TAKE 65

65

OKT 2014

Filmforlig TEMA:

1

LEDER Bagom diskussionerne

Kære læser I de seneste måneder har den indledende debat til filmforligsforhandlingerne bølget i medier, på diskussionstråde og ved branchehøringer.

Der er mange stemmer og mange meninger om, hvilken vej dansk film skal bevæge sig de næste fire år. Men alle kan blive enige om én ting: Der er behov for, at der sker noget nyt, for der er røde tal. Forretningen hænger ikke sammen. På trods af kunstnerisk anderkendelse på alverdens festivaler og en gennemsnitlig markedsandel på omkring 30% er dansk film i krise.

DANSKE FILMINSTRUKTØRER Nørre Voldgade 12, 2th 1358 • Kbh K. Tlf: 33 33 08 88 • Fax: 33 33 08 80 mail@filmdir.dk • www.filmdir.dk

Løsningsforslagene og meningerne er mange, og hvis man følger debatten fra sidelinjen, er det nemt at miste overblikket.

Vi har derfor i dette nummer forsøgt at skabe et overblik.

Ansvarshavende redaktører: Martin Strange-Hansen & Klaus Kjeldsen Redaktionsgruppe: Martin Strange-Hansen, Klaus Kjeldsen & Camilla Solkær Buskov Design e-types & Sandra Odgaard Tryk Glumsø bogtrykkeri A/S • Oplag / 800 Take udkommer 4 gange årligt.

Take er både et informationsblad og et debat-forum for aktuelle filmpolitiske diskussioner Alle indlæg er velkomne

Næste deadline: 1. december

2

At gå bagom diskussionerne og fremlægge de forskellige parters oplæg til filmforligsforhandlingerne, inklusiv vores eget i en forkortet form.

Desuden har vi sat spotlight på et par af de hedeste emner i debatten og set på udenlandske initiativer indenfor selvsamme emner som blandt andet den israelske lowbudgetordning "Guerilla Film" og det canadiske ”Shorts-to-feature” program.

Der er mange stemmer og mange meninger om, hvilken vej dansk film skal bevæge sig de næste fire år. Men alle kan blive enige om en ting: Der er behov for, at der sker noget nyt, for der er røde tal. Forretningen hænger ikke sammen. På trods af kunstnerisk anderkendelse på alverdens festivaler og en gennemsnitlig markedsandel på omkring 30% er dansk film i krise.

God læselyst!

Redaktørerne Klaus Kjeldsen & Martin Strange-Hansen

3

På kanten af det nye … forlig Af Christina Rosendahl Formand for Danske Filminstruktører

Vi er er midt i forhandlingerne til en ny filmaftale, der skal udstikke rammerne for de næste fire års film.

Den helt store debat er, at der mangler 40-60 millioner kroner, navnlig på grund af faldende dvd-salg, som ikke opvejes af salget på de digitale platforme.

Den samlede filmbranche mener, at teleindustri-

Årsagen er, at to helt forskellige kulturer, en kom-

en skal ind og tage et økonomisk medansvar. Te-

merciel branche (tele) og en filmbranche, der ba-

leindustrien tjener penge på bl.a dansk film uden

serer sig på et offentligt-privat partnerskab, ikke

at afregne fornuftigt tilbage til dem, der tager den

kan finde melodien. Det samme gjorde sig gæl-

økonomiske risiko – producenterne. Det udhuler

dende i sin tid, da politikerne pålagde TV at inve-

dansk films økonomi. Igennem et år har der væ-

stere i dansk film. TV ville ikke bidrage, men hen

ret møder mellem hele filmbranchen og teleindu-

ad vejen accepterede de, at det skulle de, og nu er

strien om en ny model, men forhandlingerne er

TV en helt fast del af filmens forretningsmodel.

brudt sammen.

Undervejs i vores seneste ugers færd på Christi-

4

Det er både godt og ædelt, at politikerne ikke vil blande sig i brancheaftaler, men det er de ganske enkelt nødt til nu, for der er noget meget mere alvorligt på spil end et armslængdeprincip.

Danmark på verdenskortet. Hvem sikrer det, som

ansborg har kulturordførerne spurgt os: "Hvor-

samfund, der bare kan have sine helt egne regler.

for skal vi politikere lave en aftale med teleindu-

Internettet ER samfundet, og i samfundet har vi

strien, det bør I selv klare."

kulturpolitik. Hvis vi vil sikre kvalitet på længere

Det er et rigtigt godt spørgsmål. Det er et hæ-

sigt, så skal internettets neutralitet tænkes ind i

derkronet princip i Danmark at lade parterne

en ansvarlig ramme.

ikke umiddelbart er kommercielt, men som udvikler dansk film?

Vi skal træde ind i en ny tid. Digitaliseringen udfordrer forretningsmodeller overalt og udfordrer demokratiet. Men internettets tid som teenager er ved at rinde ud. Internettet er ikke et parrallel-

diskutere sig frem til aftaler, og dette princip styrker demokratiet. Det er både godt og ædelt, at

Publikum er allerede flyttet ind i den digitale

politikerne ikke vil blande sig i brancheaftaler,

tidsalder og sidder bare og spørger forundret:

men det er de ganske enkelt nødt til nu, for der

hvor hulen blev dansk film af? Jeg forstår dem

er noget meget mere alvorligt på spil end et arms-

godt. Vi er bagud. Men vi kan komme op på høj-

længdeprincip.

de – og foran med klog og modig kulturpolitik.

Danske Filminstruktørers visioner og løsnings-

Een udfordring er teleindustrien, der skal vende

forslag til forhandlingerne er nedfældet i vores

sig til, at der er forpligtelse forbundet med at tjene

filmudspil.

penge på statststøttede kulturprodukter. Men no-

beskytte deres markedsposition.

Internettet er ikke et parrallelsamfund, der bare kan have sine helt egne regler. Internettet ER samfundet, og i samfundet har vi kulturpolitik.

Hvis politikerne ikke blander sig nu og sikrer

Alle vi i branchen skal huske, at udfordringerne

en ansvarlig model, der gavner hele filmbran-

ikke kun gælder vores egne faghjørner. Vi kom-

chen, så kommer kæmpestore kommercielle ma-

mer alle til at skulle bidrage og bryde med fast-

stodonter til at afgøre kulturpolitikken. Er det det,

låste strukturer – for hele den danske filmbran-

vi vil med dansk film?

ches skyld.

get andet er, at vi har en biografsektor, der indtil nu har været vant til at have eneret på filmene. Det er ikke mærkeligt, at Nordisk Film, der ejer en stor del af landets biografsale og distribuerer op mod halvdelen af de danske spillefilm, kæmper for at

Hvem skal sikre samfundssindet og de kulturelle værdier, kulturpolitiken og bidraget fra staten byg-

God forhandlingslyst

ger på?

Hvem skal sikre kvaliteten i film, der fortæller, hvem vi er, og hvilken tid vi lever i? Film, der udfordrer, glæder og overrasker? Film, der sætter

5

Danske Filminstruktørers 12 anbefalinger til næste filmforlig Blandingen af offentlig og privat finansiering, de to ben, som danner grundlaget for dansk film, sikrer både udviklingen af filmkunsten og styrker filmenes kommercielle liv. Det er et godt system, som indtil nu har skabt tårnhøj kvalitet, der giver succes både kunstnerisk og kommercielt. Alligevel lider filmbranchen økonomisk på trods af, at pengene strømmer ind, blot ikke tilbage til den der skal skabe nye film og udvikle nye talenter.

6

Charlotte Gainsbourg i Nymphomaniac Director’s Cut, Lars von Trier 2014

Der er især to sammenhængende ting, som er med til at svække dansk film. Den ene er den næsten monopollignende tilstand i distributionsleddet og den anden er modstanden mod nye vinduers kommercielle potentiale. Begge dele skader indtjeningen. Derfor leder alle efter den uforudsigelige succes med et forudsigeligt resultat: forringet risikovillighed, ensretning, kalkulering, repetition og kontrol af det kreative til følge - alt det den nødvendige statsstøtte skulle modvirke. Man søger desperat at tilpasse sig et kommercielt marked, der ikke fungerer. Det er absurd.

Dette filmforlig må have skarpt fokus på at ville reetablere sundheden, genvinde fornuften og samtidigt sikre tilliden til skaberne, vovemodet og originaliteten. Dansk film skal fortsat gå på to ben, men hvis støttestruktur og forretning ikke gentænkes nu, så bliver krykker nødvendige. Forrykkes balancen blot yderligere mod det kommercielle, vil man komme til at gøre dansk film ubodelig skade.

Filmforliget vil have et naturligt fokus omkring den økonomiske krise i dansk film, men flere penge redder ikke i sig selv dansk film. Vi skal til at tænke helt nyt. Danske Filminstruktører præsenterer her 12 nye ideer, der til sammen ambitiøst vil bringe dansk film ind i en ny tidsalder. Det er en fælles opgave, uanset tilsyneladende modsætninger, fortsat at kunne nå publikum med stærke filmiske fortællinger. >

7

ligsperioden, og der skal åbnes op for, at man kan produce-re low-budget og lowest-budget film på både Konsulentordningen, Markedsordningen og

12 anbefalinger til næste

New Danish Screen. Minimum 20 af filmene skal produceres som low eller lowest-budget film i den

filmforlig

næste forligs periode. Hvorfor? Fordi vi derved frigør os fra ensretning og amerikanisering. Der skal

1

være plads til andet end det sikre. For at bevare dansk films høje niveau er det vigtigt, vi tænker langsigtet. Vi befinder os i et medielandskab, som er eksploderet de seneste år .

Telebranchen skal ind i dansk films forretnings -model, og der skal ses på bagvedliggende rettighedsaftaler Danske Filminstruktører mener, at teleindustri-

3

En ny low-budget-mode

en skal integreres i dansk films finansierings- og distributionsmodel.

Teleoperatørerne

tjener

Danske Filminstruktører foreslår en ny low-bud-

penge på datatrafik på de digitale platforme og

get model, som skal støtte film i spillefilmslæng-

således også på film, som er statsstøttede, uden at

de. Den skal kunne søges på alle DFI’s ordninger

de bidrager substantielt til filmenes økonomiske

for spillefilm: Markedsordningen, Konsulentord-

bæredygtighed. Flere nuværende og fremtidige

ningen & New Danish Screen. Der skal ikke op-

aktører skal knyttes tættere på filmskabelses-

rettes en ny, særlig støtteordning for low-budget

processen. Det producerende led skal have større

modellen med dyr administration til følge. Finan-

ejerskab og indflydelse på deres films mulighed

cieringen kan også foregå i et samarbejde med

for at opnå en god økonomi.

telebranchen.

Low-budget film skal kunne modtage 5 mio. kr. i

Det Danske Filminstitut skal desuden formulere

produktionsstøtte fra DFI. Derudover skal pro-

støttevilkår, som sikrer, at ethvert danskstøttet

ducenten kunne indhente yderligere finansiering

filmprojekt har mulighed for at skaffe den nød-

på 1 mio. kr, således at det samlede budget ender

vendige finansiering og den bedst mulige efterføl-

på højest 6 mio. kr. Produktionsstøtte til low-bud-

gende indtjening.

get skal tildeles senest ved 1. gennemskrivning af manus eller præsentation af en visuel pilot.

2

Antallet af film skal op

Lowest-budget film skal kunne modtage 2,5 mio. kr. i produktionsstøtte fra DFI. Derudover skal producenten kunne finansiere yderligere 0,5 mio. dkk, således at det samlede budget ender på højest 3 mio. kr. Produktionsstøtte til lowestbudget film skal tildeles på basis af en synopsis og/eller en visuel præsentation af filmens idé,

Danske Filminstruktører foreslår, at antallet af

samt sammensætningen af de centrale kreative

film sættes op fra 80-100 film til 100-120 film i for-

kræfter på filmen.

