den 5. februar i år. “I takt med at bibliotekerne har fået længere og ubemandet åbningstid, er der kommet mere uro og ballade på biblioteket, viser en ny undersøgelse fra Slots- og Kulturstyrelsen”, skrev journalist Jens Beck Nielsen.

Han omtalte bl.a., hvordan Christianshavns Bibliotek i København efter en periode med lukning af de selvbetjente aftentimer kan åbne igen, men nu med ‘runderinger af Rådhusvagten’, en situation også andre københavnske biblioteker har oplevet.

Bladet har bedt Kent Skov Andreasen og Kirsten Boelt, chefer for bibliotekerne i Aalborg og Odense, fortælle om situationen hos dem. Og om hvad de gør for at modvirke sådanne tendenser.

Oplever I mere uro end tidligere og hænger det sammen med de selvbetjente timer?

Kent Skov Andreasen, biblioteks- og borgerservicechef i Odense: “Vi har et nyåbnet hovedbibliotek i den centrale bydel i forbindelse med banegårdskomplekset.

Derfor har vi været bekendt med uroproblemer over tid. I forbindelse med en renovering og genåbning har vi ikke oplevet

6

problemer endnu. Vi ser det ikke som et fænomen, der er forbundet med ubemandede timer.

Vi har to mindre lokalbiblioteker, hvor vi har delvis selvbetjening. I det ene har der været tale om en enkelt psykisk syg person, der har været truende og en mistanke om ‘varmestue’ for en hjemløs. Men intet hærværk på nogen af stederne. I sagen om den psykisk syge kvinde blev myndighederne kontaktet, og vi lukkede ned en enkelt weekend, så der ikke skulle ske noget. I Odense er det over tid særligt hovedbiblioteket, hvor vi – dog ikke konstant – har oplevet perioder med grupper af få unge med støjende adfærd afledt af hovedbibliotekets placering midt i byen sammen den centrale banegård og busterminal tæt på.”

Kirsten Boelt, bibliotekschef i Aalborg: “I Aalborg har vi ikke oplevet nogen særlig stigning i uro-/konfliktniveauet. På trods af at alle vores biblioteker, inkl. hovedbiblioteket, er selvbetjente i en del af åbningstiden. Vi har dog for at modvirke eventuel uro justeret indretningen på enkelte af vores selvbetjente biblioteker således, at der er godt udsyn i forhold til vores videoovervågning og sådan, at der ikke er ikke nogen ‘skjulte steder’ i de selvbetjente biblioteksrum. Desuden har vi løbende lavet mindre justeringer af åbningstiden for på den måde at minimere uhensigtsmæssig brug af biblioteksrummene.”

Hvem skaber især uro i Odense?

“Grupper eller enkeltpersoner. De er dels blevet bortvist og/eller har fået karantæne, hvis de ikke efterkom personalets anvisninger. I grovere tilfælde er en fælles centervagt tilkaldt. Det er dog blevet aftagende over tid. Vi oplever p.t. færre uroproblemer, end vi tidligere har gjort.

I et enkelt lokalbibliotek har det været nødvendigt med en langvarig, sammenhængende indsats, hvor også det lokale politi har været kontaktet ad hoc. Igen har der været tale om urolig, støjende eller truende adfærd. Ikke hærværk i større omfang.

I et andet lokalbibliotek, der drives sammen med en folkeskole med en specialindsats for elever med borderline adfærd, har vi dog i flere tilfælde oplevet akutte tilfælde af ‘intent’ hærværk, når et barn er gået amok i biblioteket. Men det er vist meget atypisk – og har mere med det lokale skolematch at gøre end det, man normalt opfatter som problemer fra det omgivende lokalmiljø”, fortæller Kent Skov Andreasen.

En vigtig pointe er ifølge Odenses chef, at man ikke alene men i mindre omfang også af denne grund lokalt ikke arbejder med fuldstændig selvbetjente biblioteker.

Odense har som nævnt to lokalbiblioteker, som er ubetjente i en del af tiden og i weekends. Derudover arbejdes der i hovedbiblioteket med såkaldt ‘Gule åbningstimer’, som man også vil introducere til de store lokalbiblioteker. “Det vil sige, at ydertimerne er bemandet med et mindre hold oplærte studentermedhjælpere, der varetager hjælp og opsyn (ikke betjening) med stor succes. Et helt ubemandet bibliotek er sjældent en rar oplevelse. Men man kan komme rigtig langt også i forebyggelse for en billig penge.

Det undrer mig, at ikke flere biblioteker opererer med den model, der både er tryghedsskabende og billig”, slutter han.

Hvordan med Aalborg?

I Aalborg har man i forhold til unge ballademagere opbygget et nært samarbejde med SSP, opsøgende indsatser og fritidsog ungdomsklubber. “Både politi og soci-

U R O PÅ B I B L I O T E K E R N E

til, at problemerne som hovedregel kan håndteres hurtigt og af relevante faggrupper. For os som bibliotek og i forhold til vores samarbejdspartnere har det været vigtigt, at jeg som ledelsesmæssig ansvarlig samt vores koordinator for biblioteksbetjentene er faste og gennemgående kontaktpersoner, som håndterer sagerne på alle vores biblioteker.

Vi følger løbende, hvad der sker på de ubetjente biblioteker. Der er overvågning, og personalet har en god finger på pulsen. Vi har på Grønlands Torv, som ligger i et uroligt hjørne af kommunen, en gruppe unge mennesker, der hygger sig lige lovlig meget på biblioteket. Her har vi en aftale med beredskabscentret, der runderer på biblioteket, og et godt samarbejde med andre institutioner i området.”

Hvad er jeres råd til biblioteker, der rammes af uro?

“Reager konsekvent og ha’ en fast procedure for, hvornår der skal gribes ind. Lav interne retningslinjer for at kolleger hjælper kolleger i akutte situationer”, fremhæver Kent Skov Andreasen. Det er Kirsten Boelt ikke uenig i, og hun peger samtidig på et andet vigtigt aspekt – kontakten til de potentielle unge uromagere: “Vi planlægger at lave aktiviteter for de unge, meget aktive mennesker, at gå mere i aktiv dialog med gruppen og fortsætte det gode samarbejde med SSP, politi, fritidscenter mm.”

Foto: Jens Beck Nielsen

Kirsten Boelt forklarer uddybende: “Et par af vores bybiblioteker ligger i belastede boligområder, og et bibliotek har en stor varmestue lige i nærheden. Vi har dog også her stort gavn af vores tætte samarbejde med gadesygeplejerske, bostøttemedarbejdere, opsøgende demenssygeplejersker, gademedarbejdere, Udsatterådet, varmestuer, opholdssteder og ikke mindst politiet.

Et velfungerende og åbent kommunalt og tværgående samarbejde er for os nøglen

HELLEN NIEGAARD

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 1

alarbejdere gør meget ud af at være synlige især på hovedbiblioteket. Vi oplever dog en stigning af hændelser relateret til psykisk syge og hjemløse, herunder især østeuropæiske hjemløse. Denne stigning er proportional med den generelle stigning af antal udsatte og hjemløse borgere.

De hændelser, vi oplever, har særlig tilknytning til biblioteker med mange udsatte borgere i nærmiljøet. I midtbyen, hvor hovedbiblioteket ligger, er der en stor koncentration af udsatte borgere.”

■ Håndfaste og helt konkrete initiativer til at modvirke og løse op for uhensigtsmæssig uro. Men naturligvis langt fra alene en løsning på de særlige problemer, der opstår på grund af et stigende antal hjemløse samt psykisk syge. Her handler det i virkeligheden om en utilstrækkelig social indsats og kalder på samarbejde og helhedstænkning hos både myndigheder og på tværs i kommunen – og i sidste ende om den førte socialpolitik.

7

BY G G E N Y T

8

A K T U E LT

Foto: Kombit

Det Fælles Bibliotekssystem ved indgangen til 2018 For få år tilbage gik en lang række kommuners biblioteker sammen om at udvikle en kravspecifikation for et nyt Fælles Bibliotekssystem for både folke- og skolebiblioteker (PLC). I 2017 blev det nye Fælles Bibliotekssystem (FBS) reelt udbredt til alle landets kommuner. Kun Sønderborg mangler, men går over i 2018.

A

lfa og omega for effektive IT-systemer rent driftsøkonomisk er ikke blot god funktionalitet, men som bekendt også solid performance. Det vil bl.a. sige få klik pr. opgave og hurtige svartider. Det gælder for private som offentlige virksomheder. I en privat virksomhed sættes ligefrem lighedstegn mellem indtjening og få klik plus (lyn)hurtig svartid. Hvilken funktionalitet giver landets nye bibliotekssystem, og hvordan er dets performance? Det ser de følgende artikler på.

Det har været et lidt barskt år for de mange biblioteker, da de i 2017 oplevede uhensigtsmæssigheder med det nye fælles bibliotekssystem i et sådant omfang, at virksomheden Systematic, der i dag står bag systemet, må betale bod.

