Styr på stavning - kontekstorienteret staveundervisning for 5.-9. klasse

Dorthe Mølgaard Mathiasen

Styr pĂĽ stavning Kontekstorienteret staveundervisning for 5.-9. klasse

1

Dorthe Mølgaard Mathiasen Styr på stavning. Kontekstorienteret staveundervisning for 5.-9. klasse

1. udgave, 1. oplag, 2015 © 2015 Dafolo Forlag og forfatteren Omslagsdesign: Lars Clement Kristensen Forsideillustration: Martin Schwarz Fotos på side 63: Nicole Boyle Rødtnes og bøgernes forlag Illustrationer på side 67: iStock Fotos på side 75: Dafolo A/S Forlagsredaktør: Elisa Nadire Caeli Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket.

Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt.

Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige.

Svanemærket trykkeri 541-816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk Varenr. 7425 ISBN 978-87-7160-078-0

2

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Del 1 • Det didaktiske fundament Kapitel 1 • Hvordan lærer børn at stave – og hvad skal de lære? . . . . 13 Dansk ortografi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Principperne for dansk retskrivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Status på staveundervisning – en undersøgelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Kapitel 2 • Kontekstorienteret staveundervisning . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Kontekstorienteret stavning i forenklede Fælles Mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Læsning, skrivning og målrettet staveundervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Kapitel 3 • Refleksioner over staveundervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Refleksionsøvelse 1: Quiz og byt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Refleksionsøvelse 2: Bør-/gør-skemaet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Sammenligning af tre tilgange til stavning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

Del 2 • Kontekstorienteret staveundervisning i praksis Kapitel 4 • Elevopgaver og lærervejledninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Læringsmål og tegn på læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Opgave 1. Kom godt i gang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Opgave 2. Vores sprog udvikler sig hele tiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Opgave 3. At lære – lidt om din hjerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Opgave 4. Stavelogs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Lærervejledning til Opgave 4. Stavelogs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Opgave 5. Hvilken type staver er jeg? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Lærervejledning til Opgave 5. Hvilken type staver er jeg? . . . . . . . . . . . . . . . . 49

3

Opgave 6. Hvad skal jeg kunne? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Lærervejledning til Opgave 6. Hvad skal jeg kunne? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Opgave 7. Staveinterview . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Lærervejledning til Opgave 7. Staveinterview . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Opgave 8. Historieroulette . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Lærervejledning til Opgave 8. Historieroulette . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Opgave 9. Nicole Boyle Rødtnes: Pigen, der ikke kunne stave, men endte som forfatter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Lærervejledning til Opgave 9. Nicole Boyle Rødtnes: Pigen, der ikke kunne stave, men endte som forfatter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Opgave 10. Huskeregler som strategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Lærervejledning til Opgave 10. Huskeregler som strategi . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Opgave 11. Stavebattle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Lærervejledning til Opgave 11. Stavebattle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Opgave 12. Lav huskeregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Lærervejledning til Opgave 12. Lav huskeregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Opgave 13. Fejlfinderen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Lærervejledning til Opgave 13. Fejlfinderen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Opgave 14. Stavefejlsoversætteren: Hvad skulle der ha’ stået? . . . . . . . . . . . . . 75 Lærervejledning til Opgave 14.

Stavefejlsoversætteren: Hvad skulle der ha’ stået? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Opgave 15. Strategiarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Lærervejledning til Opgave 15. Strategiarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Opgave 16. Staveskolen på Skoletube/YouTube . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Lærervejledning til Opgave 16. Staveskolen på Skoletube/YouTube . . . . . . . 85 Opgave 17. App-anmelderkorpset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Lærervejledning til Opgave 17. App-anmelderkorpset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Opgave 18. Daglig, frivillig læsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Lærervejledning til Opgave 18. Daglig, frivillig læsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Opgave 19. Personlig ordvæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Lærervejledning til Opgave 19. Personlig ordvæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Opgave 20. Dig og stavning: Holdningsspørgeskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Lærervejledning til Opgave 20. Dig og stavning: Holdningsspørgeskema . . . 97 Staveleksikon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Lærervejledning til Staveleksikon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104

4

Forord I mit studium var mit primære fokusområde staveforskning og staveundervisning. Jeg hentede inspiration fra den amerikanske forskning, hvor staveforskere siden 1897 har diskuteret, om stavning er ”caught or taught”. Skal der undervises eksplicit i stavning eksempelvis gennem diktater, staveord og grammatikøvelser, eller skal stavefærdigheder tilegnes gennem læsning og skrivning?

