Danmarks Biblioteker nr. 1, 2017

Nr1. 2017

DANMARKS BIBLIOTEKER

MUSIKFORMIDLING: Natlige maratonkoncerter Svend Larsen: Det NY Kgl. Bibliotek – En FÆLLED for kulturarv og læring Sønderborg Multikulturhus 2017 Fokus: Litteratur, musik og udstillinger Ældrefællesskab mod ensomhed, bibliotekets rolle? • Biblioteks Impact Leder: Vi ved, hvad bibliotekerne kan. Ska’ vi fortælle det til andre?

LEDER Forside: Natlig maratonkoncert i Musikbiblioteket i Odense. 12 timers totaloplevelser med elektronisk musik og meditation i form af såkaldte sovekoncerter breder sig som led i ny musikformidling. Det begyndte på Herlev bibliotek.

Foto: Hans Kristian Hannibal-Bach

VI VED, HVAD BIBLIOTEKERNE KAN SKA’ VI FORTÆLLE DET TIL ANDRE? Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 21 årg., nr. 1 januar 2017 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 2: 12 april 2017 Tidligere numre og artikler Se www.db.dk Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Annoncer Formater og priser: www.db.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.000 ISSN nr.: 1397-1026 Gengivelse af artikler tilladt med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, bibliotekschef, Aalborg Bibliotekerne og 2. næstformand, Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Inge Dinis (A), Ikast-Brande, Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, John Larsen, biblioteksleder, Odsherred, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg og Martin Lundsgaard-Leth, kultur- og biblioteksleder, Ikast-Brande

Forleden kunne man læse, at FORANDRING OG NYTÆNKNING ER PÅ VEJ PÅ DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER. Det var i en pressemeddelelse fra Kulturministeriet, og grunden til hurraråbet var, at en lang række biblioteker har fået bevilget projektmidler, 13 mio. kroner. Bredden i projekterne viser, hvor vidt bibliotekerne favner. Lige fra at sætte gang i samarbejde med kreative unge mennnesker med udgangspunkt i den kendte norske TV-serie, Skam, til at sætte fokus på Virtual Reality i et nyt biblioteksrum for læring og Læseløft 10-13 år for at videreudvikle samarbejdet mellem bibliotek og folkeskole om børns læsning og kulturel dannelse.

Selvom det ikke ligefrem er en nyhed, at bibliotekerne er nytænkende, synes jeg, det er positivt, at staten også yder støtte til de kommunale folkebibliotekers fortsatte udvikling. Jeg er glad for, at ministeriet har øje for, at bibliotekerne er blandt de mest innovative institutioner i landet. Også selvom det nok ikke primært skyldes den lille udviklingspulje, som regeringen nu har skåret ned med en tredjedel til 13 mio. kroner.

Set i lyset af at kommunerne årligt bruger over 2,5. mia. kroner på bibliotekerne, skal den nytænkning og forandring, som i mange år har præget bibliotekerne trods nedskæringer, nok primært findes et andet sted. Det er en del af grundtanken og ånden i det samarbejdende danske biblioteksvæsen: Sammen at være innovative og skabe nye tilbud og services til gavn for samfund og borgere. Det er nærmest et DNA hos medarbejdere og ledere i vores folkebiblioteker at udvikle, nytænke og være en del af løsningen på de samfundsmæssige udfordringer.

Det ved vi godt i sektoren. Men det står ikke altid ligeså lysende klart andre steder. Hverken hos beslutningstagere, meningsdannere eller de omkring 40% af borgere, der ikke bruger biblioteket.

Biblioteket kan og gør meget mere end de fleste ved. Lad os gå sammen og få det fortalt.

Netop dét er hele grundlaget for, at Danmarks Biblioteksforening nu inviterer alle landets biblioteker til at være med til at skabe en national kampagne. Den skal sætte bibliotekerne på dagsordenen ved at gøre opmærksom på bibliotekets mange kvaliteter og muligheder.

Vi har sat temaet for den første kampagne, nemlig Demokrati.

Det er valgår, og demokrati er et bredt, vigtigt og relevant emne. Det skal vi arbejde med på mange måder. Hele kampagnen kulminerer i efteråret op til kommunalvalget. Vi skal vise, at biblioteket er vigtigere end nogen sinde før i et samfund, hvor fake news og postfaktualitet er ‘dagens orden’.

Det første vi gør, er at invitere én superkreativ medarbejder fra hvert bibliotek til at deltage i udviklingsprocessen. Her vil vi i fællesskab skabe et koncept for en national kampagne, og så ruller det for alvor.

På DB’s Bibliotekspolitiske Topmøde den 30. og 31. marts lader vi propperne springe og inviterer alle til at fortælle om alt det, BIBLIOTEKET kan og gør for at udvikle vores samfund og det enkelte menneske.

Siden går det løs over hele landet!

INDHOLD Flot startskud til Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad gik lørdag den 21. januar. Bladet har spurgt tre midtjyske politikere om deres forventninger til det kæmpestore program og betydningen af hele projektet. Sønderborg, der kæmpede med Aarhus om æren, er også på banen: Nyt Multikulturhus på havnen har fokus på litteratur, udstillinger og musik – og åbner efteråret 2017.

Musikken og bibliotekerne debatteres. Slots- og Kulturstyrelsens nye inspirations- og perspektivrapporter om formidling af musikaktiviteter og musikkens indflydelse får fine anmeldelser af Odense Bibliotekerne, der også efterlyser næste skridt: Kickstart en værdig afløser for bibliotekernes digitale musiktjeneste.

Stort interview med direktøren for Det NY Kgl. Bibliotek: Læs om Svend Larsens visioner og den store sammenlægningsproces mellem Statsbiblioteket og Det kongelige Bibliotek.

Hellen Niegaard 2

Leder

4

DBs Bibliotekspolitiske Topmøde 2017 i Korsør

4

EBLIDA 2017-konference på Dokk1

5

Nyhedsklip

5

National bibliotekskampagne 2017

6

Biblioteksvagten: En for alle og alle for en

7

Avisen og biblioteket Jytte Bræmer

8

Aarhus 2017: Folkefesten er begyndt Tre kulturpolitikere om deres forventninger

10

Multikulturhus Sønderborg tager fart Hanne M. Sørensen og Carsten Nicolaisen

12

Symbolet på en lys fremtid for musikken Niels Mark og Jens Winther Bang Petersen

14

Interview: Fælled for kulturarv og læring Svend Larsen, direktør, Det Kgl. Bibliotek Hellen Niegaard

20

Den trykte bog har det ganske godt - sådan set Leif Andresen

Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad er en realitet

21

Læsernes Bogpris 2017

21

Bog- og læseevents 2017

22

Styrk læsning, afhjælp læsehandiacps Marie Engberg Eiriksson og Helle Mortensen

24

Kan bibliotekerne gøre en større forskel for ældre ensomme mennesker?

Louise Agger Nexø

26

Om landet, der lukkede sine biblioteker Jens Thorhauge

28

Biblioteks Impact – ny rapport Hellen Niegaard

29

Mindeord Erland Kolding Nielsen Michel Steen-Hansen

30

Bygge Nyt – Norden rundt Hellen Niegaard

31

Mindeord Per Nyeng Michel Steen-Hansen

Sønderborg satser stærkt på kulturen med nyt Multikulturhus

…8

…10

Vi er ikke imperialister, fastslår direktør for Det NY Kgl. Bibliotek … 14

Thorhauge om enerådende præsidenter og biblioteksudvikling

… 26

BIBLIOTEKSPOLITISK TOPMØDE 2017 HVOR KULTURPOLITIKERE OG FAGFOLK MØDES

VELKOMMEN TIL SLAGELSE KOMMUNE 30.- 31. MARTS 2017 PÅ COMWELL KORSØR På det Bibliotekspolitiske Topmøde 2017 sætter vi fokus på nogle af de helt centrale områder, hvor bibliotekernes styrker ses bedst. Med afsæt i dannelse, deltagelse og demokrati belyses nogle af de både faglige og kulturpolitiske områder, som for alvor viser nødvendigheden af bibliotekerne. Områder som indgår i en national politisk dagsorden, som bibliotekerne kan og bør markere sig endnu tydeligere i.

Du kan blandt andet møde:

Bo Lidegaard

Mogens Jensen

Jane Jegind

Anna Mee Allerslev

Alex Ahrendtsen

Christiane Vejlø

Kirsten Drotner

Mogens Lykketoft

Se flere detaljer om programmet og tilmeld dig på www.db.dk/2017

#eblidanaple2017 eblidanaple2017

Let’s Rethink Deltag i den europæiske biblioteksdebat!

EBLIDA NAPLE konference på DOKK1 I 2017 fylder den europæiske biblioteksorganisation EBLIDA 25 år.

Den 4. maj 2017 lægger DOKK1 rammer til “The 25th EBLIDA NAPLE Conference 2017”.

Jubilæumskonferencen arrangeres af Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med EBLIDA og the National Authorities of Public Libraries in Europe.

Se programmet og tilmeld dig EBLIDAs 25. jubilæumskonference på DOKK1 i Aarhus. http://conferencemanager.events/eblida2017

A K T U E LT

[NYHEDSKLIP...] Årets danske klassiker, Tove Ditlevsen, (1917-1976) var en af de mest markante litterære personligheder i det 20. århundredes danske litteraturverden. Det markeres på Klassikerdagen tirsdag den 19. september på biblioteker over hele landet. Klassikerkomitéen står for et stort åbningsarrangement på Københavns Hovedbibliotek.

Hent plakat og andre oplysninger fra midten af marts på Klassikerdagen.dk

Registreringen til IFLA 2017 er åbnet.

Verdenskonferencen afholdes i år i Polen.

Under overskriften: “Libraries. Solidarity.

Society” vil flere tusinde biblioteks- og informationsfolk samt politikere mødes til verdens største internationale netværk i sektoren. De vil diskutere de nyeste udfordringer og løsningsmodeller for bibliotekernes udvikling samt udveksle erfaringer om bibliotekernes aktuelle rolle.

Konferencen finder sted i Wroclaw fra den 19. - 25. august 2017. Tilmelding: http://2017.ifla.org. Følg med på db.dk, FB og Twitter fra den 19. august.

Foto: Uggla/Gyldendal.dk

Breve gennem fire århundreder kan nu ses på nettet: Fra Christian IV og Grundtvig til Herman Bang. Over 12.000 breve er blevet tilgængelige for alle fra januar 2017 via Det Kgl. Biblioteks nyeste digitaliseringsindsats: Danmarks Breve. Alle breve er fuldtekst-søgbare, og hvor brevene oprindelig var trykt med fraktur/gotiske bogstaver, viser scanningen nutidige bogstaver. Brevene stammer fra KB’s samlinger af trykte brevudgivelser, og har hidtil kun kunnet ses på læsesalen. De kan ses her: Danmarksbreve.kb.dk.

På side 16 og frem kan du se, hvilke planer Svend Larsen, direktør for det nye stor-KB, har for fremtiden.

ARTBEAT prisens nomineringer er ude.

Prisen kaldes også Danmarks Formidlingspris, og folkebibliotekerne er nominerede til ARTBEAT Særpris 2017. Det er femte gang, prisen uddeles men første gang, at overrækkelsen finder sted i Aarhus. Det sker torsdag den 30. marts kl. 15.30 på Eutopia Stage i anledningen af Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad. Prismodtagerne kan både være kunstnere og formidlere – personer, organisationer eller projekter. Have Kommunikation står bag Artbeat Prisen, som er sponsoreret af Spar Nord Fonden. Der uddeles tre priser: Hovedpris, Særpris og Talentpris.

NATIONAL BIBLIOTEKSKAMPAGNE

Sådan gør vi det Danmarks Biblioteksforening (DB) og Danmarks Biblioteker, de deltagende biblioteker, skaber i fællesskab en årlig, fælles national kampagne, som gør opmærksom på bibliotekets mange kvaliteter og muligheder.

Biblioteket kan mere end de fleste ved!

Under parolen: Lad os gå sammen og få dét fortalt til hele Danmark, inviterer Danmarks Biblioteksforening nu alle landets biblioteker til at være med til at skabe en national kampagne, som skal gøre noget ved sagen.

Samtidig skabes et fælles kampagnekoncept, som kan bruges samlet på landsplan og af hver enkelt bibliotek lokalt. Det er tanken, at konceptet udvikles år for år og skal genbruges omkring forskellige bibliotekstemaer.

Demokrati er temaet for den første kampagne Det er valgår, og kampagnen bliver en del af optakten til kommunalvalget tirsdag den 21. november.

