Skole uden skældud

S kol e U D E N SKÆLDUD

Louise Klinge Erik Sigsgaard Mette Thor Jørgensen Dafolo

Anyone interested in the wellbeing of children should absolutely read this book.

Nothing is more important than getting the developmental years of a child right, and the science and wisdom in this book are vital for that mission.

Chris MacDonald, human fysiolog

Jo bedre vi bliver til at overbevise med gode argumenter, des mindre skældud vil vi opleve. Og des bedre vil vi trives. Denne fremragende bog viser, at, og hvordan, det kan lade sig gøre.

Hans Henrik Knoop, Lektor, Aarhus Universitet, Ekstraordinær professor, North-West University, SA

Det bedste ved Skole uden Skældud er, at man som læser ikke møder den løftede pegefinger eller de formanende ord – det er faktisk en bog helt uden skældud.

En bog, der taler direkte ind i både elevernes og de voksnes trivsel, og som kan anbefales til alle, der gerne vil styrke sit pædagogiske lederskab og være med til at fremme de sunde og trygge undervisningsmiljøer.

Jannie Moon Lindskov, Direktør, Dansk Center for Undervisningsmiljø

Skole uden Skældud er simpelthen en vigtig bog, som man bliver klogere af at læse.

Ikke mindst ved brug af børnenes egne ord og oplevelser viser forfatterne os, hvor ødelæggende skældud er. Og så er det oven i købet lykkedes at skrive uden løftede pegefingre. Bogen burde være pensum for alle, der har med børn at gøre.

Johanne Schmidt-Nielsen, Generalsekretær, Red Barnet

Und dig selv at læse bogen, som forhåbentligt fremover bliver en flittigt benyttet bog på lærer- og pædagoguddannelsen, hvor dette yderst relevante emne har været overset – alt for længe.

Lis Rose, Lærer på Vestskolen i Faxe

Som underviser på læreruddannelsen kan jeg kun stærkt anbefale, at Skole uden Skældud bliver en central del af de studerendes pensum, så de som kommende lærere føler sig bedre klædt på til at skabe positive, trygge og fagligt befordrende læringsrum.

Louise Hinrichsen, Lektor på Læreruddannelsen, Københavns Professionshøjskole

Flere omtaler bagest i bogen Omtalerne kan læses i deres fulde længde på www.skoleudenskældud.dk.

Louise Klinge Erik Sigsgaard Mette Thor Jørgensen

Skole U D E N SKÆLDUD

2

Skole uden Skældud

3

Skole uden Skældud

Indhold 8 11 13 16 Louise Klinge, Erik Sigsgaard og Mette Thor Jørgensen Skole uden skældud Hvorfor og hvordan 1. udgave, 1. oplag, 2020 © 2020 Dafolo A/S og forfatterne

18

Forlagsredaktion: Astrid Holtz Yates, Esben Klange og Mette Johnsen Elbeck Omslag og sats: Sigrún Gudbrandsdóttir, sigrun.nu Grafisk produktion: Jypa, Frederikshavn

19 21 24

Forord Om bogen En lynguide over bogens opbygning Om citater, tegninger og ordforklaringer

KAPITEL 1 Skældud. Om omfang og hvad det egentlig er Hvor meget bliver der skældt ud?

Hvad er skældud?

Centrale pointer fra kapitlet Skældud

Svanemærket trykkeri 5041 0826 CO2-neutral tryksag Kopiering fra denne bog kan kun findested på de institutioner, der har indgåetaftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk www.dafolo-online.dk www.dafolo-tools.dk Varenr. 8023 ISBN 978-87-7160-926-4

26

KAPITEL 2 Hvordan virker skældud? På børns mentale sundhed, deres relationer, deltagelse og fremtid

28 42 51 66 87 95 97

100

Skælduds betydning for børn mentale sundhed Skælduds betydning for børns indbyrdes relationer Skælduds betydning for børns relationer til lærere og pædagoger Skælduds betydning for børns deltagelse i undervisningen Skælduds betydning for børns modstand Skælduds betydning for børns fremtid Centrale pointer fra kapitlet Hvordan virker skældud?

KAPITEL 3 Redskabskassen. En praktisk guide til, hvad du kan sige og gøre i stedet for at skælde ud

102 105 109

Lederskab uden skældud Det, du gi’r, får du igen En tretrinsraket til at undgå skældud

140

KAPITEL 4

210

Når børn starter i skole. Om den vilde, den klæbende og den klynkende 1 41 142 145 146 146 148 150 152

156

”Op at gå i skole” Dagtilbud og normeringer Skældud i daginstitutioner Hvem kan have været særligt udsat?

Om den vilde, den klæbende og den klynkende Opdragelse og opførsel Hjælp til at bryde mønstret Centrale pointer fra kapitlet Når børn starter i skole

KAPITEL 5 Hvad får børn skældud over i skolen?

Om kroppe, følelser, forvirring og lektier

158 159 164 166 168 169 170 175 177

180

Skældud, når børn ikke forstår undervisningsindholdet Skældud, når børn ikke er stille Skældud, når børn kommer for sent Skældud, når børn hjælper hinanden Skældud, når børn ikke har styr på deres sager Skældud, når børn udviser for meget engagement Skældud, når børn er grove overfor hinanden eller de voksne Skældud uden forståelig grund Centrale pointer i kapitlet Hvad får børn skældud over i skolen?

KAPITEL 6 Hvorfor skældes der ud? Om automatreaktioner, struktur og kultur

183 187 196 206

Når man handler i affekt Skolens struktur Når man tror, at ”skældud skal der til” Centrale pointer i kapitlet Hvorfor skældes der ud?

KAPITEL 7 Hvordan virker skældud på dem, der skælder ud?

Fra indignation til indifferens

211 212 214 216

218

Daginstitutionspersonalets oplevelser af at skælde ud Lærere og skolepædagogers oplevelser af at skælde ud Lærere og skolepædagogers oplevelser af, at kolleger skælder ud Centrale pointer fra kapitlet Hvordan virker skældud på dem, der skælder ud?

KAPITEL 8 Mindre skældud – vigtige forudsætninger

219 220 222 225 230 235 237 239 244

248

NASA og menneskets biologi Sådan ændres vaner Det græske tempel Fundamentet for en skole uden skældud Veje til nærvær ”Wauw, hvad skete der lige dér?” – om at hjælpe hinanden kollegialt “Hele vejen rundt”-metoden Børnenes anbefalinger Centrale pointer fra kapitlet Mindre skældud – vigtige forudsætninger

KAPITEL 9 Fremtidens skole. Om en skole uden skældud, børns drømme og om at gå forrest

249 251 252 260 264 272

Disciplin eller demokrati At lære børn at kende Om det værste, det bedste og nye idéer En skole for børn At gå forrest Pionerarbejde

279 280 282

Efterskrift Ordforklaring Litteratur

140

KAPITEL 4

210

Når børn starter i skole. Om den vilde, den klæbende og den klynkende 1 41 142 145 146 146 148 150 152

156

”Op at gå i skole” Dagtilbud og normeringer Skældud i daginstitutioner Hvem kan have været særligt udsat?

Om den vilde, den klæbende og den klynkende Opdragelse og opførsel Hjælp til at bryde mønstret Centrale pointer fra kapitlet Når børn starter i skole

KAPITEL 5 Hvad får børn skældud over i skolen?

Om kroppe, følelser, forvirring og lektier

158 159 164 166 168 169 170 175 177

180

Skældud, når børn ikke forstår undervisningsindholdet Skældud, når børn ikke er stille Skældud, når børn kommer for sent Skældud, når børn hjælper hinanden Skældud, når børn ikke har styr på deres sager Skældud, når børn udviser for meget engagement Skældud, når børn er grove overfor hinanden eller de voksne Skældud uden forståelig grund Centrale pointer i kapitlet Hvad får børn skældud over i skolen?

KAPITEL 6 Hvorfor skældes der ud? Om automatreaktioner, struktur og kultur

183 187 196 206

Når man handler i affekt Skolens struktur Når man tror, at ”skældud skal der til” Centrale pointer i kapitlet Hvorfor skældes der ud?

KAPITEL 7 Hvordan virker skældud på dem, der skælder ud?

Fra indignation til indifferens

211 212 214 216

218

Daginstitutionspersonalets oplevelser af at skælde ud Lærere og skolepædagogers oplevelser af at skælde ud Lærere og skolepædagogers oplevelser af, at kolleger skælder ud Centrale pointer fra kapitlet Hvordan virker skældud på dem, der skælder ud?

KAPITEL 8 Mindre skældud – vigtige forudsætninger

219 220 222 225 230 235 237 239 244

248

NASA og menneskets biologi Sådan ændres vaner Det græske tempel Fundamentet for en skole uden skældud Veje til nærvær ”Wauw, hvad skete der lige dér?” – om at hjælpe hinanden kollegialt “Hele vejen rundt”-metoden Børnenes anbefalinger Centrale pointer fra kapitlet Mindre skældud – vigtige forudsætninger

KAPITEL 9 Fremtidens skole. Om en skole uden skældud, børns drømme og om at gå forrest

249 251 252 260 264 272

Disciplin eller demokrati At lære børn at kende Om det værste, det bedste og nye idéer En skole for børn At gå forrest Pionerarbejde

279 280 282

Efterskrift Ordforklaring Litteratur

Forord Kære læser.

