Praksisfaglig undervisning En helhedsorienteret didaktik i skolen
Julie Borup Jensen Praksisfaglig undervisning En helhedsorienteret didaktik i skolen 1. udgave, 1. oplag, 2026 © 2026 Dafolo A/S og forfatterne Forlagsredaktion: Maria Appel Bangshøj Omslagsdesign og grafisk layout: Simon Zander Grafisk produktion: JYPA, Aalborg
Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Ingen dele af denne bog må anvendes eller på nogen måde bruges med henblik på at træne AI-teknologier eller AI-modeller. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk Varenr. 8346 ISBN 978-87-7234-514-7
Indhold
Tak ����������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 7 Indledning ����������������������������������������������������������������������������������������������������������� 9
D E L 1 Praksisfaglighed KAPITEL 1 Praksisfaglighed – fortid, nutid og fremtid ������������������������������������������ 18 KAPITEL 2 Praksisfaglighedsmodellen ����������������������������������������������������������������� 30
D E L 2 Hvorfor praksisfaglighed? KAPITEL 3 Undervisning med mange deltagelsesmuligheder ������������������������������� 42 KAPITEL 4 Håndværk, kunst og praktiske færdigheder ��������������������������������������� 52 KAPITEL 5 Fordybet forståelse af fagene ������������������������������������������������������������� 62
D E L 3 Teoretisk og praktisk fundament KAPITEL 6 Krop og erfaring ��������������������������������������������������������������������������������� 76 KAPITEL 7 Handling og produkt ��������������������������������������������������������������������������� 88 KAPITEL 8 Teori og fag �������������������������������������������������������������������������������������� 100 KAPITEL 9 Praksisfaglig kreativitet og leg �����������������������������������������������������������114
D E L 4 Rammer for praksisfaglighed KAPITEL 10 Lokaler og materialer ���������������������������������������������������������������������� 126 KAPITEL 11 Evalueringsudfordringen i praksisfaglig undervisning ���������������������� 136 KAPITEL 12 Opsamling på bogen ������������������������������������������������������������������������ 148
Referencer �������������������������������������������������������������������������������������������������������� 157 Om forfatteren �������������������������������������������������������������������������������������������������� 167
Tak
Jeg vil benytte dette forord til at sige tak til en lang række mennesker, der har været afgørende for, at bogen er blevet en realitet. Først og fremmest vil jeg takke de mange lærere fra hele landet, der deltog i det store forsknings- og udviklingsprojekt om Praksisfaglighed i skolen tilbage i 2019-2020, da den politiske aftale om praksisfaglighed blev introduceret af den daværende regering. I var med til at tage livtag med begrebet praksisfaglighed, et begreb og en tilgang, der dengang hverken fandtes i ordbogen, i didaktikken eller i teoribøgerne. Jeres mod og opfindsomhed til at eksperimentere med jeres undervisning har givet det nuværende begreb praksisfaglighed en praktisk forankring, som er uvurderlig. I særlig grad vil jeg takke mine tidligere masterstuderende i innovation og kreativt læringsdesign på Aalborg Universitet, Anne-Mette Dalbram, der underviser i matematik i indskolingen, Halime Mahmoud Rachid, der i dag arbejder særligt med juniormesterlære, og Ximena Bastías, der bl.a. underviser i fransk og billedkunst. I har været så generøse at lade mig tage afsæt i jeres projekter om praksisfaglighed, så bogen kan give eksempler på, hvordan lærere i dag bruger praksisfaglighed til at forstå deres undervisning. Og sidst, men ikke mindst, vil jeg takke Maria Appel Bangshøj, som har været en støttende og inspirerende redaktør hele vejen igennem.
