Fælles professionspraksis

Bogen beskriver, hvordan vejen banes for et målrettet og reflekteret lærer-pædagogsamarbejde, og hvordan rammerne for dette arbejde bedst muligt skabes. Hvordan kan lærere og pædagoger helt konkret starte et samarbejde op – og hvordan kan det løbende struktureres og evalueres? Hvordan kan lærere og pædagoger sammen arbejde med elevernes perspektiver på egen læring og egne pædagogiske handlemuligheder? De metoder og redskaber, der præsenteres i bogen, kan bruges direkte i praksis.

Bogen henvender sig primært til lærere og pædagoger, der arbejder sammen på skolerne.

Den kan dog også være relevant for skolens ledelse til rammesætning af lærer-pædagogsamarbejdet og eksterne medarbejdere på skolerne, som for eksempel skolepsykologer, tale-høre-lærere og sundhedsplejersker, der skal indgå i et tværprofessionelt forløb med lærer-pædagog-teams på skolen.

Til mange af bogens metoder er der tilhørende bilag, som kan findes bagerst i bogen eller downloades fra bogens hjemmeside www.dafolo.dk/fælles.

Serien Inkluderende læringsfællesskaber sætter fokus på inklusion som et fælles ansvar.

En inkluderende læringskultur opstår i et samarbejde mellem alle skolens aktører, og denne serie imødekommer de problemstillinger og udfordringer, der kan opstå på flere forskellige niveauer: fra individ til skolen som helhed. Målet for inklusionen er, at den på længere sigt bliver unødvendig. At læringsfællesskabet omfatter alle elever som fuldgyldige medlemmer, og at den enkelte elev oplever at bidrage til og betyde noget i klassens fællesskab – både fagligt og socialt.

Bøgerne i serien belyser inklusionens teori og praksis ved blandt andet at: • Omsætte aktuel viden og forskning på området til konkret praksis • Inspirere til at etablere en fælles udvikling i en inkluderende retning • Anlægge et ressourceorienteret blik på elever og undervisning Serien henvender sig til lærere og ledere i folkeskolen, undervisere og studerende på grund-, efter- og videreuddannelse og andre, der har et medansvar for at etablere et inkluderende læringsfællesskab.

ISBN 978-87-7160-091-9 ISBN 978-87-7160-091-9

Varenr. 7430

9 788771 600919

CHARLOTTE ANDERSEN CAMILLA LIND MELSKENS

Fælles professionspraksis

”Bogen kobler konsekvent spørgsmålet om samarbejde mellem lærere og pædagoger til det aktuelle og komplekse spørgsmål om inklusion og inkluderende praksis i folkeskolen. Alene af denne grund hilser jeg den bog, du nu holder i hånden, velkommen.” Jørn Nielsen, autoriseret psykolog, ph.d.

CHARLOTTE ANDERSEN OG CAMILLA LIND MELSKENS

Denne bog handler om, hvordan lærere og pædagoger i samarbejde kan udvikle en inkluderende praksis i folkeskolen. Den handler om, hvilke muligheder der ligger i at bringe de to professioner tættere sammen for at optimere børnenes læringsbetingelser.

INKLUDERENDE L ÆRINGSFÆLLE S SK ABER

Fælles professionspraksis Lærer-pædagog-samarbejde for inkluderende læringsfællesskaber

INKLUDERENDE L ÆRINGSFÆLLE S SK ABER

Charlotte Andersen Camilla Lind Melskens

Fælles professionspraksis Lærer-pædagog-samarbejde for inkluderende læringsfællesskaber

Charlotte Andersen og Camilla Lind Melskens Fælles professionspraksis Lærer-pædagog-samarbejde for inkluderende læringsfællesskaber

1. udgave, 1. oplag, 2016 © 2016 Dafolo A/S og forfatterne Serieredaktion: Lotte Hedegaard-Sørensen og Susan Tetler Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard Soneff Manuskriptet er fagfællebedømt efter kriterierne i den bibliometriske forskningsindikator.

