Issuu

LISBETH HÆDERSDAL & DANIELLE GRANDEVILLE

SPROG OG DE LTAGELSE I ALLE FAG DAF OLO

Lisbeth Hædersdal & Danielle Grandeville Forord ved Louise Klinge SPROGMOD Sprog og deltagelse i alle fag 1. udgave, 1. oplag, 2026 © 2026 Dafolo A/S og forfatterne Forlagsredaktion: Maria Appel Bangshøj Omslagsdesign og opsætning: Simon Zander Illustrator: VisuElle Grafisk produktion: JYPA, Aalborg

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Ingen dele af denne bog må anvendes eller på nogen måde bruges med henblik på at træne AI-teknologier eller AI-modeller. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk Varenr. 8379 ISBN: 9788772345475

INDHOLD FORORD. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 I N D L E D N I N G SPROGMOD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Didaktisk afsæt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Målgruppe. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Læsevejledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

D E L 1 SPROGMODETS FORUDSÆTNINGER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Sprog og deltagelsesmuligheder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Sprogmodighed og sproglig udvikling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Et didaktisk blik på undervisningens betingelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Relationens betydning for sprogmodighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Flere former for mod. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

D E L 2 SPROGMODIGHEDSMODELLEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Sprogmodighedsmodellen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Modellen som analytisk blik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Trygge deltagelsesformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Kropslige erfaringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Sproglige ressourcer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Stilladsering og støtte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

D E L 3 DIDAKTISKE REDSKABER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Fra analytisk blik til didaktiske redskaber. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Læringsoverblikket. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Planlægningsskemaet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Redidaktiseringsskemaet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Deltagelsesfeltet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Evalueringsskemaet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79

D E L 4 SPROGMODIGHED I PRAKSIS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Fra didaktiske valg til praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 De gennemgående personaer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Co-teaching – læring i fællesskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Når sproget får retning med PBL. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Når sproget leger med. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 Sprogmod – når kroppen taler med . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 Sprogmodighed i praksis. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139

D E L 5 AFRUNDING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141 Når alle stemmer skal have plads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141 Når sprogmod rækker videre. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142

REFERENCER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 OM FORFATTERNE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147 B I L A G 1 BEGREBSAFKLARING OG REFERENCEKORT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149 Stilladsering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150 Zonen for nærmeste udvikling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152 Sprog som kulturskabende. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154 Kropslig deltagelse og erfaring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156 Leg og læring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158 Formativ evaluering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160 Virkelighedsnær undervisning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162 Projektbaseret læring (PBL) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164 Co-teaching. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166

B I L A G 2 REFLEKSIONSKORT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169 Co-teaching – læring i fællesskab. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169 Når sproget får retning med PBL. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170 Når sproget leger med. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170 Sprogmod gennem kropslige erfaringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171

Til minde om Alouette Ritsmer Geuns – med tak for at indgyde både sprogog skrivemod. Uden dig var denne bog ikke blevet til.

FORORD Af Louise Klinge, ph.d. og uafhængig børne- og skoleforsker Det her er sådan en bog, som man undrer sig over, ikke fandtes i forvejen. For den virker så indlysende relevant og helt fundamental med sin indsigt i, hvordan undervisning kan styrke børn og unges sproglige udvikling – og dermed også deres faglige og sociale udvikling, refleksionsevne, skoleglæde og demokratiske deltagelse. Heldigvis har forfatterne Danielle Grandeville og Lisbeth Hædersdal spidset pennen og skrevet en vigtig bog med den skønne titel Sprogmod – Sprog og deltagelse i alle fag. Her i bogen deler de generøst ud af deres mangeårige erfaringer med levende undervisning og vejledning med fokus på engagement, leg og faglig dybde. Bogens afsæt er den udbredte misforståelse, at sprogarbejde primært hører hjemme i danskfaget. Sproget er vejen ind i alle fag, og sprog er afgørende for både faglige forståelser og social deltagelse. At bringe sproget i spil kræver sprogmod – og er dermed afgørende for at styrke spirende erkendelser og at sætte ord på nye indsigter. Det kræver mod at stille spørgsmål, afprøve nye begreber og udtrykke sig, selvom man ikke mestrer sproget fuldt ud. Bogen viser, hvilke betingelser der skal være til stede, for at elever kan udvikle sig både sprogligt og socialt. Det handler først og fremmest om trygge, inddragende og meningsfulde læringsmiljøer, hvor den gode relation bliver sprogmodets motor, og hvor alle elever kan deltage aktivt og opleve at være værdifulde.