Forestil dig et øjeblik, at du står i en skolegård sammen med Pippi Langstrømpe, Einstein, Spiderman og Shakespeare. Det ville være et superhelte-topmøde af de helt store. På et tidspunkt begynder I at tale om magt, og Pippi udbryder med korslagte arme og et bestemt ansigtsudtryk: ”Den, der er vældig stærk, må også være vældig rar.” Spider­ man lyser op og fortæller på klingende amerikansk, at det minder ham om et råd, hans onkel Ben har givet ham. Noget han husker på hver dag, når han ihærdigt prøver at gøre verden til et bedre sted: ”With great power comes great responsibility.” Einstein og Shakespeare kigger på hinanden og nikker, mens de smiler. De vil begge sige noget. Einstein bemærker det drømmende udtryk i Shakespeares øjne og lader ham komme til orde først: ”Den, som har Magt, men intet ondt vil gøre – med rette han besidder Himlens Gave,” siger han, hvorefter Einstein nikker og hvisker: ”Vanvid er at gøre det samme igen og igen, mens man forventer anderledes resultater.” Så kigger de på dig.

Hvad mon du tænker, kære læser, mens du står dér i skolegården sammen med de fire legender? Hvad ville du sige om, hvordan vi voksne skal bruge vores magt i skolen, når vi er sammen med børn og unge mennesker?

Vi vender tilbage til superhelte-topmødet i bogens slutning.

Børn behøver en skole uden skældud – det vil sige, at de behøver det modsatte af uvenlighed, bebrejdelser, ydmygelser, kritik, nedladenhed, hårde ord og sammenbidte ansigtsudtryk. Hvert barn har brug for og krav på at have det godt. Og hvert barn bærer morgendagens verden i sine hænder. Hvert eneste barn og vores fælles fremtid er afhængig af, om børn kommer ud af skolen med udfoldede anlæg, troen på sig selv og på fremtiden i behold. Skældud og straf truer dette.

Børn skal næres af skolens miljø, så de vokser op og lærer at tage vare på miljøet omkring sig – både mennesker og natur. Nogle gange handler det om ikke at stå i vejen for børnene. Andre gange handler det om at

8

Skole uden Skældud

løfte dem igennem noget. Indimellem om blot at give en hånd. Og til tider handler det om at vise dem noget, de ikke har opdaget, og lære dem noget, de ikke ved. Alle børn behøver det hele – i varierende grad og på forskellige tidspunkter. Men venlighed og hjælpsomhed gør altid godt for alle.

En skole uden skældud er realistisk. Fordi usigeligt mange voksne allerede møder børn venligt og hjælpsomt eller ønsker at gøre det. Men som du kan læse i bogen, er der stadig alt for mange børn, der skældes alt for meget ud. ”At skælde ud” defineres i Ordbog over det danske sprog som at give sin vrede, modvilje, utilfredshed med hensyn til person eller forhold udtryk i (ofte ubeherskede) voldsomme, bebrejdende eller nedsættende ord. I skolen må barnet ikke forsvare sig, gå væk eller give igen. Derfor er skældud en form for magtmisbrug, fordi relationen er asymmetrisk.

Lærere og pædagoger har den etiske fordring, at de skal forholde sig til deres samfundsgivne magt til at tage vare på børnene i de ca. 12.500 timer, børnene er i skolen. Kan gå – skal blive. Det er forskellen på voksen og barn. Den voksne må spørge sig selv: Hvordan kan jeg afstå fra magtanvendelse, når det er muligt? Så barnet kan ånde mere frit og udtrykke flere sider af sit væsen?

Når vi i denne bog taler om skældud, mener vi ikke den reaktion, der skal til for straks at stoppe eksempelvis børn, der løber mod en vej, eller stoppe børns overgreb på mennesker, dyr eller ting. Den forskrækkede råben er nødvendig, men fordi den er en reaktion på en kritisk situation, vil den altid være en undtagelse.

Vi har gjort os umage med at skabe en bog med en mosaik af børn, lærere og pædagogers stemmer om skolen, forskningsresultater fra forskellige videnskabelige felter, børnetegninger, praksisbeskrivelser og værktøjer, og vi håber, du vil blive beriget af den. Du vil få et unikt ind­ blik i skolen fra børn og unges perspektiv, for børnenes stemmer fylder mest. Bogen viser, hvorfor og hvordan vi skal arbejde henimod en skole uden skældud, og vi håber, du vil tage med på rejsen derhen sammen med os.

På hjemmesiden www.skoleudenskældud.dk kan du sammen med børn, lærere, pædagoger, studerende og skoleledere dele erfaringer og hente inspiration til veje udenom skældud. Hvornår er det svært ikke at

9

Skole uden Skældud

Forord Kære læser.

Forestil dig et øjeblik, at du står i en skolegård sammen med Pippi Langstrømpe, Einstein, Spiderman og Shakespeare. Det ville være et superhelte-topmøde af de helt store. På et tidspunkt begynder I at tale om magt, og Pippi udbryder med korslagte arme og et bestemt ansigtsudtryk: ”Den, der er vældig stærk, må også være vældig rar.” Spider­ man lyser op og fortæller på klingende amerikansk, at det minder ham om et råd, hans onkel Ben har givet ham. Noget han husker på hver dag, når han ihærdigt prøver at gøre verden til et bedre sted: ”With great power comes great responsibility.” Einstein og Shakespeare kigger på hinanden og nikker, mens de smiler. De vil begge sige noget. Einstein bemærker det drømmende udtryk i Shakespeares øjne og lader ham komme til orde først: ”Den, som har Magt, men intet ondt vil gøre – med rette han besidder Himlens Gave,” siger han, hvorefter Einstein nikker og hvisker: ”Vanvid er at gøre det samme igen og igen, mens man forventer anderledes resultater.” Så kigger de på dig.

Hvad mon du tænker, kære læser, mens du står dér i skolegården sammen med de fire legender? Hvad ville du sige om, hvordan vi voksne skal bruge vores magt i skolen, når vi er sammen med børn og unge mennesker?

Vi vender tilbage til superhelte-topmødet i bogens slutning.

Børn behøver en skole uden skældud – det vil sige, at de behøver det modsatte af uvenlighed, bebrejdelser, ydmygelser, kritik, nedladenhed, hårde ord og sammenbidte ansigtsudtryk. Hvert barn har brug for og krav på at have det godt. Og hvert barn bærer morgendagens verden i sine hænder. Hvert eneste barn og vores fælles fremtid er afhængig af, om børn kommer ud af skolen med udfoldede anlæg, troen på sig selv og på fremtiden i behold. Skældud og straf truer dette.

Børn skal næres af skolens miljø, så de vokser op og lærer at tage vare på miljøet omkring sig – både mennesker og natur. Nogle gange handler det om ikke at stå i vejen for børnene. Andre gange handler det om at

8

Skole uden Skældud

løfte dem igennem noget. Indimellem om blot at give en hånd. Og til tider handler det om at vise dem noget, de ikke har opdaget, og lære dem noget, de ikke ved. Alle børn behøver det hele – i varierende grad og på forskellige tidspunkter. Men venlighed og hjælpsomhed gør altid godt for alle.

En skole uden skældud er realistisk. Fordi usigeligt mange voksne allerede møder børn venligt og hjælpsomt eller ønsker at gøre det. Men som du kan læse i bogen, er der stadig alt for mange børn, der skældes alt for meget ud. ”At skælde ud” defineres i Ordbog over det danske sprog som at give sin vrede, modvilje, utilfredshed med hensyn til person eller forhold udtryk i (ofte ubeherskede) voldsomme, bebrejdende eller nedsættende ord. I skolen må barnet ikke forsvare sig, gå væk eller give igen. Derfor er skældud en form for magtmisbrug, fordi relationen er asymmetrisk.

Lærere og pædagoger har den etiske fordring, at de skal forholde sig til deres samfundsgivne magt til at tage vare på børnene i de ca. 12.500 timer, børnene er i skolen. Kan gå – skal blive. Det er forskellen på voksen og barn. Den voksne må spørge sig selv: Hvordan kan jeg afstå fra magtanvendelse, når det er muligt? Så barnet kan ånde mere frit og udtrykke flere sider af sit væsen?

Når vi i denne bog taler om skældud, mener vi ikke den reaktion, der skal til for straks at stoppe eksempelvis børn, der løber mod en vej, eller stoppe børns overgreb på mennesker, dyr eller ting. Den forskrækkede råben er nødvendig, men fordi den er en reaktion på en kritisk situation, vil den altid være en undtagelse.

