Grønnere Byggeri Uge 15 2026

Uge 15 - 2026

GRØNNERE BYGGERI

En hel branche efterlyser fortsat en råstofstrategi

I bygge- og anlægsbranchen vrider man hænder i fortvivlelse over, at den danske regering i årevis har siddet ønsket om en national råstofstrategi overhørig. Det er en trussel mod infrastrukturen og den grønne omstilling, mener man.

Læs mere side 26-29

Vi er blevet opmærksom på, at sponsorerede artikler i det seneste magasin Fremtidens Byggeri, der også udgives af Dagens Byggeri, desværre ikke er tydeligt deklareret som betalt indhold.

Vi beklager fejlen.

Tydelig og transparent markering af sponsoreret indhold er en grundlæggende del af vores redaktionelle og kommercielle ansvar.

Vi har gennemgået vores interne procedurer for at sikre, at dette ikke sker igen.

Tak for jeres tillid.

Dagens Byggeri Stationsparken 25, 2. sal 2600 Glostrup +45 44 45 60 00

Redaktion:

Henrik Malmgreen Jacob Egevang redaktion@dagensbyggeri.dk

Salg:

Head of Media Group

Jakob Toxværd-Larsen +45 53 83 62 76 jakob.toxvaerd-larsen@hubexo.com

Er den tidligere regering løbet fra ansvaret…?

Ibygge- og anlægsbranchen undrer man sig - og det har man faktisk gjort et stykke tid. I regeringsgrundlaget fra 2022 med titlen ’Ansvar for Danmark’ stod der nemlig: ’Regeringen vil tage initiativ til en råstofplan, som understøtter en bæredygtig udvinding af sand og grus samt mere genanvendelse af byggematerialer. Det skal sikres, at vi har tilstrækkelige råstoffer til energiøerne og byggeriet uden, at vi sætter naturen og havnaturen over styr’.

Fine ord i forbindelse med SMV-regeringens tiltrædelse. Problemet er blot, at siden er der intet sket. Branchen har ad flere veje og af flere omgange forsøgt at banke på og puffe til miljøministeren, som senest lovede, der ville ske noget i første halvår af 2026. Men så kom der som bekendt et folketingsvalg i vejen, og om samme fine ord kommer til at stå i grundlaget for den nye regering, kan vi kun gisne om.

I mellemtiden vrider man hænder i bygge- og anlægsbranchen. Frygten for, at manglen på en samlet plan rent faktisk kommer til at betyde knaphed på råstoffer, er helt konkret. Det vil i givet fald gå ud over den danske infrastruktur, lige som den manglende plan meget vel kan sætte en kæp i hjulet for genanvendelse og dermed den grønne omstilling. Noget, der jo ellers ligger Christiansborg meget på sinde - i hvert fald når man lytter til den politiske debat.

Nå, men heldigvis er der også andre emner på dagsordenen i branchen. Hvordan går det egentlig med at bygge i træ, især når vi taler etagebyggeri, hvilke andre alternative byggematerialer er på vej ind i byggeriet, og hvad må man egentlig sige uden at træde Forbrugerombudsmanden over tæerne, når producenter og leverandører til byggeriet gerne vil rose deres produkter og løsninger. Alt dette kan du læse mere om i denne udgave af Grønnere Byggeri.

Rigtig god fornøjelse,

De bedste hilsener

Hele teamet i Dagens Byggeri

Sales Manager Mikkel Saabye +45 23 80 85 01 mikkel.saabye@dagensbyggeri.dk

Key Account Manager Adam Berg +45 22 10 52 72 adam.berg@dagensbyggeri.dk

Key Account Manager Lars Heilmann +45 35 25 05 18 lars.heilmann@dagensbyggeri.dk

Produktion: Andreas Helstrup Kærbo Victor Hjøllund Larsen materiale@dagensbyggeri.dk

Layout og opsætning: Nadim Arsalan nadim.arsalan@bcicentral.hubexo.com

Alexander Ericson alexander.ericson@hubexo.com

Tryk: Toptryk Grafisk Distribution: DAO

ISSN 2794-8595 (trykt udgave) ISSN 2794-8609 (online)

Grønnere Byggeri

Ambitionen om at vi på sigt når det klimaneutrale samfund er stor. Historisk set har byggebranchen været en af de største CO2-syndere, men fra at være en del af problemet, er byggebranchen nu blevet en del af løsningen. Nye processer og ikke mindst ny teknologi er med at til bane vejen for en langt grønnere branche, der viser ansvar for de kommende generationer.

Designoptimering er vejen frem for betonbranchen

Det at kunne minimere materialeforbruget og være med til at slanke konstruktionerne i et byggeprojekt, er blevet et tydeligt konkurrenceparameter for betonbranchen.

At fremme den grønne omstilling i byggeriet handler ikke kun om at reducere CO2-aftrykket gennem valg af materialer. Det handler i lige så høj grad om at mindske mængden af materialer gennem konstruktionsmæssig designoptimering. Den vej har man fulgt et stykke tid hos Spæncom, der er en af landets førende producenter af betonelementer. Her har man gjort en stor indsats for at leve op til de seneste stramninger fra sommeren 2025 i de klimakrav, der gælder for byggeriet.

De nye krav siger blandt andet, at CO2aftrykket fra nyopførte etageboliger samt erhvervsbyggeri maksimalt må være 7,5 kilo CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr. år i byggeriets levetid. Det er et krav, der rammer alle de større bygherrer, og det er derfor et krav, som de er nødt til at forholde sig til. Ikke blot ud fra et byggeteknisk aspekt, men også ud fra et strategisk aspekt i forbindelse med, hvordan fremtidige byggeprojekter skal designes.

Kommer tættere på kunden

Betonbranchen er over de senere år blevet kritiseret for at være en af de spillere i byggebranchen, der belaster CO2-regnskabet

mest. Men fra at være en del af problemet er branchen i dag en del af løsningen, både i forbindelse med det faktum, at man har reduceret mængden af cement markant, og i forbindelse med, at man gennem designoptimering på tværs af branchen har været med til at reducere materialeforbruget.

- Det betyder, at vi kommer tættere på vores kunder, end vi ellers har været. Tidligere var det jo typisk sådan, at når en entreprenør havde fået entreprisen på et byggeri, fik vi en ordre på et givent antal betonelementer i en bestemt udformning. I dag er det sådan, at vi snarere er sparringpartner sammen med entreprenøren og derfor spiller en rolle for, at denne vinder ordren. Her er rådgivning en væsentlig faktor, siger Søren Barsøe, der er bæredygtighedschef i Spæncom.

Vi er klar til at blive udfordret Personligt er han glad for, at betonbranchen gennem de nye LCA-krav bliver udfordret på klimaregnskabet. Det mener han er med til at sende et signal om, at betonbranchen er klar til leve op til forventningerne til den grønne omstilling, hvilket betyder, at beton også i fremtidens byggeri kommer til at spille en rolle. Vi skal stadig bygge gode og holdbare

huse, bare på en lidt anden måde, som han udtrykker det.

Beton er et meget fleksibelt materiale med høj bæreevne og god brandmodstand. Derfor er det også et materiale, der ikke kan undværes i byggeriet. Men et af de væsentlige parametre for fremtiden er at undgå overdimensionering. Det er i Søren Barsøes optik blevet en vigtig konkurrencefaktor i bestræbelserne på at sænke CO2-aftrykket i byggebranchen, men det er også en konkurrencefaktor, der stiller nye krav til betonbranchen.

Har nået markant CO2-besparelse

Ingen kan være i tvivl om, at EPD’er (Environmental Product Declaration) spiller en stadig større rolle i byggeriet, men ifølge Søren Barsøe har fokus flyttet sig markant fra branche- og produkt EPD’er til projekt EPD’er. Det indikerer med al tydelighed vigtigheden af at kunne indgå dialog med kunderne allerede tidligt i projektfasen. Samtidig giver det højere fokus på projekt-EPD’er typisk mulighed for at fintune et projekt for kunden og derved spare måske 10 - 20 % yderligere på CO2-aftrykket.

- Et andet eksempel, hvor der kan findes CO2-besparelser, er ved at tage kloge materialevalg. Vores LB-bjælker udleder f.eks. op til 75 % mindre CO2 end traditionelle kompositbjælker, så det er et produkt, der kan give store besparelser på byggeriets CO2-aftryk. Derfor er det vigtigt, at bygherrer og rådgivere vurderer løsningerne ud fra deres reelle egenskaber og ikke blot vælger ud fra vane, tilføjer Søren Barsøe.

Vigtigt at træffe de kloge valg LB-bjælken giver derudover et slankere og mere æstetisk udtryk og kan let integreres i byggeriet. Med en konsolhøjde på 80 millimeter og en vederlagsdybde på 120 millimeter kombinerer løsningen funktionalitet, design og miljøhensyn.

- Gennem vores løsninger og medarbejdernes indsats er vi klar til at lede udviklingen i byggeriet i en mere bæredygtig retning. Sammen med arkitekter og ingeniører kan vi skabe byggerier, der både opfylder nutidens krav og bidrager til en bedre fremtid. Det handler om indsigt og kloge valg, slutter Søren Barsøe.

Spæncoms bæredygtighedschef Søren Barsøe glæder sig over, at branchen bliver udfordret af de nye LCA-krav.

Spæncoms LB-bjælker udleder op til 75 % mindre CO2 end traditionelle kompositbjælker.

Boligafdelingen Sct. Jørgensgården i

Renovering med tagrender i zink-look og lavt CO2-aftryk

Plastmo Stål Plus tagrende-systemet er blankt ved opsætningen og patinerer i årenes løb på samme måde som zink.

Stål Plus Tagrender fra Plastmo vinder i popularitet blandt boligforeninger for udseende, lavt CO2-aftryk og muligheden for opsætning også i kommuner med zink-restriktioner.

Stål Plus Tagrenderne fra Plastmo er populære hos både bygherrer og udførende i forbindelse med renoveringsprojekter i blandt andet boligforeninger. Plastmo oplever en stigende efterspørgsel på både den halvrunde og den kvartrunde arkitekt Stål Plus Tagrende.

Tagrenderne er blanke fra begyndelsen og får med tiden et smukt udseende og patinerer som zink, men de udleder ikke tungmetaller, så de kan også opsættes i byggerier i kommuner, der af miljømæssige årsager har zink-restriktioner.

Samtidig har Stål Plus Tagrenden en stor fordel med det laveste dokumenterede CO2-aftryk for en tagrende i metal på markedet. Tagrenden er et oplagt valg til at holde

Om Plastmo A/S

Virksomheden er markedsleder i Danmark inden for tagrender og lette tagløsninger. Plastmo A/S markedsfører et bredt sortiment inden for vandhåndtering og udemiljø som tagrender, tagløsninger, rækværk, dræn og faskiner.

CO2-aftrykket i byggeriet nede under de stadig skrappere krav til grænseværdierne i bygningsreglementet.

Populære i boligforeninger Boligafdelingen Sct. Jørgensgården i Ringsted har netop fået opsat Stål Plus Tagrender fra Plastmo med det eftertragtede zink-look.

Entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen stod for renoveringen af de 218 lejeboliger i boligafdelingen under Boligselskabet Sjælland. Her blev tagrender i plast erstattet med 1.200 meter Stål Plus Tagrender.

Byggeleder Mikkel Vodder Hald fortæller, at entreprenørvirksomheden også fra tidligere projekter har gode erfaringer med Plastmo tagrenderne - blandt andet fra Margrethegården i Ringsted - og samarbejdet med Plastmo har hver gang været velfungerende.

- Det var nemt at vælge Stål Plus Tagrenden til projektet, da den var inden for rådgiverens beskrivelse, og den bliver forhandlet af Øbro Træ. Derudover spillede det selvfølgelig også ind, at prisen var meget konkurrencedygtig, forklarer byggelederen.

Kan limes af flere faggrupper

Stål Plus Tagrenden monteres med lim, og

det er en løsning, som har bevist sin styrke gennem mange år, og uden lodning kan tagrenderne monteres af både tømrere og blikkenslagere.

- Tagrenden er nem at montere med lim, og vi har ikke hørt noget dårligt om produktet fra håndværkerne. Det er som regel et godt tegn på, at det er et godt produkt, forklarer byggeleder Mikkel Vodder Hald.

Klar til ekstremt vejr

De halvrunde tagrender og nedløb er til boligafdelingens bygninger valgt i store størrelser, så de kan klare ekstremt vejr i fremtiden. Stål Plus Tagrenden er størrelse 12 med Ø90 nedløb. Det er i dag normalt at dimensionere tagrendesystemer med tilstrækkelig afvandingskapacitet til et klima med store mængder pludseligt nedbør.

- Hvis rådgiver eller entreprenør ønsker det, står vi gerne til rådighed med et overblik over egnede systemer, som sikrer, at tagrendesystemet også i fremtiden er dimensioneret til regnmængderne, forklarer salgschef Morten Post fra Plastmo.

Plastmo giver 25 års garanti for Stål Plus Tagrenden, og bygherren kan forvente lave udgifter til drift og vedligeholdelse i fremtiden.

Ringsted har netop fået opsat de flotte Stål Plus Tagrender.

Scan QR kode

BEVAR DET ORIGINALE ZINK LOOK

Restriktioner mod brugen af zink i byggeriet indføres i fortsat flere kommuner. Det har bl.a. givet udfordring ved nybyggeri med lokal afledning, hvor der er ønske om zinktagrender. Derfor har Plastmo udviklet Stål Plus Tagrenden, som et stærkt alternativ til zinktagrender.

Stål Plus får den samme flotte patina, som man kender fra originale zinktagrender. Indvendig er tagrenden coated, det sikrer, at INGEN zinkpartikler udledes til grundvandet og derfor kan Stål Plus Tagrenden anvendes i kommuner med zinkrestriktioner.

Stål Plus kan uden restriktioner benyttes til DGNB certificerede projekter.

Den nye generation af produkter fra Belimo gør det muligt at installere alle enheder på tværs af produktsortimentet fra en fælles app, der blot skal installeres på en smartphone. Den prisvindende app er et alt-i-ét værktøj til håndtering af produkterne gennem hele deres levetid; lige fra installation og idriftsættelse til fejlfinding, vedligehold og udskiftning.

Belimo er klar til den digitale fremtid i ejendomssektoren

I dag stilles der store krav til optimeret bygningsdrift. Det kræver avanceret digital teknologi, og derfor har Belimo, en af verdens førende producenter af HVAC-komponenter, iværksat et omfattende udviklingsprojekt.

Digitaliseringsprocessen har ikke blot ramt os som samfundsborgere. Den har også ramt stort set alle brancher i erhvervslivet, og bygge- samt ejendomsbranchen er bestemt ikke nogen undtagelse. Byggeriet bliver stadig mere komplekst, og det er der flere årsager til. For det første finder nye materialer og processer vej ind i byggeriet for at reducere CO2-aftrykket i anlægsfasen, og for det andet vokser kravene til avanceret teknologi i bestræbelserne på at optimere den daglige drift.

En af verdens førende producenter af HVAC-komponenter (Heating, Ventilation and Air Conditioning) er den schweiziske virksomhed Belimo. Her har man nu igangsat et omfattende projekt, der betyder, at det

De nye QR-aktuatorer byder på enestående effektivitet med op til 80 % lavere energiforbrug sammenlignet med typiske 300 W-alternativer på markedet. En kraftig mikrochip sikrer nøjagtig og ensartet ventilfunktion, og en indbygget smart-heater forhindrer kondens, der hjælper med at forlænge produktets levetid.

store sortiment af HVAC-enheder og -systemer over de kommende år skal udskiftes med henblik på at være klar til den digitale fremtid. Det markerer et væsentligt teknologisk spring med fokus på nem installation, enkel konfiguration og let vedligehold.

En helt ny produktgeneration – Samtidig vil det nye produktsortiment gøre sammenkobling af de forskellige enheder langt mere fleksibel, lige som energieffektiviteten bliver markant bedre. I takt med at HVAC-enheder og -systemer bliver stadig mere forbundne, kan det blive mere krævende at administrere dem. Samtidig skaber manglen på kvalificerede fagfolk forandringer i hele branchen og øger behovet for brugervenlige teknologier. Den udfordring løser vi.

Sådan siger Ole Fornill, der er direktør for Belimo A/S i Danmark. For at imødekomme disse udfordringer har man udviklet en ny produktgeneration, der hjælper kunderne med at være på forkant. Gennem et intuitivt design

og intelligente funktioner gør man på den måde energieffektiv bygningsstyring mere tilgængelig end nogensinde – uanset systemets kompleksitet. Men som man næsten kan tænke sig til, er det en omfattende proces.