8

4

TV’s engagement i dansk film

ne i princippet bruger filmpenge til tv-serier. Igen et eksempel på at filmstøtten ikke bliver brugt til film. Derfor er det fortsat DFI, der skal bevilge deres del af den regionale støtte og kompensere for de produktionelle merudgifter ved optagelser i regionerne. Dette skal sikre, at støtten går til kvalitet i filmene og ikke til erhvervspolitiske tiltag.

Danske Filminstruktører støtter DFI’s tanke om

Filmstøtte er kunst- og kulturstøtte.

en opdeling af midlerne i en kulturelt forpligtet filmstøtte og et rådighedsbeløb for visningskøb

6

til markedspriser, og foreslår derudover, at tvstationernes støtte til dansk film skal afspejle Det Danske Filminstituts støttepraksis, nemlig en balance i antallet af film støttet på henholdsvis Konsulentordningen og Markedsordningen på

Spillefilm og kvalitet

DFI. På den måde sikrer vi, at ingen film lades i stikken, og at tv-stationerne samtidigt har fleksi-

Danske Filminstruktører vil styrke kvalitet og

bilitet i deres råderum.

udvikling på Markedsordningen, bevare balancen i antallet af film mellem konsulent- og mar-

5

Regional talentudvikling

kedsordningen og indføre et loft over støtten til romertalsfilm.

Dansk films styrke er synergien mellem de to spillefilmsordninger. Konsulentordningen er den kunstneriske hovedpulsåre, det er her filmsproget og talenterne udvikles. Markedsordningens

Danske filminstruktører mener, at den regionale

primære støttefokus er de populærkulturelle

indsats i Danmark skal foregå efter to hovedprin-

kvaliteter. Synergien mellem de to ordninger har

cipper: at regional talentudvikling styrkes og at

vist sit værd. Danmark har et af de højeste hjem-

regional støtte til film fortsat gives ud fra filmfag-

memarkedsandele i Europa, og publikum har

lige kvalitetskriterier og ikke som erhvervsstøtte,

kvitteret ved i stor stil at bakke begge ordninger

hvorfor DFI fortsat skal uddele støtten. Den regio-

op. Ser man alene på antal solgte biografbilletter,

nale talentudvikling, som varetages af filmværk-

har Konsulentordningen de seneste 10 år solgt

stederne i Århus, Odense, Viborg og København

næsten 12.5 mio biografbilletter, mens Markeds-

skal styrkes via den foreslåede organisation Film-

ordningen har solgt i omegnen af 15 mio. billetter.

talent.

Danske Filminstruktører foreslår at styrke kvaliAlle danskere skal kunne spejle sig i de historier

teten på Markedsordningen ved at indføre et nyt

vores film fortæller. Derfor er det vigtigt at in-

kvalitetskriterie, som skal være sekundært i for-

struktører og manuskriptforfattere talentudvik-

hold til publikumskriteriet. Det løft der begyndte

les og rekrutteres fra alle dele af landet.

med den nuværende filmaftale, skal nu færdiggøres ved at give redaktionen redskaberne til at

Vi har også set, at tv-serier har modtaget støtte fra

kvalitetssikre filmene på Markedsordningen. Det

de regionale filmfonde, hvilket betyder, at fonde-

kan ske ved at styrke udviklingen af filmene.

9

Danske Filminstruktører foreslår et loft over

I grove træk er der næsten kun blevet støttet to

støtten på romertalsfilm, som træder i kraft ved

typer af dokumentarfilm: den store internatio-

den tredje film i en serie.

nale festivalfilm i spillefilmslængde og den pub-

De nye low-budgetfilm, som Danske Filminstruk-

likumsvenlige nationale tv-dokumentar. Alle de

tører foreslår indført, skal holdes uden for regn-

andre dokumentarformater, som tidligere ud-

skabet om balancen mellem de to støtteordninger.

gjorde nogle af grundstenene i vores kulturelle filmarv, nemlig portrætfilmen, undervisningsfil-

7

Dokumentarfilmens vilkår og en ny festivalstrategi

men, og de eksperimenterende dokumentarfilm, er nu næsten ikke-eksisterende. Denne “mainstreamificering” af det dokumentariske felt mener Danske Filminstruktører, der skal løses op for.

Der er efterhånden opstået et indviklet system af afrapporteringer for hver enkelt trin i en produk-

Danske Filminstruktører vil styrke dokumentar-

tion, og disse bremser filmenes fremdrift. DFI

filmens økonomi og muligheder via et ambitiøst

bør forpligtes til at foretage en grundig gennem-

vidensdelingsprojekt omkring nye finansierings-

gang af den bureaukratisering, der er sket over de

og distributionsmuligheder. Udviklingsproces-

sidste 10 år.

sen af dokumentarfilm skal ikke bruges til at skabe salgsmateriale, trailere eller til at sikre filmens

Danske Filminstruktører foreslår en tresporet fe-

publikumssucces. Derudover foreslår Danske

stivalstrategi.

Filminstruktører en ny 3 sporet festivalstrategi

Kategori A: DFI’s festivalafdeling forestår festival-

for filmene.

formidling og strategiplanlægning fuldt ud.

Kategori B: DFI, producent og instruktør deler

I efterdønningerne på rapporten om tilstanden i

ansvaret for en films festivalliv.

dansk dokumentarfilm og lukning af dokumen-

Kategori C: Produktionsselskab og instruktør

tarafdelinger i store selskaber foreslår Danske

forestår selv hele festivalarbejdet for filmen.

Filminstruktører, at DFI skaber et ambitiøst vidensdelingsprojekt omkring nye finansierings- og distributionsmuligheder for danske dokumentarfilm. Dette projekt skal hjælpe danske dokumentarfilmsproducenter og instruktører med vidensdeling omkring nye markeder, rettigheder, digital distribution og international finansiering. Så indtægtsmulighederne og distributio-

8

Den korte films momentum

nen af filmene forbedres markant.

Danske filminstruktører foreslår, at der oprettes Danske Filminstruktørers medlemmer ople-

en særlig pulje, som er målrettet samarbejder med

ver, at udviklingsprocesserne på DFI er blevet

on-line distributører uafhængigt af traditionelle

for langtrukne, og at den tunge administration

vinduer. Puljen skal kunne søges af produktioner

hæmmer den kreative proces i så høj grad, at det

på tværs af værkstedsordningerne, NDS og de kon-

går ud over filmene.

sulentordninger, der arbejder med korte formater.

10

Dansk Films styrke er synergien mellem de to spillefilmsordninger.

Konsulentordningen er den kunstneriske hovedpulsåre, det er her filmsproget og talenterne udvikles. Markedsordningens primære støttefokus er de populærkulturelle kvaliteter. Synergien mellem de to ordninger har vist sit værd. Danmark har et af de højeste hjemmemarkedsandele i Europa De helt korte film på mellem 2 og 15 minutter går

Der produceres for tiden mere end 200 kortfilm

deres sejrsgang på online medier. Vi ser helt nye

årligt, og der findes snart ikke det unge menneske

typer af kortfilm opstå, og mange flere vil opstå

i landet, som ikke har prøvet at lave kortfilm. Ta-

fremover. Et filmforlig, der helt fortaber sig i spille-

lenter er teknisk dygtigere og mere hjemmevante,

film og overser, at denne filmiske disciplin nu vej-

end de var for 15 år siden. Og det skal støttesyste-

rer gedigen distributiv og kommerciel morgenluft,

met afspejle.

er et forlig uden blik for den fremtid, der stirrer os i øjnene, når vi åbner hoveddøren for at gå ud i ver-

I dette lys mener Danske Filminstruktører, at New

den. Det ville være en stor fejltagelse.

Danish Screen skal gentænkes. At talentudvikle i spillefilmsformat er en god idé, fordi de nye talen-

Det Danske Filminstitut skal skærpe opmærk-

ter er klar til det. Derudover vil vi bevare mulighe-

somheden på og indsatsen for det korte format

den for at lave film i et helt kort format. Dette korte

gennem en særlig pulje, der skal støtte udvikling

format skal ikke være reserveret til nye talenter,

af nye distributive veje og etablering af de dertil

men skal være en mulighed for alle instruktører

hørende bæredygtige forretningsmodeller. Støt-

til at arbejde ambitiøst i det korte format.

ten er målrettet udvikling af samarbejder med online distributører.

9

New Danish Screen

10

Universstøtte Danske Filminstruktører foreslår, at film med støtte fra Det Danske Filminstitut allerede i den

Danske Filminstruktører foreslår, at der i den

tidlige udviklingsfase kan ansøge om supple-

kommende forligsperiode kun produceres to for-

rende universstøtte fra en pulje af samme navn.

mater på NDS. Et kort format (0-15 min) og film

Støtten skal kunne ansøges af film støttet på de

i spillefilmslængde. Alle mellemformaterne (24-

eksisterende ordninger, dermed favne alle genrer

28 min, 38-42 min, 52-58 min) skal nedlægges og

og støtte udvikling og produktion af berigende

pengene i stedet overføres til det korte format og

materiale, der uddyber og perspektiverer filmens

spillefilm.

fortællermæssige potentiale. En sådan støtte kan

11

12

kun gives med en klar vision om, hvordan det berigende materiale skal bruges og supplere filmens univers i mødet med publikum.

En distributiv overhalingsbane

11

Biografvinduet vil fortsat, og indtil der i løbet af den kommende forligsperiode løsnes op for kon-

Lancering

kurrenceparametrene

i

vindues-strukturen,

være spillefilmens mest økonomisk indbrinDanske Filminstruktører foreslår oprettelsen

gende vindue. Derfor er det helt naturligt, at

af en ny tidlig, udviklingsstøtte inden for lance-

producenterne fortsat vil prioritere en aftale om

ring. Lanceringsstøtten skal rette sig mod alle

biografdistribution højest.

film. Denne udviklingsstøtte skal kunne søges allerede fra treatmentfasen. Udviklingsstøtten

Danske Filminstruktører foreslår et differentie-

skal være fuldfinansieret af DFI, og der skal ikke

ret biografholdback, en ‘overhalingsbane’, som

være krav om medfinansiering fra en distribu-

afgøres på baggrund af performance i biografen

tør.

den første weekend. Dette skal sikre, at alle film får udnyttet deres maksimale publikumsmæs-

Midler fra puljen kan f.eks. søges til: At tilknytte

sige og kommercielle potentiale. En overhalings-

en social media og marketing producer. At iden-

bane betyder, at en film, der ikke har performet

tificere hvad det er, der kommunikeres stærkest

tilfredsstillende i premiere-weekenden i biogra-

i denne film. At identificere filmens publikum.

fen, skal gives mulighed for at nå ud til publikum

Identificere hvilket community filmen har.

på andre distributionsplatforme i god tid, inden

Udformning af en helt tidlig kommunikations-

filmen forsvinder fra offentlighedens hukom-

strategi. Identificere nye samarbejdspartnere i

melse.

forhold til at skabe så stærk en dialog med publikum som muligt. At identificere langsigtet suc-

Danske Filminstruktører foreslår, at DFI helt

ceskriterie for filmens møde med publikum. At

skal kunne løse producenten fra en indgået afta-

undersøge mulighed for at skabe lancerende un-

le med distributøren, frikøbe MG’en og dermed

dervisningsmateriale.

åbne mulighed for, at der kan indgås nye aftaler om filmens distribution, således at filmen kan nå ud til de danskere, der har betalt for den.

Dette skal sikre, at alle film får udnyttet deres maksimale publikumsmæssige og kommercielle potentiale.

12

Så meget godt i vente, Phie Ambo 2014 Lene Maria Christensen og Nikolaj Lee Kaas i Sover Dolly på ryggen?, Hella Joof 2012 Sonja Richter i Kvinden i buret, Mikkel Nørgaard 2013

13

Resume af DFI’s op

Film fremt 14 og Fares Fares i Nikolaj Lee Kaas Kvinden i buret, Mikkel Nørgaard 2013

plĂŚg til filmforlig

m for tiden 15

DFI's målsætning for den kommende filmaftale bygger på tre grundpiller. Den første er at styrke kvaliteten i kunstnerisk og kulturel forstand, det næste er at udvikle diversiteten, og endelig skal volumen fastholdes, så både fornyelsen og holdbarheden fastholdes.

