TAKE 72 - TAKE OFF

Take 1

TAKE LEDER JUNI 2017 En film er en succes, når den sælger billetter i biografen. Hvis den ikke sælger billetter, så rangerer den et sted mellem glemsel og flop. Sådan ser det i hvert fald ud, hvis man scanner filmomtaler i medierne. Det er billetsalget, der gælder, og billetsalget, der er det eneste succeskriterium. Og netop filmens succeskriterier blev diskuteret på DFIs fiktionsdag i starten af juni.

Billetsalget er filmens kommercielle succeskriterium. Og det er et særdeles kraftfuldt og anerkendelsesværdigt kriterium, som instruktøren bakker fuldt op om. Vi ønsker selvfølgelig, at producenten og distributøren tjener de investerede penge hjem og gerne meget mere end det. Men

DANSKE FILMINSTRUKTØRER Nørre Voldgade 12, 2th 1358 • Kbh K. Tlf: 33 33 08 88 • Fax: 33 33 08 80 mail@filmdir.dk • www.filmdir.dk Ansvarshavende redaktør Karen Bernheim Temaredaktører Søren Kragh-Jacobsen & Klaus Kjeldsen Redaktionsgruppe Martin Strange-Hansen, Klaus Kjeldsen & Karen Bernheim Design e-types & Sandra Odgaard Tryk Glumsø bogtrykkeri A/S • Oplag / 700

er billetsalget det eneste, der definerer værdien af vores film? Det tror jeg ikke publikum synes. Langt de fleste af os har andre succeskriterier, men spørgsmålet er, om ikke vores egne succeskriterier alt for ofte lever i skjul, omme bagved det kommercielle succeskriterium. Det kommercielle succeskriterium er massivt, fordi behovet for at få tjent pengene hjem er massivt.

Hvis vi have andre succeskriterier i spil i forhold til producent, DFI, distributør og tv-station, så skal de ud af busken. Til inspiration kommer her 8 bud på andre succeskriterier: 1. At en film åbner døren til en lukket verden – som Thomas Vinterbergs "Jagten", der bl.a. inspirerede til radioudsendelser, hvor forskere fortalte om deres viden om afhøringer af børn.

2. At en film igangsætter en samtale mellem målgrupper

Take udkommer 3 gange årligt.

Take er både et informationsblad og et debat-forum for aktuelle filmpolitiske diskussioner Alle indlæg er velkomne

– som "Hvidsten Gruppen", hvor producent Regner Gra-

Næste deadline: 16.09.2017

ger depression i kølvandet på at få en lille datter.

2

sten lancerede undervisningsmateriale op til filmens premiere, så børn og forældre så filmen samtidig.

3. At en film bryder et tabu – med Simon Stahos "Daisy Diamond" om en skuespillerspire, der får en skæbnesvan-

4. At en film indleder en heling af en nations trau-

anerkende dem. Især bør DFI bakke op om en in-

me – som Joshua Oppenheimers "The Act of Kil-

struktør, der sammen med sin producer ønsker at

ling" om det indonesiske folkedrab.

arbejde med flere succeskriterier.

5. At en film vender vores nationale selvbillede på hovedet – som Ole Christian Madsens "Flammen

For vi vil noget med vores film – ud over at sælge

og Citronen", der satte spørgsmålstegn ved helte-

billetter. DFI støtter ofte med i nærheden af 30-

billedet af modstandsfolk under 2. verdenskrig.

40 % af en films budget, og derfor har DFI ret til

6. At en film trækker en minoritet frem fra skjulet,

og pligt til at forlange noget andet for pengene end

som Pernille Fischer gør i ”En Soap”, der handler

den kommercielle aktør.

om en transkønnet person.

7. At en film udvikler filmsproget – som Lars von

Et succeskriterie som billetsalg betyder ikke, at

Triers "Breaking the Waves".

der ikke kan skabes filmkunst, men hvis vi fo-

8. At en film lærer os, hvordan vi kan dø – som

kuserer for meget på billetsalg, er der fare for at

Bille Augusts "Stille hjerte".

fokus og mod ryger ud – til fordel for det brede og populære. Vi, instruktører ved, at vi udvander det

Jeg siger ikke, at instruktørerne bag disse film

nyskabende og originale, hvis vi primært tænker

HAR arbejdet målrettet efter at opfylde de oven-

på det kommercielle succeskriterium. Vi ved at

stående succeskriterier, men pointen er, at det

det ofte er gennem det umiddelbart svært tilgæn-

KAN vi gøre. Vi kan opstille et andet succeskri-

gelige og ikke det lette, at filmkunst skabes.

terium og arbejde efter det. Definere det. Sige det højt – f.eks. til vores producer. Og føre det ud i livet.

Det er på tide, at vi sammen finder succeskriterier,

Anderledes succeskriterier betyder ikke nødven-

der skaber flere tidsløse og vigtige filmmesterværker.

digvis, at man sælger færre billetter. Distributøren arbejder hårdt på at tilfredsstille det kommercielle succeskriterium med trailers, plakater, kampagner på nettet, pressearbejde mm. Kort sagt,

Christina Rosendahl, Formand Danske Filminstruktører

distributører og producenter arbejder målrettet og strategisk med deres succeskriterium. Spørgsmålet er, om vi altid arbejder målrettet og strategisk nok for vores? Er vi tydelige nok i forhold til, hvad vi selv vil med filmen?

Den allerstørste fjende lige nu er glemsel og ubemærkethed. Virkeligt gode film forsvinder i glemslen - måske fordi vi ikke formår at lancere dem som noget helt særligt. Hvordan får vi vores film til at rage op? Til at stikke ud fra mængden og nå publikum?

Det gør vi ved at lave endnu mere markante film og være tydelige, når der skal tænkes i publikum og succeskriterier. Og arbejde målrettet og strategisk. Vores ønsker for, hvordan filmen skal møde sit publikum skal ud i lyset, så alle kan se dem og 3

INDHOLD 4

TEMA: Take Off

’Roll Camera’, temaredaktører Søren Kragh-Jacobsen & Klaus Kjeldsen Ole Christian Madsen Puk Grasten Niels Arden Oplev Janus Metz Henrik Ruben Genz Barbara Rothenborg Christian E. Christiansen Peter Flinth Kristoffer Nyholm Charlotte Sieling Lone Scherfig Outro ved Søren Kragh-Jacobsen & Klaus Kjeldsen

6 8 14 18 24 26 30 34 38 44 46 52 58

Mød medlemmerne

60

Nyt fra Danske Filminstruktører

64

Ansøgningsfrist til Pitch me baby 2017 Næste frist legatansøgninger og vejledning Nye medlemmer, Råd & Udvalg Legatuddelinger

66 67

5

INTRO TEMA

6

ROLL CAMERA Roll sound…

Roll camera…

Roll marker…

ACTION!

Hvilken filminstruktør har ikke drømt om at stå i udlandet med et kæmpe filmhold, masser af penge, store dekorationer og stjerner foran kameraet.

Det har nok de fleste af os, og mange af jer er måske på vej?

For få år siden var en filmkarriere uden for Danmark en fjern drøm, men efter, at al kommunikation blev så meget nemmere, verden mindre og Scandi Noir bølgen ramte det meste af verden, har udlandet fået øjnene op for det store potentiale af talent her i Norden. De sidste år er en stor gruppe danske filminstruktører draget ud, nogen er kommet lettere til fadet end andre, men ALLE har lagt deres talent, energi og hjerteblod i deres filmarbejde. På Det Danske Filminstitut tales der ligefrem om en bekymrende instruktørflugt!

Vi stillede en stribe filminstruktører en række relevante spørgsmål, som de kunne plukke i eller bare svare på, andre instruktører satte vi os sammen med og snakkede over en kop kaffe.

Det er blevet til en buket af personlige, oplysende, rådgivende og, ind imellem – skæve og muntre fortællinger viderebragt af de kolleger, der tog det store spring ud i den internationale filmverden.

Søren Kragh-Jacobsen & Klaus Kjeldsen

7

TEMA

SVAR PÅ JERES TAKESPØRGSMÅL Af Ole Christian Madsen

Først selvfølgelig. Hvorfor gør man det? Er det for kunstens skyld? Søger man et større publikum? Er det for at ramme et bredere publikum? Er der større status i at arbejde på engelsk? Er det drømmen om den store berømmelse?

8

9

Jeg begyndte allerede i 2001 at tage til USA. Jeg

Berømmelsen er jeg ligeglad med. Det handler om

fik en agent på Endeavor. Da jeg stod foran rent

arbejdet, det handler om filmen eller serien.

faktisk at lave en film derovre, blev jeg skilt. Jeg kunne ikke overskue den process og en stor film

I vores eget miljø er der intet belønningssystem. Det

på samme tid, så jeg måtte tage hjem og tage mig

vil sige, om din film sælger 500.000 billetter eller 50

af børnene i stedet.

er ligegyldigt. Det kan være, der kommer lidt rettighedsafkast med de mange solgte billetter, men der

Det var nemmere dengang. Det var nemmere at

er større sandsynlighed for, at filmen aldrig spiller

komme til filmene – det er langt sværere nu. Jeg be-

sig hjem, og du aldrig ser nogen penge. Altså: der er

gyndte igen efter Flammen & Citronen, og jeg fik

ingen belønning, hvis du gør noget godt. Det er et

en ny agent, denne gang på CAA, som er det mest

problem for lysten til at tale til et stort publikum,

prestigefyldte agentur i Hollywood. Flammen &

med mindre du selv er producent, selvfølgelig.

Citronen klarede sig fantastisk i USA og blev en kendt film i branchen; den havde succes på de

DET PERSONLIGE PROJEKT

amerikanske filmfestivaler, den bev hypet af de

Jeg oplever, at jeg er mere mig selv, når jeg arbej-

rigtige mennesker. Jeg er fra da af kommet i USA,

der i USA. Jeg bliver en bedre Ole Christian. Jeg

boet derovre halvdelen af tiden siden 2012. Jeg har

er den samme, men jeg er accenturet, og jeg synes

flere projekter i Hollywood end i Danmark, men

også, jeg er en bedre instruktør. Os der kan finde

der er så mange ”fugle på taget” i Hollywood. Følel-

arbejde i USA er meget priviligerede, for hvis ikke

sen er, at man hele tiden er på vej i optagelse, men

det lykkes, så kan man altid tage hjem og arbejde

realiteten er en anden. Nemlig den, at hvis ikke én

videre der. Det giver os et mod, som er langt større

af fem mulige skuespillerinder under 30 siger ja til

end, hvad man eller ser. Det at kunne sige ”nej”, er

din film, så bliver den ikke til noget. Eller hvis ikke

en enorm styrke, for ordet ”nej” bruges meget lidt i

én af syv mandlige skuespillere under 40 siger ja,

Hollywood, hvor alt holdes mere flydende.

så bliver den ikke. Det er halvdelen af filmmaking

reelt bestemmer, hvad der bliver lavet og ikke lavet.

Det at kunne sige ”nej”, er en enorm styrke, for ordet ”nej” bruges meget lidt i Hollywood, hvor alt holdes mere flydende.

Jeg ville udvide min platform, det var derfor jeg

Hvad gør det ved dit filmiske sprog? Bliver det styr-

tog derover. Det vil jeg stadigvæk. Jeg synes Dan-

ket af at arbejde i andre verdener? Hvordan påvir-

mark kan føles lille, og det er det også. Hvis ikke

ker det dit filmsprog og stil, når der er rigtig mange,

DFI og TV siger ja til din film, så er den død. Flere

der gerne vil bestemme? Hvordan gebærder man

gode projekter strander og dør, hvis ikke kabalen

sig, når man ikke har ”final-cut” ? Hvordan takler

af bløde penge går op. I USA er der altid andre du

man sit temperament, når der står en idiot, der me-

kan gå til – hvis projektet er godt, så er der altid en

ner at vide alting bedre end dig, der har udtænkt

mulighed. Fordi miljøet er drevet af penge og pre-

visionen?

i Hollywwod – at du venter på skuespillere. Det er en lille håndfuld på måske 18-20 skuespillere, der

stige, er der en meget stor åbenhed for nye ideer, for nye mennesker og nye muligheder …

Jeg laver vildere ting i USA, end jeg ville gøre Danmark; Jeg tør mere, og jeg har færre hæm-

Jeg vil også gerne tjene flere penge, end det er mu-

ninger. Det håber jeg at kunne tage med hjem til

ligt her, og det hænger sådan sammen, at jo større

Danmark. I USA er der en skarp opdeling mellem

et publikum, jo flere penge tjener du. Og der er jo

kunsten og pengene. Der er utroligt meget respekt

et potentielt langt større publikum.

for kunsten, og jeg har aldrig oplevet andet end

10

blive opfordret til at gøre det på den måde, jeg sy-

Jeg har altid talt et godt engelsk; sådan forstod jeg

nes. Eftersom jeg også er producer, er det jo også

mig selv. Indtil jeg begyndte at optage i USA. Der

lidt lettere. Det kan være irriterende, hvis nogen

opdagede jeg, hvor mange huller jeg havde. Især

klipper om i det, du har lavet, men ofte har de ret.

hvis jeg skulle forklare noget teknisk detaljeret, el-

Der opstår noget tredje, som måske er bedre end

ler noget scenografisk detaljeret, måtte jeg sande,

dit eget udgangspunkt. Kun én gang har jeg råbt

at jeg ikke var god nok. Og det skriftlige viste sig

og skreget og krævet, at der blev klippet tilbage til

også at kunne trænge til en opstramning. I det før-

mit udgangspunkt. Det lykkedes ikke. For det me-

ste år begyndte jeg ubevidst at tale dansk, når jeg

ste er den mere kollektive proces en styrke. I Dan-

blev træt efter 12 timers optagelse. Folk gloede på

mark er kunstneren meget involveret i budget

mig, når jeg stod der og talte på et sprog, der for dem

og økonomistyring – meget mere end i USA. Her

lyder som en halssygdom. Nu er jeg flydende i en-

taler vi om, hvordan vi sælger billetter allerede

gelsk, og der er næsten ingenting, jeg ikke kan ud-

fra første møde – det har jeg aldrig gjort derovre –

trykke, og jeg taler det hellere end dansk for tiden.

aldrig. Det er tankevækkende. Derovre taler man om identitet: Hvad er det for en film eller serie?

Hvad betyder det at være inde i et agentsystem, der

Hvordan laves den anderledes end det andet, der

selvfølgelig finder opgaver til dig, men som samti-

findes? Hvordan skaber man en fanbase? De ting

dig har dine konkurrenter i deres stald?

er vigtigere for producenterne.