Min fordybelse i staveområdet har motiveret min interesse for at udvikle nytænkende staveundervisningsmaterialer til grundskolen. Undervisningsmaterialer, der tager udgangspunkt i læse- og skriveaktiviteter, så eleverne anvender sproget aktivt i deres kompetencetilegnelse. I mange af de udgivelser, som ofte anvendes i danskundervisning, skal eleverne først tilegne sig formen (for eksempel viden om grammatisk strukturer), og derefter forventes de at kunne overføre denne viden til senere brug. Min primære anke er, at disse materialer er kontekstløse. Det gør, at eleverne ofte ikke finder en konkret mening i at løse opgaverne.

Derfor oplever lærere igen og igen, at eleverne ikke anvender den færdighed, de ellers har brugt tid på at træne, når de selv skriver. Hjerneforsker Kjeld Fredens påpeger blandt andet: ”Hvis elever skal lære noget, skal de blive kloge på, hvordan de bedst lærer. (…) Ny information kan meget nemt gå tabt, hvis ikke arbejdshukommelsen sørger for at lagre den nye viden i langtidshukommelsen. I den sammenhæng er det vigtigt ikke at overbelaste arbejdshukommelsen, der ellers vil lukke ned.”

(Frank 2011) Læreren kan hjælpe sine elever til at dygtiggøre sig som stavere – for eksempel med små huskeregler, de kan trække på i deres skrivning. Så er timerne med kontekstløse grammatiske udfyldningsøvelser sparet og kan bruges til de mange andre (og ikke mindst mere spændende) dele af danskfaget.

Jeg praktiserer selv den kontekstorienterede tilgang i mine klasser. Det resulterer i en danskundervisning, som både inkluderer og differentierer. Alle elever læser og skriver på præcis deres niveau. Vi taler åbent om, at alle jo godt ved, hvem der scorer fem mål i fodboldkampen, når klassen spiller i frikvarteret. Alle ved, hvem har det legende let med matematik.

Sådan kender børnene i en klasse hinandens styrker og svagheder. I min undervisning drejer det sig kun om en enkelt eller to elever, der siger, at de savner at lave grammatikøvelser – og det er umiddelbart piger, der, som jeg selv, har en analytisk hjerne. Vi synes, grammatik er

5

legende let og kan derfor sagtens forstå og anvende grammatiske regler og forstå grammatiske strukturer. Heldigvis lærer den slags elever også at håndtere den komplekse aktivitet, som stavning er, gennem kontekstorienterede staveundervisning!

God fornøjelse med bogen og din undervisning!

Dorthe Mølgaard Mathiasen April 2015

6

Indledning ”Søren finder sine staveord frem. Han kan ikke nå at lære dem. Han lærer dem altid udenad. Alligevel laver han tit fejl, når han kommer op til tavlen. Søren får ondt i maven.” ”Mandag er ugens værste dag, for da har de staveord for. De skal skiftes til at komme op til tavlen og skrive fem staveord hver.” (Højbjerg 2000, s. 33-34) Ovenstående citater stammer fra den børnelitterære fortælling Søren Score-Kaj, og de illustrerer, hvilken indvirkning en traditionel staveundervisning med udenadslære i form af for eksempel staveord og diktatord kan have på eleverne. Citaterne kan også bruges til at stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt udenadslære og undervisning uden kontekstuel sammenhæng samt forventningen om transfer, altså at eleverne kan overføre viden fra lærergennemgåede grammatiske regler til egen skrivesituation, er den rette vej at vælge, når det gælder staveundervisningen.