Vi har gjort os umage med at skabe en bog med en mosaik af børn, lærere og pædagogers stemmer om skolen, forskningsresultater fra forskellige videnskabelige felter, børnetegninger, praksisbeskrivelser og værktøjer, og vi håber, du vil blive beriget af den. Du vil få et unikt ind­ blik i skolen fra børn og unges perspektiv, for børnenes stemmer fylder mest. Bogen viser, hvorfor og hvordan vi skal arbejde henimod en skole uden skældud, og vi håber, du vil tage med på rejsen derhen sammen med os.

På hjemmesiden www.skoleudenskældud.dk kan du sammen med børn, lærere, pædagoger, studerende og skoleledere dele erfaringer og hente inspiration til veje udenom skældud. Hvornår er det svært ikke at

9

Skole uden Skældud

skælde ud? Hvornår og hvordan er det muligt at gøre noget andet?

Hvad fortæller børnene, du er sammen med, om deres oplevelser af skældud – og hvad der virker i stedet for? Hvad skal beslutningstagere for skolen vide for at ændre det, der hæmmer en skole uden skældud?

Det, du har på hjerte, er vigtigt, så del endelig. Vi vil glæde os til at læse med!

Lad os sammen skabe en skole, hvor alle børn og unge møder venlig­ hed og hjælpsomhed. Også når de har allermest brug for det – når de har den adfærd, der er allermest problematisk. På den måde tager vi vare på alle børn og unge, så de lærer at tage vare på deres omverden og sig selv.

Vi ønsker dig rigtig god læselyst.

Kærlig hilsen

Om bogen Mange børn skældes ud, selvom det er det værste, de ved. Og mange lærere og pædagoger skælder ud, selvom det er det værste, de ved.

”Jeg bliver helt ude af mig selv. Det er ikke rart.” Dreng i 3. klasse.

”Man får det dårligt med sig selv jo. Man tænker: ’Nu har jeg gjort noget forkert – hvad skal der ske nu?’. Man er bange for, at man får mere skældud end det, man nu har fået.” Dreng i 5. klasse.

”Jeg lærer ikke noget af skældud, men bliver kun bange.” Dreng i 7. klasse.

”Jeg har kolleger, der har en meget nedværdigende måde at give skideballe på.

Det er ikke rart.” Lærer om skældud.

”Det går lige i hjertet. Jeg har haft kolleger, som taler til børn, som hvis de var en hund.” Lærer om skældud.

10

Skole uden Skældud

11

Skole uden Skældud

skælde ud? Hvornår og hvordan er det muligt at gøre noget andet?

Hvad fortæller børnene, du er sammen med, om deres oplevelser af skældud – og hvad der virker i stedet for? Hvad skal beslutningstagere for skolen vide for at ændre det, der hæmmer en skole uden skældud?

Det, du har på hjerte, er vigtigt, så del endelig. Vi vil glæde os til at læse med!

Lad os sammen skabe en skole, hvor alle børn og unge møder venlig­ hed og hjælpsomhed. Også når de har allermest brug for det – når de har den adfærd, der er allermest problematisk. På den måde tager vi vare på alle børn og unge, så de lærer at tage vare på deres omverden og sig selv.

Vi ønsker dig rigtig god læselyst.

Kærlig hilsen

Om bogen Mange børn skældes ud, selvom det er det værste, de ved. Og mange lærere og pædagoger skælder ud, selvom det er det værste, de ved.

”Jeg bliver helt ude af mig selv. Det er ikke rart.” Dreng i 3. klasse.

”Man får det dårligt med sig selv jo. Man tænker: ’Nu har jeg gjort noget forkert – hvad skal der ske nu?’. Man er bange for, at man får mere skældud end det, man nu har fået.” Dreng i 5. klasse.

”Jeg lærer ikke noget af skældud, men bliver kun bange.” Dreng i 7. klasse.

”Jeg har kolleger, der har en meget nedværdigende måde at give skideballe på.

Det er ikke rart.” Lærer om skældud.

”Det går lige i hjertet. Jeg har haft kolleger, som taler til børn, som hvis de var en hund.” Lærer om skældud.

10

Skole uden Skældud

11

Skole uden Skældud

Uro og skældud 6. klassetrin arbejdede i grupper i skolens store multirum. Johan kunne ikke koncentrere sig om gruppearbejdet og forstyrrede vedvarende de andre. Læreren hev ham pludselig hen til en trappe, satte ham ned og råbte ham ind i hovedet helt tæt på, at nu var det nok, hvad pokker havde han gang i, og at det skulle stoppe. Hun råbte meget højt og meget længe. Da hun gik væk, sagde han: “Du er jo syg i hovedet.”

Nogle børn sagde til en af os, der var på besøg, at sådan noget skete hver dag. En anden lærer gik lidt efter forbi Johan og spurgte, om han ville hjælpe hende med at rydde noget op. Efter at være blevet skældt ud havde Johan siddet og forsøgt at holde gråden tilbage, mens underlæben dirrede.

Han rystede på hovedet til læreren, og hun sagde: “Nej, hvorfor skulle jeg dog også spørge dig om det.”

Skældud igangsætter onde cirkler for børn. Lærerens råben af Johan, som ifølge hans kammerater finder sted dagligt, påvirker hans adfærd.

Skældud trækker negative spor, sådan at Johans reaktion på en venlig forespørgsel bliver negativ. Hvilket igen styrker den anden lærers negative syn på Johan. Drengens handlemuligheder snævres dermed langsomt ind. Men hvad skal man så stille op, når Johan fra starten forstyrrer, hvis man ikke skal skælde ham ud? Ja, det er det, vi skal se på i denne bog.

Vi har gennem mange år undersøgt flere hundrede børn og unges oplevelser af at få skældud gennem interviews med dem, tegninger, de har lavet, og en lang række spørgeskemabesvarelser. Vi har talt med lærere og pædagoger og har også bedt dem om at udfylde spørge­ skemaer. Vi har undersøgt andres forskning om skældud, herhjemme og i udlandet. Og så har vi alle selv undervist i skolen.

Erik Sigsgaard har i næsten 50 år undersøgt børns oplevelser af skældud. Mette Thor Jørgensen læste Eriks bog Skældud, da hun læste til lærer, og har i 17 år undersøgt, hvordan det er muligt at være lærer helt uden at skælde ud. Louise Klinge har siden 2007 undersøgt, hvad

12

Skole uden Skældud

skældud gør ved børn og voksne. Tilsammen er bogen baseret på næsten 80 års studier af skældud.

En ting står klart: Der er kun negative effekter af skældud.

Men er det ikke godt, at skældud kan give ro? Nej, for den kortvarige ro har negative omkostninger, også mens der er stille. Skældud er forståeligt, men det er ikke et pædagogisk redskab. Pædagogik er læren om udvikling af evner, færdigheder og kompetencer hos det enkelte menne­ ske, og skældud fremmer ikke, men hæmmer menneskelig udvikling.

Hvis man tror, at ”skældud skal der til”, for at børn socialiseres og lærer at tage hensyn, at regulere følelser og at bidrage til fællesskabet, er man nødt til at tro om. For skældud vanskeliggør og kan endda umuliggøre socialiseringen.

Men hvordan bygger man helt konkret bro mellem at lede en klasse uden skældud og skabe en bevidsthed hos børnene om, at man mener det, man siger, selvom man ikke skælder ud? Hvordan undgår man i komplekse og konfliktfyldte situationer, hvor man ønsker, at børnene skal falde til ro, at gå på kompromis med sine idealer og sin viden om børn og læreprocesser? Hvilke tænke- og handlemåder kan være hjælpsomme? Hvad kan man helt konkret sige, når konflikter banker på døren, og man gerne vil gøre noget andet end at skælde ud? Det er aldrig kun en personlig sag, om man skælder ud eller ej. Det handler også om skolens organisering og institutionaliseringens udfordringer.

Alt det og meget mere tager vi fat på i denne bog. Her får du et over­ blik over, hvordan bogen er bygget op.

En lynguide over bogens opbygning Bogen belyser skældud fra mange perspektiver. Det giver mening at læse bogen i sin helhed for at opnå en nuanceret forståelse af, hvorfor der er brug for en skole uden skældud, hvorfor det både vil gavne børnene, de voksne og samfundet, og hvordan vi kan nå derhen. Men hvis du, kære læser, ikke har mulighed for at læse bogen fra ende til anden, får du her et overblik over indholdet i de enkelte kapitler, da de fint kan læses særskilt.

13

Skole uden Skældud

Uro og skældud 6. klassetrin arbejdede i grupper i skolens store multirum. Johan kunne ikke koncentrere sig om gruppearbejdet og forstyrrede vedvarende de andre. Læreren hev ham pludselig hen til en trappe, satte ham ned og råbte ham ind i hovedet helt tæt på, at nu var det nok, hvad pokker havde han gang i, og at det skulle stoppe. Hun råbte meget højt og meget længe. Da hun gik væk, sagde han: “Du er jo syg i hovedet.”