Danmarks Biblioteker har bedt et par af de nyere brugere af systemet fortælle om deres aktuelle indtryk af det. Og bedt Kombit, Kommunernes IT-fællesskab, der sammen med bibliotekerne står bag FBS, også kaldet Cicero og ejet af virksomheden Systematic, om at belyse baggrunden for FBS og de forbedringer af biblioteksservicen og -virksomheden, som det nye system tilbyder. Og endelig fortælle om driftsstarten og dens udfordringer samt planer for videreudvikling. /HN

>>>

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 1

I nyhedsbrev til brugerne i december 2017 udtrykker projektleder for FBS, Jesper Munch Jespersen, det således: “Driften af FBS har været udfordret i flere omgange på grund af for lange svartider dels i FBS og dels i Databrønden. I første omgang iværksatte vi tidligt på året en handlingsplan for FBS for at sikre acceptable svartider. Derudover anskaffede vi i midten af au-

gust et nyt driftsmiljø, som vi havde store forventninger til. Disse forventninger er dog desværre ikke helt blevet indfriet, da der siden har været store problemer med performance efter download af klienter, databasefejl mm. Det er naturligvis uacceptabelt, og jeg forstår godt den frustration, som der gives udtryk for blandt biblioteker og skoler. Jeg vil gerne understrege, at leverandøren Systematic fuldt ud har anerkendt, at situationen er og har været uholdbar, og at de tager problemerne meget alvorligt.” Han oplyser, at Systematic efter aftale med Kombit, har udarbejdet og iværksat en plan, der skal føre til bedre drift.

9

AKTUELT

Om fordele og udfordringer ved det nye Fælles Bibliotekssystem...

Københavns Kommunes Biblioteker Pia Schack Pedersen, Administrationschef, Økonomi og HR, Hovedbiblioteket og Biblioteksudvikling terialestyringssystem og de mange ændringer, der skal til for at få system og arbejdsgange til at matche hinanden og få bare nogle af de fordele genoprettet, som vi havde før FBS. Vi mangler integration til økonomisystemet, så vi kan styre/kontrollere materialeindkøb og borgernes gebyrer. Det betyder meget i en kommune som København at få det meget snart, da vi taler om store beløb i millionklassen.

Vi har en omlægning i gang i forhold til at udsende SMS-beskeder til borgerne, da vi opdagede en stigning i omkostningerne bl.a. på grund af meddelelser, der blev udsendt ved sletning af reservering f.eks. uafhentede reserveringer.

Foto: Flickr.CC

1. Hvad er fordelene ved det nye system?

Fordelen er det nemt intuitive system for borgerne, så de mærker mindst mulige ændringer, og det er let at håndtere på basisydelser for medarbejderne.

Vi håber på sigt at kunne se fordelene ved et fælles system for biblioteker og skoler.

For København, der kun har været på siden november 2017, er der ellers ikke de store fordele, da kommunen havde et mere udviklet system på funktionalitet på flere områder i DDE Libra.

2. Hvad er udfordringerne?

At vi står med et basissystem, der ikke er helt ‘færdigt’. Især den manglende historik i søgningerne og muligheden for at tage oplysninger med fra billede til billede giver besvær i betjeningen af brugerne.

Vi er ved at tilpasse vore arbejdsgange,

10

som er blevet tungere og rulle nogle af de tilpasninger til et mere udviklet system tilbage til en almen standard. Det giver merarbejde og forsinkelser og i nogle tilfælde et forringet resultat med meromkostninger. Katalogisering er et eksempel med både merarbejde og omkostninger.

Der er også en udfordring ved visningen af biblioteksoplysninger på vores hjemmeside. Vi forventer en stor grad af selvbetjening i bibliotekerne, men nu skal der et ekstra klik til for at hente oplysninger om, hvor bogen står på biblioteket. Det bør blive løst med næste udgave af DDB CMS, så den venter vi på med længsel.

3. Status – hvad er I i gang med lige nu ift. implementering og drift?

Vi er stadig i gang med at få integrationerne på plads bl.a. til vores Intelligente Ma-

Vores profiler på materialerne er under omlægning til DBC-standard, det kræver bestilling af opgaven hos DBC, som vil forsøge at prioritere hurtigst muligt.

4. Har I ønsker til fremtidig udvikling – særlige funktionaliteter?

Som nævnt ovenfor – integration til økonomisystemet. Tilretning af data i katalogsystemet. Færre klik, lettere arbejdsgange med færre manuelle processer bl.a. ved fjernlån. Samt stabilitet med kortere svartider.

FBS LIGE NU

Målet med FBS er at skabe én fælles, enkel og moderne systemløsning på tværs af folke- og skolebiblioteker over hele landet.

Køge Bibliotekerne Jytte Dahl, Bibliotekschef 1. Hvad er fordelene ved det nye system?

FBS er godt for bibliotekerne og dermed for borgerne – især på sigt.

Muligheden for at genbruge store dele af infrastruktur fra DDB (Danskernes Digitale Bibliotek) gavner både økonomi og funktioner.

Systemadministrationen er enklere og ressourcebesparende, ligesom nye kolleger i bibliotekerne nyder godt af, at FBS er mere intuitivt opbygget.

Via FBS har alle kommuner samme system, som dermed taler bedre sammen.

Ved at trække på databrønden, skal vi ikke vedligeholde poster hver især.

Fælles søgesprog i FBS og DDB-CMS kan styrke medbetjening frem for servicering.

Foto: Køge Bibliotek

2. Hvad er udfordringerne?

Arbejdsgangene i FBS er stadig tidsmæssigt tunge og mangler fokus på effektivitet.

Ustabil drift både fra databrønd (DBC) og fra FBS (Systematic) har været mærkbart uhensigtsmæssig for borgerne – driftsstabiliteten er dog blevet bedre.

Omstændelige arbejdsgange og mange klik i de daglige rutiner går ud over brugervenlighed og fleksibilitet. Automatiseringen i FBS levner ikke plads til håndtering af de mange undtagelser, som hverdagen er fuld af, fordi systemet er meget låst.

Efter først at være blevet konverteret i oktober 2017, er vi stadig optaget af tilretning af arbejdsgange til systemet – og ind imellem også forsøg på det omvendte, hvor det er muligt og bedre.

Næste implementeringsstep er integration af fakturadelen til økonomisystemet.

Det vil vi, selv om andres erfaringer med processen ikke fremstår så lovende.

Men selvfølgelig handler det også overordnet om nye måder at tænke bibliotek på i en digital verden. Her vil muligheder for let berigelse af metadata til både digitale og fysiske materialer i databrønden være gavnlig for søgevenligheden og brugervenligheden, da søgbarheden kan forøges og kobles tættere til såvel medarbejdernes faglige viden, arbejdsgange og brugerbehov som konteksten for den digital formidling.

4. Har I ønsker til fremtidig udvikling - særlige funktionaliteter? Ændringsønskeportalen bugner, og der er fortsat også rigtig meget fejlretning at følge op på. Umiddelbart er opnåelse af tidligere funktionalitet og smidighed – forstået som større fleksibilitet i forhold til variationer i arbejdsgange – vigtigere end flere ønsker om ny funktionalitet.

>>>

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 1

Vi mangler tidligere funktionalitet på f.eks. materialeplejedelen og statistik samt større integration mellem de forskellige moduler.

3. Status – hvad er I i gang med lige nu ift. implementering og drift?

11

INTERVIEW

Det Fælles Bibliotekssystem sætter kursen mod videreudvikling I november tog kommune nr. 96 Fælles Bibliotekssystem (FBS) i brug. Dermed kan fokus nu rettes mod konsolidering og videreudvikling, mener styregruppeformand for FBS, Jørgen Bartholdy.

V

ed udgangen af 2017 havde folke- og skolebiblioteker i 96 danske kommuner taget Fælles Bibliotekssystem (FBS) i brug. Dermed er den store fælles IT-satsning på biblioteksområdet næsten færdigudrullet efter seks års arbejde med specificering, udvikling og udrulning i kommunerne. FBS har erstattet de forskellige løsninger, som kommunerne hidtil har gjort brug af, og af de kommuner, der har valgt at tilslutte sig løsningen, er det nu kun Sønderborg, der endnu ikke har taget den i brug. Det sker i foråret 2018.

Det var en række kommuner, heriblandt København, Aarhus, Esbjerg, Herning, Horsens og Ishøj, der i sin tid satte gang i arbejdet med at få udviklet en ny fælles biblioteksløsning, der kunne dække både folke- og skolebibliotekerne. På samme vis var mere end 30 kommuner involveret i udviklingen af kravspecifikationen og sørgede for at få opbakning til løsningen i det kommunale landskab.

virksomheden Systematic, og da væsentlige udfordringer gjorde det nødvendigt at skubbe idriftsættelsen i flere omgange. Og senest har biblioteker over hele landet oplevet problemer med blandt andet svartider. Alligevel mener Jørgen Bartholdy, at FBS både var og er en rigtig god idé: “Målet med FBS var, at vi skulle have én fælles, enkel og moderne løsning på tværs af folke- og skolebiblioteker over hele landet. Vel og mærke en løsning, hvor der er fokus på økonomien, og hvor det er kommunerne, der styrer udviklingen. Og det har vi fået. Men ja – naturligvis har det da kostet noget blod, sved og tårer på vejen.”

Blandt de klare fordele ved den nye løsning nævner Jørgen Bartholdy, at bibliografiske data i det nye system hele tiden er opdateret, hvor det i de gamle løsninger oftest kun skete en gang i døgnet. Desuden mener han, at den fælles løsning mellem skole- og folkebiblioteker giver helt nye muligheder for samarbejde på tværs.