Stavning, organiseret som ovenfor med en traditionel staveundervisningstilgang1, er en aktivitet i danskundervisningen, der er forholdsvis let at kontrollere, da der blandt andet findes mange materialer, som ofte er både selvinstruerende og selvkontrollerende. Desuden opfattes stavning tit som et vigtigt og ikke mindst genkendeligt element i danskfaget i forældrenes bevidsthed. Der findes imidlertid andre tilgange til staveundervisningen end den traditionelle med staveord, diktater og grammatiske øvelser. Det præsenteres i denne bog.

Bogen udspringer af mit specialeprojekt på IUP, Aarhus Universitet (det tidligere DPU).

Her undersøgte jeg, hvordan dansklærere i folkeskolen underviser i stavning. Min lyst til at undersøge dette opstod, da jeg som nævnt blev opmærksom på en kontinuerlig amerikansk debat ”Spelling: Caught or Taught?” (Rice 1897; Peters 1967; Venesky 1980; Graham 2000; Krashen 2002a; Wilde 2008).

1

Tilgangen, som her i bogen kaldes Traditionel staveundervisning, er ikke eksplicit omtalt sådan i dansk litteratur om stavning. Ordet traditionel forsøger at indkredse organiseringen af undervisningen, og tradition betyder jævnfør Dansk Sprognævn ”i overensstemmelse med, hørende til, bundet af traditionen, beroende paa gammel skik og brug; sædvanlig, almindelig brugt” (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab). Derfor omtales tilgangen netop som traditionel staveundervisning, da tilgangen er almindelig brugt, og da staveundervisningen i denne tilgang ikke er ændret i adskillige årtier.

7

Altså: Skal stavning indlæres specifikt, eller er stavning en kompetence, som vi tilegner os gennem andre sproglige aktiviteter? En debat, som desværre aldrig rigtig har nået Danmark eller Skandinavien. I USA er stavetilegnelse blevet debatteret siden 1897, hvor udgivelsen The Spelling Grind af J.M. Rice satte spørgsmålstegn ved staveundervisningen. The Spelling Grind formidler et budskab om at undgå staveundervisningen med staveord og kontekstløs udenadslære.

Ifølge min undersøgelse anvendes 20-30% af tiden i den danske folkeskole på specifik staveundervisning. Amerikanske forskere har vist, at elever som i 3.-4. klasse modtager staveundervisning med færdighedstræning, diktater osv. vil være dygtigere end elever, som ikke undervises specifikt deri. Men denne forskel udlignes i løbet af 4.-5. klasse. De elever, som ikke er blevet instrueret i grammatiske regler, vil altså opnå samme resultat i for eksempel staveprøver som de elever, der har trænet grammatik med udfyldningsark. Elever uden direkte instruktion har derimod opnået stavekompetencer gennem andre relevante faglige aktiviteter (Krashen 2002a).

En kontekstorienteret staveundervisning kan forære dansklærere 20-30% mere tid til at undervise eleverne i alle de andre ting, som er indeholdt i danskfaget. Ifølge kompetencemålene i de nye forenklede Fælles Mål, skal eleverne efter 9. klasse kunne styre og regulere deres læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst. Gennem danskfaget skal eleverne lære at udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation. Eleverne skal kunne forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.

Slutteligt er kompetencemålet for kommunikation, at eleverne kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer (Undervisningsministeriet 2014a). I det store billede er stavning en mindre del af danskfaget.

I både formelle og sociale situationer skal eleverne tænke over deres stavning og kunne registrere og derefter korrigere deres fejl, så deres kommunikation ikke hæmmes af misvisende fejl. At kunne registrere sine egne og andres fejl kræver et sprogligt vidensfundament, der skal opbygges gennem den daglige undervisning med udgangspunkt i læsning og skrivning samt sproglige opdagelser og erkendelser.