Bedømmelsesudvalget består blandt andre af: ph.d. Rasmus Alenkær, ph.d. Kirsten Baltzer, ph.d. Camilla Brørup Dyssegaard, dr.pæd. Niels Egelund, ph.d. Christian Quvang og ph.d. Maja Røn Larsen.

Læs mere om den videnskabelige redaktion, fagfællekorpset og vurderingsprocessen på www.dafolo.dk/ inkluderende.

Omslagsdesign: Lars Clement Kristensen Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket.

Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt.

Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige.

Svanemærket trykkeri 50410816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk - www.dafolo-tools.dk Serie: Inkluderende læringsfællesskaber ISSN 2445-4729 Varenr. 7430 ISBN 978-87-7160-091-9

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Hvorfor er der brug for denne bog? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Bogens struktur og opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Kapitel 1 Bevidsthed om egen og andres professionspraksis . . . . . . . . . . . . . . 21 Samarbejdsformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Flerfagligt samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Tværfagligt samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Tværprofessionelt samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 At arbejde helhedsorienteret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Når læreren og pædagogen mødes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Situeret professionalisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Når en plus en bliver tre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Kapitel 2 Sæt refleksion i spil hos lærere og pædagoger . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 At tilsidesætte det fagfaglige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Mindmap om visioner og værdier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Mindmap - sådan gør I . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Etablering af refleksionsrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 At reflektere sammen i et team . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 At sætte samarbejde i spil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Kapitel 3 Teamet - en ny, fælles professionspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Skolens kerneopgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Læreres og pædagogers kernekompetencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Forskelligheder som styrke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 En fælles samarbejdsaftale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Kapitel 4 Teammøder og teamets pædagogiske redskaber . . . . . . . . . . . . . . . 55 Teammøder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Tydelig sammenhæng mellem mål og praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Udvikling af fælles handleplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 +modellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Kapitel 5 Børneperspektiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 At arbejde med børneperspektiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Deltagelse for hvem? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Ressourcespejder frem for fejlfinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Balancen mellem at være empatisk, anerkendende og ressourcespejder . . . . . . . . . . . . . 75 Elevsamtaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Feedback og feed forward . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79

Observationsmetode: at se med barnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Koordineret praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Involveringsmodellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Kapitel 6 Undervisningsforløb: Livsduelighed, mod og selverkendelse . . . . . . 93 Forforståelse inden forløbet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Selve forløbet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Landkort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Ejerskab til forandringer og fokusområder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Kapitel 7 Det tværprofessionelle skole-hjem-samarbejde . . . . . . . . . . . . . . 101 Et nuanceret billede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Forældremødet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Trivselsgrupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Fordele ved metoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Forhold, man skal være særligt opmærksom på ved brug af metoden . . . . . . . . . . . . . . 108 Eventuelle eller potentielle ulemper og/eller begrænsninger ved metoden . . . . . . . . . . 108 Afrunding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Litteraturliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Bilagsliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117

Forord Af Jørn Nielsen, autoriseret psykolog, ph.d.

Samarbejde er ikke et formål i sig selv. Det er et middel til at løse en opgave til at realisere og opnå de mål og værdier, man er fælles om i en given sammenhæng.

Gøres samarbejde til et formål i sig selv, mister begrebet sin forankring i den konkrete kontekst, det lever i, og man risikerer, at opgaven, målene og værdierne tabes af syne. En bog om samarbejde udmærker sig derfor ved at række ud over spørgsmålet om ”hvordan” til også at omfatte spørgsmålet: samarbejde om ”hvad” og ”hvorfor?”. Alene af denne grund hilser jeg den bog, du nu holder i hånden, velkommen. Charlotte Andersen og Camilla Lind Melskens’ bog kobler konsekvent spørgsmålet om samarbejde mellem lærere og pædagoger til det aktuelle og komplekse spørgsmål om inklusion og inkluderende praksis i folkeskolen.

Når samarbejde er et middel og ikke et mål i sig selv, betyder det, at hvis der fandtes bedre midler til at løse den fælles opgave, kunne man lige så godt droppe ideen om samarbejde til fordel for disse mere nyttige metoder. Men lad mig understrege: Når talen drejer sig om inklusion i folkeskolen, findes der ikke bedre midler end samarbejde. Inklusion og samarbejde er hinandens forudsætninger.