Kommunernes løsning Det er altså kommunerne, der har siddet for bordenden hele vejen gennem udviklingen af FBS, og sådan er det stadig. FBS’s øverste myndighed er nemlig styregruppen, som består af otte kommunale repræsentanter, der er direkte valgt af de kommuner, der har tilsluttet sig løsningen. Og hos styregruppeformand Jørgen Bartholdy, er der naturligt nok stor glæde over, at FBS nu er i drift i næsten alle kommuner: “Vi er selvfølgelig meget tilfredse med at have nået denne milepæl og have fået FBS i drift over hele landet”, fortæller Jørgen Bartholdy, som udover at være styregruppeformand for FBS også er biblioteks- og borgerservicechef i Skanderborg. Han fortsætter: “Det har været en stor opgave at få sat FBS i drift i så mange kommuner, hver med deres erfaringer og med forskellige måder at gøre tingene på.

Men jeg synes alt i alt, at vi er kommet godt i mål.”

Fageksperter rådgiver FBS-styregruppen Nu, hvor udrulningen næsten er vel overstået, retter det primære fokus sig på at konsolidere og forbedre løsningen. Her er det vigtigt for Jørgen Bartholdy at pointere, at FBS’ styregruppe ikke isolerer sig, men i vid udstrækning gør brug af både resultaterne fra den årlige brugertilfredshedsundersøgelse og fageksperter.

Til at hjælpe sig har styregruppen blandt andet et videreudviklingsudvalg, der har til opgave at analysere og prioritere de ændringsønsker, der kommer ind fra kommunerne, ligesom eksperter på forskellige områder bliver brugt til at kvalificere styregruppens beslutninger. Og som noget nyt bliver der nu nedsat et advisory board med deltagelse af repræsentanter fra skolesektoren i kommunerne. Det skyldes et ønske om at skabe en tættere relation mellem skoler og biblioteker: “Der er ingen tvivl om, at en af udfordringerne vi har i FBS er, at det tætte samarbejde mellem folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre (tidl. skolebiblioteker, red), som løsningen på sin vis er bygget til, endnu ikke er en realitet i rigtigt mange kommuner. Og derfor har vi brug for skolefolk til at fortælle os, hvordan vi bedre understøtter dem i deres hverdag.”

Blod, sved og tårer på vejen Ligesom så mange andre IT-løsninger før denne har FBS gennem tiden mødt nogle bump på vejen. Blandt andet da den oprindelige vinder af opgaven, Dantek, undervejs blev opkøbt af 12

Genvejstaster og forbedrede svartider i 2018 Blandt de konkrete forbedringer, der kommer i første halvdel af 2018, er flere genvejstaster. De skal gøre det mindre nødvendigt

FBS LIGE NU

Foto: Kombit

at arbejde med mus og har været meget efterspurgt blandt musearmsplagede brugere.

Desuden fortsætter arbejdet med at forbedre driften af FBS, der i perioder har været plaget af for lange svartider. Noget der også kunne aflæses i brugerundersøgelsen for 2018. Her har projektet været udfordret af, at mens nogle problemer skyldes selve systemet, ligger andre gemt i de koblinger, der er til andre løsninger – f.eks. kommunens egne løsninger eller Databrønden, hvor oplysninger om f.eks. materialer trækkes fra. Men både tal og beretninger fra kommunerne tyder på absolut positive takter ved udgangen af 2017.

SUSANNE RASMUSSEN Kombit

Det er KOMBIT, der på kommunernes vegne har stået bag indkøbet af Fælles Bibliotekssystem (FBS). KOMBIT er ejet af kommunerne og står bag indkøb af en række kommunale IT-løsninger, herunder de løsninger, der er del af det samlede fælleskommunale monopolbrud, der fulgte efter salget af KMD.

FBS og Cicero Kært barn har mange navne, og Fælles Bibliotekssystem (FBS) bliver ofte også kaldt Cicero.

Det skyldes, at FBS er bygget på Systematics program Cicero.

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 1

Og samlet set er det en optimistisk styregruppeformand, der til april skal på sit andet årsmøde og fremlægge årsrapport for kommunerne: “FBS er et ambitiøst og visionært projekt, og vi skal huske at klappe hinanden på skulderen for, at vi havde modet til at stå sammen og skabe forandring. Enhver forandringsproces er hård, men den er nu ved at være godt overstået, og vi kan begynde at se fremad og høste gevinsterne.”

Kommunernes IT-fællesskab bag FBS

13

SØNDERBORG

MULTIKULTURHUSET ÅBNET Foto: Hanne Ida Helstrup Knudsen

B I B L I O T E K S BY G G E R I

Fra godt brugte rammer og en lidt diskret placering på Kongevej er Sønderborgs hovedbibliotek rykket til byens bedste beliggenhed – ned på havnen, hvor kommunen er i færd med at virkeliggøre Frank Gehrys masterplan for området.

“Vi har nu fået nogle helt fantastiske faciliteter for kultur og kunst. Det er helt vildt, og jeg bliver lidt rørt. Det her er et løft for Sønderborg som kulturby, så vi kan gøre os attraktive for de unge og de tilflyttere, vi kæmper for at tiltrække. Omkring årtusindskiftet var det her en tidligere industrihavn. I dag rejser Byens Havn sig fra jorden med hotel, kollegium og erhvervsbyggeri”, lød det fra en glad borgmester Erik Lauritzen (A) fredag den 3. november 2017.

Folk stod i lange køer ved Multikulturhuset på havnen for at komme ind klokken 14, hvor Sønderborg Kommune indviede det nye 3-delte kulturtilbud omfattende Biblioteket Sønderborg, Sønderjyllands Kunstskole, Deutsche Bücherei samt caféen Hav a Java.

2008, da den internationalt anerkendte arkitekt, Frank Gehry, kunne præsentere sin masterplan for havneområdet.

At hovedbiblioteket kunne placeres på havnen nævntes første gang som en mulighed tilbage i december 2007 under en lokal bibliotekskonference om fremtidens service, hvor en første vision for et nyt hovedbibliotek på havnefronten blev formuleret.

Siden fulgte flere visionskonkretiseringer herunder med relation til ProjectZero om bæredygtighed og smart city-principper, og i 2015 blev en arkitektkonkurrence vundet af Hoffmann, AART architects og ZENI arkitekter. Endelig for godt halvandet år siden blev første spadestik taget, fortæller stadsbibliotekar Carsten Nicolaisen, da Danmars Biblioteker besøger Multikulturhuset sidst i januar.

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed Det bliver simpelthen ikke bedre. Bibliotekets nye adresse på Nørre Havnegade 15 er ganske enkelt misundelsesværdig. Multikulturhuset ligger på kajen ud til Als Sund med direkte udsigt over til Alsion og SDU og med et enestående kig mod Kong Christian d. Xs Bro, Sønderborg Slot og Sønderborg Bugt lidt længere væk. Placeringen omtrent forrest på kajen og broen forbinder bykernen og stationen på Alsion-siden. I Sønderborg har man, som rigtig mange andre danske havnebyer, allerede en del år arbejdet med at forvandle en nedslidt erhvervshavn til en ny, moderne bydel. En proces, som for alvor blev kendt viden om i

Enkelte kredse har undervejs givet udtryk for bekymring i forhold til at rykke kommunens hovedbibliotek ned på havnen.

“De finder heldigvis vej”, fortæller Hanne M. Sørensen, bibliotekets souschef og leder af Voksenafdelingen. For dem, der har svært ved at gå eller cykle i det kuperede byterræn, standser byens gratis shuttle-bus, der kører mellem rådhus og andre offentlige tilbud som f.eks. gymnasie og ungdomsboliger.

Netop mange unge er begyndt at holde til på biblioteket. Både Carsten Nicolaisen og Hanne M. Sørensen er meget begejstrede for udviklingen: “Vi havde simpelthen ikke de sidde-, arbejds-

Een af Danmarks smukkeste biblioteksudsigter. Langs AART-bygningens højtbeliggende stueetage er etableret et stort terrasseplateau, hvor man kan slappe af med en kop kaffe fra caféen og med plads til at afholde udendørs biblioteks- og kulturarrangementer.

SØNDERBORG

Kig til Alsion.

og opholdstilbud i det gamle hovedbibliotek, som vi har nu. Her er 3-4 gange flere pladser – over 300 plus pladser i sal og mødelokaler.”

Modigt og ambitiøst Lød skudsmålet for politikerne bag beslutningen om at transformere havneområdet med Frank Gehry i hånden og ved hjælp af biblioteket som daglig brugergenerator. Biblioteket Sønderborg havde inden flytningen fra Kongevej ca. 1.000 daglige besøgende og har nu mellem 1.500-1.600.

En tur rundt i hele huset kan passende starte med besøg i børnebiblioteket, der med eget orangeri ligger i pakhusets stueetage. Herfra krydses tilbage til AART-bygningens godt seks meter højloftede grundetage, der ud over lounge og caféområde mod kajen også omfatter aviser, tidsskrifter og bl.a. musik og kunst foran henholdsvis udstillingssalen og multisalen med plads til ca. 180 siddende. Det store hovedrum brydes op af en Rotunde med indskudt niveau. I dens stue ligger bl.a. caféens bagland og lydstudie, mens dens øverste dæk især er for de unge. Fra stueniveau er der i øvrigt åbent kig op mod voksenafdelingen på den egentlige førstesal, hvis ydre biblioteksbalkon ikke alene har en enestående udsigt, men også må være landets længste.

