En
lærer bliver til
Om lærerstart og mentorordning i skolen
Line Husum Pedersen & Tine Brock
En lærer bliver til Om lærerstart og mentorordning i skolen
1. udgave, 1. oplag, 2026 © 2026 Dafolo A/S og forfatterne
Forlagsredaktion: Maria Appel Bangshøj
Omslagsdesign: Simon Zander
Grafisk opsætning: Simon Zander
Grafisk produktion: JYPA, Aalborg
Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
Forlagsekspedition:
Dafolo A/S
Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn
Tlf. 9620 6666
E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk
Varenr. 8312
ISBN 9788772344522
DEL 2 MENTORORDNING�
DEL 3 LEDELSE OG ORGANISATION�
”Det har været en vild start på både godt og ondt! Jeg har virkelig fundet ud af, hvor udfordrende arbejdet som lærer kan være. De tre måneder, jeg nu har været lærer, har jeg lært enormt meget, men jeg har også opdaget, hvor meget man ikke kan lære på læreruddannelsen. Jeg har erfaret, hvor uforudsigelig hverdagen kan være: Man kan have en helt fantastisk uge, hvor alt spiller, og i den næste uge kan det hele vende, selvom man føler sig godt forberedt og har styr på sine ting. Men én ting er helt sikker: Folkeskolen er et fantastisk sted!”
Camilla, nyuddannet lærer
INDLEDNING
En lærer bliver til i samspil med andre, og når der skabes professionelle udviklingsmuligheder, hvor ny viden kobles med eksisterende viden. Netop begyndelsen på lærerlivet er afgørende for den nyuddannede lærer og for tilknytningen til professionen. Derfor spiller systematiske lærerstartsordninger og mentorforløb med fokus på professionel udvikling en central rolle. De har betydning langt ud over den enkelte lærer, fordi de også påvirker undervisningens kvalitet og elevernes læring.
På mange skoler og i mange kommuner gøres der allerede en indsats for at understøtte den nyuddannede lærer i overgangen fra uddannelse til job, tit i form af mentorordninger. Alligevel er denne støtte alt for ofte præget af tilfældighed og manglende struktur. Mange skoleledere undervurderer deres ansvar for at sikre en kvalificeret lærerstart, og mentorordningerne bliver derfor ofte uformelle og uden tydelige rammer eller klare beskrivelser af formål og indhold.
De følgende fortællinger giver et indblik i, hvordan vi, set fra forskellige perspektiver, har oplevet, at relationer, tillid og faglig nysgerrighed har haft afgørende betydning for vores lærerstart. Samtidig peger fortællingerne på, hvordan mentorordningerne ofte er uformelle og ikke understøttes af klare beskrivelser og forventninger til funktionens rolle, rammer og formål.
Hun fik øje på min lærerpersonlighed, før jeg selv gjorde
Britta var min teammakker i 2.a. Hun var i starten af 60’erne. Tydelig, markant, varm og sikker i sin lærergerning. Hun havde 35 års erfaring. Jeg havde ingen. Jeg er ikke sikker på, at man gik særligt meget op i mentorordninger, da jeg var ny lærer i starten af 00’erne. Alligevel var det en slags mentor, jeg fik. Ikke af navn, men af gavn. For selvom Britta gjorde tingene på sin egen måde, stillede hun nysgerrige spørgsmål, kommenterede ofte og anerkendende min tilgang til elevernes faglige og sociale trivsel og opmuntrede mig til at finde min egen vej.
Hun kunne have bedt mig om at gå baglæns ind ad døren hver dag, og jeg havde sikkert gjort det. Jeg var tryg ved Britta. Jeg lænede mig op ad hende
og lærte meget af hende. Men hun fortalte mig aldrig, hvordan tingene skulle gøres. Hun havde fuld tiltro til, at det vidste jeg bedst selv. Og sådan kom jeg til at vide det. Med en varm hånd i ryggen og en oplevelse af tillid, der gav mig mod til at træde frem. Hun fik øje på min lærerpersonlighed, før jeg selv gjorde.
Jeg har altid tænkt tilbage på Brittas og mit makkerskab som et stærkt samarbejde. I dag forstår jeg, at hun var mere end min makker. Britta var min mentor.
Britta og jeg skriver stadig julekort til hinanden, selvom det er mange år siden, vi var kolleger. En mentor bliver ikke nødvendigvis en ven, men sådan blev det for mig. Og hvem ved, om det var på grund af min mentor, at jeg blev i folkeskolen i mere end 20 år.