> Især to forhold der er vigtige i forhold til det nye fireårige forlig:

•

•

For det første er statslig finansiering forudsætningen for dansk filmproduktion.

Danmark ligger højt i markedsandelen i forhold til lande vi normalt sammenligner os med. Hvis en produktion skal fastholdes på dette høje niveau, så er det DFI's konklusion, at fokus på kvalitet skaber resultater.

For det andet har den digitale udvikling betydet en udhuling af en række af de traditionelle indtjeningskilder på spillefilmområdet. Det truer udviklingen og innovationen i dansk film. Der mangler 40 - 60 mill kr. hvert år.

> DFI peger på fire forskellige måder til at løse den finansielle knude dansk film sidder midt i. Modeller der alle har plus og minus. DFI ser ikke status quo, som en løsning.

Det er DFI's opgave, set i den økonomiske udfordrings lys, at finde frem til en løsning, som kan indebære en prioritering for at fastholde kvaliteten i dansk film.

• • • •

16

Man kan øge den offentlige filmstøtte, et quick fix, der ikke bidrager til udviklingen af nye forretningsmodeller.

Man kan omlægge fordelingen af indtægter, så en højere andel går til producenterne. Dette indebærer en række udfordringer i forhold til salgsledet.

Man kan skabe en ny måde at afsætte film på gennem at inddrage de digitale stramning tjenester.

Man kan omfordele licensmidlerne, hvilket indebæreren nytænkning af den måde tvstationerne er inde i dansk film på.

“Enten evner vi sammen at tilføre området nye ressourcer - eller også skal vi have modet til skarpt at prioritere indsatsen med udgangspunkt i et højt, kvalitativt ambitionsniveau”.

DFI's oplæg til filmaftale samler sig i fire indsatsområder: Støttesystemet, Talentudviklingen, De levendebilleder i skolen og nøglen til levende erindring.

STØTTESTSYEMET

Der skal være en balance i filmudbuddet mellem

Filminstituttet ønsker i den kommende aftalepe-

de populære film, der ofte ligger i markedsordnin-

riode at udvikle og styrke kvalitetsdimensionen

gen og de kunstneriske film, der overvejende støt-

i alle dele af støttesystemet. Diversiteten skal ud-

tes af konsulenterne. I dag er der denne balance;

vikles. Der skal være både nyskabende film, med

der støttes det samme antal film på de to ordninger.

et lille publikum og de brede film, der tager emner op til vores fælles overvejelse. Diversitet betyder

“Resultatet er, at den nuværende offentlige finan-

også, at DFI vil støtte fortællinger fra og om alle

sieringsmodel understøtter det sikre og velkendte

dele af landet. Ligesom det betyder, at der skal

og ikke fremmer det nyskabende og originale. Det

sikres en forskellighed hos dem, der producerer og

er efter Filminstituttets vurdering afgørende for

medvirker i filmene, dog uden at DFI mener, at det-

dansk film, at der etableres bedre finansiering for

te er noget som opnås gennem kvoter, det skal ske

særligt de kunstneriske film, at der arbejdes på at

gennem den løbende diskussion af skævhederne i

skabe nye indtægter til producenterne, og at tv-

systemet. 25% af støttemidlerne skal anvendes til

stationernes visningskøb finder mere ligeligt vej

film for børn og unge, som loven forpligter DFI til.

til alle film.”

DFI ønsker at opretholde den genreopdeling, der

Antallet af spillefilm: Støtten skal ikke smøres for

er i dag. En samlet ordning vil ikke kunne den

tyndt ud. Der skal årligt støttes 20 film med dansk

nødvendige faglige kompetence, som det støttesy-

hovedproducent, desuden skal der afsættes penge

stem, som danner grundlaget for DFI.

til film med et lavt støttebehov, som færdiggørelse af film og lowbudget. Desuden skal der støttes 5 til

Spillefilm

9 film med udenlandsk hovedproducent og dansk

På spillefilmsområdet ligger udfordringen i at

medproducent.

forringelsen af filmøkonomien har ført til en “mainstreamificering” af dansk film. Det betyder

Dokumentarfilm

at de brud, som er set tidligere ikke finder plads,

Dokumentarfilm har gennem de seneste 10 år

ligesom det et svært for nye kræfter at finde ind-

været inde i en kvalitativ og rivende udvikling.

pas. “Dansk film er et økosystem, hvor de brede

Og til trods for at DFI støtter alle former, så er det

filmer afhængige af, at der hele tiden udvikles nye

de internationalt bårne film og de film, som får tv

talenter og nye filmiske fortælleformer, og hvor

stationernes interesse, der bliver produceret. Det

de kunstneriske film omvendt er afhængige af en

har ramt de kunstnerisk udfordrende og eksperi-

økonomisk bæredygtig branche.”

menterende film.

17

“Filminstituttet vil, i den kommende aftalepe-

•

dokumentarfilm, der afprøver nye dokumentari-

Korte ’lowest budget’ fiktionsformater som led i talentudvikling på New Danish Screen.

riode, have fokus på de kunstnerisk udfordrende •

Animation i korte og mellemlange formater

ske fortælleformer, f.eks. hybridfilm, animerede

som er nødvendige for udviklingen af dansk

dokumentarfilm og tværmedielle produktioner

animation, men som ofte er meget vanske-

med dokumentarisk indhold. Det er dokumenta-

lige at finansiere via andre kanaler.

riske genrer, som tv-stationerne sjældent ønsker at medfinansiere, og det kan derfor blive nød-

New Danish Screen

vendigt, at Filminstituttet fremover finansierer

NDS skal støtte talenters udvikling og er DFI's

flere film uden – eller med ringe – bidrag fra tv-

forpost i medielandskabet. Det er her de nye frem-

stationerne.”

toninger i billedverdenen mødes. Der er fire områder, som definerer NDS: film, serielle formater,

Antallet af dokumentarfilm skal fastholdes på 30

tværmedielle projekter og innovation.

til 35 film årligt. Kommer man under dette er det svært at fastholde en diversitet i filmudbuddet, li-

Film er det centrale støtteområde. Der skal ydes

gesom det vil være svært at fastholde de kræfter,

støtte til fiktion, dokumentar og hybridfilm. Her

der skal til for at sikre en fremtidig kvalitet i og

skal der støttes flere spillefilm, mens de traditio-

udvikling af genren.

nelle korte formater nedprioriteres. Den korte fiktion vil fremover i højere grad skulle hente støtte

DFI vil sikre at alle danske dokumentarfilm når

på filmværkstederne.

ud til et bredt publikum også efter de kommercielle vinduer er brugt. Det sker gennem Film-

Støtte til serielle formater er alene udviklingsstøt-

centralen. Dette skal ske så de kommercielle mu-

te. Der skal etableres samarbejde med tv.

ligheder ikke afkortes.

Støtte til tværmedielle projekter bør alene være

Kort fiktion

udviklingsstøtte til konceptualisering og udvik-

Den korte fiktion bliver især lavet udenfor DFI.

ling af univers.

På værkstederne og i andre ordninger laves der årligt i omegnen af 170 kortfilm. Der er dog en-

Det tidligere forligsstøtte til nye selskaber fortsæt-

kelte områder, hvor DFI fortsat vil bevare støtten

tes. Der kan gives støtte til udvikling af nye selska-

til den korte fiktion hos konsulenterne og på New

ber, der modtager produktionsstøtte fra NDS.

Danish Screen:

Digitale spil •

•

18

Kort fiktion til børn i førskolealderen og i

Der vil efter Filminstituttets vurdering være et

indskolingen, der ikke har kompetencerne

samlet støttebehov til digitale spil på 15-25 mil-

til at følge og forstå længere fiktion. Det vil

lioner kroner årligt. En styrkelse af dansk spil-

typisk være helt korte formater, enkeltstå-

udvikling forudsætter en støttesum til udvikling

ende korte fiktionsfilm eller korte fiktions-

på 8-10 millioner kroner årligt. En produktions-

serier.

støtteordning har som minimum behov for det

Korte fiktionsformater som er udviklet til

samme beløb. Filminstituttet foreslår, at licens-

og skal distribueres på digitale og mobile

midlerne bidrager med 15 millioner kroner om

platforme, f.eks. netfiktion og webisodes, et

året, som øget støtte til udvikling og produktion

serielt format på internettet.

af digitale spil.

Filminstituttet ønsker i den kommende aftaleperiode at udvikle og styrke kvalitetsdimensionen i alle dele af støttesystemet Tværmedielle produktioner

DIY-projekter til heloffentlige uddannelser. DFI

Der er tale om et område, der er svær at forudsige.

er ikke hovedaktør i dette felt, men støtter rundt

Derfor bør ordningen til en start være meget rum-

omkring. DFI foreslår en fælles organisation, som

melig og i stand til at støtte både udvikling af uni-

det kalder FilmTalent. Formålet med FilmTalent

verser og fortællinger, som ikke er bundet alene

er både kreativt og kommercielt.

til et af de traditionelle medier, og som særligt henvender sig til målgrupper, som de traditionelle

Det er ønsket, at FilmTalent skal samle filmværk-

medier har svært ved at tiltrække.

stederne, Super16, Super8, 18Frames, regionale

Filminstituttet foreslår derfor, at licensmidlerne

filmaktiviteter, Station Next, Filmhøjskolen og en

bidrager med 3 millioner kroner om året.

række af de vækst- og innovationsinitiativer, der for øjeblikket nyder støtte. På sigt skal der etable-

Public service puljen

res et samarbejde med Filmskolen.

Puljen skal have 60 til 70 mill kr årligt, heraf skal 50 til 60 mill gå til tv drama. Med dette omfang

FilmTalent skal være en selvstændig juridisk en-

kan puljen årligt støtte 2-3 store dramaserier, 1-2

hed. Og for at sikre den regionale talentudvikling

miniserier, 1-2 komedieserier og 6-8 dokumentar-

bør FilmTalent ligge udenfor hovedstadsområdet.

serier. Fra 2013 skal 25 % af puljens midler til tvprogrammer anvendes til børn under 14 år.

DE LEVENDE BILLEDER I SKOLEN: Det levende billede er især levende for børn og

Efter Filminstituttets opfattelse bør puljen i frem-

unge. Det sker for en stor del udenfor skolen. Sko-

tiden ikke støtte radio.

leforliget i 2013 vil bringe filmen mere ind i skolen.

DFI vil bidrage til dette gennem Filmcentralen,

Public service puljen har siden starten i 2007

hvor der skal etableres et nyt online univers for

været underlagt et meget nøje regelsæt. Det er en

børn og unge, der skal integreres med FILM X, så

hæmsko i den nutidige film og tv verden. Der er

den oplevende, analyserende og skabende dimen-

brug for at støttebestemmelser bliver vejledende.

sion samarbejdes.

DFI foreslår at der skabes et samarbejde med Un-

Regionalt og internationalt

dervisningsministeriet og læreruddannelserne

Filminstituttet bør fortsat afsætte 28 millioner

om at udvikle tilbud i film i skolen og på uddan-

kroner til regional filmproduktion, og ordningen

nelsen til lærer.

bør fortsat gælde for alle genrer.

Filminstituttet ønsker fremover at styrke og ud-

Nøglen til levende erindring:

vide arbejdet med international rådgivning og

Filmarven ligger på DFI's arkivhylder i deres då-

koproduktion

ser. Tidligere kom den ud i foreninger, skoler og hvor der nu stod en projektor. I dag er arven reelt

TALENTUDVIKLING:

uden værdi og betydning, og er på kanten af glem-

Der er et stort antal steder rundt om i landet,

mebogen. En del af denne arv kan revitaliseres

hvor filmtalenter søger hen for at finde plads i

gennem en bevilling på 10 mill kr i den næste for-

filmbranchen. Steder der er yderst forskellige, fra

ligsperiode.

