Indledning til relationskompetence i læreruddannelse og skole

I denne antologi undersøges relationskompetencebegrebet på både teoretisk og praksisnært niveau. Her formidles det blandt andet, hvorledes særligt fokus på lærerstuderendes relationskompetencer har betydning for deres undervisning i skolen, og hvordan man som lærer kan arbejde med klassens fællesskaber ved at sætte fokus på elevernes relationskompetencer.

Bogen består af tre dele. I del 1 skitseres aktuel viden om relationskompetencer i en pædagogisk kontekst. Del 2 formidler forskningsfund fra et udviklingsprojekt med fokus på at udvikle lærerstuderendes relationskompetencer. Del 3 peger fremad mod fortsat udforskning af begrebet relationskompetencer i teori og praksis.

Bogen er redigeret af Else Skibsted og Noomi Matthiesen. Else er ansat på Læreruddannelsen i Aarhus, og Noomi er ansat ved Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet.

Foruden Else Skibsted og Noomi Matthiesen indeholder bogen bidrag af Preben Bertelsen, Mette Vedsgaard Christensen, Søren Fanø, Lotte Gottlieb, Per Fibæk Laursen, Birgit Mogensen, Merete Munkholm, Anne Maj Nielsen og Helle Vilain.

UNDERVISNING OG LÆRING ELSE SKIBSTED OG NOOMI MATTHIESEN (RED.)

Relationskompetencer i læreruddannelse og skole

Relationskompetencer i læreruddannelse og skole

For lærere i skolen kan bogen bidrage til at indkredse og udvikle et fagligt sprog om det flydende begreb om relationskompetence, så det faktisk bliver muligt at arbejde med i praksis. I læreruddannelsen indgår begrebet i flere fagområder, fx praktikken og Lærerens Grundfaglighed, ligesom mange lærerstuderende finder det oplagt at undersøge emnet i forbindelse med deres afsluttende professionsbachelorprojekt.

U N DERV ISN I NG OG LÆR I NG

Relationskompetencer er udpeget som en af de væsentligste lærerkompetencer. Det er åbenlyst, at relationer har afgørende betydning for både elever og lærere i skolen, men indtil videre er det kun undersøgt i begrænset omfang, hvordan man som professionel og som studerende på læreruddannelsen kan arbejde målrettet med at udvikle relationskompetencer.

ISBN 978-87-7160-354-5

Varenr. 7615

Relationskompetence i læreruddannelse og skole_omslag.indd All Pages

01/09/16 11.23

Relationskompetence i lĂŚreruddannelse og skole_indhold.indd 10

01/09/16 11.24

Indledning Else Skibsted og Noomi Matthiesen

Denne bog tager fat i et af tidens mest fremtrædende begreber inden for dansk læreruddannelse og skole, nemlig relationskompetence. Nyere metastudier peger på, at kompetencen til at indgå i relationer, der er konstruktive og udviklende for både elev og lærer, er en central og vigtig kompetence for en lærer i dagens skole (Hattie 2009; Nordenbo m.fl. 2008; Mitchell 2014). Nordenbo og kolleger argumenterer for, at de mest centrale lærerkompetencer udgøres af lærerens didaktiske kompetence, klasseledelseskompetence og relationskompetence. Sidstnævnte beskrives som lærerens viden om og færdigheder i at skabe og forankre relationer til sine elever samt at udvise empati, respekt, tolerance og interesse for eleverne og deres potentialer (Nordenbo m.fl. 2008, s. 66). Men selvom vigtigheden af relationskompetencer i pædagogisk arbejde fremhæves og understreges af både forskere og praktikere, er en nærmere definition af og nedbrydning i konkrete færdigheder vanskelig, ikke blot på et teoretisk og definitorisk niveau, men også (og måske i særdeleshed) på et praktisk-pædagogisk niveau. Det er vanskeligt at pege på, hvad der helt konkret karakteriserer en konstruktiv måde at indgå i relationer på i et undervisningsrum. Og spørgsmålet rejser sig om, hvorvidt relationskompetencer overhovedet kan læres og trænes, eller om menneskers måder at indgå i relationer på er knyttet til særlige personbårne træk, der vanskeligt lader sig ændre?

