Danmarks Biblioteker nr. 1, 2014

DANMARKSBIBLIOTEKER Nr 1. 2014

BØRNENES HOVEDSTAD – OG BIBLIOTEK I BILLUND Borgmester Peter Sørensen: Fuld fart på Horsens havn og hovedbibliotek • Digitalt medborgerskab • Er danske biblioteker bæredygtige? • Bibliotekscheferne op på ølkassen Sid din gæld af i Hjørring • Varde & visionerne • IVA under Københavns Universitet Udenlandsk litteratur i ekspresfart • Leder: Formanden giver faklen videre

LEDER Forside: Børnenes Hovedstad – et banebrydende offentligt-privat samarbejde i Billund mellem LEGO Fonden og Billund Kommune. Illustration: Capitalofchildren.

DE VALGTE OGSÅ BIBLIOTEKET! Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening Danmarks Biblioteker Et biblioteks- og kulturmagasin 18 årg., nr. 1, februar 2014 Udgiver/Adresse Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27D DK-1463 København K Telefon: 33 25 09 35 e-mail: db@db.dk www.db.dk Redaktør Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Medieudvalget er rådg. f. magasin og hjemmeside: Carl Gustav Johannsen, Michael Hartz Larsen, (webred. for DBs hjemmeside), og Hellen Niegaard (magasinredaktør) Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 2: 19. april 2014 Tidligere numre og artikler Se www.db.dk Annoncer Formater og priser: www.db.dk, publikationer Grafisk produktion Stæhr Grafisk Tryk CS Grafisk A/S Oplag 2.000 ISSN nr.: 1397-1026 Abonnementspris For medlemmer kr. 300,For ikke-medlemmer kr. 650,Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Vagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg Bibliotekerne, 2. næstformand, Steen B. Andersen (A), Aarhus Henrik Olsen (A), Ishøj Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg Henrik Vestergaard (V), Aarhus Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg Carl Gustav Johannsen, lektor ved IVA Lone Hedelund, bibliotekar, Borgerservice og Biblioteker i Aarhus

Danske kommunalpolitikere vil biblioteket. Det vidner Danmarks Biblioteksforenings netop overståede regionale valg af politikere til Repræsentantskabet klart om. Her stod politikere i kø for at komme til at tale bibliotekets sag. Efter otte år som formand for DB er jeg stolt over at kunne videregive posten til en ny formand. Det er nemlig på alle måder en forening med dynamik, politik og spræl i.

Idéen med biblioteksforeningen handler om at lobbye for bibliotekerne og arbejde for, at hver eneste kommune, for borgernes egen og for samfundets skyld, til enhver tid har de allerbedste folkebiblioteker – lokalsamfundenes åbne kultur- og læringsinstutioner.

DB runder i 2015 de 110 år som bibliotekets centrale politiske talerør, og foreningen er stadig lige vigtig. Bibliotekerne er inde i en kraftig forandring. Langsomt men sikkert tager borgerne de digitale muligheder og e-bøger til sig, men det er ikke alt.

Borgerne strømmer til biblioteket. Selv om tilbuddene forandrer sig, og der er lidt fald i udlånet af de fysiske bøge, kommer der stadig flere til selve biblioteket. Det gør de, fordi der er noget at komme efter. Det er et sted for alle, et sted for viden, oplevelser og møder.

Også i DB er der noget at komme efter. Vi har netop afsluttet valget af politiske repræsentanter i de fem regionale valgkredse. Alle steder kan vi melde om kampvalg, en livlig debat og politikere, som kender bibliotekernes betydning og derfor ønskede at komme med i Repræsentantskabet. Hvor man sammen med de mange fagfolk, som også deltog i møderne rundt om i landet og som vælges elektronisk, i hver valgperiode i fire år debatterer aktuelle forhold og krav. Og sammen peger på vejen frem. Over for kulturministeren, KL, Kulturstyrelsen og centrale leverandører med mange flere.

Dét vidner om bibliotekernes betydning, at DB står så stærkt i den politiske bevidsthed, selv om foreningen i 2013 ændrede struktur og nu kun har to regionale foreninger, og selv om bibliotekerne ude i landet har været udsat for besparelser. DB har selv fået vendt den negative tendens med kommunale udmeldelser og ligger stabilt på 75 danske kommunemedlemmer samt Flensborg Kommune og har flere hundrede personlige medlemmer.

DB har formået at sætte bibliotekerne på dagsordenen og vise den samfundsmæssige betydning, og DB er i kampklar form som aldrig før. På trods af nedskæringer er folkebibliotekerne i dag en både uundværlig, innovativ og moderne kulturinstitution, der favner bredt. Et folkeoplysende medborgerhus.

Tak for otte helt vidunderlige år som formand for DB og for god kamp med nogle af landets mest kulturengagerede politikere og mest innovative biblioteksfolk. Det har været en stor fornøjelse. Jeg giver hermed faklen videre.

Glæder mig til at se jer alle til årsmødet i Vejle!

INDHOLD Over 400 politikere og biblioteksfolk samles og diskuterer biblioteksudvikling på DB-Årsmødet i Vejle 27. og 28. marts.

Her i spalterne tages forskud på samtalen.

Vi sætter fuld fart på processen, fortæller Peter Sørensen, socialdemokratisk borgmester i Horsens, om kommunens ambitiøse havneprojekt med nyt utraditionelt hovedbibliotek. Digitaliseringen har sat Varde i gang med visioner og ny biblioteksprofil – læs hvordan. Og læs om bl.a. Billund som ’Børnenes Hovedstad’. Det unikke partnerskab mellem LEGO og Billund, byder på nye bibliotekstilbud.

København er ’Grøn Hovedstad 2014’, og alle vegne tales om bæredygtighed. Danmarks Biblioteker ser på, hvor grønne folkebibliotekerne er.

Hellen Niegaard, redaktør

2

De valgte også biblioteket!

4

Hvor bæredygtige er danske biblioteker?

5

Velkommen til DBs Årsmøde 27.-28. marts

5

København - Grøn Hovedstad 2014

6

Kulturarvssektoren afholder seminar om brugerinddragelse Sofie Paisley

7

Billund Bibliotek - i Børnenes Hovedstad Ole Bisbjerg

8

Fuld fart frem på havn og nyt hovedbibliotek.

Interview – Horsens borgmester Peter Sørensen Hellen Niegaard

Kulturarvssektoren og brugerne. 6

11 Hvornår begyndte man at skrive bøger?

Anine Sander Kaas 12 Bibliotekskompasset rundt

Per Nyeng 14 Visioner i Varde

Tatjana Johnsson og May-Britt Diechmann 17 Flere bibliotekschefer op på ølkasserne 18 Sid din biblioteksgæld af!

Per Drustrup Larsen 18 Fra bruger til borger – digitalt medborgerskab

Byudvikling med bibliotek i Horsens. 8

Hanne Marie Knudsen 20 Ny statistik for bogproduktionen

Leif Andresen 20 Biblioteksbestyrelser: Fokus gør en forskel

Jakob Lose og Annette Brøchner Lindgaard 23 Bibliotek med faglig litteraturcoaching

Cecilie Laskie 24 Det Informationsvidenskabelige Akademi

Direktøren gør status Per Hasle 26 Evidensbaseret viden som redskab

Carl Gustav Johannsen

Sid din biblioteksgæld af. 18

28 ALT der er fortalt og ALT vi ved

Gitte Fangel 29 Udenlandsk litteratur ud på hylderne i en fart

Kirsten Boelt 30 Dokumentarfilm i Danmark og på bibliotekerne

Kim Kaulbach og Martin Lundsgaard-Leth

31 Skumringstime med højtlæsning

Lisbeth Bjørn Hansen 32 Digital dannelse og deltagelse

Konference i april

På tagfladen af Dokk1, Aarhus’ kommende Hovedbibliotek & Borgerservice, placeres ca.

3.000m2 solceller. Illustration/foto: Schmidt, Hammer, Lassen Architects og Aarhus Hovedbibliotek.

HVOR BÆREDYGTIGE ER DANSKE BIBLIOTEKER? Klima, miljø og trafik er blot nogle af de centrale og ofte omtalte aspekter af debatten om et mere grønt Danmark. Andre handler om bæredygtig virksomhed – fra affald til opvarmning o.l. – og er noget, som alle offentlige virksomheder i Danmark, også biblioteker, beskæftiger sig med i dag.

Grøn, grønnere grønnest En ud af fire danske kommuners folkebiblioteker har en grøn politik for driften. I hvert 7. er der taget miljøhensyn, når det handler om biblioteksbygninger, mens cirka hvert 6. kommunes bibliotek på anden vis arbejder med miljøaspekter, bl.a. i formidlingssammenhæng. Sådan var status i de danske folkebiblioteker, da Danmarks Biblioteksforening spurgte til bæredygtighed i forbindelse med DBs Budgetundersøgelse af Budget 2013, lavet i oktober 2012.

Heriblandt markerer Albertslund Bibliotek sig klart som grøn frontløber. Med hovedbiblioteket ’Det Gyldne Bibliotek’ tegnet af Henning Larsens Tegnestue (2004), driftsmæssigt som EMAS-miljøcertificeret og desuden som en aktiv formidler af grøn viden til borgerne. Bl.a. udlånes el- og vandsparometre, og biblioteket deltager i kommunens miljøsamtalekorps med oplæg.

Blå-grønt energikoncept i Aarhus Generelt gælder det, at danske biblioteksbyggerier - som i andre lande - bliver stadig mere grønne. Et markant eksempel er Dokk1, Aarhus’ kommende Hovedbibliotek og Borgerservice, en del af et enormt byudviklingsprojekt i Aarhus på inderhavnen, som er under forvandling fra industrihavn til rekreativt byområde, nye havnepladser og aktivt byliv.

Byggeriet, Nordens største nye folkebibliotek, forventes åbnet med udgangen af 2014/først i 2015. Det kan på mange måder betragtes som et modelprojekt, bl.a. når det gælder grønne biblioteker. Arkitekterne Schmidt, Hammer, Lassen (har bl.a. bygget Det Kgl. Biblioteks Sorte Diamant (1999)) vandt i 2009 konkurrencen i fællesskab med blandt andre Kristine Jensens Tegnestue. De har siden sammen med biblioteket og med projektleder Marie Østergaard i spidsen arbejdet på at skabe fremtidens bibliotek i Aarhus.

4

I forhold til energiforbrug i driftsfasen, så opføres bygningen som lavenergibygning. Særligt to energikilder placerer byggeriet i international verdensklasse: anvendelse af havvandskøling og et solcelleanlæg. Havvandskøling bruges til at afkøle bygningen. Blandt andet på niveau 3 – kontorer – hvor der er kølelofter og i serverrummet. Hermed reduceres energiforbruget til køling betragteligt. Og på taget etableres et solcelleanlæg på ca. 3.000 m2.

Helhedstænkning sikrer økonomien I kommunen anvendes DGBN-principper til at vurdere og sikre bæredygtigheden i de nye bygge- og anlægsprojekter. Det gælder f.eks. Dokk1, dog uden at man ønsker en egentlig certificering. Metoden arbejder med teknologi, proces og placering føjet til de tre klassiske aspekter af bæredygtighed.

Det vil sige en bygnings økonomiske bæredygtighed vægtes lige så højt som hensynet til miljømæssige, sociokulturelle og teknologiske aspekter. Ved at tage hensyn til bygningens samlede livscyklusomkostninger kan driftsomkostningerne optimeres meget tidligt i byggeprocessen. I Aarhus har man formuleret tre store indsatsområder: • Energiforbruget i driftsfasen (miljø og økonomi aspekt) • Indeklimaet for bygningens brugere og medarbejdere (social aspekt) • Brugen af farlige stoffer (f.eks. lime, fugemasser og overfladebehandlinger) (miljø-aspekt).

IFLA: The Green Library Læs mere om Dokk1 og bæredygtigheden i artiklen ’Environmental awareness on the rise’ af undertegnede i The Green Library/Die Grüne Bibliothek, udgivet i 2013 af IFLA, den internationale biblioteksorganisation, – om aktuel grøn udvikling i forsknings- og folkebiblioteker og redigeret af Petra Hauke, Karen Latimer og Klaus Ulrich Werner (IFLA publications 161. DeGruyter/Saur, 2013).

Hellen Niegaard

BIBLIOTEKET – RAMMEN OM SAMTALEN VELKOMMEN TIL: DB ÅRSMØDE 2014 27. - 28. MARTS I VEJLE

LANDETS STØRSTE MØDE FOR KULTURPOLITIKERE & FAGFOLK Har du brug for indspark og inspiration, så meld dig til landets største netværksforum for kulturpolitikere og -specialister den 27. og 28. marts, hvor DBs Årsmøde 2014 afholdes med temaet ”Biblioteket – rammen om samtalen”. Her mødes du både med genvalgte og nyvalgte politikere, landets biblioteker og centrale spillere – og er med til at sætte den bibliotekspolitiske dagsorden.

Foto: Tobias Følsgaard

TILMELDING: WWW.DB.DK

Anker Brink Lund

Troels Mylenberg

Marianne Jelved

Jacob Mchangama

Rune Engelbreth Larsen

Bertel Haarder

KØBENHAVN: GRØN HOVEDSTAD 2014 Blandt 17 storbyer i Europa har København vundet EU's pris European Green Capital Award for 2014.