Nogle børn sagde til en af os, der var på besøg, at sådan noget skete hver dag. En anden lærer gik lidt efter forbi Johan og spurgte, om han ville hjælpe hende med at rydde noget op. Efter at være blevet skældt ud havde Johan siddet og forsøgt at holde gråden tilbage, mens underlæben dirrede.

Han rystede på hovedet til læreren, og hun sagde: “Nej, hvorfor skulle jeg dog også spørge dig om det.”

Skældud igangsætter onde cirkler for børn. Lærerens råben af Johan, som ifølge hans kammerater finder sted dagligt, påvirker hans adfærd.

Skældud trækker negative spor, sådan at Johans reaktion på en venlig forespørgsel bliver negativ. Hvilket igen styrker den anden lærers negative syn på Johan. Drengens handlemuligheder snævres dermed langsomt ind. Men hvad skal man så stille op, når Johan fra starten forstyrrer, hvis man ikke skal skælde ham ud? Ja, det er det, vi skal se på i denne bog.

Vi har gennem mange år undersøgt flere hundrede børn og unges oplevelser af at få skældud gennem interviews med dem, tegninger, de har lavet, og en lang række spørgeskemabesvarelser. Vi har talt med lærere og pædagoger og har også bedt dem om at udfylde spørge­ skemaer. Vi har undersøgt andres forskning om skældud, herhjemme og i udlandet. Og så har vi alle selv undervist i skolen.

Erik Sigsgaard har i næsten 50 år undersøgt børns oplevelser af skældud. Mette Thor Jørgensen læste Eriks bog Skældud, da hun læste til lærer, og har i 17 år undersøgt, hvordan det er muligt at være lærer helt uden at skælde ud. Louise Klinge har siden 2007 undersøgt, hvad

12

Skole uden Skældud

skældud gør ved børn og voksne. Tilsammen er bogen baseret på næsten 80 års studier af skældud.

En ting står klart: Der er kun negative effekter af skældud.

Men er det ikke godt, at skældud kan give ro? Nej, for den kortvarige ro har negative omkostninger, også mens der er stille. Skældud er forståeligt, men det er ikke et pædagogisk redskab. Pædagogik er læren om udvikling af evner, færdigheder og kompetencer hos det enkelte menne­ ske, og skældud fremmer ikke, men hæmmer menneskelig udvikling.

Hvis man tror, at ”skældud skal der til”, for at børn socialiseres og lærer at tage hensyn, at regulere følelser og at bidrage til fællesskabet, er man nødt til at tro om. For skældud vanskeliggør og kan endda umuliggøre socialiseringen.

Men hvordan bygger man helt konkret bro mellem at lede en klasse uden skældud og skabe en bevidsthed hos børnene om, at man mener det, man siger, selvom man ikke skælder ud? Hvordan undgår man i komplekse og konfliktfyldte situationer, hvor man ønsker, at børnene skal falde til ro, at gå på kompromis med sine idealer og sin viden om børn og læreprocesser? Hvilke tænke- og handlemåder kan være hjælpsomme? Hvad kan man helt konkret sige, når konflikter banker på døren, og man gerne vil gøre noget andet end at skælde ud? Det er aldrig kun en personlig sag, om man skælder ud eller ej. Det handler også om skolens organisering og institutionaliseringens udfordringer.

Alt det og meget mere tager vi fat på i denne bog. Her får du et over­ blik over, hvordan bogen er bygget op.

En lynguide over bogens opbygning Bogen belyser skældud fra mange perspektiver. Det giver mening at læse bogen i sin helhed for at opnå en nuanceret forståelse af, hvorfor der er brug for en skole uden skældud, hvorfor det både vil gavne børnene, de voksne og samfundet, og hvordan vi kan nå derhen. Men hvis du, kære læser, ikke har mulighed for at læse bogen fra ende til anden, får du her et overblik over indholdet i de enkelte kapitler, da de fint kan læses særskilt.

13

Skole uden Skældud

Kapitel 1 Skældud. Om omfang og hvad det egentlig er.

Hvis du ønsker en definition på skældud og tal, der belyser, hvor meget der egentlig skældes ud, så læs kapitel 1.

Kapitel 2 Hvordan virker skældud?

På børns mentale sundhed, deres relationer, deltagelse og fremtid.

Hvis du vil have viden om, hvordan skældud påvirker børn, så læs kapitel 2. Her præsenteres du for børns ord og for forskningsresultater angåen­de virkningerne af skældud på børn i og udenfor skolen. Har du nu og her en fornemmelse af, at skældud ikke er hensigtsmæssigt, men mangler gode argumenter, når du taler med andre om det, vil netop dette kapitel være hjælpsomt.

Kapitel 3 Redskabskassen. En praktisk guide til, hvad du kan sige og gøre i stedet for at skælde ud.

Hvis du er frustreret over at skælde ud, fordi det strider imod den måde, du gerne vil være lærer eller pædagog på, er der hjælp at hente i kapitel 3. Her finder du en praktisk guide til at skabe de handle- og tanke­ mønstre, som er udgangspunktet for at løse hverdagens små som store problemstillinger uden at skælde ud. I kapitlet præsenterer vi en såkaldt tretrinsraket til, hvad du kan sige og gøre sammen med børnene, så både du og de har det godt, og I sammen kan fordybe jer i verden i en god stemning.

14

Kapitel 4 Når børn starter i skole.

Om den klæbende, den vilde og den klynkende.

Kapitel 6 Hvorfor skældes der ud? Om automatreaktioner, struktur og kultur.

Kapitel 8 Mindre skældud – vigtige forudsætninger. Om NASA, nærvær og et tempel i Grækenland.

Før børn starter i skole, har mange af dem allerede været institutionali­serede i op mod 10.000 timer i vuggestue og børne­ have. Nogle af dem er allerede nu vant til at blive skældt ud. I kapitel 4 kan du læse pædago­gers beskrivelser af, hvilken adfærd der typisk leder til skældud. Netop børn med en sådan adfærd er hårdt ramt, og det sidste, de børn behø­ver, når de begyn­der i skole, er mere skældud.

Voksne skælder primært ud af to årsager – vil du kende dem, så læs kapitel 6. Skældud er en automatreaktion, der både skyldes vores bio­logi og vores kultur – hvilket vil sige, at vi er oppe imod en del, når vi vil forsøge at undgå det. Heldigvis er det lettere at skabe forandringer hos os selv og andre, når vi kender årsagerne til, hvorfor vi plejer at gøre noget på en bestemt måde. Især beslutningstagere for skolen kan i dette kapitel finde information om, hvilke rammer der fremmer skældud og derfor må ændres. Samtidig behandler kapitlet, hvordan lærer- og pæda­goguddannelsen kan bidrage til at træne hensigtsmæssige auto­mat­reaktioner hos de studerende.

I kapitel 8 går vi dybere ind i, præcis hvad der kan afhjælpe de gamle automatreaktioner med viden fra neurovidenskab og nærværsforskning. Ikke mindst får vi en række børns anbefalinger til, hvordan vi i skolen kan opnå mindre skældud.

Kapitel 5 Hvad får børn skældud over i skolen? Om kroppe, følelser, forvirring og lektier.

I dette kapitel kan du læse børnenes egne beskrivelser af, hvad de bliver skældt ud over i skolen. Børnenes ord viser os, at det ikke er så lidt endda, som ifølge vi voksne kalder på skældud. Egentlig kan man, når man læser dette kapitel, blive i tvivl om, hvorvidt vi alle steder formår at skabe skoler, der rent faktisk er til for børnenes skyld.

Kapitel 9 Fremtidens skole.

Om en skole uden skældud, børns drømme og om at gå forrest.

I bogens sidste kapitel retter vi blikket mod fremtidens skole: Den skole, der beriger alle børns barndom og deres udvikling. Vi hører børnenes drømme om, hvordan den skole ser ud, og vi tager med på arbejde hos nogle de voksne, der allerede er i færd med at skabe den.

Kapitel 7 Hvordan virker skældud på dem, der skælder ud?

Fra indignation til indifferens.

I dette kapitel udfoldes, hvordan lærere og pædagoger har det, når de skælder ud eller oplever andre skælde ud. Det vil stå klart, at også de voksne vil have gavn af en skole uden skældud.

Efter hvert kapitel er der blanke sider, som du kan bruge til at skrive noter på.

Måske konkrete idéer, du vil prøve af sammen med børnene. Eller erindringer fra din egen skoletid. Eller spørgsmål, du vil stille os på hjemmesiden.

Skole uden Skældud

15

Skole uden Skældud

Kapitel 1 Skældud. Om omfang og hvad det egentlig er.

Hvis du ønsker en definition på skældud og tal, der belyser, hvor meget der egentlig skældes ud, så læs kapitel 1.

Kapitel 2 Hvordan virker skældud?

På børns mentale sundhed, deres relationer, deltagelse og fremtid.