19

Resume af Producentforeningens oplæg til filmforlig

DANSK FILM - ET FÆLLES ANSVAR

1. Flere penge til finansiering Dansk film er præget af en økonomi hvor de fleste film indebærer økonomisk tab for dem, der investerer og skal tage en risiko. Det har medført færre film og en tendens til at gå efter det sikre. For at komme ud af den klemme skal der tilføres 80 mill. De 60 mill. er det som mangler og for at antallet af film kan komme op med 4 til 5 film, skal der findes 20 mill. 17,5 mill. kommer fra medieforliget. Resten skal findes hos teleoperatørerne og på finansloven.

2. Flere film = større succes Fremgangen og kvaliteten i dansk film har været baseret på et stort og flerstrenget udbud fordi mange nye ideer og mange projekter skaber flere muligheder for succes. Tendensen til færre danske film betyder en risiko for mere ensartede film. Den nye aftale skal sætte 25 til 30 film i gang om året. Et minimum er 25.

3. Større andel af indtjening til filmene En films liv har tidligere været biograf, dvd/video og derefter på dansk tv. I dag skaber digitaliseringen nye mu20

lighed for at vise film. Imidlertid kan indtjeningen herfra ikke opveje faldet fra dvd-markedet. Producenternes forhandlingsposition over for de store monopoler i afsætningsledet er svag. Derfor skal aftalen sikre, at samarbejdet med vod tjenesterne standardiseres gennem DFI's støttevilkår.

4. Samspil mellem bio og VOD Danske film skal ud til publikum og på så mange platforme så hurtigt som muligt. Biograferne skal bibeholde deres visningsvindue. Det kan i visse tilfælde forkortes.

Der skal etableres en forsøgsordning med elektronisk køb(EST), det sker 3,5 måned efter premieren og varer en måned. Efter dette vindue kan filmene komme på vod.

5. Mest muligt ud af den offentlige filmstøtte For at sikre succes i fremtiden bør der være en ligelig budgetmæssig fordeling mellem konsulent- og markedsordningen, der skal bruges en halvdel til hver ordning.

Blodets bånd, Christian Sønderby Jepsen og Pernille Bervald Jørgensen 2013

Det er et fælles ansvar at sikre dansk film. Sådan lyder grundsætningen i producenternes oplæg til filmforliget for de næste fire år.

Den økonomiske krise truer med at gå ud over kvaliteten og antallet af danske film. Det vil i følge oplægget føre til "mindre omsætning i filmbranchen og lavere vækst i samfundet." Færre film betyder færre priser og mindre omtale i verden.

Oplægget omhandler fiktions/spillefilmen. Det peger på otte konkrete udspil til løsning på den økonomiske krise dansk film befinder sig i på trods af, at de danske film både i udlandet og herhjemme i biograferne har en succes som aldrig før.

De administrative byrder er vokset de senere år, så indtægterne er reduceret markant. Administrations procenten sættes op fra 8 til 15%, eller der indføres et producenthonorar. Kravet om tilbagebetaling af forbrugt usikkerhedsmargin afskaffes.

6. Fokuseret talentudvikling Talent og udviklingen af talent er afgørende for dansk film. Derfor skal der være ordning for debut og eksperiment. Det sker kun i det lange spillefilmsformat og gøder grobunden for arbejdet med spillefilm på til det store marked. Overgangen fra kortfilm til spillefilm er vanskelig. Kortfilmen er umulig at få distribueret for producenterne. Derfor skal der i New Danish Screen ordningen kun produceres spillefilm.

7. Regionale filmfonde Dansk film skal afspejle hele Danmark, den gode fortælling er overalt. Det sker gennem de regionale fonde, der går ind med investering, som skal tilbagebetales.

Deres midler er begrænsede, hvilket gør det umuligt

at få en lokal produktion volumen. Produktionsmiljøer udenfor hovedstadsområdet skal støttes med erhvervs- og beskæftigelsesmidler og administreres af de regionale filmfonde.

DFI's regionale pulje er kulturstøtte. Den skal støtte de ekstraudgifter, der er ved at producere udenfor København. DFI's regionale filmstøtte skal i det enkelte projekt følges af støtte fra regionale filmfonde.

8. DR og TV2’s engagement er kulturstøtte Tv- stationerne er med i finansieringen af danske film og kan vise dem på tv. Tv visningen sikrer, at alle danskere får mulighed for at se dansk film.

DR og TV2 kræver flere rettigheder for deres kulturstøtte, bl.a. streaming. Det truer filmens økonomi. Denne sikres ved at fastholde standardkontrakten, som kun skal omfatte visning på tv. Hvis stationerne vil vise dem på andre platforme, skal ske særskilt betaling.

21

Resume af Brancheforeningen Danske Biografers (DB) oplæg til filmforlig

BIOGRAFERNE ER GRUNDPILLEN I FILMBRANCHENS FREMTIDIGE SUCCES

Only God Forgives, Nicolas Winding Refn 2013 22 Blodets bånd, Christian Sønderby Jepsen og Pernille Bervald Jørgensen 2013 Jakob Cedergren og Helle Fagralid i Sorg og glæde, Nils Malmros 2013

Den uenighed, som filmbranchen i øjeblikket er præget af, skal hovedsagligt tillægges Det Danske Filminstituts mislykkede ambition "om at gøre tro til viden". Man har krævet eksperimenter, som ingen ud over de danske biografer har interesseret sig for.

Danske politikere er blevet "præsenteret for drømmescenarier, fejlbehæftede undersøgelser og personlige ambitioner op til den aktuelle filmaftale".

DB mener ikke, at der er grundlag for at sammen-

download, fordi film bliver hurtigere tilgængelig

ligne filmbranchens vilkår med de erfaringer,

i en digitaliseret form.

som musikbranchen har gjort med digitaliseringen. Der er forskel på at lave en film og en sang. Så

Teleselskaberne bør betale afgift til dansk film

længe en film vises i biografen, er der ikke samme

Teleselskaberne tjener millioner på dansk film,

grad af pirateri. Film er produceret til biograferne,

både på lovlig stramning og ulovlig download,

musik til enhver højtaler. Biografen er med til at

uden at betale for det. I Frankrig, Belgien og

gøre opmærksom på en film og skabe indtægter

Tyskland er der ordninger så teleindustrien støt-

til filmen, noget tilsvarende er ikke tilfældet for

ter landenes filmindustri. Det sker uden krav om

musik. Musik kan afspille, mens man laver andet,

at afkorte biovinduet. Noget tilsvarende bør ske i

en film skal man koncentrere sig om. En film ses

Danmark i form af en teleafgift. Staten må omgå-

oftest kun en gang, musik kan spilles igen og igen.

ende træde i karakter over for de mægtige teleope-

Derfor er der efter DBs mening ingen mulig sam-

ratører, som ikke alene tjener millioner af kroner

menligning.

på den lovlige trafik, streaming på nettet genererer, men også på den illegale! Denne filmafgift

DB anbefaler at lade den næste filmaftale være

er ikke alene rimelig, den er også nødvendig for

baseret på sund fornuft og de fakta som - trods alt

dansk films fremtid".

-foreligger på området". DB har fire anbefalinger til Filmaftalen 2015-2018:

Ligevægt i støtten til kunstneriske og populærkulturelle film

Ingen statslig eller statsinstitutionel indblanding i biografvinduet

DB anbefaler, at der sikres en ligevægt mellem

I DFI's forslag til ny filmaftale er en afkortning af

den nuværende ubalance til fordel for de kunstne-

hold back foreslået til 2 måneder. Det vil efter DB's

riske film med 65% overfor 35% til de populærkul-

mening vende op og ned på økonomien i dansk

turelle film. Det er måden, at diversiteten sikres i

film og ikke tilføre nye midler. Desuden vil det øge

biografernes udbud til fordel for publikum, hvil-

vandringen fra biograf til de digitale platforme.

ket vil give filmbranchen en saltvandsindsprøjt-

Det er især succes i biografvinduet, der har sikret

ning.

konsulentfilm og markedsordningen. Ifølge DB er

film et liv i hjemmebiografen.

Der er ingen erfaringer fra udlandet på, at en

Filmenes art bør klart defineres i de forskellige støtteordninger

sådan model vil virke. Tvært om har disse vist

DB anbefaler politikerne nøje at beskrive, hvilke

en nedgang i antallet af biografgæster. Det vil

filmtyper man i den næste filmaftale ønsker, de

gå ud over især de mindre biografer. I yderste

forskellige støtteordninger skal understøtte og i

konsekvens vil det gøre amerikanske film mere

hvilken grad. Film er ikke blot film. Der er biograf-

attraktive for biograferne, da disse vil have et

film, tv-film, web-film, kortfilm og dokumentar-

biovindue på de hidtidige 4 måneder. Desuden

film. Hver af disse filmtyper har deres helt egen

vil et biovindue på 2 måneder øge den ulovlige

umiskendelige kendetegn.

23

Resume af Dansk Folkepartis oplæg til filmforlig

Flere folkelige film Dansk Folkeparti har 10 anbefalinger, som i 2025 skal få den dansksprogede del af solgte biografbilletter op på 40%

24

Lene Maria Christensen og Mia Lyhne i Sover Dolly på ryggen?, Hella Joof 2012 Ekstra Bladet uden for citat, Mikala Krogh 2014

1. Ny filmkonsulentordning Markedsordningen og den kunstneriske ordning

5. Indtjeningen for filmproducenterne skal forbedres

skal slås sammen. Det giver ikke mening at skelne

Det skal være mere attraktivt at investere i dansk

mellem kunstneriske og populære film. Den nye

film. Der skal laves en analyse af, hvordan der

konsulentordning skal basere sig på princip-

skabes bedre betingelser for film- og tv produk-

perne for markedsordningen. Der skal ansættes

tion. Det vil på sigt skabe arbejdspladser.

flere specialiserede konsulenter: Børn og unge, tv-dramatik, konsulent for brede fortællinger,

6. Dansk sprog og kultur har forrang

konsulent for historiske fortællinger, konsulent

Kun dansksprogede film skal kunne støttes, men

for dokumentarfilm og spilkonsulent.

4-8 film kan rettes mod det nordiske marked. DF vil "øremærke midler til mindst en stor film om

2. Computerspil styrkes og New Danish Screen nedlægges

året med udgangspunkt i den danske historie.

Dansk Folkeparti vil lave to spilordninger. DFI

nytolkende." Der afsætte penge til at digitalisere

skal administrere den ene: spiludviklingssporet,

ældre kort- og dokumentarfilm.

Filmen må gerne vær nyskabende, nytænkende,

skal bruges "til at udvikle den gode computerspilside" 80 mill./ fire år. Pengene til dette skal

7. Regionale produktionsmiljøer styrkes

komme fra nedlæggelsen af New Danish Screen.

De regionale filmfonde skal styrkes. Desuden

Restprovenuet på 32 mill. skal gå til "unge filmin-

skal Film X flyttes til provinsen og Station Next

struktører, der får mulighed for at udfolde deres

skal styrke sine regionale tiltag i provinsen.

talent i tv-branchen".

Den anden er en "vækstfond for computerspil", som skal ligge under Erhvervsministeriet. 100 mill. skal komme fra erhvervslivet.

8. Brancheaftale i stedet for lovindgreb og statslig indblanding DF er ikke enig i, at DFI skal kunne diktere hold back og de forskellige vinduer i distributionen,

3. Rekruttering til filmmiljøet fra hele Danmark skal fremmes

som forudsætning for støtten. "DF ønsker i ste-

Der skal nedsættes et udvalg, der skal kigge på,

fra Folketing eller statslige institutioner såsom

hvordan rekrutteringen til filmmiljøet sker.

Dansk Filminstitut, fordi parterne i filmbran-

"Dansk Folkeparti er optaget af at sikre et mang-

chen er bedre til at forhandle sig frem til en for-

foldigt filmmiljø. Det kræver at der rekrutteres

nuftig ordning.."

det at bevare brancheaftale uden indblanding

bredt......Er det rigtigt, at filmbranchen ledes af mennesker, der bor nord for København og på Frederiksberg?."

