Pædagogisk legefaglighed
Anette Boye Koch, Begüm Duymaz, Betina Bjærge, Danielle Grandeville, Eeva Laine Jakobsen, Frederik Kjær Zeuthen (red.), Giselle Christoffersen, Helle Marie Skovbjerg, Karen Stine Egelund, Katrine Schumann, Kim Holflod, Lars Dahl Pedersen, Lea Steen Albrektsen, Martina Bonnie Diehl, Mathilde Knage (red.), Mikkel Snorre Wilms Boysen, Signe Engh Lundgreen, Silas Mørch Pedersen, Sisse Winther Oreskov, Tine Kleist Pedersen
Pædagogisk legefaglighed 1. udgave, 1. oplag, 2026 © 2026 Dafolo A/S og forfatterne
Forlagsredaktion: Anne Marie Vinther Lemuchi og Nicoline Møller Harlyk
Bogen er fagfællebedømt. Bedømmelsen betyder, at der fra en af forlaget uafhængig fagfælle på minimum ph.d.-niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet og originale bidrag.
Omslagsdesign og grafisk layout: Simon Zander
Ideudvikling til layout: Karen S. Egelund
Illustrationer i kapitel 8: wayfab, Runa Rossau Bondesen
Oversættelse af Martinas engelske del af kapitel 10: Frederik Kjær Zeuthen
Grafisk produktion: JYPA, Aalborg
Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
Forlagsekspedition:
Dafolo A/S
Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666
E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk
Serie: Undervisning og læring ISSN: 2246-3259
Varenr. 8342
ISBN 978-87-7234-509-3
Af Mathilde Nyvang Hostrup
Indledning Forord
Af Mathilde Knage og Frederik Kjær Zeuthen
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Pædagogisk legefaglighed
Af Frederik Kjær Zeuthen, Mathilde Knage, Sisse Winther Oreskov, Karen Stine Egelund & Eeva Laine Jakobsen
Søde og sjove voksne, der leger
Af Anette Boye Koch
Børn på kanten af legen
Af Frederik Kjær Zeuthen, Helle Marie Skovbjerg og Betina Bjærge
Når materialer og rum får liv
Af Giselle Christoffersen og Signe Engh Lundgreen
”Hedder du Alma?”
Af Eeva Laine Jakobsen og Frederik Kjær Zeuthen
Legefaglighed i skolen
Af Kim Holflod, Begüm Duymaz, Silas Mørch Pedersen, Danielle Grandeville og Mikkel Snorre Wilms Boysen
Når legen vinder land
Af Mathilde Knage og Lea Steen Albrektsen
Licence to play
Af Katrine Schumann og Karen Stine Egelund
”Jeg er fucking bange for børn”
Af Sisse Winther Oreskov og Lars Dahl Pedersen
Legende tilgange til dokumentation og refleksion
Af Martina Bonnie Diehl og Tine Kleist Pedersen
Forord
Af Mathilde Nyvang Hostrup
Børn og unge navigerer i dag i en virkelighed præget af global usikkerhed, et digitaliseret hverdagsliv og en stigende kompleksitet, der desværre kan afspejles i statistikkerne om børns trivsel og fællesskaber.
Midt i dette komplekse billede findes et uvurderligt og fundamentalt værn: Legen.
Sammen med kunsten, kulturen, kreativiteten og fantasien udgør legen en livsvigtig modvægt til verdens tyngde. Når legen får plads, bliver den en central drivkraft for at skabe deltagelse på utallige måder. Legen er et fristed, hvor virkeligheden bearbejdes, hvor der kan eksperimenteres, hvor svære følelser mestres, og hvor nye fællesskaber opstår på børnenes egne præmisser.
Men leg opstår ikke nødvendigvis af sig selv. Den kræver bevidste rammer, og den kræver professionelle voksne. Den kræver præcis det, som er bogens titel og absolutte hjerteblod: Pædagogisk legefaglighed.
Antologien samler en lang række stærke perspektiver på, hvad pædagogisk legefaglighed er, og hvordan den udøves i praksis. Det handler om at opbygge en stærk pædagogisk handlekompetence, så den enkelte medarbejder bliver styrket i at gribe legens invitationer, tør sætte sig selv i spil og sige “ja, og …“. Målet er klart: Det enkelte barn skal altid mødes med et bredt og stærkt fagligt repertoire, uanset om barnet befinder sig i centrum af legen eller står tøvende på kanten.
