Skip to main content

Danmarks Biblioteksforenings beretning 2025

Page 1


KOMMUNALVALG

OG BØRNEVALG

BERETNING 2025

INFORMATIONSKOMPETENCER OG AI

SAMMEN OM FREMTIDEN

UGE 17 PÅ VERDENSKORTET

SKØNLITTERATUR OG LEDELSE

TOPMØDE

DB BERETNING 2025 ET ÅR MED FORANDRINGER – OG FORVENTNINGER

INDHOLD

2 Beretning 2025

Et år med forandringer – og forventninger

5 Kommunalvalg og Børnevalg

6 Uge 17 – nu på verdenskortet

7 Fremtiden er kommet for at blive – på bibliotekerne

8 Bibliotekspolitisk Topmøde Herning

10 Fremtidens informationskompetencer i en tid med AI

11 Skønlitteratur og ledelse

12 Bibliotekerne på sommermøderne

13 Nordisk og internationalt samarbejde

14 Revidering af DB vedtægter og valgprocedure

15 Foreningsudvikling

-Medlemskommuner og sekretariat

-Resultatopgørelse for 2025

Se oplæg m.m. fra Bibliotekspolitisk Topmøde i Herning

2025 på https://dbtop.dk/dbtop25

Redaktør: Mikkel Christoffersen

Chefkonsulent og politisk rådgiver i DB

Vi står et sted mellem to perioder. Det gælder både for Danmarks Biblioteksforening og for den politiske virkelighed omkring os. Kommunalvalget har været årets politiske horisont. Nye borgmestre er valgt, nye kulturudvalg er konstitueret, og nye prioriteringer er på vej i kommunerne.

I sådan en tid er der brug for institutioner, der står fast.

Bibliotekerne er en af de mest stabile og troværdige institutioner i vores demokrati. De findes i hele landet, de møder borgerne i hverdagen, og de repræsenterer noget så grundlæggende som fri og lige adgang til viden, fællesskab og oplysning. Derfor er bibliotekerne også et pejlemærke i en tid, hvor både den politiske samtale og den digitale offentlighed kan være præget af uro og usikkerhed.

Danmarks Biblioteksforening står et særligt sted

Danmarks Biblioteksforening står også et særligt sted. Vores styrke ligger i det brede. Vi er ikke en smal interesseorganisation eller partipolitiske eller kun en faglig organisation. Vi er det hele på én gang!

Vi har en stor geografisk repræsentation – fra ø-kommuner til hovedstad. Vi har en bred politisk repræsentation – på tværs af partier og byråd –og vi har både et fagligt og et politisk fundament. Det betyder noget!

> For bibliotekerne er ikke et nicheområde. De er en del af den demokratiske infrastruktur i vores samfund, og netop derfor kan Danmarks Biblioteksforening samle så mange forskellige perspektiver omkring én fælles opgave: At sikre bibliotekerne stærke rammer i hele landet.

En bevægelse i vækst

I den periode, vi nu er ved at afslutte, har vi også mærket en bevægelse: Flere kommuner bakker op om Danmarks Biblioteksforening. Flere kommuner har meldt sig ind, og vi oplever en større lydhørhed – både lokalt og nationalt. Det forpligter!

Når kommuner vælger at stå sammen med os, er det fordi bibliotekerne opleves som relevante. Ikke som en udgift, men som en investering i fællesskab, dannelse og demokrati. Det er et stærkt udgangspunkt for det arbejde, der ligger foran os.

Det politiske arbejde i året der gik

Det politiske arbejde har fyldt meget i året der gik.

Vi har haft en række møder med kultur- og undervisningsordførerne på Christiansborg. Samtaler, hvor bibliotekerne indgår i diskussionerne om læsning, digital dannelse, demokrati og børn og unges trivsel.

Vi har også haft dialog med både kulturministeren og undervisningsministeren. I de samtaler oplever vi i stigende grad, at bibliotekerne bliver set som en del af løsningen på nogle af de store samfundsudfordringer, vi står overfor. Vores vurdering er derfor, at der i dag er en langt større forståelse for bibliotekernes samfundsmæssige betydning end for blot få år siden.

Og ikke mindst: Der er også en voksende lydhørhed for behovet for en ny bibliotekslov.

Det arbejde står vi ikke alene med. Sammen med den brede allianceorganisation Dansk Kulturliv har vi været med til at skabe et fælles fundament for kultursektorens politiske arbejde. I Dansk Kulturliv samles en lang række af landets kulturorganisationer – fra teatre, museer og kulturhuse til koncertsteder, festivaler og andre nationale aktører.