Det betyder ingenting, at agenter repræsenterer

DEN STORE FORSKEL PÅ AT ARBEJDE PÅ TV OG SPILLEFILM I UDLANDET

andre. Det er ikke noget man tænker over. USA

Den store forskel har jeg allerede ridset lidt op. En

bejder for dig. Du skal have nogen som folk kan

ting yderligere. Producerne er dygtige fortællere

”go to”. Alt er baseret på det, og der er et indbygget

selv. De er meget veluddannede og kender deres

prestige-system i forhold til, hvem der repræsen-

dramaturgi meget bedre, end vi gør her. Selv i de

terer dig på hvilket agentur. Jeg har både mana-

små skoleklasser taler man om ”Characters” og

ger, agent og business manager. Og alligevel synes

”Narrative” – det er integreret i amerikanerne på

jeg, at jeg beskæftiger mig med for mange ting, der

en anden måde end i os. Det synes jeg er en fornø-

tager tid fra det, jeg egentligt skulle, som er at ud-

jelse at arbejde i. Den store og irriterende forskel er,

vikle og instruere film og serier.

er et ”go to” samfund. Du skal have nogen, der ar-

at skuespillerne bestemmer, hvad der skal laves.

Hvad er de vigtigste kvaliteter når man vil arbejde I Danmark har vi et bedre system, hvor der er

i udlandet? At være dygtig til håndværket? At have

langt flere parametre for en films tilblivelse. Selv-

masser af visioner og stor "opfindingshøjde"? At

om idéen blevet trængt, så opretholder vi stadig en

kunne performe, sælge sig selv? Hvor stor rolle spil-

forståelse af filmen som et kunstnerisk produkt.

ler "likeability"?

Det er mindre firkantet og mere pragmatisk her, og det er udelukkende positivt.

Alle de ting, I nævner, er vigtige. Der er mere respekt for en instruktør med en vision for det, han

Hvordan er det at arbejde på et andet sprog end

vil lave, end for en ”journey man”, som bare skifter

dansk?

fra det ene til det andet og gør det, han får besked på. Jeg tror ikke, der er stor forskel i forhold til

Sproget er frisættende. Når du taler et andet sprog

Danmark, bortset fra, at håndværket respekte-

kan du også vælge en anden identitet, det gør din

res meget højt i USA. Likeability er vigtigt: ”He is

verden så meget større.

good in a room” er en udgave af det. Når du sætter 11

dig med vigtige mennesker, skal du kunne perfor-

netværket. Så det stramme hierarki har den ind-

me. Din pitch skal være skarp. Du skal vide, hvad

byggede fordel for producenterne, at der straffes

du vil. Og du skal være åben og samtalende.

nedefter. Jeg måtte tage over, fordi vedkommende ikke forstod visionen og lavede ting, der ikke var i

Der er en helt anden forståelse af udviklingsar-

den kontekst, det skulle være. Hvis jeg selv blev sat

bejde i USA. Der er næsten intet. Og der er ingen

af, ville jeg se at komme væk så hurtigt som muligt.

betaling for dit arbejde før optagelse – meget sjæl-

Jeg ville ikke kæmpe for at blive – for hvis det kom-

dent i alt fald. Der er vi priviligerede i Danmark.

mer dertil, at man bliver smidt af, så er der ingen vej tilbage. Kom væk, før ydmygelsen bliver større.

RESPEKTEN FOR INSTRUKTØREN Hvordan er respekten for instruktørerne i udlan-

DEN MAGTFULDE TITEL

det? Hvordan takler man sine skuffelser og neder-

Hvad betyder det at være executive producer på sin

lag? Hvad gør man, hvis man ikke er blevet invite-

egen produktion?

ret ud, men selv en dag står med hatten i hånden?

Jeg har meget sympati for idéen om, at man taler mere om kunsten. Det kunne vi lære noget af.

Det betyder alt. Du kan ikke være instruktør som i Danmark, hvis ikke du er executive producer.

Executive producer – især på TV – er den magtfulde titel. Og du har brug for magt i et system, hvor et hold kan være måske 5-600 mennesker.

Jeg har kun oplevet stor respekt. Der er en særlig respekt for kunstneren, som jeg beskrev tidligere.

Hvad er din bedste og værste oplevelse i udlandet?

Men jeg ved, at der er en skyggeside i Hollywood, hvor jeg ikke ønsker at arbejde. Det er trash-serier

Min værste oplevelse er netop indtruffet, hvor en

og trash-film, altså serier og film, som er billigt

film jeg havde arbejdet på i lang tid crashede pga.

produceret og kun lavet til at komme hurtigt på

intern strid imellem rettighedshavere. Det er ab-

DVD eller streaming, for derefter at blive glemt.

surd og meningsløst, og filmen er død. Mine vær-

Der er ingen respekt for kunstneren i det miljø;

ste oplevelser forbinder sig til det uforudsigelige

det er en helt anden boldgade. Jeg har meget sym-

i den amerikanske branche – du ved aldrig noget

pati for idéen om, at man taler mere om kunsten.

med sikkerhed, før første klap er lydt.

Det kunne vi lære noget af. Der er et kunsterisk

De bedste oplevelser er stoltheden over at produ-

valg i alt; uanset hvor inferiørt og traditionelt det

cere og instruere noget, der er anderledes og vil-

kan virke at lave et nærbillede, så er der er et kun-

dere, end jeg havde forestillet mig. Og over at have

sterisk valg i det.

fået noget logistisk og økonomisk meget svært til at gå op.

Har du oplevet at blive vippet af en produktion af bedrevidere? Hvis ja – hvordan takler man det?

DET GÅR OP OG NED I SHOWBIZ

Hvordan bevarer man kontrollen over sin film?

Hvad gør man, hvis man ikke er blevet inviteret ind i varmen hos ”det store selskab”, og selv en dag

Nej, jeg harikke oplevet at blive vippet af. Men jeg

står udenfor døren?

har oplevet at vippe andre af og selv måtte overtage. Det er ikke sjovt, men det kan være nødvendigt.

Så ville jeg udvikle engelsksprogede projekter

I sidste ende handler det om filmen/serien og vi-

hjemmefra. Det tror jeg i øvrigt er løsningen i

sionen. Hvis den er i forfald, er du nødt til at hand-

fremtiden for de fleste. Men altså: Hvad er store

le – ellers vil du selv skulle stå til ansvar over for

selskaber? Der er vitterligt så mange, at der altid

12

vil være nogen, du kan mødes med. De små sel-

Det er ikke let at leve det dobbeltliv, det kræver,

skaber producerer ofte meget store film – der er

hvis du vil arbejde i USA. Når din dag i Danmark

mange muligheder.

slutter, så starter den i USA pga. tidsforskellen. Det

Men spørgsmålet er relevant, fordi det virkelig

er hårdt at arbejde hele dagen og derefter holde

går op og ned i showbiz derovre. Det har jeg mær-

telefonmøder fra kl 19 med amerikanerne. Dit sy-

ket; det mærker alle. Efterspørgslen er stigende

stem har indstillet sig på at slappe af, og skal op i

og faldende.

gear igen. Tilsvarende den anden vej: Det er hårdt at flyve mange gange frem og tilbage. Sidste år fløj

Savner du Danmark, når alt brænder sammen

jeg 11 gange frem og tilbage, og det er ikke godt for

midt i optagelserne på en mark i Texas. Når man

helbredet. Det er nødvendigt med nogle systemer

kort sagt står i lort til halsen, og fyresedlen måske

for at overkomme det: Jeg har fx lavet regler om

er lige om hjørnet?

kun at tale med USA efter kl. 19 to gange om ugen, og kun rejse, hvis det er for en længere periode.

Jeg har aldrig savnet Danmark, hvis jeg har været på optagelse – uanset, hvor kompliceret, det har været. Jeg har savnet mine børn, men det er noget andet end det, spørgsmålet lægger op til. Du har heller ikke tid til at savne …

Mine værste oplevelser forbinder sig til det uforudsigelige i den amerikanske branche – du ved aldrig noget med sikkerhed, før første klap er lydt.

Og endelig: Er der noget vi har glemt, noget du synes er vigtigt at formidle videre! Så kom med det!

13

TEMA

af Puk Grasten

Jeg har boet knap syv år i New York, hvor jeg blev uddannet på filmskolen NYU Tisch og derefter lavede min debut spillefilm ”37”. På NYU fik vi rum til at udvikle os som filmkunstnere på en skole, der er åben 24/7 og hvor både elever og læreres ambitioner var tårnhøje.

14

FINAL CUT OG ET HOLD, DER HAR DIN RYG ER ET MEGET GODT UDGANGSPUNKT 15

Under skoleforløbet blev vi opfordret til at søge

allerede under optagelserne skaffede os presse i

festivaler, labs og investorer til vores kortfilm, så

form af New York Times.

den ’virkelige’ verden og mødet med et publikum var en del af vores undervisning. På mit tredje år

RGF indførte som producer/executive producer

lavede jeg en kortfilm over temaet på min debut-

auteurstilen igennem hele produktionen og brugte

spillefilm, som jeg rejste rundt med på festivaler.

New Danish Screens mantra – at instruktøren har

På NYU er der en form for udslusningsfase, hvor

final cut – til at beskytte mine visioner. Det var over-

vi får tilbuddet om at lave større projekter med

raskende, at det selv med en dansk finansiering var

vores lærere, og NYU vejleder os igennem vores

en evig kamp at beskytte min kreative frihed. Vi

overgang til branchen. Vi har derfor, som elever,

måtte fyre en amerikansk producer i opstartsfa-

gode kontakter, når vi er færdiguddannede. Jeg

sen, og en af de amerikanske producere prøvede

havde især god støtte igennem et mentorship be-

konstant at overtage kreativt, fordi sådan var han

stående af min manuskriptlærer Mick Casale og

vant til at udføre sit arbejde. Han kunne ikke for-

min instruktørlærer Spike Lee. Jeg var dermed

stå, at han ikke skulle sidde med ved monitoren un-

velforberedt på, hvad det vil sige at lave film i USA.

der optagelserne, og i posten kommunikerede han

En instruktør bliver hurtigt ’director by hire’ og mister sit kreative ansvar. Det var derfor en nødvendighed for mig at bygge bro mellem de to filmverdener: Danmark og USA: auteur og industri.

med klipperen udenom mig. RGF måtte forlange, at han ikke måtte se prøver eller være på settet.

Min tid i New York har givet mig filmbekendtskaber, så holdet bag filmen var en blanding af amerikanere og danskere bosat i New York. Det var positivt at have blandingen af danskere og ameri-

New York er kendt for indie-film, men Hollywood-

kanere i hovedfunktionerne, fordi vi skabte vores

studio-systemet med produceren som den altsty-

eget arbejdsmiljø. Holdet kunne tydeligt mærke,

rende er også hverdagskost på østkysten. En in-

at jeg havde kreativ frihed, hvilket skabte en

struktør bliver hurtigt ’director by hire’ og mister

enormt ambitiøs stemning på settet og alle gjorde

sit kreative ansvar. Det var derfor en nødvendig-

deres absolut ypperste. Amerikanernes kvalitets-

hed for mig at bygge bro mellem de to filmverde-

niveau er tårnhøjt, og de fik virkelig hævet filmen

ner: Danmark og USA: auteur og industri.

og brokkede sig aldrig, men gik til opgaven med stor lyst. Alle var meget stolte af slutresultatet og

ET BLANDET DANSK OG AMERIKANSK HOLD BAG FILMEN

alle følte deres afdelinger respekteret; også selvom

Jeg søgte New Danish Screen (NDS) med manu-

pengene var mindre end på andre projekter, som

skript-kortfilm og Regner Grasten Film (RGF)

de tidligere havde arbejdet på.

som hovedproducent. RGF skaffede kontakt til det amerikanske produktionsfirma Game 7 Films, der

DEN DOMINERENDE USIKKERHED

samlede det amerikanske hold og havde ansvar for

Udover den konstante kamp for kreativ frihed er

tax credit, og NDS gik ind i filmen som en co-pro-

regler og usikkerhed meget dominerende: Skue-

duktion. Det resterende budget, udover tax credit

spillere hopper fra dagen inden et job starter og

(hvor produktionen får 30% tilbage af det, der er

det samme gør holdet. Postlyd-holdet hoppede fra

blevet brugt i New York), blev finansieret af RGF.

ugen inden på grund af et bedre betalt job. Vi castede to af de vigtigste roller, i mens vi var i gang

RGF skaffede dansk distribution: UIP, og dansk

med den intense 18 dages optagelse, da vi konstant

sales agency: Level K, samt arbejdede tæt sam-

ventede svar på ’offers’. En prøvedag med en spil-

men med det amerikanske PR-bureau Falco, der

ler kostede det samme som en optagedag, så der

16

var kun penge til 1-2 prøvedage med hver spiller.

Det er ikke skuespillerne, men agenterne, der laver reglerne og holder 'offers' på stand by. Jeg havde et tæt forhold til alle skuespillerne og i smug udvekslede vi kontaktinfo, hvis vi havde brug for at

Hvis jeg ikke havde haft en dansk komponist/lyddesigner, havde jeg ikke haft mulighed for at udforske den vigtige fortællerteknik, som lydbilledet er for mig.

snakke om en scene. Jeg fik også at vide af linepro-

ikke havde haft en dansk komponist/lyddesigner,

duceren, at jeg ikke måtte kontakte holdet udenfor

havde jeg ikke haft mulighed for at udforske den

deres arbejdstid, også selvom, det var akut. Der er

vigtige fortællerteknik, som lydbilledet er for mig.

i det hele taget regler for ALT, som til tider virker

Jeg havde en uge i final mix med den amerikanske

som en forhindringsbane af benspænd.

lyddesigner og den danske komponist/lyddesigner. Lyddesigneren havde aldrig arbejdet så tæt

POSTEN

sammen med en komponist og en instruktør før.

Posten er den del, som jeg vil foretrække at lægge i

Han lagde ekstra timer og energi i ”37” og sagde, at

Danmark en anden gang. I klip, lydmix og grading

han ville ønske, at han kunne få lov til at arbejde

omtalte de instruktørjobbet som supervisor og li-

sådan fremover. Graderen var også positiv over, at

gefrem italesatte, at de ville foretrække, at jeg kun

både fotograf og instruktør var til stede. Den dan-

kom på besøg om eftermiddagen for at godkende

ske fotograf, Adam Jandrup, og jeg havde arbejdet

deres arbejde. Selv den måde klippesuiten var sat

som et team lige fra udviklingen af manuskriptet,

op på var et symbol på, at vi ikke skulle samar-

så det var kun naturligt at fortsætte samarbejdet,

bejde; A og B klipperen sad med hver deres skærm

til filmen var helt færdig.

med tilhørende høretelefoner, fordi rummet var lille og med en dårlig akustik.