Tine
Min mentoropgave blev kimen til et udviklende samarbejde
Da den nyuddannede lærer Rie blev min teammakker, blev jeg spurgt, om jeg ville være hendes mentor. Jeg var selv lige blevet fastansat efter nogle år i vikariat, og selvom det nu var mit tredje år i jobbet, følte jeg mig stadig som en ny lærer.
Vores samarbejde var ikke faciliteret eller understøttet af ledelsen. Alt, jeg vidste, var, at det handlede om at hjælpe Rie godt fra start og introducere hende til skolens rutiner og kultur, som jeg selv var blevet hjulpet af min mentor. Jeg var stadig ved at finde min egen vej som lærer, og derfor følte jeg mig ikke langt fra Ries usikkerhed som nyuddannet. Jeg vidste dog i det mindste, hvor hun kunne finde tavlekridt, kladdehæfter og lærebøger. Det var en start Vi fandt vores egne veje i samarbejdet. Det blev hurtigt et ligeværdigt samarbejde, hvor vi delte ansvaret for undervisningen. Planlægningen, de didaktiske overvejelser og de små sejre i klasseværelset blev derfor noget, vi var fælles om. Så selvom vores relation formelt set var asymmetrisk, føltes det aldrig sådan. Rie og jeg endte med at arbejde sammen i mange år, hvor vores fælles fokus var didaktisk udforskning og udvikling af undervisning.
Mentoropgaven, som jeg i starten tog på mig med usikkerhed og ydmyghed, blev ikke kun en støtte for Rie, men også en mulighed for at udvikle mig som lærer. Gennem vores samarbejde fandt jeg min læreridentitet og opdagede, hvad det vil sige at lære og udvikle sig i et professionelt fællesskab. Line
Som det fremgår af vores fortællinger, har vi begge forskellige erfaringer med mentorforløb, der hverken var formaliserede eller afstemte med ledelsen. Men ikke alle er heldige at have en Britta som mentor, der viser tiltro og stiller interesserede spørgsmål til praksis. Og ikke alle får mulighed for at opbygge et stærkt samarbejde om undervisningen, der er båret af fælles nysgerrighed og lyst til at eksperimentere, som det var tilfældet med Rie. Netop spændingsfeltet mellem personligt engagement og behovet for systematik og fælles retning er udgangspunktet for denne bog.
Vi har begge erfaring med vejlederrollen i lærerprofessionen, men fra forskellige positioner og med forskellige indgange til mentoropgaven. Vi har arbejdet med lærerstart, professionsudvikling og vejledning i sammenhænge, hvor forskning, uddannelse og praksis mødes. Her har vi fået indblik i, hvordan lærerstart udfolder sig i skolernes hverdag, hvordan mentorrollen praktiseres, og hvilke rammer der har betydning for, at nyuddannede lærere kan udvikle deres professionelle kompetencer.
Sammen har vi været med til at udvikle og kvalificere initiativer målrettet nyuddannede lærere. Det er dette samlede erfaringsgrundlag, der danner udgangspunkt for bogen og for de perspektiver, redskaber og refleksioner, som præsenteres i de følgende kapitler.
Bogens formål og ambition
Hensigten med denne bog er først og fremmest at give skoleledelse og mentorer for nyuddannede lærere i grundskolen viden om og konkrete redskaber til, hvordan man kan arbejde med lærerstart og skabe formaliserede og udviklende mentorforløb for nyuddannede lærere. Elementer i bogen kan samtidig bruges af fx praktikvejledere og skolens ledelse i forbindelse med arbejdet med skoleudvikling.
Bogen giver indblik i, hvad der virker, og konkrete redskaber til at arbejde med lærerstart og mentorforløb. Den giver forslag til, hvordan mentor eller leder kan skabe rammer for, at den nyuddannede lærer udvikler sig professionelt til gavn for både elever, lærere og skolen.
Bogen skal ikke læses som en færdig opskrift. Der findes ingen “one size fits all”-løsning, når det handler om at skabe gode rammer for nyuddannede lærere, da hver skole og kommune har sine egne vilkår, kulturer og ressourcer. Den er tænkt som en redskabskasse med viden, refleksioner og konkrete idéer, som kan tilpasses den enkelte skoles arbejde med lærerstarten. Det er
derfor op til læseren at tage bogens pointer og redskaber med sig og tilpasse dem til de lokale forhold og den nyuddannede lærers unikke behov.
Vores egen opstart i lærerfaget var på hver sin måde med til at grundlægge vores læreridentitet og engagement inden for faget og lysten til at fortsætte arbejdet med professionen. Vores beretninger beskriver gode oplevelser i lærerstarten og positive erfaringer med at indgå i mentorforløb drevet af personligt engagement frem for formaliserede og strukturerede forløb. Selvom det er nogle år siden, vi havde vores første skoledag som folkeskolelærere, peger vores erfaringer og forskning desværre på, at lærerstarten stadig alt for ofte er præget af tilfældigheder. Det håber vi med denne bog at kunne ændre på, så flere nyuddannede lærere, ligesom os, får lov at mærke mestring, motivation og mod i deres første møde med folkeskolen.