Inklusion er et fælles anliggende for børn, forældre, personale og andre med indflydelse på skolens hverdag. Derved bliver det tydeligt, at inklusion ikke alene er et spørgsmål om at inkludere børn. Det bliver også et spørgsmål om, hvorvidt de forskellige aktører kan inkludere hinanden i betydningen at få det bedste frem i hinanden. Det handler samarbejde i vid udstrækning om.

Når inklusion lykkes, finder det sted i og som et samarbejde mellem mange aktører og instanser om realiseringen af visionære mål. Samarbejde i inkluderende sammenhæng handler således ikke om passivt at kunne ”rumme”, ”leve med” eller acceptere det, som kan opleves belastende eller uacceptabelt. Samarbejdet handler i høj grad om deltagelse i processer, der skaber muligheder for, at alle kan udvikle og ændre sig til nytte for både den enkelte og for fællesskabet.

Udviklende processer er kreative processer, der er på udkig efter det, vi endnu ikke har set (de uanede muligheder), men som kan skabes netop i kraft af et visionært blik og en fælles indsats for realiseringen heraf. Der findes måske noget, som nogen vil kalde individuel kreativitet, men i pædagogisk og socialt arbejde er kreativitet et fælles anliggende. Det samme gælder med modsat fortegn: Står

5

man alene med vanskelige og komplekse opgaver, bliver det let op ad bakke. Samarbejdet er derfor en systematisk måde at bryde en isolation på, der i sig selv kan være ekskluderende for både personale og børn. Mennesker smitter hinanden med forståelse og udviklingen af gode ideer, og ved at dele både forståelse, succeser, afmagt, erfaringer, teorier, praksis, refleksioner med videre opstår der veje, som man måske ikke anede eksistensen af. Dette gælder også for bogens udvalgte fokus, der handler om samarbejdet mellem lærere og pædagoger i udviklingen af inkluderende praksis i folkeskolen.

Megen dansk og international forskning påpeger betydningen af samarbejdet mellem lærere og pædagoger i bestræbelserne på at etablere en inkluderende praksis i skolen. Samme forskning påpeger også, at samarbejdet ikke kommer af sig selv. Det er således påpeget, at for at samarbejdet mellem de to faggrupper skal være nyttigt og udviklende, kræves blandt andet ledelse, organisatoriske rammer, systematik, professionel selvbevidsthed, forståelse af forskellige former for samarbejde (flerfaglighed, tværfaglighed og professionsfaglighed), bevidsthed om den foretrukne faglighed, forståelse af den konkrete opgave og visionerne herfor og parathed til at lære – også om sig selv. Mine mange års arbejde med inkluderende processer og børns invitationer til de afgørende fællesskaber er genkendt i forskningen: Meget ofte afhænger succesen af de inkluderende processer af lige præcis samarbejdet.

Som bekendt er der altid en oversættelsesopgave fra forskning til praksis. Når forskning påpeger vigtigheden af temaer som de ovenfor nævnte, efterlades personale (sammen med forældre og børn) ofte med en viden, men også med et meget relevant og presserende spørgsmål: ”O.k., men hvordan gør vi det så i praksis?”. I besvarelsen heraf bliver Charlotte Andersen og Camilla Lind Melskens’ bog rigtig nyttig. Den udmærker sig ved at oversætte og konkretisere de nævnte temaer til praktiske anvisninger, tilgængelige forslag og nyttige spørgsmål til lokal drøftelse og refleksion. Den giver konkrete ideer til måder, hvorpå de to faggrupper kan forholde sig til sig selv, til hinanden og til opgaven. Der er ikke tale om en manual, men om en meget nyttig indføring i det, samarbejde handler om: ”Hvordan får vi det bedste frem i hinanden, så vi bliver bedst muligt i stand til at skabe en foretrukken praksis?”. Bogen bygger på en teoretisk forståelse af det, der skaber inkluderende praksis, og er især anvendelig i forhold til oversættelsen; de praktiske implikationer. Langt fra alle aspekter af inklusion som bevægelse og af det tværprofessionelle samarbejde behandles fuldt dækkende, men den giver et solidt og let tilgængeligt grundlag for, at ledelse, lærere og pædagoger lokalt kan videreudvikle

6

deres samarbejde – i sidste ende til gavn for de børnefællesskaber og den pædagogiske praksis, der arbejdes med.