Formålet med bogen er at belyse og diskutere, hvorledes man kan forstå begrebet relationskompetence. Denne diskussion er vigtig både med henblik på at udvikle en fælles forståelse af begrebet samt kvalificere de didaktiske valg og udvikling af interventioner i undervisningen. Bogen indeholder forskelligartede empiriske og teoretiske undersøgelser af begrebet. Formålet med bogen er således at bidrage til en operationalisering af et begreb, der har vundet stort indpas i dansk pædagogik – uden nødvendigvis at have en entydig definition eller være ligetil at konkretisere i praksis. Formålet er endvidere at åbne for videre undersøgelser og diskussioner af begrebet, vise kompleksiteten af relationsarbejde i en pædagogisk kontekst og danne grundlag for fortsat nysgerrig undersøgelse af, hvorledes ”gode relationer” viser sig i praksis, samt hvorledes disse færdigheder muligvis kan trænes.

Bogen henvender sig således til lærere, lærerstuderende, forskere og andre, som arbejder med eller interesserer sig for undervisning, læring og relationer.

11

Relationskompetence i læreruddannelse og skole_indhold.indd 11

01/09/16 11.24

Bogens ambition er at belyse begrebet, både dets styrker og svagheder, muligheder og begrænsninger og at vække interesse og nysgerrighed over for relationskompetencer i en pædagogisk kontekst samt inspirere til videre arbejde med begrebet teoretisk, empirisk såvel som praktisk. For lærere i skolen kan bogen bidrage til at indkredse og udvikle et fagligt sprog om det flydende begreb om relationskompetence, så det faktisk bliver muligt at arbejde med i praksis. Og i læreruddannelsen indgår begrebet i flere fagområder, fx praktikken og Lærerens Grundfaglighed, ligesom mange lærerstuderende finder det oplagt at undersøge i forbindelse med deres afsluttende professionsbachelorprojekt.

De empiriske bidrag i bogen udspringer alle af et udviklingsprojekt på Læreruddannelsen i Aarhus ved VIA UC med deltagelse af to hold lærerstuderende, 14 undervisere fra læreruddannelsen samt 18 lærere i folkeskolen.

Læreruddannelsen i Danmark skal være forsknings- og vidensbaseret og dermed både pege på og levere svar til aktuelle vidensbehov i lærerprofessionen.

Læreruddannelsen skal bygge på viden i bestræbelserne på at bibringe de lærerstuderende både viden om og færdigheder i at skabe og opretholde positive sociale relationer i klassen til gavn for elevers trivsel og læring i skolen. Det var på den baggrund, at udviklingsprojektet blev etableret på Læreruddannelsen i Aarhus i 2012.

Projektet havde til formål både at styrke deltagernes indsigt i og udvikling af deres konkrete relationskompetencer. Forskere fra DPU og fra VIA UC blev tilknyttet udviklingsprojektet, og med afsæt heri har de identificeret og formuleret problemstillinger og spørgsmål, som har centreret sig om operationalisering samt kontekstualisering af begrebet relationskompetence i praksis. Bogens bidragydere har haft frihed til selv at definere deres forskningsspørgsmål og gennemføre undersøgelser heraf, og bogen rummer således en stor variation i behandlingen af feltet. Forskningen er således ikke en evaluering af udviklingsprojektet, ej heller et effektstudie af et interventionsprogram, men har som mål at bidrage til fortsatte undersøgelser af relationskompetencer i praksis. Det er vores håb, at de fund, som er gjort i projektet, kan inspirere lærerstuderende, lærere, skoleledelse og andre til at sætte relationsarbejde på dagsordenen og udvikle en skolekultur, der skaber rum, rammer og vilkår for at dele og fortsat udvikle viden, erfaringer og etiske overvejelser over samspil og relationer i skolen.

Bogen er inddelt i tre hoveddele. I den indledende del 1 skitseres i kapitel 1 aktuel viden om relationskompetencer i en pædagogisk kontekst, hvor både dansk og international forskning såvel som teoretiske perspektiver beskrives.

Del 2 består af fire kapitler, der formidler forskning, som tager udgangspunkt i ovennævnte udviklingsprojekt på Læreruddannelsen i Aarhus og viser en stor bredde i problemstillinger og behandling af feltet. I denne del er kapitlerne

12

Relationskompetence i læreruddannelse og skole_indhold.indd 12

01/09/16 11.24

bygget op med udgangspunkt i forskningsartiklens undersøgende karakter. Kapitlerne indeholder således redegørelser for empirisk materiale og analyseresultater samt en perspektivering og diskussion af disse. Del 3 peger fremad mod fortsat udforskning af begrebet relationskompetence og indeholder alternative tilgange til at forstå, operationalisere og arbejde med relationer i en lærerfaglig og pædagogisk kontekst. For at få det fulde udbytte af bogen anbefales det, at læseren starter ud med indledning og kapitel 1, som sætter rammen om bogens tilblivelse og grundlag. De øvrige bidrag i del 2 og 3 kan stå for sig selv og læses som selvstændige kapitler.

