DAKOBE nr. 269/2023

Page 1

På Folkemødet 2023 Det vi møder i klinikken - Anoreksi ISSN: 2596-4720 Den kolde tid er kåltid Nr. 269/2023 DANMARKS KOMPLEMENTÆRE BEHANDLERE
Indhold Den kolde tid er kål tid 4 DAKOBE på Folkemødet 2023 6 Cremet stuvning 10 Hvordan får jeg mest mulig glæde af mit medlemsskab? 10 Boganmeldelse 12 Det vi møder i klinikken - Anoreksi 14 Aktivitetskalender 20 Velkommen til DAKOBE 21 DAKOBE medlemmer 22 Alt det med småt 23 DAKOBE nr. 269 2 269 / 2023

LEDER ved DAKOBEs formand

Siden maj har der været travlt i DAKOBE. I, vores medlemmer og kollegaer, er i fuld gang med at færdiggøre og indsende efteruddannelses- og førstehjælpsbeviser, så vi er klar til fornyelse af RAB-registreringen inden udgangen af 2023.

I den forbindelse har vi arbejdet på højtryk for at få alle forhåndsgodkendte efteruddannelseskurser opdateret og tilgængelige på hjemmesiden. Den glædelige nyhed er, at både uddannelsesstederne og jer medlemmer gør en kæmpe indsats ved dels at benytte kurserne og ved at anbefale skolerne, at de får indsendt deres ansøgning til forhåndsgodkendelse. Det er et løft af vores forening, som er en ren win-win, og vi er glade for, at dette indsatsområde begynder at give pote.

Som lovet og adviseret tilbage i 2021, så er vi med vores nye SoMe-assistent nu gået i luften med vores første rigtige

DAKOBE-kampagne under titlen: Find din RAB-behandler. Den tager afsæt i optimering af søgefunktionen ’Find behandler’ og færdiggørelsen af hjemmesiden helt generelt. Vi kan ligeledes reklamere med, at vi har en (frivillig), elevbehandlerliste og derudover har vi nye kampagner i pipelinen, som skal sætte fokus på vores ’Øvrige behandlingsformer’ og en kampagne, der skal løfte og promovere DAKOBE som forening, der har RAB-registreret behandlingsformen ’Kropsterapi’. Meget mere vil følge.

I juni måned deltog vi for første gang i Folkemødet på Bornholm. Vi faciliterede en debat med afsæt i temaet: Diversitet i sundhedstilbud, til gavn for alle. Vi fik inspiration til nye partnerskaber og ny ideudvikling. Vi drømmer om at lave endnu bedre tiltag næste år og er gået i gang med at afsøge muligheder for samarbejder og ekstra økonomisk indsprøjtning. I artiklen på side seks dykker vi dybere ned i selve debatten,

som fandt sted på Kæmpestrandens Folkescene med deltagelse af fire engagerede debatdeltagere.

Med årets visionskonference, der ligeledes fandt sted i juni måned har vi, som bestyrelse, sendt os selv ud på en udviklingsrejse, som vi ikke tidligere har kendt til.

Vi har arbejdet videre med visionerne for DAKOBE-arbejdet, sådan som vi fremlagde dem på generalforsamlingen, men dertil er tiden også moden til at kigge indad og fokusere på et grundigere eftersyn af: bestyrelsens arbejdsrutiner, samarbejdsformer, generel kommunikation internt og eksternt og vores fælles professionelle ageren samt omsorg for DAKOBE og for hinanden.

Det er et arbejde, der fortsætter og jeg vil i december bladets visions-artikel gå mere i dybden med emnet.

Et helt konkret udkomme af vores bestyrelses-udviklingsforløb har været, at vi har udarbejdet en forretningsorden for bestyrelsen samt for samtlige udvalg.

Disse forretningsordner har tidligere eksisteret, men var noget af det materiale, som gik tabt under overdragelsen i 2020. Det er nu genskabt, fornyet og opdateret.

Forretningsordner er kendetegnet ved, at man som bestyrelsesmedlem kan bruge dem som drejebog for, hvad der forventes af én i arbejdet for DAKOBE. Man underskriver dem som ’arbejds-kodeks’.

Vedtægterne er så at sige ’love/regler’ medens forretningsordenen er visionsplanernes ’how-to manual’.

Således opmuntret!

Manuela Lærke/Formand.

3 dakobe.dk

DEN KOLDE TID

Af Redaktionen

.......Og kål er meget mere end udkogte rosenkål og stuvet hvidkål.

Kål er mange skønne farver og former og kan bruges i både kolde salater og varme vinter retter. Kålen har en fast og sprød konsistens, hvis den bliver tilberedt korrekt.

F.eks. hvis du krammer eller masserer grønkål, bliver den blød og sprød samtidig med, at den får en dejlig nøddeagtig smag.

Kålprutter kan mindskes

Lugten kommer af, at der dannes svovlforbindelser, når mikroorganismerne i fordøjelsessystemet fordøjer kålen.

Jo mere vi tygger maden, des mere nedbryder fordøjelsesenzymerne maden, og jo mindre prutter vi - også daglig motion mindsker luft i tarmene.

Vi kan heldigvis selv dyrke kål i vores haver, eller kålgårde som de første haver hed. Det kræver lidt research, da kålsorterne skal behandles forskelligt.

Blomkål kan være kuldefølsomme og vil gerne have meget gødning, mens grønkål kan leve i sandede jorde uden så meget næring. Hvis du har dyrket tidlige kartofler eller spinat, kan du efterfølgende dyrke grønkål samme sted.

Vi kan heldigvis købe mange slags kål her i Danmark, og de er tilmed en billig spise og fyldt med vitaminer og mineraler.

I grønkål er der eksempelvis dobbelt så meget C-vitamin pr. 100 g som i 100 g appelsin, og hvis du ikke spiser eller drikker mælkeprodukter, er de mørkegrønne kål en rigtig god kilde til calcium og kalium.

Kål hører til de madvarer, vi betegner som superfood. Kålen har et højt næringsindhold og er rig på fibre samt fattig på kalorier. De er rige på bioaktive plantestoffer, som skaber balance i vores tarmflora. Netop vores tarmflora spiller en kæmpe rolle ift. vores sundhed.

70 - 80 % af vores immunforsvarsceller holder til i tarmsystemet. Cellerne bekæmper skadelige bakterier og virus specielt i efterårs- og vintermånederne, hvor vi er langt mere modtagelige overfor bl.a. forkølelse og influenza.

Så for at immunforsvaret kan fungere optimalt, skal vi sørge for, at det vi spiser, og som bliver til vores tarmflora, er fyldt med de rigtige næringsstoffer.

Kål gavner tarmfloraen, da det har et højt fiberindhold. Fiberrig mad indeholder mange vitaminer og mineraler. Kostfibrene binder væsken og stimulerer tarmbevægelserne, som får afføringen til at passere hurtigere gennem tarmen. Derved får man en regelmæssig afføring og ikke forstoppelse.

