Inklusion i de almene fællesskaber
Et nyt børnesyn i dagtilbud og skoler
Nicolaj Ejler
Med Christoffer Granhøj Borring
Inklusion i de almene fællesskaber
Et nyt børnesyn i dagtilbud og skoler
1. udgave, 1. oplag, 2026 © 2026 Dafolo A/S og forfatterne
Kapitel 2 og 6 er fagfællevurderet.
Forlagsredaktion: Sophie Hill og Marie Lauritzen
Omslagslayout: Simon Zander
Grafisk opsætning: Haurum Grafisk
Grafisk produktion: JYPA, Aalborg
Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
Forlagsekspedition:
Dafolo A/S
Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn
Tlf. 9620 6666
E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk
Varenr. 8371
ISBN 978-87-7234-539-0
Indhold
FORORD | Ambitionen om at inkludere børn i almene fællesskaber
KAPITEL 1 | Nyt syn på børn, normalitet, pædagogik og læring
KAPITEL 2 | PPR: Et kontekstuelt støttesystem i forandring
Af Christoffer Granhøj Borring
KAPITEL 3 | Praksisnært samspil mellem almenområdet og specialfunktioner
KAPITEL 4 | Case fra Morsø Kommune: Kulturforandring til stærke, inkluderende almene fællesskaber�
KAPITEL 5 | Løsninger i fællesskaberne
KAPITEL 6 | Udforskende samarbejdspraksisser
Af Christoffer Granhøj Borring
KAPITEL 7 | Systematisk faglig refleksion
KAPITEL 8 | Vestre Skole i Svendborg: Stærke inkluderende fællesskaber med børnesyn og vedholdenhed
Ambitionen om at inkludere børn
i almene fællesskaber
Ambitionen om at inkludere de fleste børn i almene fællesskaber i dagtilbud og skoler er højt på dagsordenen i mange kommuner i disse år. Denne bog handler om den store opgave, det er at inkludere mange flere børn i de almene fællesskaber, og om opgaven med at skabe de nødvendige rammer og kvalificere pædagoger og lærere til at skabe gode læringsrum for alle børn. Hertil kommer opgaven med aktivt at anvende og videreudvikle de kompetencer, der findes blandt PPR-psykologer, AKT-vejledere, trivselskonsulenter og andre specialfunktioner. Det kalder på mere end at foretage tests og udarbejde pædagogisk-psykologiske vurderinger (PPV’er).
PPR og andre specialfunktioner skal være til stede i dagtilbud og skoler, observere, rådgive og sidemandsoplære, så deres kompetencer kan omsættes til praksis blandt pædagoger og lærere.
Bogen skriver sig ind i et højaktuelt emne: Et voksende antal børn og unge trives ikke i skolen, antallet af børn og unge i skolevægring er stigende, og mange pædagoger, lærere og ledere har svært ved at finde løsninger, der fungerer, og de føler sig pressede og har svært ved overskue opgaven med at udvikle og undervise mange børn med forskellige behov og udfordrende adfærdsmønstre. Mit fokus er på, hvordan vi kan skabe almene fællesskaber i dagtilbud og skoler, hvor mange flere børn med forskellige udfordringer kan deltage, trives og lære. De fleste børn har godt af at være en del af lokale fællesskaber i dagtilbud og skoler, hvor de kan være sammen med deres kammerater og andre børn fra lokalmiljøet fremfor at blive segregeret til specialtilbud.
Vi har brug for et børnesyn, der ser børn som meget mere forskellige, end det aktuelle normalitetssyn gør, og vi har brug for at skabe rammer og muligheder for
at rumme mange flere børn i almene dagtilbud og skoler. Det giver børnene langt bedre fremtidsmuligheder. Statistik og forskning viser, at børn i specialtilbud i langt mindre grad end børn i almene tilbud får en ungdomsuddannelse og finder beskæftigelse og dermed bliver inkluderet i vigtige arbejdsfællesskaber senere i livet.
