Denne antologi er skrevet af danske forskere og praktikere med erfaringer og kompetencer inden for projektbaseret undervisning. Alle bidragydere har fingeren på skolens puls, og de giver hver især deres bud på, hvordan projekt- eller problembaseret læring kan se ud i undervisningssammenhænge.
Med bogen får du et spændende historisk oprids af projektarbejdets udvikling fra starten af 1970’erne og frem til i dag og desuden konkrete bud på:
Hvordan projektorienterede aktiviteter kan bidrage til at skabe indre motivation og udfolde elevernes perspektiver
Hvordan de fysiske læringsmiljøer spiller en helt afgørende rolle, når du arbejder med projektbaseret undervisning
Hvordan opgaver og vurderingskriterier kan organiseres, så de ikke hæmmer den kreative proces
Hvordan projektbaseret undervisning styrker både fællesskabet og deltagelsesmulighederne i klassen
Hvilke faldgruber og udfordringer der er gode at identificere, når der arbejdes med projektbaseret undervisning.