Under overskriften 'Sharing Copenhagen' vil hovedstaden være centrum for europæisk videndeling, når det gælder grønne løsninger. Og København tog den 22. januar officielt hul på et år, hvor byen byder på et væld af oplevelser, som alle har miljø, bæredygtighed og livskvalitet som omdrejningspunkt.

Københavns Hovedbibliotek vil også, forklarer Jakob Heide Petersen, chef for Københavns Hovedbibliotek og Kommunens Biblioteksfaglige Afdeling, i løbet af året sætte fokus på grønne aspekter på to måder.

Først og fremmest ved at arrangere debatter om økologi og bæredygtighed som en del af bibliotekets foredragsaktiviteter. Dernæst skal selve hovedbibliotekets bygninger have et grønt eftersyn og tjekkes i forhold til bæredygtighed og opdateret energibesparende forholdsregler. /HN

Vintermørket blev på flere af hovedstadens store pladser sent onsdag eftermiddag den 22. januar pludselig brudt. Med flotte ’ordinstallationer’ af levende lys markeredes København som Green Capital 2014. Lysene var støbt af bæredygtig palmeolie. Foto: SharingCph2014.

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 1

5

SHARING IS CARING: WORKING WITH OUR USERS Kulturarvssektoren holder seminar om at inddrage brugerne den 1. april 2014 i DR-byen Både i Danmark og internationalt inviteres brugerne i stigende grad inden for af kulturarvssektoren som ligeværdige deltagere i processen med at udvikle institutionernes tilbud, drevet frem af den digitale og teknologiske udvikling. Målet: at kulturarvsinstitutionerne bliver mere end blot kulturbevarende enheder og i højere grad centre for kreativitet, viden og innovation. En udvikling som giver en lang række nye muligheder men også faglige udfordringer. Behovet for videndeling er stort. Seminaret Sharing is Caring er udsprunget af dette behov og afholdes for 3. år i træk.

Working with our users Programmet retter sig i 2014 mod en bredere kulturfaglig deltagerkreds, herunder biblioteker, arkiver og museer, og der forventes ca. 250 deltagere.

to supporting these civic outcomes, we will also see millions and millions of citizens using our institutions every day as a common resource that they care about, contribute to, and love as their own.”

Seminaret introducerer danske og internationale ekspertindlæg og praksiseksempler med de fremmeste oplægsholdere inden for området fra USA og England. Der vil bl.a. være oplæg om: involvement, remix culture, crowdsourcing, citizen science, brugerfacilitering, brugerne som medproducenter og hvordan effekten af brugerinddragelse kan måles.

Bag seminaret står en arbejdsgruppe bestående af Organisationen Danske Museer, DR, Statens Museum for Kunst og Meaning Making Experience.

Som Michael Edson, keynote speaker om Sharing is Caring, på det første seminar i 2011 sagde: ”What matters is millions and millions of citizens wrestling with big ideas, engaging in personal discovery, making new things, and sharing with one another. Maybe, if we’re honest and humble and we dedicate ourselves

6

Tilmelding Alle er meget velkomne. Konferencesproget er engelsk.

Tilmelding og info via Organisationen Danske Museers hjemmeside: www.dkmuseer.dk/content/sharing2014.

Følg os på Twitter – #sharecare14 og @sharecareDK.

Sofie Paisley, uddannelses- og kommunikationsmedarbejder, ODM

PA R T N E R S K A B E R

BILLUND BIBLIOTEK BIBLIOTEKET I BØRNENES HOVEDSTAD ørnenes Hovedstad er et banebrydende offentlig-privat samarbejde mellem LEGO Fonden og Billund Kommune. Målet er at placere Billund på verdenskortet, som et center for arbejdet med børn, om børn og for børn. Ambitionerne bag projektet er høje, og ifølge LEGO-ejer Kjeld Kirk Christiansen og Billund-borgmester Ib Kristensen (V), bliver der tillige tale om ‘en slags børnenes Silicon Valley’.

B

Lokalt og internationalt fokus

By- og biblioteksudvikling

Rummet skal som udgangspunkt være multifunktionelt, indbydende og naturligvis overskueligt. Der vil være en lang række forskellige tilbud, som skal være nemme at finde frem til og nemme at anvende for kommunens borgere og selvfølgelig ikke mindst for de mange udenlandske besøgende i Børnenes Hovedstad - både i den betjente og selvbetjente åbningstid.

Billund By får i samme anledning et regulært ansigtsløft. Byen skal som Børnenes Hovedstad udvikles til et legende byrum og som en by for børn i alle aldre i årene 2011-2014. Initiativet handler også om nye former for turisme, erhvervsudvikling og om at gøre kommunen til et endnu mere attraktivt sted at bo.

Der etableres nyt Lego Museum og aktiviteter i det tidligere rådhus, ligesom der planlægges nye former for boliger. Lokalt samarbejdes f.eks. med kommunens skoler og med biblioteket.

Visionen er, at børns fantasi, kreativitet og læring skal udvikles, når de besøger Billund Bibliotek. Dette skal primært ske ved at skabe et interaktivt og eksperimenterende miljø, hvor leg og bevægelse stimuleres i forhold til læring. Med den skitserede profil bliver Billund Bibliotek et helt unikt sted, som matcher og understøtter visionen bag Børnenes Hovedstad og samarbejdet med LEGO.

Biblioteket skal fuldstændig gentænkes. Bibliotekets døgnrytme tænkes ind i moderniseringsplanerne, således at borgerne møder et tidssvarende, spændende og udfordrende bibliotekstilbud i hele åbningstiden. Billund Bibliotek skal desuden fungere som et internationalt servicecenter, som såvel fysisk som digitalt er tilgængeligt for alle borgere.

Vi har lige modtaget tilsagn om støtte fra Kulturstyrelsen og Udviklingspuljen på 392.000 kr. i 2014 til konkretisering af idéerne i det første visionskatalog. Så det går vi snarest i gang med. Moderniseringen af Billund Bibliotek omfatter også de tekniske faciliteter i Billund Centret og vil efter planerne finde sted i perioden 2014-2015. Kontakt undertegnede for yderligere oplysninger.

Ole Bisbjerg, chef for Bibliotek og Borgerservice, Billund Kommune Se mere på www.capitalofchildren.com

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 1

7

BY U D V I K L I N G

Interview

FULD FART FREM FOR HORSENS HAVN - med nyt hovedbibliotek ”Vi sætter fuld fart på processen nu. Biblioteket skal meget gerne stå klart og kunne åbne i slutningen af 2016”, siger Peter Sørensen, Horsens socialdemokratiske borgmester, i en samtale med Danmarks Biblioteker om kommunens nye store havneprojekt og indretningen af et nyt hovedbibliotek i denne sammenhæng.

E

fter et veloverstået kommunalvalg i november, hvor flere end hver femte Horsens-vælger stemte på Peter Sørensen, har borgmesteren haft susende travlt. Ikke mindst fordi Horsens Kommune og Horsens Erhvervshavn i slutningen af januar i år indgik en aftale om køb af 53.000 kvadratmeter på Nordhavnen, der om få år vil være forvandlet til nyt aktivt byrum med blandt andet boliger og et nyt hovedbibliotek.

Tilvækstkommune Horsens Kommune ligger i top-fem-gruppen, når det gælder bosætningskommuner, og oplever en tilvækst på 1.000 nye borgere om året. En vækst, Danmarks Statistik peger på vil fortsætte, sådan at de i dag ca. 86.000 indbyggere i 2030 vil nå 100.000.

Hvis udviklingen i kommunen holder den takt, man oplever i dag, tror Peter Sørensen dog, at det tal nås før: “Vi er i kommunen i den heldige situation, at vi på trods af krisen oplever en boligtilvækst på 600-700 nye boliger om året, bl.a. i form af nyt parcelhusbyggeri. Og vi sælger byggegrunde – både i kommunen og privat. Sidste år var salget på omkring 60 af hver, og alene i januar i år har kommunen solgt 11 grunde. Vi oplever også vækst i arbejdspladser. På linie med mange andre kommuner har Horsens selvfølgelig også mistet jobs i forbindelse med outsourcing og modernisering af virksomheder, men kommunens virksomheder, hvoraf rigtig mange kan betegnes som produktionsarbejdspladser, har evnet at omstille sig fra manuel produktion til robotstyret produktion og højtspecialiserede arbejdspladser. Det betyder, at dér hvor en lille virksomhed før havde

8

fire arbejdspladser, er der nu to, men udviklingen har samtidig betydet etablering af helt nye virksomheder. Og dermed bl.a. et voksende antal medarbejdere med mellem- og længerevarende uddannelser.”

Dynamisk transformation Dén udvikling har skabt et nyt image. Væk er den gamle opfattelse af Horsens som ‘byen med fængslet’, selv om de store, spektakulære Horsens-koncerter de senere år har blødt det prædikat op. Nu handler det om innovation, ny teknologi og fart på havneudviklingen.

Kommunens bevidste satsning på at udvikle havnen i samarbejde med Horsens Erhvervshavn betyder, at den store erhvervshavn rykkes længere ud i fjorden, og at den gamle Nordhavn transformeres. Fra et lukket industriområde til en attraktiv ny bydel, som skal være med til at gøre Horsens til en af Østdanmarks mest dynamiske byer.

Og investorerne synes interesserede. I alle tilfælde deltog halvanden hundrede investorer, bygherrer og udviklere fra både ind- og udland i kommunens store investerings- og havneudviklingskonference i april 2013.

“Nu får vi så se, når vi kommer ud med de forskellige udbud her i marts”, siger Peter Sørensen. “Udbudsrunden starter i marts, senest april. Derefter satser jeg personligt på, at vi kan tage første spadestik i området i 1. kvartal 2015. Mine folk ville nok sige 2. kvartal. Og – lyder det med et smil – så må biblioteksprojektet mv. meget gerne stå klar 12 måneder efter.”

INTERVIEW

Borgmesteren er godt klar over, at han presser sine omgivelser, men som tilvæksttallene viser, er der god grund til det. For det handler om ‘vækst, vækst, vækst som nøgleord for udviklingen’.

Godt understøttet af ‘vilje og konsensus’, fastslår Peter Sørensen. Og om erhvervs- og uddannelsesstruktur.

Mange ved det ikke, men Horsens er faktisk noget af en uddannelsesby, bl.a. har kommunen hvert år et par tusinde internationale studerende. Mange ingeniørstuderende fra Aarhus og f.eks. studerende ved VIA University College, Danmarks største professionshøjskole med 2.000 medarbejdere og 18.000 studerende i syv campusbyer bl.a. Horsens.

Nyt hovedbibliotek del af budgetaftalen Horsens DNA er enkelt men stærkt: ‘I Horsens løfter vi i flok og vi bliver ikke selvfede’ hedder det, og selv om dele af byrådet i efteråret udtrykte skepsis m.h.t. at flytte biblioteket med ned på havnen, så er den del på plads. “Det er en del af Budgetaftalen, som alle i byrådet står bag”, som Peter Sørensen formulerer det, da han bliver spurgt om opbakningen.

At biblioteket med denne manøvre rykker ud af byen, som nogle har anført, køber Peter Sørensen ikke: “Mentalt er der måske langt, i virkeligheden taler vi om et nyt kvarter 500-600 meter fra gågaden. Sagen er nærmere, at der ingen direkte vej er der til i dag, så der er noget logistik, vi skal have set på. Vi skal skabe ‘kig til havnen’ og åbne gågaden op mod den. Og er man dårligt gående, er der gode bybusser.”

Når det handler om borgere, der udtrykker bekymring over flyt-

“

Peter Sørensen (A), borgmester i Horsens siden 2012

Biblioteket er nemlig ikke bare en fantastisk institution, det er også et klart økonomisk aktiv.

ningen af hovedbiblioteket i Tobaksgårdskomplekset bag Vitus Berings Plads til Nordhavnen, så kan borgmesteren dog godt forstå dem. Mange er jo glade ved det, de kender. Men han er ikke i tvivl om, at beslutningen om at rykke hovedbiblioteket ned på havnen er rigtig. Biblioteket skal hjælpe til med den mentale omstilling og tilgang til det nye område.

“Biblioteket er alle borgeres, det har 300.000 besøgende om året.

Det er i sig selv en fantastisk institution, men samtidig er det et klart økonomisk aktiv”, understreger Peter Sørensen.

Utraditionelt hovedbibliotek Ikke bare har hovedbiblioteket brug for nye, mere tidssvarende rammer. Man ønsker også et anderledes bibliotek. Ikke et i traditionel stil, fortæller borgmesteren.

“Vi tænker rigtig meget læring, uddannelse og godt studiemiljø bl.a. til de mange internationale studerende. Biblioteket har i dag gode tilbud til dagtilbuddene, unge og ældre, men vi skal satse mere på studiedelen, og på at skabe et kombineret medieog kulturhus. Åbent f.eks. fra klokken 8 til 23 med differentieret betjening og selvbetjening i ydertimerne.”

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 1

9

BY U D V I K L I N G

Kommunen vil som i dag fortsat leje sig ind og forventer at have omtrent samme budgetniveau for biblioteket. De nye faciliteter skulle gerne betyde en optimering af biblioteksbudgettet, de nye og bedre lokaleforhold taget i betragtning. Peter Sørensen er ikke et øjeblik i tvivl om, at biblioteket bliver en stor tilgang for udviklingsområdet.