Hvis du vil have viden om, hvordan skældud påvirker børn, så læs kapitel 2. Her præsenteres du for børns ord og for forskningsresultater angåen­de virkningerne af skældud på børn i og udenfor skolen. Har du nu og her en fornemmelse af, at skældud ikke er hensigtsmæssigt, men mangler gode argumenter, når du taler med andre om det, vil netop dette kapitel være hjælpsomt.

Kapitel 3 Redskabskassen. En praktisk guide til, hvad du kan sige og gøre i stedet for at skælde ud.

Hvis du er frustreret over at skælde ud, fordi det strider imod den måde, du gerne vil være lærer eller pædagog på, er der hjælp at hente i kapitel 3. Her finder du en praktisk guide til at skabe de handle- og tanke­ mønstre, som er udgangspunktet for at løse hverdagens små som store problemstillinger uden at skælde ud. I kapitlet præsenterer vi en såkaldt tretrinsraket til, hvad du kan sige og gøre sammen med børnene, så både du og de har det godt, og I sammen kan fordybe jer i verden i en god stemning.

14

Kapitel 4 Når børn starter i skole.

Om den klæbende, den vilde og den klynkende.

Kapitel 6 Hvorfor skældes der ud? Om automatreaktioner, struktur og kultur.

Kapitel 8 Mindre skældud – vigtige forudsætninger. Om NASA, nærvær og et tempel i Grækenland.

Før børn starter i skole, har mange af dem allerede været institutionali­serede i op mod 10.000 timer i vuggestue og børne­ have. Nogle af dem er allerede nu vant til at blive skældt ud. I kapitel 4 kan du læse pædago­gers beskrivelser af, hvilken adfærd der typisk leder til skældud. Netop børn med en sådan adfærd er hårdt ramt, og det sidste, de børn behø­ver, når de begyn­der i skole, er mere skældud.

Voksne skælder primært ud af to årsager – vil du kende dem, så læs kapitel 6. Skældud er en automatreaktion, der både skyldes vores bio­logi og vores kultur – hvilket vil sige, at vi er oppe imod en del, når vi vil forsøge at undgå det. Heldigvis er det lettere at skabe forandringer hos os selv og andre, når vi kender årsagerne til, hvorfor vi plejer at gøre noget på en bestemt måde. Især beslutningstagere for skolen kan i dette kapitel finde information om, hvilke rammer der fremmer skældud og derfor må ændres. Samtidig behandler kapitlet, hvordan lærer- og pæda­goguddannelsen kan bidrage til at træne hensigtsmæssige auto­mat­reaktioner hos de studerende.

I kapitel 8 går vi dybere ind i, præcis hvad der kan afhjælpe de gamle automatreaktioner med viden fra neurovidenskab og nærværsforskning. Ikke mindst får vi en række børns anbefalinger til, hvordan vi i skolen kan opnå mindre skældud.

Kapitel 5 Hvad får børn skældud over i skolen? Om kroppe, følelser, forvirring og lektier.

I dette kapitel kan du læse børnenes egne beskrivelser af, hvad de bliver skældt ud over i skolen. Børnenes ord viser os, at det ikke er så lidt endda, som ifølge vi voksne kalder på skældud. Egentlig kan man, når man læser dette kapitel, blive i tvivl om, hvorvidt vi alle steder formår at skabe skoler, der rent faktisk er til for børnenes skyld.

Kapitel 9 Fremtidens skole.

Om en skole uden skældud, børns drømme og om at gå forrest.

I bogens sidste kapitel retter vi blikket mod fremtidens skole: Den skole, der beriger alle børns barndom og deres udvikling. Vi hører børnenes drømme om, hvordan den skole ser ud, og vi tager med på arbejde hos nogle de voksne, der allerede er i færd med at skabe den.

Kapitel 7 Hvordan virker skældud på dem, der skælder ud?

Fra indignation til indifferens.

I dette kapitel udfoldes, hvordan lærere og pædagoger har det, når de skælder ud eller oplever andre skælde ud. Det vil stå klart, at også de voksne vil have gavn af en skole uden skældud.

Efter hvert kapitel er der blanke sider, som du kan bruge til at skrive noter på.

Måske konkrete idéer, du vil prøve af sammen med børnene. Eller erindringer fra din egen skoletid. Eller spørgsmål, du vil stille os på hjemmesiden.

Skole uden Skældud

15

Skole uden Skældud

Om citater, tegninger og ordforklaringer Bogen er fyldt med citater af børn og voksne i skolen, med børns tegning­er af skældud og med praksisbeskrivelser fra skolehverdagen.

Nogle gange viser eksemplerne uhensigtsmæssig praksis, og andre gange er det praksis, der kan tjene som inspiration. Alle praksisbeskrivel­ serne stammer fra egen eller kollegers praksis erfaret gennem vores ansættelser i skolen, eller de stammer fra Erik og Louises felt­forskning.

Ingen situationer er opdigtede, men alle er anonymiserede.

Citaterne, tegningerne og praksisbeskrivelserne levendegør teoretiske pointer, beliver fakta med følelser og er helt centrale for læseoplevelsen som helhed. Når man som læser kun forholder sig til teori, kan man holde en distance, men når vi som mennesker skal skabe forandringer, skal vi have følelsernes drivkraft med. Desuden er der neurologisk en tæt forbindelse mellem vores følelser og vores hukommelse. Vi beder dig derfor rette lige meget opmærksomhed imod bogens indhold som mod grafisk udtryk.

Tegningerne i overgangene fra et kapitel til et andet er lavet af skolebørn i 2018. Nogle af dem gik i 2.klasse, andre i 7.klasse. Midt i deres spørgeskemaundersøgelse stod der pludselig: prøv at tegne skældud.

Det gjorde stort set alle. Ingen havde forståelsesspørgsmål. Tegningerne viser, at alle børnene oplever skældud som noget smertefuldt, der i øvrigt ikke hjælper. Udskældte børn fremstilles som små og ofte hjælpe­ løse, der typisk græder. De voksnes skældud oplever børnene som vold, tit formuleret i et meget voldsomt sprog. De fleste tegninger har et meget klart budskab. Men nogle er gådefulde. På en af dem er skældud afbildet som et sort kvadratisk felt - når skældud gør hele barnets verden sort. På en anden ses en lærer med en af raseri spændt krop, der skælder ud med en strakt venstre arm, forlænget med en lang pegefinger, spids som en kniv, ud på et lille barn, hvis hoved hænger ned langs den hårdt ramte krop. I taleboblen blot ordet Undskyld. Mange flere tegninger kan ses på www.skoleudenskældud.dk Bogen igennem anvender vi en del fagtermer fra forskningen indenfor flere videnskabelige felter, og mange af termerne kalder på en forklaring.

Bagest i bogen finder du en ordforklaring, og vi har markeret ordene med fed, så du ved, hvornår du kan finde dem i ordforklaringen.

16

Skole uden Skældud

17

Skole uden Skældud

Kapitel

Hvor meget bliver der skældt ud?

1

I

Skældud Om omfang og hvad det egentlig er

vores spørgeskemaundersøgelser fra 2017 og frem til 2020 med 424 lærere og skolepædagoger på 18 skoler fordelt over hele landet svarer 18 procent, at de ikke eller kun meget sjældent skælder ud.

82 procent skælder ud.

Før de nationale trivselsmålinger blev indført i 2016, muliggjorde Dansk Center for Undervisningsmiljø, at skoler hvert år frivilligt kunne tage temperaturen på børnenes oplevelse af undervisningsmiljøet gennem det elektroniske spørgeskema Termometret. Her var blandt andet spørgsmål om skældud, der dog ikke længere bliver stillet i de nationale trivselsmålinger. Derfor stammer de seneste tal om børns oplevelser af skældud i skolen fra skoleåret 2014/2015 (DCUM, 2015). I alt 54.439 børn har svaret. Svarene fordeler sig således:

I indskolingen (0.-3. klasse) oplever over halvdelen af børnene at få skældud tit (5 procent) eller nogle gange (50 procent).

På mellemtrinnet (4.-6. klasse) oplever over en fjerdedel af børnene at få skældud altid (1 procent), tit (3 procent) eller nogle gange (22 procent).

I udskolingen (7.-9. klasse) oplever knapt en fjerdedel af de unge at få skældud altid (1 procent), tit (3 procent) eller nogle gange (19 procent).

Undskyld

Kapitel 1 · Skældud

18

Skole uden Skældud

Der er heldigvis rigtigt mange børn, der aldrig oplever selv at blive skældt ud i skolen. Men mellem ca. en fjerdedel (mellemtrin og udsko­ ling) og over halvdelen (indskoling) oplever det. Vores interviews med børn viser, at de imidlertid finder det hårdt at opleve andre børn, der får skældud, selvom det ikke er dem selv, det går ud over.