HVAD VI KAN LÆRE AF HINANDEN Film er hurtigt glemt i USA, og instruktøren kan

RGF fik sørget for, at vi blev rykket til et stort klip-

kun se frustreret og magtesløst til, mens den går i

perum, hvor vi kunne klippe uden høretelefoner

glemmekassen. Det er i forvejen dyrt at producere

og hvor der var plads til, at jeg kunne være der.

film, men efterlivet koster også penge. I USA bru-

Den amerikanske klipper havde arbejdet mange

ger de sjældent penge på lancering af en lille film,

år i branchen, hvor produceren og ikke instruktø-

så der var det også en styrke at have et stærkt dansk

ren sidder ved hans side og testscreener med spør-

produktionsfirma bag sig. RGF investerede penge i

geskemaer og fører hans hånd. Det var så grænse-

efterlivet og fik den sat op i New York, Los Angeles

overskridende for klipperen at lade filmen gå sin

og Danmark, og det gjorde, at vi fik en masse god

egen vej, at han begyndte at modarbejde filmen. Vi

PR og et bredt publikum igennem Netflix USA, TV

så det nødvendigt at fyre ham og den danske klip-

og diverse internationale VOD platforme. RGF la-

per, Gregers Dohn, blev fløjet over dagen efter.

vede en strategiplan sammen med DFIs festivalafdeling, så ”37” kom ud til et festivalpublikum.

Postlyden var et stort hold, hvor ”37” blev sendt på tur til dialog, sound design, foley og eftersynkroni-

Mødet imellem USA og Danmark kan være helt

sering. Den form for samlebåndsstruktur gjorde

fantastisk. Vi kan lære meget af hinanden igennem

det umuligt at kommunikere ordentligt med de

vores forskellige filmkulturer og arbejdsformer.

forskellige afdelinger. Jeg havde et tæt samar-

Det er en gave, hvis jeg igen kan få lov til at arbejde

bejde med den danske komponist, Nabil Nafar,

på tværs af kulturer, grænser og nationaliteter - så

hvor vi sammen gennemarbejdede hver scene i

længe det ikke går ud over filmen og mine kunstne-

hans hjemme-lydstudie. Han endte faktisk med at

riske ambitioner. Her er final cut og et hold, der har

blive et miks af komponist og lyddesigner. Hvis jeg

din ryg, et meget godt udgangspunkt.

17

TEMA

18

WINTER IS COMING af Klaus Kjeldsen og Søren Kragh-Jacobsen

Efter 8 år som fastboende i USA og 9 produktioner bag sig derovre er Niels Arden garvet nok til at give nogle af de erfaringer, han har fået videre. Lige nu er han i gang med at afslutte Flatliners, hans første major studio production.

19

En lørdag aften kl. 19 i København sætter Søren

i '97 og udviklede faktisk en film, som jeg endte

og Klaus sig ved computeren, tænder for Skype og

med at bruge år på, og som alligevel ikke blev til

ser, at Niels er klar i Hollywood Hills. Han sidder

noget. Efter at have mødt nogle, som havde siddet

klar med morgenkaffen og er parat til at dele ud af

to år i development uden at komme videre, rejste

sine erfaringer. Vi går lige på og får det første af en

jeg hjem for at lave film derhjemme, jeg kunne jo

lang række gode svar og råd.

ikke brødføde min familie i USA.

Hvad vil du sige til en instruktør, der har lyst til at

MÆND DER HADER KVINDER

afprøve sig i USA. Hvilke råd vil du give ham eller

Da du lavede Mænd der hader kvinder blev du da

hende med i bagagen?

inviteret, eller tog du selv over?

NIELS: Man skal vide, at man træder ind i en me-

NIELS: Jeg var nok den eneste, der havde en for-

get politisk arena. Man træder ind i en verden, som

nemmelse af, at Mænd der hader kvinder, ville gå

simulerer Game of Thrones. Dem, som har skrevet

ud i hele verden. Man har sådan en mavefornem-

Game of Thrones, har i virkeligheden skrevet om

melse. Alle andre gik rundt og rev sig i håret, skreg

Hollywood, tror jeg.

om budgettet og pengene, og jeg ved ikke hvad! Jeg tænkte, at hvis jeg holder standarden, hvis, HVIS

Kommer man hertil som ung instruktør, er regel

hvert eneste skud har kvalitet, så får den her film

nummer 1: Man skal ikke tro, at man er venner

ben at gå på. Det kæmpede jeg for: og det holdt jo

med nogen. Man kan ikke være venner med stjer-

så stik.

ner, man kan ikke være venner med producere.

Det er iskold business. Det er ikke som derhjem-

Vi lejede et hus i New Jersey. Hele familien flyt-

me, hvor man sætter sig ned og snakker om, at nu

tede allerede derover før Mænd der hader kvinder

mangler vi de der penge. Her virker det som om, at

havde haft dansk og svensk premiere i sommeren

alle er parate til at gøre alt for dig, indtil det punkt,

2008. Min daværende kone Florence og jeg sagde,

hvor noget begynder at gå galt, så løber de alle

hvis vi skal prøve det her, så er det nu. Jeg var 47

sammen i skjul. Det er grotesk at se på.

på det tidspunkt. Så vi rykkede, fire børn og hele baduljen.

Jeg er selvfølgelig privilegeret, fordi jeg havde lavet Mænd der hader kvinder. Da jeg kom til

PILOTINSTRUKTION

Hollywood, var den røde løber rullet ud. Det gav

I efteråret 2008 begyndte jeg at koncentrere mig

mig en platform, så jeg ikke blev kørt over på den

om, hvad jeg skulle lave af amerikanske film, og

måde, man tit kører unge instruktører over på.

jeg læste nok 250 manuskripter. Der er en joke herovre, som de kalder euro trash-bunken. Det er

DRØMMEN OM AMERIKA

en hel bunke manuskripter, som de forsøger at få

Niels, hvor starter det?

europæiske instruktører til at gå på, i håb om, at der er en af dem, der kan forbedre et af de der halv-

I mange år har jeg jo haft den der drøm, at jeg

fungerende manuskripter, så det faktisk bliver til

skulle prøve at lave en film i USA; det er en drøm,

en film. Det var sindssygt frustrerende, for der var

der går helt tilbage fra før, jeg kom på Filmskolen. I

ikke noget, der var supergodt i den bunke. Det gik

øvrigt er det også vigtigt at sige, at det først var mit

der faktisk et år med. Så jeg sagde til min agent, at

tredje forsøg, der lykkedes. Jeg prøvede i 1990 lige

nu bliver jeg nødt til at skyde noget, ellers går jeg

efter Filmskolen at få gang i noget, og det var fuld-

ud og skyder nogen. De sagde så, hvorfor laver du

stændigt umuligt. Så var jeg tilbage med Portland

ikke en pilot på TV? De forklarede, hvordan det

20

fungerer. Man fik et rimeligt godt manuskript, et

laver action, som jeg aldrig har lavet før. Det er ski-

hold, en pose penge og skal så lave en kortfilm på

de sjovt, men det går lidt langsomt. Det er selvføl-

43 minutter på tre uger for fuld skrue. Jeg tænkte,

geligt lidt bekymrende, men vores daglige prøver

det som var en træningslejr, hvor man så prøver at

ser gode ud. Så omkring halvt inde i optagelserne

have et hold på 125 mand i stedet for 35.

kommer de og siger, at der ikke er flere penge. Og derefter får vi hele tiden vi at vide, at vi går over.

Så pludseligt stod jeg midt på Manhattan - midt i

Scenografen Niels Sejer får at vide, at han er gået

marts i regnvejr, det var superkoldt og det var fuck-

en million over, men han ved ganske sikkert, at

ing sjovt. Filmarbejderne spurgte mig, hvorfor jeg

det kun drejer sig om 60.000$. Niels kommer til

gik rundt og grinede, når det var pissekoldt og reg-

mig, og vi finder ud af, at der er to budgetter. Et in-

nede? Men det havde taget mig 25 år at nå hertil,

ternt, som jeg har skrevet under på, og deres eget,

og nu stod jeg her sgu, og kameraet pegede ned ad

hemmelige, hvor de havde håbet på, at filmen blev

Columbus Avenue, og det var fedt. Det var sjovt at

billigere under optagelserne, hvilket er det dum-

starte tv-serien Unforgettable, og så udvandede

meste jeg nogensinde har hørt.

CBS den så senere, men det gør DR også nogle gange, det ved vi jo.

Hvordan ender det?

Det er meget prestigefyldt at være pilotinstruktør

Det ender med, at der mangler 3-4 millioner, det

herovre. Der er jo stor forskel på at være pilot- og epi-

kan man ikke komme udenom. Så vi må skære

sodeinstruktør, det kan dybest set ikke sammenlig-

i optagelserne, og det lykkes at få et amerikansk

nes. Som pilotinstruktør er man ansvarlig for det

filmhold til at arbejde på dansk, altså i et ultrahøjt

visuelle, locations og seriens overordnede stil, og

tempo! Vi flyttede udstyret på sækkevogne og ræ-

man er stærkt involveret i at caste hovedensemblet

sede rundt i gaderne og skød på alt. Men vi havde

sammen med forfatteren og produceren. Hvori-

finansiører i hælene hele tiden. Det er det værste

mod man på episoden går ind og trykker den af i

jeg nogensinde har været ude for.

et allerede fastlagt format. Jeg har indtil nu lavet 6 pilots, hvoraf de 5 er blevet til serier. Det er nok den

AT KOMME HJEM IGEN

bedste arbejdsløshedsforsikring man kan have. At

Hvordan er dit forhold til Danmark i dag? Drøm-

få en pilot til en serie, dét er noget med guldstøv i;

mer du nogensinde om at komme tilbage og lave

man får jo et honorar, hver gang et afsnit bliver

film her nu, når du er i den liga, der laver store

sendt, også af dem, man ikke selv har instrueret.

studiofilm?

DEAD MAN DOWN

Jeg har en aftale med mig selv om, at jeg hvert

Fortæl om Dead Man Down, som er din første spil-

tredje - fjerde år kommer hjem og laver en dansk

lefilm i USA.

film. Det er en aftale, jeg har med Thomas Heinesen på Nordisk. Jeg har et par gode projekter i

Set i bakspejlet, så blev Dead Man Down mine tøm-

gang i Danmark, som vi er ved at udvikle.

mermænd efter succesen Mænd der hader kvinder. Man gik jo lige og troede, at man kunne gå på

Hvis nu du får tilbudt en studiofilm, hvad gør du så?

vandet og havde hundrede procent styr på alting, men det har man jo aldrig i den her branche.

Hvis det er en studiofilm, som jeg føler, jeg ikke kan sige nej til, så ville jeg nok skubbe min danske

Det starter superfedt ud med Dead Man Down og

film et år. Men filmfolk ved, at der altid sker et el-

vi går i gang med at optage. Vi laver fede billeder og

ler andet, at ens film næsten aldrig lander oven i 21

hinanden, noget der bevirker, at man kan få det til at

fra. En person, som man en gang imellem kan ven-

passe. Så det er jeg fortrøstningsfuld ved, ellers ryk-

de sig om til og spørge: "Sig mig, er det mig, der er

ker man lidt på det.

ved at blive fuldstændig fucking sindssyg, eller er det alle de andre?" Og så kan din makker svare på

Det er også drengerøven, der kommer op i mig, når

vores hemmelige sprog - dansk, at "det da er alle de

jeg siger ja til at lave Flatliners, det var pissesjovt: et

andre". "OK godt - det var bare det, jeg ville vide"!

ungt ensemble, og det er nogle helt skøre ting, vi har lavet, som man bare ikke har budget til i Danmark.

Man skal være meget sikker på sig selv og være vir-

Jeg kan godt lide at bevæge mig imellem de to ting.

kelig forberedt, når man bliver kaldt til møde om

Jeg kan godt lide at gå ind i noget helt tæt, noget ka-

et projekt; man skal både kunne tale om retning

rakterbårent, en eller anden lille film og så tage her-

og om ens visuelle vision! Man skal være helt klar

over, hvor man trykker den af med biljagter og alt

over, hvorfor man vil lave filmen, hvordan den skal

muligt. Der er en eller anden frihed i det.

se ud, hvad man vil med den. De elsker, når de hø-

Men man skal ikke bilde sig ind, at det er en dans på

rer noget, der er klart, gennemtænkt og tydeligt!

roser, der er også en portion ensomhed i det. Selvfølgelig sidder jeg her i mit elfenbenstårn på Hol-

Man skal kunne forsvare sig, og der er det bedste

lywood Hills, men så savner man familie og venner i

våben at kunne beherske sproget godt nok til også

København og Danmark. Og jeg har da også et klart

at beherske humoren. I forbindelse med Flatli-

ønske om at være noget mere derhjemme. Nu har jeg

ners var jeg og Michael Douglas, som er en af pro-

været her i 9 år, og nu er der noget i mig, som begyn-

ducerne, til møde med Tom Rosmann fra Sony.

der at vende hjemad på en eller anden måde.

Rosmann er kendt for at holde enetale på 10 – 12 minutter, stille et spørgsmål og så gå. Douglas og

THE HIGH BORNS

jeg kørte så megen humor på ham, at han grinede

Holder de skandinaviske instruktører sammen i Hol-

i 45 minutter. Til sidst prøvede han at få mig på

lywood, eller er det alle mod alle?

glatis. Han vender sig og spørger:”Well Niels, can you make it scary”? Det griner jeg lidt af, vender

Vi mødes ind imellem, men det er ikke sådan, at vi

mig mod Michael og siger: ”Det spørger han så

sidder lårene af hinanden. Da jeg kom hertil, var der

instruktøren af Mænd som hader kvinder om”.

stort set ingen skandinaviske instruktører. Og jeg

Vender mig tilbage mod Tom Rossman og siger så:

var nok også den første, der slog mig ned her med

”Tom: Winter is coming”. Så knækker han sam-

kone og børn.

men af grin. Det er sådan et spil, som man skal tilpasse til, hvem man sidder overfor. Her er en

Vi skandinavere er jo eftertragtede herovre, hvis

gensidig respekt, der skal overholdes, og den tone

man skal sige det med Game of Thrones i tankerne,

skal man ramme.

så er vi The High Borns. Det kan godt være, vi kommer med vinteren og det mørke, men vi er et ædelt

Jeg lærte noget af en executive på Universal, da jeg

brand her i Hollywood. Og det vil jeg jo godt tage

var til et møde efter Mænd der hader kvinder. Han

noget af æren for selv.

spurgte: Har du en ”back end” på din film? Jeg svarede: Ja, jeg har da nogle gode royalties. "Så du har

Har du flere gode råd til den instruktør, som har la-

altså 'fuck you money' med", grinede han; "du kan

vet en god film og vil derover?

altså sige nej?" Jeg nikkede. Det er det, der er godt med "fuck you money". Det er godt, når man viser,

Det er en enormt god ting, hvis man kan tage en

at man ikke er desperat for et job, men at man er

fotograf eller en production designer med hjemme-

ude efter en film, man er passioneret om.”