I denne bog gives et konkret forslag til, hvordan staveundervisningen kan organiseres, så læreren gennem samtaler og undersøgelser, der hviler på børns naturlige interesse i det skrevne sprog, kan hjælpe eleverne med at lære om det danske stavesystem, og om hvordan det faktisk virker. Bogen og den kontekstorienterede tilgang til staveundervisning kan anvendes på 3. og 4. trinforløb, det vil sige fra 5. klasse, hvor eleverne2 formodentlig har tilegnet sig den basale forståelse for sproget som skriftligt kommunikationsmiddel.

2

8

Eleverne forstås i den her sammenhæng som elever inden for normalområdet. Det vil sige elever uden generelle og specifikke indlæringsproblemer.

Bogen er opbygget i to dele, der understøtter organiseringen af den kontekstorienterede staveundervisning. Først en lærerdel, der giver dig som lærer et didaktisk fundament til at undervise ud fra den kontekstorienterede tilgang. Du får viden om stavning på dansk i almindelighed, viden om principperne bag vores retskrivning og viden om, hvordan børn tilegner sig stavekompetencer. Her præsenteres den kontekstorienterede tilgang, som blandt andet er bygget op omkring et arbejde med læringsstrategier.

Bogens anden del er en elevdel, der består af opgaver, som integrerer stavearbejdet i meningsfyldte danskaktiviteter. Der optræder således ikke udfyldningsark, hvor eksempelvis ét problemområde trænes. Sammen med hver enkelt opgave findes en lærervejledning, hvor opgaverne forklares grundigt. Disse er markeret med grå baggrund, så de er nemme at adskille fra opgaverne.

Den kontekstorienterede tilgang er en tilgang til staveundervisning, du som lærer skal bestræbe dig på at integrere i din danskundervisning, så stavning bliver en naturlig del af læse- og skriveundervisningen.

Som lærer kan du vælge at anvende elevopgaverne fra anden del som kompendium til din klasse, eller du kan plukke elementer ud, som passer ind i din aktuelle danskundervisning.

Opgaverne kan i høj grad integreres i den daglige læse- og skriveundervisning, og derigennem tilpasses de automatisk til den pågældende klasse og de pågældende elever. Arbejdet med problemområder kan også differentieres i elevgruppen: Nogle elever i en 6. klasse arbejder måske kontekstorienteret med endelserne -tion/-sion, mens andre stadig knokler med nutids-r i deres skrivekontekst. Det samme gælder på andre klassetrin.

Elevdelen indeholder også elevspørgeskemaer, der blandt andet sætter fokus på elevernes holdning til stavning, læringsmål osv. Disse kan anvendes løbende årligt eller halvårligt til at dokumentere elevernes læringsprogression, ligesom de kan anvendes af eleverne til selvvurdering.

I opgaverne indgår i høj grad peer-tutoring, hvilket på dansk kan oversættes til kammerat­ vurdering eller elev-elev-feedback. Det betyder, at eleverne løbende fungerer som ”tutorer” for hinanden og altså giver hinanden feedback undervejs i læreprocessen. Da eleverne også skaber læringsstrategier og metoder til selvvurdering gennem materialet, vil de i høj grad være samt blive selvhjulpne i deres stavearbejde. De lærer at lære. 3

3

Ifølge professor John Hattie giver netop peer-tutoring en høj effekt på elevers præstationer med en effektstørrelse på 0,55. Self-reported grades, som kan oversættes til kompetencen i at kunne vurdere sig selv (selvvurdering) har den allerhøjeste effektstørrelse i hans metastudier, nemlig 1,44! (Hattie 2013)

9

Opgave 13. Fejlfinderen Vi træner at registrere fejl og korrigere dem …

For at være en dygtig staver skal man træne at registrere stavefejl. Det vil sige at lægge mærke til stavefejl. Når man har opdaget en fejl, skal man kunne korrigere den. Altså rette til det rigtige.