9. Aftale mellem teleoperatørerne og filmproducenterne DF ser helst, at der indgås en frivillig aftale, men

4. Analyse af distribution og filmproduktion Filmselskaber og biografselskaber er ofte en og

kan dette ikke lade sig gøre, så skal et hurtigt arbejdende udvalg finde ud af om et lovindgreb som i Frankrig kan komme på tale.

samme ting. Analysen skal klarlægge, hvad denne sammenblanding betyder og skal forholde sig

10. Wikipedia

til, om man skal lovgive mod at være både film-

Alle danske film skal have en Wikipedia side på

producent og filmdistributør.

dansk og engelsk.

25

Resume af Venstres oplæg til filmforlig

FÆRRE PULJER, FLERE FILM

Venstre har ni forslag til filmaftalen 2015-18, som skal sikre, at det høje niveau bevares og udvikles samtidig med, at den folkelige forankring bevares. Teleselskaberne skal ikke pålægges en skat, økonomien finder Venstre i den nyindgåede medieaftale og omlægninger hos DFI. Venstre vil styrke filmen udenfor København. Det skal ske gennem at styrke de regionale puljer, styrke uddannelserne, der er alternativ til Den Danske Filmskole og gennem en ny pulje til udvikling af biografen.

Venstre afholdte i juni en stor filmhøring, mange af branchens anbefalinger er at finde i nærværende oplæg.

2. Færre kortfilm, flere spillefilm Venstre mener ikke, at kortfilmen har relevans for unge instruktører, derfor skal antallet reduceres og pengene bruges til spillefilm.

1. Flere film Der skal være færre puljer og mindre bureaukrati,

3. Styrk computerspil

DFI skal effektivisere med 5%. Cinemateket skal

Spil både til konsol, computer og smartphones

lukkes. New Danish Screen omlægges til low bud-

er en branche i vækst. Vi skal styrke samspillet

get pulje. Konsulenternes indflydelse skal redu-

mellem filmmediet og videospil.

ceres. "Filmkonsulenterne har i dag hvert deres kongedømme og Venstre ønsker, at disse skel bli-

4. Styrk animation

ver mindre markante. Støtten skal derfor i højere

Venstre ønsker at styrke animationsmiljøet.

grad gives til den gode ide, og ikke ud fra på for-

Danmark har en førerposition, når det gælder

hånd fastsatte kvoter til eksempelvis børnefilm,

animation, og der er et stort eksportpotentiale.

dokumentar eller spillefilm." Effektiviseringerne

Flere midler til Videncenter for Animation i Vi-

og besparelserne skal bruges til at øge antallet af

borg og animationsuddannelse Filmskolen.

film, der årligt støttes.

26

Nymphomaniac Director’s Cut, Lars von Trier 2014

5. Styrk de regionale filmfonde De regionale filmfonde skal understøtte lokale filmmiljøer, som i Århus. De skal ikke blot være køben-

rettighedshaverne. Biografernes dominerende stilling i hold-back skal ændres.

havnske "ekskursioner". De lokale filmfonde skal

8. Bekæmpelse af illegal download

fjernes fra DFI's tilsyn og der skal føres kontrol med,

I samarbejde med telebranchen skal en ny samlet

at støtten kommer lokalområderne til gavn.

politienhed finde løsninger op ulovlig download.

6. Alternativer til Filmskolen

9. Fremtidens biografer

Venstre mener, at det er vigtigt med alternativer til

Venstre foreslår en biograf udviklingspulje på 4 mill.

Filmskolen, da det styrker både konkurrencen og

kr. Den skal især fokusere på nye tiltag hos de min-

kreativiteten i filmmiljøet som helhed.

dre biografer og sikre, at hele Danmark fortsat har

7. Mere fleksibel distribution

mulighed for at se film i biografen. Venstre foreslår derudover, at branchen i fællesskab identificerer om-

Venstre ønsker en større fleksibilitet, en kortere

råder, der i dag gør driften vanskelig for små, lokale

hold-back periode, så andre platforme end biogra-

biografer. Biografmarkedet er domineret af store

fen kan komme hurtigere i brug. Fleksibiliteten i

kæder, men der findes også en række mindre, uaf-

hold-back skal efter Venstres mening bestemmes af

hængige biografer. Der skal være plads til begge dele.

27

Resume af Det Konservative Folkepartis oplæg til filmforlig

Synspunkter om et nyt filmforlig Det Konservative Folkeparti ønsker gode vilkår for at skabe nye danske film. Der bør i høj grad være fokus på kvalitet og på at styrke talentudviklingen. Der skal være en balance mellem den brede folkelige film, den kunstneriske film og eksperimenterende projekter, hvor nye talenter kan få støtte til nye projekter.

Det gøres gennem syv forslag.

gionale filmværksteder bør forankres, så der sker den fornødne erfaringsudveksling. Der skal fortsat ske en fordeling af midler til regional filmproduktion så vidt muligt, således at det understøtter et lokalt og regionalt produktionsmiljø.

2. Teleindustrien har en indtjening på streaming af film. Derfor er det naturligt, at teleindustrien bidrager til at finansiere udviklingen af nye danske film. Som udgangspunkt må det være op til aktørerne på markedet at forhandle en sådan finansiering i første halvår af 2015. Derefter er det

1. Den nuværende ordning med en markedsord-

op til partierne bag filmforliget at gøre status og

ning og en konsulentordning fungerer grundlæg-

overveje et eventuelt politisk initiativ.

gende godt. Men der skal mere fokus på kvalitet.

New Danish Screen bibeholdes for at sikre en

3. Der skal sættes mere effektivt ind over for ulov-

fortsat udvikling af talenter, og indsatsen i de re-

lig download af film. I den forbindelse skal der

28

Only God Forgives, Nicolas Winding Refn 2013

nedsættes en hurtigt arbejdende taskforce, der

kapital eller lånekapital til nye projekter inspire-

kan fremlægge en handlingsplan i løbet af første

ret af Vækstfonden.

halvår 2015.

6. Vilkårene for at producere film i Danmark skal 4. Meget tyder på, at markedet for salg af film til

være konkurrencedygtige. Derfor bør der iværk-

streamingtjenester ikke fungerer effektivt. Pro-

sættes en analyse af vilkårene i en række andre

ducenterne skal kunne opnå en fornuftig indtje-

lande med henblik på at skabe mere lige konkur-

ning, så der kan skabes det fornødne overskud til

rencevilkår.

at reinvestere i nye film. Derfor bør konkurrencemyndighederne vurdere, om der er tale om, at no-

7. Der bør være politisk opbakning til åbning af

gen udnytter en dominerende markedsposition

et EST efter den periode, hvor filmene har været

til at presse priserne. Resultatet af undersøgelsen

vist i biografen, men inden de er til rådighed for

skal ligge i løbet af første halvår 2015.

leje i streamingtjenesterne. Aktørerne på markedet indgår selv en aftale herom. Efter første

5. Danske film og digitale spil, der har en kulturel

halvår bør partierne bag en filmaftale gøre status

kvalitet, bør udover de eksisterende støttemulig-

på, om der er behov for politisk at understøtte en

heder have mulighed for at søge om risikovillig

sådan aftale.

29

Videodrome, David Cronenberg 1983

af Martin Strange-Hansen

Teleindustrie og filmen - Et forsøg pü overblik -af Martin Strange-Hansen

30

I lyset af sommerens ophidsede debat om hvorvidt teleindustrien skal investere i dansk film og i så fald hvordan, er det interessant at kigge ud over landets grænser. For denne diskussion er ikke kun noget, der foregår i Danmark. Det er især på lystavlen i lande, som ligesom Danmark har tradition for offentlig medfinansiering af den nationale filmbranche.

Flere lande har skabt initiativer, hvor telebranchen på den ene eller den anden måde er tænkt med i filmfinansieringen.

For at tage hul på denne problematik nedsatte Filminstituttet sidste år det tværfaglige ’Filmpolitisk Forum’ med repræsentanter fra teleindustri og filmbranche – heriblandt vores daværende formand Annette K. Olesen og vores sekretariatschef Sandra Piras.

Vi ser her på de tre lande, som Filmpolitisk Forum fokuserede på i lyset af landenes modeller for samspil mellem teleindustri og filmbranche: Belgien, Frankrig og Canada.

en

31

Belgien: I 2012 skabte den privatejede tele-, kabel-tv og internetudbyder Telenet (”Belgiens TDC”), den audiovisuelle investeringsfond STAP. Fonden råder over 30 mio € (=223,5 mio DKR), som skal fordeles over 4 år.

1/3 af midlerne, ca. 10 mio. €, råder Det Belgiske Filminstitut over, og de bruges til udvikling og produktion af film. Resten af midlerne kanaliseres over til produktionsselskaber.

Altså en model som både har fokus på filmskabelse og den belgiske filmbranches økonomi.

Til gengæld for investeringerne i filmproduktion får Telenet non-eksklusive vod-rettigheder. Det interessante ved den Belgiske model er, at den er et frivilligt initiativ: Det er Telenet selv, som har taget initiativet til det – uden der har været behov for lovgivning og uden at ændre ved biografvinduets eksklusivitet for spillefilmens vedkommende.

En gevinst ved ordningen er ifølge aktørerne, at lokalt flamsksproget indhold – dvs. belgiske film og tvserier – er kommet i højere kurs på hjemmemarkedet. Saltvandsindsprøjtningen har betydet et kvalitets- og seertalsløft. Det betragtes nu derfor af Telenet som meget attraktivt at være med i fonden. Altså en win-win situation. Set i relation til at danske film har en hjemmemarkedsandel på omkring 30%, så kan man spørge, om det samme ikke kunne være gældende herhjemme?

Frankrig: Frankrig har traditionelt værnet om sin kulturproduktion og har siden 1948 beskattet biografbilletter.

Pengene som skatten indbringer, er øremærket til ny filmproduktion.

Siden 80’erne er ordningen blevet udvidet til også at gælde tv-broadcastere, videodistributører, vodudbydere og senest altså også teleindustrien (ISP).

Med andre ord: Alle led i distributionskæden betaler en afgift beregnet ud fra deres forretningsmæssige udbytte og medvirker herigennem til finansiering af nyt indhold: Franske spillefilm, tv-serier og dokumentarfilm.

Målsætningen er, at alle medietjenester og distributionsplatforme bør deltage i ordningen, hvorfor den næste udfordring har været at indlemme udenlandske abonnements-streamingtjenester som f.eks. Netflix. For ganske nylig blev Netflix således pålagt, at betale 2% af omsætningen i Frankrig til ordningen.* Et af hovedpunkterne i hvorfor ISP’erne er indbefattet i ordningen, er den stigende betydning, audiovisuelt materiale har for operatørernes forretningsmodeller. (Ifølge rapporten fra Filmpolitisk Forum er antallet af modtage-enheder for audiovisuelt indhold via satellit, kabel-tv og Internet i stærk stigning, og i 2016 vil størstedelen af den samlede internettrafik komme fra audiovisuelt indhold.) Ligesom vodtjenester i Frankrig er i stærk vækst.

Som supplement kan tilføjes, at Netflix efter 1 ½ år på markedet i Danmark kunne fejre en massiv tilslutning med lidt over 29% af de danske husstande. *For omsætning over 10 mio €.

Canada: Canada har som Danmark et nationalt filminstitut Telefilm Canada, som støtter produktionen af spillefilm og dokumentarfilm. Derudover etableredes i 2009 Canada Media Fund (CMF), hvis formål er at støtte udvikling og innovation af indhold til såvel traditionelt tv som til de digitale platforme. CMF er hovedsageligt baseret på omsætningsafgifter fra kabel-tv-operatører med en årlig pulje på ca. 2 mia. kr.

Fonden består af to støtteordninger, som begge (rent administrativt) hører under det Canadiske Filminstitut Telefilm Canada:

32

Experimental Stream, hvor tildeling af støtte ikke forudsætter visning på tv, men kan tildeles produktioner, der er udviklet direkte til digitale platforme. Således kan f.eks. ITunes som indholdsaktør få adgang til fondens midler til indholdsproduktion.

