Strategiske tilgange til AI i skolen
Ledelse, strategi og retning med kunstig intelligens
STRATEGISKE TILGANGE TIL AI
i skolen
Malte von Sehested, Per Størup Lauridsen & Claus Scheuer-Larsen
Strategiske tilgange til AI i skolen
Ledelse, strategi og retning med kunstig intelligens
1. udgave, 1. oplag, 2026 © 2026 Dafolo A/S og forfatterne
Forlagsredaktion: Maria Appel Bangshøj Omslagslayout og grafisk opsætning: Simon Zander
Grafisk produktion: JYPA, Aalborg
Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
Ingen dele af denne bog må anvendes eller på nogen måde bruges med henblik på at træne AI-teknologier eller -modeller.
Forlagsekspedition:
Dafolo A/S
Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn
Tlf. 9620 6666
E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk
Varenr. 8350
ISBN 9788772345185
Forord
Af Dorte Torp Andreas, Formand for Skolelederforeningen
Der er mange opgaver, vi som skoleledere skal forholde os til. Men nogle opgaver
ændrer selve måden, vi driver skole på. Kunstig intelligens er en af dem. Det er ikke bare en ekstra opgave. Det er en opgave, der ændrer måden, alle de andre opgaver skal forstås og løses på.
Vi står midt i en forandring, der ikke bare justerer på vores praksis, men rykker ved fundamentet for, hvordan vi driver og udvikler skolen og undervisningen. Kunstig intelligens er ikke noget, der kommer. Den er her allerede. I elevernes hverdag, i deres måder at lære på og i deres måde at forstå verden på. Derfor er spørgsmålet ikke, om vi skal forholde os til AI, men hvordan – og om vi tager lederskab på det.
Jeg mener, at det på mange måder er en af de største ledelsesopgaver i vores tid.
Som skoleleder, uanset om du leder en grundskole eller en ungdomsuddannelse, er du nødt til at arbejde aktivt og strategisk med kunstig intelligens som en del af skolens kerneopgave. For AI udfordrer ikke kun vores værktøjer, men også vores didaktik, vores pædagogik og vores forståelse af, hvad dannelse og undervisning er og skal være.
Alt for ofte bliver snakken om AI reduceret til værktøjer. Hvad kan de, og hvordan bruger vi dem? Men det er en for snæver tilgang. Vi skal starte et andet sted –med skolens formål. Hvad er det, vores elever skal kunne? Hvad er det for en skole, vi vil være? Og hvordan kan kunstig intelligens understøtte det?
Det er de spørgsmål, vi som ledere skal stille os selv sammen med vores medarbejdere. For det her er ikke noget, den enkelte lærer skal stå med alene. Det er et fælles professionelt arbejde, hvor vi skal sætte retning, skabe rum for drøftelserne og sikre, at det bliver forankret i hele organisationen.
Lige nu står vi med en opgave, hvor rammerne langt fra er tydelige nok. Der er store forventninger til, at skolen håndterer kunstig intelligens, men langt mindre klarhed over, hvordan vi konkret skal gøre det, og hvilke prioriteringer der skal følge med. Det efterlader i praksis mange skoleledere og medarbejdere med ansvaret –uden det nødvendige fælles afsæt.
Det gør arbejdet sårbart. Og det gør det for tilfældigt. Indimellem kan man godt få følelsen af at stå lidt alene på perronen, mens udviklingen allerede er i fuld gang. Det er ikke holdbart. Hverken for skolen eller for samfundet.
Derfor har vi brug for en bog som denne. Den placerer sig præcis der, hvor opgaven bliver både interessant og nødvendig. I forhold til ledelse, i strategi og i arbejdet med at sætte retning for skolens brug af kunstig intelligens. Den giver konkrete bud på, hvordan man didaktisk og pædagogisk kan arbejde med kunstig intelligens, og hvordan vi som ledere kan få gang i de faglige drøftelser. Den hjælper os med at gøre arbejdet mindre tilfældigt og mere bevidst. For det her må ikke afhænge af enkeltpersoner; det er et fælles kulturarbejde.
Jeg har arbejdet med skoleledelse i mange år. Jeg har set reformer komme og gå, og teknologier fylde, for så at forsvinde lidt igen. Men kunstig intelligens er noget andet. Det ændrer grundlæggende de vilkår, vi driver skole under. Når det bliver sværere at skelne mellem sandt og falsk, stiller det nye krav til elevernes kritiske sans og dømmekraft. Det er ikke kun et supplement til deres læring. Det er en del af fundamentet for at kunne begå sig i et demokratisk samfund.
Det ansvar lander i skolen. Men skolen kan ikke løfte det alene. Det kræver politiske prioriteringer, investeringer og en reel satsning på kompetenceudvikling både for medarbejdere og ledere. Vi kan ikke blive ved med at lægge nye, komplekse opgaver ud til skolerne uden samtidig at give de nødvendige rammer og ressourcer.
Derfor er det også afgørende, at vi som ledere tager opgaven på os og samtidig insisterer på, at den bliver taget alvorligt hele vejen op gennem systemet.
Denne bog er et rigtig godt sted at starte.
Tak til Malte, Per og Claus for at skrive en bog, der insisterer på, at arbejdet med kunstig intelligens i skolen ikke starter med teknologien, men med vores pædagogiske og didaktiske formål. En bog, der løfter blikket og giver os som ledere et solidt grundlag for at arbejde strategisk, så brugen af AI bliver et bevidst valg.
Indledning
Kunstig intelligens og maskinlæring er allerede en del af mange af de teknologier, vi bruger i hverdagen. Det kan være, når GPS’en foreslår den hurtigste rute, når banken vurderer en betaling, eller når en streamingtjeneste anbefaler den næste film eller serie.