Bogen fordyber sig relevant i både co-teaching, projektbaseret læring og leg som effektive rammer for dialog og varierede deltagelsesmuligheder. Samtidig gør Danielle og Lisbeth ikke arbejdet med sprogmod til et særligt anliggende for nogle få børn, men almengør indsatsen. Hele klassen inviteres ind i arbejdet med at udvikle sprog, deltagelse og mod. Læseren tages imødekommende i hånden fra begyndelse til slut. Undervejs præsenteres et væld af konkrete idéer til undervisningen, modeller og redskaber, som spænder fra planlægning af undervisningsforløb til konkrete aktiviteter, spørgsmål, samtalestrukturer og evalueringsformer. Forfatterne giver inspiration til, hvordan læreren kan stilladsere elevernes sproglige udvikling før, under og efter undervisningen, og hvordan sproget kan blive en integreret del af alle fag. Som læser får man konkrete, projektbaserede undervisningsforløb, der er lige til at omsætte i praksis, ligesom de afsluttende kort gør bogens modeller og redskaber lette at vende tilbage til og anvende i hverdagen. Bogen er ganske enkelt et didaktisk overflødighedshorn. Den inspirerer til levende, kropslig, sanselig og udbytterig undervisning, hvor børn udvikler sig både fagligt og socialt. Og heldigvis har legen en helt særlig plads. Legen, som for børn er noget af det vigtigste i livet, men som alt for ofte afgrænses til korte og forjagede frikvarterer, får her sin naturlige plads som en væsentlig del af undervisningen. Et særligt greb i bogen er de to gennemgående personaer, som levendegør teorier og modeller. På den måde får praksis konkrete ansigter, som gør bogens pointer lette at omsætte. Ligesom læreren skal stilladsere elevernes læreproces, stilladserer Danielle og Lisbeth på forbilledlig vis læserens forståelse og tilegnelse af bogens idéer. Man mærker tydeligt, at forfatterne er erfarne lærere og dygtige vejledere, som ved, hvordan gode intentioner om alle børns aktive deltagelse i undervisningen omsættes til faktisk praksis. Ligesom de ved, hvordan man samtidig kan støtte kolleger i at skabe undervisning og læringsmiljøer, der styrker sprogmod – og dermed engagement og faglig udvikling.

SPROGMOD

Men bogen handler om mere end sprog. At bruge sit sprog er at lade sin stemme lyde, så sprogmod handler også om, hvordan man er i verden som menneske. Der går en linje fra sprogmod til livsmod i det hele taget. I en tid, hvor mange børn og unge tvivler på sig selv i en præstations- og sammenligningskultur næret af fastholdende algoritmer, er denne bog særligt vigtig. Vi har brug for, at alle børn og unge med sprogog livsmod vover at udtrykke sig, sige fra, stå frem og bruge deres stemme aktivt. I en verden, hvor det stærkeste argument ofte vinder, og hvor velformulerede mennesker lettere bliver hørt, er det afgørende for demokratisk retfærdighed, at alle udvikler et nuanceret sprog, der kan udtrykke tanker, erfaringer og drømme. Og hver eneste dag møder vi budskaber fra både mennesker og maskiner, hvor et nuanceret sprog baseret på faglig viden ofte er en forudsætning for overhovedet at kunne gennemskue det, vi møder. Tak, kære forfattere, for at have givet jer tid til at skrive en så grundig og vigtig bog, der bidrager til en skole, der både styrker sprogmod og kvalificerede handlinger – som menneske og som demokratisk borger.

Forord

INDLEDNING

SPROGMOD – SPROG OG DELTAGELSE I ALLE FAG Som praktikere møder vi ofte elever, der undrer sig over, hvorfor de skal arbejde med sproget i andre fag end dansk. Det kan komme til udtryk i spørgsmål som: “Hvorfor har vi dansk, når vi har historie?” eller “Hvad har sprog med matematik at gøre?” Spørgsmålene peger på en udbredt forståelse af, at sprogarbejde hører hjemme i danskfaget. Men sprog er en del af alle fag. I matematik bruger eleverne sproget, når de forklarer en løsningsstrategi, i natur/teknologi, når de beskriver en undersøgelse, og i historie, når de sammenligner kilder og begrunder deres fortolkninger. For at kunne gøre det må eleverne have mod til at bruge sproget – også når ordene ikke sidder helt fast, formuleringen er foreløbig, eller det faglige indhold er svært at sætte ord på. Det er her, sprogmod bliver centralt. Mange elever holder sig tilbage, ikke fordi de mangler tanker eller forståelse, men fordi de er usikre på, om det, de siger, er rigtigt. Derfor handler denne bog ikke kun om det sprog, eleverne har, men også om de betingelser, undervisningen skaber for, at de tør bringe det i spil.