Bogens målgruppe
Bogen er skrevet til dig, der som mentor eller skoleleder står med ansvaret for at støtte de nyuddannede lærere i deres første år i folkeskolen. Den giver dig forskningsbaseret viden om de udfordringer, som nyuddannede lærere møder, indblik i, hvad der er evidens for, samt inspiration og praktiske redskaber til, hvordan du som mentor eller skoleleder kan hjælpe nyuddannede lærere med at finde deres identitet i professionen.
Selvom bogens hovedfokus er på lærerstartsordninger, kan dens indhold også bruges i en bredere sammenhæng. Mange af de overvejelser, der præsenteres, kan anvendes til at styrke det generelle arbejdsmiljø og understøtte faglig og professionel udvikling for både nye og erfarne medarbejdere samt for studerende i praktik. Det er op til jer som skole eller kommune at tænke videre over, hvordan principperne kan tilpasses og udnyttes bedst muligt i jeres organisation.
Læsevejledning
Hvem er den nyuddannede lærer?
I denne bog betragtes en nyuddannet lærer som en person med 0-3 års erfaring efter afsluttet læreruddannelse. Denne periode repræsenterer en kritisk fase i overgangen fra uddannelse til praksis. I løbet af de første år møder læreren nogle af de mest markante udfordringer og muligheder i sin
professionelle udvikling, og det er også her, mange forlader jobbet og professionen (Wieser, 2024).
Hvad er en lærerstartsordning?
I bogen anvendes begrebet lærerstartsordning som en samlet betegnelse for systematiske tiltag, der understøtter en god start på lærerlivet. I Danmark anvendes også begreberne lærerstartsprogrammer, induktionsprogrammer og indsatser til at støtte nyuddannede lærere. I international forskningslitteratur anvendes betegnelserne Teacher Induction Programmes eller Teacher Induction Models om lærerstartsordninger.
Eksempler på tiltag i en lærerstartsordning kan være:
› Mentorforløb
› Ledelsesunderstøttelse
› Netværk
› Observation af undervisning
› Reduktion i antallet af opgaver, fagrække og undervisningstid.
Mentor og vejledning - hvad taler vi om?
I bogen forstår vi en mentor som en mere erfaren kollega, der fungerer som vejleder for en nyuddannet lærer gennem et mere eller mindre formaliseret samarbejde. Mentoren har ansvaret for at understøtte den nyuddannede lærer i overgangen fra uddannelse til job. Det, en mentor udfører, kalder vi vejledning, og vi trækker primært på vejledningsteori i forbindelse med de præsenterede tilgange i mentorarbejdet.
Citater og cases
Bogen præsenterer citater og oplevelser fra nyuddannede lærere og skoleledere, som løbende er indsamlet som en del af vores arbejde og forskning på området. De repræsenterer virkelige erfaringer og problemstillinger fra hverdagen og har til formål at understøtte bogens faglige pointer. En del af materialet stammer fra flere års arbejde med supervision og lærerstartsforløb for nyuddannede lærere, hvor vi har fulgt deres første tid i praksis tæt. Vi har gennem observationer og samtaler indsamlet indtryk af både udfordringer og udviklingsmuligheder i lærerarbejdet. Derudover har vi i det seneste år gennemført forskning på området, hvor vi har interviewet og fulgt en række nyuddannede lærere samt interviewet skoleledere og mentorer om deres erfaringer.
Samlet set bygger citaterne og casene på både længerevarende praksiserfaring og nyere forskningsbaseret indsamling af viden, der bidrager til at give et nuanceret blik ind i lærerstartens vilkår og betingelser.
Bogens opbygning
Bogen er inddelt i tre dele, der tilsammen repræsenterer forskellige aktører, perspektiver og konkrete handleforslag, der udgør vigtige elementer og forståelser, når En lærer bliver til. Denne opbygning gør det muligt både at læse bogen fra start til slut for at få et samlet overblik og at dykke ned i de kapitler, der er mest relevante for den enkelte læser.
Del 1: Lærerstart
Bogens første del danner fundamentet for de centrale temaer og beskriver, hvorfor lærerstarten er afgørende for både den enkelte lærers tilknytning til skolen og den professionelle udvikling.