7
Indledning
Praksisfaglighed er blevet et centralt begreb i folkeskolen. Det optræder i politiske aftaler, i reformer, i faglige drøftelser og i skolers arbejde med at udvikle undervisning, der giver eleverne flere måder at lære og deltage på. Men praksisfaglighed er ikke altid let at få greb om. For hvad betyder det egentlig, at undervisning er praksisfaglig? Handler det om at gøre undervisningen mere praktisk? Om at bygge bro til erhvervsuddannelserne? Om at styrke de praktisk-musiske fag? Eller om noget bredere, der vedrører alle skolens fag? Denne bog tager afsæt i den sidste forståelse. Praksisfaglighed handler ikke kun om bestemte fag, særlige forløb eller praktiske aktiviteter. Det handler om en måde at tænke undervisning på, hvor elevernes kroppe, erfaringer, handlinger, produkter, faglige begreber og refleksioner forbindes. Når elever arbejder praksisfagligt, gør de noget med fagene. De undersøger, former, afprøver, skaber, justerer, taler, tænker og reflekterer. På den måde bliver faglig viden ikke kun noget, de hører om eller læser sig til, men noget, de får mulighed for at erfare og bruge. Bogen bygger på erfaringer fra forsknings- og udviklingsprojektet Praksisfaglighed i skolen (STUK, 2020) og på eksempler fra lærere, der har arbejdet med praksisfaglig undervisning i forskellige fag og klassetrin. Undervejs kobles disse erfaringer til teorier om læring, krop, erfaring, handling, materialitet, faglighed, kreativitet, evaluering og skoleudvikling. Ambitionen er at give lærere, lærerstuderende, vejledere og ledere et sprog for praksisfaglighed, som både er teoretisk funderet og tæt på skolens hverdag. Bogen giver ikke én bestemt metode eller en færdig opskrift. Den tilbyder i stedet en model, en række begreber og konkrete eksempler, der kan bruges til at undersøge, planlægge og udvikle undervisning, hvor flere elever får mulighed for at deltage, forstå og handle fagligt.
9
Bogens grundlæggende pointe er, at praksisfaglighed ikke står i modsætning til faglighed. Tværtimod kan praksisfaglighed være en vej til at styrke elevernes faglige forståelse, fordi fagene bliver forbundet med erfaringer, handlinger og produkter, der giver mening for eleverne. På den måde kan praksisfaglighed bidrage til en skole, hvor teori og praksis, tænkning og handling, boglige og praktiske fag ikke skilles ad, men bringes i samspil.
Læsevejledning Denne bog er bygget op i fire dele. De fire dele bevæger sig fra begrebsafklaring og model over praksiseksempler og teoretisk fundament til de rammer, der skal være til stede, hvis praksisfaglighed skal blive en del af skolens hverdag. Du kan læse bogen fra start til slut, men du kan også bruge den mere undersøgende. Hvis du først og fremmest vil forstå begrebet praksisfaglighed og den model, bogen bygger på, kan du begynde med del 1. Hvis du er optaget af, hvad praksisfaglighed kan betyde for elevernes deltagelse, motivation og faglige forståelse, kan du gå til del 2. Hvis du gerne vil have et dybere teoretisk og didaktisk sprog for praksisfaglighed, er del 3 central. Og hvis du arbejder med skoleudvikling, ledelse, rammer, rum eller evaluering, vil del 4 være særligt relevant.
Del 1: Praksisfaglighed Del 1 introducerer praksisfaglighed som begreb og didaktisk tilgang. Her bliver praksisfaglighed sat ind i en uddannelsespolitisk, forskningsmæssig og didaktisk sammenhæng. I kapitel 1 kan du læse om praksisfaglighedens vej fra politisk aftale til et begreb, mange lærere i dag bruger til at beskrive og udvikle deres undervisning. Kapitlet viser, hvordan praksisfaglighed hænger sammen med beslægtede tilgange som praktisk orienteret undervisning, anvendelsesorienteret undervisning, praksisnær undervisning, problembaseret læring og scenariedidaktik. Kapitlet tager også fat på kritikken af praksisfaglighed: Har vi brug for endnu et begreb? Risikerer det at blive for bredt? Og hvordan undgår vi, at praksisfaglighed fastholder en skarp opdeling mellem teori og praksis, boglige og praktiske fag? Kapitlet slutter med at pege på bogens centrale bud: Praksisfaglighed kan give lærere et sprog for undervisning, hvor krop, erfaring, handling, produkt, teori og fag tænkes sammen.
10
I kapitel 2 præsenteres praksisfaglighedsmodellen, som er bogens gennemgående omdrejningspunkt. Modellen består af tre elementer: krop og erfaring, handling og produkt samt teori og fag. Kapitlet viser, hvordan modellen kan bruges som en didaktisk opmærksomhed i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Gennem et konkret eksempel med indkøb, pengesedler og matematik viser kapitlet, hvordan elevernes hverdagserfaringer kan åbne for faglig forståelse, når læreren kobler erfaring, handling og teori.