Når kulturlivet taler med en samlet stemme, skaber det større lydhørhed – også i Kulturministeriet. Det ser vi blandt andet i arbejdet med kulturministerens satsning på Kulturpas, som Dansk Kulturliv sammen med DGI har fået ansvaret for at være med til at realisere, så flere unge får adgang til og deltager i kulturlivet.

I Dansk Kulturliv er det en klar prioritet, at biblioteksloven bliver revideret i den kommende periode.

Kommunerne – det politiske maskinrum

Samtidig er det vigtigt at huske, at bibliotekerne først og fremmest er en kommunal institution. Det er i kommunerne, de politiske prioriteringer træffes, og hvor bibliotekerne virker og udvikles. Derfor har dialogen med borgmestre og kulturudvalg rundt i landet også været en central del af vores arbejde.

Biblioteket er i dag langt mere end en kulturinstitution. Det er et sted, hvor man arbejder med læsning, trivsel, integration, digital dannelse og lokalt demokrati. Et sted, hvor fællesskaber kan opstå – og hvor mennesker kan få adgang til viden og muligheder, de ellers ikke ville have haft.

En ny bibliotekslov – et momentum

Diskussionen om en ny bibliotekslov er igen begyndt at fylde. Det er ikke tilfældigt. Vi står i en tid med digital omstilling, demokratisk pres, udfordringer med læsning og dannelse og et voksende behov for fællesskaber. Biblioteksloven skal afspejle den virkelighed. Den skal sikre fri og lige adgang til viden –også i en digital tidsalder. Den skal understøtte biblioteket som demokratisk mødested, og den skal give kommunerne et klart og tidssvarende mandat til at udvikle biblioteket i takt med samfundet.

Det handler også om at være bibliotek i sin tid – ikke bibliotek i fortiden.

Bibliotekernes potentiale i uddannelserne

Et vigtigt fokus i den kommende periode bliver også bibliotekernes rolle i uddannelsessystemet. I dag har under halvdelen af ungdomsuddannelserne en egentlig biblioteksfunktion. Det betyder i praksis, at mange studerende mangler adgang til både bøger, vejledning og kvalificeret adgang til viden.

Det er en udfordring, som vi allerede arbejder med sammen med fag-, forsknings- og uddannelsesbibliotekerne. Særligt i forbindelse med udviklingen af EPX-uddannelserne er der nu et vigtigt vindue for at sikre, at bibliotekernes kompetencer bliver tænkt ind fra begyndelsen. Og det arbejde vil blive endnu vigtigere, når den samlede reform af ungdomsuddannelserne tager fart i de kommende år.

Når staten trækker sig

Samtidig har vi i de senere år set en udvikling, hvor staten i højere grad har trukket sig fra det langsigtede udviklingsarbejde på biblioteksområdet. Den historiske udviklingspulje, som kommunerne kunne søge til udviklingsprojekter, er i praksis blevet afviklet. I stedet ser vi engangsbevillinger, som ofte præsenteres som ministerielle initiativer.

Problemet er, at engangsbevillinger sjældent skaber varig udvikling. De skaber projekter og opmærksomhed, men de skaber sjældent en bæredygtig infrastruktur for udvikling. Og det er netop dét, bibliotekssektoren har brug for.

Samling af sektoren

Derfor har det også været afgørende, at Danmarks Biblioteksforening i stigende grad fungerer som samlingskraft for hele sektoren. Vi binder i praksis enderne sammen. Et vigtigt eksempel er Bibliotekernes Dialogforum – et unikt forum, hvor organisationer, fagforeninger, biblioteker og andre aktører i bibliotekernes økosystem mødes, koordinerer og udvikler fælles initiativer.

Det er her, vi kan samle kræfterne og sikre, at bibliotekernes stemme står stærkere i den politiske samtale.

Alliancer for læsning og udvikling

Det samme gælder arbejdet i Læsekoalitionen, hvor en lang række organisationer samarbejder om det fælles mål at få flere til at læse mere, og det gælder Tænketanken Fremtidens Biblioteker, som Danmarks Biblioteksforening tog initiativ til for mere end ti år siden.

I dag er tænketanken en stærk selvstændig aktør, der producerer analyser, undersøgelser og viden om bibliotekernes rolle og muligheder i samfundet. Det arbejde giver et vigtigt vidensgrundlag for både kommuner, biblioteker og politikere.