Denne bog er en hyldest til det pædagogiske personale, der hver dag
bærer en af samfundets vigtigste opgaver. Hver eneste dag møder I ind med et brændende engagement, en dyb faglighed og en insisteren på at skabe trivsel, udvikling og deltagelse for alle børn. Tak til Mathilde Knage, Frederik Kjær Zeuthen og forfatterne for denne vigtige bog.
Bogen giver os et fælles sprog og et stærkt fundament. Når pædagogisk personale og ledelse i fællesskab sætter en stærk, professionel legefaglighed i spil, skabes der institutioner, hvor børn og unge gror, trives og blomstrer.
Alt dette er ikke blot et ideal; det er selve kernen i den pædagogiske opgave i vores vigtige samfundsinstitutioner.
Må bogen inspirere til endnu mere leg, mod og faglig stolthed i praksis og på uddannelserne.
God læselyst.
Mathilde Nyvang Hostrup
National programchef Danske Professionshøjskoler/Playful Learning
Indledning
Af Mathilde Knage og Frederik Kjær Zeuthen
Alle børn har ret til leg. Det gælder nationalt, hvor vi i Danmark har en lang og stolt tradition for at prioritere børns leg og betragte den som vigtig (se fx Sommer, 2015; Tuft, 2019), og det gælder internationalt, hvor legen er eksplicit nævnt i FN’s børnekonvention (Unicef, 1989). Legen er børns måde at udtrykke sig på, og det er gennem legen, de øver sig i at være i verden. Danske børn anno 2026 tilbringer en stor del af deres vågne timer i pædagogiske institutioner, og en stor del af deres leg udfolder sig derfor i det, man kan kalde institutionaliserede børneliv. Ifølge dagtilbudsloven er legen grundlæggende og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. I bekendtgørelsen for børnehaveklassens indhold står der, at leg skal udgøre et centralt element i dagligdagen med vægt på legens egenværdi og læring gennem leg og legelignende aktiviteter. Alligevel er der børn, som alt for ofte står uden for legen, og som ikke har adgang til legefællesskaber.
Pædagogers kompetencer er afgørende for både kvaliteten af legen og børns deltagelsesmuligheder, og det er ambitionen med denne antologi at sætte spot på disse kompetencer og undersøge, hvad der kræves af den enkelte pædagog og institution for at kunne understøtte børns leg bedst muligt.
Fra et politisk og samfundsmæssigt perspektiv er det pædagogernes ansvar at sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i leg. Dette kræver aktiv støtte, guidning og rammesætning, især for børn i udsatte positioner
(Børne- og Undervisningsministeriet & EVA, 2021). Forskellige aspekter af dette problemfelt er beskrevet i en række nyere udgivelser. Eksempelvis adresserer Julia Nørgaard Ravn (2022) nogle af de problemer, der kan opstå for børn i udsatte positioner, når de voksne forsømmer deres ansvar for børns leg, mens Ditte Winther-Lindqvist (2020) understreger, at pædagoger må kunne aflæse legens dynamikker og understøtte børn i at skabe leg, der udvikler socialitet, kreativitet og identitet. Kim Jerg et al. (2024) og Lasse Stenmann Jørgensen (2019) skriver om voksne, der leger med, og Suzanne Krogh og Søren Smidt (2025) beskriver pædagogisk deltagelse i leg som et centralt begreb i legepædagogikken. Alt dette handler om, hvordan voksne bevidst deltager i, understøtter eller faciliterer børns leg for at styrke både legens kvalitet og børns deltagelsesmuligheder. VIVEs rapporter om kvalitet i danske dagtilbud (Lindeberg et al., 2023; Lindeberg et al., 2025) viser, at der er et behov i pædagogisk praksis for at styrke den pædagogiske legefaglighed med henblik på at skabe rammer for, hvordan legen kan blive central i det pædagogiske arbejde med at styrke børns trivsel og udvikling.
VIVEs undersøgelse viser imidlertid markante forskelle i personalets vurderinger af deres egen legepraksis. Nogle medarbejdere beskriver leg som et styrkepunkt og fortæller, at de arbejder målrettet og systematisk med leg, legemiljøer og børns legekompetencer, mens andre beskriver
usikkerhed, manglende redskaber og fravær af klare strategier for at støtte legen. Disse variationer indikerer, at det pædagogiske personale savner et fælles fagligt ståsted i arbejdet med legen, at man ikke alle steder har et fælles sprog for leg, samt at der er store forskelle i den faglige styrke på dette område.