Investerer massivt i fremtiden

Selv har Ole Fornill været i branchen i mere end 30 år, og han har ikke før oplevet en så omfattende opgradering af et komplet produktsortiment. Den betyder blandt andet, at hele produktpaletten inklusive alle typer af sensorer fremadrettet får samme interface, der kan overvåges via en app på en smartphone. Ligeledes forsynes alle motorer på tværs af sortimentet af ventiler med den samme processor.

– I hovedsædet i Schweiz har vi mere end 300 mand siddende i vores afdeling for produktudvikling, og rundt regnet anvender Belimo 7 % af sin omsætning på cirka 8 milliarder kroner til produktudvikling. Det viser med al tydelighed, at vi mener det seriøst, når vi ønsker at være med helt fremme i den teknologiske udvikling samtidig med, at vi som koncern har et tocifret vækstmål, uddyber Ole Fornill.

Med det nye produktsortiment er det nu for første gang muligt, at kabler og terminaler kan afmonteres enheden for nemmere håndtering. Et værktøjsfrit montagesystem forenkler kabelføringen, der er designet til maksimal brugervenlighed under installation og vedligeholdelse.

Fokus på intelligent innovation

Udover nemmere installation, drift samt ikke mindst vedligehold understreger han en række andre teknologiske fordele ved det nye produktsortiment, der altså rulles ud over de kommende år. Først og fremmest bliver det nemmere at koble de nye enheder sammen gennem anvendelse af nye og mere moderne bus-teknologier, og for det andet kan installationen forberedes, inden montøren overhovedet går i gang.

– Som noget nyt kan vores enheder konfigureres, selv om der ikke er spænding på. Det gør det meget nemmere og langt hurtigere at installere dem i bygningen. Desuden gør nye chips det muligt at ændre karakteristikken på en ventil ved at ændre karakteristikken i motoren. Det har ikke tidligere været muligt. Ligeledes bliver montering og demontering af kabler langt nemmere, slutter Ole Fornill.

New Digital Generation

Klar til næste niveau i HVAC?

Belimos New Digital Generation er udviklet til en virkelighed, hvor HVAC-systemer bliver stadig mere forbundne. Det øger kravene til overblik, dokumentation og integration i BMS – og behovet for brugervenlige teknologier.

Belimos New Digital Generation giver dig:

■ Fælles digital platform på tværs af produkter

■ Konfiguration og idriftsættelse via app

■ Enklere installation og service

■ Stabil og præcis regulering i hele anlægget

Når komponenterne er digitale fra start, bliver drift og sammenkobling mere overskuelig.

Første eksempel i den nye generation er allerede på lager: GM-spjældaktuator (40 Nm).

Se mere om New Digital Generation på belimo.dk/new-digital-generation scan QR-koden

Tarketts slidstærke iQ vinylgulv med et højt niveau af genanvendt materiale er netop anlagt på Textilias nybyggede hotelvaskeri i Skovlunde.

Tarkett og Textilia i cirkulært samarbejde

Tarkett og Textilia opererer i hver sin branche - henholdsvis gulve og tekstilservice - men deler en grundlæggende filosofi om, at affald skal betragtes som en værdifuld ressource.

Tarketts gulvløsninger er installeret på flere af Textilias vaskerier, og for nylig er virksomhedens hotelvaskeri i Skovlunde blevet forsynet med Tarketts iQ vinylgulv.

Denne løsning er særligt velegnet til produktionsmiljøer, hvor slidpåvirkningen er markant; iQ-gulvene produceres af meget modstandsdygtigt materiale med i gennemsnit 25,5 % genanvendt indhold.

- I miljøer som et stort vaskeri skal gulvene kunne holde til konstant belastning. Samtidig ønsker Textilia fornuftig ressourceanvendelse på alle fronter. Derfor har det givet god mening, at vi arbejdede sammen om virksomhedens gulve, fordi iQ-vinylen er produceret under ansvarlige forhold og designet til lang levetid for derefter at blive genanvendt, fortæller Jørgen Baden, der er teknisk chef hos Tarkett.

Textilia upcy - genanvendelse af tekstiler

Siden grundlæggelsen i 1958 har Textilia udviklet sig fra en dansk familievirksomhed til en nordisk koncern, der opererer i Danmark, Sverige, Norge og Litauen. I dag arbejder Textilia målrettet med levetidsforlængelse, genbrug og genanvendelse af tekstilerne.

Textilia upcy

I 2024 sendte Textilia 640 ton kasserede tekstiler videre til genbrug eller genanvendelse gennem Textilia upcy. Samme år blev der produceret mere end 2,8 millioner upcy produkter, hvilket medførte en beregnet besparelse på 757.216 kilo CO2e sammenlignet med, hvis de tilsvarende produkter var blevet indkøbt som nye.

Beregningerne er foretaget i Textilias egen Textilia-calculator, som er udviklet af en ekstern tredjepart. Beregningerne estimerer livscyklusfasen cradle-to-gate og omfatter udvinding af råmaterialer, produktion og transport. Brugsfase og bortskaffelse er ikke inkluderet. Metoden bygger på Circular Footprint Formula (CFF) som beskrevet i EU’s Product Environmental Footprint (PEF). Resultatet er et internt estimat og kan ikke sidestilles med et verificeret PEF-studie.

Med initiativet Textilia upcy undersøger og afprøver virksomheden løbende nye måder at transformere udtjente tekstiler til nye produkter.

- Vi genanvender f.eks. nedslidte T-shirts til håndstykker som alternativ til engangspapir til håndaftørring, og vi omdanner udtjente duge og lagner til kokkejakker, fortæller Ida Stokkebye Rueskov, der er ESG-koncernchef hos Textilia.

ReStart - genanvendelse af gulve Ligesom Textilia har Tarkett fokus på genanvendelse gennem sit ReStart-program. Her indsamles installationsspild og udtjente gulve, som renses, granuleres og genanvendes i produktionen af nye gulve.

Ved anlæggelsen af iQ-vinylgulvet på Textilias hotelvaskeri i Skovlunde blev installationsspildet fra gulvlægningen naturligvis også indsamlet, og de 429 kilo blev sendt til genanvendelse på Tarketts ReStart-center i Sydsverige. Det betød en besparelse på 1.544 kilo CO2.

- For os handler cirkularitet ikke kun om mere ansvarlige produkter, men også om partnerskaber. Når vi sammen med kunder og gulvlæggere kan sikre, at spild og udtjente materialer bliver indsamlet og genanvendt, bidrager vi til, at værdifulde ressourcer fastholdes i kredsløb, fortæller Jørgen Baden fra Tarkett.

Hos Textilia omdannes kasserede T-shirts f.eks. til håndstykker som et alternativ til håndaftørring med engangspapir, mens udtjente duge og lagner får nyt liv som kokkejakker.

Samarbejdet mellem Tarkett og Textilia viser, hvordan virksomheder i forskellige brancher kan alliere sig omkring gode, cirkulære idéer samt principper og sammen sætte mål for at reducere ressourceforbruget mest muligt.

- For Tarkett er det centralt at samarbejde med virksomheder, der aktivt tænker i genanvendelse og ansvarligt forbrug af materialer. Når leverandører og kunder deler ambitionen om at holde værdifulde materialer i live længst muligt, opstår der en mening, som rækker ud over det enkelte projekt, slår Jørgen Baden fra Tarkett fast.

Tarketts iQ-gulve

• Ekstrem slidstyrke.

• Renovérbar overflade.

• Høj kemikalieresistens.

• Lavt CO2-aftryk i kategorien.

• Minimum 25,5 % genanvendt indhold

• 100 % genanvendeligt via ReStart.

ReStart

I 2024 indsamlede Tarkett 1.062 tons udtjente gulve samt installationsspild i Norden (vinyl, linoleum og tæppefliser). Det modsvarer en besparelse på 2.922.839 kilo CO2. Materialerne blev sendt til granulering og genanvendelse på virksomhedens fabrikker i Sydsverige, Holland og Italien. Det svarer til 250.000 kvadratmeter nyt gulv. Beregningerne baserer sig på et scenarie, hvor udtjent materiale genanvendes som råmateriale, der erstatter jomfruelige eller fossile alternativer i stedet for at blive brændt. Data stammer fra Tarketts 3.-partsverificerede EPD’er og LCA-dokumentation.

Metoden er beskrevet i Climate Benefits of Recycling og bygger på modellen fra IVL Swedish Environmental Research Institute’s rapport “Avoided greenhouse gas emissions by recycling of flooring materials”. Den forklarer, hvordan reduktioner af drivhusgasser fra genanvendelse beregnes, med eksempler på besparelser, når forskellige typer gulvspild genanvendes gennem Tarketts ReStart®.

Sidste sommer lancerede IBF et nyt sortiment af 2-Lags flise- og belægningsprodukter. Nu er der solgt ud af det gamle lager således, at alle produkter i sortimentet produceres med den CO2-reducerede FUTURECEM-cement og slaggeproduktet GGBS. Det betyder et positivt aftryk på klimaregnskabet hos såvel IBF som kunderne.

Hele 80 % af IBF’s belægningssortiment er nu CO2-reduceret

I forhold til produktionen 2021 er betonvarevirksomheden IBF nu helt på forkant med sin ambitiøse klimaindsats både når det gælder afløbs-, flise- og belægningsprodukter. Som det seneste tiltag kan de nu også tilbyde CO2reduceret fabriksbeton fra alle værker, lige som virksomhedens første eldrevne betonkanoner er kommet ud at køre.

IBF har en ambition om at reducere CO2udledningen med 70 % inden udgangen af 2030. Den indsats har vi været i gang med længe, og nu er vi nået endnu et skridt på vejen. For det første er alle vores 2-lags fliseog belægningsprodukter nu CO2-reduceret, for det andet er vi kommet godt i gang med at CO2-reducere fabriksbeton fra vores 16 værker, og for det tredje har vi netop fået de første fire eldrevne betonkanoner på vejene.

Sådan siger Dorthe Aaboe Kallestrup, der er ESG-Chef hos IBF A/S, en af landets førende

leverandører af betonløsninger inden for belægnings- og afløbsprodukter, tagsten og fabriksbeton. Dette skridt i bestræbelserne på at opfylde den vigtige ambition er nødvendigt i en tid med skærpede LCA-krav i byggesektoren samtidig med, at kunderne i stadig højere grad får øjnene op for vigtigheden af den grønne omstilling.

Nu CO2-reduktion på al 2-lags-belægning

En stor del af betons klimabelastning kommer fra cementen, og derfor er det essentielt at

kunne reducere mængden af denne i betonprodukterne. Allerede for flere år siden lancerede IBF afløbsprodukter med mindre eller slet ingen cement, og dette arbejde har siden resulteret i et nyt sortiment af 2-lags flise- og belægningsprodukter, hvor det nederste lag er erstattet af beton med FUTURECEM-cement og slaggeproduktet GGBS (Ground Granulated Blast-furnace Slag).

- Toplaget på mellem 4 til 10 millimeter produceres fortsat med traditionel cement, hvilket sikrer den kvalitet og robusthed, som kunderne kender. Det nederste lag produceres med FUTURECEM, som er en CO2-reduceret cement, og GGBS, der er et næsten CO2-neutralt restprodukt fra stålindustrien. Vi har nu fået bund i vores lager, hvilket betyder, at alle 2-lags flise- og belægningsprodukter, der forlader vores fabrikker, nu produceres efter denne metode, siger Dorthe Aaboe Kallestrup videre.

FUTURECEM og GGBS på alle værker Samlet set udgør de en stor del af produktionen hos IBF, hvilket betyder et positivt aftryk på klimaregnskabet hos såvel IBF som kunderne. Dorthe Aaboe Kallestrup glæder sig over, at de nu også kan levere CO2-reduceret

Sammenlignet med produktionen i 2021 er hele 80 % af IBF’s belægningssortiment nu CO2-reduceret. Det gælder blandt andet alle virksomhedens 2-lagsbeton fliser og belægningssten til byrum og udemiljøer.

IBF har netop sendt de fire første fuldt eldrevne betonkanoner på gaden, og i løbet af den nærmeste fremtid bestilles otte mere. I første omgang får to af de nye betonkanoner base i Greve, mens to andre får base i Lystrup. Begge steder har IBF etablere ladefaciliteter. I alt råder IBF over mellem 250 og 300 dieseldrevne lastbiler, hvilket giver et markant CO2-aftryk på virksomhedens Scope 1 regnskab, og planen er, at en stor del af disse skal udskiftes inden for en overskuelig årrække. Ud over at være en fordel for klimaregnskabet, byder de nye betonkanoner desuden på langt bedre arbejdsforhold for chaufførerne. I øvrigt kan nævnes, at IBF sidste år etablerede en ladestation ved Ejby på Fyn, der kan benyttes af alle.

fabriksbeton fra alle betonværker. Også her spiller FUTURECEM og GGBS, der ofte kan erstatte traditionel cement, en central rolle. Som eksempel kan nævnes, at det på en C25/30 beton er lykkedes at reducere CO2-belastningen fra 229,92 kilo CO2 pr. kubikmeter til 127,92 kilo CO2 pr. kubikmeter.

- Det er vigtigt, fordi LCA-kravene fylder mere og mere i byggeriet. Ikke kun, når det gælder fabriksbetonen, men også når det gælder flise- og belægningsprodukterne til byggeprojekternes udeområder, som inden for en overskuelig fremtid ligeledes skal medregnes i byggeriets samlede LCA-regnskab og der-

I løbet en overskuelig fremtid kommer de udeområder, der etableres i forbindelse med nybyggeri til at tælle med i det samlede LCA-regnskab. Det er vigtigt at vide, hvis der f.eks. ønskes en DGNB-certificering på byggeriet. Bygherre kan således med fordel vælge IBF’s CO2reducerede flise- og belægningssortiment.

ved kommer til at spille en væsentlig rolle, når der f.eks. skal opnås en DGNB-certificering, uddyber Dorthe Aaboe Kallestrup.

Ønsker en tæt dialog med kunderne Generelt set efterlever IBF ønsket om en så lav GWP-værdi som muligt (Global Warming Potential). GWP er et indeks, der måler, hvor meget CO2, produktet bidrager med til den globale opvarmning over en given periode. IBF’s EPD’er ligger generelt under branchegennemsnittet, samtidig med, at kunderne kan være sikre på, at kvalitet, holdbarhed, varenumre samt ikke mindst pris er uændret.

- Det giver tryghed, men da alle byggeprojekter er unikke, gælder det også om at kommunikere med kunden så tidligt som muligt således, at vi kan hjælpe med at finde den rigtige recept og eksponeringsklasse til det pågældende projekt. Vi må ikke rådgive direkte om dimensionering, men vi kan samarbejde med kunden og dennes rådgivere om udveksling af data, der giver det rigtige

beslutningsgrundlag, forklarer Dorthe Aaboe Kallestrup.

Der er fuld transparens på alle data Der er eksempelvis ikke grund til at gå med både livrem og seler, hvor det ikke er nødvendigt. Der er således fornuft i at vurdere, hvor beton med høj styrke er nødvendig, og hvor beton med lavere styrke og tilsvarende lavere CO2-aftryk er tilstrækkelig.

- Vi kan udarbejde projektspecifikke EPD’er samt CO2-rapporter på ethvert byggeprojekt med fuld transparens i data således, og vi har et godt og tæt samarbejde med rigtig mange af vores kunder. For eksempel HusCompagniet, som har udviklet deres egen LCA-beregner, som kan integrere vores data allerede i designarbejdet. Det giver helt konkret en række fordele til glæde for såvel os som dem og kunderne, siger Dorthe Aaboe Kallestrup.

Fokus på CO2 allerede i skitsefasen Da bygningsreglementets klimakrav blev strammet i 2025, blev hele byggeriets værdikæde påvirket. HusCompagniet, der er Nordens største husbygger, har dog længe arbejdet målrettet på at integrere klimaberegninger i design- og byggeprocessen, og i den forbindelse spiller IBF en vigtig rolle som leverandør og samarbejdspartner. Klimakravene er således en ramme, der bruges som redskab til at bygge bedre og med et lavere CO2-aftryk pr. kvadratmeter.

- Vi regner, mens vi tegner. Det betyder, at vi allerede i skitsefasen kan se, om et hus risikerer at overskride grænseværdien på 6,7 kilo CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr. år, og vi kan rådgive bygherren om justeringer af materialer, energikilder eller plantegning, forklarer Ulrich Chrone, der er indkøbsdirektør i HusCompagniet, om samarbejdet med IBF, der begyndte i 2009 med leverancer af tagsten, hvor kvalitet og leveringssikkerhed var afgørende.