16

Indvielsesstemning under de gamle tømmerkonstruktioner.

På pakhusets 1. sal holder Deutsche Bücherei – det tyske mindretals bibliotek – til. Og her er det tydeligt at se ved vinduerne, hvordan man så at sige har bygget ‘et nyt hus’ inden i pakhuset.

De fine gamle tømmerkonstruktioner giver sammen med udsynet til havnen en helt særlig maritim stemning. Fra trapperummet ledes vi op på de øverste etager. Her findes – forskudt ud over de to huse – Kunstskolens administration, atelierer og undervisningsrum samt bibliotekets administration og flere mødelokaler. Studerende og andre er velkomne til at slå sig ned over alt – alene eller i grupper – og benytte bibliotekets wi-fi adgang. Mødelokaler reserveres via bookingsystem. Ekspedition og sortering sker i to niveauer – stuen og kælderetagen, der også rummer magasin.

Klassisk med digitalt twist AART designers hos AART architects har stået for indretning og inventarvalg. Modsat flere andre nyere biblioteksbyggerier er man i dette nye hovedbibliotek ikke i tvivl om, at det moderne bibliotek også er trykte bøger. Der er mange af dem. Flere steder i fem hylders højde, selv om man naturligvis inden flytningen frasorterede ukurant materiale. Som en understregning af dette klassiske element har man overalt valgt egetræsreoler. Det vil si-

B I B L I O T E K S BY G G E R I

Foto: Hanne Ida Helstrup Knudsen

Farvevalget er generelt træ og havets nuancer. Det gælder også gulvbelægningen; den varierer fra særlige tæpper og linoleum til Dinesen planker i pakhuset; belægningen er skabt med enkelte indlagte ’pixelerede’ gulvdekorationer. Foto: Thomas Mølvig.

Det gamle murværk ses bag nye vinduer.

Info-point.

Visionen: Byens samlingssted for kultur og kreativitet Multikulturhuset forbinder by med vand, fortid med fremtid, kultur med læring og mennesker med mennesker. Husets særlige konstruktion, tre partnere og caféen skaber nye og unikke rammer om kultur og kreativitet baseret på en vision om det udvidede kulturbegreb og et nyt fælles samlingssted. Det handler om kultur, viden, demokrati og møder, der åbner for nye indsigter og oplevelser til gavn, glæde og inspiration for Sønderborgs borgere og besøgende.

Multikulturhuset tilbyder i alt 323 siddepladser, hvortil kommer 234 pladser fordelt på Salen og de fire mødelokaler. Huset er en sammenbygning af det 100 år gamle Ewers Pakhus på 1.200 kvadratmeter og 4.300 kvadratmeter nybyggeri. Kunstskolen råder over ca. 450, det tyske bibliotek ca. 200. Resten anvendes til fællesareal samt bibliotek, café og mødefaciliteter.

Projektet er udført i totalentreprise af Hoffmann, AART architects, ZENI arkitekter og NIRAS. Alexandra Instituttet vandt det digitale udbud. Pluskontoret har været procesleder og assisterende bygherrerådgiver med fokus på arkitektur.

Multikulturhuset drives af de selvstændige institutioner: Sønderborg Hovedbibliotek, Sønderjyllands Kunstskole og Deutsche Bücherei.

Sønderborg Kommunes afdeling for Service og Ejendomme varetager bygningen, mens biblioteket håndterer dens bookingsystem (mødelokaler). Caféen drives af Fazer Food Services Danmark, hvis køkken bruger mellem 30-60% økologiske råvarer.

Effektfulde blå lyskilder, her i Deutsche Bücherei.

17

SØNDERBORG

Den store skærm-installation: Interaktiv historie og byudvikling.

Foto: Hanne Ida Helstrup Knudsen

dre steder er opsat skærme, der via central styring formidler nyheder, andet indhold og bogtitler. I nybygningens nordlige del, på væggen ind mod henholdsvis udstillingssal og den store møde- og aktivitetssal, indbyder en kæmpe skærm-installation til, at man går på tidsmæssig opdagelse i Sønderborg via fire nedslag: 1900 – 1920 – 1945 – 2000 og frem. Installationen er under udvikling og skal bl.a. også formidle den nye kommuneplan; på sigt vil borgerne få mulighed for at tilføje egne data, fotos mv.

Huset har kostet 109 mio. kroner. A. P. Møller Fonden har doneret 14 mio. kroner til byggeriet; halvdelen til de digitale løsninger og halvdelen til ombygning af Ewers Pakhus og stueetagens vægbeklædning af gedigne lameller i egetræ.

Modernisme møder historien

Blå/grå farver er gennemgående.

ge kun i det ydre. Det indre af den i øvrigt digitale reol, som registrerer bøgernes placering – er de hjemme eller ej – er af hvidt stål. Enkelte hylder har lysbånd mest for dekorationens skyld.

Reolerne er specialdesignede til Sønderborg og matches af tilsvarende søgepulte og arbejdsborde. De suppleres af blå/grå udstillingskasser og lyskilder i blå nuancer. Farver der går igen i Hay-stolene og de specialbyggede siddemøblers tekstiler. Indtrykket er enkelt, stramt og klassisk med en klar digital dimension.

På Rotundens indervægge, på udvalgte reolers gavle og flere an-

18

Multikulturhuset fremstår som to bygningskroppe sammenkoblet af et transparent trappehus i glas med fuldt indsyn til den hvide hovedtrappe i stål, der forbinder de forskellige niveauer i de to bygninger.

Efter en omfattende renovering fremstår det 100 år gamle kornlager, Ewers Pakhus, igen flot og meget karakteristisk med sit kraftige murværk og store indvendige tømmerkonstruktioner.

Med den nye AART-bygning af modernistisk tilsnit som markant kontrast tilføres en ydre dynamik i oplevelsen af hele bygningskomplekset.

Den nye bygnings front, hvid beton, har store diagonale glaspartier samt sæt af mindre horisontale vinduesforløb med sorte stålrammer. Fra førstesalens (voksenafdelingens) enkle balkon i hele bygningslængden har man havnens p.t. bedste ud-

B I B L I O T E K S BY G G E R I

Med vægudsmykningen “Frie og Lige” løftes Multikulturhusets demokratiske tilgængelighed og de ligeværdige rammer omkring litteratur, kunst og musik frem. Billedkunstneren Lise Nørholm står bag bogstaver, ord, sætninger og flader på vægge og søjler. ”Frie og Lige” er samtidig et nyformuleret arbejdsprogram for Biblioteket Sønderborg.

Lise Nørholms projekt består af to hovedelementer. For det første en stor skulptur, der fungerer som en form for lysavis på 6 x 6 meter, som besøgende vil passere forbi på vej mod husets østvendte indgangsparti. For det andet de nævnte tekstnedslag indendørs i huset udført på vægge, søjler etc. I husets Multisal monteres endvidere et lysdisplay med titlen ”Dagens Ord”, som vil udskifte ét ord eller én sentens om dagen. Tanken er, at elever på kunstskolen eller ansatte via husets hjemmeside kan komme med forslag til ”Dagens ord”. På det store lysrelief udenfor huset vil ordene skifte med ca. 15 minutters interval. Værket vil således ændre sig gennem dagen og gå i ”vågeblus” om aftenen for på den måde at spejle husets og byens rytme.

Kunstprojektet er støttet af Statens Kunstfond og indvies i sin helhed i foråret 2018.

sigt. En blæsende, men betagende oplevelse den januardag med lidt kølig vintersol, hvor jeg besøgte Multikulturhuset.

Det er naturligvis altid en reel udfordring, når man, som Sønderborg har gjort det her, kombinerer gammelt byggeri med nyt.

Det kan både indholds- og bygningsmæssigt være problematisk. Og løsningen – en ny bygning + Ewers Pakhus – var også til lokal debat undervejs. Men i dag er man glade for løsningen, der trækker tråde tilbage til havnens oprindelige historie. Og begge bygninger klæder området, Byens Havn, og tilfører kvalitet til oplevelsen af det nye havnemiljø.

HELLEN NIEGAARD Fotos hvor andet ikke er angivet: Kim Toft Jørgensen

Kunstskolen.

Byens Havn: Dynamo for by og region Havneområdet omfatter en hel serie af nye aktiviteter og byggerier. Fra Multikulturhuset er der mod øst kig til havnens kommende Hotel Alsik. Et 4-stjernet hotel med eget udsigtstårn i 70 meters højde, tre restauranter, konferencefaciliteter og meget mere. Bag projektet står Bitten & Mads Clausens Fond (BMC) og PFA Ejendomme. Hotellet åbnes i 2019 og vil være klar, når Danmarks Biblioteksforenings Bibliotekspolitiske Topmøde 2020 kommer til byen.

Mellem hotellet og Multikulturhuset ligger et tomt byggefelt, oprindelig tænkt til Kunsthal, men hvad der kommer er endnu åbent. Modsat havnen, skråt bag kulturbyggeriet, åbnede 1. november 2017 bydelens nye P-hus med godt 360 nye parkeringspladser. Foran P-huset er et kollegie med 150 ungdomsboliger er ved at tage form.

Byens Havn har i den ene ende luksuslejligheder og i den anden bl.a. Videnshuset, et kontorfællesskab for små og mellemstore vidensvirksomheder, men der er også tæt ved Multikulturhuset en række små gamle beboelseshuse, og tanken er at etablere små torve- og opholdsmiljøer rundt omkring på havnen.