4 269 / 2023

ER KÅLTID

For at styrke immunforsvaret til den kolde tid

• A-vitamin. Animalske kilder: Levertran, smør, ost, æggeblomme og fede fisk. Vegetabilske kilder: Især gulerødder, hyben, persille, grønkål, spinat, tomater, peberfrugt og meloner.

• B12-vitamin. Animalske kilder: Lever, kød, fisk, æg og mejeriprodukter

• B6-vitamin. Udover ovenstående for B-12 også fuldkorn, havregryn, bælgfrugter, grøntsager, frugt, brune ris, hvidløg, nødder, frø, kerner, tang og ølgær.

• C-vitamin. Vegetabilske kilder: Frugter, bær, kål, peberfrugt, peberrod, spinat, hvidløg og krydderier.

• D-vitamin. Animalske kilder: Levertran, torskelever, torskerogn, fede fisk, æg, kød og fede mejeriprodukter.

Vegetabilske kilder: Avocado, olier og selvfølgelig sollys

• Jern. Animalske kilder: Lever, kød og æg. Vegetabilske kilder: Græskarkerner, frø, bønner, brændenælder, abrikos, spinat, fuldkorn og rødbede.

• Kobber. Animalske kilder: Lever, indmad og skaldyr.

Vegetabilske kilder: Fuldkornsprodukter,

• Mangan. Vegetabilske kilder: Kornprodukter, nødder, tørrede frugter, the og kaffe.

• Selen. Animalske kilder: Mest fra fisk, indmad, kød og æg.

Vegetabilske kilder: Rørhat (svampefamilien) indeholder rigtig meget selen, paranødder og kål, især rosenkål.

Det kan være nødvendigt at supplere vores kost med tilskud, eksempelvis D-vitamin, da vores depot fra sommerens sol bliver opbrugt i løbet af efteråret/vinteren, og kilden til D-vitamin mest kommer fra fisk og kød.

Også selen kan være svært at få nok af, især for vegetarer og veganere, da grøntsagernes indhold af selen er afhængig af jordbunden, som i store dele af Europa er fattig på selen.

Mange landmænd giver deres dyr tilskud med selen, for at styrke deres immunforsvar, fordi de ikke får nok gennem deres foder.

Der er så meget god grund til at benytte rabatkoden til bogen “Kål og Kærlighed” og dykke ned i alle de skønne opskrifter, og på den måde komme sundt og godt rustet ind i efteråret og vinteren.

Rabatkoden finder du på side 12.

5 dakobe.dk

DAKOBE på Folkemødet 2023

Af Redaktionen

I juni 2023 deltog DAKOBE for første gang i Folkemødet på Bornholm. Formålet med DAKOBEs deltagelse var at medvirke til debatten om fremtidens sundhedsvæsen, ligesom vores generelle fokus er at udbrede viden om og brugen af komplementær og alternativ behandling, også kaldet (KAB). Vi ønsker at bidrage med viden om komplementær og alternativ behandling såvel som udbredelse og implementering både i samarbejde, dels selvstændigt og også gerne indenfor det etablerede sundhedsvæsen.

På Folkemødet 2023 var debatten om sundhed, velfærd, det gode liv,

teknologiløsninger, ulighed, medicinpriser, E-sundhed, digitalisering, akutbehandling, forskning og udfordringer med højt arbejdspres i sundhedsvæsenet i høj grad på agendaen.

En tendens der, også i den offentlige debat i øvrigt, er stødt stigende i takt med, at vi i de seneste årtier, har oplevet stadigt stigende pres på vores sundhedsvæsen.

Et potentiale for styrket sundhed i Danmark / Et tilvalg af ‘både og’

I DAKOBE ser vi et enormt potentiale i et bredt samarbejde for at styrke sundheden i Danmark gennem brobygning, forebyggelse og samarbejde. De seneste års debatter har vist en vilje til at udforske nye veje og

6 268 / 2023

tænke innovativt inden for sundhedspleje. Vi mener, at diversitet i vores sundhedstilbud er afgørende for at imødekomme forskellige behov og give borgerne flere valgmuligheder i deres behandlingsforløb. Det er en udvikling, vi i DAKOBE hilser velkommen.

Som tværfaglig forening stræber vi efter at udbrede kendskabet til komplementære og alternative behandlingsformer bredt, samt at øge branchens anerkendelse gennem deltagelse i den offentlige debat, forskning og fagpolitisk indflydelse. Vi ser det som vores opgave at være et troværdigt talerør for vores klienter og patienter. For dem udgør brugen af både det vestlige medicinske sundhedsvæsen og behandlinger baseret på østens filosofi og teknikker på ingen måde et ’enten eller’, men tværtimod et aktivt og centralt tilvalg af ’både og’.

Debatdeltagere og deres perspektiver.

I folkemøde-debatindlægget havde vi i DAKOBE valgt at fokusere på temaerne: ”Diversitet i sundhedstilbud, til gavn for alle.” Og ”Vi gør sundhed.”

Vi havde sat os for at ville facilitere en debat, som tog afsæt i personlig viden og erfaring, samt i konkrete politiske ønsker, visioner og løsningsmodeller. Vi oplevede, at vi til fulde lykkedes med denne agenda og var glade for, at debatten tog udgangspunkt i både virkelige

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, ViVe har for KORA1, i en rapport fra 2017 udpeget 5 megatrends, der udfordrer sundhedsområdet:

1. Den aldrende befolkning

2. Den stigende betydning af kronisk sygdom

3. Informationsrevolutionen

4. Klinisk teknologis velsignelse og forbandelse

5. Den nye sundhedsforbruger.

Særligt Den nye sundhedsforbruger kender vi, i den komplementære og alternative behandlerverden, særdeles godt. Rapporten beskriver denne gruppe som en gruppe, der har øgede forventninger til sundhedsvæsenet, til selve behandlingen og i særdeleshed til det at blive informeret og inddraget i behandlingsforløbet.

Her har vi en særlig viden, erfaring og kompetence, idet vores klienter i bredt omfang søger os for netop dette.

1KORA: Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

i kommende folkevalgtes drømme og visioner for fremtidens sundhedsvæsen sammen med erfarne politikeres bud på konkrete løsninger.

Vores debatpanel bestod af fire engagerede og åbenhjertige deltagere, der hver repræsenterede forskellige erfaringer med og indgangsvinkler til brugen af komplementær behandling. De havde forskellige politiske baggrunde og faglige interesseområder i deres indgangsvinkler til brugen og udbredelsen af KAB, hvilket tilvejebragte nuancer i en debat, hvor store konfrontationer og politiske uenigheder glimrede ved deres fravær.

De to ungdomspolitikere, som deltog fra henholdsvis Venstres Ungdom og SF-Ungdom, var Cecilie Vest (VU) og Emma List (SFU).