Fuld dokumentation på hele processen I dag er samarbejdet blevet endnu mere værdifuldt, idet IBF kan levere EPD’er på dokumenterede, CO2-reducerede betonprodukter og fabriksbeton, som passer direkte ind i

HusCompagniets LCA-beregninger. Eksempelvis har HusCompagniet ændret et beregnet resultat fra 5,42 kilo CO2 pr. kvadratmeter til 5,1 kilo CO2 pr. kvadratmeter ved at anvende en projekt-EPD på en C20/25 fabriksbeton fra IBF med FUTURECEM og GGBS.

- Vi oplever IBF som en samarbejdspartner, der både leverer hurtigt og rådgiver professionelt, og vi har en løbende dialog om udvikling, priser og nye løsninger. Den fleksibilitet og viden er vigtig for os, siger Ulrich Chrone videre. Et konkret eksempel er HusCompagniets arbejde med udstillings- og kundehuse, hvor IBF’s produkter med dokumenterede CO2-data er med til at gøre det muligt at leve op til de nye klimakrav uden at gå på kompromis med æstetik eller kvalitet.

Dokumentation for CO2-aftrykket

• 8,7 kilo CO2 pr. kvadratmeter for en 5 centimeter modulflise (grå)*

• 10,3 kilo CO2 pr. kvadratmeter for en 6 centimeter modulflise (grå) *

• 13,6 kilo CO2 pr. kvadratmeter for en 8 centimeter modulflise (grå) *

• 12,2 kilo CO2 pr. kvadratmeter for en 62,5x80x7 centimeter fortovsflise (grå) *

• 14,1 kilo CO2 pr. kvadratmeter for en 9 centimeter maskinsten (grå) *

*Tallene er baseret på projekt EPD’er fra Hedehusene for vores 15 mest sælgende varenumre. De er langt under den generiske værdi på 28,27 kilo CO2 pr. kubikmeter, som findes i Bygningsreglementets Tabel 7 for betonbelægning. Det er ligeledes langt under den nu udgåede branche-EPD, som viste et GWP (Global Warming Potential) på henholdsvis 12,4 kilo CO2 pr. kubikmeter for 5 centimeter fliser, og 14,8 kilo CO2 for 6 centimeter belægningssten.

Byudviklingsprojektet Fælledby på Amager er langt fra færdigopført. Imidlertid

Træ er med til at forme fremtidens byggeri

Det kan godt være, at en ordre på 250 kvadratmeter facadebeklædning ikke lyder af meget, men for Bergsten Timber har der været tale om en attraktiv specialordre, som passer godt ind i den generelle biogene dagsorden for byggeriet

For Bergsten Timber, der er totalleverandør af træ til byggebranchen, hører en leverance på 250 kvadratmeter facadebeklædning ikke til blandt de største i ordrebogen. Men mindre leverancer kan skam også være spændende. Således fortæller Rolf Røikum, der er salgs- og projektkonsulent i Bergsten Timber, at en ordre af denne størrelse til C4 Gårdhusene, der er en del af byudviklingsprojektet Fælledby på Amager, har været attraktiv at få.

- Det er et byggeprojekt, hvor der i høj grad er fokus på de biogene materialer som blandt andet træ, og derfor passer en klimaskærm i grantræ perfekt til det. Når vi synes, det er interessant at være med, er det fordi vi får en rolle, hvor vi er med til at præge og udvikle byggeriet i en mere biogen retning samtidig med, at vi kan glæde os over, at den del, vi har bidraget med, er synlig og forhåbentlig vil være med til at inspirere andre bygherrer, siger Rolf Røikum.

Bergsten Timber har leveret facadebeklædningen, der består af hele klimaskærmen inklusive diverse lister og vindueslysninger.

står en del af det klar til indflytning, nemlig C4 Gårdhusene.

Byggeriet tager udgangspunkt i træbyggeri og har en tæt-lav struktur, der skaber gårdrum, som forbinder boligerne.

Lille ordre med stor virkning

C4 Gårdhusene er designet af tegnestuen LOKAL, der har formået at skabe et spændende visuelt udtryk, som matches perfekt af den røde facadebeklædning. Der er tale om svensk gran af bedste kvalitet, som Bergsten Timber har fået grundet og malet hos deres faste samarbejdspartner Protræ, mens Stark i Aarhus har stået for selve leverancen. Rolf Røikum er især glad for det samarbejde, man har haft med såvel LOKAL, som JDH-BYG, der er totalentreprenør.

- Der har været tale om en meget fin og rigtig god dialog, hvor vi har sparret godt med hinanden i beslutningsfasen om valg af facadebeklædning. Vi har inddraget hinanden i beslutningerne i bestræbelserne på sammen at optimere byggeriet og finde frem til de bedste løsninger. Så kan det godt være, at det i sig selv ikke er nogen stor ordre, men til gengæld spiller det træ, vi har leveret, en rolle i det samlede koncept for projektet, forklarer Rolf Røikum.

Sammen skabes der løsninger Han håber, at dette projekt kan være med til at skabe interesse for andre lignende projekter, hvor biogene byggematerialer indtager en central rolle. Han anser samarbejdet som værdifuldt, især i en tid, hvor byggeriet udvikler sig i nye og interessante retninger. I den forbindelse er det vigtigt med samarbejde

for at komme fornuftigt i mål og være med til at skabe løsninger, der samlet set kan være med til at accelerere den grønne omstilling i byggeriet.

- På et senere tidspunkt skal der opføres et andet projekt i Fælledby, hvor facadebeklædning i træ ligeledes kommer til at spille en central rolle, og vi er allerede indkaldt til møde

Tegnestuen LOKAL har skabt et spændende visuelt udtryk, der matches perfekt af den røde facadebeklædning.

med såvel arkitekt som entreprenør med henblik på at diskutere de muligheder, der kan komme i spil. Selv små, men specialiserede leverancer er altså et plus for vores referenceliste samt et ganske synligt bevis på, hvad vi kan levere, uddyber Rolf Røikum.

Fakta om C4 Gårdhuse

Ved Amager Fælled i København er Fælledby i færd med at udvikle en ny bydel, hvor visionen går på at skabe en bydel, der med træ som det gennemgående byggemateriale kan eksistere i et samspil med det smukke naturområde. I den forbindelse har JDH-BYG været med i projektet, hvor der er skabt et 540 kvadratmeter overvejende biogent etagebyggeri. Projektet er lavet som en totalentreprise med helvægge af halmelementer fra EcoCocon Danmark og træfiberelementer fra Roust Element samt facadebeklædning fra Bergsten Timber.

Byggeriet er præfabrikeret i ydervægge, skillevægge og tagkassetter. Udvendigt er det beklædt med træ, og indvendigt er det pudset med ler til fordel for bygningens LCA-regnskab såvel som et sundt indeklima. Byggeriet skal sikre et CO2-regnskab med en udledning på maksimalt 8,0 kilo CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr. år. Projektet er en del af et værdikædesamarbejde med Closing Loops, som er et fællesskab for SMV’ere, der sammen med eksperter arbejder på konkrete, cirkulære løsninger. Det støttes af EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

• Bygherre: Fælledby P/S.

• Totalentreprenør: JDH-BYG.

• Omfang: 3 rækkehuse.

• Samlet areal: 540 kvadratmeter.

• Opført: 2024-2025.

Med til at udvikle nye boformer

Man kan godt forstå, at det er en ordre, som Bergsten Timber har været interesseret i at lande i ordrebogen. Der er nemlig tale om et projekt, hvor Realdania er involveret i den filantropiske ramme for udviklingen af nye boformer. C4 Gårdhusene er tænkt som et boligområde med stor vægt på fællesskab, genanvendelse og biogene materialer. Realdania støtter udviklingen af disse nye boligtyper, der sigter mod at fremme livskvalitet gennem det byggede miljø.

- Det er essentielt at kunne dokumentere, at biogent byggeri rent faktisk er en både holdbar og robust byggemetode. Derfor er det vigtigt, at skabe et godt data- samt vidensgrundlag for fremtidens tekniske fælleseje, lige som det er vigtigt med bygherrer, der tør gå forrest. Dette etagebyggeri i Fælledby er et eksempelprojekt, der er skabt for at kunne ses, bruges og læres af, siger projektchef Stig Hessellund fra Realdania.

Med 78 meter i højden og 20 etager er kontorhuset TRÆ Danmarks højeste træhus. Bygherre er pensionsselskabet PFA. CLT Denmark har leveret cirka 10.000 kvadratmeter CLT-elementer (Cross Laminated Timber) samt 650 kubikmeter limtræ. TRÆ er tegnet af Lendager Arkitekter og udviklet i samarbejde med Kilden og Hindby samt Aarhus Kommune, der har støttet byggeriet med 5 millioner kroner fra byens klimafond.

Af Henrik Malmgreen Foto: Teknologisk Institut og CLT Denmark

Rapporten ’Indsatsområder for fremme af fleretagers træbyggeri i Danmark’ bygger på en række eksempelbyggerier. Blandt andre Lisbjerg Bakke Nord for Aarhus, der er DGNB Guld-certificeret. Bygherre er AL2bolig, mens Vandkunsten har været arkitekt på opgaven, og Artelia har været rådgiver. Konstruktionen er et søjle-bjælkesystem i limtræ med trappetårn i beton.

Mulighederne for træbyggeri i højden er fyldt med knaster

Træ og andre biogene materialer kan hjælpe byggeprojekter med at nå de nye klimakrav i bygningsreglementet, men fleretagers træbyggeri møder barrierer. Blandt andet i lovgivningen samt i form af manglende data og praktisk erfaring med brandsikring, fugthåndtering og akustik.

Tilbage i 2020 åbnede Københavns Kommune op for, at der kan opføres træbygninger i op til 45 meters højde, såfremt de placeres i den skrappeste af Bygningsreglementets brandklasser, nemlig klasse 4. Det var et tiltag, der blev modtaget positivt

Træbyggeri i Danmark er reguleret af Bygningsreglementet (BR18), som stiller funktionskrav til brandsikkerhed, sundhed og holdbarhed, frem for specifikke materialevalg. Brandsikring er afgørende, og for højere træbyggeri over fire etager kræves omfattende dokumentation, ofte via brandtekniske løsninger. Det kommende Bygningsreglement forventes at fremme træbyggeri.

mange steder i byggebranchen, da træ ikke kun giver nye muligheder rent arkitektonisk, men også er et materiale, der er attraktivt ud fra et overordnet bæredygtighedshensyn.

Tidligere boligminister Kaare Dybvad (S) så dengang gerne mere byggeri i træ, samt at det som materiale sidestilles med beton. Det gjorde han sig til talsmand for på den årlige Building Green konference. Beslutningen i Københavns Kommune signalerede da også mere styr på ansvarsfordelingen, nemlig at det ikke er den tekniske sagsbehandling i kommunen, men en certificeret brandrådgiver, der afgør, om et byggeri i træ lever op til de sikkerhedsmæssige krav.

Er stadig nervøse for brand Byggebranchen så dengang frem til mere træbyggeri. Siden er der imidlertid ikke sket så voldsomt meget. Faktisk er risikoen for brand et af de centrale omdrejningspunkter i en rapport, der for nylig blev udgivet af Teknologisk Institut med støtte fra Realdania.

Sammen med tre andre bekymringsområder såsom udfordringer med fugt, lyd og akustik samt manglende vidensdeling er netop brandsikring stadig en af de centrale forhindringer for fleretagers træbyggeri i Danmark.

Blandt andet hedder det i rapporten, at eftersom der ikke findes præaccepterede løsninger for træbyggeri i mere end fire etager, fravælges træ ofte, fordi det bliver mere komplekst og omkostningsfuldt at dokumentere brandsikkerheden i en højere træbygning. Fire etager svarer sådan nogenlunde til en byggehøjde på 12-14 meter, mens 45 meter, som Københavns Kommune åbnede op for, giver mulighed for at opføre 15 etager.

Træbyggeri skal være nemt

Den slags byggerier har vi kun set et enkelt af i Danmark, nemlig TRÆ i Aarhus med 20 etager og en højde på 78 meter, og hvis man spørger en af personerne bag rapporten, der meget passende bærer titlen ’Indsatsområder for fremme af fleretagers træbyggeri i Danmark’, nemlig sektionsleder Christian Fundby Schou fra Teknologisk Institut, lyder der netop herfra en klar opfordring til, at flere præaccepterede løsninger kommer i spil med henblik på at gøre det nemmere at bringe træ i spil i forbindelse med nybyggeri.

- Selvom der ikke lovmæssigt er noget, som forhindrer træbyggeri i højden, skal hvert enkelt højt træbyggeri i praksis finde sin egen vej gennem regler og dokumentation. Det øger usikkerhed samt pris, og gør det nærliggende at falde tilbage på velkendte metoder med

konventionelle materialer, selvom ambitionen i første omgang var at bygge med træ, siger Christian Fundby Schou og føjer til, at rapporten kommer med en række anbefalinger til byggebranchen og det politiske bagland.

Standarder er en nødvendighed Den anbefaler, at der udvikles præaccepterede løsninger for træbyggeri over fire etager, standardiserede brandsikre konstruktioner og samlingsdetaljer samt mere materialeneutrale funktionskrav, så sikkerhedsniveauet bliver tydeligt uanset om en bygning bæres af beton eller træ. Men uanset om vi taler indsats inden for brand, fugt eller lyd og akustik, binder det fjerde bekymringsområde - nemlig vidensdeling - sløjfen på problemstillingen.

- Det er fint, at vi har en række fyrtårnsprojekter i form af f.eks. TRÆ i Aarhus eller Marmormolen i København, der bliver et af landets største træbyggerier, men vi er nødt til at bevæge os fra strålende fyrtårne til mere enkle fyrfadslys, hvis der for alvor skal komme gang i træbyggeriet. Vi skal gøre det nemmere at vælge træ ind, og det kan vi blandt andet gøre ved at differentiere krav og risikoniveauet for bygninger, udvide de præaccepterede løsninger med kompenserende passive og aktive tiltag samt flytte træbyggeri ned i brandklasse 2 eller 3, uddyber Christian Fundby Schou.

Ifølge BR18 (§82.158) skal konstruktioner have tilstrækkelig brandmodstandsevne. For bygninger over 4 etager skal der ofte dokumenteres specielle løsninger, da præaccepterede løsninger primært dækker lavere byggeri.

Giver et skub til politikerne

Dermed kommer han med en opfordring til de politikere og myndigheder, der udformer lovgivningen i Danmark, og han håber på, at det nye Bygningsreglement, der over tid kommer til at afløse det nuværende BR18, vil få et langt mere holistisk udtryk. Han håber således på, at rapporten fra Teknologisk Institut både kan skubbe politikerne i den rigtige retning og være en håndsrækning til byggebranchen.

Denne artikel byder ikke på en facitliste, men der er næppe nogen tvivl om, at mere træ i

Anbefalinger fra rapporten

Rapporten ’Indsatsområder for fremme af fleretagers træbyggeri i Danmark’ er baseret på erfaringer fra en række danske træbyggerier og identificerer barrierer for fremme af træbyggeri samt anbefalinger til, hvordan disse kan håndteres:

• Brand: Træbyggeri i mere end fire etager møder i dag store udfordringer, når det kommer til dokumentation af brandsikkerhed. Der er behov for at udvide det regulatoriske løsningsrum for træbyggeri i mere end fire etager for at accelererer udbredelsen.

• Fugt: Fugt er en af de største risikofaktorer i træbyggeri. Erfaringer peger på behov for tydelige krav, målrettede vejledninger og praktiske værktøjer til planlægning, kontrol og beredskab samt opkvalificering på tværs af aktører.

• Lyd/akustik: Trækonstruktioner kan opfylde lydkravene, men erfaringerne peger på særlige udfordringer med trinlyd, flanketransmission og forskelle mellem laboratorie- og feltmålinger. Der er behov for et mere konsistent grundlag for metoder, målinger og dokumenterede løsninger.

• Vidensdeling: Selv om der løbende opbygges erfaringer med træbyggeri, er vidensniveauet og mangel på kompetencer stadig en udfordring i Danmark. Det kan øge usikkerheden hos beslutningstagerne. Det er essentielt, at branchen deler erfaringer, gode såvel som dårlige, samt øger kompetenceniveauet.

byggeriet vil spille en rolle i bestræbelserne på at styrke den grønne omstilling. Men en ting er de regelsæt, der regulerer byggebranchen, en anden er de kompetencer, eller måske snarere mangel på samme, der skal være med til at styrke fremtidens tekniske fælleseje. I den forbindelse mener Christian Fundby Schou, at Teknologisk Institut bør lade sin stemme lyde.