“Vi har et fremragende bibliotek, og bibliotekets personale er med Lisbeth Christensen ved roret nogle af de mest innovative medarbejdere, jeg har mødt. Jeg bruger i dag kun sjældent biblioteket selv, mest når jeg skal holde ferie, men mine to børn og min kone er flittige brugere, og da børnene var små, var jeg ugentlig gæst. Jeg ser vores bibliotek som et utroligt vigtigt sted – med viden og information, mange kulturoplevelser og nu også med borgerservice, altså kommunens sted helt nær på borgeren. Og ikke mindst som et centralt mødested eller sted for møder af mange, mange slags.

Jeg kommer der selv i dag oftest i mødesammenhæng. Hver gang bliver jeg glad. Jeg oplever biblioteket som et åbent sted for læring og et meget dejligt sted, som en stor og varm dyne, man kan tage omkring sig.”

Med appel til alle Horsens borgere At havneområderne, trods alle gode intentioner og forsikringer om anderledes og spændende byudvikling, nogle steder alligevel ender som græsselige og dødkedelige kvarterer, som Peter Sørensen kalder dem, er man i Horsens meget bevidste om.

Borgmesteren fortæller om de utallige besøg i og uden for Danmark og han peger på Hamburgs Innenhafen som godt eksempel på et sted med pulserende liv og muligheder både om dagen og om aftenen.

“Vores mål er at skabe et rigtig rart sted at leve og bo. Med bibliotek, forskellige former for liberalt erhverv, lidt detailhandel, grønne områder og caféer. Et sted med liv for dem, der bor der, og et sted med attraktion for alle andre Horsens-borgere!”

Hellen Niegaard, redaktør

Borgmester Peter Sørensen (A) fik et meget flot resultat ud af KV2013-valgkampen i november med mere end 10.000 personlige stemmer.

Peter Sørensen er lokalfødt og har også haft sit professionelle virke i Horsensområdet bl.a. som serviceleder på Regionshospitalet Horsens.

Peter Sørensen blev ved kommunalvalget 2009 2. viceborgmester og formand for Børne- og skoleudvalget og efterfulgte Jan Trøjborg som borgmester efter dennes pludselige død i foråret 2012.

Mere om Horsens og udviklingen, se http://www.horsens.dk/Erhverv/Erhvervskontakten/Investorkonference2.aspx.

10

‘HVORNÅR BEGYNDTE MAN AT SKRIVE BØGER?’ Børn er nysgerrige, videbegærlige og spørgelystne. Nu kan de få stillet deres spørgelyst.

Nu kan Danmarks børn nemlig stille spørgsmål om alt mellem himmel og jord – og få direkte svar. Spørg Palles Venner er navnet på den nye spørgetjeneste på pallesgavebod.dk e danske børnebibliotekers fælles internetunivers, pallesgavebod.dk, har eksisteret siden 2010. Her er de fleste af bibliotekernes mange digitale tilbud samlet under én hat. Hjemmesiden drives af et konsortium ved en række biblioteker og DBC og er oprindelig skabt i et samarbejde mellem Kulturstyrelsen, animationsvirksomheden Copenhagen Bombay, der har stået for konceptet, mens DBC har leveret data og infrastruktur.

Spørg Palles Venner er det nyeste skud på stammen af interaktive muligheder fra de danske børnebiblioteker. Længe har der været et stort ønske om en national spørgetjeneste for børn. I august 2013 lancerede pallesgavebod.dk derfor denne nye spørgetjeneste.

D

Glade børn

Døgnåbent

Skal I være med?

Faktisk kan man stille spørgsmål til Spørg Palles Venner døgnet rundt på mail eller SMS og få hurtigt svar – med det samme – på alle hverdage. Mange hundrede børn har allerede stillet skæve, sjove og finurlige spørgsmål, og der er plads til endnu flere.

Spørg Palles Venner har fået god opbakning fra de danske børnebiblioteker, og flere biblioteker har allerede implementeret spørgetjenesten i deres biblioteksorientering og indgået samarbejde med deres lokale skolebiblioteker. Andre er på vej.

”Hvor mange Anders And-blade er der”, ”hvorfor står ordet ’ambulance’ mærkeligt foran på ambulancen”, ”hvornår begyndte man at skrive bøger” og ”hvorfor er det kun nogle dyr, der er pattedyr”. Det er bare nogle af de mange spørgsmål, der er blevet besvaret indtil nu. Indtil videre er spørgsmålene jævnt fordelt på både drenge og piger, og emnerne varierer fra de mere personlige spørgsmål til faglige spørgsmål.

Har I lokalt brug for tips og tricks til også for alvor at komme godt i gang med at promovere Spørg Palles Venner til børn i jeres kommune, så er I meget velkomne til at kontakte undertegnede på aska-kultur@aalborg.dk.

Man har jo altid kunnet spørge børnebibliotekaren om noget, nu kan man bare også gøre det online!

Det er nemt, det er hurtigt, og børnene kan spørge hjemmefra, mens de sidder midt i skoleopgaven. Vi har fået fin feedback fra børnene. Mange svarer tilbage og fortæller, hvor glade de er for vores hjælp!

Samtidig med at børnene kan få svar på deres konkrete spørgsmål, giver kontakten bibliotekarerne en mulighed for at pege på og skabe kendskab til den mangfoldighed af film, platforme, bøger, spil og musik, som er tilgængelig via biblioteket. Og det er en af vejene til at binde den virtuelle biblioteksverden og den fysiske biblioteksverden sammen.

Anine Sander Kaas, projektleder, Spørgetjenesten Spørg Palles Venner

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 1

11

NY SVENSK BIBLIOTEKSLOV Sverige. I den nye bibliotekslov, som trådte i kraft i Sverige 1. januar i år, betones bibliotekernes betydning for en demokratisk samfundsudvikling, og i formålsparagraffen understreges det, at al offentlig finansieret biblioteksvirksomhed skal fremme litteraturens stilling og interessen for dannelse, oplysning, uddannelse, forskning og kulturel virksomhed i Sverige. Det anføres ligeledes, at bibliotekerne skal være tilgængelige for alle.

Disse offensivt formulerede hensigtserklæringer i den nye lov betragter DBs svenske søsterorganisation, Svensk Biblioteksforening, som et væsentligt signal, ikke mindst over for kommunerne, som jo for folkebibliotekernes vedkommende skal betale gildet. Det, SB til gengæld savner, er krav på bemanding og personalekompetencer og en stærkere og mere udstrakt bestemmelse, når det gælder vederlagsfriheden. Udlån af e-bøger skal dog ifølge den nye lov være gratis.

I en kommentar til loven efterlyser SB ligeledes – for 117. gang mindst – en national strategi for det samlede svenske biblioteksvæsen. At der på politisk hold udarbejdes en sådan er noget SB fortsat vil arbejde på, hedder det.

’The Chain of Booklovers’ ses på broen over Daugava-floden hele vejen over

PÅ LYSETS STI I RIGA Letland. Nationalbiblioteksbyggerier har det med at trække i langdrag. Således også i Letland, hvor der fra idé og de første diskussioner til realisering er gået 86 år. Den 18. januar kunne indflytningen til det af den lettisk-amerikanske arkitekt Gunar Birkerts udformede nye nationalbibliotek dog omsider starte. Markeret af en 15.000 mennesker lang kæde, som fra hånd til hånd flyttede de første 2000 bøger – personligt udvalgt af deltagere og venner af biblioteket – fra det gamle nationalbibliotek i Krisjana Baronagaden til den nye beliggenhed på Makusalasgaden på den anden side af floden Daugava. Den første bog på denne

ALA-DEKLARATION OM RETTEN TIL BIBLIOTEKER USA. Under overskriften “Libraries change Lives” har den amerikanske biblioteksforening (ALA) formuleret og vedtaget en “Declaration for the Right to Libraries”, som i 10 punkter fastslår, hvorfor offentligt tilgængelige biblioteker er af afgørende betydning for såvel den enkelte borger som for udviklingen af et demokratisk, videnbaseret samfund.

Det er ALA s håb, at deklarationen kan blive et magtfuldt, opinionsdannende redskab, som rundt omkring i USA kan bidrage til en styrkelse af biblioteker af alle slags. Og – ikke mindst – inspirere politikerne til at følge deklarationen op med handling, sagde ALA-præsident Barbara K. Stripling i forbindelse med lanceringen. Hensigten er nu at få så mange som muligt til at underskrive deklarationen. Blandt andet i tilslutning til biblioteksarrangementer- og aktiviteter.

Så tæt på denne offensiv, at det næppe er tilfældigt, foreligger der nu også en undersøgelse fra det anerkendte Pew Research Center om befolkningens syn på bibliotekernes rolle i lokalsamfundet.

Af spørgeundersøgelsen, som er foretaget fra juni til september sidste år, og som omfatter 6.224 amerikanere over 16 år, fremgår det bl.a.: • At 54% af de adpurgte har brugt biblioteket inden for det sidste år, og at 72% bor i, hvad der i undersøgelsen kaldes et “library household”. En overvældende majoritet af de, der er biblio-

12

teksbrugere, karakteriserer i undersøgelsen biblioteket som et “velcoming, friendly place”, som de aldrig har haft negative oplevelser med.

• At 63% mener, det vil have store konsekvenser for lokalsamfundet, hvis deres biblioteker lukker.

• 95% siger, at biblioteket spiller en vigtig rolle, fordi det fremmer læseevnen og læselysten, og at det ved at stille materiale og ressourcer til rådighed bidrager til at fremme den enkelte borgers mulighed for at få succes i tilværelsen. Næsten ligeså mange – 94% – mener biblioteket forbedrer livskvaliteten i deres lokalsamfund.

• Kun 34% synes, bibliotekerne har været for dårlige til at tage den ny teknologi til sig, hvilket 55% erklærer sig uenige i.

52% mener dog, at bibliotekerne i forhold til tidligere spiller en mindre rolle i dag, fordi mange via nettet selv kan finde de informationer, de har brug for. Det er 46% uenige i.

Noget undersøgelsen ligeledes understreger, er den særlige rolle de amerikanske bibliotekers indsats har i forhold til borgere, der ikke har hjemmeadgang til internettet, til hjemløse og til arbejdsløse og jobsøgende. At de på biblioteket kan få professionel bibliotekarisk bistand værdsættes i høj grad.

På www.ala.org kan der hentes en plakatversion, hvor deklarationens paroler uddybes. >>

“

Libraries are places where you can lose your innocense without losing your virginity.

Sagt af den australske forfatter og feministiske frontkæmper GERMAINE GREER

VÁCLAV HAVELBIBLIOTEKET I PARIS Paris. I hjertet af den franske metropol, på den i litterært hen-

til det nye nationalbibliotek ’Lysets Slot’

spektakulære rejse gennem Riga var en lettisk udgave af bibelen, trykt i St. Petersburg i 1825. “The Chain of Booklovers – The Path of Light”, som arrangementet præsenteres som på bibliotekets website, blev samtidig startskuddet til Rigas positionering som europæisk kulturby år 2014.

Den egentlige åbning af Rigas nye nationalbibliotek – Latvijas Nacionãlã Biblioteka – Gaismas Pils (The Castle of Light) – for offentligheden finder sted sidst i august i år - 95 år efter indvielsen af Letlands første nationalbibliotek. Pris: ca. 1,3 mia. kr.

seende fashionable Esplanade Nathalie Sarroute nr. 26, åbnedes i oktober sidste år – under nærværelse af Paris’ borgmester Bertrand Delanoë og den tjekkiske ambassadør i Paris, Marie Chatardová – et splinternyt, topmoderne folkebibliotek, opkaldt efter dramatikeren og menneskerettighedsforkæmperen Václav Havel, Tjekkiets præsident fra 1993 til 2003.

Bibliotheque Václav Havel råder over 1000 kvadratmeter, fordelt på tre etager – og det er naturligvis kørestolstilgængeligt. Det har som særlig målgruppe børn og de unge voksne. Hvilket i vid udstrækning også præger medieudvalget. Bl.a. rummer det allerede 200 videospil.

Med til opgaven hører også, at det via udstillinger og arrangementer skal sætte fokus på bibliotekets navngiver og de værdier Havel kæmpede for. Ligesom det skal rumme en samling – i skrift, lyd og billede – af, om og med Havel. I denne forbindelse skal der bl.a. etableres et tæt samarbejde med Václav Havel-biblioteket i Prag, som mere – størrelsen ufortalt – i sit indhold ligner de amerikanske præsidentbiblioteker.

ISLAMISTISK BRANDSTIFTELSE Libanon. En af de første dage i det nye år blev Al Sa’eh-biblioteket i Tripoli i det nordlige Libanon brændt ned til grunden af en gruppe islamistiske terrorister, og henved 78.000 bind, hvoraf adskillige kun eksisterer i få eksemplarer, gik dermed tabt.