A. Først skal du læse denne tekst: Jeg vil ud at kører idag vil i med? Da vi kom kørene ude i skovn, kom der pluseligt to ræve løbene. De var blevet forskræket af en cykelrydder på mountain bike. De køre altid vildt på bakerne. Orienterings løberer er man også nød til at holdeøjemed. Jeg så engang en cykel rytter uden cykel hjelm han suste ned ad en bagge og han ramte næsten en orienterings løber for at undgå en kollition væltede ham på mountain bikken men heldivis sketede der ikke nået selvom hjælmen falt af. Rævene nåede heldivis over vejen og vi kom hend til is kiosken.

Teksten ovenfor er smaskfyldt med stavefejl, og der mangler punktummer og kommaer. Alle de fejl skal du prøve at finde.

B. Du skal starte med at arbejde alene. Du skal oprette et nyt dokument og skrive teksten forfra, men uden alle fejlene. Ordbogen i skriveprogrammet eller på din mobiltelefon og Google kan garanteret hjælpe med nogle af ordene. Du skal sætte teksten pænt op og lave afsnit. Skriv også en overskrift, der passer til teksten.

C. Bagefter skal du arbejde sammen med en kammerat. I skal fortælle hinanden, hvad I har rettet. Det er især vigtigt, at du kan fortælle, hvorfor du har lavet dine rettelser. Altså hvornår du eksempelvis har brugt huskereglen om nutids-r, huskereglen om sammensatte ord, viden om stumme bogstaver, viden om dobbeltkonsonant osv.

D. Når I sammen har talt om de fejl, I har rettet, er det jeres tur til at lave en ”fejltekst”. Skriv en kort tekst med en masse fejl! Du skal tænke over de faldgruber, det danske sprog ”snyder” os skrivere med. Det er faktisk ikke helt let, for det kræver viden om sprog. Måske skal I starte med blot at skrive et par linjer.

73

Lærervejledning til Opgave 13. Fejlfinderen I Fejlfinderen arbejder eleverne med deres sproglige opmærksomhed samt deres fejlregistreringsevne og fejlkorrigeringsevne. Her skal de trække på deres katalog af viden om sprog, da det er de typiske fejlområder, som skal korrigeres. Det er sjovere at finde fejl og rette dem – altså at være ”den kloge” – fremfor at skulle skrive dikterede ord, som også arbejder med fejlområderne.

I sidste del af opgaven skal eleverne selv producere en fejlfyldt tekst. Selvom det virker simpelt, er det faktisk en udfordring, da det kræver viden om sprog. Derfor bør de starte med at skrive kort. Måske blot to linjer. Hvis eleverne efterfølgende taler sammen om den tekst, de har skrevet, om hvilke fejl, de har placeret i teksten, og om hvorfor det er en typisk fejl, vil det øge deres sproglige opmærksomhed.

Opgave 13: Korrekt version til fejlfinderen: Jeg vil ud at køre i dag. Vil I med?

Da vi kom kørende ude i skoven, kom der pludselig to ræve løbende. De var blevet forskrækket over en cykelrytter på mountainbike. De kører altid vildt på bakkerne. Orienteringsløbere er man også nødt til at holde øje med. Jeg så engang en cykelrytter uden cykelhjelm. Han susede ned ad en bakke, og han ramte næsten en orienteringsløber. For at undgå en kollision væltede ham på mountainbiken, men heldigvis skete der ikke noget, selvom hjelmen faldt af. Rævene nåede heldigvis over vejen, og vi kom hen til iskiosken.

74

Opgave 14. Stavefejlsoversætteren: Hvad skulle der ha’ stået?

Hmmm – nogle voksne har altså lavet nogle ret uheldige stavefejl!

A. Din opgave er at rette billedteksterne, så det ikke længere er volapyk, der står.

Prøv også at forklare, hvad der egentlig står.

75

B. Forklar forskellen på disse ord, og lav en tegning til begge ord. Måske skal du søge hjælp på nettet.

Spejlæg

spejl æg

Slikske

slik ske

Spejderbolsjer

spejder bolsjer

Doktorfisk

Doktor Fisk

Udfordringsopgave: dit/dine forslag

76

C. Hvis du holder øjnene godt åbne og er opmærksom, kan du selv finde mange af den slags fejl. Prøv for eksempel at kigge et menukort igennem. Mit pizzeria sælger killingepizza, selvom jeg er ret sikker på, det er kyllingepizza, de mener.