DB inviterer én fra hvert bibliotek med på en kreativ workshop i marts. Her skabes konceptet for en national kampagne. Processen sker i samarbejde med et kreativt designbureau, som inspirerer med de bedste og nyeste kampagne- og kommunikationsværktøjer.

Det er gratis at deltage.

Kickstart KAMPAGNE 2017 Meld jer til kreativ workshop nu på db.dk.

Det sker den 2. marts 2017 på Kolding Bibliotek.

5

A K T U E L D E B AT O G K O M M E N TA R E R

Men udmeldelse af fællesskaberne er, efter Biblioteksvagtens og Pernille Schaltz’ mening, ikke noget man kan eller skal tage let på.

– De danske biblioteker har været og er ellers rigtigt gode til at samarbejde nationalt. Til at pulje kræfter og ressourcer, så vi tilsammen kan skabe nye tjenester, som kun få biblioteker ville kunne tilbyde deres borgere alene.

Det gælder ikke bare Biblioteksvagten, men f.eks. også Biblio.dk for børnene og Litteratursiden.dk.

– Vi vil derfor gerne skabe fokus på og debat om, hvad vores gode og tætte samarbejde på tværs i sektoren egentlig betyder for os som væsen. Ikke for at pege fingre af dem, som melder sig ud, men for positivt at få belyst, hvad vi kan for borgerne, når vi løfter i flok.

Biblioteksvagten.dk, bibliotekernes fælles online læsesal, svarede i 2016 på knap 30.000 spørgsmål helt nøjagtigt 28.898.

En stigning på over 50% set i forhold til 2015, hvor antallet var 18.997.

Så man skulle tro, at formanden for bestyrelsen for Biblioteksvagten.dk, bibliotekschef Pernille Schaltz fra Herning, var glad.

– Det er jeg også. Det er alle i bestyrelsen, men vi er samtidig lidt på vagt. Vi har haft et godt og meget aktivt år i 2016. I alt 56 folke- og forskningsbiblioteker og samlet set 303 ansatte har bidraget med at svare på spørgsmål fra landets borgere. Det er usædvanligt flot, og bestyrelsen takker alle bidragydere for den fine indsats, fortæller Pernille Schaltz. Alligevel skal man under samme overskrift som på dette indslag drøfte udviklingen omkring opbakningen på servicens generalforsamling i marts.

Pernille Schaltz fortæller videre, at Biblioteksvagtens nye spørgewidget på bibliotekernes DDBhjemmesider, er en meget populær og nem måde for brugerne til at stille spørgsmål via chat, mail eller sms. Og at det for bibliotekerne er en mulighed for driftsoptimering, fordi man lægger en beskeden indsats og får en lang og professionel vagtdækning og dermed åbningstid tilbage fra fællesskabet af dygtige specialister.

– Faktisk oplever vi, at nogle biblioteker, som ikke ønsker at være medlem, gerne vil tilbyde dén.

Dét og de andre udviklingstendenser skal nu drøftes nærmere.

Det sker på Biblioteksvagtens generalforsamling onsdag den 8. marts i Middelfart klokken 9.30-14.00, hvor et panel bestående af Glenn Lervad-Bjørn fra Danskernes Digitale Bibliotek, Michel Steen-Hansen fra Danmarks Biblioteksforening og Peter Høybye fra Biblo.dk samt Pernille Schaltz fra Biblioteksvagten vil diskutere fællesskab og samarbejde – og herunder free-rider problematikken. Alle er velkomne.

EN FOR ALLE OG ALLE FOR EN

Biblioteksvagten er de danske bibliotekers landsdækkende spørgetjeneste. Her kan man som på en slags virtuel læsesal få svar på spørgsmål, hjælp til søgestrategi og henvisninger til bøger, artikler, webressourcer, m.m. Servicen fungerer også som call-center for medlemsbibliotekernes selvbetjente biblioteker.

Online tjenesten Biblioteksvagten.dk vil gerne have flere biblioteker med!

Nu råber imidlertid bestyrelse og formanden for denne service så vagt i gevær. For selvom der fortsat er stor opbakning og engagement i tjenesten og lyst til at deltage i fællesskabet, så oplever holdet bag Biblioteksvagten desværre også, at der er biblioteker, der melder sig ud af samarbejdet. Argumentet er primært, at man skal spare, at man mangler ressourcer.

Det står naturligvis alle frit for at prioritere lokale ressourcer, det er klart.

6

/HN

PA R T N E R S K A B E R & K O M M U N A LV A L G 2 017

AVISEN OG BIBLIOTEKET Naturlige lokale samarbejdspartnere Ytringsfrihed, en fri presse samt fri og lige adgang til information er nogle af de vigtigste byggesten i demokratiets fundament. Avisen og biblioteket i Fredericia samarbejder derfor aktivt. Senest om Haarders Danmarkskanon og snart om Kommunalvalg 2017.

S

kal man omsætte de smukke og overordnede værdier og begreber omkring ytringsfrihed til en lokal virkelighed, ligger det til højrebenet at etablere samarbejde mellem den lokale avis og biblioteket. På Fredericia Bibliotek har vi gennem flere år arbejdet sammen med Fredericia Dagblad om fælles indsatser under overskriften 7000 gode grunde.

7000 er Fredericias, vores, postnummer og overskriften er efterhånden blevet vores fælles brand, sådan at borgerne umiddelbart ved, at nu har avisen og biblioteket igen gang i noget sammen. Emnerne har været mange – startende med en debatrække under overskriften 7000 gode grunde til at bo i Fredericia. Et relevant tema på et tidspunkt, hvor bølgerne gik højt i en debat om bybrand, fælles identitet og stolthed (eller mangel på samme) over at bo i Fredericia. Vi fyldte tre aftener en sal med 200 deltagere, endda på en national fodboldaften, og alle deltagere var helt klar over ejerskab og samarbejdets karakter mellem de to institutioner. Det gav mod på mere.

7000 gode grunde til at føle sig dansk – noget om sprog og dannelse

Samarbejdet med Fredericia Dagblad har i øvrigt også en anden vinkel gennem en månedlig klumme, hvor der causeres over aktuelle eller overraskende emner, og hvor bibliotekstilbuddet elegant flettes ind. Et lille team på tre varetager opgaven, der virkelig giver formidlerrollen en ny mening. En opgave, som de pågældende medarbejdere elsker, og de bliver bare bedre og bedre. Avisen får godt kulturstof, og biblioteket bliver synligt og markant i det lokale mediebillede.

Til valgurnerne i november Samarbejdet fortsætter, og omdrejningspunktet bliver i 2017 ikke overraskende kommunalvalget. Her planlægger vi sammen, og på hver vores front, bl.a. at skabe lokal debat om, hvorfor det er vigtigt at stemme – og i øvrigt at interessere sig for lokal politik. Under titlen 7000 gode grunde til at stemme i 2017...

JYTTE BRÆMER Bibliotekschef Fredericia Kommune

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 1

Emnerne har spændt vidt gennem årene fra 7000 gode grunde til at være Fucking flink til valgmøder med opfordringen 7000 gode grunde til at stemme. Derfor var det helt naturligt i forbindelse med daværende kulturminister Bertel Haarders Danmarkskanon i efteråret 2016 at sætte fokus på emnet sprogets rolle i rækken af samfundsværdier. Sproget er naturligt et vigtigt omdrejningspunkt for såvel avis som bibliotek. Med to arrangementer, som havde den fælles overskrift 7000 gode grunde til at føle sig dansk – noget om sprog, blev det hele planlagt til at finde sted på Fredericia Gymnasium, hvor man blev så optaget af arrangementernes tema, at gymnasiet fik en langt større og mere aktiv rolle end blot at lægge lokale til.

Fredericia Gymnasium er nemlig optaget af dannelsesperspektivet i uddannelsesforløbet og arbejder derfor ofte sammen med biblioteket i dén sammenhæng. Og sprogtemaet var ingen undtagelse. Det lå naturligt i forlængelse af dannelsestanken. Programmet kom derfor tydeligt til at bære præg af, at de to debatarrangementer også var en alternativ dansktime for flere af gymnasieklasserne. Resultatet blev en vellykket sammenblanding af akademiske tilgange til sproget – en psykologisk og en antropologisk – og kunstneriske eksempler på, hvordan sproget anvendes kreativt i dag. Det kom konkret til udtryk gennem poetry slam og ikke mindst gennem kendte rapmusikere.

7

AARHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

FOLKEFESTEN ER BEGYNDT Foto: Jan Kejser

Man har talt om det i flere år. Om forberedelserne, økonomien og hovedidéen: Rethink.

Nu er Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad en realitet.

Med et gigantisk optog af lysende små og store skibe fyldt af håb og drømme, deltagelse af dronning Margrethe, statsminister Lars Løkke Rasmussen, borgmester Jacob Bundsgaard og tusindvis af århusianere blev kulturåret 2017 skudt i gang lørdag den 21. januar.

Inge Dinis Medlem af Kultur- og Fritidsudvalget, Ikast-Brande Kommune ■ At Aarhus er kulturhovedstad er noget helt unikt. Ikke kun for Aarhus – men for hele regionen!

Forleden havde f.eks. alle daginstitutioner i Ikast-Brande kommune sat fokus på kulturbyen.

Aviserne bragte artikler fra hele kommunen. Børnene, forældre og bedsteforældre blev optaget af åbningen – af børnenes kunst – af deres ønsker og drømme. Og biblioteket lavede en åbningssession.

Hos os er vi optaget af det nære.

■ OFF ROAD, en af de største kulturfestivaler i Midt- og Vestjylland, den skal nok blive et hit! En Fuld-

8

måne Event præsenteret af Kulturregion Midt- og Vestjylland.

OFF ROAD er “en kalejdoskopisk eksplosion af kultur i alle farver, former og stilarter. Musik, teater, dans, litteratur, kunst og alt derimellem bevæger sig på afveje med spektakulære kulturelle oplevelser under hele festivalen. Alt kan ske hvor som helst!”

Festivalen sparkes i gang med en enestående åbning i Herning, hvor koncerten er genopfundet i et visionært, anderledes og dristigt nyt format.

■ At andre mindre kulturtiltag rundt om i kommunen vil præge året medvirker til både at få fokus på kulturhovedstaden lokalt, men sandelig også på kulturen fremadrettet!

Det, at børn og den øvrige befolkning bliver involveret i åbningen og i projekter, kan kun være en øjenåbner for, hvad kulturen kan gøre for os som mennesker. Nemlig skabe samtaleemner, debat og ikke mindst fællesskab og glæde!

■ Hvad betyder kulturhovedstadsprojektet for Aarhus – og for regionen?

■ Hvad kan man glæde sig til at opleve?

■ Hvad kommer der ud af det?

Vi har inviteret tre politikere, alle medlem af enten Danmarks Biblioteksforenings Repræsentantskab eller et DB-udvalg, til at komme med deres bud.

De to herrer er desuden medlem af bestyrelsen for Aarhus 2017 Fonden.

Følg med og se hele programmet på www.aarhus2017.dk Årets anden europæiske kulturhovedstad er Pafos på Cypern, tjek den på www.pafos2017.eu

Rabih Azad-Ahmad Rådmand for Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune ■ Aarhus 2017 er et projekt, der dækker hele Region Midtjylland og alle kommunerne. Kulturhovedstæder i andre lande har styrket det regionale sammenhold, og det har vi også allerede.

Det er historisk, at vi er begyndt at samarbejde fra kyst til kyst henover Midtjylland, og det er et samarbejde, som skal bevares, når kulturhovedstadsåret er forbi.

■ Jeg glæder mig personligt til at opleve vikingedramaet Røde Orm på taget af Moesgaard Museum. Jeg kan rigtig godt lide, når vi bruger vores bygninger på en ny og anderledes måde. Røde Orm bliver både scenekunst i topklasse, og samtidig får vi mulighed for at vise en helt ny side af vores fantastiske museum.

Derudover glæder jeg mig til mange andre ting. For eksempel Børnebogsfestivalen Aarhus 39. Det er en af mine politiske mærkesager at styrke børns læsefærdigheder, og derfor er god børnelitteratur helt afgørende.

■ Personligt håber jeg, at mange års strategisk kulturpolitik nu kulminerer og vil fortsætte i årene efter 2017.

Europæisk Kulturhovedstad er en enestående mulighed for at få så meget kultur ud til så mange som muligt og skabe sammenhængskraft i vores samfund. Åbningen af Aarhus 2017 er den største folkelige kulturbegivenhed i byen nogensinde, og jeg håber, at det engagement og den stolthed, der var til stede den aften, vil fortsætte i årene fremover.