Convergent Stream, hvor uafhængige producenter i samarbejde med et canadisk tv-selskab kan søge penge til indholdsproduktion. Støtteordningen skal understøtte tv-produktion og dertil knyttet digitalt medieindhold inden for fire genrer: Fiktion, dokumentar, børn og unge samt scenekunst.

Hvis man ser bort fra scenekunstdelen, minder Convergent Stream-ordningen altså i nogen grad om den hjemlige Public Service Pulje, da samarbejde med en tv-station er påkrævet.

At fonden som helhed har særligt fokus på innovation, kan blandt andet ses på, hvordan publikum tænkes aktivt ind i processen: Under overskriften ”brugerdreven innovation” er både crowdfunding og crowdsourcing en integreret del af støttefokus.

Selvom CMF ikke direkte modtager penge fra teleindustrien som i Frankrig og Belgien, så er den alligevel værd at beskæftige sig med på grund af dens fokus på indhold til digitale udbydere. Og derigennem med den stigende betydning, som audiovisuelt indhold har på det digitale marked.

Konklusion

Der er selv sagt ikke én indlysende rigtig måde at gøre det på, som kan kalkeres kvit og frit til danske forhold. De pågældende landes modeller er dybt forbundet med kulturpolitikken og fordelingspolikken i det enkelte land.

Den canadiske model kan således ikke overføres direkte, da vi i Danmark har et veletableret samarbejde med bl.a. kabel-tv-operatørerne gennem CopyDan Verdens TV, hvor de enkelte rettighedshavere får rettighedsmidler ved transmission af deres værker. Selv om kabel-tv, aviser, radio og andre traditionelle broadcastere både viser og bruger materiale, som ikke udelukkende er danske produktioner, fiktion eller dokumentar, er det kulturpolitisk bestemt at udnyttelsen af værker i de traditionelle medier, skal komme rettighedshaverne til gode. Dvs. hvis for eksempel en tv-station viser en film, så betales producenten direkte for den visning – herudaf får instruktøren royalty jævnfør sin kontrakt. Når en tv-stationen viser filmen, transmitteres signalet via en kabel-tv-operatør, som har tv-stationen som en del af sin pakke. En pakke som folk betaler for at have adgang til. Tv-stationen skaber altså værdi for kabel-tv-udbyderen.

Følgelig betaler kabel-tv-operatøren penge tilbage til branchen via CopyDan for denne retransmission.

Det er den samme kulturpolitiske forpligtelse, som ofte fremføres som begrundelse for at teleoperatørerne skal bidrage til dansk film.

Og til slut en personlig observation: Audiovisuelt indhold er en af de største attraktioner ved nettet. For mig som forbruger er det af afgørende betydning på mit private valg af teleudbyder og prispakke, om jeg kan få nok Mbit til at streame film. Og mon ikke jeg i fremtiden hopper et par prislejer op for at få endnu bedre mulighed for at streame i højest mulige kvalitet?

Film og tele vil under alle omstændigheder fremover få endnu større berøring med hinanden, men det er altså nu standarden skal sættes for, hvor gensidigt gavnligt samarbejdet vil blive. Derfor beder vi politikerne hæve sig over de aggressive diskussioner i de to lejre, når de nu sætter sig ned og sætter rammerne for de næste fire år.

Det er fremtiden det gælder –og fremtiden det er nu.

33

10 timer til paradis, Mads Matthiesen 2012

af Martin Strange-Hansen

Kortfilmen

-det ubrugelige skidt?

Både Producentforeningen og Venstre lægger i deres filmudspil op til en udfasning af (fiktions-) kortfilmen i det officielle støttesystem.

Begrundelserne er nogenlunde enslydende i begge udspil: De er for dyre at lave, og ingen ser dem -påstås det. Samtidig er udstyret blevet så billigt og talentunderskoven så entreprenant, at der slet ikke er behov for støtte. Miljøet laver filmene på filmværkstederne eller som gratisprojekter alligevel, så den professionelle talentudvikling i New Danish Screen (til fiktion) bør centreres omkring spillefilmen, da spillefilmen har et potentielt marked, til forskel fra kortfilmen som ingen altså åbenbart tjener penge på.

Det er bondesnu købmandsskab.

34

De mest sete film på Youtube, Vimeo og DFI’s egen Filmcentralen er de korte formater.

Mads Matthiesens lille mesterstykke Dennis er pt. set af over 5 mio på Youtube Her kunne man polemisk spørge “er det sundt for

tører står jo klar i båsene og river i tømmeret for

filmkunsten og talentudviklingen at satse ensi-

at komme igang med spillefilmen, skal de virkelig

digt på spillefilmen?”

spilde tid på at lave kortfilm?

Hvad angår påstanden om, at filmene ikke ses,

Svaret må være: Nej, så længe det er spild af tid,

har det aldrig været mere usandt: Kortfilm og

skal de ikke! Kortfilmen er et godt medie til at

korte formater, har distributivt aldrig haft bedre

skærpe en instruktørs stemme og egenart. Men

muligheder for at nå et publikum via nettets

en kortfilm skal ikke tage år og dage at lave. Ta-

utalllige kortfilmsportaler. De mest sete film på

lenter udvikles ikke af at holde møder, men ved at

Youtube, Vimeo og DFI’s egen Filmcentralen er

lave film, så få dem da endelig igang med at lave

de korte formater. Mads Matthiesens lille mester-

nogen film –,kort- eller spille!

stykke Dennis er pt. set af over 5 mio på Youtube, og både Ekko og Information har stor succes med

Til sammenligning med Venstre og Producent-

deres online kortfilms-portaler. Og at kortfilm er

foreningens udspil, valgte man for 3 år siden i

populære og uundværlige i undervisningen i lan-

Canada, tværtom at focusere på kortfilmen som

dets skoler ses tydeligt på brugen gennem Film-

en hjørnesten i talentudviklingen: Den nationale

centralen og AVU-medier.

filmfond Harold Greenberg Fund støtter kortfilm

Derudover er der det kunstpolitiske perspektiv. Vi

i deres Shorts-to-Feature program. Men udover

må huske på, at det er en kunststøtteordning. Film-

støtten til produktion af selve kortfilmen, så mod-

lovens § 1 siger “Lovens formål er at fremme film-

tager instruktøren støtte til parrallelt at udvikle

kunst, filmkultur og biografkultur i Danmark.”

et spillefilmsmanuskript baseret på kortfilmen eller kortfilmens univers.

Og herunder “Ved film forstås i denne lov levende billeder af enhver art uanset optagelses- og fore-

Altså et forløb, som ikke er ulig forløbet med Mads

visningsform….”

Matthiesens førnævnte kortfilm Dennis, som efterfølgende blev til Sundancevinderen 10 timer til

Med andre ord: Filmkunst er heller ikke ifølge

Paradis.

filmloven begrænset til spillefilm – kortfilmen – og andre formater, som ikke er beregnet på bio-

Er det en ide som er værd at blive inspireret af?

grafmarkedet er også indbefattet. Udfases kortfil-

Det undersøger vi i det følgende interview (som er

men er det altså et brud på filmloven.

på engelsk).

Men så er der tanken om at satse alt talentudvikling på spillefilm og nedprioritere kortfilmen. Er

Kortfilmen er i hvert fald hverken ubrugelig el-

der ikke god fornuft i den? Mange unge instruk-

ler usynlig – tværtimod!

35

Shorts-To-

Interview with John Galway, President of The Harold Greenberg Fund and Alan Bacchus, Program Manager of The Harold Greenberg Fund.

On the Shorts-To-Feature programme.

By Martin Strange-Hansen

Honor Code, 36 Pascal Trottier 2014

-Features Shorts-to-Features was created to help emerging filmmakers and producers break out from short filmmaking to feature filmmaking..

37

What is the Harold Greenberg Fund?

The Harold Greenberg Fund was created to help foster the development of Canadian fiction films. We mix programs for screenplay development (starting at treatment and progressing through various drafts to a packaging phase), training and promotion support and production financing to support a film concept through its “life cycle”. We believe in a hands on, selective approach with a board of representatives from the various disciplines of the industry that determines which projects get selected. Our interest in short film specifically, other than the talent development desires noted later in the interwie, is like anyone else - we love to watch those sensational little pieces of cinema which showcase new voices in filmmaking. With every project, we consider the work of the filmmaker – their body of short film work is often the most telling component in our assessment of filmmaking talent and our willingness to support a first time feature filmmaker.

Can you tell us a little about the Shorts to Features program?

Shorts-to-Features was created to help emerging filmmakers and producers break out from short filmmaking to feature filmmaking. The program greenlights the production of four short films a year written to be calling card projects for feature projects in development.

What is the purpose and the background for the program?

Shorts have always been a proving ground of sorts for new talent, and so why not leverage our resources for feature script development and incorporate the production of a proof-of concept short film into the mix. In Canada there are a few places to go to finance short films, but there’s never ever enough money for talent development at such an early stage. Ultimately we consider the program a form of script development though, with the end goal of getting the feature made always in sight. And historically short films have been the most common route for filmmakers to get their first feature made.

What, in your opinion does a talent gain from going through the process of making a short film whilst developing a feature based on the same premise?

The short film is a great way to test a concept or story idea without the time, effort and expenditure of a feature film. Practice makes perfect and this also applies to any art form. Depending on the concept or story a filmmaker might learn which story elements translate best to the screen, or a filmmaker might discover a particular actor who captures the essence of a character and which can represent a well-polished audition tape for other financiers of the feature version.

And how does that benefit the production-companies producing these films? And further down the line: The Canadian film industry?

Part of our process is a mentoring component. All filmmaking teams partner up with an experienced executive producer to help get the feature version off the ground. The establishment and evolution of a relationship is easier to handle in the shortened form. And for the Canadian film industry mentorship benefits everyone and the industry through information sharing and building upon mistakes or triumphs along the way.

We have also had a number of partners come on board to support the program – some provincial funding agencies will match a portion of our support, and key production and post-production suppliers

38

have agreed to support the filmmakers with reduced rates etc. We see this as an additional vote of confidence in the goals of the program.

Why focus on short films? Why not go directly to feature films?

It’s common sense, but why not dip your toe into the water first to gauge the temperature before fully jumping in. But of course, producing a short film is no small task either, production resources required are sometimes equal to that of a feature, only shooting fewer days. But such is the nature of development and thus the risks are always there.

We don’t want to finance teaser shorts, or scenes from a feature script. We want the shorts to have a life of their own in the film festivals and as broadcast acquisitions. Part of the financing provided is a Pay-TV license, so anything we support will almost always be broadcast in television.

On the other hand – short films is an art-form in itself. Not as audience targeted as most features, so short films can experiment in structure and visual grammar more vividly and diverse than features.

Yes, short films don’t need to adhere to traditional feature film structure or language. Thus the filmmaker must always know that a direct expansion of a short is not always a recipe for success. Feature films needs to be layered with more complexity and nuances than a short. Trying to condense too much story in a 10 minute short is also a common mistake of applicants. But a short film can get away with almost any narrative failings as long as there is some payoff at the end. A short film can be hinged on one gag, or punchline. Whereas feature films wax and wane in emotional beats, tones of humour, drama etc.

How does that comply with your initiative? Isn’t there a possibility that the shorts end up fealing more like sketches for features than ”genuine” short films.

One of the most difficult parts of the program is finding stories that can exist in both short and feature realms. We don’t want to finance teaser shorts, or scenes from a feature script. We want the shorts to have a life of their own in the film festivals and as broadcast acquisitions. Part of the financing provided is a Pay-TV license, so anything we support will almost always be broadcast in television. So to answer your question, we ideally filter out the projects that feel like sketches at the submission stage.

Can you name a couple of titles the programme have funded so far. Short films which have later been developed into feature films?