Denne indledning tager udgangspunkt i en nærmere undersøgelse af, hvorfor det er relevant at forske i relationskompetencebegrebet i en pædagogisk kontekst. Dernæst følger en beskrivelse af det konkrete udviklingsprojekt, som blev gennemført på Læreruddannelsen i Aarhus fra 2012 til 2016. Denne beskrivelse kan dels læses som eksempel på og inspiration til, hvorledes man konkret kan arbejde med at udvikle relationskompetencer i en læreruddannelses- og skolekontekst, og dels som en overordnet beskrivelse af den ramme, hvoraf de empiriske undersøgelser udspringer. Endelig afsluttes indledningen med en kort præsentation af bogens resterende bidrag.

Relationskompetence – hvorfor forske i det?

Skolen har afgørende betydning for børn og unge i den del af deres liv, hvor grundlæggende udvikling og læring finder sted. Mange lærere og lærerstuderende oplever relationer og samspil med eleverne som det vanskeligste i lærerarbejdet, og at deres uddannelse ikke har tilstrækkelig fokus på disse aspekter af lærerfaget (fx EVA 2011; Dimittendundersøgelser, Læreruddannelsen i Aarhus 2009-12). Derfor er kvaliteten af læreruddannelsen vigtig, idet den skal forberede og udvikle de kommende lærere i de almene lærerkompetencer, som vedrører faglighed i undervisning, klasse- og læringsledelse og ikke mindst kompetencer til at indgå i, skabe og udvikle relationer. Krav om inklusion i skolen og vanskeligheder med at håndtere konflikter i klasseværelset peger på et behov for, at lærerstuderende kan lære at udvikle relationskompetencer i læreruddannelsen for at kunne danne de gode relationer, der er konstruktive for læringsmiljøet.

Den pædagogiske forskning har tidligere undervurderet betydningen af disse faktorer i det pædagogiske arbejde, muligvis fordi disse forhold indgår så naturligt og selvfølgeligt i lærerarbejdet og derfor er blevet forstået og tilskrevet kvaliteter eller egenskaber, der har med lærerens personlighed at gøre. En konsekvens heraf er, at mange lærere er blevet ”overladt” til selv at arbejde med de

13

Relationskompetence i læreruddannelse og skole_indhold.indd 13

01/09/16 11.24

person-relationelle faktorer i lærerarbejdet, ligesom der synes at være et tabu omkring arbejdet med udvikling af disse faktorer i lærerarbejdet. Området er stadigvæk primært indlejret i den enkelte lærers private erfaringer og værdier, hvilket begrænser kvaliteten og rækkevidden af arbejdet med relationskompetencer og udviklingsstøttende relationer i skolen.

Det kan synes paradoksalt, at vores viden og teorier om læreres relationsarbejde i pædagogisk praksis fremtræder så mangelfuld set i lyset af de mange og aktuelle undersøgelser, der understreger betydningen af relationskompetencer og deres betydning for den pædagogiske proces og elevernes læringsudbytte i skolen (Nordenbo m.fl. 2008; Hattie 2009, 2013; Mitchell 2014; Hermansen m.fl. 2007). På trods af sådanne undersøgelser, der konkret dokumenterer sammenhænge mellem læreres relationskompetencer og elevers læring og trivsel i skolens fællesskaber, er der i forskningen kun foretaget få forsøg på teoretisk forankring eller konkret operationalisering af denne vigtige kompetence i lærerarbejdet. Det er derfor helt centralt at undersøge nærmere, hvorledes dette begreb kan operationaliseres, kontekstualiseres og didaktiseres. De enkelte bidrag i denne bog er et forsøg på sådanne undersøgelser af begrebet relationskompetence i praksis.

