Jævnalderregulering

JÆVNALDER REGU LERING SIMONE WENG FAC ONDINI

Når børn tilpasser sig den institutionaliserede barndom DAFOLO

Simone Weng Facondini Jævnalderregulering Når børn tilpasser sig den institutionaliserede barndom 1. udgave, 1. oplag, 2026 © 2026 Dafolo A/S og forfatteren Forlagsredaktion: Anne Marie Vinther Lemuchi Omslagslayout og grafisk opsætning: Simon Zander Illustrationer figur 15-23: Anne Pedersen Grafisk produktion: JYPA, Aalborg

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Ingen dele af denne bog må anvendes eller på nogen måde bruges med henblik på at træne AI-teknologier eller -modeller. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk Varenr. 8388 ISBN 978-87-7234-561-1

IND HOLD FORORD ����������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������9 PROLOG ����������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������11 INDLEDNING ���������������������������������������������������������������������������������������������������������������������13 DEL 1 • Barndommens udviklingsbetingelser KAPITEL 1 • Fra individ til struktur – den institutionaliserede barndom �����������������19 KAPITEL 2 • Kvaliteten i børns institutionelle udviklingsarenaer ����������������������������25 KAPITEL 3 • Voksne på gennemrejse på tværs af børns liv ��������������������������������������39 KAPITEL 4 • Samtidens symptomer i barndommens institutioner ��������������������������45 DEL 2 • En tilknytningsmæssig forskydning i børns udvikling KAPITEL 5 • Tilknytning, tryghed og orientering ������������������������������������������������������ 57 KAPITEL 6 • Når trygheden trues – tilknytningstomrum og tilknytningsadfærd ����69 KAPITEL 7 • Fra voksenorientering til jævnalderorientering ����������������������������������83 KAPITEL 8 • Jævnalderregulering – når umodne børn regulerer hinanden ����������99

DEL 3 • Orientering og regulering i praksis KAPITEL 9 • Overgange og organiseringer, der forskyder børns orientering ��� 115 KAPITEL 10 • Når børn overlades til hinanden ���������������������������������������������������������123 KAPITEL 11 • Når lærere og pædagoger træder ud af reguleringsopgaven ���������133 KAPITEL 12 • Fra afmagt til mere handlerum ���������������������������������������������������������� 155 EPILOG �������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 161 OM FORFATTEREN �����������������������������������������������������������������������������������������������������167 LITTERATURLISTE ���������������������������������������������������������������������������������������������������� 169

Børn orienterer sig ikke mindre i dag, end de altid har gjort, men i den institutionaliserede barndom forskydes mange børns orientering. Fra voksne autoriteter til jævnalderregulering.

FOR ORD Af Rikke Yde Tordrup, psykolog og klinisk specialist i børn og unge Skjern, juni 2026 Det kræver mod at stille spørgsmål ved noget, vi som samfund nærmest tager for givet. Noget så indlejret i vores kultur og velfærdsforståelse som den institutionaliserede barndom. Det kræver mod at undersøge, hvad der sker med børn, når deres muligheder for at orientere sig mod voksne som stabile og trygge baser udfordres af strukturer, tempo og vilkår, der ligger uden for både børns og professionelles kontrol. Denne bog gør netop dét. Ikke med fordømmelse. Ikke med enkle løsninger eller skråsikre modsætninger mellem hjem og institution, men med en insisterende nysgerrighed på, hvad børn har brug for for at udvikle sig trygt, menneskeligt og livsdueligt. Bogens styrke er, at den tør rette blikket mod noget, mange fornemmer, men få formulerer højt: at børn ikke udvikler sig i et relationelt tomrum, og at når voksne ikke i tilstrækkelig grad kan være trygge baser og samregulerende pejlemærker, forskydes børns orientering mod de jævnaldrende. En forskydning, der kan skabe fællesskaber, men også resultere i en udviklingsmæssig sårbarhed, hvor børn i stigende grad reguleres af hinanden frem for af modne, ansvarsbærende voksne. Jævnalderregulering beskrives ikke som et individuelt problem hos børnene, men som et samfundsmæssigt vilkår, vi er nødt til at tage alvorligt. Perspektivet er vigtigt og aktuelt. For alt for ofte gøres børn til forklaringen på de vanskeligheder, de i virkeligheden reagerer på. Børn i vor tid beskrives ofte som urolige, grænsesøgende, mindre robuste eller mindre lydige, mens vi overser de udviklingsbetingelser, vi selv har skabt omkring dem. Samtidig står tusindvis af professionelle hver dag med en smertefuld oplevelse af ikke at slå til, selv om de gør sig umage inden for rammer, der mange steder er blevet alt for trange til det relationelle arbejde, børn har brug for. Bogen placerer ikke skyld. Den placerer ansvar. Og måske er det netop derfor, den har potentiale til at blive en bog, som alle, der arbejder med og interesserer sig for børns udvikling, bør læse og forholde sig til.