Kevin Petersen, som er tidligere udsendt soldat og bruger af KAB bidrog med sine

➤ Fortsættes næste side

7 dakobe.dk

personlige erfaringer med (KAB) og med historien om at have lavet et karriereskift til psykomotoriks terapeut inspireret af et behandlingsforløb for PTSD. Endelig deltog folketingspolitiker, sundhedsordfører og politisk leder af Alternativet, Fransiska Rosenkilde, der jf. partiprogrammet har det som ambition at gøre op med begrebet ’symptombehandling’ og herunder at integrere komplementær og alternativ behandling i de sundhedsfaglige grunduddannelser.

Debattens temaer og indhold

I debatten var der generel enighed om, at komplementær og alternativ behandling er ’kommet for at blive’, og at den rummer et stort potentiale i håndteringen af en række sundheds- og uddannelsesfaglige problematikker og udfordringer. Fakta-tal såsom, at 1.3 mil. danskere (og vælgere) årligt benytter KAB og, at tallet er stødt stigende, blev bragt på banen tidligt i debatten af Fransiska Rosenkilde (Å) og i konstateringen heraf, har hun naturligvis ret!

Kevin delte generøst ud af sine hands on erfaringer med, hvor altafgørende og skelsættende det har været, lige præcis at modtage en kombination af behandlingstilbud indenfor psykiatrien, af støtte fra Veteranforeningen og af et tilbud om et kropsterapibehandlingsforløb. Kevin er i dag igen fuldt arbejdsdygtig, han er i færd med at færdiggøre en uddannelse som psykomotorisk terapeut og ikke mindst, så er han for sig selv og for sin familie, igen – livsduelig. Han fortalte, hvordan kombinationen af behandlingsformer indenfor den traditionelle og det komplementære behandlingssystem, for ham har gjort en afgørende forskel ved at tilbyde håndteringsværktøjer til både det mentale samt til konkret krops- og følelseskontakt efter et forløb med diagnosen PTSD.

Emma, som er under uddannelse til SOSUassistent, kunne berette om markante resultater fra et tiltag på hendes skole, hvor de studerende med svær eksamens-angst var blevet behandlet med nåleteknikken NADA. Hun var, efter ved selvsyn at have set resultaterne, nu varm fortaler for, at vi i DAKOBE indgår i arbejdet med at bære ideen frem om udarbejdelsen af modeller

for introduktion af faget komplementær og alternativ behandling (KAB) på skemaet i de sundhedsfaglige uddannelser fremadrettet. Her fik Emma følgeskab af Cecilie, som er varm tilhænger af det borgernære frie valg, og Cecilie gjorde sig tanker om, hvordan fremtidens sundhedstilbud med stor fordel vil kunne inkluderes i en form, hvor ’pengene

Debatten blev rundet af med fællessang under temaet: ” Vi gør sundhed” for at blive lavpraktiske og konkrete i forhold til eksisterende erfaringsbaseret viden, hjerneforskning samt fra kulturelt funderet empirisk materiale om, hvad der bringer os glæde, velvære, en følelse af styrket fællesskab, og stimulering og frigivelse af kroppens endorfiner og ’lykke-hormon’.

I debatten vægtede følgende emner højt:

1. Forskning og dokumentation i effekten af KAB som videre politisk arbejdsredskab

2. Anerkendelse af både den menneskelig og samfundsøkonomisk værdi i de muligheder som brugen af KAB og det traditionelle sundhedssystem i kombination har at byde på.

3. Større synlighed og deltagelse fra den komplementære sektor i debatter om og formidling af resultater indenfor KAB

4. Deltagelse i udvikling af implementerings-modeller af KAB indenfor de sundhedsfaglige grunduddannelser

➤ Fortsat fra forrige side 8 269 / 2023

Evaluering af deltagelse på

Folkemødet 2023

Deltagelsen på Folkemødet 2023 var en betydningsfuld begivenhed for DAKOBE. Vi fik mulighed for at debattere emnet ”Diversitet i sundhedstilbud, til gavn for alle” og præsentere vores perspektiver på styrkelsen af sundhedsdiversitet i Danmark.

Debatdeltagerne Fransiska Rosenkilde, Kevin Petersen, Emma List og Cecilie Vest bidrog alle med værdifulde synspunkter og forslag til at integrere komplementær og alternativ behandling i sundhedssystemet på forskellige niveauer. Deres engagerede tilgange og ønske om at finde løsninger, der tager højde for borgeres forskellige behov, er inspirerende, og vi ser invitationen til et videre udviklingsarbejde som banebrydende. På baggrund af den positive debat og de foreslåede tiltag, vil vi i DAKOBE gerne bidrage til at så frøene til etableringen af en tænketank for implementering af vidensformidling om KAB i det danske uddannelsessystem. På den måde håber vi, at kunne bidrage aktivt til at komplementær og alternativ behandling i fremtiden bliver en integreret del af grunduddannelserne i det danske uddannelsessystem. Dette for, som paneldeltagerne forklarede, at sikre at; ”kommende sundhedspersonale bliver uddannet med en bredere forståelse for sundhed og kendskab til forskellige behandlingsmetoder og tilgange.”

En sådan tænketank bør inkludere repræsentanter fra interesseorganisationer, politiske partier på tværs af det politiske spektrum, forsikringsselskaber og andre relevante aktører.

Repræsentationen skal være bredest muligt funderet og skal blandt andet fremme dialogen og samarbejdet mellem forskellige interessenter indenfor uddannelsessystemet generelt, samt udvikle retningslinjer og strategier

for implementeringen af komplementær og alternativ behandling særligt med henblik på de sundhedsfaglige grunduddannelser.

Vi tror på, at sådan et tiltag og fremtidig integration vil styrke sundhedsdiversiteten og vil give danskerne flere valgmuligheder i deres behandlingsforløb.

Ved at arbejde sammen på tværs af sektorer og interessenter, vil vi kunne opnå en mere holistisk tilgang til sundhed og trivsel i Danmark.

I DAKOBE vil vi fortsætte med at arbejde for at udbrede kendskabet til komplementære og alternative behandlingsformer og søge fagpolitisk indflydelse.

Vi er taknemmelige for den positive respons og støtte, vi har modtaget, og vi ser frem til at fortsætte vores indsats for at fremme en mangfoldig og inkluderende dansk sundhedssektor.

9 dakobe.dk
Kilder: ViVe Bettina Højgaard og Jakob Kjellberg. (Professor, cand.scient., m.sc. Health Econ).