Angrebet skete angiveligt som reaktion på en artikel, som Ibrahim Sarrouij, direktør for Al Sa’eh-biblioteket, havde skrevet, og som terroristerne mente krænkede islam og profeten. Men medvirkende til ildspåsættelsen kan også være, at Ibrahim Sarrouij i længere tid – i tale som i skrift – har ført en kamp mod de entreprenører, der i håb om hurtig profit vil nedlægge den bygning, der indtil den skæbnesvangre dag i januar husede Tripolis største og Libanons næststørste bibliotek.

BIBLIOTEKSKOMPASSET RUNDT ved PER NYENG

Danmarks Danmarks Biblioteker Biblioteker 20142014 - nr. 1- nr. 1

13

S T R AT E G I

VISIONER I VARDE Rapport fra dynamisk proces, som også i en digital fremtid skal sikre Varde Kommune og borgerne attraktive biblioteker.

B

ibliotekerne er kulturformidling i bredeste forstand og rummer uanede muligheder i et digitalt samfund i forhold til den enkelte borgers behov. Varde Kommunes biblioteker er gået i gang med en virksomhedsændring og en ny profilering med udgangspunkt i digitaliseringen, et omstillingsparat personale og ikke mindst store visioner.

De markante ændringer i virksomhedsstruktur og udseende vil tage form og skal blomstre de næste mange år. Bibliotekets ledelse, Morten Kisbye, Norman Gyldenberg, Inger Kjeldsen og May-Britt Diechman har længe været enige om, at forandring ikke bare fryder, men også er en nødvendighed for, at man kan opretholde et levende bibliotek, der kan føre nuværende- og fremtidige brugere sikkert ind i et digitaliseret videnssamfund.

14

Processens første trin – Visionsseminar midt i biblioteket Første fase i november 2013 var indkaldelsen til et visionsseminar på hovedbiblioteket i Varde, hvor man rent fysisk var inviteret til at mødes i bibliotekets forhal ved hovedindgangen. Ved at benytte dette travle rum kunne hverdagens brugere af biblioteket slet ikke undgå både at se og høre – at nu sker der noget!

For at sikre et visionsprojekt med differentierede tilbud i optimale rammer for netop Varde Kommunes brugere – og ikke alene brugere af bibliotekerne – blev en broget skare inviteret fra alle hjørner i lokalsamfundet og biblioteksområdet.

Henved 50 inviterede aktører lagde turen forbi Varde. De repræsenterede var: En talstærk skare af lokalpolitikere, daglige brugere, Ældresagen, KFUM’s alkoholfri

café, 7-kanten – den vestjyske amatørscene og ikke mindst biblioteksfolk fra hele DK, hvoraf nogle virkede som gruppestyrere i workshoppen.

Det blev en fantastisk god og en inspirerende dag i fællesskabets ånd. Med både konkrete og yderst brugbare input til en virksomhedsplan baseret på nye visioner, ny opbygning og struktur. Godt hjulpet på vej ud i det mere kreative tankespind med spændende indlæg fra gæstetalerne: Konsulent Jens Thorhauge og arkitekt Mette Milling. Desuden medvirkede tegner Sara Mollerup, der lavede nogle pragtfulde finurlige illustrationer fra debatten, hvoraf to ses her.

Fase to – Studietur, fælles kurs og engageret personale Efterfølgende er de mange idéer og stikord fra visionsseminaret blevet bearbej-

B I B L I OT E K E R I V I D E N S A M F U N D E T række langt uden for bibliotekets tykke mure og generelt tillægges langt større værdi og råderum i folks hverdag ved synliggørelse i diverse medier. Kontrasterne mødes: Her skal være liv og glade dage, men også plads og tid til fordybelse. Derfor skal der under dette område også være fokus på indretningen af biblioteket.

Det brugerskabte bibliotek Nøgleordene her lyder: Læring og oplevelser og samarbejde. Her får brugerne mulighed for at overtage/benytte biblioteket både i forhold til indretning af lokalerne og ved at skabe egne tiltag inden for et bredt emnespektrum. For at sikre ressourcerne, skal der udvælges målgrupper i kommunen. Vi skal favne bredt, men stadig lykkes. I forbindelse med den nye folkeskolereform forstærkes og udbygges samarbejdet mellem bibliotekerne og folkeskolerne i kommunen med undervisningsforløb for både lærere og elever.

Danskernes Digitale Bibliotek Lisbet Rosendahl (V), formand Kultur- og fritidsudvalget i Varde Kommune, byder velkommen til visionsmøde i bibliotekets forhal. Foto: Varde Bibliotek.

det og omformuleret til konkrete emnegrupper, og medarbejdere har siden valgt en gruppe eller flere, som de arbejder videre med og har speciel interesse for.

Desuden har personalet været på en decideret visionsudflugt til Kolding og Silkeborgs hovedbiblioteker samt til Asger Jorn Museet, hvilket var lærerigt og inspirerende på flere niveauer. Begge biblioteker evnede, trods ændringer i bemanding som følge af den voldsomme storm i december, at stille op med én dags varsel.

Turen var nemlig oprindeligt tiltænkt destinationer på Sjælland. Desuden har vi afholdt teamdage, med fokus på omstillingsparathed og på at forstå betydningen og vigtigheden af en fælles kurs.

De forskellige aktiviteter har skabt en fin grobund for udvikling af inspirerende indretning, værtsskab, digitalisering og nye bud på kulturformidling i biblioteksregi. I det følgende gennemgås i vilkårlig rækkefølge højdepunkter fra visionsseminaret, der i løbet af januar 2014 skal udmunde i en skriftlig vision.

Nøgleordene er: Strategi og synliggørelse.

Mange nuværende biblioteksbrugere og andre grupper i kommunen kender ikke til de mange digitale platforme, bibliotekerne allerede udbyder. Her kan borgerens mulighed for selv at skabe indhold også komme i spil. En massiv markedsføring skal formidles, blandt andet ved brug af digitale ambassadører i kommunen. Biblioteket skal fortsat styrke samarbejdet på tværs med kommunale instanser og private foreninger omkring undervisningstilbud, der er it-baserede.

Indretning af fremtidens biblioteker i kommunen Nøgleord: Fra ‘collection til connection.’

Her afprøves forskellige indretningstiltag, hvor brugerne og ikke materialerne er i

fokus – ej heller selve møblementet, men behovet, der skal afdækkes. Den konkrete innovation i indretningen specificeres, når målgrupper til nye tiltag er fundet og sat i værk.

Fase tre – Debat om service-kodex og arbejdsdag i klitterne sætter punktum Vi har været på en spændende rejse med diverse visionstiltag, der kulminerer med, at Varde Bibliotek i uge tre får besøg af innovations- og værtskabskoordinator Sussi Nyled Henrichson fra Greve Bibliotek.

Hun skal bl. a. berette om Hotel Hiltons service-kodex og perspektivere det i forhold til bibliotekssammenhænge. Efterfølgende færdigskrives visionen af en gruppe på tolv deltagere på en arbejdsdag mere – denne gang i klitterne i Henne ved det brusende Vesterhav.

Der er blevet leget, tænkt nye tanker og udfordret målsætninger og perspektiver hos alle involverede. Men, nu er rammen skabt for en forandring både fysisk i selve indretningen, og når det gælder værtsskab og service samt i bibliotekets materialevalg. Bibliotekerne er kulturformidling i bredeste forstand og har, som vi ser det i Varde, masser af muligheder i et digitalt samfund i forhold til den enkelte borgers behov. Muligheder, der endnu ikke er afprøvet men bare venter på at blive det. Visionen står for døren.

Tatjana Johnsson og May-Britt Diechmann, PR-bibliotekar og leder af Team Service, Varde Bibliotek Illustrationer: Sara Mollerup

PR og Markedsføring af Varde Kommunes Biblioteker Nøgleordene er: Samarbejde på tværs i kommunen, PR og markedsføring skal

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 1

15

0 0

Det nye bibliotek.dk inkluderer 19 webservices og er udviklet til brønd 3.0 med ny datamodel og nye søge- og facetindekser.

NY FORBEDRET FUNKTIONALITET 1000/.-,+*)*('.&.'%0$#"&#! 0*('.&.'0,'0* ! & *('!*&#!

1000 ! ! 0 & 0 & ! &.'0 0*('!* 0 0 0 0 , *+! &'!

1000 &*.&.'0"& 0 !. , 0 0* ( !0,"! *+$! &' !# 1000 ! !0*, ! &.'* $ &' !#! 0 1000 . ! #! *!*,"! *&' 0,'0 &.+*0 & 0 . , !#& 0&. !' ! !

1000 .!,"! *&' 0 0 , *&#!.

1000 !#*+ $**! ! 0 0 , *&#!.

1000 &.0*&#!0 0 $ &' 0,"! - &+0,"! 0 !0 , & $.+ &,.!

1000 , .#,*('.&.'0&0 .-,+*)*('! ! ! 0 0 )* . +*

16

B I B L I OT E K S C H E F F O R E N I N G E N S Å R S M Ø D E 2 014

FLERE BIBLIOTEKSCHEFER OP PÅ ØLKASSERNE - og fokus på helheden omkring bibliotekets virksomhed At bibliotekerne bliver brugt, meget endda, men også i en hel del sammenhænge bruges til andre formål, samtidig med at der spares på området, er uholdbart.

Det mener Bibliotekschefforeningens bestyrelse med formand Mogens Vestergaard i spidsen. Formanden efterlyste på foreningens generalforsamling i februar helhedstænkning i kommunen og fra politisk hold, og mere målrettet og udadrettet advokering for selve biblioteksopgaven blandt bibliotekscheferne selv.

L

andets folkebiblioteker bliver i politiske sammenhænge ofte fremhævet som nogle af de mest omstillingsparate i landet. Måske for omstillingsparate eller i alle tilfælde får de ikke sagt højt nok til og fra, når man påtager sig nye opgaver. Øjensynlig går det nemlig ofte ikke op for hverken mange af politikerne eller kommunens forvaltning, at der er grænser for, hvor meget biblioteket kan påtage sig, uden at der følger ressourcer med.

Dén situation kan blive katastrofal for bibliotekets lovpligtige opgave. Den skal der, ifølge Mogens Vestergaard, kæmpes for.

“Vi skal have flere bibliotekschefer op på ølkasserne overalt”, lød den kontante opfordring fra Bibliotekschefforeningens formand til medlemmerne på BCFs generalforsamling i Vejle den 6. februar.

Biblioteket - frit jagtbytte?

Bibliotekernes succes blandt borgerne og som partner for det offentlige f.eks. omkring borgerservice, omstillingen til digital kommunikation med det offentlige mv., er en uholdbar udvikling, hvis kommunerne i stort tal samtidig vælger at spare på biblioteksbudgettet, lød det fra bibliotekschefforeningens formand.

Der også i den sammenhæng nævnte, at man i nogle kommuner har valgt at lade ledelsen af biblioteket være en del af en kulturchefstilling eller en borgerservice-chefstilling med en koordinator til at tage sig af dagligdagen på biblioteket.

“Man kan få den tanke, at biblioteket måske er på vej til at blive set som et sted med frie ressourcer, som kan anvendes i andre formåls tjeneste, og at bibliotekets fundamentale opgaver nedprioriteres. Der er eksempler på, at f.eks. borgerservice-opgaven fylder temmelig meget i samarbejdet”, mente Vestergaard.

Intet vidensamfund – uden biblioteket “Der er tale om en bekymrende udvikling, der stiller store krav til bibliotekschefernes evne og vilje til at tale bibliotekets sag. Ikke for selvglædens skyld, men fordi den grundlæggende opgave:

oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet – fortsat er væsentlig for mennesker”, understregede Mogens Vestergaard også.

“Hverken vidensamfundet eller oplevelsesøkonomien giver ikke i sig selv muligheden for at blive klogere på livet og sig selv. Biblioteket er som public service-institution en væsentlig faktor i bestræbelserne for den enkelte i at skabe sit eget liv, mestre dets udfordringer og lykkes med det.”

Dette sammenholdt formanden med, at bibliotekerne samtidig selv er inde i en rivende og rigtig udvikling, når det gælder Danskernes Digitale Bibliotek, e-bogsområdet, nye formidlingsprojekter mv.

Opbakning?

Om de tilstedeværende chefer og BCF-medlammer var enige i formandens og bestyrelsens analyse og vurdering eller ej, blev ikke rigtig klart. For beretningen rejste ingen debat. Men kan man tro den gamle talemåde om, at ’Den, der tier, samtykker’ så kan vi snart forvente, at se bibliotekscheferne tage bladet fra munden og rykke (endnu) mere direkte og aktivt ud, når det gælder bibliotekernes opgaver og udvikling!

Bibliotekschefforeningen har 127 medlemmer og repræsenterer landets bibliotekschefer og andre fra bibliotekernes ledelseslag. BCF er en af Danmarks Biblioteksforenings nære samarbejdspartnere og indgår i Biblioteksparaplyen sammen med landets øvrige biblioteksorganisationer, der også tæller bl.a. forskning, fag- og uddannelsesbiblioteker samt skolebiblioteker.

I BCFs bestyrelse sidder udover Mogens Vestergaard desuden cheferne Bente Nielsen, Guldborgsund, Pernille Schaltz, Herning, John Larsen, Odsherred, Britta Bitsch, Aarhus, Jakob Heide Petersen, København, og Lars Bornæs fra Silkeborg.