Helt konkret fortæller enkelte medarbejdere i undersøgelsen, at de ikke ser sig selv som legekompetente, mens andre fortæller, at de ikke deltager i leg, fordi de ikke føler sig autentiske. Dette peger på en central udfordring, nemlig at legefaglighed opfattes som en personlig og ikke en professionel kompetence.
Det betyder, at nogle voksne trækker sig fra leg, selv når børnene har brug for støtte. I et professionelt miljø skal leg ikke afhænge af personlige præferencer, men af fælles faglig kunnen. Med denne udgivelse er det målet at beskrive den faglige kunnen og pædagogiske professionalisme, som er kernen i pædagogisk legefaglig hed. Altså beskrive, hvad pædagogisk legefaglighed består af, og hvordan den kommer til udtryk. Dermed skal antologien ses som et bidrag til den viden, der allerede findes om pæda gogers faglighed i relation til arbejdet med leg.
Antologien peger med sine 10 ka pitler ind i forskellige centrale områder af den pædagogiske praksis, og i følgende læsevejledning kan du få overblik over temaerne i de enkelte kapitler, der alle udfolder legefaglighed ud fra forskellige faglige temaer og pædagogiske fagområder.
Som supplement til antologien er der produceret tre små film, der visuelt præsenterer pædagogisk legefaglighed med gode og illustrative eksempler fra pædagogisk praksis. I filmene kan man se dygtige pædagoger bringe legen i spil sammen med børn fra almen og specialpædagogisk praksis. Filmene kan ses via et link på bogens side på ww.dafoloforlag.dk. Her findes også andet supplerende materiale til bogen.
God læselyst.
Læsevejledning
I denne antologi udfolder vi først en definition af begrebet pædagogisk legefaglighed, herunder dets genealogi, hvorpå de efterfølgende kapitler præsenterer forskellige legefaglige vinkler på udvalgte områder af det pædagogiske felt. Læs bogen med fokus på, hvordan du selv kan udvikle dine legefaglige kompetencer – og overvej, hvordan færdigheder i at skabe og deltage i leg, mod til at lege samt din viden om leg spiller sammen i din egen pædagogiske praksis.
Spredt ud over antologiens sider finder du en række håndog fingeraftryk fra et barn som en påmindelse om, at det er børnene og de unge, der er i fokus.
Nok handler antologien om de voksnes legefaglighed, men vi må ikke glemme, at det hele udspringer af et ønske om at styrke børns og unges trivsel, og aftrykkene er vores måde at gøre børn og unge nærværende og synlige gennem hele antologien. Og en stor tak til Alma for at lægge hænder til!
Hvordan ser en legende pædagogisk praksis ud, og hvilke kompetencer kræver den? I kapitel 1 får du en grundlæggende introduktion til begrebet pædagogisk legefaglighed og til, hvordan legefaglighed bygger på viden, færdigheder og mod. Gennem eksempler og analyser får du indblik i, hvordan pædagoger skaber rammer for leg, deltager aktivt og understøtter børns legende fællesskaber. I kapitlet diskuteres legens betydning, og det vises, hvordan pædagogisk legefaglighed kan styrke børn og unges trivsel, udvikling og fællesskab.
I kapitel 2 får du indblik i, hvordan pædagoger kan udvikle en legende praksis set fra børns perspektiv. I kapitlet argumenteres der for, at voksne bliver bedre til at lege ved at aktivere deres barnesans og deres opmærksomhed på børns reaktioner. Som legende voksen får man unik adgang til børns sproglige, æstetiske og kropslige perspektiver.
Alle børn har ret til leg og adgang til legefællesskaber, men nogle børn har af forskellige årsager svært ved at deltage i fælles leg. I kapitel 3 rettes fokus mod de børn, der befinder sig på kanten af legen. I kapitlet undersøges og diskuteres, hvordan legefagligt kompetente pædagoger kan styrke deltagelsesmulighederne i leg for børn på kanten af legen ved at rammesætte og deltage i leg.
I kapitel 4 introduceres intra-aktiv pædagogik som en praksis, hvor materialer og rum ikke blot udgør rammer for leg, men indgår som aktive og transformative kræfter i legens tilblivelse.