Cremet stuvning

Af Redaktionen

2 portioner

Røde splitlinser 1/2 dl

Kokosolie 1/2 spsk

Hele kardemommefrø 5 stk

Hel koriander 1/2 tsk

Hel spidskommen 1/2 tsk

Hele fennikelfrø 1/2 tsk

Hele nelliker 3 stk

Hel kanelstang 3 cm

Kokosmælk (ikke light) 1 dl

Vand 3 1/2 dl

Gurkemejepulver 1/2 spsk

Squash 1 mellemstor

Sød kartoffel 1-2

Blomkål 1 stor håndfuld

Kogte kikærter 1 1/2 dl (ca. 120 g)

Salt

Rosenkål* 5

Babyspinat 1 stor håndfuld

Nigellafrø

Efterse linserne for sten, og skyl dem i en sigte. Varm olien og sautér kardemomme, koriander, spidskommen og fennikelfrø 1-2 minutter. Knus kardemommekapslerne, så de åbner sig. Kom nelliker, kanel, linser, kokosmælk, vand og gurkemeje i gryden. Skær squash og sød kartoffel (ca. samme størrelse som squash) igennem på langs, og skær dem i 1 cm skiver på tværs. Kom halvdelen i gryden og lad det koge under låg i 30 minutter.

Skær blomkålet i buketter til i alt 1 stor håndfuld. Kom dem, kikærter og resten af kartoffel og squash i. Lad det koge 15 minutter. Smag til med salt. Skær rosenkål i kvarte, kom dem i gryden, og kog 2 minutter. Sluk og vend babyspinat i. Drys med nigellafrø ved servering.

Variation: *Små buketter broccoli kan bruges i stedet for rosenkål.

Vitaminer og mineraler i cremet stuvning

I opskriften vi har valgt i dette blad, kommer vi efterår og vinteren godt i møde. Den er fuld af næringsstoffer, har en smuk gylden farve og Som det lige faldt os ind – I kender det sikkert – med varm mad, som man kan nyde med en ske, skaber det en hyggelig stemning. Sidde med benene trukket op under sig, iført en stor striktrøje og måske have bogen, man simpelthen ikke kan lægge fra sig. God appetit.

Vi har valgt at fokusere på disse råvarer fra opskriften:

Røde splitlinser er en rigtig god proteinkilde og indeholder de fleste B-vitaminer samt mineralerne, kalium, fosfor, jern og zink.

Squash giver ikke så meget energi, til gengæld en god kilde til A- og Cvitamin og B-vitaminet, folat.

Sød kartoffel indeholder over 400 gange mere A-vitamin, end en almindelig kartoffel og mineralerne, natrium, calcium og kobber.

Blomkål er rig på de fleste B-vitaminer + folinsyre og vitaminerne C, K og E. Mineralerne tæller, calcium, magnesium, fosfor, kalium og mangan

Kikærter er også en god proteinkilde og indeholder A, B og C-vitaminer samt kostfibre.

Babyspinat indeholder de fleste Bvitaminer samt A, C, E og K vitaminer. Babyspinat skal spises med en god olie eller andet fedtstof, for at opløse vitaminerne A, E og K.

Rosenkål giver os kostfibre og vitaminerne C og K, og flere B vitaminer heriblandt folat.

Mineralet selen findes også i rosenkål.

10 269 / 2023

Hvordan får jeg mest muligt glæde af mit medlemskab?

Her er ti gode råd:

✔ Vedligehold din RAB med efteruddannelse og førstehjælp

✔ Indsend dine beviser på efteruddannelse og førstehjælp

✔ Beviserne indsendes inden 31. december hvert år - i pdf. fil format

✔ Tilmeld dine betalinger til Betalingsservice, eller husk at betale inden 1. februar/1. august

✔ Gør brug af de gratis kurser DAKOBE udbyder

✔ Kom og vær med på Generalforsamlingen, og mød dine kollegaer

✔ Kom endelig med ris og ros til dine kollegaer i Bestyrelsen

✔ Del dine erfaringer med dine kollegaer på bl.a. Facebook, og hent hjælp her

✔ Følg med i Nyhedsmails

✔ Husk at give besked når dine oplysninger ændres bl.a. til hjemmesiden

Efteruddannelsestimer/lektioner til vedligeholdelse af RAB

Medlem FØR 2020:

Indsendt dokumentation for min. 48 timer/lektioner i alt, hvoraf min. 24 timer/lektioner skal være indenfor det primære fag og max. 24 timer/lektioner indenfor sekundære fag.

Medlem i 2021:

Indsendt dokumentation for min. 32 timer/lektioner i alt, hvoraf min. 16 timer/lektioner skal være indenfor det primære fag og max. 16 timer/lektioner indenfor sekundære fag

Medlem i 2022:

Indsendt dokumentation for min. 16 timer/lektioner i alt, hvoraf min. 8 timer/lektioner skal være indenfor det primære fag og max. 8 timer/lektioner indenfor sekundære fag.

Medlem i 2023:

Har jeg et ”fri år” :) og skal først begynde at efteruddanne mig i 2024.

11 dakobe.dk

Boganmeldelse

Kål og Kærlighed

Af Redaktionen

Bogen er skrevet af Lisbeth Tordendahl, som blandt andet er uddannet biopat/naturopath og holistisk kostkonsulent. Hun har i mere end 35 år hjulpet mennesker med at opnå sundhed og livsglæde med henholdsvis foredrag, undervisning og individuelle forløb samt som kogebogsforfatter.

Kål og Kærlighed er en levende, skøn, øjen åbnende kogebog med sunde og klimavenlige opskrifter på retter lavet af det smukkeste kål.

Bogen er bygget op så jeg, som læser, først får gavnlig viden om kålens historie og mange kvaliteter, såsom hvor langt tilbage man har dyrket kål i kålgårde (det første danske ord for have) og indholdet af vitaminer og mineraler, som gjorde kålen uundværlig for befolkningen helt tilbage i stenalderen.

Dernæst kommer et afsnit om hvordan du opbevarer, tilbereder, serverer og spiser din kål.

Her får jeg forskellige gode råd om, at maden skal spises med øjnene, så vi skal huske at have den visuelle vinkel på, når maden serveres.

Også hvordan vi udnytter de sunde indholdsstoffer bedst muligt, og hvordan vi opbevare kålen, så den holder sig bedst - kål har i forvejen en lang holdbarhed.

Jeg syntes det er rart at få disse informationer med i kogebogen, når man nu har den åben i forvejen.

I næste afsnit er 12 forskellige kål repræsenteret, med kærlighed for deres farver og egenskaber og gode tips til, hvordan man bruger så meget af kålet som muligt. Også her er der lidt om hvordan kålen kan tilberedes, f.eks., at grønkål kan masseres i stedet for at koges kort.

Nu er vi, som læsere, klar til at gå på opdagelse i opskrifterne, og den ene ret er smuk-

30% RABAT

på bogen Kål og Kærlighed i perioden fra 20. september til 4. oktober. Send en mail til lisbeth@tordendahl. dk skriv “Tilbud-DAKOBE” i emnefelt. I mailen skriver du: Navn – Adresse – Mobilnummer og E-mail til kvittering Overfør 225 kr. Via Mobilepay til 68358 – Lisbeth Tordendahl

kere end den anden. Der er alt fra supper og salater til stuvninger og sushi, fermatering og smoothies.

