Det ved vi om
De gode overgange mellem hjem, vuggestue, børnehave og skole Af May Britt Drugli Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
May Britt Drugli Det ved vi om de gode overgange mellem hjem, vuggestue, børnehave og skole 1. udgave, 1. oplag, 2026 © 2026 Dafolo A/S og forfatteren Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Forlagsredaktion: Maria Appel Bangshøj Grafisk opsætning: Simon Zander Seriedesign: Lars Clement Kristensen Oversat fra norsk af Kåre Dag Jensen Grafisk produktion: JYPA, Aalborg
Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Ingen dele af denne bog må anvendes eller på nogen måde bruges med henblik på at træne AI-teknologier eller -modeller. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk Serie: Det ved vi om ISSN 2246-3267 Varenr. 8317 ISBN: 978-87-7234-459-1
Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Hvad er en overgang? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Læsevejledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10 1. TEORETISK RAMMEVÆRK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Forskellige systemer i sammenhæng . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Børns deltagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Opsummering af del 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 2. FORSTÅELSE AF OVERGANGE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Både muligheder og udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Overgangskompetence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Kontinuitet, diskontinuitet og sammenhænge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Når der bygges bro mellem barnets miljøer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Forældrene som brobyggere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Brug af overgangs- og grænseobjekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Vanskelige overgange . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Opsummering af del 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 3. OVERGANGEN FRA HJEM TIL VUGGESTUE ELLER DAGPLEJE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Den første overgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Forskning i overgangen for småbørn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Besøg før opstart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Dansk undersøgelse af børns overgang til vuggestue og dagpleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Eksempler fra praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Forslag til en tryg opstart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Liten og ny i dagtilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Opsummering af del 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
4. OVERGANGEN FRA VUGGESTUE ELLER DAGPLEJE TIL BØRNEHAVE . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Når barnet skal finde sig til rette i børnehaven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Forskning af interne overgange i dagtilbuddet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Eksempler på praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Opsummering af del 4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 5. OVERGANGEN FRA BØRNEHAVE TIL SKOLE OG SFO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Det særlige ved denne overgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Forskning i overgangen fra børnehave til skole og SFO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Eksempler fra praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Opsummering af del 5 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Samlet opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
Det ved vi om • De gode overgange mellem hjem, vuggestue, børnehave og skole
Forord Børn i dag vokser op i et samfund, hvor dagpleje,
May Britt Drugli beskriver i bogen overgange
vuggestue, børnehave, skole og fritidstilbud er
som processer, hvor barnets hverdag, rolle og re-
en naturlig del af barndommen. Allerede fra de
lationer ændrer sig, og hvor barnet sammen med
første leveår bevæger barnet sig mellem hjem,
forældre og fagpersoner gradvist skal finde sig
dagpleje eller vuggestue, senere børnehave og
til rette i en ny sammenhæng. Dette perspektiv
derfra videre til skole og fritidstilbud. Disse skift
understreger, at overgange ikke har et klart start-
og overgange indebærer, at børn igen og igen skal
og slutpunkt, men udvikler sig over tid og indgår
finde sig til rette i nye omgivelser, skabe relationer
som en integreret del af det pædagogiske arbejde
til nye voksne og børn og navigere i nye forvent-
i dagpleje, dagtilbud og skole.
ninger og rutiner. Overgangene bliver dermed
Et centralt budskab i bogen er, at kvaliteten
ikke undtagelser i børns liv, men et grundvilkår.
af overgange ikke alene afhænger af barnet selv,
Det ved vi om: De gode overgange mellem hjem,
men i høj grad af de rammer, rutiner og relatio-
vuggestue, børnehave og skole har som formål at
ner, som omgiver barnet. Der lægges vægt på be-
bidrage til en dybere forståelse af, hvad der ken-
tydningen af et tæt samarbejde mellem hjem og
detegner gode og udviklingsstøttende overgangs-
institution samt på de professionelles ansvar for
processer. Udgangspunktet er, at overgange ikke
at tilrettelægge overgangsprocesser, så de tager
blot er praktiske skift mellem institutioner, men
hensyn til det enkelte barns forudsætninger, be-
komplekse processer, som påvirker børns triv-
hov og perspektiv. Samtidig fremhæves det, at
sel, læring og udvikling både på kort og på langt
børn er aktive deltagere i deres eget liv og bidra-
sigt. I bogen beskrives bl.a., hvordan en vellykket
ger til overgangsprocessen gennem deres hand-
overgang kan styrke barnets oplevelse af sam-
linger, reaktioner og relationer.