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 1

Billedkunst og installationer er i Multikulturhuset tilgodeset med en helt ny udstillingssal indrettet til kuraterede udstillings formål.

19

ANDRE BIBLIOTEKER

DET STORE BIBLIOTEK - FOR ALLE Drømmen om det totale omnibusbibliotek: Verdens største fransksprogede folkebibliotek i Montréal kan det hele – og gør det!

Hvad ville du gøre, hvis du var chef for et bibliotek med 33.000 m2 areal, 80 km reoler, over 2.000 siddepladser og 600 ansatte?

Hvis spørgsmålet virkelig skulle blive aktuelt, vil jeg anbefale en studietur til BAnQ. Verdens største fransksprogede folkebibliotek, der hverken ligger i Paris eller det øvrige Frankrig, men i Montréal i den fransksprogede delstat Québec i Canada, hvor La Grande Bibliothèque arbejder med disse rammer.

Biblioteket hedder officielt Bibliothèque et Archives nationales du Québec, i daglig omtale BAnQ eller slet og ret La Grande Bibliothèque. Biblioteket blev indviet i ny bygning i 2005 efter en dristig sammenlægning af delstaten Québecs nationalbibliotek, de nationale arkiver og Montréals hovedbibliotek.

En sammenlægning, der i dag fremtræder som en vellykket fusion. De tre funktioner er fortsat til stede, men smukt sammensmeltede og biblioteket er i hele sin formidlingstænkning organiseret som et meget stort folkebibliotek med store åbne formidlingsområder, café og lounge i stueetagen, fagdelte etager og studieområder, sale, særsamlinger og workshopområder, når man kommer højere og dybere i bygningen.

Benyttelsen af biblioteket er heftig med omkring 10.000 besøgende om dagen, en materialecirkulation på omkring 3 mio. om året samt udlån af 850.000 e-medier om året.

Public service tænkning Biblioteket er et fornemt eksempel på et gennemført public service tænkende omnibusbibliotek. Det er konsekvent segmentbaseret i formidlingsstrategierne. Målet er at nå så bredt ud som muligt med gedigen oplysning og oplevelse. Der er kultur- og 20

oplevelsestilbud, læringsprogrammer med et meget bredt spektrum, kreative workshops, masser af børneaktiviteter. Der er samarbejdsprogrammer med uddannelsesinstitutioner på alle niveauer, masser at studiepladser. Kurser om økonomi og finans, kurser for nye selvstændige. Hjælp til jobsøgning i samarbejde med den formelle arbejdsformidling, hjælp til nye medborgere, herunder rådgivning på 1 til 1 basis. Læringscenter for ny teknologi.

Biblioteket er pligtafleveringsbibliotek for Quebec og gør så stor en del af samlingerne som muligt synlige og direkte tilgængelige. Biblioteket er desuden blindebibliotek med tilbud til blinde, svagsynede og dysleksiramte. Der er naturligvis et digitalt bibliotek, som der satses stærkt på at udvikle bl.a. med præsentation af brugernes projekter. Der er utallige små og store udstillinger og præsentationer spændende fra digitaliseringen af 7.000 lokale postkort over børne- og populær litteratur til avantgarde kunst og mere snæver fagformidling. Digitale tilgange er indarbejdet i alt.

Medieværksted for teenagere Et af de specialindrettede workshop-rum er ‘Le Square’, et super veludstyret medieværksted med hovedvægt på digital medieproduktion. Værkstedet er forbeholdt unge mellem 13 og 17, med plads til 36 deltagere. Der er undervisning, konkurrencer, frie arbejdspladser og et flyde-ud hjørne. Der er udstyr til audioog videoproduktion, 3D printer, virtual reality-gear. Der er konkurrencer i programudvikling, audio-og videoinstallationer, skabelse af tegneserier m.v. BAnQ har samarbejde med Bank National, der bl.a. sponsorerer præmier på op til 10.000 kr. om

CANADA MONTRÉAL

Foto: Gitte Larsen

Bibliothèque et Archives nationales du Québec har som mission – udover at skabe ”adgang og formidling” – at erhverve, bevare og formidle publikationer, arkivmaterialer og film, der udgør eller er relateret til Québecs arv.

Foto: Gitte Larsen

måneden for de bedste produkter i forskellige genrer i ‘Le Squares’ konkurrencer. Det virker. Helt i tråd med denne tænkning afholder biblioteket løbende kurser for andre grupper i medieproduktion, bl.a. i hvordan man bidrager til Wikipedia.

Reach-out program Biblioteket tænker konsekvent i Community partners, tæt samarbejde med de store kultur- og uddannelsesinstitutioner, universitetet, men også metroen, hvor biblioteket har intens markedsføring. Der er ligeledes en tæt involvering i bydelens socialkulturelle initiativer, bl.a. en eventpark, der med udstillinger, leg og filmklip og optræden fortæller historier. Kvarteret omkring biblioteket er socialt belastet, der er mange hjemløse, mange pushere og udsatte familier. Det var kontroversielt, da biblioteket gik offensivt for at invitere disse grupper indenfor om ikke for andet så en kop kaffe og opladning af deres devices. De kommer. Gradvist udvikles bibliotekstilbud, sprog- og læsetræning samt grundlæggende borgeroplysning.

Succes!

De fleste biblioteker i Canada er udsat for det samme budgetpres som i den øvrige vestlige verden. Men det er bemærkelsesværdigt, at BAnQ har klaret sig igennem med fuld volumen. Bibliotekets enorme popularitet og åbenlyst succesfulde formidlingsstrategier ser ud til at være så stærke, at budget-grønthøsteren kører udenom.

Se mere på banq.qc.ca.

En monumental trappe forbinder de seks niveauer i bygningen. Foto: BAnQ JENS THORHAUGE 21

I N T E R N AT I O N A LT

PÅ ARBEJDE MED IFLA M

ed knap et halvt års medlemskab af Governing Board (GB) og med et arbejdsmøde bag mig begynder IFLAs arbejdsform så småt at fremstå mere klart. I GB har vi til opgave at tilse, at der er fremdrift og koordination af opgaverne mellem de forskellige enheder og aktuelt også en kommende opgave med at sikre det langsigtede økonomiske fundament for IFLA. IFLA arbejder ud fra en arbejdsplan baseret på følgende fire strategiske retninger.

Bibliotekerne i samfundet Her arbejdes med at udvikle forståelse for bibliotekernes rolle med sikring af læsefærdigheder og adgang til information som forudsætninger for aktiv kvalificeret samfundsmæssig deltagelse. Der er tætte kontakter til blandt andet UNESCO. Der arbejdes med udvikling og etablering af internationale standarder for biblioteksarbejde eksempelvis de internationale standarder for dataudveksling som en forudsætning for fri og lige adgang til information. IFLA udgiver hvert 5. år en rapport med fokus på tendenser i udviklingen. En revideret udgave er netop på vej.

Information og viden IFLA arbejder med at sikre fri og lige adgang til information ved blandt at etablere vedblivende rammer for adgangen til information, håndtering af copyright, adgang for mennesker med forskellige handicap. Der er et stigende fokus på, at den fremtidige håndtering af adgang til og neutralitet på Internettet er af afgørende vigtighed.

Kulturarv IFLA arbejder desuden på at sikre kulturarven ved at samle viden om bevarelse i en række centre globalt, som kan understøtte opgaverne med at sikre både behov i konkrete sammenhænge eksempelvis de mange unika, som er beskadiget under krigen i Irak (Mosul), også oversvømmelser, bander mv. kræver viden for at sikre kulturarven.

Capacity building – stærkere international påvirkning IFLA arbejder tillige på at udfolde FN’s række af indsatsområder for global bæredygtighed, de såkaldte 2030 målsætninger. Bibliotekerne er hovedhjørnesten i lokale samfundsstrukturer. IFLA arbejder også med konkret at kvalificere nye biblioteksledere internationalt for at sikre nye hænder i det generationsskifte, der er undervejs – ikke bare i Danmark, men globalt.

IFLA lancerer ny Global Vision Aktuelt har IFLA modtaget en 10-årig donation fra Gates Foundation/Global Libraries. Målet er udvikling af en global vision for bibliotekerne. Strategiudviklingen skal ske i tæt samarbejde med medlemmer og andre biblioteksprofessionelle globalt, således at strategien har baggrund i de konkrete virkeligheder, som er meget forskellige fra nation til nation og kontinenterne imellem.

I august/september 2017 – i forlængelse af sidste års IFLA kongres i Polen – gennemførtes en omfattende, international webbaseret afstemning om spørgsmål relateret til udvikling af den globale vision med over 22.000 deltagere. Det er endnu for tidligt at løfte sløret for hovedkonklusionerne, da visionsprocessen

IFLAs øverste ansvarlige er: Forrest fra venstre generalsekretær Gerald Leitner sammen med Governing Board for 2017-2019. I GB sidder ud over IFLAs præsident, Glòria Pérez-Salmerón (lilla dragt), Christine Mackenzie, Barbara Lison, Huanwen Cheng, Marwa El Sahn, Ágnes Hajdu Barát, Victoria Okojie, Victoria Owen, Viviana Quiñones, Patrick Losinski, Torbjörn Nilsson og Knud Schulz (lilla skjorte, bagerste række midt). Herudover er Raissa Teodori, fmd. for Professional Committee, de fem divisionsfmd. Vicki McDonald, Ann Okerson, Maja Žumer, Antonia Arahova og Sueli Mara Soares Pinto Ferreira samt MLAS-fmd. Michael Dowling medlemmer.