Jeg syntes det er en rigtig god kogebog, da det ikke bare er en kogebog med opskrifter, men, at jeg også har fået en indsigt i hvordan kålen kan bruges på kryds og tværs og også gerne flere slags kål i samme ret.

Jeg er vant til at lave mad uden kød og har også brugt kål ofte, men det har jo nok været de samme kål, der er kommet i indkøbskurven.

Jeg er blevet meget inspireret til at prøve flere slags kål og især her til efteråret hvor, vi har brug for alt det “krudt”, vi kan spise.

Man kan virkelig mærke, at Lisbeth elsker kål, og det smitter.

12 269 / 2023

INVITERER TIL JULEHYGGE!

- Kom og mød din kollega i DAKOBE og få en snak med bestyrelsen.

Søndag d. 19. november 2023 kl. 15.30 -18.30 er der medlemsarrangement i DAKOBEs lokaler i Roskilde, Betonvej 10, hvor DAKOBE byder på julelækkerier og socialt samvær.

Kom til en hyggelig eftermiddag sammen med dine kollegaer i DAKOBE. Vi tyvstarter på julen med pakkeleg, gløgg og æbleskiver og skaber rum for hygge, faglige samtaler og erfaringsudveksling, ris og ros, hvad vil du bruge DAKOBE til, æsken er åben og vi lytter gerne.

DAKOBE byder også på mad undervejs, så ingen går sultne hjem. Vi glæder os til at se jer!

Kl. 15.30: Velkommen v./Bestyrelsen

Kl. 15.45: Gløgg og æbleskiver, pakkeleg, hygge, og faglig snak samt juleplatte til maven, Kl. 18.30: På gensyn og glædelig jul til alle.

S.U. senest 29/10-23, vi forbeholder os retten til at aflyse hvis der er under 10 tilmeldte.

Attraktiv sundheds- og behandlingsforsikring igennem DAKOBE

Attraktiv sundheds- og behandlingsforsikring igennem DAKOBE og

FordelsPension,v./ Keller & Partners, registrerede exam. pensionsrådgivere. Sammen har vi udviklet en attraktiv sundheds- og behandlingsforsikring til foreningens medlemmer.

Ordningen etableres igennem Gjensidige Forsikring A/S.

SÅDAN KOMMER DU VIDERE:

Kontakt FordelsPension / DAKOBE: SJÆLLAND / JYLLAND / FYN OG ØERNE

60 85 51 00

eller på mail: mail@fordelspension.dk

- se brochure på www.dakobe.dk

HVORFOR:

• Hurtig hjælp og afklaring, hvis du bliver syg eller kommer til skade, så du kan komme tilbage og passe din virksomhed.

• Behandlingsgaranti indenfor 10 dage

FORDELE:

• Skarp pris kr. 2.490,- / år + statsafgift (ca. 2/3 af præmien kan være fradragsberettiget)

• En af de mest udvidede dækninger på området

• Tegnes uden afgivelse af helbredsoplysninger

• Løbetid helt til 70 år

• Ægtefælle kan også tilmeldes ordningen til samme pris

• Hvis begge ægtefæller er omfattet af ordningen, er børn gratis medforsikret til 21 år.

- EN ORDNING IGENNEM GJENSIDIGE FORSIKRING A/S
kan
attraktivetilbyde
13 dakobe.dk
Vi
også
pensionspakker!

Det vi møder i klinikken

ANOREKSI

Af Lone Kongsted

Når kontrol overtager følelsen af sult

I klinikken møder vi mange forskellige typer udfordringer. Nogen af dem er fysiske mens andre bl.a. handler om vores forskellige måder at håndtere livets udfordringer, kriser eller livsstil.

Det er derfor vigtigt, at vi som behandlere har et basalt kendskab til bagvedliggende problematikker hos vores klienter. Det sætter os i stand til at gennemskue symptomer og adfærdsmønstre, der kan betyde, at vi evt. skal henvise videre til klientens egen læge.

Det giver en viden og indsigt, som betyder, at vi tager os bedst muligt af vores klienter, samt passer på os selv.

Efterfølgende artikel forsøger at give et indblik samt viden og forslag til yderligere forståelse af anoreksi. Den seneste forskning viser, at der er en signifikant sammenhæng mellem mikrobiomet i tarmene og sygdommen.

Hvad er anoreksi - nervøs spisevægring

Anoreksi er en psykisk lidelse, der mest rammer unge mennesker og oftest teenagepiger. Sygdomsbilledet handler om bekymring,

tristhed, svære tanker og følelser. Derudover er der også mangel på selvværd og en usikker selvfølelse sammen med en negativ selvopfattelse. Personen oplever, at disse svære følelser kan reduceres ved at fokusere på kontrollen over kroppen. Der opstår en forvrænget opfattelse af kroppen, personen sulter sig, for derigennem at opnå vægttab og undervægt af frygt for at blive overvægtig. Der er meget stor fokus på maden, sin vægt, måltider, kroppen og der motioneres og trænes overdrevent.

Hos mange findes der også et mønster omkring det at kaste op, tage afføringsmidler, slanke-piller og vanddrivende medikamenter. Det medfører hurtigt stort vægttab samt undervægt.

Der findes grundlæggende to forskellige former for anoreksi. Restriktiv, hvor man fokuserer på at spise så lidt som muligt og bulimisk, hvor man overspiser og efterfølgende kaster op. Man kan have begge typer i forskellige perioder af sygdommen

Jo lavere vægt patienten har ved start af behandling, des sværere er det at få vægten op. Derfor er det afgørende at opdage sygdommen i tide, så chancen for helbredelse er større.

Hvornår bliver det til anoreksi

Inden anoreksi opstår vil der være en længere eller kortere periode, hvor spiseadfærden og personens forhold til mad gradvist ændrer sig.

(1)
14 269 / 2023

Dette udløser ikke en diagnose, men kaldes “forstyrret spisning”. Her bevæger personen sig ind i en gråzone af kropsutilfredshed, restriktiv spisning eller overspisning, men dog uden det når et omfang, hvor det kan diagnosticeres som en sygdom.

Følgende symptomer kan både være tegn på en begyndende forstyrret spiseadfærd eller, at det er anoreksi. Jo lavere vægt sammen med flere fysiske og psykiske symptomer, der har stået på i længere tid, desto større grund til bekymring. (1)

Hvem og hvorfor

Størstedelen af patienterne er teenagepiger eller unge kvinder op til 24 år, og antallet af nye tilfælde er stigende. Man kan sjældent pege på en enkelt årsag til anoreksi. Billedet er komplekst og viser, at samspillet mellem flere forskellige faktorer kan medføre en manglende modstandskraft, som udløser et forstyrret forhold til mad og krop.