It’s still a young program (3 years so far), and so we have financed 9 shorts. Most of them have been launched for this Fall festival season. The first project finished called “Little Pig”, a coming of age film of a young teenager tasked to look after his baby brother, went straight to broadcast instead of a festival run. It's feature version is in late stage development (financed in part by us). The filmmakers hope to go into production next year. “Honor Code”, a stylish alternate future world featuring corporate business-men who fight each other like Japanese Samurais, has just premiered at the Atlantic Film Festival.

39

It’s feature version is in early development. “Arranged”, a romcom about an arranged marriage service, based on a novel by Catherine McKenzie, is in early script development. The other projects have either just finished or are in production or prep.

Has it helped the career of the directors involved?

It’s a bit too early to assess the public reception of the short films since the festival runs have just started. But the selection of the projects from the competitive field has certainly drawn attention to all the filmmakers. In particular Renuka Jeyapalan who wrote/directed “Arranged” , showcased a strong voice in the romantic comedy genre. She has another romcom project which is aiming to go to camera early next year, helped in part by her experience making “Arranged”.

Here in Denmark we are currently negotiating how the film-funding should be for the next four years.

Seeing how equipment has become cheap and available. Some parties suggest that we should take away funding for short films and focus merely on feature films. What are your thoughts on that?

We understand this argument, because if one considers money for low budget features as talent development, there’s actually a market for the features if one of them works. Even the best short film is limited in the marketplace, because of the nature of medium. But $30,000 can produce a more polished short film than a $30,000 feature film. And the value of demonstrating the ability to create production value attractive to the marketplace is important as well. We also believe that a more formalized program which involves the mentoring of a senior Executive Producer, delivery for broadcast and our guidance and creative input is a more robust experience than simply making a short on low or nobudget.

How do you see the future of the short film scene?

The future for short films is bright. Youtube culture has created a greater desire for short content.

Youth of today are used to watching videos in short form. And the phenomenon of the viral video means a breakout to a wide audience is possible. Although the question of monetizing viral sensations is still unanswered, the value of audiences seeing one’s work, which helps get future projects off the ground, is invaluable.

40

Little Pig, Spencer Maybee 2014 Honor Code, Pascal Trottier 2014 Arranged, Renuka Jeyapalan 2014

41

Israelsk guerilla film Allerede i 2006 tager Katriel Schory direktøren for The Israel Film Fund højde for de trange vilkår der er for at lave film, han får etableret en guerilla film pulje. I forsommeren 2014 var Birgitte Stæremose i Tel Aviv, her talte hun med Katriel Schory om deres low-low budget ordning.

Strangers, 42 Guy Nattiv, Erez Tadmor 2013

af Klaus Kjeldsen To uger før kick off kampen til VM i Tyskland 2006 fik Karlovy Schory et opkald på sit kontor på The Israel Film Fund (IFF) fra to unge israelske filminstruktører Guy Nativ og Erez Tadmore, de havde en ide til en totalt improviseret film rundt omkring VM i fodbold i Tyskland. De ringede til ham i forbindelse med den nyoprettede guerilla film ordning, som den low low budget pulje, der netop var oprettet bliver kaldt. "Jeg sagde OK, send mig fem sider om det. Og de sendte den mest banale historie, man kan forestille sig. En pige kommer til Berlin, fordi hun elsker fodbold, og der er en dreng, som også kommer til Berlin, fordi han elsker fodbold." fortæller Katriel Schory om det, der var starten på deres film Strangers. De fik 30.000 $, så filmen kunne blive optaget. Da de kom hjem med optagelserne fik de resten af de 100.000$ der er normen for mikrobudget filmene. >

43

"Fordelen ved low budget film er, at de får dig til at

venter og venter, og venter så lidt mere på svar

fokusere og koncentrere sig om, hvad der betyder

fra broadcastere, venter på finasiering. Vi er

mest for filmen. I Strangers besluttede vi at fokus

fanget i en dæmonisk ventetid. Derfor tænkte vi

var på skuespillerne, fordi den var bygget på im-

at instruktører og manus forfattere kunne lave

provisation, og vi kunne ikke forlade os på spil-

noget i en mindre skala, en lille fortælling, no-

lere, der krævede mange takes.

get de kan lave ind imellem de større film. Det

En af vore locations, en lejlighed, var "hotel" for

er selvfølgelig ikke noget, man kan gøre gang på

holdet om natten. Det vil mange nok sige er dår-

gang, men det er en mulighed". fortæller Katriel

lige forhold, men for holdet var det en helt speciel

Schory.

måde at være med i denne film på - noget som fik alle til at arbejde som et team", siger folkene bag

Støtten er op til 100.000$ fra IFF, hvis man kan

Strangers.

finde finansiering andre steder, er det i orden.

Filmen skal være mindst 75 minutter. Der er

Strangers blev vist på bl.a . Sundance, Sao Paulo

ingen tekniske krav til filmen, den kan optages

International film Festival, og har sat begge in-

på iPhone. Er det den første spillefilm er kravet

struktører i gang, så de nu tilsammen kan møn-

fra IFF, at instruktøren har mindst 50 minutters

stre lige under 20 film.

erfaring med fiktion.

Fordelen ved low budget film er at de får dig til at fokusere og koncentrere sig om hvad der betyder mest for filmen. I Strangers besluttede vi at fokus var på skuespillerne, fordi den var bygget på improvisation, og vi kunne ikke forlade os på spillere, der krævede mange takes.

For at ordningen kunne komme til at fungere, tog IFF kontakt til det israelske skuespillerforbund som de første. Katriel Schory lancerede ideen for forbundet og bad dem om at tillade de af deres medlemmer, som ønskede det, arbejde for 100$ om dagen på lowlow budget filmene, samt i fald der er et overskud, så få del i det. Når en skuespiller bliver spurgt/tilbudt en rolle i en mikro budgetfilm, så kan forbundet henvende sig til IFF for at høre, om den er greenlighted. Uden en sådan aftale ville ordningen ikke sættes i gang. De indvilligede. Dernæst snakkede man med teknikkernes forbund, som også gik med.

Starten I 2006 var det svært at komme igennem med sin

Og sluttelig gik han til industrien. "Vi sagde, vi

første film i Israel på samme måde, som det er

investerer og vores invest er gennemsnitlig på

alle andre steder. Producenterne og tv var ikke

en halv million$ i en film. For den halve million

villige til at tage chancer med nye talenter. "Der

kan vi sende fem ud med hver 100.000$, hvis der

var to grunde til at oprette low budget ordninger.

så kommer en god film ud af det, så er det fint.

Den ene var, at de ny uddannede instruktører

Det er en god træning for de fem. Det er vores ide.

spurgte mig: Hvordan kommer vi fra vores af-

Og den gik de med på."

gangsfilm til den første spillefilm? Og her i Israel er konkurrencen ret hård. Så det handlede om

Man kan starte sin film uden at have en distri-

at skabe håb for de unge. Det var den ene grund

butør, og det er ikke nødvendigt at finde en pro-

til at lave guerillafilm støtten. Det andet er, at

ducent. Katriel Schory siger: "Der er ikke et krav

det ikke kun er en ordning for ny uddannede. Vi

om at have en etableret producent om bord. Hvis

44

Jeg er overbevist om at det er et eksperiment, der er værd at lave.

Da vi startede gik jeg til vores bestyrelse og sagde: Lad os give det en chance. Vi kan sætte fem, seks film i gang og se hvad vi får. Og hvis ikke der kommer noget ud af det, så har vi ikke tabt så meget, hvis der komme én god film så OK. en gruppe kommer, så kan de registrere sig som

For at det kunne lade sig gøre forberedte og øvede

et begrænset selskab, så der er en retslig ramme,

spillere, instruktør og fotograf sig i 4 måneder. De

som et offentligt støttesystem kan arbejde sam-

vidste, at der på ingen måde var plads til impro-

men med. Så vi kan skrive en kontrakt med dem."

visation i de fire dage, alt skulle være på plads. Der

Der er med andre ord ikke behov for en etableret

er travlt, hvis man skal have mindst 75 minutter i

producent, det skaber efter de erfaringer, der er

kassen på 4 dage. Det er vigtigt, at man ved, hvor

gjort med puljen, mere postyr end de snævre for-

man skal hen med sin film.

hold mikro budgettet tillader.

Planlægning, forproduktion og prøvearbejde. Der er ikke tid til at improvisere under optagelserne,

"Jeg er overbevist om, at det er et eksperiment,

det tager tid. Man skal holde det snævre budget.

der er værd at lave. Da vi startede gik jeg til vores

Det ved instruktøren, der i de fleste tilfælde også

bestyrelse og sagde: Lad os give det en chance. Vi

er med-producent.

kan sætte fem, seks film i gang og se, hvad vi får.

Og hvis ikke der kommer noget ud af det, så har

Selv fortæller Sharon Bar-Ziv: "Først vil jeg sige,

vi ikke tabt så meget, hvis der komme én god film

at jeg fandt inspiration i Dogme, kombinationen

så OK. og så kunne Schory sætte lowlow budget-

af det minimalistiske og en stærk fortælling. Det

ordningen i gang, som har kørt siden da.

var jeg fascineret af. Jeg vidste, at et stærkt manus ville gøre mig i stand til at lave en low budget film.

Fra 2006 og frem er der sat 4 til 6 film i gang om

Konditionerne i sig selv gør en klar: Man skal tro

året. Det var en langsom start, men nu kommer

100% på en selv. Det er den eneste måde, de andre

der 15 - 20 ansøgninger om året. Man kan ansøge

(spillerne og holdet) kan gå med. Alt, fortælling

med et færdigt manus eller blot komme med en

og mig var virkelig klar. Godt forberedt i alle hen-

ide, der er ingen begrænsninger for, hvad puljen

seender til de 4 dage. Det er den vigtigste erfaring

kan sætte i gang fra.

jeg har taget med mig: hvis man har en historie at fortælle, som er stærk nok - så kommer den frem.

4 dages optagelse

Low budget er fint. Det er et budget!"

I Room 514 fortæller instruktør Sharon Bar-Ziv historien om en ung kvindelig forhørsleder, der

Instruktøren fortæller videre: "Jeg ville ikke have

anklager en officer for at have tæsket løs på en

lavet samme film med et normalt budget. Der ville

palæstinenser i de besatte områder. Hun rådes

have været flere karakterer i fortællingen, nu har

af sin kæreste til at lade være. Hendes beslut-

jeg skrevet flere karakterer sammen til en. At kom-

ning bliver sat under pres i Room 514.

me i dybden med en karakter i stedet for blot at til-

Room 514 blev optaget på 4 dage i et enkelt rum.

føje ekstra karakterer for at få belyst konflikten.

Instruktøren Sharon Bar-Ziv vidste fra starten,

Besværlighederne ved at arbejde på denne måde

at der kun var de fire dage til optagelser.

giver en så meget mere kraft til at få den lavet."

45

46

(denne side) Strangers, Guy Nattiv, Erez Tadmor 2013 Room 514, Sharon Bar-Ziv 2012 Room 514, Sharon Bar-Ziv 2012

Mange tror at indie film er noget jeg vĂŚlger.

De forstĂĽr ikke at det er dĂŠt valg jeg har.

(denne side) Endtime, Veronica Kedar 2014

47

Jeg er overbevist, ud fra mine mange års erfaring med offentlige midler, at det handler om at tage risici, om at give chancer. Det er hvad offentlige midler handler om. Give chancer og tage risici. Ingen kan garantere succes, ingen ved om det vil blive en succes eller ej. Vi ved ingenting. Jeg er overbevist om, at det handler om at finde balancen mellem at tage risici og give chancer til dristige projekter Sharon Bar-Ziv var en erfaren skuespiller, da han dukker op hos Katriel Schory på IFF med sit manuskript og får de 100.000$, der er normen. Senere under de 25 dages klip ser Schory et rough cut, som han altid gør i denne pulje og gav lidt flere penge, så filmen kunne komme udenfor, ud af Room 514.