Inkluderende processer er et potent modsvar til det, vi i mange sammenhænge ser kendetegne pædagogisk praksis: kæder af ekskluderende processer. Skal disse brydes, kræver det vilje, teori og praktisk handling.

I praksis er forståelsen af opgaven og forståelsen af sin egen og andres andel af det, vi arbejder med, helt afgørende. Den danske fi losof og forfatter Peter Kemp skriver i sin bog Det uerstattelige – en teknologi-etik, at ”som man betragter mennesket, behandler man det”. Hvem kender ikke til situationer, hvor bestemte opfattelser af andre (her: børn) kan være ensidige, fastlåste og derved fastlåsende? De dominerende antagelser om børnenes fremtrædelse, deres intentioner, invitationer, baggrunde, livstemaer med videre er ikke kun informative – de er også formative. De kan blive til selvopfyldende profetier og kan i sidste ende være blokerende for udvikling og derved for inklusion. Ved at udfordre, udvikle, nuancere og berige de eksisterende antagelser om børnene og deres kontekster skabes muligheder for nye tilgange, nye handlinger og dermed nye erfaringer, der føjes til billedet af børnene og til billedet af en selv. I forordet til den indiske forfatter A. Roys bog De små tings gud skriver Berger: ”Aldrig mere skal en historie fortælles, som om det er den eneste”. Samarbejde handler om at hjælpe hinanden til at se ud over den umiddelbare og ofte problemmættede fremtrædelse hos børnene, der kan bidrage til ekskluderende processer. Derved fokuserer samarbejdet på det, barnet også indeholder og kan udvikle, men det fokuserer også på den tænkning og diskurs, der har udviklet sig, og som kan være opretholdende for bestemte mønstre. Alt dette fremmer en forståelse af, at det ikke er tilstrækkeligt at se på de børn, der falder ud af fællesskaberne. Man må også se på det, de falder ud af. Det, der traditionelt har levet adskilt, kan blive forbundet med henblik på udvikling af ny praksis. Dette sker dels ved dialog, dels ved at invitere hinanden ind i en fælles praksis, ved at observere hinanden, dele erfaringer og give hinanden feedback og feed forward, for nu at bruge nogle af bogens nyttige begreber.

På denne baggrund bliver det helt tydeligt, at samarbejde ikke handler om ”enshed” eller om at ”være enige”. Skulle det ulykkelige ske, at sådanne begreber blev et mål for samarbejdet, ville det blive dræbende for læring og for udvikling og derved for de inkluderende processer. Vi lærer af forskelle, og målet for samarbejdet er derfor at udveksle, men også at udvikle forskellige forståelser på en måde, så forskellene bliver berigende, så de bliver kilde til fælles undren og til udvikling.

7

De forskellige måder at forstå og agere på har med de forskellige grunduddannelsers teori, metode og genstand at gøre, hvorfor en bevidsthed og udveksling herom fremmer samarbejdet. Men de har også at gøre med positioner, relationer, værdier, normer med videre. Ved at udveksle disse skabes der fælles bevidsthed, hvilket giver muligheder for at indtage nye positioner og derved bidrage til udvikling af nye fælles erfaringer. Derfor er samarbejdet en oplagt mulighed til ikke kun at lære om barnet, børnene, kollegerne, forældrene og andre. Det er også en oplagt mulighed for at kunne lære om sig selv. Sker dette på både et individuelt og et fælles, organisatorisk plan, har vi opnået, at samarbejde kan være en platform for overskridende læring. De praktiske øvelser og refleksionsspørgsmål i bogen fremmer denne form for læring og lægger op til, at et godt samarbejde også rækker ud over en hæmmende pænhed og søgen efter konsensus. Anerkendelse handler om at kunne berøre det, der er vigtigt, og derfor vil undersøgende og udfordrende spørgsmål kunne være det, der bringer processerne videre.