Det er muligvis en tvangspræget personlighed eller en opvækst med mangel på støtte og kærlig omsorg, der kan disponere for anoreksi.

Problemer i familien, omgivelser, der fokuserer meget på præstation, kost, vægt eller sociale mediers sammenligningskultur, kan være med til at vedligeholde sygdommen.

(4)

Hvis mængden af belastninger overstiger det unge menneskes ressourcer til at håndtere dem, så kan restriktion af mad blive en udvej. Det bliver løsningen på at håndtere overbelastningen, en utilstrækkelighedsfølelse eller problemer med et manglende selvværd.

(2) (4)

Andre årsager end spiseforstyrrelser hos

unge

Møder vi en klient i klinikken, som er undervægtig, behøver årsagen ikke være anoreksi eller anden spiseforstyrrelse.

Der kan være andre grunde til, at kroppen er blevet for tynd fx. manglende optagelse af næringsstoffer. Underernæring er en diagnose, der bl.a. stilles ud fra parametre som utilstrækkeligt kostindtag, uplanlagt vægttab og reduceret muskelmasse. Underernæring handler nødvendigvis ikke om, at klienten ikke spiser tilstrækkeligt. Årsagen kan være sygdom fx. kræft eller autoimmune tarmsygdomme som Collitis ulcerosa eller Morbus Chron. Disse tarmsygdomme medfører, at kroppen afmagres, fordi den ikke er i stand

Kendetegn på personer med anoreksi

Hvis der er tale om anoreksi, skal der først og fremmest være en overoptagethed af vægt, mad og kroppen til stede hos klienten. Derudover vil der være adfærdsmønstre samt psykiske og fysiske kendetegn som følgende.

Fortsættes næste side

15 dakobe.dk

Ændring i spisning og måltider

Personen er overoptaget af mad og møn stre omkring energioptag og -forbrug.

• Fødeindtaget begrænses til hovedsage lig frugt og grønt eller proteinrig kost.

• Undlader at spise pasta, brød, smør, ost, spiser helst alene og undgår fælles måltider.

• Går på forskellige kure og diæter, der fører til vægttab eller kontrollerer mad og mål tider.

• Tæller kalorier for at måle, at der forbræn des mere energi end der indtages.

• Drikker ekstra meget vand - typisk for at dulme følelsen af sult.

• Overdriver motion for at brænde kalorier af.

• Bruger undskyldninger for ikke at spise, fx. “jeg har lige spist.” eller, “jeg er ikke sulten”. (4)(5)

Psykologiske ændringer.

Tanker og adfærd ændres og det påvirker personen og omgivelserne.

• Selvværdet er lavt og knyttet til kroppen.

• Optaget af hvad de kan og gør, ikke hvem de er.

• Depressive tanker og modløshed.

• Udtrykker utilfredshed med vægten eller kroppen.

• Humøret svinger mellem lethed, tristhed, frustration og opgivelse.

• Problemer med koncentrationen.

• Bliver sværere at komme i kontakt med. Trækker sig socialt og bliver mere stille.

• Personen taler meget om vægt, udseende, diæter og slankekure eller vil slet ikke tale om det.

• Der er ofte søvnproblemer fx. svært ved at falde i søvn eller sove natten igennem.

• Tiltagende kritiske tanker, som oftest er koblet sammen med vægten og udseendet.

• Behov for kontrol især omkring mad, motion eller renhed, orden og systemer.

• Har svært ved forandringer og reagerer med gråd eller frustration, hvis fx. aftaler laves om. (4)(5)

Fysiske ændringer og følgevirkninger

Kroppen reagerer nu på det begrænsede fødeindtag, og vægten falder eller den kan svinge.

Det fysiske overskud reduceres, og der kommer øget træthed.

Svimmelhed eller hovedpine kan evt. skyldes mangel på væske, salt eller sukker.

Menstruationen udebliver eller bliver uregelmæssig, og der kan evt. lugtes acetone. Lugten af acetone skyldes kroppens mangel på kulhydrater. (4)(5)

Fortsætter patienten den ensidige eller restriktive kost, får det yderligere konsekvenser for kroppen.

• Kuldefølsomhed, kroppen kan ikke regulere kropstemperaturen, og der opstår dunlignende hårvækst.

• Blodsukkerkoncentrationen falder, og glykogenlagerne i lever og muskler mindskes.

• Blodmængden mindskes, hvilket medfører højere puls og derved belastes hjertet.

• Kønshormonerne reduceres, menstruationen standser eller bliver uregelmæssig.

➤ Fortsat fra forrige side 16 269 / 2023

• Nedsat fertilitet når menstruationen langvarigt udebliver.

• Nedsat eller svækket immunforsvar, som medfører flere infektioner.

• Fordøjelsesproblemer fx. mavekneb, oppustet eller forstoppelse.

• Blodmangel og jernmangel. (4)(5)

Psykiske og sociale følgevirkninger af anoreksi

Når kroppen udsultes, bliver den træt og mangler energi og overskud. Det medfører en manglende lyst, som kan føre til social isolation.

Efterhånden bliver personen mindre psykisk resilient, hvilket også kan føre til en negativ selvopfattelse, manglende selvværd, angst og depression.

Derudover vil der ofte opstå søvnproblemer, som evt. er årsagen til at de fleste oplever en forringet evne til at koncentrere sig. (4) (5)

Hvilke konsekvenser kan anoreksi have Jo længere tid en spiseforstyrrelse står på, des større er risikoen for både fysiske, psykiske og sociale konsekvenser af lidelsen. Personer med anoreksi er sjældent klar over de mange helbredsmæssige følgevirkninger sygdommen medfører, både på kort og lang sigt (1)

Hvor mange helbredes

En procent af unge udvikler anoreksi, og over halvdelen af dem bliver raske. Det betyder, at de er i stand til at holde sig på en sund vægt, som svarer til deres alder og højde samt har normal menstruation igen. Den største andel af helbredelse ses ved børn og unge. Der er undersøgelser, der viser, at næsten alle, der er kommet i behandling som børn, er blevet raske.

(6) (7)

Hvordan skelner vi

Meget slanke eller undervægtige klienter må ikke forveksles med anoreksi. Der kan være flere årsager til, at en krop er ekstrem tynd eller undervægtig. Anoreksiklienter har ikke

opfattelsen af, at vægten eller deres krop er et problem og kommer derfor ikke i klinikken pga. undervægt.

Når det ikke handler om en underliggende spiseforstyrrelse, så er disse klienter ikke udfordret omkring det at tale om deres undervægt.

Ofte læser vi, at kendetegn for undervægt er 85% af normalvægten, men hvad er en normalvægt?