22

Det er med andre ord godt at have noget i bagagen?

memarkedet, så står man godt. Alle taler om talent her i Hollywood. Har man talent og passion, så

Jeg har den kæmpe fordel at komme med en film,

smitter det. Og det er det, alle lever for her, det er

som alle kender. Men mindre kan også gøre det.

ligesom et drug.

Har man lavet en film, som har solgt godt på hjem-

23

TEMA

VERDEN LIGG Jeg havnede mere eller mindre tilfældigt i USA.

havde brug for fiktionen for at komme videre. Den

Det var aldrig en bevidst plan for mig at tage til

virkede mere tilgængelig i USA, fremfor her.

USA for at "gøre karriere". Det skete, fordi jeg fulgte efter min hustru Sine til New York og det

Jeg har altid gået mine egne veje. Jeg har altid

lige passede med, at Armadillo kom ud. Så folk

kæmpet for at sparke døre ind, der var låste. Men

stod på spring. Det var bare en dør, som åbnede

jeg har altid bare villet lave film. Det er lige meget

sig, og som det virkede tillokkende at gå igennem.

hvor det foregår. Det er det stadigvæk. Der er me-

Jeg havde også brug for fred fra DK i en ophedet

get på spil i USA, når noget skal laves, og folk bliver

tid, hvis jeg skulle kunne lave film. Ville egentlig

tossede – på godt og ondt. Det er helt forståeligt,

kun gøre noget, der var "forkert". USA gav nye mu-

når man oplever det. Jeg har ingen sten at kaste

ligheder. Jeg blev ikke sat i bås. I DK blev jeg bare

efter nogen, og jeg føler ikke, jeg har erfaring nok

bedt om at lave kortfilm, hvis jeg ville lave fiktion.

hverken her eller dér til at sammenligne. Det ville

Meget mere frygt, meget mere kassetænkning. Do-

blive tendentiøst og ligegyldigt. Der er forskel-

kumentar føltes udpint for mig på det tidspunkt....

lige historier og forskellige mennesker alle steder,

som om jeg var kommet til en endestation. Jeg

både her og der.

24

GGER ÅBEN

af Janus Metz

Hvorfor arbejde i USA? Hvorfor arbejde i England? Hvorfor arbejde i Sverige, Frankrig, Danmark. Hvorfor ikke? Verden er åben. Det er kun projekterne, der betyder noget... Og det at få dem lavet!

Se på Sundance, se på Tribecca. Se på en film som

Det, der måske tidligere var en beskyttelse af

Hvorfor arbejde i USA? Hvorfor arbejde i Eng-

filmkunsten i Danmark er en saga blot, eller også

land? Hvorfor arbejde i Sverige, Frankrig, Dan-

er det, fordi man synes solen skinnede mere i

mark. Hvorfor ikke? Verden er åben. Det er kun

gamle dage. Det er præcist lige så kommercielt

projekterne, der betyder noget...

her... bare på mindre budgetter, og det er præcist

Og det at få dem lavet!

"Moonlight", som er lavet af en instruktør med meget lidt erfaring, og som netop har vundet en Oscar. Folk arbejder med hjertet og med blotlagte, flossede nervebaner. Dér, men også her.

måske endda mere kunstnerisk der (i USA red.), fordi folk skal kæmpe hårdere for deres indiefilm, og fordi der er så mange, som er sindssygt dygtige.

25

TEMA

GOOD PEOPLE Samtale med Henrik Ruben Genz omkring hans amerikanske oplevelser pĂĽ filmen.

26

Søren, Klaus og Henrik mødes på kaffebaren ved søerne klokken 09.45 og Henrik erklærer sig skyldig: Han instruerede Good People i 2013 og fortæller, at det var totalt sjovt, og totalt rædselsfuldt. ”Det var hele pakken”, siger han, “og det tror jeg, man skal indstille sig på, hvis man vil lege med amerikanerne”.

27

BEGYNDELSEN

holdt uendelige natte-Skype-møder med "total

"Som så mange andre fik jeg en amerikansk agent,

strangers”, hvor det over flere timer lykkedes os at

da en af mine film havde gjort sig godt på en festi-

blotlægge vores privatliv, så vi vidste alt om hin-

val. Derefter dryssede manuskripterne ind, det

andens ægteskaber, skilsmisser og kvababbelser,

ene mere ligegyldigt end det andet. Hurtigt lærer

så arbejder vi sammen i nogle dage, og så puf – så

man at bruge ti minutter på det, og så ud! Men

var de væk, fyret!"

pludselig dukkede der et manuskript op, der fangede min interesse. Jo, det blev jeg sgu tændt på!

KØRT TRÆT

Jeg kan afsløre, at det blev ikke nogen god film, og

"Alt var kaos, men så “signede” James Franco. Jeg

ikke nogen dårlig film, men det blev, mirakuløst,

vidste, det var nogle hundehandlere; jeg havde jo

en film!"

Skypet med en del desillusionerede forfattere, og jeg vidste, at de var nogle krejlere, men der er noget

Henrik møder producenterne i Los Angeles, hvor

sjovt ved det folkefærd, for det er på en mærkelig

han stiller spørgsmålet: Hvorfor er jeg her? Hvor-

måde ren røv at trutte i! Jeg ville tage den slås-

for ikke en af de fem tusinde andre, der vil dø for

kamp, for jeg troede på projektet! Jeg ville lave den

at få jobbet?

film, de ikke vidste, de ville have, jeg ville sgu lave en guldklump til de der sjove “weirdos”.

"Flokken omkring bordet udbryder; Fordi vi vil ha' YOUR VISION! Okay okay - jeg var overbevist, vel vidende, at jeg sad overfor forsamlingen af Sønderjyllands værste brugtvognshandlere, en flok filmgangstere. Bare mødelokalet! I Hol-

Jeg ville lave den film, de ikke vidste, de ville have, jeg ville sgu lave en guldklump til de der sjove “weirdos”.

lywood havde jeg tidligere været til møder på

Over sommeren skrev jeg så selv igennem, og jeg

mange fancy kontorer med fine designermøb-

var høj på det manuskript. Aldrig havde jeg siddet

ler, skinnende kaffemaskiner og ægte Paul Klee

med så godt et manus. Jeg sendte det til producer-

på væggen; Det her sted, jamen det var det mest

ne, havde knækket koden, syntes jeg, og så mødtes

slammede sted, jeg havde set, sur kolbekaffe og

jeg med dem. Der sidder vi, der er dødstille indtil

sure brune gulvtæpper....

én udbryder, ”drama drama; ud med alt det Europæiske drama”! De ville ha’ action!

Manuskriptet kunne blive meget bedre, og jeg spurgte producerflokken, om det var baseret på

Tre uger før for-produktionen får jeg deres manu-

en bog? Selskabet brød sammen af grin og sagde,

skript, al’ mit arbejde er skrottet, al’ drama er for-

at bogen skulle jeg overhovedet ikke spilde tid på.

duftet, det stinker, men man er jo i blodrus, en sol-

Jeg læste selvfølgelig bogen, og det viste sig at være

dat i krig. Pudsigt nok er fjenden de samme folk,

en guldgrube, masser af godt karakterdrama; alt

som man arbejder for.

det som manus manglede. ”Hold det for dig selv”, advarede min agent, ”de vil IKKE den vej”! Det

Jeg havde krævet at have en dansk producer, fo-

viste sig, at manuskriptet havde været i gennem

tograf og belyser med, og det fik jeg, så der var

tre-fire forfattere, og til sidst havde produceren

opbakning. Jeg troede på, at vi nok skulle få rettet

og hans assistent selv sakset løs i det, en værre

op på historien. Men jeg var jo naiv, en komplet

gang hulter til bulter, som slet ikke hang sammen,

analfabet i et helt nyt sprog. Havde jeg vidst, hvad

men jeg bed mig fast i historiens muligheder, og så

jeg skulle igennem, havde jeg nok aldrig gjort det,

gik vi i gang! Det næste halve år ragede produkti-

men vi brænder jo, og vi er jo dumdristige! Det blev

onsselskabet uklar med to-tre nye forfattere. Jeg

en personlig kamp!"

28

OPTAGELSE

hjem til, og som aftenen skrider frem, og de får talt

"Atlanta here we come: Vi skulle optage historien

om alt det filmlegetøj, de har til rådighed, og de 130

dér, vi researchede, og vi havde også fået ærkeame-

solidariske filmarbejdere, der står klar, beslutter

rikanske Kate Hudson på. To uger før vi rejser der-

de sig for at skide på det og fortsætte ulønnet!

over og går i preproduktion, får jeg den besked, at

Næste morgen skrider de alle fire forbi de af pro-

de flytter hele lortet til London. London!!! Jamen

duceren fremstrakte flybilletter, siger at de 'da

manus er jo ærke-amerikansk - Franco, Hudson,

skal på arbejde', og fortsætter ind på filmsettet!

historien! Og pludselig skal vi til London??? ”Ja-

Bag dem skriger en højrød og arrig producer "WE

men, hvad handler det så om”? spørger instruk-

HAVE WAR!". ”Det har vi sgu da haft længe”, tæn-

tøren råbende. Jamen øhhhh …. Nu har parret

ker Henrik.

så arvet et hus i London, lyder svaret fra produ-

Filmholdet knokler som heste; alle ved, at filmen

cerne! Latter omkring vores bord… et hus? Ja, og

ikke bliver særligt god, men den skal fandeme la-

nu skulle de sætte huset i stand! Nu trådte vi ind i

ves, og det bliver den!

absurditetens logik, det hele blev mere og mere sort og udfordrende. Jeg kunne stadig ikke få kontakt

EFTERSPIL

til James Franco, og Kate Hudson var ganske kri-

Det amerikanske produktionsselskab må allige-

tisk og spurgte hvad det hele gik ud på? 'Aner det

vel have haft respekt for Henrik Ruben Genz og

ikke' svarede jeg, men lad os nu bare prøve det."

holdet. De sendte en klipper til Danmark og fløj efterfølgende Henrik og Jørgen til USA for at co-

LONDON

lorgrade. Men Henrik fik aldrig en hilsen, ikke en

Der står et kæmpe filmhold, som bare venter. Hvad

plakat eller en DVD og blev ikke inviteret med til

og hvor skal de filme? Henrik aner det ikke, kender

premieren!

dårligt historien, eller har mødt sine skuespillere ”live”. Nat og dag skrives der om! Producer Thomas

”Det var et nødvendigt mareridt, jeg for alt i verden

Gammeltoft har skrigende amerikanske produce-

ikke ville have været foruden, og jeg har lært, at

re i telefonerne. Den nyudviklede Londonhistorie

konfrontationen og den skarpe tone ind imellem

kræver mindst otte-ti ugers optagelse, men så kom-

kan gavne ens projekt”!

mer ordren: at filmen skal laves på seks uger! Hvorfor bliver de ved? ”Galskab”, udbryder Henrik, ”du

Om Henrik Ruben Genz stadig har drømme om

er trådt ind i en form for sindssyge her, det handler

Hollywood, står hen i det uvisse!

ikke mere om godt eller skidt, det handler om at vinde! Nej, om at overleve”!

Det går nu op for Henrik, at selskabet dybest set er ligeglade med, om filmen bliver til noget, - den skal bare afvikles, gemmes og glemmes i et stort regnskab!

NEDBRUD Tre uger inde i optagelserne får Henrik besked på, at hans resterende løn skal investeres i filmen. Thomas Gammeltoft meddeler selskabet, at de stopper.

Men da de fire danskere går og pakker, spørger fotograf Jørgen Johansson, hvad de egentlig skal 29

TEMA

ET LANGT STØRRE PUBLIKUM 30

af Barbara Topsøe-Rothenborg

.. det er ogsü utroligt fascinerende, hvordan det amerikanske system fungerer pü settet som en gigantisk velolieret maskine, der bare kører.

31

.. det danske system kunne bruge nogle lektioner i den afdeling.

Jeg holder meget af at lave film både i USA og i Danmark. På min første spillefilm, som blev optaget i Los Angeles, havde vi et hold på ca. 100 mennesker og 22 gigantiske trucks og skuespiltrailere. Det var overvældende og sjovt. Da jeg efterfølgende var hjemme og konceptuere TV2 ZULU-serien "Sjit Happens", var vi ca. 14 på holdet, skuespillerne klædte om, hvor end, der var plads, og alle hjalp hinanden. Der er noget virkeligt charmerende og down to earth over vores danske måde at lave film på, hvor folk tager fat og ikke er bange for at gøre noget, der ikke står i deres jobbeskrivelse. Der er generelt knap så mange nykker som i USA! Men det er også utroligt fascinerende, hvordan det amerikanske system fungerer på settet som en gigan-tisk velolieret maskine, der bare kører. Hvor lysfolkene, modsat herhjemme, jo er opdelt i Grips

32

og Electrics - og de bliver rasende og nærmest tilkalder deres fagforening, hvis de andre gør noget, de ikke "bør". Og jeg selv, der startede som AD, mener bestemt, at det danske system kunne bruge nogle lektioner i den afdeling. Bl.a. i forhold til at håndtere statister og styre "base camp".

Så er der naturligvis et langt større publikum at ramme, hvis man skyder en film på engelsk, og det er for mig en af de vigtigste årsager til, at jeg fortsætter med at have amerikanske projekter, selvom jeg er flyttet hjem til Danmark. Om det er til biograf eller ej, betyder ikke så meget for mig.

Men når vi instruktører nu kæmper i årevis for at lave en film og fortælle en historie, er det jo selvfølgelig så meget mere tilfredsstillende, når den bliver set af 8 gange så mange mennesker, som Danmark har i målgruppen. Eller måske 800 gange i nogens tilfælde. Så publikumsstørrelsen i Danmark i sammenligning med f.eks. USA (eller Kina...) er jo ret deprimerende. De større budget-

ter i udlandet betyder til gengæld langt mindre for mig personligt. Og så var det jo et kæmpe plus, da jeg flyttede hjem til Danmark igen, at vi har et offentligt system, der rent faktisk giver udviklingspenge og manuskriptpenge! Jeg kom fra en verden i Los Angeles, hvor stort set alle, undtagen de allermest succesfulde folk, måtte skrive hele manuskripter på spec og derefter forsøge at sælge det. Så langt de fleste måtte have noget andet til at betale regningerne. Her i landet kan man rent faktisk leve af at lave det man elsker, også i udviklingsfasen. Sikke et privilegium! Og derudover er der "kun" én konsulent eller ét markedsordningsudvalg, én producent, én tv station og én distributør, der har en mening om ens værk. I det amerikanske system er der jo også altid ti producere og adskillige studio executives, som har en mening.