"Det store minus ved den model er, at mange low budget film ikke har det store publikum. Plusset er helt klart den enkelthed, der er i at lave film nu. Det er en proces. Low budget film vil frembringe noget specielt. Man laver ikke bare film "på den sædvanlige måde" på et lille budget." slutter Sharon Bar-Ziv.

Endtime Victoria Kedar sad med to afslag. Hun var edderspændt og ville blot skyde noget eller nogen, da hun mødtes med sin fotograf Ziv Berkovich. Han udfordrede hende til at lave en film på en enkelt dag.

"Det begyndte som en joke, men desperat som jeg var, havde jeg ikke noget at tabe. Jeg fik fat i nogle skuespillervenner, Ziv og en anden fotograf. Konceptet var den sidste nat på jorden." Det var starten på det, der blev til Endtime, som havde premiere ved Cimema South Film Festival denne sommer.

Spillerne blev delt i par og hvert par fik tre scener. Derefter improviserede de scenerne frem uden et manus. Med et stopur i hånden og hovedet fyldt af beregninger over hvor meget tid hver scene skulle optages, lykkedes det for Victoria Keder at få nok til at kunne vise den paranoia, karaktererne er fyldt af op på lærredet. "Vi lavede den første manusløse film på en nat. Jeg udfordrede mig selv som instruktør uden et manus og som producer uden tid. Jeg er meget glad for at mine første film er indie film, hvor jeg havde en masse kreativ frihed. Mange tror at indie film er noget jeg vælger. De forstår ikke, at det er dét valg, jeg har. Den nedslående side af at være en indie instruktør, er at man skal tage sig af alt. Man oplever, at man hele tiden er ved at løbe tør for brændstof. Det er som at have seks jobs samtidigt, hade din chef og så ikke kunne sige op."

Det var i klipningen IFF kom ind og var med til af finansiere færdiggørelsen af den 6 måneder lange klipning. "Det, jeg vil sige, er, at vi er ret fleksible. Nogle kommer med et manus, men andre kommer med en ide," siger Katriel Schory.

Victoria Kedar er nu i gang med sin næste film Family.

48

Not a solution for life Lowlow budget puljen har fungeret siden 2006 og fungeret godt. Selve puljen havde en langsom start, men det er ovre nu. Sidste år søgte 17 projekter om støtte, en lille stigning fra det årlige gennemsnit på 14 om året. Af den bliver 5 film om året produceret i puljen. Mange af mikrobudgetfilmene har rejst til festivaler verden rundt og er kommet tilbage med priser og anderkendelse.

Katriel Schory Katriel Schoryhar været direktør for The Israel Film Fund siden 1999. Han er uddannet New York University Film School i 1973. I 1984 dannede han sit eget produktionsselskab BELFILM LDT, hvor han har produceret over 150 film.

Der er selvfølgelig en bagside. "Det er ikke en løsning, man kan arbejde ud fra resten af livet.

Jeg vil under ingen omstændigheder anbefale nogen at gøre det. Helt sikkert ikke. Det her handler om disciplin, men disciplin ud fra et kreativt standpunkt. Og planlægning. Der er ingen genvej. Man kan ikke sige OK, det løser vi på settet, det er der ikke tid til. Det er projektledelse på den allerhårdeste måde. Det er ikke let for nogen, hverken på settet eller i produktionen. Man skal øve, øve og øve. Man skal være klar til det" siger Katriel Schory.

Alligevel anbefaler han, at man tager skridtet og forsøger sig med en sådan pulje. Han fik selv sin bestyrelse med på at prøve det et enkelt år og så se, hvad den kunne, men kunne stoppe

fentlige midler handler om. Give chancer og tage

igen, hvis det ikke gik. Sætte 5-6 projekter i søen

risici. Ingen kan garantere succes, ingen ved om

og se, hvad der sker. Og hvis det mislykkes, så

det vil blive en succes eller ej. Vi ved ingenting.

er det ikke alverden, der er tabt. Nu har puljen

Jeg er overbevist om, at det handler om at finde

eksisteret i otte år med succes. En af de seneste

balancen mellem at tage risici og give chancer til

film er med en 77-årig instruktør. Der er ingen

dristige projekter, instruktører og producenter.

restriktioner. Det er en offentlig fond, så alle

Give dem mulighed for at fortsætte arbejdet og

kan komme, det eneste er, at man skal have en

så holde en stor dør åben for debutanter."

filmerfaring. Man skal vide, hvad man laver og går ind til.

Der er en vej, hvor der er en vilje, som klicheen lyder, så har den række film, der er komet ud af

"Jeg er overbevist, ud fra mine mange års erfa-

lowlow budget ordningen ikke desto mindre vist,

ring med offentlige midler, at det handler om at

at der ligger ikke bare noget, men en hel del bag

tage risici, om at give chancer. Det er, hvad of-

ved de ret så brugte ord.

49

LEGATUDDELINGER juni 2014 Navne Efteruddannelse/seminar: Max Kestner Lars Becker-Larsen Kajsa Kvaale Helle Pagter Malene Ravn Lasse Lindsteen Rejser: Birgitte Stæremose Iben Haahr A/Iben H A og Anja Dalhoff Steen Dalin Katia Forbert Petersen Lisa Aschan Casper Høyberg E. R. Jónsdóttir, E. V. Friis/ Krarup Fourhands Film Anja Dalhoff/AD, Danish Doc Production Eva Tind Research/treatment/manus/bøger: Kræsten Kusk Maria Bäck Dorte Bengtson Carl Olsson Produktion: Tine Thomasen Anton Brandt Thykier/Anne-Katrine Thomasen Lasse Lau Maj-Britt La Cour/Troels Faber Tone Mygind Rostbøll/ Sune Lolk, Elk Film Raptusfilm v/ Rasmus Nyholm Schmidt Sunit Parekh-Gailhede/Hydralab Julie B. Madsen og Mathild Hvid Lippmann Lisbeth Ertner/ Line Kejser, Victor Cunha Efterarbejde: Lone Falster/Danish Doc Production Anders Refn Ulrik Gutkin/Marianne Abildgaard, CFC Kort og Dok. Diverse: Louise Foldager og Sidsel Galatius Füsun Eriksen Foreningen 60Seconds v/ Ada Ortega Camara CPH PIX v/ festivaldirektør Jacob Neiiendam SPOT Filmfestival v/ proj.leder Anders Søndergaard Den Danske Filmskole OREGON v/ projektleder Nisse Koltze Station Next I alt

50

Formål Kursus i manuskriptnedbrydning hos Judith Weston DFI’s Ebeltoft træf 2014 Masterclass med skuespillæreren William Esper 3-dags kursus på SIKT, Malmö m/ psykoterapeut Harry Kormann 6-dags kursus i Final Cut Pro X på Kort- og Dokumentarfilmskolen Støtte til deltagelse i “SWIM Lab” 3 x 4 dage 1 uges skriveophold på kroatisk ø Rejse til Uganda ifm dokumentarfilm om homoseksuelle Sam

Bev. Kr. 6.140,00 2.500,00 2.200,00 3.600,00 6.900,00 5.000,00 26.340,00 3.000,00 16.100,00 8.000,00

Rejse til Cuba ifm Theodor C’s film Ella + kort doku om TC’s Cuba Tilskud til rejser til NGO træf i London, Oslo & Sarajevo Researchrejse til Spanien som del af manuskriptarbejde 1 uges ophold i Riga ifm Kulturby 2014 + dokumentarfilm 26-dages rejse- og arbejdsophold i Mongoliet

11.000,00 10.000,00 10.000,00 15.000,00

Støtte til en rejse til USA ifm dokumentaren: Soy Cubana

13.535,00

Støtte til en research- og skriverejse til Tyskland ifm Asta

6.000,00 92.635,00

Støtte til et research-, skrive- og udviklingsforløb Støtte til en research og udvikling af: Patricias mors dildo Støtte til 1 måneds arbejdsro til ideudvikling, research og synopsis Støtte til research og udvikling: En stad i det høje

12.500,00 15.000,00 15.000,00

Produktion af kortfilmen Follow Me Down Produktion af kortfilmen Kano

15.000,00 10.000,00

Produktion af kunstdokumentaren Sounds from the Tropical Produktion af kortfilmen Bryllupsrejsen Produktion af dokumentarfilmen Min Morfar

15.000,00 15.000,00 20.000,00

Produktion af kortfilmen Jeg er her nu

15.000,00

Finansering af lyd design/mix til kortfilmen Machine Støtte til produktion af pilot Performing Me?

20.000,00 15.000,00

Produktion af kortfilmen Mærk (arb.titel) Støtte til 1½ uges klippeassistance til trailer/pilot til fundraising Støtte til produktion af DVD af Slægten Støtte til klippekonsulent på dokumentar om Kasper N. Thomsen Oprettelse af ny uddannelse: Fra Romanforfatter til Manusforfatter Støtte til prisen ‘Bedste film til børn’ på BUSTER 2014 Støtte til festival juryudgifter

10.000,00 52.500,00

8.852,00 133.852,00 15.000,00 20.000,00 7.000,00 42.000,00 10.000,00

Støtte til CPH PIX

22.500,00 7.500,00 30.000,00

Støtte til SPOT Film - en ny filmfestival i Århus

16.500,00

Støtte til branchetræf 22. - 24. august 2014 Ansøgning om fortsættelse af præmiesponsorat Ansøgning om støtte til Festival- og Rejsepulje

30.000,00 7.500,00 15.000,00 139.000,00 486.327,00

RÅD OG UDVALG Danske Filminstruktørers Legatudvalg: Peter Hausner, Kristoffer Nyholm, Klaus Kjeldsen, Caroline Sasha Cogez, Henrik Ruben Genz, Katrine Borre DFI Rådet for kort- og dokumentarfilm: Klaus Kjeldsen DFI Rådet for Spillefilm: Birgitte Stærmose (formand) DFI Festivaludvalget for kort- og dokumentarfilm: Max Kestner COPY-DAN: Fællesbestyrelsen – Martin Strange-Hansen AVU-medier – Martin Strange-Hansen Verdens TV – Sandra Piras Blankbånd – Sandra Piras

Dansk Kunstnerråds post i DFI’s kontaktudvalg: Franz Ernst Filmkontakt NORD/Nordisk Panorama Cæcilia Holbek Trier (suppleant til bestyrelsen) FERA: Birgitte Stærmose SNF: Sandra Piras Statens Kunstfonds repræsentantskab: Klaus Kjeldsen Nye medlemmer: Josefine Kirkeskov Nielsen (elev) Vilhelm Gideon Sörman (elev) Jesper Christensen Jeanette Nørgaard Christian Tafdrup

Dansk Kunstnerråd: Martin Strange-Hansen (FU)

FOTOKREDITERING: Portræt af Martin Strange-Hansen: Tobisch & Guzzmann Portræt af Klaus Kjeldsen: Christian Vium Portræt af Christina Rosendahl: Tobisch & Guzzmann Stills fra Nymphomaniac Director’s Cut: Christian Geisnæs Stills fra Sover Dolly på ryggen: Framegrab, Nordisk Film Stills fra Blodets bånd: Christian Sønderby Jepsen & Pernille Bervald Jørgensen, Made in Copenhagen Stills fra Kvinden i buret: Christian Geisnæs Stills fra Only God Forgives: Space Rocket Nation, Scanbox Still fra Sorg og glæde: Martin Dam, Nordisk Film Still fra Videodrome: Universal Pictures Still fra 10 timer til paradis: Linn Sandholm, SF Film Production og Beofilm Stills fra Honor Code: Kris Belchevsi Still fra Little Pig: Ryan Sisnett Stills fra Arranged: Len Theivendra Stills fra Strangers: UCM Stills fra Endtime: Framegrab, Endtime Still fra Room 514 Still fra Så meget godt i vente: Phie Ambo, Danish Documentary Still fra Ekstra Bladet uden for citat: Mikala Krogh, Danish Documentary Portræt af Katriel Schory: Birgitte Stærmose

51

Danish Film Directors www.filmdir.dk ISSN 1601-5843