For børn findes der vægt/højde skemaer for børn op til 18 år, se ”sygeboern.dk”. Men der eksisterer ikke vægtskemaer for personer over 18 år, da vi alle udvikler os meget forskelligt, derfor anvender man BMI.

Udregningen på BMI hedder (kg/m2)

Eksempel: Klientens vægt/højde er 65 kg/170 cm. Så ændrer man cm til meter =1,7 og det ganges med 1,7= 2,89. Derefter divideres klientens vægt 65 kg med 2,89.

Resultatet bliver et BMI på 22,49

BMI kan vi anvende til at afdække om kroppen er underernæret, men ikke om det er en anorektisk tilstand.

(6)

➤ Fortsættes næste side

17 dakobe.dk

Hvordan behandler man en klient med anoreksi

Klienten opsøger normalt ikke behandling for anoreksi, men det kan være nogle af ovenstående følgevirkninger, vi ser i klinikken. Derfor bør det heller ikke være vægten du spørger ind til, før du har opnået et tillidsforhold til klienten.

Uanset om klienten kommer med fx. smerter, træthed eller problemer med fordøjelsen, skal vi have respekt for årsagen til, at klienten har opsøgt os.

Ser du klienten gentagne gange, har du mulighed for at opbygge et tillidsforhold via jeres samtaler. Det kan danne grundlag for, at du tager dig tid til en yderligere samtale, hvor du omsorgsfuldt fortæller, at nogle af klientens symptomer vækker din bekymring.

Du kan måske starte med, at du har bemærket en tristhed, og om det påvirker din klient på andre områder fx. lyst, energi, overskud til fritid og venner.

Når vi sætter ord på vores bekymring og spørger ind, giver vi klienten mulighed for at reflektere over, hvordan de har det.

Ved at stille åbne, interesserede spørgsmål og optræde roligt og omsorgsfuldt, kan vi opbygge tilliden mellem os og klienten. Det kan danne grundlag for at udvide behandlingen til at omfatte andre områder, end det de oprindeligt kom med.

Jobannonce

”Dygtige kvindelige massører søges til erhvervsmassage i Storkøbenhavn god løn og arbejdsforhold stabilt arbejde i 20 år gammelt firma”

Henvendelse til: Terapi Kompagniet

Halvtolv 31, 1436 København K.

Tlf.: 20 84 58 80

Mail: info@terapikompagniet.dk

Du skal ikke være bange for at sætte ord på symptomerne eller spørge ind til klientens forhold til kroppen og mad. Det hverken udløser eller forværrer en spiseforstyrrelse.

(4)(5)

Hvordan kan vi hjælpe

Selve sygdommen generelt hører under lægefaglig behandling bestående af læger, psykologer, diætister og psykiatere. Men vi kan hjælpe og støtte klienten i en positiv retning, ved at behandle symptomer og følgevirkninger indenfor vores respektive kompetenceområder.

Ny forskning - i årsag til anoreksi

Et nyt internationalt studie, publiceret i det videnskabelige tidsskrift “Nature Microbiology” viser, at tarmbakterier også kan bidrage til udvikling og måske især fastholdelse af anoreksi.

Studiet sandsynliggør, at de massive forandringer i tarmens indhold af mikrober og blodets indhold af bakterielle stoffer, direkte er involveret i udvikling og fastholdelse af anoreksi.

Leder af dette forskningsprojekt er professor Oluf Borbye Pedersen, Københavns Universitet.

Tarmenes mikrobiom og hvordan det påvirker hjernen, vores adfærd, tanker og gener, har langt større betydning end først antaget. Bøgerne her omkring dette emne kan anbefales.

(7)

• Emeran Mayer; Sund mave - Klart sind

• Justin & Erica Sonnenburg; Sunde Tarme

• David Pearlmutter; Hjernens nye liv

Kildehenvisning:

1. psykiatrifonden.dk

2. https://www.revistachilenadeepilepsia.cl/da/blog/ wann/ab-wann-ist-man-erwachsen.html

3. sst.dk

4. umbracco.teamdanmark.dk,

5. Mia Beck Lichtenstein, psykolog

6. sundhed.dk

7. videnskab.dk

➤ Fortsat fra forrige side
18 269 / 2023
19 dakobe.dk

AKTIVITETSKALENDER

Her finder du de kommende kurser og øvrige aktiviteter, vi tilbyder alle medlemmer i DAKOBE.

Der kan løbende blive tilføjet nye kurser. Hold dig opdateret via nyhedsbrevet og hjemmesiden om indhold og praktisk.

GDPR QUIZZEN

Hvornår er det et krav at hyre/udpege en databeskyttelsesrådgiver (DPO)?

A) Offentlige myndigheder, samt private virksomheder, hvis kerneaktivitet i større omfang omfatter overvågning eller behandling af personfølsomme oplysninger, skal hyre en DPO.

B) Alle virksomheder, offentlige såvel som private, skal hyre en DPO.

C) Det er ikke et krav, men en mulighed man kan benytte sig af. Se svaret nederst på side 22.

Kursus Dato og sted Tid / Praktisk info Introduktion til supervision 3/3 7. oktober 2023, Roskilde Kl. 9:30-15:30 Vedligehold 7. oktober 2023, Skanderborg Kl. 9:00-12:00 Basis Førstehjælp 7. oktober 2023, Skanderborg Kl. 12:30-16:30 Vedligehold 4. november 2023, Roskilde Kl. 12:45-15:45 Julearrangement 19. november 2023, Roskilde Kl. 15.30 - 18.30 Vedligehold 25. november 2023, Skanderborg Kl. 9:00-12:00 Basis Førstehjælp 10. februar 2024, Roskilde Kl. 8:00-12:00 Vedligehold 16.marts 2024, Skanderborg Kl. 9:00-12:00 Basis Førstehjælp 6. april 2024, Odense Kl. 8:00-12:00 Vedligehold (Generalforsamling) 20. april 2024, Roskilde Kl. 9:00-12:00 Basis Førstehjælp 5. maj 2024, Skanderborg Kl. 8:00-12:00 Vedligehold 24. August 2024, Roskilde Kl. 9:00-12:00 Vedligehold 28. september 2024, Skanderborg Kl. 9:00-12:00 Vedligehold 26. oktober 2024, Odense Kl. 8:00-11:00 Basis Førstehjælp 2. november 2024, Roskilde Kl. 8:00-12:00 Journalføringskursus TBA Se nyhedsbreve Thorax Se nyhedsbreve
20 269 / 2023

Velkommen til......