Biblioteket som demokratisk infrastruktur

Når vi ser fremad, er én ting tydelig: Bibliotekerne er ikke bare en service. De er en del af infrastrukturen i demokratiet. De når mange borgere. De findes i hele landet, og de er blandt de institutioner, borgerne har størst tillid til.

Derfor har både kommuner og stat et fælles ansvar for at investere i bibliotekerne. Ikke som en udgift –men som en strategisk investering i læsning, trivsel, folkeoplysning og demokratisk deltagelse.

At stå sammen

Danmarks Biblioteksforening er stærk, fordi vi står bredt. Vi er en rummelig konsensusorganisation. Vi står vagt om fri og lige adgang til viden, og vi arbejder på tværs af geografi, faglighed og politik.

Det er sådan, vi får indflydelse, og det er sådan, vi sikrer bibliotekernes fremtid. For bibliotekerne er ikke et tilvalg. Bibliotekerne binder samfundet sammen.

Foto: Mikal Schlosser

KOMMUNALVALG 2025

Den 27. oktober blev en festdag for demokratiet, da biblioteker i over 30 kommuner deltog i Danmarks Største Vælgermøde. Biblioteker over hele landet afholdt herudover masser af valgarrangementer i løbet af valgkampen.

BØRNEVALG 2025

En ny demokratisk tradition er Bibliotekernes Børnevalg, når de voksne skal stemme ved folketingsvalg og kommunalvalg. Stigningen i populariteten af Børnevalg er ganske markant. Antal afgivne, gyldige stemmer steg i år med 50% til 23.500 fra stemmesteder i hele landet, og med nøjagtigt 6.336 stemmer gik sejren til Møgmis med sloganet: “Ja til retfærdighed.” Ikke langt derefter kom Hunden Ib med det sympatiske slogan ”Ja til at hjælpe andre.”

Bag Møgmis – eller Puttegøj-Ronaldo som den retteligen hed-

der –står forfatter Sophie Souid og tegner Thomas Hjorthaab. Siden 2022 er det blevet til syv bøger om den hævntørstige kat og den ildelugtende teenagedreng Sivert.

“Vi er så stolte og beærede over, at vores Møgmis har vundet Børnevalget – især med alle de skønne kandidater på valgkortet. Det er børnene, vi laver bøgerne til, så deres stemmer betyder alt for os! Tusind tak!” siger Sophie Souid efter at have modtaget nyheden.

Ovenfor: Fra Sustainable Development Report 2025 om mål 12. Th.: Thomas Sture Rasmussen, verdensmålskoordinator i Danmarks Biblioteksforening, og Kristine Fjord Tolborg fra fonden Chora 2030.

UGE17– NU PÅ VERDENSKORTET

I 2025 var temaet for UGE17 verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion. Bag temaet gemmer sig det, som man ude i kommunerne og i klimahandleplanerne bl.a. omtaler som Scope 3 eller forbrugsbaserede udledninger. Det er med andre ord dét, som også involverer os som borgere –populært omtalt som de tre B’er – Biler, Bøffer og Boliger. Et tema hvor netop bibliotekerne kan spille en stor rolle i vores måde at formidle og involvere på.

Som et lille kuriosum udkom regeringens nye strategi for verdensmålene i juni 2025, hvor der næsten udelukkende var fokus på verdensmål 12 - altså to måneder efter, at bibliotekerne havde haft det på den lokale dagsorden ude hos borgerne. Det kan man da kalde aktualitet!

I 2025 deltog over 50 biblioteker fra andre lande som pilot UGE17-/WEEK17-biblioteker, og det antal er støt voksende, så vi dag er langt over 200 biblioteker i 13 lande. UGE17 samarbejder med EBLIDA – den europæiske paraplyorganisation for na-

tionale biblioteker og biblioteksforeninger –for at få endnu flere med. EBLIDA’s årlige konference i april 2026 i Prag (faktisk i uge 17!) kommer derfor til at stå i UGE17’s /WEEK17’s tegn med potentielt 67.000 biblioteker i Europa som modtagere.

Verdensmålsprisen

I november 2025 modtog Danmarks Biblioteksforening Verdensmålsprisen 2025 for netop alle bibliotekernes arbejde med UGE17. Prisen blev delt med Kristine Fjord Tolborg for arbejdet med verdensmålscertificeringen af mange af landets biblioteker. Og endelig blev UGE17/WEEK17 udtaget til FN’s ”Bank of Solutions” i forbindelse med COP30 i Brasilien.