Kapitel 1: Den afgørende start på lærerlivet belyser, hvorfor de første år som lærer har stor betydning, ikke kun for den nyuddannede lærer, men for hele skolen og samfundet. Kapitlet giver indblik i, hvorfor lærerstartsordninger og fokus på mentorer i grundskolen har deres berettigelse, og hvordan et fælles ansvar fra læreruddannelse, skoler og kommuner kan skabe gode rammer for nye lærere og styrke folkeskolen som helhed.
Kapitel 2: Den nyuddannede lærer dykker ned i, hvem den nyuddannede lærer er, og hvad der præger starten på lærerkarrieren. Kapitlet beskriver både personlige og professionelle aspekter af lærerrollen og sætter fokus på de udfordringer og muligheder, den nye lærer møder i overgangen fra uddannelse til praksis.
Del 2: Mentorordning
Den anden del udgør bogens hoveddel og henvender sig primært til mentoren som nøgleperson i modtagelsen af nyuddannede lærere, sekundært til skoleledelsen. Den indledes med en beskrivelse af de dimensioner, der bør tages højde for i en systematiseret lærerstartsordning, når en nyuddannet lærer starter på en skole.
De enkelte kapitler giver indsigt i, hvordan mentorer kan fremme professionel og personlig udvikling og bidrage positivt til overgangen fra uddannelse
til profession. Denne del indeholder derudover løbende en række konkrete greb og redskaber, der kan danne grundlag for et formaliseret og struktureret mentorforløb.
Kapitel 3: Mentoren beskriver funktionen og rollen som afgørende for den nyuddannede lærers udvikling og peger samtidig på, hvordan forskellige perspektiver kan få stor betydning for mentorarbejdet.
Kapitel 4: Professionel udvikling giver et teoretisk og praktisk indblik i, hvordan mentoren gennem konkrete tilgange kan bidrage til transfer mellem læreruddannelse og skole samt udvikling af undervisningspraksis. Kapitlet beskriver desuden, hvordan den personlige dimension spiller en central rolle i udviklingen af den nyuddannede lærers professionelle identitet, og hvordan mentoren kan støtte denne udviklingsproces.
Kapitel 5: Struktur i mentorordningen tilbyder konkrete oversigter og redskaber til at skabe struktur og overblik i den samlede mentorordning. Det introducerer værktøjer, der understøtter rammesætning, progression og udvikling gennem hele skoleåret.
Del 3: Ledelse og organisation
Denne del retter sig mod skoleledelsen og forvaltningen og andre, der har ansvaret for at skabe struktur, rammer og fokus på skoleudvikling, som fremmer professionel udvikling, tiltrækning og tilknytning af nyuddannede lærere.
Afsnittet giver inspiration til, hvordan man som leder kan tilrettelægge lærerstartsordninger for de nyuddannede lærere, der samtidig medvirker til organisatorisk læring og skoleudvikling.
Kapitel 6: Lærerstartsordninger giver indblik i, hvordan en lærerstartsordning kan tilrettelægges som en samlet indsats, der understøtter både den nyuddannede lærers professionelle udvikling og skolens læringskultur. Kapitlet præsenterer de centrale elementer, der ifølge forskning gør lærerstartsordninger virkningsfulde.
Kapitel 7: Etablering af mentorordning beskæftiger sig med de overvejelser, der knytter sig til etableringen af en mentorordning. Herunder hvem der skal være mentor, hvad intentionen med mentorfunktionen er, og hvilke organisatoriske muligheder og vilkår der skal tages i betragtning.
Kapitel 8: Introduktion til skolen udfolder betydningen af en struktureret introduktion for nyuddannede lærere. Kapitlet præsenterer konkrete redskaber som velkomstbrev og informationslister, der understøtter en god opstart. Samtidig belyses, hvordan skolens kultur, normer og uskrevne regler påvirker den nyuddannede lærers oplevelse af skolestarten.
Kapitel 9: Ledelsesunderstøttelse sætter fokus på, hvordan ledelsen gennem tydelig retningsgivning og jævnlige møder kan understøtte psykologisk tryghed hos den nyuddannede lærer. Gennem dialog og konkret ledelsesunderstøttelse kan ledelsen samtidig fremme oplevelsen af autonomi, kompetence og samhørighed.
Kapitel 10: Kommunale indsatser udfolder, hvordan man ikke kun på skoleniveau, men også på kommunalt og nationalt niveau kan arbejde med lærerstartsordninger med fokus på professionel udvikling. Kapitlet beskriver blandt andet, hvordan forvaltning og læreruddannelse kan understøtte arbejdet med lærerstart, og hvordan reformen af professionsuddannelserne (UFM, 2025) giver nye muligheder for at understøtte den nyuddannede lærer i overgangen til skolen.