Johs Poulsen Formand for Kultur- og fritidsudvalget, Herning Kommune ■ Kulturbyprojektet vil medføre betydelig mere fokus på kunst og kultur i vores område, og det vil derfor være med til at løfte opmærksomheden på – og investeringer i – et kunst og kulturliv med høj kvalitet. Og jeg tror, der vil være en national afsmitning.

■ Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg glæder mig vildt til en helt særlig oplevelse 11/4 i Herning, hvor der er fuldmåneprojekt og samtidig åbning af en festival OFF ROAD integreret i Kulturbyåret. Få dage senere 21. april åbner “Socle du Monde” på Kunstmuseet Heart. Jeg spår sidstnævnte til at blive den måske allerstærkeste markering af nutidskunst i kulturbyåret. Desuden glæder jeg mig til Røde Orm på Moesgård Museum.

■ Vi har allerede set nye samarbejdsfora og netværksdannelser, som ellers ikke ville være forekommet. Det vil sætte sig spor i de kommende mange år. Vi er kommet til at kende hinanden bedre og har fjernet barrierer mellem administrative enheder og overvundet geografiske ‘grænser’.

9

B I B L I O T E K S BY G G E R I

MULTIKULTURHUS H

uset bygger på en idé om at samle flere kulturformer og -partnere under samme tag på den nye havnefront. Biblioteket Sønderborg, Sønderjyllands Kunstskole og en afdeling af Det Tyske Bibliotek flytter ind i det nybyggede Multikulturhus i Sønderborg til efteråret.

Der har været arbejdet på mange forskellige niveauer parterne imellem og hver for sig i de seneste år, således at en fælles vision for huset og institutionerne kan komme til at udfolde sig i en ny synergi.

Indholdsdelen vægter i høj grad bibliotekets formidlingsdel, hvor kunstskolen samtidig kan åbne den skabende kunstneriske dimension. Dette vil Biblioteket Sønderborg også gerne udfordres af.

Formidling og grundfortælling Grundfortællingen i huset er de ringe i vandet, som kan ses ved en havnefront – som billedligt kan overføres og opstå af bibliotekets brede formidling og kunstskolens skabende kraft. I en levende

Kulturby 2017 gik som bekendt til Aarhus og ikke Sønderborg. Kommunen har dog ikke ligget på den lade side, men bygger bl.a. et nyt Multikulturhus på havnen med åbning i efteråret 2017.

Byggeriets bibliotek får særligt fokus på litteratur, musik og udstillinger. transformation fra den analoge verden til den digitale verden er det den digitale pixelering, som materialiserer og oversætter denne sammensmeltning og kobling.

Koblingen vil være grundfortællingens symbiose, som kan aflæses i husets funktioner som et formidlende og skabende led.

Bibliotekernes formidlingsdel vil således i høj grad prioritere både den analoge og digitale formidling i det fysiske rum, som ligeledes understøttes af kunstskolens skabende kunstneriske bidrag.

Hjertet banker for litteraturen Omkring 100 læsekredse for børn og voksne, læsekampagner for alle aldersgrupper, arrangementer, events og projekter med litteraturen som omdrejningspunkt i de seneste år viser, at sønderborgerne ELSKER at læse.

Ambitionen er, at biblioteket også vil have dem til at skrive. Der er allerede et godt 10

samarbejde i gang med NewPub, og et aktivt skrivefællesskab er dannet blandt områdets forfatterspirer på initiativ af og med fødselshjælp af biblioteket. Biblioteket vil underbygge formidlingsdelen med dette skabende led. Efter indflytningen i Multikulturhus Sønderborg appellerer vi til de nybagte studenter i hele landet ved at tilbyde Forfatter Grundkursus på Biblioteket Sønderborg (FGK) i samarbejde med Sønderjyllands Kunstskolens BGK uddannelse. Grundforløbet skal modne de unge til optagelse på en Forfatterskole eller andre studier, der kan opfylde drømmen om et liv som forfatter.

Musikzonen Ambitionen er desuden at revitalisere det fysiske musikbibliotek. På etagen, hvor voksenbiblioteket befinder sig, er noget af det første, der møder én, når man tager trappe og elevator: Musikzonen. Området er dedikeret vinyl, bokssæt, udvalgte

INDRETNING & FOKUS

SØNDERBORG TAGER FART cd’ere og noder samt danske og udenlandske tidsskrifter. Lytte- og læsepladserne er centrum i zonen, hvor husets besøgende kan holde sig orienteret om, hvad der foregår på de store nationale og internationale musikscener, MEN området vil især blive BYENS spejl, når det gælder de lokale spillesteder, festivaler, symfoniorkester, musikforeninger og musikaktører. Udvalget af musikbærende materialer kurateres og skal relatere sig til det musikrepertoire, som præsenteres live i kommunen.

I Sønderborg Kommune prioriteres musikken højt, og den klassiske musik er et fyrtårn med Sønderjyllands Symfoniorkester i spidsen. Der er en musikskole, en aktiv jazzklub samt mange kor og orkestre, men ingen musikbutikker i byen.

Biblioteket er i dag det eneste sted i Sønderborg, hvor nye musikbærende materialer udstilles. Musikzonen skal afspejle lokalmiljøets store musikinteresse og rumme musik inden for alle genrer, men i særdeleshed den musik, der kan være svært at finde andetsteds.

I orkanens øjne – kuraterede udstillinger

Kulturen i Sønderborg Multikulturhuset vil rumme helt nye aktivitetsformer og kulturmøder til kommunens borgere og gæster i forlængelse af andre nye initiativer på havnen, hvis masterplan er udformet af Frank Gehry. Og vil på flot vis supplere Alsion i Sønderborg; Alsion viden- og kulturcenter er beliggende lige over for på den modsatte side af havnen og huser – udover Syddansk Universitet og en privat forskerpark – også en meget benyttet teater- og koncertsal samt café.

Forventningen er, at over 1.000 borgere i kommunen dagligt vil besøge det nye møde- og aktivitetssted og kulturknudepunkt.

■ Afslutningsvis skal det tilføjes, at Multikulturhuset indgik i Kulturby-2017 projektet, men det blev nok så vigtigt en politisk samlende faktor, som understregede beslutningskraft og kulturpolitiske ambitioner af det nye byråd i forbindelse med kommunalreformen. Det hele begyndte at tage fart, da det nye byråd med politikere fra syv forskellige kommuner afholdt en stor bibliotekskonference den 12. december 2007. Her blev de første visioner om et nyt hovedbibliotek på havnefronten i Sønderborg formuleret.

På gensyn i efteråret.

HANNE M. SØRENSEN Voksenbiblioteksleder CARSTEN NICOLAISEN Stadsbibliotekar Biblioteket Sønderborg Fotos: AART architects/Zeni Arkitekter

Sønderborgs nye multikulturhus på ca.

5.500 m2 består af Ewers Pakhus på 1.200m2 mens 4.300 m2 er nybyggeri.

Byrådet har afsat 95,4 mio. kr. til projektet – omkring halvdelen af kommunens samlede investeringer på 180-190 mio. kr. på havnen. De samlede private investeringer på havnen bliver ca. 1,3 milliarder kroner.

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 1

Bibliotekets fysiske udstillingsvirksomhed ønskes særskilt prioriteret i forbindelse med indflytningen i Multikulturhus Sønderborg. Udstillingsvirksomheden går på tværs af bibliotekets afdelinger og aldersgrupper.

Et detaljeret årshjul underbygges af IMS (IntelligentMaterialeStyring) med funktionen “Automatisk opfyldning”, som vil være nogle af redskaberne til at forbedre kvalitet og proces i udstillingsvirksomheden. Det bliver med andre ord kuraterede udstillinger, som vil udfolde sig i Multikulturhuset og de øvrige lokalbiblioteker.

Den automatiske opfyldningsdel skal sikre de aktuelle og opdaterede udstillinger i det fysiske rum og tilrettelæggelsen heraf.

Det er ambitionen, at arbejdet med IMS i kombination med udstillingsvirksomheden suppleres med de digitale løsninger og kan udføres systematisk i det daglige arbejde. Redskaber og metoder herfor har været savnet i mange år.

11

MUSIKFORMIDLING

“

... kapitlerne (stråler) af optimisme og engagement.”

Nogle eksempler på de 33 konkrete inspirationscases hentet fra bibliotekerne:

To nye musikudgivelser fra Slots- og Kulturstyrelsen manifesterer det første vigtige skridt, som styrelsen har taget i forhold til at sætte fokus på musikkens fremtid på bibliotekerne.

V

i befinder os i en brydningstid, hvor bibliotekerne ligesom alle øvrige aktører i musikbranchen skal forholde sig til bevægelsen fra de fysiske formater imod den onlinebaserede forbrugsteknologi.

Supertorsdag med mad, musik og godt samvær. Herlev Bibliotek

Bevægelse fra samlinger til online service Efter at bibliotekerne i flere årtier har kunnet hvile på laurbærrene, alene i kraft af de respektindgydende fysiske musiksamlinger landet over, har billedet ændret sig de senere år.

Mange biblioteker har set sig nødsaget til at afvikle en stor del af de store samlinger som konsekvens af den faldende interesse fra brugernes side, forårsaget af de kommercielle streaming tjenesters stigende dominans på musikmarkedet.

Samtidig har den hastige udvikling på den internetbaserede musikteknologi skabt uoverensstemmelser i forhold til håndteringen af denne: Skulle man satse på en ‘folkevognsmodel’ af en streamingtjeneste på musikområdet med bevidstheden om, at de store musiktjenester leverer en Rolls Royce-modellen?

Sprogstimulering med musik. Vollsmose Bibliotek

Slots- og Kulturstyrelsen sætter fokus på musikken

Sort Blod. Greve Bibliotek

Gennem især det seneste år har Slots- og Kulturstyrelsen sat skarpt fokus på, hvordan musikområdet skal håndteres i bibliotekssystemet set i lyset af den eksplosive teknologiske udvikling.

Styrelsen har igangsat en national indsats med et mål om at inspirere til at udbrede, understøtte og videreudvikle folkebibliotekernes formidling af musik i samspil med andre aktører i lokalområdet. Det er sket både gennem nedsættelse af projektgrupper, der har drøftet musikformidlingen på de danske biblioteker og gennem produktion af to publikationer: Antologien Biblioteker og Musik – Perspektiver og eksempelkatalogen Biblioteker og Musik – Inspirationer.

De to publikationer, som blev offentliggjort på konferencen “Folkebiblioteker og musik – hvor står vi nu?” afholdt den 28. november 2016 samt konferencen i sig selv, manifesterer med al tydelighed, at bibliotekerne har taget arbejdstøjet på og forsøger at navigere sig gennem stormen forårsaget af det seneste årtis turbulente musikteknologiske forandringer.

Det skaber en optimisme og tro på, at bibliotekerne i fællesskab sætter sig i stand til at gøre en forskel i musikbranchen.

Antologien Biblioteker og Musik – perspektiver Den levende symfoniske musik. Aalborg Bibliotekerne

12

Som titlen antyder, præsenteres perspektiver på udviklingen på musik- og biblioteksområdet. Bogen lægger ud med en række

M U S I K K E N I B I B L I OT E K E T

SYMBOLET PÅ EN LYS FREMTID FOR MUSIKKEN artikler, der tager helikopterblikket på musikken og dens betydning for mennesket. Hvordan musikken påvirker mennesket, og relevansen i at kunne måle effekten for den enkelte bruger men også for samfundet. I denne sektion argumenteres i flere artikler ligeledes for at bibliotekerne er nødvendige i fremtidens musik- og informationssamfund.

Efter det indledende kapitel introduceres forskellige tiltag og indsatsområder fra en række biblioteker med det mål at skabe en fornyet energi og fokus omkring musikformidlingen. Fra udvikling af samtalesaloner og brugerinvolverede lytteklubber på Roskilde Bibliotek over Odense Musikbiblioteks fokus på borgerinddragelser og partnerskabsalliancer til udvikling af særegne events på biblioteket.

I tredje kapitel præsenteres forslag om partnerskaber med bibliotekerne fra repræsentanter fra eksterne organisationer. Fra Spil Dansk, der opfordrer til et fælles fokus på musikken som grundlag for brugerfællesskaber til Strøm Schools, som opfordrer bibliotekerne til medvirken i at understøtte den potentielle skaberkraft blandt brugerne som en central del af det inspirationssamfund, som man mener, vi er på vej imod.