I 2026 går vi endnu tættere på borgerne med temaet ”MAD: fødevarer, forbrug, fællesskaber.” Vi fuldender også de tre B’er –Bøffer, Biler og Boliger i 2027 med at se på fremtidens boliger og nye landskaber, der inkluderer starten på en folkelig forankring af treparten.

Foto: Arthur J.
Cammelbeeck

FREMTIDEN ER KOMMET FOR AT BLIVE

– PÅ BIBLIOTEKERNE ...

I 2025 afsluttede vi projektet ”Sammen om fremtiden” støttet af Velux-fonden. 25 biblioteker har gennemført fremtidsværksteder med udgangspunkt i UNESCO’s model om Futures Literacy, som løst kan oversættes til fremtidskundskab. De er afviklet som generationsmøder og har ført til konkrete klimahandlinger ude lokalt. De fleste steder lever metoden videre og bruges i mange forskellige sammenhænge med nye temaer. Flere steder er metoden blevet en del af lokale skoletilbud til de ældre klasser og til f.eks. gymnasier.

Som afslutning på forløbet fik tre biblioteker tilbud om at udvikle yderligere på deres projekter. Ud af flere meget kvalificerede bud fik Brønderslev Bibliotek mulighed for at arbejde videre med et tilbud til efterskolerne, bl.a. hvor unge og ældre udveksler hilsner på tværs af hinanden om fremtiden som optakt til selve fremtidsværkstedet. Rudersdal bibliotekerne arbejder videre med et format med breve og konkrete møder mellem generationer i udskolingen, og endelig har Aalborg Bibliotekerne fået mulighed at skalere deres formater med borgerne yderligere op.

Fremtidstænkning og fokus på fremtidige generationer er blevet en integreret del af ikke bare de deltagende bibliotekers arbejde, men også i verden omkring os. EU har fået en kommissær for intergenerationel retfærdighed (generationsretfærdighed), og Futures Literacy er skrevet ind i IFLA’s (den globale paraplyorganisation for biblioteker og biblioteksforeninger) Trend Report 2024. EU's GreenComp – det europæiske kompetencerammeværk for bæredygtighed –var sammen med netop verdensmål, Paris-klimaaftalen og kunstig intelligens omdrejningspunkt for FN’s ”Summit of the Future” konference i 2024 som de vigtigste indsatser for verden fremadrettet de næs-

Fremtiden er kommet for at blive!

I den forbindelse er Danmarks Biblioteksforening også blevet medlem af Fremtidskoalitionen, der i samarbejde med 25 andre organisationer sætter fremtidens generationer på dagsordenen –bl.a. på de kommende folke-, klima- og kulturmøder. Projektet blev udviklet i samarbejde med Instituttet for Fremtidsforskning.

”Langt flere ser nu håbefuldt på fremtiden, og ikke en eneste person ser sig selv som et magtesløst individ.

For én ting har vi lært: Vi er herrer over vores fremtid på trods af den uforudsigelighed den bibringer, og vi vil ikke skuffe den tomme stol.”* Ella Augusta Kallehave, 2t. Birkerød Gymnasium.

* Den tomme stol fungerer som gestalt for kommende generationer (red.)

BIBLIOTEKSPOLITISK TOPMØDE 2025: HERNING

Temaet for årets topmøde i Herning (24.-25. april) var "Bibliotekerne lukker virkeligheden ind". Bibliotekerne trives med stigende udlån og besøgstal, men budgetterne følger sjældent med. Forskellene mellem kommunerne er store: Den mest biblioteksbegejstrede kommune bruger tre gange flere ressourcer end den mindst prioriterende.

Selvom biblioteket er Danmarks mest besøgte kulturinstitution, er der grupper, der sjældent bruger det – især mænd, unge og personer med kortere uddannelser. Er biblioteket mere ekskluderende, end vi tror?

Topmødet satte fokus på udfordringerne og gav bibliotekerne værktøjer til at se på sig selv udefra. Med deltagelse fra politikere, fagfolk og eksperter blev der lagt grundsten til tværfaglige pejlemærker for fremtidens biblioteksudvikling. NB: Alle sessioner kan ses på https://dbtop.dk/dbtop25/2025fotos-og-oplaeg/

Ulve og giraffer

Førstedagens sessioner før og efter frokost var efter moderator Svend Brinkmanns udlægning dedikeret til henholdsvis ul-

vene og girafferne. Det er en del af at lukke virkeligheden ind, at man får nogle kærlige bank og gode råd af folk udefra med meninger om bibliotekerne.