Vidensdeling og kompetenceløft Manglende erfaring og usikkerhed om ansvar samt løsninger spiller nemlig også en rolle. Træbyggeri opleves ofte som mere risikofyldt og kan blive dyrere grundet materialer og behov for specialiseret arbejdskraft. Der kan dog også være økonomiske fordele, f.eks. mindre transportbehov og hurtigere installation, da træ er et lettere materiale. Rapporten peger derfor på, at der er behov for indsigt i byggeomkostninger og totaløkonomi for konkrete træbyggerier.

- Samtidig efterlyser vi et generelt kompetenceløft og mere systematisk vidensdeling gennem uddannelse, efteruddannelse og kurser,

Trækonstruktioner skal sikres grundigt mod fugtophobning, især ved fundament og i vådrum. Her ses en fugtskade på CLT-elementer fra stillestående vand på betonfundamentet. Grundlæggende handler det om at tænke fugtbekæmpelse ind tidligt i byggeprojekterne.

Selv har Teknologisk Institut indviet en test- og demonstrationsbygning opført med en bærende konstruktion i træ. Build-in-Wood Demonstrator, som bygningen i Taastrup hedder, er finansieret af instituttet og EU-projektet Build-in-Wood, mens en snes virksomheder har bidraget som sponsorer med materialer og komponenter til bygningen.

vejledninger, eksempelsamlinger. Hvis de gode erfaringer fra enkeltprojekter skal skaleres, er vi nødt til at flytte viden fra personer og projekter over i fælles løsninger, retningslinjer og uddannelser. Det er en forudsætning for, at træ kan blive et naturligt valg i fremtidens etagebyggeri, slutter Christian Fundby Schou.

”Selvom træbyggeri får langt mere opmærksomhed end tidligere, er der stadig en række udfordringer for, at træ kan opnå bredere anvendelse i etagebyggeriet. (Fra rapporten)

Kære bygherre og rådgiver

Stil krav til materialerne i jeres byggeri. Send ikke regningen videre til vores børn og børnebørn.

Byg med materialer, der kan genbruges - ikke bare genanvendes.

Genanvendelse koster ressourcer.

Genbrug 1:1 kræver næsten ingen.

Vælg materialer, der kan genbruges.

Steni sokkel

25 års garanti

Kan stå direkte i jord

Tåler saltpåvirkning

Revner ikke

Knækker ikke

Delaminerer ikke

Takeback

15 års garanti på 2. brugscyklus

Steni facadeplader

60 års garanti

Revner ikke

Knækker ikke

Takeback

25 års garanti på 2. brugscyklus

Steni Tagplader

40 års garanti

Revner ikke

Knækker ikke

Takeback

15 års garanti på 2. brugscyklus

Danmarks højeste blokmurværk bidrager til lavere klimaaftryk i 121 boliger

Ejendomsudvikleren Birch Ejendomme har valgt blokmurværk til et boligbyggeri i Ballerup. Urban Power og Sweco har taget imod udfordringen og sat stregerne til projektet, der med sine seks etager bliver Danmarks højeste byggeri opført med blokmurværk.

Af Jacob Egevang

I takt med skærpede lovkrav for udledningen af CO2 i byggeriet arbejder branchen som bekendt på flere felter; mere træ, mere genanvendelse og genbrug af materialer samt eldrift af maskiner og køretøjer. Men når det gælder opbygning af stabiliserende facadekerner, er branchen stadig udfordret. De fleste etageejendomme opføres fortsat med støbte betonelementer, der i kombination med stålarmering udgør bygningens stabiliserende kerne.

Trods udbredt anvendelse af blandt andet FutureCem, der produceres med ca. 30 % CO2-reduktion i forhold til traditionel cement, er og bliver beton den største post i byggeriets samlede klimaregnskab. Ifølge Build Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet repræsenterer anvendelse af beton og dertil hørende stålarmering op

mod halvdelen af dansk byggeris samlede CO2-udledning.

Blokmurværk i højden Hos ejendomsudvikleren Birch Ejendomme har man i mange år arbejdet med et alternativ til den traditionelle opbygning i beton, nemlig blokmurværk med kalksandsten suppleret med porebeton. Birch Ejendomme har indtil nu kun anvendt blokmurværk til rækkehusbyggeri og lavere etagebyggeri, men med Lautrupvang i Ballerup har ejendomsudvikleren nu igangsat et boligbyggeri, der strækker sig op i seks etager.

Man har først og fremmest valgt denne konstruktionsmetode for at reducere boligbyggeriets klimaaftryk. Blokmurværket har et lavere aftryk end traditionelle betonelementer, og Lautrupvang-byggeriet lever både op til gældende klimakrav og de skærpede krav, der forventes indfaset over de kommende år.

- Sammen med ingeniører fra Sweco og arkitekter fra Urban Power har vi igangsat byggeriet af 121 boliger i Lautrupvang. Når det nye boligkvarter står færdigt i 2027, er det Danmarks højeste bygning opført i blokmurværk, fortæller Claus Møller, der er COO hos Birch Ejendomme.

Fordele ved blokmurværk

Ifølge Birch Ejendomme er der flere fordele ved at bygge med blokmurværk. Når det gælder klimapåvirkningen, ligger udledningen pr. kvadratmeter pr. år på blot 5,76 kilo CO2-ækvivalenter, hvor LCA-kravet er 7,5, så med blokmurværk man er et godt stykke under dette. Dertil er transporten af materialer både billigere og mindre udledende.

- Blokmurværk er væsentlig lettere end traditionel beton, så vi henter også en pæn besparelse, når materialerne skal transporteres til byggepladsen, både på økonomi

Boligbyggeriet i Lautrupvang bliver med sine seks etager landets højeste opført i blokmurværk.

Nyt liv til erhvervsområde

Boligbyggeriet på Lautrupvang i Ballerup er udviklet af Birch Ejendomme i tæt samarbejde med arkitekterne hos Urban Power og ingeniørerne hos Sweco. Byggeriet der står færdigt ultimo 2027 er klar med 121 lejeboliger og markerer et vigtigt skridt i transformationen af området, som ellers er præget af erhvervsbyggeri. Med de nye boliger er det ambitionen at skabe en mere levende bydel, hvor der også bliver liv efter arbejdstid.

Boligerne indrettes med en variation i størrelse og type for at tiltrække en bred målgruppe af beboere. Visionen er at skabe et boligområde, hvor både studerende, singler, par, familier og seniorer vil bo. På den måde skal bebyggelsen bidrage til en mere mangfoldig beboersammensætning i området og understøtte udviklingen af et levende og alsidigt bykvarter.

Arkitekturen er udviklet af Urban Power i samarbejde med ingeniørvirksomheden Sweco. Arkitekterne har været involveret i projektet gennem hele udviklingsforløbet lige fra arbejdet med lokalplanen til udformningen af de enkelte bygninger samt landskabsbearbejdningen omkring dem.

Flere boligblokke

Bebyggelsen disponeres i flere boligblokke, som varierer i højde og placering. Det giver mulighed for at skabe opholdsrum samt grønne forbindelser mellem husene og sikrer samtidig gode lysforhold i både boliger og uderum. Bygningerne opføres i op til seks etager og får altaner, der giver beboerne adgang til private uderum og samtidig bidrager til at skabe et åbent og levende udtryk i arkitekturen.

Mellem bygningerne etableres et sammenhængende landskabsrum med biodivers beplantning, der skal fungere som fælles mødesteder for beboerne. Her planlægges grønne opholdsarealer, stiforbindelser og mindre pladser, som kan danne ramme om et godt hverdagsliv. Områdets boldbane bliver konstrueret, så den også kan opsamle og håndtere regnvand ved stormflodshændelser.

og CO2-udledning. Udover blokmurværkets lange levetid og dets genanvendelsespotentiale i knust form, fremhæver Claus Møller desuden, at byggeri med blokmurværk er mere fleksibelt end traditionelt byggeri med betonelementer.

- Vi behøver ikke de store byggepladskraner, der som bekendt giver begrænsninger og bestemmer takten på byggepladsen. Når vi bygger med blokmurværk, kan vi nøjes med mindre kraner, der nemmere kan flyttes fra det ene sted til det andet på byggepladsen.

Blokmurværket i Lautrupvang-byggeriet består af Silka-blokke, leveret af Xella. Blokkene er både anvendt til ydermure og indvendigt mellem byggeriets 121 lejligheder. Silka Kalksandsten er formstabil og har meget stor trykstyrke. Den høje densitet (massefylde) sikrer gode lydegenskaber og effektiv varmeakkumulering. Kalksandsten er fremstillet af uorganiske materialer, som er modstandsdygtige overfor fugt og ikke angribes af råd. De hører til i Brandklasse A1.

Et råhus med blokmurværk som materiale er ifølge Birch Ejendommes COO én til én ikke væsentligt billigere end et betonelementbyggeri, men når man har oparbejdet erfaring i at bygge med materialet, kan der hentes besparelser på byggeprocessen.

- Med den fleksibilitet, vi opnår i processen, viser vores tidsplaner, at vi bygger væsentlig hurtigere med blokmurværk, siger Claus Møller.

Mindre betonfundamenter

Det er ingeniør- og rådgivningsvirksomheden Sweco, som har forestået beregningerne på byggeriet i Lautrupvang.

- Sammen med Birch Ejendomme har vi tidligere bygget med blokmurværk i fire, fem etager, så vi havde god, fælles erfaring, da vi indledte samarbejdet omkring Lautrupvang, hvor målet altså var seks etager. Det indledende samarbejde handlede om at undersøge, hvorvidt det overhovedet ville være muligt at bygge op i seks etagers højde, fortæller teamleder hos Sweco, Nicolai Peter Mortensen.

- Vi har beregnet statikken på byggeriet, og det har krævet en del ekstra undersøgelser at nå frem til bygbarhed i seks etager. Det kan lade sig gøre, fordi byggeriets kerne omkring trapper og elevatorskakter opbygges i traditionelle konstruktioner med beton og stål, samt fordi stabiliteten i byggeriet desuden støttes af traditionelle betondæk.

Danmarks højeste hus i blokmurværk

Boligbyggeriet i Lautrupvang bliver med sine seks etager landets højeste opført i blokmurværk.

Byggeriets facader opmures i LESS mursten, der er perforeret med huller. Det reducerer materialeanvendelsen med 15 procent, hvilket således giver 15 procent reduktion i stenenes CO2-aftryk (dokumenteret ved tredjepartsverificerede EPD’er).

Nicolai Peter Mortensen fortæller videre, at man har arbejdet på at optimere tykkelsen af ydermurene ud fra ønsket om at begrænse anvendelse af beton i byggeriets fundamenter. Man har regnet på, hvor tynde ydermure, det var muligt at arbejde med; for jo tyndere mure, jo mere kan betonforbruget i fundamenterne reduceres.

Byggeriet i Lautrupvang består i de nederste dele af ydermurene af 200 millimeter tykke blokke og ender øverst på 150 millimeter. Omkring vindueshuller og ved altaner er blokkene tykkere for at sikre den nødvendige bæreevne. Til de indvendige vægge anvendes 240 millimeter. Hver enkel blok måler 500 x 1000 millimeter og vejer godt 200 kilo.

Fakta om byggeriet.

Adresse: Lautrupvang 1C-F, 2750 Ballerup.

Bygherre: Birch Ejendomme.

Arkitekt: Urban Power arkitekter.

Ingeniør: Sweco.

Antal boliger: 121.

Byggestart: Marts 2026.

Forventet færdiggørelse: Ultimo 2027.

Som en fornybar ressource med evnen til at lagre CO2, bidrager træ aktivt til byggeriets klimaregnskab. Samtidig er det et materiale, der kan vedligeholdes, renoveres og leve videre efter anvendelse.

Fra naturens kredsløb til byggeriets bundlinje

I takt med, at den grønne omstilling accelerer i byggebranchen, bliver materialevalget i højere grad et strategisk valg frem for kun en designbeslutning. Træ både bidrager positivt til det samlede CO2-regnskab og tilfører en designfaktor til byggeriet.

Træ er ikke en ny opdagelse. Det er tværtimod et af de ældste byggematerialer, mennesket har brugt gennem tiden. Og med god grund. Når nutidens krav til dokumentation, levetid og ansvarlig ressourceanvendelse skal efterleves, står træ stadigvæk stærkt. Som en fornybar ressource med evnen til at lagre CO2, bidrager træ aktivt til byggeriets klimaregnskab. Samtidig er det et materiale, der kan vedligeholdes, renoveres og leve videre efter anvendelse. Men træets styrke ligger ikke kun i det målbare. Det ligger også i oplevelsen af træ i anvendelse.

I rum, hvor mennesker opholder sig mange timer dagligt, spiller materialers taktilitet og akustik en afgørende rolle. Træ absorberer lyd, tilfører varme og skaber en ro, som få andre materialer kan matche. Det fungerer også i komplekse arkitektoniske konstruktioner og som en ramme for designet uden at stjæle opmærksomheden. Derfor er træ også særdeles velegnet som gulvmateriale.

Sikrer moderne trægulve

Selvom træ som gulvmateriale ikke er nogen nyhed, arbejder Timberman hele tiden med at udvikle og optimere virksomhedens trægulve således, at materialets naturlige, unikke kvaliteter kombineres med tekniske forbedringer, der gør dem relevante i nutidens byggeri.

Det gælder blandt andet kliksystemer, der optimerer gulvlægningen, vandafvisende samlinger, som øger robustheden i daglig brug samt overfladebehandlinger, der forener et naturligt udtryk med høj slidstyrke.

For arkitekter, rådgivere og bygherrer handler valget af gulv i dag især om totaløkonomi, drift og sikker specificering. Timbermans trægulve er blandt andet Svanemærkede og PEFC- eller FSC®-certificerede, hvilket giver et solidt dokumentationsgrundlag i projekter, hvor bæredygtighed er et konkurrenceparameter.

En langsigtet investering

Trægulvenes design spænder fra lange, harmoniske planker til sildebensmønstre og brede formater med markant karakter. Fællesnævneren er ægte træ og en unik tilgang til produktudvikling, hvor funktion og arkitektur tænkes sammen fra start.

Når et gulv til et byggeprojekt vælges med omhu, bliver det en integreret del af bygningens identitet og ikke mindst levetid. I en branche, hvor ressourcer og ansvarlighed er under lup, er netop den egenskab værd at tage med i beregningen.

At bygge grønnere handler ikke nødvendigvis om at finde det nyeste materiale. Det handler om at vælge det rigtige. Og nogle gange har det rigtige valg været der hele tiden.

INNOPLANK

BREDE PLANKER MED MANGE FORDELE

Timberman Innoplank er en serie af gulve, hvor vi forsøger at udnytte naturens ressourcer på allerbedste vis.

Innoplank bruger op til 10 gange mindre eg end ved traditionelle lamelparketgulve.

Plankerne består nemlig af egetræsfinér, en HDF-kerne og krydsfinér samt en bagside af kork, der giver god gangkomfort og bedre akustik.

Gulvet kombinerer træets unikke udseende med fantastisk slidstyrke.

Med en bredde på hele 23,3 cm og en længde på 220,5 cm skaber Innoplank en flot gulvoverflade med knaster og farvespil.

Med vores sortiment af trægulve kombinerer vi funktionalitet og æstetik.

Vi leverer gulvløsninger af høj kvalitet, hvor materialevalg med lang levetid er i centrum.

Læs mere om de autentiske trægulve på timberman.dk/timberman-traegulve

Integreret underlag af 2 mm kork

Lyddæmpende, affjedrende og lunt

Børstet overflade med 8 lag ultramat power lak

Let montering med kliksystem

NYHED! Innoplank, Eg Accent Hvid , 147210

NYHED! Innoplank, Eg Accent Natur , 147200

Det er i strid med såvel Markedsføringsloven som Forbrugerombudsmandens anbefalinger f.eks. at anvende grøn farveprofil eller naturfotos i sin markedsføring for på spidsfindig vis at signalere klimavenlige værdier. Foto: AI-genereret.

Sådan undgår byggebranchen

at falde i greenwashing fælden

Med Forbrugerombudsmandens anbefalinger fra oktober 2024 til at undgå greenwashing er to pointer helt centrale: Markedsfør kun det, der kan dokumenteres, og sig kun det, der kan forklares præcist.