Fjerde kapitel handler om perspektiver på bibliotekerne i relation til det digitale samfund. Der rejses debat om, hvordan bibliotekerne skal navigere i nutidens streamingbaserede musikverden, og udviklingen af bibliotekernes digitale musiktjenester opridses.

De afsluttende kapitler belyser nationalbibliotekernes tilbud på musikområdet.

Eksempelkatalogen Biblioteker og Musik – inspirationer Katalogen opridser en serie gode, konkrete idéer og konkrete koncepter fra flere biblioteker. Hvert kapitel består af en beskrivelse af idéen og en pædagogisk værktøjskasse samt checkliste over, hvilke aspekter og processer der danner grund for konceptet, således at ethvert bibliotek kan implementere det på eget bibliotek.

Ud over at være yderst inspirerende læsning om de mange spændende aktiviteter og potentielle fremtidsperspektiver, der er forbundet med bibliotekernes fremtidige musikformidling, er

Slots- og Kulturstyrelsen har hermed taget et vigtigt skridt i styrelsens indsats for at få musikken i centrum igen på bibliotekerne, og de to publikationer manifesterer med deres inspirerende og idérige indhold, at der er lys forude.

På trods af de chokbølger, som bibliotekerne oplevede med musikstreamingtjenesternes stigende dominans og de fysiske mediers faldende brug, så stråler kapitlerne af optimisme og engagement: Bibliotekerne er stadig yderst relevante for musikverdenen. Man fristes næsten til at sige “vigtigere end nogensinde”!

Med de to bøger i hånden er der masser af inspiration til bibliotekerne i retning af at intensivere musikformidlingen i de lokale områder. Stor ros til Styrelsen for gode initiativer i retning af en optimistisk fremtid for musikken. Sammen med øvrige institutioner og interessenter i musikbranchen er der potentiale for at skabe banebrydende initiativer til gavn for musikbranchen som helhed og for musikbibliotekerne!

Næste vigtige skridt: Kickstart en ny digital musiktjeneste Et vigtigt næste skridt fra Slots- og Kulturstyrelsen i den positive retning og i arbejdet med at skabe grobund for en lys og levende musikalsk fremtid på bibliotekerne ville være at kickstarte en værdig afløser for bibliotekernes digitale musiktjeneste.

For en stor del af musikbrugerne er internettet en essentiel del af musikkens fremtid. Vi er nødt til at følge med udviklingen i retning af det digitale, så vi kan glæde biblioteksbrugerne i både det fysiske og det digitale rum.

JENS WINTHER BANG PETERSEN Publikums- og Hovedbibliotekschef, Odense Bibliotekerne NIELS MARK Teamleder ved Odense Musikbibliotek Publikationerne kan hentes på: slks.dk/publikationer/ biblioteker-og-musik-perspektiver-og-inspirationer/

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 1

Manifestation af et positivt fremtidssyn for musikken

de to udgivelser et godt symbol på det positive skifte, der fornemmes mere generelt i synet på fremtidens biblioteker og musikken.

13

INTERVIEW

DET NY KGL. BIBLIOTEK

Foto: Thomas Søndergaard

FÆLLED FOR KULTURARV OG LÆRING

Styrket forskerservice, bedre vilkår for de studerende og en langt stærkere udegående kulturprofil står højt på ønskelisten hos direktør for Det Kgl. Bibliotek, Svend Larsen, sammen med intentionen om at sætte turbo på digitaliseringen.

14

D E T N Y K G L . B I B L I OT E K

hovedstolen opgavemæssigt i forbindelse med udmøntning af fusionen og de igangværende omprioriteringsbesparelser. Det skal dog ikke opfattes, som om det nye nationalbibliotek er uden store ambitioner og idéer om fremtidig udvikling, læs med her.

“

Det NY Kgl. Bibliotek – oplagt idé Torsdag den 19. januar mødte Danmarks Biblioteker Svend Larsen, nu direktør for det hele, i chefkontoret øverst i Den Sorte Diamant på Københavns Havn til en samtale om sammenlægningen og kommende opgaver. Direktøren har siden midten af september huseret i kontorer i både hovedstaden og Aarhus. For ham er det indlysende, at Statsbiblioteket og Det kongelige Bibliotek nu sammentænkes.

Vi er nødt til hele tiden at gøre os attraktive.

Tre ting kommer til at ske: Vi skal finde flere moderne udtryk, der bliver færre trykte publikationer, og vi får flere aktive på nettet.

Svend Larsen fremhæver særligt tre årsager: “Der er meget parallelitet i det, vi laver begge steder og i det, som studerende og forskere efterspørger. Teknologien og digitaliseringen gør det geografiske mindre afgørende. Og nedskæringerne gør det nødvendigt. Der er et oplagt potentiale i forhold til nytænkning af back office opgaver, de to bibliotekssystemer, to kontorer til licenser osv. og to ledelser.”

Og understreger han i samme åndedræt: “Også når det gælder opgaven som nationalbibliotek, vil der være en lang række områder, hvor vi får store fordele af at samle og styrke indsatsen.

Vi er i gang med at se på, hvordan vi bedst organiserer nationalbiblioteksdelen, så vi både styrker kulturarvsopgaven og forretningsudvikling af nye tilbud. Vi skal se på, hvordan samlingerne kan gentænkes.

Vi har allerede kasseret det ene sæt digitaliserede aviser, og aviserne koncentreres fremover i Aarhus. Vi satser i øvrigt, som vi hidtil har gjort det, kraftigt på digitalisering her.”

Processen lige nu

Foto: Lars Bahl

N

“Vi er begyndt. Vi har stoppet udviklingen af Chronos, KB’s system til indsamling, bevaring og formidling af de digitale samlinger. Vi satser på systemet Preservica, som blev anskaffet efter udbud i 2016. Lige nu kigger vi på bibliotekssystemet. Vi har stoppet et KB-udbud, mens en analysegruppe ser på, hvad vi har og har brug for. Ambitionen er at genbruge eksisterende komponenter suppleret med nyt”, siger Svend Larsen.

På områder som økonomistyring og lignende samarbejdes i stadig større udstrækning med Statens IT, statens egen driftsorganisation, der blandt andre også servicerer Kulturministeriet.

Tænker i ny FÆLLED profil Noget af en mundfuld. Samtidig er Det Kgl. Biblioteks nye direktør, Svend Larsen, blevet citeret for at sige, at man ikke rører

At Svend Larsen allerede har mange år bag sig som leder af Statsbiblioteket og er rundet de 65, mærkes ikke denne efter-

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 1

ationalbiblioteket blev den nyetablerede mastodontorganisation, Det kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket under ét, først navngivet af Bertel Haarder (V) i september. Så kom den nye regering og kulturminister Mette Bock (LA) til med en udmelding om, at navnet er: “Det Kgl. Bibliotek”(KB).

Og det gælder det hele. Hovedopgaverne for Det nye Kgl. Bibliotek er fire: Universitetsbibliotek for Aarhus, København og Roskilde Universiteter, Bevaring af dansk kulturarv, Kulturformidling og forskning samt Overcentral for landets folkebiblioteker.

KB er pligtafleveringssted for bøgerne, de trykte materialer undtagen aviser og musikalier, mens SB står for at sikre radio- og fjernsynsprogrammer samt andre medier som aviser. Begge institutioner drives videre. Under én fælles direktion, der omfatter Svend Larsen og tre vicedirektører fra hver af de to biblioteker.

Heraf varetager to de tværgående områder: IT Udvikling og infrastruktur samt Administration og HR. Man har allerede taget fat på slankning af de relevante, overlappende områder.

15

INTERVIEW

middag. Han er fyr og flamme og fortæller med stort engagement om sine visioner for det nye Kgl. Bibliotek.

“

Ønsket er, at vi som nationalbibliotek skal være en national FÆLLED. Et fælles sted for viden og kulturarv.

“Vi skal have fat i nogle af de borgere, vi ikke har fat i allerede.

Derfor skal vi kigge grundigt på hele udbuddet. Derfor interesserer vi os for en styrket læringsprofil og idéer som etablering af en Skoletjeneste. Det starter med de unge. Vi skal tænke nyt – hele vejen rundt. Det handler ikke om at afvikle, men om at skabe en profil med bredere appel”, lyder drømmen hos den nye KB-leder.

Hvordan det skal gå til, handler dette interview om.

Overcentralopgaven og folkebibliotekerne Ifølge Lov om biblioteksvirksomhed (2000) og tidligere bibliotekslovgivning fungerer Statsbiblioteket som Aarhus universitetsbibliotek, men derudover også som overcentral og overbygning for landets folkebiblioteker med hensyn til bogbestand og lånesamarbejde samt som Bibliotekscenter for integration.

Hvad betyder sammenlægningen med KB for lovens overbygningsopgaver?

“Der ændres ikke på disse områder nu. Intet tyder på, at det vi laver her, efterspørges mindre. Jeg tror selv, at vi kommer til at kunne give nye tilbud.

Faktisk håber jeg på et nyt samarbejde med landets folkebiblioteker, når vi f.eks. gentænker KB’s kultur- og udstillingsvirksomhed. KB skal mere ud i landet. Vi skal ikke kun være synlige i København og Aarhus. Det nye KB skal fremover agere meget mere ‘ude-gående’, vi skal i samarbejde med andre rykke kulturarvsaktiviteter ud. Og rundt i landet, hvor det giver mening.

Noget helt andet er, at Bibliotekscenter for integration og en del af dets opgaveområde rykker ind i Diamanten om et par måneder. En opgave som hidtil er løst gennem lokaler her i byen på Christianshavn”, fortæller den ny KB direktør.

Vi er ikke imperialister Det leder os tilbage til spørgsmålet om det nye stor-KB og den aktuelle og igangværende, sideløbende integration med Kunstbiblioteket og Det Administrative Bibliotek og overtagelse af opgaveløsningen på Roskilde Universitetsbibliotek. Sammen med universitetsbiblioteksbetjeningen i Aarhus og i København gør det KB’s universitetsbiblioteksopgave til landets største af de fire universitetsbiblioteker, der i dag er tilbage.

Hvad kan det ikke blive til fremover? Har det nye KB planer om at indtage endnu flere institutioner?

“Vi ønsker ikke at skrabe alt muligt til os, vi ikke imperialister”, bedyrer Svend Larsen med et bredt smil. Dét, det lige nu handler om i forhold til de ny-integrerede og de sammenlagte institutioner samt RUB, er, siger han, potentialet i at sikre interessante fællesløsninger.

16

“System- og styringsmæssigt i forhold til licenserne og administrationen af dem og naturligvis også med hensyn til indkøb af fysiske bøger og materialer.

Men også andre opgaver som at styrke forskerservicen. Her er der basis for flere fælles initiativer, f.eks. i forhold til publiceringsplatformene. Det handler om nye tankegange og volumen.

Vi er i fuldt sving.”

Learning Commons – en fælled til de studerende Universitetsopgaven kommer i det hele taget til at fylde mere.

Ikke alene fordi man nu servicerer tre universiteter, men også fordi man for alvor tager et nyt tankesæt i brug baseret på idéen om Learning Commons, en fælles fælled for læring, og har et ønske om at skabe variation i de studerendes og andres benyttelse af de fysiske biblioteker og deres faciliteter.

“Dét har vi allerede arbejdet en del med både i Aarhus og København. Den 8. februar i år åbner et helt nyt studie- og læringsmiljø i kælderniveau på 800 m2 i Aarhus. Det er skabt i samarbejde med studerende, der bruger biblioteket dagligt, og arkitekter fra tegnestuen Arkitema. Og i København vil vi også arbejde videre med at udvikle de fysiske rammer.”

Diamanten og KB med styrket læringsprofil Den Sorte Diamant og tilbygningen blev åbnet i 1999 og er nu omkring 20 år gammel. Den skal kigges efter i sømmene i forhold til læsesalene og deres brug, hvor der virkelig er tryk på de studerende, mens den øvrige del anvendes knap så intenst. Men særligt skal der ses på renovering af den gamle bygning.

Hvordan vil Det Kgl. Bibliotek være forandret om fem år, sammenlignet med i dag – for forskerne? For borgerne?

“Bygningerne vil være der. Folk er jo vilde med at komme her.

Det er et meget efterspurgt sted. I København ser jeg et potentiale i at ‘gentænke’ den gamle bygningsdel fra 1906. Her er spændende muligheder for at lave attraktive rum. Men biblioteksservicen vil med tiden i langt højere grad være på nettet.

Vi er nødt til hele tiden at gøre os attraktive. Vi skal fortsat være et sted, hvor folk gerne vil komme.