Relationskompetenceprojektet på Læreruddannelsen i Aarhus Siden juni 2012 har Læreruddannelsen i Aarhus været en aktiv partner i Relationskompetenceprojektet: et udviklings- og forskningssamarbejde mellem forskere, profession, uddannelse og Foreningen Børns Livskundskab. Det fireårige projekt involvererede systematisk arbejde med udvikling af relationskompetencer på to læreruddannelseshold, nemlig et dansk- og et matematikhold. Centralt i projektet stod udvikling og træning af opmærksomt nærvær og empati som en del af relationskompetencen.

Der er i udviklingsprojektet arbejdet med en forståelse af relationskompetence som en del af den samlede lærerprofessionalitet, som især adresserer den fagpersonlige dimension. Den fagpersonlige dimension handler om at kunne arbejde med sociale relationer, herunder sin egen andel i disse relationer, som en grundlæggende forudsætning for at understøtte det, elever lærer både om det faglige indhold og sig selv i skolen. Som det fremgår af bogens kapitler, har der i projektet primært været fokus på undersøgelser af forholdet mellem lærer og elev(er), sekundært de horisontale relationer eleverne imellem i skolen.

Lærerens relationskompetencer viser sig i forholdet til den enkelte elev, men også i lærerens arbejde med at skabe og opretholde et udviklingsstøttende

14

Relationskompetence i læreruddannelse og skole_indhold.indd 14

01/09/16 11.24

læringsmiljø i klassen. Projektet tog udgangspunkt i følgende definition af relationskompetence: ”Den professionelles evne til at ’se’ det enkelte barn på dets egne præmisser og afstemme sin egen adfærd herefter uden dermed at fralægge sig lederskabet samt evnen til at være autentisk i kontakten. Og som den professionelles evne og vilje til at påtage sig det fulde ansvar for relationens kvalitet” (Jensen 2014, s. 24).1 Projektet blev udviklet i et netværk mellem forskere og praktikere ud fra en idé om, at viden skabes i kommunikative netværk gennem dynamiske feedbackog feedforwardprocesser. Det var unikt for dette projekt, at vidensudvikling på den måde fandt sted i et meget tæt samarbejde mellem teori og praksis, hvilket gav mulighed for, at alle aktører kunne bidrage med viden fra hver deres position og perspektiv. Nedenfor fremgår det, hvilke opgaver de involverede aktører havde i projektet: • Foreningen Børns Livskundskab planlagde, gennemførte og evaluerede undervisningen i projektet og har deltaget i fortsat udvikling af projektet.

• Læreruddannelsen i Aarhus indgik i planlægning og fortsat udvikling af projektet og har løbende fulgt projektet med henblik på fortsat udvikling af læreruddannelsens organisering og didaktik.

• Partnerskabsskoler (ledere og lærere) indgik i planlægning og fortsat udvikling af projektet og praktiserede undervejs både selv og i samarbejde med elever og lærerstuderende relationskompetencer i deres pædagogiske praksis i skolen.

• DPU, Aarhus Universitet varetog følgeforskning af projektet.

• FoU Læreruddannelsen i VIA gennemførte forskningsarbejder i tilknytning til projektet.

I projektet indgik undervisning og kompetenceudvikling af såvel undervisere og studerende fra læreruddannelsen som lærere fra partnerskabsskoler. Undervisningen blev varetaget af professionelle fagpersoner fra Foreningen Børns Livskundskab, som benyttede sig af en stor variation i både indholds- og arbejdsformer. På kursusdagene blev der således arbejdet med forskellige øvelser, der havde fokus på samarbejde, gruppeprocesser og kreativitet, opmærksomhedsøvelser med fokus på kropslige sansninger og udvikling af bevidst nærvær og ikke mindst dialogaktiviteter med fokus på samspil, lytning og gensidig kommunikation.

1 For mere viden om udviklingsprojektets teoretiske grundlag se Jensen, H. (2014): Nærvær og empati i skolen.

København: Akademisk Forlag.

15

Relationskompetence i læreruddannelse og skole_indhold.indd 15

01/09/16 11.24

Følgende tre øvelser er eksempler på øvelser, der blev arbejdet med i projektet, og hvis hensigt er at understøtte deltagernes relationskompetencer. De er eksemplariske for de typer øvelser, som blev praktiseret på kurset, nemlig øvelser, der styrker evnen til kropsligt nærvær gennem introspektion, evnen til fokuseret opmærksomhed gennem aktiv brug af kroppen samt evnen til at reflektere over relationer og egen andel heri:2

1. Én, du holder af: Tænk på en person, du holder af, og mærk, hvilke følelser du har for personen. Øvelsens mål er at træne kompetencen til at rette sin opmærksomhed indad, men flytter fokus fra det, man ofte er opmærksom på, nemlig ”hvem kan lide mig?” til en opmærksomhed på, hvordan de følelser mærkes, som man har for et andet menneske, der betyder noget for en.