Samarbejde om inkluderende processer omfatter alle aktører. Alligevel ses i både forskning og faglitteratur, at børnenes og forældrenes andel og betydning for inkluderende processer omtales i et bemærkelsesværdigt ringe omfang. Man kan få det indtryk, at inklusion bliver til et anliggende primært for den pædagogiske verden. Nærværende bog retter op på skævvridningen ved at fremhæve betydningen af børne- og forældreperspektivet. Der er mange dilemmaer forbundet med disse perspektiver, eksempelvis det forhold, at der lægges op til et ligeværdigt samarbejde, samtidig med at der er en række spørgsmål, der ikke kan diskuteres, men er fastsat af det politiske system og lovgivningen, den førte børne- og ungepolitik samt ledelse og det pædagogiske personale. Bogen løser ikke disse dilemmaer, men den giver gennem de praktiske anvisninger og de reflekterende spørgsmål mulighed for at komme et skridt videre i et engagerende og respektfuldt samarbejde i trekanten mellem pædagogisk personale, børn og forældre.

God fornøjelse med læsningen af bogen – og især med omsætningen af bogens hensigter og med etableringen af den fælles, samskabte praksis, der vil være både nyttig og nødvendig i arbejdet med inkluderende processer.

8

Tak En stor tak til redaktionschef på Dafolo, Sophie Ellgaard Soneff, som har været vores forlagsredaktør og dermed virkeliggjort denne metodehåndbog.

Tak til Mette Wybrandt fra Forlaget Amondo for at have givet os en masse inspiration fra deres materialer til arbejdet med visioner og værdier.

Tak til Jan Bakmand Nørgaard og Tinne Eigaard Hansen, henholdsvis lærer og pædagog i Tårnby, for at have bidraget med bred erfaringsviden og spændende praksiseksempler inden for lærer-pædagog-samarbejdet.

Derudover vil vi sende en tak til Lis Klausen, som er tidligere leder af visitation og tale-høre-området i Gladsaxe Kommune, for kritisk gennemsyn af bogen.

Endelig en stor tak til psykolog Jørn Nielsen for at skrive forordet til bogen. Det er vi ubeskriveligt glade for.

9

Indledning Denne bog handler om, hvordan lærere og pædagoger i samarbejde udvikler inkluderende praksis på skoler. Den handler om, hvilke muligheder der ligger i at bringe de to professioner tættere sammen for at optimere børnenes læringsbetingelser. Folkeskolens formålsparagraf indeholder mere end bare lærdom i forhold til skolens fag. Den fortæller os blandt andet, at der må arbejdes med børnenes dannelse, for eksempel i forhold til at have tillid til egne muligheder. Dette kræver, at der i skolen også arbejdes aktivt med børnenes trivsel. Læring tænkes bredt, og trivsel hænger uløseligt sammen med læringsmuligheder og læringsbetingelser.

Når læreren og pædagogen bringes tættere sammen, kan der skabes et større og bredere billede af, hvad der er udfordrende eller måske direkte forhindrende for en ønsket læreproces. Måske er det ikke det at få gentaget et matematikstykke, barnet har brug for for at forstå det. Mange gange er det helt andre ting, der spiller ind på vores vej til læring. Noget, der læner sig op ad de personlige og sociale kompetencer. Noget, der ofte udspiller sig i fællesskabet, og som intet har med matematik at gøre.

Med folkeskolereformen 2014 er ønsket om et tættere lærer-pædagog-samarbejde realiseret. Der er kommet flere pædagoger ind i skolen i håbet om at skabe de bedste læringsmuligheder netop ved at koble læring og trivsel endnu mere sammen end hidtil. De to begreber er hinandens forudsætninger. Også efter indskolingen, hvor skole og fritid traditionelt har været to skarpere adskilte enheder. Et barn med høje faglige forudsætninger føler sig set og forstået ved at blive tilpas udfordret, hvilket er med til at øge barnets trivsel.

Når vi arbejder med at udvikle inkluderende praksis og inkluderende læringsfællesskaber, er det vigtigt, at vi får set børnene på mange måder. Elever er en del af mange forskellige sammenhænge, hvor de handler i samspil med omgivelserne.