22

VELKOMMEN TIL IFLA 2018 KUALA LUMPUR MALAYSIA 24. - 30. AUGUST

omfatter flere runder. Men interessant var det for os i GB på arbejdsmødet inden jul i hovedkvarteret i Haag at høre om de foreløbige tal fra afstemningen. De viser bl.a., at Norden ikke vægter de samme hovedudfordringer som et europæisk gennemsnit, men at der er store forskelle også mellem de nordiske lande.

Det videre arbejde med visionen sker fra marts til juli i år, hvor repræsentanter fra IFLAs Standing Committees mødes, og hvor der arrangeres møder på alle kontinenter for de nationale medlemsorganisationer. Arbejdet sammenfattes i en rapport til verdenskongressen IFLA 2018 i august. Herefter kommer processerne, der skal gøre visionen operationel i de forskellige dele af verden.

I lighed med IFLA Trend Report, vil visionen også danne baggrund for fælles aktiviteter i Norden og nationale i Danmark.

TRANSFORM LIBRARIES TRANSFORM SOCIETIES!

KNUD SCHULZ

Online registreringen er åben http://2018.ifla.org/registration

Forstå IFLA IFLA blev etableret i 1927 og har medlemmer fra ca. 140 lande. IFLA har gennem årene koordineret mange faglige udviklinger internationalt og skabt standarder for kvalitet i biblioteksarbejdet.

Også arbejdet med at presse på for at sikre ytringsfrihed og fri og lige adgang til information både i de enkelte lande og på verdensplan fylder på dagsordenen i IFLA.

I 2018 afholdes den næste fra den 24. til den 30. august i Kuala Lumpur og i 2019 i august i Athen.

Kongressen er et levende internationalt fagligt netværksspot med sædvanligvis 3-4.000 deltagere.

Danmark var senest vært i 1997.

IFLA er strukturelt opbygget af en lang række ’Standing Committees’, som dannes primært med et fagligt opgavefokus eksempelvis på guidelines og standarder vedrørende katalogisering, medicinske biblioteker, administrative biblioteker, folkebiblioteker, handicappede osv. I disse grupper udfoldes den ene del af IFLAs kerneopgaver.

De øvrige opgaver, som handler om involvering med UNESCO, World Bank, WIPO (copyright rettigheder), FNs verdensmål for Sustainable Development mv., varetages primært af en række særlige udvalg samt af sekretariatet i Haag og af formandskabet.

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 1

Medlemmerne af IFLA er primært biblioteksorganisationer og biblioteker – ca.

1100. Hertil kommer ca. 350 individuelle personlige medlemmer – i alt ca.

1.450. Europæiske medlemmer er stærkt repræsenteret med 40% af det samlede medlemstal.

De nordiske biblioteksforeninger samarbejder om IFLA. Aktuelt er stadsbibliotekar i Malmø, Torbjörn Nilsson, og tidligere bibliotekschef i Aarhus, Knud Schulz, medlemmer af IFLAs Governing Board, organisationens øverste organ mellem de årlige verdenskongresser.

23

L I T T E R AT U R F O R M I D L I N G

Mit Drømmebibliotek: Et kurateret bibliotek Alle biblioteker prøver at knække koden for ny formidling af læseroplevelser.

I Herlev inviterede man forfatter Mette Moestrup til at flytte ind, så hun kunne lave sit eget drømmebibliotek til inspiration for andre.

H

vordan finder man hen til en bog, man har lyst til at læse i et biblioteksrum med uendelige hyldemeter bøger, der står med ryggen til og er opdelt efter systemer, der ikke siger noget om indholdet?

På Herlev Bibliotek bad vi forfatter og læsehest Mette Moestrup om at indrette sit drømmebibliotek med 200 bøger ud af bibliotekets ca. 160.000 materialer. Bøgerne blev præsenteret i en ny spiralformet reol, der danner rammen om bibliotekets eksperiment med et kurateret bibliotek.

Bibliotekets rolle som arkiv fordrer alfabetisering af bøgerne, mens rollen som inspirerende rum for formidling og læselyst etableres med et andet system, hvor bøgerne f.eks. kan være forbundne af fortællingen om en enkelt læsers personlige drømmebibliotek. Mit Drømmebibliotek er et eksperiment med at lave litteratur-

Mette Moestrup: Mit Drømmebibliotek har form af en fysisk spiral og er centralt placeret i biblioteket.

Inspirationen er hentet hos kunstneren Louise Bourgeois’ samling af røde spiraltegninger fra 1950erne.

Foto: Nanna Damsgaard-Larsen

24

formidling i spændingsfeltet mellem rum, samling og udstilling primært med skønlitteratur til voksne.

Inspiration fra museerne Vi er vant til, at kunstmuseer har en fast samling, som de indimellem tematiserer, som f.eks. da Fuglsang Museum havde en udstilling om bordet, og der var alt fra skagensmalerier med middagsportrætter til fysiske borde, man kunne sidde ved.

Det tematiske tværsnit bliver udviklet af en professionel kurator, og det var jeg inspireret af, da jeg fik idéen til Mit Drømmebibliotek.

Vi valgte forfatter Mette Moestrup som kurator. På grund af hendes mange års virke i litteraturens verden både som forfatter, oversætter, underviser på forfatterskoler og performer. I praksis flyttede hun ind på Herlev Bibliotek og brugte timevis på at gå på opdagelse i vores samling og

M E T T E M O E S T R U P S D R Ø M M E B I B L I OT E K

udvælge de 200 bøger, der skulle flytte ind i Drømmebiblioteket.

Arkiv vs spiralformet formidlingsrum “A spiral is an attempt at controlling the chaos”, skriver kunstneren Louise Bourgeois om sin samling af røde spiraltegninger fra 1950erne, som den reol, vi fik bygget, er inspireret af. Med Drømmebiblioteket lægger vi et snit gennem bibliotekets samling.

Ifølge en bibliotekarhjerne er der måske kaos i Drømmebiblioteket, for der findes ikke alfabetisering og katalogisering. I en læserhjerne hersker der en anden struktur, der er formet efter, hvordan bøger kan hænge sammen af noget andet end forbogstaverne i forfatteres efternavne.

Derfor er bøgerne i Mit Drømmebibliotek opstillet efter tematikker som “forvandlinger”, “hvad er danskhed?”, “muslimsk feminisme”, “minder fra Grønland”, “mod racisme”, “Marie Grubbe”, “heksen er in igen” osv.

Spiralen er med andre ord et kig indenfor i en garvet læsehests hjerne; det er en manifestering af de usynlige tråde, som bøgerne er forbundet gennem i Mette Moestrups hjerne, og det er en leg at gå på opdagelse i dem.

Den personlige anbefaling Vi prøver alle at knække koden for så inspirerende og nemt som muligt at sende

Systemet, som bøgerne er opstillet efter, er snarere søsterskaber, end det er systemer. Det viser sig på forskellige måder i Drømmebiblioteket, hvor man på hver hylde kan få øje på titlerne ved hjælp af små sedler, Mette har skrevet og placeret rundt omkring. På en af dem står der ‘forvandlinger’ og på hylden står Virginia Woolfs Orlando, Anders Abildgaards digtsamling Ibis og Ovids Metamorfoser sammen med Mary Shelleys Frankenstein.

Her kan Frankenstein være den velkendte nøgleåbner til at prøve at læse en af de andre bøger. Der er overalt arbejdet med disse nøgler, som når et bord kan være en nøgle til at tale om et værk af en maler, man aldrig er stødt på før.

“Jeg kombinerer romanoplevelser, som jeg synes, er både underholdende og stimulerende med andre genrer; breve, digte, essays, fagbøger”, siger Mette i en af de formidlingsvideoer, vi lavede med hende.

I Mit Drømmebibliotek skelnes der ikke mellem fag- og skønlitteratur, og digtsamlinger står side om side med krimier og bøger om fotografi.

Borgernes egne drømmebiblioteker Bibliotekets brugere tog godt mod Drømmebiblioteket og dets anderledes udvalg, og der har gennem hele perioden været en del udlån fra hylderne foruden mange nysgerrige samtaler mellem lånere og biblioteksmedarbejdere.

I fremtiden vil vi ved hjælp af et solidt samarbejde med lokalavisen, borgere med vidt forskellige interesser og lånere vi kender, etablere et korps af lokale læsere, der vil fylde hylderne i Drømmebiblioteket op med deres yndlingsbøger eller bøger, der er udvalgt efter metoder, de ønsker at opbygge deres drømmebiblioteker efter. Opstillingen af bøger kommer fortsat til at have den samme ramme som kunstudstillinger, nemlig 2-3 måneder med tilbud om omvisninger og mere dybdegående formidling på vores sociale medier. På den måde vil Drømmebiblioteket blive ved med at forny sig.