Der er ikke blot forskel på, hvor meget der bliver skældt ud på skolens afdelinger. Mængden af skældud varierer både fra skole til skole, fra klasse til klasse, og i høj grad fra lærer til lærer. Den samme klasse kan med den samme adfærd, afhængigt af hvilken voksen der er i rummet, opleve at få skældud eller at blive mødt respektfuldt og roligt.

Kapitel 1 · Skældud

19

Skole uden Skældud

Kapitel

Hvor meget bliver der skældt ud?

1

I

Skældud Om omfang og hvad det egentlig er

vores spørgeskemaundersøgelser fra 2017 og frem til 2020 med 424 lærere og skolepædagoger på 18 skoler fordelt over hele landet svarer 18 procent, at de ikke eller kun meget sjældent skælder ud.

82 procent skælder ud.

Før de nationale trivselsmålinger blev indført i 2016, muliggjorde Dansk Center for Undervisningsmiljø, at skoler hvert år frivilligt kunne tage temperaturen på børnenes oplevelse af undervisningsmiljøet gennem det elektroniske spørgeskema Termometret. Her var blandt andet spørgsmål om skældud, der dog ikke længere bliver stillet i de nationale trivselsmålinger. Derfor stammer de seneste tal om børns oplevelser af skældud i skolen fra skoleåret 2014/2015 (DCUM, 2015). I alt 54.439 børn har svaret. Svarene fordeler sig således:

I indskolingen (0.-3. klasse) oplever over halvdelen af børnene at få skældud tit (5 procent) eller nogle gange (50 procent).

På mellemtrinnet (4.-6. klasse) oplever over en fjerdedel af børnene at få skældud altid (1 procent), tit (3 procent) eller nogle gange (22 procent).

I udskolingen (7.-9. klasse) oplever knapt en fjerdedel af de unge at få skældud altid (1 procent), tit (3 procent) eller nogle gange (19 procent).

Undskyld

Kapitel 1 · Skældud

18

Skole uden Skældud

Der er heldigvis rigtigt mange børn, der aldrig oplever selv at blive skældt ud i skolen. Men mellem ca. en fjerdedel (mellemtrin og udsko­ ling) og over halvdelen (indskoling) oplever det. Vores interviews med børn viser, at de imidlertid finder det hårdt at opleve andre børn, der får skældud, selvom det ikke er dem selv, det går ud over.

Der er ikke blot forskel på, hvor meget der bliver skældt ud på skolens afdelinger. Mængden af skældud varierer både fra skole til skole, fra klasse til klasse, og i høj grad fra lærer til lærer. Den samme klasse kan med den samme adfærd, afhængigt af hvilken voksen der er i rummet, opleve at få skældud eller at blive mødt respektfuldt og roligt.

Kapitel 1 · Skældud

19

Skole uden Skældud

Hvisken Da en lærer, der ikke ville skælde børn ud, havde været ansat i et par uger på en skole i et socialt meget udsat område, skulle hun en dag ned til 4. klasse, som havde klasseværelse for enden af en lang gang.

Mens hun gik ned ad gangen, hørte hun

elever fra de andre klasser hvis­ke: ”Det er hende, der ikke skælder ud. Hende dér skælder ikke ud. Se, det er hende, som ikke…” For dem var det et særsyn, der var ryg­tedes rundt på skolen.

En nyuddannet lærer, der har skrevet bacheloropgave om skældud, skriver til os i august 2018:

”Jeg er glad for, at I vil sætte mere fokus på emnet. I alle mine praktikker har skældud været en del af hverdagen, og mit indtryk er, at det fylder hos både lærere og elever.

Hverken på studiet eller i praktikken har skældud været et emne, vi har arbejdet med, på trods af at det kan have store konsekvenser for elevernes læring og udvikling.”

For tyve år siden sagde en ung lærer til Erik efter at have været i job et år efter endt uddannelse:

På andre skoler hører man kun få voksne, der skælder børnene ud.

I 2017 undersøgte Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Undervisningsministeriet pædagogisk praksis i indskolingen på 20 skoler gennem blandt andet observation af 97 klokketimers undervisning og interviews af 24 børn. EVA skriver blandt andet i rapporten:

”Analysen af datamaterialet viser, at der arbejdes markant forskelligt med at skabe ro. Hvor man i nogle klasser arbejder eksplicit og bevidst med at italesætte det gode eksem­pel for aktivt at vise eleverne, hvad man ønsker at få dem til, er kulturen i andre klasser i højere grad præget af disciplinerende irettesættelse og gentagen skældud.

Under nogle af observationerne fyldte skældud, sanktioner mod børnene og vrede voksenstemmer en markant del af dagen i forsøget på at lære eleverne at sidde stille og tie stille. Her mødtes eleverne ikke altid med anerkendelse, men med nedladende bemærkninger og en ironisk distance, som flere elever gjorde opmærksom på, at de ikke forstod.

De elever, der oplevede et læringsmiljø præget af dårlig stemning og manglende aner­kendelse, giver generelt udtryk for at være mindre motiverede i timerne og at kede sig mere. Desuden forklarer de, at de bruger meget tid på at vente på at komme i gang med opgaven, fordi ’læreren først skal være færdig med at skælde nogen fra klassen ud’.” (EVA, 2017, s. 42).

Kapitel 1 · Skældud

20

Skole uden Skældud

”Hvorfor lærte vi slet ikke om det, om skældud?

Jeg er nødt til at bruge halvdelen af min tid på det.”

Endnu en snes år er der tilsyneladende gået, uden at man på alle lærer­ uddannelser beskæftiger sig med et af de mest alvorlige problemer, de nye lærere står overfor.

Skældud har de voksne det svært med, og børnene lider under det. Når det lykkes at bringe mængden af skældud ned, er det udtryk for, at skolen er blevet bedre for alle. Derfor står skældud i centrum for denne bog.

Hvad er skældud?

Lad os få en fælles forståelse af, hvad der kendetegner skældud som adfærdsform.

Skældud er blevet anvendt gennem generationer. Ordet kan føres tilbage til det oldnordiske skellr, som betød slag eller smæld, og det har altså henvist til fysisk vold og til høje lyde. I Ordbog over det danske sprog bestemmes den nutidige betydning af at skælde ud sådan:

”give sin vrede, modvilje, utilfredshed med hensyn til person eller forhold udtryk i voldsomme (ofte ubeherskede), bebrejdende eller nedsættende ord; bruge stærkt bebrejdende eller nedsættende, fornærmende ord om en eller noget; især: tiltale en person med sådanne ord.”

Kapitel 1 · Skældud

21

Skole uden Skældud

Hvisken Da en lærer, der ikke ville skælde børn ud, havde været ansat i et par uger på en skole i et socialt meget udsat område, skulle hun en dag ned til 4. klasse, som havde klasseværelse for enden af en lang gang.

Mens hun gik ned ad gangen, hørte hun

elever fra de andre klasser hvis­ke: ”Det er hende, der ikke skælder ud. Hende dér skælder ikke ud. Se, det er hende, som ikke…” For dem var det et særsyn, der var ryg­tedes rundt på skolen.

En nyuddannet lærer, der har skrevet bacheloropgave om skældud, skriver til os i august 2018:

”Jeg er glad for, at I vil sætte mere fokus på emnet. I alle mine praktikker har skældud været en del af hverdagen, og mit indtryk er, at det fylder hos både lærere og elever.

Hverken på studiet eller i praktikken har skældud været et emne, vi har arbejdet med, på trods af at det kan have store konsekvenser for elevernes læring og udvikling.”

For tyve år siden sagde en ung lærer til Erik efter at have været i job et år efter endt uddannelse:

På andre skoler hører man kun få voksne, der skælder børnene ud.

I 2017 undersøgte Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Undervisningsministeriet pædagogisk praksis i indskolingen på 20 skoler gennem blandt andet observation af 97 klokketimers undervisning og interviews af 24 børn. EVA skriver blandt andet i rapporten:

”Analysen af datamaterialet viser, at der arbejdes markant forskelligt med at skabe ro. Hvor man i nogle klasser arbejder eksplicit og bevidst med at italesætte det gode eksem­pel for aktivt at vise eleverne, hvad man ønsker at få dem til, er kulturen i andre klasser i højere grad præget af disciplinerende irettesættelse og gentagen skældud.

Under nogle af observationerne fyldte skældud, sanktioner mod børnene og vrede voksenstemmer en markant del af dagen i forsøget på at lære eleverne at sidde stille og tie stille. Her mødtes eleverne ikke altid med anerkendelse, men med nedladende bemærkninger og en ironisk distance, som flere elever gjorde opmærksom på, at de ikke forstod.

De elever, der oplevede et læringsmiljø præget af dårlig stemning og manglende aner­kendelse, giver generelt udtryk for at være mindre motiverede i timerne og at kede sig mere. Desuden forklarer de, at de bruger meget tid på at vente på at komme i gang med opgaven, fordi ’læreren først skal være færdig med at skælde nogen fra klassen ud’.” (EVA, 2017, s. 42).