Og jeg kender desværre alt for mange instruktørers film, der er blevet smadret pga. netop det.

.. så var det jo et kæmpe plus, da jeg flyttede hjem til Danmark igen, at vi har et offentligt system der rent faktisk giver udviklingspenge og manuskriptpenge!

33

GYS OG GYSSER TEMA

Af Klaus Kjeldsen

Efter to film i USA fortĂŚller Christian E. Christiansen om sine amerikanske filmeventyr.

34

”Jeg elsker gysere i alle afarter. Det er min Guilty

I 2006 får Christian afslag på sin film Råzone. Alli-

Pleasure. ” Det var en sådan afart Christian E.

gevel får han samlet et hold og lavede den udenfor

Christiansen stod med, da Screen Gem fra Hol-

systemet. Dens succes baner vejen ind på Filmin-

lywood kontaktede ham med The Roommate.

stituttet. Talentpuljen var klar til en ansøgning.

”Der er mange muligheder i Danmark, men det

Ikke til den spillefilm, som de forventede, men til

underholdende gys er ikke et af dem. Hvis man vil

kortfilmen Om natten. Den blev Oscarnomineret

lave gys her, så skal det være art house funderet

i 2008. Det blev hans adgangskort til den ameri-

i et eller andet eksistentialistisk. Noget, der kan

kanske filmscene.

tænde ild hos en konsulent, og det gør en popcornsgyser altså ikke. ” Når man ikke kan få lov til

”En Oscarnominering medfører i samme øjeblik,

at lave alt det, man gerne vil i Danmark, må man

at man ryger i den kategori, som får en masse op-

jo prøve andre steder."

mærksomhed. Der er en masse småagenter og

Hvis man vil lave gys her, så skal det være art house funderet i et eller andet eksistentialistisk

småmanagers, der begynder at maile og ringe. Det

Klaus Kjeldsen og Søren Kragh-Jacobsen har

Filmskolen, som introducerede ham for en mana-

drukket kaffe med Christian i Filmhusets kælder

ger. ”I virkeligheden var vi bare ude at drikke kaffe

på en solbeskinnet majdag. Vi får en fortælling

sammen, og så spurgte han, om han måtte sende

om, hvordan det er at blive nr. 1 på premierelisten

mig nogle manuskripter". Manuskripter, som Chri-

i USA med den prestige i ryggen og så opleve ens

stian brugte megen tid på at læse og kommentere,

næste film, en gyser, blive til en gyser for en selv.

dog uden at komme et skridt nærmere USA.

gør de så snart, de nominerede er annonceret." Det var ikke blandt dem, Christian fandt fodfæstet, det var gennem Tine Pfeifer, en producerkollega fra

35

Christians drøm om at filme i USA blegnede i takt

Da optagelserne til The Roommate startede, var

med højden på manuskriptbunken. Der gik to år

der en hel hær af producere, agenter og alle deres

med det, før manuskriptet til The Roommate ram-

assistenter, der satte sig i baggrunden af settet og

te hans bord. Han vendte tilbage til sin manager

fulgte med i, hvordan Christian klarede at arbej-

og fik omtalt den som en popcorn-film. Det vakte

de med et amerikansk filmhold. Der var heldigvis

genklang hos Screen Gems, og Christian fik en

en executive producer, som støttede Christian.

opringning fra en udviklingsassistent. ”Derefter

Selvfølgelig var den executive producer studiets

begyndte de at snakke sammen, og det går step i

mand, men han havde set for mange unge euro-

step over nogle uger. ”Udsigten til at lave en ame-

pæiske instruktører blive mast. ”Han sagde den

rikansk film synes jeg da er superspændende, og så

første aften: ’Lad være med at være den store in-

netop udenfor den genre, som jeg holder af, og som

struktør, lav det og sørg for at få lavet de billeder,

jeg ved, jeg ikke kan få lov at lave herhjemme. Det

du selv vil ind i mellem. ” Og efter et par dages

tændte mig meget. Jeg havde det bare sådan, at det

optagelser var producere og agenter så trygge ved

er noget, der skal udnyttes nu. Jeg tror ikke, jeg får

Christian, at de holdt op med at komme på settet.

chancen igen.”

Der er meget frygt i det her. Alle funktioner i USA er styret af frygt.

Filmen blev færdig. Klippet som studiet ville og

I de følgende måneder foregår alt over Skype, og

at blive fjernet. Også selvom man har fået lov til at

det er altid assistenter, Christian taler med. Og en-

lave det. Måske gjorde de det rigtige, det er svært

delig er det studiochefen Clint Culpepper, han skal

at sige. Jeg ved, jeg kunne lave en film, jeg bedre

snakke med, dog først efter at være blevet prepped.

selv ville kunne lide, men jeg ikke sikker på, at

”De siger, ’at alt det vi har snakket om, der er ikke

jeg kunne lave en film, der kunne have tjent flere

noget af det, du ikke må sige, det er superfint. Men

penge end den, de lavede. Jeg ret sikker på, at de

lad være med at komme med nye ideer nu. Lad være

havde styr på, hvad der skulle til for at tjene penge.

med at svare igen og lad være med at sige noget

”Og det havde de: The Roommate gik direkte ind

dumt. ’ Der er meget frygt i det her. Alle funktioner

på førstepladsen og tjente 47 mill $ i biografen! ”

”der var altså ikke meget fingeraftryk tilbage på den film. Alt, hvad jeg synes var unikt, endte med

i USA er styret af frygt. ” Efter 10 minutters snak, hvor Christian ikke får et ord indført, er han i bund

EN GYSER

og grund hyret. Filmen blev greenlighted 14 dage

Gysser åbner døre, og i 2013 tog Christian tilbage

efter, og kontrakten tog noget længere at få på plads.

for at lave en slasher gyser. Denne gang skulle den have hele armen. Ikke som sidst, hvor det var en

Nu kan Christian sætte sig i en flyver til Amerika

teenager-gyser, nu var der ifølge manuskriptet

for at gå i gang med for produktionen. Den er som

tale om en gyser af den blodige, hardcore slags

alt andet helt forskellig fra det, vi kender til her-

med mord og masser af blod på lærredet. Christi-

hjemme: ”De kommer med alt til mig. De kommer

an signede Where the Devil Hides med indepen-

med sådan en palet. Den har den størrelse, som

dent selskabet LD Entertainment i 2013.

studiechefen synes, den skal have. Er der en af de her tre komponister, du kan lide, er der en af de her

Selskabet havde godt nok en erfaren rotte i spid-

fem fotografer, du kan lide? Jeg kan komme med et

sen, men: ”Nu skal det siges, at det var ikke det

alternativt bud, men det er en pakkeløsning det her,

mest erfarne producerteam, der stod bag den

hvor du helst skal pege på de navne, som de er tryg-

film. Den ene var fitnesstræner, og den anden var

ge ved. I bund og grund er det dem, der bestemmer,

dayplayer, en skuespiller, som styrede produk-

og dem som siger ja og nej i sidste ende. ”

tionen. Og jeg synes altså ikke, de tog de bedste

36

beslutninger. Jeg burde måske lige have trådt et

Efter de to filmeventyr, hvor det sidste vel nær-

skridt tilbage og spurgt, er det her bedste hold at

mest var en gyser i sig selv, er Christian godt til-

have bag sig? ”

freds med at være tilbage i dansk filmproduktion: ”Jeg har været glad for det, jeg gjorde. På trods af

Desværre skulle det vise sig, at den som blev mest

den sidste film. Ville jeg have lavet den i dag? Ja,

slashed, var Christian selv. De ville ikke følge ide-

jeg er bange for, at jeg ville have sagt ja til den,

en til dørs og endte med at sende et klip ud – velvi-

fordi det var en sjov opgave. Men det da klart,

dende, at det var en slasher-film uden slash: ”Den

at dér hvor den endte, det synes jeg da ikke ville

gik forfærdeligt, den gik lige i jorden.”

være sjovt. The Roommate blev jo også lavet om, men der var noget kærlighed bag det og nogle

Allerede i The Roommate havde Christian set,

mennesker, der vidste, hvad de lavede. Selvom jeg

hvordan frygten sneg sig med ind i klipperum-

ikke var enig, kan jeg jo godt se fornuften i det, de

met. Det de klippede, og som vi var enige om i

gjorde. Det kunne jeg slet ikke på den anden film.

klipperummet, kunne blive væltet af, hvad stu-

Der var for megen øv i den sidste.”

diochefen nu mente. ”Jeg sagde til klipperne, at jeg troede vi var enige om, at dette var den rigtige

På spørgsmålet om han ligger vågen om natten

måde at gøre det på. Men der er klipperen jo helt

med drømmen om USA, svarer Christian: ” Nej,

ærlig, for han siger: 'Prøv lige at høre, du er inde

det gør jeg ikke, men hvis jeg fik det rigtige tilbud

nu og lave en enkelt film, jeg har lavet de forrige

og mulighed for at lave noget derovre igen, som

tre film og jeg vil også godt lave de tre næste. Hvis

jeg synes er sjovt, så ville jeg formentlig gøre det.

du ikke får den igennem, så får du den ikke igen-

Jeg har dog en ide om, at jeg i hvert fald skal have

nem, og det bliver ikke mig, der gør det for dig. Det

et nyt visitkort. Og de manuskripter, jeg læser for

er din kamp. Sådan er gamet'.”

tiden, er noget, der ligner den sidste, jeg lavede, og det er dem meget nemt at sige nej til.”

Dette fik endnu en tand under klipningen af Where the Devil Hides: Christian havde taget producerne med helt fra starten af klipningen, som vi jo gør her i Danmark. Efterhånden kendte de filmen og kunne ikke efter syv gennemsyn se, hvor og hvornår den var uhyggelig. Derfor begyndte de at lave screeninger, hvor Christian ikke blev inviteret med. Men det stoppede ikke ved det: ”Så begyndte de at vise filmen hver mandag i det seneste

De så filmen og snakkede; assistenter og sekretærer og alt muligt om, hvad de synes om den, og hvad de synes, man kunne lave om for at gøre den bedre. Det er sådan en slags konsensusmøde. Derefter går man til klipperen med de fælles noter.

Instruktøren er på den måde smidt af.

klip – og det her er sandt – for dem, der arbejder i studiet. De så filmen og snakkede; assistenter og sekretærer og alt muligt, om hvad de synes om den, og hvad man kunne lave om for at gøre den bedre. Det er sådan en slags konsensusmøde.

Derefter går man til klipperen med de fælles noter. Instruktøren er på den måde smidt af. Næste uge ser de filmen igennem igen. Og det gentager sig. Ja, vi var ikke gode venner i den sidste tid på den produktion.”

37

TEMA

CLOSE BUT NO CIGAR af Peter Flinth

38

Peter Flinth havde udlandstanker lige fra sine unge år.

Imponerende lavede han den ti minutter lange duelfilm “Requiem“ i slutningen af sin filmskoletid - filmen hvor Nicolaj Coster Waldau debuterede. Peter fik hjælp fra producereleverne på Filmskolen, og det var hans første billet til USA.

39 XX, 2017 XX, 2017

ENTUSIASME ”Barry Lyndon på ti minutter - i Cinemascope, ” ler Peter, ”vi hustlede os frem til det meste udstyr, fik lånt Dagmar Bio til en sen nattepræmiere, og der blev sponsoreret fadøl. Fotograf Eric Kress og jeg lavede et reklamejob, som vi fik udbetalt i frimærker til invitationer. ” Selvom rektor på filmskolen ikke accepterede filmen som en officiel filmskolefilm, havde Peter Flinth en film, og den kom rundt i verden!

Peter flyttede i 1994 - kort efter filmskoleafslutning - til Los Angeles for at prøve lykken, fast besluttet på at blive i Hollywood, hvis han kunne få arbejde. Han var fascineret af det store tekniske udtræk, man kunne lege med “over there “, og var i øvrigt klar til de store visuelle amerikanske historier. Men det var ikke så nemt. Han fik agent, og fremviste Requiem og afgangsfilmen Den Sidste Færge, hvor det var muligt. Alle kunne lide de to kortfilm, men havde han instrueret en spillefilm, spurgte man? – Nej - og så tog han hjem igen.

Tilbage i Danmark kommer Peters store tekniske kunnen ham til gode, og han laver børnefilmen Ørnens øje, som bliver en succes. Men han bliver derefter også indfanget i børnefilmfælden, sat i bås. Det er det MAN mener, han kan. Han laver Olsenbanden Junior fulgt op af børnefilmen Fakiren fra Bilbao. Men Peter ville gerne noget andet,

40

så da der kom et tilbud om at lave den svenske thriller Wallander som spillefilm, fik han vristet sig fri, som han siger: “ Her vidste de ikke, at jeg var stemplet som børnefilmsinstruktør”. Wallanderfilmen Mastermind gik rigtig godt, og nu var han så thrillerinstruktør.

DRØMMEN OM AMERIKA ”Drømmen om Amerika slap jeg aldrig, og jeg pendlede med Wallander frem og tilbage. Jeg fik faktisk en kontrakt på tre film med Universal, begyndende med Karen Blixens Gengældelsens veje – og den forberedte jeg længe. Så blev ledelsen på Universel skiftet ud, og så blev den film lagt i mølpose, og med den røg kontrakten på de to næste film! Læs altid det med småt”, ler han.

"Det med at være sat i bås er universelt.

At jeg herhjemme i starten blev betragtet som børnefilmsinstruktør, er ikke anderledes end, at jeg i USA bliver betragtet som thrillerinstruktør." ”Det med at være sat i bås er universelt. At jeg herhjemme i starten blev betragtet som børnefilmsinstruktør, er ikke anderledes end, at jeg i USA bliver betragtet som thrillerinstruktør. Både konsulenter og finansiører kigger jo på, hvilket hånd-

værk man har lavet før. Så udfordringen som instruktør er at sætte sit personlige præg på tingene, uanset hvilken genre, man arbejder i. For mig er det vigtigt, at der er lidt humor i alt det, jeg laver. ” Sverige meldte sig igen, og tilbød ham nu to film over Jan Guillous Arn-bøger, - kæmpe periodeprojekter og pludselig stod han i Marokko med det helt store udtræk, alt hvad han havde drømt om! Det blev til to store film, og Peter prøvede igen Hollywood, nu med en low budget fantasifilm, Prisoners of the Sun. Igen kollapsede det et pænt stykke henne af vejen.