Indmeldt dato Navn By Firma Firma by Beskæftigelse 10. maj 2023 Solveig Lundtofte Kongens Lyngby Kropsterapi v/ Solveig Lundtofte Kongens Lyngby Elev Body SDS 7. juni 2023 Phillip von Hessberg Ballerup Phillip von Hessberg Ballerup Elev Manuvision 13. juni 2023 Anette Thejl Galten Kranio Sakral Terapi v. Anette Thejl Galten Kranio Sakral Terapi 16. juni 2023 Jackie Købmand Næstved The Body Næstved Body SDS og Massage 21. juni 2023 Robert Rej Nykøbing F Robert Rej Kropsterapi Nykøbing F Manuvision 04. juli 2023 Bettina Carlsen Nexø Kropsterapeut Bettina Carlsen Nexø Manuvision og NLP 12. juli 2023 Majbritt Blume-Hellesøe Haderslev Klinik Hellesøe Haderslev Elev Massør og Hypnoterapi/ NLP 09. august 2023 Jonas Birch Sørensen Holbæk Birch Body Balance Holbæk Elev Body SDS 11.august 2023 Mette Grüner Hanson Vanløse Kropsterapi v/ Mette Hanson Vanløse Manuvision 14. august 2023 Knud Ramskov Højbjerg Krop & Behandling Århus C Manuvision 15. august 2023 Lise Dons Hellerup Kropsterapi Charlottenlund Charlottenlund Elev Body SDS
har sagt velkommen til disse nye medlemmer, siden sidste DAKOBE-blad 21 dakobe.dk
Vi

DAKOBE

Etisk Råd

Lea Nikander ER-formand er@dakobe.dk

Bestyrelse

Manuela Lærke

Formand: Forretningsudvalget, Web-ansvarlig/IT-koordinator, STPS/Paraply org. repræsentation, PR-Marketing og Kommunikatio, Groves Mindelegat / Forskningsansvarlig, Blad-redaktion, Podcast-redaktion, Kursusudvalg, HR og Personaleansvar, Sekretariats-vikar ml@dakobe.dk

Anja Christensen

Næstformand: Forretningsudvalget, Blad-Redaktion, PR-Marketing og Kommunikation, Sekretariats-vikar ac@dakobe.dk

Ture Paepke ER-medlem er@dakobe.dk

Bitten Gubi Mørz

Kontorchef: 3. medlem af Forretningsudvalget Optagelsesudvalg, Referent, Kontorchef/ Sekretariats-ansvarlig bgm@dakobe.dk

Anne Bornhøft Mikkelsen ER-medlem er@dakobe.dk

Sekretariat

Bitten Gubi Mørz Kontorchef/Sekretariatsansvarlig sekretariat@dakobe.dk

Intern Kritisk Revisor

Britta Andersen Intern Kritisk Revisor ba@dakobe.dk

Anne Guldborg Nielsen GDPR-ansvarlig, Optagelsesudvalget, Skoleudvalget, Sekretariats-vikar ag@dakobe.dk

Ea Birgitte Voergaard Kursusudvalg, Podcast-redaktion ebv@dakobe.dk

Lone Frydenlund (sygeorlov) Kasserer og bogfører, Skoleudvalg lf@dakobe.dk

Suppleant Oona Moon om@dakobe.dk

Svar på GDPRQuiz på side 20: A
22 269 / 2023

Alt det med småt...

Sekretariat: DAKOBE

Danmarks Komplementære Behandlere

Betonvej 10, C15, 4000 Roskilde

Tlf: 70 20 70 45

Mail: sekretariat@dakobe.dk

Telefontid:

Mandag kl. 09:00 – 12:00

Tirsdag kl. 09:00 – 12:00

Onsdag kl. 13:00 – 16:00

Torsdag kl. 09:00 – 12:00

Fredag kl. 09:00 – 12:00

Redaktionen: redaktion@dakobe.dk

Website: www.dakobe.dk

Bladet DAKOBE udgives af Danmarks Komplementære Behandlere i Danmark.

Grafisk produktion og trykning Moove Advertising, Esbjerg

Medieinfo

Format: 170 x 240 mm

Antal sider: 24

Oplag: 770 stk.

Udgivelse: 4 gange årligt. Marts/maj/september/december

Kontakt og booking af annoncer:

DAKOBEs Sekretariat

Redaktionen

Betonvej 10

4000 Roskilde

Tlf. 70 20 70 45

Mail: redaktion@dakobe.dk

Udgivelse og deadline:

DAKOBE-bladet udkommer 4 gange årligt.

Marts: deadline 7. februar

Maj: deadline 24. april

September: deadline 21. august

December: deadline 9. november

Eftertryk tilladt med kildeangivelse, efter indhentet tilladelse hos forfatter eller redaktionen.

DAKOBE er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at RAB-registrere akupunktører, hypnoterapeuter, kinesiologer, massører, zoneterapeuter, KST og psykoterapeuter og behandlere, der arbejder med Body-SDS og Manuvision.

Alle DAKOBEs aktive behandleres baggrund og uddannelse er undersøgt og godkendt inden deres optagelse i foreningen.

En eventuel klage over et af DAKOBEs aktive medlemmer, skal sendes skriftligt til formanden for DAKOBEs Etiske Råd, Lea Nikander –er@dakobe.dk .

Annoncerne i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for DAKOBEs holdning, men for annoncørens egen holdning.

Der tages forbehold for taste- og trykfejl.

Annoncer:

1/1 side - 150 x 210 mm (bxh)

Bagside eller side 2

Kr. 4.500,-

1/1 side - 150 x 210 mm (bxh)

Kr. 4.000,-

1/2 side - bredformat - 150 x 101 mm (bxh)

1/2 side - højformat - 71 x 210 mm (bxh)

Kr. 2.150,-

1/4 side - 71 x 101 mm (bxh)

Kr. 1.125,-

1/6 side - 71 x 64,6 mm (bxh)

Kr. 640,-

1/9 side - 44,6 x 64,6 mm (bxh)

Kr. 525,-

Gentagelsesrabat:

Annonce redigerbar i 3 fortløbende numre8% Annonce enslydende i 4 fortløbende numre -10% Annonce enslydende i 8 fortløbende numre -20%

Annoncerne leveres som højtopløste pdf-filer i min. 300 dpi.

23 dakobe.dk

Nutraceutisk efteruddannelse for komplementære behandlere

Få ny viden om livsvigtige næringsstoffer, som kan hjælpe dine klienter og gavne din praksis.

NU FÅR DU ENDNU MERE PÅ UDDANNELSEN:

• 16 moduler med den nyeste viden indenfor sundhed, kost og kosttilskud.

• Undervisning af biopat Pernille Lund, læge Claus Hancke og jordemoder Birgit Thalwitzer.

• 5 weekender med overnatning og fuld forplejning på Kursuscenter Knudshoved ved Nyborg.

• Certifikat på gennemført uddannelse.

• RAB-godkendt uddannelse svarende til 47 timer.

• Indkald ca. hver 2. måned, hvilket giver god tid til at implementere din viden i praksis.

Yderligere information og tilmelding på www.pharmanord.dk/uddannelse.

Ved spørgsmål kontaktes kursuskoordinator Tove Lykkegaard på tlf. 75 85 74 00.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.