10 JÆVNALDERREGULERING

Forfatteren Simone Weng Facondini skriver ikke fra en anti-institutionel position. Tværtimod bæres bogen af hendes grundlæggende tro på pædagogik, fællesskab og betydningen af dagtilbud, skole og SFO. Men også af en faglig og menneskelig overbevisning om, at kvaliteten af børns institutionelle liv aldrig må reduceres til logistik, normeringstal eller læringsmål alene. Kvalitet handler om relationer. Om tilknytning. Om tryghed. Om hvorvidt børn oplever, at der findes voksne, de kan læne sig ind i, orientere sig imod og udvikle sig fra. Det mærkes gennem hele bogen, at den er skrevet af et menneske med et dybt engagement i retfærdighed. Et menneske, der ikke ønsker polarisering, men samtale. Som tror på, at de fleste forældre og professionelle gerne vil gøre det bedste, de kan, og som samtidig nægter at acceptere, at det nødvendigvis er godt nok, hvis rammerne omkring børnene ikke er det. Derfor er dette ikke alene en bog om børn. Det er også en bog om samfund. En vigtig bog om, hvilke værdier vi organiserer hverdagslivet omkring, og en bog, der stiller spørgsmålet, om vi tør skabe en børne- og undervisningspolitik, der tager tryghed, tilknytning og relationel kvalitet alvorligt. Det er sjældent, at en bog på én gang er fagligt funderet, personligt båret og samfundsmæssigt modig. Denne bog når i mål med netop dét. Og måske begynder forandringer altid sådan: med et modigt menneske, der ikke længere kan bære at se det væsentlige forblive usagt. Jeg oplevede personligt bogen som både fagligt skarp og bevægende. Den gav mig mod til at undersøge mine egne perspektiver og til at stille nye spørgsmål. Den skabte genkendelse i forhold til, hvordan jeg som psykolog også er en del af systemer og fortællinger, der kan komme til at placere skyld og skam hos barnet eller familien frem for at undersøge de fælles rammer, vi tilbyder. Det er erkendelser, der forpligter. Og det er netop bogens styrke: Den åbner ikke blot vores øjne, den inviterer os til handling. Som læser kan du glæde dig til en bog båret af høj faglighed, grundig dokumentation og et billedsprog, der sætter sig fast. En bog, der kan ændre måden, hvorpå du tænker om børns udvikling. Måske for altid.

Rikke Yde Tordrup er cand.psych., autoriseret psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi. Hun arbejder som privatpraktiserende psykolog, supervisor og foredragsholder og har gennem en årrække formidlet viden om tilknytning, udviklingspsykologi og børns relationelle udvikling gennem undervisning og en lang række fagbøger.

P RO L O G

SOLSIKKER OG BØRN Når man betragter solsikker i vækst, ser man noget bemærkelsesværdigt. De følger solen. Fra morgenens første lys til dagens sidste stråler bevæger de deres store blomsterhoveder hen over himlen. Denne bevægelse kaldes heliotropisme og beskriver plantens orientering mod lyset. Det er ikke et valg. Det er ren biologi. Selv på overskyede dage fortsætter solsikker i vækst deres bevægelse. Man kan nærmest sige, at de er forprogrammerede til at orientere sig mod deres livgivende kilde, solen. Også når solens stråler periodisk er svære at få øje på igennem skydækket. Heliotropismen ophører først, når solsikker er fuldt udviklede, stænglerne stærke og stabile, og når solsikkerne ikke længere er i samme sårbare vækstfase. Først dér standser den aktive bevægelse, og solsikker finder deres faste orientering mod øst. Børn gør faktisk det samme, og det er hele forståelsesgrundlaget for denne bog. Små børn – ja, mennesker i det hele taget – er født med en dyb biologisk orientering mod deres livgivende kilde: voksne, der giver dem en følelse af tryghed og sikkerhed, regulerer dem, opdrager dem og udvikler dem gennem omsorgsfulde, trygge relationer. Børn er forprogrammeret til at følge og læne sig op ad voksne, der er fysisk og følelsesmæssigt tilgængelige. Det er ikke et valg. Det er tilknytning. Ligesom solsikker i deres vækstfase orienterer sig tydeligt mod solen – også når solen i ny og næ er skjult bag skyer – er børn indstillet på at orientere sig mod voksne. Denne orienteringskraft er ikke afhængig af perfekte betingelser med 1:1-adgang til solens stråler til hver en tid. Overskyet vejr kan forekomme, og det kan både solsikker og børn sagtens klare, men hvad sker der med væksten og hele udviklingen, hvis den livgivende kraft for ofte er på for stor afstand? For langt væk?