Kapitel 1 · Skældud

20

Skole uden Skældud

”Hvorfor lærte vi slet ikke om det, om skældud?

Jeg er nødt til at bruge halvdelen af min tid på det.”

Endnu en snes år er der tilsyneladende gået, uden at man på alle lærer­ uddannelser beskæftiger sig med et af de mest alvorlige problemer, de nye lærere står overfor.

Skældud har de voksne det svært med, og børnene lider under det. Når det lykkes at bringe mængden af skældud ned, er det udtryk for, at skolen er blevet bedre for alle. Derfor står skældud i centrum for denne bog.

Hvad er skældud?

Lad os få en fælles forståelse af, hvad der kendetegner skældud som adfærdsform.

Skældud er blevet anvendt gennem generationer. Ordet kan føres tilbage til det oldnordiske skellr, som betød slag eller smæld, og det har altså henvist til fysisk vold og til høje lyde. I Ordbog over det danske sprog bestemmes den nutidige betydning af at skælde ud sådan:

”give sin vrede, modvilje, utilfredshed med hensyn til person eller forhold udtryk i voldsomme (ofte ubeherskede), bebrejdende eller nedsættende ord; bruge stærkt bebrejdende eller nedsættende, fornærmende ord om en eller noget; især: tiltale en person med sådanne ord.”

Kapitel 1 · Skældud

21

Skole uden Skældud

Skældud kan siges at være en samlebetegnelse for en række typer af verbale sanktioner og adfærdsmodificerende indgreb, sædvanligvis ud­ ført af voksne overfor børn, der er afhængige af disse voksne. Karakteris­ tisk er det, at det er udtryksformen mere end ordindholdet, der gør, at et budskab opfattes som skældud. Det udtrykkes af en 5-årig pige, der uden tøven sagde: ”Det er ligesom at slå med stemmen” (Sigsgaard, 2002).

Skældud rummer ofte kritik, trusler, nedladende eller hånlige be­ mærk­ninger, der ledsages af et truende kropssprog, rullen med øjnene eller hovedrysten og udtrykkes sammenbidt og indædt eller ofte i en råbende form. Hvad gør råben til skældud? Hvis en lærer en dag råber i klassen: ”Hvor er vejret dog dejligt!”, vil intet barn opleve det som skældud. Råbet skal rumme kritik eller være nedladende overfor børnenes handlinger eller børnene selv og være negativt emotionelt ladet; først da vil barnet opleve det som skældud.

Skældud kan genkendes ved, at den anden gøres til objekt, og kommunikationens ensidighed er karakteristisk.

Skældud kan defineres som at udtrykke sig på en uvenlig måde uden hensyntagen til den andens perspektiv.

Kommunikation mellem mennesker svinger mellem behagelige afstem­ ninger præget af forståelse og sympati og ubehagelige fejlafstemninger, hvor man ikke oplever at være på bølgelængde. Når vi mennesker indgår i en fejlafstemning med hinanden, sker det typisk, fordi den ene eller begge er negativt aroused – det vil sige negativt følelsesmæssigt påvirket – eller ikke har hinanden på sinde og derfor ikke forholder sig åbent for den andens perspektiv. Skældud er den fejlafstemning, der er værst i inten­sitet, og den trækker negative spor i parternes relation. Fejlafstemningen opstår, fordi den voksne søger at gennemtrumfe et bestemt budskab eller dagsorden uden at forsøge at se barnets oplevelse af situa­tionen. Når man ikke har et andet menneskes oplevelse af verden på sinde – ikke søger at forstå den anden – vil man automatisk udtrykke fejlafstem­mere i sin mimik, gestik, sit tonefald og/eller ordvalg. Fejl­ afstemmere er alle de træk ved vores adfærd, der giver andre mennesker

Kapitel 1 · Skældud

22

Skole uden Skældud

oplevelser af, at vi ikke har dem på sinde eller vil dem det bedste – det kan være gennem et vredt ansigt, himlen med øjnene, en skarp tone eller bebrejdende ord.

I og med at lærere og pædagoger ofte kan overskue langt mere end børnene, må de indimellem gennemtrumfe noget, som børnene ikke umiddelbart har lyst til. For eksempel at spille fodbold udenfor en våd, kold dag i januar i stedet for at spille inde i klassen. Det kan imidlertid ikke karakteriseres som skældud, hvis budskabet formidles på en venlig måde uden fejlafstemmere – for eksempel uden at råbe, uden at lave hårde øjne eller uden at bebrejde. Børnene vil ikke opleve det som skældud, hvis man viser en opmærksomhed på deres perspektiv. ”Jeg kan godt se, at det er træls at skulle ud i det kolde, våde vejr, men enten er I derude og spiller, eller også er I herinde uden at spille, for ellers er der alt muligt, der kan vælte og gå i stykker.”

Det vil sige, at du sagtens kan kommunikere budskaber, der går imod børnenes umiddelbare lyst, uden at dette er skældud. Men børnene vil sandsynligvis alligevel blive irriterede på dig over, at du beder dem ændre adfærd. Ikke at skælde ud er ikke det samme som at lade stå til eller accep­tere det, der er uhensigtsmæssigt. Ikke at skælde ud er ikke det samme som konfliktsky hensynsbetændelse. Succeskriteriet for lærer­ en og pædagogens handlinger er ikke, at børnene kan lide alt det, den voksne siger og gør. Det væsentlige er, at de voksne viser, at de kan lide børnene, og at børnene kan stole på, at de voksne tager lederskab for, at alle kan have det godt i skolen. Og nogle beslutninger vil indimellem gå imod nogle børns umiddelbare lyster.

Man kan også have lyst til at lade sin kaffekop stå på bordet i personalerummet i stedet for at sætte den i opvaskemaskinen bagefter.

Hvis en kollega minder om, at alle lige må huske at rydde op efter sig, så bliver man måske umiddelbart irriteret, men hvis det ikke sker i andres påhør og i et venligt tonefald, vil man ikke føle sig ydmyget eller ned­ gjort. For der var ikke tale om skældud.

Er skældud et beklageligt onde eller et ønskværdigt og uundværligt gode i socialiseringen af næste generation? Hvis vi skaber en skole uden skældud, ville vi da miste en række opdragelsesmæssige værdier og fordele? I næste kapitel vil det på baggrund af forskning inden for flere videnskabelige felter stå klart, hvorfor skældud kun kan betegnes som et beklageligt onde.

Kapitel 1 · Skældud

23

Skole uden Skældud

Skældud kan siges at være en samlebetegnelse for en række typer af verbale sanktioner og adfærdsmodificerende indgreb, sædvanligvis ud­ ført af voksne overfor børn, der er afhængige af disse voksne. Karakteris­ tisk er det, at det er udtryksformen mere end ordindholdet, der gør, at et budskab opfattes som skældud. Det udtrykkes af en 5-årig pige, der uden tøven sagde: ”Det er ligesom at slå med stemmen” (Sigsgaard, 2002).

Skældud rummer ofte kritik, trusler, nedladende eller hånlige be­ mærk­ninger, der ledsages af et truende kropssprog, rullen med øjnene eller hovedrysten og udtrykkes sammenbidt og indædt eller ofte i en råbende form. Hvad gør råben til skældud? Hvis en lærer en dag råber i klassen: ”Hvor er vejret dog dejligt!”, vil intet barn opleve det som skældud. Råbet skal rumme kritik eller være nedladende overfor børnenes handlinger eller børnene selv og være negativt emotionelt ladet; først da vil barnet opleve det som skældud.

Skældud kan genkendes ved, at den anden gøres til objekt, og kommunikationens ensidighed er karakteristisk.

Skældud kan defineres som at udtrykke sig på en uvenlig måde uden hensyntagen til den andens perspektiv.

Kommunikation mellem mennesker svinger mellem behagelige afstem­ ninger præget af forståelse og sympati og ubehagelige fejlafstemninger, hvor man ikke oplever at være på bølgelængde. Når vi mennesker indgår i en fejlafstemning med hinanden, sker det typisk, fordi den ene eller begge er negativt aroused – det vil sige negativt følelsesmæssigt påvirket – eller ikke har hinanden på sinde og derfor ikke forholder sig åbent for den andens perspektiv. Skældud er den fejlafstemning, der er værst i inten­sitet, og den trækker negative spor i parternes relation. Fejlafstemningen opstår, fordi den voksne søger at gennemtrumfe et bestemt budskab eller dagsorden uden at forsøge at se barnets oplevelse af situa­tionen. Når man ikke har et andet menneskes oplevelse af verden på sinde – ikke søger at forstå den anden – vil man automatisk udtrykke fejlafstem­mere i sin mimik, gestik, sit tonefald og/eller ordvalg. Fejl­ afstemmere er alle de træk ved vores adfærd, der giver andre mennesker

Kapitel 1 · Skældud

22

Skole uden Skældud

oplevelser af, at vi ikke har dem på sinde eller vil dem det bedste – det kan være gennem et vredt ansigt, himlen med øjnene, en skarp tone eller bebrejdende ord.