NANNA DAMSGAARD-LARSEN Litteraturformidler, Herlev Bibliotek

Foto: Nanna Damsgaard-Larsen

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 1

Mette Moestrup i Spiralen. Foto: Henrik Lüthke

folk ind i den næste læseoplevelse. Værdien i den personlige anbefaling er stadig den, der betyder mest. Vi har prøvet at give vores lånere et nuanceret billede af Mette Moestrup som læser og forfatter med forskellige typer interviews i lokalavisen, på vores hjemmeside og ikke mindst ved, at hun har været en tilstedeværende figur på biblioteket, hvilket er det, der har affødt allerflest diskussioner og udlån.

25

L I T T E R AT U R P R I S E R

Blixenpris den 25. maj til Bedste Litteraturformidler 2018 En Blixen for årets indsats for litteraturformidling tildeles en professionel litteraturformidler, som brænder for og har særlige evner for at få folk til at debattere med afsæt i litteraturen. Prisen kan gives til for eksempel en bibliotekar, en underviser eller en litteraturformidler/kritiker i medierne.

læseklubtovholdere garanter for utallige gode debatter. I læseklubberne deltager vidt forskellige mennesker, der ellers ikke ytrer sig i den offentlige debat; de kommer til orde i et fællesskab med andre mennesker, og emnerne er ofte de allervigtigste ting i vores liv og samfund.

Juryen nominerer tre kandidater på baggrund af indstillingerne og udpeger vinderen, der får 30.000 kroner. Juryen består ud over Lise Litteratursiden.dk står bag prisen i samarbejde Vandborg af forfatter Kaspar Colling Nielsen med Danmarks Biblioteksforening og Bibliote- og kritiker Marie Louise Kjølbye. karforbundet. Prisen har i år fokus på de forPrisen uddeles den 25. maj 2018 på Folkemidlere, som skaber debat mellem mennesker i offentligheden. På den måde har formidlere teatret i København under den store BLIXEN på for eksempel bibliotekerne potentiale til at Prisfest – se mere på blixenprisen.dk. påvirke samfundsdebatten og styrke demokratiet.

Alle kan indstille kandidater inden den 27. februar 2018 på kortlink.dk/swq3.

Ud over bibliotekarer og litteraturformidlere, som forestår debatarrangementer med litteraturen som omdrejningspunkt, er de mange

LISE VANDBORG Litteratursiden.dk

For 15. år i træk kårer Danmarks Biblioteksforening og Berlingske i samarbejde med landets biblioteker den bedste og mest interessante danske bogudgivelse fra det forgangne år.

Vinderen af prisen i 2018 findes via en afstemning. Afstemningen sker via b.dk, db.dk, bibliotek.dk, litteratursiden.dk – og fra de deltagende bibliotekers hjemmeside.

Prisen på 100.000 gode danske kroner overrækkes til den vindende forfatter ved festaftenen på det Bibliotekspolitiske Topmøde, som Danmarks Biblioteksforening afholder i Herning torsdag den 12. april 2018.

Nomineringsrunden har i år været delt op i to faser. I januar var det på Berlingskes hjemmeside muligt for alle at komme med bud på udgivelser, der kunne være en nominering vær26

dig. Og herefter har en nomineringskomite bestående af medlemmer fra Danmarks Biblioteksforening, Berlingske og Litteratursiden fundet frem til de ti udgivelser, der kan stemmes om.

Navnene på årets 10 nominerede titler afsløres, når afstemningen åbnes den 12. marts. Den løber til 5. april, hvor der så skal tælles stemmer. Vinderen offentliggøres og hyldes i forbindelse med festaftenen. Vinderne de sidste tre år er Puk Damsgård, Carsten Jensen og Abdel Aziz Mahmoud.

Stem på din favorit fra 12. marts på db.dk eller b.dk.

L I T T E R AT U R A K T I V I T E T E R 2 01 8 Klassikerkomitéen har udpeget Blicher til årets danske klassiker. Blicher, 1782-1848, er kendt som både lyriker, novellist og samfundsdebattør. Debuterer som lyriker (Digte. Bind 1-2, 1814-17), og hans mest kendte værk er Brudstykker af en landsbydegns dagbog fra 1824.

Klassiker 2018 Steen Steensen Blicher

St. St. Blicher markeres som Årets Klassiker på klassikerdagen tirsdag den 18. september 2018 ved det centrale festarrangement, som komitéen står bag. Det afholdes på Københavns Hovedbibliotek. Samtidig markerer biblioteker og andre landet over begivenheden i resten af året.

Plakat til lokalt brug vil kunne hentes samme sted fra midt april; der udsendes et trykt eksemplar til landets hovedbiblioteker i august.

Om årets klassiker oplyser Blicherselskabet bl.a.: “Den danske digter Steen Steensen Blicher levede fra 1782 til 1848. Hans levetid faldt i den periode, man senere kaldte Danmarks Guldalder. Forklaringen var enkel. Ordet Guldalder sigtede specielt til den omfattende og fremragende litteratur, billedkunst og musik, der skabtes af periodens danske kunstnere inspireret af den europæiske romantik i begyndelsen af det 19. århundrede. Samtidig er det i denne periode, at Danmark oplevede sin største politiske omskiftelse: Afløsningen af Enevælden og indførelsen af Grundloven af 1849.

Blicher blev en af denne periodes mest kendte novelleforfattere, og hans forfatterskab er aldrig blevet svigtet af det læsende publikum.”

Læs meget mere på blicherselskabet.dk og på klassikerdagen.dk fra marts.

BOG & LÆSEEVENTS 2018 Bogmøder og læsning står højt på rigtig mange danskeres dagsorden.

Det giver sig udslag i et stadigt voksende antal bogbegivenheder og litteraturfestivaler over hele landet. Bibliotekerne er engagerede i mange af dem og flere steder direkte initiativtager. Tjek dit lokale bibliotek og hør, hvad de planlægger.

Her kommer en oversigt over nogle af de mange muligheder for at møde forfattere, anmeldere, biblioteks- og forlagsfolk samt for at få nye unikke læseoplevelser, som folkebibliotekerne er med i.

København Læser 23. februar til 4. marts kbhlaeser.dk Vild med ord – Dokk1, Aarhus 23. til 24. februar vildmedord.dk Krimimessen Horsens 17. til 18. marts krimimessen.dk ORDKRAFT – Nordkraft, Aalborg 5. til 7. april ord-kraft.dk

LiteratureXchange - Dokk1, Aarhus 14. til 24. juni literaturexchange.dk

BOGFORUM 2017 26. til 28. oktober bogforum.dk

Fantasyfestival Esbjerg 15. til 16. september fantasyfestival.esbjergkommune.dk

Nordisk Litteraturuge Morgengry & Skumringstime 12. til 18. november nordisklitteratur.org

nORD Kulturværftet, Helsingør 15. til 16. september helsbib.dk/content/nord Verdenslitteratur på Møn September verdenslitteratur.dk

Afholder jeres bibliotek også bogmesser, er du velkommen til at kontakte os med pressemeddelelser, skriv venligst til db@db.dk.

Tak for hjælpen.

Harry Potter Festival, Odense 18. til 20. oktober harrypotterfestival.dk Herlufsholm Fantasy Bogmesse 19. til 20. oktober fantasybogmesse.dk 27

Mød bl.a. undervisningsminister Merete Riisager, kulturredaktør ved Berlingske Anna Sophia Hermansen, Anne Mette Thorhauge, Lars Geer Hammershøj, Stine Reinholdt Hansen, Henriette Romme Lund m.fl.

DB VALG

Region Midtjylland

Stærkt nyt hold på kultur- og biblioteksområdet Region Midtjylland har som eneste af landets fem regioner en DB Biblioteks- og Kulturforening. Foreningen har netop afholdt sin generalforsamling. Samtidig var der også valg af fem politikere fra regionen til Repræsentantskabet i Danmarks Biblioteksforening.

D

er var et overvældende fremmøde og kampvalg, da Region Midt’s kommunalpolitikere mødte op til valgmøde på Ikast Bibliotek tirsdag aften den 23. januar. På mødet skulle vælges ny bestyrelse for Biblioteks- og Kulturforeningen i Region Midtjylland – ni kommunalpolitikere og otte fagfolk. Og ikke mindre vigtigt de fem politikere, som skal repræsentere regionen i den landsdækkende kultur- og biblioteksorganisation Danmarks Biblioteksforening.

Inspiration, indflydelse og netværk “Der er stor fokus på kultur og biblioteker i region Midtjylland. Derfor er det glædeligt, at så mange politikere bredt i regionen søger indflydelse via Danmarks Biblioteksforening. Med den bredt sammensatte bestyrelse har vi gode muligheder for at bygge videre på den udvikling og det samarbejde, vi har haft på tværs i regionen i forbindelse med kulturhovedstadsåret 2017. Og med de fem nyvalgte medlemmer til Repræsentantskabet står vi også godt rustet, når der skal tales biblioteks- og kulturpolitik på nationalt

plan,” fastslog Steen Bording Andersen (A), der blev genvalgt som formand for regionsforeningen og dermed også er blandt de fem, der i denne byrådsperiode skal repræsentere Midtjyllands interesser i Danmarks Biblioteksforening.