INDLE DNING I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme, dér har jeg rod, derfra min verden går.

Sådan skrev H. C. Andersen i 1850. For mig peger ordene på noget grundlæggende menneskeligt: behovet for at høre til og opleve tryghed. Mennesker orienterer sig ikke i verden ud fra ingenting. Vi orienterer os ud fra noget, og mest af alt ud fra nogen, der giver os en følelse af tryghed og sikkerhed. Det er et godt afsæt at udforske verden fra, og det er netop derfra, børns verdener burde gå. Jeg har haft lyst til at skrive denne bog længe. Den er vigtig for mig, fordi jeg oplever, at vi mangler en dybere forståelse af, hvilken betydning børns institutionaliserede barndom har for deres udvikling. Det er ikke svært at forestille sig, at børn over tid slår rod de steder, hvor de tilbringer størstedelen af deres vågne liv. Derfor bliver det vigtigt at spørge, om de steder, hvorfra børns verden i dag går, giver dem de nødvendige muligheder for at udvikle sig godt – både som mennesker og som deltagere i de fællesskaber, de skal lære at indgå i. Denne bog handler om jævnalderregulering og om, hvad der sker, når børn tilpasser sig den institutionaliserede barndom. Med jævnalderregulering mener jeg de processer, hvor børn i stigende grad orienterer sig mod, regulerer sig efter og udvikler sig gennem andre børn frem for gennem de voksne, der har ansvaret for dem. Bogen undersøger, hvordan jævnaldrende gradvist kan komme til at fungere som hinandens primære orienterings- og reguleringspunkter i dagtilbud, skole og SFO, og hvordan denne udvikling hænger sammen med de institutionelle vilkår, der præger moderne børneliv. Mit argument er, at denne forskydning kan få betydning for børns udvikling, læring, trivsel og deltagelse i fællesskaber. Børn udvikler sig ikke løsrevet fra den tid, de vokser op i. De formes af de mennesker, de møder, de rammer, de indgår i, og de fællesskaber, de bliver en del af.