Af Jacob Egevang

Fremtidens grønne markedsføring i byggeriet handler ikke om at sige mest muligt grønt, men om at sige det mest præcise, veldokumenterede og relevante.

Den grønne omstilling er i fuld gang i byggebranchen. Nye materialer, klimaregnskaber, certificeringer og ESG-krav præger hverdagen hos entreprenører, producenter, rådgivere og bygherrer. Samtidig er kommunikationen om bæredygtighed blevet et konkurrenceparameter. Men netop her opstår en øget juridisk risiko for greenwashing.

Med Forbrugerombudsmandens anbefalinger om virksomheders miljømarkedsføring er rammerne for grøn kommunikation blevet

skarpere og mere præcise. Anbefalingerne er ikke blot generel forbrugerretlig vejledning. De har direkte relevans for hele bygge- og anlægsbranchen, hvor komplekse produkter og ydelser ofte markedsføres med klimadata, EPD’er og anvendelse af begreber som f.eks. ’bæredygtig’, ’klimavenlig’, ’grøn’ og ’miljøvenlig’.

Forbrugerombudsmandens budskab er klart. Det er i strid med lovgivningen at markedsføre produkter, driftsforhold og løsninger som grønne, hvis det ikke helt konkret kan dokumenteres, at de er det.

Kommunikation i to kategorier Byggebranchens grønne kommunikation falder typisk i to kategorier. Der er de konkrete budskaber, som ofte er af teknisk art og

Forholdet mellem udsagn og dokumentation

Hvis en virksomhed anvender brede udsagn uden konkret forklaring, er det kun lovligt, hvis produktet faktisk tilhører de absolut bedste miljømæssigt sammenlignelige produkter på markedet - ofte dokumenteret via livscyklusvurderinger.

For byggebranchen betyder det f.eks., at:

• Formuleringen ’Bæredygtigt byggeri’ er problematisk uden specifikation.

• Formuleringen ’CO2-reduceret beton’ kræver dokumenteret baseline.

• Formuleringen ’Miljøvenlige installationer’ kræver præcis forklaring af miljøeffekten. Jo bredere udsagnet er, desto skrappere bliver dokumentationskravet.

Det siger Markedsføringsloven

Markedsføringsloven er det juridisk bindende regelsæt, ger er en fortolkning af, hvordan loven anvendes. I ser i Markedsføringsloven:

For byggebranchen betyder det f.eks., at:

• § 5: Vildledende handlinger: Hvis en virksomhed mavenlig løsning’, er der tale om vildledning, hvis overdrives eller er for upræcise.

• § 6: Vildledende udeladelser: Hvis en virksomhed lig kontekst. F.eks. hvis man skriver ’CO2-reduceret kun gælder driftsenergi og ikke materialer.

• § 13: Dokumentationskrav: Juridisk princip om, udsagn må anvendes i markedsføringen. I byggebranchen (DGNB, Svanemærket) og med tredjepartsverificering.

anvender en række forkortelser, f.eks. LCA, DGNB, EPD, BREEAM, Svanemærke osv. Denne del af kommunikationen er sjældent problematisk, så længe der er dokumentation for anvendelsen af dem.

Problemerne med vildledning kan imidlertid opstå, når virksomheder anvender mindre tekniske miljøudsagn. En facadeproducent kan finde på at kalde et produkt ’klimavenligt’, fordi der udledes mindre CO2 i produktionen end tidligere. Men den går ikke, hvis produktets levetid eller transport af produktet trækker i modsat retning. På samme måde kan en entreprenør finde på at markedsføre et projekt som ’bæredygtigt’, selvom det kun gælder energiforbruget i driften.

Generelle miljøudsagn er farlige Forbrugerombudsmandens anbefalinger slår fast, at miljøudsagn skal være korrekte, præcise, relevante og dokumenterbare, og at vurderingen skal ske ud fra, hvordan modtageren forstår budskabet. Her kan det blive lidt kompliceret, fordi vi som mennesker er forskellige og forstår budskaber forskelligt. Men ifølge Forbrugerombudsmanden burde der ikke være nogen slinger i valsen; kommunikationen

regelsæt, mens Forbrugerombudsmandens anbefalingreenwashing-sager anvendes disse bestemmel-

virksomhed f.eks. skriver ’bæredygtigt byggeri’ eller ’klihvis påstandene ikke kan dokumenteres, hvis de virksomhed fremhæver ét grønt tiltag og udelader væsent’CO2-reduceret byggeri’, men ikke oplyser, at reduktionen

at dokumentationen skal foreligge, før et grønt byggebranchen f.eks. via LCA, EPD, certificering tredjepartsverificering.

i byggeriet kan blive vurderet som vildledende, hvis den skaber et misvisende helhedsindtryk.

Begreber som ’bæredygtig’, ’grøn’, ’miljøvenlig’ og ’klimavenlig’ er udbredte i byggebranchens markedsføring. Men ifølge anbefalingerne bør virksomheder være meget varsomme med sådanne generelle miljøanprisninger, fordi de kræver ekstremt stærk dokumentation.

Dokumentation skal være klar

Et centralt princip i anbefalingerne er, at alle miljø- og klimaunderbyggede udsagn skal kunne dokumenteres samtidig med, at de bruges i markedsføringen.

Det har særlige konsekvenser for byggeriet, hvor markedsføring ofte sker længe før, projekter er færdiggjort. Hvis en rådgiver f.eks. markedsfører et kommende projekt som ’klimaneutralt byggeri’, skal dokumentationen for beregninger, metode og forudsætninger altså være på plads, før byggeriet går i gang.

Helhedsindtrykket tæller Greenwashing handler ikke kun om ord. Forbrugerombudsmanden vurderer

Et godt råd til byggebranchen er, at markedsføring bør tage udgangspunkt i dokumentation - ikke omvendt. Det er en klar anbefaling, at virksomheder kun markedsfører tiltag, der kan dokumenteres.

Foto: AI-genereret

5 konkrete tips

• Gå fra luftige til specifikke udsagn: I stedet for at skrive ’bæredygtige byggematerialer’ bør virksomheden f.eks. skrive: ’Reducerer CO2-aftryk med 18 % i A1-A3 sammenlignet med referenceprodukt (EPD 2024)’.

• Marketing bør forankres i LCA og data: Markedsføring bør tage udgangspunkt i dokumentation - ikke omvendt. Det er en klar anbefaling, at virksomheder kun markedsfører tiltag, der kan dokumenteres.

• Afgræns, hvad udsagnet gælder: Gælder miljøfordelen produktionen, transporten, driften eller hele livscyklussen? Denne præcisering er afgørende i de ofte teknisk komplekse byggeprodukter.

• Undgå absolutte udsagn: Ord som ’100 % bæredygtig’ eller ’klimaneutral løsning’ er juridisk risikofyldte og kræver meget omfattende dokumentation.

• Opdater løbende udsagn: Hvis teknologi, lovgivning eller data ændrer sig, skal miljøudsagn også opdateres, ellers kan de blive vildledende.

markedsføring ud fra helhedsindtrykket, herunder design, billeder, farver og layout.

Det er således også i strid med lovgivningen og anbefalingerne f.eks. at anvende grøn farveprofil eller naturfotos i sin markedsføring for på spidsfindig vis således at signalere klimavenlige værdier. For selv uden direkte miljøudsagn kan visuelle elementer skabe et indtryk af særlig miljømæssig kvalitet. Hvis det indtryk ikke kan dokumenteres, kan markedsføringen anses for vildledende.

Pas på de halve sandheder

En anden klassisk faldgrube i byggeriets markedsføring og kommunikation er at fremhæve forhold, som blot opfylder lovgivningen - f.eks. energikrav eller materialeregler. Ifølge reglerne er det ikke lovligt at fremhæve lovpligtige forhold som særlige miljøfordele.

Det betyder, at formuleringer som ’Opfylder klimakravene i bygningsreglementet’ eller ’Lever op til miljøkravene’ ikke må fremstilles som et konkurrencemæssigt grønt særtræk. Derudover fremhæver anbefalingerne, at det er vildledende at

Markedsføringsloven er det juridisk bindende regelsæt, mens Forbrugerombudsmandens anbefalinger er en fortolkning af, hvordan loven anvendes. I greenwashing-sager anvendes en række bestemmelser i Markedsføringsloven.

Foto: AI-genereret

kommunikere miljøfordele for hele virksomheden eller produktet, hvis fordelen kun gælder en del.

Eksempelvis kan en entreprenør ikke markedsføre sin virksomhed som klimavenlig, hvis de grønne fortræffeligheder kun gælder driften af maskiner, produktionshal eller vognpark; heller ikke selvom dokumentationen for disse forhold er både robuste og troværdige.

Med Forbrugerombudsmandens anbefalinger fra oktober 2024 til at undgå greenwashing er to pointer helt centrale: Markedsfør kun det, der kan dokumenteres, og sig kun det, der kan forklares præcist.

Greenwashing-sager i 2024

Hvis virksomheders markedsføring vurderes som vildledende, kan Forbrugerombudsmanden udstede indskærpelser og påbud, samt politianmelde i sager om påstået greenwashing. Følgende tal er fra 2024:

• 162 sager oprettet.

• 3 virksomheder politianmeldt.

• 14 virksomheder fik indskærpelser.

• Flere virksomheder har betalt bøder, blandt andet i millionklassen Kilde: Forbrugerombudsmanden

Dustex er en både klog og miljørigtig løsning, og årsagen skal findes i det, som produktet består af, nemlig Lignin. Det udvindes fra grantræer, som er bindemidlet i disse. Dermed er Dustex helt miljøneutral. Ved brug af Dustex minimeres grustab, og man undgår at skulle tilføre nyt materiale. Det sparer både penge og ressourcer.

Derfor bør entreprenører vælge Dustex

I en tid med fokus på såvel råstofmangel som klimavenlighed er det vigtigere end nogensinde at tænke langsigtet - også når det kommer til anlæg og vedligeholdelse af grusveje og stier. Her er Dustex et oplagt valg.

Dustex er i mange år blevet benyttet som støvbindingsmiddel i Skandinavien.

Siden 2008 er produktet importeret og forhandlet i Danmark af entreprenør Flemming Søndergaard, og mange danske entreprenører, pladsfolk samt ingeniører kender i dag Dustex og anvender dette støvbindingsmiddel til at forhindre, at støv hvirvler op på byggepladsen, generer omgivelserne og håndværkerne eller slider på entreprenørmaterielet. Dustex anvendes ligeledes til at dybdestabilisere kørevej og pladser.

Glade brugere af Dustex er eksempelvis entreprenørvirksomhederne A Enggaard og Aarsleff, der selv lægger støvbindingsmidlet ud de steder, hvor der er størst støvgener. Materialet virker ved, at man blander det med vand og sprøjter det ud over pladser, arbejdsveje og lignende, hvor man gerne vil binde støvet,

Strenge krav til arbejdsmiljøet Entreprenør- samt byudviklingsvirksomheden A. Enggaard er ved at opføre en række store kontorejendomme i den sydlige ende af Aarhus Havn. Det er måske de færreste, der er klar over det, men rent faktisk bliver støvgener fra en byggeplads i dag klassificeret som mindst lige så generende som f.eks. støjgener. Det betyder, at det er slut med lastbiler, der hvirvler støvet op, når de kører til og fra byggepladsen.

Derfor stilles der i arbejdsmiljøets navn strenge krav, men da støv ikke er bekendt med love og regler, er man nødt til at finde på andre metoder til at undgå støvskyerne. Hos A. Enggaard har man i en årrække anvendt det biologisk baserede støvbindingsmiddel

Anlægsformand Peter Jensen fra entreprenør- samt byudviklingsvirksomheden A. Enggaard har anvendt Dustex gennem en årrække, blandt andet i forbindelse med større byggerier på Sydhavnen i Aarhus.

Dustex til at løse opgaven, og anlægsformand Peter Jensen fortæller, at det er sket på en række forskellige byggepladser.

Holder fint på alle byggepladser

Således også på byggepladsen i Aarhus Havn, der med sin placering i bymæssigt område gør støvgener særligt følsomme. Han er imidlertid godt tilfreds med egenskaberne i Dustex, der efter hans udsagn både holder godt på støvet, fæstner godt til underlaget og er vejrbestandigt.

Rent omkostningsmæssigt er det faktisk også en fordel at anvende støvbindingsmidlet fra Dustex, for det er ikke gratis at få en slamsuger til at komme og sprøjte med vand, og den skulle formentlig have været på besøg flere gange i den samme periode.

Mange glade kommuner

En lang række kommuner anvender ligeledes Dustex til at binde støv. Skive kommune bruger det på Fur og ved campings pladser samt på steder, hvor man er plaget af støv fra grusveje, eksempelvis i bebyggede områder.

- Vi beder typisk om at få sprøjtet to gange i en sæson, nemlig forår og efterår, men hvis vi kommer ind i en meget tør periode, kan vi godt finde på at bede om en ekstra

Dustex har en effekt, der både er langt bedre og langt mere holdbar end traditionel vanding. Det binder effektivt støvet, når det sprøjtes ud på grusveje og andre områder plaget af støv. Ved at binde de små og store partikler sammen, får man også en mere stabil vej

sprøjtning i f.eks. sommerhusområder, forklarer Hans Peter Lauritsen fra Teknik, Miljø & Udvikling - Drift & Anlæg - Park & Vej.

Tønder Kommune har omkring 200 kilometer grusveje, hvorfra støvet generer de omkringboende. Arkil Vejservice står for drift og vedligehold af kommunens veje og har fundet en løsning på støvproblemerne med Dustex.

Fakta om Dustex

• Dustex kan anvendes til at dybdestabilisere køreveje og pladser.

• Den første patentering af brug af lignin til vejforstærkning går helt tilbage til 1912 i USA.

• Dustex har været anvendt i Norge i mere end 70 år og mere end 17 år i Danmark.

• Ved at erstatte salt med Dustex i forbindelse med støvbinding, kan CO2-udslippet reduceres markant.

• Dustex giver forbedret sikkerhed for både medarbejdere og omgivelser.

• Dustex hjælper med at holde generende støv inden for de tilladte de grænser.

• Dustex reducerer vandforbrug.

• Dustex sparer tid, penge og passer på miljøet.

• For hvert kilo produceret Dustex bliver 1.467 kilo CO2 bundet og fjernet fra atmosfæren.

• Dustex kan hjælpe bygge- og anlægssektoren med at nå sine store CO2-reduktionsmål.

- Beboerne omkring grusvejene er lykkelige for, at vi kommer og binder støvet. De kan tydeligt mærke en stor forskel bagefter, siger entrepriselederassistent Morten Just Hansen, Arkil Vejservice. Uden støvbinding, er beboerne langs grusvejene nemlig meget generet af støv i hverdagen.

Tidligere har Arkil Vejservice bundet støvet med saltvand, men det var mindre effektivt og virkningen holdt kun tre til fem dage. Dustex holder støvet nede i en meget længere periode. Ifølge Morten Just Hansen fra Arkil Vejservice fungerer Dustex rigtig godt, det er effektivt, og så er man vilde med, at det er et rent naturprodukt.

Udvundet af norske grantræer Følelsen af at gå eller køre i en støvsky er naturligvis ikke rar, og støvet slider på det dyre entreprenørmateriel, men hos Dustex ville man ikke godtage de traditionelle produkter, der var

Dustex anvendes i en række kommuner landet over. Blandt andet på Fur, hvor man gennem seks sæsoner har anvendt støvbindingsmidlet i de lokale sommerhusområder, hvor det sprøjtes ud et par gange om året.

Fordele ved Dustex

• Forlænger levetiden på veje og stier. Dustex skaber et mere slidstærkt og holdbart toplag, som kan modstå både trafik og vejr i længere tid.

• Mindre materialespild. Ved at minimere grustab undgår man at skulle tilføre nyt materiale - det sparer både penge og ressourcer.

• Miljøvenligt valg. Dustex er baseret på naturens eget bindemiddel og er fuldt biologisk nedbrydeligt. Det reducerer både støv og CO2-aftryk og er skånsomt mod miljøet.

• Dustex er et effektivt alternativ til bygge- og anlægsbranchen i en tid, hvor råstoffer er en begrænset ressource, og hvor fokus på miljøansvar er i højsædet.

på markedet. Kravet var derfor, at midlet skulle være naturligt, miljørigtigt og effektivt samtidig med, at det ikke måtte være skadeligt for hverken mennesker, dyr eller vand.