Hellen Niegaard

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 1

17

SID DIN BIBLIOTEKSGÆLD AF! Om forbrydelse, straf og andre drabeligheder på Hjørring Bibliotek Traditionen fra mange engelsksprogede lande med folkelig og festlig markering af Allehelgensaften Halloween sidste dag i oktober betyder særligt fokus på genfærd, hekse og anden uhygge – ofte med flere ugers optakt. Fænomenet har bredt sig til Danmark. Også til Hjørring Bibliotek. Hele oktober 2013 var Hjørring Bibliotekerne et drabeligt sted at komme. Med en række aktiviteter, forfattermøder og andre arrangementer og med forskellige vinkler på forbrydelse og straf. Udstillingen Forbrydelser i Danmark gennem tiden fra Politimuseet viste f.eks., hvordan folk tidligere sad i gabestokken til offentlig beskuelse.

Sid gælden af og spar penge Kommer man for sent med sine biblioteksbøger, falder hammeren, og der skal betales bøde. Under Drabelig Oktober kunne man sidde de penge af, man skyldte i gebyr. På Hjørring Bibliotek, i udlånet, blev en gabestok stillet op. Inden biblioteket bestemte sig for dette særlige tilbud om at sidde gæld af, overvejede bibliotekets arrangementsgruppe meget, hvor længe folk skulle sidde. Man landede på, at 10 kroner i minuttet var drabeligt billigt, så det blev resultatet. Samtidig satte biblioteket 10 minutter (100 kroner) som maksimum tid. Det var dog ikke helt nok for en enkelt låner, så hun kom og sad 7 minutter mere på en anden dag!

FRA BRUGER

DIGITALT MED Debat om kommunal service ning til fokus på medborgers diale borgere.

“- der skal være en hånd at trykke og en røv at sparke! Det bør være enhver borgers ret at se myndigheden i øjnene, når DE har brug for det!”, fastslog Søren Skaarup, Erhvervs-Ph.d stipendiat på Syddansk Universitet & NNIT.

Folkelig succes Idéen med gabestokken tiltrak straks radio- og TV-stationer og skriftlige medier, hvilket igen trak flere små syndere til. De omtrent 2.500 kroner, som folk sad af i gabestokken, blev en fantastisk investering i form af underholdning, oplevelser, snak folk indbyrdes og PR for biblioteket. Vi planlægger dog ikke mere gabestok lige nu, men er, baseret på erfaringerne fra Drabelig Oktober, gået i gang med at overveje tema for efteråret 2014.

Synergieffekten ved en koordineret og synkron indsats med samme tema rettet mod både børn, unge og voksne med mange typer af arrangementer, udstillinger og aktiviteter var stor og har bidt sig fast!

Tekst & foto: Per Drustrup Larsen, Hjørring Bibliotekerne

18

Dette noget provokerende udsagn blev præsenteret over for de 80 borgerserviceog biblioteksnøglepersoner på december-seminaret “Fra bruger til borger – om digitalt medborgerskab” arrangeret af teamet bag projektet Hva’ ska’ jeg med kommunen - især om unge, men også om digital service og kontakt mv. Nemlig Bibliotek og Borgerservice i Stevns, Næstved, Kerteminde, Nordfyn, Billund, Skanderborg og Vesthimmerland kommuner, konsulentfirmaet Knudsen Syd og Danmarks Biblioteksforening.

D I G I TA L V E L FÆ R D og bekræftelse af individualitet samt af ens vilkår og situation er et must for en tilfredsstillende kontakt med det offentlige.

Borgerhenvendelser på alle kanaler Erfaringer fra Holland, hvor man har arbejdet med digitale løsninger længere end herhjemme, viser bl.a., at den digitale brug er høj og i stigning men, – og det er nok mod de danske forventninger – det er også mere traditionelle henvendelser især over telefon.

Mange borgere er sådan set selvhjulpne og har ikke brug for (med-)betjening for at finde ud af selve teknologien og teknikken, men de henvender sig personligt eller via telefon for at føle sig trygge og sikre i sagen/emnet, når de f.eks. kommer i nye situationer. Derfor er det en god investering at få ikke mindst de unge til at komme fysisk til borgerserviceskranken første gang, de skal noget nyt.

Multi- og flexi-mediale modeller er sagen

TIL BORGER

BORGERSKAB i skiftet fra en forbrugerholdkab – og i en tid med flerme-

Chr. Østergaard Madsen, Erhvervs-Ph.d. hos ATP og ITU, efterlyste flere it-løsninger, som går på tværs af de kommunale ‘siloer’, og som så at sige navigerer borgeren videre. Vi kan blive endnu bedre i den sproglige formidling, ligesom f.eks. brugen af elektroniske kvitteringer kan forbedres.

Begge forskere var enige om, at der skal bruges mange slags forskellige medier i formidlingen til borgerne. Udfordringerne i f.eks. borger.dk er utallige dårlige løs-

ninger, uforståeligt sprog og så det forhold, at visse behov er vanskelige at opfylde digitalt. Vi skal huske på, at borgerne er flermediale! Også de såkaldt digitale borgere, der reelt ser ud til at være dem, der bruger de fleste af kanalerne: de starter på nettet og går videre. Derfor lød det: drop kanalstrategier og sats på multi- og fleximediale modeller i stedet for monomediale.

Formidlingsidéer i overgangsfasen Projektkommunerne har allerede indhøstet forskellige formidlingserfaringer i forbindelse med de unge og kommunerne op til kommunalvalget i november. De unge skal kontaktes dér, hvor de er. Unge formidler til unge – det er godt at have nogen at identificere sig med. Og mails til unge fungerer ikke: De vil gerne have et brev pr. post. Signalet er, ifølge de unge selv, at så er det vigtigt!

Lige nu og i overgangsperioden 20142015 kommer mange, fordi ‘de ikke lige fatter det hele men giv dem hjælp og intro, så kommer de ikke igen’, lød det opsummerende i Skanderborg. Det kan være en god investering, at (lade) folk komme første gang og sikre, at de lærer det rigtigt der, for så klarer de sig selv! Og husk: det digitale forandrer sig hele tiden – om nogle år gælder helt andre digitale løsninger – og så er det på den igen!

Hanne Marie Knudsen, Knudsen Syd

Tillid og tryghed i en digital kontekst Seminaret havde fokus på forskellen mellem at være ‘bruger’ og at være ‘borger’.

Udviklingsprocessen går fra den enkeltes ‘forbrugsforhold’ til i højere grad at få et element af medbestemmelse og medejerskab til ens kommune og til det offentlige.

Begge de deltagende forskere påpegede, at vi i biblioteker og borgerservice skal holde fast i de faglige kompetencer. Borgerservice- og biblioteksmedarbejdere har et stort ansvar for at tage borgerne alvorligt.

Det handler om at vise tillid, anerkendelse og give slip på bureaukratiske kontrolforanstaltninger, understregede Skaarup bl.a. i relation til det, han kaldte digitaliseringens ulidelige lethed.

Borgerne har også i en digital tid et klart ønske om den sikkerhed og tryghed, der ligger i en personlig 'aftale'. Anerkendelse

Borgerserviceseminaret blev holdt den 4. december i Skanderborg Kulturhus, åbnet i 1998 og tegnet af arkitektfirmaet Kjaer & Richter. Huset har en unik beliggenhed mellem Adelgade og søen, helt centralt placeret i byens centrum, og er bygget i forlængelse af det dengang eksisterende bibliotek.

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 1

19

D E B AT & K O M M E N TA R E R

NY STATISTIK FOR BOGPRODUKTIONEN I forbindelse med den generelle samling af kulturstatistik til publicering hos Danmarks Statistik er bogproduktionsstatistikken blevet moderniseret og omfatter nu også e-produkter.

Af Leif Andresen, chefkonsulent, Det Kongelige Bibliotek I december 2013 publicerede Danmarks Statistik en ny bogproduktionsstatistik.

Et vigtigt redskab, når det handler om kendskab til det danske bogmarked for alle interessenter fra biblioteker til forlag og politikere m.fl. Den erstatter den bogstatistik, som DBC (tidligere Dansk BiblioteksCenter) har produceret i en menneskealder i form af klassiske tabeloversigter.

Der er en særskilt tabel, som omfatter de bøger m.v., der som udgangspunkt er produceret med salg for øje. Når en publikation medregnes som udgivet kommercielt, så bygger det på forlagets oplysninger om, at deres udgivelser er til kommercielt salg. Det enkelte forlag kan derudover for en enkelt udgivelse oplyse, at den er eller ikke er til kommercielt salg

Væsentligt nyt Der er en række forskelle mellem den gamle og den nye statistik. Dækningen er udvidet fra alene fysiske produkter – bøger og cd-rom mv – til også at dække tilsvarende netprodukter. Tabelsider erstattes af dynamisk brug af faciliteterne i Danmarks Statistiks Statistikbanken.

Der er flere detaljer end tidligere, den faglige opdeling er mere finmasket, og der er fokus på præsentation af det kommercielle marked.

Den hidtidige bogproduktionsstatistik var baseret på registreringsår, mens den nye er baseret på udgivelsesår, hvilket har været et stort ønske i bogbranchen.

Da en del udgivelser først registreres i de efterfølgende år efter udgivelse, sker den årlige publicering af den nye bogproduktionsstatistik inklusive registreringer for uge 19 det efterfølgende år.

Der bliver senere registreret udgaver fra foregående år, som vil opdatere statistikken det efterfølgende år.

Det er lidt mere kompliceret at definere ”kommerciel” for publikationer på nettet. Her medtages publikationer, hvor det af registreringen fremgår, at publikationen er til salg.

Der en tilsvarende tabel for alle udgivelser samt tabeller med fokus på originalsprog og på børne/skolebøger. Endvidere tabel om oplag, årspublikationer og Udenlandsk Kommission, hvor der tidligere alene var noter om antal.

Bogproduktionsstatistikken kan ses i www.statistikbanken.dk/under Kultur og Kirke > Film og Medier > Litteratur og bøger.

20

Biblioteksbestyrelser kan gøre en brugerbestyrelse for hele komm fælles fokus – og simpelthen reelt Mange har en holdning til biblioteksbestyrelser som noget, der hører fortiden til. Den deler vi ikke i Esbjerg. I 2009 vedtog Esbjerg Byråd sin første bibliotekspolitik. Den blev mest kendt for sine omprioriteringer, der betød, at de tre små biblioteksfilialer i bydelene Jerne, Hjerting og Gjesing blev lukket. Vi ønskede i stedet for at samle ressourcerne i nogle lidt større enheder, så der i Esbjerg By nu er ét stort hovedbibliotek og to lokalbiblioteker i henholdsvis Esbjerg Vest og Esbjerg Øst.

Det overordnede mål var at skabe en balanceret biblioteksstruktur, hvor det samlede budget blev brugt mest hensigtsmæssigt i forhold til demografi og geografi. De to lokalbiblioteker opnåede ved omprioriteringerne et niveau, der svarer til kommunens øvrige lokalbiblioteker i oplandsbyerne Bramming og Ribe. Herudover betjenes kommunens borgere af en filial i Tjæreborg og af bogbussen – og Fanø, som vi har samarbejdsaftale med, af bibliotekerne i Nordby og Sønderho.

Ved sammenligning er det vigtigt at være opmærksom på, at de ”Elektroniske bøger”, som fremgår af en note i DBC’s tidligere statistik, alene er cd-rom’ er – ikke nutidens e-bøger.

Bemærk at den samme udgivelse som fysisk bog og som e-bog tæller som to udgivelser.

Mest for fagfolk Emneopdelingen er mere findelt, idet skønlitteraturen opdeles på samme detaljeringsniveau, som DBC anvender ved registreringen. For faglitteratur er opdelingen svarende til hovedgrupper 00-99 i DK5. Det er dog muligt at vælge den gamle opdeling samt en helt overordnet opdeling i skøn- og faglitteratur.

FOKUS GØ

Leif Andresen har til 2013 været ansat i Kulturstyrelsen og her medvirket til design af bogproduktionsstatistik og har, efter han forlod styrelsen, været konsulent på test og dokumentation af den nye model.

Udvikling og dialog For at styrke og kvalificere brugerindflydelsen i kommunen som helhed blev de eksisterende og tilfældigt spredte brugerråd, et levn fra de gamle kommuner fra før kommunesammenlægningen, nedlagt. Vi etablerede i stedet en samlet biblioteksbestyrelse, med det mål at medvirke til bibliotekernes fortsatte ud-

D E B AT & K O M M E N TA R E R

Af Jakob Lose (V), formand for Kultur- & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune, tidligere formand for biblioteksbestyrelsen, og bibliotekschef Annette Brøchner Lindgaard

R EN FORSKEL

n positiv forskel. Det viser erfaringer fra Esbjerg, hvor en fælles unen har givet balance i biblioteksudviklingen, gode debatter, t gjort en forskel i servicen til borgerne. vikling og sikre dialog mellem bibliotekernes brugere og den politiske og administrative ledelse (vedtægterne § 1).

Bestyrelsen er således hverken styrende eller kontrollerende, men fungerer i stedet som rådgivende sparringspartner for bibliotekernes ledergruppe, som den i øvrigt mødes med jævnligt.