Tre ting kommer til at ske: Vi skal finde flere moderne udtryk, der bliver færre trykte publikationer, og vi får flere aktive på nettet.”

Skulle nogen frygte, at KB fremover helt vil droppe de fysiske bøger, kan de godt tro om. “Trykte bøger vil en rum tid endnu have stor prioritet. Bogen er et sikkert og tilgængeligt medie. Og bøger kan sendes rundt i landet”, fremhæver Svend Larsen.

Proppen er gået af Selv om det endnu ikke mærkes så meget udadtil, er sammenlægningsprocessen således allerede i fuld gang. En ny direktion er på plads, flere hurtigt arbejdende analysearbejder er igangsat og de første ændringer iværksat. Ud over IT-området drejer det sig netop om flytning af en del af Statsbibliotekets Bibliotekscenter for Integration, der hele tiden har haft adresse i København; centret rykker en af dagene fra Christianshavn og ind i Den Sorte Diamant. Andre områder eller eksterne partnere kunne følge efter, mener Svend Larsen.

D E T N Y K G L . B I B L I OT E K

Learning Commons Nyt studie- og læringsmiljø i kælderniveau på 800 m2. Aarhus’ måske fedeste studiemiljø åbnede 8. februar. Her er plads til forskellige former for fysisk aktivitet, afslapning og adspredelse, som giver plads for et anderledes ’frikvarter’, når studerende vil holde pause fra de koncentrerede studier og gruppearbejde.

Hvordan kan det lade sig gøre, har KB haft overskydende lokalekapacitet?

“Ikke som sådan. Vi nytænker bare vores indsatsområder, og det giver nye muligheder. Flygtningen fra Christianshavn-lokalerne alene giver en besparelse på 1. mio. kroner årligt”, forklarer Svend Larsen. Han ser også positivt på at samarbejde med flere eksterne institutioner om deling af lokaler, p.t. er man i dialog med Rigsarkivet.

Fusioner og virksomhedssammenlægninger fører meget ofte til trimning af opgaveporteføljen og næsten altid til slankning af personalepuljen. SB og det gamle KB havde i 2016 nettoudgiftsbevillinger på henholdsvis 165,7 mio. kr. og 335,7 mio. kr. på fi-

Learning Commons tager sit afsæt i AU Library rapporten, hvor feltet beskrives og defineres på følgende måde: AUL skal tilbyde pædagogisk gennemtænkte fysiske faciliteter, der skal facilitere de studerendes uddannelsesaktiviteter. AUL vil derfor basere sine studenterrettede fysiske faciliteter på et antal såkaldte Learning Commons: Åbne, fleksible og brugerfokuserede rum, der faciliterer universitetets studiemiljø og stimulerer de studerendes læreprocesser. Learning Commons skal være forankrede omkring de studerendes uddannelsesmiljøer – og med afsæt i forskellige faglige traditioner. (s.12) Kilde: Aarhus University Library: AULarbejdsgruppens Rapport, januar 2012 - læs den på: kortlink.dk/au/d9hc

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 1

I løbet af 2017 vil det nye KB opbygge én fælles organisation gennem udrulning i flere faser. Ambitionen er at forstyrre brugerne mindst muligt. Foreløbig vil en række services køre videre på de platforme og hjemmesider, som brugerne kender i dag.

Foto: Det Kgl. Bibliotek - Aarhus

17

nansloven. Institutionerne har samlet set (2016-tal) ansat 633 årsværk fordelt med 220 på SB og 413 årsværk på KB. Hvad sker der på personalesiden?

“Vi skal arbejde mere på tværs, men vi har ingen ønsker om at flytte folk rundt mellem landsdelene. Bekymringen for at miste opgaver er naturligvis reel nok, det er klart, når vi ser på det hele. Men lad mig sige det sådan: Vi har i dag opgaver nok til alle de medarbejdere, vi har, med de bevillinger vi har. Generelt ansætter vi ikke nye, når folk går af eller rejser, og det kan mærkes.”

Digitalisering og adgang Ambitionerne om at skabe en anderledes profil, styrke læringsfaciliteterne og give plads til nye aktiviteter som f.eks. et større Learning Commons-område i København er digitalisering og forudsætter seriøs nytænkning af samlingsopbygningen og de digitale tjenester.

Hvor ser du de helt store aktuelle udfordringer omkring digitaliseringen lige nu?

“Lige så effektivt det er at overgå fra papir til digitale løsninger, lige så udfordrende er processen, for samtidig får vi problemener med adgangen! Rettighedsmæssigt. Ikke mindst et problem når vi taler om, at vi skal understøtte læring.

Vi har som kulturinstitution i dag ingen mulighed for at tvinge rettighedshaverne. Dét er noget, der skal fokuseres på i forhold til bl.a. EU’s igangværende Digital-Single-Market og copyrightproces. Her er vi optagede af at bevare licensaftaler som et instrument. Det er kun i Norden, vi har den mulighed.”

“Adgang er alfa og omega for både et nationalbibliotek og for universitetsbiblioteker og helt afgørende for både forskning, uddannelsessøgende, erhvervsliv og for den enkelte borger. Ikke bare når vi taler kulturarv. Og noget KB derfor kommer til at give høj prioritet”, præciserer KB’s direktør.

Hvordan vil I tackle de store påtrængende opgaver i relation til digitaliseringen? “Én ting må vi, modsat hvad gælder den trykte kulturarv, se at vænne os til: Der bliver ikke adgang til det hele. I den digitale verden, må vi være langt mere selektive. Både af persondatahensyn som i Netarkivet, hvor kun få forskere har adgang i den danske del af internettet, som KB står for. Og også for de digitalt

fødte materialer og andet. Vi er oppe i mod, at ‘ejerne’ gerne selv vil stille materialet til rådighed”, uddyber Svend Larsen.

“

Vi skal ud og lave flere aftaler med rettighedshaverne. Men det er vi vant til fra Statsbiblioteket, det handler i bund og grund om en pris og om kort- og langsigtede fordele.

“Vi råder over stor ekspertise fra eksempelvis den meget omfattende digitalisering af aviserne og etablering af det Nationale Kulturarvscluster sammen med DeIC (Danish e-Infrastructure Cooperation), som giver forskere adgang til BIG DATA, så der kan laves kvantitative forskningsprojekter i den digitale danske kulturarv – f.eks. radio- og tv-udsendelser, hjemmesider og historiske aviser.”

KB under transformation Der er masser at tage fat på. Svend Larsen er fyldt med entusiasme og ser på sin vis den nærmeste fremtid og arbejdet med at skabe en anden profil som værende led i en aktuel proces, som mere er gradvis transformation, end det er voldsom disruption.

Nye tider venter på flere måder KB’s mange, mange daglige besøgende.

Mængden af udgivne KB-publikationer har været stor, den forventer Svend Larsen vil mindskes noget. En anden ting, der ændres på, er ordningen med domicilerede forskere, altså eksterne forskere, der indgår på lige fod i den forskning et nationalbibliotek driver med de fastansatte forskere.

“Fremover vil vi overveje andre indsatsområder i relation til vores forskningsfelt. Gerne omkring studerende ved eventuelt at etablere småstipendier eller såkaldte bursaries, hvor studerende tilknyttes i kortere tid, så man dermed fremtidsrettet understøtter relevant forskning”, røber Svend Larsen.

Samlingers placering kan også genovervejes. Kvindehistorisk samling er overført til Rigsarkivet. Endelig er der taget principiel beslutning om ikke at etablere flere museer i KB’s regi. I dag findes Danmarks Bogmuseum, Det Nationale Fotomuseum og Museet for Dansk Bladtegning i København.

Bid for bid vil Svend Larsen og hans direktion i samarbejde med husets brugere og mange partnere se på og arbejde med at forberede Det nye Kgl. Bibliotek til de næste 10-20 år og et nationalbibliotek gearet til fremtiden.

HELLEN NIEGAARD

Direktør Svend Larsens biblioteksliv startede for længe siden. Længe før Statsbiblioteket og nu Det Kgl. Bibliotek: - Jeg var faktisk bogopsætter på Holstebro Bibliotek, da jeg gik i gymnasiet. Og under min studietid var jeg daglig ansvarlig for institutbiblioteket på Filosofi.

Svend Larsen (1951) er cand.mag. med filosofi som hovedfag og historie som bifag fra Aarhus Universitet, 1979, og har gennemført Danmarks Biblioteksskoles forskningsbibliotekaruddannelse i 1985. Har inden direktørposten for Det Kongelige Bibliotek været undervisningsassistent ved AU 1975-1984, forskningsbibliotekar ved Statsbiblioteket i 1984. Souschef fra 1986 og direktør per 1. januar 2004.

18

B O G - O G L I T T E R AT U R M A R K E D E T

DEN TRYKTE BOG HAR DET GANSKE GODT – SÅDAN SET Ved indgangen til 2017 har bladet bedt Leif Andresen, chefkonsulent ved Det Kgl. Bibliotek, kommentere bogens situation på baggrund af Bog- og Litteraturpanelets årlige rapport: Bogen og Litteraturens vilkår 2016.

B

og- og Litteraturpanelet udgiver en gang om året en oversigt over de aktuelle vilkår for det kommercielle bogmarked. 2016-årsrapporten giver på mange måder et lyst billede af bogens situation i Danmark.

Produktionen af ny skønlitteratur skrevet på dansk har nu været stigende tre år i træk. Lyrikken er genren med den største stigning. Lyrik udgivet i fysisk bogform er steget med 60% siden 2009 og lyrik udgivet i e-bogsform er steget fra 41 titler i 2012 til 174 i 2015. Når det gælder udbuddet af nye skønlitterære titler, ser udviklingen positiv ud med en stigning på mere end 50% siden 2009. For faglitteraturens vedkommende er kurven efter et højdepunkt i 2011 fladet ud og har fra 2012 til 2015 ligget stabilt med små udsving. Rapporten fokuserer på nye titler. Ser man som supplement på udviklingen i den samlede bogproduktion, så er de kommercielle skønlitterære udgivelser steget siden 2009 med 30% og de faglitterære ligger stabilt med ekstra udgivelser i 2011 og 2012. Bog- og Litteraturpanelet bygger på tal fra Danmarks Statistik for den kommercielle bogproduktion.

Den ikke-kommercielle del er i stor vækst. Danmarks Statistik opgør også den samlede produktion af bøger, og herudfra kan man se et andet billede for den ikke-kommercielle del af den fysiske bogproduktion. Fra 2009 til 2015 er de ikke-kommercielle skønlitterære udgivelser steget fra 682 til 4.074, dvs. næste 500% og de faglitterære med 60% – og set under ét er der tale om en fordobling af den ikke-kommercielle bogproduktion.

Når dette sammenholdes med, at der i rapporten opgøres at nr.

1, 2 og 5 på en top10-forlagsliste over antal nye skønlitterære titler er selvudgiverforlag, så ser det måske knapt så lyst ud for det kommercielle marked for skønlitteratur.

Noget andet, som fremgår af denne rapport, er, at selvudgiverne ikke indkøbes af bibliotekerne i nær samme grad som titler fra de etablerede forlag, og at selvudgiverne kun sjældent anmeldes i de traditionelle trykte medier.

20

Det er blevet sværere for de traditionelle forlag at tjene penge på at udgive skønlitteratur. Men forlagenes digitale omsætningsandel er stigende. Det er de digitale lydbøger, netlydbøger og de digitale læremidler, der tegner sig for stigningen, hvorimod ebøgerne viser tilbagegang. Salget af bøger gennem den fysiske boghandel falder, mens internetboghandlernes og supermarkedernes andel af det samlede bogkøb stiger.

Rapporten viser også, at lydbogen har fået en renæssance. Udlånet af netlydbøger fra eReolens er steget fra 584.000 i det første halvår af 2015 til 766.000 i det første halvår af 2016. Også kommercielt er lydbøger i fremgang, idet det digitale salg af lydbøger steg fra 38,3 mio. kr. i 2014 til 49,8 mio. kr. i 2015 iflg. Danske Forlag.

Danskernes læsevaner er stabile, også selvom medieudbuddet aldrig har været større. Det er blandt den ældre del af befolkningen, de flittigste skønlitterære læsere skal findes. Økonomi og uddannelse spiller ind i forhold til, hvor hyppigt folk læser, ligesom der er flere i hovedstaden og i de større byer, der læser hyppigt.

Selv om rapporten angiver, at det digitale område af bogmarke-

HVEM SKAL VINDE I ÅR? For 14. år i træk kårer Danmarks Biblioteksforening og Berlingske i samarbejde med landets biblioteker den bedste og mest interessante danske bogudgivelse fra det forgangne år.

