Foraeldresamarbejde by Dafolo

Forældresamarbejde Sådan gør vi i en hverdag med forventninger, fortællinger og fællesskaber

H E I D I LY K K E N I S S E N & L O U I S E J E P P E S E N

forældresamarbejde Sådan gør vi i en hverdag med forventninger, fortællinger og fællesskaber

dafolo

Heidi Lykke Nissen & Louise Jeppesen Forældresamarbejde Sådan gør vi i en hverdag med forventninger, fortællinger og fællesskaber 1. udgave, 1. oplag, 2026 © 2026 Dafolo A/S og forfatterne Forlagsredaktion: Anne Marie Vinther Lemuchi Omslagslayout og grafisk opsætning: Simon Zander Grafisk produktion: JYPA, Aalborg

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Ingen dele af denne bog må anvendes eller på nogen måde bruges med henblik på at træne AI-teknologier eller -modeller. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk Varenr. 8347 ISBN 978-87-7234-515-4

INDHOLD forord • Kære jer – det er netop jer, vi skriver til ��7 indledning • Sådan kan bogen bruges �� 9

kapitel 1 • Forældresamarbejde begynder før første møde �� 17 kapitel 2 • Fra vurdering til indsigt ��25 kapitel 3 • Forældresamarbejde er skabelse af fortællinger �� 31 kapitel 4 • Det er tavsheden om forskellen, der er problemet ��39 kapitel 5 • Når fortællinger vandrer ��45 kapitel 6 • At tage fortællingen tilbage ��51 kapitel 7 • Opgaven er ikke at lukke bekymringer ned ��57 kapitel 8 • Når bekymring bliver til regler �� 73 kapitel 9 • Frygten for det ukendte ��81

kapitel 10 • Frustration – noget vigtigt er på spil ��95 kapitel 11 • Transparens giver tryghed �� 103 kapitel 12 • Følelser er information, ikke sandhed ��113 kapitel 13 • F ælles traditioner og kultur som steder at skrue på fællesskabet �� 129 kapitel 14 • Hvad gjorde forskellen? ��137

efterord • Det ville vi �� 155 oversigt over redskaber ��157 videre læsning �� 159 litteraturliste ��163 om forfatterne ��167

forord

KÆRE JER – DET ER NETOP JER, VI SKRIVER TIL I dag mødes flere forskellige liv i den samme børnegruppe. Børn med forskellige erfaringer, forskellige behov og forskellige måder at være i verden på. Det gør fællesskabet rigere – men også mere krævende at få til at fungere. Mange af disse børn har brug for ekstra stilladsering til at finde deres plads i fællesskabet. Det er en udvikling, der kræver, at institutionerne i endnu højere grad ser på hverdagen for at få den til at være god nok for alle børn. Dagtilbud ligner sig selv. Men opgaven har forandret sig. Og her opstår en udfordring: Dagtilbuddets opgave har forandret sig, men vi har ikke nødvendigvis været lige gode til at sætte ord på, hvad denne forandring betyder i praksis, over for forældrene.

Når vi ikke får sat ord på opgaven, begynder forældre selv at skabe mening.

Det kaldes bredt for inklusion. Det, vi alle taler om, er, at alle børn skal have reelle muligheder for at være med i fællesskabet, og at det ikke nødvendigvis er nemt. For det handler om levet liv, vaner, faglige traditioner,

bekymringer, utilstrækkeligheder, personalekulturer og ægte mennesker. Vores motivation er enkel: Børn får mere kvalitet i dagtilbuddet, når samarbejdet mellem forældre og professionelle fungerer. Men vi hører og ser, at det er svært, fordi der er mange følelser på spil. For forældre er deres barn den lysende stjerne. For pædagogisk personale er der en hel funklende stjernehimmel. Dét er den grundlæggende forskel i samarbejdet. Det er to perspektiver, der let kan tale forbi hinanden. Ikke fordi nogen vil det. Men fordi man ser verden fra hvert sit sted. Begge perspektiver er legitime. Barnet lever ikke i flere verdener. Det lever i én – som vi deler ansvaret for. Forældresamarbejde opstår ikke i det enkelte møde, og det kan heller ikke reduceres til gode formuleringer eller velmente intentioner – ej heller hentes som et færdigt koncept. Det formes over tid i den måde, institutionen organiserer sig på, og i de relationer, medarbejdere skaber i hverdagen, hvor ord, handlinger, følelser og forventninger hele tiden mødes. Det handler om mødet mellem mennesker – et møde, hvor der er meget på spil.

Forældresamarbejde er ikke noget ved siden af. Det er en del af selve opgaven.

Når vi løser opgaver, vi oplever at kunne håndtere, vokser vi. Og alle børn fortjener pædagogisk personale, der er glade og stolte af at gå på arbejde. Vi ønsker at rette en helt særlig tak til Trine Fromberg, Monika Letholm, Henriette Haubenreisser Thorsen og Sarah Fjelsted. Rigtig god arbejdslyst Louise Jeppesen og Heidi Lykke Nissen

fo rord

ind led ning

SÅDAN KAN BOGEN BRUGES Vi har vores daglige gang i den pædagogiske praksis. Vi ved, at det vrimler med gode teoretiske bøger – også om forældresamarbejde. Det er godt. Virkelig godt. Det faglige blik er vigtigt. Vi ser samtidig, hvordan travlhed, sygemeldinger, dokumentationskrav og uforudsigelighed kan presse bøgerne længere og længere væk fra den hverdag, hvor de egentlig skulle understøtte kvalitet og faglig udvikling. Derfor er denne bog skrevet anderledes. Måske kan den bedst forstås ud fra det, vi kalder måltidskasse-princippet. De fleste af os kender det fra køkkenet derhjemme. Hverdagen går stærkt, og alligevel vil vi gerne lykkes med noget vigtigt. Derfor vælger nogle familier en måltidskasse. Ikke fordi de ikke kan lave mad selv, men fordi det hjælper med at skabe overblik, retning og ro i en travl hverdag. Når man åbner kassen og læser opskriften, tænker man ofte: ”Nå ja – det ved jeg jo egentlig godt.” Og alligevel kan det være rart, at nogen har samlet det vigtigste, doseret ingredienserne og gjort det mere overskueligt. Sådan håber vi også, at denne bog kan bruges. Ikke som et færdigt koncept eller en manual, der skal følges trin for trin. Men som et fagligt orienteringsredskab i en kompleks hverdag, hvor relationer, følelser, forventninger og organisering hele tiden påvirker hinanden.

Noget vil være nyt. Noget vil være genkendeligt. Og indimellem kan det faktisk være meget rart at opdage, at man allerede gør mange af tingene. Nogle gange er det nemlig ikke det nye, der gør forskellen, men at det kendte bliver samlet, sat i system og givet et fælles sprog. Bogen er bygget op omkring casen om Kernehuset, der fortæller historien om et forældrepar og deres møde med dagtilbuddet. Vi har valgt at skrive om det brede og genkendelige forældresamarbejde, hvor de fleste professionelle dagligt står – frem for yderpositionerne. Casen består af 13 dele. Ligesom i en måltidskasse er ikke alle opskrifter lige omfattende. Nogle retter kræver blot få ingredienser, mens andre kalder på lidt mere. På samme måde varierer de enkelte dele af casen. Nogle steder vil du møde flere værktøjer, refleksioner og faglige nedslag end andre, fordi situationen i casen kalder på det. Vores ambition er ikke, at alle dele skal fylde lige meget, men at de skal give det, der er brug for netop dér i fortællingen. For at skabe mest muligt overblik over bogens mange redskaber, så de er nemme at bruge i din hverdag, finder du en liste med alle disse bagerst i bogen på side 157. Efter hver del udfoldes nogle af de rammer, vilkår og samfundsmæssige bevægelser, som danner bagtæppe for situationerne i casen. Disse sider er markeret med gråtoner, så det skulle være læsevenligt. De grå sider er fordelt løbende i casen og skal tilsammen give et blik for kompleksiteten i forældresamarbejdet. De grå sider er ikke tænkt som pauser fra casen, men som hjælp til at forstå, hvad der faktisk er på spil i en større sammenhæng. I forældresamarbejdet kan situationer hurtigt komme til at føles personlige. Når en far spørger til normeringer om morgenen ved aflevering, eller når nogen stiller spørgsmål ved institutionens praksis, kan det opleves som kritik af den enkelte medarbejder. Men sådanne handlinger formes af større bevægelser end i den konkrete situation eller af det konkrete menneske. Forældre er – ligesom dagtilbud – formet af samtiden. De er rundet af politiske beslutninger, kulturelle idealer, mediedebatter, usikkerhed, forventninger og massive mængder af viden om børn og familieliv. De grå sider vil forsøge at guide til en større forståelse for, hvorfor vi mennesker gør, som vi gør.

indledning

Konflikterne forsvinder ikke, fordi vi pludselig står med denne viden, men forståelsen hjælper til at tage presset fra den enkelte. Det er de grå siders formål på den måde hele tiden at nuancere casen. Selvfølgelig kan du i en travl hverdag vælge at springe disse sider over og vende tilbage til dem senere. Disse forklaringer og beskrivelser er medtaget for at skabe forståelse for den tid, som både forældre og vi selv, det pædagogiske personale, er rundet af. På den måde bliver det også lettere at undgå, at alt kommer til at handle om enkeltpersoner. Noget af det, der kan føles meget personligt i hverdagen, er samtidig dybt samfundsmæssigt, historisk og organisatorisk forankret. Det betyder ikke, at relationen mellem mennesker bliver mindre vigtig. Tværtimod. Men det giver mulighed for at stå mere professionelt i samarbejdet – uden at skulle bære alt alene. Derfor arbejder bogen hele tiden med to perspektiver samtidig: På den ene side den enkelte medarbejders møde med forældrene i hverdagen. På den anden side de organisatoriske rammer, kulturer og strukturer, som samarbejdet formes indenfor. Det er her, lederen kan hente inspiration til et løft af den organisatoriske kapacitet. Og her, at medarbejderen faktisk inviteres til at forstå, hvad han eller hun kan efterspørge. Begge perspektiver må følges ad for at give de enkelte medarbejdere mulighed for at se, hvordan organisationen er nødvendig for at gribe forældresamarbejdet som en del af pædagogikken – og samtidig kan de flotteste planer og politikker intet uden dem, der udfører dem. Så de to perspektiver følges ad i casen for at understøtte et bæredygtigt virke. Skåret helt ind til benet så organiseres forældresamarbejdet af institutionen, men føres ud i livet af medarbejderen. Derfor er bogens hovedpointe det kompas, der nu introduceres. Det er et dialogisk greb, der hjælper med at få øje på både de fælles organisatoriske holdepunkter og de professionelle måder at træde ind i relationen på. Det er baggrunden for bogens kompas for forældresamarbejdet.

Så dan kan bogen b r u ges

I begyndelsen af bogen vil kompasset måske opleves forholdsvis tydeligt og opdelt. Det er med vilje. Når vi står midt i en kompleks opgave, har vi mennesker ofte brug for noget at holde fast i. Men undervejs i casen fra Kernehuset vil det også blive tydeligt, at virkeligheden sjældent lader sig dele så enkelt op. Situationer flyder ind i hinanden. Følelser, relationer, organisering og faglighed påvirker hele tiden hinanden. Derfor er kompasset heller ikke tænkt som en model, der skal følges mekanisk. Over tid håber vi, de organisatoriske holdepunkter bliver til individuelle orienteringer i mødet med forældrene. Ikke kun noget, man gør i bestemte situationer – men noget, man tager på sig som professionel. Vi tror ikke på det perfekte forældresamarbejde. Men vi tror på, at samarbejdet kan blive mere bæredygtigt, når det forstås som en del af pædagogikken – og når det bæres både organisatorisk og menneskeligt.

Et kompas for forældresamarbejdet Forældresamarbejdet formes i et samspil mellem det, institutionen sætter som ramme, og det, den enkelte medarbejder gør i mødet med forældrene. Vores arbejde med denne bog har været en rejse gennem dialoger med og interviews af mange dygtige kolleger. Kompasset hviler således på vores faglige viden og erfaringer samt den proces, som denne bog er produktet af. Vi kan ikke give nogen ansvaret for den, det er alene vores. Når vi folder kompasset ud, kan det forstås som to bevægelser, der hele tiden påvirker hinanden: I: Institutionens ansvar - det fælles, det organiserede (introduceres i case del 2) · Kultur, tydelige rammer og forventninger · Kommunikation som værktøj

indledning

· Den daglige dialog · Det formelle samarbejde · Tillid mellem forældre og personale · Fællesskaber som bærende kraft Her skabes retning, tydelighed og sammenhæng. Det er det, der gør det muligt for medarbejderen at handle professionelt. II: Den enkeltes professionelle opgave - det individuelle, det levede i mødet (introduceres i case del 3) · Forstå vores samtid · Stå i rollen · Skab sammenhæng mellem ord og handling · Forstå følelser · Tag ansvar for dialogen · Undersøg egne vurderinger Her bliver samarbejdet levende. Det er her, det mærkes – i det, der bliver sagt, gjort og gentaget i hverdagen. De to perspektiver kan ikke stå alene hver for sig. Hvis rammerne er uklare, bliver det svært for den enkelte at lykkes. Og hvis den enkelte ikke tager ansvar i mødet, bliver selv de bedste rammer ikke til noget i praksis. Det er i samspillet mellem de to, at forældresamarbejdet får retning – og at det pædagogiske personale kan holde til det.