Den første valgperiode udløb ved årsskiftet 2013/14, men en nyvalgt bestyrelse skal fremover bygge videre på de erfaringer, som den første bestyrelse ved sin fratræden samlede op på. Konklusionen er klar: Kombinationen af brugervalgte, institutionsudpegede og byrådsmedlemmer har i bestyrelsen dannet grundlag for en fin blanding af både overordnede temadrøftelser om f.eks. digitalisering, borgerservice, partnerskaber og relationer, samtidig med at der har været plads til mere konkrete drøftelser vedrørende f.eks. besparelsesudmøntninger, åbningstider og bogbuskøreplaner.

Energi til udvikling Bestyrelsen har været markant i sine ønsker til f.eks. gennemførelse af bruger- og ikkebruger-undersøgelser, anvendelsen af sociale medier og etablering af et omfattende og differentieret tilbud til ungdomsuddannelserne.

Juvelen i bestyrelsens krone er formuleringen af det forslag til 2. generation af bibliotekspolitikken, som byrådet vedtog i 2013. Politikken gælder for årene 2014-2017. Her arbejdes bl.a. med

skiftet fra analogt til digitalt bibliotek.

Om den proces siger politikken under overskriften: FRI OG LIGE ADGANG “Hvordan gør vi det på en måde, der sikrer alle målgrupper? Svaret lyder: Der anvendes en stigende mængde ressourcer på anskaffelse af digitale indholdsressourcer i form af databaser, ebøger, downloadede eller streamede filer. Over tid udfases anskaffelse af elektroniske fastformsmedier f.eks. cd’er og dvd’er. Der anvendes færre ressourcer på anskaffelse af bøger. Der tages i det balancerede indkøb hensyn til kvalitet, alsidighed og aktualitet samt efterspørgsel. Der tages desuden hensyn til alternative muligheder, så som digital fremskaffelse og samarbejde med andre biblioteker. Ligesom der anvendes de nødvendige ressourcer på etablering

og drift af det tværkommunale Danskernes Digitale Bibliotek”.

Politisk samarbejde og åbne møder Set i bakspejlet har bestyrelsen arbejdet målrettet og konstruktivt på sin opgave. Den har hvert år haft møde med Kultur- & fritidsudvalget, og den har stillet forslag til det politiske niveau f.eks. i forbindelse med flytningen af Ribe Bibliotek til det nyetablerede kulturcenter i den tidligere seminariebygning. Én af de ting, vi kan gøre bedre i den nye bestyrelse, er at bruge bestyrelsens medlemmer meget tydeligt som repræsentanter for deres respektive baglande. Fremover vil vi afholde åbne møder, hvor det er bestyrelsen, der inviterer til dialog med brugerne – og med ikke-brugerne, som vil blive særligt inviterede.

Det giver energi til udvikling, når bibliotekernes interessenter sætter fokus på, hvad de ønsker og forventer. Det giver positiv opmærksomhed, samtidig med at der stilles krav. Samlet set har bestyrelsen derfor tilført kvalitet og gjort en stor forskel for bibliotekerne i Esbjerg Kommune.

Bestyrelsen består af ni medlemmer og er sammensat af: • 3 brugerrepræsentanter valgt ved direkte valg • 1 repræsentant fra skole-/daginstitutionsområdet udpeget af Børn & Kultur • 1 repræsentant fra kultur- og fritidsområdet udpeget af Børn & Kultur • 1 repræsentant fra ungdomsuddannelserne udpeget af disses rektorer • 1 repræsentant udpeget af Esbjerg Erhvervsudvikling • 2 repræsentanter udpeget af Esbjerg Byråd blandt byrådets medlemmer Se www.esbjergbibliotek.dk/bibliotekerne/organisationen/bibliotekspolitik.

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 1

21

MØD AXIELL OG BIBLIOTHECA

Axiell har 10 års jubilæum i Danmark Den 1. april 2014 fejrer danske Axiell 10 år.

Kom og besøg os på Årsmødet - på stand 1 - hvor vi sammen med Bibliotheca står parate til at tale med jer om vores mange løsninger - og tanker for de næste 10 år!

Vær med i en sjov konkurrence På standen kan I deltage i vores jubilæums-spøg “Hvad gemmer der sig bag lågen” i døgnboksen smartlocker.

Husk at udstillingsområdet er åbent for alle interesserede.

Axiell Danmark A/S - Stamholmen 157, 4. sal - 2650 Hvidovre - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk

22

B I B L I OT E K & U D DA N N E L S E

BIBLIOTEK MED FAGLIG LITTERATURCOACHING Et nyt tilbud i Silkeborg Bibliotekerne styrker litteraturformidlingen til unge på ungdomsuddannelserne og på sigt i folkeskolen.

I

Silkeborg satser man efter positive projekterfaringer på en helt ny type læringsaktivitet rettet til unge i gymnasierne. Et tilbud, der understøtter de eksisterende skole- og gymnasiebiblioteker og litteraturformidlingen. I 2013 udviklede og testede Silkeborg Bibliotekerne en model med faglig litteraturcoaching med det formål at hjælpe gymnasieelever med at finde frem til og vælge primære tekster til større, skriftlige opgaver umiddelbart efter, at eleverne har valgt emne, og før de traditionelle søgekurser tilbydes.

Mellemrummet Projektet Biblioteket i læringsrummet: unge og faglig litteraturcoaching blev støttet af Kulturstyrelsen og er efterfølgende ved at blive implementeret på biblioteket. Faglig litteraturcoaching er en studieunderstøttende aktivitet for elever fra de fire gymnasiale ungdomsuddannelser ifm elevernes større skriftlige opgaver og projekter.Det er en oplagt metode til langt mere målrettet at få formidlet folkebibliotekernes særlige kompetencer på litteraturformidlings- og søgningsområdet til unge i gymnasiet omkring opgaveforberedelse o.l. Projektet gav stof til eftertanke om, hvad jeg har valgt at kalde 1. Mellemrummet og 2.

Ny læring (uformel læring) og hermed biblioteket og bibliotekarernes rolle.

Med regeringens 95%-målsætning, som betyder, at næsten alle unge skal igennem en ungdomsuddannelse, opstår der et betjenings-mellemrum mellem folkebiblioteket som kulturbibliotek og skolerne, som et folkebibliotek med coaching – et læringsbibliotek – i høj grad kan udfylde. Ikke alene har gymnasierne fået flere elever, men også flere elever som er gymnasiefremmede. Læringsbiblioteket kan her byde ind med studieunderstøttende aktiviteter, som hjælper fagligt svage elever og elever fra ikke-boglige hjem.

En af de undersøgelser, jeg i projektet læner mig op ad, er bogen Når gymnasiet er en fremmed verden (Lars Ulriksen m.fl., 2009), som er skrevet af en række universitetsforskere, hvor [Lisbeth Wiese finder]: “at elever, hvis forældre har en lav boglig uddannelse, får lavere karakterer i skriftlige opgaver end elever med højt uddannede forældre.” (s. 12) Derudover har Danmarks Evalueringsinstitut gennemført en undersøgelse, der bl.a. viser, at gymnasieelever fra de øverste socialgrupper efter gymnasiereformen karaktermæssigt er steget mere end deres klassekammerater fra de nederste socialgrupper bl.a. (men ikke kun) ifm. de store, selvstændige projekter (kilde: Betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen, Dansk Evalueringsinstitut, 2012).

acher derefter i en samtale om teksterne eleverne ift. tekster og temaer. Eleverne går derfra med den tekst, de har lyst til at arbejde videre med og en masse gode noter fra samtalen. Projektets evalueringsrapport konkluderer, at modellen er populær både blandt elever, lærere og bibliotekarer.

Modellen, som blev godt modtaget af de unge og skolerne som studieunderstøttende aktivitet – altså som en Ny læringsaktivitet i Mellemrummet – blev i projektfasen varetaget af tre bibliotekarer og en frivillig med en baggrund som dansklærer og seminarielærer – og projektet rejste spørgsmålet: Er en strategisk placering af biblioteket som læringsbibliotek en vej at gå som permanent tilbud?

Med den nye folkeskolereform er der også i folkeskoleregi rig mulighed for at bidrage til at udfylde mellemrummet. Det giver god mening, at vi som folkebibliotek (læringsbibliotek), hvis det er muligt, også byder ind på de fokusområder i folkeskolereformen, der ‘indbyder til læring’. I tillæg til selve fagene og i relation til reformens ambitioner om at fungere som åben skole og om at tilbyde understøttende læring i dialog med lokalsamfundet.

Projektet i praksis

Ny Læring

Den faglige litteraturcoach – bibliotekar eller frivillig – fremfinder, vælger og præsenterer et udvalg af relevante tekster inden for et givent opgaveemne i en gruppe med ca. 4-8 elever og co-

Det giver også god mening, at vi udvikler et betjeningsområde, vi kunne kalde Ny læring. Her skal vi fokusere på og udvikle understøttende læringsaktiviteter i et tæt samarbejde med ung-

Frivillig litteraturcoach på litteraturjagt dog fra Thorildsplans gymnasium i Stockholm, der også har arbejdet med vejledning og læring. Foto: Kiki Beije

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 1

>> 23

BERETNING domsuddannelserne og folkeskolerne.

Aktiviteter, som folkebiblioteket som læringsbibliotek udbyder til skolerne som et supplement til den fag-faglige undervisning (formel læring), og som folkebiblioteket også bistår med. Kunne man f.eks. forestille sig en målrettet indsats, hvor vi på tværs af biblioteker udvikler, uddanner/opkvalificerer og videndeler materiale, forløb m.m. - et center for Ny Læring?

Endnu et spørgsmål bør drøftes i relation til Læringsbiblioteket, nemlig om brug af frivillige. Projektets erfaring med fire faglige litteraturcoaches, tre bibliotekarer og en frivillig peger på, at man som frivillig med f.eks. en dansklærerbaggrund som ovennævnte, der blev håndplukket til opgaven, klarer sig ligeså godt som bibliotekarerne. Men spørgsmålet er: Hvis læringsbiblioteket bliver en del af folkebibliotekets DNA og udvikler en ny faglig udvikling, som sikrer bedre formidling, men samtidig viser sig at blive meget ressourcekrævende i arbejdstimer – kan og skal arbejdet da overlades til frivillige?

Hvis ja, så bør det som i Silkeborg være frivillige med en vis dokumenteret viden.

Cecilie Laskie, projektleder, Team Læring, Silkeborg Bibliotekerne

Per Hasle

IVA I UNIVERSIT

Per Hasle, professor og direktør for IVA - Det Informations status for 2013: stor studentertilgang og trekvart år under Kø

D

en 1. april 2013 blev IVA efter en lang og grundig forberedende proces en del af Københavns Universitet. Fra begge sider ses fusionsprocessen som særdeles positiv. KU har i alle måder respekteret IVAs egenart og satser tydeligt på i fællesskab at benytte de nye muligheder, som fusionen giver både IVA og KU i forhold til IVAs traditionelle interessenter i bibliotekssektoren.

Cecilie Laskie er bl.a. projektleder på Biblioteket i læringsrummet: unge og faglig litteraturcoaching og kursusunderviser på Silkeborg Bibliotekerne samt freelance læringskonsulent og kulturformidler for bl.a. Gyldendal Uddannelse. Cecilie har en baggrund som gymnasielektor i litteratur og underviser/vejleder i gymnasiepædagogik.

24

Fusioner er bestemt ikke afsluttet på selve fusionsdatoen. Hele 2013 har været præget også af hårdt arbejde for alle IVAs ansatte, som har måttet stille op til omlægning til nye systemer, regler og procedurer samt hele integrationen i en meget stor organisation. Til nu er denne proces

forløbet helt fejlfrit, og æren herfor tilkommer først og fremmest IVAs medarbejdere. Organisatorisk betyder fusionen også interne ændringer på IVA. Der er i 2013 etableret nyt studienævn, aftagerpanel og institutråd, alle under ændrede rammer. De er alle kommet godt fra start.

Vigtigst af alt er dog den faglige udvikling, som fusionen skaber. Nye og intensiverede samspil med Kommunikation og it, Danskfaget i bred forstand, Sprogteknologi og mange flere områder peger frem mod en styrket Informationsvidenskab og Kulturformidling, som yder nye bidrag til biblioteker, kulturlivet og hele informationsområdet, nationalt såvel som internationalt.

B I B L I OT E K S U D DA N N E L S E R været et fald i fastholdelsen tilbage til 2009-niveauet (65% efter 1. studieår).

Dette følges imidlertid med en fortsat forbedring i gennemførselstiderne, som i forvejen ligger i den absolut gode ende på KU (fx 2,3 år på kandidatstudierne). Man kan derfor vove det gæt, at de studerende tidligere tager en klar beslutning om, hvorvidt de ser sig selv i studiet eller ej.

Men fastholdelse såvel som gennemførelse er fortsat et højt prioriteret mål for IVA, i et tæt samspil med KUs Humanistiske Fakultets initiativer til bedre studier og studiemiljø.

Den 1. september 2013 trådte en ny studieordning på kandidatuddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling i kraft. Den reviderede uddannelse tilbyder et struktureret forløb med tre specialiseringsmuligheder og bedre muligheder for at supplere uddannelsen med praktikeller udlandshold samt fag fra andre uddannelser inden for eller uden for KU. Et lignende revisionsarbejde er nyligt iværksat for bacheloruddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling med forventet ikrafttrædelse 1. september 2015.