Vinderen af prisen i 2017 findes via en afstemning, som løber fra den 24. februar til den 26. marts 2017. Afstemningen sker via b.dk, db.dk, bibliotek.dk, litteratursiden.dk – og fra de deltagende bibliotekers hjemmeside.

Navnene på årets 10 nominerede titler afsløres, når afstemningen begynder den 24. februar.

Prisen på 100.000 gode danske kroner overrækkes til den vindende forfatter ved festaftenen på DBs Bibliotekspolitiske Topmøde 2017. Det finder sker i Korsør torsdag den 30. marts 2017.

Stem på din favorit fra 24. februar på bl.a. db.dk.

det er i vækst både på udgivelsessiden og blandt læserne, har ebogen endnu få dedikerede læsere, og størstedelen af befolkningen læser faktisk aldrig e-bøger. 3,4% læste e-bøger dagligt eller næsten dagligt i 2015. 60,6% læser aldrig e-bøger, men 9,2% af danskerne læste i 2015 e-bøger mindst én gang om ugen.

Vinder 2016: Carsten Jensen

LEIF ANDRESEN Chefkonsulent Det Kgl. Bibliotek

BOG & LÆSE EVENTS 2017

Bogen og litteraturens vilkår 2016: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport. Slots- og Kulturstyrelsen, 2016. 68 s., illustreret.

På nettet: http://slks.dk/bogen-2016

Det siger rapporten også Bibliotekernes voksende materialekassation har været ivrigt debatteret. Samlet set viser rapportens tal, at der trods kassationen er flere titler på folkebiblioteket i dag end for fire år siden, men at de findes i færre eksemplarer.

Selvom der er næsten 40.000 titler, som er fuldstændig forsvundet fra bibliotekerne i perioden, betyder det løbende bogindkøb, at udbuddet af titler er steget med 1.052 siden 2012.

Krimimessen Horsens 1. til 2. april krimimessen.dk ORDKRAFT – Nordkraft, Aalborg 7. til 9. april ord-kraft.dk Vild med ord – Dokk1, Aarhus 18. til 21. maj vildmedord.dk Fantasyfestival Esbjerg 16. til 17. september fantasyfestival.esbjergkommune.dk BOGFORUM 2017 10. til 12. november bogforum.dk Nordisk Biblioteksuge – Morgengry & Skumringstime 13. til 19. november, oplæsning mandag den 13.

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 1

Mange af forandringerne på bogmarkedet i form af nye forretningsmodeller og digitale tiltag har været inspireret af den globale udvikling, men endnu har udenlandske aktører ikke for alvor vundet indpas på det danske bogmarked. Der har dog været forhandlinger mellem forskellige danske forlag og Amazon med henblik på i første omgang at sælge danske e-bøger gennem Amazon. I givet fald vil Amazons indtræden kunne få betydelige konsekvenser for hele distributionsleddet og prisdannelsen på bøger; Amazon har ved sin indtræden på andre markeder været kendt for at sænke prisniveauet betydeligt og udkonkurrere en del af de eksisterende aktører på bogmarkedet.

København Læser 24. februar til 5. marts kbhlaeser.dk

21

B I B L I O T E K S B E TJ E N I N G

“

At bibliotekets dør er åben betyder ikke, at der er lige adgang

Blandt Danmarks knap 5.750.000 indbyggere læser godt 10,4% med besvær. Borgere med læseproblemer har i lige så høj grad som normalt læsende krav på en god biblioteksbetjening. Men hvad er god biblioteksbetjening, når du har svært ved at læse, og hvem sørger for, at du kan få det?

M

ålgruppen kommer ikke på biblioteket af sig selv. Der er behov for både politisk og i bl.a. formidlingskredse at tage diskussionen om et mere fællesnationalt syn på brugere med læsevanskeligheder.

NOTA når langt men langt fra alle Ifølge bibliotekslovens §15 har NOTA (tidl. Danmarks Blindebibliotek) det overordnede ansvar for at fremskaffe materiale til bibliotekerne til blinde, svagtseende, ordblinde og andre der på grund af handicap er ude af stand til, eller har vanskeligt ved at læse trykt tekst. Nota gør et stort arbejde for alle de ca. 120.000 børn og voksne læsesvage med et dokumenteret behov, som udgør deres brugere. Men hvad med den store gruppe, som befinder sig i en gråzone, fordi de ikke læser dårligt nok til, at de kan benytte sig af NOTAs tilbud eller ikke kender det?

DR’s program, Ligetil - Nyheder der er lette at læse, estimerer, at omkring 600.000 voksne danskere har læseproblemer. Der er altså mere end en halv million danskere, der har læseproblemer, men som ikke har ret til at gøre brug af NOTAs service, og dermed er henvist til at bruge folkebibliotekerne.

Betjeningen af voksne ordblinde og af andre læsesvage i bibliotekerne er imidlertid ikke specificeret i hverken bekendtgørelse eller på anden vis, og derfor er serviceniveauet helt op til det enkelte bibliotek.

Hvilke tilbud findes der?

Mange af landets folkebiblioteker har gode projekter og tilbud til læsesvage, og flere har understøttende læse- og skriveværktøjer på deres pc’er. Men færre og færre biblioteker prioriterer særlige opsøgende afdelinger eller personale, der er uddannet til at betjene brugere med særlige behov eller handicaps.

Den type tilbud er ressourcetunge at udvikle og drifte i det enkelte biblioteksvæsen, og det kræver specialviden. Dog findes der i dag ikke nogle nationale indsatser, der letter arbejdet.

Mennesker med læseproblemer kommer ikke på biblioteket af sig selv. Det kræver en aktiv indsats både i og uden for biblioteket. Det skal være let at finde de rette materialer – de skal være til at få øje på, og bibliotekerne skal målrettet formidle, at der er noget at komme efter.

Men bare fordi døren en åben, betyder det ikke, at der er lige adgang. Mange læsesvage undgår biblioteker og kender ikke tilbuddene og materialerne. Skiltningen og vejledningen på bibliotekerne er ofte skriftbaseret, og det kan være svært som læsesvag at finde de særlige tilbud især i biblioteker med selvbetjening.

Men hvad kan man gøre?

Eksempler på lette eksponeringer af materialer til læsesvage på BIBLIOTEKET Rentemestervej.

Fotos: Biblioteket.

22

To eksempler viser, at det først og fremmest kræver omtanke og ledelsesmæssig bevågenhed, og at en indsats ikke behøver være

BORGERE MED LÆSEPROBLEMER

STYRK LÆSNING AFHJÆLP LÆSEHANDICAPS dyr. I Københavns kommune har man på BIBLIOTEKET Rentemestervej lavet et forsøg med en ny og mere iøjnefaldende præsentation af materialerne, hvor fokus har været at tilgodese de læsesvage borgere i et bibliotek med selvbetjening mange timer om ugen. Samlingen med lette bøger for voksne er blevet stillet på en fremtrædende plads i udlånet ved borgerservice.

Bøgerne er nye og står med forsiderne fremad på skråhylder eller i bladrekasser. Efter tre måneder er udlånet på lette bøger til voksne steget med 25%.

Vejle Bibliotekerne har i flere år i samarbejde med det lokale ordblindenetværk Netværkslokomotivet haft et lignende projekt om fysisk formidling af materialer til voksne ordblinde. Efter projektets afslutning ser de et tydeligt fald i brugen af materialerne på knap 25%.

De to eksempler indikerer, hvor stor betydning det kan have, at indsatsen/præsentationen og formidlingen prioriteres i voksenafdelingen, i formidlingen og på ledelsesgangen.

Hvad er problemet?

Problemet er bestemt ikke uvilje mod at løfte opgaverne, men snarere en serie af uhensigtsmæssigheder.

Der mangler bare en fælles rettesnor: Fordi der ikke er formelle krav til biblioteksbetjeningen af målgruppen, bliver indsatserne mange steder udført af enkelte personer, og er det ikke en prioritering bliver indsatsen forskelligartet og ofte ustabil, når andre opgaver trænger sig på.

Specialviden om området er ofte knyttet til en enkelt person: Den viden, der findes i et bibliotek ligger ofte hos en enkelt medarbejder, og ofte forsvinder specialtilbuddene med dem, når andet skal tilgodeses. Hvis medarbejderen får nyt job eller bliver pensioneret, er det i en trængt økonomi ikke altid, at stillingen bliver genopslået eller måske får den andet indhold.

Hvad er så løsningen?

Hvordan kan vi gøre det nemt for bibliotekerne at præsentere de lette bøger for de læsesvage. Læsebearbejdede materialer er dyre at producere og derfor dyre at købe. I Danmark produceres lette bøger på kommercielle vilkår. Der findes ikke som i f.eks.

Hvor ligger opgaven?

Målgruppen kommer ikke på biblioteket af sig selv. Der er behov for både politisk og i bl.a. formidlingskredse at tage diskussionen om et mere fællesnationalt syn på brugere med læsevanskeligheder.

Der er er behov for flere data for at finde løsninger, der både tilgodeser brugernes og bibliotekernes behov. Men det behøver man ikke vente på.

MARIE ENGBERG EIRIKSSON Gladsaxe Bibliotekerne HELLE MORTENSEN Tidl. Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne

■ Kom i gang: I første omgang foreslår og anbefaler vi – begge med tilknytning til den internationale biblioteksorganisation IFLA’s sektion for læsehandicaps, Library Services to People with Special Needs – alle biblioteker at gøre følgende: Overvej, om I køber nok ind af letlæste voksenbøger, der i øvrigt også er gode i integrationssammenhænge.

Hvor er disse bøger placeret i biblioteket? Er det muligt ved hjælp af f.eks. bladrekasser på billig vis at stille bøgerne tæt ved indgang eller særlige attraktive siddepladser og steder i biblioteket.

Husk tydelig skiltning: LETTE BØGER FOR VOKSNE og lignende.

Hent også inspiration i IFLA’s vejledning Biblioteksbetjening af mennesker med ordblindhed, den kan hentes frit på www.db.dk/ webform/publikationer.

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 1

Samlingerne forfalder: Bibliotekerne oplever, at der er stadig større krav om gode udlånstal og dokumentation. Både fra politisk niveau, men også ud fra et ønske om at bruge ressourcerne bedst muligt. De lette bøger, dem der er lette at læse, har ikke altid den bedste placering på bibliotekerne og har heller ikke altid den største bevågenhed. Og når materialer ikke benyttes, forsvinder incitamentet til at købe nyt. Præsentation og formidling af materialerne er altafgørende for, at de bliver brugt.

Sverige og Finland en statslig myndighed, der har til opgave at tilgængeliggøre, udgive og distribuere letlæst litteratur i den udstrækning, behovet ikke tilgodeses på det kommercielle marked.

Projekter er ofte både ressourcetunge at udvikle og at drifte – men sådan behøver det ikke at være. Skal vi finde løsninger, der kan holde, bliver vi nødt til at samarbejde på tværs af bibliotekerne. Eksemplet fra København viser, at man ikke behøver at lave store ændringer, før det gør en forskel. Der findes i Danmark mange gode eksempler på at opgaver bliver løftet i fællesskab. Litteratursiden.dk er sådan et.

23

K U LT U R & E M P O W E R M E N T

Kan bibliotekerne gøre en større forskel for ældre ensomme mennesker?

Foto:Colourbox

Tænketanken Fremtidens Biblioteker undersøger i nyt projekt, hvordan kulturelle aktiviteter kan anvendes til at mindske ensomhed blandt ældre. Ambitionen er deltagelse i lokale fællesskaber og forbedret livskvalitet hos ældre borgere.

V

i ved fra forskningen, at effekten af et aktivt ældreliv og antallet af sociale relationer har en positiv indflydelse på ældres generelle sundhedstilstand og livskvalitet. Men for den enlige ældre kan det være særdeles vanskeligt at finde kræfter til et aktivt ældreliv og få en almindelig hverdag til at fungere. Flere studier viser, at mange ældre ofte føler sig ensomme. For eksempel peger undersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil fra 2013 på, at hver fjerde ældre over 65 år føler sig uønsket alene.

Der har længe været fokus på, at motion har en afgørende betydning for livskvalitet og sundhed. Men international og nyere dansk forskning peger på, at kultur, kunst og aktiv kunstnerisk udøvelse kan have en mærkbar positiv virkning på personer med en række forskellige fysiske lidelser og er udbredt i behandlingsøjemed i sundhedssektoren i Storbritannien. I Storbritannien peger Royal Society for Public Health for eksempel på en bred vifte af positive resultater, herunder på at patienterne opnår nye indsigter, øget selvværd, empowerment og resiliens; større følelse af mening og formål med tilværelsen, hjælp til at skabe nye færdigheder til at klare hverdagen og reduktion af symptomer som angst, depression og højt blodtryk.