Desuden skulle det være biologisk nedbrydeligt, og løsningen kom fra det norske støvbindermiddel Dustex, som produceres i Sarpsborg af Borregaard. Produktionen af støvbindingsmidlet har en positiv indflydelse på mængden af CO2 i atmosfæren, da 1,4 kg CO2 bliver taget ud af atmosfæren for hvert kilo produceret Dustex.

- Ved brug af Dustex har interessen været stor blandt vores kunder, som typisk er entreprenører, pladsfolk og ingeniører. Det bekræftes gennem det faktum, at når de først har prøvet Dustex, kommer de igen, fortæller entreprenør Flemming Søndergaard, som altså i dag er importør af Dustex til det danske marked.

I Danmark har vi løbende brug for råstoffer som sand og grus, når vi bygger boliger, anlægger veje og etablerer anden infrastruktur. Det gælder både nu og i fremtiden. Derfor har vi også brug for en national råstofstrategi.

En national råstofstrategi er et klart branchekrav til den nye regering

På trods af kritik fra bygge- og anlægsbranchen mangler Danmark fortsat en national råstofstrategi. Mangel på tilgængelige råstoffer kan blive en stopklods for udviklingen af infrastrukturen, og mangel på fælles planlægning kan bremse den grønne omstilling. Den nye regering opfordres til handling nu.

Af Henrik Malmgreen

Normalt når man taler om finansiering, handler det om kroner og ører. Men andre målestokke

Danske Regioners anbefalinger

kan også komme i spil. Således lyder det bredt set fra bygge- og anlægsbranchen, at mange af statens infrastrukturprojekter ganske enkelt er underfinansieret, når det

Fortsat forsyningssikkerhed på et råstofmarked under forandring:

• Råstofloven skal opdateres.

• Råstofferne skal bruges med omtanke.

• Offentlige bygherrer skal gå foran og påvirke markedet.

• Ressourcebesparende teknologi skal afprøves i stor skala.

Mere genanvendelse og bæredygtig forsyning:

• Økonomiske incitamenter skal understøtte omstillingen.

• Der er brug for en markedsplads for råstoffer.

• Alle problematiske stoffer skal ud af byggeriet.

Bedre vilkår og værdi for naboer og lokalsamfund med råstofindvinding:

• Lokalområder skal tilføres værdi.

• Kompensation til naboerne.

• Udnyt potentialet for ny natur, biodiversitet og aktiviteter for befolkningen.

kommer til, hvorfra råstofferne til disse skal skaffes. Ifølge branchen er det store problem lige nu, at vi i Danmark fortsat venter utålmodigt på en national råstofstrategi.

"Vi må nu rette vores blik mod den nye regering. Der er virkelig brug for en politisk rammesætning for det, jeg opfatter som et vigtigt, samfundskritisk projekt. Rasmus Brandt Lassen, branchedirektør i DI Byggeri."

"Vi har lavet en analyse, der viser, at hvis ikke der sker noget meget hurtigt, vil vi frem mod 2040 kun have adgang til cirka halvdelen af de råstoffer, vi har adgang til i dag. Bjarke Fjeldsted, chef for Anlæg & Infrastruktur i Dansk Infrastruktur."

Denne artikel udarbejdes midt i en valgkamp, og hvem der kommer til at indtage chefstolen i Miljøministeriet, vides ikke i skrivende stund, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at i den periode miljøminister Magnus Heunicke (S) har siddet i den, har netop bygge-og anlægsbranchen gentagne gange presset på for at sætte skub i implementeringen af den meget efterspurgte nationale råstofstrategi. At der ikke er sket noget endnu, undrer over en bred kam.

Beskyldes for et kæmpe svigt I regeringsgrundlaget har det været nedfældet, at regeringen skulle levere en plan for, hvorledes man kan skaffe materialer nok til fremtidens bygge- og anlægsprojekter. Ikke kun branchen har efterspurgt den. Det har også forskellige miljøorganisationer, regionerne, der lægger jord til råstofgravene, og ikke mindst oppositionen på Christiansborg, der direkte har beskyldt den nu tidligere regering for et kæmpe svigt.

Når man spørger rundt i branchen, er der forskellige vurderinger af, hvor alvorlig situationen er, men stort set alle er enige om, at der skal gøre noget hurtigst muligt, og derved er der lagt et massivt pres på den nye regering for at sikre, at udviklingen i Danmark ikke sættes i stå. Det er i manges optik en reel risiko, som i mange henseender vil være til stor skade for den fortsatte udvikling af både den danske infrastruktur og den grønne omstilling.

Et problem at opnå tilladelser

- Det er virkelig et problem, og det bliver kun værre. Vi har lavet en analyse, der viser, at hvis ikke der sker noget meget hurtigt, vil vi frem mod 2040 kun have adgang til cirka halvdelen af de råstoffer, vi har adgang til i dag. Vores landspolitikere har fine planer for en lang række projekter, men fakta er, at

Hvem har ansvaret for tilladelserne

I det daglige er det de danske regioner, der har ansvaret for råstofplanlægningen på land, og de er forpligtet til sikre, der er udpeget områder til mindst 12 års forbrug af råstoffer i form af sand, grus og sten. I de danske farvande er det Miljøstyrelsen, der giver tilladelse til f.eks. sandsugning, men modsat regionerne er Miljøstyrelsen ikke på nogen måde forpligtet til at uddele tilladelser. Det er helt op til den enkelte sagsbehandling.

I 2015 blev der givet tilladelse til sandsugning 80 steder i de danske farvande, og alle ansøgere fik en tilladelse på 10 år. Den udløb i december 2015, hvilket har betydet, at der i dag kun er 16 steder tilbage, hvor tilladelsen er fornyet. Dagens Byggeri har bedt Miljøstyrelsen kommentere sagen, men styrelsen er ikke vendt tilbage. Ifølge formanden for Danske Råstoffer, Søren Evald Jensen er det i dag kun muligt at suge sand i Nordsøen eller Østersøen.

Det kan ikke længere lade sig gøre i de indre danske farvande, og Søren Evald Jensen undrer sig i øvrigt over, at en tilladelse til råstofindvinding kun gælder i 10 år i stedet for i hele den periode, hvor der er en tilgængelig forekomst af det pågældende råstof. Sådan var det nemlig før 2015, men siden oplevede man visse steder i landet rovdrift på indvindingen, som derfor ikke længere hang sammen med de forudgående miljøundersøgelser.

Han mener dog nok, det burde være muligt at monitorere indvindingen løbende, især på havet, hvor skibene helt automatisk sender data og dermed indberetter deres aktiviteter til Miljøstyrelsen hvert femte minut. Når det er blevet stadig sværere at opnå tilladelse til råstofudvinding på land, hænger det blandt andet sammen med, at de råstoffer, hvortil der var let adgang, nu er væk. Derfor kommer man tættere på byområderne samt områder, hvor der er planlagt bebyggelse.

Men mens det bliver sværere og sværere at få fat i råstofferne, går det kun én vej, hvad angår efterspørgslen. Danske Regioner vurderer, at forbruget af sten, grus og sand vil stige med mere end 50 % fra 29 millioner kubikmeter i 2016 til knapt 45 millioner kubikmeter 2040. Samtidig ligger materialerne ikke altid der, hvor der er brug for dem. Eksempelvis skønner Danske Regioner, at op mod 60 % af de råstoffer, der graves op i Region Sjælland, bliver anvendt i hovedstaden.

de ganske enkelt er underfinansieret råstofmæssigt, siger Bjarke Fjeldsted, der er chef for Anlæg & Infrastruktur i organisationen Dansk Infrastruktur.

En af udfordringerne er, at det ganske enkelt går for langsomt og er for svært at opnå

tilladelse til indvinding af råstoffer, og i den forbindelse mener mange, det vil være en fordel med et klart, politisk fingeraftryk for en samlet strategi. Det er regionerne, der beslutter, hvor der kan og må udvindes lokalt, mens det på havet er Miljøstyrelsen, der har det afgørende ord for hvor og

Det er de enkelte regioner, der udpeger de områder, hvor der kan gives tilladelse til indvinding af råstoffer. Det er de forpligtet til, men virkeligheden er, at det bliver stadig sværere at opnå tilladelse.

hvornår, der må indvindes råstoffer samt i hvilken mængde.

Glemmer den grønne omstilling Når presset er så stort på landspolitikerne, skyldes det altså et åbenlyst behov for en national strategi, der samler planerne for fremtidens råstofindvinding såvel på tværs af landet som til havs. En strategi, der ligeledes skal være med til at fremme den grønne omstilling i bygge- og anlægsbranchen forstået på den måde, at unødig transport på tværs af landet skal minimeres, lige som man er nødt til at have en strategi for cirkularitet i råstofbranchen.

- Samlet set er det udfordringer, vi er nødt til at forholde os til på nationalt plan således, at vi kan arbejde frem mod en sammenhængende indsats. Både når det gælder udnyttelsen af vores råstoffer samt ikke mindst genanvendelsen af dem, som jo også er et fokusområde, siger Bjarke Fjeldsted videre. For selv om der indtil videre er nok af jomfruelige råstoffer i Danmark, er det ikke en uudtømmelig ressource for tid og evighed.

Hjemmearbejdet ér i orden

Danske Regioner og Dansk Industri er tidligere kommet med en række anbefalinger til regeringen omkring de fokuspunkter, man mener, der bør lægges vægt på i en national råstofstrategi, og i DI Byggeri undrer branchedirektør Rasmus Brandt Lassen sig såre over, at der på trods af det, man fra såvel Danske Regioner som Dansk Industri opfatter som et grundigt og seriøst hjemmearbejde, endnu ikke er sket noget.

- Derfor må vi nu rette vores blik mod den nye regering. Der er virkelig brug for en politisk rammesætning for det, jeg opfatter som et vigtigt, samfundskritisk projekt. Der er meget at vinde, både når det gælder om at garantere forsyningssikkerheden, og når det gælder om at holde fokus på nationale samt strategiske overvejelser omkring, hvorledes vi bedst muligt sikrer genanvendelse, forklarer Rasmus Brandt Lassen.

CO2-belastning på landevejen I bund og grund er han optimist og tror på, indsatsen nok skal lykkes, men grundlæggende vil det ærgre ham, hvis manglen på en samlet strategi vil medføre, at råstoffer helt unødvendigt skal køres på kryds og tværs af landet, fordi der ikke er mulighed for at indvinde lokalt i nærheden af de projekter, hvor det er planen, de skal anvendes. En bekymring, som Bjarke Fjeldsted fra Dansk Infrastruktur deler.

- Vores analyser viser, at indlandstransport på landevejen af råstoffer vil stige med 40 % frem mod 2040, hvis ikke der gives flere tilladelser til råstofindvinding, og det vil være en meget dårlig nyhed for CO2-regnskabet i bygge- og anlægsbranchen. Der er selvfølgelig mulighed for transport ad søvejen, men desværre ligger erhvervshavnene ikke altid

Odense Havn opruster indsatsen

I de anbefalinger Danske Regioner og Dansk Industri tidligere har sendt til regeringen, oplistes seks helt konkrete forslag. Et af dem lyder, at de danske havne skal indgå som en central del af det netværk, der skal håndtere vores råstoffer. Målet er, at flere råstoffer skal transporteres ad søvejen, hvilket vil aflaste vejnettet og reducere klimapåvirkningen. Det fremhæves, at råstofindvinding på havet skal landes i lokale havne, og at transport af råstoffer mellem landsdelene bør ske med skib.

En af de havne, der har mærket en markant øget efterspørgsel på muligheden for at håndtere råstoffer til byggeri og anlæg, er Odense Havn, hvor man netop har lagt sidste hånd på et 24.000 kvadratmeter stort område i inderhavnen, der er blevet udlagt som råstofterminal. Den er etableret i løbet af 2025, da man i havnen kunne mærke et massivt pres fra blandt andre entreprenører på projekter over hele Fyn.

- Vi kunne helt klart mærke, at der var et marked for løsninger, der kan håndtere råstoffer i store mængder via søvejen, og vores nye råstofterminal ligger i direkte forlængelse af havnens kajanlæg. Det giver en central placering tæt på det omkringliggende vejnet, fortæller Thomas Skov Hansen, der er Sales Manager for Bulk & Projects i Odense Havn.

Han fortæller videre, at man i første omgang typisk håndterer granit, der sejles ind fra Norge, samt sand, der er suget op til havs.

Odense Havn har netop indviet en helt ny råstofterminal på 24.000 kvadratmeter. Den er etableret i løbet af 2025, da man i havnen kunne mærke et massivt pres fra blandt andre entreprenører på projekter over hele Fyn.

at det går ud over både den danske infrastruktur og den grønne omstilling.

"Selv om vi ikke er ved at løbe tør for råstoffer, er vi ved at løbe tør for tilladelser til at udvinde råstoffer. Jeg frygter en situation, hvor der ikke er nok råstoffer og materialer til at bygge med. Søren Evald Jensen, formand for Danske Råstoffer."

tæt nok på til, at det er en realistisk løsning, uddyber Bjarke Fjeldsted.

Frygter at løbe tør for materialer Hvis man spørger Søren Evald Jensen, der både er direktør for den danske råstofdivision i entreprenørvirksomheden NCC og formand for organisationen Danske Råstoffer, siger han uden at tøve: Uden råstoffer - ingen infrastruktur og ingen grøn omstilling. Derfor står en national råstofstrategi også øverst på hans ønskeliste til regeringen, og han tøver heller ikke med at sige, at situationen lige nu er katastrofal.

- Vi mangler ikke råstoffer endnu, men det er meget svært at opnå tilladelse til indvinding,

Nyt udspil til national råstofstrategi

I marts 2024 kom Danske Regioner og DI med en række anbefalinger til regeringen med henblik på udarbejdelsen af en national råstofstrategi. Siden er der intet sket, og i forbindelse med valget samt ikke mindst tiltrædelsen af en ny regering er Danske Regioner klar med et opdateret udspil til den nye miljøminister. Det rummer 10 konkrete anbefalinger, og man foreslår blandt andet, at det skal gøres mere attraktivt at genanvende materialer frem for at anvende nye råstoffer.

Ifølge Danske Regioner dækker genanvendte materialer kun 10 % af råstofforbruget i Danmark. Der er således lang vej til en bæredygtig forsyning, og der er brug for at skabe en cirkulær økonomi på området. Derfor anbefaler man, at der etableres en markedsplads for genanvendte og alternative materialer samtidig med, at råstofafgiften hæves til samme niveau som i f.eks. Sverige, hvor den udgør omkring 16 kroner pr. kubikmeter.

Ligeledes foreslår man, at naboer til råstofgrave skal kompenseres økonomisk. De enkelte regioner tegner sig for hver deres lokale plan for udvinding af råstoffer, men ganske som det er tilfældet med etablering af vindmøller og solceller, oplever man massive borgerprotester. Forskellen er dog blot, at mens der er kompensation til naboer til vindmøller og solceller, gælder dette ikke naboer til råstofgrave.

En del af den hævede råstofafgift skal dels gå tilbage til naboerne, dels være med til at afværge gener fra råstofindvindingen samt skabe varige forbedringer for borgerne i området og lokalsamfundet. Blandt andet kan det nævnes, at en udtjent grusgrav over tid faktisk udvikler sig til et område med høj grad af biodiversitet og således er særdeles anvendeligt som rekreativt område, når råstofferne er brugt op.

hvilket betyder, at gabet mellem udbud og efterspørgsel til stadighed blot bliver større. For selv om vi ikke er ved at løbe tør for råstoffer, er vi ganske enkelt ved at løbe tør for tilladelser, forklarer Søren Evald Jensen.

Han frygter, at vi kommer til at stå i en situation, hvor der ikke er nok råstoffer og materialer til at bygge med.

Forventer et svar fra regeringen - Når vi står uden en national råstofstrategi, er det også trist af andre årsager. Blandt andet fordi en sådan plan kan give vores branche mulighed for at kigge i andre retninger og blandt andet undersøge mulighederne for at anvende mere

jord i vores arbejde i stedet for sand og grus, lige som det også er nødvendigt med højere grad af fokus på genanvendelse og cirkularitet, uddyber formanden for Danske Råstoffer.

Naturligvis er der mulighed for at sejle nye og jomfruelige råstoffer ind fra udlandet, men når såvel store infrastrukturprojekter som store byggerier sættes i gang, er det afgørende, at forsyningen af de nødvendige råstoffer sikres. Som fremtiden tegner sig lige nu, må bygge- og anlægsbranchen konstatere, at dette ikke er tilfældet. Derfor ikke blot afventer man, men forventer et meget snarligt udspil fra den danske regering.