I og med at lærere og pædagoger ofte kan overskue langt mere end børnene, må de indimellem gennemtrumfe noget, som børnene ikke umiddelbart har lyst til. For eksempel at spille fodbold udenfor en våd, kold dag i januar i stedet for at spille inde i klassen. Det kan imidlertid ikke karakteriseres som skældud, hvis budskabet formidles på en venlig måde uden fejlafstemmere – for eksempel uden at råbe, uden at lave hårde øjne eller uden at bebrejde. Børnene vil ikke opleve det som skældud, hvis man viser en opmærksomhed på deres perspektiv. ”Jeg kan godt se, at det er træls at skulle ud i det kolde, våde vejr, men enten er I derude og spiller, eller også er I herinde uden at spille, for ellers er der alt muligt, der kan vælte og gå i stykker.”

Det vil sige, at du sagtens kan kommunikere budskaber, der går imod børnenes umiddelbare lyst, uden at dette er skældud. Men børnene vil sandsynligvis alligevel blive irriterede på dig over, at du beder dem ændre adfærd. Ikke at skælde ud er ikke det samme som at lade stå til eller accep­tere det, der er uhensigtsmæssigt. Ikke at skælde ud er ikke det samme som konfliktsky hensynsbetændelse. Succeskriteriet for lærer­ en og pædagogens handlinger er ikke, at børnene kan lide alt det, den voksne siger og gør. Det væsentlige er, at de voksne viser, at de kan lide børnene, og at børnene kan stole på, at de voksne tager lederskab for, at alle kan have det godt i skolen. Og nogle beslutninger vil indimellem gå imod nogle børns umiddelbare lyster.

Man kan også have lyst til at lade sin kaffekop stå på bordet i personalerummet i stedet for at sætte den i opvaskemaskinen bagefter.

Hvis en kollega minder om, at alle lige må huske at rydde op efter sig, så bliver man måske umiddelbart irriteret, men hvis det ikke sker i andres påhør og i et venligt tonefald, vil man ikke føle sig ydmyget eller ned­ gjort. For der var ikke tale om skældud.

Er skældud et beklageligt onde eller et ønskværdigt og uundværligt gode i socialiseringen af næste generation? Hvis vi skaber en skole uden skældud, ville vi da miste en række opdragelsesmæssige værdier og fordele? I næste kapitel vil det på baggrund af forskning inden for flere videnskabelige felter stå klart, hvorfor skældud kun kan betegnes som et beklageligt onde.

Kapitel 1 · Skældud

23

Skole uden Skældud

Centrale pointer fra kapitlet Skældud

• Skældud er at udtrykke sig på en uvenlig måde uden hensyntagen til den andens perspektiv.

• Af 424 lærere og skolepædagoger svarer 82 procent, at de skælder ud.

• Af 54.439 børn oplever over halvdelen af børnene i indskolingen, mere end

hvert fjerde barn på mellemtrinnet og knapt en fjerdedel af de unge i udskolingen at få skældud i skolen.

Mine notater: Refleksioner og idéer eller spørgsmål og tanker, jeg gerne vil dele på skoleudenskældud.dk

Kapitel 1 · Skældud

24

Skole uden Skældud

Kapitel 1 · Skældud

25

Skole uden Skældud

Enhver medvirkende i folkeskolen er nødsaget til at forholde sig kritisk overfor skældud af børn, hvis folkeskolen skal kunne bære det ansvar for vores samfund og folkestyre, som det er pålagt. Og ikke mindst overfor de børn som hver dag er i vores hænder.

Skole uden Skældud formår at lægge et fantastisk grundlag for en kritisk refleksion.

Mikkel Kobberholm, Lærerstuderende

Bogen er fremragende skrevet, og jeg er vild med kombi’en af praksis, viden, erfaring og teori gennem årtier. Denne bog er en guldgrube til alle, der har mod og vilje til at udfordre sig selv – som professionel, forælder eller bare som én, der synes børn og unge er det dyrebareste, vi har.

Om de tre forfattere Denne bog præsenterer viden og redskaber, som forfatterne har indsamlet og afprøvet i 80 år!

Så længe har de nemlig tilsammen været optaget af, hvordan skældud påvirker børn og voksne, og hvordan det kan undgås i skolehverdagen.

Erik Sigsgaard er lærer og børne- og institutions­forsker. Han har i næsten 50 år undersøgt børns oplevelser af skældud.

Rani Bødstrup Hørlyck, Skoleleder, Søndervangskolen

Bogen fortæller og forklarer og viser med eksempler, hvad idealet betyder: at bestræbe sig på at møde alle børn roligt og respektfuldt.

Rasmus Edelberg, Landsformand for Skole og Forældre

Vi bør i endnu højere grad uddanne fremtidens lærere, som tør drømme om, og som kan skabe en ny skolevirkelighed, som er bedre end den i dag. I bogen beskrives dette ideal levende og der fremsættes bud på, hvordan vi i praksis som kommende skolelærere kan skabe et skoleliv uden skældud.

Rasmus Holme Nielsen, Forperson v/ Lærerstuderendes Landskreds

Indholdsfortegnelsen alene giver mig endnu mere lyst til at arbejde for en praksis uden skældud. Særligt overskriften ”Børn kan ikke lege efter skældud” går lige i hjertet på mig. Bogen er et 'must read' for alle, der arbejder med børn og unge.

Mette Thor Jørgensen læste Eriks bog, Skældud, da hun læste til lærer, og har i 17 år undersøgt, hvordan det er muligt at være lærer helt uden at skælde ud.

Louise Klinge har siden 2007 undersøgt, hvad skældud gør ved børn og voksne – først ved at arbejde som lærer og siden som børneog skoleforsker.

Fortsæt rejsen henimod en skole uden skældud sammen med forfatterne på www.skoleudenskældud.dk

Rikke Svendsen Gregersen, pædagog og MIL-koordinator på Signaturskolen i Esbjerg

Skole uden Skældud beskriver mange af de usagte oplevelser og betragtninger, vi elever gør os. En skole uden skældud behøver ikke være utopi. Det handler om godt og meningsfuldt relationsarbejde mellem lærer og elev. Det giver en bedre og mere motiverende hverdag for alle i skolen.

Thea Enevoldsen, Formand for Danske Skoleelever

Med afsæt i skolens virkelighed og forskning viser forfatterne, hvor ødelæggende skældud er for børn og voksnes udvikling og trivsel. Med masser af eksempler, konkrete forslag og lige ud ad landevejen fortæller de, hvordan vi kan hjælpe hinanden med at undgå skældud i skolen.

Thorkild Thejsen, fhv. chefredaktør, Fagbladet Folkeskolen Omtalerne kan læses i deres fulde længde på www.skoleudenskældud.dk.

Billedet er en selfie taget under forfatternes første skriveophold sammen.

”Jeg lærer ikke noget af skældud, men bliver kun bange.” Dreng, 7. klasse “Hverken på studiet eller i praktikken har skældud været et emne, vi har arbejdet med, på trods af at det kan have store konsekvenser for elevernes læring og udvikling.” Lærer Mange børn får skældud, selvom det er det værste, de ved. Og mange lærere og pædagoger skælder ud, selvom de ikke ønsker det. Men behøver det være sådan?

I Skole uden Skældud viser to af Danmarks fremmeste børne- og skoleforskere sammen med en dedikeret og erfaren lærer, hvorfor det er vigtigt, og hvordan det er muligt at skabe en skole uden skældud.

Hvorfor? Fordi skældud måske nok giver ro her og nu, men prisen er høj – ikke kun for det barn, der får skældud, men også for alle dem, der lytter med. Skældud har nemlig en negativ effekt både på børnenes mentale sundhed og på deres relationer til hinanden og de voksne. Skældud påvirker børnenes udbytte af undervisningen. Og skældud går ofte mest ud over de børn, der i forvejen har det svært.

Hvordan? Bogen præsenterer dig for en mosaik af børns, læreres og pædagogers stemmer om skolen sammen med tværvidenskabelige forskningsresultater, børnetegnin­ger og praksisbeskrivelser, der tilsammen vil nuancere dit syn på skældud.

Og du får helt konkrete redskaber til, hvad du kan gøre og sige i stedet for at skælde ud, blandt andet tretrinsraketten: Vær rolig

Vær nysgerrig­

Vær hjælpsom

Skole uden Skældud er til alle, der har med skolen at gøre – kommende og nuværende lærere og pædagoger, forældre, børn, skoleledere, PPR og ikke mindst de beslutnings­ tagere, som sætter rammerne. For med denne bog vil forfatterne skabe en bevægelse henimod en skole uden skældud. Vil du med?

Skole uden Skældud er simpelthen en vigtig bog, som man bliver klogere af at læse. Bogen burde være pensum for alle, der har med børn at gøre. Johanne Schmidt-Nielsen, Generalsekretær, Red Barnet ISBN 978-87-7160-926-4

Varenr. 8023