Nu også i Danmark I Danmark er både praksis og forskning på dette område i sin vorden. Men der er fokus på at igangsætte mentale sundhedsprojekter med kultur som omdrejningspunkt, og en af de kulturinstitutioner, der er fokus på, er folkebibliotekerne. Og det er ik24

ke uden grund. Med 38 mio. besøgende er folkebiblioteket den mest besøgte kulturinstitution, der når flest forskellige borgere.

Det moderne bibliotek er et bredt kulturtilbud til mange grupper af befolkningen, der strækker sig over litteratur, kulturelle arrangementer til fællesskabsdannede aktiviteter som lokalt forsamlingshus.

I disse uger er medarbejdere fra fire biblioteker i henholdsvis Varde, Dalum, Skælskør og København S i gang med at udvikle og afprøve aktiviteter til en særlig gruppe borgere, som ellers sjældent – eller aldrig – kommer på biblioteket. I tæt samarbejde med medarbejdere fra det boligsociale område skal de biblioteksansatte prøve at finde nøglen til, hvordan man udvikler og afholder aktiviteter, der kan tiltrække ældre borgere og dermed – forhåbentlig – medvirke til at bringe dem ud af ensomheden og ind i nye fællesskaber.

De ældre borgere taler – vi lytter Som udgangspunkt for arbejdet med at udvikle de helt rigtige aktiviteter ligger et meget omfattende datamateriale, som består af over 70 timers dybdegående interviews med 50 ældre, der føler sig ensomme, fra de fire lokalområder. Heraf kommer en stor del fra almene boliger tæt på bibliotekerne. Det er således de ældre selv, der får lov til at sætte ord på, hvad det er, de savner i deres liv, og hvad der skal til, for at de får lyst til og mod på at møde op til aktiviteter udenfor hjemmet. Desuden inviteres flere af de ældre deltagere med på lokale workshops, hvor aktiviteterne udvikles.

Æ L D R E FÆ L L E S S K A B E R & B I B L I O T E K E R

Hvad skal der til for at få ensomme ældre borgere ud af døren og hen til en aktivitet?

Der findes mange aktivitetstilbud allerede på bibliotekerne, også for den ældre målgruppe.

Men kan de målrettes endnu bedre i forhold til at få fællesskabet i fokus og dermed nedbringe ensomheden?

Foto:Colourbox

Biblioteket i en mere opsøgende rolle Hvordan får man kontakt til 50 ældre, der oplever, at de er ensomme? Mennesker, der sjældent kommer uden for døren, og derfor ikke kan hverves via biblioteket? Det kræver tid, mod og kreativitet at komme i kontakt med ikke-brugere – ikke mindst denne ofte udsatte og usynlige gruppe borgere. I den sammenhæng har samarbejdet med de boligsociale medarbejdere selvfølgelig været vigtig, fordi de kender en del beboere i målgruppen fra deres boligforening.

Men opgaven har også krævet, at bibliotekspersonalet tog nye utraditionelle metoder i brug – herunder at besøge de ældre beboere og finkæmme lokalområdet for at finde frem til lokale aktører, som i forvejen kommer hos de ældre. Eksempelvis har de biblioteksansatte fra Dalum haft kontakt med over 20 lokale organisationer – herunder Ældresagen, Røde Kors, Dalum og Hjallese Kirkers Besøgstjeneste, Ældreboligkontoret, Forebyggelseskonsulenterne i Odense Kommune, etc. etc.

Det har været et stort benarbejde – men også en indsats, der sandsynligvis kan bære frugt ind i fremtiden i form af et nyt, og stærkere netværk i lokalsamfundet, hvor lokale aktører kan løse opgaver i fællesskab. Selv nu efter rekrutteringsfasen er overstået, har bibliotekerne flere eksempler på henvendelser fra ældre borgere, der normalt ikke kommer på biblioteket, som har hørt om projektet fra andre lokale aktører, som har anbefalet dem at henvende sig.

Resultater, konferencer og metodekatalog til efteråret

hed blandt ældre. Målet er at aktivitetskoncepterne udarbejdes, så de kan skaleres til biblioteker i hele landet.

Allerede nu har projektet medført nye tiltag hos samarbejdspartnerne. For eksempel i Varde hvor biblioteket og boligforeningen har fundet ud af, at bogbussens rute skal lægges om, så beboerne i Boulevardbebyggelsen får mere glæde af den. Og hvor den kommende boligsociale helhedsplan som er i gang med at blive udfærdiget, ifølge sekretariatschefen i Boulevardbebyggelsen, for første gang nogensinde nu har fået fokus på at indtænke biblioteket.

LOUISE AGGER NEXØ Projektleder Tænketanken Fremtidens Biblioteker

Projekt Ældrefællesskaber & Biblioteker er iværksat af Tænketanken Fremtidens Biblioteker og finansieret af VELUX FONDEN med 4 mio. kroner.

Projektet løber fra juni 2016 til december 2017.

Den kvalitative, designantropologiske del af undersøgelsen udarbejdes af konsulentvirksomheden Actant.

Den kvantitative del foretages af analyseinstituttet Wilke.

De fire lokalområder som er med i projektet er: Dalum, Skælskør, Varde og København S

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 1

De endelige resultater foreligger til efteråret, hvor de vil blive formidlet på en national og to regionale konferencer. Samtidig udkommer en omfattende rapport, som er baseret på både kvalitative og kvantitative data samt et metodekatalog, som vil indeholde anbefalinger til de aktivitetskoncepter, der har vist sig at have en særlig gavnlig effekt i forhold til at bekæmpe ensom-

Foto:Actant

25

A N D R E B I B L I OT E K E R

OM LANDET, DER LUKKEDE SINE BIBLIOTEKER Turkmenistan er en gasrig ørkenstat i Centralasien i udstrækning mere end ti gange så stort som Danmark med 6,7 mio. indbyggere. Det er en af de tidligere sovjetrepublikker, man sjældent hører noget om i Danmark. Det er vanskeligt at få pålidelig information om det lukkede land - herunder dets bibliotekssystem.

M

en ét forhold er kendt: Den stærkt enevældige præsident, Niyazov, erklærede i 2005, at da ingen i landet læste, skulle man lukke alle biblioteker uden for hovedstaden Ashgabat. Det skete til trods for, at han fem år tidligere godkendte en bibliotekslov, der fastlagde rammer og opgaver for landets biblioteker. Og at analfabetisme var afskaffet i sovjetperioden.

En ganske særlig diktator Niyazov var leder af det turkmenske kommunistparti frem til selvstændigheden i 1991, hvor han fortsatte som enevældig præsident, og hans ord var lov. Han er berygtet for at opføre guldstatuer af sig selv, og for en særlig litterær bedrift, værket Ruhnama, som er hans version af den Turkmenske historie.

Bogen startede som et videnskabeligt universitetsprojekt, der skulle underbygge den turkmenske identitet efter sovjetregimets sammenbrud. Men Niyazov forkastede værket og skrev selv et nyt baseret på legender, eventyr og opdigtede tekster med den særlige chauvinistiske pointe, at stort set alt godt i ver-

Monumental statue af værket Ruhnama. Foto: Flickr Cc 26

den har rod i Turkmenistan. Bogen fik karakter af hellig bog. For at erhverve kørekort skulle man eksamineres i den. Alle offentligt ansatte måtte studere den i særlige studierum hver uge. Der blev rejst monumenter for den.

Helt på linje med denne tænkning er mængden af skulpturer og gigantiske monumenter, der møder en, når man går rundt i byen. De skal paradoksalt nok styrke landets identitet, som fostrer af store digtere og tænkere. Det forlyder, at der opføres nye skulpturer hver måned. Skulpturerne ser ud til at være lavet på det samme værksted, de er i bronze, naturalistiske og fire-fem meter høje. I sort og guld fremstiller de videnskabsmænd, digtere og tænkere fra den turkmenske fortid. Opgøret med den sovjetiske ideologiske dominans har mange former. Det kyrilliske alfabet blev straks afskaffet, hammer og segl forsvandt fra flaget og blev erstattet af halvmåne.

Bibliotekerne genindføres – sådan da Nyiazov døde imidlertid uventet i 2006. Det vides ikke, hvor

BIBLIOTEKSUDVIKLING

Det nybyggede nationalbibliotek. Foto: Gitte Larsen

mange biblioteker der nåede at lukke. Hans premierminister, Gurbanguly Berdimuhamedow, blev præsident, har været det siden og er ved at ændre landets konstitution, så han bliver livsvarig leder. Landet rangerer stadig tårnhøjt på verdens korruptionsindex. Optagelse på det internationale universitet hævdes at koste forlods 100.000 dollars i et land, hvor en bibliotekar tjener omkring 100 dollars om måneden. Censuren er benhård, men der er nu en vis (kontrolleret) adgang til internettet. Gurbanguly afskaffer dog langsomt nogle af forgængerens mest skøre tiltag: Ugedagene har fået deres gamle navne tilbage og er ikke længere opkaldt efter elskede medlemmer af Nyiazovs familie. De mest provokerende guldstatuer af præsidenten er fjernet og frem for alt: Der er bygget et nyt nationalbibliotek og Ruhanama er ikke længere landets hellige bog.

Nationalbiblioteket og bibliotekssystemet Nationalbiblioteket i hvidt marmor med fire kæmpe bronzeløver ved hovedtrappen er demonstrativt opulent. Mit besøg på biblioteket i november 2016 formede sig som en vandring gen-

nem store, helt mennesketomme læsesale. Der var faktisk udenlandsk litteratur, bl.a. klassiske encyklopædier på de europæiske hovedsprog, en del russisk litteratur, men meget lidt andet. Biblioteket hævder at have en samling på 5,5 mio. enheder.

Der er ikke nogen online katalog, men en kortkatalog, hvis størrelse fortæller en gammel biblioteksmand, at det kun kan være en meget lille del af samlingen, der er katalogiseret. Vi kunne ikke se samlingerne udover en lille udstilling af ældre turkmenske bøger. Restriktionerne for besøgende matchede vores oplevelse af det nærliggende nationalmuseum, hvor man ganske enkelt ikke måtte gå rundt på egen hånd.

Men biblioteket er online. Der er et pc-rum med computere, som vi desværre ikke kunne besøge, og der arbejdes på digitalisering af katalog. Mine spørgsmål om biblioteksvæsenet i landet var åbenlyst uvelkomne. Bibliotekaren hævdede, at der er 73 biblioteker i landet, heraf fem centralbiblioteker, et i hver af de store byer. Skolebibliotekerne, en sovjetisk opfindelse, vurderes overflødige og er nedlagt. På mit spørgsmål om biblioteket på forespørgsel kunne hjemlåne litteratur fra andre lande var svaret, at det er muligt. Hvis regeringen i hvert enkelt tilfælde giver sin tilladelse. “No more questions”.

Et lærestykke eller...

Historien om Turkmenistan og dens biblioteker er et lærestykke. Selv det hårdeste diktatur må i det mindste have et bibliotekssymbol. Gurbanguly ynder at fremstille sig selv som videnskabsmand og forfatter af videnskabelige værker. Måske derfor har han omstødt dødsdommen over bibliotekerne. Men forgængeren forstod jo også sig selv som en stor forfatter, og alligevel lukkede han bibliotekerne.

Forhåbentlig kan rammerne blive fyldt ud med aktiv biblioteksvirksomhed.

Eksempel på de utallige skulpturer i Ashgabat. Foto: Gitte Larsen

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 1

JENS THORHAUGE jensthorhauge.dk

27

B R U G E R A D FÆ R D

Hvad er effekten og værdien af bibliotekerne? Hvordan benyttes bibliotekerne af brugerne? Ny rapport undersøger og fokuserer på, hvad brugerne faktisk gør, frem for hvad de siger, de gør.

Med tilskud fra DEFF (Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek) har Roskilde Universitetsbibliotek i et projektsamarbejde 2015-2016 med Syddansk Universitetsbibliotek som partner lavet en forundersøgelse af, hvordan fag- og forskningsbiblioteker på en intelligent måde kan benytte e-lagrede brugerdata til at få et bedre beslutningsgrundlag for serviceudvikling og for indretning af det fysiske bibliotek. Projektet blev afsluttet sommeren 2016 og en rapport efterfølgende lavet og udgivet i anden halvdel af 2016.