2. Stolespring: Gå op og ned af en stol så mange gange, det er muligt på 1 minut. Gå op og ned af en stol én gang på 1 minut. Gør det samme med lukkede øjne. Øvelsen er en gearskifteøvelse og imødekommer børns behov for at bevæge sig og være urolige i den første del af øvelsen, hvor pulsen kommer i vejret, og man får brugt sin krop. De to sidste dele samler energien igen ved i første runde at gøre det langsomt og derefter gøre det langsomt med lukkede øjne. Den giver mulighed for at udleve kaos og larm for derefter at geare ned og fokusere opmærksomheden.

3. Dialogøvelse: Øvelsen gennemføres i dialoggrupper på tre personer, hvor der er en fortæller, en spørger og en observatør. Øvelsen tager udgangspunkt i en konkret oplevet situation fra praksis og har som mål at undersøge relationer og perspektiver i pædagogisk praksis. Øvelsen forløber gennem fire trin, hvor læreren først på en detaljeret måde skal fortælle om en konkret situation fra praksis. Dernæst rettes opmærksomheden mod lærerens egen oplevelse, tanker og følelser i situationen.

Tredje trin er at skifte perspektiv og rette sin opmærksomhed mod eleven med henblik på at forstå elevens intentioner og reaktioner i situationen. Og det sidste trin er konkret at reflektere over, hvad man selv kan gøre for at agere mere konstruktivt i situationen.

2 Flere eksempler på øvelser kan findes i Jensen, H. (2014): Nærvær og empati i skolen. København: Akademisk Forlag.

16

Relationskompetence i læreruddannelse og skole_indhold.indd 16

01/09/16 11.24

Udgangspunktet var, at træning og styrkelse af nærvær og opmærksomhed hos lærere og lærerstuderende er en forudsætning for, at de selv kan lære fra sig til elever i skolen efterfølgende, altså at de blev fortrolige med egne relations- og reaktionsformer. Ligeledes blev der arbejdet med udvikling af relationskompetencer ved at tage udgangspunkt i konkrete pædagogisk udfordrende situationer og eksempler fra lærernes hverdag og de studerendes praktikperioder med det mål at ruste lærere og studerende til også at kunne møde elever i udfordrende læringssituationer på konstruktive og udviklende måder. De empiriske bidrag i denne bog præsenterer alle aspekter af de studerendes erfaringer og oplevelser med kurset samt deres udfordringer og anvendelse af denne undervisning i deres møde med praksis.

Bogens opbygning Første del af bogen er en redegørelse for aktuel dansk og international forskning om relationskompetence i en skolekontekst såvel som teoretiske perspektiver herpå. Kapitlet er skrevet af Else Skibsted og Mette Vedsgaard Christensen og er en introduktion til feltet. Forfatterne skaber et overblik over forskning og tilgange til relationskompetencebegrebet og slutter kapitlet med deres eget tentative bud på, hvorledes man kan indkredse og konkretisere begrebet.

Anden del af bogen består af fire empiriske undersøgelser, der alle tager afsæt i udviklingsprojektet beskrevet ovenfor. Det første kapitel i denne del, kapitel 2, bygger på materiale, der stammer fra to runder af kvalitative interviews gennemført i foråret 2014, da de studerende var halvvejs gennem uddannelsen, og i foråret 2016, da de var tæt på at afslutte den. På den baggrund foretager Anne Maj Nielsen og Per Fibæk Laursen en analyse af de studerendes oplevelser baseret på en fænomenologisk tilgang, der omfatter begreber og metoder fra udviklingsorienteret socialpsykologi, eksistentiel psykologi og forskning i lærertænkning og lærerkompetencer. Der argumenteres for, at de studerende, der har gennemført relationskompetencekurset, i højere grad end gruppen med den almindelige uddannelse har tilegnet sig en reflekterende og ”open-minded” holdning til deres egne reaktioner og deres kommunikation med eleverne. Det beskrives, hvorledes træning i opmærksomhed tilsyneladende har bevirket, at de kan iagttage deres eget bidrag til interaktion med eleverne og transcendere deres umiddelbare reaktioner, så de kan initiere og opretholde afbalancerede og elevstøttende relationer.