TETSREGI

svidenskabelige Akademi, gør øbenhavns Universitets vinger De studerende og uddannelsesområdet Søgningen af studerende udviste i 2013 en ekstraordinær høj tilvækst sammenlignet med året før med en fremgang på 27% i København. Særligt glædelig var en markant fremgang på ca. 33% i Aalborg, som ellers ikke har fulgt med fremgangen i København i 2010-12. Det synes nu at være et overstået kapitel. Med 625 ansøgere i alt var søgningen til IVA den højeste siden 1998. Den samlede stigning i ansøgninger til bacheloruddannelsen gennem de sidste tre år er meget tilfredsstillende på over 100%.

Siden en markant forbedring i 2010-2011 af fastholdelsen af studerende på 1. studieår har der de seneste to år beklageligvis

I 2013 blev både bachelor- og kandidatuddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling anerkendt som humanistiske it-uddannelser. Det tilfalder kun uddannelser med tilstrækkelig grad af itog konstruktionselementer.

ph.d.-studerende i maj besøgte Berlin for at deltage i et fælles kollokvium med deres tyske ph.d.-kolleger og indgå i forberedelserne til den store iConference 2014, der arrangeres i samarbejde mellem IVA og vores tyske kollegaer.

Der har selvfølgeligt været mange andre arrangementer med internationale samarbejdspartnere, som ville fortjene at blive nævnt. Vi nøjes med et sidste, nemlig afdøde professor Niels Ole Pors' bogprojekt sammen med professor Peter Hernon fra Simmons' Graduate School of Library and Information Science med titlen Leadership in the United States and Europe: A Comparative Study of Academic and Public Libraries, der udkom i årets begyndelse.

Samme Niels Ole Pors stod sammen med Carl Gustav Johannsen bag antologien Evidens og systematiske reviews: en introduktion, som samler forskere med indgående kendskab på det sociale område og uddannelsesområdet. Bogen er et eksempel på, at IVAs forskere bedriver samfundsrelevant og praksisnær forskning og desuden gerne formidler deres viden til bredere kredse.

Tilsvarende kan nævnes, at IVAs forskere har optrådt i medierne med emner, der rækker fra biblioteks- og kulturpolitik over litteratur- og museumsformidling til computerspil og hacktivistgrupper på internettet.

Sammenfatning Internationale aktiviteter og forskningsområdet IVA bestræber sig fortsat på udvikling af forskningsområdet, og der har i løbet af 2013 været nedsat en række bedømmelsesudvalg med henblik på besættelse af tre professorater, to adjunkt/lektor-stillinger samt tre ph.d.-stillinger, som IVA ser frem til at få udbytte af fra 2014 og fremefter.

I løbet af året har desuden især flere internationale aktiviteter stået centralt. IVA har været arrangør og medarrangør af flere fornemme og centrale konferencer inden for Library and Information Science (se http://iva.ku.dk/forskning/konferencer). Flere IVA-forskere har haft længerevarende ophold på forskningsinstitutioner i udlandet. Et andet godt eksempel på IVAs stadig mere internationale profil er det tætte ph.d.-samarbejde med Berlin School of Information ved Humboldt Universitetet, hvor hovedparten af IVAs

Fusionen præger allerede tydeligt IVA og forstærker de positive udviklingstendenser, som også kunne ses klart fra 2010 og fremefter. Vi forventer, at dette får positiv betydning for udviklingen af hele KUs Humanistiske Fakultet, biblioteker og andre kulturinstitutioner i Danmark og sidst, men ikke mindst, IVAs dimittenders vej ind på arbejdsmarkedet og bl.a. landets biblioteker.

Se mere om uddannelsernes opbygning: www.iva.ku.dk/uddannelser

Per Hasle, direktør og professor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi Fotos: Thomas Vilhelm

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 1

25

FORSKNINGSNYT

EVIDENSBASERET VIDEN SOM REDSKAB En Google-søgning er langt fra tilstrækkelig, når et områdes effektivitet skal vurderes. I medierne er begrebet evidens ofte kodeordet, når effektiviteten i den offentlige service debatteres. Hertil kræves systematiske reviews, en central fremgangsmåde, når den videnskabelige evidens for virkningen af forskellige offentlige indsatser skal dokumenteres.

I den offentlige debat og i medierne dukker begrebet evidens hyppigt op. Typisk i forbindelse med diskussioner om effektiviteten af forskellige konkrete offentlige indsatser. Det kan f.eks. være hospitalernes screeningsprogrammer for brystkræft, sociale effekter af dagspengeperiodens ophør på incitamentet til at søge job eller virkninger af forskellige pædagogiske indsatser bl.a. inklusion i folkeskolen. Grundspørgsmålet inden for evidensbaseret viden er overalt, hvorvidt en given offentlig indsats virker eller ej. Eller rettere: i hvilken udstrækning en indsats virker.

I offentlige debatter bruges ordet evidens ofte om særligt pålidelige og saglige videnskabelige undersøgelser og dokumentation. Evidensens styrke kan her afhænge af de anvendte metoder, f.eks. om der er anvendt både en kontrol- og en forsøgsgruppe. Om deltagerne er tilfældigt udtrukne (randomiserede), eller om der er tale om empiriske data o.l. Det er oplagt, at biblioteker af enhver art har en særlig interesse i evidens – både som informationsformidlere og som direkte bidragydere til evidensproduktion – sidstnævnte er en rolle som især nogle forskningsbiblioteker har haft.

Bogen Evidens og systematiske reviews – en introduktion udkom i efteråret 2013 og er redigeret af undertegnede og nu afdøde professor Niels Ole Pors, begge fra Det Informationsvidenskabelige Akademi. Den er primært tænkt som lærebog for bachelorstuderende på lærer-, socialrådgiver- og bibliotekaruddannelsen. Hovedformålet er at give læseren et indblik i, hvad der udmærker evidensbaseret viden i forhold til andre former for viden f.eks. journalistisk, populærvidenskabelig o.l. viden.

Det gør bogen ved at stille skarpt på produktion af systematiske reviews, der er evidenslitteraturens hovedgenre.

ningen om f.eks. forskellige indsatser vendt imod misbrug på internettet? Virker de efter hensigten?

I ikke så få tilfælde må et systematisk review dog konkludere, at der ikke er forskningsmæssigt belæg for at vurdere effektiviteten af en given indsats.

Et systematisk review omfatter en uhyre grundig arbejdsproces med udtømmende litteratursøgning og kritisk screening af store mængder litteratur. Det er gennemgangen af denne proces fra A-Z, som skal ruste alle – ikke mindst studerende – til bedre at kunne både forstå og udnytte evidens i deres fremtidige professionelle virke på en hensigtsmæssig måde. Og den vil desuden kunne fremme et ideal om så vidt muligt at gøre offentlige beslutninger og indsatser evidensinformerede.

Evidensbaseret oplysning Folkebibliotekernes interesse i evidens er oplagt. Bogen har især fokus på bibliotekernes oplysningsrolle og på deres evne til at hjælpe brugerne med at sondre mellem pålidelig og mindre pålidelig information; evidensproduktion bygger nemlig på både yderst eksplicitte og meget transparente kvalitetskriterier.

Herhjemme findes der tre evidensproducerende institutioner: 1) Nordic Cochrane Center inden for medicin på Rigshospitalet, 2) SFI Campbell inden for den sociale sektor og 3) Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning på Danmarks Pædagogiske Universitet, Aarhus Universitet. Og alle tre har som deres vigtigste opgave at producere systematiske reviews inden for hvert deres felt. Især Cochrane Centret og dets leder Peter Gøtzsche har gjort sig gældende i den offentlige debat.

Repræsentanter for SFI Campbell og Dansk Clearinghouse har bidraget med kapitler til bogen. Herudover har biblioteksleder Hanne Munch Kristiansen fra Psykiatrisk Forskningsbibliotek i Risskov og professor Birger Hjørland fra IVA medvirket med et centralt kapitel om litteratursøgningens metodik. Litteratursøgningens udtømmende karakter er helt essentiel for et godt systematisk review. Derfor er en Google-søgning langt fra tilstrækkelig. Her skal arbejdes med værktøjer, der stiller høje krav til bibliotekarisk professionalisme og søgekompetencer.

Der er forskellige tegn bl.a. i medierne på, at konkret og pålidelig viden om effekter er ved at komme i kurs igen og tilsvarende, at relativistiske anskuelser er på retur.

Begreb og proces Et systematisk review belyser effekten af en eller flere nærmere afgrænsede offentlige indsatser på baggrund af pålidelige videnskabelige forskningsresultater. Kort sagt: hvad siger forsk-

26

Carl Gustav Johannsen, lektor, Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA, Københavns Universitet

LibDispenser® 24/7 fuldautomatisk minibibliotek

Besøg os på årsmødet i Vejle på stand nummer 10 Modulopbygget Integreret med bibliotekets katalog Indendørs og udendørs modeller Oprettes som en afdeling i bibliotekssystemet Udlån, aflevering, afhentning af reserveret materiale, fornyelser og søgning Kommunikerer med bibliotekssystemet via SIP2/NCIP Placering i indkøbscenter, station, hospital, mm

mk Sorting Systems GmbH Bågängsvägen 22 216 20 Malmö Tel. Sverige: +46 (0) 739 80 45 39 Tel. Danmark: +45 31 49 79 82 info@mk-sorting-systems.com www.mk-sorting-systems.com

27

?

ALT der er fortalt og ALTvi ved En biblioteksforestilling kan vende op og ned på vante opfattelser og vise vej til bibliotekets service og til fremtidens bibliotek.

D

a Viborg Bibliotekerne gik ind i et samarbejde med Carte Blanche, egnsteater i Viborg om en helt ny dialogform med brugerne i teaterforestillingen ALT der er fortalt og ALT vi ved, kort nævnt i DB nr.6/2013 i forbindelse med generel nytænkning af hovedbiblioteket, tog vi et skridt ud i noget, vi stadig ikke helt ved, hvad er.

Et projekt, støttet af Kulturstyrelsen og Statens Kunstråds Tværæstetiske Pulje, blev til: et bogobjekt af Seimi Nørregaard samt en biblioteksforestilling baseret på seks performeres dialog med bibliotekets personale.

Gennem mødet med bibliotekets medarbejdere blev teatret opmærksom på, at udover den megen viden, der Bogobjekt ved Seimi Nørregaard formidles på et bibliotek, stilles der også konstant spørgsmål.

Spørgsmål som brugerne stiller personalet, og som bibliotekspersonalet ofte starter med at besvare med endnu flere spørgsmål. For at finde frem til, hvad der er kernen i dét, brugeren spørger om.

Derfor blev selve spørgsmålet omdrejningspunkt for forestillingen. For som det formuleres indledningsvis i forestillingen: “Spørgsmål får os til at se mere – vil-

28

le mere – fører os frem. Hvis vi holder op med at stille spørgsmål, dør vi.”

Idéen bag projektet var at vise borgerne nye sider af biblioteket, og personalet nye veje til og roller i fremtidens bibliotek. I grupper på omkring seks personer førte ni performere publikum gennem oplevelser, hvor alle sanser på skift var i spil. Ligesom bibliotekets medarbejdere indgik i en tillidsøvelse og afgav kontrol i samarbejdet omkring denne utraditionelle forestilling, blev også publikum inviteret ind i et tillidsfuldt nærvær med de andre i gruppen. En forestilling skabt af ingenting – ud over ord og nærvær i mørke, kun med en lommelygte som lyskilde.

Hvad kom der ud af det?

- Er positivt overrasket over en fælles rejse, som fik mig til at tænke over alle de ting, jeg personligt elsker ved bøger.

- En fantastisk forestilling, som udfordrer ens tanker og tro. Jeg blev tænksom både i mit indre og ydre sind.

- Helt specielt, grænseoverskridende og meget mærkeligt – tak for en super oplevelse.

- Tusind tak for oplevelsen, det var super kodylt nice!!!

- So horse, Much fun - Very wow wow.

- Det har været en fortryllende rejse I har taget os på, tusind tak for turen.

- Spooky, skørt, super.

Sådan sagde publikum efter at have oplevet forestillingen.

Som personale er vi nok sværere at flytte af lidt mørke og fortællinger i rum, vi kender rigtig godt i forvejen.

Nogle er dybt berørt af det formidlingsaspekt, der er blevet afsløret, mens andre har sværere ved at se det horisontudvidende.

Nye basale spørgsmål De kommende år vil vise om nogle af de mange spørgsmål, vi er blevet stillet gennem mødet med biblioteket og borgerne på en helt anderledes måde, rykker og medfører nye spørgsmål: • Kan vi forandre institutioner til installationer?

• Kan vi skabe det sanselige/foranderlige rum?

• Skal vi blive bedre til at ‘lege’?

• Kan vi blive bedre til at formidle indhold?

• Er brugerne ikke snarere deltagere?

• Hvordan rører vi sammen ved ‘de store ting’?

• Kan kroppen læse?

• Fragmentering, hvad går vi glip af?

• Hvad er det et bibliotek kan, og som andre ikke kan?

Foreløbig evaluerer vi sammen med Herdis Toft, lektor ved SDU og Sara TopsøeJensen, kunstnerisk leder Carte Blanche.