Vi har brug for en bredere viden i forhold til deres handlemuligheder, hvis vi skal udvikle det pædagogiske arbejde.

I denne bog vil vi forsøge at besvare spørgsmålet om, hvordan vejen banes for et målrettet og reflekteret lærer-pædagog-samarbejde, og hvordan rammerne skabes for dette arbejde. Hvordan lærere og pædagoger helt konkret starter et samarbejde op, og hvordan det løbende struktureres og evalueres i forhold til en række ud-

11

valgte fokusområder, som vi finder relevante i udviklingen af inkluderende læringsfællesskaber.

Lærere og pædagoger bliver for fremtiden en større del af hinandens professionspraksis på skolerne, og de skal arbejde sammen i teams om elevgrupper gennem hele skoleforløbet. Vi vil i bogen give eksempler på, hvordan pædagoger og lærere sammen fremadrettet kan skabe rammer, hvor eleverne oplever deltagelse og tillid til egne muligheder og oplever at være bidragende til egne læreprocesser.

Hvilke muligheder ligger der i, at lærere og pædagoger nu har mere tid sammen?

Hvordan kan samarbejdet foregå ude i praksis? Og hvem afgør, hvornår barnet føler, at det har udvidede deltagelsesmuligheder og øget tillid til sig selv?

En del af det pædagogiske arbejde, vi gerne vil være med til at udvikle, er en praksis, hvor lærere og pædagoger sammen arbejder for at fremme barnets perspektiv. Hvordan kan lærere og pædagoger sammen arbejde med elevernes perspektiver på egen læring og egne pædagogiske handlemuligheder? Et styrket samarbejde mellem lærere og pædagoger har sine tydelige fordele. Når der opstår en bekymring i forhold til en elev eller elevgruppe, har vi ved koblingen af lærerfagligheden og pædagogfagligheden mulighed for både at få en mangesidig belysning af bekymringen, af eleven, af elevens situation her og nu. Og samtidig opstår et større råderum, når vi skal handle på det. Samarbejdet kan være med til at fremme et helhedssyn og sikre, at ikke kun én fortælling om barnet bliver den dominerende (Ejrnæs 2006). Jo flere perspektiver der er på eleven, des flere pædagogiske handlemuligheder kan fremkaldes.

Cand.pæd. i pædagogik Poul Rask Nielsen skriver, at viljen til lærer-pædagogsamarbejdet findes, men at der mangler professionalisme og værktøjer til samarbejdet (Nielsen 2010). Han mener, at der blandt andet mangler viden og indsigt i hinandens professioner, begreber, metoder og værktøjer til praksis samt en tydeliggørelse af formålet med samarbejdet. Taler de forskellige professioner det samme sprog, når de for eksempel siger ”kerneydelser” og ”kernekompetencer”? Og hvor komplementerer professionerne hinanden?

Vores to tidligere bøger Bevar roen (Andersen 2012) og Alle sammen (Andersen og Melskens 2013) handler også om, hvordan man skaber inkluderende praksis.

Disse bøger har dog et særligt fokus på inklusion af børn med ADHD, men mange af metoderne kan med fordel benyttes til alle børn og børnefællesskaber. Bevar roen er en metodehåndbog med konkrete redskaber til at organisere undervisningen. Den belyser tilgange og metoder, der kan hjælpe både eleven og den professionelle i tilrettelæggelsen af en struktureret og velfungerende hverdag. Alle sammen folder den sociale inklusion ud, og med beskrivelse af mange metoder giver bogen

12

de professionelle ideer til, hvordan fællesskabet (teamet, klassen og forældrene i klassen) kan arbejde målrettet med at udvide deltagelsesmuligheder for alle børn.

Den bog, du sidder med nu, handler om styrket inklusion via bedre samarbejde mellem de voksne, der er omkring barnet.