Del 2: Hvorfor praksisfaglighed? Del 2 undersøger, hvorfor praksisfaglighed er relevant i skolen. Delen tager afsæt i de erfaringer, lærere fra projektet Praksisfaglighed i skolen gjorde sig, når de arbejdede med praksisfaglig undervisning. De pegede især på tre forhold: flere deltagelsesmuligheder, fordybet forståelse af fagene og en ny opmærksomhed på håndværk, kunst og praktiske færdigheder. Kapitel 3 handler om undervisning med mange deltagelsesmuligheder. Her undersøges det, hvordan praksisfaglig undervisning kan give elever forskellige veje ind i fagene. Kapitlet viser, hvordan elevernes erfaringer, kroppe og måder at deltage på kan blive en ressource i undervisningen. Gennem eksemplet med dyremosaikker i biologi og billedkunst viser kapitlet, hvordan en elevs egne erfaringer pludselig kan få faglig betydning og åbne nye deltagelsesmuligheder i fællesskabet. Kapitlet kobler praksisfaglighed til diversitet, mangfoldighed, tilhørsforhold og klassekultur. Kapitel 4 handler om håndværk, kunst og praktiske færdigheder. Her er fokus på, hvordan de praktisk-musiske fag kan hjælpe os med at forstå læring bredere. Kapitlet viser, at elever ikke kun lærer gennem sprog, tænkning og refleksion, men også gennem krop, sanser, materialer, gentagelse og håndelag. Kapitlet peger på, at erfaringer fra håndværk og design, billedkunst og musik også kan inspirere de boglige fag. Pointen er ikke, at alle fag skal gøres praktiske på samme måde, men at alle fag rummer praktiske og skabende dimensioner, som kan få betydning for elevernes forståelse. Kapitel 5 handler om fordybet forståelse af fagene. Her er lærernes erfaringer i centrum. Kapitlet viser gennem eksempler fra matematik, fransk, billedkunst og musik, hvordan elever kan få en dybere forståelse af faglige begreber, når de arbejder med materialer, sanser, skabende processer og konkrete handlinger. Kapitlet viser bl.a., hvordan en matematiktest kan blive mere meningsfuld gennem geometriske træfigurer, hvordan fransk kan blive levende gennem kunst
Indledning
11
og rollespil, og hvordan musikfaglige begreber kan gøres mere håndgribelige gennem en visuel proces for sangskrivning.
Del 3: Teoretisk og praktisk fundament Del 3 folder det teoretiske fundament ud bag praksisfaglighedsmodellen. Her bliver modellens tre elementer uddybet gennem teori, begreber og praksiseksempler. Denne del er skrevet for at give lærere, lærerstuderende og ledere et tydeligere sprog for noget, mange allerede gør i praksis. Kapitel 6 handler om krop og erfaring. Kapitlet viser, hvordan kroppen er en del af alle læreprocesser, også når undervisningen virker stillesiddende eller sproglig. Gennem et eksempel fra madkundskab og naturfag viser kapitlet, hvordan elevernes sanser, smag, bevægelse og kropslige reaktioner kan blive afsæt for faglig forståelse. Kapitlet introducerer bl.a. æstetisk-sanselige perspektiver, ritualer, performativitet og tavs viden som måder at forstå kroppens betydning i undervisningen på. Kapitel 7 handler om handling og produkt. Her undersøges det, hvordan elever viser og udvikler viden gennem det, de gør, former og skaber. Kapitlet tager afsæt i et praksisfagligt forløb om aktivisme og ytringsfrihed, hvor elever arbejder med T-shirts, bannere, plancher, podcast og video. Kapitlet viser, hvordan produkter ikke bare er ting, elever afleverer, men kan forstås som meningsbærende udtryk for elevernes undersøgelser, valg, samarbejde og faglige forståelse. Kapitel 8 handler om teori og fag. Her er fokus på, hvordan fagene hjælper eleverne med at forstå og skabe deres verden. Kapitlet viser, hvordan teori og fag ikke står uden for praksis, men bliver brugt, afprøvet og forstået gennem elevernes handlinger og erfaringer. Gennem en case om elever, der udvikler idéer til byens gågade, viser kapitlet, hvordan fag som dansk, matematik, samfundsfag, historie og håndværk og design kan fungere som redskaber til at undersøge, forstå og forandre en konkret del af elevernes omverden. Kapitel 9 handler om praksisfaglig kreativitet og leg. Kapitlet undersøger, hvordan kreativitet og leg kan opstå i praksisfaglige læreprocesser, når elever får mulighed for at eksperimentere, prøve sig frem og arbejde med uforudsigelige processer. Kapitlet viser, hvordan kreativitet ikke kun handler om frie idéer, men også om faglig rammesætning, materialer, kritik, dømmekraft og konstruktiv tænkning. Leg behandles som en vigtig del af elevernes mulighed for at undersøge, afprøve og deltage ligeværdigt.