Lokale politikere til den nationale biblioteksforening I region Midtjylland blev følgende fem valgt til Danmarks Biblioteksforenings Repræsentantskab: Steen Bording Andersen (A), Aarhus, Inge Dines (A), IkastBrande, Hans Skou (V), Aarhus, Bente Refslund (SF), Silkeborg, og Hüseyin Arac (A), Aarhus. Landsforeningens Repræsentantskab sammensættes repræsentativt ud fra november måneds kommunalvalg og har som sin fornemste opgave at sætte kursen for landet mest besøgte kulturinstitution, biblioteket, som årligt har 38 mio. besøgende. Den overvældende interesse for at stille op til foreningens repræsentantskab skal nok også ses i lyset af, at kulturministeren har annonceret, at landets biblioteker skal have et eftersyn i forhold til de mange nye opgaver, som de

løser i kommunerne, men også den stærke stilling som bibliotekerne har i regionen. Som medlemmer af Danmarks Biblioteksforenings Repræsentantskab står regionens fem medlemmer nu på den stærkest mulige platform for at arbejde for bibliotekerne i regionen og for biblioteker i hele landet.

Sats på kultur og biblioteker “Kulturelle aktiviteter som f.eks. biblioteker hjælper os med at forstå verden. Vi oplever, at kulturaktiviteter kan være med til at løse udfordringer lokalt. Det er dog også vigtigt at få sagt, at kulturen er et gode i sig selv.” Sådan lyder det bl.a. i Ikast-Brandes nye Kultur- og bibliotekspolitik, som Helle Mathiasen (A), udvalgsformand i Ikast-Brande, fortalte om som optakt til generalforsamlingen og valget.

Netop dét skal de nyvalgte politikere i samarbejde med fagfolkene gøre de næste fire år. I Midtjylland og på landsplan. /HN

Nyvalgt til bestyrelsen i Region Midt

Foto: Per Høgh Sørensen

På politikerside valgtes Steen Bording Andersen (A), Aarhus. Inge Dines (A) Ikast-Brande. Mahad Yussuf (A), Aarhus. Bente Refslund (SF) Silkeborg. Erik Viborg (V), Ringkøbing-Skjern.

Liselotte Hillestrøm (A), Hedensted. Hans Skou (V), Aarhus. Lene Dybdal (A) Holstebro. Jacob Bille (LA) Horsens. Mens følgende blev valgt blandt fagfolkene: Lars Bornæs, Silkeborg. Henrik Schou Zacho, Holstebro. Morten Skovmand Fogh, Horsens. Hans Nielsen, Randers. Iben Østerbye, Holstebro. Martin Lundsgaard-Leth, Ikast-Brande. Rolf Hapel, Aarhus, og Britta Thuun-Petersen, Viborg.

29

BORGERPROJEKTER

UD AF VAGTEN MO-BIB et mobilt bibliotekstilbud udviklet sammen med borgerne De konkrete redskaber er: En lille lyseblå Tuk-Tuk-bil, tre el-ladcykler, biblioteksbokse og boghuse, og så selvfølgelig medarbejdere fra biblioteket.

M

ed disse værktøjer popper biblioteket op i parker, til byfesten, i indkøbscentret, på stranden og alle mulige andre steder, hvor borgerne og lokale samarbejdspartnere ønsker det, og hvor medarbejderne mener, Mobiblioteket, kan gøre en forskel. “Vi kalder det Mobiblioteket, og det er faktisk kulminationen af mange års udadvendt og eksperimenterende arbejde i Aarhus Kommunes Biblioteker”, fortæller projektets leder Helene Bruhn Schvartzman.

Indholdet bliver designet i dialog med målgrupperne. Som udgangspunkt er det altid med udlån af en kerne af bøger, oprettelse af lånerkort, biblioteksprogrammer suppleret med krea-aktiviteter, quiz, smagsprøver og eksperimenterende idéer som “lån en leg”, “lån en lur”, “lån en samtale” og “lån os dine ideer”.

Det lokale medborgerskab Idéen bag Mobiblioteket er at skabe lokalt funderede, behovsorienterede biblioteker, som er mobile og dynamiske, og som understøtter tankerne i Aarhus om det lokale medborgerskab. Projektet blev gennemført med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen i 2017, men initiativet fortsætter nu som en del af driften i Lokalbibliotekerne.

Mobiblioteket har bl.a. besøgt Aarhus Pride, Vild Smag Festival, Åbningen af bynær havn, Rethink Activism, FoodFestival, Kvickly Aabyhøj, SuperBrugsen Lystrup, Jem&Fix Kridthøj Torv, Diakonhøjskolen Højbjerg, LærDansk Aarhus, AROS

30

Triennial, Studiestartmessen, Kolonihaveforeningen Skovlunden, Risskov Torv, Trige Børnekulturfestival, Kulturbazar, Svampetur ved Ørnereden, Aarhus Streetfood m.fl.

“Vi kunne også have sådan et (besøg) på værestedet, så kunne vi bytte alt muligt, og I kunne kigge forbi og læse højt!”, mener Lars, sælger af Hus Forbi, og husvild de seneste 15 år. “Der er ikke nogen, der har læst for mig, siden jeg var anbragt!”

Medarbejderne fra Lokalbibliotekerne i Aarhus har talt med rigtig mange forskellige borgere om, hvad biblioteket kan være, og hvad der er vigtigt for dem.

I projektperioden er der også etableret adskillige nye borgerbiblioteker med udlevering og afleveringsmuligheder hos nye målgrupper f.eks. Aarhus City Sleep Inn, Levefællesskabet Herta, Vaskeriet – en øvebane for udviklingshæmmede, i havefællesskaber, boligblokke og på legepladser.

Nye formidlingsformer er afprøvet Nye måder at kontakte borgere på, brug af lokale kontaktpersoner og lokalområdernes FaceBook sider er blot nogle af metoderne.

Dertil har medarbejderne flittigt benyttet egen Facebook gruppe, som fungerer fint til hurtige informationer, sjov og inspiration.

“Og så vil vi fortsat benytte Design Tænkningen som en metode til fortsat udvikling. Det er en bevidsthed og et helt grundlæggende element i arbejdet i Aar-

hus Kommunes Biblioteker”, forklarer Susanne Gilling, leder af lokalbibliotekerne. “Med dette projekt er det konstante fokus på brugerne blevet meget mere tydelig, og vi har fået endnu nogle redskaber til at videreudvikle vores tanker omkring Medborgercentre.”

Projektets kulturelle værdi Hvordan måler vi et projekts kulturelle værdi? Det kan være vanskeligt at måle de bløde værdier, som alle jo grundlæggende er enige om giver sammenhængskraft i et lokalsamfund. Jeg har som evaluator bl.a. hentet inspiration i det engelske forskningsprojekt The Cultural Value Project – hvor man forsøger at sætte ord på nogle af de værdifulde elementer, der kan opleves i forskellige kulturelle projekter og indsatser.

Nogle væsentlige effekter af udviklingsforløbet Ud af Vagten er: • Øget kulturelt engagement – ikke bare internt i Lokalbibliotekerne i Aarhus men også hos de borgere og sammenslutninger/foreninger/virksomheder, som der samarbejdes med • Øget lokalt medborgerskab og samfundsdeltagelse • Styrket lokal identitet og oplevelseskvalitet • Flere kreative kompetencer er sat i spil blandt borgere og medarbejdere.

HANNE MARIE KNUDSEN Evaluator Konsulentfirmaet Knudsen Syd

O P S Ø G E N D E B I B L I O T E K S B E TJ E N I N G

Øverst: Ved evalueringskonferencen medvirkede deltagerne aktivt i videndeling og opsamling (Foto fra Dome of Vision).

Foto: Hanne Marie Knudsen Fra venstre: Mobiblioteket ved Street Food festivalen.

Cyklen som et fleksibelt redskab.

Fotos: Helene Bruhn Schvartzman

Det at være på arbejde er også at gå UD – også f.eks. om lørdagen.

Det har løsnet op for forståelsen af ’at være på vagt’. Og at inddrage borgerne – hele tiden – er ikke noget, kollegerne stiller spørgsmålstegn ved. Og alle kolleger ved, hvad vi snakker om nu, og samtidig har vi afprøvet og lært af mange nye formidlingsformer. Tuk-Tuk bilen og cyklen bliver jo ved med at være til rådighed i arbejdet!

“ “

Helene Bruhn Schvartzman

Vi tænker lidt mere ud af boksen nu. Vi tør tage flere chancer – vi er ikke så forsigtige, som vi tidligere har været!

Citat projektdeltager

Er det blot bogbussen på en ny måde? - nej, det her er meget mere! Vi kan mere, og vi er snarere et medborgercenter på hjul!

Citat projektdeltager

Danmarks Biblioteker 2018 - nr. 1

“

Det giver værdi at flytte biblioteket ud af biblioteket:

31

Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

42781

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING:

BIBLIOTEKSPOLITISK TOPMØDE 2018 STEDET HVOR KULTURPOLITIKERE OG FAGFOLK MØDES

VELKOMMEN TIL MCH HERNING KONGRESCENTER 12.-13. APRIL 2018 Bibliotekspolitisk Topmøde 2018 sætter fokus på biblioteks- og kulturpolitikken som værdiskaber.

Det handler også om hverdagskultur, ambitioner og politik. En ny oplysningstid er på vej. Fra Borgen til Guds hus.

Tag del i diskussionen om fremtidens bibliotek mellem kulturministeren og politikerne.

Mette Bock lægger op til debat.

Gå ikke glip af årets største netværksmøde for kommunalpolitikere og biblioteksaktører!

PROGRAM OG TILMELDING PÅ DB.DK/2018

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER PÅ WWW.DB.DK