menhæng og tilhørsforhold, mens en vanskelig
Et gennemgående tema i bogen derfor be-
overgang kan skabe usikkerhed og udfordringer,
tydningen af relationer. Gode relationer til både
der rækker langt ind i barnets videre liv.
voksne og andre børn er afgørende for, at barnet
5
Det ved vi om • De gode overgange mellem hjem, vuggestue, børnehave og skole
kan føle sig trygt og deltage aktivt i det nye fælles-
Det er vores håb, at bogen vil bidrage til en
skab. Ligeledes fremhæves legens centrale rolle
praksis, hvor overgange ikke blot håndteres, men
som både en kilde til trivsel og en vigtig arena for
forstås og udvikles som en central pædagogisk
læring, relationsdannelse og bearbejdning af op-
opgave. Ved at skabe trygge, sammenhængende
levelser i forbindelse med overgange. Forældrene
og meningsfulde overgange kan vi understøtte
spiller samtidig en helt central rolle som brobyg-
børns trivsel, læring og udvikling – og give dem et
gere mellem barnets forskellige livsarenaer, og et
stærkere grundlag for at møde fremtidens mange
tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde mellem
forandringer.
forældre og professionelle er derfor en forudsætning for gode overgange. Bogen understreger også, at overgange rummer forskellige vilkår for forskellige børn. For nogle børn kan overgange forløbe forholdsvis let, mens andre, ikke mindst børn i udsatte positioner, kan have brug for særlig støtte. Derfor er det vigtigt, at arbejdet med overgange tilrettelægges fleksibelt og med blik for det enkelte barns situation. Bogen henvender sig til ansatte i dagpleje, dagtilbud, skole og SFO samt til ledere, studerende og andre fagpersoner med interesse for børns udvikling. Den kan også være relevant for forældre og beslutningstagere, som ønsker indsigt i, hvordan der kan skabes bedre sammenhænge i børns hverdag. Ambitionen er at bygge bro mellem forskning og praksis og at tilbyde et fælles vidensgrundlag, som kan understøtte refleksion og udvikling i arbejdet med overgange.
6
God fornøjelse Thomas Nordahl og Ole Hansen
Det ved vi om • De gode overgange mellem hjem, vuggestue, børnehave og skole
Indledning I dag er de allerfleste børn i vuggestue eller dag-
bog forstås overgange som en ændring af børns
pleje allerede fra de er cirka 1 år gamle, og senere
miljø, rolle og relationer i en proces, som varer no-
kommer de i børnehave, herefter skole også SFO.
get tid (Brooker, 2008; Fabian & Dunlop, 2007). I
En del begynder endnu tidligere. Barndommen er
overgangsprocessen vil der foregå en gensidig til-
i høj grad blevet institutionaliseret, især i de skan-
pasning mellem barnet, familien og det nye miljø,
dinaviske lande. Det betyder, at børn oplever flere
som har til formål, at barnet skal finde sig godt
overgange i løbet af den tidlige barndom: fra hjem
til rette. Målet for overgange er, at barnet skal
til vuggestue eller dagpleje i 0- til 2-årsalderen, fra
trives og opleve tilhørsforhold til det nye miljø
vuggestue eller dagpleje til børnehave i 3-årsalde-
(Broström, 2002), hvilket indebærer, at der ikke
ren og fra børnehave til skole og SFO i 6-årsalderen.