Dette er fokus i bogen. Det er altså ikke en bog om faglighed i skolen. Fagligheden er selvfølgelig også vigtig, og jeg argumenterer ikke for, at alt i skolen handler om trivsel. Faglighed og trivsel hænger sammen. Men faglighed i skolen er ikke i centrum i denne bog. Det er heller ikke en bog om den såkaldte trivselskrise blandt børn og unge, selvom det også er vigtigt. Jeg har valgt at fokusere på, hvordan vi skaber inkluderende fællesskaber i dagtilbud og skoler, da det er et emne, der er stort og kompliceret nok til at fylde en hel bog.
Jeg har skrevet denne bog med input fra hundredvis af børn og unge og deres forældre, fagprofessionelle og ledere, som jeg har mødt rundtomkring i landet under mine besøg på dagtilbud og skoler, specialfunktioner, kommuner, seminarer og konferencer. Flere gange i bogen giver jeg ordet til dem i korte bokse eller hele kapitler, hvor jeg lader deres oplevelser stå frem og tale for sig selv. Denne praksisviden bruger jeg parallelt med viden fra forskning for at aktivere stemmer fra de mange praktikere, jeg møder i hele landet, og dem, det handler om: børn og unge med udfordringer, som jeg brænder for at finde de rigtige løsninger til.
På en konference arrangeret af Professionshøjskolen UC Lillebælt (UCL) i Fredericia i april 2024 mødte jeg forsker Christoffer Granhøj Borring fra UCL. Han havde netop fået godkendt sin ph.d. med titlen En praksisnær vending i skolepsykologien?, og han havde mange særdeles interessante perspektiver på samspillet mellem almenområdet og specialfunktioner som PPR. Jeg inviterede derfor Christoffer til at bidrage til denne bog, og han har skrevet to af bogens ti kapitler, som jeg vil præsentere nedenfor.
Bogens struktur
Kapitel 1 handler om de udfordringer, vi som samfund står over for med voksende mistrivsel blandt børn og unge og et stigende antal børn og unge med diagnoser, som kan udfordre de eksisterende rammer i dagtilbud og skoler. Vi skal finde nye veje til at rumme og inkludere flere børn, og jeg argumenterer for nødvendigheden af, at vi finder løsningerne i pædagogikken og almenområdets fællesskaber fremfor i individualpsykologi og eksklusion. Derudover peger jeg på nye veje til at tænke pædagogik og læring og samspil mellem almen- og specialområdet. I kapitlet møder
vi også Aksel, der har en autismediagnose. Vi følger hans vej gennem dagtilbud og skole og hører om nogle af de udfordringer, som Aksel og hans forældre har stået over for. Derudover kommer vi omkring tidligere skoleleder på Tingbjerg Skole Marco Damgaard, som beskriver nogle af de tiltag, han og skolen har iværksæt for at sikre inklusion af endnu flere børn.
I kapitel 2 udfolder Christoffer Granhøj Borring sin forskning og perspektiver på PPR’s rolle og udvikling i samspillet med almenområdet. Han viser, hvordan PPR gennem sin mere end 100 år lange historie har været udspændt mellem individ og fællesskab, og beskriver derudover de aktuelle forsøg på at gøre PPR mere praksisnær.
Kapitel 3 sætter fokus på, hvordan samspillet mellem almenområdet og specialfunktioner kan blive tættere og mere praksisnært, og hvad det kræver af ledere og fagprofessionelle i dagtilbud og skoler såvel som i PPR og andre støttefunktioner, eksempelvis pædagogiske vejledere, læsevejledere, fysioterapeuter, tale-høre-pædagoger, skolesocialrådgivere m.fl.