De kærlige bank var overladt til ulvene under overskriften ”Vi lukker virkeligheden ind”: Olivia Orlandi Grant, organisationsdirektør hos Ungdomsbureauet, Roger Buch, centerleder og forskningslektor Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Anne Sophia Hermansen, kulturkommentator og meningsdanner.

Giraffernes arbejde var at inspirere deltagerne ved at tage udgangspunkt i de positive ting under overskriften ”Bibliotekets særlige værdi og essens”: Henrik Bo Nielsen, direktør, DR Kultur, Børn og Unge, Glenn Bech, forfatter og Anna de Boer, projektleder og velfærdsentrepreneur.

Den nye elite, læse- og trivselskrise og fremtidens bibliotekspolitik Fredag efter den traditionelle morgensang tog samfundsforsker Johannes Andersen fat med udgangspunkt i sin bog, Fra en anden verden, om den nye elite, der består af akademikere

Ulvene og Girafferne
DB direktør Michel Steen-Hansen byder velkommen til Topmødet 2025

med lange videregående uddannelser bosat i de større byer i Danmark, og som udgør 12% af befolkningen.

Fredag formiddag tilhørte også Danmarks Biblioteksforenings forperson, Paw Østergaard Jensen (A), der afgav sin beretning for det forgangne år, mens den faglige næstforperson, Annette Godt (Odense Bibliotekerne), slog et passioneret slag for bibliotekernes rolle i demokratiet og advarede mod konkrete, udemokratiske kræfter, der rykker tættere på i Europa.

Under overskriften ”Engagementsinitiativ med kultur og fællesskaber i fokus skaber relationer på tværs og på trods” tog et bredt sammensat panel fat på aktuelle fællesskaber med muligheder for relationer på kryds og tværs af sektorer ved at koble lokale interessefællesskaber med globale perspektiver gennem mødet med vores naboer på det afrikanske kontinent. Diskussionen koblede sig til Danmarks Biblioteksforenings Uge 17-initiativ i særdeleshed og bibliotekets demokratiske rolle i almindelighed. Der var indllæg fra Dan Holt Højgaard, udviklingschef, Democracy X, Anna Ebbesen, projektleder hos Museum for the United Nations, Thomas Sture Rasmussen, verdensmålskoordinator, Danmarks Biblioteksforening og Janne Gleerup, forperson for DM. Læse- og trivselskrisen blev taget under kærlig behandling af først projektleder Lisbet Vestergaard fra Tænketanken Frem-

tidens Biblioteker, der interviede Thomas Illum Hansen, forskningschef ved Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund og dernæst Filiz Sarah Thunø (A), folketingskandidat & byrådsmedlem Roskilde Kommune, samt Heino Skovbak Iversen (B), formand for Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget i Syddjurs Kommune, med udgangspunkt i samarbejdet mellem folke- og skolebiblioteker.

Tech- og policyrådgiver samt medlem af regeringens Trivselskommission og regeringens ekspertgruppe om tech-giganter, Mia Oehlenschläger, sluttede det faglige program ved at gennemgå Trivselskommissionens anbefalinger.

Foto: Claudia Vega

Læsernes bogpris

Emma Holten blev en klar vinder af Læsernes Bogpris 2025 for bogen Underskud –om værdien af omsorg udgivet på Politikens Forlag. En bog om alt det, vi tager for givet, udpiner og mister, når vi ikke kan måle dets værdi (forlagets beskrivelse).

Fotos: Theis
Poulsen Photography
Forperson, Paw Østergaard Jensen (A), faglig næstforperson, Annette Godt, samt medlem af Trivselskommisionen Mia Oehlenschläger
Samfundsforsker Johannes Andersen

FREMTIDENS INFORMATIONSKOMPETENCER I EN TID MED AI

Projektet “Fremtidens informationskompetencer i en tid med AI” blev gennemført af Tænketanken Fremtidens Biblioteker i samarbejde med en bred kreds af bibliotekspartnere på tværs af grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser og med Tænketanken Mandag Morgen. Arbejdet har været organiseret i tre hovedspor: Et vidensspor, et policyspor og et praksisspor.

Videnssporet bestod af en mobiletnografisk undersøgelse, der gav indblik i unges faktiske informationsadfærd i hverdagen.