Kapitel 3 er skrevet af Merete Munkholm og Helle Vilain. Forfatterne laver en diskursanalyse af interviews med lærerstuderende, der har deltaget i projektet. Interviewene har fokuseret på de lærerstuderendes forståelser af, hvad

17

Relationskompetence i læreruddannelse og skole_indhold.indd 17

01/09/16 11.24

der kendetegner ”den gode lærer” samt deres oplevelser i praktikken. Analysen peger på, at der er en række modstridende diskurser om ”den gode lærer”, der skaber paradokser for de lærerstuderende og vanskeliggør deres handlemuligheder i praktikken.

I kapitel 4 foretager Noomi Matthiesen og Lotte Gottlieb en kritisk psykologisk analyse baseret på deltagerobservationer af projektets kursusdage og af lærerstuderende i praktikken samt interviews med disse studerende. Kapitlet undersøger spørgsmålet om, hvilke muligheder og begrænsninger de lærerstuderende har for at anvende det, som de lærer på udviklingsprojektets kursusdage. Analyserne viser, at de lærerstuderendes deltagelsesmuligheder i praktikken gør, at de må lave en omfortolkning af den undervisning, som de modtager på kurset. De anvender i stedet de lærte redskaber og øvelser i bred udstrækning til at skabe ro, lave ”blød” klasseledelse, skabe kontakt og producere varieret undervisning. Disse strategier er alle sammen produktive for de lærerstuderende i praktikken, men de synes vanskelige at forbinde med den præsentation af relationskompetence, som de modtager på kursusdagene.

Kapitel 5 er skrevet af Mette Vedsgaard Christensen og Birgit Mogensen og indeholder en undersøgelse af timeopstart. På baggrund af videooptagelser af lærerstuderendes didaktiske praksisser i forbindelse med opstart af timer og ved hjælp af næranalyser, som henter inspiration fra etnografien, af lærer- og elevadfærd i tidsrummet mellem klokkens ringen ind til time og undervisningens start undersøges der, hvad der kan ske ved timeopstart. Analyserne peger på, at lærerstuderende bruger tidsrummet til mange forskellige formål: konfliktløsning, adfærdsregulering, forhandlinger med elever og så videre. Kapitlet argumenterer for, at der er brug for at undervise de lærerstuderende i timeopstartens praksisser og betydning.

I bogens tredje del vendes blikket udad. Den består af bidrag, der kritisk diskuterer begrebet relationskompetence eller peger på andre måder, hvorpå man kan arbejde med ”gode” relationer i en pædagogisk kontekst. Søren Fanø beskriver i kapitel 6 erfaringer fra et udviklingsprojekt, hvor lærere anvender litteratur til at støtte eleverne i at udvikle ”narrativ fantasi”. Der argumenteres for, at arbejdet med ”narrativ fantasi” styrker udviklingen af elevernes empati og nærvær. Kapitlet peger på litteraturen som en måde at arbejde med elevers relationskompetencer på igennem en eksistentiel bearbejdning af indholdet frem for en traditionel tekstanalyse.

I kapitel 7 diskuterer Noomi Matthiesen det teoretiske indhold af begrebet ”relationskompetence”, sådan som det er defineret af Helle Jensen (2014), og som danner grundlag for udviklingsprojektet. Der argumenteres for, at definitionen lægger op til, at der udvikles en evne til dels at ”se ind i sig selv”, dels at

18

Relationskompetence i læreruddannelse og skole_indhold.indd 18

01/09/16 11.24

”se ind i barnet”. Der peges på nogle problematikker, som knytter sig til denne forståelse af relationskompetence, og kapitlet tilbyder i stedet begrebet ”etisk dømmekraft” som en alternativ tilgang til at beskæftige sig med ”det gode møde mellem mennesker i en pædagogisk kontekst”.