Siden har han instrueret to thrillere mere i Sverige, baseret på Liza Marklunds bøger, og den norske coming of age-film Beatles – men så sent som i 2016 prøvede han atter lykken i USA og forberedte en ny film i Minneapolis med et super godt cast. Alt var sådan set klar til optagelse, men den blev lukket to uger før optagelse. Pengene kom aldrig. ”Jeg burde blive bedre til at aflæse de dér independent producere, også herhjemme, på et tidligere tidspunkt, men alle de bedste intentioner skygger for realiteterne. Man ved det er galt, når producenten pludselig står med et anstrengt smil, som en

stewardesse på et nedstyrtende fly, og siger, at alt er okay … så er det for sent. ”

”Jeg blev egentlig først interessant i Hollywood, da jeg kom med en thriller. Så kom jeg med en historisk film, men nu kan jeg dårligt komme igennem, fordi jeg ikke har lavet TV – og på engelsk! ” ”Jeg blev egentlig først interessant i Hollywood, da jeg kom med en thriller. Så kom jeg med en historisk film, men nu kan jeg dårligt komme igennem, fordi jeg ikke har lavet TV – og på engelsk! ”

SKUFFELSE Det er sgu svært at stå klar med hele skiudstyret på, og så er der pludselig ingen sne! Man prøver jo fløjtende at forsvinde ned gennem byen, vel vidende at skistøvlerne larmer, men all right, sådan er det, det er der mange, der har erfaret, og det har jeg jo vidst længe!

Men jeg må sige, at min amerikanske drøm er ved at tørre lidt ud; jeg har jo hele tiden lidt naivt troet, at jeg var som amerikanerne, men dér er jeg blevet klogere. Amerikanerne er jo ikke dårlige mennesker, men måden de behandler hinanden på? De har jo helt andre livsværdier end os, og det skal altså være sjovt at arbejde. ”

41

”Nu undersøger jeg så alternative muligheder for at få de historier til Danmark, som jeg har lyst til at lave – det er interessant! Hvordan kan vi få bedre muligheder og tid nok til at lave noget ordentligt her”?

Man skal lære konkret at formulere, hvad man vil med sit projekt, så spilder man ikke tiden. Her er alt for meget frem og tilbage. Jeg er ind imellem blevet kørt rundt i halvandet år, det havde været klædeligt at få ja eller nej efter et par måneder. ”

42

Er du alligevel klar til Amerika igen? ”Ja - kalder Amerika, så rejser jeg igen, selv om jeg har prøvet uden held i tyve år. Men jeg vil allerhelst arbejde her, og det er så trist, at vi ikke mere har rigtige filmstudier herhjemme, med et kreativt workflow, værksteder og alle faciliteter. Trist, at vi hele tiden skal til Tjekkiet eller Ungarn for at lave en film, der foregår på Vesterbro! ”

”Ja - kalder Amerika, så rejser jeg igen, selv om jeg har prøvet uden held i tyve år. Men jeg vil allerhelst arbejde her, og det er så trist, at vi ikke mere har rigtige filmstudier herhjemme, med et kreativt workflow, værksteder og alle faciliteter. Trist, at vi hele tiden skal til Tjekkiet eller Ungarn for at lave en film, der foregår på Vesterbro! ”

43

TEMA

A LATE BLOOMER

Vi møder Kristoffer Nyholm over en kop kaffe på Dag H. Han er en uhyre erfaren filminstruktør i den danske filmbranche og har instrueret mere end 30 afsnit tv-drama.

Det er et par uger siden, han har færdiggjort indspilningerne på sin første spillefilm ”Keepers” i England!

Kristoffer, fortæl om det ardejde med tv og film i

gruen i tiden, det nedslidte, beskidte og mørket, og

udlandet:

ville de ikke den vej, var det ikke mig. Tom Hardy sprang op og sagde, at han ville gå lige til kanten, og

"På et tidspunkt laver jeg tv-serien En Pilgrims

ville have mig med på turen!

rejse i Sverige og JO med Jean Reno i Frankrig og lander så i England primært på grund af Forbry-

Følelsen af at stå med sit livs største succes kan jeg

delsen. Da jeg instruerer en episode af Endeavour

egentlig ikke beskrive, da jeg ikke har haft den før,

kommer jeg til en række samtaler, der fører til, at

men glæden ved arbejdet har jo altid været der. Jeg

jeg instruerer The Enfield Haunting med Timothy

tror, at jeg, dikteret af serieformatet, egentlig altid

Spall. En miniserie i tre afsnit. Det hører Ridley

har skullet kamuflere min personlige ambition og

Scott om og indkalder mig så til en samtale.

passion ind i mit arbejde. På Taboo fik jeg meget

Scott mente, at The Enfield Haunting der er en

stor frihed! Efter tre optagedage vidste jeg, at Ta-

blanding af gyser og socialt drama, var noget af det

boo blev godt. Fantastiske skuespillere, lys og foto -

bedste, han havde set i balancen mellem genren og

og ikke mindst en stemning af, at jeg havde alle mu-

det menneskelige, og som han sagde: 'Du er en visu-

ligheder for at forfølge de mål, jeg havde sat mig."

el instruktør, i al ubeskedenhed, det er det, jeg selv

Jeg tror, at dikteret af serieformatet, har jeg egentlig altid skullet kamuflere min personlige ambition, og passion ind i mit arbejde.

kan'. Han ville tale med mig om et stort nyt periodedrama, som han og Tom Hardy ville producere; Taboo. Jeg måtte sige, at engelsk periodedrama egentlig ikke sagde mig så meget, og at jeg ville gå med

44

Hvordan er det at kunne lave sin første spillefilm

opgaven, kan gå ind i et manuskript og sætte et

i udlandet?

personligt aftryk. Det man laver er ude og konkurrere med resten af verden; man går anderledes til

"Jamen det er, som om jeg brygger videre på noget,

værks i den afsøgning, og derfor bliver en person,

jeg har været i gang med længe. Jeg føler en frihed,

der måske ikke selv ved, at han potentielt kan en

jeg har længtes efter. Den enorme frihed, jeg fik

helt masse, ofte samlet op.

på Taboo, satte noget i gang, for selv om jeg var omgivet af producere, var der aldrig én kommen-

De grundlæggende spørgsmål, man får stillet, når

tar til det, jeg gjorde, og det var vildt ind imellem!

man bliver præsenteret for et manuskript, er altid

Jeg havde en klar fornemmelse af, at jeg var med

”Hvad vil du med det her, hvad kunne du tænkt

til at fortælle en større historie, som også havde

dig at gøre ved det”? Det er fuldstændigt afgørende

det personlige lag. Det var en meget åben proces."

for producenterne, og har man en stærk vision på alle fronter, så føler de allerede at deres, nogen

KEEPERS

gange ret så ufærdige, manuskript pludselig er in-

"Det var i Frankrig, da jeg arbejdede med Jean

ficeret af den interesse, der skal få det til at blom-

Reno, at jeg mødte en walesisk skuespiller, der

stre. Det sker også i Danmark, men i England kan

hedder Celyn Jones. Han spurgte mig, om jeg

du gange det med ti! I England kæmper man for at

ville læse et manuskript, han gik og pønsede på.

få instruktøren til at bore sig helt ind i historien,

Det ender med, at han skriver manuskriptet til

ingen hyggelige kaffemøder dér. Her er det dags-

en spillefilm om tre mænd på en øde ø; Keepers.

møder, hvor man nærmest er i en boksering. Der

Et samarbejde lige efter mit hjerte, den slags ma-

er ikke nogen nemme samtaler der, det er kreative

nuskript, jeg har ledt efter. Endelig lå det der, og

forløb, der er rimeligt anstrengende, og det uan-

jeg var parat til at gribe det. Celyn er jeg kommet

set om man har lavet en masse godt. Er man ikke

meget tæt på, og nu udvikler jeg mit næste manu-

skarp dér, ryger man ud igen! Hvis man har et godt

skript sammen med ham.

forløb, får man en placering, der følger en’.

Hvad er forskellen på dansk og engelsk filmmen-

Taboo er blevet en kæmpe succes, og lige nu har Kri-

talitet?

stoffer Nyholm rigtig mange udenlandske tilbud. ”Jeg vil rigtig gerne arbejde i Danmark, men ud-

Jeg fornemmer, at man i England har en kreativ

landet giver mig bare nogle muligheder, som er

kunstnerisk kommercialisme, som spiller sam-

sværere at få her, og spekteret af fortællinger er

men på en anden måde, og som i de senere år er

langt større. Efter Taboo vil rigtig mange skuespil-

under stærk påvirkning af udviklingen af ikke

lere nu gerne arbejde med mig, så pengene er der

mindst amerikanske tv-serier. I England har dem,

også, og jeg er klar”!

der tilbyder én jobbet, ofte set alt, hvad man har lavet. De ser sig om efter det talent, der kan løfte

45

ALBUM TEMA

Et billedessay af Charlotte Sieling

46

Jeg har lavet Broen. Jeg tager til LA. For at møde Ragna, en manager.

Her sidder Ragna og min danske agent Anette.

Mit første job, The Bridge: Graceland i Florida: Fort Lauderdale. (her faktisk LA ekstraoptagelser. The Bridge. Super team. Fed ide at lade broen gå mellem Mexico og USA. Sprængfarligt emne. Det gav mening. Sjovt at se, hvordan de tænkte min egen tv-serie. Solgte ikke mine inderste hemmeligheder.

LA. En nat på hotel under The Bridge

En søndag fri under arbejdet med The Bridge USA version. Måske kan jeg lære at surfe?

Pittsburgh. Those Who Kill, – Den Som Dræber. Her med Chloë Sevigny.

47

Proces.

Morgenmad. Pittsburgh.

Jeg hilser på dem derhjemme. Et eller andet hotelværelse. Alene.

Slapper af på set mens andre spiser frokost på The Americans i NYC.

Yndlingsvinkel. The Americans, Brooklyn.

Hjem – eller ud? I hvert fald Broen mellem DK og SVERIGE….

Mit udgangspunkt.

48

Mexico City. Første pilot. Queen of the South. Her mig og The Queen og min fotograf Alejandro Martinez. En rigtig god og inspirerende fotograf. Fandt ham selv…..

Mexico City. Vildeste sted at filme. Var virkelig vild med det, selvom mine to forfattere var den største udfordring nogen sinde. Der er en masse dygtige mennesker i den her business, men der er også en del, der ikke aner, hvad det er vi laver og er lavet af. Og endnu flere, der ikke ved, hvad skuespillerne er lavet af… ved jeg det?

Bare lige så jeg ved, jeg var her… hvor???? Toronto? Nej…. Vancouver.

Wayward Pines. Matt Dillon. Det tror jeg.

Jeg forbereder mig på The Strain. Guillermo del Torro. Toronto.

Hilsen hjem til familien. Længe siden jeg var hjemme.

HOMELAND. Sydafrika. Cape Town. Vi skal lave Capetown for Pakistan.

49 Mig træt. Hilsen hjem fra Capetown.

Kan dette blive et safehouse I Homeland afs. 5 sæson 4? Ja. det kan det helt sikkert.

En søndag i Homeland-land.

En slapper på settet. Homeland.

Så skal jeg hjem på hotellet. TRÆT. Ser det ikke ud som om min driver sover? Jeg kom godt hjem efter en vild aften. Vi lavede rigtig gode ting. Jeg var tilfreds. Vågnede næste morgen og spurgte mig selv, hvad jeg egentlig havde gang i? Hvor er alle dem jeg elsker?????? Det vågnede jeg meget tit og tænkte. Part of the game.

Toronto. The Strain. Min udsigt. Længe.

Så er det koldt. …..vampyrer en masse.

50

Her ondskaben selv, mig og Nazi-vampyren.

Og jeg forbereder mig faktisk, hele weekenden….. det føles som om jeg aldrig skal hjem, to afsnit…… skulle måske kun have sagt ja til et.

Det er, som om livet bliver sat på hold når man hænger ud i episodic television out of LA.

Godnat i Prag.

Mesteren. Min egen historie. Gør det meningsfuldt at sove her.

Laver historien med ham her.

Tænk engang at kunne tage hjem til sig selv.

Så tager jeg hjem, et eller andet sted fra, måske hjem, måske videre.

Fedt nok, ret fedt. Super fedt. Dødsygt og ensomt og jeg vil bare gerne hjem. Tale dansk. Fortælle hvad jeg mener på dansk.

51

TEMA

af Lone Scherfig Lone Scherfig har skrevet svar på den række spørgsmål, som TAKE har stillet til en række danske instruktører, der har arbejdet i udlandet.

DEN ENGELSKE FORBINDELSE 52

Først selvfølgelig: Hvorfor gør man det? Er det for kunstens skyld? Søger man et større publikum? Er det for at ramme et bredere publikum? Er der større status i at arbejde på engelsk? Er det drømmen om den store berømmelse?

I første omgang var det manuskriptet til An Education, eller måske i virkeligheden den mandlige hovedrolle David, jeg blev tiltrukket af, næsten ligesom han inviterer pigen i film-regnvejret på et lift i sin kastanjebrune håndbyggede Bristol. Manuskriptet var meget minimalistisk og må have været gennem mange papirkurve, før jeg fik det tilbudt - eller rettere: tog fint tøj på, købte en skodbillet, rejste til London og fortalte, hvad jeg syntes, man skulle gøre med det. Måske er det, fordi der står så lidt, at jeg følte, der var plads til en instruktør, og jeg tænkte, det var vigtigere, at jeg kunne ramme en bestemt tone end være formfuldendt på engelsk. Jeg har hele tiden været optaget af at lave film i miljøer og om personer, der umiddelbart ikke er for tæt på mig selv, så det var fint at rejse væk. Samtidig havde jeg med min afgangsfilm, Morten Korch-serien og Krøniken været inde i de tidlige 1960ere, og der har nok også været nogle sansninger fra min egen meget tidlige barndom, jeg har kunnet bruge.

Filmen viste sig at have en bredere appel, end vi havde troet. Hvis man havde vidst, den ville få tre Oscar-nomineringer og ni Bafta-nomineringer og vinde i Sundance, havde budgettet måske ikke været så sindssygt stramt. Det første jeg fik, da jeg ankom til produktionskontoret var et buskort.

Der var helt absurd lidt optagetid, og hver gang, man ender med at godkende en næsten umulig optageplan, beviser man bare, at det kan lade sig gøre, og er med til at tvinge andre ned i optagetid, på bekostning af vores allesammens filmsprog.