vil være en tydelig afslutning på overgangen. Den
Overgange er blevet en del af børnenes liv, al-
væves over tid ind i det almindelige pædagogiske
lerede fra de er små. Senere vil de opleve mange
arbejde. Denne proces vil være forskellig fra barn
nye overgange, f.eks. i forbindelse med uddan-
til barn, både fordi børn er forskellige, men også
nelsesforløbet, men også i øvrigt i tilværelsen. Og
fordi den kontekst, overgangen foregår i, og må-
hver enkelt overgang vil påvirke børnenes trivsel,
den den gennemføres på, vil variere.
læring og udvikling på både kort og lang sigt. For-
Vi taler både om vertikale og horisontale over-
målet med denne bog er at bidrage til at fremme
gange i dagtilbud og skole. Vertikale overgange
gode overgange for børn i løbet af førskolealderen.
foregår mellem niveauer i uddannelsessystemet, f.eks. når børn skal begynde i dagpleje/vugge-
Hvad er en overgang
stue, børnehave eller skole. Horisontale overgange er overgange mellem forskellige arenaer, hvori
Overgange handler om det, der sker, når børn
barnet befinder sig i samme tidsperiode, f.eks.
skal skifte udviklings- og læringsmiljø, når de
afleveringssituationen i vuggestuen/dagplejen,
f.eks. begynder i vuggestuen eller skolen. I denne
eller når barnet bevæger sig mellem SFO og skole.
7
Det ved vi om • De gode overgange mellem hjem, vuggestue, børnehave og skole
Denne bog handler om vertikale overgange i
Enhver overgang vil byde på udfordringer
løbet af førskolealderen. Disse overgange medfø-
i noget af det, som er nyt og ukendt, men vil på
rer en ændring af barnets miljø og repræsenterer
samme tid også byde på muligheder for nye erfa-
dermed starten på en ny periode i barnets liv.
ringer, vækst og udvikling. Det centrale for en vel-
Hvordan overgangen forløber, har både med ruti-
lykket overgang er gode pædagogiske rutiner, og
ner og organisering på systemniveau at gøre, men
at forskellige børn får netop den støtte, de behø-
handler også om, hvordan de, som deltager i over-
ver, både inden, undervejs og i den efterfølgende
gangen (barn, forældre og ansatte), oplever den,
tid. Det vigtige er, at de ændringer, som overgan-
og hvordan de interagerer med hinanden i over-
gen indebærer, ikke bliver for stor en belastning,
gangsperioden (Broström, 2019; Hogsnes, 2019).
men at erfaringerne i mødet med det nye er noget,
Bl.a. vil tilrettelæggelsen af forældrenes og bør-
børnene kommer styrkede ud af (Fabian, 2007;
nenes medvirken have betydning. De forskellige
Fabian & Dunlop, 2007). Målet må være, at mø-
parter kan alle opleve samme overgang forskel-
det med det nye miljø ikke bliver et ”kulturchok”
ligt. Det betyder, at alle perspektiver er vigtige for
for børnene, men at overgangen bliver en gradvis
at forstå, hvordan overgange fungerer, og hvordan
mestringsoplevelse, som de drager nytte af, både
de kan gennemføres på den bedst mulige måde.
på kort og langt sigt.
Småbørn, som i mindre grad end større børn kan forberedes på en overgang gennem information, dialog og ved at stille egne spørgsmål, vil have et
Dansk kontekst
særligt stort behov for, at overgangen tilrettelæg-
Ifølge Danmarks Nationalleksikon er over 60 %
ges ud fra deres særskilte behov.
af danske 1-årige i vuggestue, og cirka 20 % er i
Den måde, overgangen forløber på, og hvor-
dagpleje (Frederiksen, 2026). Når børn er cirka
dan den opleves, vil sige noget om, hvordan et
3 år, vil de begynde i børnehave, og de starter i
barn får det i det nye miljø, både på kort og langt
skolen det år, de fylder 6. Cirka 96 % af børn i al-
sigt. Ligeledes vil den kunne indvirke på, hvordan
dersgruppen 3-5 år går i børnehave (OECD, 2024).
et barn håndterer nye overgange i tilværelsen
Det første år i skolen (0. klasse) omtales også som
(Brooker, 2008). Dette vender jeg tilbage til i næ-
børnehaveklasse og skal i sig selv fungere som en
ste kapitel.
overgang mellem børnehave og skole. Når børn
8
Det ved vi om • De gode overgange mellem hjem, vuggestue, børnehave og skole
begynder i skolen, kan de også begynde i skole-
derne for et pædagogisk læringsmiljø, som skaber
fritidsordning (SFO) eller fritidshjem. De kan be-
sammenhæng med børnehaveklassen (0. klasse) i
gynde i SFO året før skolestart, men tidligst når de
skolen i løbet af børnenes sidste år i dagtilbuddet.
er 4 år og 10 måneder (Børne- og Undervisningsministeriet, 2026).