Policysporet udviklede et eksternt ekspertpanel pejlemærker og anbefalinger for fremtidens informationskompetencer. I Praksissporet arbejdede fagfolk fra folkeskoler, pædagogiske læringscentre, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser, uddannelsesbiblioteker og folkebiblioteker med at omsætte vidensgrundlaget til nye anbefalinger og greb i undervisningen i informationskompetencer.

Projektets hovedrapport og det eksterne ekspertpanels anbefalinger blev præsenteret på en formidlingskonference hos Altinget/Mandag Morgen samt til en konference og politisk høring arrangeret af DM i Landstingssalen på Christiansborg januar 2025.

Et centralt resultat af projektet er slutrapporten Unges informationskompetencer til en ny tid, som sammenfatter projektets analyser, erfaringer og anbefalinger. For at sikre international rækkevidde er rapporten blevet oversat til engelsk under titlen Information Literacy in a New Age. Derudover er der i samarbejde med Gymnasiernes, Akademiernes og Erhvervsskolernes Biblioteksforening (GAEB) udarbejdet et policy paper, som især har relevans i forbindelse med arbejdet med EPX og den kommende gymnasiereform. GAEB har spillet en aktiv rolle i at bringe projektets anbefalinger i spil i disse sammenhænge.

Slutrapporten kan hentes på kortlink.dk/2ub5n.

Foto: Alamy

SKØNLITTERATUR OG HVERDAGSLEDELSE

Tænketanken Fremtidens Biblioteker har siden 2023 sammen med ledelsesrådgiver og executive coach Mikael Bierbaum gennemført en række forløb for ledere, hvor skønlitteraturen er afsæt for refleksioner og drøftelser.

I 2025 indgik Tænketanken et samarbejde med Bibliotekschefforeningen om et kort forløb med fokus på hverdagsledelse. De 11 deltagere mødtes på biblioteker rundt om i landet. Til hvert møde var der udvalgt et stykke skønlitteratur, som deltagerne perspektiverede til deres egen praksis. Blandt teksterne var romanen Klinten af Jens Smæup Sørensen og to noveller fra samlingen Ansigterne på gangen. I løbet af møderne fik lederne også redskaber til at gennemføre et 360 graders servicetjek af deres egen ledelse i forhold til værdier, relationer og personlig integritet.

Ida Maagaard Jensen er souschef på Brønderslev Bibliotek og deltog i forløbet. Hun reflekterede bagefter over, hvad det gav hende:

“At være med i forløbet om hverdagsledelse har givet mig et rum til at drøfte ledelse på mellemlederniveau, men også et refleksionsrum i en travl hverdag. De forskellige problemstillinger, der blev bragt op i plenum, gav det mig mulighed for at spejle mine egne udfordringer og dermed alternative løsninger. Underviserne var gode til at skabe et fortroligt rum, hvor der både kunne deles sårbarheder og humoristiske indslag. Gennem forløbet har jeg også stillet mig selv nogle udfordringer, der har gjort mig mere modig i min ledelsesform.”

Forløbet om hverdagsledelse bliver udbudt igen i 2026. Læs mere på kortlink.dk/2ub5p.

BIBLIOTEKERNE PÅ SOMMERMØDERNE 2025

Folkemødet på Bornholm

Bibliotekerne satte dagsordenen med tre centrale temaer: Læselyst, informationskompetencer og fremtidsforestillinger.

Statsminister Mette Frederiksen åbnede med at kalde læsning en ‘superkraft’ for demokrati og trivsel. Debatten ”Skal vi betale vores børn for at læse?” understregede, at læsning er et fælles samfundsansvar – ikke kun skolens eller forældrenes.

I debatten ChatGPT: Elevernes ven eller fjende? blev det klart, at kun 30% af de unge møder en bibliotekar under uddannelsen. Det er afgørende, at unge kan søge, vurdere og bearbejde

Kulturmødet på Mors

Kulturmødet Mors har udviklet sig til en af årets vigtigste begivenheder for alle, der interesserer sig for kulturens rolle i samfundet. Over 35.000 mennesker deltog i år for at høre samtaler og debatter, opleve kunst og musik – og ikke mindst diskutere, hvordan kultur kan gøre en forskel i en verden præget af krig, kriser og klimaforandringer.

information kritisk, og kunstig intelligens har kun gjort det endnu mere presserende. Også futures literacy og fremtidsværksteder blev præsenteret som værktøjer til at skabe håbefulde og handlekraftige fremtidsbilleder med udgangspunkt i projektet ”Sammen om fremtiden”.