12
Del 4: Rammer for praksisfaglighed Del 4 samler op på de rammer, der har betydning for, om praksisfaglighed kan blive en del af skolens hverdag. Her handler det ikke kun om den enkelte lærers undervisning, men også om lokaler, materialer, evaluering, ledelse og skoleudvikling. Kapitel 10 handler om lokaler og materialer. Kapitlet viser, hvordan rum og materialer ikke bare er praktiske forhold omkring undervisningen, men en aktiv del af læreprocesserne. Praksisfaglig undervisning kræver ofte adgang til materialer, værksteder, fleksible rum eller mulighed for at bruge skolens omgivelser på andre måder. Kapitlet peger på, at skolens fysiske rammer også bærer kultur, vaner og forventninger til, hvad undervisning er. Kapitel 11 handler om evalueringsudfordringen i praksisfaglig læring. Kapitlet tager fat på et centralt spørgsmål: Hvordan evaluerer man læreprocesser, der både rummer faglig viden, handling, produkter, samarbejde, refleksion, kreativitet og dømmekraft? Kapitlet præsenterer bl.a. Creative Learning Assessment som en mulig ramme for at tænke evaluering bredere. Pointen er, at evaluering i praksisfaglig undervisning ikke kun kan handle om det færdige produkt, men også må have blik for proces, refleksion, faglig udvikling og elevernes måde at bruge viden på. Kapitel 12 samler bogen og løfter praksisfaglighed ind i et skoleudviklingsog ledelsesperspektiv. Kapitlet viser, at praksisfaglighed ikke kun er et spørgsmål om didaktiske greb i den enkelte lektion. Det handler også om skolens rum, kultur, organisering, ledelse og mulighed for fælles faglig udvikling. Kapitlet præsenterer en situeret praksisfaglighedsmodel, hvor praksisfaglighedsmodellen sættes ind i de rammer, der påvirker undervisningen: omverden, organisation, rum, materialitet, øvelse, mestring, kreativitet, leg, mål, didaktik og evaluering.
Sådan kan du bruge bogen Bogen kan bruges på flere måder. Som lærer kan du bruge den til at få blik for, hvor din undervisning allerede rummer praksisfaglige elementer, og hvor du kan udvikle den videre. Som team kan I bruge bogens modeller, cases og refleksionsspørgsmål som afsæt for fælles drøftelser af undervisning, deltagelse, faglighed og evaluering. Der er refleksionsspørgsmål efter kapitlerne i del 2, 3 og 4. Spørgsmålene er tænkt som en hjælp til at omsætte bogens pointer til egen undervisning,
Indledning
13
teamets samarbejde eller skolens fælles udviklingsarbejde. De kan bruges individuelt, på teammøder eller som afsæt for at undersøge, hvor praksisfaglighed allerede er til stede i undervisningen, og hvor den kan udvikles yderligere. Som leder eller vejleder kan du bruge bogen til at undersøge, hvilke rammer der skal være til stede, hvis praksisfaglighed skal blive en del af skolens kultur og ikke kun enkelte forløb eller temauger. Bogen giver ikke én opskrift på praksisfaglig undervisning. Den giver et sprog, en model og en række eksempler, der kan hjælpe dig med at undersøge, planlægge og udvikle undervisning, hvor eleverne lærer gennem krop, erfaring, handling, produkter, teori og fag. Rigtig god læselyst!
14