Kapitel 4 indeholder en case fra Morsø Kommune, der i alle kommunens dagtilbud og skoler har realiseret ambitionen om at inkludere mange flere børn i almene fællesskaber ved at skabe tætte samarbejder mellem almenområdet og specialfunktioner. Det er en stærk case med dedikerede fagprofessionelle og ledere, der har sat sig for at lykkes med denne ambition, og som kan vise vejen for andre.
Kapitel 5 handler om de pædagogisk-psykologiske vurderinger (PPV), som PPR udarbejder, og som jeg argumenterer for i højere grad skal have fokus på fællesskaber og kontekster end på det enkelte barns problemer. Og det handler om, hvordan vi kan skabe nye læringsformer med praksislæring i skolen, i praktikforløb, juniormesterlære, fritidsjobs med videre for elever, der ikke trives i skolens boglige rammer, men som kan få succesoplevelser i andre læringsrum. I kapitlet møder vi også Natascha og Sofie, der har oplevet en rigtig dårlig skoletid, men har fået selvtillid og fornyet skolelyst fra succesoplevelser i et fritidsjob.
I kapitel 6 udfolder Christoffer Granhøj Borring begrebet udforskende samarbejdspraksisser mellem almenområdet og PPR og kommer med eksempler på, hvordan de gode løsninger kan se ud.
Kapitel 7 peger på vigtigheden af at arbejde med systematisk faglig refleksion til at belyse børnenes udvikling og de professionelles egen faglighed for hele tiden at holde øje med, hvordan det går, og justere sig selv og det kollektive faglige læringsmiljø, så alle børn oplever at høre til, lære og udvikle sig. Det handler om ikke at placere problemet i barnet, men at vi som professionelle i stedet tager ansvar for det læringsmiljø, vi skaber.
Kapitel 9 er en case fra Vestre Skole i Svendborg, der i flere år har arbejdet med at inkludere flere børn i skolen via en stærk pædagogisk faglig platform og et tæt samspil med PPR og andre specialfunktioner. Vestre Skole har fundet gode veje til inkluderende pædagogik, og kapitlet kaster lys over nogle af de udfordringer, der opstår undervejs, og hvordan skolen har håndteret dem.
Kapitel 9 sætter spot på ledelsesopgaven med at understøtte den faglighed og det samarbejde, der skal sikre, at et nyt børne- og normalitetssyn praktiseres af alle, så mange flere børn bliver inkluderet i de almene fællesskaber. I kapitlet møder vi igen Marco Damgaard, der indtil for nylig var skoleleder på Tingbjerg Skole i København, som under hans ledelse udviklede sig fra en lavt præsterende skole til en højt præsterende skole. I dag er Marco borgmester i Herlev Kommune, og casen bevæger sig derfor fra det faglige ledelsesniveau til det politiske ledelsesniveau og giver input til, hvordan vi skal udvikle skolen og dens støttesystemer, så de sammen kan realisere ambitionen om øget inklusion i de almene fællesskaber.
I kapitel 10 opsummerer jeg kort de perspektiver, bogen udstikker for forandring.
Jeg vil gerne sige tak til Christoffer for gedigen sparring og uvurderlige bidrag til bogen og til de to redaktører Sophie Hill og Marie Lauritzen, som har formet mine mange sider til en stramt redigeret bog. Desuden stor tak til de mange spændende og engagerede praktikere, ledere og forskere, jeg har haft så mange gode samtaler med om emnerne for denne bog, og som har hjulpet mig med at finde de rette og vigtige perspektiver og afklaringer, herunder netværket for Faglighed og styring, min kollega Therese Dyrby og ikke mindst Vitskølgruppen – Marianne Berthelsen, Torben Gregersen, Jesper Carlsen, Søren Aakjær og Peter Kastholm – vores faglige og sociale samvær er nogle af årets absolutte højdepunkter for mig. Og endelig tak til min kone, Birgitte, og mine to børn, Safran og Hugo, for at være store kilder til inspiration og motivation for mig.
Og lad os så komme i gang.