Fra læselyst og informationskompetencer til håbefulde fremtidsdrømme viste bibliotekerne således på årets Folkemøde, at de er meget mere end boglade og udlån: De er demokratiske mødesteder og digitale læringscentre, hvor fortid, nutid og fremtid bindes sammen.

Bibliotekerne var med hele vejen. Igen i år havde vi vores eget telt, hvor Aalborg Bibliotekerne, Bibliotekschefforeningen og Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med de lokale biblioteker i området stod bag en række arrangementer og debatter. Men bibliotekernes engagement rakte langt ud over teltdugen – vi deltog i samtaler og diskussioner på tværs af scener og temaer. Fokus var særligt på, hvordan biblioteker kan styrke fællesskab, demokrati og den grønne omstilling.

Vi benyttede lejligheden til at spørge Folketingets Kulturudvalg: Skal bibliotekerne ikke have en tydeligere rolle i den nationale kulturpolitik? De er allerede Danmarks mest besøgte kulturinstitution, men mangler ensartet prioritering på tværs af kommuner.

Vores forslag var at afsætte midler i finansloven 2025-2030 til at koordinere bibliotekernes rolle som demokratiske mødesteder.

NORDISK OG INTERNATIONALT SAMARBEJDE

Der var fuld knald på det internationale bibliotekssamarbejde i 2025 med store resultater! Det er lykkedes at få bibliotekerne på den europæiske agenda med konkrete følger i EU’s politikker og programmer. For første gang er bibliotekerne nævnt direkte i Ministerrådets kulturarbejdsplan med et stort kortlægningsarbejde om bibliotekernes fremtid til følge – den såkaldte OMC-proces. Både Kulturministeriet og Danmarks Biblioteksforening deltog i det arbejde, der bliver præsenteret i 2026.

En anden følge var, at biblioteker for første gang fik et netværksprogram under Creative Europe med EBLIDA – den europæiske paraplyorganisation for biblioteker og biblioteksforeninger – som programleder og med Danmarks Biblioteksforenings deltagelse i såvel de styrende som de faglige organer: Bestyrelsesmedlem EBLIDA: Annette Godt, bibliotekschef Odense Bibliotekerne. Forperson i ELAN ekspertgruppe ”Digital Transformation”, Mikkel Christoffersen, chefkonsulent Danmarks Biblioteksforening, og i ELAN ekspertgruppen deltager ”Sustainable Climate Action” med Thomas Sture Rasmussen, verdensmålskoordinator i Danmarks Biblioteksforening.

På den nordiske front handlede samarbejdet mest om biblioteker som demokratisk infrastruktur. "Bibliotekets formål er ikke bøger, men at understøtte demokratiet. Bøger og læsning er kun ét middel, og selvom det er nok så vigtigt, er der mange andre opgaver," som Danmarks Biblioteksforening’s forperson, Paw Østergaard Jensen, udtrykker det.

Nordisk Manifest 2025

De nordiske biblioteksforeninger gik sammen om et manifest i anledning af det stigende globale pres mod ytringsfrihed og biblioteker i særdeleshed og demokrati og frihed i almindelighed: Bibliotekerne som kritisk infrastruktur for demokratiet. Læs hele manifestet på kortlink.dk/2ub8r.

I det globale arbejde varetages Danmarks interesser via Danmarks Biblioteksforening i IFLA med arbejde i de professionelle sektioner: Library Design: Jakob Lærkes, bibliotekschef Gladsaxe Bibliotekerne, Libraries for Children and Young Adults: Anne Green, afdelingsleder Svendborg Bibliotekerne og Public Libraries: Mikkel Christoffersen, chefkonsulent Danmarks Biblioteksforening.

REVIDERING AF VEDTÆGTER OG VALGPROCEDURE

Danmarks Biblioteksforening afholdt ekstraordinær generalforsamling d. 11. april 2025 online for bl.a. at revidere og forenkle medlemskategorier og valgregler op til generalforsamlingen i 2026.

De nye vedtægter tager udgangspunkt i, at der ikke grundlæggende ændres på de politiske strukturer, men at der sikres en mere gennemskuelig valgstruktur og indflydelse for gruppe B (fagfolk). Der blev heller ikke ændret på valgprocedurerne til gruppe A (politikere).