Vi har valgt at skrive denne bog, fordi vi igen og igen har set, hvor stor betydning det har, om undervisningen giver elever mod og mulighed for at bruge sproget. Vi har stået i klasselokaler, hvor elevernes øjne lyser, fordi de pludselig finder ord til at forklare, undersøge og tage del i det faglige fællesskab. Og vi har oplevet situationer, hvor ellers nysgerrige og kompetente elever trækker sig, fordi sproget føles usikkert, forkert eller svært at få greb om. Det er disse erfaringer fra praksis og vores faglige nysgerrighed på samspillet mellem sprog, læring og deltagelse, der er drivkraften bag denne bog. Vores ønske er at give lærere inspiration og redskaber til at arbejde med sprogmod og sproglig deltagelse på tværs af fag. Når elever får mulighed for at bruge sproget, får de ikke blot adgang til faglig læring. De får også mulighed for at dele perspektiver, stille spørgsmål og bidrage til fællesskabet med det, de tænker, ved og oplever. For alle elever har en stemme, og det er vores ønske, at de bliver hørt.

Didaktisk afsæt Bogens didaktiske afsæt bygger på en forståelse af, at sprog udvikles i socialt samspil gennem brug, deltagelse og fælles meningsskabelse. Sprog er ikke en isoleret færdighed, der først skal mestres, før den kan anvendes, men noget, som elever udvikler, mens de deltager i faglige aktiviteter og fællesskaber. Med bogen introducerer vi sprogmodighedsmodellen som et analytisk blik på de betingelser, undervisningen skaber for elevernes sproglige deltagelse. Modellen samler fire parametre, som på forskellig vis har betydning for elevernes muligheder for at bringe sproget i spil:

•

trygge deltagelsesformer

•

kropslige erfaringer

SPROGMOD

•

sproglige ressourcer

•

stilladsering og støtte.

De fire parametre retter lærerens opmærksomhed mod forskellige sider af undervisningen og kan bruges til at undersøge, hvilke muligheder eleverne får for at deltage, afprøve, undersøge og udvikle sproget som en del af deres faglige læring.

Læring ssyn Bogens teoretiske afsæt placerer sig inden for en socialkonstruktivistisk og sociokulturel forståelse af læring, sprog og udvikling. I denne tradition forstås viden ikke som noget, der blot overføres fra lærer til elev, men som noget, der skabes og forhandles gennem deltagelse i sociale, kulturelle og sproglige fællesskaber (Dysthe, 2001; Vygotsky, 1978). Læring udvikles i samspillet mellem mennesker, aktiviteter, materialer og de kulturelle sammenhænge, de indgår i. Elever lærer gennem deltagelse, dialog, imitation, undersøgelser og fælles meningsskabelse. Sprog får i denne forståelse en særlig betydning, fordi sproget både er det redskab, vi tænker med, og det redskab, vi bruger til at skabe fælles forståelse med andre. Derfor bliver undervisning ikke blot et spørgsmål om at formidle viden, men om at skabe deltagelsesmuligheder, hvor elever gradvist kan udvikle forståelse, sprog og handlekraft sammen med andre. Det socialkonstruktivistiske afsæt får særlig betydning for bogens forståelse af sprogmodighed. Hvis sprog udvikles gennem deltagelse, bliver elevers mulighed for at bruge sproget aktivt afgørende for deres læring. Sprogmodighed forstås derfor ikke som et individuelt personlighedstræk, men som noget, der udvikles i samspillet mellem elevens erfaringer, undervisningens betingelser og de deltagelsesmuligheder, der skabes undervejs.

Sprogmod – Sprog og deltagelse i alle fag

Sprogsyn Bogens sprogsyn tager afsæt i en funktionel forståelse af sprog (Halliday & Matthiessen, 2004; Thise & Vilien, 2019). Her betragtes sprog ikke alene som et system af regler og strukturer, men som et redskab til at tænke, kommunikere, undersøge og skabe mening i faglige fællesskaber. Det betyder, at sprogarbejde ikke er et særligt anliggende for danskfaget eller lærere med sprogpædagogiske funktioner. I alle fag bruger elever sproget til at stille spørgsmål, formulere hypoteser, forklare sammenhænge, argumentere, samarbejde og formidle viden. Sproget bliver dermed en integreret del af det faglige arbejde og en forudsætning for elevernes mulighed for at deltage i undervisningen. I skolens praksis kan der overordnet skelnes mellem et formelt og et funktionelt sprogsyn. Et formelt sprogsyn retter opmærksomheden mod sprogets struktur og korrekthed, fx grammatik, sætningsopbygning og stavning. Et funktionelt sprogsyn retter opmærksomheden mod, hvad elever bruger sproget til i en konkret faglig sammenhæng, og hvordan de gradvist udvikler mere præcise måder at udtrykke deres forståelse på. Det betyder ikke, at sproglig korrekthed er uden betydning. Tværtimod bliver arbejdet med sprogets form meningsfuldt, når det knyttes til elevernes behov for at forstå, undersøge og udtrykke fagligt indhold. Sprogets form og funktion udvikles derfor i et samspil. Dette sprogsyn er tæt forbundet med bogens forståelse af sprogmodighed. Hvis elever skal udvikle mod til at bruge sproget, må undervisningen skabe mulighed for, at de kan deltage med de sproglige ressourcer, de allerede har, afprøve foreløbige formuleringer og gradvist udvikle et mere nuanceret fagligt sprog gennem deltagelse i undervisningen.

Målgruppe Bogen henvender sig til fagprofessionelle, der arbejder med elever i folkeskolen, herunder lærere, pædagoger, lærerstuderende, vejledere og

SPROGMOD

skoleledelser. Den er skrevet til alle, der ønsker at arbejde mere bevidst med sprogmod og sproglig deltagelse på tværs af fag og elevgrupper. For lærere og pædagoger tilbyder bogen et didaktisk blik på de betingelser, undervisningen skaber for elevernes sproglige deltagelse. Sprogmodighedsmodellen kan bruges til at undersøge, hvordan forskellige elever får mulighed for at bringe deres stemme og sproglige ressourcer i spil, mens bogens redskaber understøtter arbejdet med at planlægge, justere og evaluere undervisningen med dette blik. For vejledere, ressourcepersoner og skoleledelser kan bogen fungere som et fælles afsæt for didaktiske drøftelser, sparring og udvikling af praksis. Sprogmodighedsmodellen og de didaktiske redskaber kan blandt andet anvendes i arbejdet med observation, vejledning og co-teaching og som fælles blik på elevernes deltagelsesmuligheder. For lærerstuderende giver bogen indblik i, hvordan sprogmod og sproglig deltagelse kan forstås som et fælles didaktisk anliggende på tværs af skolens fag. Sprogmodighedsmodellen, redskaberne, praksiseksemplerne og begrebsafklaringerne kan samtidig understøtte koblingen mellem teori og praksis.

Læsevejledning Bogen er skrevet som en samlet helhed, hvor de enkelte dele bygger videre på hinanden. Vi anbefaler derfor, at du læser bogen fra start til slut ved første gennemlæsning. På den måde bliver sammenhængen mellem bogens forståelse af sprogmodighed, sprogmodighedsmodellen, de didaktiske redskaber og praksiseksemplerne tydelig. Efter den første gennemlæsning kan du anvende bogen mere fleksibelt som inspirations-, opslags- og arbejdsbog. Som læser kan du vende tilbage til de enkelte dele, alt efter hvad der er relevant i den konkrete praksis. Gennem bogen møder læseren praksisnære eksempler fra flere fag og undervisningssituationer. Eksemplerne viser, hvordan didaktiske og

Sprogmod – Sprog og deltagelse i alle fag

organisatoriske valg kan skabe betingelser for elevernes sproglige deltagelse. Her indgår blandt andet projektbaseret læring (PBL), co-teaching, kropslige erfaringer samt legende tilgange. Fokus er på de muligheder, disse kan åbne for deltagelse, samarbejde, undersøgelse og brug af sprog.

Bogens p r ogression Bogen bevæger sig fra en grundlæggende forståelse af sprogmodighed til et analytisk blik på undervisningens betingelser og videre til didaktiske redskaber og eksempler fra praksis. Bogen er organiseret i fem dele:

D E L 1 : S PRO G MO D I G H E D E N S F OR U D S Æ T N I N G E R I første del udfoldes bogens forståelse af sprogmodighed som noget, der udvikles i samspillet mellem elev, undervisning og fællesskab. Her rettes opmærksomheden mod de betingelser, der har betydning for elevernes muligheder for at bruge sproget og deltage i undervisningen.