Gitte Fangel, proces- og projektkonsulent, Viborg Bibliotekerne

B I B L I OT E K & L O G I S T I K

UDENLANDSK LITTERATUR - UD PÅ HYLDERNE I EKSPRESFART

D

en 1. januar i år startede landets seks centralbiblioteker med at indkøbe udenlandsk litteratur i fællesskab. For at give en hurtigere service og bl.a. undgå unødvendige parallelindkøb. Den udenlandske litteratur er blevet delt op, så centralbibliotekerne hver har fået sine emnegrupper og nu vil foretage indkøb for hinanden. Det sikrer landets borgere hurtigere adgang til udenlandsk litteratur i bogform i deres egne biblioteker.

Lån en bog på et fremmedsprog Alle udenlandske materialer er omfattet af centralbibliotekernes fælles materialevalg. Det gælder hermed også børnebøger og musiklitteratur. De nuværende centralbiblioteker er Gentofte, Roskilde, Odense, Vejle, Herning og Aalborg. Centralbibliotekernes samlinger står nemlig ikke bare til rådighed for borgerne i disse seks kommuner men udgør tilsammen landets fælles indkøb af udenlandske trykte bøger. En ordning, som takket være en effektiv kørselsordning, sikrer borgere i hele landet adgang til at låne litteratur på andre sprog udover den beskedne del, man køber lokalt. Hvert centralbibliotek udarbejder en profil for alle emneområder omfattende en fordelingsnøgle med henblik på antal af titler/titelspredning og eksemplartal.

ger af nyudgivelser af bøger og musik. Til i dag hvor et voksende antal af landets folkebiblioteker fortrinsvis indkøber deres fysiske materialer via samarbejde med centrale leverandører alt efter lokale profiler, behov og økonomi.

Når det gælder udenlandske bøger i danske folkebiblioteker, ser det altså anderledes ud. Her giver det ikke mening i større stil at købe ind til lokale samlinger, her samarbejder man derfor på landsplan.

Centralbibliotekerne skal i tillæg til rådgivnings- og udviklingsopgaver bl.a. fremskaffe materiale til folkebibliotekerne, som disse ikke selv råder over.

Ved siden af centralbibliotekerne bidrager også Statsbiblioteket i Aarhus, som ud

over at være universitetsbibliotek også er overcentral for folkebibliotekerne, ved f.eks. at formidle lån fra Center for Integration, tidligere Indvandrerbiblioteket.

Digitalt Når det gælder de digitale tilbud som netlydbog, eReolen og licenser mm, så indkøbes disse alle i dag i et samarbejde på tværs af kommunerne, på sigt vil også Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) via dets Indkøbsmodul komme til at spille en rolle her.

Kirsten Boelt, mediechef for Aalborg Bibliotekerne og 2. næstformand i Danmarks Biblioteksforening

Kørselsordningen – i dag ved Post Nord - til landets biblioteker understøtter lånesamarbejdet af udlånsmaterialer mellem biblioteker i Danmark og sikrer hurtig og sikker distribution af litteratur mv. Alle folkebiblioteker er via tilskud fra centralbiblioteksbevillingen med i kørselsordningen, lige som alle større statslige lovbiblioteker samt en række uddannelsesbiblioteker deltager.

Foto: PostNord Logistics A/S.

Bibliotekets indkøb af bøger Bibliotekernes indkøb, materialevalget, er gennem historien foregået på forskellig vis. Fra en tid hvor de enkelte biblioteker og bibliotekarer altid selv stod for hele indkøbsprocessen og orienterede sig gennem anmeldelser og gennemsynsordnin-

Hvad er et centralbibliotek?

Staten driver flere biblioteker. Det kgl. Bibliotek, landets nationalbibliotek med pligtaflevering, og NOTA, bibliotek for syns- og læsehandicappede samt Statsbiblioteket. Ligesom Kulturstyrelsen igangsætter forskellige udviklingstiltag af overbygningskarakter efter udbud. Men staten sikrer også via Kulturstyrelsen og en særlig finanslovsbevilling driften af en overcentralfunktion for de kommunale folkebiblioteker:

landets seks centralbiblioteker (CB’er). Det sker på basis af en rammekontrakt for det enkelte CB. Samarbejdet reguleres i 4-årige rammeaftaler, som indgås med Kulturstyrelsen. Den nuværende periode er forlænget, således at de nuværende CB-kontrakter skal fornyes i 2016.

Følg aktiviteterne på kulturstyrelsen.dk og centralbibliotek.dk.

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 1

29

FORMIDLING

DOKUMENTARFILM I DANMARK Det er ikke noget, mange ud over en særlig dedikeret kreds af filmnørder, dyrker. Det har Ikast-Brande Bibliotek besluttet at ændre på – med etablering af en succesfuld dokumentarfilmklub. Et tilbud etableret i samarbejde med den lokale biograf og andre lokale aktører.

D

ansk film er i år nomineret til hele tre Oscars. Thomas Vinterbergs “Jagten” er nomineret som bedste udenlandske film, Anders Walter står for en oscar-nominering i kortfilmskategorien for sin “Helium”, mens Joshua Oppenheimers “The Act of Killing” er med i klassen for bedste dokumentar.

Hvor det ikke er svært at få publikum til almindelige spillefilm, kan det ofte knibe med at få udbredt kendskabet til de mange kort- og dokumentarfilm, der hvert år laves på vore kanter.

På Ikast-Brande Bibliotek besluttede vi i foråret 2013 som noget nyt at slå et slag for dokumentarfilmen. Netop ud fra en betragtning om, at mange af de fine danske dokumentarfilm gerne må komme lidt mere frem i rampelyset. I modsætning til situationen for spillefilm, hvor der efterhånden findes mange muligheder ud over et biografbesøg via et utal af nye TV-kanaler og streaming-services.

Start med indspark fra Filminstituttet Vi lagde ud med et par spæde forsøg på Torvet, et åbent areal midt i vores nyindrettede og moderniserede Ikast Bibliotek, med de to film “Jeg hader ADHD” og “Portræt af Gud”. Til den første deltog moderen til en af filmens medvirkende med oplæg, og til den anden bad vi en lokal præst komme med et oplæg.

Faktisk var den førstnævnte filmvisning så stor en succes, at vi måtte lave en ekstra forevisning, hvilket var med til at give os det endelige skub til at prøve kræfter med en egentlig dokumentarfilmklub.

30

Senere på året hentede vi yderligere inspiration til klubben, da Vejle Centralbibliotek lagde lokale til et arrangement afholdt af Det Danske Filminstitut med titlen “Dokumentarklubber på bibliotekerne”. Med Filminstituttets præsentation og med erfaringer fra biblioteker, der allerede er i gang med dokumentarfilmklubber, fik vi nye idéer til vores filmklub.

Instruktør-besøg I Vejle vistes en ny dokumentarfilm “En god død” af den i Danmark bosatte instruktør Estephan Wagner. Det er en gribende og velfortalt skildring af nogle kvinders sidste dage på hospice. Så gribende og engagerende, at vi fik lyst til at lade den være den officielle åbningsfilm for Ikast-Brande Biblioteks Dokumentarfilm-klub.

Vi opsøgte derfor Estephan Wagner, der var meget interesseret i at komme til Ikast. Herefter gik det slag i slag med organiseringen. I stedet for at vise filmen på biblioteket valgte vi nu at lave en aftale med den lokale biograf. Ligeledes var det oplagt at invitere kommunens Ældreområde med som samarbejdspartner.

Det ville Ældreområdet gerne, hvorefter der med stor entusiasme blev reklameret for filmen på ældrecentre, hjemmeplejen og for de ansatte inden for sundhedsområdet generelt.

Filmklubbens fremtid Bibliotekets Dokumentarfilmklub fik altså en start over al forventning. Takket være god sparring med Carsten Olsen, konsu-

SKUMRINGSTIME MED HØJTLÆSNING Brande Bibliotek i stearinlysets skær

Det er bare med at komme i gang, der er lokal interesse for dokumentarfilmene. Det Danske Filminstitut har masser af idéer og stiller på Filmstriben.dk mange nye og gamle kort- og dokumentarfilm til rådighed.

Vinteren er en perfekt tid til at tænde lys og læse en god bog sammen. Fascinerende at forestille sig at på mere end 2000 biblioteker, skoler og forsamlingshuse rundt om i hele Norden og i de tre baltiske lande afholdes fælles skumringstime med højtlæsning. Her læses op af de samme udvalgte tekster – på alle de forskellige sprog – på nøjagtig samme tidspunkt og alle vegne i stearinlysets skær.

Skumringstid arrangeredes i 2013 for 17. gang i et samarbejde med Foreningen Norden. Tidligere var højtlæsning i de mørke vinteraftener en udbredt nordisk tradition. Og med arrangementet har den historiske fortælletradition fået nyt liv.

Fra starten deltog de tre skandinaviske lande, Finland, Færøerne og Island. I 2003 kom de baltiske lande med og fra året efter desuden nogle biblioteker på Shetland og Orkney-øerne.

Traditionen tro samledes man også denne gang den anden mandag i november måned. Denne gang mandag den 11. november kl. 19. Også på Brande Bibliotek. Her havde vi en fin og livlig aften omkring årets voksenbog. Årets tema var ”Vinter i Norden”, årets udvalgte tekst: ”Isslottet” af den norske forfatter Tarjei Vesaas, og der blev læst op af byens sognepræst Anne Torpegaard Dolmer.

Det valgte uddrag fra bogen var en psykologisk skildring af to 11-årige pigers venskab, deres fællesskab, men også ensomhed. En af pigerne drages mod et isslot. Nysgerrig, som hun er, begiver hun sig på opdagelse ind i slottet, men kommer ikke ud igen. Ud over at læse historien højt – kun med lys fra et stearinlys – gengav præsten bogens handling, så alle deltagerne fik et indtryk med hjem af hele den fine historie.

Som noget nyt blev denne stemningsfulde aften hos os krydret med musikledsagelse. De lokale musikere Jørgen Nickelsen, Bent Søndergaard og Anders Løager tog nemlig efterfølgende de mange tilhørere ud på en musikalsk rejse gennem Nordens righoldige udvalg af viser og sange.

Kim Kaulbach og Martin Lundsgaard-Leth, bibliotekar og biblioteksleder, Ikast-Brande Bibliotekerne

Lisbeth Bjørn Hansen, koordinator, Ikast- Brande Bibliotekerne

Filmen En god død af Estephan Wagner trak fulde huse ved filmklubbens åbning. Filmen på en gang afmystificerer døden og er en hjerteskærende vemodig fortælling, men alligevel både munter og håbefuld om den sidste tid.

lent ved Det Danske Filminstitut, vore gode lokale samarbejdspartnere og PR i form af både annoncer og direct-mail omkring premieren på klubben, blev biografen fyldt til sidste sæde.

Naturligvis ved vi godt, at ikke alle film kan skabe så stor en interesse. Tanken er derfor, at vi skal veksle mellem forevisninger med instruktørbesøg i den lokale biograf og mindre film med eller uden lokale oplægsholdere og blot snak i bibliotekets eget, mere intime rum.

Filminstituttets nye tiltag med at sende instruktøren på turne med sin film, håber vi, også kan blive en fast størrelse. En idé, der derudover kunne være værd at afprøve, var, at tilrettelægge tilbudspakker med nye dokumentarfilm og instruktører efter samme model, som Litteratursiden i dag benytter med annoncering af en serie af månedens bog i arbejdet med at fremme faglitterære forfattere.

Det Danske Filminstitut: www.dfi.dk/Nyheder/Nyheder-tilbiblioteker/DOKUMENTAR-klubber.aspx

Danmarks Biblioteker 2014 - nr. 1

31

Afsender: Danmarks Biblioteksforening Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K SORTERET MAGASINPOST

42781

KONFERENCE

24. APRIL 2014 DIGITALISERINGEN er det største DANNELSESPROJEKT i nyere tid - men hvordan sikrer vi bred deltagelse, demokratiet og den enkelte borger?

SÆT X I KALENDEREN TORSDAG DEN 24. APRIL 2014!

KONFERENCEN AFHOLDES PÅ VARTOV, FARVERGADE 27 MIDT I KØBENHAVN Fra i år kommunikerer alle virksomheder digitalt med det offentlige, fra 2015 er det borgernes tur.

Hvad betyder det og hvordan skabes den bredest mulige deltagelse?

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi kører officielt ad tre spor.

Det drejer sig om digital kommunikation, om digital velfærd og om myndighedernes samarbejde om digitalisering.

Et fjerde aspekt er, at hele digitaliseringsprocessen i sig selv tilføjer et nyt element til den palet, som idéen om personlig dannelse udgør.

Den digitale vej er, hedder det i strategien, “vejen til fremtidens velfærd”.

BorgerserviceForum og Danmarks Biblioteksforening inviterer til debat- og inspirationsdag med afsæt i disse aspekter. For biblioteket har masser at bidrage med – både som sted for borgerservice og som sted for adgang til digital viden og information, herunder uformelt læringssted for den enkelte.

Målgruppe: Politikere, forvaltnings- og biblioteksfolk, brugerorganisationer og andre interessenter.

TILMELDING PÅ WWW.DB.DK/DIGITALISERINGSKONFERENCE2014

FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!