Hvis ikke den nye regering meget snart kommer med et udspil til en national råstofstrategi, frygter man i det meste af bygge- og anlægsbranchen,

Ingeniørfirmaet Niras har lavet en fremskrivning af forbruget af råstoffer for Danske Regioner. Som det fremgår af denne illustration kommer det kun til at vokse. Illustration: Danske Regioner.

Arbejdet med at udvikle mere ansvarligt byggeri kræver samarbejde på tværs af hele branchen lige fra arkitekter og rådgivere til entreprenører, producenter og bygherrer. Den grønne omstilling kan ikke løftes af enkelte aktører alene.

Modulbyggeri kan være nøglen til fremtidens ansvarlige byggeri

Byggebranchen står midt i en omfattende omstilling. Skærpede klimakrav, stigende fokus på ressourceforbrug og et voksende behov for fleksible bygninger ændrer måden, vi planlægger og opfører byggeri på. Samtidig er bygningers levetid, materialevalg og mulighederne for genbrug vigtige parametre.

Fremtidens byggeri handler derfor ikke kun om at skabe funktionelle rammer, men også om at vælge løsninger, der kan tilpasses over tid og udnytte ressourcerne mere effektivt. Netop disse temaer er centrale i debatten om levende byer, kloge materialevalg og bedre udnyttelse af byens ressourcer.

Modulbyggeri giver mulighed for at tilpasse bygninger i takt med behovet. Et konkret eksempel findes i Skanderborg Kommune, hvor en eksisterende bygning på Bakkeskolen blev demonteret, flyttet, transformeret og opført på en ny lokation.

Særligt kommuner og offentlige bygherrer oplever, at behovene ændrer sig hurtigt. Nye boligområder skaber behov for institutioner og skoler, mens demografiske ændringer få år senere kan betyde, at kapaciteten bliver for stor. Samtidig skal byggeriet leve op til stadig skarpere klimakrav og omfattende dokumentation.

Det stiller byggebranchen over for et dilemma. Hvordan skaber man bygninger, der både er robuste, fleksible og ansvarlige i forhold til materialeforbrug og klima? Hos modulbyggeren JYTAS arbejder man med løsninger, der kan imødekomme disse udfordringer. Her er fleksibilitet, dokumenteret kvalitet og cirkulær tankegang centrale elementer i udviklingen af nye projekter.

Byggerier, der kan følge behovet Modulbyggeri giver mulighed for at tilpasse bygninger i takt med behovet. Hvis der opstår mangel på pladser i en institution eller skole, kan bygningen hurtigt udvides. Falder behovet senere, kan hele byggerier, eller overskydende moduler flyttes til et andet område i kommunen. Dermed kan kommuner i højere grad planlægge langsigtet uden at binde sig til permanente løsninger, der ikke kan ændres.

Et konkret eksempel findes i Skanderborg Kommune, hvor en eksisterende bygning blev demonteret, flyttet, transformeret og opført på en ny lokation. Løsningen gav både en økonomisk besparelse og et lavere CO2-aftryk, samtidig med at kommunen udnyttede de eksisterende ressourcer optimalt.

For JYTAS handler fremtidens byggeri også om at arbejde aktivt med materialer og genbrug.

Genbrug som konkurrenceparameter Samtidig bliver genbrug i stigende grad en del af udbuddene i byggeriet. I Fredensborg

Modulbyggeri i sig selv er ikke unikt - det afgørende er, hvordan man bruger det. For os handler det om at levere høj kvalitet med dokumenteret klimavenlighed, siger bæredygtighedskonsulent Martin Maribo fra Jytas.

Kommune blev genbrug eksempelvis skrevet direkte ind i udbuddet på to nye daginstitutioner. Her blev tilbudsgiverne blev bedt om at dokumentere, hvor stor en andel genbrug der kunne indarbejdes i projektet. JYTAS vandt totalentreprisen på projektet, som blandt andet omfatter genbrugte døre og vinduer, glaspartier, 200 kvadratmeter hygiejneloft samt belysning.

- Det var ikke nok at optimere en standardløsning. Vi skulle aktivt ud for at finde materialerne og tilpasse projektet efter dem. Det er mere komplekst, men det er en spændende opgave, der reducerer ressourceforbruget markant og samtidig giver byggeriet karakter, siger bæredygtighedskonsulent Martin Maribo. Ifølge JYTAS handler modulbyggeri ikke kun om selve byggemetoden, men også om, hvordan den anvendes.

- Modulbyggeri i sig selv er ikke unikt - det afgørende er, hvordan man bruger det. For os handler det om at levere høj kvalitet med dokumenteret klimavenlighed, og om at bygge permanent, men stadig med mulighed for at skille modulerne ad og genanvende dem til nye formål. Det er den form for ansvarlighed, vi mener, fremtidens byggeri kræver, tilføjer Martin Maribo.

En fælles opgave for branchen Arbejdet med at udvikle mere ansvarligt byggeri kræver samarbejde på tværs af hele branchen lige fra arkitekter og rådgivere til entreprenører, producenter og bygherrer. Den grønne omstilling kan ikke løftes af enkelte aktører alene, men kræver fælles ansvar og vilje til at tænke nyt i både projektering, materialevalg og byggeprocesser.

Hos JYTAS er ambitionen at bidrage til denne udvikling ved løbende at udvikle modulbyggeriet, så det i endnu højere grad kan understøtte en byggebranche i forandring, hvor fleksibilitet, dokumentation og ansvarlige løsninger bliver stadig vigtigere.

Således kan en flytteproces være. Her illustreres, hvorledes et modulbyggeri fra en skole kan nedtages og flyttes til en ny lokation.

Byggeriet er tilpasset brugernes behov. Decentral ventilation sikrer effektiv udluftning, mens store vinduespartier giver et generøst dagslysindfald. Samtidig bidrager gode lydforhold og akustiske løsninger til et stabilt og behageligt indeklima for både børn og personale.

“Modulbyggeri giver kommunerne fleksibilitet til at håndtere et stigende børnetal, samtidig med at der bygges i tråd med nutidens og fremtidens bæredygtighedsmål.”

Christian Torp, Direktør JYTAS A/S

Genbrug og fokus på miljøvenlige tiltag gav et LCA på blot 2,7.

VIL DU VIDE MERE? Kontakt os hvis I står med pladsudfordringer og ønsker en uforpligtende snak om jeres muligheder. Tlf.: 8694 6800

Indvielse, juni 2025.

BEWI GreenLine Tagisolering - et bidrag til LCA-beregninger

Med sit lave CO2-aftryk er BEWI GreenLine et oplagt valg til isolering af flade tage, hvor materialevalget har stor betydning for bygningens samlede klimabelastning.

Gennem korrekt projektering og valg af dokumenterede tagopbygningerherunder brandmæssig beskyttelse som BROOF(t2) - kan EPS (Ekspanderet Polystyren) anvendes i tagløsninger, der både lever op til Bygningsreglementets brandkrav og bidrager til reducerede CO2udledninger. Dette gælder ligeledes for tage med solcelleanlæg.

De skærpede krav til reduktion af CO2-aftryk og øget energieffektivitet har sat fokus på isoleringsmaterialer med lav klimabelastning og veldokumenterede egenskaber. I dag foreligger der solid dokumentation for, hvordan EPS kan indgå i effektive tagløsninger med lav CO2-belastning. Løsninger med udvendig tagisolering af EPS understøttes af brandteknisk dokumentation i form af brandvejledning og MK-godkendelse, hvilket giver rådgivere og myndigheder et robust grundlag for projektering, vurdering og godkendelse af EPS-baserede tagkonstruktioner.

- Der er i stigende grad fokus på CO2-krav og LCA-beregninger i byggeriet, og materialevalg spiller derfor en stadig større rolle i projekteringen. Her kommer GreenLine særligt til sin ret, da løsningen gør det muligt at reducere klimaaftrykket i bygningens konstruktion og samtidig imødekomme de dokumentationskrav, der stilles i forbindelse med LCA-beregninger og brandkrav, siger Klaus Melvej Vogensen, der er Technical Sales Manager i BEWI Insulation Danmark A/S.

Trykstyrke og miljøhensyn er krav

Tagisolering på flade tage udsættes i stigende grad for belastninger som følge af solcelleanlæg, tagterrasser, gårdhaver og almindelig gangtrafik i forbindelse med service og vedligehold af tekniske installationer såsom ventilationsanlæg. Derfor er korrekt valg af isoleringens trykstyrke afgørende for

både tagkonstruktionens funktion, holdbarhed og sikkerhed.

EPS er velegnet som tagisolering i konstruktioner med krav til trykstyrke samt isoleringsevne og kan anvendes i løsninger med tagterrasser, gårdhaver, under solcelleanlæg samt på tage med normal gangtrafik. BEWI GreenLine EPS kan leveres i trykstyrkeklasserne 80 og 150, som dækker en bred vifte af anvendelser på flade tage. Derudover fås GreenLine EPS80 kvalitet i grå EPS - GreenLine Super - som med forbedrede isoleringsegenskaber kan reducere den nødvendige isoleringstykkelse på tagfladen.

BEWI’s GreenLine-serie består af 100 % genanvendt EPS og kombinerer dokumenteret trykstyrke samt høj funktionalitet med et markant reduceret CO2-aftryk. GreenLine halverer CO2-belastningen sammenlignet med traditionel hvid EPS-isolering fra BEWI (A1–A3), uden at gå på kompromis med trykstyrke, sikkerhed eller ydeevne. Det gør GreenLine til et oplagt valg for moderne og mere bæredygtige tagkonstruktioner med fokus på både bæreevne, brandsikkerhed og klima.

BEWI EPS har lang levetid og høj isoleringsevne, og det sparer energi i bygningens driftsfase. Med tredjepartsverificerede EPD’er kan BEWI dokumentere materialets CO2-aftryk og generelle miljøprofil, som nemt kan indarbejdes i LCA-beregninger.

Tagkonstruktionen er afgørende Fokus er ikke kun på CO2. Der er også stor opmærksomhed på solcelleanlæg, hvilket medfører skærpede krav til både brandsikkerhed og trykstyrke for de anvendte isoleringsmaterialer.

I den seneste tid er der opstået usikkerhed

i branchen om, hvorvidt EPS kan anvendes som tagisolering under solcelleanlæg. Svaret er ja, forudsat at gældende brandkrav og vejledninger overholdes, understreger Klaus Melvej Vogensen.

Retningslinjer og anbefalinger peger på, at brandsikkerheden på tage med solcelleanlæg ikke alene afhænger af tagdækningens brandklassifikation, herunder BROOF(t2), men af en samlet vurdering af den ændrede branddynamik, som solcelleanlægget medfører. Dette omfatter blandt andet hulrum og øget termisk belastning under solcelleanlægget, afstande mellem solcellesektioner, afstande til tagkanter og tekniske installationer samt korrekt håndtering af gennembrydninger i brandkamme og brandkamserstatninger.

Hertil kommer krav til montagesystemer, elektriske installationer samt løbende drift, kontrol og vedligeholdelse for at opretholde et tilfredsstillende brandsikkerhedsniveau.

Det er tydeligt beskrevet i DBI Vejledning 39 ’Brandsikringsforanstaltninger for solcelleanlæg’, som har fokus på planlægning, installation og drift af solcelleanlæg på tage. Det er gældende uanset valg af isoleringsmateriale.

Den lave vægt af EPS har fordele for arbejdsmiljøet.

BEWI EPS er en sikker og effektiv løsning til isolering af flade tage.

Der er adskillige fordele ved tagisolering med EPS, og BEWI har løsninger til mange forskellige tagtyper.

Kender du mulighederne med

EPS tagisolering?

Det gør vi!

BEWI hjælper dig i mål med en dokumenteret og robust løsning til fremtidens tagkonstruktion med EPS.

Høj trykstyrke

MK Godkendt

Halver dit CO2-aftryk med

BEWI GreenLine

Sammenlignet med alm. hvid EPS fra BEWI

Nem at håndtere

Høj isoleringsværdi

Bidrager positivt til LCA gennem lave EPD-værdier

Beton er meget mere end blot en grå og kedelig flade. Smuk-Beton kan levere mange forskellige typer af miljørigtig belægning, der er smukke og stilfulde og nemme at vedligeholde. F.eks. er man helt fri for at skulle slås med ukrudt, hvilket er en klar fordel, da sprøjtning med kemikalier ikke længere kan lade sig gøre.

Her opfylder man kundernes behov og ønsker lige på stedet

Virksomheden Smuk-Beton ApS har skabt et koncept, hvor smukke, elegante og ikke mindst slidstærke betonbelægninger støbes direkte hos kunden ved hjælp af et mobilt betonværk.

Der er mange gode argumenter for at lægge en flot og smuk belægning. En af ulemperne ved en traditionel fliseeller asfaltbelægning er imidlertid, at græs og ukrudt finder vej op gennem selv de mindste sprækker. Derfor er der mindst lige så mange gode argumenter for, at lægge en sammenhængende betonbelægning, der støbes på stedet og kan udformes lige præcis efter kundens ønske til det visuelle udtryk alt efter, om denne ønsker et look med brosten, et look med fliser eller en samlet flade med struktur af natursten eller skifer i et flot farvemix.

- Vi råder over vores eget mobile betonværk således, at vi er i stand til skræddersy opgaven til kunden på stedet. Det kan godt være, at vores løsning er lidt dyrere end traditionel

Her har Smuk-Beton anlagt en gangsti ved eventstedet Lokomotivværkstedet i København. Selv om det ser ud som om det er en belægning lagt separate sten, er der tale om én sammenhængende overflade af fiberbeton. Kunden kan frit vælge en overflade efter helt eget valg, da den præges med strukturmåtter.

betonbelægning, men til gengæld holder den længere og er stort set vedligeholdelsesfri, så i længden ser regnestykket særdeles fornuftigt ud. Samtidig sparer vi på klodens ressourcer, idet vi med vores mobile anlæg kan producere lige præcis den mængde beton, der er brug for. Desuden undgås udskiftning af fliser over tid.

Meget bred kundekreds

Sådan siger Jørgen Enggaard, der er direktør i virksomheden Smuk-Beton i Randbøl. Kundekredsen spænder lige fra private husejere til virksomheder og kommuner, hvortil man blandt andet har specialiseret sig i at levere belægning til helleanlæg. Netop i kommunerne sætter man pris på det næsten vedligeholdelsesfri koncept, som ikke blot handler om, at man er fri for ukrudtsbekæmpelse, men også om, at det over tid er nemt at give belægningen en frisk coatning, så den ser ny ud.

- Samtidig er det som nævnt muligt at give betonen lige præcis det udtryk, som kunden ønsker, og i disse tider, hvor der er fokus på miljøet, er det f.eks. også muligt at tilsætte nedknust beton som tilslag, hvilket ligeledes er et plus for det samlede klimaregnskab. Derudover er det stort set kun fantasien, der sætter grænsen for det udtryk, som man kan give betonen, såvel når det gælder overflade, som når det gælder farve, fremhæver Jørgen Enggaard.

Betonbelægning i metermål Grundlæggende kan man altså sige, at Smuk-Beton har specialiseret sig i betonbelægninger i metermål, der opfylder flere behov, når det gælder holdbarhed og enkel

vedligeholdelse. Virksomheden har nemlig skabt et koncept, der gør beton særdeles velegnet til indkørsler, gårdhaver, havegange og stier samt industriel udendørs belægning og andre erhvervsmæssige formål såsom parkeringspladser og gangarealer. Fællesnævneren for alle typer af belægninger er en stærk og vedligeholdelsesfri overflade.

Alle løsningerne støbes in-situ, altså direkte på stedet, hvilket også er en gevinst for klimakontoen, idet betonen ikke først skal produceres på en fabrik for derefter at blive transporteret ud til kunden, og medarbejderne hos Smuk-Beton står naturligvis klar med den nødvendige rådgivning og vejledning. Det er nemlig ikke kun belægning, man kan levere, idet man ligeledes kan tilbyde støbning såvel trapper som vægge.

Kan også levere støbning i 3D Støbning af hele terrasser eller gårdhaver er også en mulighed, og det at der støbes en sammenhængende belægning har yderligere den fordel, at der ikke er nogen problemer med løse fliser, nedsænkning, underminering af myrer eller belægningssten, der ligger og vipper. Støbningen på stedet er med til at sikre et absolut minimum af problemer, og betonen er naturligvis slidstærk samt vejrbestandig således, at den kan modstå næsten alle typer af klimaudfordringer.