Resultaterne viser: 1) At brugere af de to biblioteker over tid markant har ændret adfærd i benyttelsen af det fysiske bibliotek – de bliver, som vi har omtalt her i bladet før, længere på biblioteket.

2) At biblioteksbrugerne er kendetegnet ved, at de overordnet klarer sig bedre i deres studier end ikke-brugere.

To interessante meldinger som også landets folkebiblioteker kan bruge i service og tilbud målrettet studerende og i forhold til at få kortlagt brugeradfærd på og benyttelse af egne biblioteksfaciliteter.

dervisning, vejledning og læringstiltag og 3) kombineret effekt af multivariabel benyttelse, herunder kombineret effekt af udlån, brug af det fysiske bibliotek og af e-ressourcer.

Folkebiblioteket?

tek og på Syddansk Universitetsbibliotek.

Konklusionen er, at danske forskningsog fagbiblioteker opsamler og ‘gemmer’ brugerinitierede data, som i visse tilfælde kan gøres til genstand for analyse og evidensbaserede beslutninger – renset for personificeret information.

Anbefalingerne ‘Objektive data’ Oftest undersøges biblioteksbrug og -effekt i form af tilfredshedsundersøgelser, altså gennem brugernes egne udsagn.

Denne nye rapport ser på sagen gennem systemgenerede, såkaldt ‘objektive’ data indsamlet på Roskilde Universitetsbiblio-

28

Der bør fortsat arbejdes målrettet med biblioteks-impactanalyser. Af hensyn til forberedelse, indsamling og evaluering af de generede data bør man afsætte minimum 2,5-3 år til et næste projekt.

Hovedvægten bør lægges på 1) effekt af benyttelse af e-ressourcer, 2) effekt af un-

Danske folkebiblioteker, lederne og til dels ejerne, kommuner, efterspørger nu og da nye værktøjer til bedre at tilrettelægge, udvikle og styre virksomheden. Ifølge den ny udgivelse Biblioteks Impact, nr. 62 i Roskilde Universitetsbiblioteks Skriftserie, blomstrer impact-studier i Australien, England og USA, mens man herhjemme hidtil især har anvendt benchmarkog brugerundersøgelser. Impact-analyser er ikke slået igennem i Danmark i modsætning til de lande, som man ellers måler sig med i sektoren.

■ Nu er lejligheden der: Rekvirer DEFF rapporten. Dens resultater er også interessante for folkebibliotekerne og deres mange studerende. Her kan man samtidig få et indtryk af resultater fra studier gennemført i andre lande. Og naturligvis få en gennemgang af metoderne anvendt af RUB og SDU’s bibliotek.

Rapporten kan hentes her: kortlink.dk/ruc/pqft.

Den er trykt i få eksemplarer, og de kan bestilles på rub@ ruc.dk, 50 kroner i forsendelse. /HN

MINDEORD

ERLAND KOLDING NIELSEN 1947-2017

E

rland Kolding Nielsen havde viet sit liv og virke til at sikre og udvikle landets nationalbibliotek. Som direktør for Det Kongelige Bibliotek (KB) arbejdede han til stadighed på at sikre tidssvarende adgang til og bevaring af den vigtige del af landets kulturarv, som landets nationalbibliotek varetager.

Hvorfor han også de senere mange år konstant havde fokus på at skabe øget adgang til dets kæmpe samling via alle de nye digitale kanaler.

Som historiker var han yderst bevidst om kulturarvens betydning. Ikke blot for forskere og studerende, men også befolkningen som sådan og i institutionens egen forskning. Noget der ikke mindst kom til udtryk i byggeriet af udvidelsen af KB med Den Sorte Diamant i 1999.

Det Kongelige Bibliotek og Den Sorte Diamant vil stå som et monument over hans vision. I tillæg til alle de mere traditionelle aktiviteter i den spektakulære ramme fik KB med denne nybygning både café, restaurant, nye udstillingsforhold også Dronningesalen. Og dermed helt nye muligheder for at promovere musikken, som med ham som leder fik en helt ny og central placering i KB’s formidlingsarbejde. Salen gav også mulighed for de helt store kulturelle oplevelser som blandt andet International Forfatterscene. Samtidig stod Erland Kolding Nielsen vagt om ytringsfriheden og var ikke bange for de kampe, der skulle til for at værne om den. Det viste han tydeligst, da han gik op mod både embedsmænd, politikere og minister, da han personligt sikrede, at Hizb ut-Tahrir i ytringsfrihendens navn kunne holde arrangement på KB. Kolding Nielsen efterstræbte ikke kun et højt fagligt niveau for KB, han lagde ikke fingre imellem, når han forfulgte en idé og besad den politiske tæft, der skulle til for at komme til orde.

Det mærkede vi også tydeligt i hele biblioteksverdenen, hvor Erland ofte hævede sin røst for at berige debatten både nationalt og internationalt. I Danmarks Biblioteksforening var han stort set gennem hele sin direktørkarriere med i repræsentantskabet og andre udvalg.

Han deltog altid aktivt, både som med og modspiller, men altid med målet for øje.

Erland Kolding Nielsen har sat tydelige aftryk på samfundets måde at tænke nutidigt nationalbibliotek på, og den vision glimter med Den Sorte Diamant med al tydelighed ud over den københavnske havnefront til minde om en i sandhed stor personlighed.

Illustration: Erland Kolding Nielsen under KBs Nytårskur 2015 tegnet af Claus Seidel.

MICHEL STEEN-HANSEN Direktør, Danmarks Biblioteksforening Mindeordene er også bragt i Politiken tirsdag den 31. januar 2017

Læs “Kaptajnen går fra borde”, interview med Erland Kolding Nielsen, samt cv i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2016.

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 1

Erland Kolding Nielsen var gift med Inger Sørensen, ekstern forskningsbibliotekar ved KB, og efterlader sig desuden to voksne børn.

29

NORDEN RUNDT

NYE DEICHMANSKE LÆGGER GRUNDSTEN Fredag den 3. februar blev grundstenen lagt til det nye hovedbibliotek i Oslo, Nye Deichmanske, tegnet af Lundhagem Architects og Atelier Oslo.

En skattekiste fyldt med symbolske objekter valgt af børn fra Oslo: En historie om at være 10 år i 2017, et Minecraft videospil, børne- og ungdomsbogen Vindeltorn af Tone Almhjell, øretelefoner, iPad og Pokemon-kort.

Også det nuværende Deichmanske hovedbibliotek har lagt en hilsen til fremtiden i kisten: Et billede af førstesiden til en tekst af Carl Deichman fra 1777, et bibliotekskort fra 2017 og et over 100 år gammelt bogmærke.

Biblioteket åbner i 2020 og er beliggende lige ved operaen og tæt ved Oslo Central Station.

Følg byggeriet http://www.kulturbyggene.no/deichman

HELSINKI CENTRALBIBLIOTEK OODI Finland fejrer 100 års uafhængighed i år. Det markeres bl.a. med bygningen af et nyt hovedbibliotek i hovedstaden. Biblioteket forventes åbnet i 2018 og er tegnet af det finske arkitektfirma ALA Architects.

Med stemmerne 75-8 stemte Helsinki Byråd for projektet i januar 2015. Udgifterne anslås til ca. 98 mio. EURO,

30

hvoraf staten betaler 30 mio. EURO. Biblioteket bygges tæt ved parlamentet ved siden af Helsinki Music Centre og Kiasma Museum for Moderne Kunst. På årets sidste dag den 31. december 2016 blev det meddelt, at det nye bibliotek skulle hedde Oodi (Ode).

Følg byggeriet via http://keskustakirjasto.fi/en /HN

MINDEORD

PER NYENG 1941-2016

E

n af de store skikkelser i dansk biblioteksvæsen, Per Nyeng, er gået bort. Han efterlader sig markante aftryk i beskrivelsen af det moderne bibliotek. Fra 1. april 1970 til 1. april 2003 stod Per Nyengs spidse pen og skarpe intellekt bag Bibliotekarforbundets blad Bibliotekspressen (tidligere Bibliotek 70). Få fagtidsskrifter er formentlig nogensinde blevet læst af så mange og med så stor opmærksomhed i mere end tre årtier. Både i og uden for sektoren, da biblioteket i de år spillede en afgørende rolle som indgangen til det spirende videnssamfund.

Redaktørens fokus var vedholdende på bibliotekernes udvikling og gennemslagskraft i både opgangs- og nedgangstider for at sikre borgerne en fri og uhindret adgang til information, kultur og læring. I Nyengs virke mærkede man hjertet i en anerkendelse af bibliotekarområdet og af professionalismen bag.

Over for omkring ni formænd og mange hovedbestyrelser forfægtede Per Nyeng til enhver tid den redaktionelle frihed og skabte et kulturtidsskrift, der rakte langt ud over hvad traditionelle fagforeningsblade normalt gør. Dødbideri, bureaukrati og lammende konsensus tog Per Nyeng gerne en rask kamp med til fordel for et stærkt bibliotek. Hvilket kom til udtryk i bl.a. bladets Sidste spalte og de forskellige pamfletter, tidsskriftet stod bag. Ikke enøjet, også modsatte synspunkter fik plads i bladets spalter. Altid klar til kamp.

At skrive var for Per Nyeng at handle, og han skrev videre fra 2003 og til for 14 dage siden. I danske og nordiske tidsskrifter og aldrig uden et hip til i hans øjne langsommelige myndigheder, forsigtige ledelser og organisationer eller uopmærksomme politikere. Eksempelvis i augustnummeret 2016 af Danmarks Biblioteksforenings kulturmagasin, Danmarks Biblioteker, i hvilket Per Nyeng de sidste mange år skrev fast. Her efterlyser han både i Danmarks Biblioteksforenings regi og i Slots- og Kulturstyrelsen ny målrettet indsats og initiativer omkring netsikkerhed på bibliotekerne, noget man f.eks. i Sverige har udarbejdet et regelsæt for. Biblioteksbenytterne skal ikke, hverken i det fysiske bibliotek eller online, kigges over skuldrene. Det holder ikke i en demokratisk stat som Danmark.

Per Nyeng bibragte, ofte med en knivspids provokation, ny inspiration til de danske biblioteker og deres politikere.

Per Nyeng var gift med Hellen Niegaard, redaktør for Danmarks Biblioteker, og efterlader sig desuden sønnen Stig Nyeng, Rockstruck.dk.

MICHEL STEEN-HANSEN Direktør, Danmarks Biblioteksforening

Læs Per Nyengs klumme “Bibliotekskompasset rundt” i Danmarks Biblioteker 2013-2016. Senest “Biblioteker som drivkraft for transformation” nr. 6, 2016.

Per Nyeng (1941-2016), udd. bibliotekar 1965 fra Danmarks Biblioteksskole. Virkede fra juli 1965 til starten af 1970 som bibliotekar på forskellige poster i Nordsverige (Boden, Luleå og Malmberget-Gällivare biblioteker) og arbejdede siden som journalist.

Ansvarshavende redaktør af Bibliotekarforbundets tidsskrift Bibliotekspressen (tidl.

Bibliotek 70) fra 1. april 1970 til 31. marts 2003, da han besluttede at takke af som redaktør. Skrev frem til sin død i slutningen af 2016 i danske og nordiske tidsskrifter med stadigt fokus på biblioteksudvikling i en digital tid og på internationale tendenser.

Danmarks Biblioteker 2017 - nr. 1

Mindeordene er også bragt i Politiken søndag den 18. december 2016.

Illustration: Per Nyeng under generalforsamlingen i Bibliotekarforbundet 1980 tegnet af Claus Seidel.

31

Afsender: Danmarks Biblioteksforening

SORTERET MAGASINPOST

Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

42781

Cicero Media Digitale formidlingsløsninger til fremtidens bibliotek

Cicero Media er Systematics bud på fremtidens software til digital formidling.

Det er et modulbygget software, som er udviklet til at løse de kommunikationsopgaver, et moderne bibliotek varetager i dag og vil varetage i årene fremover.

Cicero Media understøtter medarbejderne i produktionsprocessen og understøtter en enkel distribution til forskellige medier som infoskærme, Facebook, hjemmesiden, mobile enheder m.v. Cicero Medias enkle og intuitive brugerflade sikrer, at brugere, uden grafisk viden og indsigt, kan producere indhold med et professionelt udtryk.

Cicero Medias skabeloner sættes op med et grafisk udtryk, der matcher bibliotekets stil. Brugeren skal kun fokusere på at få skabt det rette budskab og herefter distribuere til de ønskede medier.

Læs mere på www.systematic.com/library

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER PÅ WWW.DB.DK