DET PRIMÆRE ER MANUSKRIPTERNE På længere sigt er det stadig altid manuskripterne, der selvfølgelig er det primære for mig, men jeg 53

er virkelig blevet glad for den måde, de engelske

lukkede døre. Det er mest fotografer, production

skuespillere generelt arbejder på, og for filmhol-

designers og komponister, der forstår den fase. I

dene. Jeg har også fået mere tillid til, at jeg kan

andre sammenhænge er det bedre at være skarp

løfte et ikke super stærkt manuskript, men jeg vil

og konkret, og ikke involvere for mange i sine

meget hellere kæmpe for skulle leve op til et godt

mellemregninger.

manuskript - end prøve at forbedre et, der fra star-

gelsksprogede film, og først på de sidste to, har jeg

Man får mere mod og arbejdsro, når investorerne ikke bliver konfronteret med for mange overraskelser, eller man ikke kan holde det, man har lovet

kunnet tage en dansk fotograf, Makker Blenkov,

Jeg har arbejdet så længe i England, at det har

med. Det har styrket min faglige selvtillid at kun-

været en slags efteruddannelse. Hver film stiller

ne klare mig uden alle dem, jeg troede, jeg ikke

krav til, at man udvikler en ny tankegang. Netop

kunne lave film uden. Men jeg vil helst arbejde

det at viderebringe en fascination til publikum,

med udgangspunkt i Danmark nu, hvis vi ellers

at dele glæder, bekymringer, overvejelser eller

kan finde nogle produktionsmodeller, hvor histo-

ganske enkelt billeder med nogen, er så centralt

rien, ambitionerne og budgettet har en indbygget

et element i at instruere film. Jeg gør et stort num-

logik.

mer ud af hver gang at formidle et “sæt nøgler” til

ten er problematisk.

Der har været meget få gengangere på mine en-

alle på filmen, men samtidig er England et klas-

KLARE FORMMÆSSIGE OG INDHOLDSMÆSSIGE MÅL

sesamfund og ret autoritært, så jeg bliver som in-

Hvad gør det ved mit filmiske sprog? Bliver det

så meget modspil som man måske skulle tro. Til

styrket af at arbejde i andre verdener? Hvordan

gengæld bliver jeg accepteret og serviceret i alle

påvirker det ens filmsprog og stil, når der er rigtig

ender og kanter, og arbejdstiderne er dejligt lan-

mange, der gerne vil bestemme? Hvordan gebær-

ge, hvilket jo desværre er konsekvensen af, at de

der man sig, når man ikke har ”final-cut”?

laveste lønninger virkeligt er små, og fagforenin-

struktør jo respekteret og adlydt, man får ikke

gerne er svage.

Det har nok været en fordel, at jeg havde nogle film bag mig, da jeg rejste ud, så det har stået klart

TV-SERIEARBEJDE I USA

for producenterne, hvad jeg gerne vil bibringe

Forrige år, da jeg instruerede og konciperede den

en film. Samtidig insisterer jeg på hver gang at

amerikanske serie Astronauts Wives Club for

forsøge at sprænge mine egne rammer lidt, uden

ABC, gjorde jeg meget ud af at forsøge at udvide

dog at give fuldstændig slip på det, jeg står for, el-

rammerne for filmsproget i mainstream prime-

ler gøre det unødigt svært for mig selv. Det har

time tv, bl.a. for seere, der ikke har råd til kabel-

været vigtigt at formidle ret præcist til investorer

tv. Studiet ville det samme, så trods en, (set med

og producenter, hvordan jeg tror den færdige film

danske øjne), voldsomt tung beslutningsproces,

kommer til at se ud og kommer til at lyde. Man

synes jeg alligevel, jeg virkelig fik præget serien.

får mere mod og arbejdsro, når investorerne ikke

For studiet var det vel som at flyve en sær ældre

bliver konfronteret med for mange overraskelser,

dame ind fra et obskurt østland og give hende al

eller man ikke kan holde det, man har lovet. Hvis

mulig indflydelse og frihed. Det var givet, at de

man opstiller nogle meget klare formmæssige og

gerne ville have, at jeg tog det ansvar, jeg skulle,

indholdsmæssige mål fra starten, kan man ar-

med de risici, det indebar. Samtidig havde jeg be-

bejde på nuancer senere. Man skal kunne være

sluttet hjemmefra at gøre en masse ting på deres

luftig, søgende og i tvivl i de første uger, men for

måde og ikke bilde mig ind, at jeg vidste bedre.

54

F.eks. var der 16 mennesker om at godkende rol-

Jeg prøver til gengæld at behandle forfatterne

lebesætningen sammen med mig. Det havde jeg

med den respekt og forståelse, der ind imellem

svært ved, men det har jeg også haft herhjemme,

også bliver vist mig. For mig er det amoralsk,

måske allermest på reklamefilm. Man skal pres-

eller i hvert fald illoyalt, at sige ja til et projekt,

se sig selv for at sikre, at man ikke bare ender med

hvor man dybest set ikke har tillid til forfatteren

kedelige konsensus-beslutninger, når processen

– medmindre det måske er en romanfilmatise-

er tung, og man selv er utålmodig og vil udnytte

ring, hvor man kan spole tilbage og angribe det

tiden og ressourcerne mere effektivt.

originale stof på en anden måde.

Man skal presse sig selv for at sikre at man ikke bare ender med kedelige konsen-susbeslutninger, når processen er tung og man selv er utålmodig

Jeg tror, det er meget anderledes, hvis man er én

Der er alle mulige nuanceforskelle, men det pri-

af de nyere instruktører fra Skandinavien, der

mære for mig er nok, at jeg har bedre ressourcer,

bliver inviteret til Hollywood efter en eller to me-

og at jeg har adgang til at bevæge mig ind i en an-

get talentfulde og/eller succesrige film. Det må

derledes ny verden med hver film, nogen gange

være virkeligt svært at vinde tillid på den længere

også en anden historisk tid. Selvom de film, jeg

bane. Ikke så meget de første møder, men når man

laver, ikke er specielt smalle, er det faktisk også

er ved at være kørt træt og arbejder sammen med

en sikkerhed, at markedet for “smallere” engelsk-

folk, der er bange for at miste jobs eller prestige.

sprogede film er meget større, så ingen har tabt

penge på filmene.

Generelt er det nemmest at tage imod råd fra folk,

der enten er kunstnerisk begavede eller meget

Hvordan er det at arbejde på et andet sprog end

rutinerede – og nogen gange kan de virkelig

dansk?

FLERE RESSOURCER I UDLANDET Hvad er den store forskel på at arbejde på TV og spillefilm i udlandet?

hjælpe filmen.

Jeg har ikke nogen reelle problemer med det læn-

Hvordan takler man, når der står en idiot, der me-

gere. Det engelske sprog er virkelig stort og rigt,

ner at vide alting bedre end dig, der har udtænkt

så nogle gange synes jeg nærmest, jeg kan være

visionen?

mere præcis. Skuespillerne bliver prøvefilmet på selv de mindste roller, så jeg kan vælge dem, jeg

Det ville jeg også gerne vide. Det er sket ganske tit,

kan mærke forstår, hvor jeg vil hen. Det kan være

at jeg er blevet klar over, at jeg var i gang med at

fuldstændigt fantastisk at finde nye 'soul mates'

stor-fornærme nogle mennesker, der har betroet

på den måde og jeg er helt ulykkelig, når jeg skal

mig en formue, men alligevel har jeg fortsat en

sige farvel til dem et par måneder senere, men

lang, oprørt monolog, skældt og smældet, som

faktisk går mange af dem igen i filmene. Jeg har

regel når jeg synes, at økonomien var balanceret

til gengæld kunnet mærke, at noget af den almen-

forkert i forhold til det, der var vigtigst at få på

dannelse, jeg har fra Danmark, er utilstrækkelig,

lærredet eller hvis folk har sjusket og misligholdt

eller i hvert fald ikke duer at referere til. Hvorfra

deres ansvar. Jeg er ikke særligt god til at vælge

skulle en engelsk rekvisitør have fornemmel-

mine kampe med omhu - og der er projekter, jeg

sen af et køkkenbord i Barndommens Gade? En

siger nej tak til, fordi jeg er klar over, det vil blive

masse af den kultur, jeg kender, er jo fremmed i

uforholdsmæssigt svært at samarbejde med den

udlandet - og der er omvendt en masse referencer i

pågældende producer.

England og USA, jeg ikke kender særlig godt. Men 55

jeg har en almendannelse, der godt kan krydse

dem selv. Men jeg har aldrig haft den der “full-on”

grænser, jeg har altid mest læst amerikansk og

Hollywood-drøm, og er hverken villig til at udsæt-

engelsk litteratur og rejst meget, og jeg prøver

te mit privatliv for det, betale prisen eller opleve

at være mere præcist formuleret og sikre, at

skuffelserne.

holdet er besat med nogen, som jeg “taler samme

Men jeg har aldrig haft den der “full-on” Hollywood-drøm, og er hverken villig til at udsætte mit privatliv for det, betale prisen eller opleve skuffelserne.

sprog” som.

DET STORE AGENTSYSTEM Hvad betyder det at være inde i et agentsystem, der finder opgaver til dig, men samtidig har dine konkurrenter i deres stald?

DEN VIGTIGSTE KVALITET, NÅR MAN VIL ARBEJDE I UDLANDET

Oprindeligt var det en fordel at være ny i et mel-

Hvad er den vigtigste kvalitet når man vil arbej-

lemstort agentur, fordi min agent også repræ-

de i udlandet? At være dygtig til håndværket? At

senterer f.eks. Terry Gilliam, Stephen Frears og

have masser af visioner og stor opfindelseshøjde?

Neil Jordan. Jeg tænkte, at det ville være fint at

At kunne performe, sælge sig selv? Hvor stor rolle

kunne få ting, der var samlet op fra deres papir-

spiller likeability?

kurv. Nu har jeg været samme sted i snart ti år, og føler mig knyttet til dem på et dybere niveau.

Jeg tror, at ens originale idéer og “visitkort” i form

Jeg rangerer højere i deres system, og vi er også

af tidligere arbejde er vigtigst. Hvis man kommer

tættere på det personlige plan, til trods for, at

ud i verden med en independentfilm og et lille cv,

min agent ved vores første møde oplyste at: “hvis

skal konceptet være helt usædvanligt stærkt for

du virkelig mangler nogen at tale med, nat eller

at filmen nogensinde bliver realiseret. Tusinder

dag, trænger til at dele dine kunstneriske overve-

af mennesker pendler rundt i en stor grød af mø-

jelser med nogen… så skal du ikke ringe til mig.”

der, som aldrig bliver til film.

Agenten har hjulpet mig til at styre fri af konflik-

ter, fundet fine projekter og også accepteret, når

Hvordan er respekten for instruktørerne i udlan-

jeg har sagt nej tak til noget, der kunne have gi-

det? Hvordan takler man sine skuffelser og neder-

vet dem en virkelig god kommission, hvis jeg sy-

lag? Hvad gør man hvis man ikke er blevet invite-

nes projektet var for underlødigt. Jeg har aldrig

ret ud, men selv en dag står med hatten i hånden?

mærket noget til konkurrence-elementet mellem agenturets instruktører, som jo i øvrigt er

Frankrig er det land, hvor jeg er blevet taget bedst

der under alle omstændigheder. Der har været to

imod. Jeg har optaget der et par gange, på An Edu-

film, jeg gik efter, men ikke fik, men har så glædet

cation og One Day og har haft premiere i Paris på

mig over, at agenturet i det mindste fik opgaven.

fem film, hvad jeg har været virkelig lykkelig over,

Agenterne sikrer, at man i hvert fald ikke konkur-

fordi det var dér, jeg startede som filmstuderende,

rerer på løn og kontraktforhold. Jeg har aldrig

da jeg var 17. Man har både ekstremt høj status

villet have en manager eller en såkaldt publicist,

og det mest sofistikerede, cineastiske publikum

men det er muligvis dumt. Hvis man virkelig vil

overhovedet.

gå “all the way”, kan det være en god investering.

Mange er nået længere karrieremæssigt med

Skuffelser og nederlag ude i verden er præcis lige-

film, der har omsat mindre, og blevet modtaget

som hjemme, ligeså slemt. Måske gør det en lille

mindre godt, end de film, jeg har bag mig, fordi

smule mindre ondt, fordi ens nærmeste ikke bli-

de har brugt tid og penge på også at promovere

ver ramt i samme omfang, som hvis det sker på

56

hjemmebane. Man bliver ikke helt ramt på for-

vejen med, når ens bremselampe på instrument-

fængeligheden på samme måde, fordi dem henne

brættet lyser.

til forældremødet trods alt ikke har læst en elen-

EXECUTIVE PRODUCER

dig anmeldelse i en perifer skotsk avis.

Hvad betyder det at være executive producer på sin

AT ARBEJDE I UDLANDET

egen produktion?

Man kan arbejde igennem, når man er ude, som på en boreplatform. Men man skal prøve at hu-

Executive producer dækker alt muligt fra forfat-

ske, at de andre har et hjemmeliv, når man selv

terskab til oprindelig idé til ”tak for investering”

bor på hotel. Vente med at sende aftenens e-mails

til ”synd, du giftede dig med den forkerte”, som tit

til næste morgen og forlade kontoret, så ikke alle

ikke giver særlig meget indflydelse. Men man bli-

synes, de bør blive siddende hele aftenen, fordi

ver orienteret om, og har indsigelsesret i forhold til

instruktøren ikke er gået endnu. Man mærker jo

nogle få beslutninger og får et lille bitte hjørne af

hjemveen og afsavnene mindre, når man bare ar-

indtjeningen, så det er bestemt værd at kæmpe for.

bejder igennem. Pressen kan være virkelig barsk,

og på filmene kan enkeltsituationer slå én fuld-

Savner du Danmark, når alt brænder sammen

stændig omkuld. Den engelske presse er nærmest

midt i optagelserne på en mark i Texas? Når man

en helt selvstændig kunstform i sadistisk, smukt

kort sagt står i lort til halsen, og fyresedlen måske

formuleret kritik, som man skal være varsom

er lige om hjørnet?

med at blive smittet med, så man selv glemmer at se film for det, de er og kun finder fejlene. Tonen

Jeg opfatter ikke Danmark som en ”fall-back-posi-

og arbejdsklimaet er langt mere menneskelig i

tion”. Ind imellem er der historier og manuskrip-

Danmark. Til gengæld har jeg tit været alene om

ter her, jeg virkelig synes er stærke. Instituttet

enestående oplevelser, kæmpe arbejdsglæde og

har gode og dårlige perioder, men jeg tror Filmlo-

vild luksus – og det er der heldigvis mere af.

ven i sit udgangspunkt er bæredygtig.

Tonen og arbejdsklimaet er langt mere menneskelig i Danmark. Til gengæld har jeg tit været alene om enestående oplevelser, kæmpe arbejdsglæde og vild luksus – og det er der heldigvis mere af.