D E L 2 : S PRO G MO D I G H E D S MO D E L L E N I anden del præsenteres sprogmodighedsmodellens fire parametre: trygge deltagelsesformer, kropslige erfaringer, sproglige ressourcer samt stilladsering og støtte. Modellen fungerer som et analytisk blik på de betingelser, undervisningen skaber for elevernes sproglige deltagelse.

D E L 3 : D I D A K T I S K E R E D S K A B E R T I L PR A K S I S I tredje del omsættes modellens analytiske blik til didaktiske redskaber, der kan støtte læreren i at undersøge, planlægge, redidaktisere, observere og evaluere undervisningen med fokus på elevernes muligheder for sproglig deltagelse. Her præsenteres redskaberne og deres anvendelse.

D E L 4 : S PRO G MO D I G H E D I PR A K S I S I fjerde del møder læseren eksempler fra undervisningen, der viser, hvordan arbejdet med sprogmodighed kan udfolde sig på tværs af fag, elevgrupper og undervisningssituationer. Her bringes sprogmodighedsmodellen og bogens didaktiske redskaber i spil i konkrete praksiseksempler, hvor redskaberne vises udfyldt og anvendt i undervisningen.

SPROGMOD

DEL 5: AFRUNDING I femte del samles bogens centrale perspektiver på sprogmodighed og deres betydning for undervisningen, og blikket løftes mod den bredere forbindelse mellem sprogmod, deltagelse og dannelse.

BILAG Bagerst i bogen finder du en række bilag, der kan bruges til refleksion og faglig fordybelse. Her er både refleksionskort med spørgsmål, der lægger op til fælles drøftelser med afsæt i sprogmodighedsmodellen, og begrebs- og referencekort, som uddyber centrale begreber fra bogen og giver inspiration til videre læsning. På bogens hjemmeside finder du også sprogmodighedsmodellen i farve i både A4- og A3-format. Du kan printe den på kraftigt papir eller karton, klippe den ud og folde den til en kasse. Refleksionskortene kan ligeledes hentes, printes og klippes ud, så de kan lægges i kassen. I kan fx lave en kasse til teamet og bruge den på teammøder, hvor I på skift trækker et kort og drøfter spørgsmålet med udgangspunkt i jeres egen undervisningspraksis. Skabelonerne kan printes så mange gange, I har brug for, så alle teams kan få deres egen sprogmodighedskasse. Bogen bevæger sig dermed fra spørgsmålet om, hvad sprogmodighed er, og hvilke betingelser der har betydning for den, til spørgsmålet om, hvordan læreren konkret kan arbejde med disse betingelser i praksis, og afslutningsvis til den bredere betydning af sprogmod, deltagelse og dannelse.

Hvornår oplever du, at eleverne leger med sproget ved at afprøve ord, idéer og formuleringer?

Sprogmod – Sprog og deltagelse i alle fag

HVORDAN SKABER VI UNDERVISNING, HVOR FLERE ELEVER FÅR MOD PÅ AT BRUGE SPROGET AKTIVT? Sprogmod henvender sig til lærere, der ønsker at arbejde mere bevidst med sproglig udvikling og deltagelse i alle fag. Gennem konkrete undervisningseksem pler med blandt andet projektbaseret læring (PBL), co-teaching og legende tilgange samt en række didaktiske redskaber viser bogen, hvordan undervis ningen kan tilrettelægges, så flere elever får mod på at bruge sproget og deltage i det faglige fællesskab. Bogen præsenterer sprogmodighedsmodellen, der består af fire parametre: Trygge deltagelsesformer Kropslige erfaringer Sproglige ressourcer Stilladsering og støtte De fire parametre kan bruges både i planlægningen, undervejs og i den efter følgende evaluering.

På bogens hjemmeside får du adgang til en række materialer, herunder skabeloner til de didaktiske redskaber. Du kan også p rinte sprogmodighedsmodellen, folde den til en

Hvornår opl at elevern ever du, med sproget e leger afprøve ord ved at , idé formulering er og er?

fysisk kasse og bruge den sammen med refleksionskortene til planlægning af under visningen og fælles faglig refleksion i teamet.

Varenummer 8379