Krap i job giver en introduktion til, hvordan man med udgangspunkt i en række KRAP-redskaber og -metoder kan arbejde systematisk med jobafklaring og jobtræning med borgere, der af den ene eller den anden grund står uden for arbejdsmarkedet.
KRAP i job giver en introduktion til anvendelsen af KRAP i arbejdet med afdækning af borgeres ressourcer i forhold til deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Bogen præsenterer 17 redskaber – nogle er fra den eksisterende KRAP-værktøjskasse, andre er nyudviklede. Alle er tilpasset til formålet, og de understøtter en systematisk tilgang, hvor den professionelle sammen med borgeren indsamler nødvendig viden, reflekterer over denne og til sidst iværksætter en passende indsats.
Bogen er til dig, der arbejder med mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Det kan være i forskellige jobafklaringsinstanser, jobcentre eller andet, der involverer mennesker, som på grund af fx sygdom eller ulykke står uden for arbejdsmarkedet.