Har du oplevet at blive vippet af en produktion af bedrevidende? hvis ja – hvordan takler man det?

Hvordan bevarer man kontrollen over sin film?

Nej, men i USA bliver folk generelt hurtigere fyret, og det er ikke så katastrofalt for deres karriere som f.eks. i Danmark. Jeg har flere gange holdt hånden over medarbejdere, som producenten

Man behøver bare at se fem minutter af en af Lars von Triers film for at se, hvad den danske filmbranche kan levere teknisk set. Jeg ville ønske, at det blev kommunikeret bedre ud til befolkningen, hvor mange penge nogle få film, f.eks. Triers, kan trække til Danmark.

Jeg opfatter ikke Danmark som en "fallback-position”. Ind imellem er der historier og manuskripter her, jeg virkelig synes er stærke. Instituttet har gode og dårlige perioder, men jeg tror Filmloven i sit udgangspunkt er bæredygtig.

ville fyre. “The silent treatment” er mere almindelig i Europa. Når folk ikke svarer, er det som regel ikke, fordi de har en forkert mailadresse.

Ligesom det heller aldrig er pæren, der er noget i 57

OUTRO TEMA

58

Under forberedelserne til TAKE OFF har vi gjort os umage med at finde frem til og spørge alle udlandsarbejdende spillefilminstruktører i vores forening om at deltage! Nogle har ikke svaret, andre har meldt fra grundet travlhed, og en enkelt har vrisset af os. Vi undskylder, hvis en af jer er smuttet!

Når vi ikke har taget dokumentarister med i dette nummer, skyldes det, at vi efter en grundig research ikke har kunnet finde dokumentarinstruktører, der arbejder på udenlandske produktioner. Vi har derfor spurgt et par af dem, der har fingeren på pulsen. Karolina Lidin siger det: ”Jeg er for så vidt blank, og det skyldes jo nok, at de bedste finansierings- og kreative udfoldningsmuligheder er her i Danmark, så der er nok ikke samme behov for dokumentarinstruktør for at flytte ud af landet for at realisere sine drømme. Tue Steen Møller er lige så blank: ”danske dok-instruktører arbejder meget sammen med udlandet - fra et dansk udgangspunkt. Det er jo ikke så ringe endda.”

Hvis vi kan konkludere noget ud af dette nummer af TAKE må det være, at nok flyver nogle af vores instruktører ud for at prøve vingerne. Nogle får bask, nogle oplever at få afprøvet det, som de af en eller anden grund ikke kan få til at lette herhjemme, og nogle ganske få når op i de helt høje luftlag.

Når nogle herhjemme leder efter grunde til at det ikke går helt som det plejer med dansk film, nævner man instruktørflugt, - men - vi er med dette nummer blevet overbevist om, at mange af de nysgerrige fugle trækker hjem igen og styrker den danske filmbranche med deres erfaringer! Skulle disse instruktører atter få udtrang, skaber det den nødvendige plads for nye talentfulde kuld, og det er vel egentlig en udmærket cyklus!

Klaus Kjeldsen & Søren Kragh-Jacobsen

59

Frederik Nørgaard

60 Anton Thykier

Magnus Millang

MØD DE NYE MEDLEM -MER Her kan du møde en række af Danske Filminstruktørers nye medlemmer. Vi vil gerne bidrage til større kendskab blandt medlemmerne og til det arbejde, I laver. Her præsenterer vi, nogle af de medlemmer, der senest er blevet medlem. Senere vil vi udvide kendskabet i medlemskredsen og vi arbejder derfor på en præsentationsrunde af alle vores instruktører bl.a. her i TAKE og på vores hjemmeside.

61

VI HAR STILLET DE SAMME FIRE SPØRGSMÅL TIL ALLE: ◊ Hvad er din baggrund for at lave film – er du uddannet,

autodidakt eller noget helt tredje? ◊ Hvorfor er det vigtigt for dig at lave film? ◊ Arbejder du på noget lige nu, og hvad har du tidligere lavet? ◊ Hvorfor har du valgt at blive medlem af Danske Filminstruktører?

Magnus Millang - Medlem siden april 2017 Efter en kortere videregående uddannelse som markedsføringsøkonom søgte jeg ind på en overbygning på CBS. Men jeg fik heldigvis afslag og valgte at søge mod drømmen om at lave film. Siden da lavede jeg en masse kortfilm, og efter afslag på filmskolen havnede jeg i stedet i TV. Der har jeg fået en masse kilometer i benene både bag og foran kameraet. Så min baggrund er autodidakt, og jeg dyrker meget alvorligt komediegenren, som er det, jeg er bedst til. Jeg

vil gerne få folk til at grine, og det har altid været komediefilm, jeg gerne vil lave, og mens jeg nu instruerer en masse reklamefilm, kæmper jeg for det. Jeg har en del projekter i udvikling og i den forbindelse fik jeg brug for juridisk vejledning i forhold til mine kontrakter. Derfor søgte jeg et medlemskab hos Danske Filminstruktører.

Anton Thykier - Medlem siden april 2017 Jeg er uddannet fra National Film & Television School i London og har før lavet en række kortfilm gennem Filmværkstedet.

Film laver orden i kaos. Som filmmager laver du en falsk verden, der hjælper os med at forstå den virkelige verden. Det skaber mening, og det synes jeg er vigtigt.

Jeg er lige blevet færdig med skolen og udvikler i øjeblikket på en fiktionsserie.

Jeg er blevet medlem af Danske Filminstruktører for juridisk sikkerhed og bistand, men også for fagligt relevante muligheder og tilbud.

62

Frederik Meldal Nørgaard – Medlem siden april 2017 Jeg er uddannet på Filmskolens script masterclass, men er mest autodidakt. Debuterede som skuespiller i 1996, og siden da arbejdet mig op fra undergrunden. I starten i Aarhus, men i de seneste år også i København. Er medejer, co-kunstnerisk leder og fast ensemble i teaterselskabet Von Baden, der spiller fast på Teater Grob og Svalegangen i Aarhus. Så min kærlighed til historiefortælling er kommet igennem teatret.

Det er vigtigt at give publikum historier og karakterer at spejle sig i. Det er måden, vi kan relatere til vores egen rolle i det virkelige liv. Og så kan jeg ikke lade være med at finde på.

Jeg har netop lagt sidste hånd på ny filmatisering af Bjarne Reuters klassiker Kidnapning for Regner Grasten Film, og håber den kan vinde sommervinduet tilbage fra amerikanerne. Jeg debuterede med filmen Villads fra Valby på lowbudgetordningen, som solgte ca. 90.000 billetter i biffen og dermed banede vejen for min anden film. I 2001 co-instruerede jeg kortfilmen Kuppet, som vandt en masse priser, og skrev og producerede 4 år senere en fortsættelse som spillefilm, Det Perfekte Kup. Den fik dog stærkt begrænset lancering, men kan da findes nu på Netflix.

Fagforbund er vigtige, fordi vi står stærkere som gruppe, end som individer. Så ligesom jeg selvfølgelig er medlem af Dansk Skuespiller Forbund, så er jeg selvfølgelig også medlem af Danske Filminstruktører.

63

NYT FRA DANSKE FILMINSTRUKTØRER DER ER STADIG ÅBENT FOR ANSØGNINGER TIL PITCH ME BABY 2017!

Pitch Me Baby – konkurrencen som Danske Filminstruktører laver i samarbejde med Danske Dramatikere og Odense Filmfestival hvert år, har åbent for ansøgninger helt frem til d. 1. august i år. Læs mere på www.filmdir.dk og www. filmfestival.dk for info om tilmelding og ansøgning til konkurrencen.

Sammen med Danske Dramatikere og Odense filmfestival udlodder vi igen i år en 1. præmie på 35.000 kroner og en 2. præmie på 15.000 kroner til de bedste idéer til en kortfilm.

LEGATUDVALGET UDDELER MIDLER FRA DEN KOLLEKTIVE 1/3 AF BLANKBÅNDSMIDLERNE FRA COPY-DAN. SØG VIA VORES NYE DIGITALE LEGATANSØGNING! De kollektive båndmidler kan søges af ophavsmænd og kunstnere inden for alle genrer, herunder navnlig de, som yder væsentlige og nyskabende bidrag til dansk musik og film, men som ikke har mulighed for at leve af deres kunstneriske virksomhed. Næste ansøgningsfrist bliver i efteråret. Hold øje med vores hjemmeside www.filmdir.dk for at se den præcise dato annonceret.

SÅDAN SØGER DU: Gå ind på Danske Filminstruktørers hjemmeside under: http://www.filmdir.dk/da/legatansøgning-blankbåndsmidler Her finder du vejledning og et link til det digitale legatansøgningssystem, som du skal klikke på og herfra udfylde din legatansøgning i de relevante felter. Bemærk, at du først kan benytte ansøgningsskemaet, når næste ansøgningsrunde er åben.

Legatansøgninger til Danske Filminstruktørers legatudvalg kan udelukkende udfyldes og indsendes online.

NEDSAT ÅBNINGSTID I JULI Sekretariatet holder nedsat telefontid & åbningstid i juli måned. Åbningstiden vil således være fra kl. 10.00 – 15.00 hver dag.

64

FOTOKREDITERING Portræt af Christina Rosendahl: fotograf Tobisch & Guzzmann FOTOS FRA TEMAARTIKLER ’Roll Camera’ af temaredaktører Søren Kragh-Jacobsen & Klaus Kjeldsen: Os selv Ole Christian Madsen: Ulrich Thomsen, OC Madsen Puk Grasten: Adam Jandrup Niels Arden Oplev: Jesse Nye Janus Metz: Julie Vrabe Henrik Ruben Genz: Jørgen Johansson Barbara Rothenborg: Michael Goodman Christian E. Christiansen: Screen Gems Peter Flinth: Erik Aavatsmark, Rolf Konow, privat foto Kristoffer Nyholm: Graeme Hunter, Olly Robinson Charlotte Sieling: Charlotte Sieling Lone Scherfig: Nicola Dove FOTOS FRA MØD MEDLEMMERNE Portræt af Anton Thykier: Fotograf René George Johansen Portræt af Mette Føns: Fotograf Søren Jepsen Portræt af Frederik Nørgaard: Fotograf Portræt af Magnus Milang: Fotograf

65

RÅD OG UDVALG Danske Filminstruktørers Legatudvalg

Statens Kunstfonds repræsentantskab:

Klaus Kjeldsen

Klaus Kjeldsen

Malene Vilstrup Alexander Lind

Filmkontakt Nord/ Nordisk Panorama:

Snobar Avani

Mette-Ann Schepelern

Josefine Kirkeskov Nielsen Johan Knattrup Jensen

FERA- Féderation Européenne des Réalisateurs

Mihail Badica

de l’Audiovisuel: Birgitte Stærmose

DFI Rådet for Kort- og Dokumentarfilm: Mette-Ann Schepelern

SNF - Sammenslutningen af Nordiske Filminstruktører:

DFI Rådet for Spillefilm:

Sandra Piras

Birgitte Stærmose

DFI Festivaludvalg for Kort- og Dokumentarfilm: Oliver Ussing

Nye medlemmer: Magnus Millang

COPY-DAN:

Feras Fayyad

Fællesbestyrelsen: Klaus Kjeldsen

Anton Brandt Thykier

AVU-kopier: Klaus Kjeldsen

Frederik Meldal Nørgaard

Verdens-tv: Sandra Piras

Mette Føns

Blankbånd: Sandra Piras

Camilla Ramonn

Dansk Kunstnerråd: Christina Rosendahl (FU) Dansk Kunstnerråds post i DFI's kontaktudvalg: Martin Strange-Hansen

66

LEGATUDDELINGER JUNI 2017 NAVNE

FORMÅL

Efteruddannelse/seminar: Signe Barvild Stæhr cæcilia holbek trier Esben Blaakilde Lone Falster Petra Costa Frederik Sølberg

Mine tabte år Brainstorming DOK2017 DOKDAG 2017 Impeachment Crossing Borders Co-production Workshop

Rejser: Thora Lorentzen Iben Haahr Andersen Lone Falster

Bev. Kr.

925,00 1.200,00 925,00 925,00 15.000,00 15.000,00 33.975,00

Jesper Dalgaard Jesper Dalgaard Helene Moltke-Leth Andreas Johnsen Lea Hjort Mathiesen Nanna Frank Møller

Efterskolen Cinemasysters Film Festival, Kentucky, USA, 26-28 maj 2017 Cinema Systers Film Festival, Kentucky, USA, 26. – 28. maj 2017 med dok. 'I lyset af revolutionen - om kvinder og kunst i Kairo' SXSW udtagelse/deltagelse Festivaldeltagelse på Sheffield Doc/Fest Berkshire International Film Festival P L A Y - Torben Ulrich Brownsville Himlen over Zenica (arbejdstitel)

Research/treatment/manus/bøger: Karin Westerlund Michael Graversen Marie Grahtø Sørensen Karsten Mungo Madsen Behrouz Bigdeli Tommy Oksen Ida Grøn Michael Madsen

DÄRFÖR 14 pictures - memories from a childhood Teenage Jesus Universet for Begyndere Revanche (Spillefilm) ´Josias´ (midlertidig titel) MEDIUM To the best of my Recollection - A post-film by Michael Madsen

Produktion: Karsten Tadie Signe Barvild Stæhr Thor Zing Lodberg Søren Greeb Philip Due Bostrup Marianne Hansen Tone Ottilie Frederiksen Julie Kaja Prezebe Andreas Thaulow

10.000,00 10.000,00 15.000,00 10.000,00 10.000,00 15.000,00 12.500,00 12.500,00 95.000,00

Lamalera Mine tabte år Soldaten og Pigen En nat Inden lyset tager os Kortfilmstrilogi: "Da vi mødtes" & "Kærester?"

Babylebbe Lad os se Paradis Omveje

Efterarbejde: Rickard Söderström Julie Mørch Honore Grit Tind Mikkelsen Esben Blaakilde

15.000,00 10.000,00 5.000,00 6.000,00 7.000,00 10.000,00 8.000,00 10.000,00 10.000,00 81.000,00

Gaven Vores Hemmelige Sted Veras Virkelige Verden Costa

Andet: Uri Schwarz Ulla Boye Ulrik Gutkin

10.000,00 6.000,00 10.000,00 5.000,00 31.000,00

Stories Forlorn Dokumentar Branchetræf Sexelancen

I alt

8.000,00 5.020,00 5.020,00 7.966,00 910,00 5.000,00 9.000,00 6.000,00 15.000,00 61.916,00

7.250,00 1.400,00 10.000,00 18.650,00

321.541,00

67

Danish Film Directors www.filmdir.dk ISSN 1601-5843