D. I kan oprette en ”morskabsvæg” i klassen, hvor alle kan bidrage med udklip.

Jeres forældre vil garanteret gerne hjælpe med at finde fejl i ugeavisen og andre steder. I kan have en ugentlig dansktime med præsentation af fejl, I har fundet. Så lærer I stavning ved at grine lidt af andres stavefejl.

E. I kan også oprette en fælles fejlblog i klassen. I kan tage billeder med jeres mobiltelefon, hver gang I ser en firmabil, en butiksfacade eller noget i avisen med fejl, og så kan I uploade det på bloggen og skrive en ”fejloversættelse”.

Mange firmaer kender for eksempel ikke reglen om apostrof (’). På dansk bruger vi ikke apostrof inden s ved ejefald (altså når nogen ejer noget). Derfor skal man skrive Kurts malerfirma. Kurt’s malerfirma er forkert!

77

Lærervejledning til Opgave 14. Stavefejlsoversætteren: Hvad skulle der ha’ stået?

Stavefejlsoversætterens formål er igen at give eleverne fornemmelse af at kunne noget. Eleverne er de dygtige, som skal rette andres fejl. Her er det endda virkelige fejl, som voksne har lavet i butikker og lignende. Det kan igen afføde en snak om offentlige over for private tekster, og om hvorfor korrekturlæsning er vigtigt, når teksten er offentlig.

Eleverne skal rette billedteksterne, så de rigtige stavemåder kommer til at stå ud for billederne. Desuden skal de prøve at forklare, hvorfor afsenderen er kommet til at lave den fejl? Hvilken regel kendte den skrivende ikke, eller hvilken regel har personen overbrugt?

Billederne kan også give anledning til en samtale om ordklasser, da viden om ordklasser kan skabe forståelse for fejlene i nogle af de sammensatte ord.

I denne opgavetype kan I repetere elevernes egne staveregler – og det er også oplagt at få lavet staveregler til nogle af disse fejltyper. I klassen kan man oprette en morskabsvæg med fejl som disse. På Facebook og andre steder på nettet findes grupper, hvor folk deler den slags billeder, og eleverne kan også selv gå på jagt. Måske bliver de endda små ”stavenørder”…

Billede 1: Batmenton m/fjerboldt: Her mangler kendskab til etymologien. Badminton har ikke noget med et bat at gøre, men er opkaldt efter spillestedet Badminton House. Der er sket en vokalforveksling af e/i. Fjerbold har også fået et t tilføjet, som skal slettes.

Billede 2: Søde tabletter: Søde, rare, pæne tabletter? Der skulle selvfølgelig have stået sødetabletter.

Billede 3: Flue smækker: Her kan man spørge: Hvem er det, fluen smækker? Det er et sammensat ord, der staves fluesmækker.

Billede 4: Halster klæde: Hvad søren er en halster? Det er selvfølgelig halstørklæde, som er det korrekte ord.

Billede 5: Stege poser: Jeg vil helst ikke spise med, hvis der serveres stegte poser! Der skulle have stået stegeposer.

Billede 6: Pasta skruer: Gad vide, hvad pastaen skruer i?

Billede 7: LED lommelygte: Er lommelygten led? Der mangler en bindestreg, så der kommer til at stå LED-lommelygte.

78

Efter opgaven med billederne skal eleverne kunne registrere og korrigere fejlene uden hjælp fra et billede og benytte forskellige strategier.

I opgave 15 introduceres læringsstrategier. Nærværende opgave kan bruges som reference: ”Brugte I egentlig nogle af disse strategier, da I skulle rette ord i opgave 14?”, kan du spørge dine elever. Så har de aktiveret deres forforståelse, når opgave 15 introduceres.

79