- Smuk-Beton giver fantastiske muligheder for at skabe eller renovere en virksomheds domicil. De tanker, kunderne indtil nu kun har haft i fantasien, kan blive til virkelighed med de forbløffende muligheder, vi tilbyder. Ønsker man at skabe en stilfuld og unik bygning, hvor alle dele spiller perfekt sammen, lige fra indkørslen, hvor firmaets logo i farver er fornemt præget i smukbetonen, til konferencerummet, hvor væggene afspejler firmaets kerneområder i 3D, kan det lade sig gøre med Smuk-Beton, slutter Jørgen Enggaard.

Den specialfremstillet fiberbeton fra Smuk-Beton er stærkere end traditionelle løsninger til helleanlæg lavet i brosten, fliser eller asfalt. Der påføres desuden en coatning, så salt og vand ikke kan trænge ned i betonen. Dermed kan den holde til de danske vejrforhold. Desuden giver man 50 års garanti på belægningen.

UNIK BELÆGNINGMINIMAL VEDLIGEHOLD

Skandinaviens førende specialist i helstøbte betonbelægninger, med unikke farver og struktureløsninger. -Mere end 25 års brancheerfaring.

Som materiale er beton klar

til fremtidens byggeri

I betonbranchen har man en ambition om at en 70 % CO2-reduktion i 2030 sammenholdt med 2019. Den er man godt på vej til at nå gennem en intens indsats på flere områder. Blandt andet ved at reducere indholdet af cement eller erstatte cement med f.eks. aske eller slagge.

Fra at være en del af problemet er beton i dag blevet en del af løsningen i bestræbelserne på at reducere CO2aftrykket i byggebranchen. En af vejene frem er at arbejde med betonrecepten.

Af Henrik Malmgreen

Siden byggeri med betonelementer brød igennem i Danmark i tilbage i 1950’erne og for alvor blev udbredt op igennem 1960’erne og 1970’erne, har beton været det foretrukne byggemateriale i Danmark. Ved hjælp af beton er der siden både skabt byggerier, hvor flere i dag kan kaldes for betonklassikere og enkelte endda for betonikoner, mens andre vel nærmest kan kaldes for masseproduceret og stærkt rutinepræget.

Fællesnævneren for såvel det kønne som det mindre kønne byggeri er imidlertid, at beton udmærker sig gennem flere gode egenskaber, hvor blandt andre høj grad af fleksibilitet og formbarhed, stor styrke samt ikke mindst resistens mod brand er nogle af de vigtige. Også i anlægssektoren er beton det helt naturlige materiale at anvende, hvilket blandt andet en række fornemme brobyggerier vidner om. Her er det meget visuelt, hvad man kan med beton.

Høj styrke giver højt CO2-aftryk Ulempen ved beton er imidlertid, at den historisk har været en klimasynder på grund af et meget markant CO2-aftryk. Det er primært betonens indhold af cement, der har været skyld i dette, og grundlæggende kan man sige, at jo højere styrkeklasse et byggeri eller anlægsprojekt kræver, jo mere cement

skal der i betonen. Høj styrke er derfor ensbetydende med højt CO2-aftryk, men fra at være en del af problemet er beton nu blevet en del af løsningen.

Indsatsen sker på flere områder. Der arbejdes intenst med selve betonrecepten med henblik på enten at mindske indholdet af cement eller ganske enkelt helt at erstatte cement med andre materialer, men der arbejdes også med designoptimering, det vil sige reduktion af selve formfaktoren eller brug af beton med lavere styrke, hvor det er muligt således, at der ikke anvendes hverken mere eller stærkere beton, end det er forsvarligt styrkemæssigt.

Tilbage til de gamle romere

Beton er ikke noget nyt materiale. Det går helt tilbage til romertiden, hvor især Pantheon templet i Rom imponerer. Templets betonkuppel med en diameter på godt 43 meter står efter cirka 2000 år næsten intakt, og selv det at støbe under vand, var en teknologi, de gamle romere mestrede. Dengang kendte man ikke til cement, og det interessante er, at netop nogle af de materialer, romerne arbejdede med, i dag er på vej til at få en renæssance i den moderne beton.

Blandt andre de såkaldte puzzolaner, der er kiselholdige materialer; enten som naturlig vulkansk aske, som romerne kendte, som

kunstig flyveaske fra kulfyrede kraftværker eller som mikrosilica fra brændt ler. Puzzolaner er ikke i sig selv bindemidler, men gennem kontakt med calciumhydroxid og vand er de med til at danne stærke, cementagtige forbindelser. De anvendes primært til at erstatte cementklinker med henblik på at reducere CO2-aftrykket.

De helt store er med på banen Puzzolaner er en vigtig komponent i moderne betonbyggeri, som bestandig viser vejen hen imod en grønnere profil. Men der flere andre muligheder i den grønne omstillings navn. Blandt andre slaggeprodukter fra stålindustrien, nemlig såkaldt Ground Granulated Blast-furnace Slag (GGBS), der helt kan erstatte cement i visse betonprodukter, hvilket blandt andre betonvareproducenten IBF har gjort i deres standardsortiment af afløbsprodukter.

Nævnes skal selvfølgelig også de helt store aktører i den danske betonbranche, nemlig Aalborg Portland samt Heidelberg Materials, der både forsker intenst i Carbon Capture, altså det at indfange CO2’en fra røggassen i deres cementproduktion, og at udvikle CO2-reducerede typer af cement. Blandt andre kan nævnes FutureCem fra Aalborg Portland og evoBuild fra Heidelberg Materials. Så jo, beton er bestemt på vej til at blive en del af det pæne selskab i byggeriet.

Store CO2-ambitioner

på alle parametre hos Panasonic

Alle Panasonic Heating & Cooling Solutions fabrikker skal være CO2-neutrale inden 2030. Ambitionerne er dog ikke kun høje på koncernplan, men også set ud fra et samfundsperspektiv med fokus på fremtidens byggeri

Panasonic er i dag global leder inden for udvikling af innovative teknologier og løsninger til mange forskellige områder lige fra forbrugerelektronik og boliger til komponenter, B2B-løsninger og energisektoren.

Panasonic Heating & Cooling Solutions styrker sit arbejde for en CO2-neutral fremtid og bedre indeklima. Ifølge virksomhedens Sustainability Data Book har Panasonic nu 45 fabrikker globalt med nettonul CO2-udledning. Det overgår virksomhedens mål for 2025, og ambitionen er, at alle fabrikker skal være CO2-neutrale senest i 2030. En ny varmepumpefabrik i Tjekkiet, er på vej til snart at kunne tilslutte sig gruppen af Panasonics fabrikker, der står for netto-nul CO2-udledning.

Inden 2030 skal alle Panasonics Heating & Cooling Solutions fabrikker være CO2-neutrale. Ifølge virksomhedens Sustainability Data Book har Panasonic nu 45 fabrikker globalt med netto-nul CO2-udledning.

Koncernens bæredygtighedsstrategi er i overensstemmelse med FN’s verdensmål og EU’s grønne pagt. Panasonics bæredygtighedsarbejde vurderes eksternt, og virksomheden indgår i flere førende ESG-indeks. Inden for opvarmning og køling bidrager Panasonics luft-til-vand varmepumper til en lavere CO2-udledning sammenlignet med traditionelle varmeløsninger. I 2025 stod koncernens produkter således for en emissionsreduktion svarende til mere end 53 millioner ton CO2 globalt.

Grøn omstilling i byggeriet

- Vores ambition er at reducere både vores egne udledninger og samfundets. Gennem varmepumper, ventilation og nye naturlige kølemidler som R290 bidrager vi til en lavere klimabelastning og bedre indeklima, siger Thibaut Marsol, Regional Director North & Eastern Europe Panasonic Heating & Cooling. Ud over energieffektiv opvarmning satser Panasonic

på ventilation og luftrensning, der hjælper med at skabe en bedre indendørsluft.

Samtidig minimeres energiforbruget i tråd med kravene til mere klimavenlige samt sunde bygninger, og dermed hænger Panasonics egne ambitioner om at reducere CO2-aftrykket smukt sammen med ambitionen om at levere løsninger til byggeriet, der støtter op om den grønne omstilling. Det sker i tre indsatsområder under den såkaldte Panasonic Green Impact strategi, der alle har deres helt specifikke fokus, nemlig Own Impact, Contribution Impact og Future Impact.

Fokuserede indsatsområder Med Own Impact arbejder man med reduceret udledning i egen påvirkning, altså reduktion af udledning i koncernens værdikæde, med Contribution Impact handler det om bidragets påvirkning og dermed at undgå emission fra den eksisterende forretning og de eksisterende produkter, mens det i Future Impact handler om fremtidig påvirkning og om at undgå udledning gennem nye teknologier og forretninger.

For at opnå et mere bæredygtigt liv er der nemlig brug for boliger og erhvervsbygninger med energieffektive teknologier, der bidrager til dekarbonisering og dermed til den grønne omstilling i vores energiforbrug. Derfor

deltager man aktivt i Smart Cities & Homes projekter både i Japan og i Europa, hvor blandt andet Berlin kan nævnes som eksempel. Her markerer Future Living Berlin sig som den første Smart City i hjertet af Europa.

Bakker op om Smart Cities

Konceptet går ud på at skabe 90 boliger, hvor man gennem intelligente energiløsninger reducerer CO2-aftrykket til stort set nul. Blandt andet gennem brug af solceller, batterier til at oplagre energien samt ikke mindst Panasonics lavenergi varmepumper og koncernens løsninger til styring af opvarmning, ventilation og aircondition. Smart Cities har man talt om gennem en del år, men i Berlin er tankerne altså nu blevet realiseret.

Panasonic blev grundlagt i 1918 og er i dag global leder inden for udvikling af innovative teknologier og løsninger til mange forskellige områder lige fra forbrugerelektronik og boliger til komponenter, B2B-løsninger og energisektoren. Koncernen bygger på den japanske tradition for kompromisløs kvalitetskontrol og har altså en ambition om i alle henseender at være med til at reducere CO2-aftrykket på kloden.

I Tyskland er Panasonic aktivt engageret den første Smart City i hjertet af Europa, nemlig Future Living Berlin. Her er anvendes koncernens teknologier til at reducere CO2-aftrykket markant fra 90 nyopførte boliger.

Roca Group og datterselskabet LAUFEN har en ambition om at være CO2-neutral som koncern i 2045. Man er allerede nået langt, idet man har sænket sænke CO2-emissionen med 53 % siden 2018.

I samarbejde med firmaet Offenbau er det lykkedes Roca Group at skabe en oven til brænding af sanitetskeramik, her håndvaske, med el som energikilde. Det gør processen helt CO2-neutral, da strømmen kommer fra vedvarende energikilder.

Fra gas til el i keramikproduktionen

Roca Group er verdens største leverandør af sanitetskeramik. I bestræbelserne på som koncern at blive CO2-neutral i 2045 har man introduceret en elektrisk ovn, der er et alternativ til traditionel gasbrænding af keramikken. Det gør produktionen CO2-neutral gennem brug af vedvarende energikilder.

For den spanske koncern Roca Group, der blandt andet tæller datterselskaberne LAUFEN og Roca, har to emner et særligt fokus. Dels konstant at arbejde for den grønne omstilling på tværs af hele værdikæden, dels at være innovativ i produktudviklingen. Når man på verdensplan er verdens største leverandør af keramik til badeværelser med alt fra håndvaske til toiletter, er det imidlertid lettere sagt end gjort. For netop produktionen af keramik er traditionelt set ressourcekrævende.

- Udfordringen har været, at vores keramikprodukter skal brændes ved en temperatur på 1.250 grader, og turen gennem ovnen inklusive forvarmning, brænding og nedkøling kan tage op til et døgn. Indtil nu har det udelukkende kunnet lade sig gøre med naturgas, men i samarbejde med firmaet Offenbau er det lykkedes os at udvikle en ovn, der kan drives af el og levere samme høje ydelse, forklarer Daniel Jørn Nielsen, der er administrerende direktør for LAUFEN i Norden.

Har opnået Platin i EcoVadis Han fortæller videre, at Roca Group i 2025 opnåede Platin på den globale ESG-platform EcoVadis, der har ratet mere end 150.000 virksomheder, hvor ovnen naturligvis har haft en effekt på scoren. Det er blot lykkedes for 1 % af virksomhederne, og det må siges at være godt gået, når man er en koncern, der beskæftiger mere end 20.000 ansatte og har 79 fabrikker verden over.

Den første el-baserede ovn er nu fuldt operationel på fabrikken i Gmunden i Østrig, og planen er, at flere fabrikker hurtigt skal

følge efter. Det siger dog sig selv, at det er en økonomisk tung og langsigtet investering. Den helt store fordel er imidlertid, at det nu er muligt at præstere en CO2-neutral produktion gennem vedvarende energikilder, såsom vind- og vandkraft, hvilket der er gode muligheder for i Østrig. Det er en indsats, der understøtter koncernens langsigtede strategi for en kontinuerlig reduktion af scope 1- og 2-udledninger.

Vil være CO2-neutral i 2045

Målet for Roca Group som koncern er at være CO2-neutral i 2045, og ud over den nye ovnteknologi er man allerede nået langt. Siden 2018 er det lykkedes at sænke CO2-emissionen med 53 %, ligesom man har sænket vandforbruget med 58 %. Målet bekræftes af det internationalt anerkendte Science Based Targets initiative. Det er en markant indsats, fordi keramikproduktion kræver store mængder vand. Daniel Jørn Nielsen fortæller videre, at det er en indsats, man satte i gang, længe inden det var noget, som alle begyndte at tale om på daglig basis.

- Vi har således haft EPD’er på vores produkter i rigtig mange år, og det er noget, man er rigtig glad for i vores kundesegment, som serviceres primært via VVS-grossister. Blandt andet fordi vi har et stort forretningsområde, der hedder projektsalg, og hvor vores produkter indgår i et byggeris samlede LCA-regnskab, uddyber Daniel Jørn Nielsen og føjer til, at man ikke kun udvikler og producerer keramiske produkter gennem LAUFEN og Roca, men produkter til hele badeværelset, såsom badeværelsesmøbler, armaturer, badekar mm.

Satser på at være innovativ De to brands eksisterer dermed side om side, og mens spanske Roca er mest kendt i Sydeuropa, er LAUFEN, der er schweizisk, mest kendt i Central- og Nordeuropa. Også når det kommer til selve produkterne tænker man i bæredygtighed, og i Danmark har man LAUFEN Recycle Programme, som indebærer, at der er drop-points i alle Brødrene Dahls butikker landet over, hvor man kan aflevere brugte plastikcisterner, der kværnes til granulat for herefter at genanvendes til andre plastprodukter.

- Som nævnt går vi ligeledes meget op i at optimere vores produkter, og jeg kan blandt andet nævne, at vi netop nu introducerer en helt ny type af toilet, der hedder Roca Avant. Den er forsynet med cisterne i selve skålen, hvilket betyder, at cisternen ikke skal indbygges i væggen. Det gør montagen langt nemmere og mindre ressourcekrævende samtidig med, at vedligeholdelse bliver mere enkel, slutter Daniel Jørn Nielsen.

Den nye toiletskål Roca Avant har cisternen integreret i selve skålen. Det giver en løsning, der både er enkel at montere, hvilket sparer ressourcer, og nem at servicere i dagligdagen.

The One and Only

Avant - Fremtiden samlet i ét produkt

Forestil dig et toilet med en indtegreret cisterne, der giver dig mere plads på badeværelset og strømliner installationsprocessen. Nemmere installation end noget andet toilet.

Nordens førende specifikationsplatform

NBS Nordic er et brugervenligt cloudbaseret værktøj som skaber struktur, overblik og sammenhæng i jeres projekt- og udbudsmateriale.

BIM-modeller

Beskrivelser

LCA-modul

Bygningsdelsjournal

5 gode grunde til at vælge NBS Nordic

Styr på bygningsdele

Klassifikationsstyring, keynote fil, data fra flere modeller

Beskrivelser uden copy and paste

Online dokument-editor, Molio beskrivelser, eget bibliotek

Sammenhængende tilbudslister

Data fra andre moduler, med/uden mængder, eksport til Excel

Tilbudslister

LCA beregninger – hurtigt og enkelt

Enkelt og brugervenligt LCA-modul direkte i platformen

Integrationer for dig der vil mere Revit, Dynamo, Sigma Estimates, Power BI

Opret dig gratis på: NBSnordic.dk

NBS Nordic Stationsparken 25, 2. sal 2600 Glostrup

Telefon: +45 8877 1770 hello@nbsnordic.dk www.nbsnordic.dk