14 JÆVNALDERREGULERING

I Danmark lever børn i dag størstedelen af deres vågne liv i dagtilbud, skoler og SFO’er, og barndommen er tæt på totalinstitutionaliseret. Det betyder, at dagtilbud, skoler og SFO’er ikke blot er steder, hvor børn opholder sig, mens forældre går på arbejde. Det er afgørende udviklingsarenaer, hvor børns livsfundament bygges. Hvis disse arenaer var præget af voksne, der var fysisk og følelsesmæssigt tilgængelige, voksne, der havde mulighed for og lyst til at blive i faget, og som derfor kunne være stabile orienteringspunkter i børns liv; hvis arenaerne samtidig var organiseret på måder, der gav børn mulighed for igen og igen at finde tryghed, orientering og følelsesmæssig regulering, ja, så kunne dagtilbud, skoler og SFO’er være blandt de mest kraftfulde udviklingsmiljøer, et samfund kan tilbyde sine børn. Arenaer, hvor børn ikke blot blev passet eller undervist, men hvor de faktisk kunne slå rod og udvikle sig til lykkelige, sunde og selvstændige mennesker, sådan som psykiateren og ophavsmanden til tilknytningsteorien, John Bowlby, formulerede det (1988). Spørgsmålet er, om de institutionelle vilkår i dag i tilstrækkelig grad gør dette muligt. I disse år beskrives en del børn som urolige, ukoncentrerede, grænsesøgende, ængstelige, larmende, modstandsprægede, hjælpeløse, svære at lave gode fællesskaber med og som nogen, der er markant anderledes, end man før har set. Mistrivsel, diagnoser, skolevægring og manglende robusthed er også emner, der ofte puttes ned i den samme samtalegryde (Danmarks Lærerforening, 2025b; Danmarks Evalueringsinstitut, 2025b; Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, 2025). Undersøgelser viser, at lærere og pædagoger oplever, at det kræver stadig mere at blive det naturlige orienteringspunkt for børn (Danmarks Lærerforening, 2025b; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2025c; FOA, 2025; BUPL, 2022). Diverse kommunale pædagogisk-psykologiske rådgivningsenheder og andre ressource- og støtteenheder ser ikke ud til at blive arbejdsløse lige foreløbig, og i 2022 skrev over 1000 psykologer et åbent brev til politikere og beslutningstagere, hvor de peger på, at stigende mistrivsel blandt børn bekymrer dem, og at denne mistrivsel hænger sammen med de nuværende strukturelle vilkår i børns institutionelle arenaer (Mølgaard et al., 2022). Bekymringen har i de senere år fået så stor samfundsmæssig opmærksomhed, at regeringen i 2023 nedsatte den nationale Trivselskommission med det formål at belyse de stigende trivselsudfordringer blandt børn og unge og komme med anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes, samt til, hvordan robusthed og myndiggørelse kan styrkes (Regeringen, 2023).

Bogens opbygning Bogen er opbygget i tre dele. Del 1 undersøger de institutionelle udviklingsbetingelser, som i dag er med til at forme børn. Fokus rettes mod kvaliteten i dagtilbud, skole og SFO med det formål at skabe indsigt i, hvordan den institutionaliserede barndom ikke er en neutral ramme, men består af kvalitetsmæssige og relationelle betingelser, som får betydning for børns orientering, regulering og udvikling. Denne del er derfor ikke en omvej i forhold til bogens hovedanliggende, men udgør det fundament, hvorpå analysen af jævnalderorientering og jævnalderregulering hviler. Hvis disse fænomener skal forstås i deres fulde kompleksitet, må de ses i sammenhæng med de institutionelle vilkår, børn udvikler sig indenfor, og ikke alene som individuelle vanskeligheder eller kulturelle tendenser løsrevet fra deres udviklingsmæssige kontekst.

15 Indledning

At der kan være så meget ild i huset, uden at nogen for alvor ser ud til at komme med vand, er noget af det, jeg i mit liv forbavses og undrer mig mest over. Denne bog er mit forsøg på at bære vand frem til branden, for når samtidens udfordringer viser sig så bredt på tværs af børn, institutioner og professioner, bliver det vanskeligt alene at forstå dem som noget, der først og fremmest findes i afgrænsede kontekster. I enkelte børn, situationer og afdelinger. Noget tyder på, at vi må rette blikket mod de udviklingsbetingelser og institutionelle rammer, børn i dag vokser op indenfor i Danmark. Det vand, jeg bærer frem til branden, er et teoretisk og praksisnært perspektiv på børn, der søger at forklare, hvad der kan ske, når for mange jævnaldrende børn overlades for meget til hinanden og gradvist bliver hinandens primære orienterings-, regulerings- og udviklingskilder. Med denne bog ønsker jeg at tilbyde et andet afsæt for at forstå børn og deres udvikling end de forståelser, der ofte får forrang i vores samtid, og mit håb er, at alle, der har interesse for, arbejder med eller har ansvar for den danske institutionaliserede barndom, vil finde bogen vedkommende og handleanvisende. For Carl og Peter – og for alle de andre børn i Danmark, der hver dag træder ind i dagtilbud, skoler og SFO’er og slår rod dér, hvorfra deres verden og udvikling tager form.