Så dan kan bogen b r u ges

Fællesskaber som bærende kraft

Kommunikation som værktøj Forstå vores samtid

Kultur, tydelige rammer og forventninger

Undersøg egne vurderinger

Stå i rollen

Tag ansvar for dialogen

Skab sammenhæng mellem ord og handling

Den daglige dialog

Forstå følelser

Tillid mellem forældre og personale

Det formelle samarbejde

Figur 1. Kompas for forældresamarbejde.

Det er på ingen måde en model, der skal følges trin for trin. Hverdagen i et dagtilbud er for levende og kompleks til dette, og hvert enkelt forældresamarbejde er unikt. Men det er et redskab, der kan skabe en ramme for vigtige undersøgelser i en travl hverdag, hvor mange situationer opstår hurtigt, og hvor der sjældent er tid til lange overvejelser, før du handler. Med kompasset bliver det lettere at stille skarpt på, hvad det egentlig er, der udfordrer samarbejdet. Når du har en konkret situation, vil det at orientere dig i kompasset hjælpe dig til at forstå og se situationen bredere. Det eneste, vi mennesker har mulighed for at ændre direkte, er det, vi selv gør eller måske skulle gøre. Det er bare altid nemmere, hvis nu andre var anderledes

indledning

eller handlede mere hensigtsmæssigt. Kompasset forsøger at give dig og dine kolleger greb til at sikre, at jeres forældresamarbejde svarer til det, I ønsker for jeres pædagogik. Nogle gange ligger nøglen i det fælles – i kulturen, i tydeligheden eller i måden, arbejdet er organiseret på. Andre gange ligger den i det, der sker i dialogen, i forståelsen af forældrene eller i den måde, vi selv træder ind i relationen på. Og ofte vil det være en bevægelse mellem begge dele. På den måde hjælper kompasset med ikke kun at se på det, der lige er sket, men også på det, der omgiver det – og giver mulighed for at finde en retning, der både kan mærkes i hverdagen og holde over tid.

Kompasset viser vej gennem casen

Om lidt går turen ind i Kernehuset. En helt almindelig institution, hvor forældresamarbejdet – som så mange andre steder – ikke er noget, der enten lykkes eller mislykkes, men noget, der hele tiden bliver til gennem det, vi som fagprofessionelle gør og ikke gør. Så mens casen udfolder sig, vil du igen og igen møde situationer, hvor kompassets forskellige holdepunkter kommer i spil. Hver gang du læser, vil de grå sider give et perspektiv for at kunne forstå casen i dens kompleksitet. Måske er du særligt optaget af kommunikation. Så læg mærke til, hvordan nyhedsbreve, forældremøder og hverdagssamtaler gradvist bliver en del af løsningen. Måske er du leder og nysgerrig på kultur, tydelige rammer og forventninger. Så følg lederen Bentes arbejde med at skabe fælles retning for både medarbejdere og forældre. Måske er du optaget af tillid. Så læg mærke til, hvordan tillid hele tiden opbygges – og udfordres – gennem små handlinger i hverdagen. Måske er du mest interesseret i den professionelle rolle. Så følg pædagogen Astrid og de andre medarbejdere, og læg mærke til, hvordan følelser, vurderinger, ansvar og dialog påvirker det samarbejde, der opstår.

Så dan kan bogen b r u ges

Eller måske er du nysgerrig på fællesskaber. Så se efter de steder, hvor fokus flytter sig fra det enkelte barn til relationerne mellem børn, forældre og professionelle. Der findes ikke én rigtig vej gennem Kernehuset. Nogle læsere vil først få øje på betydningen af kultur. Andre på betydningen af kommunikation. Andre igen på betydningen af de følelser og vurderinger, vi alle tager med os ind i samarbejdet. Når du møder kompasset igen sidst i bogen, håber vi, at det vil opleves mindre som en model og mere som en måde at orientere sig på i den virkelighed, du allerede kender. Forældresamarbejde bliver nemlig ikke til gennem modeller. Det bliver til gennem mennesker, der igen og igen forsøger at forstå det, der er på spil. Du vil møde disse ikoner: Case – praksisnære eksempler fra hverdagen

Redskab – konkrete greb til hverdagen

Fakta – viden, forskning og lovgivning

Refleksion – spørgsmål til egen praksis

indledning