I den styrkede pædagogiske læreplan (Børneog Undervisningsministeriet, 2018) står der, at
De fleste danske børn vil derfor have tre over-
hvis en kommune f.eks. har fastsat, at skolestarten
gange i løbet af førskolealderen: fra hjem til dag-
er 1. maj, og børnene fra det tidspunkt begynder
pleje eller vuggestue, fra dagpleje eller vuggestue
i skolefritidsordningen (SFO) eller fritidshjemmet,
til børnehave og fra børnehave til skole og SFO.
skal dagtilbuddet et år forinden tilbyde børnene et
Nogle børn har flere overgange, f.eks. på grund af
skoleforberedende pædagogisk læringsmiljø, som
flytning.
skaber sammenhæng med børnehaveklassen. Folkeskolelovens § 2, stk. 2 beskriver, at børne-
Dansk lovgivning og overgange I Dagtilbudsloven § 7, stk. 5 står der følgende:
haveklassens pædagogiske profil skal skabe sammenhæng både mellem børns overgang fra hjem og dagtilbud til skolen og mellem børnehaveklassen og de efterfølgende klassetrin og SFO/fritidshjem.
1. ”Dagtilbuddet skal sikre børn en god overgang fra hjem til dagtilbud.
Leg skal udgøre et centralt element i undervisningen med vægt på legens egenværdi samt læring
2. Dagtilbuddet skal, i samarbejde med forældre
gennem leg og legelignende aktiviteter. Børnehave-
og skole, sikre børn en god sammenhængende
klassen skal tage udgangspunkt i og videreudvikle
overgang mellem dagtilbud, samt fra dag-
færdigheder, viden og erfaringer, som eleverne har
tilbud til fritidsinstitutioner og skole ved at
tilegnet sig i familien, dagtilbud og fritid.
udvikle og understøtte deres grundlæggende kompetencer og lyst til at lære.”
I de senere år er der, særligt i de nordiske lande, kommet et øget fokus på kvaliteten af overgangen fra hjem til dagtilbud for de mindste
I Dagtilbudsloven § 8, stk. 6 står der desuden, at
børn. Det hænger givetvis sammen med, at der i
det skal fremgå af den pædagogiske læreplan,
Norden er en stadig større del af 1-årige og yngre i
hvordan dagtilbuddet tilrettelægger mulighe-
dagtilbuddene.
9
Det ved vi om • De gode overgange mellem hjem, vuggestue, børnehave og skole
Læsevejledning Denne bog består af fem dele: •
Del 1: Teoretisk rammeværk
•
Del 2: Forståelse af overgange
•
Del 3: Overgangen fra hjem til vuggestue eller dagpleje
•
Del 4: Overgangen fra vuggestue eller dagpleje til børnehave
•
Del 5: Overgangen fra børnehave til skole og SFO
Til hver af de fem dele er der refleksionsopgaver, som kan benyttes til fælles refleksion eller til egne overvejelser. I del 3, 4 og 5 præsenteres desuden forskningen på området samt eksempler fra praksis. Tanken er, at både forskning og praksiseksempler kan benyttes som grundlag for at gennemgå og diskutere egne overgangsrutiner og eventuelt udvikle disse. For enkelthedens skyld anvendes begrebet ansatte i bogen om alle, der arbejder i dagpleje, dagtilbud, SFO og skole. Begrebet overgang eller tilvænningsproces bruges om hele processen i forhold til, at børn begynder i dagpleje, vuggestue, børnehave og skole. Og endelig benyttes begrebet opstart om den første tid i det nye miljø.
10