16 JÆVNALDERREGULERING

Del 2 udfolder bogens tilknytningsteoretiske fundament. Her viser jeg, at børn har brug for at føle sig trygge og sikre for at kunne udforske, lege, lære og bevæge sig ud i deres institutionelle verden. Når denne tryghed svækkes, aktiveres børns behov for at orientere sig mod voksne og blive reguleret fra utryghed til tryghed. Her er fysisk og følelsesmæssigt tilgængelige pædagoger og lærere afgørende. Hvis voksne af forskellige årsager ikke formår at genetablere børns oplevelse af tryghed, vil børn orientere sig mod dem, der ser ud til at kunne tilbyde den: de andre, jævnaldrende børn. Dermed forskydes orienteringen fra voksne til jævnaldrende, og børn begynder at bruge hinanden som naturlige orienterings- og reguleringspunkter. I denne del viser jeg, hvad denne forskydning betyder for børns udvikling, og jeg bygger et begrebsligt kabinet op omkring begreberne jævnalderorientering og jævnalderregulering, som ellers er begreber, der indtil nu har haft et stille liv. Del 3 retter blikket mod den pædagogiske og didaktiske praksis i dagtilbud, skole og SFO. Gennem en række praksisnære nedslag viser jeg, hvordan velkendte måder at organisere børns institutionelle hverdag på former deres muligheder for at orientere sig, regulere sig og dermed udvikle sig. Jeg viser, hvordan pædagogiske og didaktiske selvfølgeligheder, faglige logikker, rationaler og organiseringsformer i hverdagen gradvist kan påvirke læreres og pædagogers mulighed for at være dem, børn orienterer sig mod og lader sig regulere af. Med afsæt i bogens tilknytnings- og orienteringsperspektiv sætter jeg fokus på forskydninger i praksis, hvor voksne i mindre grad træder frem som primære reguleringspunkter, og hvor det institutionelle grundlag for jævnalderorientering og jævnalderregulering langsomt tager form. De tre dele udgør tilsammen bogens samlede argument. I del 1 får læseren indsigt i de institutionelle vilkår, som præger børns hverdagsliv og udvikling. I del 2 får læseren et teoretisk og begrebsligt sprog til at forstå sammenhængen mellem tryghed, orientering, regulering og udvikling. Og i del 3 får læseren mulighed for at genkende, analysere og diskutere konkrete praksisformer i dagtilbud, skole og SFO, hvor voksnes position som orienterings- og reguleringspunkter svækkes, og hvor jævnalderorientering og jævnalderregulering får større betydning.

HVAD SKER DER, NÅR BØRN I STIGENDE GRAD ORIENTERER SIG MOD HINANDEN FREM FOR MOD DE VOKSNE? Børn søger tryghed, retning og tilhørsforhold. Når fysisk eller følelsesmæssigt tilgængelige voksne bliver svære at finde i børns institutionelle hverdag, kan andre børn blive de vigtig­ ste pejlemærker. Børnenes orientering og regulering forskydes med andre ord fra voksne til jævnaldrende. Det får betydning for både børns og fællesskabers udvikling – og for læreres og pædagogers mulighed for at nå dem. I JÆVNALDERREGULERING – NÅR BØRN TILPASSER SIG DEN INSTITUTIONALISEREDE BARNDOM undersøger Simone Weng Facondini denne forskydning. Med afsæt i tilknytnings­ teori og undersøgelser af børns institutionsliv udfordrer hun gængse forklaringer på børns uro, modstand og uhensigtsmæssige adfærd i fællesskaberne i dagtilbud, skole og SFO. Bogen består af tre dele: • BARNDOMMENS UDVIKLINGSBETINGELSER undersøger, hvordan kvaliteten, organi­ seringen og de voksnes tilgængelighed i dagtilbud, skole og SFO former børns hverdag og udvikling. • EN TILKNYTNINGSMÆSSIG FORSKYDNING I BØRNS UDVIKLING udfolder sammen­ hængen mellem tryghed, tilknytning og regulering og belyser, hvordan jævnaldrende kan blive hinandens primære orienteringspunkter. • ORIENTERING OG REGULERING I PRAKSIS viser gennem konkrete eksempler, hvor­ dan hverdagens rutiner, overgange og fællesskaber kan forskyde børns orientering – og hvordan professionelle kan styrke deres relationelle betydning og skabe bedre udviklingsbetingelser. Bogen henvender sig til pædagoger, lærere, ledere, studerende og andre med ansvar for børns hverdagsliv. Den giver et fagligt sprog for jævnalderregulering og et afsæt for at under­ søge og forandre praksis, så børn igen får adgang til voksne, de kan læne sig op ad og udvikle sig ud fra. Varenummer 8388