De seneste år er kunstig intelligens især blevet forbundet med generativ AI. Det skyldes ikke mindst lanceringen af ChatGPT i efteråret 2022. Generativ AI bygger blandt andet på store sprogmodeller og kan skabe tekst, lyd og billeder.
Udviklingen går hurtigt. I dag kan generativ AI producere materiale i en kvalitet, som gør det svært at se, om det er skabt af et menneske eller med hjælp fra AI. Det giver nye muligheder – men også nye udfordringer. Det gælder i samfundet generelt og på hele uddannelsesområdet fra grundskole og ungdomsuddannelser til videregående uddannelser.
I bogen AI i skolen (Hjorth & von Sehested, 2025) så vi nærmere på teknologien bag og på undervisning i, om og med kunstig intelligens. I denne bog retter vi blikket mod ledelse, strategi og fælles retning. Vi undersøger, hvordan skoler og uddannelsesinstitutioner kan arbejde strategisk med generativ AI, så læreres og elevers brug af teknologien bliver mere gennemsigtig, mindre tilfældig og lettere at tage fælles ansvar for.
Den nye regerings ambition om at udarbejde en national strategi for brugen af kunstig intelligens i hele skole- og uddannelsessektoren (Statsministeriet, 2026) understreger, at kunstig intelligens ikke kan betragtes som et perifert udviklingsområde, men som en central del af fremtidens uddannelsespraksis. Dermed er behovet for opdateret og praksisnær viden større end nogensinde før.
Når vi skriver om den strategiske tilgang, er bogens eksempler og referencer forankret i, hvordan AI ser ud lige nu. Vi er bevidste om, at feltet udvikler sig hurtigt, men selve den pædagogiske tilgang, vi beskriver, er tænkt som et holdbart fundament uanset teknologiens udvikling. Det betyder, at vi ikke tager udgangspunkt i, hvad teknologien kan, men hvad vi ønsker at opnå pædagogisk og didaktisk. Herefter kan vi vurdere, om og hvordan AI kan understøtte det.
Teknologien er først og fremmest et middel, og det er de pædagogiske intentioner, der bør guide brugen af AI på skolen.
Samtidig handler brugen af kunstig intelligens og andre teknologier i grundskole og på ungdomsuddannelser også om at give eleverne teknologiforståelse, og alene af denne grund skal vi ikke ignorere eller forbyde teknologierne fuldstændigt inden for skolens rammer.
Vores ambition med denne bog er således at give inspiration, sprog og handlemuligheder til arbejdet med generativ kunstig intelligens i skolen.
Læsevejledning
Bogen er opdelt i fem dele, der tilsammen bevæger sig fra konkrete erfaringer i praksis over refleksion og perspektiv til handling.
I første del, Stemmer fra praksis, møder du fem fortællinger fra to grundskoler, et gymnasium og to kommuner, som på forskellig vis har arbejdet med at udvikle strategiske tilgange til generativ kunstig intelligens. Fortællingerne giver indblik i de overvejelser, dilemmaer og valg, der opstår, når man som ledelse og organisation forsøger at finde en retning i et felt præget af hurtig udvikling og stor usikkerhed.
I anden del, Kunstig intelligens i arbejdet som fagprofessionel, sættes rammen for, hvad generativ kunstig intelligens betyder i den daglige professionelle praksis. Gennem en række kortere kapitler behandles temaer som faglig sorg, workslop, kvalitet i det udførte arbejde samt ansvar og professionel dømmekraft. Formålet med bogens anden del er at skabe et fælles sprog og et fælles refleksionsgrundlag, som kan understøtte kvalificerede valg såvel for den enkelte som organisatorisk.
Bogens tredje del, Klædt på til undervisningen, retter blikket mod undervisningens kerne. Her præsenteres betragtninger om snyd, læring, elevroller og didaktisk design i en AI-tid fra et ledelsesperspektiv. Vi undersøger forskellige lærerroller, kompetenceudvikling og organisationens modenhed, ligesom vi ser på tilgangen til kunstig intelligens med kontrol og mistillid over for gennemsigtighed, ansvar og meningsfuld anvendelse. Centralt bliver det vigtige didaktiske spørgsmål om, hvornår AI kan støtte og fremme læring, og hvornår teknologien risikerer at hæmme eller ligefrem forhindre læringen.
Fjerde del, Politikker, aftaler og transparens, har fokus på de strukturer, der skal understøtte en ansvarlig og tydelig praksis. Her ser vi nærmere på politikker, skygge-AI, klasseaftaler, principper for opgaveformulering, juridiske og etiske overvejelser samt
begrebet automation bias. Alt sammen i forhold til både lærerforberedelse, elevopgaver, forældrekommunikation og administrative processer. Formålet med denne del af bogen er at vise, hvordan tydelige rammer kan mindske usikkerhed og reducere uformel og skjult brug af AI.
Del 2, 3 og 4 afsluttes med en række refleksionsspørgsmål.
I femte del, Inspiration til arbejdet, omsættes bogens perspektiver til praksis gennem konkrete workshops og procesdesigns. Aktiviteterne tager afsæt i overvejelserne fra bogens tredje del og bygger på erfaringer fra blandt andet egne skoler og eksterne oplæg.
Bogen kan læses fra ende til anden, men de enkelte dele kan også bruges selvstændigt efter behov. Undervejs i bogen anvendes begreberne generativ kunstig intelligens, kunstig intelligens og AI. Medmindre andet er angivet, refererer de alle til generativ kunstig intelligens og ikke til andre former for automatisering, smarte systemer eller klassisk maskinlæring.