Konfutse (kinesisk fi losof 551-479 f.Kr.) havde et ordsprog, der hed: ”Fortæl mig, og jeg glemmer, vis mig, og jeg husker, involver mig, og jeg forstår”. Hvis vi kun fortæller hinanden om vores praksis, er der stor risiko for, at vi hurtigt glemmer det fortalte. Hvis vi viser hinanden, hvordan vi arbejder i praksis, er der større chance for, at vi husker det. Men hvis vi involverer hinanden i hinandens praksis, kan vi bedre forstå og dermed også selv handle. Denne bog lægger op til, at de forskellige professioner involverer hinanden i deres arbejde og blik på børnene og sammen udvikler en fælles professionspraksis. På den måde kan de professionelle supplere hinanden, dels i udviklingen af inkluderende læringsfællesskaber, og dels ved at involvere hinanden i deres viden om barnet. Samlet giver det en udvidet forståelsesramme for, hvilke intentioner der ligger bag barnets adfærd, hvilke ressourcer barnet har, og hvordan barnet opnår de bedste betingelser for læring. Lærere og pædagoger skal sammen skabe optimale rammer for elevers læring.

Når lærere og pædagoger arbejder tæt sammen, kan der også skabes gode muligheder for, at de inddrager barnets perspektiv i forhold til inklusion og får involveret barnet i udvikling af inkluderende læringsfællesskaber – ikke kun for barnet, men for alle børn. I forbindelse med etableringen af folkeskolereformen 2014 blev der indført elevsamtaler, hvor elevens perspektiv fremhæves endnu mere end tidligere. Elevens refleksion skal udmønte sig i, at han eller hun – jævnfør folkeskolelovens formålsparagraf – får tillid til egne muligheder. Det kræver dog, at eleven er til stede – både fysisk og psykisk – i læringssituationerne. Hvis et barn ikke har skærpet opmærksomhed på den læring og undervisning, der foregår i skolen, kan barnet ikke efterfølgende reflektere over det og derved lære af det. Det er refleksion, der skaber læring. Og det er de professionelles opgave sammen at planlægge, organisere, strukturere og udføre optimale læringssituationer.

Lærer-pædagog-samarbejde er ikke et nyt felt i skolen. I indskolingen har der i mange år været fokus på kvalificering af dette samarbejde, særligt i forhold til overgangen fra børnehave til skole, hvor der har været fokus på pædagogisk kontinuitet. Derfor er der også en del erfaring at hente i dette felt, og som skole kan det være en fordel at have alle medarbejdere med i udviklingen af denne samarbejdsproces. Fællesskaber og det sociale liv i det hele taget har stor betydning for elevers læring og oplevelser i skolen. Og erfaringer viser, at pædagoger er gode til at støtte op om børnefællesskaber. Derfor må det være essentielt at foretrække at koble det

13

til udviklingen og styrkelsen af inkluderende læringsfællesskaber. Erfaringen viser også, at børn har brug for en kontinuitet i deres hverdag, hvor der er mange indtryk, og det går stærkt. En ”gennemgående pædagog”, som har indblik i skoletiden, kan være med til at skabe denne kontinuitet i fællesskabet.

Lektor på UCC Trine Ankerstjerne skriver blandt andet om vigtigheden af, at der skabes et ligeværdigt samarbejde, hvor egen faglighed og kernekompetencer italesættes og derefter bringes i spil i det daglige samarbejde (Ankerstjerne 2015).

Denne bog byder på konkrete redskaber til, hvordan dette kan praktiseres og dokumenteres. Der ligger et stort rammesættende arbejde for skolens ledelse i hele iværksættelsen af samarbejdet. Der er nogle nødvendige hensyn, der må tages, blandt andet i at skabe tid og rum for refleksioner over samarbejdet og den løbende evaluering og dokumentation. Derudover kan skolens ledelse med fordel have nogle tydelige mål for lærer-pædagog-samarbejdet og prioritere det i egne dagsordener på udviklingsmøder, pædagogiske dage og lignende. Vi har ikke fokus på ledelsens rolle i denne bog, da den primært omhandler de værktøjer, der tages i brug, når tiden og rummet er skabt. Men vi vil pointere betydningen af, at ledelsen skaber tiden og rummet for, at dette samarbejde mellem lærere og pædagoger får optimale betingelser for udvikling.