Samtidig udfolder kapitlet, hvordan et triadisk samspil mellem børn, materialitet og voksne rummer et potentiale for kontinuerlig forandring, læring og fællesskab i leg.
Leg har en fremtrædende placering i børns liv i børnehave og vuggestue, og kapitel 5 giver et indblik i, hvordan legefagligheden kan komme i spil i en institutionshverdag. Kapitlet behandler, hvordan man som pædagog kan være legende, mens man tager sig af børnenes trivsel og udvikling i en institutionel ramme af strukturer, der spænder fra lovgivning til rutiner.
Kapitel 6 undersøger, hvordan legefaglighed kan praktiseres i en skolekontekst. Med afsæt i Playful Learning Praxis Research analyseres samspillet mellem legende læreprocesser, faglige mål og elevers deltagelsesmuligheder. Her diskuteres, hvordan legefaglighed adskiller sig fra andre fagligheder.
I kapitel 7 præsenteres den specialpædagogiske opgaves karakteristika, og hvordan legen kan blive marginaliseret. Kapitlet viser, hvordan fokus på leg kan revitalisere praksis og skabe nye deltagelsesmuligheder for både børn og voksne, hvis vi lærer at forstå legen på nye måder.
Begrebet license to play beskrives i kapitel 8 som en ledelsesmæssig ramme, der legitimerer leg som praksis i ledelse. Med eksempler fra dagtilbud og fritidsklubber vises, hvordan leg kan skabe mening, kreativitet og modstandskraft i komplekse organisationer.
I kapitel 9 udfoldes begrebet kropsligt legemod. Kapitlet viser, hvordan mod til leg udspringer af kropslige
handlinger og kræver åbenhed for at overskride grænser og sætte kroppen på spil. I kapitlet lægges op til refleksion over, hvordan man kan styrke sit eget legemod.
I kapitel 10 præsenteres legende dokumentationsformer som SnapLog og poesi, og det undersøges, hvordan disse kan understøtte udviklingen af pædagogisk legefaglighed. Med konkrete eksempler fra studerendes praksis og undervisning på pædagoguddannelsen viser kapitlet, hvordan kreative metoder kan åbne for nye perspektiver på leg og skabe forbindelser mellem handlinger, tænkning og følelser.
Litteratur
Børne- og Undervisningsministeriet & Danmarks Evalueringsinstitut (2021). Kort om leg. Børne- og Undervisningsministeriet & EVA.
Jerg, K., Nielsen, K. W. & Pallesen, L. N. (2024). Når små børn leger – og den voksne leger med. Dafolo.
Jørgensen, L. S. (2019). Pædagogens deltagelse i små børns lege. I L. H. Sønnichsen & H. H. Jørgensen (red.), Legens magi: Om det professionelle arbejde med at forstå, understøtte, inspirere og rammesætte 1-6-årige børns leg (s. 111–125). Akademisk Forlag.
Krogh, S. & Smidt, S. (2025). Legepædagogik: Styrk legen og børnefællesskaberne. Hans Reitzels Forlag.
Lindeberg, N. H., Hansen, A. T., Vixø, K., Madsen, D. C., Bjerre, L. B., Lundby, A., Mahoney, A. N. & Lautrup, M. A. (2023). Kvalitet i
dagtilbud: National undersøgelse af kvalitet i pædagogiske læringsmiljøer og rammer i kommunale daginstitutioner og dagplejen for 0-2-årige børn. VIVE.
Lindeberg, N. H., Hansen, A. T., Vixø, K., Lundby, A., Jakobsen, F. D. & Friis-Hansen, M. (2025). Kvalitet i dagtilbud: National undersøgelse af kvalitet i pædagogiske læringsmiljøer og rammer i kommunale daginstitutioner for 3-5-årige børn. VIVE.
Ravn, J. N. (2022). Når legen ikke forløber af sig selv: Betydningen af pædagogers deltagelse i børns leg. Psyke & Logos, Sommer, D. (2015). Barndom: Histo riske forandringer i børnesyn og inddragelse af barnets perspektiv. I D. Cecchin (red.). gogik i dagtilbud misk Forlag.
Tuft, K. (2019). Leg i børnehavens hi storie. I L. H. Sønnichsen & H. H. Jørgensen (red.). 30–45). Akademisk Forlag. Unicef. (1989). Børnekonventionen tps://www.unicef.dk/vores-arbejde/ boernekonventionen/ Winther-Lindqvist, D. A. (2020). og godt om leg Forlag.