I bogens afsluttende kapitel beskriver Else Skibsted og Preben Bertelsen et igangværende forskningsprojekt med titlen Tilværelseskompetencer, trivsel og inklusion i skolen. Der argumenteres for, at hvis opgaven med inklusion skal lykkes, forudsætter det udvikling af en række grundlæggende kompetencer til at håndtere fundamentale tilværelsesopgaver med. Arbejdet med de vigtige relationer må etableres konkret og opleves meningsfuldt af eleverne og ikke bare blive ved hensigtserklæringer eller positive beskrivelser af kvaliteter ved de relationer, der etableres i skolen. En stor del af arbejdet med at skabe gode relationer handler derfor om, at lærerne konkret forsøger at skabe nye deltagelsesmuligheder for eleverne og samtidig skaber motivation både hos de enkelte elever og i de fællesskaber, eleverne skal inkluderes i.

Bogens ærinde er således at præsentere en bred tilgang til forståelsen af relationskomptencebegrebet samt konkretisere og kontekstualisere særlige aspekter af denne kompetence. Hensigten er endvidere at vække nysgerrighed samt lægge op til fortsat diskussion af, hvorledes vi kan tale om, forstå og praktisere ”den gode relation” i en pædagogisk kontekst.

Referencer Dimittendundersøgelser rapport 1-4 (2009-1012): Læreruddannelsen i Aarhus: VIA University College.

EVA (2011): Ny lærer – en evaluering af nyuddannede læreres møde med folkeskolen. Danmarks Evalueringsinstitut.

Hattie, J. (2009): Visible Learning. A Synthesis of 800 Meta-Analyses Relating to Achievement. London: Routledge.

Hattie, J. (2013): Synlig læring – for lærere. Frederikshavn: Dafolo.

Hermansen, M. m.fl. (2007): Læringsledelse – løft til læring i skolen. København: Samfundslitteratur.

Jensen, H. (2014): Nærvær og empati i skolen. København: Akademisk Forlag.

Mitchell, D. (2014): Hvad der virker i inkluderende undervisning. Frederikshavn: Dafolo.

Nordenbo S.E. m.fl. (2008): Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole – et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet, Oslo.

København: Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning, DPU, Aarhus Universitet.

19

Relationskompetence i læreruddannelse og skole_indhold.indd 19

01/09/16 11.24

I denne antologi undersøges relationskompetencebegrebet på både teoretisk og praksisnært niveau. Her formidles det blandt andet, hvorledes særligt fokus på lærerstuderendes relationskompetencer har betydning for deres undervisning i skolen, og hvordan man som lærer kan arbejde med klassens fællesskaber ved at sætte fokus på elevernes relationskompetencer.

Bogen består af tre dele. I del 1 skitseres aktuel viden om relationskompetencer i en pædagogisk kontekst. Del 2 formidler forskningsfund fra et udviklingsprojekt med fokus på at udvikle lærerstuderendes relationskompetencer. Del 3 peger fremad mod fortsat udforskning af begrebet relationskompetencer i teori og praksis.

Bogen er redigeret af Else Skibsted og Noomi Matthiesen. Else er ansat på Læreruddannelsen i Aarhus, og Noomi er ansat ved Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet.

Foruden Else Skibsted og Noomi Matthiesen indeholder bogen bidrag af Preben Bertelsen, Mette Vedsgaard Christensen, Søren Fanø, Lotte Gottlieb, Per Fibæk Laursen, Birgit Mogensen, Merete Munkholm, Anne Maj Nielsen og Helle Vilain.

UNDERVISNING OG LÆRING ELSE SKIBSTED OG NOOMI MATTHIESEN (RED.)

Relationskompetencer i læreruddannelse og skole

Relationskompetencer i læreruddannelse og skole

For lærere i skolen kan bogen bidrage til at indkredse og udvikle et fagligt sprog om det flydende begreb om relationskompetence, så det faktisk bliver muligt at arbejde med i praksis. I læreruddannelsen indgår begrebet i flere fagområder, fx praktikken og Lærerens Grundfaglighed, ligesom mange lærerstuderende finder det oplagt at undersøge emnet i forbindelse med deres afsluttende professionsbachelorprojekt.

U N DERV ISN I NG OG LÆR I NG

Relationskompetencer er udpeget som en af de væsentligste lærerkompetencer. Det er åbenlyst, at relationer har afgørende betydning for både elever og lærere i skolen, men indtil videre er det kun undersøgt i begrænset omfang, hvordan man som professionel og som studerende på læreruddannelsen kan arbejde målrettet med at udvikle relationskompetencer.

ISBN 978-87-7160-354-5

Varenr. 7615

Relationskompetence i læreruddannelse og skole_omslag.indd All Pages

01/09/16 11.23