Bogen er en metodehåndbog i forhold til lærer-pædagog-samarbejdet med udgangspunkt i folkeskolereformens tanker og i forhold til, hvordan det tværprofessionelle samarbejde kan bruges både i teamsamarbejdet og i skolens læringsfællesskaber. De metoder og redskaber, vi præsenterer, kan bruges direkte i den daglige praksis, men kan også være inspiration til selv at udvikle egne skabeloner, som passer til lige netop det team, den elevgruppe eller den skole, man er en del af. Slutteligt vil der være ideer til en tværprofessionel planlægning af skole-hjemsamarbejdet med trivsel som fælles mål samt ideer til forældresamarbejde.

Vi håber, at bogen kan være med til at udvikle og kvalificere lærer-pædagogsamarbejdet og skabe nogle gode rammer for teamsamarbejdet på skolerne.

Charlotte Andersen og Camilla Lind Melskens

14

Bogen beskriver, hvordan vejen banes for et målrettet og reflekteret lærer-pædagogsamarbejde, og hvordan rammerne for dette arbejde bedst muligt skabes. Hvordan kan lærere og pædagoger helt konkret starte et samarbejde op – og hvordan kan det løbende struktureres og evalueres? Hvordan kan lærere og pædagoger sammen arbejde med elevernes perspektiver på egen læring og egne pædagogiske handlemuligheder? De metoder og redskaber, der præsenteres i bogen, kan bruges direkte i praksis.

Bogen henvender sig primært til lærere og pædagoger, der arbejder sammen på skolerne.

Den kan dog også være relevant for skolens ledelse til rammesætning af lærer-pædagogsamarbejdet og eksterne medarbejdere på skolerne, som for eksempel skolepsykologer, tale-høre-lærere og sundhedsplejersker, der skal indgå i et tværprofessionelt forløb med lærer-pædagog-teams på skolen.

Til mange af bogens metoder er der tilhørende bilag, som kan findes bagerst i bogen eller downloades fra bogens hjemmeside www.dafolo.dk/fælles.

Serien Inkluderende læringsfællesskaber sætter fokus på inklusion som et fælles ansvar.

En inkluderende læringskultur opstår i et samarbejde mellem alle skolens aktører, og denne serie imødekommer de problemstillinger og udfordringer, der kan opstå på flere forskellige niveauer: fra individ til skolen som helhed. Målet for inklusionen er, at den på længere sigt bliver unødvendig. At læringsfællesskabet omfatter alle elever som fuldgyldige medlemmer, og at den enkelte elev oplever at bidrage til og betyde noget i klassens fællesskab – både fagligt og socialt.

Bøgerne i serien belyser inklusionens teori og praksis ved blandt andet at: • Omsætte aktuel viden og forskning på området til konkret praksis • Inspirere til at etablere en fælles udvikling i en inkluderende retning • Anlægge et ressourceorienteret blik på elever og undervisning Serien henvender sig til lærere og ledere i folkeskolen, undervisere og studerende på grund-, efter- og videreuddannelse og andre, der har et medansvar for at etablere et inkluderende læringsfællesskab.

ISBN 978-87-7160-091-9 ISBN 978-87-7160-091-9

Varenr. 7430

9 788771 600919

CHARLOTTE ANDERSEN CAMILLA LIND MELSKENS

Fælles professionspraksis

”Bogen kobler konsekvent spørgsmålet om samarbejde mellem lærere og pædagoger til det aktuelle og komplekse spørgsmål om inklusion og inkluderende praksis i folkeskolen. Alene af denne grund hilser jeg den bog, du nu holder i hånden, velkommen.” Jørn Nielsen, autoriseret psykolog, ph.d.

CHARLOTTE ANDERSEN OG CAMILLA LIND MELSKENS

Denne bog handler om, hvordan lærere og pædagoger i samarbejde kan udvikle en inkluderende praksis i folkeskolen. Den handler om, hvilke muligheder der ligger i at bringe de to professioner tættere sammen for at optimere børnenes læringsbetingelser.

INKLUDERENDE L ÆRINGSFÆLLE S SK ABER

Fælles professionspraksis Lærer-pædagog-samarbejde for inkluderende læringsfællesskaber