Danmarks Biblioteksforenings organisation er nu således, at repræsentantskabet er foreningens øverste organ og består af 40-50 repræsentanter plus op til 7 tilforordnede:

• 25 direkte valgte byrådsmedlemmer fra medlemskommuner og op til 10 yderligere via tillægsmandater.

• Hertil kommer 15 fagfolk direkte valgt fra medlemskommunerne.

• Repræsentantskabet kan desuden vælge op til 7 tilforordnede uden stemmeret.

VALGPROCEDURE 2026

Politikere (gruppe A)

25 medlemmer

Der vælges 5 byrådsmedlemmer på 5 regionale valgmøder (Hvert byråd har 7 stemmer)

Tillægsmandater (gruppe A)

Op til 10 tillægsmandater udpeges efter anmodning fra partierne fra centralt hold

Fagfolk (gruppe B)

15 medlemmer

Der vælges 3 personer ansat i medlemskommuner på 5 regionale valgmøder (Hver kommune har 5 stemmer)

Tilforordnede

Repræsentantskabet kan udpege op til 7 tilforordnende til Repræsentantskabet (Uden stemmeret)

Det Bibliotekspolitiske Topmøde Generalforsamling hvert 4. år

Vælger politisk forperson samt 1 politisk og 1 faglig næstforperson 23. & 24. april 2026 i Viborg

politikere

Op til 10 politikere

Valgene til repræsentantskabet foregår på regionale møder, mens generalforsamlingen vælger forpersonskabet bestående af en politisk forperson, en politisk næstforperson og en faglig næstforperson fra repræsentantskabet.

Generalforsamlingen foregår hvert fjerde år på det første Bibliotekspolitiske Topmøde efter kommunalvalget.

Repræsentantskabet vælger forretningsudvalget, der har den daglige ledelse af foreningen. Forretningsudvalget består af forpersonskabet samt fire politikere og tre fagfolk.

Repræsentantskabet vælger desuden stående udvalg og forpersoner herfor og kan løbende nedsætte midlertidige udvalg – de såkaldte §17, stk. 4-inspirede udvalg.

Stående udvalg har fordelingen fem politikere og fire fagfolk, mens de midlertidige udvalg ikke har en fast fordeling.

Den daglige drift af foreningen varetages af sekretariatet.

politikere og 4 fagfolk

politikere og 4 fagfolk

fagfolk Maks. 7 tilforordnede

Forperson samt faglig og politisk næstforperson

Forpersonskab + 3 fagfolk og 4 politikere

FORENINGSUDVIKLING

MEDLEMSKOMMUNER OG SEKRETARIAT

Ved udgangen af 2025 talte Danmarks Biblioteksforening 82 medlemskommuner. Assens, Faaborg og Haderslev tilsluttede sig som nye medlemmer, mens vi desværre har måttet sige farvel til Samsø. Øvrige medlemstal: 29 institutionsmedlemmer, 208 personlige medlemmer og 37 pensionistmedlemmer.

Det daglige arbejde i Danmarks Biblioteksforening varetages af sekretariatet, der ved udgangen af 2025 talte:

Direktør: Michel Steen-Hansen, Chefkonsulent og ansvarshavende chefredaktør: Mikkel Christoffersen, Kommunikationsansvarlig: Michael Hartz-Larsen, Sekretær: Jeanette Fog Vogelius (deltid), Leder af Tænketanken Fremtidens Biblioteker: Lotte Hviid Dhyrbye (delfinansieret) og Verdensmålskoordinator og projektleder: Thomas Sture Rasmussen (delfinansieret).

RESULTATOPGØRELSE FOR 2025 (i t. kroner)

Bliv del af et netværk for mellemledere med fokus på udfordringerne i hverdagsledelse.

I dette forløb er målet at styrke lederrollen i bibliotekssektoren på tværs af landet. Gennem et faciliteret forløb udforsker vi hverdagnes ledeselsproblematikker, arbejder med lederrelationer og giver løbende sparring og inspiration i lederrollen.

Forløbet er et samarbejde mellem Tænketanken, Bierbaum Human Ressources og Bibliotekschefforeningen og faciliteteres af ledelsesrådgiver Mikael Bierbaum og konsulent Lisbet Vestergaard fra Tænketanken.

DATOER: 11. juni, 20. august, 29. september, 12. november PRIS: 7500,- dkr. + moms per deltager

Kontakt Lisbet Vestergaard på mail lv@fremtidensbiblioteker.dk

DB BERETNING 2025: HVAD SKER DER I

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook